3 minute read

Månedens beautyguru: Annie Black

ANNIES 3 TIP TIL BRUG AF ØJENCREME

1. Start med at bruge øjencreme tidligt. Det interessante ved øjenområdet er jo, at det er her, at ældningstegnene først viser sig, og det sker allerede i 20’erne. Og særligt nu, hvor vi bruger så mange timer foran computeren, bliver øjnene mere udfordret. Vi kniber meget sammen, og det fremprovokerer de mimiske rynker. 2. Bruger du den nye Lancôme øjencreme, så påfør et lille dup øjencreme under øjnene fra inderste øjenkrog til yderste øjenkrog, og påfør bagefter på det øverste øjenlåg i et blidt strøg fra inderste øjenkrog til yderste. 3. Stimulér huden, og øg cirkulationen ved også at “spille klaver” på huden under øjnene, når du påfører din øjencreme. Det er særligt godt at gøre om morgenen for at dulme hævede øjne. Psst! Lancômes nye øjencreme er udviklet med mikrobiom-videnskab. Den indeholder derfor bl.a. præ- og probiotiske ekstrakter. De præbiotiske er plantebaserede sukkerstoffer, der er som næring for hudens mikrobiom, og probiotika-ekstrakterne er ekstrakter af mikroorganismer (fx mælkesyrebakterier), som er kendte for at styrke og balancere hudens mikrobiom.

Advertisement

LANCÔME Advanced Génifique Yeux, 15 ml, 450 kr. Fås på matas.dk

ANNIE BLACK Hun har fokus på dine øjne

Dr. Annie Black forsker i innovativ hudpleje hos Lancôme og er bl.a. ekspert i den skrøbelige hud omkring øjnene, og hvad der skal til for at styrke den.

Tekst CATHRINE PARK

Hvorfor ældes øjenomgivelserne ofte hurtigere end i resten af ansigtet?

Huden omkring øjnene er mere sart og skrøbelig – den er faktisk tre gange tyndere end i resten af ansigtet. Huden producerer heller ikke samme beskyttende talg omkring øjnene, hvilket gør hudbarrieren mere svag. Samtidig bliver huden i øjenomgivelserne meget udfordret på grund af øjenmimik – vi bevæger konstant de 22 små muskler omkring øjnene. Faktisk blinker vi med øjnene hele 10.000 gange hver eneste dag!

Der er ekstra fokus på øjnene i denne tid – har brugen af mundbind en betydning for øjenomgivelserne?

Når ansigtet er dækket til, er al fokus jo rettet mod øjnene, og vi bliver mere opmærksomme på øjenomgivelserne og hudens skrøbelighed. Mundbind kan også være medvirkende årsag til forskellige generelle hudreaktioner som tørhed, tilstoppede porer, udbrud, rødme og et mikrobiom i ubalance. Hudens temperatur stiger nemlig under masken, hvilket resulterer i en øget sebumproduktion, og kombineret med det fugtige miljø under masken, som også breder sig op til øjenområdet, er vejen banet for en forstyrret hudbarriere.

Der bliver i dag snakket meget om hudens mikrobiom. Hvad er det, og hvilken rolle spiller det for hudens sundhed?

Mikrobiomet er det økosystem af gavnlige mikroorganismer, der lever på hudens overflade. Økosystemet består af cirka 74-80 % bakterier, 5-10 % gærsvampe og 10-20 % vira, og alle disse mikroorganismer er afgørende for hudens sundhed og udseende. De beskytter huden, de styrker og reparerer huden, og i samarbejde med hudcellerne er de med til at regulere vigtige processer i huden.

Hvilke faktorer kan særligt “trigge” en ubalance i hudens mikrobiom?

Der er mange ydre faktorer, der kan påvirke huden og dens

MERE OM ANNIE BLACK

Fransk-canadiske Annie Black har en ph.d. i cellulær- og molekulærbiologi, og i dag er hun ansat som forsker hos L’Oréal Paris, hvor hun som Lancômes International Scientific Director er med til at udvikle innovativ hudpleje.

mikrobiom. Der er fx forurening, uv-stråling, luftfugtighed og skrappe renseprodukter. Disse faktorer kan forstyrre hudens mikrobiom og få den i ubalance, så hudbarrieren bliver ringere og huden mere sårbar og sensitiv.

Hos Lancôme har I studeret mikrobiomet omkring øjnene. Hvad er I kommet frem til?

Ja, vi har studeret hudens mikrobiom omkring øjnene og har erfaret, at den er noget anderledes her. Den har fx mange flere forskelligartede mikroorganismer end på kinderne, hvilket betyder, at huden under øjnene er mere tilbøjelig til at komme i ubalance, hvilket også forklarer, hvorfor huden omkring øjnene er mere skrøbelig.

Hvilken betydning har den her viden haft på udviklingen af jeres nye øjencreme?

Den nye Advanced Génifique Yeux er baseret på mikrobiom-videnskab og er formuleret med syv præ- og probiotiske ekstrakter nøje udvalgt for deres særlige evne til at styrke hudbarrieren. Vi har også tilsat aktive ingredienser som hyaluronsyre, C-vitamin og ekstrakter af boghvedefrø og chlorella for at beskytte mod forurening og sætte ind mod mørke rande, fine linjer og manglende udstråling.

This article is from: