Magasinet Finans nr. 5/2018 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 5, 2018

ENSOM PÅ JOBBET

Banken er sat i bevægelse Side 32

Arbejdspres og opgaver, der skal løses alene, er blandt de mest almindelige årsager til, at finansansatte føler sig ensomme. Kendt psykolog mener, at ensomhed på arbejdet er skyld i stress Side 10

DIT JOB ER UNDER FORANDRING 3 nye forløb fra FU i Finanskompetencepuljen

For alle medarbejdere

Finanssektoren gennemgår en digital transformation. Jobfunktioner ændres. Arbejdsprocesser automatiseres. Nye jobs kommer til, og vi skal forberede os på forandringerne. Er du leder, stabsmedarbejder eller rådgiver, kan et af FUs nye forløb matche dig og dit behov. Læs mere på: www.finansudd.dk/nyheder/digital-omstilling

FÅ SUCCES MED DIGITAL OMSTILLING håndtering af forandringer og din fremtidige rolle

For rådgivere

For ledere

DEN EXCELLENTE KUNDERELATION

FORANDRINGSLEDELSE OG DIGITAL OMSTILLING

i en digital hverdag

digitalisering forandrer ledelsesopgaven

finansudd.dk Telefon 8993 3333

LEDER

FINANS Oktober 2018

Vi har grund til at ranke ryggen i stormvejret

E AF KENT PETERSEN, FORMAND

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

fteråret betyder som oftest blæsevejr, og det kan man vist roligt sige er tilfældet – i al fald i medierne og det politiske landskab – når det kommer til Estland-sagen omkring Danske Bank. Og det er desværre på et niveau, hvor det, uanset hvor man har sin gang på det finansielle område, er svært for alvor helt at finde læ. Det er en sag, hvor banken selv har slået fast, at der er sket et svigt på ledelsesniveau, hvor man simpelthen ikke har udvist tilstrækkelig og rettidig omhu. Det er indiskutabelt. Og som vi også meldte ud omkring præsentationen af den længe ventede interne advokatundersøgelse fra Danske Banks advokater Bruun & Hjejle den 19. september, er det en sag, som er dybt beklagelig, trist og problematisk. Fordi den på ingen måde er repræsentativ for arbejdet hverken i banken eller i sektoren. Og fordi sagen alligevel kommer til at farve omdømmet i den brede befolkning og det samfund, vi er en del af. I stormvejr som det, der er i gang, kan proportionerne og nuancerne også få trange kår: For sagens kerne er jo, at kriminelle har brugt banken til deres forehavender. Det skulle ledelsen i banken have opdaget og reageret på i tide. Men der er jo stadig grundlæggende tale om, at banken er blevet misbrugt til hvidvask. Kriminalitet som hvidvask er et problem, som rammer de virksomheder, vi er ansat i, fordi vi jo i sektoren stiller helt nødvendig og fundamental finansiel infrastruktur til rådighed for betalinger og transaktioner i samfundet hver eneste dag. Selvfølgelig har finansielle virksomheder også deres del af ansvaret for at gøre deres til at dæmme op for den slags aktiviteter, og det er også et problem, som tages dybt alvorligt: Flere end 2.000 medarbejdere i banksektoren arbejder i dag med at overvåge og sikre, at banker ikke misbruges til hvidvask, terrorfinansiering eller anden kriminalitet, og hele complianceområdet har enorm fokus og bevågenhed. Der er derfor også nu i høj grad behov for at få proportionerne tilbage på et rimeligt niveau og få skabt noget ro omkring banken – og først og fremmest medarbejderne, som simpelthen bare passer deres arbejde. Vi lever af tillid i den finansielle sektor. Derfor står et langt og sejt genopbygningsarbejde omkring tilliden foran banken i særdeleshed og sektoren i almindelighed. Den slags er der ingen genveje til. Men som finansansatte skal vi starte med at ranke ryggen – også selvom det blæser. Vi leverer altså sund, reel værdi hver dag til vores virksomheder. Vi hjælper helt almindelige kunder til at realisere deres drømme og leve deres liv. Og vi bidrager positivt til det samfund, vi er en del af. ¢

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 5 2018 Næste nummer: Fredag 16. november Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Naja Schyberg Petersen nsp@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest torsdag 25. oktober Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Lars Just

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. www.finansforbundet.dk

INDHOLD 30

32 | Banken er sat i bevægelse It-afdelinger har været i gang længe, startups er født agile, og nu er Danske Bank i fuld gang med en Agile Transformation for 2.600 medarbejdere, der vender op og ned på mange klassiske måder at arbejde og lede på.

8 | Fyringer udløser mere stress

22 | Ideer starter med en længsel

Arbejdsmiljøet er under pres, og følelser som sorg, rådvildhed og skuffelse er reaktionen på de mange afskedigelser i blandt andet Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

”Vi har ikke guld i banken eller nogen andre steder. Vi har guld herinde”, sagde Thomas Blachman og lagde hånden på sit hoved, da han holdt foredrag for over 200 finansansatte i København.

18 | Fællesnævneren for finanskriser er gæld I dunkle stunder kan jeg godt frygte, at vi kan nærme os et replay af det, vi så i 1930érne, siger professor Per H. Hansen i et interview om finanskrisen 10 år efter.

26 | En bank til fem stjerner Fysiske filialer skal kunne noget nyt og have et andet udtryk, der appellerer bedre til kunderne, mener Spar Nord, der har reesignet de fleste filialer med lån fra isæt hotelbranchen. Se filialen i Ceres Byen i Aarhus.

Læs om retten til barselsdagpenge | 50

30 | Det handler om at mærke efter, hvordan jeg har det Brand Manager Ole Storgaard Jensen fra Jyske Finans bruger meditation og åndedrætsøvelser efter hektiske arbejdsdage – men til at begynde med tvivlede han på, om det var noget for ham.

40 | Du må leve med paradokser Ledelse af paradokser er en vej til involvering og bedre styring, mener Jan Heiberg Johansen. Han har skrevet en bog om, hvordan paradokser er afgørende for virksomhedens værdiskabelse baseret på 700 forskningskilder.

42 | For enden af Silkevejen ligger to statsejede banker På et årti har Kina tidoblet sine investeringer i udlandet, og investeringseventyret vil fortsætte takket være ”den nye Silkevej”, der finansieres af to usædvanlige banker.

44 | E-mailen i førertrøjen 37 år efter start Digital post har næsten erstattet alt fra papirbaserede forretningsskrivelser til snak over kaffemaskinen. ”Vi har mistet noget nærhed men fået et fantastisk redskab til dokumentation”, siger Anette Grønning, forfatter til bogen ”Digitale samtaler”.

46 | Fælles front mod seksuel chikane Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet og Forsikringsforbundet går sammen om at sætte fokus på seksuel chikane.

”

Vi har herhjemme hver dag 35.000 mennesker, der er sygemeldt med stress, og jeg iagttager hver dag, når jeg taler med ansatte og mellemledere, at deres stress udspringer af ensomhed

Allan Holmgren, psykolog

TEMA | 10 - 17 FASTE SIDER 3 Leder 6 Nyheder 35 Klumme 36 Job og Karriere 48 Arrangementer for seniorer 50 Det juridiske hjørne

NYHEDER

FINANS Oktober 2018

Næsten 1.500 milliarder kan være hvidvasket Kriminelle havde i årevis frit spil til at bruge Danske Banks filial i Estland til hvidvask

Foto: Scanpix

Bestyrelsen og ledelsen påtager sig det fulde ansvar. Vi beklager over overfor kunder, medarbejdere og aktionærer. De har med rette højere forventninger til os. Sagen afspejler på ingen måde den bank, vi ønsker at være”, sagde Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen på pressemødet den 19. september, hvor banken offentliggjorde sin egen undersøgelse af i hvilket omfang af. Filialen i Estland havde været benyttet til hvidvask i perioden 2007-2015. Samme morgen havde Thomas Borgen meddelt, at han fratræder – med den begrundelse, at han som administrerende direktør har det afgørende ansvar for, at banken ikke i tide fik grebet ind mod kriminelle personers hvidvask via banken. 70 årsværk og 200 millioner kroner har undersøgelsen kostet, som advokatfirmaet Bruun & Hjejle har stået for med tidligere chef for Bagmandspolitiet og PET Jens Madsen i en aktiv rolle i undersøgelsen af de mange millioner e-mails og dokumenter. Op mod 6.200 udenlandske kunder i Danske Banks filial i Estland har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget. I alt har der været pengestrømme for 1.500 milliarder kroner (200 milliarder euro) i perioden, og hovedparten er mistænkelige, oplyste Ole Spiermann, partner i Bruun & Hjejle på pressemødet. Otte personer er blevet politianmeldt af banken, og man har indgivet 42 myndighedsindberetninger i forbindelse med undersøgelsen.

Både Bagmandspolitiet (SØIK) og Finanstilsynet har bebudet, at de nu igen vil kigge nærmere på hvidvask-sagen. Et bredt flertal i Folketinget – regeringen, DF, Socialdemokratiet, SF og Radikale – vedtog senere onsdag den 19. september en hvidvaskstrategi for Danmark frem mod 2021. I strategien indgår blandt andet, at der skal tilføres flere ressourcer til Hvidvasksekretariatet og Finanstilsynet, at bøderne for overtrædelse af Hvidvaskloven kan blive på op til det ottedobbelte af nuværende beløb, en udvidelse af fit & properkrav til hvidvaskansvarlige og samtlige nøglepersoner i pengeinstitutter samt en fast track-ordning i Hvidvasksekretariatet til håndtering af underretninger om særligt mistænkelige transaktioner.

Alle elementerne hilses velkommen af Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, selv om ingen af tiltagene i den nye hvidvaskstrategi ifølge ham ville have kunnet afværge den hvidvasksag, Danske Bank er involveret i. ”Det er en udfordring for Danmark, at vi har EU-retsforbeholdet, for det betyder, at vi ikke er med blandt de 21 lande, som EPPO – anklagemyndigheden i EU – vil skabe et stærkere samarbejde mellem om bekæmpelse af hvidvask. Danske Banks hvidvasksag viser jo blandt andet, at bankerne er oppe imod dygtige kriminelle, som arbejder tværnationalt med deres lyssky forretninger”, siger Michael Budolfsen. /CJO Læs også side 3 og side 35

Studerende vil i fagforening

Foto: Tobias Thomas

Solen skinner og oplyser græsarealerne bag Copenhagen Business School (CBS) på Frederiksberg. Trine Riis står i skyggen af en mørkeblå pavillon og taler, mens studerende opmærksomt har deres øjne rettet mod hende. Trine Riis er ansat i Hverveservice hos Finansforbundet og har til opgave at få de nye studerende på CBS til at melde sig ind. Og det er lykkedes ganske godt for hende og kollegerne fra Finansforbundet, der har været rundt på uddannelsessteder i august og september. I alt 1.005 studerende har meldt sig ind i forbundet. /NSP

Sydinvest USA Ligevægt & Value År til dato 2018:

9,6 %*

Nogle ser New York. Vi ser historiens længste opsving.

USA ligger i år fortsat markant foran de andre udviklede lande. Den økonomiske vækst i landet er høj, arbejdsløsheden er faldet til under 4 %, og andre nøgletal, som fx forbruger- og erhvervstillid, ser fortsat fornuftige ud og lover godt for den nærmeste fremtid. Det er tydeligt, at den nuværende ”America First”-politik på den korte bane har været gavnlig for amerikanske aktier i kraft af fordelagtige erhvervsskattelettelser og det store fokus på indenlandsk produktion.

Spørgsmålet er så, hvilke konsekvenser handelskrigen mod Kina vil få på længere sigt? Unik investeringsstrategi Sydinvest USA Ligevægt & Value har en unik investeringsstrategi: Vi screener markedet for de bedste valueaktier, og blandt disse udvælger vi – under hensyn til god spredning over forskellige brancher – de 100, som vi har de største forventninger til. Vi placerer derefter ca. 1 % af formuen i hver af de udvalgte aktier. Dermed får de små aktier en større betydning i porteføljen, end deres størrelse tilsiger.

din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation. Læs mere på opsparing.nu Økonomisk vækst i USA i % (annualiseret)* 6 5 4 3 2 1 0 -1

Mere information Der er risiko forbundet med investering i Sydinvest USA Ligevægt & Value, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med

Q4 2012 Q1 2013 Q2 2013 Q3 2013 Q4 2013 Q1 2014 Q2 2014 Q3 2014 Q4 2014 Q1 2015 Q2 2015 Q3 2015 Q4 2015 Q1 2016 Q2 2016 Q3 2016 Q4 2016 Q1 2017 Q2 2017 Q3 2017 Q4 2017 Q1 2018 Q2 2018

Det har kunnet betale sig at inve stere i Sydinvest USA Ligevægt & Value. Med en unik investerings strategi har fonden præsteret et 5års afkast på 109,0 %*, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 15,9 %.

Kilde: Datastream * Pr. 1.9.2018. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

TRIVSEL

FINANS Oktober 2018

Fyringer udløser mere stress Arbejdsmiljøet er under pres, og følelser som sorg, rådvildhed og skuffelse er reaktionen på de mange afskedigelser i blandt andet Danske Bank, Nordea og Jyske Bank Af Birgitte Aabo

”Mange har en snert af vrede og skuffelse over at have udvist mange års loyalitet og så bare blive skrottet. En var så oprørt, at hun ikke var parat til at modtage juridisk bistand, men måtte opfordres til at søge psykolog først”. Kirsten Ebbe Brich, formand for Danske Kreds, taler om reaktioner hos medarbejdere, der løbende har mistet jobbet i Danske Bank. Senest fik 30 it-medarbejdere fyresedlen, men der er blevet tyndet ud mange steder i koncernen i de senere år, og det skaber en permanent usikkerhed. Ikke bare i Danske Bank, men mange steder i sektoren, blandt andet på to af de andre store arbejdspladser, Nordea og Jyske Bank, fortæller de respektive kredsformænd. ”Den nagende usikkerhed gør, at nogle prøver at ruste sig til en eventuel fyring. De siger: ’De kan bare fyre mig!’ De tror, de er parate, men jeg har set eksempler på, at det faktisk er dem, der kan have det allerværst, når en fyring rammer dem”, fortæller Kirsten Ebbe Brich. ”For uanset om det er organisationsændringer, der ligger bag fyringerne, eller om grønthøsteren bare kører, bliver det pludselig meget personligt for den enkelte, når det sker. Nogle reagerer med vrede, nogle er skamfulde, og atter andre frustrerede. Medarbejderne er dybt loyale, men det kan knibe med følelsen af at få loyalitet den anden vej”.

Rystet i sin grundvold I Jyske Bank er der på et år blevet fyret mere end 200 medarbejdere, og det sendte rystelser gennem hele organisationen, fortæller Marianne Lillevang, formand for Jyske Bank Kreds. ”Specielt i foråret kom fyringerne med en hastighed og styrke, vi ikke havde set tidligere. Det skabte ikke bare uro, mange medarbejdere udtrykte også sorg over at miste gode kolleger”. De mange og spredte fyringer over hele landet gav samtidig basis for rygtedannelse om, hvem de næste ville blive, fortæller hun. ”Blandt kollegerne var der afstandtagen og uforståenhed – vi løber rasende stærkt og får flere og flere opgaver, så hvad er baggrunden? Nu skæres der her og nu der, hvad sker der? Der var en meget stærk efterspørgsel efter kommunikation og forklaring fra ledelsen. Hele værdisættet var udfordret”. Jyske Bank har været gennem fyringsrunder tidligere, men da har baggrunden umiddelbart været nemmere at forstå, forklarer hun: ”Selv om det har været voldsomt tidligere, har det været fundamentalt anderledes denne gang. Kulturen er blevet udfordret, og der var en følelse af, at ledelsen var gået i flyverskjul”. Ledelsen har siden reageret på opfordringen til at kommunikere om sine beslutninger, og det har lettet presset: ”Vi støtter og hjælper hinanden, er rykket sammen i bussen – historisk set har vi haft en familiefølelse i Jyske Bank. Den er ikke helt som tidligere, men den er dog betydeligt bedre nu end tidligere på året”, konstaterer Marianne Lillevang. ”Lige nu er der faldet ro over organisationen. Men der er fortsat en usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe”. Rådvildhed Også hos Nordea, der i oktober sidste år meldte ud, at i alt 6.000 konsulenter og fastansatte skulle fyres i de kom-

”Uanset om det er organisationsændringer, der ligger bag fyringerne, eller om grønthøsteren bare kører, bliver det pludselig meget personligt for den enkelte, når det sker”, siger Kirsten Ebbe Brich, formand for Danske Kreds.

” Der var en meget stærk efterspørgsel efter kommunikation og forklaring fra ledelsen. Hele værdisættet var udfordret”, siger Marianne Lillevang formand for Jyske Bank Kreds om de mange spredte fyringer i banken i foråret.

”Mange steder i banken har man en følelse af ikke at vide, hvor man er på vej hen”, siger Toni Madsen, formand for Kreds Nordea.

FINANS Oktober 2018

mende år, er usikkerheden permanent, siger Toni Madsen, formand for Kreds Nordea: ”Der er uro og rådvildhed. Mange sætter spørgsmålstegn ved, hvordan man på en gang kan følge to dagsordener: dels søsætte en kulturtransformation, som kræver meget af medarbejderne, men som mange så meget godt i – dels skære så voldsomt. Det hænger ikke sammen, og så bliver det fyringerne, der fylder”. Især efterspørger medarbejderne, at ledelsen udpeger en tydeligere retning: ”Mange steder i banken har man en følelse af ikke at vide, hvor man er på vej hen. Især fordi der gennemføres mange ændringer, hvor oplevelsen er, at de ikke når at bundfælde sig, før man tager fat på noget nyt. Lægger enheder sammen og dernæst lægger dem ud hver for sig igen eksempelvis”. Den konstante uro betyder også, at

”Mange har en snert af vrede og skuffelse over at have udvist mange års loyalitet og så bare blive skrottet.”

TRIVSEL

den enkelte bliver mere tilbøjelig til at tænke på sig selv først: ”Når man er sig selv nærmest, og det er jo ganske menneskeligt, kan det give mavepine og dårligt arbejdsmiljø. Det bliver ikke bedre af, at vi får dårlige resultater i flere kundetilfredshedsundersøgelser – og det synes jeg også kan ses af den seneste trivselsundersøgelse fra Finansforbundet”, siger Toni Madsen. Undersøgelsen viste, at næsten en tredjedel af de ansatte i Nordea ofte eller altid følte sig stressede. Formanden har selv været i banken i 32 år: ”Meget har forandret sig gennem tiden, men der er fortsat et dybfølt ønske om at gøre det godt for banken og kunderne. Problemet er, at det kan være vanskeligt at finde motivationen, når man ikke kender ledelsens næste træk”. ¢

DESIGN DIN EGEN CHATBOT Lær, hvordan man bruger kunstig intelligens, og hvordan man designer en god chatbot. Mens du bygger din chatbot, lærer du samtidig om teknologien bag. Chatbots handler lige så meget om kommunikation og branding, så du behøver slet ikke være en haj til it for at deltage. TID OG STED Vi bygger chatbotten i det innovative og kreative hub, Matrikel 1, på Højbro Plads. Workshoppen kører to dage: 31. oktober og 7. november.

TILMELD DIG PÅ FINANSFORBUNDET.DK/FOKUS

TEMA: TRIVSEL

FINANS Oktober 2018

DEN ENSOMME U Stemningen har ændret sig markant på arbejdspladsen. Nu er enhver sig selv nærmest, og det skaber ensomhed, siger kunderådgiver fra Danske Bank Af Birgitte Aabo / Foto: Lars Just

”Tidligere var jeg en del af en enhed på arbejde, også socialt. Sådan er det ikke længere. Der er sket et skred, og der er ikke længere plads til at vise ægte interesse for hinanden”. Sådan siger en kunderådgiver, der har arbejdet mere end 25 år i Danske Bank og deltager i Finansforbundets Epinionundersøgelse. Hans arbejdsliv kører overordnet set uden problemer og har altid gjort det, han skaber resultater og glade kunder. Alligevel betegner han sig selv som ”en ensom ulv” på arbejde – på trods af at han af natur er ekstrovert og udadvendt og har kæreste, familie og venner. ”Ensom er et tabubelagt udtryk, men ja, det er nok det rigtige ord for det, jeg føler på arbejde. Jeg leverer det, jeg skal, går på arbejde og sidder i min kapsel uden særlig kontakt med andre – ud over kunder. Arbejde fylder mange timer i livet, og jeg får fornemmelsen af at være lidt alene med livet på den måde”.

Kulturen har ændret sig ”Jeg har tidligere tænkt, at det nok var, fordi jeg ikke længere er helt ung, at der ikke var så meget at komme efter socialt på arbejde mere. Men jeg har reflekteret over det, og

FINANS Oktober 2018

TEMA: TRIVSEL

ULV PÅ ARBEJDE det er gået op for mig, at det simpelthen er sådan, det er – kulturen har ændret sig”. Ingen spørger længere hinanden om, hvordan de har det, fortæller han: ”Der har været en proces hen over de seneste mange år. Man er gået fra at være en enhed og have familiefølelse til at være individualister, der hver især kæmper for eget job og position”. En bevægelse, han i høj grad mener skyldes utryghed. ”Før var man groft sagt ansat på livstid, men efter diverse prikkerunder og nedskæringer er der i dag en stor usikkerhed. Samtidig er der større krav end tidligere til den enkelte, hvilket er naturligt på grund af situationen i markedet, men hvis den sociale omsorg for medarbejderne ikke følger med, giver det problemer”.

Mangel på feedback Det bliver ikke bedre af, at opgaverne ikke altid giver mening, for eksempel når et bestemt procentmål skal nås: ”Oplevelsen er, at det er mere et udtryk for, at man skal nå en fastlagt procent, i stedet for at overveje, om det er der, kræfterne skal sættes ind. Men der er få, som stiller spørgsmål. Alle har travlt, de konstruktive ideer går ofte tabt”.

I nogle tilfælde kan det meningsløse, ovenfra dikterede blive vendt ved kaffemaskinen, men for det meste holder man sine tanke for sig selv, er hans erfaring. Og det lægger til følelsen af at være alene på jobbet. Han er holdt op med at investere sig selv socialt, for hans oplevelse har længe været, at han ingen interesse fik den anden vej, der mangler overskud til den slags. Han får heller ikke den feedback, vejledning eller anerkendelse, han har behov for, fra lederne. ”Derfor henter jeg den hos kunderne. Jeg labber det i mig, når de synes, jeg gør det godt. Men det er en skæv udvikling og ikke sundt for arbejdsmiljøet. For når lederne ikke forstår at lede, giver det basis for stress”. ¢

Anonyme interviewpersoner Den pågældende kunderådgiver har ønsket at være anonym. Det samme er tilfældet for de to interviewede på de kommende sider. Redaktionen kender deres rigtige navn.

TEMA: TRIVSEL

FINANS Oktober 2018

Ensomhed på arbejdet er skyld i stress

A ll a

Sikringerne går for ansatte, når de selv skal gætte, hvad ledelsen ønsker af dem, siger psykolog og lektor Allan Holmgren ”Hvad synes du selv?” Det er i stadig højere grad op til ansatte selv at tage pejling og afgøre, hvad de skal bidrage med på arbejde. De må gætte sig til, hvad ledelsen synes de bør kaste sig over, og hvordan opgaverne skal løses. Resultatet er en udbredt fornemmelse af ensomhed, siger psykolog og direktør for efteruddannelsesinstituttet DISPUK Allan Holmgren, der også er ekstern lektor og adjungeret professor på CBS. Hans vurdering er, at ensomhed er det bagtæppe, som hele stressproblematikken udspiller sig på: ”Ensomhed på arbejdet er meget almindeligt – og ensomn. g re m hed er grunden ol til stress, så enkelt er det. Vi har herhjemme hver dag 35.000 mennesker, der er sygemeldt med stress, og jeg iagttager hver dag, når jeg taler med ansatte og mellemledere, at deres stress udspringer af ensomhed”.

Åben dør er intet værd Ensomheden er selvledelsens forbandelse, forklarer han. For når vi hver især udgør vores egen enhed, selv om vi i princippet og på papiret er en del af et team, går det galt. ”Det er udbredt, at sikringerne springer, fordi vi er overladt til os selv hver især uden nogen at dele ansvaret med. Det nytter ikke, at chefen siger: Min dør står altid åben! For man anses for en svagpis-

ser, hvis man tager det alvorligt og går ind og taler med ham”. Det giver basis for en kultur, hvor alle vogter på hinanden og er bange, med indbyrdes konkurrence, rundsave på albuerne og et generelt hårdt arbejdsmiljø, vurderer han. Selv har han set talrige eksempler på, at selvledelse ender i nedbrud: ”Hammeren falder, når medarbejderne har prøvet at regne ud, hvad de skal. De betaler prisen for, at de ikke bliver ledet, og så kommer de grædende til mig og har mistet troen på sig selv. Det gælder ikke mindst mellemledere, de udsættes for krydspres og skal regne ud, hvordan de gebærder sig over for både ansatte og ledelse”.

Chefen skal træde i karakter I stedet er der brug for ledelse, der tør lede, mener han. Chefen skal træde i karakter. ”Selvfølgelig vil medarbejdere inddrages, men det bliver de ikke ved at skulle regne alting ud selv og aflæse, hvad formålet med det hele er. Chefen skal stå ved, at det er ham eller hende, der bestemmer, hvad du skal lave”, siger Allan Holmgren. I en tid med udbredt selvledelse er hans holdning kontroversiel, men ikke desto mindre oplever han, at især mange mellemledere får en ahaoplevelse, når de bliver konfronteret med den. ”Alt det med, at vidensmedarbejdere skal være selvkørende, er noget retorisk gøgl. Det fungerer ikke med laissez faire, hvor medarbejdere overlades til sig selv og ikke har en reel chance for at vide,

hvad der forventes. Det giver stress”. ”Chefen skal være publikum til ens arbejde og reagere på det. Det er helt bevidst, at jeg netop bruger ordet publikum, selv om det kan lyde negativt. Han eller hun skal holde øje med, hvad du laver, som en skolelærer, der bevæger sig rundt i klassen, eller en gårdvagt – skabe tryghed og give løbende feedback”. Hvis chefen ikke af sig selv træder i karakter, har Allan Holmgren et par forslag til, hvordan du kan skubbe ham eller hende i den rigtige retning: ”Gør oprør mod selvledelse, og stil spørgsmål til din leder. Spørg: Hvorfor er jeg her? Hvad er historien om virksomheden? Hvor skal vi hen? Chefer hader at få den slags spørgsmål og træffe beslutninger. De har travlt med at afkode, hvad der sker i laget over dem. Alligevel må du ikke være bange for at stille de spørgsmål, for chefen skal kunne svare på dem”. ¢

PODCAST Lyt til interview med psykolog Allan Holmgren om, hvordan ensomhed hænger sammenmed stress

FINANS Oktober 2018

TEMA: TRIVSEL

Er det mig, de taler om ved kaffemaskinen? En voldsom følelse af at blive udskilt og sendt rundt i banken, fik til sidst en yngre kvinde i Nordea til at knække sammen med stress. Hun er nu sygemeldt og tvivler på, at hun nogensinde vender tilbage til banken Maven gjorde igen og igen så ondt, at hun var sikker på, at der var noget helt galt og måtte indlægges. Men på hospitalet fandt man intet fysisk. Til gengæld var der et mønster, som sladrede om, hvad der i virkeligheden var galt: Mavesmerterne kom, når hun skulle på arbejde. ”I lang tid holdt jeg den kørende ved at tage fridage, holde et par feriedage, eller melde mig syg. Til sidst var det sådan, at jeg hver morgen vågnede og overvejede, hvad jeg kunne finde på for at blive hjemme”, siger kvinden, der trods sin unge alder har været mange år i banken.

”Vi har herhjemme hver dag 35.000 mennesker, der er sygemeldt med stress, og jeg iagttager hver dag, når jeg taler med ansatte og mellemledere, at deres stress udspringer af ensomhed” Allan Holmgren

Mennesker er ikke i fokus Hun er nu sygemeldt, for hun knækkede sammen den dag, en leder spurgte, hvordan hun egentlig havde det? ”Det fik mig til at bryde helt sammen, at der var nogen, der interesserede sig for det. Selv om man siger i banken hele tiden, at man har fokus på mennesker, er det ikke den virkelighed, jeg har oplevet. Kulturen i banken har ændret sig.” Hun oplevede, hvordan hun langsomt blev skilt mere og mere ud fra sin afdeling og blev den, der kunne sendes rundt og udlånes til andre afdelinger den der kunne undværes. Nye ledere i en lind strøm gjorde det ikke bedre, for historikken gik tabt og hun måtte begynde forfra. ”Jeg er typen, der gør det, jeg bliver

bedt om, og derfor blev det måske mig, der blev frataget opgaver og sendt meget rundt. Jeg er heller ikke den, der er meget opsøgende socialt, så det er ikke bare de andres skyld. Jeg tror faktisk meget det handler om, at alle passer på sig selv og ikke har overskud til andet.”

Snak ved kaffemaskinen Men det udviklede sig sådan, at hun stort set ikke talte med nogen. ”Samtidig er der blevet en kultur, hvor ingen tør være ærlige. Der bliver sladret ved kaffemaskinen, og jeg havde det sådan: Er det mon mig, de taler om”, siger hun og uddyber: ”I stedet for at tale med nogen, vendte jeg det indad og blev mere og mere overbevist om, at jeg ikke gjorde det godt nok. At det var mig, der fejlede.” Nu har hun været til psykolog, og det har hjulpet, sammen med det at være mere hjemme. ”Før følte jeg, at jeg gjorde det dårligt både herhjemme med børnene og min mand og på arbejde. Jeg havde altid dårlig samvittighed. Det er ikke sådan, at det hele er godt nu, men det er blevet lidt bedre. Lige nu har jeg svært ved at forestille mig, at jeg kommer tilbage til banken.” Der er ingen af kollegerne, der har kontaktet hende og spurgt til baggrunden for sygemeldingen. ”Det synes jeg også er lidt sigende for, hvad det er for en kultur.” ¢

UDENFOR FÆLLESSKABET Fire ud af ti har i løbet af deres arbejdsliv oplevet ensomhed på jobbet, og aktuelt føler hver 20. sig ensom. Det viser en Epinions-undersøgelse blandt Finansforbundets medlemmer. Arbejdspres og opgaver, der skal løses alene, er blandt de mest almindelige årsager Paradoksalt nok er du ikke alene, hvis du har oplevet ensomhed på din arbejdsplads. Det har nemlig et meget stort mindretal, viser Epinions undersøgelse, som knap 1.300 medlemmer af Finansforbundet har deltaget i. De fleste mener, at ensomhed er et tabubelagt emne, og medlemmerne ved, hvad de taler om - 38 procent har selv taget livtag med følelsen i deres arbejdsliv. Lige her og nu er tallet heldigvis langt lavere, hver 20. føler sig ensomme på arbejde, men det kan være en barsk oplevelse for dem, det rammer: ”Når man sidder i et lokale med tyve mennesker, og de aldrig taler til eller med dig, andet end hvis det er nødvendigt arbejdsmæssigt, så føler man sig en smule ensom. Man kan vel kalde det voksenmobning,” siger et medlem. For et andet medlem er storrumskontor heller ikke lig med storhygge: ”Mange omkring mig har det hyggeligt med hinanden, uden jeg føler mig som en del af fællesskabet.” Flere andre fortæller om følelsen af at være alene blandt kolleger, og at ingen rigtig gider lytte, når de byder ind, at de bliver ignoreret og talt forbi.

Alene mod målet Baggrunden for ensomheden kan for den enkelte være alt fra totalt uforståelig til at have helt konkrete grunde, som eksempelvis private problemer og sygdom. Men mange peger på arbejdspres som skurken. At være alene med et projekt og presset på tid isolerer, og det generelle pres på en afdeling kan også gøre kedelige ting ved kulturen:

”Alle er pressede, og derfor har ingen tid til andet end det, de bliver målt på,” konstaterer flere. Nogle har oplevet, at der end ikke er tid til at sige godmorgen, og at spise frokost alene i dagligdagen er også kendt af adskillige. Én fortæller om at komme tilbage fra ferie, uden at en eneste spurgte til den eller kommenterede på det. En anden spekulerede over, om nogen ville bemærke, at der manglede nogen, hvis han blev kørt ned på vej til arbejde.

”Når man sidder i et lokale med tyve mennesker, og de aldrig taler til eller med dig, andet end hvis det er nødvendigt arbejdsmæssigt, så føler man sig en smule ensom” Anonym kommentar i Epinion-undersøgelsen En fyring kan gøre kollegerne utilpasse og få dem til at trække sig, fortæller en tidligere ansat i Nordea: ”Mange af mine kolleger havde svært ved at tale om det og undgik mig.” Når man skifter job eller kolleger kan ensomhed også have gode vækstbetingelser. I hvert fald fremhæver mange, at de har følt eller føler sig ensomme i deres afdeling i den forbindelse, fx en københavner, der måtte arbejde længe for at komme ind i varmen i den jyske filial.

En anden fortæller om at være den eneste ansatte i en afdeling: ”Det var lidt ensomt, når de andre afdelinger fik fælles fredagsmorgenmad.”

A-holdet Adskillige fortæller i undersøgelsen om at føle sig udelukket af kolleger. Måske fordi man ikke selv er så udadvendt, eller fordi dominerende kolleger ikke bryder sig om én: ”Jeg var ikke en del af fællesskabet, da alfahunnen ikke kunne lide mig.” En anden konstaterer: ”Andre var sammen i grupper og mødtes privat”, og en tredje fortæller om A- og B-hold på arbejde. ”Er man ikke på A-holdet, er man ikke in.” Den følelse kan fodres af chefen. Enkelte taler om mobning fra den kant, chefens favorisering af enkelte eller grupper angives af flere som medvirkende til at skabe ensomhed. En fortæller, at sociale arrangementer på arbejde ikke værd at deltage i, fordi chefen her bruger anledningen til at fremhæve de allerede succesfulde. Mellemledere i krydspres Også mellemledere fortæller om ensomhed og sågar mobning, at føle sig fanget mellem medarbejdere og ledelse, i et såkaldt krydspres: ”Som souschef var jeg af og til i et dilemma i forhold til loyalt at bakke op om ledelses beslutninger, og samtidigt være kollegernes talsmand opad i systemet. Jeg tror, det er et klassisk eksempel.” I hvert fald er der flere ledere, der taler om det samme – et mere atypiske

FINANS Oktober 2018

TEMA: TRIVSEL

Finansansatte om ensomhed • 38 procent har oplevet ensomhed på arbejde • 5 procent oplever ensomhed på arbejde aktuelt • 12 procent tror, at kolleger på deres arbejdsplads er ensomme • 68 procent mener, at ensomhed er et tabubelagt emne • 29 procent føler sig en gang imellem eller ofte isoleret fra andre på arbejdspladsen • 24 procent savner en gang imellem eller ofte nogen at være sammen med på arbejde • 15 procent føler sig en gang imellem eller ofte holdt udenfor på arbejde • 59 procent deltager altid eller ofte i sociale arrangementer på arbejde (Kilde: Epinions undersøgelse blandt 1.269 medlemmer af Finansforbundet)

Skam over egen indsats er udbredt eksempel kommer fra en anden mellemleder: ”Jeg var mellemleder og en kollega fik stillet mit job i udsigt under min barsel. Så der var meget dårlig stemning, da jeg kom retur.” Når en følelse af ensomhed ikke fortager sig, finder mange veje ud af den – for flertallet er det som nævnt noget, de nu ser tilbage på, ikke noget de oplever lige nu. Problemet kan løse sig selv, eksempelvis ved et chefskifte. Selv om det for nogen skaber ensomhed at skifte job, er det også vejen ud af følelsen for en del. Blandt andet for dette medlem, der følte sig ensom og anderledes på arbejde: ”Alle de gode kolleger sagde op, og jeg selv søgte et andet job i en af bankens andre afdelinger, med gode kolleger og god ledelse. Her er jeg blevet glad og mig selv igen.” ¢

”Din indsats på arbejde er bare ikke god nok.” Træls melding. Men det er langtfra altid chefen, der kommer med den, ofte kommer den indefra. Næsten halvdelen af Finansforbundets medlemmer kender til at føle sig utilstrækkelig på jobbet i en eller anden grad, og for de fleste af dem er det forbundet med en følelse af skam, i varierende styrke. Det viser en Epinion undersøgelse blandt medlemmerne. Resultatet kommer ikke bag på CBS-forsker Pernille Steen Pedersen, der har beskæftiget sig indgående med skam på arbejde og skrevet bøger om emnet. ”Den enkelte medarbejder i sektoren har typisk stærke forventninger til sig selv om at kunne det hele. I dag har vi identitet og sjæl med på arbejde, så vi kan ikke bare bruge pyt-knappen og være ligeglade.”

Presset og skamfuld Tværtimod kan den enkelte opleve, hvad forskeren kalder ’en grundlæggende tvivl på egen værd’: ”Man kan føle sig presset ud i at skjule, at man ikke kan alt, og det afføder skam. Derfor er der brug for et opgør med det perfekte og de urealistiske idealer. Det er ikke noget, den enkelte kan klare, det kræver, at ledelsen kommer på banen.” Den ændrede ledelsesstil, der skal til, har mange nuancer, Pernille Steen Pedersen lægger vægt på, at god ledelse foregår i samspil mellem medarbejder og leder. Konkret peger hun på, at man eksempelvis kan droppe månedens medarbejder-konkurrencer. ”I stedet kunne man præmiere ugens dilemma. Og på den måde signalere, at det er i orden at tvivle - og at ingen kan eller skal vide eller kunne alt.” ¢

TEMA: TRIVSEL

FINANS Oktober 2018

Ensomhed følger med på arbejde At have et job er på ingen måde en garanti for at slippe ensomheden. I Jyske Bank arbejdes der bevidst på at inddrage alle medarbejdere i det sociale samvær

Et markant tabu Hun har aldrig oplevet, at en medarbejder har identificeret sig selv som ensom: ”Det er voldsomt tabubelagt og skam-

Øget risiko på job For det kan være et fravalg af selskab, som er dikteret af, at den ensomme ikke føler sig godt tilpas eller ligeværdig og ikke synes, han eller hun har noget at tilbyde, og derfor vælger at gå for sig selv. I det tilfælde skal der måske en eks-

Ensomhed Omkring 350.000 mennesker føler sig ofte ensomme. Det er ikke mindst børn og unge, der føler sig ensomme. Kortvarig ensomhed kender alle – langvarig ensomhed kan være helbredstruende. Hvis du føler dig ensom, så sig det højt, bryd tabuet. Kilde: Folkebevægelsen mod Ensomhed

tra opfordring til fra en venlig kollega, uden at det bliver et pres. Der er god grund til at være opmærksom på, hvordan kollegerne har det, for risikoen for ensomhed på rth o jobbet er øget i forhold til tidligere, mener Lene Hjorth: ”Tidligere var det at have et job i højere grad ensbetydende med, at din risiko for at være ensom var minimal, for du indgik i et arbejdsfællesskab på en anden måde. I dag har mange mulighed for at arbejde mere hjemmefra. Der er også en højere grad af specialisering, som betyder, at stadig flere sidder alene med et specifikt område og dermed har mindre kontakt med kolleger i det daglige. Samtidig er flere løst tilknyttet og projektansat”. Dertil kommer, at meget af den kommunikation, der tidligere foregik per telefon eller ansigt til ansigt, nu er afløst af mailkorrespondance. Hvor det tidligere var nemmere at flette lidt socialt ind i forbindelse med arbejdsopgaver, kan det nu kræve mere af den enkelte at få det sociale forhold til kollegerne til at fungere. Når stadig mere af kontakten mellem mennesker foregår på nettet, er det så meget desto vigtigere at gøre en indsats på arbejdspladsen, siger Lene Hjorth. ”Det handler ikke om at trænge sig ind på folk og få dem til at dele deres privatliv, men om at alle har nogen at tale med på arbejde. Det er godt for den enkeltes trivsel, og når mennesker føler, at de hører til, arbejder de også bedre – det er altså også en god idé at gøre en indsats mod ensomhed set ud fra et økonomisk perspektiv”. ¢ j

fuldt, så det er ikke fra de ensomme selv, vi får kommentarer. Det er fra mennesker omkring de ensomme, for eksempel en kollega, der siger: ’Det er godt, I har taget det op, for vi ved godt, at en af kollegerne er ensom, vi må prøve at gøre mere’. Ved at skabe opmærksomhed om problemet får vi flere til at tænke sig om og række mere ud mod kolleger”. Lene Hjorth mener, at vi som mennesker er gode til at aflæse, om andre er ensomme eller aktivt foretrækker eget selskab i højere grad end andre: ”Der er jo intet i vejen for, at man foretrækker at gå en tur i middagspausen alene eller ikke har lyst til at deltage i de sociale tilbud på en arbejdsplads – eller måske trænger til at være alene i en periode, hvis man er ramt af en livskrise. Men de fleste fornemmer godt, af hvilke årsager en kollega har truffet det valg, og om der ligger vedvarende ensomhed bag”.

”I dag skal du sidde ved bordet med de orange servietter”. De fleste af os er vanemennesker og tilbøjelige til at vælge den samme plads i kantinen, eller i hvert fald sidde med den samme gruppe af kolleger, når frokosten indtages. Det betyder også, at de kolleger, der aldrig er kommet ind i samværet omkring frokosten, har svært ved at komme i gang med det. Jyske Bank har i en årrække støttet Folkebevægelsen mod Ensomhed og har i den forbindelse også arbejdet på de interne linjer i uge 17, som er bevægelsens aktionsuge, hvor der blandt andet inviteres til fællesspisninger rundtom i landet. I banken internt forsøgte man her at få kolleger til at blande sig på en ny måde i kantinen. ”Vi har i storkantiner arrangeret spisning på en anden måde end sædvanligt. Bordene blev farveopdelt for at bryde med de faste vaner, i forhold til hvilke kolleger man spiser sammen med”, fortæller Lene Hjorth, der er afdelingsdirektør i Koncern-CSR i banken og ansvarlig for eventen mod ensomhed. På bordene lå der dækkeservietter med fakta om ensomhed, og der var også en quiz, som de ansatte kunne deltage i. ”De tilbagemeldinger, vi har fået, er overvejende positive. Et mindretal synes, det er helt fjollet, men det tager vi os ikke af, for sådan vil det altid være med den slags initiativer. Ensomhed er et stort og veldokumenteret problem, som vi tager alvorligt”, siger Lene Hjorth.

Len

FINANS Oktober 2018

”Når stadig mere af kontakten mellem mennesker foregår på nettet, er det så meget desto vigtigere at gøre en indsats på arbejdspladsen” Lene Hjorth, Jyske Bank

TEMA: TRIVSEL

Sidder jeg på en øde ø, eller hvad? Ikke mit bord. Den reaktion synes en mangeårig medarbejder i Realkredit Danmark er blevet stadig mere udbredt Han er vant til at være meget selvstændig i sit arbejde med risikostyring i Realkredit Danmark og har det godt med det. Den ensomhed, han i dag kan føle i arbejdsprocessen, er kommet snigende i løbet af de senere år og er ødelæggende for arbejdsglæden. ”Igen og igen oplever jeg, at ingen vil tage ansvar. Alle siger, det ikke er deres bord, jeg får den her fornemmelse af at sidde på en øde ø, ude af stand til at få en dialog med en, der kan tage ansvar, så jeg kan komme videre med mit arbejde. Det skaber ensomhed i jobbet.” Selv om han mange gange har prøvet at gøre opmærksom på det, er der ingen forandring sket. I nogle tilfælde sker det efterfølgende, at der pludselige oppefra bliver zoomet ind på et konkret problem, som han har forsøgt at rejse: ”Så står jeg der: Det er jo det, jeg har forsøgt at sige så længe! Det kan være ret frustrerende ikke at blive hørt. Det er jo dybest set også det, der ligger bag hvidvasksagen – at der ikke er blevet lyttet til advarsler længere nede i systemet i tide. Vi er blevet delt op i en masse rør og siloer, og det rager den enkelte en fjer, hvad der sker i andre afdelinger. Hvis det ikke er inden for ens lille firkant, er det ligegyldigt”.

Savner mere socialt samvær Den udvikling har den mangeårige medarbejder set tage til over en årrække. På samme måde er det sociale samspil mellem de ansatte ændret. ”Jeg sidder mellem en del meget yngre medarbejdere. De er et andet sted i deres liv og snakker småbørn og boligkøb, og samtidig spiser de meget tidligt frokost, så tidligt, at jeg ikke er sulten endnu. Derfor får jeg ikke talt så meget med dem. Samtidig sidder den enkelte mere og mere i sin egen boble i hverdagen.” Han savner noget mere socialt samvær og har overvejet, om han også med alderen er blevet mindre udadvendt og interesseret i omverdenen. ”Men jeg har spurgt mig for blandt venner og bekendte. De siger, at jeg er lige så åben, som jeg altid har været. Så det kan ikke være derfor.” ¢

TI ÅR EFTER

FINANS Oktober 2018

Her ti år efter at finanskrisen brød ud, bakser vi med de politiske komplikationer, så på den led er finanskrisen ikke overstået endnu, siger historiker og professor Per H. Hansen fra Copenhagen Business School: ”I dunkle stunder kan jeg godt frygte, at vi kan nærme os et replay af det, vi så i 1930’erne” Af Carsten Rasmussen / Foto: Scanpix

Fællesnævneren for finanskriser er

GÆLD Den 10. oktober 2008 blev en historisk dag i Folketinget, da politikerne med den første bankpakke spændte et økonomisk sikkerhedsnet ud under den finansielle sektor. Dermed sikrede skatteborgerne bankernes forretninger – med en statsgaranti på over 3.000 milliarder kroner. Her fulgte man hverken den neoklassiske økonomiske teori, hvor staten altid spiller en negativ rolle, eller praksis under den store depression i 1930’erne, hvor USA’s centralbank forsømte at træde til og dermed gjorde en recession til den store depression. Da Lehman Brothers kollapsede i efteråret 2008, blev det startskuddet til den finanskrise, hvis globale konsekvenser er de værste siden følgerne af The Great Depression i 1930’erne. Hvad er der af ligheder og forskelle på forskellige finanskriser? Det kommer an på, hvad man fokuserer på, forklarer historiker og professor Per H. Hansen på Copenhagen Business School, CBS: ”I hvert fald kan man efter finanskrisen 2008 se nogle paralleller til den store krise i 1930’erne. Hvis du ser på ophobning af gæld, så topper gælden omkring 1930 og i 2008. Efter depressionen og i efterkrigstiden falder gældsniveauet, men det er ikke sket i denne omgang, hvor en stor del af gælden er skiftet fra den private sektor over til offentlig gæld, fordi skatteyderne har været nødt til at redde bankerne”, forklarer Per H. Hansen og understreger, at den meget høje gældsbyrde betyder, at risikoen for en ny form for finanskrise stadig er til stede.

”De fleste kriser skyldes en voldsom stigning i bankernes kreditgivning, ofte af mere spekulativ art, som bidrager til en boble i finansielle aktiver, for eksempel aktier eller boliger. Det gjaldt både under den store depression i 1930’erne og under den seneste finanskrise”.

Derivater og subprime Finanskrisen blev så voldsom blandt andet på grund af nogle uigennemskuelige derivater og subprimelån, og ikke mindst fordi bankerne finansierede deres aktiviteter gennem kortfristede lån på interbankmarkedet. Teorien bag de finansielle derivater var, at man kunne tage de enkelte lån i boligerne og sætte dem sammen og strukturere dem på en ny måde ved hjælp af forskellige matematiske formler. I teorien skulle det sprede risikoen mere hensigtsmæssigt, men sådan gik det ikke, og da markederne kom i tvivl om værdien, frøs bankernes lån til hinanden. Hvis ikke centralbanker og myndigheder var trådt til på det tidspunkt, var det gået helt galt Baggrunden var et voldsomt skift i forståelsen af likviditet, siger Per H. Hansen: ”I gamle dage var likviditet noget, bankerne havde i form af kontanter og for eksempel indskud i centralbanken eller statsobligationer. Men da man begynder at mene, at markederne er perfekte og dermed likvide, bliver likviditet til noget, man låner. Man anså simpelt hen ikke likviditet som et problem, men da Lehman Brothers gik konkurs i efteråret

FINANS Oktober 2018

”Min grundholdning er, at når finanssektoren bliver for fri, kan det let gå galt, som vi så det i årene op til depressionen i 30’erne”, siger Per Hansen. En medarbejder bærer sine personlige ting ud af Lehman Brothers den 15. september 2008 i New York. Investeringsbankens kollaps gav dønninger i finanssektoren verden over flere år efter.

2008, fryser hele markedet. Så der er såmænd ikke så meget nyt under solen, finanskriser handler om gæld, risiko, solvens, likviditet og tillid. Uden gæld ingen finanskrise”. Ifølge Per H. Hansen er vi ikke færdige med konsekvenserne af den finansielle krise: ”Først var der de finansielle konsekvenser af, at det finansielle system crashede. Så kom de økonomiske konsekvenser, hvor nogle lande som Grækenland, Spanien og Irland blev tvunget ud i en politik, der har sendt millioner af mennesker i arbejdsløshed. Nu bakser vi med de politiske komplikationer, så på den led er finanskrisen ikke overstået endnu”, siger han og tilføjer: ”I dunkle stunder kan jeg godt frygte, at vi kan nærme os et replay af det, vi så i 1930’erne”.

Politiske implikationer I mellemkrigstiden bidrager nationalisme og protektionisme til en nedadgående spiral i verdensøkonomien, som i virke-

TI ÅR EFTER

FINANS Oktober 2018

ligheden først slutter med anden verdenskrig, hvorefter økonomierne bliver trukket op, og vi får velfærdssamfund med meget mere fokus på arbejdsløshed og beskæftigelse og sociale ordninger. ”Lige nu ser vi i Ungarn og Østrig nogle ret ubehagelige paralleller med nogle klare politiske implikationer. Trump og Brexit kan ses som en del af samme bevægelse væk fra den liberale verdensorden. Så udsigten til en ny finansiel krise bekymrer mig ikke på samme måde som de politiske implikationer af finanskrisen”, siger Per H. Hansen, der mener, at der er nogle grundmekanismer i det politiske og økonomiske system, der gør sig gældende: ”Min grundholdning er, at når finanssektoren bliver for fri, kan det let gå galt, som vi så det i årene op til depressionen i 30’erne, hvor vi havde en meget liberal finanssektor”. Så har vi en lang periode fra 1945 til cirka 1980, hvor der er høj økonomisk vækst og finansiel stabilitet, fordi man har reguleret finanssektoren ganske meget: Sparekasser er sparekasser, forretningsbanker er forretningsbanker, forsikringsselskaber og banker var adskilt. Samtidig var der begrænsninger på kapitalbevægelser, hvilket også bidrog til den finansielle stabilitet. Den store deregulering af finansmarkederne begyndte i 70’erne. Det var de år, hvor guldindløseligheden blev opgivet ved sammenbruddet af Bretton Woods-systemet, der havde fungeret siden anden verdenskrig. Det er tendenser i den vestlige verdens økonomiske situation med den såkaldte stagflation, og samtidig begynder man i finansiel og økonomisk teori at hævde, at markederne fungerer bedst uden intervention, og at ”shareholder value”tankegangen er den bedste måde at drive virksomhed på. Der er jo industriel krise i 1970’erne, og man begynder langsomt at se finanssektoren som den nye driver i den økonomiske vækst. Lobbyisme bidrager også til den accelererende deregulering, hvor vi får finansielle supermarkeder og diverse lempelser i kapitalkrav og så videre. Når alt det, som kan lægge en dæmper på penge- og kreditskabelsen, bliver fjernet, kommer den finansielle ustabilitet igen. I løbet af 1980’erne melder de finansielle kriser for første gang siden 1930’erne igen deres ankomst.

mien, og hvilken rolle finans skal spille. Efter 30’erne får vi en ny økonomisk teori båret af Keynes’ forestilling om, at den kapitalistiske markedsøkonomi ikke altid kan skabe balance i økonomien med fuld beskæftigelse, og derfor har staten en aktiv rolle. Den opfattelse dominerer frem til 70’ernes krise, og svaret bliver den neoliberale opblomstring, hvor det er markedet og individet og fra 1990’erne finanssektoren, som skal drive den nye vækst. ”Man skal ikke undervurdere kreditten. Finanssektoren er pinedød nødvendig for det her samfund, for uden kredit bliver der ikke skabt virksomheder, men problemet er at få dimensioneret finanssektoren”, siger Per H. Hansen. Samtidig er det klart, at der er en række problemer forbundet med en kortsigtet shareholder value-tankegang, hvor virksomhederne alene er til for aktionærerne. I USA er der allerede tiltag til at fjerne dele af Dodd-Frank-lovgivningen, der blev indført som følge af finanskrisen fra 2008, og det symboliserer jo på en måde den evige kamp for at finde en balance mellem marked og stat. Det kan man jo blive en del klogere på, hvis man studerer økonomisk og finansiel historie, men det undervises der desværre ikke så meget i på CBS. ”Det tænker jeg meget over. De studerende lærer for lidt om, hvordan kultur og historie påvirker de finansielle markeder og virksomheder. Markeder er ikke perfekte, og det er mennesker heller ikke”, siger historikeren Per H. Hansen, der også er god for den gamle talemåde, at ”mands minde” ikke rækker langt, før alt er glemt. Der er en form for kollektivt hukommelsestab, når der er opsving i økonomien. ¢

”Finanskriser handler om gæld, risiko, solvens, likviditet og tillid. Uden gæld ingen finanskrise”

Hukommelsestab Der eksisterer forskellige opfattelser af, hvordan vores økonomiske struktur hænger sammen, hvad der driver økono-

Blå bog Per H. Hansen, professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Uddannet cand.phil. i historie. Udvalgte publikationer: ”På glidebanen til den bitre ende – Dansk bankvæsen i krise 1920-1933”. Odense 1996 ”Da sparekasserne mistede deres uskyld – En historie om sparekasser og samfund i opbrud 1965-90”. Odense 2001 ”Den Danske Bank”. København 1997 ”Making Sense of Financial Crisis and Scandal. A Danish Bank Failure in the Era of Finance Capitalism”. Forthcoming in Enterprise & Society 2012 ”Vi kan, når vi skal – Finansforbundets historie”. Odense 2013

FINANS Oktober 2018

TI ÅR EFTER

Det lærte vi af finanskrisen Finanskrisen trækker stadig spor efter sig, og der er ingen anden vej frem end at sektoren investerer i tillid, siger Kent Petersen, Finansforbundets formand Af Carsten Rasmussen

Kent Petersen sad som næstformand midt i begivenhederne, da finanskrisen rigtigt blev synlig i 2008 med det største bankkrak nogensinde, Lehman Brothers. Hvad var egentlig udslagsgivende for, at verden kom i den situation? ”Der er en tendens til hele tiden at pege på bankerne, og der var bestemt nogle banker, som agerede helt og aldeles uansvarligt, men som samfund medvirkede vi jo på sin vis alle i den vilde jagt på vækst. Vi var ikke bare i den finansielle sektor, men som samfund kommet et sted hen, hvor vi lidt mistede den økonomiske jordforbindelse og troede, at pengetræer var virkelige”, siger Kent Petersen ”Naturligvis skal den finansielle sektor tage deres del af ansvaret, men der skal også være plads til lidt sund fornuft, når vi taler om den efterfølgende økonomiske krise.” Der var ikke én årsag til finanskrisen, siger Kent Petersen med henvisning til den såkaldte Rangvid-rapport: Krisen opstod som et kompliceret samspil mellem faktorer som lave renter, høj vækst i boligpriserne, spekulation i ”derivater” og en deregulering af den finansielle sektor, og i Danmark smed vi ekstra på bålet i form af afdragsfrie lån og fastlåst boligskat.

Identitetskrise Bankerne har rettet ind, og Danmark har i dag en solid finanssektor, men der også et opstået et nyt pres udefra på bankerne, siger Kent Petersen. Når der aflægges regnskab, lyder det næsten med sikkerhed fra aktieanalytikere, at bankerne ikke giver tilstrækkeligt afkast. ”Kernen i lektien fra finanskrisen må være, at det er livsnødvendigt at løfte blikket fra det helt korte sigte. Hvorfor bliver der ikke gjort mere ud af den langsigtede forretning? Og den finansielle sektors evne til at fremme den økonomiske udvikling og vækst? Man vurderer for snævert på evnen til at forrente egenkapital”, siger Kent Petersen. Når vi kikker tilbage på finanskrisen, skal medarbejderne tænkes med, siger Kent Petersen. ”Finanskrisen har jo haft et langt efterslæb for medarbejderne i sektoren på mange måder. Selvfølgelig i form at de besparelsesrunder, der umiddelbart fulgte efter, men også hele afsmitningen fra sektorens omdømme og image. I perioden er

medarbejdere gået fra at være glade og tilfredse til at gennemleve et pres på identiteten som finansansatte, for når loyale ansatte hører dårlige historier om deres arbejdspladser, rammer det hårdt. Og det er selvfølgelig også noget, der har fyldt i vores arbejde i Finansforbundet”, siger Kent Petersen En sund banksektor er et nødvendigt udgangspunkt for den økonomiske vækst i Danmark, siger Kent Petersen, der betragter finanssektoren som en bærende søjle i samfundet. ”Bankerne har i høj grad et samfundsansvar at leve op til, fordi de har afgørende indflydelse på alle danskeres tilværelse. Derfor er der ingen vej uden om at diskutere bæredygtighed som fundament for at gøre en positiv forskel for samfundet og for at sikre den finansielle forretning på lang sigt”, mener Kent Petersen, der gerne ser, at bankerne gør deres forretning op i mere end udbytte til aktionærerne, for det er også en læring fra krisen at investere i det samfund, sektoren vil og skal tjene: ”Der behøver bestemt ikke være en modsætning mellem at være en god forretning og en bæredygtig finansvirksomhed. Tværtimod – de er faktisk hinandens forudsætninger. Men det kræver en investering i den tillid, der er afgørende for enhver finansiel virksomhed, der vil spille sammen med kunder, medarbejdere og samfund.” ¢

MEDLEMSMØDE

FINANS Oktober 2018

IDÉER STARTER MED EN LÆNGSEL Kreativitet handler om at definere sig selv, mener den mangeårige ”X Factor”dommer Thomas Blachman, der holder seks foredrag for Finansforbundets medlemmer dette efterår. Tirsdag den 11. september foregik det i København Af Naja Schyberg Petersen Foto: Christoffer Regild

”Jeg er pænest fra den her side, der er jeg fem procent pænere”. Thomas Blachman vender den højre side af sit ansigt ud mod publikum, da han sætter sig i den forberedte barstol på scenen i salen på Radisson Blu i København. Kommentaren frembringer højlydte grin fra tilhørerne. ”Arbejde skal føles som en leg – så har man lyst til at lave det. Kreativitet handler om at få idéer. Alle kan få idéer”, siger Thomas Blachman og fortæller, at for ham er det at få idéer det samme som at trække vejret. I første del af arrangementet får den kendte ”X Factor”-dommer og aner-

FINANS Oktober 2018

MEDLEMSMØDE

Over 200 medlemmer af Finansforbundet havde en morsom aften i selskab med Thomas Blachmann på Radisson Blu i København.

”Man skal vælge sin dommer med omhu. Mange opsøger mig for at blive vurderet af mig og venter i syv timer. Dem vurderer jeg på deres idérigdom, og hvordan de personificerer deres sang”, siger Thomas Blachman om sit dommerhverv i ”X Factor”, som millioner af danskere har fulgt på tv-skærmen fredag aften i de sidste mange år. ”Vi har ikke guld i banken eller nogen andre steder. Vi har guld herinde”, siger han og lægger sin højre hånd på sit hoved.

kendte jazztrommeslager frit rum til at fortælle om sin egen kreativitet. Det handler om at være ærlig over for hinanden og sig selv og være menneske. ”Kreativitet handler om at definere sig selv. Jeg vil udskifte begrebet med idégenerering. Vi kan alle idégenerere. Du har en længsel. Det leder til en frustration, som genererer en løsning – det er en idé”, siger Thomas Blachman og fortsætter: ”Det er en kunstnerisk proces at få en idé og så føre den videre. Forstår I, hvad jeg siger? I kigger på mig, så forstår I, hvad jeg siger”, siger Thomas Blachman og kigger ud over tilhørerne, som griner.

”Ingen regler skal bestemme, om I er glade mennesker. Det sjoveste er at bryde love – det kan I gøre, så længe I kan gøre jer uundværlige og forny jer” Thomas Blachmann

Opgør med fastsatte rammer Fra salen spørger en tilhører, hvordan man giver plads på arbejdspladsen til at få idéer. ”Hvis det ikke er muligt, så må der være noget i vejen med ledelsen. Hvis direktøren ikke giver plads til, at I kan knuse det, I er ansat til at knuse – så må direktøren ud”, svarer Thomas Blachman. Andre spørgsmål fra tilhørerne handler om, hvordan man praktiserer idégenerering på en arbejdsplads, hvor man bliver målt og vejet på at udføre sit arbejde efter reglerne. Til den problematik svarer Thomas Blachman: ”Ingen regler skal bestemme, om I er glade mennesker. Det sjoveste er at bryde love – det kan I gøre, så længe I kan gøre jer uundværlige og forny jer. Når man har fået et arbejde, skal man finde sig selv i det og sine egne måder at gøre tingene på. Hvis I alle føler, at I har strammetrøje på, så er det måske jer, som burde fyres”. Fire ud af seks arrangementer med Thomas Blachman er i læsende stund afholdt. Det er muligt at melde sig til arrangementerne den 29. oktober i Aalborg og den 12. november i Aarhus. ¢

Andre kursusudbydere inden for kommunikation og journalistisk hĂĽndvĂŚrk

På DMJX får du noget at arbejde med. Vi tager udgangspunkt i det, du allerede kan – og så bygger vi ellers ovenpå. Med øvelser, praktiske værktøjer og konkrete cases. Den slags, du kan bruge til noget ude i virkeligheden. Den slags, der gør dig bedre til dit job. Se mere på dmjx.dk/kurser

FILIALER

FINANS Oktober 2018

Spar Nord har blandt andet søgt at ændre den hidtidige typiske kundeoplevelse, som kunne byde på kødannelser i uinspirerende omgivelser.

EN BANK TIL FEM ST Fysiske filialer skal kunne noget nyt og have et andet udtryk, der appellerer bedre til kunderne. Det tror blandt andet Spar Nord på, og hovedparten af bankens tilbageblevne filialer er nu redesignet med lån fra især hotelbranchen Af Birgitte Aabo / Foto: Martin Dam Kristensen

Den lyse marmordisk med rustik vase og friske blomster er som hentet ud af en hotelfoyer. Hele indgangspartiet, med læderstole og indbydende sofaer, hvor man kan indtage tag selv-kvalitetskaffe og forsyne sig med mærkevand fra køleskabet, efterlader også et eksklusivt indtryk. Spar Nord har lukket halvdelen af sine filialer og gentænkt resten, og den mest stilfuldt gennemførte ligger i Aarhus i den nye bydel, der er skudt op på den tidligere bryggerigrund, Ceres Byen. Her knejser den nye filial på en hjørnegrund med en em af hovedsæde over sig, selv om banken endnu ikke har nær så stor en markedsandel i byen, som man kunne ønske sig – eller måske netop derfor. I hvert fald har den 1.700 kvadratmeter store filial et udtryk, der får kunder til at komme med ”Wauh!”-udbrud og bemærk-

FINANS Oktober 2018

TJERNER ninger som: ”Det må gå godt i banken!” Og det gør det skam også, selv om banken har lukket filial efter filial i løbet af de seneste seks år, forsikrer kommunikationsdirektør Ole Madsen. ”Vi har i Spar Nord valgt at lægge filialer sammen og i stedet skabe større enheder over hele landet, der har mere at byde på for kunderne. Vi vil være til stede i alle danske byer med over 25.000 indbyggere. For vi kan ikke undvære den fysiske filial, men den skal kunne noget andet end tidligere og have et andet udtryk”.

Totalkoncept Banken har blandt andet søgt at ændre den hidtidige typiske kundeoplevelse, som kunne byde på kødannelser i uinspirerende omgivelser. Serviceniveauet er højnet, og der er

FILIALER

”Det er da dejligt at kunne byde kunder velkommen i pæne omgivelser. Før i tiden kunne det indimellem være lidt pinligt, at de fysiske møderammer var, som de var”, siger Ole Hermansen.

lagt kræfter i at få den enkelte kunde til at føle sig værdsat og velkommen – som når man som gæst tjekker ind på et femstjernet hotel. Der har været arbejdet længe og grundigt med et indretningskoncept, der spiller sammen med og tager afsæt i bankens strategi om at være ”Den personlige bank i en digital verden”. Kunderne kommer ikke længere så ofte i banken, men når de endelig kommer, skal det være en god oplevelse.

Indre konflikt ”Spar Nord er en decentralt organiseret bank, så der er faktisk en indre konflikt i at skabe et fælles koncept. Du vil også kunne finde små forskelle fra den ene filial til den anden, hvis man for eksempel i en filial har et samarbejde med en

FILIALER

FINANS Oktober 2018

Kundemedarbejder Keld Pihlkjer (th.) og erhvervsrådgiver Ole Hermansen mener, at den nyindrettede filial har gjort noget for

lokal blomsterforretning, som ikke fører de potteplanter, vi har besluttet os for i konceptet”, fortæller kommunikationsdirektøren og peger på en neutralt udseende grøn plante i en kumme. Men hverken kummen eller planten er altså udtryk for tilfældighed – et kig i manualen afslører, at vi her har at gøre med en Monstera-plante. I det hele taget er alt interiør i filialen i overensstemmelse med konceptet, fra skraldespande til lamper. Dog har en uautoriseret kaffekande sneget sig ind, for den i manualen er svær at få til at passe med kaffemaskinen – og sådan er der lidt forskelligt, som viser sig ved praktisk brug, selv om der har været fire pilotprojekter, før man for alvor gik i gang med det nye koncept for 18 måneder siden.

Fri bar for byens hjemløse Det kan være ting, som at det er vanskeligt at undgå fedtpletter fra fugtige hænder på marmordiske, eller at termokopperne lækker, hvis de har været i opvaskemaskinen. Erfaringer af den slags opsamles af såkaldte oplevelsesansvarlige i filialerne og vendes i projektgruppen. I Århus har man også hen over den hede sommer haft et problem med, at nogle af byens hjemløse hentede vand – en enkelte fyldte sågar en rygsæk, så det skal man lige finde en løsning på, fortæller kundemedarbejder Keld Pihlkjer, der viser rundt i filialen. Han har arbejdet i Spar Nord i en halv menneskealder og er meget begejstret for bankens nye koncept. ”Det er en meget dejlig ramme at møde i, det har gjort noget godt for arbejdsmiljøet. Også fordi vi er flere samlet.

Det fungerer bedre end før, hvor kompetencer var mere spredt geografisk”.

Mest en gevinst for de ansatte En af hans kolleger, erhvervsrådgiver Ole Hermansen, påpeger, at det også har været en særlig fornøjelse at være i et nyt og klimamæssigt velfungerende byggeri i den varme sommer. I det hele taget synes han, at de nye rammer er en stor gevinst for medarbejderne. Han tror dog ikke, det nye indretningskoncept gør den store forskel for kunderne. ”Det er det, vi kan og tilbyder som bank, der betyder noget for kunderne. Ikke hvordan der ser ud i banken. Men det er da dejligt at kunne byde kunder velkommen i pæne omgivelser. Før i tiden kunne det indimellem være lidt pinligt, at de fysiske møderammer var, som de var”. Fredet julepynt Nu er de fysiske rammer tidssvarende og lækre i de fleste af filialerne. Den sidste fjerdedel skal igennem en forvandlingsproces i løbet af det kommende år, og den udføres som de øvrige af lokale håndværkere og leverandører, der er kunder i banken. Derefter vil alle filialerne have samme udtryk, men manualerne til trods er der ende på ensretningen. For eksempel stod det hurtigt klart for projektgruppen, at det ikke kunne svare sig at have faste rammer for julepynt, fortæller kommunikationsdirektøren: ”Der var vi inde at røre ved noget, som virkelig kunne sætte sindene i bevægelse. Julepynt ville man ikke have en manual for, så det er givet frit”. ¢

KOM TIL GRATIS GÅ-HJEM-MØDE 19. NOVEMBER KL. 15.30 I TIVOLI

En bankkunde og en Tivoligæst har mere til fælles, end du tror Kom og hør Jyske Banks afdelingsdirektør for Kundefokus Christian Sørensen fortælle om, hvordan Jyske Bank arbejder med at skabe stærke kundeoplevelser, og hvordan Jyske Bank på få år har opnået at have de mest tilfredse erhvervs- og Private Banking kunder i Danmark. Opskriften ligger i simple og konkrete værktøjer til medarbejderne – og ambitionerne er høje.

På Gå-hjem-mødet vil Tivoliakademiets Customer Experience Manager, Ian Wisler-Poulsen også fortælle om CEM og masterclassen “CEM i praksis”, som er et uddannelses- og udviklingsforløb på Tivoliakademiet. Her tages udgangspunkt i 175 års erfaring med kundeoplevelser, og deltagerne får praktiske værktøjer, som gør det lettere for dem at skabe gode oplevelser for virksomhedens kunder.

Tilmeld dig på: tivoli.nemtilmeld.dk

Opskriften på betagende gæsteoplevelser

AFSLAPNING

FINANS Oktober 2018

Det handler om at mærke efter, hvordan jeg har det Brand Manager Ole Storgaard Jensen fra Jyske Finans bruger meditation og åndedrætsøvelser efter hektiske arbejdsdage – men til at begynde med tvivlede han på, om det var noget for ham Af Birgitte Aabo / Foto: Søren Schnoor

Mountainbiking, spinning, fitnesstræning og jagt. Fritidsinteresserne har altid været maskuline og handlet om at være aktiv og få pulsen op, så kroppen blev brugt efter arbejdsdagens stillesiddende timer. ”Jeg havde ingen forestilling om, at hverken meditation eller yoga var noget for mig. At se ind i sig selv og mærke sig selv og så videre – det lød ikke som noget, jeg kunne bruge til noget”. Alligevel lod Ole Storgaard Jensen sig overtale af sin hustru til at deltage i yogatimer i den lokale fitnessklub, og til sin overraskelse fandt han, at det faktisk gav ham noget. Men det var, da parret i november deltog i en rejse til et gudesmukt sted på Bali med yoga og medita-

tion som omdrejningspunkt, at han for alvor mærkede en effekt: ”Det begyndte som en vittighed, at vi skulle på den tur. Stedet så lækkert ud, så jeg tænkte, at det gik jo nok, men jeg havde ikke de store forventninger til meditationsdelen”, siger Ole Storgaard Jensen, der er Brand Manager og tillidsmand i Jyske Finans i Aalborg og Roskilde. Tidligere i sit arbejdsliv har han været ganske tæt på at gå ned med stress, men formåede at bremse den på den rigtige side af stregen. ”Jeg er typen, der jævnligt får at vide af omgivelserne, at jeg skal passe lidt på mig selv, at jeg har for meget fart på. Min hustru siger, hun ville ønske, at jeg bare indimellem kunne gøre noget

FINANS Oktober 2018

AFSLAPNING

Ole Storgaard Jensen bruger meditation til at finde roen efter hektiske arbejdsdage. Det er et privat øjeblik for ham, hvor han finder ind i sig selv, men han har også brug for fysiske udfoldelser som at køre mountainbike.

PODCAST Lyt til interview med Ole Storgaard, om hvordan han bruger meditation til at tage stress i opløbet

de mere aktive former for motion, fortæller han: ”Meditation giver noget helt andet. Jeg er faktisk ikke sikker på, at det altid er godt med alle de fysiske præstationer, som mange – måske især karrieremænd – er optaget af. Måske lægger det bare til stressniveauet at skulle bevise, at man kan løbe maraton eller noget andet markant”, siger Brand Manageren, der samtidig selv er meget glad for sin motion. ”Jeg har brug for at ræse ud, men jeg har saftsuseme også brug for det andet”.

halvt, det er svært for mig ikke at gøre ting 100 procent”.

Intens oplevelse på Bali Netop den evne blev dog også grunden til, at han blev hooked på meditation på Bali, hvor den stod på op til tre-fire timers meditation og yoga dagligt – foruden spa, massage og sund mad i luksuriøse omgivelser: ”Da først vi var på Bali, og jeg mærkede, at det her kunne gøre noget for mig, blev jeg opsat på at gøre det ordentligt. Det blev en meget intens oplevelse, ikke bare for mig – da vi skulle evaluere opholdet, var der kun få,

der var i stand til at sætte ord på. Det var en overvældende oplevelse”. Ole Storgaard Jensen joker med, at han med to voksne døtre altid har været i mindretal som mand i familien og sikkert er blevet lidt feminin med tiden. ”Der er nok nogle, der mener, at meditation ikke er noget for en voksen mand, der er til hård motion som mountainbike. De tager fejl, i hvert fald er det noget for mig. Jeg tror, at nogle af dem, der afviser det meget bestemt, har svært ved at holde ud at være i sig selv – for det er det, meditation handler om”. Og det går fint hånd i hånd med

At finde roen Brand Manageren har lært forskellige øvelser, som han bruger efter særligt hektiske dage. ”Det handler om at sætte sig 10-15 minutter og trække vejret dybt, lytte til mit åndedræt og mærke efter, hvordan jeg har det. Være i nuet. Det kunne jeg faktisk ikke før, har jeg fundet ud af”, fortæller Ole Storgaard Jensen, der som en del af øvelsen også tæller perlerne på en såkaldt malakæde for at koble helt af. Der kan til tider gå flere uger imellem, at han bruger meditationen: ”For mig er det blevet naturligt at gøre, når jeg har haft særligt meget tryk på arbejdsmæssigt. Det er ikke noget, jeg kan gøre på arbejde, det kræver, at jeg fysisk bevæger mig væk, men det fungerer godt derhjemme efter arbejde. Det hjælper mig med at finde roen”. ¢

AGIL TRANSFORMATION

FINANS Oktober 2018

BANKEN ER SAT I BEVÆGELSE It-afdelinger har været i gang længe, startups er født agile, og nu er Danske Bank i fuld gang med en Agile Transformation for 2.600 medarbejdere, der vender op og ned på mange klassiske måder at arbejde og lede på Af Carsten Rasmussen / Foto: Jasper Carlberg

Agile og Squad og Scrum Master er betegnelser for nogle af de nye måder at arbejde på, som ledere og medarbejdere eksperimenterer med i Danske Bank. Helt nyt er det dog ikke. It-afdelingen har i et stykke tid kørt med agile praktikker, hvor man nedbryder udviklingsopgaver i korte forløb i såkaldte ”sprint”, har tæt samarbejde med kunden undervejs, og hvor medarbejdere har masser af dialog foran store tavler med alle drifts- og projektaktiviteterne. I Danske Bank begyndte rejsen mod den agile transformation for alvor i maj 2018, hvor man eskalerede de agile metoder op til at omfatte 2.600 medarbejdere fordelt i selvstyrende team bestående primært af medarbejdere fra Business Development, IT og Backoffice. De er blandt andet samlet i Høje-Taastrup, Ejby og i Hammerensgade i København, hvor Magasinet Finans er på besøg. På dørene står der ord som The Zoo, Alpha og Unicorn. ”Det hele handler om vores kundetilfredshed. På vores rejse mod agil transformation har vi allerede været igennem værdifulde eksperimenter og nye initiativer, der har vist os, at den agile metode funge-

Det betyder agil At være agil vil sige, at man er hurtig, smidig og forandringsparat.

rer godt sammen med vores kompetencer på vores kunderejser efter bedre løsninger i kundernes øjne”, siger Jørgen Wittenkamp, Chief Transformation Officer, der står i spidsen for bankens store agile satsning med at forandre, hvordan Danske Bank tænker og arbejder med bedre løsninger for sine kunder. ”De foreløbige erfaringer med at arbejde agilt, eksempelvis inden for finansieringsprocesserne, viser tydeligt, at det enkelte medlem af teamet oplever en fordel i at komme tættere på både kunder og kolleger og når hurtigere frem til de rigtige beslutninger om kundens behov. På den måde har alle fået mere transparens, fællesskab og dialoger på nye måder”, siger Jørgen Wittenkamp, der ikke lægger skjul på, at han står på en platform fuld af vilje til at afprøve nye måder at arbejde og lede på.

Involvere kunderne Den agile arbejdsmetode indebærer, at man i banken gør op med nogle af de traditionelle roller, ledelsesstrukturer og ansvarsfordeling. ”Ude i områderne træder en supplerende organisation i kraft, hvor man samarbejder i Scrum-team, og i de tværgående team tænker folk ikke nærmere over, om man kommer fra forretning, it eller backoffice, for det er sagen, der er driveren”, fortæller Annette Jensen, People & High

Performance Teams. Et team er typisk 6-10 personer, der arbejder efter en aftalt metode. De faste elementer i metoden er som det første at formulere en strategi, der er retningsgivende uden at låse udviklingsprocessen. Nu bliver opgaven nedbrudt i delelementer eller emner, der kan gøres færdige i et sprint, som kan have forskellig længde fra seks ned til to uger. Når teamet har leveret sin første leverance, kommer de kortere sprint på to uger, og for hver gang der leveres, giver det værdi for brugerne af it-løsningerne. Gennem hele forløbet er det afgørende at få feedback fra kunderne, hvilket en ”Customer Solution Owner” skal sikre: ”Så kommer teamet ind og hører, hvad kunderne har sagt, så man sikrer, at teamet drives i den retning, der tjener kunderne og banken”.

Papir på væggen Adgangen til kundereaktioner er vigtig, for den, der har den bedste indsigt, kan også vinde, siger Annette Jensen med henvisning til MobilePay, hvor man satte bare et lille stykke på gaden og prøvede det af: ”Det er også her, de sociale medier spiller en større rolle for feedback og dialog med kunderne. Man skal hele tiden have blikket fast rettet på det strategiske mål, altså hvad der gør kunden mere tilfreds i forhold til løsningen”, siger Annette Jensen. De enkelte team har deres eget lokale, som de helt selv har indrettet, men alle steder er et fast inventar et stort ark papir på væggen eller en tavle med fire felter: Backlog, To do, Doing, Done – fyldt med små sedler, så alle i gruppen nemt kan se, om den enkelte opgave flytter sig eller ej: ”Hvis teamet har for mange projekter stående i ’doing’ og ikke nogen i

FINANS Oktober 2018

AGIL TRANSFORMATION

Med den agile arbejdsmetode bliver der gjort op med traditionelle måder at arbejde og lede på. Her tænker folk ikke nærmere over, om de kommer for forretning eller it, for det er sagen, der er driveren, fortæller Annette Jensen, People & High Performance Teams og Jørgen Wittenkamp, Chief Transformation Officer, der står i spidsen for Danske Banks agile satsning

Temadag om agil ledelse Finansforbundet holder i den kommende tid tre temadage for ledere med personaleansvar, som har brug for at blive endnu bedre til agil ledelse. Underviser er Martin Ellemann Olesen fra konsulenthuset Ugilic. Temadagene finder sted den 28. november i København, 4. december i Aarhus og 28. februar i Kolding. Læs mere under arrangementer på Finansforbundet.dk

AGIL TRANSFORMATION

FINANS Oktober 2018

’done’, er det tid til, at forskellige medarbejdere går ind og påtager sig nogle mere ansvarsfulde roller som master, så teamene kan bevare deres handlekraft”, siger Jørgen Wittenkamp. Annette Jensen forklarer, hvordan forskellige medarbejdere går ind og påtager sig nogle mere ansvarsfulde og sidestillede roller med hvert deres fokus som for eksempel Scrum Master, Customer Journey Architect eller Agile Coach: ”Disse roller træder i kraft i et sammenspil med de andre kolleger, hvor nogen træder mere i karakter end andre. De er altså ikke formelt udnævnte ledere, men det kan være en rolle, man er blevet trænet i at tage. På dansk vil vi kalde det selvstyrende team”, siger Annette Jensen og fortæller, hvordan den agile coach står ude på sidelinjen, men han kikker ikke på produktet, kun på processen: ”Han forklarer teamet, hvordan en fremlæggelsesproces skal køres igennem. Inden da har han forberedt Scrum Master og Customer Solution Owner på, hvordan de skal træde frem og spille deres roller”. Meningen er at få indarbejdet den agile metode i en professionel rytme. Når man har set den nogle gange, kan man skifte ud og tage nye ind i rollerne. Derfor er de agile coaches afgørende for at støtte den enkelte medarbejder og teamet til selv at være en ”Squad”. ”Der er stor motivation til at kompetenceudvikle sig selv, og man melder sig selv ind i det”, siger Jørgen Wittenkamp.

Attraktive medarbejdere Ifølge Annette Jensen er det vigtigt for banken, at medarbejderne trives med den personlige udvikling, der også gør dem attraktive: ”Vi skulle gerne finde formen til at skabe gode, solide medarbejdere, der er attraktive på markedet, og dem inden for organisationen skal gerne kunne se, at der er mere personlig udvikling og mere sjov og en stor frihed i de nye arbejdsformer”, siger Annette Jensen, der også ser det som en konkurrenceparameter, for har man først fået disse kompetencer, er man en attraktiv arbejdskraft, der har muligheder i alle virksomheder, der vil arbejde agilt. ¢

Vi kan lide at udfordre Vores agile team er folk, der kan lide at udfordre verden, fortæller Mathias Heegaard Et beat! Når du hører hjertelyden, er der samling foran det store papir på væggen, siger Digital Lead Mathias Heegaard, der deltager i et team om at optimere hele Danske Banks boliglånsproces. Mathias Heegaard har været med i opstarten af det nye team: ”Vi tager kompetente folk ind, der kommer med nogle forskellige baggrunde, og som er specialister inden for deres område. Det kan være fra kredit, personal banking, business, it og design. Det er folk, der kan lide at udfordre verden”, fortæller Mathias Heegaard om sit team, der i første fase har lukket sig inde i sit teamrum for at analysere feltet. ”Først arbejder vi med at finde en idé, så vi ved, hvad vi går efter. Hvor oplever vores kunder problemer, når de skal have et boliglån? Vi fandt, at banken gør det temmelig kompliceret, så vi skal prøve at skabe noget helt nyt”. Et billede på situationen er, at man skifter fra en supertanker til en masse mindre speedbåde, der sejler hurtigere og kan skifte kurs lynhurtigt. ”Der er ikke sat grænser for vores tanker, og vi får lov til at køre med fuld knald på helt uden at blive rettet ind. Vi prøver at finde en ny måde at gøre tingene på,

og derfor har vi brugt den første måned på at udarbejde en vision og en mission”, siger Mathias Heegaard. Teamet arbejder med et kæmpestort stykke papir på væggen med fire felter: Backlog, To do, Doing og Done. På papiret er der rigtig mange sedler på backlog, fordi teamet stadig arbejder med analysen af det problem, man skal løse for kunden. ”En arbejdsdag kan hurtigt blive dynamisk og foranderlig, så man skal være forberedt på at arbejde helt anderledes, end man har gjort før. Det unikke er jo, at agile processer muliggør, at man kan ændre på tingene fra dag til dag, fordi man sidder og analyserer på de behov, der er”, forklarer Mathias Heegaard og tilføjer, at man ikke skal være bange for at træffe beslutninger, der kan have stor betydning for banken. Agile team skal ikke sidde og vente i ugevis på, at løsningsforslag skal godkendes oppe i et hierarki, fordi de netop har samlet kompetencerne i teamet. Efter hvert sprint kommer teamet ud med løsninger, som bliver testet af brugeren, hvorefter man får brugbar feedback, som tilrettes, og som man kan bruge i den videre udvikling. ¢

KLUMME

FINANS Oktober 2018

MICHAEL BUDOLFSEN Næstformand i finansforbundet

Finanssektorfakta for politikere Indrømmet … jeg er lidt en ”faktanørd”, som godt kan lide, at der er fakta bag, når man forholder sig til dette og hint. Har man det på den måde, kan man godt blive lidt træt i hovedet af alle de holdninger og fortolkninger, der flyver rundt i både Medie- og Politikdanmark i kølvandet på Danske Banks Estland-sag i særdeleshed og tiåret for finanskrisen i almindelighed. Det startede sådan set allerede i august, hvor den runde dag for Roskilde Banks krak i august 2008 gav anledning til at trække nogle gamle travere frem: For eksempel skulle vi igen høre historier om, hvordan skatteborgerne reddede bankerne for 10 år siden. Jovist, det gjorde samfundet – men statskassen tjente også 18 milliarder kroner på det. At det gik sådan, var sådan set rimeligt nok, men det er også en ”glemt” historie, at det var en overskudsforretning for danskerne. Oven i finanskrisejubilæet kom så offentliggørelsen af Danske Banks interne undersøgelse af hvidvasksagen fra Estland. En alvorlig, trist og ulykkelig sag, hvor ledelsen i banken utvivlsomt har svigtet – men ikke desto mindre vigtig bliver det at holde tungen lige i munden, når det kommer til det faktuelle grundlag. Jeg er rigtig træt af, at det mere eller mindre fremstår, som om det er Danske Bank, der har hvidvasket – og altså ikke de østeuropæiske kriminelle, der jo rettelig har misbrugt banken til deres aktiviteter. En forkert præmis, der giver grobund for en forkert fortælling om sagen. På samme måde er det heller ikke hverken ret eller rimeligt, at hele den

”Politikerne er trætte af hvidvask, men det er finanssektoren og dens medarbejdere altså også”

danske finanssektor direkte eller indirekte bliver hængt til tørre for problemerne med Danske Banks ledelse af filialen i Estland. For eksempel kom vores erhvervsminister i relation til hvidvaskstrategi og samråd til at takke “resten af erhvervslivet” for at bidrage til samfundsregnskabet, mens Mette Frederiksen på S-kongressen antydede, at Saxo Bank ikke bidrager til velfærden. For det første: Finanssektoren bidrager i allerhøjeste grad til samfundet. Alene Danske Bank betalte 5,4 milliarder i skat i 2017. For det andet: Antihvidvask er et område, som sektoren tager sin store del af ansvaret for, men det må også være åbenlyst for enhver, at over 18.000 årlige indberetninger fra flere end 2.000 compliancemedarbejdere i sektoren til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets i omegnen af 15 ansatte efterlader en voldsom pukkel hos myndighederne. De politiske paroler om en strammere indsats lyder rigtig godt, men hvis lovgiverne ikke tilfører yderligere og nødvendige ressourcer til tilsyn og bagmandspolitiet end dem, der var indeholdt i hvidvaskstrategiudspillet, som blev lanceret få timer efter Danske Banks advokatundersøgelse, kommer det til at klinge af hul valgretorik. Politikerne er trætte af hvidvask, men det er finanssektoren og dens medarbejdere altså også. Og vi gør, hvad vi kan, for at bekæmpe det. Men løsningen på problemet starter med, at vi får greb om fakta, i stedet for råbekonkurrencen. Den løser ingenting. ¢ Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

FINANS Oktober 2018

JOB & KARRIERE

Finn Møller Jensen råder andre til at tage, hvad han kalder et ”pitstop” i deres arbejdsliv, for eksempel hvert 7.-8. år.

Videreuddannelse gav Finn bankjobbet igen Da Finn Møller Jensen i 2016 indgik en fratrædelsesaftale i Danske Bank efter 44 år, gik han straks i gang med at videreuddanne sig. Tre kurser, 80 ansøgninger og godt et år senere fik han job i Danske Bank igen Af Berit Villadsen Foto: Nana Reimers

”

Hvorfor fik jeg så jobbet? Det spurgte jeg efterfølgende banken om, og en af de ting, de sagde, var blandt andet, at jeg efter min fratrædelse ikke var gået hjem og havde sat mig i sofaen for at vente på, at der skete noget. Men i stedet straks var gået i gang med at videreuddanne mig”. Det fortæller 63-årige Finn Møller Jensen om sin vej tilbage til Danske Bank igen, efter at hans daværende backofficejob som Specialist Settlement Officer i bankens derivatafdeling blev outsourcet til Litauen i 2016. Finn Møller

Jensen har altid godt kunnet lide at lære noget nyt, og efter sin afsked med banken valgte han at fortsætte ad den sti. Tre kurser blev det til. Et compliancekursus sponseret af Finanskompetencepuljen, et projektlederkursus i LEAN sponseret af Finansforbundet og et projektlederkursus i Prince 2 også sponseret af Finansforbundet. Godt 80 ansøgninger senere var der i september 2017 hul igennem til jobbet som Senior Project Manager i Risk og Regulation i Wealth Management i Danske Bank.

Finn Møller Jensen er glad for sit nye job. Han mistænker årstallet på sin fødselsattest for at have været en stor forhindring på vejen til et nyt job, endsige jobsamtaler. Hans 44 års anciennitet fra Danske Bank, herunder godt 30 år med håndtering af valuta- og renterisiko i forskellige jobfunktioner, var i mellemtiden med til at gøre ham attraktiv i for-

Finn Møller Jensens karriereråd til andre • Find ud af, hvilken karrierevej du gerne vil tage. Eventuelt sammen med en coach, karriererådgiver eller andet. • Tag kompetencegivende uddannelser/kurser, som understøtter din valgte karrierevej. • Tegn en arbejdsløshedsforsikring inklusive lønsikring. • Tal med din samlever om, hvordan I økonomisk kan realisere eventuelle kurser og en anden karrierevej.

JOB & KARRIERE hold til sit nye job, hvor han arbejder med håndtering af operationel risiko. Finn Møller Jensens store kendskab til bankens systemer, forretningsgange og produkter er en stor fordel, når han sammen med sine kolleger skal vurdere, hvor og hvor stor risiciene er i bankens Wealth Managements processer i de forskellige forretningsområder. En anden fordel er hans videbegær. ”I mit gamle job var det måske mere mig, der svarede. Her er det mig, der stiller spørgsmålene. Det har jeg ingen problemer med. Du er nødt til at suge viden til dig og bede om hjælp i et nyt job. Selvom du har mange kompetencer med dig, er der altid noget unikt i et nyt job. Og der er du afhængig af faglig sparring”, siger Finn Møller Jensen.

Uden for fællesskabet Meddelelsen om udflytningen af hans arbejdsområde til Litauen kom ikke som en overraskelse for Finn Møller Jensen. Han følger med i sektoren og kunne godt se, hvor det bar hen. Han var således efter meddelelsen af udflytningen selv med til at oplære sine litauiske kol-

leger. En ting, der overraskede ham, var imidlertid, hvor meget jobbet alligevel betød for hans hverdag. ”Jeg har aldrig haft behov for at lægge et visitkort, hvor der står mit navn eller andet. Men følelsen af på en eller anden måde at være med i en proces i det samfund, der omgiver os, interaktionen med kollegerne og det at være en del af det daglige arbejdstrummerum – selv det, som vi går og brokker os over – det savnede jeg”. ”Lige pludselig står du bare udenfor. Alle andre tager på arbejde. Du kan følge med i nyhederne. Men der sker ingenting, hvor du står. Du befinder dig ligesom på en øde ø. Det er en meget brat overgang”, siger Finn Møller Jensen.

Plan B som buschauffør Finn Møller Jensen er glad for igen at være tilbage på arbejdsmarkedet. Han råder andre til at tage, hvad han kalder et ”pitstop” i deres arbejdsliv, for eksempel hvert 7.-8. år. Han har selv været på utallige weekendkurser og arrangementer i Finansforbundet, hvor han er blevet trukket ud af hverdagen og har fået

FINANS Oktober 2018

stor værdi og input fra debatter og samtaler med mennesker, han har mødt der. ”Jeg har i hvert fald fået bekræftet, at det er vigtigt, at du har øjnene åbne og følger med. At du tænker over, hvor du er nu. Hvor du gerne vil være, hvis du bliver i det her spor. At du har en plan B og har en ide om, hvad der skal til for at komme derover”. På spørgsmålet, om han selv har været bange for ikke at få et job igen, svarer han: ”Hvis jeg siger nej, er det løgn. Men jeg har hele tiden haft den holdning, at jeg gerne ville have et job. Jeg har tænkt: Okay, jeg kan se, at der er mange buschauffører, som har min alder, og så har jeg tænkt: Så kører du bus, så er det det”. ¢

Finn Møller Jensen 2017-nu: Senior Project Manager i Risk og Regulation i Wealth Management i Danske Bank 2009-2016: Specialist Settlement Officer i Derivatives Settlement i Danske Bank 2004-2009: Finansrådgiver 1999-2004: Senior Dealer Danske Capital 1983-1998: Senior Dealer Danske Markets.

Invester i dit fremtidige arbejdsliv! Har du de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsliv? Eller kan du ruste dig endnu bedre? Kig inden for i Finanskompetencepuljen.dk, og se de mange uddannelser på akademi-, diplom-, bachelor- og masterniveau. Uddannelserne er gratis, og der kommer løbende nye til - lige nu kan du vælge mellem flere end 60 fx: • Digital Omstilling • Projektledelse - metoder og værktøjer • Procesfacilitering • Digital kommunikation • Compliance Se alle uddannelserne og ansøg på finanskompetencepuljen.dk

FINANS Oktober 2018

JOB & KARRIERE

Hun vil trække flere kvinder ind i finans 23-årige Emma Bitz er efter en kort karriere i Nordea Markets sprunget ud som iværksætter og har stiftet foreningen Female Invest, der skal gøre flere kvinder interesserede i investering Af Naja Schyberg Petersen Foto: Lars Bertelsen

”

Generelt agerer kvinder og mænd ikke på samme måde i ansættelsesprocessen. Hvor kvinder ofte har en tendens til at tro mindre på sig selv og sine egne evner, så besidder mænd i mange henseender en anden form for selvtillid”, siger Emma Bitz, 23-årig bachelor i International Business and Politics fra Copenhagen Business School og tidligere ansat i Nordea Markets. I februar 2017 stiftede hun og et par medstuderende Female Invest, som har til formål at få flere kvinder til at involvere sig i den finansielle verden og hjælpe dem med at navigere i investeringsjunglen. “Jeg har altid haft en nysgerrighed efter at lære mere om det at investere, men manglede et forum hvor det var muligt at stille de mest basale spørgsmål. Eftersom hverken min familie eller omgangskreds beskæftige sig med investering, kom jeg på idéen om at skabe et forum, hvor vi kan tage investering ned på et niveau, hvor alle kan være med”, siger Emma Bitz.

Female Invest tiltaler alle grupper Gennem events, workshops og virksomhedsbesøg vil Emma Bitz og de øvrige kvinder bag foreningen – Laura Hardahl, Caroline Stasig og Anna-Sophie Hartvigsen – introducere flere kvinder for de finansielle markeder og forskellige investeringsstrategier. Foreningen målretter sig investeringslystne kvinder på tværs af niveauer og aldersgrupper. ”Female Invest favner bredt, hvilket er rigtig dejligt. Vi møder både stude-

rende, førstegangsmødre og ældre kvinder ti år før deres pension, der alle vil lære, hvordan de kan få mest ud af deres penge”, siger Emma Bitz og tilføjer: “Mænd er selvfølgelig også velkomne til at at deltage i vores events, men vi ser typisk, at der opstår en anden form for dialog, når der er overvægt af kvinder. Vi møder ofte folk, som tror, at Female Invest har en politisk agenda, det er jeg dog nødt til at afvise”. I det halvandet år foreningen har eksisteret, har mere end 2.500 været igennem deres månedlige aktieskole events. På Facebook, hvor al kommunikation foregår, har Female Invest 3.750 følgere. Foreningen har fem ud af fem stjerner, og størstedelen af foreningens 20 begivenheder har været udsolgt. Arbejdet med Female Invest er frivilligt og blev i første omgang ført ud i livet med egenkapital og investorer, der blev fundet gennem stifternes netværk. “Min far fortalte om min idé til nogen i sin løbeklub, som så endte med at investere. Derefter har vores idé forgrenet sig videre ud i deres netværk”, siger Emma Bitz.

Medforfatter til investeringsbog Kort efter Female Invests lancering blev stifterne kontaktet af et nystartet forlag om at skrive en inverstingsbog for nybegyndere. Det seneste år er for stifterne derfor blandt andet gået med at skrive investeringsbogen, ”Klar – Parat – Investér - Håndbog til begyndere”, der skal klæde endnu flere nye investorer på til

deres første investering. Bogen er skrevet ud fra en overbevisning om, at alle kan lære at investere deres penge. ”Investering behøver nemlig ikke at være svært, og det behøver ikke at være forbeholdt de få. Vi har samlet alle vores erfaring og skrevet den bog, vi selv kunne have haft brug for, da vi startede”, siger Emma Bitz. Udgivelsen af bogen blev fejret ved et eksklusivt event den 11. oktober hos Finansforbundet i København, der har en sponsorataftale med Female Invest. Her var Danmarks mest anerkendte daytrader, Tom Hougaard, inviteret til at holde et oplæg. Han har også bidraget med forord til bogen. “Uden Finansforbundet havde det ikke været muligt at få plads til alle de kvinder, som har været gennem vores events, så vi er utrolig glade for vores samarbejde. Det har været oplagt at arbejde sammen helt fra start, da vi har det samme mål om, at få flere kvinder ind i finansbranchen. Helt generelt supplerer vi hinanden godt”, siger Emma Bitz.

Blod på tanden I livet som iværksætter har Emma Bitz ikke meget fritid. Udover at skrive bogen færdig og det generelle arbejde med Female Invest, har hun med sin kæreste, Simon Gundersen, stiftet Casefair. Casefair er er en digital case-baseret jobportal, der skal matche virksomheder med relevante jobkandidater gennem løsning af cases. I mit arbejde med Female Invest blev jeg hurtig opmærksom på, at

JOB & KARRIERE

FINANS Oktober 2018

”Female Invest har givet mig blod på tanden til at blive ved med at iværksætte”, siger Emma Bitz, der for nylig har været med til at skrive en bog om investering og er i gang med at udvikle en ny jobplatform Casefair.

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 24. oktober • Arbejd professionelt med LinkedIn, Odense 29. oktober • Det italienske kaos, København 1. november • Bedre arbejdsliv med positiv psykologi, Aarhus 3.-4. november • Få mentalt overskud og fokus i hverdagen, Jystrup Midtsjælland 5. november • Lær at netværke strategisk, Børkop v/Vejle 5. november • Verdens bedste kollega - er det dig?, Aarhus 13. november • Cyber-crime, Vejle

det ikke kun handler om at bygge bro og nedbryde bias mellem unge kvinder og den finansielle sektor. Det samme gør sig gældende for en bred vifte af nyuddannede og det generelle arbejdsmarked. Jeg ønsker at være med til at skabe en ny måde hvorpå kandidater og virksomheder vurderer hinanden, så kvalificeret arbejdskraft ikke går tabt”, siger Emma Bitz og fortsætter:

”Succesen med Female Invest har givet mig det ekstra skub og blod på tanden jeg havde behov for til at føre Casefair ud i livet - men det er ikke kun en dans på roser at være selvstændig. Især Casefair kører på døgndrift i mit hovede og fylder en stor del af mit og Simons forhold. Alle vores vågne timer går med at gøre Casefair klar til lancering”. ¢

21. november • Jesper Berg: Sådan styrkes kampen mod hvidvask, København 27. november • Sov godt hele natten, Herning

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

LEDELSE

FINANS Oktober 2018

Du må leve med paradokser

Hvilken slags leder er du i 2018? Ledelse af paradokser er en vej til involvering og bedre styring, mener Jan Heiberg Johansen. Han har skrevet en bog om, hvordan paradokser er afgørende for virksomhedens værdiskabelse baseret på 700 forskningskilder. Og det påvirker både ledere og medarbejdere Af Carsten Rasmussen / Illustration: Mikkel Hensel

Hvis du leder efter ét svar på, hvordan man bedriver ledelse, skal du ikke læse videre! Forfatter Jan Heiberg Johansen giver ikke en ny opskrift på, hvordan ledelse skal udøves. Eftersom tiden, vi lever i, er stadig mere kompleks og kaotisk, snyder både ledere og medarbejdere sig selv og hinanden, hvis de tror, at bare de finder den rette opskrift, så kan de flytte organisationen i en bestemt retning. ”Ledere bombarderes med redskaber og anbefalinger, der i stedet for at hjælpe medvirker til at forsimple vores forståelse af ledelse”, siger Jan Heiberg Johansen. Han har skrevet bogen ”Paradoksledelse”, der introducerer den kraftigt ekspanderende paradoksteori i ledelse med nu mere end 700 forskningskilder bag. Bogen er ude på dansk og udkom på engelsk i august måned på det globale forlag Palgrave Macmillan. Jan Heiberg Johansen vil gøre op med forestillingen om lederen som en, der med de rigtige redskaber og teknikker egenhændigt kan styre virksomheden. Der er nemlig forskel på problemer, som man kan løse, og på paradokser,

der ikke entydigt kan løses. Paradokser er modstridende og dog sammenhængende elementer, der eksisterer samtidig i virksomheden. Hver dag står en leder over for paradokser, der viser i flere retninger på samme tid. Jan Heiberg Johansen peger på, at mange ledere ofte gør, hvad de kan, for at få modsatrettede hensyn og paradoksale situationer til at se ud, som om de ikke er det. Alternativet er at anerkende, at de er en fast del af vores ledelsespraksis, og forsøge at udnytte dem til at skabe værdi for virksomheden.

Bluff og forsimplinger Jan Heiberg Johansen oplever en enorm idealisering af ledere og ledelse. Men vir-

Om forfatteren Jan Heiberg Johansen, forfatter og rådgivningschef i Københavns Kommune. Han har en MBA og er idehistoriker fra Aarhus Universitet og forfatter til bogen ”Paradoksledelse – jagten på værdi i kompleksitet”, Djøf Forlag 2018 – udkommer på engelsk på Palgrave Macmillan i august 2018.

keligheden er langt mere mudret. De fleste ledere er bundet af modstridende forventninger og mål, de ikke har den store kontrol over. Men det er bluff, at for eksempel forandringer er noget, ledere kan planlægge og styre som en lineær bevægelse, siger Jan Heiberg Johansen: ”I mange ledelsesteorier skal vi eliminere eller inddæmme paradokserne, men det er jo ikke altid muligt. Ledelse handler ikke om at omgå paradokser og stivne i krydspres, men om konstruktivt og fleksibelt at udnytte de forskellige måder at anskue en sag på”. ”Det bliver potentielt skadeligt, når den organisatoriske virkelighed bliver forsimplet. Det koster ikke bare tid at finde rundt i de fikse ideer. Det kan også skabe et billede af lederen som en, der egenhændigt med de rette redskaber og teknikker kan skabe værdi”. Jan Heiberg Johansens ærinde med sin bog er ikke at få ledere til at droppe eksisterende ledelsesredskaber, men inspirere til at skærpe sansen for paradokserne for at få bedre ledelse. ”Simple opskrifter er skønne at have. Men de rummer sjældent den faktiske kompleksitet, som man møder som leder og medarbejder”. Der har paradoksfeltet mere at tilbyde.

Uvished som vilkår Hvis vi bare kan starte med at blive enige om, at virksomheden rummer modstridende krav og forventninger, siger Jan Heiberg Johansen, så er meget vundet: ”Vi bliver alle fortryllede af forsimplinger, men vi er jo godt klar over, at

FINANS Oktober 2018

for eksempel kunderejser ikke er en reel afbildning af virkeligheden. Når vi ser et PowerPoint-oplæg, hvor alt ser smukt ud, skal vi konstruktivt udfordre de simple billeder af virksomheden, hvis vi vil undgå at fejle med implementeringen”. ”Uanset om man er en startup eller en velkonsolideret virksomhed, forsøger man at forenkle sit flow af kunder. Man kan godt sætte kunden i centrum, men der er også en medarbejder, man skal tage vare på. Nogle ledelsestænkere lever stort på at sige, at medarbejderen er vejen til vækst og succes. Det er jo rigtigt, men samtidig ikke nok, fordi kunden er kilden til værdiskabelsen”. Ifølge Jan Heiberg Johansen kan vi ikke nøjes med at kikke på isolerede faktorer, såsom medarbejderen eller kunden alene, men det er ofte det, vi gør. Paradoksledelse handler om at stræbe

efter klarhed og samtidig acceptere uvisheden som et vilkår.

Gør kompleksiteten synlig I en tid, hvor økonomiske kriser, digitalisering og politiske forandringer hele tiden ændrer vilkårene for mange virksomheder, bliver kompleksiteten og paradokserne forstærket. En leder skal til en vis grad synliggøre kompleksiteten, og at der er modstridende behov at levere på. Det er ikke god, ansvarlig ledelse, hvis medarbejderne ikke er klar over, hvis virksomheden står i en penibel konkurrencesituation. Medarbejderne skal være inddraget, fordi ledelse opstår i et samspil. ”Den ledelse, som medarbejderen bedriver, kan være lige så værdifuld som det, den almindelige leder bedriver. Medarbejderne kan kun skabe værdi,

LEDELSE

hvis de agerer med en vis oplyst autonomi, hvis de agerer selvstændigt”. Jan Heiberg Johansen opfordrer til, at vi på arbejdspladserne fremmer den kritiske sans over for fikse ideer og ubegrundede selvfølgeligheder i ledelse. Men vi skal ikke kværulere: ”Hvis man vil kværulere, er det ikke godt, heller ikke for kollegerne, for de skal også kunne være i de spændingsfelter uden hele tiden at blive mindet om det. Man skal ikke tage fejl af, at vi vader rundt i spændinger konstant, og det går ofte meget godt. Vi vil måske gerne være mere sammen med børnene, men vi tager alligevel af sted om morgenen og glemmer for en stund, at de faktisk også har brug for os. Vi vender senere hjem igen og glemmer for en stund, at der er brug for en større indsats på arbejdet. Uanset hvad kan vi ikke fuldstændig undslippe spændingen”. ¢

FINANS Oktober 2018

INTERNATIONALT

FOR ENDEN AF SILKEVEJEN LIGGER TO STATSEJEDE BANKER På et årti har Kina tidoblet sine investeringer i udlandet, og investeringseventyret vil fortsætte takket være ”den nye Silkevej”, der til lands og til vands skal forbinde Kina med resten af verden. Projektet finansieres af to usædvanlige banker Af Bjørn Willum, freelancejournalist

"Der er tusind grunde til at gøre Kina og USA's forhold til en succes og ikke en eneste grund til at slå det i stykker", lød det fra Xi Jinping sidste år. Men selvom Donald Trump som bekendt ser anderledes på sagen, er den kinesiske præsident overbevist om, at han vil klare sig bedre gennem handelskrigen end sin amerikanske kollega. Det handler ikke bare om kontrol med medier og offentlig opinion. Xi Jinping har også et es i ærmet, som hans amerikanske kollega kun kan drømme om: en stribe statsejede banker, der ikke kender til ordet uafhængighed. Herunder tre såkaldte ”policybanker” – China Development Bank, The Export-Import Bank of China og Agricultural Development Bank of China – som på kommunistpartiets ordre holder hånden under virksomheder i krisetider. Den første specialiserer sig i nationale og internationale infrastrukturprojekter, den anden i international handel og den tredje i udvikling af kinesiske landområder.

Investeringer i udlandet tidoblet Det er en underdrivelse at kalde de statsejede banker for lukkede, men ifølge det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua havde de tre policybanker sidste efterår aktiver for 24 billioner kroner. Og dem har de brugt til at finansiere massive globale investeringer. Ifølge nye tal fra FN's handelsorganisation er kinesiske

investeringer i udlandet tidoblet fra 2006 til 2016. Ifølge den konservative tænketank American Enterprise Institute, der har etableret en online ”China Global Investment Tracker”, "nærmer værdien af Kinas oversøiske investeringer og anlægsarbejder sig 12 billioner kroner". Fra i begyndelsen at fokusere på råstoffer går man i stigende grad efter teknologi – ifølge Trump ikke bare gennem investering i vestlige virksomheder, men også tyveri og industrispionage. "Kina er gået efter fremtidens industrier, og præsident Donald Trump forstår bedre end nogen, at hvis Kina med held indfanger disse fremvoksende industrier, vil Amerika ikke have nogen økonomisk fremtid", sagde Peter Navarro, Det Hvide Hus' direktør for handel og industripolitik, for nylig.

Den nye Silkevej Det mest emblematiske kinesiske investeringsprojekt er at genoplive Silkevejen, der i gamle dage forbandt Asien og Europa. Den nye Silkevej, blandt historiens største investerings- og infrastrukturprojekter, vil dog ikke kun foregå til lands, men også til vands. Planen er at anlægge over 50 togforbindelser, der skal forbinde 27 kinesiske og 28 europæiske byer. Derudover opkøber og udvider man havne i store dele af verden, så den maritime trafik øges. Der er sågar tale om en ”Ice Silk Road”, hvor man håber at udvide containertransporten gennem Nordøstpassagen, altså sejlruten nord om Rusland til Europa. En væsentlig kortere rute – især til Skandinavien – end via det Indiske Ocean og Suez-kanalen. Nordøstpassagen er lukket det meste af vinterhalvåret, men med den globale opvarmning ventes Nordøstpassagen at blive mere og mere sejlbar. Investorer ønsker at bygge en jernbanelinje fra nordnorske Kirkenes – den europæiske havneby tættest på Nordøstpassagen, hvor gods kan læsses af – ned til finske Rovaniemi, hvorfra der allerede er jernbanespor videre sydpå. Den nye Silkevej omfatter i høj grad også Afrika, og mønsteret er groft sagt det samme hver gang. Afhængigt af om der er tale om infrastruktur eller handel, kommer hovedfinansieringen fra

INTERNATIONALT

enten China Development Bank eller The Export-Import Bank of China, der ikke bare låner kinesiske investorer penge. Bankerne låner også til fattige afrikanske lande, på betingelse af at kinesiske virksomheder får opgaverne – det være sig anlæggelse af veje og jernbaner eller minedrift og tøjproduktion. Ifølge research foretaget af professor Kevin Gallagher fra Boston University havde de to kinesiske banker i 2014 udestående lån hos udenlandske låntagere for 4,5 billioner kroner – omtrent det samme som Verdensbanken og verdens fem største regionalbanker tilsammen.

Satser på globalt elnet Det måske mest udfordrende projekt er at skabe et globalt elektricitetsnet. Kinesiske investeringer i og lån til elektricitetsprojekter uden for Kina nåede ifølge konsulentfirmaet RWR Advisory op i 2,9 billioner kroner fra 2013 til februar i år. Ideen er at dele overskudselektricitet mellem elkraftværker. I første omgang internt i eksempelvis afrikanske lande, men senere mellem kontinentets lande – ligesom man gør i Europa for at udnytte kapaciteten optimalt og undgå strømnedbrud. "Fra 2020 til 2030 vil opgaven være at fremme intrakontinental sammenkobling med asiatiske, europæiske og afrikanske elnet", sagde Liu Zhenya, leder af kinesiske State Grid, ifølge Fi-

FINANS Oktober 2018

nancial Times i foråret. Det vil hjælpe kinesiske investorer i Sydøstasien, hvis gigantiske vandkraftværker producerer langt mere strøm, end de lokale markeder kan absorbere.

Møder modstand Mange af investeringsprojekterne har mødt modstand på grund af manglende hensyn til miljøet og lokale arbejdstagerrettigheder samt national sikkerhed. Og det er ikke kun Trumps USA, der hugger bremserne i. Ifølge magasinet WirtschaftsWoche har den tyske regering netop for første gang gjort brug af en lovstramning til at forbyde kinesisk opkøb af en tysk fabrik, der producerer stærke materialer til fly- og atomindustrien på grund af "fare for den offentlige orden og sikkerhed". Efter problemer med projekter relateret til finansiering af den nye Silkevej fortæller kilder til Financial Times, at China Development Bank og The Export-Import Bank of China søger andre udviklingsbanker – herunder den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling – til at samfinansiere fremtidige udviklingsprojekter. Det vil i så fald betyde, at de skal leve op til internationale standarder. "Hvis det sker, vil det være en af de første gange, de kinesiske policybanker tilbyder lån uden at kræve, at kinesiske virksomheder skal udføre det meste af arbejdet", siger Agatha Kratz fra konsulentfirmaet Rhodium Group til finansavisen. ¢

KOMMUNIKATION

FINANS Oktober 2018

E-MAILEN I FØRERTRØJEN 37 ÅR Digital post har næsten erstattet alt fra papirbaserede forretningsskrivelser til snak over kaffemaskinen. ”Vi har mistet noget nærhed men fået et fantastisk redskab til dokumentation”, siger Anette Grønning, forfatter til bogen ”Digitale samtaler” Af Helle Baagø, freelancejournalist

I marts 2018 var det 37 år siden, at den første e-mail landede hos en dansk modtager. Den blev sendt fra Holland til Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, og siden er det kun gået fremad for den digitale post. Ifølge Danmarks Statistik bruger vi 24 procent af vores arbejdstid på at kommunikere til hinandens indbakker. Samlet set er Danmark det land i verden, hvor antallet af papirbreve er styrtdykket allermest. Det fremgår af bogen ”Digitale samtaler” skrevet af lektor og ph.d. Anette Grønning fra Syddansk Universitet. Siden starten af 1980’erne har hun haft fokus på det, hun kalder ”digitale hverdagssamtaler”, der i dag næsten fuldstændig har fortrængt de ark eller kort, man tidligere puttede i en postkasse. Den generation, der er ung i dag, har aldrig kendt den kultur, der knytter sig til det analoge brev, forklarer hun. ”Mine studerende finder det ret

Fire breve om året ”I 1650 havde man ugentlige postforsendelser mellem de europæiske byer. I det 18. århundrede blev det muligt at få breve bragt ud dagligt inden for hovedstaden, hvor man også kunne bestille en ekstraordinær brevudbringning mod betaling. I 1867-1868 sendte man 11,2 millioner brevforsendelser rundt i Danmark. I dag sender hver husstand i gennemsnit fire breve om året”. Kilde: Digitale samtaler

morsomt, at min mormor helt op til 1980’erne sendte postkort med bølgekant, når hun skulle invitere til familiefrokost. Jeg kan selv blive overrasket over, hvor stærkt det er gået!”

Dialog i indbakken Blandt familie og venner er e-mailen i dag ved at blive overhalet af sms’er og chatbeskeder. Men på arbejde bærer den stadig førertrøjen. E-mailen bruges til aftaler og feedback, som remindere, mødeindkaldere, som personligt arkiv over hændelser i forbindelse med projekter, sager og opgaver. Men den har også erstattet den nære mundtlige dialog mellem ansatte på en arbejdsplads, fremhæver Anette Grønning. ”Ud over forretningsmæssige beskeder e-mailer og chatter medarbejdere de informationer, som de tidligere udvekslede med kolleger hen over kaffemaskinen eller kopimaskinen. At spørge til, hvordan man har det, eller hvordan det går, er flyttet til indbakken. Når der samles ind til en gave, sender man ikke mere en kuvert rundt fysisk, men opretter en indsamling per mail. E-mailen har en meget dominerende rolle også i forhold til kunderne”, siger hun og fortsætter: ”Når folk henvender sig per telefon og kommer med en lang forklaring for at få hjælp, er det meget tit, at servicemedarbejderen i den anden ende siger: Kan du ikke sende mig en mail. Det kan godt virke

en smule provokerende. Selv har jeg nogle gange lyst til at svare: Sig mig, lyttede du slet ikke til, hvad jeg sagde!” siger hun. Endelig har fraværet af telefonsamtaler betydet, at flere dialoger på kontoret foregår i ”det skjulte”. ”Når tingene foregår per mail, kan vi ikke længere høre, hvad kollegerne snakker med kunderne eller hinanden om. Det skaber mindre transparens omkring, hvad der foregår”, mener hun.

Lyt til din e-mail Hvad har vi mistet i udviklingen fra brev over telefon til e-mail? ”Vi har mistet det nære fysiske samvær, for eksempel ved kaffeautomaten, og vi har også mistet det at kunne læse hinandens signaler ved at lytte til og se den, vi er i dialog med. Til gengæld har vi med mailen fået

”Der kan ligge masser af intensitet og nærvær i en e-mail. En mail kan sagtens råbe” et fantastisk dokumentationsredskab. Emailen spiller en kæmpe rolle i samfundet. Indbakken kan både fælde en politiker og give os en guldgrube af viden om kunderne. I privatlivet ser vi også, at mange flere på tværs af generationer bruger mails til at kommunikere med hinanden, end dengang vi brugte det skrevne brev, og på den måde har digitale samtaler skabt øget kontakt mellem for eksempel bedsteforældre og deres børnebørn”, siger hun. I takt med at e-mails og andre digitale formater har overtaget kommunikationen, har vi på flere måder forsøgt at kompensere for, at vi ikke længere kan se eller høre hinanden i dialogen.

EFTER START Det er en del af forklaringen på, at vi mere og mere bruger emotikoner (emojis) som en genvej til at signalere følelser. Emojis anvendes nu også i forretningsmæssige sammenhænge, især over for yngre segmenter, siger Anette Grønning. Hendes budskab er, at vi skal lære at ”lytte” til e-mails, på samme måde som vi lytter til tonen i mundtlige samtaler. ”Vi skal træne os til at læse mellem linjerne, når vi ikke kan se hinanden i øjnene. Mine analyser viser, at man sagtens kan fornemme stemningen i en e-mail. Det er misforstået, hvis man tror, at man ikke kan mærke en person, når man kommunikerer digitalt. Der kan ligge masser af intensitet og nærvær i en e-mail. En mail kan sagtens råbe!,” siger Anette Grønning og fremhæver, at digitale samtaler ligesom mundtlige kræver, at parterne overholder nogle spilleregler. ”Den digitale samtale foregår stort set døgnet rundt, både arbejdsmæssigt og privat. For eksempel ligger der en nærmest grundlæggende forventning om hurtigt tilbagesvar. Tidligere var intet nyt godt nyt. I dag kan tavshed og manglende svar på en e-mail slå hårdt”, som det hedder i bogen. ¢

ARBEJDSLIV

FINANS Oktober 2018

Fælles front mod seksuel chikane Selv om der er relativt få sager i sektoren, er én sag én for meget. Derfor går Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Forsikringsforbundet sammen om at sætte fokus på seksuel chikane. Af Birgitte Aabo Illustration: Morten Voigt

Der er langt mellem begramsninger og uønskede sjofle tilbud i sektoren. Det viste en undersøgelse, som Epinion gennemførte blandt medlemmerne af Finansforbundet tidligere på året – to ud af 100 havde i løbet af de seneste tre år

oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser. Men ud fra devisen om, at selv én sag er én for meget, og en overbevisning om, at seksuel chikane opleves individuelt, men skal forebygges i fællesskab, har Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet og Forsikringsforbundet valgt at danne fælles front mod seksuel chikane. Konkret har de sammen udformet en guide med otte gode råd til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Guiden uddeles til både ledelse, tillidsvalgte og medarbejdere i finanssektoren. "Seksuelle krænkelser er naturligvis noget, hverken medarbejdere eller virksomhed skal acceptere – uanset omfang. Derfor er det vigtigt, at vi tør tale om sagen. Både for at komme de konkrete problemer til livs og for at være med til at skabe nogle fornuftige spilleregler i de sociale sammenhænge, man nu indgår i på sin arbejdsplads. Vejen dertil er åbenhed og

dialog, og det er i høj grad også for at hjælpe det på vej, at vi lancerer guiden", siger Michael Budolfsen, næstformand for Finansforbundet Et af de gode råd handler om at formulere klare retningslinjer omkring seksuel chikane. En ny undersøgelse fra Forsikringsforbundet viser nemlig, at hver fjerde medarbejder ikke ved, om der eksisterer retningslinjer på deres arbejdsplads eller ej. Senere på året følger organisationerne op med et fælles gå hjem-møde om forebyggelse af krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. Ifølge Arbejdstilsynet er der tale om seksuel chikane, når en person regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende. ¢

FÅ ET FORSIKRINGSTJEK Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg.

Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning.

Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov.

Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Ring 44 20 52 00

FINANS Oktober 2018

De otte råd 1. G ør det klart fra ledelsens side, at seksuel chikane er uacceptabelt. 2. S kab et samarbejde – tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter er vigtigt. 3. Brug dialog som et værktøj – seksuel chikane er i vidt omfang tabubelagt. 4. Sig fra med det samme – det er okay at sige fra, hvis man føler, at ens grænser er overskredet. 5. U darbejd klare retningslinjer for, hvordan seksuel chikane skal forebygges. 6. Udarbejd en handlingsplan for, hvordan seksuel chikane håndteres på arbejdspladsen. 7. H old fokus. Det er vigtigt, at der i virksomheden løbende er fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. 8. Lær af episoder. Husk at se tilbage på forløbet, og drøft forebyggelsen af seksuel chikane.

Vild med tech i finans? Er du nysgerrig på de nye teknologier, der strømmer ind over finansverdenen, og vil du en tur til FinTech-mekkaet London? Vi tilbyder fire netværk, som kan være relevante for dig: • • • •

Building Bridges – Fintech Future Finans IT MarketTech – invest in yourself RegTech

I alle netværk møder du eksperter, og det hele foregår i et eksklusivt forum, hvor du også erfaringsudveksler og sparrer med kolleger fra andre finansvirksomheder. Først-til-mølle gælder, så skynd dig at melde dig til, hvis du vil være sikker på en plads. Læs mere og meld dig til på Finansforbundet.dk/netvaerk

ARBEJDSLIV

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Oktober 2018

Region Sjælland – Vestsjælland Julefrokost med underholdning Julefrokosten afholdes på Bromølle Kro. Der vil blive serveret en lækker julebuffet med alt, hvad dertil hører. Drikkevarer for egen regning. Efter buffeten er der underholdning af 2 x Lundemann med kendte julesange, som vi også kan synge med på. Selvfølgelig er der også et lille julelotteri. Tid: 21. november kl. 12 Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup (Dette er et kør selv-arrangement) Pris: 250 kr. for medlemmer og 500 kr. for ledsager Kontonummer: 4398-3556266093 Frist: 1. november Tilmelding til Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com Bemærkninger: Læs mere på www.seniorfinans.dk. Region Sjælland – Roskilde Hjemmeside Vedrørende vores arrangementer vil vi fremover henvise til www.seniorfinans.dk/ROSKILDE-KREDS. Med venlig hilsen Region Roskilde

Region Midtjylland – Viborg/Skive Julefrokost Julehygge, julebuffet inkl. 1 genstand, levende musik og bankospil. Tid: 21. november kl. 12.00 Sted: Restaurant Strandtangen, Strandvejen 24, 7800 Skive Pris: Medlem 175 kr., ledsager 300 kr. Kontonummer: 9255-0759777026 NB! Husk navn Frist: 7. november Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com. Region Sjælland – Storstrøm Julefrokost og foredrag i Vig-gaarden Vi starter med morgenkaffe/te med et stykke brød, hvor vi sælger lodder til årets lotteri. Derefter holder tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen foredrag om hyggelige og uhyg-

gelige oplevelser, han har haft i sin tid ved politiet. Vi indtager årets julefrokost og trækker lod om gevinsterne, alt imens Brian spiller hyggelig musik (samme musiker som sidste år). Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden Seniorfinans.dk. Tid: Onsdag den 28. november Sted: Vi samler op følgende steder: Bus 1: Grønvej, parkeringsplads bag Næstved Station, kl. 8.40 Rønnede (af-/tilkørsel 37), rundkørsel med toilet, kl. 9.00 Stensved (af-/tilkørsel 41) kl. 9.30 Vig-gaarden kl. 10.00 Bus 2: Lysemose (af-/tilkørsel 48) kl. 9.00 Nykøbing F, Cementen, kl. 9.30 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 9.45 Vig-gaarden kl. 10.00 Busserne returnerer fra Vig-gaarden ca. kl. 16 Pris: Medlemmer 350 kr./ledsager 450 kr. Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 14. november Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: seniorfinans@lightmail.dk. Region Syddanmark – Fyn Før jul-møde Så er det igen tid til vor årlige julekomsammen, som igen i år afholdes på Næsbyhoved Skov. Vi begynder med kaffe og brød. Derefter underholdning af luksusvagabonden Lis Ingemann. Oplev Lis Ingemanns humoristiske fortælling om sine oplevelser på landevejen i Steen Steensen Blichers fodspor over den jyske hede med barnevognen som eneste ledsager og mange nætter under åben himmel. Ca. kl. 12.30 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet inkl. 2 genstande. Derefter slutter dagens program. Tid: 23. november kl. 10 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 375 kr. Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 16. november Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13, Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12, Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13, Bjarne Lind-

gren, tlf. 30 35 05 35, Georg Juel, tlf. 22 11 78 25, e-mail: mgjuel@yahoo.com Bemærkninger: Tilmelding først fra 1. november 2018 – begrænset plads. Region Hovedstaden – Nordsjælland Julefrokost Kom til vores traditionelle julefrokost på Hotel Marienlyst i Helsingør. Frokosten består som sædvanlig af en lækker buffet samt kaffe og 2 genstande. Underholdningen er p.t. ikke helt på plads, så det bliver surprise! Tid: 15. november kl. 13-17 Sted: Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 3, Helsingør. Tog/bus til Helsingør, derefter Gilleleje-toget med udstigning i Marienlyst eller en spadseretur langs havnen Pris: Medlem 200 kr., samlever/ægtefælle 450 kr. Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 5. november Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Afbud på dagen kan ske på tlf. 40 86 55 23, refusion kan ikke forventes. Region Hovedstaden – København Glimt af Grønland Vi får besøg af Julie Berthelsen, der vil fortælle om tidligere minder som barn og om sin opvækst i Grønland ved oplæsning og snak ud fra bogen ”Barndom i Grønland”, som hun er medforfatter til. Hun vil krydre foredraget med et par grønlandske sange. Efter foredraget bydes på en middag med en øl/vand eller vin samt kaffe og kage. Tid: 27. november kl. 10 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (bus 500 S kører lige til døren, og der er gode parkeringsmuligheder) Pris: 250 kr. Kontonummer: 1551-2561400213 Husk at anføre medlemsnr. Tilmeldingen er først gældende, når vi har både tilmelding og indbetaling Frist: 24. oktober (ingen tilbagebetaling efter 12. november 2018) Tilmelding til: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: esthhaug@gmail.com.

FINANS Oktober 2018

Region Midtjylland – Århus Julefrokost Underholdning: Årets julegave. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk Tid: 6. december kl. 12 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Pris: 100 kr. inkl. 1 genstand øl/vand/vin pr. medlem Kontonummer: 4716-4716182096 Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Frist: Bindende tilmelding senest den 26. november Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk. Region Midtjylland - Ringkøbing Julefrokost Det smukt beliggende Skarrildhus danner rammen om årets julefrokost. Du kan glæde dig til en spændende kulinarisk oplevelse. Frokosten inkluderer 2 genstande pr. deltager. Bemærk: Arrangementet er kun for medlemmer. Tid: 29. november kl. 12.00 Sted: Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk Pris: kr. 150,Kontonummer: 0871-4160065988 Frist: 25. oktober Tilmelding til: Lone Andersen, e-mail: lonja@mvb.net Oplys navn og postnummer ved tilmelding. Region Syddanmark – Sønderjylland Foredrag og lotto på Bov Kro – kør selv Tidligere borgmester i Sønderborg A.P. Hansen fortæller om et langt livs oplevelser. Efter middagen (egnsret inkl. 1 genstand) det traditionelle lottospil med mange fine gevinster. Kaffe m. kringle i pausen. Tid: 25. oktober kl. 10.30 (kør selv) Sted: Bov Kro Pris: 175 kr. for medlemmer, 225 kr. for ledsager (3 plader gratis) Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 18. oktober Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Husk deltagernavne, tlf.nr. og betaling ved tilmelding Næste arr.: Julefrokost 20. november på Restaurant Knapp.

og med indbetaling på ovennævnte kontonummer Evt. afbud på dagen kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Julefrokost Vi holder julefrokost på restaurant Æ Knapp, som igen i år vil forkæle os med en fantastisk frokost. Underholdning: Alex Bødiker (kendt fra Willys Kaffeklub). Tid: 20. november kl. 12.00 (afslutning ca. kl. 17.30) Bus 1: kl. 10.30: Tangshave, Nordborg plejecenter kl. 11.00: Alsion, Sønderborg, nedre p-plads Bus 2: kl. 10.45: Kvickly, Jomfrustien, Haderslev kl. 11.25: Madevej, Aabenraa Bus 3: kl. 10.45: Bov Svømmehal kl. 11.05: Gråsten Banegård Pris: 300 kr. for medlemmer, 485 kr. for samboende ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Husk deltagernavne, tlf.nr., påstigningssted og betaling ved tilmelding Frist: 26. oktober Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhus-

Julefrokost Vi holder i år julefrokost på Hejse Kro. I frokosten er inkluderet 2 genstande + kaffe. Tid: 29. november kl. 11 (der er stående smalltalkkaffe fra kl. 10.30) Sted: Hejse Kro, Skærbækvej 17, 7000 Fredericia Pris: 100 kr. for medlemmer og 300 kr. for ledsagere Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 14. november Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail: lissyhehan@gmail.com.

Region Syddanmark – Vejle

vej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk. Region Nordjylland Julefest Igen i år inviteres medlemmerne til en spændende julefest. Årets underholdning er lagt i hænderne på Kim Sjøgren, der starter festen med at ”trylle” med sin violin. Efter underholdningen serveres Papegøjehavens traditionelle julebuffet inkl. 1 øl/vand og 1 snaps. Igen i år er der mulighed for at reservere bord. Reserveringen sker ved at sende mail med oplysninger om pengeinstitut eller navnene på de øvrige deltagere ved bordet. Information om bordnummeret oplyses ved opslag i foyeren på selve dagen. Tid: 29. november kl. 11 (fra kl. 10 kan der købes drikkevarer i foyeren) Sted: Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 2, Aalborg Pris: 200 kr. pr. medlem Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 15. november Tilmelding: E-mail: finans.nord@gmail.com

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS Oktober 2018

Udstrækning af retten til barselsdagpenge Barselsreglerne rummer megen fleksibilitet og mange muligheder for at tilrettelægge orloven efter forældrenes ønsker – men pas på faldgruber Af Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Som forældre har man blandt andet mulighed for at forlænge forældreorloven på 32 uger med 8 uger eller 14 uger. 14 uger er for medarbejdere i arbejde. Udstrækker man perioden på denne måde skal forældrene være opmærksomme på at: Det skal indgå i varslingen inden 8 uger efter fødslen En anmodning om at udstrække perioden har virkning for begge forældre Udstrækker man perioden, svarer det samlede dagpengebeløb stadig til 32 uger Forældrene kan vælge at dele forlængelsen af orloven mellem sig Forældrene skal selv meddele Udbetaling Danmark fra hvilket tidspunkt, dagpengene skal nedsættes. Det samlede dagpengebeløb, der på dette tidspunkt endnu ikke er udbetalt, fordeles ligeligt på de resterende uger inkl. forlængelsen Især det sidste punkt skal forældrene være meget opmærksomme på, og det er her vi i Finansforbundet har oplevet forældre, der er kommet i klemme. Det er nemlig sådan, at løn i et ansæt-

Planen i dette tilfælde bliver at: Mor holder de første 26 uger med løn. Herefter holder hun 16 uger med nedsatte barselsdagpenge, og sidst i forløbet holder far 12 ugers orlov med løn. Far har holdt 2 ugers fædreorlov i forbindelse med fødslen.* *I den konkrete plan kan far ikke gøre brug af muligheden for 4 ugers fædreorlov med løn i forbindelse med fødslen, som han har ret til efter Finansforbundets standardoverenskomst, da det vil indvirke på mors ret til løn.

telsesforhold alt efter overenskomst kan afhænge af fuld dagpengerefusion til arbejdsgiveren, eller som Finansforbundets standardoverenskomst foreskriver, at løn er betinget af dagpengerefusion svarende til mindst 32/46 af det maksimale dagpengebeløb. Betingelserne for at få løn kan altså være forskellige.

Et eksempel Her er et eksempel, hvor der stilles forskellige krav til refusion, for at forældrene kan få fuld løn efter deres overenskomsters bestemmelser: Vi har en mor, der er skolelærer. Efter fødslen ønsker hun at holde orlov med løn i 26 uger. De første 14 uger til mor samt 12 uger af de 32 ugers forældreorlov. Forudsætningen er, at hendes arbejdsgiver kan få fuld dagpengerefusion. Far er ansat i en bank, der er omfattet at vores standardoverenskomst, hvor løn er betinget af en dagpengerefusion til arbejdsgiver på mindst 32/46 af højeste dagpengebeløb. Far vil gerne holde de sidste 12 uger orlov med løn. Forældrene vil gerne holde barselsorlov så længe som muligt, hvorfor de i første omgang ønsker at udstrække forældreorloven på 32 uger med 14 uger. Det kan desværre ikke lade sig gøre, fordi mors arbejdsgiver bruger 12 uger af forældreorloven, så arbejdsgiver får fuld dagpengerefusion. Herefter resterer der af forældreorloven 32 uger – 12 uger = 20 uger. Regnestykket ser sådan ud, når dagpengesatsen pr. uge er 4.300 kr : 20 uger x 4.300 kr = 86.000 kr : 34 uger (20 +14) =2.529 kr.

Beløbet er under brøken 32/46 af 4.300 kr = 2.991 kr, hvorfor fars arbejdsgiver ikke får tilstrækkelig i dagpengerefusion til at udbetale løn i hans 12 uger. Deres plan kan ikke lade sig gøre. Hvis forældrene derimod vil udstrække perioden med 8 uger i den konkrete situation, kan det godt lade sig gøre. Mors arbejdsgiver skal have fuld dagpengerefusion i de 26 uger, hvor hun får løn. Her vil der i gen være en rest på 20 forældreorlovsuger, som skal fordeles over 28 uger. Her ser regnestykket sådan ud: 20 uger x dagpengesatsen 4.300 kr = 86.000 kr : 28 uger = 3.071 kr. Da dagpengerefusionen er over 2.991 kr som fars arbejdsgiver skal have, for at han kan få løn, kan han holde sine 12 ugers orlov med løn sidst i forløbet. ¢

J o b i e n p e r s o n l i g b a n k?

Er du ved at gro fast i kedelige rutiner? Og savner du at tale med mennesker? Så forestil dig, at du arbejder i en bank, hvor vi dyrker mennesker frem for maskiner. Maskiner bruger vi til rutiner, så du kan pleje de gode relationer – hjælpe kunder med deres drømme og forbedre deres økonomi. Og forestil dig så, at du er del af en passioneret bank, der engagerer sig i dig. Som giver dig plads til at tænke og forandre – plads til at gøre en forskel. Så forestil dig, at du er vores nye medarbejder! Kan du se det? Så flyt dig – på lsb.dk/job

Se alle ledige jobs på lsb.dk/job. Her kan du også søge uopfordret. Vi søger løbende nye medarbejdere og vi skulle nødig gå glip af hinanden, hvis det rette job dukker op. I Lån & Spar er vi omkring 400 medarbejdere med 20 rådgivningscentre i Danmark. Der er god kundetilgang – og tilfredsheden er høj. Med din hjælp fortsætter vi succesen.

Kære erhvervsrådgiver,

Vidste du, at du kan dele bankens risiko med Vækstfonden? Arbejder du som erhvervsrådgiver i en bank – og tøver du med at yde et lån, en garanti eller kredit? En Vækstkaution fra Vækstfonden dækker lån, garantier og kreditter op til 2 mio. kr. Som bank får I dækket op til 75 pct. af et eventuelt tab efter sikkerheder og øvrige kautioner. Det kan give dig mulighed for at hjælpe en god kunde, som har svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed. Du yder selv lånet og står for kreditvurderingen. Vi udbetaler kautionen, hvis virksomheden misligholder lånet. Vækstkaution kan anvendes af alle små og mellemstore danske virksomheder.

Har du spørgsmål til en konkret finansiering, eller er du i tvivl om, hvordan Vækstkaution bliver brugt i jeres bank? Ring til kautionskundechef Pernille Meilvang på tlf. 30 12 51 20 eller se mere på vækstkaution.dk