7 minute read
Politisk klumme
Mere ligestilling og diversitet kræver konkret indsats i dagligdagen
STEEN LUND OLSEN,
NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET
I 2022 burde der selvfølgelig ikke være forskel i løn, som handler om køn. Der burde heller ikke være den kønsubalance, vi stadig ser på topledelsesniveau for mange steder. Selvom vi på mange områder er godt på vej på flere områder af ligestillingen, er der derfor stadig behov for en praktisk og konkret indsats hver eneste dag.
Det virker utroligt, at vi stadig kæmper med ubalancer på centrale områder i vores arbejdsliv, der på den ene eller anden måde er relateret til køn. Vi kan – stadig – se det på lønområdet. Og vi kan se det i bestyrelseslokaler og på ledelsesgangene rundt omkring i virksomhederne. Ikke kun i den finansielle sektor.
Mere ligestilling og mere diversitet er ikke noget nyt fokusområde for os. Tværtimod. Og på positivsiden kan vi også se, at vi er på rette vej. Det går fremad på nogle af de områder, hvor ubalancen har været tydelig.
Fædre i finanssektoren tager relativt meget barsel eksempelvis. Det har vores overenskomst gennem flere år åbnet rigtig gode muligheder for – og jeg vil da meget gerne opfordre fædrene til at gøre endnu mere brug af ordningen. Det er nemlig et af de steder, hvor vi kan gøre en forskel, der faktisk har en effekt. Både for den enkelte far, mor og familie. Men også i det store billede for den fortsatte indsats for ligestillingen.
Men der er desværre også områder, hvor der stadig er for store skævheder.
F.eks. i ledelserne. Dem skal vi have rettet op på af hensyn til de talenter, der skal kunne se muligheder i sektoren. Men også for at medarbejderne kan få glæde af bedre ledelse funderet på et grundlag af mere diversitet. Og for virksomhederne selv, fordi mere diversitet simpelthen er godt for forretningen. Her er vi ikke i mål: Der skal styrket fokus på balance i ledelsessammensætningen helt specifikt i rekrutteringsprocesser og udvælgelse i det daglige arbejde i virksomhederne. Og så kommer vi ikke udenom at diskutere, om måltal og afrapportering batter tilstrækkeligt. Meget tyder desværre på, at det ikke er tilfældet.
Når det kommer til løn, er vejen videre frem mere åbenhed og gennemsigtighed. Men hvordan gør man det i praksis og i virkeligheden? Det kræver konkrete greb til at skabe mere bevidsthed om temaet og løsninger på
de problemer, der stadig findes. Det handler også om at fastholde et fokus i hverdagen. Derfor har vi i fællesskab med FA og Forsikringsforbundet udarbejdet en guide til virksomhedernes daglige arbejde med ligeløn. Den skal bruges. Hele året rundt.
For det er i dagligdagen, at vi skal lægge den konkrete og afgørende indsats for at komme helt i mål med ligestillingen.
Banker skal være kundens livsstilspartner
Nye banksystemer er blevet en hyldevare og gør det billigt og nemt at etablere en bank. Derfor bør gamle banker revurdere deres rolle som serviceudbyder og se sig selv som livsstilspartner for ikke at blive overhalet af neobanker, konkluderer en ny rapport
Af Nils Elmark, fremtidsforsker London • Illustration: Andrea Ucini
Lige inden verden lukkede ned i marts 2020, stod to unge kvinder i hver sin kø i en Pret a Manger-sandwichbutik i London og var ved at betale ved kassen. Pludselig ser de på hinanden og opdager, at de begge betaler med deres røde betalingskort fra neobanken Monzo. De laver straks en highfive fra den ene kø til den anden. De er begge bevidste om, at det ikke er et hvilket som helst betalingskort, de har; tværtimod, deres koralrøde Monzo-kort er beviset på et uudtalt fællesskab blandt en ny generation af bankkunder, der ikke vil være som deres forældre.
Ovennævnte episode illustrerer et skift i den nye generations holdning til banker. Med de nye neobanker – i Danmark repræsenteret af Lunar – har millennials fået en mulighed for at demonstrere deres egen livsstil gennem bankvalg. Men både de etablerede banker og den først bølge af neobanker, som dukkede op for seks-syv år siden, kan forvente at blive udfordret af næste bølge af neobanker, de såkaldte tribalbanks, som kan komme til at fragmentere fremtidens banklandskab – og det kommer formentlig til at gå hurtigt.
Den ene grund til denne udvikling er en stadig mere fragmenteret verden. De sociale medier har ikke samlet nationer – de har splittet nationer ad og er ved at samle de forskellige identiteter igen på en ny måde. En nylig rapport ”Hvordan ser din bankstamme ud?” udarbejdet af softwarevirksomheden Mambu konkluderer: ”I stedet for at tale om produkter og tjenester skal banker tænke på forbrugernes behov og på, hvordan bankerne kan hjælpe dem. For at kunne levere noget unikt er bankerne nødt til at udskifte rollen fra serviceudbyder til livsstilspartner, hvilket kræver en anderledes intim forståelse for menneskers ønsker, behov og værdier”.
Under radikal forvandling
Mambu er en af verdens førende leverandører af ”banking-as-a-service”, og det er på grund af virksomheder som Mambu, at banklandskabet er under radikal forvandling. De store datacentraler, vi kender, og som de fleste danske banker bygger på, er 1. generation digitalisering. De er dyre, store og svære at omforme. Så kom 1. generation neobanker, og de opbyggede deres onlinebanker med fintech billigere og mere moderne og uden filialer. Og nu har vi ”banking-as-a-service”, hvor banksystemer er blevet en hyldevare. Nu kan mennesker med en god ide og et fællesskab starte en bank inden for ganske kort tid.
Nye banker opstået under coronapandemien
Vi ser 2. generations neobanker som Greenwood, Cheese, Longevity Card og Novus, der er blevet udtænkt og stiftet under den globale coronapandemi, og som nu 18 måneder senere har de første kunder om bord – nogle tæller endda sekscifrede kundeantal – til uhyre beskedne investeringer på 30 til 40 millioner kroner.
Et eksempel på en af de banking-as-aservice-virksomheder, som er med til at hjælpe de unge banker på vej, er den baltiske startup Crassula, der leverer de såkaldte API, der er færdige bankløsninger i stil med apps på en mobiltelefon.
Har banken eller fintechvirksomheden brug for at kunne tilbyde brugerne en almindelig konto, udstede betalingskort, internationale overførsler, moduler til at håndtere compliance, og hvad der ellers kræves, så er Crassula i stand til at levere færdige white label-løsninger, altså neutrale gængse løsninger, som nærmest blot kræver et logo.
20 gange så hurtigt og 10 gange så billigt
”Banking-as-a-service har totalt ændret spillereglerne inden for ’banking’”, fortæller Daria Dubinina fra Riga i Letland – hun er stifter og CEO for Crassula, som allerede tre år efter etableringen har 40 medarbejdere og kontorer i fem lande. ”De projekter, som tidligere tog bankerne et helt år, og som typisk havde et budget på en million euro, kan vi i dag etablere på 10 arbejdsdage og med et budget på 100.000 euro. Banking-as-a-service er lidt firkantet formuleret 20 gange så hurtigt og 10 gange så billigt. Det har mange banker imidlertid svært ved at forstå. Når vi er ude at sælge og har møde med en bank, møder de ofte 15 mand op, og ingen kan træffe hurtige beslutninger – og det betyder, at vi faktisk ikke har råd til at sælge til banker. De træffer beslutninger, som om intet havde ændret sig”.
Det er fintechservicer som dem, Daria Dubinina sælger, der gør det muligt for de nye neobanker rundtom i verden at komme så hurtigt på banen. Men få af de nye ”tribalbanks” er i virkeligheden rigtige banker, de tilbyder blot ”banking” til deres fællesskab. Den grønne tribalbank ”Tomorrow” og den muslimske neobank ”Insha” er ikke rigtige
Daria Dubinina, CEO, Crassula
banker, men de har på trods af deres radikale forskellighed samme white label-bank i ryggen, nemlig Solarisbank, der har en tysk banklicens, og som opbevarer pengene for de to neobanker. Kunderne i de to banker er derved forsikret op til 100.000 euro.
Mennesker med en sag bag neobanker
Det kræver naturligvis en vis teknologisk kompetence at etablere en onlinebank – og en vis indsigt i bankdrift – men intet i forhold til tidligere, hvilket illustreres af, at grundlæggerne af de fleste 2.-generations neobanker ikke er bankfolk. De er mennesker med en ”sag”, mennesker, som brænder for at forbedre tilværelsen for sorte, asiater, miljøet, LGBTQ eller menneskehedens sundhed. Som rapporten om tribalbanking konkluderer: ”Bankerne er nødt til at udskifte rollen fra serviceudbyder til livsstilspartner”.
Vi kan se, at disse fællesskabsbanker lige nu dukker op i udlandet, og vi kan se, at endnu flere er på vej i det yderste vækstlag under radaren. Danmark er ikke USA, men kan man forestille sig, at vi går fri – specielt set i lyset af at Danmark er ved at opbygge et stærkere fintechøkosystem?
