5 minute read

Månedens wellness: Cream & Honey Wrap hos Amazing Space

Silkeblød selvforkælelse

Der var dømt total afslapning, mig-tid og hudpleje med nogle af naturens mest blødgørende og nærende ingredienser, da SKØN’s sundhedsredaktør testede en ‘Cream and Honey Wrap’.

Advertisement

Tekst SARAH KIRKEMOE GALÁN

Hvad er mere creme de la creme end at tage bad som Kleopatra og lade huden blive næret og plejet af mælk og honning, mens du kommer helt ned i gear? Ikke ret meget, hvis du spørger mig. Derfor er forventningens glæde stor, da jeg træder ind ad døren hos Amazing Space i København for at prøve deres spa-behandling ‘Cream & Honey Wrap’. Det er en kropsbehandling, der ud over at nære og stramme huden op handler om at skabe ro for både krop og sind. Med en hverdag, hvor jeg jonglerer tre små børn, familielogistik og deadlines i et lidt hektisk mix, er det lige, hvad jeg trænger til.

SOM EN LUKSUSFERIE

Oplevelsen af ro og velvære indfinder sig, allerede inden behandlingen er begyndt. Hos Amazing Space er der en times adgang til spa-området med pool, sauna og dampbad inkluderet i alle spa- og bodybehandlinger, og jeg starter med en svømmetur i poolens 29 grader varme vand, som jeg har helt for mig selv denne eftermiddag. Det føles lidt som at være på luksusferie og er en skøn overgang fra hverdagens travlhed til en stund, hvor jeg bare skal slappe af og lade mig forkæle. Jeg når også en tur i dampbad, og så er det tid til min behandling. Klædt i badekåbe, engangstrusser og et par bløde slippers bliver jeg ført ind i et rum med et stort badekar og dæmpet belysning. I badevandet er hældt en badeolie, der ligesom alle andre produkter i behandlingen er fra Amazing Spaces egen linje. Olien hedder ‘Cleopatra’ og indeholder honning, E-vitamin og kokosekstrakt, som genopbygger, nærer og strammer huden op. Min behandler, Tinna, hælder også en stor kande økologisk sødmælk i badet, mens hun fortæller, at mælken blødgør og binder fugt i huden samt fjerner døde hudceller ved hjælp af naturlig mælkesyre. Så går hun ud og lader mig nyde det lune bad, lidt frisk frugt, som står klar på kanten af karret, og ikke mindst følelsen af at være heeelt mig selv.

Det anbefales at bruge spa-området før din behandling, da spaens varme blødgør kroppen inden massage. Det er til gengæld ikke en god idé at bade i timerne efter behandlingen, da huden stadig absorberer og drager nytte af de produkter, der er brugt.

RO OG SKØNNE NATURINGREDIENSER

Efter cirka 20 minutter banker Tinna på døren. Nu er min hud klar til næste del af behandlingen, som

foregår i et hyggeligt behandlingsrum med blid og meditativ baggrundsmusik. Da jeg ligger på briksen dækket af bløde håndklæder og et tæppe, starter Tinna med at lægge hænderne blidt på mit hoved og beder mig tage tre dybe vejrtrækninger. Det giver yderligere ro og hjælper mig til at ‘lande’ i rummet. Nu bliver jeg smurt ind fra top til tå med en rensende og eksfolierende plantescrub med abrikoskerne- og rispudder. Ovenpå kommer den opstrammende maske ‘Cream & Honey’ med mælk, honning, hexapeptider, som udglatter og stimulerer dannelsen af nyt væv, samt japansk ler, der renser og forfiner. Det er egentlig en ansigtsmaske, som i denne behandling bruges på hele kroppen. Det føles rart og afslappende at få huden blidt eksfolieret og smurt ind med lange, nænsomme strøg. Tinna fortæller, hvad hun gør, og tjekker indimellem op på, om jeg har det varmt nok og alt ellers føles o.k. Derudover er hun stille, og det – kombineret med et blødt klæde over mine øjne – giver præcis den plads og ro, jeg har brug for til at kunne koble helt af. Mens jeg er pakket ind i lune håndklæder, og de mange ingredienser gør deres arbejde, får jeg en

mini-ansigtsbehandling med rens, eksfoliering og en plejende maske samt en afspændende hovedbundsmassage. Min vejrtrækning er blevet helt dyb og rolig – en kontrast til den overfladiske vejrtrækning, der ofte følger med travle dage. Jeg tager mig selv i at ønske, at behandlingen aldrig stopper, og heldigvis er forkælelsen da også langtfra overstået. BLØD INDEFRA OG UD Så skal jeg ud under behandlingsrummets bruser og vaske kropsmasken af, inden jeg igen kan lægge mig på briksen på rene lagener. Den afsluttende del af behandlingen består af indsmøring i et fugtende og opstrammende silkeserum efterfulgt af en body balm med mangosmør, sød mandel og ylang ylang, der både føles og dufter skønt. Tinna smører det hele ind i Tip! min hud med kyndige massagetag, der er dybe nok til

Lav din egen hjemmespa, og at løsne op i musklerne, og forkæl din hud med de plejende samtidig blide nok til at give egenskaber fra mælk og honvelvære. Så er jeg ved at være ved ning: Bland tre liter sødmælk vejs ende. I loungen venter med 6-8 spsk. akaciehonning, mig et glas kølig saft med matcha og en daddelsnack, og tilsæt blandingen til dit som jeg indtager langsomt badevand. Har du ikke et badei en stor lænestol, mens jeg nyder, at følelsen af velvære kar, kan du bruge en stor balje og afslapning bogstaveligt til fødder og underben og en talt strækker sig fra top til tå. Det siges, at Kleopatra havde blød svamp til kroppen. silkeblød hud på grund af Kilde: amazing-space.dk bade i netop mælk og honning, og jeg tænker, at der nok er noget om snakken. Min hud føles i hvert fald blød, fast og godt tilpas som aldrig før, og den rare følelse varer ved i flere dage efter behandlingen.

HER TESTEDE VI BEHANDLINGEN

Amazing Space ligger i Hovedvagtsgade 3 (under Hotel D’Angleterre), 1103 København K. ‘Cream & Honey Wrap’ varer 90 minutter og koster 1.450 kr. En Mini Facial kan tilkøbes for 150 kr.

Efter behandlingen er min hud blød som en babykind, og jeg nyder følelsen af ro og velvære, der varer ved i lang tid.

This article is from: