M E D L E M S B L A D F O R K R E D S Ø S T / E N F I N A N S K R E D S I F I N A N S F O R B U N D E T / N OV E M B E R 2 016
BEHOV FOR ET STÆRKT FÆLLESSKAB ”I takt med, at vi efterhånden følte et større pres fra ledelsen på dem, der skulle forhandle, samtidig med, at vi ikke er frikøbt til fagligt arbejde, så vi et behov for en stærk organisation i ryggen”, siger Robert Wederkinck, formand for personaleforeningen i Danmarks Nationalbank. Personaleforeningen har meldt sig ind i Finansforbundet. LÆS SIDE 6
SEKTORENS BETROEDE PARTNER /2
HAN ELSKER AT FÆRDES I DE HØJERE LUFTLAG /8
ELEKTRONISK ELLER TRYKT MEDLEMSBLAD? /13
2
ARBEJDSPLADSEN
Af journalist Carsten Jørgensen / Foto: Christoffer Regild
Sektorens betroede partner e-nettet har succes med at håndtere digital tinglysning, clearing og e-bolighandel for pengeinstitutterne. På tre år er medarbejdertallet fordoblet, så itvirksomheden midt i København nu beskæftiger omkring 70. Flere ansatte har en fortid i bankerne Den, der lever skjult, lever godt. Det gamle ordsprog passer fint til e-nettet, der relativt ubemærket på få år har udviklet sig til at blive en nøglespiller bag den finansielle infrastruktur i Danmark. Fra etableringen i 1998, som skete på initiativ af Realkreditrådet, fordi man ønskede at bygge en digital infrastruktur til at håndtere restgældsoplysninger, og frem til i dag er e-nettet vokset nærmest eksplosivt. Ophævelsen af KMD’s monopol på ejendomsdata i 2005 åbnede op for, at e-nettet kunne levere endnu flere stamdata om ejendomme til finansvirksomhederne. Og da digital tinglysning – efter en hel del problemer – begyndte at fungere i 2009, tog udviklingen af e-nettet yderligere fart, idet it-virksomheden også her havde en vigtig finger med i spillet. ”I dag tror jeg, at de fleste mennesker har glemt de tekniske problemer, der
”Folk er gode til at hjælpe hinanden, og der er en opfattelse af, at man løfter sammen”, siger forretningskonsulent Michella Brylle, der som flere af kollegerne har en fortid i bankverdenen.
gav digital tinglysning en svær start. Men hvis digital tinglysning i dag pludselig skulle rammes af et alvorligt nedbrud ville folk hurtigt lære os at kende på den dårlige måde”, siger direktør i e-nettet Jørn Knudsen med et smil. Indførelsen af digital tinglysning betød, at pengeinstitutterne kom med i ejerkredsen, og i dag har e-nettet positioneret sig som finanssektorens objektive og betroede partner, der er dataomdrejningspunkt for pengeinstitutterne. I 2013 etablerede man e-bolighandel, som er en digital platform, hvor ejendomsmæglere kan lægge en underskrevet købsaftale op, så købers og sælgers pengeinstitut og advokat nemt kan få adgang til den. Og i 2014 indførtes straksclearing mellem pengeinstitutterne og e-engagement til overflytning af kunder mellem pengeinstitutterne. Begge tiltag har øget omsætningen, og e-nettet har i samme periode rekrutteret mange nye medarbejdere.
Medarbejder nummer 40 ”Jeg blev ansat 1. maj 2014 som num-
mer 40 medarbejder. I dag er vi omkring 70”, fortæller forretningskonsulent Michella Brylle, som er beskæftiget med at forvalte, procesoptimere og udbrede ebolighandel. Før hun kom til e-nettet, var hun ansat i Boligservice i Danske Bank i Høje Taastrup, hvor hun også var involveret i e-bolighandel men fra den anden side af bordet. ”Jeg søgte jobbet her, fordi jeg havde lyst til at arbejde mere projektorienteret, og stillingsopslaget tiltalte mig. Mens jeg uddannede mig til bankrådgiver tog jeg flere ejendomsmæglerfag, og jeg har altid været interesseret i at arbejde med boligområdet”, siger Michella Brylle og fortsætter: ”Jobskiftet har jeg ikke fortrudt. enettet er en god arbejdsplads. Jeg syntes allerede dengang, jeg besøgte virksomheden, da jeg repræsenterede Danske Bank, at her var en god stemning. Folk er gode til at hjælpe hinanden, og der er en opfattelse af, at man løfter sammen”. Michella Brylle har flere kolleger i enettet, der som hun selv har en fortid
ARBEJDSPLADSEN
”Jeg søgte jobbet her, fordi jeg havde lyst til at arbejde mere projektorienteret, og stillingsopslaget tiltalte mig. Mens jeg uddannede mig til bankrådgiver tog jeg flere ejendomsmæglerfag, og jeg har altid været interesseret i at arbejde med boligområdet” Forretningskonsulent Michelle Brylle i en bank. Derudover er der mange itfolk, jurister, økonomer og andre med akademisk baggrund.
Årets mest motiverende arbejdsplads ”Drift og udvikling af it-systemerne har vi outsourcet til henholdsvis NNIT og Systematic. Man kan sige, at vi har bevæget os fra at være en ren it-virksomhed til at blive mere kundeorienteret og have fokus på vores brugere som er bankrådgivere, advokater og mæglere. Vi har også tæt kontakt til datacentrene og flere offentlige myndigheder, som leverer data”, forklarer Jørn Knudsen, der selv har en
fortid i Realkreditrådet og har været direktør i e-nettet, siden virksomheden blev etableret. I 2015 blev e-nettet kåret til den mest motiverende arbejdsplads af konsulenthuset PS4 A/S – især begrundet med, at der hersker stor respekt fra ledelse til medarbejdere. ”Vi arbejder med værdibaseret ledelse, har fokus på trivsel og forsøger ikke at navigere efter hierarki”, siger Jørn Knudsen. Organisatorisk består e-nettet af tre enheder – it-drift, forretningsenhed og projektledelse – foruden stabsfunktionen
med økonomer, jurister og administrative medarbejdere.
e-nettet skal følge partnervejen Flere selskaber, der har været fællesejet af pengeinstitutterne, er i de senere år blevet solgt til kapitalfonde eller udenlandske virksomheder. Nets og Bankernes Kontantservice er et par af dem. Men det forventer Jørn Knudsen ikke vil ske for e-nettet. ”I bestyrelsen har det været diskuteret, om vi i fremtiden skal bevæge os mod et kommercielt vækstscenarie, eller om vi skal positionere os som finanssektorens objektive og fortrolige partner, og der er enighed om, at vi skal holde os til sidstnævnte. Vi skal ikke arbejde kommercielt, og der foreligger ikke nogen strategi om, at vi skal sælges”, siger direktøren. Aktuelt er medarbejdere i e-nettet i gang med at skrive på kravsspecifikationen til en udvikling af næste generation NemID, der skal overflødiggøre papir-nøglekortet. Udviklingen af NemID er finanssektoren udvalgt til at stå for i samarbejde med offentlige myndigheder, og derfor deltager e-nettet på vegne af finanssektoren i det fælles offentlige/ private projekt. Andre projekter, der involverer nye fintech-aktører, kan også komme på tale. ”Vi vil meget gerne samarbejde med fintech-iværksættere og omfavne fintech. Vi er klar til at indgå partnerskaber, der kan servicere vores brugere bedst muligt”, understreger Jørn Knudsen.
”Vi arbejder med værdibaseret ledelse, har fokus på trivsel og forsøger ikke at navigere efter hierarki”, siger Jørn Knudsen, direktør i e-nettet.
3
4
MEDLEMSMØDE
Af næstformand Niels Ellegaard
Nyt perspektiv på livet ”Nyt perspektiv på dit arbejdsliv og privatliv” er overskriften på den række medlemsmøder som Finanskredsene, som består af Kreds Vest, Assurandør Kredsen og Kreds Øst, gennemfører her i løbet af efteråret. Der holdes i alt 9 møder fordelt over hele landet og der er for nuværende tilmeldt ca. 700 medlemmer, hvilket vi betragter som tilfredsstillende. I vort område er det Peter Mygind, der meget levende fortæller om sine egne livserfaringer og oplevelser med samspillet mellem arbejds- og privatlivet. Han tager udgangspunkt i oplevelser fra hans 33 år lange karriere som skuespiller, og hvordan brugen af ”Ikke voldelig kommunikation” er medvirkende til at få et godt samspil med sine kolleger i hverdagen og også i privatlivet kan ”ikke voldelig kommunikation” anvendes med stor fordel. Hvad er ”ikke voldelig kommunikation” så for en størrelse – jo det er såmænd ”bare”, at man ikke skal hidse sig op og skælde en kollega ud, hvis vedkommende har sagt noget forkert eller lignende, men derimod trække vejret dybt nogle gange og så tage dialogen med kollegaen med ”ja-hatten” på for derved at tage ”gassen af ballonen” og få en stille og rolig snak om den givne problemstilling eller uenighed. Det lyder jo ganske enkelt men kan i pressede situationer være lidt af en udfordring at efterleve. Andre pointer i hans oplæg er blandt andet, at man skal bruge humor i hverdagen, grine mindst 15 minutter hver dag, samt at stress i 2020 vil være den største fraværsårsag på arbejdsmarkedet. Udover indlægget ved Peter Mygind er der et indlæg fra den ”lokale” kreds og i vort område vil det være enten formand Pia Beck Stæhr eller en af næstformændene Lauritz Ehlers eller Niels Ellegaard, der orienterer om, hvad der lige nu arbejdes med i kredsene samt
Fra venstre mod højre: Ulla Henneberg, Susanne Jannerup, Jan Andersen, Peter Mygind, Rie Hansen, Niels Ellegaard og Lisette Juul Jensen.
En dejlig aften Lisette Juul Jensen, filialdirektør for den Digitale Sparekasse i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S i Holbæk, deltog sammen med fem kolleger i medlemsmødet i Næstved. ”Tre af kollegerne bor i Næstved, og da de ofte kører til Holbæk, når der er sociale aktiviteter uden for arbejdstid, var
orientere om sidste nyt vedrørende overenskomstforhandlingerne og nyt fra Finansforbundet. Der er ligeledes spisning, og der sluttes af med ”coffee to go” omkring kl. 20.30. I vort primære område holdes der medlemsmøder i København, Næstved, Odense og Roskilde. I skrivende stund er møderne gennemført i København, Næstved og Odense. Det er oplevelsen, at deltagerne synes, det er en god aften med gode indlæg, god mad og ikke mindst mulighed for at netværke med nuværende og tidligere kolleger.
det oplagt, at vi denne gang tog til et arrangement i Næstved. Det var et fremragende arrangement. Vi fik først en orientering fra kredsen om Finansforbundets medlemstilbud og om processen for overenskomstforhandlingerne. Så tog Peter Mygind over, og han var som altid veloplagt, nærværende og ikke mindst underholdende. Stedet, hvor arrangementet blev holdt, var fint og maden var også rigtig god”. Alt i alt en rigtig dejlig aften, siger Lisette Juul Jensen. / CJO
TRIVSEL
Af journalist Elisabeth Teisen
Trivslen er også dit ansvar I VP Securities har de prøvet Kreds Øst’s projekt om trivsel og arbejdsglæde af. Nu er det op til andre virksomheder i kredsen at tage stafetten op og sætte fokus på det gode arbejdsliv
te Kars
opbakning. Derefter holdt konsulent Karsten Glahn fra FTF et oplæg om, hvordan alle i virksomheden kunne og burde tage ansvar for trivslen. Han lagde op til en anerkendende og forpligtende tilgang. ”Det er vigtigt, at I ikke bare holder vejret og venter på, at ledelsen foretager sig noget. I skal også selv rykke”, sagde Karsten Glahn. VP Securities lagde hus til Kreds Øst’s I mindre grupper drøftede deltagerne pilotprojekt om trivsel og arbejdsså, hvordan de oplevede trivslen og tilglæde med en hyggelig og inforfredsheden, og hvordan de mativ aften. Det var et fyraftselv kunne påvirke arbejdsensmøde, som er en del af miljøet, så det bliver gode det koncept, som kredhverdage, hvor alle kolsen tilbyder alle medlemsleger glædede sig til at virksomheder i kredsen, komme på arbejde. der har behov for at få sat Efter debatten bød n Gl fokus på trivsel og arbejdsVP’s ledelse på tapas og ahn glæde. et glas vin. Det er selvsagt De 37 deltagere blev budt velikke en del af pakken, hvis I på kommen af virksomhedens direktør, din virksomhed kunne tænke jer at Niels Olsen, der gav projektet sin fulde kaste jer ud i projektet med at sætte
Julekalender på Kredsoest.dk Traditionen tro arrangerer Kreds Øst en julekonkurrence. Igen i år trækker vi lod om 24 gevinster, og du kan deltage ved at svare på de spørgsmål, der lægges på vores hjemmeside Kredsoest.dk Vi tyvstarter julemåneden og lægger det første spørgsmål ud mandag den 28. november 2016. De følgende tre mandage i december følger nye spørgsmål. Du har en uge til at besvare spørgsmålene og deltage i ugens lodtrækninger. Vi foretager følgende trækninger: 1. uge – 7 gavekort á kr. 200 2. uge – 7 gavekort á kr. 200 3. uge – 7 gavekort á kr. 200 4. uge – 3 gavekort á kr. 500 Vinderne får direkte besked og annonceres på hjemmesiden i januar. Kun medlemmer af Kreds Øst har mulighed for at deltage. På gensyn på www.kredsoest.dk, hvor du fra den 28. november 2016 kan læse mere om, hvordan du deltager i vores julekonkurrence. Glædelig jul Julenisserne fra kredsbestyrelsen
”Det er vigtigt, at I ikke bare holder vejret og venter på, at ledelsen foretager sig noget. I skal også selv rykke” Karsten Glahn fokus på trivslen. Det, kredsen kan tilbyde, er konsulentbistand, indledende møder med tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter og et fyraftensmøde for virksomhedens medarbejdere med oplægsholder. Er det noget for jer, så kan I kontakte Kreds Øst enten via kredsbestyrelsesmedlem Birgitte Abildgaard eller Rene Paludan, der er tillidsmand i VP og medlem af kredsbestyrelsen, og som altså nu har prøvet konceptet af på egen - om ikke krop, så virksomhed.
5
6
ORGANISERING
Af journalist Elisabeth Teisen / Foto: Petra Kleis
Behov for et stærkt fællesskab Medarbejderne i Danmarks Nationalbank er nu blevet en del af Finansforbundet. Hjælp til forhandlinger med ledelsen, hvad enten det gælder overenskomster eller outsourcing, og adgangen til netværk og kompetenceudvikling motiverede beslutningen I 1919 blev personaleforeningen i Danmarks Nationalbank stiftet. I 2016 besluttede medlemmerne, at de ville være en del af Finansforbundet. Den officielle indmeldelsesdato blev arbejdernes internationale kampdag, den 1. maj 2016, men det skal man nu nok ikke lægge så meget i. At det havde taget en del år at træffe den beslutning hænger sammen med, at Nationalbanken er en ganske særlig bank med sin egen lov. Nationalbanken er bankernes bank. Der sidder politikere i bestyrelsen sammen med en række repræsentanter for interesseorganisationer, og den ordførende direktør er kongelig udnævnt. Det er bankens opgave blandt andet at forsvare kronens kurs over for euroen, sørge for finansiel stabilitet, sikre at betalingsformidlingen fungerer og udstede sedler og mønter. Medarbejderne må ikke nedlægge arbejdet, ligesom de på den anden side heller ikke kan lock-outes, og banken er ikke medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. ”Men i takt med, at vi efterhånden følte et større pres fra ledelsen på dem, der skulle forhandle, samtidig med, at vi ikke er frikøbt til fagligt arbejde, så vi et behov for en stærk organisation i ryggen”, fortæller Robert Wederkinck, formand for personaleforeningen i Danmarks Nationalbank. Overenskomster gjorde sent deres indtog i banken. Den første blev aftalt en gang i 1980’erne, og i 1996 blev parterne enige om en hovedoverenskomst, der slog fast at man i tilfælde af, at med-
arbejdere og ledelse ikke kunne blive enige, ville følge udviklingen i standardoverenskomsten i den finansielle sektor. Allerede det var et skridt, som medarbejderne var godt tilfredse med, da der havde været en diskussion om, hvorvidt Nationalbanken er en del af den finansielle eller den offentlige sektor.
Adgang til netværk og kurser Det er dog ikke kun hjælp til overenskomstforhandlingerne, der fik medlemmerne til at stemme for tilslutningen til Finansforbundet. Outsourcing-strategierne har også ramt Danmarks Nationalbank. ”Da vores it blev outsourcet, havde vi god brug for den viden og kompetence Finansforbundet har – blandt andet viden om lov om virksomhedsoverdragelse. Fra 2017 bliver Nationalbankens seddeltrykkeri lukket. Mønterne skal fremover præges i Finland, mens det endnu ikke er besluttet, hvem der skal trykke sedlerne. Og ingen ved, om det stopper her”, siger Robert Wederkinck. Beslutningerne om seddeltrykkeriet har dog ikke været en sag for Finansforbundet, da det er HK, der har overenskomsten på det område. Her er der lavet fratrædelsesaftaler med de godt 30 medarbejdere. Men det er ikke kun hjælpen til de hårdere faglige aftaler de nye medlemmer af Finansforbundet sætter pris på. Også adgangen til netværk og kurser har tiltrukket. Der er omkring 430 medarbejdere i banken. Heraf er langt den overvejende
del akademikere som økonomer, jurister og cand. polit’er. En lille del af dem mistede personaleforeningen som medlemmer, da man kollektivt trådte ind i Finansforbundet. Tidligere havde personaleforeningen organiseret 85 procent af medarbejderne i banken. Omkring 10 procent valgte ved overgangen ikke at fortsætte deres medlemskab af personaleforeningen.
På vej mod ny OK-forhandling ”Netop vores akademikere har dog haft stor glæde af Finansforbundets arbejde med NYA, Network of Young Academics. NYA har været på besøg her, og for vores medlemmer er det også et aktiv at kunne brande sig over for andre folk i sektoren”, siger Robert Wederkinck. Selv er Robert Wederkinck cand. polit med en 16 år lang historie i banken. Han arbejder i statistisk afdeling med ansvar for finansiel statistik, altså hvordan det går i banker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber plus de rigtig store danske virksomheder. Han har siddet i personaleforeningen i mange år, heraf de seneste otte år som formand. Selvom han ikke er frikøbt til det faglige arbejde, har han en god dialog med sin chef om at få tid til opgaverne. Det er specielt nødvendigt i den nærmeste fremtid, hvor der igen skal forhandles overenskomst. ”Typisk starter vi op lidt før det endelige resultat er i hus. Her tager vi lokale ting op, men vi afslutter aldrig før den store aftale for hele sektoren er hjemme”, siger Robert Wederkinck.
ORGANISERING
Selvom Robert Wederkinck ikke er frikøbt til det faglige arbejde, har han en god dialog med sin chef om at fü tid til opgaverne.
7
8
HOBBY
Af journalist Elisabeth Teisen / Foto: Christoffer Regild
Han elsker at færdes i højere luftlag I IBM har de en fællestillidsmand, der kobler af, når han i frit fald styrter mod jorden med 200 km i timen. Så man tænker, at medarbejderne her er repræsenteret af en kollega, der kan kunsten at have is i maven
Umiddelbart er det ikke til at gætte, at Kim Frederiksen, fællestillidsmand og formand for den faglige personaleforening i IBM og medlem af bestyrelsen i Kreds Øst, er én, der med stor glæde og entusiasme kaster sig ud i det frie fald fra en flyver i 4 kilometers højde, og at han med lige så stor begejstring sætter sig op i et lille sportsfly og med fuld fart øver de mest halsbrækkende manøvrer. Han er heller ikke én, der har behov for at dramatisere og at tale sin hobby op. Stille og roligt fortæller han om sin store glæde ved luften, farten og flyvningen. Og på spørgsmålet om det ikke er et par ret risikable hobbies for en far til to små børn på 1 ½ og seks år, er det karakteristiske svar: ”For mig er det jo bare som at sætte sig op på en cykel”. Udfrittet lidt mere, om der ikke i den lange karriere som pilot og faldskærmsudspringer gemmer sig nogle dramaer, er svaret: ”Måske et blåt mærke, da jeg var nybegynder og faldskærmens sikkerhed ikke var helt så veludviklet, som den er nu”. Kim Frederiksen var allerede som dreng draget mod luft og højder. Da man skulle være 18 år for at tage et flyvercertifikat, måtte han jo så begynde at springe faldskærm. Det kunne man få lov til at starte på allerede som 16-årig. Men flyvercertifikatet kom selvfølgelig også til, da alderen var nået.
Siden er det blevet til i alt 1.150 timers flyvning i små motorfly og i alt 5.900 faldskærmsudspring. At Kim har helt styr på, hvor mange timer han har fløjet, skyldes, at trafikstyrelsen kræver, at der føres logbog. Hvis du vil beholde dit flyvercertifikat, skal du flyve mindst 12 timer om året. Foruden selvfølgelig at bestå alle de helbredsmæssige tests.
Ren terapi ”Til dagligt er der alt for meget i hovedet. Job, familie, uddannelse, nyheder, man skal følge med i m.m. Når jeg sætter mig op i flyveren, er der kun mig og maskinen. Der er én ting, jeg skal koncentrere mig om. Det er et lille lukket rum uden andre input end dem, der kommer fra instrumentbrættet og vejrforholdene. Det er som en ventil for mig i en hektisk hverdag. Flyvningen er ren terapi”. Kim Frederiksen er også leder af en lille flyveklub for medarbejdere i IBM. Der er ikke så mange aktive piloter. Mange er med, fordi det giver chancen for en flyvetur i ny og næ. Oftest som en ”fyraftensflyvning”, som Kim kalder det, hvor kol-
leger får chancen for at se det hele lidt fra oven. Det kan være huset eller området, de bor i, Københavns seværdigheder fra en ny vinkel, Stevns Klint eller nogle af de flotte villaer op langs Sjællands nord-øst-kyst. Når ikke det er kolleger, er det familien, der kommer med til en tur til fx Samsø eller Endelave. Gerne med telt, så det bliver en weekendtur. Eller venner. Eller alene. Og det er når Kim flyver alene, at der kommer mere fart på, og han kaster sig ud i det mere ekvilibristiske. Når familien er med, flyver han langsommere og højere, i hvert fald over vand. Da det er etmotors-fly, han betjener, er det godt at have lidt ekstra tid og glidehøjde til landing, hvis motoren skulle sætte ud.
Hobby på anpart Kim er med i tre forskellige anpartsfly. Flyvning er en dyr hobby, så det er måden at gøre det på. Den ene, lidt større med plads til fire passagerer, står i Tune ved Roskilde. Den er de ti anpartshavere i. De to andre, lidt mere sportslige og manøvredygtige, står på en græsmark ved Ringsted.
HOBBY
”Flyvningen er ren terapi”, siger Kim Frederiksen, fællestillidsmand i IBM.
Men når Kim ikke selv er pilot, så hopper han ud. Igen og igen. Dog ikke så tit som før, og nu mest som instruktør i den lokale faldskærmsklub. Det, de unge skal lære, er at lave et ”sikkert” frit fald, fra når de springer i fire kilometers højde til de udløser faldskærmen i præcis den
rigtige højde, når der er én kilometer til, at de rammer jorden. Og så kommer det lige så stilfærdigt, som resten af historien om den halsbrækkende hobby, at han jo har været med i 10 danmarksmesterskaber, har været danmarksmester, har været på landsholdet og har deltaget i tre verdensmesterskaber. Det var ved de lejligheder, at han fik nogle af sine skønneste oplevelser som udspringer. ”Som konkurrencespringer tager man tit til Florida, Spanien eller Californien. Her er vejret mere stabilt, og skal man deltage i konkurrencer på det plan, skal man springe rigtigt mange gange på kort tid. Det kan ikke nytte, at man skal gå og vente på, at vejret arter sig, som man ofte skal i Danmark. Og de spring tæt på ky-
ster, hvor man kan se solens sølvskær i vandet er bare noget af det smukkeste”. På spørgsmålet om, hvorfor Kim endte som først systemkonsulent og nu som konsulent i IBM’s dataafdeling, i stedet for at suse verden rundt i store fly, er svaret: Øjnene. ”Jeg var til optagelsesprøve i flyvevåbnet, da jeg var 18 år, og jeg blev dybt skuffet, da de konstaterede, at mine øjne ikke var gode nok. Jeg kunne have taget en uddannelse som erhvervspilot, for i civil flyvning må man gerne bruge briller, men det er en uddannelse, man skal betale selv, og den koster en bondegård”. Men af og til fløj Kim til kundemøder i Jylland, før broen blev bygget. Noget der behørigt kunne imponere IBM’s kunder.
9
Spil banko med dine kolleger Kreds Øst inviterer alle medlemmer til bankospil: Tag dine kolleger under armen, mød op og få en
Tilmelding er bindende og skal ske via
hyggelig og spændingsfyldt aften.
vores hjemmeside Kredsoest.dk
Der vil blandt andet være mulighed for at vinde gavekort til oplevelser, biografen, Matas og gaver fra Inspiration.
Der åbnes for tilmelding mandag den 12. december 2016.
Deltagerprisen er kr. 110 per person og inkluderer mid-
Der er et begrænset antal pladser, så vi anbefaler, at du
dag, drikkevarer og to bankoplader. Derudover vil der
tilmelder dig hurtigst muligt. Du skal tilmelde dig senest
være mulighed for tilkøb af ekstra bankoplader.
to dage før arrangementsstart. Betaling sker online ved tilmelding. Ved afbud refunderes
Der holdes bankoaften følgende datoer og steder:
beløbet ikke, men betragtes som administrationsgebyr. Vi glæder os til at se dig.
Tirsdag den 31. januar kl. 18-22 Radisson Blu Scandinavia Hotel
De bedste hilsner
Amagerboulevard 70
Bestyrelsen i Kreds Øst
2300 København S Tirsdag den 7. februar kl. 18-22 Scandic Roskilde Ved Ringen 2 4000 Roskilde Tirsdag den 28. februar kl. 18-22 Hotel Falster Stubbekøbingvej 150 4800 Nykøbing F Onsdag den 8. marts kl. 18-22 Hotel Eyde Torvet 7400 Herning Onsdag den 15. marts kl. 18-22 Hotel Park Viaduktvej 28 5500 Middelfart
NB: Vi forbeholder os ret til at aflyse i tilfælde af for få tilmeldinger
11
KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc
Foto: Joachim Adrian
OK-processen kører Af næstformand Niels Ellegaard Siden seneste opdatering her i bladet vedørende overenskomstforhandlingerne 2017 er der sket en del i Finansforbundet. Efter aftalekonferencen den 26. september har hovedbestyrelsen arbejdet videre med de indkomne krav, prioriteret disse og udtaget de endelige krav, som den 31. oktober udveksledes med kravene fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Finansforbundet afleverede godt 70 krav, mens FA kom med 46 krav. Den videre proces er nu, at hovedbestyrelsen og FA´s bestyrelse mødes til et indledende møde primo november 2016 for blandt andet at drøfte antallet af arbejds-
Tilsyn stopper salg af andelskasse
grupper m.v., der hver især skal arbejde
Andelskassen J.A.K. Slagelse, der sidste
på hurtigt at kunne aflevere pengeinstitut-
tid”, ”Sociale bestemmelser” og ”Trivsel”.
år blev overtaget af Finansiel Stabilitet, bli-
tilladelsen”, hedder det videre i Finansiel
Arbejdsgrupperne vil så arbejde fra me-
ver alligevel ikke solgt til det svenske sel-
Stabilitets pressemeddelelse.
dio november 2016 til medio januar 2017,
skab Netfonds Holding AB.
I Magasinet Finans nr. 9 fra oktober stod de
mens de reelle forhandlinger starter ultimo
Finansiel Stabilitet meddelte ellers 18.
to tidligere medarbejdere i Andelskassen
januar 2017. Forhandlingerne forventes af-
marts, at man havde indgået en aftale om
J.A.K. Slagelse Elsebeth Hansen og Sig-
sluttet ultimo februar måned 2017.
salg af andelene til selskabet, der er kon-
vald Jensen frem og fortalte om en række
Hvis der er enighed om et resultat, skal
trolleret af den norske finansmand Rolf
ulovligheder og fiflerier i andelskassen, der
dette godkendes af Finansforbundets re-
Dammann, men Netfonds Holding AB har
fik dem til at gå til Finanstilsynet. Kort ef-
præsentantskab, inden det sendes til uraf-
ikke fået Finanstilsynets godkendelse med
ter blev direktøren Wolmer Møller afsat på
stemning blandt Finansforbundets aktive
udgangen af oktober 2016, og overdragel-
ordre fra Finanstilsynet, og Bagmandspo-
medlemmer. Under forudsætning af at
sen gennemføres derfor ikke, skriver Fi-
litiet efterforsker fortsat, om han skal til-
medlemmerne stemmer JA – så vil den nye
nansiel Stabilitet i en pressemeddelelse.
tales for brud på hvidvaskloven.
overenskomst træde i kraft den 1. april 2017.
” På baggrund af erfaringerne fra den tid-
Andelskassen har i dag ca. 2.600 kunder
Hvis der ikke opnås enighed om et resultat
ligere gennemførte salgsproces samt an-
med indlån for ca. 132 mio. kr., og Finan-
– så vil forhandlingerne bliver overgivet til
delskassens forhold i øvrigt vurderer Finan-
siel Stabilitet vil nu i den udstrækning, det
forligsmanden og hele konfliktberedska-
siel Stabilitet, at det mest fordelagtige re-
er muligt og nødvendigt, bistå kunderne i
bet vil i givet fald blive aktiveret, således
sultat vil opnås ved at påbegynde afvikling
at finde et nyt pengeinstitut. / CJO
vi er klar til at gå i strejke, hvilket vi abso-
af andelskassens aktiviteter med henblik
med et givet område som f.eks. ”Arbejds-
lut ikke håber bliver tilfældet.
12
KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc
Generalforsamling i Alm. Brand Banks Faglige Personaleforening
Sæt kryds i kalenderen Fredag den 31. marts 2017 kl. 18 holdes Kreds Østs generalforsamling. Traditionen tro finder begivenheden sted på Radisson Blu Scandinavia på Amager. Yderligere information om arrangementet og tilmelding følger i det nye år, men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu.
Af næstformand Lauritz Ehlers Der har været afholdt generalforsamling i foreningen den 27. oktober 2016 i Finansforbundets lokaler. Der deltog i alt 22 medlemmer, hvilket var en del flere end man har været vant til de senere år. Formanden, Susanne Larsen aflagde en fyldig beretning, hvor hun kom ind på mange forskellige emner, såsom hvervning, fastholdelse af medarbejdere, stress, robusthed, digi-
Generalforsamling i Nationalbankens Personaleforening Af næstformand Niels Ellegaard
talisering, lovkrav og dertil hørende kompetencekrav. Herudover kom hun også ind på, at bestyrelsen overvejer
Den 22. september 2016 afholdtes generalforsamling i
om man skal fortsætte med de årlige filialbesøg, da man er
Nationalbankens Personaleforening. Robert Wederkinck,
i tvivl om værdien. I den forbindelse blev der også spurgt
formand for personaleforeningen aflagde beretningen,
ind til, hvad medlemmerne har brug for, at personalefor-
som også omhandlede forløbet med indmeldelse i Fi-
eningen arbejder med.
nansforbundet. Der er generelt stor tilfredshed med forløbet på trods af, at der havde været enkelte medlemsud-
Efter beretningen udspandt der sig en livlig debat, hvor der
meldelser op til overflytningen. Personaleforeningen ser
kom mange kommentarer til blandt andet fastholdelse af
meget frem til samarbejdet med Finansforbundet i med-
medarbejdere, hvor stort et medlemspotentiale der er ( ca.
lemssager og ikke mindst i forbindelse med forhandling
100) samt kommentarer om, at personaleforeningen skulle
af den kommende virksomhedsoverenskomst, hvor per-
øge synligheden, og hvordan man kunne få flere deltagere
sonaleforeningen forhandler direkte med ledelsen. End-
til arrangementer som generalforsamlingen.
videre var der orientering om internationalt arbejde og samarbejdsudvalget.
Derefter fremlagde kassereren regnskabet, og der blev foretaget valg.
Efter generalforsamlingen er bestyrelsen sammensat således:
Efter generalforsamlingen består bestyrelsen uændret af:
- Robert Wederkinck, formand
- Susanne Larsen, formand
- Torben Brundert Andersen, næstformand
- Pia Støjfer
- Pia Wilson Friedel, bestyrelsesmedlem
- Flemming Bruun-Jørgensen.
- Per Sandholdt, bestyrelsesmedlem - Christian Hube Elbrandt, bestyrelsesmedlem - Tania Al-Zagheer Sass, 1. suppleant - Mahad Farah Aden, 2. suppleant
13
Elektronisk eller trykt medlemsblad? Bestyrelsen i Kreds Øst gennemfører en undersøgelse for at afklare din holdning til, om vores blad skal trykkes og udgives eller om det fremover udelukkende skal være et elektronisk blad. Der findes gode argumenter for begge dele, og derfor vil vi bede dig om at give din holdning til kende. På baggrund af resultatet af denne undersøgelse stiller kredsbestyrelsen forslag om kredsbladets fre, tid på generalforsamlingen den 31. marts 2017. Undersøgelsen består af fem spørgsmål, og vi opfordrer dig til at bruge et par minutter på at svare. Du svarer enten ved at gå ind på www.datafabrikken.dk og indtaste nøglen GDP92RHMC635 eller ved at scanne QR koden. I undersøgelsen spørges til de seneste to blade, det er disse to: Svarfristen er torsdag den 12. januar 2017.
Forbundet har brug for din hjælp! Finansforbundet mangler mailadresser på mange medlemmer, hvilket gør det svært at nå ud til alle med nyt fra Finansforbundet om de mange tilbud, vi har til medlemmerne. Derfor bedes du logge ind på Finansforbundet.dk og indtaste din foretrukne mailadresse, hvor du ønsker at modtage mails.
Søg om gratis uddannelse gennem Finanskompetencepuljen Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fremtidens finansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor. På www.finanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceudviklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme flere og nye fag. (Gælder kun ansatte i virksomheder, der har overenskomst med FA)
FINANSFORBUNDETS
NETVÆRK FOR • Privatkunderådgivere fokus på din karriereudvikling
• Erhvervsrådgivere fokus på salg, kunderelationer og balance i arbejdslivet
• Young Academics (NYA) fokus på at styrke din markedsværdi
• IT-folk 24 IT-faglige netværk f.eks. IT-arkitektur i praksis, Scrum, Business Intelligence
• Compliance-folk up-to-date faglige input og sparring
• Projektledere få nye perspektiver på dine udfordringer • Markets og dealere få et servicetjek på din karriere
• For dig, der vil være leder få afklaret, om en lederkarriere er noget for dig
• Nye ledere unik mulighed for at udvikle dig sammen med lederkolleger
• Ledere få sparring og inspiration på aktuelle ledelsesudfordringer
• HR-folk sparring og værktøjer til forretningsorienteret HR
Læs mere om netværkene på finansforbundet.dk/netvaerk
Fandt du ikke dit netværk? Skriv til os med dit ønske til nyt netværk på kbh@finansforbundet.dk
15
HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.
50
70 90
Spørgsmål: 1. Hvor mange medarbejdere er der i e-nettet?
For at deltage i quizzen skal du gå ind på
a. omkring 50
www.kredsoest.dk og indtaste dine svar.
b. omkring 70
Har du spørgsmål til, hvordan du indtas-
c. omkring 90
ter dine svar, så ring evt. til Briddi Escherich, Finansforbundet, tlf. 32 66 13 57 for at få hjælp.
2. I hvilken virksomhed er Kim Frederiksen fællestillidsmand?
Vi trækker lod om tre supergavekort til
a. IBM
www.gavekortet.dk. Vinderne får direkte
b. SDC
besked og skal selv indberette gevinsten
c. BEC
til skat. Vinderne af et Supergavekort på kr. 200
3. Hvor længe har Robert Wederkinck
fra Kreds Øst’s oktober-blad er følgende:
cirka arbejdet i Nationalbanken ? a. 8 år
Kirsten Madsen, Efterløn
b. 12 år
Marianne Thorstein, Kreds Øst
c. 16 år
Thorkild Stage, Pensionist
4. Hvor mange banko-arrangementer inviterer Kreds Øst til? a. 3 b. 5 c. ingen
Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)
Redaktion: Lauritz Ehlers (ansv.) Kenneth Samuelsen Birgitte Abildgaard Kommunikation, Finansforbundet
Design: Peter Vendrup, Finansforbundet
Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet.
Tryk: Buwi Grafisk ApS
“Vi sikrer den menneskelige kapital”
Forsidefoto: Petra Kleis Oplag: 8.000
LEDER
Har din arbejdsplads en stresspolitik? Hvis ja, så er det godt og især hvis også den kendes af de ansatte og har et liv på arbejdspladsen. For det er en god idé at have en god og ansvarlig stresspolitik, der tager hånd om medarbejderen, og helst inden det går galt. Men den skal også indeholde en fornuftig tilbagevendelsesplan, som er tilpasset den enkelte, der har været sygemeldt. Pia Beck Stæhr Det er også vigtigt at have viden om, Kredsformand hvad stress er og ikke mindst hvad stress gør ved os. Derfor giver det mening at arbejde med en stresspolitik, der inddrager de ansatte i virksomheden. Symptomer på stress bliver ofte opfattet som de værste fjender, men de er i virkeligheden vennerne, der fortæller dig, at du skal til at passe på. Travlhed er ved at være et grundvilkår, som vi ikke kan ændre på – og der er ting, man må acceptere, hvis man vil være på arbejdspladsen. Men det kan ikke nytte noget, at dit arbejde mere eller mindre fylder hele dit liv, samtidig med at du ikke prioriterer dig selv og dine behov – det giver ubalance og er den sikre vej til en stresset tilværelse. Vi kan gøre noget for at hjælpe hinanden med at få stoppet toget, før det render af skinnerne. Vi kan hjælpe hinanden i det daglige, være rare ved hinanden og støtte hvis man fornemmer, at kollegaen er mere presset end godt er. Stress og stressadfærd smitter, og her er desinficerende håndrens ikke nok! For er en eller flere medarbejdere nede med stress, skal de resterende arbejde endnu mere og hurtigere og så er det kun et spørgsmål om tid, før stressen rammer den næste – som kan være dig... Ledelsen har ansvaret for, at der er hænder nok til at udføre dagligdagens arbejde. Det skal ikke være et par fridage, ferie eller barns sygedage, der vælter læsset og straks udløser overarbejde. For så skal ledelsen i gang med regnemaskinen og regne på ’forventede ikke arbejdstilgængelige dage’ og danne sig et realistisk billede af, hvor mange ansatte, der skal være i en enhed, for at arbejdet kan udføres. Snart står julen for døren, og den søde juletid presser sig også på med travlhed, så derfor er det godt at lytte til sig selv og ikke sætte ambitionerne højere, end at det også er muligt at nå julehyggen… Kreds Øst bestyrelse ønsker jer alle en God jul og Godt nytår.
”Symptomer på stress bliver ofte opfattet som de værste fjender, men de er i virkeligheden vennerne, der fortæller dig, at du skal til at passe på.”