Sundhedplus | Januar-Februar 2020

Page 1

JAnUAR-februar 2020

MAGASINET

Tema:

ARV og TRAUMER

UNDGÅ KNOGLEBRUD

8

ØVELSER TIL DINE HOFTER

KRITIK AF STENALDERKOST

GODE RÅD TIL PÅRØRENDE NY FORSKNING OM DEMENS

Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm:

”Vi voksede op med omsorgssvigt”


350.000 DANSKERE lever med uopdaget knogleskørhed – er DU én af dem?

Hvad ved du om din medicins virkning og bivirkninger? Find svar på min.medicin.dk - dit opslagsværk om medicin på nettet.

Vær opmærksom på risikofaktorerne for knogleskørhed: • Knogleskørhed i nærmeste familien • Håndleds-, hofte- eller rygbrud efter

mindre fald.

• Behandling med binyrebarkhormon • Overgangsalder før 45 år • Spinkel kropsbygning (BMI under 19) • Rygning og stort alkoholindtag • Alder over 80 år

Få viden på www.osteoporose-f.dk tlf. 8613911 man-tors 10-15

SanoKardio® En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio® indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet. Helt naturligt. Investér i dit hjerte! •  Tomatekstrakt af højeste kvalitet  •  Dokumenteret ved klinisk forskning •   Naturligt indhold af lycopen, betacaroten  og vitamin E •  Prøv produktet og mærk forskellen Fås i helsekostbutikker og på  udvalgte apoteker.

Læs mere på sanokardio.dk

FAKTA: 50% arver sygdommen efter nærmeste famlie!


INDHOLD Januar-Februar 2020 INTERVIEW 6 Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm Tema om arv og traumer 14 Intro til epigenetik 15 Rædsler under 2. verdenskrig 16 Borgerkrig satte spor 16 Fra hungersnød til fedme 17 Bedstefar spiste for meget 18 Rejste fra mor og far 20 Syndrom påvirker fritiden 21 Tips til en imposter 21 Forståelse for fejl 22 Begynd at græde 22 Mere alkohol i servicefag 23 Smerte gør empatisk 24 Sundt og godt 26 Telefon sladrer om dig 26 Giv ro til hjernen 27 Nyt om mobiltelefoner 28 Sundt og godt 32 Vores unikke reaktion 32 Forfædres overlevelse vores fedme 33 Mums for mus 34 Opskrifter fra ”Nemt på budget” 40 Gendannelse af kropsdele 44 Æggeskaller til knogler

34

7 55

45 Kæmp eller flygt 45 Ødelægger knoglerne 46 Øvelser til dine hofter 48 Træning inden morgenmad 48 Kartofler ved motion 49 Motion aldrig for sent 50 Naturen først på året 52 Rødbede 53 Hjælp ved søvnapnø 54 TV-kiggeri påvirker hjertet 54 Godt at sove til middag 55 Kritik af paleokuren 56 Sladder på den gode måde 58 Kærlighed gør blind 58 Traumer i kærlighedslivet 59 Mad og kærlighed 60 Spænder ben for kvinder 60 Pårørende, pas på jer selv 61 Hyperseksualitet 62 Tabu om menstruation 62 Myte om cyklus

63 Stress giver knoglebrud 64 Sexologens klumme 65 Fuglesang giver ny forståelse 65 Bliv bedre til kedsomhed 66 Styrket hørelse og helbred 66 Fremmedsprog og demens 67 Hjælp til parkinsonpatienter 68 Hjernegymnastik 70 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse 72 Bekymrer sig med vilje 73 PTSD i naturen 73 Styr på trøsteshopping 74 Fanget i hamsterhjulet 76 Sundt og godt 77 Sunde bøger 82 Krydsord og sudoku

58

Januar-Februar // 2020

| 3


LEDER

Traumer og kærlighed I årets første nummer af Sundhed+ fortæller ægteparret Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm åbenhjertigt om deres barndom præget af omsorgssvigt. De sætter fokus på, hvordan traumer kan have påvirket dem på det genetiske plan. Desuden gør de sig overvejelser om, hvorvidt traumer kan have sat sine spor hos deres børn. Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm kommer dermed ind på en af tidens store trends, nemlig epigenetik. Epigenetik drejer sig om, hvorvidt livsstil og miljø påvirker DNA. Magasinet tager bolden op og undersøger, om traumer kan påvirke de næste generationer på det genetiske plan. Magasinet runder faktisk sit første årti. For det blev grundlagt i 2010. Det store interview har været en fast bestanddel af magasinet i alle årene. Og i alle årene har magasinet arbejdet tæt sammen med en række patientforeninger. 2019 blev et år med markant udvikling på magasinet. Artiklerne er generelt blevet kortere. Så du får et hurtigt indblik i den nyeste forskning. Magasinet sætter nu betydeligt mere fokus på både dansk og udenlandsk forskning. Med henvisning til danske universiteter og udenlandske tidsskrifter kan du være sikker på, at al viden i magasinet bygger på forskning af højeste kvalitet. Magasinet bestræber sig på at udvælge ny forskning, som kan bruges til at forbedre din hverdag. Du får ingen skønhedstips, slankekure eller ekstremsport. Til gengæld får du gode tips og råd, som du nemt kan bruge i din egen hverdag. Det handler om et liv i balance. I denne måned kan du for eksempel læse ny forskning, som forklarer, hvorfor SUNDHED arbejder sammen med:

4 |

sundhed+

MAGASINET

Sundhed+

hvert menneske reagerer unikt på fødevarer. Det er en af årsagerne til, at slankekure har lav ef fekt. Når det gælder kosttrends, kan du desuden læse om, at stenalderkost kan skade hjertet. Opskrif terne i denne måned kommer fra bogen ”Nemt på budget”. De er alle udvalgt, så de er er både sunde og velsmagende. Det skal nemlig være nemt og behageligt at leve sundt. I denne måned fokuserer Sundhed+ ekstra meget på skelettet og knoglerne. Ny forskning viser, at stress påvirker knoglerne og øger risikoen for knoglebrud. Og det skader knoglerne at indtage færre kalorier samtidig med, at man begynder at motionere. Til gengæld er det muligt at styrke knoglerne ved hjælp af passende øvelser. Øvelserne ligger derfor i direkte forlængelse af teksterne om knogler. Med 8 nemme øvelser får du inspiration til at passe på hofterne. Glæd dig også til næste måned hvor Sundhed+ bringer et stort interview med skuespillerne Lotte Andersen og Jacob Lohmann, der på det tidspunkt er aktuelle med dramaserien ”Når støvet har lagt sig” på DR1. Seriens omdrejningspunkt er terrorisme. I interviewet fortæller skuespillerne om, hvordan voldsomme nyheder på TV også påvirker deres hverdag. Temaet i marts fokuserer derfor på, hvordan vi bliver påvirket af den verden, vi lever i. Det undersøger spørgsmålet: Hvordan kan vi beskytte det mentale helbred i en verden præget af krig og terrorisme? God læselyst

Januar-Februar 2020, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Redaktion og journalistik Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet? Tlf.: 6054 0836 administration@magasinet-sundhed.dk


KOSTTILSKUD

Ecolomega

®

– med sunde omega fedtsyrer*

Normal hjertefunktion*

Indeholder EPA og DHA der bidrager til normal hjertefunktion og et normalt syn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA.

Højeste kvalitet og meget ren Ecolomega® fiskeolie er produceret i Danmark fra minutfriske danske råvarer. Frisk og helt naturlig fiskeolie, hvor man bevarer de mange fedtsyrer (omega-3*, omega-6, omega-7 og omega-9), der findes i fisk. Ecolomega® produceres bæredygtigt og med socialt ansvar med udgangspunkt i en tankegang omkring fuld udnyttelse af vores ressourcer.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker. KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

Ecolomega_ann_208x280_sundhed ny.indd 1

08-01-2020 15:10:01


interview

6 |

sundhed+


interview

”Vi voksede op med omsorgssvigt” Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm har omlagt deres livsstil efter en større krise med sygdom og konkurs. I dag går Lisbeth ingen steder uden en pose med et kilo frugt og grønt, Mikael spiser overvejende middelhavsmad og de dyrker begge motion. Men de dyrker også kærligheden og samhørigheden, opsøger store øjeblikke og nyder at leve og arbejde sammen. TEKST: LOTTE DALGAARD. FOTOS: HENRIK BJERG

De har kendt hinanden i 12 år, været gift i seks, men kun boet sammen de seneste to år, blandt andet af hensyn til deres otte sammenbragte børn. Da den sidste af Lisbeths børn flyttede hjemmefra, fandt hun og Mikael en lejlighed midt i Køge syd for København, hvor de er blevet glade for at bo. ”Vi hilser på andre lokale og har oplevet en imødekommenhed, som man ikke finder i en større by,” fortæller Lisbeth. Det seneste halve år har Lisbeth holdt udsolgte foredrag over hele landet om sundhed, selvværd, livskriser og epi-genetik, og foredragene fortsætter indtil videre et halvt år endnu. Mikael er med hende, styrer kalenderen og tager sig af praktik og logistik. Når de ikke er på landevejen, sidder de hjemme og skriver på deres roste kri-

minalroman-serie, hvoraf den fjerde udkom i foråret. Vi kender Lisbeth som markant stemme i samfundsdebatten om socialt udsatte og som hende, der medvirkede i en prisvindende tv-dokumentar om sin barndom i helvede med seksuelle overgreb og omsorgssvigt. Da hun med sin virksomhed Huset Zornig kom i uoverskuelig gæld på grund af nogle økonomiske midler fra Socialministeriet, som viste sig at være uddelt på en forkert baggrund, blussede hendes autoimmune sygdomme op, og nu holder hun foredrag om epi-genetik og sin egen livsstilsomlægning. ”Jeg kommer fra en barndom i en familie med masser af omsorgssvigt, men også med masser af sygdom. To af mine brødre er døde, jeg har en til-

bage, som er HIV-smittet, vejer 42 kilo og har alle mulige småsygdomme ved siden af. Min mor har været syg hele livet, min mormor var det også. Jeg har selv, fra jeg var ung, haft to autoimmune sygdomme, psoriasis og colitis ulcerosa (irritabel tyktarm, red.). Så jeg begyndte at tænke over, om der er en sammenhæng mellem fysiske sygdomme og social arv.” Lisbeth læste al det forskningsmateriale, hun kunne skaffe - selvom det er vigtigt for hende at fastslå, at hun jo hverken er læge eller ernæringsekspert. ”Det begynder allerede i fostertilstanden. Min mor havde ikke begreb om, hvad man gjorde og ikke gjorde, både i forhold til rygning og kost for eksempel. Så det er den ene side af sagen. Den anden er gener, aktiJanuar-Februar // 2020

| 7


interview

MERE OM LISBETH ZORNIG ANDERSEN

• Født 12. februar 1968 • Har fem børn, fire af dem

med sin eksmand, Ole, der er hendes tætte ven i dag

• Uddannet økonom • Var efter sin uddannelse

blandt andet ansat som systemudvikler i Codan, Danske Bank og KMD

• Tidligere direktør i den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne

3

• Tidligere formand for BørLISBETH ZORNIGS

SUNDE RÅD

Spis et kilo fiberrigt frugt og grønt om dagen. Forsag ikke hvidt brød, ris og pasta - men betragt det som en delikatesse i stedet for basismad. Rør dig og blive rørt fysisk og mentalt hver dag.

vering og deaktivering af gener, kaldet epi-genetik, som vi i Danmark er langt fremme med forskning i, i forhold til cancer, men hvor man i udlandet også kigger på arv af traumer. Man kan epi-genetisk have fået aktiveret nogle gener, der reagerer særligt på traumer, hvilket betyder, at hvis ens forældre og bedsteforældre har gennemlevet traumer, aktiveres børns og børnebørns stressgener på en anden måde end i andre familier.”

8 |

sundhed+

nerådet og bestyrelsesmedlem i IT Universitetet og Det Sociale Netværk

• Protektor for BROEN

Danmark, en forening der hjælper udsatte børn til et aktivt fritidsliv

• Har vundet fire priser, herunder TV-guld for Årets Bedste TV-dokumentar, ”Min barndom i helvede”

• Har udgivet bøgerne ”Zor-

nig - vrede er mit mellemnavn”, ”Fra vred til voksen”, diverse debatbøger og fire kriminalromaner sammen med sin ægtefælle, Mikael

• Udgiver bogen ”Tiger-

dyrskuren - sundhed, selvværd og livskriser” i foråret 2020

Ud over sine autoimmune sygdomme har Lisbeth altid sovet dårligt, og tidligere har hun levet som om, hun var udødelig, som hun siger. Men da konkurssagen rullede, og hun hver morgen gennem fire måneder vågnede uden at vide, om nyheden var ude, og hun var en del af den gule bjælke på nyhedsudsendelserne, blev hun dårligere og dårligere. ”Jeg holdt op med at sove, mine sygdomme blussede op, og jeg begyndte

at blive en lille smule psykotisk, fordi jeg ikke fik min søvn.” Kort fortalt gik Huset Zornig konkurs i august 2019 som følge af, at daværende socialminister Annette Vilhelmsen flere år før havde støttet Lisbeths projekt ”Stemmer på kanten” med en milliondonation. Støtten blev givet på forkerte vilkår, hvilket bidrog til Vilhelmsens afgang som minister og udløste en kritisk mediestorm mod Lisbeth Zornig, der i sidste ende førte til, at økonomien i hendes virksomhed kørte af sporet. I forbindelse med konkursprocessen oplevede Lisbeth at føle sig fortabt og dårligt informeret. ”Du får ingen vejledning, når dit økonomiske eksistensgrundlag bliver taget fra dig. Det er en meget brutal og voldsom livssituation at stå i,” siger Mikael, der er rystet over retsvæsenets håndtering af konkurssager. ”Nå, men jeg sagde til mig selv,” fortsætter Lisbeth, ”enten kan jeg blive syg af det her, eller også kan jeg finde ud af, hvad der kan gøre mig stærkere.” Lisbeth fik bogen ”Sundhedsrevolution” af Mikael, som er skrevet af den tidligere svenske minister Maria Borelius, der efter kun en uge som handelsminister i 2006 måtte trække sig fra posten, da hun havde benyttet sig af sort arbejdskraft og undladt at betale licens. Efterfølgende blev hun syg og udgav efter længere tids research bogen, der omhandler en antiinflammatorisk livsstil. Lisbeth udformede sit eget livsstilsprogram og har ifølge eget udsagn tabt bugfedt og fået længere øjenvipper, mens hendes skægstubbe og psoriasis er forsvundet. Hun har desuden fået bedre syn som følge af livsstilsomlægningen. ”Jeg er nu i super hopla-humør hele tiden,” tilføjer hun.

MENTAL SUKKERSYGE Det er ikke kun Lisbeth, der har fået glæde af den nye livsstil. Hendes ene datter, Freja på 22 år, fik for et år siden konstateret en bipolar lidelse og havde det dårligt i en lang periode.


interview

”Samtidig havde jeg fået læst mig ind på det her med epi-genetik, arv og traumer, og jeg tænkte, at nogle af mine børn måtte have arvet nogle af mine traumer,” fortæller Lisbeth, hvis anden datter havde været igennem en periode med angst. ”Så jeg gav Freja bogen ”Sundhedsrevolution”, for uanset hvad pokker årsagen er til, at man har ondt i livet, så er kuren det bæredygtige liv. Jeg plejer at beskrive det som at have mental sukkersyge. Få styr på kosten, få styr på søvnen, få styr på glæden, få puttet noget meningsfyldt ind i livet, få rørt dig.” Freja, der ind i mellem er med Lisbeth på scenen, når hun holder foredrag, ændrede sin livsstil i maj sidste år, og hun har forandret sig fuldstændigt, fortæller Lisbeth. ”Hun er sådan i trivsel. Man er inden for lægeverdenen så småt begyndt at tale om et begreb, der hedder psykobiotika i stedet for psykofarmaka - at man simpelthen spiser sig til bedre mental balance frem for at tage medicin.”

LISBETHS søvntips

1. Sæt dine skærme på nightshift. Så undgår du dagslys-effekten. 2. Spis mad, der fremmer melatonindannelsen - for eksempel bananer, mandler og mælkeprodukter. 3. Sov koldt, mørkt og stille - for eksempel med sovebriller og ørepropper. 4. Planlæg at få mindst syv timers sammenhængende søvn hver nat.

Den nye livsstil smittede også af på Mikael, som husker den dag, der kom en pakke med en slowcooker til hjemmeadressen.

”Det sidste, jeg tænkte, vi havde brug for, var en gryde mere. Jeg var lidt skeptisk. Men så begyndte Lisbeth at smide ben og knogler og grøntsager i den og lod det simre i 24-48 timer, og det må jeg bare sige, det er lækkert. Lisbeth laver nogle fantastiske supper og sovse ud af det. Det smager godt, og jeg har det sådan, at jeg ikke spiser noget, der ikke smager godt. Jeg mener ikke, det er nødvendigt for at spise sundt. Mit syn på sundhed kommer fra dengang, jeg boede ved Middelhavet.” ”I dag siger alle det, jeg har sagt siden min ungdom, at hvis du bare spiser den kost, de spiser ved Middelhavet, så er det fint. Hvis du samtidig motionerer, er der en selvforstærkende effekt i det. Kroppen kommer i et nyt gear, du finder fornøjelsen ved for eksempel at løbe, og kroppen begynder at efterspørge sund kost, der hjælper den med at komme i den tilstand, hvor du har det godt.” Mikael tilføjer, at han er blevet forskrækket over det, Lisbeth i sin Januar-Februar // 2020

| 9


interview research har fundet ud af omkring forarbejdede fødevarer som pålæg, færdigretter og andet fabriksfremstillet mad. ”Jeg er virkelig forarget over, hvad producenterne får lov til at udsætte os for. Det er jo ren forgiftning meget af det, vi køber i supermarkedet. Hvorfor putter man alt det sukker i? Plus alle de mærkelige forkortelser, vi ikke aner hvad er.” Lisbeth fortæller, at hun og Freja var på veganermesse for noget tid siden, og på det område ser det ikke bedre ud. ”Man forestiller sig måske, at de produkter er særligt sunde. Men det, der var på standene, var forarbejdede produkter uden kød, mælk eller æg. Fint nok. Men der er virkelig meget sukker og rigtig mange mærkelige ting i. Det bekymrer mig faktisk, at man køber de der veganske erstatningsprodukter og tror, man spiser sundt.” Nogle producenter putter isolat, methylcellulose, majsstivelse, rehydreret sojaprotein og fermenteret

10 |

sundhed+

dekstrose i for eksempel plantefars. Lisbeths og Mikaels pointe er, at det er sundere at spise rigtig mad uden en lang ingrediensliste og som vi ved, hvad indeholder. Det har i hvert fald haft stor indvirkning på deres livskvalitet. ”Jeg tror, vi har en generation af unge, der er meget optaget af klimaet, og som tænker de er ’home safe’, hvis de spiser de her veganske fødevarer. De har lært af os, forældregenerationen, at de kan gå ud og købe maden mere eller mindre færdig. Og så spiser de noget, de ikke ved, hvad er. Samtidig med at der er meget, de ikke får, af det gode,” siger Lisbeth. Hun tilføjer: ”Min tilgang er, at vi ikke skal forsage det, vi godt kan lide, men gå ind i det med åbne øjne. Hvis man har lyst til McDonald’s en gang i mellem, så gør det men med forståelse for, at rationen af usundt så er brugt for en tid. Men begynd at kigge på ingredienslisten på produkterne i supermarkedet og lad være med at købe det, hvis du ikke ved,

hvad det er. Sovsejævneren, proteinbaren, kødpålægget, tomatsovsen, middagsretterne og så videre.”

HÅRD OG BLØD TRÆNING Ud over omlægning af kosten og større opmærksomhed på de fødevarer, de indtager, ”nørdede” Lisbeth også i gode ideer til at sove. Desuden har hun ændret sin måde at dyrke motion. ”Jeg har altid trænet meget, også for meget i perioder. Især i forhold til hvad, der er sundt og ikke sundt. I forhold til at leve sundt, skal man have 3,5 timers moderat motion om ugen. Det vil sige, man kan nøjes med at gå en god, rask tur en halv time om dagen, det er faktisk rigeligt til at forebygge rigtig mange sygdomme. Så det gør jeg også, men jeg dyrker også min yndlingsmotionsform, som er noget, der hedder body combat, en slags kampsport kombineret med styrke- og pulstræning.”


interview ”Men det, jeg har puttet på til fordel for noget af det hårde træning, kaldes body flow og er en blanding mellem pilates, tai chi og yoga. Hvis jeg kun måtte vælge én sportsgren, ville jeg vælge en af de tre og vælge det hårde fra. Yogaen går ind og stimulerer vores vagus-nerve, som er en af de længste kranienerver og er med til at styre blandt andet fordøjelsen, hjertet og lungerne og dermed vores mentale trivsel.” Mikaels foretrukne motionsform er løb. ”Jeg er ikke i fantastisk form, men løb er det, jeg foretager mig. Man skal finde ud af, hvad man er bygget til. Gå efter det, der fanger dig, det du har lyst til, det du er bygget til,” foreslår han. Lisbeth har siddet og tænkt over, hvad det er i hendes og Mikaels liv, der er sundt. Ud over kosten og motionen. ”Det med at have noget sammen, det at dyrke kærligheden, at tale rigtig meget om kærligheden, være bevidste om den. At anstrenge sig for at være den bedste version af sig selv. Sørge for at blive ved med at have et aktivt sexliv. Må jeg godt sige det?”. Lisbeth spørger og kig-

3

MIKAEL LINDHOLMS

SUNDE RÅD Spis mad - drop slik, kager og desserter. Tænk middelhavskost - salat med olivenolie og eddike, fisk/ kød, grøntsager og ost. Hvis du skal nyde alkohol, så drik et godt glas rødvin, der indeholder gode antioxidanter.

MERE OM MIKAEL LINDHOLM • Født 26. august 1961 • Har tre børn med sin ekskone

• Uddannet shippingmand og journalist

• Tidligere redaktør på Mandag Morgen, Børsen og Computerworld

• Har udgivet bøger om le-

delse, strategi og innovation samt de fire kriminalromaner sammen med sin ægtefælle, Lisbeth

ger smilende på Mikael. ”Jo, jo,” svarer han, og Lisbeth fortsætter. ”Det med at dyrke hinanden og have noget sammen, det er vigtigt. Vi skriver jo krimier sammen. Det er en del af vores sundhed.” Lisbeth fortæller om et forskerhold i Toronto, som har forsket i, hvilke følelser, der er allermest antiinflammatoriske. Ærefrygt er den stærkeste følelse, efterfulgt af blandt andet taknemlighed. ”Det er vel en af grundene til, vi har religion. Religion er sundt for mennesker,” tilføjer Mikael. ”Men der er forskel på, hvordan, man dyrker religion. Der forskes i livslængde i forhold til, hvilken religion du dyrker. Om du tror på en kærlig Gud, som du har en nær relation til, eller om du tror på en straffende Gud, som du er bange for. Det første forlænger livet, det andet kan forkorte det…” Lisbeth supplerer: ”Hvis man tror på en straffende Gud og bevæger sig på områder, hvor man godt ved, det ikke lige er efter bogen, så udløser man stresshormoner. Hvorimod når man føler sig elsket, falder stressen i kroppen. At gå i kirke, gå til kor, gå på kunstmuseum, der hvor vi føler ærefrygt er i det hele taget livsforlængende. Vi er selv så heldige at

bo tæt på Åsen i Køge, et istidslandskab med aflejringer fra en gletsjer. På toppen af den ligger Grundtvig begravet på en smuk, lille kirkegård. At gå en tur der, giver mig en følelse af at være en lille brik i noget stort og meningsfyldt. Så jeg anbefaler alle at opsøge de steder, der giver følelsen af ærefrygt. Eller se det på film.” Lisbeth fortæller, at velgørenhed også virker sundhedsfremmende på os. ”Men vi er så primitivt indrettet, at vores krop og celler ikke kan skelne imellem at udføre velgørenhed selv eller se en film om Mother Teresa.” ”Så vi kan komme rimeligt nemt om det hjemme fra sofaen, selvom det også giver sundhedsfordele at bevæge sig udenfor. Omvendt udløser det stresshormoner at se voldsomme film og af den grund er jeg begyndt at slukke for News, som ellers altid har kørt i baggrunden. For jeg ved, det går lige ind i mit system. Jeg anbefaler for eksempel ”Huset på Christianshavn” og ”Forrest Gump” eller noget smuk musik, hvis man vil have regenereret sit system, få det i ro og få tilført energi til organerJanuar-Februar // 2020

| 11


interview ne i stedet for til arme og ben, som er det, vi aktiverer i vores flugt- og kamptilstand.”

KRIMI OG KÆRLIGHED Paradoksalt nok er det krimigenren, de to har kastet sig over i deres fælles forfatterskab. Men der er heller ikke noget galt i at aktivere vores kortvarige stress i kroppen ved at se en gyser eller læse en krimi. Det er den langvarige stress, den konstante påvirkning, som er farlig. I efteråret udkom ”Et ubetydeligt mord”, den fjerde bog i deres serie med politikvinden Tessa Højmark. ”Vi kan godt lide at tænke i plots, og det værste, der kan ske. Hvilken terrorhandling kunne virkelig lamme vores samfund? Prøv at forestil dig, at al vand bliver forurenet. Hvor vil du finde vand henne? Vi er så sårbare, fordi vi er så tillidsfulde på nogle meget vitale områder, som vi tager for givet i hverdagen. Jeg var på rundvisning på Køge Nord, et transportcenter, der bringer varer ud til hele Skandinavien. Jeg tror, det er ti millioner mennesker, det betjener. Forestil dig der springer en bombe der…,” siger Lisbeth. Når man ser på Lisbeths og Mikaels baggrundshistorier, er de umiddelbart et umage par. Lisbeths opvækst på Lolland indbefattede overgreb, omsorgssvigt og fattigdom. Mikael er finlandssvensker, født i Stockholm og manglede ikke noget materielt i sin barndom. Hun er uddannet økonom og har kæmpet for de svageste i samfundet. Han er uddannet journalist og har skrevet bøger om ledelse og strategi. Men de er ikke så forskellige, som det kan se ud til. ”Jeg voksede op med en far, der drak, med alt hvad det medfører af omsorgssvigt,” fortæller Mikael. ”Vi flyttede rundt på grund af hans arbejde, det foregik bare på første klasse. Da Lisbeth og jeg mødte hinanden, genkendte vi det lave selvværd, svigtene og sorgen hos hinanden, men også kampgejsten og viljen til at overleve. Så vi er faktisk et ret godt match.”

12 |

sundhed+

Det synes boganmelderne også. Krimiserien har nemlig fået masser af ros for sine medrivende plots og interessante karakterer. Før i tiden skrev Lisbeth og Mikael, mens de sad ved et bål. Efter de er flyttet sammen i lejligheden i Køge, bruger de tagterrassen som arbejdsplads, gerne iført morgenkåbe, og de nyder ikke at skulle ud i myldretidstrafikken for at gå på arbejde. Efter seks år som kærester og fire år som ægtefolk, flyttede de som nævnt sammen for godt to år siden og de nyder at være sammen om alt. Men det var en rigtig beslutning at vente. ”Ingen af os ville have, det skulle gå

ud over børnene, at vi havde fundet hinanden. Og det var det kommet til, hvis vi var flyttet sammen, mens de boede hjemme,” siger Lisbeth. ”Blandt andet fordi vores børn er meget forskellige. Mine er sjovt nok de stille, indadvendte, mens Mikaels er de udfarende og støjende. De kommer godt ud af det med hinanden, men det ville ikke have fungeret at have dem under samme tag.” Mikael er enig. De er også enige om, at det til gengæld fungerer godt for de to at være flyttet sammen - og at arbejde sammen. Måske fordi de husker at dyrke kærligheden, opsøge ærefrygten og leve det bæredygtige liv.


interview KOMPR OMISLØS K VA L I T E T

Collagen

Flere gavnlige effekter! • MoveFlex Collagen har flere gavnlige effekter relateret til led, brusk, bindevæv og knogler.

Den Lille og Den Store! • Den lille kapsel og den store effekt. • Dagsdosis på 40 mg. 1 kapsel indeholder 40 mg UC-II® type 2-kollagen i sin oprindelige form.

Innovativ formulering!

• Type 2-kollagen i en aktiv og naturlig form samt Boswellia for led. Mangan for normal dannelse af bindevæv og vitamin C for normal dannelse af kollagen.

Forhandles hos udvalgte apoteker, Helsam og Helsekostforretninger. BIOSYM A/S

I

Multi Effekt

Knogler

devæv Bin

Led

Brusk T L F. + 4 5 9 7 2 5 2 0 1 5

I

INFO@BIOSYM.DK

I

W W W. B I O S Y M . D K Januar-Februar // 2020

| 13


tema: ARV OG TRAUMER

INTRO TIL EPIGENETIK ”Det seneste årtis forskning i epigenetik har vist, at vi ikke længere kan tænke miljø og gener helt adskilt. Vores gener er vores udgangspunkt, men miljøet omkring os påvirker generne.” Det skriver Videnskab. dk, som har forfattet en artikel om epigenetik. Både ydre påvirkninger som miljøgifte og ”indre forstyrrelser” som angst, stress og depression kan føre til epigenetiske forandringer.

Selve DNA’et ændrer sig ikke. Men nogle af generne kan blive aktive eller inaktive som følge af miljø- og livsstilsmæssige påvirkninger. ”Forskere verden over har været meget optaget af at finde forklaringen på, hvordan en celle ved, hvad den skal blive,” fortæller professor Kristian Helin. ”Nok indeholder cellerne samme DNA, men det, der adskiller cellerne er, hvilke gener der er tændte og hvilke der er slukkede. Det er nemlig sam-

Foto: Professor Kristian Helin, der forsker i epigenetik

”Epigenetikken bestemmer, hvordan vores DNA skal opføre sig og kan tænde og slukke for forskellige mekanismer,” forklarer Videnskab.dk.

14 |

sundhed+

mensætningen af tændte og slukkede gener, der bestemmer hvilke proteiner og derfor hvilke egenskaber cellen har,” siger professoren.

Han er en af Danmarks førende forskere i epigenetik og har i mere end 10 år beskæftiget sig med de mekanismer, der styrer, om et gen er aktivt eller ej. Kristian Helin mener, at traumatiske oplevelser muligvis kan overføres genetisk mellem generationer. Han udtrykker sig dog med en vis forsigtighed. ”Studierne på mennesker kræver undersøgelser af flere generationer og bedre dokumentation for årsagssammenhængen. Men omvendt kan vi ikke afvise, at epigenetik kan nedarves i forældre-barn-generationer,” siger han. Ifølge Videnskab.dk er der ”potentielt mulighed for at forandringerne bliver videregivet til barnet - og senere børnebørnene.” Som det fremgår er hverken professoren eller artiklen på Videnskab.dk helt overbevist om, at påvirkningerne kan overføres mellem generationer. ”Hvis epigenetiske mønstre virkeligt kan nedarves fra forældre til børn, er de epigenetiske mønstre i vores celler modtagelige for miljømæssige forandringer, som vi oplever lige nu og her, men afspejler også i en vis forstand, hvad vores tipoldemor oplevede,” bemærker Videnskab.dk. Kilder: nyheder.ku.dk fra 2019. Videnskab.dk fra 2015. Tekst skrevet af Kristian Helin på biokemi.org.


tema: ARV OG TRAUMER

RÆDSLER UNDER 2. VERDENSKRIG Livsstils- og miljøpåvirkninger kan påvirke, hvordan generne kommer til udtryk. Epigentik drejer sig netop om sådanne genetiske forandringer, der skyldes påvirkninger i miljø eller livsstil. Forskere inden for epigenetik undersøger, hvorvidt genetiske forandringer bliver ført videre til de næste generationer. Rachel Yehuda er en af de fremmeste forskere inden for posttraumatisk stress og epigenetik. Hun er professor ved Mount Sinai School of Medicine i New York. Hun stod i 2015 bag et studie om jødeforfølgelse og epigenetik. Rachel Yehuda undersøgte blodprøver fra 32 jøder, der på forskellig vis havde været udsat for jødeforfølgelse under 2. verdenskrig. De havde opholdt sig i KZ-lejre, været udsat for tortur eller tvunget til at skjule sig. Hun fastslog, at traumerne havde påvirket de overlevendes gener. Professoren undersøgte desuden 22 af de overlevendes børn. Det stod allerede klart, at børn af Holocaust-forældre ofte udviklede angst, depression eller posttraumatisk stress (PTSD). Men udfordringen for tidligere studier var at fastslå, om børnenes psykiske lidelser skyldtes sociale forhold - eller om de også skyldtes genetiske påvirkninger. Rachel Yehudas interesse var netop at fastslå, om forældrenes traumer også påvirkede børnene på det genetiske plan. FKBP5 er et stressrelateret gen, der forbindes med angst, depression og PTSD. ”Det giver mening at se på dette gen. Hvis der er en overført effekt af traumer, så vil det være i et stressrelateret gen, der former hvor-

dan vi klarer os i vores miljø,” forklarer professoren. ”Om det omtalte gen er tændt eller slukket kan have virkelig stor indflydelse på, hvor meget stresshormon, der bliver produceret og hvordan vi håndterer stress.” Analysen viste, at både de overlevende og deres børn havde ændringer i FKBP5. ”De genetiske ændringer hos børnene kunne kun tilskrives, at deres forældre var blevet udsat for Holocaust.”

”Disse observationer peger på, at forældres traumer bidrager til børnenes biologi,” siger Rachel Yehuda. Professoren anser resultatet for et tydeligt eksempel på, at miljø- og livsstilsmæssige faktorer kan påvirke de næste generationers gener. Samtidig minder hun dog om, at det er en kontroversiel konklusion og at der er mange spørgsmålstegn. Studiet blev bragt i tidsskriftet Biological Psychiatry. Januar-Februar // 2020

| 15


tema: ARV OG TRAUMER

BORGERKRIG SATTE SPOR

”Det var en tid med voldsom hungersnød. Mændene var som skeletter,” siger professor Dora Costa, University of California, om forholdene for krigsfanger under den amerikanske borgerkrig. Krigsfangerne blev udsat for sult og elendig hygiejne. Hun analyserede data fra et par tusinde mænd, hvis fædre var krigsfanger mellem 1863 og 1864 i den amerikanske borgerkrig. Selvom sønnerne ikke selv havde oplevet krigens rædsler, så havde de højere dødelighed end resten af befolkningen. De døde altså i en yngre alder end befolkningen som helhed. Dødsfaldene skyldtes især kræft eller slagtilfælde. Professoren tog naturligvis højde for faktorer, der kunne påvirke dødeligheden. Hun forsøgte for eksempel at tage højde for sociale forhold. Det er velkendt, at en person, der har haft traumatiske oplevelser risikerer at lide af PTSD, og at det kan påvirke i forældrerollen. Traumatiske

oplevelser kan derfor uden tvivl påvirke børnene. Men disse faktorer var ikke årsag til den højere dødelighed. Det fik Dora Costa til at overveje, om den øgede dødelighed kunne skyldes epigenetik. Hun konkluderer, at den øgede dødelighed må være et eksempel på, at traumer kan overføres fra forældre til børn på epigenetisk plan. Studiets svaghed består imidlertid i, at ”beviserne” er baseret på statistik og ikke forholder sig til konkrete gener.

Når professoren kommer frem til, at den øgede dødelighed skyldes epigenetik, så er det ved en form for udelukkelsesmetode - hvor hun først har konstateret, at den øgede dødelighed ikke skyldes sociale forhold osv. og at den derfor må skyldes epigenetik. Studiet kunne således ikke fastslå med sikkerhed, om epigenetik faktisk var årsag til den øgede dødelighed. Det blev bragt i tidsskriftet PNAS.

FRA HUNGERSNØD TIL FEDME Hungersnød i 1800-tallet er en årsag til fedme i dagens samfund. Udsagnet kommer fra Irlands førende universitet, Trinity College Dublin. De syv års sult, som det irske folk led fra 1845, har ændret irernes DNA, mener professor Brendan Kelly. Babyer, der blev født, mens hungersnøden stod på, blev udsat for så voldsom stress, at det har ændret det irske folks gener for altid. ”Babyer, hvor moren var gravid under hungersnøden, fik meget ringe næring i maven,” siger Brendan Kelly. ”Mødrene sultede. Men det var ikke det eneste. De var også under voldsom stor stress. Og det påvirkede deres ufødte børn.”

16 |

sundhed+

“Vi ved, at ufødte børn kan påvirkes af traumatiske begivenheder. For børn, der var i maven under en begivenhed som hungersnøden, kan det faktisk ændre deres gener.” De genetiske forandringer er blevet ført videre til de næste generationer.

”Det betyder, at vi så stadig fører resultatet af hungersnøden videre fra generation til generation,” siger professoren. ”Hungersnøden har altså haft massiv effekt på folk, der slet ikke levede på det tidspunkt. Der opstod en epigenetisk forandring.” Professoren mener som sagt, at fedme i den irske befolkning i dag kan forklares med hungersnøden i 1800-tallet. “Det er meget muligt, at genetiske defekter, der blev forårsaget af hungersnøden, har påvirket, hvordan vi fordøjer maden, og endda hvor meget vi spiser,” forklarer hun.


tema: ARV OG TRAUMER

BEDSTEFAR SPISTE FOR MEGET Studierne, som er omtalt her i Temaet, handler om traumer, der har påvirket de næste generationer. De handler blandt andet om sult og hungersnød. Men et studie fra Stockholm universitet siger, at bedstefarens gode adgang til fødevarer øger risikoen for kræft blandt drenge-børnebørn. Studiet fra Stockholm undersøger tre generationer af svenskere. Studiet bestod af cirka 9.000 bedstefædre og undersøgte dødeligheden blandt cirka 11.500 børnebørn. Bedstefædrenes barndom blev kortlagt ved hjælp af regionale data om, hvorvidt høsten havde slået fejl eller havde bragt rigelig føde. Denne høst-statistik blev brugt til at fastslå, hvor meget det kunne forventes, at bedstefædrene havde spist i deres barndom. De svenske forskere antog, at bedstefædrene havde spist mere de år og de steder, hvor høsten var god. Disse data blev sammenlignet med dødeligheden blandt børnebørnene. Resultatet lød, at hvis bedstefaren havde rigelig adgang til mad, så havde drenge-børnebørnene øget risiko for kræft. ”Bedstefarens adgang til føde forudsiger dødeligheden blandt drenge-børnebørn, og det gælder især kræft-dødeligheden,” fastslår de svenske forskere i tidsskriftet Nature Communications. ”Resultaterne er meget tydelige, når det gælder sammenhængen mellem en bedstefars adgang til føde og hans drenge-barnebarns dødelighed,” uddyber de. De svenske forskere tror, at epigenetik kan være årsag til den større dødelighed: altså at livsstil og miljø i en generation påvirker helbredet i de næste generationer.

Men denne sammenhæng kunne kun aflæses, når det gjaldt bedstefædre og børnebørn, som var drenge/mænd. Pige-børnebørns dødelighed blev ikke påvirket af bedstefarens adgang til føde. “Den mest troværdige forklaring er, at cellerne hos drengene, men ikke hos pigerne, er modtagelige for epigentiske forandringer, der skyldes næring,” me-

ner professor Denny Vågerö. Hvis det er tilfældet, så kan ændringerne også blive ført videre til de generationer, der kommer efter børnebørnene. Der er imidlertid behov for yderligere forskning for at kunne give sikre svar, understreger professoren. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Communications i december 2018. Januar-Februar // 2020

| 17


tema: ARV OG TRAUMER

REJSTE FRA MOR OG FAR Finnebørn er betegnelsen for finske børn, der i 1940erne blev sendt til blandt andet Danmark og Sverige, fordi der var krig i Finland. Studier har vist, at finnebørnene i voksenlivet fik større psykiske problemer end jævnaldrende, der blev i Finland og opholdt sig med forældrene. Et studie fra 2015 sammenlignede finnebørn og søskende, der blev i hjemmet. Det fastslog, at finnebørnene som voksne fik større psykiske problemer end deres søskende, som blev i hjemmet. Et studie fra 2017 viser, at de traumatiske oplevelser også har sat spor i den næste generation. Altså til finnebørnenes egne børn. Studiet bestod af data fra 3.000 personer, som var børn af finnebørn. Finnebørnenes børn havde større tendens til psykiske lidelser - i forhold til børn af finner, der blev sammen med deres familier under krigen. ”Her har vi fundet bevis for, at en mors traumatiske barndomsoplevelser - som i dette tilfælde var at blive adskilt fra familiemedlemmer under krigen - kan have langvarige helbredsmæssige konsekvenser for hendes døtre,” siger Torsten Santavirta, Uppsala universitet.

Studiet bekræfter, at traumer kan overføres fra en generation til den næste. Det står dog mindre klart, om effekten er DNA-relateret, indrømmer forskeren. Torsten Santavirta mener, at resultatet til dels skyldes dårligere omsorg. Da mange finnebørn sloges med psykiske lidelser, kunne de have vanskeligt ved forældrerollen. Han mener dog, at resultatet først og fremmest

SylliFlor ® er et sprødt

fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse. Biodane-Pharma A/S Tlf.: 75 555 777 info@biodanepharma.com www.biodanepharma.com V

18 |

Bestil vareprøver på

www.biodanepharma.com sundhed+

Driller maven? SylliFlor® - smager bedre end du tror

skyldes epigenetik. Problemet med denne påstand er imidlertid, at studiet ikke undersøgte hvilke gener, der kunne være tale om. Påstanden er derfor alene baseret på, at det ifølge Torsten Santavirta ikke alene er dårligere omsorg, der er årsag til de psykiske problemer blandt finnebørnenes egne børn. Studiet blev bragt i tidsskriftet JAMA Psychiatry.


URINVEJSBESVÆR? – IKKE NU IGEN!

Femistina er et kosttilskud med en patenteret kombination som øger kroppens naturlige modstandskraft mod ydre påvirkninger via en trippelfunktion Femistina indeholder birkebladsekstrakt, som støtter nyrernes udskillelsesfunktion og bidrager til sunde urinveje, berberisbark som understøtter sunde urinveje, melbærris ekstrakt, som bidrager til sunde nyrer, støtter blærens funktion og øger kroppens naturlige modstandskraft mod ydre påvirkninger. Derudover indeholder Femistina D-mannose. Femistina Plus indeholder også forskolin.

Forhandles på

femistinashop.dk Læs mere på femistina.dk FEMINSTINA FORHANDLES OGSÅ I MATAS, FØRENDE APOTEKER OG HELSEKOSTBUTIKKER SAMT WEBSHOPS

LIDER DU AF HOVEDPINE? SÅ KOM OG BLIV KLOGERE... 3. februar kl. 18.30-20.30 Foredrag med fys. og osteopat Anders Bak Biblioteket i Herning Kørner 2, Østergade 8, 7400 Herning Anders Bak vil fortælle om, hvordan en osteopat mobiliserer leddene i nakken og den øvre ryg, samt frigør spændinger I musklerne og bindeværet, som har relation til hovedpinen. Tilmelding: senest den 27.1 på post@hovedpineforeningen.dk Foredraget er GRATIS og alle er velkommen. 17. marts kl. 18.00-20.00 Foredrag med Phd og forsker Anette Sams om hovedpine og kost Øregårdssalen på Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup Hovedpine og kost et foredrag som er baseret på forskningsresultater og blottet for sundhedsreligiøse retninger. Hun har som ung forsker beskæftiget sig indgående med forståelsen af migræne og vil i dette foredrag dele sin viden og inspirere os til, hvordan vi kan hjælpe os selv til at håndtere migræne samt hovedpine i det daglige. Tilmelding: Jette Bach tlf. 2728 4407 eller på post jettebach777@gmail.com Pris for medlemmer kr. 75,-, ikke-medlemmer kr. 125,-. Hvis der fortsat er ledige pladser, får du oplyst nummer på MobilePay. Du er først tilmeldt, når du har betalt. Scan koden med din smartphone, ring på tlf. 70 22 00 52 eller læs mere på www.hovedpineforeningen.dk

Kosttilskud skal ikke anvendes som et alternativ til en varieret kost eller en sund livsstil.

Ønskes medlemskab af foreningen kan I gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under Bliv Medlem, det koster kr. 200,- årligt og I får en del medlemsfordele som gratis socialrådgiver og psykolog

19. marts kl. 18.30-21.00 Hovedpine, men hvilken form for hovedpine? Sundhedshuset, Toldboden 3, konferencerum st., 8800 Viborg Hovedpineskole med hovedpinesygeplejerske Malene Boel. Temaet: Hovedpine, men hvilken form for hovedpine? Især om hvilke symtomer der er gældende ved de mest hyppige former for hovedpine, og bliv mere sikker i din behandling heraf. Tilmelding: senest den 16.3 på post@hovedpineforeningen.dk Pris for medlemmer kr. 60,-, ikke-medlemmer kr. 90,- betales senest 16.3 på MobilePay 65571. Husk at skrive navn og “VIBORG”. 30. april kl. 18.30-21.00 Hovedpine, men hvilken form for hovedpine? Biblioteket i Hobro store sal, Adelgade 28, 9500 Hobro Hovedpineskole med hovedpinesygeplejerske Malene Boel. Temaet: Hovedpine, men hvilken form for hovedpine ? Især om hvilke symtomer der er gældende ved de mest hyppige former for hovedpine, og bliv mere sikker i din behandling heraf. Tilmelding: senest den 27. april på post@hovedpineforeningen.dk Pris medlemmer k. 65,ikke-medlemmer kr. 95,betales senest den 27.4 på MobilePay 65571. Husk at skrive navn og “HOBRO”.

Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

Januar-Februar // 2020

| 19


ARBEJDSLIV

SYNDROM PÅVIRKER FRITIDEN

Impostersyndromet handler om, at man får præstationsangst og ikke føler, at man er kompetent til sit job. Ifølge et nyt studie fra University of Houston så smitter impostersyndromet af på hjemmefronten.

Forskerne fra Houston søgte at skaffe bedre indblik i, hvordan den som lider af imposter-syndromet, føler om sig selv i fritiden. 450 personer blev spurgt om deres følelser på jobbet. Spørgsmålene gik på, om deltagerne følte sig inkompetente på jobbet. Udover at undersøge om deltagerne var ramt af syndromet, blev deltagerne også spurgt til, hvor tilfredse de var på hjemmefronten. De blev ligeledes spurgt til, hvorvidt de følte sig udmattede på jobbet og om de formåede at finde balance mellem arbejde og fritid. Svarene gav indblik i, hvilke af deltagerne som var ramt af syndromet. Dem, som led af syndromet oplevede større udbrændthed og havde sværere ved at finde balance mellem arbejde og fritid. De følte sig desuden mindre tilfredse med deres fritidsliv. ”Studiets vigtigste pointe er at vise, at disse følelser ikke alene har negativ effekt på jobbet, men ligeledes i hjemmet,” siger Lisa Sublett, Uni-

20 |

sundhed+

versity of Houston. ”Dem, som lider af syndromet, har større risiko for at opleve alvorlig udbrændthed, jobutilfredshed og konflikt mellem arbejde og familie.” ”Vi anbefaler, at ledere bliver mere opmærksomme på tegn, der signalerer, at ansatte kæmper med imposter-syndromet,” pointerer Lisa Sublett.

”Udover at bidrage med følelsesmæssig støtte til disse personer, kan lederne bidrage med coaching i perfektionisme og give oftere tilbagemeldinger på de ansattes præstationer.” Syndromet er hyppigt forekommende og arbejdspladser gør klogt i at gøre håndtering af syndromet til en fast del af arbejdet med mentalt helbred.


ARBEJDSLIV

TIPS TIL EN IMPOSTER Imposter-syndromet optræder, når man tvivler på, om man er berettiget til sin succes og konstant frygter, at det vil blive opdaget, at man er en fiasko. I fænomenets kerne handler det om, at man er bange for, at andre vil opdage, at man ikke er kompetent til sin opgave. Da det handler om frygten for at blive opdaget, er det kun få, som åbner op og fortæller om deres følelser. Fænomenet er hyppigt forekommende. Forskellige studier har sat forskellige procenter på. Ifølge nogle studier vil mere end halvdelen af alle mennesker lide af syndromet på et tidspunkt i livet. Psykolog Loren Soeiro præsenterer på hjemmesiden Psychology Today tips til personer, der lider af syndromet.

FORSTÅELSE FOR FEJL Imposter-syndromet kan ramme folk både på arbejdspladsen og på studiet. Et nyt studie fremhæver nogle af de bedste og værste måder, man kan håndtere syndromet. Studiet blev udført af tre professorer ved Brigham Young University. Professorerne konstaterede, at hver femte af de adspurgte led af syndromet i alvorlig grad. Professorerne udførte in-

terviews med studerende, for at finde svar på, hvad de studerende foretog sig for at komme af med syndromet. Særligt en af metoderne viste sig at have positiv effekt på de studerendes velbefindende: Nemlig når den studerende søgte støtte hos sin omgangskreds uden for studiet. ”Når de studerende søger støtte uden for studiemiljøet, så hjælper det

1 For det første må du bemærke, den måde dine tanker vender sig imod dig. 2 Skriv en liste over hvad du har opnået. Vær ærlig over for dig selv og skriv både hvad, du gør godt og hvor du må forbedre dig. 3 Fortæl en ven eller et familiemedlem om dine følelser. Det skal være en person, du stoler på og som du kan åbne dig over for. 4 Når du går i gang med noget nyt, må du ikke kræve for meget af dig selv. Acceptér at det tager tid at lære noget nyt. 5 Til sidst er det godt at være bevidst om, at livet byder på situationer, hvor man kan komme i tvivl om sig selv. Det er almindeligt for de fleste. Problemet opstår først, når man konstant tvivler på sig selv.

med at se sig selv i en større sammenhæng - i stedet for at fastlåse sig selv i rollen som studerende,” forklarer de tre professorer. De studerende forsøgte også at håndtere syndromet på andre måder, som imidlertid havde negativ effekt. Hvis den studerende eksempelvis søgte hjælp hos sine medstuderende, så fik den studerende det faktisk ofte værre. Nogle forsøgte at fjerne tankerne fra studiet ved at flygte ind i computerspil. Så endte de med at bruge for meget tid på computerspil - og for lidt tid på studierne. Og nogle holdt følelserne skjult for omverdenen og lod som om, at selvtilliden var i orden. Forskerne mener, at konklusionerne også gælder på arbejdspladsen. ”Det er vigtigt at få skabt en kultur, hvor folk kan tale om deres nederlag og fejl,” siger professor Jeff Bednar. ”Når vi får skabt sådan en kultur, så vil den som har syndromet, blive mere tilbøjelig til at få den nødvendige hjælp i organisationen.” Studiet er præsenteret i tidsskriftet Journal of Vocational Behaviour.

Januar-Februar // 2020

| 21


ARBEJDSLIV

DERFOR SKAL DU BEGYNDE AT GRÆDE “Der er et redskab, som er blevet overset blandt de nyeste wellness trends samt i hjemmene og på arbejdspladserne. Der er ikke behov for en app, for fitnesstøj eller for sygefravær. Det er noget, du kan gøre for at finde kontrollen,” forklarer Danielle Brooker, som underviser i stresshåndtering. Hun henviser til, at japanere underviser i kunsten at græde og at de betragter gråd som selvforsvar mod opsamlet stress. Gråd kan være mere effektivt end latter og søvn, når det kommer til at få styr på stress. Der er endda studier, som peger på, at gråd kan lette følelsesmæssigt og virker bedre end antidepressiv medicin.

Når frustrationer og stress presser sig på, så kan man føle en total mangel på kontrol. Hvis du forsøger at holde dine følelser inde, så kan det gøre din stress endnu værre. Det kan så at sige føre til et indre pres. Men når du græder og slipper følelserne fri, så kan det lette presset. ”Gråd virker øjeblikkeligt. Du renser luften og slipper følelserne fri. Så

det kan give dig mere følelsesmæssig klarhed og ændre dit perspektiv,” mener Danielle Brooker. I sidste ende så er det gavnlige ved gråd, at det letter presset. ”Stress sætter os i en konstant kæmp eller flygt respons. Når du letter spændingen, så tillader det kroppen en mulighed for at komme tilbage i balance.”

MERE ALKOHOL I SERVICEFAG Ansatte, der må tvinge sig selv til at smile og virke glade over for kunderne, risikerer et stort alkoholforbrug. Det er forskere ved Penn State og University of Buffalo, der har undersøgt alkoholvanerne hos folk, der arbejder i servicefag. Professor i psykologi, Alicia Grandey, mener, at arbejdsgivere skal tænke sig alvorligt om, før de kræver, at deres ansatte skal levere service med et smil. ”Når du skal spille eller undertrykke dine følelser over for kunder, så fører det til større alkoholforbrug,” forklarer professoren. ”Jo mere de må kontrollere deres negative følelser på jobbet, desto mindre er de i stand til at kontrollere deres alkoholindtag efter arbejde.”

22 |

sundhed+


ARBEJDSLIV

SMERTE GØR DIG MERE EMPATISK Når man brænder sig eller slår sig eller på anden vis udsættes for smerte, så aktiverer det nerveenderne. “Når de er blevet aktiveret, så udløser de en hel række ting, idet signalet går gennem dine nerver og ind i rygraden og så hele vejen op i hjernen,” fortæller Karen Davis, der forsker ved Krembil Brain Institute i Toronto. Oppe i hjernen interagerer smertesignalet med forskellige hjerneområder. Det gælder også dem, der vedrører fysiske oplevelser, tanker og følelser. ”Der er et helt mønster af aktiviteter i hjernen, som fører til det, vi føler og forbinder med smerte,” forklarer Karen Davis. Robyn Crook er biolog og hjerneforsker ved San Francisco State University. Hun forsker i ”smertens historie”. Den mest oplagte evolutionære begrundelse for smerte er, at kroppen undgår at blive skadet så meget.

Når den ansatte må bruge en masse selvkontrol på at spille eller undertrykke sine følelser over for kunderne, så har det den konsekvens, at den ansatte ikke har overskud til også at styre sit alkoholforbrug. ”Man kunne tro, at det lyder som en positiv ting at smile på jobbet hele dagen. Men det kan virke drænende, når man skal gøre det dagen lang,” bemærker Alicia Grandey. ”Når man skal overdrive sin glæde over for en kunde, man måske aldrig skal se igen, så kan det virke drænende og krævende.” Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Occupational Health Psychology.

Hvis du rører ved et varmt komfur, så fortæller smerten dig, at du skal få hånden væk i en fart. ”Men evolutionen gik endnu længere. Hos nogle dyr med komplekse hjerner, er der altså en følelsesmæssig del. Det gælder for eksempel hos hunde og mennesker.” ”Det må der jo være en grund til,” bemærker Robyn Crook. ”En af forklaringerne drejer sig om hukommelsen. Når der også er den følelsesmæssige del forbundet med oplevelsen, så er det virkelig en god måde at forstærke hukommelsen. På den måde kan mennesker nogle gange huske en enkelt smertefuld

oplevelse i hele deres liv.” Det kan således gøre, at man vil undgå at brænde sig på komfuret igen. “Når du oplever smerte, kan det øge din empati for andre, der oplever smerte,” uddyber Robyn Crook, som altså mener, at følelserne i forbindelse med smerte også hjælper os til at blive mere empatiske. ”Når nogen er skadet, vil du sandsynligvis tilbyde din hjælp på grund af den empatiske respons eller den følelsesmæssige respons til smerte.” Sådan en respons er gavnlig, når vi bor i en gruppe eller et samfund med andre. Januar-Februar // 2020

| 23


SUNDT OG GODT - DANSK FORSKNING

BAKTERIER SNAKKER SAMMEN

SUKKER LIGESOM STOFFER

Sukker aktiverer hjernens belønningssystem på samme måde som euforiserende stoffer. Det fremgår af ny forskning med grise. Den ny forskning fra Danmark er netop blevet offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift, Scientific Reports. ”Vi fandt hurtigt ud af, at grisene var vanvittigt glade for sukker. Der skete ændringer i både hjernens opioid- og dopaminsystem efter kun 12 dage med sukker på menuen. Faktisk så vi, at opioidsystemet - altså den del af hjernens kemi, der er forbundet med velvære og nydelse - blev aktiveret allerede efter første indtag,” fortæller lektor Michael Winterdahl fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Sukker er med andre ord voldsomt afhængighedsskabende.

Forskere har fundet en ny overlevelsesmekanisme for en almindelig kendt bakterie. Den kan sende advarselssignaler ud og sørge for, at andre bakterier svømmer uden om farer som antibiotika. Forskerne håber, at den nye viden kan udnyttes til at gøre antibiotikabehandling mere effektiv. ”Bakterierne snakker sammen og undviger antibiotika,” siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo, forsker på Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab. ”Vi kan se i laboratoriet, at bakterierne simpelthen svømmer uden om det farlige område med antibiotika eller bakteriofager.” Hun fortæller, at den nye forskning åbner for, at man med lægemidler kan forsøge at forhindre, at advarselssignalet overhovedet bliver sendt ud. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

MULIG HJÆLP TIL OVERVÆGTIGE

Der er måske hjælp på vej til overvægtige og type 2-diabetikere, der i dag dør af en blodprop som følge af åreforkalkning. ”Det lader til, at fedtvæv spiller en langt større

rolle i udviklingen af åreforkalkning end hidtil antaget,” siger Ph.d. Lasse Bach Steffensen, Syddansk Universitet, og tilføjer: ”Vi har kortlagt over 160 steder i arvematerialet, der påvirker udviklingen af åreforkalkning og dets komplikationer. Ved at kombinere denne viden med tilgængelige data om gen-regulering i vævstyper har vi fundet, at en stor del af disse steder i arvematerialet direkte styrer bestemte geners udtryk i fedtvæv.” Lasse Bach Steffensen antager, at de fedtvævs-afhængige mekanismer er centrale hos overvægtige og type 2-diabetikere. Planen er nu at undersøge, hvorvidt en række gener i fedtceller påvirker fedme, insulin-resistens og åreforkalkning. De tre gener, der har den mest udtalte effekt i mus, vil man herefter teste hos mennesker. KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

24 |

sundhed+


Fresubin® 2 kcal DRINK

Genvejen til et hovedmåltid

Som du ved, kan maden fordeles på mange måltider, fx 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider dagligt.* Er du syg og har nedsat appetit, kan det være svært at spise nok. Fresubin® 2 kcal DRINK er rig på energi, protein, vitaminer og mineraler og indeholder det samme som et helt hovedmåltid. Og så smager den godt! Apoteket har en startpakke med 8 forskellige smagsvarianter, så du kan smage dig frem til dine favoritter. * Den Nationale Kosthåndbog

Hvis du vil vide mere, kan du besøge vores hjemmeside: www.fresenius-kabi.dk Fresubin® er fødevarer til særlige medicinske formål.

400022_FK_Fresubin_2kcal_Annonce_208x140.indd 1

10/01/2020 12.51

Januar-Februar // 2020

| 25


TEKNOLOGI OG SOCIALE MEDIER

TELEFONEN SLADER OM DIG – BRUG DET SELV Du ved sikkert, at din mobiltelefon kan spore, hvor du bevæger dig. Ny forskning afslører, hvordan disse informationer giver indblik i din personlighed. Informationerne om dine bevægelser giver et detaljeret indblik i din personlighed. ”Vores aktivitet følger mønstre, og disse mønstre fortæller en masse om vores personlighed. Eksempelvis hvor hurtigt eller hvor langt vi går, eller om vi tager vores telefon frem om natten,” siger lektor Flora Salim fra RMIT University i Australien. Personer, der har det samme bevægelsesmønster hver aften, er generelt mere introverte. Ekstrovertes mønster er til gengæld mere tilfældigt, fordi de mødes med forskellige mennesker

og foretager sig aktiviteter, der ikke er planlagt. Ph.d.-studerende, Nan Gao, deltog i udarbejdelsen af studiet og forklarer, hvorfor studiets konklusioner er så fascinerende. ”Der eksisterer apps med denne teknologi på sociale medier og online dating. Oplysningerne bliver brugt til at målrette reklamer. Men jeg mener, det mest interessante er, hvad vi kan lære om os selv,” siger Nan Gao. ”Mange af vores vaner er ubevidste. Men når vi analyserer dem, så fortæller de os meget om, hvem vi virkelig er. Det giver os chancen for at forstå os selv.” ”Vigtigst af alt, så kan vi få en rigere, mere spændende og mere menings-

GIV RO TIL HJERNEN Nyt studie understreger vigtigheden af at være bevidst om sin brug af mobiltelefon. Når du tager telefonen frem, så svækker du hjernens mulighed for at ”genoplade sine batterier”. Det er konklusionen i et studie med cirka 400 studerende, som skulle gennemføre nogle vanskelige opgaver. Da de studerende var omkring halvvejs gennem opgaverne, fik de en pause. Pausen skulle bruges på en telefon, en computer eller på at læse en udprintet tekst. Da opgaverne var færdigbesvaret, var de studerende, der brugte pausen på telefonen, de mest udmattede. Disse studerende tog oven i købet 19 procent længere tid om at blive

26 |

sundhed+

færdige med opgaverne og løste 22 procent færre end de andre grupper. Forskerne lod som sagt også nogle af de studerende holde pause ved at kigge på en computer. Det var for at undersøge, om al elektronik har den samme effekt. Det viste, at telefonen påvirker særligt negativt. Årsagen er, at telefonen indeholder mange informationer, der hver især

fyldt oplevelse af livet,” pointerer den ph.d.-studerende. ”I det antikke Grækenland fandtes en talemåde, som sagde, at viden om dig selv er grundlaget for visdom. Apps på telefonen fastlægger vores bevægelsesmønstre og kan hjælpe os med at afsløre over for os selv, hvem vi er,” afslutter Nan Gao.

tager vores opmærksomhed og som igen fører vores opmærksomhed endnu flere steder hen. ”Blot det at se telefonen aktiverer tanker om at tjekke beskeder, skabe kontakt til folk og adgang til informationer, der fortsætter i det uendelige,” fortæller lektor Terri Kurtzberg, Rutgers Business School. ”Vi undervurderer den energi, vi bliver drænet ved brugen af smartphones. Og vi overvurderer, hvad vores hjerne kan klare,” påpeger hun. ”Vi tror, at tid på telefonen er ligesom enhver anden pause. Men det er simpelthen ikke korrekt. For telefonen består af så mange forstyrrende elementer. Den tager vores opmærksomhed og energi.” ”Det er vigtigt at være bevidst om den pris, der er forbundet med at gribe til telefonen, hver gang du har et ledigt øjeblik,” anbefaler Terri Kurtzberg. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Behavioral Addictions.


TEKNOLOGI OG SOCIALE MEDIER

OVERRASKENDE RESULTAT OM MOBILTELEFONER ”Nogle af mine studerende følte, at deres afhængighed af mobiltelefonen gjorde dem dummere,” forklarer Peter Frost, som er professor i psykologi ved New Hampshire University. ”De studerende og jeg kunne se, at der var skrevet adskillige studier om, hvordan smartphone forringer opmærksomheden. Men vi var nysgerrige på, om teknologien har nogen permanent effekt på hjernen. Så vi besluttede os for at udføre et eksperiment.” 50 studerende blev instrueret i, hvor meget de måtte bruge telefonen. Den ene gruppe blev instrueret i at bruge telefonen mindre end 2 timer dagligt. Den anden gruppe blev tværtimod instrueret i at bruge telefonen mindst 5 timer dagligt. Sådan skulle de bruge telefonen i en måned. De studerende, der skulle bruge telefonen i mindst 5 timer dagligt, fik dårligere evne til at fortolke og analysere. Men den forringede præstation kunne kun aflæses i den første uge. Efter at de studerende havde brugt telefonen 5 timer dagligt i en måned, så kunne der ikke ses forskelle på resultaterne mellem dem, som skulle bruge telefonen lidt eller meget.

”Vi forventede, at mobiltelefonen havde permanent effekt på forskellige aspekter af hjernen. Så resultaterne overraskede os.” ”Sådan frygt lader til at opstå ved introduktion af ny teknologi. Det går så langt tilbage som til Platon. Han udtrykte bekymring om, at afhængighed af bøger kunne gå ud over hukommelsen. Lignende bekymringer er blevet udtrykt om radio, lommeregnere, TV, email og internet.”

Professoren afviser dog ikke, at der er visse problemer forbundet med brugen af mobiltelefon: ”Der er forskning, som viser, at mobiltelefoner kan skabe afhængighed og kan forringe opmærksomheden, mens de er i brug. Nogle bekymringer omkring mobiltelefoner er med andre ord begrundede.” Studiet blev bragt i tidsskriftet Applied Cognitive Psychology.

Januar-Februar // 2020

| 27


SUNDT OG GODT - DANSK FORSKNING

ÆLDRE VIL GERNE LEVE SUNDERE Mange danskere i alderen 65+ vil gerne selv gøre noget for at forbedre deres sundhedsadfærd. Over halvdelen af de stillesiddende vil gerne være mere fysisk aktive: Det gælder 53 procent af mændene og 59 procent af kvinderne. Over halvdelen, der ryger dagligt, ønsker at stoppe: 52 procent hvad mændene angår og 54 procent for kvindernes

Jesper Bonnet Møller skal lave sin forskning på et universitet i staten New York

NY VIDEN OM TARMEN

”Ny forskning viser en større mængde af svampe i tarmen hos syge end hos raske. Det er en helt afgørende viden, da det efter al sandsynlighed kan være med til at forbedre behandlingen af patienter på mange områder,” siger Jesper Bonnet Møller. Han er netop returneret til Syddansk Universitet efter fire år på Cornell University i USA. Hidtil har det største fokus været på bakterier, men forskerne har i den seneste tid også fået øjnene op for, at andre mikroorganismer og særligt svampene har en betydning. Tarmen er det største organ i kroppen med en overflade på størrelse med en tennisbane. Her lever massevis af forskellige mikroorganismer, som spiller en central rolle i sygdomme, der spænder fra astma og allergi til cancer og depression.

vedkommende. Cirka hver tredje med et usundt kostmønster ønsker at spise sundere: 28 procent af mændene og 37 procent af kvinderne. Der er dermed et stort potentiale for at forebygge blandt ældre inden for mange af de områder, som har betydning

HUND LIGNER HERRE

Hund og herre ligner hinanden. Det har vi nu også forskernes ord for. For første gang i Danmark har forskere systematisk undersøgt hvilke faktorer, som hænger sammen med, at mange af vores firbenede venner har for meget sul på sidebenene. Resultaterne viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem hundens og ejerens vægt. Undersøgelsen foretaget af forskere fra Københavns Universitet viser nemlig, at forekomsten af overvægtige eller fede hunde er over dobbelt så stor hos ejere, der selv er enten

for sund aldring. Det fastslår Sundhedsstyrelsen i det netop udkomne oplæg ”Det gode ældreliv”. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

overvægtige eller fede sammenlignet med slanke eller normalvægtige ejere. ”De slanke ejere bruger ofte godbidderne som træningsværktøj, hvor den overvægtige ejer hellere vil bruge dem i forbindelse med hygge. For eksempel når man slapper af i sofaen og deler ostemadden med hunden,” siger professor Charlotte Bjørnvad fra Veterinærmedicin på Københavns Universitet. Forskningen har netop været publiceret i det videnskabelige tidsskrift Preventive Veterinary Medicine. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

28 |

sundhed+

Januar-Februar // 2020

| 28


Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Træn imens du arbejder Det er ikke snyd, bare smartere.

Danmarks største webshop for kontorindretning

t g, og star Bestil i da i morgen. g in n æ tr din Januar-Februar // 2020

| 29


Find det på apoteket

Spirularin® VS - kemifri og naturlig beskyttelse Plejer og beskytter vorte inficeret hud Til de lette og moderate tilfælde af vorter, er Spirularin® VS et godt og naturligt alternativ til den traditionelle behandling. Spirularin® VS indeholder plejende og beskyttende ekstrakter og olier, samt birkebarkekstrakt, der gør at de aktive ingredienser trænger igennem hård og forhornet hud. Produktet indeholder det patenterede ekstrakt Spiralin® fra mikroalgen Spirulina Platensis. Anvendelse af Spirularin® VS Et tyndt lag Spirularin® VS påsmøres to gange dagligt. Cremen trænger hurtigt ind i huden. De gode erfaringer fra brugen af produktet er opnået uden brug af frysning, syre eller laser. Anbefales ikke til børn under 3 år.

Væk i morgen Væk i morgen giver hurtig lindring i hals og svælg. Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier. Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Føtex, Bilka, Helsam m.m. Vejledende udsalgspris Kr. 25,00.

FIT Smerteplaster Knæ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen. Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m. Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

30 |

sundhed+

SanoKardio® en lille kapsel for et sundt hjerte

SanoKardio er et kosttilskud, der med sit indhold af et koncentreret tomatekstrakt samt tiamin har vist en gunstig effekt på hjerte og kredsløbet. Indholdet svarer til, at man spiser 6 solmodne tomater af bedste kvalitet. Naturligt indhold af carotenoider og plantesteroler: • Hele 4 naturlige carotenoider fra tomaten, blandt andet betacaroten og lycopen. • Naturligt indhold af plantesteroler • Dokumenteret ved klinisk forskning Effekten af SanoKardio kan ses allerede efter 30-90 dage. Dosis er 1 kapsel dagligt. SanoKardio er tilsat tiamin, som bidrager til en normal hjertefunktion.

Microdacyn® Microdacyn® fås som en hydrogel- og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces. Microdacyn® øger ophelingstiden ca. 30-40%, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadeligestoffer og antibiotika. Microdacyn® hydrogel og -væske anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår. Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.


i say: Vaginal infektion til både vaginose og svamp Med i say: Vaginal infektion kan du med en lille vaginaltablet nemt behandle dig selv for både vaginose og svampeinfektion. Vaginale infektioner rammer 1 ud af 3 kvinder og tilbagefaldsraten er høj! De fleste infektioner skyldes dels ubalance i den vaginale mikroflora og dels en forhøjelse af den vaginale pH, hvilket forårsager svampe- eller bakterievækst. i say: Vaginal infektion behandler og forebygger vaginale infektioner forårsaget af både svampe og bakterier. i say: Vaginal infektion indeholder 14 små vaginaltabletter, som dræber bakterier og svampe ved at skabe et miljø, hvor hverken bakterier eller svampe kan overleve. Behandling, 1 tablet om dagen. Forebyggelse, 1 tablet hver 2. dag. Læs mere på www.vaginalinfektion.dk. i say: Vaginal infektion kan købes uden recept på apoteket til en vejl. udsalgspris på kr. 109,00.

Hvad kan GluteoStop® gøre? GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet. Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®? Grundlæggende er svaret «ja» Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten. For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten. GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid. Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

Giv maven en god start Lovede du dig selv at spise sundere i det nye år? Eller arbejder du på at smide et par kilo? Så skulle du måske kigge på, om du får fibre nok gennem kosten. Fibre gavner fordøjelsen, kan hjælpe med at kontrollere kolesterol i blodet, har en beskyttende effekt mod en række livsstilsygdomme og bidrager til en balanceret tarmflora. Derudover kan en fiberrig kost hjælpe til at opretholde en sund vægt og modvirke overvægt. Du får især fibre fra fuldkorn og grove grøntsager. Har du brug for et ekstra tilskud, er loppefrøskaller en højkoncentret kil-

de til kostfibre. Bare to teskefulde om dagen er nok til at mærke en effekt. Prøv SylliFlor, der er et sprødt fiberdrys af ristede loppefrøskaller. Drys det på morgenmaden, rør det i en drik, eller snup en skefuld og skyl ned med vand. SylliFlor smager godt og klistrer ikke i munden. SylliFlor fås Naturel og med Vanilje, Kakao, Malt samt Æble og kanel. Spørg efter vareprøver på apoteket - eller bestil dem på www. biodanepharma.com

Januar-Februar // 2020

| 31


FØDEVARER

VORES UNIKKE REAKTION ”Helt fejlagtig tankegang,” sådan lyder konklusionen i et nyt studie. ”Anbefalinger antager, at hvis alle mennesker følger standardplanen, så vil de tabe sig og udvikle færre kroniske sygdomme,” siger professor Tim Spector fra Kings College London. ”Den tankegang kan vi imidlertid nu fastslå er helt fejlagtig.” Forskerne fulgte 240 enæggede tvillingepar i to uger. De målte tvillingernes blodsukker og fedtniveauer m.v., og tvillingerne fik serveret en kost, som forskerne havde tilrettelagt. Der blev desuden holdt øje med tvillingernes søvn og motion. Det interessante skete, når tvillingerne indtog sukkerig eller kalorierig føde. Selvom føden kunne få den ene tvillings blodsukker og fedtniveauer til at stige, skete det samme ikke altid for den anden tvilling. Studiet viser så-

ledes, at alle mennesker reagerer forskelligt på den samme mad. ”Det betyder dog ikke, at man skal smide alle anbefalinger væk,” siger professoren og nævner fiberrig kost som et eksempel på en anbefaling, alle bør lytte til. Det samme gælder anbefalinger om frugt og grønt. Med hensyn til mange andre anbefalinger mener han til gengæld, at vi bør tage dem med sindsro og være klar over, at de ikke nødvendigvis bør gælde os. Professoren mener, at vores unikke reaktion på føden, afhænger af vores bakterier i maven. Men eksisterende forskning savner indblik i bakterierne til, at vi hver især kan få et klart svar på, hvad der er bedst for netop os. Studiet blev præsenteret på en konference afholdt af American Society for Nutrition.

FORFÆDRES OVERLEVELSE – VORES FEDME Nyt studie viser, at man spiser mere, når man spiser med familie og venner. ”Vi fandt stærke beviser på, at folk spiser mere, når de spiser med familie og venner, end når de spiser alene,” siger Helen Ruddock, som forsker i overspisning ved University of Birmingham. Ifølge Helen Ruddock kan det faktisk spores tilbage til en taktik hos vores forfædre i jæger- og samlersamfundet. Maden blev delt og man spiste i fællesskab. For det bidrog til at sikre, at alle fik mad nok. Selvom føde er nemt tilgængeligt

32 |

sundhed+


FØDEVARER

MUMS FOR MUS Hjerneforskere fra Université de Genève i Schweiz har identificeret, hvordan sociale relationer har indflydelse på vores madvaner.

i dag, så er det fortsat de samme mekanismer, der styrer vores adfærd i underbevidstheden. Og det har ført til et såkaldt ”udviklingsmæssigt mismatch”. Når det betegnes et ”udviklingsmæssigt mismatch” skyldes det, at en adfærd, der engang havde et vigtigt formål, i dag blot får os til at spise for meget. Der er også andre og oplagte årsager bag det øgede indtag af mad. Det er jo forbundet med større fornøjelse og nydelse at spise sammen, og det bidrager til, at man knytter tættere bånd. Studiet viser samtidig, at man spiser mindre, når man er sammen med mennesker, man ikke kender så godt. ”Folk vil gerne give et godt indtryk på fremmede. Når man vælger små portioner kan det være en måde at give et positivt indtryk,” bemærker Helen Ruddock. ”Medlemmer i en gruppe vil sørge for at tilpasse deres adfærd til de andre medlemmer. Så man vil generelt spise lige så meget eller lidt som de andre.” Studiet er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Vi bringer studiet her i magasinet, fordi det er et lidt sjovt et af slagsen. Det er ikke specielt overbevisende, når det kommer til konklusionerne om relationer mellem mennesker. Professor Christian Lüscher forklarer: “For at forstå hvordan hjernen op-

mus sat sammen med en anden mus. Den anden mus var ikke blevet oplært i at sætte pris på spidskommen, og var altså som udgangspunkt mest til timian. De to mus tilbragte en halv time i samme bur. Et døgn senere fik den ikke-op-

fatter mad, så vi på madvalget hos dyr, og mere præcist hvordan disse valg opbygges og om de kan påvirkes.” Ude i naturen lever mus i flok, hvor de kan opdage ny føde. Men for at begrænse risikoen for at flokken bliver forgiftet, har nogle af musene til opgave at undersøge om ukendt føde er sikkert at spise. I naturen foretrækker mus normalt timian, og spiser sjældent spidskommen. Men i studiet havde forskerne oplært en mus til at synes godt om spidskommen. Efter et måltid med spidskommen blev den oplærte

lærte mus to forskellige måltider serveret: Et med timian og et med spidskommen. Musen havde nu fået smag for spidskommen. Det viser, at information om maden var blevet overført fra den oplærte mus til den ikke-oplærte mus ved hjælp af duftstoffer. Studiet viser, at selv blandt mus bliver forholdet til føde i markant omfang præget af de sociale relationer. Når man deltager i sociale relationer påvirker det sanserne og dermed valget af mad, konkluderer de schweiziske forskere. Studiet er bragt i tidsskriftet Science. Januar-Februar // 2020

| 33


OPSKRIFTER

SUNDT, BILLIGT OG LET Det kan være lidt af en udfordring at finde retter, som er sunde, billige og lette. Magasinet har i dette nummer fået mulighed for at gå på opdagelse i FADL’s Forlag nye bog ”Nemt på budget”. Ud af i alt 75 opskrifter har vi udvalgt syv opskrifter, som alle lever op til kravet om sundhed og som er overkommelige i både pris og tid i køkkenet. Bogen ”Nemt på budget” indeholder opskrifter fra ni populære kogebøger, som er skrevet af nogle af verdens største kogebogsskribenter.

AVOCADO med RISTEDE MANDLER og PARMESANFLAGER 2 personer Internettet vrimler med flotte avocadobilleder, og det er fuldstændigt velfortjent, at den grønne, nøddeagtige frugt har fået sit gennembrud. Med sin fede og milde smag vil den kunne smigre sig ind hos de fleste. I denne opskrift får den selskab af salte, ristede mandler og parmesan, der sammen med citronen giver et ekstra kick til smagen. Ingredienser: 1 håndfuld mandler 1 tsk. flagesalt 1 stor avocado 2 håndfulde rucola bladene fra 2 stængler bredbladet persille 1 håndfuld parmesanflager 2 spsk. olivenolie saften af ½ stor citron

Tørrist mandlerne med salt på en varm pande. Halvér avocadoen, fjern stenen, og pil skrællen af. Skær avocadoen i skiver, og anret den på en bund af rucola. Fordel persille og parmesanflager over avocadoen. Dryp med olivenolie og citronsaft, og drys med de ristede mandler.

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Opskrifterne i denne måned kommer fra bogen ”Nemt på budget”. Bogen samler i alt 75 opskrifter fra ni populære kogebøger, der er skrevet af en stribe af verdens mest populære kokke. Hvis du løser månedens krydsord, kan du vinde et eksemplar af bogen.

34 |

sundhed+


OPSKRIFTER

CAPRESE med HAKKET RØDLØG og REVET CITRONSKAL 2-3 personer

Capresesalaten er helt sikkert en af mine absolutte yndlingssalater. Den enkle sammensætning er afhængig af, at enkeltkomponenterne er helt friske og modne – men er de det, er forretten her hurtig at lave, smuk at se på og kan få tænderne til at løbe i vand. Jeg har i denne opskrift peppet klassikeren op med syrlighed fra den revne citronskal og sprødhed fra rødløget. Ingredienser: 2 store tomater 1 mozzarella ½ rødløg 1-2 spsk. olivenolie 1-2 spsk. rød balsamico flagesalt friskkværnet peber revet skal af ½ citron 6-8 blade frisk basilikum

Skær tomater og mozzarella i mellemtykke skiver, og anret dem på et fad. Hak rødløget fint. Hæld olivenolie og balsamico over salaten. Drys med rødløg, salt, peber og revet citronskal. Pynt med basilikumblade.

Lakseroulade med spinat

4-6 personer

Har du nogensinde fået serveret en forret og ønsket, at du kunne få to portioner mere og springe let og elegant over hovedretten? Det har jeg. Mange gange. Når jeg har lavet denne lakseroulade til forret, har jeg altid siddet tilbage med ønsket om at spise fire ruller mere. Derfor opstod denne salat, hvor skiver af lakserouladen bliver serveret som et helt måltid på en seng af sprød salat. Hvis du ønsker at servere lakserouladen som forret, anrettes to ruller på hver tallerken. Det ser både lækkert og appetitligt ud og er altid et stort hit. En fordel ved denne ret er, at man kan lave rouladen dagen forinden og opbevare den i køleskabet. Når gæsterne ankommer, skal den blot skæres ud og portionsanrettes. Lad spinaten optø og afdryppe i en si. Pres den sidste væde ud af spinaten, og rør den sammen med æggeblommer, mælk, salt og peber. Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem forsigtigt sammen med spinatblandingen. Fordel massen på en bradepande beklædt med bagepapir, og bag det i ovnen i 15 minutter ved 200 grader. Vend spinatbunden ud på et stort skærebræt, når den kommer ud af ovnen. Bagepapiret vil hænge ved, men efter du lader den afkøle, kan du nemt trække det af den gyldne bund. Rør flødeost, skyr og citron sammen, og smør det ud på den afkølede spinatbund. Fordel laksen jævnt, og drys med dild. Rul derefter rouladen sammen, og pak den ind i husholdningsfilm eller det brugte bagepapir. Lad lakserouladen hvile i køleskabet i mindst en time, inden den skæres i 2 cm tykke skiver. Anret skiverne på en seng af sprød salat, og pynt med citronskiver og dild.

Ingredienser 300 g frossen spinat 2 æg, str. M, delt i blommer og hvider ½ dl mælk eller fløde 100 g flødeost 2 spsk. skyr eller creme fraiche Saften af ½ citron 200 g røget laks 1 håndfuld dild Salt & friskkværnet peber Til servering 1 bakke blandet salat Kviste af dild Skiver af citron Januar-Februar // 2020

| 35


OPSKRIFTER

OMELET med REJER og SPINATBLADE 3 personer

En god måde at få flettet spinaten ind i hverdagen på, er ved at røre den i æggemassen til en omelet. Omeletter er i det hele taget nemme og tager imod det meste. Gør f.eks. denne omelet endnu mere spændende med revet skal fra en citron eller appelsin, der foruden lækker smag også giver retten en sommerlig efterklang.

Ingredienser: 3 fed hvidløg 1 lille bundt persille 1 lille bundt basilikum 1 lille rødløg 7 æg 200 g kogte, pillede rejer 2 håndfulde spinatblade 80 g parmesanflager masser af friskkværnet peber 1½ spsk. olivenolie

Tænd ovnen på 200 °. Pres hvidløg, og hak persille, basilikum og rødløg fint. Pisk æggene let sammen med en gaffel. Hak spinatbladene i mindre stykker. Rør æggene sammen med rejer, spinatblade, hvidløg, parmesan, persille, basilikum, rødløg og peber. Steg æggemassen på en varm pande med olivenolie, til den har dannet en bund. Læg den over i et ildfast fad beklædt med bagepapir, og bag den færdig i ca. 1520 min., til den er fast, og overfladen er gylden.

GRØN SALSA med ÆBLE

3 personer

En grøn salsa med et smukt og enkelt udtryk. Portionen per person er lille, men indeholder utrolig meget smag og er meget mættende i og med, at den er proppet med lækre grøntsager og frugt. Pep evt. denne lille salat op med finthakket mynte eller oregano for en ekstra spændende smagsoplevelse. Halvér avocadoen, fjern stenen, og pil skrællen af. Fjern kernehuset fra æblet. Skær æble, rødløg, agurk og avocado i små tern. Hak basilikum. Rør æble, rødløg, agurk og avocado sammen til en salsa. Bland basilikum, olivenolie og citronsaft til en dressing. Smag til med salt. Vend dressingen i salsaen.

36 |

sundhed+

Ingredienser: 1 stor avocado 1 grønt æble 1 lille rødløg ½ agurk Dressing: masser af frisk basilikum 1 spsk. olivenolie saften af ½ citron flagesalt


Udo’s Oil™ har fået ny indpakning. Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved... Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret. Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet. For når et produkt har lagt sig i føresædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den postion, så kan det kun betegnes som en klassiker! Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker. Mere info på: panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

10/09/19 1:42 PM

DrHolmApp.dk fokuserer på et varigt vægttab. DrHolmApp.dk er baseret på en lang række videnskabelige undersøgelser, som viser vægttab, reduktion af overvægtsrelaterede sygdomme og bedring af livskvalitet og kropsopfattelse. Det er afgørende at forstå at kroppen aktivt forsvarer og bevarer fedtmassen. Når man forstår det ikke bare handler om motivation, bliver det muligt at følge en behandling, som fjerner skyld og skam. Skriv eller ring hvis du har opklarende spørgsmål Tlf. 6146 9960

Gå ind på www.DrHolmApp.dk

Januar-Februar // 2020

| 37


OPSKRIFTER

Rodfrugtsuppe med gule ærter

4-5 personer

Gule ærter er ligesom andre bælgfrugter meget næringsringe, og de kan tilføre fylde til enhver suppe. Fordelen ved gule ærter er, at de dyrkes i Danmark, og at de smager godt i sig selv. Rodfrugterne kan også købes danske, så hvis man går op i at spise lokale råvarer, er dette et godt bud på en lækker og dansk suppe. Ingredienser: 1 kg rodfrugter,* hakkede 400 g gule flækærter 1 porre eller 1 løg, hakket 2 bouillonterninger 2 fed hvidløg, pressede (kan undlades) 1-2 tsk. salt 2 liter vand

Put alle ingredienserne i en gryde, og kog suppen i 45 minutter, eller til de gule ærter er møre. Blend derefter suppen med en stavblender, og smag til, om der skal mere salt i. Serveres eksempelvis med friskhakkede krydderurter og groft brød.

* Eksempelvis pastinakker, knoldselleri, gulerødder, jordskokker eller kartofler. Det er for det meste ikke nødvendigt at skrælle rodfrugterne.

Squashpasta med pesto, mozzarella og tomater De friske squashstrimler vendt i pesto smager næsten som en italiensk klassiker. Spis salaten til kylling eller fisk, eller servér den alene som et let måltid. Kræs ekstra for salaten ved at lave din egen pesto og bruge solmodne, økologiske tomater og en god bøffelmozzarella.

Lav tynde strimler af squash ved enten at bruge en Spirali-køkkenmaskine eller en kartoffelskræller, og vend squashstrimlerne i pestoen. Hvis strimlerne er meget lange, kan du klippe dem i lidt mindre stykker. Halvér cherrytomaterne, riv mozzarellaosten i mindre stykker, og fordel det over salaten. Drys evt. ristede pinjekerner og flager af parmesan over salaten inden servering.

38 |

sundhed+

Ingredienser: 1 squash 2 spsk. pesto 200 g cherrytomater 125 g mozzarella


Har du også led- og muskelsmerter? Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning. Hvor hurtigt virker Fit plastrene. De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke. Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.” Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Hyben Vital ApS’ originale produkter produceret på Langeland

Lito®C naturdrik

bevarer immunforsvaret Vidste du... at kroppen optager naturlige C-Vitaminer DOBBELT så godt som kunstige?

Lito®Hyben

NY FORSKNING viser at Lito®Hyben mindsker rynker i ansigtet mindst lige så godt som det anerkendte stof astaxanthin

Nyhed

Hyben Vital ApS’ internationale forskning: Eneste hybenprodukt med placebokontrollerede forsøg, der dokumenterer at hyben hjælper til vedligeholdelse af leddenes bevægelighed.

Lito®C et unikt kosttilskud

Lito®Hyben kosttilskud

100% naturligt C-vitamin C-vitamin hjælper til at vedligeholde et normalt fungerende immunforsvar og modvirke træthed og udmattethed. Æblemost og hyben. Ingen tilsætningsstoffer. Patentanmeldt fremstillingsmetode.

SUPER FOOD

Energigivende Forbedret søvnkvalitet. Specielt udvalgte hyben med skal og kerne. Rosa Canina L - Lito® bær. 100% naturprodukt. Ikke tilsat kunstige C-Vitaminer. Ingen bivirkninger. Forhandles Helsekostbutikker Matas Apoteker www.litohyben.dk

Forhandles Helsekostbutikker www.litohyben.dk

OBS!!!

Lito®Olie

vedligeholder leddenes bevægelighed

til tør og skadet hud Lito® Olie koldpresset hybenkerneolie Nærende og reparerende. Til udvortes brug. Rig på Omega fedtsyrer og naturlige antioxidanter 2 varianter Neutral og med duft af citrongræs. Hurtigt absorberende. Drøj i brug. Forhandles Helsekostbutikker www.litohyben.dk

Anti-rynke effekt

Hybenpulver er ikke bare hybenpulver.

Der findes mange forskellige hybenprodukter, f.eks. hybenthe, hybensuppe og hybenmarmelade. Der blandes hybenpulver i alle mulige andre produkter, så det kan være svært for forbrugeren at skelne mellem de forskellige produkter. Når du skal vælge et hybenpulver til dine led, så er der kun ét hybenprodukt (Lito®Hyben), som har klinisk dokumentation. Lito®Hyben er tørret og forarbejdet ved lave temperaturer. Derved bibeholdes de aktive ingredienser, som har indvirkning på dine led (se graf). Hyben Vital ApS på Langeland sælger ikke hybenpulver som ingrediens, så det eneste hybenpulver på det danske marked med klinisk dokumentation er Lito®Hyben.

www.litohyben.dk - info@hyben-vital.com - 62 50 16 92 - www.hyben-vital.com

Januar-Februar // 2020

| 39


KNOGLER

KAN VI GENDANNE VORES KROPSDELE? Et nyt studie byder på et fantastisk positivt budskab. Samtidig er det et overraskende budskab. Studiet fastslår nemlig, at det er muligt for mennesker at gendanne beskadiget brusk. Brusk kan reparere sig selv gennem en proces, der minder om, hvad der kendes fra visse dyr. Zebrafisk, firben, bichir og axolotl er nogle af de dyr, som har den særlige egenskab, at de kan genskabe deres kropsdele. Det er forskere fra Duke University, der har studeret brusk fra hofte, knæ og ankler. De har opdaget et mønster i, hvordan brusken gendannes. ”Vi mener, at den nye forståelse for den salamander-agtige regenererende evne hos mennesket kan blive starten på en ny tilgang til at reparere væv og måske hele lemmer,” siger professor Virginia Byers Kraus, Duke University. Professor Kraus og hendes team udviklede en metode til at bestemme alderen på proteiner. Det gav forskerne mulighed for at fastslå alderen på proteinerne i brusken. De kunne på denne måde fastslå, at der er stor forskel på bruskens alder forskellige steder i kroppen. Brusken i anklerne er nyest. Den er ældst i hofterne. Mens alderen på brusken i knæene er et sted imellem. Denne sammenhæng mellem bruskens alder og placeringen i kroppen, svarer til hvordan lemmer bliver repareret hos dyrene. Brusken reparerer sig således hurtigst i enderne - for eksempel enderne af ben og hale. Resultaterne forklarer derfor også, hvorfor det tager lang tid at komme sig over skader på knæ og især på hofter. Det forklarer samtidig, hvorfor ankler heler hurtigere. Forskerne fandt desuden frem til, at molekyler, der kaldes microRNA, regulerer reparationsprocessen og at aktiviteten af disse molekyler

40 |

sundhed+

Forskere fra Duke University undersøgte brusk fra hofte, knæ og ankel De færreste nye proteiner var i hoften... Gamle proteiner ...knæet havde lidt flere af de nye proteiner... Nye proteiner ...anklen havde flest nye proteiner.

varierer afhængig af, hvor det sker på kroppen. Disse molekyler er mere aktive hos dyr, der er kendt for at kunne reparere sine lemmer. Disse molekyler findes også hos mennesker og er ifølge forskerne et heldigt, evolutionært efterlevn. ”Vi var begejstrede for at finde frem til, at det, der regulerer regenerationen i salamander-lemmer er det samme, der kontrollerer reparationen hos mennesker,” fortæller professor MingFeng Hsueh, Duke University. Det glædelige er desuden, at microRNA kan fremstilles som medi-

cin, og forskerne tror på, at leddegigt vil kunne forebygges eller behandles fuldstændigt. Det næste mål, kan bringe tankerne på science fiction. Men Duke University tror faktisk, at det bliver muligt, at mennesker kan danne et nyt ben eller en ny arm, når de har mistet den gamle. ”Hvis vi kan finde ud af, hvad mennesket mangler sammenlignet med salamandere, så kan mennesket måske blive i stand til at gendanne manglende kropsdele,” afslutter professor Ming-Feng Hsueh. Studiet er præsenteret i tidsskriftet Science Advances.


SÅRMIDDEL NU PÅ APOTEKET Effektivt middel til pleje og heling af bl.a. kroniske sår, diabetiske fodsår, forbrændinger, øjenbetændelse, virus og svamp

Microdacyn®, der også anvendes professionelt, fås som en hydrogel og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces.

Microdacyn® øger ophelingstiden ca. 30 - 40%, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadelige stoffer og antibiotika. Microdacyn reducerer antallet af bakterier i sår uden at indeholde skadelige stoffer eller lægemidler, hvorved det heller ikke kan skabe resistente bakterier. Produktet angriber multiresistente bakterier og bakterier, som danner biofilm. ®

Microdacyn® nedbryder også effektivt vira og svampe. Microdacyn® angriber kun encellede mikroorganismer og ikke større cellestrukturer. Da produktet samtidig er hypotonisk, dannes der små huller i bakteriecellerne. Saltindholdet er højere inde i bakteriecellen end i Microdacyn® hydrogel- og væske, hvorved der trænger vand ind i bakteriecellen, indtil den ødelægges. Det er en effektiv måde at reducere antallet af bakterier. Den virksomme del i Microdacyn® er hypoklorsyre, som også er en naturlig del af det medfødte immunsystem hos mennesket og dannes af hvide blodlegemers makrofager, når de skal bekæmpe bakterier. Da produktet bygger på naturlige ingredienser, kan hydrogelenog væsken forblive i såret uden at blive skyllet ud. Behandlingen egner sig også, inden for den professionelle behandling, til blottede led, brusk, ledbånd, sener og det indre øre.

FAKTA OM MICRODACYN® • Microdacyn® skaber ikke resistens, belaster ikke miljøet. Microdacyn® indeholder ikke konserveringsmiddel, steroider eller antibiotika. • Produktet er godkendt som medicinsk udstyr kl. IIB, og det kan derfor købes i håndkøb uden recept • Den afgørende faktor for produktets funktion er indholdet af den patenterede – superiltede – hypoklorsyre (HOCI), som også er en naturlig del af kroppens medfødte immunsystem • Microdacyn® er klar til brug, pH-neutralt, allergivenligt og har ingen kendte bivirkninger på mennesker • Microdacyn® kan fås som en Wound Care sårskyllevæske og hydrogel til mindre sår, skrammer og rifter • Microdacyn® bør, grundet sine alsidige anvendelsesmuligheder, indgå i ethvert husapotek • Læs mere på: www.diasence.dk

KAN ANVENDES TIL:

Microdacyn® hydrogel og -væske

anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår. Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

Ved behandling af f.eks. blæner på læben og i munden konstateres ændringer i strukturen allerede efter 10 - 15 minutter. Microdacyn® er let at håndtere, og forbliver sterilt efter åbningen – også ved direkte berøring af f.eks. en pipette. Huden kan tolerere produktet i en sådan grad, at det også kan benyttes til spædbørn, og der er ingen kendte bivirkninger.

Tlf: 20 22 36 45 • on@diasence.dk www.diasence.dk

Informationsvideo




KNOGLER

ÆGGESKALLER TIL KNOGLER Mennesker, som har fået deres knogler beskadiget af sygdom, ulykke eller alderdom, kan måske en dag få glæde af knogletransplantation styrket af æggeskaller. Selvom vi normalt tænker på æggeskaller som skrøbelige, så kan de altså blive nøglen til bedre og stærkere knogle-transplantation. University of Massachusetts har nemlig udviklet en metode til at bruge mikroskopiske partikler fra pulveriseret æggeskal til at hjælpe dannelsen af nye knogler. Idet æggeskaller primært består af kalk, og kalk allerede findes i store mængder i kroppen, så håber forskerne, at kroppen lettere vil tage imod. ”Der er stort behov for at udvikle nye og funktionelle materialer til at reparere og gendanne ødelagte knogler,” forklarer professor Gulden Camci-Unal. I dag er det et problem, at det ikke er alle transplantationer, der fører til knogleskabelse, og at kroppen nogle gange afviser transplantationen. Håbet er således, at æggeskaller kan virke bedre end syntetiske materialer, fordi de minder om menneskeknogler.

44 |

sundhed+

”I vores laboratorium holder vi af at være nytænkende. Vi ser på naturen og forsøger at finde det, vi kan bruge. Brugen af æggeskaller taler til os på grund af enkeltheden i idéen. Det er modsætningen til noget syntetisk, der udvikles i et laboratorium. Æggeskaller findes jo allerede,” uddyber Gulden Camci-Unal. Det lyder alt sammen lovende. Forskerne arbejder dog stadigvæk på ideen i laboratoriet, og har ikke testet den på mennesker endnu. ”Vi arbejder på at forstå, hvilke egenskaber vi skal forbedre for at gøre materialet anvendeligt.” Metoden er beskrevet i tidsskriftet Biomaterials Science.

KÆMP ELLER FLYGT

”Kæmp eller flygt” responsen bliver ofte omtalt her i magasinet, blandt andet i forbindelse med artikler om stress. I naturen er det dyrets reaktion, når dyret bliver udsat for et rovdyr eller anden fare. Hjertet banker hastigt, vejrtrækningen spurter afsted osv. Det hjælper dyret med enten at kæmpe eller at flygte. Reaktionen har ligeledes eksisteret hos mennesket siden tidernes morgen, og hjalp vores forfædre i farlige situationer. Men i dag er reaktionen problematisk, fordi det indebærer en konstant overbelastning af


KNOGLER

ØDELÆGGER KNOGLERNE Det er en dårlig idé at motionere og samtidig skære ned på kalorierne. For det kan nemlig gå ud over dine knogler. ”Resultatet var faktisk noget af en overraskelse for os,” forklarer Maya Styner, som er lektor ved University of North Carolina, og står bag studiet. ”Nu ved vi, at en kaloriefattig diæt sammen med motion er skidt for knoglerne.” ”Det er tilfældet, selvom kosten har et fornuftigt indhold af vitaminer og mineraler,” uddyber hun. Generelt er motion godt for knoglerne. Men det kan altså være skadeligt for knoglerne, hvis man både motionerer og skærer drastisk ned på kalorierne. Når man motionerer på en kaloriefattig kost kan det ifølge studiet svække både mængden og kvaliteten af knoglerne. De bliver derfor mere skrøbelige. ”Det er vigtigt at være opmærksom på. For når vi bliver ældre, så svækkes vores knoglesundhed. Dit kalorieind-

kroppen i en stresset hverdag. Nu har Columbia University fastslået skelettets rolle i forbindelse med ”kæmp eller flygt”. Det nye studie afslører, at skelettet udløser hormonet osteocalcin, når man bliver udsat for stress.

tag og dine motionsvaner kan have stor indflydelse på dine knoglers sundhed, og din risiko for knoglebrud.” Maya Styner planlægger mere forskning, der kan løfte sløret for, hvad der er formålet med knoglemarvsfedt og hvorfor det ændres af kost og motion. Der findes kun begrænset viden om fedt i knoglerne. Hidtil har videnskaben holdt fast ved, at fedt i knoglerne gør

Hormonet bevæger sig gennem blodbanen og påvirker muskler og organer, sådan at man kan løbe hurtigere. ”Den akutte stressrespons er ikke mulig uden osteocalcin,” forklarer professor Gérard Karsenty, Columbia University.

knoglerne svagere. Lavt fedtindhold i knoglerne er derfor generelt blevet betragtet som et tegn på knoglesundhed. University of North Carolina vil nu undersøge, hvordan den traditionelle opfattelse harmonerer med de nye resultater. Studiet blev præsenteret i tidsskriftet Journal of Bone and Mineral Research.

”Det ændrer fuldstændigt på tankerne om, hvordan den akutte stressrespons foregår. For tankerne om at knogler blot er en samling forkalkede rør ligger dybt forankret i vores medicinske kultur,” siger Gérard Karsenty. Studiet bestod af eksperimenter med både mennesker og mus. I forsøg med mus står det klart, at osteocalcin-niveauet stiger, når de skal undslippe et rovdyr. Når forskerne gør musene ude af stand til at danne hormonet, har det derimod den effekt, at musene ikke reagerer på den farlige situation. ”Mus uden osteocalcin reagerer ikke så stærkt på fare. Ude i naturen ville de derfor ikke have overlevet,” bemærker Gérard Karsenty, om hormonets centrale betydning for overlevelse. Studiet er offentliggjort i tidskriftet Cell Metabolism. Januar-Februar // 2020

| 45


ØVELSER

ØVELSER TIL DINE HOFTER Årligt får cirka 12.000 danskere en hofteprotese. Fysisk aktivitet reducerer hofteproblemer og sandsynligheden for at skulle have en hofteprotese. For det hjælper at dyrke motion og at undgå overvægt. Månedens øvelser er særligt gavnlige for hofterne.

H

er får du 8 øvelser til hofterne. Der er lagt vægt på, at øvelserne er nemme at udføre og at de styrker hofterne, samtidig med at de er skånsomme. Vær opmærksom på hvordan det føles, mens du udfører øvelserne: det er nemlig nøglen til at få mest ud af træningen og mindsker risikoen for skader.

46 |

sundhed+


1 3 5

ØVELSER Stående knæløft handler om at stå oprejst og løfte det ene ben til omkring 90 grader. Du bestemmer selv, om du løfter benene skiftevis eller om du løfter det ene ben flere gange i træk. Øvelsen stiller krav til din balance. Har du svært ved balancen, så kan du støtte dig opad noget imens.

Maveliggende løft passer i fin forlængelse af sideliggende løft. Lig på maven og før det ene ben op i luften og ned igen, flere gange. Altså sådan at knæet skiftevis fjernes fra gulvet og kommer ned på gulvet igen. Du kan føre benet så højt op, som det føles behageligt. Mærk efter mens du udfører øvelsen - det skal kunne mærkes i ballerne. Det er lige meget, hvor du placerer armene og du bestemmer selv, om du bøjer det ben, som du løfter op i luften.

Squats er en af de mest berømte øvelser. Der er god grund til, at netop squats er så kendte. De styrker musklerne i store dele af kroppen. Hvis man vil have én øvelse, der styrker mange muskler på samme tid, så er squats blandt de absolut bedste. Samtidig er det en funktionel øvelse - altså bevægelser man ikke kun bruger i træning, men også i det daglige uden at tænke over det. Squats hjælper dig derfor med at få nemmere ved mange opgaver i hverdagen. Squats kan bruges af alle, uanset hvor trænet eller utrænet, du er. På tegningen er der vist en af de nemmeste varianter: hvor man har sine arme foran kroppen for balancens skyld og går op og ned i knæ.

I næste nummer af magasinet er alle øvelserne forskellige varianter af squats. Det anbefales, at du går på opdagelse i de mange varianter og vælger dem, der passer bedst til dine behov.

2 4

Sideliggende løft foregår ved at ligge på siden. Du løfter det øverste ben lodret op - så højt som det føles behageligt. Mærk efter og udfør øvelsen sådan at du kan føle en spænding i hoften på det ben, du løfter. Dine ben kan være strakte eller bøjede og du kan støtte dit hoved med en hånd eller ej - det er alt sammen mindre vigtigt. Det er selve løftet og at det kan mærkes i hoften, der er centralt.

Strakte ben handler ganske enkelt om at sidde på numsen og strække sine ben frem. Det er en statisk øvelse - altså en øvelse hvor du sidder stille og ikke bevæger dig. Mærk efter og sørg for at øvelsen føles behagelig ved ikke at strække dine ben mere, end det stadigvæk føles rart. Du kan føre dine arme frem, for at give et lidt større stræk.

6-7 Knæle og havfruen er kendt fra yoga. Du kan læse mere om stillingerne i tidligere numre af magasinet. Dér finder du også inspiration til, hvordan du kan kombinere stillingerne med andre yoga-øvelser.

8

Lunges er ligesom squats en af de klassiske øvelser. Lunges aktiverer ligeledes musklerne i store dele af kroppen og stiller samtidig krav til balancen. Til at begynde med står du oprejst med afstand mellem fødderne - den ene fod foran den anden. Begge dine ben er strakt. Lad være med at flytte fødderne. Gå ned i knæ, så det bagerste knæ rører gulvet eller stopper lige over gulvet. Herefter kommer du tilbage i din start-stilling. Gør dette flere gange i et roligt tempo. Udfør ligeledes øvelsen med den anden fod forrest og det andet knæ, som føres op og ned.

Januar-Februar // 2020

| 47


ØVELSER OG MOTION

TRÆNING INDEN MORGENMAD

KARTOFLER UNDER SPORTSUDØVELSE

K

artofler er effektive kulhydrater under sportsudøvelse. Det gælder både, når man måler på blodet og når man sammenligner præstationerne. ”Når man indtager kulhydrat-gel under langvarig motion, så styrker det ydeevnen,” siger professor Nicholas Burd, University of Illinois. ”Målet med vores studie var at få indblik i andre muligheder sportsudøvere har for at få brændstof og udskyde trætheden,” forklarer professoren om baggrunden for studiet. ”Kartofler er et lovende alternativ for sportsudøvere, fordi de er billige og rige på næringsstoffer. Kartofler har i øvrigt en behagelig smag i forhold til gels, som ofte er meget søde.” Forskerne rekrutterede 12 deltagere, som var flittige sportsudøvere og i gennemsnit kørte 267 kilometer på cykel om ugen.

48 |

sundhed+

Deltagerne blev inddelt i tre grupper. En gruppe måtte kun indtage vand. En anden skulle indtage et kommercielt sportspræparat. Endelig skulle den tredje gruppe indtage den samme

M

orgen-motion har store fordele for helbredet. Nyt studie fastslår, at motion inden morgenmad bidrager til at få styr på insulinfølsomheden. ”Nøgleaspekterne ved at træne inden morgenmad omfatter en reduktion i forhøjede niveauer af insulin,” siger Javier Gonzalez, der er lektor ved University of Bath. Det kan imidlertid ikke aflæses i ekstra vægttab. Der er således overensstemmelse mellem dette resultat og tidligere studier om, at man ikke får større vægttab af at træne inden morgenmad. ”Deltagerne klarede træningen fint. De oplevede ikke, at træningen på tom mave var hårdere rent fysisk,” siger Javier Gonzalez. Studiet bestod af to forskellige eksperimenter. Et kortvarigt eksperiment, hvor mændene motionerede på cykel. En træningssession foregik, uden at

mængde kulhydrater, men fra kartofler. Deltagerne skulle gennemføre en test, der varede 120 minutter på cykel. Undervejs fik de målt forskellige tal omkring ydeevne og træthed. ”Der var ingen forskel i præstationen afhængigt af, om deltagerne indtog kartofler eller gels. Begge grupper fik præstationen styrket betydeligt i forhold til dem, som alene drak vand,” forklarer Nicholas Burd. ”Samlet set er studiet et bevis på, at sportsudøvere kan bruge fødevarer med kulhydrater som alternativ til kommercielle produkter, for at variere deres brændstof,” konkluderer professoren. For helhedens skyld må det dog siges, at kartofler ikke er helt så perfekte. Indtaget af kartofler gav nemlig nogle af deltagerne mavebesvær. Årsagen er, at det kræver en større mængde kartofler at opnå den energi, der opnås ved gels. Så stort indtag af fødevarer, samtidig med at man anstrenger sig, kan give ubehag. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Applied Physiology.


ØVELSER OG MOTION deltagerne havde spist på forhånd og en anden fandt sted efter, at de havde spist cornflakes og toast til morgenmad. Det længerevarende eksperiment strakte sig over seks uger. Mændene var delt op i to grupper. Den ene gruppe trænede inden morgenmad, og den anden gruppe trænede efter morgenmad. Mændene oplevede samme fremgang i formen og tabte sig lige meget. Men forskellene skulle måles i insulinfølsomhed. Det stod ligeledes klart, at mændene, som trænede inden morgenmad, brugte dobbelt så meget fedt som energi, i stedet for kulhydrater. Studiet peger på, at det vil kunne lære kroppen at bruge fedt som energi, hvis man generelt træner før morgenmad. Det peger desuden på, at man bedre kan holde styr på sine insulin-niveauer. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

ALDRIG FOR SENT Nyt studie om motion byder på en glædelig nyhed. Studiet fortæller, at det aldrig er for sent at begynde at motionere.

Æ

ldre mennesker, der aldrig har motioneret, besidder den samme evne til at opbygge muskelmasse som veltrænede personer med samme alder. Det fastslår University of Birmingham. Studiet viser, at selvom man slet ikke har trænet, så vil man have fordel af styrketræning. Forskerne fra University of Birmingham sammenlignede evnen til at opbygge muskler. Den første gruppe var det, som forskerne betegnede ”master athletes”: Mænd som var fyldt 70 år, som havde dyrket motion hele livet og stadig deltog på konkurrenceniveau. Den anden gruppe bestod af sunde mænd med samme alder, men som aldrig havde deltaget i struktureret træning. Alle deltagerne udførte en træningssession med styrketræning på en maskine. Forskerne tog prøver på deltagerne to døgn forud for træningen og to døgn efter træningen.

Disse prøver blev undersøgt med henblik på, hvordan deltagernes muskler reagerede på træningen. På forhånd troede forskerne, at de såkaldte ”master athletes” havde bedst evne for at opbygge muskler. Resultaterne viste imidlertid, at begge grupper faktisk havde samme evne. ”Studiet viser, at det ikke spiller nogen rolle, om du har dyrket regelmæssig motion. Du får fordel af træningen, uanset hvornår du begynder,” siger Leigh Breen, University of Birmingham. ”Det er selvfølgelig bedst, hvis man dyrker motion og er helbredsbevidst hele livet. Men uanset hvor sent man går i gang, så bidrager træningen til at udskyde skrøbelighed og muskelsvaghed.” Det tæller i øvrigt også som styrketræning at ordne have, gå på trapper, løfte indkøbsposer eller bruge sin krop på andre måder. Studiet blev bragt i tidsskriftet Frontiers in Physiology.

Januar-Februar // 2020

| 49


NATUREN KALDER

NATUREN FØRST PÅ ÅRET Rim på træer

Ved første øjekast syner naturen først på året kedelig og grå. Der er ingen blade på træerne og dagene er korte og vejret ofte gråt. Men årets begyndelse byder på mange dejlige naturoplevelser. Det kræver bare, at du har øjne og ører åbne for dem. TEKST OG FOTO: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER, SKOVLYST NATURSKOLE

farvestrålende, der lyser op midt i alt det brune og grønne i skoven.

Du kan opleve et smukt lys i skovene på solskinsdage. Solen står lavt på denne årstid. Dug og fordampning gør, at lysstrålerne af og til kan ses som en vifte af lys gennem træerne. Er der frost, vil duggen kunne sætte sig som rim på træerne og gøre landskabet umådeligt smukt, da al bevoksning ser ud til at være blevet glaseret.

BRUG ØRERNE OG NÆSEN

GRØNNE GRANER OG KRISTTORN Det er heldigvis ikke alt, der er visnet i naturen. Granerne står stadig grønne og smukke. Prøv om du kan finde den smukke gran kaldet Grandis. Den har ekstra store nåle og knuser du nålene, dufter de vidunderligt af appelsin og citron. Busken Kristtorn står også stadig grøn med sine tornefyldte blade.

50 |

sundhed+

Kristtorn med røde bær

Den er stedsegrøn og bladene kan tåle frosten, fordi de har et beskyttende lag udenpå og en slags naturens frostvæske indeni. Mange Kristtorne har røde bær og de er noget af det eneste

Bruger du ørerne i naturen, så er der sjove oplevelser at hente. For du kan mange steder høre natuglen tude. De tuder mest i januar og februar, hvor deres territorie bliver markeret og hvor de skal finde en mage. Natugler yngler tidligt og får æg allerede i marts. Derfor må de også tidligt ud og finde en ”kæreste”, hvis de vil sikre, at netop deres gener videreføres. Uglens tuden kan få selskab af rævens gøen i de mørke nætter. Nogle år er rævene nemlig meget tidligt i gang med at ”rolle”. Det vil sige, at de går i parrings-mode. De tidligste begynder i december, mens flertallet følger efter i januar-februar. I denne rolletid


NATUREN KALDER

Grandis

kan du høre hanræve gø i det fjerne. Går du ud i skoven og bruger din næse, kan du visse steder lugte, at hunrævene har afsat deres ”parfume”. Duften bruges sådan, at hanræve kan lugte sig frem til, hvor der er en parringsinteresseret hun.

RÅBUKKEN KASTER SIT GEVIR Du kan måske stadig være heldig at finde et kastet råbukke-gevir i skovbunden, men du skal være hurtigt ude. For ofte forsvinder gevirerne, for-

di mus og andre dyr spiser dem. Det skyldes blandt andet gevirets indhold af kalk og andre gode vitaminer og mineraler. Råbukke kaster normalt deres gevirer i perioden november-januar. Et nyt gevir vokser frem, og det er større år for år. Det nye gevir vil være omgivet af fløjlsagtig blød hud, basten, som efter et stykke tid fejes af, ved at rådyret skraber geviret mod træer og buske. Prøv at lægge mærke til om du kan finde nogle af disse skrabemærker, når du er på tur i skoven.

stille mad og vand ud til dem. Husk at forskellige fugle foretrækker forskellig føde. Småfugle, som for eksempel musvitter, vil gerne have fedtholdige frø, såsom hampefrø og solsikker. Solsorte kan godt lide lidt af hvert, inklusiv frugt og bær og kragefugle tager gerne det korn, der ofte er i de fuglefrøblandinger, vi kan købe. Det er

HJÆLP FUGLENE Fuglene har travlt med at udnytte de lyse timer. De skal finde føde og føden er sparsom på denne årstid. Vinteren kan være hård for fuglene, og det gælder særligt for småfuglene. Det skyldes både den sparsomme føde og kulden. Undersøgelser har vist, at op mod 70 procent af visse småfuglearter dør under kolde danske vintre. Vi kan heldigvis hjælpe dem lidt på vej ved at

Fuglefoderhjerte med æbler til fuglene

også vigtigt at stille vand ud til fuglene, da det kan være svært for dem at finde vand, når der er frostvejr. Du kan lave et fint æblehjerte til fuglene ved at trække æbletern på et stykke tykt ståltråd, som formes til et hjerte.

FORÅRET LIGGER OG LURER

Råbuk

Du kan allerede finde de første forårstegn. Der er tydelige rakler på hasselbuske. Nogle af caprifolierne ude i skoven er allerede sprunget ud med grønne blade. Kigger du godt efter, kan du være heldig at finde de kuglerunde bordtennisbold-store knopper fra planten Hestehov. Graver du lidt af bladlaget væk i skovbunden, kan du være heldig at se de første fine anemonespirer. Anemonens spirer og rødder er guf for rådyrene, der æder dem som slik. Du kan stadig finde disse spirer, selvom der er faldet sne. Sneen fungerer nemlig blot som en isolerende dyne hen over bladlaget.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

Januar-Februar // 2020

| 51


MÅNEDENS GRØNNE

RØDBEDE NAVN Rødbedens officielle navn er beta vulgaris. Man kunne måske tro, at ”vulgaris” betyder ”vulgært”. Men det betyder ”almindelig” - og ”vulgaris” indgår i navnet på en række dyr og planter. På nogle af vores nabosprog kaldes den beetroot, rode biet, rote bete, rødbet og rödbeta. ”Beta” er en planteslægt, og rødbeden er beslægtet med sukkeroe.

STRANDBEDE Rødbede som den forekommer i dag er en dyrket plante, der ikke vokser vildt. Den vilde bede vokser på strande mange steder i verden - den hedder strandbede eller maritima. Strandbeden findes ligeledes langs danske kyster. Strandbeden er spiselig og den kaldes også vild spinat. Det er strandbedens blade, der kan spises. Den røde knold, vi kender som rødbeden, findes ikke på strandbeden.

HISTORIE

Strandbeden blev brugt af mennesker i flere tusinde år. De gamle ægyptere og grækere var blandt dem, som brugte beden til at hjælpe fordøjelsen på vej. Romerne var de første til at forædle den vilde bede for rodens skyld. Rødbeder, i stil med dem vi kender i dag, blev FARVE spredt til forskellige europæiske lande i Rødbede indehol1500-tallet. Munke bragte rødbeden der farvestoffet betanin. med sig til Danmark i 1600-talDet er almindeligt at få rødlet og dyrkede dem i farvet urin og afføring, når man klosterhaver. har indtaget rødbede - det er helt ufarligt og kaldes beeturia. Man får nemt farve på hænderne, når man skærer eller river rødbede. Men det kan fjernes ved at gnide hænderne med citron. DYRKNING

NITRAT

Rødbeder bliver dyrket i Danmark og man kan få rødbeder i haven. De kan anvendes året rundt og har er en lang sæson, der strækker sig fra august til marts.

Rødbeder har et højt indhold af nitrat. Indtil for nyligt har nitrat været beskyldt for at skade miljøet og helbredet. Men ny forskning påstår, at fødevarer med højt nitrat-indhold styrker ydeevnen i forbindelse med sport og gavner blodtrykket. Der findes endnu ikke et sikkert svar på dette spørgsmål.

52 |

sundhed+

ANVENDELSE Rødbeder skal skrælles før brug og evt. jord skal skylles af. De kan tilberedes på mange måder. De kan spises rå, koges eller bages - for blot at nævne et par af mulighederne. Salater med æble og rødbede er en god start, når du vil i gang med at bruge rødbeden i din madlavning. Normalt er det roden, der bliver spist, men friske blade kan bruges i salater.

OPBEVARING Rødbeder opbevares mørkt og køligt. Bliver de lagt i en plastpose og i køleskabet, så kan de holde sig i op til to måneder. De holder sig bedst, hvis bladene er fjernet.

SUNDHED

KVALITET Friske rødbeder bør være faste i strukturen. De bør ikke være bløde og kedelige at røre ved. Hvis rødbederne stadig har toppen på, bør man vælge dem, hvor bladene er grønne og friske.

Rødbeder er en grov grøntsag. De er rige på kostfibre. Kostfibre er gode for maven og bidrager til, at man føler sig mæt. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt giver det mest mening at spise rødbeder, i stedet for at drikke rødbedejuice. For rødbedejuice indeholder ingen kostfibre.


HOS TANDLÆGEN

HJÆLP VED SØVNAPNØ Op til 225.000 danskere lider af søvnapnø. En sygdom, der kan være invaliderende. Men en tandskinne eller næsemaske kan hjælpe. TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Har du svært ved at sove en hel nat uden at vågne flere gange? Snorker du så meget, at din samlever klager? Og er du voldsomt træt om dagen? Så er du måske en af de mange danskere, der har udviklet sygdommen søvnapnø. 75.000 danskere har fået konstateret sygdommen. Man regner imidlertid med, at det reelle tal er op til tre gange større. Det er oftest mænd, der rammes af sygdommen.

HVAD ER SØVNAPNØ Søvnapnø skyldes, at den bløde gane og tungen falder tilbage, så svælget lukkes, og man ikke kan trække vejret. Mennesker med søvnapnø snorker kraftigt og ligger uroligt om natten. Imellem de kraftige snorkelyde har man vejrtrækningspauser eller ”apnøer”, som kan vare op til et minut og kan ske, uden at man selv mærker det. Det normale søvnmønster er ødelagt, og man får aldrig en længerevarende dyb søvn. Derfor er man som regel abnormt træt om dagen. Trætheden kan være så slem, at man pludselig falder i søvn midt på dagen, for eksempel på arbejdspladsen eller i bilen. Det er både ubehageligt og kan medføre farlige situationer. Søvnapnø kan også give nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær og

nedsat seksuel lyst. Mange har desuden alvorlige følgesygdomme såsom diabetes, hjerte-kar lidelser og KOL. Det er derfor vigtigt at få behandlet sygdommen.

SØVNAPNØ KAN BEHANDLES Den mest udbredte behandling af søvnapnø er en næsemaske kaldet CPAP, som man kan få offentligt til-

skud til. CPAP virker på mange, men ikke på alle. Der findes også en anden og mere simpel løsning, nemlig en tandskinne. Tandskinnen skubber underkæben en lille smule fremad og skaber på den måde mere plads i svælget. Den skal laves af en tandlæge. Der er ikke offentligt tilskud til tandskinner mod søvnapnø. Du kan læse mere om søvnapnø på Dansk Søvnapnø Forenings hjemmeside: www.snorker.dk.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

Januar-Februar // 2020

| 53


HJERTET

TV-KIGGERI VÆRST FOR HJERTET Det står klart, at folk med stillesiddende hverdag har forhøjet risiko for hjerteproblemer. Et nyt studie peger imidlertid på, at det ikke er alle typer stillesiddende aktivitet, der er lige skadeligt. Risikoen for hjerteproblemer øges ved at sidde og se TV - men ikke ved at sidde på arbejdet. Personer, som ser TV i mindst 4 timer dagligt har

50 procent større risiko for hjerteproblemer - sammenlignet med dem, som ser mindre end to timers TV dagligt. Til gengæld kan der ikke måles nogen sammenhæng mellem, hvor længe man sidder på arbejdet, og risikoen for hjerteproblemer. Dem, som sidder i flest timer på arbejdet, har nemlig samme dødelighed

som dem, der sidder i færrest timer på arbejdet. Alt dette følger af et studie, som er udført af Columbia University. Studiet har også et glædeligt budskab til personer, der ser meget TV: Hvis du dyrker 150 minutters motion om ugen, så er det nok til, at de mange timers TV ikke påvirker hjertet. 150 minutters motion om ugen eliminerer med andre ord risikoen, der er forbundet ved at sidde stille og se TV. Men hvordan kan det være, at det påvirker hjertet forskelligt, om man sidder stille på jobbet eller ved fjernsynet? ”Det er muligt, at de fleste mennesker kan se TV i timevis uden at bevæge sig, hvorimod de fleste jævnligt kommer op at stå i løbet af en arbejdsdag,” siger lektor Keith Diaz. ”Kombinationen når man indtager en masse mad og sidder stille i timevis er særligt skadeligt,” pointerer han. Studiet blev ledet af Keith Diaz, Columbia University, og er bragt i tidsskriftet Journal of the American Heart Association.

DET GAVNER HJERTET AT SOVE TIL MIDDAG ”Folk, der tager sig en lur et par gange om ugen, har lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, end folk der aldrig tager sig en lur,” fortæller Nadine Häusler, universitetshospitalet i Lausanne. Hendes studie tog udgangspunkt i knapt 3.500 deltagere mellem 35 og 75 år og med bopæl i Schweiz. Ingen af deltagerne led af hjerteproblemer, da studiet gik i gang. Deltagerne blev fulgt i 5 år. Over halvdelen af deltagerne sov

54 |

sundhed+

aldrig til middag. Hver femte deltager tog sig en lur en eller to gange om ugen. Hver tiende deltager tog sig en lur hver dag. Det var som sagt dem, der tog sig en lur et par gange ugentligt, som havde den laveste risiko for hjerteproblemer. Middagslurens længe lader ikke til at have nogen betydning på risikoen for hjerteproblemer. Det vil sige, at en lur har gavnlig effekt, uanset om den blot varer 5 minutter eller om den varer en time.

De schweiziske forskere er fortsat i tvivl om, hvorfor det har gavnlig effekt at sove til middag. “Vores bedste gæt er, at det medvirker til, at man slipper af med stress,” siger Nadine Häusler. Når resultaterne omvendt peger på, at personer, som tager en lur hver dag har dårligere hjerte, så kan det skyldes, at træthed om dagen er tegn på sygdom. Det kan blandt andet være tegn på begyndende Alzheimers.


HJERTET

KRITIK AF PALEOKUREN Paleokuren, der også kaldes stenalderkost, er blevet berømmet for at gavne helbredet. Men nu viser et studie, at paleo faktisk er skidt for hjertet. Ifølge studiet fra Edith Cowan University har personer, der følger paleo, dobbelt så høje tal for en biomarkør, der er tæt forbundet med hjertesygdom. Studiet bestod af 44 personer,

Mens der er masser af viden om betydningen af god nattesøvn, så findes der mindre viden om fordelene ved at sove til middag. Studi-

som fulgte paleo, og lige så mange, som fulgte en normal kost. Forskerne målte for det såkaldte TMAO i deltagernes blod. Høje niveauer af TMAO betyder en øget risiko for hjertesygdom. ”Paleo har vundet popularitet. Det er derfor vigtigt at forstå den effekt, kuren kan have på helbredet,” siger

et bidrager derfor med ny viden til et område, hvor der mangler svar. Studiet er præsenteret i tidsskriftet Heart.

lektor Angela Genoni, som er studiets forfatter. ”Mange fortalere for kuren påstår, at den er god for tarmene,” forklarer Angela Genoni. ”Men produktionen af TMAO i tarmene betyder, at paleo har negativ effekt på hjertet. Vi fandt ligeledes, at antallet af gavnlige bakterier var reduceret hos dem, der fulgte paleo.” Forskeren forklarer, at årsagen til det høje TMAO skyldes, at personer der følger paleo nemt kommer til at mangle fuldkorn. Paleo går ud på, at man skal spise kød, grøntsager, nødder og en mindre mængde frugt. Ifølge paleo skal man udelukke visse fødevarer fra sin kost - såsom korn, bælgfrugter, mejeriprodukter, sukker og forarbejdede olier. ”Kuren udelukker korn. Og vi ved, at fuldkorn er en fantastisk kilde til fiber, der er vitalt for tarmene,” pointerer Angela Genoni. ”Kuren består desuden af større portioner rødt kød, som bidrager til produktionen af TMAO. Deltagerne, som fulgte paleo, indtog dobbelt de anbefalede mængder af mættet fedt, hvilket også vækker grund til bekymring.” Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Nutrition. Januar-Februar // 2020

| 55


FÆLLESSKAB

SLADRER DU PÅ DEN GODE MÅDE? Føler du en trang til at sladre eller til at høre hvad andre mennesker sladrer om? Her kan du læse, hvorfor sladder er centralt for mennesket og du får tips til at sladre på en positiv måde. TEKST: JAKOB THOMAS

”Det at dele informationer om hinanden er en del af det at være menneske,” siger professor Frank McAndrew fra Knox College, Illinois. ”Alle mennesker sladrer,” påpeger han. ”Sladder er en adfærd, vi har arvet fra vores forfædre langt tilbage.” For at kunne overleve og videreføre sine gener har det altid været nødvendigt at kende til mennesker omkring os. Hvem havde magtfulde venner, hvem klarede sig dårligt, hvem sov med hvem og hvem ville stikke en dolk i dig? Så hvis man ikke interesserede sig for sladder, var man uheldigt stillet: ”Mennesker, der ikke interesserede sig for sladder, var dårlige til at skabe og bevare venskaber og alliancer. Så hvis man ikke var interesseret i den slags,

56 |

sundhed+

forsvandt man ud af samfundet,” forklarer professoren.

NEGATIV KLANG Ordet ”sladder” har en negativ klang: når man sætter hinanden i dårligt lys eller deler informationer bag hinandens ryg. Det forbindes ofte med kulørte nyheder og simpel underholdning. Men forskere fra Knox College og University of California viser med et nyt studie, at sladder har flere nuancer og forskellige formål. 467 voksne bar en båndoptager i op til fem dage, som optog, hvad de sagde. Forskerne lyttede til optagelserne og analyserede alting, der kunne klassificeres som sladder.

Ved sladder forstod de enhver snak om nogen, som ikke var til stede i samtalen. Forskerne inddelte deltagernes sladder i positiv, negativ og neutral ud fra en skala. Tallene viste, at næsten alle 467 deltagere sladrede. Blot 34 af deltagerne sladrede ikke. 75 procent af den sladder, der blev optaget, blev klassificeret som neutral - altså hverken positiv eller negativ.

POSITIV SLADDER Studiet afliver en myte om kvinders sladder. Godt nok sladrer kvinder samlet set mere end mænd - men kvinders sladder er som regel neutral. Mænd og kvinder sladrer således omtrent lige meget, når man ser på positiv og ne-


FÆLLESSKAB

TIPS TIL BEDRE SLADDER Her kommer tre tips, der hjælper dig med at sladre på en ansvarlig og fornuftig måde: Tænk dig godt om før du sladrer. Det handler blandt andet om, hvornår du sladrer og hvem du deler oplysningen med. Det handler først og fremmest om, hvorvidt din oplysning kan forebygge, at der sker noget dårligt. Lad være med at sladre for din egen skyld. Hvis du blot sladrer for din egen skyld, og hvis det endda kan skade andre, så lad være. Lad være med at fordreje oplysningerne. Fortæl tingene, som de er, og lad være med at overdrive.

gativ sladder. Ekstroverte sladrer naturligt nok mere end introverte. Lektor i psykologi, Megan Robbins, bidrog til udarbejdelsen af studiet: ”Det er blot social information og vi lærer en masse om den sociale verden omkring os, når vi sladrer.” Hun uddyber: ”Sladder er en social egenskab. En ’god sladrer’ er en per-

son, som folk har tillid til og som bruger oplysningen på en ansvarlig måde. Hvis du for eksempel finder ud af, at din venindes kæreste er hende utro, så sikrer du, at hun får det at vide. Det er ikke for at såre din veninde, men fordi det er vigtigt, at hun ved besked.” ”En ’dårlig sladrer’ gør det tværtimod med intentionen om selv at opnå

en fordel eller for at skade andre. Det er for eksempel personen, der fortæller alle andre, når nogen fik et dårligt resultat til en eksamen.” Professor i sociologi, Robb Willer, fra Stanford University, er enig i sondringen mellem den gode og den dårlige sladrer. “Meget sladder er drevet af bekymring for andre og har positive sociale effekter.” Sladder kan desuden forebygge uhæderlig adfærd. Risikoen for at blive sladret om gør, at man er mere tilbøjelig til at opføre sig hæderligt. ”Når man spreder oplysninger om folk, der har opført sig dårligt, så giver det vores venner og omgangskreds mulighed for at vide, hvem de kan stole på. Risikoen for sladder virker afskrækkende og forebyggende, fordi folk vil forsøge at undgå et dårligt omdømme,” pointerer Robb Willer. Studiet blev bragt i tidsskriftet Social Psychology and Personality Science.

Den naturlige halstablet

Understøtter immunforsvaret

Til både børn og voksne

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Væk I Morgen er med naturlig dansk råmælk og lysozym og uden kunstige sødestoffer.

Fås på Apoteket, MATAS, Helsam og i helseafdelingen i daglivareforretninger. www.vækimorgen.dk

Jens Grøns Vej 17, DK-7100 Vejle

Januar-Februar // 2020

| 57


KÆRLIGHED

KÆRLIGHED GØR BLIND Man siger, at kærlighed gør blind. Men for honningbien er det reelt tilfældet. Han-bien forgifter dronningen, sådan at hun bliver blind under den seksuelle akt. Professor Boris Baer fra University of California forklarer, at hannen udvikler en gift, der gør dronningen midlertidigt blind, for at øge chancen for at befrugte hende. ”Han-bien vil sikre, at hans gener er blandt dem, der bliver ført videre, ved at gøre dronningen mindre tilbøjelig til at parre sig med andre,” siger professoren. Giftstofferne er proteiner, der findes i hannens sædvæske. Professoren har de seneste ti år undersøgt, hvilke proteiner, der findes i han-biens sædvæske. ”Vi har fundet mindst 300 af disse James Bonds - små og hemmelige agenter med hver sin mission.” Hannen udvikler også giftstoffer, der dræber rivalernes sæd. Professoren har afprøvet, hvad der sker, hvis dronningen kun får disse giftstoffer. Når det sker, så bliver hun aggressiv over for hannerne og holder op med at parre sig. ”Vi var ikke så overraskede over at finde et protein, der angriber sæden fra andre hanner. For den samme adfærd kendes fra andre insekter.” Han forklarer, at de til gengæld er overraskede over at finde et protein, der svækker dronningens syn. Boris Baer gennemførte studiet sammen med sin ægtefælle, Barbara Baer. Hun udførte eksperimenter, der viste, hvor meget giftsstofferne svækkede dronningens syn. ”Mere end en tredjedel af det, vi spiser, afhænger af bi-bestøvning, og vi har taget biernes service for givet i alt for lang tid. De seneste årtier er antallet af bier faldet markant. Så alt hvad vi kan gøre for at styrke deres antal vil også være til gavn for mennesker,” understreger ægteparret. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet eLife.

58 |

sundhed+

TRAUMER PÅVIRKER KÆRLIG­HED­SLIVET

Forskere fra universitetshospitalet i Bonn har undersøgt, hvordan traumer fra barndommen påvirker opfattelsen af berøring og fysisk afstand. Deltagerne fik berøring på skinnebenet, mens de befandt sig i en scanner. Scanneren registrerede reaktionen i hjernen. Jo voldsommere misbruget havde været i barndommen, desto kraftigere reagerede hjernen på hurtige berøringer. Hippocampus blev derimod markant svagere aktiveret ved langsomme berøringer hos personer, der havde traumatiske oplevelser i barndommen.


KÆRLIGHED

MAD OG KÆRLIGHED ”Mad spiller en vigtig rolle i vores forhold,” siger Marisa Cohen, ph.d. fra City University of New York. ”Fordi mad er så vigtigt, er det værd at diskutere og at forholde sig til madvalg med sin partner tidligt i forholdet,” pointerer hun. Forholdets forskellige faser påvirker madvalgene. “Kvinden lader sig påvirke af den mandlige partner i starten af forholdet. Især i den tid hvor forholdet bliver etableret.” ”Når forholdet er etableret, så er det modsatte tilfældet. På dette tidspunkt er manden tilbøjelig til at lade sig påvirke af kvindens madvaner.” Marisa Cohen bemærker samtidig at denne opdeling, hvor kvinden lader sig påvirke i de tidlige faser og manden lader sig påvirke senere hen, særligt var tilfældet før i tiden. Traditionelt set var det manden, der stod for at planlægge de første dates, mens kvinden ville stå for maden, efter at parret var flyttet sammen. ”Vi følger ikke længere de traditionelle kønsroller så stramt. I dag er forhold mere flydende, når det kom-

mer til beslutninger i hjemmet. Det betyder, at beslutninger om mad nu tit bliver truffet i fællesskab.” ”Derfor er det centralt at have en samtale med din partner om, hvad du vil og hvad du ikke vil spise, og give udtryk for hvor vigtigt det er for dig.” ”Det er ikke blot vigtigt at diskutere valget af mad, men også at disku-

tere hvordan maden skal laves,” siger Marisa Cohen. Blandt de vigtigste spørgsmål, som parret kan tale om, nævner hun: • Er der noget, du ikke kan eller vil spise? • Foretrækker du færdigretter, at spise ude eller at spise hjemmelavet? • Hvad er din rolle i forhold til at indkøbe og lave maden?

”Aktiviteten i hippocampus kan afspejle, hvor belønnende en berøring føles,” forklarer studiets førsteforfatter, Ayline Maier. Den svagere reaktion i hippocampus tages som udtryk for, at de traumatiserede personer oplevede den langsomme berøring som mindre behagelig. Studiet bestod desuden af et eksperiment, hvor deltagerne skulle gå hen til en fremmed person og stille sig tæt på personen. De traumatiserede foretrak en større afstand til personen. ”Resultaterne viser, at traumatiske oplevelser i barndommen ændrer oplevelsen af berøring og afstand,” konkluderer Ayline Maier. Januar-Februar // 2020

| 59


KÆRLIGHED

SPÆNDER BEN FOR KVINDERNE

Nyt amerikansk studie viser, at amerikanske mænd undgår kvinder på arbejdspladsen. Studiet fastslår, at mænd i kølvandet på #MeToo er blevet tilbageholdende i kontakten med kvindelige kollegaer. En fjerdedel af mændene undgår en-til-en møder med kvindelige kollegaer. En femtedel er tilbageholdende med at ansætte kvinder til et job, der kræver nær kontakt, eksempelvis ved forretningsrejser. En femtedel er ligeledes tilbageholdende med at ansætte attraktive kvinder. Tallene er fra 2019 og stammer fra en række brancher. Tallene er steget mellem 2018 og 2019. Så mænd er altså blevet mere forsigtige i kontakten med kvinder på arbejdspladsen. Nogle mænd er bange for, at en velment handling kan betragtes som sexchikane - og vil derfor helle-

re helt undgå kontakt til kvinder på arbejdspladsen. Studiet viser imidlertid, at mænd i virkeligheden har godt greb om, hvad der udgør sexchikane. ”De fleste mænd og kvinder ved godt, hvad der er sexchikane. Ideen om at mænd ikke selv er klar over, at deres opførsel er dårlig, er dybest set forkert,” påpeger professor Leanne Atwater, University of Houston, der bidrog til studiet. Da mænd godt selv er bevidste om, hvornår det er sexchikane, bør de ikke være så tilbageholdende med kontakt til kvinder på arbejdspladsen, konkluderer studiet. Sådan tilbageholdenhed spænder nemlig ben for, at kvinder bliver ansat og får succes på jobbet. Studiet blev bragt i tidsskriftet Organizational Dynamics.

PÅRØRENDE SKAL PASSE PÅ SIG SELV

Pas på dig selv som pårørende til en, der er alvorligt syg. Budskabet kommer fra Diana Lund, der befinder sig i rollen som pårørende og er forfatter til en ny bog om emnet. Med udgangspunkt i egne oplevelser har hun skrevet en bog, der interviewer pårørende og kommer med råd til, hvordan man kan passe på sig selv som pårørende. ”Nogle pårørende bliver meget plejere for deres syge. Derfor kan opgaven som plejer gå ud over den pårørendes job og sociale liv.” ”Omgivelserne spørger ofte, hvordan den syge har det. Til gengæld er der ikke nogen, der spørger, hvordan den pårørende selv har det. Pårørende risikerer altså at blive bipersoner i deres eget liv.” Forfatteren mener, at problemet går igen i mange familier, som er ramt af alvorlig sygdom.

60 |

sundhed+

”Sygdommen fylder så meget, at de pårørendes velbefindende bliver glemt. Ofte glemmer de pårørende også sig selv i kærlighed til deres syge familiemedlem.” ”De pårørendes velbefindende er vigtigt,” påpeger Diana Lund. ”Deres velbefindende er også vigtigt, fordi de kun kan yde deres bedste over for den syge, hvis de selv har det godt.” Budskabet om at huske sig selv følger af bogens titel: ”Jeg er også vigtig - husk dig selv som pårørende.” Bogen udkom i oktober 2019.


KÆRLIGHED

HYPERSEKSUALITET OG KÆRLIGHEDSHORMON Forskere har identificeret hormon, der er forbundet med hyperseksualitet. Hyperseksualitet defineres som en overaktiv eller overdreven seksuel trang, og er en sygdom ifølge World Health Organization (WHO). ”Vi bestemte os for at undersøge de genetiske mekanismer, der er årsag til hyperseksualitet. Så vi kunne afgøre, om lidelsen har kendetegn, der adskiller den fra andre helbredsproblemer,” siger Adrian Boström fra Uppsala universitet. Der har nemlig manglet svar på, hvad der foregår i hjernen, som gør nogle mennesker hyperseksuelle. Studiet omfattede hyperseksuelle mænd og kvinder. De svenske forskere sammenlignede blod fra personer med og uden hyperseksualitet. Dette viste, at DNA på visse områder adskiller sig hos personer med hyperseksualitet.

Denne forskel i DNA ses også hos personer, der eksempelvis er afhængige af alkohol. Forskerne mener, at oxytocin er forhøjet hos personer med hyperseksualitet. Oxytocin påvirker vores adfærd, når det kommer til kærlighed, seksualitet og aggression. ”Resultaterne foreslår, at det er relevant at undersøge medicin og psykoterapi, der kan reducere aktiviteten af oxytocin,” siger professor Jussi Jokinen.

Studiet er det første, der nogensinde har undersøgt genetiske mekanismer og hormonet oxytocin i forhold til hyperseksualitet. Forskellige studier giver forskellige svar på, hvor ofte hyperseksualitet forekommer. Tallene lyder typisk på cirka fem procent af befolkningen. Der er uenighed om diagnosen, fordi den ofte forekommer sammen med andre mentale lidelser. Studiet blev bragt i tidsskriftet Epigenetics.

Januar-Februar // 2020

| 61


MÆND OG KVINDER

TABU OM MENSTRUATION Nyt studie peger på, at menstruation er tabu - i hvert fald når det gælder forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Studiet var baseret på spørgsmål stillet til 33.000 kvinder i Holland, mellem 15 og 45 år. Omkring 80 procent af kvinderne rapporterede, at de var mindre produktive på grund af menstruation. Symptomerne er forbundet med omtrent ni dages tabt produktivitet pr. kvinde årligt. Det meste af den tabte produktivitet består i, at kvinden møder på jobbet, men at hun ikke har mulighed for at præstere sit ypperste. Når det kommer til egentligt fravær, så udebliver kvinder i gennemsnit blot 1,3 dag årligt som følge af menstruation. Når kvinder bliver nødt til at melde sig syge på grund af smerterne, er det blot hver femte, der fortæller den faktiske årsag. Mere end halvdelen giver ikke nogen grund eller finder på en grund, mens knapt halvdelen nævner et symptom såsom kramper.

62 |

sundhed+

”Det er min opfattelse, at kvinder skjuler årsagen til deres fravær, fordi de ikke vil behandles som nogen med en sygdom,” siger studiets førsteforfatter, Theodoor Nieber, fra Radboud University. Han tilføjer, at kvinder også kan have mindre lyst til at tale om menstruation,

MYTE OM CYKLUS Mange kvinder er blevet fortalt, at deres cyklus strækker sig over 28 dage. Men et nyt studie fastslår, at en cyklus på præcist 28 dage er en myte. Det er faktisk kun 13 procent af kvinder, der har en cyklus på 28 dage. Gennemsnittet er 29,3 dage.

hvis de har mandlige ledere eller arbejder i et miljø, hvor der kun er nogle få kvinder. Ifølge forskerne er der aldrig tidligere blevet udført så stort et studie om, hvordan menstruation påvirker produktiviteten i skolen eller på arbejdet. Studiet er beskrevet i tidsskriftet BMJ Open.

Studiet påpeger, at længden kan skifte fra måned til måned. ”Studiet viser, hvor individuelle kvinder er, forskellene i cyklus og hvordan det påvirker hvilken dag, man har ægløsning,” siger Joyce Harper, University College London. Studiet bestod af i alt 600.000 cyklusser fra 120.000 kvinder, mellem 18 og 45 år. Alle disse cyklusser var blevet indsamlet ved hjælp af fertilitets-apps fra USA, Storbritannien og Sverige. Kvinder, der tog P-piller, led af polycystisk ovariesyndrom eller havde tegn på overgangsalder var ikke omfattet af studiet.


MÆND OG KVINDER

STRESS GIVER KNOGLEBRUD Følelsesmæssig belastning øger kvinders risiko for knoglebrud. Det kan for eksempel opstå ved dårlige sociale relationer, knas i ægteskabet eller en nærtståendes dødsfald. Forskerne fra University of Arizona mener, at stress kan forårsage udsving i kortisol og andre hormoner, der påvirker knoglerne. Studiet forholdt sig til 11.000 kvinder mellem 50 og 79 år. Kvinderne blev fulgt i en periode på seks år. I tidsskriftet BMJ Journal forklarer forskerne

Med den store mængde data var det muligt at undersøge spørgsmålet om cyklus. Cyklus kan variere alt mellem 21 og 35 dage. Omtrent 65 procent har cyklus et sted mellem 25 og 30 dage. Overvægtige kvinder har længere cyklus. En kvinde er med andre ord helt normal, uanset om hun følger en cyklus på 28 dage, pointerer studiet. Forståelse af variation i kvinders cyklus kan desuden hjælpe, uanset om man forsøger at blive gra-

fra Arizona: “Vi identificerede sociale stressfaktorer, der er forbundet med knogletab.” Forskerne konkluderer derfor, at der skal ydes støtte til kvinder, der befinder sig i en situation, der er følelsesmæssigt belastende. ”Resultaterne støtter tiltag for at begrænse stress. Det kan forebygge knogletab og derfor reducere risikoen for knoglebrud,” siger Shawna Follis fra University of Arizona. Et godt ægteskab og stærke sociale relationer kan

altså siges at beskytte knoglerne. Det er i overensstemmelse med et studie fra 2018, som omhandlede 380.000 danskere. Studiet med de danske tal blev udført af University of Southampton og dokumenterede, at ægteskab reducerer risikoen for knoglebrud blandt ældre. Ifølge studiet har personer, der er skilt eller hvor ægtefællen er død, henholdsvis 53 og 60 procent større risiko for en brækket hofte - sammenlignet med gifte personer.

vid eller om man forsøger at undgå graviditet. ”Når en kvinde forsøger at blive gravid, og særligt hvis det tager længere tid end håbet, så har hun brug for at vide, hvornår hun har ægløsning. Det er nemlig meget individuelt,” forklarer Joyce Harper. Samtidig pointerer hun, at man ikke kan stole på alle fertilitets-apps. Nogle af disse apps er nemlig beregnet på en 28-dags cyklus. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature Digital Medicine. Januar-Februar // 2020

| 63


SEXOLOGENS KLUMME

ÅBENHED OVER FOR SEKSUELLE MINORITETER Vi kan blive bedre til at anerkende og respektere seksuelle minoriteter. Sådan lyder sexologens budskab i denne måned. TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Vi er allerede godt inde i det nye år. Som altid vækker det overvejelser om året, der gik, og om året der kommer. Mange har ønsker og nytårsforsætter for det nye år. Det er almindeligt at ville tabe sig, spise sundere eller motionere mere. Det er fint alt sammen - men vi kan godt grave dybere i vores mørke sjæl og indre. Vi kan stille spørgsmålstegn ved vores opførsel over for vores medmennesker. Er vi rummende, accepterende og åbne overfor mennesker, der adskiller sig fra os selv? Vi kan alle blive mere rummende overfor det ukendte. Det gælder i forhold til blandt andet religion, kultur, levevis og seksualitet. Det gælder især over for minoriteter, som vi ikke ved nok om og som provokerer os: som udfordrer vores holdninger og overbevisninger og som vi eventuelt er lidt bange for.

UVIDENHED OG USIKKERHED Vores uvidenhed kan gøre os usikre. Måske er det netop på grund af uvidenhed og usikkerhed, at vi skubber mennesker fra os, der er anderledes end normen. I 2019 blev Vild med Dans vundet af Silas Holst og Jakob Fauerby. I den forbindelse har der, foruden begej-

string for deres kunnen på dansegulvet, ligeledes været fokus på deres seksualitet. Silas Holst og Jakob Fauerby vidste begge, at de ville udfordre og provokere nogle ved at danse sammen. De havde imidlertid et budskab med dansen. Men deltagelsen som et mandmand par betød samtidig, at de blev udsat for hadefulde SMS’er og ytringer på sociale medier.

LGBTI-personer har det stadig hårdt i Danmark og oplever mindre grad af accept end heteroseksuelle. Tænk at gå med en følelse af at man er forkert, som man er, eller at man støder andre mennesker ved sin blotte eksistens og måde at leve på. Opbakningen til parret vandt heldigvis over hadet. Forhåbentlig kan sejren tages som et udtryk for stigende anerkendelse og respekt, når det gælder seksuelle minoriteter.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

64 |

sundhed+


HJERNEN

FUGLESANG GIVER NY FORSTÅELSE Det er lykkedes forskere ved Columbia University at pege på, hvad der sker i hjernen hos unge sangfugle, når de lærer nye toner. Forskerne fortæller, at resultatet giver indblik i hjernens ekstraordinære fleksibilitet, mens den udvikler sig. Resultatet bidrager til at forklare, hvorfor det er nemt for børn at lære et nyt sprog - mens det kan være svært for voksne. ”De sproglyde, vi lærer som børn former den måde, vi hører resten af livet. De lyde, sangfugle hører tidligt i livet, kan have den samme effekt,” forklarer professor Sarah Woolley. ”Ved at kortlægge fuglenes auditive systemer, når de lærer deres sange, håber vi at forstå de mekanismer,

der styrer menneskets evne til at lære at tale.” Zebrafinken er den mest studerede sangfugl. En ung han-zebrafinke lytter til og efterligner sin fars sang i de første tre måneder af sit liv. ”Når den skal lære at synge, er den unge fugls sang ustruktureret, på samme måde som en baby pludrer, før babyen begynder at tale,” fortæller lektor Jordan Moore. ”Når fuglen nærmer sig voksenlivet, gentager den mere komplekse aspekter af farens sang.” Forskerne placerede æg fra zebrafinken i reden hos en anden finke. Det gav mulighed for at undersøge, om de

unge zebrafinker ville lære sangen fra de adopterende finke-fædre. ”Det er lige præcist det, der skete,” forklarer Sarah Woolley. ”De unge zebrafinker begyndte at synge som deres adoptivfædre. De ignorerede sangen fra deres biologiske fædre, som vi havde placeret i den anden ende af rummet, og altså inden for høreafstand.” ”Det bekræfter, at dannelsen af den tidlige fuglesang ikke blot formes af fuglearten, men af hvad den unge fugl lærer at synge.” Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Neuroscience.

BLIV BEDRE TIL KEDSOMHED

Mange mennesker oplever kedsomhed i dagligdagen. Det er centralt for det mentale helbred, hvordan man håndterer sin kedsomhed. Mennesker, som hyppigt oplever kedsomhed, har nemlig større tendens til angst og depression. ”Alle mennesker oplever kedsomhed,” siger Sammy Perone, lektor ved Washington State University. ”Men nogle mennesker oplever det hyppigt - og det er usundt. Så vores studie forholder sig til, hvordan man kan håndtere kedsomhed.” ”Hvis vi kan hjælpe folk med at forholde sig bedre til kedsomhed, så har det en reel og positiv indflydelse på mentalt helbred.” De højre og venstre frontale områder i hjernen er aktive af forskellige grunde i en kedelig situation. Den venstre del er aktiv, når folk forsøger

at stimulere sig selv. Den højre er til gengæld aktiv, når folk har negative tanker om kedsomheden.

”Folk, der er gode til at håndtere kedsomhed, hælder til at bruge den venstre. Dem, som ikke håndterer kedsomhed så godt, hælder derimod til brug af den højre,” fortæller Sammy Perone. Studiet peger på, at man kan ændre sin reaktion. Man kan altså bruge coping-teknikker og undgå en negativ reaktion på kedsomhed. ”Der er flere måder, folk kan håndtere kedsomhed positivt. De tager en bog frem eller noget andet, de kan læse. De skriver en indkøbsliste eller tænker på, hvad de skal lave til aftensmad.” ”Det virker godt at foretage sig noget, der holder dig engageret, i stedet for at fokusere på hvor meget du keder dig,” afslutter Sammy Perone. Studiet blev præsenteret i tidsskriftet Psychophysiology. Januar-Februar // 2020

| 65


HJERNELIDELSER

BEDRE HØRELSE, STYRKET HELBRED Høreapparater giver lavere risiko for demens, depression og angst. Budskabet kommer fra University of Michigan. Universitetet har undersøgt tal bestående af cirka 115.000 personer over 66 år, som alle led af høretab. “Det er allerede kendt, at personer med høretab oplever flere helbredsproblemer, men dette studie giver os mulighed for at se effekten af en handling og se på sammenhænge mellem høretabet og hvad der sker med helbredet,” fortæller lektor Elham Mahmoudi. Studiet forholdt sig til, hvorvidt personerne fik demens, depression eller angst inden for en tre-årig perio-

de, efter at de havde fået konstateret nedsat hørelse. Der viste sig herved betydelige forskelle afhængigt af, om personen fik høreapparat eller ej. Risikoen for at blive diagnosticeret med demens inden for den tre-årige periode var 18 procent lavere for dem, der fik høreapparat, sammenlignet med dem, der ikke fik. Risikoen for at blive diagnosticeret med depression eller angst inden for den tre-årige periode var 11 procent mindre for dem, der brugte høreapparat. Uanset om man får høreapparat eller ej, så er risikoen for demens, depression eller angst dog betydeligt

større blandt personer med høretab, sammenlignet med personer i samme aldersgruppe og med velfungerende hørelse. Der er flere årsager til den øgede risiko. Det kan skyldes mindre socialt liv, mindre selvstændighed, dårligere balance og mindre stimulering af hjernen. ”Vi håber, at vores forskning vil hjælpe både fagfolk og personer med høretab til at forstå sammenhængen mellem at få sig et høreapparat og andre helbredsaspekter,” siger Elham Mahmoudi. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American Geriatrics Society.

HVAD KAN NONNER FORTÆLLE OS OM DEMEMS? Det interessante ved at studere nonner er, at de lever meget ens liv. Med så ensartet livsstil er det nemmere at sammenligne hvilken effekt, sprog kan have på demens. For så behøver forskerne ikke at tage så meget højde for andre livsstilsforhold, der ellers kan påvirke folks risiko for demens. Netop denne fordel be-

66 |

sundhed+

nyttede professor Suzanne Tyas sig af, da hun forholdt sig til 325 katolske nonner i USA. Blot 6 procent af de nonner, som talte mindst fire sprog, udviklede demens. Til sammenligning udviklede 31 procent af dem, som kun talte et sprog, demens. ”Sprog er en kompleks evne i den menneskelige hjerne, og det kræver

kognitiv fleksibilitet at skifte mellem forskellige sprog. Så det giver god mening, at den mentale øvelse, det kræver hos flersprogede, kan hjælpe deres hjerne med at holde sig i bedre form,” siger hun. Suzanne Tyas undersøgte desuden talrige eksempler på nonnernes skriftlige arbejde. Her fandt hun ligeledes, at


HJERNELIDELSER

HJÆLP TIL PARKINSONS PATIENTER Nyt studie viser, at mild og kontrolleret stimulering af ørekanalen kan hjælpe med at reducere symptomerne ved Parkinsons. University of Kent udførte et studie, hvor øret blev stimuleret to gange dagligt i to måneder. Universitetet konkluderer, at det var forbundet med betydelig reduktion i Parkinsons symptomerne. Deltagerne meldte om større bevægelighed og mobilitet. De oplevede styrket opmærksomhed, hukommelse, humør og søvn. Deltagerne fik således nemmere ved selv at klare forskellige opgaver i dagligdagen. Den positive effekt var faktisk størst fem uger efter behandlingen.

Det peger på, at stimulering af øret kan bidrage med langsigtet virkning. Behandlingen foregik i deltagernes hjem ved hjælp af et head-set. Det var således nemt for deltagerne selv at foretage stimulering. Studiet blev ledet af professor David Wilkinson fra University of Kent, og blev udført på 46 personer med Parkinsons sygdom. ”Studiet peger på, at nogle aspekter af Parkinsons kan håndteres bed-

re, hvis den traditionelle medicinske behandling, bliver kombineret med mild og ikke-indgribende stimulering.” David Wilkinson er begejstret for de nye resultater, fordi det vil gavne patienternes livskvalitet på mange måder. Beckie Port, som er Research Manager ved Parkinson’s UK reagerer på studiet: ”Resultaterne er meget spændende. Der er brug for mere forskning for bedre at forstå, hvordan stimulering af nerverne i øret virker. Men det ser lovende ud, med henblik på at afhjælpe de problemer, som mange med Parkinsons oplever.” Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Parkinsonism and Related Disorders.

på sproglige færdigheder,” bemærker professoren. Professoren bemærker i øvrigt, at der er flere spørgsmål, det ville være interessant at få svar på: ”For eksempel om det har nogen effekt, hvorvidt sprogene minder om hinanden. Sådan viden kan bruges til at udforme strategier til at reducere risikoen for demens.” sproglige færdigheder påvirkede nonnernes risiko for demens. Faktisk så havde nonner, der udviste store sproglige færdigheder på skrift, endnu lave-

re risiko for demens end dem, der talte fire sprog. ”Studiet viser, at mens flersprogethed er vigtigt, så bør vi også forholde os mere til andre eksempler

Studiet er præsenteret i tidsskriftet Journal of Alzheimer’s Disease. Professor Suzanne Tyas er ansat ved University of Waterloo.

Januar-Februar // 2020

| 67


HJERNEGYMNASTIK

Find 12

  Kim Larsen-sange                   

68 |

sundhed+

   

   

BLAFFERSANGEN DAGEN FØR JOANNA JUTLANDIA KIELGASTEN KOMMER HJEM KVINDE MIN KØB BANANER MIDT OM NATTEN PAPIRSKLIP SUSAN HIMMELBLÅ ØSTRE GASVÆRK



NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Kræftramte børn går i skole via robot Børn, der får kræft, bekymrer sig ikke alene om sygdommen. De kan også bekymre sig om at blive glemt af kammeraterne og om at komme bagud med skolearbejdet. For skolebørn, der rammes af kræft, har meget fravær, både under kræftbehandlingen og bagefter, hvor de kan være udmattede og have bivirkninger af behandlingen. Men måske

Diagnosefejl koster hvert år over 60 danskere livet Tidlig og præcis udredning for kræft er afgørende for dine muligheder for at overleve sygdommen. Desværre er det ikke alle kræftramte, der får stillet den hurtige og korrekte diagnose. Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udsendt en rapport, som kortlægger omfanget af fejldiagnosticering i det danske sundhedssystem. Ifølge rapporten koster forkerte diagnoser årligt over 60 mennesker livet. De seneste ti år har 7.600 patienter fået tilkendt erstatning

for skader forårsaget af fejldiagnose. Cirka hver femte sag med fejl handler om kræftpatienter - og når det kommer til kræft, drejer de fleste sager sig om brystkræft. Det anslås,

at problemet formentlig er langt større, end rapporten kan påvise. For rapporten er baseret på afgørelser fra Patienterstatningen, og langt fra alle berørte patienter anmelder skader.

Kræftpatienter efterlyser hjælp kan robotter komme børnene til hjælp. I 2020 vil skolebørn, der indlægges på Rigshospitalet og skal i behandling for kræft, få tilbud om at være med i et forskningsprojekt. Projektet betyder, at de kan være til stede i klassen via en robot. Robotten placeres i klasselokalet og så kan barnet sidde hjemme eller på hospitalet og logge ind via en app på sin tablet. Derefter kan barnet følge med i, hvad der sker i klassen, og også tale med læreren og klassekammeraterne. Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Mange kræftpatienter oplever utilstrækkelig opfølgning på deres kræftforløb og savner hjælp til følger af sygdommen. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse står bag. Knap 60 procent af kræftpatienter oplever senfølger 2,5 år efter diagnosen. Blandt disse personer har over halvdelen ikke oplevet tilstrækkelig hjælp til psykiske eller fysiske senfølger. Tre ud af fire kræftpatienter oplever, at de ikke er tilstrækkeligt klædt på til at vurdere hvilke symptomer, der kan være tegn på tilbagefald. Det er desuden kun omkring hver tredje kræftpatient, der oplever, at de har haft en samtale om

behovet for opfølgning. Kræftens Bekæmpelse støtter forskning i Senfølger via Knæk Cancer-midler. Læs mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, under Bedre Viden om Senfølger.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse 70 |

sundhed+

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Marianne Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk


NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Nyt online værktøj skal forbedre kemobehandling Hvert år behandles flere tusinde kræftpatienter med kemoterapi. Behandlingen er hård og kan give bivirkninger. Det betyder, at nogle patienter har højere risiko for at få infektioner med risiko for indlæggelse. I værste fald kan patienten dø på grund af infektionerne. Men nu har forskere fra Rigshospitalet udviklet et værktøj, der kan forudsige, hvem der er i risikogruppen og dermed skal have forebyggende behandling. For det er nemlig muligt at forebygge de alvorlige bivirkninger med medicin. Dog kræver det, at lægen forud for kemoforløbet kender til patientens risiko for at udvikle infektioner. Netop dette kan det nye online værktøj hjælpe med. Det betyder, at lægerne på hospitalerne

11.00: Hanne Rasmussen fra Staudeengen vil fortælle om kampen tilbage til livet efter en blodprop i hjernen, og om hvordan aroniasaft havde en positiv indvirkning herpå.

bliver i stand til nemmere og hurtigere at vurdere, om patienten bør have forebyggende medicin. Sådan medicin styrker immunforsvaret, så livs-

ER DU KLAR TIL DEN STORE FORVANDLING?

11.30: Aroniabærret har en så naturlig helende effekt på både sundhed og velbefindende, så det er også kendt som ”superbærret”.

Når jeg således kombinerer Aronia er sprængfyldt med aroniabærrets fantastiske mange aktive stoffer og gode egenskaber med zoneterapiens vitaminer, samt forskellige måde at skabe balance i antioxidanter. Det menes at kroppen, opnås en ganske have en gunstig indvirkning på speciel effekt. De klienter, der bl.a. kolesterol, blodtryk og drikker aronia sammen med diabetes ved regelmæssig zoneterapi, får hurtigere indtagelse og samtidig styrke resultater i forhold til de immunforsvaret. Koldpres vanskeligheder de kommer aroniabær og bevar de gode med, lyder det fra egenskaber. zoneterapeuten.

truende bivirkninger kan undgås. På sigt kan det betyde en mere effektiv og skånsom behandling af patienter, der får kemoterapi.

Aronia-festival 22.-23. august 2020 Gunderstedvej 24 - 9240 Nibe

13.00: Kom med til et oplysende, underholdende og inspirerende foredrag med læge Jerk W. Langer. Smid overflødige kg uden sult. Slip for smerter. Bliv friskere i hverdagen. Modvirk grundtrætheden ved sygdom. Få styr på blodsukker, gigt, hud, blodtryk, kolesterol, tarmflora og fordøjelse. Husk bedre. Se yngre ud. Brug måske mindre medicin. Lev længere. Og vær rask, glad og aktiv imens, lyder det fra lægen.

100% ØKOLOGISK

Sukkerfri og koldpresset. Find også produkterne i en række Meny, Kvickly og SuperBrugsen. Staudeengen Hanne Rasmussen Staudeengen

Vibeke Bøgh-Kristensen Zoneterapeut

Jerk W. Langer Læge

tlf.: 61 54 84 85 www.staudeengen.dk

Januar-Februar // 2020

| 71


STRESS OG DEPRESSION

BEKYMRER SIG MED VILJE

Nogle mennesker bliver ekstra bekymrede, når de forsøger at slappe af. Afslapningsteknikker kan med andre ord virke stik imod hensigten. Det fastslår et nyt studie. Studiets forfatter er Michelle Newman, som er professor i psykologi ved Penn State University. For knapt et årti siden udviklede professoren en teori, hun kalder ”contrast avoidance”. Hun forklarer om teorien: ”Teorien drejer sig om, at nogle mennesker gør sig bekymrede med vilje. Det gør de, for at undgå følelsesmæssige udsving, der kan opstå ved uventede og dårlige oplevelser.” ”Når en person er konstant bekymret, kan det med andre ord være den pågældendes forsøg på at undgå pludselige og store følelsesmæssige udsving.” Professoren forklarer, hvorfor taktikken er problematisk. ”Det er sundere at opleve udsving. For når du ople-

72 |

sundhed+

ver følelsesmæssige udsving, opdager du samtidig, at du kan klare dem.” Det er også vigtigt at slappe af, hvilket kan blive en umulighed, hvis man bekymrer sig hele tiden. ”Det meste af det, man kan bekymre sig om, kommer jo aldrig til at ske,” bemærker professoren. Studiet bestod af knapt 100 studerende, hvoraf 66 led af angst eller depression. Eksperimentet startede med afslapningsteknikker. Efterfølgende så de studerende en film, der var udvalgt med henblik på at vække frygt eller tristhed. Til sidst udførte de igen afslapningsteknikker. Dem som led af angst eller depression, oplevede faktisk større bekymringer, mens de udførte afslapningsteknikker, end når de så film. ”Det er ellers netop disse personer, der har mest behov for afslapningsteknikker,” pointerer Michelle Newman. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Affective Disorders.


STRESS OG DEPRESSION

PTSD I NATUREN Frygten for rovdyr får posttraumatiske symptomer til at opstå hos vilde dyr. Det fortæller University of Western Ontario. I det nye studie forklarer universitetet, at rovdyr kan vække en frygt, der efterlader langvarige spor hos vilde dyr og frygtsom adfærd. Frygten kan altså blive siddende i kroppen, længe efter at den farlige situation er overstået. Studiet blev ledet af professor i biologi, Liana Zanette, University of Western Ontario. ”Resultaterne underbygger teorien om, at posstraumatisk stress er naturligt, og at langvarig rovdyrs-skabt frygt er normen i naturen,” fortæller Liana Zanette.

Evolutionært betragtet er det hensigtsmæssigt med stærke og permanente minder og mødet med et livsfarligt rovdyr. Det hjælper således den truede til at undgå situationen igen. Adskillige forskere mener dermed, at posttraumatisk stress er prisen, der i naturen bliver

betalt for at prioritere overlevelse højere end livskvalitet. Forskræmte dyr kan dog have svært ved at tage sig af deres afkom. Rovdyr kan med andre ord påvirke bestanden ikke blot ved at slå byttet ihjel, men også ved at skræmme de jagede dyr så meget, at de ikke kan tage sig af deres unger. Studiet fra University of Western Ontario tog udgangspunkt i fugle og deres reaktion på rovdyr-lyde. Det er offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports. Det giver samtidig nyt indblik i posstraumatisk stress hos mennesker. Nemlig ved at forklare hvorfor posttraumatisk stress er en naturlig reaktion og hvilken effekt det kan have på den, der lider af syndromet.

STYR PÅ TRØSTESHOPPING Nogle mennesker går på trøsteshopping, når de er triste. Det kan gå hen og blive dyrt. Så en forsker fra University of Texas har fundet en ny strategi til at genvinde selvkontrollen og undgå lommesmerter. Li Yang var interesseret i, om man kan tænke på sin sorg som en ”person”. Hun bad derfor deltagere skrive om engang, hvor de oplevede sorg. Deltagerne kunne eksempelvis skrive om et dødsfald i familien. En gruppe skrev om, hvem sorgen ville være, hvis den kom til live som en person. De kunne eksempelvis fortælle om sorgen som ”en lille pige i mørkt tøj” eller ”en bleg person uden smil”. En anden gruppe skrev om, hvordan sorgen påvirkede dem. Til sidst vurderede deltagerne i begge grupper deres sorg på en skala.Det afslørede, at deltagerne rapporterede om mindre sorg, efter de havde beskrevet sorgen som en person. Li Yang fortæller: ”Folk begynder at tænke på følelsen som en person, der

FOTO: Forskerne var inspireret af Disneys film “Inderst Inde”, der handler om følelser.

er adskilt fra dem selv. Derved får de skabt afstand til sorgen.” Studiets mål var som sagt at finde en strategi mod trøsteshopping. Forskeren fra Texas undersøgte derfor, om den mindre sorg også førte til bedre selvkontrol. Denne del af eksperimentet foregik på en måde, der indikerede, hvem der havde bedst selvkontrol. De to grupper skulle vælge mellem salat eller

cheesecake. Dem, som havde beskrevet sorgen som en person, var mere tilbøjelige til at vælge salat - altså den sunde beslutning, der ifølge Li Yang krævede mest selvkontrol. ”Når folk forestiller sig deres sorg som en person, så kan det altså hjælpe til bedre at modstå fristelser,” konkluderer Li Yang. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Consumer Psychology. Januar-Februar // 2020

| 73


FAMILIERÅDGIVEREN

ER DU FANGET I HAMSTERHJULET?

Årsskiftet er med til at få mange til at tænke over deres tilværelse på godt og ondt. TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Kære Inge, Jeg har et spørgsmål, som måske er for stort til at besvare i sådan et brevkasseformat som dette, men jeg vil så gerne høre dine tanker om det. Sagen er, at jeg føler, jeg sidder fast i det, man kalder ”hamsterhjulet”. Sådan har jeg følt det gennem de sidste 2-3 år. Jeg er 46 år, gift for anden gang og med to halvvoksne børn, der bor på skift hos os i vores rækkehus på Sydsjælland og hos deres far, som bor tæt på. Jeg er ikke ulykkelig og jeg er ikke ked af mit liv. Men jeg er ked af den ”trummerum”, som mit liv består af. Den ene dag ligner den anden: jeg står op, fikser morgenmad, sender min mand og mine børn ud ad døren, rydder op, gør rent og vasker tøj, sætter mig bag computeren og går i gang med min jobsøgning. Så går jeg måske en lille tur, køber ind, tager imod børnene når de kommer fra skole, hygger lidt med dem, laver mad, rydder op igen, ser TV og det var så den dag. Alle dagene ligner hinanden og jeg er dødtræt af det, for at sige det rent ud. Jeg har været jobsøgende i fem måneder, fordi min sidste arbejdsplads skulle skære ned. Det slider også på min tålmodighed. Jeg egner mig bare ikke til at gå hjemme! Hvis jeg kunne vælge frit, så kunne jeg måske godt tænke mig at afprøve livet som iværksætter. Jeg har mange gode ideer, som kunne bruges til at starte op som selvstændig. Den idé, der for tiden fylder mest i mine tanker, er at hjælpe mindre virksomheder i mit lokale område med deres grafiske arbejde, online markedsføring og hjemmeside vedligeholdelse. Eller at jeg starter op som stressvejleder, som er et felt, jeg har uddannet mig i. Men jeg har aldrig været selvstændig før og ved slet ikke, om jeg ville kunne finde ud af det? Jeg ved, jeg kan udføre mit arbejde ordentligt, men kan jeg finde ud af at sælge? Og hvad med bogføring og moms og alt det andet der følger med? Jeg bliver usikker på, om det at være selvstændig er noget for mig, når det kommer til stykket! Men jeg kan mærke, at det trækker i mig på en god måde, når jeg tænker på det... Som sagt ved jeg at mit spørgsmål er stort: Hvordan finder jeg ud af, hvad det er jeg virkelig vil? Venlig hilsen, M. C. K.

74 |

sundhed+

K

ære M. C. K. Hvad vil jeg egentlig? Det er faktisk et spørgsmål, som rigtig mange af os stiller os selv ad flere omgange gennem livet. Der findes alle mulige strategier og metoder, som vi kan anvende for at finde frem til svaret. Vi kan for eksempel arbejde med vores grundlæggende værdier, hvor vi afklarer, hvad vi vægter højest i livet. Vi kan også kigge nærmere på vores kompetencer, drømme og identitet for at finde ud af, hvor der er optimalt overlap mellem de tre. Vi kan lave lister med fordele og ulemper for både det ene og det andet valg


FAMILIERÅDGIVEREN

og så videre. Der er masser af metoder, du kan anvende. Uanset hvordan du vælger at gå til opgaven, så vil du skulle forholde dig til: HVORFOR. Hvad er det, der driver dig? Dit hvorfor er det, der gør, at du holder dampen oppe og øje på målet - også når opgaven udfordrer dig.

PRISEN du betaler for dine valg. Alle valg har både positive og negative konsekvenser. Spørgsmålet er derfor ofte, om du er villig til at betale prisen for valget. Kan jeres privatøkonomi bære en periode med mindre indtægt? Kan den tid, du skal bruge på at bygge et firma op, passe sammen med familie-

Skriv til INGE TEMPLE

livet? Sådan kan der være mange overvejelser, du må tage stilling til i processen. FORARBEJDE. Hvis du overvejer at starte en virksomhed, så er det fornuftigt at gøre et grundigt forarbejde og blandt andet finde frem til følgende. Hvem er de potentielle kunder? Hvad er deres problem? Hvorfor er du den rigtige til at løse det? HANDLEMOD. Hvad skal der til, for at du handler på dine drømme? Lytter du mest til den stemme i dig, der vender fokus mod det, der kan gå galt, det utrygge og det farlige? Eller lytter du til den stemme, der støtter dig? Når vi står over for noget nyt, så er det normalt, at det fremkalder utryghed i os. Det kan jeg ligeledes læse, at det gør i dig, når du tvivler på, om du kan finde ud af at være selvstændig. Når du kender dit hvorfor, når du har fået klarhed over hvilken pris, du betaler for dit valg og du har gjort et grundigt stykke forarbejde, så er det dit handlemod, der kommer til at afgøre dine valg. Der er selvfølgelig mange flere veje til at træffe den slags vigtige beslutninger, end jeg har plads til at udfolde her. Og flere overvejelser du bør gøre dig. Tag mit svar som en kickstart, der kan få dig i gang med en konstruktiv proces. Husk på, at det i sidste ende kan være lige så modigt at vælge noget fra som at vælge noget til. Stor hilsen Inge

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk Januar-Februar // 2020

| 75


SUNDT OG GODT - DANSK FORSKNING

LATTERGAS ET STORT PROBLEM 17 procent af de 15 til 25-årige drenge på gymnasier og erhvervsskoler har på et tidspunkt prøvet at inhalere lattergas fra gaspatroner. Blandt pigerne er tallet henholdsvis 8 og 10 procent. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen. Tallene viser samtidig, at lattergas fra patroner er markant mere populære i Region Hovedstaden, hvor betydeligt flere af gymnasieeleverne har prøvet at inha-

lere lattergas (19 procent) sammenlignet med Region Nordjylland (4 procent). I undersøgelsen er eleverne også blevet spurgt, om de har inhaleret lattergas fra gaspatroner inden for det seneste år og dermed har et mere aktuelt brug. Det svarer 6 procent på gymnasierne og 7 procent på erhvervsskolerne Ja til. ”Lattergas er et relativt nyt, men stigende rusmiddelfænomen,” siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Sara Lindhardt, der har fokus på problemet. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

SØVN OG STRESS HÆNGER SAMMEN

HIV KAN FOREBYGGES HIV, som før i tiden ofte havde en dødelig udgang, kan nu forebygges med medicinen PrEP, Pre-Exposure Prophylaxis. ”PrEP er et vigtigt supplement til sikker sex, tidlig opsporing og effektiv behandling af HIV,” siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Asja Kunøe og tilføjer: ”Erfaringer fra udlandet viser, at PrEP-behandling er en effektiv forebyggelse for grupper med særlig høj risiko for HIV-smitte. Der er set et betydeligt fald i antallet af nye HIV-infektioner efter, at PrEP behandling er indført. Derfor forventer vi i Sundhedsstyrelsen at se samme positive udvikling i Danmark med et betydeligt fald i det årlige antal nysmittede med HIV.” Det er speciallæger i infektionsmedicin, der står for PrEP-behandlingen. Før man starter i behandling med PrEP, skal man undersøges og blandt andet have kontrolleret sin lever- og nyrefunktion. KILDE: RATIONEL FARMAKOTERAPI

76 |

sundhed+

De fleste levende organismer følger en fast døgnrytme. Ved hjælp af forsøgsrotter er det nu påvist, at døgnrytmen styres ved hjælp af signalstoffer i blodet, såsom stresshormoner. ”Hos mennesker er hormonet kendt som cortisol, og selvom rotters søvnrytme er omvendt af vores, har vi i bund og grund det samme hormo-

nelle system,” siger lektor Martin Fredensborg Rath fra Institut for Neurovidenskab. Han forklarer, at han i studiet fik rotternes døgnrytme til at forsvinde. ”Blandt andet gik rotternes kropstemperatur og aktivitetsniveau fra et varierende udtryk til en mere konstant tilstand. Det samme var tilfældet med den ellers rytmiske hormonproduktion. Stresshormonet viste sig at have en afgørende betydning på rotternes søvnrytme.” KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET


SUNDE BØGER

UDFORDRINGER I LIVET Bøgerne i denne måned sætter fokus på udfordringer, som flere kvinder oplever i løbet af livet. Spiseforstyrrelser og selvskade, moderskab og overgangsalder. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

Signe Grønnebæk i samarbejde med Christine Jønck, ”AnorekSigne”, 177 s., 249,00 kr., forlaget Vilhelm

SPISEFORSTYRELSE Signe Grønnebæk fortæller om livet med anoreksi. I begyndelsen af sin lidelse modtog hun ros og komplimenter, fordi kropsidealet er den slanke modelkrop. Men i virkeligheden er anoreksi en pinefuld tilstand med kontrol som overskrift. Signe Grønnebæks kamp for forståelse og behandling var både lang og sej, fortæller hun. Med bogen ønsker hun en større åbenhed om anoreksi. Håbet i bogen lyder, at sundhedssystemet vil tilbyde en behandling, der er bedre tilpasset individet.

Trine Hestbæk & Bodil Tvede, ”Mor forfra - Fortællinger om at blive mor til et barn med handicap”, 184 s., 249 kr., forlaget Frydenlund

MODERSKAB I ”Mor forfra” fortæller 16 mødre om, hvordan forventningerne kan ændre sig, når barnet viser sig at have et handicap. Kampen om at få den rette hjælp til barnet kan resultere i stress og bekymringer. Fortællingerne følges op med en psykologisk vinkel på, hvad det indebærer at få et barn med handicap. Bogen er egnet til pårørende, fagfolk og forældre med lignende udfordringer.

My Laub i samarbejde med Christina Wex, ”Lad mig være, forskruet”, 175 s., 249 kr., Gads Forlag

SELVSKADE My Laub deler ud af sine oplevelser fra livet med psykisk sygdom, selvskade og indlæggelse på lukket afdeling. Bogen er velskrevet og tager fat om alvorlige emner. Forfatteren behandler i bogen sine fysiske og psykiske sår. Beskrivelsen af livet på en lukket afdeling, og angsten for de andre patienter, er hjerteskærende. I slutningen af bogen kommer pårørende, en psykolog og en psykiater med deres refleksioner i forhold til mistrivsel blandt unge.

Gitte Høj & Lone Gjørtsvang, ”Elsk din (overgangs)alder”, 234 s., 299,95 kr., Forlaget Klim

OVERGANSALDER Bogen giver 10 kendte kvinders bud på, hvordan overgangsalderens fysiske og psykiske udfordringer kan tackles. Rådene bygger på relevant viden om hormoner, kost og motion. Budskabet i bogen lyder, at livet stadig kan være sjovt og aktivt på trods af hormonsvingninger, hedeture og ødelagt nattesøvn. Bogen har således et positivt budskab og er en guide for kvinder, for at få det bedste ud af enhver alder. Januar-Februar // 2020

| 77


Sund Shopping Urinvejsbesvær du kender det alt for godt? Femistina er et kosttilskud, som bidrager til sunde urinveje og støtter blærens normale funktion. Femistina indeholder den patenterede kombination af BERBERINA + BETULA* + ARBUTIN**, som sammen med D-mannose har vist sig at være den bedste kombination af plantevækster til at mindske koncentrationen af bakterier. Med Femistina få e-coli bakterierne, som oftest er årsagen til besværet, sværere ved at sætte sig fast i blæren og urinvejene. Bakterierne forlader kroppen på naturlig vis sammen med urinen. Femistina kan tages sammen med antibiotika. Femistina Plus indeholder også forskolin. * Betula bidrager til sunde urinveje. ** Arbutin støtter blærens normale funktion. Læs mere på femistina.dk eller ring tlf.: 2642 4145.

Osteoporoseforeningen Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af mennesker, der lever med udiagnosticeret osteoporose – og den deraf følgende højere risiko for knoglebrud er op mod 500.000 borgere. Der findes få mirakelmidler inden for sundhed og sygdom, men motion og kost er et af dem. Kliniske diætist Kirsten Bønløkke, Osteoporoseforeningen, anbefaler en sund og varieret kost – og så skal man have ekstra fokus på kalk og D-vitamin. Læs om knoglesund livsstil og få gratis opskrifter på: sundeknogler.dk

Ioniseringsmaskiner - OPTIMÈR DIN SUNDHED OG OPNÅ BEDRE PRÆSENTATION, VELVÆRE OG SKØNHED Chanson tilbyder en række af ioniseringsmaskiner, som bevirker, at dit vand indeholder mere energi og har et basisk PH-niveau, som hjælper til hurtig restitution. Det Ioniserede vand neutraliserer syre i kroppen og giver dig helbredsmæssige fordele, som øget energi niveau og smertelindring. Chanson Danmark er en del af Chanson Water Co., Ltd - en verdensomspændende virksomhed med eget forskerteam, der konstant arbejder på at finde evidens for vandet og dets effekt på kroppen. Forskningen spænder lige vidt fra effekt på cancer celler til restitution hos sportsudøvere. Du kan se alle Chanson modeller på www.chanson.dk. I samarbejde med SPARXPRESS tilbyder vi at få rent, sundt ioniseret vand til kun 11 kr om dagen. Skriv til os på kontakt@chanson.dk eller ring på tlf 7672 7270 for at høre mere.

Staudeengens aroniaprodukter Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer. Læs mere på: www. staudeengen.dk/ Forside.html Staudeengen, tlf.: 6154 8485.

Oil of Life® Kvinde 500ml Livets Olie Kvinde er baseret på vores Standard olie, der er en blanding af hørfrø- og kæmpenatlysolie. Disse to planteolier har den perfekte blanding af omega 3-69 og GLA/gammalinolensyre for at skabe den optimale sammensætning af de fedtsyrer, din krop har brug for. Omega 3 – Omega 6 i forholdet ca. 2,5:1:1. Livets Olie Kvinde er tilsat egyptisk sortkommenolie, (Nigella sativa), som er god for kvinder i alle aldre. Egyptisk Sortkommen stammer fra Middelhavsområdet. Det er blevet brugt i de sidste 2-3.000 år og er kendt som de frø, kong Tutankhamen havde med i sit gravkammer. Des-

78 |

sundhed+

uden lyder myten, at frøene var grundlaget for Kleopatras skønhed. Sortkommenolie er kendt og beskrevet som grundlaget for kvindelig sundhed og skønhed og bliver brugt i en række skønhedsprodukter så som cremer, lotions, osv. Sortkommenolie indeholder mange aktive plantestoffer, bl.a. ca. 50% essentielle fedtsyrer. Egyptisk sortkommen er omtalt og beskrevet af kendte historiske personligheder som Hippokrates, Dioskorides, Ibn Sina, Jim Duke, Karl den Store og Hildegard von Bingen. Få mere information på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020


Økologisk propolisspray til halsen

Elmedistraal-apparat

Natur-Drogeriet har lanceret en økologisk propolisspray til irritation i halsen. Sprayen er en blanding af blandt andet honning og urter – herunder salvie, echinacea, timian, vejbred og morgenfrue, der er gode ved irritation i hals og svælg. Når du mærker irritationen, kan du spraye i mundhulen 2-4 gange dagligt. Vejledende udsalgspris: kr. 119,95 / 30 ml

Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

EPA-GLA+ EPA-GLA+ er et bredt fedtsyre-produkt, hvor man får et afbalanceret tilskud af Omega 3-6-7-9 fedtsyrer og fosfolipider. EPA-GLA+® indeholder de lange flerumættede Omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som vi normalt kun får fra fisk. Disse fedtsyrer er essentielle, forstået på den måde, at de skal tilføres kroppen på samme måde som f.eks. vitaminer, da kroppen ikke selv kan danne disse livsvigtige byggesten. Fiskeolien i EPA-GLA+® er en af de reneste fiskeolier i verden, som af samme grund har vundet flere internationale priser. Fiskeolien i EPA-GLA+® testes for langt flere parametre end myndighederne kræver, så man er sikret et kvalitetsprodukt. Forhandles hos Helsam, Helsekostforretninger, Matas samt udvalgte apoteker.

Blue Berry™ Plus Øjenvitamin ”Blue Berry™ Plus øjenvitamin fra New Nordic, hjælper med at bevare øjets sundhed og er til dig der vil holde dine øjne sunde og bevare et normalt syn. Kosttilskuddet indeholder bl.a. blåbær, tagetes, øjentrøst og næringsstofferne Vitamin A, kobber og zink, som kan være med til at sikre, at du får lige præcis de næringsstoffer, som dit øje kræver, hvis du vil passe godt på dit syn. Vitamin A og zink bidrager til at bevare et normalt syn og som vedligeholder og understøtter øjets funktion. Derudover bidrager vitamin A også til at opretholde en normal fugtighed i slimhinderne, som modvirker tørre øjne og tørre hornhinder. Blåbær kan være svære at indtage i store mængder året rundt, hvis du vil bruge dem lige præcis til at forebygge eller bedre øjenproblemer, og derfor kan det være en god idé at supplere med kosttilskud.” Læs mere på newnordic.dk eller tlf.: 4632 3344.

Punalpin® PLUS Punalpin® PLUS er kosttilskuddet til manden, som gerne vil optimere sin sædkvalitet ad naturlig vej. Produktet er klinisk testet på en offentlig dansk fertilitetsklinik. Hovedingredienserne er en patenteret kombination af granatæbleekstrakt og galangarod. Derudover er mineralerne selen og zink samt aroniabær tilsat. Selen bidrager til normal sædcelledannelse, mens zink bidrager til normal fertilitet og reproduktion. Prøv én af følgende 3 produktvarianter: Punalpin® PLUS til 3 måneder, Punalpin® PLUS til 1 måned eller Punalpin® til 3 måneder uden aronia og mineraler. Punalpin®-produkterne er udviklet af danske forskere fra firmaet Nerthus ApS. Produkterne kan købes via hjemmesiden www.punalpin.dk, hvor der også findes mere information om produkter, forskning og sædkvalitet.

Januar-Februar // 2020

| 79


Sund Shopping 4 slags D-vitaminer BIOSYM tilbyder nu 4 slags D-vitaminer fra lav styrke til høj styrke. 2 varianter (VegD3 & VegD3 Forte) er veganske. D-Sun er blevet gjort vegansk - dvs. vi har ændret kapslen, så den ikke længere består af fiskegelatine samt udskiftet Sojalecithinen med Solsikkelecithin. Disse ændringer betyder, at personer, der er intolerante over for skaldyr samt soja, nu kan indtage D-Sun uden problemer. D-Sun 120 kapsl + D-Sun 360 kapsl: Indeholdende 20µg D3-vitamin. Vejl. udsalgspris: D-Sun 120 kapsl = 89 kr. Vejl. udsalgspris: D-Sun 360 kapsl = 209 kr. D-Sun Forte 120 kapsl: Indeholdende 62,5µg. D3-vitamin. Vejl. udsalgspris: D-Sun Forte 120 kapsl = 109 kr. VegD3 60 kapsl: Indeholdende 20µg D3-vitamin. Vejl. udsalgspris: Veg D3 60 kapsl = 79 kr. VegD3 Forte 60 kapsl: Indeholdende 75µg D3-vitamin. Vejl. udsalgspris: VegD3 Forte 60 kapsl = 129 kr.

Skin Active Dermal Replenishment - NeoStrata Skin Active Dermal Replenishment giver maksimal fugt og reparerende effekt. Intensivt genfugtende natcreme, som virker på alle alderstegn og gør huden mere fast og fyldig. Patenteret NeoGlukosamin opbygger hudens underliggende støttestruktur og skaber dermed en fastere og fyldigere hud. NeoGlukosamin har desuden en mildt eksfolierende effekt, som hjælper til med at minimere pigmentpletter. Patenteret Aminofil opbygger sammen med peptider hudens naturlige volumen og minimerer synligheden af linjer og rynker. Aminosyrer styrker huden og den milde frugtsyren PHA genfugter huden, opbygger hudens beskyttelsesbarriere og fungerer som en antioxidant. Druekerneekstrakt beskytter mod skadelig oxidering og nedbrydning. Anbefales til alle hudtyper, som har behov for ekstra fugt, også sensitiv hud. Læs mere på neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

80 |

sundhed+

Oil of Life® Premium 500ml Endelig efter flere års planlægning og forsøg har vi sammensat og produceret den eneste økologisk certificerede essentielle vegetabilske fedtsyre der er tilsat vegetabilsk DHA. Tilsat i den mængde der opfylder den eneste EFSA godkendte Health Claim under Artikel 13.1 i EU’s lovgivning. Ved daglig indtagelse af 250mg DHA bidrager dette til: • Opretholdelse af normal hjernefunktion • Opretholdelse af normalt syn • Den normale funktion af hjertet Oil of Life Premium er en sammensat formel baseret på en blanding af 3 forskellige typer olie og med det, tilbyder den et højt indhold af omega 3 (korte kæder, såvel som lange kæder af omega 3 fedtsyrer): Hørfrøolie med et højt indhold af kort kæde omega 3 fedtsyre nemlig ALA. Kæmpenatlysolie med en bred fedtsyreprofil hvor en af dem er GLA som ligger på en 9 -10% og som gør olien til en unik og en rig kilde af omega 6. Den lille mængde af omega 6 har en væsentlig rolle med at stabilisere formlen og bringe den perfekte balance i formlens fedtsyre profil. Hovedpunktet i den blanding er DHA olie som er en olie ekstraheret fra mikro-alger og som er rig på den lange kæde af omega 3 fedtsyrer nemlig DHA og EPA. Med det kan Premium olie klassificeres som en super omega 3. Få mere information på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020

Oil of Life® Mor & Barn 500ml I mere end to årtier har flerumættede fedtsyrer været genstand for meget opmærksomhed fra forskere over hele verden. Fedtsyrernes egenskaber, deres rolle i den menneskelige krop, effekten på graviditeten, såvel som på vækst og udvikling af fostre og børn er tæt beskrevet. Fedtsyrer har forskellige funktioner i kroppen og de mest interessante inddeles i to grupper, n-3 og n-6 fedtsyrer. Dinsundhed. Nets ApS Mor & Barn Olie er en speciel kombination af økologiske plante/mikroalger olier med et naturligt højt indhold af de 2 nævnte grupper essentielle fedtsyrer i en let optagelig form. Formlen er baseret på koldpressede olier og er derfor bare ét skridt fra naturen. Her er produktet med rene, økologiske essentielle fedtsyrer der kan bruges af alle, inklusiv vegetarer og veganere. Få mere information på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020


Få styr på din diabetes Selvom Accu-Chek Guide blodsukkerapparat er lille, rummer det store funktionaliteter! • Få overblik: overfører automatisk dine data til mySugr appen • Intet fumleri: ny teststrimmelbeholder sikrer, at teststrimlerne ikke falder ud og gør det let at fjerne én teststrimmel ad gangen. • Lys i mørket: lys i teststrimmelporten, så du kan måle diskret, når det passer dig • Svær at misse: påfør en lille bloddråbe hvor som helst på den gule kant • Hygiejnisk: fjern brugte teststrimler fra apparatet med blot et enkelt tryk Læs mere og bestil gratis på www. accu-chek.dk/bestilguide

Spar 200 kg.

Better Sleep

- er en kombineret ryg og sengebutik med fokus på søvn, ryg og velvære. Her kan du bl.a få foretaget en Sleep Dna Test af din kropsprofil til bestemmelse af korrekt sengeleje. Vi sælger det norske sengemærke Jensen, som er en af de få producenter, der forstår at lægge zonerne ergonomisk korrekt. Ligeledes har vi et stort udvalg af hovedpuder, hvor vi kan være behjælpelige med at finde den rigtige pudeløsning til skulder og nakke. Udover hjælpemidler har vi fysiurgisk/sports- samt Hot Stone massage til afhjælpning af ømme og stive muskler. Find Better Sleep på Lyngby Hovedgade 86a, 2800 Kgs. Lyngby. Better Sleep ApS, bettersleep.dk, tlf.: 4593 9647

Din fantastiske brystmælk Fra det øjeblik du bliver gravid, begynder et helt nyt lille menneske at vokse inde i din krop. Og i løbet af den første måned begynder din krop også at udvikle et fantastisk nyt madsystem. Amning er noget helt specielt, smukt og sundt. Amning er praktisk og gratis præcis ligesom vores e-bog. Den interaktive, digitale vejledning fører dig gennem hvert eneste af de vigtigste trin i udviklingen af din produktion af brystmælk. Læs mere på: Medela.dk/ebook

Ape 50 Top - 45 km/t Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer der opfylder de strenge Euro 4 krav. Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner og i to motorudgaver. Læs mere på: tmp.dk eller ring tlf.: 9774 0733.

Infrarødt helse / slanketæppe forbrænd op til 600 kcal på kun 30 min

Normalpris: kr. 3.999

Nu: kr. 2.999

Rabatkupon: ”sundtæppe” Det infrarøde tæppe med 3 varmezonerer bl.a. godt til:

Højt blodtryk - manglende energi - dårlig blodcirkulation depression og stress - cellulite og fedtreducering - søvnproblemer - muskelsmerter, nervesmerter og ledsmerter

SPAR

1000,Optimus Massagepude Normalpris fra: kr. 1.499

Spar: kr. 300

Rabatkupon: ”sundoptimus” Tysk kvalitetsprodukt fra Munich Spring: Med infrarød varme, varmer denne massagepude dine muskler op indefra, hvilket er med til at give dig en helt optimal massage der samtidig stimulerer kredsløbet. Den kan bruges over hele kroppen.

Mellemvang 3 4300 Holbæk www.fit-fun.dk Tlf: 81 44 24 00

Januar-Februar // 2020

| 81


KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Opskrifterne i denne måned kommer fra bogen ”Nemt på budget”. Bogen samler i alt 75 opskrifter fra ni populære kogebøger, der er skrevet af en stribe af verdens mest populære kokke. Hvis du løser månedens krydsord, kan du vinde et eksemplar af bogen.

S U D O K U ? 82 |

SÅDAN DELTAGER DU:

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på Magasinet-sundhed.dk/ konkurrencer inden d. 28. februar 2020. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag. Løsningen på november-udgivelsens krydsordsopgave var: KAFFEMASKINE sundhed+


ET NATURLIGT TILSKUD TIL MÆND SOM GERNE VIL VÆRE FÆDRE Punalpin®PLUS til optimering af din sædkvalitet En sund graviditet er ikke længere noget, som kun kvinden tager sig af. Som mand kan du aktivt bidrage! Sund livsstil, afbalanceret kost og kosttilskuddet Punalpin®PLUS trækker alt sammen i den rigtige retning. Det handler om sædkvalitet. Punalpin®PLUS er… – klinisk testet på en offentlig dansk fertilitetsklinik – en patenteret kombination af granatæble og galanga – tilsat aroniabær fra egne forædlede planter – en kilde til selen, som bidrager til normal dannelse af sædceller – en kilde til zink, som bidrager til normal fertilitet og reproduktion

PUNALPIN

®

w w w. p u n a l p i n . d k

Annonce-SundhedsMagasin-210x147_FINAL.indd 1

17/10/2019 14.01

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år. • Plejer og beskytter vorte følsom hud • Styrker hudens genopbygning • Skånsom behandling

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk


HUDPLEJEBEHANDLINGER MED NEOSTRATA HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER •

Reduktion af fine linjer og rynker

• Jævnere hudstruktur • Udglatning af ujævn pigmentering • Forstærket glød • Styrket hud, forbedret modstandskraft • Mindre synlige porer • Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NEOSTRATAs produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NEOSTRATAklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

KRAFTFULDT. EFFEKTIVT. PROFESSIONELT.

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.