Magasinet Finans nr. 1 2019 by Finansforbundet

Boom i udenlandske it-folk

Side 36

Finansforbundets magasin nr. 1, 2019

Arbejdet skal give mening Louise Elena Bjørnholdt, der er privatrådgiver i Nordea, sagde fra, da hun oplevede et stigende pres på at nå måltal frem for at skabe værdi for kunden Læs side 8

Nå længere med erhverv Hvad er dit næste trin?

Den erfarne rådgiver Landbrugsrådgiveruddannelsen

Erhvervsrådgiveruddannelsen

Traineeuddannelse for bachelorer

Privat til erhverv 1&2

Erhvervslinjen

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

finansudd.dk/erhverv Telefon 8993 3333

FINANS Januar 2019

Meningen med vores arbejde

AF KENT PETERSEN, FORMAND

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

ogle gange kan man godt tænke over, hvad meningen er med det hele. Spekulere lidt – eller meget – over, hvad det er, der giver mening i det store og i det små. Den slags overvejelser kender de fleste af os nok fra tid til anden, og det er eftertanker og refleksioner, der kan være både sunde og lærerige i mange facetter af livet. For vi har behov for at finde en grundlæggende mening, selvom de konkrete svar for os hver især selvfølgelig også på mange måder er en personlig og individuel sag: For det, der giver mening præcis for mig, behøver jo ikke være helt det samme, der giver mening for min nabo, ven eller kollega. Men alligevel er der nogle grundlæggende faktorer, som vi læner os op ad, når det kommer til vores arbejdsliv. I dette nummer af Magasinet Finans kan du læse mere om den mening, vi finder og måske nogle gange også skal kæmpe lidt for at finde i vores arbejde. Meningen er i nogle tilfælde helt konkret, enkel og nær. Men den hænger selvfølgelig også sammen med det lidt større billede, som vi i sidste ende bruger rigtig mange af vores vågne timer på at udfylde hver vores rolle i: For hvad er egentlig meningen med finansiel virksomhed – og altså med vores arbejde i sidste ende? En ting er sikker: Grunden til, at vi som finansansatte har valgt vores arbejdsliv og karrierevej, er i hvert fald ikke alle de kulørte historier om hvidvask og udbytteskat, som har fyldt medierne i de seneste måneder, eller som du måske er stødt på hos kunder eller til middagsselskaber. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har valgt at arbejde i den finansielle sektor, fordi det giver mening. Det giver mening at gøre en forskel for vores kunder og vores arbejdspladser. At hjælpe med at gøre drømme om hus, bil eller noget helt tredje til virkelighed. At skabe de rigtige løsninger for lokale virksomheder – og dermed være med til at skabe job og vækst. At bygge fremtidens betalingssystemer og kundeoplevelser. Eller at udvikle nye modeller for finansiering, for it-arkitektur eller bygge fremtidens finansielle teknologi. Det giver grundlæggende mening i det helt nære og i den større samfundssammenhæng. Det er sådan set en lille, men helt grundlæggende ”samfundskontrakt”, som ligger i os alle. Det er det, finansiel virksomhed basalt set handler om. Ved Finans Danmarks årsmøde i december slog sektorformand Michael Rasmussen fast, at vejen ud af tillidskrisen for sektoren er at sætte etik før profit – og de synspunkter uddyber han eksklusivt længere inde i dette magasin. Det er den rigtige vej frem, for uanset hvad man kan mene om tillidskrisen, så er der brug for at investere i en fornyelse af sektorens samfundskontrakt.

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 1 2019 Næste nummer: Fredag 15. marts 2019 Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Naja Schyberg Petersen nsp@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest 20. februar Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.328 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Martin Dam Kristensen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. www.finansforbundet.dk

INDHOLD

18 Øvelser på kontoret giver sammenhold En dag på kontoret giver i sig selv ikke incitament til at få bevæget sig. Heller ikke hos Jutlander Bank i Aalborg, før de samarbejdede med fire fysioterapeutstuderende om et projekt.

16/ Du kan være stolt af dit arbejde Sagerne om hvidvask og udbytteskattesvindel har kastet sektoren ud i en alvorlig tillidskrise, men det er udelukkende ledelsernes ansvar, mener Finans Danmarks formand, Michael Rasmussen

21/ Kunderne bebrejder ikke rådgiverne Danske Bank tilbyder alle sine kunder en forklaring og en undskyldning ved dialogmøder. Men det er ledelsen, der siger undskyld, ikke rådgiverne

24-27/ Alene ordet hvidvask giver reaktioner Kursen på større bankers aktier er først og fremmest bestemt af professionelle

investorer, der prøver at tjene penge, siger professor i finansiering. Man skal derfor være meget forsigtig med at tro, at de ”overreagerer” på et ord som hvidvask

28/ Ingen smutvej til et stærkt brand Identitet for virksomheder handler om at blive synlig for resten af samfundet. Men virksomheden definerer ikke selv sin identitet, siger professor Majken Schultz

32/ Mere bæredygtig, tak Finansforbundet har spurgt medlemmerne om deres og deres arbejdsplads’ indstilling til emner, der alle har med bæredygtighed at gøre. Se her et udpluk af svarene

”Vi er nødt til at sige fra for at bevare meningen med jobbet”

Louise Elena Bjørnholdt, privatrådgiver og tillidsmand

TEMA | 8 - 15 34/ Bæredygtig bank med vokseværk Triodos Bank låner ikke ud til virksomheder, der investerer i kul, olie eller våben. Faktisk låner den bæredygtige bank kun til miljømæssigt, socialt og kulturelt positive forandringer – med stærkt voksende succes

36-40/ Fedt, at man må sige sin chef imod Manglen på kvalificerede it-folk i finanssektoren er voksende. Derfor øger man i sektoren brugen af udenlandske it-medarbejdere. Brasilianske Pedro Vaz er en af dem

44/ Danmark kan lære af Singapore I Singapore samarbejder virksomheder, staten og fagforeninger tæt om at udvikle finanssektoren. Det kan vi i Danmark lære af, mener Finansforbundets formand Kent Petersen

46/ Som ringe i vandet Et problem i et it-system kan nemt sprede sig til andre i sektoren. Derfor har Nationalbanken grundlagt et samarbejdsforum (FSOR), som skal modvirke, at store hackerangreb breder sig

40 år i en bank var ikke nok Den ene bank blev skiftet ud med den anden, da Claus Jonsbak stoppede i Jyske Bank og blev frivillig i FødevareBanken

50/ Tillidsmand på tværs af grænser Niels Egede Olsen trådte i karakter som tillidsmand, da han oplevede urimelig behandling af en tidligere ditto. Nu er han både engageret i det lokale arbejdsmiljø samt internationalt

52/ Stemning kan mærkes, men ikke måles Når ledelsen annoncerer organisationsændringer, skaber det usikkerhed. Her er tre lederes bedste råd til at skabe god stemning i en forandringsfase

NYHEDER

FINANS Januar 2019

Rekordmange skifter bank 195.000 familier skiftede i 2018 bank mod 192.000 året før. De mange bankskift sker dog ikke af etiske årsager eller i protest mod eksempelvis sagen om hvidvask i Danske Bank, men sker primært som følge af økonomiske vilkår oplyser e-nettet til Politiken.

Staten tjente 17 mia på bankpakker Det endelige regnskab for de seks bankpakker, som regeringen og et folketingsflertal gennemførte i perioden 2008 – 2013 for at forebygge alvorlige konsekvenser af finanskrisen, er nu gjort op. 17 milliarder kroner lyder statens overskud på. ”Der ligger en anerkendelse i at få tydeliggjort, at finanskrisen ikke blev betalt af skatteborgerne, men at staten derimod fik et betydeligt overskud på bankpakkerne. Staten løb en risiko ved at stille en garanti under bankerne, og den risiko er man helt retfærdigt blevet belønnet for at stille, ved at bankerne samlet set har betalt tilbage med renter til staten”, siger Michael Budolfsen.

16.000

Skoleelever i primært 7. og 8. klasse forventes at deltage i årets Pengeuge fra den 11. -15. marts. Her vil gæsteundervisere fra pengeinstitutterne undervise dem i privatøkonomi.

Næsten som juleaften at debutere på børsen Medarbejder og ledelse glædede sig, da Den Jyske Sparekasse blev børsnoteret sidst på året. Der blev dog lagt ud med et kursfald, ligesom efter de seneste fire børsnoteringer af bankaktier ”Det er en helt særlig og stor dag. Det tror jeg, alle ansatte synes”. Privatrådgiver og fællestillidsmand Karsten Westergård var ligesom sine cirka 350 kolleger inviteret til at deltage i et event på sin arbejdsplads, da Den Jyske Sparekasse i november gik på børsen. ”Når man som jeg har været fyrre år i banken og har oplevet adskillige fusioner, er det noget specielt at opleve, at vi nu er kommet dertil, hvor vi er på børsen. Som vores direktør siger, er det næsten som juleaften,” sagde Karsten Westergård umiddelbart efter børs-

noteringen, der blev fejret med champagne. Kort efter, at der var trykket på knappen og handelen var gået i gang, kunne det konstateres, at kursen faldt næsten ni procent i forhold til den kurs 85, den var lagt ud til. De tidligere garanter tabte dermed umiddelbart penge på deres investering i forhold til den pris, de har købt garantbeviser for. Efter årsskiftet lå kursen på 64. På samme måde har de seneste fire børsnoteringer – Andelskassernes Bank, Jutlander Bank, Bank Nordik og Sparekassen Sjælland-Fyn – alle kostet investorerne penge og

er blevet mindre værd, end de var ved børsnoteringen. Finansaktier har haft modvind, og derfor var det ingen overraskelse, at det var et hårdt marked at debutere i. Efter børsnoteringen har Karsten Westergård og kollegerne løbende holdt øje med kurserne, men han regner ikke med, at det fortsætter på den måde: ”Det er spændende at følge lidt med i. Men vi kan jo ikke gøre fra eller til i forhold til kurserne, så jeg tror ikke, det vil optage os på den lange bane.” Han og kollegerne glade for at være kommet om på den anden side af børsnoteringen: ”Det er en dato, vi har kendt i halvandet år. Nu er det endelig en realitet, og vi kan komme videre.” /BAA

Fotos: Nils Rosenvold

Er du ambitiøs og en af de bedste? Så passer du til os! Som medarbejder i Jyske Bank vil du opleve, at mulighederne er åbne for dig. Frihed og ﬂeksibilitet er en selvfølge. Det samme er ansvar og udfordringer. Er du ambitiøs og arbejdsom, er der masser af udviklingsmuligheder, og næste skridt i karrieren er ikke langt væk. Om os… Vi er en professionel og ambitiøs virksomhed. Men vi er også en anderledes og uhøjtidelig bank, der ikke altid gør tingene, som man plejer. Vores tanker om, hvordan en bank skal være, er utraditionelle, og vi gør, hvad vi kan for at udfordre markedet. Det skal ikke være kedeligt – heller ikke som medarbejder. Hvad nu? Læs mere på jyskebank.dk/job. Eller kontakt HR og fortæl, hvorfor du er noget særligt.

TROMPET

FINANS Xxxxxxxx 2019

Hun var nø

FINANS Januar 2019

TEMA: MENINGEN MED ARBEJDET

ødt til at bremse op Louise Elena Bjørnholdt elsker sit job og kæmper for at rådgive kunderne på den bedst mulige måde, men det er svært, når tempoet for kundemøder er skruet i vejret Af Birgitte Aabo / Illustration: Mikkel Hensel

”Godt sagt!” og ”Du er modig!” Der var mange rosende kommentarer fra kollegerne til Louise Elena Bjørnholdt, da hun som tillidsmand lagde svesken på disken ved et seminar for tillidsvalgte i Nordea i efteråret. Her stod privatrådgiveren fra Århus op foran ledelsen og fortalte, at hun føler sig presset til at fokusere på kvantitet frem for kvalitet i sit job. ”Jeg oplever, at presset kommer højere oppe fra. Min egen leder er også under pres, for vi skal nå en masse måltal. Det betyder blandt andet, at kundemøder skal afvikles i et tempo, der gør det fuldstændig umuligt at nå omkring det, den slags møder faktisk kræver”, siger hun til Magasinet Finans. Se sig selv i øjnene Hun har været færdiguddannet siden 2016 og var før det tilknyttet Nordea i tre år som studerende og erklærer sin store kærlighed til virksomheden: ”Der er ingen andre steder, jeg kunne tænke mig at arbejde, jeg elsker Nordea. Men jeg skal kunne se mig selv i øjnene”. Og det kan være svært med de nuværende krav i banken: ”Det truer målet og meningen med arbejdet, nemlig at skabe værdi for kunden, når jeg bliver tvunget til at skrue tempoet op. Før Nordea har jeg arbejdet med salg og var provisionslønnet, og det har jeg ikke lyst til igen. Jeg er rådgiver og vil ikke registrere alt i Excel-ark bare for at synliggøre det”.

Værdier skal udleves Derfor ser hun med bekymring på, at hendes nuværende job som rådgiver i stadig højere

TEMA: MENINGEN MED ARBEJDET

FINANS Januar 2019

grad ligner det, hun kom fra som sælger. ”Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg hører rundtomkring i Nordea, at mange oplever det samme pres. Det er chokerende, at det er så gennemgribende. Vi er nødt til at sige fra for at bevare meningen med jobbet”, siger hun og tilføjer, at hun er klar til forandringer og er bevidst om, at de er nødvendige i sektoren. ”Vi er nødt til at favne det digitale og andre forandringer løbende. Men vi skal bevare kernen for at bevare den faglige stolthed. Jeg er helt enig i de værdier, Nordea har formuleret, om ”happy people – happy customers”, men det er ikke det, vi oplever i hverdagen”.

”At være rådgiver handler for mig ikke i første række om regler og processer, det handler om passion”, siger Louise Elena Bjørnholdt, der er 33 år. Foto: Martin Dam Kristensen

Skruede ned Selv om Louise Elena Bjørnholdt har sat ord på sin frustration, lettede det ikke arbejdsbyrden, og for nylig blev det for meget.

Grib mulighederne Hver dag sin dårlige nyhed om finansbranchen. Sådan har det været længe, men krisen skaber også en unik chance for at få stoltheden og meningen med arbejdslivet tilbage i sektoren, siger arbejdslivsekspert Susanne Ekman

”Jeg har ikke længere lyst til at fortælle andre, hvor jeg arbejder”. Den reaktion stødte lektor Susanne Ekman fra Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet allerede på i forlængelse af finanskrisen, da hun udførte feltstudier blandt ansatte i finansielle virksomheder. En del af medarbejderne følte tab af arbejdsglæde, identitet og stolthed – af mening med arbejdet. Inden sektoren nåede at finde tilbage i storform, er der faldet tæsk i haglbyger efter skandalesag på skandalesag. ”Når en sektor begynder at miste dem, der er så stolte af deres arbejdsplads, at de gerne går rundt med en taske med logo, er det slemt. Der er ingen tvivl om, at det påvirker ansatte i høj grad at være en del af en sektor, som løbende forbindes med grådighed og svindel”, siger hun.

Også en chance Det fortrøstningsfulde er, forklarer hun, at det også er en enestående chance for at gentænke, hvordan man som virksomhed og branche skal agere for at få stolthed, værdighed og mening med arbejdet tilbage. ”Hvis der skal ske noget gennemgribende nyt i en virksomhed eller branche, kan en krise være skubbet, der får det til at

FINANS Januar 2019

TEMA: MENINGEN MED ARBEJDET

”Man kan leve med pres i en periode, men når man permanent er i undtagelsestilstand, går det galt. Jeg var nødt til at bremse op, jeg fik et sammenbrud foran min leder, som var meget lydhør og skar ned på mine opgaver. Nu er der lagt en plan for, hvornår jeg forventes at være tilbage på det niveau, jeg kom fra”. Nogle har sagt til hende, at hun er modig, når hun siger tingene, som hun oplever dem: ”Modig, fordi andre er bange for at miste deres job, hvis de siger det, som det er. Men hvis vi ikke går mod strømmen nu, mister vi vores identitet. At være rådgiver handler for mig ikke i første række om regler og processer, det handler om passion”. ¢

ske. Ofte kopierer virksomheder i en branche hinanden bevidstløst, for eksempel kan en og samme måde at måle performance på brede sig til alle i sektoren, selv om den i virkeligheden ikke fungerer særlig godt”. En krise kan fremtvinge et behov for oprigtigt at undersøge, hvad der skal til af forandringer. ”Det er et godt afsæt til at komme ovenpå igen i de stolte fortællinger om klassiske dyder, som løber i sektoren, men lige nu er overskygget af skamfortællingen”, vurderer Susanne Ekman. Hun peger på fortællinger om den vækst, sektoren er med til at få til at blomstre, det samfundsansvar, sektoren tager, og de muligheder, man er med til at skabe – for eksempel når man med god rådgivning sikrer en familie mulighed for at købe et hus.

Undskyld – men vi kan altså! Problemet er, at uanset hvor gode fortællinger den enkelte sidder inde med om egen indsats, er det svært for faglig stolthed at trives, så længe omverdenen har en anden overordnet fortælling om, hvad finansverdenen er for en størrelse. ”Det er lidt, som da danske soldater kom hjem fra Irak og blev mødt med begrænset forståelse for, hvad det ærværdige i deres bedrift skulle være. Det er utroligt hårdt for en profession, hvis samfundet dømmer den negativt. Vi så noget tilsvarende for folkeskolelærerne op til seneste overenskomst. Det tærer på arbejdsglæden”. Hvis man skal vende historien om finansverdenen i den

offentlige mening, kræver det en stor indsats, vurderer Susanne Ekman. ”For at trænge igennem med de positive historier som modtræk til alle de dårlige, der sætter dagsordenen, er det nødvendigt samtidig at sige undskyld – og mene det. For hvis det er hykleri, bliver det gennemskuet og slår dobbelt dårligt tilbage”.

Faglig stolthed tilbage At få de positive historier på dagsordenen, er en sag for virksomhedsledelser og sektoren i samarbejde med dygtige kommunikationsfolk, ikke noget, den enkelte kan ordne. Men den enkelte afdeling og det enkelte team kan godt arbejde i samme retning og lægge ud med at tage fat i den faglige stolthed. ”Meningen med arbejdet fortoner sig, hvis man ikke kan føle faglig stolthed over det, man præsterer. Så jeg vil råde den enkelte til at opfordre sin leder til at tage det op. Det er ledelsens ansvar at være lydhør over for medarbejderne – hvornår og hvordan føler de, at det kan være svært at få lov til at opnå den faglige stolthed?” For det er netop de steder, skoen trykker, og der, man skal sætte ind. Man skal turde tage en åben dialog om, hvordan stoltheden og mening genvindes – i det omfang man føler, den er tabt. ”Jeg vil meget stærkt advare virksomhederne om at sidde overhørig, hvad medarbejderne har af input på den front. For faglig stolthed fortæller, at den enkelte kan stå inde for sit arbejde og gør det godt. Selvfølgelig kan der være en ten-

TEMA: MENINGEN MED ARBEJDET

FINANS Januar 2019

dens til, at den enkelte medarbejder gerne vil nørde eller perfektionere på områder, der ikke er de vigtigste for virksomheden”. Men den diskussion er vi langt fra i finanssektoren lige nu, siger hun: ”Kombinationen af de dårlige historier og de hårde krav til performance har presset den faglige stolthed i bund. Nu handler det om at komme op på det minimum af faglig stolthed, der er behov for”.

Ikke lige påvirket Efter Susanne Ekmans vurdering er det ”sindssygt stressende” at være ansat i en finanssektor under beskydning, og Finansforbundets seneste trivselsundersøgelse afdækker også mere helbredstruende stress end nogensinde. Men det er naturligvis individuelt, hvor meget den enkelte påvirkes. ”Der er mange elementer, der kan skabe pres for den enkelte i finanssektoren i øjeblikket, digitaliseringen kan for nogle virke skræmmende, og sektoren er under massiv forandring i det hele taget. Men når du presses på faglig stolthed, bliver du moralsk stresset, og det underminerer også den mening, du finder i dit arbejde”. Nogle har evnerne til at navigere i det og vælger at gøre det, der er nødvendigt, og ikke mere. ”De, der er virkelig gode til at overleve i den

Færre føler mening med deres job

Trivsel MENING SVARENE ER I PROCENT Føler sig motiveret og engageret i sit arbejde

2018

63 2017

Har meningsfulde opgaver

2018

2017

Note: Andel der svarer ”Passer i høj grad”

Mening med arbejdet er sammen med den stolthed og de værdier, man forbinder med sit arbejde, det der betyder allermest for trivslen. Arbejdet giver ikke samme selvtillid og glæde, som tidligere. Hvor det i 2017 var 67 procent, der i høj eller meget høj grad syntes, det var tilfældet, var andelen året efter faldet til 58 procent. Meningen med arbejdet hænger sammen med mulighederne for at bruge kompetencer og faglighed. (Kilde: Finansforbundets trivselsundersøgelse i juni, som 9.176 medlemmer deltog i.)

nuværende situation, er dem, der trives med højt tempo, ikke er alt for samvittighedsfulde og gode til at tænke strategisk, så de lægger arbejdsindsatsen der, hvor der oppefra bliver lagt mest mærke til den”. Susanne Ekman mener ikke, at det vil fremme finanssektorens renomme at dyrke den profil for meget: ”Man skal passe på ikke at afvikle det grundige håndværk, der er en forudsætning for de stolte fortællinger om sektoren. Tværtimod skal man dyrke og fremme det for at få stoltheden og meningen med arbejdslivet tilbage – og skabe en troværdig fortælling om, at finanssektoren har fortjent omverdenens respekt”. ¢

FINANS Januar 2019

Jeg mister aldrig stoltheden Selv om sektoren er i bad standing i offentligheden, og der er pres i hverdagen, er den faglige stolthed og meningen med jobbet intakt for tidligere stressramt privatrådgiver fra Sydbank Han har været nede med stress og arbejder bevidst for at undgå, at det sker igen. Omkring sig oplever han, at kollegerne er pressede og ikke på samme måde som tidligere kan se meningen med deres arbejde. ”Der er helt klart sket et skred. Personligt har jeg aldrig mistet min faglige stolthed, men det er tydeligt, at den er kommet under pres i sektoren. Det kan ikke undgå at påvirke, at vi er udråbt som bad boys i offentligheden”, siger den 40-årige privatrådgiver fra Sydbank. Magasinet Finans kender hans navn, men

TEMA: MENINGEN MED ARBEJDET

han ønsker at være anonym. Selv om han ikke skammer sig over at have været stressramt, har han ikke lyst til at få det mærkat påklistret, forklarer han. Han har tidligere deltaget i et kursus med Anette Prehn, som i dette nummer af magasinet fortæller om at finde meningen i arbejdslivet. Privatrådgiveren forklarer, at han kan være tilbøjelig til at iføre sig nejhat, og det har været en øjenåbner for ham at arbejde bevidst med at finde det, der er mest konstruktivt at beskæftige sig med. ”Anette Prehn lærte mig at flytte opmærksomheden til det, jeg gerne vil have mere af. Hun brugte det billede, at hvis man går ind i et mørkt rum og tænder en lommelygte, ser man kun det, lyskeglen rammer. Man skal lyse og se på det, man ønsker at fremme. Det har været virkeligt brugbart for mig både i arbejdssituationer og privat”. ”Undervejs i kurset blev min kone, som også arbejder i en bank, grotesk nok udsat for røveri. Det var en ekstrem situation, men selv i den fik jeg hjælp til at finde noget at tage med fremadrettet. Når det nu var sket, hvilken gevinst kunne der så komme ud af det?” Gevinsten var her, at krisen bragte familien sammen. Den måde at tænke på har også hjulpet ham med at overvinde stress – sammen med den viden, han har fået om, hvordan han reagerer fysisk på pres.

Firmaets mand ”Jeg er meget passioneret, og arbejdet er en vigtig del af min identitet, jeg er firmaets mand. Det kan få mig til at ville nå for meget. Men nu ved jeg, at når jeg begynder at snappe efter vejret, skal jeg være opmærksom. Jeg fortæller mig selv, at jeg har styr på det, og tvinger mig selv til at gå langsomt i stedet for at styrte rundt”. Han tror ikke på, at man kan eller skal lave grundlæggende om på sig selv: ”Men små justeringer kan have en stor effekt. Det har jeg oplevet. Og jeg ville ønske, at flere fik den oplevelse”. I mellemtiden er det værd at huske på, at kundetilfredsheden mange steder er høj. ”Kunderne er meget tilfredse med deres rådgivere. Det er den del, jeg og mine kolleger kan påvirke, så det kan vi godt være stolte af – selv om sektoren er udskældt”. ¢

TEMA: MENINGEN MED ARBEJDET

FINANS Januar 2019

Find det, der vil give mening i fremtiden Der er for meget fokus på at lede efter meningen med – i stedet skal vi fokusere på, hvilken mening der kan komme ud af det, der sker i sektoren i øjeblikket. Det foreslår sociolog og forfatter Anette Prehn, formand for Det Nationale Stresspanel Det giver ingen mening! Et ofte anvendt udtryk, som kan ventilere frustration. Men øver du dig i at se tingene på en ny måde, vende dem lidt på hovedet, kan en ny form for mening vise sig, så du kan få det bedste ud af dit arbejdsliv – og liv i det hele taget. Det mener iværksætter, sociolog og forfatter Anette Prehn, der i juni blev udnævnt til formand for Det Nationale Stresspanel nedsat af regeringen. Hun har igennem de seneste ti år beskæftiget sig en hel del med sektoren og har netop udgivet bogen ”Flip – hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede”. Den beskriver, hvordan du kan arbejde med at finde nye erkendelsesmønstre og stier at betræde i hjernen. ”Min oplevelse er, at de mange dårlige sager i sektoren påvirker ansatte i den voldsomt. Jeg har mødt eksempler på, at man ligefrem skammer sig og har tabt følelsen af, at jobbet giver mening”, siger Anette Prehn, som Magasinet Finans møder på Fredensborg Store Kro, hvor hun færdes hjemmevant og ofte holder kurser.

Mening uden dukkefører Hvis du har brug for at finde mere mening i dit arbejdsliv, foreslår hun, at du øver dig i at lede efter den på en ny måde: ”De fleste i vores kultur er meget optaget af at finde meningen med, at noget sker – som om der er en mægtig dukkefører et sted, som står bag det hele og sidder inde med en masterplan. Mit forslag er i stedet at fokusere på, hvilken

”Når nu det er sket, er de spørgsmål, man må stille: Hvad kan vi lære af det? Og hvordan kommer vi videre herfra på den bedste måde”, siger Anette Prehn.

mening der kan komme ud af noget”. I forhold til finanssektoren vil det overordnet betyde, at man skal bruge de dårlige sager til at komme godt videre. Det kan der være brug for i en tid, hvor Berlingske i overskriften i sin leder fastslår: ”Jo, finanssektoren har noget at skamme sig over”. For Anette Prehn er skam en følelse, der ofte fastlåser og hæmmer: ”Skyld og skam kan handlingslamme ansatte. Vi må regne med, at retssystemet tager sig af de sager, hvor der skal placeres et ansvar. Mange ansatte vidste ikke noget som helst om, hvad der foregik i bankerne, andre var en del af den kultur, hvor det var blevet normen: Det var sådan, man gjorde, hvis man kendte systemet og var intelligent”. Den logik forvred den fælles moral, og fortidens synder står ikke til at ændre, fastslår hun: ”Når nu det er sket, er de spørgsmål, man må stille: Hvad kan vi lære af det? Og hvordan kommer vi videre herfra på den bedste måde?”

Et væld af fortolkninger Svarene bliver nemmere at finde, hvis man arbejder systematisk med det. Anette Prehn har udviklet en metode, Framestorm, som hjælper med at anskueliggøre, hvor mange forskellige måder du kan fortolke en situation på. ”Du har muligheden for at vælge en anden fortolkning, når du arbejder bevidst med det. I stedet for at være opgivende kan du skabe en mening, du ikke så i første omgang. Din fortolkning er fuldstændig afgørende for, hvilke billeder du former, og hvordan du handler”, siger hun. ”Alle ved, at man får ondt i ørerne, hvis man går ud i kulden med våde øregange efter badet. På samme måde har det følelsesmæssige og adfærdsmæssige konsekvenser, hvordan du fortolker”. Derimod virker det ikke at forsøge at tvinge bestemte følelser til at indfinde sig. Du kan eksempelvis ikke beslutte dig for, at dit job har masser af mening, fra den ene dag til den næste, hvis du stadig føler, at du bliver presset til at sjuske det igennem. ”Til gengæld kan du træffe et bevidst valg om at udforske andre perspektiver og stimulere andre følelser til at gro frem.

FINANS Januar 2019

Det er noget helt andet”, siger sociologen.

Find gaven Hun opfordrer dig blandt andet til at stille spørgsmålet: Hvad er gaven i den her situation? ”Måske vil det umiddelbare svar fra mange i finanssektoren være: ’Der er ingen gave!’ Men hvis man tænker over, hvad man ville være blevet snydt for, hvis man ikke havde været noget igennem, for eksempel øget fokus på svindel, skærpet lovgivning og et større samfundsansvar, kan man begynde at tænke i nye baner”. Det åbner samtidig op for at tænke i nye muligheder i stedet for at holde fast i et drømmescenarie. ”Hvis man går rundt med et: ’Hvis bare det ikke var sket, så ville jeg …’, kan man flytte det til et: ’Det er sket! Hvilke ansvarlige valg kan vi tage i lyset af det?’” siger Anette Prehn. Framestorm giver også anvisninger på, hvordan man konkret kan arbejde med at se tingene fra modpartens perspektiv, finde sine kerneværdier, bruge humor og se tingene i det store perspektiv. Metoden kan også bruges i privatlivet. En kvinde, der næsten ikke kunne holde ud at pakke

Event organizer

VIDEO Se video med Annette Prehn, som fortæller om at finde meningen i arbejdslivet.

TEMA: MENINGEN MED ARBEJDET

bil og tre børn sammen for at besøge sin svigermor, lærte at træde nye stier i sine tanker om det: ”Hun fik nogle nye perspektiver ind, blandt andet vægtede hun, at det var vigtigt for hendes børn og hendes mand, at der var en god relation. Hun lærte også at lægge en tidsrejse ind: Hun så sig selv som svigermor og tænkte på, hvilken relation hun til den tid gerne selv vil have til sine svigerbørn”.

Lederen skal være med Selv om du kan gøre meget for at ændre egen fortolkning af dit arbejdsliv, hvis du føler behov for det, kræver det naturligvis en indsats fra lederen, hvis en afdeling eller en organisation sammen skal finde nye veje i hjernen at betræde, siger Anette Prehn: ”Det starter med lederen. Forandringsuvilje blandt medarbejdere, som har været udsat for lidt af hvert, er langt hen ad vejen sund fornuft. Så hvis en leder skal inspirere sine medarbejdere til, at det giver mening at fortolke virkeligheden på en ny måde, skal hun eller han vise vejen med sit eget eksempel”. ¢

Copenhagen / Feb. 28th 2019

Fintech Disruption Summit Blockchain Infrastructure in the financial industry - Securities on the blockchain

Get 30% discount

Use promotional code ‘Finansforbundet2018’ Get your ticket: fintechdisrupt.dk/en

TILLIDSKRISE

FINANS Januar 2019

Du kan være stolt af dit arbejde Sagerne om hvidvask og udbytteskattesvindel har kastet sektoren ud i en alvorlig tillidskrise, men det er udelukkende ledelsernes ansvar, mener Finans Danmarks formand, Michael Rasmussen. ”Medarbejderne kan godt holde ryggen rank og være stolte af det arbejde, de præsterer”, siger han Af Carsten Jørgensen

2018 var præget af sager om hvidvask og udbytteskattesvindel. Det fik Finans Danmarks formand, Michael Rasmussen, til på sektorens vegne at komme med en stor undskyldning i sin tale ved brancheforeningens årsmøde i København mandag den 3. december. ”Vi har i årets løb set sager, hvor vi i sektoren har begået så alvorlige fejl, at der er tale om brud på den kontrakt med samfundet, vi som banker og kreditinstitutter har til opgave at leve op til. For de fejl vil vi som samlet sektor gerne sige undskyld. Til vores kunder og til samfundet”, sagde Michael Rasmussen. Ifølge Michael Rasmussen er der kun et sted at kigge hen for at finde et svar på, hvordan bankerne genskaber tilliden – og det er indad. ”Når danskerne ser på os – altså de af os herinde, der er direktører i en finansiel virksomhed – så tror jeg, at mange af dem ser en gruppe mænd og kvinder, der har tænkt mere i egen indtjening end i samfundets ve og vel. Vi skal gøre os klart, at problemet starter og slutter hos os – ikke hos medarbejderne i sektoren”, sagde Michael Rasmussen. I et eksklusivt interview med Magasinet Finans præcis en måned efter årsmødet understreger Michael Rasmussen, at medarbejderne ikke har andel i den alvorlige tillidskrise, sektoren befinder sig i. ”Medarbejderne kan godt holde ryggen rank og være stolte af det arbejde, de præsterer. Det er dem, der hver eneste dag hjælper borgerne med at nå deres mål og drømme – og virksomheder med vækst og udvikling”, siger Finans Dan-

marks formand og fremhæver, at især de medarbejdere, der har kundekontakt, personificerer den finansielle sektor og er med til at skabe tillid.

”Medarbejderne er meget bevidste om, hvad de gør, og de gør det efter min mening rigtig godt”

Samfundskontrakten skal styrkes Michael Rasmussen, der til daglig er koncernchef i Nykredit, betoner, at finanssektoren lever i og af det danske samfund, og at den derfor også skal bidrage positivt til samfundet. ”Vi kan ikke drive en sektor, som er i modstrid med det danske samfunds værdier og normer. Hvis ikke vores forretninger kan forklares og forsvares, skal vi ikke gøre de forretninger. Vi skal altid tænke kritisk over, hvordan vi tjener vores penge”, siger han. Michael Rasmussen er ikke tilhænger af nulfejlskultur, for det kan ikke undgås, at mennesker indimellem begår en fejl. Men det er vigtigt, at man erkender fejlen og forsøger at rette op på den, mener han. Styrket indsats mod hvidvask Finans Danmark nedsatte i december en taskforce, der fra januar og frem til fjerde kvartal i år skal undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan indsatsen mod hvidvask og terror-

FINANS Januar 2019

TILLIDSKRISE

Forlig med Forbrugerombudsmanden Et par uger efter Michael Rasmussens tale om etik og samfundsansvar på Finans Danmarks årsmøde indgik Nykredit og Forbrugerombudsmanden et forlig. Nykredit og Totalkredit anerkender, at de har overtrådt god skik i deres rådgivning af en række kunder ved omlægning af realkreditlån fra Nykredit til Totalkredit, fordi selskaberne i perioden 2012-2016 ikke oplyste kunderne om, at bidragssatsen kunne stige i Totalkredit uden myndighedsgodkendelse. Det betyder, at Nykredit tilbyder kompensation til omkring 4.900 kunder med et samlet tocifret millionbeløb. For udenforstående kan forliget – fremfor en længere retssag om erstatningskrav – hænge sammen med talen om etik og samfundsansvar. ”Lige her spørger du ind til noget Nykredit-specifikt, så jeg tillader mig at svare som Nykredits koncernchef. Når der sker fejl, ønsker vi at samarbejde konstruktivt med myndighederne for at finde gode og rimelige løsninger på problemet. Det anser jeg faktisk for at være en del af Nykredits samfundsansvar. Derfor er jeg også glad for, at Forbrugerombudsmanden netop fremhævede det gode samarbejde med os i den sag. I den forstand kan jeg godt se en sammenhæng til budskaberne i talen,” siger Michael Rasmussen.

finansiering fremadrettet styrkes. Formand for arbejdsgruppen er juraprofessor Linda Nielsen fra Københavns Universitet, og blandt emnerne for arbejdet er fælles it-løsninger i virksomhederne, bedre myndighedssamarbejde, etik og uddannelse af medarbejdere, der arbejder med hvidvask. ”Denne taskforce er et bidrag til at genskabe troværdighed og tillid især på hvidvaskområdet”, siger Michael Rasmussen og understreger, at Finans Danmark bakker op om alle initiativer – både nationalt og internationalt – der bidrager til at forebygge og forhindre hvidvask, terrorfinansiering, udbyttesvindel, skatteunddragelse og andre kriminelle aktiviteter.

Etik er vigtigere end profit I sin tale på brancheforeningens årsmøde sagde Michael Rasmussen til de deltagende bankdirektører, at ”vi skal aldrig sætte profit før etik”. Og han opfordrede dem til at gå tilbage til deres virksomhed og sammen med kolleger og ejere at gøre sig helt klart, hvordan netop deres virksomhed bidrager positivt til samfundet. ”Det er op til det enkelte institut og den enkelte leder at gøre dette konkret”, siger Michael

Hvis ikke vores forretninger kan forklares og forsvares, skal vi ikke gøre de forretninger. Vi skal altid tænke kritisk over, hvordan vi tjener vores penge”, siger Michael Rasmussen formand for Finans Danmark.

Rasmussen til Magasinet Finans og gentager, at finanssektoren lever af det danske samfund, og at den derfor også skal bidrage positivt til samfundet. Han ønsker heller ikke at konkretisere, hvordan medarbejderne i sektoren – eksempelvis privatrådgivere – skal balancere hensynet til etik og profit. ” Igen mener jeg, at det er op til det enkelte institut. Vi ledere har ansvaret for at udstikke nogle fornuftige rammer for medarbejderne. Det er min oplevelse, at medarbejderne er meget bevidste om, hvad de gør, og de gør det efter min mening rigtig godt”, fastslår Michael Rasmussen.

Tillid vinder man ikke på kort tid Han tør ikke spå om, hvornår sektoren kommer fri af den alvorlige tillidskrise, den befinder sig i lige nu. ”Der skal et langt, sejt træk til, før omverdenen får en oplevelse af, at handlinger og adfærd har ændret sig. Men jeg håber, at vi i løbet af 2019 kan se, at det begynder at vende. Det vil være rart, hvis jeg på min tale til Finans Danmarks årsmøde til december kan sige, at det nu går fremad”, siger Michael Rasmussen. ¢

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Januar 2019

Øvelser på kontoret giver sammenhold

En dag på kontoret giver i sig selv ikke incitament til at få bevæget sig. Heller ikke hos Jutlander Bank i Aalborg, før de samarbejdede med fire fysioterapeutstuderende om et projekt. Projektet har givet godt humør og sammenhold Af Naja Schyberg Petersen / Foto: Søren Schnoor

Lyden af en klokke overdøver den sagte musik fra en radio. Det er en time efter åbningstiden en torsdag morgen i Jutlander Bank på Eternitten i Aalborg. Klokkens ringen signalerer starten på dagens første omgang øvelser, som skal findes i den skotøjsæske, som privatrådgiver Heidi Pedersen står med i hånden. Det er også hende, der har slået på den lille receptionsklokke. Ansvaret for at kalde til øvelser går på tur mellem de ansatte i privatafdelingen. I dagens anledning er det Magasinet Finans’ udsendte, der stikker hånden ned i den sorte skotøjsæske og hiver en papirlap med en øvelse op.

Sideglidning af hofte Ikke alle i den 11 mand store afdeling deltager. Det kan være på grund af telefonsamtaler eller andet arbejde. Heidi Pedersen læser op fra sedlen for de syv ansatte, som har samlet sig i en halvcirkel foran hende i det åbne kontorlandskab. “Sideglidning af hofte. Stå med fødderne i cirka en hoftebreddes afstand, og placer den ene hånd i siden. Skyd bækkenet ud til modsatte side, samtidig med at du forsøger at holde skuldrene vandret. Hold yderstillingen i 1-2 sekunder, og vend ro-

Jo bedre chefen er til at åbne op for ting, jo bedre bliver vi medarbejdere også til det Privatrådgiver Heidi Pedersen.

ligt tilbage til udgangspositionen. Gentag øvelsen 10 gange, og forsøg at komme længere ud for hver gang. Skift side”. Efter oplæsninger starter Heidi Pedersen ud med øvelsen. De syv ansatte gør efter. De sætter deres ben solidt i det sort- og gråternede gulvtæppe. De skyder deres bækken ud til siden og tilbage igen til almindelig oprejst position, sådan som øvelsen dikterer. Alle har deres eget tempo. Endnu en papirlap hives op af skotøjsæsken. Formiddagens anden øvelse er ”stående armsving frem og tilbage”. Og i anledningen af besøget fra Magasinet Finans laves en tredje øvelse. Det er en selvopfunden øvelse, som hedder ”rend mig, hvor jeg er højest, når jeg plukker jordbær”.

En åben chef giver en åben afdeling Jutlander Bank på Eternitten består af to afdelinger – en privat og en erhvervsafdeling. De fleste i afdelingen er tidligere ansatte fra Sparekassen Hobro og Sparekassen Himmerland, der i 2014 fusionerede. Afdelingen har været i de nuværende lokaler i 2½ år. Heidi Pedersen fortæller, at de er en afdeling, som generelt er klar til og åben over for nye tiltag og at prøve nye ting. Det kan også være tiltag, som afdelingsdirektør Søren Nissen kommer med. “Jo bedre chefen er til at åbne op for ting, jo bedre bliver vi medarbejdere også til det”, siger Heidi Pedersen, der også havde Søren Nissen som chef før fusionen. Der er ingen trafiklarm at høre, selvom bygningen ligger ud til en travl vej i Aalborg. Der er i det hele taget stille i afdelingen. Derfor har de

FINANS Januar 2019

ARBEJDSPLADSEN

Øverst: Rasmus Mørkholt-Haaning har dyrket motion, siden han var fem år gammel. Alligevel var han skeptisk overfor at skulle lave øvelser i arbejdstiden. Til venstre: Det er ikke afdelingen har med fra projektet og de tiltag, de studerende kom med. Men det har alligevel været rigtigt godt for vores afdeling, fortæller privatrådgiver Heidi Petersen.

en radio til at køre på ANR, en nordjysk radiokanal, for at det ikke skal blive for stille. Radioen står ved hovedindgangen, hvor der til højre for indgangen er venteareal med sofaer og kaffemaskine. På en reol står der levende lys. Væggene er meget tykke, så radioen skrat-

ter, medmindre de har den selvlavede parabol af sølvpapir på radioens antenne.

Giver grin og humør Skotøjsæsken med øvelser var en del af et projekt, som fire fysioterapeutstuderende lavede i

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Januar 2019

forbindelse med deres studium på 5. semester. Projektet, som blev døbt ”Sundhedsambassadører”, forløb over syv uger fra midten af april måned og frem til slutningen af juni 2018. Kravene til projektet var, at det skulle være sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende. ”Vi valgte at tage udgangspunkt i kontorarbejde, fordi kontoransatte ikke rører sig særligt meget i løbet af dagen”, siger Kristina Krogh Christensen, der sammen med Frederik Stevns Kærgaard, Laura Celine Rømer og Ida Dalsgaard Holland stod bag projektet. Projektet bestod af flere tiltag ud over øvelserne, blandt andet at stå op under arbejdet og at gå mere i løbet af dagen. Fire ansatte i privatafdelingen medvirker i projektet. Det er Camilla Marie Schifter-Holm, Lene Børsting, Louise Baadsgaard Bruun Johansen og Heidi Pedersen. Afdelingsdirektør Søren Nissen var meget åben over for henvendelsen fra de studerende. Han går meget op i at støtte og hjælpe unge studerende. Det mener han, de skylder de unge og samfundet. Men afdelingsdirektøren havde ikke forestillet sig, at de ville få så meget ud af projektet, som de fik efterfølgende. ”Jeg var noget skeptisk, da de først satte gang i projektet. Men det har været fantastisk. Jeg gik med til projektet mest for de studerendes skyld, men at der kom så meget konkret ud af det til afdelingen, kom lidt bag på mig”, siger Søren Nissen.

Øvelser fra en skotøjsæske Afdelingen har altid kassen fremme to gange om dagen, hvor de laver to øvelser om morgenen og to om eftermiddagen. De vil også gerne have kassen fremme omkring middagstid, men det kan de nogle gange glemme, fordi de spiser frokost på forskellige tidspunkter. Der er nogle øvelser, vi selv har lavet, fortæller Heidi Pedersen, mens hun viser indholdet af skotøjsæsken. Hun bladrer mellem 42 lapper papir, hvoraf nogle er skrevet i hånden – med blå kuglepen. Hun fisker en øvelse op fra kassen med navnet ”grinemusklertrænen”. “Den øvelse kom sig af, at vi havde en dårlig dag. Og da det er sundt at grine, blev det til en øvelse”, siger Heidi Pedersen og viser, hvordan øvelsen laves, ved at trække sine læber ud til siden og opad. Det giver sammenhold at være fjollede Selv hvis kunder kommer ind under en øvelse,

Det giver sammenhold og godt humør at være fjollede sammen og grine ad hinanden Afdelingsdirektør Søren Nissen.

Fakta om Jutlander Bank Jutlander Bank blev skabt i 2014 ved en fusion mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro. I dag er Jutlander Bank landets 15.-største bank målt på rent arbejdende kapital og har mere end 400 medarbejdere. Banken har hovedsæde i Aars og har 32 afdelinger fordelt i Jylland og på Sjælland.

Afdelingsdirektør Søren Nissen

stopper medarbejderne ikke. Søren Nissen mener, at det sender et positivt signal til kunderne. “Det giver sammenhold og godt humør at være fjollede sammen og grine ad hinanden. At kunder kommer ind og ser os lave øvelserne, gør, at de kan se, at vi er mennesker og passer på os selv. De kan også grine af, at vi sidder på gulvet”, siger Søren Nissen. Ifølge ham er det en god ting, at det ikke altid skal være højtideligt i banken. Den uformelle stemning kan være med til at øge trivslen. Ikke fordi der ikke skal være ordentlighed og resultater, men det kan man godt kombinere, mener Søren Nissen. ”Når medarbejderne er glade, bliver kunderne glade. Vi har ikke ret mange sygedage i vores afdeling. Jeg tror på, at vores generelle fokus på trivsel er med til at sænke sygefravær”, siger han.

En arbejdsplads med fleksibilitet For afdelingsdirektør Søren Nissen er det en bevidst ledelsesstil, han har med at tage imod og selv komme med nye tiltag. Og han mener, at det skal komme fra ledelsen at give tid til, at medarbejderne kan røre sig. Det er privatrådgiver Rasmus Mørkholt-Haaning enig i. “Det handler om kulturen i bankerne. Det er ikke alle afdelinger, der giver plads til, at kunder møder medarbejdere, som laver øvelser. Det er nok primært afhængigt af, at chefen giver plads til det. Der har Søren været god. Det har helt sikkert gjort noget for sammenholdet at lave øvelser”. Rasmus Mørkholt-Haaning sprang i første omgang over at deltage i projektet og lave øvelser. ”Det var garanteret en lille opgave, når det kom til stykket. Men travlhed fyldte i bevidstheden. Jeg tænkte, at jeg skulle afbrydes i mit arbejde for at lave øvelser og det kunne irritere lidt. Det var kun de første dage, jeg var lidt skeptisk. Det overvandt hurtigt, at øvelser var bedre end at sidde stille”, siger Rasmus Mørkholt-Haaning. ¢

FINANS Januar 2019

DIALOG

Kunderne bebrejder ikke rådgiverne Danske Bank tilbyder alle sine kunder en forklaring og en undskyldning ved dialogmøder. Men det er ledelsen, der siger undskyld, ikke rådgiverne Af Birgitte Aabo / Foto: Christoffer Regild

”Det er helt i orden, at rådgiverne tager afstand til banken i den her sammenhæng. Ingen af os ønsker at blive slået i hartkorn med det, der foregik i Estland”. Danske Banks privatkundedirektør, Thomas Mitchell, forventer ikke, at rådgiverne i banken skal deltage i den ”kæmpestore undskyldning”, der i øjeblikket tilbydes samtlige kunder i kølvandet på hvidvaskskandalen. Det foregår dels ved direkte kontakt med de kunder, der aktivt har spurgt til sagen, dels ved dialogmøder rundtom i 95 filialer. Her står de lokale ledelser klar med forklaringer og undskyldninger på bankens vegne.

Kunder kan skelne Rådgiverne deltager typisk også, men sidder rundtom ved bordene med kunderne. Magasinet Finans har talt med tre privatrådgivere, der har deltaget i et af dialogmøderne i Helsinge og også har været med til at ringe rundt til kunder, der har stillet spørgsmål eller givet udtryk for utilfredshed i forbindelse med hvidvaskskandalen i Estland. ”Selv kunder, der er ekstremt utilfredse, kan skelne mellem os som rådgivere og sagen. De bebrejder os ikke, tværtimod siger de ofte af-

De tre privatrådgivere bakker op om bankens initiativ. De mener, at det er godt, at banken går i åben dialog med kunderne. Birgitte Christophersen (kvinden til venstre), Margrethe Holm Petersen (kvinden i midten), Kirsten Jørgensen (kvinden til højre)

150.000 kunder inviteret Danske Bank har haft kontakt til 25.000 kunder, som selv henvendte sig til banken. Yderligere 150.000 kunder er inviteret til dialogmøder.

sluttende: ’Men det er jo ikke din skyld’”, fortæller privatrådgiver Margrethe Holm Petersen. Nogle kunder viser ligefrem medfølelse over for rådgiverne, som sidder i første række til at høre kundernes utilfredshed, og siger ting som: ’Jeg håber, du beholder dit job’”, fortæller hun og kollegerne Birgitte Christophersen og Kirsten Jørgensen samstemmende. Et andet indblik Ingen af dem oplevede det som ubehageligt at deltage i filialens første dialogmøde, hvor 3040 kunder var mødt op. ”Der var meget stor spørgelyst rettet mod vores direktør, og mødet gik over tid. Så vi nåede aldrig dertil, hvor vi som rådgivere skulle besvare spørgsmål fra kunderne”. De tre privatrådgivere bakker op om bankens initiativ og giver udtryk for, at det er godt, at banken går i åben dialog med kunderne. Som Birgitte Christophersen konstaterer: ”Det har været meget rart at have tilbuddet om et dialogmøde til kunderne, hvis de stillede spørgsmål om sagen. Ikke alle er interesserede i at bruge tid på at møde op, men de, der kommer, virker tilfredse med at få et andet indblik end det, de får via medierne”. ¢

Job i GrĂ¸nlan

Er du vores komm Eller vores nye privatkun

Vi sĂ¸ger en e vores s

ndsBANKEN

mende filialleder? nderådgiver i Qaqortoq?

engageret filialleder samt en privatkunderådgiver til sydligste filial og til en af Grønlands smukkeste byer. Vi tør godt love dig en oplevelse for livet kombineret med faglig udfordring. www.banken.gl · Tlf. 701234

AKTIER OG FØLELSER

FINANS Januar 2019

ALENE ORDET HVIDVAS Kursen på større bankers aktier er først og fremmest bestemt af professionelle investorer, der prøver at tjene penge, siger professor i finansiering ved Copenhagen Business School Michael Møller Af Carsten Rasmussen

Sælg! Investorer solgte straks ud, da Sydbank havde offentliggjort regnskab for tredje kvartal 2018. Årsagen var skuffelsen over bankens strategiplan og en faldende bundlinje. Aktien faldt med næsten 13 procent, hvilket svarer til, at Sydbank blev 1,5 milliarder kroner mindre værd på én dag. ”Det er simpelt hen sygt”, skrev næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen om markedsreaktionen. Mens Sydbanks direktør Karen Frøsig sagde til Børsen: ”Det må vi bare bogføre, at det er dét, markedet siger”. Dagen før havde Jyske Bank leveret et kvartalsregnskab og en bemærkning om hvidvask, der sendte bankens aktiekurs ned med 11 procent på dagen. For at forstå baggrunden for de to bankers pludselige kursfald må man ned i aktiemarkedets maskinrum, der ikke bare består af økonomi, men også af den følelsesmæssige påvirkning, som oplysninger har på investorerne. ”Kursen på større bankers aktier er først og fremmest bestemt af professionelle investorer, der prøver at tjene penge”, siger professor i finansiering ved Copenhagen Business School Michael Møller, og man skal derfor være meget forsigtig med at tro, at de ”overreagerer” eller ”dummer sig”. ”De søger at bedømme, hvad nyheder betyder for banken fremadrettet. Kommer der en nyhed om hvidvask, er det ikke alene svært at bedømme, hvor stort omfanget eventuelt er, det er også svært at bedømme, hvilke bøder det kan give anledning til, og hvilken kundeflugt det kan give anledning til”, siger Michael Møller.

Kommer der en nyhed om hvidvask, er det ikke alene svært at bedømme, hvor stort omfanget eventuelt er, det er også svært at bedømme, hvilke bøder det kan give anledning til, og hvilken kundeflugt det kan give anledning til Michael Møller, Professor, CBS

Sprængfarlige ord Et af professorens yndlingseksempler er, at kursen på aktierne i et stort svensk selskab faldt drastisk, da en avis skrev, at direktøren forkert angav at have taget en ph.d.-grad cirka 20 år tidligere. ”Det kunne ligne en overreaktion. Men investorerne frygtede, at når direktøren havde løjet om én ting, var der muligvis flere problemer. Og det var der. Han havde ført investorerne bag lyset på mange områder, regnskaberne var oppustede, og selskabets aktier faldt yderligere, efterhånden som ’skabene blev åbnet’”. Spørgsmålet er: Hvad er økonomi, og hvad er psykologi? Noget, som for fem år siden ikke vakte opstand, der kan en lille udtalelse fra en bankdirektør nu gå hen og blive temmelig dyr. Derfor kan Michael Møller godt forstå, at bare ordet hvidvask kan give store reaktioner, fordi man jo må reagere på den information, man har.

FINANS Januar 2019

AKTIER OG FØLELSER

SK GIVER REAKTIONER ”Det er først og fremmest økonomi, da investorer stort set er fornuftige og laver deres bedste skøn over, hvad den her meddelelse kan dække over. Det er psykologi, i den forstand at investorer også prøver at vurdere tingene efter, hvordan de andre vurderer tingene”. Ifølge Michael Møller er det bedst at gå ud fra, at aktiekursen er sat af folk, der kan læse og skrive: ”De får oplysninger, som kan være et problem, og så skal kursen falde. I nogle tilfælde er der et problem, og så falder kursen yderligere. Ellers vender den bare tilbage. Og i begge tilfælde reagerer markedet jo fornuftigt: Man har noget ufuldstændig information, og så bliver det afklaret”.

Svært med usikkerhed En af Danmarks mest ansete finansanalytikere er Frank Hvid Petersen, cand.polit. og tidligere in-

Ifølge professor Michael Møller skal man være meget forsigtig med at tro, at de professionelle investorer, der bestemmer kursen, overreagerer eller dummer sig.

vesteringschef i forskellige banker. Han er overbevist om, at investorer i stigende grad har fokus på omkostningerne. ”Hvis man køber en bankaktie, er det, fordi man tror, at den på den lange bane vil give et godt afkast”, siger Frank Hvid Petersen. Men selvfølgelig kommer der informationer, der kan påvirke dag til dag-stemningen blandt investorerne, især de professionelle og mindre sådan nogle hr. og fru Jensen-opsparende. ”Jyske Bank har en størrelse, hvor det er sjældent, at småsparere påvirker kursen i forbindelse med et kvartalsregnskab. Det er sandsynligvis større investorer, for er der noget, investorer ikke kan lide, så er det usikkerheder. Når Jyske Banks direktør, Anders Dam, i pressen pludselig taler om hvidvask, prøver store investorer at vurdere, hvor meget en hvidvasksag kommer til at koste, og det får en effekt på aktiekursen”. Nogle gange kommer en virksomhed med et rigtig flot resultat, og alligevel falder aktiekursen. ”Aktiekurser er bestemt af forventninger til fremtiden, og når en virksomhed kommer med et flot regnskab, hvor investorerne tjener mange penge, så regner investorerne med næste år at tjene endnu flere penge. Jo mere sikker man kan være på indtjeningen, jo mere vil man betale for aktien”, forklarer Frank Hvid Petersen.

Hvad vil de høre? Når investorer kikker på en stor bank, hvad vil de gerne høre? ”De vil allerhelst høre, at banken kan øge toplinjen, det vil sige omsætningen”, siger Frank Hvid Petersen om den offensive strategi. Trods positiv økonomisk vækst i en række år er aktiviteten i bankerne stadig ret behersket, og derfor vil aktionærerne gerne høre noget om medarbejderne og digitalisering: ”Man kan lide at høre, at banken kan gøre tingene mere effektivt. Men lige nu er bankerne presset af stigende omkostninger på grund af al den regulering. Compliance skaber ikke indtjening, det er bare omkostning”, mener han. ¢

AKTIER OG FØLELSER

FINANS Januar 2019

AKTIETÆSK VAR EN OVERREAKTION Jyske Bank fik et kursfald på dagen med regnskabet for tredje kvartal. Kodeordet er hvidvask, men det var en overreaktion fra investorerne, siger aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen Af Carsten Rasmussen / Foto: Martin Dam Kristensen

Bare ordet hvidvask kan give aktietæsk. Det mærkede Jyske Banks topchef, Anders Dam, da han kom ud med bankens regnskab for tredje kvartal 2018. På dagen hakkede aktionærerne cirka ti procent af aktiekursen. ”Jeg kan forstå, hvis man var uforstående over for, at banken pludselig skulle være så meget mindre værd, når der ikke skete det store”, siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank. ”Kvartalsregnskabet fra Jyske Bank var skuffende, primært fordi indtægterne ikke havde så høj en ’kvalitet’, som man kunne have ønsket sig. Renteindtægterne var til den svage side og indikerede et hårdere marginalpres end forventet. Men udlånsvæksten var dog fortsat stærk, gebyrindtægterne overraskede positivt, og omkostningerne var godkendt”. Men så nævner Anders Dam i et interview, at der kan komme en reprimande fra Finanstilsynet omkring hvidvask. ”Selv om regnskabet var til den svage side, havde jeg svært ved at retfærdiggøre et fald på ti procent, så meget tyder på, at aktionærerne har haft hvidvaskbekymringer”, siger Mikkel Emil Jensen, der kalder det en overreaktion, som ikke matcher det regnskab, der blev lagt frem. Hvor meget af det her er psykologi? ”Var den hvidvaskkommentar kommet for få år siden, havde aktionærerne sandsynligvis ikke reageret så voldsomt. Reaktionen ser jeg tæt knyttet til timingen af Danske Banks hvidvasksag, som investorerne psykologisk har svært ved at ignorere, når de i andre sammenhænge skal vurdere risikoen af en potentiel hvidvasksag”.

På dagen er det primært de store investorer, der reagerer. De er både mere agtpågivende og hurtigere end de private investorer, siger Mikkel Emil Jensen: ”I kølvandet på regnskabet tyder meget også på, at der var tale om en overreaktion, for seks dage efter var kursen faktisk oppe på det niveau, den havde inden regnskabet. Markedet reagerer på en ’fornyet risiko’ i form af en potentiel hvidvasksag, og ’markedet har jo altid ret’, så den risiko skal i et eller andet omfang afspejle sig i aktiekursen”. ¢

”Selv om regnskabet var til den svage side, havde jeg svært ved at retfærdiggøre et fald på ti procent”, siger Mikkel Emil Jensen.

FINANS Januar 2019

AKTIER OG FØLELSER

Perioder med høje aktiepriser er historisk set altid blevet efterfulgt af et kraftigt prisfald på aktiemarkederne. De næste ti år vil vi nok ikke se særligt høje aktieafkast, siger professor i økonomi Tom Engsted Af Carsten Rasmussen

AKTIEFESTEN KLINGER AF I de sidste ti år siden den seneste finanskrise har aktiemarkederne sat den ene rekord efter den anden, selv om økonomien ikke er steget i samme grad. Spørgsmålet er, om der er grund til at være bekymret, når aktierne er oppe i niveauer, der hører til sjældenhederne. Bare i 2018 blev aktiemarkederne ramt af et par chok med faldende aktiekurser, og det kan skyldes en cocktail af alt fra en mulig handelskrig, rentefrygt til usikkerhed om, hvor væksten i USA og Europa er på vej hen. ”Der er altid usikkerhed i verden om et eller andet! Det er derfor, aktiemarkedet i over 100 år har svinget gigantiske 20 procent op og ned på årsbasis”, forklarer ekspert inden for finansielle markeder Tom Engsted, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet: ”Langvarige kursstigninger så vi også i 195060’erne og i 1980-90’erne. Ligesom der er flere tidligere perioder, hvor kurserne falder mere end økonomien over lang tid, for eksempel i 1970’erne”.

Afkast på langt sigt Der er grundlæggende tre årsager til kursudsving på aktiemarkedet: ændringer i forventet langsigtet fremtidig indtjening og udbytte i virksomhederne, ændring i investorernes krævede

”I et fuldt rationelt marked svinger kurserne mere end dobbelt så meget som den underliggende indtjening og udbyttet”

risikopræmier og spekulative bobler. Men der er blandt eksperter ikke enighed om, hvilke(n) af disse tre årsager der er de(n) vigtigste. På kort sigt er der ingen forudsigelighed i aktiemarkedet, og det er umuligt at forudsige, hvornår aktierne tager en større nedtur. Men med hensyn til det lange sigt findes der forskellige modeller til at indikere, om aktier er for højt eller lavt prissat. En af de mest anerkendte er økonomiprofessor og Nobelprisvinder Robert Shillers konjunkturjusterede P/E-tal, der beskriver sammenhængen mellem en akties kurs og det langsigtede overskud per aktie. ”Man har kunnet konstatere empirisk, at når price-earning-ratioen (P/E) er blevet meget høj, så er det næsten altid blevet efterfulgt af langvarige kursfald”, siger Tom Engsted. ”I disse måneder er P/E på cirka 30, hvilket er meget højt historisk set. Så over de næste 10-15 år vil vi nok ikke se særligt høje aktieafkast”. Sidst aktierne blev handlet til en højere pris, var, lige før dotcomboblen bristede i år 2000.

Rationalitet eller følelser Som nævnt bestemmes aktiekurser blandt andet af investorernes forventninger til indtjening og udbytte mange år frem i tiden. ”Det er dét, der forklarer, hvorfor kurserne svinger så meget”, siger Tom Engsted: ”Hvis en ’nyhed’ om en virksomhed – eksempelvis dårligere indtjening end tidligere forventet eller dårligt nyt om involvering i hvidvask – forventes at have længerevarende negativ effekt på virksomheden, så er det fuldt rationelt, at kursen falder meget. I et fuldt rationelt marked svinger kurserne mere end dobbelt så meget som den underliggende indtjening og udbyttet. Det er helt normalt”, siger han og tilføjer: ”Om det er dét, der var årsagen til, at Sydbank faldt 12,7 procent på en enkelt dag i oktober, eller det skyldtes irrationel markedspsykologi, er der ingen, der ved!” ¢

LEDELSE OG IDENTITET

FINANS Januar 2019

Ingen smutvej til et stærkt brand Identitet handler om at blive synlig for resten af samfundet. For en virksomhed er det en udfordring at definere, hvor den kommer fra, og hvor den er på vej hen. Men virksomheden definerer ikke selv sin identitet, siger professor Majken Schultz Af Carsten Rasmussen / Foto: Sisse Stroyer

Der tales meget om identitetspolitik for tiden og rigtig meget om, hvad man må sige og ikke sige. Overalt i verden kæmper grupper for at blive set og hørt – for at blive anerkendt og respekteret for deres identitet. I sin nye bog, ”Identity”, hævder den amerikanske politolog Francis Fukuyama, at vi generelt har en tendens til at undervurdere betydningen og værdien af anerkendelse som menneskelig drivkraft. I Danmark har professor i organisation og ledelse på CBS Majken Schultz specialiseret sig i virksomheders brug af egen historie, kultur og identitet i branding. På et møde i Finansforbundet forklarer hun, at det er et grundlæggende spørgsmål for os alle sammen, hvem vi er, og hvem vi er ved at blive. Tilsvarende står virksomheder over for store udfordringer, når de skal definere, hvad de gerne vil stå for. ”Identitet udvikles i et spændingsfelt mellem, på den ene side hvordan vi adskiller os fra de andre, og på den anden

side hvordan vi skaber et tilhørsforhold imellem os. Hvis man arbejder med servicer som den finansielle sektor, bliver det en stadig større udfordring at præsentere nogle forskelle, der gør virksomheden relevant i forhold til konkurrenterne – og som opleves som meningsfulde blandt medarbejderne”, siger Majken Schultz og forklarer, at identitet også er en selvfortælling om, hvor vi er på vej hen: ”Det er ikke en eventyrfortælling, men det er afgørende, at identitet har et samspil med en strategi og giver en fortælling, der giver et større billede af, hvad der skal ske med virksomheden”. Man skal bare vide, siger Majken

Hvad er identitet? Identitet er et begreb, der stammer fra psykologien. Ifølge den amerikanske filosof Georg Herbert Mead vokser identiteten frem i krydsfeltet mellem vores egen selvforståelse, og hvordan vi fortolker andres opfattelse af os.

Schultz, at en virksomheds identitet ikke skabes og defineres af virksomheden alene. Den afhænger også af, hvordan andre opfatter virksomheden. Ligesom der er forskelle, når det gælder en medarbejders tilhørsforhold: Hvad gør, om man bliver en Danske Bankmedarbejder, eller man differentierer sig på den troværdighed, som forbindes med det jyske, ved at være Jyske Bankmedarbejder?

I samspil med andre Identitet er et begreb, der stammer fra psykologien. Ifølge den amerikanske filosof Georg Herbert Mead vokser identiteten frem i krydsfeltet mellem vores egen selvforståelse, og hvordan vi fortolker andres opfattelse af os. Ifølge Georg Herbert Mead bliver identiteten formet gennem relationerne mellem et ”jeg” og et ”mig”. Mens regler, normer og forventninger indlejres i ”mig’et”, kommer det nye fra ”jeg’et”, som på den måde selv præger ”mig’et”. De fleste mennesker vil justere på sig selv og deres handlinger efter de reaktioner, de får fra omverdenen, for på den måde at lade identiteten udvikle sig i samspil med andre. ”Når vi overfører det til at tale om identitet i organisationer og virksomheder, kan ledelsen naturligvis selv bestemme strategi og kerneværdier. Men de bliver kun en del af identiteten, hvis andre forstærker den selvfortælling, som er ved at blive skabt”, siger Majken Schultz og understreger det

FINANS Januar 2019

LEDELSE OG IDENTITET

”Identitet udvikles i et spændingsfelt mellem, på den ene side hvordan vi adskiller os fra de andre, og på den anden side hvordan vi skaber et tilhørsforhold imellem os”, siger Majken Schultz, der tidligere har siddet i bestyrelsen for Danske Bank.

pres, som den finansielle sektor er underlagt i denne tid med sager om hvidvask, skattesvindel og betænkelige dobbeltroller hos store advokatfirmaer.

Trekanten En bank kan have vanskeligt ved at skille sig ud, fordi sektorens virksomheder er underlagt rigtig meget regulering og en høj grad af gennemsigtighed. Omvendt vil det udfordre identiteten, hvis en virksomhed ikke er så etisk og fin i kanten, som den måske selv giver udtryk for. Vi er i en verden, hvor der sker en teknologisk udvikling og en række holdningsskred, som nu eksempelvis med hvidvask, der har fået langt større betydning end for ti år siden. ”Man kan ikke ændre et brand uden at ændre kulturen og omvendt heller ikke ændre kulturen, uden at det påvirker brandet. Derfor kan man heller ikke tage en smutvej og reklamere sig til et stærkt brand, fordi et brand udvikler sig indefra gennem virksomhedens kultur og historie”, siger Majken Schultz og tilføjer: ”Hvis der er noget, jeg ønsker, at I skal gå hjem med, er det, at identiteten udvikles i samspil mellem ledelse og medarbejdere og stakeholdere. Det er den trekant, som identiteten udvikler sig i”. Spejlbillede Vi er i en situation, hvor der er masser af blæst om den finansielle sektor, og det må være utrolig stressende og benhårdt for medarbejderne, siger Majken Schultz:

”Medarbejderne er helt afgørende for troværdigheden både indadtil og udadtil, for det er jo ikke ledelsen, der møder kunderne, det er medarbejderne. Uden medarbejdernes tilslutning kan det gøre tingene værre, at ledelsen står og siger, hvad organisationen står for”. Danske Bank har måske nok de klogeste hoveder, men alligevel virker det, som om interne processer fører til, at man træffer nogle dårlige valg, siger Majken Schultz: ”I mange finansielle virksomheder er identitet og kultur sådan indrettet, at

man nogle gange tror så meget på sine egne argumenter, at man ikke behøver at høre efter de forventninger, der er i samfundet. Man synes, man lytter til omverdenen, men i virkeligheden ser man sit eget spejlbillede, og derfor bliver det narcissistisk og en form for selvforherligelse”. Ifølge Majken Schultz er grundspørgsmålene hele tiden det samme om, hvem virksomheden er, og hvad den står for. Det er farligt bare at betragte sin egen historie som dødvægt, der bare kan ignoreres. ¢

FRIVILLIGT ARBEJDE

FINANS Januar 2019

40 år i en bank var ikke nok Den ene bank blev skiftet ud med den anden, da Claus Jonsbak stoppede i Jyske Bank og blev frivillig i FødevareBanken Af Birgitte Aabo Foto: Thomas Søndergaard

VIDEO Se Claus Jonsbak, som fortæller om glæden ved det frivillige arbejde

”Uha! Dem kan jeg godt bruge, de er populære”. En bakke med chokoladedesserter langes ud af varevognen fra FødevareBanken, der har et af sine stop hos Nordbyen i Århus. Her står Bente fra køkkenet parat til at tage imod friske overskudsvarer fra forskellige fødevarevirksomheder til værestedets beboere og gæster. 65-årige Claus Jonsbak, som præsenterer varerne for hende, er meget glad for opgaven med at tage rundt og dele varer ud. Han gør det frivilligt og i gennemsnit flere gange om ugen: ”Det giver mening, man vækker så meget glæde, og samtidig undgår man, at maden går til spilde”.

I banken igen ”Da jeg efter 40 år stoppede i Jyske Bank for et par år siden, kunne jeg ikke helt undvære at være i en bank, og så blev det FødevareBanken”, smiler enkeman-

Overskudsproduktion for tusindvis af kroner finder vej til kølehylderne hos det århusianske værested Nordbyen, hvor 17 unge bor, når varevognen fra FødevareBanken kommer forbi. Claus Jonsbak viser varer frem, og Bente fra værestedets køkken vælger med sikker hånd.

den, der har haft mange forskellige jobfunktioner i sin karriere. Blandt andet har han arbejdet med rådgivning og ledelse på forskellige niveauer, som konsulent og med undervisning og events. ”Uanset om jeg havde haft min kone stadig, ville jeg have behov for noget at rive i, noget at stå op til. Når jeg samtidig kan have det sjovt og yde en indsats, der hjælper andre, er det perfekt”, kon-

FINANS Xxxxxxxx 2019

I FødevareBanken giver overskudsdeling bedre mening end i nogen andre banker, jeg kender”. Jakob Ellemann-Jensen, miljøog fødevareminister (Venstre), FødevareBankens hjemmeside

staterer Claus Jonsbak, der også sidder i FødevareBankens bestyrelse og desuden lægger mange frivillige timer i Lions Club. Derudover har han fire børnebørn at se til. ”Det er kommet lidt bag på mig, at jeg i nogle perioder har lidt stress over alt det, jeg skal nå – det havde jeg aldrig i mit arbejdsliv. Men det ser jeg egentlig som noget positivt på det her tidspunkt i mit liv”. ¢

TROMPET

FødevareBanken En socialøkonomisk organisation, der har eksisteret siden 2008. Den bringer hver dag friske, overskydende fødevarer, der ellers skulle destrueres, ud til mennesker, der mangler. I Danmark smides ifølge Fødevarestyrelsen årligt omkring 540.000 ton spiselig mad ud.

UNDERSØGELSE

FINANS Januar 2019

Mere

bæredygtig tak

Finansforbundet har spurgt medlemmerne om deres og deres arbejdsplads’ indstilling til emner, der alle har med bæredygtighed at gøre. De fleste vurderer, at de selv er mere bæredygtigt indstillet end deres arbejdsplads. Se her et udpluk af svarene Af Birgitte Aabo

Begrænset social ansvarlighed Bæredygtighed handler blandt andet om social ansvarlighed, eksempelvis at virksomheder giver noget tilbage til det samfund, de er en del af. Otte ud af ti medlemmer siger, at de selv i høj eller nogen grad er optaget af social ansvarlighed, og næsten alle mener, at virksomheder bør være optaget af det. Men under seks af ti oplever, at ledelsen i deres virksomhed er optaget af social ansvarlighed. Kommentar fra et medlem: ”Jeg mener, det er problematisk, at virksomheder flytter arbejdspladser til lavindkomstlande, hvilket for mig ikke er at vise social ansvarlighed”.

Mere fokus på etik Stort set alle adspurgte i undersøgelsen er enige om, at virksomheder bør være optaget af etiske spørgsmål og eksempelvis sørge for, at de ikke har investeringer, der kan være etisk diskutable. Godt syv ud af ti oplever, at deres ledelse er optaget af det samme. Kommentar fra et medlem: ”De kolleger, jeg er omgivet af til daglig, går rigtig meget op i, at vi optræder etisk forsvarligt i alle henseender. Det er bare ikke altid, at jeg oplever, at vores topledelse og bestyrelsesmedlemmer er helt så ansvarlige”.

FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

Meget mere miljø At opføre sig miljørigtigt er noget, virksomheder bør være optaget af, mener næsten alle adspurgte. Seks ud af ti mener, at deres egen ledelse er optaget af miljørigtig opførsel. Kommentar fra et medlem: ”Min virksomhed tænker på miljøet, så længe det medfører omkostningsreduktioner. Jeg har ikke set nogle initiativer, der er gode for miljøet, men som reducerer indtjeningen”.

FINANS Januar 2019

UNDERSØGELSE

Mere bæredygtig, end du tror Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, opfordrer virksomhederne til at fortælle deres ansatte om det, de allerede bidrager med i forhold til bæredygtighed – for det er faktisk ikke så lidt Af Birgitte Aabo Tiden er inde til at arbejde med bæredygtighed, mener Michael Budolfsen.

Optaget af sundhed Også når det gælder mental og fysisk sundhed, mener næsten alle adspurgte, at det bør være noget, der optager virksomheder. Lidt under seks ud af ti oplever, at deres ledelse går op i den del. Kommentar fra et medlem: ”Den slags har det med at være noget, man siger ved højtidelige lejligheder. Når det kommer til hverdagen, så skal vi tjene mere, arbejde mere. De svage kommer ud”. (Epinions undersøgelse om bæredygtighed blev gennemført i efteråret blandt 1.002 medlemmer af Finansforbundet)

Du kommer til at høre meget mere om bæredygtighed i de kommende år. Dels er der nok at tage fat på, forbedre og udbygge, dels er der en historisk parathed i hele sektoren til at rette op på tingene. Det vurderer næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen: ”Der står et vindue åbent til at arbejde med bæredygtighed lige nu. Som Michael Rasmussen (formand for Finans Danmark, redaktionen) har sagt, skal etik sættes før profit. Det ved vi fra undersøgelser, at medlemmerne bakker fuldt op om”. Etik og social ansvarlighed er en del af en bæredygtig adfærd. Mange andre elementer spiller ind, og de er kogt ned i de 17 verdensmål, som FN har vedtaget for bæredygtig udvikling (se illustration). Din mening tæller ”Alle mål er vigtige, men ikke i direkte forstand lige relevante for sektoren. Vi arbejder med tre søjler i Finansforbundet og skal arbejde med bæredygtighed både som fagforening, som en del af sektoren og som arbejdsplads”, siger Michael Budolfsen. Det bliver en lang proces, hvor både medlemmer og tillidsvalgte skal inddrages, for det skal sikres, at resultatet har en relevans og skaber størst mulig værdi for dem. Michael Budolfsen ved, at mange virksomheder allerede yder en indsats for bæredygtighed på mange forskellige niveauer. Så når en del medlemmer i Epinion-undersøgelsen er tøvende over for indsatsen på deres arbejdsplads, er der brug for bedre kommunikation, mener han: ”Det er vigtigt, at virksomhederne gør mere ud af at fortælle, hvordan de arbejder med bæredygtighed allerede – hvad det betyder for dem, og hvad de ønsker at gøre. Det er ærgerligt, hvis den information ikke bliver delt. Også fordi vi ved, at det kan være med til at gøre medlemmerne stolte af deres arbejdsplads, og stolthed er centralt i forhold til blandt andet trivsel”. ¢

FINANS Januar 2019

INTERNATIONALT

BÆREDYGTIG BANK MED VOKSEVÆRK Triodos Bank kunne ikke drømme om at låne ud til virksomheder, der investerer i kul, olie eller våben. Faktisk låner den bæredygtige bank kun til miljømæssigt, socialt og kulturelt positive forandringer – med stærkt voksende succes Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Mange banker og investorer er begyndt at luge ud i porteføljen af såkaldt ”brune” virksomheder, der investerer i fossile brændstoffer. I Triodos Bank har man vendt bøtten helt på hovedet. Siden grundlæggelsen tilbage i 1980 har man haft en såkaldt negativliste over områder såsom olie og våbenhandel, som man ikke vil røre med en ildtang – i stedet låner man udelukkende til ”miljømæssigt, socialt eller kulturelt positive forandringer”. ”Først ser vi på, hvad ideen er, og hvad den bidrager med til verden. Er den bæredygtig? For det andet ser vi på, hvordan den er forankret i samfundet. Og for det tredje ser vi på, hvorvidt den opfylder et økonomisk behov, og om den er bæredygtig som forretningsmodel”, fortæller Jellie Banga, bankens Chief Operational Officer. Triodos Bank har hovedkvarter i en lille hollandsk by 50 kilometer fra Amsterdam. Magasinet Finans møder dog ikke Jellie Banga i bankens lokaler, men i forbindelse med FT Banking Summit, en eksklusiv konference for flere hundrede topfolk fra den internationale banksektor arrangeret af Financial Times på et stort hotel i London.

”Banker fokuserer mere på bæredygtig finans. De låner til og investerer mere i at fremme grøn energi, bekæmpe klimaændringer, opfordre til social inklusion og andre mål inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse”, lyder introduktionen til det panel, hvor Financial Times har inviteret Jellie Banga til at give sit besyv med.

Årlig vækst på 10-20 procent For bæredygtig bankvirksomhed er med Jellie Bangas ord blevet en trend, der kan aflæses på Triodos Banks bundlinje. ”Som jeg fortalte i panelet, er vores låneportefølje vokset med 10 til 20 procent, nogle gange over 20 procent, om året. For en finansiel institution er det ret meget at håndtere”, forklarer hun i et interview på hotellet efter paneldebatten på FT Banking Summit. Triodos Bank har i dag filialer i Frankrig, Belgien, Tyskland, Spanien og Storbritannien, men investerer i projekter i store dele af verden. Det sker gennem datterselskabet Triodos Investment Management, der administrerer investeringsfonde, som bankens 681.000 kunder, heraf de fleste privatpersoner, kan investere i.

INTERNATIONALT

”Vi offentliggør navnene på alle de virksomheder, vi låner til, på vores hjemmeside. Vi går ind for gennemsigtighed, det er en af vores kerneværdier”, siger Jellie Banga, Chief Opera-tional

”Jeg tror, den finansielle krise lærte folk, at der ikke er noget, der hedder et neutralt valg, og at enhver finansiel beslutning har en indvirkning, enten en positiv eller en negativ”, siger Jellie Banga. ”På kundesiden er der absolut en efterspørgsel fra folk, der ønsker at foretage bevidste valg med deres penge, og som ønsker at investere penge i ting, der har en positiv indflydelse på samfundet. Så efterspørgslen stiger”, siger den høje hollandske kvinde og tager sin mobiltelefon frem. På bankens app – eller Triodos’ hjemmeside – kan man nemlig ved at zoome ind og ud på et kort se, hvor og hvilke projekter eller virksomheder Triodos Bank enten låner penge til eller investerer kundernes penge i. ”Vi offentliggør navnene på alle de virksomheder, vi låner til, på vores hjemmeside. Vi går ind for gennemsigtighed, det er en af vores kerneværdier”, siger Jellie Banga. Det meste af forretningen foregår naturligvis i de lande, hvor Triodos har filialer. Men af kortet fremgår det også, at Triodos Bank er aktiv i Danmark. En af Triodos Investment Managements kapitalfonde, Triodos Organic Growth Fund, ejer således 20 procent af Aarstiderne A/S, der leverer økologisk frugt og grønt direkte til danske forbrugere. Ligesom banken ikke låner til hvem som helst, sætter Triodos Investment Management potentielle investeringsobjekter under lup for at se, om de lever op til kriterierne på bankens såkaldte positivliste. ”De gik selvfølgelig grundigt til værks. Men det var en relativt nem proces for os, for når man i forvejen er økologisk certificeret, så opfylder man automatisk en masse af de krav, de stiller”, fortæller medstifter og bestyrelsesformand Thomas Harttung fra Aarstiderne.

Afkast og bæredygtighed hånd i hånd Han påpeger, at der er én stor fordel ved at have Triodos Organic Growth Fund som medejer.

FINANS Januar 2019

Bæredygtig finans, der boomer

VIDEO

”Triodos har ikke noget ønske om nogensinde at sælge igen. For os er det et privilegium at have et permanent ejerskab og have en medejer, der ikke skal have sine penge ud igen. Kapitalfonde er ellers altid inde med henblik på at komme ud igen (med en stor engangsgevinst, redaktionen)”, siger Thomas Harttung. Det betyder dog ikke, at Triodos er en velgørende forretning, der ikke kræver afkast. Som koncern har Triodos Bank de seneste år genereret overskud på mellem cirka 200 og 300 millioner kroner årligt – midler, der til dels bliver geninvesteret eller udbetalt som dividende til aktionærerne. En særlig ejerskabsstruktur sikrer mod overtagelse af en lille gruppe aktionærer og underminering af de fundamentale principper. ”Triodos Bank er en uafhængig bank, der fremmer bæredygtig og gennemsigtig bankvirksomhed. Den ser ingen konflikt mellem et fokus på mennesker, planeten og et godt økonomisk afkast. I stedet mener den, at de styrker hinanden på lang sigt”, som der står på bankens hjemmeside. ¢

Fakta om Triodos Bank Stiftet i 1980. Antal medarbejdere: 1.377 (ved udgangen af 2017). Antal kunder: 681.000. Hovedkvarter i den hollandske by Zeist med filialer i Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien. Låner til og investerer udelukkende i projekter og virksomheder, der vurderes at bidrage til socialt, miljømæssigt eller kulturelt positive forandringer.

FINANS Januar 2019

I UDENLAND tiltrække dygtige medarbejdere”, siger Jesper Andersen, it-direktør i Nykredit. I den forstand ligner Nykredit det øvrige erhvervsliv, hvor stadig flere virksomheder har vanskeligt ved at få fat i it-medarbejdere herhjemme.

Manglen på kvalificerede it-folk i finanssektoren er voksende. Derfor øger man i sektoren brugen af udenlandske itmedarbejdere. Forventningen i blandt andet Danske Bank er, at flere vil komme til hen over de kommende år Af Peder Bjerge, freelancejournalist

Polen. Litauen. Indien. Kina. Måske kommer en af dine nye kolleger fra et af disse lande. I de største banker fylder de udenlandske it-medarbejdere i hvert fald mere. I takt med at det stadig bliver sværere at få fat i danske it-folk, henter de store banker og datacentraler de nødvendige medarbejdere i udlandet. Behovet for it-folk stiger, i takt med at kunderne er blevet vant til at kunne gå i banken, uanset om de sidder i toget eller derhjemme foran pc’en med en kop te. ”I dag har de fleste mennesker deres bank på mobiltelefonen, så vores evne til at udvikle gode digitale løsninger er supervigtig. Og det vil bare fortsætte. Så vi ser hele tiden på, hvordan vi kan

Ifølge Petrina Knowles Gjelstrup, HR-chef for blandt andet it-området i Danske Bank, konkurrerer Danske Bank med mange andre virksomheder – også uden for finanssektoren – om at tiltrække højt kvalificerede it-medarbejdere.

Stigende efterspørgsel I 2016 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en rapport, ”Virksomheders behov for digitale kompetencer”, der pegede på, at der i 2020 ville mangle i omegnen af 19.000 it-medarbejdere – eller rettere specialister i kommunikations- og informationsteknologier. Den seneste analyse fra styrelsen fra 2018 viser, at selv med et ordentligt dyk efter finanskrisen er efterspørgslen steget efter medarbejdere med naturvidenskabelig baggrund. Efterspørgslen er vokset med fire procent i perioden 20072017, hvor det særligt er it-medarbejdere, virksomhederne er på jagt efter. Og det gælder også i den finansielle sektor, lyder det fra Mariane Dissing, direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening. ”Manglen på kvalificerede it-medarbejdere er en stigende udfordring for den finansielle sektor. Efterspørgslen efter it-arbejdskraft kommer til at stige. Hele digitaliseringsbølgen er jo langtfra slut endnu”, siger hun. De store ansætter udenlandsk Og er der ikke nok danske it-medarbejdere at få, må man hente dem i udlandet. Ud af de godt 9.500 it-medarbejdere, der i dag arbejder i den danske finansielle sektor, anslår Mariane Dissing, at godt 10 procent er udlændinge. Men der findes ikke eksakte tal for dette, understreger hun. I de mindre banker er der knap så store mu-

FINANS Januar 2019

SKE IT-FOLK ligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, da de som oftest skal kunne tale dansk i omgangen med deres kolleger. Men især i de to største banker, Nordea og Danske Bank, har man mange udenlandske it-medarbejdere ansat. ”Vi har ca. 1.900 it-medarbejdere uden for Danmark. Der er 900 i Litauen, og derudover har vi et datterselskab i Indien med omkring 1.000 ansatte. Vi har godt 1.500 it-medarbejdere i Danmark, hvoraf nogle kommer fra andre lande end Danmark”, siger Petrina Knowles Gjelstrup, HRchef for blandt andet it-området i Danske Bank. Ifølge hende konkurrerer Danske Bank med mange andre virksomheder – også uden for finanssektoren – om at tiltrække denne type medarbejdere. Særligt it-folk med kompetencer inden for it-sikkerhed er der rift om, lyder det fra Petrina Knowles Gjelstrup. ”Der er stor efterspørgsel efter kvalificerede it-medarbejdere i Danmark, så derfor er det nødvendigt at gå ud globalt for at finde de rette kompetencer”, siger hun.

Teknologiske løsninger tiltrækker Ofte sker ansættelserne i for eksempel Litauen ved, at ansatte henviser andre folk i branchen til Danske Bank som en mulighed for et spændende sted at arbejde. Andre gange får de øje på software udviklet i Danske Bank, for eksempel helt nye teknologiske løsninger. ”Hvis de kan se, at vi har udviklet de bedste teknologiske løsninger, så er der en større chance for, at de gerne vil arbejde for os. Vi gør desuden meget for at få kontakt til studerende på universiteterne, og vi vil gerne ansætte nyuddannede, så vi selv kan være med til at videreuddanne dem”, siger Petrina Knowles Gjelstrup. ¢

JN Data trækker på polske konsulenter

Ud af de godt 9.500 itmedarbejdere, der i dag arbejder i den danske finansielle sektor, anslår Mariane Dissing, direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, at godt 10 procent er udlændinge.

Ligesom mange andre virksomheder har JN Data også brug for it-medarbejdere. Og visse kompetencer har i stigende grad været vanskeligt at rekruttere i Danmark. Ifølge Susanne Holtet Wølck har JN Data derfor over de seneste to år ”benyttet sig af kompetencer leveret ud af Polen”. ”Når vi har ledige stillinger, er vi nu i den situation, at vi er nødt til at vurdere, om det er noget, vi reelt kan få leveret her i Danmark, eller om vi er nødt til at kigge uden for landets grænser”, siger hun. ”En af de barrierer, som vi oplever, er, at nogle af vores kunder efterspørger folk, der skal kunne tale dansk. Men i takt med at it som branche modnes, er det en problemstilling, som vi møder mindre og mindre”, siger Susanne Holtet Wølck. I Polen arbejder 80 konsulenter for JN Data. I alt har virksomheden 720 medarbejdere inklusive de polske konsulenter.

FINANS Januar 2019

Nykredit: Hårdt arbejde at få de bedste Engang havde den finansielle sektor et forspring i konkurrencen om at tiltrække it-folk. Sådan er det ikke længere. Konkurrencen om de bedste er skærpet voldsomt, vurderer Jesper Andersen, it-direktør i Nykredit. Og det vil kræve ændringer i koncernen, mener han. ”Der er ingen tvivl om, at det er svært at rekruttere dem. Jeg synes dog, at det lykkes i rimelig grad. Men der er ingen tvivl om, at det er hårdt arbejde”, siger han. I dag har Nykredit tilsammen op mod 420 itmedarbejdere i alt, hvis man tæller eksterne konsulenter og de ansatte i Nykredits afdeling i Polen med, oplyser Jesper Andersen. Heraf er godt 330 ansat i Danmark. ”Mit gæt er, at godt fem procent af it-medarbejderne i Danmark er udlændinge. Men det er ikke noget, vi måler på. I den sammenhæng skal man huske, at Nykredits koncernsprog er dansk. Så hvis vi skal tiltrække ikkedansktalende arbejdskraft, skal vi slække på det nogle steder”, siger han. ¢

Kasper Tjørntved Davidsen.

BEC ser mod udlandet efter it-medarbejdere Godt 70 konsulenter arbejder for BEC i Polen. Ligesom JN Data beskæftiger BEC polske it-folk i samarbejde med lokale konsulentfirmaer. ”Vi anvender også eksterne konsulenter i Danmark. Det giver mulighed for, at vi hurtigt kan skalere op og ned til opgaverne. Derimod har vi endnu ikke hentet udenlandske konsulenter til Danmark til længerevarende opgaver”, siger Lotte Brøndtoft, HR-direktør i BEC. BEC er som andre it-virksomheder i hård konkurrence med hensyn til at tiltrække kompetente it-medarbejdere. Det bliver stadig sværere og dyrere at tiltrække de rigtige kompetencer, derfor er it-udviklere i Polen et godt supplement for BEC. Ifølge Lotte Brøndtoft har BEC haft den fordel, at de polske it-udviklere i forvejen var vant til at arbejde med danske virksomheder. ”Så jeg tror, at det har været nemmere for os, end hvis vi skulle have begyndt helt fra bunden med at etablere et samarbejde”, siger hun. BEC forventer ikke at vokse yderligere i den kommende tid, men skal fortsat rekruttere mange it-medarbejdere som en del af den naturlige udskiftning. Og da der ikke bliver uddannet nok i Danmark, vil virksomheden også i fremtiden kigge ud over landets grænser, understreger Lotte Brøndtoft. ¢

Lotte Brøndtoft.

Nets satser europæisk Nets’ europæiske ambitioner afspejler sig også i medarbejderstaben. Den bliver stadig mere international i takt med Nets’ ekspanderen i andre lande. ”I dag er vi til stede i 22 lande. Vores ambition går ud over det nordiske marked. Vi vil være førende europæisk, og det stiller krav til vores systemer. Vi skal bruge folk, der kan hjælpe os med arbejdet rundtom i de forskellige lande”, siger Kasper Tjørntved Davidsen, Senior Vice President i Nets. ”Så vi er nødt til at tage kampen om at få de bedste lokale og internationale ressourcer”, siger han. Den udfordring løser Nets blandt andet med aftaler med en række eksterne leverandører, der leverer godt 57 procent af de it-medarbejdere, Nets anvender. Af dem sidder mange placeret i Rumænien og Indien, mens resten – 16 procent – arbejder rundt omkring på Nets’ forskellige kontorer. ”Vi er på udkig efter de bedste kompetencer, og Danmark er ikke fødedygtig nok til at levere den arbejdskraft, som der er brug for”, siger Kasper Tjørntved Davidsen. Selv ansætter Nets først og fremmest it-folk til kontorerne i de nordiske lande, hvor man i Technology-afdelingen har 769 it-folk fastansat. ¢

FINANS Januar 2019

Fedt, at man må sige sin chef imod Brasilianske Pedro Vaz, der er leder for et team, som udvikler på Nordeas netbank, er blevet så glad for den danske arbejdskultur, at han ikke har planer om at flytte tilbage til Brasilien Af Peder Bjerge, freelancejournalist Foto: Lars Bertelsen

De hvide sandstrande. Den tropiske hede. Den brasilianske storby Recife kan næsten ikke være mere anderledes end den københavnske vinter med kold regn, slud eller i bedste fald sne. Så det kan næppe være det nordeuropæiske vejrlig, der har fået den brasilianske it-mand Pedro Vaz til København og et job i den nordiske storbank Nordea. ”Skal jeg være ærlig, var Danmark ikke først på min liste. Jeg havde egentlig et godt job i Brasilien, hvor jeg arbejdede for Samsung. Men jeg manglede at blive udfordret på jobbet. Så mens jeg søgte efter nye udfordringer professionelt, var jeg også interesseret i at prøve at bo uden for mit hjemland”, siger han.

Blev anbefalet Nordea Og mens det nok ville have været nemmere at få et job i USA, Canada eller Australien, havde Pedro Vaz en fornemmelse af, at Europa bød på en bedre balance mellem privatliv og arbejde. ”Jeg havde ikke lyst til at arbejde i en kultur fokuseret på time is money og den slags. Og efter at have ledt blot tre eller fire uger, fandt jeg et dansk stillingsopslag, der så interessant ud”. Pedro Vaz er blot en af mange udenlandske it-medarbejdere, der gennem de seneste år har fået job i den danske finanssektor, der ligesom resten af erhvervslivet hungrer efter it-arbejdskraft. Den 31-årige brasilianer kom til Danmark i 2013 til et job som udvikler for en it-virksomhed,

Kort om Pedro Vaz Født 21. december 1987. Færdiguddannet i datalogi ved Pernambuco Universitet i Recife, Brasilien, i 2010 med fokus på softwareudvikling. Frem til august 2013 ansat i forskellige virksomheder i Brasilien. Fra 2013 og frem ansat i et par danske it-virksomheder, indtil han i juli 2016 blev ansat i Nordea i København.

Brasilianske Pedro Vaz er blevet behageligt overrasket over kulturen i Nordea. Den er slet ikke som det, han ellers havde forbundet med at arbejde i den finansielle verden.

FINANS Januar 2019

CompuGroup Medical/Denmark, i Århus. Han skiftede senere til en anden århusiansk it-virksomhed, Cetrea, hvorefter han i 2016 egentlig overvejede at tage hjem til Brasilien igen. ”Men jeg har en ven, der arbejder for Nordea her i København. Og han anbefalede Nordea og sagde, at København var meget forskellig fra Århus. Det er en større by, og der er flere muligheder end i Århus”, siger Pedro Vaz.

Ikke kun jakkesæt Men skal han være helt ærlig, var brasilianeren dog ikke så varm på at skulle tage et job i den finansielle sektor: ”Jeg havde en ide om, at det kun var jakkesæt, der arbejdede i banker. Så jeg var slet ikke sikker på, at det var noget for mig. Men jeg var alligevel nysgerrig nok til at se nærmere på stillingen. Hvis det ikke var interessant, kunne jeg jo bare sige venligt nej tak”. Men jobsamtalen var en positiv oplevelse. Og kulturen i Nordea lignede den, han var vant til fra mange andre it-virksomheder. ”Fleksibel. Afslappet. Bare meget normalt. Det føles overhovedet slet ikke, som om jeg arbejder i en bank. Jeg kan virkelig godt lide stemningen”, siger Pedro Vaz. Sprogligt har han ikke haft problemer, selv om han ikke er helt flydende på dansk endnu. ”Jeg har vel været lidt for doven i forhold til at lære dansk. Det meste foregår på engelsk i Nordea, så jeg har ikke rigtig haft brug for at lære dansk. Jeg kan læse det meste på dansk, men jeg har stadig svært ved udtalen”. Mere fleksibilitet i Danmark Til gengæld har han fundet sig godt til rette med den danske arbejdskultur. Han har særligt lagt mærke til, at der er en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Hvis barnet er sygt derhjemme, er det naturligt at blive hjemme fra jobbet. Det er ikke tilfældet i Brasilien, hvor det forventes, at man sætter sit arbejde først: ”Men en del af forklaringen er også, at de virksomheder, jeg har arbejdet for i Danmark, er forholdsvis store virksomheder, der for eksempel ikke er afhængige af at få penge fra investorer. Der er ikke det samme pres”. En kort pause, inden han fortsætter: ”Noget andet, jeg også sætter stor pris på, er, at hierarkiet er meget fladt. Det er faktisk accep-

”Vi skeler ikke til, om medarbejderne kan tale dansk eller ej. Det er med til at styrke os i forhold til andre virksomheder i konkurrencen om de eftertragtede medarbejdere”, siger Maria Bjerrum Christensen, senior it-recruiter i Nordea.

teret at sige sin chef imod. Det er ikke helt normalt i Brasilien”.

Rekrutterer hele paletten I Nordea har man mange forskellige typer af medarbejdere ansat, understreger Maria Bjerrum Christensen, senior it-recruiter i Nordea. Koncernen har et meget internationalt miljø med mange nationaliteter ansat. ”Vi rekrutterer hele paletten. Vi skeler ikke til, om medarbejderne kan tale dansk eller ej. Det er med til at styrke os i forhold til andre virksomheder i konkurrencen om de eftertragtede medarbejdere”, siger hun. Ifølge Maria Bjerrum Christensen er der så stor mangel på kvalificerede it-medarbejdere, at Nordea henter dem fra hele verden. Hun har ikke tal på antallet af udenlandske it-folk, men udlændinge fylder meget, når Nordea skal ansætte it-folk. ”Vi rekrutterer både kandidater i udlandet og folk, der allerede er i landet, for eksempel ansatte i andre virksomheder. Som international virksomhed er vi vant til at arbejde med diversitet og bedre i stand til at absorbere dem end andre, hvor der er et krav om, at de ansatte skal kunne dansk”, siger hun. ¢

KLUMME

FINANS Xxxxxxxxx 2019

MICHAEL BUDOLFSEN Næstformand i finansforbundet

”For nu at komplicere tingene en smule …” Et udsagn som ovenstående støder man sjældent på i vore dage, og det synes jeg er lidt af et problem. For at simplificere og forenkle enhver bare lidt bøvlet eller kompleks sag til total ukendelighed er ved at udvikle sig til en kollektiv fejltagelse, som vi er nødt til at tage et opgør med. I en virkelighed, hvor alting skal kunne komprimeres til en politisk kommentar på 10 sekunder, ja, så ender det hurtigt med, at det faktuelle, sammenhængen og kompleksiteten ryger i svinget. Selv om vi jo gerne vil have, at tingene ikke er alt for svære, er det nu engang sådan, at nogle sammenhænge og temaer kan være komplicerede af og til … og så skal de have lov til at være det! Der er ikke nogen snuptagsløsning på de store spørgsmål hverken i privatlivet, i erhvervslivet eller i det politiske liv. Vi risikerer i jagten på den lette løsning at give efter for det letfordøjelige budskab, og det baner vejen for konformitet, eksklusion og populisme. Det gælder store, afgørende og helt centrale spørgsmål og temaer som eksempelvis det europæiske samarbejde, klima, udlændingepolitik eller bæredygtighed. Komplicerede temaer, som vi er nødt til at tage kvalificeret stilling til. Og som nu engang er og bliver svære sådan at gøre helt simple. Kigger man vestpå mod vores naboer i Storbritannien, står de lige nu midt i de komplicerede realiteter oven på en brexit-afstemning, hvor den letforståelige ”lad os komme ud”-løsning som bekendt vandt valgkampen. Tilbage står nu en knap så simpel virkelighed. Det simple budskab vandt, men befolkningen en-

”Vi risikerer i jagten på den lette løsning at give efter for det letfordøjelige budskab, og det baner vejen for konformitet, eksklusion og populisme”

der med at betale dyrt for en god gang politisk junkfood. Vi finder det også hos os selv i finanssektoren, hvor politikere let falder for fristelsen til nemme og hurtige løsninger for at vise handlekraft. Det kan være krav om flere hvidvaskindberetninger til et system, der i forvejen ikke kan håndtere dem, de modtager, eller det kan være debatten om bankunionen, som nogle politikere gør til universalløsningen på både hvidvask- og udbyttesagerne her i efteråret. Bankunionen er en helt væsentlig debat – men sammenhængen er altså for letkøbt og for simpel. For det første løser bankunionen ikke nødvendigvis det konkrete problem i forhold til tilstrækkeligt europæisk samarbejde på tilsynsområdet – og for det andet rummer bankunionen, som den ser ud nu, en række andre udfordringer, for eksempel for den danske realkredit, som vi er nødt til at diskutere til bunds, før vi kan nå frem til en fornuftig og holdbar løsning. Vi skal naturligvis alle kunne træffe beslutninger, når regnebrættet er gjort op. Det gælder også vores politikere. Men det nytter altså ikke noget, at vi i forsimplingens navn springer helt væsentlige mellemregninger over. Vi er grundlæggende nødt til kollektivt at tage ansvar for, at visse emner er komplicerede, bruge tiden på at sætte os ind i dem og debattere på et sagligt grundlag. Simpelthen for i sidste ende at kunne gøre det rigtige.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

FINANS Januar 2019

JOB & KARRIERE

Beriget af at hjælpe andre Jørgen Segall har som mentor gennem mere end 15 år hjulpet mange mennesker til et bedre arbejdsliv. ”Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm”, siger han Af Carsten Jørgensen Foto: Nana Reimers

”

Det er livgivende at være mentor. Det giver mig rigtig meget at kunne hjælpe en mentee videre i sin karriere”, siger Jørgen Segall. Han er 69 år og pensioneret fra Københavns Kommune, hvor han i mange år har været chef i socialforvaltningen. De seneste 15 år har han været tilknyttet KMP+ House of Mentoring, der blandt

Sådan får du en mentor Finansforbundets mentorforløb er tilrettelagt for at styrke dine personlige og faglige kompetencer, give dig mulighed for at accelerere din karriere og øge din gennemslagskraft på jobbet. Sammen med en erfaren leder eller specialist, som er certificeret Business+Mentor fra KMP+ House of Mentoring, får du et skræddersyet udviklingsforløb med fokus på dine mål og ambitioner. I forløbet får du otte møder med din mentor inden for en 10-måneders periode. Du får forløbet til en medlemspris på 5.000 kr. Studerende har mulighed for at få en mentor gratis. Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk under Arrangementer & Medlemstilbud.

Stor tilfredshed med mentorprogram 33 mentor og mentee-par havde den 31. oktober afsluttet Finansforbundet og KMP+’s mentorprogram. På en skala fra 1 til 10 giver deltagerne forløbet i gennemsnit en score på knap 9.

andet tilbyder mentorprogrammer for Finansforbundets medlemmer. ”Som mentor er jeg sparringspartner og stiller mig til rådighed for mentees. Sammen skaber vi et læringsrum, hvor vi samarbejder og udforsker de muligheder, den enkelte mentee har. Jeg kan spørge ind på en anden måde end en kollega eller chef, fordi jeg ikke har noget i klemme i forhold til den pågældendes arbejdsplads, og jeg er ikke bange for at gå tæt på”, siger Jørgen Segall. For nylig har han været mentor for en kvinde midt i 50’erne, som efter en fyring i et større pengeinstitut havde brug for støtte til at komme videre til et nyt job. Og det lykkedes, efter at Jørgen Segall blandt andet havde rådgivet hende forud for jobsamtalen.

Mødes en gang om måneden Jørgen Segall mødes med sin mentee cirka en gang om måneden i omkring 2-3 timer. Før mødet har mentee’en typisk haft til opgave at fokusere på bestemte områder i jobbet. Temaerne på møderne er oftest centreret om mentee’ens nuværende arbejdssituation eller ønsker for fremtiden. ”Bag ethvert problem skjuler sig en

”Jeg kan spørge ind på en anden måde end en kollega eller chef”, siger Jørgen Segall, der har været mentor de seneste 15 år.

frustreret drøm, og ofte får vi løst op for problemet ved at tale om det. Måske er løsningen, at vedkommende skal skifte job. Jeg råder ikke nogen til at blive i noget, der ikke fungerer. Det er vigtigt at blive i deres historie på en sådan måde, at det alene er dem, der træffer beslutning om at skabe forandring”, fortæller Jørgen Segall. KMP+ matcher mentorer og mentees ud fra de oplysninger, personerne afleverer, og en screeningssamtale, som KMP+ holder med mentees. Som regel fungerer matchningen godt, men hvis kemien mellem mentor og mentee ikke er der, er det muligt at skifte til en anden. KMP+ uddanner mentorer og uddeler materiale, som kan være støttende for mentorer og mentees. ¢

JOB & KARRIERE

FINANS Januar 2019

Fra mentee til mentor Troels Holst valgte som relativt ny privatrådgiver at få en mentor i 2016. I dag er han investeringsspecialist i Nordea og er selv begyndt som mentor for nye finansansatte Af Carsten Jørgensen / Foto: Nana Reimers

Troels Holst brugte sit forløb med en mentor til at afklare, om han skulle vælge ledervejen eller at blive specialist.

kal jeg bevæge mig i retning af at blive leder eller specialist? Det spørgsmål stillede Troels Holst sig selv i begyndelsen af 2016, hvor han var 24 år, privatrådgiver i Nordea i Hillerød og ny i finanssektoren. ”Jeg blev opmærksom på Finansforbundets tilbud om, at man kan få en mentor, og meldte mig til det, fordi jeg ønskede hjælp til dels at optimere min hverdag, dels at få afklaret mine karrieremuligheder”, fortæller Troels Holst. Hans mentorforløb, som begyndte i foråret 2016 og sluttede i foråret 2017, var en succes. ”Jeg spekulerede meget over, om jeg skulle vælge ledervejen eller specialistvejen. Min mentor hjalp mig til at skabe afklaring. Han gav mig nogle hjemmeopgaver mellem møderne, som jeg skulle udføre. Blandt andet at jeg skulle aftale med min daværende chef, at jeg i en periode stod for at lede forskellige aktiviteter i filialen. Det fandt jeg ud af, at jeg ikke var særlig vild med, og det

var en af tingene, der fik mig til at sætte lederambitionerne på standby og i stedet satse på at specialisere mig”, siger Troels Holst. Han tog en HD 2. Del i Finansiering og i dag er han CFA Level III kandidat, og i december 2016 begyndte han i sit nuværende job som investeringsspecialist i Nordeas afdeling for formuerådgivning i Lyngby.

Kast dig ud i det Troels Holst tøver ikke med at anbefale andre finansansatte at få sig en mentor. ”Kast dig ud i det, men vær forberedt på, at du ikke får noget gratis forærende. Du skal selv lægge en indsats i mentorforløbet for at få noget ud af det – men det er det hele værd, fordi du får nogle gode værktøjer med dig, som du kan bruge”, siger han og afviser, at han kunne få det samme ud af at tale med en kollega eller en chef. ”Selv om man har et godt forhold til sin chef, vil der altid være ting, man ikke har lyst til at tale med ham eller hende om”. Troels Holst har for nylig selv meldt sig som mentor i Finansforbundet og KMP+’s mentorprogram og har lige nu en mentee, der er kandidatstuderende på Copenhagen Business School. ”Jeg kan støtte ham, på samme måde som jeg selv blev støttet af min daværende mentor. Samtidig bliver jeg inspireret og får en masse igen ved at skulle lære fra mig og give noget af mig selv”, siger Troels Holst. ¢

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 4. marts • Sådan skaber du lederidentitet, København 9. -10. marts • Få mentalt overskud og fokus i hverdagen, Middelfart 13. marts • Softskills i din lederrolle, København 18. marts • Selvledelse i praksis, Aalborg 19. marts • Skab forandringer med adfærdsdesign, Aarhus 19. marts • Agil ledelse, København 20. marts • Skab forandringer med adfærdsdesign, Vejle 5 halve dage i perioden 25. marts til 30. september, • Opnå mere uden at slide mere, København 25. marts • Overbevisende kommunikation med retorik, Odense 5 halve dage i perioden 26. marts til 1. oktober • Opnå mere uden at slide mere, Vejle 29. marts • Ny som leder - få succes fra dag 1, Aalborg

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

IT-SIKKERHED

FINANS Januar 2019

SOM RINGE I VANDET

Et problem i et it-system kan nemt sprede sig til andre i sektoren. Derfor har Nationalbanken grundlagt et samarbejdsforum (FSOR), som skal øge robustheden og modvirke, at store hackerangreb vil kunne lamme hele sektoren Af Naja Schyberg Petersen

Den finansielle sektor bruger komplekse it-systemer, hvor aktørerne er forbundet via datacentraler, betalings- og afviklingssystemer. Den forbundethed i sektorens infrastruktur gør sektoren til et nemmere offer for cyberangreb. Af den grund grundlagde Nationalbanken i 2016 et finansielt sektorforum for operationel robusthed (FSOR), der skal hjælpe Danmark med at modstå truslen fra cyberkriminelle. ”Den danske finansielle infrastruktur er en af verdens mest veludviklede, blandt andet fordi aktørerne er koblet til de samme systemer. Det giver en række store fordele, men sammenkoblingen giver også mange indgange for cyberangreb. Derfor er det helt essentielt at højne den samlede robusthed i den kritiske finansielle infrastruktur. Det er netop de problemstillinger, som vi har fokus på i FSOR”, siger René Thomsen, koordinator for FSOR’s sekretariat i Nationalbanken. FSOR er sat i drift for at forebygge og håndtere de store cyberangreb, som potentielt kan gå ind og forstyrre den finansielle stabilitet – de såkaldte systemiske risici – og dermed samfundets evne til at fungere. ”Det handler i sidste ende om fortsat at højne cyberrobustheden i den kritiske infrastruktur og derved fastholde danskernes tillid til de digitale løsninger”, siger Nathalie

Flere forsøg på netbankindbrud I 2017 var der 249 forsøg på netbankindbrud. Året før var der ”blot” 19 forsøg, og i 2015 var der syv forsøg. Det oplyser Finans Danmark, som endnu ikke har ofentliggjort tal for 2018.

Pauline Tuxen, chef for betalingsformidling i Nationalbanken og sekretariatschef for FSOR.

Dæmme op for systemiske risici Hver dag sker der mindre hackerangreb mod finansielle institutioner, som de individuelle institutioner selv forebygger og håndterer. Det er en vigtig indsats, som de finansielle institutioner gør i deres daglige arbejde med itsikkerhed, påpeger Nathalie Pauline Tuxen. Men den skal suppleres af tværgående initiativer. “Vi har haft et fantastisk samarbejde med den finansielle sektor i FSOR og har opnået markante resultater igennem de sidste par år. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. De kriminelle bliver hele tiden dygtigere, og dem skal vi være på vagt over for og forberedt på”, siger Nathalie Pauline Tuxen. I FSOR er det nu – via etableringen af et kriseberedskab – muligt at sikre en koordineret indsats på tværs af sektoren, så en krises omfang og konsekvenser minimeres mest muligt. Erfaringer og viden gennem test I samarbejdsforummet er der bred enighed om, at uanset hvor gode kriseberedskaber man har, er det først, når de testes og udsættes for stress, at man finder ud af, om de også holder i praksis. Det sker blandt andet gennem livetesten ”red team-testprogram”, som foretages ude hos FSOR’s deltagervirksomheder. ”At gennemspille scenarier for, hvad der sker, når en virksomhed er under angreb, har været utroligt lærerigt. Man ved først, hvor det er kritisk, når man har testet det. Derfor har det været vigtigt med den kortlægning af infra-

FINANS Januar 2019

strukturen, som er foretaget i FSOR”, siger Michael BuskJepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark. Et red team-testprogram skal forstås som et rammeværk med fastsatte fælles krav til det testforløb, hver programdeltager skal igennem. I testprogrammerne ”angribes” virksomhederne af hackere, som tester virksomhedens kriseberedskab i en såkaldt livetest. Den danske finansielle sektor skal i 2020 være ”best in class i Europa til at imødegå truslen fra cyberkriminalitet”. Det er visionen for FSOR’s arbejde. “Det har vist sig gavnligt at opstille en ambitiøs vision for FSOR og få forankret visionen og arbejdet på højt ledelsesniveau hos FSOR-medlemmerne. Det har medvirket til at skabe fremdrift og ejerskab. Med vores kortlægning af de mest kritiske forretningsaktiviteter, processer, systemer og aktører i den finansielle sektor og vores etablering af red team-testprogrammet er vi godt på vej til at indfri vores vision, da vi er blandt de første i Europa til at gennemføre de initiativer”, siger Nathalie Pauline Tuxen.

Deltagere i FSOR Penge- og realkreditinstitutter: Danske Bank, DLR Kredit, Jyske Bank, Nordea, Nykredit, Sydbank Betalings- og afviklingssystemer: Nets, VP Securities Datacentraler: Bankdata, BEC, JN Data, SDC Brancheorganisationer: Finans Danmark, Forsikring & Pension Myndigheder: Center for Cybersikkerhed, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Nationalbanken Andre: e-nettet, Finansiel Stabilitet A/S, Nasdaq

IT-SIKKERHED

”De kriminelle bliver hele tiden dygtigere, og dem skal vi være på vagt over for og forberedt på”. Nathalie Pauline Tuxen, chef for betalingsformidling i Nationalbanken og sekretariatschef for FSOR Øge operationel robusthed Siden grundlæggelsen af FSOR har samarbejdsforummet blandt andet haft fokus på at kortlægge infrastrukturen i den finansielle sektor. Det vil sige en forståelse af, hvilke systemer, leverandører med videre der er essentielle for finansiel stabilitet. “Det har været nødvendigt for at kunne identificere de operationelle risici, der kan ramme på tværs af sektoren og derved potentielt også kan true den finansielle stabilitet i Danmark”, siger Nathalie Pauline Tuxen. Formålet med FSOR er at øge den operationelle robusthed i den finansielle sektor, herunder robustheden over for cyberangreb. Der er således også tale om at forbedre sikkerheden på det mere praktiske niveau med hensyn til knækkede kabler og andre operationelle hændelser, som kan forstyrre driften. ”Kompleksiteten i systemerne er vokset og er forbundne. Derfor kan et problem i et system ramme andre i sektoren. Det er som ringe i vandet”, siger Michael Busk-Jepsen. ¢

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS Januar 2019

Åh nej, den lille har feber! Hvad nu? Her gennemgås reglerne for frihed ved børns sygdom

Forældre ved, hvor svært det er at få dagligdagen til at hænge sammen, når børnene bliver syge. De fleste forældre er begge udearbejdende, og bedsteforældrene kan sjældent lige træde til, da de fortsat er på arbejdsmarkedet. Selv børns mindre sygeperioder kan gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen. Mulighederne for frihed ved børns sygdom fremgår af overenskomst, ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller af forskellige lovbestemmelser. Når der i det følgende refereres til overenskomsten, er det Finansforbundets standardoverenskomst og de muligheder for frihed med løn ved børns sygdom, som er her. Er du ikke omfattet af Finansforbundets

standardoverenskomst, kan du for eksempel læse i din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog, hvilke rettigheder du har. Er du omfattet af en virksomhedsoverenskomst, skal du tjekke, om du har flere rettigheder end her skitseret. Efter overenskomsten har medarbejderen ret til om nødvendigt at få fri med løn i op til 5 arbejdsdage af et hjemmeboende barns sygdomsperiode. Det er forældrene, der vurderer, om det er nødvendigt. Her er der normalt tale om børn under 15 år. Under særlige omstændigheder kan barnet godt være ældre, og alderskriteriet bør ikke have betydning, men det kræver en aftale i den givne situation. De 5 dage skal ikke nødvendigvis tages i sammenhæng eller påbegyndes på barnets første sygedag. Ved hospitalsindlæggelse af et sygt barn under 18 år gives der indtil 2 ugers orlov med fuld løn, hvis det kræver forældrenes tilstedeværelse. Det er forældrenes vurdering. Den samlede frihedsperiode kan ikke overstige 2 uger, hvilket betyder, at brug af de 5 dage indregnes i den samlede periode. Ambulant behandling og fortsat nødvendig pleje i hjemmet kan sidestilles med hospitalsophold. Ved barnets fortsatte sygdom rummer overenskomsten mulighed for at aftale sig til orlov uden løn i en sådan periode, som forældrene vurderer er nødvenlig for at passe deres syge barn. Virksomheden kan i denne situation forlange lægelig attestation.

Frihed til pasning af alvorligt syge børn Efter overenskomsten kan du få fuld lønkompensation inklusive pensionsbidrag, optjening af ferie og anciennitet i op til 13 uger, hvis du bliver bevilget orlov efter barselslovens paragraf

FINANS Januar 2019

DET JURIDISKE HJØRNE

Af Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Mortens datter 26. Denne bestemmelse retter sig mod alvorligt syge børn under 18 år. I den situation vil din arbejdsgiver få dagpengerefusion via Udbetaling Danmark, og du vil få din løn. Betingelsen for dagpenge efter barselslovens paragraf 26 er, at forløbet med indlæggelse og efterfølgende behandling/pleje i hjemmet varer mindst 12 dage. Du kan læse meget mere herom på borger.dk under ”Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn”. Barselslovens paragraf 26 giver ikke ret til fravær. Retten til at bruge op til 13 uger følger af overenskomsten. Er du ikke omfattet af overenskomsten, men opfylder betingelserne for at bruge ordningen, skal du aftale med din arbejdsgiver at bruge den, og orloven vil være med barselsdagpenge, medmindre andet er aftalt.

Tabt arbejdsfortjeneste Efter overenskomsten er medarbejdere, der forsørger et psykisk eller fysisk handicappet barn under 18 år, sikret ret til orlov uden løn, hvis medarbejderen får orlov/tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens paragraf 42. Der står endvidere i overenskomsten, at virksomheden og medarbejderen betaler fuldt pensionsbidrag i perioden. Tilskuddet til dækning af tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at mor eller far helt eller delvist holder orlov for at passe barnet. Der er et loft over ydelsen på 30.576 kroner før skat, som udbetales forholdsmæssigt, alt efter hvor meget arbejdstiden sættes ned. Retten til orlov følger ikke af servicelovens paragraf 42, men retten til at gøre brug af orloven følger af overenskomsten. Er du ikke omfattet af overenskomsten, kræver det, at du kan aftale med din arbejdsgiver at holde orlov. Alt efter situationen kan forældrene også overveje børnedeltid efter overenskomsten ved mindre behov for frihed og orlov til pasning af nærtstående efter servicelovens paragraf 118, hvis plejen i hjemmet svarer til fuldtidspleje. Har du et barn, der er længerevarende sygt, kan der være mulighed for at kombinere de forskellige ordninger alt efter den konkrete situation. Det er en god ide at undersøge mulighederne. Der er oplysninger på Finansforbundets hjemmeside og på borger.dk. Yderligere oplysninger kan fås hos Finansforbundets socialrådgivere på telefon 32 96 46 00. ¢

Mortens datter er startet i børnehave. En tirsdag eftermiddag bliver han ringet op, da hun har feber, og hun klager over, at hun har ondt. Morten henter sin datter, hvilket dermed bliver ”barnets første sygedag”. Efter et par dage bliver Mortens datter indlagt til observation for blindtarmsbetændelse, og hun bliver opereret for det. Inklusive de første sygedage har han ret til op til 2 ugers frihed med løn til forældrenes tilstedeværelse på hospitalet eller tilsvarende pleje i hjemmet.

Randis søn Randis søn er 6 år, og han er født med klumpfødder, og han skal ind og opereres. Efter operationen skal han sidde i kørestol i en periode i op til 6 uger. Randi har mulighed for frihed med løn i op til 2 uger efter overenskomsten. Derefter har hun efter overenskomsten mulighed for frihed med løn i op 13 uger, hvis hun får bevilget orlov efter barselslovens paragraf 26. Det er Udbetaling Danmark, der bevilger dagpenge efter barselslovens paragraf 26.

Lones datter Lones datter på 13 år har en spiseforstyrrelse, som hun skal indlægges for. Alt efter længden af indlæggelsen og plejen i hjemmet kan Lone her benytte de 2 ugers frihed med løn efter overenskomsten og 13 uger efter barselslovens paragraf 26. I forbindelse med den senere efterbehandling og familieterapi kan servicelovens paragraf 42 være en mulighed.

PORTRÆT

FINANS Januar 2019

TILLIDSMAND PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Niels Egede Olsen er gennem Ekspres Bank med i den franske koncern BNP Paribas’ europæiske samarbejdsudvalg og deltager i årlige møder i Bruxelles og Paris.

FINANS Januar 2019

Niels Egede Olsen trådte i karakter som tillidsmand, da han oplevede urimelig behandling af en tidligere ditto. Nu er han ikke kun engageret i det lokale arbejdsmiljø, men i høj grad også det internationale Af Birgitte Aabo / Foto: Christoffer Regild

”Der er ledigt herinde”. Selv om der er en bred, matteret diskretionsstribe på tværs af de mange mødelokalers glasvægge hos Ekspres Bank i Høje Taastrup, har Niels Egede Olsen ingen problemer med at orientere sig. Hans 205 centimeter sikrer ham frit udsyn over kanten og ind i lokalerne. Danmarks måske højeste tillidsmand har mange andre og vigtigere fordele end den naturlige pondus, blandt andet er han drevet af en markant retfærdighedssans. Den viste sig for alvor, da han i 2012 oplevede, at en tillidsmand blev fyret lige efter et genvalg og umiddelbart før de lokale overenskomstforhandlinger. ”Jeg indtrådte som tillidsmand, fordi jeg blev rasende over forløbet. Det lærte mig vigtigheden af en stærk lokal organisation”, fortæller Niels Egede Olsen, der er Senior IT Business Partner. Han gik derfor i gang med at etablere en faglig personaleforening og sikre medarbejderpladser i bestyrelsen.

Usynlige streger Den 40-årige it-medarbejder har været ansat i banken, der i dag tæller omkring 250 ansatte, ad flere omgange. Han var oprindeligt klassisk bankrådgiver, men interesse drev ham mod it, hvor han har udtænkt og bygget kundeløsninger for både sin nuværende arbejdsplads og Danske Bank. Han var tillidsmand i en kort periode som yngre, men det var først i anden runde, han for alvor blev engageret. ”Som ansat føler man sig i gode hænder, men i virkeligheden er der usynlige

streger, som ikke må betrædes. Som tillidsmand har jeg kæmpet for at gøre stregerne synlige og skubbe dem, så de er rimelige. Det har givet resultater, for jeg er vedholdende og sætter mig ind i reglerne”, siger tillidsmanden, der også er medarbejdervalgt medlem af bankens bestyrelse.

Internationalt snit Ekspres Bank er i dag en del af den franske koncern BNP Paribas, der har omkring 200.000 ansatte på globalt plan. Det har åbnet muligheden for også at agere internationalt for Niels Egede Olsen, og den mulighed har han taget til sig med stor appetit. Han er med i koncernens europæiske samarbejdsudvalg og deltager i årlige møder i Bruxelles og Paris. ”Det åbner perspektiver for mig tværnationalt og giver mulighed for at påvirke på de store linjer. Det er helt fantastisk spændende – og samtidig giver det mig et rum, hvor jeg beskæftiger mig med noget andet. Et rum, hvor jeg i høj grad selv kan bestemme, hvor jeg vil lægge min energi, og hvilke projekter jeg vil forfølge. Det er befriende”. Det er i sidste ende en gevinst for alle, også ledelsen, vurderer han. For det betyder, at han bevarer sin energi og arbejdsglæde i hverdagen. Om hans ledelse ligefrem er glad for hans faglige engagement, ved han dog ikke. ”Det giver dem jo også noget besvær. Jeg giver ikke op, når jeg har fat i noget og ved, jeg har ret”, siger han og påpeger, at der omvendt er den gevinst – også for ledelsen – at det giver kollegerne større tryghed og arbejdsglæde.

Netværk for internationale Omkring halvdelen af sektorens medarbejdere er ansat i tværnationale virksomheder. Der kan være specielle muligheder og udfordringer i at være tillidsmand i en sådan virksomhed, og Finansforbundet har etableret et netværk for dem. Hvis du har lyst til at høre mere og/ eller være med i netværket, så kontakt international koordinator Annette Mikkelsen på e-mail: ami@finansforbundet.dk.

PORTRÆT

”Når noget ikke er i orden, giver jeg ikke op. Jeg tager fat i kanten af bordet og holder fast”

For nylig indgik BNP Paribas en såkaldt global rammeaftale med UNI Global Union, som slår alle standarder på området, blandt andet i forhold til betalt forældreorlov og sundhedsforsikringer. I kraft af sin indsigt og kontakter på internationalt plan i virksomheden får Niels Egede Olsen flere medarbejderrelevante oplysninger og er med til at fastholde sin lokale og nationale ledelse, så hans kolleger får det fulde udbytte af eksempelvis sådan en aftale. I det hele taget kan internationale aftaler bruges som løftestang for kollegerne på lokalt plan. Der er altså mange gevinster i at være tillidsmand i en tværnational koncern med oprindelse uden for Norden, men det giver også specielle udfordringer. Det har han i Finansforbundet været med til at sætte fokus på, og som resultat har forbundet oprettet et netværk, som han nu er medlem af, for den gruppe tillidsmænd. ”Det er meget brugbart at drøfte med andre, hvad de gør i nogle af de samme situationer, som man selv står i, når man er tillidsmand i en tværnational virksomhed”.

Fat i bordkanten Retfærdighedssans er til stadighed pumpen, der driver værket for ham, forklarer Niels Egede Olsen. Og han oplever, at den nuværende ledelse lytter til ham og de input, han leverer videre fra kolleger. Når den høje tillidsmand bevæger sig gennem lokalerne i Høje Taastrup, er han naturligt synlig, og kollegerne er flinke til at komme til ham og bruge ham i stort og småt. ”Kollegerne er opmærksomme på min rolle, og at jeg er parat til at tale deres sag over for ledelsen. Når noget ikke er i orden, giver jeg ikke op. Jeg tager fat i kanten af bordet og holder fast”. ¢

LEDELSE

FINANS Januar 2019

STEMNING KAN MÆRKES, MEN IKKE MÅLES Når ledelsen annoncerer organisationsændringer, skaber det usikkerhed. Den usikkerhed kan føles større eller mindre, alt efter hvordan ens nærmeste chef kommunikerer. Her er tre lederes bedste råd til at skabe god stemning i en forandringsfase Af Sandra Samuelsen, freelancejournalist Foto: Nana Reimers og Leon Hultgreen

“Stemning er ikke noget, du kan måle. Men du kan mærke den”, siger Bente Høyer-Hansen, filialdirektør i Nordea.

Når folk rykker sig længere, end de selv troede var muligt. Dét var Bente HøyerHansens motivation for at blive leder i sin tid. Nu er hun filialdirektør for Nordea i Hellerup og leder dagligt over 15 medarbejdere. “Det er vidunderligt at se en medarbejder tage et skridt, som vedkommende ikke selv troede var muligt”, siger hun. Bente Høyer-Hansen er 54 år og mor til to voksne børn. Da børnene var mindre, arbejdede hun på deltid som bank-

FINANS Januar 2019

LEDELSE

Succes avler succes rådgiver. Men så snart hun så sit snit til det, søgte hun tilbage i en lederstilling. “Jeg kunne simpelthen ikke lade være”, siger hun med et grin. Hun er faktisk en af dem, der nyder bankverdenens konstante forandringer. Hun elsker nye opgaver og især at hjælpe andre til at finde sig til rette med dem. Men selvom hun elsker det, er det ikke altid nemt, understreger hun. “Der er meget større tempo på, end jeg tidligere har oplevet. Forandringerne kommer hurtigere og hurtigere, og hele branchen kan nærmest ændre sig på et splitsekund”. Det stiller krav til medarbejdere, men i høj grad også til ledere. Og det pres kan Bente Høyer-Hansen sagtens mærke i det daglige. “Nogle medarbejdere har brug for længere tid til at vænne sig til nye arbejdsgange som eksempelvis onlinemøder. De er simpelthen usikre på, hvad det kommer til at betyde for deres hverdag”. Hvis det er tilfældet, tager Bente Høyer-Hansen en ærlig samtale med den enkelte medarbejder. “Selvfølgelig går det ikke, hvis folk slet ikke er med på nye tiltag. Som leder vil man jo nødig have, at nogle går

på arbejde med ondt i maven”. Men som regel er det nok, at Bente Høyer-Hansen tager sig tid til at fokusere på den enkelte. “Jeg prøver at motivere mine medarbejdere og få dem til at se værdien i det, de laver. Succes avler succes”.

sit team. Men det kan man kun, hvis medarbejderne kommer til én. “Det er så vigtigt med ærlighed, og jeg er meget ydmyg, når medarbejderne kommer til mig”. Det er også tilfældet, selv når medarbejderne mener, at Bente Høyer-Hansen kunne gøre noget anderledes. “Det ville da være meget værre, hvis En modig leder de ikke sagde noget. Jeg bliver ikke forHun har selv været vidne til mange typer af ledere, og én ting har hun særnærmet. Det er jeg vist for gammel til”, siger hun med et smil. ligt taget til sig. “Det er vigtigt at være For Bente Høyer-Hanen modig leder. Beslutninsen betyder en rosende ger skal fremstå klare og og positiv tilgang som lepræcise og må ikke blive der meget, men at være ”Jeg bliver ikke en god leder handler også for leverpostejsagtige. Det værste er altså, når en leder om praktiske initiativer. fornærmet. ikke er modig”. Derfor har hun selv taget Det er jeg vist Og Bente Høyer-Hansen plads midt i det åbne konfor gammel til” tor i Hellerup. har selv fået rosende ord af sit team, der netop mener, “Så kan jeg være med at hun er modig. til at fejre succeserne, lige når de sker. “Hvis en medarbejder kommer til mig Men jeg kan også yde support, når der er behov for det”. med en udfordring, vil jeg altid tage sagen videre og hjælpe med at finde en løsOg det er vigtigt for hende ikke at ning. Det er vigtigt at have respekt for det, føle sig for distanceret til kerneprodukder fylder hos den enkelte”, siger hun. tet eller de medarbejdere, der yder det. Filialdirektøren mener, at det er en “Stemning er ikke noget, du kan leders fornemmeste rolle at tage sig af måle. Men du kan mærke den”. ¢

Tillid skaber stærke medarbejdere En bold af fjer endte med at skabe ønsket om at lede og motivere andre for Torben Bruun Jørgensen, der er områdedirektør i Sydbank og på daglig basis leder hele 350 mennesker. “I min ungdom var jeg badmintontræner, og jeg involverede mig også i bestyrelsesarbejde. Det er en enorm drivkraft for mig, når mit bidrag hjælper med at løfte andre”, siger han.

Og med potentiale for at rykke flere hundrede mennesker har Torben Bruun Jørgensen været nødt til at overveje, hvad godt lederskab betyder for ham. “Vi skal bekymre os om hinanden og se hinanden som en vigtig ressource”, siger han. Det er især vigtigt i disse tider, hvor banken er i gang med store omlægninger af arbejdsopgaver. Og områdedi-

rektøren har stor respekt for, at det kan være svært for mange at vænne sig til de nye arbejdsgange. “Det sværeste ved forandringer er faktisk at bryde vanerne. Ofte sker forandringerne så hurtigt, at vi implementerer, samtidig med at vi bygger”, siger Torben Bruun Jørgensen. Han prioriterer derfor, at kommunikationskanalerne fungerer optimalt.

LEDELSE

FINANS Januar 2019

Forandringer fører til nye muligheder

“Vi skal bekymre os om hinanden og se hinanden som en vigtig ressource”, siger Torben Bruun Jørgensen, områdedirektør i Sydbank.

Både fra leder til medarbejder og i den grad også den anden vej. “Der er altid noget, man ikke har set, og derfor er input så vigtige. Det er ledelsen, der sætter gang i initiativerne, og det gør vi, fordi vi tror på, at de vil virke. Men vi skal jo nå ud til hele organisationen, så de også ser formålet”, understreger han.

De nærværende ledere Torben Bruun Jørgensen sidder på et hovedkontor, der ikke fysisk er tilkoblet hverken filialnet eller servicekontorer. Derfor er det vigtigt, at de ledere, der refererer direkte til ham i hverdagen, sidder tæt på dem, der udfører virksomhedens kerneydelser. “Lederne skal kende responsen fra medarbejderne, når vi ændrer procedurer. Ellers er faren, at de fortæller mig noget, og medarbejderne fortæller noget andet”. Men det er heldigvis ikke tilfældet, understreger områdedirektøren. “Det, mellemlederne fortæller mig, er også, hvad jeg hører, når jeg besøger afdelingerne”, siger Torben Bruun Jørgensen. Det betyder, at han fuldt ud stoler på sit team, og han viser gerne, at han er stolt af hver og en. “Du gør det nemt for dig selv ved at have gode folk omkring dig”. ¢

Hun havde ikke et brændende ønske om at lede andre, men skæbnen ville det anderledes. Således er Dorthe Rosenville afdelingsleder for kunderådgivning og kommunikation i BEC, hvor mere end 50 mennesker er ansat. “Jeg har aldrig haft et særligt mål om at blive leder, men jeg er en holdspiller. Jeg tror på, at man altid opnår bedre resultater sammen med andre end alene”, siger Dorthe Rosenville. Forandringsprocesserne står også i kø hos BEC, og her spiller mellemledere som Dorthe Rosenville en kæmpe rolle. “Det er et stort skib, man sætter i søen, når man gennemfører forandringer. Som mellemleder skal jeg være med til at holde den udstukne kurs og blive ved med at fortælle den gode historie”.

Mennesker – ikke robotter Som en del af at fortælle den gode historie er det uendeligt vigtigt at have fokus på, hvordan man skaber mening og motivation for den enkelte medarbejder, mener afdelingslederen. Men det handler også om at skabe mening for sig selv. Og nok har Dorthe Rosenville været leder i mere end

10 år med mange positive forandringer bag sig. Men enkelte gange har selv hun været udfordret af ikke at kunne se den større mening. “Så kan det være svært at gå forrest. Jeg er jo også bare et menneske, der har brug for at forstå det, vi arbejder hen imod og ønsker at opnå”. Det menneskelige aspekt er i det hele taget vigtigt for Dorthe Rosenville. Derfor gør hun meget ud af at coache den enkelte medarbejder til at se mulighederne i forandringerne. ”Det gamle var ikke altid bedre, og det er vigtigt at blive mindet om”, siger afdelingslederen. Hendes bedste råd til andre ledere, der skal gå foran under forandringsledelse, er at fokusere på mennesket bag personalenummeret. “Man må ikke glemme, at vi har med mennesker at gøre, som kan høre, føle og tænke. De er ikke robotter”. ¢

”Det gamle var ikke altid bedre, og det er vigtigt at blive mindet om”, siger afdelingsleder Dorthe Rosenville fra BEC.

INTERNATIONALT

FINANS Januar 2019

DANMARK KAN LÆRE AF SINGAPORE I Singapore samarbejder virksomheder, staten og fagforeninger tæt om at udvikle finanssektoren. Det kan vi i Danmark lære af, mener Finansforbundets formand Kent Petersen, som for nylig besøgte den asiatiske metropol sammen med repræsentanter fra danske finansvirksomheder Af Naja Schyberg Petersen

Singapore har en ambition om at udbygge sin position som et finansielt centrum i Asien. Derfor har landet et tæt samarbejde mellem stat, fagforeninger og virksomheder, hvor man arbejder for at tilpasse finasektorens ansatte til den digitale transformation. En delegation fra den danske finanssektor var midt i november på studietur til det asiatiske land for at få inspiration til, hvordan fremtidens finansielle sektor kan se ud. Med på turen var blandt andre repræsentanter fra Finansforbundet, Lokale Pengeinstitutter, Finans Danmark, Spar Nord og Finanssektorens Uddannelsescenter. Finansforbundets formand Kent Pe-

tersen fik masser af inspiration med hjem. “Jeg oplevede en sektor, hvor de faglige organisationer, virksomheder og staten var i meget tæt samarbejde. Ligeledes blev jeg overrasket over det forarbejde, de tre parter har lavet i at afdække, hvilke kompetencer medarbejderne mangler i den digitale transformation”, siger han.

Brug for samlet indsats Studieturen havde til hensigt at gøre deltagerne klogere på udviklingen og den digitale omstilling i Singapores finansielle sektor, samt hvordan landet tænker de finansielt ansatte ind i den digitale transformation. “Efter turen fik jeg en erkendelse af,

at vi er på rette vej i de tanker, vi har gjort os omkring fremtidens finansielle sektor. Vi er godt på vej med de tiltag, vi laver i Finansforbundet, blandt andet med arbejdet i Work Life Investment, hvor vi arbejder målrettet med at understøtte den kompetencetransformation, der er i gang i sektoren. Hele den indsats kræver også et tæt samspil med rigtig mange andre aktører og interessenter på området”, siger Kent Petersen. Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør for Finans Danmark, deltog også på studieturen. Han ser ligeledes et potentiale i at få en mere koordineret indsats i Danmark. Det skal dog gøres med forbehold: “Singapore minder befolkningstalsmæssigt meget om Danmark. Men når man kigger på regeringens måde at drive landet på, gør de det som var det en forretning, hvor de kan beslutte, hvad de gør og så bare gøre det. Der har vi en lidt anden tradition i Danmark. Man kan blive inspireret af Singapore, men skal så se på, hvordan man kan oversætte det til en danske kontekst. For det er ikke det hele, vi bare kan tage med”, siger Michael Busk-Jepsen. ¢

GENERALFORSAMLINGER I KREDSENE Jyske Bank Kreds Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 16. marts 2019 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Vingsted hotel og konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Generalforsamlingen indledes med et foredrag af Hella Joof og afsluttes med frokost. Der er mulighed for overnatning og spisning den 15. marts 2019 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er delegerede, skattepligtig pga. skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a) formand for 3 år, første gang i 2018. Hvis formanden afgår i utide, konstituerer bestyrelsen sig på formandsposten indtil førstkommende generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den resterende tid af valgperioden b) næstformand for 3 år, første gang i 2018. Hvis næstformanden afgår i utide, konstituerer bestyrelsen sig på næstformandsposten indtil førstkommende generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den resterende tid af valgperioden c) bestyrelsesmedlemmer, iht. § 10 d) suppleanter, iht. § 10 e) 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling f) revisorsuppleant g) landsmødedelegerede, iht. Finansforbundets vedtægter h) 1 medlem til bankens medarbejderudvalg og suppleant for denne i lige år, iht. virksomhedsaftalen for medarbejderudvalget i banken 7. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på gene-

FINANS Januar 2019

ralforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 22, 2., 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 23. februar 2019. Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk og skal ske senest den 6. februar 2019. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer. Vær opmærksom på, at der vil være en fotograf til stede, som vil tage billeder af forsamlingen i løbet af dagen. Venlig hilsen Jyske Bank Kreds www.jyskebankkreds.dk Tlf. 89 89 26 00 Sydbank Kreds Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling lørdag den 16. marts 2019 kl. 09.30 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding. Dagsorden i henhold til vedtægterne: Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i den forgangne periode Forelæggelse af de reviderede regnskaber for 2017 + 2018 Indkomne forslag Valg af: • formand hvert 4. år, i første gang i 2017 • bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7 • suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7 • revisorer, jf. § 4, stk. 7 • revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7 • 1 generalforsamlingsvalgt medlem til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8 • 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8 • Eventuelt. Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes. Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan stemmes ved fuldmagt.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen – gælder såvel almindelig stemmeret for fremmødte som via fuldmagt – have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne og fuldmagter er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 8. marts 2019. Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kredsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 15. februar 2019. Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres regnskab, dagsorden samt indkomne forslag på Kredsens hjemmeside. Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside: www.sydbankkreds.dk. Der skal så vidt muligt aftales samkørsel. Eventuel fællestransport (bus eller samkørsel – flest mulige pr. bil) arrangeres med din tillidsmand. Med venlig hilsen Sydbank Kreds Spar Nord Kreds SPAR NORD KREDS, indkalder hermed til ordinær generalforsamling Fredag den 22. marts 2019 kl. 9.30, på Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet. Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg til bestyrelsen af: a. Næstformand

FINANS Januar 2019

b. 3 bestyrelsesmedlemmer 2 bestyrelsesmedlemmer bliver valgt for 2 år 1 bestyrelsesmedlem bliver valgt for 1 år 7. Valg af: a. Revisor b. Revisorsuppleant Valgperioden for begge er 1 år 8. Eventuelt Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret. Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Forslag Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsens formand i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest fredag den 8. marts 2019. Forslag skal fremsendes skriftligt/pr. mail til jas@sparnord.dk. Rettidigt indkomne forslag vil blive offentliggjort på kredsens hjemmeside senest 1 uge før generalforsamlingen. Kandidatur Ønsker du at stille op som kandidat til bestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til kredsens formand senest 4 uger inden generalforsamlingen, det vil sige senest fredag den 22. februar 2019. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk. Delegerede blandt aktive medlemmer Den lokale tillidsmand forestår delegeretvalg i de bankområder og forretningsenheder, som har mere end 1 delegeret. Medlemmer, der ønsker at deltage som delegeret fra eget bankområde eller egen forretningsenhed med delegeretvalg, skal derfor anmelde deres kandidatur til den lokale tillidsmand, når denne igangsætter valget. Delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer Ledige og hvilende medlemmer, der ønsker at deltage som delegeret, skal anmelde deres kandidatur senest 14 dage efter indkaldelsen, det vil sige senest tors-

dag den 1. februar 2019. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede. Tilmelding Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via kredsens hjemmeside sparnordkreds.dk. Delegerede, medlemmer og gæster skal tilmelde sig senest fredag den 1. marts 2019. Der vil ikke blive arrangeret fælles transport. Der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse til delegerede. Vi opfordrer til at aftale samkørsel. For delegerede, der har mere end 3 timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 21. marts 2019. Ønske om overnatning skal oplyses via mail til Kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard, dkr@sparnord.dk senest fredag den 22. februar 2019. Venlig hilsen SPAR NORD KREDS

GENERALFORSAMLINGER I KREDSENE Kreds Nordea Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V, lørdag den 30. marts 2019 kl. 08.45. Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer. Dagsorden iflg. Kredsens vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a) Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år b) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og décharge 5. Indkomne forslag a) Fra medlemmer b) Fra bestyrelsen 6. Valg af a) 1 formand b) 4 bestyrelsesmedlemmer c) 3 bestyrelsessuppleanter d) 1 intern revisor e) 2 interne revisorsuppleanter 7. Eventuelt.

NYKREDS NYKREDS afholder ordinær generalforsamling fredag den 29. marts 2019 kl. 16 på Kobæk Strand Konferencecenter, Kobækvej 85, 4230 Skælskør. NYKREDS har pr. 1. januar 2019 i alt 115 ledige medlemmer og 5 hvilende medlemmer. I henhold til vedtægterne kan der af og blandt disse vælges 8 delegerede. Forslag til delegerede blandt de ledige og hvilende medlemmer skal være NYKREDS i hænde senest den 1. februar 2019 – gerne med mail til nykreds@nykreds.dk. Såfremt der indkommer flere end 8 forslag til delegerede, vil NYKREDS afholde valg blandt de arbejdsledige og hvilende medlemmer. Dagsorden for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden, Kristina Andersen Skiøld – kra@nykredit. dk – i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være Kreds Nordea skriftligt i hænde senest fredag den 15. februar 2019. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter den 15. februar kan ikke behandles på generalforsamlingen. Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på kredsnordea.dk senest 4 uger før den ordinære generalforsamling. Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse/indbydelse og tilmeldingsblanket på kredsnordea.dk. Kreds Øst Kreds Øst holder ordinær generalforsamling fredag den 5. april 2019 på Radisson BLU Scandinavia Hotel kl. 17.00-24.00. Generalforsamlingen er Kredsens

GENERALFORSAMLINGER I KREDSENE

FINANS Januar2019

øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne. Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en let buffet. Efter generalforsamlingen er der middag og underholdning. Vi forventer at slutte aftenen senest kl. 24.00. Delegerede og stemmeret Kun delegerede har stemmeret. Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant ultimo januar. Har I ingen faglig repræsentant eller tillidsmand, sender vi en mail til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret (husk at ajourføre din mailadresse via hjemmesiden). Er du ledig og ønsker at være delegeret, afholder vi valg kl. 16.30 blandt alle fremmødte ledige. Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til

Kreds Øst senest fredag den 8. marts. Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen. Senest to uger før generalforsamlingen kan du se følgende på kredsoest.dk: · Endelig dagsorden · Indkomne forslag · Det reviderede regnskab · Kandidater til valgene. Tilmelding Alle medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig via hjemmesiden. Sidste frist for tilmelding er den 4. marts 2019, hvis du ønsker at være delegeret. Kommer du langvejsfra og har brug for overnatning, så mail din forespørgsel om en overnatning til os på kredsoest@finansforbundet.dk. Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Sanne Krog Lund, tlf. 32 66 14 05. Med venlige hilsner, kredsbestyrelsen

Invester i dit fremtidige arbejdsliv! Har du de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsliv? Eller kan du ruste dig endnu bedre? Kig inden for i Finanskompetencepuljen.dk, og se de mange uddannelser på akademi-, diplom-, bachelor- og masterniveau. Uddannelserne er gratis, og der kommer løbende nye til - lige nu kan du vælge mellem flere end 250 fx: Digital omstilling, projektledelse, procesfacilitering, digital kommunikation, compliance Se alle uddannelserne, og ansøg på finanskompetencepuljen.dk

FÅ ET FORSIKRINGSTJEK Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg. Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov.

Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning.

Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Ring 44 20 52 00

FINANS Januar 2019

Region Sjælland – Vestsjælland ”Elvis – The Musical” i Tivoli Congress Center Kulturen om ”The King of Rock’n’Roll” lever videre i “Elvis – The Musical”. Denne energifyldte musicaliscenesættelse byder på et utal af de største hits såsom ”Love me Tender”, ”Jailhouse Rock” og ”Heartbreak Hotel”. Smuk koreografi, flotte kulisser og fantastiske virkelighedstro kostumer fører os, sammen med originale videoklip og fotos, gennem de mest betydningsfulde perioder af Elvis’ liv. Inden musicalen spiser vi frokost på Restaurant Menu’en. Den lækre buffet bugner af danske retter. Drikkevarer er for egen regning. På hjemturen serveres en sandwich. Der er opsamling følgende steder: kl. 14.15 Slagelse Busterminal kl. 14.40 Sorø v. Sorø Hallen kl. 15 Ringsted St., rutebilpladsen kl. 15.45 Holbæk, Jernbanevej 6 Tid: 24. marts Sted: Tivolis Congress Center Pris: Medlemmer 400 kr. ledsager 600 kr. Kontonummer: 4398-3556266093 Frist: Fra 18. januar og frem (først til mølleprincippet – begrænset antal billetter) Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com Bemærkninger: Læs mere på seniorfinans.dk. Øvrige arrangementer: 8. maj: Foredrag om Caminoen 13. august: Heldagstur til Langeland November: Julefrokost på Vesthhuset, Sorø Læs mere på seniorfinans.dk - om vores arrangementer. Fremover tilmelding 2 måneder før arrangementets start. Der vil fremover ikke blive annonceret i Finansbladet

Tilmelding: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe. E-mail: finansribe@ hotmail.dk. Øvrige arrangementer i 2019: 2. juli: Sommerspil i Varde 12 september: Udflugt til Schackenborg 28 november: Julefrokost på Brorsonsminde i Ribe Samtlige arrangementer kan ses på finansforbundet.dk/seniorer.

Region Syddanmark – Sønderjylland Arrangementer i 2019 Bestyrelsen siger tak for god opbakning til vore arrangementer i 2018 og ønsker alle et godt nytår. Vi håber at se jer igen i løbet af 2019. Foreløbig program (med forbehold for ændringer) 7. maj: Sejltur på Haderslev Dam, besøg på Christiansdal gamle elkraftværk og Tørning Mølle 20. juni: Sejltur til vadehavsøen Amrum 3. september: Bus til TV 2 i Odense og Danmarks Jernbanemuseum 24. oktober: Foredrag og lottospil på Bov Kro 26. november: Julefrokost.

Region Syddanmark - Fyn Arrangementer i 2019 4. april: Foredrag af soldaterhjemsleder Ruth Brik Christensen 4. juni: Bustur til Silkeborg 17. september: Foredrag af eventyreren Lars Simonsen 22. november: Julemøde

Region Nordjylland Region Syddanmark – Ribe Højskoleformiddag i Skads Forsamlingshus Vi starter med morgenkaffe kl. 10, og kl. 10.30 underholder Leif Fabricius under overskriften ”Jysk lune – lune jyder”. Kl. 12.30 er der frokost inkl. en genstand. Tid: 21. marts kl. 10 Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø Pris: Medlemmer 75 kr. Ledsager 225 kr. Frist: 15. marts

Foredrag med Rikke Nielsen Vi mødes på Restaurant Orkideen, hvor der vil være foredrag med tidligere håndboldlandsholdsspiller Rikke Nielsen. Rikke Nielsen fortæller sin barske, men livsbekræftende historie om at blive kræftsyg – og at vinde over kræften. Og om tilværelsen med datteren Magda med Downs syndrom. Om det, der lignede livets største nedtur, men endte som et sandt mirakel. Hun fortæller også om håndboldkarrieren: tiden på landsholdet i slipstrømmen på ”guldpigerne“ og de

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

vilde år i håndboldligaen. Efter foredraget er der frokost. Bemærk: Maks. 100 personer – tilmelding efter først til mølle-princippet. Tid: 7. marts kl. 10 Sted: Restaurant Orkideen, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg Øst Pris: 175 kr. pr. medlem, 300 kr. for ledsager Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 19. februar 2019 Tilmelding til: finans.nord@gmail.com. Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45. Øvrige arrangementer i 2019: 9. maj: Foredrag med Jørgen Pyndt m.m. 5. september: Bustur til Vendsyssel 28. november: Julefest i Europahallen Yderligere informationer om arrangementerne kommer løbende i Finans. Region Midtjylland – Ringkøbing Musicalen ”Evita” Glæd dig til at opleve musicalen om den legendariske Eva Perón. En dramatisk fortælling om den karismatiske og ikoniske Eva Peróns rejse fra et liv i yderste fattigdom til en plads i overklassens rampelys. Mange kan nynne med på sangen ”Don’t cry for me, Argentina”, som stammer fra musicalen ”Evita”. I kampen for de fattige blev Eva Perón landets mest magtfulde og omtalte kvinde. Inden sin død i 1952 nåede hun at forføre en hel nation. Hun var elsket af underklassen og foragtet af overklassen. Dette blandt andet fordi hun blandede sig i sin mands, general, præsident og diktator Juan Peróns, embede. Tid: 10. april kl. 19.30 Sted: Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning Pris inkl. en forfriskning: 150 kr. for medlemmer, 370 kr. for ledsager Kontonummer: 0871-4160065988 Frist: 18. februar Tilmelding til: Lone Andersen, e-mail: lonja@mvb.net. Oplys navn og postnummer ved tilmelding Bemærkninger: Afhentning af billetter kan ske ved indgang A kl. 19. Grundet begrænset antal billetter – 60 stk. – bedes du afvente accept af tilmeldingen inden betaling.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Januar 2019

Med ønsket om et godt nytår vil udvalget – Birthe Mikkelsen, Lone Andersen, Finn Lykke og Olaf Siggaard – sige tak for opbakningen i 2018. På gensyn i 2019! Øvrige arrangementer i 2019: 18. juni: Bustur til Rømø og Sild September: Arrangementet bekendtgøres senere 28. november: Julefrokost – Nørre Vosborg. Region Midtjylland – Viborg/Skive Kør selv-tur til Viborg Vi mødes ved domkirken kl. 10.30. Guiden vil føre os gennem Viborgs latinerkvarter med kik ind i de gamle gårdmiljøer. Efter ca. 1 times vandring går vi til rundvisning i domkirken, som varer ca. ½ time. Vi indtager herefter en frokost (æggekage inkl. øl og vand) på Restaurant Ly. Efter frokosten kan man på egen hånd se nærmere på Viborg. Tid: 14. marts kl. 10.30 Pris: Medlemmer 75 kr., ledsager 150 kr. Kontonr.: 9255-0759777026 (husk navn) Frist: 1. marts Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com Øvrige arrangementer 23. maj: Udsat tur til Sprogø 19.-20. september: 2-dagestur 19. november: Julefrokost. Region Syddanmark – Vejle Foredrag med Jesper Grønkjær Foredrag med forfatter, tryllekunstner, eventyrer og samfundsdebattør på TV2 Østjylland Jesper Grønkjær. Jesper har i 25 år rejst verden rundt og samlet personlige beretninger. Han har besøgt indianere, munke, kannibaler, gangstere og beduiner. Vi slutter med en let frokost. Tid: 14. marts kl. 10.30 Sted: Hotel Hedegården, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Pris: medlemmer 150 kr. Ledsager 300 kr. Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 1. marts Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45. E-mail: lissyhehan@gmail.com. Øvrige arrangementer i 2019: 21. maj: Kør selv-tur til Christiansfeld m. guidet rundvisning 22. august: Bustur til Herlufsholm og

Gavnø Slot 28. november: Julefrokost. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer i kommende numre af Finans. Ret til ændringer forbeholdes. Vi ønsker alle et rigtig godt nytår. Region Midtjylland – Århus Foredrag af Nils Villemoes Foredrag af Nils Villemoes om ledelse, udvikling, strategi og samarbejde – kort sagt bøvl. Gennem fire årtier har Nils Villemoes revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor – for som han siger: ”Ledelse vedrører os alle – ingen slipper fri”. Kl. 12.30 starter vi med frokost. Kl. 14.00 foredrag med Nils Villemoes. Se i øvrigt vores hjemmeside: finansseniormidtjylland.dk. Tid: 26. februar kl. 12.30 Sted: Restaurant Skovbakken, Østervangsvej 1, 8900 Randers Pris: 100 kr. pr. medlem (drikkevarer for egen regning) Kontonummer: 4716-4716182096. Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling Frist: Bindende tilmelding senest den 18. februar. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk. Region Hovedstaden – København Foredrag med Kathrine Lilleør Kathrine Lilleør er sognepræst i Sankt Pauls Kirke i Nyboder. Hun fortæller om det allerværste og det allervigtigste. Et collageforedrag med fortælling fra hendes eget og andres liv – hvad der slår hende ud, og hvad der holder hende oppe. Efter foredraget bydes på en middag med en øl/vand eller vin samt kaffe og kage. Tid: 26. marts kl. 10. Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (der kører busser lige til døren, og der er gode parkeringsmuligheder) Pris: 200 kr. Kontonummer: 1551-2561400213 Husk på tilmeldingen at anføre medlemsnr. og postnr. Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget både tilmelding og indbetaling Frist: 31. januar. Der vil være mulighed

for tilbagebetaling indtil 12. marts Tilmelding: Anne Lise Pedersen, Sofielundsvej 51, 2600 Glostrup, e-mail: finanskbh@gmail.com. Øvrige arrangementer i 2019: 27. maj: Tur til Kullen og Sofiero. Annonceres i Finans, der udkommer 15. marts 20. august: Sensommertur til Sorø Akademi, Sorø Klosterkirke og sejltur på Sorø Sø. Annonceres majnummeret af Finans. 1. oktober: Bjarne Hastrup i Brøndby Hallen. Annonceres i Finans, der udkommer 23. august 26. november: Julefrokost i Brøndby Hallen. Annonceres i Finans, der udkommer 11. oktober. Foredragsholder Per Stig Møller. Region Sjælland – Storstrøm Amalienborg/ Nordisk Film Vi indtager et rundstykke og en kop kaffe på Tune Kursuscenter på vej til Amalienborg, hvor vi skal med på en omvisning ind i Dronningens kreative univers. Omvisningen foregår i palæets bel-etage, hvor kurator Elisabeth von Buchwald og udstillingsdesigner Shane Brox i samarbejde med Kongernes Samling har skabt særudstillingen Eventyrdronningen. Efter omvisningen bliver der mulighed for at se andre udstillinger. På grund af trapper er det desværre ikke muligt for kørestolsbrugere at deltage i omvisningen. Herefter kører vi til Restaurant Klubben på Enghavevej hvor vi spiser stegt flæsk med persillesovs og hertil en lille vand, lille øl, eller et glas vin. Herefter fortsætter vi til Nordisk Film hvor vi får en omvisning, der kredser omkring den danske filmhistorie. Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden seniorfinans.dk. Tid: 26. marts Sted: Nykøbing F, Cementen, kl. 7 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 7.15 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 7.30 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen, kl. 8 Pris: Medlemmer 250 kr./ledsager 400 kr. Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 11. marts Tilmelding til: seniorfinans@lightmail.dk Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen Øvrige arrangementer 18. juni: ????? 13.-14. august Den Gamle By i Århus 27. november Julearrangement

Job i en personlig b a n k?

Lån & Spar Bank A/S · Højbro Plads 9-11 · 1200 København K

DER ER LANGT TIL TOPPEN Er dit arbejde ved at forsvinde i systemer og processer? Savner du meget mere menneske i din hverdag? Så bliv en del af en bank der elsker, at du forkæler kunderne. Med engagement og gode ideer, som hjælper kunderne med netop deres økonomi. I Lån & Spar er du nemlig ikke en lille brik - du er den, der gør en forskel. Det er dig, der skaber gode relationer, resultater og tilfredshed. Sådan har det været siden starten i 1880 til i dag, hvor vi samarbejder med faglige organisationer, som er i ejerkredsen. du mennesker? Så kan vi ikke vente med at møde dig. Se mere om os på lsb.dk/job

Se alle ledige jobs på lsb.dk/job. Her kan du også søge uopfordret. Vi søger løbende nye medarbejdere og vi skulle nødig gå glip af hinanden, hvis det rette job dukker op. I Lån & Spar er vi omkring 400 medarbejdere med 21 rådgivningscentre i Danmark. Der er god kundetilgang - og tilfredsheden er høj. Med din hjælp fortsætter vi succesen.

SKAL DU MED PÅ VOLAPYK JAGT? Missionen er klar i BankNordik: At udrydde bank-volapyk, så der endelig kommer en bank til danskerne, der er til at forstå. Vil du med på rejsen mod mere forståelse og enkelthed?

Spørgsmål? Så ring endelig 32 66 64 11 til Charlotte Hjæresen, som er HR Partner. Du kan også tage et kig på vores ledige stillinger på banknordik.dk/job - eller sende en uopfordret

Du er en dygtig privatkunderådgiver, ingen tvivl om det. Og du kan noget, de andre ikke kan så godt som dig. Nemlig give rådgivning, som alle kan forstå. Du brænder ligefrem for det. Og kan du samtidig se dig selv få en stor og klar stemme i en mindre organisation med:

ansøgning. Vi har altid plads til dig, hvis vi passer godt sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

• Korte beslutningsveje og en ambitiøs strategi for privatkundeområdet • Godt sammenhold, lydhørhed og videndeling på tværs af organisationen • Rig mulighed for at få indflydelse på din egen hverdag Ja, så er vi godt på vej til at skulle på mission sammen. Vil du med?

banknordik.dk/job Vi er en færøsk bank med filialer i Danmark, på Færøerne og i Grønland, og vi blev grundlagt for 112 år siden. Hver dag hjælper og rådgiver vi vores kunder om opsparing og investering. Lån og kredit. Og boligkøb, pension og forsikring. Se mere om os på banknordik.dk