Skøn August 2022

Page 30

Makeupskolen

Sådan mestrer du ‘no-makeup-makeup’-looket ‘Barely there’ eller ‘no-makeup-makeup’. Uanset hvad stilen hedder, er det et look, der er lige så svært at mestre, som det ser let og næsten usynligt ud. Tricket er, at basen er i orden, og gå efter makeup, der blender naturligt ind i huden. SKØNs faste makeupekspert Nicci Welsh guider her til det, der skal til for at opnå et ‘barely there’- fremfor ‘very there’-udtryk. Tekst ROSE MARIA BOELSMAND

HUDPLEJE

MAKEUP

I Norden er vi mestre i det naturlige look, hvor det næsten ikke ligner, at der er brugt makeup. Derfor er huden selvfølgelig i fokus, og alt, der ikke er decideret uønsket, såsom urenheder, får lov at stå frit frem. For at opnå den fine glød er det vigtigt at sørge for, at huden er velplejet og fugtmættet.

Når du går i gang med makeuppen, er dit primære fokus at fremhæve dine bedste træk. Har du fregner, så vis dem. Smukke, fyldige læber? Sæt dem i fokus. Flotte kindben? Understreg dem. Ved at fremhæve de små detaljer kan du skabe masser af definition i ansigtet uden at male og spartle.

• Trin et er bruge øjencreme. Det er skabt til at trænge hurtigt ind og skal ikke blokeres af andre produkter. Øjencremen er også det produkt, du med fordel kan investere i.

• Start med en primer, der arbejder med din hudpleje og forbereder huden til at absorbere makeuppen, du skal til at ligge, og giver en smuk, naturlig glød.

• Herefter finder du det serum, der passer til dine behov (alt fra at give fugt til at udjævne pigmentpletter eller hudoverflade).

• Dæk eventuelle pigmentforandringer, rande eller urenheder med foundation eller concealer. Her er det vigtigt at du ser på ansigt i individuelle zoner, og ikke smører en ensfarvet maske ud i hele ansigt. Så er det, at udtrykket begynder at blive unaturligt. Blend produktet godt ind med en børste eller beauty blender.

• Afslut med en god fugtighedscreme, der forsegler de nærende ingredienser fra serummet i et fugtgivende lag.

• Buk dine øjenvipper med en vippebukker og påfør et ultra-tyndt lag øjenskygge over øjet i en nuance, der kun er et par toner mørkere end øjenlågets naturlige farve. Afslut øjenarbejdet med et enkelt lag mascara på de øverste vipper – kun nok til at de bliver synlige. • Giv læberne masser af fugt og pleje. Det er næsten vigtigere end at give dem farve. Brug eventuelt en læbescrub, der fjerner tør hud og efterlader læberne bløde og smukke.

30 SKØN

FOTO Sean McMenomy og PR

NICCI WE LSH Hun er en af Danmarks dygtigste makeupartister, og hver måned guider hun SKØNs læsere til flottere hår og makeup. Læs mere på nicciwelsh.com

• Giv kinder og kindben definition med en creme-blush eller bronzer, der giver et mere ’dewy’ og naturligt resultat end pudder-blushes. Gå efter en blush i samme nuance, som dine kinder har, når du har været udenfor og påfør et let strøg over kindernes runding og langs kindbenet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.