Indsigt

Velovervejet ærlighed

Hvor ærlig skal du være, når du søger job? Hudløst ærlig? Nej, det er absolut tilladt at tilpasse din ærlighed, når du fremstiller dig selv i feltet af ansøgere til et attraktivt job, mener erhvervspsykolog Asger Neumann

Af Thomas Davidsen, freelancejournalist Foto: Privat

Den, der hvisker, lyver”. ”En halv sandhed er en hel løgn”. ”Ærlighed varer længst”.

Det danske sprog er fuldt af talemåder, som beskriver det vilkår, at vi kan fortælle hinanden både den hele og den halve sandhed, og vi kan såmænd også stikke hinanden både en hvid og en lodret løgn.

Danskere ligger internationalt i toppen, når det gælder den tillid, vi umiddelbart nærer til, at den anden taler sandt, viser den ene undersøgelse efter den anden. Og vi hylder vores tillid til hinanden som et fornemt element i vores nationalkarakter.

Det virker nemlig for os – i det sociale liv, men så sandelig også i arbejdslivet, hvor vi har nemt ved at indgå tillidsbaserede relationer.

Derfor vil der også for en dansk jobsøger hvile en forventning om en relativt høj grad af ”ærlighed” til jobsamtalen, vurderer erhvervspsykolog i HumanAct Asger Neumann.

“Grænserne for, hvor meget eller hvor lidt man har lyst til at give af sig selv til en jobsamtale, er noget af det vigtigste, man kan forberede sig på, før man går til den.

Jobsøgning er en konkurrencesituation, hvor man er oppe mod andre ansøgere, man ikke kender. Er det et attraktivt job, vil der

Velovervejet ærlighed til jobsamtalen

være et stærkt felt, hvor det er de sidste marginaler, som skiller nummer et fra nummer to.

Hvis arbejdsgiveren sidder med flere nogenlunde lige fagligt kompetente ansøgere, så er det den menneskelige faktor, der afgør, hvem der får jobbet. Og her spiller det en rolle, om man bliver opfattet som ærlig”.

Den strategiske kompetence

Jobsøgning er i dag gået hen og blevet noget af et cirkus – med personlighedstest og nærgående samtaler i flere runder. Midt i alt dette er det vigtigt, at jobsøgeren får sat de rigtige grænser, så man hverken deler for lidt eller for meget ud af sig selv, vurderer Asger Neumann.

“Der er ingen tvivl om, at det er en strategisk fordel, at man viser sig selv i processen. For arbejdsgivere er i dag meget optagede af jobsøgerens sociale kompetencer.

Kan man håndtere en konflikt? Kan man arbejde i et team? Kan man måske ligefrem til jobsamtalen demonstrere sine evner til at indleve sig i andre mennesker? De bløde kompetencer gør ofte forskellen, når afgørelsen træffes.

Men bag den måde, man vælger at fremstille sig selv på, bør der også ligge en strategisk kompetence. For hver gang man siger noget, man lige så godt kunne have valgt ikke at sige, skal man have en idé om, hvor man vil hen med det, man siger.

Hvad kan man selv bruge det til, og hvad kan modtageren bruge det til?

Hvis ikke ens ærlige svar har en rimelig klar signalværdi, så kan det trække fra i regnskabet”.

Styrker og svagheder

De fleste jobsøgere har en fornemmelse af egne styrker og svagheder, når de møder op til en jobsamtale, vurderer Asger Neumann.

“Man skal selvfølgelig vægte sine styrker til jobsamtalen, men samtidig vide, at arbejdsgiveren gerne vil se, at man kan forholde sig til svaghederne. Hvis der ‘mangler’ en periode i karriereforløbet, fordi man har stået uden arbejde, så skal man vide med sig selv, hvad man vil svare på det.

Det ligger i tiden, at det er en værdi at kunne dele en sårbarhed. Så det er absolut en mulighed at være åben omkring, at man har haft en ustabil periode, eller hvad der nu er grunden til, at ens cv ikke ser helt optimalt ud.

Men sårbarheden skal vinkles, så den ikke signalerer ustabilitet. I stedet for at være ‘hudløst ærlig’ er det tilladt at tilpasse sin ærlighed.

‘Et sabbatår var lige det, der skulle til, for at jeg kan møde motiveret op på arbejdet igen’”.

Kunsten består i at kunne gå rundt om et ømtåleligt emne uden at blotte sig for meget, men alligevel samtidig fremstå åben og ærlig, mener Asger Neumann.

“En typisk udfordring, en jobsøger kan stå i, er, at man lige har haft en dårlig oplevelse på sin tidligere arbejdsplads. Det er faktisk derfor, man søger nyt job.

Oplevelsen sidder måske stadig helt oppe i halsen på én – så hvor ærlig skal man være til jobsamtalen?

Det kan være relevant at nævne elefanten i rummet, men det skal håndteres i et diplomatisk sprog: ‘Vi var uenige om retningen’.

Endelig ikke i et følelsesladet sprog, hvor man sværter sin tidligere chef til.

For så vil arbejdsgiveren tænke: ‘Det får vi selv problemer med lidt længere nede ad vejen’”.

Løgn er et no go

Det er vigtigt at huske på, at de fleste arbejdsgivere er meget vant til at lytte til jobsøgende, der fremstiller sig selv, pointerer Asger Neumann.

“Når man tilpasser sin ærlighed, må man ikke gøre det på en konstrueret måde. Det vil hurtigt blive opfanget. Arbejdsgiveren er ikke naiv, og derfor er det faktisk svært at snyde på vægten.

Førhen kunne man godt få jobbet ved at puste sig op, men tiden er løbet fra storskrydende jobsøgere, som ikke er til at skyde igennem”.

Når man trækker den streg, som man vil tilpasse sin selvfremstilling inden for, bør man nøje overveje, om man risikerer at fremstå utroværdig – og en decideret løgn er et no go, understreger Asger Neumann.

“At pynte sig med uddannelser, man ikke har, eller job, man ikke har haft, skal man holde sig langt væk fra.

Man skal heller ikke putte mere jobindhold på sit cv, end der er belæg for, selvom det kan virke fristende at dække over en ledighedsperiode.

Fordelene ved at gøre det er små, men ulempen er til at tage og føle på.

Det går ud over ens egen personlige integritet. Det er jo snyd. Og det kan ramme én senere hen ad veje, man ikke kan forudse.

Man kan være kreativ, når det handler om at nedtone det, der kan trække den forkerte vej, men man må ikke lave om på sandheden”, siger Asger Neumann.

Tre tips når du søger job

1. Forbered dig grundigt på, hvor ærlig du vil være om svage punkter i dit cv, før du går til jobsamtalen.

2. Hvis du vælger at være ærlig så overvej, hvad signalværdien af din ærlighed er.

3. Undgå at ’konstruere’ din selvfremstilling – det vil blive opfanget. Tal fra dig selv.

KILDE: ERHVERVSPSYKOLOG ASGER NEUMANN.

– GUIDE –

Sådan snakker du dig til mere trivsel

Af Johannes Nørgård

Skal vi nu til det igen? Dybe suk og trætte ansigter er ofte reaktionen, når der inviteres til udviklingssamtale på arbejdspladsen. Men det er ærgerligt, for med lidt forberedelse kan du bruge udviklingssamtalen til at få mere trivsel og ofte også booste karrieren, lyder det fra erhvervspsykolog, cand.psych. Henrik Leslye, der giver nogle enkle redskaber til en samtale, der kan blive livsforandrende.

1

Hvad trives du med?

Til en start er det godt at reflektere lidt over, hvad du trives med. Spørg for eksempel dig selv, hvad der motiverer dig til at bruge tid på gratis frivilligt arbejde. Svarene kan være vidt forskellige, for trivsel opleves forskelligt. I forskningen definerer fem elementer, også kaldet PERMA, hvad der får os til at trives i arbejdet: Når vi får Positive følelser, når vi føler os Engageret, når vi har gode Relationer, når arbejdet er Meningsfyldt og endelig At sejre og nå i mål

2

Skriv gode oplevelser ned

Således inspireret skal du nu finde ind til det, du selv har det godt med, og som du gerne vil have mere af. Start cirka tre uger inden du skal til samtale, hav en lille notesbog på dig, og skriv ned, når der er noget på din arbejdsdag, som gør dig særligt glad. Bare to-tre linjer om, hvad du lavede med hvem og hvordan. Du skal gerne ende med at kunne vælge cirka fem af de væsentligste situationer ud og gerne forskellige.

4

Det ønsker jeg mere af

Hvor du måske tidligere har oplevet samtalen som meget luftig, og det går jo meget godt, kan du nu gå ind til udviklingssamtalen og helt konkret tage udgangspunkt i, hvad der gør dig glad på arbejdet. Brug dine punkter/sætninger som en ønskeseddel over for din leder på noget, du gerne vil have mere af. Du har måske gennemført et projekt med en kollega, der gled vildt godt, og hvor din leder nu vil forsøge at finde flere opgaver, I kan være fælles om. Eller du fik et kick af som noget helt nyt at skulle rådgive i byggesager, hvor din leder så lover at sende flere af den slags opgaver i din retning. Og du oplever, at det faktisk er begyndt at handle om udvikling, performance og trivsel.

3

Kog ind til essensen

Nu har du råmaterialet, som du skal koge et koncentrat af, der er guld værd at have med til samtale. En metode er at tage hver enkelt situation og stille dig selv fire spørgsmål:

1) Hvad var formålet med det, du lavede, og betød det noget, hvem det var til?

2) Havde det en væsentlig betydning, hvem du arbejdede sammen med?

3) Havde det en væsentlig betydning, hvornår på dagen det var?

4) Havde det en væsentlig betydning, hvad indholdet i arbejdet var? Skriv det allervigtigste i dine fire svar ned i en-to sætninger. Det tager op til en halv time at bearbejde hver enkelt situation, men udbyttet kan være livsforandrende.

Kilde: Erhvervspsykolog, cand.psych. Henrik Leslye på webinar i Finansforbundet. Han er en prisbelønnet og erfaren foredragsholder, underviser, coach og strategisk rådgiver, der har arbejdet med trivsel i store og små organisationer og virksomheder i mere end 20 år og været fast tilknyttet underviser i Finansforbundet de sidste 13-14 år.

DE NYE BANKRØVERE SIDDER VED SKÆRMEN

Organiserede kriminelle og slyngelstater er de førende aktører, som forsøger at franarre banker penge ved hjælp af snedig digital svindel. Bankerne er tvunget til at afsætte flere ressourcer til forebyggelse

Af Regner Hansen

Hit med pengene, eller jeg skyder! Det traditionelle bankrøveri i en filial på gadehjørnet er stort set passé. Antallet af fysiske afdelinger er skrumpet, og bankerne kan generelt ikke udlevere kontanter med et øjebliks varsel. Denne form for kriminalitet er lige så stille flyttet over på internettet. Især de seneste 5-8 år er cyberbankrøverier taget til. Det amerikanske firma Advisen, som rådgiver om data og sikkerhed, anslår, at banker har lidt et tab på grund af cyberkriminalitet på 12 milliarder dollars (84 milliarder kroner) siden 2000. Jane Fraser, direktør i bank- og finanskoncernen Citigroup, kalder hacking den største trussel mod USA’s finansielle system. Eksperter forklarer, at digitalt bankrøveri er mere attraktivt end et klassisk holdup, fordi gerningsmanden ikke behøver at dukke op i en bank og stikke af med pengene uden at blive opdaget. ”Nu er det muligt at stjæle på distancen. Geografi betyder ikke noget. Man undgår risikoen for at påføre sig selv fysisk skade. Desuden er der adgang til langt flere penge i en banks beholdning, end hvad en filial måtte ligge inde med af kontanter”, siger Natasha de Teran, som med base i London forsker i cybersikkerhed ved Carnegie-fonden.

Sovjetblok og Nordkorea

Den nye bølge af cyberbankrøverier er ifølge eksperterne drevet af organiseret kriminalitet, som enten bliver sanktioneret af myndighederne som følge af korruption eller er i egentlig ledtog med nationale myndigheder. De fleste kendte tilfælde har deres oprindelse i lande i det tidligere Sovjetunionen eller Østblokken i Europa. Jason Passwaters, stifter af og direktør i det amerikanske sikkerhedsfirma Intel 471, forklarer, at der opstod en forretningsmodel blandt lokale mafiagrupper om cyberkriminalitet, i takt med at der er sket en modning af de tekniske aspekter. Formålet er en blanding af faktisk at stjæle penge og foretage hvidvask af penge fra anden kriminel aktivitet.

John Meyer tegner samme billede. Han er afdelingsleder i den amerikanske virksomhed Cornerstone, der rådgiver banker og andre finansvirksomheder om teknologi og ledelse. John Meyer tilføjer, at nogle af gerningsmændene er veluddannede personer, og de har i forvejen visse digitale kompetencer. ”Hackerne er ikke længere bumsede teenagere, der skal vigte sig. Det kan være akademikere, der er vendt tilbage til hjemlandet, og som ikke kan få et legitimt job, samtidig med at de tynges af en gæld til uddannelsen”, siger John Meyer. Hertil kommer ifølge eksperter cyberbankrøverier udført af slyngelstater såsom Nordkorea, der forsøger at spæde til statskassen ad den vej. Der er flere eksempler på digitale angreb, der kan knyttes til den nordkoreanske stat. Kina bliver også nævnt.

En bagdør til det inderste

Cyberbankrøvernes ufine metoder falder i flere kategorier. Den mest udbredte fremgangsmåde er phishing, hvor svindlere forsøger at franarre bankansatte (eller

»DER ER FLERE EKSEMPLER PÅ DIGITALE ANGREB, DER KAN KNYTTES TIL DEN NORDKOREANSKE STAT«

kunder) vigtige oplysninger om identitet og koder og på den måde tappe penge på uretmæssig vis. Svindlen sker typisk gennem falske e-mails. Et særligt populært trick er at udforme en e-mail, der tilsyneladende kommer fra et medlem af bankledelsen, og som beder om at rette op på en ”forglemmelse”, nemlig at overføre et nærmere angivet stort beløb til en konto for at betale for en ”opkrævning”. I nogle tilfælde lykkes det for gerningsmænd at få det udsete offer til at downloade ondsindet software (malware), som åbner en bagdør til bankens digitale inderste. Verdens hidtil største bankrøveri blev gennemført netop ved hjælp af bagdørsmetoden. Røverne skaffede 81 millioner dollars (cirka 560 millioner kroner), da de i 2016 overførte penge fra en konto, som Bangladeshs centralbank havde i USA’s centralbank, til egne konti i flere andre lande i Asien. John Meyer oplyser, at det også er udbredt blandt cyberbankrøvere at udnytte, at mange glemmer at logge ud, når de har været i netbanken. Banker er desuden mål for ransomwareangreb i stigende grad. Det er en situation, hvor uvedkommende opnår adgang til et it-system, krypterer filerne og derefter kræver et beløb for at frigive dem igen. Endnu en taktik består i, at cyberbankrøvere manipulerer med hjemmesider, som banker erfaringsmæssigt ofte besøger.

Fokus på bankpartnerne

Når det gælder forebyggelse af digitale bankrøverier, opfordrer eksperter til netop at have særligt fokus på tredjepartsaktører – altså aktører uden for banken, som banken har et fast forhold til. Det kan være en partner, som hjælper med webservice og/eller formidling af betalinger. ”Hvis partneren er en integreret del af bankens operationer, og partnerens sikkerhed er ringere, så kan man være sikker på, at gerningsmændene forsøger at slå til mod dette svagere led”, siger Jason Passwaters. ”En bank skal interessere sig for, om tredjepartsfirmaet består af en-to mand og en hund, og hunden har ansvaret for sikkerheden”, siger John Meyer. Banker i USA bruger mere på cybersikkerhed end andre typer af virksomheder. Bank of America alene afsætter en milliard dollars årligt (syv milliarder kroner) til formålet. Eksperter siger, at der stadig er plads til forbedring. John Meyer opremser som potentielle foranstaltninger: Systemer til at overvåge transaktioner, som opdager, hvis der foretages transaktioner vidt forskellige steder mere eller mindre samtidigt – eller transaktioner fra en ”ny” enhed eller IP-adresse. ”Vejspærringer” i form af tofaktorgodkendelse ved betalinger. Jason Passwaters siger, at teknologiske tiltag kan suppleres med at hyre såkaldte hvid hat-hackere til at blotlægge sårbarheder i sikkerheden.

Eksperter mener, at det måske også kan være formålstjenligt, hvis banker indleder en dialog med kunderne om hastighed versus sikkerhed vedrørende betalinger. ”For hvis det er nemt og hurtigt at overføre penge, er det tilsvarende nemt og hurtigt at blive frarøvet penge”, siger Natasha de Teran.