Baggrund: Kvinder, mænd og alle derimellem

KVINDER, MÆND OG ALLE DERIMELLEM

Måden, vi er i verden på, er i konstant udvikling. Heldigvis. Vi er blevet mere inkluderende og ser netop nu, hvordan nye kønsidentiteter, seksualiteter og hyldest af kroppe i alle deres mangfoldigheder blomstrer – uanset om vi har de politiske, samfunds- eller modemæssige briller på. Og det er en udvikling, vi kun har set begyndelsen af.

Tekst MARIA PRÆST Foto SHUTTERSTOCK, MEGA, SCANPIX/RITZAU og UNSPLASH

Noget er i gære. Noget er i opbrud. Noget er ved at finde en ny form. Noget har fået massiv opmærksomhed, som da Sofie Linde satte gang i den danske MeToo-bevægelse ved at fortælle om de krænkelser, hun havde oplevet til en julefrokost, da hun lige var startet på DR som 18-årig. Andre ting foregår mere i kulisserne, som når de unge ikke er tvunget til at identificere sig som dreng eller pige, men åbent og frit kan mærke efter om de passer i en normativ gruppering eller ej og generelt set har en mere flydende forståelse for køn. Eller når de store modemastodonter sender mere bredt castede modeller ned af catwalken, hvor inklusion, repræsentation og diversitet er mere nærværende end nogensinde før, og der velkommes både skæve og unikke looks, blandede etniciteter, kroppe i alle højder og størrelser samt flydende og inkluderende kønsforståelser, som nu næsten vægter højere end det ’traditionelle’ supermodellook og gør billedet mere ægte og repræsentativt. Det er en bevægelse, hvor vi er trætte af uniforme glansbilleder, photoshoppede virkelighedsbilleder og ingen plads til dem der ikke passer i samfundets få, prædefinerede kasser. Det er tid til at vise verden, som den er: fuld af mangfoldighed og med plads til alle. – Det virker måske voldsomt med alle de ting, der sker lige nu, men der er en bølge i gang, der minder meget om 1970’erne. Det er de samme diskussioner og samme normkritiske ungdomsoprør, der sætter spørgsmålstegn til køn, klima og kulturelle strømninger, forklarer Julie Rokkjær Birch, der er museumsdirektør på KØN – Gender Museum Denmark i Aarhus. Hun understreger, at der er sket en stor udvikling siden 1970’erne, og at det tager fart i disse år grundet øget velstand i samfundet og store ungdomsårgange. – Jo mere frihed og velstand, der er i samfundet, jo mere plads er der til at tage fat i samfundskritiske problemstillinger, og der er sket et bemærkelsesværdigt skred de seneste år, forklarer Julie Rokkjær Birch. FRA KVINDEKAMP TIL FLYDENDE KØN I 2021 skiftede det daværende Kvindemuseet navn til KØN – Gender Museum Denmark, og det skabte stor forargelse, da mange frygtede, at museets fokus på kvindekampen ville blive mindre. Men det var bestemt ikke hensigten. Tværtimod. – Vi er netop et museum, der handler om og vil kvalificere kønsdebatten. Det handler om ligestilling i et bredere perspektiv. Om relationer mellem køn og om, hvad køn betyder – for os alle sammen, forklarer Julie Rokkjær Birch. Hun oplever generelt, at der er stort politisk bevidsthed blandt de unge i dag. Når de får gymnasieklasser på besøg på KØN, er de unge meget frie i deres holdning til kønsidentitet. Det afspejler den udvikling, der har været de senere år, hvor det øgede fokus på køn, ligestilling og seksualitet har føjet flere og flere kønsidentiteter til listen. Hvor samfundet traditionelt set har opdelt os i de to juridiske køn, mand eller kvinde, vurderer

“Køn er ikke en nogle eksperter, at vi i dag har op lagkage – der er til 100 forskellige kønsidentiteter, hvor de mest kendte er ciskønnet, stykker nok til alle” nonbinær, transkønnet, interkønnet eller akønnet. – Der er mange, der siger: Nu bliver kønnene udvisket, men det er der ingen fare for. Frygten ligger i forståelsen af de nye kønsbetegnelser, men selv om der er blevet plads i samfundet til flere nuancer og minoriteter, er der stadig en stor majoritet, forklarer Julie Rokkjær Birch og sammenligner frygten med dengang kvinder fik valgret i 2015. Da kvinder fik stemmeret, blev det af mange mænd betragtet som unaturligt og truende for fællesskabet, men det er nok de færreste mænd, der i dag føler, at de har mindre medbestemmelse, fordi kvinder også har en stemme. – Køn er ikke en lagkage – der er stykker nok til alle. Der er bare blevet flere stemmer, og det er helt klart kvindebevægelsens fortjeneste. Den nye kønsbevægelse er bare mere nuanceret, siger Julie Rokkjær Birch. For nogle kan det godt virke voldsomt, at en pige eller dreng, de kender, pludselig gerne vil omtales som hen eller dem i stedet for han eller hun. Men det er bare et spørgsmål om tid før de mere facetterede

SOFIE LINDE

4 INTERESSANTE NEDSLAG I DEBATTEN DEN SENESTE TID

1. ANDEN BØLGE AF METOO RULLER – 2020

I 2020 kom MeToo igen på alles læber, og førte til store konsekvenser for mænds seksuelle krænkelser. De Radikales politiske leder Morten Østergaard og Københavns overborgmester Frank Jensen valgte at træde tilbage på grund af gamle sager. TV 2 satte gang i en større undersøgelse af sexisme og kulturen på tv-stationen, der blandt andet fik Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen taget af skærmen. Siden fulgte chefredaktøren på B.T. Michael Dyrby. – MeToo-bølgen har sat gang i meget, og jeg tror, der er et før og et efter. Der kommer ikke til at være et tilbagerul på dette punkt. Sexisme vil aldrig ske ubemærket igen, mener Julie Rokkjær Birch.

2. FOLKESKOLE I VEJLE FORBYDER CROPTOPS – 2021:

Firehøjeskolen i Vejle blev landskendt fra den ene dag til den anden, da ledelsen besluttede at forbyde eleverne i udskolingen at gå i skole i de såkaldte croptops, der viser bart maveskind. Det skabte en reel mediestorm med demonstrationer og hidsig debat på de sociale medier – og skolen endte med at trække forbuddet tilbage. – Vi har en crop top med skriften ’Det er bare maver’ udstillet her på museet, fordi den repræsenterer et nedslag i kønnenes kulturhistorie. Hvis det forbud var sket for ti år siden, var det blevet begrænset til den skole. I dag blev det en landsdækkende mediestorm, og debatten fortæller noget om den tid, vi lever i lige nu og den måde vi taler om køn og ligestilling på, siger Julie Rokkjær Birch.

3. 8-ÅRIGE SYNGER OM LIGESTILLING I MGP – 2022

De unge er i dag meget politisk bevidste og det starter tidligt. Til MGP 2022 stillede tre 8-årige piger om med sangen ’Drenge & Piger’, der handler om, at der ikke er forskel på drenge og piger, uanset om det gælder tøj, farver, legetøj og sport. – Drenge og piger er selvfølgelig forskellige, men der er også nogle uhensigtsmæssige forskelle, som vi ubevidst lægger ned over kønnene. Da min egen søn for eksempel var fire år, ville han ikke gå i lyserødt, fordi det var en pigefarve. Men for 100 år siden var lyserød en drengefarve, mens blå var pigefarve. Rød var symbol på blod og styrke, fortæller Julie Rokkjær Birch

4. SOFIE LINDE ITALESÆTTER FLERE KØN I X-FAKTOR – 2022

Da den seneste sæson af X-faktor rullede over skærmen i foråret, havde vært Sofie Linde en ny måde at titulere publikum på. Hun sagde konsekvent: ’Mine damer og herrer og alle dem derimellem.’ – Det er et godt eksempel på, hvordan vi sprogligt og i vores populærkultur viser rummelighed. Det udvikler sig, og vi vænner os til det. Sproget er den vigtigste markør for at skabe en ny virkelighed og konsolidere den, forklarer Julie Rokkjær Birch.

ALOHOMORA MGP 2022

I starten af 1900-talet var danske Lili Elbe (her portrætteret af Eddie Redmayne i filmen The Danish Girl fra 2015) en pioneer for transkønnede – og det endda langt før sin tid. I dag sætter Harry Styles nye normer for, hvordan ciskønnede mænd (også) kan gå klædt.

personlige pronominer er lige så almindelige som han og hun, mener Julie Rokkjær Birch. – Det handler om at give plads. Vores kultur ændrer sig med tiden. I mange år blev homoseksualitet anset som en sygdom, og det var først i 1973, at det blev lovligt for mænd at danse sammen i offentligheden. Dengang var det en trussel mod den offentlige moral, men sådan ser vi det ikke i dag, forklarer Julie Rokkjær Birch. Selv om kvindebevægelsens sejre er blevet en normalitet, er det stadig vigtigt, at vi bliver ved med at tale om ligestilling og køn, for det kan sagtens rulle den anden vej igen. Se bare på abortreglerne i Danmark og Polen, der i dag er fuldstændig byttet om. Inden aborten blev fri i Danmark i 1973, rejste danske kvinder til Polen for at få foretaget en abort, men i dag har Polen en af Europas mest restriktive abortlovgivninger.

KVINDEKVOTER OG KØNSROLLER

Når der sker skred i historien, er det ofte to skridt frem og et tilbage, fordi der er så mange kulturhistorier, der hænger ved. Det kan godt være, at kvinder lovmæssigt fik stemmeret i 1915, men der gik lang tid, før kvinder fik reel magt, fordi de historisk set ikke havde haft noget at skulle have sagt. Og de kulturelle kønsroller hænger da også ved i dag, hvor kvinder stadig bruger over en time mere om dagen på husarbejde end mænd – og det selv om de også har fuldtidsarbejde. Vi kender desuden kvindekvoterne, der blev etableret fordi mænd stadig er mere repræsenteret i

erhvervslivet end kvinder. I 2021 kom det frem i Berlingske, at der stadig var flere danske topchefer der hed Peter og Lars end der totalt set var kvinder. Og så er der vores udseende. Måden, kvinder ser ud på, er stadig en markør, der ligger dybt i mange, da kvinder før i tiden ikke kunne uddanne sig og at deres ’karrievej’ var at blive godt gift. Og de brugte deres udseende til at lande det rettet parti. – Vores kultur er stærk, og den fylder meget mere, end vi tror. Selv om vi i dag har mange kvinder i politik, bliver de stadig set som kvinder før politikere. De bliver vurderet på deres stemmeføring, tøj og udseende, forklarer Julie Rokkjær Birch og fortsætter: – Hvis du kigger rundt i samfundet, er det stadig et meget binært og uniformt billede, du ser – også i modemagasiner. Indholdet er i høj grad stadig billedserier med smukke modeller og opskrifter på et bestemt udseende og der er ikke rigtig nogen, der går bagom, hvorfor måden vi ser ud på, er så vigtig en valuta, mener Julie Rokkjær Birch. Men de gamle kønsroller gør det også svært for mændene at modernisere deres køn. Der er dog dukket flere mandefællesskaber op, hvor mændene dyrker deres blødere sider og leger med deres maskulinitet. Vi ser det også i populærkulturen, når popstjernen Justin Bieber går på scenen i en nederdel, eller sanger og skuespiller Harry Styles poserer i kjoler og høje hæle på forsiden af magasiner som Vogue og Dazed. – Jeg tror, at vi i de kommende år vil se mænd forholde sig endnu mere til deres køn og interessere sig endnu mere for deres udseende. Kvinder har ikke brug for dem på samme måde længere, så deres kapital bliver mere draget mod det ydre, siger Julie Rokkjær Birch. Ifølge hende er vi lige nu midt i reaktionens øje. Der vil højst sandsynlig komme en mæthed, hvor vi bliver trætte af at snakke om køn, men det er sket et skred. – MeToo-diskussionen, de nye barselsregler for mænd med 11 ugers øremærket barsel og den nye samtykkelov er beviser på, at der er sket noget. Men det er interessant, at når der sker et skred i verdensordenen, bliver det set som en trussel. Der vil altid være en kamp mellem de progressive og dem, der synes, det går for stærkt. Det vigtigste er, at vi bliver ved med at tale sammen med åbenhed og nysgerrighed. Det er sådan, verden rykker sig, slår Julie Rokkjær Birch fast.

HELLO SUMMER!

NYHED