Magasinet Finans nr. 2/2018

Finansforbundets magasin nr. 2, 2018

LEIF FIK ROEN TILBAGE

Compliance-kravene er en stressfaktor for tusindvis af finansansatte. Leif Weinreich Nielsen fra Jyske Bank var ved at bukke under, men fandt tilbage på sporet – blandt andet med meditation i toget.

Side 10

Jobbet er en lokkende fælde Side 24

Vi finansierer vækst i hele landet vil du med på holdet?

Siden 1992 har vi finansieret vækst i flere end 6.600 virksomheder over hele landet.

Mange af dem kender du sikkert. Trustpilot, Vivino, Falcon Social og Labster er bare nogle af dem, der gennem årene har fået finansiering fra Vækstfonden.

Stor efterspørgsel på risikovillig kapital I 2016 var vi med til at finansiere 810 virksomheder for et samlet beløb på mere end 2,4 mia. kr., og vi oplever en stadig stigende efterspørgsel på vores lån, garantier og kautioner. Det afspejler et betydeligt behov for risikovillig finansiering til vækst i små og mellemstore virksomheder, og vi har løbende brug for at ruste op på medarbejderfronten for at imødekomme efterspørgslen.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi er mere end 180 medarbejdere fordelt på Vækstfondens kontorer i henholdsvis Hellerup, Vojens og Randers. Hverdagen er præget af højt tempo, stor faglighed, dynamik og en uformel omgangstone. Vores tre værdier, ambition, åbenhed og respekt, er en rød tråd i det daglige arbejde.

Bliv en del af holdet Vi søger jævnligt nye kolleger. Vil du også arbejde med at sikre vækst i danske SMV’er? Så følg med på vf.dk, LinkedIn, Twitter og Facebook. Du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Læs mere på vf.dk

Om Vækstfonden Vækstfonden er statens finansieringsfond. Vi medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer og danske finansieringsinstitutter har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr.

LEDER

FINANS Marts 2018

Er dine private investeringer et anliggende for ledelsen?

G AF KENT PETERSEN, FORMAND

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

ennem den seneste tid har kryptovaluta været et mildt sagt varmt emne. Omgivet af en vis mystik har historierne floreret om enorme værdistigninger, om ditto fald og om hele den noget komplicerede blockchainteknologi bag.

Bitcoin er pludselig blevet et næsten folkeligt begreb.

Fælles for mange er dog, at hele den verden er ret så svær helt at få greb om. Ikke mindst hos vores arbejdsgivere i sektoren. Den usikkerhed er forståelig. Hvad der er mindre forståeligt, er – som det kom frem i slutningen af januar – at et par virksomheder skred til et egentligt forbud mod at investere i kryptovaluta for deres medarbejdere.

Den beslutning har vakt temmelig stor både national og international opsigt: fra Børsen og Jyllands-Posten til Bloomberg, Reuters og internetfænomenet reddit.com.

I pressen blev forbuddet blandt andet forsvaret med en næsten rørende omsorg for medarbejdernes ve og vel, fordi området både er svært gennemsigtigt og i nogle tilfælde misbrugt til kriminelle formål. Det er muligvis rigtigt, men er det et argument for simpelthen at forbyde medarbejderne adgang til det? Den slags empati for medarbejderne kunne egentlig nok bruges væsentligt bedre andre steder.

Sagen er for os helt principiel og handler om det fundamentalt grundlæggende: Hvor langt rækker ledelsesretten i forhold til ansattes private gøren og laden?

I dette tilfælde griber man meget langt ind i medarbejderens privatliv og privatøkonomi. Og det kræver en særlig stærk driftsmæssig begrundelse, hvis en arbejdsgiver skal begrænse en medarbejder i, hvad man i sin fritid bruger sine egne penge på. Det er en helt principiel diskussion, fordi det åbner op for en masse begrænsninger i vores private gøren og laden som ansatte. Og vi mangler simpelthen den gode begrundelse for, at det skulle være nødvendigt med et generelt forbud på dette område.

For muligvis er der et skær af både varm luft og spekulation over kryptovalutaerne – og muligvis bliver de i nogle tilfælde også misbrugt. Men hvad så med ”traditionel” valuta? Hvad så med at spille på fodboldkampe eller investere i veteranbiler? Kort sagt: Hvor går grænsen?

Sagen skal nu afgøres i Arbejdsretten, og det ser vi frem til. Der er brug for en konkret afgørelse på området, fordi det har enorm principiel betydning både nu og fremover.

At være ansat i den finansielle sektor rummer nogle grundlæggende krav – og det er vi helt med på. Det er vi også omkring, at der på særlige områder er tilsvarende særlige forhold gældende.

Men som ansat er man naturligvis også et privat menneske, der har lov til at agere som sådan. Og det går vi gerne i Arbejdsretten for at forsvare. ¢

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 2 2018 Næste nummer: Fredag 18. maj Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Sofie Mathson sbm@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest torsdag 19. april Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Lars Bertelsen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. www.finansforbundet.dk

3

4

INDHOLD TROMPET

FINANS Marts 2018

30 Udsyn til hele verden Fra Sankt Annæ Plads i København forhandler 59-årige Henrik Rohde Søgaard og hans 69 kolleger i Danmarks Skibskredit skibskreditter med rederier fra hele verden. Hovedparten af kunderne er udenlandske

18 | Alle kan blive eksperter De danske banker skal tro noget mere på deres egne medarbejdere. Det er dem, som skal skabe innovationen af banken indefra, mener Hanne Schapiro, der for Finansforbundet undersøger fremtidens finansielle arbejdsmarked.

24 | Jobbet er en lokkende fælde Erhvervspsykolog kaldte arbejdslivet en ”honningfælde” på den første arbejdsmiljødag for den samlede sektor

26 | Tidlig indsats mod stress Sygefraværet er faldet, efter at Jyske Bank er begyndt at arbejde med indsatsen ”Træd tidligt til”.

34 | Han tror ikke på den løftede pegefinger ”Når en medarbejder kommer og siger, at han er kommet til at sætte en fremmed usb-nøgle i sin computer, og du giver ham et par over nakken, så garanterer jeg dig, at næste gang siger han ingenting.

Og så er risikoen endnu større”, siger Morten Gade Christensen, CIO i Bankdata. Han og it-sikkerhedscheferne i SDC og BEC mener, at et af de bedste værn mod de kriminelle er en kultur, hvor medarbejderne ikke er bange for at tale åbent om deres fejl.

FINANS Marts 2018

TROMPET

Læs om den nye ferielov | 58

”Jeg dør lidt indeni, hver gang nogen siger compliance. Alt skal tjekkes, drejes og vendes.

Det hæmmer kreativiteten og dræber innovationen” Sådan lyder et af de anonyme svar i Finansforbundets undersøgelse af, hvordan compliance påvirker medlemmernes arbejdsliv.

TEMA | 10-17

42 | Partnerskab med Finansforbundet Fynske Bank har indgået en aftale med Finansforbundet om, at forbundet i de kommende måneder skal hjælpe bankens 160 medarbejdere med at sætte ord på de kompetencer, de gerne vil udvikle for at være klar til fremtidens udfordringer.

50 | Europæisk mobilbank på vej til Danmark N26 har på få år samlet en halv million kunder i 17 europæiske lande.

48 | Mine børn gider ikke tale med deres bank ”Vi skriver os ind i den nye kommunikationskultur. Mine børn gider ikke tale med deres bank. De er på instant message. Det her svarer til deres behov”, siger Philippe Capelle, chef for kunderelationer i telegiganten Oranges neobank, der på fire måneder har fået knap 100.000 kunder.

22 | Henning vandt over ISS Henning Kristensen Krudt vandt i december 2017 en sag om forringelse af ansættelsesvilkår mod ISS og modtog på den baggrund 815.958,45 kroner, efter Finansforbundet gik ind i sagen. ”Jeg havde ingen fornemmelse af, om der var en sag. Så jeg fandt virkelig ud af, hvor vigtigt det er at være organiseret og have en fagforening i ryggen”, siger han.

44 | Bedste valg i karrieren Gitte Sørensen var skeptisk, da hun hørte om muligheden for at skifte finanssektoren ud med et job som ejendomsadministrator. I dag er hun glad for, at hun rykkede. ”Mine kollegaer siger, at de gerne vil have flere ’Gitter’, og det må jo være, fordi de synes, jeg klarer det godt”, fortæller Gitte, der er trainee i Newsec Datea

FASTE SIDER 3 Leder 6 Nyheder 40 Klumme 42 Job og Karriere 56 Arrangementer for seniorer 58 Det juridiske hjørne

5

NYHEDER

6

FINANS Marts 2018

Foto: Nana Reimers

Fyringssæson i bankerne

Minister begejstret for fintechlab Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og medlemmer af Disruptionsrådet var af Finansforbundet og Copenhagen FinTech inviteret på rundvisning i Copenhagen FinTech Lab torsdag den 22. februar, hvor de blandt andet fik demonstreret, hvordan virtual reality i fremtiden kan bruges, når man køber ind i supermarkedet. Ministeren udtrykte begejstring for Copenhagen FinTech Labs arbejde med at skabe innovation og gøre Danmark til en spiller på den internationale teknologiscene.

15 procent flere medarbejdere på et år DLR Kredit har udvidet medarbejderstaben fra 165 primo 2017 til 190 i år, hvilket blandt andet hænger sammen med, at bruttoudlånet steg med 50 procent fra 2016 til 2017. Siden årsskiftet er der alene kommet 17 nye medarbejdere til i DLR Kredits hovedsæde i Nyropsgade i København.

Finansforbundet støtter ikke fusion mellem FTF og LO ”Der er flere årsager til, at vi umiddelbart ikke ser den fusion, der tegner sig, som en løsning, vi kan bakke op om. Det handler naturligvis i sidste ende om, at vores medlemmer skal kunne se sig selv i en ny hovedorganisation. Vi er skeptiske i forhold til det uddannelsespolitiske fokus, som ikke ser ud til at favne tilstrækkeligt bredt, og vi er også bekymrede for, om den nye FTF-LO-organisation reelt vil forholde sig partipolitisk neutral, hvilket er vigtigt for os”, siger Kent Petersen.

Fredag den 13. april tager ekstraordinære kongresser i henholdsvis FTF og LO stilling til den foreslåede fusion.

Spar Nord, Danske Andelskassers Bank og Nordea afskedigede i januar tilsammen 64 medarbejdere og nedlagde i alt 126 stillinger. Spar Nord afskedigede 22 medarbejdere den 30. januar og vil nedlægge yderligere 53 stillinger i den kommende tid – hovedparten sker ved naturlig afgang og ved nedlæggelse af ubesatte stillinger. ”En spareøvelse, som koster 75 stillinger, er problematisk og grundlæggende vanskelig at forstå. Ikke mindst i lyset af det resultat, banken præsenterer ved samme lejlighed, med en bundlinje, der stiger 18 procent. Det resultat er jo skabt af den medarbejderstab, som man nu skærer i”, siger Ole Skov, formand for Spar Nord Kreds.

17 medarbejdere i Danske Andelskassers Bank modtog en fyreseddel, og yderligere ni indgik en frivillig fratrædelsesaftale med banken, oplyser tillidsmand Mogens Arnth Nielsen. ”Det var en trist oplevelse for de berørte medarbejdere og også for os tilbageværende, og det kom bag på mange, netop fordi banken nu er inde i en bedre periode end tidligere”, siger Mogens Arnth Nielsen til Nyhedsbrevet Finans.

Nordea, som i oktober 2017 varslede afskedigelse af omkring 6.000 medarbejdere i koncernen, har i årets første måned sagt farvel til 25 medarbejdere i Danmark ifølge Finansforbundets oplysninger.

Medarbejdere glade for at blive overtaget Østjydsk Bank kastede torsdag den 22. februar håndklædet endegyldigt i ringen. Sparekassen Vendsyssel overtager for en pris på 50 millioner kroner alle aktiviteterne i Østjydsk Bank, herunder alle aktiver og passiver undtagen efterstillet kapital, hvilket omfatter alle ca. 14.000 kunder i Østjydsk Bank, alle 65 medarbejdere og de tre eksisterende filialer i Mariager, Hadsund og Hobro. ”Nyheden er blevet meget positivt modtaget af medarbejderne. Det er dejligt, at et godt, solidt pengeinstitut som Sparekassen Vendsyssel nu tager over, og at vi umiddelbart kan fortsætte i vores job med samme kundeporteføljer som hidtil”, siger Claus Vive Andersen, der er tillidsmand i Østjydsk Bank, til Nyhedsbrevet Finans.

Vi har åbent 24-7 Besøg os online – lige nu!

Lige nu får du 2 gratis kompetenceafklaringer med tilpasset e-learning på finansudd.dk/24-7

24-7 gør det nemt for dig at få ny viden og brush-up på eksisterende viden 24-7 kobler kompetenceafklaring og læring, så det er målrettet dit behov: • Du svarer på en række multiple choicespørgsmål i en kompetenceafklaring • Du får straks direkte links til den e-learning, du har brug for

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

GRATIS: Frem til 1. maj kan du prøve 2 af FUs kompetenceafklaringer. Er du ansat i en virksomhed, der er medlem af FU, har du også adgang til mere end 150 e-learning-moduler.

Få gratis kompetenceafklaring og viden om boligfinansiering Få gratis kompetenceafklaring og viden om personskat Få adgang og læs mere på finansudd.dk/24-7

finansudd.dk Telefon 8993 3333

8

MENTORSHIP

FINANS Marts 2018 ”Hvis vi en dag om måneden lod de 25-årige være chefer, ville der ske ting og sager rundtomkring”, siger Mads Svaneklink, der er partner i konsulentvirksomheden Analog

DE UNGE SKAL LÆRE FRA SIG Almindeligvis er det erfarne, der er mentorer for yngre. Men i digitale sammenhænge giver det god mening at vende trafikken og lade unge nyansatte være læremestre for modne kolleger AF BIRGITTE AABO

”Det kan jeg lære dig”.

Der skal en vis portion selvsikkerhed til for at give sin chef og andre mere erfarne medarbejdere et tilbud om læring, når man er ny i en virksomhed. Men det er, præcis hvad Mads Svaneklink mener, at mange flere unge, som er rundet af den digitale verden, burde gøre – også i finanssektoren.

Selv er han 36 år og partner i konsulentvirksomheden Analog, hvor han blandt andet underviser højtuddannede i anvendelse af nye arbejdsværktøjer og metoder. Og mange af dem har meget svært ved det digitale: ”Når de sidder i samme stilling i mange år, hænger de fast i det gamle og nægter at skifte til nye løsninger eller kender ikke til dem. De unge kommer sprængfyldt med ny viden og bliver chokerede over, hvor udigitalt det hele er selv i store virksomheder, og de skal turde sige det højt og lære fra sig”, siger Mads Svaneklink.

Han medgiver, at det ”er lidt eksotisk at sige chefen imod og fortælle ham, hvordan tingene virkelig hænger sammen, som 25-årig. Men vi har herhjemme en stolt tradition for at kunne og turde sige vores mening – også over for cheferne.

Det er, hvad vi har brug for, hvis vi vil fornyelse”.

25-årige til magten Mads Svaneklink synes i det hele taget, at de unge skal have mere plads: ”Hvis vi en dag om måneden lod de 25-årige være chefer,

ville der ske ting og sager rundtomkring. Tænk på, at mange af de nye digitale virksomheder har kunnet give det hele et skub – blandt andet fintechvirksomheder – fordi de bygger op fra bunden. De tager ikke alle mulige hensyn til det eksisterende, og det er en stor fordel”.

Derfor opfordrer han unge nyuddannede til selv at tage initiativet til at være mentorer for mere erfarne kolleger: ”Se højt og flot på din position, og søg anerkendelse og respekt for den digitale viden, du har som digital indfødt. Find gode eksempler, og forklar, hvorfor det eksempelvis er en god forretningscase, der tilfører værdi, at droppe en licens, ændre arbejdsgang eller noget andet konkret. Eller hold en kollegacafe en eftermiddag for interesserede, og lær fra dig”.

Selv om det kan være grænseoverskridende for unge nyansatte at tage sådanne initiativer, er Mads Svaneklink sikker i sin sag: Der er brug for det rundtomkring i virksomhederne. ”Omvendt mentorship kan hjælpe medarbejdere, der føler sig kørt over og sat af i forhold til det digitale. Specielt hvis de skal skifte job, bliver det et stort problem, så de erfarne medarbejdere bør tage imod tilbuddet”.

Stivner digitalt At det kan være lidt op ad bakke at komme igennem med budskabet, kender han selv alt til: ”Nogle gange, når jeg prøver at lære en gruppe medarbejdere noget nyt, nægter de og mener ikke, at det er noget, de kan bruge til noget”.

Aldersgrænsen for, hvornår man stivner digitalt, kan være alle steder mellem 35 og 55 år, er konsulentens erfaring.

Under alle omstændigheder lærer yngre markant hurtigere på det digitale felt, siger han: ”Det, jeg underviser unge i på to en halv time, er 40 plusalderen seks timer om at tilegne sig – de har ikke på samme måde en viden med sig, der ligger på rygraden. Så brug den viden, de unge kommer med”. ¢

Kickstart din karriere med BEC’s graduate-program 2018

Digitale løsninger til fremtidens bank er i rivende udvikling. Nye teknologier, nye e-betalingsløsninger og nye EU-lovkrav er på vej. Samtidig er robotteknologi ved at finde sit fodfæste i finans-it, og et online besøg i banken med virtual reality-briller er heller ikke længere så fjern. Det går rivende stærkt hos BEC, der står foran en række større opgaver, som skal gøre pengeinstitutterne i form til fremtiden. Med store projekter i vente er der plads til nye graduates som henholdvis it-udviklere og business Intelligence-konsulenter.

I BEC’s graduate-program får du en fastansættelse, en mentor og et 6-måneders læringsforløb. Skal du være BEC’s næste it-udvikler eller BI-konsulent? Send din ansøgning og CV allerede i dag og senest d. 8. april på

WWW.BEC.DK/Graduate.

Følg os og hold dig opdateret med nyheder fra BEC på LinkedIn eller på facebooksiden BEC’s graduate-program.

10

TEMA: COMPLIANCE SKABER ARBEJDSPRES

FINANS Marts 2018

VI DRUKNER I BUREAUKRATI

Øget arbejdsbyrde, mindre arbejdsglæde og flere konflikter med kunderne er bi-virkninger af de mange regulativer og dokumentationskrav, finansansatte skal efterleve AF BIRGITTE AABO

”Jeg dør lidt indeni, hver gang nogen siger compliance. Alt skal tjekkes, drejes og vendes. Det hæmmer kreativiteten og dræber innovationen”. ”Jeg overvejer alvorligt, om jeg ønsker at bruge mit arbejdsliv på det her”.

Større arbejdspres i hverdagen, mindre tid til kunderne, drænende for arbejdsglæden. Compliance opleves af mange medlemmer som en tung og tidsslugende byrde, viser en Epinionundersøgelse, som Finansforbundet i slutningen af februar har gennemført med deltagelse af op mod 1.000 medlemmer.

Så meget tid bruger finansansatte på compliance: Hvor meget af din arbejdstid vil du cirka anslå, at du bruger på at leve op til de skærpede krav om dokumentation og efterlevelse af reguleringer?

0% 10% 20% 30% 40% 50% Under 20 procent Mellem 20 og 40 procent Mellem 40 og 60 procent Over 60 procent Ved ikke Kilde: Epinions undersøgelse blandt 987 medlemmer af Finansforbundet

Næsten otte ud af ti synes, at compliance har øget deres arbejdsbyrde i hverdagen, og over halvdelen at det er en stressfaktor i et eller andet omfang.

Skyder gråspurve med kanoner Selv om et flertal er enige i, at compliance er nødvendigt og afdækker potentiel kriminalitet, er der tydeligvis tale om et nødvendigt onde. For over halvdelen tærer det nemlig på arbejdsglæden. Som et medlem i en anonym kommentar i undersøgelsen konstaterer: ”Jeg forstår godt compliancekravene, og at det er meget vigtigt, at de overholdes. Men jeg synes, der er meget dobbeltarbejde”.

Det tager tid, som skal tages fra det, der er vigtigt i arbejdet, oplever syv ud af ti respondenter. Mange har også svært ved at se meningen med en del af kravene: ”Jeg har ofte en følelse af at skyde gråspurve med kanoner”. ”Bøvl – alt for rigide regler og masser af spildtid. Reglerne sætter almindelig sund fornuft ud af kraft. Og ofte er det vigtigere at dokumentere end at tænke. Det betyder, at der er mindre tid til at skabe værdi for kunderne”.

Tåbelig lovgivning Knap halvdelen angiver således, at de bruger så meget som mellem 20 og 40 procent af deres arbejdstid på at efterleve regulativer og sikre dokumentation. Især privat- og erhvervsrådgivere må lægge mange timer i det.

Som en deltager i undersøgelsen lidt træt konstaterer: ”Bureaukrati med bureaukrati på – ikke til at finde ud af reglerne/kravene, da de ændres hele tiden”.

Andre har svært ved at forstå, at selv kunders småbørn skal igennem compliancemøllen, eller at der skal spørges ind til kunders uddannelse og beskæftigelse, selv om banken i forvejen er bekendt med svarene. Et medlem mener, at kravene mest tjener til beskyttelse af dem, der udstikker retningslinjerne: ”Så kan de påstå at have gjort, hvad de kunne”.

I forhold til kreditbevillinger har et medlem regnet på sagen

FINANS Marts 2018

og vurderer, at det tager ti procent længere tid end for to år siden og 200 procent længere tid end for ti år siden at behandle dem. Mange har kommentarer af samme karakter: ”Besværlige og tunge processer, der ofte skyldes tåbelig lovgivning. Tager meget tid og ressourcer fra at servicere kunderne”. ”Man drukner i administrative ’kend din kunde’-opgaver. Så enormt tidskrævende, i forhold til hvad man føler det gavner”.

Vrede kunder Blandt bivirkningerne af compliance fylder negative reaktioner fra kunderne. Selv om mange medlemmer fortæller, at kunder generelt er forstående, har mere end halvdelen oplevet noget andet. Ikke sjældent bliver kunder ligefrem vrede – det har 43 procent oplevet. Trusler forekommer og vold også, men meget sjældent.

De negative reaktioner kan komme, fordi spørgsmål fra rådgivere opleves som snagende og unødvendige, ligesom kunderne får oplysninger, de ofte ikke aner, hvad de skal bruge til:

Pluk fra undersøgelsen Ni ud af ti oplever, at de bruger mere tid på compliance nu end for to år siden.

Fire ud af ti må arbejde over som konsekvens af compliancekrav.

Syv ud af ti er meget eller delvist enige i, at compliance tager tid fra det, der er vigtigt i deres arbejde – især erhvervs- og privatrådgivere oplever det.

Næsten hver tredje erklærer sig meget eller delvist enig i at mangle viden/ efteruddannelse på feltet.

Kilde: Epinions undersøgelse blandt 987 medlemmer af Finansforbundet

TEMA: COMPLIANCE SKABER ARBEJDSPRES

”Der er rigtig mange dokumenter, som kunderne skal præsenteres for, og de er ikke forståelige for hverken kunden eller os”. ”Det virker, som om Finanstilsynet i kundernes navn har ønsket at overbeskytte kunder i en grad, de ikke selv ønsker”.

At indhente de mange oplysninger efterlader i nogle tilfælde medlemmer med en grim følelse af mistænkeliggørelse af kunderne: ”Der er ingen, som stoler på hinanden mere – alle har den opfattelse, at alle andre er tyve og bedragere”.

Eller med fornemmelse af at fungere som politiets forlængede arm med pligt til at gå bag kundernes ryg ved den mindste mistanke om hvidvask: ”Det er efter min opfattelse gået alt for langt og giver mindelser om Østtyskland før murens fald. Jeg er rådgiver, ikke politibetjent”.

Nogle gør opmærksom på, at de er blevet mere nervøse for at begå fejl i arbejdshverdagen: ”Der er mange manuelle registreringer, som jeg kan komme til at glemme, og som kan gøre mig i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet for eksempel kan låne kunden pengene”.

Truslen om, at det kan få personlige konsekvenser, er også i baghovedet på en del: ”Er meget mere opmærksom og bange for ikke at opfylde de krav, jeg skal, da jeg personligt kan blive straffet”, noterer et medlem, mens en anden nævner risikoen for at miste jobbet ved fejl i en hektisk hverdag. Eller som et medlem siger det helt kort: ”Man føler sig overvåget og er meget bange for at lave fejl”. ¢

11

12

TEMA: COMPLIANCE SKABER ARBEJDSPRES

FINANS Marts 2018

LEIF

ANSÆT NU, FOR POKKER Sektoren nedslider medarbejderne, når tidskrævende compliance-opgaver lægges oveni den øvrige arbejdsbyrde, mener Finansforbundets næstformand AF BIRGITTE AABO

”Der er tale om en voldsom øget arbejdsbyrde, og alligevel tilføres der ikke flere ressourcer. Sektoren nedslider sine medarbejdere ved på den måde at sende regningen videre.”

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, reagerer på tal fra Epinion-undersøgelsen om compliance. Den viser, at knap halvdelen af de medvirkende medlemmer oplever, at de bruger så meget som mellem 20-40 procent af deres arbejdstid på at leve op til de skærpede krav om dokumentation og efterlevelse af reguleringer. ”Vores medlemmer er meget loyale overfor deres kunder, kolleger og arbejdsgivere og forsøger at leve op til de skærpede krav om compliance - samtidig med, at de skal løfte mindst den samme arbejdsbyrde som tidligere. Hvor andre sektorer investerer i deres produktionsapparat, nedslider finanssektoren de mennesker, der udgør deres”.

En langvarig byrde Næstformanden har flere gange hørt arbejdsgivere fremføre argumentet, at man ikke ønsker at ansætte mennesker, som robotter snart overflødiggør, men han køber det ikke: ”Ansæt nu for pokker nogle mennesker. Compliance-byrden forsvinder ikke fra den ene dag til den anden.”

Tværtimod er hans vurdering, at det kommer til at tage en rum tid, før den compliance bliver tæmmet og indhegnet på et rimeligt niveau, der sikrer de gode intentioner om at undgå hvidvask og sikre forbrugerne. ”Vi arbejder i Finansforbundet på mange niveauer for at være med til at sikre, at det sker – og for at fremme sektorsamarbejdet, hvor det er muligt. Vi er også nødt til at bede sektoren selv melde ud til myndighederne, hvad det rette niveau af compliance er.”

Indtil det med tidens fylde falder på plads, opfordrer Michael Budolfsen medlemmerne til at øve sig i at sige: ”Jeg kan ikke nå det!” ”Pas på dig selv. Tal med din tillidsmand og send presset tilbage, opad i systemet. Det er der, det hører hjemme.” ¢

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

FINANS Marts 2018

TEMA: COMPLIANCE SKABER ARBEJDSPRES

VAR VED AT KOGE OVER Da en kollega gik på barsel, og arbejdet med at efterleve compliancereglerne tårnede sig op, blev det for meget for den erfarne erhvervsrådgiver fra Jyske Bank AF BIRGITTE AABO FOTO: LARS BERTELSEN

Noget var ikke, som det plejede at være.

Leif Weinreich Nielsen mærkede, at han ikke helt var sig selv, og omgivelserne mærkede det også. ”Min kone lagde mærke til, at jeg blev glemsom, og en kollega sagde til mig, at jeg skulle passe på mig selv. Da jeg også begik en dum fejl over for en kunde, blev jeg nervøs for at udføre mit arbejde og gøre flere fejl. Jeg kunne ikke rigtig finde hoved og hale i tingene”.

Det var en spidsbelastning med såkaldte AML-opgaver – Anti Money Laundering eller hvidvaskregler – der fik læsset til at tippe.

Normalt var de i Jyske Bank i Taastrup to erhvervsrådgivere om opgaverne, men da kollegaen gik på barsel i otte uger, var Leif Weinreich Nielsen alene med opgaven. Han fik hjælp af kolleger fra andre afdelinger, men belastningen var alligevel markant. ”AML-opgaverne er blevet trukket ned over hovedet på os, der er ikke noget at gøre ved det, de skal naturligvis efterleves. Men det er ikke det mest spændende, og det føltes, som om jeg dårligt havde tid til mit egentlige arbejde”.

Fuld opbakning Leif Weinreich Nielsen gik til sin chef og sagde det, som det var:

13

14

TEMA: COMPLIANCE SKABER ARBEJDSPRES

FINANS Marts 2018

BEKYMRET FOR KOLL ”Jeg sagde, at jeg havde det ad helvede til og havde svært ved at udfylde mit arbejde, at jeg begik fejl, jeg ellers aldrig begik. Min chef var meget forstående og sagde, at jeg skulle lægge ud med at tage de 14 dages ferie, jeg havde til gode. Han fortalte også om et rådgivningsforløb, som han samtidig syntes, jeg skulle gå i gang med”.

Rådgivningsforløbet er en del af indsatsen ”Træd tidligt til” (læs artiklen side 26), som Jyske Bank har haft stor succes med. Leif Weinreich Nielsen havde hørt indsatsen omtalt på sit arbejde, men ikke sat sig ind i, hvad det var: ”Det var jo ikke noget, der vedkom mig. Indtil da havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg kunne blive ramt af stress.

Så jeg spurgte også ligeud min chef, om det med rådgivningsforløbet betød, at de ville af med mig. Det afviste han bestemt: ’Sådan gør vi ikke her. Det er udelukkende en hjælp til at få dig tilbage’.

Det gav ro i maven”.

Værdier og redskaber Rådgivningsforløbet med en ekstern coach fra AS3 gav erhvervsrådgiveren en stribe værktøjer til at geare ned og komme stress i forkøbet. Det betød, at han hurtigt var klar til gradvist at skrue op for arbejdsopgaverne igen, men rådgivningsforløbet strakte sig over omkring et halvt år.

Han fik blandt andet til opgave at afklare sine værdier og blev bevidst om, at familien har en klar førsteplads. Han fik også forskellige teknikker til at slappe af, som han bruger, hvis han mærker, at han begynder at føle sig presset, ligesom han også mediterer. ”I begyndelsen var min leder meget inde over og hjalp mig med at prioritere opgaverne. Nu har jeg sagt, at jeg ikke har behov for det længere. Jeg kan godt selv, og jeg kan mærke på en bestemt sitren i maven, hvis det er ved at være for meget. Så ved jeg, at jeg skal passe på og tage mine forholdsregler”. ¢

At reglerne skal efterleves, er ikke til diskussion, men det skaber øget pres og truer arbejdsglæden AF BIRGITTE AABO

”Hver gang jeg er ude at tale med kolleger, kommer emnet compliance på banen”.

Som arbejdsmiljørepræsentant i Jyske Bank Kreds oplever Line Skov Fuglkjær, at kravene om compliance fylder meget i hverdagen blandt kollegerne. ”Compliance fylder meget tidsmæssigt og skaber også en nervøsitet for at gøre noget forkert hos mange. Jeg kan godt blive lidt bekymret for mine kollegers arbejdsglæde, hvis det her fortsætter med at bygge op”.

Og indtil videre er der kun blevet bygget ovenpå, indimellem med krav og regler, som allerede opfyldes, men alligevel skal dokumenteres på endnu en måde. ”Der tales meget om compliance og om, at noget af det kan føles overflødigt. Men holdningen til compliance har også modnet sig fra det mere modstræbende ’hvorfor skal vi det?’ til en bevidsthed om, at det er nødvendigt og en skalopgave. Det er også den klare udmelding, vi får fra vores ledelse – det her skal prioriteres, og der må ikke begås fejl, for de kan få store konsekvenser både for den enkelte medarbejder og for banken”.

For lidt tid til kunder Selv om der er tilført ressourcer til complianceopgaver i back office, hindrer det ikke, at særligt rådgivere, såvel inden for privat og erhverv som investering, må bruge meget tid på do-

”Der er rigtig meget administration og mange bundne opgaver.

Medlemmerne trækker sig i håret over det, for de har følelsen af ikke at kunne bruge tid nok på kunderne”, siger Line Skov Fuglkjær.

FINANS Marts 2018

TEMA: COMPLIANCE SKABER ARBEJDSPRES

LEGERNE

INGEN VED ALT OM COMPLIANCE

kumentationsdelen. Samtidig er der skåret ned i bemandingen i banken som helhed. ”Der er rigtig meget administration og mange bundne opgaver. Medlemmerne trækker sig i håret over det, for de har følelsen af ikke at kunne bruge tid nok på kunderne.

Der er en erkendelse af, at kravene skal efterleves, men også en ærgrelse over, at brodne kar i finansverdenen førte til, at vi nu alle er tvunget til at arbejde i et system, der er baseret på mistillid”.

Den samlede mængde af love og regu-leringer er så omfattende, at det er umuligt selv for eksperter at vide alt om emnet AF BIRGITTE AABO

Trusler fra kunder i stigning Dertil skal lægges, at kunderne også kan have svært ved at se fornuften i de øgede krav til dokumentation med mere. Det resulterer indimellem i ubehagelige situationer med kortluntede kunder, der er aggressive, truende eller ligefrem – i meget sjældne tilfælde – udøver vold.

Derfor har bankens arbejdsmiljøteam sat fokus på problemet både over for arbejdsgiverne og Finansforbundet og ved at tage ud i afdelingerne og tale med kollegerne om, hvordan man bedst kan tackle situationer med vrede kunder.

It halter bagud Den usmidige arbejdsgang med den omfattende dokumentation forværres også af, at det tager tid at få it-systemer, der understøtter de nye processer, konstaterer arbejdsmiljørepræsentanten, der selv har arbejdet som rådgiver indtil for et halvt år siden: ”Selv om ledelsen erkender, at det skaber et øget pres, og der sættes midler af til at opdatere systemerne, kan it-udviklerne simpelthen ikke følge med”.

Line Skov Fuglkjær opfordrer kolleger til at bede deres leder om hjælp med at prioritere, hvis opgaverne er ved at vokse dem over hovedet: ”Det har jeg selv gjort, når der har været mere, end jeg kunne nå. Det er lederens opgave at fortælle dig, hvad du i den situation skal arbejde med, og hvad du skal lægge til side”. ¢

”Kompleksiteten er nu på et niveau, hvor blot det at overskue, hvilke informationer du skal indsamle og sætte dig ind i for at løse en opgave, er meget krævende”, siger Michael Camphausen.

”Ingen har det fulde overblik længere”.

Michael Camphausen, der er partner i advokatfirmaet Camphausen|Co, har mange års erfaring med rådgivning om pengeinstitutters regulatoriske forhold og en ph.d. i bankret. Alligevel kender selv ikke han compliancejunglen ud i krogene, for det er ikke muligt for noget menneske, vurderer han. ”Kompleksiteten er nu på et niveau, hvor blot det at overskue, hvilke informationer du skal indsamle og sætte dig ind i for at løse en opgave, er meget krævende”.

Mangel på overblik Hvis du ville lægge de relevante papirer om compliance frem på dit skrivebord for at læse dem igennem, ville du altså allerede her møde modstand. For hvilke papirer er relevante?. ”Hvad gælder i forhold til hvad? Det har virkelig taget fart”, konstaterer advokaten.

Compliancekravene kan have rod i EU og/eller dansk lovgivning, men der er også andre aktører, der løbende lægger til den vildtvoksende bunke.

Stort maskineri ”Når der er mange parallelle systemer, bliver der også mange overlap, og det bliver mere uoverskueligt”, konstaterer Michael Camphausen.

EU-Kommissionen er ved at gøre de indledende knæbøjninger til at se på, om og hvordan der eventuelt kan saneres og ryddes ud for at holde compliancebyrden i skak, men det er en svær opgave: ”Det er et kæmpe maskineri at få styr på”. ¢

15

16

TEMA: COMPLIANCE SKABER ARBEJDSPRES

FINANS Marts 2018

DET GIVER INGEN MENING Undersøgelse blandt finansansatte viser, at der også på nordisk plan er stor frustration over compliancebyrden AF BIRGITTE AABO FOTO: LARS H. KNUDSEN

Der er glade smil på forsiden af den rapport, Nordic Financial Unions (NFU) har udgivet om, hvordan compliance påvirker de ansatte i finanssektoren på tværs af de nordiske lande. Men i hverdagen er der såvel herhjemme som på nordisk plan mange frustrationer over det voksende pres, som den støt voksende mængde regulativer og dokumentationskrav medfører. ”Det her skal tages seriøst. Vi er nødt til at insistere på compliance, der giver mening. Undersøgelsen viser, at oplevelsen blandt de ansatte i sektoren næsten entydigt er, at det ikke er tilfældet i dag”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet og formand for NFU, der repræsenterer 150.000 ansatte i den finansielle sektor i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark.

Det er ikke kun mangel på mening, der skaber frustrationer. ”Compliance rammer flere punkter på stressbarometeret på en gang: Det indebærer flere opgaver i en tid, hvor der generelt skæres ned. Samtidig kan compliance omfatte opgaver, som den enkelte ikke magter, og endelig kan det medføre vrede kunder”.

Utilfredse kunder En deltager i undersøgelsen fortæller eksempelvis, at mange er bange for ikke at udføre dokumentationen godt nok og er i tvivl om, hvad og hvordan det skal gøres: ”Presset stiger, og det forventes, at vi kan udføre dokumentationen, mens vi sidder med kunderne og samtidig har en konversation med dem”.

Og det er almindeligt, at kunder reagerer negativt på de øgede dokumentationskrav. Næsten fire ud af ti af de adspurgte giver i undersøgelsen udtryk for, at det er tilfældet. Som regel giver det sig udtryk i, at kunderne klager verbalt over kravene, men det sker heller ikke sjældent, at de bliver vrede og fornærmende i deres opførsel – i enkelte tilfælde på grænseoverskridende måder.

En kan således berette, at finansansatte er blevet filmet og lagt på YouTube, og andre – fire procent – har ligefrem eksempler på, at kunder har angrebet ansatte fysisk.

Truende kunder Rapporten blev tidligere på året fremlagt på en konference i Bruxelles, hvor et ekspertpanel diskuterede omfanget af og behovet for compliance. Blandt dem var danske Louise Byssing, der er Chief Compliance Officer i Danske Bank. ”Det bliver ved – der bygges ovenpå og ovenpå igen med flere krav, vi skal op-

”Vi er nødt til at insistere på compliance, der giver mening” Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet og formand for NFU

fylde”, konstaterede hun og viste eksempler på, hvor mange punkter medarbejderne skal igennem før, under og efter investeringsmødet.

I nogle tilfælde virker kravene direkte naturstridige på medarbejderne. Som når det pålægges dem, at de skal gøre opmærksomt på, at de ikke er uafhængige og kun tilbyder kunderne Danske Bank-produkter. ”Det var svært at få medarbejderne til at efterleve det. De følte sig forlegne og oplevede, at kunderne reagerede med: ’Jeg regner heller ikke med, at Danske Bank tilbyder mig Nordea-produkter’ og den slags”, sagde Louise Byssing og forklarede, at man derfor har arbejdet med, hvordan informationerne kan flettes naturligt ind.

Dækker ryggen med overcompliance Flere af paneldeltagerne var inde på, at reglerne i nogle tilfælde repeterer

FINANS Marts 2018

TEMA: COMPLIANCE SKABER ARBEJDSPRES

Øget stress og interessekonflikt NFU-undersøgelsen er gennemført blandt 215 tillidsmænd, der repræsenterer over 35.000 finansansatte.

Otte ud af ti oplever, af compliancekravene betyder øget arbejdsbyrde. Næsten lige så mange mener, at det betyder højere stressniveau.

Hovedparten vurderer, at kvaliteten af rådgivningen og kendskab til kunderne til en vis grad er forbedret, men et stort mindretal mener, at det forholder sig stik modsat.

Halvdelen af tillidsmændene siger, at mindst et af deres medlemmer inden for det seneste år har oplevet en konflikt mellem at levere god kundeservice og følge regler og procedurer.

To ud af tre bruger en-tre timer om dagen på dokumentation.

Otte ud af ti mener, at compliancekravene bør simplificeres.

som en tsunami af regler, på grund af de store konsekvenser, finanskrisen fik.

Prisen betales nu kollektivt af mange finansansatte, som risikerer at gå ned med stress i større antal, påpegede Tom Kirchmaier, professor ved International Economics and Management hos CBS: ”Vi tager en masse regler, som er resultat af en politisk proces og ikke til at forstå, og tilsætter en dårlig implementering – en masse uforståelige regler lægges ned over de stakkels medarbejdere, som risikerer at bryde sammen”.

”Det bliver ved – der bygges ovenpå og ovenpå igen med flere krav, vi skal opfylde”, siger Louise Byssing, Chief Compliance Officer i Danske Bank.

sig selv i nye regelsæt, og at der på den måde bliver tale om dobbelt udførelse af de samme opgaver. Men Philippe Pellé, souschef i Unit Retail Financial Services i Europa-Kommissionen, mente, at en del af forklaringen ligger i, at bankerne selv puster complianceopgaven for vold-

somt op: ”Bankerne overspiller compliance for at dække ryggen – derfor bliver der tale om overcompliance”.

Der blev også fra panelet peget på, at finanssektoren ikke må glemme, at den selv har nedkaldt det, der blev omtalt

Samarbejde i sektoren De konsekvenser, compliance har, kan og bør i et vist omfang afbødes i fællesskab i sektoren, mener Michael Budolfsen. ”Eksempelvis i forhold til, hvordan man bedst fortæller kunderne, at compliance er nødvendigt og faktisk til for deres skyld. Det er ikke konkurrencefølsomt, så det ville være oplagt at samarbejde og bruge viden på det felt på tværs af sektoren”, lyder opfordringen fra næstformanden. ¢

17

18

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FINANS Marts 2018

ALLE KAN BLIVE EKSPERTER De danske banker skal tro noget mere på deres egne medarbejdere. Det er dem, som skal skabe innovationen af banken indefra, mener Hanne Schapiro, der for Finansforbundet undersøger fremtidens finansielle arbejdsmarked AF BERIT VILLADSEN

Hvordan ser fremtidens bank ud? Er den befolket med virtuelle assistenter og chatbotter? Eller er der også plads til medarbejdere af kød og blod? Og hvad skal de i så fald lave? Det er nogle af de spørgsmål, som den tidligere innovationschef for Teknologisk Institut og nu selvstændige konsulent Hanne Shapiro er i gang med at undersøge for Finansforbundet under titlen ”Fremtidens finansielle arbejdsmarked”.

Undersøgelsen forløber i seks faser.

Første fase handler om udviklingstrends i den finansielle sektor og er afsluttet med en spritny rapport. En af rapportens centrale konklusioner er, at de digitale udviklingstendenser også i forhold til filialstrukturerne på ingen måde er entydige, hvilket har konsekvenser for medarbejderopgaver og kompetencer. Hanne Shapiro har talt med folk fra den finansielle sektor både i og uden for landets grænser. Og der tegner sig langtfra nogen entydige svar, når det gælder diskussionen om fremtidens bank.

En ting er dog sikkert: Der er også

medarbejdere i fremtidens bank, konkluderer Hanne Shapiro og henviser til erfaringerne fra SEB’s bank i Stockholm i Sverige, som har testet nogle af de nye teknologier, og implementeret den virtuelle assistent Aida (Amelia fra IP Soft) først i deres interne it-support funktion og siden midten af 2017 i bankens kundeservice.

Fremtidens finansielle arbejdsmarked Hvordan ser fremtidens finansielle arbejdsmarked ud? Hvilke kompetencer skal medarbejderne have? Og hvilke strategier har virksomhederne for job- og kompetenceudvikling, rekruttering med mere? Det er nogle af de spørgsmål, Finansforbundet i samarbejde med den tidligere innovationschef for Teknologisk Institut og nu selvstændige konsulent Hanne Shapiro forsøger at finde svar på i projektet ”Fremtidens finansielle arbejdsmarked”. Projektet startede i efteråret 2017 og forløber over seks faser. Første fase er netop afsluttet med rapporten ”Udviklingstrends i den finansielle sektor”. Projektet forventes endeligt afsluttet med udgangen af 2018.

”Erfaringerne fra SEB i Stockholm i Sverige viser, at det aldrig kan blive et spørgsmål om enten-eller, fordi det handler om menneskelig psykologi og menneskelig adfærd. Deres oplevelse er, at der er nogle kunder eller potentielle kunder, der synes, at jo mere digitalt, desto bedre. De synes, det er fint, at de ikke skal tale med nogen om deres finansielle situation. For andre kunder er det ligegyldigt, hvor gode digitale brugergrænseflader banken laver, for dem vil det aldrig være det samme som den personlige rådgivning”, fortæller Hanne Shapiro.

Innovation skal komme inde Kundernes forskellige behov har SEB taget højde for i sin vision for 2025.

For at opnå den bedste kundebetjening har den svenske bank valgt at have en differentieret kanalstrategi, som både er digital og rådgiverbaseret.

Banken ser også sig selv som en central aktør i forhold til at være en partner i udviklingen af finansiel infrastruktur for at undgå, at der sker en monopolisering af innovation koncentreret omkring få globale spillere.

Ifølge Hanne Shapiro gør banken meget ud af at involvere sine medarbejdere i den digitale innovation og inddrage dem i arbejdet med at afprøve forskellige nye teknologier, herunder AI, også kaldet kognitive teknologier. Det mener hun også, at de danske ban-

FINANS Marts 2018

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

19

20

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FINANS Marts 2018

ker burde gøre i tværfaglige miljøer eller sandkasser i banken, hvor man kan eksperimentere med teknologier, uden at businesscasen på forhånd er defineret som en besparelsesagenda. Innovationen skal komme indefra og involvere alle medarbejdere. ”Du kan hyre en masse såkaldte eksperter og bygge et miljø op som for eksempel MobileLife, men du kan også sige, at fordi teknologierne er så nye, så er det en god tid at eksperimentere selv.

Alle kan blive eksperter, fordi teknologierne er så nye, så reelt er ingen eksperter, men der er måske bare nogle, der er lidt frækkere og hyper sig selv op til at være eksperter. Det siger SEB’s innovationschef, Nicolas Moch, og det kan jeg godt være enig med ham i og så sige, jamen jeg tror på vores folk og deres kapacitet”.

Banktoppen skal tage teknologiteten Analysen understreger, at det ikke er teknologierne, der i sig selv driver udviklingen, men ledelsen og medarbejderne. Hvordan fremtidens finansielle job kommer til at se ud, afhænger også af, hvilken forretningsstrategi de forskellige banker vælger at tage. Hanne Shapiro opfordrer bankernes ledelse og bestyrelse til at tage en proaktiv rolle i at drive den teknologiske og digitale udvikling frem i virksomhederne frem for at lade digitale investeringer forblive et it-anliggende. ”Alle analyser viser, at når ledelse og bestyrelse er lidt tøvende over for eller ikke rigtig ved, hvad teknologier kan og ikke kan, så er de tilbøjelige til at fokusere på noget meget operationelt frem for undersøgende i deres udviklingstilgang, og så bliver de ikke så eksperimenterende og samarbejdende i deres måde at gå til teknologierne på”.

Ifølge Hanne Shapiro er AI-teknologierne, også kaldet de kognitive teknologier, ikke færdige teknologier. De skal trænes i forhold til den kontekst, de skal fungere i. Og det er netop gennem træningen, at medarbejderne i høj grad tilegner sig digitale kompetencer i et tværfagligt miljø som for eksempel et hackathon, hvor de kan teste deres

ideer af med henblik på at udtænke nye digitale løsninger til banken.

Hackathons for medarbejdere kan Sidste år planlagde Spar Nord at afholde et hackathon kun for medarbejdere i efteråret. Projektet er imidlertid ikke blevet til noget endnu, men Hanne Shapiro håber, at banken og andre banker vil lancere lignende projekter i det nye år. For erfaringerne fra udlandet er rigtig gode, og flere og flere banker arrangerer hackathons.

En af dem er DBS i Singapore, som går for at være en af de mest digitaliserede banker i verden. DBS har skåret ned på den formelle efteruddannelse og øget graden af ikkeformel læring ved hjælp af hackathons kun for medarbejdere, hvor medarbejderne i nogle faciliterede processer arbejder med udfordringer og problemstillinger, som er cen-

Bliv klar til fremtiden 1. Få en generel introduktion til kunstig intelligens.

Bliv klogere på maskinlæring, neurale netværk og på, hvordan man udvikler en algoritme. Hvad kræver det af data og statistik? Find ud af forskellen på virtuelle agenter versus robotter.

2. Tag et kursus i designtænkning. Traditionelt set tænker en kunderådgiver i den finansielle sektor meget i produkter, men i fremtiden skal de i højere grad tage kundeperspektivet og tænke rådgivning og service ud fra kundernes individuelle livssituation. Designtænkning giver gode redskaber til at se tingen udefra og ind.

3. Få genopfrisket dine kompetencer inden for matematik og statistik. Den finansielle sektor bliver ligesom det øvrige samfund i stærkere grad digitaliseret og bombarderet med nye teknologier, som kræver en basal forståelse for matematik og statistik. Så få dine kompetencer inden for dette opdateret.

4. Tag et psykologi- eller kommunikationskursus. Tillid og relationsdannelse er bankernes stærkeste brand og værdi også i fremtiden, så det skal du som rådgiver være rigtig dygtig til.

Tag for eksempel et kursus om det vanskelige kundemøde og om, hvordan du siger nej til en kunde på en professionel og etisk forsvarlig måde. Det kan give dig en tryghed og sikkerhed i din rolle som kunderådgiver, som er uvurderlig i forhold til at bygge oven på og udvikle rådgiverrollen.

trale for bankens udvikling og løsninger i forhold til specifikke kundegrupper. ”De hackathons, DBS har, er ikke bemandet af MobilLife-typer, singularityeksperter eller andre, som kan gøre, at udviklingsprocessen bliver så svær, så tung og så stor, at du som medarbejder ikke kan finde dig selv og ikke tør stille de dumme spørgsmål, som er rigtig, rigtig vigtige. Det er i stedet ganske almindelige medarbejdere, som er sat sammen i tværfaglige grupper, hvor de arbejder med problemstillinger, som giver dem forskellige typer af ekspertise”.

Fremtidens kompetencer Ifølge Hanne Shapiro er Singapore-banken DBS en meget proaktiv bank, som de danske banker kunne lære noget af.

DBS har blandt andet designet en app til mobiltelefoner med et modulbaseret produktunivers, som er knyttet op på forskellige personaer og former for kundeadfærd. Hun kan sagtens forestille sig, at en bank herhjemme kunne gøre noget lignende for at udvikle og understøtte kunderejsen.

For at imødekomme de fremtidige tendenser opfordrer hun de danske finansmedarbejdere til at få en bedre forståelse for og indsigt i de nye teknologier, som sandsynligvis vil være kerneteknologier i de kommende år. Digital dannelse og en forståelse for design og data vil være efterspurgte kompetencer i fremtiden samt en evne til i høj grad at kunne arbejde tværfagligt med agile udviklingsmetoder. Og så vil rådgivning stadig spille en aktiv rolle, blot i en lidt mere personificeret form, end vi kender i dag. ”Rådgiveren kan tage et helhedsperspektiv på kundens liv, som en bot aldrig vil kunne gøre. Rådgiveren kan også gå hen og fungere som en form for beslutningsstøtte ved at vende og dreje noget med kunden og give kunden kvalificeret sparring. Og så skal rådgiveren måske ikke tænke helt så meget i produkter, men tage meget, meget mere udgangspunkt i kundens livssituation. Det er nok i virkeligheden essensen i, hvad rådgiveren skal kunne i fremtiden”. ¢

Er du ambitiøs og en af de bedste? Så passer du til os!

Som medarbejder i Jyske Bank vil du opleve, at mulighederne er åbne for dig. Frihed og fleksibilitet er en selvfølge. Det samme er ansvar og udfordringer. Er du ambitiøs og arbejdsom, er der masser af udviklingsmuligheder, og næste skridt i karrieren er ikke langt væk.

Om os…

Vi er en professionel og ambitiøs virksomhed. Men vi er også en anderledes og uhøjtidelig bank, der ikke altid gør tingene, som man plejer. Vores tanker om, hvordan en bank skal være, er utraditionelle, og vi gør, hvad vi kan for at udfordre markedet. Det skal ikke være kedeligt – heller ikke som medarbejder.

Hvad nu?

Læs mere på jyskebank.dk/job. Eller kontakt HR og fortæl, hvorfor du er noget særligt.

22

FINANSFORBUNDET GØR EN FORSKEL

FINANS Marts 2018

Henning vandt over ISS Henning Kristensen Krudt vandt i december 2017 en sag om forringelse af ansættelsesvilkår mod ISS og modtog på den baggrund 815.958,45 kroner. Penge, som han kun blev klar over, at han havde ret til, fordi Finansforbundet henvendte sig til ham AF SOFIE BORGAARD MATHSON FOTO: NANA REIMERS

Da Danske Bank i 2015 indgik aftale med ISS om overdragelse af en række medarbejdere og opgaver, blev det starten på et langt forløb uden konkrete informationer om de nye ansættelsesvilkår for blandt andre elinstallatøren Henning Kristensen Krudt.

Efter to år faldt dommen i december 2017, hvor retten pålagde ISS at betale 815.958,45 kroner i fratrædelsesgodtgørelse til Henning Kristensen Krudt, fordi han kunne anse sig for opsagt af ISS som følge af ændringerne af løn-, pensions- og ansættelsesvilkår, der ville blive gældende for ham, når den af ISS frasagte overenskomst udløb 31. marts 2017.

Dommen bekræfter, at en medarbejder altid kan anse sig for opsagt af virksomheden, hvis virksomheden ændrer væsentligt i ansættelsesvilkårene. ”Danske Bank havde taget en beslutning om, at vi skulle overdrages, og jeg havde det måske på fornemmelsen, at vilkårene ville ændre sig. Men man kan ikke bruge beskeden ’forventede dårligere vilkår’ til noget, for man kan jo ikke reagere, før man får at vide, at ens vilkår bliver forringet”, siger 56-årige Henning Kristensen Krudt, der i dag er ansat på

FINANS Marts 2018

FINANSFORBUNDET GØR EN FORSKEL

”Jeg havde ingen fornemmelse af, om der var en sag. Så jeg fandt virkelig ud af, hvor vigtigt det er at være organiseret og have en fagforening i ryggen”, siger Henning Kristensen Krudt

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han står for bygningsdriften. ”Vi fik at vide, at nogle ville gå ned i løn, men vi fik ikke at vide hvem eller hvor mange, og vi modtog heller intet på skrift”.

får en individuel præsentation af ændringerne, bør du søge rådgivning hurtigt, og inden du foretager dig yderligere. Men der er ikke ret mange, der ved, hvad de har ret til”, siger hun.

Forbundet fører flere sager Stillede spørgsmål fra starten af Henning Kristensen Krudts sag er blot den første i en række Allerede ved overdragelsen til ISS, der trådte i kraft 1. sepaf sager, som Finansforbundet fører for medarbejdere, der fik tember 2015, spurgte Henning Kristensen Krudt første gang forringet deres vilkår, da de blev overdraget fra Danske Bank til ISS, hvad han kunne forvente, når hans overenskomst udløb ISS i 2015. Og det glæder Henning Kristensen Krudt sig over. i marts 2017. Men han fik ikke svar, og derfor bad han gen”Rent psykologisk er det ikke fedt, at man ikke er blevet tagne gange om at få sine vilkår præsenteret i løbet af de følspurgt, om man har lyst til at skifte arbejdsgiver. Det er en dårgende måneder. lig måde at starte et nyt job på, for man kan ikke bare sælge Svaret kom først 13. juni 2016, hvor han var til samtale med folk, og så får de frataget deres rettigheder uden mulighed for ISS. Her modtog han nyheden om, at han ville komme til at at vælge en fratrædelse”, siger Henning Kristensen Krudt, med gå betydeligt ned i løn, når hans overenskomst udløb i 2017. henvisning til at ISS forringede løn-, pensions- og ansættelses”Jeg tænkte, at det var pokkers, fordi lønnedgangen var vilkår betydeligt i forhold til den overenskomst, som han havde stor. Det er aldrig sjovt at blive sat ned med Danske Bank. i løn, og da jeg samtidig havde været ”ISS mente, at de havde opfyldt bemed til at starte bygningsdriften af tingelserne, sådan at medarbejderne Danske Banks datacenter i Ejby op fra ikke kunne betragte sig som opsagt af ”Det er vigtigt, at man bunden, var det som at få en spand ISS, da de endelig fik at vide, hvad ISS’ henvender sig til sit koldt vand i hovedet at blive sat ned overenskomst ville betyde for dem. Men fagforbund, når der sker i løn”, fortæller Henning Kristensen det fik vi altså rettens ord for, at ISS ikke ændringer i ens vilkår Krudt, der nåede at arbejde for Danhavde. Det er vi selvfølgelig meget tilpå arbejdspladsen. Hvis ske Bank i 27 år. fredse med i forbundet”, siger Mette Hjøllund Schousboe. du ikke får en individuel Vidste ikke, hvad han havde ret til præsentation af ænGodt en uge efter nyheden om lønÆndrer dit arbejdsliv sig? dringerne, bør du søge nedgang fik Henning Kristensen Krudt Hvis du oplever at stå i en lignende siturådgivning hurtigt, og en mail fra Finansforbundet, der opation, kan du altid henvende dig til Fifordrede ham til at køre en sag mod nansforbundet for at få rådgivning om inden du foretager dig ISS. Henning Kristensen Krudt var dine rettigheder. yderligere” overrasket over, at der var noget at Finansforbundet rådgiver om alle forMette Hjøllund Schousboe, komme efter. mer for problematikker på arbejdspladadvokat i Finansforbundet ”Jeg ville aldrig have tænkt over musen. Uanset om du oplever udfordrinligheden selv. Jeg havde ingen fornemger med ligestilling, forskelsbehandling melse af, om der var en sag. Så jeg fandt på grund af for eksempel alder eller etvirkelig ud af, hvor vigtigt det er at nicitet, chikane, bonus eller andet, kan være organiseret og have en fagforening i ryggen”, siger han.

Finansforbundet hjælpe dig.

Advokat i Finansforbundet Mette Hjøllund Schousboe, Det er ikke alle ændringer, der er drastiske nok til, at det er der førte Henning Kristensen Krudts sag ved Retten i Glomuligt at føre en sag, men Finansforbundet kan altid bistå medstrup, fortæller, at det er de færreste, der er klar over, hvilke lemmer med rådgivning, når der opstår tvivl om vilkårene på rettigheder de har. arbejdspladsen. Ring til Finansforbundet på 32 66 13 30, hvis ”Det er vigtigt, at man henvender sig til sit fagforbund, når du har brug for juridisk rådgivning, eller læs mere på Finansder sker ændringer i ens vilkår på arbejdspladsen. Hvis du ikke forbundet.dk (Rettigheder og regler). ¢

23

24

ARBEJDSMILJØDAG

FINANS Marts 2018

Jobbet er en lokkende fælde Stor interesse for den første arbejdsmiljødag for den samlede sektor. Her blev den nyeste viden på feltet præsenteret, blandt andet af erhvervspsykolog, der kaldte arbejdslivet en ”honningfælde” AF BIRGITTE AABO

Bare kollegerne ville holde mund og lade dig arbejde i fred.

Hvis du eller en kollega har det på den måde, skal du være opmærksom på, om det er de første tegn på noget, der kan udvikle sig til stress.

Det fortalte erhvervspsykolog Marie Kingston, der var blandt oplægsholderne på Finanssektorens Arbejdsmiljødag i januar. Den trak så mange tilmeldinger – 220 arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsmænd, ledere og HR-medarbejdere – at det var nødvendigt at flytte til større lokaler end de oprindeligt tænkte.

Erhvervspsykologen forklarede, at stress i første fase kan vise sig ved, at man bliver meget optaget af at levere og arbejder meget:

”Man kan blive irritabel og vil gerne have lov at arbejde uforstyrret. Hvis bare kollegerne ikke hele tiden kom rendende og afbrød med alt muligt, ville man få hovedet oven vande”.

Den følelse genkendte mange af de forsamlede tydeligvis, og den skal tages alvorligt. For hvis ubalancen får lov at fortsætte, kan det føre over i næste fase, hvor mange når til et punkt, hvor de har følelsen af, at de fejler noget fysisk. ”Alligevel vil mange svare, at de er okay, hvis chefen spørger til det. Mange er bange for, at de mangler kompetence, og er ikke tilbøjelige til at indvie andre i det. Det kan være skamfuldt at fortælle, hvordan man egentlig har det”.

Skammen hænger også sammen med,

Enige om det meste Næstformand Michael Budolfsens fra Finansforbundet er glad for opbakningen til Arbejdsmiljødagen på tværs af sektoren: ”Interessen vidner om et stort engagement og viser, at vi kan være fælles om budskaber. Det er vigtigt, for vi er hinandens arbejdsmiljø. Vi er selvfølgelig ikke enige om alt, men mere samler end ad-

”Vi får en feedback på arbejdet, som kan være svær at opnå derhjemme”, sagde erhvervspsykolog Marie Kingston.

at vi i dag i høj grad er vores job – vores identitet er ofte foldet sammen med arbejdet, som samtidig kan være en honningfælde, forklarede hun. På arbejdet får man nemlig ofte stort set alle behov dækket ind, eksempelvis sociale relationer, anerkendelse og udvikling: ”Vi får en feedback på arbejdet, som kan være svær at opnå derhjemme, hvor det mere kan være: ’Hvorfor har du ikke båret vasketøj ned?’ i hverdagen. Jeg oplever som psykolog, at nogle stressramte lidt skamfuldt indrømmer, at de savner arbejdet, når de har ferie”. ¢

BFA Finans skiller os”, konstaterede han.

Han udpegede den vigtigste opgave: ”Vi skal være flere år på arbejdsmarkedet og sikre, at vi kan holde til det. Det kræver andet end her og nu-løsninger, og vi har ikke svaret endnu, men skal arbejde sammen for at finde løsninger. Løsninger, vi er sammen om, er bedre løsninger”.

BFA Finans stod bag Arbejdsmiljødagen, som skal være et tilbagevendende arrangement. I år var der indlæg om forebyggelse af stress, om indsatsen ”Træd tidligt til”, om at få bevægelse ind i hverdagen og om at skabe trivsel i forandring.

Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening udgør tilsammen BFA Finans, som er en del af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Handel, Finans og Kontor.

Se også bfafinans.dk

FINANS Marts 2018

ARBEJDSMILJØDAG

Glem ikke kroppen Der er meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, men det fysiske må ikke ignoreres. På Finanssektorens Arbejdsmiljødag var der inspiration til lette øvelser i hverdagen

Foto: Lars H. Knudsen

AF BIRGITTE AABO

”Op at stå!”

De 220 fremmødte arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsmænd, ledere og HR-medarbejdere ved Finanssektorens Arbejdsmiljødag i København rejste sig villigt, da Lisa Römer, fysioterapeut fra Arbejdsmiljø København, kom med opfordringen.

Det psykiske arbejdsmiljø fik meget opmærksomhed på dagen, men det fysiske blev heller ikke glemt, og de forsamlede prøvede en stribe enkle øvelser af, som kan hjælpe med at holde skrive-

bordsarbejdets kedelige effekt på kroppen i skak.

De strakte kroppen, roterede i håndleddene og fulgte i det hele taget anvisningerne fra scenen, som med fysioterapeutens ord kan gøre godt mod ”dovent og dvask væv”, som ellers bliver resultatet af mange timer på kontorstolen dagligt.

Rundt i kontoret Mange rakte også hånden op, da forsamlingen blev spurgt, om de jævnligt stod op ved skrivebordet. Blandt dem, der

ikke gjorde, blev der aflagt løfte om at gå hjem og prøve. Generelt er det dog en vane, som mange ikke får indarbejdet, selv om det kan gøre en stor forskel for fysik og velvære på den længere bane.

I det hele taget kræver det ikke meget bevægelse at gøre indtryk på kroppen. Selv få skridt rundtom i kontormiljøet giver gevinst, og det er også nødvendigt at lægge det ind i arbejdshverdagen, selv om man har planer om at gå i fitness efter arbejde. ”Motion efter arbejde kan ikke udligne stillesiddende arbejde. Ikke engang maraton – det kommer måske bag på nogle”, sagde Lisa Römer.

Inspiration til lette øvelser, der kan udføres på arbejdet, kan hentes og downloades på BFA Finans’ hjemmeside i form af en ny arbejdsmiljøkalender. ¢

25

26

ARBEJDSMILJØ

FINANS Marts 2018

Tidlig indsats mod stress

Sygefraværet er faldet, efter at Jyske Bank er begyndt at arbejde med indsatsen ”Træd tidligt til”. Øget årvågenhed over for de første tegn på stress virker AF BIRGITTE AABO

”Jeg bliver i tvivl om, hvordan du har det. Du reagerer ikke, som du plejer”.

Et spørgsmål af den type fra en leder kan være med til at afmontere en sygemelding på den lidt længere bane. Det viser erfaringerne fra Jyske Bank med projektet ”Træd tidligt til”, som for nylig blev præsenteret på Finanssektorens Arbejdsmiljødag i København.

Her lyttede et talstærkt publikum af blandt andet tillidsvalgte interesseret, for projektet har været en entydig succes i banken og er blevet til en permanent indsats mod et af de tungeste arbejdsmiljøproblemer i sektoren: stress. ”Vi havde en ambition om at komme

Fuld tilfredshed med rådgivningsforløb Sygefraværet blandt de 3.700 ansatte i Jyske Bank-koncernen er faldet, siden indsatsen ”Træd tidligt til” begyndte som pilotprojekt i 2016.

Indsatsen har betydet generelt øget opmærksomhed på tidlige symptomer på stress og består af tre trin.

Indtil videre har 55 nået sidste trin, som er et rådgivningsforløb. 25 er stadig i gang, 24 er afsluttet med, at medarbejderne er vendt tilbage i job i banken, seks har aftalt fratrædelsesaftaler.

Tilbagemeldingerne fra de medarbejdere, der har været i rådgivningsforløb, er enten ”tilfreds” eller ”særdeles tilfreds”.

stress i forkøbet i stedet for hele tiden at halte bagefter og forsøge at samle folk op, der allerede var ramt. Det gør vi nu ved at fange de tidlige signaler og forebygge. Vi kan ikke opfange alle kommende stresstilfælde på den måde, men det har vist sig, at vi kan hindre en del i at udvikle sig”, siger Sine Askov Møller Petersen, arbejdsmiljøkonsulent i banken.

Lavere sygefravær Her har man noteret et fald i det i forvejen relativt lave sygefravær fra 2015 til 2016, hvor projektet tog sin begyndelse.

Da sygefravær kan påvirkes af mange forskellige faktorer, ønsker arbejdsmiljøkonsulenten ikke at sætte nøjagtige tal på, men hun er ikke i tvivl om, at den tidlige indsats har haft en effekt.

Indsatsen læner sig op ad den viden, rådgivningsvirksomheden AS3 har kunnet levere om, at der forud for stress typisk er en periode med nedsat trivsel.

Derfor handler det første trin i indsatsen om, at teamledere skal opfange og handle på de signaler, medarbejderne sender. For eksempel at de er mere tavse end normalt, eller deres produktivitet falder, selv om de virker mere fortravlede end ellers. ”Det viste sig, at lederne allerede var rigtig gode til at opfange den type signa-

”Det har vist sig, at vi kan hindre en del stresstilfælde i at udvikle sig”, siger Sine Askov Møller Petersen, arbejdsmiljøkonsulent i Jyske Bank

ler. Men i nogle tilfælde havde de brug for det ekstra lille puf til at handle på deres viden og redskaber til at tage hul på de svære samtaler. Det kan være fristende at håbe på, at det går over af sig selv, og det kan være svært at vurdere, hvornår tiden er inde til at gøre noget”, fortæller Sine Askov Møller Petersen.

Hvis det ikke er muligt for lederen at hjælpe medarbejderen, og den dårlige trivsel måske tværtimod eskalerer, er det tid at bevæge sig til næste trin i indsatsen. Her kontakter lederen sin HR-partner, som ofte har en større og bredere erfaring på feltet. ”Endelig har vi trin tre, der handler om rådgivningsforløb, som kun kommer på tale, hvis både medarbejder, leder og HR-partner mener, at det er det rigtige.

Rådgivningsforløb kan sagtens løbe over et halvt år og koster selvfølgelig noget at gennemføre, men jeg er overbevist om, at det betaler sig selv ind i højere produktivitet og færre sygedage”. ¢

HD 2.del

Investér i din humane kapital På specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasse Underviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

Sted Syddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding Ansøgningfrist: 1. august Studiestart: 1. september Adgangskrav Adgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Kontakt Du kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Ü www.sdu.dk/hd/finansiel

Finansiel rådgivning – en sikker investering i din fremtid Forskningsbaseret efteruddannelse – når du har tid

Syddansk Universitet

Akkrediteringsrådet

Vil du være skarp til at arbejde journalistisk?

BLIV FAGJOURNALIST PÅ TO ÅR Fagjournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er en deltidsuddannelse på to år for dig, der har en faglighed og gerne vil blive bedre til at formidle. Du lærer de journalistiske værktøjer. Du bliver bedre til at idéudvikle, researche, interviewe, vinkle og skrive.

Du kan bruge uddannelsen som et springbræt til et job som journalist eller kommunikationsmedarbejder. Den kan også give dig nye kompetencer som en bedre formidler på din ”gamle” arbejdsplads.

Læs mere på dmjx.dk/fagjournalist

30

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Marts 2018

DE TEGNER FREMTIDENS FRAGTSKIBE Udlandsrejser, markedsanalyser og måneders forhandlinger. Det kræver sit at få et stort containerskib i søen. Det ved de 70 medarbejdere i Danmarks Skibskredit, der fungerer som udenlandske og danske rederiers realkredit. De er med til at tegne fremtidens fragtskibe med grundighed og godt kollegaskab AF BERIT VILLADSEN / FOTO: JASPER CARLBERG

Der er højt til loftet i Danmarks Skibskredit. Det er der også, når det gælder medarbejderne. Det oplever 59-årige Henrik Rohde Søgaard, som er Senior Relationship Manager i kundeafdelingen. Han styrer selv sin arbejdsdag, antal arbejdstimer, antal kundemøder, antal udlandsrejser. Hvor, hvornår og hvor længe. Så længe han opfylder det årlige budget og passer sine kunder.

Henrik Rohde Søgaard har været i Danmarks Skibskredit i 30 år. Jobbet skulle egentlig have været en mellemstation til drømmen om at blive politibetjent som resten af familien.

Men arbejdet har været så spændende og udfordrende, at han har hængt ved. Ligesom så mange af hans 69 kolleger i Danmarks Skibskredit, et antal, som i løbet af Henrik Rohde Søgaards jubilæumsperiode er blevet mere end fordoblet.

Det til trods for at shippingindustrien stadig kæmper med rystelserne fra finanskrisen i 2008-2009. Krisen udfordrede hele industrien, som havde overfyldte ordrebøger blandt andet på grund af Kinas indtræden i WTO og store økonomiske vækst, som resulterede i et massivt overudbud af skibe.

FINANS Marts 2018

Handl globalt og ikke lokalt Alligevel har Danmarks Skibskredit formået at holde skruen i vandet med en konservativ lånepolitik og et godt ry som motor. Et ry, som Henrik Rohde Søgaard og hans kolleger har været med til at skabe på deres utallige udlandsrejser, hvor de har besøgt potentielle og eksisterende kunder i hele verden. Rejst sig op for gamle, traditionsbundne redere og familiemedlemmer til kundemøder og talt med om alt fra familiefødselsdage til situationen på shippingmarkedet.

Et marked, hvor udviklingen inden for offshore, tørlast-, tank-, gas- og containerskibe bliver fulgt på nærmeste hold. Det samme gør verdenshandlen, den globale lønudvikling, demografien, digitaliseringen og ændrede forbrugsmønstre, som er med til at tegne fremtidens skibsruter og shippingindustrien, som har det bedst, når folk handler globalt frem for lokalt.

Udfordringen med at yde lån til kunder inden for en branche, der kan være præget af omskiftelighed og uforudsigelighed, fascinerer 28-årige Peter Kringelholt, som målrettet gik efter et traineejob i Danmarks Skibskredit. Efter kun et år i virksomheden føler han sig allerede som en del af den internationale shippingfinansverden. Han er flere gange stødt på nogle af de samme mennesker til diverse arrangementer. Peter Kringelholt er glad for at være et sted, hvor det ikke kun er ham, men alle kolleger, som i større eller mindre grad interesserer sig for shipping.

En lånetransaktion er måneder undervejs 50-årige Gitte Mia Andersen er nyvalgt tillidsmand og har arbejdet i Danmarks Skibskredit i to år som administrativ assi-

ARBEJDSPLADSEN

Skibsmodel som tak for lån Det er en gammel tradition i shippingbranchen, at rederiet ved levering af et nybygget skib samtidig modtager en model af skibet, så rederen kan genkende skibet, hvis det måske en sjælden gang kommer forbi en havn tæt på rederens kontor. Danmarks Skibskredit har gennem årene fået foræret flere skibsmodeller af kunder, som skibsinspektøren en gang imellem bruger til at undervise medarbejdere i skibstypers karakteristika.

stent i kundeafdelingen. Hun kommer fra bankverdenen, og en af hendes betænkninger ved at søge jobbet var den manglende skibsviden og håndteringen af engelske lånedokumenter. Hver lånetransaktion ligger typisk på 40-50 millioner dollars, men kan spænde over alt fra 10 til 400 millioner US-dollars, og hver transaktion kan sagtens fylde 20 røde ringbind.

Men et intensivt engelskkursus med en privatlærer sammen med nogle kolleger i huset fjernede hurtigt den bekymring, og Gitte Mia Andersens skibsviden, som i starten primært bestod af virksomhedens ordforklaring på hjemmesiden, er løbende blevet udvidet. Ikke mindst hjulpet af hendes forgænger, som hun blev sidemandsoplært af i et halvt år.

Sidemandsoplæring er populært i virksomheden. Dybtgående branchekendskab og erfaring vejer tungt i brandingen af virksomheden, som flere af medarbejderne har et familiært forhold til. Kollegaskabet er stærkt. Hver enkel lånetransaktion er måneder undervejs. De mange nuller på lånedokumenterne har været forbi manges øjne. Folk hjælper hinanden.

Som Gitte Mia Andersen så fint udtrykker det: ”Der er ikke nogen, der bare bliver kastet ud på dybt vand her”. ¢ ••

31

32

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Marts 2018

Gitte Mia Andersen, 50 år.

Jobfunktion: Administrativ assistent i kundeafdelingen og nyvalgt tillidsmand.

Uddannelsesbaggrund: Almindelig bankuddannelse/rådgiver.

Anciennitet: Knap 2 år.

Tidligere arbejde: Bikuben/BG Bank/Danske Bank, Roskilde Bank/Nordea, senest i Nordeas inkassoafdeling.

Som ung ville jeg gerne have været: Noget mere kreativt, for eksempel arkitekt. Jeg kunne godt lide at tegne.

Det kan jeg bedst lide ved arbejdspladsen: At det er et lille sted, hvor alle kender alle. At jeg kan spørge alle og få hurtigt svar. At der bliver taget godt imod ideer, vores centrale beliggenhed og en god frokostordning.

Det kan jeg bedst lide ved mit kontor: At det ligger i et fint gammelt hus med mange detaljer, charme og højt til loftet. At jeg fra

mit vindue kan se rytterstatuen af Christian X og høre Livgarden, når den går forbi.

Det har jeg lært mest om i mit job her: Skibe. Jeg kendte absolut intet til skibe og værdierne af dem, før jeg kom. Ej heller hvor kompleks en låneaftale er, og hvor mange forhandlinger det kræver.

Det modigste, jeg har gjort på jobbet: At søge jobbet! Jeg havde ikke forstand på skibe og var ikke vant til låneaftaler på engelsk. Så jeg følte det lidt som at kaste mig ud på dybt vand, men jeg har ikke fortrudt.

Karrierens bedste råd: Tro på dig selv, og følg dine drømme.

Jeg er glad for, at jeg troede på mig selv og fulgte min drøm om at søge nye udfordringer.

Peter Kringelholt, 28 år.

Jobfunktion: Graduate Trainee.

Uddannelsesbaggrund: Cand.merc. i finansiering og regnskab fra Copenhagen Business School samt HA almen fra Aarhus Universitet.

Anciennitet: 1 år.

Tidligere arbejdspladser: Nykredits analyseafdeling og Danske Banks kreditafdeling.

Som ung overvejede jeg også at arbejde i: Advokatbranchen. På Copenhagen Business School blev det hurtigt klart, at det skulle være skibsfinansiering. Begge mine forældre har arbejdet i den finansielle sektor, og det har nok smittet lidt af.

FINANS Marts 2018

ARBEJDSPLADSEN

Pen fyldt med lån Henrik Rohde Søgaard underskriver transaktioner med en gammel, restaureret Mont Blanc-fyldepen, som hans mor brugte i sin folkeskole. Det er ikke ualmindeligt at bruge 2-3 måneder på at få en lånetransaktion i hus. Forrige år brugte han pennen til at skrive julekort til sine kunder.

Henrik Rohde Søgaard, 59 år.

Jobfunktion: Senior Relationship Manager.

Uddannelsesbaggrund: Bankskole og HD i finansiering.

Anciennitet: 30 år.

Tidligere arbejdspladser: Rådgiver i Hellerup Bank/Andelsbanken.

Som ung ville jeg gerne have været: Politibetjent ligesom min far, bror og nu også søn.

Det kan jeg bedst lide ved arbejdspladsen: Rummeligheden, en stor frihedsgrad og konstant mulighed for at udfordre, udvikle og dygtiggøre sig.

Det kan jeg bedst lide ved mit kontor: At jeg har mit eget – og min mors gamle

Mont Blanc-fyldepen.

Det har jeg lært mest om i mit job her: Ud over det faglige det at have med andre mennesker at gøre i forretningsmæssig sammenhæng. Skibsfinansiering har meget med personlige relationer at gøre.

Det modigste, jeg har gjort på jobbet: Det er nok min første kundetur til Grækenland på egen hånd. Det var ganske udfordrende, til tider grænseoverskridende og meget lærerigt.

Karrierens bedste råd: Vær ærlig. Alle begår fejl, og det er menneskeligt at fejle.

Det kan jeg bedst lide ved arbejdspladsen: Den internationale vinkel. Vi rejser meget for at mødes med rederier, banker, advokater og andre samarbejdspartnere i udlandet. Mine kolleger har en stor faglighed og erfaring med shipping finance, og du får en stor indsigt i, hvad der sker ude i markedet.

Det kan jeg bedst lide ved mit kontor: Vores skibsmodeller, der er fordelt rundtomkring i huset, og som er en påskønnelse fra rederier, vi har som kunder.

Det har jeg lært mest om i mit job her: At strukturere en finansiel transaktion inden for shippingindustrien. At det inden for shipping også handler meget om mennesker, og at du som långiver har en tiltro til,

at ledelsen og ejerne i rederiet vil støtte op, hvis en periode med vanskelige markedsvilkår skulle vise sig.

Det modigste, jeg har gjort på jobbet: At have tiltro til egne evner, og at jeg uagtet min anciennitet byder ind. Som forholdsvis ny medarbejder i kundeafdelingen kan du sagtens sidde med ansvar for udarbejdelse/forhandling af materiale og dokumentation på lånetransaktioner af en pæn størrelse.

Karrierens bedste råd: Find ud af, hvad der virkelig interesserer dig, og se, om du arbejdsmæssigt kan gå i den retning.

Skil dig gerne ud fra mængden, og få din egen profil.

Danmarks Skibskredit/ Danish Ship Finance • Danmarks Skibskredit ligger på Sankt Annæ Plads i hjertet af København og arbejder udelukkende med finansiering af skibe. Virksomheden blev oprindeligt grundlagt for at støtte produktionen på danske skibsværfter, men efterhånden som de største danske skibsværfter lukkede, har Danmarks Skibskredit i stigende grad vendt kundeblikket mod udlandet.

Virksomheden har 70 medarbejdere, 75 kunder og et udlån på knap 40 milliarder danske kroner. Hver tredje kunde er dansk, resten er rederier fra Europa, Asien, USA og Canada.

Danmarks Skibskredit var tidligere ejet af Nationalbanken, Danske Bank, Nordea og A.P. Møller – Mærsk, men blev i 2016 købt af kapitalfonden Axcel og pensionskasserne PFA og PKA.

Transaktionsklokken ringer lånene ind Når en handel er gået igennem, foreskriver traditionen, at en medarbejder ringer med transaktionsklokken. Det er dog ikke altid, at det sker.

Sidste år havde medarbejderne mulighed for at ringe med klokken 30 gange. Det lyder af lidt, men det gennemsnitlige lån er på 300 millioner danske kroner.

33

34

IT-SIKKERHED

FINANS Marts 2018

De tror ikke på den løftede pegefinger Angrebene på pengeinstitutternes it-systemer vokser voldsomt og bliver stadig mere avancerede. Et af de bedste værn mod de kriminelle er en kultur, hvor medarbejderne ikke er bange for at tale åbent om deres fejl, mener sikkerhedscheferne i bankernes datacentraler AF PEDER BJERGE, FREELANCEJOURNALIST

Mærsk, Bilka og Region Sjælland.

Sidste år vrimlede aviser og fjernsyn med overskrifter om it-angreb på store virksomheder og offentlige myndigheder. Intet syntes helligt for de it-kriminelle. Og truslerne synes kun at vokse, hvis man spørger sikkerhedscheferne i finanssektorens tre datacentraler, SDC, Bankdata og BEC. ”Vi sidder på pengene. Og hackernes største incitament er at få penge ud af det. Både vi som datacentre og bankerne er under konstant risiko for at blive angrebet”, siger Morten Bobby Sørensen, it-sikkerhedschef i SDC.

Udlejer digitale brækjern Samtidig er den digitale underverden beboet af en underskov af kriminelle, der har gjort det til en forretning at konstruere redskaber – digitale brækjern – som de lejer ud til andre forbrydere, påpeger Sune Aggergaard Mortensen, sikkerhedschef i BEC. ”I dag er det ret nemt at begå it-kriminalitet. Det kræver bare et kreditkort.

Og det betyder, at antallet af forbrydere og angreb vokser voldsomt”, siger BEC’s sikkerhedschef.

I finanssektoren bliver den nyeste teknologi indkøbt til at sikre it-systemerne – både for at forebygge angreb og for at begrænse skaderne, hvis de kriminelle får held til at trænge ind. Det sidste er ikke en uvæsentlig pointe, netop fordi

det i dag ikke er et spørgsmål, om de kriminelle får adgang, men hvornår de kommer ind. Og her kommer medarbejderne ind som en afgørende faktor i dette hektiske våbenkapløb mellem de kriminelle og de lovlydige. Som Sune Aggergaard Mortensen udtrykker det: ”Sagt lidt populært kan medarbejderne være vores bedste venner eller værste fjender i en kritisk situation. Deres adfærd er afgørende for sikkerheden”.

Tiden er altafgørende Jo kortere tid der går, inden angrebet bliver stoppet, jo nemmere er det at få begrænset angrebets omfang og skadevirkninger. De første 10 minutter er de vigtigste, så jo hurtigere medarbejderne rapporterer om mulige fejl, jo nemmere er det at få konstateret, om de kriminelle er kommet indenfor. Og jo hurtigere kan man få dem verfet ud igen med uforrettet sag.

Som det vigtigste gælder det, ifølge Morten Bobby Sørensen, om at kommunikere på en måde, så it-sikkerhed ikke fremstår som sort magi af algoritmer og kodelinjer. I stedet handler det om at tilskynde medarbejderne til at bruge deres sunde fornuft, når for eksempel en mail eller et telefonopkald afviger fra det normale. ”Samtidig skal vi være åbne og vise medarbejderne tillid”, siger han.

SDC’s sikkerhedschef holder pause et halvt sekund, inden han fortsætter: ”Vi arbejder på at skabe en tillid til, at hvis man kommer til at gøre noget, man bagefter opdager ikke var en særlig god ide, så kommer man frem med det. Man skal ikke putte med sine fejl i håbet om, at det ikke bliver opdaget”.

Tror ikke på løftet pegefinger I stedet arbejder man i alle tre datacentraler med at demonstrere, at fejl kan ske for alle. I BEC simulerer man angreb for at gøre medarbejderne opmærksomme på, hvor let det er at falde i de it-kriminelles fælder. ”Vi tror ikke på den løftede pegefinger. Vi offentliggør ikke, hvem der er kommet til at klikke på et forkert link.

Vi holder os til at vise de overordnede tal. Formålet er ikke at hænge enkelte personer ud. Næste gang vi gennemfører en kampagne, kan det være helt andre personer, der falder i”, siger Sune Aggergaard Mortensen.

Og kan man som virksomhed skabe en kultur, hvor det er tilladt at begå fejl, kommer medarbejderne frem med deres oplevelser. ”Så begynder folk at tale om de simulerede angreb uden sure blikke. I stedet er der positiv respons. ’Nå, jeg hoppede også på det. Hvad med dig?’

Så kommer der en refleksion og en læring ud af det på tværs af organisatio-

FINANS Marts 2018

IT-SIKKERHED

Man skal starte med kejserens nye klæder og erkende, at man selv som chef begår fejl, understreger Morten Gade Christensen, Bankdata

Ifølge Morten Bobby Sørensen, it-sikkerhedschef i SDC, gælder det om at kommunikere på en måde, så it-sikkerhed ikke fremstår som en sort magi af algoritmer og kodelinjer Kan man som virksomhed skabe en kultur, hvor det er tilladt at begå fejl, kommer medarbejderne frem med deres egne oplevelser. Og så er man på rette spor, mener Sune Aggergaard Mortensen, sikkerhedschef i BEC

nen. Det er den kultur, vi vil blive ved med at dyrke”, siger Sune Aggergaard Mortensen.

Ifølge Morten Gade Christensen, itdirektør (CIO) i Bankdata, skal man være bevidst om, at man ikke kan tvinge en kultur igennem. ”Men man kan fremelske den. Når man ser de gode eksempler rundtom-

kring i organisationen, skal man dyrke dem. Man skal fremhæve dem. Det er helt grundlæggende, hvis man vil skabe den forandring i virksomheden”, siger han.

Erkend egne fejl De færreste medarbejdere har noget imod at blive fremhævet for at gøre det rigtige, lyder Morten Gade Christensens pointe: ”Omvendt må man ikke bruge stokken. Når en medarbejder for eksempel kommer og siger, at han er kommet til at sætte en fremmed USB-nøgle i sin computer, og du giver ham et par over

nakken, så garanterer jeg dig, at næste gang siger han ingenting. Og så er risikoen endnu større”.

I stedet for er det langt mere effektivt at rose den ansatte for at komme frem med en fejl, så den kan blive korrigeret i en fart. Samtidig kan en chef selv gå forrest ved at erkende egne fejl, understreger han. ”Man skal starte med kejserens nye klæder og erkende, at man selv som chef begår fejl. Man skal stille sig nøgen foran medarbejderne. Det kan være med til at fremelske den gode kultur”, slutter Morten Gade Christensen. ¢

35

36

IT-SIKKERHED

FINANS Marts 2018

Banker skal være endnu bedre til at opdage it-angreb Problemer med it-sikkerhed løses ved at have den rigtige balance mellem systemer, processer og – ikke mindst – medarbejdere, vurderer Poul Otto Schousboe, it-sikkerhedschef i Danske Bank AF PEDER BJERGE, FREELANCEJOURNALIST

Der findes to slags virksomheder: Dem, der ved, at de er blevet hacket. Og dem, der ikke har opdaget det endnu.

Pointen fra Poul Otto Schousboe, Chief Information Security Officer i Danske Bank, er, at man skal være ydmyg over for den massive trussel fra de itkriminelle, der som en vinterstorm kun synes at tage til i styrke.Som et eksempel på intensiteten af angrebene henviser han til, at pc’er udstyret med Windowsstyresystemer i snit har fået nye sikkerhedsopdateringer hver anden dag i januar måned.

Alligevel har man ikke set nogen større tilfælde med digitale indbrud i de danske pengeinstitutter de sidste mange år. ”Det hænger blandt andet sammen med de skærpede sikkerhedskrav til pengeinstitutterne og institutternes eget fokus på at skabe en intern sikkerhedskultur blandt medarbejderne”, siger den erfarne it-sikkerhedschef, der de sidste 30 år har arbejdet med it-sikkerhed i Forsvaret og den finansielle sektor.

De gode resultater til trods er der ikke plads til at læne sig tilbage i stolen. I de kommende år vil kravene blive skærpet yderligere til både pengeinstitutterne og medarbejderne, understreger Poul Otto Schousboe. Der er ingen tegn på, at der bliver færre angreb på bankernes systemer eller på kunderne, som de kriminelle indimellem har haft

”I banken gør vi meget ud af awareness-kampagner for at gøre medarbejderne opmærksomme på, at der ikke er noget flovt i at have klikket på det forkerte link. Jeg vil meget hellere have, at en medarbejder selv kommer til os, når det går galt. Netop fordi vores evne til hurtigt at opdage angreb er et væsentligt aktiv”, siger Poul Otto Schousboe.

Han understreger, at man ikke kan løse problemer med it-sikkerhed ved blot at indkøbe de bedste tekniske sikkerhedssystemer. Man er simpelthen også nødt til at have den rigtige balance mellem systemer, processer og – ikke mindst – medarbejdere. ¢

I de kommende år vil sikkerhedskravene blive skærpet yderligere til både pengeinstitutterne og deres medarbejdere, understreger Poul Otto Schousboe, Chief Information Security Officer i Danske Bank

held til at narre til at sende deres penge de forkerte steder hen.

Ikke flovt at klikke forkert Og her vil de ansatte være en stadig vigtigere faktor i den kommende indsats for at holde de kriminelle ude eller begrænse skaderne, hvis de endelig kommer indenfor i bankens it-systemer.

Sådan bekæmpes nulfejlskultur Morten Gade Christensen, direktør i Bankdata, har tre gode råd til, hvordan man som chef skaber den gode kultur, hvor medarbejderne ikke er bange for at tale om fejl.

1. Dyrke ærlighed. Hvis du selv har kvajet dig, sig det åbent. Og hvad du gjorde for at rette fejlen.

2. Fremelsk de gode eksempler i organisationen.

Ingen har noget imod at blive fremhævet positivt.

3. Brug tid og ressourcer på at presse kulturen i den rigtige retning. Det er et langt, sejt træk.

Vi gør pensionen mere værd

Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer.

Du kan blive en af os...

Læs mere på sampension.dk/job

38

ÅRSREGNSKABER

FINANS Marts 2018

Gode tider for banksektoren Trods generelt faldende renteindtægter øgede 12 af landets største pengeinstitutter i gennemsnit deres resultat i 2017 med 17 procent. På nær Vestjysk Bank havde alle en tocifret egenkapitalforrentning AF CARSTEN JØRGENSEN

Medarbejdere, direktioner og bestyrelser i landets pengeinstitutter har god grund til at klappe sig selv og hinanden på skuldrene. Årsregnskaberne for 2017 byder nemlig på endnu bedre resultater end regnskaberne for 2016, der generelt var rigtig flotte.

Magasinet Finans’ gennemgang af de 12 årsregnskaber for gruppe I- og IIpengeinstitutter, der var offentliggjort ved udgangen af februar måned, viser, at det samlede resultat for de pågældende pengeinstitutter er øget med 17 procent fra 31,6 milliarder kroner til

37, 1 milliarder kroner det seneste år.

Ikke overraskende fører Danske Bank, landets klart største pengeinstitut, an med et resultat på 23,8 milliarder kroner før skat. En fremgang på 1,2 milliarder kroner i forhold til 2016. De øvrige 11 pengeinstitutter leverer også en fremgang i resultat – procentuelt største fremgang har Vestjysk Bank, der mere end fordobler resultatet i 2016 på 82,7 millioner kroner til 170,6 millioner kroner i 2017.

De flotte resultater kommer, på trods af at nettorenteindtægterne falder. De

12 pengeinstitutter tjente tilsammen 2,8 milliarder kroner færre på renterne sidste år i forhold til året før. Kun Nykredit Bank formåede at øge sine nettorenteindtægter fra 1,36 milliarder kroner i 2016 til 1,45 milliarder kroner sidste år.

Store tilbageførsler Som det fremgår af tabellerne herunder, er sektoren helt ude af finanskrisen, når det gælder nedskrivninger på udlån. Her er samlet store tilbageførsler, som er med til at påvirke årets resultat i markant positiv retning. Også net-

Årsregnskaber 1.000 KR.

Netto renteindtægter

Netto gebyr- og provisionsindtægter

2016 2017 2016 2017 2016 2017

Danske Bank A/S

16.411.000 14.303.000

9.311.000

Jyske Bank A/S

3.600.000

3.343.000

1.526.000

Nykredit Bank A/S

1.363.000

1.446.000

789.000

Sydbank A/S

2.296.000

2.003.000

1.492.000

436.909

402.334

268.376

Jutlander Bank

Netto rente- og gebyrindtægter

10.186.000

26.170.000

24.684.000

1.912.000

5.197.000

5.327.000

1.360.000

2.163.000

2.818.000

1.750.000

3.835.000

3.789.000

289.038

724.478

698.377

Kronjylland, Sparekassen

641.531

617.157

344.889

375.607

999.734

995.068

Lån og Spar Bank A/S

440.185

408.672

302.887

348.478

746.092

759.768

Nordjyske Bank A/S

559.278

532.914

352.308

356.160

933.648

897.927

Ringkjøbing Landbobank, Aktieselskab

679.278

641.042

254.911

280.231

953.184

931.531

Sjælland, Sparekassen Spar Nord Bank A/S Vestjysk Bank A/S Sum

521.304

516.337

402.958

429.571

942.623

973.261

1.642.200

1.572.000

1.052.700

1.116.000

2.736.100

2.711.000

594.541

573.010

311.492

338.327

909.417

915.380

29.185.226 26.358.466

16.408.521

18.741.412

46.310.276

45.500.312

FINANS Marts 2018

togebyr- og provisionsindtægter bidrager til, at 2017-regnskaberne overgår regnskaberne for 2016.

Finansforbundets økonom, Klaus Mosekjær Madsen, vurderer, at overskuddene i de kommende år vil stabilisere sig. ”Sektoren har haft fremgang i resultaterne hvert år siden 2011 og er nu på niveau med de gyldne år op til finanskrisen. Overskuddet er dog båret delvist af tilbageførslerne på tab på lån, så man kan måske regne med, at overskuddene i de kommende år vil stabilisere sig. Men overskuddene er på et ekstremt højt niveau med en forrentning af egenkapitalen, som må siges at være historisk høj”, siger Klaus Mosekjær Madsen.

Høj forrentning af egenkapitalen Han hæfter sig ved, at alle pengeinstitutter i analysen på nær Vestjysk Bank har en tocifret egenkapitalforrentning

Udgifter til personale og administration

i 2017. Ringkjøbing Landbobank og Nykredit Bank fører an med henholdsvis 21,7 og 21,4 procent i egenkapitalforrentning, og det ikkevægtede gennemsnit for de 12 pengeinstitutter er på hele 14,1 procent. ”Det er et ekstremt højt niveau – særligt når man tager med, at forbrugerpriserne kun steg 1,1 procent, så den reale forrentning ligger på hele 13 procent”, påpeger Klaus Mosekjær Madsen.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over pengeinstitutternes generelt positive resultater og påpeger, at medarbejderne i høj grad har bidraget til dem. Samtidig hæfter han sig ved de udtalelser, direktørerne i medierne er kommet med om årsregnskaberne. ”Det er påfaldende, at direktørerne fra eksempelvis Sparekassen SjællandFyn og Sparekassen Kronjylland, som de seneste år har åbner flere filialer og

Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv.

ÅRSREGNSKABER

”Sektoren har haft fremgang i resultaterne hvert år siden 2011 og er nu på niveau med de gyldne år op til finanskrisen”, siger Klaus Mosekjær Madsen

øget medarbejdertallet, taler om yderligere vækst og er optimistiske. Omvendt udtrykker direktørerne fra de store virksomheder, som har tjent virkelig mange penge i 2017, at det går nogenlunde, mens de ligger op til fyringsrunder”, siger Kent Petersen og udtrykker håb om, at flere får øjnene op for, at det er medarbejderne, som er med til at få gang i forretningen i pengeinstitutterne. ¢

EKF i pct. (før skat)

Ordinært resultat

2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 15.420.000

15.987.000

-145.000

-1.447.000

3.937.000

4.227.000

1.785.000

1.712.000

2.431.000

2.482.000

98.000

463.353

487.654

95.318

742.783

808.296

515.660

531.875

490.598 306.670

22.616.000 23.825.000

13,8

14,2

26.000

-536.000

3.566.000

3.725.000

11,6

11,5

-158.000 -123.000

742.000

3.976.000

4,5

21,4

-45.000

1.839.000

1.947.000

15,9

16,4

-19.193

239.416

316.572

9,3

11,4

93.849

-43.143

268.485

360.578

8,9

10,7

29.493

18.649

176.487

214.988

15,5

16,9

502.322

244.764

95.367

228.114

339.122

8,5

11,9

327.024

48.378

10.320

661.366

734.948

20,9

21,7

640.720

693.456

111.735

32.185

198.693

270.856

7,9

10

1.795.200

1.869.000

292.000

-7.000

1.018.500

1.249.000

12,3

14,2

488.736

482.332

416.154

270.433

82.678

170.622

5,7

8,5

29.016.720 30.109.959

1.152.691

-1.793.382

31.636.739

37.129.686

Kilde: Regnskabsoplysninger indsamlet af Dansk Aktie Analyse på baggrund af selskabernes årsregnskaber. Oplyste tal er baseret på moderselskabernes resultater.

39

40

FINANS Marts 2018

KLUMME

STEEN LUND OLSEN NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Vi kan noget særligt som finansansatte Verden forandrer sig for os alle. Og den omskiftelighed kræver, at vi konstant tænker nyt i forhold til de konkrete indsatser – og til de samarbejdspartnere og -relationer, der kan skabe værdi og gøre en forskel for dig som medlem. Det er nødvendigt på rigtig mange af de områder, vi beskæftiger os med, hele vejen rundt om dig og din karriere. Både mens du er i arbejde – og hvis du i en periode skulle have brug for støtte til at komme videre.

I Finansforbundet arbejder vi nemlig målrettet og konstant på at gøre alt det, vi kan, for at du skal lykkes i dit arbejdsliv. Det er fundamentet for os som din fagforening.

Derfor lancerede vi også som et pilotprojekt sidste år et omskolingsforløb i samarbejde med Ejendomsforeningen Danmark, hvor ledige medlemmer kunne søge optagelse på ejendomsadministratoruddannelsen. For hvis vi via et samarbejde som dette mellem to organisationer kan skabe et supplement til hele det etablerede beskæftigelsessystem, så skal vi naturligvis også gøre det.

Samarbejdet har faktisk vist sig som en rigtig god idé for alle parter.

Der har været efterspørgsel og interesse fra ledige medlemmer, der gerne vil videre i deres arbejdsliv og gerne vil prøve noget uden for den traditionelle finanssektor. Det har vi mærket både på henvendelserne og på interessen for informationsmøderne og for det konkrete forløb.

Men det er i høj grad værd at bemærke, at også de nye arbejdsgivere – som altså i dette tilfælde kommer fra ejendomsbranchen – har udtrykt stor begejstring for den omstillingsparathed, de

”Det er kernestof for os at hjælpe vores medlemmer til et arbejdsliv, hvor de trives og lykkes”

færdigheder og den erfaring, som kandidaterne med finansbaggrund kommer med. Det har kort sagt givet mening hele vejen rundt.

Forløbet er sådan set bare ét eksempel, der bekræfter os i, hvad vi jo godt ved: Nemlig at finansansatte har nogle grundlæggende kompetencer, der skaber værdi for arbejdsgiverne.

Den erkendelse bør arbejdsgiverne i allerhøjeste grad også mere end bare skrive sig bag øret i forhold til den helt basale tilgang til den ressource, der ligger i medarbejderne. Vi er faktisk et helt afgørende aktiv for de virksomheder, vi er ansat i – og ikke bare den omkostning, der i alt for mange tilfælde lader til at være det dominerende perspektiv.

Vi leverer værdi, og vi er et aktiv via de kompetencer, vi har.

Den tilgang kræver noget. Både af os selv som enkeltpersoner, af vores virksomheder og af os som fagforening. For det aktiv, der ligger i kompetencerne, skal vedligeholdes og udvikles. Og det skal værnes om og respekteres.

Vi tager meget gerne vores del af ansvaret, og vi vil meget gerne være din arbejdslivspartner: Både når du vil udvikle dig i det job, du har, når du får lyst til at prøve noget andet, og altså også hvis du skal videre til næste job.

Det er kernestof for os at hjælpe vores medlemmer til et arbejdsliv, hvor de trives og lykkes. Og i hele forløbet er vi klar til at indgå i de samarbejder og tage de initiativer, der er nødvendige for at skabe værdi for dig som medlem.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

ANNONCE

42

FINANS Marts 2018

JOB & KARRIERE

Partnerskab med Finansforbundet Fynske Bank har indgået en aftale med Finansforbundet om, at forbundet i de kommende måneder skal hjælpe bankens 160 medarbejdere med at sætte ord på de kompetencer, de gerne vil udvikle for at være klar til fremtidens udfordringer AF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: ALEX TRAN

D

et begyndte med, at Finansforbundets karrierebus en dag i maj sidste år gjorde stop ved Fynske Banks hovedsæde i Svendborg, hvor forbundets konsulenter hoppede ud for at tilbyde individuelle karrieresamtaler med udvalgte medarbejdere, mens Finansforbundets formand og ledere fra banken drøftede kompetenceudvikling.

Senere sidste år tog tillidsmændene i Fynske Bank emnet Worklife Investment op i samarbejdsudvalget (SU) og foreslog, at banken skulle indgå partnerskab med Finansforbundet om kompetenceafklaring og -udvikling af de cirka 160 medarbejdere. Forslaget harmonerede fint med, at banken i sin 2020-vision har fokus på medarbejdernes faglige niveau og en stærk relation til kunderne. ”Der var 100 procents opbakning i samarbejdsudvalget til, at vi skulle indgå partnerskabet med Finansforbundet om Worklife Investment. Vi synes, der er gode muligheder både for banken i forhold til at blive klogere på den fremtidige kompetenceudvikling og for den enkelte medarbejder i forhold til at blive klogere på egne kompetencer og på, i hvilken retning man vil udvikle sig”, siger Louise Larsen, der er tillidsmand og til daglig erhvervsrådgiver i Fynske Bank i Assens. ”En af de positive ting ved Finansforbundets Worklife Investment er, at den enkelte medarbejder skal være proaktiv og tage et ansvar for sin egen kompetenceudvikling. Det skal ikke kun være banken, der skal komme og fortælle, i hvilken retning medarbejderen

skal bevæge sig”, supplerer Thomas Thoft Madsen, områdedirektør for Fynske Bank med arbejdssted i Svendborg.

En sektor i hastig forandring Torsdag den 8. februar blev partnerskabet om Worklife Investment skudt i gang med et seminar for bankens ledere og tillidsmænd og Finansforbundets karrierekonsulenter, hvor opgaven blandt andet var at sætte nogle ord på de kompetencer, Fynske Bank har brug for i fremtiden. ”Det har været svært at sætte ord på de kompetencer, der kan være behov for, når vi ikke kender fremtidens opgaver”, siger Louise Larsen.

Tillidsmændene og ledelsen er dog helt

”Det er frivilligt for den enkelte at være med Work Life Investment-forløbet, men jeg forventer, at næsten alle vil deltage”, siger Louise Larsen, der er tillidsmand i Fynske Bank.

Partnerskabet om Work Life Investment blev skudt i gang med et seminar for bankens ledere og tillidsmænd i Odense den 8. februar.

JOB & KARRIERE

”En af de positive ting ved Finansforbundets Work Life Investment er, at den enkelte medarbejder skal være proaktiv og tage et ansvar for sin egen kompetenceudvikling”, mener Thomas Thoft Madsen, områdedirektør for Fynske Bank.

enige om, at kompetenceudviklingen af medarbejderne skal styrkes – både for bankens skyld og for den enkelte medarbejders skyld. ”Der sker en masse ændringer i sektoren i øjeblikket. Digitaliseringen tager fart, der sker certificering af rådgivere, og vi er ikke i tvivl om, at der vil være behov for nye kompetencer. Frem mod 2020 er vi rimelig afklaret. Det er bare svært at sige nu, præcis hvilke kompetencer der er brug for om fem år”, siger Thomas Thoft Madsen.

Frivilligt at deltage Reaktionerne fra medarbejderne i Fynske Bank har været positive. ”Det er frivilligt for den enkelte at være med i Worklife Investment-forløbet, men jeg forventer, at næsten alle vil deltage, og mange udtrykker sig positivt om, at deres fagforening tilbyder hjælp til kompetenceudvikling på denne måde”, fortælle Louise Larsen. ”Vi vil ikke tvinge nogen til at deltage, men vi vil gerne skubbe lidt på for at få medarbejderne til at være med. Vores filosofi er, at det skal være sjovt at arbejde”, uddyber Thomas Thoft Madsen.

Hjælp til at pakke kompetencer ud Charlotte Lindgren og Troels Bjerg-Nielsen fra Finansforbundets Worklife Investment-område skal stå for i alt seks workshops for de godt 160 medarbejdere, som fordeles på byerne Assens, Svendborg og Odense. Forud for workshoppen skal medarbejderne teste sig selv på Worklife Investment-universets hjemmeside. ”Vores opgave er at hjælpe Fynske Bank med at pakke kompetencer ud i forhold til både virksomheden og de enkelte medarbejdere. Det er ikke Finansforbundets projekt, men bankens projekt, som vi hjælper med at udføre”, siger Charlotte Lindgren, karrierekonsulent i Finansforbundet.

På workshoppene med medarbejderne vil der blandt andet være fokus på medarbejdernes motivation. ”Vi håber at kunne åbne op for, at man taler om kompetencer på en anden måde, end man er vant til, og at vi måske kan ruske lidt op i de medarbejdere, som i lang tid ikke har fokuseret på deres egne kompetencer”, siger Troels Bjerg-Nielsen, karrierekonsulent i Finansforbundet.

Et konkret mål for partnerskabet mellem

FINANS Marts 2018

Fynske Bank og Finansforbundet om Worklife Investment er at klæde medarbejdere og ledere bedre på til den årlige udviklingssamtale – SUS (strategisk udviklingssamtale), som den betegnes i banken.

Udenforstående kan undre sig over, hvorfor Finansforbundet som fagforening tilbyder virksomheder hjælp til kompetenceafklaring og kompetenceudvikling af medarbejderne. Men det har været en helt bevidst strategi i flere år. ”Vi kan ikke garantere, at man som finansansat har en livslang ansættelse i sektoren, da forandringerne nu sker så hurtigt. Men vi kan hjælpe vores medlemmer med at bevare en høj markedsværdi på arbejdsmarkedet, som gør dem i stand til at være førstevælgere i deres arbejdsliv og få job i andre brancher”, siger Charlotte Lindgren og Troels Bjerg-Nielsen.

Ud over at være gratis for virksomhederne byder et partnerskab med Finansforbundet om Worklife Investment også på andre fordele. ”Vi har et godt sektorkendskab og repræsenterer et netværk med mange muligheder for finansansatte i form af kurser, gå hjem-møder, netværksgrupper, mentorordning og meget andet”, understreger de to karrierekonsulenter.

Tidligere har Middelfart Sparekasse haft et partnerskab med forbundet om Worklife Investment, og lige nu er flere finansvirksomheder på vej til at indgå partnerskaber. ¢

43

44

FINANS Marts 2018

JOB & KARRIERE

Det bedste, jeg har gjort for min karriere For Gitte Sørensen var det først med stor skepsis, da hun hørte om muligheden for at skifte finansbranchen ud med et job som ejendomsadministrator. I dag er hun glad for, at hun rykkede AF RASMUS EIBY FOTO: NANA REIMERS

5

0-årige Gitte Sørensen er efter et langt arbejdsliv i finansbranchen på vej væk fra sektoren og ind i en ny. I øjeblikket er hun trainee i Newsec Datea som en del af et omskolingsforløb, der er blevet til gennem et samarbejde mellem Finansforbundet og Ejendomsforeningen Danmark. Ledige finansfolk har muligheden for at indgå i forløbet, der indeholder et traineeforløb på en arbejdsplads i ejendomsadministratorbranchen og et sideløbende undervisningsforløb. Gitte Sørensen er selv rigtig glad for arbejdet, og hun føler også, at der bliver sat stor pris på hende i hverdagen. ”Mine kollegaer siger også, at de gerne vil have flere ’Gitter’, og det må jo være, fordi de synes, jeg klarer det godt”, fortæller Gitte Sørensen, der også kan løfte sløret for, at hun er blevet tilbudt en fastansættelse, og dermed bliver hun i Newsec Datea, når traineeforløbet er overstået.

Forløbet er skabt for blandt andet at imødekomme den forventede mangel på ejendomsadministratorer. Ejendomsforeningen Danmark skønner, at der i 2026 vil være brug for 4.250 flere ejendomsadministratorer, end der var i 2016. Det var dog ikke med den store forventning, at Gitte Sørensen gik ind i omskolingsforløbet, da det første gang løb af stablen i foråret 2017.

”Da jeg sad til karriererådgivning i Finansforbundet og fik fremlagt forløbet, tænkte jeg, at det godt nok lød kedeligt at være ejendomsadministrator. Men der er jeg blevet klogere. Jeg er virkelig glad for at være i Newsec Datea. Hverdagene er aldrig ens, og så er arbejdet virkelig spændende. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for min karriere”, siger Gitte Sørensen.

Kompetencer med fra finansverdenen Samarbejdet om omskolingsforløbet er kommet i stand på grund af de mange kompetencer, der går igen i de to brancher. Derfor gav det for alle god mening, at der netop bliver sat fokus på at få finansfolk ind i ejendomsbranchen. Og Gitte Sørensen har i den grad oplevet, at hun har kunnet bruge sin erfaring fra finansverdenen. ”Helt konkret har jeg tidligere siddet med andelsboliglån, afregninger, tinglysningssager og ejerskiftesager, hvilket også er en del af hverdagen her. Den del, der har med inkassoprocedurer at gøre, som vi også sidder med, kender jeg til i forvejen fra min tid i kreditoplysningsbureauet Bisnode”, siger Gitte Sørensen.

Derudover handler en stor del af arbejdet som ejendomsadministrator også om kontakt med mange forskellige mennesker. Der-

Gitte Sørensen er 50 år gammel og ejendomsadministrator-trainee i Newsec Datea, men hun har 20 års erfaring fra finanssektoren med sig i bagagen.

Traineeforløbet De var i alt 12, der blev udvalgt af ejendomsadministrationsvirksomhederne til et traineeforløb, da Gitte Sørensen søgte om en plads på forløbet. I år var der 80 ledige finansfolk, der mødte op til introduktionsmødet, og heraf forventes det, at 20 vil få en traineeplads.

Finansforbundet betaler for det sideløbende undervisningsforløb for dem, der bliver ansat som trainees.

De forskellige trainees bliver ansat med henblik på fastansættelse, men der er dog ikke garanti for et job.

JOB & KARRIERE

FINANS Marts 2018

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 11/4 • Ny viden på en time – Tidens ledelsestemaer, København 11/4 • Hvordan lander jeg det første lederjob, København 16/4 • Compliance-kommunikation: Intern politibetjent eller respekteret rådgiver, København 16/4 • Forhold dig aktivt til fremtidens digitalisering, Aalborg

for kræver det også menneskelige kompetencer, ligesom det gør i store dele af den finansielle sektor. ”Her skal vi også være troværdige, ligesom når du sidder i en bank. Vi er jo sparringspartnere, så det handler om at være moden, men også om at have evnen og lysten til at være et serviceorgan”, fortæller Gitte Sørensen.

Hun understreger, at det heller ikke er dumt at have en forståelse for økonomi, da det er en stor del af arbejdet som ejendomsadministrator. På det område føler hun sig godt rustet med sin baggrund fra den finansielle sektor. Og hun synes generelt, at hun er kommet godt ind i branchen. I dag sidder hun selv med sin egen portefølje af ejendomme, selvom hun stadig kun er trainee.

Det, føler hun, er en stor anerkendelse fra Newsec Dateas side.

Her skal jeg ikke sælge Gitte Sørensen er vildt glad for sit nye arbejde, og når hun kalder det for det bedste, hun nogensinde har gjort for sin karriere,

er det især på grund af en ting, som hun finder anderledes i forhold til finanssektoren. ”Når du sidder som rådgiver i en bank, hvilket jeg også rigtig godt kunne lide, er der et andet pres. Der er et salgspres. Det er der ikke her. Mit største pres, hvis man kan kalde det det, er at behandle dem, der ringer ind, ordentligt. Jeg skal behandle dem på en måde, så de bliver ved med at være kunde hos os. Jeg skal ikke ud at sælge nye boligforeninger for eksempel, men jeg skal fokusere på at fastholde dem i stedet, og det kan jeg godt lide”, siger hun.

Hun var især træt af den måde, hun blev målt på før i tiden. ”Altså hver gang du trykkede på en knap, blev du målt. Hvor mange nye CPR-numre har vi fået? Hvilket rentespænd ligger du i?

Hvor mange af det ene og det andet har du lavet? Her er det funktionen som serviceorgan og koordinator, der er i fokus, så det er en anden måde at blive målt på. Og så er det i højere grad op til dig selv, at du gør det godt”, siger Gitte Sørensen. ¢

19/4 • Lederen mellem tvivl og handlekraft, Aalborg 23/4 • Få succes med kropssprog, Fredericia 30/4 • Bagom Trygs køb af Alka, København 1/5 • Ny som leder – få succes fra dag 1, Aarhus 9/5 • Ny viden på en time – Algorithms with prejudices, København 14/5 • Forhold dig aktivt til fremtidens digitalisering, Vejle

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

45

46

KULTURFORMIDLING

FINANS Januar 2018

Et nordisk islæt i det Selv om Danske Banks tyske hovedkontor i Hamburg betjener danske og andre nordiske virksomheders datterselskaber, er der få danske medarbejdere ansat.

Det skyldes, at kunderne oftest er tyskere AF PEDER BJERGE, FREELANCEJOURNALIST

Hvide vægge med et enkelt maleri. Et mahognimødebord så langt, at Stelton-kanden og de hvide kaffekopper synes ensomme i den ene ende.

Nedenfor haster fodgængere forbi Georgsplatz 1 få hundrede meter fra Hamburg Hauptbahnhof og et af millionbyens hovedstrøg. Gadens lyde trænger ikke ind gennem vinduerne på første sal.

Stilheden brydes først, da Lars Ekström træder ind. Hans mørkeblå jakkesæt, skjorten og Windsor-slipseknuden matcher mødelokalet. Diskret. Ulastelig. Og dansk som i Danske Bank. ”En del af mit arbejde er at være formidler af dansk kultur”, siger chefen for Danske Banks tyske forretning.

Man ville utvivlsomt kunne finde kompetente tyske bankfolk til at varetage hans stilling, understreger Lars Ekström. ”Men i banken har man følt, at det er vigtigt at vise, at vi er en dansk bank, der fokuserer på nordiske kunders behov i dette marked. Vi er Nordens ansigt i det tyske marked”, siger han.

Dette til trods fylder antallet af danske bankfolk ikke meget blandt hans medarbejdere. Som oftest kommer de på en tidsbegrænset udstationering, der senere bliver til en lokal ansættelse. Og dette giver som oftest en større grad af sikkerhed i ansættelsen. Men inden vi kommer til dette, så lad os lige dvæle ved Lars Ekströms rationale bag at lade tyske medarbejdere udgøre flertallet i en virksomhed med et fokus på at betjene nordiske virksomheder.

Hovedparten er tyskere Ifølge Lars Ekström er Danske Bank ikke så meget anderledes end andre virksomheder, der bevæger sig ind på det tyske marked. I begyndelsen – for 32 år siden – bestod staben mest af danskere, og i takt med at afdelingen fik fodfæste på markedet, kom der flere og flere tyske medarbejdere til. I dag er de fleste af de 35 medarbejdere tyskere, mens blot fire af de ansatte har et dansk pas. ”Vi betjener tyske erhvervskunder, som også kan være datterselskaber af danske eller nordiske virksomheder. Det kan være alt fra børsnoterede virksomheder til en mindre familie-

virksomhed fra Herning. Og de har ofte tyske medarbejdere ansat i deres tyske forretning”, siger Lars Ekström.

Netop derfor er hovedparten af hans medarbejdere tyske.

De kan bedre forstå den kulturelle ramme. Dette har også konsekvenser for ledelsen, hvor en almindelig dansk flad organisation ikke fungerer. ”Hvis jeg for eksempel er til møde med Thomas Borgen (Danske Banks norske koncernchef, redaktionen), er vi på fornavn. Det vil typisk ikke gå i en tysk organisation”.

På en tysk arbejdsplads er der mere form og hierarki. Er man ikke på fornavn og dus med sin kollega eller sin chef, siger man De, Dem og Deres. Den høflige afstand er de tyske medarbejdere mere trygge ved, mener Lars Ekström. Og som leder på en tysk arbejdsplads må man kunne navigere i dette felt, hvor også de danske menige medarbejdere skal kunne denne omgangsform.

Rullepølse og dansk sarkasme Men det er ikke den eneste forskel, man skal være bevidst om som både kollega og leder i det tyske.

”Hvis jeg for eksempel er til møde med Thomas Borgen, er vi på fornavn. Det vil typisk ikke gå i en tysk organisation”, siger Lars Ekström, chef for Danske Banks tyske forretning.

FINANS Januar 2018

tyske marked ”Noget af det, jeg savner allermest, er rullepølse og dansk sarkasme”, griner Lars Ekström.

Hans mange år i udlandet har dog lært ham at nedtone det sidste. Inden han for to et halvt år siden tiltrådte som øverste chef i Hamborg, havde han i otte år haft ansvaret for Danske Bank i Polen. Med rolig alvor tilbage i stemmen understreger han vigtigheden af at være klar over, at det, som fungerer i en dansk kontekst, ikke nødvendigvis virker i Tyskland eller Polen. ”Noget af det, der gør det så svært at lære dansk, er, at vi taler i indforståede koder. Meget indforstået. Og som udlænding forstår man det ikke”, siger Lars Ekström.

Hvad han i den bedste mening kan have ment som en sjov bemærkning, kan blive tolket anderledes af medarbejderne.

Sværere at blive afskediget Og dette er hans fire danske medarbejdere meget bevidste om. Alle har de været ansat længe i Danske Banks tyske forretning, hvor de efter nogle års udstationering er blevet tilbudt en lokal kontrakt.

”Noget af det, der gør det så svært at lære dansk, er, at vi taler i indforståede koder.

Meget indforstået. Og som udlænding forstår man det ikke”

KULTURFORMIDLING

”Det giver en større tryghed i ansættelsen. At blive ansat på tyske vilkår gør det sværere at blive afskediget end i Danmark”, siger Lars Ekström.

Umiddelbart tror han dog ikke, at det har været afgørende for hans danske medarbejderes accept af at overgå til tyske ansættelsesvilkår. Det er ikke umuligt at afskedige medarbejdere, men det er en væsentligt tungere proces på det tyske arbejdsmarked end på det danske. I en virksomhed med mere end 10 medarbejdere har en afskediget medarbejder for eksempel mulighed for at indklage en opsigelse for domstolene. Bliver opsigelsen kendt uberettiget, kan medarbejderen fortsætte i sin stilling. ”Set ud fra en dansk leders synspunkt kan det virke meget besværligt i forhold til at dokumentere, at afskedigelsen er legitim”, siger Lars Ekström.

Han fortsætter: ”Men det er ikke et særskilt tysk fænomen. Tidligere i min karriere havde jeg en del at gøre med den svenske del af banken. Og i Sverige har man også et større fokus på arbejdstagerbeskyttelse. Selvfølgelig har det da en betydning, men jeg tror ikke, at det har været afgørende for vores medarbejdere”.

I stedet mener han, at overgangen fra en kontrakt som udstationeret til en ansættelse efter lokale vilkår sker mere glidende. ”Det er i virkeligheden ikke meget anderledes, end hvis en af mine tyske medarbejdere gerne ville flytte til en stilling i Danske Bank i Sønderborg. Det ville jo også ske som en dansk ansættelse. Lønnen vil være lidt bedre, skatten lidt højere og sikkerheden i ansættelsen lidt mindre”, siger Lars Ekström. ¢

47

48

FINANS Marts 2018

INTERNATIONALT

EUROPÆISK MOBILBANK PÅ VEJ TIL DANMARK

N26 har på få år samlet en halv million kunder i 17 europæiske lande. Neobanken, der bruger ”automatiseret intelligens” til at træffe kreditbeslutninger, planlægger også at etablere sig i Danmark næste år, fortæller administrerende direktør Valentin Stalf AF BJØRN WILLUM, FREELANCEJOURNALIST

Den 32-årige østriger ligner med sit lange hår, skægstubbe, lilla sokker, jeans, uldtrøje og blazer ikke lige arketypen på en bankdirektør – og hans medarbejdere omtaler ham konsekvent bare som Valentin.

Men man skal ikke tage fejl. Sammen med en jævnaldrende har Valentin Stalf stiftet N26, der på under tre år har fået en halv million kunder i 17 lande i eurozonen. Hovedsageligt i Tyskland, hvor den europæiske neobank har sit hovedkvarter, og Frankrig, hvor man på bare ét år har tiltrukket 200.000 kunder.

“I alle de markeder, hvor vi er til stede, vokser vi væsentligt hurtigere end nogen anden udfordrerbank. Vi er den klare mobilbankmarkedsleder og vokser hurtigere end konkurrenterne målt på antal kunder og transaktionsvolumener”, siger Valentin Stalf i et interview med Magasinet Finans i Paris.

Den hurtigtvoksende bank planlægger et indtog på det britiske marked i år.

“Når det er sat i værk, vil vi også begynde at gå ind i andre markeder i Europa, der ikke bruger euro som valuta. Så jeg mener, at andre nordiske lande som Danmark og Sverige vil være interessante for os at gå ind i efter vores lancering i Storbritannien”, siger han, med henvisning til at man allerede er til stede i Finland. “Vi kan ikke bekræfte en tidslinje i øjeblikket, men muligvis i løbet af 2019”.

Kreditbehandling på sekunder N26 slår sig som andre neobanker op på lave eller ingen gebyrer, nem kontooprettelse, og at alt kan klares fra mobilen.

Man har også indgået et partnerskab med fintechvirksomheden TransferWise, der gør det muligt via bankens app at sende penge til konti i anden valuta med meget lille valutamarkup.

Og så har man fra begyndelsen satset hårdt på, hvad Valentin Stalf kalder “automatiseret intelligens”, hvor computere ved hjælp af tekstgenkendelse analyserer dokumenter og håndterer kreditansøgninger.

Hvor hurtigt kan I behandle en kreditansøgning?

“Det gør vi i realtid, så noget i retning af fem sekunder”, siger Valentin Stalf og tager sin mobiltelefon frem og åbner N26’s

INTERNATIONALT

FINANS Marts 2018

”I alle de markeder, hvor vi er til stede, vokser vi væsentligt hurtigere end nogen anden udfordrerbank”, lyder det fra Valentin Stalf.

app. Han bruger aftrykket fra sin tommelfinger til at logge på sin egen konto og begynder med pegefingeren at justere på grænsen for sin kassekredit, mens appen løbende vurderer hans kreditværdighed.

“Hvis man har en konto hos os og ønsker en kassekredit, kan man aktivere den i realtid, og pengene vil være der i realtid, så du kan bruge dem”.

Computeren tager beslutningen Men hvem tager den beslutning – der kan jo ikke sidde en person hos jer og tage den beslutning så hurtigt?

“Det er noget, som alle tror”, svarer han med et grin og stirrer mig ind i øjnene. “Men tror du virkelig, at den person, der sidder i bankfilialen, træffer beslutning om din kredit alene? Han eller hun taster dine data ind i en computer, og så forbereder computeren i bund og grund beslutningen”.

Men hvis jeg nu ønskede et forbrugslån, så ville I jo være nødt til at gå mine bankudskrifter igennem for at tjekke min løn – kan jeres computere virkelig det?

“Helt sikkert. Hvis du ikke har været kunde hos os i årevis, giver du os adgangskoderne til din traditionelle bankkonto. Desuden er vi forbundet til kreditdatabaser i for eksempel Tyskland og Frankrig. Vi har en datamaskine, der øjeblikkeligt kan læse ud af din historik, at du har, lad os sige 3.000 euro i indkomst

hver måned, men kun bruger 2.000 euro, så du har 1.000 euro til at betale af på din kredit. Så kan vi beregne, hvorvidt du har råd til kreditten. Det er ret nemt.

Men hvis du taler med nogle af de traditionelle banker, finder du ofte ud af, at de ikke engang kan få fat i alle disse data. De har dem et eller andet sted, men de kan ikke stille dem op i rækker, og de har ikke datamaskinen til at gøre brug af dataene. Det er en af grundene til, at de manuelt bliver nødt til at taste al data fra din udprintede lønseddel ind i en formular, mens vi gør det automatisk”.

Alt i skyen I begyndelsen lejede N26 software og serverplads hos en partnerbank, men for et år siden lagde man hele it-strukturen op i en ”cloud”. Af to årsager, forklarer Valentin Stalf: “Skyen er generelt meget mere sikker end noget som helst andet. Alle store virksomheder fra Apple og Google til Amazon kører alle systemer i skyen. Jeg tror, at det kun er virksomheder, der er gået glip af den tekniske revolution, der stadig har servere på jorden, som er langt mindre sikre, fordi man kan bryde ind, ødelægge dem eller tage dem. Det er alt sammen umuligt, hvis man kører systemerne i skyen”, lyder den skråsikre dom over bankernes nuværende it-systemer.

“En anden stor fordel er, at det er me-

get mere skalerbart, så det har ingen betydning, om du har 5 millioner kunder eller 10 millioner kunder. Det fører til langt mere konkurrencedygtige basisomkostninger. Vores teknologiomkostninger er en tyvendedel af mange andre bankers”.

Valentin Stalf er overbevist om, at de traditionelle banker er på vej mod alvorlige problemer med deres mange filialer og gamle it-systemer. “De traditionelle banker vil få massive problemer med at transformere sig. Vores overordnede omkostningsstruktur er måske en femtedel af en traditionel banks. De vil blive nødt til at lægge mange kræfter i at ændre deres basisomkostninger, og det vil give dem meget lidt tid til at fokusere på andre ting som innovation”, mener Valentin Stalf og forudser “massive ændringer” af den brugeroplevelse, neobanker som N26 kan tilbyde, inden for de næste to år.

“Mange af de nyskabelser, vi har arbejdet på de seneste år eller de seneste seks måneder, vil først blive rullet ud i løbet af i år. Jeg tror, fremtidens bank vil være smartere på mobilen med bedre anbefalinger, end man kan få i en bankfilial.

Udfordringen for fremtidens bank er at give fantastisk kundeservice i stor skala til en lav pris.

Det er kun muligt med automatiseret intelligens”. ¢

49

50

” FINANS Marts 2018

INTERNATIONALT

MINE BØRN GIDER IKKE

I franske Orange Bank kommunikerer kunderne primært med en chatrobot via en app på deres smartphone. Magasinet Finans har besøgt telegiganten Oranges neobank, der på fire måneder har fået knap 100.000 kunder AF BJØRN WILLUM, FREELANCEJOURNALIST

”Goddag, Bjorn Willum, glad for at se Dem igen. Hvordan kan jeg hjælpe Dem?” Vil man være kunde i franske Orange Bank, skal man finde sig i at kommunikere – via sin smartphone – med en chatrobot, der skriver samme frase, hver gang jeg trykker på den runde hjælpeknap i nederste højre hjørne af bankens app.

Men det har ikke afskrækket. ”Efter fire måneders virke er vi oppe på næsten 100.000 kunder, hvilket er rekord i branchen i Frankrig, og vores ambition er at have to millioner kunder på ti år”, siger André Coisne, administrerende direktør i Orange Bank, i et interview med Magasinet Finans.

Banken adskiller sig markant fra andre neobanker ved at være stiftet af en telekommunikationsoperatør, nemlig franske Orange. ”Vi er de første, men vores startsucces taget i betragtning tror jeg ikke, vi vil blive ved med at være de eneste. Men i øjeblikket er vi de eneste, i hvert fald i Europa”, forklarer André Coisne og fortsætter: ”Den store forskel er vores navn, Orange Bank, for Orange er det største franske brand med navnlig 21 millioner mobilkunder. Derudover er der vores netværk af Orange-butikker, der kan tage imod folk, der vil åbne en konto.

Dermed kan vi nå en offentlighed, som andre neobanker har svært ved at nå”.

Attitude, ikke alder Siden lanceringen i november har kunderne skullet klare alt via bankens smartphoneapp – en almindelig brow-

serløsning kommer først i slutningen af marts – men det har ikke skræmt ældre væk. ”Der er også seniorer, der ikke har lyst til at gå i bankfilialerne, og som er tilstrækkeligt digitalt autonome til at bruge en mobilbank. I dag er gennemsnitsalderen blandt vores klienter 43 år.

Det handler mere om attitude end om alder”, siger bankchefen.

I Orange Banks hovedkvarter i Parisforstaden Montreuil sidder – fortrinsvis unge – medarbejdere og chatter i lokaler dekoreret i orange farver. For når chatrobotten giver op, overtager levende kunderådgivere, forklarer Philippe Capelle, bankens chef for kunderelationer. ”De fleste henvendelser bliver klaret per chat. Kun i særlige tilfælde ringer vi op”, forklarer Philippe Capelle og tager mig med over til et skrivebord, hvor

Marc Rennard, vicetopchef i telegiganten Orange med ansvar for finansielle mobilydelser i hele den internationale koncern, fremviser sin konto i Orange Bank

INTERNATIONALT

TALE MED DERES BANK en rådgiver er ved at chatte med to kunder på samme tid. ”Nogle gange kan det være tre. Folk har nemlig brug for en pause til at svare. Derfor kan man nå to-tre på samme tid”.

Synes kunderne ikke, det er irriterende at skulle skrive på telefonens lille tastatur? ”Vi skriver os ind i den nye kommunikationskultur. Mine børn gider ikke tale med deres bank. De er på instant message. Det her svarer til deres behov”, svarer Capelle og tilføjer, at chat også giver mulighed for hurtigt svar i situationer, hvor samtale er ubelejlig. Eksempelvis foran fjernsynet eller i metroen, hvor man ikke ønsker, at andre lytter med.

Bag et andet bord med to skærme sidder 26-årige Priscillia Morel og chatter.

Som de fleste andre kunderådgivere har hun ingen tidligere bankerfaring, men solgte ost på et marked i sit seneste job. ”Jeg ville gerne stoppe med at arbejde på markedet, hvor der var skæve arbejdstider, og prøve noget nyt. Det, de satte pris på her, var, at jeg kunne håndtere kunderelationer”, forklarer hun.

app til at betale med”, beretter hun.

På en af de øverste etager i Oranges hovedkvarter inde i selve Paris finder man i et hjørnekontor med formidabel udsigt Marc Rennard, vicetopchef i Orange med ansvar for finansielle mobilydelser i hele den internationale koncern.

Han er ikke overraskende en ivrig bruger af den mobile betalingsløsning. ”Når først man har prøvet én gang, holder man aldrig op”, forsikrer han og fremhæver en anden funktion: muligheden for at blokere – og deblokere – sit Visa-kort. ”I sidste uge tabte jeg mit Orange Bank-kort. Faktisk var det ikke blevet væk eller stjålet, men var faldet ned mellem to sæder i bilen. Hvis jeg havde haft en traditionel bank, skulle jeg have ringet til det nummer, der står bag på kortet, som jeg jo ikke havde, fordi det var blevet væk. Det skaber stress, og man spilder tid. Jeg gik bare ind på min app og blokerede kortet”, siger Marc Rennard og fortæller, at han så deblokerede kortet på appen, da han senere fandt det igen.

App er kontaktløst VisaUd over gebyrfri konto, gratis Visa-kort og checkhæfte fortæller Priscillia Morel, at mange kunder er begejstrede for bankappens funktioner – især at den kan bruges til betaling.

Har man en nyere smartphone med fingeraftrykslæser, kan man bare sætte den hen til en kortterminal og sætte fingeren på knappen. Man behøver ikke at åbne appen. ”Folk er parate til at udskifte deres telefon bare for at kunne bruge bankens

Bankapp skal bruges i metroen I skrivende stund samarbejder Orange med den franske hovedstads trafikselskab om at bruge bankens app til at købe billetter eller scanne sig vej gennem tælleapparatet i metroen via samme Near Field Communication-teknologi (NFC), der bruges i butikkernes betalingsterminaler.

Rennard er ikke i tvivl om, at smartphonen bliver central i fremtidens kontantløse økonomi, men advarer om, at det er en lang teknisk proces at få tingene til at virke. ”Det er meget komplekst at for-

FINANS Marts 2018

”Efter fire måneders virke er vi oppe på næsten 100.000 kunder, hvilket er rekord i branchen i Frankrig, og vores ambition er at have to millioner kunder på ti år” André Coisne, administrerende direktør i Orange Bank

handle et 100 procent digitalt betalingsforløb med Apple og at få mobilbetaling til at fungere på et så stort antal Androidtelefoner som muligt. Hos Orange ved vi, hvordan smartphonen fungerer, og vi kender disse partnere, så vi har kunnet integrere en del ting helt fra begyndelsen, som de traditionelle banker bliver nødt til at integrere lidt ad gangen, men som kommer til at tage tid”.

Tilbage hos Orange Bank fortæller administrerende direktør André Coisne, at banken har planer om at udvide i Spanien i slutningen af 2019 og på længere sigt i Belgien: ”En af Orange Banks konkurrencemæssige fordele er, at vi kan læne os op ad brandet Orange og en stor kundebase. Og Spanien er vores næststørste marked, mens Belgien er det fjerdestørste”. ¢

51

52

FINANS Marts 2018

INTERNATIONALT

NEOBANKER VIL TVINGE GEBYRER NED Neobanker er ikke en trussel mod danske bankers eksistensgrundlag, men de vil tvinge bankerne til at skære drastisk i valutagebyrer, forudser bankforsker Lars Krull AF BJØRN WILLUM, FREELANCEJOURNALIST

Sidste år gjorde Danmarks største banker det endnu dyrere at bruge kreditkortet i udlandet, men den beslutning risikerer de at skulle revidere, i takt med at flere neobanker kommer til landet.

"Neobankerne vil sætte de transaktionsbaserede gebyrer under pres. Altså det skjulte vekselgebyr på mellem 1,5 og 2 procent, som bankerne i dag lægger oven i prisen, når man bruger sit Mastercard eller Visa-kort i udlandet eller køber ting på nettet i udlandet", siger bankforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet.

I øjeblikket er Lunar Way landets eneste såkaldt heldigitale udfordrerbank, men europæiske N26 planlægger også at stifte bank i Danmark, formentlig i 2019, fortæller N26's medstifter Valentin Stalf til Magasinet Finans.

"Når man ser på N26, så er der ting, som danske banker kommer til at tænke over. For eksempel at man gratis kan hæve penge på et Mastercard i en udenlandsk automat til middelkurs, altså uden valutakurs-markup", siger Lars Krull.

Mellemrubrik Bankforskeren påpeger, at Bank Norwegian allerede formår at tjene penge på at markedsføre gratis Visa-kreditkort med lånemuligheder.

Vi er allerede et meget digitaliseret land. Der er i denne forbindelse ikke nogen dokumentation for, at danskerne efterspørger mere digitalisering", siger Lars Krull.

"De har generelt gode priser, for eksempel på at hæve valuta i udlandet.

Det er nemt at få et lån, prisen er god, og der er ingen gebyrer. Og så har de en kobling til Norwegian, hvor du får rabat, hvis du flyver med Norwegian”, opsummerer Krull.

Bank Norwegian har netop udgivet sit årsregnskab, der viser udlån på 2,4

milliarder kroner på det danske marked. Bankforskeren understreger dog, at den etablerede danske banksektor er langt mindre sårbare over for neobankerne end eksempelvis den tyske og franske, fordi den i forvejen er meget digitaliseret.

"Lige nu kan vi nærmest se en bevægelse, hvor det går rigtig godt for små banker, der yder god betjening. Vi er allerede et meget digitaliseret land. Der er i denne forbindelse ikke nogen dokumentation for, at danskerne efterspørger mere digitalisering", siger Lars Krull. ¢

ARBEJDER DU MED COMPLIANCE? Tjek vores tilbud, der opdaterer og udvikler dig fagligt NETVÆRK

KONFERENCE 2018

RegTech (regulatory technology) Du får indsigt i, hvordan du kan udnytte udviklingen i regulatory technology til din egen karrieremæssige fordel.

Årets compliance-begivenhed, hvor du møder de mest anerkendte eksperter og vigtige spillere på compliancefeltet.

11. oktober – tilmeld dig allerede i dag.

Compliance officer Du møder andre compliance officers og får up-to-date faglige input og sparring på tværs af danske finansvirksomheder.

Compliance-medarbejder (1st & 2nd line of defence) For dig, der arbejder med compliance og jura på det finansielle område. Du får up-todate faglige input og sparring på tværs af finansielle virksomheder.

WORKSHOPS Tre halvdagsworkshops, der går i dybden med tidens hotte compliancetemaer: • Det finansielle efterretningsarbejde • Bekæmpelse af terrorfinansiering • Cypersikkerhedssamarbejdet

ARRANGEMENTER Compliancekommunikation – Intern politibetjent eller respekteret rådgiver – 16. april Du bliver bedre til at formidle dine budskaber på en hensigtsmæssig måde og får mulighed for at afprøve forskellige arbejdsteknikker i praksis.

Topfolk diskuterer Compliance – 30. april Du møder bagmandspolitiets chef Morten Niels Jacobsen, medlem af Nordeas koncerndirektion Julie Galbo og tidligere rektor på Københavns Universitet Linda Nielsen.

54

NYTÅRSKUR 2018

FINANS Marts 2018

En støtte til alle de rigtige steder Selv om vi ikke ved, hvor den digitale udfordring – med kunstig intelligens og robotter – ender, skal både Finansforbundet og virksomheder forholde sig til, hvad digitalisering betyder for mennesker og samfund, blev der sagt på nytårskur 2018 AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: CHRISTOFFER REGILD

Er der slet ikke noget, vi skal frygte ved hele den her digitalisering? ville ordstyrer Niels Krause-Kjær gerne vide, da han åbnede Finansforbundets nytårskur for de 200 fremmødte medlemmer tirsdag den 23. januar. ”Der er grund til at frygte, hvis arbejdsgiverne kun fokuserer på effektiviseringer, hvis de bare skærer ind til benet i stedet for at prioritere kunderelationer og udvikling af de nødvendige og nye kompetencer”, svarede Finansforbundets formand, Kent Petersen, og tilføjede, at han ser frem til, at vi får talt mere om, hvordan finansielle virksomheder spiller sammen med det samfund, vi alle er en del af.

Fremtidsforsker hos Navigator Liselotte Lyngsø sagde: ”Som mor kan jeg frygte alle de muligheder, som børn står med, og at der bliver så meget at rydde op i med forurening og klimaproblemer”.

Men fremtidsforskeren lader sig ikke lamme af frygten for fremtiden, for der er rigtig meget gang i at gøre tingene på en anden måde med samkørsel, genbrug og mennesker, der spiser sammen, og snart vil flere digitale rum for nye ordninger poppe op.

På samme linje var ekspert i deleøkonomi Claus Skytte: ”Mange unge begynder at bruge deleøkonomi som en form for valuta, og de deler allerede fysiske ting med hinanden som biler og hjem. Men snart deler vi via vores digitale platforme mange andre ting, som vi ikke behøver at eje”.

Nye job vil blive skabt, mens mange af de kendte jobtyper

vil forsvinde. Sådan er den digitale udvikling i bankerne såvel som i samfundet: ”Vi har allerede en generation af yngre mennesker, der får rigeligt travlt med at holde os sunde og med at uddanne os. Der kommer flere job, der handler om at få det bedste ud af os mennesker, der skal leve i 120 år”, forudser Liselotte Lyngsø.

Støtte som en sports-bh I Finansforbundet er vi optaget af at have kompetencer til at være aktive i den teknologiske udvikling, men på det punkt er uddannelsessystemet ikke fulgt med, sagde Kent Petersen: ”Det skal blive mere naturligt at lære hele livet, så det med at sige, at uddannelse er en del af vores årsværk – det er godt sagt af direktøren for Danske Bank”.

I Finansforbundet har vi mange ting at være fælles om, som ikke bare er gode overenskomster, for det optager os ikke mest, det gør forandringerne, for vi vil være aktive medskabere af fremtidens arbejdspladser. Det er vores identitet, og derfor er vi optaget af, hvad fællesskabet skal tage sig af i fremtiden, sagde Kent Petersen og blev suppleret af Liselotte Lyngsø: ”Der er brug for at få nye færdigheder, og du har brug for en sparringspartner, der hjælper dig til at uddanne dig til fremtiden, og her skal en fagforening være ligesom en sports-bh, der støtter alle de rigtige steder”. ¢

FINANS Marts 2018

Region Midtjylland –Viborg/Skive Tur til Sprogø og byvandring i Nyborg den 24. maj Det bemærkes, at turen ikke er egnet for gangbesværede. Det er lykkedes at arrangere en tur til Sprogø med maks.

50 deltagere. Dagens program: 7.15: Afgang fra Kulturcenter, Skyttevej 12, 7800 Skive 8.00: Afgang fra Tinghallen, Viborg Undervejs serveres friskbrygget kaffe og morgenbakke (bolle, smør, snegl).

10.00-10.20: Toiletpause ved Skærup 11.45: Ankomst ved Nyborg Slot. Her serveres sandwich ved bussen Ca. 12.00-13.30: Byvandring med lokal guide, som fortæller om kongebyen Nyborg 13.30: Med guiden fortsætter vi til Sprogø, hvor der bl.a. fortælles om det tidl. kvindehjem, Valdemar den Stores borg, naturen, broen, tunnelen m.m.

Under opholdet på Sprogø serveres kaffe og kage ved bussen.

17.00: Guiden forlader os i Nyborg 18.15: Ankomst til Scandic Kolding, Bramdrupdam.

Vi skal nyde en dejlig torettersmenu: Flæskesteg med diverse tilbehør Hjemmelavet islagkage med bær coulis.

19.45: Afgang fra Scandic Kolding 21.30-22.15: Hjemkomst Under turen er drikkevarer for egen regning.

Pris: Medlem 450 kr., ægtefælle/samlever 700 kr.

Kontonr.: 9255-0759777026. Husk navn Frist: 15. maj Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com Bemærkninger: Følgende arrangementer er også fastsat for 2018: 27. september sensommerudflugt 21. november julefrokost.

Region Hovedstaden – København Forårstur til Gavnø Nu, hvor tulipanerne står i fuldt flor, vil vi aflægge parken et besøg. Ved ankomsten bliver vi mødt af slottets professionelle rundvisere, som giver os muligheden for at få historien om det helstøbte

rokokoslot og slotskapellet eller en havevandring i Danmarks største tulipanpark, hvor vi samtidig kan se og høre om de mange spændende blomster og træer, der findes i parken.

Efter rundvisningen på slottet eller i parken er der lidt tid til på egen hånd at nyde de mange smukke tulipaner, inden vi skal spise frokost i bryghuset, der hører til parken, dertil en øl/vand eller et glas vin. Herefter kører vi til Malerklemmen ved Borup, hvor der er dækket op til kaffe med hjemmelavet æblekage, hvorefter vi sætter kursen mod Sjælør Station.

Tid: 3. maj Sted: Sjælør Station kl. 8.45 Pris: kr. 250,00 Kontonummer: 1551 2561400213 Frist: 31. marts Tilmelding til: Kaj Hilker Nielsen, e-mail: kajhilker0709@gmail.com Bemærkninger: Tilmelding er først gældende, når vi har både tilmelding og indbetaling, hurtig tilmelding tilrådes. Husk også postnummer og medlemsnummer på tilmeldingen.

Der vil være mulighed for tilbagebetaling indtil torsdag den 19. april.

Region Sjælland – Roskilde Forårstur til Politimuseet Den 9. april skal vi besøge Politimuseet i København, hvor vi får en guidet rundvisning. Vi mødes ved museet på Fælledvej. Derefter går vi over til Cafe Sebastopol og indtager en god frokost.

Tid: 9. april kl. 10 Sted: Fælledvej 20, 2200 København N Pris: medlemmer 150 kr., ledsager 400 kr. (hvis der er plads) Betaling: kontonr. 0434 3191 551 273 senest den 26. marts 2018 Tilmelding til: John Smith, Haretoften 22, 4000 Roskilde, tlf. 20 41 46 26, e-mail: roskildefinans@gmail.com Bemærkninger: Husk at opgive navn, adresse, tlf.nr. medl.nr. Tilmelding er først gældende, når tilmelding og betaling er tilgået os. Der er begrænsede pladser (50), så det er først til mølleprincippet.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Nordjylland Forårstur til Moesgaard Museum Turen går til Moesgaard Museum, hvor der vil være guidet rundvisning og frokost (drikkevarer for egen regning). På turen hjem serveres aftensmad på Hotel Amerika i Hobro, hvorfra der vil være busafgang kl. 19.

Bemærk: maks. antal 130 personer – tilmelding efter først til mølle.

Tid: 17. maj Bus 1: kl. 7.00 Frederikshavn, rutebilstationen Kl. 7.45 Hjørring, Banegårdspladsen v. cykelstativerne kl. 8.30 Brønderslev, Q8-tanken kl. 8.45 Vestbjerg, UnoX-tanken kl. 9.00 Aalborg, over for Kunsten Bus 2: kl. 8.00: Aabybro, p-plads, hovedvejen v.

Søparken kl. 8.30: Nørresundby, Rema 1000 kl. 9.00: Svenstrup gl. dyrehospital kl. 9.15: Shell, Støvring kl. 9.30: Rold Gl. Kro kl. 9.45: Hobro Bus 3: Kl. 8.00: Havnen i Thisted Kl. 8.45: Fjerritslev, Migatronic Pris: 175 kr. pr. medlem Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 1. maj Tilmelding: e-mail: finans.nord@gmail.com og indbetales på ovennævnte kontonummer Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Vi har oprettet en Facebook-gruppe ”Finansforbundet – Seniorgruppe Nordjylland”, som du gerne må melde dig ind i.

Region Hovedstaden – Nordsjælland Tur til Sverige Vi skal besøge Lund Domkirke, Jakriborg og Bosjökloster. Lund Domkirke er kendt for det astronomiske ur. Jakriborg en ”ny” by bygget efter gammel stil. Bosjökloster kom i privat eje i 1560.

Vi bliver guidet rundt i slot og have af ejeren, som taler fint dansk. Morgenmad ved bussen, når vi er kommet til Sverige.

Frokost på Bosjökloster, dagens ret inkl.

55

56

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Marts 2018

1 øl/vin/vand + kaffe. Efter rundvisning i parken går turen retur til Danmark.

Tid: 17. maj Sted: Opsamling med bus: Frederikssund St. kl. 7.30 Hillerød St. kl. 8.00 Helsingør St. kl. 8.45 Pris: 250 kr., ledsager (kun hvis der er plads) 615 kr.

Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 10. maj, ingen tilbagebetaling efter denne dato Tilmelding: astrid.klose.sm@gmail.com Bemærkninger: Husk tilmelding og betaling samtidig + opsamlingssted. Husk pas eller kørekort, der kan være kontrol.

Telefonnummer ved afbud på dagen, Astrid 22 71 77 00.

PS. Prøv at google Domkyrkans astronomiske ur på YouTube – så er der en lille film om uret.

Region Syddanmark – Fyn Bustur til Tirpitz museum Turen går mod vest, hvor vi undervejs nyder vores medbragte kaffe og rundstykker. Kl. 10.45 ankomst til Tirpitz, hvor museets personale giver os 30 minutters introduktion, inden vi forlader busserne for at se museet. Kl. 13.00 kører vi til restaurant Ho Bugt, hvor vi får en buffet, hertil 1 glas vin, øl eller vand samt dessert med kaffe. Efter et spændende besøg kører vi mod Fyn, og undervejs får vi vores medbragte eftermiddagskaffe. Forventet hjemkomst til Odense kl. 17.30.

Tid: 29. maj Sted: Bus: Kl. 7.25 præcis fra Odense (Rosengårdcentret – gul indgang – ved biografen) Kl. 8.10 fra Middelfart (p-pladsen ved ny Lillebæltsbro) Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager (fælles bopæl) 450 kr.

Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845 – 1717398 i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads Frist: 13. april Tilmelding til: Lis Larsen, 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, 62 61 81 13 – Bjarne Lind-

gren, 30 35 05 35 – Georg Juel, 22 11 78 25. Påstigningssted skal oplyses ved tilmelding E-mail: mgjuel@yahoo.com

Region Midtjylland – Ringkøbing Sejltur på Kielerkanalen Udflugten finder sted den 12. juni med følgende program: Bustur med afgang kl. 5.30 fra Kvickly i Holstebro og kl. 6.00 fra Markedspladsen i Herning. Herefter går turen sydpå mod Tyskland med passende pauser undervejs – bl.a. formiddagspause med buskaffe og et smurt rundstykke.

Kl. 11.00: Vi går om bord på MS Princess i Brunsbüttel, og her venter en dejlig sejlads på Kielerkanalen. Vi nyder en stor brunchbuffet, imens skibet sejler forbi de smukke landskaber. Vi skal opleve noget af den store kanal, der årligt betjener 50.000 skibe. Kanalen, der er et imponerende ingeniørarbejde, blev indviet i 1895.

Kl. 15.00: Efter ca. fire timer ankommer vi til Rendsburg, hvor Venø Bussen venter på os. Turen går herefter nordpå til grænsen, hvor der bliver et lille ophold til indkøb – efterfølgende går turen mod vore hjembyer.

Kl. ca. 19.15: hjemkomst til Herning Kl. ca. 20.00: hjemkomst til Holstebro Pris: kr. 250,- for medlemmer, kr. 700,for ledsager Kontonummer: 0871 4160065988 Frist: 5. maj Tilmelding til: Finn Lykke, e-mail: finn@thue.dk Bemærkning: Ved tilmelding bedes du oplyse navn/navne, postnummer og ønsket påstigningssted. Grundet begrænset antal pladser (50) skal betaling først ske, når tilmelding er accepteret og bekræftet. Husk: pas og euro

Kl. 8.00: Sønderborg, Alsion (nedre pplads) Kl. 8.30: Aabenraa, havnen (under sejlet) Kl. 9.15: Haderslev, (Hertug Hans’ pplads) Pris: 250 kr. pr. medlem, 400 kr. pr. ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 30. marts Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, påstigningssted, tlf.nr. og betaling ved tilmeldelse.

Forventet hjemkomst ca. kl. 18 Næste arrangement: 6. juni til Nordsø-øen Sild.

Region Hovedstaden - Bornholm Forårsarrangement Vi starter kl.11.00 hvor vi mødes på Hammershus. Ved besøgscenteret bliver vi modtaget af en guide i middelalderdragt. Rundvisningen tager ca. 1 time.

Der bliver måske tid til, at man på egen hånd kan gå lidt rundt. Ved tur til ruinen anbefales praktisk/varmt tøj. KL. 13.00 skal vi på ”Værftet”, Jernbanegade 3, 3770 Allinge, nyde en let frokost bestående af 3 stk. smørrebrød inkl. 2 genstande (Carlsberg/Tuborg øl eller vand).

Derefter kaffe og småkager til at gå hjem på.

Tid: 11.maj Pris: Medlemmer gratis, ledsager kr. 235 Betaling bedes foretaget ved tilmelding.

Kontonummer: 0650 - 437 119 104 Frist: 27. april 2018.

Tilmelding til: Leif Petersen, Østergade 22, 3700 Rønne Tlf.: 56959060 eller 30429054 E-mail: leif.leif.petersen@gmail.com

Region Syddanmark – Sønderjylland Bustur til Tirpitz Historisk krigsmuseum etableret i ombygget tidligere tysk bunker ved Blåvand. Frokost og ½ times orientering af guide, hjem med ophold i Blåvand.

Tid: 24. april (først til mølle) Sted: Bussen samler op følgende steder:

Region Syddanmark - Vejle Besøg på Ditlevsdal Kør-selv tur til Ditlevsdal Bison Farm, Tokkerodvej 24, 5462 Morud. Vi skal på en guidet tur på prærien blandt bisonokserne. Vi kører ud blandt bisonokserne i en åben men overdækket præ-

57

rievogn, så husk varmt tøj. Til frokost får vi en let bison frokostbuffet inkl. 1 øl/ vand pr person Tid: 24. maj kl 10.30 Pris: medlemmer 125,- kr., ledsager 325 kr.

Konto nr. 3618 - 4800340373 Frist: 10. maj Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf 61 77 07 45 E-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Vi mødes på gårdspladsen på Ditlevsdal. I øvrigt henvises til hjemmesiden Ditlevsdal.dk

Regin Midtjylland – Aarhus Besøg på Museum Jorn Kl. 12: Frokost hold 1, og rundvisning for hold 2 m/guide. Kl. 13: Frokost hold 2, og rundvisning for hold 1 m/guide. Se i øvrigt vores hjemmeside Finansseniormidtjylland.dk Tid:11. april kl. 11,30 Sted: Museum Jorn, Gudenåvej 7-9, 8600 Silkeborg Pris: 75 kr. pr. medlem Kontonummer: 4716-4716182096 Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Drikkevarer for egen regning. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på kr. 250.

Frist: 28. marts Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro E-mail: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Da vores erfaring med omdelingen af Finans er meget dårlig, anbefaler vi vores medlemmer i hele regionen til altid at benytte vores hjemmeside Finansseniormidtjylland.dk Kommende arrangementer i 2018: Maj/juni: Jysk Væddeløbsbane i Aarhus 21. august: Sommerudflugt/heldagstur til Tirpitz Museet i Blåvand samt Bindeballe Købmandsgaard og Museum med Sørens Rejser.

23. oktober: Kulturhuset, Skanderborg – Foredrag med Karin Flensborg.

29. november: Julefrokost på Sabro Kro.

Ældre afskedigede kan have penge til gode Finansforbundet er blevet bekendt med, at der for ganske nylig er afgjort en sag ved Ligebehandlingsnævnet omkring overenskomstens regel om fratrædelsesgodtgørelse for ældre medarbejdere. Medarbejderen, som var født i 1952, blev afskediget fra sin stilling i et pensionsselskab som led i en større afskedigelsesrunde.

Medarbejderen var på fratrædelsestidspunktet fyldt 65 år, men havde ikke til hensigt at gå på pension, og mente sig derfor berettiget til godtgørelse og pensionsbidrag efter den dagældende STOK § 87, stk. 4, i alt ca. 439.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at aldersforbeholdet lå udenfor rammerne af det tilladte i forskelsbehandlingsloven. Nævnet tilkendte medarbejderen en godtgørelse på 250.000 kr.

Finansforbundet har sendt medlemsinfo ud til en række medlemmer, som muligvis kan have et ekstra økonomisk krav mod deres tidligere arbejdsgiver. Infobrevet er relevant for de medlemmer som kan nikke ja til alle nedenstående punkter.

Medlemmet: • har været ansat under standardoverenskomsten eller en enslydende virksomhedsoverenskomst (virksomheden skal have været medlem af FA eller tiltrådt overenskomsten) • er opsagt eller har indgået en fratrædelsesaftale på arbejdsgivers initiativ indenfor de seneste 5 år.

• havde minimum 12 års anciennitet på fratrædelsestidspunktet • fylder/var fyldt 65 år eller mere på fratrædelsestidspunktet • fik ikke fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag efter overenskomstens dagældende § 88, stk. 4 De berørte medlemmer skal være klar over en række forbehold, herunder først og fremmest, at afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet efter det oplyste bliver ”anket” til domstolene. Vi kan derfor ikke sige noget om den tidsmæssige horisont for en endelig afgørelse. Opfylder medlemmet de fem punkter eller er man i tvivl om dette er tilfældet, bør man tage kontakt til rådgivning i Finansforbundet for nærmere vejledning på raadgivning@finansforbundet.dk att. Mette Bruun.

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst 3 år.

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på max. kr. 5.000,00 til en enkelt ansøger og max. uddele kr. 15.000,00 pr. år.

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger sendes til sydbankkreds@sydbank.dk eller Sydbank Kreds Peberlyk 4 6200 Aabenraa Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 30. juni 2018.

Legatbestyrelsen

58

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS Marts 2018

Rundt om den nye ferielov Fra september 2020 ændres måden, hvorpå du optjener ferie AF METTE HJØLLUND SCHOUSBOE, ADVOKAT I FINANSFORBUNDET

Fra september 2020 skal alle lønmodtagere vænne sig til en ny ferielov, der ændrer væsentligt på måden, ferie optjenes og afholdes på. Der sker ikke ændringer i antallet af feriedage, da der fortsat optjenes 25 dage efter ferieloven.

I dag er der en forskydning på op til 15 måneder, fra tidspunktet hvor retten til ferie er optjent, til ferien rent faktisk kan afholdes. Dette ændrer den nye ferielov, da der i stedet bliver tale om samtidighedsferie, hvor ferien kan afholdes, umiddelbart efter at den er optjent. Som i dag optjenes der 2,08 feriedage per måned, og disse dage vil fremadrettet kunne afholdes allerede fra den efterfølgende måned.

Ferieåret bliver fra 1. september – 31. august, og ferien kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, der løber fra 1. september – 31. december året efter.

Ferietillæg vil efter den nye lov skulle udbetales to gange årligt eller løbende i forbindelse med afholdelse af ferien.

Det bliver muligt at indgå aftale med arbejdsgiveren om afholdelse af ferie på forskud, hvis medarbejderen tidligt på ferieåret ønsker at holde en længere ferie, end der er optjent feriedage til. Herefter vil der ske modregning i de løbende optjente feriedage.

Overenskomstbestemte feriedage (6. ferieuge), omsorgsdage og særligt ferietillæg berøres ikke af den nye lov, da det er aftalte goder, der følger af overenskomsterne. Det er alene, hvis der ved kollektiv aftale opnås enighed om at foretage ændringer i forhold til disse, at der kan ske en tilpasning i overensstemmelse med de nye regler.

Optjening af ferie

Overgangsordning Som led i den nye ferielov vil en overgangsordning sikre, at overgangen fra den nuværende ferielov sker så smidigt som muligt. Dette sker ved, at ferie optjent i perioden 1. januar – 31. august 2019 (16,7 dage) kan afholdes fra 1. maj 2020 og frem. Ferie optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 vil ikke kunne holdes, da det vil betyde, at lønmodtageren vil være berettiget til dobbelt ferie (10 uger), når samtidighedsferien indføres per 1. september 2020. Ferien vil i stedet blive indefrosset og først komme til udbetaling, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

De indefrosne feriemidler vil blive administreret af en fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Alle lønmodtagere vil ved udgangen af 2020 modtage et brev fra fonden, hvori det oplyses, hvilket beløb deres arbejdsgiver har indberettet til fonden. Herefter er der 5 år til at gøre indsigelse mod det indberettede beløb, såfremt man mener, at dette ikke er korrekt.

Nye på arbejdsmarkedet Lønmodtagere, der starter på arbejdsmarkedet efter 1. maj 2019, optjener helt eller delvist ikke ret til betalt ferie før efter 1. september 2020, da der som ovenfor nævnt sker indefrysning af feriemidlerne fra perioden 1. september 2019 – 31. august 2020. For at afbøde ulemperne herved kan denne gruppe anvende en del af de indefrosne midler til afholdelse af op til 8,3 feriedage i perioden 1. maj – 30. september 2020.

Afholdelse af ferie

Overgangsfase: Indefrysning af 25 feriedage som først udbetales ved pension

2018 1. jan.

2019 1. jan.

2020 1. sep.

1. maj 2019 Ferie optjenes fra 1. jan. til 31. aug. 2019.

Ny ferieordning pr. 1. sep. 2020

2021 1 . sep.

2022 1. sep.

1. maj 2020 Afholdelse af ferie, der er optjent i perioeden fra 1. jan. til 31. aug.

2019.

1. sep. 2020 1. sep. 2021

J o b i e n p e r s o n l i g b a n k?

Er du ved at gro fast i kedelige rutiner? Og savner du at tale med mennesker?

Så forestil dig, at du arbejder i en bank, hvor vi dyrker mennesker frem for maskiner. Maskiner bruger vi til rutiner, så du kan pleje de gode relationer – hjælpe kunder med deres drømme og forbedre deres økonomi.

Og forestil dig så, at du er del af en passioneret bank, der engagerer sig i dig. Som giver dig plads til at tænke og forandre – plads til at gøre en forskel.

Så forestil dig, at du er vores nye medarbejder!

Kan du se det? Så flyt dig – på lsb.dk/job

Se alle ledige jobs på lsb.dk/job. Her kan du også søge uopfordret. Vi søger løbende nye medarbejdere og vi skulle nødig gå glip af hinanden, hvis det rette job dukker op.

I Lån & Spar er vi omkring 400 medarbejdere med 20 rådgivningscentre i Danmark. Der er god kundetilgang – og tilfredsheden er høj. Med din hjælp fortsætter vi succesen.

Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig.

I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“?

Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. Ultrakorte beslutningsveje . En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet . Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen . En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat!

Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

viden og er lydhøre for forandringer

. Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.