Selvudvikling: Opnå det liv, du drømmer om, med nudging

NUDGING

DEN NEMME VEJ TIL DET LIV, DU GERNE VIL HAVE

Mere flirt og sex? Flere maveøvelser og løbeture? Eller mere afslapning og godnatlæsning? Det, du vil have i dit liv, kan du få med nudging, fortæller adfærdspsykolog Annemette Staal.

Tekst CHRISTINA BØLLING

– De fleste kender allerede begrebet nudging, men mest som en måde at få folk til at holde op med at ryge og drikke eller aflære en afhængighed såsom at overspise eller bruge for mange penge. De færreste ved, at man også kan nudge sit privatliv, sin kæreste og sine børn. Mange reagerer negativt, når jeg præsenterer dem for tanken om det og synes: “Det er jo manipulation!” Men det sjove er, at vi gør det allerede, bare ubevidst. Adfærdspsykolog Annemette Staal er projektleder i Alkohol & Samfund, adfærdsekspert i dette års sæson af ‘Gift ved første blik’ på DR, og så har hun skrevet en bog om nudging i hverdagen. ‘Valdemar elsker broccoli’ hedder den, om hvordan vi allerede nudger løs og kan blive endnu bedre til det: – Da jeg skrev bogen, inviterede jeg en gruppe veninder over og serverede øl og chips for dem og sagde: “Nå, kom så, hvad gør I for at få det, som I gerne vil i jeres parforhold?” Og der var selvfølgelig flere af dem, der havde nogle tricks i ærmet. Én fortalte, at hun altid gik i seng uden trusser, når hun gerne ville være sammen med sin kæreste. “Det virker hver gang,” som hun sagde. Annemette Staal kommer selv tandpasta på kærestens tandbørste og rækker ham den i sofaen, når hun synes, de skal gå samtidig i seng. Og sådan er der ifølge hende og hendes ærlige, håndfaste bog så meget ... Man skal efter hendes mening ikke grave ret dybt for at finde ud af, at man nudger hele tiden og på mange ubevidste måder styrer både sin egen og andres adfærd. – Det gælder lige fra, når du stiller din taske på den tomme plads ved siden af din egen i bussen for at forhindre en anden passager i at sætte sig ved siden af til at have yogatøjet liggende i tasken, så du kan smutte forbi yogacenteret på vej hjem fra job eller at komme gulerødder i dine børns madpakke i stedet for noget usundt. Og så længe vi bare påvirker egne og andre menneskers valg og ikke manipulerer med hinanden som mennesker, er det efter min mening dummere ikke at nugde end at gøre det, mener Annemette Staal. – Budskabet i bogen er, at vi skal nudge endnu mere og endnu mere bevidst, forklarer hun. For så kan vi faktisk få mange af de små ting i hverdagen, som vi gerne vil have dem, og også nå de langsigtede, vi drømmer om. Så, hvad står der på din ønskeseddel? Vil du gerne flytte ud på en græsk ø og åbne en taverna og bade i azurblåt hav? Eller vil du blot spise lidt sundere, flirte mere med din kæreste på en kedelig tirsdag, få færre p-bøder og få lavet de maveøvelser på stuegulvet?

SNYDER SIN ULOGISKE SIDE

KORT OM NUDGING

… betyder at ”puffe”. … skal få os til at ændre adfærd frivilligt. … kan f.eks. være, når ”fodspor” på vejen viser os hen til en skraldespand, for at få os til at smide skraldet i den i stedet for på gaden. Eller når grøntsager står fremme, mens kage og slik er gemt væk, for at få os til at træffe sundere valg.

for alvor kendt for 13 år siden, da det dukkede op i en amerikansk bog af samme navn. Ifølge Annemette Staal står nudging og adfærdspsykologi på samme side i den psykologiske grundbog: Vi mennesker er nogle sociale vanedyr, og vi skal derfor nærmest dagligt minde os selv om, at vi har en fri vilje og kan ændre vores liv. “Vi er vanedyr og gør, som vi plejer, og alligevel forventer vi, at der skal ske noget andet,” siger hun ironisk. – Bogen handler om nudging i hverdagen og om de små forandringer, der kan forandre rigtig meget. Også fordi at når noget lykkes i det små, får man mod på også at lave andre ting om: “Nå, jeg kunne godt det, så kan jeg nok også det her.” Jeg holdt op med at bide negle, samtidig med at jeg skrev bogen. Det var sådan mini-nudging, hvor jeg først gik på opdagelse i, hvornår og hvorfor jeg gjorde det. Det handlede om, at så snart der var en lille ujævnhed eller en negl, der flossede, knækkede, eller neglebåndene var ujævne, begyndte jeg at pille. Jeg sørgede derfor for at have neglefile alle vegne og supplerede med det der middel fra apoteket, der smager forfærdeligt. Sådan slap jeg af med en vane, der havde fulgt mig hele livet. Det er selvfølgelig et meget lille eksempel, men der er mange andre at bruge grådigt løs af i adfærdspsykologens

bog. Vi får det jo alle sammen så meget bedre, når vi ændrer vores uvaner og sætter os mål, vi kan nå, frem for at gøre, som vi plejer. Omvendt får vi det dårligt, når vi ikke magter at styre vores uhensigtsmæssige adfærd, forklarer Annemette Staal. Men hvis det virker så godt, så må man jo også kunne nudge sig til lykke på en uge? – Ja, man kan i hvert fald komme godt i gang. Forskningsmæssigt og i de talrige studier, jeg har fordybet mig i under skriveriet af bogen, og fra mit eget liv ved jeg, at det virker. Nudging er simpelthen en metode, vi kan bruge til at håndtere den indre konflikt, vi alle har. Det hører med til at være menneske, at vi er splittet mellem det, vi godt ved logisk, og så vores irrationelle side. Og her viser min bog, at hovedårsagen til, at vi snupper de lette løsninger (og det gør vi i øvrigt alle sammen) som eksempelvis at ligge og se Netflix aften efter aften i stedet for at læse bøger eller holde kæresten i hånden, er, at det er nemt. Kun derfor. Det skyldes, at vi kun har en vis mængde kognitiv energi, forklarer Annemette Staal. – Kunsten er at gøre det næsten lige så nemt at gøre det rigtige og i øvrigt at nudge sig til de ting, der ellers kunne udløse konflikter i parforholdet: “Nå, synes du, det er for meget med en helt blå stue? Hvad så med en blå endevæg?” Den teknik brugte en af de kvinder, jeg talte med, for at få sin mand til acceptere hendes indretningsidé. Han var aldrig gået med til at få bare én blå væg, hvis hun havde spurgt om det.

MÆND NUDGER FOR VILDT

Det er da logisk, tænker du sikkert. Og ja, det er det også, understreger Annemette Staal. Som adfærdsdesigner mener hun, at nudging brugt rigtigt er bedre end parterapi. – Tilbyder han dig massage? Det er nudging. Blomster. Nudging. Hvis du giver mig, så giver jeg dig. Nudging er et begreb for de metoder, vi konstant benytter os af og altid har brugt i omgangen med hinanden tilsat 40 års moderne forskning og viden. Vi ved, nudging virker. Videnskaben viser, hvorfor og hvordan nudging kan bruges smart, siger Annemette Staal.

EN UGE LYKKELIGERE?

Dag 1: Start med at finde ud af, hvad der gør dig lykkelig. Lav en liste over ting, der er vigtige.

Dag 2: Find ud af, hvad der er af forhindringer for, at du kan leve de ting ud, der gør dig glad.

Dag 3: Identificér helt konkrete situationer, hvor du kan ændre en eller flere vaner, du har. På den nemmeste måde.

Dag 4: Test tre nudging-principper af: Gør det nemt, gør det tiltrækkende, og gør det gerne sammen med andre.

Dag 5: Virker det? Ellers tjek, om timingen er forkert. Hvis du f.eks. skal flirte, er det måske bedre at prøve på Tinder end at gå i byen en torsdag aften, hvor der er sport i tv?

Dag 6: Kig på listen over det, der gør dig glad, som du lavede i starten af ugen, og se, om det, du har gjort de sidste fem dage, har ført dig tættere på målet. Hvis ikke, kig på, om du kan nudge på en anden måde.

Dag 7: Du har måske allerede fået en nye bedre vane? Eller i hvert fald nogle løsningsforslag til, hvordan du lettere kommer i mål? Herfra er det bare at blive ved og hele tiden gøre det lettere for sig selv at gøre det rigtige. Det lykkes til sidst, siger professionelle nudgere med videnskaben i ryggen.

Ifølge hende er det vores grundlæggende psykologiske kognitive begrænsninger, vaner og bias, som skal bruges til at nudge ud fra. – Det med den blå væg hedder for eksempel forankringsbias på fagsprog. Der er også enhedsbias, som er den metode, jeg bruger, når jeg siger til min søn Valdemar, at han må få 10 stykker slik, og han så får 10 stykker af bittesmå Click Mix. Og ja, du kan forandre eller påvirke enhver hverdagssituation efter samme princip, lover bogens forfatter. – Jeg plejer at sige, at hvis du kan se situationen for dig helt konkret, kan du også ændre den. Som en video, hvor du trykker på stopknappen midt i den konfliktfyldte situation og siger, “dér, det var dér, det skete”, bagefter kan du gå i gang med at nudge dig til en anden slutning. Det er kun konkret adfærd, man kan ændre. Man kan for eksempel ikke nudge sig til “sødere børn” eller en “mere romantisk kæreste”. Man skal ned i den specifikke hverdagssituation, den konkrete adfærd. Du kan derfor heller ikke bare konstatere “mit liv er noget lort” og så nudge dig til et bedre. Du skal først gøre dig klart, hvilke dele eller detaljer af dit liv, der gør, at du ikke er glad, så kan du ændre dem én ad gangen. Og jeg tror, du kan blive lykkeligere på en uge ved at nudge dig selv, siger hun.

SCORE-NUDGING, WHY NOT?

Men langtfra alle har børn, der skal spise mere broccoli og mindre slik, eller mænd, de gerne vil have til at male vægge. Hvad med singler og nudging? Kan man eksempelvis nudge sig til en kæreste? Øh, ja, selvfølgelig kan man det. Men man skal ikke sidde og drømme om, at tingene sker, man er nødt til at stille sig derud – gå på Tinder, tage i byen, gøre noget. Annemette Staal har afsat et helt kapitel i sin bog til score-nudging. – Evolutionspsykologisk er der adskillige nøglestimuli, som virker på os, uanset vi vil det eller ej. Dem kan man da lige så godt benytte sig af, hvis man trænger til at flirte, hvad enten det er i byen eller hjemme med sin faste partner, mener Annemette Staal. – Der er en grund til, at solsorten spiser de røde bær. Farven rød gør noget ved os dyr som mennesker. Kvinder fremstår mere attraktive i rød kjole med rødt på læber og negle, og mænd virker mere tiltrækkende i rød T-shirt. Rouge får også én til at se ud, som om man er ophidset. Når du går på date, så snup et glas rødvin ... Et enkelt glas udvider ens pupiller, og det virker tiltrækkende, altså i det ubevidste. I gamle dage brugte prostituerede belladonna-dråber, fordi det udvider pupillerne. Det gjorde dem så også blinde, så det skal man holde sig fra. Men pointen er, at vi er biologiske væsner, og vi tænder på, at folk ser ophidsede ud og er interesserede i os, fortæller Annemette Staal. Spicy mad virker også godt på både mænd og kvinder. Men … det allervigtigste inden for nudging er at handle på de gode idéer og nye vaner, slår hun fast. Altså en slags lydhørhed indadtil. – Det er lige der, hvor man får tanken, man skal gøre noget ved det. Tanke og beslutning skal følges ad, så man kommer ud at flirte eller ud at løbe med veninderne eller i hvert fald planlægger det, mens man er motiveret. For som jeg skriver i bogen, så er gode intentioner “bare gode intentioner”, man skal også handle, og så skal man ramme den rigtige timing. Et eksempel på, at det sidste ofte glipper, er samfundets dyre og velgennemtænkte informationskampagner, som man bare skyder af sted uden at tænke på, om modtageren nu også er i en situation, hvor budskabet er relevant. Man skal ramme folk, når de er i situationen. Næste gang du tænker: “Jeg skal se at få lavet noget yoga eller måske nogle øvelser derhjemme,” så handl på det. Det er vigtigt, at den naturlige motivation bliver belønnet. Læg måtten frem ved siden af sengen, så du kan lave et par øvelser, før du skal sove, siger Annemette Staal og giver et sidste eksempel på praktisk hverdagsnudging. – Min mor er god til det. Når hun gerne vil se sine børn og børnebørn, skriver hun en sms – “Vi laver flæskesteg med det hele på lørdag” – så kommer vi styrtende.