5 minute read

Beautyboksen: Christine Egholm

“Min datter skal vide, at udseende er en bisætning”

Christine Egholm er en ægte beauty fan og har en etableret rutine, der tager hensyn til et naturligt udseende, tendens til øjenlågseksem og morgener, der ind i mellem skrider, når der er to små mennesker, der skal prioriteres.

Advertisement

Tekst ROSE MARIA BOELSMAND

Hvordan vil du beskrive dit forhold til beauty?

Jeg er passioneret beauty-elsker og har været det, så længe jeg kan huske. Det gik først ret sent op for mig, at det var noget jeg kunne forfølge som erhverv. Jeg fik mit første voksenjob i L’Oréal, hvor jeg syv år senere takkede af som nordisk digital- og PR-chef for nogle af husets brands. Siden har jeg levet professionelt af mine digitale kanaler – og har stadig beauty som en af grundstenene i min forretning.

Hvordan plejer du dig selv og hud til hverdag?

Om morgenen renser mit ansigt med en micellar water fra A-Derma. Derefter bruger jeg gerne en C-vitamin serum efterfulgt af fugt, gerne med niacinamid. Ole Henriksen er kongen af C-vitamin, og jeg er glad for hans Truth Banana Bright Glow Plus Serum. Som fugt bruger jeg enten La Mer’s The Moisturizing Cool Gel Cream, Ceramide Capsules Hyaluronic Acid fra Elizabeth Arden eller Plaisir’s Hyaluronic Acid 2% serum. Om aftenen bruger jeg rensemælk eller renseolie efterfulgt af A-vitamin. Jeg er både glad for Elizabeth Arden’s Retinol Ceramide Capsules Line Erasing Night Serum og A-vitamin kapsler fra Ecooking. Derudover prøver jeg at huske at drikke vand, tage mine kollagen-kapsler og huske fiskeolien.

Bruger du make-up – og er der forskel på hverdag og fest?

Jeg prøver egentlig altid at holde mit look ret naturligt, både til hverdag og fest. Til hverdag bruger jeg gerne foundation blandet op med min dagcreme, lidt concealer, lidt bronzer, børste brynene på plads og måske et lille lag mascara. Til fest blander jeg min foundation op med MAC’s Illuminating Strobe Cream (genialt produkt) og giver den lidt mere gas med flydende eyeliner og læbestift. Jeg er ikke så god til kraftige læbefarver, men synes Clinique’s ”Black Honey” er det tætteste jeg er kommet på min ’egen’ farve, men bedre. Jeg bakser med øjenlågseksem, så jeg forsøger at holde mig til allergivenlige mascaraer – fx fra Lavinde eller Nilens Jord.

Hvilken klar-i-en-fart-rutine burde alle mødre kende?

Tørshampo, concealer, bronzer, børste bryn på plads, ud ad døren. Det er min go-to, når morgenerne pludselig er skredet.

Hvordan er dit forhold til din krop, og har det ændret sig efter du blev mor?

Jeg er blevet noget mere tilgivende – de fleste dage. Jeg har et erhverv, hvor jeg hele tiden bliver konfronteret med mig selv og mit udseende og dertil ikke passer ind i det gængse str. 36 skønhedsideal. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det altid bare var ’herre nemt’. Det er det ikke – og var det især ikke, da jeg var yngre. Efter jeg er blevet mor og har skabt to små mennesker, har jeg imidlertid fået lidt bedre forståelse for, at noget rent ud sagt er genetik og ophav. Det kan jeg jo se på mine egne (lange) børn. Og det giver en slags ro. Og en accept. Jeg er bare programmeret sådan her.

Du har selv en datter. Hvad er det vigtigste du ønsker at give videre til hende omkring måden vi ser ud har det med os selv på?

Jeg håber, at hun vil tage med sig, at hendes absolut mindste bidrag til vores verden er, hvordan hun ser ud. Ligegyldigt hvor vidunderligt smuk hun naturligvis bliver, så er det ikke dét, der afgør hendes værd. Det gør hendes handlinger, hendes væsen, hendes venlighed. Hendes udseende skal være en bisætning. Og hendes vægt skal være lige så uinteressant som det faktum, at hun har en høj vrist eller er nærsynet. Who cares. Det vigtigste er, hvem vi er.

Har du nogle hududfordringer, og hvordan tackler du dem?

Jeg har siden jeg var helt lille haft problemer med eksem. Det startede som klassisk børneeksem og er med alderen blevet til håndeksem og øjenlågseksem. Det bliver delvist tricket af en fødevare-intolerance, så jeg kan hjælpe mig selv godt på vej, når jeg holder styr på min kost. Helt i mål kommer jeg dog ikke uden receptpligtige hormoncremer og supplerende pleje i form af en god fedtcreme med kløestillende ingredienser. Der er mange gode bud, og mit bedste råd er altid at finde én de faktisk får brugt.

Hvad er din signaturduft?

Jeg har holdt lidt parfume-pause i et par år grundet graviditeter

MERE OM CHRISTINE

Christine Egholm er uddannet i økonomi, ledelse og marketing har en professionel baggrund fra L’Oréal, hvor hun i mere end syv år har abejdet professionelt med skønhed. Hun står bag blog og instagramprofil i eget navn, hvor hun i dag lever af at dele ud af sin hverdag som blandt andet mor, æstetiker, surdejs-entusiast og beauty-kender. Følg Christine på @christine_egholm

og små børn, men er langsomt på vej tilbage igen. Jeg elsker CLEAN’s ”Skin” og Jo Malone’s ”Peony & Blush Suede”

Hvad er et produkt, der har overrasket dig mest positivt?

Kollagen! Jeg skulle lige tage mig sammen til at få læst op på den videnskabelige evidens, før jeg kastede mig ud i det, men det er virkelig ikke bare hypet halløj. Det samme gælder i øvrigt øjenvippeserum. Jeg er afhængig af det. Det danske fra Sanzi Beauty synes jeg er god value for money.

Får du nogle professionelle skønhedsbehandlinger?

Jeg får lavet lashlift ca hver sjette uge. Det er mit bedste beauty hack. Jeg får også ordnet hænder og fødder ca hver femte uge. Jeg vælger altid det samme – pedicure med fransk lak på tæerne og forstærkning af egen negl med gele i en helt neutral rosa farve. Jeg kan godt lide det underspillede velplejede look.

Hvad gør du, når du skal forkæle dig selv?

Køber bland-selv slik, åbner en god flaske hvidvin, spiser sushi i sofaen med min mand og sætter en god serie på, vi kan se sammen.

Hvornår føler du dig allermest skøn?

Når jeg har overskud til at prioritere mig selv. Mine børn er så små, at jeg i flere år har været nederst i fødekæden. Jeg er langsomt ved at finde mig selv igen og den proces er rigtig god.

LA MER The Moisturizing Cool Gel Cream, 30 ml, 1.349 kr. Fås i Matas

5 AF CHRISTINES YNDLINGSPRODUKTER

PLAISIR Hyaluronic Acid 2 % Serum, 30 ml, 130 kr. Fås i Matas

JO MALONE Peony & Blush Suede Cologne, 100 ml, 950 kr. Fås i Matas

NILENS JORD Extension Mascara, ’778 Black’, 175 kr. Fås i Matas

ECOOKING A-Vitamin kapsler, 60 stk., 380 kr. Fås i Matas

This article is from: