M E D L E M S B L A D F O R K R E D S Ø S T / E N F I N A N S K R E D S I F I N A N S F O R B U N D E T / J U N I 2 018
DELTE MENINGER OM DET GODE ARBEJDSLIV LÆS SIDE 8
PÅ FORKANT MED FREMTIDEN /2
VILD MED GRØNLAND /4
EN VETERAN TAKKER AF /11
2
WORK LIFE INVESTMENT
Af Carsten Jørgensen Foto: Lisbeth Holten
På forkant med fremtiden Ulla Nielsen er glad for sit nuværende job som erhvervsrådgiver i Lollands Bank men tog en samtale med Finansforbundets karrierekonsulent for at få bedre overblik over, hvor hun står i forhold til fremtiden
KARRIEREBUS PÅ LANDSTURNÉ Finansforbundets Work Life Investment-bus var for fjerde år i træk på tur rundt i Danmark til en række finansvirksomheder i ugen 14. – 18. maj. Målet med turen var - ud over at synliggøre den vifte af muligheder, som medlemmerne har via forbundet - også at åbne muligheder for nye partnerskabsaftaler mellem forbundet og virksomheder.
”Det er altid godt at være på forkant med fremtiden og at vide, hvor man står i forhold til de udfordringer, man kan blive mødt med”, siger Ulla Nielsen erhvervsrådgiver og tillidsmand i Lollands Bank i Vordingborg. Derfor meldte hun sig hurtigt til at få en karrieresamtale, da Finansforbundets bus med Work Life Investment-konsulenter besøgte banken fredag den 18. maj. Ulla er med egne ord glad for sit nuværende job og vil gerne blive i det – men omvendt er der ingen, der præcist ved, hvad der sker i sektoren om nogle år, med de hurtige forandringer, der allerede nu sker. ”Jeg har længe tænkt over, at jeg ville benytte mig af tilbuddet om en gratis karrieresamtale, og jeg har været på nippet til at ringe ind til forbundet uden at få det gjort. Så det var helt perfekt, da vi fik en forespørgsel om bussen måtte besøge os”, siger hun med et smil.
”Vi har en pligt hver især til at holde vores kompetencer opdateret, så vi kan forblive attraktive på arbejdsmarkedet”, mener Ulla Nielsen.
Forud for samtalen tog hun testen på Finansforbundet.dk ud fra det karriereudsagn, der passede bedst på hende. ”Det var en god forberedelse til karrieresamtalen, fordi den satte nogle tanker i gang. Selve samtalen var også god og meget professionel. Jeg fik nogle konkrete råd til, hvordan jeg kan udvikle mit CV og fik også præsenteret muligheder, som jeg kan arbejde videre med i min egen kompetenceudvikling”, fortæller Ulla, der har været ansat 14 år i Lollands Bank (de første 10 år i Vordingborg Bank). Som tillidsmand benytter hun en del af de kurser, Finansforbundet arrangerer for tillidsvalgte. Efter karrieresamtalen er hun bevidst om, at hun også skal være åben over for de øvrige arrangementer og
”Det enkelte medlem har ansvar for at investere i sit eget arbejdsliv, og vi som forbund har udviklet en række medlemsfordele, som understøtter medlemmerne i at tage det ansvar,” siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, der var med om bord på bussen og undervejs holdt dialogmøder med virksomhedens ledelse, tillidsmænd og faglige repræsentanter i virksomhederne. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø holdt foredrag om fremtidens finansielle arbejdsmarked på en del af virksomhederne – blandt andet i Lollands Bank i Vordingborg, hvor bankens medarbejdere i andre byer var koblet op på en Skype-forbindelse. ”Det var et rigtig godt arrangement med et spændende og levende foredrag om fremtiden. Et af hendes budskaber var, at der fortsat vil være brug for mennesker i bankerne, og det var mange kolleger glade for at høre”, siger Ulla Nielsen, tillidsmand i Lollands Bank i Vordingborg.
kurser, forbundet tilbyder – blandt andet via Finanskompetencepuljen. ”Vi har en pligt hver især til at holde vores kompetencer opdateret, så vi kan forblive attraktive på arbejdsmarkedet”, mener Ulla Nielsen.
WORK LIFE INVESTMENT
Nysgerrig af sind Filialchef Thomas Søndergaard tog en samtale med Finansforbundets karrierekonsulent for at få inspiration til, i hvilken retning hans karriere kan udvikle sig
Thomas Søndergaard har været ansat i Lollands Bank siden 2002 først som privatkunderådgiver og i de seneste år som filialchef i Nørre Alslev. Da Finansforbundets Work Life Investmentbus besøgte banken fredag den 18. maj, var han hurtig til at tilmelde sig en karrieresamtale. ”Jeg er nysgerrig af sind og elsker, når der sker noget anderledes. Samtidig er jeg et sted i tilværelsen (46 år red.), hvor det er relevant at stoppe op og tage mit liv til revision, og det tænkte jeg, at samtalen kunne hjælpe mig til”, fortæller Thomas. Da han udfyldte sin profil på
Finansforbundet.dk’s karriereside, blev han umiddelbart bekræftet i de styrker og svagheder, han selv mener at have. Og så var han klar til samtalen, hvor der var afsat 50 minutter, hvilket ifølge Thomas var i underkanten. ”Det var en god samtale, men den måtte godt have varet lidt længere. Jeg fik nogle gode headlines og noget brugbart materiale, som jeg kan gå videre med. For mig handler fremtiden ikke nødvendigvis om, at jeg skal arbejde på at blive filialdirektør og beskæftige mig med ledelse de næste mange år. Retningen kan sagtens blive anderledes, og det var fint at få god, professionel
”Det var en god samtale, men den måtte godt have varet lidt længere. Jeg fik nogle gode headlines og noget brugbart materiale, som jeg kan gå videre med”, siger Thomas Søndergaard.
sparring af konsulenten”, siger Thomas Søndergaard, der betragter karrieresamtalen som et godt startskud til at komme videre. ”Jeg kan absolut anbefale andre at tage imod tilbuddet om en gratis karrieresamtale”.
3
4
GRØNLAND
Af Birgitte Aabo
Der er ikke noget at Privatkunderådgiver Jan Dalskov sprang ud i det ukendte med kæresten og fik job i Grønlandsbanken i Nuuk. Det var så god en oplevelse, at familien – som nu tæller tre børn – i dag er bosat i Grønland for anden gang ”Skal vi gøre det?” Da Jan Dalskov for ti år siden faldt over en jobannonce fra Grønlandsbanken, var han straks fristet. Og kæresten Marianne var med på den, så da han søgte og fik jobbet, rykkede de til den grønlandske hovedstad, Nuuk. ”Der gik ikke de store overvejelser forud, selv om ingen af os havde været i Grønland tidligere. Jeg søgte stillingen, og så tog vi den derfra. Vores udgangspunkt var, at det var superspændende at flytte til en ny kultur og natur, og det hele gik meget let. Banken har boliger, og vi fik dengang et rækkehus og også økonomisk hjælp til flytning,” fortæller den nu 38-årige privatkunderådgiver. Huslejen er yderst fornuftig, og en del af de faste leveomkostninger i Grønland er også lavere end dem, der er typiske herhjemme, ligesom skatten for mange vil være mere skånsom. Med kontrakten følger også en årlig betalt rejse til Danmark. ”I sidste ende betyder den økonomiske forskel ikke det store. Det er bestemt ikke for pengenes skyld, vi er her,” fastslår Jan Dalskov, der i dag har drenge på 9, 7 og 5 år med kæresten.
Ekstra familie Familien er ganske enkelt faldet så godt til i Grønland, at de ikke kunne undvære landet, da de flyttede tilbage til Danmark efter tre år. ”Når man kommer hertil, får man foræret en helt ny familie i banken samtidig, som man kan omgås, hvis man har lyst. Men det er meget op til dig selv – du kan vælge til og fra, som det passer
dig. I det hele taget er det sociale mere afslappet end i Danmark. Det er i hvert fald vores erfaring.” Privatkunderådgiveren har også en oplevelse af, at der generelt er lavere stressniveau i Grønland og på arbejdet end i Danmark. ”Arbejdet er jo grundlæggende det samme, som hvis jeg sad i Danmark, men stemningen er mere stille og rolig. Måske er kunderne også en anelse mere tålmodige.” De mange både danske og grønlandske kontakter i banken gjorde det nemt for tilflytterne at finde sig til rette, og kæresten Marianne, der er udlært i Kvickly i Danmark, fik også hurtigt et job: ”Hun gik rundt og spurgte i forretninger, om der var nogen, der kunne bruge hendes hjælp. Første gang vi var her, fik hun job i Brugsen – eller Brugseni, som det hedder heroppe denne gang har hun fået job hos en isenkræmmer.”
Hjemme i fem år Da parret i sin tid havde fået deres første barn og ventede det andet, trak det dog at komme hjem og tættere på familien – især for kæresten. ”Marianne ville hjem, og sådan blev det. Men vi kunne ikke undvære Grønland i længden. Det er svært helt at forklare, hvad vi savnede … stemningen, naturen, det hele,” siger Jan Dalskov. Han fortæller, at han kun behøver at bevæge sig en enkelt kilometer fra familiens nuværende lejlighed, før følelsen af at blive opslugt af naturen melder sig.
For Jan Dalskov er Grønlands storslåede natur en stor gevinst ved at bo og arbejde i Grønland.
være bange for
”Der er et stort fjordsystem omkring os og mange muligheder for at tage på bådture og se hvaler. Der er også et rigt fugleliv. I det hele taget har vi storslået natur tæt på, og det betragter vi klart som en gevinst.”
Retur til Grønland Så efter fem år derhjemme, hvor han arbejdede i BRFkredit, som blev overtaget af Jyske Bank, blev de enige om at vende tilbage til Grønland. Denne gang lagde Jan Dalskov ud med et job i BankNordik, men er nu retur i Grønlandsbanken. ”Det er gået fint at vende tilbage som familie. Selvfølgelig er der en periode,
hvor børnene savner kammerater, men det er ikke værre end at flytte til en anden del af landet derhjemme, skolen er tosproget, så det er ikke noget problem,” siger Jan Dalskov, hvis yngste søn også taler flydende grønlandsk. Det har han lært i vuggestue og børnehave, mens Jan Dalskov kun kan få brokker af sproget. ”Jeg kan ikke føre en samtale på grønlandsk, men det er heller ikke nødvendigt i hverdagen, for i Nuuk taler de fleste dansk.”
Et plus på cv’et Det er ikke afgørende for Jan Dalskov, der i sin tid blev udlært i Roskilde Bank
GRØNLAND
og siden tog en akademiuddannelse, om hans ophold i Grønland har positiv indflydelse på karrieren. Hans vurdering er, at det formentlig er tilfældet: ”Jeg har jo i hvert fald vist, at jeg ikke er nervøs for at springe ud i noget nyt, og det er en god karrierehistorie at fortælle – jeg har aldrig oplevet at nogen rynker på næsen, når jeg fortæller om det. Alle synes det lyder spændende,” siger Jan Dalskov, der anbefaler andre at følge hans eksempel. ”Hvis du har lyst til at prøve noget andet end det derhjemme, kan jeg varmt anbefale det. Der er ikke noget at være bange for, så hold dig ikke tilbage.
5
6
GRØNLAND
Af Carsten Jørgensen
Fokus på at udvikle medarbejdere lokalt 75-80 procent af Grønlandsbankens medarbejdere er lokale, mens resten kommer fra Danmark, og det er ifølge direktør Martin Kviesgaard en god fordeling. Aktuelt åbner han gerne døren for flere eventyrlystne danske erhvervs- og privatrådgivere
Grønlandsbanken har haft en række gode år, og medarbejdertallet er siden 2006 vokset fra 85 til 120. Hovedparten af de nye medarbejdere er lokale grønlændere. ”Vi har fokus på at udvikle medarbejdere lokalt og tager en del grønlandske finanselever, finansøkonomer og også kontorassistenter ind i banken”, siger Martin B. Kviesgaard, direktør i Grønlandsbanken. Den nuværende balance mellem 75-80 procent med lokal baggrund og 20-25 procent udefra i medarbejderstaben er helt perfekt for banken. Og den gennemsnitlige anciennitet er på cirka otte år, hvilket ifølge bankdirektøren matcher ancienniteten i de fleste danske pengeinstitutter. ”Naturligvis vil vi gerne have dygtige danske bankfolk her til, fordi det er med til at udvikle banken. Vi har brug for noget blodudveksling en gang imellem.”, understreger Martin B. Kviesgaard, der selv har arbejdet i Grønland ad to omgange. I 1998 tog han dertil på grund af eventyret og var der i fire år, inden han returnerede til Danmark for i 2006 at vende tilbage som direktør i Grønlandsbanken. ”Man rejser hertil for eventyret, men bliver glad for hverdagen i Nuuk”. Martin B. Kviesgaard peger på, at Grønland især enten er tiltalende for yngre familier med små børn eller for senior bankfolk, der ønsker at prøve noget nyt i den sidste del af deres arbejdsliv. ”Naturen heroppe er fantastisk, og så er det faktisk ret let at flytte hertil og møde nye mennesker, fordi der er mange i samme situation som en selv, som gerne vil skabe relationer, fordi de selv er nye tilflyttere. Mange steder i Danmark kan det være svært at være tilflytter, fordi mange indbyggere allerede har en fast omgangskreds”, vurderer han.
”Vi har brug for noget blodudveksling en gang imellem”
Et job i Grønlandsbanken indeholder ofte mere ansvar og frihed end et tilsvarende job i et dansk pengeinstitut, mener Martin Kviesgaard.
Aktuelt kunne han godt ønske sig at ansætte erhvervsrådgivere og privatrådgivere fra Danmark. ”Det ville være fint at kunne få et par dygtige rådgivere mere her op. Og jeg er sikker på, at vi kan tilbyde større frihed og mere spændende sager og ansvar, end man har i en tilsvarende stilling i et dansk pengeinstitut”, siger han med et smil.
Glæd dig til efterårets fælles medlemsmøder – sæt kryds i kalenderen! ”Trivsel i en digitaliseret verden” Finansforbundets tre finanskredse (3-kløveret) er igen gået sammen om at holde fælles medlemsmøder. Møderne holdes til efteråret, hvor du får mulighed for at komme i godt selskab med den populære radio- og tv-vært Thomas Skov og speciallæge og bestsellerforfatter til bogen” SLUK” Imran Rashid. På baggrund af en af 2017’s mest populære podcasts: ‘Jeg er mobilafhængig’ kombinerer de to teori og praksis, når de med både alvor og masser af humor beskriver, hvordan den menneskelige hjerne er ved at fare vild i den digitale verden lokket af løftet om likes, hjerter og swipes. Du får også lejlighed til at høre lidt om, hvad din kreds og Finansforbundet er optaget af i forhold til at arbejde for din trivsel i en digitaliseret hverdag. Møderne er for medlemmer, der er tilknyttet Assurandør Kredsen, Kreds Vest eller Kreds Øst.
Tilmelding: Tilmelding skal ske via kredsenes hjemmesider på den anden side af sommerferien. Vi udsender nyhedsbrev så snart tilmeldingsmuligheden åbner, men sæt allerede nu kryds i kalenderen den dato, vi holder et møde nær dig. Medlemsmøderne begynder kl. 17.30 og afsluttes med middag kl. ca. 19.30.
Tid og sted: 23. oktober 2018
Roskilde
Comwell Roskilde
30. oktober 2018
Herning
Messecenter Herning Kongrescenter (MCH)
31. oktober 2018
Esbjerg
Tobakken
5. november 2018
Aabenraa
Hotel Europa
6. november 2018
Odense
Radisson H. C. Andersen
12. november 2018
København
Finansforbundet
14. november 2018
Næstved
Hotel Kirstine
20. november 2018
Aalborg
Comwell Hvide Hus
21. november 2018
Aarhus
Radisson Blu
26. november 2018
Hillerød
Pharmakon
På gensyn til efteråret!
8
POLITISK PRIORITERING
Af Birgitte Abildgaard, kredsbestyrelsen
Hvad er vigtigst? De 130 deltagere på årets kredsgeneralforsamling blev bedt om at prioritere hvilke emner, der helst skal arbejdes med for at fremme det gode arbejdsliv. Det kom der nogle gode debatter ud af
Fredag den 13. april havde kredsen samlet ca. 130 medlemmer i København. Dermed var der en unik lejlighed til nysgerrigt at spørge et udsnit af vores medlemmer, hvad de finder, er det vigtigste parameter til at sikre et godt arbejdsliv. Deltagerne blev inddelt i grupper omkring bordene og blev stillet en række spørgsmål omkring disse fire temaer: • Det holdbare (arbejds)liv • Digitalisering • Kompetenceudvikling • Trivsel Spørgsmålene igangsatte en livlig debat ved bordene, hvor der langt fra alle steder var enighed. Debatten understregede, at alle fire temaer fylder noget i bevidstheden hos medlemmerne.
Trivsel: I forhold til trivsel lød spørgsmålene: Hvordan kan din trivsel på arbejdet blive (endnu) bedre? Hvad skaber trivsel i din hverdag? Hvordan kan vi adressere dårlig trivsel uden at ”udstille” os selv som besværlige/ svage overfor arbejdsgiver? Svarene på spørgsmålene omkring trivsel viste, at trivsel typisk opstår i samarbejdet med de nærmeste kolleger. Flere peger på, at tilsyneladende små ting som at huske at hilse på hinanden om morgenen betyder mere, end man tror. At tale med de nærmeste kollegaer om løst og fast ind imellem den målrettede
opgaveløsning – også gerne om de lidt svære ting – som hvordan vi går og har det med os selv og hinanden. Flere pegede også på, at hvis vi ind imellem foretager os nogle ting sammen udenfor arbejdspladsen, så er det lettere at opbygge respekt og forståelse. Hertil kommer, at det er svært at trives, hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at give en god kundeoplevelse. Vi er en sektor fuld af mennesker, der er stolte af vores arbejde, og vi ønsker medindflydelse på planlægning og udførelse af arbejdet. De fysiske rammer må heller ikke glemmes. Generelt er arbejdspladserne godt indrettet, men det skal fortsat have opmærksomhed. Særligt omkring rengøring og pladsmangel dukkede der snakke op. En anden snak, der ved mange borde opstod, handlede om ledelse. Vi ønsker os som medarbejdere dygtige og nærværende ledere. I forhold til de svar, der blev givet fra deltagerne i generalforsamlingen, er der i hvert fald ingen tvivl om, at vores nærmeste leder betyder uendeligt meget for vores trivsel. Mange ledere er heldigvis også medlemmer af Finansforbundet, og vi ved uden skyggen af tvivl, at emnet også optager rigtig mange ledere. Hvordan sikrer man sig som leder, at medarbejderne bliver givet de rammer, der gør, at de trives og dermed leverer arbejde, der er dygtigt udført, kreativt og med sans for de sammenhænge, vi indgår i?
Har man som leder overskud til at kigge ind i en medarbejders motivation for at bringe fx mistrivsel op, hvis man er presset på tidsfrister og mål?
Kompetenceudvikling: Omkring kompetenceudvikling lød spørgsmålene: Har du kompetenceudviklet dig indenfor de seneste to år – og hvis nej, hvorfor ikke? Hvad arbejder du med om to år og kalder det på andre kompetencer end i dag? Vi har meget frihed i vores overenskomst, som den er i dag. Kan vi begynde at forvente/italesætte, at folk begynder at uddanne sig på omsorgsdage/ timer fra timebanken, hvis de har behov for uddannelse? Omkring næsten alle borde udspillede der sig en debat omkring, hvorvidt uddannelse skal tilbydes i arbejdstiden, eller om det er i orden, at vi bruger frihed til det. Man kunne spørge dybere ind og forholde sig til, om vi uddanner os for vores arbejdsgivers skyld – eller for vores egen… Der blev også tænkt kreativt i form af forslag til næste overenskomst omkring at få dage øremærket til kompetenceudvikling. Hos flertallet var holdningen, at man ikke ønskede at bruge timebanken til uddannelse, da det er tid, man i forvejen har været væk fra familien. Endvidere mente mange, at det er virksomhedens
POLITISK PRIORITERING
ansvar at holde medarbejdernes kompetencer ved lige. Hele dette spørgsmål er utvivlsomt noget, som kredsbestyrelsen og Finansforbundet vil arbejde videre med. Vi ved, at for at være konkurrencedygtige på et globaliseret og digitaliseret marked, der er det uhyre vigtigt, at vi stiller rammerne til rådighed for, at vores medlemmer kan tage relevant uddannelse indenfor området.
Digitalisering: Omkring digitalisering lød spørgsmålene: Er der noget at frygte eller giver digitaliseringen blot mulighed for at slippe de kedelige opgaver? Handler digitalisering om besparelser eller om bedre udnyttelse af ressourcerne?
Hvordan følger du med digitaliseringen? Muligheder eller trusler? Ja – hvordan skal vi se på fremtidens digitale udfordringer og udvikling? For dem, der i dag arbejder indenfor IT området, så giver det umiddelbart flere jobs og flere muligheder. For ALLE vil det kræve tilpasning og en øget opmærksomhed i forhold til konsekvenserne af at flere og flere opgaver digitaliseres. Flere var også inde på, at digitaliseringen for nuværende er med til at løse nogle af de opgaver, som ikke er så interessante, således at den enkelte bedre kan fokusere på de mere udfordrende ting. I samme åndedrag er der jo skabt andre funktioner og jobs. En del føler sig dog usikre på, om de følger godt nok med for at kunne bevare
Deltagerne var langt fra alle enige om, hvad der er vigtigst for at fremme et godt arbejdsliv.
deres position på den lange bane. Der udspillede sig således en debat omkring, hvorvidt man blot afventede og tilpassede sig efterhånden som virksomheden tager ny teknologi i brug – eller om man i virkeligheden burde forholde sig mere proaktivt og selv tage ansvar for sine digitale kompetencer. Mange gange i en travl hverdag, så kæmper man for at holde de største bunker fra døren og får dermed ikke tænkt så meget på, hvor man kunne gøre tingene anderledes. Og dermed kan blive i fare for at blive tilovers, hvis opgaver automatiseres.
9
10
POLITISK PRIORITERING Som en så rammende udtrykte: ”Føler man sig kompetent, vil ens følelse af selvværd være god og man bliver en mere tilfreds medarbejder. Man vil dermed være en del af og med til at skabe god trivsel. Det hele hænger sammen”. Det holdbare (arbejds)liv: Omkring det holdbare (arbejds)liv lød spørgsmålene: Vi sparer ca. 20% op til pension. Dette er nok, hvis vi arbejder hele livet. Men hvad med dem, der ikke gør det? Hvem har ansvaret for deres pension? Hvad skal der til for at du kan blive på arbejdsmarkedet til din pension? Her gik diskussionerne meget på, hvorvidt ansvaret for at vi sparer tilstrækkeligt op til vores pension er vores eget, samfundets, fagforeningens eller et delt ansvar. Meningerne var meget delte, men alle var enige om, at det bliver en udfordring, at vi skal holde til så mange års arbejde – også som seniorer. Hvad gør man? Undgår stress, øger muligheden for hjemmearbejde og andre måder for at få fleksibilitet i forhold til opgaver, arbejdssted og arbejdstid. Trivsel bliver utroligt vigtigt for at få tingene til at hænge sammen.
Også her fremgår det af debatterne, at det hele hænger sammen. Trivsel for at kunne holde til det, kompetenceudvikling for at kunne følge med – ikke mindst indenfor digitalisering. Det afventes med spænding, hvad der kommer ud af det samarbejde mellem FA og Finansforbundet, der er sat i værk i denne overenskomstperiode. I kredsbestyrelsen er vi meget glade for de input, der er givet og de indgår i vores videre arbejde hele vejen rundt – i
kredsen såvel som i ansvarsområderne i Finansforbundet. Til slut blev alle deltagere bedt om at markere, hvilket område de tillagde størst værdi – og dermed henstillede til kredsbestyrelsen om at arbejde videre med. Svaret var klart og tydeligt, at områderne trivsel og det holdbare (arbejds) liv var de områder, som de fremmødte prioriterede højest. Og som tidligere nævnt – det hele hænger jo sammen.
DOWNLOAD FINANSFORBUNDETS NYE APP, SÅ DU + kan skræddersy din helt egen arrangementsliste + ikke går glip af arrangementer for dig + kun skal logge på en gang + tilmelder dig enkelt og hurtigt
KREDSBESTYRELSEN
Af Carsten Jørgensen
En veteran takker af Lauritz Ehlers har i mere end 30 år brugt mange tusind timer på fagligt arbejde. Fredag den 13. april trådte han ud af Kreds Østs bestyrelse og til efteråret forlader han også Handelsbanken for at gå på pension og få mere tid til bøger og frivilligt arbejde En lang karriere i det faglige arbejdes tjeneste i først Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL) og siden Finansforbundet sluttede fredag den 13. april for Lauritz Ehlers, da han trådte ud af Kreds Østs bestyrelse. ”Jeg har altid godt kunne lide det organisatoriske arbejde og ad den vej forsøgt at hjælpe andre finansansatte til bedre arbejdsvilkår”, siger Lauritz, der efter planen stopper i Handelsbanken til efteråret og derefter kan se frem til at nyde sit otium. Han kan se tilbage på en 44 år lang karriere i finanssektoren, som begyndte i 1974 i Frederiksberg Handelsbank (senere en del af Danske Bank), hvor han blev ansat i den interne revision, efter han forinden havde været revisorassistent i Deloitte, hvor han primært arbejdede med pengeinstitutter. Den 1. april 1978 skiftede han til Lokalbanken i Hillerød, som 30 år senere i 2008 blev opkøbt af Handelsbanken, hvilket vil sige, at han kort før sin udtræden af kredsbestyrelsen holdt 40 års jubilæum. Det faglige arbejde har siden begyndelsen af 1980’erne fyldt i Lauritz Ehlers dagligdag. Først var han i et par år en del af DBL’ Sjællands Nord-kreds, og sidst i 1980’erne blev han formand for Sjællands-kredsen i DBL. I løbet af 1980erne læste han til kandidat i jura på Københavns Universitet på aftenhold. ”Det bemærkelsesværdige var, at jeg kom ind i kredsarbejdet uden at være tillidsmand, men det rådede jeg bod på senere, hvor jeg var tillidsmand i 10 år”, fortæller Lauritz.
Lauritz Ehlers har altid holdt af organisatorisk arbejde.
Historisk god overenskomst Efter Finansforbundets stiftelse i 1992 var han i en årrække fra 2000 formand for Sjællands-Kredsen, der i 2006 fusionerede med Kreds 1 og blev til Kreds Øst. I begyndelsen af 00’erne sad han i Finansforbundets hovedbestyrelse, og han var også en kort overgang formand for Kreds Syd, da Handelsbanken i en periode var organiseret der. Spørger man ham, hvilke politiske resultater han er mest tilfreds med, er han ikke i tvivl. ”Det var stort, da vi indgik en tre-årig overenskomst i 2008 med en ramme på reelt over 13 procent. I begyndelsen var nogen medlemmer meget utilfredse, men det viste sig at være en meget god overenskomst, fordi finanskrisen tog fart kort efter aftalens indgåelse. Desuden har jeg i mange år været aktiv i det politiske ansvarsområde for kompetenceudvikling, hvor jeg
havde et godt, tæt samarbejde med forbundets tidligere uddannelseskonsulent Søren Petersen, som havde en stor ære for, at finansuddannelserne blev anerkendt i det offentlige system”, siger Lauritz, der er 66 år. Om lidt slutter karrieren i den finansielle sektor, og så håber Lauritz at få tid til at læse endnu flere bøger, end han allerede gør nu. Krimier og spændingsbøger holder han meget af – og især bøger om besættelsestiden og 2. Verdenskrig. Vandreture er han også glad for, så længe bentøjet kan holde til det – eller at se fodboldkampe, gerne med yndlingsholdene Manchester United i England og FC København i Danmark. Men skulle en forening, som Lauritz deler værdier med, mangle en kasserer, vil han næppe sige nej – ligesom han ikke har kunnet sige nej til det faglige arbejde i Finansforbundet.
11
12
FÆLLESSKAB
Af Birgitte Aabo Foto: Lisbeth Holten
En generalforsamling med surprise Fyringer og det holdbare arbejdsliv var blandt de alvorlige emner, men der var også tid til at grine igennem og danse til Peter A.G. for de godt 130 deltagere på Kreds Østs generalforsamling den 13. april
”Først skal vi igennem en stribe formalia, sådan er det med generalforsamlinger…” De godt 130 forsamlede havde sat sig til rette om de runde borde i salen hos Radisson Blu Scandinavia Hotel og indstillet sig på en oplevelse med lav puls, da der blev råbt op fra salen og en kvinde buldrende gjorde sin entre. Det var foredragsholderen Karen-Marie Lillelund, der med sit surprise-indlæg om humor fik mange til at grine højt
og endda til tårerne trillede med talrige hint til sektoren og de forsamlede. Hendes alvorlige pointe var, at humor, der læres i fredstid, kan bruges i krigstid.
En tid med pres At der kan være brug for humor i hverdagen til at tage brodden af det pres, mange i øjeblikket oplever, kan der ikke være tvivl om med afsæt i kredsformanden Pia Beck Stæhrs beretning. Heri pegede hun på det urimelige i, at arbejdsgiverne i en tid med vækst i økonomien sikrer sig merindtjening ved at afskedige medarbejdere samtidig med ”at medarbejderne arbejder, til fingrene bløder.” Formanden havde det selv tæt på livet med udsigt til at skulle sige farvel til en stribe af sine kolleger i Nets i en større afskedigelsesrunde et par dage efter generalforsamlingen. ”Vi må og skal gøre noget for at få ledelserne til at forstå, at mentaliteten med at
Karen Marie Lillelund fik med sit foredrag om humor mange til at grine højt.
bruge medarbejdere og smide dem væk skal stoppes. Det gør os utrygge i vores arbejdsliv og går ud over trivslen”, sagde formanden. Hun pegede på, at med rettidig indsats og tilbud om relevante kurser, er det muligt at kompetenceudvikle medarbejdere til eventuelle sporskift og dermed også undgå fyringer. ”Det er bare så nemt at stritte medarbejderne ud og tage nye ind – men de nye skal jo alligevel oplæres til jobbet inhouse. Kulturen i virksomheden slår revner, når en større nedbemandingsproces er gennemført og retfærdighedsfølelsen har fået et knæk.”
Omfavn fremtiden Men der er hjælp at hente. Pia Beck Stæhr talte varmt for Finansforbundets Work Life Investment program, som blandt andet kan hjælpe med at kompetenceafklare og inspirere medlemmer, og for mulighederne for uddannelse via Finanskompetencepuljen. Hun opfordrede medlemmerne til at gøre flittigt brug af den. Formanden var også omkring digitaliseringen og de muligheder og udfordringer, der ligger i den: ”Vi skal under alle omstændigheder forholde os til robotter og digitaliseringen, der snupper nogle af vores opgaver og jobs. Det stiller større krav til os alle om at tage ansvar for egne chancer og muligheder for at kunne klare os på fremtidens arbejdsmarked”. Trivsel kommer først Efter formandsberetningen arbejdede de fremmødte ved generalforsamlingen i grupper med forskellige temaer, og da de blev bedt markere, hvilke emner de sætter
FÆLLESSKAB
højest, levnede reaktionen fra salen ikke tvivl. Trivsel er det emne, der vægtes højere end noget andet, og som medlemmerne helst ser bestyrelsen lægge kræfter i. Det er bortset fra en enkelt udskiftning de samme mennesker, der fortsætter arbejdet i bestyrelsen. De medlemmer, der var på valg, blev således genvalgt. Pia Beck Stæhr fik gode ord om at være vokset flot med opgaven med på vejen af sin næstformand, Niels Ellegaard. Han og bestyrelsesmedlemmerne Kenneth Mikael Samuelsen og Kim Frederiksen blev ligeledes genvalgt, mens der blev sagt farvel til det mangeårige kredsbestyrelsesmedlem Lauritz Ehlers, der har været med til ikke mindre end tre kredsfusioner. Ny i kredsbestyrelsen er Helle Rank, Handelsbanken. (Se portræt andetsteds i bladet, red.)
Dugfrisk fusionsnyt Samme dag som generalforsamlingen blev fusionen mellem LO og FTF, som Finansforbundet er medlem af, en realitet. Forbundets næstformand, Steen Lund Olsen, kom direkte fra kongressen og fortalte de forsamlede om resultatet, som gik imod forbundets ønsker. Generalforsamlingen blev rundet af med en god middag, hvorefter de fremmødte kunne danse til livebandet Stagebreakers og ingen ringere end Peter A.G., som trods 50 år som musiker stadig er i storform og fik de forsamlede til at synge igennem på gamle kendinge.
”Vi skal tage ansvar for egne chancer og muligheder for at kunne klare os på fremtidens arbejdsmarked”, sagde kredsformand Pia Beck Stæhr i sin beretning.
13
14
GENERALFORSAMLING
Af Birgitte Aabo Foto: Lisbeth Holten
Nyt bestyrelsesmedlem med solid erfaring Helle Rank har været faglig aktiv i mange år og trækker på næsten 40 års erfaring fra den finansielle sektor
Kvinderne er i flertal efter de seneste generalforsamlinger – både blandt formænd og i kredsbestyrelserne som helhed. En af dem, der har vippet sammensætningen til at være i kvindernes favør for første gang, er det nyvalgte bestyrelsesmedlem i Kreds Øst, Helle Rank. Hun er en af i alt 49 kvinder blandt kredsenes sammenlagt 94 bestyrelsesmedlemmer - og en ud af fem kvinder blandt de ni bestyrelsesmedlemmer i Kreds Øst. ”Jeg tror, det gør en forskel. Kvinder har nok ofte en fordel i forhold til den type udfordringer, som der er en del af i sektoren i øjeblikket, med stress og pres, de har god intuition. Omvendt bidrager mænd med noget andet, så jeg synes som regel, det fungerer bedst, hvis sammensætningen er nogenlunde halvt af hver køn”, siger det nyslåede bestyrelsesmedlem, der arbejder i Handelsbanken.
Vigtigt at Handelsbanken er med Hun har solid erfaring med sig ind i den nye rolle, for hun har næsten fyrre år bag sig i den finansielle sektor og har arbejdet med det faglige arbejde i en årrække. ”Jeg har været faglig aktiv i mange år og tillidsmand i 15 år. Så nu, hvor Lauritz (Ehlers, red.) holdt i bestyrelsen, synes jeg, at det var min tur til at blande mig lidt på kredsplan. Handelsbanken er en af de største, virksomhed i Kreds Øst, så jeg synes det er vigtigt, at vi deltager i
det arbejde, der udføres på både kredsog forbundsplan”, siger Helle Rank, der har arbejdet i 24 år i Handelsbanken og været formand for den faglige personaleforening i 15 år. Desuden har hun deltaget i det internationale udvalg i Finansforbundet i tre år, så hun føler sig godt klædt på til at bidrage til at løse kredsens opgaver konstruktivt.
Tættere på medlemmerne Helle Rank er især optaget af at komme tættere på medlemmerne fra sin nye post. ”Med de ændringer, der sker i sektoren, og med udsigt til øgede reguleringskrav fra både national og
”Med de ændringer, der sker i sektoren, er det utroligt vigtigt, at vi som fagligt engagerede forsøger at komme endnu tættere på vores medlemmer”, siger Helle Rank.
international side – og dertil mere digitalisering – er det utroligt vigtigt, at vi som fagligt engagerede forsøger at komme endnu tættere på vores medlemmer”. Ikke mindst med det formål at klæde medlemmerne på til fremtiden, pointerer hun: ”Vi skal hjælpe og guide med u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r, så medlemmerne også fremadrettet kan møde de kompetencekrav, der stilles til dem”.
15
HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.
Spørgsmål:
For at deltage i quizzen skal du gå ind på
1. I hvilken by gjorde Finansforbundets Work Life
kredsoest.dk og indtaste dine svar. Har
Investment-bus holdt ved Lollands Bank
du spørgsmål til, hvordan du indtaster dine
a. Nakskov
svar, så ring evt. til Briddi Escherich, Finans-
b. Nykøbing F.
forbundet, tlf. 32 96 46 00 for at få hjælp.
c. Vordingborg
Vi trækker lod om tre supergavekort til gavekortet.dk. Vinderne får direkte besked
2. I hvilken virksomhed arbejder
og skal selv indberette gevinsten til skat.
Helle Rank? a. Lollands Bank
Vinderne af et Supergavekort på kr. 200
b. Ekspres Bank
fra Kreds Øst’s marts-blad er følgende:
c. Handelsbanken Bent Kirt Hansen – Pensionist 3. Hvem talte om humor på Kreds Østs
Steen Spuur Hansen – Nets
generalforsamling?
Ketty Olsen – Sparekassen Sjælland-Fyn
a. Karen-Marie Lillelund b. Linda P. c. Stine Bosse 4. Hvor blev Jan Dalskov, der i dag arbejder i Grønlandsbanken, i sin tid udlært? a. BankNordik b. Roskilde Bank c. BRF Kredit
Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)
Redaktion: Pia Beck Stæhr (ansv.) Barbara Schrøder Kenneth Samuelsen Birgitte Abildgaard Kommunikation, Finansforbundet
Design: Peter Vendrup, Finansforbundet
Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet.
Tryk: Buwi Grafisk ApS
“Vi sikrer den menneskelige kapital”
Forsidefoto: Lisbeth Holten
LEDER
Nej til ægteskab
Finansforbundet kan efter mange års medlemskab af hovedorganisationen FTF ikke rigtig se sig selv i den nye hovedorganisationsfusion mellem LO og FTF, som etableres 1. januar 2019. Det kan vi ikke, da vi mener, at vi taber det stærke kort på hånden, der er at være en fagforening, der er partipolitisk neutral, og som ikke skeler til partifarver, når vi søger politisk indflydelse. Formanden for FTF Bente Sorgenfrey sagde på FinansforPia Beck Stæhr bundets landsmøde i efteråret 2017, at FTF har brug for flere Kredsformand muskler for at kunne matche Christiansborg. Større muskler og mere gennemslagskraft vil vi også gerne have, men vi ønsker at arbejde sammen med de partier, der taler vores sag, når vi oplever pres udefra i form af EU-reguleringer og andre, der påvirker vores sektor. Men vi vil være partipolitisk neutrale, og det kan det nye FTF-LO fusionsgrundlag ikke tilbyde os. Fusionen mellem LO og FTF betyder, at den nye hovedorganisation er tæt på 1,5 millioner arbejdstager medlemmer, hvor der er mange fra det offentlige og de traditionelle håndværksområder - og en mindre del, der som vi, er fra det private funktionærområde. Hvad vil det betyde for os ikke at være del af en hovedorganisation? Vi har hidtil været vant til at forhandle direkte overfor vores modpart FA (Finanssektorens arbejdsgiverforening). Vi har ikke haft nogle mellemled eller skulle vente på andre fagforbunds overenskomsts forhandlingsresultater. Ved at indgå i fusionen vil vi miste dette. Kan vi stå udenfor en hovedorganisation og tro på, at vi kan klare os selv, til der kommer den for os - rigtige samarbejdspartner? ‘Yes, we can’! Vi mener, vi har et stærkt fodfæste og har indflydelse nok, til at vi kan stå på egne ben, i en overgangsperiode. I Kreds Øst’s bestyrelse havde vi gerne set en ny hovedorganisation, hvor man havde valgt at tænke nyt og med lysten til, at give plads til alle og arbejde for det, som vi mener er det vigtigste: ‘at sammen er vi stærkest i et fagforbundsfælleskab’. Men betingelsen fra os ville være, at LO valgte et stop med ægteskabet med socialdemokratiet, som det historiske ægteskab, der for over 100 år siden, gav god mening, men nu er en forældet alliance, der ikke gavner den fagforeningspolitiske verden anno 2018. I læsende stund har Finansforbundets ekstraordinære landsmøde, hvor den endelige beslutning tages om vores tilhørsforhold til en hovedorganisation eller ej, været afholdt. Du kan læse mere om beslutningen på Finansforbundet.dk Kreds Øst håber, du må få en dejlig afslappende sommer.
”Vi mener vi har et stærkt fodfæste og har indflydelse nok, til at vi kan stå på egne ben, i en overgangsperiode”