Magasinet Finans nr. 2/2013 by Finansforbundet

Det røde Wall Street Side 29 Finansforbundets magasin nr. 2, 2013

Pokkers!

Finansansatte begår også fejl og ærgrer sig, når det sker. Men kun ved at turde tale åbent om de enkelte fejl kan man reducere den samlede mængde Læs side 10

Så meget kan BaRe 1 PCt. meRe i PenSionSafkaSt Betyde foR dig Vi har regnet på det. Bare 1 pct. mere i afkast giver den almindelige funktionær 302.002 kr. mere i pension. Helt uden at trække mere af lønnen, men blot ved at spare op der, hvor afkastet er størst. Se, hvor meget mere 1 pct. kan betyde for din pensionsopsparing på mereafkast.dk

Finans Februar 2013

leder

Kommunikér med os

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Forhåbentlig har du allerede lagt mærke til, at dette nummer af Magasinet Finans ser lidt anderledes ud, end det plejer. Det gør det, fordi vi løbende opdaterer og udvikler vores medier og platforme, så vi kan kommunikere med dig som medlem så optimalt som muligt. Det nye magasin har fået en designmæssig opfriskning, der giver dig bedre overblik og flere indgange til historierne. Og vi har tilpasset det redaktionelle indhold, så du gerne skulle blive endnu mere inspireret, stimuleret og underholdt, når du læser magasinet. Vores kommunikationskanaler er en helt afgørende forbindelse mellem dig som medlem og os som din organisation. Vi ved, at størstedelen af vores medlemmer læser vores trykte magasin, men digitaliseringen giver også på kommunikationsfronten nye muligheder. Derfor er vi for eksempel også til stede på Twitter og Facebook. Bruger du – som efterhånden snart flertallet af danskerne – også de sociale medier, så find os der og få aktuelle input om stort og småt med relevans for finansansatte. Det giver dig mulighed for at komme i kontakt med os og give din mening til kende. Finansforbundet er medlemmernes organisation, og din mening er vigtig for os.

Forandringerne ruller også i allerhøjeste grad af sted i sektoren og i den måde, man kommunikerer og betjener sine kunder på. Med digitaliseringen og den teknologiske udvikling bliver kommunikationsværktøjerne endnu mere centrale for forretningen og forholdet mellem kunde og bank. Det er værktøjer, som giver nye muligheder og stiller nye krav. Uanset hvordan vi vender og drejer det, hverken kan eller vil vi sætte udviklingen i stå. Vi skal benytte os af værktøjerne, men vi skal også stå fast på substansen og principperne, som er rygraden i vores virke. Både som Finansforbundet og som ansatte i den finansielle sektor. Ansvarlighed, nærhed og tillid er helt grundlæggende for os i Finansforbundet i forholdet til dig som medlem. Vi bruger gerne hele værktøjskassen og alle digitale hjælpemidler, så længe udgangspunktet er at levere de rigtige produkter med den rigtige kvalitet til dig som medlem og kunde. Det er stadig det grundlæggende og bærende element. Både når det kommer til dit forhold til os – og til kundernes forhold til deres bank. Forandringer og Finans hænger tæt sammen i disse tider. Velkommen til et nyt magasin.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

En karriere er mere end blåt et arbejde

Har du viljen til karriere – så har vi mulighederne Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner og en attraktiv og krævende arbejdsplads. Det er vi for at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som kan fortsætte med at udvikle Nykredits forretning til gavn for vores kunder. Har du viljen og ambitionerne, stræber vi efter at spotte og udvikle dit talent, således at du får mulighed for at udnytte dit fulde potentiale til at forme en spændende og udfordrende karriere i Nykredit. Besøg os på nykredit.dk/job

Finans Februar 2013

Faste sider 3 Leder

Indhold

sektion om dit job og din karriere

41 månedens bog

6 Nyheder

44 Det juridiske hjørne

28 internationalt

46 Generalforsamlinger

32 job og karriere

48 Arrangementer for seniorer 50 Politisk klumme

i kredsene

en helt anden verden

”Det første halve år vågnede jeg op og vidste ikke, hvor jeg var”, siger kinesiske Jia Cai, der tog til Danmark for at studere for ti år siden. I dag er hun it-udvikler i Danske Bank.

10 Fejl skal man lære af Tre ud af fire oplever, at der er plads til at begå fejl

tema

18 Hjulpet til ekstra orlov Mads Sørensen kan takke sin tillidsmand for, at han fik ekstra orlov med sin for tidligt fødte søn

24 Crowdfunding vinder frem Finansiering uden om bankerne, hvor man via sociale medier søger penge fra et stort antal personer, vokser

29 Det røde Wall Street Kinas banker er ved at indtage en rolle, der skubber dem helt op i klassen med Wall Streets tungeste drenge

32 Fra bankrådgiver til jurist Som 43-årig gik Hanne Williams i gang med jurastudiet ved siden af sit fuldtidsjob i Salling Bank

38 Viljen til sejr Danske Banks filial på Stjernepladsen i Århus arbejder systematisk på at skabe en vinderkultur med den tidligere olympiske sølvvinder Arne Nielssons metoder

42 Bidt af en gal SKOTTE Ruth Kajhøjs første løn i Svendborg Sparekasse gik til en kilt. Siden blev kilten suppleret med en sækkepibe

Nyheder

Finans Februar 2013

Banker vil gerne fusionere 2012 bød på hele 17 fusioner og overtagelser i bankverdenen, hvilket er det højeste antal i nyere tid. Meget tyder på, at konsolideringen vil fortsætte i 2013. I en artikelserie, hvor Børsen Finans har spurgt 17 bankdirektører om deres forventninger til 2013, giver otte udtryk for, at de er klar til enten at fusionere med eller overtage et andet pengeinstitut i det kommende år. De otte er: Sparekassen Faaborg, Sparekassen Sjælland, Sparekassen Hobro, Danske Andelskassers Bank, Nordea, Lån & Spar Bank, Spar Lolland og Arbejdernes Landsbank.

6,85

dage var en fuldtidsansat i finanssektoren i gennemsnit fraværende som følge af egen sygdom i 2011.

Velkommen til det nye Finans

Professor forsvarer bankdirektørerne

Efter næsten 10 år med samme

En af landets førende forskere i corporate governance, profes-

format og visuelle udtryk trængte

sor Steen Thomsen fra CBS, tager i en kronik i Børsen bankdi-

Magasinet Finans til et ansigtsløft.

rektørerne i forsvar og mener, at kritikken af dem i forbindelse

Og det har bladet nu fået.

med finanskrisen er gået over gevind.

Målet har dels været at skabe et

”Man kan måske starte med at overveje, om bankdirektører

bedre flow i magasinet ved hjælp

er dårligere end andre erhvervsledere, for ikke at tale om em-

af et klarere genrevalg, så bladet

bedsmænd, journalister, akademikere eller politikere. Mon de er

fremstår mere dynamisk og sam-

dummere, grådigere eller mere uansvarlige? Næppe. Naturligvis

menhængende. Fotografiets styrke

begår bankdirektører fejl, men det gælder vistnok også andre

er især, at det stimulerer vores hu-

faggrupper. I bagklogskabens klare skær lånte de for mange

kommelse. Derfor skal der fortsat

penge ud i bobleårene, javel, men der var altså også nogen, der

være plads til gode fotografier af

lånte de penge. Der blev overinvesteret i huse, skibe, landbrug

mennesker og steder, og i det nye magasin har vi ændret i stil og tone og blandt andet gjort billederne lysere. Der skal også være billeder, der rykker i os. Redaktionen har det seneste halve år arbejdet med relanceringen af bladet. Vi håber, du synes om resultatet.

/Carsten Jørgensen,

ansv. Redaktør

FIH Erhvervsbank klar til fusion Der er nu ryddet så meget op i FIH Erhvervsbank, at man er klar til at fusionere med et andet pengeinstitut. ”Vi er ikke i sonderinger om at sælge

”Vi kan ikke afvise, at det kommer til at koste os nogle af basiskunderne, men der vil jeg gerne hejse et flag og advare – for det kan godt være, at de andre ikke har abonnementer, men så bliver man klistret til med gebyrer i stedet” Tonny Thierry Andersen, direktør for Danske Banks privatkunder, til FinansWatch om det nye kundeprogram

og biler”, skriver han og fastslår, at ”langt hovedparten af finanskrisen skyldtes makroforhold som overekspansiv pengepolitik og et svigtende tilsyn, og det er vel at mærke fejl, som fortsætter, og som sløres af den populistiske heksejagt på bankerne”.

Ønsker til næste overenskomst Alle aktive medlemmer af Finansforbundet får nu mulighed for at komme med ønsker til, hvad der skal med i næste overenskomst, der skal træde i kraft 1. april 2014. Midt i februar bliver de kontaktet per mail eller per brev, hvorefter de har godt en måned til at svare. ”Det er meget vigtigt, at så mange medlemmer som muligt

banken. Men vi har sagt, at vi gerne vil

udfylder det elektroniske spørgeskema. Ved at medvirke får

deltage i en konsolidering i den danske

man indflydelse på den kommende overenskomst, og for os,

banksektor. Derfor mener vi, at vejen

der skal forhandle en ny aftale på plads med arbejdsgiverne,

frem er, at vi bliver konsolideret med en

er det helt fundamentalt, at de krav, vi rejser ved forhand-

anden bank. Og det er vi stort set klar til

lingsbordet, er i overensstemmelse med medlemmernes

nu,” siger FIH Erhvervsbanks bestyrel-

ønsker”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

sesformand Christian Dyvig til Børsen.

Finans Februar 2013

Finanstilsynet: Nye nedskrivninger Faldet i huspriser i 2008 og 2009 har gjort nogle private husholdninger økonomisk sårbare, så forværringer i deres økonomiske situation kan føre til nedskrivninger i bankerne. Ifølge vicedirektør Kristian Vie Madsen fra Finanstilsynet er der ingen vej udenom for bankerne, når først en kunde har en negativ formue og et rådighedsbeløb, der ikke kan dække udgifterne til, hvad det koster at afdrage

restgælden på et fastforrentet lån. ”Regnskabsreglerne siger meget klart, at hvis der er kunder, der har en negativformue og et rådighedsbeløb, der ikke gør det muligt at afdrage på et fastforrentet lån, så skal der nedskrives. Hvis en bank har sådanne kunder, så burde den allerede i dag have taget nedskrivningerne”, siger Kristian Vie Madsen til Børsen.

Nyheder

Kassen lukket i 131 Danske Bank-filialer Onsdag den 9. januar lukkede kassefunktionen i 131 filialer i Danske Bank. Af de 228 filialer af banken er der kun 55 med en kassefunktion, de øvrige 173 er rene rådgivningsfilialer.

Meget få akutjob i sektoren

Fakta: Antallet af klager på vej mod normalt niveau Pengeinstitutanke-

BRF Kredit har i modsætning til de fleste andre finansvirksomheder slået akutjob op

nævnet modtog cirka 50 klager om måneden sidste år 2012:

610

2011:

593

i finanssektoren, nemlig BRFkredit, slået stillinger

2010:

1.120

op, der er mærket som akutjob. 20 stillinger som

2009:

1.304

2008:

569

2007:

338

Ifølge Finans’ research har kun én enkelt virksomhed

kunderådgivere og projektkonsulenter i henholdsvis Århus og Lyngby har fået prædikat af at være akutjob.

Kilde: Pengeinstitutankenævnet

”Folketinget har vedtaget, at man vil gøre en indsats her, og det må vi da som virksomhed bakke op om. Derudover er der nogle mennesker, der står i en vanskelig situation. Og hvis vi kan være med til at tydeliggøre, at der er nogle job hos os, som kan være relevante at søge for disse personer, gør vi os gerne den ulejlighed at mærke dem som akutjob. Vi kunne godt have slået alle vores ledige stillinger op som akutjob, men det har vi valgt ikke at gøre, da ikke alle stillinger er lige relevante til det”, siger personalechef i BRFkredit Lars Hilberg til Nyhedsbrevet Finans. Hos Nykredit har man på dagen for Finans’ research flere end 20 opslåede stillinger. Men altså ingen af dem som akutjob. ”Vi har en stribe ledige job, som man er velkommen til at søge, men der er ikke tale om særlige akut-

”Akutjob må ikke blive en form for brandingissue”, mener Nordeas HR-direktør Niels Gregers Hansen.

hvor man kan ende med at bringe sig i en situation, hvor man risikerer at holde folk for nar”, siger Niels Gregers Hansen.

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

job. Da akutjobordningen kom på dagsordenen, var

Regeringen indgik med Dansk Arbejds-

vi allerede engageret i arbejdet med fleksjobordnin-

giverforening, Kommunernes Landsforening

gen under Virksomhedsforum for socialt ansvar, og

og Danske Regioner aftalen omkring akutjob den

vi har valgt at holde fokus på den”, forklarer koncern-

26. oktober sidste år. Her tegnede Dansk Arbejds-

direktør Bente Overgaard.

giverforening sig for at skaffe 5.000 akutjob, der er

Nordea her endnu ikke haft stillinger, der har

rettet mod de ledige, der er på vippen til at falde

været oplagte som akutjob, ifølge HR-direktør Niels

ud af dagpengesystemet. Den aftale står finans-

Gregers Hansen. Men han afviser ikke, at det kan

sektoren i form af Finanssektorens Arbejdsgiver-

ske, før aftalen om akutjob udløber den 31. juli i år.

forening (FA) uden for, og derfor er sektoren ikke

”Når vi ikke har haft opslåede akutjob, skal det ses

forpligtet til at udbyde akutjob.

i lyset af, at vi løbende tilpasser vores virksomhed. På

Det er imidlertid regeringens håb, at det private

den ene side siger vi farvel til nogle af vores medar-

erhvervsliv uden for DA-området vil bidrage til at

bejdere, på den anden side ansætter vi jo også fra tid

hjælpe de ledige ved at skaffe 2.500 akutjob. Blandt

til anden. Dem, vi ansætter, bliver i højere og højere

andet fordi de også vil være omfattet af den præ-

grad mere specialiserede inden for et bestemt felt.

mieordning, der giver virksomhederne op til 25.000

Og hvis man skal opslå akutjob, skal det være reelt.

kroner, hvis de ansætter en ledig, der er på vej til at

Akutjob må ikke blive en form for et brandingissue,

miste retten til at modtage dagpenge. /MDA

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Nyheder

Finans Februar 2013

Erstatning til bankTrelleborg-aktionærer Tre aktionærer har ved Højesteret fået medhold i, at de kan få erstatning fra Sydbank for det tab, de led på deres aktier i bankTrelleborg i forbindelse med Sydbanks overtagelse af banken i 2008. Højesteretsdommen, der omstøder en tidligere dom ved landsretten, åbner op for, at tusindvis af andre tidligere bankTelleborg-aktionærer kan få erstatning.

Kaffe hitter på jobbet

Hver syvende dansker drikker mellem seks og ti kopper kaffe i løbet af arbejdsdagen, viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har gennemført for Avisen.dk. Flertallet holder sig til mellem tre og fem kopper, mens et lille delirisk mindretal drikker mere end ti kopper om dagen. Kaffedrikkeriet betegnes af livsstilsekspert Helle Lundgaard som en slags mørtel, arbejdspladsens sociale mursten. ”Kaffe er et samtalemiddel og et konfliktløsningsmiddel. Alt kan løses over en kop kaffe”, siger Helle Lundgaard til Avisen.dk.

Langtidsledige finansfolk får job 29 ud af 79 deltagere i et individuelt forløb er kommet i job. Finansforbundet afsætter nu flere ressourcer til indsatsen for de langtidsledige medlemmer Arbejdet med at få langtidsledige med-

tenceafklaring, og bestået af individuelle

også peger på, at det i fremtiden bliver

lemmer af Finansforbundet i job bærer

forløb og særligt tilrettelagte kurser.

vigtigt med et stærkt samarbejde mellem

frugt. Det er konklusionen på den seneste

”Det er meget positivt at se, at det

opgørelse af beskæftigelsesindsatsen,

gavner at give de langtidsledige en

hvor 29 ud af 79 deltagere på et individu-

ekstra hjælp. Det gælder ofte om at få

elt forløb er kommet i arbejde, og det er

de langtidsledige til at genvinde deres

endda, før forløbet er afsluttet.

motivation efter lang tid uden for arbe-

Men der er stadig meget arbejde at

jdsmarkedet. Samtidig viser tallene, at

gøre for at hjælpe de langtidsledige med-

det faktisk kan lade sig gøre at komme

lemmer i job. Derfor har Finansforbundet

i ordinært job i en tid, hvor konjunktur-

afsat endnu 750.000 kroner til at føre

erne ellers ikke er gunstige, hvis man

indsatsen videre oven i det tilsvarende

prøver at tænke lidt alternativt”, siger

beløb, man afsatte i maj 2012 til en særlig

forbundsformand Kent Petersen til Ny-

beskæftigelsesindsats i samarbejde med

hedsbrevet Finans.

fagforening, a-kasse og jobcentre for at styrke beskæftigelsesindsatsen. /MDA

Fakta: 103 langtidsledige medlemmer har deltaget i Finansforbundets informationsmøder. 79 tog imod et særligt tilrettelagt jobcoachingforløb. 53 af dem, svarende til 67 procent, har været til jobsamtale, og heraf er 29, svarende til 37 procent, kommet i job.

FTF-A. Indsatsen har bestået af et for-

”Men der er stadig meget, der kan

løb, der blandt andet har været målrettet

forbedres – eksempelvis genoptjenings-

den enkeltes behov og ønsker inden for

perioden og muligheden for suppler-

coaching, opkvalificering eller kompe-

ende dagpenge”, siger formanden, der

”I den sidste tid har man mest haft indtryk af, at politikerne godt hjulpet af en række journalister har haft mere interesse i at hænge bankerne ud end i at få et ordentligt fungerende kreditmarked”

Højesteret: Mobiltelefon skyld i hjernesvulst

Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi, i kronik i Berlingske Tidende

Ved opgørelsen over indsatsen manglede 41 deltagere stadig at få afsluttet deres forløb, hvilket sker i løbet af januar måned.

Italiens højesteret har vurderet, at en 60-årig tidligere økonomichefs hjernesvulst skyldtes fem-seks timers daglig brug af mobil- og trådløs telefon. Manden er derfor blevet tildelt invalidepension på baggrund af sin arbejdsskade, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Svulsten er fjernet efter et kirurgisk indgreb, men manden er i smerter og på medicin og ude af stand til at arbejde. Dommen er opsigtsvækkende, idet der endnu ikke foreligger klare beviser for, at mobiltelefoner er skadelige. Ifølge WHO er det elektromagnetiske felt fra mobiltelefoner ”muligvis kræftfremkaldende”, og derfor anbefaler sundhedsorganisationen under FN, at der bruges headset. /CJO

Finans Februar 2013

Nyheder

Ny referencerente

Flere dårlige betalere Danskernes betalingsproblemer blev forværret i 2012. Den misligholdte privatgæld steg fra 13,5 milliarder til 15,8 milliarder kroner, viser tal fra Experian RKI, hvis gældsregister nu tæller 225.940 personer. Det svarer til 5,13 procent af den voksne befolkning.

Onsdag den 2. januar etablerede Finansrådet en ny referencerente, CITA, der skal supplere den omdiskuterede CIBOR-rente. Den nye referencerente er baseret på CITA-renteswaps (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average), som er korte renteswaps i kroner, hvor en fast rente (CITA-swaprenten), der fastsættes ved aftalens indgåelse, byttes med en variabel dag-til-dag rente (Tomorrow/Next referencerenten). Stillerne til den nye referencerente er Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit, Spar Nord Bank og Sydbank. Som Finansrådets øvrige referencerenter vil CITArenteswappen være under tilsyn af Finanstilsynet.

Fusion på Djursland Kort før årsskiftet besluttede repræsentantskaberne for Helgenæs Spare-kasse og Rønde

mens udlånet i alt var på 209 millioner kroner. Samtlige

medarbejdere

fortsætter

Sparekasse, at de to sparekasser fusionerer

Sparekassen efter fusionen, og alle garanter

med Rønde sparekasse som det fortsæt-

i Helgenæs Sparekasse har mulighed for at

tende institut. Begge sparekasser kommer til

fortsætte som garanter i den sammenlagte

fusionen med positive driftsresultater, og det

Sparekasse - og dermed indgå i den samlede

samlede indlån i de to sparekasser udgjorde

garantkreds for Rønde Sparekasse. /CJO

pr. halvårets afslutning 412 millioner kroner,

Retsopgør mod dårligt drevne banker Sidste år opgav politiet at føre en straffesag mod den tidligere ledelse i Roskilde Bank, men nu kommer der en sag mod den tidligere ledelse og bestyrelse i Amagerbanken. Finanstilsynet har indgivet en anmeldelse til politiet mod i alt 11 personer, som omhandler brud på lov om finansiel virksomhed, fordi de ifølge Finanstilsynet ikke standsede højrisikable valutaudlån til en række ejendomsinvestorer. Strafferammen er bøde eller fængsel i op til fire måneder. Sagen om Amagerbanken er blot et af mange retsopgør i kølvandet på finanskrisen mod dårligt drevne banker. Bagmandspolitiet efterforsker sager om dårlig bankdrift i Capinordic, Spar Mors og Østjyllands Bank. Derudover er der anlagt erstatningssager mod EBH Bank, Løkken Sparekasse, Capinordic Bank, Eik Bank, Roskilde Bank og Amagerbanken. Og lige nu i Hjørring kører en sag mod tidligere direktører og medarbejdere i EBH Bank og Sparekassen Himmerland, som dog handler om kursmanipulation, ikke om dårlig bankdrift.

Finanskrisen har kostet Danske Bank 92 milliarder Finanskrisen

har

foreløbig

kostet Danske Bank 92,2 mil-

”Det man også skal gøre sig helt klart er, at der også er en masse stillinger der desværre for altid er nedlagte. Simpelthen fordi at virksomhederne er under en kraftig forandring, og her tænker jeg bl.a. på, hvodan bankkunderne i dag klarer mange ting selv via internettet”

liarder kroner i nedskrivninger

Mariane Dissing, direktør i FA til Finanswatch

siger Eivind Kolding, Danske

og øgede omkostninger, viser beregninger, som banken har lavet for perioden fra 2008 til og med tredje kvartal 2012. Ifølge

analytiker

Christian

Hede fra Jyske Bank, der i mange år har fulgt Danske Bank, er der tale om et voldsomt stort tal. ”Jeg har aldrig tidligere set tallet præsenteret på denne måde af banken før. Det er et kæmpetal, siger han til Dagbladet Børsen. Christian Hede vurderer, at Danske Banks tab reelt er endnu højere, fordi banken ikke har medregnet de mange potentielle kunder, der har valgt et andet pengeinstitut på grund af Danske Banks krise. Danske Banks samlede tab i de næsten fem år, finanskrisen har varet, er betydeligt og afspejler, at sektoren ikke har oplevet noget værre i 70 år. Heldigvis er det stort set et afsluttet kapitel, Banks ordførende direktør til Dagbladet Børsen.

Tema: Fejlkultur

Finans Februar 2013

Fejl skal m Tre ud af fire oplever, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor, viser en rundspørge blandt 1.936 medlemmer af Finansforbundet. Der bliver da også begået både små og store fejl, og indimellem koster det både nattesøvn og kompensation til kunden Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Det er acceptabelt at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor, så længe man tager ved lære af sine fejl. Det mener fire ud af fem deltagere i en undersøgelse, Epinion har lavet for Magasinet Finans blandt næsten 2.000 medlemmer af Finansforbundet. ”Da der kommer så meget nyt i sektoren, og forretningsgange ændres, vil jeg påstå, at man ikke kan undgå at lave fejl nu og da. Det vigtigste er, at man lærer af sine fejl og bestræber sig på at undgå dem”, svarer en deltager. ”Jeg laver aldrig fejl – jeg lærer. Ligesom der ikke findes fiasko – kun tilbagemelding. De to leveregler tjener mig godt”, skriver en anden. En tredje læser lever også med sine fejl. ”Det har været fejl, der har medført udgift til

Foto Jasper Carlberg

ekstra stempel i omlægningssager. Og beregningsfejl, hvor kunden har fået godtgjort fejlen. Men fejl kan ikke undgås. Vi tjener mange penge til banken, og indimellem skal der penge den anden vej”. Udsagnet stemmer meget godt overens med, at tre ud af fire oplever, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor. 17 procent siger nej, og syv procent ”ved ikke”.

Ærekære medarbejdere Kun én procent mener, at det er helt uacceptabelt at begå fejl. Men der bliver begået fejl, selv om der kan være langt imellem, at den enkelte medarbejder gør det. Ofte er der tale om bagateller uden den store betydning. Man kan glemme at få billedlegitimation på eksisterende kunder eller

Finans Februar 2013

Tema: Fejlkultur

Lære

man lræe af mangle et dokument i en større byggesag, så kunden må ind at skrive under igen. Andre fejl har større konsekvenser, ikke mindst for kollegerne: ”Jeg begik min største fejl, da jeg nedlagde en filial i it-systemerne en uge før tid”, fortæller en. Der bliver også begået fejl, hvor arbejdsgiveren må kompensere kunderne med pænt store beløb. Men uanset fejlens størrelse og karakter skinner det tydeligt igennem undersøgelsens svar, at det går mange medarbejdere på, når de begår en fejl. Nogle skriver det direkte: ”Jeg bevilgede et mindre privatlån, hvor kunden ikke betalte. Det havde ikke andre konsekvenser for mig, end at min ærekærhed led et nederlag”. En anden af deltagerne i rundspørgen sendte

en intern mail om en kunde til kunden selv. ”Uheldigt. Min chef og jeg fik reddet os ud af kattepinen, men jeg straffer mig selv rigtig hårdt. Sover for eksempel ikke om natten”. Denne medarbejder har også lidt under manglende søvn: ”Jeg aflyste et pantebrev, før et andet var lyst. Jeg havde det meget skidt og kunne ikke sove i et stykke tid”. En føler sig direkte dum. ”Jeg reagerede på en mail, som viste sig at være falsk. Snydt efter 40 år i branchen. Jeg blev rigtig ked af det og følte mig meget, meget dum”. Røde ører kan også være en konsekvens. ”Jeg modtog 200.000 kroner fra pengeforsyningen, mens jeg sad i kassen og ekspederede ••

Tema: Fejlkultur

Finans Februar 2013

“Jeg laver aldrig fejl – jeg lærer. Ligesom der ikke findes fiasko – kun tilbagemelding. De to leveregler tjener mig godt” Anonym kommentar fra rundspørge

Finans Februar 2013

en kunde. Jeg havde travlt og lagde pengene i en ulåst skuffe, men glemte alt om dem, indtil jeg næste morgen konstaterede kassedifferencen. Jeg åbnede den ulåste skuffe, og der lå pengene. Så der skete ikke noget, men jeg havde voldsomt røde ører”. Nogle af de 2.000 læsere i undersøgelsen forklarer deres fejl med, at det er, hvad der sker, når man har travlt. Men endnu flere fremhæver, at de lærer af deres fejl. Flertallet går til deres nærmeste leder, når de opdager, at de har begået en fejl med alvorlige konsekvenser. Nogle gange bliver fejlene også bragt frem i et åbent forum. ”Hvis det er en fejl, mine kolleger

også kan lære af, taler vi om det på et fælles møde”, fortæller et par deltagere i læserundersøgelsen. Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby finder det positivt, at 75 procent af de adspurgte medlemmer i undersøgelsen vurderer, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor. ”Jeg er overbevist om, at finansansatte hver dag gør deres bedste på jobbet, og at antallet af fejl derfor er lavt. Men en gang imellem kan selv den dygtigste komme til at begå en fejl, måske især fordi arbejdspresset kan være stort, og der skal der være plads til at begå fejl på sin arbejdsplads”, siger Solveig Ørteby. ¢

Tema: Fejlkultur

Min værste fejl Anonyme kommentarer fra rundspørgen: “Jeg spurgte en kunde, som ville oprette en børneopsparing, om hun var farmor eller mormor til barnet. ”Nej, jeg er mor”, lød svaret. Ups.” “Jeg kørte en fondsordre som et køb, men det skulle have været et salg. Det kostede afdelingen et tab, og jeg lærte at tjekke en ekstra gang, om der står køb eller salg i ordrebilledet.” “Jeg fik sendt fortrolige oplysninger til en forkert mail. Det fik ingen konsekvenser, men jeg lærte at være 100 procent sikker på modtageren, når jeg sender en mail.”

Det er menneskeligt at fejle, men oplever du, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor?

Hvor ofte begår du fejl i dit arbejde?

“Jeg lavede en fejl i et

Mindst en gang om dagen

program, så vi trak et gebyr

75 %

Aldrig

Nej

17 %

Ved ikke

Mindst en gang om ugen

10 %

på fem øre i stedet for 50

Mindst en gang om måneden

25 %

kroner. Jeg lærte: Altid

Sjældnere

50 %

review eller test, inden blot

Ved ikke

12 %

den mindste bagatel sættes i produktion.”

7% “I et forsøg på at forklare, at jeg ikke kunne tage stilling

Hvordan reagerer du på dine fejl? Jeg begår ofte den samme fejl igen

til en låneansøgning uden 0%

budget, lønsedler og skat-

Jeg begår af og til den samme fejl igen

47 %

tedokumentation, talte jeg

Jeg begår aldrig den samme fejl to gange

44 %

til kunden, så han følte sig

Ved ikke

nedværdiget. Han bad om en anden rådgiver.”

Hvordan vil du karakterisere de fejl du typisk begår? Mine fejl har konsekvenser for kunden

Mine fejl har konsekvenser for mine kolleger

Mine fejl har konsekvenser for min ledelse

Mine fejl har konsekvenser for virksomheden

Mine fejl bør føre til, at jeg får en advarsel

Mine fejl er bagateller uden den store betydning Ved ikke

75 % 4%

“Jeg skulle i sin tid sælge for 4.000 kroner D-mark. Beløbet var ikke i beholdningen, så jeg købte 4.000 D-mark i hovedkassen for at have lidt ekstra. Men jeg udleverede alle 4.000 D-mark. Sikke en brøler. Heldigvis kom kunden tilbage med pengene, men

Undersøgelsen om fejl bygger på webbaserede interview med 1.936 medlemmer af Finansforbundets medlemspanel. Analyseinstituttet Epinion gennemførte interviewene fra 13. til 20. december.

tror I, at jeg lærte at tjekke en ekstra gang?”

••

Tema: Fejlkultur

Helle Sandby,

Finans Februar 2013

bankrådgiver i Jyske Bank i Vejle:

Hvordan har du det med at begå fejl? Det er ikke rart. Det skyldes min ærekærhed, og her taler jeg formentlig på manges vegne i faget, for vi vil altid yde vores bedste. Jeg tager det selv meget personligt, hvis jeg begår en fejl. Hvor tit begår du en fejl? Det sker heldigvis ikke så tit. Ikke fordi jeg er fejlfri, men jeg arbejder ekstremt struktureret. Jeg har altid overblik over mine opgaver og prioriterer dem efter, hvor presserende de er. Når jeg har en krævende opgave, sætter jeg mig nogle gange ind i et lokale for mig selv, for så minimerer jeg risikoen for at regne forkert. Men det er lidt af et dilemma, for jeg vil også gerne være tilgængelig for kunderne. Hvad er den værste fejl, du har begået? Det ved jeg simpelthen ikke. Jeg har ikke lavet forkerte beregninger, som har kostet banken flere hundrede tusinde. Den slags sker jo, men jeg har heldigvis ikke prøvet det. Hvordan reagerer du, når du begår en fejl? Så ærgrer jeg mig helt vildt, men jeg tager det ikke med hjem. Jeg har måske glemt at vedlægge lånet i et brev til en kunde, så når kunden ringer og efterlyser det, bliver jeg træt af mig selv.

Kaj Christensen,

erhvervskonsulent i DiBa i Køge:

Hvordan har du det med at begå fejl? Da jeg begyndte i faget for mange år siden, kom intet ud over bordet, uden at en kontrolgruppe havde gennemset det. Det har vi ikke tid til længere, og det er positivt, at vi selv har ansvar for, at tingene er i orden. Men jeg har det ikke godt med, at enkelte ting glipper. Hvad er den værste fejl, du har begået? Den fejl, jeg stadig tænker på, skete dagen før angrebet på World Trade Center. En kunde ringede kort før lukketid og ville have mig til at sælge hans tyske aktier. Jeg fik ikke lige handlet den dag, og næste dag faldt kursen på grund af 9/11. Det kostede banken 3.000 kroner i kompensation. Selv om det ikke er et stort beløb, tænker jeg på det, hver gang jeg ser de to tårne på tv, og når jeg handler aktier. Selv om klokken er fem minutter i fire, er jeg skarp på, at papirerne skal handles. Hvordan reagerer du, når du begår en fejl? Så siger jeg: ”Arh, det kunne jeg have undgået”. Det påvirker min faglige stolthed, så jeg ærgrer mig. Jeg fortæller det til min chef, for jeg kender sjældent den fulde konsekvens. Vi taler om vores fejl i fuld åbenhed, og kunderne kommer ikke til at lide under dem. Vi tager vores fejl skulder ved skulder, for det er ikke med vilje, at vi gør noget forkert.

Foto: Anders Brohus og Christoffer Regild

Finans Februar 2013

Tema: Fejlkultur

Min værste fejl

Fejl er ikke bare fejl Når udfaldet af en handling, disposition eller beslutning opleves negativt – af en selv eller af andre – kalder vi det ofte en fejl. Men begrebet fejl dækker over flere betydninger: Faktuelle fejl: Når vi skriver 5, hvor der skulle stå 8, er det typisk, fordi vi har for travlt og er uopmærksomme. Bedømmelsesfejl: Vi træffer beslutninger ud fra vores erfaringer og indsigt på det givne tidspunkt, men senere

kan det vise sig, at en beslutning ikke var hensigtsmæssig. Verden bevæger sig, så det, der var rigtigt i går, kan være forkert i dag. Udviklingsfejl: Man kan ikke udvikle uden at prøve sig frem, så det er normalt at begå fejl, når man skaber nye produkter eller tester nye systemer. Kilde: Anja Vintov

Anonyme kommentarer fra rundspørgen: “Jeg sagde ja til en stilling som gruppeleder, hvor det viste sig, at min nærmeste chef havde en helt anderledes dagsorden, så jeg fik kun ni måneder i jobbet. En anden gang vil jeg spørge

Fejl skal frem i lyset

mere ind til, hvad chefen

Menneskets ego hader fejl, men kun ved at turde tale åbent om de enkelte fejl kan man reducere den samlede mængde, siger Anja Vintov, der er coach og forfatter i hverdagsmod

et, som medførte ulemper for

forventer af mig.” “Jeg lavede en fejl i it-systembrugerne. Jeg var straks åben om fejlen over for lederen og mine kolleger. Holdningen var, at vi bakker hinanden

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

op. En god oplevelse.”

”På den måde fjerner man en del af det ydre pres, som ikke mindst medarbejdere i den finansielle sektor er udsat for, fordi de håndterer andre folks penge”, siger Anja Vintov.

“Største konsekvens for en kunde var nok, da jeg udleverede 1.500 kroner i svenske kroner, så da kunden

Fejl gør ondt Flere deltagere i den læserundersøgelse om fejl, som Magasinet Finans har fået foretaget, fortæller, at de har opfundet rutiner for at undgå at begå samme fejl igen. Det er helt naturligt, mener Anja Vintov. ”Vi lærer igennem repetition og traumer. Vi begår måske den samme fejl et par gange, og så holder vi op, for det gør ondt at brænde fingrene. Risikovillige mennesker er klar til, at det nogle gange gør ondt at tage chancer, men ingen stræber efter at begå fejl, for vores ego kan ikke lide at fremstå som en fiasko”, siger Anja Vintov. Ofte er det en forglemmelse, der fører til en fejl, viser læserundersøgelsen. Det bunder som regel i, at man skal nå mere på kort tid, end hjernen kan kapere. ”Forglemmelser sker ofte ved travlhed og i pressede situationer og er hjernens måde at selektere på, så den ikke brænder sammen. Igen nytter det at skabe en kultur, hvor man hjælper hinanden med at tjekke op på dagens husketing. I stedet for at folk laver deres egne systemer, når de for eksempel har glemt at hjemtage et lån til tiden, kan de gå sammen om at lave kollektive systemer. Vi deler faglig viden, så vi bør også kunne gøre det med fejl”, siger Anja Vintov. ¢ Anja Vintov

Det er menneskeligt at fejle. Udtrykket ligger godt i munden, men Anja Vintov giver ikke meget for det. ”Det er en kliche, vi er vokset op med, og som er god at sige til sig selv. Derfor tror jeg ikke, at folk tager dybt stilling til udsagnet. De fleste har det dårligt med at begå fejl, så det er mere optimalt at gå i kødet på klicheen: Hvilke fejl taler vi om, hvornår begår vi dem typisk, og hvordan går vi til dem, så vi kan lære af dem? Alene det at bringe emnet på bane kan gøre en forskel”, siger Anja Vintov. Hun driver en konsulentvirksomhed, coacher i hverdagsmod og skriver i øjeblikket på en e-bog med titlen ”Kuren mod frygt”, hvor der løbende udgives gratis kapitler. Frygten for at begå fejl sidder dybt i både medarbejdere og virksomheder. Alligevel kender Anja Vintov ikke til nogen, som har en politik på området. ”Fejl behandler man ad hoc frem for at tale om dem proaktivt. Hvis man vil minimere antallet af fejl, skal man gøre op med fejlfinderkulturen, hvor man peger fingre ad hinanden, for vi lukker os om os selv, når vi er bange”, siger hun. I stedet foreslår hun, at man skaber en konstruktiv udviklingskultur, hvor medarbejderne tør diskutere de fejl, de begår.

kom til Norge, kunne hun ikke købe noget.” “Det er min skrappe tone over for kollegerne, som er det eneste, der har givet mig en advarsel. Jeg har temperament.” “Jeg gangede samtlige lån med eurokursen, så restgælden blev syv en halv gang større. Det kunne ses i netbank, skal jeg hilse at sige.” “Jeg gik på arbejde trods stress-symptomer, og det gik ud over kunder og kolleger i form af vrissen, manglende overblik og koncentration samt arbejdsglæde.” “På 200 breve blev der sat 55 kroner på i porto, hvor det skulle have været 5,50 kroner. Konsekvensen var, at jeg skulle give kage.”

••

Tema: Fejlkultur

Finans Februar 2013

Direktør: Fejl kan ikke undgås Pengeinstitutter slipper aldrig for tastefejl, men rådgiverne kan gøre mere for at eliminere misforståelser i kunderådgivningen, mener sparekassedirektør Claus E. Petersen

E. Pe te r n se

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Clau s

Hvor mennesker mødes, bliver der begået fejl. Det kan ikke undgås. Heller ikke i finansielle virksomheder, mener Claus E. Petersen, direktør i Den Jyske Sparekasse og formand for Lokale Pengeinstitutter. Men meget afhænger af, hvilke fejl der er tale om. ”Det er ikke nemt at gøre andet ved tastefejl end at rette dem. Men der er ingen tvivl om, at det, vi rådgiver om, er voldsomt kompliceret for de fleste kunder. Vi kan blot se på de undersøgelser, der er lavet af begreber som budget, rente og ÅOP. Vi skal ikke bruge mange af den slags ord, før kunden står af”, siger Claus E. Petersen. Det afføder en risiko for, at kunden køber et andet produkt, end han tror, og det kan føre til en klage. Derfor efterlyser Claus E. Petersen en forbedret evne til at afdække de misforståelser, der kan opstå i rådgivningen. ”I stedet for at gå ud fra, at kunderne ved, hvad vi taler om, skal vi stille begavede kontrollerende spørgsmål, så vi udrydder eventuelle misforståelser”. Han peger også på et andet felt med plads til forbedringer. ”Nogle rådgivere tror, at de kender deres kunder så godt, at de ikke behøver at have dokumentationen i orden. Det har jeg selv været forfalden til, for man bliver blufærdig, når man skal bede en kunde, som man har haft i 20 år, om at skrive under på, at han har modtaget rådgivning. Men manglende dokumentation efterlader os i en dårlig position, hvis kunden klager et år senere”, siger Claus E. Petersen.

Forarbejdet skal være i orden Hvis en medarbejder flere gange overtræder grænserne for sin rådgivning, er det i Claus E. Petersens øjne helt uacceptabelt. ”Det sker ikke ret tit, at medarbejdere bliver fyret, fordi de har begået en fejl, men hvis man gentagne gange overtræder sine bevillingsbeføjelser bevidst, er det svært at leve med for ledelsen, for på hvilke andre områder ignorerer medarbejderen så også virksomhedens politikker?”, spørger sparekassedirektøren

fra Grindsted. En udbredt fejltype i den finansielle sektor er, at rådgiveren tror på en kunde eller et projekt, som ikke holder. ”Det er de dyreste fejl, vi kan begå. En tastefejl betyder måske et tab på nogle få tusinde kroner. Det er ærgerligt, og medarbejderen bag fejlen bliver måske flov. Men i kreditsager kan vi miste millioner. Alligevel er det mere acceptabelt, for medarbejderen kan ikke gøre for, at mælkeprisen falder. Men forarbejdet skal naturligvis være i orden”, siger Claus E. Petersen. Hvis man har gjort et godt forarbejde, er der ingen grund til at bebrejde sig selv, mener Claus E. Petersen. ”Ingen bryder sig om at begå fejl, og måske er ansatte i finanssektoren mere ærekære end andre, fordi de synes, at tal er deres spidskompetence. Men hvis forarbejdet er i orden, og kundeforholdet i øvrigt flugter med pengeinstituttets ønske, er der ikke belæg for, at man senere bebrejder hverken sig selv eller andre. Hverken rådgiver, pengeinstitut eller kunde kunne forudse faldet i boligpriserne”, siger han. Til gengæld betragter Claus E. Petersen det som en dårlig undskyldning, når flere deltagere i undersøgelsen peger på, at de begår fejl på grund af travlhed. ”Det er min erfaring, at der sker “Det sker ikke ret tit, lige så mange fejl, når man har god at medarbejdere bliver tid. Man reducerer antallet af fejl, når fyret, fordi de har man har rutine i at løse en opgave og begået en fejl, men hvis et hensigtsmæssigt arbejdsflow med en god arbejdsfordeling. Hvis den samme man gentagne gange fejl alligevel sker flere gange, er det leovertræder sine bevildelsens opgave at se på, om rutinerne lingsbeføjelser bevidst, kan lægges om, så man eliminerer er det svært at leve med risikoen for, at fejlen sker igen”, siger Claus E. Petersen. ¢ for ledelsen”

Foto: Scanpix

INVESTÉR I DIG SELV Brug 5 dage på CBS Sommerskole og opgradér dig selv og dine kompetencer CBS Sommerskole har landets største og

VI KAN

mest kvalificerede kursusudbud, og vores

CBS Sommerskole har i løbet af sine 15

undervisere er de bedste fra Copenhagen

år klædt flere end 3500 medarbejdere og

Business School.

ledere på til markedets og erhvervslivets

DU FÅR På vores kurser får du den nyeste internationale viden og konkrete værktøjer, som

nyeste udfordringer, og uanset hvilken stilling du sidder i, eller hvilke ambitioner du har, så har vi et relevant kursus til dig.

du kan implementere direkte i din virk-

VÆR MED

somhed. Kursusstilen er præget af livlige

Tilmeld dig, og deltag i et de 28 forskellige

diskussioner, hvor deltagernes egne pro-

intensive kurser inden for Ledelse & Organi-

blemstillinger og erfaringer inddrages, og

sation, Strategi & Innovation, Økonomi &

der skabes værdifulde netværk. Således

Finans eller Salg & Marketing.

giver CBS Sommerskole mærkbar merværdi til din karriere, din virksomhed og din

Læs mere om CBS Sommerskole og tilmeld

personlige udvikling.

dig på www.sommerskole.dk

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

Finansforbundet gør en forskel

Finans Februar 2013

Hjulpet til ekstra orlov Mads Sørensen kan takke sin tillidsmand for, at han fik ekstra orlov med sin for tidligt fødte søn. Tillidsmanden tog nemlig ikke sygehusets rådgivning om, at Mads ikke var berettiget til orlov, mens han havde et barn indlagt, for gode varer og fik Finansforbundet på banen Af Sabina Furbo

Foto: Anne mette Welling

Den 23. september 2012 er en dag, investeringsrådgiver i Spar Nord Bank Mads Sørensen sent vil glemme. Sammen med sin kæreste er han til middag hos sine forældre, men hans kæreste Trine, der er gravid i uge 29, har det ikke godt. Derfor beslutter de sig for at køre til et tjek på Hjørring Sygehus. De ankommer omkring klokken 21. Klokken 22 er Mads og hans kæreste blevet forældre til en lille dreng på blot 1.300 gram. ”Rent mentalt var man jo slet ikke indstillet på, at det skulle være nu. Jeg var helt i chok”, fortæller Mads, der oplevede tiden lige efter fødslen, som foregik ved akut kejsersnit, som hektisk og stressende.

”Lægerne virkede bekymrede, og der var en læge, der spurgte til, om vi havde besluttet os for et navn. Der tænkte jeg bare, o.k., det spørger hun om, fordi han skal døbes, og så er det jo kritisk. Bekymringen blev ikke mindre, da han med det samme blev overført til Aalborg Sygehus’ intensivafdeling for for tidligt fødte, som det er kutyme for alle børn født før uge 32”. Både Mads og kæresten følger med lille Noah til intensivafdelingen, hvor Noah kommer til at ligge de næste fire uger. Mads’ kæreste er meget bekymret og ked af det – begynder ofte at græde, hvis de hører en udrykning. På samme stue ligger et andet par, hvor faren må på arbejde, og Mads ser, hvordan det påvirker moren, der ofte græder dagen væk. Mads tænker ikke på andet end at være der for sin kæreste og nyfødte søn.

Det har du ret til

Brugte energi på det forkerte Efter barselslovens paragraf 26 har forældre ret til orlov med dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn under 18 år i op til 52 uger. Det er et krav, at det skønnes, at barnets sygdom vil medføre ophold på hospitalet i mindst 12 dage. Reglerne kan bruges, samtidig med at moren er på barselsorlov, så begge forældre har mulighed for at være hos deres barn i en svær situation. Ydermere har ansatte i den finansielle sektor ifølge overenskomsten ret til fuld løn i op til 13 uger af de 52 uger. Men Aalborg Sygehus’ socialrådgiver mener dog kun, at

Forældre til alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist må ophøre med lønarbejde eller arbejde i selvstændig virksomhed. For at få dagpenge er det en betingelse, at hospitalet vurderer, at barnets sygdom medfører behov for indlæggelse på hospital i 12 dage eller mere. Der kan ydes dagpenge efter denne bestemmelse i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. En far til et nyfødt barn kan få dagpenge efter paragraffen ved pasning af et alvorligt sygt barn, selvom moderen samtidig modtager barselspenge. Finansforbundet har i sin Standardoverenskomst fået forhandlet hjem, at medarbejdere, der får bevilliget en paragraf 26 efter barselsloven, har ret til orlov med løn i op til 13 uger.

Mads Sørensen og sønnen Noah har oplevet, at det gør en forskel at være medlem af Finansforbundet.

den regel kan bruges i 14 dage, fordi forløbet med lille Noah ikke kan betegnes som kritisk trods indlæggelsen på intensiv i fire uger. Derfor må Mads på arbejde igen efter 14 dage eller bruge to ugers fædreorlov, som han egentlig har brug for, når familien kommer hjem. ”Jeg havde rigtig dårlig samvittighed – både over at bruge al min orlov, mens Noah var indlagt. En barsel, jeg så ikke ville have, når han kom hjem. Men jeg havde også dårlig samvittighed over for arbejdet, for måske burde jeg arbejde? Jeg brugte en masse energi på at spekulere over det, når jeg egentlig burde koncentrere mig 100 procent om min kæreste og søn”, husker Mads.

Sender sagen videre Men Mads’ tillidsmand Bodil Falk Thomsen vil ikke tage Aalborg Sygehus’ socialrådgivers rådgivning for gode varer. Hun begynder at granske reglerne og overenskomsten og mener, at Mads har krav på mere. Hun kontakter derfor en af Finansforbundets socialrådgivere, som giver hende ret. Derfor indleder Finansforbundet en dialog med socialrådgiveren på Aalborg Sygehus uden held. Finansforbundets socialrådgiver beslutter at sende sagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, så de kan afgøre, hvilken instans

der har tolket reglerne korrekt. Arbejdsmarkedsstyrelsen er klar i mælet. Aalborg Sygehus’ socialrådgiver har rådgivet forkert, og Finansforbundet har ret. ”Jeg er meget imponeret over den måde, min tillidsmand ikke stiller sig tilfreds med det svar på, som jeg har fået, og går videre med sagen. Det bliver taget seriøst på en professionel måde. Det er jo helt hen i vejret, at man skal gå og have dårlig samvittighed, når reglerne rent faktisk giver dig ret til at få dagpenge”. For Mads har afgørelsen konkret betydet, at han fik de 14 dage, han endte med at bruge på hospitalet, refunderet. At det ikke blev længere tid, skyldtes, at lille Noah klarede sig rigtig godt og kom hjem, allerede to måneder efter at han blev født. Men for andre kan det komme til at betyde endnu mere.

Få hjælp hos forbundets socialrådgivere Har du spørgsmål om arbejdsskader, sygdom, fleksjob, førtidspension, barsel og adoption, orlovsmuligheder ved børns sygdom, orlovsordninger til pasning af nærtstående og døende? Så kan det være en god idé at kontakte Finansforbundets socialrådgivere, der er klar til at svare på medlemmer og tillidsvalgtes sociale spørgsmål. Henvendelser behandles anonymt i forhold til arbejdsgiverne. Du kan kontakte socialrådgiverne på telefon 32 96 46 00 eller sende spørgsmål per mail til post@finansforbundet.dk.

portræt

Finans Februar 2013

En helt anden verden Da den 32-årige it-udvikler i Danske Bank Jia Cai kom til Danmark som studerende for ti år siden, var det et møde med en meget anderledes kultur, hvor individet er i højsædet, fællesskabet mindre synligt, og maden mindre smagfuld end den, hun var vant til fra Kina Af Sabina Furbo

Foto Mads Teglers

Første gang Jia Cai fra millionbyen Beijing sidder i et fly, er det på vej til en, i kinesisk målestok, lille flække på landkortet. Det eneste, hun kender til flækken, er eventyrene, fodboldlandsholdet og vist nok noget med, at flækken er socialistisk orienteret. Som tusindvis af andre kinesiske universitetsstuderende har Jia sat kursen mod den vestlige verden for at afslutte sin masteruddannelse under andre himmelstrøg, men ulig størstedelen af de kinesiske studerende har Jia valgt Danmark frem for USA eller England. Året er 2003. Stedet er Syddansk Universitet i Odense. Og faget er Computer System Engineering. ”Det var en helt anden verden. Det første halve år vågnede jeg op og vidste ikke, hvor jeg var. Alt var meget anderledes. Sproget, menneskerne og maden”, husker Jia, der på egen hånd skulle finde et sted at bo som noget af det første, da hun ankom. Derudover skulle hun finde et deltidsjob, så hun kunne forsørge sig selv ved siden af studierne. Det var nemlig, før Kina blev ramt af det kapitalistiske vækstlokomotiv, som ud over en massiv rigdom har fået priserne til at stige til vestlige niveauer. Så hvor Jia kunne nøjes med et par hundrede kroner om måneden til at forsørge sig selv i Beijing, var det en hel del flere finanser, der skulle hives hjem i det velbjergede Danmark. Det tog dog et halvt år, før hun fik et job som avisuddeler i weekenderne. Senere måtte hun dog tage endnu

et job som stuepige på et hotel – for avispengene rakte ikke. Men det var ikke kun de praktiske sider af hverdagslivet i Danmark, der var en udfordring for Jia. Universitetslivet var helt anderledes, end Jia var vant til fra tiden på Beijing University of Technology. ”Man var overladt meget til sig selv. Læreren var ligeglad med, om du var der eller ej, du skulle selv huske på at få leveret dine lektier til tiden og sørge for at forberede dig til lektionerne. Sådan er det ikke i Kina. Her vil læreren altid holde øje med, om du er der, om du afleverer dine lektier, og om du har nok timer”, fortæller Jia om mødet med det individualistiske danske universitetssystem.

Danskere er svære at komme ind på livet af I dag – knap ti år efter – er individualismen stadig en af de mest markante forskelle, som Jia ser mellem det Kina, hun forlod, og det Danmark, hun kom til. Som en af syv kinesiske it-udviklere i hendes afdeling, Derivatives & Risk IT i Danske Banks hovedsæde i København, har hun oplevet, hvordan individet i højere grad er i højsædet også på arbejdspladsen. ”Det er mere fleksibelt at arbejde her end i Kina. Du kan kontrollere din egen tid og mere

••

Finans Februar 2013

Portræt

”Jeg kan huske, at min chef engang sagde, at vi kinesere ikke klager, spørger eller kræver, men bare arbejder. Jeg burde blive bedre til at kræve mere af mine omgivelser”, siger Jia Cai.

portræt

Finans Februar 2013

Jia Cais oplevelse af Danmark: Fordele: • Gode sociale institutioner. • Velfungerende velfærdssystem. • Alle har lige muligheder og adgang til ressourcer. For en fremmed virker det, som om I kan gøre alt, hvad I vil. • Venlige folk. • Lange ferier.

Ulemper: • Lidt for individualistisk. • Måske alt for lige, hvilket gør, at man mister medmenneskeligheden, selv inden for familien. • Man er alene om sine problemer. • Maden smager ikke af noget.

eller mindre få de arbejdsopgaver, som du kan lide. Du kan også selv estimere, hvor lang tid du har brug for til at færdiggøre en opgave, og du kan altid få hjælp”, fortæller Jia om det arbejde, som hun fik, lige inden hendes visum udløb tilbage i december 2006, og som siden fik hende til at melde sig ind i Finansforbundet. Men Jia føler også, at det som kineser i Danmark er svært at udvikle sin karriere. Dels er der de sproglige udfordringer. For selvom Jia har gennemført danskundervisningen, så bruger hun ikke sproget så meget i sit arbejde, fordi hendes afdeling er bemandet af medarbejdere med mange forskellige nationaliteter. ”Men det handler også om, at vi kinesere ikke kræver nok. Jeg kan huske, at min chef engang sagde, at vi kinesere ikke klager, spørger eller kræver, men bare arbejder. Jeg burde blive bedre til at kræve mere af mine omgivelser”, lyder det fra Jia. Men individualismen har også en bagside. For danskerne er sværere at komme ind på livet af, mener Jia. ”Alle er meget fokuseret på deres eget arbejde, og det virker, som om man holder den privatsfære tæt ind til kroppen. Jeg synes ikke, at danskerne er så sociale. Det føles ikke, som om folk har en oprigtig interesse i én eller ens problemer. Man giver gerne forslag til løsninger, men det er op til dig selv at løse det”, siger Jia, der også undrer sig over, at individualiteten også gælder inden for selve rammerne af en familie. ”Selv inden for familierne er man sin egen i Danmark. Det gode er, at man kan gøre, hvad man vil. På den anden side er det min oplevelse, at I ikke er så tæt knyttet til hinanden. I Kina er man meget afhængig af sin familie og bliver også mere påvirket, hvis én i familien er syg eller døende”, fortæller Jia, der – som det er kutyme i Kina – egentlig hedder Cai Jia og ikke Jia Cai, for i Kina skal familienavnet nævnes først, og derefter ens fornavn.

Bliver i Danmark indtil videre Men også Kina har forandret sig, siden Jia tog af sted. Blevet mere vestlig, mere individualistisk. ”Det gode er, at Kina er blevet mere udviklet og rigere. På den anden side er det sociale system til rotterne, og principperne bliver ikke fulgt. Alle er på udkig efter penge og har så travlt, at de ikke har tålmodighed til at vente eller snakke. Det synes jeg er trist”, fortæller Jia, der føler, at danskerne har bevaret tålmodigheden og hviler mere i sig selv. Egentlig har Jia hele tiden haft en plan om at vende tilbage til de asiatiske himmelstrøg. Ikke mindst er savnet til forældrene og vennerne hjemme i Beijing stort. Derfor var det helt efter planen, at hun i 2009 så småt begyndte at planlægge sin hjemrejse. Men skæbnen ville det anderledes. Hun mødte nemlig sin nuværende mand Xin Jiang, som ligesom Jia er kommet til Danmark som studerende. Xin har dog siden valgt at lægge computerne på hylden og blive kinesisk doktor – et nedarvet talent, som han allerede som barn lærte at mestre af sin bedstemor, men som han siden har taget en officiel uddannelse i. ”Det er noget helt andet nu, hvor jeg har familie og venner her i landet. Jeg føler mig mere hjemme end tidligere”, fortæller Jia, der sammen med sin mand er aktiv i organisationen Association of Chinese Experts in Denmark(ACED) og Loong Chinese Net Community in Denmark (Loong.dk), der blandt andet hjælper kinesere med at komme til landet og få arbejde. Derudover yder organisationerne praktisk hjælp til at få hverdagen til at køre i det fremmede land og arrangerer sociale aktiviteter såsom spil eller byture. En støtte, Jia selv kunne have brugt, da hun kom hertil. Så selvom det har været noget af en omvæltning at skifte himmelstrøg, og Jia stadig ikke har vænnet sig til den danske cuisine, medmindre menuen byder på frikadeller eller risalamande, så bliver Jia og manden boende i Danmark for nu. Drømmen er at få børn, men først skal de finde et hus. Et projekt, der ikke er ligetil, når man som Jia og Xin lever efter de kinesiske læresætninger om fengshui, som blandt andet foreskriver, at soveværelset er sydvestvendt – det modsatte af, hvordan de fleste danske huse er indrettet. Men mon ikke det også er en udfordring, som nok skal lykkes for pigen fra dragens land. ¢

En investeringspartner med indsigt i højrentelande

På trods af de gode offentlige finanser kan højrentelandene dog ikke flygte

Som investor skal du også være opmærksom på, at Emerging Marketslande ikke har de samme etiske standarder, som vi normalt for venter herhjemme. Læs mere på opsparing.nu.

100

Modne markeder

Emerging Markets

80 60 40 2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

20 2005

Gode offentlige finanser I højrentelandene er de offentlige finanser og gældssituationen i anderledes god forfatning end på de modne markeder. Det er grunden til, at forventningerne til udviklingen stadig er gode. Sydinvest HøjrenteLande er skabt til at profitere af denne forventede udvikling.

Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Offentlig gæld i procent af BNP 120

2004

Husk at tale med din rådgiver Sydinvest HøjrenteLande er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 4 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast.

2003

På globalt sigt er den offentlige gæld steget de seneste ti år. Men der er stor forskel på, hvor gældsplagede landene er. De offentlige finanser i højrentelandene er generelt i god form, og gælden i landene er faldet, mens gældsbyrden på de modne markeder modsat er steget markant.

2002

fra det faktum, at de er en del af en stadig mere global verdensøkonomi. Derfor kan højrentelande-obligationer også blive ramt af frygt på finansmarkederne. Det kan føre til kursfald.

2001

Det kan betale sig at investere i højrentelandenes økonomier. Det har Sydinvest HøjrenteLande vist med et gennemsnitligt afkast på 10,8 %*) pr. år over den seneste ti års periode.

Kilde: IMF

Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller ved at scanne QR-koden. *) Pr. 1/1-2013. Der er tale om det gennemsnitlige årlige afkast over en 10-årig periode med geninvestering af udbyttet. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. De seneste fem år har afdelingen givet et afkast på 52 %.

Crowdf vinder f Baggrund

Finans Februar 2013

Mens bankerne skruer ned for udlånet, går entreprenører nye veje for at rejse finansiering. En af de nye, hastigt voksende metoder hedder crowdfunding, hvor man via sociale medier søger penge fra et stort antal personer, der hver bidrager med et større eller mindre beløb Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Stort set enhver chef for en lille eller mellemstor virksomhed kan skrive under på, at bankerne har om ikke lukket kassen i, så i hvert fald skruet kraftigt ned for udlånet. Og det gælder både i Danmark, Europa og USA. Fænomenet skyldes nye forsigtighedsprincipper i bankerne oven på diverse låneskandaler samt skærpede lovkrav til, hvor stor en del af kapitalen de skal have liggende på kistebunden. Men resultatet er, at selv velfungerende virksomheder har svært ved at få banken til at finansiere nødvendige investeringer eller udvide kassekreditten til indkøb af materialer, selv når ordrebogen bugner. Mange har derfor søgt nye græsgange. ”Der kommer mere kredit til virksomheder fra andre kanaler end de traditionelle banker, såsom virksomhedsobligationer og fra pensionskasser, efter den finansielle krise”, konstaterer Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School. Mens udstedelse af obligationer kan være vejen frem for store børsnoterede virksomheder, er den form for finansiering ofte for dyr at stable på benene for en mindre virksomhed. Og hvad gør man så? Et stærkt stigende antal entreprenører griber til finansiering via sociale medier.

Fænomenet kaldes crowdfunding. Det henviser til, at man ikke kun søger finansiering via sin bank eller en håndfuld udvalgte investorer, men i stedet via internettet henvender sig til en stor gruppe privatpersoner, der hver bidrager med et typisk mindre beløb.

Banken ville ikke låne Det franske par Hervé og Catherine Artus er to sådanne entreprenører, der i skrivende stund forsøger at rejse crowdfunding til at realisere deres opfindelse ”Home Phone” – en kolbeformet trådløs telefon til hjemmet, der både kan bruges som almindelig telefon, men automatisk slår over på højttaler, hvis man stiller den på eksempelvis køkkenbordet, så hele familien kan deltage i samtalen. ”Vi har allerede færdiggjort det akustiske design og den mekaniske montage. Vi har færdiggjort hardwaren, softwaren og forberedt produktionslinjen i en stor fabrik”, forklarer de to ingeniører, der har investeret 50.000 dollar af egne midler samt hentet yderligere 130.000 dollar fra fem investorer. Men parret mangler stadig midler til de nødvendige licensgodkendelser og til at sætte telefonen i produktion. Problemet er bare, at de penge kunne de ikke låne i banken, forklarer Catherine i en mail fra Las Vegas, hvor parret har præsenteret deres ”Home Phone” på verdens største messe for forbrugerelektronik. ”Det er svært at få banken til at finansiere driftskapitalen uden at have de første ordrer”, skriver Catherine Artus.

funding frem Finans Februar 2013

Baggrund

Ingeniørparret har derfor søgt om penge via Kickstarter – verdens p.t. største crowdfunding-portal der formidler kontakt mellem entreprenører og folk, der er villige til at finansiere deres projekter med små eller store beløb.

Dialog med donorerne Det foregår ved, at de præsenterer deres projekt på Kickstarter.com med tekst, billeder og video samt angiver, hvor mange penge de har brug for. Fundraisingen løber så over en afgrænset periode – typisk en måned eller to – og kun hvis man ved periodens slutdato har opnået fuld finansiering af projektet, bliver pengene trukket på donorernes kreditkort og udbetalt til entreprenørerne. De to franskmænd har søgt om 100.000 britiske pund (cirka 900.000 kroner) til deres ”Home Phone” på Kickstarter, men de er ikke kun ude efter at rejse penge. ”Crowdfunding har et dobbelt formål for os: at rejse penge til produktionen selvfølgelig, men også at teste markedet. De forbrugere, der bakker op om projekterne på Kickstarter, er meget engagerede i produktet”, forklarer Catherine Artus. Der er nemlig lagt op til dialog. Entreprenørerne holder således løbende deres donorer – eller potentielle donorer – opdateret med projektets udvikling. For eksempel lagde Hervé og Catherine fluks en video på deres hjemmeside, da deres ”Home Phone” fik tildelt en pris på forbrugermessen i Las Vegas. Men donorerne kan også skrive kommentarer •• og stille spørgsmål, og selvom man ikke får formelt

CROWDFUNDING Crowdfunding er, når en stor gruppe enkeltpersoner, typisk via sociale medier, støtter et projekt, som andre har taget initiativ til. Det kan være nødhjælps- eller udviklingsprojekter, men også fremstilling af immaterielle produkter som film og musik eller håndgribelige produkter som en telefon eller køkkenudstyr. Der findes grundlæggende to former for crowdfunding: Donationsbaseret: De fleste crowdfunding-projekter er i dag baseret på donationer. Entreprenøren beholder altså fuldt ejerskab af – og kontrol over – projektet, men kan eksempelvis forpligte sig til at sende et eksemplar af det færdige produkt til giveren. Aktiebaseret: Der er også mulighed for at rejse penge til sit projekt mod at tilbyde giverne medejerskab og afkast fra salget af et produkt, der skal fremstilles. Det svarer reelt til salg af unoterede aktier og er omfattet af lovmæssige begrænsninger i flere lande.

Baggrund

Finans Februar 2013

CROWDFUNDING-PORTALER Entreprenører og givere finder typisk hinanden via crowdfunding-portaler, hvor entreprenører fremlægger deres projekt for offentligheden og angiver, hvor mange penge de søger. Derefter sætter entreprenøren et start- og sluttidspunkt for pengeindsamlingen, og inden for det tidsrum kan givere indbetale små eller store summer med deres kreditkort. Der er principielt ingen ramme for, hvor mange penge man kan søge, men indsamlingen kører typisk efter alt eller intetprincippet: Entreprenøren får kun pengene udbetalt, hvis projektet er 100 procent finansieret. På Kickstarter.com bliver pengene således først hævet fra givernes kreditkort, når og hvis der opnås tilsagn om fuld finansiering. På danske Booomerang.dk hæves pengene, så snart giveren indtaster sit kreditkortnummer – men hvis et projekt ikke opnår fuld finansiering, bliver hver en krone ført tilbage til giverne. Crowdfunding-portalerne tager typisk et gebyr på 5 procent af fuldt finansierede projekters indsamlede midler.

ejerskab ved at donere, har projekterne ofte en incitamentsstruktur, der er med til at få folk til at spytte i kassen. Folk donerer nemlig typisk penge af tre årsager: Fordi de finder projektet sympatisk, fordi de har tillid til eller ønsker at støtte entreprenørerne bag, eller fordi de gerne vil have produktet. I tilfældet med ”Home Phone” kan man således donere et valgfrit beløb helt ned til omkring 80 danske kroner og får i så fald tilsendt en mail med stor tak for Hervé og Catherine. Men hvis man giver, hvad der svarer til 500 danske kroner, får man også tilsendt et eksemplar af telefonen, når og hvis den kommer i produktion forstås – og det svarer til kun halvdelen af den forventede salgspris.

Hervé og Catherine Artus indsamlede på bare én uge over 20 procent af de 100.000 britiske pund, de skal bruge for at sætte deres ”Home Phone” i produktion – men hvis ikke de senest 14. februar har opnået fuld finansiering af projektet, får de ikke en krone. Se, om det lykkes, på kortlink.dk/bx6m

Ingen fup-projekter Men er folk villige til at spytte penge i projekter, de blot har læst om på internettet? Og er der ikke stor risiko for, at svindlere præsenterer et fup-projekt og fordufter med de indsamlede midler? Svaret er ja til det første spørgsmål og klart nej til det andet, hvis man skal tro crowdfunding-portalerne. Ifølge Kickstarter.coms statistikker opnår 44 procent af de projekter, der præsenteres på hjemmesiden, fuld finansiering fra donorerne. Og selskabet hævder siden skabelsen i 2009 at have rejst næsten en halv milliard dollar til entreprenører. Statistikken viser i øvrigt også, at der er en nærmest magisk ”20-procents grænse” i den forstand, at hvis man først har indsamlet 20 procent af de nødvendige midler, er chancen for at nå i mål stor. Så har man nemlig skabt sig en stor fanskare og dermed et stort momentum. ”Donorerne investerer sig følelsesmæssigt i projekterne. De vil gerne se dem blive til noget, så de opfordrer andre til også at bidrage og sprede ordet. Det skaber en god cirkel”, forklarer en kilde hos Kickstarter, der ikke ønsker sit navn frem. Samme kilde fortæller, at man selv efter at have rejst knap en halv milliard dollar stadig ikke har oplevet decideret svindel med indsamlede midler. ”Vi har haft en håndfuld projekter, der tog længere tid at gennemføre end planlagt, eller hvor projektet simpelthen ikke lod sig gennemføre. Og vi har haft folk, der løb tør for penge. Men der var tale om folk, der ærligt forsøgte at gennemføre deres projekt, men ikke var i stand til det på grund af forskellige forhindringer”, siger vedkommende. Det hører dog også med til historien, at nogle donorer er blevet ekstremt vrede på entreprenører, der ikke har

Finans Februar 2013

Baggrund

På ”Home Phone”s projektside på Kickstarter.com kan man løbende følge med i, hvor mange der har besluttet sig for at støtte projektet – og hvor meget der er indsamlet

udviklet deres produkter så hurtigt som ventet. Det har i enkelte tilfælde ført til erstatningsretssager, men for entreprenøren består den største risiko som regel i at få ruineret sit gode ry og rygte, hvis han eller hun ikke lever op til donorernes forventninger.

Crowdfunding for profit Crowdfunding har først og fremmest taget fart i USA, hvor lovgivningen dog også har været med til at bremse udviklingen. For mens det er fuldt lovligt at søge donationer via internettet, har det hidtil været forbudt at annoncere offentligt efter investorer – altså folk, der ikke blot forventer at modtage et takkekort eller et eksemplar af produktet, men ønsker medejerskab og afkast. Men nye regler ventes at træde i kraft i denne måned, der inden for visse beløbsrammer vil tillade aktiebaseret crowdfunding, som det kaldes, hvor man altså reelt formidler salg af unoterede aktier via internettet. “For første gang vil almindelige amerikanere være i stand til at gå online og investere i entreprenører, de tror på”, sagde Obama, da han sidste år skrev under på loven. I Danmark er der dog ingen begrænsninger på, hvem der kan formidle aktiesalg, forklarer Michael Eis, der er på vej med hjemmesiden crowdinvest.dk. ”Vi er klar i slutningen af første kvartal, og det bliver første gang i Danmark, at man laver aktiebaseret crowdfunding”, fortæller Eis, der siden 2011 har drevet Booomerang.dk, en crowdfunding-portal, der fungerer efter nogenlunde samme principper som amerikanske Kickstarter. ”Min største bekymring, da jeg startede det her, var, hvordan dælen man får folk til at tage deres hårdt beskattede penge og smide dem efter projekter. Men det har vist sig at være en mindre udfordring, end jeg troede. Det vil folk gerne”, fortæller Eis. ”Og problemet bliver formentlig endnu mindre, når vi taler om aktiebaseret crowdfunding, for, som jeg siger, når jeg er ude til foredrag: Hvem ville ikke have købt for 1.000 kroner aktier i Skype i opstartsfasen? Det tror jeg vi alle gerne ville”. Han siger, at det sværeste har været at få kontakt til gode, seriøse iværksættere og få dem overbevist om, at crowdfunding rent faktisk kan bruges til at rejse penge.

En trussel mod bankerne? Og hvor stort er crowdfunding så på verdensplan? Ifølge en rapport fra konsulentfirmaet Massolution blev der i 2011 rejst 1,5 milliarder dollar via crowdfunding, mens man vurderede, at tallet for 2012 ville næsten fordobles til 2,8 milliarder dollar eller knap 16 milliarder danske kroner. Tal, der dog bestrides i branchen som alt for høje. Duncan Niederauer, topchefen for NYSE Euronext, der driver flere af verdens største børser, har ifølge magasinet The Economist vurderet, at hvis det gribes ordentligt an, vil crowdfunding ”blive fremtiden inden for finansiering af små virksomheder”. Professor Jesper Rangvid er mere skeptisk. Han påpeger, at bankerne alene i Danmark udsteder nye lån for i hundredvis af milliarder kroner hvert år. ”I det lys er 2,8 milliarder dollar globalt naturligvis meget lidt”, siger Rangvid. ”Jeg har svært ved at se, at crowdfunding skulle kunne udgøre en trussel mod de traditionelle banker. Det er en niche og vil med størst sandsynlighed vedblive at være det i årene fremover”. ¢

Finans Februar 2013

Milliardforlig efter tvangsauktioner Amerikanske banker er gået med til at betale 20 milliarder dollar i erstatning for at sætte en stopper for to langvarige søgsmål om urent trav på boliglånsmarkedet. Det drejer sig først og fremmest om Bank of America, der i et separat forlig er gået med til

at betale realkreditinstituttet Fannie Mae 11,6 milliarder dollar for alt for rundhåndet tildeling af boliglån op til finanskrisens begyndelse. Derudover er Bank of America og ni andre banker gået med til at betale i alt 8,5 milliarder dollar for efterfølgende at have gjort nærmest det stik modsatte – nemlig sendt huse på tvangsauktion uden ordentlig dokumentation. En del af pengene vil gå til boligejere, der uberet-

Frygten breder sig

tiget fik bortauktioneret huset. Andre til at eftergive restlån hos boligejere, hvis bortauktionerede hus indbragte mindre, end hvad de skyldte banken. Eksterne konsulenter har undersøgt tvangsauktionerne uden at finde tegn på, at folk i vidt omfang blev sendt uberettiget fra hus og hjem. Banker og myndigheder blev derfor enige om at indgå forlig og indstille undersøgelsen.

Bankchef indrømmer arrogance

Ledelsen i i Schweiz ældste bank Wegelin & Co har under en retssag indrømmet, at hjælp til skattesvindel var normalt i schweiziske banker

Topchefen for den schwei-

Schweiz’ ældste bank Wegelin & Co.

efter at banken i december

er gået med til at betale 58 millioner

forhandlede sig til en bod på

dollar i erstatning for at have hjulpet

1,5 milliarder dollar for at have

omkring et hundrede rige ameri-

medvirket til manipulering af

kanere med at snyde i skat.

verdens vigtigste rentesats,

ziske storbank UBS, Andrea Orcel, har indrømmet, at banken har opført sig arrogant. Indrømmelsen

Forliget

med

amerikanske

myndigheder betyder samtidig, at

kommer,

den såkaldte London Interbank Offered Rate (Libor).

banken, der åbnede dørene i 1741,

”Vi blev formentlig alt for

lukker og slukker, når svindelsagen

arrogante og alt for selvsikre

er afsluttet ved en domstol i New

på, at tingene var, som de

York. Bankens ejere frasolgte dog

skulle være – jeg tror, at

allerede i 2011 de dele af forretnin-

branchen må ændre sig”,

gen, der ikke havde haft med de

sagde Orcel under en høring

amerikanske kunder at gøre.

i det britiske parlament.

Men hvad der for alvor har sendt

Libor ligger til grund for at

chokbølger gennem de schweiziske

forhandle finansprodukter for

direktionsgange, er, at Wegelins le-

anslået to billiarder kroner på

delse under retssagen har indrøm-

verdensplan, så selv mikro-

met, at hjælp til skattesvindel var

skopiske manipulationer var

normalt i schweiziske banker.

givtige. ”Tænk på mig, når du

Allerede i 2009 indgik storbanken

ligger på din yacht i Monaco”,

UBS et forlig på 780 millioner dollar

skal

med USA, men tretten andre banker

have sagt til en medsam-

er stadig under efterforskning. Og

mensvoren kollega ifølge efter-

de frygter nu, at de amerikanske

forskningen.

myndigheder kan bruge Wegelins tilståelse mod dem. Schweiziske finansanalytikere vurderer, at bøden mod Wegelin – der ifølge anklageskriftet hjalp med at snyde det amerikanske skattevæsen for 1,2 milliarder dollar – burde have været højere. Men at den historiske bank forhandlede sig til rabat ved at tilstå ikke bare egne synder, men også at angive konkurrenterne.

UBS-medarbejder

”Der er helt klart dele af vore kulturer, som er negative, og som vi bliver nødt til at udrydde”, medgav Orcel.

Illusration: Mikkel Hennssel

internationalt

Tekst: Bjørn Willum, freelancejournalist

Det røde Wall Street

Finans Februar 2013

internationalt

Kinas banker er i dag på størrelse med Wall Streets giganter, både når det kommer til størrelse og profit. Nu vil de have en plads, der svarer til Kinas rolle i verdensøkonomien. Spørgsmålet er, om kompetencerne kan stå mål med ambitionerne Af Stephan Alsmann, freelancejournalist

Ingen kan bebrejde dig, hvis du ikke har hørt om Wang Hongzhang? Men i efteråret ryddede han forsider på alverdens finansmedier ved åbenhjertigt at fortælle, at hans bank, China Construction Bank, verdens 13.-største virksomhed, nu ville købe op blandt Europas skrantende banker. Budget: 15 milliarder dollars – meget præcist svarende til Danske Banks markedsværdi. Pludselig stod det klart, at Kinas banker ikke har tænkt sig at forblive regionale giganter. De vil ud på verdensscenen og indtage en rolle, der skubber dem helt op i klassen med Wall Streets tungeste drenge. “Det er rigtigt, at vi er aggressive. Og vi er ganske komfortable i den rolle”, siger John Weinshank, der står i spidsen for China Construction Bank i New York. Her bestyrer han en låneportefølje, der ved udgangen af 2009 var på 300 millioner dollars, ved udgangen af 2012 var det tal steget til 2,5 milliarder dollars. Planen er, at det skal stige 20 procent i år. “Generelt set så er de kinesiske banker på det punkt, hvor de skal følge trenden i den kinesiske økonomi – ligesom Kinas økonomi skal de blive førende i verden”, siger John Weinshank. Selvom China Construction Bank kan præstere en voldsom vækst i New York, praktisk talt midt i Wall Streets hjerte, så er en låneportefølje på 2,5 milliarder dollars dog stadig yderst beskeden, og det stiller derfor spørgsmålet, om vækstplanerne er de tomme tønders rumlen. Svaret er nej, hvis man kigger på bankernes størrelse. Mens Wall Streets giganter gennemgår en årelang tilpasning ••

internationalt

Finans Februar 2013

En tra de r

ve nt er

på n se ør B at

reet, hvor Kinas ba all St nke åW rn rp u bli ne ve åb r

e er m

. ige nl sy

ulmer”, vurderer David Woo, analytiker ved Bank of America. Og faktisk er der flere, der mener, at de kinesiske banker er lidt af et vaklende korthus. I bogen Red Capitalism: The Fragile Foundation of China’s Extraordinary Rise gør forfatterne Carl Walter og Fraser Howie opmærksom på, at bankerne reelt er instrumenter for det kommunistiske partis politik. Grunden til, at Kinas banker ikke led alvorligt under finanskrisen, er den simple, at de slet ikke står bag udlånet til Kinas eksporteventyr. Det tager et sideløbende skyggebanksystem sig af. De private lånemarkeder står bag udlån til virksomheder, der ikke er statsejede. Kun de store statsejede virksomheder, de såkaldte National Champions, har adgang til bankernes udlån. “Vi kan se, at der sker voldsomt store udlån i skyggebanksektoren. Problemet er blot, at vi ikke aner, hvem de er”, siger David Woo. Ifølge ham peger det på et helt andet sæt udfordringer, hvis de kinesiske banker for alvor køber op blandt Vestens finansielle kronjuveler: De har simpelthen ikke haft mulighed for at opbygge basale kompetencer inden for kredit- og risikovurdering. Dermed er der et indbygget dilemma: Selvom de kinesiske banker har vokset sig kæmpestore, så lider de af alvorlig mangel på kompetencer.

Redskaber for kommunistpartiet Den slags har givet genlyd ved partitoppen i Beijing, der ser bankerne som strategiske værktøjer for Kinas indtog på verdensscenen. For et år siden kom Kinas centralbank med en 3-trins plan, der skulle fjerne forhindringer for kinesiske bankers internationale ekspansion. Nu, et år efter, har det kickstartet de kinesiske ambitioner om at gøre sig på de bonede gulve blandt Europas banker. Som formanden for China Construction Bank, Wang Hongzhang, sagde, da han skulle beskrive Kinas banker i forhold til de europæiske: “Vi har et ordsprog: ’En udsultet kamel er stadig større end en hest’”. Den sammenligning skulle de lige sluge ved de europæiske banker, der nu kunne betragte sig som opkøbstruede. Flere iagttagere spekulerer nu på, hvem den mest sandsynlige opkøbskandidat vil være for China Construction Bank. Danske Bank passer i størrelsen på den måde, at der er penge til at opnå fuld kontrol med en bank, der er en regional spiller. Svenske SEB og tyske Commerzbank har samme kvalifikationer. Commerzbank har dog et større internationalt netværk. Det er derfor ikke utidig spekulation at prøve at danne sig et overblik over, hvad Kinas indtog på den internationale finansielle arena vil betyde. Med andre ord: Hvordan vil et rødt Wall Street se ud? “Det første, man skal gøre sig klart, er, at Kina har sit eget subprime-agtige problem, der bare ligger og

m er e

efter finanskrisen – en tilpasning, der vil ende med at decimere dem – så har de store kinesiske banker brugt tiden til at polstre sig. De er i dag blandt de største og mest profitable banker i verden. Kun JPMorgan Chase kan prale af at være større end Kinas største bank, Industrial and Commercial Bank of China, ICBC. Til gengæld tjener ICBC dobbelt så meget som JPMorgan, og dens markedsværdi er over dobbelt så stor.

internationalt

Finans Februar 2013

Novicer i kreditvurdering of Party Discipline Committee. Hun blev uddannet i økonomi fra partiskolen i det indre Mongoliet. På samme måde har alle bankbosserne i bankerne uddannelser fra lokale institutioner. Mange af universiteterne er ganske vist berømte inden for eksempelvis ingeniøruddannelser, men der er ingen tradition for klassisk kreditvurdering. Det er sådan set forståeligt nok, taget i betragtning at på grund af Kinas kommunistiske fortid har landet kun et par årtiers erfaring med kapitalisme. Men årtiers manglende erfaring med klas-

siske bankdyder sætter sine spor. Et eksempel er de virksomhedsobligationer, som de store banker udsteder. Både renten på obligationerne og udstedelsesraten bliver bestemt af myndighederne. Og når der ikke er nogen kredit- eller renterisiko, så kan man stille sig spørgsmålet, hvad formålet egentlig er med obligationerne. “De kinesiske markeder er stadig ganske primitive på trods af deres størrelse”, lyder det i bogen Red Capitalism: The Fragile Financial Foundation of China’s Extraordinary Rise.

• Aktiver, mia. $ • Profit, mia. $ • Markedsværdi, mia. $ • Rang blandt verdens største virksomheder

597 0,3 15,8 498

na hi of C nk

tio 1637 20,5 201 13

Ba ic

ul 2039 20,5 237 5

Ag r

BC IC

ra l

st r

1583 15,8 129 21

of C

nk nk Ba

sk e

2129 1,4 105 83

D an

of A nk

1313 15,9 178 11

a ic er

ha ls

Fa rg o

C JP 2265 14,2 170 2

W el

or ga

n 1875 11,1 107 14

p gr ou C

iti

Nø

gle ta l

fo r

va lg

te ba n

ke r

En gennemgang af de øverste chefer i Kinas største banker, ICBC, Bank of China, China Construction Bank og Agricultural Bank of China, viser dog også, at det langtfra er evner inden for kreditvurdering, der har vejet tungest, da bosserne for de røde banker fik deres stillinger. Oftest er det partibosser, der har styret en region, der bliver gjort til chefer for landets bankmastodonter. I Bank of China er den tredjehøjest rangerede person, efter CEO’en og formanden for bestyrelsen, Zhang Lin, der har titel af Secretary

1563 14,4 154 19

Kilde: Forbes

Topchefer uden international erfaring De fire største banker i Kina, ICBC, Bank of China, China Construction Bank og Agricultural Bank of China, har alle topledere, der er udpeget på grund af deres partipolitiske arbejde og loyalitet. Ingen af bankernes topchefer eller formænd for deres bestyrelser har international erfaring eller internationale uddannelser. Topchefen for China Construction Bank var derimod chef for en plastikfabrik i 33 år, før han blev chef for en af verdens største banker. Men selvom det kan klinge ildevarslende, når talen nu trods alt drejer sig om opkøb blandt vestlige banker, så giver de manglende kompetencer blandt bankerne måske det bedste argument for, at de kinesiske banker bør gennemføre deres ambitiøse ekspansionsplaner.

På den måde kan de simpelthen købe sig til vestlig bankekspertise. ”Kinas vækst bliver finansieret af banklån, men banklån fra en grå, uformel banksektor, og det er ærligt talt ikke et udtryk for et sundt finansielt system. Den uformelle del af Kinas finansielle system er langt sværere at kontrollere, da den jo i sagens natur ikke bliver reguleret af finansmyndighederne. Derfor er løsningen faktisk at gøre kredit fra de formelle banker tilgængelig for større dele af økonomien”, argumenterer Bart Van Ark, cheføkonom ved den amerikanske tænketank The Conference Board, og fortsætter: ”Det kan virke ulogisk, at usunde banker skal sprede deres fangarme endnu mere. Men det er den eneste måde, man kan begynde at styre økonomien og få Kinas kreditbobler under kontrol på”, siger cheføkonomen. ¢

job & karriere

Finans Februar 2013

Fra bankrådgiver til jurist En akademisk uddannelse lå ikke ligefor, da Hanne Williams valgte karrierevej, men som 43-årig gik hun i gang med jurastudiet ved siden af sit fuldtidsjob i Salling Bank. Hun har netop afsluttet sin bachelor og går efter også at blive kandidat Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Efter 20 års ansættelse i Salling Bank trængte Hanne Williams til at udfordre sig selv med efteruddannelse.

Foto: Martin Dam Kristensen

”Hvorfor går du ikke i gang med at læse jura på deltid i stedet? Det er da lige dig”. Opfordringen til Hanne Williams fra bankdirektøren i Salling Bank var utvetydig – og fuldstændig overraskende for hende. Efter 20 års ansættelse i banken trængte hun til at udfordre sig selv med efteruddannelse, men planen var at læse HD, og studiet var allerede bevilget af arbejdspladsen. Så tanken om at sadle om og gå i gang med et femårigt universitetsstudium på deltid i stedet var ny og overvældende. ”Min første reaktion var, at det vist blev for meget. Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere rigtigt forekom det mig at læse jura. Jeg tænkte, at jeg kunne bruge en del af det med paragrafferne i mit arbejde umiddelbart, og samtidig har jeg altid haft en stor retfærdighedssans, så jeg syntes, at jura passede godt til mig”. Siden hun besluttede sig for at sige ja tak og gik i gang med studiet på Aarhus Universitet i 2007, har hun mange gange fået spørgsmålet: ”Hvad vil du bruge det til?”. ”Selv om jeg fra begyndelsen havde en forestilling om, at det ville være brugbart, kunne jeg ikke svare nøjagtigt. Så mit svar var, at jeg ikke vidste det, men at det var utrolig spændende at få den mulighed. Og det har det virkelig været. Jura er ikke støvet og kedeligt, det er jordnært og vedkommende. Desuden har det vist sig, at jeg kan bruge juraen mere i mit arbejde, end jeg havde forestillet mig”, siger 48-årige Hanne Williams. Det skyldes til dels, at hun – blandt andet på baggrund af sin efteruddannelse – er blevet HRkonsulent i banken. I den rolle har hun løbende brug for at have styr på juraen: ”Tidligere ville jeg have haft behov for at få assistance udefra i nogle situationer – som da vi ansatte en person i fleksjob – for at være sikker på, at juraen var i orden. Nu ved jeg, hvordan man læser paragrafferne”, siger HR-konsulenten, der for nylig har haft 25-års-jubilæum og kort efter af-

”Det har været hårdt i perioder, og indimellem har jeg haft lyst til at smide det hele. Men jeg er meget glad for, at jeg har holdt ud”.

Ny Finans-it uddannelse godt fra start Stor tilfredshed med første forløb af den tværfaglige finans-it uddannelse DAFIT Af Carsten Jørgensen

leverede sin bacheloropgave. Hun begyndte som elev i banken i Skive og var privatrådgiver i en årrække. Derefter var hun med til at etablere en produktionsgruppe, som centraliserede sagsekspeditioner og ydede boligbackup til rådgiverne: ”Det var spændende at være en slags pioner, men med tiden blev det systematiseret, og jeg begyndte at køre lidt sur i det. Jeg trængte til, at der skulle ske noget andet, end at jeg passede mit job og var mor og hustru. Mine eksamensbeviser fra gymnasiet og handelsskolen var efterhånden gamle og gulnede, det var på tide at lære noget nyt”.

Billig uddannelse Det behov blev som nævnt mødt med forståelse af ledelsen, og arbejdspladsen får også valuta for pengene, pointerer Hanne Williams: ”Det koster min arbejdsplads bøgerne og få tusinde kroner per semester, og så får jeg stillet en bil til rådighed til at køre de 100 kilometer frem og tilbage til Århus en aften ugentligt. Men jeg har brugt min egen tid til studiet, så når man sammenligner med, at en master kan koste 100.000 kroner, er det ikke den store udgift”, siger HR-konsulenten, der går efter at tage kandidatuddannelsen også og under den del vil få bevilget en arbejdsdag om ugen til studiet. Den første del af studiet har lagt beslag på tre aftentimer ugentligt plus transport – foruden lektielæsning om søndagen: ”Egentlig lægges der op til, at man skal læse en time om dagen, men jeg skal også have tid til at følge med i mine tre drenges opvækst. I perioder op til prøver har jeg fleksjobbet og på den måde samlet dage til at læse i. Det har været hårdt i perioder, og indimellem har jeg haft lyst til at smide det hele. Men jeg er meget glad for, at jeg har holdt ud”, siger Hanne Williams, der også lægger vægt på, at hendes eksempel er vigtigt for drengene. ”Jeg er selv en pige fra landet, min far var tømrermester, og min mor hjemmegående, og pigerne fra egnen blev typisk sygeplejerske eller stod i butik. Universitetsuddannelser var ikke noget, der var med i vores overvejelser på nogen måde. Så jeg tror, at jeg også åbner nogle døre for mine drenge med mit jurastudium. De kan se, at jeg kan gøre det her, og at en akademisk uddannelse også kan være en mulighed for dem”. ¢

Virksomhederne i finanssektoren efterlyser mere tværfaglig viden hos nyudklækkede kandidater fra it-uddannelserne. Det viser det kompetencearbejde, CFIR (Copenhagen Finance IT Region) har udført de senere år. Derfor søsatte CFIT, hvis overordnede mål er at skabe vækst og innovation mellem finans og it, et projekt sidste sommer med Københavns Universitet, CBS og Saxo Bank som sponsor og case-virksomhed. DAFIT (Dansk Akademi for Finansiel IT), som projektet hedder, har nu haft det første hold bestående af ti studerende fra CBS og Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, som er tæt på at afslutte deres kandidatuddannelse gennem forløbet. ”Alle deltagere – både universiteterne, de studerende og Saxo Bank - har udtrykt stor begejstring for forløbet. De studerende var meget begejstrede for at arbejde med virkelige cases og at arbejde sammen med studerende fra andre studieretninger”, fortæller Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent i CFIR, der deltog i afslutnings-eventen onsdag den 15. januar hos Saxo Bank. Saxo Bank har stillet kontorer til rådighed for de studerende, som i løbet af efteråret har arbejdet med tre opgaver. ”På forhånd havde jeg forventet, at det ville kræve et stort koordineringsarbejde at være case-virksomhed for de studerende, men det er gået meget nemt med at have de studerende her i virksomheden”, siger Christian Villumsen, Head of Group Business Analysts i Saxo Bank. Saxo Bank præsenterede de studerende for to åbne cases. Den ene handler om, hvordan man får engageret og uddannet unge mennesker i trading og investering. Den anden om, hvordan man kan udnytte sociale medier til skabe en elektronisk mentorordning for folk, som er interesseret i trading, men ikke selv har den fornødne viden. ”Der er kommet nogle interessante projektopgaver ud af det, og det har været værdifuldt for os at sparre med de studerende", forklarer Christian Villumsen. Ifølge professor Stephen Alstrup fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet er man klar til at fortsætte med et nyt forløb efter sommerferien. ”Vi har oprettet et kursus, som de studerende kan melde sig til fra september. Meldingerne har været, at det både har været interessant at udføre projekter, der direkte kan anvendes af en virksomhed med sparring på et højt fagligt niveau fra Saxo Banks side, og at det har været udbytterigt at skulle samarbejde med studerende fra CBS, som kommer med en anden baggrund”, siger Stephen Alstrup. ¢

job & karriere

Finans Februar 2013

flere it-ansatte på seks år

Hver syvende vil finde nyt job i 2013

Fra 2005 til 2011 er antallet af it-medarbejdere i finanssektoren steget fra 6.000 til 8.000, viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Andelen af it-medarbejdere udgør nu knap 11 procent af alle ansatte i sektoren mod otte procent i 2005. Stigningen hænger sammen med, at færre it-job end bankjob er forsvundet i perioden, og at der er sket en øget digitalisering af funktioner i sektoren. Ifølge den seneste beskæftigelsesundersøgelse fra FA forventer it-virksomhederne i sektoren, at de skal beskæftige flere medarbejdere i 2013.

14 procent har et nytårsforsæt om at finde et nyt job i 2013, viser en rundspørge til 1.097 danskere, som Interresearch har udført for Dansk Erhverv. Blot seks procent angiver, at de vil arbejde hårdere, og ni procent svarer, at de i 2013 vil bruge mere tid på at læse lektier eller studere (alene eller sammen med børn).

Finansiel it som vækstdriver DANSK IT og Finansforbundet står bag konferencen ”Finans it 2013” onsdag den 6. marts, der sætter fokus på hvilke it-innovationer og it-værktøjer, der kan være med til at sikre fremtidig vækst og højere konkurrenceevne. På konferencen, der finder sted i Finansforbundets lokaler på Applebys Plads i København fra kl. 9 – 16.40, deler en række af branchens bedste praktikere ud af deres erfaringer. Du kan blandt andre møde: • Lars Mathiesen, It-direktør, Nykredit • Anne Skare Nielsen, Chief Futurist and Partner, Future navigator • Martin Paarse, Leder for datawarehouse og BI hos SDC • Kurt Kara, Manager & partner, Maj Invest og • Peter Bredgaard, administrerende direktør, 4T Mobile Payments Aps Konferencen er målrettet medlemmer af DANSK IT, hvilket en stor del af Finansforbundets it-medlemmer er blevet i forbindelse med den samarbejds-aftale, forbundet sidste år indgik med DANSK IT, der er landets stærkeste netværk for it-professionelle. Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig på Dit.dk under konferencer.

Britiske bankansatte uden arbejdsglæde Ifølge en undersøgelse foretaget af det amerikanske finanssite eFinancialCareers, som det britiske dagblad The Independent refererer, står det skidt til med arbejdsglæden blandt britiske bankansatte. I undersøgelsen, der er foretaget blandt omkring 500 finansansatte, svarer 38 procent, at de ”tolererer” deres arbejde, mens 29 procent siger, at de hader deres arbejde. Hver femte kan godt lide deres arbejde, og kun 12 procent svarer, at de elsker deres arbejde.

“I forbindelse med globaliseringen skylder vi os selv og vores virksomheder at introducere nye tankesæt. De kommer kun frem ved at ansætte folk, der ikke lige har samme uddannelse, læser de samme aviser og ser de samme TV-kanaler, som dem, der allerede er i virksomheden” Stephen Bruyant-Langer, Senior Client Partner i Korn/Ferry International

Mange har en kollega som forbillede 44 procent ser et forbillede i en eller flere af deres kolleger, viser en rundspørge, som Analysebureauet Wilke har foretaget blandt 401 danskere for Avisen.dk. Ifølge lektor og forsker ved RUC Karen Sjørup ser vi op til succesrige kolleger, som forstår at sælge ”varen” bedst i den benhårde konkurrence, der er på arbejdsmarkedet. Det er i høj grad kvinder, der sætter kollegerne op på en piedestal og forsøger at efterligne dem og blive venner for at komme tættere på. ”De ser specielt op til andre kvinder, der kan begå sig sammen med mændene uden at miste deres feminine fremtoning”, siger Karen Sjørup til Avisen.dk. 45 procent af de adspurgte i undersøgelsen tror selv, at de er et forbillede for en eller flere kolleger.

Hotel Haraldskær, Vejle. Kl. 9.05

Kampagnepris gældende t.o.m. 31.3.13:

Dagsmøde fra 449 kr. Mødedøgn fra 1.399 kr. Bookingkode: Velkommen2013

Mens I gennemgår agendaen, røger vi kulmulen til frokosten. Året rundt arbejder vores køkkener for at få mest muligt ud af sæsonens friske råvarer. Vi sylter, henkoger, salter, bager og røger selv, og vi tager os tid til at fremstille specialiteter fra bunden. Læs mere om gastronomien til jeres konference på sinatur.dk.

Skarrildhus, v. Herning

Haraldskær, v. Vejle

Sixtus, Middelfart

Gl. Avernæs, v. Assens

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark. Storebælt, nyborg

Frederiksdal, v. Lyngby

GEnÅBnEr 2. AprIL - ET HELT nyT HoTEL

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233

Hotel Haraldskær T/ 7649 6000

Hotel Sixtus T/ 6441 1999

Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Hotel Storebælt T/ 6531 4002

Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

job & karriere

Finans Februar 2013

Tre bud på fremtidens kompetencer

Se video fra nytårsku ren på Finansfo rbundet.d k /nytaarsku r

Profiler dig selv, gør dig mentalt klar til at få et andet job, og drop den slagne sti, hvis du er i tvivl om, hvad du vil i fremtiden. Sådan lød tre ekspertråd til de 160 medlemmer, som deltog i Finansforbundets FOKUS update – nytårskur 2013 Af CArsten Jørgensen

Foto: Jasper Carlberg

160 medlemmer myldrede ind af døren til Finansforbundets domicil på Applebys Plads i København sidst på eftermiddagen tirsdag den 8. januar for at deltage i den nytårskur og det FOKUS update, forbundet havde inviteret til. I sin velkomsttale fortalte Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, at ikke færre end 6.000 medlemmer havde deltaget i de godt 200 FOKUS-arrangementer, der var afholdt i 2012. Det er hun godt tilfreds med, og hun håber, at endnu flere vil deltage i 2013 under FOKUS-konceptet, der nu handler mere om arrangementer og kurser om sektorens udvikling, karriereudvikling og selfmanagement end tidligere. Som det sig hør og bør bød nytårskuren på såvel liflige dråber som lækkerier til ganen, og der var rig mulighed for at hilse på nuværende og tidligere kolleger og at netværke. Aftenens faglige trækplaster var en paneldebat om, hvilke kompetencer der er brug for i fremtidens finanssektor og på jobmarkedet. Med tidligere tv-vært Kurt Strand som kyndig ordstyrer debatterede fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, ekspert i sociale medier Natasha Friis Saxberg og bankdirektør Lars Steensgaard Mørch fra Danske Bank.

Forandringerne fortsætter Anne Skare Nielsen og Lars Steensgaard Mørch mener begge, at vejrudsigten for sektoren tegner værre i de kommende år. Sidstnævnte peger på, at effektiviteten vil være i fokus, og at især administrationssiden i bankerne fortsat vil blive mindre. Anne Skare Nielsen udfordrede mange i salen med sin opfordring til at droppe den slagne sti og skifte til noget, hvor man kan få forløst sit potentiale. For det fede ved livet er, ifølge fremtidsforskeren, at opleve at begå fejl, at noget går galt, fordi det efterfølgende vil skabe en drivkraft fremad. Natasha Friis Saxberg mener, at det i fremtiden bliver meget centralt, hvordan man profilerer sig selv på de sociale medier, at man bliver god til at fortælle de gode historier om sig selv. Og så anbefaler hun, at man udvikler sine kreative og kognitive kompetencer. For de kompetencer vil der være

Lars Steensgaard Mørch, Natasha Friis Saxberg og Anne Skare Nielsen kom med bud på, hvordan man begår sig på fremtidens jobmarked. Stående til venstre ses ordstyrer Kurt Strand.

job & karriere

Finans Februar 2013

To deltagere på FOKUS update – nytårskur 2013: Janus Kaimer, Nykredit: ”Jeg er her, fordi emnet om fremtidens kompetencer er relevant for mig. Det var især godt, at panelet bestod af tre meget forskellige oplægsholdere. Det er også godt at kunne møde tidligere kolleger og have muligheder for at netværke med andre fra sektoren. Jeg har tidligere været til et FOKUS-arrangement med coachen Rasmus Ankersen, hvilket også var udbytterigt. Det er positivt, at Finansforbundet inviterer til sådanne arrangementer”. Julie Holm Pedersen, Danske Bank:

efterspørgsel på i fremtiden, da computerne i de fleste sammenhænge stadig vil være snotdumme. Lars Steensgaard Mørch råder til, at man forsøger at blive mentalt klar til at få et andet job enten i sin nuværende virksomhed eller et andet sted, ikke nødvendigvis lige nu, men inden for en overskuelig periode. For selvom sektoren vil skrumpe yderligere i de kommende år, vil den fortsat bestå – men man slipper ikke for forandringer hverken i morgen eller om fem år, understregede direktøren fra Danske Bank. ¢

”Jeg har deltaget i en del FOKUS-arrangementer, da det både giver mig mulighed for at netværke med nye mennesker samt at møde tidligere kolleger, og ud over det er de faglige input spændende. I dag var det især interessant at opleve Lars Mørch, som jeg kender fra Danske Bank, blive udfordret i panelet af fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen, som har et helt andet syn på finanssektoren”. Læs mere og meld d ig til på Finansfo rbundet.d k/fokus

Kommende arrangementer

I de kommende måneder kan du blandt meget andet tilmelde dig: 28/2

Intro til finansielle markeder for IT professionelle

(IT) – København

6/3

Intro til finansielle markeder for IT professionelle

(IT) – Fredericia

9-10/3 FOKUS kursus Karriereudvikling – Silkeborg 11/3

FOKUS Update Har du et øjeblik? – Aarhus

13-14/3 FOKUS kursus Krop, autoritet og ledelse

– Silkeborg

14/3

FOKUS temadag Giv din karriere en tydelig profil

(akademikere) - København

9/4

FOKUS temadag Personlig effektivitet

og tidsstyring - Kolding

16/4

FOKUS temadag At lære og at huske - Silkeborg

Fagligt: Coaching

Finans Februar 2013

Viljen til sejr Med afsæt i den tidligere olympiske sølvvinder Arne Nielssons metoder arbejder en Danske Bank-filial i Århus med at skabe en vinderkultur og et såkaldt DNA, der gør dem i stand til bedre at løse projekter og takle forandringer Af Mads Due Anker

Foto: Martin Dam Kristensen

I en filial i Århus går medarbejderne rundt og siger nogle forunderlige ting til hinanden. For det uvidende øre i hvert fald. ”Er du lidt øv-bøv i dag”? ”Er du over eller under stregen”? ”Husk nu lige Arne”! Det kan lyde lidt skørt. Men for medarbejderne i Danske Banks afdeling på Stjernepladsen i det nordlige Århus er ordene, og tankerne bag dem, blevet et middel til at nå målet om at skabe en vinderkultur. Inspirationen er hentet i den tidligere verdensmester i kano og nuværende oplægsholder og forfatter Arne Nielssons bog ”Viljen til sejr”, der indeholder en lang række værktøjer til personlig udvikling og hjælp til at opsætte og nå mål. Den bog læste den 32-årige filialdirektør Morten Illum Skaarup i sommerferien sidste år, og han blev straks grebet af den og de muligheder, bogen gav ham til at få ændret sin egen og sine medarbejderes adfærd. ”Den ramte mig bare. Det var virkelig noget her, jeg kunne bruge i relation til det, jeg gerne ville med min afdeling – nemlig at få skabt en vinderkultur. Vi har på mange måder altid villet vinde og altid stræbt efter at give vores kunder en god oplevelse. Men for mig er vinderkultur noget om, at vi bliver mere selvstyrende i forhold til at nå de mål, vi sætter os. Vi taler meget om, at vi gerne vil performe og skabe resultater, og her var der et værktøj, der kunne bringe os derhen, følte jeg”, siger Morten Illum Skaarup.

Nyt DNA i afdelingen Da alle medarbejdere var tilbage fra sommerferie, gav Morten Illum Skaarup dem bogen, og de fik ryddet en dag i kalenderen til at læse den. På et morgenmøde diskuterede de, hvad de havde fået

ud af at læse den, og gik derefter med udgangspunkt i bogen i gang med at skabe det, de i dag kalder for afdelingens DNA. Det består af fem punkter, der kendetegner afdelingen, når den opnår succes, og som bruges som arbejdsredskab, når en opgave skal løses. Derudover har bogen givet afdelingen et fælles sprog, hvor et begreb som ”husk at have hænderne over hovedet” er blevet gængs og daglig tale, der i højere grad skal få medarbejderne til at tænke som vindere. ”Vi skal blandt andet turde drømme og tro på, at vi er geniale. Hvis jeg havde sagt det for et år siden, havde de alle tænkt, ’hold nu kæft, Morten’. Men nu ved de, når jeg siger det, at ’nå ja, det var Arne’, og så kan de binde det op på noget”, siger Morten Illum Skaarup, der minder om, at medarbejderne ved at ændre deres mindset har taget det første skridt mod at opbygge en vinderkultur.

Søvnløse nætter 35-årige Stefan Numan Petersen er privatrådgiver og har arbejdet i Danske Bank i ni år. Fem af dem har været sammen med Morten Illum Skaarup, der flere gange er kommet med bøger om, hvordan man for eksempel bryder en vane. Dem har Stefan Numan Petersen aldrig fået læst. Men med ”Viljen til sejr” var det anderledes. ”Egentlig gider jeg ikke læse den slags bøger, men jeg kunne mærke, at Morten havde et stort engagement i den. Og da jeg vidste, at vi alle skulle læse og bruge den, gav det god mening at gå i gang”, fortæller Stefan Numan Petersen, der til at begynde med mest brugte bogens redskaber på det personlige plan, hvor han har to små børn og dermed ofte nætter, hvor han nærmest ikke får sovet.

Finans Februar 2013

Fagligt: Coaching

Afdelingens nye DNA • Vi skal have det sjovt • Der skal være én, der går forrest • Vi skal have en fællesskabsfølelse • Vi skal alle acceptere det mål, der bliver sat • Vi skal udvise ærlighed

”Jeg påvirker jo mine kolleger, hvis jeg kommer på arbejde og siger, at jeg ikke har sovet og ikke orker noget. Så hiver jeg jo dem med ned. Det er fint at fortælle, at jeg ikke har sovet, men det kan man sige på mange forskellige måder. Så på den måde er jeg efter at have læst bogen blevet meget bevidst om, hvad jeg tager med mig, når jeg går fra et rum til et andet”, siger han.

DNA’et som rettesnor Det DNA, afdelingen sammen har defineret, bliver straks sat ned over de opgaver eller aktiviteter, Stefan Numan Petersen og kollegerne står over for. ”Vi oplever næsten hvert kvartal, at man sætter nogle aktiviteter i gang oppefra, og at der er nogle bestemte mål, vi skal nå. I og med at vi har kogt vores måde at arbejde med et projekt på ned til fem punkter, der skal opfyldes, for at vi bliver en succes, går vi nu nemmere til aktiviteterne og lykkes nemmere”, fortæller Stefan Numan Petersen. ”Hvis vi for eksempel er midtvejs i en kampagne og ikke rigtig kommet ordentligt i gang, kan vi kigge på, om der er et eller flere af punkterne, vi ikke opfylder. Hvis selve opgaven ikke er decideret sjov, kunne det for eksempel være, at vi skulle sætte os sammen en aften og spise noget mad sammen, sådan at vi har det sjovt med hinanden undervejs”, forklarer han. Tryghed i forhold til forandringer Stefan Numan Petersen har som tovholder på et projekt integreret DNA’et i arbejdet. Både under opstarten, hvor kollegerne blev præsenteret for projektet, og i afslutningen og opfølgningen på projektet. ”Det var med til, at det blev en succes, da det gør

”For mig er vinderkultur noget om, at vi bliver mere selvstyrende i forhold til at nå de mål, vi sætter os”, siger Morten Illum Skaarup

det mere håndgribeligt og enkelt at gå til opgaven. Samtidig giver DNA’et os en sikkerhed og en tryghed i forhold til at klare de forandringer, vi bliver stillet over for som bank. For vi ved, hvordan vi skal gribe det an med baggrund i DNA’et”, siger han.

Forbedret familieliv Som det var tilfældet med Stefan Numan Petersen, har også Johnny Hansen brugt bogen på det personlige plan. Johnny Hansen er 58 år gammel, privatrådgiver i filialen og har arbejdet i banken i 40 år. Privat har han været gift med sin kone i 35 år. Det er i sig selv en bedrift, og deres forhold er kun blevet bedre af, at de begge har læst ”Viljen til sejr”. Den har mindet dem om, at man er nødt til at •• tænke over, hvordan man taler til hinanden.

Fagligt: Coaching

Finans Februar 2013

”Jeg blevet meget bevidst om, hvad jeg tager med mig, når jeg går fra et rum til et andet”, siger Stefan Numan Petersen

Johnny Hansens 35 år lange ægteskab er kun blevet bedre af, at både han og konen har læst ”Viljen til sejr”

”Det har givet os rigtig meget i hverdagen, hvor vi Skal kunne ses på bundlinjen Mængden af bøger, redskaber og oplægsholdere har fået en anden måde at formulere os på over for med fokus på, hvordan man bliver en succes og får hinanden. For hvis man har været oppe at skændes familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen, fra morgenstunden, kan man nemt tage den dårlige er grænsende til det uoverskuelige. Og for mange stemning med på arbejde, og det gør det sværere at kan de være endnu et luftigt tiltag i forsøget på at fungere optimalt”, forklarer Johnny Hansen. blive en bedre kollega eller ægtefælle. Det gælder Han har været på et hav at time mangementdog ikke i tilfældet med ”Viljen til sejr”, hvis man kurser gennem sine mange år i banken, men beslutter sig for at bruge den aktivt, mener Morten som oftest er de røget i glemmebogen efter noget tid. Det tror Johnny Hansen ikke sker med Illum Skaarup. Arne Nielssons metoder, han fra tid til anden ”Sådan en bog bliver varm luft, hvis du ikke bliver husket på. bruger den til noget. Og det her har ingen værdi, ”Vi har nok en gang imellem en tilbøjelighed at hvis det ikke kan ses eller måles et sted. få sagt noget, modparten kan opfatte negaDet er vigtigt for mig, at vi om et år kan tivt. Nu tænker jeg mere over, når jeg skal vise, at det har været med til at skabe sige noget til min kone, sådan at hun ikke “Viljen til sejr” nogle resultater. Bogen er derfor bare Er skrevet i 2003 af Arne Nielsson, der er tidobopfatter det kritisk, hvis det ikke har været et middel til at nå det, vi gerne vil. Men belt verdensmester og olympisk sølvvinder i min hensigt. Og hvis jeg kommer til det al- kanoroning. Bogen er ment til at hjælpe læseren til den har været med til at skabe et fundaligevel, kan hun finde på at sige: ’Hvad var at få troen på, at tingene kan lykkes, og den skal ment, der kan bringe os videre til at nå ifølge forfatteren bruges som en værktøjskasse, det nu, Arne sagde’? Så ved jeg godt, at jeg en vinderkultur, der forhåbentlig kan ses der kan bruges til personlig udvikling. skal omformulere mig”, siger han. på bundlinjen”, siger han. ¢

Finans Februar 2013

månedens bog

En særlig dansk tillidserklæring Danmark er verdensmester i tillid, forklarer professoren i en lille bog Af journalist Carsten Rasmussen

Spørgsmålet om tillid står højt på danskernes dagsGert Tinggaard Svendsen finder svaret i den tilorden. Det gælder tilliden til andre og tilliden til lid, vi har til hinanden. Mere end tre ud af fire (78 sig selv. Vi må gå ud fra, at de to vinkler er tæt for- procent) stoler på de fleste andre mennesker. Vi bundet. Og ikke mindst er det interessant, hvor- stoler på myndighederne og på vores pertentlige dan vores arbejdsliv præger produktionen af tillid politi, vi stoler på, at en aftale er en aftale, og vi regog mistillid. Tillid er nemlig vigtig for en moderne ner det som en selvfølge, at folk er pligtopfyldende. Og denne tillid er en enestående ressource for arbejdsplads, hvor teamarbejde og videndeling er virksomhederne. Den gør de økonomiske transvigtige forudsætninger for nytænkning. Begrebet ”tillid” er de senere år vandret fra aktioner lettere, fordi man ikke behøver at bruge så mange penge på kontrol. Sat hverdagssproget til filosofi over i på kort formel: Kontrol er godt, samfundsvidenskab og nu ind i men tillid er billigere. Samfundøkonomiens verden. søkonomisk er der store gevinsFor tiden knager det i finanster i, at borgerne tror på hinansektorens fuger og bånd, fordi den og på myndighederne. den er gal med den tillid, der Men først og fremmest kalder er et fundament for finanssektoren og i øvrigt for al rådtillid det bedste frem i os mengivning, og det er jo ikke så nesker – til gavn og glæde for os godt, eftersom fundamentet alle. Når en leder uddelegerer og som bekendt er forudsætningen viser medarbejderne tillid, er det for en bygnings soliditet. som at give mennesker en gave. Tillid ligger ikke i jorden i Så bliver der en ånd på arbejdspladsen, hvor medarbejderne form af råstoffer og heller ikke Uden tillid i samfundet gerne yder lidt ekstra. Og Gert inde i hovederne i form af udkommer der flere dannelse, men snarere i forTinggaard Svendsen slutter sin advokatsalærer, flere klager og retssager holdet mellem mennesker. Faklille bog med en advarsel mod baseret på mistro. tisk kan vi finde videnskabeligt den kontrol, som trænger frem belæg for en påstand om, at flere steder i samfundslivet. Skal fundamentet for det danske samfund først og frem- tilliden overleve, skal den også have lov til at udfolde mest består af en høj grad af tillid mellem borg- sig. Men hver gang et brist i systemet bliver bragt erne. Man kan måle sig frem til, at vi danskere er frem i pressen, laver politikerne typisk øget kontrol. verdensmestre i tillid. Også i finanssektoren er tillidskulturen i modDet kan man læse meget mere om i professor vind, godt hjulpet af pressen og politikere, der Gert Tinggaard Svendsens lille bog ”Tillid”, som vedvarende råber på mere kontrol af finansseker udkommet på Aarhus Universitetsforlag. For toren og således skaber mere mangel på tillid til et økonomer har de skandinaviske lande været en banksystem, der meget gerne vil ændre adfærd og gåde. De har en stor offentlig sektor, skatterne er overbevise borgerne om, at man er til at stole på. Tillid møder os i den danske sommer, når skyhøje, og de økonomiske incitamenter er svage. Alligevel er de skandinaviske lande nogle af de ri- grøntsagerne står frit i en lille bod ved siden af geste i verden, og de synes ikke umiddelbart på vej en cigarkasse til penge. Det er en særlig dansk tillidserklæring. ¢ til at gå under.

hobby

Finans Februar 2013

Ruth Kajhøjs første løn i Svendborg Sparekasse gik til en kilt. Siden blev kilten suppleret med en sækkepibe. Ruth Kajhøj blev i sparekassen i 35 år. Da hun gik på efterløn, fulgte sækkepiben med. Kollegerne ser hun stadigvæk Af Mette Tolling Foto Anders Brohus På Ruth Kajhøjs boghylde står en mappe beklædt ene, der får Ruth i kilten. 10 år efter sin første løn fra med Finansforbundets logo, givet til hende på et Svendborg Sparekasse fik hun foræret en sækkepibe, og inden længe spil-lede hun hver tirsdag aften i af de mange tillidsmandsseminarer, hun har været Dungillie pipeband. Kilten blev udvidet med en milpå. Men inden i den er der intet spor af fagligt itærjakke og en sporran. Det er en taske prydet med indhold. Den er til gengæld fyldt med privatfotos hestehår, der hænger foran kilten og dingler, når af kiltklædte mænd og kvinder med sækkepiber troppen af sækkepibespillerne marcherer under armen, festlige sammenkomster, i takt til de høje toner. avisudklip og diplomer. Men Ruth Kajhøj er ikke kun kendt i Rigtigt nok har Ruth været tillidsmand og har arbejdet som kasserer i 35 omegnen for sin interesse for sækkepibe. Sækkepiben er ikke skotsk år, men ved siden af har hun spillet sækSom kasserer har hun arbejdet i mange Sækkepiben stammer ikke fra Skotland, som de fleste nok tror, men sandsynligvis fra det kepibe, hvor hun sammen med 25 andre af sparekassens afdelinger. Hun blev angamle Irak, som dengang hed Mesopotamien. sat, dengang arbejdsgiverne begyndte at har dannet sækkepibeorkesteret DungilSækkepiben er endda nævnt i Biblen. lie pipeband. Ruth Kajhøj slår ud med indbetale lønnen på bankkontoen som Senere tog det romerske infanteri sækkepiben til sig og brugte den i krigssituationer, hænderne og snapper smilende efter erstatning for kontanter. Hun husker særsandsynligvis for at skræmme fjenden på grligt de lange køer den første i hver måned, vejret, før hun taler. und af den høje lyd. hvor kunderne skulle hæve penge til den ”Min første løn gik til en kilt, simpelDa sækkepiben kom til Skotland, brugte klanerne også instrumentet i krigsførelse. Det then fordi jeg synes, den er så flot. Jeg slunkne husholdningskasse. fik den engelske domstol til at forbyde sækhar nok en svaghed for tern”, indrøm”De havde sat nogle bomme op foran kepiben, som derved som det eneste instrumer Ruth Kajhøj. banken, og jeg kan tydeligt huske, hvordan ment har fået prædikatet krigsvåben. Men det er ikke kun svagheden for ternfolk stormede hen mod kasserne, når bom-

Som 40-årig startede Ruth Kajhøj med at spille sækkepibe ved siden af arbejdet som kasserer i Svendborg Sparekasse. Hun er nu gået på efterløn, men sækkepiben holder hun stadig fast i.

mene blev løftet den første i måneden. De fleste var jo flade den første”, fortæller Ruth Kajhøj.

Efter arbejdet kommer musikken Enkelte gange har hun også haft sækkepiben med på arbejde. Den ene gang var til et loppemarked, banken holdt, og den anden gang var en overraskelse til en kollegas fødselsdag. ”Der har selvfølgelig været blandede holdninger blandt mine kolleger, om de har kunnet lide lyden af sækkepiben, men generelt synes jeg da, der har været en vis respekt over, at jeg kan noget, som andre ikke kan”, siger hun. For fem år siden besluttede hun at stoppe arbejdet i sparekassen. Overgangen til efterlønnen var for Ruth Kajhøj ikke brat, som andre oplever det, for aktiviteterne i Dungillie pipeband gav hende noget at gå op i. Ruth har fået så meget ud af at have en hobby, og hun fik også lokket sin mand, Erik Kajhøj, i en alder af 55 år til at starte i et kor. I dag synger han en gang om ugen.

”Uanset hvad du laver, er det et afbræk i hverdagen at have noget at gå op i. Dine tanker falder til ro, og du får lov til at tænke på noget andet. Det er forskelligt, hvad den enkelte har det godt med, men det er vigtigt, man finder ud af det. For man bliver simpelthen for ensporet, hvis det eneste, man har i livet, er arbejde og privatliv”, mener Ruth Kajhøj. I gæsteværelset ligger den store sækkepibe fremme, men den bruger hun kun, når bandet spiller udenfor. Lyden er så høj, at hendes ører ville tage skade, hvis hun spillede for meget på den indendørs. Hun har derfor to øve sækkepiber, hvor lyden ikke er nær så kraftig. De piber ligger på to måtter med ordet ”whisky” printet på dem. ”Whisky og sækkepibe går ligesom hånd i hånd”, siger Ruth og viser et avisudklip med et billede af hende, der smager whisky i forbindelse med et arrangement med Dungillie. Ruth Kajhøj holder stadig kontakten til kollegerne intakt og besøger dem cirka en gang om måneden. ¢

det juridiske hjørne

Finans Februar 2013

Gult kort på arbejdspladsen Ganske som på fodboldbanen kan man på arbejdspladsen få et gult kort i form af en advarsel. Hvis man ikke retter sig, risikerer man at blive smidt af banen med en opsigelse

En opsigelse skal være saglig, og er den ikke det, kan arbejdsgiveren blive forpligtet til at betale en godtgørelse for usaglig opsigelse. Når det skal vurderes, om en opsigelse begrundet i medarbejderens forhold er saglig eller ej, vil det ofte have betydning, om der er givet en advarsel for det, medarbejderen efterfølgende er blevet opsagt for. Hvad kan man få en advarsel for? Formålet med en advarsel er at præcisere, at et (eller flere) forhold ved gentagelse kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Det skal specifikt fremgå, hvad advarslen vedrører, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om, hvad det egentlig er, der kritiseres. En advarsel om, at man fremover ”skal oppe sig lidt” eller ”forbedre sig generelt”, er upræcis og kan sjældent tillægges vægt i en efterfølgende opsigelsessituation. Man kan for så vidt få en advarsel for et hvilket som helst forhold, men det giver ikke mening at give en advarsel for noget, man ikke har mulighed for at rette op på. Formålet med en advarsel er jo netop at give en medarbejder en chance for at ændre sig, så ansættelsesforholdet kan bevares. Vi ser indimellem advarsler for sygefravær, og der kan man berettiget diskutere, om de giver mening. Der kan nok godt gives advarsler i tilfælde, hvor en medarbejder er påfaldende ofte ramt af mandags-/fredagssyge (så ofte, at der er grund til at indskærpe, at sygefravær forudsætter egentlig sygdom), men en advarsel om for meget sygefravær til en medarbejder, der for eksempel er kræftramt og indlagt, kan være svær at forstå. Hvad skal den alvorligt syge medarbejder gøre for at ”rette op på situationen”? Hvad skal man gøre, hvis man får en advarsel? Det følger af overenskomsten, at man skal have tilbud om, at ens tillidsmand deltager i advarselssamtalen. Finansforbundet anbefaler, at man tager imod tilbuddet, så man får den bistand og rådgivning, man har brug for i situationen. Det er vigtigt, at man forstår, hvad advarslen vedrører, og at eventuelle tvivlsspørgsmål udryddes. Hvis man for eksempel får en advarsel for kundeklager, skal man bede om at få dokumentation for klagerne og få at vide præcist, hvad det er, der klages over. Gør man ikke det, risikerer man for eksempel at tro, at der er klaget over, at man har været for

“En advarsel om, at man fremover ”skal oppe sig lidt” eller ”forbedre sig generelt”, er upræcis og kan sjældent tillægges vægt i en efterfølgende opsigelsessituation”

længe om at ringe tilbage, mens klagerne måske i virkeligheden går på, hvordan man tiltaler kunderne. Hvis man (i god tro) ikke ændrer på sin måde at tale på, men derimod prompte ringer retur, hver gang der er en anledning til det, risikerer man altså at blive klandret for ikke at efterleve advarslen og dermed at blive opsagt. Selvom mange nok har lyst til det, kan man ikke nægte at tage imod en advarsel. Hvis man har bemærkninger eller indsigelser til advarslen, kan – og bør – man derimod sørge for at videregive dem. Af bevismæssige årsager anbefaler Finansforbundet, at alle indsigelser og bemærkninger afgives på skrift, så det efterfølgende kan dokumenteres, at der er rejst indsigelser. Vi har set eksempler på, at medlemmer har fået en advarsel for en række forhold, hvoraf nogle af dem viser sig at være fejladresseret. Det kan være, at der for eksempel er givet en advarsel for kundeklager, hvor de enkelte klager er beskrevet og præciseret i advarslen. Hvis en eller flere af disse viser sig at være kunder hos en anden medarbejder, og deres klager dermed slet ikke er rettet mod den medarbejder, der får advarslen, er det vigtigt at få klargjort dette – på skrift. Når man har modtaget en advarsel, vil mange ofte fare i blækhuset og skrive en lang og følelsesladet forsvarstale (eventuelt krydret med et par beskyldninger og anklager, nu hvor man er godt i gang med at få luft). Det kan meget vel være terapeutisk at komme af med al galden, men det er sjældent noget, der fremmer samarbejdsklimaet, og dermed ikke noget, der bør gives videre til arbejdsgiver. Hvis man har indsigelser til en advarsel, bør de som sagt gives skriftligt, og det skal ske i en ordentlig, saglig tone. Hvis man har brug for hjælp til at formulere sine indsigelser, kan man altid kontakte sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat. Hvad sker der, hvis man gør noget andet forkert end det, man har fået en advarsel for?

? Af Rikke Agervig Helles, chefjurist

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

En advarsel gælder kun for de forhold, der er nævnt i advarslen, og kan ikke strækkes til at omfatte noget andet. Hvis man for eksempel har fået en advarsel for at være beruset på arbejde og siden har holdt sig pinligt sober, kan man ikke efterfølgende blive opsagt, fordi man kommer for sent, under henvisning til advarslen. Hvor længe hænger advarslen over ens hoved? Nogle gange fremgår det af en advarsel, hvor længe den gælder – andre gange står der ikke noget. Der er ikke noget lovmæssigt krav om, at en advarsel er tidsbegrænset, men de fleste synes, det er rart at vide, hvornår man er ude af advarslens skygge igen. Finansforbundet anbefaler derfor, at man forsøger at få lagt en ophørsdato ind i selve advarslen. Hvis der ikke står noget, vil en advarsel typisk falde bort inden for et års tid. Advarsler for mindre væsentlige forhold kan udløbe før, mens advarsler for alvorligere forhold kan løbe længere. Hvor længe kan en advarsel blive liggende i personalemappen? Hvis man på et tidspunkt har fået en advarsel, som for længst er udløbet og ude af verden, er det ærgerligt, hvis den bliver liggende i ens personalemappe bagefter. Det kan for eksempel betyde, at det er svært at skifte afdeling, hvis den nye leder falder over en gammel advarsel og dermed fravælger en. Datatilsynet har udtalt, at der ikke er noget til hinder for, at en advarsel forbliver i ens personalemappe til evig tid, da hensynet til historikken vejer tungere. Hvis man ikke lokalt aftaler, at advarsler makuleres, når de er udløbet, kan de altså blive liggende i personalemappen, hvis arbejdergiver ønsker det. Hvis man får en advarsel, anbefaler Finansforbundet, at man drager nytte af sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat, så man får den nødvendige hjælp og rådgivning og situationen håndteres på den bedst mulige måde.

Fleksjob og a-kassemedlemskab Har I et godt råd til, hvad jeg bør gøre med mit a-kassemedlemskab hos FTF-A, hvis jeg bliver visiteret til et fleksjob? Jeg er lige fyldt 35 år, har sklerose, og mine udsigter på arbejdsmarkedet er ret uklare. Kommunen har mere eller mindre lovet mig, at jeg vil blive visiteret til fleksjob snarest. Jeg glæder mig meget til jeres svar. Venlig hilsen Rebekke L. Didriksen

Svar: Vores råd er, at du melder dig ud af a-kassen, hvis du bliver visiteret til et fleksjob. Men vent med at melde dig ud, til du er100 procent sikker på, at du er visiteret til fleksjob. Vi anbefaler, at du melder dig ud, fordi fleksjob ikke betragtes som ordinær beskæftigelse. Det betyder, at dine arbejdsperioder som fleksjobber ikke tæller med som arbejdstimer til at optjene dagpengeret. Endvidere er dagpengeretten også betinget af, at du kan stilles til rådighed for ordinære job i en eventuel ledighedsperiode. Ordinære job er job, hvori hverken du eller arbejdsgiveren modtager tilskud til lønnen. Det er vigtigt, at du kontakter FTF-A, når du bliver visiteret til fleksjob. Kommunen har nemlig ikke pligt til at give a-kassen besked, når et medlem bliver visiteret til et fleksjob. Hvis du ikke giver os besked, ved vi ikke, at du er blevet visiteret til fleksjob, og derved er a-kassen afskåret fra at kunne give dig den rette rådgivning. Hvis du betaler til efterlønnen, vil kommunen give dig en blanket, som du skal sende til os. På denne blanket skal vi oplyse kommunen, hvor mange års anciennitet fra efterlønnen du kan medtage over til en fleksydelsesordning. Betaler du ikke til en efterløn, kan du ringe til os på 70 13 13 12, så snart fleksjobvisitering er på plads. Venlig hilsen Cristina Puig Petersen, Konsulent FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Beskatning af sundhedsforsikring I forbindelse med at jeg fratræder min stilling er jeg blevet opkrævet skat af den sundhedsforsikring, som min arbejdsgiver har tegnet for mig. Kan det virkelig være rigtigt at jeg skal betale det? Venlig hilsen Søren Nielsen

Svar: I 2012 blev beskatning af arbejdsgiverbetalte forsikringer ændret, så medarbejderen skal betale både skat og AM-bidrag af forsikringspræmien. Denne beskatning gælder også fuldtidsulykkesforsikringer, som arbejdsgiver har tegnet for sine ansatte, her skal der betales skat for den del af forsikringen, der dækker fritiden. Ved rådgivning omkring skatteforhold henviser vi i øvrigt til Skat. Venlig hilsen Anette Fischer, Faglig konsulent

generalforsamlinger

Finans Februar 2013

Kreds Øst

generalforsamlingen, skal du indsende

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab

det til Kreds Øst senest fredag den 15. Kreds Øst indkalder dig til ordinær

marts 2013.

generalforsamling fredag den 12. april

5. Indkomne forslag

a. fra bestyrelsen

2013 klokken 17.30 på Radisson Blu

Modtager vi dit forslag senere end

b. fra medlemmerne

Scandinavia Hotel, Amager Boulevard

denne dato, kan det ikke behandles på

6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen

70, 2300 København S.

generalforsamlingen.

7. Valg

Fra klokken 16.30 vil der blive serveret

a. af 4-5 bestyrelsesmedlemmer

en lettere buffet.

Senest to uger før generalforsamling kan

Generalforsamlingen er Kredsens

du se følgende på vores hjemmeside:

øverste myndighed, og alle medlemmer

• Endelig dagsorden

vælges alene suppleanter, når der er en

er velkomne.

• Indkomne forslag

fuldtallig bestyrelse, eller hvis der op-

• Det reviderede regnskab

stiller en suppleant fra en virksomhed,

• Kandidater til valgene

der allerede er repræsenteret med de

Delegerede og stemmeret

for 2 år

Det er kun delegerede, som har stemmeret.

b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der

maksimale 3 bestyrelsesmedlemmer.

Den faglige repræsentant er ansvarlig

Efter generalforsamlingen byder vi på

c. 2 revisorer

for valg af delegerede og suppleanter i

middag. Underholdningen bliver en

d. 1 revisorsuppleant

egen virksomhed. Vi sender en mail om

pragtfuld cocktail. Under middagen vil en

8. Eventuelt

valg og udpegning af delegerede til den

meget dygtig harpespiller sørge for blid

faglige repræsentant i løbet af februar.

musik, og efter middagen er der show

Forslag til personvalg og andre forslag,

med Rune Klan samt livemusik af ”Star-

der ønskes behandlet på generalfor-

Har I ingen faglig repræsentant eller

people”. Vi forventer at slutte aftenen

samlingen, skal være formanden i hænde

tillidsmand, sender vi brev til dig, hvor

senest klokken 24.00.

senest 3 uger før generalforsamlingen og

vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret.

sendes til Kreds Syd, c/o Finansforbundet, Tilmelding

Applebys Plads 5, 1411 København K.

Du tilmelder dig på Kredsens hjemmeEr du ledig og ønsker at blive delegeret,

side www.kredsoest.dk. Bemærk: ALLE

afholder vi valg klokken 17.00 blandt alle

medlemmer og delegerede skal selv

medlemmer primo marts, hvoraf beret-

fremmødte ledige.

tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er

ning, program, tilmeldingsprocedurer og

den 18. marts 2013.

andre praktiske oplysninger fremgår.

Beretningsavisen udsendes til samtlige

Senest 2 uger før generalforsamlingen

Dagsordenen ifølge Kreds Østs vedtægter 1. Valg af dirigent

Har du spørgsmål, er du mere end

offentliggøres regnskab og dagsorden

2. Valg af stemmeudvalg

velkommen til at kontakte Evy Grønvall,

for medlemmerne med samtlige ind-

3. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

telefon 32 66 14 32, eller Jette Petersen,

komne forslag anført.

sens virksomhed i det forløbne år

telefon 32 66 14 34. Generalforsamlingen, som er en delege-

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge

Med venlige hilsner

ret forsamling, er åben for alle medlem-

samt fremlæggelse af budget for det

Kredsbestyrelsen

mer, dog er det kun de delegerede eller

kommende år 5. Indkomne forslag:

a. fra bestyrelsen

b. fra medlemmerne

disses suppleanter, som har stemmeret. Kreds Syd

Kreds Syd vil foranledige afholdelse af valg af delegerede blandt Kredsens

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær

ledige og hvilende medlemmer. Nær-

6. Valg af:

generalforsamling fredag den 12. april

mere herom vil blive meddelt de pågæl-

a. formand (i lige år)

2013 klokken 17.45 på Hotel Kolding-

dende direkte.

b. indtil 7 bestyrelsesmedlemmer

fjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

for 2 år

c. indtil 7 bestyrelsessuppleanter

Dagsorden for generalforsamlingen i hen-

sandwich, og efter generalforsamlingen

for 1 år

hold til vedtægternes § 4:

er der middag samt underholdning med

d. 2 interne revisorer for 1 år

e. 1 revisorsuppleant for 1 år

7. Eventuelt Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på

Før generalforsamlingen byder vi på en

mulighed for en svingom, når såvel ”Lars 1. Valg af dirigent

Out Loud” og ”Glam Gang” spiller op til

2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

dans. Der vil blive tilbud om overnatning.

sens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år

Venlig hilsen Bestyrelsen i Kreds Syd

Finans Februar 2013

Sydbank Kreds Sydbank Kreds afholder ordinær gener-

generalforsamlinger

valgte medlemmer til samarbejds-

generalforsamlingen – det vil sige den

udvalget, jf. § 4, stk. 8

16. februar 2013.

7. Eventuelt. Senest 2 uger før afholdelsen offentlig-

alforsamling lørdag den 16. marts 2013 klokken 9.30 på Munkebjerg Hotel,

Kredsens generalforsamling er åben

gøres regnskab, dagsorden og ind-

Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

for alle medlemmer, som samtidig

komne forslag på Kredsens hjemmeside.

hermed indkaldes.

Tilmelding til generalforsamlingen skal

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

Alle medlemmer har taleret. Aktive

ske via Kredsens hjemmeside www.

1. Valg af dirigent

(herunder ledige) og hvilende medlem-

sydbankkreds.dk.

2. Valg af stemmeudvalg

mer har stemmeret. Der kan stemmes

3. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

ved fuldmagt.

Der vil ikke blive arrangeret fælles trans-

sens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede

port, men der ydes kørselsgodtgørelse. Aktive og hvilende medlemmer skal, for

Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

at få stemmeret på generalforsamlingen,

regnskab 5. Indkomne forslag

have tilmeldt sig skriftligt, således

Indkaldelsen her er et genopslag fra

6. Valg af:

at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i

Finans januarnummer – på grund af en

a) formand i ulige år

hænde senest 8 dage før generalfors-

korrekturændring.

b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7

amlingens afholdelse. Seneste tilmeld-

c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7

ing til generalforsamlingen er derfor

Med venlig hilsen

d) revisorer, jf. § 4 stk. 7

den 8. marts 2013.

Sydbank Kreds

e) revisorsuppleant, jf. § 4 stk. 7

Forslag til valg og andre forslag, der

f) 1 generalforsamlingsvalgt medlem

ønskes behandlet på den ordinære

til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8

generalforsamling, skal skriftligt være

g) 2 suppleanter for generalforsamlings-

Kredsen i hænde senest 4 uger før

Vil du booste din præstationsevne? Ønsker du at være på forkant? Vil du udvikle dine leder- og specialistkompetencer?

Så er Crash Programmet det rigtige for dig. Det er intensivt og effektiv, målrettet dine individulle behov og sætter dig i centrum i otte en-til-en sessioner á 1,5 time med en af vores erfarne seniorkonsulenter. Forløbet afvikles hos Kjerulf & Partnere over maksimalt tre måneder. Se vores forslag til indholdet på www.kjerulf-partnere.dk/crash-program-for-ledere-i-finanssektoren. Ring til Marianne Camacho på 28 88 25 11 eller send en e-mail på mac@kjerulfpartnere.dk for nærmere oplysninger.

Kjerulf & Partnere – når du er klar til forandring!

Seniorgruppe: Region Sjælland –

Seniorgruppe: Region Syddanmark –

Vestsjælland

Storstrøm

Ribe

Teatertur

Jeg elsker den brogede verden

Vi skal overvære forestillingen Love

Foredragsholder er Nils-Peter Holm,

Never Dies på Det Ny Teater i Køben-

sønderjyde og bedemand fra Kerte-

havn med efterfølgende middag.

havn med spisning bagefter.

minde. Indholdet i foredraget spænder

Tid:

17. marts.

Tid:

17. marts.

fra dyb alvor til herlig latter, to ting, der

Sted:

Busafgang fra følgende stop:

Sted:

Bussen samler op følgende

følger os gennem hele livet.

Slagelse på rutebilstationen kl. 12.00

steder:

Tid: 7. marts kl. 11.30.

Sorø ved Ringstedvej 20 kl. 12.20

Nykøbing F, Cementen kl. 12.00

Sted: Restaurant Parken, Søvej 9, 6700

Ringsted på stationen kl. 12.35

Nørre Alslev, til-/frakørsel 43 kl. 12.15

Esbjerg. Først en buffet, så foredrag og

Holbæk, Jernbanevej 6 kl. 13.15

Stensved, til-/frakørsel 41 kl. 12.30

til slut kaffe med tilbehør!

Pris:

Medlemmer 400 kr., ledsagere

Rønnede, til-/frakørsel 37 kl. 13.00

Pris: Medlemmer 200 kr., ledsagere 300

450 kr.

Ankomst til teatret ca. kl. 14.30.

kr. Drikkevarer for egen regning.

Kontonummer: 3208-3556266093.

Pris:

Medlemmer 400 kr., ledsagere

Kontonummer: Reg.nr. 2430, konto 6266

Frist: 28. februar.

450 kr.

790 293.

Tilmelding til: Kirsten Nordbo, kirsten-

Kontonummer: 3348-3348412329.

Frist: 1. marts.

nordbo@gmail.com.

Frist: 28. februar.

Tilmelding sendes til: Jens Peter Juhl,

Bemærkninger: Der serveres eftermid-

Tilmelding til: Grete Fagerberg,

Midtfenner 11, 6760 Ribe,

dagskaffe på vej til teatret. Drikkevarer

ghf@post11.tele.dk.

e-mail: finansribe@hotmail.dk.

til middagen er på egen regning. Se evt.

Bemærkninger: Der serveres eftermid-

vores hjemmeside www.seniorfinans.dk.

dagskaffe ved Piberhus. Drikkevarer for egen regning. Se evt. vores hjemmeside www.seniorfinans.dk.

DEt kostEr Dit mEDLEmskAb Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år). Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 185 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 135 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/ pensionister: 50 kr.

Er Du stuDErEnDE? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent ArbEjDEr Du mED it? Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

Er Du På orLov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Finans Februar 2013

arrangementer

Seniorgruppe: Region Midtjylland –

både ude og inde, så tag noget varmt

Seniorgruppe : Region Syddanmark –

Ringkøbing

tøj på. Rundvisningen foregår på en ar-

Vejle

bejdsplads, hvor der er aktivitet medens Hvidsten Kro (kør selv-tur)

vi er der! Turen tager cirka fem kvarter.

Arrangementer i 2013

Spisning på Hvidsten Kro. Vi får kroens

Derefter frokost på restaurant FY og BI,

28. maj:

berømte flæskeæggekage plus 1

Valby Langgade 62, hvor vi beværtes

Kielerkanalen

genstand. Efterfølgende drikkevarer

med koldt bord (9 retter) en øl eller vand

29. august:

Bustur til Herning og

er for egen regning. Foredrag af Hans

+ en snaps.

omegn med guide

Nejsum, som fortæller om Hvidstens-

Tid:

7. marts kl. 10

27. november: Foredrag og julefrokost i

gruppen. Herefter rundvisning med en

Sted:

Mosedalsvej 14 Valby. Fra Valby

tur i Mindelunden. Dagen afsluttes med

station er der cirka 500 meter

Yderligere information følger i senere

kaffe og lagkage.

til Nordisk Film eller cirka 7

numre af Finans.

Tid:

7. marts kl. 12.

minutters gang. Kom ikke for

Sted:

Hvidsten Kro, Mariagervej 450,

tidligt, der er ingen venterum!

Hvidsten, 8981 Spentrup.

Pris - medlem og evt. ledsager: Kr. 150

Pris:

Medlemmer 75 kr., ledsagere

for medlemmer. (Hvis der bliver plads,

200 kr. Betales ved tilmelding.

kan ledsagere deltage; pris kr 345)

Arrangementer 2013 – ny dato for julefro-

Ingen refusion ved afbud.

Kontonummer: Reg 1551 kto.nr 3719

kost

Kontonummer: 9585-6446871151.

4678 14 obs!.nyt nr

23. april:

Byvandring i Aabenraa

Frist: 21. februar.

Frist:

11. juni:

Slesvig Domkirke m.m.

Tilmelding til: Bodil Schjelde,

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

27. august:

Virksomhedsbesøg m.m.

tlf.: 97 19 15 34 eller 25 52 55 34, e-mail:

135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller

22. oktober:

Lotto med foredrag

bodilschjelde@gmail.com.

40 86 55 23

26. november: Julefrokost.

E-mail: ebm@post9.tele.dk

Yderligere information følger i senere

Seniorgruppe: Region Hovedstaden -

Bemærkninger: Der er plads til max.

numre af Finans.

Nordsjælland

45 deltagere. Evt. afbud senest den

20. februar

Vejle.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Sønderjylland

5.marts. Ved senere afbud (mobil 40 86 Besøg hos Nordisk Film

55 23 på dagen) ydes ingen refusion.

Vi mødes til en guidet rundvisning på Nordisk Film, rundvisningen foregår

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppen Region Sjælland - Vestsjælland Teatertur, 17. marts Seniorgruppen Region Sjælland - Storstrøm Teatertur, 17. marts Seniorgruppen Region Syddanmark - Ribe Jeg elsker den brogede verden, 7. marts Seniorgruppen Region Midtjylland - Ringkøbing Hvidsten Kro, 7. marts Seniorgruppen Region Hovedstaden - Nordsjælland Besøg hos Nordisk Film, 7. marts Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn:

Medlemsnr.:

Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Bustur til og på

klumme

Finans Februar 2013

Lad ikke tvivlen udslette tilliden

Danskerne sparer mere op nu bare omvendt fortegn. Man end nogensinde før, læste jeg går måske og frygter for sit job, forleden dag. Umiddelbart et man dropper drømmen om det Af Kent Petersen, formand paradoks, al den stund at krisen ekstra værelse, man tager et år har været et vilkår de seneste mere med den gamle bil, og fire år. Og så alligevel ikke, for man holder på pengene i det forsigtigheden og ønsket om daglige, fordi man ikke er tryg at sikre os er en konsekvens af ved udsigterne til den fremtid, den psykiske indflydelse fra krisvi går i møde. Det er jo sådan set en. Måden vi ser på os selv og både forståeligt og fornuftigt. verden omkring os. Måske har Man skal dog ikke glemme du selv oplevet det? – her midt i krisestemningen – Jeg har i al fald. Man behøver at optimisme er vigtig for både ikke at bladre særligt længe i den psykologiske og økonomiske tilstand. Det er måske på avisen, se mange nyhedsudsendelser eller bruge mange minuttide at lade dommedagsprofeter på internettet, før humøret terne fylde lidt mindre og lade sådan næsten automatisk får et de positive meldinger om dansk dyk. Krise, fyringer, arbejdspladsøkonomi få ørenlyd og spalteper på vej ud af landet, besparelse, lads. At tro på fremtiden er ungdomsarbejdsløshed i Sydeuvigtigt for de fleste af os. Også ropa, offentlige nedskæringer for økonomien. og truslen østfra. Der er mere Jamen, hvad nu med hele end nok at være bekymret for. den europæiske krise og alle Måske mærker man det fakde andre internationale udtisk ikke engang, fordi den fordringer? Selvfølgelig skal vi sindstilstand ligesom er blevet stadig vise rettidig tilbageholdenhed og mådehold, men den hverdag. Hvis man lige giver det stadige opbremsning og fasten tanke, er det nok svært at sige frysning er på ingen måde til gavn for tryghed og sig fri for følelsen. Krisen har bidt sig fast i vores sikkerhed for os alle. alles mentale tilstand og tankesæt. Længere tids Krisen går ikke væk af sig selv. Naturligvis kan økonomisk recession kaldes depression, og parallellerne mellem de psykologiske og økonomiske vi ikke benægte realiteterne, og selvfølgelig skal vi fagtermer er til at forstå. Situationen sætter sig i anerkende tingenes tilstand for at kunne gøre noget ved dem. Men vi skal måske også anerkende, folks bevidsthed, og forestillingen om krisen påvirker os i vores dagligdag – direkte og indirekte. at vi selv er med til at skabe fremtiden – og at vi Det bliver en form for permanent sindstilstand, ikke må lade tvivlen udslette tilliden. Tilliden der måske i lige så høj grad er en massepsykose, til hinanden, til fremtiden og til, at det nok skal som den eufori fra 00’erne, som efterhånden gå, også selvom verden kommer til at se lidt anderledes ud. føles så uendelig langt væk. Sindstilstanden har

"Det er måske på tide at lade dommedagsprofeterne fylde lidt mindre og lade de positive meldinger om dansk økonomi få ørenlyd og spalteplads"

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2 2013 næste nummer fredag den 1. marts Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Mads Due Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag den 11. februar Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder. Se mere på al-job.dk. * Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

Fiskerne Søren Thy og Thomas Svendsen i samtale, 1911. Udsnit. Af Michael Ancher. Ejet af Skagens Museum.

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

“Giv mig 1 god grund til at investere i SKAGEN!”

“Hvad med ”

keys to successful fund management Syv grunde til succesfuld kapitalforvaltning

1 2 3

Common sense Our common sense Sund fornuftinvestment philosophy has provided Vores investeringsfilosofi bygger på sund consistently strong long-term fornuft og har givet merafkast, lige sidenin 1993. performance since we started vi startede i 1993. a Interessefællesskab Vores struktur med præstationsbaserede honorarer fordrer et interessefællesskab med vores kunder, ligesom vores porte føljeforvaltere har en stor del af deres formue investeret i de fonde, de forvalter.

Uafhængighed Det er vores grundlæggere og nøgle medarbejdere, som ejer os. Vi er derfor uafhængige af enhver finansiel institution og har vores frihed til at vælge, hvad der er bedst for vores kunder på lang sigt.

Kunsten at anvende sund fornuft

4 5 6

Independence We are owned by our Isolation founders and key employees and Vores forvaltning ligger fra verdens are independent of anylangt financial finanscentre, og vi kan derfor institution. We therefore havetænke the ogfreedom agere uafhængigt to choose. samt ofte gå mod strømmen. Location We are located far from the Enkelhed world’s financial centres and are able Dettoeneste, vi act beskæftiger os med, er think and in an independent fondsforvaltning. Vi har kun få, enkle pro and contrarian manner. dukter og sætter kvalitet over kvantitet. Simplicity Our sole business is fund Global orientering management. We only have a few Vi opererer i et globalt univers med mulig simple products and focus on quality hed for at plukke de bedste investeringer over quantity. over hele verden.

Gennemsigtighed Vi stræber efter at levere åben, ærlig og rettidig kommunikation til vores kunder.

Læs mere på www.skagenfondene.dk