Magasinet Finans nr. 5/2012 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 5, 2012

økonomisk magt En forholdsvis lille gruppe selskaber, som tæller mange banker, styrer en meget stor del af verdensøkonomien Læs side 10

CHALLENGED BY THE NEW WORLD? The Executive MBA program at Copenhagen Business School provides the tools and personal competencies to enable rising executives to deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges and turbulent markets. This advanced Executive MBA program has been developed in close dialogue with the business community and includes focus on innovation, entrepreneurial skills and the ability to strengthen enterprises through change processes. We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based on world-class business research and partnerships with global enterprises and other leading business schools.

Information Meeting 7th June 2012 Personal Meeting at your convenience Register via www.cbs.dk/embainfo For more information: 路 Call us on +45 3815 6021 路 Visit our website www.cbs.dk/emba

indhold 10 Banker styrer den globale økonomi

47 selskaber er så hyper forbundet, at de står for 40 procent af verdens 1 transnationale handel

14 Karrierekomet trods dårlige odds

om søn af en kurdisk gæstearbejder har den 31-årige finansieringsspeS cialist i Danske Bank Özcan Bardakci altid følt, at han skulle arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd

18 Forbundet kritiserer ATP

karrierekomet trods dårlige odds

20 Roskilde Bank flytter til København

Finansiel Stabilitet samler flere af sine datterselskaber på Kalvebod Brygge

22 Masser af it-job i Danmark

tema: løndannelse

et er moralsk forkert, at ATP indirekte opfordrer til fyringer, D mener Finansforbundet

rugen af outsourcing og offshoring af it-opgaver i finanssektoren B er mindre end hidtil troet

24 De elskede og farlige flekslån

F 1-lån kan blive farlige for boligejerne, hvis pengeinstitutterne ikke kan få refinansieret lånene

28 Tre døgn i New York

Otte vindere af Finansforbundets medlemskonkurrence fik en på opleveren

30 tema: løndannelse

åden, lønnen bliver skruet sammen på, bliver en kampplads i de M kommende år

40 SKØRE IDÈER PÅ BORDET

J yske Banks front office-afdeling har nydt godt af kunstneriske inputs i sin forandringsproces

44 Weekend med kollegerne

weekend med kollegerne

et sociale samvær prioriteres højt blandt medarbejderne i Danske Bank i D Birkerød

46 Rytterne fra Danske Bank

ver tirsdag aften mødes en håndfuld gamle ridepiger og en aldrende H herre omkring deres interesse for ridning.

det faste 4-9 Nyheder 7 Leder 38-39 globalt 48 finanskronik 50-51 FINANSFORBUNDET FOKUS 52-53 Det juridiske hjørne 54 arrangementer for Seniorer 56-57 Finansjob – nyt om job og karriere Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 5 2012. Næste nummer fredag 1. juni • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk• Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 11. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans maj 2012

Nyheder Jeg tror, at alle de nordiske storbanker vil være i en god position om tre år. De seks nordiske storbanker er en refleksion af de lande, som de opererer i, og de sektorer, som de er eksponeret mod. Jeg har ingen grund til at tro, at der er betydelige forskelle i kvaliteten af kredithåndværket“. Mats-Fredrik Anderson, bankanalytiker fra Cheuvreux i Stockholm, til Berlingske Business Magasin

Retssag mod tidligere Amagerbank-ledelse

Tilsyn presser ti direktører ud Finanstilsynet havde i 2011 20 fit & proper-sager mod personer i finansielle virksomheders ledelse, og i ti tilfælde valgte den pågældende person selv at sige op, før tilsynets sag kunne afsluttes. Det fremgår af Finanstilsynets årsrapport for 2011.

Enigt FSP Pension siger ja til fusion Efter at bestyrelserne i FSP Pension og AP Pension den 9. marts fremlagde planen om en fusion mellem de to pensionsselskaber, skulle kunderne i FSP Pension på den ordinære generalforsamling torsdag den 19. april tage endeligt stilling til fusionen. Alle knap 300 fremmødte, som repræsenterede over 20 procent af samtlige kunder i FSP Pension stemte ja til bestyrelsens forslag. Fusionen skal blandt andet sikre lavere omkostninger og en række nye muligheder til pensionskunderne. Sammenlægningen planlægges at ske i løbet af 2. halvår 2012 med AP Pension som det fortsættende selskab.

Finans maj 2012

Finansiel Stabilitet har besluttet, at der skal rejses krav om erstatning overfor den tidligere direktion og bestyrelse i Amagerbanken. Kravet rejses i kølvandet på offentliggørelse af en advokatrapport, hvor konklusionen er, at bestyrelsen kan have et erstatningskrav – blandt andet som følge af, at de gav store bevillinger til kunders valutaspekulationer. I advokatrapporten nævnes to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer sammen med de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, og for Finansforbundets formand Kent Petersen er det helt i orden, at et erstatningsansvar mod en bestyrelse også omfatter de medarbejdernes repræsentanter. ”Det er klart, at når man kræver den samme indflydelse som de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, så gælder det også, at man som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har nøjagtig det samme juridiske ansvar. Det betyder også, at de har samme ansvarspådragelse“, siger Kent Petersen. Finansiel Stabilitet har endnu ikke meldt ud, hvor stort et erstatningskrav, der vil blive tale om, og hvilke konkrete overtrædelser, der er tale om. Hvis der rejses et krav i millionklassen, risikerer det at blive dyrt for de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der er medlem af Finansforbundet, hvis de ikke har tegnet en forsikring for bestyrelsesansvar./CJO

nyheder

Foto: Territorium

Højere løn

skal man kæmpe for Du skal i dagligdagen gøre opmærksom på din eksistens, og du skal gøre opmærksom på dine succeser, lyder Finansforbundets råd forud for lønsamtalen Mange viger tilbage for at bede om mere i løn, selvom de egentlig synes, de fortjener det. Ved lønsamtalen begiver man sig ind i en konfliktfyldt zone. Der er risiko for et nej, og vi kan ikke lide at blive afvist. Det er næsten som at blive forkastet som person. Helst ville vi have, at vores chef som en anden far klappede os på skulderen, roste os og fortalte, at vi havde fortjent en belønning. Sådan går det sjældent. Højere løn skal man kæmpe for. ”Du selv er den bedste til at markedsføre dig, og det skal du ikke vige tilbage for, hvis du vil have mere i løn“, siger Marianne Kjær, forhandlingskonsulent i Finansforbundet. ”Tænk i timing“, er hendes første råd til lønforhandlingen. Når først budgettet er lagt, og medarbejderne indkaldt til lønsamtaler, er løbet kørt. ”Det er i virkeligheden sjældent, man flytter sin chef ved forhandlingsbordet, og mange steder er der ikke tale om en lønsamtale, men mere om et diktat. Derfor er det vigtigt at gø-

de jorden. Du skal i dagligdagen gøre opmærksom på din eksistens, og du skal gøre opmærksom på dine succeser“, siger Marianne Kjær. Et godt afsæt for lønsamtalen kunne være en mail, hvor du henviser til en lønstatistik og skriver nogle stikord om, hvorfor du mener, du har fortjent mere i løn. Under alle omstændigheder skal du forberede dig godt til lønsamtalen. Hav argumenterne parat. Kend statistikkerne. Sammenlign med dine kollegers løn. ”Det kan meget vel være, at du bliver mødt med et nej, men så har du taget hul på diskussionen, og du skal holde fast. Spørg for eksempel, hvad der skal til for at stige i løn. Bed om en anvisning på, hvad du selv kan gøre. Foreslå eventuelt alternativer til højere løn som frihed, fri bil, telefon, avis, kontingenter/abonnementer eller it-udstyr“, råder Marianne Kjær. Ved at tage fat på lønsamtalen får du øvet dig, og du får givet din chef et signal om, at det er i orden at tale om løn. ”Samtidig skal man huske, at et nej ikke altid er absolut. Det kan for eksempel betyde ’ikke

lige nu’, ’måske senere’, ’vent lige lidt’, eller det kan være et udtryk for, at det er svært, men ikke umuligt at imødekomme et ønske om en lønstigning“, siger Marianne Kjær. Kvinder er præcis lige så gode til at forhandle som mænd – men der kan være forskel på de emner, der forhandles om. ”Generelt har kvinder det bedre med at skulle forhandle for andre end ved at skulle bede om for eksempel en lønstigning til sig selv”, siger Marianne Kjær, der har undervist på mange forhandlingskurser. ”Frygten for at komme til at virke grådig og selvhævdende fylder typisk mere i kvinders selvbillede. Derfor skal man som kvinde anerkende den mekanisme og overskride denne barriere, når man skal forhandle løn til sig selv“./ET Læs tema om løn på side 30-36.

Gode råd er ikke dyre På Finansforbundet.dk kan du både få styr på løntrinene og blive klædt på til lønforhandlinger. Du kan også tjekke gennemsnitslønninger inden for forskellige arbejdsområder. Her kan du for eksempel se, at en rådgiver, der arbejder med standardprodukter for erhvervskunder, tjener 36.368 kroner om måneden, mens den tilsvarende privatkunderådgiver tjener 31.281 kroner.

Finans maj 2012

nyheder

Vi har reddet

en masse job Banker låner kun 18,9 mia På forhånd havde analytikere fra de store banker spået, at danske pengeinstitutter i alt ville låne over 100 milliarder kroner i Nationalbanken, men da fristen for den treårige lånefacilitet med en rente på kun 0,7 procent udløb sidst i marts, havde pengeinstitutterne blot lånt 18,9 milliarder kroner. Heraf tog Danske broderparten med 15 milliarder kroner. Også vestjysk Bank og BankNordik har benyttet sig af muligheden. Udlånsvinduet åbner igen til september, og her spås flere banker og sparekasser at benytte sig af ordningen, der kom i stand for at sikre, at pengeinstitutterne ikke løber ind i likviditetsproblemer i forbindelse med udløb af de statsgaranterede lån fra Bankpakke 2.

”Vi er bestemt interesserede i opkøb, hvis den rigtige mulighed viser sig. Vi har dog en målsætning om at holde os på den gode side af en kernekapitalprocent på 12 – også efter et eventuelt opkøb – og det vil i praksis sige, at vi for indeværende i meget runde tal vil kunne foretage tilkøb i størrelsesordenen et par milliarder”“ Lasse Nyby, administrerende direktør, Spar Nord, til FinansWatch

Finans maj 2012

Tillidsmænd i Sparekassen Østjylland og Spar Salling er glade for fusioner 175 medarbejdere i Sparekassen Østjylland var lettet over nyheden om, at Sparekassen Kronjylland overtager det nødstedte pengeinstitut søndag den 22. april. Alternativet var at blive lagt ind under Finansiel Stabilitet A/S. Hertil overføres en del større gældsramte erhvervskunder, men alle medarbejdere flyttes over i Sparekassen Kronjylland. ”Sparekassen Kronjylland er storebror her i området og den stærke dreng i klassen. Vi supplerer hinanden godt rent geografisk. Selv om der nogle steder er overlap mellem filialer, behøver det ikke at få nogen negativ betydning for beskæftigelsen. Man skal også holde sig for øje, at vi fra Sparekassen Østjylland har været igennem fire afskedigelsesrunder på fire år og er gået fra 250 til 175 medarbejdere. Vi er forholdsvis få i forhold til vores størrelse, og det er min vurdering, at medarbejderne, som er her nu, er meget kompetente”, siger fællestillidsmand Jakob Thorgaard. Samme søndag – den 22. april – kom det frem, at Den Jyske Sparekasse overtager Spar Salling, som ligeledes kæmpede for at holde hovedet oven vande. Spar Salling Sparekasses 52 medarbejdere er fordelt på otte filialer i Midt- og Vestjylland. Hovedsædet er placeret i Lem. De resterende syv filialer er geografisk placeret i Rødding, Skive, Vinderup, Lihme/Ramsing, Selde og Thise. Tillidsmand Sigrid Stouby glæder sig over, at alle medarbejdere er sikret job indtil videre. ”Vi er glade for, at det er Den Jyske Sparekasse, som overtager os. De har samme kultur som os og føler en forpligtelse overfor at holde gang i lokalsamfundet. Det står vi i Spar Salling også for“, siger tillidsmand Sigrid Stouby fra Spar Salling Sparekasse til Nyhedsbrevet Finans./BV + CJO

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Tre parter med fælles ansvar Mere end nogensinde har Danmark brug for, at alle trækker på samme hammel. Derfor bliver drøftelserne i trepartsforhandlingerne, som går i gang her i maj måned, afgørende for Danmarks fremtid og afgørende for danskernes arbejdsliv. Det er helt naturligt, at Finansforbundet er optaget af de dagsordner, der er i spil. For uanset hvad trepartsforhandlingerne munder ud i, så er det sikkert, at vores medlemmer bliver berørt. Den helt store udfordring er at få gang i hjulene, og at vi finder et tempo, der passer til vejens beskaffenhed. Regeringen har sådan set meldt klart ud: Der skal skaffes fire milliarder kroner, og frem mod år 2020 skal arbejdsudbuddet vokse med 20.000. Siden de første udmeldinger er der desværre sket en stigning i ledigheden, og udsigten til et knæk på den kurve ligger ikke ligefor. På langt sigt får vi brug for øget arbejdsudbud, men lige nu handler det faktisk i højere grad om at skaffe job til de ledige. Derfor giver det mening at tale om to tempi: Vi må øge efterspørgslen på arbejdskraft her og nu og så aftale en plan for, hvordan vi øger arbejdsudbuddet, når konjunkturerne vender. Ledigheden er også medvirkende til, at det er helt centralt for Finansforbundet, at vi får en sammenhængende beskæftigelsesindsats, som er langt mere individuel tilrettelagt – den håndholdte indsats. Vi ønsker et fleksibelt system med et samarbejde mellem a-kasse, fagforening og jobcenter. Det handler om, at indsatsen skal være tidlig og effektiv, så vi sikrer de ledige hurtigt videre i nyt job. Chancen for at komme i nyt job øges dramatisk, hvis kompetencerne enten er til stede, eller hvis den ledige får mulighed for at bruge ledighedsperioden til at opkvalificere sine kompetencer. Derfor ønsker vi, at den ledige får ret til at tage en egentlig uddannelse i ledigheds perioden. Uddannelse er og bliver den sikreste vej til job, og som medarbejdere er vi bedst tjent med livslang læring. Derfor foreslår Finansforbundet ret til efter- og videre uddannelsesdage som supplement til nuværende rettigheder. Og det bliver kun en succes, hvis man følger op med at tilføre systemet penge. Det er nogle konkrete bud, men det vigtigste for Finansforbundet er, at parterne er parate til at gå til forhandlingerne med ansvarlighed. Trepartsforhandlingerne handler desværre ikke om at uddele goder og gaver, men om at finde løsninger, der kan få Danmark på fode igen. Det ansvar er vi fælles om. n

Finans maj 2012

nyheder Foto: Jakob Mark

215 fyringer i årets første tre måneder I gennemsnit afskediger pengeinstitutterne mere end to medarbejdere om dagen, viser Finansforbundets opgørelse for årets tre første måneder, som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd. 10 virksomheder har fyret tilsammen 215 medarbejdere, og som det fremgår af opgørelsen herunder, er hovedparten af afskedigelserne sket i tre af sektorens største virksomheder, Nykredit, Danske Bank og Nordea. Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforenings seneste beskæftigelsesundersøgelse fra november 2011 forventer de finansielle virksomheder, at 2012 vil byde på 2.200 færre arbejdspladser. Derfor kommer det foreløbige antal afskedigelser ikke bag på

Finansforbundets formand, Kent Petersen. ”Vi har desværre været vidner til mange afskedigelser i sektoren i de seneste år, og med baggrund i, at mange virksomheder fortsat er pressede, er det ikke overraskende, at der fortsat sker afskedigelser. Men jeg håber, at arbejdsgiverne besinder sig og ikke afskediger i panik. Man skal huske på, at det jo er medarbejderne i virksomhederne, der genererer omsætning og indtjening. Og afskedigelser vil også presse de tilbageværende medarbejdere endnu mere, hvilket kan få negative konsekvenser i form af mere nedslidning og fravær“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans./CJO

Fyringer i 2012: Nykredit:

Danske Bank:

Nordea:

Fjordbank Mors - Finansiel Stabilitet: 16 BankNordik (i Danmark):

Sparekassen Farsø:

Carnegie Bank:

Amagerbanken:

FS Finans - Nordjylland (tidl. EBH Bank): 5 Spar Nord:

1 (Kilde: Finansforbundet)

Ni ud af ti er tilfredse med deres bank En undersøgelse fra Berlingske Research i det særlige MediaPanel, hvor flere end 10.000 læsere indgår, viser, at danskerne er meget tilfredse med deres bank. 1.955 af personerne i mediepanelet har svaret på en række spørgsmål om forholdet til deres bank, og 88,3 procent af de spurgte er enten meget tilfredse eller tilfredse med

Finans maj 2012

at være kunde i lige nøjagtig deres pengeinstitut. ”Det handler om relationer og kundens personlige tillid til sin bankrådgiver. Du kan ikke have tillid til en bank. Du har tillid til personer, og for at du kan være tilfreds med din bank, kræver det tillid til din bankrådgiver. Det betyder ikke, at danskerne er tilfredse

med sektoren, men kun, at den enkelte stoler på sin egen bank“, siger Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School, til Berlingske Business. Undersøgelsen viser også, at 58,6 procent af dem, der benytter bankernes rådgivning, oplever denne som uvildig og oprigtig. Kun 26,6 procent er uenige.

Der findes en anden vej, når du vil investere. Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk Du kan også scanne koden:

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investeringsforening. I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej? Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held. Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige analyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfaringen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed. Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi. Hvilken vej går du?

Magt

147 selskaber, heriblandt en lang række af verdens største banker er så hyper forbundet, at de står for 40 procent af verdens transnationale handel, viser en opsigtsvækkende undersøgelse Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium

Finans maj 2012

er er ikke noget skilt på døren. Men bag døren, på en øde gade i Athen, arbejder verdens måske mest magtfulde finansielle konglomerat under den dybeste anonymitet med at vurdere, hvordan gældskrisen påvirker de græske banker. Godt tyve medarbejdere fra Wall Street-giganten BlackRock er blevet hyret af den græske centralbank til at afgøre fremtiden for græske banker. De får uindskrænket indsigt i bankernes forretning og kan kræve indsigt i kroge af bankernes forretning. Der er tale om gældskrisens finansielle SWATteam, som også har endevendt irske banker, rådgivet den britiske regering, hjulpet det amerikanske finansministerium med overtagelsen af AIG og i det hele taget agerer rådgiver for regeringer kloden rundt. Diskretion er en selvfølge for de ansatte. De bliver eskorteret rundt i Athen af bevæbnede vagter, og selskabet BlackRock Solutions opererer under et alias ”Solaris“. Samtidig med at BlackRock har unik indsigt i en række af klodens finansielle knudepunkter, så kæmper en anden del af BlackRock med at tjene penge på at investere i Europas gældskrise. Faktisk er BlackRock en af verdens største investorer. Fonden administrerer knap 20.000 milliarder kroner. Det får måske nogle til at tænke ”double dipping“ eller ”insider” – alt sammen blandt Wall Streets berygtede favoritværktøjer – men det er ikke denne artikels vinkel. Hvor Occupy Wall Street-bevægelsen måske vil se det som endnu et udtryk for de moralske dobbeltstandarder, der præger Wall Street, så peger forskningen nu på, at finansverde-

nens giganter, såsom BlackRock, bliver centrale tandhjul i den europæiske gældskrise, fordi deres størrelse gør dem uundgåelige i den globale verdensøkonomi.

Magtkoncentration opstår naturligt En gruppe under Swiss Federal Institute of Technology har i detaljer kortlagt, hvem der styrer verdensøkonomien. Og måske ikke så overraskende viser det sig, at det er en slags liste over who's who i bankverdenen. En lille gruppe er så hyperforbundne i kraft deres ejerskab, at de samlet står for 20 procent af verdensøkonomien. Bagmændene bag undersøgelsen er ikke aktivister eller økonomer, men derimod systemteoretikere. De brugte matematiske modeller, der tidligere er brugt til at analysere naturens netværk. Og de kom frem til, at måden, som magt og indflydelse koncentreres mellem globale finansielle giganter på, i mange henseender er parallel til naturens måde at strukturere netværk på. Tænk på, hvordan stimer af fisk klumper sig sammen, eller hvordan træer grupperer sig tæt sammen. ”Vi anskuer det sådan, at koncentrationen af magt og kontrol sandsynligvis opstår naturligt som et resultat af simple mekanismer i markedet“, siger Stefano Battiston, chef for systemdesign ved Swiss Federal Institute of Technology, ETH, og en af forfatterne til undersøgelsen. ”Der har været mange undersøgelser af store multinationale selskabers magt. Men det er første gang, at selskabernes krydsejerskab bliver analyseret, og det er her, at undersøgel-

Finans maj 2012

➼ 11

magt

”Hidtil har undersøgelser af erhvervslivets magt peget på, at 20 procent ejer og kontrollerer 80 procent af ressourcerne. Men vi fandt frem til, at det er en langt mindre andel. Gennem krydsejerskab viser det sig, at 0,6 procent af de globale selskaber kontrollerer de 80 procent“ Stefano Battiston, chef for systemdesign ved Swiss Federal Institute of Technology

➼

sens måske mest opsigtvækkende resultater er“, forklarer Stefano Battiston. ”Hidtil har undersøgelser af erhvervslivets magt peget på, at 20 procent ejer og kontrollerer 80 procent af ressourcerne. Men vi fandt frem til, at det er en langt mindre andel. Gennem krydsejerskab viser det sig, at 0,6 procent af de globale selskaber kontrollerer de 80 procent“, lyder det fra Battiston.

37 millioner selskaber undersøgt Undersøgelsen, The Network of Global Corporate Control, der blev publiceret i tidsskriftet PloS One i slutningen af 2011, er dog baseret på et ældre datagrundlag, og flere af selskabernes interne rangering er blevet ændret af finanskrisens forløb. Men selv med det forbehold, så er det en forbløffende beskrivelse af, hvordan finansielle selskaber sidder på den globale økonomi. Datagrundlaget baserede sig på 37 millioner selskaber og deres samlede transaktioner. En særlig gruppe på 147 selskaber var så store knudepunkter i verdensøkonomien, at de ved direkte og indirekte ejerskab kontrollerede 40 procent af hele netværkets kapital. Det selskab, der indtog førstepladsen for at være det centrale selskab i den globale økonomi, et såkaldt “hyper connected” selskab, var britiske Barclays. Barclays har oven på finanskrisen solgt sin asset management-del til BlackRock, og dermed er vi tilbage til vores beskrivelse af, hvordan ét selskab kan bevæge sig mod at blive uundgåeligt i den globale økonomi. I arbejdet med at rådgive alverdens regeringer og økonomier er spørgsmålet, om BlackRock bliver vidende om forhold, der i sidste ende hjælper dem til at blive endnu større. For hvilken investor ville ikke gerne have indsigt i tilstanden i amerikanske, græske, irske og engelske banker på én gang? Men for den græske regering, der skal hyre en aktør, der kan analysere Grækenlands 10 millioner lån på under tre måneder, viste BlackRock sig uundgåelig. Selvom interessekonflikter lurer i baggrunden.

Finans maj 2012

BlackRock afviser interessekonflikt Senest har det vakt opmærksomhed i Athen, da BlackRock blev anmodet om at vurdere lånepuljer i en fusion mellem to banker – to banker, som BlackRock Solutions netop havde gennemgået for den græske regering. Selv benægter BlackRock, at der skulle være interessekonflikt i at have en afdeling, der hjælper lande i nød, og så samtidig være en investor, der kan sætte selskabets op mod 20.000 milliarder kroner ind på markedsudsving. Der er vandtætte skotter mellem de afdelinger, der får direkte indsigt i de største græske bankers regnskaber – og dermed et potentielt indblik i udviklingen af den europæiske gældskrise – og så de afdelinger, der investerer, lyder det fra BlackRock. I et skriftligt svar på Magasinet Finans’ spørgsmål peger BlackRock på, at selskabets indtjening på investeringsdelen ikke afhænger af indtjeningen på investeringerne, men bliver afregnet som et fast gebyr afhængig af beløbet, der administreres – noget, der angiveligt skulle mindske profitmotivet. Men den køber kritikere ikke. “Navnet BlackRock vil nå op på niveau med Goldman Sachs som slogan for hadekampagnen, som den græske venstreorienterede anarkistiske fløj fører“, harcelerer den græske blogger Alexandra Mally, efter at det kom frem, at BlackRock både var hyret til at kulegrave de græske banker og samtidig stod til at skulle rådgive en bankfusion. Baggrunden for, at visse selskaber opnår disproportional stor indflydelse i verdensøkonomien, hænger sammen med, hvordan selskaberne har indflydelse på hinanden gennem direkte og indirekte ejerskab i form af aktieandele. Der er dermed ikke udelukkende tale om, at størrelse giver kontrol i netværket, men selv mindre enheder kan opnå stor kontrol, hvis de blot har en ejerandel i netværket.

147 hyperforbundne selskaber Af de 37 millioner selskaber, der indgår i datagrundlaget, var der en kernegruppe på 1.318, der gennemsnitligt kontrolle-

rede 20 andre selskaber. Ejerskabet forblev for 75 procents vedkommende inden for denne kernegruppe. Men der, hvor banker for alvor slår igennem på indflydelse, er blandt de øverste “hyper connectede” 147 selskaber. Disse selskaber står for 40 procent af verdens transnationale handel. Det er på denne liste, at verdens største banker i praksis alle står noteret: Banker som Barclays Bank, JP Morgan Chase & Co og Goldman Sachs. Listen over bankerne kan også læses som en opremsning af selskaber, der alle røg i gevaldige problemer under finanskrisen og i flere tilfælde måtte reddes af statslige hjælpepakker. På den måde udstiller opgørelsen ikke kun, hvem der kontrollerer verdensøkonomien, men også hele spørgsmålet om stabilitet. I kraft af at selskaberne er ekstremt tæt forbundne, skaber det også usikkerhed. For finanskrisen 2008 viste jo, at krise et sted kunne ramme hele systemet. I undersøgelsens datasæt var Lehman Brothers’ aktiver endnu ikke afviklet, og ikke overraskende viste undersøgelsen, at Lehman Brothers var en central spiller i den globale økonomi.

Alle har sammenfaldende interesser ”Selvom de her magtkoncentrationer opstår naturligt, så betyder det ikke nødvendigvis, at det er godt for vores økonomier og samfund. Det er muligt, at de skader konkurrencen og stabiliteten i markedet. For når de alle har ejerskab i hinanden og i de samme ting, så opstår der et interessefællesskab, som skubber finansverdenen i den samme retning. Selvom der er mange selskaber, så ender de alle med at have sammenfaldende interesser”, lyder det fra Stefano Battiston, forfatter til undersøgelsen. Undersøgelsen har fået solid opmærksomhed i finansielle cirkler, men også mødt kritik. Blandt de vægtigste kritikpunkter er, at undersøgelsen kobler ejerskab sammen med indflydelse. Harvard-økonomen Amar Bhidé har tidligere påpeget, at det ofte ikke fungerer sådan. Hvis en ejer ikke er tilfreds med, hvordan et selskab bliver drevet, så vil en investor ofte blot vælge at sælge aktierne snarere end at gøre sin indflydelse gældende. Samtidig findes der forskellige aktieklasser, hvor langtfra alle giver indflydelse. Battiston medgiver noget af kritikken. Men peger på, at der bliver læst for meget ind i undersøgelsen. ”Vi har blot kortlagt nogle strukturer, der stiller en række spørgsmål. Det er nu op til andre at undersøge spørgsmålet om netværkets stabilitet”, siger Battiston. Og BlackRocks engagement i Grækenland? Giganten undgik rådgivning af den planlagte fusion mellem to græske banker. Bankerne aflyste fusionen på grund af urolighederne på de finansielle markeder. n

Top 20 Herunder de 20 mest indflydelsesrige selskaber/aktører, som forskere fra Swiss Federal Institute of Technology har identificeret. Kun nummer 15 og 16 – den franske stat og ejerne af Wal-Mart - er ikke primære aktører inden for finansverdenen. De 20 selskaber er en del af en liste på i alt 737 selskaber/aktører, som kontrollerer 80 procent af verdensøkonomien. Det skal bemærkes, at oplysningerne er baseret på Bureau van Dijk's ORBIS database fra 2007. 1

Barclays Plc

Capital Group Companies Inc, The

Fmr Corp

Axa

State Street Corporation

JP Morgan Chase & Co

Legal & General Group Plc

Vanguard Group, Inc.The

Ubs Ag

Merrill Lynch & Co., Inc.

Wellington Management Co L.L.P.

Deutsche Bank Aktiengesellschaft

Franklin Resources, Inc.

Credit Suisse Group

State Of France

Walton Enterprises Llc

Bank Of New York Mellon Corp.

Natixis

Goldman Sachs Group Inc, The

T. Rowe Price Group, Inc.

Finans maj 2012

Portræt

Karrierekomet trods dårlige odds Som søn af en kurdisk gæstearbejder har den 31-årige finansieringsspecialist i Danske Bank Özcan Bardakci altid følt, at han skulle arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto Ricky Molloy

En mønsterbryder er et menneske, som bryder ud af den sociale arv på en positiv måde ved eksempelvis at få en bedre uddannelse og beskæftigelse end dets forældre. Den 31-årige finansieringsspecialist i Danske Bank Özcan Bardakci er mennesket, der eksemplificerer begrebet. Hans far kom til Danmark i 1970 som kurdisk gæstearbejder fra Tyrkiet, sendt herop af sin far, da var kommet i økonomisk uføre, efter at hans kone var gået bort, og derfor ikke så anden udvej end at bede sin søn droppe ud af skolen og drage mod nord for at spæde til den trængte økonomi. Det blev til et arbejde hos en stålproducent, hvor han kørte truck. Fabriks arbejde ventede også Özcans mor, da hun seks år senere kom til Danmark. Rense, skære og pakke fisk blev dagens dont for hende. Derfor stod det ikke just i kortene, at Özcan og hans to brødre en dag skulle få et arbejde, hvor neglene forblev rene, da de i starten af firserne voksede op i Vallensbæk på Københavns Vestegn. I hvert fald ikke set med udefrakommende

Finans maj 2012

briller. For inden for hjemmets fire vægge var der ingen tvivl om, at faren forventede, at alle hans børn fik en god uddannelse. ”Det har altid været meget tydeligt for os, at det betød alt for min far, at vi fik en god og fin uddannelse og ikke endte på en fabrik ligesom ham. Selv i dag elsker han at tale om uddannelse og om gamle dage i Tyrkiet, hvor han selv gik på et privat gymnasium, indtil han måtte droppe ud. Til tider har det da været et hårdt pres, men det var retfærdigt, og i dag arbejder både jeg selv og mine to brødre i den finansielle sektor“, fortæller Özcan, der til fulde har indfriet farens forventninger. Hhx, Finansskolen, akademimerkonom i international handel og markedsføring, HD i strategisk ledelse og virksomhedsudvikling og ikke mindst en toårig Master of Business Administration (MBA) på Aarhus Universitet inklusive et valgfag på London School of Economics står der på cv’et. Indtil videre. ”Min baggrund har præget mig meget på den led, at jeg altid har følt, at jeg måtte arbejde dobbelt så hårdt for at vise,

Selvom Özc an t il dagl ringssp ig er fin ecialist ansie, så er d for ham rø m m e jobbet at arbe jde med og vær public a e med t ffairs il at rev tilgang olution , som d e r e den anske b public a anker h ar til ffairs.

Blå Bog: Özcan Bardakci, 31 år Job 2011

› Danske Bank – p.t. finansieringsspecialist for regionale erhvervskunder

2009-2010: Niels Brock Business College – ekstern underviser

› › Den Tyrkiske Ambassade i København – Stagiaire/PA for diplomater

› Konsulent – PA for virksomhedsledere (SMV’er) i Storkøbenhavn

2004-2009 Danske Bank – senest som forretningsudvikler

›

1999-2004 BRFkredit – senest som finansiel rådgiver

›

Uddannelse 2009-2011 Aarhus Universitet – MBA (Master of Business Administration)

›

› London School of Economics

at jeg også duer til noget. Som min far altid sagde: ’Du skal regne med, at du er 2-0 bagud’, og sådan har jeg også altid følt det“, siger Özcan – dog uden beklagelse i stemmen.

– Organisational Strategy 2004-2007 Copenhagen Business School – HD (O) i strategisk ledelse & virksomhedsudvikling

›

Vær proaktiv! Hans vilje til at arbejde hårdt for tingene kulminerede sidste år med, at han fik et flot 10-tal for sin masterafhandling om public affairs – eller det mere mundrette lobbyisme. Helt præcist vurderede og sammenlignede han Danske Banks tilgang til public affairs med nogle af de største banker i England og i Schweiz. Og emnet var ikke en tilfældighed. Selvom Özcan til daglig er finansierings-

2001-2004 Niels Brock Business College – akademimerkonom i international handel & markedsføring

›

1999-2001 Finanssektorens Uddannelsescenter – Finansskole

›

➼

Finans maj 2012

portræt

”Min baggrund har præget mig meget på den led, at jeg altid har følt, at jeg måtte arbejde dobbelt så hårdt for at vise, at jeg også duer til noget“

➼

specialist, så er drømmejobbet at arbejde inden for dette felt og være med til at revolutionere den tilgang, som danske banker har til public affairs. ”Der er ingen tvivl om, at danske banker forsøger at påvirke den dagsorden, som både de hjemlige politikere og de europæiske udstikker i forhold til sektoren. Men den proaktive del foregår mest via eksempelvis Finansrådet. Det er nok en kulturel ting, at vi i Danmark er vant til at lade foreninger varetage vores interesser. Men jeg mener, at især de danske banker, som har det, vi kalder særinteresser i udlandet, såsom Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank, burde gøre en mere proaktiv indsats. Fordi særinteresserne ikke bliver varetaget af Finansrådet, der jo skal agere på hele sektorens vegne“, forklarer Özcan, der nævner Deutsche Bank som et eksempel på en bank, der gør en stor proaktiv indsats i forhold til netop public affairs. ”Der er det kutyme at invitere politikere på frokost og holde egne events for at præge dagsordenen. De forsøger selv at holde hånd i hanke med, hvad der sker ude i verden i stedet for at forvente, at andre ordner sagerne for dem. Og det er ikke mindst vigtigt nu, hvor krisen har skærpet politikernes interesse i sektoren – specielt i forhold til øget regulering“, fortæller Özcan, mens han ivrigt gestikulerer med armene. Man kan fornemme, at det her er et emne, som han har en stor passion for. ”Det hænger måske også sammen med min kurdiske baggrund. Den kurdiske identitet har været under pres i så mange årtier, og det har skærpet vores opmærksomhed på at gøre krav på vores rettigheder, og synliggøre vores eksistens. Den tilgang har jeg også til eksempelvis regulering af sektoren – jeg synes, bankerne bør gøre mere selv, og ikke forvente, at de får alting foræret. Mit udgangspunkt er, at hvis du ikke yder en indsats, kan du heller ikke nyde det bagefter. Du skal selv gøre en indsats”.

En spand koldt vand i hovedet Özcan måtte kæmpe personlige kampe i folkeskolen. Anderle-

Finans maj 2012

des var han med mørkt hår og brune øjne i et samfund med overvejende etniske danskere. Det førte både til verbale og fysiske overfald. Det gjorde ondt, men for Özcan virkede det nærmere som benzin på hans motor. Han skulle nok vise dem! Men det var blot børn, som han siger i dag. Anderledes ærgrer det ham, når han også i voksenlivet støder på dumsmarte bemærkninger om sin baggrund, eller når han for tiende gang skal forklare, hvorfor han ikke spiser svinekød. Man bliver træt, siger han. ”Jeg havde engang en kollega, der spurgte, hvorfor jeg ikke talte dansk med min kone derhjemme. Så spurgte jeg hende om, hvis hun nu flyttede til Spanien, ville hun så begynde at tale spansk med sin mand. Så sagde hun: ’Nej, så ville jeg tale dansk, for jeg er dansker, og jeg skal tale dansk’ – men sådan har jeg det også, det er en del af min identitet, men det betyder jo ikke, at jeg ikke nyder at tale dansk“. Det hårdeste slag fik Özcan dog, da han mødte sin kurdiske kone, Sevda, under en ferie i Tyrkiet. Hun er vokset op i Østrig, men på grund af 24-års-reglen kunne de ikke få opholdstilladelse i Danmark, og derfor måtte de bosætte sig i Malmø. Det var som at få en spand koldt vand i hovedet, mindes Özcan. ”Det gjorde rigtig ondt. Jeg er født og opvokset i Danmark, har betalt min skat, opført mig ordentligt, taget meget uddannelse og i det hele taget opført mig som en god samfundsborger, så kan det være lidt svært at forstå, hvorfor jeg har gjort mig fortjent til at ende i samme lejr som dem, der misbruger systemet. Der blev jeg skuffet over det danske samfund“, fortæller Özcan, der dog understreger, at han er enormt stolt og glad over at være født i Danmarks og have fået alle de muligheder, han har fået. Og der er heller ingen tvivl om, at når hans kone, Sevda, er færdig med sin uddannelse som gymnasie lærer i tysk og engelsk fra Lund Universitet, så drager de hjem igen. For det er hjem, Danmark. ”Det er her, vi har vores familie, vores venner og kollegaer. Og selvom jeg er kurder, så er jeg også meget dansk. For mig er det ingen modsætning. Så som det er med regulering, så er jeg også kommet for at blive“. n

Din

Karriere En SERiØS

HD Fra CBS Kom til Åbent Hus 15. maj På CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til fremtidens finansielle virksomhed. CBS udbyder otte forskellige HD 2. dels studier, herunder to der er målrettet den finansielle sektors behov.

HD 2. del Finansiering

HD 2. del Finansiel Rådgivning

– skærper de faglige kompetencer til at træffe finansielle dispositioner og vurderinger.

– sikrer det faglige grundlag for finansiel rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller mail an.fi@cbs.dk

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller mail gk.fi@cbs.dk

Læs mere på www.cbs.dk/hd

Investering

Forbundet kritiserer ATP ATP’s chef for danske aktier, Claus Wiinblad, efterlyser yderligere reduktion af omkostningerne i Danske Bank, hvilket kan tolkes som en indirekte opfordring til at fyre medarbejdere, og det er moralsk forkert, mener Finansforbundet Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten

ATP, som over 4,7 millioner danskere indbetaler pensionsbeløb til, bryster sig på sin hjemmeside af at tage samfundsansvar, men ansvarligheden omfatter ikke nødvendigvis bevarelsen af danske arbejdspladser. På Danske Banks generalforsamling tirsdag den 27. marts gik ATP’s chef for danske aktier, Claus Wiinblad, på talerstolen med en opfordring til ledelsen om at reducere omkostningerne, hvilket kan tolkes som en indirekte opfordring til at fyre medarbejdere. ”Der bør være potentiale for en mere gennemgribende reduktion af omkostningerne i hele Danske Bank-koncernen med henblik på at styrke rentabiliteten og konkurrencekraften. Jeg vil gerne høre ledelsens vurdering af muligheden for at iværksætte yderligere tiltag til en generel reduktion af omkostningerne, herunder reduktion af omkostningerne uden for Danmark, med henblik på at forbedre rentabiliteten på disse markeder“, sagde Claus Wiinblad som repræsentant for en af bankens aktionærer. Efterfølgende bekræfter han over for Nyhedsbrevet Finans, at det for ATP mere handler om at sikre et godt afkast af sine investeringer end at sikre beskæftigelsen for eksempelvis medarbejdere i Danske Bank, selv om også de indbetaler et månedligt beløb af deres løn til ATP. ”Vores formål er primært at sikre et fornuftigt, risikojusteret afkast af vores investeringer, så vi kan sikre pensionen til pensionisterne. Det er også formuleret i den særlige ATP-lov. Jeg går ikke ind og tager en driftsmæssig stilling til, hvordan Danske Bank skal reducere omkostningerne, eller peger på, at et bestemt antal medarbejdere bør afskediges. Det er ikke ATP’s ærinde. Sker der en reduktion i omkostningerne gennem fyringer, er det selvfølgelig synd for dem, som det rammer“, siger Claus Wiinblad til Nyhedsbrevet Finans.

Finansforbundet: ATP må udvise tålmodighed Han mener ikke, at ATP optræder moralsk forkert ved at have den holdning til afkast i forhold til beskæftigelse. ”Danske Banks egenkapitalforrentning ligger på et for lavt niveau i forhold til sammenlignelige banker, og man har brug

Finans maj 2012

for at tjene flere penge. Det er i alle stakeholderes interesse at have en velfungerende Danske Bank“, siger han. Finansforbundet mener, at en lovgivningsbeskyttet investor som ATP bør udvise mere samfundsansvar. ”Selvfølgelig skal ATP forsøge at sikre et rimeligt afkast af sine investeringer ligesom andre investorer. Men ATP må også have for øje, at man som administrator af lønmodtagernes pensionsmidler har et særligt ansvar for at holde hjulene i gang og sikre arbejdspladser. ATP har en lang investeringshorisont og bør ikke presse massivt på for omkostningsreduktioner og kortsigtede gevinster. Det er med til at øge presset for at tage øgede risici, og ikke mindst vil det med stor sandsynlighed indebære fyringer så kort tid efter en meget alvorlig finanskrise“, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Danske Bank havde ifølge årsregnskabet 2.300 færre medarbejdere ved udgangen af 2011 end ved udgangen af 2007. ”Det vil klæde ATP og andre investorer også at udvise en smule tålmodighed og ikke jagte tårnhøje afkast under de konjunkturer, vi har lige nu“, mener Kent Petersen. n

Kent Petersen.

HVORFOR SIGE NEJ, HVIS SVARET KAN VÆRE JA?

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og tyske markeder. På ﬁre år voksede salget fra 11 mio. til over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, som så mange andre mindre eksportvirksomheder, svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken. Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks-

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine kunder med ﬁnansieringen af deres internationale forretninger. En garanti fra os dækker typisk 80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til

FREM I VERDEN

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder har brug for hjælp til at komme frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk.

Afvikling

Roskilde Bank flytter til København Afviklingen af Roskilde Bank er nu så langt, at Finansiel Stabilitet flytter aktiviteterne fra kontoret i Roskilde til København, hvor afviklingsselskabet har samlet flere af sine datterselskaber. Flytningen gør knap 100 medarbejdere til pendlere og udfordrer bankkulturen i Finansiel Stabilitet

Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Roskilde uden Roskilde Bank. Mandag den 16. april var der tomt i Finansiel Stabilitets kontor i Roskilde. Weekenden forinden var resterne af Roskilde Bank pakket ned i flyttekasser og rykket til Finansiel Stabilitets hovedkontor på Kalvebod Brygge i København. Med flyttekasserne rykkede 96 medarbejdere fra Roskilde-kontoret. Og for langt de flestes vedkommende var mandag den 16. april første arbejdsdag som pendler. Den 54-årige tillidsmand og servicemedarbejder Per Laursen fra den gamle Roskilde Bank har pendlet til København siden december. Og for ham betyder de godt 25 minutter i tog ikke så meget. Han blev ansat som servicemedarbejder i Roskilde Bank tilbage i 1997 og vil den dag i dag gerne være med til at afvikle banken i Finansiel Stabilitet. ”Jeg har været tillidsmand i en del år, og så synes jeg, det er en udfordring at kunne være med til at gøre arbejdet med den gamle Roskilde Bank færdigt. Jeg vil også gerne være med til at lukke og slukke Finansiel Stabilitet. Selv om vi afvikler, er det

Finans maj 2012

stadigvæk et spændende job“, siger Per Laursen, tillidsmand i Finansiel Stabilitet.

Fire ud af fem medarbejdere er opsagt Finansiel Stabilitet rykker også teltpælene op fra deres kontor i Aalborg og flytter de resterende rester af EBH Bank til København hen over sommeren. Aalborg Lufthavn får imidlertid ikke glæde af ekstra pendlere. De otte medarbejdere på Finansiel Stabilitets Aalborg-kontor er blevet opsagt, da deres arbejdsopgaver er faldet fra i afviklingsprocessen. En normal procedure i det statslige afviklingsselskab, hvor det ikke er ualmindeligt, at der bliver skåret i antallet af medarbejdere, når opgaverne bortfalder. Siden 2008 har Finansiel Stabilitet overtaget omkring 2.400 medarbejdere fra 11 nødstedte banker. I dag er der mindre end 500 medarbejdere tilbage i afviklingsselskabet. Medarbejderne er p.t. fordelt på syv adresser; en i Odense, en i Aalborg, to i København og resten i de tre senest tilkomne

bankers primære lokalområde. For Fjordbank Mors på Mors, for Amagerbanken på Amager og for Max Bank i Næstved. Med den nylige flytning er hovedparten af afviklingsselskabets medarbejdere samlet på Kalvebod Brygge i København. Her er moderselskabet Finansiel Stabilitet samlet med datterselskaberne FS Finans (etableret på den tidligere Roskilde Bank), FS Bank (etableret på den tidligere Nova Bank Fyn/ Fionia Bank) og FS Ejendomsselskab A/S (det tidligere Rosk Ejendomme). FS Pantebrevsselskab har til huse i Finansiel Stabilitets oprindelige hovedsæde i Amaliegade i København.

Arbejder for en fælles kultur Medarbejderne på Kalvebod Brygge er en særdeles broget skare, der består af bankmedarbejdere fra otte nødstedte banker, diverse jurister, økonomer og kreditfolk, som Finansiel Stabilitet har hevet ind fra andre banker. Dertil kommer også yngre medarbejdere, der gerne vil prøve kræfter med et afvik-

medarbejderne på kalvebod brygge er en broget skare, der består af bankmedarbejdere fra otte nødstedte banker, diverse jurister, økonomer og kreditfolk, som finansiel stabilitet har hevet ind fra andre banker.

lingsselskab. Mangfoldigheden er stor, og det er en udfordring for kulturen på arbejdspladsen, fortæller tillidsmand Per Laursen og administrerende direktør Henrik Bjerre-Nielsen. ”Vi har ikke en fælles kultur endnu. Vi prøver på at skabe en. Men der skal arbejdes på det. Vi er en blandet medarbejderskare, der pludselig skal finde ud af at være i samme båd, selv om vi hver især laver noget forskelligt. I stedet for at være små datterselskaber kunne vi godt tænke os at være en stor familie, hvor vi tog vare på hinanden. Det gjorde vi i Roskilde Bank, og det håber jeg også på, at vi kan få skabt her på Kalvebod Brygge“, siger tillidsmand Per Laursen, som håber, at de nytilkomne gamle kolleger fra afviklingsselskabets Roskilde-kontor kan bidrage til at få skabt en fælles kultur. Det håber Henrik Bjerre-Nielsen også. ”Vi er en virksomhed, der har været igennem en betydelig udvikling, siden vi startede. Vi kommer fra mange forskellige kulturer, så det er en stor udfordring at få skabt en fælles kultur. Men vi arbejder på det. Sidste efterår lavede vi en samlet strategi for hele virksomheden. Dertil kommer, at vi er begyndt at flytte flere medarbejdere sammen og har flere fælles aktiviteter. Så vi arbejder på det, men det er svært, da vi er en virksomhed, der er under konstant forandring og ikke altid har tiden til det“, siger Henrik Bjerre-Nielsen, administrerende direktør i Finansiel Stabilitet. Ifølge Per Laursen er flertallet af hans opsagte kolleger fra Roskilde Bank i tidens løb kommet i arbejde igen. Hovedparten har fået job i andre pengeinstitutter, mens et mindretal har startet en karriere uden for den finansielle verden. n

Medarbejderfordelingen i Finansiel Stabilitet per 30.3.2012 Finansiel Stabilitet A/S FS Finans

91 *(18 medarbejdere i 2010) 127 (242 medarbejdere i 2010)

FS Bank

37 (59 medarbejdere i 2010)

FS Ejendomme

20 (10 medarbejdere i 2010)

FS Pantebreve

64 (54 medarbejdere i 2010)

I alt:

339 medarbejdere

*I 2011 blev alle stabsfunktioner i Finansiel Stabilitet samlet i moderselskabet Finansiel Stabilitet A/S. De 91 medarbejdere dækker dermed også over stabsfunktioner, der i 2010 var placeret i Finansiel Stabilitets datterselskaber.

Medarbejderfordelingen i Finansiel Stabilitets filialer per 30.3.2012 Amagerbanken

63 (fra 469 medarbejdere per 5.2.2011)

Max Bank

43 (fra 210 medarbejdere per 8.10.2011)

Fjordbank Mors

48 (fra 205 medarbejdere per 24.6.2011)

I alt:

154 medarbejdere

Finans maj 2012

Outsourcing

Masser af it-job i Danmark Brugen af outsourcing og offshoring af it-opgaver i finanssektoren er mindre end hidtil troet, viser en undersøgelse fra Oxford Research. Konklusionen kommer ikke bag på Finansforbundets formand, Kent Petersen Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Omfanget af outsourcing og offshoring af it-opgaver inden for finanssektoren er langt mindre end hidtil troet. Det viser en ny outsourcingrapport, som analyseinstituttet Oxford Research har udarbejdet for Finansforbundet. I 2010 vurderede en undersøgelse fra Aarhus School of Business, at op imod halvdelen af de danske finans-it-arbejdspladser kunne outsources. Det omfang afviser rapporten klart. Den globale arbejdsdeling påvirker dog stadig i høj grad finanssektoren. Mange tusinde finans-it-job er outsourcet, mens der som minimum er tale om 2-3.000 offshorede arbejdspladser. Ifølge rapporten har outsourcing betydet, at et stigende antal finans-it-medarbejdere er ansat og vil blive ansat i virksomheder, der ikke traditionelt opfattes som en del af den finansielle sektor, for eksempel virksomheder som IBM, NNIT, KMD, SimCorp, CSC med flere. Chefanalytiker Jakob Stoumann Jensen fra Oxford Research ser dog ikke outsourcing og offshoring som den største udfordring for finanssektoren, når det gælder reduktion af arbejdspladser i finanssektoren. ”Jeg synes tit, man glemmer, at den største årsag til ressourceoptimering og færre arbejdspladser i den finansielle sektor er digitaliseringen. I løbet af de sidste ti år har digitali-

Outsourcing: Flytning af eksisterende aktiviteter til en ekstern leverandør i Danmark eller tilkøb af nye længerevarende serviceydelser hos en leverandør i Danmark.

Offshoring: Flytning af eksisterende aktiviteter direkte til udlandet eller tilkøb af nye længerevarende serviceydelser direkte af udenlandske underleverandører.

seringen taget langt flere arbejdspladser i finanssektoren, end outsourcing og offshoring nogensinde har været i nærheden af. Se bare på det dalende behov for kassemedarbejdere, der har lukket flere filialer i Danmark”, siger chefanalytiker Jakob Stoumann Jensen og påpeger, at digitaliseringen i sig selv gør det langt nemmere at outsource it-opgaver.

Digitaliseringen udfordrer finanssektoren Outsourcingrapportens resultater kommer ikke bag på Finansforbundets formand, Kent Petersen. Han betragter rapporten som en evaluering af en fortløbende udvikling af sektoren og er særligt optaget af, hvilke udfordringer og jobmuligheder outsourcing, offshoring og digitaliseringen af finanssektoren giver. ”Digitaliseringen er kommet for at blive. Behovet for selvbetjening bliver større og større. Det samme gør behovet for rådgivning og forståelse for produkterne. Så jeg tror, der er et fint følgeskab mellem digitaliseringen og rådgivning som vores kernekompetence. Dertil kommer, at vi på it-udviklings- og designsiden måske skal tænke mere innovativt og lade os inspirere af andre brancher som tøjbranchen og hele oplevelsesindustrien og herigennem sikre danske finans-it-arbejdspladser. Den danske finanssektor kunne for eksempel godt skabe sig en niche ved at udvikle og designe brugervenlige itsystemer, der for eksempel kan støtte selvbetjeningsdelen i bankerne eller måden, vi laver betalingsformidling på”, siger Kent Petersen. Outsourcing-rapporten bygger på interviews med ledende medarbejdere fra den finansielle sektor i Danmark samt nogle af de vigtigste it-leverandører til sektoren og har været godt et år undervejs. Finanssektoren er en af de mest it-intensive servicesektorer herhjemme. Sektoren tegner sig samlet set for hver femte it-medarbejder i Danmark, og mere end hver tiende ansat i den danske finanssektor er i dag it-medarbejder. n

Finans maj 2012

Farvel til nørden Den introverte og nørdede it-programmør, der arbejder med tunge drifts- og programmeringsopgaver, skal på skolebænken, hvis han eller hun vil overleve som it-medarbejder i den danske finanssektor. Det er en af hovedkonklusionerne fra en outsourcingrapport, som analyseinstituttet Oxford Research har lavet for Finansforbundet. Rapporten viser, at fremtidens finans-itmedarbejder i langt højere grad end tidligere vil blive vurderet på sin forretningsforståelse

og sine sproglige, interkulturelle og projektledelsesmæssige kompetencer. Den klassiske programmør vil derimod være at finde i andre dele af verden som Østeuropa, Kina eller Indien. Og fremtidens it-medarbejder skal være i stand til at kommunikere og samarbejde med programmøren, når det gælder it-udviklingsprojekter og design. Konklusionen kommer ikke bag på Finansforbundets formand, Kent Petersen. . ”Jeg tror, hybriduddannelser, som kombi-

nerer både faglig viden om de finansielle produkter, og også giver et indgående kendskab til it, bliver et af de fokusområder, vi skal satse mere på fremadrettet. Medarbejdere, der er i stand til at forklare produkterne og mekanismerne bag selvbetjeningskonceptet til kunderne, vil være meget mere mobile i forhold til fremtidens arbejdsmarked og udviklingen i den finansielle sektor”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Finans maj 2012

dansk realkredit

De elskede og farlige flekslån De populære F1-lån kan blive farlige for boligejerne, hvis pengeinstitutterne ikke kan få refinansieret lånene. Så kan både realkreditsystemet og i sidste ende Danmarks økonomiske stabilitet komme under pres

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Danmarks økonomiske stabilitet er i høj grad hængt op på udbredelsen af de populære flekslån, både med og ikke mindst uden afdrag. Hvert år skal finanssektoren have refinansieret de mange rentetilpasningslån, der efterhånden beløber sig til 1.000 milliarder kroner, og det kan godt gå galt. I hvert fald har nationalbankdirektør Niels Bernstein flere gange advaret mod risikoen. Men hvad er der på færde i det ellers så stabile danske realkreditsystem? Ifølge professor på Handelshøjskolen Finn Østrup kunne realkreditsystemet være kollapset i efteråret 2008, hvis ikke det var, fordi statsgarantierne under Bankpakke 1 samt en meget stor låntagning i Nationalbanken frem til årsskiftet 2008-09 havde bidraget til at understøtte markedet. Ifølge Finn Østrup blev det helt tydeligt i oktober 2008, hvordan hele boligsektoren er blevet meget følsomt over for finansieringsstop fra udlandet. ”Ved at øge pengeinstitutternes afhængighed af udenlandsk finansiering har rentetilpasningslånene således afgørende bidraget til at øge sårbarheden i det danske finansielle system“, siger Finn Østrup, der ønsker et stop for de etårige rentetilpasningslån, fordi de er alt for farlige, ved at de skabe usikkerhed for låntagerne, der jo ikke kan vide, hvordan renten udvikler sig, og hvis pengeinstitutterne ikke kan låne penge i udlandet på grund af manglende tillid. Det er en afgørende risiko forbundet med rentetilpasningslånene, at de skal refinansieres.

Skrækscenariet Lektor i økonomi ved Aarhus Universitet Johannes Raaballe mener direkte, at Danmark i 2008 var meget tættere på skrækscenariet, end det er almindeligt kendt. ”Problemet med etårige flekslån er ikke den variable rente, men at de hvert år skal fornyes. Det er husejerne, der får et problem, hvis de ikke kan få lånet refinansieret. Der er virkelig

sket noget i realkreditsystemet, fordi der i det gamle 30-årige realkreditsystem kun skulle refinansieres cirka 33 milliarder kroner om året, mens der i flekslånsystemet skal refinansieres 1.000 milliarder kroner hvert år“, siger Johannes Raaballe, der peger på, at skrækscenariet under det nuværende realkreditsystem er, at denne refinansiering ikke kan finde sted. ”Det vil typisk være under en valutakrise, hvor Nationalbanken kun har ét våben, nemlig at forhøje de korte renter. Eller det kan være en væsentlig rentestigning over en periode, der udløser lavinen. Sker det, stiger renten på flekslån, så nogle låntagere får problemer, og investorerne ser, at de kan få tab på obligationerne. Så sker det værste; at de bedste og sikreste låntagere ikke længere ønsker disse flekslån, men når puljen af låntagere bliver dårligere, stiger renten, og dermed får man en rullende snebold, der truer hele vores realkreditsystem, og i den sidste ende kan dansk økonomi også komme under pres“, mener Johannes Raaballe. Over for Jyllands-Posten i februar 2011 indrømmede direktør i DLR Kredit Jens Kr. A. Møller, at de ikke kunne komme af med deres obligationer i 2008, og banken måtte have hjælp af Bankpakke 1. Også det Danske Bank-ejede Realkredit Danmark blev spurgt, hvad de ville stille op med

Balanceprincippet Den første danske lov om realkredit blev vedtaget i 1850, og realkreditforeningerne blev etableret i årtierne derefter. Siden den første realkreditlov har systemet bygget på et stringent ”balanceprincip” med en 1-1-relation mellem lån og obligationer, hvilket giver en robust og enkel finansieringsmodel, der har udgjort en hovedhjørnesten i dansk økonomi. Da realkreditloven i 2003 blev revideret, blev balanceprincippet nedprioriteret.

➼ Finans maj 2012

dansk realkredit

nelt har tillid til. Men der er en konflikt mellem to parter i realkreditten, hvor Nykredit har valgt en løsning, der ikke belaster skatteyderne og statskassen, hvorimod Danske Bank synes at have en løsning, der ikke er uafhængig af statskassen. Så sker den store ulykke, må vi forvente, at de stiller op hos Nationalbanken med deres flekslån“, forudser Johannes Raaballe.

Uenighed om realkreditlån

Løsningen er et spredt salg

Nykredit, BRFkredit, Nordea Kredit og Realkredit Danmark(RD) kan ikke blive enige om en model for fremtidens realkreditlån.

Inden for realkreditten er der ikke enighed om sårbarheden ved de etårige rentetilpasningslån. Realkreditforeningen og Realkreditrådet har argumenteret for henholdsvis en afskaffelse af F1-lån og det modsatte. Direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen siger, at efter Realkreditrådets opfattelse er der ingen grund til en generel begrænsning af F1-lån. Hvis man forestiller sig, at man afskaffede F1-lån, ville det ikke fjerne efterspørgslen efter korte rentetilpasningslån, men danskerne ville nu være nødt til at tage lån med variabel rente i banken. Det er dyrere. Man kan ikke låne billigere og bedre end i realkreditten. Ane Arnth Jensen erkender, at der et eller andet sted er en refinansieringsrisiko, men vi har ikke set risikoen udløst endnu. Tværtimod lykkedes det at sælge alle obligationer uden problemer i de her store F1-auktioner. Også i efteråret 2008, hvor der blev solgt for 350 milliarder kroner F1-obligationer. ”Efter min mening var der ikke noget refinansieringsproblem i 2008 og heller ikke efterfølgende. Siden september 2008 har sektoren øget sit udlån med mere end 10 procent af balancen, hvilket er udtryk for, at realkreditten har kunnet sælge obligationer uden problemer, modsat andre lande. Desuden fører man en kreditpolitik, hvor man sikrer sig, at kunderne kan tåle en pæn rentestigning“, siger Ane Arnth Jensen, der dog erkender, at salget er meget koncentreret omkring december måned, og derfor har branchen gang i at få spredt salget af obligationer hen over året. Allerede nu bliver en tredjedel refinansieret på andre tidspunkter. ”Når der i øjeblikket tales om forskellige løsninger i realkreditten, skyldes det krav fra EU om ekstra sikkerhedsstillelse. Det er det mest generende krav til realkreditten lige nu, men det er helt overflødigt, fordi vi har masser af sikkerhed i vores realkreditsystem“, siger Ane Arnth Jensen.n

Nykredits svar er tolags-belåning, der senest fra 1.juli skal sætte restriktioner for korte lån samt afdragsfrihed. Modellen betyder, at mens 60 procent af lånet kan være afdragsfrit flekslån med variabel rente, må de sidste 20 procent af boligens værdi hverken være afdragsfri eller rentetilpasset. Realkredit Danmark har opfordret Finanstilsynet til at regulere området i form af en fælles brancheløsning. Ikke desto mindre har RD i Børsen luftet en såkaldt boligværdimodel, hvor boligens belåningsværdi maksimalt må stige inflationen plus fire procent om året. Formålet er at dæmpe lånegrænsen for ejerboliger, når priserne stiger. Nordea Kredit skulle være på vej med deres eget forslag. BRFkredit meddeler, at de ikke vælger en ny type model.

➼

usælgelige F1-obligationer. Svaret var, at de ville gå i Nationalbanken for at ombytte deres obligationer til kontanter. ”I efteråret 2008 manglede Danske Bank penge ligesom alle andre banker, og det var naturligt, hvis de havde solgt ud af deres beholdning på 351 milliarder kroner af egne realkreditobligationer til markedet, men det gjorde de ikke. De beholdt dem, og i stedet fik de penge af staten gennem Bankpakke 1. Det er et indicium på, at de ikke kunne sælge obligationerne”, tilføjer Johannes Raaballe.

Tolagsbelåning Skrækscenariet omkring refinansiering af korte, afdragsfrie lån er altså ikke bare teoretisk, det var reelt i 2008. Siden er boligpriserne faldet, der stilles krav om forøget sikkerhedsstillelse, og refinansiering af de korte lån presser markedet, hvor obligationer skal finde investorer. Det er ikke holdbart, og Johannes Raaballe fremhæver Nykredits nye tolagsbelåning som en måde at gøre fleksobligationer mere sikre på set med købers øjne. ”Nykredits tolagsbelåning går ud på, at mens 60 procent af lånet kan blive efter eget valg, skal de sidste 20 procent være klassiske obligationslån af den slags, som investorer traditio-

Finans maj 2012

Liberalisering Liberaliseringen af realkreditsystemet har ændret meget. Først med udbredelsen af rentetilpasningslån, i 2003 kom de afdragsfrie lån, og i 2007 en ny lovgivning om de såkaldte Særligt Dækkende Obligationer (SDO). Nu kunne banker udstede obligationer med sikkerhed i fast ejendom på linje med realkreditinstitutterne.

NYHED Sydinvest Virksomheds obligationer IG

Supplér din opsparing med et alternativ til danske obligationer Er renten for lav på dine danske obligationer? Nu kan du udnytte vores indsigt i virksomhedsobligationer og få en højere effektiv rente. Med introduktionen af Sydinvest Virksomhedsobligationer IG kan du nu investere i obligationer udstedt af solide selskaber med en god rating rundt om i verden.

i afdelingens navn. Virksomheder i kate gorien Investment Grade har en god betalingsevne.

Renten på danske obligationer befinder sig på et historisk lavt niveau. Det er muligt at investere dig til en højere effek tiv rente, hvis du er villig til at øge din risiko ved at investe re i obligationer udstedt af nogle af de solide virksomheder i verden.

Global – ikke lokal Investeringerne i Sydinvest Virksomheds obligationer IG er spredt i flere dimensioner. Afdelingen investerer globalt og ikke kun i Danmark eller Europa. USA er det største enkeltmarked og på vej frem, hvilket virk somhederne her nyder godt af. Investe ringerne spredes på en lang række sektorer, og vi afdækker samtidig valutarisikoen. Disse initiativer bidrager til at reducere risikoen i afdelingen.

Her taler vi om virksomheder som eksem pelvis Deutsche Telekom, Shell, Daimler Benz og Carlsberg, som efter vores vurdering er af høj kvalitet. Internationale kreditvurderingsbureauer som fx Standard & Poor’s deler denne vurdering, og de giver virksomhederne ratings i kategorien Invest ment Grade, som vi har forkortet til IG

Husk at tale med din rådgiver Sydinvest Virksomhedsobligationer IG er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 3 år. Afdelingen forsøger at minimere risikoen, men i al investering gælder, at der med følger en risiko for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central

Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller ved at scanne QRkoden.

Vinderrejse

Tre døgn i

New York De otte heldige vindere af Finansforbundets store medlemskonkurrence fik tre intense dage i The Big Apple, hvor der både blev tid til fagligt input og sightseeing Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Danny Christensen

24 meter under gadeniveau og 15 meter under havets overflade hvilende på Manhattans grundfjeld ligger det formodet største gulddepot i verden. 7.000 tons guld til en samlet værdi af 415 milliarder dollars bliver døgnet rundt holdt under skarp bevogtning af undercover FBI-agenter! Det lyder næsten som en film, men ikke desto mindre er det, hvad der gemmer sig i kældrene under The Federal Reserve Bank of New Yorks bygninger. Her står otte medlemmer af Finansforbundet en forårsdag i New York med vidtåbne øjne og stirrer på de mange guldbarrer, som får Joakim von Ands pengetank til at blegne. De står der, fordi de var de heldige vindere af forbundets store medlemskonkurrence, hvor medlemmer, der skaffede et nyt medlem, deltog i lodtrækningen om en studietur til New York tirsdag den 27. marts til fredag den 30. marts. ”98 procent af guldet tilhører andre nationers centralbanker, og meget af det stammer fra 2. Verdenskrig, hvor mange nationer havde brug for at gemme guldet for tyskerne”, forklarer den lokale guide, der også giver et udførligt foredrag om The Federal Reserve Bank of New Yorks betydning og virke.

Finans maj 2012

Burgere med børsmæglerne

Skyline og amerikansk politik

New York beskrives af mange som den finansielle sektors mekka. 20 procent af alle personindtægterne i byen med godt 8,3 millioner indbyggere – 19 millioner, hvis forstæderne tælles med – stammer fra den finansielle sektor. Med det som udgangspunkt guider Børsens New York-korrespondent, Louise With, vinderne gennem Manhattans Financial District med den berømte og berygtede Wall Street som centrum og fortæller om den økonomiske situation i USA lige nu med tilbageblik på finanskrisen og recessionen i 2008/2009. Hvorefter det er tid til et besøg på Museum of American Finance, der fortæller historien om New York som hele klodens finansielle hovedstad. Der bliver også tid til at spise den amerikanske nationalret burgere på en af de mange frokostrestauranter i området, hvor børsmæglere og andre med et tilhørsforhold til Wall Street løsner slipset for en stund for at indtage maden, der overraskende nok også i mange tilfælde bliver ledsaget af en kold Budweiser.

Der bliver talt næsten 170 sprog i New York, og 36 procent af befolkningen er født i udlandet. Også mange danskere forsøger at finde lykken i byen, som aldrig sover. Økonom Torsten Sløk, der arbejder i Deutsche Bank, og den vel nok mest indflydelsesrige dansker, der arbejder i New Yorks finansielle mekka, måtte melde afbud, kort før vinderne tog af sted, da han blev hasteindkaldt til et møde i San Francisco. Men vinderne kunne i stedet tage elevatoren op på 37. etage på den fashionable Fifth Avenue og møde advokat og formand for det danske handelskammer i New York Peter Hessellund-Jensen, som blandt andet hjælper danske erhvervsdrivende med at etablere sig i byen – herunder finansielle virksomheder. Under en uformel snak kunne vinderne få en danskers indblik i amerikansk politik og forretningskultur og se den imponerende udsigt fra hans kontor over New Yorks skyline. Steen Weber Rasmussen, der har boet og arbejdet som ejendomsmægler på nogle af byens mest fashionable adresser i mere end 25 år, fik vinderne mulighed for at diskutere amerikansk boligpolitik og den finansielle krises indtog på boligmarkedet i New

De otte vindere og guiden foran Federal Reserve Bank of New York. Fra venstre: Anitha Marthedal (Nordea), Lise Hannibal (Basisbank), Dorte Adelfred (Danske Bank), Richard O'dwyer (Nykredit), Louise with (Børsens korrespondent i New York og guide), Solveig Bennedsgaard Olesen(Nykredit), Jette Kongsted Jensen (Middelfart Sparekasse), Maria Khanlo (Danske Bank) og Roger Bonney (Jyske Bank).

York med over en kop morgenkaffe på en af byens mange morgenmadsrestauranter. Og så fik deltagerne også et indblik i, hvad det kræver at drive og etablere en bank i byen, ved et besøg hos Danske Banks afdeling på Park Avenue, som er ved at blive etableret. Ud over de mange faglige input blev der også tid til at se Frihedsgudinden, besøge Ground Zero, en gåtur i det trendy Meatpacking District samt en vandretur i High Line Park, bygget på den gamle højbane, og lidt tid på egen hånd til at shoppe eller besøge flere turistattraktioner. Så det var en flok trætte, men glade medlemmer, der landede lørdag morgen i Kastrup Lufthavn. ”Jeg vil gerne sige tusind tak til Finansforbundet for en forrygende tur til New York. Jeg er helt oppe at køre! Helt utroligt, hvad vi har nået at opleve på så forholdsvis kort tid“, lød det fra en af vinderne, Solveig Bennedsgaard Olesen fra Nykredit i Herning, der blev suppleret af Lise Hannibal fra Basisbank: ”Jeg føler mig meget heldig og privilegeret over at have været af sted på den her tur“. n

Finans maj 2012

TEMA lĂ¸ndannelse

Finans maj 2012

løn er også ideologi Løn er penge på kontoen hver måned. Men løn er ikke bare løn. Måden, lønnen bliver skruet sammen på, bliver en kampplads i de kommende år Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

ønsystemerne er til diskussion i sektoren. Der er ikke bare penge i løn. Der er også ideologi i lønnen. Skal vi belønnes for ”lang og tro tjeneste“, eller skal vi belønnes for at være dynamiske og skabe resultater. Skal vi have lige meget – inden for visse rammer, eller skal der være store individuelle forskelle. Virksomhederne vil væk fra de klassiske, anciennitetsbaserede lønsystemer over til en løn, der tildeles på basis af de mål, virksomheden sætter. På den måde bliver lønnen i højere grad et personalepolitisk styringsinstrument. For Finansforbundets formand, Kent Petersen, er det væsentligt, at nye lønsystemer bliver udformet efter dialog med de faglige repræsentanter i virksomheden, og først og fremmest skal de være retfærdige og gennemskuelige. Under alle omstændigheder bliver løn et større fokusområde, som kræver, at også du som lønmodtager tager stilling og forholder dig aktivt. ”Men selvom flere forhandlinger bliver lagt ud til de enkelte virksomheder og den enkelte medarbejder, vil der også i fremtiden være behov for, at fagforeninger som Finansforbundet forhandler fælles rammer med arbejdsgiverne“, siger arbejdsmarkedsforsker, professor Jesper Due, Københavns Universitet. ”Vi vil næppe se, at for eksempel aftaler om pensionsbidrag og barselsregler bliver decentraliseret, og der vil også være behov for, at der på andre områder bliver lagt ’en bund’, som virksomhederne ikke kan krybe under. Derfor er det fortsat vigtigt med stærke fagforeninger, der repræsenterer det store flertal af medarbejderne, sådan som Finansforbundet jo fortsat gør i jeres sektor“, siger arbejdsmarkedsforskeren. n

➼ Finans maj 2012

TEMA løndannelse

➼

Løn med

X-faktor En undersøgelse blandt 15.532 medlemmer af Finansforbundet viser, at kollegers køn er en af de afgørende faktorer for, hvor meget man får i løn. Mænd får i gennemsnit 24 procent mere i løn end kvinder, hvilket kan forklares med et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinderne bestrider én type job, og mændene en anden type Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Finansforbundet foretog i september 2011 en undersøgelse af løndannelsen i sektoren. 28.744 medlemmer blev spurgt, og 15.532 valgte at svare. Med en svarprocent på 54 er det den største og mest dækkende undersøgelse, Finansforbundet har foretaget af, hvad der har indflydelse på det beløb, der hver måned står på lønsedlen hos medarbejderne i den finansielle sektor. Udgangspunktet for analysen var en undren over, at tal fra Danmarks Statistik viste meget store uforklarede lønforskelle mellem mænd og kvinder. Finansforbundet ønskede at finde frem til flere af de mere psykologiske og kulturelle mekanismer bag lønforskellene, som kunne hjælpe medlemmer og forbund med at gøre op med den ulige løn. Undersøgelsen viser, at den samlede gennemsnitlige månedsløn i sektoren ligger på 39.809 kroner. Og ja, der er forskel på, hvad kvinder og mænd får, men lad os komme tilbage til det senere. Undersøgelsen tegner et billede af en sektor med en kultur, hvor det er resultater, opgaver og dygtighed, der skal til for at stige i løn. Man skal have opnået gode resultater, have fået eller påtaget sig nye opgaver og være dygtig til sit arbejde. Langt hen ad vejen mener medarbejderne altså, at de får en

Finans maj 2012

løn, der er baseret på faglige kriterier, og faktisk har 35 procent fra september 2008 til september 2011 fået lønstigninger ud over, hvad overenskomsten gav dem krav på. Det er typisk sket ved oprykning til højere løntrin, mens 16 procent (af dem, der fik en lønstigning) angav varige personlige tillæg, og otte procent angav funktionstillæg som årsag til lønstigningen. Det er afgørende, hvor man bliver indplaceret, når man bliver ansat. Når først ansættelsesaftalen er skrevet under, er det vanskeligere at påvirke sin løn. Kun 16 procent angiver, at de har deltaget i egentlige lønforhandlinger inden for de seneste 12 måneder (mænd lidt oftere end kvinder), og hovedparten mener, at det er lederen, der tager initiativ til at give en lønforhøjelse. En almindelig antagelse er, at man kan hæve sin løn ved at skifte job, men kun 34 procent af jobskifterne angiver, at de har fået mere i løn ved den lejlighed.

Forhold dig bevidst Selvom undersøgelsen giver et billede af, at det primært er lederen, der tager initiativ til lønforhøjelsen, hjælper det dog også, hvis man selv kræver mere i løn.

Cirka 25 procent af deltagerne (stort set lige mange mænd og kvinder) har selv fremsat et lønkrav over for deres leder, og selvom det er svært at aflæse en direkte sammenhæng, viser det, at 48 procent af de mænd, der har fremsat lønkrav, har oplevet en stigning ud over overenskomsten (mod 35 procent, der har fået en stigning uden at stille krav). For kvinderne er de tilsvarende tal 39 og 30 procent. Men overordnet er det dog ikke antallet af jobskift, deltagelse i lønforhandling og fremsættelse af lønkrav, der har den store indflydelse på lønnen. Heller ikke forholdet til den nærmeste leder, orlov eller deltagelse i efteruddannelse gør den store forskel.

Tvetydige resultater Men lønforskelle er der, og det er noget, medarbejderne er opmærksomme på, selvom besvarelserne ikke tyder på, at der er indbyrdes konkurrence om, hvem der tjener mest, ligesom lønnen heller ikke er noget, man snakker om i den finansielle sektor. Der er et misforhold mellem, at de adspurgte selv vurderer, at de har fået en lønstigning på grund af objektive forhold som flere og større opgaver, særligt gode resultater, eller at man er særligt dygtig til sit arbejde, og at mange alligevel vurderer, at der ikke bliver ydet lige løn for lige arbejde. Der er også en pæn del, som ikke mener, at deres løn modsvarer deres værdi på jobmarkedet. 43 procent mener ikke, at der er lige løn for lige arbejde, og 36 procent ”ved ikke“. Kun 21 procent mener positivt, at der er ligeløn. Men spørgsmålet er, hvor man har sin fornemmelse fra, når man ikke taler med kollegerne om det. Er det maven eller hjernen?

Det kønsopdelte arbejdsmarked Nu kan den ikke trækkes længere: Af den gennemsnitlige månedsløn på 39.809 kroner inklusive bonusser og tillæg har mændene sat sig på 44.635 kroner. Kvinderne må nøjes med 35.809 kroner. En forskel på 8.653 kroner eller 24 procent. Det er der en række forklaringer på. Først og fremmest har mændene længere uddannelse, og de sidder på de jobkategorier, der traditionelt har været lønnet højest, nemlig erhvervskunderådgivning, it-udvikling og ledelse. Det er det, der kort kaldes det kønsopdelte arbejdsmarked. Det viser sig især ved, at kollegers køn faktisk er en af de væsentligste faktorer, der påvirker lønnen. Både mænd og kvinder får i gennemsnit mere i løn, hvis deres nærmeste kolleger overvejende er mænd, og mindre i løn, hvis kollegerne overvejende er kvinder. Endelig betyder det også noget, at mændene i gennemsnit arbejder næsten tre timer mere om ugen end kvinderne, og de er mindre tilbøjelige til at registrere deres overarbejde. Desuden tyder undersøgelsen på, at mændene er bedre til at manøvrere i lønsystemet. Det er mere almindeligt, at mænd fremsætter lønkrav, og de kommer til lønforhandling lidt oftere end kvinder. Mændene angiver i højere grad end kvinderne, at de kender lønsystemet, og de vurderer deres egen evne til at forhandle løn højere, end kvinderne gør. De har lidt større ambitioner og skifter i højere grad til mere krævende job eller deciderede lederjob, hvor de er mere opmærksomme på at stille lønkrav. Lønforskellen gælder både grundløn, tillæg og bonus, og den er størst i de ældste aldersgrupper. Det betyder dog ikke, at lønforskellen er på vej ud med de ældre generationer. Den er fortsat på ni procent for dem under 30 år. n

➼ Finans maj 2012

TEMA løndannelse

”Hvis lønsystemet ikke moderniseres, vil der komme et krav om flere og flere kontraktansættelser“, mener Bente Overgaard.

➼

Løn bør afhænge af resultater I finanssektoren er lønsystemet i overenskomsten – sammenlignet med andre brancher – for meget præget af ”det samme til alle“, mener koncerndirektør Bente Overgaard fra Nykredit

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Jasper Carlberg

”Vi bliver nødt til at bevæge os mod et lønsystem, der er mere performancerelateret“, siger koncerndirektør Bente Over gaard, Nykredit, der blandt andet har det overordnede ansvar for HR. ”Finanssektoren er jo ikke et lukket system. Vi er i konkurrence med virksomheder som Novo og Carlsberg om de bedste medarbejdere, og jeg mener, at det er i både virksomhedens og medarbejdernes interesse, at vi får de bedste. Det befordrer et lønsystem, der kæder aflønning sammen med indsats og resultater. I finanssektoren er lønsystemet i overenskomsten – sammenlignet med andre brancher – for meget præget af ’det samme til alle’“, siger koncerndirektøren. I Nykredit er omkring 85 procent af medarbejderne overenskomstansatte. 15 procent har individuelle kontrakter, og Bente Overgaard er overbevist om, at der fremover vil komme et ønske om flere og flere kontraktansættelser, hvis lønsystemet ikke moderniseres. I ”Nykredit performance” evalueres også de overenskomstansatte én gang årligt med brug af en skala fra 1 til 5. Aflønningen i bred forstand (uddannelse, karriere med videre) afspejler scoren. Der er ikke formaliserede lønsamtaler, og for Bente Overgaard skal løn forstås så bredt, at det ud over den månedlige udbetaling også omfatter uddannelsesmuligheder og karrierechancer. Men for Bente Overgaard måtte der godt gives endnu videre rammer for individuel aflønning. ”Vi havde flere drøftelser med NYKREDS, i forbindelse med at vi fra ledelsen indførte det nye system. Frygten var, at det ville skabe utryghed, men jeg synes, vi har fået et udviklingsorienteret redskab. Jeg vil gerne videre i den retning, hvor

Finans maj 2012

også overenskomsten og lønnen i højere grad kan blive et e lement“.

Køn er stadig en udfordring Bente Overgaard er overbevist om, at et objektivt lønsystem med synlige krav og klar tilbagemelding vil være befordrende for bestræbelserne for at arbejde med det meget kønsopdelte arbejdsmarked og også egentlige ligelønsaspekter. ”Vi er opmærksomme på, at mændene søger mod de mere resultatorienterede områder, mens der er relativt flere kvinder i back office og andre mere administrative stabsfunktioner. Vi kan ikke tvinge en ændring ind, men vi er bevidste om fordelingen, og vi arbejder intenst med erkendte og uerkendte fordomme“. I Nykredit skal der være ansøgere af begge køn til leder stillinger, og der er interne headhuntere, der skal have blik for kønsfordelingen og være med til at rokke ved fastlåste kønsmønstre. ”Vi har fokus på at arbejde med køn, og jeg er glad for, at ledelsen og personaleforeningen ser de samme udfordringer og behov for forandring. Men jeg vil også indrømme, at det er et svært område at få helt styr på. Der er jo rigtig mange mekanismer i spil. Samfundet skruer godt op under forskellene allerede med de 12 måneders barsel, som overvejende kvinderne tager. Derefter bliver mønstret som regel, at far bringer om morgenen, og mor vælger det tidsufleksible job, så hun kan hente klokken 16. Det lægger nogle begrænsninger“, påpeger Bente Overgaard. n

”det skaber frustration, at så mange er havnet på sluttrin, så de ikke kan se

Lønnen skal være retfærdig

lønnen udvikle sig“, mener Kent Petersen

For Finansforbundets formand, Kent Petersen, er det vigtigste, at nye lønsystemer bliver gennemskuelige og retfærdige

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten

Kent Petersen, Finansforbundets formand og ”cheflønforhandler“, har netop endnu en gang forhandlet en overenskomst hjem for alle de ansatte i den finansielle sektor, som også denne gang blev stemt hjem med overvældende flertal. Så langt så godt, men hvordan tegner fremtiden sig for de kollektive lønforhandlinger? ”Vi står over for nogle store udfordringer i de kommende år. Arbejdsgiverne vil have mere differentierede lønsystemer, og der er ingen tvivl om, at den bevægelse, vi allerede har set i de foregående år bort fra anciennitetsbaseret løn mod mere funktionsbestemt løn, vil fortsætte. For mig er det til gengæld vigtigt at sikre, at vi får skabt lønsystemer, som medlemmerne kan se sig selv i, og som de opfatter som gennemskuelige og retfærdige. Og så skal der selvfølgelig være nogle penge til at løfte lønudviklingen i sektoren“, siger Kent Petersen. Kent Petersen ser gerne selv et opgør med det klassiske anciennitetsbaserede lønsystem i Standardoverenskomsten. ”Det skaber frustration, at så mange er havnet på sluttrin, så de ikke kan se lønnen udvikle sig. Samtidig betyder lønstigninger inden for rammerne af Standardoverenskomsten så relativt store lønhop, at arbejdsgiverne kvier sig ved det. Det er for ufleksibelt. Derfor er det også aftalt, at vi snarest nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både arbejdsgiverne og Finansforbundet. De skal endevende hele lønsystemet, så vi er godt forberedte til overenskomstforhandlingerne om to år”. Kent Petersen er ikke bange for, at det vil ramme kvinderne, at lønnen bliver mere funktionsorienteret. ”Tværtimod. Et gennemsigtigt og åbent lønsystem, som ikke blot er arbejdsgiverdikteret, burde eliminere de forskelle, der måtte være tilbage“, siger Kent Petersen.

Til den enkelte medarbejder i sektoren kommer rådet fra den garvede forhandler: Gør opmærksom på det, hvis du mener, du får for lidt i løn. Vær ikke bange for at stille kravet, men vær også klar over, at der er en part på den anden side. Sæt ikke dit lys under en skæppe, men tro heller ikke, du er superstar. Vær først og fremmest objektiv, og forbered dig godt. Samtidig kan det da være en god idé at tale med sine nærmeste og sammenlignelige kolleger om løn, hvis man har en mistanke om, at lønnen er forskellig. Det hører med til den ordentlige forberedelse. n

Funktionsbaserede lønsystemer Muligheden for at aftale funktionsbaserede lønsystemer blev indført ved OK 99. I dag har følgende virksomheder funktionsbaseret lønsystem i en virksomhedsoverenskomst: Medarbejdere Danske Bank Nordea

11.000

7.800

Ekspres Bank

140

Ringkjøbing Landbobank

250

SDC Udvikling

400

Sparekassen Faaborg

200

Sparekassen Lolland

300

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse

➼ Finans maj 2012

TEMA

”som arbejdsgiver vil du

løndannelse

hellere give mere i løn til dem, der virkelig trækker igennem“, siger helle havgaard

➼

Anciennitet er en dinosaurus Som arbejdsgiver vil du hellere give mere i løn til dem, der virkelig trækker igennem, end til dem, der bare sidder stille, siger Helle Havgaard, direktør og chef for Koncern-HR i Danske Bank Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Ricky Molloy

Danske Bank har siden april 2002 haft sit eget lønsystem med pris på stolen i tilknytning til en virksomhedsoverenskomst. Et system, som direktør og chef for Koncern-HR Helle Havgaard er ganske godt tilfreds med. ”Det er transparent, det opleves fair, og vi har haft tid til at øve os, så nu synes vi, det virker fint på trods af kompleksiteten. Men også vi ønsker os, at hele sektorens lønsystem bliver gjort mere tidssvarende, ikke mindst vil vi gerne have flere penge til de puljer, som virksomhederne selv må råde over til deres individuelle lønsystemer“, siger Helle Havgaard. Ved de to seneste centrale overenskomstforhandlinger (2011 og 2012) har de aftalte lønstigninger været så beskedne, at Finansforbundets forhandlere ikke har ment, at der skulle flyttes midler fra generelle lønstigninger til lønpuljer. ”Finanssektoren er efterhånden et af de eneste områder i Danmark, hvor anciennitet langt hen ad vejen bestemmer lønnen. Resten af verden har flyttet sig. Som arbejdsgiver vil du hellere give mere i løn til dem, der virkelig trækker igennem, end til dem, der bare sidder stille. Sektoren ville være meget bedre tjent med et nyt system“, siger Helle Havgaard og fortsætter: ”Vi har været en sektor, der kunne give pæne lønstigninger, men det billede kommer til at ændre sig i den nærmeste fremtid. Der bliver mindre at fordele, og vi skal være meget omhyggelige med, hvordan vi fordeler de knappe midler. Vores lønsystem bliver jo noget tamt, hvis ikke der er penge i det, og de årlige lønsamtaler bliver korte og stille“.

Mange dygtige kvinder, men … Ifølge Helle Havgaard bliver spørgsmålet om fordelingen af

Finans maj 2012

lønkronerne mellem kvinder og mænd i Danske Bank gransket permanent. ”Vi udarbejder en årlig ligelønsredegørelse og ligelønsstatistik, som loven foreskriver, og vi kontrollerer os selv, men jeg kan faktisk ikke finde eksempler på, at der ikke er lige løn for lige arbejde. Når for eksempel en erhvervskunderådgiver får mere i løn end en privatkunderådgiver, så er det, fordi vi i samarbejde med Danske Kreds har vurderet, at der er en lidt større kompleksitet af spørgsmål, behov og produkter, når det gælder virksomheder, end det er tilfældet for privatkunder“. Så også i Danske Bank er det vurderingen, at lønforskelle mere handler om det kønsopdelte arbejdsmarked end egentlige problemer med ligeløn. ”Vi forsøger at arbejde med den opdeling, så godt vi kan. Men det er ikke let, og der er langt mellem succeserne. Vi må acceptere, at mænd og kvinder nogle gange vil noget forskelligt. Ikke desto mindre har vores direktør for Danske Bank i Danmark, Tonny Thierry Andersen, det mål, at hver anden udnævnelse i 2013 går til en kvinde. Både internt og eksternt gør vi os umage med at finde kvindelige kandidater, og alle topchefer har performanceaftaler, hvor forøgelsen af antallet af kvindelige ledere er et succesparameter“, siger Helle Havgaard. Men præmissen er fortsat, at kvinderne bliver udnævnt på deres kompetencer, performance og engagement – de kommer ikke med på en børnebillet. Den bedst kvalificerede får jobbet. n

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere, bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken. Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

kontakt os og hør mere eller få en gratis demo: Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Sikkerhed-in, sikkerhed-out Cash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

CTCoin Danmark A/S

Helsingborggade 9

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativ til pengeløse afdelinger.

5000 Odense C

63 12 75 40

ctcoindanmark@ctcoin.com

globalt Tjener vores finansielle praksisser dem, der har behov for at blive tjent, eller er de simpelt hen blevet afguder, der selv kræver ukritisk at blive tjent?“ Rowan Williams, ærkebiskop af Canterbury

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Skriftefader i finansdistriktet Som præst ved en kirke i Londons finansdistrikt har Peter Delaney oplevet finanskrisen på tætteste hold. I 35 år har han haft embedet, og aldrig før har han oplevet en sådan hensynsløshed og råhed i virksomhedernes omgang med medarbejderne. ”I dag er de meget mere brutale, når de fyrer medarbejdere, og jeg føler mig personligt i konflikt med den måde, de behandler mennesker på“, siger den anglikanske præst til Financial Times. På plussiden derimod er, at han oplever, at mennesker er meget mere parate til at dele deres ængstelse og frygt for fremtiden. Arbejdsløshed og frygten for den er ikke det eneste, kirkegængerne deler med præsten. Også bonussernes størrelse giver nogle moralske skrupler, som de har brug for at dele. ”Der er en stor grådighed i City … men bonusser er en sag for den enkeltes samvittighed. Jeg ville aldrig råde en til at fraskrive sig den“, siger præsten, der også mener, at finansfolkene bliver uretfærdigt dæmoniseret.

Finans maj 2012

Grrr

En opsigelse med smæk i Det gav genlyd i sektoren, da Greg Smith sagde sin stilling op i Goldman Sachs. Ikke fordi han i øvrigt er bemærkelsesværdig, men fordi han i forbindelse med sin opsigelse skrev et giftigt indlæg i New York Times om kulturen i banken. Det var guf for journalister, så det gik hurtigt hele verden rundt. ”… jeg kan med god samvittighed sige, at miljøet er giftigere og mere destruktivt, end det nogen sinde har været. … kundens interesser (bliver) konsekvent tilsidesat“, skrev Greg Smith blandt andet. Men efter de første skadefro grin har opbakningen til Goldman Sachs været massiv i den internationale finanspresse. ”Det er svært at tro på, at Goldman Sachs for 12 år siden skulle have været et kloster og nu er et bordel. Goldman-partnere er ikke kordrenge, men de ved, at fremtiden bygger på kundernes goodwill“, siger analytiker Brad Hinz blandt andet i et mere farverigt indlæg. Oftere er det mere stilfærdigt blevet påpeget, at bankers relation til kunder generelt er modsætningsfyldt, og at Goldman har intellektuel kapital til at skabe gode løsninger.

Hormonerne huserer Bankdirektører og finansielle tilsyn burde holde øje med tradernes hormonniveauer. Det er ifølge Gillian Tett, Financial Times, konklusionen i en endnu ikke udkommet bog af John Coates. Efter en karriere som trader i Deutsche Bank og Goldman Sachs valgte John Coates at uddanne sig til neurolog ved Cambridge Univer sity. Her har han arbejdet i et team, der har analyseret tradernes hormonniveauer. De har fundet en hidtil overset sammenhæng mellem hormonerne og medarbejdernes ageren, når de handler og investerer. Tradernes testosteronniveau er generelt højere end gennemsnitligt, og det stiger yder rr In ligere, når man arbejder på et trading floor. dividuelt kan hormonet fremme succes, men kollektivt kan det føre til overdreven aggres sion, farligt overmod og flokmentalitet. Det kan føre risikovilligheden ud af kontrol. Omvendt kan kortisol, som hos kvinder tilsyneladende bedre bliver holdt i skak, fremme irrationel pessimisme og risikoaversion. Løsning: Flere kvinder og ældre mænd i handelsafdelingerne.

Ebay for arbejdstagere IBM ser en fremtid for sig med en hær af løsarbejdere, der udbyder deres arbejdskraft på et ”ebay for arbejdstagere“ Det tyske ugemagasin Der Spiegel har fået fat i et 25 sider langt internt notat fra IBM om koncernens syn på fremtidens arbejdskraft. Koncernen forestiller sig i notatet ”Fremtidens model for beskæftigelse“ en hær af løsarbejdere, der udbyder deres arbejdskraft på et ”ebay for arbejdstagere“. Tusindvis af arbejdspladser vil blive nedlagt, kun en lille stab af kernemedarbejdere får lov at blive for at opretholde forbindelsen til kunderne. Resten af ”med“-arbejderne vil være spredt fra Nigeria over Finland til Chile og kun hyret for dage, uger eller måneder til bestemte projekter på individuelle aftaler, som omgår national arbejdsmarkedslovgivning og overenskomster. Der Spiegel karakteriserer IBM’s visioner som en sand revolution på arbejdsmarkedet. Får virksomheden magt, som den har agt, vil arbejdstagerne blive forvandlet til et rent produktionsmiddel i kampen for at blive mest effektiv, profitabel og konkurrencedygtig. De bliver hyret og fyret efter behov. Og det handler ikke bare om et par softwarespecialister.

”Det er et skånselsløst svar på en globalt opererende storkoncerns udfordringer med den demografiske udvikling“, skriver magasinet. ”Daglejerne“ kan udbyde deres arbejdskraft på en platform, hvor IBM forestiller sig dem certificeret som blå, sølv eller guld, afhængigt af kvalifikationer. Aflønningen vil ske på grundlag af resultat eller investeret tid. De, der arbejder for IBM som ”certificerede, fri medarbejdere“, kan for egen regning deltage i efteruddannelse i IBM for at gøre sig mere konkurrencedygtige. På sociale netværk som Facebook kan man berette om sit ”digitale og sociale omdømme“, ligesom virksomheder skal kunne lægge vurderinger ind. Her kan arbejderne gøre rede for kvalifikationer, styrker og svagheder, mens virksomheder og andre kan berette om eventuelle misligholdte betalinger og socialt engagement og bedømme udførte projekter, overholdelse af tidsfrister m.m. Formål med øvelsen: Lavere personaleomkostninger og adgang til en hær af specialister over hele verden.

IBM vil ikke udtale sig til Der Spiegel om tal og notat, men ytrer blot, at man som innovativ virksomhed hele tiden sonderer metoder, der kan give kunderne merværdi og øge produktiviteten, profitten og talentmassen. Papiret er et svar på den demografiske udfordring, hvor Vestens befolkning ældes, mens tilvæksten kommer på andre kontinenter. ”Afrika er IBM’s chance“ – allerede i 2040 vil kontinentet ifølge IBM have den største erhvervsaktive befolkning og levere 20 procent af verdens ungdom. Allerede nu kan man spore tendenserne på et arbejdsmarked, hvor 20 procent af medarbejderne i store globale virksomheder ifølge Der Spiegel allerede nu er ”fleksible“, altså ikke fastansatte. Formanden for den store tyske fagforening Ver. di, Lothar Schröder, udtaler om ”horrorscenariet“: ”Hvis bare en del af IBM’s program bliver til virkelighed, er IBM ved at sætte sine egne medarbejderes arbejdsmarkeds- og sociale relationer på spil, opgive sin base af knowhow og stille sig uden for det, der i dette samfund gælder som ansvars bevidsthed“./ ET

Finans maj 2012

Innovation

Skøre ideer

på bordet For at støtte og udvikle et helt nyt team af supportmedarbejdere har Jyske Banks front office-afdeling haft besøg af billedkunstner Frans van der Woude, som blandt andet har lært dem at lave planløse øvelser i meningsløshed

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen

På afstand ligner det et abstrakt maleri; de mange små sedler, som er hængt op på endevæggen i Jyske Banks afdeling for front office og udlandssystemer. Når man kommer tæt på, kan man se, at det ikke er et billede, men et patchwork af sedler i mange farver. Alle har nogle ord skriblet på sig, forskellige ord: ”farvel til det gamle“, ”omstillingsparathed“, ”handlekraft“ og ”indflydelse“. Ligesom ordene betyder noget forskelligt, har sedlernes farve også betydning. De lyseblå sedler rummer nogle af de bekymringer, en gruppe medarbejdere kan stå over for, når de møder en stor ny udfordring: At overtage ansvaret for mere end 80 it-systemer. De orange rummer forventningerne, mens de røde har nedfældet de helt grundlæggende værdier, som bør gælde for arbejdet i afdelingens supportteam: ”handlekraft“ og ”indflydelse“. Endevæggens tavle med alle sedlerne på er udviklet som en del af et tre måneder langt Kunstgrebforløb (se boks) med Frans van der Woude. Med billedkunstnerens øje har han både registreret og konkretiseret afdelingens forandringsproces. Sat

Finans maj 2012

den op på en væg. På den måde vil afdelingen hele tiden blive mindet om, hvor den kommer fra – og hvor den skal hen. Ikke mindst.

Lerklatteri For et år siden skulle et helt nyt team med fire supportmedarbejdere sættes sammen; samtidig skulle afdelingen geares hen imod at håndtere ansvaret for 80 it-systemer. At det tager tid at få et team til at fungere, vidste den ene af afdelingens ledere, Frank Balslev. En genvej skulle findes. I anden sammenhæng havde afdelingens anden leder, Berit D. Kuhr, været gennem et faciliteringsforløb ledet af billedkunstneren Frans van der Woude ”Der havde jeg set, hvad han kunne med det der lerklatteri: Få en masse vidt forskellige mennesker til at arbejde hen imod det samme“, smiler Berit D. Kuhr. De to ledere gik videre op i systemet og overbeviste ledelsen om det fornuftige i at sætte tid og ressourcer af til, at afdelingen skulle lave det, som på overfladen lignede noget pjatteri. Her vejede de

personlige referencer og erfaringer tungt. Frank Balslev forklarer: ”Når Berit sagde god for, at det kunne holde, så stolede jeg på det. Nok til, at vores organisation kunne overtales til at afsætte så mange timer til projektet; mange timer med så mange relativt dyre medarbejdere“.

Dyrke meningsløsheden De fire medarbejdere og de to ledere mødte kunstneren og med ham KU-modellen (se boks). Toppen

af modellen lignede noget, de allerede kendte: At sætte sig mål. Det var de alle sammen rigtigt gode til. Mens bunden af modellen stillede nogle helt andre krav. Her skulle de dyrke meningsløs heden. Teammedarbejder Marianne Gadegaard næsten fniser, når hun husker tilbage på en helt skelsættende øvelse, som de blev udsat for på et internatophold på Mols. To og to skulle de fremstille en situation, som var totalt meningsløs. Ingen måtte sige noget. Hverken spørge eller forklare.

”Min kollega cyklede bare rundt og rundt om en trappe. Han gjorde det bare, og han vidste, at vi andre ville acceptere det. Her lang tid efter sidder oplevelserne med ’planløse øvelser i meningsløshed’ stadig i kroppen. De gør, at vi alle sammen ved, at vi godt kan være os selv. At vi kan sige, hvad vi tænker, at vi godt kan smide de skøre idéer på bordet“, siger Marianne Gadegaard, før hun konkluderer: ”I de 22 år, hvor jeg har siddet i banken, har jeg ikke lært nye kolleger at kende så hurtigt“.

I starten kan det virke stressende at komme ned i KU-modellens ”pauserum“ og ”frisættelsesrum“. Man sidder jo bare og spilder tiden. Men pausen er en katalysator, hvis man har redskaber til at bruge den. Det har forløbene med kunstneren givet teamet og dets to ledere. Nu virker de ”planløse øvelser i meningsløshed“ ikke helt så meningsløse. De kan bruges til at få tænkt tingene på en ny måde, til sammen at få nye idéer. Til at komme rundt i nogle kroge.

➼ Finans maj 2012

Innovation

➼ Marianne Gadegaard fortæller, at forløbene, som teamet har været igennem, på den måde helt naturligt har trænet dem i at tænke anderledes. ”I starten var det også grænseoverskridende: At vi ikke bare skulle læse en manual, som vi plejer. Eller gå til et møde, som vi plejer. Men nu er det blevet naturligt for os at gå i ’pauserummet’ for at søge andre løsninger. Sammen tænker vi i billeder, farver og former. Sammen tænker vi ud af boksen. For eksempel beder vi en brandmand komme og fortælle om sit arbejde“. Mødet med brandmanden gav teamet viden om, hvordan brandmænd forholder sig til og formidler deres arbejdssituation og skiftende grader af beredskab. Det møde har ført til et andet og helt konkret arbejdsredskab: Et skilt, som supportteamets fire nøglemedarbejdere har stående på reolen lige ved siden af deres store fælles skrivebord. Her kan man læse status på it-systemets drift. Fra grønt, når det kører, til rødt, når afdelingen har brug for at være i sit allerhøjeste beredskab.

Alle involveret ”Med skiltet stående her på reolen, helt tæt ved supportmedarbejderne, kan resten af afdelingen se, hvor vores supportmedarbejdere er henne. Om det giver mening at ønske dem god weekend fredag klokken 15.00. Hvis det røde skilt er oppe, er det nok bedre at liste hen og spørge, om der er noget, man kan hjælpe med“, siger Frank Balslev. Et skilt, som hverken han eller Berit D. Kuhr, tror teamet havde fundet frem til, hvis de nye opgaver var blevet introduceret på den sædvanlige facon: Lederne præsenterer opgaven og fortæller samtidig medarbejderne, hvordan de skal løse den. ”Vi har grint sammen, vi har undret os sammen, vi har været sure sammen. Det gør, at vi har fået opbygget det her team. Og vi har fået alle med, alle er involveret. Det ville nok ikke være sket, hvis vi havde lavet den sædvanlige ’oppefra og ned’. Hvis vi bare var kommet med en manual og havde bedt medarbejderne om at arbejde ud fra den“, forklarer Berit D. Kuhr, som nu har åbnet op for endnu et forløb med Kunstgreb. Denne gang uden kunstner. ”Nu er det hele afdelingen og de 20 medarbejdere, som skal igennem det. Heldigvis har vi fire medarbejdere, som har været igennem det første forløb. De kan være med til at holde fast i ’pausen’. Og de ved, at man ikke kan gå halvhjertet ind i det“. n

Finans maj 2012

KU-modellen Billedkunstneren Frans van der Woudes forløb med Jyske Bank var en del af hans uddannelse til Kunstgrebinnovatør. Mere end 60 kunstnere har med støtte fra de europæiske strukturfondsmidler i perioden fra 2008 til 2011 indgået konkrete samarbejdsprojekter med en lang række offentlige og private virksomheder. Udgangspunktet er en specialudviklet model for innovation, KU-modellen (se illustrationen), som kunstnerne bruger til at udstikke nye løsningsmodeller for virksomhederne og motiveret medarbejderne til at gentænke deres arbejdsopgaver. Kunstgrebs innovationsmodel (KU-modellen) afspejler Kunstgrebs praksis i innovationsprojekter i virksomheder og organisationer og kan bruges på mange måder: Fra et møde på en time til en proces med 10 workshopper over flere måneder. For virksomheder og medarbejdere er den helt store udfordring ofte ”bunden“ af modellen. Pause- og frisættelsesrummet. Læs mere på Kunstgreb.dk

NY MASTER I FINANCIAL MANAGEMENT Landets første Master i Financial Management med fokus på finansiel ledelse

UDDANNELSE

En ny efter- og videreuddannelse målrettet medarbejdere, der arbejder med finansielle problemstillinger eller som ønsker en finansiel uddannelse på højeste niveau som supplement til deres bacheloreller kandidatuddannelse.

Master i Financial Management sætter de studerende i stand til at træffe finansielle beslutninger på højeste ledelsesniveau. Samtidig lærer de at se og udnytte strategiske og ledelsesmæssige muligheder med henblik på at skabe innovative løsninger.

Uddannelsen henvender sig ikke kun til medarbejdere eller ledere, der i forvejen arbejder i finansielle virksomheder, men også til regnskabs- og økonomimedarbejdere, controllers, konsulenter, revisorer, advokater og jurister, der arbejder med finansielle opgaver.

Med en Master i Financial Management bliver deltagerne rustet til at kunne påtage sig den finansielle lederrolle.

Læs mere på www.financial-management-master.au.dk

Scan koden og skyd genvej til vores hjemmeside

Sammenhold

fælles oplevelser betyder noget for sammenholdet, mener medarbejderne i danske banks birkerød afdeling.

weekend

med kollegerne Det sociale samvær uden for arbejdstiden prioriteres højt blandt medarbejderne i Danske Bank i Birkerød Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

”Hvad kan vi gøre, som vi ikke har prøvet før?“. Spørgsmålet, der var ment positivt, henviste til, at medarbejderne sad side om side bag skrivebordene i filialen og gjorde stort set de samme ting dag efter dag. Så foreslog en af kollegerne, at de alle kunne tage til Vallåsen i Sverige en lørdag og stå på ski. Alle bakkede op om ideen, og med kituren (kælk for nogles vedkommende) for otte år siden begyndte en ny epoke i Danske Banks Birkerød Afdeling, hvor kollegerne jævnligt tager på ture sammen i fritiden, med det resultat at sammenholdet og trivslen er steget støt. ”Man bliver revet ud af hverdagen og får talt sammen om

Finans maj 2012

noget andet, når man spadserer rundt i Londons gader, og man taler med andre end dem fra det faste frokosthold“, fortæller Bente Ahlstrand, souschef og ansat i afdelingen i fire år. Mariann Hangaard, der er privatkunderådgiver, har været med til de sociale arrangementer fra starten for otte år siden: ”Det er ren og skær lyst, der styrer turene. For eksempel duer det ikke at arrangere meget motionskrævende ting, hvis ikke alle har lyst til det, og vi er nødt til at planlægge i lang tid i forvejen for at få det til at passe med alles kalendre. Men foreløbig er det blevet til weekendrejser til London og Budapest, en teatertur til Malmö og en kanotur på Lyngby Sø“, forklarer hun.

I øjeblikket er de 14 medarbejdere i Danske Banks Birkerød Afdeling, tidligere har der været lidt flere, og alle har været med til arrangementerne i fritiden på nær en enkelt eller to, hvis kalendere ikke tillod det.

Jagt på billige billetter Mange medarbejdere engagerer sig på skift i at arrangere turene, og det kan godt kræve en del tid at finde billige fly og hoteller. ”Alle skal kunne være med økonomisk. Vi lægger som regel pengene fra vores interne gavekasse til side til vores weekendrejser, så egenbetalingen ikke bliver så høj, at nogle kolleger ikke har råd til at tage med“, siger Bente, der et par år har lagt hus til julefrokosten i afdelingen, så man også kunne spare nogle penge dér. Ved årets begyndelse igangsætter afdelingerne en strategi for at nå det kommende års mål, som er præget af hårde facts. Men i Birkerød Afdeling i Danske Bank siger de også, ”og så er

der de bløde ting“ og begynder at diskutere, hvad der er af muligheder for at tage på weekendture eller at lave aftenarrangementer. ”Vi tror på, at fælles oplevelser betyder noget for sammenholdet. Det, at man kommer ud og ser eller laver noget sammen i stedet for blot at drikke et glas vin eller en øl sammen en gang imellem. Det giver en god stemning på arbejdspladsen, og kunderne kan helt sikkert mærke, her er en god stemning, når de kommer ind i filialen“, siger Mariann og Bente samstemmende. Filialdirektør Tom Lindberg tiltrådte i oktober og har endnu ikke været med på weekendturene, men han kan godt mærke, at medarbejderne er meget sammentømrede. ”Der er en meget stor social kapital her på arbejdspladsen, og der er generelt en god stemning, hvilket også kan ses i medarbejdertilfredshedsundersøgelserne, hvor vi ligger blandt de bedste i banken“, siger Tom Lindberg. n

Boosting Europe er vores bidrag til at forbedre økonomien og skabe jobs. Lad os ændre tingene til det bedre. Sammen kan vi gøre en forskel. Se hvordan du kan være med til at booste Europa på www.intrum.dk

Som Europas førende kreditstyringsvirksomhed, er vi i en unik position til at gøre en forskel. Med vores indsigt og know-how, hjælper vi virksomheder med at få betaling for de varer og serviceydelser, de sælger. Vores mission er at være drivkraften for en sund økonomi. Vores komplette udbud af kreditstyringsydelser, der spænder lige fra kreditevaluering til inddrivelse, er med til at hjælpe virksomheder i Europa med at mindske gæld og strømline kreditstyringen fra start til slut. Læs mere på www.intrum.dk. Sammen kan vi gøre en forskel.

Finans maj 2012

Efter fyraften

Rytterne fra Danske Bank Hver tirsdag aften mødes en håndfuld gamle ridepiger og en aldrende herre omkring deres interesse for ridning. Alle er Danske Bank-ansatte, og alle har et fælles ønske: Det skal være skægt

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

Zhivago er stor. Han måler 170 centimeter over ryggen og har et hoved, der helst vil sin egen vej. På hans lange ryg sidder systemmanager og mellemleder i Danske Bank Regitze Voss Snedker. Hvis ikke hun er fuldstændig koncentreret, ofrer al sin opmærksomhed, både med kroppen og med hovedet, på at få Zhivago til at gå i de mønstre og det tempo, som ridelæreren beder om, så gør han det ikke. Så stiller han sig ind på midten af det store ridehus. Bliver stående. ”Det er det, som er udfordringen. Det er også det, som er så afstressende“, siger Regitze Voss Snedker. ”Når du rider, er du på. Det går ikke, hvis du tænker på noget som helst andet“. Sammen med syv andre Danske Bank-ansatte har Regitze Voss Snedker givet sig selv muligheden for at møde op hver tirsdag aften i Ballerup Rideklub. I dag er der fire, et ret typisk antal, der er mødt frem i ’nye rideskolestald’. Ud over Regitze Voss Snedker er det Tina Lassen. Hun er lige kommet tilbage efter barsel og har den rolige, store Cilas. Karin Svensson, holdets yderst rutinerede ridepige, skal styre en ung, vågen og ret glad vallak, Snøvsen. Mens holdets ældste, den pensionerede Bjørn Andersen, har en rolig gammel hoppe. Mens snakken går – hvordan Tinas fem måneder gamle baby har det med at være derhjemme, mens mor er til ridning; om Regitzes ferietur med den indiske togrute Palace on Wheels og Bjørns gorillasafari i Uganda – forbereder de hver deres hest.

Lang tids pause Præcis to minutter i syv trækker de hver deres hest over i ridehuset. Forude venter ridelæreren. Med hende en time med hestens tre gangarter – skridt, trav, galop – i cirkler og lige linjer, med stop og start på de rigtige tidspunkter. Når ride læreren siger, at rytteren skal ville det.

Finans maj 2012

Som teenager havde Regitze Voss Snedker selv hest, og det var efter en ridepause på 25 år, at hun meldte sig ind i rideklubben. ”Det var hårdt. Jeg havde ikke musklerne til det. Der har også været nogle afsidninger. Jeg tror, jeg har klubrekorden“, smiler Regitze Voss Snedker og fortæller videre om den lørdag, hvor klubben havde lejet heste i Dyrehaven. Regitzes hest valgte at smide hende af. Lige der hvor den største mudderpøl havde samlet sig. Trækkende med hesten og smurt ind i mudder måtte Regitze Voss Snedker gå hele vejen gennem Dyrehaven. ”Det kan klart anbefales, hvis man har brug for at komme i kontakt med andre mennesker. Aldrig har jeg fået så mange kommentarer“, griner hun, før hun med et skuldertræk konkluderer: ”Nej, jeg bliver aldrig helt så god til det, som da jeg havde egen hest“.

Hensynsfulde ryttere God eller ikke god. Regitze styrer i hvert fald Zhivago rundt mellem de lange bomme, der er lagt ud i bunden af ridehallen, rundt i hjørnerne og i slangegang tværs over ridehuset. Først den ene vej. Så den anden vej. Ikke altid vil hesten, som hun vil, og når en hest stopper op, kan det ikke undgå at forstyrre de andre ryttere under deres vej rundt i ridehuset. På andre rideskolehold ville det nok føre til lidt ”mokkeri“. Men ikke her. Det er et lille hold, og det er ryttere, som har valgt at tage hensyn til hinanden. ”Her bestemmer vi selv, ikke kun niveauet, men også tonen, på holdet. Og vi er enige om, at vi skal have det sjovt“, siger Regitze Voss Snedker, før hun slutter. ”Hvis det ikke var for Danske Bank-rideholdet, var jeg nok ikke startet med at ride igen“. n

108 ryttere i Danske Bank Danske Banks Rideklub startede 1995, dækker Københavnsområdet og har 108 medlemmer. Klubbens medlemmer er både folk, der, som holdet her, går til ridning en gang om ugen i klubregi og ambitiøse ryttere med egen hest. Klubben arrangerer fælles rideture og udflugter. Ridning er blot en af de 22 idrætsgrene som Danske Bankkoncernen tilbyder sine medlemmer. Fra de helt traditionelle idrætsgrene; fodbold og håndbold, over bordtennis og basket til jagt og fiskeri og som her – ridning. Ud af Danske Bank-koncernens 12.500 ansatte er 4.200 medlem af en af bankens otte regionale idrætsklubber. ”Når koncernen går ind og er med til at støtte den ansattes ønske om at dyrke idræt sammen med sine kolleger, er det, fordi det er med til at styrke det sociale sammenhold. Gennem sporten og idrætten mødes man på en anden måde end lige over arbejdet. Den enkelte medarbejder kan danne sig nogle relationer. På tværs af koncernen og på tværs af faglige skel. I sporten deltager kantinedamen og direktøren på samme vilkår“, fortæller Erik Lykke Jørgensen, formand for Danske Banks idrætsklub, Region København.

ØVERST: Regitze Voss Snedker med den store grå vallak Zhivago. nederst: Tina Lassen med den store brune vallak Cilas.

Finans maj 2012

finanskronik

Skærpede krav til bestyrelserne Af Ken Bechman, professor ved Institut for Finansiering, CBS

inanstilsynet forventes 1. juni at komme med den endelige formulering af de krav, der skal sikre, at bestyrelserne i de finansielle virksomheder har de nødvendige kompetencer. For pengeinstitutterne betyder det blandt andet, at bestyrelsen specielt forventes at have ”den fornødne viden og erfaring til at forstå og agere i forhold til de risici, som instituttet har påtaget sig, og de udfordringer, som instituttet står over for“. Pengeinstitutterne bliver bedt om at lave en selvevaluering af bestyrelsens viden og erfaring, og dokumentation herfor skal fremsendes til Finanstilsynet, der på forskellig vis kan skride ind, hvis resultatet ikke vurderes at være tilfredsstillende. For pengeinstitutter må fornøden viden og erfaring specielt forventes at være relateret til bankdrift, finansiering, regnskab, revision, risikostyring og økonomi mere bredt. Det er naturligvis svært at måle den slags kompetencer, men typisk kan bestyrelsesmedlemmernes uddannelse og erhverv trods alt være en god indikator for, hvilke grundlæggende kompetencer dette medlem har. Som illustration af, at det måske kan være relevant med forbedrede kompetencer, kan man betragte de personer, der var medlem af bestyrelsen i de pengeinstitutter, der er bukket under under finanskrisen. Her viser det sig, at der generelt er ret langt mellem uddannelser og erhverv, der indikerer ovennævnte centrale kompetencer. I stedet viser bestyrelsesmedlemmernes geografiske tilhørssted, at de i udpræget grad kommer fra lokalområdet. De fleste iagttagere er enige om, at det var for høj fart – udlånsvækst – i delvist ukendt terræn,

Finans maj 2012

der tog livet af disse pengeinstitutter. Og her sørgede bestyrelserne ikke for at være den bremseklods, som man med rette kunne have forventet. To hovedårsager til dette er kompleksiteten af de risici, der er forbundet med bankdrift, og magtfulde bankdirektører. For at sikre, at bremseklodsen virker, er det en forudsætning, at bestyrelsen besidder den viden og erfaring, som Finanstilsynet netop fokuserer på i de omtalte krav. Med andre ord synes det ganske fornuftigt, at Finanstilsynet med de skærpede krav søger at få forbedret kompetencerne i pengeinstitutternes bestyrelseslokaler. Øgede krav til pengeinstitutterne og den igangværende konsolidering i sektoren vil kun øge relevansen af disse forbedringer. Selv om det efter min mening således er fornuftigt med disse øgede kompetencekrav, så virker det en smule paradoksalt, at det er Finanstilsynet, der må træde til for at sikre, at bestyrelserne i specielt bankerne har de fornødne kompetencer. Det mest naturlige ville være, hvis dette var en opgave, der havde høj prioritet blandt bankens aktionærer. Her er problemet dog, at de fleste af de berørte banker også er kendetegnet ved omfattende stemme- og ejerbegrænsninger, der stækker aktionærernes muligheder for selv at løse denne opgave. Det vil være ønskeligt, om man også fra officiel hånd fik fjernet disse stemme- og ejerbegrænsninger, således at aktionærerne selv kunne sikre, at den bestyrelse, der netop skal varetage deres interesser, har de ønskede og nødvendige kompetencer samt uafhængighed af den daglige bankledelse. n

Ken Bechman er professor ved Institut for Finansiering ved CBS med speciale i blandt andet aflønning og virksomhedsøkonomi. Han er uddannet cand.scient. oecon. fra Aarhus Universitet i 1995 og er blandt andet medlem af Advisory Board for Ugebrev for Bestyrelser.

Medlemsservice

Du skal lykkes i sektoren Et Advisory Board, som tæller repræsentanter for sektoren, skal rådgive og sikre, at medlemsaktiviteterne i Finansforbundet FOKUS rammer plet Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Finansforbundet vil være kendt for, at et medlemskab af organisationen styrker og udvikler det enkelte medlems muligheder for en karriere i den finansielle sektor. Derfor har man nedsat et Advisory Board, som blandt andet tæller repræsentanter for sektoren, til at rådgive forbundet i udviklingen af nye medlemstilbud, der er samlet under betegnelsen Finansforbundet FOKUS. ”Jeg synes, det er en rigtig god mission og vision, Finansforbundet har med at hjælpe medlemmerne med at udvikle deres kompetencer, og jeg håber, at jeg og de øvrige medlemmer af Advisory Board med vores kendskab til sektoren kan bidrage med, hvilke krav og kompetencer der skal til for at

Søren Kaare-Andersen.

klare sig i fremtiden“, siger direktør for Bikubenfonden Søren Kaare-Andersen, der er udpeget som formand for Finansforbundet FOKUS’ Advisory Board. Søren Kaare-Andersen, der tidligere har været direktør for Roskilde Bank og BG Bank, har selskab af Danske Banks uddannelsesdirektør, Lars Malmberg, og Jyske Banks afdelingsdirektør, Lasse Høgfeldt, i Advisory Board. Andre repræsentanter er Natasha Friis Saxberg, konsulent inden for netværk og sociale medier, samt Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. Finansforbundet er selv repræsenteret i Advisory Board ved næstformand Solveig Ørteby, ho-

vedbestyrelsesmedlemmerne Laila Busted og Ib René Holm, afdelingschef Elin Møller samt seniorprojektleder Jesper Randbæk Christensen. Solveig Ørteby glæder sig over, at det er lykkedes at etablere et stærkt Advisory Board. ”Det er et udtryk for, at vi i Finansforbundet vil gøre vores allerbedste for at arrangere konferencer, temamøder, workshopper, kurser og netværk, som kan komme alle medlemsgrupper i forbundet til gavn, så de kan lykkes i den finansielle sektor“, siger hun. Læs mere om Finansforbundet FOKUS på de næste sider eller på Finansforbundet.dk/fokus.

DEt kostEr Dit mEDLEmskAb Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år). Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 175 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 125 kr. • Elever: 120 kr.

• Hvilende medlemmer/passive/pensionister: 50 kr. Er Du stuDErEnDE? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent ArbEjDEr Du mED it? Finansforbundet har en attraktiv dob-

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned. Er Du På orLov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

F OKUS

stiL skarpt på din udvikLing

Finansforbundet FOkus er den nye, samlede betegSe de spændende tilbud i kalenderen overfor eller hold nelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. dig løbende opdateret på finansforbundet.dk/fokus Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

Bliv en Bedre forhandler - Og Få mErE ud aF din mus Og LønsamtaLE Vil du opnå bedre resultater i din næste forhandling? Så skal du læse videre her! Du har nemlig nu muligheden for at få værktøjer som gør dig til en bedre forhandler. Vi tager udgangspunkt i MUS- og lønsamtaler, men du får brugbare teknikker, som også kan bruges i mange andre sammenhænge – både i dit arbejds- og privatliv. På kurset lærer du at arbejde struktureret med din forberedelse og skabe de bedste forudsætninger for at opnå bedre resultater.

Gennem kursusforløbet vil du bl.a. • Evaluere din seneste forhandling og sætte realistiske mål for den næste • Opbygge og træne argumenter, der klæder dig på til forhandlingen • Få indsigt i grundlæggende forhandlingsteknik • Få værktøjer til at forberede og forbedre forhandlingspositionen • Lære at skabe win-win situationer • Og ikke mindst få konkret træning i forhandlingssituationen.

Læs mErE Og mELd dig tiL på finansforbundet.dk/fokus

i dE kOmmEndE månEdEr kan du bLandt mEgEt andEt tiLmELdE dig:

særligt for unge

særligt for akademikere

Hurtiglæsning København, 7. maj Temamøde: Europa i recession København, 10. maj Præsentationer der fænger - sæt billeder på Århus, 12. maj

særligt for unge

Brænd igennem og positioner dig Århus, 15. maj og København, 22. maj Bliv en bedre forhandler og få mere ud af din MUS og lønsamtale Odense 22. maj Karriere to go med Soulaima Gourani Aalborg, 23. maj

særligt for akademikere

Karrierenetværk: Fremtidens succesmedarbejder København, 23. maj Kom med på karriererejsen København, 31. maj Finans-sommeruniversitet: Matematisk modellering inden for finansiering Frederiksberg, 13.-17. august

særligt for it-medarBejdere

Finans-sommeruniversitet: Machine learning, pattern recognition og datamining Frederiksberg, 13.-17. august

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Objection, your Honor! Af Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

”Ude godt, men hjemme bedst“ er et godt gammelt ordsprog, som kan finde anvendelse i mange situationer – og bestemt også i vores sektor. Der er nemlig ingen tvivl om, at uenigheder oftest løses bedst hjemme, forstået på den måde, at lokale løsninger tit er til alles bedste. Erfaringen viser, at langt de fleste tvister i praksis finder deres løsning i mindelighed mellem parterne, men indimellem sker det, at medlem og arbejdsgiver ikke kan nå til enighed – og hvad sker der så? Lad os følge en hypotetisk sags gang: Et medlem er opsagt på grund af manglende performance. Medlemmet er uforstående over for begrundelsen og har ikke modtaget advarsler eller på nogen måde kritik af sit arbejde. Spørgsmålet er så, om opsigelsen er saglig eller ej. Hvis den er usaglig, kan der rejses krav om godtgørelse. Efter opsigelsen kan medlemmets faglige repræsentant indlede en lokal forhandling med virksomheden. Hvis den ikke fører til et resultat, er der mulighed for, at sagen forhandles mellem Finansforbundet og FA på et organisationsmøde. Må man/skal man selv deltage på mødet? Vi tilbyder vores medlemmer at deltage i organisationsmøder, men det står én frit for at fravælge det. Nogle gange er det bedst, at medlemmerne deltager. I det konkrete eksempel vil det nok være en fordel, at medlemmet deltager, da medlemmet er den eneste, der kan fortælle, hvad der er sket.

Finans maj 2012

Hvad sker der, hvis sagen ikke løses på mødet? I de fleste tilfælde forliges sagerne på organisationsmødet, men nogle gange er det ikke muligt at finde en løsning, som begge parter kan leve med, og så slutter mødet med uenighed. I eksemplet kan situationen være den, at virksomheden påstår, at der er givet adskillige mundtlige reprimander og gentagne gange er stillet krav om forbedringer, mens medlemmet afviser dette. Da der ofte kommer nye oplysninger frem under et organisationsmøde, kan der være behov for, at sagen vurderes på ny, hvis der ikke kunne opnås enighed. Finansforbundet har fire uger, fra organisationsmødet blev holdt, til at vurdere, om sagen skal videreføres. Videreføres – til hvad? En sag som eksemplet skal normalt føres ved en faglig voldgift og vil typisk kunne afsluttes inden for seks-otte måneder, fra den starter. En afgørelse fra en faglig voldgift kan ikke ankes og er altså endelig for begge parter. Hvordan foregår en faglig voldgift? I eksemplet vil sagen starte ved, at Finansforbundet indgiver et såkaldt klageskrift, hvor vi opgør vores krav, redegør for sagens faktum og argumenterer for vores synspunkt. Derefter kan FA afgive et svarskrift. Begge parter kan afgive flere skrifter, hvis det er nødvendigt. Når skriftvekslingen er afsluttet, starter voldgiftsforhandlingen.

Normalt udpeges der fem dommere. En dommer (som kaldes opmanden), som vælges blandt Arbejdsrettens dommere, og to sidedommere fra henholdsvis Finansforbundet og FA. Voldgiftsforhandlingen indledes med, at sagens faktum kort ridses op. Derefter skal vidnerne afhøres. I eksemplet vil det første vidne være medlemmet. Medlemmet sætter sig i en stol med front mod opmanden. Ved siden af sidder Finansforbundets advokat og stiller de relevante spørgsmål. Når Finansforbundets advokat er færdig, kan FA’s advokat stille spørgsmål. Opmanden og de fire sidedommere kan også stille spørgsmål, hvis der er noget særligt, de gerne vil have uddybet eller besvaret. Efter medlemmet kan eventuelle yderligere vidner blive afhørt. Når alle vidner er afhørt, er det tid til advokaternes procedurer. Igen vil det være Finansforbundets advokat, der taler først. Derefter er det FA’s advokats tur. I modsætning til de mere festlige og dramatiske skildringer af retssagers gang i amerikanske film er der normalt ikke nogen advokater, der nedlægger højlydte protester i faglige voldgifter. Advokaterne afslutter deres procedurer med at konkludere, hvad sagen efter deres opfattelse bør ende med. Når begge advokater har procederet i kortere eller længere tid (procedurerne kan samlet sagtens tage over 1 time), tages sagen op til vote-

”I modsætning til de mere festlige og drama

tiske skildringer af retssagers gang i amerikan ske film er der normalt ikke nogen advokater, der nedlægger højlydte protester i faglige voldgifter“

? ? Hvem skal feriekortet sendes til? Jeg har skiftet job per 1. oktober 2011 og har fået et feriekort med 19 feriedage. Hvad sker der, hvis jeg ikke får afholdt alle 19 dage inden 1. maj 2012? Hvem skal jeg indsende det fysiske feriekort til? Venlig hilsen Ida Poulsen

Svar Hvis du ikke får afholdt ferien, som du har optjent hos din tidligere arbejdsgiver, er du berettiget til at få ferien udbetalt ved ferieårets afslutning. Dette kræver dog, at du ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret, det vil sige perioden 1. maj 2011-31. april 2012. Til brug for udbetaling af ferien skal du anvende et ansøgningsskema, som findes på Pensionsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningsskemaet er tilgængeligt ultimo april. Feriekort og eventuelt skema omkring uhævede feriepenge skal sendes til din tidligere arbejdsgiver. Med venlig hilsen Mette Hjøllund Schousboe, advokat

? Udløb af funktionstillæg Jeg har en særlig funktion i den sparekasse, jeg arbejder i, og det har jeg indtil videre fået et tillæg på 3.000 kroner om måneden for. Nu har jeg fået besked fra HR om, at jeg ikke kan få tillægget mere, og da jeg spurgte ind til det, svarede min HR-chef, at det var på grund af overenskomsten. Kan det virkelig passe? ring. Det betyder, at alle vidner og advokaterne forlader lokalet, så det kun er dommerne, der er tilbage.

Afgørelsens time Finansforbundets sidedommere får lov til at starte voteringen. Sidedommerne henvender sig til opmanden og forklarer, hvorfor de mener, sagen skal have et bestemt udfald. Når Finansforbundets sidedommere er færdige, er det FA’s sidedommeres tur. De fire sidedommere har en tendens til hver især at være enige med den side, de er udpeget af, hvilket betyder, at opmanden får den afgørende stemme i voteringen.

Opmanden skal herefter beslutte sig for, hvordan sagen skal afgøres. Her kan der ske flere ting. Opmanden kan meddele, at han eller hun går hjem og udarbejder en kendelse, som parterne får tilsendt efterfølgende. Opmanden kan alternativt på stedet meddele, hvordan sagen vil falde ud, hvilket betyder, at man allerede samme dag har en afgørelse. Endelig kan opmanden opfordre parterne til at forlige sagen. Uanset hvilken fremgangsmåde opmanden vælger, er der tale om en forholdsvis smidig proces med en hurtig afklaring, men en lokal løsning vil nu alligevel som regel være at foretrække.

Venlig hilsen Kristina Holm

Svar Efter Standardoverenskomsten kan du kun få et funktionstillæg i maksimalt 2 år. Det er formentligt det, din HR-chef henviser til. Det betyder dog ikke, at du ikke mere kan få betaling for at varetage funktionen. Hensigten med overenskomstens mulighed for at give funktionstillæg er primært at kunne honorere en midlertidig situation. Når situationen bliver permanent, er hensigten, at man skal indplaceres i lønsystemet. Der er dog ingen regler for, hvilken ramme/trin en bestemt funktion skal indplaceres i. Det afhænger af, hvad du kan forhandle dig frem til, men dit udgangspunkt må være en lønforhøjelse (i ramme/trin), der mindst giver dig samme samlede løn som nu. Venlig hilsen Karen Bay, faglig konsulent

Finans maj 2012

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

Seniorgruppe Region Sjælland

Den Fynske Landsby Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum, der formidler 1800-tallets bondekultur. Et frilandsmuseum som Den Fynske Landsby er både en turistattraktion og en institution, som opsamler og formidler kulturhistorisk viden. Begge funktioner er vigtige i forhold til det, som sker på museet. Frilandsmuseer har rødder tilbage i 1800-tallets store udstillinger – verdensudstillinger og nationale erhvervsudstillinger – samt kongelige kunstkamres raritetskabinetter. En lokal arkitekt foreslog allerede i 1919 at etablere et landbygningsmuseum i Fruens Bøge, hvor museet ligger i dag, men ideen blev først realiseret i begyndelsen af 1940’erne. I 1946 åbnede Den Fynske Landsby. Tid: 19. juni. Sted: Bussen samler op følgende steder: Nykøbing F., Cementen kl. 6.35 Nørre Alslev, til-/afkørsel 43 kl. 6.50 Stensved/Vordingborg, af-/tilkørsel 41 kl. 7.05 Rønnede, af-/tilkørsel 37 kl. 7.35 Næstved, parkeringspladsen Grønvej, hvor der er gangbro fra stationen, kl. 7.55 Hjemkomst cirka: Næstved 17.20, Rønnede 17.40, Stensved 18.10, Nørre Alslev 18.25 og endelig Nykøbing Falster 18.40. Pris: 200 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsagere. Kontonr.: 3348-3348412329. Tilmeldingsfrist: 19. maj. Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: ghf@post11.tele.dk. Bemærkninger: Der vil som sædvanlig blive serveret morgenmad ved bussen. Frokosten består af sandwich på denne tur, idet vi simpelthen ikke har midler til at besøge den restauration, der er i Den Fynske Landsby. BEMÆRK, at der i Nykøbing F. er ændret opsamlingssted, det er fremover Cementen, den store p-plads ved Nykøbing F. Hallen.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

Sommerudflugt til Fyn Besøg på Harridslevgaard Slot ved Bogense. Derefter frokost i Harndrup. Besøg i Humlemagasinet i Harndrup, hvor der blandt andet er en udstilling om dronning Margrethe i anledning af hendes 40-års-jubilæum som regent. Vi slutter af med kaffe og prinsessekage. Tid: 12. juni. Sted: Bus nr. 1 afgang fra Kirkepladsen i Sønderborg kl. 7.30 og Gråsten Station kl. 7.50. Bus nr. 2 afgang fra Madevej i Aabenraa kl. 8.00 og Hertug Hans Plads i Haderslev kl. 8.30. Pris (medlem og evt. ledsager): 400,00 kr. Kontonr: Betaling som sædvanlig. Frist: 31. maj. Tilmelding til: Jette Knapp, Birkevej 11, 6300 Gråsten, e-mail: knapp6300@gmail.com.

Finans maj 2012

Bemærkninger: Husk ved tilmeldingen at meddele påstigningssted, telefonnummer og antal deltager(e).

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Tur til Samsø På denne tur vil I stifte bekendtskab med øen Samsø, som er bindeled mellem Jylland og det nordvestlige Sjælland. Efter sejlturen går turen videre til den pragtfulde ø. Med bussen kører vi blandt andet til Nordby – Ballebjerg – Stavns Fjord og til Besser. Undervejs vil vi få udleveret en madpakke og en vand. På færgen hjem skal vi spise glaseret skinke med flødekartofler og salat. Tid: 30. maj Sted: Busafgang: Kl. 7.30 fra DGI-byen (præcis) Kl. 7.45 fra Høje-Taastrup Station (præcis) Husk at anføre påstigningssted. Hjemkomst mellem kl. 19.00 og 20.00. Pris: 150 kr. Beløbet indbetales på nedenstående konto med angivelse af navn i rubrikken ”tekst på modtagerens kontoudskrift”. Kontonr.: 1551-2561400213. Frist: 16. maj. Tilmelding: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267, 7. tv., 2650 Hvidovre, e-mail: matthiesen267@youmail.dk, tlf. 20 57 73 45. Bemærkninger: Antallet er begrænset til 100 deltagere. Opgiv medlemsnummer, navn, adresse, tlf.nr. og påstigningssted med bussen. Seniorgruppe Region Midtjylland – Viborg/Skive

Heldagstur til Samsø Der serveres morgenkaffe i bussen til Hou, hvorfra færgen sejler til Sælvig. På Samsø er der guidet rundtur med picnic undervejs. Der er aftenspisning på båden, som er retur i Hou kl. 19.15. Tid: 22. maj. Sted: Busafgang fra Thisted Havn kl. 5.30/ Vilsund 5.40 Nykøbing Rutebilstation kl. 6.00 Skive Rutebilstation kl. 6.30 Tinghallen, Viborg kl. 7.00 Paarup Kro kl. 7.30 Pris: Medlemmer 150 kr., ledsagere 400 kr. Kontonr.: 9090-0001959123. Frist: 15. maj. Tilmelding til: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted, tlf. 97 92 64 80, hoeg@holm.mail.dk.

Seniorgruppe Region Nordjylland

Sommertur til Viborg og omegn Vi kører mod Viborg, hvor Skovgaard Museet besøges. Efter-

følgende køres til Hald Ege, hvor håndmadder og drikkevarer indtages. Derefter fortsættes til Daugbjerg Kalkgruber, hvor vi kan komme 60 meter ned under jorden. Eftermiddagskaffen nydes over jorden. Dagen sluttes af med middag på St. Binderup Kro kl. 17. Bussen kører hjemad omkring kl. 19.00. Tid: Sted:

7. juni. Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævnte steder:

Bus 1 Kl. 7.40 afg. Frederikshavn, rutebilstationen Kl. 8.15 afg. Hjørring, banegården Kl. 8.40 afg. Brønderslev, Q8-tanken Kl. 9.00 afg. buslommen, Vestbjerg Kl. 9.40 afg. Haverslev Kl. 10.30 ank. Viborg Bus 2 Kl. 8.30 afg. Aabybro, p-plads, hovedvejen ved Hotel Søparken Kl. 8.45 afg. Nørresundby, Sønderport Kl. 9.00 afg. Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé Kl. 9.15 afg. Svenstrup, dyrehospitalet Kl. 9.30 afg. Shell, Støvring Kl. 10.30 ank. Viborg Bus 3 Kl. 8.15 afg. rutebilstationen, Fjerritslev Kl. 8.45 afg. Thisted, pølsevognen Kl. 9.30 afg. Nykøbing Mors, rutebilstationen, ved havnen Kl. 10.30 ank. Viborg Pris: 125 kr. pr. medlem. Kontonr.: 9002-456 54 45192. Husk at oplyse navn og opsamlingssted ved indbetalingen. Frist: 21. maj. Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check. E-mail: finans.nord@gmail.com. Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Vinni Hansen, Sorthøj 157, 9000 Aalborg. Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

Bustur til Gråsten Vi kører direkte til Den Gamle Kro i Gråsten, hvor vi skal have formiddagskaffen. Derefter går vi til Gråsten Slotskirke/Slotshave, hvor vi får en guidet rundvisning. Vi fortsætter med bussen forbi Dybbøl Mølle og op til Ballebro Færgekro, hvor frokosten venter os ca. kl. 13.30. Efter frokost kører vi mod Odense, over Skamlingsbanken. På turen gør vi et stop og får kaffe og kage ved bussen. Forventet ankomst til Odense kl. 18.00. Tid: 30. maj. Sted: Bus kl. 7.45 fra Odense (Rosengårdcentret, gul indgang) Kl. 8.30 fra Middelfart (Stavrby Skov) Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 300 kr. Beløbet indsættes på konto

2376 – 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads. Frist: 22. maj. Tilmelding: Lis Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen, 65 94 26 44 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – Synnøve Andersen, 29 67 99 91 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 78 25. georg@sydfynsmail.dk.

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Søby Brunkulslejer (Kør selv – tur) Spisning på Søby-Hus Cafeteria. Rundvisning på Søby Søby brunkulsmuseum, derefter guidet køretur i området i egne biler. Eftermiddagen afsluttes med kaffe /the samt kage i Cafeteriaet. Tid: Sted:

30. maj kl. 12 Søby- Hus Cafeteria, Skomagerbakken 51, Søby, 7400 Herning Pris: Medlemmer gratis, ledsager 200 kr. Kontonr: 9585-6446871151 Betales ved tilmelding. Ingen refusion ved afbud. Frist: 23. maj

Tilmelding til: Bodil Schjelde, tlf.: 97191534. E-mail bsc@ energimail.dk, dog helst via mail.

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Bornholm

Tur til Vang Tur til Vang, hvor Jakob Jensen fra Regionskommunen fortæller om projektet ”Nyt liv i Vang Granitbrud“. Der er mulighed for - i roligt tempo - at gå op gennem slugten til stenbruddet, og derefter ud på Vang Pier med udsigt ind til klippekysten. Kl. 13 byder vi på en let frokost inkl. to genstande og kaffe hos Restaurant Le Port, Vang 81. Tid: 23. maj kl. 10.30 Sted: Vang Havn Pris: Medlemmer gratis, ledsager 275 kroner Kontonr: 0650-4374 119 104 Frist: 16. maj Tilmelding til: B. Pii, Storegade 13, Rønne tlf. 56 95 00 43 E-mail: bittenpii@city.dk Bemærkninger: Arrangement i august i samarbejde med Bornholms Museum, og sidst på året julefrokost/teaterforestilling.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Sommerudflugt Bustur til Langeland, frokost på Bagenkop kro (æggekage), guidet rundvisning på Langelandsfortet, tur på øen, hvor vi blandt andet skal se de vilde heste. Middag på Brobyværk kro med kaffe Dato: 13. juni Sted: Busafgang kl.8.00 fra Horsens (Rutebilstationen), kl. 8.30 Vejle fra (Borgvold) kl. 9.00 Kolding kl. 9.00 (Rutebilstationen) kl.9.30 Fredericia (Banegården) Pris: kr. 200 for medlemmer, 800 kr. for ledsagere Kontonr.: 9402 4800340373 Frist: 24. maj Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 75 89 31 54 E-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Husk ved indbetaling på ovennævnte konto at angive indbetalers navn eller evt. check til ovennævnte. Næste arrangement er 5. september samt julefrokost 28. november. Nærmere program følger.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Sjælland

Seniorgruppen Region Syddanmark – Sønderjylland

Den Fynske Landsby, 19. juni

Seniorgruppe Region Hovedstaden Tur til Samsø, 30. maj

Heldagstur til Samsø, 22. maj

Sommerudflugt til Fyn, 12. juni

Seniorgruppe Region Nordjylland Sommertur til Viborg og omegn, 7. juni

Seniorgruppe Region Midtjylland – Skive/Viborg

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Seniorgruppe Region Hovedstaden - Bornholm

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Søby Brunkulslejer (Kør selv – tur) , 30. maj

Tur til Vang, 23. maj

Sommerudflugt, 13. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans maj 2012

Finansjob

Du skal turde dyrke din uvidenhed Quiz: Hvilken type mennesker klarer sig bedst i forhold til at blive rig, at have et godt job, leve i et langt parforhold, have et godt og sundt helbred og at føle sig lykkelig? A: Folk med høj IQ og EQ (følelsesmæssig intelligens) B: Folk med stor selvkontrol C: Folk med et positivt livssyn Svaret får du nederst i artiklen her, som også handler om, hvordan du får succes.

Succes på fremtidens finansielle arbejdsmarked får du ikke ved blot at specialisere dig og at koncentrere dig om det, du kan. Du skal i langt højere grad end i dag stille spørgsmål til det, du ikke ved, og bruge dit netværk til at supplere dine kompetencer med, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, administrerende partner i Future Navigator, der holder foredrag for Finansforbundets karrierenetværk for akademikere den 23. maj. ”I fremtiden handler det om at få det bedste ud af mennesket. Både som kunder og medarbejdere. Allerede nu kan næsten alt lade sig gøre teknologisk, nu gælder det den menneskelige revolution. Karrieremæssigt gælder det om at være proaktiv og selv at skabe sine job. Den spørgende medarbejder, der tør vise sin uvidenhed, vil blive værdsat“, siger Liselotte Lyngsø og tilføjer, at de gode spørgsmål bliver efterfulgt af en jagt på de gode svar og løsninger. ”Man skal ikke klare det hele alene mere, men inddrage sit netværk endnu mere end i dag og supplere sine kompetencer med det, netværket kan bidrage med“, fortsætter hun. Og netværk bør ifølge fremtidsforskeren tænkes langt bredere end i dag, hvor der er en tendens til, at man forbinder sig til mennesker med samme faglige baggrund eller fra

Finans maj 2012

samme branche som en selv. ”Problemet for mange netværk er, at de ofte består af andre, der ligner en selv. Vi skal ikke kun gå efter netværk med fagfæller, men også inddrage andre. For eksempel kan du som akademiker i den finansielle sektor sagtens få gavn af den pædagogiske viden, som læreren på dit barns skole besidder“. Det handler med andre ord om, at man skal være ydmyg i videnssamfundet, og at man skal turde dyrke sin ikkeviden. Spørg andre om, hvor de mener, at du har en blind vinkel, og gå på opdagelse dér. ”Samtidig skal du bevare din karrieremuskel og for 80 procents vedkommende fortsætte med at specialisere dig og dygtiggøre dig inden for dit fagområde, men de resterende 20 procent skal du være spørgende og opsøgende“, opfordrer Liselotte Lyngsø. Og så er der svaret på quizzen. Det gælder hverken om at have en høj IQ eller EQ eller om at have et positivt livssyn. B er det rigtige svar. ”Amerikanske forskere har påvist, at folk med stor selvkontrol klarer sig bedst. Man har fulgt en række personer, som i begyndelsen af 1970’erne som små børn fik en marshmallow og fik at vide, at de kunne få en til, hvis ikke de spiste den første. De personer, der dengang viste selvkontrol, har klaret sig bedre på alle parametre, i forhold til dem der ikke kunne kontrollere lysten til en marshmallow. I vores overflodssamfund i dag handler det netop om at være god til at sige fra over for fristelser. Eksempelvis har de, der undlod at tage dyre lån for at få en højere levefod, end de reelt havde råd til, det med stor sikkerhed bedre i dag end dem, der lod sig friste“, påpeger Liselotte Lyngsø. ”På samme måde vil de, der formår at holde pause fra strømmen af e-mail, telefonopkald og møder – og i stedet benytter lidt af tiden til at gå på ”skattejagt“, være dem, der får succes i fremtiden. For vi skal ikke arbejde mere – vi skal arbejde bedre“, tilføjer fremtidsforskeren./ CJO

”For 80 procents vedkommende skal du fortsætte med at specialisere dig og dygtiggøre dig inden for dit fagområde, men de resterende 20 procent skal du være spørgende og opsøgende“, mener Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og partner i Future Navigator.

Seks procent af alle i job har søgt efter et nyt arbejde i løbet af de seneste fire uger, skriver Avisen.dk med henvisning til tal fra Danmarks Statistik. Det svarer cirka til 160.000 mennesker. Hvor folk før krisen typisk søgte nyt job for at få bedre løn og arbejdsforhold, søger flere nu arbejde, fordi de sidder i en tidsbegrænset stilling eller er bange for at blive fyret. Ifølge Danmarks Statistik var 217.000 danskere i 2011 ansat i tidsbegrænsede stillinger. En anden tendens under krisen er, at mange, som sidder i et stabilt, men måske halvkedeligt job til en dårlig løn, holder op med at søge arbejde. Simpelthen fordi de bliver mere bange for at tage chancer. Det har konsekvenser for samfundet, fordi det betyder, at arbejdskraften bliver brugt dårligere, end den kunne være blevet. ”Det er en del af den pris, både den enkelte og samfundet betaler under en krise“, siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til Avisen.dk

Flere job

til it-folk For første gang i flere år udvider danske it-virksomheder og hyrer flere folk. På et år er der kommet 1.000 nye arbejdspladser til. ”Det er et tegn på, at der for alvor er en tro på, at væksten er på vej tilbage igen. Og det matcher de forventninger, it-virksomhederne har til væksten i 2012“, siger administrerende direktør Morten Bangsgaard fra brancheforeningen IT-Branchen til Berlingske Business. To ud af tre it-virksomheder siger til IT-Branchen, der dækker 90 procent af de danske itvirksomheder, at de forventer flere opgaver i 2012 i forhold til 2011, mens 61 procent af itvirksomhederne samlet set står i en bedre situation nu i forhold til for et år siden.

Om få år kan vi mangle arbejdskraft

www.finansjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Mange søger job af frygt for fyring

eR du På Rette sPoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej. Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374 ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Hvor mange i dag forgæves leder efter arbejde, kan situationen være en helt anden om få år. Her kan ledige hænder blive så stor en mangelvare, at Danmark vil blive nødt til at importere folk, skriver Jyllands-Posten. Årsagen er den demografiske udvikling, hvor flere vil forlade arbejdsmarkedet på grund af alder, og færre unge vil komme til. ”Om fem år tror jeg, at vi vil diskutere, at der mangler arbejdskraft en række steder“, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, til Jyllands-Posten.

Finans maj 2012

Vil du være vores

nye kollega ? i Hele Grønlands BANK – så har vi to ledige stillinger, der ønskes besat hurtigst muligt Vi søger

Filialchef, Ilulissat Privatkunderådgiver, Nuuk Vi kan tilbyde www.banken.gl

En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone. Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange nye udfordringer. Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser. Vi tilstræber en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening. Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst mellem Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening. Du kan læse mere om hver stilling og om GrønlandsBANKEN på www.banken.gl. Vi glæder os til at høre fra dig.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, Nets etc.. GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed. Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Sundhedssikring – når det virkelig gælder

Vælg FSP Sundhedssikring – hvis du vil hurtigere videre Med FSP Sundhedssikring får du direkte adgang til behandling på privathospital eller hos private behandlere. Vores sagsbehandlere sparer dig for ventetid. For hos os kommer sygdomsbehandling før sagsbehandling. Med din FSP Sundhedssikring får du hurtig vished og lindring, hvis du har ondt et sted. Du kan blandt andet få behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor, hvis du har smerter i muskler og led. Vi har aftaler med professionelle behandlere over hele landet. Vi får dig videre i løbet af få dage - og i mange tilfælde samme dag. FSP passer ikke kun på dine penge, vi passer også på dig. Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk