9 minute read
Arbejdsliv
På barsel har du ingen kolleger
Der er styr på situationen. Emilie på to år står henne ved fjernsynet og hopper til Gurli Gris, tæt på de enorme vinduespartier med højt til kip og stor udsigt ud over det bakkede nordsjællandske landskab tæt på Karlebo. Svigermor er hidkaldt for at tage sig af den yngste fra sidste efterår, og så er der Louis, den smukke dalmatiner, der glædeligt tager sig af alle, bare de gider snakke.
Helt så fredfyldt og idyllisk var det ikke, da Pia Langkjær gik på barsel første gang i marts 2020. Corona havde lukket Danmark ned, og hun arbejdede hjemme, da klokken slog 16 fredag, hvor hun skulle slukke computeren – for ikke at røre den igen før om et år, og så havde hun ikke en gang født endnu. ”Det var svært og dybt mærkeligt. Jeg har været i Jyske Bank i ni år og fået kulturen dybt under huden. Det er her, jeg har fået de daglige udfordringer, der tænder mig. Det at kunne være til gavn og glæde og gøre noget for både kunder og kolleger. Det er i mødet med andre mennesker, tingene sker, og pludselig skete der ingenting. Jeg var hverken rådgiver eller mor. Min faglige identitet og mit værdisæt som menneske blev virkelig udfordret”.
De andres liv går videre
Men Pia Langkjær blev mor og fortæller, at hun meget af tiden var bedøvet af glæde og alt det nye spændende med at finde ind i rollen som mor. Men indimellem strejfede det hende også, at hun var ved at miste sin faglige identitet, og hun kunne få følelsen af at være glemt af arbejdspladsen. ”Jeg manglede fællesskabet, som jeg ikke længere var en del af. Snakken ved kaffemaskinen, og hvordan går det med familien, morgenmadsbordet, grinene og vittighederne.
Pia Langkjær fra Jyske Bank nyder sin barsel, men hun savner også arbejdspladsen, hyggen og fællesskabet med kollegerne og de faglige udfordringer. Og så er et år lang tid, hvor de andres liv går videre, og man fagligt risikerer at komme på bagkant med udviklingen i branchen
Af Johannes Nørgård
Der sker jo det, at livet går videre for de andre, mens man er på barsel. Sådan har jeg også selv haft det, når en kollega skulle på barsel. Nu skulle hun bare nyde det, og så ses vi om et år. Men et år er lang tid, og jeg oplevede, at man kommer på bagkant med mange ting”, siger hun og fortæller, at hun undervejs var forbi og vise datteren frem og også har været til et par runde fødselsdage, men ellers er det en uskreven regel, at man ikke forstyrrer den, som er på barsel. ”Det var også mig selv. Jeg kunne da godt møde op, det ville de andre sikkert synes var hyggeligt. Men jeg ville ikke sidde og forstyrre med en baby på armen på et møde med fagligt indhold omkring noget, jeg ikke skulle være en del af i lang tid”, siger hun og vil ikke gøre sig klog på løsningen: ”Det er jo vidt forskelligt, hvad man ønsker, og nogle vil gerne trække stikket helt, når de er på barsel. Men måske skulle det være en fast praksis, at man havde en snak med sin leder inden barsel om, hvilke tanker man gør sig om sin barsel, og hvordan man gerne vil have, at kontakten skal være. Og kan vi ringe til dig? En afstemning af forventninger, som jeg også tror, ens leder vil være glad for, for de er også meget påpasselige”.
Netværk vil være supergodt
Andre mødre beskriver også, at der under barslen opstår en ensomhed, fordi man bare går derhjemme med den lille. For eksempel bloggeren Trine Maria Larsen: ”Det er et ensomt hverv. Jeg har ikke nogen kolleger. Ingen, der taler tilbage til mig i et voksensprog. Man går derhjemme, og når dagen er omme, er jeg lige så lidt stimuleret som dagen før og dagen før”. Den følelse har Pia Langkjær ikke haft. Faktisk har hun haft utrolig fart på under sin første barsel. De første tre måneder gik med, at hun tog turen hele vejen til Ringsted med baby på armen og færdiggjorde sit kursus som erhvervsrådgiver. Samtidig var de midt i et kæmpe byggeprojekt, hvor hendes mand, Steven, byggede en trelænget gård til familien på 700 m2 i alt. Hun hjalp hans firma med regnskab og bogholderi, og endelig var hun med i en helt fantastisk mødregruppe, der stadig ses. ”Her snakker vi om alt, der er ingen tabuer, og jeg skal hilse og sige, at i rollen som mor er skyen ikke altid lyserød, hvis man ikke får sin nattesøvn. Men vi snakker også arbejde, og der var påfaldende mange, der havde lyst til et jobskifte, og hvis det er generelt, burde arbejdsgiverne måske gøre mere for at bevare tilknytningen til medarbejderne, mens de er på barsel”, siger hun og fortæller, at det på intet tidspunkt har været hendes ønske. Tværtimod fik hun nye chefer under sin barsel og sendte dem et langt brev, så de kunne lære hende at kende, inden hun kom tilbage efter barsel. ”Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at andre på barsel godt kan blive ramt af en følelse af ensomhed, og at det hele går lidt i stå. Derfor er det en super god ide, hvis der gennem Finansforbundet kommer en netværksgruppe for os i sektoren, der er på barsel. For selv om man er på barsel, har man jo stadig lyst til at udvikle sig og være en del af noget meningsfuldt i samfundet. En sådan gruppe vil gøre det muligt at få nogle faglige input og følge med, så man ikke føler sig helt så meget på bagkant med udviklingen, når man skal tilbage og starte på arbejde”.
Pia Langkjær starter på arbejde igen den 1. september.
Måske skulle det være en fast praksis, at man har en snak med ens leder inden barsel om hvad tanker man gør sig om sin barsel, hvordan man gerne vil have kontakten skal være? En afstemning af forventninger, som jeg også tror ens leder vil være glad for
Pia Langkjær
»Hold fast i dig selv – du er ikke kun mor«
Iforhold til tidligere generationer i Danmark, hvor vi brugte rigtig meget tid på og var tæt forbundet med vores forældre, søskende, tanter og onkler, er vi nu i stedet meget tættere knyttet til vores arbejdsplads. Den del er aflyst, når vi går på barsel, og veninderne ser man heller ikke i samme omfang. Derfor er det helt naturligt, at man i perioder kan blive ramt af følelser som tomhed eller ligefrem ensomhed, fordi man er meget overladt til sig selv, forklarer lektor i socialpsykologi ved Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen og uddyber: ”Men det kommer som en overraskelse for mange. Vi har glædet os til den lille ny, der kommer, og har ikke forberedt os på alt det, der forsvinder. Man ser ikke kollegerne og de samme mennesker, og selv om der er fantastisk meget glæde ved at få et barn, er der også meget, der gentager sig, når man går alene hjemme med den lille. Det er samtidig en kæmpe omvæltning, hvor man skal finde ud af alting selv og har et stort behov for at dele det med andre, men hvor er de?”
Glansbilledet holder ikke
En af årsagerne til, at disse skyggesider ved tiden på barsel kommer bag på mange, er ifølge Torben Bechmann Jensen også, at det ikke er noget, vi snakker højt om. I samfundet har vi opbygget et glansbillede af den lykkelige mor og den pludrende lille baby, og sågar selvhjælpsbøgerne kredser mest om, at nu skal man virkelig nyde sin nye rolle. Alle følelser, der kan opfattes som negative, er sådan lidt tabuagtige. ”Men man skal på ingen måde have det dårligt og føle, at så er man nok en dårlig mor eller far, fordi man ikke lever op til omverdenens forestillinger. Det er et kæmpe skift at
At få et barn er en kæmpe omvæltning – men det er vigtigt at holde kontakt med nogle af de samme mennesker- og gøre nogle af de samme ting som før, råder lektor i socialpsykologi Torben Bechmann Jensen
Af Johannes Nørgård
få et barn, hvor alle de trygge vaner og rutiner, man har indrettet sit liv med tidligere, pludselig bliver fejet væk. Det er ikke kun lykkeligt, men også dybt besværligt og kedeligt. Døgnet er indrettet i bleskift og amning, og man sover ikke, når man selv har lyst og behov”, siger han og understreger samtidig, at det er vidt forskelligt, hvordan man har det. Nogle svæver vitterligt på en lyserød sky og kan så til gengæld have store problemer, når de skal genoptage arbejdslivet. Men han savner en mere åben diskussion om alle facetterne ved at få et barn og glæder sig over, at nogle tager bladet fra munden. ”Det er jo derfor, en blog som Lortemor er blevet så populær, for hun skriver åbent og ærligt om alle besværlighederne og viser, at man ikke behøver at være så perfekt”.
Hold fast i dit netværk
Ifølge Torben Bechmann Jensen er det derfor en rigtig god ide at være med i en mødregruppe, hvor man kan dele de tanker og den tvivl, man er fælles om. Men også at skabe eller deltage i en netværksgruppe med andre på barsel, hvis man er på en større arbejdsplads, eller med andre i samme branche. ”Det er vigtigt at holde kontakt med nogle af de samme mennesker og gøre nogle af de samme ting, som før man gik på barsel. Bevare noget af det gode fra sit gamle liv, og kan man ikke besøge venner og veninder, så må de komme på besøg. Her må man så også selv gøre en indsats,
Torben Bechmann Jensen
for at det hele i besøget ikke kun handler om baby, så ens gæster også føler sig set”.
I forhold til om man skal forberede sig inden barsel med en forventningssamtale med sin nærmeste leder, har Torben Bechmann Jensen det til gengæld lidt mere blandet med. ”Det er fint, så længe det ikke er en fast skabelon, som man er forpligtet til, for vi skal ikke glemme, at nogle kan føle det som et pres, hvis de har det helt fint bare at trække stikket til arbejdet et år. Men hvis man ønsker at blive inviteret og deltage i sociale begivenheder på arbejdspladsen, så er det godt at melde det klart ud inden. Det behøver ikke at være til ens leder, det kan lige så godt være til gode kolleger, så de er opmærksomme på, at man kommer til at savne dem og ikke ønsker at glide ud af fællesskabet”.
Gode råd
Det kan du gøre
- Meld klart ud inden barsel til kolleger og evt. leder, hvis du gerne vil deltage i sociale begivenheder, mens du er på barsel.
- Hold fast i de gode ting og dit gamle jeg, lav nogle af de samme ting og se de samme mennesker som før du fik barn.
- Hold dig opdateret på, hvad der sker udenfor babyboblen, følg nyhedsstrømmen.
- Brug din mødregruppe, og deltag i faglige netværk, det gør det lettere at komme tilbage på arbejdet.
- Du behøver ikke være mor døgnet rundt. Træk på din partner og familie, så du får en fri en gang i mellem.
Det kan kolleger gøre
- Husk din kollega på barsel, grib telefonen, inviter og besøg, så den nybagte mor føler, hun stadig er en del af fællesskabet.
- Inviter kollegaen til nogle af de samme aktiviteter, som før barnet kom.