10 minute read
Entusiasten
Vi kan virkelig rykke, når vi er sammen
Når medarbejdere på tværs af Danske Bank forener kræfter i reaktion på krigen i Ukraine, er det et privilegium at være en del af, oplever chefanalytiker og nyvalgt medarbejderrepræsentant i bankens bestyrelse, Louise Aggerstrøm Hansen. Selv er hun løbende med til at formidle, hvordan dansk privatøkonomi påvirkes – hun har optrådt over 100 gange på tv
Af Birgitte Aabo • Foto: Rune Lundø
Der er skarp bagkant på Magasinet Finans’ interview med Louise Aggerstrøm Hansen i hendes og kærestens indbydende lejlighed med åbent køkken og stuer en suite på Frederiksberg, for lige i halen på det skal TV 2 have et kort interview med hende om varmechecken.
Hvor mange andre ville være lidt anspændte op til en tv-optræden, forhindrer det hende ikke i at være til stede i nuet, servere te af stentøjskanden og svare reflekteret. Hun har efterhånden adskillige års erfaring i at optræde jævnligt på diverse tv-kanaler – ikke mindst under coronaen har medierne trukket flittigt på hendes økonomiske indsigt – så hun er vant til at stille op foran rullende kameraer. ”En del af min hverdag er at tale med journalister, det ligger indlejret i jobbet som chefanalytiker. Men det gik helt amok under coronaen”, fortæller privatøkonomen, der arbejder i Danske Bank.
Den store interesse for at høre hende udlægge den økonomiske tekst skyldes indledningsvist et tilfældigt møde. Under en fest i banken tilbage i 2016 talte Louise Aggerstrøm Hansen med en ph.d.studerende, der arbejdede med data fra bankens kunder i sit projekt i banken. ”Da han fortalte, hvad han arbejdede med, fik det en lampe til at blinke i mig, og vi indledte efterfølgende et samarbejde. Jeg tænkte, at de data, vi ligger inde med i banken, kunne bruges til at følge danskernes privatøkonomi tættere, fordi vi er så stor en bank, at kunderne afspejler danskernes forbrugsmønstre”, forklarer chefanalytikeren, der kan udtale sig på baggrund af cirka 1 million kunders brug af kreditkort og MobilePay.
Da coronaen ramte, viste det sig at være et meget nyttigt værktøj. For banken, men også for regeringens ekspertudvalg og for den overordnede forståelse af danskernes reaktion på krisen: ”Der er ikke så mange kilder til at følge løbende med i, hvad der sker med
Louise Aggerstrøm Hansen
Chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, hvor hun har arbejdet siden 2016.
Opvokset på Vesterbro og Amager.
To søstre og en bror, faren er økonom og moren socialpædagog.
Cand.polit. fra Københavns Universitet, under studietiden studentermedhjælper i Danske Bank.
Første fuldtidsjob som fuldmægtig i Økonomiministeriet og siden specialkonsulent i Finansministeriet.
Skrev derefter rapport for OECD om dansk økonomi i Paris, boede der i fem måneder.
I fritiden læser hun meget skønlitteratur og er i det hele taget bogglad, hun har fået bygget en reolvæg fra gulv til loft i stuen.
Bor på Frederiksberg med sin kæreste, der arbejder i Vækstfonden.
Spiller indimellem fodbold med veninder og lægger i det hele taget vægt på sit sociale liv.
Se interviewet
forbruget. Før var man nødt til at vente fire måneder på Danmarks Statistik. Vores analyse spillede reelt ind på, hvordan krisen blev håndteret, for vores data viste, at danskerne ikke undlod at bruge penge, fordi de var bekymrede, men mest fordi de ikke kunne komme til at bruge pengene, som de ville. Det var en væsentlig forskel, for det betyder, at økonomien hurtigt ville kunne rette sig”.
Fadølsindeks og ligefrem tale
Louise Aggerstrøm Hansen taler engageret og letforståeligt om økonomi, og den evne bruges også på bankens Facebook-side, hvor hun i korte videoer formidler økonomiske budskaber, ligesom hun bruger Twitter og LinkedIn til enkle analyser. For eksempel i form af et humoristisk ”Fadølsindex”, en graf, der viser, hvor meget danskerne bruger på barbesøg. ”National- og makroøkonomi fangede min interesse under studiet. Jeg har nok altid tænkt, at økonom var en mulighed, for min far og en af mine søstre er også økonomer, men jeg overvejede mange andre uddannelser, før jeg besluttede mig. Der var også et element af tilfældighed over det, men i sidste ende var det alligevel økonomi, der talte mest til mig”, siger hun og fortæller, at nationaløkonomi ligefrem kan påvirke hende følelsesmæssigt: ”Jeg kan gå og være helt ked af det, når økonomien udvikler sig på en måde, så det går ud over grupper af mennesker i samfundet. Under coronaen har mange selvstændige eksempelvis mistet deres livsværk. Derfor er det også vigtigt for mig at være med til at oplyse og rådgive om økonomi – at hjælpe med værktøjer, der kan trække i den rigtige retning”.
Før hun begyndte i Danske Bank, arbejdede hun nogle år som embedsmand i
Økonomiministeriet og Finansministeriet: ”Det var et fedt første job for mig, men der var også en meget veldefineret struktur og et markant hierarki, som jeg i længden fik nok af. I banken har jeg hånden på kogepladen på en helt anden måde og kan i høj grad selv tilrettelægge mit arbejde”.
Med eksponeringen i medierne følger også et stort ansvar: ”Ansvaret over for banken og kollegerne er jeg meget bevidst om, for det kan have store konsekvenser, hvis jeg træder forkert. Derfor er jeg også altid meget påpasselig med at italesætte, at jeg ved, at det rammer nogen hårdt, hvis for eksempel inflationen stiger. For den del af økonomien, jeg især beskæftiger mig med, handler om helt konkrete menneskers hverdag. Jeg sidder ikke i et elfenbenstårn og kloger mig”.
Chefanalytikeren sparrer løbende med sin leder om, hvordan der kommunikeres bedst: ”For jeg er også nødt til at vise selvtillid for at kunne varetage opgaven, ikke mindst faglig selvtillid, at jeg ved, hvad jeg taler om – at det, jeg siger, er rigtigt”.
Verdens bedste job
Hendes flittige optræden i medierne har naturligvis brandingværdi for banken: ”Som hovedregel siger jeg ja, når jeg bliver bedt om at stille op, for det er klart, at det har værdi for banken – der har jo været lidt langt mellem de gode historier – og jeg får lov til at repræsentere kernen i det, vi laver, og vise, at vi gør vores arbejde ordentligt”.
Der er andre end medierne, der er interesserede i at høre Louise Aggerstrøm Hansen: ”Et af de store privilegier i mit job er, at jeg kommer meget rundt i banken. Blandt andet taler jeg for større erhvervskunder for eksempel inden for detailbranchen eller oplevelsesindustrien, som også er interesserede i analyserne og i at høre, hvad vi forventer. Den store afveksling bidrager også til, at jeg alt i alt synes, at jeg har verdens bedste job – jeg elsker mit arbejde”.
Den følelse skyldes også oplevelsen af at være en del af en organisation, der virkelig kan rykke, når der er brug for det: ”Som i forbindelse med krigen i Ukraine. Jeg synes, det er fantastisk at arbejde i en bank, hvor folk nærmest smider alt, hvad de har i hænderne, og koncentrerer sig om det, der først og fremmest er en menneskelig
tragedie, som også har enorm indflydelse på økonomien og mange af vores kunder. Folk rykker sammen og gør en kæmpe indsats”, siger hun, med henvisning til at banken råder over et utal af eksperter: ”Vi har eksperter på Rusland, eksperter på olie, eksperter i sanktioner, kundeeksperter og eksperter i dansk økonomi for bare at nævne nogle. Banken er så stor og har så mange ansatte, at man altid kan finde de rette kompetencer at trække på et eller andet sted i organisationen”.
Mere diversitet
Fremadrettet skal hun bruge en del af sin tid på bestyrelsesarbejde i banken. ”Jo længere jeg har været i banken, des mere engageret er jeg blevet i den, og jeg føler også, at jeg har noget at bidrage med – for at gøre det til både en bedre arbejdsplads og en bedre forretning. Det er baggrunden for, at jeg meldte mig som kandidat til en af de medarbejdervalgte poster i bankens bestyrelse”.
Der var 25 andre, der var interesserede i en af de fire medarbejdervalgte pladser, og kampvalget betød, at der skulle arbejdes for at sikre sig en af posterne: ”Jeg måtte række ud også til folk, jeg ikke kender i banken, og opfordre dem til at stemme på mig. Det var lidt grænseoverskridende, men jeg havde jo den fordel, at jeg i forvejen havde synlighed, og mange vidste, hvem jeg er”, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der blev valgt ind og nu har deltaget i sit første bestyrelsesmøde. ”Det første møde levede meget godt op til mine forventninger, men selvfølgelig er det hele meget nyt. Jeg glæder mig til at få sat mig mere ind i bestyrelsesarbejdet og den rolle, jeg kan spille”, siger hun, der brænder for at påvirke blandt andet arbejdet med diversitet i banken. ”Åbenlyst er der noget at gå i kast med i forhold til skævheder mellem mænd og kvinder, men jeg ville også gerne have, at banken tager et bredere kig på diversitet”, siger hun og henviser til, at der for eksempel i forhold til alder kan opleves skævheder. ”Der kan være en oplevelse af som senior ikke at få de samme muligheder i banken, som yngre får.
Det synes jeg er meget ærgerligt. Vi er en kæmpe bank, som har brug for forskellige tilgange og kompetencer, og jeg vil meget gerne være med til at arbejde for lige muligheder”.
Regler og kontrol har skjulte omkostninger Af Helle Sindal
Antropolog: Vores arbejdsliv er indrettet efter et fejlagtigt og forældet menneskesyn
Flere regler. Flere ledere. Flere målinger og mere dokumentation.
Det får man, når man indretter arbejdslivet ud fra en forestilling om, at mennesker af natur er dovne, onde og ude af stand til at samarbejde. ”Det menneskesyn er forældet og fejlagtigt. Alligevel præger det stadig store dele af vores arbejdsliv”, påpeger Dennis Nørmark, som er antropolog, forfatter og foredragsholder og tilknyttet Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv. ”I dag ved vi, at tillid og tiltro får mennesker til at vokse. At give folk frihed til at løse deres opgaver er at vise dem tillid og tiltro. Vi skal have opdateret vores menneskesyn til det 21. århundrede og vænne os til at betragte frihed som en ressource”, opfordrer han.
Forfejlede managementlogikker
Dennis Nørmark medgiver, at der kan være glimrende argumenter for regler og kontrol: Noget er gået galt på et tidspunkt, og man vil gerne beskytte folk og forhindre ulykker. Ved tvivl er det også lettere at henvise til regler. Men omfanget af regler og kontrol har taget overhånd. ”Vi er endt med at have to forfejlede managementlogikker, som stammer fra England og USA, hvor den generelle tillid i samfundet er betydeligt lavere end i Danmark. Logikker, som langt hen ad vejen er baseret på dårlig videnskab og falske præmisser”, uddyber antropologen.
Det gælder både den ”hårde” måde, hvor strukturer, processer og systemer forventes at have en forudsigelig effekt på de ansattes performance. Og den ”bløde” måde, hvor god performance er et biprodukt af gode samarbejdsrelationer, teamdynamikker og mindset, som kan tilvejebringes med teambuilding, MU-samtaler, personlighedsprofiler og lignende, som man skal nå oven i selve arbejdet.
Ufrihed har skjulte omkostninger
Ifølge Dennis Nørmark er vi kun så småt begyndt at forstå, at ufrihed har skjulte omkostninger: ”Vi har lært, at det er bedre og mere professionelt og rentabelt med forudsigelighed, planlægning, kontrol og centralisering. Men hver gang der er gevinster at hente, har det omkostninger, der er større end det, vi får ud af det. Omkostninger i
Vi skal have opdateret vores menneskesyn til det 21. århundrede og vænne os til at betragte frihed som en ressource, opfordrer antropolog Dennis Nørmark
form af fleksibilitet, nytænkning, risikovillighed, tillid og så videre”. ”Aktuelt er hjemmearbejde arena for armlægningen mellem regler og frihed: Indfører man ens regler for alle, eller spørger man, hvad der virker for den enkelte?” bemærker Dennis Nørmark.
Han ser talrige gode eksempler på, at frihed og tillid er vejen frem. Det gælder lige fra svenske Handelsbanken, hvor hver filial er en stand alone-business med udstrakte beføjelser til at træffe lokale beslutninger, til shared space-veje, hvor der sker færre ulykker, fordi alle trafikanter er nødt til at være opmærksomme og tænke selv.
