MEDLEMSBLAD FOR s y dba nk k reds / EN v ir k somhedsK R EDS I FINA NSFOR BUNDET / nov ember 2019
fra hamsterhjul til hav Et halvt års sejltur i Middelhavet gjorde det klart for private banking-direktør Alex Slot Hansen, hvad der er livskvalitet for ham og familien læs Side 8
XXXXXXXX XXXXXX
Neceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam. Læs side x
Husk at motionere i arbejdstiden / 3
Giver bankens strategi mening? / 12
Den nye ferielov / 11
Tillidsmænd søges Brænder du får at gøre en forskel for Sydbank og dine kolleger, mens du samtidig kompetenceudvikler dig på en anerkendt grunduddannelse i arbejdstiden. Så skulle du tage og blive tillidsmand. Valget er så småt i gang, og vi har ledige poster
Det er vigtigt, at vi som arbejdsplads har en god tillidsmandsdækning og fra ledelsens side opfordrer Karen Frøsig interesserede med mod på opgaverne til at træde et skridt frem og tage udfordringen op. “I en travl hverdag er det en styrke for lederne i banken at have et tillidsfuldt samarbejde med en repræsentant for medarbejderne. F.eks. så små misforståelser undgås og ikke udvikler sig til problemer. Det er vigtigt med en god, meningsfuld og ærlig dialog” siger Karen og fortsætter “der er også eksempler på at tillidsmænd har udviklet sig til ledere i banken, så det kan være med i en karriereovervejelse, at have en god periode som tillidsmand på CV’et.”
Som ny tillidsmand vokser du med de daglige opgaver og lærer stille og roligt at være bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne. Fra kredsens side bakker vi dig op, når du har brug for det – du er aldrig alene. Du kan læse mere om tillidsmandsarbejdet i kredsbladet fra september. Her fortæller tillidsmand Kia Pebring Krøyer og områdedirektør Jesper Lund Wimmer om hvordan de høster udbytte af et godt lokalt samarbejde i Område Sjælland. Kontakt os på kredskontoret, hvis du vil vide mere, så finder vi den i kredsbestyrelsen, som du skal tale videre med. Telefon: 7437 3330 eller mail: sydbankkreds@sydbank.dk.
I skrivende stund søger vi 18 nye kandidater: 3 tillidsmænd i Område Hovedstaden 1 tillidsmand i Område Sjælland 2 tillidsmænd i Område Fyn 1 tillidsmand i Område Aarhus-Aalborg 2 tillidsmænd i Område Kolding 2 tillidsmænd i Område Østjylland 2 tillidsmænd i Område Vestjylland 5 tillidsmænd på Peberlyk
det får du som tillidsmand • 17 dages grunduddannelse i arbejdstiden (10 ECTS-point) • Netværk med andre tillidsvalgte • Indflydelse på din og dine kollegers hverdag • Spændende efteruddannelsesprogram
Du kan også læse mere og se tre korte videoklip på Finansforbundets hjemmeside ved at scanne QR-koden her på din smartphone:
Trivsel
Af Carsten Jørgensen
Husk at motionere i arbejdstiden Et dagligt walk and talk møde på 20 minutter lige før eller efter frokosten kan gøre underværker for helbredet Drop det sædvanlige møde med din kollega, hvor I sidder over for hinanden i et mødelokale, og gå i stedet en tur i raskt tempo 20-25 minutter, mens I taler om det emne, mødet handler om. Ifølge Lars L. Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er walk and talk en effektiv måde at få motion på i arbejdstiden for finansansatte, der ofte har stillesiddende arbejde. ”Hvis du går 20 minutter i rask gang, vil det svare til 2 km. Gør du det dagligt på arbejdet, bliver det til 10 km om ugen eller 400 km på 200 arbejdsdage, hvilket næsten er som at fuldføre 10 marathonløb. Så kan du potentielt set smide 4-5 kg kropsfedt”, siger professoren, der for nylig holdt foredrag om motion på arbejdet i Finansforbundet.
Gå en tur efter frokosten Den bedste effekt for kroppen er at tage en walk and talk lige før frokosten el-
ler lige efter frokosten, fordi kroppen så ikke har behov for at udskille samme mængde insulin, da den fysiske aktivitet gør arbejdet med at få skubbet næringsstofferne ud i musklerne. Så undgår man også den døsighed, som nogle kan få efter frokosten, og man er dermed mere produktiv i timerne efter. Udover walk and talk kom Lars Andersen ind på tre andre former for motion eller fysisk træning på arbejdspladsen; akkumuleret aktivitet, styrketræning og konditionstræning. Akkumuleret aktivitet er for eksempel at gå på trapper eller at stå op en del af dagen, hvis man har et hæve-sænke skrivebord. Undersøgelser viser, at det giver et let forøget energiforbrug. Hvis man har rygsmerter, kan det hjælpe nogle at stå op mens andre får det bedre af at sidde ned, men det bedste middel mod rygsmerte er at være aktiv og bevæge ryggen, fortæller Lars L. Andersen. Både fast styrketræning og fast konditionstræning i arbejdstiden har en betydelig gevinst for medarbejdernes sundhed, viser undersøgelser. Styrketræning giver deltagerne en større muskelstyrke, og hvis man for eksempel har smerter i nakken eller skuldrene, kan styrketræ-
JEG HOLDER ENERGIEN OPPE MED
20 minutter siddende 8 minutter stående 2 aktive minutter
-Slip stolen
ning hjælpe mod dette. Konditionstræning – for eksempel trappegang i stedet for elevator – er godt for hjerte og kredsløb og forebygger nogle af de livsstilssygdomme der følger med en stillesiddende adfærd. ”Undersøgelserne viser, at det ikke er afgørende, om du træner intensivt i få minutter eller med moderat intensitet i længere intervaller. Du kan vælge at træne i 60 minutter i træk eller i 3 gange 20 minutter eller 9 gange á 7 minutter. Det vigtigste er, at du kan få træningen passet ind i arbejdsdagen, så du gennemfører den fast hver uge”, siger Lars L. Andersen.
Livsfarlig at være fysisk inaktiv Mange træner i deres fritid, men der er ifølge Lars L. Andersen et vigtigt argument for at placere motion i arbejdstiden. ”Hvis arbejdspladsen placerer motion uden for arbejdstiden, henvender man sig til dem, der i forvejen træner. Ved at placere motion i arbejdstiden får man de personer med, der ikke af sig selv ville motionere i fritiden, og det er dem der har allermest brug for det”, siger professoren med henvisning til verdenssundhedsorganisationen WHO’s statistik, der viser af fysisk inaktivitet er den fjerde hyppigste dødsårsag. Ovennævnte indlæg fra Lars L. Andersen går rigtig godt i tråd med det koncept, som Sydbank har taget til sig nemlig ”20-8-2”, hvor det handler om at få mere bevægelse ind i sin arbejdsdag. Kort fortalt er det 20 minutter siddende ved skærmen, 8 minutter stående og 2 minutter i bevægelse. ”Du vil i løbet af november kunne se eller gense tips og tricks på Vores Sydbank, da konceptet relanceres” udtaler Gitte Larsen, kredsbestyrelsesmedlem.
3
4
TV-seminar
Af Carsten Jørgensen
Giver bankens strategi mening? Kommunikation er en væsentlig faktor ”Som leder er det altid spændende at høre, hvad medarbejdere tænker, når de hører vores paroler om forskellige tiltag, og på seminaret var medarbejderne samtidig tillidsvalgte, der taler med mange medarbejdere og har en stor berøringsflade i banken. Derfor var det interessant at være med på en del af seminaret”, siger Jacob Flohr Kristiansen, områdedirektør for IT og Udvikling. Hans område har et stort anker nede i bankens strategi, da det er maskinrummet, der leverer it-løsninger, som kan forenkle, optimere, udvikle og digitalisere bankens services over for kunderne. ”Dialogen med de tillidsvalgte gjorde mig opmærksom på, at meget kommunikation om vores projekter ikke kommer godt nok ud til medarbejderne og rundt i banken. For eksempel blev der
stillet spørgsmålstegn ved, om vi har en styret proces af prioriteringerne. Det har vi meget fokus på, men det har man åbenbart ikke indtryk af ude blandt bankens medarbejdere. En lære af seminaret for mig er, at kommunikation er en væsentlig faktor”, siger Jacob Flohr Kristiansen. Han hæfter sig dog også ved, at der var ret stor enighed mellem ledere og tillidsvalgte om, hvor problemerne i banken er. Det er et godt udgangspunkt for at løse dem. ”En tredje ting, jeg tog med mig, var, at vi fik en god snak om, hvad ledere og tillidsmænd skal samarbejde om og bruge hinanden til. Personligt fik jeg nogle erkendelser om, hvordan jeg kunne bruge tillidsmændene i mit område anderledes, end jeg gør nu”, siger områdedirektøren.
Jacob Flohr Kristiansen.
Kan vi følge med og nå vores mål?
Anne Skourup Nissen.
Hvad giver mening (grøn)? Hvad har jeg spørgsmål til (gul)? Hvad giver ikke mening (rød)? Sådan var de tre grupper spørgsmål opdelt, som de tillidsvalgte skulle tage stilling til i forhold til bankens strategi og drøfte forud for debatten med områdedirektørerne på tv-seminarets dag 2. Anne Skourup Nissen, inkassokonsulent i Inkasso Privat og tillidsmand for Jura, Kredit og Compliance, var med i gruppen ”Det der virker”. ”Det var supergodt at debattere strategien med de tre områdedirektører. Lige først da jeg så programmet ærgrede det mig lidt, at det ikke var Karen Frøsig eller andre fra den øverste ledelse, der stillede op. Men det var rigtigt set at invi-
tere områdedirektørerne, fordi debatten kom mere i dybden og blev mere konkret, fordi de kender deres områder og projekter indgående”, siger hun. De tillidsvalgte i Anne Skourup Nissens gruppe stillede blandt andet spørgsmål til, om banken på it-området kan følge med og nå sine mål, og om hvorfor banken ikke satsede mere på fintech, og det lå også mange på sinde at høre om, hvordan IT og Udvikling prioriterer og styrer de mange forskellige projekter. ”Der blev svaret godt og grundigt på det, vi spurgte til. Og der blev lyttet, hvilket også er en meget vigtig del af temaet om sensemaking på seminaret”, siger Anne Skourup Nissen.
TV-seminar
Over to dage arbejdede tillidsvalgte fra hele landet med bankens strategi og kortlagde, hvordan den giver god mening og også de områder, hvor det kniber mere. På dag 2 stødte tre ledelsesrepræsentanter til og debatterede strategien med de tillidsvalgte. Her fortæller de tre ledere og tre af de tillidsvalgte, hvad de fik ud af seminaret
Utroligt engageret publikum ”Det der slog mig ved at tale på seminaret er, hvor utroligt engageret et publikum, der var. Jeg kunne mærke, at de tillidsvalgte brænder for deres arbejde”, siger Søren Hansen Reumert, områdedirektør for Direktionssekretariat og Kommunikation. På indholdssiden repræsenterer hans område det ben i bankens strategi, der handler om mere Sydbank. ”Jeg tog med mig, at de tillidsvalgte ønsker en skarpere profil. Man vil have mere intern information, og eksternt er ønsket, at vi skal skyde brystet frem og ikke være så pæne i vores kommunikation, som vi måske har tendens til at være. Det sidste kan være svært at levere på, da journalister her og nu har et meget kritisk syn på banker, men jeg kan godt se, at vi skal forbedre vores interne
kommunikation i banken”, siger Søren Hansen Reumert. Han peger på, at plakaterne, hvor håndtering af en sag beskrives, hvad var det, der gik godt, og hvad gik ikke særligt godt, er et redskab, der kan bruges mere internt i banken. Søren Hansen Reumert understreger, at det er en del af hans hverdag hele tiden at arbejde med forbedringer. ”Men det er også vigtigt for mig at sige, at det er hele Sydbank, der skal arbejde med strategien, for at den kan lykkes. Det er ikke kun Peberlyk, der skal eksekvere på den”.
Søren Hansen Reumert.
Markedsføring tilpasset forskellige regioner
Maria Svane Hansen.
”Det var et rigtig godt TV-seminar, som jeg fik noget med hjem fra, som jeg kan bruge i min hverdag. Det var dejligt at blive involveret i bankens strategi og debattere den med områdedirektørerne”, siger Maria Svane Hansen. Hun er tillidsmand i afdelingen på Kongens Nytorv i København, og på tvseminaret var hun med i den gruppe, der drøftede ”Mere Sydbank”. Den del af strategien handler blandt andet om, hvordan Sydbank skal profilere sig. ”Jeg stillede Søren Hansen Reumert (områdedirektør for Direktionssekretariat og Kommunikation) det spørgsmål, om man har tænkt over, om banken skal markedsføre sig anderledes i Sønderjylland end i København og må-
ske på en tredje måde i Område Sjælland, fordi jeg oplever, at der er stor forskel på kundernes adfærd i regionerne. Han svarede, at man var i gang med at kigge på det, og det var meget tilfredsstillende. Dialogen var meget givtig”, siger Maria Svane Hansen.
5
6
TV-seminar
Vilje til at sætte kunden først Nicolai Fl. Frederiksen, områdedirektør for Salg og Marketing, repræsenterede på tv-seminaret det ben i Sydbanks strategi, der handler om at sætte kunden først. Han var glad for den dialog, der var med de tillidsvalgte på tv-seminaret. ”Et af de spørgsmål der blandt andet blev stillet var, hvorfor vi i Sydbank går op i at henvise kunderne til Topdanmark. Svaret er, at kundetilfredshedsmålinger viser, at de kunder der udnytter muligheden i Favorit og bliver kunde i Topdanmark er mere tilfredse. Samtidig er der en fair og god afledt indtjening til Sydbank, og så er det en del af en god rådgivning til kunderne. Så det er logisk, at vi forholder os til det, fordi vi sætter kunden først og giver konsistente og su-
blime kundeoplevelser”, siger Nicolai Fl. Frederiksen. Han oplevede på seminaret med de tillidsvalgte og i hverdagen generelt, at der er en stor velvillighed til at sætte kunden først. ”Det indebærer blandt andet også, at vi skal være tilgængelige når kunderne har behov for det også efter kl. 16 og mellem 8 og 10”, siger Nicolai Fl. Frederiksen og henviser ydermere til udviklingen af trænings- og feedbackkulturen, som også er et vigtigt led i at udvikle kundetilfredsheden.
Nicolai Fl. Frederiksen.
Jeg fik noget med hjem i rygsækken Mette Fosgerau Hansen, der er privatrådgiver og tillidsmand i Aabenraa Privat, deler roser ud til arrangørerne af TV-seminaret for at sætte bankens strategi på dagsordenen. ”Det var rigtig godt set at få os involveret i bankens strategi og debattere den ud fra, hvordan den gav mening for os. Normalt er bankens strategi noget, der lever i bestyrelsen og ledelsen, og som vi medarbejdere sjældent tager stilling til i det daglige. Før seminaret måtte jeg lige læse strategien igennem, og da jeg kørte hjem fra seminaret, var det med en følelse af, at jeg virkelig havde noget med Mette Fosgerau Hansen
hjem, siger hun. Mette Fosgerau Hansen var i den gruppe, der drøftede ”Kunden først”. På seminarets første dag talte de tillidsvalgte den del af strategien igennem og forberedte spørgsmål til debatten med områdedirektørerne dagen efter. ”De tre områdedirektører virkede lidt tilbageholdende til at begynde med, men de åbnede hurtigt op og svarede godt på vores spørgsmål. Det var rart at mærke, at vi alle på seminaret – tillidsvalgte som områdedirektører – vil det samme, skabe en god og stærk Sydbank”, siger Mette Fosgerau Hansen.
FODBOLDSTJERNE BEHØVER DU IKKE AT VÆRE FOR AT BLIVE TILLIDSMAND, MEN DU ELSKER AT GÅ EFTER BOLDEN
UDVIKL DIG SELV OG DINE EVNER - BLIV TILLIDSMAND SE HVORDAN PÅ TMVALG.DK ELLER RING 32 96 46 00
8
Orlov
Af Helle Sindal
Fra hamsterhjul Et halvt års sejltur i Middelhavet gjorde det klart for private banking-direktør Alex Slot Hansen, hvad der er livskvalitet for ham og familien. De lærte på dramatisk vis at sætte tempoet ned, men sidst på turen savnede familien hverdagen derhjemme Et halvt års sejltur i Middelhavet med familien lyder som en azurblå drøm med masser af oplevelser og tid til at nyde livet og hinanden. ”Det er det bestemt også - plus en hel masse andet”, fastslår private bankingdirektør Alex Slot Hansen fra Sydbank i Kolding. Fra marts til september 2018 var han på langfart sammen med sin kone Priscilla og døtrene Emely og Jasmin på 7 og 5 år. ”Jeg havde for længe siden aftalt med
mig selv, at når jeg blev 40, skulle jeg ud og sejle”, fortæller Alex Slot Hansen, som har sejlet i mange år. Han anede ikke, at han havde ret til at få et halvt års orlov fra sit job. ”Men banken var fantastisk til at bakke mig op og finde en løsning, som gav en medarbejder mulighed for at afprøve sine lederambitioner, mens jeg var væk”, fremhæver han.
Tvunget ned i tempo Inden familien tog afsted, havde ældre sejlere rådet dem til at huske at rejse langsomt. Men når man kommer fra en tempofyldt hverdag, tager man det med sig og tænker, at det gælder om at få så meget som muligt ud af turen. Så programmet var tætpakket med destinationer som Menorca, Sardinien og Sicilien. ”Men mest af alt handler det om at være tilstede på sådan en tur, og det måtte vi lære på den hårde måde, fortæller Alex Slot Hansen: En nat i hårdt vejr med otte meter høje bølger ramte båden en container og blev ødelagt. Familien var i livsfare, og der var 26 timer til nærmeste havn.
Fra marts til september 2018 var Alex på langfart sammen med sin kone Priscilla og døtrene Emely og Jasmin på 7 og 5 år.
”Det var forfærdeligt, mens det stod på, men set i bakspejlet var det et wakeup-call, som tvang os til at nulstille alle aftaler, og det var sundt”, siger Alex Slot Hansen. Båden blev repareret på Korfu, og der tilbragte familien halvanden måned, inden de kunne sejle videre. Familie, venner og andre interesserede fulgte familiens togt i ord og billeder på bloggen ’Ø med sejl’, der med tiden har indfanget over 1.000 læsere. Undervejs underviste Alex Slot Hansen dagligt datteren Emely i dansk og matematik, så hun ikke kom bagud i forhold til klassekammeraterne.
Savnede hverdagen efter 5 måneder Alex Slot Hansen anbefaler varmt, at man stopper hverdagens hamsterhjul i et halvt år og finder tilbage til sig selv og de ting, der virkelig tæller. Men det er ikke nødvendigvis et liv i evig frihed. Efter fem måneder savnede hele familien at komme hjem til hverdagen: ”Man bliver doven af at lave ingenting. Men det er en kæmpe gave at finde ud af, at det man går drømmer om, slet
Orlov
til hav ikke er det, man vil have, når det kommer til stykket. Det, der driver mig, er at skabe medarbejderudvikling og gode kundeoplevelser. Det får man ikke på en båd”, konstaterer han. ”Jeg tænker heller ikke, at det vil være lykken for mig at blive pensionist uden noget at tage mig til. I et typisk karriereforløb går man fra fuld gas til slet ingen gas, men jeg vil foretrække en mellemting, når den tid kommer”, tilføjer han. Efter hjemkomsten er Alex Slot Hansen blevet en efterspurgt foredragsholder. I aftenskoler, sejlklubber og erhvervsorganisationer mm. fortæller han om rejseeventyret, som mange drømmer om, men kun få får realiseret. ”Så gør noget ved det”, opfordrer han tilhørerne. ”Mange nævner økonomien som en barriere for at trække stikket og gøre noget andet. Men det behøver ikke at være en sejltur, for det er bestemt ikke den billigste måde”, siger Alex Slot Hansen. Familiens tur kostede op mod en halv million kroner og krævede mange års opsparing. ”En tur i autocamper eller på to lad-
cykler kan gøres billigere. Og man kan opleve masser af nærvær på en skovtur eller ved stranden”, indskyder han.
Hvad er livskvalitet? Inden familien rejste, solgte de deres hus i Vejle, så det hverken skulle stå tomt eller lejes ud, mens de var væk. Sejlturen brugte de også på at indkredse, hvad der er livskvalitet og derfor vigtigt da de skulle finde et nyt hjem. ”Det var i hvert fald ikke havearbejde, vi savnede. Tværtimod var det ofte noget, som kom i vejen for nærvær og hyggestunder med børnene. Så nu bor vi i en lejlighed i Vejle Havn”. Huset blev solgt få dage før afrejsen, og dengang var der ikke meget af bohavet, som familien følte, de kunne give slip på. Så det kom på lagerhotel. ”Men efter seks måneder på en båd kunne vi undvære det meste, så det var kun en brøkdel, der kom med, da vi rykkede ind i lejligheden”, fortæller Alex Slot Hansen. Nærværet med familien er ikke forsvundet, selvom de fire familiemedlemmer er tilbage i en travl hverdag med
masser af aktiviteter. ”Vi er trænede i at genfinde fornemmelsen af at have tid og være opmærksomme på hinanden”, siger Alex Slot Hansen. ”Seks måneders timeout i Middelhavet sætter dine behov i perspektiv – på alle måder”, slutter han. Se familiens rejseblog på hjemmesiden Ømedsejl.dk
Ret til orlov En medarbejder med fem års anciennitet har ifølge Standardoverenskomsten ret til orlov uden løn og pension i op til seks måneder. Orlov skal som udgangspunkt varsles med tre måneder. Virksomheden kan dog modsætte sig orlov, hvis særlige tjenstlige, praktiske eller lignende hensyn taler imod. Hvis virksomheden modsætter sig orloven, bør muligheden for orlov på anden vis afdækkes.
9
10
Spørgehjørnet
Af Gitte Larsen, kredsbestyrelsesmedlem
Den nye ferielov Den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020, hvilket betyder, at der bliver indført såkaldt samtidighedsferie i Danmark
Den nye ferielov har givet mange af os en del grå hår på hovedet, især når det gælder overgangsordningen. Når først den endelig træder i kraft i 2020, er vi dog helt sikker på, at det bliver lettere for alle at forstå. Vi har her samlet det vigtigste fra Finansforbundets hjemmeside, hvor du altid kan gå ind og få yderligere information.
Du får tildelt ferie på andre tidspunkter Ferieåret i den nye ferielov løber fra 1. september til 31. august. Ferien holdes i ferieafholdelsesperioden, der løber fra den 1. september til 31. december året efter.
Samtidighedsferie betyder, at du kan holde ferie umiddelbart efter, at du har optjent den. Du optjener ret til 2,08 feriedage med løn om måneden, og du kan holde ferien fra måneden efter. I 2020 får du tildelt feriedagene på en anden måde, end du er vant til. 1. maj 2020 får du kun tildelt 16,7 feriedage og ikke 25 dage som tidligere. Herefter får du løbende tildelt 2,08 feriedage fra den 1. september 2020. Ønsker du at holde en lang ferie i løbet af sommeren 2020, skal du derfor være opmærksom på, om du har feriedage nok. Du får dog tildelt omsorgsdage som hidtil, så dem kan du bruge i forbindelse med sommerferien. Du har også mulighed for at trække på din timebank. Den 6. ferieuge tildeles i 2020 med 1,7 dag den 1. maj og 5 dage den 1. september. Fra 2021 tildeles årligt 5 dage den 1. september.
Du kan ikke afholde al din ferie Den ferie, som du optjener i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, får du ikke mulighed for at afholde. Ferien indefryses, og et beløb, som svarer til 12,5 procent af den ferieberettigede løn for perioden, bliver indbetalt til Lønmodtagernes Feriemidler. Årsagen er, at du ellers ville have ret til at holde 10 ugers ferie i samme ferieår. Det har man fra lovgivers side ment var problematisk for arbejdsmarkedet. Du vil ikke miste det indbetale beløb, men du får dem først udbetalt, når du når folkepensionsalderen, eller hvis du søger om at få efterløn, førtidspension m.m. Ny på arbejdsmarkedet? Elev eller trainee? Orlov? Der er særlige regler, hvis man er ny på arbejdsmarkedet eller er elev/trainee. Det samme gælder hvis man holder orlov eller har planer om orlov. Jeg vil her anbefale, at du kigger på finansforbundets hjemmeside. Vejledning og spørgsmål Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet (FF) er enige om, at der skal udarbejdes en fælles vejledning om væsentlige dele af den nye ferielov. Vejledningen vil først se dagens lys, når overenskomstresultatet 2020 er godkendt. Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan få svar på via Finansforbundet.dk, er du velkommen til at tage fat i din tillidsmand eller Sydbank Kreds.
11
Kort Nyt
OK-2020 Sydbank Kreds og de øvrige kredsbestyrelser var til aftalekonference den 24. september 2019, hvor blandt andet de krav, som I har stillet blev drøftet. Det betyder, at Finansforbundets formand Kent Petersen og de to næstformænd Michael Budolfsen og Steen Lund Olsen er klædt rigtig godt på til de kommende forhandlinger med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i januar 2020.
Ny visuel identitet – Nyt navn Finansforbundets identitet får en makeover. Den vil se dagens lys den 27. november 2019. Det er blandt andet ud fra ønsket om et mere moderne og tidssvarende udseende og for at styrke sammenhængskraften mellem Finansforbundet, centralt og kredsene decentralt Det betyder også, at Sydbank Kreds får nyt navn. Fremadrettet vil vi hedde Finansforbundet Sydbank Kreds, hvilket kommer til at fremgå på hjemmesiden, men det vil også være det, som vi siger, når vi tager telefonen på kredskontoret. Vi glæder os til at vise jer vores nye look.
Julekonkurrence I Sydbank Kreds starter vi julen i november måned. Det betyder også, at vi laver en lille julekonkurrence. Julemandens rensdyr er forsvundet, find dem i medlemsbladet og send antallet ind på mail til sydbankkreds@sydbank.dk og vær med i konkurrencen om to julekurve til en værdi af 300kr pr. stk. Svaret skal være Sydbank Kreds i hænde senest fredag d. 6. december 2019.
Generalfest Der afholdes Generalfest i Slagelse onsdag den 13. maj 2020. Reserver allerede datoen nu. Info følger.
Udgiver: Sydbank Kreds Peberlyk 4 6200 Aabenraa Telefon: 74 37 33 30 E-mail: sydbankkreds@sydbank.dk Hjemmeside: www.sydbankkreds.dk
Redaktion: Jarl Oxlund (ansv.) Helle Krogh Gitte Larsen, Kommunikation, Finansforbundet Foto: Alex Slot Hansen
Layout: Rikke Skovgaard Yellowmellow graphics Produktion: Sydbank Oplag: 1500 stk.
Næste nummer udkommer: Februar 2020 Udgives af Sydbank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet.
12
leder
Tillid og tro er kommet for at blive
Det må siges, at det kan mærkes, at vores sektor er midt i en brydningstid. Hele eller stort set hele Danske Banks øverste par ledelseslag er skiftet ud på under 12 måneder. Nordea har fået ny topdirektør, som går efter en omkostningsprocent på 50, og hos os har vi set en bestyrelsesafgang på fire medlemmer inJarl Oxlund klusiv en formand og en næstformand; Kredsformand en organisationsændring i direktionen og flere steder på Peberlyk. I skrivende stund kigger alle frem mod, hvad der mon offentliggøres i forbindelse med Q3. Hvilke håndtag vil der blive trukket i for at opnå den bebudede balance mellem indtægter og omkostninger? I de seneste 10-15 år har Finansforbundet hvert år lavet trivselsundersøgelser, som kunne berette om at +/-25 procent af medlemmerne var utrygge og bange for at miste jobbet, og så galt er det trods alt aldrig gået. De fleste bekymringer bliver heldigvis aldrig til noget, og i Sydbank har vi en hel del at glæde os over. Vi har en fantastisk dygtig administrerende direktør, som ikke bryder sig om at opsige medarbejdere og har holdt sammen på banken og holdt os ude af alt det snavs og skidt, som mange andre store banker kæmper med nu. Vi har en direktør for kredit m.v., som har sørget for at vi har den bedste rating hos Moodys ud af alle danske banker, og som formår at skære igennem, når svære beslutninger skal tages, og der skal siges ja eller nej.
Den sidste fredag i oktober fik vores CFO også plads i bankens direktion. Vi kender Jørn Adam gennem mange år fra samarbejdsudvalget; fra samarbejdet med de tillidsvalgte på Peberlyk og fra arbejdsmiljø-udvalget. Jørn Adam har solidt styr på finanserne, men herudover er han også til at tale med og til at finde løsninger med - i et godt samarbejde. Over de seneste 10 år har vi i al stilfærdighed nærmest lavet en turnaround af Sydbank, og står overfor at skulle høste fordelene ved den platform, som vi står på nu i forhold til for 10 år siden. Derfor skal vi rykke sammen, og se morgensolen i de signaler, som aktuelt kommer fra bankens nye bestyrelsesformand, Lars og fra Karen. Bemærk, at de to tør legemliggøre budskaberne på video og stå frem og vise vejen. Se videoerne, hvis du ikke allerede har gjort det. De er ikke indstuderede, men er autentiske aftryk fra dage, hvor det er gået hektisk for sig, og hvor de fleste andre havde søgt sofaen og et dejligt varmt tæppe, i stedet for at stille sig op.
” Jeg ser ind i en periode, der stadig bliver svær for sektoren og for Sydbank, men nu har jeg troen på, at det bliver så meget sjovere og energigivende at arbejde hårdt”
Vi har – fra 2013 og indtil fredag den 25. oktober i år - haft en forretningsdirektør, som har skabt en masse forretningsmæssige og organisatoriske ændringer i Sydbank, som – sjældent har været populære – men som vi havde brug for i en periode, hvor vi blev “SIFI-ficeret”. Hvor vi blev en lille storbank, hvor vi tidligere kun var en stor lokalbank.
Der er grund til optimisme, for selv om jeg påskønner hvad Jan har skabt af forandringer, så er min holdning samtidig i en helt anden boldgade i forhold til, hvad der får en organisation eller virksomhed til at blomstre. Den bebudede nedskæring på antallet af mål og den uddelegering af ansvar, som så dagens lys fredag den 25. oktober bekender jeg mig til. Og den har kredsbestyrelsen og jeg kæmpet for - i alle de fora vi kommer i. Vi deler den i banken udbredte følelse af, at det kan være svært at tro på, at vi er kommet forbi det punkt, hvor manglende tillid og megen kontrol hersker som et dominerende princip og er afløst af en tro på at medarbejdere kan og vil, når de sættes fri – under ansvar. Tillid og tro er kommet for at blive og lad os aldrig nogensinde vende tilbage. Jeg ser ind i en periode, der stadig bliver svær for sektoren og for Sydbank, men nu har jeg troen på, at det bliver så meget sjovere og energigivende at arbejde hårdt.