Sidste nyt

SIDSTE UDGAVE AF MAGASINET FINANS

Det nummer af Magasinet Finans, som du læser nu, er sidste udgave af Finansforbundets fysiske medlemsmagasin. Finansforbundet har udgivet Magasinet Finans siden 1992. Nu skruer vi op for den digitale kommunikation for at være mere aktuelle og nå ud til endnu flere via nyhedsbreve, sociale medier og hjemmesiden

HER KAN DU FØLGE MED FREMOVER

Find nyheder, arrangementer og alle de andre gode tilbud fra Finansforbundet på disse kanaler

På Facebook.com/finansforbundet

finder du gode historier og spændende debatter om arbejdslivet i den finansielle sektor. Snart opruster Finansforbundet også med væsentligt flere og flottere videoer og grafikker på siden.

Medlemsnyt holder dig opdateret på de seneste kurser, netværk og andre medlemstilbud fra Finansforbundet. Det gælder også muligheden for at sikre sig et ophold i et af Feriefondens huse eller en billigere forsikring hos Tryg. Tilmeld dig Medlemsnyt på ‘Min Side’ på finansforbundet.dk Arrangementer og kurser kan du også finde i onlinekalenderen på finansforbundet.dk

Derfor flytter vi på nettet

Rasmus Breum Mariegaard, områdechef for kommunikation, markedsføring og hvervning i Finansforbundet, forklarer, hvorfor det giver god mening at sige farvel til det fysiske medlemsmagasin og kommunikere 100 procent digitalt

Hvorfor nedlægger Finansforbundet Magasinet Finans?

Det gør vi, fordi vi ved at arbejde rent digitalt kan nå flere af Finansforbundets medlemmer – og nå dem oftere, end vi gør i dag. Samtidig ved vi, at vi med kommunikation gennem især sociale medier får meget lettere ved at komme i kontakt med potentielle medlemmer.

Kunne Magasinet Finans ikke have løst den samme opgave?

Magasinet Finans har en lang og flot historie i Finansforbundet. Ingen tvivl om det. Men med 6 udgivelser årligt bragte det os ikke ofte nok i kontakt med medlemmerne. Samtidig kan vi se, at vores medlemmer efterspørger aktualitet i kommunikationen fra os. Det er bare svært, når man kun udkommer hver anden måned. Derudover er der gået flere uger, fra vi afleverede bladet til tryk, til det rent faktisk var trykt og omdelt til medlemmerne med PostNord.

Er Finansforbundets medlemmer overhovedet interesserede i at bruge de digitale tilbud?

Ja. Vores undersøgelser viser, at medlemmerne bruger vores nyhedsbreve markant mere end Magasinet Finans. Samtidig kan vi se, at medlemmerne – på tværs af alder – i meget høj grad er digitalt parate, når det gælder sociale medier.

Nyhedsbrevet Finans giver dig de seneste nyheder, trends og faglig inspiration fra Finansforbundets journalister leveret direkte i din indbakke. Nyhedsbrevet rummer også de aktuelle politiske og faglige kommentarer fra Finansforbundets formandskab. Er du i tvivl om du er tilmeldt nyhedsbrevet? Så log ind på ‘Mit Forbund’ på finansforbundet.dk

På finansforbundet.dk/nyheder finder du alle de seneste nyheder, pressemeddelelser, politiske ledere og meget andet.

Linkedin.com/company/finansforbundet

byder på professionelle tips og tricks, der stiller dig endnu bedre på din nuværende arbejdsplads. Eller den næste. Her får du inspiration til at dygtiggøre dig fagligt og professionelt.

Hvilke fordele er der så ved at gå rent digitalt?

Der er faktisk en del fordele. For det første kan vi målrette vores kommunikation meget mere, end vi kan med et blad. Det gælder for eksempel i forhold til landsdele, aldersgrupper eller faggrupper. For det andet er det meget billigere og meget hurtigere at udkomme og nå brugerne. Det tager ikke lang tid at producere et opslag på sociale medier, men det kan nå meget langt ud. Så er der muligheden for at række ud over vores eksisterende medlemmer. Det kan vi ikke med bladet. Men vi kan – særligt med sociale medier – få langt flere af de potentielle medlemmers opmærksomhed. Det skal vi gå efter. Der er også gode muligheder for at opbygge og kul- a tivere digitale fællesskaber omkring fagligt relevante emner.

s Breum Mariegaard sm u R

Gør Finansforbundet det her for at spare penge?

Nej, det er ingen spareøvelse. Vi gør det, fordi vi mener, det er det rigtige at gøre. Fordi vi er overbeviste om, at vi kan være mere for flere ved at gå helt digitalt. Det gælder i forhold til både eksisterende medlemmer og potentielle medlemmer.

Hvilke forskelle kommer jeg til at opleve?

Der vil komme væsentlig mere video og grafik på de digitale kanaler. Samtidig vil vi satse benhårdt på at opbygge nogle stærke fællesskaber online, hvor vi kan sætte aktuelle emner til debat, finde nye gode historier og meget andet. På kort sigt er det ikke planen, at der kommer nye tilbud. Der handler det først og fremmest om, at vi skal have mere kvalitet ind i de digitale tilbud, vi allerede har. På lidt længere sigt vil vi gerne bruge flere kræfter på Instagram og nok også TikTok, som har et stærkt tag i studerende og unge. Det kunne være spændende at se nærmere på.

Indflydelse er både at være solist og en del af orkestret

Det er for længst slået fast, at indflydelse på arbejdet har betydning for medarbejderes trivsel og mentale sundhed. En ny undersøgelse indkredser, hvad medarbejdere konkret forbinder med indflydelse Af Helle Sindal - Illustration: Andrea Ucini

Idid it my way, synger Frank Sinatra, og hvis det kendte hit handlede om trivsel på jobbet, har sangeren fat i den lange ende: Indflydelse på arbejdet er en af de vigtigste faktorer for medarbejderes trivsel og mentale helbred.

Omvendt har talrige undersøgelser dokumenteret, at lav indflydelse på arbejdet får motivationen til at dale og øger risikoen for sygefravær, stress og depression.

Nu har danske forskere i en ny videnskabelig artikel gravet et spadestik dybere og indkredset, hvad medarbejdere på nutidens arbejdsmarked mener med og forbinder med indflydelse.

Her spiller muligheden for at kunne træffe egne professionelle valg – altså gøre tingene my way – en stor rolle, forklarer ph.d. Malene Friis Andersen, som er hovedforfatter til artiklen: ”Det er vigtigt at have et vist råderum til at bruge sig selv professionelt. Selvom ens arbejde skal leve op til faste standarder og procedurer, så øger det trivslen og motivationen markant, hvis man for eksempel selv kan prioritere, hvordan og hvornår man løser rutineopgaver, og hvilke metoder og fremgangsmåder man anvender til at løse mere komplekse opgaver”.

Malene Friis Andersen og hendes forskerkolleger har interviewet 59 medarbejdere fra to virksomheder om de forskellige niveauer af indflydelse, som er centrale for at kunne trives og løse arbejdsopgaver i en kompleks og foranderlig verden.

Virksomhederne, som er anonymiseret i undersøgelsen, har en høj grad af målstyring og standardisering i arbejdet, et bruger- og kunderettet fokus og mange vidensmedarbejdere blandt de ansatte. ”Så undersøgelsens pointer vil være genkendelige for mange ledere og medarbejdere i finanssektoren”, bemærker Malene Friis Andersen.

Hun opfordrer til, at ledere og medarbejdere bruger den nye viden til konkrete drøftelser om, hvad der er vigtigt at have indflydelse på – med udgangspunkt i hvad der er muligt i den enkelte organisation.

Alle skal have en plads i orkestret

Indflydelse i arbejdsfællesskabet har også stor betydning for de fleste. ”I dag er vi meget mere afhængige af relationerne på arbejdspladsen, end vi var før i tiden. Vi arbejder i team og har behov for at koordinere og skubbe en masse viden rundt mellem hinanden”, forklarer Malene Friis Andersen. ”Gensidig udveksling af viden og information giver en oplevelse af at have indflydelse. Når vi bliver hørt, føler vi, at vi hører til. Når ideer flyder til og fra en, føler man sig inkluderet og informeret. Omvendt kan det føre til mistrivsel, hvis man oplever, at der er forstoppelse i videnskanalerne”, fortæller Malene Friis Andersen.

I undersøgelsen er der ingen, der giver udtryk for, at indflydelse er lig med at bestemme det hele. ”Det handler for medarbejderne mere om at se sig som en del af et orkester, hvor alle har en plads og en rolle. Andre må gerne være stjernesolister, men man skal ikke overdøve hinanden, og der skal også være plads til trianglen”, siger Malene Friis Andersen.

Følelsen af at høre til og bidrage til arbejdsfællesskabet er vigtig for fastholdelsen af medarbejdere og dermed også værd at være opmærksom på i et jobmarked, hvor der er rift om de rette medarbejdere. ”Det samme gælder ved arbejde på distancen. Her kan det kræve en ekstra indsats at få alle inkluderet i et mere eller mindre hybridt orkester. Måske skal man opdatere nogle rutiner og ritualer for at sikre, at alle føler sig involveret og informeret, og for at sikre oplevelsen af indflydelse”, pointerer Malene Friis Andersen.

Indflydelse til det unikke menneske

Hun og forskerholdet går en ekstra oktav op og konkluderer, at indflydelse i arbejdet eller mangel på samme påvirker medarbejdernes grundlæggende selvforståelse og ageren. ”Indflydelse i arbejdet har faktisk også betydning for, om medarbejderne forstår sig selv som mennesker, der kan vælge, handle, synes og mene på relevante måder, eller som passive objekter på lige fod med maskiner, robotter og dyr”, forklarer Malene Friis Andersen.

Trivsel handler i høj grad om, at der er et vist indflydelsesrum til det unikke menneske. At man kan farve arbejdsopgaverne og fællesskabet med sin Lone-hed eller Lars-hed, slutter hun.

Succes med at samle unge

”Jeg trives bedst, når jeg kan mærke, at folk omkring mig har det godt”, fortæller 24-årige Christian Hesselbjerg, der er formand for 650 unge i Nykredit Students, hvor det vigtigste er at skabe netværk og være sammen i et stort fællesskab

Af Johannes Nørgård - Foto: Rune Lundø

Uden for Espresso House med udsigt til bådene i Christianshavns Kanal nyder 24-årige Christian Hesselbjerg et afbræk fra den afsluttende eksamensopgave på Copenhagen Business School (CBS). Den fylder alt i denne tid og skal til sommer give ham en bachelor i Business Administration and Project Management. Solen har lokket livet frem: mødre med barnevogne, kontorfolk i spidse sko og gråhårede damer med knold i nakken. Af en eller anden grund kommer denne snak med Christian Hesselbjerg også hele tiden til at handle om mennesker og alt det, han synes, vi kan give til hinanden: ”Da jeg begyndte at læse, var jeg meget tiltrukket af hardcore finansviden, og det er jeg stadig, men nu også også ledelse/projektledelse. Jeg vil ikke ende med at være begravet i Excel-ark hele tiden. Det er måden, vi er over for hinanden og interagerer som mennesker på, jeg synes er vildt spændende. For eksempel, hvis jeg kan sparre med en anden studerende, give nogle redskaber og bagefter oplever, at personen er kommet godt videre. Det, at man har gjort en forskel for et andet menneske. Det er så fedt”.

Nysgerrig på mennesker

Lysten til at møde mennesker er ikke ny. Christian Hesselbjerg er fra Holbæk, og efter gymnasiet tog han et halvt år til Australien, hvor han arbejdede halvdelen af tiden som bygningshåndværker og kørte rundt i store trucks med byggematerialer i den forkerte side af vejen. Bagefter stod den på Road trip tværs gennem landet i en bil, han havde købt sammen med en kammerat. Hjemme igen har han både arbejdet som sælger i Elgiganten og som lærervikar et halvt års tid, inden start på uddannelse. Her anbefalede en af hans venner ham at søge et studiejob i Nykredit. ”Jeg har altid haft det godt med at tjene mine egne penge, og det var oplagt i forhold til at få noget erfaring ved siden af studiet”, siger han og fortæller om arbejdet i et helt nyt team, der undervejs voksede fra 20 til 75 unge studerende: ”Det var utroligt spændende, Det ene øjeblik handlede det om at dykke ned i hvidvask, mens vi det næste gik ud og drak en øl sammen efter arbejde. Jeg kom også med i et udvalg, hvor vi planlagde at spise pizza sammen efter arbejde og den slags ting. Jeg har nok altid været sådan en, der gerne vil bygge noget fællesskab op, hvor vi skaber noget sammen og får tingene til at ske”.

Det vigtigste er at være sammen

Derfor var skridtet ikke langt, da bestyrelsen i Nykredit Students søgte nye folk. Det sker ved opslag, og der plejer at komme 10-20 ansøgninger, hvorefter der holdes samtaler og valgt ud fra kemi, engagement, og arbejdsplads. Han kom i bestyrelsen i 2020 og blev efterfølgende udpeget af bestyrelsen som formand, hvilket han har været i et års tid. ”Vores mål er at gøre det endnu federe at være ung student i Nykredit og gøre det muligt at mødes og skabe et netværk med andre, som man kan trække på både nu og i sit fremtidige arbejdsliv. Det vigtigste er at være sammen, vi arrangerer tre-fire events om året - og det bakker Nykredit op om som arbejdsplads. Det kan være events, der har både det sociale element med mad og drikke og et fagligt input. Det kan for eksempel være Finansforbundet, der fortæller om fordelene ved at være medlem, eller en i Nykredit, der fortæller om bæredygtige investeringer”.

Han fortæller, at der er 650 medlemmer, hvor mellem 100 og 120 møder op, hvilket er ret flot til et aftenarrangement, da medlemmerne er spredt ud over hele landet.

Det giver en hel del arbejde at være formand, men han får stor hjælp og opbakning fra Finansforbundet Nykreds og Nykredit Partner Group Communication, som også dækker alle udgifter: ”Selvfølgelig føler jeg ansvar som formand. Det er mig, det falder tilbage på, hvis noget går skævt. Men omvendt giver det mig utroligt meget, når en masse unge kolleger møder op, og jeg ser, hvordan de hygger sig, og det hele spiller. Det at være en del af et større fællesskab betyder utroligt meget for mig, og jeg trives bedst, når jeg kan mærke, at folk omkring mig har det godt”.

Stor opbakning

Det hører også med, at Christian Hesselbjerg har det rigtig godt i Nykredit. Han har været teamkoordinator og er nu i Banking Forretningsudvikling, hvor han ”hjælper” seks-syv projektledere, en strategieksekveringskonsulent og tre implementeringskonsulenter, der lærer ham vildt meget. ”Det er det gode ved Nykredit. De værdsætter dem, der kan og vil noget og man får opbakning til at prøve nye muligheder. Samtidig er der en utrolig god holdånd. Selv om jeg kun er studentermedhjælper, er der ikke nogen, som ikke er glade for at hjælpe mig, så kollegerne er virkelig gode. Derfor ser jeg ingen grund til at søge andre steder, hvis jeg kan blive i Nykredit, når jeg er færdig med studiet”.

Nye værktøjer skal styrke lederes trivsel

Af Helle Sindal

Lederes trivsel – eller mangel på samme – smitter af på alle niveauer i en virksomhed. Nyt projekt med afsæt i finanssektoren skal styrke lederes trivsel og resultater. Lige nu søger projektet deltagere, som skal teste nogle prototyper på værktøjer til formålet

Ledere, som trives, fungerer bedre og kan bedre støtte deres medarbejdere. Alligevel er der ofte kun begrænset fokus på lederes trivsel, men det er et stort projekt med afsæt i finansielle arbejdspladser godt i gang med at ændre på. ”Vi har indsamlet viden og erfaringer fra ledere, medarbejdere og eksperter i den finansielle sektor. Deres input har vi brugt til at udvikle prototyper på tre digitale værktøjer, som ledere kan bruge til at styrke deres personlige trivsel og trivslen i ledergruppen og i organisationen som helhed. Nu skal vi i gang med at teste værktøjerne i praksis”, fortæller ledelseskonsulent Jan Heiberg Johansen fra Heiberg – Ledelse, læring og analyse.

Han står i spidsen for det toårige projekt, som er et samarbejde mellem Velliv Foreningen, Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. ”Ledere i den finansielle sektor oplever et krydspres mellem hensynet til medarbejdere, lederkollegaer og topledelsen. Krydspresset kan virke både motiverende og hæmmende på ledernes muligheder for at udøve god ledelse. Derfor er det vigtigt at arbejde med de faktorer, som påvirker krydspresset positivt”, pointerer Jan Heiberg Johansen.

Krydspres på godt og ondt

Forandringer er et eksempel på forhold, som er med til at skabe krydspres på godt og ondt. Det gælder mindre ændringer som for eksempel en ny lokaleplan såvel som store strategiske transformationer. ”Forandringer er gunstige, fordi de er en anledning til at bringe lederens faglighed, viden og gejst i spil og en mulighed for at få indflydelse, hvilket er vigtigt for lederes trivsel. Men forandringer kan også være opslidende og svære at være i, fordi de kan være uforudsigelige og skabe uklarhed omkring lederrollen”, uddyber Jan Heiberg Johansen.

Andre krydspresfremkaldende forhold er uklare forventninger, manglende prioriteringer, modstridende krav og håndtering af mange forskellige aktører og forventninger.

Styrk din trivsel – og få hjælp til det

De tre værktøjer, som projektet nu søger ledere på forskellige niveauer til at teste, handler om at styrke dialogen med nærmeste leder, styrke samarbejdet i ledelsesgruppen og bruge ledertrivsel til at styrke hele organisationen: ”Hvis du passer på dig selv, passer du samtidig bedre på dine kollegaer, din opgave og forretningen. Alligevel glemmer

Hvis du passer på dig selv, passer du samtidig bedre på dine kollegaer, din opgave og forretningen

mange ledere ofte sig selv og har ikke fokus på, at deres egen trivsel er afgørende for at lykkes godt”, siger Jan Heiberg Johansen.

Han fremhæver en række fokuspunkter, der er vigtige for at tage vare på sin egen trivsel. Det handler blandt andet om:

Løbende at afstemme forventninger om sine mål og sin opgave, især med den nærmeste leder.

At tage ansvar for sin trivsel og bidrage til rimelige rammer for sit arbejdsliv. Ingen vinder ved, at man for eksempel konstant står til rådighed for opgaver.

At forstå, hvad der er vigtigt for en selv for at trives og lykkes med sin ledelsesopgave – og bidrage til at forstærke det.

At være i stand til at spørge om hjælp, så man kan få støtte og sparring fra nærmeste leder, kollegaer og ”en god ven” i eller uden for organisationen.

Styrk samarbejdet i ledergruppen

Ledelsesgruppen er et vigtigt forum for at styrke lederes trivsel og resultater. Men man kan ikke tage tillid og godt samarbejde for givet. Der vil ofte være udfordringer og opstå gnidninger i en gruppe af ledere, der er afhængige af hinanden. Det kan blandt andet skyldes delvist modstridende mål mellem forskellige dele af forretningen.

Forskning viser, at evnen til at være professionelt uenige er et vigtigt element i at finde skarpe løsninger. ”Det er vigtigt at skabe et rum, hvor lederne kan støtte hinanden og få sparring. Et rum, hvor der vel at mærke er en samtale om ledelse og ikke kun om sager og drift”, understreger Jan Heiberg Johansen.

Værktøjerne i trivselsprojektet kan hjælpe ledergrupper med at skabe en kultur, hvor lederne er trygge ved at tale om fejl og lære af fejlene. En kultur, hvor man spiller hinanden gode. Det handler blandt andet om at indkredse nøglespørgsmål om samarbejde og resultater i ledergruppen, udarbejde klare aftaler og træne dialoger med høj kvalitet. ”Hellere indgå nogle få, men væsentlige aftaler, som bliver holdt, end mange aftaler, som der ikke bliver fulgt op på”, pointerer Jan Heiberg Johansen.

Samme tilgang går igen, når den øverste ledelse skal arbejde med en plan for ledertrivsel som vejen til at lykkes godt med at indfri strategier og forretningsmål.

På dette niveau skal værktøjerne fra projektet blandt andet bruges til at klarlægge og kvalificere vigtige nøgletemaer i virksomheden og udgive actioncards, der beskriver, hvem der gør hvad i forskellige situationer – for eksempel når organisationen modtager nye ledere. ”Topledere fungerer som rollemodeller for andre ledere. Hvad de gør – og ikke gør – for at passe på sig selv og andre, viser vejen”, slutter Jan Heiberg Johansen.

De færdigudviklede værktøjer til at styrke lederes trivsel og resultater vil være tilgængelige online fra foråret 2023.

Læs mere om projektet og mulighederne for at teste værktøjerne på lederestrivsel.dk

GENERATION Z ER VED AT FINDE SIN EGEN ØKONOMISKE IDENTITET

De unge under 25 år er på sociale medier, deres forældre ikke kender, og en række nye banker og finansielle tjenester kappes om at levere det, de digitale ”genzettere” efterspørger: nye finansielle fællesskaber

Af Nils Elmark, futurist, London

Idecember 2020 uploadede den kun 16-årige Charli D’Amelio en 15-sekunders TikTok-video, hvor hun fortalte om sit nye betalingskort: Step. Ja, hun havde faktisk også investeret i den nye bank bag kortet, for Charli D’Amelio er ikke en frøken hvem som helst. Hun er den første influencer i verden med over 100 millioner følgere på TikTok, det nye sociale netværk med 1,2 milliarder brugere, hvoraf 70 procent er under 25 år. TikTok-prinsessens upload gik heller ikke ubemærket hen. Inden for et par dage fik Step-klippet 3,4 millioner likes, og i dag, 18 måneder senere, har Step over to millioner brugere.

Eksemplet med Charli D’Amelio fortæller, hvad der er ved at ske. Den før så store interesse for millennials er klinget af, og i stedet er fokus flyttet over på den yngre generation Z, der er ved at finde sin økonomiske identitet. Gen Z er den største generation i historien, den er født mellem Amazon-året 1997 og Tesla-året 2012. Alene i Europa er der 156 millioner genzettere, og de er bogstaveligt talt født med en mobil mellem hænderne; de har aldrig lappet en cykel eller skiftet en elpære og forventer, at alle udfordringer kan løses fra deres smartphones. De er klemt inde mellem finanskrisen og coronanedlukningen, de er skræmt fra vid og sans af global opvarmning, de forventer ikke længere at tjene lige så meget som deres forældre, og de kan nu lægge krigen i Ukraine oven i deres bekymringer for fremtiden. Det er disse unge under 25 år, bankerne skal forstå og tiltrække, inden de løber over til Charli D’Amelio. Kampen kommer til at foregå på sociale medier som TikTok, Instagram, Telegram og YouTube, hvor de etablerede banker sjældent befinder sig. For 10 år siden var 94 procent af de unge på Facebook, nu er det kun 27 procent. Samstemmende analyser viser også, at de digitaliserede unge har helt anderledes behov end deres forældre og bedsteforældre, ja, selv anderledes end generationen før dem: the millennials, som gav liv til neobanker som Lunar og Revolut. På TikTok har Gen Z allerede et ord for millennial-mode, som ikke længere er trendy: #cheugy (udtales ”tjugi”).

De unge vil have deres egne onlinebanker og finansielle vandhuller, og disse primært apps er begyndt at dukke op inden for de seneste par år: Den Hamburgbaserede Pockid kalder sig ”den første Gen Z-neobank”, hvor unge under 18 år kan få deres eget betalingskort under diskret supervision af deres forældre. Pockid har 141.000 følgere på TikTok, hvilket formentlig er europæisk rekord. Andre banker tilbyder ekstra betalingskort til de unge, men det sker under voksenbankens paraply. Hos Pockid har man kun ét fokus: generation Z.

En anden af de nye Gen Z-banker er Zelf. Konceptet kan være svært at forstå for selv bankfolk – eller måske især bank-

folk, for Zelf er den første bank, der alene fungerer på Messenger-tjenester – altså uden apps. Det tager 30 sekunder at åbne en konto, og man kan gøre det fra næsten enhver Messenger-tjeneste lige fra Facebook Messenger, WhatsApp, Viber, LINE, Telegram og WeChat, og snart kommer Discord, Skype og Google Hangouts. Kun de færreste læsere kender vist alle disse medier, men Zelf har også et kærligt blik til computernørder og gamere og fortalte ved årsskiftet, at man nu havde 1 million brugere – to år efter at man lancerede. Zelf har netop meldt ud, at brugerne også snart kan kommunikere via Alexa og Siri, det vil sige, at de kan tale direkte med deres digitale bank.

Når Zelf kan give nye kunder en konto og et virtuelt Visa-kort på under 30 sekunder, hænger det sammen med en 2-delt KYC (Know Your Customer). Man giver simpelthen alle en konto, men når indbetalinger eller indestående overstiger € 150, gennemføres traditionel identitetskontrol af kontohaveren. Men for mange unge er de månedlige bevægelser heller ikke større, og at kunne få generation Z hurtigt om bord i banken er afgørende for de nye bankers vækst – 2 ud af 3 unge falder nemlig fra, hvis de ikke kan få en konto med det samme.

Et andet eksempel på en ny type Gen Z-bank er Twig. Den kalder sig ”Bank of Things” og arbejder på at fremme cirkulær økonomi. Bankens kunder opfordres til at sælge gamle ejendele til hinanden på bankens sociale netværk i stedet for at smide dem væk, og pengene, de opsamler, lægges ind på en særlig e-konto. Banken fortæller, at den også er på vej med grønne web3-betalinger, hvilket er via blockchain – formentlig med egen kryptovaluta.

De unge ønsker at investere i verden

Den ene analyse efter den anden understreger, at de unge er nysgerrige efter at lære om deres økonomi, og at de ønsker at investere. En af de startups, som har grebet dette i luften, er Your Juno. Det er en app, som blev lanceret i oktober sidste år af to Gen Z-søstre, Margot og Alexia de Broglie. De vil skabe en ”Duolingo for Money” – altså en slags onlinelæringsplatform rettet mod helt unge kvinder og nonbinære, der stræber efter ”finansiel wellness”. Ud over at Your Juno henvender sig til unge kvinder, er de fleste investorer bag projektet også kvinder. Den tid er forbi, hvor banker og investeringsordninger var for alle. Generation Z er vokset op i en verden med identitetspolitik.

Hvor investeringsrådgivning i etablerede pengeinstitutter traditionelt har været meget personlig, er det nu et socialt fænomen. Eksempelvis har appen Shares overskriften ”Penge flytter sig med vennerne – vi er en investeringsapp, hvor venner investerer sammen og udvikler strategier i fællesskab. Se dine kammerater flytte deres penge, snak

→

med dem om strategien og se dine penge vokse med vennerne”. Om det er en god idé? I forrige måned investerede en af PayPalstifterne, Peter Thiel, næsten 250 millioner kroner i Shares, så noget indikerer, at ideen om at kombinere sociale fællesskaber og investering har en fremtid. Et andet tilsvarende socialt netværk for Gen Z-investorer er det franske Finary, hvis officielle mission er ”make investing collaborative”.

Danskernes største digitale netværk er formentlig MobilePay med 4,4 millioner brugere; men vi bruger det kun til at betale hinanden, ikke til at udvikle det sociale fællesskab. Den fejl vil Gen Z ikke gentage.

Natasha Jones, der er investor fra venturefonden Octopus, og som selv tilhører generation Z, fortæller til det britiske magasin Sifted: ”Hvis man skal adressere Gen Zbrugerne, skal man vide, at fællesskabet er det centrale. Penge er ikke blot et betalingsmiddel, de er tæt knyttet sammen med de sociale netværk og de specielle interesser, som grupperne har”. Som et eksempel på et selskab, der har forstået dette, nævner hun blandt andet Quirk – der giver unge en platform til at få mest muligt ud af deres penge

Nafeesa Jafferjee er medstifter af Quirk, og hun fortæller, at man leverer en personlig finansiel app, der anvender psykologi og personlighedstest til at hjælpe unge til at håndtere deres penge bedre. Deres fokus er på kontekstuel rådgivning. Det vil sige, at man søger at forstå den enkelte kundes finansielle situation og vedkommendes måde at handle på, så man kan give en personlig rådgivning. Der er selvsagt forskel på de råd, banken skal give den analytiske ”optimizer-type”, som kender sit indestående ned til den sidste penny, og den bekymringsfrie ”blissfull-type”, der tror, at alting ordner sig af sig selv.

Bæredygtighed og etik

Generation Z har mere end nogen anden generation fokus på bæredygtighed, og de unge vælger gerne banker, som har en etik og et formål, der understøtter bæredygtighed. 2 ud af 3 genzettere siger, at de fravælger banker, hvis moral er i strid med deres egen.

Et eksempel på de unges ønske om indflydelse på verden er grebet af Tulipshare, der blev stiftet forrige år (næsten alle de nye finanstjenester, som rækker ud mod generation Z, virker, som om de er stiftet i 2020). Tulipshare er en investeringsapp for aktivister, men her investerer de unge ikke i grønne selskaber, som man skulle tro. De investerer tværtimod i giganter som J.P. Morgan, Coca-Cola, Apple, Amazon og Johnson & Johnson. Eller rettere, de unge investerer i kampagner rettet mod de pågældende selskaber. For Tulipshare handler det nemlig om at skaffe sig adgang til generalforsamlinger og bestyrelser i de store selskaber, så de kan påvirke virksomhederne indefra. Enkeltvis har private investorer ikke denne mulighed, men når mange aktivister samler deres aktieinvesteringer, har de stemmer nok til at blive hørt: ”Vote with your money” og stop for eksempel Johnson & Johnsons brug af kræftfremkaldende stoffer i babypudder.

Generation Z er ikke længere blot små voksne, de er helt deres egne, og man kan ikke flytte de gamle bankløsninger over på mobilen og tro, at det virker. De unge har været udsat for teknologi fra fødslen, siger Nafeesa Jafferjee, for dem er det et krav, at bankerne matcher deres livsstil – ikke omvendt.

Nafeesa Jafferjee er medstifter af en finansiel app, der anvender psykologi og personlighedstest.

Den populære influencer Charli D’Amelio fik betalingskortet Step til at lette.

Den tredobbelte bundlinje helt konkret

MICHAEL BUDOLFSEN,

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Hvad laver Finansforbundet som partner i en investeringsfond for fintech sammen med Vækstfonden og Velliv? Ja, for os at se er det faktisk et godt eksempel på den tredobbelt bundlinje i praksis.

Lad mig uddybe. I Finansforbundet har vi heldigvis opbygget en fornuftig formue over rigtig mange år, og vi anvender den til flere formål, hvor den kan gøre gavn for jer medlemmer. Først og fremmest er den et redskab i vores overenskomstforhandlinger, hvor det er helt fundamentalt at vise, at vi også har en økonomisk stødpude, hvis vi skulle nærme os en konflikt.

Vores formue er derudover investeret fornuftigt. Kontingentet dækker under halvdelen af de driftsudgifter, vi har til aktiviteter og medlemstilbud, og vi kan holde kontingentsatsen så lav, som den er i forhold til øvrige overenskomstbærende fagforeninger, netop på grund af afkastet af vores investeringer.

En del bruges også til politiske prioriteringer. Det kan være udviklingsprojekter, forskning eller som i dette tilfælde at skabe bedre rammevilkår og vækstbetingelser for en ny sektor, der også bliver arbejdsplads for flere og flere af Finansforbundets medlemmer.

Derfor ser vi det også som en fornuftig investering i bredeste forstand. Vi har været engageret i opbygningen af fintech i Danmark siden 2015, hvor vi stiftede Copenhagen Fintech sammen med blandt andet Finans Danmark. Siden 2016 har der boet iværksættere til leje i vores forbundshus, og det er et miljø, der er vokset. Indtil videre er der skabt mere end 3.000 job i Danmark i forlængelse af det arbejde.

Det grundlæggende perspektiv var fra starten – i stedet for at se fintech som en konkurrent – at styrke samarbejdet til den mere etablerede del af sektoren og hjælpe vores nuværende og fremtidige medlemmer til også at få job inden for fintech. Sagen var jo, at væksten i krydsfeltet mellem finans og teknologi var på vej – og det bedste, vi kunne gøre

”Det grundlæggende perspektiv var fra starten – i stedet for at se fintech som en konkurrent – at styrke samarbejdet til den mere etablerede del af sektoren”

for vores medlemmer, var altså at være med til at præge udviklingen af branchen og de nye arbejdspladser på den del af det finansielle område. Sådan er det stadig. Og vi er også lykkedes med, som den første fagforening i verden, at tegne overenskomst for fintech i Danmark.

Nu er en af udfordringerne, at flere af vækstvirksomhederne flytter ud af Danmark. Sammen med Vækstfonden og Velliv har vi derfor kunnet se et perspektiv i at skabe basis for, at flere job bliver i Danmark.

Den konkrete investering har derfor en tydelig, tredobbelt bundlinje for os. Den handler om at styrke vores medlemmers muligheder for at få et arbejdsliv i fintech. Den rummer et stærkt bæredygtigt perspektiv, fordi fintech er noget af det, som Danmark skal leve af i fremtiden i forhold til job, viden og skatteindtægter. Og ja, så tror vi selvfølgelig også på, at det i det lange perspektiv bliver en ganske god investering for vores fællesskab rent økonomisk