Alt det bedste
L I VS S T I L Skal du have det bedste ud af det gode vejr og de smukke omgivelser, har vi fundet fire danske naturoplevelser ud over det sædvanlige i din sensommer. Og er du ikke til natur, har vi tre anbefalinger til kreativ, lokal keramik, du kan bringe ind i hjemmet.
SOV I TRÆTOPPENE
Er ønsket om at sove udendørs øverst på din ønskeliste, kan du stadig få oplevelsen af at sove i naturen i de charmerende trætopshytter i Ryegaards Dyrepark. Her får I en introduktion til skovens dyr og planter af en naturvejleder og kan sidde på den skønne terrasse og lytte til skovens liv, mens I nyder hinanden selskab. Og så er det endda muligt at bestille aftensmad og brunch. Pris for en overnatning fra 5.000 kr.
DEN DRAMATISKE NORDKYST
Dramatiske klippesider er ikke noget, du møder overalt i det nordlige Jylland, hvorfor du helt sikkert skal besøge Bulbjerg Knude. Den 47 meter høje kalksten bryder med havet og gør en spadseretur på stranden og de omkringliggende klitter til en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Og du finder også Danmarks eneste fuglefjeld uden for Bornholm på klippeafsatsen.
TRAPPERNE TIL TOPPEN
Bornholms østkyst gemmer på naturperlen Jons Kapel, der består af en 22 meter høj klippeside med frodig natur omkring sig. Du kan vandre ned af de 108 trin til Prædikestolen og de tilhørende grotter, hvor legenden siger, at munken Jon lærte de bornholmske hedninger om kristendommen. Og når du kommer op igen, kan du nyde den smukkeste udsigt ud over Østersøen. FOTO Shutterstock & PR
Overnat på fjorden
Der findes meget få steder i Danmark, hvor du kan sove på vandet, og Havhytten ved Hvide Klint er en helt særlig af slagen. Havhytten er nemlig et flydende shelter i Roskilde Fjord, som du kan sejle til i kajak eller båd og overnatte i, mens du nyder udsigten over fjorden fra vandsiden. Havhytten kan bookes gratis på friluftsdata.dk
62 SKØN