Magasinet Finans nr. 9/2008

Finansforbundets magasin nr. 9, 2008

Banker mister fodfæste På kort tid er en række banker i indog udland faldet, og flere har bevæget sig faretruende nær kanten Læs side 4,5, 8, 9, 13, 42 og 43

7J FS NFE EJH IFMF MJWFU GSB EFU KFCMJL EV HJWFS PT EJU KB

* NFEHBOH PH NPEHBOH

7J FS NFE EJH OlS EJU MJW OESFS TJH /lS EV TUJGUFS GBNJMJF GlS C SO L CFS CPMJH IPMEFS PSMPW FMMFS TLJGUFS KPC ,PSU TBHU E LLFS WJ GSB EFU KFCMJL WJ TNFEFT TBNNFO 7J FS EFS Tl EJO PQTQBSJOH WPLTFS TU U NFE UJEFO .FO PHTl GPS BU TJLSF EJH PH EJOF O SNFTUF IWJT EFS TLFS EJH OPHFU '41 1FOTJPO FS FO ¿FLTJCFM QFOTJPOTPSEOJOH TPN EV IFMF UJEFO LBO UJMQBTTF EJOF CFIPW %V LBO FLTFNQFMWJT KVTUFSF EJO QFOTJPOTPSEOJOH Tl EFO HJWFS EJH FO I KFSF JOWBMJEFE LOJOH NFOT C SOFOF CPS IKFNNF 0H TFOFSF OESF PSEOJOHFO Tl FO TU SSF EFM HlS UJM PQTQBSJOH 7BMHFU FS EJU PH EV CFTUFNNFS 7 MHFS EV PT MPWFS WJ BU HJWF EJH CFESF SlE IFMF MJWFU ° ClEF J NFEHBOH PH NPEHBOH - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

indhold Nyheder Konsolideringen er i fuld gang Leder Sektor i bølgegang En ærgerlig ridse i lakken It-integrationen af Sampo Bank gav Danske Bank skrammer Bankernes overskud falder 28 procent Analyse af de 20 største bankers halvårsregnskaber De kollapser i et hjørne Dårlig ledelsesstil har ifølge stressekspert stor betydning for stress Globalt Fanden tager de sidste Usikkerheden giver mig et kick Gudny Eysturoy elsker udfordringerne i en fremmed kultur De flittige penge i Finansbanken Klumme om bankhistorie Et skridt mod bedre sagsbehandling Ny uddannelse styrker Finansforbundets sagsbehandling Spørgehjørnet Opsigelse på grund af helbredet Medlemsservice Finanssektorens Feriefonds huse i 2009 Medlemsservice Reserver en aften til Peter Mygind Medlemsservice Nyt fra IT-klubben Medlemsservice Seniorrejser Medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer

Ramt på selvfølelsen

28-31 Tillidsmand skriver dagbog fra Roskilde Bank

Tema: rådgiver eller sælger

32-41 De fleste privatkunderådgivere mener ikke, det er et problem både at skulle sælge bankens produkter og at rådgive kunderne bedst muligt, viser Finansforbundets rundspørge til over 3.200 rådgivere.

05 07 14 20 25 43 44 47 48 50 51 52 53 54 56

Millioner at hente i personlig branding

57-63 Folk, der bevidst arbejder med deres synlighed på arbejdspladsen, får mere i løn og bedre karrieremuligheder

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9, oktober 2008, 17. årgang • Næste nummer 7. november 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Christian Kjær ck@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet. dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest torsdag den 16. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territotium

Finans oktober 2008

3

Nyheder Fortsat tillid til bankerne Kun tre procent af befolkningen har overvejet at hæve sparepengene og finde en mere sikker bank til at passe på dem, viser en Gallup-undersøgelse blandt knap 1.100 danskere over 18 år, som Berlingske Business har fået lavet i begyndelsen af september.

A-kassen på vej ind i fusion Både bestyrelsen i FTF-A (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse) og bestyrelsen i AAK (Akademikernes A-kasse) har nikket ja til at undersøge mulighederne for et øget strategisk sam­ arbejde mellem de to a-kasser. Og dermed er første skridt mod det, som meget vel kan ende med en fusion og dannelsen af landets tredjestørste a-kasse med cirka 208.000 medlemmer, taget. ”Rent forretningsmæssigt giver det god mening at slå de to a- kasser sammen. Sammen har vi forudsætningen for at blive Danmarks bedste a-kasse, som samtidig er blandt de billigste,“ siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet og formand for FTF-A. A-kasserne har i de seneste år fået mange nye opgaver og er pålagt at arbejde meget mere intenst på, at arbejdsløse medlemmer kommer i job. Men der er ikke fulgt flere penge med opgaverne.

Samtidigt melder færre danskere sig i a-kasser. Ydermere er der åbnet for konkurrence fra a-kasser, der nu kan optage medlemmer uden at skele til fagforeninger og jobfunktioner.

Foto: Tao Lytzen

Medarbejdere rystede over ebh banks kollapsom tobak

4

Selv om banken nedskrev 100 millioner ekstra 10 dage forinden, kom det bag på de 265 medarbejderne i ebh bank, at likviditeten var så hårdt presset, at banken mandag den 22. september måtte opgive sin selvstændige eksistens. ”Medarbejderne har været meget stille i dag. Ingen ved, hvordan den konkrete situation vil se ud om et halvt eller et helt år, og om de har et job til den tid eller ej”, fortæller fællestillidsmand Villy Thomsen til Nyhedsbrevet Finans samme eftermiddag.

Villy Thomsen glæder sig over, at der ikke er varslet nogle afskedigelser endnu. I de to afdelinger af ebh bank i Århus og København med henholdsvis fire og ti medarbejdere er utrygheden dog stor, ifølge fællestillidsmanden. ”Det bedste der kan ske for os i den nuværende situation er, at vi får solgt datterselskaberne, så vi kan få nogle penge i kassen, og derefter kan vi måske fusionere med en eller flere lokale banker her i Nordjylland eller med en større bank”, vurderer Villy Thomsen.

Finans oktober 2008

nyheder

Konsolideringen er i fuld gang Nykredits købstilbud på Forstædernes Bank og Handelsbankens ditto på Lokalbanken har sat ny skub i konsolideringen i finanssektoren.

Medarbejderne i de berørte banker tager godt imod de nye ejere

Umiddelbart betyder Handelsbankens opkøb ingen ændringer for medarbejderne. Vi beholder vores job, og der røres ikke ved filialerne“, siger Steen Brodersen.

Finansforbundets formand, Allan Bang, glæder sig over, at de to opkøb i sektoren ifølge de foreløbige meldinger ikke vil koste arbejdspladser. ”Uanset at udsigten i øjeblikket er fin for medarbejderne, så er Finansforbundet rustet til tænderne, så vi kan tage imod henvendelser og yde den hjælp, som vores medlemmer kan få behov for. For det er trods alt en stor begivenhed, at ens virksomhed får ny ejer“, siger han og tilføjer: ”Det forlyder, at Forstædernes Bank selv har bedt Nykredit om et købstilbud. Det tyder jo på, at ledelsen i Forstædernes Bank har

været sit ansvar voksent og i rette tid erkendt, at banken ikke kunne klare sig alene. Netop derfor har den bevaret værdi nok til at være attraktiv for en køber“.

Med Nykredits og Handelsbankens overtagelser af henholdsvis Forstædernes Bank og Lokalbanken rundes et halvt dusin i år, og på knap fire år har der været 43 fusioner og overtagelser i bankverdenen. Og den udvikling vil fortsætte, uanset hvor længe den nuværende finansuro varer, vurderer bankekespert Bjarne Jensen fra BJ Consult. Fusionsbølgen skyldes dog ikke kun finanskrisen. ”De små pengeinstitutter spændes hårdere og hårdere for rent administrativt. Samtidig søger medarbejderne i højere grad derhen, hvor der er flest muligheder for udvikling i jobbet“, siger han./BV + MDA + CJO

Fællestillidsmand Olav Brusen Barsøe, Forstædernes Bank.

Foto: Territorium

Mandag den 15. september fik 800 bankansatte nyheden om, at de får ny arbejdsgiver.

Nykredit har budt godt 1,8 milliarder kroner for Forstædernes Bank (105 kroner per aktie, svarende til en overkurs på 79,5 procent i forhold til lukkekursen om fredagen), og Handelsbanken har budt 810 millioner kroner for Lokalbanken (300 kroner per aktie, svarende til en overkurs på 135 procent i forhold til lukkekursen fredag den 12. september).

På ekstraordinære generalforsamlinger henholdsvis den 7. og 9. oktober skal aktionærerne i de to banker tage stilling til tilbuddene.

De knap 600 medarbejdere i Forstædernes Bank har ifølge fællestillidsmand Olav Brusen Barsøe taget godt imod bankens nye situation. ”Folk er glade for, at det er Nykredit, når det skulle være. Fordi vi i forvejen har et godt forretningssamarbejde med dem. Vi har også et indtryk af, at de har en rigtig god personale­ politik og behandler de ansatte godt. Bekymringerne om fremtiden er væk. Nu kan vi holde os til det, vi er gode til. Pension, investeringer, bolig og erhverv. Jeg håber, vi kan overbevise 90 procent af aktionærerne om, at det er et lige så godt tilbud for dem, som det er for os medarbejdere. Det er jeg overbevist om, at det er“, siger Olav Brusen Barsøe.

Nykredit har meddelt, at man ikke umiddelbart har planer om afskedigelser i forbindelse med købet af Forstædernes Bank.

Samme melding er kommet fra Handelsbanken, og i Lokalbanken er stemningen blandt medarbejderne ifølge fællestillidsmand Steen Brodersen også overvejende positiv. ”Jeg tror, de fleste medarbejdere modtog nyheden med blandede følelser, men da de havde sunket en gang og tænkt nærmere over det, virkede de til at være godt tilfredse.

Finans oktober 2008

5

nyheder Foto: Stig Stasig

Sydbank fik bankTrelleborg til spotpris Uafhængig revisorrapport hæver prisen per aktie fra 59 til 93 kroner, hvilket Sydbank accepterer at betale ”Af hensyn til medarbejderne i Region Sjælland tager vi skønsmændenes vurdering til efterretning. De har haft et hårdt år, og en længere retssag er det sidste, de og vi behøver. Men vi er ikke enige i, at den kurs er den rette for aktierne i bankTrelleborg. Mente vi det, havde vi indløst aktierne til den kurs i januar“, siger Sydbanks administrerende direktør, Carsten Andersen.

De små aktionærer i bankTrelleborg er utilfredse med revisorernes afgørelse og har valgt at indbringe den for retten. Skønsmands- rapporten kan læses på fondenforbanktrelleborg.dk /CJO

Sydbank betalte 59 kroner per aktie, da de i løbet af en hektisk weekend i januar overtog bankTrelleborg, men reelt burde beløbet være 93 kroner per aktie, konkluderer revisorerne Henrik Priskorn fra Deloitte og Mogens Andersen fra Beierholm, som var blevet bedt om at undersøge, om prisen på banken var rimelig. I deres rapport skriver de videre, at de ikke har ”fundet grundlag for entydigt at antage, at ’krisen’ var af en sådan karakter og omfang, at det var udelukket at skabe en fornøden tidsramme til at afsøge andre muligheder for løsning af bankens situation, end den valgte“.

Finanstilsynet, der spillede en aktiv rolle i

Sydbanks overtagelse af bankTrelleborg, afviser, at der var tid til at finde andre løsninger. ”Jeg må klart afvise revisorernes formodning om, at der kunne have været længere tid til at finde en løsning. Revisorerne har ikke de nødvendige forudsætninger for at udtale sig om dette spørgsmål. De har heller ikke indsigt i det fulde beslutningsgrundlag i weekenden op til mandag 21. januar“, skriver vicedirektør i Finanstilsynet Peter Sylvest Larsen i en pressemeddelelse.

Sydbank har accepteret at betale den ekstra regning på 38 millioner, så de små aktionærer får 93 kroner i stedet for 59 kroner per aktie.

Sunde ansøgere foretrækkes

Over 500 på seniordeltid

Nyt tiltag mod bank-røverier

60 procent ud af 986 adspurgte ledere vil fortrinsvis ansætte personer med en sund livsstil, viser en rundspørge fra Lederens Hovedorganisation. Den tendens bekymrer flere fagforeninger. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, advarer om, at flere grupper risikerer at blive udelukket fra arbejdsmarkedet. ”Det ser man jo allerede. Har du et fysisk, psykisk eller socialt handicap, kommer du til at stå udenfor. Nu kommer sundhed oveni, så de, der ikke lever sundt, kan nu også sorteres fra.

Det betyder, at antallet af personer på overførselsindkomster potentielt kan stige“, siger han til Økonomisk Ugebrev.

Omkring ni procent af de i alt 6.500 medarbejdere over 58 år i finanssektoren har valgt at gå på seniordeltid, viser en analyse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. De 58-årige har ret til at få nedsat arbejdstiden til 80 procent af fuldtidsbeskæftigelsen, for de 60-årige kan den sænkes til 70 procent, mens medarbejdere på 62 år har ret til at få sænket arbejds-tiden til 60 procent af den normale fuldtidsbeskæftigelse.

Nordea har med succes indført en særlig cashin/cash-out maskine, som forhindrer bank- røvere i at få store beløb med sig. ”Vi har installeret i 28 filialer rundt om i landet, som på grund af deres beliggenhed kan være særligt udsatte for røveri. Maskinen kan maksimalt udbetale 10.000 kroner, hvorefter der går ti minutter, før man kan få den til at udbetale et tilsvarende beløb, og det vil ingen bankrøver vente på“, siger sikringschef Jørgen Vang Pedersen fra Nordea til Nyhedsbrevet Finans.

Finansrådets Sikringsudvalg overvejer nu, om man skal anbefale alle pengeinstitutter at installere cash-in/cash-out maskinen i særligt røveriudsatte filialer.

6

Finans oktober 2008

leder

sektor i bølgegang Askedigelsen af en tredjedel af medarbejder­staben i Saxo Bank sender sammen med konsolideringer og opkøb den finansielle sektor ud i rørte vande. Når stabiliteten skal genskabes, har virksomhederne også et ledelsesansvar for at tage hånd om medarbejderne.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen

ver 300 mennesker, som har bidraget til SaxoBanks stejle vækst og til det resultat, der er samtidig med annonceringen af massefyringerne blev proklameret som ’det bedste nogensinde’, blev for nylig bedt om at pakke deres ting. Det skete ikke, fordi der var noget i vejen med deres præstationer og var ifølge direktør Eric Rylberg heller ’ikke nogen økonomisk nødvendighed’.

Det kan ikke andet end at forekomme besynderligt, at en virksomhed, der kan fremlægge så imponerende resultater, vælger at fyre en tredjedel af medarbejderstaben. Forklaringen kan kun findes på ledelsesgangen, hvor man øjensynligt har ladet virksomheden vokse hurtigere, end den kunne bære. Men ledelsesansvar handler om andet end at tjene penge på den korte bane. Det handler i høj grad også om at sikre en fornuftig virksomhed og arbejdsplads på længere sigt, og heri ligger naturligvis også et afgørende ansvar for at tage hånd om medarbejderne.

Fyringsrunden i Saxo Bank kommer i en tid, som på mange andre områder er turbulent for den finansielle sektor. Der er ingen tvivl om, at det opsving, der gennem de seneste år har ramt sektorens virksomheder, klinger af. Det har betydet opkøb og alvorlige problemer for en række banker. Og det har også skabt mistillid i likviditetsflowet og givet sektorens image ridser i lakken.

Når skuden skal rettes op og stabiliseres, har hele sektoren et ansvar for, at det sker på fornuftig vis. I andre banker sidder der sikkert medarbejdere, som er usikre på fremtiden efter de konsolideringer, der sandsynligvis også vil medføre effektiviseringer. De skal nu rådgives, vejledes og for nogles vedkommende også til at finde nye jobs. Det er nu, at de medarbejdere har brug for, at arbejdsmarkedet også fungerer i mindre gode tider.

Her skal den danske model vise sit værd. Det betyder, at organisationerne og virksomhederne også skal tage deres del af ansvaret for, at omstruktureringer sker på forsvarlig vis – ikke mindst i forhold til medarbejderne. I Finansforbundet følger vi nøje udviklingen, har beredskabet på plads og vil holde virksomhederne fast på deres ledelsesansvar over for medarbejderne. Det gælder også i dårlige tider og er helt afgørende for at genskabe stabiliteten.

Finans oktober 2008

7

nyheder

en ny finansiel verdensorden På facaden lignede Børsen i New York sig selv tirsdag den 16. september, men inden i skælvede den – dagen efter to af de største investeringsbankers fald. Lehman Brothers gik konkurs, mens Merrill Lynch blev opkøbt af Bank of America. Der vil blive født en ny finansiel verdensorden efter i dag“, sagde Peter Kenny, adm. dir. i Knight Capital Group, der administrerer for 1.000 mia.lliarder dollar aktier hvert kvartal, om situationen.

Foto: Scanpix 8

Finans oktober 2008

nyheder

Sort september i sektoren Fem store finansvirksomheders sammenbrud i USA og Storbritannien på 11 dage bringer hele sektoren tæt på en nedsmeltning. Bush-regeringens redningsplan, som kan løbe op i mere end 700 milliarder dollar, giver nyt håb Mandag den 15. september var begivenhedsrig herhjemme med to bankovertagelser (se side 5), men i USA var den ikke mindre dramatisk, da finanshuset Lehman Brothers indgav konkursbegæring, og da Merril Lynch bukkede under for nedskrivninger for 52 milliarder dollar og blev opkøbt af Bank of America.

Ugen forinden var realkredit-giganterne Fannie Mae og Freddie Mac blevet nationaliseret (se side 41), og dagen efter – tirsdag den 16. september – blev forsikringsselskabet AIG reddet fra konkurs af den amerikanske centralbank Den internationale finanssektor var i chok, og aktierne styrtdykkede. Verdens centralbanker enedes hurtigt om at træde til med den største fælles aktion nogensinde. Torsdag den 18. september meddeles det, at den amerikanske centralbank åbner op for, at de øvrige centralbanker fra Europa, Japan, England, Canada og Schweiz kan pumpe 180 milliarder dollar ind i lånemarkedet.

Og dagen efter - fredag den 19. september – åbnede USA’s finansminister, Henry Paulson, så op for en tohovedet redningsplan, der en gang for alle kan sætte en stopper for finansmarkedernes nedtur. Den todelte plan har centralbanken the Fed som ankermand. Ud over at ville købe værdipapirer udstedt af realkreditinstitutterne Fannie Mae og Freddie Mac samt the Feds boliglånsafdelinger tilbage så er Fed klar til at låne banker penge til ”højkvalitets-, garantistillede kommercielle papirer fra pengemarkedsfonde“.

Hele idéen er at få spyttet store mængder kapital ud i det hungrende pengemarked og få de vigtige pengemarkedsfonde, der låner bankerne penge på kort sigt, tilbage i gear. I weekenden 20.-21. september sendte det amerikanske finansministerium det første konkrete udkast til kongressen, hvor der bedes om 700 milliarder dollar. Det usædvanlige tiltag – at staten træder til med hjælp i et af verdens mest kapitalistiske samfund – er blevet mødt

med kritik fra flere sider. Præsident George W. Bush forsvarede indgrebet i en tv-transmitteret tale med ordene: ”Dette er et afgørende øjeblik for USA’s økonomi. I vor nations historie har der været øjeblikke, som har krævet, at vi stod sammen på tværs af partipolitiske skel for at imødegå store udfordringer. Dette er et sådant øjeblik“.

Kort før deadline på Finans sluttede en æra på Wall Street, da det blev meddelt, at de to store tilbageværende investeringsbanker Morgan Stanley og Goldman Sachs omdannes til almindelige banker.

De to banker bliver med den nye status tvunget til at tage imod indlån og underlægges det samme tilsyn fra den amerikanske centralbank som resten af landets pengeinstitutter. I første omgang består den væsentligste forandring dog i, at Morgan Stanley og Goldman Sachs nu får samme adgang til at låne penge i centralbanken. /CJO

Otte store krak på seks måneder Bear Stearns: Investeringsbanken gik konkurs 15. marts. Dagen efter overtog JP Morgan den for 240 millioner dollar, hvilket er mindre end en tiendedel af selskabets markedsværdi.

Fannie Mae og Freddie Mac: Den 7. september overtog den amerikanske regering de to realkreditinstitutter, der begge var hårdt ramt af subprime-krisen.

Countrywide Financial: USA’s største udlåner af boliglån blev købt af Bank of America i juni, da selskabet var ved at kollapse.

Merrill Lynch: Den 14.september blev Merrill Lynch overtaget af Bank of America for 40 milliarder dollar.

American International Group, AIG: Forsikringsselskabet modtager 16. september et toårigt lån på 85 milliarder dollar af the Fed til gengæld for, at staten overtager 80 procent af selskabets aktiekapital.

Indy Mac Federal Bank: Banken indgav konkursbegæring 11. juli, og den amerikanske stat overtager den.

Lehman Brothers: Investeringsbanken ind- giver konkursbegæring 15. september, og den engelske bank Barclays overtager investerings-

HBOS: Storbritanniens største udlåner af boliglån overtages 18. september af Lloyds TSB Group. Prisen er 12,2 milliarder pund.

delen for 1,7 milliarder dollar. Lehman Brothers beskæftigede næsten 26.000 på verdensplan.

Finans oktober 2008

9

nyheder

Landsmøde i en krisetid 250 delegerede udstikker rammerne for Finansforbundets arbejde i de kommende år på landsmødet i Aalborg fra den 21.-24. oktober

alligevel svagt faldende. Derfor finder vi det nødvendigt at sætte ind med mere målrettede tiltag for at tiltrække flere medlemmer – især blandt unge og akademikere“, forklarer Finansforbundets formand, Allan Bang.

Landsmødet ventes at vedtage en gennemgribende modernisering af forbundets vedtægter, og at medlemskontingentet forbliver uændret 225 kroner (for heltidsansatte) per måned. Og så vil Allan Bang samt de to næstformænd, Kent Petersen og Michael Budolfsen, blive genvalgt uden modkandidater.

Du kan følge med i landsmødet på finansforbundet.dk fra tirsdag den 23. oktober /CJO

De seneste ni måneders dramatiske udvikling i den danske bankverden – Sydbanks overtagelse af bankTrelleborg, Roskilde Banks endeligt og senest Nykredits og Handelsbankens opkøb af henholdsvis Forstædernes Bank og Lokalbanken – vil formentlig fylde en del i debatten, når Finansforbundet holder landsmøde fra den 21.-24. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Men hovedudfordringen for de 250 delegerede fra forbundets 10 kredse bliver at udstikke de politiske retningslinjer, forbundet skal arbejde efter i de kommende år.

Hovedbestyrelsen har formuleret 10 overordnede indsatsområder og indstillet dem til vedtagelse på landsmødet. Blandt andet, at

”medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af Finansforbundet“, at ”skabe størst mulig velfærd for vore medlemmer på et sammenhængende og socialt afbalanceret arbejdsmarked“, og ”at sikre forbundets gennemslagskraft og resultater gennem synlighed og en tydelig politisk profil“.

Hovedbestyrelsen skal efterfølgende vurdere hvilke emner, der skal arbejdes med i de politiske ansvarsområder.

Hvervning og rekruttering af nye medlemmer bliver der dog helt sikkert mere fokus på fremover. ”Vi har haft en pæn medlemsfremgang i de senere år som følge af væksten i sektoren generelt, men vores organisationsprocent er

Rigsrevisionen skal se på Finanstilsynet

EU uforberedt på stort bankkrak

Stressede mænd i livsfare

Flere eksperter har kritiseret Finanstilsynet for at have forholdt sig for passivt i forhold til Roskilde Bank. Sandsynligvis derfor har de politisk udpegede statsrevisorer bedt Rigsrevisionen om at undersøge Finanstilsynets rolle i forbindelse med det mest opsigtsvækkende bankkrak i nyere tid. ”Rigsrevisionen skal være velkommen til at komme på besøg herovre. Vi føler, at vores samvittighed er ren. Vi er en offentlig institu­ tion, og det er de betingelser, som vi arbejder under“, siger vicedirektør i Finanstilsynet Peter Sylvest Larsen til Berlingske Business.

Den internationale fagforening for finansansatte, UNI Finance Global Union, som har Finansforbundets formand, Allan Bang, som præsident, taler varmt for at indføre et centralt europæisk finanstilsyn, som kan være et troværdigt beredskab, i tilfælde af at en stor europæisk bank skulle blive smittet af de livstruende problemer, der har ramt en række store amerikanske banker. Men både EU-Kommissionen og EU's medlemslande afviser ifølge Berlingske Business ideen.

Stressede mænd har en 30 procent højere risiko for at dø for tidligt sammenlignet med mænd, som ikke er stressede. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. De stressede mænd har især en større risiko for at dø af luftvejslidelser (som for eksempel rygerlunger), ulykker, og selvmord. Mænd under 55 år, der er stressede, har desuden en mere end to gange forøget risiko for at dø af hjertesygdom.

10

Finans oktober 2008

nyheder

dialog på tværs af grænser Danske Bank-koncernen indgår global rammeaftale om fundamentale arbejdstagerrettigheder Danske Bank-koncernen og UNI har netop indgået en global rammeaftale om de fundamentale arbejdstager­- ret­tigheder i alle koncernens selskaber – nationale og internationale. Aftalen dækker 24.000 medarbejdere i 12 lande, og Danske Bank lover endvidere at gøre sit bedste for, at aftalens principper også kommer til at gælde for virksomheder, som koncernen har ourtsourcet eller i fremtiden vil out- source opgaver til. Derudover gælder principperne også for virk­somheder, der ønsker at være samarbejdspartnere med Danske Bank.

Udgangspunktet er Danske Banks respekt for medarbejdernes ret til at organisere sig, anerkendelse af kollektive forhandlinger og ønsket om at udbygge de gode relationer til de faglige organisationer i alle de lande, hvor banken er repræsenteret.

De faglige repræsentanter er glade og stolte over den aftale, det er lykkedes at indgå med banken. ”Overliggeren er sat højt med denne aftale. Og jeg regner med, at det bliver en løftestang, så vi kan få lige så høje

s­ tandarder i de aftaler, som vi nu skal i gang med at forhandle i hus“, siger Allan Bang, der ud over at være formand for Finansforbundet også er præsident for UNI Finance Global Union. Som sådan forventer han i den kommende periode at indlede forhandlinger om omkring ti lignende aftaler i den finansielle sektor på verdensplan. ”Aftalen er også en rigtig god lejlighed til at vise resten af verden, at den nordiske model med samarbejdet og dialogen mellem parterne kan vise vejen, og måske vil den ikke rykke noget særligt for medarbejderne i Danmark, men for med­ arbejdere i for eksempel de baltiske lande er det en stor landvinding“. siger Allan Bang.

Og ikke mindst formand for Danske Unions Per Alling Toubro er glad for at få en international aftale, der klart og tydeligt slår Danske Unions’ position som forhandlingspart fast. ”Det er af værdi for medlemmerne, men ikke mindst ikkemedlemmer kan nu se betydningen af at være medlem af en faglig organisation.

UNI Global Union har et mål om 50 aftaler inden 2010./ET

Fra venstre ses: Larry Broderick, Allan Bang, Lars Mørch, Philip Jennings, Bent Jespersen og Per Alling Toubro.

Finans oktober 2008

Foto: Stig Stasig

11

nyheder Xxx Foto: Territorium

Saxo Bank bag årtiets største fyringsrunde Saxo Bank er klar til at afskedige 340 ud af 1.000 medarbejdere i Danmark efter den bedste indtjeningsmåned nogensinde i den 16 år gamle investeringsbank. ”Det er dybt bekymrende, hvis det er måden, man skal være arbejdsgiver på i fremtiden”, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen Saxo Bank er ikke sendt til tælling af finanskrisen som mange andre danske banker i disse uger. Investeringsbanken, der blev grundlagt i 1992 af Kim Fournais og Lars Seier Christensen, er nemlig ikke afhængig af lånefinansiering. Tværtimod er banken nærmest i topform ifølge pressechef Kasper Elbjørn. ”September har været den bedste måned nogensinde. År til dato andrager driftsresultatet før skat cirka 310 millioner kroner. Det er en væsentlig fremgang i forhold til sidste år”, siger han til borsen.dk.

Alligevel varslede Saxo Bank mandag den 22. september den største fyringsrunde i den danske finanssektor siden årtusindskiftet, som vil ramme omtrent

hver tredje af de medarbejdere, der har været med til at skabe det flotte resultat. ”Det forekommer besynderligt, at man finder det nødvendigt at fyre hver tredje medarbejder, når man kan prale af så fine resultater”, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen.

Efter deadline på Finans har Saxo Bank og Finansforbundet mødtes for at forhandle om antallet af fyringer og vilkår for fratrædelserne. Kent Petersen finder det positivt, at Saxo Bank indtil videre signalerer, at man ønsker at vise ansvarlighed i forhold til afskedigelsesprocessen.

Finansforbundet står klar med blandt andet juri-

disk bistand, jobformidling og socialrådgivning til de medlemmer, der bliver berørt af fyringerne.

En stor del af Saxo Banks medarbejdere er – helt i tråd med ledelsens stærkt liberale og fagforeningsfjendske synspunkter - ikke organiseret i fagforeninger. Finansforbundet organiserer omkring 80 procent af de ansatte i finanssektoren, men i Saxo Bank er tallet under 20 procent. Og endnu færre er medlem af de finansansattes a-kasse FTF-A. På finansforbundet. dk kan du læse mere om forbundets beredskab ved fyringer. /CJO

Milliardhjælp til trængte banker Danmarks Nationalbank rækker de danske banker en hjælpende hånd i form af en kæmpeauktion over skatkammerbeviser. Hjælpeaktionen består i, at de danske banker kan købe skatkammerbeviser for op til 25 milliarder kroner – normalt afholdes auktionerne kun over skatkammerbeviser for encifrede milliardbeløb, skriver business.dk.

Salget af skatkammerbeviser er grundlæggende en måde for staten at skaffe likviditet på og en sikker måde for bankerne at anbringe likviditet på. Men i denne situation har staten ikke behov for likviditet, og man skulle tro, at bankerne heller ikke havde behov for at sætte likviditet ind i Nationalbanken.

Skatkammerbeviserne er så sikre papirer, at bankene kan belåne dem og dermed skaffe sig mere likviditet, end de skal binde i Nationalbanken. Nationalbankerne i de fleste lande omkring Danmark har allerede ekstraordinært tildelt bankerne skatkammerbeviser - senest Sverige i sidste uge - for at give de trængte banker en god belåningsmulighed.

12

Finans oktober 2008

nyheder

Roskilde Bank sunder sig 30 ud af 650 medarbejdere har sagt deres job op i banken siden 11. juli Siden Nationalbanken den 11. juli stillede en likviditetsgaranti for Roskilde Bank, har bølgerne gået højt i banken og ikke mindst i medierne. Pressedækningen af banken har været massiv. Der har været stillet spørgsmålstegn ved bankens ledelse, kundeforhold, kreditpolitik og rådgivning. Så det har været nogle hårde dage i banken. Ikke mindst for medarbejderne, som dagligt har forsøgt at navigere i det oprørte hav.

Reaktionerne har været forskellige. Flere medarbejdere har taget imod bankens tilbud om psykologhjælp. Og indtil videre har langt størstedelen af medarbejderne valgt at blive og ride stormen af. Siden den 11. juli har 33 ud af de 650 medarbejdere forladt skibet, hvoraf tre er vendt tilbage igen.

”Nogle medarbejdere er blevet ansat i andre banker, andre i andre brancher. Jeg tror, de medarbejdere, der kom tilbage, fandt ud af, at de havde overreageret lidt. Hvorvidt de fratrådte stillinger skal genbesættes, eller om vi skal omrokere medarbejdere, må vi vurdere”, forklarer Roskilde Banks administrerende direktør, Søren Kaare-Andersen.

Søren Kaare-Andersen afviser, at de fratrådte medarbejdere har taget kunderne med sig. Han påpeger, at bankens kundefrafald er fordelt blandt de ansatte. 1.800 ud af bankens godt 103.000 kunder har opsagt deres engagementer i banken. Og 900 overførselsanmodninger ligger og venter. Modregnet en kundetilgang på 600 nye kunder i samme periode

er det samlede kundefrafald på 2.100 kunder fra den 11. juli 2008 og frem til september. ”Med den erfaring, jeg har, må jeg sige, at det ikke er noget højt tal. Det er nådigt sluppet. Med den meget presseomtale ville det være naturligt, at der var tale om en mere markant kundetilbagegang. Det har vi ikke haft. Det tyder på, at vi har trofaste kunder.

Men selvfølgelig ophører kundetilbagegangen ikke lige med det samme”, siger Søren Kaare-Andersen. /BV

Læs side 28-31

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN og r e For kund le persona

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans oktober 2008

13

danske bank i finland

En ærgerlig

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig, Ricky Molloy m.fl

i lakken

Danske Banks image som en bank med en højeffektiv it-platform fik skrammer, da it-integrationen af Sampo Bank kollapsede i dagene efter påske, og 28.000 kunder forsvandt. I dag ville vi teste systemerne endnu mere, før vi kastede os ud i noget tilsvarende, erkender HR-direktør Lars Mørch

Sneen ligger tæt udenfor, og temperaturen kæmper en forgæves kamp om at komme op på plusgrader i Ylivieska, der ligger omkring 500 km nord for Finlands hovedstad, Helsinki, i det, de lokale selv kalder ”in the middle of nowhere“. Inde i Sampo Banks afdeling, der netop har fået en ny blå facade i Danske Banks design i stedet for den normale røde, begynder varmen at trænge sig på, i takt med at frustrationerne hos både kunder og medarbejdere stiger. Det er tirsdag den 25. marts tidligere i år. Første åbningsdag efter den store integration af Danske Banks it-system til Sampo Banks brugerflade. Telefonerne kimer i en konstant rytme, computerne vil ikke, som medarbejderne vil, og kunderne forstår ikke, hvorfor deres kontokort ikke virker.

Midt i kaos står Frank Fredslund Nielsen og forsøger at hjælpe sine finske kolleger i Sampo Bank med at forstå og bruge det nye it-system, der er kommet til i påsken. ”Jeg kan sagtens se det fra de finske medarbejderes synspunkt. At sidde i en afdeling ude midt i ødemarken, og så kommer der en bank, der køber dem og siger, at nu skal de være blå i stedet for røde og i øvrigt bruge et helt nyt system, som de på det tidspunkt oplever som en forringelse. Når så systemet går ned oveni, er der ikke noget at sige til, at de

14

Finans oktober 2008

er frustrerede og måske kniber en tåre i ny og næ. For det var da et kæmpe pres, de var udsat for“, siger Frank Fredslund Nielsen i dag.

Den 37-årige seniorerhvervsrådgiver i Danske Bank i Roskilde er en af de omkring 310 Danske Guides, der er udstationeret i Finland for at hjælpe deres nye finske kolleger med at forstå og bruge Danske Bank-koncernens it-system.

Største opkøb Danske Bank fyldte meget i medierne, i dagene efter at opkøbet af Sampo Bank blev offentliggjort i november 2006.

Købet blev af flere analytikere set som en klog beslutning på den lange bane, om end købsprisen var noget høj. Omkring 30 milliarder danske kroner måtte banken smide på bordet for at få foden inden for bankmarkedet i Finland og dermed lukke et hul, der længe har naget Danske Bank.

Købsprisen på 30 milliarder kroner blev med flere længder koncernens største investering til dato og en af de største foretaget af nogen dansk virksomhed overhovedet. Ifølge ordførende direktør for Danske Bank Peter Straarup var det dog alle pengene værd, da Sampo Bank på det tidspunkt sad på en markedsandel på 15-20 procent i Finland. Samtidig

var Sampo Bank den næststørste erhvervsbank i Finland, og desuden havde banken 33 filialer i Baltikum og en enkelt i Rusland. I alt betød overtagelsen af Sampo Bank 158 ekstra filialer til Danske Bank og med dem i omegnen af 4.600 nye medarbejdere.

Travl påske Fra den dag, hvor Danske Bank overtog nøglerne til Sampo Bank, arbejdes målrettet med at integrere den nye del af familien. Medarbejdere på forskellige plan lærer hinanden at kende på tværs af landegrænserne, og især på it-området arbejdes der på at få det hele på plads til den endelige indlemmelse, der rent teknisk effektueres ved overførslen af Danske Banks it-platform til Sampo Bank i påsken 2008.

For selvom Sampo Bank får lov at beholde navnet, skal facadens design og farve ændres, så det ligner Danske Banks, ligesom it-systemerne, med alt hvad der dertil følger, også skal være ens.

Med en så stor og kompleks it-operation er det nødvendigt at hente mange nye it-medarbejdere ind til projektet.

Opgaven er så stor, at der skal afvikles 20.000 undervisningsdage før påske. Omregnet betyder det, at hver enkelt guide skal igennem et 60-timers undervisningsprogram for at blive klar til at tage imod kunderne i dagene efter påsken.

Frank Fredslund Nielsen deltager i undervisningen i Bella Center i København i dagene op til afrejsen til Finland. Han glæder sig til at komme af sted. Han har nok en forventning om en hektisk og travl hverdag, men forventer ikke, at han rent arbejdsmæssigt skal være på i omkring ti til tolv timer dagligt.

Da de to irske banker, National Irish Bank og Northern Bank blev overført til Danske Banks it-system, gik det smertefrit.

Derfor går banken med høj selvtillid og optimisme ind til opgaven med at migrere Sampo Bank til it-platformen.

Nedbruddet Det begynder godt med at få overført data. Faktisk bedre og glattere, end Danske Bank har prøvet det før. Derfor står de involverede medarbejdere mandag aften den 24. marts og tænker, at det næsten er for godt til at være sandt. Alt er gået

Finans oktober 2008

➼

15

danske bank i finland

En ærgerlig

i lakken ➼

godt i det år, der er gået, siden nøglerne til Sampo Bank blev overleveret. Medarbejderne har det fint med hinanden på tværs af landegrænser, og nu er dataoverførslen også gået, som den skal.

Det viser sig at være for godt til at være sandt.

For på første åbningsdag efter påsken, tirsdag den 25. marts, dukker flere forskellige problemer op.

Omkring 17.000 kunder oplever, at de ikke kan bruge deres kontokort. Samtidig går bankens hjemmeside ned.

Mange af kunderne bruger netop hjemmesiden til at komme ind på deres netbank, så de kan ikke betale regninger, overføre penge til andre konti eller tjekke deres saldo.

Finland er det land i Norden, hvor brugen af netbank er mest udbredt blandt kunderne. Hver fjerde af Sampo Banks kunder bruger aktivt netbanken, mens det hos Danske Bank i Danmark til sammenligning kun er 42 procent. Derfor er det svært uheldigt, at det netop er en funktion på hjemmesiden, der leder kunderne videre til netbanken, den er gal med.

Fakta: Det gik galt for Danske Bank i Finland:

› Hjemmesiderne havde kun begrænset funktionalitet i de første to uger › En del kunder oplevede problemer med at logge ind i netbanken › Problemer med kontokort i de første uger især › Sammenbrud hos IBM tre uger efter it-integrationen betød, at de

16

fleste kort ikke virkede i butikker og pengeautomater

Finans oktober 2008

”Faktum er, at systemerne skal virke – det står ikke rigtig til diskussion. Så kan vi begynde at argumentere stolpe op og ned om, at næsten alle systemer fungerede optimalt. Men vi havde altså nogle fejl og mangler på centrale systemer de første dage, hvorfor det gik, som det gjorde. Men det er jo ikke godt nok, når kunderne ikke kunne bruge deres kontokort eller komme ind på deres netbank“, siger direktør og chef for Koncern HR & Kommunikation i Danske Bank Lars Mørch, der stod i spidsen for integrationen.

I forlængelse af integrationen af den nye it-platform bliver Sampo Bank ramt af yderligere problemer, da IBM’s netværk i Danmark bryder sammen den 9. april. Kunder som Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk mærker det, og Danske Bank, som har outsourcet al drift af it-systemerne til IBM, bliver i den forbindelse hårdt ramt. Det gør bestemt ikke de finske kunder mindre trætte af situationen.

Fægter med arme og ben I afdelingen i Ylivieska begynder kaosset at komme under nogenlunde kontrol et par dage efter anden påskedag. Det er ikke her, at de mest rasende kunder kommer. Frank Fredslund Nielsen oplever kunder, der har tilbagelagt 100 kilometer i det snedækkede landskab for at komme til banken. De fleste børster sneen af frakken og venter pænt, til det bliver deres tur til at sætte sig ned i stolen ved skranken. Tålmodighed har de fleste af dem nok af.

Alligevel bliver luften til tider tyk af frustration. De finske medarbejdere har svært ved at forklare kunderne, hvordan de nye systemer fungerer, for de har selv svært ved at finde ud af dem. Kunderne forstår heller ikke noget, så Frank Fredslund Nielsen løber i pendulfart rundt fra medarbejder til medarbejder for at slukke brandene:

”Det ville være det samme, hvis Audi laver en bil, som bliver solgt hos en forhandler og efterfølgende kører rundt ude på vejen. I det sekund bilen går i stå på vejen, vil det være svært for Audi at kende til problemet. På samme måde kendte vi ikke til problemet, da vi blev konfronteret med det“.

Direktør og chef for Koncern HR & Kommunikation Lars Mørch

”Nogle af medarbejderne er opgivende og kaster tingene fra sig, mens andre prøver at finde nogle smutveje. Jeg følte, at de, der skulle instruere deres kunder i systemerne, ikke kendte dem godt nok. Når så kunderne heller ikke tager imod den undervisning, de faktisk var blevet tilbudt, opstår der et hul, hvor hverken kunder eller medarbejdere er godt nok uddannede til at benytte systemet. Og så fægter de med arme og ben“.

Forud for selve migrationen i påsken har Danske Banks it-afdeling kørt flere end 50.000 testkørsler. Alligevel viser det sig ikke at være nok. ”Vi skulle have testet det noget bedre. Når man har haft de problemer, vi havde, giver det simpelthen ikke mening at sige, at vi var godt nok forberedte“, siger Lars Mørch.

It-forstyrrelserne koster kunder. Der gættes blandt medierne på alt fra 15.000 til 30.000 tabte kunder. Ifølge Peter Straarup ligger tallet på 28.000 tabte kunder. Ud af de 1,2 millioner kunder, Sampo Bank havde i forvejen, er det ikke en særlig stor procentdel. Men det til trods ærgrer det Peter Straarup, at kunderne vælger at forlade banken: ”Jeg er ked af hver eneste mistede kunde, uanset hvor mange det drejer sig om. Vi blev simpelthen straffet for vores udfald, og at vores service ikke var god nok“.

Et af Frank Fredslund Nielsens argumenter for at melde sig til tjeneste som Danske Guide er at blive bedre til engelsk, men det viser sig, at de finske kollegers engelskkundskaber lader noget tilbage at ønske. ”Der var to-tre stykker, man kunne føre en rigtig samtale med. Så var der en blød mellemvare og en tre-fire stykker, man praktisk talt ikke kunne snakke med på engelsk“.

Heller ikke på svensk er det muligt at kommunikere med de finske medarbejdere. Dermed bliver Frank Fredslund Nielsens opgave med at lære Danske Banks system fra sig endnu sværere, og i dag peger han på netop sproget som noget af det vanskeligste ved hans fjortendages mission i Finland. ”Det går fra dansk til engelsk til finsk. Der smutter til at begynde med lidt, når jeg skal oversætte til engelsk, og mere, når de skal oversætte fra engelsk til finsk. Den sprogbarriere er markant, men det er altså også en dobbeltoversættelse.

Det er dømt til at mislykkes“, siger han.

På pressemødet for offentliggørelsen af Danske Banks halvårsregnskab erkendte Peter Straarup da også, at sproget har været et vanskeligt problem ved integrationen af kon­ cernens it-platform: ”Vi gik ind i et nyt sprogområde, som vores folk ikke forstår.

Det har vi måttet sande, at det var et større problem, end vi havde forudset“.

Sprogproblemer Vakuus og hakkemus. – Det er bestemt ikke ligetil at finde rundt i de finske finansgloser. Oven i de tekniske problemer, der skaber mange frustrationer blandt kunderne og ikke mindst medarbejderne i afdelingen i Ylivieska, oplever Frank Fredslund Nielsen en sprogbarriere, der er svær at komme igennem. Det gør arbejdet med at få medarbejderne til at lære systemet at kende endnu sværere, end han regnede med.

Kritisk finsk presse Danske Bank bliver udsat for megen kritik fra den finske presse. Værst er det, da kontokortene ikke virker i pengeautomaterne. Banken havde sendt nye kort ud til kunderne for at afløse gamle kort, der ikke så ud til at være udløbet, når man kiggede på dem. Ikke alle kunder har opdaget, at de skal bruge deres nye kort i stedet, og derfor kan de ikke få penge

Finans oktober 2008

17

danske bank i finland

En ærgerlig

i lakken ➼

ud af automaterne. Banken har en opfattelse af, at der ikke er nogen problemer.

Pressen er ikke dog sen til at kritisere banken for at tage for let på sagen. Det forstår Lars Mørch godt: ”Hvis vi havde vidst, at der var et reelt problem for så mange kunder, så havde vi beklaget situationen og fortalt, at vi ville forsøge at løse det hurtigst muligt. Men i det øjeblik

eventuelle problemer. Og det gør flere af bankens topfolk. ”Man må jo sige undskyld, når man skaber problemer for en anden part. Det har jeg gjort. Det har vores øverste chef gjort.

Det har vores it-direktør gjort. Og det har vores øverste chef i Finland gjort løbende. Og det er på sin plads, for vi er da kede af de problemer, vi har skabt for nogle af kunderne“, fortæller Lars Mørch.

Svækket på den korte bane

”I lyset af de alvorlige udfordringer, som aktiemarkedet har været igennem i 2008, har Danske Banks it-problemer i Finland kun haft en beskeden rolle, om end situationen naturligvis ikke har bidraget positivt“.

Aktieanalytiker Christian Hede, Jyske Bank

vores mand i Finland udtaler sig, kender han ikke problemets omfang. Det ville være det samme, hvis Audi laver en bil, som bliver solgt hos en forhandler og efterfølgende kører rundt ude på vejen. I det sekund bilen går i stå på vejen, vil det være svært for Audi at kende til problemet. På samme måde kendte vi ikke til problemet, da vi blev konfronteret med det“.

Efter tre ugers tid forstummer kritikken dog, da banken er kommet rundt om de fleste af de problemer, der var opstået.

Derfra bliver det nemmere at udtale sig korrekt og beklage

18

Finans oktober 2008

Frank Fredslund Nielsen hører også kritikken, selvom det var svært at følge med i medierne med de lange arbejdsdage, der ofte følges af en eller anden aktivitet med kollegerne i aftentimerne. ”Det var da ikke sjovt med den kritik. Men jeg tror dog, at de ting, der blev skrevet, først går op for dem, efter at vi har forladt dem. De første fjorten dage efter påsken var der så meget kul på, og der skete så mange nye ting for dem med brandslukning og de nye systemer, at de skød det i baggrunden i første omgang“, forklarer han.

Støjen og kritikken, der følger it-problemerne, påvirker også Danske Banks position på aktiemarkedet og slår nogle skår i koncernens image. Skaden er dog større i Finland end i resten af finansverdenen, mener aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank: ”I lyset af de alvorlige udfordringer, som aktiemarkedet har været igennem i 2008, har Danske Banks it-problemer i Finland kun haft en beskeden rolle, om end situationen naturligvis ikke har bidraget positivt. Danske Banks image som en bank med en højeffektiv og skalerbar it-platform har lidt en vis skade. Den direkte effekt af dette findes i Finland, mens den imagemæssige skade for fremtidige investorer er vanskelig at måle“.

En kold dukkert For Frank Fredslund Nielsen har dagene i Finland sat dybe spor. Når han tænker tilbage på de fjorten dage i afdelingen i Ylivieska, er det dog ikke problemerne med it-systemet, der stå klarest for ham. Det er i stedet følelsen af at komme så tæt på de nye kolleger på fjorten dage og de mange oplevelser, han havde med dem i og uden for afdelingen. Især uden for. Her har han blandt andet været ude at svømme i et bassin med nul graders koldt vand, kørt på snescooter, været i kota – en finsk hytte – og riste pølser til fællessang i skoven med kollegerne, en tur til den russiske grænse med andre Danske Guides og selvfølgelig en tur i sauna, som de rent faktisk har en af i bankens afdeling i Ylivieska.

”Vi gik ind i et nyt sprogområde, som vores folk ikke forstår.

Det har vi måttet sande, at det var et større problem, end vi havde forudset“.

Ordførende direktør Peter Straarup

Christian Hede vurderer, at Danske Bank i dag er kommet sig oven på påskens it-forstyrrelser. Men for at den dyre ­investering i Sampo Bank ikke skal være forgæves, er det ­nødvendigt, at banken får skabt troværdighed hos kunderne. ”Danske Bank har efterhånden styr på it-siden i Finland, men hele problematikken har utvivlsomt svækket banken på især den korte bane. På trods af at man har lært af problemerne, ville Danske Bank nok helst have været dem foruden.

På det finske marked er det fremover vigtigt for Danske Bank at levere en god og pålidelig vare. Kundernes tillid kan kun genopbygges via god service og gode produkter“, siger han.

Loyale medarbejdere På trods af en presset tid med utilfredse kunder og meget overarbejde er der ikke personaleflugt blandt de finske medarbejdere. ”Sygefraværet blandt vores medarbejdere oppe i Finland er lavere end det gennemsnitlige sygefravær i den finansielle sektor i Danmark. Vi ville ikke i en så stor organisation have et sygefravær på kun 2,5 procent, hvis det hele var ved at vælte. Men om hver enkelt medarbejder har fået 100 procent den opbakning, de skulle have i alle situationer, vil jeg ikke

skrive under på. Men jeg vil skrive under på, at vi har forsøgt at give den support og støtte, vi synes, vi har haft mulighed for at give dem“, siger Lars Mørch.

Som kompensation for de hårde dage i marts og april har medarbejderne blandt andet fået penge til middage med deres nærmeste samt en bonus for anstrengelserne. Oven i den udeblevne personaleafgang har banken haft nemt ved at tiltrække nye medarbejdere. ”Det har ikke været noget problem at rekruttere nye ­medarbejdere. Faktisk står vi over for at skulle reducere personalet i Finland for at trimme forretningen“, fortæller Peter Straarup.

I kølvandet på problemerne i Finland har koncernen for nylig meddelt, at man ikke ønsker at integrere Danske Banks itplatform over på de nye afdelinger i Baltikum.

Derfor er det uvist, hvornår koncernens næste store itintegration skal sættes i søen. Men når det sker, vil Danske Bank sørge for at teste systemerne til bevidstløshed. ”Hvis vi stod og skulle lave sådan en sag i morgen, og jeg fik spørgsmålet, om vi ville gøre det på samme måde igen, ville jeg svare nej. – Vi ville være nødt til at teste en ekstra gang, fortæller Lars Mørch. n

Finans oktober 2008

19

halvårsregnskaber

Bankernes overskud falder 28 procent På et år er mere end hver fjerde overskudskrone i de danske banker forsvundet under uroen på de finansielle markeder. Det er en samlet tilbagegang på 5,4 milliarder kroner for landets tyve største banker og sparekasser. Flere af dem holder kun skindet på næsen, fordi ekstraordinære indtægter fra branchens salg af Totalkredit pynter på bundlinjen

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Bankernes overskud er på rutsjetur fra de tidligere rekordår i 2006 og 2007. Det samlede overskud efter første halvår er 5,4 milliarder kroner mindre end året før, fremgår det af Finans’ undersøgelse af de tyve største bankers og spare- kassers koncernregnskaber for årets første seks måneder.

Stort set alle virksomhederne går tilbage i forhold til året før, og samlet set er deres overskud skrumpet med 28 procent, når man ser bort fra den krakkede Roskilde Bank.

Ved udgangen af første halvår 2007 havde de tyve banker og sparekasser et resultat før skat på 19,2 milliarder kroner, men i dette halvår var overskuddet reduceret til kun 13,8 milliarder kroner. På baggrund af halvårsrapporterne, og med Roskilde Bank ude af billedet, er situationen dog ikke helt så slem, som Finanstilsynet for nylig gav indtryk af, da det oplyste, at det samlede overskud før skat i alle landets pengeinstitutter var halveret i forhold til året før. Og ifølge en bankekspert viser halvårets tal da også, at bankerne og spare­kasserne stadig tjener penge på deres kerneydelser. ”Den basale bankforretning holder stadig niveauet. Det, der giver kløene, er kursreguleringer på bankernes likvide midler og nedskrivningerne“, siger Bjarne Jensen, som via sin rådgivningsvirksomhed følger banksektoren tæt.

Det kniber med at placere bankernes frie midler i aktier og obligationer på en måde, som giver overskud. To banker har haft så uheldige investeringer, at det har resulteret i negative tal på bundlinjen efter årets første seks måneder. Det er Almindelig Brand Bank og Lån og Spar Bank, som begge peger på uroen på de finansielle markeder som den primære årsag til deres underskud.

Totalkredit hindrer underskud Men i virkeligheden er det flere af top tyve–virksomhederne, der har underskud i kassen. For salget af bankernes fællesejede realkreditselskab, Totalkredit, har nemlig pyntet på

20

Finans oktober 2008

­bankernes bundlinjer. ”Pengene, som flere af bankerne har tjent på deres Totalkredit-aktier, er en ekstraordinær indtægt på kursreguleringerne, som luner godt i kassen her og nu. Men skal man se på den enkelte virksomheds evne til at tjene penge, så bør man holde det tal ude af regnskabet. Derfor er faldet i resultatet før skat i virkeligheden større“, siger Bjarne Jensen fra BJ ­Consult.

Faktisk har yderligere tre banker slet ikke tjent penge på driften i første halvår, når man trækker engangsindtægterne fra Totalkredit-salget ud af bankernes regnskaber: Sparekassen Kronjyllands overskud på 3,8 millioner kroner skrumper til et underskud på 41 millioner kroner. Fionia Bank går fra et overskud på 25,8 millioner kroner til et underskud på 3,8 millioner. Mens Arbejdernes Landsbank går fra et plus på 56 millioner til et minus på 35 millioner, når avancen fra Total­kredit trækkes fra.

Hele 12 ud af de 20 virksomheder i undersøgelsen har ­indtægtsført avancen for salget af Totalkredit til Nykredit.

Af de tolv bankers samlede resultat før skat er det 825,3 ­millioner, som stammer fra årets aftale om Nykredits over­ tagelse af Totalkredit.

Dårlige lån koster Ud over kursreguleringerne har bankerne i dette halvår tabt flere penge på nedskrivninger på udlån. Den økonomiske opbremsning sætter sine spor hos kunderne, og det betyder, at bankerne forventer, at flere låntagere ikke kan betale deres lån tilbage.

Konkret har de tyve banker måttet udgiftsføre 1,7 milliarder kroner i forventede tab på udlån og andre tilgodehavender. I forhold til regnskabstallene i første halvår 2007 har nedskrivninger barberet 2,2 milliarder kroner af de tyve banker og sparekassers overskud. Igen er Roskilde Banks nedskrivninger ikke med i opgørelsen. Den insolvente banks

Jeg vil forvente, at nyansættelserne går i stå. Og jeg tror også, at man vil begynde at diskutere, om genbesættelser af stillinger er nødvendige. Selvfølgelig vil der ikke være tale om blodbad og nye prikkerunder“ Bjarne Jensen, BJ Consult

Resultat før skat Mio. kr.

1. Halvår 08

Nedskrivninger

1. Halvår 07 Tab ift. 2007

Tab i procent

1. Halvår 08

1. Halvår 07 Tab ift. 2007

Danske Bank

7.774,0

10.062,0

-2.288,0

-22,7

-1.114,0

-5,0

-1.109,0

Nordea Bank Danmark

2.219,0

3.049,0

-830,0

-27,2

-96,0

0,0

-96,0

Jyske Bank

1.054,0

1.201,0

-147,0

-12,2

-118,0

4,0

-122,0

Sydbank

858,0

1.177,0

-319,0

-27,1

13,0

270,0

-257,0

FIH Erhvervsbank

418,4

796,8

-378,4

-47,5

-27,7

10,1

-37,8

Spar Nord Bank

339,6

465,1

-125,5

-27,0

0,0

78,1

-78,1

Nykredit Bank

267,0

545,0

-278,0

-51,0

-33,0

-3,0

-30,0

44,3

223,5

-179,2

-80,2

-95,1

-9,4

-85,7

258,5

253,1

5,4

2,1

-10,5

-2,0

-8,5

Fionia Bank

25,8

171,3

-145,5

-84,9

-132,9

-5,2

-127,7

Arbejdernes Landsbank

56,0

119,4

-63,4

-53,1

6,1

25,1

-19,0

Sparbank

98,7

136,3

-37,6

-27,6

-51,2

-22,5

-28,7

-220,0

113,0

-333,0

-294,7

-3,8

41,8

-45,6

Vestjysk Bank

131,8

148,9

-17,1

-11,5

-13,1

9,8

-22,9

Ringkjøbing Landbobank

263,0

251,0

12,0

4,8

-9,4

18,5

-27,9

Sparekassen Kronjylland

3,8

152,6

-148,8

-97,5

-15,6

-2,8

-12,8

Lån og Spar Bank

-5,6

21,4

-27,0

-126,2

10,1

14,8

-4,7

Sparekassen Sjælland

61,9

117,4

-55,5

-47,3

-30,3

10,2

-40,5

A/S Nørresundby Bank

60,7

93,8

-33,1

-35,3

-15,8

4,5

-20,3

Sparekassen Himmerland

96,4

148,2

-51,8

-35,0

1,4

23,3

-21,9

13.805,4

19.245,8

-5.440,5

-28,3

-1.735,8

460,3

-2.196,1

Forstædernes Bank Amagerbanken

Alm. Brand Bank

I alt

Kilde: Bankernes og Sparekassernes halvårsrapporter.

Roskilde Bank indgår ikke opgørelsen.

Nedskrivninger: positive tal er indtægtsførte nedskrivninger, negative tal er nedskrivninger - omkostninnger

➼ Finans oktober 2008

21

halvårsregnskaber

Bankernes fortjeneste på Totalkredit Mio. kr.

Indtægtsført avance

Korrigeret resultat før skat

337,0

717,0

SparNord

93,0

246,6

Forstædernes Bank

28,0

16,3

Amagerbanken

33,0

225,5

Fionia Bank

29,6

-3,8

Arbejdernes Landsbank

91,3

-35,3

Sparbank

41,0

57,7

Vestjysk Bank

39,0

92,8

Ringkjøbing Landbobank

32,2

230,8

Sparekassen Kronjylland

44,7

-40,9

A/S Nørresundby Bank

32,0

28,7

Sparekassen Himmerland

24,5

71,9

Jyske Bank

I alt

➼

nedskrivninger i 1. halvår er med 3,6 milliarder kroner mere en dobbelt så store som de tyve største bankers tilsammen.

Flere af top tyve-virksomhederne har ligesom Roskilde Bank måttet afskrive på kunder, der har lånt penge til ejendomsprojekter. Men til trods for den økonomiske opbremsning og det hårdt pumpede ejendomsmarked er der faktisk fem af de tyve banker og sparekasser, som helt har undgået tab på dårlige lån i årets første seks måneder. Det er Sydbank, Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank, Lån og Spar Bank og Sparekassen Himmerland, der helt har undgået at udgiftsføre nettotab på udlån og andre tilgodehavender. For alle virksomhederne i undersøgelsen gælder dog, at de i forhold til første halvår 2007 har tabt penge på kontoen for nedskrivninger på udlånsporteføljen.

Personalebesparelser forude Med de røde tals tilbagevenden til bankernes og sparekassernes bundelinjer er det nu tid for bankledelserne til at gå ud­gifterne igennem med en tættekam for at finde mulige besparelser, mener Bjarne Jensen. ”Det er klart, at bankerne nu også vil kigge på omkostningerne. Jeg vil forvente, at nyansættelserne går i stå. Og jeg

22

Finans oktober 2008

825,3

tror også, at man vil begynde at diskutere, om genbesættelser af stillinger er nødvendige. Selvfølgelig vil der ikke være tale om blodbad og nye prikkerunder, men flere af bankerne skal jo kunne forsvare deres forretning over for aktionærerne, og man kan ikke have ressourcer gående rundt, som ikke længere har noget at lave. Af en banks samlede omkostninger udgør personaleudgifterne jo cirka 60 procent“, siger han.

Ud over omkostningerne er det ifølge bankeksperten også vigtigt at kigge på indtægterne med nye øjne. I en situation med likviditetsbegrænsninger er det ikke længere nok at kigge på de mulige indtægter her og nu. Forretninger skal også give overskud om et år, når funding-omkostningerne måske er steget yderligere. Det gælder om at bruge likviditeten på de forretninger med de største marginaler. ”Bankerne og bankbestyrelserne må gå i tænkeboks og kigge på, hvad det er, der giver indtægt. Og så kan det godt være, at man skal vælge de forretninger fra med de laveste marginaler. Det kan være, det er bedre at sige til nogle af sine kunder, at vi er i gang med en sanering af balancen, så vi kan ikke længere tilbyde de favorable priser, vi tidligere har gjort. Også selv om det er store kunder, der er vant til at få rabat“, siger Bjarne Jensen. n

INVESTERINGSMULIGHEDER, NÅR KRISEN KRADSER

Søger du ny inspiration til rådgivning på investeringsområdet, så er centrets årlige Investeringsseminar den 4. - 5. november 2008 det helt rigtige sted.

De traditionelle markeder for obligationer, aktier og valuta er sat i fokus, men samtidig kigger vi på alternative muligheder som Hedge-fonde og råvarer.

Kom og hør anerkendte eksperters bud på udviklingen i krisetider, og hvor vi skal investere midlerne de kommende år.

Når krisen kradser, er det rart at kende sin risiko - derfor udbyder vi nu kurset: Strukturerede produkter den 19. november 2008.

Vi sætter aktuelt fokus på denne kategori af produkter, hvor vi blandt andet ser på værdiansættelse, afkastforventninger og porteføljemuligheder.

Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 25.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

Stress

e�.

ktiv

odu g pr e bliv ktive o e kke an i ere eff ne k m sker meget �Dan

De fleste

kollapser i et hjørne Dårlig ledelsesstil har den største betydning for stress og mistrivsel på arbejdspladsen, hvor medarbejderne vender frustrationerne indad, så de bliver syge af stress. Daglig leder af Center for Stress Thomas Milsted mener, at stress bedst bekæmpes ved, at vi arbejder mindre Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Det ku’ være så godt – og så’ det faktisk skidt.

Føljetonen om den højspændte vækst handler ikke kun om, at ingen medarbejder tør sige, at han er stresset, så vi først opdager det, når han pludselig kollapser i et eller andet hjørne af kontoret. Det handler i høj grad om rigtig dårlig ledelsesstil. ”En leder, som ikke formår at anerkende og skabe trivsel for sine medarbejdere, giver stress“, lyder det fra Thomas Milsted, terapeut og daglig leder af Center for Stress og forfatter til bogen ”Trivsel“, som udkom i foråret.

Ifølge Thomas Milsted, som har beskæftiget sig med stress de seneste 15 år, påvirker en dårlig leder rigtig mange ­mennesker i lange perioder af medarbejdernes arbejdsliv – og så­mænd også af deres privatliv. Derfor bliver det et alvorligt problem, hvis man vil skabe trivsel på en arbejdsplads, at ledere har forskellige holdninger til stress. ”Mange ledere har den opfattelse, at stress er noget individuelt, som vi kan afhjælpe ved hjælp af værktøj, så medarbejderne kan håndtere stress. Hvis der mangler hænder, begynder man at træne de ressourcer, medarbejderne har, ved hjælp af coaching. Det svarer til, at du skal bage brød, men mangler gær, og så begynder du at coache melet. Det hænger bare ikke sammen. Enten må du skaffe mere gær eller acceptere at få mindre brød“, forklarer Thomas Milsted.

Han mener, at det er direkte farligt, hvis ledernes tilgang til stress på en arbejdsplads ikke er funderet på faktuel viden om stress, men baseret på holdninger.

”Alle kommer galt af sted, hvis en leder lader det være op til den enkelte at gøre noget ved sin stress. Eller hvis stress opfattes som et svaghedstegn, kan en medarbejder ikke være sikker på konsekvenserne ved at melde sig syg med stress“, siger Thomas Milsted og tilføjer, at mange ledere glemmer, at når der er et magtforhold, hvor de bestemmer og kan fyre folk, kan der aldrig være et ligeværdigt forhold.

Hvis lederen ikke desto mindre tror, at de har et ligeværdigt forhold, betyder det, at de lader det være op til medarbejderne selv at komme, hvis der er et problem. ”En leder må forstå, at medarbejdere gør sig rigtig mange overvejelser, før de kommer og fortæller, hvis de har stress.

Langt de fleste bliver nødt til bare at kollapse i et eller andet hjørne på kontoret, for så kan de ikke gøre mere“, siger Thomas Milsted, der vil gøre det obligatorisk for ledere at få ­faktuel viden om stress.

Overlevelseskamp ”Stress er ikke noget, man bliver ven med. Det svarer til at blive ven med sin aids. Det har ingen mennesker det fint med.

På samme måde er stress et problem, du ikke skal have. Hvis ledelsen ikke selv har viden om, hvad stress er, må de søge hjælp hos nogen, som har forstand på det“, mener Thomas Milsted.

Fra forskningen ved vi, at folk faktisk ikke opfanger stresssignalerne i kroppen. Mange gange opfattes de som et kick.

Finans oktober 2008

➼ 25

stress

”Hvis der mangler hænder, begynder man at træne de ressourcer, medarbejderne har, ved hjælp af coaching.

Det svarer til, at du skal bage brød, men mangler gær, og så begynder du at coache melet. Det hænger bare ikke sammen. Enten må du skaffe mere gær eller acceptere at få mindre brød“.

➼

Det betyder, at de går længere tid med deres stress, så det på et tidspunkt bliver meget mere dramatisk og voldsomt, og når de en dag kollapser, kan de være meget sværere at få på benene igen.

Stress er et urgammelt system, der gennem livets udvikling er opstået som en særlig evne hos især organismer med et velud­- viklet nervesystem. Denne specielle evne skal – ved enhver ydre trussel – igangsætte en række psyko-fysiologiske aktiviteter med henblik på at få os til at reagere på en hensigtsmæssig måde og dermed forhindre os i at blive slået ihjel eller komme slemt til skade. ”Man skal passe på med at have den positive tilgang til stress, fordi der er intet godt ved stress. Du skal regne med, at stress er en overlevelsesmekanisme, men det giver ikke mening at aktivere sit overlevelsessystem, når det ikke er en overlevelseskamp, man er i gang med“, forklarer Thomas Milsted.

De store stress-faktorer Ud over ledelsesstil er utryghed ifølge arbejdsmiljøforskningen en meget stor stressfaktor.

Tidspres er en stressfaktor, der handler om at have for meget at lave og være for få til at klare det. Endelig er der ubalance mellem arbejdsliv og familieliv. ”De fire ting er en grød, man bliver ved med at gå uden om. Man forholder sig ikke reelt til tidspres og ledelsesstil, og man gør ikke folk trygge, når forandringer bliver brugt som motivationsfaktor, som man gør“, siger Thomas Milsted og tilføjer, at det er lidt komplekst, hvordan ubalancen opstår.

Her må man se på, at mange medarbejdere på arbejdspladsen har et ambitionsniveau langt ud over, hvad arbejdsgiveren forlanger.

Ifølge Thomas Milsted er tidspresset et spørgsmål om at være opmærksom på, hvad man lukker ind i organisationen. Ofte er visionen simpelt hen for ambitiøs i forhold til den virkelighed, der skal

26

Finans oktober 2008

bære visionen frem. Også meget store organisationer tager bare ind og presser ressourcerne. ”Det er jo dårlig stil. Det er, fordi trivsel ikke ligger øverst på listen – det gør overlevelse i den store konkurrence“.

Thomas Milsted giver i sin bog ”Trivsel“ mange anvisninger på, hvad der fører til god trivsel, og at ikke alle har samme værdier.

Hvad nogle trives med, gør andre ikke. Men hvis en mening i arbejdet skal være en fællesnævner, så er anerkendelse det også for den, der vil være en god leder: ”Problemet er, at trivsel ikke bare er fravær af stress, men noget mere. En leder undgår ikke stress gennem at anerkende sine medarbejdere, men han får skabt trivsel ved at anerkende sine ­medarbejdere. Hvis han ønsker, at medarbejderne trives, så arbejdspladsen kan fastholde medarbejderne, så sygefraværet falder, så effektiviteten øges, er anerkendelse ekstremt vigtigt. Også fordi det er med til at fortælle medarbejderne, om de lever op til deres forpligtigelser, for det kan man godt være i tvivl om“, tilføjer Thomas Milsted.

Work smarter Rigtig mange ledere mener at kunne se, at stress skyldes uhensigtsmæssige og ineffektive arbejdsgange, og det kan der gøres noget ved, hvorefter de kaster sig ind i sagen under et slogan som ”work smarter, not harder“. Her vil man typisk forsøge sig med forskellige amerikanske ledelsesteorier om Lean, coaching, NLP, story-telling med videre, som vi ikke engang gider oversætte til dansk. Grundholdningen er typisk, at på denne virksomhed mangler vi måske ­ressourcer, men det er et grundvilkår, så vi må gøre bedre brug af dem, vi har. ”Danskerne kan ikke blive meget mere effektive og produktive“, siger Thomas Milsted og uddyber: ”Jeg har ikke noget imod Lean, hvis det bruges til at gøre arbejdsgange mere effektive og perfekte, men det kan ikke bruges til at

reducere stress, alene fordi det i høj grad øger intensiteten. Ud fra et synspunkt om trivsel er mit største ankepunkt, at selv om de amerikanske management-greb sikkert fungerer fint i USA, så har vi en helt anden medarbejderkultur i Danmark. Vi har ansvarsbevidste og meget pligtopfyldende medarbejdere. Indfører du systemer, der skal imødegå, at du ikke er pligtopfyldende og ansvarsbevidst, er det at betragte som en hån mod medarbejderne“.

Tilbage til 37 timer I tider, hvor folk arbejder mere og mere, opstår der et ønske om, at arbejdspladsen tager sig af flere ting. For tiden er mange virk­ somheder godt på vej ind i medarbejdernes privatliv, under henvisning til at det hele skal hænge sammen. Derfor kommer virksom­ hederne med gode råd og løftede pegefingre for at sikre sig at have velfungerende medarbejdere, der ikke bukker under for stress.

Men den ­tendens bryder Thomas Milsted sig ikke om: ”Man får skabt et afhængighedsforhold, som er skævt i forhold til at være medarbejder på en arbejdsplads, fordi det bliver plud­- se-lig lukrativt, når arbejdspladsen tager sig af madlavning, rensning af tøj og arrangerer fester. Omvendt er mange familiemennesker ved at bryde sammen, og mange børn er stort set ikke sammen med deres forældre, så der mangler et nærvær, og dermed opstår ideen om at hjælpe familien med at købe ind og lave mad. Men hvis folk bruger hjælpen til at være flere timer på jobbet, er vi lige vidt“, siger Thomas Milsted og tilføjer: ”Arbejdet er ikke tilstrækkeligt for at have et fuldt liv, så derfor ser jeg hellere, at virksomheden får lavet nogle gode regler for at få sendt folk hjem, så ingen arbejder mere end 37 timer om ugen.

Jeg foretrækker, at vi hjælper folk til en identitet, så man ikke kun er i kraft af sit arbejde“. n

FlexFinans® – den rigtige vej til rådgiverjobbet Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden erhvervsuddannelse?

– Så er FlexFinans® den bedste og mest målrettede uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnået erhvervskompetence, og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr.

Med fx bankprofil får du kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer.

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent.

Titlen er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans® er med i overenskomsten med Finansforbundet.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000.

Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/kurser

Finans oktober 2008

27

Dagbog

Ramt på

selvfølelsen Af Kirsten Lund Foto: Stig Stasig

Magasinet Finans har bedt Kirsten Lund, tillidsmand i Roskilde Banks filial i Lyngby, om at skrive dagbog over begivenhederne på hendes arbejdsplads fra søndag den 24. august, hvor Nationalbanken overtog banken, og fire uger frem

Uge 35 Forestil dig nytårsaften, champagnen er på køl, fjernsynet tændt, og der er nedtælling til midnat. Alle gæsterne er på plads, klar til at hoppe ned fra sofabordet, stolene, og hvad har vi. Og da rådhusklokkerne begynder at ringe, toner en mand frem på skærmen og meddeler, at nytårsaften er aflyst, udsat på ubestemt tid, og at det for resten er vores egen skyld!!

Ret præcist sådan var det søndag aften, da meddelelsen om vores nye ejere blev givet først til bankens ledergruppe og tillidsfolk og via medierne til resten af medarbejderne.

Stemningen var ellers forventningsfuld elektrisk, summen i krogene og det ene vildere bud på, hvem køberne var, fulgte alle de foregående vilde bud. Vi var SÅ klar til at kaste os over budskabet om vores nye ejere, og så blev festen altså bare aflyst.

Skuffelse og vantro, men først og fremmest en MASSIV stilhed fulgte budskabet om, at gode købere var sprunget fra i 11. time på grund af vores bøger. Det var næsten ikke til at bære. Nogle kunne se det positive i budskabet, andre virkede desillusionerede, og andre igen nærmest vrede. Jeg tilhørte de sidste, tænkte, at det her var dråben, og at jeg fremover ikke kunne se mine kunder i øjnene og fortælle dem, at jeg var o.k.

Mandag morgen var som at være pakket ind i en dyne. Vi er efterhånden så vant til at svare kunderne, der ikke kan følge med i, hvad der sker med deres bank, at det kører på rutinen. Men en vis metaltræthed sætter ind, når det er tredje gang på seks uger, at vi skal til at forklare, at ”vi altså er her endnu, og banken skal nok åbne igen til normal tid“.

Metaltrætheden var gennemgående i de kolleger, som jeg talte med i løbet af dagen.

Skam, flovhed og ”nu har jeg altså fået nok“ var ord, som jeg hørte en del gange i løbet af dagen, og de ringede også i mit eget hoved. En kollega var flov over at have solgt Roskilde Bank-aktier til sine nærmeste i familien, en anden synes ikke, at hun kunne dele logo og arbejdsplads med en flok mennesker, som havde formøblet fem milliarder kroner, og sådan havde alle medarbejdere, jeg talte med, vist mest lyst til at trække stikket ud og rejse sydpå.

I de følgende dage faldt der lidt ro over situationen. Hovedkontorets stabsfunktioner virkede som de mest kampklare, en vis beslutsomhed bredte sig på gangene i Algade, og det virkede, som om stabene rykkede sammen, spændte hjelmen og tog en dyb ind­ ånding. Derimod var stemningen i filialerne ude omkring stadig meget trykket. Bekymringen for kundeflugt og dermed også risikoen for, at ens job kunne forsvinde, og de nu ­fuldstændig desillusionerede aktionærer i lange baner er i mine øjne også nok til at tage pippet fra enhver. Det, som fylder derude, var spekulationer om, hvordan filan det kan lade

28

Finans oktober 2008

âžź

Finans oktober 2008

29

Dagbog

Det seneste år i Roskilde Bank Roskilde Bank er i Finanstilsynets søgelys for at have høj udlånsvækst. Banken afviser høj risiko.

Roskilde Bank nedskriver med 229 millioner kroner i fjerde kvartal af 2007, mens der i årets første tre kvartaler var tale om en nettonedskrivning på 38 millioner kroner.

Det internationale kreditvurderingsbureau Moody’s sænker sin kreditvurdering af Roskilde Banks finansielle styrke til C- fra C. Derudover sænker Moody’s sin vurdering af de langfristede indskud fra A1 til A2. Det betyder, at det bliver sværere for Roskilde Bank at refinansiere sine lån

Roskilde Bank får en historisk likviditetsgaranti hos Nationalbanken under betingelse af, at den fortsat arbejder på et helt eller delvist salg af banken.

Den finansielle sektor dækker via Det Private Beredskab likviditetstræk op til 750 millioner kroner – herefter går Nationalbanken ind.

01.07.08

25.10.07

24.04.08 10.07.08

20. 09.07

Moody’s sænker endnu en gang sin rating af bankens langfristede indskud fra A3 til A2. Det skyldes bankens meddelelse om, at nedskrivninger på udlån bliver markant større end hidtil ventet.

15.01.08

12.07.08

03.07.08 11.07.08

Roskilde Bank vokser markant. I de første ni måneder har banken oplevet en vækst i kunder på 15.000. Det har ført til en stigning i udlån på 10 milliarder kroner til 30 milliarder kroner, en fremgang på 46 procent i forhold til de første tre kvartaler af 2006. 64 procent af udlånsvæksten i årets første ni måneder kommer fra nye kunder.

Indlån steg til 18 milliarder kroner eller 56 procent.

➼

Regnskabet for 1. kvartal viser en fortsat kundetilgang og stigning i basisindtægterne, men også et minus på beholdningsindtjeningen som følge af uro på aktiemarkederne. Banken nedskriver med 53 millioner kroner i første kvartal, men forventningerne til hele 2008 fastholdes på 610-620 millioner kroner efter nedskrivninger.

sig gøre at smide så mange penge væk på så kort tid, og spekula- tioner om hvor mange kolleger der havde valgt at sige op, og derved hvor mange kunder der kunne tænkes at forsvinde den vej rundt.

Uge 36 Det er mit indtryk her ti dage efter, at business as usual endnu ikke helt er på plads. Jeg var på kursus med en kollega, som almindeligvis er en meget rolig, glad og smilende ung kvinde. Jeg var rystet over, hvor vred hun stadig var, hvor massiv følelsen af svigt var hos hende og egentlig også hos de andre deltagere på vores interne kursus.

Det er mit indtryk, at de ansatte i høj grad har taget det her personligt, det er ikke bare deres arbejdsplads, der bliver ramt, men også deres selvfølelse, faglige stolthed og for manges vedkommende en stor del af det fundament, som deres liv og identitet bygger på.

Det pudsige er, at der faktisk ikke er mange medarbejdere, der taler om, hvor mange penge de selv har mistet på deres aktier, selvom en stor del af medarbejderne har temmelig mange aktier i foretagendet.

Måske skyldes en del blufærdighed, at man ikke taler om den slags med kolleger, men det er mit indtryk, at det egentlig ikke fylder voldsomt meget lige nu.

30

Finans oktober 2008

Frygten for flere nedskrivninger sænker Roskilde Banks aktier med 7,41 procent til 150 kroner per aktie. Dermed har banken siden nytår mistet over halvdelen af sin markedsværdi.

Roskilde Banks værdi er barberet ned med 7,4 milliarder. Da Roskilde Bank-aktien i april 2007 toppede med kurs 677, var banken samlet 8,5 milliarder kroner værd. Da Nationalbanken gik ind, var markedsværdien nede på 1,2 milliarder kroner, og kort efter fondsbørsens åbning var den endog nede på en værdi på blot 0,8 milliarder kroner.

Jeg trænger ærlig talt til en PAUSE nu. En pause fra bankkriser, økonomiske kriser, kreditkriser, og hvad har vi ellers. Allerhelst ville jeg bare passe mit arbejde, mine kunder og gøre det, som jeg nu er god til. Back to normal, lad mig nu bare rådgive, for det er det, jeg er ansat til. Lad mig slippe for at skulle forklare, hvordan jeg har det, og hvordan banken har det. Lad mig i stedet forklare, hvordan økonomien har det, og hvordan kassekreditten har det. Heldigvis har jeg to fridage nu, hvor eneste opgave er at kontakte Finansforbundet i for­ bindelse med valg af medarbejderrepræsentanter til den nye bestyrelse og følge op på et par småting i forbindelse med min rolle som tillidsmand. JUBIIIII, jeg glæder mig.

Uge 37 Næsten alle vores afdelinger har gjort brug at tilbuddet om at få en psykolog på besøg og snakke tingene igennem teamvis med dem.

Tilbuddet kom fra vores HR-afdeling og blev i første omgang sendt til filialcheferne, men der kom først rigtig gang i butikken, da tilbuddet blev lagt på vores intranet.

Det er mit indtryk, at en vis beslutsomhed er ved at brede sig blandt medarbejderne, sådan en ”nu gør vi altså det her“-agtig hold-

U-Kommissionen godkender Nationalbankens likviditetsgaranti til Roskilde Bank og udrydder spekulationer om, hvorvidt statsstøtten skulle være i strid med EU-reglerne.

Roskilde Bank opfylder ikke lovens krav om solvens. Nationalbanken og Det Private Beredskab overtager bankens aktiver og gæld, efter at ingen andre købere har meldt sig på banen.

Af halvårsrapporten fremgår det, at Roskilde Bank i første halvår har været tvunget til at foretage nedskrivninger på 3,6 milliarder.

Heraf tegner individuelle lån, det vil sige enkeltstående låneforhold, sig for 3,3 milliarder kroner. Roskilde Bank får forlænget Finanstilsynets frist for at opfylde kravet til solvens frem til 2. september.

Roskilde Bank får for anden gang forlænget fristen til at opfylde lovens solvenskrav.

24.08.08

31.07.08

02.09.08

26.08.08

16.07.08

29.08.08 22.08.08

Moody’s er igen ude med kniven og sænker sin vurdering af Roskilde Banks finansielle stabilitet fra -C til til D. Banken er nu det mindst kreditværdige pengeinstitut i Norden. Vrede aktionærer finder sammen.

Som konsekvens af Nationalbankens overtagelse af Roskilde Bank nedjusterer kreditvurderingsfirmaet Moody’s atter sin vurdering af Roskilde Banks finansielle stabilitet fra D til E.

Da ingen købere har meldt sig - og en ekstern revisionsrapport viser tab på yderligere en milliard kroner, henvender Roskilde Bank sig til Nationalbanken.

25.08.08

01.09.08

Aktierne i Roskilde Bank suspenderes. Aktierne i banken lukkede i 81,5 kroner, hvilket gav Roskilde Bank en markedsværdi på 1 milliard kr. Nationalbankens direktør, Niels Bernstein, omtaler på et pressemøde bankens kreditpolitik som ”lemfældig”. Danske Bank, Nykredit og Nordea stiller hver to erfarne kreditmedarbejdere til rådighed for oprydningen af Roskilde Bank. Roskilde Bank fyrer fem medarbejdere først og fremmest i bankens erhvervsafdeling

ning. Selv nogle af de kolleger, som hang mest med skuffen tidligere, lader til at have meldt sig ind i kampen igen.

Vi har brugt en del tid på at kontakte vores kunder endnu en gang og fortælle dem, at vi altså stadig er her, og at vi regner med at blive hængende et pænt stykke tid endnu. Reaktionerne er heldigvis overvejende positive, og det giver også de hårdt prøvede rådgivere lidt selvtillid igen.

Her hvor jeg sidder i Lyngby er der temmelig stille. Som ny afdeling med relativt få kunder så er arbejdet med at skaffe nye kunder på bøgerne gået lidt i stå. Med et nødlidende boligmarked i ryggen så vælter forretningerne desværre ikke ind af sig selv mere. Det giver så anledning til spekulationer om omkostningsminimering i banken, det bliver til et spørgsmål om, hvornår det sker, og ikke et spørgsmål om, hvis det sker, sådan som jeg forstår mine kollegers tankegang.

Derudover har vores nye kreditstrategi set dagens lys. Det blev en lille stram sag, helt forventeligt, men tiltag af den art giver altid anledning til mange spørgsmål og usikkerheder. Den skal selvfølgelig prøves af i den nærmeste fremtid, men jeg spekulerer da lidt over, hvad konsekvenserne ved overtrædelse er fremover. Er der hold i Søren Kaares udmelding om, at man vil blive skudt, hvis man over-

Konkurrencestyrelsen godkender Nationalbankens redningsplan og overtagelse af Roskilde Bank.

16.09.08

For tredje gang får Roskilde Bank forlænget solvensfristen til den 21. oktober.

træder sine beføjelser, eller kan mindre gøre det? Som tillidsmand finder jeg sikkert tids nok ud af det.

Uge 38 Øv. Mandagens meddelelse om, at Forstædernes Bank står til at blive overtaget af Nykredit, var lidt ligesom at få smidt en våd klud i ­hovedet. Man sidder tilbage med en ret flad og slatten fornemmelse.

Vi tænker, at det lige så godt kunne have været os. Så vi sidder alle sammen med en følelse af, at vi er blevet lidt snydt. At det så lige skulle blive Forstædernes Bank, som vi måske altid har set som en slags ”lillebror-bank“ i forhold til Roskilde Bank, og som i øvrigt har nogle af de samme kunder, gør det ikke nemmere at forstå. Det er lidt, som om vi tog skraldet for noget, som de og andre også er en del af. Samtidig kan man ikke undgå at tænke på – hvad er der så tilbage til os? Hvordan er det lige, at fremtiden tegner sig for os?

Jeg må indrømme, at humøret er ved at være ret slidt. Det er meget svært at blive ved med at tro på, at situationen bliver bedre, at blive ved med at bevare optimismen. Men på næste mandag ­kommer psykologen så til min afdeling. Jeg glæder mig til at kunne skælde ud og komme ud med mine frustrationer. n

Finans oktober 2008

31

TEMA: Rådgiver eller sælger?

Illustrationer: Mikkel Henssel

Både bankens og kundens mand Langt de fleste privatkunderådgivere mener ikke, det er et problem både at skulle sælge bankens produkter og at rådgive kunderne bedst muligt, viser Finansforbundets rundspørge til over 3.200 rådgivere. Hvis den enkelte rådgiver føler sig fanget i en interessekonflikt, vil vedkommende næsten altid tage kundens parti

32

Finans oktober 2008

âžź Finans oktober 2008

33

TEMA: Rådgiver eller sælger?

De fleste tager kundens parti Mere end hver fjerde rådgiver oplever at stå i et dilemma mellem at være kundens rådgiver og bankens sælger, viser en rundspørge blandt mere end 3.000 privatkunderådgivere, som Finansforbundet har foretaget. I tilfælde af interessekonflikt rådgiver flest ud fra kundens interesser frem for bankes ønske om mere salg

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Myten om bankrådgiveren, der i virkeligheden er en sælger, der i bankens interesse stopfodrer kunderne med finansielle produkter, er en myte.

Det viser en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 3.229 tilfældigt udvalgte medlemmer af Finansforbundet, der har rådgivning af privatkunder som en væsentlig del af deres arbejdsområde.

Undersøgelsen bekræfter, at bankrådgiverne forsøger at leve op til ansvaret om at rådgive deres kunder bedst muligt.

For et stort flertal gælder, at de i tilfælde af interessekonflikt mellem rådgivning og salg vælger at rådgive ud fra kundens interesse. Ifølge undersøgelsen har 28 procent af rådgiverne oplevet en interessekonflikt inden for det sidste år.

Michael Budolfsen, Finansforbundets næstformand, er glad for undersøgelsen, der slår fast, at der er grund til at have stor respekt for, hvordan medarbejderne tackler deres rolle: ”Det er glædeligt for os, at rådgiverne tager deres faglighed og rolle meget alvorligt. Det er en forsvindende lille del, der rådgiver til ugunst for kunderne og til fordel for virk-

somhederne. Medarbejderne er utroligt loyale over for deres kunder. Men på den anden side er det meget utilfredsstillende, at 28 procent i løbet af et år kommer i en situation, hvor de er tvunget til at tage stilling i et dilemma. Det er hverken bankerne, kunderne eller medarbejderne tjent med”, siger Michael Budolfsen.

Af undersøgelsen fremgår, at fem procent af rådgiverne siger, at de har oplevet, at de har tilsidesat kundens interesse og taget bankens parti, selv om det har stillet kunden dårligere.

I Finansrådet hæfter underdirektør Susanne Dolberg sig ved, at det reelt er meget få kunder, der lider skade: ”Hvis man ser på tallet i forhold til antallet af rådgivninger, så er det kun 0,3 procent af det samlede antal rådgivninger, hvor interessekonflikten får negativ konsekvens for kunden. Ikke noget stort tal. De medarbejdere, der sidder over for kunderne, er sig deres opgave bevidst. De er klar over, at de har en rådgivningsfunktion, og at der også er salg i deres job”, understreger Susanne Dolberg.

”Salgsmål presser rådgiverne, siger undersøgelsen. Det må være en bevidst strategi fra bankens side at påvirke den enkelte medarbejder i det dilemma, som medarbejderen befinder sig i, fordi man med salgsmål ikke belønner god rådgivning, men man belønner øget salg“.

Lars Bo Langsted, professor ved Aalborg Universitet

34

Finans oktober 2008

100

Har oplevet interessekonflikt (pct.)

Procent

Ikke desto 80 mindre er det næsten en tredjedel, der har oplevet konflikten. Til gengæld er det en bevidst handling 16 og altså ikke en fejl, når rådgiveren giver et råd, der stiller kunden dår- 60 ligere til fordel for banken, forklarer professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted: 86 pct.

40 der er også21 ”Men nogle, der ikke tænker så meget over,i altom 57 pct. der er en konflikt, når de forsøger at sælge deres 48 produkter så i alt godt som muligt.

Undersøgelsen er netop, hvordan oplever en 20 bankrådgiver det selv, 13 og ikke en objektiv undersøgelse af, hvor tit de har en konflikt. Det er en subjektiv undersøgelse”, 0 siger han og forklarer: Personlige salgsm l Kollektive salgsm l ”De, der reflekterer over situationen, er næsten hver tredje.

Uden indflydelse Med indflydelse Det er mange og bekræfter, at dobbeltrollen giver problemer.

En sælger nede i Fona oplever ikke den konflikt, fordi han er ansat som sælger, og han bliver ikke lanceret som rådgiver.

50 Han klandres ikke45for ikke at henvise til produkter i en anden butik”, siger Lars Bo Langsted og understreger, at rådgivning i 39 40 banken altid er med den begrænsning, at det er inden for ban32 kens sortiment: 30 ”Det er et grundlæggende problem med rådgivertitlen, at 24 24 man kun kan vælge inden for sit eget sortiment. Men man er 20 ikke rådgiver forstået som uafhængig rådgiver, der kan sige, du får det bedste produkt i banken overfor. Det er et centralt 10 dilemma i deres jobfunktion, og det er vanskeligt at bebrejde den enkelte rådgiver, hvad de sælger. Det er noget, banken 0 bestemmer”, siger Lars Bo Langsted og tilføjer: Individuelle Individuelle Ingen ”Salgsmål presser rådgiverne, siger undersøgelsen. Det må salgsm l UDEN salgsm l MED individuelle indflydelse Med bonus

indflydelse

Konflikt hver eneste dag Forbrugerrådets økonom, Carsten Holdum, som selv har en fortid i bankverdenen, mener, Finansforbundets undersøgelse tegner et meget fint billede af verden set med en bankråd­ givers øjne: ”Det er i rådgivning, at medlemmerne har deres hjerte. At få lavet gode løsninger for folk giver dem selvforståelse og glæde ved arbejdet”, siger Carsten Holdum og fortsætter: ”Der, hvor det går galt, er, når kunden tror, at de har mere med en rådgiver end en sælger at gøre, som deres arbejds­ giver gerne vil have. Den slags sager ser vi hele tiden i Forbru100 gerrådet. Derfor siger jeg, at den objektive konflikt er i hvert eneste rådgivningsforløb. I alle sager skal der findes en løsning, 80 grad tilgodeser banken og i en grad tilgodeser kunden. der i en 16 mange penge I hver eneste sag overvejer rådgiveren, hvor skal banken tjene på det her arrangement. Hvilken rente vil jeg 60 sætte på det rentespænd, der forhandles. Det er her, Forbrugerrådet ønsker at få klare linjer”, siger Carsten Holdum.86 pct. i alt 21 40 Men oplever rådgiverne selv, at de først og fremmest er 57 pct.

48 sælgere eller rådgivere? De ier alt cirka delt på midten mellem 20 dem, som siger ”begge dele”, og dem, som siger, at de mest er rådgivere. Næsten13ingen ser sig selv som overvejende sælgere, viser undersøgelsen. n 0

salgsm l

Personlige salgsm l

Uden bonus

50 Har oplevet interessekonflikt (pct.)

80

60

49

56 47

40 27 20

14

40

45 39 32 24

24

20 10 0

3

Individuelle salgsm l UDEN indflydelse

B de s¾lger og Mest s¾lger r dgiver R dgiverne

Med bonus

100 (pct.)

Kunderne

Med indflydelse

30

0 Mest r dgiver

➼

Kollektive salgsm l

Uden indflydelse

100 Har oplevet interessekonflikt (pct.)

være en bevidst strategi fra bankens side at påvirke den enkelte medarbejder i det dilemma, som medarbejderen befinder sig i, fordi man med salgsmål ikke belønner god rådgivning, men man belønner øget salg”.

Procent

Bevidst handling

80

Individuelle salgsm l MED indflydelse

Ingen individuelle salgsm l

Uden bonus

Finans oktober 2008

35

TEMA: Rådgiver eller sælger?

Salgspres styrer rådgiverne Stort set alle er underlagt en eller anden form for salgsmål, viser Finansforbundets undersøgelse af sælger-/rådgiverrollen

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Det er der intet galt i, mener underdirektør i Finansrådet Susanne Dolberg: ”Banken skal jo drives som en erhvervsvirksomhed, og derfor er man nødt til at have salgsmål. Jeg opfatter det ikke som et forsøg på at styre selve rådgivningen”, siger Susanne Dolberg, der til gengæld opfordrer ledelserne i bankerne til at bruge undersøgelsens resultater som et ledelsesværktøj: ”Resultaterne kan være et godt redskab for bankledelsen på den måde, at de medarbejdere, der har indflydelse på de mål, der er sat for dem, og som har gode samarbejdsvilkår i afdelingen, de håndterer situationen bedre, ligesom de føler sig mindre stressede”.

Pointen er klar i undersøgelsen: De rådgivere, som har individuelle salgsmål, er mere tilbøjelige til at opleve interessekonflikter mellem salg og rådgivning.

Det er det, Forbrugerrådet gerne vil have på det rene. ”Det ses af undersøgelsen, at rådgiverne helst vil være ordentlige rådgivere, og arbejdsgiveren helst vil have en sælger, og rigtig mange kunder tror, at rådgiveren tager deres parti. Det er også derfor, at rådgiverne må stå for skud, når den tillid svigtes“, mener Carsten Holdum. n 100

80 16 Procent

Hver eneste dag balancerer en bankrådgiver på den grænse, der adskiller salg fra rådgivning. En afgørende faktor for, ­hvordan udfaldet bliver, kommer fra salgspresset. Rådgiverne bliver hele tiden presset, ikke til at være sælgere, men til at sælge. Derfor har Finansforbundets undersøgelse af rådgiversælgerrollen set på, hvor stort salgspresset egentlig er på rådgiverne, og hvilke former det tager.

Virksomhederne kan iværksætte en lang række aktiviteter som salgsmål, salgskonkurrencer, bonusordninger og så videre, der kommer til at virke som pres på rådgiverne for at sælge mere.

Næsten 90 procent af rådgiverne er underlagt en eller anden form for salgsmål. Således har 57 procent personlige salgsmål, og 86 procent har kollektive salgsmål for deres afdeling eller team. Undersøgelsen viser også, at rådgivere med individuelle salgsmål er mere tilbøjelige end andre til at opleve interessekonflikter mellem rådgivning og salg. ”Undersøgelsen viser, at der er et misforhold mellem de ansatte, som gerne vil være rådgivere, og deres arbejdsgivere, som hellere vil have, at de skal være sælgere. Det er derfor, der er indført forskellige incitamentsstrukturer. Stort set alle, viser undersøgelsen, er omfattet af direkte eller indirekte incitamentsordninger eller salgskonkurrencer. Og det virker utroligt handlingsstyrende, at man har en chef, der hver dag spørger til, hvor meget man har solgt, og hvor dagens sælger popper op på skærmen”, siger økonom Carsten Holdum, der kritiserer, at bankerne bruger salgsfremmende ordninger: ”Det handler sjældent om særligt mange kroner for den enkelte rådgiver, men banken styrer medarbejderne meget ved hele tiden at fokusere på salget”, siger Carsten Holdum, der også mener, at den enkelte står utroligt svagt, når han skal kæmpe mod ledelsen med risiko for at få en fyreseddel.

60

40

86 pct. i alt

21 57 pct. i alt

20

48

13

Står for skud

0

Ifølge undersøgelsen får knap halvdelen af rådgiverne deres personlige salgsresultat offentliggjort på arbejdspladsen, og mere end tre fjerdedele af rådgiverne deltager i salgskonkurrencer.

Uden indflydelse

50

Finans oktober 2008

(pct.)

36

Personlige salgsm l

40

45 39

Kollektive salgsm l Med indflydelse

➼

Finans oktober 2008

37

TEMA: Rådgiver eller sælger?

Jeg kan se mine kunder i øjnene Stærke værdier i Djurslands Bank beskytter ifølge Bettina Aabenhus medarbejderne i banken mod at presse produkter ned i halsen på kunderne Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

For to år siden valgte finansrådgiver Bettina Aabenhus at skifte arbejdsgiver, og det er et valg, hun er glad for. Hun kom fra et større pengeinstitut til en mindre lokalbank, hvor teamet er i centrum, hvor der ikke er en direkte sammenhæng mellem den enkeltes resultater og aflønningen, hvor kunden bliver set i sin helhed, og der derfor ikke er kampagner for enkeltprodukter, og hvor medarbejderne selv er med til at formulere målene. ”Som bankmedarbejder i dag vil du altid risikere at komme i et dilemma, for selvfølgelig skal der sælges. Du har brug for rygrad, moral og faglighed, uanset, hvor du er ansat. Men der er meget stor forskel på det pres, du bliver udsat for.”.

I Djurslands Bank føler Bettina Aabenhus, at hun har fundet den arbejdsplads, der bedst passer til hendes egne værdier. ””’Team, tryghed, trivsel”’ er en af bankens officielle værdier, og de er det også i praksis. Der bliver kun målt på os som team, og vi har ledelsens fulde opbakning til ikke at presse kunderne til produkter, de ikke har behov for. Derfor er der selvfølgelig heller ikke kampagner og konkurrencer, som jeg har oplevet i andre pengeinstitutter. Her kan jeg se mine kunder i øjnene og stå inde for det, jeg gør.”.

Bettina Aabenhus vurderer også, at det er den tilgang, der er holdbar på lang sigt. ”Vi lever jo af kundernes tillid, og den holder ikke til kanonsalg.”.

38

Finans oktober 2008

Godt kendskab til kunderne I Djurslands Bank er der også kun en månedlig opfølgning og ikke den ugentlige, som Bettina Aabenhus har oplevet tidligere. Og det er mål, som medarbejderne har været med til at sætte. Hvert team har en bannerfører på de fire områder: bolig, pension, investering og forsikring, som op til de årlige budgetter kommer med udspil til teamets mål. ”Ledelsen ser selvfølgelig på teamenes udspil i en sammenhæng, og den vurderer så, om der overordnet er balance i budgettet, og hvordan det hænger sammen med markedssituationen. På den baggrund kan de enkelte mål blive justeret lidt, men grundlæggende bliver der lyttet til os. Og derefter er det helt op til os selv, hvordan vi tilrettelægger vores aktiviteter for at nå målene. Det er ”’frihed til ansvar”’,”, siger Bettina Aabenhus.

De eneste krav, der gennemsyrer organisationen, er, at den enkelte bankrådgiver skal kende sine kunder godt, at den objektive rådgivning skal tage udgangspunkt i det kendskab, og at man skal komme hele sin kundeportefølje igennem på et år. ”For mig har det været en omvæltning. Men bestemt en omvæltning til det bedre,”, siger Bettina Aabenhus. n

Slikposer er en skændsel Nogle steder bliver rådgiverne forført af bonus, slikposer og vin til afdelingen.

Andre steder er bonusordninger bandlyst Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

I Jyske Bank er ledelsen klar i mælet: Nej!, siger direktør Anders Dam, hvis en områdedirektør bringer emnet bonusløn på banen. ”Det bliver skudt ned med det samme”, fortæller formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch. Men selvom der ikke er bonusordninger i Jyske Bank, oplever Haggai Kunisch et øget salgspres. ”Der er helt klart kommet større fokus på salg i de seneste år. Det sker i kraft af, at der bliver fulgt op på den enkelte og på områder. Hermed vil ærekære medarbejdere selvfølgelig lægge sig i selen for at få solgt bankens produkter. Det sker dog i den tydeligt kommunikerede kontekst, at der skal være kvalitet i salget, og at det skal baseres på, at kundernes behov er afdækket”.

Haggai Kunisch opsummerer på denne måde: ”Rådgiverne er blevet gjort bevidste om, at salg er en vigtig del af opgaven”.

Ingen lån til aktiekøb Også salg af bankens egne aktier er man varsom med. Jyske Bank er et af de danske aktieselskaber, der har flest små aktionærer – omkring 250.000. Banken har altid haft en politik om at sælge bankens aktier til kunderne. Men i de seneste år har ledelsen indskærpet, at kunder skal gøres opmærksom på, at banken har en egeninteresse, og at der ikke bliver rådgivet om bankens aktier. Lån til indkøbet kommer ikke på tale. Ønsket om mere salg bliver jævnligt taget op i medarbejderudvalg/SU og bestyrelsen, men diskussionerne foregår i en god tone, baseret på den gensidige enighed om, at bonusordninger er bandlyst. ”Det er uhyre sjældent, at jeg hører om kolleger, der har proppet produkter i halsen på kunderne”, siger Haggai Kunisch.

Slik og båthorn Laila Busted, formand for Kreds Øst, har i den seneste måned haft finanskrisen tæt inde på livet med kollapserne i bankTrelleborg og Roskilde Bank og de stores overtagelse af Lokalbanken i Nordsjælland og Forstædernes Bank.

Hun ser på sælger-/rådgiverproblematikken med stor alvor. For hende er det åbenbart, at salget er løbet løbsk i

mange pengeinstitutter, og tilsyneladende er medarbejderne i den grad blevet suget ind af salgstankegangen, at de mister evnen til at se objektivt og kritisk på salget. ”Der er jo snart sagt ingen grænser for de midler, der bliver brugt til at få salget i vejret, lige fra individuelle bonusordninger til båthorn, når et salgsmål er rundet, over slikposer, weekendophold, middage og vin til afdelingen. Det er en skændsel, der i sidste ende har sit udspring i den internationale konkurrence og ledelsernes aktieoptionsordninger, der boner ud med millioner, hvis vækstmålene bliver nået”.

For Laila Busted er det eneste middel mod galskaben, at

”Det er uhyre sjældent, at jeg hører om kolleger, der har proppet produkter i halsen på kunderne”.

Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank Kreds

medarbejderne holder fast i deres faglighed, personlige stolthed og etik, står sammen og melder fra, når der sker noget, de ikke vil være med til. ”Som individ skal du være umenneskelig stærk, og du risikerer dit job, hvis du står imod, når hele kulturen er gearet til salg og bonusordninger, og når virksomhederne begynder at ansætte sælgere uden finansuddannelse”, siger Laila Busted.

Hun har i de sidste måneder set eksempler på medarbejdere, der har mistet alt. Job, opsparing og det sociale netværk i lokalområdet. ”Jeg tror ikke, de har følt en interessekonflikt mellem at være sælger og rådgiver, for i mange tilfælde har de jo selv investeret i de samme papirer, som de har solgt til kunderne.

De har ladet sig forføre af ledelser, der burde vide bedre”.

I de situationer, hvor alarmklokkerne ringer, vil formanden for Kreds Øst opfordre til, at man bruger tillidsmanden og det faglige system. ”Vælg dem, og brug dem til at stille de kritiske spørgsmål i samarbejdsudvalg og bestyrelser. Det er det, de er der til”. n

Finans oktober 2008

➼ 39

TEMA: Rådgiver eller sælger?

Væk med individuel bonus Finansforbundet er parat til at få afskaffet alle de individuelle salgsmål og bonusordninger

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

”Rådgivernes stigende fokus på salg er et ømtåleligt spørgsmål, som ofte bliver dyrket i avisernes spalter, og som mange har meget stærke meninger om. Som regel baseret på enkeltsager, hvor der berettes skrækhistorier om, hvordan kunder er kommet i økonomisk uføre på grund af en grådig bankansat – der angiveligt var mere sælger eller sågar pusher end rådgiver.

Der er lavet analyser af, hvordan kunderne ser på det, og arbejds-giverne er blevet spurgt, men der var sjældent nogleen, der interesserede sig for, hvordan den enkelte bankmedarbejder oplevede det,”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, om baggrunden for, at Finansforbundet valgte at få foretaget en analyse af sælger-/ rådgiverproblematikken.

Det er en analyse, der giver en række klare anvisninger på, hvad der kan gøre jobbet, arbejdsmiljøet og bankernes image bedre.

En af de store psykologiske knaster i spillet om medarbejdernes loyalitet er individuelle bonusordninger. Og de skal ifølge Michael Budolfsen simpelt hen afskaffes. Jo før jo bedre. ”Heldigvis kender vi ikke til provisionslønninger, hvor der er en direkte sammenhæng mellem salg og aflønning, men de individuelle bonusordninger er slemme nok, og de hænger jo slet ikke sammen med, hvordan arbejdet i en filial foregår. Her spiller medarbejderne sammen. Der er nogle i forreste linje, som klarer de hurtige dag til dag-forespørgsler, så er der rådgiverne, og endelig er der medarbejderne i back office, som skal sørge for, at alle aftalerne kommer endeligt på plads, og dokumenterne er i orden. Hvis ikke det samspil fungerer, hvis medarbejderen i forreste linje ikke opfanger et kundebehov, og hvis der er kludder i den efterfølgende dokumentation, stagnerer forretningen hurtigt. Derfor er det eneste rigtige at belønne hele teamet.”

Mål sætter man selv En anden mærkesag for Michael Budolfsen er, at den enkelte medarbejder selvfølgelig selv skal være med til at sætte sine mål.

40

Finans oktober 2008

”Det er sundt og motiverende med mål, men kun hvis du selv har været med til at sætte dem. Ledelsesudstukne mål forstærker dilemmaet og er ikke en sektor værdig, der fremhæver medarbejderne som sin vigtigste ressource. Alle psykologiske undersøgelser viser, at det ikke fungerer, hvis du ikke selv har indflydelse – se bare på, hvordan man træner sportsudøvere på eliteplan. De ville ikke flytte sig mange meter, hvis ikke deres egen motivation var drivkraften. Og jeg har absurde eksempler på, at fx en seniorrådgiver er blevet klandret for ikke at sælge nok pensionsordninger. Han kunne så gøre sin leder opmærksom på, at hele hans portefølje af kunder var over 55 år og dermed ikke kunne tegne nye pensionsordninger.”

Det er medarbejderen, der kender sine kunder, og derfor ved, hvad der er realistisk at nå, understreger Michael Budolfsen.

Dilemmaer stresser ”Og så er der endeligt problemet med arbejdsmiljøet. Undersøgelsen viser klart, at en medarbejder, der gang på gang sættes i et dilemma, bliver belastet og ramt af stress i meget højere grad, end den medarbejder, der selv er med til at formulere målene.”

Tilsyneladende er der et paradoks mellem, at flere og flere pengeinstitutter er ved at indse, at individuelle bonusordninger er af det onde, samtidig med at mange medarbejdere føler, at salgspresset vokser.

Michael Budolfsen vurderer, at det hænger sammen med det væld af nye produkter, der har set dagens lys i de seneste år. ”På den ene side er det vældig godt med den kreativitet, der er med til at skabe produkter, der afdækker kundens behov mere fleksibelt, end man er i stand til med få, standardiserede produkter. Og i den sammenhæng er det i orden at øge fokus på salget, samtidig med at man udvikler medarbejdernes faglighed, så de bliver inspireret til at bevæge sig ud i alle hjørnerne af produktpaletten. Men det kræver lydhørhed og respekt for kompleksiteten fra arbejdsgivernes side.” n

Finans oktober 2008

41

globalt ”Når naboen mister jobbet er det en recession. Når du selv bliver arbejdsløs, er det en depression“ Harry S. Truman (USA's præsident fra 1945 til 1953)

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

pak jeres ting – det er slut

den, der ler sidst, ler bedst

Beskeden til de ansatte i Lehman Brothers i London var enkel og direkte mandag den 15. september, da den 158-årige institution opgav at finde en redning. ”Det er slut. Find jer et nyt job og kom videre”, sagde Christian Meissner, der bare en uge tidligere var udnævnt til at styre Lehman Brothers i Europa.

Og de var nødt til at parere ordre. Verden over samlede de ansatte hurtigt deres ejendele i papkasser og plastikposer og forlod kontorerne. Ikke bare uden job, men mange uden løn og opsparing, og alle uden bonusser og gratialer, der normalt blev udbetalt i aktier – nu fuldstændigt værdiløse. Nogle hæfter endda for de penge, de har brugt på deres firmakort. Financial Times beretter, hvordan nogle var så opsatte på at minimere deres tab, at de hamstrede kaffe og chokoladebarer for deres forudbetalte kantinekort. Lehman havde næsten 26.000 ansatte på verdensplan.

Rygtet går, at medarbejderne i Dresdner Kleinwort, Dresdner Banks investment bank, kaldte rivalen Commerzbank for ”Comedy Bank“. Det holdt de op med, da forsikringsselskabet Allianz opgav at få noget godt ud af købet fra 2001 og solgte Dresdner Bank videre til Commerz Bank for 9,8 milliarder euro. Købet har gjort Commerz Bank til Tysklands største detail-bank, når det handler om antal af filialer.

Et af rationalerne bag købet er muligheden for store synergier og besparelser, læs: Fyringer.

Op mod 9.000 ansatte står til at miste deres job. Det kommer især til at gå ud over medarbejderne i Dresdner Kleinwort, der har været årsag til nedjusteringer for fem milliarder kroner i løbet af kreditkrisen. Det er her, omkring 2.500 af de forventede afskedigelser vil blive foretaget, skiver Reuters. Det er der ingen grund til at grine af, hverken først eller sidst. Og hvem ved nu om dage, hvem der bliver den sidste?

42

Finans oktober 2008

en ny verdensmagt Mellemøsten flyder over med penge, selvtillid og ambition, skriver ugemagasinet Time. Senest har den statskontrollerede fond Mubadala Development Company fra Abu Dhabi investeret i GE (General Electric), og fonden satser på at blive en af de 10 største investorer i GE, der har været et stærkt symbol på amerikansk ­forretningsmæssig overlegenhed.

GE og Mubdala har i den forbindelse sammen givet tilsagn om at investere otte milliarder dollar i et joint venture, der skal sælge finansielle produkter i Mellemøsten. For kort tid siden ville det have afstedkommet et ramaskrig i USA, men nu er kritikken forstummet.

Som de siger i Wall Street: Likviditet er som ilt – man tænker kun over, hvor meget man skal bruge den, når den er væk, og hvis der er én ting, disse oliestater er i besiddelse af, så er det likviditet.

Fanden tager de sidste Den amerikanske regerings redning af Fannie Mae og Freddie Mac kommer til at koste de amerikanske skatteydere i omegnen af 200 milliarder dollar Fannie Mae og Freddie Mac lyder som to gamle alkoholikere i en forfalden rønne med huller i taget. Efter 18 måneder med konstante fald i de amerikanske huspriser har associationen noget på sig – bortset fra at der, som de fleste efterhånden vil vide, er tale om USA’s største realkreditinstitutter.

I september trådte den amerikanske regering til i en redningsaktion, der er verdenshistoriens største nationalisering. En redningsaktion, som alle økonomiske kommentatorer har været enige om at kalde nødvendig. Da udviklingen går hurtigt i disse uger, er det mest ufarlige at starte med et historisk tilbageblik.

Fannie Mae, eller mere officielt Federal National Mortgage Association blev stiftet i 1938 af præsident F. D. Roosevelt oven på den økonomiske krise for at skaffe amerikanere med beskeden indkomst billige boliglån.

Freddie Mac kom til i 1970 for at give Fanny konkurrence og stadig med den fornemme målsætning at yde billige boliglån. Nu var det især soldater fra Vietnam-krigen, der var målgruppen.

Deres opgave er at købe realkreditlån fra bankerne, ”pakke“ dem og sælge dem til investorer verden over.

Fannie er den største, Freddie nummer to på markedet. Tilsammen står de for boliglån på i alt 6.000 milliarder dollar. Det er halvdelen af boligudlånene i USA, og hvad der svarer til næsten 43 procent af USA’s BNP. Det var privatejede aktieselskaber, der opererede med statsgaranti. Måske kan det forklare, at selskaberne ydede alt for ukritiske lån og investerede i risikofyldte subprime- lån. Den aggressive politik begyndte i 1999, da den nytiltrådte direktør for Fannie Mae, Franklin Raines, erklærede, at han ville fordoble aktionærernes udbytte.

Det seneste år er det dog gået stik modsat for de to finansielle kæmper, som ifølge Wall Street Journal har tabt 14 milliarder kroner i perioden.

De økonomiske eksperter funderer stadig over, hvad redningsaktionen kommer til at betyde for markedet.

Måske kan det stabilisere faldet i huspriserne. Der er stadig mange ”hvis’er“, når eksperterne udtaler sig. Nogle antyder - ikke at vi har set bunden - men at den nu er til at se herfra, og de modigste vover endda at tale om lys for enden af tunnelen. Men der er stadig jokere som fx ­stigende arbejdsløshed og stigende

oliepriser, der presser økonomien og dermed huspriserne.

Under alle omstændigheder er gættet, at redningsaktionen kommer til at koste de amerikanske skatteydere i omegnen af 200 milliarder dollar. Aktionærerne står formentlig til at miste deres penge, og ledelsen er blevet skiftet ud.

Derimod er obligationsejerne, som overvejende er udenlandske banker og centralbanker, holdt skadesløse, og det er nok her, hele pointen med redningsaktionen kommer for dagen: En skyldnernation som USA har ikke råd til at træde långiverne over tæerne, og det kunne have uoverskuelige konsekvenser, hvis en masse banker blev revet med i faldet. Fannie Mae og Freddie Mac har tilsammen en gæld på i omegnen af 1.000 milliarder dollar.

Nu ser det ud som om, regeringerne har sat prop i pengekassen. Sektoren må selv træde til.

Som Financial Times skriver: Sådanne indgreb skal skys som pesten. Regeringer skal redde det finansielle system – ikke de enkelte in- stitutter. Og aktionærerne har lært lektien på den hårde måde. Det er naivt at forvente, at gevinsterne er private, men tabene skatteydernes./ET

Finans oktober 2008

43

eventyrjunkie

Usikkerheden giver mig et

k c i k

bank i springet til en y o ur st Ey ny dagrlysten Gud kong, hvor hun tog en eventy ng en o d H i si år år e v tr sy e r Fo i Dano og de næst em til Nordea hj rste fire år i Osl n fø e hu D . m et ko nd år la ud tidszoner. I benhavn ngkong og Kø ndegrænser og o la H e d m se le el yd m kr t lig stadig et sted n befinder sig hu en M k. ar m

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Nogle folk vælger at springe i elastik ud fra en bro. Andre springer ud med faldskærm. For syv år siden tog den dengang 38-årige færøske Gudny Eysturoy springet fra Danmark til Oslo i fire år og siden til Hongkong i tre år, hvor hun landede på begge ben i en tysk bank. Hun sprang efter personlige udfordringer. ”Bare det at få lov til at kunne stå på egne ben og teste sig selv. Det er i bund og grund det, det handler om. Man tager af sted, men aner ikke, hvor man lander henne. Jeg er eventyr­ lysten og er blevet afhængig af udfordringer. Usikkerheden giver mig et kick, ligesom andre får det af at springe ud i ­faldskærm. Min faldskærm er en eller anden tro på, at jeg nok skal lande. Jeg bliver bare nødt til at gøre det“, fortæller Gudny.

I Hongkong trådte Gudny ind i en ny og mere larmende verden. Fyldt med mennesker. På gaden, i korridorerne og i elevatorerne. Der var liv overalt. Grænseoverskridende på flere punkter. Daglig kropskontakt med fremmede. Og en ­konstant pendlen mellem lande og tidszoner. Hongkong, Kina, Vietnam, Singapore og Europa. I jobbet, hvor Gudny kontaktede nordiske virksomheder i regionen for at markedsføre

44

Finans oktober 2008

banken og dens servicer. Fra kundebesøg i Shanghai og Beijing til telefonmøder til London og Berlin. Veninderne var fra alle verdens hjørner. England, Australien, Tyskland, Belgien, Indonesien og Thailand. Danmark var sat på standby. Og familiefødselsdage foregik igennem telefonen.

Gudny har det godt med larmen i sit liv. Første gang hun flyttede var som teenager med sine forældre og to søstre fra Færøerne til Danmark: ”Vi færinger er vant til at søge væk. Vant til, at familier ­bliver adskilt, fordi nogle skal til Danmark for at få en uddannelse, ud at sejle eller andet. At tage afsked med folk er ­velkendt. Længsel er velkendt. Det taler færinger ofte om“.

Dansk ledelsesstil i særklasse Gudny tog til Hongkong for at få udfordret sin danske vinkel på verden. Og det fik hun. Samtidig med hun fik en større forståelse for, hvad der var særligt dansk. Hvad det ville sige at leve i et demokrati, og hvad det betyder ikke at have politikere og ledere, som repræsenterer en.

Den største forskel, hun oplevede på at arbejde i en dansk og en udenlandsk bank, var ledelsesformen.

➼

eventyrjunkie

➼

”I Skandinavien og i særdeleshed Danmark er vi meget antiautoritære. Vi har en meget flad organisationsstruktur, hvor der er en vis ligestilling mellem chefen og medarbejderne. Folk føler sig meget ansvarlige og er i stand til at tage egne initia­ tiver og ansvar og komme med ideer. Der er en åben ­dialog med cheferne, som godt er klar over, de ikke ved alt og ikke skal vide alt.

Den nordiske ledelsesstil er noget, som adskiller os fra resten af verden. Det, bemærkede jeg, da jeg kom til HongKong“.

I banken oplevede Gudny en udpræget kontrolkultur, som ­stadig sidder i baghovedet i dag. ”Hver dag fik chefen en rapport over alle de mails, vi sendte ud. Med indhold og det hele. Det tænker man helt klart over.

Der er noglr ting, man ikke skriver. Ens telefonregning blev tjekket for private samtaler, og så fik man en regning på dem“.

Tilbage til stilheden I dag efter syv år på farten er Gudny tilbage i Danmark. I april gjorde hun faldskærmen klar igen og landede på dansk grund.

Fire måneder senere satte hun sine ben som kunderådgiver i Nordeas eksport- og projektfinansieringsafdeling i København.

Men hun føler ikke helt, at hun er landet endnu. ”Mentalt er jeg stadig på rejse. Den mentale rejse er meget længere end flyrejsen fra Hongkong til København. Det går for hurtigt, vil jeg sige. Jeg er stadig et sted imellem Hongkong og København“.

I København er det dejligt, at luften er ren, og himmelen klart blå. Det er den sjældent i Hongkong på grund af forureningen. Men stilheden er svær at vænne sig til. Larmen er væk.

Kampen for pladsen på fortovet og i elevatoren er væk. Det samme er den daglige kontakt til de nyerhvervede venner.

Pludselig eksisterer grænser og tidszoner igen. Både de fysiske og de mentale. Og nu er det vennerne og ikke familien, Gudny mødes med i telefonen. Det tager tid at vænne sig til. ”Man plejer at sige, at det tager et halvt år at komme på plads fysisk, at få indrettet sig med en lejlighed, møbler, tv osv. At det tager knap et år, før man har etableret en form for omgangskreds, netværk. Det tog sådan set et år for mig i Hongkong. Man får nogle venner hen af vejen, men det tager tid. Typisk bliver man venner med folk, som også er udstationeret“.

I Hongkong fik Gudny få kinesiske venner. Det ærgrer hende, fordi det betyder meget for hende at være en del af den kultur, hun befinder sig. Hun insisterer på ikke at være

46

Finans oktober 2008

udstationeret som turist. Men det var svært at komme ind på livet af kineserne. For Gudny var Hongkong meget segregeret mellem europæerr og kinesere. Og det kunne også mærkes på jobbet. Kontakten med de kinesiske kolleger på arbejdspladsen var god. Men når frokosten skulle spises, ville kineserne helst holde sig for sig selv. Så holdt integrationen ikke længere.

Travl kultur I Nordea i Danmark får Gudny stadig det internationale perspektiv med igennem sit arbejde. Hun taler med danske virksomheder, som henvender sig til banken for at søge finansiering til eksport til primært tredjeverdenslande. Den skriftlige kommunikation er på engelsk. Men samtalerne med kollegerne på dansk. Og her pendler Gudny stadig imellem dansk og favoritten engelsk. Når det gælder arbejdstiderne, er hun heller ikke landet helt. Hun har før taget sig i at tage en tur på Strøget efter arbejdet, fordi det er for mærkeligt at komme hjem kl. fem eller seks om aftnen, når man er vant til at komme hjem mellem syv og ni. ”I Danmark er man ligeglad med, om chefen er der. Man kan gå, når klokken er fire, uden at nogen løfter et øjenbryn.

De fleste andre steder i verden bortset fra Skandinavien går man typisk ikke fra sit kontor eller skrivebord, før chefen er gået. Omvendt går chefen heller ikke, før det er sent. For man skal ikke tro, han ikke bestiller noget. Det er tåbeligt, så sidder man og venter på hinanden, mens man prøver at se ud, som om man laver noget. Kulturen er, at man altid er ’very busy’ og bliver på kontoret længe“.

Personligt føler Gudny, at hun har rykket sig rigtig meget ved at prøve at bo og arbejde i udlandet. ”Jeg er blevet mere målrettet og har fået mere ben i næsen, ingen tvivl om det. Min ’comfort zone’, troen på at jeg nok skal klare det, er blevet markant større - fra at være en håndboldbane til at være en fodboldbane. Man finder ud af, at man kan meget mere, end man forestiller sig, når man bare sidder derhjemme. Og jeg har ikke haft de fjerneste betænkeligheder ved at tage ud. Man kan altid få en billet hjem igen, værre er det ikke”.

Og faldskærmen bærer Gudny stadig rundt på. Hun ved aldrig, hvornår hun får brug for den igen. ”Jeg er tricket af det ukendte. Det uvisse. Jeg vil ikke have, at tingene kører efter et fast skema eller nogle rutiner. Jeg er nærmest omvendt. Jeg vil gerne have tingene uden for rammen hele tiden. Hvis det er for meget inden for rammen, får jeg klaustrofobi. Jeg føler mig fortrolig med at være på usikker grund“. n

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

De flittige penge i Finansbanken Pengeinstitutterne lever gerne et stille liv uden de store armbevægelser.

En undtagelse var Finansbanken med den karismatiske Alex Brask Thomsen ved roret

Klassens ballademager. Det sorte får i flokken. Begge talemåder passer udmærket på Alex Brask Thomsen og hans Finansbanken, hvis man spørger den etablerede bankverden. Det er nu 50 år siden, Finans­ banken slog dørene op til et stykke særegent bankhistorie.

Brask Thomsen åbnede Finansbanken i 1958, som han drev fra sin formandsstol i Schweiz. Selvom Finansbanken var liden af størrelse til at begynde med, skulle den snart give genlyd, så det rungede. Med kreativ og pågående markedsføring, som Brask Thomsen selv stod for, påberåbte han sig alverdens opmærksomhed med slogans som ”De flittige penges bank” eller ”Dovne penge? Gi’ dem Finansbank!”. Det var en højst usædvanlig måde at reklamere for en bank på dengang, hvor den finansielle sektor var meget konform og konservativ.

Men det stoppede ikke her, for konkurrenterne fik gerne en drillende hilsen med. Eksempelvis da Finansbanken åbnede sin første filial på Amager, hvor Amagerbanken stod stærkt. I annoncen for åbningen lød det: ”Nu bli’r renten go’ på Amar’bro”.

Et andet eksempel er åbningen af en filial i Åbyhøj, som kom til at ligge i en naboejendom til en sparekasse, der havde sit slogan ”Spørg Sparekassen” bøjet i neon på husmuren. Hvorfor Finansbanken opsatte et reklameskilt med direkte svar hertil: ”... men brug en bank”.

Sådan får man ikke gode venner i den finansielle sektor, men det så Brask Thomsen stort på. Den stærkt udadvendte form gjorde banken populær og resulterede i en stærk vækst. Ikke mindst på grund af bankens høje indlånsrenter, der fik kunderne til at strømme til, og nogle årlige generalforsamlinger, der fyldte KB Hallen til bristepunktet.

Ser man bort fra den høje indlånsrente, satsede Finansbanken mest

på nicher i finansverdenen. Blandt andet specialiserede man sig i pantebreve. Det blev en lukrativ forretning i en tid, hvor familien Danmark byggede parcelhuse, og byggebranchen var rødglødende.

En anden niche fandt banken i udenlandske kunder, der godt kunne lide bankens høje indlånsrente og evnen til at holde bankhemmeligheder for sig selv. For at opdyrke det udenlandske marked udnævnte man i 1966 prins Peter af Grækenland til æresformand i Finansbanken. Han skulle skabe kontakterne ude i verden, hvilket i høj grad lykkedes. I 1972 kom 54 procent af bankens indlån fra udenlandske indskydere.

Knap så populære gæster i Finansbanken var Banktilsynet. Til Brask Thomsens store fortrydelse var de jævnligt på besøg i hovedsædet på Vesterbrogade. Rygterne gik, at Finansbanken finansierede højst tvivlsomme foretagender, også nogle, hvis aktiviteter lå på den tvivlsomme side af lovens grænser.

Højdepunktet i denne henseende blev den meget omtalte bagmandsrapport i 1973, som ramte Finansbanken hårdt moralsk, men slet ikke på indlånet. Folk bekymrede sig tilsyneladende ikke om lyssky forretninger.

I 1980 solgte Brask Thomsen ret overraskende Finansbanken til Jyske Bank. Inden sin død i 2005 blev han – igen – landskendt, da han i 1992 tilbød Københavns Kommunes gabende tomme pengekasse 250 millioner kroner, hvis de til gengæld omdøbte Nørrebrogade til Alex Brask Thomsens Gade. Det ville kommunen ikke, men til gengæld kunne Brask Thomsen se tilbage på et virke i bankverdenen, der satte sine tydelige aftryk og forandrede bankernes måde at agere på i offentligheden. n

Finans oktober 2008

47

medlemsservice

et skridt mod bedre sagsbehandling Næstformand, Kent Petersen.

Finansforbundet lancerer efter nytår en ny uddannelse for sagsbehandlere, som er målrettet tillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer. Målet er at give behandlingen af medlemmernes sager et kvalitetsløft

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Sagsbehandlerens 10 bud

› Sagsbehandleren rådgiver inden for eget fagområde og kan henvise til yderligere rådgivning hos andre relevante rådgivere.

› Sagsbehandleren udviser loyalitet over for dig og overholder sin tavshedspligt.

› Sagsbehandleren rådgiver dig professionelt uden at lade sig påvirke af sin personlige opfattelse.

› Sagsbehandleren varetager dine interesser uafhængigt af andre interesser.

› Sagsbehandleren anerkender din ret til selvbestemmelse vedrørende forhold, som du har råderet over.

› Sagsbehandleren sikrer, at du forstår rådgivningen, bl.a. ved at stille

kontrolspørgsmål og ved at benytte et forståeligt mundtligt og skriftligt sprog.

› Sagsbehandleren sikrer sig, at sagen er fuldt belyst. › Sagsbehandlerens beskriver lovens muligheder og bestemmelser. › Sagsbehandleren rejser berettigede krav, hvis du ønsker det. › Sagsbehandleren overholder frister og orienterer dig om dem.

(Kilde: Finansforbundets principper for god sagsbehandling)

48

Finans oktober 2008

Som den første fagforening har Finansforbundet indført Union Governance – principper for god fagforeningsledelse. Til god fagforeningsledelse hører sagsbehandling af en høj kvalitet, og derfor har forbundet vedtaget og implementeret en række retningslinjer for god sagsbehandling.

Næste skridt i rækken er en decideret sagsbehandler­ uddannelse, som henvender sig til tillidsmænd og kredsbe­ styrelsesmedlemmer, som behandler sager, hvor medarbejdere afskediges, får advarsler eller på anden vis kan være på kollisionskurs med arbejdsgiveren. ”Det handler om at kvalitetssikre sagsbehandlingen i Finansforbundet, så man som medlem får den bedst mulige service, uanset om man går til sin tillidsmand, sin kreds eller til sekretariatets jurister med sin sag“, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Han forventer stor efterspørgsel fra tillidsmænd og kredse på sagsbehandleruddannelsen, hvor første hold begynder til januar.

På uddannelsen præsenteres deltagerne for værktøjer og metoder til: - at afdække medlemmets opfattelse af sagen, samt ønsker og behov - at indsamle og dokumentere relevant data - at klarlægge sit mandat - at kortlægge sagens processuelle forløb; herunder de fagretlige regler.

Der veksles mellem teorioplÌg og cases, hvor man arbejder intensivt med juridiske problemstillinger inden for arbejdstid, løn, ansÌttelsesforholdets ophør, vilkürsÌndring samt lige­ behandling og forskelsbehandling.

Samtidig für deltagerne vendt blikket indad i forhold til at arbejde loyalt med medlemmets ønsker inden for rammerne af rüdgivningen, og gennem forskellige kommunikationsøvelser trÌnes blikket for at fü hele sagen belyst.

En uddannelse pü flere niveauer Niels J. Ellegaard, som er tillidsmand i Sparekassen Faaborg, ser frem til den nye uddannelse. �Jeg tror, vi er mange tillidsmÌnd, som har siddet en del ür pü posten, som godt kunne

trĂŚnge til et ’brush up’-kursus i sagsbehandling. Der er ingen tvivl om, at man som tillidsmand vil have gavn af at tage uddannelsen. Jeg fornemmer, at der er flere sager at tage sig af ude i virksomhederne nu end for et par ĂĽr siden, fordi mange flere medarbejdere føler sig presset“, siger Niels J. Ellegaard, som ogsĂĽ er nĂŚstformand i Kreds Syd og medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse.

Sagsbehandleruddannelsen kan tages pü flere niveauer. Pü det højeste niveau afslutter man ddannelsen med en opgave, som skal bestüs. Bestür man, er man kvalificeret til pü vegne af Finansforbundet at behandle mere juridisk komplicerede sager, for eksempel afskedigelsessager. n

\ehXkdZ[j C[Zb[cc[h W\ <_dWdi [h_[ [< eba efd h hWXWj ^ei < IoZ[di ieb :[`b_][ :WdcWha )&&"#%f[hi$ ah$ ki [^ [h_  \ ') f _[$Za%\_dWdi B³i c[h[ f \eba[\[h

=hWd 9WdWh_W

BWi 8kd]Wl_bbW :[dd[ l_dj[h \hW akd ah$

j[h

. l_d

%-$%

h

. l_dj[ -$%

#Y` Ă&#x2022; %

Zg^Z ;da`Z[

[da`Zle]d

Z Zg^[ g^V IZc 8VcV c ] <gV V ]Z^` BVai b :a H V! g ! @^c V^aVcY H]V jWV 8 Y_V$I] hZg/ Y gZ_ VbWd Gjc Vb$8 c K^Zi

)$+/."#

CWbjW

9[djh[ C[bb_[^W >eb_ZWo :[dd[ l_dj[h \hW akd ah$

)$*/."#

J[d[h_\[

7jbWdj_Y >ebZWo 9[djh[ :[dd[ l_dj[h \hW akd ah$

[ Wii

Zc [da`

Vad\ @Vi

7bb[ fWaa[h[`i[h _dab$ dWld]_l[j ^ej[b" cWZ f Ă&#x201D;o" jhWdi\[h j%h" ZWdia h[`i[b[Z[h$ <ehX[^ebZ \eh jhoa\[`b kZieb]j[ h[`i[h$ C_d$ ( f[hi$

) (( )

( ,% & )) -(( )

\

i^aa^c 7Zh

7Zhi^a eÂ&#x20AC;

-& )& &( &.

*$*/."#

;da`Z;Zg^Z Zg Zc YZa V[ 9Vch` ;da`Z;Zg^Z ;dcYZc! YZg ]Vg hdb [dgbÂ&#x20AC;a Vi h`VWZ [Zg^ZdeaZkZahZg [dg VaaZ# Ă&#x201E; D\hÂ&#x20AC; WaVcYi YZb bZY WZ\g²chZYZ Âł`dcdb^h`Z b^YaZg#

Finans oktober 2008

49

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Modregning i erstatning for tab af erhvervsevne Arbejdsskadestyrelsen har forhøjet mit tab af erhvervsevne med yderligere 15 procent på grund af en arbejdsskade, som jeg har været ude for.

Det drejer sig om 50.400 kroner, og erstatningen er udbetalt med tilbagevirkende kraft.

Da jeg er på offentlig førtidspension, siger kommunen nu, at de har krav på hele beløbet.

Kan det være rigtigt?

Venlig hilsen Jane Olsen

Svar Nej, det er ikke rigtigt. Godt, du tjekker det!Kommunen har krav på at få betalt et beløb tilbage svarende til det, som kommunen har udbetalt for meget i førtidspension. Da en offentlig førtidspension bliver reguleret på baggrund af andre indtægter, ville din førtidspension fra kommunen have været mindre i den periode, som erstatningen dækker.

Førtidspensionen skal kun nedsættes med 30 procent af indtægten, der ligger ud over en særlig beløbsgrænse. Herudover skal der betales skat.

Så du har et stort beløb til gode.

overarbejde. Min ansættelse er på deltid med en ugentlig arbejdstid på 30 timer fordelt på fire dage og en ugentlig fridag.

En gang imellem sker det, at jeg alligevel må arbejde over og inddrage min fridag helt eller delvist. Jeg er i tvivl om, hvordan dette honoreres. Kan I hjælpe med det?

Venlig hilsen Sabine Abildgaard Andersen

Svar Dit spørgsmål reguleres i Standardoverenskomstens § 20, dvs. regler for overarbejde i arbejdstidsniveau 1. Her står der, at arbejdstid ud over den aftalte arbejdstid honoreres med din timeløn + 50 procent for de første tre timer og derefter med din timeløn + 100 procent. For arbejde på lørdage, søndage og helligdage har du ret til timeløn + 100 procent.

I arbejdstidsniveau 1 er det dog mest almindeligt, at overarbejde afspadseres.

Skal du afspadsere, gives der for de første 3 timers overarbejde 1:1½, og for resten samt for lørdage, søndage og helligdage 1:2.

Du skal være opmærksom på, at du efter reglerne i Standardoverenskomstens § 20 ikke kan beordres på overarbejde på din fridag. Det skal ske på frivillig basis.

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, advokatfuldmægtig

Venlig hilsen ente Knudsbøl, socialrådgiver

Betaling for overarbejde til deltidsansat Jeg er ansat i finanssektoren, under Standardoverenskomsten og har fem ugers ferie +

50

Finans oktober 2008

Opsigelse på grund af helbredet En af mine kollegaer, som påtænker at sige op (sygemeldt i øjeblikket), er blevet gjort opmærksom på fra sin læge, at der findes en

formular omkring sygdom, som siger noget om, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet blot ikke for den pågældende arbejdsgiver.

Kan I give mig en nærmere forklaring på dette?

Venlig hilsen P. Nielsen

Svar Man kan godt opsige et job uden karantæne, hvis opsigelsen skyldes helbredet. Der skal en lægelig vurdering indover, og til dette brug er der udarbejdet en særlig standardlægeattest.

Lægeattesten kan rekvireres hos FTF-A. Lægeattesten bruges til at dokumentere, at der ved det konkrete arbejde er opstået helbredsmæssige problemer, eller at allerede konstaterede problemer forværres.

Det vil være en betingelse for at acceptere opsigelsen som en gyldig grund (dvs. uden karantæne), at din kollega, inden opsigelsen, forgæves har forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen. Dette under forudsætning af, at en omplacering på arbejdspladsen kunne have fundet sted.

Hvis lægeattesten beskriver nogle meget generelle helbredsmæssige begrænsninger, kan FTF-A blive i tvivl om din kollegas rådighed for arbejdsmarkedet. I så fald vil FTF-A skulle foretage en rådighedsvurdering af din kollega med henblik på afdækning af, om disse helbredsmæssige problemer er så omfattende, at hun ikke vil kunne være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Venlig hilsen Cristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Medlemsservice

Finanssektorens Feriefonds huse 2008 Den 9. oktober 2008 kl. 8.30 åbnes for udlejning af Finanssektorens Feriefonds huse i 2009 via Finansforbundets hjemmeside www.finansforbundet.dk, og fra den 16. oktober 2008 kan du også ringe.

Udlejningen gælder følgende perioder: Sommerhusene: Uge 7 + 8 samt fra uge 14 til og med uge 22.

Mellempris: Uge 7, 8, 15 og 16.

Boligen på Bornholm samt lejlighederne i København: Uge 1 til og med uge 22.

Lejebeløbet skal indbetales, når du har modtaget vor bekræftelse på leje af feriebolig.

Ebeltoft Øreflak 11 A

Ebeltoft Stenagervej 57 A Fra lørdag kl. 14 til lørdag kl. 11

Mulighed for udlejning til pensionister Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et feriehus, dog tidligst en måned før du ønsker at bruge det.

Vigtigt Da det ofte er tilfældet, at flere medlemmer booker den samme feriebolig med få minutters mellemrum, kan du ikke vide dig sikker på at have fået den ønskede feriebolig. Det er Finansforbundet, der skal markere huset som optaget, og derfor kan der gå lidt tid, inden du kan se huset markeret som optaget på hjemmesiden. Modtager du ikke et brev inden en uge, har en anden fået booket først.

Ebeltoft Bornholm Stenagervej 57 C Hasle Marina 31 Mellempris ekskl. el

Lavpris ekskl. el

Bornholm

Hasle Marina 31 *

Kr. 1.900

kr. 1.600

Odsherred

Engsvinget 5 *

Kr. 1.700

kr. 1.400

Odsherred

Højby Lyngvej 29

Kr. 1.300

kr. 1.000

Ebeltoft

Øreflak 11 A

Kr. 1.700

kr. 1.400

Ebeltoft

Stenagervej 57 A

Kr. 1.900

kr. 1.600

Ebeltoft

Stenagervej 57 C *

Kr. 1.900

kr. 1.600

Ålbæk

Urfuglevej 18

Kr. 1.500

kr. 1.200

Ålbæk

Oksevej 61 *

Kr. 1.800

kr. 1.500

Ålbæk

Musvågevej 15

Kr. 1.700

kr. 1.300

Ålbæk

Musvågevej 176

Kr. 1.800

kr. 1.500

Fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14

Hel uge inkl. el Uge 7 og 8

Halv uge inkl. el

København V

Gasværksvej 13, 1. th. *

Kr. 2.800

kr. 1.400

København NV

Frederiksborgvej 17, 1.th. *

Kr. 2.800

kr. 1.400

*Forbud mod husdyr samt rygning i boligen

Finans oktober 2008

51

a jour

Forbundet betaler dusør for opklaring af røveri I løbet af kort tid i juli og august bleve der begået tre banlkrøverier mod henholdsvis Nørresundby Bak i Tylstrup, spar nord i Nibe og Øster Brønderslev Sparekasse i Øster Brønderslev. Efterfølgende gik Nordjyllands Politi ud og efterlyste vidner, der kunne føre til opklaring af røveriet og signalerede, at en dusør kunne hjælpe med opklaringen.

Derfor besluttede Finansforbundet i lighed med lignende situationer tidligere at ­finansiere en dusør på 75.000 kroner i samarbejde med de tre berørte banker. For nylig er bankrøveriere opklaret, og dusøren er derfor ved at blive udbetalt til de vidner, som hjalp politiet på sporet.

meddelelser nyheder servicetilbud

Reservér en aften til Peter Mygind Hvordan skaber du det gode liv? I november måned holder Finansforbundet gratis aftenarrangementer for medlemmer under 35 år. Her sætter vi fokus på at skabe sammenhængskraft mellem ar­bejdslivet og det øvrige liv. Peter Mygind deler sine personlige erfaringer med gode og dårlige dage og giver råd til, hvordan du skaber mere kvalitet i dit liv. ”Det er muligt at gå glad på arbejde hver eneste dag – det kræver bare en lille indsats”, siger han.

Vi skuer også mod fremtiden og ser på hvordan vi forestiller os sektorens tendenser og udfordringer i år 2015.

Hvis du ikke vil gå glip af et forrygende og underholdende arrangement, så sæt kryds i kalenderen på én af følgende datoer: Aalborg 10. nov. Århus 18. nov København 19. nov.

52

Finans oktober 2008

Du kan finde tidspunkter og adresser for arrangementerne på www.finansforbundet.dk/ung, hvor du også kan tilmelde dig.

Kort med gode råd om stress BAR FOKA (Branchearbejdsmiljørådet for kontor og finans) har lanceret 11 kort om stress, som indeholder gode råd om, hvordan den enkelte medarbejder kan forebygge og håndtere stress i hverdagen.

Materialet udgør FOKA´s igangværende projekt om stress. Kortene giver gode råd om, hvordan du kan blive bedre til at tilrettelægge din arbejdstid hensigtsmæssigt, søge hjælp fra dine kollegaer og chef samt spise hensigtsmæssigt, så du får den rette energi til at varetage arbejdet. Er der nogle af kortene, som rammer dig, passer godt til én af dine kollegaer eller blot er tankevækkende, kan de rives ud, hænges op eller foræres væk.

På www.arbejdsmiljoweb.dk/kortstress kan du læse mere og bestille kortene.

Rejselegater uddeles sidst i oktober I sidste nummer af Finans fremgik det, at legaterne fra Finansforbundets Rejsefond næste gang uddeles sidst i april. Det er ikke korrekt. Næste uddeling finder sted sidst i oktober 2008. Finansforbundets Rejsefond kan søges af alle medlemmer, der har behov for støtte til studier her i landet eller i udlandet med relation til arbejdet i sektoren. Sidste frist for skriftlig ansøgning er den 14. oktober.

Kurser i kompetenceafklaring Finansforbundet har i samarbejde med henholdsvis Markman og Futurecom udviklet to nye kurser, som dels kan hjælpe dig med at afklare hvilke kompetencer, du har udviklet gennem dit arbejdsliv, og dels kan hjælpe dig videre i din karriere, enten inden for virksomheden eller i en helt ny retning Personprofil, motivation og strategi (i samarbejde med Markman) vil give dig inspiration og viden til at finde ud af, hvad der motiverer dig jobmæssigt.

Der arbejdes med personlige strategiværktøjer, og kurset hjælper dig med at udarbejde en personlig handleplan.

Kurset afholdes den 15.-16. november 2008 i Jylland.

Prisen er kroner 4.500. For medlemmer kroner 3.000.

Dit eget kompetencekort (i samarbejde med Futurecom) tager udgangspunkt i dit liv, og der arbejdes med kompetenceafklaring på en nærværende måde. Du vil møde en coach, der bl.a. introducerer dig til MBTI profil analysen. Kurset har fire faser: • uddybende samtale om din personprofil • muligheder for dig på baggrund af dine kompetence og værdier • udvikling og rammesætning om din fremtidige karriere • virkeliggørelsen af dine planer med en coach.

Kurset afholdes 22.-23. november 2008 på Sjælland.

Prisen er kroner 6.200. For medlemmer kroner 4.100 Tilmeld dig hurtigt på finansforbundet.dk.

Yderligere information fås hos Steen Jensen, Peter Weng eller Morten Stick i Finansforbundet

nyt fra it-klubben It–funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadig voksende del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne.

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN.

• H ar du tilmeldt dig IT-klubbens spændende medlemsmøder i oktober og november?

Ellers kan det stadig nås på www.finansforbundet/it.

• 6 . oktober kan du i Fredericia høre Peter Lund Madsen fortælle om hjernen • 5 . november kan du i Ballerup høre Kasper Moth-Poulsen fortælle om nanoteknologi og molekylær elektronik • 1 0. november kan du i Aalborg høre Morten Bay fortælle om it-gadget og ungdommens brug af it • Lær at bygge din egen hjemmeside med IT-klubben!

IT-klubbens medlemstilbudsafdeling udbyder nu for første gang et spændende weekendkursus i opbygning af simple hjemmesider.

Kurset har til formål at give medlemmer grundlæggende færdigheder inden for opbygning af simple hjemmesider med nogle af de gratis værktøjer, der findes til fri afbenyttelse. Kurset giver generel viden og færdigheder inden for grafik og billeder til internettet. Efter kurset vil deltageren kunne oprette sin egen hjemmeside og have lært at vedligeholde den og tilpasse sine egne billeder til at lægge ud på internettet.

Kurset gennemføres i weekenden den 22. og 23. november 2008. Du kan læse mere samt tilmelde dig til kurset på www.finansforbundet.dk/it.

Der er begrænset deltagerantal til kurset.

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet – så skynd dig, hvis du gerne vil lære at opbygge din egen hjemmeside!

Seniorrejser Specialrejse med Finans Senior Rejser

Tag til opera i Verona Finans Senior Rejser har efterhånden bestået i fem år, omkring 470 personer har deltaget på vore rejser, og destinationerne har været mange.

Specielt Kina har været en stor succes med en hel del rejser til Beijing og Yangtze-floden.

Vi har ligeledes haft rejser til Sydafrika, Mexico, Vietnam, Toscana, Thailand, USA, og i Jjanuar 2009 New Zealand.

Alle seniorer, der er medlem af Finansforbundet, kan deltage på vore rejser. Der må tages ledsager med, det være sig ægtefælle, en ven eller et par gode venner.

Man skal bare melde sig, når vi annoncerer, som vi gør to gange årligt i bladet Finans.

Derudover kan man blive optaget i vort mail-kartotek – det har allerede 615 personer gjort. De får, cirka 10 dage før vi annoncerer rejser, tilsendt samtlige rejsebeskrivelser på de annoncerede rejser og får ligeledes tilsendt rejser, som vi ikke annoncerer i Finans.

Der er ingen forpligtelser forbundet med mail-kartoteket, så ønsker du at blive optaget, så sendt en mail med påskrift.

Finans Senior Rejser til Gunner Schmidt, gunnerlisbet@post.tele.dk.

Finans Senior Rejser planlægger for sommeren 2009 én eller to rejser til de store opera-forestillinger i Verona, hvor hver aften mere end 20.000 tilhørere lader sig rive med og begejstres over nogle af verdens skønneste stemmer under Italiens mørke himmel.

Vi ved, at operaerne Aida, Carmen, Barberen i Sevilla og Tosca vil være på repertoiret.

Rejser gennemføres både som 3-dages og 4-dages rejser med henholdsvis én eller to opera-forestillinger.

Yderligere oplysninger, specialprogram og tilmelding fås hos: Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller mail: gl.hvidegaard@ mail.dk.

New Zealand i januar/februar 2009 Denne rejse er annonceret tidligere, men skulle du være interesseret, så kan yderligere oplysninger, specialprogram og tilmelding. fås hos Gunner Schmidt, Ttlf. 74 76 14 00 eller gunnerlisbet@post.tele.dk.

54

Finans oktober 2008

Tag med til Beijing og Xian Oplev storslåede seværdigheder i Beijing, besøg kinesiske landsbyer og se den enestående terrakotta-hær i Xian - Med dansk rejseleder, 9 dage På denne rejse med Finans Senior Rejser og Albatros Travel kommer vi til at vandre på Den Kinesiske Mur, stå på Den Himmelske Freds Plads, besøge Den Forbudte By og opleve den kinesiske kultur. I Xian ser vi terrakotta-hæren, som anses for det 20. århundredes største arkæologiske fund.

Beijing

KINA Xian Shanghai

Selv om Kina endnu er præget af sin tusinde år gamle kultur, trænger den moderne verden sig nu for alvor på i hastigt tempo. I Beijings centrum kan vi følge, hvordan store højhuse nærmest springer op af jorden langs de brede strøg, men vi oplever også de bagvedliggende maleriske ”hutonger” – smalle krogede gader og stræder, hvor små lave gårdhavehuse nærmest læner sig op af hinanden. Vi besøger vi en landsby i nærheden af Den Kinesiske Mur og én i omegnen af Xian.

Vi bor centralt på gode turistklassehoteller og har dansk rejseleder på turen.

Dagsprogram Dag 1 Afrejse fra Kastrup omkring aftenstid.

Dag 2 Ankomst Beijing, besøg ved Himlens Tempel.

Dag 3 Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By, Sommerpaladset og Peking Opera.

Dag 4 Den Kinesiske Mur, lokal landsby og nattog til Xian.

Dag 5 Ankomst til Xian, besøg på medicinmarked, terrakottahæren, landssby og ”Hot Pot”-aftensmad.

Dag 6 Den Store Vildgås Pagode, by-muren, muslimsk kvarter og Tang-teater.

Dag 7 Tai Chi-morgengymnastik, tid på egen hånd og fly til Beijing.

Dag 8 Tid på egen hånd og Peking And. Dag 9 Hjemrejse til København med ankomst sidst på eftermiddagen.

Afrejse 7. maj 2009 Kr. 13.990,Tillæg for enkeltværelse kr. 1.490,-

Prisen inkluderer  Flyrejse København - Beijing t/r med SAS.  Forplejning om bord.  Alle flyskatter og-afgifter.  Dansk rejseleder.  Transport, udflugter og entréer jf. programmet.  Ophold på gode turistklassehoteller.  Helpension på nær frokost dag 7 og 8 og middag dag 7.

Bestilling af rejse og specialprogram: Finans Senior Rejser Alex Wagner Tlf. 43 64 75 14 hanne.alex.wagner@4syd.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Specialrejse med Finans Senior Rejser

Specialrejse med Finans Senior Rejser

Drømmekrydstogt i Middelhavet

Det Vilde Vesten

Luksuskrydstogt til Middelhavslandenes kulturperler i samarbejde med Finans Senior Rejser - 14 dage, med dansk rejseleder

En odyssé gennem det vestlige USA’s fantastiske nationalparker og de berømte storbyer - Med dansk rejseleder, 15 dage Rejsen gennem “Det Vilde Vesten” rummer hele det amerikanske paradoks af underskøn, næsten uberørt natur, gigantiske storbyer med skyskrabere og et væld af forlystelser og underholdning.

USA’s nationalparker byder på fantastiske naturoplevelser, og til sidst må man opgive at sammenligne Grand Canyon, Bryce, Zion og Yosemite og blot konstatere, at ingen billeder kan leve op til virkeligheden.

Vi kører gennem nogle af Amerikas mest øde og storslåede naturområder i staterne Californien, Arizona, Utah og Nevada. På rejsen oplever vi besynderlige og betagende naturfænomener, klodens varmeste og mest ugæstfrie ørken, verdens største slugt, enestående klippeskulpturer, røde ørkener, saltsøer samt storbyernene Los Angeles og San Francisco. ”Det Vilde Vesten” er en solid rejse på gode hoteller med pæne, rummelige værelser og alle faciliteter. Morgenmad på hotellet er inkluderet i rejsens pris.

Dagsprogram Dag 1 Afrejse.

Dag 2 San Francisco.

Dag 3 San Francisco, Monterey og Santa Maria.

Dag 4 Santa Maria, Santa Barbara og Los Angeles.

Dag 5 Los Angeles.

Dag 6 Los Angeles, Calico og Laughlin.

Dag 7 Laughlin, Route 66 og Grand Canyon.

Dag 8 Grand Canyon, Lake Powell og Bryce Canyon.

Dag 9 Bryce Canyon, Zion National Park og Las Vegas.

Dag 10 Las Vegas.

Dag 11 Death Valley og Visalia.

Dag 12 Visalia, Yosemite National Park og San Francisco.

Dag 13 San Francisco.

Dag 14 San Francisco og afrejse.

Dag 15 Ankomst til Danmark.

Afrejse 19. maj 2009 Kr 18.990,Tillæg for enkeltværelse kr. 4.990,-

Barcelona - Rom - Athen - Izmir - Alexandria - Valletta - Barcelona

CALIFORNIEN San Francisco

NEVADA

Yosemite N.P. Visalia Santa Maria

UTAH

Bryce Canyon N.P. Las Vegas

Death Valley

Zion

På dette klassiske krydstogt følger vi Middelhavets kystlinje. Med start i den moderne storby Barcelona sejler vi østpå mod de klassiske kulturbyer Rom, Athen, tyrkiske Izmir og det eksotiske Alexandria, hvor der er mulighed for at komme på udflugt til Pyramiderne ved Giza.

Barcelona Rom Athen Valletta

Laughlin

Los Angeles Stillehavet

Grand Canyon N.P.

ARIZONA

Prisen inkluderer  Fly København - San Francisco t/r.  Alle skatter og afgifter.  Indkvartering i dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).  Morgenmad dagligt.  Velkomstmiddag dag 2.  Udflugter og entréer jf. dagsprogram.  Dansk rejseleder.

Dette er en rigtig Albatrosrejse, hvor vi både besøger den europæiske civilisations vugge og ser vidt forskellige eksempler på moderne bykultur.

Vi flyver fra København til Barcelona, hvor vi går om bord på Norwegian Jade, der skal være vores hjem de næste 12 nætter.

Vi krydser over Middelhavet til Italien og lægger til i Civitavecchia, hvorfra der er mulighed for at komme på udflugt til Den Evige Stad, Rom. Derefter går turen syd om den italienske støvle og til Grækenlands hovedstad Athen, som emmer af antikken med sine mange seværdigheder fra oldtiden. Næste stop er tyrkiske Izmir, hvor vi oplever en smag af orientens mystik.

Sidste del af turen indeholder et besøg i egypriske Alexandria. Fra denne imponerende storby på det afrikanske kontinent er der ikke langt til reminiscenserne fra endnu en fremtrædende oltidskultur. Sidste stop inden vores hjemsejse er Malta midt i det dybblå Middelhav.

Bestilling af rejse og specialprogram: Finans Senior Rejser Gunner Schmidt Tlf. 74 76 14 00 gunnerlisbet@post.tele.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Dagsprogram Dag 1 København-Barcelona, Spanien Dag 2 Barcelona og afsejling Dag 3 Over Middelhavet Dag 4 Civitavecchia (Rom) Dag 5 På havet mod Athen Dag 6 Athen (Piraeus), Grækenland Dag 7 Izmir, Tyrkiet Dag 8 På havet mod Egypten Dag 9-10 Alexandria. Egypten Dag 11 På havet mod Malta Dag 12 Valletta, Malta Dag 13 På havet mod Barcelona Dag 14 Barcelona og hjemrejse

Izmir

Alexandria

Prisen inkluderer  Fly København - Barcelona t/r med Spanair.  Alle flyskatter og -afgifter, havneskatter og -afgifter.  Transport med bus lufthavn - hotel - skib - lufthavn i Barcelona.  Velkomstmiddag i Barcelona.  1 nats ophold på turistklassehotel i Barcelona i dobbeltværelse (inkl. morgenmad).  Sightseeing i Barcelona i forbindelse med transport til skib.  12 nætters/13 dages krydstogt med Norwegian Jade med ophold i valgte kahytskategori, helpension på krydstogtet.  Dansk rejseleder.

Bestilling af rejse og specialprogram: Finans Senior Rejser

Afrejse 28. marts 2009 kr. 13.990,Tillæg for enkeltværelse/-kahyt kr. 4.790,Sidste frist for tilmelding 15. november 2008

Kaj Lund-Hansen Tlf. 97 82 19 36 kajl-h@vip.cybercity.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Finans oktober 2008

55

Kontakttelefon 20. november, mobiltelefon 26 14 26 17.

Betaling vedlægges tilmeldingskuponen i check eller indsættes på konto 3208-3208729454 (husk at anføre HELE kontonummeret). Husk at anføre påstigningssted.

KUPON med afkrydsning Slagelse, Sorø eller Ringsted.S e n Seniorgruppen Frederiksborg

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Netværk Nordjylland Koncert med Sissel Kyrkjebø Vi mødes til middag i Papegøjehaven, hvorefter der er koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center med Sissel Kyrkjebø, en af Nordens største sangstjerner.

Tid: Lørdag den 1. november kl. 17.15 Sted: Restaurant Papegøjehaven Pris: Gratis Frist: Fredag den 24. oktober Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00 Billetterne tildeles efter først til mølle-princippet

Vi slutter udflugten med sen frokost (drikkevarer for egen regning) og eftermiddagskaffe på Ulfkjærhus Kro i Ulfborg.

Eventuel orientering om udlandstur forår 2009.

Besøg i Naverhulen i Helsingør Vi besøger Naverhulen i Helsingør. Navere er/var jo berejste håndværkere, så besøget vil være en rejse i svundne tider, krydret med gode historier og anekdoter, under rejsen serveres kaffe med blødt brød samt en bivogn.

Når rejsen er til ende, serveres Skipperlabskovs med en enkelt øl og derefter harmonika underholdning og for at holde stemmerne intakte bydes der på gløgg og æbleskiver.

Tid: Sted:

Pris:

Tid: Sted: Pris: Frist: Frist: Tilmelding:

Frist: Tilmelding:

Tirsdag 25. november Thisted Havn kl. 7.00 Vilsund Strandhotel kl. 7.10 Nykøbing Rutebilstation kl. 7.30 Skive Rutebilstation kl. 8.00 Viborg, Stadionhallen kl. 7.30 Medlemmer kr. 100 - ledsager kr. 200 (betales på turen) Tirsdag 11. november Carl Garder, c_garder@yahoo.dk, tlf. 2010 9000 Asger Høgholm, hoeg@holm.mail.dk, tlf. 9792 6480

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til ovennævnte eller betaling via netbank, reg.nr. 2418 kto.nr. 6877 6188 79, med oplysning om afsendernavn/tlf.nr.

Eventuelt afbud på dagen bedes givet på mobiltlf. 2855 0271.

Refusion må ikke forventes.

Netværk Midtjylland En tilfreds arbejdsmand – Peter Viskinde Han er ikke uddannet til noget som helst. Alligevel lever han af musikken og af at male billeder og handler med ejendomme. Ejendomshandlen betragtes som en forretning og et åndehul for indehaveren. Udgangspunktet er, at Peter Viskinde har beskæftiget sig med det, han gerne ville. Hvis han skal give et godt råd, så er det, at man skal gøre det, man er bedst til – og så er det alligevel løgn, som han fortæller, for det var ikke altid superfedt at køre taxa.

Men pointen er, at man skal gribe chancen, når den er der. Buffet kl. 18.00 – senere koncert med musikeren Peter Viskinde Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Fredag, den 17. oktober kl. 17.30 Best Western Hotel Schaumburg Nørregade 26, 7500 Holstebro Gratis – evt. ledsager kr. 500,- 10. oktober 2008 Bente Randrup, Vasen 10, 7500 Holstebro tlf.: 9742 9811/ 25214345 (bedst kl. 17-18) mail: Bente@Vasenti.dk

Onsdag den 26.november 11,00 Sct. Annagade 21 Helsingør kr. 100/kr. 220 for ledsager 1. november max. 40 (medlemmer har fortrinsret) Inge Seidenschnur, Stokkevej 31 3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012

Seniorgruppen Vestsjælland Seniorgruppen Ribe

Nu ruller bowlingkuglerne igen Så er det tid for bowling, og vi skal i år til Mega Bowl, Mellemvang 5, Holbæk.

Vi mødes kl. 12.50, hvor vi bowler 1 time, hvorefter der på manges opfordringer serveres stegt flæsk med persillesovs, herunder præmieoverrækkelse, og så slutter vi af med en kop kaffe. Hjemme igen 17.00-18.00.

Tid: Busafgang:

Pris: Frist: Tilmelding:

Julearrangement Vi holder julefrokost på Skovpavillonen, Vestergade 23, Holsted.

Der vil være musik ved og dans til Bjarne Hansens toner. Arrangementet slutter kl. 16.30. Bussen kan ikke køre de sidste 200 m gennem skoven til pavillonen, så tag travesko med.

Tid: Busafgang:

Pris:

Torsdag den 20. november 11.15 Slagelse Busterminal 11.45 Sorø, Ehlers Supermarked 12.15 Ringsted Busterminal Medlemmer kr. 100,- og ledsager kr. 200,Søndag den 19. oktober 2008 Bjarnold Hermansen Ringmosevej 15, Kisserup, 4300 Holbæk Mail: Hermsen@os.dk, Tlf. 59 46 26 27

Frist: Tilmelding:

Betaling:

27. november kl. 12.30 Ribe Vandrerhjem kl. 10.30/18.00 Esbjerg Museumsplads kl. 11.00/17.30 Korskroen kl. 11.30/17.00 Kr. 150,- og ledsager kr. 300,- drikkevarer er for egen regning 13. november 2008 Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe.

Mail: midtfenner@stofanet.dk Check, kontant eller til konto i Nordea 2430 6266790293

Seniorgruppen Fyn Før-julemøde Vi starter med kaffe og kringle.

Derefter får vi besøg af den farverige foredragsholder konstabel Brian Møller Lange, Haderslev, der vil fortælle om sine oplevelser i ”Fremmedlegionens tjeneste”, hvor han var i 15 år. Endvidere lidt om jul under fremmede himmelstrøg. Herefter vil vi nyde Frimurerlogens store julebuffet med en øl eller vand – ledsaget af musikalsk underholdning. Eftermiddagskaffe og overraskelser.

Programmet slutter ca. kl. 15.15.

Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Fredag den 28. november kl. 9.45 Frimurerlogen, Albanigade 16, Odense Medlemmer kr. 65,-. Ledsager kr. 265,-.

Mandag den 24. november Lis Larsen: 6616 1413 J.E. Jørgensen: 6616 4484 H. Weber Jeppesen: 6597 4325 Ingvard Petersen: 6594 2119 Carl Ove Olsen: 6611 8158

Seniorgruppen Viborg Juletur med B&O- teknologi og herregårdsromantik Efter morgenkaffe i Skive kører busserne til Struer Museum, hvor vi i fire hold ser den nyindviede afdeling med B&O-produkter gennem 75 år. Herefter går turen til det nyrestaurerede herregårdsmuseum og kulturcenter Nørre Vosborg med rundvisning.

56

Finans oktober 2008

Jeg tilmelder mig arrangementet: Netværk Nordjylland Koncert med Sissel Kyrkebjø, 1. november

Seniorgruppen Fyn Før-julemøde, 28. november

Netværk Midtjylland En tilfreds arbejdsmand – Peter Viskinde, 17. oktober

Seniorgruppen Viborg B&O-teknologi og herregårdsromantik, 25. november

Seniorgruppen Vestsjælland Bowling, 20. november Påstigning Slagelse ___ Påstigning Sorø___ Påstigning Ringsted ___

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Frederiksborg Besøg i Naverhulen i Helsingør, 26. november Seniorgruppen Ribe Julearrangement, 27 november

personlig branding LĂŚs side 58 Finans oktober 2008

57

Finansjob

Millioner at hente i personlig branding Bankfolk går glip af tilbud om bedre stillinger, fordi de ikke bevidst arbejder med deres synlighed. Forstår du at markedsføre et personligt brand, er der til gengæld bedre løn og betydelige karrieremuligheder i vente, mener eksperter

Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild og Martin Dam Kristensen.

Millioner af kroner i øget livsløn og tilbud om bedre stillinger.

Det er typiske konsekvenser, hvis du bevidst arbejder, og lykkes, med at brande dine bedste kompetencer over for kolleger og chefer. ”Som almindelig bankansat kan en vellykket branding af din egen person betyde, at du kan hente et par millioner mere i løn over et arbejdsliv”, siger ledelsesrådgiver Peter Horn, der blandt andet er forfatter til bøgerne ”Personlig branding” og ”Brænd igennem”.

Og endnu vigtigere end lønnen peger han på de karrieremuligheder, der åbner sig for bankansatte, der bevidst arbejder med deres synlighed og gennemslagskraft. ”For at få tilbudt en bedre stilling er det ikke nok at gøre sit

arbejde godt. Over for kolleger og chefer er det nødvendigt at synliggøre, at man gør et godt job. Ellers bliver du ikke bemærket og kommer dermed ikke i betragtning til bedre stillinger”, siger Peter Horn.

Ifølge Peter Horn har alle, som vil gøre en form for karriere, brug for at brande eller synliggøre sig på arbejdspladsen. Forskellige karrierer har dog forskellige behov for at brande sig. Ønsker man blot en bedre forhandlingsposition til lønforhandlingerne, kan det være nok at gøre sig synlig et par gange op til forhandlingerne. Går man derimod målrettet efter en karriere med tilbud om bedre stillinger, skal man konstant arbejde med sit personlige brand.

Trøffelsvinet Henrik Husted Knudsen fra Danske Capital er en af Europas bedste til at støve billige aktier op. Et godt menneskekendskab er en af hemmelighederne, siger han

Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk

58

Finans oktober 2008

Personlig varedeklaration Uanset hvad man vil have ud af sin personlige branding, anbefaler Peter Horn at udarbejde en personlig varedeklaration. En varedeklaration, der indeholder de ti ting, som er vigtigst for dig. På den måde får du skabt et øjebliksbillede af, hvad du indeholder. ”Du er nødt til at gøre dig klart, hvad du har af ressourcer.

Hvad du har at byde ind med. Din varedeklaration kan indeholde dine arbejdsmæssige kompetencer, din psyke, din sociale indstilling til andre mennesker og dit intellekt”, forklarer Peter Horn.

Herefter må den ambitiøse personlige brander kigge på varedeklarationen og ud af de ti punkter finde sin spidskompetence. ”De fleste mennesker har en del ting, de er gode til - og så har de én ting, de er suveræne til. En spidskompetence, hvor

de er bedre end de fleste”, siger Peter Horn og peger på, at det er denne spidskompetence, man med fordel kan begynde at brande sig på. ”Det kan være, du er rigtig god til at få kunder til at befinde sig godt. Eller du kan sidde i backoffice, hvor du er god til at støbe nogle kugler, som andre så kan fyre af. Eller du kan være suveræn til at lave økonomiske analyser“, eksemplificerer Peter Horn.

Når man over for kollegerne skal synliggøre, hvad man er god til, er det ifølge ledelsesrådgiveren vigtigt, at det ikke tager form af pral. Bedre er det, hvis man kan lægge det, man har gjort godt, frem som erfaringer, man har gjort sig. Erfaringer, der eventuelt kan bruges af kollegerne. På den måde bliver det gode arbejde synligt for kolleger og chefer. Og samtidig har man været en god holdspiller, ved at kollegerne måske kan bruge de erfaringer, man har gjort.

➼

”Det er meget vigtigt for dig, at du får etableret nogle ambassadører, nogle tilhængere. Nogle, der taler pænt om dig. På den måde bliver du løftet af andre”.

Ledelsesrådgiver Peter Horn

Han har slået dem alle. De engelske, franske, schweiziske og tyske fonde.

Hans job er at få milliarder til at yngle, og over de seneste fire år har porteføljemanageren for en række europæiske fonde i Danske Capital, Henrik Husted Knudsen, været blandt de bedste i Europa i netop den disciplin.

På baggrund af de seneste års resultater er hans personlige brand meget stærkt. Han er kendt for at finde frem til de europæiske aktier, der fremadrettet vil klare sig bedre end markedet. Og den 38-årige porte- føljemanager peger selv på sin pragmatiske tilgang til aktiemarkedet som årsag til succesen. ”Det kræver både en evne til at knuse nogle tal og hive det rigtige ud af de tal, du knuser, og så koble det til nogle trends. Men det kræver i lige så høj grad menneskekendskab, fordi vi møder ekstremt mange mennesker, der leder de virksomheder, vi overvejer at investere i. Vi skal så sandelig også vurdere de personer, der skal føre virksomhedens mål ud

i livet”, siger Henrik Husted Knudsen, der sætter en tyk streg under, at han ikke er alene om de flotte resultater. ”Det er bestemt ikke nogen oneman-forretning. Det er i den grad teamarbejde”, pointerer han og sender en del af hæderen i retning af sine 14 nærmeste kolleger.

På chefniveau er man dog ikke i tvivl om, hvad Henrik Husted kan. ”Jeg plejer at sige, at han er et af vores trøffelsvin“, griner portefølje­ managerens nærmeste chef, Henrik Fænøe og sammenligner dermed sin medarbejder med dyret, der er kendt for at finde de allerbedste trøfler en halv meter nede i jorden. ”Henrik har virkelig næse for at støve de billigste aktier op. Han er rigtig, rigtig god, en af de allerbedste i branchen. Og når vi har folk som Henrik Husted og andre dygtige porteføljemanagere, betyder det også, at Danske Capital bliver et sted andre gerne vil arbejde”. n

Finans oktober 2008

59

Finansjob

➼

”Det er meget vigtigt for dig, at du får etableret nogle ambassadører, nogle tilhængere. Nogle, der taler pænt om dig. På den måde bliver du løftet af andre. Og hvis der skal findes en ny leder, er du måske den første, der kommer i spil, fordi alle samstemmende siger, at du gør det rigtig godt – fordi du har været i stand til at påvise, at du har de egenskaber, der skal til”, siger Peter Horn og understreger, at det ikke nytter at forsøge at snyde sig til et godt personligt brand. ”Hvis du iklæder dig lånte fjer og siger, du kan ting, du ikke kan, bliver du hurtigt afsløret”, siger han og påpeger,

at det netop er derfor, man i varedeklarationen finder ud af, hvor man er suveræn.

Sociale kompetencer Selvom de arbejdsmæssige kompetencer er gode at brande sig på, kan din sociale adfærd være lige så givende for dine løn- og karrieremuligheder. ”Det er vigtigt at vise, at du er en social spiller, der også vil lade andre få muligheder. Det er et positivt signal at arbejde sammen med andre, der har samme mål om at komme frem.

”En god måde at sørge for sin gennemslagskraft på er ved at være fuldt ud fokuseret på den, man taler med. Bare sådan en ting som at rette sig op i stolen, i stedet for at sidde tilbagelænet, er af stor betydning for, hvordan du bliver opfattet“.

Kommunikationstræner Berrit Kvorning

Kunderne jagter Verner Med et dybt engagement i alt, hvad han deltager i, har formueforvalter Verner Sørensen fra Nordea i Horsens skabt sig et brand som en lokal ildsjæl Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk

Det er områdechefen, der tager initiativet. Initiativet til et årligt væddemål mellem ham og formueforvalter Verner Sørensen fra Nordea i Horsens.

Og væddemålet – det går på, om Verner kan skaffe flere end 100 kunder til Nordea i Østjylland i løbet af året. ”Og områdechefen taber hvert år”, siger den 53-årige formueforvalter med et smil.

Verner Sørensen er en af de bankansatte, der med et stort engagement i alt, hvad han beskæftiger sig med, har formået at skabe sig et stærkt brand

60

Finans oktober 2008

Selvom det kan føre til, at det er din kollega, der får det job, du umiddelbart havde tænkt dig at blive forfremmet til, kan det vise sig, at der ligger et endnu større job ude i horisonten, som passer dig endnu bedre. Det skader ikke dit personlige brand at træde et skridt tilbage”, mener Peter Horn, der ligeledes fraråder spidse albuer.

Kommunikationstræner Berrit Kvorning er enig i, at de sociale kompetencer og den enkeltes fremtoning er vigtige i forhold til at slå igennem med sit personlige brand. Hun peger på, at det er af overordentlig stor betydning at vise kolleger, chefer og kunder, at man holder fokus og er til stede, når man taler med netop dem. ”En god måde at sørge for sin gennemslagskraft på, er ved at være fuldt ud fokuseret på den, man taler med. Bare sådan en ting som at rette sig op i stolen, i stedet for at sidde tilbagelænet, er af stor betydning for, hvordan du bliver opfattet.

Når vi taler sammen, så læser vi hinandens kropssprog. Vi læser den rynkede pande og den vigende øjenkontakt. Men det handler om at være tilgængelig og nem at komme i kontakt med”, siger Berrit Kvorning og understreger, at det netop er sådanne sociale færdigheder, der gør forskellen, når stillinger skal besættes, og nye ledere skal findes.

i såvel banken som i lokalsamfundet. Hans evner til at få nye kunder hænger således nøje sammen med hans respekt for hver enkelt kundes situation. ”Ofte har de tidligere rådgivere ikke spurgt dybt og bredt nok ind til kundernes liv. Man har ofte ikke talt med dem om deres drømme og om deres forældres og børns økonomiske situation”, siger Verner og forklarer, at der for mange familier ofte ligger en fordel i at planlægge et generationsskifte.

Med rådgivning i den retning er det ofte en hel familie, der skifter til Verner og Nordea - og ikke blot den enkelte kunde, der i første omgang henvendte sig. At han hvert eneste år kan vinde sit væddemål med områdechefen, skyldes også, at han uden for banken har en kæmpe kontaktflade i form af en mangeårig post som formand for ungdomsafdelingen i Stensballe Idrætsklub, ligesom han i sit rejseselskab, ”Verners Sportsrejser” sender horsensianerne ud i verden til såvel Formel 1, fodboldlandskampe og på vinture.

Ligesom Peter Horn mener hun, det handler om at finde sine bedste sider frem og synliggøre sig på dem. ”Gennemslagskraft handler om, at folk kan få øje på, hvem du egentlig er. Og det kan de kun, hvis du selv kender dine stærke sider. Hvis du kan identificere dit eget bedste ’jeg’, så kan du også fintune det, så andre kan få øje på det”, siger Berrit Kvorning, der har undervist ledere samt personale med kundekontakt i blandt andet Jyske Bank og Finanstilsynet.

Hun peger på, at mange desværre ofte lader deres bedste ’jeg’ sløre til af dårlige vaner, hvorfor de ikke udnytter deres potentiale hverken menneskeligt eller arbejdsmæssigt. ”I et livslangt lønforløb betyder det rigtig mange penge, om du er troværdig og autentisk og lykkes med din gennemslagskraft”, siger Berrit Kvorning, der ligeledes mener, det er lettere at få bevilget for eksempel efteruddannelse, hvis du er synlig på din arbejdsplads. n

➼

Verner understreger, at det ikke er ham selv, der opsøger de nye kunder. ”Men når man for eksempel sidder til en fest eller i bussen på vej til landskamp, så opstår der ofte en situation, som gør det muligt at sige, at kunden måske kunne drage fordel af at gøre på en bestemt måde med sin økonomi. Og så stritter ørerne jo på folk. Og da er der så nogle, der selv henvender sig til mig bagefter”.

Også kollegerne oplever Verners store engagement. ”Med Verner foregår alting i superhurtigt tempo. Og han er lynhurtig til at uddelegere opgaver, når der er noget, han gerne vil have igennem. Så løber vi andre med tungen ude ad munden for at følge med”, griner pensionsmedarbejder Jette Vang, der er nær kollega til Verner. ”Men det er samtidig utrolig interessant at arbejde sammen med ham, fordi man kan se, det giver resultater. Det giver udvikling i hele afdelingen”.

Finans oktober 2008

61

finansjob

personlig branding kræver tid Ønsker du at skabe dig et seriøst personligt brand, er det noget, der tager meget af din tid, mener ledelsesrådgiver Peter Horn Af Christian Kjær cj@finansforbundet.dk

Op mod 20 procent af din tid. Så meget kræver det, hvis du vil arbejde bevidst med personlig branding og tilmed gøre det ordentligt. ”Til gengæld får du så foræret en masse den anden vej. Hvis du markerer dig som en dygtig person, bliver du også opsøgt af chefer, der måske vil have en lederkandidat, eller af kolleger, der vil trække på din viden. På den måde, får du vendt spillet om, så du får rettet et spotlight på dig – som betyder, at andre gerne vil arbejde sammen med dig på forskellige niveauer og i forskelliget regier”, forklarer ledelsesrådgiver Peter Horn.

Han peger på, at de fleste skal bruge et par år på at komme så langt. ”Det tager et par år at brænde igennem med dit personlige brand. I filialer kan du godt brænde igennem før, men hvis du skal brænde igennem i en større organisation, så tager det altså tid. Og det kræver, at du er meget vedholdende”.

Brænd igennem via kunstforeningen Hvis ens personlige varedeklaration indeholder aktiviteter uden for jobsammenhæng, kan man med fordel brande sig på dette også. For eksempel hvis man er aktiv inden for vel­ gørenhed eller i den lokale sportsklub. Ligeledes kan det være en fordel at være aktiv inden for andre områder end de arbejdsmæssige i banken. ”Flere banker har en kunstforening, som man kan markere sig i. Det kan også være, du kan være med til at arrangere nogle konferencer eller seminarer. Det ligger ud over det, man forventer af dig, og det giver plusser - og styrker dermed dit brand”, siger Peter Horn, der mener, den slags aktiviteter er vigtige på et moderne CV. ”Et CV skal i dag være fremadrettet og handle om, hvad man er for en person. Hvilke resultater har man har opnået i de forskellige positioner, man har haft - Og hvad har man gjort oven i, som for eksempel videre uddannelser og foreningsarbejde. Det er sådan noget, der tæller i dag”, siger Peter Horn, der ikke mener, de bankansatte hører til blandt

62

Finans oktober 2008

de bedste til at synliggøre eget arbejde og egne kompetencer. ”De bankansatte er blevet bedre, end de har været. Men man kan godt mærke, at de uddannelsesmæssigt er skåret over stort set samme læst. Det betyder, at de løsninger, de kommer med, ofte er standardløsninger”, siger Peter Horn, og peger på, at ansatte i banksektoren med fordel kunne sætte deres personlige brand i spil ved for eksempel at forsøge sig med alternative løsninger til den enkelte kunde i stedet for de standardiserede.

Mange bankfolk er for beskedne Peter Horn peger ligeledes på, at mange bankansatte er beskedne og tilbageholdende. ”De fleste bankansatte finder sig i, at der bliver stillet krav til dem. Men det er de færreste, der stiller krav til chefen. Og det kunne man godt ønske – de fleste moderne chefer vil gerne have modspil, så de kan skærpe deres egne aktiviteter lidt”, siger Peter Horn, der mener, den personlige branding i bankerne vil tage til i de kommende år. ”Generelt set, bliver der mere personlig branding blandt bankfolk, end der er i dag. Hidtil har vi haft en national bankbranche. Men den er nu ved at blive mere internationalt rettet. Hvis man er ansat i en bank, der har mange afdelinger i landet og også ude i verden, og man en gang i mellem skal ud i de afdelinger, så skal man være i stand til at etab- lere sig hurtigt i forhold til andre mennesker. Og det med at etablere sig hurtigt blandt andre er klart en disciplin i personlig ­branding”, siger Peter Horn og understreger, at udtrykket ’”elevator-præsentationen’”, formentlig vil blive mere og mere almindeligt i den hjemlige banksektor. En præsentation, de fleste, der arbejder internationalt, kan på rygraden. Det kommer af, at man på den tid, man står i en elevator, skal kunne fortælle, hvem man er, hvad man arbejder med, hvad man har gjort, og hvad man vil fremover. n

finansjob

”De fleste bankansatte finder sig

Vi søger en dynamisk og udadvendt

krav til chefen. Og det kunne man

SPAREKASSEDIREKTØR

godt ønske – de fleste moderne

Med stærkt lokalt engagement

i, at der bliver stillet krav til dem.

Men det er de færreste, der stiller

chefer vil gerne have modspil.”.

Ledelsesrådgiver Peter Horn

Jobbet: Som sparekassedirektør skal du: • Profilere sparekassen som en kompetent, professionel og aktiv finansiel samarbejdspartner • Inspirere, motivere og lede medarbejderne • Målsætte, følge op på og aktivt deltage i salg og rådgivning.

Vi forventer, at du: • Er brancheuddannet og fagligt kompetent på såvel privatkunde- som erhvervsområdet • Har gode salgs- og lederevner • Går målrettet efter resultater • Er udadvendt, kontaktskabende, tillidsvækkende og har et godt humør.

10 gode råd, hvis du vil brande din egen person 1. Lav en vision for dine mål og ambitioner.

2. Definér, hvor du er suveræn - ikke bare, hvad du er god til.

3. Bestem dine primære målgrupper - dvs. de personer og

grupper, der har størst betydning for gennemførelsen af

din vision.

4. Find dine vigtigste budskaber til din omverden. Og – hvis

du har brug for det – medierne til at viderebringe dem.

5. Læg en strategi fra nu og fem år frem – og en plan for

gennemførelsen.

6. Vis andre opmærksomhed – og vind tilhængere og

ambassadører.

7. Gør opmærksom på dine præstationer – bedst i

holdsammenhænge.

8. Lav en god karrierehandel – stil samme krav til dine

chefer, som de stiller til dig.

9. Sørg for, at dine bankkunder bliver dine ambassadører.

10. Evaluér dine fremskridt, og korrigér vision, strategi og

gennemførelse løbende.

(Kilde: Peter Horn, ledelsesrådgiver og forfatter, afholder kurser og foredrag om personlig branding, som han også underviser i på Roskilde Universitets­center)

Vi tilbyder: • En spændende og udadvendt stilling i en selvstændig sparekasse • En åben og inspirerende arbejdsform i et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar • En gagepakke i h.t. kvalifikationer og opstillede forventninger.

Lidt om os selv: Vi er en selvstændig sparekasse centralt placeret i Djurslands midtpunkt. Med næsten 135 år på bagen har Sparekassen Midtdjurs sat sig dybe og stærke rødder i det lokalsamfund, der gennem generationer har været sparekassens eksistensgrundlag. Vi har en sund økonomi, en balance på ca. 110 mill. kr. og i alt fem medarbejdere.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos formanden for sparekassens bestyrelse Erik Quist på telefon 86 39 42 16.

Skriftlig ansøgning sendes pr. mail til: job@spardjurs.dk eller til: Sparekassen Midtdjurs, att. bestyrelsen, Vestergade 39, 8550 Ryomgård senest mandag den 27. oktober 2008 kl. 12.00.

Mærk kuverten “Ansøgning”.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45.

Vi dækker det hele!

Vestergade 39 · 8550 Ryomgård · Tlf. 8639 4355 www.spardjurs.dk

finansjob Danskerne elsker at gå på arbejde

Firmaer jagter morgendagens stjerner

Over halvdelen af alle danskere stiller på arbejde hver morgen med et smil om munden, fordi de føler, at de har fået deres drømmejob. 51 procent af alle arbejdende danskere mellem 20 og 69 år er ifølge en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, helt eller delvis enige i at have drømmejobbet, skriver Berlingske Tidende. ”At så mange synes, de har et drømmejob, harmonerer fint med, at danskerne har stor jobtilfredshed og også generelt oplever at være meget lykkelige”, siger, lektor i økonomi på Handelshøjskolen i Århus, Christian Bjørnskov, der også forsker i lykke.

Navnlig gode og hjælpsomme kollegaer er afgørende for, hvor godt man trives på jobbet, mener han. Internationalt ligger Danmark – sammen med Island – helt i top, når det gælder tilfredshed med de sociale relationer både privat og på arbejde.

Jo længere uddannelse, desto større er sandsynligheden for at opleve at have et drømmejob. 58 procent af danskere med en lang, videregående uddannelse tilkendegiver at sidde i deres drømmejob, mens 41 procent med en kort videregående uddannelse er helt eller delvis enige i, at deres arbejde kan beskrives som et drømmejob./CK

Der er kamp om de små årgange. Derfor investerer stadig flere virksomheder tid og penge i udvælgelsesprogrammer, der finder de dygtigste medarbejdere og sikrer dem nye kompetencer og udfordringer, skriver epn.dk. Talentmanagement hedder det nyeste buzzword inden for personaleudvikling.

Hensigten er at tiltrække og fastholde medarbejdere, der har potentiale og kompetencer, som kan være afgørende for organisationens udvikling. ”Talentmanagement er opstået ud fra en viden om, at hvis vi som virksomhed skal levere det, som fremtiden kalder på, med færre personer, har vi brug for viden om, hvor vi har de særlige kompetencer og styrker i vores organisation. Hvordan kan vi gøre det attraktivt at ansættes i en virksomhed, og hvordan kan vi skabe betingelser, der betyder, at kompetente medarbejdere vælger at blive over længere tid“, forklarer Birgit Jung, der er direktør for leadership development hos konsulentfirmaet Mannaz./CK

Udstationering fremmer karrieren Tidligere tiders bøvl med at konvertere en international karriere til samme trin på karrierestigen i Danmark synes at være en saga blot. En undersøgelse foretaget af Berlingske Nyhedsmagasin i samarbejde med fagforeningerne C3, DJØF og IDA gør op med myten om, at rejsen tilbage under danske himmelstrøg er ødelæggende for karrieren. Tværtimod viser undersøgelsen, at kun én ud af ti ledere føler sig overhalet på karrierestigen efter hjemkomsten til Danmark, og syv ud af ti mener, at udstationeringen endog har været et positivt bidrag til karrieren. /CK

Vores kunder er forskellige.

Det samme er vores ledige stillinger

Som Danmarks største firmapensionsselskab har vi faglige udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke alene skabt værdi for vores kunder. Det har også betydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter.

Derfor søger vi skarpe, faglige profiler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed inviteret til at gøre en forskel.

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK

PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø Telefon 70 12 50 00 pension@pfa.dk www.pfa.dk

Bygger på forståelse 64

Finans oktober 2008

Finans oktober 2008

65

Kreditmedarbejder søges til Finansbanken A/S Vil du arbejde i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor du har muligheden for at udvikle dig personligt og fagligt og være med til at gøre en forskel?

Finansbanken A/S er i vækst og søger en ny medarbejder til kreditgruppen.

Finansbanken har til huse i nye, lyse lokaler i Kalkbrænderihavnen på Østerbro. Banken er en Private Banking Bank, som rådgiver og servicerer formuende privatpersoner, både i Danmark og udlandet. Derudover har banken en betydelig portefølje af projektfinansiering, - primært indenfor ejendomsmarkedet.

Vi er 57 medarbejdere i banken, hvoraf 8 medarbejdere udgør kreditgruppen.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi er en spændende arbejdsplads, dels fordi vi har alle kompetencer samlet et sted, dels fordi vi ikke er så mange og derfor sætter større krav til vore medarbejderes kunne og gøren. Det giver dig et selvstændigt job med gode muligheder for faglig udvikling. Du får gode arbejdsvilkår, kolleger, der er vant til at støtte hinanden i det daglige arbejde og en god løn afstemt efter dine kvalifikationer.

Vi lægger vægt på en afslappet omgangstone og lægger ikke skjul på at vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne får brug for alle deres talenter.

Hvilke opgaver får du?

Dine opgaver bliver bl.a. kreditbehandling og udarbejdelse af kreditindstillinger til direktionen og bestyrelsen.

Opgaverne vil være mangeartede indenfor kreditområdet, herunder komplekse finansieringsopgaver.

Kontakt os Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kreditchef Brian Feldborg på 7755 0000 eller på e-mail bf@finansbanken.dk. Du kan også læse mere om os på www.finansbanken.dk.

Hvordan forestiller vi os din profil?

Du er uddannet indenfor bank- eller finansieringsbranchen, og vi ser gerne at du har en højere teoretisk uddannelse.

Ansøgningen bedes stilet til kreditchef Brian Feldborg, Finansbanken A/S, Lautrupsgade 7, 2100 København Ø – pr. brev eller mail inden 1. november 2008.

Vi forventer, at du har nogle års erfaring fra en kreditafdeling eller lignende. Du er serviceminded og dynamisk, og kan lide at arbejde selvstændigt og målrettet.

Til dig, der har det bedst med at se resultater…

Ildsjæl. Personlighed. Ambition. Vinderinstinkt. Det er ingen skam at ville fremad – og i Jyske Bank har vi banet vejen for dig med store mål.

Der er masser at gå efter, og mulighederne er mange. I ind- og udland. I afdelinger – men også i større netværk, der udveksler viden og drager nytte af hinandens kompetencer.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele – og se, om vi er til noget. Tjek fx mødelokalet ”Scorerummet” med bordfodbold, hvor vi altid er klar på en ny udfordring. Hvad med dig?

Lige nu søger vi rådgivere og ledere, der altid er klar til at tage kam-

pen op.

• Ledere, erhverv til fx Fredericia, Hammel, Svendborg og Århus • Afdelingsledere til fx Haderslev og Nakskov • Erhvervsrådgivere til fx København, Holbæk, Nyborg, Odder, Silkeborg Aalborg og Vejle • Formuerådgivere til fx Aabenraa og Odense • Bankrådgivere til fx Skanderborg, Skagen, Frederiksværk, Bryrup og Aalborg

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Hvad med en tv-reklame for Bankpension?

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere