Magasinet Finans nr. 4/2020 by Finansforbundet

finans FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR. 4 / AUGUST 2020

AGENDA

Digitaliseringen speeder op Side 20

SUNDHED

Penge er fyldt med bakterier Side 42

ENTUSIASTEN

Den bløde tråd Fællesskab og bæredygtighed er essentielt for 34-årige Uffe Lembo, der er ansat som Responsibility Lead i Nykredit Side 10

Karina Leander, Afdelingsleder i Danmarks Statistik. Sætter tal på Danmark og gør os alle sammen klogere.

Vi er der for dem, der er der for os alle sammen. Vi sørger for, at Karina og 330.000 andre lønmodtagere er sikret. Ikke bare når de går på pension, men også her og nu. Vi sidder nemlig klar til at hjælpe, hvad enten de har brug for økonomisk rådgivning eller svar på spørgsmål om pension. Få mere tryghed på firmapension.nu

LEDER

»Fremtiden kræver konstruktivitet – også på ledelsesgangen« AF KENT PETERSEN, FORMAND

Efter et kaotisk forår for os alle skal vi nu til for alvor at lære af erfaringerne. For vi kan bruge fleksibiliteten, tilliden og de digitale løsninger til at gøre arbejdet og arbejdslivet bedre og smartere. Men lad mig slå helt fast: Det er selvfølgelig på ingen måde det samme som hovedløse besparelser. Jeg håber, at du har nydt ferien oven på et forår, som det vist ikke er for meget sagt, at ingen af os har oplevet noget i nærheden af. Covid-19 – og den nedlukning, der fulgte med – har sat et aftryk, der ikke alle steder forsvinder sådan lige med det samme. Det er stadig værd at huske på, hvad der egentlig (også) skete i marts og de følgende måneder: Ansatte i finanssektoren tog et enormt ansvar for at holde hjulene i gang og hjælpe privatkunder, erhvervsliv – og jeres virksomheder. I arbejdede videre, selvom samfundet lukkede ned. Under nye former og vilkår. Fra distancen og fra køkkenbordet eller børneværelset. Den indsats var afgørende for kunder og vores samfund i den helt ekstraordinære situation. At 98 procent af både privat- og erhvervskunder ifølge en opgørelse fra Finans Danmark fik hjælp i banken, da tingene for alvor brændte på, viser helt klart og tydeligt, at den finansielle sektor og de ansatte løste den fundamentale samfundsopgave, og det har du og dine kolleger en kæmpe aktie i. I skrivende stund er vi i en fase, hvor en ny hverdag nærmer sig. Men det bliver i en form, der er anderledes end den gamle. Nedlukningen gav os en smag på

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter

fremtiden. Digitale løsninger – og eksempelvis virtuelle møder – tog et kvantespring. Det gjorde fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen også, for lige pludselig kunne det faktisk lade sig gøre at arbejde anderledes og mere selvstændigt, hvis den nødvendige tillid var til stede. Der ligger på mange områder en masse, som vi kan bruge på vejen frem. Både som ansatte og som virksomheder. Erfaringerne kommer vi derfor også til at diskutere med arbejdsgiverne, fordi de kan bruges konstruktivt for alle parter, hvis det gøres rigtigt. For sektoren og vores virksomheder har brug for, at vi udvikler både forretning og arbejdstilrettelæggelse konstruktivt i lyset af erfaringerne. Derfor er det også helt uacceptabelt med nedskæringer og omkostningsbesparelser af den endimensionelle størrelse og i det voldsomme omfang, som Danske Bank midt i sommerferien sendte ud sammen med sit halvårsregnskab. Det er ikke en vej frem, men det stik modsatte, når man tror, at man kan skære sig til langsigtede resultater. Medarbejderne i finanssektoren tager ansvar og skaber værdi for kunder – også på nye måder. Men det kræver også noget fra arbejdsgiverne, hvis vi skal komme stærkere ud i det lange løb. Medarbejderne har i høj grad vist vejen frem. Nu skal den konstruktive tilgang til erfaringerne også gribes på ledelsesgangene.

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

August 2020

Finans

indhold FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR. 4 / AUGUST 2020

Stafetten

44 Det er vigtigt at være tilgængelig og anerkendende Sanne Sommer Lyster, afdelingsleder i BEC, fejrer sammen med hendes 24 medarbejdere, når de når et mål

Voxpop

–ENTUSIASTEN–

Han giver bløde værdier kant »Jeg motiveres af at arbejde for noget, der betyder noget for samfundet, og samtidig være en del af et fællesskab«, siger Uffe Lembo, Responsibility Lead i Nykredit

Finans

August 2020

49 Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag Det var især en pointe, Mette Thomsen Pedersen bed fast i fra Finansforbundets webinar om motivation og succes

–TEMA–

30 E-learning kan give bagslag

»Hvis vi ikke har nogen, vi kan tale med om vores nye viden, kan det påvirke vores læring og vores motivation«, siger cand.mag. i pædagogik, Anita Monty

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 4 / 2020 Næste nummer Fredag 23. oktober 2020

Stifinderen

Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk

18 Bliv mere effektiv i hverdagen

Effektivitetseksperten Trine Kolding udpeger nogle af hverdagens store tidsrøvere og giver gode råd om, hvordan du undgår dem

Redaktion Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk

Omtanke

27 Danske Bank vil

Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk

være grøn for 100 milliarder

Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk

angt flere penge skal L gå til at finansiere bæredygtige projekter. For at nå målet kræver det blandt andet uddannelse af rådgivere i alle kroge af banken

Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk

Sundhed

42 Penge er fyldt

Læserindlæg Senest 15. september 2020 Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning

med bakterier

n undersøgelse viser, at E danske kroner har omkring 40.000 bakterier på sig, hvilket potentielt kan udløse sygdomme hos brugerne Internationalt

46 Armlægning om

skraldespandsbank

Karrierekompasset

54 Giv dine kompetencer et eftersyn

et øger handlekraften D og giver ro i maven at kunne sætte ord på, hvad man kan og vil

–MIT ARBEJDSLIV–

Design Nicolai Ditlev, OTW Forsidefoto Rune Lundø Tryk Aller

N VA

EM ÆRK

en Europæiske CenD tralbank forbereder oprettelsen af en skraldespandsbank, der kan opsuge den bølge af misligholdte lån, som forventes at skylle hen over banker i eurozonen fra efteråret

Kontrolleret oplag 52.989

Hvorfor gå på pension, når man er rask og frisk? Arbejdet er med til at holde os friske, hvis vi ellers har et arbejde, vi bryder os om, og som ikke slider os ned, siger lektor Aske Juul Lassen

Tryksag 5041-0806

August 2020

Finans

VIDEN TIL TIDEN Har du 14, 21 eller måske 32 minutter tilovers? Og vil du vide mere om bæredygtig finans, trivsel eller noget helt tredje? Du vælger emne og tid – så sørger vi for en videnspakke til dig. Enkelt og hurtigt. Få din videnspakke her finansforbundet.dk/videntiltiden

AJOUR Illustration: Panther Media

Kæmp for retten til at arbejde på kontoret I fremtiden skal du måske kæmpe for retten til at arbejde på kontoret frem for hjemme i privaten. Pladserne på kontorerne rundtomkring kan nemlig i stigende grad blive frie – og måske i fremtiden endda helt blive sparet væk. I hvert fald at bedømme ud fra udmeldingerne fra flere store finansvirksomheder både hjemme og i udlandet. Hjemmearbejde er blevet en trend, som er kommet for at blive. I finanssektoren var Danske Bank blandt de første til at lufte ideen om

Humørspredere skal genoverveje hjemmearbejde Hjemmearbejde kan måske være godt for dig, men hvad med dit team? Ifølge Nordeas bankdirektør med ansvar for privatkunder, Mads Skovlund, skal du som medarbejder huske, at du også har et ansvar over for dit team, når det kommer til hjemmearbejde. »Når humørsprederen i et team ikke er på kontoret, bliver det kedeligere for de andre, og det betyder noget for arbejdsmiljøet«, siger han.

at indføre to hjemmearbejdsdage om ugen. Senere fulgte blandt andet Codan, Topdanmark og PFA Pension trop. I Nordea drøfter man p.t., hvordan banken inden for det næste år kan øge fleksibiliteten for medarbejderne blandt andet i form af anderledes mødetider eller mere hjemmearbejde for nogle. I Codan og Topdanmark har coronakrisen også sat sine fysiske spor på kontorbygningerne. I København har Codan valgt at ombygge sit hovedkontor, så der er færre kontorpladser, mens Topdanmark i et nyt forsøg indfører en grænse, så maksimalt 75 procent af medarbejderstyrken kan være på kontoret ad gangen, den sidste fjerdedel skal arbejde hjemme. Internationalt vinder hjemmearbejde også frem. Den schweiziske velhaverbank UBS overvejer permanent at lade op til en tredjedel af sine medarbejdere på skift arbejder hjemmefra. Banken forventer også at skære ned på antallet af ejendomme og forskellige typer kontorområder.

Vidste du … • at dit nye betalingskort fra Forbrugsforeningen har en chip, der gør, at du nu kan betale kontaktløst? • at du kan tjekke din arbejdsglæde på Finansforbundet.dk? Tag testen på Arbejdsglaedetjek.finansforbundet.dk/

71% af de adspurgte kvinder under 25 år angiver, at kompetent rådgivning er en af de vigtigste faktorer for deres valg af bank. Det viser en ny undersøgelse fra Mybanker Knap halvdelen af mændene i samme aldersgruppe deler den holdning. De er mere optaget af bankprodukterne.

August 2020

Finans

A JOUR

Finans har fået coronakuller Måske det var coronakuller eller bare forårskuller. Men vi glemte i sidste nummer at introducere dig til det nye Magasinet Finans med nyt visuelt design og nye artikelformater. Vi synes, det er blevet lækkert, men hvad synes du? Giv os din mening på magasinetfinans@finansforbundet.dk, og skriv også gerne, hvilke emner eller historier du synes, vi skal tage op.

Storbanker udfordrer Visa og MasterCard 16 europæiske storbanker vil bruge milliarder af euro på at udvikle et fælles betalingssystem, som kan gøre op med Visa og MasterCards dominans. Systemet skal bestå af både et fysisk og virtuelt betalingskort og skal efter planen være operationelt i 2022.

Onlinejobsamtaler er fremtiden Fremtiden er virtuel. I hvert fald når det gælder jobsamtaler. Det er meldingen frwa Morten Knudsen Stick, som er arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet. Han oplever, at flere og flere arbejdsgivere vælger at tage den første jobsamtale online og en eventuel anden jobsamtale fysisk. Finansforbundet har derfor oprettet kurset »Få gennemslagskraft ved onlinejobsamtaler«, som klæder medlemmerne på til at tage onlinejobsamtaler. Kurset er i første omgang målrettet ledige og opsagte.

Finans

August 2020

Illustration: Panther Media

Foto: Scanpix

Bliv udlånt til startupvirksomhed

»Mange ledere går rundt med en usikkerhed. De får at vide, at de skal være supermennesker og løse alverdens problemer. Derfor går ledere rundt og tror, at uden dem går verden nærmest i stå. Jeg tror, at ledere med fordel kan vænne sig til at slappe lidt mere af – og ikke komme rendende med 117 forskellige initiativer, som skal skabe nye pejlemærker eller forandringer. Mindre kan gøre det«.

Trænger du til nye udfordringer på dit arbejde, men ved du ikke, hvor du skal finde dem? Så kan et midlertidigt job i en startupvirksomhed måske være dig. Iværksætterkommissionen, der er nedsat af Finansforbundet og Akademikerne, foreslår, at Erhvervsstyrelsen opretter et låneprogram, hvor talenter og specialister i en afgrænset periode udlånes fra etablerede virksomheder til startupvirksomheder. Forslaget er et af 12 forslag, som Iværksætterkommissionen p.t. afventer Erhvervsministeriets svar på.

Dennis Nørmark, antropolog og forfatter, til Berlingske Business

Illustration: Panther Media

Økonomista vil sænke forbruget Vi skal tænke lidt mere over, hvad vi forbruger. Det er meldingen fra den 30-årige journalistuddannede Mille Skjold Madsen, som står bag livsstilsmagasinet Økonomista, som vil inspirere til ikke at bruge så mange penge. Mille Skjold Madsen er gået fra at være shopaholic med overtræk til at blive sparenørd og aktieindehaver. Den rejse vil hun gerne give videre til andre med det nye magasin, som hun har fået stor opbakning til. Danske Bank og 210 andre donorer har i alt doneret godt 46.000 kroner til Økonomista, som udkommer første gang i august/september.

Book et bad i banken Coronaepidemien har påvirket transportkulturen i sektoren. Under epidemien har storbanken Goldman Sachs i London oplevet, at flere og flere medarbejdere cykler eller løber på arbejde. For at forebygge coronasmitte i banken skal medarbejderne nu booke tid til et brusebad, så der kan gøres rent efter en særlig »Covid-standard« efter hver brusebadsgæst.

August 2020

Finans

ENTUSIASTEN

UFFE GIVER BLØDE VÆRDIER KANT 10

Finans

August 2020

Bankerne skal tage samfundsansvar, krævede han for otte år siden som talsmand for Skift Bank Dag. Nu er Uffe Lembo selv med til at sikre, at det sker i Nykredit, og er stolt af sin arbejdsplads og det fællesskab, koncernen er baseret på TEKST: BIRGITTE AABO • FOTO: RUNE LUNDØ

August 2020

Finans

ENTUSIASTEN

Kaniner hopper tillidsfuldt nærmere, da Uffe Lembo linder på lågen til deres store, solide indhegning. Den er bygget, fordi to kaniner levede op til deres ry og blev til toogtyve, og den er et af de projekter, bofællesskabet i den nedlagte gård ved Veksø nordvest for København har arbejdet tæt sammen om. »Vi lånte naboens rendegraver for at få hegnet så langt ned i jorden, at ræven ikke kan grave sig under. Med tiden er det også meningen, at vi vil have høns sammen med kaninerne. Vi har i det hele taget mange projekter – vi kommer aldrig til at løbe tør«, konstaterer 34-årige Uffe Lembo. Det sidste kunne også være møntet på hans arbejde i Nykredit. Han er en af de stadig flere, der arbejder med at give bæredygtighed og socialt ansvar form, kraft og mening i finanssektoren. Da koncernen for to år siden fulgte trenden og gik fra at arbejde i det stille med bæredygtighed og sociale partnerskaber til at gå ud med klart definerede og prioriterede indsatsområder, blev han ansat som Responsibility Lead. En titel, der klinger af at være frontløber i arbejdet for samfundsansvar – et udtryk,

Finans

August 2020

Fællesskaber har fyldt i Uffe Lembos liv, lige siden han var formand for gymnasieeleverne. I dag er det fællesskabet i og bag Nykredit, der optager ham, foruden det kollektiv, han er del af.

han dog ikke selv bryder sig om, da han ser sig selv som en lille del af koncernens indsats på området. En bæredygtig rolle »Samfundsansvar handler for Nykredit helt grundlæggende om at have en solid og ansvarlig drevet forretning, som kan være til stede i hele Danmark, også i dårlige tider. Og så vil vi gerne bidrage til at løse klimaudfordringerne også«, fortæller han, der sammen med kolleger på tværs af koncernen er optaget af at finde ud af, hvordan Nykredit kan spille en større rolle i den grønne omstilling. »Vores rådgivere møder virksomheder og andre kunder, blandt andre boligejere, på tidspunkter i deres liv, hvor de er ved at træffe store og afgørende valg. Vi vil gøre det nemmere for dem, at de valg bliver grønne og bæredygtige«. Det kan konkret handle om, at boligejere ser ideen i at efterisolere et hus eller udskifte oliefyret og dermed mindske CO2-udledningen. Et andet stort indsatsområde er at give bedre muligheder for at investere bæredygtigt, som Nykredit oplever stor interesse for. Det helt rigtige Jobbet er mere end bare et arbejde for Uffe Lembo – det afspejler mange af de værdier, han også lægger

vægt på privat. På gården, som han flyttede ind på med Marie og deres to små døtre i februar, er oliefyret således blevet udskiftet med jordvarme, og dele af grunden får lov til at stå uklippet hen til glæde for insekter, fugle og dyr. Og de har valgt bofællesskab, en levemåde, som på mange måder understøtter de bæredygtige tanker, blandt andet om at dele ressourcer. Familien har stueetagen i den hvide hovedbygning fra 1880, ovenpå bor venneparret, de har købt gården sammen med, og i et tilhørende anneks bor den tredje familie i bofællesskabet. »Vi øvede os med vores venner og boede først sammen på en lejet gård, før vi købte stedet her. Før det havde vi lejligheder i København, og det havde været for angstprovokerende at forlade bylivet og kaste sig ud i sådan en omvæltning uden at gøre det sammen med andre. Nu ved vi, at det fungerer, at det er sådan, vi vil bo«. Uffe Lembo fortsætter rundvisningen på den store grund, der emmer af sommeridyl, med udsigt over kuperede marker og fredet mose. Haven har skrånende plæne, prægtig rødbøg og drivhus – foruden to figurer af traner, som er levn fra de tidligere ejeres havedam. Den var for farlig at beholde med

løst og skal løse sammen i fremtiden, ser på ingen måde ud til at trætte Uffe Lembo, der i øvrigt også ejer et sommerhus i fællesskab med andre. Tværti-

Hør mere om, hvordan og hvorfor Uffe Lembo arbejder med bæredygtighed



mod lyser entusiasmen og glæden igennem hans rolige stemmeføring. Også selv om stuehuset viste sig at gemme på mindre behagelige projekter oven i de iøjnefaldende, blandt andet var der gået råd i etageadskillelsen. »Vi var fuldstændig solgt, da vi første gang var ude at se stedet her. Det her var det helt rigtige«. Fællesskabers styrke

Da han og magasinets udsendte har smidt skoene i stuehusets fællesgang, før de lyse trægulve i de nyistandsatte stuer betrædes, fortæller han om de mange fordele også i det daglige. Om den glæde, børn og voksne finder i hinandens selskab, eksempelvis spiser familierne i bofællesskabet sammen fire gange om ugen og skiftes til at lave mad. »Når man ikke har madlavningsdag, frigiver det en masse tid til alt muligt andet. Ordningen viste også virkelig sin værdi under coronanedlukningen. Vi kunne skiftes til at tage os af børnene, det gjorde det nemmere at arbejde«. Det er ikke kun privat, Uffe Lembo trives i fælles-

fem små børn tumlende rundt i bofællesskabet og

skaber, det har også stor betydning for ham profes-

blev fyldt op og forvandlet til sandkasse, endnu et

sionelt. Som 34-årig kan han allerede se tilbage på

fælles projekt.

en tydelig tråd i sin livsbane.

Tanken om de mange projekter, bofællerne har

»Det gennemgående har været fællesskaber. Den

»Vores rådgivere møder virksomheder og andre kunder, blandt andre boligejere, på tidspunkter i deres liv, hvor de er ved at træffe store og afgørende valg. Vi vil gøre det nemmere for dem, at de valg bliver grønne og bæredygtige«.

August 2020

Finans

ENTUSIASTEN

energi, der ligger i at gøre noget sammen, kan virkelig få ting til at ske«. Fællesskabets styrke mærkede han i sin tidlige ungdom i Århus som amts- og siden i København som landsformand for DGS, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Og igen mens han læste statskundskab, da han var medstifter af og talsmand for borgerinitiativet Skift Bank Dag, som fik en del opmærksomhed i medierne. Foreningen krævede i kølvandet på finanskrisen, at bankerne tog samfundsansvar, og opfordrede kunderne til at stå sammen og være mindre loyale over for deres bank.

»Jeg oplevede, som mange danskere nok gjorde, at bankerne ikke havde løftet deres samfundsansvar under finanskrisen, og det var jeg fortørnet over. Skift Bank Dag var en dansk udgave af et amerikansk initiativ, vi ville gøre forbrugerne mere bevidste og kritiske, få dem til at overveje deres bankvalg. Mange har jo et længere forhold til deres bank end til deres ægtefælle«.

Påvirker indefra I de seneste to år har han arbejdet med samfundsansvar inde fra sektoren i stedet for at prøve at påvirke den udefra. Også i det arbejde spiller fællesskabet en vigtig rolle for ham. Magasinet Finans møder ham også i businessantræk med ID-skilt om halsen en hverdag på en af Nykredits tre domiciler på Kalvebod Brygge i København, hvor han fra sin plads på fælleskontoret på 7. sal har udsigt over havnepromenaden og sommerens badegæster. »Nykredit er primært foreningsejet af et fællesskab af kunder, og det afspejler sig i både kulturen og værdierne – det giver et særligt afsæt, at bevidstheden om fællesskabet bag koncernen er til stede«, oplever han, og han er stolt over at arbejde i den ramme. Desuden lægger han vægt på, at hans arbejdsområde, bæredygtighed og samfundsansvar, er med i forretningsstrategien: »Alle forretningsområder arbejder derfor med at udmønte det i praksis, det er ikke bare flødeskum på toppen. Der er handling bag ordene«. Det sidste har helt afgørende betydning for ham: »Jeg motiveres af at arbejde for noget, der betyder noget for samfundet, og samtidig være en del af et fællesskab. Med de betingelser opfyldt kan det se ud på mange måder, men det skal flytte noget«. At det i hans nuværende funktion også betyder, at der skal tænkes på bundlinjen, ser han som en ekstra gevinst: »For mig er det spændende, at vi kun gør en forskel, hvis løsningerne også fungerer kommercielt. Derfor skal jeg i min funktion også være ekstra opmærksom på, at det ikke er mig, men mine kolleger, som møder kunderne og udvikler produkterne, der kan indfri ambitionerne. Mine input skal kunne omsættes til det virkelige liv«. Klimarolle ved topmøde Selv om den finansielle sektor og dens betydning i samfundet begyndte at interessere ham på et tidligt tidspunkt – den var også et af fokuspunkterne i hans hovedopgave på Københavns Universitet – optog klima ham i helt særlig grad. Han grundlagde også selvstændig konsulentvirksomhed, Aftryk, sammen med en studiekammerat, mens de stadig læste. De hjalp gymnasier med strategiske projekter, og blandt andet specialiserede de sig i formidling af klimaviden til unge. I 2009 blev han ansat til at hjælpe Københavns Kommune med at afholde Children’s Climate Forum i forbindelse med klimatopmødet i København.

Finans

August 2020

Kontrasten mellem hjemmelivet i den landlige idyl og arbejdet i Nykredit midt i København er markant, men det bæredygtige er fællesnævner.

Der er ingen risiko for at løbet tør for praktiske projekter i kollektivet på gården, og det passer Uffe Lembo godt – han henter energi i at arbejde sammen med andre.

Uffe Lembo

•

Opvokset i Århus i kernefamilie.

•

Amtsformand i 2003 og siden landsformand i 2005 for DGS, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

•

Fra 2007 og syv år frem selvstændig med konsulentvirksomheden Aftryk, der især hjalp gymnasier med strategiske projekter.

•

Ansat ved Children’s Climate Forum i forbindelse med klimatopmøde i København i 2009.

•

Medstifter af og talsmand for borgerinitiativet Skift Bank Dag i 2012.

•

Kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet i 2014.

•

Ansat i Socialstyrelsen samme år.

•

Fra 2015 ansat i Erhvervsministeriet.

•

Siden 2018 ansat i Nykredit, arbejder med samfundsansvar og bæredygtighed som Responsibility Lead.

•

Bor i bofællesskab i Veksø med Marie, der er læge, og deres to små døtre, Agnes og Iben, samt to andre familier.

»Dengang var der også stort fokus på bæredygtighed i form af klima, og jeg blev ansat til et projekt om at uddanne klimaambassadører på tværs af Københavns Kommune«. Da han var færdig med studierne, arbejdede han med socialt ansvar i først Socialstyrelsen og siden Erhvervsministeriet. »Jeg tænkte, at det var godt at afprøve den helt klassiske embedsmandsrolle, som min uddannelse lægger op til, og fik mulighed for at arbejde med verdensmålene, virksomheder og samfundsansvar. Jeg lærte meget af at være i det demokratiske maskinrum«. Motiveret af samfundsansvar Selv om det var spændende, var det trods alt ikke mere vanedannende, end at han søgte videre, da Nykredit for to år siden slog hans nuværende stilling op: »At jeg havde arbejdet med Skift Bank Dag, betød, at jeg allerede havde forholdt mig ret meget til, hvilket ansvar en stor finansiel virksomhed bør og kan påtage sig. Nykredit har et stærkt fundament for at løfte et samfundsansvar, og det er motiverende for mig at være en del af«. Den enkelte har også et samfundsansvar, mener han. »Selv om det kun er et lillebitte bidrag i det store billede, lever jeg så vidt muligt bæredygtigt. Men der er masser, jeg kan gøre bedre, for eksempel kører jeg stadig i benzinbil. For mig at se er det vigtigste, at der er stærke politiske rammer, som støtter de bæredygtige valg. Det er nødvendigt, hvis vi skal løse udfordringerne som samfund«.

August 2020

Finans

Køb forsikring online og få et gavekort på 1.000 kr. Køb en bil-, indbo-, hus-, eller ulykkesforsikring inden den 31. august og få et gavekort (Kun et gavekort per husstand). Du kan bruge gavekortet hos fx Magasin, Matas, BabySam, Zalando med flere. Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Ulykkeforsikring

Indboforsikring

Bilforsikring

Husforsikring

TALTJEKKET

Tekst: Carsten Jørgensen

Bankrøvere bliver digitale På 10 år er antallet af netbankindbrud steget voldsomt. Fra 2016 til 2019 blev der registreret 5.299 forsøg på netbankindbrud i Danmark.

Her ses antal forsøg på netbankindbrud, de seneste 10 år:

Finans Danmark sondrer mellem to typer netbankindbrud:

Fysiske bankrøverier er næsten fortid

Fraud, Malware

Danskernes stigende brug af elektroniske betalinger har ført til færre filialer med kassebetjening. På 10 år er antallet af bankrøverier faldet fra 135 om året til 4 i 2019.

Sager, hvor der er sket indbrud eksempelvis ved installation af hacker-programmer på brugerens pc, mobil eller tablet, og fremgangsmåden kan være kombineret med bedrageri.

1.452

997

1.041

1.809

177

199

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

116

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

millioner kroner er digitale kriminelle sluppet afsted med fra netbank indbrud i perioden 2010-2019.

Sager, hvor brugeren lokkes til at afgive eller indtaste oplysninger (id, password og nøglekortkoder) til de it-kriminelle på baggrund af falske mails, SMS eller telefonopkald. Disse giver sig ud for at komme fra eksempelvis et velrenommeret selskab, en myndighed eller en ven.

135

Illustration: Panther Media

96,3

Social engineering, phishing m.v.

237

bankrøverier blev der registreret i 1992, hvilket er det højeste antal i de seneste 50 år. I 2002 og 2000 blev der begået henholdsvis 222 og 221 bankrøverier.

August 2020

Finans

○ STIFIN –GUIDE–

Bliv mere effektiv i hverdagen Bruger du arbejdstiden på de rigtige opgaver? Planlægger du for meget? Bliver du hele tiden afbrudt – af dig selv og andre? Effektivitetseksperten Trine Kolding udpeger nogle af hverdagens store tidsrøvere og giver gode råd om, hvordan du undgår dem. KILDER Trine Kolding, underviser, forfatter, tidscoach og effektivitetsekspert. Har skrevet syv bøger om emnet, senest »Effektive sammen – Om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde«. Har siden 2000 undervist tusindvis af ledere og medarbejdere fra private og offentlige organisationer i personlig effektivitet og planlægning. Associate Partner hos Finanssektorens Undervisningscenter. Holder jævnligt workshops om personlig effektivitet og tidsstyring for Finansforbundets medlemmer – se under »Arrangementer« på Finansforbundet.dk.

Finans

August 2020

PRIORITER

Brug tiden på det rigtige Du kan være meget produktiv uden at være effektiv. Måske får du svaret på en masse mails, men er det den rigtige prioritering lige nu? Effektivitet handler ifølge Trine Kolding om at bruge tid på det rigtige, på den rigtige måde og med en bæredygtig balance mellem tid og opgaver. I en travl hverdag kan vores fokus let blive afsporet. Så tjek op på det med dig selv og din leder. Spørg: Hvad er målene lige nu, og hvad betyder de i praksis? Chefer tror ofte, at målene er helt klare, mens medarbejderne kan være mere i tvivl. Harmonerer målene ikke

med den tid, der er til rådighed, så spørg: Hvad skal jeg bruge tid på og ikke bruge tid på? Hvis der er flere ting, som brænder på, hvad skal jeg så vælge? Få det afklaret, før det hele brænder sammen. Mange ting »haster«, men gør de virkelig det? På nogle arbejdspladser er der gået inflation i begrebet, så opgaver, der ikke haster, slet ikke bliver løst. Afstem forventningerne: Hvad betyder haster? Spørg: Hvornår skal du bruge det? Hvad er deadline?

TIP!

»Afhastning« af opgaver: 1. Kvitter for modtagelse af opgaven – det giver tryghed hos afsenderen. 2. Aftal en deadline – for eksempel: Du hører fra mig i morgen eftermiddag. 3. Overhold deadline – ellers haster det pludselig for alvor!

DEREN 2

Tekst: Helle Sindal • Illustration: Mai-Britt Amsler

PLANLÆG

Passer dine planer til præmisserne? Hvis du vil have noget gjort, så sæt tid af til det, lyder et velkendt råd. Men husk at tage højde for præmisserne i dit job: Hvor meget kan du reelt planlægge? Mange glemmer, at hverdagen er fuld af afbrydelser – især hvis jobbet indebærer, at man skal være tilgængelig og løse ad hocopgaver. Vær realistisk, og lad ikke de uforudsigelige minusser i tidsbudgettet komme bag på dig. Planlægning er praktisk, men det betyder ikke, at meget planlægning er ekstra godt. For meget planlægning og håbefulde »ønskelister« in-

viterer nemlig til overspringshandlinger. Hvis vi inderst inde godt er klar over, at vi ikke kan nå det hele, vælger vi typisk at klare alle de nemme opgaver. Det giver en her og nu-følelse af at være effektiv, men det er ikke nødvendigvis de vigtigste opgaver, vi får løst. Brug din planlægning til at sikre, at du får løst de rigtige opgaver. Husk også at kigge længere frem i kalenderen. Mange planlægger kun fra dag til dag og overser, at der også skal afsættes tid til langsigtede opgaver.

FOKUSER

Skab optimale rammer for at udføre arbejdet Afbrydelser medfører masser af spildtid. Hjerneforskning viser, at det kan tage mellem 30 sekunder og 20 minutter at komme tilbage i den oprindelige fordybelse, når vi bliver afbrudt. Jo mere kompleks en opgave er, jo længere tid tager det. Mange har koncentrationskrævende arbejdsopgaver og skal samtidig være tilgængelige. Det kan hjernen ikke, så opgaver kan vare hele dagen, hvis vi hele tiden bliver forstyrret og skal skifte fokus. Sørg for at skabe optimale muligheder og rammer for at kunne arbejde koncentreret og uforstyrret på skift. Det behøver ikke at være mange timer ad gangen – en halv eller hel times fokuseret indsats kan være nok. Nogle team foretrækker

at have faste tidspunkter til fordybelse og at kunne planlægge efter det. Andre tager det mere ad hoc og har måske et kontor til formålet. Aftal, hvordan I håndterer afbrydelser. Ofte afbryder du også dig selv, når du afbryder andre. Vend blikket indad og overvej, hvordan du selv kan bidrage positivt. Måske er det ikke nødvendigt at involvere alle de omkringsiddende i spørgsmål, som du hurtigt selv kan finde svaret på … Afbrydelser forringer vores evne til at fastholde fokus. Hvis dit arbejds- og privatliv er fuldt af distraktioner, kan du træne evnen som en fysisk muskel og dyrke fokuseringsfitness – for eksempel ved at fjerne nogle af afbrydelserne, fordybe dig i at læse bøger og dyrke mindfulness.

August 2020

Finans

Digitaliseringen (agenda) Samfundsnedlukningen på grund af corona har accelereret brugen af digitale løsninger og ændret det digitale mindset hos både kunder og medarbejdere. Krisen har rykket digitaliseringen tættere på og bragt os 1-2 år længere frem med hensyn til at tage digitale løsninger i brug 20

Finans

August 2020

peeder op illustration: gabriel silveira

tekst: Berit villadsen

August 2020

Finans â&#x20AC;&#x192;

(agenda)

AGENDA

Fremskyndede kasselukninger i Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank i maj måned var nogle af de første konkrete eftervirkninger af coronakrisen og samfundets nedlukning. En nedlukning, som ifølge flere af landets største banker har accelereret digitaliseringen i bankerne og hermed sektorens brug af ny teknologi. »Det mest håndgribelige output af coronakrisen har nok været, at det har fremskyndet nogle af de ting, vi allerede havde gang i. Der er ingen tvivl om, at nedlukningen har ryddet nogle af de mentale barrierer mod at dyrke de mere digitale mødeformater af vejen – og den træghed, der måske har været i at tage nye formater til sig«, siger Ole Madsen, direktør for Kommunikation & Digital i Spar Nord, og fortsætter: »Så vi har fået momentum på det, og det vil vi gøre rigtig meget for at holde liv i og bruge som afsæt til at arbejde videre med den oplevelse, vi kan give kunderne, altså med hvordan vi bruger teknologierne, så et onlinemøde bliver noget andet og

Finans

August 2020

»Det mest håndgribelige output af coronakrisen har nok vÆret, at det har fremskyndet nogle af de ting, vi allerede havde gang i.« Ole Madsen

Nova tager 100.000 kundesamtaler om måneden For små tre år siden introducerede Nordea den virtuelle assistent Nova i bankens norske Nordea Liv og Pension. I dag håndterer Nova hver måned mere end 100.000 kundehenvendelser på bankens hjemmeside eller mobile app. Indtil videre er det kun via tekstbeskeder, men tanken er, at Nova på sigt også skal kunne tale i telefon med kunderne. Sidste år introducerede Danske Bank IBM’s Watson-chatbot i bankens interne kundesupport, hvor den fungerer som et supplement til afdelingens fysiske medarbejdere.

mere end et rudimentært videoopkald. Så hvordan får vi den oplevelse, vi giver i den fysiske afdeling, endnu bedre ud igennem de digitale kanaler? Det tror jeg tager et kvantespring, affødt af hvad du kan kalde et crashkursus i virtuelle møder«. Corona – en digital gave I Danske Bank gav coronanedlukningen den største on the job-træningsindsats i onlinemøder og mobilbank, der nogensinde har været i bankens historie – og det uden en storstilet indsats fra banken. Det skete helt naturligt og gratis. En ren digital foræring, kalder bankens chef for forretningsudvikling Lars Malmberg nedlukningen. »Vi har taget rigtig mange af de digitale løsninger i brug, som allerede er udviklet og har været tilgængelige længe, men som måske ikke har været brugt fuldt ud. Det er der, den største revolution er sket som følge af coronanedlukningen. Vi har mødt vores kunder digitalt i et helt andet omfang, end vi nogensinde har drømt om. På digitaliseringsagendaen tror jeg, vi har sprunget et eller to år over i forhold til at tage digitale løsninger i brug«, siger Lars Malmberg. Det er ikke kun medarbejderne, som har rykket sig digitalt. Det har kunderne også, og det har givet banken nye indsigter.

»I de virksomheder, som er dygtige til at involvere medarbejderne i dagligdagen, ser vi faktisk et kompetencelØft af medarbejderne.« Steen Lund Olsen

Stemmen bliver afgørende i fremtiden

»Noget af det mest interessante er, at kunderne er blevet mere digitalt bevidste. De er blevet bedre til at kunne sætte ord på og give feedback, i forhold til hvad det er for nogle behov, de også har, på vores løsninger, fordi de selv er begyndt at bruge dem meget mere. De nye kundeindsigter gør, at vi selvfølgelig kommer til at ændre lidt på vores prioriteringer«, siger Lars Malmberg. Digitaliseringen vil stige lokalt I Nordea er det ifølge Mattias Fras, som er ansvarlig for bankens AI-strategi og AI-acceleration, gået okay, ja, måske endda godt, i banken under coronakrisen. Han mener, det endnu er for tidligt at drage store konklusioner på krisens betydning. Ligesom Danske Bank og Spar Nord tror

Fremtiden vil byde på mere stemmebåret kommunikation i den finansielle sektor. Det fortæller Bent Dalager, som er nordisk ansvarlig for NewTech i KPMG. Han mener, at sektoren vil benytte sig af flere digitale assistenter. Han bliver bakket op af Ole Madsen fra Spar Nord. »Jeg tror meget på de virtuelle assistenter, der via stemmegodkendelse, ordgenkendelse og mønstergenkendelse kan hjælpe rådgivere, som har dialogen med kunden, hurtigere frem til det rigtige svar og den rigtige løsning. Det er noget, vi har talt om i mange år, men det er først nu, at vi for alvor er ved at være der, hvor vi har nogle teknologier, der kan lave stemmegenkendelse på dansk, som på en meningsfuld måde kan spille sammen med de andre platforme, vi har. Det ser jeg gerne som en 2020-begivenhed«, siger Ole Madsen, direktør for Kommunikation & Digital i Spar Nord.

han generelt, at digitaliseringen vil accelerere – og måske på en anden måde. »Jeg tror, bankerne vil sikre sig, at de er mindre personafhængige. Når en krise opstår, vil du sikre dig, at du kan skalere op og ned på for eksempel kunderelaterede ting. Jeg tror også, at de digitale processer vil øges lokalt, fordi bankerne vil være mindre afhængige af folk, der sidder samlet i en specifik lokation andre steder i verden, og dermed undgå at blive påvirket af, at et land som for eksempel Indien vælger at lukke sit samfund ned«, siger Mattias Fras, Head of AI Strategy & Acceleration i Nordea. Den analyse er Bent Dalager enig i. Han er nordisk ansvarlig for NewTech i konsulentfirmaet KPMG og har i mere end 25 år rådgivet blandt andet den finansielle sektor om den teknologiske udvikling. »Der vil være et øget behov for at få mange af de funktioner, som er flyttet ud, tættere på – særligt dem, som er flyttet langt væk. Det sker i andre sektorer. Man kalder det backsourcing, og det er en ret stor teknologisk trend lige nu, fordi automatiseringen er så avanceret, at du nu stort set kan automatisere næsten 100 procent af det arbejde, du tidligere har flyttet ud. Så hvorfor overhovedet flytte det ud?« spørger Bent Dalager. Drop storrumskontorerne Han mener, at coronaen åbner for en ny kultur i bankerne. En kultur, som Danske Bank har taget hul på med at åbne op for at indføre to hjemmearbejdsdage. Det tror han vi vil se mere af, fordi produktiviteten ikke

August 2020

Finans

(agenda) Frontmedarbejdere udvikler også digitale løsninger

er faldet under krisen, snarere tværtimod. Han mener samtidig, at erfaringerne fra coronakrisen burde få bankerne til at gentænke de fysiske rammer i bankerne. »Coronaen er med til at gennemhulle den arkitektur, som vi længe har haft i bankerne. Spørger man adfærdspsykologer og effektivitetseksperter, siger de, at du mister mindst 10 procent af din effektivitet i et storrumskontor. Det har man vidst længe, og det er blevet bekræftet igen og igen. Så jeg tror og håber, at man begynder at indrette kontoret smartere med mere adskillelse og samtalebokse, så det giver medarbejderne mulighed for at have lidt mere tid for sig selv«, forklarer Bent Dalager, som håber, at coronakrisen også vil åbne op for mere digital innovation i sektoren. »Coronaen har vist os, at når vi virkelig skal gøre noget, er det forbløffende, så hurtigt vi kan implementere digitalisering. Nogle af de ting, som er sket på uger, er jo noget, der er planlagt til at tage år. Det er vigtig læring, også for beslutningstagerne, som så kan sige, at hvis vi beslutter, at det her skal ske, og at det skal ske med det samme, så kan det rent faktisk ske. Det havde vi ikke troet, fordi vi hele tiden har fået at vide, at det tager mindst et halvt år bare at få sikkerhedsprocedurerne godkendt«.

Finans

August 2020

»Coronaen er med til at gennemhulle den arkitektur, som vi lÆnge har haft i bankerne.« Bent Dalager

Flere datafolk i bankerne Den digitale revolution i bankerne kan også aflæses i de kompetencer, bankerne efterspørger. Det mærker de blandt andet i Danske Bank. »Vi er blevet meget mere datadrevne i vores måde at arbejde på, så vi har fået langt flere folk, som arbejder med data, altså datascientists, dataanalyticsfolk og så videre. Et andet område, som er accelereret rimelig meget de senere år, er arbejdet med den digitale kundeoplevelse. Så vi har fået flere og flere UX-profiler ind. Derudover er der hele den nye måde at arbejde med et agilt setup på, som også kræver andre profiler«, siger Lars Malmberg, chef for forretningsudvikling i Danske Bank.

Kulturen er også afgørende, når det gælder implementeringen af ny teknologi. Det har været læringen i Nordea i forbindelse med bankens implementering af machinelearning, AI og andre former for ny teknologi i udvalgte områder af banken. Her har medarbejdernes involvering i processen været altafgørende for, at en løsning er blevet en succes i banken, fortæller Nordeas ansvarlige for AI Strategy & Acceleration, Mattias Fras. »Vi har tidligere forsøgt at implementere færdige AI-løsninger uden succes – dels på grund af at medarbejderne ikke har været en del af at bygge løsningen, dels på grund af et tillidsproblem, men også på grund

af andre ting. Så vi forsøger i højere grad at få folk i fronten og andre operationelle medarbejdere med i tværfaglige team, hvor de sammen med en produktleder, en datascientist, AI-folk med mere er med til at udvikle eller samudvikle løsninger, de kommer til at bruge i deres arbejde. Det ser vi mere og mere«, siger Mattias Fras. Den øgede medarbejderinvolvering glæder Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet. Han mener, at det er vigtigt, at virksomhederne bliver ved med at udvikle sammen med medarbejderne. Det gavner både virksomheden og medarbejderne. »I de virksomheder, som er dygtige til at involvere medarbejderne i dagligdagen, ser vi faktisk et kompetenceløft af medarbejderne, fordi de bliver interesserede i at fortsætte med at være med til at udvikle også de næste tiltag i virksomheden. De begynder således at kompetenceudvikle

»For de fleste kan nye udfordringer betyde, at de faktisk får et nyt job inden for deres eksisterende job, og det oplever mange som positivt.« Mattias Fras

Bliv klogere På disse hjemmesider kan du finde gratis kurser i AI (kunstig intelligens) og machinelearning: • Elementsofai.com • Coursera.org

sig helt stilfærdigt, mens de er med i de her digitaliseringsprojekter«, siger Steen Lund Olsen. Grib digitaliseringen og få et nyt job I Nordea har banken implementeret ny teknologi i områder som for eksempel lånebehandling, AML og KYC, og her oplever Mattias Fras, at der gradvis sker en kompetenceudvikling af medarbejderne, som er involveret i digitale projekter. Ifølge Mattias Fras er det faktisk ofte ledelsen, som er mest skeptisk over for implementeringen af ny teknologi, mens hovedparten af medarbejderne i organisationen er mere åbne. Og åbenheden og positiviteten er godt givet ud, forklarer han. »For de fleste kan nye udfordringer betyde, at de faktisk får et nyt job inden for deres eksisterende job, og det oplever mange som positivt. Vi har selvfølgelig også målrettet at få passionerede mennesker involveret i vores projekter, fordi implementeringen af ny teknologi mere er en kulturel transformation, end det er en digital transformation, så det handler mere om at ændre folks mindset end om at introducere en masse nye værktøjer«, siger Mattias Fras, som sender en generel opfordring til sektorens medarbejdere om at se mulighederne i digitaliseringen: »Der er store muligheder for de medarbejdere, som er åbne for at udvikle deres kompetencer inden for digitale og datadrevne løsninger. Der er en masse gratis undervisning og kurser tilgængeligt online, som er rigtig gode. De kan sagtens være et springbræt til et nyt og spændende arbejde i den her industri. Der kommer forandringer, og det giver masser af muligheder. Så hvis du er forandringsvillig, er der en masse sjovt arbejde at lave – særligt i en bank«, siger Mattias Fras.

August 2020

Finans

NYT FINANSJOB? VI TJEKKER DIN KONTRAKT Står du med et nyt finansjob på hånden? Og vil du gerne have tjekket ansættelses-kontrakten, inden du skriver under? Så kan vores eksperter hjælpe dig – vi tjekker den inden for 24 timer. Ring på 32 66 13 30

OMTANKE

Danske Bank vil være grøn for 100 milliarder Langt flere penge skal gå til at finansiere bæredygtige projekter. For at nå målet kræver det blandt andet uddannelse af rådgivere i alle kroge af banken

Tekst: Birgitte Aabo • Illustration: Benedikt Luft

Et pænt rundt tal: 100 milliarder kroner. Men det er blevet vendt og drejet, har været genstand for mange drøftelser i Danske Bank, før det tidligere på året blev meldt ud som det beløb, banken stiler efter at have finansieret grønt og bæredygtigt om tre år. »Vi ville sætte et ambitiøst mål og vise, at vi mener det alvorligt. Og samtidig et mål, der er muligt at nå«, forklarer Kristina Øgaard, der er Head of Sustainability Strategy & Governance i banken. I dag er banken nået godt halvvejs, med grønne finansieringer for over 50 milliarder kroner, men der skal flages på fuld stang for de grønne produkter i de kommende år for at nå målet. Kunderne skal have præsenteret flere grønne produkter i stil med det eksisterende grønne boliglån og muligheder for udstedelse af grønne obligationer. De skal kunne se ideen og løbende opfordres til at vælge bæredygtigt. De bæredygtige lån skal også gøres mere attraktive med forskellige rabatmuligheder. »Vi skal blive dygtigere til at rådgive om de bæredygtige muligheder, blandt andet ved at uddanne rådgiverne. Det er en proces, vi er i gang med, og som omfatter stadig flere medarbejdere«. På den sorte liste Som en del af den grønne bevægelse og som konsekvens af at følge Paris-klimaaftalen fravælges de sorteste investeringer. Banken investerer ikke i selskaber, hvor 30 procent eller mere af omsætningen kommer fra kul eller tjæresand, som sætter massive CO2-aftryk. Mange andre banker har forpligtet sig på det samme, men Kristina Øgaard påpeger, at Danske Bank er gået et skridt videre. Banken har lovet, at man for alle erhvervsudlån på tværs af organisationen i løbet af tre år vil melde klare mål ud for, hvordan låntagernes CO2-aftryk skal reduceres, så de lever op til Paris-aftalen. »Det er meget komplekse udregninger, som vi arbejder hårdt på at finde gode metoder for. Det skal nok lykkes«.

GRØN PÅ INDERSIDEN Danske Bank har også gjort en målrettet indsats for at nedsætte sit eget CO2-aftryk. Siden 2010 er det således faldet med hele 70 procent. Især har det haft betydning, at organisationen nu bruger grøn energi i alle sine fysiske enheder. Banken stiler efter at reducere sit eget CO2-aftryk yderligere ti procent inden 2023. Blandt andet er det annonceret, at der vil blive rejst mindre med fly.

August 2020

Finans

TIDSLINJEN

BETALING Digital betaling har sat rekord under Covid-19-epidemien. Men før vi fik dankort og MobilePay, betalte vi næsten udelukkende med håndgribelige midler – stykker af sølv samt mønter og sedler. Den første nationale danske mønt kom for over 1.000 år siden. Kroner og øre blev indført for næsten 150 år siden

H ISTORI SKE N EDSL AG

CIRK A ÅR

200 Stykker af sølv De første mønter, som blev brugt i Danmark, var formentlig romerske og kom hertil i 100-200-tallet. Der var også andre udenlandske mønter i omløb herhjemme, blandt andet fra England og Holland. Museumsinspektør Louise Kæmpe Henriksen fra Vikingeskibsmuseet fortæller, at de udenlandske mønter blev brugt som betalingsmiddel i forhold til vægt i sølv. Sølvindholdet kunne konstateres ved at bøje mønten eller lave et hak i den. Hvis der var tale om køb af småting, blev mønten ofte klippet i stykker. Betaling i vikingetiden kunne også ske med stykker af sølv, for eksempel stykker af smykker eller andre genstande af sølv. Det kaldes brudsølv.

Finans

August 2020

995 En kongelig penning Nok blev de første danske mønter slået i 800-tallet, men det var med introduktionen af Svend Tveskægs penning i 995, at Danmark fik den første nationale mønt med kongens og landets navn. Formålet med det kongelige betalingsmiddel var at vise magt. Desuden var billeder og skrift på mønterne en måde at viderebringe budskaber til undersåtterne på. For eksempel var der et kors på mange mønter efter indførelsen af kristendommen. Det første danske møntvæsen blev oprettet omkring 1020 og med Lund som såkaldt hovedudmøntningssted. Louise Kæmpe Henriksen fra Vikingeskibsmuseet oplyser, at det først var op i middelalderen, at mønter i Danmark fik en pålydende værdi.

1873 Kroner og øre En ny møntlov i 1873 betød, at pengesystemet i Danmark skiftede fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig gik systemet fra at være baseret på sølv til at være baseret på guld ligesom hos Danmarks vigtigste handelspartnere for at undgå udsving i valutakursen. De nye kronemønter havde et bestemt guldindhold. Michael Märcher, vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, siger, at 1873 for mange møntsamlere er startåret for samlingen, de såkaldte årgangssamlinger med mønter fra 20 kroner til én øre i henholdsvis guld, sølv og bronze. Der kom nye mønter hvert år med årstal på. Systematik tiltaler numismatikere.

SMIDLER

Tekst: Regner Hansen

gennem tiderne

1875 Skandinavisk møntunion Samtidig med overgangen til kroner og øre etablerede Sverige, Norge og Danmark en skandinavisk møntunion, som var temmelig vidtrækkende i en europæisk sammenhæng. Møntunionen blev fuldendt med Norges tilslutning i 1875. Kronen var oprindelig dansk, mens øre var svensk. Alle tre lande fik guldfod og samme regneenhed – én krone er lig 100 øre. Guldmønter med en værdi på 10 og 20 kroner samt mønter med lavere værdi kunne veksles lige over i de tre lande, oplyser Danmarks Nationalbank i en historisk gennemgang. Møntunionen blev reelt opretholdt frem til Første Verdenskrig, da praksis med at omveksle penge til guld ophørte.

Mobil betaling

1983 Et fælles betalingskort Dankortet, som blev indført i 1983, er blevet danskernes foretrukne betalingsmiddel. Ideen til betalingskort kom oprindelig fra et amerikansk olieselskab, der ville give bilister mulighed for at købe benzin langt fra hjemmet, hvis de ikke havde kontanter på sig. Jonas Hedman, professor på Copenhagen Business School med digitalisering som speciale, siger, at dankortet blev lanceret af bankerne i fællesskab efter diskussion med et betydeligt politisk pres. Der gik dog næsten 10 år, inden danskerne tog dankortet til sig. Dels var der en modvilje i tiden mod at vige bort fra at betale med håndgribelige penge. Dels gik der en årrække, inden betalingsterminaler blev almindeligt i butikker.

Med udbredelsen af smartphones blev det også relevant med mobil betaling i Danmark. Her vandt Danske Bank kampen med sin MobilePayapp, som blev introduceret i 2013. Den nye app gjorde det markant nemmere at gennemføre betalinger mellem privatpersoner uden at benytte kontanter, pointerer Jonas Hedman, professor på Copenhagen Business School. Mange butikker har sluttet sig til. Der var overførsler med MobilePay for 100 milliarder kroner i 2019. Digitale betalinger er næppe positivt for interessen for at samle på mønter, siger Michael Märcher hos Bruun Rasmussen. Blandt andet er det sværere for unge, som kunne være fremtidige møntsamlere, at etablere samme nære forhold til mønter som tidligere.

August 2020

Finans

F O T O S : S C A N P I X , P A N T H E R M E D I A , W I K I P D I A , W W W. D A N S K M O E N T. D K , W W W. N AT I O N A L B A N K E N . D K , W W W. D A V I D R U M S E Y. C O M , W W W. D A N K O R T. D K , W W W. M O B I L E P AY. D K

2013

L E A

TEMA

C A R S T E N R A : SM T S US EK

R N I N G FO TO : J A S P E R

ER B L C A R

B Y

D O I N G

Coronakrisen har gjort os mere digitale – også når det komme til undervisning og læring, der er rykket ud af lokalerne og gået online. Hvis vi fremover er mindre fysisk sammen, og hvis den digitale undervisning fjerner det sociale, giver det udfordringer for pædagogik og læring

Maj 2020

Finans

TEMA

Det forsømte forår 2020 blev et kvantespring, i forhold til at mere undervisning fremover kan foregå online i stedet for som traditionel klasseundervisning. Fra den ene dag til den anden blev vi kastet ud i at bruge video, onlinemødesteder og læringssoftware. Teknologien er klar, så vi kan have en kompetent debat om, hvordan og hvornår det giver mening at bruge digital læring til uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere i virksomhederne. Spørgsmålet er, hvordan vi bevarer værdier om fællesskab og vekselvirkning mellem teori og praksis, fordi al god undervisning er dialogisk, et samspil mellem levende og tilstedeværende mennesker. »Hvis vi ikke har nogen, vi kan tale med om vores nye viden, kan det påvirke vores læring og vores motivation«, siger cand.mag. i pædagogik Anita Monty, der har arbejdet med onlineundervisning fra den spæde begyndelse i 2005 og nu er ansat på Copenhagen Business School som læringskonsulent. Blandt andet universiteterne har gode erfaringer med onlineundervisning, og hvad der skal til, for at vi lærer noget på digitale læringsplatforme. Men det betyder noget, hvis der i læringsmiljøet mangler de gode spørgsmål, der giver energi og nerve til undervisningen, siger Anita Monty: »Der er horisonter og dybder i et stof, vi simpelt hen ikke kan se alene ud fra vores eget perspektiv. Det betyder noget at høre en underviser forklare og høre de spørgsmål,

Finans

August 2020

»LÆRING ER AFHÆNGIG AF, AT DER ER EN ELLER ANDEN FORM FOR DIALOG UNDERVEJS.« ANITA MONTY

de andre deltagere stiller, som vi ikke selv har tænkt på. Det er en del af læringen, at vi diskuterer med andre, fordi vi skaber mening ved at høre de andre og ved selv at formulere os om vores forståelse«. Den uundværlige dialog Onlineundervisningen kan fungere godt, hvis vi designer undervisning, der motiverer de studerende. Men der er også pædagogiske udfordringer ved at undervise online, siger Anita Monty: »Jeg har en tidligere erfaring med udvikling af onlinekurser på Københavns Universitet. Dengang anvendte vi en pædagogisk metode med skriftlige fora for dialog, hvor de studerende blev inviteret til at diskutere faglige spørgsmål undervejs. Det blev en øjenåbner for mig til at forstå, at det er muligt at designe onlineundervisning, så de studerende har sociale fællesskaber i læringen, som de kender fra en almindelig undervisningssituation. I dag er metoden meget mere udbredt og velkendt at bruge i onlineundervisning – også her på Copenhagen Business School«. Når vi går til almindelig undervisning, har vi en lærer, som præsenterer et stof, og det ligger i pædagogikken, at man sammensætter præsentationen af stoffet på en måde, så andre forstår det. »Når du så forklarer og underviser, trækker du på forskellige eksempler fra din egen erfaring. Hvis der er deltagere, der ikke forstår din forklaring og går i dialog med underviseren om det, så vil underviseren trække et nyt eksempel frem til at forklare ud fra. I pædagogikken taler vi om, at underviseren væver stoffet sammen«, forklarer Anita Monty og tilføjer, at læring er afhængig af en eller anden form for dialog undervejs. I dag kombinerer vi med et webinar eller et onlinemøde, virtuelt, hvor studerende kan stille spørgsmål: »Vi er hurtige til at udveksle viden, når vi taler sammen«. Kropslig kontakt Bente Elkjær, der er professor i læring på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, har forsket i, hvordan virksomheder har brugt e-læring. »Onlineundervisning fungerer godt, hvis det handler om mere faktuel viden, hvis du skal kunne noget udenad, mens det fungerer dårligt til mere komplicerede processer«, siger Bente Elkjær: »Hvis vi derimod taler om at tilegne sig viden, hvor der indgår ’professional justment’, altså dømmekraft, er det ikke kun forankret i hovedet,

Studerende dumper e-undervisning Et flertal af de studerende i Djøf synes, at undervisning over computeren har været dårligere end ved fysisk fremmøde på universitetet. 71 procent af de adspurgte 1.041 mener, at fjernundervisningen er dårligere eller meget dårligere end den vanlige undervisning. Kilde: Djøfbladet, 29.6.2020

men er også kropsligt. For professionel dømmekraft udøves altid på et grundlag af viden, erfaring og samarbejde. Det er kropslig kontakt«, siger Bente Elkjær og uddyber: »Hvis vi ikke taler om at kunne noget udenad, er det en videnform, hvor der også er brug for nogle sansninger som øjenkontakt, mimik og fornemmelser. Det kræver andre læringssituationer«. Kørekort E-læring er mange forskellige ting, siger Bente Elkjær, »Vi ser det brugt, for at en virksomhed kan sige, at alle deres medarbejdere har været igennem den her form for certificering, hvis der kommer nogle nye regulativer eller lovgivning. Her er motivationen, at det skal alle medarbejdere«, siger Bente Elkjær og tilføjer: »Læringsudbyttet er, at du lærer de nye regler at kende. Det er formentlig måder at lære på, som er svære at komme uden om i en sektor som banksektoren.« En anden mulighed er simulation. Simulationsbaseret læring introducerer os for scenarier, som vi kan forholde os til og løse. Det kunne være nogle rollespil i forhold til kundekontakt. »Endelig er der indlæring, som vi bruger det i øjeblikket på universiteterne, som kører på onlineplatforme, og hvor forskellen jo er, at man har adgang til en lærer. Og de studerende kan også kommunikere indbyrdes«. Der er altså forskel på de metoder, man bruger, siger Bente Elkjær: »Hvis det er til at huske noget, er det et videnbegreb ligesom at tage et kørekort online. Hvis man udelukkende laver den form for undervisning, uden en lærer eller medstuderende, hvor man kan udveksle holdninger og have diskussioner, kan det være nogle tvivlsomme kompetencer, der kommer ud af det«.

August 2020

Finans

TEMA

»FOR MIG HANDLER DET OM AT FÅ LÆRING IND DER, HVOR DET GIVER MENING I HVERDAGEN.« HELENE WALLENTIN NICKØ

En halv million moduler tager ikke fejl Onlineundervisning er mere fleksibelt end fysisk undervisning, og derfor har Finanssektorens Uddannelsescenter især arbejdet pædagogisk med digital læring TEKST: CARSTEN RASMUSSEN • FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

E-learning har i årevis været en mulighed på Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg, hvor der er adgang til cirka 240 forskellige e-learningmoduler, primært inden for det finansfaglige område. Modulerne er korte og kan gennemføres, når og hvor man vil, fra en hvilken som helst enhed, og den fleksibilitet bliver brugt flittigt. Medio 2019 til medio 2020 blev der gennemført 440.884 moduler. Behovet for at udvikle sine faglige kompetencer kontinuerligt igennem en karriere har aldrig været større, og derfor er der brug for fleksible løsninger til læring. Her kan digital læring noget andet end fremmødeundervisning, siger Helene Wallentin Nickø, der er chefkonsulent inden for organisatorisk læring. »For mig handler det om at få læring ind der, hvor det giver mening i hverdagen, og jo tættere vi kan komme til det arbejdsflow, den enkelte sidder i, jo større effekt«. Strøm til undervisningen Da coronakrisen indtraf, var der for

Finans

August 2020

mange undervisere kun én ting at gøre, og det var at sætte strøm til den undervisning, man plejede at gennemføre. »Finanssektorens Uddannelsescenter tilbød allerede før coronakrisen onlineundervisning, podcast, 1:1-sparring via Skype og MS Teams, webinarer og videoundervisning«, siger Martin Hjortshøj, der er chef for afdelingen for digital læring. Det er ikke nyt for finanssektoren at tænke i onlinelæring. Sektoren har historisk set været meget hurtig til at få de nødvendige terminaler, hvor brugeren kan logge ind efter behov for at opgradere sig. »Måske har folk gennemført en kompetenceafklaring, og der ser ud til at være nogle faglige huller. Så får de en direkte anbefaling og en startknap til at gennemføre den læring, der er relevant. Og det kan gøres uafhængigt af tid og sted. Det gælder også i en travl hverdag«, siger Martin Hjortshøj. Samspillet mellem det, der sker i det fysiske rum, og onlineundervisning skaber et aktivt læringsmiljø, siger Helene Wallentin Nickø:

»Når vi er i onlineundervisning, er det et læringstaksonomisk krav, at vi bruger hinanden, for vi ved jo, at når vi sidder og arbejder selv, kan vi kun komme til et vist niveau. Hvis vi virkelig skal lære, kræver det, at vi også gør det sammen med andre«. Men det kræver nogle meget bevidste greb at få folk involveret, supplerer Martin Hjortshøj: »Bare det at få folk på kamera og mikrofon kan være en udfordring. Vi skal være sammen, fordi vi skal bruge hinanden, og derfor er vi meget bevidste om at skabe interaktion med deltagerne i form af quizzer og polls og gruppearbejde i breakoutrooms undervejs«. Helene Wallentin Nickø tilføjer: »Når vi kikker ind i e-læring, også den asynkrone del, altså selvstudiet, så kan vidensformidling stadig ikke stå alene. Vi forsøger at få det forankret i praksis ved hjælp af træning og refleksion, så erfaringerne fra virkeligheden i banken bliver trukket ind.«

Det digitale skal give mening

Blended learning

Hvis der skal udpeges en vinder af coronakrisen, er det digitaliseringen. Undervisning er gået online, jobbet er hjemme via skærmen, og fysiske møder er erstattet med digitale. TEKST: CARSTEN RASMUSSEN

På skolebænken Et eksempel er uddannelse i finansiel rådgivning, som mange af Finansforbundets medlemmer har været igennem. Men deltagertallet fra bankerne har været faldende gennem årene, så det er blevet sværere og sværere at få samlet fysiske hold.

Digitale kompetencer Under coronakrisen blev virksomhederne spurgt til digitale kompetencer. • 95 procent af virksomhederne er helt eller delvist enige i, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at håndtere fast hjemmearbejde. • 28 procent af virksomhederne mener, at der er konkrete digitale kompetencebehov, som virksomhederne vil løfte hos medarbejderne.

• E-learning • Kompetenceafklaring • Dokumentation • E-bøger • Podcast • Webcast • Video

Fysisk undervisning • Kurser og uddannelse • Temadage og netværk • Seminarer og konferencer

I Finansforbundet har vi lært at gennemføre en del aktiviteter digitalt og effektivt. Karrieresamtaler og en lang række uddannelser er gennemført digitalt, og vi er kommet ud til medlemmer, som vi måske ellers har haft svært ved at ramme med vores tilbud og kommunikation, fortæller Finansforbundets formand, Kent Petersen: »Helt grundlæggende har coronakrisen givet os alle sammen et spændende kollektivt kompetenceløft inden for at både arbejde og lære digitalt. Men konklusionen må bestemt ikke være, at alt skal være digitalt. Vi skal hele tiden overveje, hvor det digitale giver mening«. Også hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er direktør Mariane Dissing positivt indstillet over for at gå online i den finansielle uddannelse: »Coronakrisen har vist, at vi med fordel kan gå online til møder og undervisning i højere grad«, siger Mariane Dissing og uddyber: »Finanssektoren er en af de sektorer, hvor den digitale udvikling går stærkest. Vores vurdering er, at digital læring er et super fleksibelt instrument, når det gælder efteruddannelse. Under coronakrisen blev der sat fart på i forhold til det at sidde hjemme og bruge mere onlineværktøj, end vi er vant til«.

Online selvstudie

Online Undervisning • Webinarer • Videoundervisning • Telefonsparring • Certificering

»Her er det oplagt at tilbyde en større del af undervisningen online, så folk får større fleksibilitet, når de i høj grad selv bestemmer tidspunktet«, siger Mariane Dissing. Selvfølgelig skal eleverne også på skolebænken, understreger Mariane Dissing: »Man kan ikke fuldstændig skrotte alle former for fysiske møder og bare køre ren e-læring, for som mennesker har vi brug for at interagere med andre og være sammen og diskutere tingene i en gruppe«. Digital læring eller e-læring er velegnet til visse typer af læring. Men noget går tabt. Derfor peger Kent Petersen på blended learning og adaptive læringssystemer. »Vi skal selvfølgelig blive skarpe på, hvordan vi skaber den bedste læring med elementer fra både den fysiske og den virtuelle verden, og der skal vi tillade os at eksperimentere i samarbejde med medarbejdere og virksomheder.« Husk lige kulturen FA og Finansforbundet er enige om, at det bare er med at blive siddende på hesten og sørge for at have kompetencerne til at indfri kravene. Sammenlignet med andre sektorer bruger finans- og forsikringssektoren flest penge på efteruddannelse målt på ansatte. Det er 5 kroner per time per medarbejder, mens resten af arbejdsmarkedet ligger på en til to kroner. Kent Petersen lufter en bekymring i forhold til medarbejdernes adgang til selv at skulle lære og gøre det på alle tidspunkter af døgnet: »Det er afgørende, at virksomhederne har en kultur, der både understøtter og fremmer læring, der foregår digitalt, og at der også er tid i arbejdsdagen til at reflektere over den læring, man har fået«.

Kilde: FA

August 2020

Finans

TEMA

Det var en god oplevelse Gitte Schultz Hansen fra Danske Bank har taget sit første onlineforløb og er blevet certificeret i ledelse TEKST: CARSTEN RASMUSSEN

»Først skulle vi måske holdes lidt mere i hånden end i et normalt face to face-forløb«. Den 45-årige teamleder Gitte Schultz Hansen i Danske Bank har netop gennemført sit første uddannelsesforløb online på CSD Business School. Det er en uddannelse i ledelse, som alle CSD’s teamledere skal igennem. Da coronakrisen ramte, blev uddannelsen ændret fra et traditionelt face to face-forløb til et fuldstændigt onlineforløb, hvor Gitte Schultz Hansen deltog på første hold. Et langt forløb over 17 gange. »Det var rigtig godt at få sat teori og ord på ledelse af et team i Danske Bank. Eftersom jeg har været teamleder i fem år, havde jeg godt styr på noget af stoffet, mens jeg fik rigtig meget ud af emnet forandringsledelse og emnet at sætte og gennemføre mål for mit team«, siger Gitte Schultz Hansen. Underviseren gennemgik typisk stoffet, og de havde kamera på, så deltagerne hjemme i stuerne kunne se underviserne og deres slides og videoer. Undervejs i lektionen blev deltagerne sendt ud i gruppearbejde. »Naturligvis havde vi lidt sværere ved at interagere med hinanden over nettet, og selv om der er indlagt små pauser, har vi ikke den almindelige smalltalk med hinanden«, fortæller Gitte Schultz Hansen og tilføjer, at underviseren heller ikke kan interagere med deltagerne, på samme måde som hvis de sad fysisk i et lokale. Det hele slutter med en prøve, og man bliver certificeret, siger en bestået og meget tilfreds Gitte Schultz Hansen.

TEKST: CARSTEN RASMUSSEN • FOTO: PETRA KLEIS

Springet til online kræver ikke det sorte bælte Danske Bank fik gode erfaringer med at transformere det fysiske undervisningslokale over i det digitale under coronanedlukningen. Nogle gange skal der en krise til at tage et digitalt spring, siger Charlotte Schmidt

»Digitale muligheder lå lige foran næsen uden at blive brugt«. Sådan siger Charlotte Schmidt, Head of Learning and Talent Development, Danske Bank. Coronatiden har tvunget os til at bruge teknologi, som har stået og ventet på at blive brugt. Det gælder både inden for læring og det at arbejde sammen digitalt. »Ligesom vi kan arbejde sammen på afstand, kan vi lære på afstand«, siger hun. Danske Bank har ligesom mange andre finansielle virkGitte Schultz Hansen er tilfreds med udbyttet af sin onlineuddannelse.

Finans

August 2020

»Ligesom vi kan arbejde sammen på afstand, kan vi lære på afstand«, siger Charlotte Schmidt, Head of Learning and Talent Development, Danske Bank.

Nu har jeg testet mig selv nok Private Banker Lars Korgaard Gedevad sad online og testede sine forsikringsfaglige kompetencer, inden han tog prøven

somheder brugt e-læring til at uddanne medarbejderne i fx compliance. Men digital læring er meget mere end e-læring. Noget, der virkelig har fået ben at gå på hos Danske Bank, er webinarer: »Danmark var knap lukket ned, før vi blev kontaktet om hjælp til at konvertere undervisningsforløb til noget, der fungerer online. Heldigvis har vi interne kompetencer til at tage et traditionelt face to face-forløb og gøre det fuldstændigt online«, forklarer Charlotte Schmidt og tilføjer, at det fungerer helt som for alle former for undervisning, hvor du har en målgruppe og et klart formål med undervisningen. Individuelle behov Læring handler i professionelle sammenhænge om at udvikle den faglige praksis, og for den bankfaglige medarbejder er det vigtigt at bevare vekselvirkning mellem teori og praksis. »Det kan faktisk lade sig gøre at have et virtuelt klasseværelse, hvor en instruktør underviser et onlinekursushold – og endda med mulighed for at lave gruppearbejde i virtuelle grupperum undervejs«. Når vi ikke har valget, er springet over på online ikke så stort, oplevede Charlotte Schmidt tilbage i marts måned. Danske Bank er lykkedes med at transformere det fysiske undervisningslokale over i det digitale. »De medarbejdere, der i forvejen har lavet kurser, har vi gjort trygge ved at bruge den her teknologi. Det kræver ikke det sorte bælte at holde et onlinewebinar for flere hundrede deltagere«, siger Charlotte Schmidt. En arbejdsplads som Danske Bank har en forpligtigelse til at gøre læring muligt inden for arbejdets rammer, og som medarbejder både kan og skal man også selv tage ansvar for og initiativ til kontinuerlig læring. Hvis du har behov for at blive opkvalificeret på det ene eller det andet område, vil du typisk tale med din leder og få okay til et kursus. Men der kan gå måneder, før du kommer af sted. »Hvis du i stedet for kan starte et selvstudie op på et onlinekursusforløb eller via en kombination af e-læring og webinarer, så er du allerede i gang med at dygtiggøre dig«, siger Charlotte Schmidt om en læringskultur, der taler til de behov, vi har som mennesker. Behov, der handler om at lære både når som helst og hvor som helst – og via et miks af læringsformer. Tid til selvstændig faglig fordybelse og tid til sparring og erfa-udveksling med kolleger.

Af C a r s t e n R a s m u s s e n / Fo t o : M a r t i n D a m K r i s t e n s e n

TEKST: CARSTEN RASMUSSEN • FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

»Jeg kunne lide den måde at sidde med det selv på«, siger Lars Korgaard Gedevad.

»Vi skal jo passe butikken, og det kan være svært at få hverdagen til at fungere, hvis man lige er væk tre dage på kursus«. Flere gange understreger Lars Korgaard Gedevad, der arbejder i Private Banking Århus, Danske Bank, hvorfor onlinekurset om IDD-kravene passede ham så godt: Du kan hoppe ud og ind, som det passer dig. Alle medarbejdere, der formidler forsikringsprodukter, er omfattet af IDD (Insurance Distribution Directive), der er et lovmæssigt krav om at kunne dokumentere sine forsikringsfaglige kompetencer. Prøven eller testen er digital, online, og medarbejderen har tre forsøg. 44-årige Lars Korgaard Gedevad følte sig grundlæggende godt kørende på emnet, fordi han som private banker i forvejen har en rimelig bred viden: »Jeg kunne lide den måde at sidde med det selv på«, siger Lars Korgaard Gedevad, der under coronakrisen sad hjemme og deltog i skypemøder, hvor kursisterne kunne stille spørgsmål til området eller selve testen. »Så det er noget med at beslutte, hvornår jeg har testet mig selv nok«. Han har prøvet noget lignende før på handelshøjskolen: »Forløbet har været godt i forhold til banken, hvor et tredages fuldtidskursus kan være svært at få til at passe ind i hverdagen. Til gengæld har jeg mulighed for i min arbejdstid at beslutte at tage en formiddag og læse op på noget«. Lars Korgaard Gedevad bestod den obligatoriske efteruddannelsesprøve.

August 2020

Finans

UDSYN Slut med silotænkning Stadig flere finansvirksomheder bryder de traditionelle skel mellem afdelinger og faste jobfunktioner ned og lægger arbejdsopgaverne over i tværfaglige, agile teams efter inspiration fra musiktjenesten Spotify. I Alm. Brand arbejder Bangkok Eni thailandsk investorafstuderer 200 medarbejdere dag i »squads« typisk 10 På om verdensplan mistedefinansiel aktierne personer aktiekurserne. under »tribes« for eksempel i marts næsten en tredjedel af deres samlede rådgivning samt digitalt salg ogrettet selvbetjening. værdi. Siden har kurserne sig noget op. Både effektiviteten og arbejdsglæden er steget TEKST CARSTEN JØRGENSEN • FOTO: SISSE STROYER

Bangkok Teamet. En Teamet thailandsk Salginvestor og Onboarding, studererder arbejaktiekurserne. der med at På optimere verdensplan salgsprocesser mistede aktierne inden for i marts både næsten bank, forsikring en tredjedel ogaf pension deres samlede består blandt værdi. andet Siden af har forretningsudviklere, kurserne rettet sigennoget it-arkitekt, op. en systemudvikler, en teknisk tester, en Salesforce konsulent og en UX-designer.

UDSYN

Forretningsudviklerne. Før arbejdede forretningsudviklerne Henning Ryder Petersen og Christian Friis Maarupgaard meget snævert med henholdsvis pension og forsikring. Nu arbejder de med at digitalisere, strukturere og højne kvaliteten af kunderådgivningen inden for både bank, forsikring og pension i Alm. Brand.

Post-it tavlen. Post-it sedler er et vigtigt arbejdsredskab i tværfaglige, agile teams, men corona-nedlukningen – hvor folk har arbejdet hjemme – har gjort mere videndeling digital.

Finans

August 2020

Fagspecialister. Fokuseret samarbejde med andre dygtige fagspecialister om en fælles udfordring og med stor autonomi til at løse den er årsagen til, at medarbejderne i Alm. Brand trives med den anderledes arbejdsform.

Overblikket. Dagligt holder squad’et møder – enten foran væggen med overblikket over opgaver eller online, fordi flere teamdeltagere arbejder hjemme.

Arbejdsliv. »Tidligere, hvor folk sad i forskellige afdelinger på et fælles projekt, ville der gå længere tid med videndeling, afrapportering, beslutninger og handling«, siger Christian Friis Maarupgaard (bagerst). »Jeg oplever ikke, at vi i squad’et er mere presset end før. Vi har jo mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne efter den bemanding, vi har og kan fjerne opgaver eller udsætte dem til et senere sprint, hvis der er behov for det«, siger Henning Ryder Petersen (Forrest).

SUNDHED

Penge er fyldt med bakterier En undersøgelse viser, at danske kroner har omkring 40.000 bakterier på sig, hvilket potentielt kan udløse sygdomme hos brugerne. WHO advarer om, at Covid19-virussen kan bæres og føres fra person til person på overfladen af pengesedler

Hver tredje dansker har helt droppet kontanterne, viser en undersøgelse fra Nationalbanken. Ud over bekvemmeligheden ved at anvende kontaktløst kort eller mobilbetaling kan fravalget af kontanter også hjælpe med at undgå bakterier, vira og andre potentielle sygdomskilder. En undersøgelse fra 2013, som professor Ian Thompson fra University of Oxford i England stod bag, viser, at europæiske pengesedler i gennemsnit indeholder mere end 26.000 bakterier. For danske mønter og pengesedler var tallet i gennemsnit 40.000 bakterier. At penge indeholder så mange bakterier, er nærmest uundgåeligt, for formålet med kontanter er netop, at de skal skifte hænder. En britisk undersøgelse fra 2014 dokumenterede, at en 20-pundseddel i gennemsnit skiftede ejer 2.328 gange i løbet af sin 113 måneder lange (9½ år) levetid. Når pengesedler er en sand bakteriebombe, hænger det også sammen med, at sedlerne er fremstillet af en porøs blanding af bomuldsfibre og papir, der absorberer og fastholder en masse bakterier og vira. I Kina desinficerer de penge I foråret gik verdenssundhedsorganisationen WHO ud med en advarsel mod brug af pengesedler, fordi de også kan overføre Covid-19-virussen mellem mennesker.

Finans

August 2020

Tekst: Carsten Jørgensen • Foto: Jasper Carlberg

I Kina beordrede centralbanken allerede i februar kinesiske banker til at desinficere alle penge med ozon, ultraviolet lys og høje temperaturer for derefter at opbevare dem i en til to uger, før pengene igen måtte komme i omløb blandt bankkunderne. Professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet tvivler på, at så drastiske skridt, som Kina tog, er nødvendige i Danmark. »Pengesedler kan overføre coronavirus på samme måde som for eksempel dørhåndtag og andre overflader, men hvis du vasker hænder eller bruger håndsprit og ikke rører dig i ansigtet, lige efter at du har rørt ved penge, er det intet stort problem«, siger han. »Jeg ved ikke, hvor stort omfanget af bakterier og virus på pengesedler i dag er, og her bør vi have noget mere evidens, inden vi tager beslutninger om eksempelvis at minimere eller afskaffe brugen af kontanter«, mener Søren Riis Paludan. Sundhedsstyrelsen skriver på sin hjemmeside – i forbindelse med gode råd mod coronavirus – at man bør overveje at anvende kontaktløs betaling: »Berøring af kontanter kan sidestilles med berøring af andre kontaktpunkter i det offentlige rum, for eksempel dørhåndtag, elevatorknapper og så videre, som er forbundet med en risiko for forurening af hænderne. Man bør generelt undgå kontaktpunkter og for eksempel overveje at benytte kontaktløs betaling, hvor det er muligt. Det vigtigste er dog, at du sørger for god håndhygiejne«.

SÅ ER DET SAGT

AF STEEN LUND OLSEN, NÆSTFOR MAND I FINANSFORBUNDET

Tid til kontant afregning Småpengene, der langsomt vokser i sparegrisen. Et lille bundt sedler med vandmærke i tegnebogen, hvis man nu skulle få brug for dem. De fleste af os er vokset op med, at penge er noget, der kan tælles, mærkes og føles. Sådan var det i al fald engang. Nu ser vi kun en forsvindende brøkdel af vores kroner og øre sådan fysisk i form af kontanter. Penge er blevet digitale. Ifølge Nationalbankens seneste opgørelse fra februar 2020 er andelen af danskere helt uden kontanter til betalinger mere end fordoblet i løbet af de seneste par år – fra 16 procent i 2017 til 34 procent i 2019. Altså en udvikling, der har accelereret markant, og fordoblingen svarer til, at næsten hver femte dansker har lagt kontanterne på hylden de sidste to år. Tendensen til at fravælge kontanter er måske overraskende for nogle bredt funderet på tværs af alle aldersgrupper, og 9 ud af 10 danskere har mindst tre alternative betalingsløsninger til rådighed ud over kontanter. Covid-19 og fokus på smittefarebegrænsning har tilført debatten om kontanterne et nyt perspektiv –

nemlig vores sundhed. I kontanternes natur ligger det jo, at de skifter hænder, og det betyder ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO også en potentiel smitterisiko. Det er ikke småting, der følger med en pengeseddel rundt på dens vej, og det kan du læse mere om på modsatte side. Det er ikke den eneste grund til, at det giver god mening at arbejde frem mod en udfasning af kontanter. Andre og tungtvejende argumenter er for eksempel sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse. Fra vores egen verden har vi jo helt konkret set næsten en udryddelse af bankrøverier, i takt med at kontantbeholdningerne ændrede sig markant. Også selvom den digitale økonomi selvfølgelig ikke er en universalløsning på kriminalitetsproblemet. Kontantdebatten er ikke ukompliceret, og vi er nødt til at nå hele vejen rundt: For nogle af vores medborgere med særlige behov er kontanterne stadig en stor del af deres daglige liv. Der er de dataetiske spørgsmål, som nok kan virke abstrakte, men er ganske reelle: For kender vi for alvor konsekvenserne af den enorme mængde af digitale fodspor, vi efterlader hver eneste dag? Og så betyder sparegrisen faktisk også noget. Den findes i nu ganske vist forskellige digitale

»Spørgsmålet om vores penge i god, gammeldags fysisk form er mere komplekst end som så – men rigtig meget taler for, at det er tid til afregning med kontanterne.« formater, men den fysiske og konkrete form for penge er en grundsten i vores finansielle dannelse i forhold til værdi og bytteforhold – og den skal vi også finde det rigtige digitale greb om. Spørgsmålet om vores penge i god, gammeldags fysisk form er mere komplekst end som så – men rigtig meget taler for, at det er tid til afregning med kontanterne.

August 2020

Finans

? STAFETTEN

Tekst: Carsten Jørgensen • Foto: Jasper Carlberg

Sanne Sommer Lyster • 37 år gammel, gift med Henrik og mor til Ida på syv år og Alfred på fem år.

Finans

August 2020

• Department Manager for BI, Analytics and Data Governance i BEC. Hun er afdelingsleder for 24 medarbejdere fordelt på tre team. 60 procent af medarbejderne er fysisk placeret i hovedsædet i Roskilde, og 40 procent sidder i Warszawa.

•O tte års ledererfaring. Siden 2018 i BEC og før det 10 år i Maersk Line (heraf seks år som leder).

•U ddannet cand.ling.merc. fra Copenhagen Business School.

Det er vigtigt at være tilgængelig og anerkendende Sanne Sommer Lyster er afdelingsleder for 24 medarbejdere i BEC, der blandt andet udvikler en cloudplatform til at lagre og analysere pengeinstitutters data (business intelligence and analytics). To af nøgleordene for hendes ledelsesstil er anerkendelse og tilgængelighed

Hvad gør du for at sikre, at der både er et stærkt samarbejde og fællesskab og en høj arbejdsglæde i dine team? »Jeg gør meget ud af at sætte ord på fælles mål i teamet, og at alle opgaver – uanset omfang og kompleksitet – er vigtige for, at vi kan nå målet. Og så fejrer vi, når vi når vores mål – gerne med et stykke kage. Det er vigtigt at blive anerkendt«. I hvor høj grad kommunikerer du individuelt med dine medarbejdere og med dem som en samlet gruppe? »Det er væsentligt for mig at være tilgængelig og tilpasse mig den enkelte medarbejders behov. Jeg har 1:1-samtaler med alle mine medarbejdere. Hvor ofte afhænger af den enkelte medarbejders behov. To gange om året har jeg medarbejderudviklingssamtaler med hver enkelt. Fire gange om året holder vi planlægningsmøder, hvor medarbejderne fra Polen rejser hertil, og hvor vi planlægger det kommende kvartals projekter. Og så er jeg meget bevidst om at være tilgængelig, når en medarbejder har brug for at tale med mig, så man ikke skal booke et møde flere dage i forvejen for at komme til at tale med sin leder«. Hvad er den største udfordring ved at lede et team, som består af forskellige personligheder og forskellige fagligheder? »Det er ikke en udfordring – forskellighed er afgørende for, at vi kan lykkes. Vi har brug for mange forskellige kompetencer

og personligheder i et team. Nogle er for eksempel gode til at gå i dialog med pengeinstitutterne om deres behov, mens andre er dygtige udviklere, som har styr på alle de tekniske detaljer. Det handler om, at vi har en fælles forståelse af alles roller og opgaver i forhold til at nå målet«. Hvad er dine vigtigste lederkompetencer? »Jeg er bevidst om at stå fast og at være klar og tydelig i min kommunikation. Men jeg lægger også vægt på at anerkende og lytte til mine medarbejdere. De cloudteknologier, vi arbejder med lige nu, er banebrydende i den danske finanssektor, så ingen har en facitliste. Derfor er det vigtigt for mig at kunne lytte til teknologibegejstrede medarbejdere, som er nysgerrige og hele tiden søger ny viden om de nye teknologier, der er på vej ind i BEC. De arbejder i team med en høj grad af selvledelse og definerer selv de mål, de skal nå. Er der noget, de ikke kan nå at levere på, ved de, at jeg og den øvrige ledelse er klar til at gå i dialog om det«.

S TA F E T S P Ø R G S M Å L

Hvilket spørgsmål kunne du tænke dig at stille en anden leder i sektoren? »Hvad gør du for at få tid til personlig kompetenceudvikling i en til tider travl og hektisk hverdag?«

August 2020

Finans

INTERNATIONALT

Armlægning om skraldespandsbank I Den Europæiske Centralbank forbereder man oprettelsen af en skraldespandsbank, der kan opsuge den bølge af misligholdte lån, som forventes at skylle hen over banker i eurozonen fra efteråret. Men etableringen vil blive genstand for armlægning på politisk topniveau for at undgå, at eksempelvis tyske skatteydere indirekte skal betale for italienske banker

Efter at have brugt forår og sommer på at yde statsgaranterede lån til pressede virksomheder ventes europæiske banker fra efteråret at blive oversvømmet af en bølge af misligholdte lån fra dem, der ikke klarede nedlukningen. Hvor stort problemet bliver for banksektoren, tør de færreste spå om i skrivende stund. Men kilder i Den Europæiske Centralbank (ECB) fortæller til flere internationale medier, at man allerede er gået i gang med at forberede skabelsen af en offentlig skraldespandsbank – mere formelt kendt som et »kapitalforvaltningsselskab« – der kan opkøbe de misligholdte lån, der ellers kommer til at tynge eurozonens private banker i mange år fremover. Ideen er, at det hurtigt kan frigive ressourcer fra bankerne, så de igen kan fokusere maksimalt på kerneforretningen – nemlig at låne penge ud til privatkunder og sunde virksomheder, så man kan få gang i hjulene. »Det smukke ved et kapitalforvaltningsselskab er, at det køber tid«, siger Andrea Enria, formand for ECB’s tilsynsråd, på en onlinekonference. Nationale skraldespandsbanker »har fungeret godt i en række tilfælde. De har været brugt i Irland, Spanien,

Finans

August 2020

Slovenien og Tyskland«, uddyber Andrea Enria på et spørgsmål fra Magasinet Finans. »De formåede at rense bankernes balancer meget hurtigt og gendanne banksektorens evne til at fokusere på nye kunder, på nye lån og hjælpe økonomien med at komme sig igen. Mange af disse ordninger er faktisk endt med at give overskud«. Beslutning kræver krise Ifølge fortalerne for idéen kan det derfor kun gå for langsomt med at skabe en europæisk skraldespandsbank. »Hvis vi ser på de tidligere kriser, er erfaringen, at de europæiske løsninger kom for sent«, siger Marco Zanni, medlem af Europa-Parlamentet for det italienske regeringsparti Femstjernebevægelsen, til Financial Times. »Når man står over for en krise, må man handle i løbet af dage eller uger, ikke måneder eller år«. »Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om dage eller uger«, lyder det derimod fra direktøren i det danske finanstilsyn, Jesper Berg, der følger emnet som medlem af bestyrelsen i Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i Paris, hvor tilsynscheferne for alle EU’s 27 lande mødes.

Tekst: Bjørn Willum, freelancejournalist • Illustration: Andrea Ucini

»Jeg tror mère, det er et spørgsmål om, at der er nogle meget vanskelige beslutninger om, hvordan man gør det, der skal tages. Og som man ikke vil kunne få taget i en situation, hvor der ikke er et pres på at finde sådan en løsning. Den helt afgørende ting i sådan en model er, hvem der bærer risikoen. For der er alle muligheder for at gøre et eller andet, der favoriserer nogen«. Ifølge modellen, som en særlig taskforce i ECB pusler med, vil det i princippet være bankerne selv, der skal finansiere skraldespandsbanken. Når de afhænder et bundt dårlige lån til skraldespandsbanken vil de nemlig ikke få rede penge, men blive betalt med obligationer udstedt af skraldespandsbanken. Og muligvis endda få afkast, hvis skraldespandsbanken ender med at give overskud. Armlægning om pris på lån Derimod er det mere uklart, hvem der skal bære risikoen, hvis den offentlige skraldespandsbank ender med et underskud. ECB arbejder angiveligt på, at den såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme – en særlig redningsfond, som blev skabt under finanskrisen – skal fungere som garant. Med andre ord

risikerer skatteyderne i eurozonens 19 medlemslande at blive efterladt med en gigantregning. Et af de altafgørende spørgsmål er derfor, til hvilken pris de misligholdte lån skal købes – og den nød er ikke nem at knække, især fordi der vil være tale om bundter af lån for milliarder til alt fra små håndværkerfirmaer til multinationale selskaber. »Lån er jo typisk ikke noget, der prisfastsættes på et marked, hvor du ligesom med statsobligationer kan se, hvad de koster. Det er dybest set et spørgsmål om at opstille nogle forventede betalinger. Den bank og de lande, der har de dårlige lån, vil argumentere for, at de er gode, eller at så dårlige er de heller ikke. Mens de, der skal købe dem og garantere for dem, vil være lidt mere skeptiske«, understreger Jesper Berg. »Det vil der blive lagt arm om, det kan jeg godt love dig«. Frygt for regning til skatteyderne Det skyldes ikke mindst, at der er stor forskel på, hvor slemt nedlukningen forventes at ramme de forskellige lande og deres banker – men også hvor gode de enkelte landes finansielle tilsynsmyndigheder har været til at rydde op i de misligholdte lån, bankerne havde i forvejen. Italienske banker nåede eksempelvis først sidste år at gøre kål på puklen af misligholdte lån fra finanskrisen i 2008-2009, mens græske banker stadig ikke har gjort rent bord. »Tyskerne og andre bliver mistænksomme over for, om det her er en skjult måde at købe nogle værdier ud på til en for høj pris og dermed give et indirekte kapitaltilskud til bankerne, som bliver finansieret af fællesskabet«, pointerer Andrea Berg. »Tyskerne har midlerne til selv at betale, det har italienerne ikke. Tyskerne vil derfor nok være mere bekymrede for, at de kommer til

August 2020

Finans

INTERNATIONALT

at betale for italienske banker, end de ser en mulighed for at overflytte regningen fra tyske banker til fællesskabet«. Venter på chokket Spørgsmålet er så, hvornår en eventuel skraldespandsbank ser dagens lys. I ECB afviser Andrea Enria, formanden for tilsynet med eurozonens

største banker, at sende den varme kartoffel til forhandling i EU’s Ministerråd, før han har dokumentation for, om de uhørt omfattende hjælpepakker har eller ikke har været nok til at absorbere chokket fra, hvad der forventes at blive den lige så uhørt dybe recession i mands minde. Men hvorfor vente, til huset brænder? »Hvis jeg går til finansministrenes

bord nu og siger: ’Jeg er ikke helt sikker på, at der er et behov, men hvorfor lægger I ikke nogle penge på bordet til en mulig ordning’, tror jeg ikke, det vil være en særlig alvorlig og professionel attitude. Jeg tror, vi først skal vurdere de relevante støddæmperes evne til at modstå et stort chok«, svarer Andrea Enria.

Coronaen fælder zombievirksomheder Det er først og fremmest gamle lån til virksomheder, der allerede var i problemer inden nedlukningen, som kommer til at volde bankerne problemer, vurderer Saxo Banks cheføkonom Ifølge de officielle tal har pengeinstitutterne i eurozonen i skrivende stund udlån på knap fire billioner kroner, som de forventer ikke – eller kun delvist – bliver tilbagebetalt. Men det tal forventer Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) vil stige drastisk i andet halvår af 2020. »Vi vil formentlig få flere oplysninger om misligholdte lån i september eller oktober«, vurderer Saxo Banks cheføkonom, Christopher Dembik. Det er primært såkaldte »zombievirksomheder«, der bukker under – altså kriseramte virksomheder, som i længere tid ikke har været i stand til at dække deres renteudgifter ved overskuddet på driften: »De virksomheder, der går bankerot nu, er for det meste

Finans

August 2020

virksomheder, der allerede havde problemer før krisen«. I håb om at afbøde et maksimalt antal konkurser har europæiske regeringer stillet astronomiske lånegarantier for især små og mellemstore virksomheder. Lånene er blevet formidlet gennem bankerne med en statsgaranti på op til 80, 90 og endda 100 procent. Men det er ikke disse »coronalån«, som kommer til at volde bankerne de største problemer, hvis man skal tro Saxo Bank-økonomen, der »forventer, at 70-80 procent af de lån, der vil komme problemer med, vil være gamle lån«: »De europæiske banker gav kun statsgaranterede lån til virksomheder, som de vidste var i god form. Selvom deres risiko kun var 10 procent af lånet, ville de aldrig løbe den risiko«.

VOXPOP

{

Tekst: Berit Villadsen • Foto: Martin Dam Kristensen

}

Den vigtigste sætning jeg har hørt idag

Mette Thomsen Pedersen, 27 år

»Positive og negative følelser opleves forskelligt«.

it-udvikler i Nykredit i Aalborg

»Det sagde erhvervspsykologen Henrik Leslye på Finansforbundets webinar »Få mere motivation og succes«, hvor han gav tips til at styrke hjernen og øge den mentale trivsel. Han fortalte, at hvis du hører en positiv ting og en negativ ting om dig selv, vil du typisk huske den negative. Der skal faktisk fem positive følelser til for at opveje en negativ følelse. Så vi skal være opmærksomme på, hvordan vi får sagt tingene, da vi har en tendens til at kigge på det negative frem for det positive. Psykologen gav blandt andet et eksempel på en elev, der kom hjem med et karakterblad med tre 10-taller og et 4-tal. De fleste vil fokusere på 4-tallet frem for 10-tallerne. Det giver lidt eftertænksomhed. Jeg vil i fremtiden prøve at kigge tilbage på en dårlig dag for at se, om den egentlig har været så slem eller stressende, som jeg føler, eller om der i løbet af dagen også har været nogle gode ting, jeg kan tage med mig«.

Find det webinar, kursus eller møde, som du har lyst til at deltage i, på Finansforbundet.dk/arrangementer

August 2020

Finans

MIT ARBEJDSLIV

Tekst: Carsten Rasmussen • Foto: Jasper Carlberg

Hvorfor gå på pension, når man er rask og frisk? Arbejdet er med til at holde os friske, hvis vi ellers har et arbejde, vi bryder os om, og som ikke slider os ned, siger lektor Aske Juul Lassen, der forsker i aldring

»Det er fantasiløst, hvis vi tager alle de ekstra leveår, vi har fået, og kun bruger dem til et meget langt pensionistliv«. Sådan siger lektor Aske Juul Lassen, der forsker i aldring ved Københavns Universitet. Siden folkepensionen blev indført i 1956, er den forventede levealder i Danmark steget med cirka 10 år fra lidt over 70 år til lidt over 80 år. Passer vi på vores liv, lever vi længere, så rent helbredsmæssigt er vi nogle andre i dag som 65-årige, forklarer Aske Juul Lassen: »Folk er ikke svage, fordi de er over 65 år, som de var tidligere. Tværtimod er arbejdet med til at holde os friske, hvis vi ellers har et arbejde, vi bryder os om, og som ikke slider os ned«. De sidste 30 år har der været en politisk ambition om at få flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. I år kom Seniortænketankens anbefalinger til et godt og langt arbejdsliv. Spørgsmålet er, hvordan det kommer til at ske, for ingen har rigtig forsket i senio-

»Mange seniorer vil gerne fortsætte på jobbet, men deres behov for fleksibilitet imødekommes ikke«, siger Aske Juul Larsen.

Finans

August 2020

»Hvis vi kommer godt ud af arbejdslivet, kommer vi bedre ind i seniorlivet.« rernes hverdagsliv, men ifølge Aske Juul Lassen er seniormedarbejdernes mentale sundhed afgørende for, at vi som samfund kan indfri målene: »Mental sundhed handler grundlæggende om oplevelsen af at have det godt og klare hverdagslivets udfordringer«. Mange smutter tidligt Hvorfor gå på pension, når man er rask og frisk, spørger Aske Juul Lassen, der leder projektet Seniorpraksis, der fokuserer på finans- og produktionsbranchen, hvor mange smutter tidligere på pension, end de måske behøver at gøre: »Kan man gå på efterløn eller pension, skal der ikke så meget mental mistrivsel til, før man trækker det kort«. Når Aske Juul Lassen i sin forskning interviewer pensionister om deres pensionsovergang, kommer det ofte frem, at de gerne ville have afsluttet arbejdslivet på en anden måde. »Mange seniorer vil gerne fortsætte på jobbet, men deres behov for fleksibilitet imødekommes ikke. De føler, at deres seniordage ikke er velsete, eller tør ikke bruge dem, fordi de frygter, hvordan leder og kolleger vil opfatte det. De fleste seniormedarbejdere møder ikke en velvillighed hos deres arbejdsgiver, der sjældent mener, at der skal tages hensyn til alder«. Mobning Omvendt oplever flere end hver tiende seniormedarbejder mobning, ligesom aldersdiskrimination er et udbredt problem på danske arbejdspladser. »Det har overrasket os lidt, at det ikke altid er virksomheden eller ledere, der ser ned på de ældre, men i lige så høj grad medarbejderne selv«, siger Aske Juul Lassen. Både yngre og ældre bærer rundt på opfattelser af, hvad alder fører med sig.

Forskning viser da også, at det med årene godt kan tage lidt tid at lære nyt. Så nogle fordomme holder fint, men rigtig meget holder ikke. Arbejdsgivere kan gå med egne forestillinger om, hvornår ældre medarbejdere ønsker at gå på pension, at efteruddannelse ikke er noget for seniorer, at de nok ikke længere kan forfremmes, eller at det hele går lidt langsommere. Selv om mange virksomheder har en seniorpolitik, er der en enorm berøringsangst over for, hvordan man overhovedet kan tale om seniorlivet, siger Aske Juul Lassen: »I virkeligheden kan god ledelse holde folk motiverede og i job efter folkepensionsalderen, og nogle gange er det så simpelt som at bede folk om at blive lidt længere, når de begynder at tale om pension«. Man kan sammenligne med det at fastholde dygtige medarbejdere og sørge for, at de ikke skifter job. »Hvis der i virksomheden er lydhørhed over for, hvad det er for nogle vilkår, de ældre medarbejdere gerne vil være ansat på, har en leder et godt redskab til at fastholde gode medarbejdere«. Frygter at gå for sent I den finansielle sektor er seniormedarbejdere bange for at sidde yderst på stolen ved fyringsrunder, hvis de har givet udtryk for, at de er på vej ud. De nye krav til sektoren rammer især ældre medarbejdere i stillinger, som bliver udfaset eller skal understøttes af nye komplicerede it-systemer. Også de mange nye krav om dokumentation, registrering og indberetninger ved mistanke om hvidvask har en del ældre medarbejdere svært ved. Omvendt er det en gevinst for trivslen, hvis lederen tør tale om seniorlivet, siger Aske Juul Lassen:

»Det er en snak om menneskers mere private sider. Vores forskning bekræfter, at det ikke bare drejer sig om pensionstidspunktet, men også om hvilke interesser man har uden for arbejdslivet. Har man et ægteskab? Tid til børn og børnebørn? Mens vi stadig er i arbejde, skal vi begynde at reflektere over, hvad vi forventer af os selv«, siger Aske Juul Lassen og tilføjer: »Hvis vi kommer godt ud af arbejdslivet, kommer vi bedre ind i seniorlivet«. I finanssektoren er kun 1,3 procent af medarbejderstaben over 65 år. Ikke desto mindre frygter mange, at de kommer til at gå for sent. Det værste er, at ens kolleger eller leder kommer og siger: Synes du ikke, at det er ved at være tid? Aske Juul Lassen problematiserer udsigten til det meget lange liv som pensionist, fordi de mange år uden arbejde ikke nødvendigvis bekommer alle lige godt. »Selv om mange mennesker nyder pensionisttilværelsen, døjer andre både med identiteten som pensionist og med følelsen af, at de kunne være blevet længere i arbejde«.

Seniorpraksis: Mental sundhed sent i arbejdslivet Projektet undersøger seniormedarbejderes mentale sundhed i produktions- og finansbranchen med henblik på at udvikle løsninger, som kan forbedre den mentale sundhed og fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet. Projektet kører på Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

August 2020

Finans

MIT ARBEJDSLIV

Tekst: Carsten Rasmussen • Foto: Claus Lillevang

Alderen skænker jeg ikke en tanke

Henrik Arnold Jung Christensen gik som 60-årig op til skranken og spurgte: Kan I bruge en som mig? Han kom til samtale og blev ansat som privatkunderådgiver i Middelfart Sparekasse

Finans

August 2020

LEDER

Lige inden Henrik Arnold Jung Christensen fyldte 60 år, blev han fyret fra Danske Bank. Efter 40 år. »Selv om jeg havde set mange andre kolleger forlade banken, når de rundede 60 år, måtte jeg lige sunde mig i en måned«, fortæller Henrik Arnold Jung Christensen, der heldigvis havde haft et godt øje til Middelfart Sparekasse, hvor de er kendt for at interessere sig for mennesket og kompetencer frem for alder. Henrik Arnold Jung Christensen gik op til skranken og spurgte: Kan I bruge en som mig? Han kom til samtale og blev ansat som privatkunderådgiver i hovedkontoret i Middelfart. »Jeg er nysgerrig og kan lide udfordringer, så jeg kom med i udviklingen af sparekassens it-system til kunderådgivning«, fortæller Henrik Arnold Jung Christensen, der efterhånden er blevet en superbruger af sparekassens nye rådgivningsværktøj. På grund af sin gode kundeforståelse inviteres han med ind i alle nye tiltag. »Et eller andet sted er jeg styret af at ville prøve nyt, og jeg har mod på, at de faglige udfordringer ikke skal være, som de altid har været«, siger Henrik Arnold Jung Christensen, der passer på sine kompetencer og tager efteruddannelse, så han mærker slet ikke, hvis nogen ser på hans alder.

»Det handler om at få skabt de bedste forudsætninger for, at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os.« »Vi har en respekt for, at den enkelte kollega er et individ, som kommer med sin erfaring og kompetence, som hænger sammen med alder. Vi tror grundlæggende på, at mennesker kommer på arbejde for at gøre deres bedste«, siger Helle Gregersen om sparekassens menneskesyn. På den baggrund ser hun ingen grund til at have en særlig seniorpolitik. Finansforbundet har jo skabt en fantastisk overenskomst, der giver seniorerne gode muligheder. »Det handler om at få skabt de bedste forudsætninger for, at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os«.

Respekt for den enkelte Sidste år blev Middelfart Sparekasse kåret til Danmarks bedste arbejdsplads for seniorer af konsulentvirksomheden Great Place to Work. I sparekassen er man fokuseret på at indrette arbejdspladsen, så også ældre medarbejdere har lyst til at blive. »Jeg interesserer mig kun for det enkelte menneske og kompetencerne«, siger HR-chef Helle Gregersen og oplyser, at 34 procent af medarbejderne er over 55 år.

Det mentale kram I Danmark er der meget snak om, hvordan man kan tvinge folk til at blive længere på arbejdet. Men det duer ikke, mener Helle Gregersen: »Skal folk blive, skal der være god stemning og fleksible vilkår samt faglige udfordringer, der giver mening«. Faktisk kan det være svært at stoppe, hvis man trives og nyder den samhørighed, der er i virksomheden. »Vi har mange medarbejdere over 60 år, men kun få giver udtryk for at være på vej til pension«. Alle medarbejdere i sparekassen skal deltage i et todageskursus i mental sundhed under overskriften: »TAK – Det mentale kram«, der handler om livskompetencer og det med at mestre sit liv bedst muligt. Man deltager på kryds og tværs af afdeling og fødselsdato.

» Selvfølgelig er jeg blevet spurgt til, hvornår jeg har tænkt mig at stoppe, men det ved jeg faktisk ikke«, siger Henrik Arnold Jung Christensen.

Hej John Spørger man til, hvordan Henrik Arnold Jung Christensen har det med sin alder, er svaret:

»Det skænker jeg ikke en tanke. Selvfølgelig er jeg blevet spurgt til, hvornår jeg har tænkt mig at stoppe, men det ved jeg faktisk ikke«. Han tilføjer, at han selvfølgelig stopper på et tidspunkt, for han har mange gode ideer. Nu glæder han sig til det mentale kram. Da han begyndte i sparekassen for snart fem år siden, blev han kørt rundt til alle afdelinger af sin chef til introduktion. Hver gang de kom ind i en afdeling, sagde pigerne: Hej John! Og så fik han en krammer, fortæller Henrik Arnold Jung Christensen: »Selv kommer jeg jo ikke fra en krammerkultur, for det var de nålestribede, så her har jeg lært at kramme«.

Råd til gode seniorarbejdsår 1. Mærk efter, hvad du har lyst til Gå ikke på kompromis med dine værdier. Hvad forventer du? 2. Din alder er ikke en undskyldning Vær stolt af dine erfaringer. Noget har du aldrig prøvet før. 3. Fokuser på dine kompetencer Øvelse gør mester. Tro på, at du stadig kan lære. 4. Læg planer for dit arbejdsliv Sørg for at have projekter, der rækker ud i fremtiden. Arbejdsmarkedskonsulenterne i Finansforbundet

August 2020

Finans

KARRIEREKOMPASSET

–GUIDE–

Giv dine kompetencer et eftersyn Finanssektoren udvikler sig løbende – nye jobmuligheder opstår, og andre forsvinder. Derfor er det godt at have et klart sprog for sine kompetencer og vide, om de er relevante og kan bruges i andre sammenhænge. Det øger handlekraften og giver ro i maven at kunne sætte ord på, hvad man kan og vil, fastslår Troels Bjerg-Nielsen, som er seniorkonsulent i Finansforbundet. Her er hans tip til, hvordan du kommer i gang.

1 Vær arkæolog i dit arbejdsliv

Indkreds de arbejdsopgaver, som du typisk løser. Bryd hver opgave ned i delopgaver, og sæt ord på, hvad du gør før, under og efter hver opgave. Gør det konkret og hverdagsnært – for eksempel fra mødebooking og -forberedelse til evaluering og opfølgning. På den måde kommer de mange ting, som du gør på automatpilot, frem i lyset og giver dig et mere nuanceret blik på dit job.

Hvilke opgaver giver dig glæde og energi? Sæt del-elementerne i dine arbejdsopgaver på en motivationsskala fra 1 til 5, hvor toppen er alt det, som giver glæde, mening og entusiasme, og bunden er »åh nej«-opgaver, som du helst kryber uden om. Placér topscorerne på en driftsog udviklingsskala, der viser, om du er mest til gentagelser og vedligeholdelse af noget eksisterende eller fortrækker at tænke nye tanker og sætte nyt i gang. Sæt også opgaverne på en introvert og ekstrovert skala: Får du mest energi af at arbejde solo, fordybet og analytisk, eller foretrækker du samarbejde, dialog og udveksling med andre? Billedet af dine præferencer giver dig et godt kompas at pejle efter, når det gælder opgavefordeling, opkvalificering eller nye karriereveje.

TIP! Brug det digitale refleksionsværktøj »Kend dine kompetencer« til at få et hurtigt indblik i dine kompetencer og anbefalinger til, hvordan du kan udvikle dig. Find værktøjet på Finansforbundets hjemmeside eller app.

TIP!

Finans

August 2020

Brug det digitale refleksionsværktøj »Tjek din arbejdsglæde« til at få overblik over, hvilke opgaver der giver dig energi, og hvilke der dræner dig. Find værktøjet på Finansforbundets hjemmeside eller app.

Tekst: Helle Sindal • Illustration: Bratislav Milenković

3 Få papir på det Overvej, om din energi ligger lavt på visse opgaver, fordi du ikke er så dygtig til dem. Så kan det være, at du skal lære noget mere. Det kan også være, at du har givet dig i kast med nye opgaver, som har gjort dig nysgerrig efter at lære mere. Det kan være en fordel at få papir på kompetencer, som du primært har tillært dig gennem erfaring. En metodisk uddannelse og certificering giver dig blandt andet et nyttigt fællessprog for din faglige kunnen.

4 Andre ord på dine kompetencer På LinkedIn kan du få meget foræret, når det gælder beskrivelser af arbejdsopgaver. Spejl dig i dem, som du gerne vil ligne: Hvad skriver de om sig selv, og hvilke kompetencer bliver fremhævet i opslåede job? Undersøg også, hvad dine kompetencer kaldes i andre brancher. Måske er »sagsbehandling« i det offentlige cirka det samme som »opfølgning og administration« i finanssektoren. Den viden kan åbne for nye karrieremuligheder, så du ikke føler dig begrænset til ét bestemt job.

5 På banen i nye sammenhænge En god øvelse kan være at se på dig selv som en fodboldspiller: Hvis du føler, at du kun kan spille på én bestemt plads på den samme bane og med den samme træner, står du svagt. Tænk over, hvordan du kan bringe dig i spil på et andet hold eller med en anden træner. Eller måske skifte sportsgren: Hvad skal der til for at spille på et håndboldhold i stedet for? Der er noget velkendt fra fodbold, men samtidig nogle nye spilleregler, som du skal lære. Eller hvad med tennis, som er mere solopræget og kræver, at du kan svinge en ketsjer, men du kan stadig bruge dit boldøje. Hæng ikke kun ud med de gamle holdkammerater – du skal snakke med håndboldspillere og tennisspillere for at blive klogere på deres sport!

6 Sparring og input fra andre Har du brug for sparring og input fra andre, kan du konsultere Finansforbundets karrierekonsulenter, som kan hjælpe dig med at få overblik over, hvad du kan. Du kan også søge feedback fra dine kolleger, din tillidsmand eller din leder. Spørg for eksempel din leder, hvor han eller hun ser dine styrker. Passer de til opgaverne – nu og længere fremme?

TIP! Finansforbundet holder jævnligt kurser og workshops med fokus på karriereudvikling og kompetencer.

August 2020

Finans

KALENDER

Arrangementer for seniorer Region Hovedstaden – Bornholm

Sommerarrangement Forårsarrangement, der blev udsat på grund af coronanedlukningen, bliver nu til et sommerarrangement. Tid: 31. august kl. 10 hos Møbelfabrikken, Rønnevej 17 A, 3730 Nexø Vi bliver budt velkommen og får en rundvisning af Carsten Aalling. Ca. kl. 12 serveres en let frokost med tapas, og dertil serveres to genstande (øl, vin eller sodavand). Det efterfølges af kaffe og kage Pris: Medlemmer gratis, ledsager 240 kr. Betaling bedes foretaget ved tilmelding Kontonummer: 2191-4397756985. Bemærk nyt reg.- og kontonr.! Frist: Onsdag 26. august Tilmelding til: Jørn Svendsen, Boulevarden 6, Balka, 3730 Nexø, tlf. 21 72 31 54, e-mail: jesven@mail.dk – ved tilmelding oplyses medlemsnummer Bemærkninger: Vi har fået vores egen side på Finansforbundets hjemmeside. Gå ind på Finans senior – tilbud senior – arrangementer København – Bornholm. Vi vil prøve at holde siden ajour med vores arrangementer.

Region Hovedstaden – Nordsjælland Tur i Nordsjælland Så er det tid til at se lidt af vores egen region. Onsdag d. 26. august mødes vi kl. 09.00 på Helsingør Station. Næste opsamlingssted: Hillerød Station kl. 9.30 ved de gule busser. Derefter går turen til Esrum Kloster, hvor der vil være en guidet rundvisning og efterfølgende frokost med drikkevarer. Når vi så har sundet os, skal vi til Teg-

Finans

August 2020

ners Museum også med rundvisning. Vi fortsætter turen til Nakkehoved Fyr, hvor de som har lyst og er lettere til bens kan besøge fyret. På Restaurant Fyrkroen, som ligger få hundrede meter fra fyret, vil der blive serveret kaffe og æblekage. Turen ventes at slutte i Helsingør ca. kl. 18. Pris: 300 kr. og 675 kr. for ledsagere, hvis der er plads Tilmelding til: Kim Normann på mailadressen normann@tdcspace.dk og betaling til konto nr. 21916899930728.

Tur rundt i Hornsherred Vi besøger Egholm Museum, hvor Rikke vil fortælle gode historier om museets effekter. Det er primært effekter, som stammer fra 2. verdenskrig. Som de skriver: ”Fra kondomer til tanks + lidt jagt og Wild West, et Draken-fly og skøn natur”. Efter besøget, som også omfatter kaffe og blødt brød, kører vi til Gershøj Kro og Strandhotel, hvor vi nyder en lækker frokost inkl. en drik. Derefter besøges Selsø Slot (her er en del trapper), hvor vi får en rundvisning. På vejen hjem gøres holdt i Gerlevparken. Tid: 10. september Sted: Afgang med bus: 7.30 Industrihaven 10, Frederiksværk Ca. 8.00 Hillerød St. v/ gule busser Ca. 8.30 Østre Torv, Espergærde Ca. 9.30 Frederikssund St. Hjemkomst Hillerød ca. 18.00 Pris: 300 kr. for medlemmer, evt. led sager 670 kr. (kun hvis der er plads) Kontonummer: Ny: reg. 2191, konto 6899930728 Beløbet indbetales sammen med tilmelding Frist: 1. september Tilmelding til: Erik Mathiesen, ebm@post9.tele.dk. Afbud på dagen kan ske til tlf. 40 86 55 23.

Region Syddanmark – Fyn Foredrag af gadepræst Peder Thyssen Vi inviterer til nogle hyggelige timer i Næsbyhoved Skov. Vi mødes kl. 10 til kaffe med brød. Derefter foredrag af gadepræst hos Kirkens Korshær og sognepræst i Odense Domkirke Peder Thyssen. Han vil fortælle om sine mange funktioner inden for folkekirken. Peder Thyssens daglige arbejde foregår blandt byens udsatte borgere, alkoholikere, stofmisbrugere, psykisk syge og ensomme. Han er med sin røde Christiania-cykel et velkendt ansigt i Odense. Ca. kl. 12.30 serveres en lækker sensommermenu med 1 genstand. Derefter slutter dagens program. Tid: 16. september Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer 50,00 kr. – ledsager (fælles bopæl) 500,00 kr. Kontonummer: 2191-6290207124 i Nordea, angiv det ved tilmeldingen oplyste nummer. Bemærk nyt kontonummer! Frist: 7. september Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25. E-mail: mgjuel@yahoo.com eller synnove.a@outlook.dk.

Region Syddanmark – Ribe Udflugt til Museum Jorn og sejltur med Hejren Vi kører i fælles bus kl. 7.30 fra Alsædvej 23, St. Darum, 6740 Bramming. Der serveres kaffe og rundstykker på tu-

ren. Der er plads til 53 personer i bussen, så det er først til mølle. Kl.10.00 rundvisning på Museum Jorn. Kl. 12.30 frokost på Hejren inkl. 1 genstand. Kl. 15.30 retur mod St. Darum, forventet ankomst ca. kl. 17.30. Tid: 10. september Pris: Medlemmer 300 kr. og ledsager 500 kr. Kontonummer: 2191-6290207132 Frist: 3. september Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe. E-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Alle bedes medbringe håndsprit til eget brug. Næste arrangement er julefrokost den 26. november på Danhostel i Esbjerg.

Region Midtjylland – Århus Frokost og foredrag med Peter Mygind Skuespiller Peter Mygind, der er kendt fra film og tv, holder foredrag om emnet: ”Du kan, hvad du vil”. Kl. 12 starter vi med frokost, der indeholder diverse kolde og varme retter samt dessert. Se i øvrigt vores hjemmeside Finansseniormidtjylland.dk. Tid: 2. september kl. 12 Sted: Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Århus C Pris: 100 kr. pr. medlem (inkl. 1 genstand øl/vand). Ægtefælle/samlever kan deltage til kostprisen på 500 kr. Kontonummer: 2191-6290207140. Bemærk venligst det nye kontonummer. Angiv venligst medlemsnummer ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Frist: 27. august Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk.

Region Hovedstaden – København Foredrag med Anders Wejrup Anders Wejrups foredrag handler om den store erhvervsskandale i Nordisk Fjer. Efter foredraget er der middag med 1 glas vin eller 1 øl/sodavand. Tid: 6. oktober kl. 10.00 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (bus 500S kører lige til døren, og der er gode p-muligheder) Pris: 100 kr. Kontonummer: 2191-4397756977 (bemærk nyt kontonr.) HUSK på tilmeldingen at anføre medlemsnr. og postnr. Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget både mail med tilmelding og indbetaling Frist: 25. september (afmelding, for tilbagebetaling indtil 28. september). Såfremt vi må aflyse på grund af Covid-19, vil alle høre fra os Tilmelding til: Inge Leth Rasmussen, e-mail: Mayntz@post11.tele.dk.

Kl. 11.10: På Avernakø møder vi vores guide, der skal vise os rundt på øen, fra engegne til bakkerne i Korshavn Kl. 13.10: Frokosten nydes på Landhotellet i form af en frokostbuffet, der er hjemmelavet og med egne specialiteter. Hertil serveres en øl eller vand. Herefter serveres kaffe og småkager. Inden vi forlader øen, er der mulighed for at handle i den spændende gårdbutik Kl. 14.45: Afgang mod færgehavnen Kl. 15.45: Vi anløber havnen i Faaborg, og turen går hjemad via Assens. Når sulten melder sig, serveres sandwich samt øl og vand. En kop kaffe bliver der også serveret Kl. 19-19.45: Hjemkomst Pris: Medlemmer 300 kr., ledsager 620 kr. Samtidig med tilmelding bedes indbetaling ske til konto 92550759777026 med angivelse af navn Frist: 11. september Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail sahvidt@gmail.com Bemærkninger: Kommende arrangement: Julefrokost 24. november på Restaurant Strandtangen i Skive.

Region Midtjylland – Viborg-Skive Region Nordjylland Tur til Sydfyn I forbindelse med coronaen måtte vi desværre aflyse vores tur til Det Sydfynske Øhav den 28. maj. I stedet for den planlagte tur til Skagen 24.-25. september har vi besluttet at gennemføre turen til Sydfyn den 24. september. Vi har på nuværende tidspunkt 40, som tidligere har tilmeldt sig turen. Vi har således 12 ledige pladser tilbage. Tid: 24. september Sted: Kl. 6: Afgang fra KulturCenter Limfjord, Skyttevej 12, 7800 Skive Kl. 6.45: Afgang fra pladsen bag Ting hallen i Viborg. På vej mod Fyn serveres rundstykke og kaffe samt en snegl Kl. 9.45: Vi ankommer til Faaborg og skal sejle med Ø-Færgen kl. 10 via Lyø til Avernakø

Kør selv-tur til Thingbæk Kalkminer og Rold Storkro Vi er usikre på at arrangere heldagsture i bus på grund af corona, men vil gerne samle jer på anden vis. Derfor er der kør selv-tur til Thingbæk Kalkminer, hvor der bliver rundvisning, og derefter kører vi til Rold Storkro, hvor der serveres en 3-retters menu med drikkevarer. Tid: 3. september kl. 10 Sted: P-pladsen ved Thingbæk Kalkminer Pris: 175 kr. pr. medlem, 350 kr. for ledsager Kontonummer: 2191-6290207183 Frist: 27. august

August 2020

Finans

KALENDER

Tilmelding til: finans.nord@gmail.com, og samtidig indbetales på ovennævnte kontonummer Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Toscana, renæssancens vugge Velkommen til en spændende dag med rejseforedrag, flotte billeder, italiensk mad og gode vine. Tidligere rejsearrangør Harry Brix holder rejseforedrag om Toscana i Italien. Foredraget ledsages af flotte billeder. Orkideen har sammensat en spændende italiensk menu. Maden ledsages af smagning af 7 gode vine fra Toscana, herunder en af Italiens bedste vine: Brunello di Montalcino. Af pladshensyn afholdes arrangementet på to datoer. Der er plads til maks. 60 personer pr. gang. Tid: 8. oktober og 22. oktober, begge dage kl. 11.00. I må kun deltage én af datoerne Sted: Restaurant Orkideen, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg Øst Bus – 8. oktober: Hobro Rutebilstation kl. 10.00 Rold Gl. Kro kl. 10.15 Støvring Shell kl. 10.30 Svenstrup gl. dyreklinik kl. 10.45 Ankomst Orkideen kl. 11.00 Afgang retur kl. 14.30 Bus – 22. oktober: Hjørring Banegårdsplads kl. 10.00 Brønderslev Q8 kl. 10.30 Vestbjerg Uno kl. 10.45 Ankomst Orkideen kl. 11.00 Afgang retur kl. 14.30 Pris: 200 kr. pr. medlem (kun adgang for medlemmer). Husk at anføre dato for deltagelse. Kontonummer: 2191-6290207183 Frist: 22. september Tilmelding til: finans.nord@gmail.com med samtidig indbetaling på ovennævnte kontonummer Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Region Syddanmark – Sønderjylland Kør selv-tur til Møgeltønder Med guide ser vi Schackenborg Slot og Have. Frokost på Schackenborg Slotskro inkl. 1 genstand. Derefter besøg i Møgeltønder Kirke, hvor kirke-

Finans

August 2020

tjener Svend Nissen fortæller kirkens spændende historie. Derefter Møgeltønder på egen hånd. Vi besøger også Slotfeldladen (Stokladen) og hører om guldhornene og landsindsamlingen til prinseparrets bryllup 1995. Tid: 8. september kl. 9.45 Sted: P-pladsen v. Schackenborg Slot Pris: 175 kr. pr. medlem, 250 kr. for samboende ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 17. august (først til mølle) Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk. Husk deltagernavne, tlf.nr. og betaling v. tilmelding.

Kør selv-tur til foredrag og lotto på Bov Kro Efter middagen (egnsret m. 1 genstand) er der det traditionelle lottospil med mange fine gevinster. I pausen kaffe m. kringle. Tid: 29. oktober kl. 10.30 Sted: Bov Kro Pris: 100 kr. for medlemmer, 150 kr. for samboende ledsager (3 plader gratis) Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 23. september (først til mølle) Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk. Husk deltagernavne, tlf.nr. og betaling v. tilmelding Bemærkninger: Næste arrangement er julefrokost 24. november på Knapp.

11.00: Vi ankommer til Nyborg og er klar til en spændende byvandring. 12.30: Frokost på en hyggelig café i Nyborg, hvor vi naturligvis får ægte fynsk æggekage 13.30: Afgang til Sprogø 17.00: Retur i Nyborg, hvor vi siger farvel til guiden 18.00: 2-retters middag på Vissenbjerg Storkro inkl. 1 øl/vand Ca. 20.50: Hjemkomst, Herning Ca. 21.30: Hjemkomst, Holstebro Pris: 375 kr. for medlemmer, 885 kr. for ledsager (deltager i det omfang, der er plads) Kontonummer: 2191-6290207167 Frist: 3. september Tilmelding til: Olaf Siggaard, e-mail: olaf.tonny@gmail.com Bemærkninger: Ved tilmelding bedes du oplyse navn/navne, postnummer og ønsket påstigningssted. Grundet begrænset antal pladser (54) bedes du afvente accept af tilmeldingen inden betaling. Busselskabet gør opmærksom på, at turen ikke er velegnet for gangbesværede.

Region Sjælland – Vestsjælland Aflysning Foredrag om Olsen-banden er aflyst på grund af Covid-19. Se mere på www.seniorfinans.dk. Næste og sidste arrangement i 2020 er vores julearrangement den 25. november, hvis det kan gennemføres.

Region Midtjylland – Ringkøbing Region Sjælland – Roskilde Tur til Nyborg og Sprogø Du kan glæde dig til en spændende byvandring i den gamle kongeby Nyborg. Vi møder vores guide, som vil følge os på både byvandringen og den efterfølgende tur til Sprogø. Øen Sprogø har haft en voldsom tid i åndssvageforsorgens historie. I perioden 1923 til 1961 sendte man »moralsk defekte« kvinder til øen. Tid: 22. september Sted: Busafgang kl. 7.20: Kvickly, Holstebro 8.00: Markedspladsen, Herning. Undervejs til Fyn er der pause med kaffe og et smurt rundstykke

Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/roskilde-kreds.

En bank med et helt unikt forretningskoncept

En bank med en ualmindelig høj medarbejdertilfredshed

En bank der vokser - i kunder, medarbejdere og omsætning

En arbejdsplads, mange kommer tilbage til Der er faktisk en hel del medarbejdere, som kommer tilbage til os efter at have prøvet noget andet. Måske fordi vi lever og ånder for gode kundeoplevelser. Eller måske fordi hver enkelt af os får et stort ansvar for vores arbejdsdag. Det giver stor fleksibilitet og variation i arbejdsopgaverne. Rutinerne bliver ordnet af maskiner, så der bliver mere tid til rådgivning, sparring og inspiration - altid i selskab med engagerede kolleger, som er klar til at støtte og yde ekstraordinært, når det behøves. For os handler bankforretning ikke om at tjene penge for enhver pris, men om at tilbyde stabile økonomiske fællesskaber i en foranderlig verden. Vil du være med til at forme fremtidens bank ved at sikre vores kunder og medlemmer en sund økonomi, så bør du kigge lidt mere på Lån & Spar. En bank som véd, at tilfredshed, stolthed og trivsel er en god forretning for alle. Vi glæder os til at få dig på holdet.

Se hvem vi mangler lige nu på lsb.dk/job

En bank som tager ansvar - for miljøet og fremtiden

En bank vi har sammen. Vores bank Lån & Spar er tilbage fra 1880. Fra dag 1 har formålet været at sikre vores kunder en fornuftig økonomi i dagligdagen. Ejerkredsen består af 52 faglige organisationer, og en stor del af deres medlemmer får særlige fordele hos os. Vi er omkring 450 kolleger, og vi kender hinanden godt. Jobtilfredsheden er tårnhøj - det smitter af på kundetilfredsheden.

Skal du med på volapyk-jagt? Du er en dygtig privatkunderådgiver med styr på alt fra bolig til investering. Og du kan noget, de andre ikke kan så godt som dig. Nemlig give rådgivning, som alle kan forstå. Du brænder ligefrem for det. Kan du samtidig se dig selv få en stor og klar stemme i en mindre organisation med: ■ Korte beslutningsveje og en ambitiøs strategi for privatkundeområdet ■ Godt sammenhold, lydhørhed og videndeling på tværs af organisationen ■ Fokus på de detaljer som løfter kundeoplevelsen fra “OK” til “fantastisk” Ja, så er vi godt på vej til at skulle på mission sammen. Vil du med? Spørgsmål? Så ring endelig til Charlotte Hjæresen, HR Partner, på telefon 32 66 64 11. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tag gerne et kig på vores ledige stillinger på banknordik.dk/job – eller send en uopfordret ansøgning.

banknordik.dk/job