Omtanke

En svane, der har haft let ved at lette

Af Birgitte Aabo

Der har været masser af opdrift i de svanemærkede produkter, som BankInvest har sendt på markedet. Det mest populære har tiltrukket 12 milliarder kroner

Svanen er Danmarks tungeste fugl og skal løbe sig i gang for at lette. Men de tre svanemærkede produkter, som BankInvest har på hylderne, har ikke haft brug for tilløb.

Tværtimod slår især det ene produkt, aktiefonden ”Globale Aktier Bæredygtig Udvikling”, den ene rekord efter den anden, fortæller Linnea Haahr Rindorf. Hun er Responsible Investment Specialist hos BankInvest, der ejes af 38 pengeinstitutter, blandt andre Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank. ”Vi har tre svanemærkede produkter: et obligationsprodukt samt henholdsvis et dansk og et globalt aktieprodukt. Det globale svanemærkede aktieprodukt er det hurtigst voksende, vi nogensinde har set i BankInvest. Siden lanceringen i juni 2020 har det tiltrukket op mod 12 milliarder kroner”.

Svar parat

Det er både private og store institutionelle investorer, der skal leve op til forskellige bæredygtige krav, når de investerer, der tiltrækkes af Svanemærket. ”Svanemærket er kendt og let at genkende. Men det er mest kendt fra fysiske produkter i dagligvarehandel, så bankrådgiverne skal ude i de enkelte pengeinstitutter have svar parat, når kunderne peger på Svanemærket og spørger, hvad det betyder, når det handler om et aktieprodukt”.

BankInvest tilbyder derfor et sæt standardforklaringer, som den enkelte bankrådgiver let kan trykke frem på skærmen. Og det kan der blive ekstra brug for fra august, hvor rådgiverne er pålagt at spørge ind til investorernes bæredygtighedsprofil, på samme måde som de er vant til at afdække risikoprofilen.

Priser for bæredygtighed

BankInvest har vundet flere priser for sine bæredygtige tiltag. Således er BankInvest to gange kåret til Danmarks bedste til ansvarlige investeringer af det internationale, Londonbaserede finanstidsskrift CFI.co.

Den svanemærkede aktiefond ”Globale Aktier Bæredygtig Udvikling” var desuden for nylig med i opløbet om titlen som ”Best ESG Investment Fund”, der uddeles af ESG Investing Awards.

”Selvfølgelig har man taget hul på den samtale med kunderne rundtomkring, og de tilbagemeldinger, vi får, tyder på, at kunderne ofte reagerer med: ’Ja, hvorfor ikke?’ De er altså ofte parate til at vælge bæredygtigheden, når de får valget”, konstaterer Linnea Haahr Rindorf.

Skyhøje krav til rådgivere

På den måde har bankrådgiverne en central rolle i omstilling til et mere bæredygtigt samfund, og hos BankInvest er man opmærksom på, at det kræver uddannelse: ”Vi er hele tiden i tæt dialog med vores ejerkreds og distributører om, hvad der er brug for i forhold til uddannelse. Der er mange begreber at forholde sig til, og der kommer hele tiden flere til. Det sætter skyhøje krav til rådgivningen. Det er ikke længere nok, at man kan svare på det økonomiske, nu skal rådgiverne også kunne svare på CO2-aftryk og -kompensation og meget andet”, siger Linnea Haahr Rindorf.

Ud over at leve op til de krav, som stilles, for at Miljømærkning Danmark tillader brug af Svanemærket, har BankInvest nemlig lagt yderligere krav oveni.

Således udleder porteføljen i ”Globale Aktier Bæredygtig Udvikling” kun halvdelen

Det er ikke længere nok, at man kan svare på det økonomiske, nu skal rådgiverne også kunne svare på CO2aftryk og -kompensation og meget andet

Linnea Haahr Rindorf, Responsible Investment Specialist, BankInvest

af den CO2, som det generelle verdensindeks tilfører omgivelserne. Porteføljen bidrager også i højere grad til FN’s verdensmål.

Hensyn med lav risiko

Det svanemærkede globale produkt investerer i omkring 200 børsnoterede selskaber over hele verden og er altså bredt funderet trods miljømærket og deraf følgende eksklusioner. ”Vi ekskluderer en del selskaber i vores svanemærkede fonde, for eksempel ved brud på menneskerettigheder, våben, fossile brændsler, tobaksproduktion, atomkraft med mere”.

I øjeblikket er der en del offentlig debat om, hvilke aktier der generelt bør ekskluderes fra miljømærkede produkter:

”Helt generelt er vores holdning, at vi hellere vil forsøge at gå i dialog med selskaberne og bruge vores aktive ejerskab på at ændre deres adfærd. Det er ikke bare en grøn/sort diskussion, det er meget komplekst”, siger specialisten, der ser en tendens i markedet generelt til at gå mere i dialog med selskaberne i stedet for bare at udelukke dem fra det bæredygtige selskab. ”Det er uprøvet terræn, vi alle bevæger os på i øjeblikket. Vi er nødt til at have en dybere fælles forståelse af, hvad bæredygtig og grøn investering er. Det skal taksonomien (fælles EU-klassifikationssystem, redaktionen) hjælpe os med at finde ud af. For i dag taler vi forbi hinanden – der er ikke en fælles opfattelse af, hvad en meter er inden for bæredygtighed”.