Sundhedplus | Maj 2019 by Magasinet Sundhed

NR. 4 // maj 2019

MAGASINET

TEMA:

MUSIK OG PSYKE Hvad er

BIOLOGISK MEDICIN?

Tæt på

DEPRESSION

Nyt om

SAMTALETERAPI

Gå dig i form MED MUSIK

Sebastian:

”Der er meget, jeg skal nå endnu”

Vil du som terapeut have et ekstra redskab og supplere din faglighed? Sandsynligvis har du hørt om BWRT (BrainWorking Recursive Therapy).

Det er den nye terapiform, som kan behandle: •

Angst, fobier, sorg, selvværd, OCD, PTSD og overspisning m.m.

•

Afhængighed (alkohol, ludomani, porno) og spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, BED) m.m.

BWRT er udviklet af den engelske terapeut Terence Watts i samarbejde med Rafiq Lockhat, der er klinisk psykolog.

Medicin med på rejsen? Tjek hvad du må - på min.medicin.dk!

Deltag på næste 2-dagskursus: Det afholdes d. 23.-24. maj 2019. Du modtager et deltagerbevis ved endt kursus. Kun 4.200 inkl. moms, tilmeld dig før d. 5. maj. - Prisen stiger VÆSENTLIGT efter dette kursus! Læs mere på: bwrt.dk eller ring til tlf.: 7733 4200

BWRT DK

Videnskabelig information på almindeligt dansk. Ingen reklamer. Altid opdateret. Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.

Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen?

Vitaminer og mineraler for dit syn

Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv. Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne lutein og zeaxanthin, vitaminerne E, C og zink, der medvirker til at bevare et normalt syn længere. Forsynamin forbedrer evnen til at se kontraster og du bliver mindre følsom overfor lys, der blænder. Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Du kan få mere at vide på forsynamin.dk om, hvornår du med fordel kan begynde at forberede dit syn på fremtiden.

INDHOLD Maj 2019

24 7 INTERVIEW SEBASTIAN: ”Der er meget jeg skal nå endnu” TEMA: MUSIK OG PSYKE 14 MUSIK HAR BIDRAGET TIL VORES OVERLEVELSE 16 TRIST MUSIK KAN GØRE DIG GLAD 19 MUSIK LINDRER SMERTER OG BEKYMRINGER

7 20 MUSIK MOD DEPRESSION 24 MUS HAR GLÆDE AF MOZART 26 DIN MUSIKSMAG AFSLØRER DIN EMPATI 29 BEVIDST BRUG AF MUSIK 30 MUSIK PÅVIRKER DIN SØVN OG DIT HJERTE 34 UVIDENHED KAN SKADE

35 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 36 GÅ DIG I FORM MED MUSIK 38 MUSIK PÅ DIN GÅTUR 40 NATURENS SØDE SPISEKAMMER 44 MÅNEDENS GRØNNE: RABARBER

62 BØRN KAN VÆRE AKTIVE, SELVOM DE ER INDLAGT

45 BÆREDYGTIG KOST PÅ MENUEN

64 SUNDT OG GODT

50 HJERNEGYMNASTIK

65 EN SUND MUND ER VIGTIGT FOR EN SUND KROP

52 NÅR MUSIK GØR ONDT I HOVEDET

66 BIVIRKNINGER KAN SKADE

54 DYNAMISK PSYKOTERAPI PÅ VEJ FREM

56 ER DEPRESSION ARVELIGT? 57 HVORFOR BLIVER KÆRLIGHEDEN UDFORDRET? 58 ”JEG ER FANGET I MIN SORG” 60 STYRKER DIT BARNS MOTORIK

68 EFFEKTIV BEHANDLING AF PSORIASIS 71 SUNDT OG GODT 76 SUNDT OG GODT 78 BØGER: FÅ BALANCE I LIVET 80 NYT FRA REGIONERNE 82 KRYDSORD OG SUDOKU maj nr.4 // 2019

| 3

LEDER

FÅ BALANCE I LIVET Kun når man selv er med til at slå tonen an, kan man få balance i livet. Det gælder i Sundhed+ valg af bøger i denne måned og i sangskriveren og troubadouren Sebastians tilværelse. Komponisten har været ude af rampelyset i længere tid på grund af sygdom og er nu på banen igen. I denne måneds interview fortæller han om et liv med musik, der begyndte, da han som kostskoleelev hørte Rolling Stones. Lige dér tog han en beslutning om, at det var i musikken, han ville finde sin fremtid. Musik kan hjælpe os alle gennem livets op- og nedture. Det er Sebastian et eksempel på. Vi går desuden tæt på musik i månedens Tema, som indeholder en stribe artikler om, hvordan du kan bruge musik til at opnå en stærkere psyke. Musik kan både lindre på depression og skabe frustration. Skabe relationer og konflikter. Også her drejer det sig om, hvad der skal til for at skabe den rette balance i livet. En del dyrker motion med musik i ørene. Det skal sætte dem op i tempo. I Øvelserne fortæller vi om, hvordan musik hjælper dig med at gå dig i form. Desuden sætter magasinet ekstra fokus på børns bevægelse og motorik, som er vigtige for deres fysiske og psykiske balance. Tandlægen kommer ligeledes med tips til både store og små, som er centrale for den enkeltes velbefindende.

SUNDHED arbejder sammen med:

Det lyder som et helt symfoniorkester, når fuglene fløjter om morgenen og vi er ude i dagslyset. I sidste måned drejede Temaet sig om lysets betydning for helbredet. Hvis man lider af psoriasis, så har man ekstra godt af lys. I samarbejde med Psoriasis Foreningen går vi tæt på fejlslagen og forebyggende behandling. Der er bogstaveligt talt udeliv på menuen. Månedens Grønne handler om rabarber, som bare venter på at blive nydt i alt fra morgenmad til desserter. Naturvejlederne inspirerer til, hvordan du kan bruge de planter, som du finder i naturen, til glæde i madlavningen. Bæredygtighed og balance er tæt forbundet med hinanden. En ny bog handler om bæredygtig kost og her i magasinet kan du lade dig inspirere af opskrifterne. Som altid fortæller magasinet om sociale relationer, som er noget af det mest afgørende for et sundt og godt liv. Det gælder som sagt i Temaet om musik og psyke. Det gælder også i klummerne af magasinets sexolog og familieterapeut. De giver gode råd til at genfinde balancen, hvis der er problemer i parforholdet eller man gennemlever en tung sorg. I alle tilfælde gælder det om at finde eller genfinde balancen. God læselyst Nils Sjøberg

MAGASINET

Sundhed+ Maj 2019, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Tlf. 2424 0557 Tema ansvarlig Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf. 2721 6909 Er magasinet ikke kommet? Tlf.: 2721 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk

Zaditen® (ketotifen) – med tripel virkningsmekanisme mod pollen allergi.1* Behandler og forebygger allergiske symptomer med kun 1 dråbe 2 gange dagligt1,2* Findes i endosispipetter uden konserveringsmiddel1* Kan anvendes til voksne, ældre og børn fra 3 års alderen1* Fås både på recept og i håndkøb1* 1 DRÅBE LIGT 2 GANGE DAG LØE K ER G YG FOREB 1,2* OG SVIE

* Fuld effekt opnås efter nogle dages behandling. Ref: 1. Zaditen SPC 1/2017 (endosispipetter) og 12/2016 (flaske). 2. Abelson M, et al. Arch Ophthalmol.2003;121:626-30. Vigtige forsigtighedsregler: Der er ingen erfaring ved brug under graviditet. Rådfør dig derfor med din praktiserende læge inden brug. Kan bruges under amning efter lægens anvisninger. Må ikke bruges ved overfølsomhed over for nogen af indholdsstofferne. Ved samtidig behandling med andre øjenpræparater, skal der være et ophold på mindst 5 minutter mellem drypningerne. Konserveringsmidlet benzalkoniumklorid kan aflejres i bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør derfor udtages inden drypning og genindsættes tidligst efter 15 minutter. Vil du anvende kontaktlinser, når du drypper, bør du anvende den ukonserverede form i engangspipetter. Læs indlægssedlen før brug. Zaditen markedsføres i Danmark af Théa Nordic Denmark. www.thea.dk

THÉA NORDIC AB, HOVEDGADEN 55A, 2970 HØRSHOLM • E-MAIL: INFO@THEA-NORDIC.COM, WWW.THEA-NORDIC.DK

K D . G A L R OTHDK20190417-727 FSNEKITILOP

NY BOG AF FORFATTEREN BAG BESTSELLEREN LEV MERE – TÆNK MINDRE

GRIB LIVET OVERVIND ÆNGSTELIGHED

SLIP OG BEKYMRINGER

MED METAKOGNITIV TERAPI

ANGSTEN PIA CALLESEN

Grib_livet_slip_angsten_208x140.indd 1

12-04-2019 10:55:29

interview

6 |

sundhed+

interview

”Der er meget, jeg skal nå endnu” Sangskriveren, komponisten og troubadouren Sebastian kan se tilbage på et liv i musik, der begyndte, da han som kostskoleelev en dag hørte Rolling Stones gennem et åbent vindue. Lige dér tog han en beslutning om, at det var i musikken, han ville finde sin fremtid. TEKST: LOTTE DALGAARD FOTO: JOHN EHBRECHT

”Tusind tak for al den dejlige musik,” siger en herre, der er stoppet op ved synet af Sebastian og altså lige synes, at kunstneren skal have lidt ros med på vejen. Lidt senere, under fotosessionen, kommer to kvinder hen, trykker ham i hånden og giver udtryk for, at de har tilbragt mange gode timer i hans musikalske selskab. Sebastian takker høfligt. Det generer ham ikke at blive stoppet på gaden. Folk er altid flinke og det sker overalt, undtagen i hans eget lokalområde i det nordlige Sjælland. ”Der er folk sgu ligeglade,” siger han og smiler. Knud Christensen, som hele Danmark mange år senere skulle komme til at kende som Sebastian, kom til verden i Sønderborg i 1949 som søn af officer Oskar Christensen og hustruen

Ellen Elise Grabow. Han tilbragte sine første halvandet år på Sønderborg Sygehus på grund af blandt andet engelsk syge og undervejs mistede han sin mor, der døde af kræft, bare 34 år gammel. Året efter giftede hans 36-årige far sig igen med en ti år yngre kvinde. Knud og hans otte år ældre søster, Inge-Birthe, fik en papsøster og senere to halvsøstre. Knud og Bitte, som hun blev kaldt, delte rollen som Askepot i familien, hvor forskelsbehandlingen var til at tage og føle på. Familien flyttede rundt til diverse kasernebyer. I 1957 førte farens arbejde familien til en NATO-base i Norge, hvor Knud begyndte i 1. klasse på Lysaker skole i Stabekk ved Oslo. Tre år senere flyttede familien til Knuds store fortrydelse tilbage til Danmark og

forholdet til stedmoderen blev dårligere og dårligere i takt med, at Knud blev ældre, og hun ikke kunne magte ham. ”Jeg følte mig alene i den familie. Min stedmor, der jo nok var meget ung, vidste vel ikke rigtig hvordan hun skulle tackle mig. Og så var konklusionen, at det sikkert var mig, der var noget i vejen med,” fortæller han. Han blev indlagt til psykisk observation på Statshospitalet i Glostrup, hvor man konstaterede, at der absolut ikke var noget galt med knægten, men at han trængte til luftforandring. Så han blev sendt på Asserbohus Kostskole i Frederiksværk, der oprindeligt blev bygget som luksushotel i 1933 og fungerede som Tvind efterskole, efter kostskolen lukkede i 1978. I dag er bygningerne revet ned og der er bygget sommerhuse på grunden. maj nr.4 // 2019

| 7

interview

MERE OM SEBASTIAN

• Født 19. december 1949 i Sønderborg

• Bor i Nordsjælland

• Din barndoms drømme • Fik du aldrig sagt farvel • De knustes af sig selv Fra titelnummeret — Den store flugt, 1972

• Du ta’r det første skridt • Ind i en verden, der er din • Alting er så hvidt, så følsomt

• Hans fulde navn er Knud Grabow Christensen

og så fint

• Fik kunstnernavnet Sebastian af sit første pladeselskab i 1970 i forbindelse med indspilningen af sin første single

• Har datteren Sara Grabow, født i 1979, med sin ekskone Unni Johnsen og sønnen Dennis, født 1971, med ungdomskæresten Margit

• Er morfar til en dreng på 7 år og en pige på 5 år

• Har udgivet 56 albums • Har skrevet 13 musicals, herunder ’Skatteøen’ fra 1986, som er den mest sete musical nogensinde i Danmark og i øvrigt spiller igen til efteråret på Folketeatret i København

• Har skrevet filmmusik til blandt andet ’Måske ku’ vi’, ’Du er ikke alene’, ’Klinkevals’ og ’Hodja fra Pjort’

• Har solgt over to millioner plader og flere end to millioner publikummer har set hans musicals

• Har modtaget Dronningens Ridderkors, samt diverse priser, guld- og platinplader

• Modtog sidste år H.C. Andersen prisen i Odense

8 |

sundhed+

tresserne i en lang række af datidens X Factor, amatør-talentkonkurrencer med Underholdningsbussen, som fartede riget rundt og opførte shows på kroer og til byfester.

”Der var to slags elever på kostskolen. De, der kom fra rige familier og som syntes, skolen var et fængsel. Og os, som var dér, fordi tingene ikke fungerede derhjemme. Vi syntes, det var en frihed at være på skolen. Også selvom den blev kørt efter kæft, trit og retning principper,” fortæller Sebastian, der til hudløshed kendte den trummerum hjemmefra. Ud fra alle værelserne på kostskolen lød et virvar af tressernes musik: Donovan, Beatles, Bob Dylan, Otto Brandenburg. Knud sugede det hele til sig. Han blev trommeslager i et band, men fandt senere ud af, at det var guitaren, som var hans foretrukne instrument. Og stemmen selvfølgelig. En dag gik han en tur på Strøget og hørte noget fra et åbent vindue, der skulle blive livsændrende for ham. Nogen spillede Rolling Stones for fuld udblæsning — og netop dér vidste han, at musikken skulle blive hans levevej. Som 17-årig fik Knud en guitar af sin far i julegave, året efter fik han sin realeksamen fra kostskolen, flyttede på ungdomspensionen Prøven i Rødovre og blev tilmeldt studenterkursus i Valby. Sidste gang han var hjemme for at besøge familien, endte det i en konfliktfyldt hårdknude, og han gik ud af døren for aldrig at vende tilbage. Hans storesøster var flyttet hjemmefra, i dag er hun bosat i Norge og de har stadig kontakt. Mange år senere sluttede han fred med både sin far og stedmoder, men noget tæt forhold fik de aldrig. Musikken og lektierne kæmpede en stadig hårdere kamp i den unge Knud, som musikken til sidst vandt. Sammen med den musikalske makker, Thomas, fra kostskolen deltog han i slutningen af

Fra titelnummeret — Den store flugt, 1972

De to ungersvende vandt ved publikumsafstemning en del 2. og 3. pladser, til gengæld vankede der gratis smørrebrød og det var ikke så ringe endda, når man var en fattig upcoming musikant. Men makkerskabet røg i vasken, da Thomas ikke dukkede op til en pladeindspilning, som impresarioen Eugen Tajmer havde arrangeret. I det hele taget fandt han ud af, at han arbejdsmæssigt fungerede bedst alene. Bare 21 år gammel udgav han under kunstnernavnet Sebastian det engelsksprogede og stærkt Donovan-inspirerede album ’The Goddess’, som ikke fik megen opmærksomhed fra omverdenen. Året efter kom EP’en ’Lossepladsen Bløder’, en protestsang, der var lige lovlig hård kost for Danmarks Radio. ”Jørn Hjorting havde modtaget den fra pladeselskabet og havde lyttet til den. Men som han sagde i radioen: Det er ikke noget for Dansktoppens lyttere. Det var altså ikke Dansktoppens lyttere selv, der bestemte, hvad der var noget for dem,” siger Sebastian og løfter øjenbrynene. Han har generelt gennem hele sin karriere været taget bedre imod hos publikum end hos anmeldere og pladeselskaber. Et faktum, der til tider har fået ham til at føle sig malplaceret i branchen, som han gjorde det i sin familie. Sebastian var i mellemtiden flyttet sammen med Margit, der arbejdede i køkkenet på ungdomspensionen. Hun blev gravid og bad Sebastian vælge

interview

mellem musikken og familien inklusive et fast arbejde. Selvom Sebastian glædede sig til at skulle være far, var det reelt ikke et valg, han kunne træffe. Musikken var hans liv. Så Margit flyttede fra deres fælles lejlighed i Taastrup, fandt sammen med en anden mand og fødte sønnen, Dennis. I 1972 læste Sebastian i en formiddagsavis en omtale af musicalen ’Jesus Christ Superstar’, som var blevet oversat til dansk af Johannes Møllehave og skulle spille i Falkoner Teatret med Bent Mejding som instruktør. Sebastian gik til audition og fik en lille rolle, men var lykkelig for at være en del af den progressive og spektakulære rockopera. Især fordi han nogle måneder inden havde snuset til den omsiggribende stofkultur. ”Jeg plejer at sige, at Jesus frelste mig,” siger han og klukker. Samme år udkom albummet ’Den store flugt’

med udødelige numre som ’Når lyset bryder frem’, ’Hvis du tror du er noget’ og ’Rose’. Pladen røg direkte ind på hitlisten og de ellers forbeholdne anmeldere kaldte den både ”nødvendig” og ”bedste danske LP i flere år”. Den 13. januar 1973 blev han inviteret ind i tv-programmet Dansk Beat, og så tog karrieren fart. Folk fik øjnene, eller rettere sagt ørerne, op for den nye dreng i dansk populærmusik, og pladen solgte mere end 50.000 eksemplarer.

MISTEDE STEMMEN Omkring 1986 mistede Sebastian pludselig stemmen på grund af en blanding af fugtig kælder, for mange smøger og generel usund livsstil. Det blev en kærkommen undskyldning for at lave mu-

sicals og skrive sange til andre kunstnere, begge dele noget han længe havde haft lyst til. Tilbage i 1990’erne udtalte han derfor: ”Jeg er holdt op med at spille ude, helt konsekvent. Når jeg står på en scene, ryger der en skive af mig hver gang, som en anden spegepølse. Det der psykiske pres, der er over live-optræden, barberer en ned til sidst.” Arbejdet med musicals gav ham noget af det samme som årene på kostskolen, nemlig en følelse af socialt fællesskab, noget som en komponist som ham ellers godt kan mangle. ”Det er en meget isoleret situation at skrive sange, i hvert fald for mig. Jeg er nødt til at lukke mig inde og arbejde på sangene alene. Så det at producere musicals er en social sammenhæng for mig, ligesom kostskolen og senere ungdomspensionen var.” maj nr.4 // 2019

| 9

interview

SEBASTIANS SUNDE RÅD

•• Gå lidt •• Cykl lidt - og hvis du kører el-cykel så slå ellen fra ind i mellem

•• Hold op med at ryge

Sebastians musicals er gennem årene både blevet opført på store teatre, på små amatørscener og som skoleforestillinger landet over. Hans datter, sangeren og sangskriveren Sara Grabow, iscenesatte i 2012 teaterkoncerten ’Cirkus Fantastica’ over sin fars album af samme navn fra 1979. ”Både Saras mor, der er billedkunstner, og jeg arbejdede meget, da Sara var barn, så hun var nok meget alene,” siger Sebastian, der blev skilt fra Saras mor, Unni Johnsen, i 1996. ”Hun lukkede sig inde i et rum og fandt de gamle plader frem, og jeg måtte ikke vide noget om det. Men det er klart, jeg bliver glad over, at min datter synes, hun kan bruge farmands musik til noget.” Han tilføjer, at han altid bliver glad, når andre kan bruge hans musik: ”Det er derfor, jeg laver det. Mens jeg skriver og komponerer, er det mit. Men lige så snart, jeg slipper det, bliver det, udover copyrighten selvfølgelig, allemandseje. Og det er op til folk selv at tolke på teksterne.” Det fysiske problem med stemmen udviklede sig over tid til et psykisk problem for Sebastian, der i en lang årrække ikke turde gå på scenen og synge. Først efter mange års arbejde med angsten kom han ud over den, og i dag er den stort set væk. ”Jeg sørger altid for at være velforberedt. Derfor er jeg ikke længere nervøs, når jeg går på scenen.” Gennem årene har han spillet både solo og med band. Det er noget, der er stor forskel på, synes han. ”Jeg bygger på den koncentration, publikum har på mig, når jeg spiller

10 |

sundhed+

interview solo. Den koncentration kan ryge lidt, når jeg har band på, fordi publikums koncentration — helt naturligt — fordeles til andre musikere. Men det kan ind i mellem gøre mig lidt usikker. Når bare man ved det, er det fint. Det er værre, når der sker noget uforudset. Noget jeg ikke er forberedt på. Som for eksempel første gang, jeg spillede på Smukfest og fik solen lige i øjnene, så jeg ikke kunne se noget. Anden gang havde jeg solbriller med,” siger Sebastian, der i øvrigt også skal optræde på Smukfest i år, og vipper med det par solbriller, han har sat oppe på hovedet. Sebastian har netop indledt en solokoncertturné, der udover Smukfest i Skanderborg fører ham til blandt andet Kerteminde, Fanø, Ringkøbing, Holbæk og Botanisk have i København. Og han har også lige sendt et nyt album på gaden med den finurlige titel ’Hun nåede at klappe hunden’. Historien bag er, at han kom gående på gaden en dag, da han hørte fragmenter af en samtale mellem to ældre damer. Den ene sagde netop den sætning: Hun nåede at klappe hunden. Sebastian overvejede at vende om og spørge damerne, hvad den historie handlede om? ”Men det gør man jo ikke,” siger han. I stedet kørte han hjem og digtede selv videre på historien, ligesom det er meningen, at lytteren kan gøre. ”Livet er fragmenter af citater, og den sætning for eksempel, den kan der jo lig-

ge meget bag, som vi hver især kan få noget forskelligt ud af.” Alle de løsrevne citater, han samler op undervejs, sætter han sammen til den ene sang efter den anden. Han brillerer i mange genrer, fra viser og store ballader over symfoniske sange og finurlige, sjove børnesange.

Roquefort, emmentaler Gorgonzola, jeg betaler Hvad som helst for feta Brie eller camembert Hvad, der lugter endnu værre Gammel ost fra Kreta Ost, jeg vil ha’ ost Jeg må ha’ ost! Fra Ostesangen — Skatteøen, 1986

Siden gennembruddet i halvfjerdserne har Sebastian komponeret musik, skrevet sangtekster, været involveret i opførelserne af sine musicals og spillet op mod 2.000 koncerter på små og store scener. Hans skema er planlagt til mindste detalje og der er ikke plads til udskejelser af nogen art. ”Jeg har en stram disciplin, når jeg tager ud og spiller. Alle timer på døgnet er tilrettelagt med måltider, bad, søvn,

”Længe leve livet, mens vi har det” I den afdøde musikskribent Torben Billes bog om Sebastian fra 2009 ’Når lyset bryder frem’ har Sebastian besvaret en række spørgsmål over mail. Her er et udpluk: Hvad ser du, når du ser dig selv i spejlet om morgenen? Jeg venter til op ad formiddagen. Hvilke fejl er du mest overbærende over for? De små. I hvilket land vil du gerne leve? Danmark.

Hvem er dine favorithelte/heltinder fra fiktionens verden? Ronja Røverdatter, Esmeralda (Klokkeren fra Notre Dame), Klods-Hans. Hvad afskyr du mest af alt? Kynisme. Hvad er dit livsmotto? Længe leve livet mens vi har det. Hvordan vil du helst dø? Mæt af dage.

transport og så videre. Jeg ville for eksempel gerne have været en tur på kunstmuseet ARoS, sidst jeg var i Aarhus, men det var der ikke tid til,” fortæller han.

BLODPROP OG BYPASS Efter næsten 40 år som storryger, lagde Sebastian sine mindst tre daglige pakker cigaretter på hylden fra den ene dag til den anden. Det var i 2004, efter han faldt om med en blodprop i hjertet. ”Jeg var inde i byen, da jeg pludselig fik det mærkeligt. Det var egentlig sindssygt, jeg satte mig ind i bilen og kørte de ti kilometer hjem. Det er et mirakel, jeg ikke kørte galt, for jeg var helt skæv. Da jeg steg ud af bilen faldt jeg om, men jeg var heldigvis i stand til at kravle ind i huset og fik ringet efter en ambulance.” Det endte med en firedobbelt bypass-operation og et øjeblikkeligt rygestop. ”Jeg tog simpelthen en beslutning om at holde op med at ryge, hvilket er den eneste måde, det kan lade sig gøre på.” Sebastian blev sendt hjem efter nogle dage, men det viste sig, at han havde for meget vand i kroppen og han måtte endnu en gang akutindlægges. Gradvist kom han på benene og fuld af blodtrykssænkende medicin og livsmod var han tilbage i arbejdet to måneder senere. Han havde tidligere fået en advarsel fra sin læge om den knap så sunde livsstil, men han skulle ligge på dødslejet, inden alvoren gik op for ham. I dag har han sågar fået implementeret lidt motion i hverdagen, selv om det ikke er hans favoritsyssel. ”Jeg går med hunden en halv time om dagen, det må være nok,” siger han bestemt. ”Jeg cykler også nogle gange en tur. På el-cykel, men jeg slår ellen fra ind i mellem,” tilføjer han og smiler lidt af sig selv. Mange ville få dødsangst efter sådan en omgang, men ikke Sebastian. ”Næh, jeg var ikke bange for at dø. Jeg tror, jeg havde det ligesom, hvis jeg havde fået et sår på armen. Det skulle fikses og så skulle jeg bare videre. Der er jo så meget, jeg skal nå!” maj nr.4 // 2019

| 11

tema: musik og psyke KOMPR OMISLØS K VA L I T E T

Collagen

Flere gavnlige effekter! • MoveFlex Collagen har flere gavnlige effekter relateret til led, brusk, bindevæv og knogler.

Den Lille og Den Store! • Den lille kapsel og den store effekt. • Dagsdosis på 40 mg. 1 kapsel indeholder 40 mg UC-II® type 2-kollagen i sin oprindelige form.

Innovativ formulering!

• Type 2-kollagen i en aktiv og naturlig form samt Boswellia for led. Mangan for normal dannelse af bindevæv og vitamin C for normal dannelse af kollagen.

Forhandles hos Helsam, Helsekostforretninger og udvalgte apoteker. BIOSYM A/S 12 | sundhed+

Multi Effekt

Knogler

devæv Bin

Led

Brusk I

T L F. + 4 5 9 7 2 5 2 0 1 5

INFO@BIOSYM.DK

W W W. B I O S Y M . D K

TEMA:

Musik

psyke

Musik har bidraget til vores overlevelse............................ 14 Trist musik kan gøre dig glad ............ 16

Musik lindrer smerter og bekymringer...................................... 19

MUSIK MOD DEPRESSION .......................... 20 Mus har glæde af Mozart.................... 24

Bevidst brug af musik............................ 26 Din musiksmag afslører din empati................................................. 29 Musik påvirker din søvn og dit hjerte................................. 30

maj nr.4 // 2019

| 13

tema: musik og psyke

Musik har bidraget til vores overlevelse

Vores forfædre var ikke kun jægere og samlere. De var også fløjtespillere. For præcist ti år siden kunne tyske forskere fortælle, at de havde fundet det ældste musikinstrument. TEKST: JAKOB THOMAS

Det var forfædrene i Sydtyskland, der lavede fløjter ud af ben for mindst 35.000 år siden. Det kan måske være svært at se, hvordan musik kan være livsnødvendigt. Umiddelbart er det meget vigtigere for overlevelse, at vi får noget at spise, end at vi lytter til musik. Alligevel spillede musik en rolle i en tid, hvor vores forfædre ellers havde mere end rigeligt i at overleve. “Det at lave musik sammen gav dem mulighed for at styrke deres sociale bånd. Det hjalp dem til at organisere samfundet og at brede sig mere effektivt,” fortæller arkæologen Nicholas Conard fra universitetet i Tübingen. Han mener altså, at musik hjalp de tidligste mennesker med at skabe en fælles identitet og en gensidig tillid. Så musikkens funktion var først og fremmest social. “Musik er ekstremt vigtigt i opbygningen af et samfund og for at bringe folk sammen. En af grundene til at musik opstod var for at bringe folk sammen,” bekræfter professor i musikforskning, Patrick Savage. ”Det er endda blevet foreslået, at musik ved at etablere sådanne bånd var med til at skabe samfundet og bandt individer sammen, som ellers ville have levet adskilt,” uddyber musikforskeren. ”Dans og sang før en jagt eller krig bringer deltagerne sammen til én samlet gruppe,” nævner han som eksempler. De sydtyske fløjter er som sagt mindst 35.000 år gamle. Det er endda sandsynligt, at musik opstod endnu tidligere. Det er oplagt, at neandertalerne klappede i hænderne eller spillede instrumenter, der bare er forgået med tiden. Også

14 |

sundhed+

blandt neandertalere kan musik være opstået som en måde at kommunikere med hinanden, før sproget opstod. Musikeren, Simon Thorne, der stod for en udstilling om neandertaleres forhold til musik på National Museum Wales, mener: ”Alle kulturer har sprog og

Foto: Professor i arkæologi, Nicholas Conard, fremviser en fløjte fundet i Sydtyskland. Den blev lavet af et tyndt fugleben for mindst 35.000 år siden. Antropolog, Edward Hagen, fortæller: “Når vi kan se, at musikken strækker sig så langt tilbage, så må det være en fundamental del af menneskets natur.”

musik. Så vi kan godt regne med, at de også havde en form for musik.” Det er sågar muligt, at musikken opstod, allerede før menneskets tid: Nemlig blandt aberne. Som du kan læse flere steder i dette magasin, så er aber nemlig i stand til at skelne mellem toner og forstå musik. Hjernescanninger på nutidens mennesker viser, at musik er et ”universelt sprog”. Der kan ses ensartede reaktioner i hjernerne hos forskellige mennesker, når de lytter til musik. Det kan være med til at forklare, hvorfor musik har så stærk en effekt på en gruppe af mennesker. ”I et udviklingsmæssigt perspektiv, så har musik altid være noget, mennesker mødtes for at lave. Når folk har den samme hjernerespons til musik, så kan det gøre fælles aktiviteter nemmere,” forklarer hjerneforskeren Daniel Abrams, Stanford University.

tema: musik og psyke

KOSTTILSKUD

Super B-Complex til din travle hverdag Det kan være svært at give slip på alle de ting, der belaster vores nervesystem i dagligdagen

Super B-Complex Super B-Complex er en unik blanding af fire adaptogene urter og B-vitaminer, der bl.a. beskytter og normaliserer nervesystemet. De adaptogene urter - astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod - indeholder plantestoffer, der er i stand til at hjælpe kroppen tilbage i balance, hvis den er bragt ud af balance af eksempelvis stressfaktorer. Derfor er Super B-Complex et godt supplement til din travle hverdag.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker. KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. maj nr.4 // 2019 SuperB_annonce_208x280_Sundhed.indd 1

| 15 11-04-2019 09:28:59

tema: musik

Trist musik kan gøre dig glad Mange søger til triste sange, når de oplever en svær livssituation. Men hvordan kan det være gavnligt at lytte til triste sange? TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Forskere er nysgerrige på, hvorfor man kan finde på at lytte til vemodig musik. For det ville da nok give mere mening at lytte til glade sange, der kan hjælpe os med at komme i bedre humør. Freie Universität Berlin har undersøgt de følelser, der opstår, når man lytter til triste sange. ”Det at folk søger og holder af trist musik kan virke paradoksalt. Når man nu tænker på samfundets og videnskabens store fokus på glæde som kilden til personligt velvære,” undres de to musik- og hjerneforskere, Liila Taruffi og Stefan Koelsch. De forholder sig til, hvad der foregår i hjernen, når man lytter til musik. De to forskere undersøgte mere end 700 personer fra forskellige steder i verden. De ville vide, hvorfor man lytter til trist musik og hvilke følelser musikken kan fremkalde. Deres konklusion kan overraske: De har nemlig opdaget, at vemodig musik gavner humøret mere end positive sange. Reaktionen er mere kompleks, end når man lytter til glade popsange. Faktisk så udløser trist musik en blanding af forskellige følelser, der kan gavne det mentale helbred.

VÆKKER GODE MINDER Sangene kan løfte humøret ved at vække særlige minder om glade oplevelser. Nostalgi er den følelse, der oftest fremkaldes. Denne proces fremmer desuden den lyttendes fantasi.

16 |

sundhed+

Sammen med ’nostalgi’ kommer også det, som forskerne vælger at kalde ’melankoli’. Det er en sørgmodig sindstilstand, men uden at man er rigtig bedrøvet. ’Melankolien’ sætter gang i andre følelser, der gavner det mentale velvære. Den lyttende bliver mere følsom, omsorgsfuld og samvittighedsfuld. Den lyttende bliver muligvis bedre i stand til at styre og give udtryk for sine følelser og at opføre sig mere empatisk over for andre. Musikken kan altså bruges til at regulere og håndtere en tristhed, man gennemgår i sit liv. Det kan opleves som en følelsesmæssig forløsning at lytte til musikken, idet den hjælper til, at man kommer ud med sine følelser. ”Musik-udløst tristhed kan betragtes som en æstetisk, abstrakt be-

lønning, men spiller også en rolle for velværet ved at virke trøstende og at regulere negativt humør,” forklarer Liila Taruffi og Stefan Koelsch. Man søger typisk til trist musik, når man føler sig alene eller presset, og det er især personer med stor empati og lav følelsesmæssig stabilitet, der lytter musikken. Vemodig musik kan desuden fremkalde disse følelser: •• Musikken kan bruges til at give en følelse af omsorg og beskyttelse. Studier kalder denne gevinst ved musikken den ’empatiske’. Den lyttede får det bedre ved at dele sine følelser og tristhed med et andet menneske gennem sangen.

BABYER SKELNER MELLEM MUSIK Babyer på et halvt år kan høre forskel på triste og glade musikstykker. Det viser studier med babyer, der lytter til klassisk musik af blandt andre Beethoven. Babyerne viser størst interesse for de positive toner. I en alder af 9 måneder er babyer i stand til at udpege de triste toner. Psykologer mener, at babyer altså kan forstå og skelne følelser, der udtrykkes gennem musik. De er i stand til at skelne lige så godt som større børn og voksne. Kilde: tidsskriftet Journal of Infant Behaviour and Development

TEMA: Musik og psyke

NE LI KE YOU: ADELE – SOM EO out of the blue “I hate to turn up uldn’t stay away uninvited but I co I had hoped I couldn’t fight it. and that you be you’d see my face r me it isn’t over” reminded that fo

SE – I NE HOU AMY W K: O B L AC B AC K T d bye said goo “We only da rds. I die with wo o u go Y . times d e r d n u h I go her. A nd back to us” back to

Her ser du tre eksempler på sange om knust kærlighed. Du kan finde flere triste sange eller sange om brudt kærlighed på blandt andet www.popsugar.co.uk/smart-living/Saddest-Songs-Ever

•• Musikken

gør, at man kan mærke lidt af tristheden, uden at den kommer for tæt på og bliver virkelig. Så man kan få lidt trist fornemmelse, men det gør ikke rigtig ondt. •• Hvis man er i en trist situation og lytter til sådan musik, så giver musikken mulighed for, at man kan reflektere over sine følelser og sin situation. Den lyttende kan forestille sig, at han/hun udtrykker sig lige så følelsesladet som i sangene. Der bliver især lyttet til vemodige sange i disse livssituationer: •• Man lytter især til sådanne sange, når man er under følelsesmæssigt pres. Oplagte eksempler er, når der er knas i forholdet eller man lige er gået fra hinanden. •• D eref ter kommer situatio ner, hvor man for eksempel føler sig ensom, har hjemve eller savner en elsket. I disse situati-

R IH A NNA – ST AY: ”Not really sure how to feel about it. So mething in the way you mov e. Makes me feel like I ca n’t live w ithout you”

oner kan sangene give omsorg, fordi de deler følelser, man selv oplever.

NYDELSE, TRYGHED OG SMERTE Det engelske universitet Durham og det finske Jyväskylä har analyseret data fra mere end 2.400 personer og har ligeledes fundet frem til, at vemodige sange udløser forskellige følelsesmæssige reaktioner. Det er især tre følelsesmæssige reaktioner, der bliver bemærket: Nydelse, tryghed og smerte. Reaktionerne opstår, når glade eller triste minder bliver genopfrisket ved hjælp af musikken. Psykolog, Adrian North, forklarer, at der er to grupper af forklaringer på, hvorfor man får det bedre, når man lytter til trist musik. Den ene gruppe kalder han ’socialpsykologisk’ og den anden ’neurovidenskabelig’. Man

kan få det bedre med sig selv og sin situation, når man ser andre, der har det værre. Man kan også få det bedre ved at lytte til musik, der udtrykker den situation, man selv befinder sig i. Psykologen hælder dog mest til de ’neurovidenskabelige’ forklaringer om de kemiske processer, der opstår i hjernen, når man lytter til musik. Det er muligt, at melankolsk musik aktiverer hormonet prolaktin. Kroppen forbereder sig på en traumatisk situation og når situationen ikke opstår, så giver det en behagelig følelse. Det er dog ikke alle, der får det bedre af at lytte til vemodig musik - og nogle bliver selv sørgmodige. Det sker især, når sangene frembringer dårlige minder om dødsfald, skilsmisse, ødelagt kærlighed eller andre hårde oplevelser i livet. Den finske forsker, Henna-Riikka Peltola, forklarer: “Et stort antal mennesker forbinder også trist musik med smertelige oplevelser. Såmaj nr.4 // 2019

| 17

TEMA: Musik og psyke

GORRILLAER NYNNER, NÅR DE SPISER Gorillaer nynner og synger, når de spiser. De bruger lydene til at kommunikere tilfredshed med føden og for gruppens leder til at fortælle de andre, at det er spisetid. Nydelse udtrykkes i summende lyde, og når gorillaerne får deres favoritføde, så synger eller nynner de højere. Lignende signaler kendes fra andre aber. Kilde: Tidsskriftet PLOS One

danne intense oplevelser lader til at være både mentalt og endda fysisk krævende og langt fra lystbetonede.” Professor Tuomas Eerola supplerer og fortæller, at det netop var de forskelligartede reaktioner på vemodig musik, der vakte interessen for studiet: “Eksisterende studier i musikpsykologi og filmstudier har vist den underfundige nydelse, folk oplever ved at engagere sig med tragisk kunst.” ”Vi ville undersøge det brede spektrum af oplevelser, som folk har med trist musik, og finde årsagerne til både at lytte til og at undgå den slags musik.”

”Resultaterne hjælper os med at pege på, hvordan folk regulerer deres humør ved hjælp af musik. De har også betydning, når det kommer til forståelse af det paradoksale forhold mellem nydelse og negative følelser, som ses i kunst og fiktion.”

MODSATRETTEDE FØLELSER Et studie fra universitetet i Tokyo underbygger, at trist musik kan udløse positive følelser. Studiet blev offentliggjort

MERE AFSLAPPEDE GORILLAER Forskellige studier har undersøgt, hvordan aber reagerer på menneskeskabt musik. De peger blandt andet på, at aber bliver mindre aggressive og får lavere blodtryk, når de lytter til musik. Den positive effekt er dog størst, når gorillaer hører naturlige, regnskovsagtige, lyde. I et studie blev der skiftevis spillet regnskovslyde, Chopin (klassisk) og Muse (rock) på højtalerne i gorilla-miljøet i Buffalo Zoo. Gorillaerne havde aldrig levet i regnskoven, men udtrykte alligevel mindre stress (som opkast, gentagen adfærd eller hårplukning) når de lyttede til regnskovslyde. Kilder: insidescience.org og tidsskriftet Zoo Biology

18 |

sundhed+

for et par år siden i tidsskriftet Frontiers in Psychology. Det er med til at forklare, hvorfor nogle holder af at lytte til trist musik. 44 deltagere, både med og uden musikalsk baggrund, blev bedt om at lytte til et par triste og glade musikstykker. Deltagerne skulle ved hjælp af nøgleord beskrive deres egne følelser undervejs og hvilke følelser, de opfattede i musikken. Det gav interessante og modsatrettede resultater. Det vil sige, at selvom deltagerne opfattede musikken som tragisk, så blev de selv gladere. ”Musik, der betragtes som trist, bringer faktisk romantiske følelser sammen med triste følelser. Uanset deres musikalske træning så oplever mennesker denne ambivalente følelse, når de lytter til trist musik,” forklarer de japanske forskere. I modsætning til tristhed i dagligdagen, så kan tristhed gennem kunst faktisk føles behageligt. Det er sandsynligvis, fordi den tristhed, der opleves i kunsten, ikke har konsekvenser i ens eget liv. Man kan nærme sig en følelse i kortere tid, og så forlade den sikkert og trygt lige når man har lyst. De uddyber: ”Følelser, der opleves i musikken, er ikke forbundet med nogen direkte fare eller skade. Derfor har vi endda mulighed for at nyde ubehagelige følelser som tristhed. Hvis vi lider ubehagelige følelser i dagligdagen, så kan trist musik lindre de negative følelser.”

TEMA: Musik og psyke

MUSIK LINDRER SMERTER OG BEKYMRINGER Musik kan hjælpe mod smerter og bekymringer og musikken giver et sted, hvor der er plads til følelserne. TEKST: JAKOB THOMAS

Flere og flere hospitaler og universiteter udbyder forløb i musikterapi. Det gælder for eksempel University of Michigan. De har udarbejdet et omfattende forløb med musikterapi, der henvender sig til kræftpatienter. Forløbet kan hjælpe patienterne på forskellig vis, både fysisk og psykisk. En af de måder, forløbet hjælper patienterne, er netop ved at lindre deres smerter. ”Musikterapi hjalp mig til at fokusere på noget andet end de traumatiske oplevelser, der følger med kræftdiagnosen. Jeg glemmer diagnosen i en times tid og går ind i en anden verden,” forklarer en af patienterne. ”Patienterne har så meget, de skal forholde sig til. De forsøger at få styr på det hele. Det er overrumplende. Hvis man nogle gange giver dem et trygt miljø og mulighed for bare at slippe det hele løs, så kan der komme meget ud af det,” forklarer musikterapeut, Megan Gunnell.

UANSET ERFARING Musikterapi kan være noget så enkelt som at lytte til en sang. Det kan også bestå i, at patienten spiller et instrument. Er man ikke vant til at spille, så kan man begynde med simple instrumenter som rasleæg og tamburin. Terapien kan desuden bestå i sangskrivning samt diskussion af egne eller andres sange. Det er nemlig givende at sætte ord på sine følelser ud fra sangtekster. Det kan for eksempel ske ved at overveje personlige spørgsmål om, hvad en favoritsang betyder i den situation, man står i netop nu. Musikterapeuten mener, at alle besidder en musikalsk fornemmelse. ”Musikken stammer helt fra tiden i morens

mave: Babyen hører den vibrerende stemme, hendes hjerteslag og livets naturlige puls.” ”Du behøver ikke at have en musikalsk baggrund for at gå på opdagelse i musikterapien. Du kan deltage, fordi du fra naturens side er et rytmisk og musikalsk væsen. Du har allerede en masse rytme og melodi i dig,” forklarer Megan Gunnell.

MUSIKTERAPIENS HISTORIE Musik kan lindre smerte hos personer, der lider af kroniske smerter. Det kan gå under navnet musikterapi, men det behøver slet ikke at være en terapiform for at virke. Musik har været anvendt i årtusinder til medicinske formål. Betegnelsen musikterapi opstod dog først formelt i 1940erne, da læger i USA opdagede, at musik kunne hjælpe soldater efter granatchok, de havde pådraget sig under Anden Verdenskrig. I dag er musikterapien et anerkendt middel mod smerter. Beroligende musik anvendes i kombination med afslapningsteknikker. Musikterapi kan hjælpe patienten ved at: •• Reducere den smerte patienten oplever •• Afslappe patienten og stimulere et rytmisk åndedræt •• Afhjælpe patientens stress og nervøsitet •• Give patienten positivt humør Patienter, som får musikterapi mod kroniske smerter, oplever at:

•• De får mindre behov for smertestillende medicin

•• Deres åndedræt, blodtryk, hjertefrekvens og muskelafslapning alt sammen forbedres •• De bliver mere afslappede og ubekymrede og får større livskvalitet

MANGE MULIGHEDER Udover at lytte til musikken, så kan patienten som sagt også agere mere aktivt. Patienten kan for eksempel synge med på sange, skrive sangtekster eller komponere, diskutere musikken, forme billeder i hovedet ud fra musikken eller meditere. Det gør musikterapien særdeles alsidig og gør, at den kan tilpasses den enkelte patient og patientens ønsker, situation og personlighed. Den kan udføres alene eller i en gruppe og nærmest hvor som helst. Her i artiklen er musikterapi beskrevet som en formel terapiform. Men du kan selv få gavn af musikken, samt lette smerter og bekymringer gennem musikken. Du kan tackle dine smerter og bekymringer gennem musik uanset dit erfaringsniveau. Hvis du vil vide mere, så har blandt andre Aalborg Universitet samlet erfaringer og viden om musikterapi. Se mere på www.musikterapi.aau.dk/cedomus/somatiske _problematikker/smertelindring. maj nr.4 // 2019

| 19

tema: musik og psyke

MUSIK MOD DEPRESSION Nordiske studier viser, at musikterapi kan hjælpe mod depression. Læs hvordan du kan bruge musik til at komme gennem livets små og store kriser. TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Næsten hver femte dansker udvikler symptomer på depression på et tidspunkt i livet. Det viser tal fra Psykiatrifonden. En depression indebærer, at man føler sig trist og nedtrykt over en længere periode, mangler energi og drivkraft. Depression kan have alvorlig effekt på livskvalitet, sociale relationer, arbejde og helbred. I nogle tilfælde kan det lede til selvmordsforsøg. Det er derfor afgørende at finde behandling, der virker. Behandlingen består typisk af samtaler og terapi og i sværere tilfælde anvendes medicin. En yderligere mulighed er musikterapi. Der er forskellige tilgange. Man kan eksempelvis lytte, spille et instrument, synge eller bevæge sig til musik, male sine følelser til musikken eller diskutere den.

NORDISK STUDIE Et nyt studie ser på effekten af musikterapi mod depression. Studiet blev udført i Norge og Finland. Det bestod af 79 voksne, der alle led af depression. Alle 79 modtog sædvanlig behandling med medicinering og samtaler. Men 33 af dem fik udover den sædvanlige behandling også undervisning i musikterapi. I terapiforløbet spillede de et simpelt instrument. Det kunne for eksempel være ved at slå på trommer. En instruktør hjalp dem med at spille og musikken blev optaget, så de efterfølgende kunne lytte til optagelsen. Tre måneder efter terapiforløbet oplevede disse deltagere betydeligt færre

20 |

sundhed+

symptomer på depression. De klarede sig bedre end dem, der ikke havde fået musikterapi. De deltagere, som fik musikterapi, udtrykte desuden større vilje til at fortsætte med det samlede behandlingsforløb. Deres frafald havde også været mindre.

AKTIV DELTAGELSE Patienterne, som fik musikterapi, deltog aktivt og næsten hver gang. Netop det at deltagelsen er af egen fri vilje er afgørende for, om musikterapi har en effekt. Sammenlignet med behovet for aktiv og frivillig deltagelse, så er forløbets konkrete aktiviteter mindre vigtige — for eksempel om man lytter til musikken eller selv spiller. Når musikterapi har en ekstra effekt end de gængse terapiformer, så skyldes det ofte, at den aktive deltagelse og legen med instrumenter kan gøre oplevelsen mere behagelig. Den deprimerede kan anse visse terapiformer for ubehagelige og fremmedgørende. Særligt hvis den deprimerede får indtrykket af at blive opfattet som et problem. Det kan virke teoretisk eller sågar truende på nogle patienter. ”Musikterapi, der kombineres med standard behandling som medicin, psykoterapi og samtale kan hjælpe til at lindre en depression,” forklarer professor, Christian Gold, fra universitetet i Jyväskylä, Finland. Musikterapi virker altså i kombination med andre behandlingsformer og forbedrer den samlede effekt af forløbet.

Musikterapi kan måske også fungere som eneste behandlingsform i forbindelse med mildere depression. Men ved kraftig depression kan musikterapi ikke stå alene.

SPIRITUEL EFFEKT Den positive effekt af musikterapi forklares med, at musikken virker som nonverbal kommunikation: Den giver deprimerede mulighed for at udtrykke sig uden brug af ord. ”Musikterapi har særlige kvaliteter, fordi den giver mulighed for, at man udtrykker sig og involverer sig på nonverbale måder. Den giver lejlighed til, at man kan udtrykke sig, når man ellers ikke kan finde ordene til at beskrive sine følelser,” forklarer professor, Christian Gold. ”Folk kan udtrykke deres indre pres og følelser ved at tromme eller med tonerne fra et slaginstrument,” tilføjer Jaakko Erkkilä, som ligeledes er professor ved det finske universitet. Han gør samtidig opmærksom på, at oplevelsen i forbindelse med musikterapi kan virke spirituel eller rensende.

EFFEKTEN OVER TID Studiet viser dog også, at effekten af musikterapi ophører. Et halvt år efter forløbet oplever de deltagere, der har fået musikterapi, således ikke længere en forbedret tilstand sammenlignet med dem, der blot har fået en sædvan-

tema: musik og psyke lig behandling. Det kræver altså opfølgende musikterapi, for at blive ved med at have en gavnlig effekt. Studiet blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift, British Journal of Psychiatry, i starten af 2018. Tidligere studier har tilsvarende vist, at musikinstrumenter kan hjælpe deprimerede med at komme ud med undertrykte følelser og smertelige oplevelser. De tidligere studier foreslår også, at musikterapi anvendes sammen med etableret behandling og især for de-

og kreative aktiviteter oplever mindre depression end dem, der ikke dyrker sådanne aktiviteter. Det kan være en lang række aktiviteter og gælder blandt andet folk, der danser, synger, går til koncerter eller spiller et instrument. Der er tale om et omfattende studie, der blev gennemført af Norges teknisk-naturvitenskaplige universitet og som spurgte næsten 50.000 personer. ”Der er en positiv sammenhæng mellem kulturel deltagelse og selvopfattet helbred blandt både kvinder og mænd,”

pelvis oplevede studerende, der udførte en mundtlig præsentation med violin-musik i baggrunden, mindre stress og fik lavere hjertefrekvens og blodtryk. •• Musik kan også hjælpe, hvis man er bekymret for at gå til lægen eller tandlægen. I et studie hvor deltagere skulle lytte til afslappende musik på høretelefoner, viste det sig således, at de oplevede mindre stress og ubehag i forbindelse med lægebesøget. •• Musik kan desuden virke beroligende for blandt andet kræftpatienter. Pa-

primerede, der har svært ved at tale om følelser. Det kan føles nemmere at åbne op og forstå sig selv gennem musik end gennem talte ord. En depression kan desuden være så tung, at det bliver vanskeligt at udtrykke sig i ord eller at nå ind til kernen af sine følelser.

fortæller professor Jostein Holmen. Dette gælder i øvrigt alle mennesker og uanset job og baggrund. Du kan læse mere i de seneste numre af magasinet, der netop omhandler kultur på recept og danseterapi.

tienter, der var i kemoterapi, udtrykte bedre humør og fik lavere hjertefrekvens og blodtryk, når de lyttede til afslappende musik eller deltog i musikterapi. Dette studie fastslår ligeledes, at musik kan fjerne opmærksomhed fra stress og smerte. Så uanset om man deltager i formel musikterapi eller lytter til afslappende musik på egen hånd, så kan det bidrage til, at man kommer i bedre humør og kan klare mere stress og fysisk eller psykisk smerte.

KULTUR OG KREATIVITET Et ældre norsk studie peger ligeledes på, at mennesker der dyrker kulturelle

VIRKER AFSLAPPENDE •• Beroligende musik kan ændre hjerneaktivitet, distrahere fra stress og øge menneskers smertetærskel. Eksem-

maj nr.4 // 2019

| 21

tema: musik og psyke

Ifølge forfatteren Daniel Dowling, så er der tre væsentlige årsager til, at mange ikke får glæde af den klassiske musik: 1. Klassisk musik kræver en aktiv indsats fra lytterens side. Af den grund er der mange, som giver op

og ikke får fundet frem til musikkens fordele. 2. Mange begynder med den forkerte slags musik og udfordringen kommer derfor til at virke overvældende. 3. Klassisk musik er oftest komplekst opbygget og kan derfor virke rodet

Din hund har øre for klassisk musik og reggae Det er ikke kun mennesker, der afslappes af klassisk musik. Det gælder faktisk også hunde. Stressede hunde kan beroliges med klassisk musik. I forsøg, hvor der spilles klassisk musik for hunde, falder deres stressniveaue betydeligt. Det kan aflæses på hjertefrekvens og adfærd, når de lytter til eksempelvis Beethoven eller Mozart. De holder op med at gø og gå rastløst rundt. I modsætning til klassisk musik så udløser heavy metal en reaktion af nervøsitet, hvor hunde begynder at ryste. De har derfor også nemmere ved at falde i søvn til klassisk musik end heavy metal. Forsøg viser i øvrigt, at de falder nemmere i søvn til klassisk musik, end når der slet ikke spilles musik og at klassisk mu-

22 |

sundhed+

sik har bedre effekt end musik, der er særligt udviklet til hunde. Nogle af studierne er gennemført af Glas-

og uinteressant, hvis man ikke er vant til musikken. Han peger derfor på 3 måder, vi kan få mere glæde af klassisk musik, for at øge vores mentale velvære: 1. Udvælg ét instrument, der interesserer dig og udforsk det i dybden ved at fokusere på netop det instrument, når du lytter til musik. Det kan eksempelvis være piano. Pianomusik er en god introduktion til klassisk musik. 2. Det at lytte til musik kan sammenlignes med meditation. Så forsøg at undgå andre aktiviteter imens. Der skal gives tid og plads til at fokusere på musikken. 3. Gå på opdagelse i de følelser, som musikken udtrykker og vækker i dig. En god portion nysgerrighed er altså vejen frem. Det gælder med andre ord om at give sig tid og at træne sin hjerne. Man skal ikke starte for hårdt ud, men skal gradvist øge sin evne til at opfatte og forstå musikken.

gow University, og universitetet har desuden fundet frem til, at reggae musik også kan berolige hunde. Det gælder eksempelvis Bob Marley. Ligesom for mennesker, så er det dog ikke alle hunde, der holder af præcist den samme musik. Hunde har også individuelle præferencer. Musikkens positive effekt virker kun i op til en uge. Sandsynligvis fordi hunde bliver vant til musikken og den begynder at kede dem. Det er derfor en mulighed at spille forskellig musik for din hund, for at den beroligende effekt vil fortsætte. Stort set alt det samme gør sig i øvrigt gældende i forhold til katte. De slapper nemlig også af, når de lytter til beroligende musik. Studier med katte peger på, at katte kan have glæde af musik til yoga eller meditation. Kilder: Tidsskrifterne Physiology & Behaviour og Journal of Veterinary Behaviour

ANNONCE

Det er skønt at kunne læse mit ugeblad

hver morgen sammen med din morgenmad.

–Jeg er meget glad ! Jeg kan se tallene på fjernsynet, og læse uden at jeg skal tage en lup i brug, og jeg nyder at læse mit ugeblad i sengen. Jeg føler mig godt tilpas ved at tage 2 Blue Berry tabletter hver dag. Det hjælper mig med at bevare gode øjne og et normalt syn.

Hvor kan du købe Blue Berry?

sådan en dejlig ro. Derfor er jeg også bevidst om, at jeg gerne vil bevare mit normale syn. Jeg havde før brugt øjentabletten Blue Berry™. Derfor sendte jeg min mand ned for at købe en ny

De ﬂeste begynder at tage Blue Berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Den originale svenske Blue Berry tablet erstatter ikke behovet for en sund og varieret kost, men den er en god blåbærtablet med øjentrøst, og et naturligt højt indhold af lutein samt vitamin A og zink. Vitamin A og zink hjælper med at bevare et normalt syn. Tag to tabletter

Det gode råd gør forskellen www.matas.dk

Din lokale

helsekost

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

www.newnordic.dk

Online Store

Det gode råd gør forskellen

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Blue Berry kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på www. newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.

Sådan tager du Blue Berry

Grete sværger til de populære øjentabletter Blue Berry™. –Jeg slapper af med, at ligge i min seng og hygge mig med et ugeblad. Det vil jeg ikke undvære, derfor vil jeg gerne gøre noget for mine øjne og mit syn. Jeg tager mine Blue Berry tabletter hver dag. Grete holder meget af, at ligge i sengen om aftenen og læse et ugeblad. –Jeg hygger mig rigtig meget med at ligge og slappe af med et dameblad, inden jeg skal sove. Det giver

æske, da jeg følte, at det var tid til at komme i gang igen.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

maj nr.4 // 2019

| 23

tema: musik og psyke

Mus har glæde af Mozart Mus, der lytter til klassisk musik, får betydeligt færre smerter. Det fastslår et nyt studie, der netop er blevet bragt i tidsskriftet Frontiers in Neurology. TEKST: JAKOB THOMAS

Artiklen i tidsskriftet forklarer, at mennesker også kan bruge musik til at reducere smerter. Det er et amerikansk universitet, University of Utah, der har undersøgt, hvordan klassisk musik påvirker både dyr og mennesker. De spillede Mozart for mus med beskadigede poter. Musene var blevet påført disse skader ved snit eller indsprøjtning i poterne. Gennem tre uger lyttede en gruppe mus til Mozart i tre timer dagligt. Efter de tre uger kunne disse mus klare varme og pres på de

24 |

sundhed+

beskadigede poter i 77 procent længere tid end mus, der ikke lyttede til musik. University of Utah prøvede desuden at give smertestillende medicin til de mus, der lyttede til Mozart. De fandt frem til, at den smertestillende medicin herved havde op til 90 procent større effekt, end når medicinen blev givet uden musik. Det er håbet, at den ny viden kan bruges til, at mennesker får brug for mindre medicin ved samtidig anven-

delse af musik. ”Meget medicin har bivirkninger. Måske er det muligt at bruge musik og medicin sammen. Så man øger virkningen af medicinen og ikke behøver så meget,” siger studiets ledende forsker, Grzegorz Bulaj.

KRÆVER OPMÆRKSOMHED Det står altså klart, at mus har gavn af klassisk musik, hvis de lider af smerter. Men hvordan med mennesker?

tema: musik og psyke Et studie fra 2018 viser, at musik faktisk kan reducere smerter hos mennesker. Det sker ved, at musikken fjerner opmærksomhed fra smerten. Dette studie blev også gennemført af University of Utah. De 143 deltagere blev instrueret i at følge melodierne, identificere og adskille toner. Undervejs blev de givet små elektriske stød i fingrene. Musikkens smertelindrende effekt virkede bedst, når deltagerne lagde så meget opmærksomhed i musikken som muligt. Ophidselsen i fingrene blev altså mindre, jo mere opmærksomhed deltagerne lagde i musikken. ”Musikken hjælper med andre ord til at reducere smerterne ved at aktivere sanser, der konkurrerer med smerterne, stimulere følelsesmæssig respons og engagere opmærksomheden. Alt sammen tager fokus væk fra smerten,” forklares det i studiet. Studiet viser endda, at dem der er bange for smerten, faktisk oplever den største effekt af musikken. Det var en overraskende konklusion i studiet. For forskerne havde egentlig regnet med, at frygten ville distrahere disse deltagere så meget, at de ville være ude af stand til at fokusere på musikken og få gavn af den.

Hvordan kan jeg bruge musik? }} Lyt til afslappende musik: Hjertets rytme kan

tilpasse sig tempoet i det, du lytter til. }} Medbring høretelefoner, når du går til lægen:

Det underholder i ventetiden og reducerer din nervøsitet. }} Analysér dine favoritsange: Overvej hvad teksterne betyder for dig, dér hvor du er i dit liv netop nu. }} Musik kan hjælpe på dit humør: Find musik, der passer til dit humør eller det humør, du ønsker at komme i.

Når disse deltagere oplevede særlig gavnlig effekt, så kan det skyldes, at deres ubehag betød, at de gjorde en ekstra indsats for at fokusere på musikken. Omvendt kan deltagere, der ikke bekymrede sig så meget om smerterne, have haft sværere ved rigtigt at sætte sig op til opgaven. Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet med det passende navn, nemlig Journal of Pain. Et af de mest relevante studier ligger flere år tilbage. Studiet bestod af

Babyer oplever mindre smerte For tidligt fødte babyer oplever færre smerter og mindre stress, når de lytter til musik. Derudover så hjælper musikken på deres hjertefrekvens og åndedræt. Musik anvendes derfor i stigende grad på ne-

onatale afdelinger, hvor babyerne er så skrøbelige, at de kan tage skade af medicin. Afdelingerne spiller især vuggeviser og klassisk musik. Kilde: Archives of Disease in Childhood

60 patienter, der i årevis havde lidt med kroniske smerter.

SELVVALGT MUSIK Forsøget var ganske enkelt. Nogle af deltagerne skulle lytte til musik på høretelefoner i en time hver dag. Det skulle de gøre i en uge. Musikken havde øjeblikkelig effekt. De oplevede et fald i smerter på op til 21 procent og i smerterelateret depression på op til 25 procent — sammenlignet med deltagere, der ikke lyttede til musik. Forskeren, Sandra Siedlecki, der gennemførte studiet, forklarer: ”Resultaterne viser, at det har en statistisk relevant effekt at lytte til musik. Det reducerer smerter, depression og handikap og giver i stedet følelsen af styrke.” Hun opdelte desuden de musiklyttende deltagere i to grupper. En gruppe, der selv valgte musikken. Og en anden gruppe, der skulle lytte til noget bestemt musik. Begge grupper havde næsten lige stor gavn af musikken. Det betyder altså, at du selv kan vælge din musik og stadigvæk få gavn af den. Sandra Siedlicki er begejstret for den positive effekt og konkluderer: ”Kroniske smerter er et stort problem, som ikke kan bekæmpes med medicin. Det er glædeligt at se den positive effekt, som musikken kan tilbyde.” maj nr.4 // 2019

| 25

tema: musik og psyke

Din musiksmag afslører din empati Hvor meget fortæller vores musiksmag om vores personlighed? Og kan den musik, vi lytter til, være med til at forme vores personlighed?

r det mon helt tilfældigt, når man ofte på første date spørger til musiksmag — eller giver musiksmag måske nogle helte centrale informationer om personlighed? Forskere har længe været fascinerede af, hvad vores musiksmag kan fortælle om vores personlighed. De har desuden søgt svar på, om musik kan påvirke personligheden i hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig retning. Et af studierne stammer fra det anerkendte Cambridge University i England. Studiet tager udgangspunkt i, at empati er en af menneskets vigtigste egenskaber. Empati er vigtigt for vores helbred. Som du har kunnet læse i tidligere artikler her i magasinet, så er sociale relationer nemlig afgørende for alle menneskers helbred. Hvis man savner empati og evnen til at knytte nære personlige relationer til andre mennesker, så er der stor risiko for, at man bliver ensom og går glip af de helbredsmæssige fordele, der er forbundet med et liv i fællesskab med andre. Cambridge University undersøgte, om den musik folk lytter til, afslører deres empatiske færdigheder. Derefter undersøgte de, om man så

26 |

sundhed+

TEKST: JAKOB THOMAS

kan bruge musik til at gøre folk mere empatiske.

EMPATISK ELLER SYSTEMATISK Det er anerkendt, at musiksmag afspejler for eksempel alder og livsværdier. Din musiksmag fortæller, hvordan du forholder dig til verden og hvordan din hjerne behandler information. Det særlige ved studiet fra Cambridge er opdelingen mellem em-

patisk og systematisk personlighed. Studiet bygger på, at alle mennesker forholder sig enten empatisk eller systematisk til omverdenen. Hvis man er empatisk, så er man social og kan nemt forholde sig til sine omgivelser. De empatiske defineres som dem, der sigter efter at forstå andres tanker og følelser. Hvis man er systematisk, så er man mindre socialt anlagt og forholder sig i stedet til sine medmennesker ud fra antagelser om, hvordan de bør agere. De systematiske har større tendens til at være analytiske.

tema: musik og psyke

Bliver man spurgt til sin venindes nye (uheldige) frisure, ville den systematiske fortælle sandheden, mens den empatiske ville glide udenom. Den systematiske ville ikke forholde sig så meget til venindens følelser, mens den empatiske ville forsøge at placere sine ord med tanke på venindens følelser. Måske ikke så overraskende, så har studier også vist, at den systematiske personlighed ses oftest hos mænd. De engelske forskere bad mere end 4.000 deltagere fortælle om deres følelsesmæssige oplevelser, når de lyttede til forskellige genrer. De brugte myPersonality på Facebook til at rekruttere. Først svarede deltagerne på forskellige spørgsmål for at få et indtryk af deres personlighed. Spørgsmålet om håndtering af situationen med frisuren var blandt de spørgsmål, som blev stillet. Efter at have svaret på spørgsmålene blev de bedt om at lytte til og

bedømme 50 musikstykker. Der blev anvendt musik, som deltagerne højst sandsynligt ikke kendte på forhånd, for at erfaringer og oplevelser med musikken ikke spillede en rolle i deres besvarelser.

FØLELSER ELLER ANALYSE De empatiske reagerede følelsesmæssigt på den musik, de lyttede til. Derimod analyserede og adskilte de systematiske lydene og fortolkede en sangs elementer. Vores empati og hvordan vi systematiserer kan altså forudsige, hvordan vi reagerer på musik. ”Studiet her fremhæver, hvordan vores musik er et billede af os selv. Musik er et udtryk for, hvem vi er følelsesmæssigt, socialt og kognitivt,” fortæller Jason Rentfrow, University of Cambridge. De empatiske personer kan generelt bedre lide blød musik. Det kan for

eksempel være blød rock eller blød pop. Derimod bryder de sig ikke om punk og heavy metal. Det er komplet modsat, når det kommer til systematikerne. De foretrækker mere intense genrer og kompleksitet. De viser ofte interesse for det, studiet betegner som, kompleks eller avantgarde jazzmusik og klassisk musik. Personer, der har både empatiske og systematiske træk, har generelt en bredere musiksmag — altså en blanding af den musik de empatiske og de systematiske holder af.

BLIV MERE EMPATISK Cambridge University vil fremadrettet bruge resultaterne til at undersøge, om det er muligt at øge menneskers empati ved hjælp af musik. Musiktjenester som Spotify og Apple Music ser også stor kommerciel værdi i sådanne studier om personmaj majnr.4 nr.4 // 2019

| 27

tema: musik og psyke lighed og musiksmag, fordi de får indblik i, hvordan de bedre kan målrette musik-forslag til den enkelte af os og tjene flere penge. I vores dagligdag kan vi bruge studiet til at lære mere om os selv ud fra vores musiksmag. Vi kan overveje, hvordan den musik vi lytter til, påvirker os. Og vi kan måske lære mere om andre mennesker ved at være bevidste om den musik, de lytter til.

RESULTAT BAKKES OP Et studie fra 2018 viser, at musik opleves anderledes i hjernen hos folk, der er meget empatiske. Omkring en femtedel af befolkningen kan betegnes som meget empatiske. De er følsomme, reagerer tydeligt på sociale og følelsesmæssige stimuli og har stor forståelse for andres smerte eller glæde. Når så empatiske mennesker lytter til musik, kan hjernen opfatte det som et faktisk møde med et andet menneske. Det kan aflæses i dele af hjernen, der styrer glæde og social kontakt. Disse dele aktiveres nemlig i høj grad hos meget empatiske, når de lytter til musik. Det gælder altså dele af hjernen, der er vigtige for at forstå den sociale verden, andres adfærd og intentioner. Disse dele af hjernen aktiveres typisk, når man er sammen med eller tænker på andre mennesker.

STØRRE NYDELSE Empatiske personer får mere mening ud af de følelser, der udtrykkes i musikken. Folk som er empatiske udtrykker derfor også mere passion og stærkere holdninger til musikken. De oplever større nydelse, når de lytter til musik. Det kan aflæses ved større aktivitet i belønningscentret. “Det indikerer, at musik opfattes som en forestillet eller virtuel menneskelig tilstedeværelse,” konstaterer professor i musik og hjerneviden-

28 |

sundhed+

Musik som torturinstrument

Musik er blevet anvendt som et torturinstrument gennem tiderne. Det gælder for eksempel under Pinochets styre i Chile. Musikken opmuntrede vagter til at udsætte fanger for vold og seksuelle krænkelser og blev spillet for fuld udblæsning i dagevis. Når høj musik kører på i lang tid, kan ofrene blive desperate eller helt miste bevidstheden. Denne metode er ofte brugt i forbindelse med forhør, fordi det bliver nemmere at knække fangen. Musik kan øge den smerte, som påføres ved andre torturformer, og kan påvirke selvforståelse og følelser. Den nedværdiger og ydmyger. Et eksempel er jødiske musikanter, der blev tvunget til at udføre nazimusik i koncentrationslejre. Musik, der latterliggør offerets religion, værdier eller køn, er ofte blevet anvendt. Det samme gælder musik, der virker fremmedartet og uforudsigeligt for offeret. Det siges, at amerikanerne har anvendt musik i forbindelse med forhør i både Irak og Afghanistan. Det skulle efter sigende omfatte musik af Eminem, Bee Gees, AC/DC, Prince, Christina Aguilera og Metallica på den såkaldte ’Guantanamo Greatest Hits’. Det er sange, der udtrykker værdier, som strider mod fangernes værdier, eller som bliver ulidelige, når de spilles igen og igen. I det omfang, musik er blevet anvendt i moderne tid, har det været med samme formål som gennem tiderne: Blandt andet at fratage kontrollen over sanserne, forvirre og gøre fangen desperat. Kilder: temaer om musik og hjerne på CNNs hjemmeside og BBC News hjemmeside

skab, Zachary Wallmark. Han forsker i samspillet mellem musik og hjerne. ”Det fortæller os at udover at betragte musik som en form for kunst, så handler musik om kontakt mellem mennesker, som forsøger at kommunikere og forstå hinanden,” fastslår professoren. Han vil benytte musik til at påvirke, hvordan mennesker opfører sig over for hinanden: ”Hvis musik fun-

gerer ligesom en virtuel person, så er den måske i stand til at ændre lyttendes syn på virkelige personer,” afslutter han. Deltagere fik scannet deres hjerner, mens de lyttede til musik. Deres empati blev vurderet ud fra svar på spørgsmål. De to studier, som er beskrevet her i artiklen, blev præsenteret i tidsskrifterne Frontiers in Behavioral Neuroscience og PLOS One.

tema: musik og psyke

Bevidst brug af musik Det kan gøre dig gladere at lytte til positiv musik i højt tempo. Men du bliver kun gladere, hvis du bevidst bruger musikken til at komme i godt humør. Musikkens gavnlige effekt hænger sammen med dopamin. TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Et studie fra University of Missouri fastslår, at musik kan få dig i godt humør. Samme studie fastslår, at musikken kun har gavnlig effekt, når den bliver brugt bevidst til formålet. Det vil sige, at hvis musikken spiller i baggrunden eller man ikke er bevidst om at lytte til den for at komme i godt humør, så er dens

rede gør - nemlig at lytte til musik for at fremme humøret,” siger studiets forfatter, Yuna Ferguson. Nogle forsøgspersoner blev fortalt, at musikken blev spillet for at få dem i godt humør. Og de kom faktisk i godt humør af at lytte til musikken. Andre forsøgspersoner blev derimod ikke fortalt, at musikken kunne

”I stedet for at bekymre sig om, hvor meget glæde man har opnået og at foretage den form for mental kalkulation, så er det bedre at fokusere på at nyde oplevelsen og vejen mod glæde. Man skal altså ikke bekymre sig for meget om destinationen,” fortæller Yuna Ferguson.

MUSIK OG DOPAMIN

gavnlige effekt begrænset. Musikken har størst effekt, hvis den lyttende tænker på, at musikken vil gøre ham/hende glad, allerede før den lyttende sætter musikken på. Studiet peger på, at mange mennesker faktisk bruger musik til at komme i godt humør. ”Studiet støtter det, som mange alle-

få dem i godt humør. Og blandt dem havde musikken ingen ef fek t. Bruger man musik bevidst, så er den altså en hurtig genvej til bedre humør. Det handler på den anden side om at lade være med at presse og stresse på for, at musikken skal virke. Man skal tage det roligt, nyde musikken og dens positive effekt.

Det canadiske McGill University har undersøgt, hvilken rolle dopamin spiller i forbindelse med musik. De anvendte et stof, der blokerede for dopamin i forsøgspersonernes hjerner. Hjerneforskeren Daniel Levitin fortæller: ”De oplevelser, som deltagerne delte med os efter eksperimentet, var fascinerende. En af deltagerne sagde: Det er min favoritsang, men føles ikke ligesom den normalt gør. Og en anden sagde: Det lyder smukt, men den giver mig ingenting.” Dopamin er en neurotransmitter, der påvirker hjernens lykke- og belønningscentre. Dopamin udløses ligeledes i forbindelse med stimuli som mad, stoffer og sex. “Det viser, at musik skaber en intens følelsesmæssig reaktion i hjernen,” fortæller hjerneforskeren Robert Zatorre. Dopamin udløses ikke blot, når man lytter til musik. Faktisk kan dopamin også udløses ved selve forventningen om at skulle lytte til skøn musik. På samme måde kan dopamin udløses i forbindelse med forventningen om mad, stoffer eller sex. maj nr.4 // 2019

| 29

tema: musik og psyke

Musik påvirker din søvn og dit hjerte

Vi kender fornøjelsen ved at lytte til en sang, vi holder af. Eller måske ubehaget ved en sang, vi bare ikke kan holde ud. Men musik påvirker ikke kun vores humør, når vi er vågne. Musik kan også få os til at sove bedre. TEKST: JAKOB THOMAS

Musik kan virke afslappende, og det er afgørende for god søvn. Humøret har nemlig stor indflydelse på, hvordan vi sover. Musik kan reducere muskelspændinger, stress og nervøsitet og berolige din vejrtrækning, hjerterytme og dit blodtryk. Musik kan desuden sænke stresshormonet kortisol, der ellers kan stå i vejen for en god søvn. Ved hjælp af musikken vil der i stedet blive udløst serotonin og oxytocin, der gør det nemmere at falde i søvn. Afslappende musik før sengetid kan altså hjælpe kroppen med at finde den følelsesmæssige og fysiske tilstand, der gør det nemmest at falde i søvn. Man falder hurtigere i søvn og vågner ikke så ofte op i løbet af natten.

30 |

sundhed+

I efteråret 2018 præsenteredes et studie, der viser, at det gavner hjertet, hvis man lytter til yogamusik ved sengetid. ”Yogamusik har en gavnlig effekt på hjerterytmen, før man falder i søvn,” forklarer kardiolog og studiets forfatter, Naresh Sen. Yogamusik er kendetegnet ved at være afslappen-

de. Studiet viste da også, at yogamusik kan virke beroligende, mens noget popmusik kan virke stressende. Studiet blev offentliggjort af European Society of Cardiology. Et studie fra foråret 2018 viser ligeledes, at klassisk musik kan hjælpe med at styre blodtrykket. Studiet ser på blod-

Mozart og Ed Sheeran

En britisk undersøgelse fra november 2018 spurgte folk til deres oplevelser med at falde i søvn ved hjælp af musik. Bach, Mozart og Chopin er blandt favoritterne sammen med Ed Sheeran og Coldplay. Kilde: University of Sheffield i tidsskriftet PLOS ONE, november 2018

tema: musik og psyke Mozart og Ed Sheeran nævner et par relevante kunstnere.

Autonome nervesystem Det autonome nervesystem regulerer kroppens funktioner både under hvile og i aktivitet. Det regulerer for eksempel hjertets aktivitet. Det autonome nervesystem består af to modsatrettede nervesystemer: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem regulerer reaktioner på vrede og frygt og gør kroppen kampklar. Det vil sige, at det får pulsen og blodtrykket til at stige, pumper blodet til musklerne og udvider luftvejene. Det parasympatiske nervesystem fremmer derimod de processer, der foregår i hvile og genopbygning af kroppen. Det vil sige, at det i store træk gør de modsatte ting. Kilder: www.cancer.dk og www.sundhed.dk

trykssænkende medicin og klassisk musik, og fastslår, at medicinen har større effekt, når den tages i kombination med klassisk musik. En sådan positiv effekt kunne ikke blot aflæses, samtidig med at deltagerne lyttede til musikken. Den kunne faktisk også aflæses i længere tid efterfølgende. ”Den blodtrykssænkende medicin havde større effekt ved at lytte til musik,” forklarer professor Vitor Engracia Valenti, Sao Paulo State University. Han uddyber: ”Vi observerede, at klassisk musik stimulerer det parasympatiske nervesystem og reducerer den sympatiske aktivitet.”

NERVESYSTEMET Det sympatiske nervesystem øger hjertefrekvensen og blodtrykket og indsnævrer blodkarrene. Derimod kontrollerer det parasympatiske nervesystem kroppen i hviletilstand. Blodkarrene og musklerne afspændes. Hjertefrekvensen og blodtrykket falder. Blodsukkeret og adrenalin-niveauet stabiliseres. Åndedrættet bliver roligt. Den samme konklusion findes i studiet om yogamusik. ”Hjertefrekvensen ændrer sig som en normal respons på enten at være indstillet på ’kæmp eller flugt’ eller ’hvile og fordøjelse’. Disse tilstande er reguleret af henholdvis det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Tilsammen udgør de det autonome nervesystem.” Harvard Medical School forklarer ligeledes sammenhængen mellem hjernen og de reaktioner, der sker i kroppen. Lyd

bearbejdes i hjernestammen, som også kontrollerer hjertefrekvensen og åndedrættet. Det betyder, at afslappende musik sænker blodtrykket og hjertefrekvensen, beroliger åndedrættet og lindrer smerte, stress, angst og nervøsitet. Det autonome (eller selvstyrende) nervesystem er kendetegnet ved i hovedtræk at være uafhængigt af bevidstheden og viljens herredømme. Altså at vi ikke har nogen direkte, viljemæssig kontrol over aktiviteten i denne del af nervesystemet. Studierne viser dog lige præcist, at vi faktisk selv har indflydelse og kan bruge musik til at regulere aktiviteten. Afslappende musik kan således bruges til at komme af med søvnproblemer. Musikken har måske ikke den ønskede virkning de første nætter. Men giv ikke op: Jo oftere man bruger musikken til at falde i søvn, desto bedre kommer det til at virke. Søvneksperter foreslår, at du forsøger i et par uger og ser hvordan det går. Det er samtidig med til at skabe en vane, der i sig selv forbereder kroppen og hjernen på, at det er tid til at falde i søvn.

HJERTETS MELODI Langsomme rytmer er bedst til formålet. Pulsen og vejrtrækningen vil indstille sig på den langsomme rytme. Det foreslås, at man først og fremmest anvender musik med 60 til 80 slag i minuttet. Du kan søge på nettet efter dine yndlingssange og deres BPM (beats per minute) eller du kan selv tælle, hvor mange slag du hører i minuttet. Faxtaboxen om

Når du skal finde din godnat musik, bør du undgå musik, der vækker stærke følelser i dig. Det gælder både negative og positive følelser. Det kan derfor generelt være en idé at undgå musik med sang, i hvert fald på sprog du forstår. Du kan nemlig ikke undgå, at din hjerne vil følge med i ordene. Det er ikke meningen, musikken har jo til formål at få din hjerne til at slappe af. Det er med til, at yoga og klassisk musik er oplagte valg. Prøv en simpel test: Afspil en sang og se om du kan læse og koncentrere dig om læsningen. Hvis sangen er forstyrrende på din læsning, så er den heller ikke et oplagt valg til godnat musik. Endelig skal de natlige omgivelser og dine vaner også invitere til en god søvn. Det kan du læse mere om i de seneste numre af Sundhed og Sundhed+. Uddrag af kilder: www.health.harvard.edu www.medicaldaily.com www.medicalnewstoday.com www.nature.com www.psychologytoday.com www.sciencedaily.com www.sleepfoundation.org

Søvnhormoner

•• Kortisol er et hormon, der har betydelig døgnvariation og er følsomt overfor eksterne faktorer, såsom stress og psykisk belastning. •• Serotonin er med til at regulere opmærksomhed, adfærd og kropstemperatur. Det påvirker humøret og gør at man føler sig godt tilpas. Det spiller ligeledes en vigtig rolle i regulering af blodtilførsel og åndedræt. •• Oxytocin kaldes også ’kærlighedshormonet’, fordi det stiger i forbindelse med den følelsesmæssige og fysiske kontakt mellem mennesker. Det bidrager desuden til, at man føler sig afslappet, tryg og godt tilpas. Kilder: healthline.com, psychologytoday.com og sundhed.dk maj nr.4 // 2019

| 31

Find det på apoteket Få naturlige, lange Bambi-vipper

Forsynamin Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, og mange af os lever i dag et aktivt liv langt op i pensionsalderen. Men vi har ikke samme fokus på at styrke vores øjne som vi har på resten af kroppen, og når vi runder fyrre år, begynder vores syn at blive dårligere. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Daglig indtagelse af et kosttilskud som Forsynamin, der indeholder de rette vitaminer, mineraler og plantestoffer kan være med til at bevare og vedligeholde vores syn livet igennem. Indeholder zink der medvirker til at bevare et normalt syn. Læs mere på: forsynamin.dk eller ring tlf.: 2082 7166.

Hvis du ikke er udstyret med de længste, stærkeste vipper fra naturens side, kan det være rart at hjælpe dem lidt på vej. Med Long4Lashes Gold Eyelash Serum, der er fri for parfume og parabener og er udviklet til sensitiv hud, stimuleres vippernes naturlige vækst og gør ikke bare vipperne længere, men også kraftigere, tættere og mørkere. Hemmeligheden bag Long4Lashes Gold er et aktiv fra øjenmedicin, som fremmer vippernes naturlige vækst, provitaminet B5, som styrker hårfibrenes struktur, og hyaluronsyre, som fugter vipperne helt uden irritation eller rødme. Long4Lashes Gold Eyelash Serum, 649 kr. for 4 ml. Det svarer til et halvt års behandling. Læs mere på cosmage.dk eller tlf.: 7070 7337.

Skånsom behandling af vorter

FIT Smerteplaster Knæ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen. Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/ nakke m.m. Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

Gå foråret i møde med Glat & Spændstig hud! — INSTANT OPSTRAMMENDE ANTI RYNKECREME • op til 41 % reducerede rynker • efterlader huden fast og spændstig • giver huden en dyb fugtgivende og langvarig blødhed • regenerer og genopbygger kollagen • ungdommelig glansfuld ansigtshud Hvis du ikke er til botox, kan du prøve LIFT4SKIN, som er en effektiv anti-rynke pleje serie. Hemmeligheden ligger i den prisbelønnede peptid SYN®-AKE, som er syntetisk erstatning, af tempel slangens gift. Hvor tempelslangen lammer sit bytte er effekten i SYN®-AKE dæmpet, og anvendes i stedet til at reducerer rynker og kragetæer. I LIFT4KIN boostes effek-

Vorter er en smitsom virus, som især rammer børn og unge. På grund af den skånsomme og smertefri behandling er cremen særligt velegnet til børn og diabetikere. Og med Spirularin® VS forsvinder smitterisikoen allerede fra første påsmøring. Spirularin® VS indeholder et patenteret ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis, som udnytter algens beskyttende og helende egenskaber. Cremen forhindrer vorten i at sprede sig og sikrer, at nye sunde hudceller hurtigt erstatter vorten. Cremen påsmøres to gange dagligt, og anbefales - på grund af indholdet af birkebarkekstrakt (salicylsyre) – ikke til børn under 3 år. Mere information: Pharmovital ApS, tlf.: 39 617 618.

ten yderligere ved brug af et patenteret anti-aging beskyttelseskompleks samt opstrammende og regenererende aktiver, som tilsammen giver en enestående effekt for dig, der drømmer om en fast og glat hud. Serien består af dag- og natcreme, øjencreme og det populære Snake Serum til tør og normal hud. Serien er Inspireret af de anti-age-virkninger du opnår fra kosmetiske invasive behandlinger, og selv om det måske lyder avanceret og bekosteligt, så koster det dyreste produkt i serien kun 495 kroner. Se mere på cosmage.dk. Læs mere på cosmage.dk eller tlf.: 7070 7337.

Praktiske rejsebreve til fordøjelsen

NYHED VeriGentle

Kender du det, at maven går i stå på ferierejsen? Fremmed mad, ændret dagsrytme og uvante toiletforhold kan få fordøjelsen ud af balance. Det giver både mavekneb, udspilet mave, luft og andet ubehag. Nu kan du tage SylliFlor loppefrøskaller med på rejsen i form af praktiske ”rejsebreve”. 1-2 breve om dagen holder maven i balance - så naturen kan gå sin gang – også når du holder ferie. Spis SylliFlor som et sprødt drys på morgenmaden eller snup en skefuld med et glas vand. Loppefrøskallerne er ristede, så de smager godt og ikke klistrer i munden. SylliFlor Rejsebreve indeholder i alt 30 dosisbreve fordelt på smagsvarianterne: Naturel, Vanilje, Malt, Kakao samt Æble og kanel. Køb på apoteket, biodanepharma.com eller tlf.: 75 555 777.

VeriGentle er lækker daglig intimhygiejne, der er mild og skånsom både for din krop og miljøet.

Få sunde og bløde fødder med Flexitol Flexitol - dit første skridt mod sunde fødder. Tørre og revnede hæle skyldes ofte tab af elasticitet i huden. Når huden bliver tør eller hård, fortykkes og revner den under belastning. Den bedste behandling til tørre og revnede hæle er en creme med urea, en fugtgiver, der findes naturligt i huden. Flexitol Heel Balm består af 25 % urea og virker ved at forbedre evnen til at binde vand i hudens hornlag. Brug Flexitol Heel Balm en til to gange dagligt i en periode på op til to uger og vedligehold derefter med Flexitol Moisturising Foot Cream. Læs mere her: flexitol.dk

Intimservietter VeriGentle intimservietter anbefales når du har brug for en nem og hurtig løsning til at rengøre intimområdet uden brug af vand. De er dermatologisk og gynækologisk testede og uden parfume. De indeholder pH-balancerede ingredienser, der forsigtigt renser og frisker op. VeriGentle intimservietter hjælper med at opretholde den naturlige balance i intimområdet og er lavet af bionedbrydelige naturlige fibre. Da servietterne er pakket enkeltvis, holder de sig fugtige og er nemme at have med. VeriGentle Intimservietter 12 stk. kan købes på apoteket til en vejl. pris på kr. 43,00. Intim vaskeolie VeriGentle vaskeolie rengør og absorberer urenheder samt nærer og fugter huden samtidig. Mild og blid, lugtfri intimolie baseret på naturlige olier. VeriGentle intim vaskeolie indeholder både vandopløselig olie som opløser urenheder og snavs samt olier der fugter og beroliger den sarte og følsomme hud i intimområdet. Vaskeolien, indeholder 99,5% naturlige ingredienser og ingen sæbe, hvorfor den ikke udtørrer den følsomme hud i intimområdet. VeriGentle Intim vaskeolie 100ml kan købes på apoteket til en vejl. pris på kr. 89,50.

Bee prepared! Plaster til bi- og hvepsestik

Microdacyn® Microdacyn® fås som en hydrogel- og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces. Microdacyn® øger ophelingstiden ca. 30-40%, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadelige stoffer og antibiotika. Microdacyn® hydrogel og -væske anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår. Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

Bee-Patch er et dansk-udviklet plaster, der hurtigt lindrer smerten ved bi- og hvepsestik. Bee-Patch kan købes på dit lokale apotek. Mere information på www.bee-patch.dk

BAG OM MEDICIN

UVIDENHED KAN SKADE Stadig flere får biologisk medicin, samtidig med at mange lægfolk undervurderer de sygdomme, som behandles med biologisk medicin. Det giver store udfordringer. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

4 ud af 10 danskere opfatter biologisk medicin som ”urtemedicin”. Det viser et nyt studie fra Dansk Gigthospital. Af studiet fremgår det også, at biologisk medicin af lægfolk ofte opfattes, som ”sundt nok”, men kun med begrænset effekt. ”Det er synd og skam og helt urimeligt,” fastslår overlæge Oliver Hendricks, der er specialist i gigtsygdomme på Dansk Gigthospital og er hovedskribent på studiet om opfattelsen af biologisk medicin. ”Når vi har udarbejdet et studie om biologisk medicin, så skyldtes det, at vi gerne vil vide, hvilken opfattelse folk har af biologisk medicin. Men at det er så mange, som tilsyneladende ikke ved noget om biologisk medicin, når biologisk medicin ofte er den bedste og eneste medicin, det kom bag på os,” siger Oliver Hendricks. Han gør opmærksom på, at biologisk medicin i flere tilfælde er den eneste effektive behandling, som hans patienter kan få. ”Det gør det samtidig til en udfordring, når jeg oplyser mine patienter og deres pårørende om, at de skal

HVAD ER BIOLOGISK MEDICIN? De biologiske lægemidler adskiller sig fra andre typer lægemidler ved at være fremstillet af et biologisk materiale fra mennesker, dyr eller planter eller ved hjælp af gen-teknologiske metoder. Langt de fleste biologiske lægemidler, som anvendes i dag, fremstilles ved hjælp af gen-teknologi med brug af enten pattedyrs celler, gærceller eller bakterier til at producere lægemiddelmolekylet.

34 |

sundhed+

behandles med biologisk medicin,” fortæller overlægen.

BIOLOGISK MEDICIN I dag fremstilles de biologiske lægemidler i langt overvejende grad ved hjælp af gen-teknologi med brug af enten pattedyrs celler, gærceller eller bakterier til at producere lægemiddelmolekylet. ”Biologisk medicin er ofte den mest velegnede til sygdomme som for eksempel leddegigt og rygsøjlegigt, hvor behandlingen er med til at forhindre, at kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens led,” oplyser Oliver Hendricks. Han gør opmærksom på, at det muligvis er det medicinske ordvalg, som giver en forkert opfattelse af begrebet biologisk medicin og dermed også af alvoren af de sygdomme, som bliver behandlet med biologisk medicin. ”Det skyldes tilsyneladende, at vi i de nordiske og germanske sprogområder forbinder ordet biologisk med økologi og natur. I de engelsktalende lande er ordet for økologi organic. Det giver større forståelse for biologisk behandling i engelsktalende lande,” mener Oliver Hendricks. Overlægen lægger ikke skjul på, at misforståelsen kan skade patienterne. ”Biologisk behandling er med til at hæmme betændelsesprocesser, der opstår i leddene ved leddegigt, psoriasisgigt og morbus Bechterew og er på

den måde ganske enestående,” siger han og tilføjer: ”Udover at kæmpe mod en usynlig sygdom, oplever mennesker med leddegigt og rygsøjlegigt således, at deres sygdomsbyrde forklejnes, fordi de bliver behandlet med biologisk medicin. Når det sker, kan patienten føle, at der er noget fundamentalt galt med selvopfattelsen.” ”En anden konsekvens er, at du i sociale sammenhænge tager en ’maske’ på for ikke at blive betvivlet. Derfor er dette studie særlig vigtigt for dialogen med de pårørende og de kommunale sagsbehandlere. Også patienternes kontaktpersoner i det nære sundhedsvæsen vil have gavn af den nye viden om den sande sygdomsbyrde ved leddegigt,” fortæller overlægen, der netop har præsenteret Dansk Gigthospitals studie i lægetidsskriftet Scandinavian Journal of Rheumatology. Når forståelsen af biologisk medicin også er vigtig lige nu, så skyldes det, at Lægemiddelstyrelsen i den næste tid vil sætte yderligere fokus på biologiske lægemidler. Det gør styrelsen blandt andet, fordi der løbende bliver udviklet nye biologiske lægemidler med nye eller bedre behandlingsmuligheder. Det gælder i særdeleshed inden for væksthormoner, kræft-, diabetes- og gigtområdet. Samtidig forventer Lægemiddelstyrelsen, at der vil blive udviklet nye lægemidler, når patenter på de biologiske lægemidler udløber i årene fremover.

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Social ulighed i alle aspekter af kræftforløbet

Styrketræning efter brystkræft giver livskvalitet

Forskere i Kræftens Bekæmpelse har foretaget en systematisk gennemgang af 139 undersøgelser blandt danske kræftpatienter, som samlet viser, at kræftpatienter med kort uddannelse, lav indkomst eller som bor alene, i mindre grad end bedre stillede kræftpatienter har gavn af de fremskridt, der er sket på kræftområdet de seneste 30 år. De fleste kræftformer rammer hyppigere mennesker i disse grupper. Der er social ulighed i forekomsten af de største livsstils- og miljømæssige årsager til kræft, nemlig tobaksrygning og usund kost. Der er ligeledes ulighed i, hvor fremskreden kræften er, når den bliver opdaget, i hvilken behandling man får og i chancen for, at man kan vende tilbage til jobbet efter

Kvinder, der er opereret for brystkræft, får ofte at vide, at de ikke må belaste armen efter en operation. Bekymringen har været, at hård fysisk aktivitet ville øge risikoen for lymfødem - en kronisk hævelse, som skyldes, at der ophobes væske i vævet. Man har derfor også været forsigtig med styrketræning i tiden efter en brystkræftoperation. Men styrketræning øger ikke risikoen for lymfødem. Tværtimod giver træningen mere livskvalitet og mindsker en række senfølger. Det viser en ny undersøgelse, som fysioterapeut og ph.d.-studerende Gunn Ammitzbøll fra Kræftens Bekæmpelse har stået i

Kræft giver risiko for nye sygdomme senere i livet Smerter, ubehag og andre symptomer kan sagtens være helt ufarlige. Alligevel bør symptomerne vendes en ekstra gang af sundhedspersonalet, hvis patienten tidligere har haft kræft. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser nemlig, at tidligere kræftpatienter har større risiko for at få andre sygdomme senere i livet. Den nye undersøgelse er baseret på data fra godt 458.000 kræftoverlevere, som er sammenlignet med mere end to millioner kræftfrie kontrolpersoner. Det er især i årene, lige

kræft. Der er desuden stor og endda stigende ulighed i overlevelsen efter kræft. I Kræftens Bekæmpelse har problemerne med ulighed i kræft høj prioritet og der er blandt andet bevilget 20 millioner kroner fra Knæk Cancer-indsamlingen 2018 til etableringen af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft. Centret har sat gang i en række forskningsprojekter, der for eksempel undersøger nye muligheder for at organisere sundhedsvæsenet. Så alle patienter kan få opfyldt deres behov for støtte i kræftforløbet. Den nye rapport kan findes på hjemmesiden, cancer. dk/hvidbog.

efter kræftsygdommen er behandlet, at de tidligere kræftpatienter har forhøjet risiko for at udvikle nye sygdomme. Risikoen er generelt størst i det organ, hvor kræftsygdommen fandtes. For patienter, der tidligere har haft lungekræft, betyder det eksempelvis, at der er forhøjet risiko for, at de senere udvikler ny sygdom i luftvejene. Brystkræftpatienter, der har fået stråleterapi, har forhøjet risiko for senere at udvikle problemer med hjertet på grund af den stråling, der også har ramt hjertet. ”Mere viden er vejen til at være opmærksom og opdage en ny sygdom på et tidligt tidspunkt. Og på den måde måske mindske omfanget af den,” siger forsker Trille Kristina Kjær, som har stået i spidsen for den nye forskning.

spidsen for: ”Vi havde håbet, at træningen kunne forebygge lymfødem. Det gør den ikke, men vi fandt i stedet at træningen mindskede blandt andet smerte og påvirkede livskvaliteten positivt,” siger den ph.d.-studerende. 158 kvinder deltog i forsøget. De fik alle stråleterapi samtidig med styrketræningen og flere fik også kemoterapi. Det er vigtigt, at kvinder, der ønsker at begynde at træne, får vejledning af en fysioterapeut for at sikre, at øvelserne bliver udført rigtigt og at man ikke går for hurtigt frem.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Denne side er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Marianne Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

maj nr.4 // 2019

| 35

ØVELSER

Gå dig i form

med musik

Løbemusik er meget anvendt. Musik kan også bruges på gåturen. Læs her hvordan du kan komme i bedre form ved hjælp af musik.

—4—

Udvælg musik med et relativt stabilt antal slag pr. minut (BPM). Altså musik uden for store udsving i rytmen. Et fast BPM gør det nemlig nemmere at følge med musikken, mens du går.

—1—

Gåture kan være god motion og især hvis de foregår i et raskt tempo. Oftest er der mere fokus på de helbredsmæssige fordele ved at løbe, men gåture har mange fordele - for eksempel mindre belastning og lavere skadesrisiko.

—2—

Din gåtur kan have den længde, du har tid og lyst til. Bare 10 minutters raskt trav hver dag har stor effekt på det mentale og fysiske helbred. Læs mere i artiklen ’10.000 skridt eller active 10’, som blev bragt i juli-august 2018.

—3—

Det er en simpel form for motion og man kan gå nærmest overalt. Måske er det netop enkeltheden, der er årsag til, at gåture så ofte bliver undervurderet som motionsform.

36 |

sundhed+

—5—

Studier har vist, at det er nemmest at synkronisere sin hastighed med musik, der har mellem 105 og 130 BPM i minuttet, og at det optimale er 120 BPM i minuttet.

—6—

Det kan være dejligt og afslappende at gå en tur og lytte til alle lydene i naturen eller hvor man færdes. Men nogle gange kan du sætte høretelefoner på og øge intensiteten ved hjælp af musik.

—7—

Når du følger musikken, så vil et højere BMP kræve, at du går hurtigere. Så find musik med et passende antal slag i minuttet, der passer til din hastighed. Prøv dig frem.

ØVELSER

—8—

Rent faktisk så kan du også lade være med at interessere dig så nøje for BPM og bare afprøve forskellige sange på dine gåture: Find ud af om de giver dig et passende tempo og en stabil hastighed.

—9—

Der er mange hjemmesider, som du nemt kan bruge til at finde dine yndlingssange og deres BPM. Det gælder blandt andet songbpm.com, som har både danske og udenlandske sange. Du kan også lytte til en sang og selv tælle, hvor mange slag den har på et minut.

—10—

—12—

Musik kan bruges til at gøre turen mere spændende og sætte dig i humør til at bevæge dig. Hvis du ikke bryder dig om lydende i det bymiljø, hvor du bevæger dig, så kan musikken også bruges til at lukke ubehagelig støj ude.

—13—

Musik med mindst 120 BPM i minuttet kan, udover at få dig til at gå hurtigere, også få dig til at bruge kroppen mere aktivt - større skridt og mere sving med armene. Afslappende musik har den modsatte effekt - langsommere tempo, mindre skridt og mindre sving med armene.

Udover at hjælpe dig til at gå hurtigere og holde et godt tempo, så kan musik på gåturen også virke motiverende. Du vil nemt blive overrasket over, at du kommer til at gå langt mere.

—14—

—11—

Du vil sandsynligvis opleve dig i stand til at bevæge dig længere, hurtigere og uden at turen føles så hård. Det gælder ved alle former for fysisk udfoldelse, også ved gåture.

Det kan være en idé at gå til mange forskellige sange. Det kan nemlig godt blive kedeligt og demotiverende, hvis du lytter til de samme sange igen og igen. Så tænk gerne på at variere dine sange.

maj nr.4 // 2019

| 37

ØVELSER

Musik på din gåtur Ghent universitet i Belgien har undersøgt, hvordan musik påvirker tempoet, når man går. De undersøgte, hvordan musik kan virke inspirerende og motiverende på turen. TEKST: JAKOB THOMAS

Deltagere skulle gå et par kilometer i et bymiljø med forskellig musik i ørene. Der var tale om: 1. en tur med popmusik, der havde et tydeligt beat. 2. motiverende musik med højt tempo og en stærk rytme. 3. roligere og langsommere musik uden et tydeligt beat. Studiet viste, at de forskellige

38 |

sundhed+

slags musik påvirker, hvor hurtigt man bevæger sig — men at man ikke synkroniserer præcist med rytme og hastighed i musikken. Studier har ellers vist, at motionister synkroniserer godt med musik, når de går på et løbebånd. Men i udendørs omgivelser er der forskellige små forhindringer og man synkroniserer derfor ikke så meget.

Forhindringerne kan være andre gående, veje der skal krydses osv. Man må hele tiden tilpasse sin gang lidt til omgivelserne. Man synkroniserer kun præcist med musikken, hvis man gør en ihærdig indsats. Det er altså ikke noget, der sker af sig selv. Det viser også, at de fleste kun synkroniserer med nogle sange og

ØVELSER at nogle sange er nemmere end andre. Hvis du gerne vil ramme tempoet i musikken, så er det nemmest til musik, der har et tydeligt beat og passer til din normale hastighed.

ENERGISK MUSIK Hurtig musik får de lyttende til at gå hurtigere, mens langsom musik får dem til at sænke farten. Udover tempoet så spiller det også ind, om musikken er energisk eller beroligende. Når man går til energisk musik, kommer man ofte til at gå betydeligt hurtigere og mere energisk. Alle kan øge tempoet ved hjælp af musik. Musik gavner dog især tempoet hos folk, der normalt går langsomt. Hvis man normalt går hurtigt, så er det begrænset, hvor meget ekstra tempo musikken kan tilføre. Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Psychology.

MUSIK GIVER MOTIVATION OG GLÆDE •• Musik kan hjælpe både motionister og professionelle atleter. Musikken kan gøre os mere udholdende. •• Musikken giver energi ved at engagere kroppens sympatiske nervesystem. Aktivering af systemet gør kroppen klar til action. Hurtigere musik vil øge pulsen og vejrtrækningen. •• En stabil rytme gør det nemmere at holde hastigheden, mens man bevæger sig. Koordination og udførelse af de gentagne løbeeller gåbevægelser bliver mere

effektive, når de matches med en rytme. •• Motivation er afgørende for at blive ved med at finde lysten til at bevæge sig. Med musik kan en ellers triviel løbe- eller gåtur blive en ren fornøjelse. •• Musikken kan flytte fokus væk fra både indre og ydre ting (eksempelvis træthed og støj), der ellers kan være ødelæggende for motivation og glæde på turen. Kilde: ’The Winner’s Brain: 8 Strategies Great Minds Use to Achieve Success’

ABER MED RYTME Bonobo aber (dværgchimpanser) har rytme og kan bevæge sig til musik. Men især hvis musikken er dobbelt så hurtig som musik til mennesker. De foretrækker nemlig musik med 280 BPM - til sammenligning er det meste pop-musik blot 140 BPM. Når der bliver spillet på tromme, følger aberne rytmen ved også at slå på tromme. Det menes, at menneskets evner udi musik kan være opstået for at skabe sociale relationer, og forskere er derfor ikke så overraskede over, at aber besidder lignende evner. Kilde: Studiet blev udført i Jacksonville Zoo og præsenteret på American Association for the Advancement of Science

maj nr.4 // 2019

| 39

NATUREN KALDER

NATURENS SØDE SPISEKAMMER Foråret byder på et overflødighedshorn af lysegrønne urter og blade, som giver oplevelser for alle sanser. Sødskærm, solbærblade og skovmærke er fantastiske i det søde køkken. TEKST: KIRSTEN BLICHER FRIIS

Her får du ideer til, hvordan du går på opdagelse med lugtesansen i foråret og serverer forårets urter på dessertbordet. Der er sugerør og limonade i børnehøjde og panna cotta, som en fryd for øjet og for ganen.

PÅ OPDAGELSE MED DUFTESANSEN Fælles for sødskærm, solbærblade og skovmærke er ikke blot den lysegrønne farve, men også at de dufter

dejligt. Dufter du til bladene, så er det ikke den store oplevelse. Men knuser du et blad mellem fingrene, sker der et lille mirakel. Det bløde sødskærmblad dufter tydeligt af anis eller lakrids. Solbærbladet dufter af… ja, solbær. Dog lidt anderledes end bærrene. Hvis du er på tur med venner, børn eller børnebørn, så prøv at lade dem dufte og gætte hvad de dufter til. Skovmærke skal der arbejdes lidt med for at få duften frem. Planten skal nulres mellem fingrene og skal gemmes lidt i bukselommen, gerne et par dage. Når du så

pludselig finder den visne urt, så vil du opleve en duft, der er helt sin egen.

SUGERØR AF SØDSKÆRM Sødskærm kaldes også for spansk kørvel. Det kan jo være rart at vide, hvis man skal finde den i en bog. Du kan spise hele planten med stilk, blade og frø. Sødskærm er en skærmplante og i familie med gifttyde og skarntyde, som er giftige. Men sødskærm dufter som sagt af anis og lakrids, og det gør de andre ikke. Stilken på sødskærm er hul og kan bruges som sugerør. For at få nogle fine sugerør er det bedst at skære planten af lige over jorden og så skærer du bare stilken i passende længde. Hvis planten er stor, kan sidegrenene også bruges. Nu har du sugerør, som får postevand til at smage mildt af lakrids. De kan bruges til både børnevenlige drikke og voksendrinks.

SOLBÆRLIMONADE De fleste studser lidt, når jeg snakker om frisklavet solbærlimonade i maj

40 |

sundhed+

NATUREN KALDER måned. Og ikke mindst når jeg serverer en helt lys limonade. Min solbærlimonade er lavet på solbærblade og smager sødt, surt, lidt af solbær og mest eksotisk og meget dejligt. Solbærbuske elsker vand og måske kan du finde dem i en lysning i skoven, hvor der har ligget et hus eller langs et vandløb. Solbærbuske og ribsbuske kan ligne hinanden. Men bladene fra ribsbuske dufter ikke af solbær. De dufter faktisk ikke rigtigt af noget. Har du solbærbuske i haven, så vær opmærksom på, at det er lidt hårdt for busken, hvis du plukker mange blade om foråret, mens den er ved at sætte bær. Hvis busken alligevel skal beskæres, kan du skære de ældste grene væk og plukke bladene derfra.

Sådan laver du din egen solbærlimonade zz 2 liter friske og lysegrønne

solbærblade. zz Saft fra 2 citroner. zz Sukker eller lignende ef-

ter din smag. Skyl solbærbladene i koldt vand, lad dem dryppe af. Hæld kogende vand over: Så lidt vand som muligt for ellers bliver det tyndt, men bladene skal dækkes. Læg for eksempel en tallerken på bladene for at trykke dem ned i vandet. Lad det trække en times tid og si så bladene fra. Tilsæt citronsaft og sukker så du synes, det smager godt. Bliver det for sødt overdøves den fine solbærsmag. Køl det ned og smag til igen med sukker og citron inden den drikkes koldt.

Sådan laver du din egen skovmærke panna cotta zz 1 kilo friske og lysegrøn-

ne skovmærke zz 3 dl fløde zz 60 gram sukker zz 3 blade husblads

Pluk blade af stilkene, det kræver lidt tålmodighed. Skyl bladene i koldt vand og lad dem dryppe af. Hæld knapt 3 dl kogende vand over bladene, så vandet lige dækker. Mas bladene ned i vandet ved at lægge en tallerken på bladene og lad det trække en halv times tid. Si bladene fra og lad bladene dryppe af i sien, de skal bruges til det grønne knas. Skovmærkesaft og sukker hældes i en gryde. Kog saft og sukker ved svag varme uden låg i 15 til 20 minutter, således at det damper ind til en sirup på 2 dl. Nu laves panna cotta og det er en klassisk opskrift: Bland fløde og skovmærkesirup i en gryde og lad det koge op. Udblød husblads i koldt vand i 5 minutter; vrid den let, og pisk den i den varme fløde/ skovmærke blanding. Hæld cremen i portionsglas og stil på køl i mindst 2 timer.

SKOVMÆRKE PANNA COTTA Skovmærke er en lille urt, der vokser i skovbunden. Med en mild vinter som i år, så kan man finde den hele året. Men det er den friske og lysegrønne urt, vi skal bruge. Brug en saks når du skal indsamle dem, så du undgår at hive roden op.

Sådan laver du grønt knas til at drysse på panna cotta Mål sukker og skovmærke af, så du har lige meget af hver. Kom begge dele sammen i en blender og kør til bladene er helt findelte. Spred det ud på en bageplade på bagepapir og lad det tørre i ovnen med varmluft, cirka 120-150 grader. Hold godt øje, for det skal blive tørt men ikke brunt. Rør i det ind imellem, så du får findelt eventuelle store klumper og følger med i hvordan det tørrer. Hav tålmodighed, det bliver smukt og sødt. Du drysser det forårsgrønne knas ovenpå panna cotta, når den er serveringsklar. Det grønne knas du ikke har brug for i dag, kan du komme på glas med tætsluttende låg og bruge som smukt pynt på dessert en anden dag. God fornøjelse.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

maj nr.4 // 2019

| 41

MÅNEDENS GRØNNE

RABARBER FAMILIE Rabarber bliver af nogle betragtet som en frugt. Men den er faktisk en grøntsag og tilhører skedeknæfamilien ligesom havesyre og boghvede.

SÆSON Rabarber er en flerårig plante, der er klar til høst i foråret. Udendørs rabarber kan stå frem til september, men er bedst frem til midten af juni. Mængden af oxalsyre stiger nemlig senere på sommeren.

DYRKNING Den er hårdfør over for insekter og sygdomme. Det betyder, at den kan dyrkes uden brug af pesticider. Det er en af de mindst krævende planter, man selv kan dyrke. Den kan klare vinteren og giver et sikkert udbytte.

FARVE Rabarber dyrkes og spises på grund af stilkene. Farven er ofte grøn, rød eller pink. Er farven grønlig, kan det tyde på, at planten ikke er moden til spisning. Rødlige kan være sødere i smagen.

MEDICINSK SMAG Stilkene er meget syrlige på grund af kemiske forbindelser (æblesyre). Som regel koges de sammen med eksempelvis sukker eller honning.

Rødderne er anvendt i kinesisk medicin. De kemiske forbindelser, som bidrager til den syrlige smag, er også årsagen til, at rabarber kan bruges på fordøjelsen. Den kinesiske rabarber har større effekt, end den vi spiser i Danmark.

VITAMINER OG MINERALER

HISTORIE Det var først i 1700-tallets England, at det blev almindeligt at spise rabarber. Samtidig med at det blev nemmere at få adgang til sukker. På samme tid startede dyrkning af den type rabarber, som vi kender i dag. De kom til Danmark omkring 1835.

KONSISTENS De hårde er generelt bedre end de bløde. De tykkeste kan være for syrlige og ringe i konsistensen. Køb dem friske eller plant dem selv.

Hvis man begrænser forbruget af sukker, så er rabarber en sund spise på grund af C-vitamin, K-vitamin, kalium og magnesium.

ANVENDELSE Tærte med rabarber og jordbær er en klassiker. På engelsk kendes rabarber endda som ’pie plant’. Rabarber gør sig godt med blandt andet jordbær eller æbler - og deres naturlige sødme gør, at der kan spares på sukkeret. Begynd dagen med rabarber på din morgenyoghurt og slut den med rabarber til kødretter eller i desserter.

OPBEVARING Rabarber bliver hurtigt bløde. Det er bedst at bruge dem inden for de første dage efter køb. Du kan pakke dem i plasticpose og sætte dem i køleskabet. Kogte rabarber kan holde sig flere dage i køleskabet. De bør opbevares i en lukket beholder. Rabarber kan desuden opbevares i fryseren.

44 |

sundhed+

OBS Rabarber har store blade, der indeholder oxalsyre. Oxalsyre i mindre mængder er relativt ufarligt. Men bladene indeholder større mængder og er derfor giftige. Stilkene indeholder en mindre mængde oxalsyre, der virker svagt ætsende på tandemaljen og kan nedsætte kalciumoptag.

OPSKRIFTER

t os k g i t g y d e Bær n e u n e på m I denne måned sætter opskrifterne fokus på bæredygtig kost. En guide til forbrugere, der gerne vil spise bæredygtigt med tanke på miljø og dyrevelfærd. TEKST: JULIE JUANITA LARSEN FOTO: MARIA ROHDE MADSEN

De fleste har hørt om bæredygtighed og ved måske, at det belaster miljøet at spise kød. Fra et miljømæssigt synspunkt ville det være hensigtsmæssigt, hvis alle holdt op med at spise kød. Man behøver dog ikke at være veganer for at gøre en forskel. Man kan nøjes med at reducere sit kødforbrug. I en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab fylder fødevarer 20 til 25 procent. Klima-

venlig mad vil altså gøre en forskel i vores aftryk på jorden. Fødevarer er et af de områder, hvor vi har bedst chancer for selv at bestemme vores miljøbelastning. Men hvor skal man begynde, hvis man gerne vil spise mere bæredygtigt? Det kan jo virke som en jungle af forbrugsmærker, råd om økologi eller at man skal spise efter sæson.

VIND BOGEN

Bogen BÆREDYGTIG KOST er til dig, der gerne vil leve mere bæredygtigt og vil have kendskab til, hvordan du træffer bæredygtige valg i supermarkedet og i madlavningen. Bogen gennemgår de overordnede grupper af fødevarer og forklarer de mest bæredygtige valg. Udover bæredygtighed omfatter bogen dyrevelfærd og kemikalier i fødevarer. Se bagerst i magasinet, hvordan du kan vinde bogen med udgivelse i maj 2019.

maj nr.4 // 2019

| 45

OPSKRIFTER

Friske forårsruller med rejer og wasabihummus Friske forårsruller med wasabi-hummus og rejer er en god hverdagsret med masser af grønt. Rullerne fyldes med grøntsager, hummus og rejer. Husk at købe ferske rejer, og helst danske fjordrejer, der har den mindste CO2-udledning. Hummus er lavet på kikærter, der har et højt proteinindhold og man behøver derfor ikke mere end et par rejer i hver rulle. Derudover er det en energivenlig ret, da forårsrullerne fyldes med friske grøntsager, der ikke kræver energi til tilberedning, og rejerne kun skal steges kort. Retten kan også reducere madspild, da man kan variere de grøntsager, man kommer i rullerne. 1. Start med at lave wasabi-hummus ved at komme alle ingredienser i en skål og blend med en stavblender, til en cremet konsistens opnås. Virker hummussen for tør, tilsættes lidt ekstra vand. Smag til med wasabi, salt og peber. 2. Skyl salaten og dup den tør. 3. Skræl og riv gulerødder. Snit forårsløg fint og skær agurk og peberfrugt i tynde strimler. 4. Pil og skyl rejerne. 5. Varm en pande op og steg rejerne i lidt olie. Krydr med lidt chiliflager og hvidløgspulver. 6. Forårsrullen samles, ved at rispapir gøres vådt under koldt vand fra hanen. Læg rispapiret på en tallerken. Kom et salatblad ovenpå og fyld med grøntsager, rejer, hummus og peanuts. Rul rispapiret sammen og fold enderne ind for at lukke rullen. 7. Servér med soja.

46 |

sundhed+

Ingredienser til 8 ruller: Wasabi-hummus:

Forårsruller:

• 1 dåse kikærter • 3 spsk olivenolie • 2-3 fed hvidløg • 2 spsk tahin • 1 tsk spidskommen • ½ lime • ½ dl vand • wasabi-paste efter smag • salt og peber

• 1 pakke rispapir • 8 store salatblade • 2 gulerødder • 1 forårsløg • 1/3 agurk • 1 rød peberfrugt • 200 g rå rejer • olivenolie • chiliflager • hvidløgspulver • 100 g saltede peanuts • soja

OPSKRIFTER

Kartoffelsalat

Kartoflen er en af de fødevarer, der i det ene øjeblik er en vidundergrøntsag og i næste øjeblik et no-go, hvis man vil leve sundt. Set i et bæredygtigt perspektiv er kartoflen en sand vinder, da den har et lavt klimaaftryk, kan dyrkes lokalt og opbevares til vintermånederne. Vælger du en økologisk kartoffel, sparer du i øvrigt landbrugsjorden for en cocktail af miljøbelastende svampemidler, da et godt sædskifte er centralt i den økologiske produktion. Det betyder, at den enkelte kartoffelmark får 3 til 4 kartoffelfrie år, da landmanden roterer forskellige afgrøder mellem sine marker. På den måde reduceres risikoen for smitte fra jordboende sygdomme. Lav denne salat med danske økologiske kartofler og du har en af de mest bæredygtige salater, man kan tilberede. Lav den med nye danske kartofler og nyd den friske forårskartoffelsalat.

Ingredienser til 4 personer:

• 1 kg kartofler • 1 lille rødløg • 1 bundt forårsløg • 3 spsk olivenolie • 3 spsk hvidvinsestragoneddike

• 2 tsk dijonsennep • 3 fed presset hvidløg • salt og peber

1. Skræl kartoflerne og kog dem i cirka 20 minutter i saltet vand. De skal glide af en urtekniv, når du stikker i kartoflen. Lad kartoflerne køle af efter kogning. 2. Snit løget meget fint og skær forårsløg i små ringe. 3. Bland olivenolie, eddike, dijonsennep, hvidløg, salt og peber til en dressing. 4. Skær de kolde kartofler i små skiver og bland med løg og forårsløg. 5. Hæld dressingen over og vend rundt. Smag til med salt og peber. maj nr.4 // 2019

| 47

OPSKRIFTER

Kylling i rød karry Jeg elsker thai-inspirerede retter, da de er fulde af smag. Derudover er thairetter gode til at få lidt kød til at række langt. Her er opskriften på en af mine thaifavoritter, der får to stykker kyllingebryst til at række til 4 personer, uden at du sidder med en fornemmelse af, at du mangler kød. Ligesom med andre gryderetter er denne ret smart, hvis man har grøntsager, der snart skal bruges. Det er kokoscremen, der danner basissmagen og grøntsagerne kan derfor varieres og ekstra kan tilføjes, hvis der skal ryddes op i køleskabet. Retten kan også laves med fisk i stedet for kylling. Prøv for eksempel at bruge torsk eller anden lys fisk. 1. Start med at ordne grøntsagerne. Løg hakkes fint, porre og forårsløg skæres i ringe, champignon skylles og skæres i kvarter, gulerødder i skrå skiver, peberfrugt i tern og broccoli i små buketter. 2. Kog ris eller bulgur efter anvisning på pakken. 3. Varm en wok godt op med lidt olivenolie og rist champignon, til de har tabt vand og er begyndt at blive lidt gyldne. Kom gerne salt på champignonerne, mens de ristes. 4. Skub champignonerne til side og kom lidt ekstra olie i. Rist karrypasten, chilien og pres hvidløget i. Sørg for at røre ofte. 5. Tilsæt alle de resterende grøntsager og rør godt i wokken. Lad dem stege i 3 til 5 minutter. 6. Hæld kokosmælk i og rør rundt. Tilsæt tomatpuré og rør rundt, til retten har en ensartet farve. Tilsæt cirka 1 dl vand (skyl eventuelt det sidste kokosmælk ud af emballagen). 7. Kom bouillonterningen i og lad retten simre. 8. Skær kyllingen i tern og tilsæt. Lad den koge med i 10 minutter og servér retten med kogte ris eller bulgur. Top med saltede peanuts.

48 |

sundhed+

Ingredienser til 4 personer:

• 2 kyllingebryster • 1 løg • 1 porre • 3 forårsløg • 250 g champignon • 2 gulerødder • 1 rød peberfrugt • ½ broccoli • 100 g grønne bønner • 3 dl ris eller bulgur • olivenolie • salt

• 2 spsk rød karrypaste • 3 fed hvidløg • 1 rød chili • 2 dåser kokosmælk • 1 dåse tomatpuré (140 g) • 1 dl vand • 1 grøntsagsbouillonterning

• saltede peanuts til topping

OPSKRIFTER

Quiche med røget vildlaks Quiche er fransk og betyder tærte. I min udgave bruger jeg røget vildlaks, spinat og tomat, der fungerer rigtig godt sammen. Vildlaksen smager af meget og ved at bruge den i tærten, rækker 200 gram laks til 4 personer. Farven på vildlaksen er mere lys og naturlig end på opdrætslaksen, da de ikke er blevet fodret med foder, der indeholder farvestoffer. Så den lyse farve betyder ikke, at laksen er kedelig - det er sådan en naturlig laks ser ud. Tærtebund: 1. Start med at lave tærtedejen ved at blande mel, salt og smør i en skål. Smuldr smørret i melet. 2. Tilsæt æggeblomme og vand (gem hviden). Saml dejen og læg den på køl i 30 minutter. 3. Når tiden er gået, trykkes dejen ud i et ovnfast fad, så bunden dækkes, og der kommer lidt kant. 4. Prik bunden med en gaffel og forbag i 12 minutter ved 200 °C. Fyld: 1. Skyl spinaten og varm en pande op med en anelse olie. Kom spinaten på panden til den falder sammen. 2. Skær cherrytomaterne i kvarte. 3. Skær laksen i strimler eller stykker. 4. Slå æggene ud i en skål og kom den gemte æggehvide i. Pisk æggene. 5. Rør melet i cremefraichen og tilsæt det til æggemassen sammen med mælk, paprika, muskatnød, salt og peber. 6. Kom fyldet i den forbagte bund i rækkefølgen: spinat, laks og tomat. Hæld æggemassen over og bag quichen i 30 minutter ved 200 °C. 7. Servér med en grøn salat eller med tomatsalat.

Ingredienser til 4 personer: Tærtedej:

• 150 g hvedemel • ½ tsk salt • 1 æggeblomme

(gem hviden til fyldet)

• 2 spsk koldt vand

Fyld:

• 75 g spinat • olivenolie • 200 g cherrytomat • 200 g røget vildlaks • 5 æg • 2 spsk mælk • 1 spsk cremefraiche • 2 spsk mel • 1 tsk paprika • ½ tsk revet muskatnød • salt og peber

maj nr.4 // 2019

| 49

NEDERFØR S MÆRKEDRINK SEDDEL DRÆGTIGE

LEGEMSDELE

LAG

HJE

TELTE

YMNA

RABALDER

TAL ARM GIVET SOM STRAF

STRUDS REDSKAB

SMILE

UDBRUD MORD UNDERSTE

BARE DRESSING

MODERNE

HØRE- KIRKEORGA- SANGENER RE

BINDEORD FARVE VRØVL

BIBELNAVN IDET

TRÆTTE KURS |

ENORME KORT

STENTE AKKURAT

SORT MASSE JAPANS HOVEDSTAD

DEL AF KIRKE SLUGTE

BESKED

SPIDS

KNUST

GANG

ANTAL

SKYLLE

MØDES

FØR L HUNDREDE

MORE SIG

2 ENS

KO LEXI.DK

1) Hvad hedder Spaniens næststørste by, der bl.a. er kendt for den ufuldførte kirke La Sagrada Familia? 2) Hvilken koreansk våbenløs kampkunst minder om karate, men lægger større vægt på smidighed og sparketeknik? 3) Hvad kaldes et udtørret vandløb, især i Australien og Nordamerika? 4) Hvilket ord fra engelsk bruges om påhængsvogne og om reklamer for kommende film og tv-programmer? 5) Hvilken lama-art fra især Peru og Bolivia giver uld til habitter og overtøj? 6) Hvilken hvedesort kaldes også emmer? 7) "Alle lykkelige familier ligner hinanden, mens alle ulykkelige familier er ulykkelige på hver deres måde." Hvilken verdensberømt roman begynder med disse linjer? 8) Hvilken amerikansk skuespiller fik sit internationale gennembrud som den mandlige hovedrolleindehaver i "Titanic" (1997)? 9) Hvilken dansk industrimand er gift med Suzanne Bjerrehuus? 10) Hvad hedder den mandlige hovedrolle i sydstatsdramaet "Borte med blæsten" - spillet af Clark Gable i den klassiske indspilning fra 1939, hvor Vivien Leigh spiller Scarlett O'Hara?

7 8

Søhelt

Slik

Foddel

True

Sort

Løfte

Øbo

Gebet

Fisk

Patte- Et par dyr

Komponist Lugt Fure

3 Node Spil Lille ryk

Tal Biord

Drengenavn Venlig

Udvalg

Film

United Fugle- FodKing- del bolddom forbund

Romertal 55

Eder

Gade Tal

Dyr Bræmme

Beværtning

2 ens

Legemsdel

Tone

LEXI.DK

Togafdeling

Mari- Prydtimt udråb plante

Fare

På- Vel at Spansk skrift mærke maler

HJERNEGYMNASTIK Bod

Reel

Krydderurt Kritiske Narkotika Fisk

Hælder Thomas Land fra dublin

Top Aboriginals

Skærmplante Væsen

Tone

Mønten Stat

Hyldede

Job Talje

node Træ

Kemisk stof

Godthåb

Drik Paradis

Pavenavn

Arbejder Slager

Grøn

Fortære Marquis de -?

Herut

For tiden Fisken

bilskilt

Meget gerne Vælge

Ild Fugl

Beholder 2 ens

Lysne Gris

Spillekort

Omfang

Fare af sted Elskovsdrift

Vask elske

Find 12 danske øer LEXI.DK

Find 12

danske øer AMAGER ANHOLT AVERNAKØ BORNHOLM ELLEORE ENDELAVE FALSTER LANGELAND LINDHOLM MASNEDØ TREKRONER TÅSINGE

Y A M N J E L A B N J L D U V

Å M L J P Å E T Ø Æ I N Y Å T

AMAGER

E B O V K U V E T B A R V J Ø

S N H K A E E G R L C R M D Ø

R V D S I J C J E G O O E D A

F Æ N E H Å E G K G U H Y H M

K A I M L N N M R B J E N Æ M

ELLEORE

V B L S E A R P O T C D L A U

L H K A L B V R N Æ P E Ø G Ø

G A L A L D N E E O R D N P H

O I E G E H Æ T R K E R Ø E D

Å P J A O T Å S I N G E F P P

E L P L R N L L S M A T E V J

LINDHOLM

Å R M O E P L A U P M K F F Ø

U C U H K Y M F E J A F Ø A G

DIN KROP

NÅR MUSIK GØR ONDT I HOVEDET Forestil dig at du stiger ind i en venindes bil. Hendes yndlingssang spiller på anlægget. Du oplever det som massevis af potter og pander, der smadrer mod hinanden!

mkring 5 procent af verdens befolkning lider af en sygdom, der gør dem ude af stand til at finde nydelse i musik. Der er musik overalt og det betyder altså, at for disse mennesker opfattes verden helt anderledes. På engelsk kaldes sygdommen eller fænomenet ’specific musical anhedonia’. På dansk er vores nærmeste betegnelse ’tonedøvhed’. Som du kan læse i denne artikel, er de to begreber ikke helt overlappende. Af sproglige årsager vil artiklen dog primært bruge den danske betegnelse. Professor Peter Vuust fra center for musik- og hjerneforskning ved Aarhus Universitet forklarer: ”Tonedøvhed er manglende evne til at skelne melodiske intervaller. Den kan være medfødt eller opstå senere i livet som følge af en neurologisk sygdom som for eksempel ved et slagtilfælde. Mennesker, som er tonedøve, er ude af stand til at skelne melodier fra hinanden, kan ikke synge melodier, så de er forståelige for andre og har typisk ingen fornøjelse af musik.”

OPLEVES PINLIGT Det anslås, at omkring 5 procent af alle mennesker lider af tonedøvhed.

52 |

sundhed+

TEKST: JAKOB THOMAS

Men det er vanskeligt at sige, fordi mange mennesker holder sygdommen skjult. Personer med sygdommen har indtryk af, hvordan andre føler, når de lytter til musik. De kan som sådan godt opfatte og identificere musik. Og er endda i stand til at beskrive hvilken stemning, musikken forsøger at formidle. Men de kan slet ikke selv få glæde af musik. ”De har ingen problemer med at sige: Denne sang er melankolsk eller den udtrykker glæde. De kan bare ikke selv opleve det,” forklarer hjerneforskeren Robert Zatorre, McGill University. ”De ved, hvad det er hensigten, at musikken skal give os. De får bare ikke selv nogen oplevelse ud af det.” De vil som regel opleve musik som en mellemting af kedeligt og forstyrrende, og enten opleve musik som ubehageligt eller være ligeglade. Sygdommen påvirker imidlertid ofte selvværdet og humøret. Man risikerer at føle sig anderledes, misforstået og uden for. ”Det kan godt få dem til at føle sig mærkelige. Alle vil gerne passe ind. Går de til en fest med musik, så vil de følge med og lade som om, at de kan lide musikken ligesom de andre,” forklarer Robert Zatorre om, hvorfor det er så

svært at sætte præcise tal på antallet af tonedøve.

FØLER SIG MÆRKELIGE ZME Science, som bringer nyheder om helbred og videnskab, har interviewet en kvinde, som lider af ’specific musical anhedonia’. Hun fortæller, at al form for musik i hendes ører bare er et virvar af lyde, der giver hovedpine og stress. Hun er ude af stand til at adskille toner, de virker ensartede og monotone. Ligesom så mange andre med fænomenet, holdt hun det skjult under sin opvækst. Hun sang i kor og spillede i et skoleband. Hun deltog i aktiviteterne på grund af det, hun betegner som ”socialt pres” og ikke fordi hun holdt af musik. Inden hun fik diagnosen, undredes hun over, hvorfor hun ikke kunne finde nogen glæde i musik. Hun kontaktede derfor University of Montreal, Canada, som undersøgte hende og fastslog, at hun er tonedøv. Hun har udmærket hørelse og opfatter stemmer og lyde helt normalt. ”Hendes forhold til musik er en isoleret fejl i en ellers fuldstændigt normalt fungerende hjerne,” fastslår universitetet.

DIN KROP skaber i belønningscentret. De tonedøve forsøgspersoner blev testet i en MR-scanner. Ud fra disse tests kan det fastslås, at musikken ikke vækker aktivitet i belønningscentret. Belønningscentret kunne imidlertid godt aktiveres normalt i forbindelse med andre aktiviteter. Det påvistes ved at deltagerne deltog i væddemål. Her lyste belønningscentret op, når de vandt. ”Deltagere, der ikke reagerede på musik, viste alligevel fuldstændigt normal respons på væddemålet,” forklarer hjerneforskeren Robert Zatorre. Han uddyber, at det er interessant, fordi man tidligere troede, at belønningscentret er et ”alt eller intet”, som enten reagerer på alle stimuli eller slet ikke reagerer på nogen.

Det er først inden for de seneste år, at ’specific musical anhedonia’ er blevet anerkendt og beskrevet i videnskaben. Det er sket samtidig med, at der er kommet mere forskning i hjernens belønningscenter. Forskning omhandlende belønningscentret har fået større vægt, efterhånden som der er kommet fokus på, at belønningscentret har indflydelse på risikoen for eksempelvis spiseforstyrrelser, stofmisbrug og ludomani. Da det canadiske McGill University satte sig for at gennemføre deres studie, var det netop for at få større indblik i de reaktioner, som musik

KOMMUNIKATION I HJERNEN University of Montreal har udført et studie med 20 personer — halvdelen med sygdommen og halvdelen uden. Studiet viste, at tonedøve er ude af stand til at høre forskel på forskellige toner. De fleste af os kan genkende, om en tone er høj eller lav, lys eller mørk. Men tonedøve mangler denne egenskab. De kan godt høre en forskel, men hjernen bearbejder den ikke på samme måde. Universitetet forklarer, at tonedøvhed skyldes en manglende forbindelse

WILLIAMS SYNDROME Denne artikel fortæller om de knapt 5 procent af befolkningen, som på grund af såkaldt tonedøvhed ikke har glæde af musik. Der findes en helt anden yderlighed, og den kaldes ’Williams syndrome’. Det er en genetisk sygdom, som findes hos cirka 1 ud af 10.000. Syndromet er blandt andet kendetegnet ved sprog- og indlæringsvanskeligheder. Men børn med dette syndrom er samtidig ofte uhyre optaget af musik og vil bruge

mellem to punkter i hjernen. Det drejer sig dels om et område i hjernen, der modtager og opfatter lyde — og dels et, der vedrører vores bevidsthed. Tests gennemført ved hjælp af MR-scanner viser, at en tonedøv persons hjerne i første omgang opfanger tonerne på samme måde som flertallet. Det er i næste trin, at der sker en fejl. Hos ikke-tonedøve kan der aflæses en kontakt i hjernen: Området, der tager imod tonerne, kommunikerer det videre til et område, der gør den lyttende bevidst om lyden. Hos tonedøve mangler denne kontakt i hjernen. Med andre ord: Lyden kommer ind i hjernen, men bliver ikke kommunikeret videre til bevidstheden. Vores glæde ved musik afhænger i høj grad af denne kommunikation. Personer, der nyder musik, har en velfungerende kontakt mellem registrering af lyden og de områder, der vedrører bevidsthed, lykke og belønning. ”Oplevelsen, du har med musik er forbundet med denne respons. Jo mere kommunikation mellem disse to systemer, desto større sandsynlighed vil der være for, at du får nydelse ud af at lytte til musik,” forklarer Robert Zatorre. Den manglende kommunikation kan opstå som følge af hjerneskade. Derudover er tonedøvhed genetisk betinget. Det vil sige, at tonedøvhed som regel går igen hos flere familiemedlemmer.

HÅB FOR ALLE

timevis på at lytte, spille eller komponere musik. De kan have særlig hukommelse for sange, usædvanlig god rytme og være dygtige til at kende forskel på lyde. Kilde: Tidsskriftet NeoroImage og williams-syndrome.org

Forskerne bag de nævnte studier ønsker at fremme tonedøves livskvalitet. De håber, at tonedøve holder op med at føle sig pinlige og mærkelige — og at omverdenen får større forståelse. På sigt er det målet, at tonedøve skal få glæde af musik. ”Det langsigtede mål er at forstå hjernens mekanismer godt nok til, at vi kan skabe programmer eller systemer, der kan forbedre oplevelsen af toner hos disse mennesker og give dem adgang til musik,” forklarer forskerne samstemmende. maj nr.4 // 2019

| 53

PSYKOANALYSE

DYNAMISK PSYKOTERAPI PÅ VEJ FREM IGEN Davanloos samtaleterapi danner grundlag for effektiv behandlingsform indenfor sexologisk behandling. TEKST: NILS SJØBERG

”Hvilken indflydelse har et traume fra din tidlige barndom på dit parforhold? Hvordan kommer traumet til udtryk og hvordan kan blandede følelser i forhold til din partner og angst påvirke dine handlingsmønstre?” Med det som udgangspunkt tager sexologisk ambulatorium i Sønderborg og sexologisk institut i Sorø nu afsæt i samtalen som løsning på seksuelle problemer. Fælles for behandlingen er ideen om, at klienten eller patienten kan opnå indsigt i sine egne følelser og dermed tanke- og handlemønstre. Derved kan uhensigtsmæssige processer blive forandret. For eksempel kan angst være en medvirkende årsag til, at manden ikke kan få udløsning. Affektfokuseret par- og sexterapi (APOS) er inspireret af den svenske psykolog, Lennart Lindgrens, parteorimodel og udviklet af cand.psych. og specialist i klinisk sexologi, Inger Bugge. APOS tager ligeledes afsæt i Davanloos korttidsdynamiske psykoterapi, som dermed for alvor har fået sin plads i behandlingen af par og personer med seksuelle udfordringer. ”Metoden tager udgangspunkt i blandede følelser, angst og psykisk forsvar, som påvirker vores handlinger i forhold til vores partner,” fortæller Phillip Keudel, der er ansvarlig speciallæge ved sexologisk ambulatorium, Sygehus Sønderjylland. Han oplyser, at følelser, tidlige tilknytningstraumer og faktorer, der kan udløse konflikter i et parforhold, og hvordan de kan løses, nu er i fokus i Sygehus Sønderjyllands sexologiske behandling.

54 |

sundhed+

”I affektfokuseret par- og sexterapi ser vi det seksuelle problem som et psykologisk forsvar. Disse forsvar er ubevidste og kan være en reaktion på blandede følelser i forhold til partneren eller er tillært i tidligere tilknytninger og har dermed ikke nødvendigvis noget med partneren at gøre.” ”Derfor er det afgørende nødvendigt, at klienten får indsigt i disse ubevidste og uløste følelsesmæssige konflikter,” siger speciallægen og tilføjer: ”Metoden lægger vægt på ubevidste, følelsesmæssige konflikter og de relationer, man havde til nære omsorgspersoner, men der tages altid udgangspunkt i et aktuelt problem.” I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd. I den aktuelle behandling i Sønderborg og Sorø er der

typisk tale om tre til fem samtaler, når det handler om sexologisk rådgivning. Par- og sexterapi kræver nogle gange 10 til 15 samtaler, alt efter problemet. Der er dermed tale om mere kortvarige behandlingsforløb, som bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds psykondynamiske tanker.

FLERE ÅRSAGER Inger Bugge og Phillip Keudel fortæller, at selvom vores samfund, vores kultur og medierne er blevet mere liberale end i Freuds og Jungs tid, så er seksualitet stadig et område, som er svært at diskutere. Det er privat, personligt og intimt. ”Mine kollegaer og jeg har et ønske om at give plads og mulighed for at diskutere seksualitet og seksuelle problemer. Det vil vi gerne gøre for at øge bevidstheden om sammenhænge mellem

PSYKOANALYSE krop, psyke og seksualitet, men også for at gøre opmærksom på, at man godt kan få hjælp, hvis man har et seksuelt problem. Som eksempel ser vi på manglende rejsning for at vise hvor mange faktorer, der kan påvirke et seksuelt problem, men også for at gøre det tydeligt, at et seksuelt symptom kan være tegn på en egentlig sygdom,” siger Phillip Keudel. Erektion er en kompleks proces, som involverer kroppens funktioner, følelser og relationer i forhold til os selv og andre. Ligeledes betyder det, at manglende rejsning kan have forskellige årsager, som hver især kræver en anden form for behandling. Ofte kan de forskellige årsager til problemet have indflydelse på hinanden. Selvom en fysisk sygdom, som diabetes, i starten kan udløse problemet, så kan den manglende rejsning i sig selv påvirke parforholdet og ens følelser. ”Sammenhæng og påvirkning af følelser, kroppen og relationen finder vi ved nærmest alle sygdomme og seksuelle problemer, selvom nogle aspekter nogle gange fylder mere end andre. Indenfor den kliniske sexologi arbejder vi derfor med den bio-psyko-sociale model, hvor alle aspekter søges afklaret og om muligt taget hånd om,” oplyser Phillip Keudel.

GODE ERFARINGER En måde at undersøge om rejsningsproblemerne har en fysisk årsag eller er mere følelses- eller psykisk betinget er at spørge patienten, om han vågner med en morgenrejsning og om han kan onanere sig til en rejsning. Hvis disse spørgsmål kan besvares med Ja, så er det meget usandsynligt, at rejsningsproblemet skyldes fysiske problemer. ”Hvis det ikke er tilfældet, så bør der undersøges yderligere, inden man begynder behandlingen. Der findes mange årsager, som kan påvirke kroppens evne til at få en rejsning. Erektionen opstår, idet blodtilførslen i penis tiltager, hvorimod blodafløbet aftager. Derfor er det vigtigt, at de små blodkar i penis, som nærmest fungerer som en svamp, er velfungerende. Hvis disse blodkar ska-

des, kan det have en betydning for rejsningsevnen. Faktorer som kan påvirke det, er rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, manglende motion, problemer med hjertet, sukkersyge eller tendens til dannelse af blodpropper.” ”Yderligere er der medicin, som kan nedsætte rejsningsevnen. Hormonerne har ligeledes stor indflydelse på erektionen og disse bør også måles for at vurdere, om problemet ligger der. For eksempel testosteron: Hvis det falder under et vist niveau, så kan det have indflydelse på både rejsning og lyst,” fortæller Phillip Keudel. Fordi blodkarrene i penis hører til de mindste og mest sensitive kar i kroppen, så bør et pludseligt, nytilkommet rejsningsproblem give anledning til et tjek af hjertefunktion og blodtryk. ”Når man forstår, hvilke faktorer der kan være med til at nedsætte rejsningen, giver det også muligheder for at ændre på nogle af dem. For eksempel kan regelmæssig motion forbedre erektionsevnen. Yderligere kan vægttab og rygestop medføre bedre rejsning. Bækkenbundstræning kan optimere funktionen af muskler, som ved spænding kan understøtte og styrke erektionen.” ”Også visse hjælpemidler kan forbedre rejsningen. For eksempel kan penisringe, som findes i forskellige former og materialer, hæmme blodtilbageløbet og dermed fremme rejsningen. Viagra og Cialis, to præparater som øger blodtilløbet i penis, kan også være med til at styrke rejsningsevnen, såfremt lysten og den rigtige stimulation er til stede.” ”Hvis man ønsker at tage vare på de relationelle og følelsesmæssige aspekter af et rejsningsproblem, så vil det typisk foregå i samtaler med en sexologisk rådgiver eller psykoterapeut, enten alene eller som par. Der findes forskellige metoder, som kan bruges for at hjælpe patienten og typisk har de forskellige behandlere specialiseret sig i en metode, som de er mest tilpas med at bruge, har mest erfaring i og har ført til gode resultater. Der er mulighed for at opsøge en rådgiver eller terapeut privat. Men man kan også henvises til sexologisk behandling på et sygehus,” afslutter Inger Bugge og Phillip Keudel.

INTENSIV KORTVARIG PSYKOTERAPI Psykoterapien har været an-

vendt gennem tiderne, men blev først formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og Carl Gustav Jung i form af psykoanalysen. ISTDP er en intensiv og kortvarig psykoterapi. Behandlingen er skræddersyet til den enkelte og hans eller hendes angst. Behandlingsmetoden går ud på at gøre personen opmærksom på de ubevidste følelser. Når han eller hun er blevet bevidst herom, falder spændingen i kroppen og angsten aftager. Ofte er det tilstrækkeligt til at få det bedre. Hvis man har meget lav tolerance for angst, hjælper behandlingen først, når man opbygger en forståelse for sin angst. Det sker ved at lære at forholde sig til kroppens reaktioner på angsten og at de fleste psykiske lidelser er baseret på tidlige traumer. Efterhånden som angsttolerancen bliver forbedret, vil personen begynde at opleve følelser mere sikkert. De tidlige traumer kan sætte sig spor i blandt andet mave-tarmkanalen, åndedrætssystemet, immunsystemet, muskelsystemet og huden. De kan også resultere i manglende seksuel præstation. Bag ISTDP står den iransk fødte psykoanalytiker Habib Davanloo, der indtil sin pension var professor på McGill University i Canada, hvor han udviklede behandlingsformen i 1960’erne. maj nr.4 // 2019

| 55

BØRN OG PSYKOLOGI

ER DEPRESSION ARVELIGT? To sprit nye internationale undersøgelser går tæt på depression hos børn og unge. En identificerer en genetisk risiko for depression. En anden ser på stigningen og på årsagerne. TEKST: NILS SJØBERG

Der er mange årsager til, at mennesker bliver depressive. Det kan være genetiske og miljømæssige faktorer, som for eksempel vanskelige livshændelser. Mens vi allerede kender nogle af de sandsynlige risikofaktorer, er det ikke altid let at forudsige, hvem der er mest udsatte for depression, især tidligt i livet. Forskere fra en stribe internationale universiteter har derfor netop offentliggjort en stor fælles rapport om nogle af årsagerne til depression. Det er sket i april-udgaven af American Journal of Psychiatry. I den nye undersøgelse har forskerne beregnet de mulige virkninger af forskellige kombinationer af genetiske variationer. Alt sammen med det formål at vurdere hvilke børn og unge, som har den største risiko for at blive deprimerede. I rapporterer fremgår det, at man generelt skal være opmærksom på depression hos de børn, hvis forældre har haft depression og hvor forældrene selv fik depression i en tidlig alder. Det anslås dog ikke med tydelighed, om dette skyldes arv i form af gener eller miljø. Forskerne udelukker ikke nogen af delene. Konklusionen på rapporten synes alligevel ganske klar. Depression hos børn og unge afledes generelt af voksne, som med rapportens egne ord: Fungerer som en tidlig indikator for klinisk signifikante niveauer af depression. Med andre ord, så påvirkes børnene i væsentlig grad af deres forældre. Sammenligner man således med rapportens kontrolgruppe af børn og unge, hvis forældre ikke har depression, så har dem med deprimerede forældre betydelig større risiko.

56 |

sundhed+

Rapporten viser også, at depression går i arv i flere generationer. Har man selv depression vil eksempelvis bedsteforældre eller oldeforældre med stor sandsynlighed også have haft det.

I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet JAMA Pediatrics også fra april i år fremgår det, at antallet af unge med selvmordstanker eller selvmordsforsøg er steget fra 580.000 i 2007 til 1,12 mil-

”Børn føler sig mere pressede i skolen og de er mere bekymrede over at leve, end vi har oplevet tidligere. Forældre og omsorgspersoner er mere stressede. Selvmordsforsøg og selvmord er stigende i alle aldersgrupper,” fortæller psykiateren. 15 procent af alle amerikanske gymnasieelever oplyser, at de har været mobbet online i det forløbne år. En undersøgelse fra Pew Research Center viser, at antallet kan være endnu højere: 59 procent. ”Onlinemobning kan være særligt svært for børn og unge,” forklarer Neha Chaudhary, børne- og ungdomspsykiater

lioner i 2015. Tallene bygger på data fra de amerikanske centre for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse. ”En årsag til stigningen i depression og selvmordsadfærd kan være mere stress og pres på børn og unge,” siger Gene Beresin, der er administrerende direktør for The Clay Center for Young Healthy Minds på Massachusetts General Hospital og professor i psykiatri på Harvard Medical School.

ved Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School og tilføjer: ”Det er tydeligt, at børnene har vanskeligt ved at tale med de voksne om den mobning, som flyver under radaren. Det sker, uden at nogen ved det og uden de samme konsekvenser for mobberne. Oplever de unge samtidig, at deres forældre er deprimerede, så taler de slet ikke med dem om deres situation, og så ender det med, at de selv bliver deprimerede.”

DEPRESSION OG MOBNING

SEXOLOGENS KLUMME

Hvorfor bliver kærligheden udfordret? Kærligheden kører ikke af sig selv år ud og år ind. Den bliver udfordret livet igennem. For den er en foranderlig og til tider uberegnelig størrelse. TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Kærlighed skal vandes, gødes og plejes. Denne artikel fokuserer på kærligheden til din partner. Er den blevet sværere? Har vores forventninger til kærligheden og partneren måske ændret sig? Og er vi blevet mere krævende? De fleste søger kærligheden. Vi søger et sted at høre til. Vi ønsker ét menneske, der skal være vores bedste ven, elskede, fortrolige og vores klippe. Den der kender os bedst og er med til at give os identitet. Puha! Meget at forlange af et menneske. I dag har vi uanede teknologiske muligheder for at finde en partner og kærlighed. For bare hundrede år siden, kiggede man rundt i sin omgangskreds og nærområdet for at finde en partner. Det drejede sig dengang mere om økonomisk institution og partnerskab. Kærligheden er den stærkeste følelse i livet. Den styrker os, giver ro, glæde, overskud og dermed skulle den give en større rummelighed, nysgerrighed og åbenhed i forhold til vores partner. Men jeg har siddet med adskillige par, hvor kærligheden har været hårdt prøvet. Lige nu sidder jeg med fem par, hvor kærligheden har trange kår. De kæmper med tid — tid til at nå alt det de gerne vil. I dag har vi så mange muligheder og vil det hele indenfor uddannelse og karriere. Vi er tilstede på de digitale platforme og seksuelt vil mange også gerne

prøve sig selv af og nyde seksuel frihed. Individet er i centrum. Det er der som sådan intet i vejen med, hvis man er enige om det. Samtidig vil vi også børn og familie og den tryghed, det tilhørsforhold og den tætte og unikke relation, det giver. Så vi vil kærligheden med al dets væsen og eventyret. Kan man det uden at være egoistisk — og er vi blevet mere egoistiske? Hvordan kan man få det til at fungere? Jeg oplever, at det netop er her, det tilter. Nemlig balancen mellem den enkeltes ønsker og fællesskabet med familien. Kommunikation er således en nødvendighed. Der skal files og ofte skal man gå på kompromis. Det kræver tid — den tid der er så sparsom. Så er det let-

tere at løbe en tur eller gå ud med veninderne end skulle igennem en snak, der kan ende med sure miner. Det er opslidende, ja. Men hvis man ikke prioriterer kommunikation, så kan det ende med, at man begynder at leve parralle liv — man er sammen om børnene og får det til at fungere og gør så ellers, hvad man har lyst til. Det udfordrer kærligheden! Det tærer, teamfølelsen ryger og i stedet ender man i hver sin skyttegrav, hvor man kun tænker på sig selv og egne behov. Tanken om at det er lettere at være alene kan melde sig. I dag kan vi klare os økonomisk og både mænd og kvinder kan få børn alene. Det kræver tid, tålmodighed og beslutsomhed at få kærlighed til at fungere.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

maj nr.4 // 2019

| 57

FAMILIEBREVKASSEN

”Jeg er fanget i min sorg” Sorgen efter ens nærmeste kan næsten ikke være til at bære, også selvom det er naturligt, at man mister sin mor eller far. Inge Temple går i denne måned tæt på de stærke følelser. TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Hej Inge, Jeg håber, du kan hjælpe mig videre, for jeg sidder godt og grundigt fast. Sagen er den, at jeg ikke kan komme over min mors død. Hun gik bort for to år siden i en alder af 76 år og jeg er simpelthen stadigvæk så fanget i min sorg. Det er som om, det ikke bliver bedre og jeg bryder stadig ud i tårer, når nogen spørger mig, hvordan det går. Jeg tænker på hende hver dag og savner at tale med hende og se hende. Min mor og jeg var tæt knyttet — vi talte sammen et par gange om ugen og var sammen en weekend hver måned. Hun var den, jeg spurgte til råds om stort og småt og jeg tager mig selv i at tænke: ”Jeg ringer lige og spørger mor”, før jeg husker, at hun jo ikke er her længere.

58 |

sundhed+

Selvom jeg godt ved, at hun var en ældre dame og at vi jo alle skal dø engang, så aner jeg ikke, hvordan jeg kan blive rigtig glad igen — det er som om, der hænger en skygge over mig hele tiden. Jeg er gift og har to børn samt en bror. De vænnede sig alle ret hurtigt til livet uden svigermor/mormor/mor. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det også noget, der gør mig rigtig ked af det. Hvordan kan de bare gå videre, som om intet er sket, mens mit liv er helt vendt på hovedet?! Jeg har i hvert fald brug for hjælp — for jeg kan ikke holde ud at være så påvirket ret meget længere. Så hvad gør jeg? Kærlig hilsen Anja W.

FAMILIEBREVKASSEN Kære Anja, Allerførst vil jeg gerne kondolere med tabet af din mor — det er altid trist. At være i sorg er en dybt personlig oplevelse og når sorgen rammer, påvirker det mennesker forskelligt. Der er ikke et bestemt antal dage, uger eller måneder, man skal, bør eller kan sørge over tabet af et menneske, man elsker. Der er ikke rigtige eller forkerte måder at sørge på. For der er nemlig forskel på de bevidste eller ubevidste strategier, som mennesker i sorg bruger, uden at den ene er mere rigtig end den anden. Med en strategi der handler om at ’genoprette’ sit liv, har man overvejende fokus på at lære at leve med og i den nye virkelighed. At få en accept af at livet uden den anden er anderledes. At man selv og ens rolle er anderledes. Måske din familie gør brug af denne strategi, mens det på dig virker som om, at de ikke sørger. Især hvis du anvender en anden strategi, hvor du har mere fokus på dit tab, kan den genopbyggende strategi nærmest virke som en rød klud, fordi sorgen ikke fylder på samme måde i den anden. Fokus på smerten og savnet fylder nemlig rigtigt meget og det er her, at du oplever, at tårerne presser sig på og at det føles som om, du ikke kan komme videre. Her forsøger du måske at holde fast i det bånd, der var mellem dig og din mor — det bånd som i praksis ikke er der længere. Sorg har nogle stadier, som bliver ved at gå igen, indtil vi har opnået accept: Benægtelse, vrede, forhandling, depression, accept. Selvom de ikke nødvendigvis kommer i denne rækkefølge, så er det typisk, at der først er en form for chok, så en reaktion, reparation og til sidst nyorientering. Mange mennesker går rundt i lang tid og venter på, at sorgen skal ’gå over’. Men sorgen er nærmere noget, man lærer at leve med og at acceptere. Nogle gode råd til håndtering af din sorg: Du kan sikre din mentale balance ved at sørge for, at basisbehovene er dækket: Søvn, mad, social kontakt og bevægelse. Du kan træne dig selv i at gå til og fra følelserne ved at give dig selv et tidsrum, hvor du giver dig plads til at sørge. Når tiden er forbi, så flyt dit mentale fokus og dig selv fysisk ved at gå et andet sted hen og foretage dig noget andet. Sørg for at finde plads til aktiviteter, der gør dig glad. For eksempel at gå en tur, at bruge tid med en veninde, dyrke yoga eller en anden sport. Det kan også være en anden aktivitet, der føles som selvpleje for netop dig.

1 2 3

Hvis du mistænker, at du ikke kan komme videre i din sorgproces, så vil jeg anbefale dig at søge hjælp, enten i en sorggruppe eller hos en psykolog/terapeut med speciale i sorg. For selvom der ikke er en tidsbegrænsning på sorg, er det vigtigt at skride ind, hvis sorgen bliver ved med at fylde på en nærmest altoverskyggende måde. Ofte er det små ting, du kan justere i dine strategier og som kan rykke dig — så du igen kan give dig selv lov til at føle glæde. Glæde over det tætte bånd du havde med din mor og den tid I havde sammen. Glæden vil vende tilbage — sådan midt i savnet. Lige pludseligt. Kærlig hilsen, Inge

Skriv til INGE TEMPLE

SORGENS FEM STADIER •• Benægtelse – stadiet hvor vi forsøger at beskytte os selv og hvor vi søger at finde en måde at finde mening i en kaotisk situation, som vi ikke har kontrol over. •• Vrede – en helt almindelig følelse i forhold til at ville løse ’problemet’ - kan komme til udtryk overfor de nærmeste eller for eksempel lægen på sygehuset. •• Forhandling – vi kan udøve mange forhandlinger i håbet om, at nogen kommer og redder os fra situationen. Et udtryk for vores ønske om at kunne tage kontrollen. •• Depression – en naturlig del af sorg. Det er dog vigtigt at holde øje med, at stadiet passerer, så man ikke bliver ramt af en klinisk depression. Det er forventeligt, at den skrækkelige virkelighed rammer og man føler sig magtesløs i en periode. •• Accept – stadiet hvor vi for alvor kan komme videre med vores liv. Sorgen er der stadig, men den er mindre intens og med plads til de gode minder og det nye liv.

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk

maj nr.4 // 2019

| 59

BØRN OG MOTORIK

STYRKER DIT BARNS MOTORIK

Hvert tiende barn har motoriske problemer og det kan have store konsekvenser. Her får du gode råd til, hvordan du støtter dit barns motoriske udvikling på en sjov og legende måde i hverdagen. TEKST: SIGNE LYKKE SCHOUW, BØRNEULYKKESFONDEN

At børns motoriske udvikling er vigtig, kommer næppe som nogen overraskelse for særlig mange forældre. Alligevel har hvert tiende barn i dag direkte motoriske vanskeligheder, når de begynder i indskolingen. Det kan give problemer med indlæringen og kan få konsekvenser helt ind i voksenlivet. Når et barn bevæger sig, træner det motorik og koordination og bidrager til barnets kognitive, intellektuelle og sociale udvikling. Aktive børn har eksempelvis vist sig at være bedre til at koncentrere sig og modtage ny læring, fordi der er fundet positive sammenhænge mellem fysisk aktivitet og kognitive processer. Bevægelse har desuden stor betydning for barnets sociale trivsel. Et barn, der er trygt ved sin egen krop og føler, at det kan mestre sin krop, har lettere ved at indgå i lege og blive en del af et socialt fællesskab med andre børn. Deltagelse i fysiske aktiviteter med andre børn giver barnet selvværd og selvtillid og kan danne grobund for nye sociale relationer. ”Børn skal kunne lege og bevæge sig overalt, hvor de færdes,” siger Henriette Madsen, som er generalsekretær i Børneulykkesfonden og tilføjer: ”Mange børn bliver ikke motorisk udfordret og det har resulteret i stigende tendenser som overvægt, inaktivitet og usunde vaner. Derfor har vi for eksempel lavet kampagnen ’Hej skal vi lege?’ med det formål at inspirere børn til en hverdag med mere bevægelse og fysisk aktivitet.”

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bevæger sig en time hver dag og at de mindst to gange om ugen bevæger sig i 20 til 30 minutter med høj intensitet. Det kan umiddelbart lyde af meget, hvis man er småbarnsforælder med fuldtidsjob, for der er nok at se til. Det behøver dog ikke blive en sur pligt. Det handler derfor om at gøre fysisk aktivitet til en del af de daglige gøremål. Det kan måske være med til at gøre hverdagen sjovere. På vej til institution/skole: Tag cyklen så ofte det er muligt. Selvom barnet sidder bagpå i barnestol, inspirerer du barnet til selv at cykle senere i livet. Hvis I tager bilen til institution/skole, så parkér et stykke væk og hink,

gå baglæns eller løb om kap, resten af vejen. Gå på line på stregerne i fortovet, stenene ved stranden, træstubbene i skoven — alle steder, hvor det er muligt. Derhjemme: Når barnet ser tv eller spiller på tablet, kan det med fordel foregå på maven. Enten i sofaen eller med puder på gulvet. På den måde styrkes barnets rygmuskulatur. Skøjt rundt på en eller to gulvklude. Sådan kan man inddrage barnet i rengøringen. Stå på ét ben og børst tænder. Begynd med at holde fast i håndvasken med én hånd, hvis det er for svært.

ET SUNDT SAMARBEJDE Børneulykkesfonden medvirker til at gøre Danmark sikkert for børn, gennem læring og oplysning om sikkerhed. Børneulykkesfonden skaber resultater gennem forebyggende aktiviteter, som tager udgangspunkt i børns leg, kreativitet og fysisk udfoldelse.

60 |

sundhed+

Lad naturen pleje og beskytte læber og hud Spirulina er en 3,6 mia. år gammel mikroalge, som er ekspert i at overleve virus, svamp og bakterier.

ct of the year du

Active ingredie

nt 2015

013



o tol

derma

tic



Produkt 2 Äst



aes

013

des Jahr es ukt od

13 20



Product 2

13 20

Pr o

Det patenterede ekstrakt Spiralin® herfra, er den aktive ingrediens i Spirularin® HS og VS.

e D er m ato

ADVERT

Spirularin® HS plejer og beskytter herpes sårbare læber Forkorter udbrud, plejer læberne og beskytter med solfaktor 15. Styrker hudens genopbygning. Usynlig lipcare.

Spirularin® VS plejer og beskytter vorte følsom hud Kemi-fri behandling af vorteangreb på hænder og fødder. Styrker hudens genopbygning. Dokumenteret effektiv og skånsom.

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på Pharmovital.dk Har du spørgsmål, kontakt Pharmovital på tlf. 39 617 618 Ann_helse-spirularin_210x144.indd 1

31/08/2017 11.30

Nyhed i Danmark

Første og eneste komplette multivitamin & mineral med CoQ10 i Danmark. Wholefood-kvalitet.

Nature’s own mest omfattende Wholefood multivitamin- og mineralformel, der indeholder antioxidant CoQ10, beta glucan og gode allround vitamin- og mineralniveauer. Herunder høje niveauer af vitamin D3 og B12. Lavt indhold af jern. Egnet til mænd og kvinder.

Nature’s own fra Cytoplan siden 1980 Nu i helsekostforrretninger samt flere netbutikker. Mere info på: panacea.dk Natures_own_1/2-side.indd 1

16/04/19 17:34

maj nr.4 // 2019

| 61

BØRN OG MOTORIK

BØRN KAN VÆRE AKTIVE, SELVOM DE ER INDLAGT

Børneulykkesfondens Legehelte får indlagte børn til at lege, grine og bevæge sig. Indlagte børn vil nemlig gerne være mere aktive. De mangler bare et lille skub, i form af en legekammerat.

TEKST: SIGNE LYKKE SCHOUW, BØRNEULYKKESFONDEN

a Børneulykkesfondens generalsekretær i 2016 var indlagt med sin søn, blev hun forbavset over, hvor svært det var at få tiden til at gå på et hospital. Det føltes næsten som om, at tiden stod stille. Selvom hospitalet havde flere legerum, stod de alle tomme. Der var en masse legetøj, men ingen børn. De fleste børn lå stille i deres senge på hospitalsstuerne og så fjernsyn eller spillede på deres tablets, selvom de sagtens kunne bevæge sig. Sønnens indlæggelse gjorde hende opmærksom på de indlagte børns uopfyldte behov for mere leg og bevægelse: ”Først var det svært for mig at forstå, hvorfor så få børn gjorde brug af den mulighed for leg og bevægelse, som legerummene på hospitalet indbød til. Men langsomt gik det op for mig, at der simpelthen manglede nogen til at sætte det i gang. Jeg gik i noget tid og tænkte over, hvad man kunne gøre for at aktivere de indlagte børn mere. Så fik jeg ideen til Legeheltene,” siger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.

EN AKTIV HVERDAG PÅ HOSPITALET I 2017 gennemførte Børneulykkesfonden en undersøgelse blandt indlagte børn og deres forældre. Undersøgelsen viste, at en indlæg-

62 |

sundhed+

gelse ofte er forbundet med stor inaktivitet og ensomhed. Faktisk svarede 59 procent af de indlagte børn, at de opholder sig på hospitalsstuen mere end halvdelen af tiden. Inaktivitet i længere perioder kan have store konsekvenser for indlagte børns fysiske og sociale udvikling, og derfor igangsætter Legeheltene aktiviteter, der får børnene op af sygesengen og ud af hospitalsstuerne. Sygdomsramte børn er ofte en overset og udsat gruppe, når det kommer til bevægelse, men deres behov for stimulerende aktiviteter er det samme. Dertil kommer en uhensigtsmæssig hospitalskultur, der siger, at syge børn skal forholde sig helt i ro: ”Vi oplever, at det er udfordrende at motivere forældrene til at støtte

FAKTA OM INDLAGTE BØRN OG BEVÆGELSE

69,0

% af de indlagte børn vil gerne være mere fysisk aktive.

81,5% af de indlagte børn

ville deltage, hvis der kom én udefra og igangsatte nogle aktiviteter med fokus på leg og bevægelse.

58,5% af de indlagte børn

opholder sig på hospitalsstuen mere end halvdelen af tiden.

Kilde: Børneulykkesfondens undersøgelse blandt indlagte børn og deres forældre (2017)

BØRN OG MOTORIK deres børn i at være mere fysisk aktive. Det skyldes forældrenes holdning til, hvad deres børn kan, når de er syge, men også en opfattelse af, at syge børn skal forholde sig helt i ro. Hospitaler forbinder man ikke umiddelbart med et sted, hvor børn kan lege, være aktive og have det sjovt. Det er i virkeligheden ærgerligt, for fysisk aktivitet har utrolig mange gavnlige effekter,” siger Lone Møller, oversygeplejerske på Odense Universitetshospital.

VIL BEVÆGE SIG MERE På trods af de mange barrierer har de indlagte børn faktisk et stort ønske om at bevæge sig mere. Hele 69 procent af de indlagte børn i Børneulykkesfondens undersøgelse svarer, at de gerne vil være mere fysisk aktive på hospitalet. Alle Legehelte er fagfolk med en uddannelse inden for fysioterapi, ergoterapi eller idræt. Med deres

Har du også ledog muskelsmerter? Bliv smertefri uden medicin! • Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Ingen bivirkninger. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

baggrund har de kompetence til at tilpasse bevægelseslegene og aktiviteterne i forhold til det enkelte barn med det for øje, at alle børn skal kunne være med. På den måde får børnene en succesoplevelse, der giver dem lyst til at kaste sig ud i nye og sværere aktiviteter. Samtidig hjælper Legeheltenes aktiviteter børnene med at få mere selvtillid og med at genfinde glæden ved leg og bevægelse. ”Alle indlagte børn kan være med. Jeg har engang haft en pige, der havde drop og hun tog bare sit stativ med sig. Jeg har også haft en dreng, som blev transporteret rundt på hospitalet i kørestol af sine forældre. Han rejste sig på et tidspunkt op og tog nogle skridt. Det var måske kun 10 til 12 skridt, men det var bedre, end at han sad stille. Det er jo ikke alle børn, der kan lige meget rent fysisk. Men de kan alle deltage i det sociale og det er mindst lige så vigtigt,” siger Signe, Legehelt på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden). Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

ADVERT

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene. De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Knæ

Albue

Skulder

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.” Merete Zebitz

Nakke

Lænd

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas.dk. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

maj nr.4 // 2019

| 63

BØRN OG PSYKOLOGI

SOCIALE MEDIER PRÆGER

FLERE HAR OCD Undersøgelser foretaget af National Institute of Mental Health og som er offentliggjort i Psychology Today den 8. april i år viser, at godt 2 procent af befolkningen lider af OCD. Det er flere end tidligere anslået. Det betyder også, at gruppen af personer med OCD er større end gruppen af personer med henholdsvis skizofreni, bipolar lidelse og angstanfald. OCD kan begynde i barndommen, men det manifesteres oftest i ungdommen. Lidelsen kan være ar-

velig gennem gener eller en miljømæssig påvirkning, hvor uønskede tanker og følelser kræver et bestemt adfærdsmønster. Handlingerne kan være forskellige. Det kan for eksempel være konstant håndvask for at afholde angst. Lindringen varer ikke længe. Som med mange andre psykiske lidelser er den bedste og mest holdbare behandling psykoterapi. Læs mere herom andetsteds i SUNDHED+

på, at autisme er mere almindeligt i Kina end tidligere antaget. Bevidstheden om lidelsen er forbedret markant, siden man anerkendte

64 |

sundhed+

mellem 14 og 24 år svarede 38 procent, at sociale medier har påvirket deres selvværd negativt. Parlamentet vil på baggrund af undersøgelsen etablere nye tiltag. De skal finansieres af en 0,5 procent afgift på sociale medieselskabers overskud. Beløbet skal gå til forsknings- og uddannelsesinitiativer og etablering af klarere vejledning om sociale medier. KILDE: PARLIAMENT.UK

KILDE: PSYCHOLOGY TODAY

1 UD AF 100 KINESERE HAR AUTISME En procent af børnene i Kina har autisme ifølge en ny undersøgelse. Tilsvarende tal gør sig gældende i Danmark. Resultaterne tyder

En ny britisk rapport konkluderer, at unge, der er storforbrugere af sociale medier, har ringere mental sundhed end andre unge. Over en fjerdedel af de unge, der bruger tre eller flere timer om dagen på sociale medier, har således symptomer på psykisk sygdom. Rapporten, som er udført på vegne af det britiske parlament, viser at børn, der ikke bruger sociale medier, har mindre end halvt så mange symptomer på psykisk sygdom. Den primære årsag er ifølge rapporten, at pres online er forbundet med skadelig adfærd som selvskade og spiseforstyrrelser. Af de 1.479 deltagere

autisme i Kina i 1984. ”Mange forældre og læger overser imidlertid autisme som taleforsinkelser på grund af kulturelle overbevisninger,” siger Sophia Xiang Sun, der er psykolog ved et kinesisk forskningscenter for børn med autisme. Suns team screenede børn i alderen 6 til 10 år for autisme i tre byer. Alle autisme-diagnoser hos børn på almindelige skoler er nye. Hun planlægger at kortlægge syv flere byer for at få et ægte billede af autisme i Kina. KILDE: CENTER FOR DISEASE CONTROL AND PREVENTION

FLERE PSYKISK SYGE BØRN De seneste fem år er antallet af børn og unge med en eller flere psykiatriske diagnoser steget 27 procent. I 2013 var tallet 35.900. I 2018 var der 45.500. Den største gruppe er børn med ADHD. Herefter følger autisme, angst og belastningsreaktioner. Stigningen i antallet af stillede diagnoser er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at mange flere børn og unge end tidligere er psykisk syge. Det mener psykiater Anne Marie Råberg Christensen, der er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Hun ser stig-

ningen som udtryk for, at vi er blevet bedre til at opdage børn og unge med psykisk sygdom. ”Vi ser flere af de børn, vi skal se. Ventelisterne er afskaffet, og nettet er samtidig blevet mere fintmasket,” siger hun til Politiken. ”De psykisk syge børn har altid været der. Ingen har dokumenteret, at der er flere nu. I mange lande har man den samme frekvens, men kun i velstående lande som Danmark bliver de behandlet,” påpeger Anne Marie Råberg Christensen. KILDE: POLITIKEN

HOS TANDLÆGEN

EN SUND MUND ER VIGTIGT FOR EN SUND KROP I slutningen af marts var det World Oral Health Day, hvor det på globalt plan blev markeret, at det er vigtigt at have sunde tænder og en sund mund, og at du selv kan gøre noget for at forebygge tandsygdomme. TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Gode råd til alle

Børst dine tænder grundigt med

tandpasta med fluorid to gange om dagen (morgen og aften) i to minutter hver gang. Brug eventuelt supplerende hjælpemidler, for eksempel tandstikkere eller tandtråd til at holde rent mellem tænderne.

Særligt til børn og unge

Hold igen med sodavand, sports-

De fleste ved, at det er vigtigt at børste tænder, undgå for meget sukker og at gå jævnligt til tandlæge for at forebygge tandsygdomme. Næsten halvdelen af danskerne ved derimod ikke, at der er direkte sammenhæng mellem sundhed i munden og sundhed i resten af kroppen. Stadig mere forskning peger således på, at der er sammenhæng mellem tandsundhed og almen sundhed. Parodontitis kan eksempelvis forværre diabetes og hjerte-kar-sygdom. Helt ny forskning viser tilmed en mulig sammenhæng mellem parodontitis og Alzheimers. Formanden for Tandlægeforeningen forklarer, at du selv kan gøre meget for at undgå orale problemer og de

sygdomme, der kan følge med i resten af kroppen. ”Man kan selv gøre noget for at få en sund mund, men de gode tandplejevaner kan ikke stå alene. Det er vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge og her er den historisk høje brugerbetaling på tandpleje en kæmpe barriere for mange, som må fravælge tandlægen og ikke får taget hånd om deres sundhed,” siger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen. Uanset hvor ofte du får gået til tandlæge, så kan du altså selv forebygge de værste problemer. Her får du nogle råd, som alle kan have glæde af. De er opdelt og rettet specielt mod børn, unge og voksne. Så med disse råd er hele familien godt beskyttet.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

drikke, energidrikke og juice, da de kan give syreskader. Det gælder både lightprodukter og de traditionelle drikke. Vær ligeledes tilbageholdende med sukkerholdige mellemmåltider som müslibarer, tørret frugt og drikkeyoghurt, som kan give caries. Undgå snus. For det kan få tandkødet til at trække sig tilbage, irritere mundslimhinden og misfarve dine tænder.

Særligt til voksne

Vær ekstra grundig med mund-

hygiejnen, hvis du tager medicin, der giver mundtørhed. Tal med din tandlæge, hvis du lider af mundtørhed. Rygning og e-cigaretter øger blandt andet risikoen for parodontitis og cancer i mundhulen. Nogle af disse råd er uddybet i Tandlægeforeningens seneste artikler her i magasinet. Det gælder for eksempel rådene om at holde sig fra rygning og e-cigaretter. Du kan også læse mere på foreningens hjemmeside. maj nr.4 // 2019

| 65

BAG OM MEDICIN

BIVIRKNINGER KAN VÆRE ET GODE Kolesterolmedicin og gigtmedicin kan have positive indvirkninger på andre sygdomme. Kolesterolmedicin kan værne mod hjerneblødning. Gigtmedicin kan være effektivt i behandlingen af mennesker med depression. TEKST: NILS SJØBERG

Præparatet statin, som forebygger hjerte-kar-sygdomme, beskytter samtidig mod hjerneblødninger. Det viser det hidtil mest omfattende studie, som afliver mistanke om det modsatte. Udover at sænke kolesterol i blodet, virker statin altså som et værn mod hjerneblødning. Over en ti-årig periode har en gruppe forskere fulgt mere end en halv million personer, der kom i behandling med statin. ”Med studiet afviser vi en bekymring om, at behandling med statin er forbundet med øget risiko for hjerneblødning. Samtidig viser vi, at gruppen af statinbrugere, som ikke tidligere har haft blodprop i hjernen eller hjerne-

blødning, bliver ramt i mindre grad af hjerneblødning,” siger postdoc og læge Anette Riisgaard Ribe fra Forskningsenheden for Almen Praksis. Studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift EClinicalMedicine, omfatter 519.800 personer fra de begyndte at tage medicin i perioden 2004 til 2014. ”Vi fulgte patienterne og en sammenlignelig kontrolgruppe, som ikke tog medicinen. Vi undersøgte, hvor mange der efterfølgende fik en hjerneblødning i hver af disse grupper,” fortæller Anette Riisgaard Ribe. Overordnet viser studiet, at risikoen for at få en hjerneblødning er 22 til 35 procent lavere for brugere af statin sammenlignet med ikke-brugere efter de første seks måneders behandling. Fælles for personer-

ne i studiet er, at de ikke tidligere har haft blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Det har været muligt at sammenligne hver patient i statinbehandling med fem ikke-brugere, som kan sammenlignes på alder, køn og sandsynlighed for at blive behandlet. ”Det betyder, at en nedsat risiko for hjerneblødning ikke kan forklares med, at det er en ’mere rask’ gruppe, som lægen tør sætte i behandling med statin. Samtidig ser vi heller ingen tegn på, at den reducerede risiko for at få hjerneblødning kan kobles med, at personen også fik andre typer medicin, som forebygger hjerte-kar-sygdom. Det betyder, at resultatet af undersøgelsen er holdbart,” siger Anette Riisgaard Ribe og tilføjer: ”Vi konkluderer med studiet, at eventuelle bekymringer over at bruge statin er ubegrundede hos denne patientgruppe og muligvis skadelige.”

GIGTMEDICIN MOD DEPRESSION Samtidig med de helt nye resultater af kolesterolmedicins betydning i forhold til hjerneblødning, så foreligger endnu et studie over bivirkninger. Det kommer fra det nationale psykiatriprojekt iPSYCH og viser, at medicin, der hæmmer betændelsestilstande — som eksempelvis gigt-

66 |

sundhed+

BAG OM MEDICIN

medicin — kan have god effekt på depressionssymptomer. ”Det er helt tydeligt, at anti-inflammatorisk medicin kombineret med antidepressiv medicin kan have en effekt hos patienter med en depression. Det samme gør sig gældende med anti-inflammatorisk medicin sammenlignet med placebo hos patienter med en fysisk sygdom og depressive symptomer,” siger en af forskerne bag, ph.d.— studerende og læge, Ole Köhler-Forsberg, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Analysen er baseret på 36 internationale studier med i alt 9.422 patienter, der enten led af depression eller havde depressionssymptomer. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica. ”Vi mangler at afklare, hvilke patienter, der har gavn af medicinen og

i hvor store doser. Selvfølgelig skal folk ikke bare selv starte med gigtmedicin, men rådføre sig med deres læge,” siger Ole Köhler-Forsberg. Han understreger, at den største udfordring med depression er, at man endnu ikke kender årsagerne til, hvad der udløser sygdommen hos den enkelte. ”Få studier tyder på, at valget af antidepressiv medicin kan bestemmes ud fra en blodprøve, der måler, om der er en betændelseslignende tilstand i kroppen. Andre studier viser, at den samme blodprøve kan bruges til at vejlede om en depressiv patient kan behandles med anti-inflammatorisk medicin, der virker bedre, når der er en betændelse tilstede samtidig med depressionen. Dog skal vi efterprøve disse fund og undersøge, hvilke patienter, der kan have gavn heraf, før det kan implementeres i den kliniske hverdag,” påpeger han.

OM EKSPERTERNE

Postdoc og læge, Anette Riisgaard Ribe, Forskningsenheden for Almen Praksis.

Ph.d.-studerende og læge, Ole KöhlerForsberg, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

DIT FØRSTE SKRIDT TIL BLØDE OG SMIDIGE FØDDER 1. Trin - Flexitol Heel Balm Effektiv behandling til tørre og revnede hæle

2. Trin - Flexitol Moisturising Foot Creme Holder huden glat, silkeblød og intenst næret Følg os på Facebook på Flexitol DK og få gode idéer, opdateringer, deltag i konkurrencer og meget mere..

www.flexitol.dk

Flexitol kan købes på udvalgte apoteker, www.webapoteket.dk, www.apotekeren.dk og www.apopro.dk

maj nr.4 // 2019

| 67

DIN KROP Foto: Søren Rasmussen husker tilbage på tiden med svær psoriasis.

Effektiv behandling

AF PSORIASIS Omkring 7.500 mennesker med svær psoriasis går uden behandling. Det sætter en ny kampagne fra Psoriasisforeningen fokus på.

TEKST: PUK HOLM HANSEN, PSORIASISFORENINGEN

lt for mange psoriasispatienter opgiver at finde en effektiv behandling og for nogle er konsekvenserne nedsat livskvalitet og følgesygdomme som hjertekarsygdomme og depression. Den kroniske sygdom er mest kendt for røde, skællende plamager på huden. Men følgesygdommene stikker dybere end hudens overflade. Det er problematisk, at så mange går uden behandling. For det kan have alvorlige konsekvenser for den ramte, forklarer hudlæge og specialist i psoriasis, Kristian Kofoed. ”Det er vigtigt at søge behandling,

68 |

sundhed+

fordi psoriasis for mange kan betyde, at man ikke får det optimale ud af livet. Psoriasis kan give forringet livskvalitet på grund af gener fra skæl, kløe, svie og smerte, men specielt på grund af den psykiske belastning og flovhed, sygdommen kan medføre,” fastslår han. ”Hvis man er ramt af psoriasis i sværere grad, så har man desuden større risiko for at udvikle følgesygdomme som hjertekarsygdom og depression.” Det er ekstra vigtigt at leve sundt, når man har en kronisk sygdom som psoriasis, hvilket forskningen har fået større forståelse for de seneste 10 år. Der er blandt andet påvist en sam-

menhæng mellem psoriasis og hjertekarsygdom. Det positive er, at forskningen også indikerer, at en sund livsstil kan føre til en bedre sygdomskontrol, fortæller Kristian Kofoed: ”Man kan selv forebygge følgesygdomme ved at følge de almene sundhedsråd og holde styr på risikofaktorer som kost, rygning, alkohol og motion. De såkaldte KRAM-faktorer. Derudover viser de seneste studier, at det for overvægtige kan have en gavnlig effekt på huden at tabe sig.” Kristian Kofoed understreger, at man som psoriasispatient ikke skal gå rundt og være bange for at udvikle følgesygdomme. Men det er godt

DIN KROP

at være bevidst om risikoen. En nylig rundspørge fra Psoriasisforeningen viser nemlig, at 40 procent af de adspurgte har ringe eller ingen viden om følgesygdomme og 68 procent har aldrig hørt lægen nævne risikoen.

GIK NED MED DEPRESSION Depression er også en udbredt følgesygdom blandt psoriasispatienter. Det er Søren Rasmussen et eksempel på. Han gik i flere år uden behandling for sin psoriasis og havde helt opgivet håbet om at finde en effektiv behandling. Da han havde det værst, var 70 procent af kroppen dækket af betændte, blødende psoriasisplamager. ”I den sværeste tid var det, som om jeg forsvandt fra verdenskortet: Mine børns far og min kones partner var væk. Jeg mistede simpelthen mig selv. I en lang periode havde jeg det enormt dårligt fysisk, men også psykisk. Jo længere tid der gik, desto værre fik jeg det,” fortæller Søren Rasmussen. Han er dog langt fra alene. Omkring hver anden med svær psoriasis rammes faktisk af depression. Heldigvis skubbede Søren Rasmussens partner på for, at han skulle gå til lægen igen og søge mere viden om sin sygdom og behandlingsmulighederne. Efter nogle måneder lykkedes det så at finde en behandling, der gav ham livet tilbage. I dag kan man knapt nok øjne en skællende plet, til gengæld er smilet til at få øje på.

HVORDAN MAN KOMMER I BEHANDLING Et godt samarbejde mellem patient og læge er afgørende for at få et effektivt behandlingsforløb. Kristian

Kofoed erkender imidlertid, at det kan være en udfordring at få det rette forløb. Han fremhæver derfor nogle centrale pointer. ”For det første må man aldrig give op. Hvis man har gjort det, så er første skridt at kontakte lægen igen. Føler man ikke, at man kommer videre i behandlingsforløbet, så er det vigtigt at konfrontere lægen og fortælle det. Derudover er det afgørende at være ærlig og specifik omkring, hvordan man har det og hvordan det faktisk går med behandlingen.” ”Man skal også være meget klar i sin formulering om, hvad man forventer af konsultationen og af sin behandling. Det er afgørende at sætte konkrete mål for, hvad man ønsker at opnå med sin læge og være eksplicit omkring dem. Det kan være, at man gerne vil kunne gå på stranden eller i svømmehallen uden at være flov eller kunne tage på en bar i korte ærmer. På den måde kan man holde sin egen situation og sin læge op på, at man faktisk når de mål, man i fællesskab har sat sig for,” siger hudlægen og fastslår, at en sidste løsning kan være at søge en anden læge.

LÆR AT STILLE KRAV Søren Rasmussen kender oplevelsen af at være gået i stå i behandlingsforløbet. Han havde givet op, men er i dag velbehandlet og lever et godt og aktivt liv. Han har derfor et vigtigt råd til de psoriasispatienter, som oplever, at de har gjort alt og talt med flere læger uden at være kommet tættere på den rette behandling. ”Du kan søge viden og hjælp til at stille de rigtige krav og spørgsmål og kræve din ret som patient. For eksempel ved at række ud til andre patienter, der er velbehandlede og

Fakta om psoriasis zz Omkring 165.000 danskere

lider af psoriasis. Næsten 3 procent af befolkningen får psoriasis.

zz Den viser sig på huden i

form af røde områder eller pletter og udslættet medfører skæl, kløe, svie, smerter og lignende fysiske gener.

zz Hver anden med psoria-

sis får en eller flere følgesygdomme, for eksempel diabetes eller hjertekarsygdom. Utilstrækkelig behandling øger risikoen for følgesygdomme.

zz Opimod 42 procent af alle

med psoriasis udvikler desuden den særlige gigtform psoriasisgigt.

zz Personer med svær, ube-

handlet psoriasis lever mellem 5 og 10 år kortere end den øvrige befolkning.

zz Psoriasis kan også være

hårdt for psyken. Depression, angst, lavt selvværd og social fobi er nogle af de negative psykologiske aspekter, der kan være forbundet med psoriasis. Kilde: Psoriasisforeningen, www.psoriasis.dk

maj nr.4 // 2019

| 69

DIN KROP

Foto: Kristian Kofoed, hudlæge og specialist i psoriasis, er begejstret for mange nye behandlings muligheder

at udveksle erfaringer. For du har ret til en god behandling og til at blive velbehandlet.”

DEN NY KAMPAGNE Det kan virke uoverskueligt at få overblik over behandlingsmuligheder og rettigheder som patient. For mange psoriasispatienter kan det altså være en forhindring på vejen til at komme i god behandling. Derfor sætter Psoriasisforeningens nye kampagne fokus på, at man aldrig må give op. Hvert eneste år kommer der nemlig nye behandlinger og der findes en behandling til alle. Gennem en hjemmeside med materialer som videoer, patienthistorier og en gratis folder giver kampagnen overblik over behandlingsmulighe-

der og behandlingssystemet, gode råd til samtalen med lægen, behandlingsmål og meget mere. Her kan du også få hele Søren Rasmussens historie og høre om hans vej til effektiv behandling. Se mere på www.psoriasis.dk/find-din-vej

DE FIRE RÅD LYDER ALTSÅ zz Stil krav til din behandling og din læge zz Sæt konkrete mål for din behandling

sammen med lægen zz Tag ansvar, skriv spørgsmål ned og

fortæl lægen om det, der ikke kan ses med det blotte øje zz Giv ikke op. Der er mange behandlinger, også nogle der passer til dig og dit liv Find flere gode råd på ovennævnte hjemmeside.

Mere om psoriasis Psoriasis er en kronisk sygdom og skal derfor behandles hele livet. Psoriasis inddeles i tre sværhedsgrader. Behandlingstilbud følger en trinmodel. Man starter typisk nederst på trappen med lokalbehandling og bevæger sig opad i dialog med lægen, indtil man finder en behandling, der virker. Der er en stor udvikling i psoriasisbehandling og der kommer løbende nye behandlingsmuligheder.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel er skrevet i samarbejde med Psoriasisforeningen. Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til psoriasis samt at støtte og forbedre forholdene for de mere end 165.000 danske psoriasispatienter og deres pårørende.

70 |

sundhed+

SUNDT OG GODT

VI VIL LÆSE MED I VORES SYGEHUSJOURNALER Flere og flere borgere læser med i egen journal, når de har været indlagt på et offentligt hospital. Det viser tal fra sundhed.dk’s kendskabsundersøgelse, som er foretaget hvert år siden 2012. I undersøgelsen har man spurgt 1.018 danskere, om man har prøvet at læse med i egen sygehusjournal på

nettet. Til spørgsmålet svarede 29 procent af de adspurgte Ja i 2012. Til det samme spørgsmål svarede 55 procent Ja i 2018. Flere danskere er altså blevet klar over, at de kan læse med i deres journal og har interesse i at vide, hvad de fejler, og hvilken behandlingsplan, der er blevet lagt. Tallene i sundhed. dk’s kendskabsundersøgelse dækker over sygehusjournal på nettet generelt og ikke kun specifikt via det, der hedder e-journalen på sundhed.dk. Det kan altså også være for eksempel på ’min sundhedsplatform’, at borgerne har læst deres journal. Men antallet af besøgende på e-journalen på sundhed.dk bliver ved med at stige. Således blev der i januar 2019 sat rekord med 248.000 unikke besøgende sammenlignet med 199.000 unikke besøgende i oktober 2018, som var rekord i 2018.

neutraliserer genet TET2. Det er særlig vigtigt, fordi mange med leukæmi og andre blodlidelser ofte har mutationer i TET2. Forskningsresultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Genome Research. ”Vi kan bruge vores viden om TET2 til at udvikle en behandling mod leukæmi,” siger Kasper Dindler Rasmussen, der er forskningsleder på University of Dundee.

Når ældre patienter får en stue for sig selv fremfor at ligge på en flersengsstue, halveres deres risiko for at blive ramt af delirium (bevidsthedsforstyrrelse). Det viser et nyt studie med 1.014 patienter fra afdelingen for Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital, som Sif Sund Blandfort står bag. Hun er ph.d. studerende og sygeplejerske ved Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin. ”Forskellen er markant. 29 procent af de patienter, som var indlagt på en flersengsstue, blev ramt af delirium under deres indlæggelse. På enestuerne er det tal blevet reduceret til 16 procent,” siger Sif Sund Blandfort. Oversygeplejerske på Ældresygdomme, Kirsten Rahbek, vurderer, at det giver god mening, at det forholder sig sådan. ”På en enestue er der ikke andre patienter end én selv, man skal forholde sig til. Det giver ro og mulighed for at snakke frit med lægerne og sygeplejerskerne i enerum”.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

KILDE: SUNDHED.DK

VIGTIG VIDEN OM LEUKÆMI I vores blodårer modnes stamceller konstant til forskellige slags blodceller, som vi har brug for, for at kroppen kan fungere. Nu har forskere fundet frem til, præcis hvordan en bestemt mutation i blodets stamceller kan stå i vejen for denne modning til blodceller. I et nyt studie viser de, hvad der sker i blodceller fra mus, når man

ENESTUER HJÆLPER ÆLDRE

maj nr.4 // 2019

| 71

Sund Shopping Staudeengens aroniaprodukter

Oil of Life Kæmpenatlys

Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer. Læs mere på: http://www.staudeengen.dk/Forside.html Staudeengen, tlf.: 6154 8485.

HAMP FRØ OLIE Hampfrøolie udvindes fra underarten af hampplanten, Cannabis Sativa, hvor det er plantens frø, der udsættes for koldpresning for at udvinde olien. Hamp er en unik kilde til enorme antal elementer, mineraler, vitaminer og essentielle fedtsyrer. Fosfor, kalium, zink, calcium, mangan, jern, svovl, vitamin A, B1, B2, B3, B6, C, D, E, antioxidanter, proteiner, fosfolipider, fytosteroler er inden for dens perfekte afbalancerede struktur. Sammensætning Den mest nyttige funktion og fordel af hampolie er ubestrideligt tilstedeværelsen af de mest værdifulde flerumættede fedtsyrer Omega-3 og Omega-6 (ca. 80%) i dens sammensætning, der er nogle af de mest vigtige EFS som er meget vigtige for et godt stofskifte, for nervesystemets funktionen og godt for det kardiovaskulære system, samt at bibeholde en ung og elastisk hud. Dette produkt er fuldt ud på niveau med fiskeolie når det drejer sig om fedtsyreindholdet. Hampfrøolie har en høj sundhedsværdi, fordi den som sagt indeholder op til 80% polyumættede fedtyrer (alfa-linolensyre, linolsyre), som klart gavner den menneskelige krop. Olien omfatter Omega-6 og Omega-3-polyumættede fedtsyrer i et magisk afbalanceret forhold på 2:1 til 3:1, dette forhold gør det til et virkeligt værdifuldt produkt. Til sammenligning: i solsikkeolie er forholdet mellem polyumættede fedtsyrer 70:1; i oliven 10:1; soja 8:1; rapsfrø 2:1. Olien kan også bruges til hud- og hårpleje. Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

— Livets Olie Kæmpenatlys er ren kæmpenatlysolie. Olien er en vigtig bestanddel i Livets Olie Standard. Kæmpenatlysolie indeholder 9—10% GLA (gammalinoleic acid/ gammalinolensyre). GLA er god for kvinder i alle aldre. Kæmpenatlys, Oenothera biennis, er en nordamerikansk, toårig plante. Planterne er meget høje, stammen er rank, tyk, blødhåret, rødlig og nærmest buskdannende. Bladene er dobbelte, ruhårede, lancetformede, omkring 8—15 cm lange og citronduftende. Pæleroden er aflang, fiberrig, gul på ydersiden og hvidlig indeni. Blomsten vokser på grenene langs hele stilken. De er ca. 6 cm i diameter, lysegule og har fire kronblade. Blomsterne åbner om aftenen og lukker i løbet af dagen. Desuden udsender de en stærk aroma med en lækker duft, som tiltrækker bestøvende insekter. Frugten er en aflang kapsel, der indeholder mange små, rødlige frø. Planten vokser i vejkanter, langs jernbanebanker og øde steder i tør, åben jord. Ofte enge, grusgrave og gamle, forladte arealer. Den er i blomst fra juni til september. Kæmpenatlys er spiselig og har en lang tradition for anvendelse som alternativ medicin. Du kan samle spiselige rødder og blade i foråret, der kan dybfryses. Eller du kan samle blomster, knopper og unge frøbælge. Du kan også samle hele planten i efteråret og tørre til senere brug. Kæmpenatlysolie er lavet ved at presse olien fra det lille frø. Du kan også kværne frø af kæmpenatlys og bruge dem, som du ville bruge hørfrø. Se også Omega 6, Essential Fatty Acids in Clinical Medicine af D. F. Horrobin, fra 1990, som kan lånes på biblioteket. Flaske med 250ml og som 1000mg kapsler med 90 kapsler i plastbøtte. Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Økologisk Spirulina pulver/tabletter Spirulina (Spirulina maximum) er et traditionelt fødemiddel. Det er en blågrøn planktonalge. Spirulina har en højst usædvanlig ernæringsmæssig profil. Den indeholder 62% aminosyrer, er verdens bedste kilde til B12-vitamin og indeholder et helt spektrum af fytopigmenter — bl.a. naturligt caroten og xantofyl. Cellevæggen i et Spirulina-molekyle består af et sukker- og proteinkompleks og adskiller sig fra de fleste andre algearter ved at være meget letfordøjelig. Spirulina er kraftigt styrkende for immunforsvaret, blandt andet via højt indhold af phycocyanin. Spirulina er et basisk fødemiddel, der fremskynder dannelsen af laktobaciller i tarmsystemet og dermed understøtter og stabiliserer en sund tarmflora. Spirulinas høje indhold af beta-caroten og provitamin-A, som kun efter behov

omdannes til A-vitamin i kroppen, spiller en overordnet rolle ved bevarelse af synsevnen. Spirulina har et stort indhold af unikke næringsstoffer, vitaminer, mineraler, aminosyrer, karotenoider og fedtsyrer, herunder 50 mg GLA pr. 1 gram pulver. Naturens Superfood Spirulina er en encellet grøn ferskvandsalge af arten arthrospira platensis. Spirulina er naturens stærkeste genopbygningskilde og et utroligt næringsrigt kosttilskud. Det indeholder f.eks.: • 100 gange mere betacaroten end gulerødder • 50 gange mere jern end spinat • 10 gange mere calcium end mælk • 5 gange mere klorofyl end grønne blade • 3 gange mere protein end fisk • 2½ gange mere vitamin B12 end lever Og så indeholder det essentielle fedtsyrer.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Sund Shopping Oticon Opn S™ Med den nyeste teknologi inden for høreapparater giver Oticon Opn S dig en naturlig høreoplevelse ved at understøtte den måde, din hjerne opfatter lyd. Oticon Opn S åbner op for lyden og giver dig mulighed for at opnå en taleforståelse på niveau med mennesker, der ikke har nedsat hørelse. I praksis betyder det, at du med Oticon Opn S skal anstrenge dig endnu mindre for at høre og dermed kan bruge din energi på noget andet. Som høreapparatsbruger kender du sikkert alt til feedback, som en den hyletone, du op-

lever, når noget eller nogen kommer for tæt på dine høreapparater. Med Oticon Opn S er det endelig fortid, hvilket betyder, at du kan tale i telefon eller kramme dine nærmeste uden at frygte den ubehagelige lyd.

NEOSTRATA Sheer Physical Protection SPF 50 - Tag sikkert solbad. Vi har stor glæde af sollys, ikke mindst til dannelse af D-vitamin, men vi skal naturligvis begrænse eksponeringen. Soleksponering er den allervigtigste årsag til, at der opstår alderstegn. Det vurderes, at så meget som 80% af hudens aldring skyldes UV-stråling, og hudeksperter er enige om, at det er virkelig vigtigt at huske solbeskyttelsen. Et let tonet, mineralbaseret solbeskyttelsesprodukt med en høj grad af UVA/ UVB-beskyttelse. Sheer Physical Protection SPF 50 er transparent, smelter let ind i huden med en nuance, som tilpasser sig hudtonen, og har en udjævnende virkning straks efter, at den er blevet påført. Forebygger og minimerer alderstegn. Læs mere på neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

STENDYNEN STENDYNEN er en sansestimulerende tyngdedyne. Produkterne er syet i små kamre, for at optimere fordelingen af fyldet. På denne måde vil dynen falde helt tæt ind til kroppen. Derved er den medvirkende til at virke beroligende, kropsafgrænsende og sansestimulerende. Anvendelsesmuligheder: søvnproblemer, uro i kroppen/ indre uro, psykiske lidelser, f.eks. depression, angst og ADHD, autismespektret, for tidlig fødte og særligt sensitive. Personer med nedsat kropsbevidsthed. Demenssygdomme og neurologiske lidelser. STENDYNEN er desuden brugt på flere af landets hospitaler og institutioner. STENDYNEN er lavet af naturmaterialer. Stoffet er kraftigt, ubleget Oeko-tex certificeret bomuldslærred. STENDYNEN CE-mærket og registreret hos Lægemiddelstyrelsen som medicinsk udstyr. Læs mere på: stendynen.dk eller ring tlf.: 2221 4807

Oticon Opn S har desuden bluetooth og kan nemt sluttes til din telefon og dine andre elektroniske enheder. På den måde får du langt mere end blot bedre hørelse – du får gennem bluetooth-tilslutningen også et mere bekvemt liv med håndfri telefoni og streaming af musik direkte i ørerne. Audika har 30 hørecentre i Danmark, så vi er også i nærheden af dig. Prøv Oticon Opn S gratis i 30 dage. Læs mere på audika.dk eller ring på tlf.: 70 400 200

Blue Berry™ Plus øjenvitamin Blue Berry™ Plus øjenvitamin er en blåbærtablet med en særlig kombination indeholdende ekstrakter af øjentrøst og tagetesblomst samt vitamin A og zink. Tagetes ekstraktet fremstilles ved en særlig proces, så indholdet af lutein standardiseres. Vitamin A og zink bidrager til vedligeholdelse af et normalt syn. Zink bidrager til en normal omsætning af vitamin A. Blåbær og øjentrøst bidrager til at bevare øjets sundhed og helse. Læs mere på: newnordic.dk eller ring tlf.: 4632 3344.

BWRT - Vil du som terapeut have et ekstra redskab og supplere din faglighed? Sandsynligvis har du hørt om BWRT (BrainWorking Recursive Therapy). Det er den nye terapiform, som kan behandle: • Angst, fobier, sorg, selvværd, OCD, PTSD og overspisning m.m. • Afhængighed (alkohol, ludomani, porno) og spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, BED) m.m. BWRT er udviklet af den engelske terapeut Terence Watts i samarbejde med Rafiq Lockhat, der er klinisk psykolog. Deltag på næste 2-dagskursus: Det afholdes d. 23.-24. maj 2019. Du modtager et deltagerbevis ved endt kursus. Kun 4.200 inkl. moms, tilmeld dig før d. 5. maj. - Prisen stiger VÆSENTLIGT efter dette kursus! BWRT DK, Læs mere på: bwrt.dk eller ring til tlf.: 7733 4200.

Ape 50 Top - 45 km/t Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer der opfylder de strenge Euro 4 krav. Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner og i to motorudgaver. Læs mere på: tmp.dk eller ring tlf.: 9774 0733.

Sund Shopping Lingeri — behageligt, funktionelt og høj kvalitet Vigtigt at vælge en støttende graviditets- og amme-bh der sidder godt. Vores sømløse bh’er Graviditets- og amme-bh • Strækmateriale, der kan strække sig i fire retninger • Clips, der nemt kan betjenes med en hånd • Tre rækker hægter (kun størrelse L/XL) • Medium støtte

Comfy Bra • Specielt blødt stof • Aftagelige skumskåle • Clips, der nemt kan betjenes med en hånd • Let støtte

Sove-bh • Strækmateriale, der kan strække sig i fire retninger • Front med krydsdesign og bryderryg • Let støtte

Mavebælte/ Graviditetsbælte • Ekstra strækbart materiale • Støttende, specialudviklet vævning • Åndbart materiale

Easy Expression BH/Top • Strækmateriale, der kan strække sig i fire retninger • Integreret hægte øverst • Forstærkede åbninger holder tragt på plads

Mere information om Lingeri findes på: https://www.medela.dk/amning/produkter/ventetoej-og-ammetoej Forhandlere findes på: www.medela.dk/locationfinder

Diabetiske fodsår heler langsomt Har du diabetes og får et fodsår, bør du prompte søge læge eller fodterapeut, da det ikke heler af sig selv. Allerbedst er det dog at forebygge fodsårene. Fodsår bør være lige så alarmerende for diabetikere, som røg er det for en brandmand. Du er nødt til at handle næsten lige så hurtigt og effektivt. For diabetiske fodsår er ikke så uskyldige, som de sår, vi lærer at kende fra barnsben, der som regel heler af sig selv. Det gør diabetiske fodsår ikke, blandt andet fordi sukkeret i dit blod forhindrer det. Diabetiske fodsår er derfor i en kategori for sig selv og kan i værste fald ende med en amputation. Læs mere på altomfoden. dk/ eller tlf.: 4320 5120.

Elmedistraal-apparat Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

SnorBan Det vurderes at omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Det er derfor glædeligt, at der er findes en medicinsk anbefalet løsning med dokumenteret effekt. Anti-snorkeskinne fra SnorBan holder underkæben fremad, så luftpassagen i svælget øges, og snorken afhjælpes. SnorBan har med stor succes været solgt siden 1996 og er flere gange testet i pressen som det mest effektive middel mod snorken. Du kan læse mere om og bestille SnorBan anti-snorkeskinne på på www.snorban.dk. Stop snorken med SnorBan: • Virker med det samme og har dokumenteret effekt. • Fjerner eller mindsker snorken hos 3 af 4 brugere.

• Sikrer en god nats søvn for dig og din sengepartner. Bestil den i dag på www.snorban.dk eller tlf.: 5056 4212 og få hurtig levering fra e-mærket butik.

Novavi Stofrådgivningen Stofrådgivningen leverer en specialiseret indsats ift unge med et skadeligt forbrug af rusmidler, herunder unge med dobbeltdiagnoser. Vi arbejder med de problemer, der danner grundlag for udviklingen af det skadelige forbrug, med ophør eller reduktion af selve forbruget og med at hjælpe de unge til at skabe nogle gode ungdomsliv uden skadeligt forbrug. Vi har mere end 15 års erfaring med målgruppen og opnår generel høj effekt af behandlingen. Vores behandlere er psykiatere, psykologer, terapeuter, socialrådgivere og pædagoger. Stofrådgivningen lægger stor vægt på samar-

bejde og fleksibilitet både i forhold til kommunerne og andre aktører omkring de unge. Læs mere på: novavi.dk eller tlf.: 3945 5455.

Sund Shopping COQ10 MULTI

Spis dig uden om type 2-diabetes med Sense Vægttab er et af de allerbedste redskaber, hvis man vil undgå eller udskyde at få type 2-diabetes. Det skyldes, at der er tæt sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og for meget fedt på kroppen. Heldigvis er det muligt at opnå et normalt blodsukker med helt almindelig mad og sund fornuft, og denne bog fortæller præcis hvordan. Metoden og de 45 nemme, velsmagende retter i bogen er resultat af et målrettet samarbejde mellem erfarne diætister fra Diabetesforeningen og Suzy Wengel, hvis succesrige slanke- og livsstilsprincipper danner fundament i den såkaldte Sense-metode. Opskrifterne er udviklet med baggrund i de officielle anbefalinger og kostråd, men så blodsukkervenligt som muligt.

Første og eneste komplette multivitamin &amp; mineral med CoQ10 i Danmark. Wholefood-kvalitet. Nature’s own mest omfattende Wholefood multivitamin- og mineralformel, der indeholder antioxidant CoQ10, beta glucan og gode allround vitamin- og mineralniveauer. Herunder høje niveauer af vitamin D3 og B12. Lavt indhold af jern. Egnet til mænd og kvinder. Nu i Helsekostforretninger samt flere netbutikker. Mere info på: panacea.dk eller tlf.: 48 277 110. Læs mere på: politikensforlag.dk eller tlf.: 3347 0707.

Find balancen med Rødkløver Rødkløver bidrager til en rolig overgangsalder. Fra naturens side indeholder rødkløverplanten plantesteroider, som er plante-

stoffer, der ligner kolesterol, men i nogle tilfælde kan have østrogenlignende virkninger. Rødkløver medvirker til at lette gener i forbindelse med overgangsalderen som eksempelvis hedestigninger, svedeture, rastløshed og irritabilitet. Natur-Drogeriets Rødkløverkapsler indeholder pulveriserede rødkløverblomster og et rødkløverblomstekstrakt, så indholdet af isoflavoner bliver stabilt og endnu bedre kan hjælpe «varme» og hormonelle kvinder. Kan købes hos helsekostforretninger og autoriserede forhandlere. 120 kapsler, vejledende udsalgspris: 179,95 kr. Læs mere på: natur-drogeriet.dk eller tlf.: 8692 3333.

Hvordan behandler du bi- og hvepsestik? Sommeren står for døren og hermed også udfordringer med sol og ikke mindst de mange insekter. Specielt kan hvepse I sensommeren være en belastning for os alle. En periode hvor omkring 500.000 voksne og børn, stikkes af bier og hvepse i Danmark. Stik der giver anledning til megen smerte og hævelse. Når familien er på udflugt for at være sammen i naturen, er det altid ærgerligt at få ødelagt oplevelsen på grund af hvepsestik. Vi ser det hver sommer, hvor mange mennesker er samlet og der spises og drikkes. Hvepsene sværmer om os og mange af os er uheldige at blive stukket.

Podcast: ”Der er bare en overgang” Lyt til Lines åbenhjertige samtaler om livet i overgangsalderen. Få gode råd og viden fra panelet bestående af gynækolog Stine Fürst, sociolog Emilia Van Hauen og forfatter Mikkel Jønsson samt tre kvinder med hver deres historie. Find podcasten på Radioplay. dk eller på podcast-appen på din telefon. Du kan også læse mere om Femarelle på www.femarelleline.dk eller på Facebook.

Heldigvis har et dansk firma opfundet et plaster til behandling af bi- og hvepsestik. Et plaster der indeholder en sukkermembran, som ved hjælp af osmose, trækker giften ud af huden og hermed nedsætter både smerte og hævelse. Plastret hedder Bee-Patch og kan fås på alle apoteker i hele landet. Et smart lille plaster som kan tages med overalt. Plastret bruges allerede i mange institutioner, børnehaver, skoler og SFO. Men husk, er du allergisk overfor bi- eller hvepsestik, skal du altid følge din læges anbefaling. Hør mere på apoteket.

SUNDT OG GODT

NY VIDEN OM TARMKRÆFT

LÆGEMIDEL GIVER FLERE MUSKLER Det er almindeligt kendt, at vi med alderen mister en stor del af vores muskelmasse. Knoglerne er heller ikke længere, hvad de har været. Nu har danske forskere i samarbejde med Erasmus Medical Center i Rotterdam, undersøgt en ny gruppe af lægemidler, som kan vise sig at være en gevinst for ældre og kronisk syge med tab af knogle- og muskelmasse. Lægemiddelgruppen har de døbt IASPs. ”IASPs hæmmer en signalvej, som er at finde i godt og vel alle celler. Forskellen mellem lægemidlerne i gruppen er, at de hæmmer forskellige indgangsvinkler til signalvejen,” fortæller ph.d.-studerende på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, Andreas Lodberg. Midlet afprøves i øjeblikket på mus, som får større muskler. KILDE: AARHUS UNIVERSITET

Det har længe været kendt, at kræft kan opstå på grund af miljøpåvirkninger som usund kost eller rygning. Men det er stadig uvist, hvilken rolle mikrober, der lever på og i vores tarme spiller i udviklingen af tarmkræft. For at fastslå deres indflydelse har forskere i flere verdensdele undersøgt, om der er forskel på, hvordan mikrober opfører sig hos patienter med tarmkræft sammenlignet med hos raske personer. ”Nu viser det sig, at personer der får tamkræft fra flere verdensdele har de samme ændringer i deres tarmbakterier på tværs af kontinenter, kulturer og

kost,” siger Manimozhiyan Arumugam, lektor ved the Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. De nye forskningsresultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine. I studiet har forskerne analyseret og brugt data fra syv lande, herunder Danmark. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

MOTION KAN MULIGVIS BREMSE SKLEROSE Kan sveddryppende timer i fitnesscentret dæmpe symptomer eller ligefrem bremse udviklingen af sklerose hos ældre? Det skal et nyt studie om intens styrketræning nu afklare. Baggrunden for det nye studie er et tidligere forsøg, der peger på, at sklerosepatienters hjerner skrumper mindre, hvis de styrketræner målrettet og jævnligt. Studiet viste desuden, at mindre områder i hjernen på patienter med træning ligefrem vokser. ”I det nye studie vil vi fokusere på de ældres hastighed i bevægelserne, da evnen til at kunne

skabe muskelkraft hurtigt er afgørende for at holde balancen eller blot være aktiv i dagligdagen. Det er netop denne hurtighed, som personer med sklerose mister hastigere end andre,” siger forskningsleder Ulrik Dalgas, der håber, at studiet vil dokumentere, at træning giver en sundere hjerne. KILDE: AARHUS UNIVERSITET

SylliFlor Rejsebreve

Æske med 30 dosisbreve - praktisk til ferien

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

76 |

sundhed+

BLIV GLAD, SUND OG SLANK Aroniabærret er fyldt med antioxidanter, og derfor startes dagen for mange mennesker med et glas aroniasaft. Aroniabærret kaldes "verdens bedste antioxidant".

Der er også mulighed for at booke en personlig sundhedssamtale med Jerk W. Langer. Læs mere på www.jerk.dk/sundkons.htm

Antioxidanter er med til at rense kroppen for frie radikaler. Aroniabær er rigt på aktive stoffer og fyldt med vitaminer (karoten/pro-vitamin A, B2, B6, B9, B12, B17, C og E), mineraler (jern, molydæn, bor, jod, calcium m.m.) og forskelligeantioxidanter.

Jerk W. Langer er læge og har bl.a. skrevet bestseller-bøgerne ‘21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost’ og ’Sundt blodtryk på 14 dage’ samt er vært i TV2programmerne ‘En kur der dur’.

Mange mener derfor, at aronia kan have en gunstig indvirkning på bl.a. kolesterol, blodtryk og diabetes ved regelmæssig indtagelse og samtidig styrke immunforsvaret.

Mød Jerk W. Langer, læge og forfatter: - Alt, hvad du bør vide om antiinflammatorisk levevis - Lækker mad - Godt humør - Stabilt blodsukker - Ny energi - Vægttab - Sundt blodtryk og kolesterol - Færre smerter - Gode kosttilskud

Staudeengens aroniasaft er koldpresset og bedste kvalitet.

Aronia-festival, 17.-18. august 2019

Det er bl.a. muligt at høre om etableringen af terapihaven, og hvordan Hanne Rasmussen kom tilbage til livet efter en blodprop i hjernen.

Aronia-festival:

Hør foredrag med Hanne Rasmussen og Jerk W. Langer. Køb og prøv aronia-produkter.

100% ØKOLOGISK

Staudeengen sender fragtfrit til hele landet ved køb for over 500 kr. Find også produkterne i en række Meny, Kvickly og SuperBrugsen. Yderligere oplysninger fås på tlf.: 6154 8485 el. 6154 8484 Se butiksoversigten og læs mere på www.staudeengen.dk

Gunderstedvej 24

Hanne Rasmussen, Staudeengen

•

Gundersted - 9240 Nibe

Jerk W. Langer, læge

•

STAUDEENGEN

Tlf. 61 54 84 85

•

www.staudeengen.dk

tlf.: 61 54 84 85

www.staudeengen.dk

Få to måneders

GRATIS

abonnement til Mofibo* Herefter koster det kr. 129,- pr. md.

NYHED: Prøv de banebrydende Oticon Opn S™ høreapparater

Bestil tid til en høreprøve på

78 74 70 79

Prøv Oticon Opn S høreapparater gratis i 30 dage inden den 1. juli 2019, og få samtidig adgang til et stort udvalg af lydbøger med et gratis abonnement til Mofibo*. De nye Oticon Opn S høreapparater indeholder forbedret teknologi, som bringer dig et skridt nærmere normal hørelse. Se mere på www.audika.dk – her finder du bl.a. information om offentligt tilskud og tidsbestilling. *Tilbuddet om to måneders gratis abonnement til Mofibo er uforpligtende og gives til kunder, der får foretaget en gratis høreprøve og låner Oticon høreapparater med hjem på prøve. Tilbuddet gælder til og med 30. juni 2019.

maj nr.4 // 2019

| 77

SUNDE BØGER

FÅ BALANCE I LIVET De fire bøger, som jeg har udvalgt i maj, sætter alle fokus på udfordringer, som flere og flere kommer i kontakt med, på måden vi kan leve med disse udfordringer og på måden vi kan begrænse deres følgevirkninger. TEKST: BIRTHE JØRGENSEN

Märtha Louise og Elisabeth Nordeng, ”Sensitive børn”, 224 s., kr. 199,00, Lemuel Books

SENSITIVE BØRN

Det er vigtigt at kunne finde en balance mellem at trække sig tilbage, når det bliver for meget og det at udvide sin egen tolerance. Det er et af de centrale budskaber i prinsesse Märtha Louise og Elisabeth Nordengs bog ’Sensitive børn’, som indeholder en opdatering af ny forskning på området og interviews med en række fagpersoner. Informativ og velskrevet, med erfaringer fra sensitive børn, teenagere, forældre, bedsteforældre og lærere.

IND I SKOVEN

Uro, tankemylder og søvnproblemer er op mod 400.000 danskeres daglige udfordring. I bogen ’Grib livet - slip angsten’ viser psykolog Pia Callesen gennem konkrete eksempler, hvordan ens bearbejdning af bekymringer faktisk kan have negativ effekt og føre til angst. Hun kommer med eksempler på, hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til bekymringer på en ny måde, der lader angsten forsvinde. Samtidig indfører hun læseren i metakognitiv terapi. Pia Callesen, ”Grib livet — slip angsten”, 248 s., kr. 248, Politikens Forlag

Shinrin-yoku kaldes den japanske vej til et bedre helbred. Den er faktisk det, som på engelsk går under flere betegnelser såsom ’forest therapy’ eller ’forest bathing’. På dansk kalder vi det skovbadning og det var et centralt element i Temaet i juli 2018 her i magasinet. Målet er fysisk og mentalt velvære ved hjælp af ophold i naturen. Spørger man forfatteren til denne bog, læge og forsker Dr. Qing Li, så er aktiviteten det helt rigtige, hvis man har problemer med for eksempel sit blodsukker, blodtryk, stress, depression eller søvnmangel. I bogen giver han en videnskabelig funderet guide til skovbadning og hvordan det kan lette en række sygdomme.

78 |

sundhed+

Hildur Grauslund Nielsen, ”Jeg er autist – En kat i en verden af hunde”, 190 s., kr. 269,95, Gyldendal

GRIB LIVET — SLIP ANGSTEN

JEG ER AUTIST

Her er en længe savnet bog. Interessant læsning både for den, som selv er autist og for andre, som gerne vil sætte sig mere ind i autistens livssituation. Forfatteren, Hildur Grauslund Nielsen giver et fyldestgørende billede af sit voksenliv og arbejdet på at forstå sit samspil med verden i bogen ’Jeg er autist - En kat i en verden af hunde’. Det er tydeligt, at det er sproget og hjernen, som har forfatterens interesse i en helt unik formidling af livet set gennem en autists øjne. Formidlingsformen gør i sig selv denne bog anbefalelsesværdig.

Dr. Qing Li, ”Ind i skoven”, 201 s., kr. 299,95, Gyldendal

Dine fødder arbejder

hårdt hele livet. Giver du dem det, de fortjener ? Find dig ikke i fodsmerter, find en fodterapeut.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Under behandlingen får du gode råd til, hvordan du kan holde dine fødder sunde hele livet. Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.

DANSKE REGIONER

Lokal hjertebehandling

Fælles indsats mod børns vægt Hver femte ung i udskolingen og hver ottende barn i indskolingen er enten overvægtige eller svært overvægtige. Det er blot to af de alarmerende konklusioner i en ny opgørelse fra Danske Regioner, som er skrevet på baggrund af børnesundhedsprofiler i Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Opgørelsen er en del af regionernes nye udspil om sundhed for børn og unge. ”Overvægt hos børn kan medføre mobning, lavere livsglæde og lidelser som højt blodtryk og kroniske sygdomme som eksempelvis diabetes senere i livet. Som mor skærer det i hjertet at se de her tal og som sundhedspolitiker giver det anledning til stor bekymring for fremtidens borgere og sundhedsudgifter,” siger Ulla Astman, der er næstformand i Danske Regioner. ”I regionerne er vi derfor også klar til at slå os sammen med gode kræfter i foreningslivet, kommunerne og detailhandlen, så vi med en tidlig og fælles indsats kan hjælpe de børn, hvor vægten er på vej op,” siger hun og gør opmærksom på, at regionerne med udspillet ’Sundhed for alle børn og unge’ både har en vision og en forebyggelsesindsats rettet mod børn og unge.

80 |

sundhed+

Danmark er et af de bedste lande til at behandle hjertesygdomme. Men det betyder samtidig, at mange danskere har livslange kontrol- og behandlingsforløb på hospitalerne. For at gøre det nemmere for borgere med kronisk hjertesygdom og skabe nære og trygge tilbud vil regionerne oprette nye Hjerterum. Det kan for eksempel være i udvalgte sundhedshuse, hvor sundhedspersonalet fra hospitalet tilser hjertepatienterne i deres nærmiljø. Det slår et nyt udspil fra Danske Regioner og Hjerteforeningen fast. ”Jeg er glad for, at vi de sidste ti år har sørget for, at hjertepatienter får bedre behandling. Hjertedødeligheden er faldet. Nu vil vi rykke den gode

behandling tættere på borgerne, samtidig med at vi sikrer sammenhæng mellem den højt specialiserede hjertebehandling og opfølgningen og kontrollerne,” siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

Forebyggelse er vejen frem Stadig flere danskere lider af mere end én kronisk sygdom. Det kaldes også multisygdom. Ifølge regionernes sundhedsprofil lider næsten hver fjerde mand og knapt hver tredje kvinde i dag af multisygdom. Regionerne vil således sikre en mere sammenhængende behandling. ”Derfor har vi taget initiativ til en politisk arbejdsgruppe, der kommer med forslag til, hvordan vi allerede nu kan agere proaktivt for at sikre danskernes sundhed. Problemet med multisygdom vil nemlig kun blive større i fremtiden,” siger

Poul-Erik Svendsen, der er næstformand i Danske Regioners sundhedsudvalg. ”Vi skal tænke forebyggende og vi skal tænke på tværs af organisatoriske grænsedragninger. Derfor vil vi i arbejdsgruppen indsamle gode erfaringer rundt om i landet og invitere relevante aktører ind til at diskutere løsninger med os. For kun med regionernes drivkraft, samarbejde på tværs og proaktiv handling kan vi gøre os forhåbning om at løse det skelsættende sundhedsproblem, som multisygdom udgør.”

DANSKE REGIONER

Vi skal hjælpe børnene ”Den negative udvikling i børns trivsel må og skal vendes. Her er god søvn vigtigt,” siger Karin Friis Bach, der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner. Derfor vil regionerne i samarbejde med andre offentlige aktører udarbejde en guide, der skal sikre, at forældre og skoler er bedre rustet til at fremme børn og unges sunde søvnvaner. ”Det er endnu begrænset, hvad der findes af forskning,

når det handler om konsekvenserne ved skærmbrug. Men jeg bliver for alvor bekymret, når jeg ser på eksplosionen i antallet af børn og unge, der føler sig ensomme eller på anden vis mistrives. Det er sket i den samme periode, hvor skærmen er blevet fast inventar på børneværelset. Vi er nødt til at hjælpe vores børn og unge til en sund omgang med mobiltelefoner,” siger formanden for sundhedsudvalget.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

Har du problemer med dine tænder? Tillykke, vi dækker fra dag ét Tandsikring 20-40-60 er en helt ny type tandforsikring som alle i Danmark kan få glæde af. Også dig. Læs mere på dansktandforsikring.dk

maj nr.4 // 2019

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Har du løst månedens krydsord, så har du mulighed for at vinde et eksemplar af bogen BÆREDYGTIG KOST til dig, der gerne vil leve mere bæredygtigt og vil have kendskab til, hvordan du træffer bæredygtige valg i supermarkedet og i madlavningen.

S U D O K U ? 82 |

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på hjemmesiden magasinetsundhed.dk/konkurrencer. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst, som er bogen BÆREDYGTIG KOST. På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag. Løsningen fra sidste måned var: FODBOLDKAMP

sundhed+

THDK20190417-726

TØRRE ØJNE? Unik kombination af cellebeskyttelse, fugtning og smøring Med trehalose – naturens egen måde at beskytte sig på

Uden konserveringsmiddel

thealozduo.dk

STOP SNORKEN! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker din partner? Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt! Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik.

Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden

Garanteret effekt eller pengene tilbage! SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

Hudplejebehandlinger med NeoStrata Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt. HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER 4 Reduktion af fine linjer og rynker 4 Jævnere hudstruktur 4 Udglatning af ujævn pigmentering 4 Forstærket glød 4 Styrket hud, forbedret modstandskraft 4 Mindre synlige porer 4 Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic I facebook.com/neostratanordic