Magasinet Finans nr. 7/2016 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 7, 2016

Følelsen af ikke at være god nok Side 30

TRIVSLEN ER FORBEDRET Et farvel til salgsmål, fuld fokus på kundetilfredshed og uddelegering af flere beslutninger til den enkelte medarbejder er blandt årsagerne til, at trivslen på få år er øget markant hos Jonas Maigaard, Marianne Kærgaard, Laila Reeh og mange andre i Danske Banks personal banking-område Læs side 10

Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig. I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“? Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. . . . .

Ultrakorte beslutningsveje En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat! Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og er lydhøre for forandringer Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag

Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.

LEDER

FINANS August 2016

Trivsel er fundamentet

H AF FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

OG NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

vad betyder trivsel egentlig? Ret beset er det selvfølgelig et individuelt anliggende og kan derfor måske også ofte virke som et en smule diffust begreb, men det behøver sådan set ikke at være så svært. Helt grundlæggende handler det om, at man har det godt med det, man nu engang foretager sig. Og har man det, betyder det i arbejdssammenhæng, at man fungerer bedre, er en mere produktiv medarbejder – og i et lidt større billede betyder det, at man er et gladere menneske, ægtefælle, mor eller far. Derfor interesserer vi os også indgående for, hvordan det egentlig står til med trivslen på arbejdspladserne i den finansielle sektor. Det holder vi øje med gennem de trivselsmålinger, vi nu har gennemført kontinuerligt gennem en årrække – og resultaterne bruger vi til målrettet at arbejde på at gøre vores til at forbedre forholdene for trivslen. Det har der i løbet af de senere år desværre i høj grad været behov for, men som du kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans, er der positive strømninger at spore. For selvom vi langtfra er i mål, går det fremad med trivslen i sektoren. Vi – og vores ledelser – skal derfor lære af det, der styrker trivslen og giver gladere medarbejdere. Derfor arbejder vi hårdt på fortsat at minde arbejdsgiverne om at tage fat de steder, der gavner. For eksempel når man sættes mere fri i sit arbejde og får de rigtige former for performancemålinger. Og når man kan se en klar mening med sit arbejde – altså at dagligdagen hænger sammen mod et større mål om i sidste ende at levere gode løsninger til kunderne. Og det er jo også dybest set det, vores sektor lever af. Derfor har vi sådan set helt grundlæggende fælles interesser med vores virksomheder i, at der er en sund trivsel i sektoren. Det er også rygraden i projektet ”Trivsel og bundlinje”, som vi har gennemført siden sidste måling. Vi fortsætter indsatsen. For der er stadig plads til forbedring, og det kræver et langt og sejt træk. Men sagen burde jo være klar nok: Virksomhederne lever af medarbejdere, der er produktive og får hjulene til at løbe rundt. Uden medarbejdere ingen forretning. Det kræver trivsel. Den erkendelse burde stå endnu klarere hos virksomhederne – sådan set i alt, hvad de foretager sig. Også i deres eksterne kommunikation og generelle gøren og laden. Det falder for eksempel også tilbage på medarbejderne, hvis man igen og igen skal forsvare et blakket image. Eller igen og igen hører om besparelsesbehov og omkostningsreduceringer for at tilfredsstille aktionærforventninger. Det er tid til at huske på, hvad der er det fundamentale. Tingene hænger sammen. Bundlinje og forretning kræver medarbejdere, der trives. ¢

FÅR DU TALT PENSION MED DINE KUNDER…

INFO -M EKSA ØDE O FINA MINER M ET NS PEN RÅDGIV S E 7. N ION DEN R OVE MBE R

…eller går du glip af dette forretningspotentiale? Få løftet dine kompetencer og tal pension med dine kunder – før det er for sent! For dig, der vil have nyeste viden inden for pensionsområdet og øge dine kompetencer har vi en lang række kurser, uddannelser, temadage, seminarer og e-learning. Herudover gennemfører vi skræddersyede forløb tilpasset virksomhedens behov.

“Kunderne efterspørger ikke selv rådgivning inden for pensionsområdet, så det er kunderådgiverens fornemste opgave at vække deres interesse for pension.” Pernille Schwartz Afdelingschef, FU FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

Se FUs aktuelle udbud inden for pension HTTPS://WWW.FINANSUDD.DK/INSPIRATION-CASES/ KAMPAGNE-PENSION/

INDHOLD

FINANS August 2016

Tema: Trivsel For første gang siden 2009 viser Finansforbundets årlige undersøgelse af medlemmernes trivsel, at trivslen nu stiger Side 10 Opgør med stillesiddende arbejde Medarbejderne i Grønlandsbanken kom i gennemsnit over en time om dagen mere op af stolen bag skrivebordene, da de deltog i forskningsprojektet ”Take a Stand!” Side 20 Compliance skaber jobboom Finanssektoren er fortsat tvunget til at skærpe indsatsen over for blandt andet hvidvask, og det medfører nye stillinger Side 22 Lønstigning på knap to procent Undersøgelse blandt 16.154 medlemmer af Finansforbundet viser en gennemsnitslig lønstigning på 1,99 procent det seneste år Side 28 Følelsen af ikke at være god nok Psykologi-professor Svend Brinkmanns foredrag om at tage nejhatten på, var et kæmpe tilløbsstykke for Finansforbundets medlemmer Side 30

HUN GIVER NOGET AF SIG SELV Lindis Oma er ikke bange for at bryde op og kan godt lide forandringer. I Valutafonden arbejdede hun sammen med kolleger fra hele verden. I Nationalbanken er hun tillidsrepræsentant for akademikerne i Finansiel Stabilitet Side 16

Jeg bliver forstyrret dagen lang Omkring 90 procent af Finansforbundets medlemmer sidder i storrumskontoer og ikke alle oplever det som en berigelse at være tæt omgivet af kolleger Side 38 Verdensklasseatlet Susanne Jensby Sunesen arbejdede som privatkunderådgiver i Vestjysk Bank i Thisted, da hun for 10 år siden hjemme på stutteriet i Thy fik en 500 kilo tung halmballe ned over sig og brækkede ryggen. Nu er hun på vej til De Paralympiske Lege i Rio Side 42 Sammenhold langt ind i seniorlivet 40 år på samme arbejdsplads er ikke rigtig noget, der kan imponere blandt de pensionister, som finder sammen til sociale arrangementer i Finansforbundets regi Side 44

NYHEDER

FINANS August 2016

Nyt partnerskab om fremtidens NemID Digitaliseringsstyrelsen og de danske banker – repræsenteret af Finansrådets datterselskab FR1 – indgik 1. juli en aftale om sammen at udvikle næste generation NemID. Aftalen adskiller sig fra traditionelle partnerskaber ved ikke at være et samarbejde mellem en ordregiver og en leverandør, men mellem to ordregivere fra hver sin sektor, som sammen ønsker at finde en leverandør af en fælles it-løsning.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Nordea til tops i kapitalforvaltning Nordea er i en opgørelse fra analyse- og ratingbureauet Morningstar strøget til tops som den mest populære europæiske kapitalforvalter, hvad angår salg. Siden årsskiftet har Nordea blandt andre overhalet UBS, Credit Suisse, Blackrock og JP Morgan.

Danske storbanker er robuste

”Vi er nået til den erkendelse, at vi er til, for at forbrugere og små virksomheder skal have en jordisk chance for at begå sig i det finansielle system. Et af de elementer, vi skal kaste os efter, er forbrugersiden, fordi tilliden her er helt afgørende for, at det finansielle system kan udvikle og bidrage mest muligt til velstanden og den fortsatte udvikling af Danmark” Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, til Berlingske Business

Selv under stress vil Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank ved udgangen af 2018 opretholde egentlige kerne-kapitalprocenter på mellem 12,614,2, viser resultatet af den fælleseuropæiske stresstest, som den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), har offentliggjort.

”Samlet set er der tale om et godt resultat set med danske øjne. Selv om de store danske banker klarer sig godt, er det dog væsentligt, at der i lyset af de stigende kapitalkrav fortsat er fokus på at opbygge kapital”, siger Finanstilsynets vicedirektør Kristian Vie Madsen.

Næsten 450 finansfolk mistede jobbet i første halvår Otte medarbejdere fra Danske Andelskassers Bank blev præsenteret for en fyreseddel onsdag den 29. juni i forbindelse med pengeinstituttets beslutning om at lukke for kassebetjening i seks filialer. Medarbejderne i Danske Andelskassers Bank er langtfra de eneste, der mærker arbejdsgivernes sparekniv. I årets første seks måneder har 449 finansansatte således mistet deres job, viser Finansforbundets opgørelse, som er baseret på indberetninger fra tillidsmændene. IBM sagde farvel til 160 medarbejdere i marts (it-virksomheden oplyser ikke selv det nøjagtige antal, men ifølge Computerworld var der tale om 160). Danske Bank har afskediget i alt 97 medarbejdere, Silkeborg Data 40, og Nordea 32. Andre virksomheder på listen over afskedigelser er Nykredit (26), Nets (22), BankNordik (22) og Codan (12). Antallet af afskedigelser er lidt færre

end i første halvår af 2015, hvor over 500 finansansatte mistede deres job. Finansforbundets formand ærgrer sig over, at de finansielle virksomheder fortsat skærer ned i medarbejdertallet. ”Sektoren har brug for at tænke offensivt og vækstorienteret. Det kræver, at man skaber forretning ved udvikling – og ikke blot ved afvikling. Vi har efterhånden hørt fra adskillige virksomheder, at der skal endnu stærkere fokus på kunderne. Det kræver arbejdskraft, for her er det jo livsnødvendigt i forhold til nye aktører at holde fast i den konkurrencefordel, der er opbygget i sektoren: nemlig kunderelationerne, rådgivningen, lokalkendskabet og de kolossale erfaringsog kompetenceopbygninger, som findes hos medarbejderne i sektorens virksomheder”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

FINANS August 2016

Kontaktløse betalinger vinder indpas Det bliver mere populært bare at holde dankortet op foran terminalen, når man skal betale, frem for at skulle bruge kortets chip ved at stikke kortet ind i terminalen og indtaste den firecifrede kode. Således steg antallet af kontaktløse beta-

NYHEDER

Stor fremgang for realkreditten linger med hele 28 procent fra april til maj i 2016, oplyser Nets. Den kontaktløse funktionalitet er baseret på Near Field Communication og er indbygget i alle nye dankort, og ifølge Nets har antallet af kontaktløse kort nu passeret to millioner herhjemme.

FLERE UNGE HAR KURS MOD SEKTOREN

Det samlede overskud for realkreditinstitutterne steg med 67 procent fra 2014 til 2015. Resultatet før skat beløb sig til 14,6 milliarder kroner i 2015 mod 8,7 milliarder kroner året før, viser en opgørelse fra Finanstilsynet. Forbedringen skyldes øgede nettorenteindtægter, lavere nedskrivninger og et forbedret resultat af kapitalandele.

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Rekordmange unge skal i år læse til finansøkonom og professionsbacheloren i finans. I alt er 2.150 optaget på de to uddannelser i år mod 1.990 i 2015 viser tal fra Undervisningsministeriet Det er især Erhvervsakademi Lillebælt, der har åbnet dørene for de håbefulde ansøgere. På Erhvervsakademi Lillebælt er der blevet optaget 46 procent flere finansøkonom-studerende end sidste år. Hos Cphbusiness i København er optaget kun steget med cirka otte procent. Her har man begrænset antallet af studerede, blandt andet for at sikre at der er nok relevante praktikpladser til alle, fortæller områdechef på Cphbusiness Bo Steen Larsen. ”Det handler lige om at lure af, hvorvidt det passer med branchen og antallet af arbejdspladser. Vores optag er meget flot, og det er en løbende proces at vurdere jobmulighederne, når de studerende dimitterer. Det er netop det geniale ved at have et tæt samarbejde med erhvervslivet”, siger Bo Steen Larsen til Nyhedsbrevet Finans. På Fyn er uddannelseschef Kim Hass Rubin fra Erhvervsakademi Lillebælt optimistisk i forhold til at skaffe praktikpladser og job for de studerende. Erhvervsakademi Lillebælt har faktisk den højeste stigning i antallet af optagne på finansøkonomuddannelsen og pro-

fessionsbacheloren i Finans. I 2015 var der 78, der blev optaget på finansøkonomuddannelsen, og i år har de gjort plads til 111. Det er en stigning på 46 procent i forhold til 2015. ”Vi har oplevet samme antal ansøgere som de forrige år, men har i år valgt at oprette et ekstra hold på de to uddannelser. Vi bestemmer altid selv antallet af studerende efter, hvor mange vi mener, vi kan afsætte. Når vi ser på, hvordan det er gået de tidligere årgange, har vi ikke haft svært ved at få de nyuddannede afsat på jobmarkedet”, siger Kim Hass Rubin. /KW/MRA

Så mange er blevet optaget på finansuddannelserne de seneste år 2013

2014

2015

2016*

Finansøkonom

1337

1415

1384

1453

Professionsbachelor, Finans

376

477

606

697

*) Dertil er der optaget 101 på stand by-pladser. Kilde: Undervisningsministeriet

Danske Bank dømt for forskels behandling Østre Landsret har den 30. juni stadfæstet en byretsdom om forskelsbehandling, som Finansforbundet har ført på vegne af en ansat i Danske Bank. Den tidligere Danske Bank-medarbejder havde en kronisk lidelse, som betød, at hun måtte opereres i hjernen. Operationen medførte en invaliderende mental træthed, der gjorde det svært for hende at arbejde. Efter 11 måneders sygemelding blev hun i januar 2013 fyret af Danske Bank. Da den tidligere Danske Bankmedarbejder efter de 11 måneder ikke var i stand til at arbejde mere end deltid, mente landsretten, at hendes træthed var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Danske Bank var bekendt med hendes hjerneoperation og det efterfølgende sygefravær og havde derfor en forpligtelse til for eksempel at tilbyde hende deltidsarbejde eller fleksjob. Denne forpligtelse opfyldte de ikke, hvilket er baggrunden for, at landsretten er nået frem til, at de skal betale en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. /JSJ

NYHEDER

FINANS August 2016

Banker stopper de fleste angreb på net- og mobilbanker

Antal forsøg

Antal med tab

Tab i DKK.

Netbank indbrud

785.027

Phishing m.v.

169

396.511

lalt

175

1.181.538

Opgørelse pr. l. kvartal 2016 Kilde: Finansrådet

130

MILLIARDER KR.

kan de kommende Basel-krav betyde, at danske banker og realkreditinstitutter skal rejse i ekstra kapital. Det advarer Finansrådet om. Seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet sammenligner beregningerne med klimaforskning. ”Det svarer til, at klimaforskere regner på, hvad der sker, hvis alle isbjerge på sydpolen og Nordpolen pludselig smelter samtidig”, siger Lars Krull til Finans.dk.

KAPITALFOND ACCEPTERER ANSATTES KRAV OM OVERENSKOMST Ledelsen i Silkeborg Data, hvis ejer ikke ønskede at følge den danske aftalemodel, lyttede til medarbejdernes stærke ønske om at bevare en overenskomst og har forhandlet en ny overenskomst for 2016-2018 på plads med Finansforbundet Det kunne have været starten på en Ryanair-sag i den finansielle sektor, men blev det aldrig, for efter lange forhandlinger med ledelsen i Silkeborg Data lykkedes det Finansforbundets forhandlere at få en ny toårig overenskomst i hus. Silkeborg Data, der i september 2015 blev opkøbt af it-koncernen EG A/S, havde via ledelsen tidligt meldt ud, at man ikke ønskede at forny overenskomsten med Finansforbundet, når den nuværende udløb. Dette skyldtes blandt andet, at koncernens ejer – en kapitalfond – ikke ønskede at følge den danske aftalemodel. Fællestillidsmand i Silkeborg Data Ivan Larsen er glad og stolt over, at det lykkedes på trods. ”Jeg er vældig glad for, at det lykkedes os at indgå overenskomst. Det har stor betydning for mine medlemmer, der har

Fællestillidsmand i Silkeborg Data Ivan Larsen

været meget bekymrede, siden ledelsen kom med sin udmelding. Jeg skylder en stor tak til Finansforbundets forhandlere, men også til mine medlemmer, der har givet så kraftigt udtryk over for ledelsen, at en overenskomst var vigtig for dem. Det

har været udslagsgivende, i forhold til at ledelsen er blevet bevidst om, hvor meget det betyder for medarbejderne”, siger Ivan Larsen til Nyhedsbrevet Finans. Silkeborg Data har en organisationsprocent på cirka 75, og flere har meldt sig ind i Finansforbundet under forløbet. Indtil videre har fællestillidsmanden kun fået positive tilkendegivelser fra medlemmerne om den indgåede overenskomst. ”Medlemmerne er glade og lettede. Alle var godt klar over, at det var op ad bakke, og at vi måske skulle gå på kompromis med nogle ting, fordi vi er kommet ind i en koncern, der ikke har overenskomst”. Også hos Finansforbundets formand er der glæde over resultatet. ”For at få en aftale hjem har det været nødvendigt for os at gå på kompromis på nogle områder specielt inden for arbejdstid for at holde fast i væsentligere elementer. Jeg er stolt over, at det er lykkedes os at holde fast i den gode danske aftalemodel, hvor vi kan sikre, at virksomheden ikke ensidigt kan forringe de ansattes vilkår fra den ene dag til den anden”, siger Kent Petersen. /SF

”Når man benchmarker den danske finanssektor op mod finanssektorer i resten af verden, så ligger den i førerfeltet. Både med homebanking og mobilebanking. Selvfølgelig er digitalisering og disruption en udfordring, men jeg tror sagtens, at de skandinaviske finansvirksomheder kan klare sig i konkurrencen” Jeppe Christiansen, direktør i Maj Invest, til CXO Magasinet

Indsigt styrker afkastet i Sydinvest HøjrenteLande Sydinvest var blandt de første i Danmark til at lancere en højrentelande afdeling, og i dag har vi mere end 16 års erfaring på området.

betyder, at mange investorer fortsat er interesserede i de lidt mere risiko fyldte investeringer. Det er godt nyt for højrentelandeobligationer.

Som investor skal du være opmærk som på, at højrentelande ikke har de samme etiske standarder, som vi nor malt forventer herhjemme.

Statsobligationer fra lande i Østeuropa, Asien, Latinamerika, Afrika og Mellem østen giver ofte en højere rente end obligationer fra modne markeder som USA, Europa og Japan. Det gør dem interessante for investorer.

Selvom økonomierne i nogle højrente lande er meget afhængige af olieeks port, er de offentlige finanser og gældssituationen i mange andre høj rentelande i anderledes god forfatning – også bedre end i mange modne lande. Derfor er forventningerne til højrentelande stadig høje på trods af uroen om prisen på olie.

Læs mere på opsparing.nu

Mere information Der er høj risiko forbundet med inve stering i Sydinvest HøjrenteLande, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på www.opsparing.nu. Her finder du også prospekt og Central Investorinformation.

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest HøjrenteLande*)

Der er stadig en høj rente at hente på obligationer fra højrentelande, også selvom denne type obligationer har været under pres de seneste tre år. I 2016 har Sydinvest HøjrenteLande givet et afkast på 12,0 %*), hvilket er bedre end markedet. Det er også væsentligt højere end afkastet på eksempelvis danske obligationer. Højere rente tiltrækker investorer På de modne markeder fortsætter renten med at være rekordlav. Det

130 120 110 100 90 08/2011

08/2012

08/2013

08/2014

08/2015

08/2016

*) Pr. 1. august 2016. Sydinvest HøjrenteLande har de seneste 5 år givet et afkast på 26,8 %. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

TEMA: TRIVSEL

FINANS August 2016

42 procent giver udtryk for, at det i høj grad passer, at de trives på deres arbejdsplads, hvilket er flere end for et år siden, viser undersøgelse blandt 2.560 medlemmer af Finansforbundet. Næstformand Solveig Ørteby forklarer den glædelige udvikling med, at individuelle performance- og salgsmål er på retur, og at der nu er flere jobåbninger i sektoren

FINANSANSATTE OPLEVER

STØRRE TRIVSEL AF CARSTEN JØRGENSEN

or første gang siden 2009 viser Finansforbundets årlige undersøgelse af medlemmernes trivsel, at trivslen nu stiger. 2.560 finansansatte har i maj svaret på en række spørgsmål om deres velbefindende.12 procent (næsten hver ottende) svarer, at de føler ret meget eller virkelig meget stress, hvilket er ensbetydende med, at de har helbredstruende stresssymptomer. I 2015 og 2014 var tallet 19 procent (næsten hver femte) på samme spørgsmål. 42 procent giver udtryk for, at det i høj grad passer, at de trives på deres arbejdsplads, hvilket er en fremgang fra 2015 (37 procent) og 2014 (35 procent). Og udviklingen med hensyn til overarbejde – 36 procent svarer, at de ofte/meget ofte/altid må arbejde over, mod 41 procent sidste år – peger i samme retning. 21 procent angiver, at de ofte/meget ofte/altid må gå på kompromis med kvaliteten i deres opgaver i dag, hvilket også er færre end i 2015, hvor tallet var 25 procent.

”Det er glædeligt, at trivslen nu er blevet bedre for flere finansansatte. Der er fortsat mange, som er hårdt presset i deres arbejdsdag, men generelt tyder det på, at trivslen er blevet bedre for mange af vores medlemmer”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. Hun ser flere forklaringer på, at den generelle trivsel i sektoren er steget. ”Det ene aspekt er, at man nogle steder dropper de individuelle performance- og salgsmål for medarbejderne og sætter dem fri til at tænke selv og i højere grad går over til teammål, som ikke presser den enkelte nær så meget. En anden forklaring er, at der nu, hvor vi har lagt finanskrisen bag os, åbner sig flere jobmuligheder for finansansatte. Når folk rejser, kan det ofte have den effekt, at ledelsen gør mere for at nurse medarbejderne, så de ikke også får lyst til at rejse”, mener Solveig Ørteby. Et konstruktivt samarbejde mellem Finansforbundet og Fi-

FINANS August 2016

TEMA: TRIVSEL

MENING I ARBEJDET FREMMER TRIVSEL

TILLID TILLEDELSEN OMSORG RETFÆRDIGHED INDFLYDELSE PÅ ARBEDET SOCIAL STØTTE – LEDER FRYGT FOR FYRING SOCIAL STØTTE – KOLLEGER

Hvad fremmer trivsel, og hvad mindsker den? OVERARBEJDE HØJT ARBEJDSTEMPO KOMPROMIS MED KVALITETET FØLELSEN AF STRESS

Figuren er baseret på en analyse af data fra Finansforbundets trivselsundersøgelse i 2016 og 2009. Den viser den statistiske sammenhæng mellem det spørgsmål, der handler om stresssymptomer, og spørgsmål, der handler om andre forhold på arbejdspladsen. Eksempelvis er følelsen af, at arbejdet giver mening, næsten tre gange så fremmende for trivslen som det at få social støtte fra kollegerne.

MINDSKER TRIVSEL S olve

ig Ø

rt e by

Udvikling i trivsel fra 2009 til 2016 Så mange svarer, ”at det i høj grad passer, at jeg trives godt på min arbejdsplads for tiden”.

2009

52% 2011

46% 2016

2013

42%

41% 2015 2014 Kilde: Finansforbundets årlige trivselsundersøgelser

35%

37%

nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) om psykisk arbejdsmiljø, der blandt andet omfatter en fælles konference og udgivelse af en pjece om trivsel og bundlinje, kan også have betydning for, at trivslen nu har fået en mere fremtrædende plads på dagsordenen i mange virksomheder. Til efteråret udsender forbundet og FA et nyt katalog om trivsel og performance, ligesom der også er planlagt en konference om samme emne. ”Vi er langtfra nået i mål med vores arbejde for trivsel. På flere områder halter vi fortsat efter niveauet fra 2009, kan vi se af vores trivselsundersøgelser. Og på nogle områder går det fortsat i den forkerte retning. Men det er positivt, at det nu ser ud til at vende. At Danske Bank for nogle år siden droppede de individuelle performancemål, ser ud til at have en positiv effekt for trivslen blandt Danske Bank-ansatte. Derfor håber jeg, at flere virksomheder vil følge Danske Bank i dette spørgsmål”, siger Solveig Ørteby. ¢ ••

TEMA: TRIVSEL

FINANS August 2016

Tidligere oplevede Laila Reeh flere gange om ugen verbale udfald fra kunder. Det sker næsten ikke i dag.

”Jeg har egentlig altid været glad for at arbejde i Danske Bank, men der har været nogle år, hvor det ikke lige er det første, du nævner, når du sidder ved et middagsselskab. Men nu er stoltheden kommet tilbage”, siger Jonas Maigaard.

GLADERE KUNDER GIVER

GLADERE MEDARBEJDERE I Danske Banks personal banking-område er antallet af medlemmer, der føler sig stressede, blevet halveret på blot et år, viser Danske Kreds’ trivselsundersøgelse. Et farvel til salgsmål, fuld fokus på kundetilfredshed og indførelsen af lokal beslutningskraft hos den enkelte medarbejder er nogle af forklaringerne på den bedre trivsel ifølge både medarbejdere og ledelse AF SABINA FURBO / FOTO: MADS TEGLERS

”Jeg synes, det er ti gange federe at få at vide, at mine kunder har fået en god oplevelse, når jeg har rådgivet dem, end at jeg bliver vurderet ud fra, at jeg har solgt så og så mange forretninger. At vi i langt højere grad kan hjælpe kunderne ud fra deres behov og ikke ud fra, hvilke produkter der er månedens salgsvare, betyder, at de bliver gladere, og så giver arbejdet ikke blot mere mening, men også større arbejdsglæde”. Sådan siger personlig rådgiver Marianne Kærgaard, der er en af tre medarbejdere i Danske Banks personal bankingfilial på Nørreport i København, som Finans’ udsendte har sat stævne for at finde ud af, hvordan det kan være, at trivslen i Danske Banks personal banking-område er markant bedre end for blot et år siden, hvor næsten 20 procent følte sig stressede – et tal, der i dag er 10 procent. Intet andet sted i banken kan man se et større fald, og ifølge Marianne Kærgaard og hendes kolleger, personlig

FINANS August 2016

”LAD OS BARE VÆRE ÆRLIGE – VI HAR VÆRET ALT FOR FOKUSEREDE PÅ SALG” THOMAS MITCHELL, DIREKTØR I PERSONAL BANKING DK

rådgiver Jonas Maigaard og servicemedarbejder Leila Reeh, har Danske Banks forbedrede image på det seneste en del af skylden. Den store konverteringsbølge i begyndelsen af 2015 kan også have spillet ind på det faldende stresstal i år. Men beslutningen om at give rådgiverne og servicemedarbejderne bedre vilkår for at hjælpe kunderne i første led, afskaffelsen af salgsmål og indførelsen af kundetilfredshedsmål har også betydet en sjovere og mere meningsfyldt hverdag. ”Før var det ikke så velanset, hvis du havde holdt et møde med en kunde, uden at du samtidig havde gjort en forretning. I dag er fokusset i højere grad på relationen til kunden, for hvis relationen er god, skal forretningerne nok komme af sig selv. Hvor vi før i tiden kunne have flere kunder om ugen, der beskyldte os for at være gebyrgribbe eller var mistroiske over for vores intentioner, så er det meget sjældent, at jeg møder det i dag”, fortæller Jonas Maigaard, der bliver bakket op af servicemedarbejder Laila Reeh. ”Som servicemedarbejder sidder jeg jo virkelig på øretævernes holdeplads, og flere gange om ugen oplevede jeg verbale udfald fra kunder. Det sker næsten ikke i dag. En del af det handler om det forbedrede image, som Danske Bank har fået, men det handler også om, at vi i dag har langt bedre mulighed for at hjælpe kunderne. Tidligere når kunderne kom ind ad døren eller ringede, kunne jeg i 80 procent af tilfældene ikke hjælpe dem videre andet end at stikke dem et telefonnummer eller henvise til netbank. Nu har vi tre computere stående, og selvom der er et callcenter, der kan besvare henvendelser fra kunderne om netbank, kan jeg i dag hjælpe dem med det samme, og det giver en

langt bedre oplevelse for kunden og gør min hverdag meget sjovere”, fortæller Laila Reeh.

Større tillid til medarbejderne Samme lokale beslutningskraft gør det også muligt for rådgiverne eksempelvis at slette en utilfreds kundes gebyr uden at spørge om lov længere oppe i systemet. Til det formål har hver rådgiver fået tildelt en portion penge, som han/hun kan råde over. En helt anderledes tankegang i den ellers så hierarkiske bank, hvor rådgiverne har været vant til at spørge baglandet, hver gang en beslutning skulle træffes. Det handler om at have tillid til, at medarbejderen bruger sin sunde fornuft, siger direktør i Personal Banking DK, Thomas Mitchell, der står bag de nye tiltag, som er en del af konceptet ”Min bank” og i bund og grund handler om at ændre kulturen i Danske Bank. Da han blev chef i 2013, haltede bankens image efter forskellige forretningsmæssige tiltag som lukningen af kassefunktionen i 131 filialer på en gang og kampagnen New Standards, man lå på en klar sidsteplads i kundetilfredshedsmålinger, og man mistede kunder i alarmerende fart. Samtidig bed Thomas Mitchell mærke i en rådgiverundersøgelse fra Finansforbundet, der fastslog, at 25 procent af sektorens rådgivere havde følt sig under pres for at sælge et produkt til kunderne, som ikke var kundernes behov. Derefter igangsatte han en undersøgelse af, hvad Danske Banks kunder forventede af deres bank. Her var svaret klart: Kunderne vil ikke være et nummer i rækken. De vil føle sig velkomne. ”Lad os bare være ærlige – vi har væ-

TEMA: TRIVSEL

ret alt for fokuserede på salg. ’Min bank’ handler om at flytte fokus over på kundens behov og i bund og grund sørge for, at ingen kunder går utilfredse ud ad døren i Danske Bank. Og når kunderne er glade, er medarbejderne også mere glade, og så kører forretningerne også”, fortæller Thomas Mitchell, der havde det mål, at Danske Bank skulle væk fra sidstepladsen i kundetilfredshedsundersøgelsen, og at der skulle være en positiv kundeudvikling inden udgangen af 2015. Så i stedet for at blive målt på, hvor meget finansiel forretning medarbejderne kan hive hjem, bliver alle medarbejdere nu målt på to overordnede mål; nemlig kundetilfredshed og kundefastholdelse. Og det er en opskrift, der ser ud til at virke. Medarbejdertilfredsheden er steget markant, og i december 2015 kravlede Danske Bank væk fra sidstepladsen i kundetilfredshedsundersøgelsen. I 2016 ses den første positive kundeudvikling i Danske Bank i mands minde. Dette er ikke et usædvanligt forløb for den slags kulturforandrende tiltag. Et lignende projekt med samme kundefokus blev for nogle år siden gennemført i den amerikanske finans- og bankvirksomhed Wells Fargo, og som i Danske Bank blev medarbejderne først mere glade for deres arbejde, så steg kundetilfredsheden, og til sidst kom der en positiv kundetilgang.

Stoltheden er kommet tilbage Men kan et bedre image og et skift i forretningsfokus virkelig skabe bedre trivsel? Ifølge de tre medarbejdere i Nørrebro-filialen handler det om, at du kan gøre det rigtige, at du har indflydelse og medbestemmelse og i sidste ende en sjovere og mere meningsfuld arbejdsdag. ”Jeg har egentlig altid været glad for at arbejde i Danske Bank, men der har været nogle år, hvor det ikke lige er det første, du nævner, når du sidder ved et middagsselskab. Men nu er stoltheden kommet tilbage”, siger Jonas, mens Laila nævner, at det, at man kan mærke, at man gør en forskel for kunderne, ••

TEMA: TRIVSEL

FINANS August 2016

ASSURANDØRER ER FORTSAT

MEST PRESSEDE Kun 28 procent af assurandørerne angiver, at de i høj grad trives. Det er markant lavere end blandt bankansatte AF CARSTEN JØRGENSEN

har gjort en stor forskel for hendes stolthed og arbejdsglæde. ”Som servicemedarbejder har vi mange nye opgaver, som vi skal sætte os ind i, men det gør også hverdagen meget mere interessant og giver jo også jobbet mere værdi for helheden, og derfor er man heller ikke så usikker på, om der er plads til servicemedarbejderne i fremtiden her i banken”, siger Laila. For Marianne er der ingen tvivl: ”Vi bliver mødt af gladere kunder nu end tidligere, og derfor er vi også gladere. Så simpelt er det”. Formanden for Danske Kreds – den faglige personaleforening i Danske Bank-koncernen anerkender den positive udvikling i stressniveauet. ”Vi arbejder for, at det kommer til at gælde hele Danske Bank-koncernen, hvor udviklingen indtil nu er mere begrænset. Vores tal viser, at vi nærmer os niveauet fra før finanskrisen”, siger Steen Lund Olsen. Selv om Danske Bank ifølge kredsformanden har rigtig gode redskaber for både medarbejdere og ledere i forhold til stressbehandling, kan indsatsen for at forebygge stress stadig blive bedre. ”Vores undersøgelse viser, at under halvdelen af de medarbejdere, der går rundt med symptomer på helbredstruende stress, har talt med deres leder om det. Vi ser et klart behov for at arbejde med kulturen i virksomheden, så det bliver legitimt at tale om stress”, siger Steen Lund Olsen. ¢

”Det, at vi i langt højere grad kan hjælpe kunderne ud fra deres behov og ikke ud fra, hvilke produkter der er månedens salgsvare, betyder, at de bliver gladere, og så giver arbejdet ikke blot mere mening, men også større arbejdsglæde”, siger Marianne Kærgaard.

For et år siden svarede 40 procent af de medvirkende assurandører i Finansforbundets trivselsundersøgelse, at de enten var ret meget stressede eller virkelig meget stressede, hvor det samlede gennemsnit var 19 procent. Presset på assurandørerne er ikke blevet meget mindre siden. Kun 28 procent angiver, at de i høj grad trives, i årets trivselsundersøgelse, hvilket er markant lavere end tallet for bankansatte. Eksempelvis svarer 54 procent af de Jyske Bank-ansatte, at de i høj grad trives, mens tallet er 47 procent for ansatte i Spar Nord. ”Det er bekymrende, at trivslen blandt assurandører fortsat er lav, mens ansatte i bankerne nu oplever fremgang langt de fleste steder. Forklaringen på, at assurandører fortsat halter langt efter på trivslen, er især, at de er pålagt en masse administrative opgaver oven i det, som de elsker allermest og er supergode til, nemlig kontakt til kunderne og salg til kunderne. Tidligere fik assurandørerne administrativ bistand i selskaberne, men det har vi ikke mere”, siger Carsten Nielsen, formand for Assurandør Kredsen. Selskaberne forsøger ifølge Carsten Nielsen at presse mere arbejdstid ud af assurandørerne ved at lægge flere administrative opgaver over til dem, og det er en forkert strategi, mener han. ”Man bør frigive assurandørerne, så de kan være mere ude hos kunderne. Det vil skabe mere salg og dermed større indtjening til selskaberne, og det vil øge trivslen blandt assurandørerne”, siger Carsten Nielsen. Flere selskaber har på opfordring af den lokale assurandørforening sat stress og trivsel på dagsordenen. I Codan har man eksempelvis oprettet et trivselsforum, som blandt andet drøfter, hvordan man kan skabe en bedre tone på arbejdspladsen. Assurandør Kredsens formand peger dog på, at man også bør kigge på, hvorfor så mange assurandører har alvorlige stresssymptomer, før trivslen kan stige igen.

FINANS August 2016

TEMA: TRIVSEL

”Hvis præstationsmålinger skal have en positiv effekt på de ansattes trivsel, så er det afgørende, at de ansatte oplever, at målene er meningsfulde, og at de bygger på tillid og ikke kontrol”, siger ekstern lektor ved Copenhagen Business School og selvstændig konsulent Anders Raastrup Kristensen

PERFORMANCEMÅL

KAN SKADE TRIVSLEN

AF SABINA FURBO

Sådan forbedres målinger af performance Anders Raastrup Kristensen anbefaler blandt andet følgende forbedringer af præstationsmålinger:

På organisationsniveau • Involvering begynder i toppen. Hvis topledelsen involverer afdelingslederne, så kan disse også involvere medarbejderne. • Vær opmærksom på, at det ikke er alt, der måles, der er værdiskabende, og omvendt at noget af det, der ikke måles i dag, kan være meget afgørende for værdiskabelsen i virksomheden. • Systemet skal ikke stå i vejen for den adfærd, man som virksomhed gerne vil udvikle.

På gruppeniveau • Brug kombinationen af individuelle og teambaserede mål, hvor det er muligt. • Hjælp hinanden med at håndtere præstationsmål. • Gode kolleger skaber trivsel – der skal være tid til det gode kollegaskab.

På individniveau • Skab en kultur, hvor det er illoyalt ikke at sige fra over for mål, der ikke giver mening. • Forbered dig som medarbejder på performancereview. • Hav modet til at tale om det, der er svært. • Brug dine kolleger, så præstationsmålene ikke alene bliver et personligt anliggende.

Finansforbundets trivselsundersøgelse fra 2015 – ikke at forveksle med den, der omtales i temaet her – viste, at trivslen generelt er bedre på arbejdspladser, hvor der ikke gøres brug af præstationsmålinger. 81,2 procent af de, der arbejder uden målene, svarer, at de trives på deres arbejdsplads, og 16,6 procent oplever at være stressede. På arbejdspladser, hvor man anvender præstationsmålinger, trives 60,5 procent af de ansatte, mens hele 21 procent angiver, at de oplever at være stressede. Men undersøgelsen påpegede også en tendens til, at nogle typer af mål har større betydning for de ansattes trivsel og oplevelse af stress. Individuelle mål opleves som mere stressende end kollektive mål, ligesom medarbejdere, der har mål for antal kundemøder, salgsmål, budgetmål og mål for antal telefoniske henvendelser, oplever mere stress. Ifølge ekstern lektor ved Copenhagen Business School og selvstændig konsulent Anders Raastrup Kristensen handler det om, at alt for mange virksomheder bruger performancemålinger som et facit i stedet for som et værktøj. Noget, der kan give mening i toppen – eksempelvis at de ansatte skal kontakte fem kunder om dagen – er ikke nødvendigvis meningsfuldt for rådgiverne, med-

mindre de har fem kunder, som de ved har et reelt behov for at mødes. ”Jeg har interviewet rådgivere, der fortalte, at de for at opnå målene for eksempel ringede op til en gammel dame, som de vidste blev glad for at snakke, i stedet for at forstyrre en travl børnefamilie. Men det skaber jo ingen reel værdi for forretningen, for den ældre dame havde jo ikke behov for et produkt. Vi ved, at dårlig trivsel og stress specielt er til stede, når de ansatte ikke føler, at deres arbejde giver mening, eller de mister indflydelse på, hvordan deres arbejde skal udføres, og det er netop det, der sker i denne situation”, siger forskeren, der i øjeblikket arbejder på et inspirationskatalog for Finansforbundet til brug i samarbejdsudvalgsregi omkring, hvordan performancemålinger skal bruges for at skabe trivsel i stedet for mistrivsel. ”Hvis præstationsmålinger skal have en positiv effekt på de ansattes trivsel, så er det afgørende, at de ansatte oplever, at målene er meningsfulde, og at lederne er i stand til at coache medarbejderne til at kunne opnå målene og hjælpe dem til at prioritere de forskellige mål. Det er evident, at medarbejderne oplever, at målingerne bygger på tillid og ikke kontrol”, siger Anders Raastrup Kristensen. ¢

PORTRÆT

FINANS August 2016

HUN GIVER NOGET AF SIG SELV Økonom Lindis Oma er ikke bange for at bryde op og kan godt lide forandringer. I Valutafonden arbejdede hun sammen med kolleger fra hele verden. I Nationalbanken er hun tillidsrepræsentant for akademikerne i Finansiel Stabilitet AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: PETRA KLEIS

De største danske banker lover aktionærerne alt for store afkast, og det er problematisk, ”fordi det kan føre til for risikobetonet adfærd”. Sådan skriver Nationalbanken i en opsang til finanssektoren i sin halvårlige rapport Finansiel stabilitet, der bliver offentliggjort, netop som den 31-årige økonom og tillidsrepræsentant Lindis Oma fortæller om sit job i Nationalbankens afdeling for finansiel stabilitet. ”Før hed det Kapitalmarkedsafdelingen, men eftersom Nationalbankens formål er at sikre finansiel stabilitet, og det arbejder vores afdeling med, også i international sammenhæng, giver navnet Finansiel Stabilitet mere mening”, fortæller Lindis Oma, der for fire år siden fik job i et interessant miljø her i ”Havnegade”, som Nationalbanken ofte kaldes blandt insidere efter sin adresse i København. Her analyseres bank, realkredit, forsikring og pension. Blandt de opgaver, afdelingen står for, er de danske stresstest af de 15 største danske banker, hvor det har været en af Lindis’ hovedopgaver at have fokus på, hvordan det finansielle system kan håndtere en stresssituation: ”Som vi har indrettet dansk økonomi, er det en opgave for Nationalbanken at arbejde med stresstest, hvor vi opstiller såkaldte makroøkonomiske scenarier, der kan ramme bankerne hårdt, og så prøver vi at se, hvad der sker med fremskrivninger af bankernes balancer”, fortæller Lindis, for det handler ikke kun om at finde frem til risiciene, men især om hvordan de imødegås.

Vildt forelsket Lindis husker fornemmelsen, den første gang hun som studerende kom ind i Danmarks bedst sikrede bygning. ”Det er fedt at gå rundt i den her bygning, og lige derovre

ligger Christiansborg, hvor de politiske beslutninger bliver taget. Det sætter spor i én. Da jeg havde afleveret speciale om samspillet mellem de finansielle markeder og makroøkonomien i Europa og så et jobopslag, hvor jeg kunne se de emner, jeg arbejdede med i specialet, søgte jeg”. Hun smiler bredt. ”Så kom jeg herind og mødte nogle vildt fede mennesker”. Selv er hun et hundrede procent nordmand fra en lille kystby i Vestfold i Norge. Efter gymnasiet tog hun på Idrætshøjskolen Århus, og derefter fik hun arbejde på en specialskole for multihandicappede børn i Albertslund. ”Jeg blev vildt forelsket i København, og da jeg kan lide tal, matematik og struktur, blev det studiet på Copenhagen Business School (CBS), hvor jeg sluttede i 2011”. Det var nogle vigtige år for den finansielle sektor. Der kom nye EU-reguleringer og alt det nye compliance med de nye krav til den finansielle sektor. Også i dag kan Finansiel Stabilitet skabe overskrifter i medierne. ”Det er stort at komme ind som nyuddannet og være med til at skrive en rapport, hvor en sætning, du har skrevet, er direkte kopieret i de store medier. Samtidig føler du et pres hver eneste dag, når alt skal være af høj faglig kvalitet. Det er jo den troværdighed, Nationalbanken har”, siger Lindis og tilføjer: ”Her betyder det noget at have en chef, der stoler på, at jeg kan. ’Det er min beslutning, at du klarer det her’, siger hun, og så gør jeg bare alt, hvad jeg kan”. Hvert femte år foretager Den Internationale Valutafond (IMF) en dybdegående analyse af det finansielle system i de systemisk vigtige medlemslande, og i 2014 var det Danmarks tur. ”Vi vil rigtig gerne have en dybere indsigt i, hvad andre lande og centralbanker gør for at sikre en solid finan- ••

FINANS August 2016

”Mine medlemmer er stort set alle akademikere. Ikke desto mindre får vi stadig flere ind, der har arbejdet ude i bankerne, og det er vigtigt for en centralbank. Nationalbanken skal ikke bare være en lukket klub for embedsmænd, der bare har skiftet sted”

PORTRÆT

FINANS August 2016

siel sektor. Det kan vi blandt andet finde ud af ved at være udstationeret”.

Til bords i IMF Turen gik til Washington. Lindis er ikke bange for at møde andre mennesker, hun ikke kender og ikke aner hvem er. I IMF arbejdede Lindis sammen med kolleger fra hele verden. ”Man opdager, at Danmark slet ikke fylder så meget, som vi selv oplever. Proportionerne bliver nogle andre rundt om et bord med mennesker fra hele verden, og her får den mest introverte kultur ikke lov til at dominere. Der er meget åbenhed, så du kan ikke trumfe nogen ved at være lukket. Det passer ikke, at du ikke kan give noget af dig selv for at nå langt”, understreger Lindis og fremhæver, hvordan IMF-chefen Christine Lagarde leder med vision og kløgt. Det gør indtryk, når hun advarer mod risikoen for politisk og økonomisk ustabilitet, i takt med at forskellen mellem rig og fattig vokser mange steder i verden. I IMF er de ikke så bange for moderne kvinder, indskyder hun: ”Du skulle se Lagarde tale, helt uden manuskript, og hun er så meget til stede, at hvis der sker noget i hendes publikum, kan hun kommentere på det”. Det blev et halvt år i USA. ”Jeg tog det hele ind. Der sker noget hele tiden, uanset om det er pavebesøg eller afgørelsen om retten til homoægteskaber, og alle mener, at de laver noget vigtigt”. Morgenmøder Under studietiden blev Lindis medlem af Djøf, der havde mange gode tilbud om netværk. ”Det er godt at have et fællesskab, hvor man kan deltage i faglige arrangementer, og hvor man møder andre medlemmer”. Sidste år meldte medlemmerne af Nationalbankens Personaleforening sig ind i Finansforbundet, så de kan benytte de mange tilbud inden for netværk og kompetenceudvikling. Som tillidsrepræsentant i Nationalbanken er Lindis tilfreds med at være nyt medlem af Finansforbundet, og hun ser frem til en god overenskomstforhandling sammen med Finansforbundet, fordi arbejdsforholdene også ændrer sig i en centralbank. ”Førhen blev du her til pensionen. Nu er vi kommet lidt tættere på den øvrige del af finanssektoren. Mine medlemmer er stort set alle akademikere. Ikke desto mindre får vi stadig flere ind, der

har arbejdet ude i bankerne, og det er vigtigt for en centralbank. Nationalbanken skal ikke bare være en lukket klub for embedsmænd, der bare har skiftet sted”, tilføjer Lindis, der henter meget inspiration på University og morgenmøder i Finansforbundet. Morgenmøder er godt, når man har travlt. ”Det er spændende med Torsten Sløk hentet ind fra New York, hvor han er en respekteret økonom. Han er en stemme over hele verden. Eller at høre Stine Bosse fortælle om ledelse kan vi bruge fagligt. Det er fedt at møde de typer i sin fagforening, og det giver rigtig god mening for os i Nationalbanken”, siger hun og stikker lidt til de unge: ”Vi står jo med en gruppe af unge, der mener, de kan alt selv. Her kan jeg godt lide at vise folk, at der er en faglig verden, de også kan bruge”.

Tør bryde op I sin funktion som tillidsrepræsentant går Lindis op i at have et konstruktivt og sundt arbejdsmiljø, hvor man kan arbejde. ”En tillidsrepræsentant kan også gå på banen med positive sager, hvor vi har dialog med ledelsen.” Siden Lars Rohde er kommet til som direktør, er der sket virkelig mange ændringer i Nationalbanken, og det passer Lindis ganske godt, for hun kan godt lide forandringer: ”Det skal selvfølgelig være velovervejet, men jeg kan godt lide, at man tør bryde op”. Trods begrænsninger i Nationalbankens fredede bygning er de ved at indrette storrumskontorer for at styrke vidensdelingen. Samtidig oprettes stillerum, da det også er vigtigt for os at have ro til at arbejde, understreger Lindis: ”Vi læser og skriver rigtig meget. I de perioder kan man bruge stillepladser. Jeg kan godt lide, at man flytter lidt rundt. Det gør det nemmere at se, hvad man lige aktuelt har travlt med”. Lindis bor på Nørrebro, hvor hun deler en lejlighed med sin lillebror. ”Jeg kan godt lide Nørrebro i forhold til de andre brokvarterer. Mest på grund af menneskene”. ¢

”Det er stort at komme ind som nyuddannet og være med til at skrive en rapport, hvor en sætning, du har skrevet, er direkte kopieret i de store medier. Samtidig føler du et pres hver eneste dag, når alt skal være af høj faglig kvalitet. Det er jo den troværdighed, Nationalbanken har”, siger Lindis Oma.

Blå Bog Lindis Oma. 31 år. Født i Norge. Fondsmæglerselskab, 2007. Uddannet på CBS, cand.merc.(mat), 2011. Nationalbanken, 2012. Udstationeret et halvt år i Den Internationale Valutafond. Tillidsrepræsentant.

Test din viden om de nye markeder

Michael Ancher, Vil han klare pynten? Ca. 1880. Skagen museum. (Beskåret/manipuleret).

på skagenfondene.dk /nyemarkeder

Højtryk på vej for aktier i de nye markeder? Test din viden om de nye markeder og vær klar når vinden vender Efter fem år med lav vækst og turbolens på de nye markeder med Kina, Indien, Rusland og Brasilien i spidsen, er der kommet flere positive tegn i økonomien. Er vi vidne til et varigt comeback og udsigt til et nyt opsving i disse markeder? Eller er det bedst at gøre som mange andre og afvente? Test din viden og få vores bud på udviklingen.

Prøv quizzen på skagenfondene.dk/nyemarkeder Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Kunsten at anvende sund fornuft

Twenty years of common sense

SUNDHED

FINANS August 2016

Opgør med stillesiddende arbejde Medarbejderne i Grønlandsbanken kom i gennemsnit over en time om dagen mere op af stolen bag skrivebordene, da de deltog i forskningsprojektet ”Take a Stand!” AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST

71 minutter. Så lang tid lykkedes det at mindske den daglige siddetid på fire kontorarbejdspladser, som deltog i forskningsprojektet ”Take a Stand!”. Medarbejderne på hovedkontoret i Grønlandsbanken var en del af de i alt 317 kontormedarbejdere, som, med fastspændte måleinstrumenter på lårene, fik dokumenteret deres siddetid på arbejdet i den måned, hvor Center for Interventionsforskning på Statens Institut for Folkesundhed gennemførte projektet. ”Vi havde håbet på, at indsatsen kunne reducere siddetiden med op til en time, så vi er meget glade og tilfredse med resultatet”, siger projektleder for interventionen, ph.d.-studerende Ida Høgstedt Danquah. Projektet tog sit udgangspunkt i fire hovedbudskaber til medarbejderne: Drop stolen – brug dit hæve-sænke-bord aktivt i din hverdag. Variér din arbejdsdag – skift stilling cirka hver halve time, og tænk på, at den ”næste stilling er den bedste stilling”. Sæt gang i dit møde – korte uformelle møder kan afholdes stående eller gående. Stå sammen – sæt fælles mål på arbejdspladsen.

Sæt ind på arbejdet ”Take a Stand!” er – også i international sammenhæng – det første projekt, som forsøger at reducere stillesiddende arbejde med et større antal deltagere, fortæller Ida Høgstedt Danquah. ”Arbejdet er det helt rigtige sted at sætte ind. Det kan være sværere at ændre tv-vaner derhjemme, end det er at gribe fat om små forandringer, der får én op af stolen på arbejdet. Det vigtige er, at man får skiftet stilling mange gange, og at man langsomt indfører at stå op på arbejdet, når det kan lade sige gøre”, siger Ida Høgstedt Danquah. Et af de vigtigste elementer, når siddevaner skal ændres i en afdeling, er en god portion underspillet humor, for-

tæller kommunikationskonsulent i Grønlandsbanken Ditte Vibe Petersen, der var ambassadør i sin afdeling på projekt ”Take a stand!”. ”Det er ofte nogle lidt pudsige tiltag, der virker. I vores afdeling stemte flertallet for eksempel for at beholde slikskålen, mens projektet kørte. Så fik jeg til gengæld lov til at placere den i den anden ende af lokalet. På den måde får man i det mindste bevæget sig på vej hen til slikskålen og tænkt en ekstra gang over, om man nu virkelig har brug for det stykke lakrids. De første møder, man afholder stående eller gående, kan være lidt akavede. Hvor skal man pludselig gøre af sine arme og ben, som man plejer at gemme væk under mødebordet? Når man først har vænnet sig til det, bliver det mere naturligt, at man går en tur op og ned ad trapperne, mens man afholder et af de korte uformelle møder. Det er ikke lige så let at tage noter, men man får til gengæld snakket sammen på en anden måde”, siger Ditte Vibe Petersen.

Hæve og sænke Stort set alle danske kontoransatte har hæve-sænke-borde. Bordene blev oprindeligt introduceret af ergonomiske hen-

Om projektet ”Take a Stand!” er blevet evalueret i et forskningsprojekt, der fandt sted på fire kontorarbejdspladser i Danmark og Grønland i perioden november 2014 til juni 2015. I begyndelsen, undervejs og til slut blev deltagernes aktivitet målt og sammenholdt med en række helbredsparametre. Projektet, som blev gennemført af

Center for Interventionsforskning og var støttet af TrygFonden, viste, at deltagerne i ”Take a Stand!” reducerede deres siddetid på arbejdet med mere end 1 time om dagen. De erstattede siddetid med ståtid, men gik også flere skridt. Desuden øgede de antallet af afbrydelser i løbet af dagen og havde færre lange siddeperioder.

FINANS August 2016

SUNDHED

For nogle medarbejdere har det virket bedst at aftale en ståstafet modkollegaer, så der hele tiden er en kollega på benene i afdelingen.

dende til. De gener er væk i dag. Og så har jeg taget masser af gode muskler på. Jeg er spinkelt bygget af natur, men i løbet af ”Take a Stand!” gik min vægt og BMI op, mens min

Foto: Lars Klemann-Andersen

fedtprocent og mit taljemål gik ned”, siger Ditte Vibe Petersen. En så drastisk omlægning er ikke noget, man gør på én dag, pointerer hun. ”Man skal typisk træne for at komme i form til det. En god idé er at indføre ændringerne lidt ad gangen og trappe op gradvist. I starten kan det for eksempel handle om at hæve bordet, når man taler i telefon, og efterlade bordet oppe, når man går til frokost. For så er det helt naturligt at starte arbejdet stående, når man kommer tilbage til sin plads igen”, siger Ditte Vibe Petersen.

syn, så man kunne sidde korrekt i forhold til skærm og tastatur. Men bordet kan også bruges til at komme op at stå. For Ditte Vibe Petersen blev projekt ”Take a Stand!” den direkte årsag til en total omlægning af hendes siddemønster. Hæve-sænke-bordet gjorde det muligt for hende at reducere den daglige siddetid fra 5,7 timer til kun 1,5 timer dagligt. ”Jeg blev meget motiveret af at deltage i et forskningsprojekt, der så direkte målte min indsats. I dag er det faktisk kun under frokost og til længere møder, jeg sidder ned. Jeg har før haft en tendens til ondt i skulderen og stivhed i lænden, som er gener, de fleste kontoransatte kan nikke genken-

Kreative løsninger Hver medarbejder skal finde sin egen vej til at komme op af stolen, mener HR-chef i Grønlandsbanken Patricia Lund Olsen. ”Det er meget individuelt, hvad der virker for den enkelte. For nogle virker det, hvis man flytter skraldespanden ud i kopirummet. For andre virker det bedst at aftale en slags ståstafet med kollegaer, så der hele tiden er en kollega på benene i afdelingen. Det hele hviler i sidste ende på den enkelte persons motivation. What’s in it for me? Kan man se en personlig fordel, så skal man nok finde en vej”, siger Patricia Lund Olsen. I dag, hvor evalueringen af projekt ”Take a Stand!” foreligger, er det mere end et år siden, at målingerne blev foretaget. Patricia Lund Olsen vurderer, at nogle medarbejdere er faldet tilbage i deres gamle vaner. Men projektet har været en øjenåbner i banken, og der er stadig rigtig mange, der holder ved. ”Alle er blevet lidt bedre til at køre bordet op og ned. Det er en ændring, der er kommet for at blive. Derudover er det meget forskelligt, hvordan man har implementeret de nye vaner. I de afdelinger, hvor lederen eller ambassadøren har været aktive, har de nye vaner fået godt fat”, siger Patricia Lund Olsen. ¢

NYT VÆKSTOMRÅDE

FINANS August 2016

Finanssektoren er fortsat tvunget til at skærpe indsatsen over for blandt andet hvidvask, og det medfører nye stillinger. I Nordea er målet at gå fra sidste års 400 til 1.000 medarbejdere, der skal holde øje med finansiel kriminalitet AF BIRGITTE AABO

For to år siden skrev Financial Times, at complianceområkunder i et eller andet omfang. Nogle outsourcer hele comdet var det hotteste inden for finansiel rekruttering. Nu ser plianceopgaven til FCG, andre abonnerer på deres såkaldte det ud til, at tendensen er slået igennem herhjemme, og der tidslinje, der løbende holder kunderne opdateret på, hvilke regler og love der er undervejs, og hvad de kommer til at bebliver brug for mange flere ansatte til at sikre, at pengeinstitutterne overholder reglerne i forhold til tyde i praksis. blandt andet hvidvask. Behovet for assistance er steget markant som konsekvens af den lavine af regler, der ”Alle i branchen ved, at det er nødvenNetværk og er udløst efter finanskrisen. Alene i de komdigt at forholde sig til compliance og opgramøder for ansatte dere, og de fleste gør det. Der er nogle, der mende år skal branchen, ifølge Nikolaj Klein, i compliance stadig vender det blinde øje til – men de reforholde sig til omkring 8.000 siders lovmagelsæt, der allerede er kommet, og de, der teriale. Hvis du arbejder med compliance er undervejs, forsvinder ikke. Der er ingen ”Det kan være en uoverskuelig regelog jura i den finansielle sektor, kan du nu få faglige input og vej udenom”, siger Nikolaj Klein. jungle i de banker, hvor der sidder en- eller sparring på tværs af finansielle Det kan han ikke være utilfreds med som tomandshære, som skal varetage opgaven”, virksomheder i Finansforbundets partner i konsulentvirksomheden FCG, Fikonstaterer han og fortæller samtidig, at det compliancenetværk, som holder møder i København, Aarhus, nancial Compliance Group, der hjælper virkikke længere er usædvanligt, at større virkAalborg og Kolding. somheder i den finansielle sektor med at løse somheder har 10-20 medarbejdere dedikePå møderne vil du også træffe opgaver på netop det felt og har 100 medret til compliance. eksperter i feltet, som sikrer dig arbejdere fordelt på kontorer i København, relevant faglig opdatering. Det koster 1.000 kroner at delStockholm og Oslo. 1.000 medarbejdere på holdet tage i netværket. Efter halvandet år i Danmark har FCG Der er forskel på, hvordan de enkelte virkLæs mere på finansforbundet.dk omkring ti procent af de 441 virksomhesomheder definerer compliance som arbejdsunder ”Netværk”. der, som Finanstilsynet holder øje med, som område. Nogle steder medregner man alene

FINANS August 2016

”Der er brug for medarbejdere med mange forskellige typer kompetencer og gerne med lyst til at være detektiv. Det er også en oplagt mulighed for at gøre karriere, hvis man har lederambitioner, for vi vil helst have team på maksimum 15 personer”, siger Mikael Bjertrup, Head of Group AML and Sanctions i Nordea.

”Compliance bliver tænkt mere ind i forretningen på et tidligere tidspunkt og er ikke længere henvist til rollen som politibetjent, der altid har nejhatten på og afviser alle nye forretningsmuligheder”, siger Nikolaj Klein, partner i FCG.

”Vores funktion er værdsat, for ingen ønsker at begå fejl”, siger Søren Skyum Elbert, områdedirektør i Jyske Bank.

Compliance – et åbent begreb Egentlig betyder compliance bare at efterleve regler. I finansbranchen handler det om at efterleve love, bestemmelser, normer, standarder og etiske retningslinjer, som virksomheder skal – eller vælger at – overholde. Siden finanskrisen er bankernes complianceafdelinger vokset og gået fra kun at være tilknyttet værdipapirområdet til at være en stadig mere integreret del af forretningen. Complianceenheden skal være uafhængig og hjælpe ledelsen med at minimere risikoen for, at virksomheden begår lovovertrædelser, som også kan betyde økonomiske tab og imagetab. Compliance foretager risikovurderinger og kontroller og anbefaler på den baggrund risikobegrænsende foranstaltninger som eksempelvis ændringer i forretningsgange, systemer, processer, undervisning med mere. Desuden har compliance ansvaret for at rapportere om eventuelle lovovertrædelser til ledelsen og myndigheder.

Foto: Mads Teglers / Kåre Viemose

NYT VÆKSTOMRÅDE

de jurister, der arbejder på feltet. I Nordea har man, efter den flittigt omtalte bøde på 50 millioner svenske kroner for manglende opsyn fra det svenske finanstilsyn – og påtale og senest også politianmeldelse fra det danske tilsyn – en målsætning om at nå op på hele 1.000 medarbejdere, der på forskellig vis arbejder med financial compliance. Da Mikael Bjertrup, Head of Group AML and Sanctions i banken, fik til opgave at opruste financial crime compliance i november, var der 400 medarbejdere ansat til at udføre arbejdet fordelt på adskillige afdelinger. De blev samlet i en central enhed, der nu er vokset til 700 ansatte, og inden året er omme, er forventningen, at de sidste 300 er fundet. ”Der er brug for medarbejdere med mange forskellige typer kompetencer og gerne med lyst til at være detektiv. Det er også en oplagt mulighed for at gøre karriere, hvis man har lederambitioner, for vi vil helst have team på maksimum 15 personer, så der er brug for mange ledere”, konstaterer Mikael Bjertrup.

I juniudgaven af Kreds Nordea-bladet opfordrede han medarbejdere til at reagere på de interne opslag og kaldte det interessant og meningsfuldt arbejde med samfundsansvar. ”Vi er i en brydningstid, hvor der er brug for færre ansatte til nogle funktioner i banken, men til gengæld behov for mange nye i denne ende af virksomheden. Samtidig er det et fokusområde, hvor der kommer til at ske meget udvikling, så der er mange gode grunde til at søge ind hos os”.

I generel vækst Den generelle vækst på området vil komme til at kaste job af sig over en bred kam, er Nikolaj Kleins vurdering. ”Banker har været i uføre inden for compliance og er nødt til at rette op, og de, der ikke har været i uføre, slår korsets tegn og forsøger nu generelt at være på forkant med udviklingen. Kurven på compliance som arbejdsområde kommer til at være opadgående i de kommende år i modsætning til en del andre arbejdsfelter i den finansielle sektor”. At kurven er opadgående, er Søren Skyum Elbert ••

NYT VÆKSTOMRÅDE

FINANS August 2016

Gratis kursus i Finanskompetencepuljen Ansatte i finansvirksomheder, der har overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, har mulighed for at tage et gratis kursus i compliance på bachelorniveau over tre dage med en efterfølgende eksamen. Kurset udbydes i samarbejde med Aalborg Universitet. Læs eventuelt mere om Finanskompetencepuljen og kurset på finanskompetencepulje.dk.

enig i. Han er områdedirektør i Jyske Bank, hvor ni complianceofficerer holder snor i udviklingen: ”Der kommer løbende nyt, vi skal forholde os til. Nu kommer MiFID II inden længe – der er hele tiden noget. Vi bliver pålagt flere opgaver, så det er et område i vækst”, siger han med henvisning til det knap 3.000 sider tykke EU-direktiv, der er på trapperne. Det skal implementeres i medlemslandene og omfatter blandt andet undtagelsesbestemmelser for visse virksomhedstyper, en ny børskategori, øgede sanktionsmuligheder for Finanstilsynet og en række nye tiltag om investorbeskyttelse.

Finanstilsynet politianmelder Nordea

ternt gik under øgenavnet Department of Business Destruction, er der i dag en mere positiv opfattelse af funktionen, siger han: ”Compliance bliver tænkt mere ind i forretningen på et tidligere tidspunkt og er ikke længere henvist til rollen som politibetjent, der altid har nejhatten på og afviser alle nye forretningsmuligheder. Der er en anden forståelse også blandt medarbejderne af, at det er nødvendigt og vigtigt, at compliance er med inde over”, siger Nikolaj Klein. Også Søren Skyum Elbert har oplever den udvikling, siden banken introducerede compliancebegrebet i 2006: ”Compliance er blevet mere involveret i banken end tidligere. I begyndelsen var det naturligt, at vi skulle ses lidt an, og medarbejderne skulle finde ud af, hvad compliance kunne bruges til. Nu kommer de mere til os, specielt med produkter fra udviklingsafdelingen, og vi vil gerne være med på sidelinjen fra starten, så vi undgår den reaktive proces, hvor vi må afvise ideer”. I det hele taget er compliance blevet mere involveret i banken end tidligere, siger områdedirektøren: ”Vi har et godt samspil med mange medarbejdere rundtom i afdelingerne, høj som lav tjekker lige af med os, at alt er i orden, før de går videre med en opgave eller et produkt. Vores funktion er værdsat, for ingen ønsker at begå fejl”. ¢

Nordea lever ifølge Finanstilsynet ikke op til en lang række krav i hvidvaskloven, og derfor anmeldte tilsynet banken til politiet i juni. Finanstilsynets undersøgelse af Nordea har udløst en række påbud på områder som risikovurdering, risikostyring og intern kontrol, risikoklassifikation af kunder, kundekendskab, transaktionsovervågning, opmærksomhedspligten, behandling af mistænkelige transaktioner og korrespondentbanker. ”Påbuddene og politianmeldelsen viser, at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok. Opgavens omfang og kompleksitet har været større, end vi havde ventet. Det er vi kede af, for dette er en supervigtig samfundsmæssig opgave”, siger Peter Lybecker, administrerende direktør for Nordea Bank Danmark A/S, til FinansWatch.

Nejhatten på hylden Samtidig med at virksomhederne er ved at vænne sig til et nyt niveau af compliance, er de også begyndt at se mulighederne i det, vurderer Nikolaj Klein: ”Det er gået fra at være et nødvendigt onde til at være et konkurrenceparameter. Risikoen for at få hængt sit beskidte vasketøj til skue tages meget alvorligt, for det kan afføde både store bøder og negativ omtale foruden have konsekvenser og påvirke både arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Og tilsynet er ganske enkelt et vilkår. Man har selv valgt det ved at være i branchen, ligesom restauranterne har Fødevaretilsynet som vilkår”. Hvor complianceafdelingen i en større bank tidligere in-

Vi gør pensionen mere værd

Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer. Du kan blive en af os... Læs mere på sampension.dk/job

FOLKEMØDE

FINANS August 2016

SOL OVER

Foto: Heine Pedersen

Fredag den 17. juni bød Finansteltet på Folkemødet på Bornholm på debat om fremtidens finanssektor. Panelet bestod af fra venstre Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, Bo Nilsson, CEO i NETS Holding A/S, Finansforbundets formand Kent Petersen, Lars Seier Christensen, stifter af Seier Capital, Asger Trier Bing, stifter af Len-

FINANS August 2016

ALLINGE dino og Ken Villum Clausen, CEO i Lunar Way. ”Fintech-virksomheder udelukker ikke de traditionelle spillere. De traditionelle pengeinstitutter skal formå at tage det nye til sig, så der ikke bliver dannet to modpoler”, sagde Kent Petersen i paneldebatten, der blot var e blandt mange vellykkede arrangementer, som forbundet tog del i på årets folkemøde.

FOLKEMØDE

LØN

FINANS August 2016

Lønstigning på knap to procent

Privatkunder - direkte rådgivning

Erhvervskunder - direkte rådgivning

Produktionsmedarbejder

Undersøgelse blandt 16.154 medlemmer af Finansforbundet viser en gennemsnitslig lønstigning på 1,99 procent det seneste år. De, som har anvendt lønberegneren, har i gennemsnit opnået 0,23 procentpoint mere i lønstigning end dem, som ikke har

Finansansatte har fra foråret 2015 til foråret 2016 i gennemsnit opnået en lønstigning på 1,99 procent. Det viser en undersøgelse af løn- og ansættelsesvilkår, som Finansforbundet har gennemført blandt alle aktive medlemmer i februar 2016. I alt har 16.154 medlemmer deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen viser også, at 17 procent har brugt Finansforbundets lønbe-

Andet inden for administration og interne servicefunktioner

Systemudvikling/Arkitektur

Kontor- og sekretærarbejde

AF LASSE HJORTH MADSEN

regner på Finansforbundet.dk i forbindelse med deres lønforhandling. Her kan du blandt andet sammenligne den løn, du får, med kolleger i sektoren, som sidder i samme jobfunktion. Den gruppe som har brugt lønberegneren til lønforhandling, har i gennemsnit opnået 0,23 procentpoint mere i lønstigning end dem, som ikke har. Forskellen

Andet inden for rådgivning og kundehåndtering

Kundesupport og kundeservice

Filialchef/filialdirektør

Privatkunder - standardprodukter og sagsbehandling

Rådgivning af storkunder og private banking

10.0 9.5

IT og forretningsprocesser

9.0 8.5

Kundebetjening og kassererarbejde 8.0 7.5

Rådgivning inden for specialområder som investering, valuta og formue

7.0 6.5

Erhvervskunder - standardprodukter og sagsbehandling

6.0 5.5

4.5 4.0 3.5 3.0 2.5 2.0

Median: Har IKKE brugt lønberegner

5.0 Median: Har brugt lønberegner

Lønstigning i pct.

1.5 1.0 Har brugt lønberegner

Har IKKE brugt lønberegner

skyldes ikke nødvendigvis selve lønberegneren, men kan ligge i, at dem som bruger lønberegneren generelt forbereder sig bedre eller oftere får mulighed for en reel lønforhandling. På figuren her over, kan man se hvordan udviklingen har været det seneste år for en række jobfunktioner i sektoren. Den nye lønundersøgelse er sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 2015. 9.380 medlemmer har deltaget i under-

FINANS August 2016

LØN

Har brugt lønberegner Har IKKE brugt lønberegner Median: Har brugt lønberegner Median: Har IKKE brugt lønberegner

1.0 1.5 2.0 2.5 3.0 3.5 4.0. 4.5 5.0 5.5 6.0 6.5 7.0 7.5 8.0 8.5 9.0 9.5 10.0 Lønstigning i pct.

søgelsen, og det er den gruppe, der ligger til grund for figurerne i artiklen.

Det siger overenskomsten Af overenskomsten fremgår, at lønnen pr. 1. juli 2015 stiger med 1,75 procent, og 1. juli 2016 med 1,80 procent. Heraf er der i virksomheder med en virksomhedsoverenskomst afsat 0,5 procentpoint til puljer, som forhandles lokalt. Dermed opnår alle som udgangspunkt

en lønstigning på minimum 1,3 procent i 2016. Højere lønstigninger kan forekommer som resultat af, at nye medarbejdere bliver ansat, eksisterende medarbejdere skifter arbejdsopgaver og ansvar eller som følge af individuelle lønforhandlinger som ligger ud over overenskomsten. Tilsvarende kan man kommer ud for at gå ned i løn, hvis man for eksempel skifter arbejdsområde eller går ned i tid. ¢

Hvis du vil vide mere om løn Så prøv Finansforbundets lønberegner Finansforbundet.dk. Klik på bjælken hvor der står ”Løn”. Beregneren er baseret på data fra lønundersøgelsen og giver dig et bud på, hvad medlemmer med sammenlignelige baggrunde typisk tjener.

ARBEJDSLIV

FINANS August 2016

Følelsen af ikke at være god nok

Psykolog Svend Brinkmann har formået at sætte ord på de ”forbudte” tanker og det pres, som stadig flere mennesker bærer rundt på. Han tør sige, at vi skal tage nejhatten på, for vi kan simpelt hen ikke blive ved med at holde til kravet om udvikling AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: CHRISTOFFER REGILD

Psykologprofessor Svend Brinkmann har sat sit aftryk på debatten om, hvordan vi egentlig har det, når vi farer rundt og har svært ved at finde mening og retning i vores arbejdsliv. Selvudvikling har bredt sig fra terapiverdenen til medarbejderudviklingssamtaler og er nu blevet taktstokken i vores liv – arbejdsliv, fritid, parforhold. ”Vi er alle bundet til en forestilling om, at vi skal blive en bedre udgave af os selv til gavn for arbejdspladsen”. Det sagde Svend Brinkmann, da han gæstede Finansforbundet i København, hvor 361 medlemmer var mødt op på Radisson Blu på Amager for at høre om, hvorvidt der er grænser for, hvor meget fleksibilitet og omstillingsparathed vi kan kapere. Virksomhederne leder, som Brinkmann udtrykte det, efter den omstillingsparate og fleksible medarbejder – projektmennesket, der kan navigere i en usikker og foranderlig verden og konstant er klar til at opdatere og optimere sine kompetencer. 361 medlemmer tog en tur med i de tanker, som også ligger bag Brinkmanns tankevækkende bog ”Stå fast”, der er blevet en bestseller, så også populære tv-programmer vil have fat i ham: ”Men jeg vil altså ikke deltage i ’Kender du typen’ og lignende programmer”, sagde Brinkmann, der opfordrer os til en gang imellem at tage en nejhat på, lede efter vores rødder og læse nogle gode romaner i stedet for selvhjælpsbøger.

”Hvilke visioner har du for din karriere?” og ”Hvor ser du dig selv om to år?” ”Man siger ikke til sådan en udviklingssamtale, at man ikke ønsker at udvikle sig. Men hvad nu hvis man er tilfreds med tingene, som de er? Problemet er, at der er kommet en kobling mellem arbejde og selvrealisering, som rækker langt ind i privatlivet”, sagde Brinkmann og fortalte om en leder, der til medarbejderudviklingssamtalen spørger sin medarbejder: ”Hvad er det vigtigste i dit arbejde, som jeg skal være med til at bevare?” Det er ledelse, der giver grund til optimisme. Det er frygt, der sætter gang i det konstante krav om hele tiden at udvikle sig og være parat til omstilling, siger Svend Brinkmann. Frygt for at blive udkonkurreret af Kina og Indien, frygt for ikke at kunne følge med udviklingen og for ikke at være innovativ nok. For ikke så længe siden var det arbejdspladsens skyld, hvis man var nedtrykt over udviklingen. Nu kan det kun være ens egen skyld. Men hvad sker der med mennesket, hvis kravet på arbejdsmarkedet er, at man skal være i konstant forandring? ”Det er svært at sige med sikkerhed, men noget tyder på, at de tegn på stress og udbrændthed, vi ser, kunne have noget med det at gøre”. Mange mennesker går til coachen eller psykologen og håber på hjælp til selvrealisering. Det helt store problem er, hvis HR-afdelingen, terapeuter og psykologer abonnerer på de samme forkerte forestillinger om, at svarene på alle vigtige spørgsmål i livet skal findes ved, at vi bliver i stand til at mærke efter i os selv og følge vores mavefornemmelser, lære at sige ja og fokusere på det positive. Selvudviklingen har på mange måder overtaget religio-

”Problemet er, at der er kommet en kobling mellem arbejde og selvrealisering, som rækker langt ind i privatlivet”

Frygt I en tid med konsulentsprog om store og små forandringer kan det være en lise for sjælen at høre en stemme sætte spørgsmålstegn ved det gode i tidens trends og udviklingsplaner, som han omtaler som ”udviklingstyranni”, der ikke bare gælder de ydre rammer, men også på det indre plan. Vi skal konstant svare på spørgsmål som:

FINANS August 2016

361 medlemmer af Finansforbundet var mødt op på Radisson Blu på Amager for at høre psykologiprofessor Svend Brinkmann opfordre til, at man engang imellem tager nejhatten på.

nens plads. Guds plads som universets centrum er indtaget af Selvet. Det nye er, at Selvets religion peger indad, mens andre religioner peger ud. I Selvets religion lyder det, at sandheden findes inde i dig selv. Men hvad risikerer man at miste ved at gøre sig selv til centrum for udviklingen, spørger Brinkmann og opfordrede direkte til at holde op med at mærke efter, for mavefølelser er uegnet som kompas, og man risikerer at blive skuffet. ”Hvad sker der, hvis man altid går rundt med en følelse af ikke at være god nok? Aldrig er tilfreds med det liv, man har. Aldrig er god nok”.

Drop jahatten På et dias viste Brinkmann eksempler fra selvhjælpslitteraturen. En af de helt store er Anthony Robbins, der hævder, at vi har ubegrænsede kræfter, og at det er dig selv, der er begrænsningen for succes. ”Det passer simpelt hen ikke. Vi har hæmmende overbevisninger, og det kan være godt”, sagde Brinkmann og talte

ARBEJDSLIV

om ”det positives tyranni”. Hvad der engang blev kaldt problemer, omdøbes til udfordringer. Men det kan være krænkende at bede mennesker i nød, med en alvorlig cancer, om at tænke positivt, fordi man ikke anerkender det problem, de kommer med. ”Selvrealisering binder mennesker til en forestilling om, at man konstant skal blive en bedre udgave af sig selv til gavn for arbejdspladsen og en accelererende kultur”. Som kur mod selvudvikling anbefaler Brinkmann stoicismens ”memento mori”. De gamle græske og romerske stoikere anså selvbeherskelse for en dyd og anbefalede folk at forestille sig det værste (du kan miste alt) for at værdsætte det, man faktisk har lige nu. De anbefalede, at man kender sine egne begrænsninger og glæder sig over dem. At man hver dag ser sin egen endelighed i øjnene. I den store sal på Radisson lyttede de i over to timer, men psykologiprofessoren kom ikke med opskriften på, hvordan en gruppe kan stå imod udviklingstvangen. Men måske er det noget, fagforeningerne kan tage op, for ændringer og forandringer kan ikke løses af den enkelte, for der er tale om et strukturelt problem. Meningen er naturligvis ikke at ødelægge alle jahatte, men huske også at gå med andre hatte: ”Vi er nødt til at tale om det, der er dårligt – det, vi skal sige nej til”. Tænk hvis man kunne møde op til sin leder og sige: Der, hvor jeg var for to år siden, vil jeg gerne være igen – det kan man bare ikke sige til medarbejderudviklingssamtalen. ¢

KLUMME

FINANS August 2016

En sikker investering i fish and chips AF NIELS ELMARK

Før sommerferien var jeg inviteret til åbningen af et nyt streetkitchen i Østlondon: Fish and Chips Kart, som er vokset ud af en foodincubator, ”The Kitchenette”, der over de seneste to år har hjulpet ni små fastfoodbutikker ud på gaden. Jeg har faktisk selv investeret 100 pund i den nye crowdfundede forretning, og de unge iværksættere har lovet at betale mig tilbage i 20 gange fish and chips det kommende år(!) Forretningen er en såkaldt not for profit social entreprise, der ikke er skabt for at give overskud, men blot skal løbe rundt og sikre job til unge med en drøm. Lanceringen foregår på en tagterrasse på toppen af en nedslidt victoriansk industribygning i Hackney. Det er et område med store sociale problemer og i øvrigt det sted i London, hvor opbakningen til EU var størst under Brexit-afstemningen: Otte ud af ti borgere i Hackney stemte for at blive i EU, og graffitien på muren fortæller, ”at flygtninge er velkomne her”. Bygningen er ejet af the Bootstrap Company, som er udklækningsanstalt for unge talentfulde iværksættervirksomheder. Fællesskabet har også sit eget bryggeri, 40 FT, i en 40-fods container i gården (deraf navnet) ved siden af en lille lokal cykelfabrik. Stedet er et typisk eksempel på cirkulær økonomi, der er et fænomen, man ser mere og mere rundtom i London: De penge, man tjener, skal helst blive og gøre gavn i kvarteret. En analyse fra Google Trends viser to tendenser, som i de seneste 4-5 år har dannet parløb i opadgående kurve: Det er ”streetkitchens” og ”crowdfunding”. Overalt i verden åbner unge mennesker deres egen lille fødevareforretning; det er en billig måde at komme i gang som

selvstændig og få et arbejde på, men set med investeringsøjne er drømmen ikke særlig attraktiv sammenlignet med en anden London-specialitet, ”tech-startups”, hvis værditilvækst regnes i millioner og milliarder. Som erhvervschefen i en anden bydel, Camden, fortalte mig sidste år: ”Når investorerne sætter deres penge i en techstartup, håber de at få del i et nyt Twitter, Uber eller Airbnb. Men når du investerer i et streetkitchen eller en damefrisør, betyder en eventuel succes, at iværksætteren skal til at ansætte flere mennesker, hvilket ikke er attraktivt for utålmodige venturekapitalister, men til gengæld meget attraktivt for kommunen, for nu får vi skabt lokale arbejdspladser”.

”Crowdfunding er i eksplosiv vækst, og den træder ind på områder, hvor traditionel finansiering ikke giver mening for investorer og banker; men udbyttet af en investering måles ikke blot i penge – det kan også måles i arbejdspladser og livskvalitet” Det er også derfor, Hackney har investeret nogle af pengene i den lille chipshop, der nu indvier sine frituregryder her på Clayton Junction’s Roof Garden, hvor jeg står og spiser pomfritter og drikker lokal 40 FT pale ale. Men det er langtfra risikofrit, understreger stifteren af The Kitchenette, Cynthia Shanmugalingam: “Det er svært

at få en lille restaurant til at løbe rundt, hvilket er grunden til, at vi arbejder så intenst med at udvikle de unges forretningsidé og faglige kompetencer. Det er også baggrunden for, at bankerne er tilbageholdende med at finansiere fødevareeventyrene på gaden”. Det er derfor, crowdfunding hænger så godt sammen med streetkitchens: Undertegnede og de 190 andre backers, der tilsammen har investeret 31.117 £ i Kitchenettes Fish and Chips Kart, deler den økonomiske risiko, vi kommer med i et fællesskab, vi er med til at udvikle de kvarterer, vi bor i, og skaber nye arbejdspladser I modsætning til den traditionelle bankmodel fungerer crowdfunding i en verden, hvor renten er 0 eller negativ. Det synes jeg er interessant. Pengeinstitutternes rolle i crowdfunding er ikke afklaret endnu; vi ser få finansielle institutioner, som er villige til at acceptere betaling i fish and chips, men vi ser mange af deres kunder, som er. Så måske skulle bankerne øge deres engagement og etablere tålmodige puljer til investering i langsigtede, arbejdskrævende nye projekter med gode udsigter; i 2014 var verdensmarkedet for crowdfunding 16 milliarder dollars, sidste år var det 35 milliarder, og fortsætter væksten de kommende to år, vil vi ramme 100 milliarder dollars ved udgangen af 2017 – og crowdfunding vil herefter have overtaget venturekapitalisternes rolle som primær motor på iværksættermarkedet. Indtil da vil jeg spise nogle af de mange fish and chips, jeg har til gode. Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

INTERNATIONALT

Rift om at udnytte Brexit Få i den europæiske finanssektor havde ønsket et Brexit. Men da det nu er en realitet skulle man da være et skarn, hvis man ikke forsøgte at udnytte det, synes mange at tænke. Borgmestre, andre lokale beslutningstagere og chefer for store finanshuse i andre europæiske byer kappes nu om at dele rovet fra det, der betegnes som London Citys endeligt som Europas finansielle centrum. Der er mange bejlere på banen. Paris, Frankfurt og Dublin er dem, der spås de bedste chan-

cer for at tiltrække dem, der vælger at forlade det engelske finanscentrum. Men også i Warszawa og Luxembourg er de aktive for at få del i rovet. Pariserne siger ”tak for sidst” til Boris Johnson, som for fire år siden som Londons borgmester inviterede franske finansfolk til London, så de kunne slippe for den høje franske skat. De har allerede ifølge Financial Times produceret materiale med sloganet ”Welcome to Paris”, og viceborgmester Jean-Louis Missika har lovet at rulle den røde løber ud for de finansansatte, der måtte forlade London.

MANGE BEJLER TIL GOLDMAN

Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Henssel

Mere end en kvart million jobansøgninger fik Goldman Sachs denne sommer. Andre investeringsbanker melder også om stor interesse blandt studerende

Goldman Sachs har ikke det bedste ry i Danmark. Men det er tilsyneladende ikke noget, der afskrækker klodens kloge hoveder. Mere end en kvart million ansøgninger fik Goldman Sachs ifølge Financial Times til job denne sommer. Også investeringsbanker som J.P.Morgan og Citigroup har fået langt flere ansøgninger, end de har job. J.P.Morgan angiver, at banken ansætter 2 procent af dem, der søger. Citigroup ansætter 2,7 procent. De to sidstnævnte vil ifølge den engelske finansavis ikke oplyse antal. Dermed ser det ud til, at investeringsbankerne har genvundet deres tiltrækningskraft på studerende og færdiguddannede kandidater. Der var ellers et markant fald i søgningen i krisens kølvand, hvor sektorens popularitet dalede drastisk. Generelt er antallet af ansøgninger til de store investeringsbanker steget med 40 procent siden 2012. Det afspejler, dels at der er færre investeringsbanker at sende sin ansøgning

til, dels at bankerne ifølge Financial Times er i færd med at ændre deres arbejdskultur fra en workaholickultur, der kværner medarbejderne, til en mere positiv kultur, der satser på at tiltrække og beholde medarbejdere. Sidste år ansatte Goldman 9.700 medarbejdere på alle niveauer. Morgan Stanley ansatte lidt over 100 i sin amerikanske investmentafdeling. De 100 stillinger var der 8.000 ansøgninger til.

FINANS August 2016 For Paris taler, at der allerede er en stor finansiel sektor og et finansielt økosystem med advokater, revisorer m.m., hvor fem af Europas 20 største banker har deres hovedsæde, fonde, der administrerer et beløb, der kun overgås af London og sidst men ikke mindst opera, teatre og restauranter. Imod Paris taler ifølge den engelske avis den høje skat og høje sociale omkostninger. Frankfurts trumfkort er, at Den europæiske Centralbank ligger i byen, og at fusionen mellem London Stock Exchange og Deutsche Börse stadig forhandles.

Skraldebanker vokser I den anden ende af det finansielle spektrum ligger skraldebankerne, som der ifølge Bloomberg Businessweek bliver flere og flere af i Indonesien. Mutiara Trash Bank i Makassar på Sulawesi er én af 200 trashbanker bare i den by, der huser omkring 2,5 millioner indbyggere. Interiøret ligger langt fra Goldman Sachs’ glas og stål. Banklokalet har jordstampet gulv, den grønne sofa, som kunderne kan vente i, er ramponeret, men ved siden af hænger en kam i snor til fælles afbenyttelse, så de kan komme til at se lidt ordentlige ud, inden de skal tale med bankmanager Suryana. Princippet er, at kunden bringer genbrugsskrald som plastik, papir eller pap til banken. Her bliver det vejet og prissat. Så kan man sætte pengene ind på sin konto og med tiden få et lån, hvis der er behov for det. I Makassar aftager bystyret affaldet til faste og offentliggjorte priser. Kunderne i trash-bankerne er overvejende kvinder, der samler affald på deltid for at supplere husholdningspengene, men der er også fuldtidsskraldesamlere, der kan tjene noget mere end de 1-2 kroner, den gennemsnitlige kvinde på deltid kan sætte ind på sin konto om ugen. Ideen er født af kombinationen af det stigende pres på Indonesiens lossepladser og behovet for adgang til de mest basale opsparings- og lånefaciliteter for landets mange fattige. I hele Indonesien er der nu 2.800 trash-banker, der i alt betjener 175.000 kunder. For en kunde som Sitinah er Mutiara det tætteste, hun nogen sinde er kommet på en finansiel institution. Og det er ad den vej, hun fik råd til at købe en wok, så hun kunne starte en lille cateringvirksomhed.

FINANS August 2016

JOB & KARRIERE

Når den slagne vej er en omvej Da Annine Nordestgaard Bentzen, 32 år, tog en bachelor i historie, havde hun ikke regnet med, at hun ti år senere ville være en del af fintech-virksomheden Hufsy. Et godt netværk og en almen politisk interesse har ført hende til, hvor hun er i dag AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN

eg er overbevist om, at der er masser af folk, som har læst kulturformidling og moderne kultur og fået dejlige job alligevel, men jeg kunne bare mærke, at sådan som arbejdsmarkedet snørede sig sammen om sig selv, ville jeg blive nødt til at finde på noget andet. Det blev måske for ukonkret for mig”, fortæller Annine Nordestgaard Bentzen, Business Developer i Hufsy, om sin beslutning om at udskifte kandidaten i kulturformidling og moderne kultur på Københavns Universitet med politisk kommunikation og ledelse på Copenhagen Business School. Hun havde i 2008 fået en bachelor i historie, og da finanskrisen ramte, tog hun sine fremtidsplaner op til genovervejelse. ”Jeg blev lidt nervøs på min egen fremtids vegne, jeg læste jo historie og ville ikke være gymnasielærer eller arbejde på et museum, og jeg kunne ikke se mig selv så mange steder som historiker. Min tanke var, at jeg måske skulle tænke lidt længere frem også. Det tænkte jeg ikke, da jeg startede på universitetet”. I forbindelse med sin kandidat på Copenhagen Business School kom Annine i praktik i organisationen CFIR, Copenhagen Fintech Innovation and Research. Her stiftede hun for første gang bekendtskab med den finansielle sektor og fintech. ”Jeg syntes, at den finansielle sektor var ret spændende, allerede da jeg var i praktik i CFIR. Men jeg tror ikke, jeg havde forestillet mig, at jeg ville synes, at det var så interessant. Jeg tror, mange tæn-

ker, at den finansielle sektor er et sted, man skal være, hvis man er god til at regne. Men det er bare så meget andet end det”, siger hun.

Netværk banede vejen I sommeren 2013 forsvarede Annine sit speciale, og da hun efterfølgende havde haft fire uger med dagpenge og intens jobsøgning, tog utålmodigheden over, og hun kontaktede Anette Broløs, direktør i CFIR, på direktørens opfordring. Derefter kom hun først otte uger i virksomhedspraktik, som man kan, når man er på dagpenge, så blev hun projektansat, og da en kollega skiftede job, blev hun til sidst fastansat. Annine blev hurtigt fuldtidsbeskæftiget med fintech og den generelle udvikling i finanssektoren, og derfor lærte hun også hurtigt de mange forskellige danske fintech-virksomheder at kende. ”På et tidspunkt blev jeg mere og mere tændt på idéen om, at hvis muligheden for at arbejde i en fintech-startup bød sig, ville jeg ikke kunne sige nej. Og der har jeg jo haft en fordel, for jeg kendte mange af virksomhederne og mange af personerne bag”, siger hun. Annine havde i 2015 mødt Maria Flyvbjerg Bo, som står bag fintech-virksomheden Hufsy, og da hun en onsdag i februar så, at Hufsy søgte en Business Developer, kontaktede hun Maria på Facebook. Dagen efter ringede de sammen på Skype, et opkald, der til Annines overraskelse viste sig at være en jobsamtale, og om fredagen ringede Maria for

Hvad er Hufsy? Hufsy er en fintechvirksomhed, der blev stiftet i 2015. Hufsy leverer en integreret finansiel platform til små virksomheder. I dag bruger mange virksomheder flere forskellige systemer til at håndtere deres finanser. Det er både netbanken, et regnskabssystem, lønsystem, ERPsystem, indløsningssystem og så videre. I Hufsy vil de forsøge at forbinde de forskellige systemer med en enkelt platform, som tager udgangspunkt i netbanken. Hufsy vil forsøge at give de små virksomheder et reelt overblik over deres finansielle situation, så de nemmere kan agere proaktivt og have bedre tid til dét, der er kernen i deres pågældende forretning. Hufsy er ikke en bank som sådan, men snarere en bankplatform, der forbinder allerede eksisterende systemer, og hvor bankdelen er kernen.

JOB & KARRIERE

FINANS August 2016

”Jeg kan egentlig godt lide at netværke og pleje mit professionelle netværk lidt. Og der er jo bare nogle fordele i at have et godt netværk. Man kan aldrig vide, hvornår man kan få brug for at gøre gavn af det”, siger Annine Nordestgaard Bentzen.

Foto: Mads Teglers

at tilbyde hende jobbet. Kontrakten blev underskrevet hen over weekenden, og mandag sagde Annine sit job i CFIR op. ”Det var en ret kaotisk proces. Jeg tror, tingene går rigtigt stærkt i iværksættermiljøet, men det var lidt uvant for mig”, fortæller Annine om den hurtige ansættelse. ”Jeg kan egentlig godt lide at netværke og pleje mit professionelle netværk lidt. Og der er jo bare nogle fordele i at have et godt netværk. Man kan aldrig vide, hvornår man kan få brug for at gøre gavn af det”.

Samfundet og iværksætteri Annine er sikker på, at hendes netværk gav hende jobbet i Hufsy, og derudover passer iværksætteriet godt sammen med hendes almene interesse for samfundet.

”Jeg interesserer mig for det samfund, jeg er en del af, og jeg synes, at politik er vigtigt. Jeg er glad for det danske samfund, og jeg er en af dem, der betaler skat med glæde. Jeg tror, det er godt at være interesseret i den verden, man lever i, når man er en del af en iværksættervirksomhed”. Annine har tidligere været politisk aktiv, og lysten til at ændre på verden hænger i høj grad sammen med det at være iværksætter, mener hun. ”Det er jo rigtig meget en floskel i iværksættermiljøet, at man vil redde verden med den løsning, man laver. Eller at man vil forbedre den i hvert fald. Men jeg tror, at det er godt, at man tror på, at det, man laver, rent faktisk vil gøre en forskel for nogle mennesker på et eller andet plan. Det behøver ikke at være stort og filantropisk. Men det er meget godt at have en interesse for verden udenfor”. Annines netværk, politiske interesse og iværksætteriet har blandt andet betydet, at Hufsy og Ida Auken (Radikale Venstre) gik sammen om arrangementet ”Blockchain på Borgen” den 22. juni for både iværksættere, politikere og andre interesserede. ¢

Styrk karrieren – med Finansforbundets nye app Finansforbundet første app er i luften. Den kan hentes til iPhone, Android og Windows Phone. Her kan du få et stærkt indblik i dine karrieremuligheder og booke dig ind til en karrieresamtale via vores Worklife Investment univers. Du kan også tjekke din løn i vores lønberegner og få et overblik over Finansforbundets mange arrangementer.

FINANS August 2016

JOB & KARRIERE

Et sent og godt karriereskift Efter 25 gode år i Danske Bank, blandt andet som projektleder på it-området, trængte Lene Thanning til at prøve noget helt nyt. En karrieresamtale i Finansforbundet hjalp hende videre til hendes nye job som praktikkonsulent på erhvervsskolen Selandia AF BIRGITTE AABO

ver dag, når Lene ske Bank støttede hende i proThanning svinger cessen omkring nye jobmuligind på parkeringsheder, og hun fik en fin afsked pladsen foran erhvervsskolen fra banken. Selandia i Slagelse for at møde på arbejde, er hun glad. Tiltrængt tid ”Det er et nyt kapitel i mit Lene Thanning havde ingen alliv, et godt kapitel. Jeg er meget ternative karriereplaner i skuftilfreds med, at jeg tog beslutfen efter 25 år i banken, men ningen og skiftede branche”, sikom gradvist frem til, at hun ger den 47-årige praktikkonsugerne ville arbejde inden for udlent, der nåede at have 25-års dannelsesområdet. Hun bor i jubilæum i Danske Bank. Slagelse og tog kontakt til det I en årrække var hun projektlokale uddannelsescenter, hvor leder på it-området med tilhøhun snart blev tilbudt job. rende rejser til en stribe lande. ”Det var med vemod, at jeg Et spændende arbejdsliv, men forlod banken, men det var også et rigtigt rakkerliv, som hun en god beslutning. Mange af satte en stopper for, da hun blev mine kompetencer fra banken mor til det første af sine to børn. er brugbare som praktikkonsuDerefter fulgte et ikke mindre interessant job i banken som lent, blandt andet min erfaring projektleder inden for cash mamed projektledelse og koordinagement, hvor hun arbejdede ”Det var en meget svær beslutning og ikke en, jeg traf fra den ene dag nering – og den opsøgende konmed store danske virksomheder, til den anden, den modnede lige så langsomt”, siger Lene Thanning om takt med virksomhedsledere. Nu som lagde økonomiske opgaver beslutningen om at forlade Danske Bank. handler det bare om at skaffe ud i licitation. praktikpladser og matche dem ”Arbejdet var fantastisk, men det var ville holde til det i længden, at der var med den rigtige unge, og at arbejde med også ofte en meget travlt og presset hverfor lidt tid til privatliv. Da hun havde de unge har vist sig at være en gave. Jeg elsker virkelig mit job”. dag. Det er ikke noget, du kan planlægge overvejet det i en længere periode, blev Samtidig kan hun selv styre og plandig ud af, for du ved ikke, hvornår der hun enig med sig selv om, at det var nødkommer en ny opgave i udbud. Det kan vendigt at finde et andet job. lægge sin arbejdsdag, og hun sparer tre klumpe sig sammen, og så må man ar”Det var en meget svær beslutning og timers pendling dagligt mellem Slagelse bejde igennem”, konstaterer hun. ikke en, jeg traf fra den ene dag til den og København. anden, den modnede lige så langsomt. ”Jeg bruger noget af den ekstratid, Blandt andet var jeg i Finansforbundet For hårdt jeg har fået, til styrketræning, boksning Det betød, at der var en del arbejde uden til en karrieresamtale, og da fik jeg også og løb. Motionen er med til at tilføje ny for normal arbejdstid. Alt i alt blev det reaktionen, at det virkede, som om jeg energi i min hverdag, og der er kommet efterhånden for slidsomt for Lene Thantrængte til at beskæftige mig med nomere ro på hele vejen rundt i familien. Det er ikke kun mig, der har glæde af ning. Hun mærkede, at det ville have for get helt nyt”. min beslutning”. Også hendes chef og ledelsen i Danstore omkostninger, at helbredet ikke

Rune

Startede som finanselev, blev siden hen privatrådgiver, erhvervsrådgiver, seniorerhvervsrådgiver og har i dag bevæget sig over i en stilling som privatkundechef i Retail.

Bliv rådgiver i Nykredits Bolig- og Erhvervsbank I Nykredit søger vi ambitiøse rådgivere, der vil være med til at opfylde boligejernes og erhvervskundernes drømme gennem kvalificeret rådgivning, attraktive produkter og brugervenlige digitale værktøjer. Ønsker du et job, hvor der er kort mellem indsats og øget ansvar, og er du klar til at gå en ekstra mil for kunden ved at sammensætte individuelle løsninger, som tager udgangspunkt i kundens situation? Så har du nu muligheden for at blive en del af Nykredit.

Vi søger privat- og erhvervsrådgivere til vores centre i hele landet og til Nykredit Direkte, som servicerer og rådgiver vores kunder via telefon, mail og chat. Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte senior rekrutteringspartner Maria Nyholm på 44 55 17 88 – eller se de ledige stillinger på Nykredit.dk/karriere.

ARBEJDSMILJØ

FINANS August 2016

Jeg bliver forstyrret dagen Omkring 90 procent af Finansforbundets medlemmer sidder i storrumskontorer, og ikke alle oplever det som en berigelse at være tæt omgivet af kolleger AF BIRGITTE AABO

”Storrumskontorerne er mange gange forfærdelige at arbejde i – på grund af støj, lugt, varme, kulde, luftfugtighed”. Et opråb fra en mangeårig ansat i Nordea, som har svært ved at udholde de betingelser, han deler med mange andre i branchen. Hans skrivebord er placeret i et stort lokale blandt mange andre skriveborde og kolleger, og det giver problemer, blandt andet fordi han jævnligt har brug for at fordybe sig i komplekse opgaver. ”Jeg siger ikke, at der ikke er fordele ved storkontorer, men i min optik opvejer fordelene ikke ulemperne. Jeg får noget information, jeg ellers ikke ville have fået, ja. Men omvendt kan jeg ikke undgå at få den information, hvis jeg frabad mig den. Jeg er konstant omgivet af telefoner, samtaler og onlinemøder. Jeg bliver forstyrret dagen lang”, siger den bankansatte, der ønsker at være anonym.

Halvdelen generet Støj, kollegers afbrydelser og mangel på privatliv er blandt de gener, der ofte nævnes i forbindelse med storkontorer, ligesom indeklima og temperatur som regel er på problemlisten. Senest i en international undersøgelse, som også havde dansk deltagelse. Den viste, at næsten halvdelen af dem, der sidder i kontorlandskaber, oplever det som hæmmende for deres produktivitet. I teorien er der ellers store gevinster ved at sidde i storrum. Jan Hyld Pejtersen, der er seniorforsker hos SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har forsket i kontormiljøer og fortæller, at den positive teori handler om, at

det er lettere for medarbejderne at komme i kontakt med hinanden, og at der skabes flere sociale relationer. Den negative teori derimod handler om, at der mangler fred. Det giver lavere jobtilfredshed, fordi man føler sig overvåget og i sidste ende får dårligere sociale relationer til kollegerne. I sine undersøgelser har forskeren især mødt den negative tilgang til storrum – og jo større rum, jo større problemer med indeklima, støj og koncentrationsbesvær: ”Folk klager typisk over støj og over, at de ikke har privathed og ikke kan tale frit om hverken det arbejdsrelaterede eller private”, fortæller han.

FINANS August 2016

ARBEJDSMILJØ

n lang

Stemmer er værst I forhold til støj er det især lyden af menneskelige stemmer, der plager, har laboratorieundersøgelser vist: ”Uanset om man udsatte forsøgspersonerne for deres modersmål eller et sprog, de ikke forstod, var menneskelig tale generende. Især hvis det er to-tre personer, der taler tæt på, så man kan høre, hvad der bliver sagt. Hvis det er flere personer, generer det ikke så voldsomt, så bliver det et mere jævnt lydbillede, en pludren”, siger Jan Hyld Pejtersen. Den viden udnytter man i forbindelse med indretning, hvor man nogle steder lader teams sidde inden for taleforståelig afstand og resten så langt væk, at det enkelte ord ikke kan opfattes.

Tilfældig indretning Langtfra alle virksomheder er dog specielt bevidste om indretningen. Eva Bjerrum er organisationsanalytiker ved Alexandra Instituttet og hjælper virksomheder og offentlige organisationer med blandt andet indretning af kontormiljøer. ”På nogle arbejdspladser lærer man af fortidens fejl, andre steder kører man videre, som man plejer”, konstaterer hun. Der er faktisk over 100 års erfaring at trække på, når det gælder storkontorer. I de første mange årtier var det lange rækker af skriveborde med to formål: at skære ••

ARBEJDSMILJØ

FINANS August 2016

Det hjælper mod forstyrrelser • At medarbejdere er placeret i grupper, der reelt har brug for at dele viden. • At overveje, om I har en fælles holdning til, hvad rigtigt arbejde er. • At sørge for, at der er mulighed for at sidde for sig selv i kortere eller længere perioder, for eksempel i stillerum eller på hjemmearbejdsplads. • At omstille faste telefoner, når I forlader skrivebordet, og sørge for, at mobiltelefoner er på lydløs. • At tale om, hvad der er meningsfulde afbrydelser, og hvad der er unødvendige forstyrrelser.

ser vi nu, mange virksomheder i udgifterne og øge effektiviteten blandt har biblioteker/stillerum. For bemedarbejderne. Trivsel og vidensdeling hov for stilhed behøver ikke at opholdt man sig ikke ved – og det er altså betyde, at man ønsker at isolere stadig meget varierende, hvor meget det sig fra andre”. tænkes ind. ”Hvis man betragter storrumskontoPrivat på arbejde rer som et sted, der kan rumme alle forOfte oplever Eva Bjerrum, at Kilde: BrancheArbejdsmiljøRådet for Finans/Offentlig mer for arbejdsaktivitet for alle medarbejmedarbejdere har svært ved at kontor og Administration. dere, bliver det aldrig godt. Der skal være finde et sted til eksempelvis en en strategi bag den måde, kontoret er induforstyrret telefonsamtale: rettet på, den måde, medarbejderne sid”Jeg ser mange, der farer der på, og respekt for, at ikke alle arbejder på den samme rundt med mobiltelefon og et jaget blik. Så hvorfor ikke måde. Men uanset hvad man gør, vil det aldrig være muligt indrette en lounge med afskærmninger, så det er velegnet til at gøre alle på en arbejdsplads med 200 mennesker tilfredse, samtaler, man ikke ønsker at forstyrre andre med eller ikke for det er nødvendigt med kompromiser”. vil have overhøres af andre”. Måske fordi samtalen er privat. Mange føler sig iagttaget Adfærdspoliti i alt, hvad de foretager sig dagen lang, men det kan ledelPå mange arbejdspladser oplever Eva Bjerrum, at der er en sen tage brodden af: slags selvbestaltet adfærdspoliti, som sætter ordensreglemen”Hvis cheferne signalerer, at de godt ved, at det private ter, som særligt handler om støj. og arbejde griber ind i hinanden, og at det derfor er helt i ”Jeg ved, at den er gal, når jeg er ude på en arbejdsplads orden, at der indimellem foregår noget privat på arbejde, og bliver vist rundt af en HR-repræsentant, som hvisker ungiver det et bedre arbejdsmiljø i storrumskontorer”, er Eva Bjerrums erfaring. der rundvisningen. Så er der regler, som gør det svært at arbejde, for hvorfor i alverden skal man sidde sammen, hvis man ikke må tale med hinanden?” Chefer på enmandskontorer Eva Bjerrum råder i stedet til, at man forliger sig med, at For vores bankansatte er håbet om et bedre arbejdsmiljø man ikke sidder på et kontor for sig selv, og opgiver at skabe blegnet. et miljø og opstille regelsæt, som om man gjorde. Der er rin”Jeg elsker mit job og har stor grad af loyalitet i forhold til mit firma. Men jeg synes, at der kører en systematisk hype af gende telefoner, trafik i lokalet og snak mellem kolleger, som de åbne kontormiljøer, selv om de har en bagside”, siger han er en selv uvedkommende. Væn dig til det. og hæfter sig ved, af cheferne fremhæver storrummenes for”Opgiv illusionen om at skabe et stille storrum, og træk i stedet stilheden ud af lokalet. Der skal være rum, hvor man dele, men dog foretrækker selv at sidde på enmandskontorer. kan fordybe sig, og det har man mange steder, men ofte er ”Den besked, jeg har fået, når jeg har forsøgt at rejse emdet et mørkt rum med et skrivebord vendt mod væggen. I stenet, er, at storrum er et vilkår. Så jeg har givet op. Jeg må gøre det skal man gøre det til attraktive rum, hvor man kan være op med mig selv, om jeg bare skal affinde mig med det eller finde mig et andet sted at arbejde”. ¢ stille enten alene eller sammen med andre. Det er den trend,

Spar penge... ... mange penge hos: 10% BONUS

BONUS

7,5%

BONUS

Vores medlemmer fik i 2015 kr.

1,9% BONUS

15% BONUS

BONUS

196 mio. i bonus

BONUS

- og flere end 4.500 andre steder i Danmark

BONUS

10% BONUS

Meld dig ind pÃ¥ fbf.nu

RIDNING

FINANS August 2016

Verdensklasseatlet Susanne Jensby Sunesen arbejdede som privatkunderådgiver i Vestjysk Bank i Thisted, da hun for 10 år siden hjemme på stutteriet i Thy fik en 500 kilo tung halmballe ned over sig og brækkede ryggen. Nu er hun på vej til De Paralympiske Lege i Rio AF LENE STÆRBO, FREELANCEJOURNALIST FOTO: ANNE METTE WELLING

Når alle de raske atleter har varmet idrætsanlæggene op ved De Olympiske Lege i Rio, bliver det tid til, at De Paralympiske Lege finder sted. Her dyster handicappede idrætsfolk fra hele verden, og Susanne Jensby Sunesen vil være at finde på ridebanen, højt til hest på CSK’s Que Faire. De to er et fast makkerpar; Susanne har selv avlet hesten, uddannet og trænet den. Hesten så også til den februaraften i 2006, hvor hun fik en 500 kilo tung og våd halmballe ned over ryggen. Hun stod foroverbøjet og var i gang med at hente halm til hestene, da en halmballe væltede ned fra rækken bagved – fra tre meters højde – landede på hendes lænd og knuste en del af rygsøjlen. I dag lever Susanne med syv stålpinde og seks skruer i ryggen. Hun er lam i underkroppen, det, der i fagsproget kaldes inkomplet paraplegiker. Ved benhård træning, fysioterapi, vamtvandsbassin, ophængt i et selesystem, hvor fødderne trænede i at ”gå” på et løbebånd og senere på trehjulet cykel, har hun optrænet alt det, der overhovedet var muligt. Da hun undervejs i genoptræningen fortalte sin fysioterapeut, at hun ville arbejde på at komme op at stå, gå og klare sig selv igen, konstaterede han:

Blå bog: Susanne Jensby Sunesen, 39 år Uddannet i Morsø Bank Privatkunderådgiver i Vestjysk Bank Sammen med sin mand, Helmer Sunesen, som også er hendes træner, ejer og driver hun stutteri i Thy med 35 heste af racen dansk varmblod.

FINANS August 2016

RIDNING

Skinnerne gør det muligt for Susanne Sunesen at gå. Hun kan ikke bevæge sine fødder, men hun har trænet sig op til at ”gå med hoften”. Med medaljer fra både verdensmesterskab og europamesterskab er Susanne Sunesen i kategorien verdensklasseatlet hos Team Danmark.

”Miraklernes tid er ikke forbi!” ”Jeg kunne ikke se mig selv som 29årig være handicappet og skulle have hjemmehjælp. Det kunne simpelthen ikke passe!”

Skånejob i banken Der er mange ting, hun ikke kan: ”Det er for eksempel rigtig længe siden, jeg har soppet i Vesterhavet”. Hver eneste dag ifører hun sig lange strømper og benskinner, som går rundt om hælen og danner en solid afstivning af begge ben. Skinnerne gør det muligt for hende at gå. Hun kan ikke bevæge sine fødder, men hun har trænet sig op til at ”gå med hoften”. ”Det er klart, at sidst på dagen er man træt i skroget”, siger Susanne, som kører rundt på en crosser udenfor. I køkkenet bruger hun stadig den specialdesignede kontorstol, hun fik, da hun kom tilbage til et skånejob i banken efter ulykken. Skånejobbet var nødvendigt, fordi hun ikke kunne holde til at sidde ned ret længe ad gangen. ”Det betød virkelig meget at komme tilbage til kollegerne og arbejdet i banken. Det var nogle gode år. Men da jeg sammen med en håndfuld kolleger blev fyret nogle år efter, hvor mange af opgaverne blev samlet i Lemvig, har jeg i stedet koncentreret mig om min familie og min store passion, hestene”. Smag for heste Smagen for heste begyndte, da hun som seksårig var med sin klasse på besøg i Jesperhus Blomsterpark. Ved indgangen var der en lille ponyfold, og her stod

Susanne af og blev hele dagen. Bagefter fortalte pædagogerne hendes mor, at der vist var en pige, som ville have godt af at gå til ridning. Den første hest sparede Susanne selv op til og købte som 15-årig. Den kostede 19.000 kroner. Hun boede nærmest på rideskolen og købte få år senere endnu en hest, som viste sig at have talent for dressur. Siden købte hun en hest af en vis Helmer Sunesen. Sammen har de to opbygget et stort stutteri i Thy. De er for seks år siden blevet forældre til datteren Sara, og hele familien rejser sammen til internationale ridekonkurrencer.

Verdensklasseatlet Nogle idrætsudøvere præsterer bedst, når kameraet konstant er rettet mod dem. Susanne Jensby Sunesen har ikke behov for at lægge alt for meget pres på sine egne skuldre. Men med medaljer

fra både verdensmesterskab og europamesterskab er hun i kategorien verdensklasseatlet hos Team Danmark. Og ligesom hun arbejdede intenst på at blive sig selv igen og få så meget førlighed som overhovedet muligt tilbage efter ulykken for ti år siden, har hun arbejdet målrettet frem mod De Paralympiske Lege i Rio. ”Når jeg dyrker min sport, er det som at tage et mentalt brusebad. På samme måde som det for andre må være at kunne løbe et maraton eller fordybe sig i et strikketøj”, siger Susanne Jensby Sunesen, der glemmer, at hun er handicappet, når hun rider. Og på spørgsmålet om, hvorvidt hun har et godt råd til os andre, kommer det klart og tydeligt: ”Se mulighederne og ikke forhindringerne. Og vær glad for det, du kan”. ¢

FÆLLESSKAB

FINANS August 2016

Sammenhold langt ind i seniorlivet 40 år på samme arbejdsplads er ikke rigtig noget, der kan imponere blandt de pensionister, som finder sammen til sociale arrangementer i Finansforbundets regi. Finans tog med på en af de mange udflugter, som gik til Frederiksborg Slot AF BIRGITTE AABO / FOTO: NANA REIMERS

Der er toilet i dobbeltdækkerbussen, og det er betryggende at vide før hjemturen, for det læsker i sommervarmen med en kold vand eller øl – eller måske to – efter den guidede rundvisning på Frederiksborg Slot i Hillerød. ”Og alle skal huske at sidde ned på toilettet”, siger en kvindelig deltager med spøgefuldt løftet øjenbryn rettet mod et par herrer, der nyder en øl til frokostanretningen på Spisestedet Leonora ved slottet. Stemningen er rar og hyggeniveauet højt blandt de 72 personer, der har meldt sig til dagens udflugt i Finansforbundets seniorgruppe fra Region Sjælland, Storstrøms kreds. Sådan er det altid, når der er udflugt, lyder det enstemmigt fra mange af deltagerne, der er en blanding af tidligere ansatte og deres bedre halvdel: ”Skriv, at de, der arrangerer det, gør et fantastisk stykke arbejde. Det er altid virkelig gode arrangementer, et meget alsidigt program. Vi deltager så ofte som muligt”.

”Jeg gled i en klat bonevoks i Nationalbanken for 23 år siden og ødelagde hoften, så det er mange år siden, jeg forlod branchen. Jeg bruger meget tid og energi på arbejdet i kredsen, men det giver meget igen – og det har samtidig været en måde for mig at komme videre på”. Arrangementerne i kredsen er ofte overtegnede – derfor er et andet bestyrelsesmedlem, Ib Jørgensen, glad for, at kredsen som noget nyt kan tilbyde en bus med hele 80 pladser. ”Det er så ærgerligt at skulle sige nej til nogen, og med 80 pladser rammer vi behovet meget godt”.

Et vist niveau En kvinde fortæller, at hendes mand er alvorligt syg på sjette år, og at hun derfor nyder at komme lidt hjemmefra og møde andre mennesker på en tur, hvor alt er tilrettelagt. Andre lægger vægt på, at de møder gamle kolleger, atter andre fremhæver, at priserne er yderst rimelige og udflugtsmålene spændende. Som én konstaterer: ”Det borger for et vist niveau hele vejen rundt, at det er arrangeret af gamle bankfolk”. Alt i alt betyder det, at der altid er stor interesse for arrangementerne, og det glæder naturligvis den mangeårige formand Grete Fagerberg, der allerede som 47-årig måtte opgive sit arbejde efter en arbejdsskade:

Loyalitet og nye tider Blandt dem, der ofte er at finde på sæderækkerne i bussen, er 79-årige Wiggo Madsen og hans kæreste, Lissi Leth-Nissen. De to har henholdsvis 44 og 42 år bag sig i Forstædernes Bank, som de begge fik læreplads i som 16-årige. Banken blev fusioneret med Nykredit i 2010, men det hindrer ikke Wiggo Madsen i at bære en lys polo med firmalogo fra Forstædernes Bank. Den var i sin tid tænkt som et alternativ til hovedstadens store banker, og trøjen har han taget på til udflugten for at provokere lidt, og så er den behagelig i varmen, forklarer han. Parret dyrker også gamle kolleger i en klub for tidligere an-

FINANS August 2016

FÆLLESSKAB

”Det er ikke, fordi vi taler så meget bank, vi har så meget andet interessant at tale om”. Når seniorgruppen holder arrangementer, er fra venstre ægteparret Egon og Alice Rossing, Lissi Leth-Nissen og hendes kæreste Wiggo Madsen, næsten altid med.

Der er run på de arrangementer, seniorgrupperne står for, og udflugten til Frederiksborg Slot i Hillerød var ingen undtagelse.

satte i Forsædernes Bank, så de er samlet set ude til en del arrangementer med gamle kolleger og branchefæller i løbet af et år. At have været i branchen er stadig en del af identiteten: ”Det er ikke, fordi vi taler så meget bank, vi har så meget andet interessant at tale om”, konstaterer Wiggo Madsen, der ligesom flere omkringsiddende er glad for at have forladt branchen, inden den blev for voldsomt ramt af nye tider. En del af deltagerne fik dog en turbulent afslutning på deres arbejdsliv i 90’erne. Flere valgte frivillige aftrædelser eller forlod deres arbejdsplads ufrivilligt efter et langt arbejdsliv i branchens tjeneste.

Han er en af de mange, der har arbejdet for adskillige banker uden at skifte fysisk arbejdsplads – i hans tilfælde endte det med Unibank. En deltager i en tidligere udflugt nåede at være igennem otte fusioner i sit arbejdsliv, det er vistnok rekorden, mener flere. Men ellers går snakken om løst og fast. Efter frokosten er der fri leg i de smukke slotshaver, blandt andet barokhaven. Den ligger et stenkast fra slottet, og det går ikke lige hurtigt for alle at nå derhen, men det spiller ingen rolle. Det er vigtigt, at der ikke skal stresses, synes Egon Rossing: ”Det er rigtig dejligt, at der altid er lagt tid nok ind til de enkelte programpunkter, når vi er med på en af turene. Man har aldrig fornemmelsen af at skulle skynde sig. Vi har tid nok til det hele”. ¢

Fakta: Over 10.000 seniormedlemmer

Fem til to regnemaskiner Ved et andet bord har samtalen været omkring en gammel direktør fra den fælles fortid, men ellers er der også her enighed om, at banklivet ikke fylder meget længere. Det er også ved at ligge langt tilbage for Egon Rossing, der var afdelingsleder og gik på pension for 21 år siden. Da han begyndte i branchen, måtte en flok medarbejdere dele to regnemaskiner, og den ene var kassererens, så det var om at kunne sin hovedregning. Det var dengang, der var service til: ”Der var fire kasser i afdelingen i Nykøbing, nu er der én”, konstaterer Egon Rossing.

Finansforbundet har fem seniorgrupper, der flittigt inviterer til arrangementer. Region Hovedstaden: 2.847 seniorer. Region Sjælland: 1.642 seniorer. Region Syddanmark: 2.017 seniorer. Region Midtjylland: 2.208 seniorer. Region Nordjylland: 1.293 seniorer. Er du i tvivl om, hvilken seniorgruppe du tilhører, kan du tjekke det på finansforbundet.dk. Grupperne er åbne for alle seniormedlemmer af Finansforbundet uanset årsag til pensionering, medlemmer på efterløn og på rådighedstjeneste.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS August 2016

Region Midtjylland – Viborg/Skive Kør selv-tur til Tarok Museet og Skive Travbane VI besøger Tarok Museet, hvor Taroks træner, Jørn Laursen, vil give en grundlæggende orientering og vise rundt på museet. Efter besøg på museet kører vi til Skive Travbane, hvor vi får en rundvisning i staldene og måske staldtips til løbet senere. Efter rundvisning serveres der en buffet i travbanens restaurant med en øl/vand, og der udleveres et lynspil til en værdi af 50 kr. Herefter stort kaffe- og kagebord, alt imens man kan følge løbet. Tid: 19. september Sted: Kl. 14.00 ved Tarok Museet, Furvej 52, 7800 Skive Kl. 17.00 ved indgangen til Skive Travbane, Flyvej 2, 7800 Skive Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager 300 kr. Drikkevarer ud over 1 genstand er for egen regning. I skal selv medbringe kaffe/kage, der kan drikkes ved Tarok Museet Kontonummer: 9255-0759777026 (NB! Husk at opgive navn) Frist: 5. september Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com eller sms til 81 73 74 67 Betaling ved tilmelding Bemærkning: Maks. 50 deltagere, så først til mølle. Region Syddanmark – Fyn Caminoen i Spanien Vi inviterer til nogle spændende timer i Næsbyhoved Skov. Vi starter med kaffe og brød. Ca. kl. 10.30 skal vi høre et foredrag af Pia Valbak Schmidt, som har vandret de 800 km fra Pyrenæerne til katedralen i Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien. Hun har taget turen hvert år siden 2008. Kl. 12.30 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand, derefter slutter dagens program. Tid: 21. september kl. 10 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager (fælles bopæl) 310 kr.

Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Frist: 9. september Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Poul Andresen, tlf. 65 94 26 44 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lindgren, tlf. 30 35 05 35 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25 E-mail: mgjuel@yahoo.com Region Midtjylland – Århus Foredrag af Gert Rune Fantastisk indslag af forfatteren Gert Rune, der sætter gang i lattermusklerne og giver stof til eftertanke. Gert tager udgangspunkt i de valg, der har hjulpet ham, siden han som 16-årig fik amputeret sit ene ben og frem til i dag, hvor han som den første fra Danmark har gennemført en ironman med kun et ben. Se i øvrigt vores hjemmeside: www.finansseniormidtjylland.dk Tid: Den 28. september kl. 12 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro (vi starter med kroens store frokost. Kl. ca. 13.30 indslag med Gert Rune) Pris: 150 kr. pr. medlem til konto 47164716182096. Angiv venligst medlemsnr. ved indbetaling. Drikkevarer er for egen regning. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Frist: Bindende tilmelding senest den 16. september Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk Region Nordjylland Kunst og kultur i Himmerland Vi besøger Kunstetagerne i Hobro, hvor der vises værker af henved 40 af Danmarks førende kunstnere. Frokost på Simested Kro og derefter besøg i Rosenparken i Aalestrup. Her strækkes ben, og kaffe med kage nydes. Vi afslutter på Vesthimmerlands Museum i Aars, hvor kopien af Gundestrupkarret kan imponere alle, fundet for netop 125 år siden i Rævemosen uden for Aars. Museet omfatter også Himmerlands Kunstmuseum, hvor der er separat udstilling af arkitekt

og kunstner Mie Olise. Løgstør Parkhotel serverer kl. 17.00 en 2-rettersmenu med 1 glas vin, drikkevarer herudover for egen regning. Afgang herfra senest kl. 18.30. Tid: 15. september Sted: Bus 1: Kl. 9.00 Aabybro, p-plads, hovedvejen v. Søparken Kl. 9.30 Aalborg, over for Kunsten Kl. 10.30 Hobro, Kunstetagerne Bus 2: Kl. 7.15 Frederikshavn, Rutebilstationen Kl. 8.00 Hjørring, Mammutpladsen Kl. 8.30 Brønderslev, Q8-tanken Kl. 8.50 Vestbjerg, Uno-X-tanken Kl. 9.10 Nørresundby, Sønderport Kl. 09.35 Svenstrup gl. dyrehospital Kl. 09.55 Shell, Støvring Kl. 10.15 Rold Gl. Kro Kl. 10.30 Hobro, Kunstetagerne Pris: 150 kr. pr. medlem Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 1. september Der er et begrænset antal pladser på 150 stk. Tilmelding pr. e-mail til: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45 Region Syddanmark – Ribe Udflugt til Frøslevlejren og julemærkehjemmet i Kollund Vi kører i fælles bus fra Korskroen til Frøslevlejren, hvor vi får en guidet rundvisning. Herefter kører vi til julemærkehjemmet, hvor vi får serveret frokost og bliver orienteret om og vist rundt på hjemmet. Tid: Onsdag den 14. september Sted: Kl. 8.00 bus fra Korskroen. Der bliver serveret kaffe og rundstykker i bussen. Forventet hjemkomst kl. 18.00 Pris: Medlemmer 50 kr., ledsager 150 kr. Kontonr.: 2430-6266790293 Frist: 4. september Tilmelding: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk Næste arrangement er julefrokost den 24. november 2016 i Oksbøl.

Region Sjælland – Roskilde Sensommertur til Samsø Turen foregår med bus med afgang fra Solrød Strand Station, Solrød Byvej 47, Solrød, kl. 6.30 og fra Hyrdehøj Indkøbscenter, Hyrdehøj Bygade 6A, Roskilde, kl. 7.00. Så kan vi nå færgen fra Kalundborg til Samsø kl. 8.45. På færgen får vi morgenmad, som er inkluderet i turens pris. Herefter kører vi med guide rundt og ser nogle af Samsøs seværdigheder og den smukke natur. Når vi bliver sultne, spiser vi frokost på et passende og hyggeligt, men indtil videre ukendt sted på øen. Kl. 17.30 returnerer vi med færgen til Kalundborg, og vi forventer at være tilbage i Hyrdehøj kl. 19.45 og i Solrød kl. 20.15. Tid: 23. september Sted: Afg. Solrød Strand Station kl. 6.30, Hyrdehøj, Roskilde, kl. 7.00 Pris: Medlemmer 165 kr., ledsager 650 kr. Konto: 0434-3191551273 Frist: 16. september Tilmelding til: Arne Sørensen, Pileskovvej 23, 2635 Ishøj, e-mail: roskilde@lightmail.dk, tlf. 40 92 84 38 Bemærkninger: Ledsagere medtages kun, hvis der er ledige pladser. Husk at opgive navn, adresse, telefonnummer, medlemsnummer og påstigningssted. Tilmelding er først gældende, når betaling også er modtaget. Se også hjemmesiden www. seniorfinans.dk.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS August 2016

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

Region Hovedstaden – Bornholm Sensommertur Kl. 11.00 mødes vi på Oluf Høst Museet, 3760 Gudhjem, hvor vi kan se malerier af Oluf Høst og andre kunstneres værker. Derefter køres til Fru Petersens Cafe, Almindingensvej 31, 3751 Østermarie, hvor vi ca. kl. 13-13.30 skal nyde ”mormors frokostbord”, der består af rimmet, bagt laks, tarteletter med høns i asparges, roastbeef med hjemmerørt remoulade, leverpostej med bacon og champignon og sluttelig rødgrød med fløde. Hertil serveres 2 genstande, øl eller vand. Sædvanen tro sluttes der af med kaffe og kage. Tid: 1. september Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr. Betaling bedes foretaget ved tilmelding Kontonummer: 0650-4374119104 Frist: 28. august Tilmelding til: Leif Petersen, p.t. Baunevænge 1, Pedersker, 3720 Åkirkeby, tlf. 30 42 90 54, e-mail: leif.leif.petersen@gmail.com Region Syddanmark – Sønderjylland Besøg i Fleggaard-koncernen og på julemærkehjemmet i Kollund Kør selv til Hotel des Nordens, Alte Zollstr. 44, Harrislee, hvor vi hører Fleggaards historie, derefter rundvisning i Fleggaards hovedkontor i Kollund. Vi fortsætter til julemærkehjemmet og hører deres historie

og slutter her med middag. Tid: 8. september kl. 14 Sted: Hotel des Nordens, Alte Zollstr. 44, Harrislee – HUSK PAS Pris: 150 kr. pr. medlem, 260 kr. pr. ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 31. august Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavn, tlf. nr. og betaling ved tilmelding. Næste arrangement 25/10: lottospil og foredrag på Bov Kro.

Region Hovedstaden deles op Fremover bliver seniorgruppen Region Hovedstaden delt op i en København-del og i en Nordsjælland-del. Region Hovedstaden København består af kommunerne: Albertslund, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Region Hovedstaden Nordsjælland består af kommunerne: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Midtjylland – Viborg/Skive Tarok Museet og Skive Travbane, 19. september Region Midtjylland – Århus Foredrag af Gert Rune, 28. september Region Nordjylland Kunst og kultur i Himmerland, 15. september Region Syddanmark – Ribe Frøslevlejren/julemærkehjemmet, 14. september

Region Sjælland – Roskilde Sensommertur til Samsø, 23. september Region Hovedstaden – Bornholm Sensommertur, 1. september Region Syddanmark – Sønderjylland Fleggaard/julemærkehjemmet, 8. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

DET JURIDISKE HJØRNE

? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

FINANS August 2016

Ferie under en sygeperiode Jeg har været syg i cirka tre måneder fra mit job, og min læge har lige sygemeldt mig i to måneder mere. Inden jeg blev syg, havde jeg aftalt ferie med min arbejdsgiver, og jeg har planlagt to ugers ferie i Spanien med min familie. Jeg vil stadig gerne holde den ferie. Kan jeg det, når jeg stadig er sygemeldt på det tidspunkt?

før og stadig sygemeldt efter søgnehelligdagen. Der er i denne forbindelse ikke forskel på, om du er deltidssygemeldt eller fuldtidssygemeldt. Hvis du under din deltidssygemelding ændrer på din måde at møde på arbejde på, så du arbejder halve dage i stedet for hele dage, så kan det ændre på din ret til erstatningsfri. Skulle det ske, så er du naturligvis velkommen til at ringe til os for yderligere rådgivning.

Venlig hilsen Anette Hansen

Venlig hilsen Anette Fischer, faglig konsulent

Svar: Kommunen/jobcenteret skal godkende, at du holder ferie. Hvis de gør det, kan det godt lade sig gøre. Du skal også orientere din arbejdsgiver om, at du gerne vil holde ferien som planlagt, da virksomheden så ikke skal have sygedagpengerefusion i den periode. Det betyder, at du vil blive betragtet som raskmeldt i ferieperioden, og det kan kaldes en ”teknisk” raskmelding. Efterfølgende kan sygemeldingen fortsætte, hvis du fortsat bliver vurderet uarbejdsdygtig af kommunen. Det er dig, der skal informere kommunen om, at du ønsker at holde ferie, og den skal godkende ferien, idet det efter kommunens vurdering skal være foreneligt med sygedagpengeopfølgningen og ikke forhale helbredelsen. Holder du ikke ferie, har du ret til at udsætte ferien, fordi du er sygemeldt. Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Reglerne om erstatningsfri Hvordan er reglerne for erstatningsfri, når jeg er på deltid med fri hver torsdag, men for tiden er deltidssygemeldt? Betyder sygemeldingen, at jeg ikke får erstatningsfri alligevel?

Fratrædelse og 6. ferieuge Jeg har sagt mit job i banken op og skal starte i en anden bank den 1. oktober. Jeg har 6. ferieuge og er i tvivl om. hvad der sker med den? Venlig hilsen Oda Svar: Når du fratræder med udgangen af september måned, bliver din 6. ferieuge reguleret ned til 2 dage. I standardoverenskomstens § 51 står der bl.a.: ”Tilgodehavende ferie skal holdes i opsigelsesperioden. Kan medarbejderen ikke holde sine tilgodehavende yderligere feriedage i opsigelsesperioden på grund af egen sygdom eller øvrige medarbejderes planlagte fravær, skal feriedagene undtagelsesvis udbetaltes kontant.” Normalt holdes 6. ferieuge EFTER Ferielovens ferie. Men i en opsigelsesperiode har du altså ret til at holde dagene, selvom du ikke har holdt al din Ferielovsferie. Du bør derfor hurtigst muligt aftale med din leder, hvornår du holder dine 2 dage.

Venlig hilsen Anette Hansen

Bliver du selv syg, eller vil banken ikke lade dig holde dagene, på grund af andre medarbejderes fravær, skal du have værdien udbetalt.

Svar: Reglerne om erstatningsfri, hvis en aftalt arbejdsfri dag falder på en søgnehelligdag, fastholdes, når du er sygemeldt ”hen over” søgnehelligdagen, hvilket betyder, når du er sygemeldt

Venlig hilsen Kim Erdmann, faglig konsulent

Medlemsweekend for service/teknikere og betjente Bliv motiveret, udfordret og underholdt På årets medlemsweekend den 16.-17. september 2016 på Kobæk Strand har du mulighed for at deltage i et sjovt og spændende program, der både inspirerer og udfordrer dig. Fredag: Kl. 18.00-22.00: Oplæg, spisning og underholdning, som du også selv er en del af.

Lørdag: Kl. 8.30-15.30: Overskriften for dagen er: ”Hvor går din grænse?” I løbet af dagen får du mulighed for at prøve dine grænser af, og du vil blive overrasket over, hvor meget du kan, når du selv tror på det! Dagen ledes af motivationsekspert Mark Anthony, som vil inspirere og guide dig igennem spændende aktiviteter og øvelser.

HUSK! Alle kan være med til alle øvelser. Alle vil blive udfordret. Alle vil have det sjovt og få personlige sejre og oplevelser med hjem at fortælle om. Vi glæder os til at se dig til en motiverende og spændende weekend.

Er dit barn forsikret hvis uheldet er ude?

Som medlem får du 10% rabat på ulykkesforsik ringen

Med en børneulykkesforsikring er dit barn dækket 24 timer i døgnet. Den gælder både hjemme, i institution, skole og fritidsklub. Forsikringen dækker f.eks. også skader på tænderne hvis skateboardet smutter! UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. SE DIN PRIS PÅ ALKA.DK/ULYKKE ELLER RING 70 12 14 16

FINANS August 2016

KENT PETERSEN

KLUMME

FORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Vi skal gribe mulighederne, men værne om det væsentlige Disruption, digitalisering og platformsøkonomi. Begreberne og buzzwordene er mange – og forvirringen ofte stor – når der tales om den teknologiske udvikling og dens betydning for vores samfund. Men sagen er den, at teknologien er her. Og den kommer til at ændre vores liv endnu mere, end den allerede har gjort. Det betyder muligheder, vi skal gribe – og det betyder en udfordring af nogle kerneværdier, som vi skal værne om. Selve teknologiens udvikling er jo sådan set ikke ny. Den har revolutioneret vores liv og samfund adskillige gange – bare tænk på dampmaskinen, samlebåndet, telefonen eller pc’en. Det nye er, at udviklingen går så vanvittigt stærkt. Derfor er det også endnu vigtigere, at vi holder tungen lige i munden. For vi har ikke noget andet valg end at være mere åbne over for strømningerne og de muligheder, som digitaliseringen byder på. Muligheder for vækst, for nye job og for på mange områder et bedre og nemmere liv for os alle. Men vi skal også være i stand til at se bag om bevægelserne. For eksempel når det kommer til platformsøkonomien, som Uber og Airbnb er kendte eksempler på. Her udgør det teknologiske element jo basalt set en platform, hvor kunder og udbydere kan mødes for at udveksle tjenesteydelser, som tidligere skete, hvor organiserede forhold, skat, forbrugersikkerhed og arbejdspladser jo også udgør en del af pakken. Selvom platformsøkonomien også ofte forveksles med deleøkonomi, er der jo forskel på at bytte bolig med en familie i USA i en uge – og så det, der nærmer sig egentlig bibeskæf-

”Vi har ikke noget andet valg end at være mere åbne over for strømningerne og de muligheder, som digitaliseringen byder på”

tigelse som chauffør eller ”hotelvært”. Det er også diskussioner, som er nået til Christiansborg, og det er helt nødvendigt. Platformsøkonomien kommer vi næppe til at se mindre til, for der er jo sådan set ingen grund til at tro, at modellen nødvendigvis begrænser sig til kørsel og overnatning. Hvad med for eksempel håndværkere, advokater, journalister eller, ja, bankansatte? Derfor er vi nødt til at få debatteret, hvad det betyder for arbejdspladser og vores organisering af arbejdsmarkedet. Det gør det helt nødvendigt, at også fagbevægelsen kigger indad og ser nærmere på, om digitaliseringen betyder, at vi skal organisere arbejdskraften anderledes, om overenskomststrukturerne er tidssvarende, og om vi i det hele taget har det på hylderne, som et nyt arbejdsmarked kræver. Vi skal være nysgerrige og tage de nye muligheder til os, men på baggrund af den danske samfundsmodel. For selve omfordelingen af skattekroner – og et velorganiseret arbejdsmarked – er grundsten i vores velfærdssamfund. Så vi skal ikke skylle barnet ud med badevandet. Teknologien giver muligheder for at arbejde smartere, for at frigøre enorme ressourcer til andre ting og for simpelthen at gøre vores liv bedre. Men vi skal samtidig diskutere, hvordan det skal ske. Og hvordan vi kan sikre os, at der skabes vækst og arbejdspladser, uden at vi ender i det rene vilde vesten, hvor basale rettigheder og velfærdsstrukturer bliver en saga blot. ¢

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 7. 2016 Næste nummer: Fredag 16. september Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 26. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Kim Ewald Fossum Tryk: Aller Forsidefoto: Mads Teglers

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Filialdirektør til filialen i Viby Erhvervsrådgiver til filialen i Roskilde Kunderådgiver til filialen i Odense Kreditrådgiver til Kreditafdelingen Kunderådgiver til filialen i Jyllinge Kunderådgiver med tilvalg erhverv til filialen i Nyborg

Hvis H.C. Andersen havde udtrykt sig med

fortsætte

blomster i stedet for det skrevne ord, ville

ord forandrer netop verden. Ord kan starte

hans værk forlængst være formuldet og for-

krige og stoppe dem igen. Kender du værktøjer-

svundet. En grim ælling ville bare være et mindre

ne, kan de også kaste magi over et salgsbrev, en

næbdyr, med usoigneret fjerdragt. En Deformem

mail, et Facebookopslag, et blogindlæg eller en

Anatis, som man tørt ville konstatere det på latin,

artikel. Ordene bor allerede inde i dig. Kom og

inden man skød det stakkels kræ. Og verden ville

lær at bruge dem rigtigt. Og skriv så.

sin

vante

gang.

Men

velvalgte

AKTUELLE SKRIVEKURSER: SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

JOURNALISTIK FOR KOMMUNIKATØRER

SVÆRT AT SKRIVE LET

SKRIV BEDRE TEKSTER (VIRKSOMHEDSKURSUS)

7. september eller 1. november

Start 29. september

Start 12. september

Start, når det passer jer

Bliv klædt på til at skrive hurtigere,

Stik fingrene i journalistens værk-

På dette kursus lærer du at skrive

Gør sproget interessant, troværdigt

bedre og lettere end du troede

tøjskasse og pluk

kort og præcist og samtidig udvikle

og enkelt – og få budskabet til at

muligt. Du lærer at finde ind til,

de bedste redskaber til at finde og

en humoristisk og personlig stil.

træde tydeligt frem. Kurset afhol-

hvad dit budskab er, og hvordan

formidle den gode historie. Kurset

Glæd dig til et skrivekursus med

des hos jer og tager udgangspunkt i

du bedst formidler det.

kan indgå i en diplomuddannelse.

masser af praktisk træning.

jeres ønsker og behov.

Læs mere på dmjx.dk/skrivekurser