3 minute read

Alt det nye: Livsstil

LIVSSTIL

H.C. ANDERSENS NYE HUS

Advertisement

Den 30. juni er en stor dag i Odense, for her åbner det storstilede museum H.C Andersens Hus. Glæd dig til at gå på opdagelse i det 5.600 kvadratmeter store museumsbyggeri, som fletter sig sammen med en labyrintisk, magisk have. Dertil kommer en bred vifte af de allernyeste teknologier og scenografiske greb, der tilsammen vil levendegøre H.C. Andersens eventyrlige univers. Læs mere på hcandersenshus.dk

‘KLOVN’ ER TILBAGE IGEN IGEN

I 2020 var vi nok en del, der blev skuffede, da Frank Hvam og Casper Christensen meldte ud, at de med filmen ‘Klovn – The Final’ havde lagt hele ‘Klovn’universet bag sig. Men næh nej – så let slipper vi ikke af med den legendariske duo! I stedet kan vi glæde os til en helt ny og ottende sæson i serien om Frank og Casper, der som altid er klar til at være skyld i lidt krummede tæer rundtomkring i stuerne. Den nye sæson bliver på otte afsnit og har premiere 6. juni på TV 2 Play.

TAG LYSET MED DIG

Om den står på din reol, dit natbord eller sågar på picnictæppet i parken en sen sommeraften, så giver Carrie Table Lamp, designet af Norm Architects for Menu, den hyggeligste belysning. Den stilrene to go-bordlampe er ledningsfri, har USB-oplader og lysstyrken kan justeres efter dit lysbehov. Lampen koster 1.299 kroner, fås i seks fine farver og måler 24 cm i højden. Læs mere på menuspace.com

Psst! Åbningen af det nye H.C. Andersen Hus den 30. juni er en såkaldt soft opening, hvor enkelte dele af museet endnu ikke er helt klar, men gradvist vil blive klar hen over sommeren.

Vågn op med solskin Lykken er at vågne en sommermorgen, mens solens stråler skinner ind ad vinduet. Med det gule sengetøj fra Homehagen er du næsten garanteret en god og positiv start på dagen, selv på en grå morgen. Sengetøjet er af økologisk bomuld og koster fra 798 kr. pr. sæt. Se mere på homehagen.com

35

Så mange år er det allerede siden, at vi kunne opleve Tom Cruise som den charmerende jagerpilot Maverick i den legendariske film ‘Top Gun’. Nu tager han atter pilotbrillerne og læderjakken på, for nu er Maverick selv klar til at træne den næste gruppe af unge Top Gun-rekrutter – heriblandt Rooster, der er søn af hans afdøde makker Goose. ‘Top Gun 2: Maverick’ får premiere 15. juli. Tegnet af Tove i 1936 Da arkitekt og designer Tove Kindt-Larsen først tegnede de spæde streger til en kurvestol i 1936, havde hun nok aldrig drømt om, at stregerne ville blive til Grace Lounge Chair i 2021. Men efter at tegningen blev fundet i Toves gemmer for nylig, satte det gang i et tæt samarbejde mellem Toves familie og Gubi, der har udviklet den smukke stol i bæredygtigt rattan. Stolen fås enten med hvid, grøn eller mønstret polstring vævet af lokale håndværkere i Indonesien og kan bl.a. købes hos royaldesign.dk til 8.995 kroner.

Vidste du, at ... Den nye Grace Lounge Chair tegnet af Tove Kindt-Larsen faktisk er den første rattan-stol, som Gubi har sat i produktion?

HAV EN FEST MED BILLI BI

Sommerkollektionen fra Billi Bi byder på masser af sko og sandaler, du bare har lyst til at have en fest i. Blandt de mange nye garderobefavoritter finder du fx loafers med zebraprint, sorbetgule stiletter med store spænder og tidens nye take på firkantede snuder. Så mangler du bare en god anledning til at hoppe i dem, men igen, der er altid en god grund til at tage pæne sko på! Se hele kollektionen på billibi.com

SPÆNDENDE SOMMERKRIMI

I tredje og sidste krimi om det fællesskandinaviske Akademi for Gerningsmandsprofilering skal Hampus, Nadia og Bjørn gennemføre Akademiets tredje og sidste elitemodul. Det bringer dem til Bjørns hjemby Trondheim, hvor fundet af en lemlæstet mand afdækker uventede hemmeligheder og sætter Bjørn i en svær situation. Sagen udløser også en kæde af begivenheder, som resulterer i Nadias forsvinden og nye, alvorlige anklager mod Hampus. ‘Hyrden’ af Eva Maria Fredensborg, People’s, 250 kr.

This article is from: