Sundhedplus | November 2019

NR. 8 // november 2019

MAGASINET

Tema om succes Månedens grønne:

palmekål

Tilgivelse for din egen skyld Nina Munch-Perrin & Kåre Quist:

”Vores makkerskab er en styrke”

Bliv bedre til feedback KAFFE OG BRUNT FEDT

BAMBOO PRO™ STØTTEBIND

Støtte til et aktiv liv Selvvarmende støttebind med bambus trækul, der aktiveres af din kropsvarme og udsender infrarøde stråler samt negative ioner.

Giver en naturlig varme. Svedabsorberende.

Komfortabelt. Velegnet til sportsfolk og personer med ømme led i forbindelse med belastningsskader og slid.

Fås i Den naturlige varme variflaere nter

forbedrer:

• ømme led på grund af alderen • restitution efter træning • blodcirkulationen • muskelspændinger • ømhed /stivhed

Medicin med på rejsen?

Tjek hvad du må - på min.medicin.dk!

Købes hos www.seniorshop.dk www.bamboopro.dk Helsam/Helsekostbutikker m.fl.

Videnskabelig information på almindeligt dansk.

Ingen reklamer. Altid opdateret.

Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.

Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen?

Vitaminer og mineraler for dit syn

Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv. Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne lutein og zeaxanthin, vitaminerne E, C og zink, der medvirker til at bevare et normalt syn længere. Forsynamin forbedrer evnen til at se kontraster og du bliver mindre følsom overfor lys, der blænder.

Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Du kan få mere at vide på forsynamin.dk om, hvornår du med fordel kan begynde at forberede dit syn på fremtiden.

INDHOLD November 2019

INTERVIEW: 6 ”VORES MAKKERSKAB ER EN STYRKE” TEMA OM SUCCES 12 SUCCES TIL DE GLADE 14 BEDRE LIV MED REALISTISKE MÅL 14 HAR DU EN ”ACTION CRISIS”?

15 HOLD FAST VED DINE MÅL 16 ET LIV DER GIVER MENING 16 HAR DU FUNDET DIN MENING? 17 DEN STORE PASSION 18 NEGATIVE OPLEVELSER KAN BRUGES POSITIVT 18 KOM UD AF DIN KOMFORTZONE 19 LÆR BØRN OM NEDERLAG 19 DIN ATTITUDE ER AFGØRENDE 20 DRÆBENDE PERFEKTIONISME 20 FOR HÅRD VED DIG SELV 22 BLIV LYKKELIG PÅ DIN EGEN MÅDE 22 TESTOSTERON OG SUCCES 24 TAL TIL DIG SELV I ”DU” 24 NÅR DU ER NÅET I MÅL 25 NARCISSISTERNES FORDEL 26 SUNDT OG GODT 30 KAN DU ADSKILLE ARBEJDE OG FAMILIE?

40

7 30 FORTÆL DINE MÅL TIL DE RIGTIGE 31 BLIV BEDRE TIL FEEDBACK 32 BLOT 8 TIMERS ARBEJDE 33 10 TIPS OM EMAILS 34 DIT KÆLEDYR GAVNER DIT HELBRED 34 HUND OG EJER LIGNER HINANDEN 35 MENNESKERS OG ABERS HJERTER 36 PÅ TUR MED NATURDETEKTIVER 38 MÅNEDENS GRØNNE: PALMEKÅL 40 KÅL SOM SUPERFOOD 46 SLIK, STRESS OG SØDE SAGER 48 TRÆK VEJRET NED I MAVEN 49 DET ER MINDFULNESS IKKE! 50 KROPSHOLDNING OG MADOPLEVELSER 52 UDMATTELSE OG DIABETES 52 SVENSK STUDIE OM FED FISK 53 KAFFE OG BRUNT FEDT 54 DERFOR HÆMMER GULERØDDER KRÆFT 56 NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE 58 DIT KROPSSPROG OG DINE FØLELSER 60 ØNSK NOGET GODT FOR ANDRE 60 ”HJERNEPAUSER” MED MOTION 61 MOTION GIVER BEDRE HJERNE 61 BLOT 8 MINUTTERS GANG OM DAGEN

32 62 TILGIVELSE FOR DIN EGEN SKYLD 63 DIABETES-MEDICIN REDUCERER RISIKO FOR DEMENS 64 NYE HJERNECELLER LIVET IGENNEM 66 TV-KIGGERI SKIDT FOR HUKOMMELSEN 66 DU KAN FUPPE HJERNEN 67 SLET DE TRAUMATISKE OPLEVELSER 68 KRYDSORD HOLDER HJERNEN I GANG 70 HJERNEGYMNASTIK 72 ENSOMHED OG JUL 74 HOS TANDLÆGEN 79 TANKEVÆKKENDE LÆSNING 80 SUNDT OG GODT 82 KRYDSORD OG SUDOKU November nr.8 // 2019

| 3

LEDER

BAG OM SUCCES I denne måned møder du de populære værter Nina Munch-Perrin og Kåre Quist fra TV-avisen. Selvom værterne nyder stor popularitet, er de stadig hårde ved sig selv og stiller store krav.

I interviewet går de bag om deres succes og fortæller om deres familie- og arbejdsliv.

Månedens Tema drejer sig ligeledes om succes. I en række artikler angriber vi begrebet succes fra forskellige vinkler: Hvornår har man succes? Er der sammenhæng mellem helbred og succes? Og hvordan får man succes?

En afgørende del af det at få succes hænger sammen med det mentale helbred. SUNDHED+ stiller derfor skarpt på det mentale helbred på jobbet. Du får råd om, hvordan du kan få styr på din email og undgå stress. Du får også tips til, hvordan du bliver bedre til at tage imod positiv feedback.

Naturvejlederne har skrevet en sjov tekst om, hvordan man får mest muligt ud af naturen på denne årstid. Læs i øvrigt om hvordan hjertet har udviklet sig gennem tiderne og om hvordan vi ligner vores kæledyr.

Månedens Grønne er palmekål og opskrifterne kommer fra en ny bog om kål. Næringsindholdet i kål er stort, men for mange er fornøjelsen ved at spise kål knapt så stor. Månedens opskrifter kommer derfor fra en ny bog om kål, som inspirerer til at bruge kål i madlavningen.

Kaffe, fed fisk og gulerødder. Det er nogle af de øvrige føde- og drikkevarer, som du kan læse om i dette magasin.

SUNDHED arbejder sammen med:

Det er ingen hemmelighed, at stress er en folkesygdom. Det er således afgørende med ny viden om, hvordan man kan håndtere stress. Magasinet bringer dig derfor den nyeste forskning på området. Det mest overraskende råd får du i artiklen om slik, stress og søde sager.

Når vi taler om overraskelser, så melder artiklen om kropsholdning og madoplevelser sig også på banen. Læs artiklen og se om du bliver overrasket.

Mindfulness er udråbt til en af de bedste måder at få sit stressniveau under kontrol. Her i magasinet kan du dels læse om, hvordan du kan bruge mindfulness. Men magasinet består også af en artikel, som forklarer, at mange ideer om mindfulness faktisk er misforståelser.

Denne måneds omdrejningspunkt er succes. Derfor drejer øvelserne sig om, hvordan du kan bruge dit kropssprog til at opnå succes og om power posing har en effekt. Årets sidste SUNDHED+ slutter med en række artikler om psykologi og hjernen. Du kan blandt andet læse om vigtigheden af at kunne tilgive og om hvordan man kan glemme traumatiske oplevelser.

Med dette vil SUNDHED+ gerne sige tak for i år og ønske dig og dine nærmeste en glædelig jul og et godt nytår.

Vi glæder os til at bringe dig det næste magasin med ny forskning, nye interviews og meget andet. Næste nummer udkommer i midten af januar.

God læselyst

MAGASINET

Sundhed+ November 2019, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6

6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Tlf.: 2424 0557 Tema ansvarlig Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 2721 6909 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 2721 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk

Gratis synstest med sundhedstjek hos danskernes foretrukne optiker

Kun til 3/11

Bestil synstest på louisnielsen.dk Normalpris 195 kr. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt. ©2019 Specsavers.

TEH_208x280+5.indd 1

18/09/2019 12.05

interview

6 |

sundhed+

interview

”Vores makkerskab er en styrke” Når TV Avisen fra nytår flytter sendetiden tilbage til klokken 21.00, er det stadig med de to faste værter, Nina Munch-Perrin og Kåre Quist, ved roret. Men selvom TV Avisen fører på seertal i forhold til konkurrentens nyhedsudsendelse, synes både Nina og Kåre altid, de kunne have gjort det bedre.

TEKST: LOTTE DALGAARD. FOTO: HENRIK BJERG

TV Avisen havde sin første udsendelse den 15. oktober 1965, og er stadig en succes. For på trods af at vi kan streame nyheder og se dem, når vi vil, så er det liveudgaverne, som omkring en halv million af os i gennemsnit tænder for.

Gennem alle tider har TV Avisen på Danmarks Radio haft en nyhedsoplæser, en vært, der fører os fra det ene indslag til det næste med troværdighed og professionalisme.

De seneste otte år har den sene udsendelse haft Kåre Quist ved roret, og for et år siden kom Nina Munch-Perrin ombord. Nu er det de to, som deler værtsrollen på de seks ugentlige udsendelser og som indbyrdes finder ud af at dele dem mellem sig. Det er ikke et problem, selvom både jul og

nytår, påske og skolernes sommerferie skal dækkes ind. ”At have Nina som makker er fedt, for hun har også børn og en hverdag, der skal køre. Vi forstår hinandens behov for at få fri til børnefødselsdage og andre arrangementer, hvor man bare skal være der,” fortæller Kåre. ”Vi er gode til at bytte vagter, hvis der skulle opstå en situation, som kræver det,” supplerer Nina. ”Og så strækker vi os langt. Jeg har da aldrig sagt nej til dig, Kåre,” tilføjer hun med et glimt i øjet.

Nina og Kåre er også begge værter på den korte udsendelse klokken 19.55, der ikke længere sendes efter nytår. Deres arbejdsdag begynder ved middagstid og slutter længe efter, deres respektive børn er

gået i seng.

Det betyder til gengæld måltider på skæve tidspunkter og et familieliv, hvor de skiftevis ikke er til stede og andre gange har mere tid hjemme. En livsstil, Nina også kender fra en periode på fire år i sin egen opvækst, hvor hendes mor, Lone Zilstorff, var vært på TV Avisen. ”Jeg husker det som spændende.

Hjemme hos os blev der set TV Avisen hver aften, hvad enten min mor var på arbejde eller ej.”

Både Nina og Kåre spiser hjemme, inden de tager på arbejde. Det er ensbetydende med en slags kombineret morgenmad og frokost for begges vedkommende. For der er ikke tid til at spise, når de er mødt ind. ”Især efter klokken 17-18 stykker November nr.8 // 2019

| 7

interview har vi travlt og jeg har slet ikke ro til at sætte mig og spise i det tidsrum,” siger Nina, og Kåre er enig. Men efter fyraften, er deres madrytme til gengæld vidt forskellig. ”Jeg spiser gerne to store portioner aftensmad, når jeg kommer hjem,” siger Kåre. ”Det er noget, jeg glæder mig til. Det er en slags belønning efter arbejde. Når jeg kommer hjem, har jeg en time, hvor der er ro. Enten er min kone gået i seng eller også sidder hun og drikker en kop te, mens jeg spiser og bliver opdateret på, hvad der er sket i familien, mens jeg har været væk.”

Ninas mand er altid oppe, når hun kommer hjem, eller også står han op og kommer ud til hende i køkkenet. ”Jeg spiser en lille smule, mens vi vender dagen. Er der noget, jeg skal vide om børnenes skole eller andet, så tager vi det der. Jeg står op klokken 6.30 og cykler drengene i skole, for det er det eneste tidspunkt, jeg er sammen med dem de dage, jeg

8 |

sundhed+

har vagten. Til gengæld sover jeg 14 timer i døgnet, når jeg har fri,” fortæller hun.

Kåre afleverer altid sin søn i børnehaven. ”Det er meget sort/hvidt.

Enten er man på hele tiden tre-fire dage i træk, og så er man helt blæst til sidst, eller også er det modsat - at man slet ikke skal noget.”

Kåre bor nord for København med sin familie, tæt på det område hvor han er vokset op. Han bruger den omkringliggende natur til at gå ture, han nyder roen og i øvrigt også transporttiden, især hjem fra DR Byen. ”Der er to versioner af mig. Der er den ene, hvor jeg går ombord og påmønstrer skibet, tager præsentabelt tøj på og forholder mig til en masse folk. Den anden er den, jeg er, når jeg ruller hjemad, hvor jeg sidder der i min lille kasse - jeg elsker min bil - og hører radio. Skuldrene falder ned og når jeg kører ind ad indkørslen og opholder mig derhjemme, går jeg mildest talt ret afslappet klædt. Også på

et niveau hvor min kone ind i mellem spørger, om jeg har tænkt mig at gå ud og købe ind sådan. Det er ret fedt med den kontrast, synes jeg.”

Nina nyder at opholde sig i familiens sommerhus i Nordsjælland, men hun kunne ikke drømme om at bo uden for København. ”Vi har altid boet i byen og det er et bevidst valg, også ud fra en logistisk betragtning.

Det er fantastisk at komme uden for byen og hvis du spurgte mine børn, ville de sikkert meget hellere bo sådan som Kåre, men det gør vi altså ikke. Til gengæld kan vi køre klokken 7.40 og stadig nå i skole i fin tid.”

TO TYDELIGE KILO Både Nina og Kåre er bevidste om deres fremtoning på skærmen. DR har stylister ansat, der sørger for tøj, makeup og koordinering af, hvilket slips der passer til Kåres øjenfarve og hvilken kjolelængde, der klæder Nina.

interview Og det er ikke sjovt, hvis jakkesættet pludselig ikke kan knappes, eller kjolen strammer over maven. ”Det handler jo i bund og grund om en ting: at vores udseende er så neutralt, at det ikke står i vejen for budskabet, som vi skal fortælle. De habitter, der indkøbes til skærmen, er skarpe, de er på et niveau, hvor to kilo betyder meget. Og de holder mig også skarp. Jeg har arvet et par stykker fra Nikolaj Koppel, som jeg bruger, når jeg laver shows, og jeg skulle hilse og sige, han er en slank mand.

Han og hans efterladenskaber i garderoben holder mig til ilden.”

Kåre siger, det nu ikke er derfor, han efter en længere pause er begyndt at løbe igen. Han har i mere end 20 år gået til styrketræning og har altid en pakket sportstaske i bagagerummet, så han kan passe en times træning ind, når det passer. ”Jeg træner primært for at føle mig klar og skarp. Op gennem mine tredivere havde jeg store ambitioner, når jeg trænede, men nu har jeg mere bare en aftale med tyngdekraften om, at vi forsøger at bevare status quo.”

N ina fo r t æ ll e r, at h e nd e s skærm-kjoler også er tilpasset hende og det dur ikke at tage en masse på i ferierne. For så passer de ikke, når hun kommer tilbage på arbejdet. Men modsat Kåre har hun lagt den systematiske sportsudøvelse på hylden. ”Jeg var en smule rund som teenager, indtil jeg fandt ud af, at sport dels var noget, jeg virkelig elskede, og dels at det kunne holde min vægt nede. Jeg blev nok en sportsnørd og løb og løb og løb i en årrække. Så jeg har løbet det, der skulle løbes! Da jeg fik mit første barn som 31-årig, raslede kiloene automatisk af mig, og jeg havde desuden ikke tid til at dyrke sport, for jeg begyndte samtidig at læse HD. Så det var sporten, der blev nedprioriteret.” ”Sådan er det stadig. Jeg dyrker ikke konditionstræning mere, jeg er gået over til at dyrke yoga og udstræk. Det er sundt for mig, for jeg kan godt være hyper og oppe i gear.

MERE OM NINA MUNCH-PERRIN

• Født 20. august 1975 • Gift med fotograf David

Perrin, sammen har de sønnerne Bastian, 8, og Julius på 12 år

• Læste socialrådgiver et

år, inden hun søgte ind på Journalisthøjskolen

• Har tidligere været kom-

munikationsdirektør i Finans Danmark, chef for National Geographic Channel i Danmark, journalist på Børsen og TV 2 News samt erhvervs- og økonomikorrespondent i DR

• Vært på TV Avisen siden december 2018

• Har udgivet bogen ”Hvad

3

man ikke dør af”, hvor Helle Thorning-Schmidt fortæller sin historie

NINA MUNCH-PERRIN

SUNDE RÅD

Drik vand, få din søvn og grin Værdsæt din hverdag og lokalisér de små lommer af velvære. For mig er det blandt andet dagens første kop kaffe Nej tak

Det er okay at sige ”Nej tak”

Det er nok meget godt at være oppe i gear med det job, vi har. Men det er fint, at jeg bliver tvunget i den anden retning en gang i mellem. Ellers er jeg ikke til at holde ud at være i nærheden af. Jeg tror, min mand er glad for, der er kommet lidt mere yoga ind over.

For én ting er, at man selv har travlt, men jeg kan også have en tendens til at have travlt på andres vegne.”

INGEN RAKETVIDENSKAB Et job som vært på TV Avisen er ikke noget, man som sådan kan uddanne sig til.

Der er mange faktorer, som skal spille sammen, og der er få, som har lige netop den tjans. Til gengæld er det så heller ikke et jobtilbud, man siger Nej til, ifølge Nina og Kåre. Hverken nu eller før i tiden.

Ninas mor blev således nyhedsoplæser på TV Avisen, selvom hun ikke syntes, det var verdens bedste job. ”Det var ikke a match made in heaven, selvom hun var god til det. For hun brød sig ikke om den opmærksomhed omkring hendes person, der fulgte med jobbet.”

Ninas far, Ebbe Munch-Andersen, var også journalist. Ninas barndomshjem sydede af debatter og samtale. Men der var ikke nogen forventning om, at Nina November nr.8 // 2019

| 9

interview

MERE OM KÅRE QUIST • Født 26. maj 1971 • Gift med journalist Tine Røgind og far til Carl på seks år

• Læste statskundskab i to

år, inden han søgte ind på Journalisthøjskolen

• Har tidligere været chefre-

daktør på gratisavisen Urban, journalist på Euroman, Berlingske og Ekstra Bladet samt vært på DR-programmet Kontant

• Vært på TV Avisen siden januar 2012

• Har vundet prisen som

Årets mandlige nyhedsvært fem år i træk, kåret af Billed-Bladets læsere

skulle gå samme vej. Der var faktisk ingen forventninger overhovedet, bortset fra at man gjorde en indsats og ikke bare slaskede rundt.

I lang tid forsøgte Nina at styre uden om journalistikken. I dag er hun imidlertid glad for, at hun er havnet i faget og i værtsrollen på TV Avisen. ”Selvom jeg egentlig var landet et godt sted i mit liv, kunne jeg ikke sige Nej, da de ringede og spurgte, om jeg ville komme til skærmtest som vært på TV Avisen. Som sagt, det gør man bare ikke.”

Kåre tilføjer: ”Jeg har det sådan, at når der bliver talt ned i øresneglen, og jinglen kører, 3-2-1, kan jeg stadig knibe mig selv i armen over, at jeg får lov til at stå der og præsentere aftenens sene nyheder.” Nina nikker: ”Man bliver en smule benovet over at blive spurgt.”

Kåres far er uddannet translatør, og moren cand.ling.merc. Så det var i høj grad også et sprog-hjem, hvor der blev debatteret og fulgt med i nyhederne. ”Der var en meget håndfast forventning til, at min bror og jeg tog en uddannelse, som ’førte til noget’, for så havde vi noget at falde tilbage på. Enhver snak

10 |

sundhed+

3

KÅRE QUISTS

SUNDE RÅD Spis en anelse mindre, end du har lyst til Bevæg dig en anelse mere, end du har lyst til Smil MEGET mere, end du plejer

om sabbatår efter gymnasiet medførte tics og nervøse trækninger hos mine forældre. Når det er sagt, var det også et udtryk for kærlighed; vi skulle godt i vej.

Derudover kunne vi blive hvad pokker, vi ville,” fortæller Kåre, hvis syv år yngre bror, Sverre, også er journalist.

Men det var faktisk slet ikke Kåres førstevalg. ”Der gik urimelig lang tid, hvor jeg som den eneste troede, jeg skul-

le være professionel fodboldspiller. Jeg syntes ikke, jeg behøvede at komme til de der informationstimer i gymnasiet, der handlede om uddannelse. For jeg skulle jo snart af sted til en belgisk klub.”

Men som Kåre siger, var han den eneste, der mente, at talentet rakte så langt.

Fodbolddrømmen blev derfor opgivet til fordel for statskundskab, da politik er en anden af hans store interesser. Bare ikke på et tungt, teoretisk plan. ”Lige pludselig var der et spring fra det, jeg syntes var spændende, til andet semester hvor vi skulle have forfatningsret eller nationaløkonomi, eller hvad det nu var.” Så Kåre havnede i journalistikken, som han betragter som et håndværk, mere end en akademisk beskæftigelse. ”Nogle journalister forsøger at ophøje faget til raketvidenskab. Det er det ikke, og det skal det heller ikke være. Ninas og mit job er i høj grad at dissekere noget, der kan opfattes som raketvidenskab finansloven for eksempel - og formidle det på en måde, så alle, der interesserer sig for det, kan sætte sig ned foran TV Avisen og få essensen af indholdet uden at bruge en hel dag på at læse.”

Selvom de ikke ses ret tit, fordi den ene har fri, når den anden er på arbejde, bruger de hinanden til sparring og det kan foregå over telefonen, over en kop kaffe eller samtidig med en gåtur i naturen. Hvad gik godt? Hvor fejlede vi? Hvad kan vi gøre bedre? ”Vi er nok ret hårde ved os selv. Jeg synes altid, jeg kunne have gjort det bedre,” siger Nina. ”Men det er måske også det, der holder os til ilden. Jeg går aldrig ud af studiet og tænker: Yes! Den sad lige i skabet. Jeg ser altid hullerne i osten.”

Kåre nikker og siger: ”Jeg har det meget sådan i forhold til interviews. Jeg kan godt være glad for et interview, men der er altid et spørgsmål, som det går op for mig bagefter, at jeg skulle have stillet.

Derfor er det rart at have en makker, man lige kan vende det hele med.”

STORE JULEMENNESKER Lige så sikkert, de styrer os andre gennem TV Avisen om aftenen, lige så roligt overlader de en anden vigtig

interview begivenhed med høje forventninger og succeskriterier, nemlig madlavningen juleaften.

De er begge store julemennesker, som de siger. Ninas jul holdes skiftevis i Danmark og i hendes mands hjemland, Frankrig, men altid efter de danske traditioner. ”Vi holder en klassisk jul. Vi er omkring 12-15 mennesker og det er min mand, der laver mad. Han er god til det, han sætter en ære i det og han synes, det er hyggeligt og sjovt. Han kan have brugt dage på at læse op på en ny måde lige at fikse den der svær på stegen eller få en idé til hvordan, anden kan farseres. Jeg er nok lidt mere simpel. Når jeg ikke er på arbejde, er det mig, der står for at sætte en gryderet over. Ellers er jeg helt klart mere bagetypen. Jeg sørger nemlig for, der er friskbagte boller i weekenden.” ”Vi har helt faste ritualer,” fortæller Kåre. ”Vi kører ud og vælger et

træ og så kommer familie, svigerfamilie, oldemødre og så videre. Vi er 15-16 stykker om bordet. Der er julepynt fra gulv til loft, som bliver sat op 1. december og det er blandt andet julepynt fra min mors jyske familie i Grindsted og fra Tines familie. Noget er op til 100 år gammelt.” ”I juleugen forvandler huset sig nærmest til en Far til fire-film. Man forventer næsten, Onkel Anders banker på. Jeg bliver mere og mere glad for julen. Det aftager med begejstringen over at modtage gaver. Som de fleste af os ’ældre’ nok oplever, så er det efterhånden sjovere at finde på noget til ungerne i familien. Men jeg er utrolig glad, når vi går i kirke. Det er altid mig, der sørger for, vi kommer derover og jeg tager gerne kapløbet om at få nogle pladser, for der er stuvende fuldt,” siger Kåre og fortsætter: ”For mig er det jul, når vi sidder i Rungsted kirke og mærker den ro, der jo ellers aldrig er nogen steder. En

særlig stemning af at alt kan lade sig gøre, alt er okay. Så sidder man der, orglet spiller Dejlig er Jorden, og bagefter går vi hjem, og så sker der noget, vi ikke har aftalt. For på en eller anden måde havner alle mændene ved bordet og imens er der hektisk ved ovnene. Hvis man som mand formaster sig derhen, bliver man gennet ud. De der ænder og flæskestege skal altså sidde i skabet,” siger Kåre, der efter eget udsagn er bedst til nemme hverdagsretter, som han dog lader simre så længe, at de lige får det der lidt ekstra.

Efter jul skal Kåre arbejde med udsendelsen ”Året der gik” og han dækker også dronningens nytårstale, hvilket betyder, at han kommer træt hjem nytårsaften og ikke er meget værd.

Både han og Nina glæder sig til, at TV Avisen rykker sendetid. ”Selvom vi elsker vores job, ser vi frem til at komme en halv time tidligere hjem.

Det gør vores familier også.”

November nr.8 // 2019

| 11

tema: SUCCES

SUCCES

TIL DE GLADE Professor i psykologi, Sonja Lyubomirsky, argumenterer, at de fleste af os har misforstået sammenhængen mellem succes og lykke. ”Vi har alle sammen nogle milepæle i vores hoved. Ting, som vi tror, vil gøre os lykkelige. Hvis jeg bare klarer den eksamen, får lønforhøjelse, scorer mig en million, køber et hus, får mig en partner eller en baby - så vil jeg være glad.” ”Det er boret ind i os fra vores forældre og samfundet, at vi må arbejde hårdt for at opnå succes og så vil der opstå lykke som resultat af vores hårde arbejde og det, vi har opnået.

Nogle af os kan endda sige et præcist beløb, vi har brug for, for at blive lykkelige - for eksempel en million.” ”Man hører det alle vegne. Fra sine forældre, lærere, arbejdsgivere osv.

Det bliver automatisk at tænke sådan.

De fleste mennesker vil naturligvis gerne være lykkelige. Så vi jagter succes - ligesom den legendariske gulerod på en pind - og tror på, at lykken venter lige på den anden side af hjørnet. Men for mange af de jagende, så må der ses langt efter både succes og lykke,” siger professoren fra University of California.

Det er ikke succes, der skal gøre os glade. Det er derimod glæde, der fører succes med sig, pointerer professoren. For med lykke tænker hun på et godt mentalt helbred. ”Når du er positiv og nysgerrig, bidrager det med succes på jobbet. Glade mennesker får mere positiv kontakt til deres kollegaer og modtager mere positive evalueringer fra deres ledere. Når man føler sig godt tilpas, så vil man generelt være i stand til at præstere bedre.”

Den bedste måde at sammenligne glæde og succes er ifølge professoren ved at følge personer, som allerede var glade, da de opnåede succes.

12 |

sundhed+

Her viser det sig, at folk, der er glade til at starte med, generelt har større chance for at få det job, de ønsker sig.

Det skyldes blandt andet, at den glade person har mere energi og er mere vedholdende og optimistisk. Et positivt udgangspunkt gør det ligeledes nemmere at arbejde sammen med andre og opnå resultater i fællesskab.

Professoren peger altså på, at du ikke skal sigte efter succes. I stedet skal du fokusere på at være glad og lade din glæde være en magnet, der giver dig succes.

På samme måde må arbejdspladser derfor blive bedre til at skabe arbejdsmiljøer, der giver de ansatte ægte glæde, pointerer hun.

ANNONCE

Nu fylder diabetes mindre i min hverdag

“Med appen sikrer jeg, at min diabetes er velreguleret.

Og mySugr giver mig også et stort overblik. Jeg kan se, hvordan mit blodsukker har ligget i de sidste fjorten dage, den sidste måned eller mere,” siger Thomas, der er gift, far til to og bor i Fensmark på Sydsjælland. “mySugr in-

deholder også en bolusberegner, der meget præcist fortæller mig, hvor meget insulin jeg skal tage, baseret på hvor mange kulhydrater jeg spiser. Uden den ville min diabetes slet ikke være så velreguleret, som den er i dag,” siger han.

Overblik giver overskud Det store overblik giver Thomas indsigt i, hvordan hans krop og blodsukker reagerer på situationer i hverdagen som stress, sygdom eller specifikke måltider. Og det medfører en stor frihed. “Jeg kan trygt spise lidt slik med

mine børn om fredagen, for jeg kan se, hvordan jeg vil reagere på det, og hvordan mit blodsukker vil se ud, inden jeg går i seng. Den vished har jeg aldrig haft før,” siger Thomas og fortsætter, “mySugr får min diabetes til at fylde mindre i hverdagen.

Jeg har et større overskud til at være der for min familie og til at passe mit arbejde – et større overskud til at leve det liv, jeg gerne vil leve”.

39-årige Thomas Steen Róðá-Pedersen har haft type 1-diabetes halvdelen af sit liv. Accu-Chek Guide og mySugr har fået hans diabetes til at fylde mindre i hverdagen.

08201902

Thomas Steen Róðá-Pedersen på 39 år har type 1-diabetes.

Men takket være appen mySugr fylder det ikke særligt meget i hans hverdag. mySugr er forbundet med hans Accu-Chek Guide blodsukkermåler, og han logger alle sine måltider i appen.

Gør som Thomas! Få glæde af alle fordelene ved Accu-Chek og mySugr.

Læs mere og bestil gratis på www.accu-chek.dk/bestilguide ACCU-CHEK, ACCU-CHEK GUIDE og ACCU-CHEK FASTCLIX er varemærker tilhørende Roche. © 2019 Roche Diagnostics. mySugr er et varemærke tilhørende mySugr GmbH. App Store er et varemærke tilhørende Apple Inc. Google Play er et varemærke tilhørende Google LLC.

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 DK-2650 Hvidovre

Tlf.: 80 82 84 71 dk.accuchek@roche.com www.accu-chek.dk

November nr.8 // 2019

| 13

tema: SUCCES

Bedre liv med realistiske mål Psykologer fra Universität Basel i Schweiz har undersøgt, hvordan forskellige livsmål påvirker vores livsglæde.

Psykologerne fulgte 970 schweizere mellem 18 og 92 år. De fleste deltagere blev fulgt i 4 år. Deltagerne skulle vurdere vigtigheden af livsmål på 10 områder, og hvorvidt de tænkte, at målene var realistiske. Målene omfattede områder som helbred, socialt fællesskab, personlig udvikling og karriere.

Resultaterne peger på, at når vi oplever vores mål som opnåelige, så bliver

vi mere tilfredse med livet. Budskabet lyder derfor, at du bør sætte dig mål, som du selv oplever er realistiske. ”Forsøg altid at gøre dem opnåelige, eller del højtragende mål op i en serie af lettere håndterbare bidder. Selv hvis du ikke når dem, så vil du muligvis stadigvæk blive gladere i det lange løb,” siger psykolog Janina Bühler, Universität Basel.

Over de 4 år kunne der også ses en sammenhæng mellem, hvilke mål en person havde prioriteret og hvilke om-

råder, personen blev mest tilfreds på.

Deltagere, som prioriterede sociale relationer og helbred, udtrykte eksempelvis stigende tilfredshed med deres sociale relationer og helbred. Det gjaldt uanset deltagernes alder.

Man bliver altså generelt mest tilfreds med de områder, hvor man har sat sig mål. Studiets andet budskab lyder derfor, at du bør overveje dine mål og hvad, der egentlig er vigtigst i livet.

Derudover er studiet interessant, fordi det tegner et billede af forskellige generationer og hvilke mål de prioriterer.

De yngre fremhævede personlig udvikling, status og arbejde, mens de ældre lagde mest vægt på helbred og sociale relationer.

Resultaterne er præsenteret i tidsskriftet European Journal of Personality.

Har du en ”action crisis”?

Har du tænkt på at droppe et af dine mål? Så læs med her.

Alt for ofte kan en såkaldt ”action crisis” få en person til at revurdere sine mål. Et nyt studie forklarer, hvordan folk reagerer, når der opstår en ”action crisis”.

Du har sat dig et mål om, at du vil i bedre form og du har lagt dig en plan, så det kan lykkes. Du vil til at begynde i fitnesscentret. Men efter en god start får du desværre en skade.

Når man udsættes for en serie af tilbageslag, kaldes det en ”action crisis”.

Det er et tidspunkt, hvor omstændighederne får personen til at stille spørgsmål ved, om målet overhoved er vigtigt. ”Action crisis” gælder ikke alene motion. Det gælder faktisk alle facetter af

14 |

sundhed+

tema: SUCCES

Hold fast ved dine mål Vedholdenhed når det kommer til dine livsmål kan holde depression og angst på afstand. Det fortæller et studie, som har fulgt 3.294 deltagere over 18 år.

Over de 18 år skulle deltagerne flere gange besvare spørgsmål, som forholdt sig til, om de var vedholdende. Et af udsagnene lød: ”Når jeg møder problemer, giver jeg ikke op, før jeg har løst dem.”

Over de 18 år blev deltagerne også undersøgt for, om de led af depression eller angst. De deltagere, som gav udtryk for størst vedholdenhed, havde mindst tendens til depression og angst. ”Når man holder fast ved sine mål, så styrker man samtidig sin modstandsdygtighed over for væsentlige mentale sygdomme,” forklarer Nur Hani Zainal, Pennsylvania State

livet, hvor vi sætter os mål og forsøger at opnå noget. ”Tilbageslag udgør en reel udfordring i forhold til at forfølge vores mål,” fortæller Richard Vann, der er lektor ved Pennsylvania State University. ”Når vores mål bliver forhindret, så bliver vi ofte ærgerlige over os selv og holder nogle gange op med at forfølge målene.”

Det er netop dette fænomen, som Richard Vann har undersøgt. ”Vi ville virkelig gerne forstå, hvad der sker ved gentagne tilbageslag og forhindringer.”

Han beskriver formålet med studiet: ”Hvis vi skal være i stand til at hjælpe folk, når de støder på en periode med gentagne forhindringer og tilbageslag, så må vi forstå, hvad der sker i denne si-

University. ”Når man kigger på den lyse side af uheldige begivenheder, så har det samme effekt, fordi folk så føler, at livet er meningsfuldt, forståeligt og håndterbart.” ”Når man sigter efter personlige mål eller karrieremål, så kan det få folk til at føle, at deres liv giver mening. Hvis man på den anden side holder op med at sigte efter sine mål, kan det koste på det mentale helbred,” uddyber Michelle Newman, ligeledes fra Pennsylvania State University.

Det er ifølge forskerne fra Pennsylvania State relevant for lægen at forholde sig til patientens livsmål.

tuation. Det er grunden til, at jeg mener dette studie har værdi.”

Som en del af studiet, så Richard Vann på, hvordan folk reagerer på ”action crisis” i forskellige situationer. En af de undersøgte situationer fokuserede på målet om at ville tabe sig. Eksperimenterne blev udført online ved hjælp af spørgsmål, som simulerede situationer, hvor der opstod en ”action crisis”.

I hvert tilfælde stod det klart, at kriserne fik deltageren til at koncentrere sig om at komme ud af situationen, snarere end på at bevare målet. ”Vi så det samme mønster på tværs af alle områder. Folk begyndte at devaluere deres mål og stille spørgsmål ved, om det var værd at beholde målet. Det får folk til at udtrykke mindre vedhol-

”Lægen kan hjælpe sine patienter med at forstå den onde cirkel, som sættes i gang, når man opgiver sine professionelle eller personlige ambitioner. Når man giver op, kan det føles som en midlertidig lettelse. Men med den efterfølgende fortrydelse og skuffelse opstår der risiko for tilbageslag,” pointerer Nur Hani Zainal. ”Så når lægen bakker op om patientens drømme og taler om, hvordan der kan ske opfyldelse, så bidrager det til positivt humør og en følelse af mening.”

Studiet præsenteres i tidsskriftet Journal of Abnormal Psychology.

Det er offentliggjort af American Psychological Association.

denhed.” Når en person derimod i god tid er bevidst om, at en ”action crisis” kan opstå, så har personen større tendens til at beholde målet.

Det er netop med denne pointe, at Richard Vann mener, at hans studie bidrager med noget centralt. ”Der er ingen nem vej udenom. Undervejs når man forsøger at blive sundere, så vil man blive ramt af forhindringer. De tager kræfter og påvirker os alle. Men når vi lærer mere om, hvad der sker ved tilbageslag og hvordan vi reagerer på dem, så kan vi blive bedre til at klare dem: sådan at vi enten når vores mål eller lærer at opstille mål, der egner sig bedre til vores situation.”

Studiet præsenteres i tidsskriftet Psychology & Marketing.

November nr.8 // 2019

| 15

tema: SUCCES

ET LIV DER GIVER MENING Folk, som oplever, at deres liv giver mening, har tendens til at leve længere. En persons syn på livet har med andre ord indflydelse på personens fysiske og mentale helbred.

7.000 deltagere svarede på spørgsmål om, hvorvidt de oplevede, at deres liv gav mening. De svarede på udsagn såsom: ”Jeg kan godt li’ at lave planer for fremtiden og arbejde på at gøre dem til virkelighed.”

Fire år senere sammenlignede forskerne deltagernes svar med deres dødelighed. 776 af deltagerne døde på de fire år.

Blandt deltagerne, som gav udtryk for mindst mening, var der dobbelt så stor dødelighed som blandt dem, der udtrykte mest mening.

En oplagt årsag til mindre dødelighed kunne være, at man lever sundere og er mere aktiv, hvis man føler, at livet giver mening. Forskerne tog imidlertid højde for sådanne faktorer, der kan påvirke dødeligheden.

For eksempel deltagernes livsstil og deres mentale helbred.

Forskerne ved faktisk ikke, hvorfor der er så markant sammenhæng mellem mening og dødelighed. De overvejer, om det måske kan skyl-

des, at der opstår mindre inflammation i kroppen, når man føler, at ens liv giver mening.

Det er således sandsynligt, at følelsen af mening indebærer, at man får lavere stressniveau. Et lavere stressniveau betyder samtidig, at man får mindre inflammation i kroppen. ”Mening med livet kan findes gennem familie, fællesskab, arbejde, religion eller på andre områder. Så det er noget, der er tilgængeligt for alle,” bemærker Celeste Leigh Pearce, University of Michigan. ”Meningen med livet adskiller sig fra person til person og kan desuden

ændre sig over tid. Netop fordi det er individuelt, er det så værdifuldt.

For det betyder, at du kan udvikle din mening på din egen måde.”

Andrew Oswald er professor ved University of Warwick. Han var ikke med til studiet, men forsker i lykke. ”Det er mystisk, hvordan mening kan være så værdifuldt. Det lader til, at et sundt sind giver kroppen en bedre immunrespons, men at det sker på en måde, som vi bare ikke forstår i 2019.”

Studiet er præsenteret i tidsskriftet JAMA Network Open.

HAR DU FUNDET DIN MENING? Hvis du ikke har fundet din mening med livet, så får du her 8 spørgsmål, der kan hjælpe dig på vej.

Scott Mautz er lektor ved Indiana University og han er forfatter til bogen ”Make It Matter”, hvor han forklarer, hvordan du kan finde din mening med livet.

Det handler om at kigge indad og stille sig selv visse spørgsmål. Han deler spørgsmålene op i 8:

1

Hvad er dine superkræfter? Overvej hvad du er god til og brug din evne

16 |

sundhed+

til fordel for et mål, der er større end dig selv. Altså noget der er godt for andre.

Hvad er dine værdier? Overvej hvad du tror på. Noget, du tror så meget på, at det guider dig i din hverdag.

Hvad ville du gøre gratis? Læg mærke til hvad du laver, når du mister tidsfornemmelsen og hvad du dagdrømmer om. Det kan være signalet til, at det er noget, du var ”skabt til” at foretage dig, og som kan give en dybere mening, hvis du forfølger det.

Hvad har været dine gladeste øjeblikke? Overvej hvad du foretog

dig i disse situationer og hvad det var ved disse situationer, der gjorde dig så glad. Kig efter temaer. Lighederne kan give dig indblik i, hvad din mening kan være.

Hvad har du lært fra succes og nederlag i din karriere? Forkerte skridt i din karriere kan være værdifuld erfaring og udgør en kontrast, der sætter dine triumfer i et klarere lys. De fortæller samtidig noget om dig som person og om hvad du er god til.

Hvilket problem har du fået øje på? Overvej hvad du mener, at

2 3

5

4

6

tema: SUCCES

DEN STORE PASSION ”For nyligt spurgte jeg mine studerende, hvor mange af dem, der ventede på at finde ud af, hvad de brænder for,” siger Carol Dweck, der er professor i psykologi ved Stanford University. ”De rakte nærmest alle sammen hånden i vejret og fik et drømmende blik i deres øjne. De talte om det, som om en tidevandsbølge ville strømme indover dem.”

Professoren spurgte så sine studerende, om de ville have uendelig motivation, når først de fandt deres passion. Det nikkede de alle Ja til.

“Jeg er ked af at stikke hul i jeres ballon. Men sådan sker det altså normalt ikke,” sagde hun til de studerende.

Carol Dwecks pointe er, at en passion ikke er noget, man finder - men at det tværtimod er noget, man udvikler.

Hendes studie præsenteres i tidsskriftet Psychological Science. Studiet skelner mellem det, hun kalder “fixed theory” og ”growth theory”. ”Fixed theory” er altså når man tror på, at en passion er noget, man finder - og at hver dag vil føles som en leg, når først man har fået øje på sin passion. ”Growth theory” er derimod den, som Carol Dweck gerne vil promovere.

Først bad hun de studerende besvare et spørgeskema, der kategoriserede dem som enten matematiske eller sproglige.

De studerende besvarede ligeledes et spørgeskema om, hvorvidt de troede på, at folks vigtigste interesser kan ændre sig over tid. Herefter skulle de læse en artikel.

Artiklen var modsat deres matematiske/sproglige profil.

Så hvis de var sproglige, skulle de læse en artikel om algoritmer - og hvis de var matematiske, skulle de læse en filosofisk artikel.

Når de studerende troede på ”fixed theory”, så viste de mindre interesse for artiklen. Artiklen var jo modsat af det, som de var overbeviste om var deres passion.

Det betyder ifølge Carol Dweck, at personer, som tror på ”fixed theory”, kommer til at begrænse sig og undlader at afprøve andre muligheder i livet end dem, som de tror, er deres passion.

Gregory Walton, som er lektor ved Stanford University, siger: ”Hvis du tror, at passion er noget, der allerede er skabt og at dit job bare er at kigge rundt i verden efter din passion - så må du tro om igen. Det er gennem en proces, at du udvikler en passion på et område.”

verden har brug for, som du er i stand til at tilbyde. Meningen med livet er typisk noget, der er større end dig selv.

Hvad ville dine kollegaer savne, hvis du ikke kom på arbejde? Måske du inspirerer dine kollegaer på en bestemt måde. Når du bliver bevidst om, hvad du bidrager med, så får du samtidig øjnene op for, hvad du kan bruge og udvikle til fordel for din mening.

Hvad ville andre sige, at du er skabt til? Overvej hvilke egenskaber andre mennesker fremhæver, når de taler om dig. Hvad har andre sagt, at du er god til?

Med disse spørgsmål kan du komme tættere på at finde din mening med livet.

7

8

November nr.8 // 2019

| 17

tema: SUCCES

Negative oplevelser kan bruges positivt

Alle vil nok sige, at de foretrækker positive oplevelser frem for de negative.

Det giver ligesom sig selv. Men der gemmer sig muligheder i de negative oplevelser, ifølge professor Kathleen Vohs, University of Minnesota.

Når man tænker på ordene ”et meningsfuldt liv” vil man højst sandsynligt tænke på positive oplevelser. Men professoren peger på, at såkaldt negative oplevelser i lige så høj grad kan bidrage med mening. ”Det er en selvfølge, at folk sigter efter positive oplevelser og undgår de negative. Men hvis man forsøger at leve uden udfordringer, problemer og vanskeligheder, så er det både urealistisk og kan faktisk føre til et mindre meningsfuldt liv,” pointerer hun. Kathleen Vohs undersøgte interviews med

forældre, som for nyligt havde mistet et barn. Svarene var præget af, at forældrene forsøgte at forstå, hvad der var sket.

Hun undersøgte ligeledes interviews med andre, der havde gennemgået forskellige oplevelser såsom voldelige forhold, fyringer eller sygdom.

På baggrund af analyserne er Kathleen Vohs kommet frem til en sondring mellem glæde og mening.

Glæde handler om at have det godt ens behov bliver opfyldt og man undgår dårlige ting. Mening drejer sig derimod om, at man bekymrer sig om andre og gør noget, for at opnå et resultat.

Glæde handler om det øjeblik, der eksisterer lige nu, uden de store tanker og refleksioner. Ved mening reflekterer man derimod over, hvad man har ople-

vet eller om fremtiden. Når man har haft en negativ oplevelse, så tvinger det til, at man overvejer, hvorfor situationen opstod. De overvejelser, som sættes i gang, bidrager til, at man kan finde mening i livet. ”Mens folk ikke nødvendigvis bryder sig om eller værdsætter negative oplevelser, så er det netop de situationer, der stimulerer de mentale processer, der fører til en dybere mening,” forklarer professoren. ”Negative situationer giver mulighed for at udlede mening af dem. Når man bliver opmærksom på det, så giver det et nyt perspektiv på værdien af negative oplevelser.”

Studiet med dette budskab er offentliggjort i tidsskriftet Current Opinion in Psychology.

Kom ud af din komfortzone Det står nu klart, at for meget stabilitet lukker ned for hjernens læringsområder.

Det kan godt være stressende, når man ikke ved, hvad man har i vente.

Du kan blive i tvivl om dine omgivelser og om dine evner. Men samtidig signalerer usikkerhed til hjernen, at den må lære hurtigt. Det fastslår forskere ved Yale University i tidsskriftet Neuron.

Stabilitet er således en ”sluk knap” for hjernen. Hvis du ikke er lidt usikker på udfaldet af det, du foretager dig, så slukker din hjerne for læringsprocessen.

Så mens ustabile situationer kan virke ubehagelige, er de også essentielle, hvis du vil have mest muligt ud af din hjerne. Hjerneforsker, Daeyeol Lee, Yale Uni-

18 |

sundhed+

versity, forklarer: “Det vigtigste fra studiet er, at vores læring ikke er en fast størrelse, men i stedet afhænger

af stabilitet. Når du befinder dig i et nyt og omskifteligt miljø, så kan det få hjernen til at suge flere informationer til sig.” ”Du kan gøre brug af det, som kaldes strategisk ustabilitet. Hjernen går i tomgang, hvis din hverdag ikke byder på ændringer eller nye udfordringer.”

Strategisk ustabilitet betyder, at man bevidst søger variation og usikkerhed. En af de bedste måder er ved at rejse til et andet land.

Du behøver dog ikke at rejse nogen steder. Du kan eksempelvis tale med mennesker, du er uenig med. Du kan også forsøge dig med et projekt eller en ny hobby.

tema: SUCCES

Lær børn om nederlag Når børn og unge får indblik i, at store navne som Albert Einstein oplevede nederlag, så hjælper det dem faktisk til at klare sig bedre i skolen.

Det kan altså være godt for børn og unge at se, at de store navne havde nederlag på vejen mod deres triumfer.

Børn og unge vokser ikke blot af at høre om kendtes nederlag på vejen til succes. De vokser ligeledes af selv at fejle undervejs.

Men for at nederlag kan have en positiv effekt, så må lærere og forældre opfordre til, at barnet eller den unge finder ud af, hvad der gik galt og får lyst til at prøve igen.

Et forskningscenter ved Columbia University fokuserer på, hvordan nederlag er centrale skridt på vejen til læring og succes.

Xiaodong Lin-Siegler er leder ved forskningscentret. Hun definerer sit vigtigste mål som at hjælpe studerende med at forstå, at nederlag er en normal del af læringsprocessen.

”Mange børn i dag betragter nederlag som noget dårligt. Samtidig føler de, at succes er uden for deres rækkevidde,” bemærker Xiaodong Lin-Siegler.

I sine studier har hun vist, at børn og unge, som ikke lærer om eksempelvis Albert Einsteins nederlag, tror succes er noget nærmest overnaturligt, som de ikke selv besidder.

Men når de lærte om nederlagene på vejen, så fandt de ud af, at ingen er perfekte og at alle begår fejl og oplever nederlag. ”Det er dog vanskeligt at overbevise om, at nederlag er naturlige og nødvendige, når et skolesystem er bygget op omkring tests og resultater,” bemærker lederen af forskningscentret.

Din attitude er afgørende Hvor smart du er, er ikke nær så vigtigt for succes, som hvordan du håndterer dine udfordringer.

Carol Dweck, Stanford University, har brugt sin karriere på at undersøge, hvilken effekt vores attitude har på vores præstationer. Hendes resultater viser, at attitude er vigtigere end IQ. Professoren fra Stanford har fundet frem til, at menneskers attitude kan deles op i ”fixed mindset” og ”growth mindset”.

Personer med ”fixed mindset” tror, at de ikke kan ændre sig. De bliver overvældede, når de møder udfordringer.

Personer med ”growth mindset” er derimod åbne over for udfordringer. De ser nemlig udfordringer som en mulighed for at udvikle sig.

For mennesker med ”growth mindset” er nederlag information. Vi kalder det nederlag, men det er mere sådan her: Det virkede ikke, og jeg er en problemløser, så jeg vil prøve på en anden måde.

Uanset om du som udgangspunkt har ”growth” eller ”fixed mindset”, så kan du

udvikle dit ”growth mindset”. Alle mennesker rammer øjeblikke, hvor vi kan føle os håbløse. Spørgsmålet er, hvordan vi reagerer på den følelse. Der er talrige succesrige mennesker, som aldrig ville have nået til tops, hvis de havde accepteret håbløsheden.

Walt Disney blev fyret med begrundelsen, at han manglede fantasi og gode ideer. Oprah Winfrey blev fyret, fordi hun var for følelsesmæssigt involveret i sine historier. Henry Ford mislyk-

kedes med to firmaer, før han lykkedes med Ford.

Hvis de havde haft ”fixed mindset”, så ville de have mistet håbet. Personer med ægte ”growth mindset” vil derimod tro på, at nederlag er en del af vejen til succes.

Folk med ”growth mindset” er bevidste om, at de vil opleve nederlag, men de vil altid forvente positive resultater. Det holder deres motivation i gang og bidrager til deres udvikling.

November nr.8 // 2019

| 19

tema: SUCCES

DRÆBENDE PERFEKTIONISME ”Som det første må det slås fast, at perfektion per definition er umuligt.”

Det siger Thomas Curran, som forsker i perfektionisme og er lektor ved University og Bath.

”Perfektionisme er en kombination af overdrevent store personlige standarder og for megen kritisk selvevaluering,” uddyber han. ”Uanset hvor hårdt man forsøger, så er perfektion

FOR HÅRD VED DIG SELV Når vi opstiller mål for vores egen udvikling, giver det en følelse af mening og retning i livet. Ambitioner kan med andre ord hjælpe os med at styre gennem livet på en meningsfuld og tilfredsstillende måde.

Men det kan påvirke os mentalt, når vi oplever nederlag og ikke får opfyldt vores ambitioner.

Et nyt studie peger på, at det faktisk ikke er de fejlslagne forsøg, der kan påvirke vores mentale helbred.

Studiet er udført af Edith Cowan University. Budskabet lyder, at man skal huske at være rar mod sig selv.

Joanne Dickson, lektor ved Edith Cowan University, fortæller, at det

20 |

sundhed+

drejer sig om forskellen mellem ”ideal-self” og ”actual-self”. ”Ideal-self” er den ideelle udgave af os selv, som vi drømmer om at blive.

simpelthen uopnåeligt og især over længere tid.”

Thomas Curran er forfatter på et studie, som konstaterer, at jagten på perfektion er vokset de seneste årtier. ”Der er sket et markant ideologisk skifte. Folk er blevet mere individualistiske og materialistiske. I stadigt større omfang opstiller vi urealistiske forventninger til os selv, om det så gælder karakterer, lønninger eller livsstil.” ”Perfektionister må løfte en tung vægt, der opstår ved konstant at forsøge at fremstå perfekt. For en perfektionist er nederlag katastrofale.

Det er katastrofalt for deres selvværd og deres mentale helbred.”

Studiet konkluderer, at personer med perfektionistiske træk har større risiko for depression, angst og selvmordstanker, fordi de aldrig bliver i stand til at opnå det, de søger.

Thomas Currans råd lyder: ”Du skal ikke være bange for at fejle. Og når det sker, så skal du ikke se nederlaget som en katastrofe.” Studiet bringes i tidsskriftet Psychological Bulletin.

”Det er ikke den manglende udvikling, der i sig selv er problematisk.

Det er snarere tendensen til at tænke på sin manglende udvikling. Når man går med sådanne tanker om sig selv, bliver man sårbar og får større risiko for psykiske lidelser.” ”Når man betragter sine håb og drømme som uopfyldte - og mister håbet om positive fremskridt, så øger det ens sårbarhed og risiko for mentale lidelser,” forklarer forskeren. ”Det kan være godt nogle gange at tilpasse vores mål, hvis vi ser os fanget i en spiral med negativ selvevaluering og en konstant følelse af, at vi ikke kan leve op til vores høje standarder,” anbefaler Joanne Dickson, som gentager: ”Vi må huske at være rare ved os selv.”

KOSTTILSKUD

tema: SUCCES

Hold kroppen i gang hele livet Led og muskelfunktion*

Vitaflex Vitaflex indeholder urter, vitaminer og mineraler (boswellia, tomentosa, djævleklorod/venustorn, gurkemejerod, peber, pantotensyre, B6- C-, og D-vitamin, selen, bor og zink), der er gavnlige for dit bevægeapperat.* Boswellia medvirker til at vedligeholde velfungerende led. Gurkemeje bidrager til at vedligeholde leddenes bevægelighed. Zink er med til at vedligeholde dine knogler, og D-vitamin bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

November nr.8 // 2019 | 21 Vitaflex_ann_208x280_Sundhed.indd 1

16-10-2019 12:31

tema: SUCCES

BLIV LYKKELIG PÅ DIN EGEN MÅDE Paul Dolan er professor ved LSE i London med fokus på psykologi og lykke.

Han har skrevet bogen ”Happy Ever After”. Paul Dolan påstår, at vores ideer om lykke i virkeligheden betyder, at vi bliver ulykkelige. ”Der er rigeligt med normer for, hvordan vi skal leve vores liv og som guider os i hvordan vi skal blive lykkelige. Normerne kan gøre vores liv nemmere, idet de giver os en rettesnor for vores liv og opførsel. Men i deres kerne er de historier - og historier, der er opstået i en anden tid,” siger han. Normerne er formet af forskellige grunde og skal forstås i et historisk lys. ”Når vi kigger i normerne efter svar på, hvordan vi skal leve, så får vi et sammenhængende mønster, vi kan følge.

Men normerne bliver fælder, der tilsammen skaber myten om det perfekte liv,” mener professoren, og fremhæver kærlighedslivet som et eksempel: ”I forhold til normerne om kærlighed og ægteskab, så er fælderne overalt.

Tænk tilbage på godnat historierne, da du var barn, og jeg tør vædde på, at du kan huske disse ord: De levede lykkeligt til deres dages ende. Disse forestillinger

om evig lykke følger os ind i voksenlivet.

Et overvældende flertal af os opfatter ægteskab som del af den ideelle livsstil - og det er ud fra denne norm, at vi betragter andre.” ”En ugift fyrreårig er uheldig eller har til gode at møde den rigtige. Som om ægteskabet er for os alle sammen og at der er en person derude til hver af os.

Det er stærkt overoptimistisk i en tid, hvor forhold har større sandsynlighed for at ende, end de har for at blive til lykkeligt til deres dages ende.”

Når et langvarigt forhold slutter, så sker det, at folk siger ”spild af tid” eller ”sikke en skam”, bemærker han. Men hvis begge har været glade i det meste af forholdet, hvordan kan det så have været spild af tid eller en skam?

Selvom de sociale medier hører til en moderne virkelighed, så er de sociale medier faktisk med til at promovere normerne. ”Tænk for eksempel på hvor mange, der sætter bryllupsfotos eller fotos af deres nyfødte på Facebook.”

TESTOSTERON OG SUCCES Nyt studie viser, at prestige øger mænds testosteron-niveau. ”Vi var fascineret af den vindereffekt, der er konstateret hos mange forskellige arter. Fra insekter og fisk til aber,” fortæller Joey Cheng, professor i psykologi ved University of Illinois. ”Vindereffekten refererer til, hvordan et dyr, der har vundet et slagsmål eller en slags konkurrence er mere tilbøjelig til at gå hen og vinde næste gang.” ”Biologer har kendt til denne effekt i meget lang tid og har forsøgt at forstå, hvordan vindereffekten fungerer. Det er spørgsmålet: hvordan hjælper en tidligere sejr til, at der er større chance for at vinde igen?” ”Et centralt svar ligger i, at en sejr producerer en stigning i testosteron,

22 |

sundhed+

og højere testosteron-niveau gør individet bedre til at konkurrere,” forklarer professoren om vindereffekten hos dyr. ”Overraskende nok så har der været langt mindre forskning i vindereffekten og testosteron hos mennesker. Så vi

mente, det var vigtigt med mere forskning på området. I studiet fokuserede vi især på, hvad der sker hos mennesker, der opnår prestige. For prestige er en form for konkurrence, der er meget fremherskende hos vores art - og mere fremherskende end fysiske kampe.”

Studiet viser, at mænd der opnår større respekt, får højere testosteron-niveau. Mænd, som ikke bliver respekteret, får derimod et dyk i deres testosteron-niveau. ”Det er fascinerende at tænke på, at meget af det, der sker i sociale dynamikker blandt mennesker, i virkeligheden ikke er så anderledes fra det, vi kan se hos dyr,” bemærker Joey Cheng. Studiet er bragt i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.

tema: SUCCES

FORVENT MERE AF DIN HUDPLEJE

Glædelig Jul FUGTIGHEDSGIVENDE DAGCREME, ALLE HUDTYPER ELLER TØR HUD Krukke eller tube 50 ml

FRIT VALG

169,-

JULEGAVEÆSKER Flere varianter

SPAR OP TIL 80,-

FRA

229

95

HÅNDCREME I TUBE 50 ml

99,-

SPAR 50,-

A-VITAMIN ANTI-AGE ØJENCREME 15 ml

199,-

Find forhandlerliste på

SPAR 60,-

November nr.8 // 2019

JUL2019_208x280.indd 3

| 23 06/09/2019 12.21

tema: SUCCES

TAL TIL DIG SELV I ”DU” “Kom så, du kan godt!”

Forskning viser nu, at det faktisk øger chancen for succes, hvis man opmuntrer sig selv i 2. person.

Det er i hvert fald tilfældet i sportens verden.

Sportsudøvere, der taler til sig selv i 2. person, har således større chancer for sejr. Når en sportsudøver under sin udøvelse siger ”du kan godt!” i stedet for ”jeg kan godt”, kan det altså øge chancen for succes.

Sportspsykologer har længe peget på, at det kan være gavnligt for en sportsudøver at tale med sig selv.

Men der har ikke været så meget fokus på grammatikken, når man taler med sig selv.

Forskerne ved Bangor University analyserede 22 cykelryttere, som skulle klare 10 km så hurtigt som muligt.

De cykelryttere, der hver gang talte til sig selv i 2. person, klarede ruten hurtigere. Det viste desuden, at disse cykelryttere opnåede bedre resultater, men ikke selv oplevede, at de havde arbejdet hårdere.

Forskerne har ikke noget entydigt svar på, hvorfor det kan betale sig at op-

muntre sig selv i 2. person. Men de tror, at ”du” hjælper ved, at sportsudøveren kan distancere sig selv fra smerten.

En anden teori går på, at ”du” hjælper sportsudøveren med at fokusere, fordi det minder om at blive talt til af en autoritet, såsom forældre, lærere eller trænere.

Lektor James Hardy, Bangor University, forklarer: ”Det forstærker et mere

distanceret perspektiv og gør det muligt for den udførende at gå et skridt tilbage og observere, hvad der sker. Ligesom at være på balkonen og kigge ned på dansegulvet, snarere end selv at være på gulvet. Det gør så, at man får klarere tanker, træffer bedre beslutninger og får øget præstationsevne.”

Studiet præsenteres i tidsskriftet Journal of Sports Science.

Når du er nået i mål Det er selvfølgelig en dejlig oplevelse at nå sine mål.

Men den store udfordring venter, efter du har nået målet. Nemlig når du skal bevare din motivation for at beholde eller udvikle din præstation.

Et nyt studie fra Stanford University har undersøgt, hvad der skal til for at bevare høj motivation, efter at man har nået sit mål.

Studiet fastslår, at du har større sandsynlighed for at fortsætte dine

24 |

sundhed+

positive vaner, hvis du ser det som en ”rejse” i stedet for en ”destination”. ”Når folk ofte holder op med de positive vaner, så skyldes det, at de alene fokuserede på målet. Men hvis du nyder processen, så er det meget nem-

mere at forblive motiveret, end hvis du alene fokuserer på målet,” forklarer professor Jennifer Aaker.

Her kommer et par tips, som kan hjælpe dig med at få en ”rejse” tilgang. ”Du kan vælge at introducere store ændringer i din hverdag, med henblik på at nå dit mål. Men hvis du vil blive ved med at følge de positive vaner, efter at du har nået målet, så kan det være bedre at fokusere på vaner, som

tema: SUCCES

NARCISSISTERNES FORDEL Narcissister er irriterende og opmærksomhedssøgende, men de er også mere succesrige. Narcissister klarer sig ofte bedst i uddannelses- og jobmæssig sammenhæng og endda i kærlighedslivet. ”I kærlighedslivet har narcissister chancen for at tiltrække flere partnere.

De er karismatiske. Hvis du bruger en masse tid på at forsøge at virke charmerende og overbevise andre mennesker, så kan det godt gøre dig mere attraktiv,” siger psykolog og forsker, Kostas Papageorgiou fra Queen’s University Belfast. ”Selvom narcissister er selvcentrerede, så klarer de sig ofte godt i sociale sammenhænge. De lader sig ikke kue af afvisninger og deres higen efter opmærksomhed kan gøre dem både charmerende og motiverede.” ”Hvis vi kunne tilsidesætte almindelig social moral og bare fokusere på hvem, der er succesrige, så er narcissisme et særdeles positivt træk. Hvis du er narcissist, så tror du kraftigt på, at du er bedre end alle andre og at du fortjener anerkendelse,” forklarer forskeren fra Queen’s University. ”Det kan være ulideligt for narcissisternes omverden. Men den form for umådelig tro på sig selv er også forbundet med mental hårdførhed og en vilje til at tage imod udfordringer.” Narcissister kommer altså forrest i køen.

Kostas Papageorgiou har samarbejdet med forskere fra blandt andet University of London og King’s College London om dette studie.

De undersøgte eksamensresultater for at vise, at personer med narcissistiske træk klarer sig bedre end andre. Tallene omfattede 300 unge italienere, der var identificeret som narcissister. Narcissisterne klarede sig generelt meget bedre til eksamen, end det kunne forventes med udgangspunkt i deres intelligens.

Forskerne peger på, at det skyldtes, at narcissisterne generelt udtrykte langt større modstandsdygtighed og beslutsomhed. De var ikke klogere, men de havde til gengæld større selvtillid og var mere selvhævdende og i stand til at overtrumfe studerende med større evner.

Forskeren fra Belfast forklarer, at omkring 60 procent af narcissisme er nedarvet, mens resten er formet af miljøet.

det vil være nemt at gøre til en fast del af dit liv,” siger professoren.

Det handler altså om at tænke på, hvad du kan gøre til en permanent del af dit liv. Allerhelst skal det være vaner, du kommer til at føle er helt naturlige. ”Det giver mening at tænke på mål ligesom en rejse. Hvis du er fikseret på destinationen, så glemmer du at kigge ud og nyde synet på din vej. Find en del af processen, du holder af.”

Studiet præsenteres i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.

November nr.8 // 2019

| 25

SUNDT OG GODT

NY VIDEN OM FERTILITET Kvinders naturlige fertilitetskurve går op og ned gennem livet. Med et nyt studie ledet af Københavns Universitet er forskere kommet tættere på årsagen til disse udsving.

Den ny viden kan især få betydning for fertilitetsrådgivning og på længere sigt også behandling af barnløshed. ”Kvinders fertilitet fra teenageårene til overgangsalderen afhænger i høj grad af naturligt forekommende kromosomfejl - som varierer i udtryk alt efter aldersgruppen,” siger forsk-

ningsleder og professor Eva Hoffmann fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.

UKENDT SYGDOM AFDÆKKES En dansk familie med to kvinder, som er født uden livmoder, har givet danske forskere en enestående mulighed for at lede efter sammenhængen i en sjælden sygdom.

Sygdommen hedder Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser (MRKH). Den skyldes en medfødt misdannelse.

Sygdommen indebærer, at kvinden fødes uden livmoder. Ved MRKH ses ofte samtidige misdannelser i andre organer. Det er hyppigst misdannelser af nyrerne.

Den genetiske kortlægning af årsagerne har været vanskeliggjort af, at syndromet oftest forekommer som enkelttilfælde uden andre tilfælde i patientens familie.

Men med den nye indsigt, som bygger på de to kvinder i den samme familie, er forskningen nået et stort skridt videre.

Patienter med MRKH vil måske kunne hjælpes med livmodertransplantation. Desuden vil der kunne udføres ægsortering og fosterdiagnostik.

Der er omkring 1.000 tilfælde af MRKH i Danmark.

KILDE: AALBORG UNIVERSITET

26 |

sundhed+

I takt med at teenagere bliver til unge kvinder, kan forskerne observere, at æggene bliver sundere, mens kromosomfejlene gradvist forsvinder.

Det er en tendens, der fortsætter, indtil kvinden er sidst i 20erne. Herefter begynder andre kromosomfejl at indtræffe.

Forskerne ved faktisk ikke, præcist hvorfor frugtbarheden har disse udsving inden for så få år af kvindens liv.

Eksempelvis oplever chimpansen ikke en overgangsalder, men er nogenlunde konstant frugtbar igennem sit voksenliv.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

HJÆLP TIL BARNLØSE

Der er godt nyt på vej til de tusindvis af danske kvinder, der hvert år modtager fertilitetsbehandling. Ved hjælp af en ny metode er det nemlig lykkedes at reducere risikoen for overstimulation.

Forskerne har udviklet en algoritme, der beregner, hvordan kvinderne skal stimuleres med en mild dosis af hormoner for at undgå overstimulations-syndromet (OHHS).

OHHS kan indebære, at kvinden får mavepine, kvalme og opkast samt vægtproblemer. De fleste tilfælde af OHHS betegnes som milde, men i de værste tilfælde bliver kvinden alvorligt syg.

Det følger af internationale studier, at op til 31 procent af kvinderne i højrisikogruppen har tendens til at få moderat til svær overstimulation, hvis de ikke får en optimal hormonstimulation i forbindelse med fertilitetsbehandlingen.

Dansk Fertilitetsselskab oplyser, at der i 2018 blev gennemført 30.318 fertilitetsbehandlinger i Danmark på danske patienter. Det førte til godt 6.000 børn.

KILDE: DANSK FERTILITETSSELSKAB

Træn imens du arbejder Det er ikke snyd, bare smartere.

t g, og star a d i l ti s e B n. g i morge din trænin

Danmarks største webshop for kontorindretning

Bedst for dig og naturen

Nænsom er til dig, der vil det bedste for dig selv og naturen.

100 % eco-friendly organic cotton

Nænsom er allergi- og miljøvenlige dyner og puder, der er designet, produceret og testet efter de højeste kvalitetsstandarder og krav.

Alle produkter er Svanemærkede, deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, de har 100% økologisk bomuld og fyldt med de reneste dun. Vi går ikke på kompromis – så det skal du heller ikke gøre.

M0363

For nærmeste forhandler: +45 7692 0100

M0363 - Nænsom annonce Sundhed Magasinet - 208x140 mm.indd 1

17/07/2019 11.47

November nr.8 // 2019

| 27

Find det på apoteket

Forsynamin

Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, og mange af os lever i dag et aktivt liv langt op i pensionsalderen. Men vi har ikke samme fokus på at styrke vores øjne som vi har på resten af kroppen, og når vi runder fyrre år, begynder vores syn at blive dårligere. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

Daglig indtagelse af et kosttilskud som Forsynamin, der indeholder de rette vitaminer, mineraler og plantestoffer kan være med til at bevare og vedligeholde vores syn livet igennem.

Indeholder zink der medvirker til at bevare et normalt syn.

Læs mere på: forsynamin.dk eller ring tlf.: 2082 7166.

Væk i morgen Væk i morgen giver hurtig lindring i hals og svælg.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Føtex, Bilka, Helsam m.m. Vejledende udsalgspris Kr. 25,00.

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret «ja» Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

Microdacyn®

FIT Smerteplaster Knæ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/ nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

28 |

sundhed+

Microdacyn® fås som en hydrogel- og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces.

Microdacyn® øger ophelingstiden ca.

30-40%, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadelige stoffer og antibiotika.

Microdacyn® hydrogel og -væske anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår.

Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

December måned kan være hård kost for fordøjelsen. Et dagligt tilskud af fibre kan være en god hjælp til at holde maven i form og undgå knas med fordøjelsen i den søde juletid. Fibre giver også fylde i maven og bidrager til at stabilisere blodsukkeret, så de søde sager måske ikke frister helt så meget i december måned.

SylliFlor Æble og kanel er sprødristede loppefrøskaller (Psyllium husks) med en dejlig smag af æble og kanel. Brug den som sprødt drys på morgenmaden - eller på risengrøden. To teskefulde om dagen hjælper til en regelmæssig fordøjelse.

SylliFlor fås også Naturel eller med smag af Vanilje, Malt eller Kakao. Bestil smagsprøver på www.biodanepharma.com eller ring tlf.: 75 555 777.

Blærebetændelse?

Med i say: URINVEJSINFEKTION kan du nu behandle og teste dig selv, skånsomt, naturligt og nemt.

Igangsæt en hurtig naturlig selvbehandling af din urinvejsinfektion med i say: URINVEJSINFEKTION baseret på tranebærekstraktet Cranberry-Active™. i say: URINVEJSINFEKTION indeholder 30 kapsler til at synke. Til behandling tages 2 kapsler om dagen og til løbende forebyggelse 1 kapsel om dagen. i say: URINVEJSINFEKTION virker skånsomt ved, at bakterierne udskilles med urinen, og kroppen kan begynde sin naturlige heling. Kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og ikke fra animalsk væv. De kan bruges af både mænd og kvinder.

Hvis du er i tvivl om du har en urinvejsinfektion/blærebetændelse, kan du med fordel teste dig selv med en i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST, der med en lille urinprøve giver dig klart svar i løbet af 2 minutter.

Begge kan købes på apoteket. Vejl. pris kr. 129,00 for i say: URINVEJSINFEKTION til behandling og forebyggelse og kr. 53,00 for i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST. Læs mere på www.urinvejsinfektion.dk

MoveFlex Collagen MoveFlex Collagen indeholder UC-II®, som indeholder en unik, patenteret form for udenatureret type II kollagen i sin oprindelige form, for at det optages effektivt i kroppen. Kollagen er en af de dominerende substanser i kroppen, og det indgår i dannelsen af brusk og knogler. På baggrund af den kliniske dokumentation kan der generelt forventes en effekt efter 3-4 uger mens en fuld effekt indtræffer efter 8-12 uger. Forhandles hos Helsam, Helsekostforretninger og udvalgte apoteker.

Læs mere på: biosym.dk eller tlf.: 9725 2015.

Skånsom behandling af vorter Vorter er en smitsom virus, som især rammer børn og unge. På grund af den skånsomme og smertefri behandling er cremen særligt velegnet til børn og diabetikere. Og med Spirularin® VS forsvinder smitterisikoen allerede fra første påsmøring.

Spirularin® VS indeholder et patenteret ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis, som udnytter algens beskyttende og helende egenskaber. Cremen forhindrer vorten i at sprede sig og sikrer, at nye sunde hudceller hurtigt erstatter vorten.

Cremen påsmøres to gange dagligt, og anbefales - på grund af indholdet af birkebarke kstrakt (salicylsyre) – ikke til børn under 3 år.

Mere information: Pharmovital ApS, tlf.: 39 617 618.

BLIV KLOGERE PÅ DIN HOVEDPINE – DELTAG I VINTERENS ARRANGEMENTER Torsdag, den 7.11 kl. 17.30-19.00 Herlev Hospital, møderum B i J2 etage 3, Bgm. Ib Juuls Vej 21, 2730 Herlev Overlæge Susanne Munck Klansø på børne- og ungeafdelingen på Herlev neurologiske afdeling fortæller om hendes arbejde med hovedpine for børn og unge.

Smertekursus: Forstå din hovedpine Mandag, den 11.11 kl. 18.30-21.00 Sundhedsteamet, Rådhustorvet 21, 3.s., 8700 Horsens Smertekursus med læge, forsker og kognitiv terapeut Laila Bendix, der til daglig arbejder på Smertecenter Syd. Kom og få nogle tricks til at håndter livet med smerter.

Dette kursus henvender sig også til pårørende.

Bliv klogere på din hovedpine Tirsdag, den 19.11 kl. 17-18.30 Multikulturhuset lokale M3, 3.s Nr. Havnegade 15, 6400 Sønderborg Neurolog Lars Weitemeyer der er privat praktiserende neurolog i Sønderborg vil fortælle om de mest gængse former for hovedpine og hvordan de kan behandles.

Tilmelding Alle er velkommen. Se venligst tilmeldingsfrist og betaling på www.hovedpineforeningen.dk under arrangementer.

I skal sende en mail med antal og hvor i vil deltage på post@hovedpineforeningen.dk

928649

SYLLIFLOR® LOPPEFRØSKALLER - undgå ”juleknas” med maven

Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

SE MERE PÅ WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK November nr.8 // 2019

| 29

Arbejdsliv

KAN DU ADSKILLE ARBEJDE OG FAMILIE?

Hvordan du tænker om forholdet mellem arbejde og privatliv afhænger af, om du er en ”segmentor” eller en ”integrator”.

Som “segmentor” opstiller man klare linjer mellem arbejde og privatliv.

Hvis man derimod er ”integrator”, så har man sværere ved at adskille arbejde og privatliv.

Som ”segmentor” vil man være i stand til at koble fra, når man forlader kontoret. Som ”integrator” vil man derimod have svært ved at lægge arbejdet til side. Man vil blive ved med at tænke på arbejde, også i sin fritid, og dermed være mindre til stede over for sine sociale relationer.

Så uanset om arbejdspladsen viser forståelse for dit privatliv, vil du som ”integrator” have svært ved at trække linjerne mellem arbejde og fritid.

Det kan blive et problem, som risikerer at forfølge dig gennem hele dit arbejdsliv.

Det vil altså sige, at det ikke nødvendigvis er dit nuværende job, der er problemet, men at din personlighed gør, at du ikke kan slappe ordentligt af i fritiden.

Forestil dig en samtale mellem to kolleger, og den ene siger: ”Jeg havde svært ved at sove, fordi jeg lå og spekulerede på et problem i vores projekt,” mens den anden svarer: ”Lå du virkelig og tænkte på arbejde? Jeg tænker aldrig på jobbet, når jeg har forladt kontoret.” Så har du et typisk eksempel på en af hver.

Hvis du er en ”integrator”, så bør du overveje at holde op med at læse arbejdsmails i fritiden. Det kan eventuelt være en idé at tale med din leder om at blive bedre til at holde arbejde og fritid adskilt.

Det er gavnligt at slutte sin arbejdsdag med at skrive en liste over de ting, man skal nå næste arbejdsdag. Når man har skrevet sin liste, så giver man hjernen fri. Det at skrive sine opgaver på en struktureret måde kan også give hjernen mere ro.

I bogen ”Home and Work: Negotiating Boundaries Through Everyday Life” fortæller sociologen Christena Nippert-Eng om typerne “segmentor” og “integrator”.

FORTÆL DINE MÅL TIL DE RIGTIGE Et nyt studie undersøger, om det har nogen betydning, hvem man fortæller sine mål.

Studiet viser, at det ikke kan betale sig at fortælle sit mål til en person, man tænker har lavere status, end man selv har. Det viser til gengæld, at man bliver motiveret af at dele sit mål med en person, man føler har højere status.

I studiet blev personer med højere status defineret som dem, deltagerne følte havde mere prestige og respekt, end deltagerne selv havde. Studiet bestod af folk på arbejdsmarkedet, som delte deres karrieremål. ”Når du går efter at blive dedikeret og vedholdende, så hjælper det at dele dit mål med en person, du ser op til,” forklarer Howard Klein, som er professor ved Ohio State University. Så hvem skal du dele dine mål med? Når det kommer

30 |

sundhed+

til karrieremål, er det oplagt at dele dem med sin leder eller sin supervisor. ”Men hvis dit mål er at få lederens job eller et job i en anden virksomhed, så er det måske ikke så god en idé at fortælle din leder,” bemærker professo-

ren. ”Så kan en mentor være en mulighed. Du kan også fortælle dit mål til en, som du ser op til, men du ikke arbejder sammen med.”

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Applied Psychology.

Arbejdsliv

BLIV BEDRE TIL FEEDBACK ”De fleste mennesker er klar til at modtage kritisk feedback. Det er ubehageligt, faretruende og følelsesladet og derfor noget, vi kan huske. Derimod sker det nemt, at positive refleksioner om vores handlinger glider ubemærket forbi.” ”Desuden kan det virke forkert og selvoptaget at sole sig i ros,” fortæller Laura Morgan Roberts, der er professor ved University of Virginia. Her kan du læse hendes råd om, hvordan du kan blive bedre til at tage imod positiv feedback. ”Man må øve sig i at tage imod positiv feedback og at beholde dem i sin bevidsthed,” anbefaler professoren. ”Dem, som giver dig feedback, må meget gerne kunne se, at du faktisk bliver glad for deres feedback. Vi skubber ofte komplimenter til side, fordi vi ikke er trygge ved at modtage dem.

Men de er faktisk en mulighed for at lære noget.”

”For at fange disse øjeblikke, så kan du skabe dig et sted (digitalt eller fysisk), hvor du gemmer al den positive feedback, som du modtager. Der er ingen grund til at begrænse samlingen til ting, der vedrører dit arbejdsliv. Feedback, der vedrører dig som privatperson, kan være lige så vigtigt.” ”Når du får blandet feedback, så hold de positive og negative aspekter adskilt. Hvis du gør det, så giver du dig selv mental plads til at fokusere alene på den positive feedback. Da negativ feedback har stærkere fat i os end den positive, så er det nærmest umuligt for dig at fokusere på både styrker og svagheder på samme tid.” ”Når du har indsamlet positiv feedback, så sæt tid af i din kalender til at kigge dem regelmæssigt igennem. Så giver du dig selv mulighed for at se på dem med nye øjne.”

Professoren bemærker desuden, at du ikke bare må acceptere positiv fe-

edback. Gå i dybden for bedre at forstå, hvordan du gjorde et positivt indtryk. ”Du kan kun lære af dem, hvis komplimenterne er tilstrækkeligt præcise. Så forsøg at komme dybere ind i de generelle og vage kommentarer.”

Når du har lært at modtage positiv feedback, kan du bruge det til også at håndtere negativ feedback mere hensigtsmæssigt. ”Når du minder dig selv om, hvordan du skaber værdi, vil det give dig den selvtillid og handlekraft, du har brug, således at du kan se muligheder i den negative feedback og bruge den til at blive bedre.” ”Bliv også opmærksom på, hvordan du kan give mere positiv feedback til dem, du arbejder sammen med. Det kan være med til at udvikle en kultur, hvor det bliver almindeligt at give hinanden positiv feedback,” fastslår Laura Morgan Roberts i artiklen, der er bragt i Harvard Business Review: ”To Become Your Best Self, Study Your Successes”.

November nr.8 // 2019

| 31

Arbejdsliv

BLOT 8 TIMERS ARBEJDE 8 timers betalt arbejde om ugen er godt for det mentale helbred og livsglæde. Det fastslår University of Cambridge.

Til gengæld kan det ikke betale sig at arbejde mere end 8 timer om ugen, når man alene ser på mentalt helbred og livsglæde.

Cambridge-forskerne kommer derfor med et forslag: Der bør sigtes efter 8 timers betalt arbejde om ugen til hele befolkningen.

Der er som sådan intet nyt i, at det er godt for det mentale helbred og styrker livsglæden med betalt arbejde. Betalt arbejde kan både bidrage til selvværdet og gøre, at man føler sig som en del af et socialt fællesskab.

Forskerne fra Cambridge satte sig imidlertid for at fastslå hvor mange timers arbejde, der er optimalt for det mentale helbred.

“Vi har råd om den effektive dosis for alting - fra C-vitamin til søvn - for at hjælpe folk med at få det godt. Men det er første gang, at spørgsmålet stilles, når det gælder betalt arbejde,” forklarer Brendan Burchell, Cambridge University.

Der er tale om et omfattende studie med data fra 70.000 borgere. Studiet viser, at når folk går fra arbejdsløshed til betalt arbejde i 8 timer om ugen, så bliver deres sandsynlighed for problemer med det mentale helbred reduceret med 30 procent.

Derimod giver flere arbejdstimer sig ikke til udtryk i nogen yderligere forbedringer for det mentale helbred. Det vil sige, at i forhold til det mentale helbred så ses der ingen forskelle mellem personer på fuld tid og personer, der alene arbejder 8 timer om ugen. ”Når det gælder om de mentale fordele ved betalt arbejde, så er den mest effektive dosis omkring én dag om ugen. Alt der ud over gør

32 |

sundhed+

ikke nogen forskel,” forklarer Brendan Burchell. ”Vi ved, at arbejdsløshed ofte skader folks velbefindende. Det påvirker deres identitet, deres status, brug af tid og følelse af et socialt formål. Nu har vi en idé om, hvor meget betalt arbejde, der er brug for, for at opnå de psykosociale fordele, der er forbundet med arbejde. Det er faktisk slet ikke så meget.”

De 8 timer kan være én dag om ugen, men kan også værre færre timer fordelt over flere dage. Jobbets kvalitet vil dog altid være afgørende. Jobs hvor man ikke bliver anerkendt eller er i usikre arbejdsforhold vil naturligvis ikke indebære de samme fordele.

Studiet er nu offentliggjort i tidsskriftet Social Science and Medicine.

XXX Heading XXX Arbejdsliv

10 TIPS OM EMAILS Her får du 10 gode råd til, hvordan du undgår, at emails udgør en konstant stressfaktor. De er udarbejdet af Cary Cooper, der er professor i Organisational Psychology ved Univeristy of Manchester.

1

forskellige præferencer og gør dine egne præferencer tydelige over for dine kolleger. Tilføj din foretrukne kommunikationsform til din email-signatur, så det fremgår tydeligt, hvordan du helst vil kommunikere.

Skriv et klart og tydeligt emne. Emnet bør kommunikere, hvad emailen drejer sig om. Det giver nemlig modtageren mulighed for at prioritere emailen, uden overhoved at skulle åbne den.

2

Spørg dig selv: Er email den rigtige form? Sidder I på samme kontor, så kan du gå hen og tale direkte til din kollega. Hvis I ikke sidder på samme kontor, kan det måske give bedre mening, at du ringer eller at I har et video-opkald.

Mundtlig kommunikation hjælper til, at man undgår ineffektiv kommunikation med beskeder frem og tilbage.

3

Forskning viser, at emails uden for kontorets åbningstider gør det sværere at slappe af og komme af med stress. Forskning har endda vist at selve forventningen om, at man kan kontaktes 24 timer i døgnet, påvirker de ansattes helbred. Forsøg at bidrage til en virksomhedskultur, hvor I ikke skriver emails uden for åbningstiderne. Ledelsen kan være det gode eksempel og undgå at kontakte de ansatte i fritiden.

4

Nogle mennesker kan godt lide at arbejde uden for kontorets almindelige åbningstider. Men hvis man arbejder uden for åbningstiderne, så bør man overveje at benytte ”delay delivery” funktionen, så ens email ikke bliver sendt før næste arbejdsdag. Så undgår man, at emailen popper ind hos kolleger, der holder fri.

8

5

Når man fokuserer på at ændre sin email-kultur, bør man også fokusere på at undgå negative emails. Tænk over hvordan modtageren vil forstå din email.

Forskning viser således, at konflikter nemt eskalerer og at budskabet nemt bliver misforstået, når det foregår via email.

6

For at ændre virksomhedskulturen og få folk til at tænke over andre måder at kommunikere, så forsøg jer med ”ingen emails fredag” den første fredag hver måned. Dette koncept anvendes allerede i nogle virksomheder. De ansatte opfordres til i stedet at se hinanden i øjnene eller at ringe til hinanden. Det giver desuden de ansatte lejlighed til at komme igennem nogle af de mange emails, der har hobet sig op.

7

Forskning har vist, at det ikke kun er for mange emails, der kan skabe stress - men at det for nogle mennesker faktisk også er for få emails. Det skyldes et mismatch mellem forskellige menneskers foretrukne kommunikation. Så overvej folks

Noget af det, der skaber mest stress, er når flere og flere emails hober sig op i ens indbakke. Overvej at bruge et system, hvor emails sendes retur til afsenderen, når du er på ferie. I den automatiske email til afsenderen kan det fremgå, hvordan du kan kontaktes, hvis der er et akut behov. Det vil betyde, at du kommer tilbage til en overskuelig indbakke efter ferien.

9

Ha’ en separat arbejdstelefon.

Det må kun være på arbejdstelefonen, at du har adgang til dine arbejdsrelaterede emails. Det giver dig mulighed for at slukke telefonen og din arbejds-email efter arbejdstid.

10

Det gamle råd om, at man skal undgå at kigge ind i en skærm lige før sengetid, gælder både arbejdsrelaterede emails og skærmforbrug i øvrigt.

Gør sengen til ”mobilfrit område” for at opnå en bedre nattesøvn og mindre stress.

Du kan læse professor Cary Coopers artikel på hjemmesiden: theconver sation.com/ten-ruleso f- e m a i l -t h a t-w i l l - r e d u c e -yo u rstress-levels November nr.8 // 2019

| 33

DYR OG MENNESKER

DIT KÆLEDYR GAVNER DIT HELBRED Kæledyr er sundt for ældre mennesker. Det er konklusionen i et studie, der fastslår, at kæledyr kan hjælpe ældre til at blive mere fysisk aktive og sociale. Kæledyr kan med andre ord styrke både det fysiske og mentale helbred.

Det er også noget, som ejerne selv oplever. Tre ud af fire i undersøgelsen svarer således, at deres kæledyr gør dem mindre stressede.

Flere og flere studier peger på, at det er afgørende for et sundt liv, at man oplever et mål eller en mening med livet. For mange ejere kan kæledyret bidrage med sådan mening i livet.

Knapt halvdelen svarer således,

HUND OG EJER LIGNER HINANDEN Forskere fra det svenske Linköpings Universitet har undersøgt, hvordan hundes stressniveau bliver påvirket af ejernes stressniveau.

Testen tog udgangspunkt i hormonet kortisol. De svenske forskere målte kortisol ved hjælp af hår fra hundeejerne og hundene. Studiet bestod af 58 hunde og deres ejere. ”Vi fandt frem til, at niveauerne af kortisol var synkroniseret mellem hund og ejer. Sådan at ejere med højt kortisol-niveau har hunde med højt kortisol-niveau. Tilsvarende har ejere med lavt kortisol-niveau hunde med lavt kortisol-niveau,” fortæller Ann-Sofie Sundman, Linköpings Universitet.

34 |

sundhed+

Studiet fortæller, at jo mere hund og ejer tilbringer tiden sammen, desto større er ligheden i deres kortisol-niveauer.

De svenske forskere har en fascinerende teori: ”Hvis vi lærer mere om, hvordan forskellige hunde påvirkes af mennesker, så bliver det muligt at matche hunde og ejere på en måde, der er til gavn for begge i forhold til stresshåndtering.”

Hos 57 af hundene om sommeren og 55 af hundene om vinteren svarede deres kortisol-niveauer til ejer-

nes. Hvis du selv har hund, og reducerer dit eget stressniveau, vil du altså gøre noget godt for din hund.

Som du har kunnet læse i magasinet, så fortæller en masse ny forskning, at det er gavnligt for stressniveauet at opholde sig i naturen.

En tur i naturen er derfor en oplagt måde at sænke både dit og din hunds stressniveau.

Linköpings Universitets studie er offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports.

DYR OG MENNESKER

at kæledyret bidrager med mening til deres liv.

Studiet er udarbejdet af University of Michigan. Det omfatter vidt forskellige kæledyr - fugle, hunde, akvariefisk osv.

Ikke så overraskende er det især hundeejerne, der oplever, at kæledyret gør dem mere fysisk aktive. Det er således tilfældet for fire ud af fem hundeejere.

Kæledyr har gavnlig effekt for alle ældre, men effekten er størst for dem, der i øvrigt lider med dårligt psykisk eller fysisk helbred.

Professor Cathleen Connell præsenterer et utraditionelt forslag. Hun mener nemlig, at det skal være muligt for alle ældre, uanset indkomst, at have råd til et kæledyr. ”Det er en investering i mentalt og fysisk helbred, hvis man hjælper ældre mennesker med at få råd til at have kæledyr.”

MENNESKERS OG ABERS HJERTER Et nyt studie fra Massachusetts Hospital forklarer, hvordan hjertet har udviklet sig til at klare forskellige strabadser i menneskets miljø.

Den videnskabelige artikel i tidsskriftet PNAS fortæller, hvordan forskerne har sammenlignet hjertet hos aber og forskellige grupper af mennesker med forskellige fysiske opgaver.

Chimpanserne er menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget.

Chimpanserne udfører mere anstrengende aktiviteter, for eksempel når de klatrer og slås.

Chimpansernes intense og kortvarige aktivitet gør, at der udvikles hårdere og tykkere vægge i hjertekamrene.

Sammenlignet med chimpanserne så var de første mennesker på jorden aktive i længere tid. Det gjaldt ikke mindst, når de gik på jagt eller dyrkede landbrug.

Når mennesket løb eller gik, så krævede det, at der blev pumpet mere blod for at give energi til musklerne. Det menneskelige hjerte har derfor udviklet sig til at blive

udholdende over for lang tids aktivitet - mens chimpansens hjerte er særligt egnet til kortvarig og intens aktivitet.

Aaron Baggish, Massachusetts Hospital, forklarer: ”Ligesom alle andre arter, så har mennesket tilpasset sig sit miljø og kravene til overlevelse. Det menneskelige hjerte tilpassede sig ved at blive bedre til udholdenhed, snarere end pludselige udbrud af intens anstrengelse.”

“Mennesker har derfor længere, tyndere og mere fleksible hjertevægge, mens chimpanser får mindre hjerter, men med tykkere vægge.”

Når man sammenligner nulevende mennesker, så har deltagere i udholdenhedssport tydeligvis længere, større og mere elastiske venstre ventrikler. Den venstre ventrikel er kammeret, der pumper blodet rundt i kroppen.

Derimod så har personer med stillesiddende livsstil mere “abeagtige hjerter”. Deres hjerter kan godt klare intens aktivitet, men alene i kort tid.

November nr.8 // 2019

| 35

NATUREN KALDER

PÅ TUR MED NATURDETEKTIVER Efterårsskoven byder på masser af oplevelser for naturdetektiver. Læs med og få ideer til alt mellem at pille i gylp og at samle på larver.

TEKST OG FOTO: LARS BØGH, NATURVEJLEDER

Når de grønne blade er falmet og faldet af træerne og dagene er blevet kortere, så virker skoven straks mindre dragende end om sommeren. Men så snyder man sig selv.

Her på overgangen fra efterår til vinter, byder skoven stadig på en masse oplevelser - så pak rygsækken og kom med ud på jagt efter spor!

Skoven er spækket med spor efter store og små dyr. Normalt tænker man kun på fodspor, når snakken falder på spor. Men der er masser af andre typer spor - ædespor, gravespor og jagtspor er blot nogle af dem.

Nogle af fundene kan du tage med hjem til samlingen, andre må du hellere lade blive i skoven.

Fugle skifter fjerdragt en til flere gange om året. Disse fældefjer finder den opmærksomme naturdetektiv selvfølgelig hist og her på skovbunden.

Ringduen er en almindelig skovfugl, så dens fjer finder man ofte. Men du kan også støde på de bløde, lyddæmpede fjer fra skovens ugler eller store, stribede vingefjer fra musvåger. Er du rigtig heldig, dukker der måske en at de flotte, blå fjer op fra skovskadens vingespejl!

FUGLE, DER GYLPER

På skovbunden ligger måske en bunke fjer efter rævens eller spurvehøgens måltid. Hvis fjerene er bidt over, så er det en ræv eller mår, der har været på spil. Er fjerene derimod flået ud, så peger det mere på en rovfugl. På en træstub i nærheden har ræven måske lagt sin afføring, for at markere sit territorium.

36 |

sundhed+

De fleste har hørt om uglegylp. De små, grå ”boller” med masser af hår og knogler, som uglerne gylper op.

Mange mennesker forbinder gylp med noget ulækkert. Nok mest fordi det kommer ud, hvor maden kom ind.

Men gylp er langt fra det samme som at kaste op.

Det at gylpe er en helt naturlig ting for masser af fugle. Det er ikke kun ugler, der gylper. Også måger, rovfugle, hejre, storke og krager er blandt de

fugle, der gylper de ufordøjelige dele af føden op.

Fuglene har to maveafsnit, kirtelmaven og muskelmaven (også kaldet kråsen). Gylpet samles og presses sammen i muskelmaven, inden det passerer op gennem fuglens spiserør, hvor det får sin endelige form.

Du finder gylpene i nærheden af fuglenes spise- eller hvilepladser. Gylp fra natuglen finder du for eksempel i den mørke granskov, på skovbunden under favorit-træerne.

Fiskehejrens gylp ligger ofte ved bredden af større skovsøer og gylp fra musvågen og tårnfalken finder du under udkigsposter som hegnspæle og træer ved lysninger og skovbryn.

Mange gylp er grå af pels, mens andre er fulde af kirsebærsten, korn, frøskaller, insektrester eller knoglestumper. Ved at splitte et gylp ad, kan man få et ret godt indtryk af hvilken føde, fugle har spist. Forskerne bruger faktisk helt

NATUREN KALDER

især kæber og kranier peger tydeligt i retning af mus, muldvarp eller fugle.

Kig på tænder og kæber fra mus under en lup. Så kan du se forskelle og sortere helt ned til, om det for eksempel er en rødmus eller halsbåndmus.

Som en ægte naturdetektiv limer du selvfølgelig din sorterede knoglesamling pænt op på sort pap i en lille æske. samme metode! Hvis du har mod på det, kan du lave en samling af gylp og se forskellene. Som naturdetektiv er gylp fantastisk at studere. Saml en masse forskellige gylp fra skoven, marken og stranden og hold dem adskilt.

Læg dem til tørre på radiatoren. Nu kan du ved hjælp af en såkaldt gylpenøgle (det kan eksempelvis være fra bogen Dyrespor) sortere og sætte navn på de forskellige arters gylp.

Efter sorteringen lægges gylpene i en tæt, lukket æske med navn på.

NATURENS KINDERÆG Endnu mere spændende bliver det at gå på opdagelse inde i gylpet. Uglegylp er rigtig fine at starte med, da uglens mavesyre ikke kan opløse knogler. Uglegylpet lægges i en lille bakke og pilles forsigtigt fra hinanden med en pincet. Sortér alle knoglerne efter størrelse og form. Mange af knoglerne kan du let genkende, men

GNAV, HULLER OG MINER Måske sidder nogle blade stadig på træerne, ellers må du rode i skovbunden. Mange af bøgebladene er hullede, gnavede eller udhulede. Masser af små insekter æder nemlig i de friske blade.

Prøv at holde et hullet blad op mod lyset, så ser du tydeligt ædespor efter insekter. Den voksne bøgeloppe (en lille snudebille på 2 mm) gnaver et lille rundt hul i bladene.

Bøgeloppens larve lever derimod i det smalle rum mellem bladets overog underside. Her æder den det næringsrige væv, så man tydeligt kan se et fladt, udhulet område. Disse gnav kaldes for miner. Bøgeloppens er derfor en fladmine.

Hasselbuskene havde en fantastik god bestøvning i starten af året og det har medført alle tiders nøddeår.

Kig nøje efter på nødderne. Mange har et lille rundt hul. Det er spor efter endnu en snudebille, nøddesnudebillen.

Den voksne snudebille har tidligt på året gnavet et lille hul og lagt et æg inde i den spæde nød. Larven har så levet trygt og beskyttet i nødden,

hvor den har ædt kernen. Den voksne larve gnaver sig gennem skallen, dumper ned på jorden, forpupper sig og ligger vinteren over.

Under egetræerne finder du sikkert masser af agern, som har helt den samme type runde hul. Her er det så bare spor efter agernsnudebillen.

BILLEFORSØG Måske er der stadig voksne snudebillelarver inde i agernene. Du kan med lidt snilde og held få dem til at forpuppe sig, så du til foråret kan se den voksne snudebille.

Saml et par håndfulde agern og læg dem i en køkkensigte med fugtigt papir. Efter noget tid vil de hvide larver med lidt held have mast sig ud og ligger i det fugtige papir.

Saml forsigtigt larverne, læg dem i bæger med jord med et hullet låg eller fint net over. Til foråret kan larverne så være forvandlet til små, spøjse snudebiller.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu.

At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

November nr.8 // 2019

| 37

MÅNEDENS GRØNNE

PALMEKÅL

OPBEVARING Palmekål kan opbevares i fryseren eller køleskabet. Planten kan holde sig i op til 3 uger i køleskabet, men tiden i køleskabet kan påvirke smagen og konsistensen.

NAVN Planten kan med noget god vilje ligne en palme, og det er netop derfor, den har fået sit navn: palmekål. De krøllede blade vokser således ud fra stokken ”som palmeblade”. Foruden palmekål, kaldes planten også cavolo nero, toscanakål og sortkål. Det italienske navn cavolo nero, som betyder sortkål, skyldes plantens farve. Den får især en mørk farve, når den bliver kogt. På engelsk kaldes den udover cavolo nero også Tuscan kale og black kale. Nogle gange bliver den også kaldt dinosaur kale. Det spøjse navn kan skyldes, at planten inviterer til fantasier om ældgamle planter eller minder om dinosaurskind.

POPULARITET Palmekål stammer fra Italien, hvor den er særligt populær i Toscana-området. Mens generationer af italienere har nydt palmekål, så er det stadigvæk nyt for danske og europæiske forbrugere at få øjnene op for planten. Den vinder dog mere og mere frem. Nogle kalder cavolo nero en af Italiens bedst skjulte hemmeligheder.

SÆSON Palmekål kan sagtens tåle kulde. Bladenes smag bliver faktisk bedre og sødere, når de har fået frost. Frosten gør også, at bladene får deres krøllede udseende og konsistens. Det kan derfor ligefrem være en god idé, hvis man venter med at høste planten, til den må graves op af sneen.

VITAMINER OG MINERALER Palmekål er i familie med broccoli, blomkål og rosenkål. Ligesom sine familiemedlemmer er den rig på vitaminer, og det gælder ikke mindst det vigtige K-vitamin. Med sit indhold af vitaminer og mineraler bliver den nogle gange kaldt en ”superfood”.

38 |

sundhed+

I HAVEN Palmekål er en oplagt plante til haven. Den er både dekorativ og nem at have stående i sin have. Det er en tilgivende plante, der er hårdfør og kan klare sig uden opmærksomhed. Det er også et plus, at den kan klare frost. Du kan nøjes med at plukke de blade, du skal bruge til madlavningen. Planten kan nemlig godt holde til, at man plukker af den.

FORSLAG Palmekål kan tilberedes på forskellig vis. Du kan for eksempel bruge bladene i wokretter, supper eller salater.

En af de nemmeste og lækreste måder du kan benytte palmekål er simpelthen ved at snitte bladene og stege dem i olivenolie sammen med hvidløg, chili, salt og peber. Det bliver ekstra ”italiensk”, hvis du drysser parmesan på de stegte kål. Man spiser normalt kun de fine blade og sorterer de grove blade fra.

BASISK VAND

HRW

hydrogen rich water

Ioniseret basisk Antiinflammatorisk drikkevand

SE ALLE MODELLER PÅ CHANSON.DK

Foto: xxxx

RING IDAG TLF 7672 727O OG HØR MERE

Optimér din sundhed og opnå bedre præsentation og velvære. Få rent ioniseret vand til dig og din familie med Chanson Chanson tilbyder en række af ioniseringsmaskiner, som bevirker, at dit vand indeholder mere energi og har et basisk PH-niveau, som hjælper til hurtig restitution. Det Ioniserede vand neutraliserer syre i kroppen og giver dig helbredsmæssige fordele, som øget energi niveau og smertelindring.

KØB HER chanson.dk

sundhed_208x280mm_181019.indd 1

Chanson Danmark er en del af Chanson Water Co., Ltd - en verdensomspændende virksomhed med eget forskerteam, der konstant arbejder på at finde evidens for vandet og dets effekt på kroppen.

Forskningen spænder lige vidt fra effekt på cancer celler til restitution hos sportsudøvere.

FØLG OS #chansondanmark

Alle modeller leveres med et nyt filer som renser for pesticider og glyphosat

VI ER DANMARKS FØRENDE INDENFOR IONISERINGS MASKINER

Køb din ioniseringsmaskine på www.chanson.dk I samarbejde med SPARXPRESS tilbyder vi at få rent, sundt ioniseret vand til kun 303 kr pr. måned. Skriv til os på kontakt@ chanson.dk eller Ring DIREKTE til Mette-marie Linding på tlf 2443 9320 for at høre mere om dine muligheder.

MØD OS Chanson Danmark

MERE VIDEN chansondanmark

18/10/2019 11.51

OPSKRIFTER

KÅL

SOM SUPERFOOD Ny bog med masser af opskrifter hylder kålens gastronomiske mangfoldighed.

TEKST: METTE MØLBAK

Kål er en overset superfood. Det er en af de allersundeste grøntsager, der findes, og den bliver tilmed dyrket i Danmark. Den er langtidsholdbar og billig, og så smager kål fantastisk og bidrager med skønne farver og sprødhed, hvis den bliver tilberedt rigtigt.

Kål har været en grundsten i den nordiske kost siden vikingetiden og har været afgørende

for vores forfædres sundhed. Forskning viser, at kålens unikke indhold af vitaminer og sundhedsfremmende stoffer er yderst effektivt i forhold til at beskytte mod livsstilssygdomme og forskellige former for kræft. Derfor er der god grund til at skrue op for kålen på tallerkenen.

Du får her en stribe opskrifter til inspiration.

Velbekomme.

Curry Med blomkål, aubergine og tomater.

1 lille blomkålshoved 1 aubergine 1 løg 1 fed hakket hvidløg 1 tsk spidskommenfrø 1 tsk korianderfrø 1 tsk karry 1 tsk gurkemeje 1 tsk garam masala Olivenolie til stegning 1 dåse flåede tomater Til servering: Yoghurt naturel Frisk koriander Lime

40 |

sundhed+

T i p: lan ti Du k o gdte k ø l b te ud grøn s æt t er og t r er d æ k rø d te ki gule t m o r, de rs tofle sage r a k gte mere og ko n lidt e t t e t i g. gør r id sag målt

Tag yderbladene af blomkålen og skyl den. Bræk den i mindre buketter og stil til side. Vask auberginen og skær den i tern à 1 cm. Skræl løget og hak det groft.

Stød spidskommen og koriander i en morter. Bland med de øvrige krydderier.

Kom olivenolie i en sauterpande.

Steg løget ved jævn varme, til det bliver blankt. Tilsæt hvidløg og krydderiblandingen og rør rundt.

Kom aubergine ved og steg videre et par minutter, indtil blomkålen tilsættes. Steg et par minutter og tilsæt herefter de flåede tomater. Lad det koge 5-7 minutter, til blomkålen er mør, men stadig har bid. Smag til med salt.

Servér med en god skefuld yoghurt, plukket koriander og en limebåd.

OPSKRIFTER

Karrykål Med kapers og koriander. En salat med smæk på smagen. Den går både til frokost og aften.

3 dl grønne linser ½ savojkål Olivenolie 2 tsk karry Salt og peber 2 spsk kapers 1 bundt koriander

Begynd med at koge linserne efter anvisning på pakken. Lad dem køle af. Alternativt kan du bruge linser på dåse.

Snit kålen så fint som muligt. Hæld olivenolie i en sauterpande og tilsæt karry, så den bliver brændt let af. Steg kålen, til den falder let sammen, og smag til med salt og peber.

Kom kålen i en skål eller på et fad og tilsæt kapers og linser. Vend det rundt. Drys til sidst med masser af plukket koriander og spis med det samme.

Mexigris i kålwrap Alt godt samlet i en kålwrap.

Skær svinekoteletterne ud i fine skiver. Tag bladene af spidskålen. Blanchér dem i kogende vand i cirka 1 minut. Tag dem op og skær evt. stokken af. Marinér den snittede kål med olivenolie og balsamico.

Avocadofyld: Halvér avocadoerne, tag kødet ud med en ske og skær det i mindre stykker. Kom dem i en skål. Mas evt. kødet lidt ud med en gaffel. Halvér tomaterne og skrab indmaden ud (kerner og saft) og kassér det. Skær tomatkødet i tern.

Skær chilien i skiver - fjern kernerne, hvis du vil have det mindre stærkt. Kom tomat og chili i skålen med avocado og tilsæt limesaft.

Vend rundt og smag til med salt og peber.

Skrab kernerne af majsen med en kniv. Tag et kålblad og fyld det med kotelet, avocadofyld og majskerner. Kom plukket koriander over og drys med ekstra havsalt og chiliflager, hvis du vil have det ekstra stærkt. Rul sammen og spis med det samme.

2 stegte svinekoteletter 4-6 spidskålsblade 4 håndfulde fintsnittet spidskål 2 spsk olivenolie 1 spsk hvid balsamico 2 kogte majs 1 bundt koriander Havsalt Evt. chiliflager Avocadofyld: 2 avocadoer 2 tomater 1 rød chili Saft af 1 lime Havsalt og friskkværnet peber

Ti p I s te d : e svinek t for ter ka oteletn k y l l i n du b r u g e g e lle r an det re s te k ø d.

November nr.8 // 2019

| 41

Alle ved, at det kun er

julemanden, der kommer med gaver.

Vi ved, at alle med fødder kan have brug for et gavekort til en fodbehandling.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Du kan købe et gavekort, til en du holder af. Så kan de holde deres fødder sunde hele livet.

Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme.

Du finder os også på Facebook.com/danskefodterapeuter

OPSKRIFTER

Varm salat

Med hokkaido og stegte svampe.

1 hokkaidogræskar 400 g grønkål, ribbet vægt ½ dl olivenolie ½ dl æblecidereddike 400 g portobellosvampe eller andre svampe Olivenolie til stegning 1 spsk balsamico Havsalt 100 g ristede hasselnødder Evt. bredbladet persille

T i p: n alate La v s , s å d e n tid ke. i g o d l at træ k e re i nm id t får t grønkåle n helt e r d ø r Det g ak tisk e n ef ter.

F e . g d da kan bl ø ppen alat på to let tere s skar n ræ For e rstat te g ær. e b u m d bro me d

Varm ovnen op til 200 grader. Halvér græskarret, placér det på en plade med bagepapir med skærefladen op og sæt det i ovnen. Bag det, til det er let mørt, cirka 30-40 minutter. Der skal stadig være bid i det.

Lad det køle af.

Gør imens grønkålen i stand. Rib den fra stokkene og skyl og tør bladene. Hak den fint og sæt til side. Skrab kernerne ud af hokkaidoen. Tag den ene halvdel og skær i tern. Den anden halvdel gemmer du og bruger for eksempel i en suppe, eller du bager den lidt mere og laver til mos.

Kom olivenolie og æbleeddike i en skål og pisk sammen. Kom græskarternene i og vend rundt. Lad dem marinere i 2 minutter, indtil kålen kommes i. Vend forsigtigt rundt. Rens svampene og skær dem i skiver. Kom dem på en varm pande med lidt olivenolie.

Steg dem, evt. i hold, så de får en god stegeskorpe.

Kom balsamico ved og lad det koge væk. Drys med salt, kom dem i skålen med grønkål og græskar og vend rundt.

Rist nødderne enten på en pande eller i ovnen, til skallen løsner sig, og de bliver gyldenbrune. Hak dem groft og drys dem over. Drys evt. med bredbladet persille.

Servér til kylling, fisk eller nogle af efterårets tungere kødretter.

Hvidkålssalat Med mango, sesamfrø og grøn chili. En let og enkel salat, hvor kålen kommer i farverigt selskab.

500 g hvidkål 1 mango 2 forårsløg 1 grøn chili 1 dl sesamfrø

Snit hvidkålen helt fint og kom den i en skål.

Skær mangoen i fine skiver. Snit forårsløgene og skær chilien i ringe. Bland alle ingredienserne til dressingen, hæld den over salaten og drys med salt og peber.

Dressing: Saft af ½ citron 1 spsk risvinseddike 1 spsk sirup Salt og peber

Rist sesamfrøene på en tør pande. Tag dem af, når de begynder at dufte. Bland dem i salaten og vend rundt.

44 |

sundhed+

Salaten er velegnet til både fisk og kylling eller serveret sammen med flere asiatiske retter.

OPSKRIFTER

Kebab i rødkål Kebab: Rør oksekødet sammen med hvidløg og persille, salt og peber. Stød spidskommen i en morter og rør det i blandingen. Stil på køl.

Rødkål: Tag de yderste blade af rødkålen, så du har 4-6 flotte blade alt efter sult. Halvér rødkålshovedet og snit et kvart til et halvt alt efter behov og sult. Kom den snittede kål i en skål og hæld eddike, olivenolie og sirup over. Lad det trække, mens du laver de øvrige ting, og smag til sidst til med salt og peber.

Baba ganoush: Tænd ovnen på 200 grader. Prik auberginen med en gaffel og kom den hel ind i ovnen - cirka 30 minutter, til den begynder at skrumpe ind. Tag den ud og skær den over på langs. Skrab kødet ud med en ske. Stød spidskommen i en morter og blend alle ingredienserne.

Smag til med salt.

Kebab: 400 g hakket oksekød 1 fed hakket hvidløg 1 håndfuld hakket persille 2 tsk salt Friskkværnet peber 1 tsk spidskommenfrø Bredbladet persille Evt. 50 g god feta Evt. harissapasta Rødkål: 1 rødkålshoved 2 spsk hvidvinseller æblecidereddike 2 spsk olivenolie 1 tsk sirup eller honning Salt og peber Baba ganoush: 1 aubergine ½ dl tahin Saft af 1½ citron 2 tsk spidskommenfrø 1 fed hvidløg Salt

Form kødet i kugler og kom det på pinde. Grill eller steg det på en pande, til det er gennemstegt. Tag et rødkålsblad og kom en smule baba ganoush og lidt rødkål i. Kom de stegte kebabber over, og drys med persille og evt. feta og harissa. Spis med det samme.

VIND BOGEN Opskrifterne kommer fra bogen ”Kål”, som er skrevet af Mette Mølbak og fotograferet af blandt andre Chris Tonnesen og Ditte Capion. I bogen præsenterer de opskrifter, der smager og mætter. Hvis du løser månedens krydsord, kan du vinde et eksemplar af bogen. Se mere bagerst i magasinet.

November nr.8 // 2019

| 45

STRESS OG MINDFULNESS

Slik, stress og søde sager H

vorfor har vi så stor lyst til slik og søde sager, når vi er stressede? En hjerneforsker forklarer vores lyst til chokolade og meget andet.

Hjernen udgør faktisk kun 2 procent af vores kropsvægt, men den optager halvdelen af vores daglige behov for kulhydrater. Under stress så kræver hjernen cirka 12 procent mere energi og det gør, at mange søger til de søde sager.

Kulhydrater er hjernens hurtigste kilde til energi. Nogle studier med stressede personer har vist, at de klarede sig dårligt i tests, før de havde spist. Men når de havde spist, så blev deres resultater normale igen.

For bedre at forstå forholdet mellem kulhydrater og hjernen, så undersøgte hjerneforskeren, Achim Peters, 40 deltagere over 2 omgange. Den ene gang skulle deltagerne holde tale og den anden gang skulle de ikke holde nogen tale.

Efter begge gange fik deltagerne målt hormonerne kortisol og

46 |

sundhed+

adrenalin i blodet. Begge gange havde deltagerne fri adgang til en buffet i en time.

Når deltagerne først holdt tale og derefter gik til buffeten, så var de mere stressede under talen og de spiste i gennemsnit 34 gram kulhydrater ekstra ved buffeten, sammenlignet med når de ikke havde holdt tale.

Forskeren har et usædvanligt budskab: ”Når en person har lyst til chokolade om eftermiddagen, så foreslår jeg, at han eller hun spiser chokoladen for at holde sig i form og for at holde humøret oppe.”

På arbejdet er folk ofte stressede og hjernen har større behov for energi. Hvis man ikke spiser, så kan det ske, at hjernen vil bruge glukose fra kroppen, som var beregnet til fedt- og muskelceller. Det gør ikke alene, at man får det dårligt, men kan også øge risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde eller depression på længere sigt. ”Alternativt kan hjernen spare på andre funktioner, men det reducerer koncentration og præstationsevnen.

For at imødekomme hjernens større behov, så kan man enten spise mere af alting, ligesom de stressede deltagere gjorde i vores eksperiment, eller gøre det nemt for kroppen og bare indtage mere af de søde sager.”

”Selv babyer har en udtalt præference for søde sager. Fordi deres hjerner er ekstremt store sammenlignet med deres små kroppe, så har babyer brug for en masse energi. De får den energi fra modermælken, som består af en masse sukker. Over tid så får vi mindre præference for sukker, men som bekendt, så forsvinder lysten til sukker aldrig heller i voksenlivet.”

Studier tyder faktisk på, at personer som oplever en masse stress i barndommen, har stærkere præference for søde sager i deres voksenliv.

Så selvom mange har tendens til at slå sig selv i hovedet med, at de spiser for mange kulhydrater og for meget sukker, så bør man ikke være så hård ved sig selv.

Grunden til disse lyster er ikke nødvendigvis en mangel på selvkontrol. Det kan i stedet være nødvendigt, at man ser nøje på sin livsstil og sit stressniveau.

Hjerneforskeren, Achim Peters, er leder af ”the Selfish Brain” forskergruppen ved universitetet i Lübeck og har skrevet bøger om samspillet mellem vægt, hjerne og stress.

Har du prøvet alt for at komme af med tilbagevendende skæl? bes Kan kø et tek på apo

Skæl er oftest forårsaget af en svamp.

Nizoral ® bekæmper årsagen til skæl.

• Bekæmper effektivt skælsvamp • Lindrer kløe og skælflager • Synligt resultat efter 2 uger

Nizoral ® - Bekæmper årsagen til skæl.

Nizoral® 1% (10 mg/g ketoconazol) shampoo. Læs omhyggeligt oplysningerne i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål. Anvendelsesområde: skæl i hårbunden, der skyldes svamp i hovedbunden ( pityriasis capitis ). Dosering: 2 gange om ugen i 2-4 uger. De angrebne områder vaskes med shampooen, som skylles af efter en virkningstid på 3-5 minutter. Må kun anvendes til børn under 15 år efter aftale med en læge. Må ikke anvendes: ved overfølsomhed overfor ketoconazol eller et eller flere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Undgå at få Nizoral® shampoo i øjnene. Hvis du får Nizoral® shampoo i øjnene, skal du skylle øjnene med koldt vand. Indeholder butylhydroxytoluen ( E 321 ) som kan give lokalt hududslæt ( f. eks. kontakteksem ) og irritation af øjne og slimhinder. Bivirkninger: Almindelige: ændring i hårstruktur, kløe på påføringsstedet. Ikke almindelige: øjenbetændelse med røde øjne og tåreflåd, øjenirritation, acne, misfarvning af håret, brændende fornemmelse i huden, hudafskalning. Reaktioner på påføringsstedet, såsom: hårtab, tørhed, forstærket følesans, betændelse i hårsække, irritation, pustler, udslæt, ømhed. Meget sjældne: udslæt ( nældefeber ) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112. Hyppighed ikke kendt: overfølsomhed, kontakteksem, generelt udslæt, nældefeber. Pakningsstørrelser: flaske med 60 ml.

Thailand - 30 dage fra kr. 10.998

Sol & strand Kultur - Kør-selv Oplevelser - Storby Dansk rejseleder Krydstogter

Hua Hin i lejlighed eller villa - 30 dage fra kr. 10.998

Bali, KL & Maldiverne - 24 dage fra kr. 28.998

Oplev Hua Hin - en skøn destination, ideelt til golf, afslapning, shopping og ture. Vælg mellem ophold i egen poolvilla udenfor Hua Hin eller lejlighed centralt beliggende midt i byen.

Rismarker, templer, fascinerende storby, bounty-strande og farvestrålende koralfisk er bare nogle af oplevelserne der venter på jer på denne pragtfulde rejse til Bali, Kuala Lumpur i Malaysia og barfods-paradiset Maldiverne.

Rejsen inkluderer: • Fly til Bangkok t/r • Skatter/afgifter på fly • Al forplejning på fly • 28 overnatninger • Transfers lufthavn - villa/lejlighed t/r

Abonnér på vores nyhedsbrev. Tilmeld dig på toptours.dk og få alle de gode tilbud, kampagnepriser og nyheder direkte i din indbakke.

Inkl: Flyrejser • Skatter/afgifter på fly • Al forplejning på fly • 12 nætter Sanur og Ubud + 3 nætter Kuala Lumpur m/morgenmad • 7 nætter Olhuveli Beach Resort på Maldiverne med All-Inclusive

Ring 70

201 208

Se mere på toptours.dk November nr.8 // 2019

| 47

STRESS OG MINDFULNESS

TRÆK VEJRET NED I MAVEN Når vi står over for en trussel, sætter kæmp eller flygt responsen automatisk i gang. Vi trækker vejret hurtigt for at suge ekstra ilt ind, så vi kan flygte fra den farlige situation. Det er smart, når vi står over for en kortvarig og akut trussel. ”Din kæmp eller flygt respons er beregnet til at vare i kort tid, som en reaktion der kommer og går. Men i dag er vi omgivet af så mange ting, der kan stresse os, at vi konstant er anstrengt. Det er blevet så normalt for

48 |

sundhed+

os, at vi ofte ikke bemærker det,” fortæller Kathrine Rosa fra Harvard Medical School. ”Resultatet er, at vi nu trækker vejret fra brystet.” Vi kan imidlertid ændre vores reaktion på stress ved at

trække vejret fra maven i stedet for fra brystet.

Når du trækker vejret ned i maven, aktiveres din afslapning. Det beroliger hjertet og blodtrykket og sænker dit stressniveau. ”Hvis du ikke er vant til at trække vejret med maven, så prøv denne øvelse: Sid på en stol, læn dig forover og placér dine albuer på knæene. Træk så vejret naturligt. Denne stilling tvinger dig til at trække vejret fra maven, og så ved du, hvordan det føles,” forklarer Kathrine Rosa.

Hun forklarer også en anden teknik, der gør dig bevidst om din vejrtrækning. ”Placér en hånd på din mave og en på dit bryst. Få hånden på brystet til at forblive i ro, mens hånden på maven bevæger sig udad, ligesom hvis du pustede en ballon.”

Når du er blevet bevidst om din vejrtrækning, kan du bruge det, som Kathrine Rosa kalder en ”mini strategi”. ”Hver gang du føler dig stresset, tager du ganske enkelt tre langsomme og kontrollerede, dybe vejrtrækninger.” ”Det er en simpel teknik. Men det stopper kæmp eller flygt responsen.

Over tid kan din vejrtrækning beskytte dig, sådan at du ikke er så skrøbelig over for stress.”

Til sidst foreslår Kathrine Rosa, at man øver vejrtrækningen hver dag.

For eksempel én gang hver time. “For når det bliver en vane, så kan du automatisk sætte gang i denne vejrtrækning, hver gang du er i en stresset situation.”

STRESS OG MINDFULNESS

DET ER MINDFULNESS IKKE! “Vi ved endnu ikke præcist, hvad mindfulness går ud på. Men vi ved dog, hvad det ikke er.” Det siger lektor i psykologi, Nicholas Van Dam, University of Melbourne.

“Hvis du tænker på at kaste dig ud i mindfulness, så er der visse ting, du må vide først.” Der er nemlig brug for at aflive nogle myter, mener forskeren. Mindfulness handler ikke om afslapning, slår han fast. ”En definition går på, at det er en måde, man orienterer sin opmærksomhed og bevidsthed mod her og nu. At det minder os om at være i nuet, når tankerne glider. Men modsat populære opfattelser, så er mindfulness ikke en måde at afslappe eller styre følelserne.” ”Mens du øver dig, vil du højst sandsynligt føle spændinger, have ubehagelige tanker og følelser og lære uventede og mindre velkomne ting om dig selv. Mens der kan ske afslapning, så er det ikke altid som ventet og er egentlig ikke målet.” ”Man kan få indtrykket, at mindfulness er som en badeferie, hvor man kan slippe al stress, pres og deadlines. Men sådan fungerer det altså ikke. Mindfulness skaber derimod opmærksomhed på de udfordringer, der kræver vores fokus.

Det øger ofte vores opmærksomhed på følelsesmæssig og fysisk smerte, som vi har forsøgt at undgå.” ”Mindfulness tilbyder en metode til at gå på opdagelse i smerte med accept, nysgerrighed og følelsesmæssig balan-

ce. Det handler altså ikke om at undslippe smerten.”

Det er ikke et ”quick fix” eller en hurtig måde at få styr på livet. ”Problemer, der har opsamlet sig over længere tid, kan ikke fikses på én aften. Det er hårdt at ændre adfærd. De mønstre, som vi allerhelst vil ændre, kræver en seriøs investering i tid og indsats.”

Til sidst bemærker Nicholas Van Dam, at mindfulness ikke er løsningen på alting. Der er mange situationer og tilstande, som mindfulness simpelthen ikke er egnet til at løse.

Du kan læse den oprindelige tekst, som er skrevet af Nicholas Van Dam, på hjemmesiden theconversation.com/ profiles/nicholas-t-van-dam

Bestil en GRATIS høreprøve.

Ring nu på 70 400 200

SLUT MED AT SKIFTE BATTEIER

Nye genopladelige Oticon Opn S høreapparater holder til en hel dags brug på en fuld opladning.

Bare sæt høreapparaterne i opladeren, når du går i seng – så er de fuldt opladet og klar til brug, når du står op om morgenen.

Find din lokale Audika på Audika.dk

November nr.8 // 2019

| 49

FØDEVARER

KROPSHOLDNING OG MADOPLEVELSER

K

ropsholdning påvirker, hvordan du oplever din mad. Hvis du står op i et par minutter, mens du spiser, påvirker det dine smagsløg og altså din oplevelse af maden. Det påvirker også din oplevelse af madens temperatur og hvor meget du ender med at spise.

Ny forskning peger på, at maden smager bedst, hvis du sidder ned, imens du spiser. Studiets ledende forsker er Dipayan Biswas, professor i marketing ved University of South Florida.

Da han er professor i marketing, så syntes han, det var væsentligt at afprøve, hvordan smagsprøver smager i supermarkedet. Han ønskede derfor større indblik i, hvordan balance og kropsholdning påvirker smagssansen.

Hans teori gik på, at tyngdekraften skubber blodet til de lavere dele af kroppen og får hjertet til at arbejde hårdere for at pumpe blod tilbage til de øverste dele af kroppen. Denne reaktion skulle ifølge professorens teori betyde, at smagsoplevelsen bliver mindre følsom, imens man står op.

Han fik deltagere til at prøve en snack, imens de bar på bæreposer. Det viste, at disse deltagere havde en dårligere smagsoplevelse.

Udover at svække deltagernes smagsløg, så svækkede den stående stilling også deltagernes oplevelse af temperatur.

Når deltagerne fik en varm kop kaffe, så oplevede dem som stod, ikke kaffen som lige så varm som dem der sad.

Det første forsøg var med en pita. I anden omgang forsøgte professoren sig med en populær brownie fra det lokale bageri.

Igen gav de siddende deltagere en mere positiv bedømmelse. Professoren fandt så på, at få bageren til at give

50 |

sundhed+

sine brownies en ubehagelig smag ved at tilsætte for meget salt.

Deltagerne, som stod op, bemærkede slet ikke, at de nye brownies var for salte. De gav sågar de nye brownies en højere bedømmelse. Deltagerne, som sad ned, brød sig derimod slet ikke om de salte brownies.

Professoren peger på, at du kan bruge denne viden på forskellig vis alt efter din egen situation.

Hvis du vil forstærke smagsoplevelsen, kan det være en idé at sidde

ned. Mens hvis du gerne vil have det, du skal til at spise eller drikke, til at smage af mindre, så kan du stille dig op imens. ”Når du har et barn, der ikke kan li’ smagen ved grøntsager, så kan det måske være en idé at få barnet til at stå op og spise. Tilsvarende kan det måske være behjælpeligt at stå op, når du skal indtage medicin med en ubehagelig smag.”

Studiet præsenteres i tidsskriftet Journal of Consumer Research.

XXX Heading XXX

November nr.8 // 2019

| 51

FØDEVARER

UDMATTELSE OG DIABETES ”Dette her job slår mig ihjel!” Sådan et udsagn har vi nok alle hørt - eller måske har vi sågar selv puttet ordene i vores mund. Men nu slår endnu et studie fast, at mentalt udmattende arbejde rent faktisk øger vores risiko for type 2-diabetes.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Endocrinology. Der er tale om et omfattende

studie med 75.000 kvinder, fulgt i en periode på 22 år.

Kvinder, som betegnede deres job som ”meget mentalt udmattende” havde 21 procent større sandsynlighed for at udvikle type 2-diabetes over de 22 år, som studiet strakte sig - når man sammenlignede med kvinder, der kaldte deres job ”lidt eller ikke mentalt udmattende”.

“Selvom vi ikke direkte kan slå fast, hvorfor disse kvinder har højere risiko for diabetes, så indikerer vores resultater, at det ikke skyldes de typiske risikofaktorer,” forklarer Guy Fagherazzi, Université Paris Saclay.

Han peger således på, at studiet tog højde for kvindernes livsstil, såsom fysisk aktivitet, rygning og madvaner.

Han bemærker, at stress opstår, når

SVENSK STUDIE OM FED FISK

Fed fisk kan beskytte mod type 2-diabetes. Imidlertid indeholder fisk ofte så store mængder giftstoffer, at det reelt har den modsatte effekt.

Det er forskere ved Chalmers tekniske universitet i Sverige, der ved hjælp af nytænkende metoder fastslår, at giftstofferne ofte overskygger den gavnlige effekt.

I de seneste år har studier om fed fisk og diabetes givet vidt forskellige konklusioner. Nogle har vist, at fed fisk beskytter mod diabetes - andre har vist, at fed fisk ingen effekt har på

52 |

sundhed+

diabetes - mens andre igen har vist, at fed fisk ligefrem øger risikoen for diabetes. Med det svenske studie er der nu et klart svar. ”Det lykkedes os at adskille selve fiskens effekt på diabetes, fra effekten som skyldes giftstoffer, der findes i fisken,” siger Lin Shi, som forsker i ernæring. ”Ved hjælp af den nye metode stod det klart, at fisk i sig selv i høj grad

beskytter mod diabetes. Men samtidig så vi en sammenhæng mellem stort indtag af fed fisk og højt indhold af giftstoffer i blodet.”

De giftstoffer, der blev målt i studiet, er især dioxiner, DDT og PCB. Disse giftstoffer øger sandsynligheden for at udvikle diabetes. Når tidligere studier er kommet til vidt forskellige konklusioner, kan det derfor

FØDEVARER man føler, at man ikke er i stand til at klare arbejdspresset. Sådan en følelse får nemlig typisk kroppen til at føle sig truet.

Kroppens reaktion minder meget om, når man møder en fysisk trussel.

Altså ligesom hvis man for eksempel mødte et farligt dyr.

Kroppen reagerer ved at udløse hormoner, der giver cellerne adgang til energi i form af glukose eller fedt.

Det sker, for at man kan komme hurtigt væk fra den farlige situation.

I processen sender kroppen kortisol og adrenalin ud i blodet. Det får hjertet til at banke hurtigere og pumpe blodet til musklerne.

Hvis man står over for en fysisk trussel, er reaktionen værdifuld, idet man så har mulighed for at slippe hurtigt væk.

Men ved stress i jobbet står det anderledes til. Ved stigningen i de to hormoner udløses store mængder glukose, men der sker ingen fysisk flugt.

Det ubrugte glukose indebærer, at der ophober sig sukker i blodbanen og dette øger risikoen for at udvikle diabetes.

Det bedste vil derfor uden tvivl være, hvis du kan undgå stress. Men hvis du føler dig stresset eller udmattet på jobbet, så anbefales det, at du fokuserer på en sund livsstil - sunde madvaner, god søvn og motion.

skyldes, at de fisk, der blev indtaget, har indeholdt forskellige mængder giftstoffer.

Ifølge det svenske Livsmedelsverket så er fødevarer den primære kilde til sådanne giftstoffer, når de ender i vores kroppe. Særligt store mængder af giftstoffer findes i fede fisk som sild og laks fra forurenede områder.

De svenske forskere brugte desuden en ny metode til at undersøge, hvad deltagerne havde spist. For når studier er baseret på spørgeskemaer, opstår der upræcise svar, og det kan også være årsag til, at forskellige studier når til forskellige konklusioner.

Kaffe

og brunt fedt

Forskere har fundet frem til, at kaffe kan bruges til at stimulere ”brunt fedt” og kan være nøglen til at tackle fedme og diabetes.

Det brune fedt spiller en vigtig rolle i kroppen, når det kommer til forbrænding af kalorier.

Professor Michael Symonds fra University of Nottingham fortæller: “Når man øger det brune fedts aktivitet, så forbedrer man sit blodsukker og fedtbalancen. Selvom man har kendt til det brune fedt og dets funk-

Den nye metode er baseret på blodprøver og kan mere præcist fastslå, hvad man har spist. ”De nye metoder er vigtige, fordi det ellers er svært at bestemme, hvorvidt det er kosten, giftstoffer eller begge dele, der påvirker risikoen for sygdomme,” forklarer Lin Shi. Forskerne er derfor begejstrede for de muligheder, det giver for at komme til mere præcise og korrekte konklusioner i fremtidig forskning. Du kan læse mere om studiet på universitetets hjemmeside, www.chalmers.se.

tioner, så har man indtil nu ikke kendt nogen fornuftige måder at stimulere dets aktivitet hos mennesker.” ”Her har vi det første studie på mennesker, som viser, at noget så enkelt som en kop kaffe har en direkte effekt på det brune fedt.” ”Der er store potentielle muligheder forbundet med vores resultat, idet fedme jo er et alvorligt problem i samfundet. Diabetes-epidemien er voksende og brunt fedt kan potentielt være en del af løsningen på fedme og diabetes.”

Forskerne anvendte en teknik, som de selv har været med til at udvikle, og som sporer kroppens brune fedt. ”Fra vores tidligere studier vidste vi, at brunt fedt især er placeret omkring nakken. Så vi kunne måle på personer, lige efter de havde drukket kaffe.

Resultaterne var positive og vi vil nu undersøge, om det er koffein eller noget andet i kaffe, der stimulerer det brune fedt.” ”Når vi har fundet frem til hvilken komponent, der er ansvarlig for aktiveringen af det brune fedt, så kan det indgå som led i at få styr på vægten eller i at forebygge diabetes,” slutter professor Michael Symonds. Studiet præsenteres i tidsskriftet Scientific Reports.

November nr.8 // 2019

| 53

KRÆFT

Derfor hæmmer gulerødder kræft

Epokegørende dansk forsøg åbner mulighed for, at der kommer mere fokus på forebyggelse af kræft.

TEKST: NILS SJØBERG

”Du kan ikke spise for mange gulerødder.” Sådan lyder det enkle budskab fra Morten Kobæk-Larsen. Han er lektor i Kirurgisk Forskningsenhed på Syddansk Universitet. Sammen med et forskerhold fra blandt andet Odense Universitets Hospital i Svendborg og Aalborg Universitet har han netop fundet årsagen til, at gulerødder virker kræfthæmmende.

Resultaterne fra det nye studie viser, at det er gulerodens indhold af to bestemte stoffer kaldet falcarinol og falcarindiol, der kan forebygge og hæmme udviklingen af forstadier til kræft i tyk- og endetarm, og at denne effekt øges med stigende dosis af stofferne. ”Det nye er, at disse stoffer virker anti-inflammatoriske og at dette er

den primære årsag til, at de hæmmer udviklingen af tarmkræft,” fortæller Morten Kobæk-Larsen.

Udover de betændelses- og kræfthæmmende stoffer indeholder gulerødder også en lang række sunde mineraler og vitaminer. Det gælder blandt andet mineralerne Kalium, Natrium, Fosfor, Calcium, Magnesium, Jern, Zink, Jod og Selen. Dertil kommer vitaminerne A, C, B1, B2, B6 og B9. ”Det er almindelig kendt, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi spiser 600 gram grøntsager om dagen og at det helst skal være varieret grønt.

Men vi kan simpelthen ikke spise for mange gulerødder,” siger Morten Kobæk-Larsen, der glæder sig over, at gulerødder samtidig kun indeholder 35 gram kalorier pr. 100 gram.

BREMSER BETÆNDELSE Når gulerødderne fungerer forebyggende overfor kræft, skyldes det gulerøddernes særlige evne til at forhindre betændelse i tarmen. Det vil sige inflammation, som ellers er et af de første trin i udviklingen af kræft. ”Derfor har vi også testet nogle af de kendteste biomarkører, der kontrollerer betændelse i tarmen, samtidig med at vi har undersøgt gulerødders virkning,” oplyser Morten Kobæk-Larsen, der gør opmærksom på, at forskningen viser, at gulerødderne har en overraskende positiv effekt. ”Helt konkret har vi blandt andet undersøgt medicin som Aspirin, der i mange studier har vist sig at have en forebyggende effekt på udvikling af blandt andet tarmkræft. Det skyldes,

54 |

sundhed+

KRÆFT at Aspirin hæmmer betændelsen via biomarkørerne COX-1 og COX-2,” siger den fynske forsker.

Det viser sig imidlertid, at brug af Aspirin i længere tid kan fremkalde mavesår. Det skyldes, at Aspirin og andre tilsvarende produkter også hæmmer COX-1 og COX-2. Når COX-1 forsvinder mister tarmen det beskyttende slimlag i mavetarmsystemet. ”De bivirkninger finder vi ikke ved gulerødder. Gulerødder hæmmer kun COX-2 og ikke COX-1. Desuden hæmmer gulerødderne også flere andre signalstoffer, som påvirker udvikling af tarmkræft. Så det er en yderligere bonus,” forklarer Morten Kobæk-Larsen.

FOKUS PÅ FOREBYGGELSE Det er forskernes håb, at de nye resultater om gulerødder vil betyde, at der kommer mere fokus på forebyggelse af kræft og ikke kun på helbredelse og lindring af kræft. Morten Kobæk-Larsen og hans kollegaer hå-

ber derfor at kunne skaffe penge til at udvikle forsøgene. ”Hvis sådanne kliniske studier også viser en effekt på mennesker, vil det være oplagt at udvikle nye fødevareprodukter eller kosttilskud, der øger den forebyggende effekt,” siger Morten Kobæk-Larsen, der støttes i syns-

punktet af professor Lars Porskjær Christensen fra Aalborg Universitet. ”Måske kan vi endda se på, hvordan vi yderligere kan øge effekten af kræfthæmmende stoffer ved at bruge falcarinol og falcarindiol fra gulerødder til at udvikle et egentligt lægemiddel,” mener professoren.

NEDSÆT BLÆNDING FRA MODKØRENDE BILER

Modlys og blændende lygter kan være særdeles farligt i trafikken, specielt i regnvejr med ekstra lysreflekser. Men du kan både gøre det sikrere og mere behageligt ved at benytte OPHTAMIN KRILL+ LUTEIN.

1 kapsel dagligt, pris pr. dag kr.

Blænding

Almindeligt kørelys

Studier viser, at Lutein i kombination med Krillolie optages optimalt i nethinden og reducerer blænding blandt hovedparten af deltagerne i undersøgelsen.

4,-

OPHTAMIN KRILL indeholder også zink, C - og E vitamin. Zink bidrager til at opretholde et normalt syn. C- og E-vitamin modvirker oxidativt stress.

Køb på www.eyecare.dk / 8698 6540

Tlf. 8698 6540 · www.deepseapharma.dk

November nr.8 // 2019

| 55

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

BEGRÆNSET KENDSKAB TIL OVERVÆGT OG KRÆFT Kun hver femte dansker ved, at overvægt kan føre til kræft. Det viser en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen står bag. Men overvægt øger risikoen for mindst 13 forskellige kræftformer og nogle af dem er de mest hyppige kræftformer, eksempelvis brystkræft og tarmkræft.

Overvægt er ikke noget, man væl-

ger at få. For mange er det en daglig kamp at holde vægten, derfor er det vigtigt ikke at stigmatisere borgere med overvægt og se overvægt som et tegn på manglende viljestyrke. ”I dag har omkring halvdelen af alle danskere overvægt, men det tal vil stige til 66 procent i 2045, heraf vil 30 procent have svær overvægt. Det er ikke kun et problem for den enkelte. Samfundet har også en udfordring og et ansvar,” siger Mette Lolk Hanak, der er afdelingschef for Forebyggelse og Oplysning i Kræftens Bekæmpelse.

KRÆFTOVERLEVELSEN STIGER Kræftoverlevelsen i Danmark har taget et kvantespring de seneste 20 år. Men der er stadig lande, der gør det bedre end os. Det viser en sammenligning af kræftoverlevelsen i Danmark og seks sammenlignelige lande. Overordnet er kræftoverlevelsen steget i alle de syv lande, der er er med i undersøgelsen - nemlig Australien, Canada, Irland, New Zealand, Norge, Storbritannien og Danmark. Men nogle af de mest iøjnefaldende resultater står Danmark for, nemlig i overlevelsen for patienter med tyk- og endetarmskræft. For disse patienter er femårsoverlevelsen steget med henholdsvis 17 procentpoint for tyktarmskræft og

21 procentpoint for endetarmskræft i perioden 1995-2014. Også når det gælder lungekræft, er overlevelsen for de danske patienter forbedret markant med 11 procentpoint i perioden.

BØRN SKAL LÆRE OM SORG Hvert år mister cirka 2.000 børn i Danmark en forælder. 150 børn mister hvert år en bror eller søster. De har brug for støtte fra voksne omkring dem - men det er også vigtigt, at deres klassekammerater ved, hvordan de bedst er en god ven. Derfor har Omsorg i Kræftens Bekæmpelse lanceret undervisningssitet Læromsorg.dk. Her kan elever i 3.-6. klasse med små film og øvelser blive klogere på sorg og sorgreaktioner.

Undervisningssitet er lavet med støtte fra Trygfonden og skal ses som et førstehjælpskursus, hvor man øver sig i at forstå og støtte en klassekammerat i sorg. Forløbet giver en grundlæggende forståelse for sorg, som børnene kan bruge, hvis det en dag bliver aktuelt. Kurset skal altså ikke bruges som akut krisehjælp i en klasse, hvor en elev har mistet sin mor eller far.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse 56 |

sundhed+

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Marianne Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

MEDIER HJÆLPER UNGE GENNEM KRÆFT Et forskningsprojekt støttet af Kræftens Bekæmpelse har set nærmere på unge kræftpatienters brug af sociale medier under og efter sygdom.

Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af alle unge kræftpatienter øger deres generelle brug af sociale medier efter diagnosen. Den viser også, at cirka syv ud af 10 har delt opslag med fotos, tanker og følelser om deres kræftsygdom på sociale medier. De unge giver tre primære grunde til hvorfor. Knap halvdelen føler, det har en terapeutisk effekt, når de sætter ord på deres tanker og følelser. Ønsket om at hjælpe andre i samme situation vejer også tungt. Derudover er der et praktisk behov, som går på at informere omgangskredsen. Undersøgelsen viser, at sociale medier bruges til at opsøge personlige erfaringer fra unge i samme situation. 76 procent af de 205 adspurgte har opsøgt andres personlige fortællinger om kræft på sociale medier. Halvdelen har haft en oplevelse af, at læsning af andres fortællinger har betydet, at de har følt sig mindre alene.

30 ÅR MED KRÆFTLINIEN

På nummeret 80 30 10 30 sidder læger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og en diætist hver dag og hjælper danskere med kræft inde på livet. De bidrager med viden om kræft, behandlinger, symptomer, følelsesmæssige reaktioner, rettigheder og meget mere.

Siden 1989 har Kræftlinjen hjulpet op mod 350.000 danskere og telefonen ringer stadig meget hver eneste dag. ”Vi lægger særlig vægt på, at samtalerne skal tage den tid, der er brug for. Når man ringer til os, skal man mødes af ro og nærvær og professionalisme. Man skal mærke, at vi har en særlig viden og en særlig forståelse for den situation, man står i,” fortæller Marie Lawætz, leder af Kræftlinjen. Kræftlinjen har årligt op mod 14.000 kontakter.

En brugerundersøgelse fra 2017 viste, at hele 98 procent af de adspurgte var meget tilfredse med den hjælp, de fik af rådgiverne i telefonen.

Har du problemer med dine tænder?

Tillykke, vi dækker fra dag ét Tandsikring 20-40-60 er en helt ny type tandforsikring som alle i Danmark kan få glæde af. Også dig.

Læs mere på dansktandforsikring.dk

November nr.8 // 2019

| 57

ØVELSER

DIT KROPSSPROG OG DINE FØLELSER

I

Kan du styre dine følelser og tanker ved hjælp af dit kropssprog? Læs hvad forskningen siger og prøv selv.

TEKST: JAKOB THOMAS

2012 præsenterede lektor ved Harvard Business School, Amy Cuddy, sine teorier om ”power posing”. Hendes tale på TED Talk er blevet set mere end 70 millioner gange, blandt andet på YouTube. ”Vi ved, at vores tanker kan ændre vores kropssprog. Men er det også muligt, at vores kropssprog kan ændre vores tanker?” spurgte hun på sin TED Talk. I samme tale kom hun med sit svar på spørgsmålet. ”Vores nonverbale kommunikation styrer, hvordan vi tænker og føler om os selv.”

“Når vi tænker på nonverbal kommunikation, så tænker vi på, hvordan vi ser andre og de ser os. Men vi glemmer, at vi også selv bliver påvirket af vores nonverbale kommunikation.

Vores tanker, følelser og fysiologi bliver påvirket af vores egen nonverbale kommunikation.”

Hun forklarede således, at du kan bruge dit kropssprog til at styre dine tanker og følelser. ”Du kan bruge det, når du er i en situation, hvor du bliver evalueret,” sagde hun og nævnte jobsamtalen eller eksamen som oplagte situationer. Det er situationer, hvor man kan blive nervøs og underpræstere.

“Før du træder ind til den næste stressende evaluerings-situation, så prøv at gøre det i to minutter. Gør din hjerne klar til at præstere det bedste i den situation. Få dit testosteronniveau op og dit kortisol-niveau ned.” ”Det handler om at brede sig, gøre sig selv stor, strække sig ud,” fortalte hun og viste fotos med Usain Bolts karakteristiske kropssprog.

58 |

sundhed+

Hvis man gjorde sådan med kroppen, så ville man automatisk komme til at føle sig mere selvsikker og samtidig udstråle, at man havde styr på tingene. ”Man skal bruge sin krop, finde et sted for sig selv og to minutter. Det kan gøre en afgørende forskel i ens liv,” fastslog forskeren fra Harvard.

KRITIK Siden denne TED Talk i 2012 er Amy Cuddy blevet mødt med hård kritik.

I 2018 offentliggjorde businessmagasinet, Forbes.com, en gennemgang af den kritik, som forskeren og konceptet ”power posing” er blevet mødt med.

Ph.d. i psykologi, Kim Elsesser, var forfatter på artiklen på Forbes.com.

Foruden sin ph.d. fra University of California har hun skrevet bogen ”Sex and the Office” om modstand, der møder kvinder på arbejdsmarkedet. ”I 2012 var power posing det helt store fænomen. Uanset om man skulle til jobsamtale, holde tale eller var sportsudøver, så satte man et par minutter af til sin superhelte-stilling for at styrke sin powerfølelse.” ”Cuddys budskab var enkelt. Hun pegede på, at vores kropssprog styrer, hvordan vi tænker og føler om os selv og at vi således kan bruge vores kropssprog til at føle os stærkere.” ”Det er vigtigt at forstå, at Cuddys forskning havde to centrale pointer,” fastslår artiklen på Forbes.com. Den ene pointe gik på, at når man har et ”åbent” kropssprog, så føler man sig

stærkere, end når man har et ”lukket” kropssprog. Den andet gik på, at power posing ændrer kroppens kemi.

Med hensyn til kroppens kemi, så var pointen, at et ”åbent” kropssprog øger testosteron-niveauet og sænker kortisol-niveauet. De hormonelle ændringer bidrog ifølge Amy Cuddy til, at man følte sig stærkere.

Så ændrede alting sig, da Amy Cuddys forskning blev angrebet, fortæller artiklen. Andre forskere udførte forsøg med power posing, men deres studier kom frem til, at power posing ikke havde nogen effekt. ”Selvom forskere ofte bliver kritiseret for deres arbejde, så virkede kritikken mod power posing mere aggressiv end normalt,” bemærker Kim Elsesser.

Men ifølge Kim Elsesser så lykkedes det i 2018 Amy Cuddy at svare igen på kritikken. Amy Cuddy præsenterede sit forsvar i tidsskriftet Psychological Science i marts 2018. Bortset fra artiklen på Forbes.com er det bemærkelsesværdigt, hvor forsvindende lidt Amy Cuddys forsvar er blevet omtalt.

Amy Cuddys videnskabelige artikel analyserede mere end 55 studier og demonstrerede, at et åbent kropssprog gav en øget oplevelse af styrke i forhold til et lukket kropssprog.

Til gengæld så lykkedes det ikke den videnskabelige artikel at overbevise om, at power posing kan ændre hormonerne. ”Effekten af power posing på hormonerne er stadigvæk tvivlsomt og der findes ikke resultater, som kan fastslå, at power posing har nogen reel effekt på vores hormoner,” bemærker Kim Elsesser.

ØVELSER

I samme artikel spekulerer Kim Elsesser i, hvorfor Amy Cuddys påstande om power posing er blevet kritiseret så kraftigt. ”Ingen kan med sikkerhed sige, hvorfor angrebene på Cuddys arbejde har været særligt voldsomme. Jeg har dog to teorier.”

“Den første handler om, at hun er en succesrig kvinde. Der er en omfattende mængde af forskning, som peger på, at man ikke synes om ambitiøse, succesrige kvinder. Ikke alene var Cuddy selv succesrig og stærk, men målet med hendes forskning var at give styrke til andre kvinder og minoriteter. Hvis folk ikke synes godt om stærke kvinder, så kan man forestille sig, hvad holdningen er til en stærk kvinde, der forsøger at hjælpe andre kvinder med at blive stærkere.” ”Den anden årsag til den hårde kritik er, at forskere ikke bryder sig om forskning, som folk uden for elfenbenstårnet kan forstå og bruge i

deres hverdag. Mediernes opmærksomhed er OK, men kun hvis forskerne ikke selv opsøger opmærksomheden. Cuddy oversatte sin forskning, så den var simpel og forståelig for masserne. Medierne elskede det og den generelle offentlighed elskede det, men hendes kritikere så det som endnu en fejl.”

HELT NYT Den 1. oktober 2019 blev det endelige søm dog slået i kisten. Det skete i en videnskabelig artikel skrevet af Marcus Credé, som er lektor i psykologi ved Iowa State University.

Marcus Credé gennemgik Amy Cuddys oprindelige studie, alle efterfølgende studier om power posing samt Amy Cuddys forsvar fra 2018. ”Nærmest alle studierne var dårligt designet og de sammenlignede

ikke power posing med almindelig kropsholdning,” opsummeres det på Science Daily. I stedet sammenlignede de power posing med et lukket kropssprog, der får folk i dårligt humør.

Marcus Credés påstand er derfor, at power posing er uden effekt - og at den effekt, som Amy Cuddy tillægger power posing, i virkeligheden skyldes, at hun har sammenlignet med en negativ kropsholdning, som får folk i dårligt humør. ”Det er utroligt, at massevis af forskere har arbejdet med power posing og at de aldrig har identificeret problemet,” mener Marcus Credé.

Han mener således, at hvis forskerne havde sammenliget power posing med en normal kropsholdning, så havde power posing aldrig vist nogen effekt. Den eneste konklusion, der kan drages fra den eksisterende litteratur er, at negativt kropssprog bør undgås, forklarer han.

Marcus Credés artikel findes i tidsskriftet Meta-Psychology og studiets centrale pointer kan læses på Science Daily.

November nr.8 // 2019

| 59

MOTION OG HJERNE

ØNSK NOGET GODT FOR ANDRE Det har overraskende fordele at gå en tur og ønske noget godt for dem, man møder på sin vej. Hvis du går en tur på blot 12 minutter og tænker ”jeg håber, at denne person bliver glad”, hver gang du ser nogen på din vej, så kan det faktisk få dig selv i bedre humør.

Det fastslår et studie fra Iowa State University, der er præsenteret i et passende tidsskrift, nemlig Journal of Happiness Studies.

Der er en lang tradition for at gå og samtidig tænke positive tanker. Det er endda indbygget i meditation, der kaldes kinhin. Gennem generationer har man altså troet på, at det er gavnligt at gå og samtidig tænke positivt.

Forskerne fra Iowa State University bad en gruppe studerende gå rundt i 12 minutter. Deltagerne fik forskellige opgaver.

De studerende i en af grupperne blev opfordret til at tænke kærlige tanker og ønske noget godt for alle, de mødte. De skulle tænke ”jeg håber, at denne person bliver glad”, hver gang de mødte nogen.

Dem i den anden gruppe skulle observere hver person på deres vej. De skulle tænke på håb eller ambitioner, de kunne have til fælles med personen.

Deltagerne i den tredje gruppe skulle observere folk på deres vej og tænke på måder, de selv klarede sig bedre end dem, de mødte.

Derudover blev en fjerde gruppe sendt ud på turen. Men de blev ikke instrueret i at tænke noget bestemt.

Før de studerende gik ud, blev de stillet spørgsmål, der undersøgte i hvilket omfang, de var nervøse, stressede eller glade. Personerne i den førstnævnte gruppe - altså dem, der skulle tænke positivt om andre og ønske dem godt - oplevede størst fordele af turen.

1

2 3

60 |

sundhed+

”Dem, der ønskede godt for andre, blev mindre nervøse, fik større glæde, større empati og større grad af omsorg og sammenhold,” fortæller psykolog Douglas Gentile.

Hos personerne i den anden gruppe - dem, der skulle tænke på fælles håb eller ambitioner - kunne der derimod ikke spores nogen positiv effekt af turen.

Kun at de fik en lidt større grad af sammenholdsfølelse.

Deltagerne i den tredje gruppe altså dem, der forholdt sig til, hvordan de selv klarede sig bedre - gav udtryk for mindre empati, mindre glæde og mindre sammenhold efter turen. ”Det er en simpel og hurtig måde at reducere stress og nervøsitet, øge sin glæde og empati og sin følelse af socialt sammenhold,” fastslår Douglas Gentile. Et af de opløftende elementer ved studiet er netop, hvor nemt og hurtigt det er at bruge teknikken i dagligdagen. ”Det er en simpel strategi, der ikke tager en masse tid og som du kan indarbejde i dine daglige aktiviteter,” konkluderer psykologen.

MOTION GIVER BEDRE HJERNE Hvilken indflydelse har en cykel- eller løbetur på din paratviden? Det giver et studie fra University of Maryland svaret på.

Det er præsenteret i tidsskriftet Journal of the International Neuropsychological Society.

“Mens det er bevist, at regelmæssig motion sætter gang i hippokampus, så viser dette studie, at en enkelt gang motion påvirker denne centrale del af hjernen,” fortæller lektor Carson Smith fra

“HJERNEPAUSER” MED MOTION En halv times moderat motion om morgenen gør, at ens hjerne vil fungere bedre resten af dagen. Det følger af et nyt studie, der er udarbejdet af University of Western Australia. ”Stillesiddende adfærd forbindes med forringet tænkning, mens motion faktisk kan fremme tænkning,” fortæller studiets leder, Michael Wheeler. Resultaterne præsenteres i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.

Deltagerne i studiet var 67 mænd og kvinder mellem 55 og 80 år. Forskerne gennemførte tests på dem og målte blandt andet opmærksomhed, beslutninger og hukommelse.

Studiet bestod både af en halv times morgentræning på et løbebånd ved moderat intensitet og 3 minutters gåtur hver halve time i løbet af dagen.

Forskerne ønsker at promovere det, der kaldes ”Brain Breaks”. Disse ”hjerne pauser” har til formål at brin-

MOTION OG HJERNE

BLOT 8 MINUTTERS GANG OM DAGEN

University of Maryland. Sammen med sit forskerteam undersøgte han hjerneaktivitet hos deltagere, der var mellem 55 og 85 år.

Deltagerne skulle udføre en test, hvor de identificerede navnene på kendte personer. De gennemførte testen to forskellige dage.

Den første dag skulle de først udføre en halv times konditionstræning ved moderat intensitet. Og så gennemføre testen.

Den anden dag blev de placeret i et venteværelse, før de udførte testen. De

ge ny energi og fokus i løbet af dagen. ”For at sikre at hjernen fungerer bedst muligt i løbet af dagen, bør det undgås, at man sidder uafbrudt,” forklarer Michael Wheeler.

Studiet kommer i rækken af nye studier om, at motion beskytter hjernen. De opmuntrer samstemmende til, at man motionerer hele livet for at holde sin hjerne vedlige.

Det er muligt, at den positive effekt skyldes, at motion stimulerer et protein, der er vigtigt for overlevelse og vækst af neuroner, der overfører information.

rørte sig altså ikke på forhånd. Resultatet stod klart. Deltagerne huskede flest navne den første dag - hvor de havde bevæget sig på forhånd. Scanninger viste ligeledes, at aktiviteten i hippokampus steg ved motion. ”Udover de langsigtede fordele ved regelmæssig motion, så viser studiet, at en halv times motion forud for en test kan forbedre din præstation,” fortæller Carson Smith.

Tidligere studier har i øvrigt vist, at man også kan se forbedringer ved så lidt som ti minutters gåtur før en test.

”Morgenmotion ved moderat intensitet styrker beslutninger og arbejdshukommelse hos ældre mennesker, når man også bryder sin stillesiddende dag op med små gåture,” fastslår Michael Wheeler. ”Med en aldrende befolkning, der kan se frem til et godt helbred i flere år, så er disse studier vigtige, for at folk kan nyde et produktivt og tilfredsstillende liv.” ”Studiet fremhæver, hvordan relativt simple ændringer til dine daglige rutiner kan være rigtig godt for din hjerne,” slutter han.

8 minutters daglig gang i raskt trav. Det er nok til at reducere risikoen for handikap.

Forskere ved Northwestern University har offentliggjort resultaterne af et 4-årigt studie med 1.500 deltagere. Alle deltagerne led af smerter ved slidgigt, men havde i øvrigt ingen handikap. Resultaterne præsenteres i tidsskriftet American Journal of Preventive Medicine.

Formålet med studiet var at fastslå, hvor lidt det egentlig kræver af fysisk aktivitet for at holde handikap på afstand. Studiet forstår handikap således, at det er, når man er så svækket, at man ikke kan klare sig i hverdagen. ”Vores mål var at se, hvor meget aktivitet, der skal til, for at hjælpe folk med at holde handikap på afstand,” siger en af forskerne, Dorothy Dunlop.

8 minutters daglig gang er altså ifølge studiet nok til, at man bliver ved med at kunne klare dagligdagen - såsom at gå i bad, tage tøj på eller bevæge sig rundt i hjemmet.

Resultaterne henvender sig med andre ord til personer, som i forvejen har svært ved at bevæge sig. ”Omtrent en times moderat aktivitet om ugen øger markant sandsynligheden for at forblive handikapfri over en fireårig periode,” fortæller Dorothy Dunlop. ”Dette minimum kan forstås som motivation i forhold til at bevare evnen til at klare sig selv,” uddyber hun. ”Det er meget muligt at komme op på.”

Det har sine positive sider, at målet er sat så lavt. For hvis et mål er for højt, sker det, at folk får en alt-eller-intet attitude. De smider så at sige håndklædet i ringen, fordi de ikke er bevidste om, at mindre motion også har en effekt.

November nr.8 // 2019

| 61

PSYKOLOGI

TILGIVELSE FOR DIN EGEN SKYLD Everett Worthington er professor i psykologi ved Virginia University.

Han har skrevet adskillige bøger om tilgivelse.

Han kan derfor siges at være ekspert i tilgivelse. Men den vigtigste viden om emnet har han indsamlet imod sin vilje, fordi hans mor blev myrdet.

Professor Everett Worthington fortæller om tilgivelse.

Everett Worthingtons mor døde ved, at en tyv trængte ind i hendes hjem. ”Det var en ung mand, der var brudt ind.

Han slog løs på hende, indtil hun døde.”

Efter drabet stod professoren over for et svært valg. Gennem sit virke kendte han til fordelene ved at tilgive.

Men når man selv står i situationen, er det nemmere sagt end gjort. ”Jeg var så vred på den, der havde gjort det. Jeg pegede på et baseballbat,

62 |

sundhed+

der stod opad væggen. Og sagde: Jeg ville ønske, han var her, så jeg kunne smadre hans hoved.”

Men allerede dagen efter begyndte han at komme på nye tanker. ”Jeg stoppede op og tænkte. Jeg forsker i tilgivelse. Jeg har i årevis hjulpet par med tilgivelse. Jeg er kristen og min grundlæggende opfattelse drejer sig om tilgivelse.” ”Alligevel så har jeg ikke ladet mig selv tænke på tilgivelse. Jeg tænkte tilbage på det, jeg havde sagt om natten. At jeg ville smadre hans hoved.”

Everett Worthington havde udviklet en model, han kaldte REACH Forgiveness. Den blev brugt til at hjælpe hans klienter med at blive mere tilgivende. Nu havde han selv brug for modellen.

REACH står for: ”Recalling the incident”: At man tænker tilbage på den oplevelse, der gør, at man er vred eller ked af det.

“Empathizing with the person”: At man forsøger at få empati med den person, der har gjort det.

”Altruistic gift”: At man betragter tilgivelse som en gave, man giver til den person. ”Committing yourself to forgiving”: At man bestemmer sig for at tilgive. ”Holding onto that forgiveness”: At man bliver ved med at ville tilgive.

Professoren forklarer, at man bliver nødt til at tilgive, fordi følelser af vrede og had indebærer en større risiko for, at man får hjerteproblemer.

Vrede er en form for stress. Så når man er vred, betyder det, at kroppen befinder sig i en konstant stresstilstand, der udsætter kroppen for pres.

Tilgivelse handler ikke om den, der gjorde os ondt. Det handler ikke om, hvad der er godt for den person. Det handler derimod om, hvad der er godt for os selv. Hvis vi ikke kan tilgive, så skader vi nemlig vores eget helbred.

Du kan læse interviewet med Everett Worthington på CNN’s hjemmeside: ”Forgiveness and your health: What science says about the benefits”

BAG OM MEDICIN

DIABETES-MEDICIN REDUCER RISIKO FOR DEMENS Dansk forsker dokumenterer sammenhæng mellem diabetes og demens.

M

erete Osler præsenterede sine resultater på den årlige kongres for European College of Neuropsychopharmacology.

Hun fastslog, at nogle af de nyeste former for diabetes-medicin reducerer risikoen for demens.

Merete Osler er tilknyttet Københavns Universitet og Frederiksberg Hospital. Hun har tidligere udført studier, der påviste en sammenhæng mellem diabetes og demens.

I de tidligere studier pointerede hun, at diabetes-patienter generelt har større risiko for at udvikle demens.

“Diabetes er en risikofaktor i forhold til demens, men det var uklart, hvorvidt diabetes-medicin kan reducere risikoen,” fortalte Merete Osler på konferencen. ”Spørgsmålet var således, hvorvidt man kan bruge diabetes-medicin til at forebygge demens.”

OMFATTENDE STUDIE For at besvare spørgsmålet tog Merete Osler udgangspunkt i tal fra 176.250 patienter med type 2-diabetes. Patienterne blev fulgt fra 1995 til 2018.

Hun så på, hvilke patienter, der udviklede demens i perioden. Hun så ligeledes på hvilke patienter, der undgik demens.

Det sammenlignede hun så med indtaget af medicin. Hun analyserede således, hvilke typer medicin patienterne, som fik demens eller undgik demens, havde indtaget.

Hun tog naturligvis også højde for øvrige faktorer, der påvirker risikoen for demens. Eksempelvis patienternes alder.

Afhængigt af hvilke former for medicin man indtager, så fastslår studiet,

at risikoen for demens bliver reduceret med op til 42 procent. Studiet siger desuden, at hvis man indtager en kombination af forskellig diabetes-medicin, så bliver risikoen endnu mindre.

Når studiet fastslår, at diabetes-medicin reducerer risikoen for demens, skal det som sagt ses i lyset af, at diabetes-patienter generelt har en forøget risiko. Det er altså den forøgede risiko, som bliver reduceret ved hjælp af medicinen.

Allerede for to år siden pegede Diabetesforeningen faktisk på, at diabetes-medicin sandsynligvis kunne bremse demens. Dengang var man dog noget forsigtige med konklusionen.

Det daværende studie blev udarbejdet af blandt andre Aarhus Universitetshospital og Københavns Universitet.

Deres konklusion bliver nu bekræftet og yderligere styrket af Merete Osler med udgangspunkt i et omfattende talmateriale, der strækker sig over to årtier.

INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED Studiet har fået international opmærksomhed. Både diabetes og demens er voksende udfordringer på globalt plan, og forskning på området påvirker livskvaliteten for verdens befolkning.

Også i Danmark er diabetes og demens alvorlige udfordringer. Men ved magasinets deadline havde studiet ikke fået nogen grundig omtale i danske medier.

Studiet er ligeledes publiceret i tidsskriftet European Journal of Endocrinology, og er finansieret af blandt andre Diabetesforeningen og Lægeforeningen.

Merete Osler: Forsker og professor tilknyttet Frederiksberg Hospital og Københavns Universitet.

November nr.8 // 2019

| 63

HJERNEN

NYE

HJERNECELLER LIVET IGENNEM Det er aldrig for sent at gro nye hjerneceller. Ny forskning giver håb til alle, der har problemer med hukommelsen.

Neuroner bliver nemlig ved med at blive dannet langt hen i livet, også i alderdommen. Det kan endda lade sig gøre hos personer, der for eksempel lider af Alzheimers. ”Vi fandt frem til, at der sker aktiv neurogenese i hippocampus hos ældre personer, endda når de er godt op i 90erne,” forklarer Orly Lazarov.

Neurogenese er betegnelse for, når der dannes nye neuroner.

Orly Lazarov er professor i anatomi og cellebiologi ved University of Illinois. “Det interessante er, at vi også så nogle nye neuroner i hjernen på mennesker med Alzheimers og svækket hukommelse.”

Det er altså bevis for nye neuroner i hjernen hos alle mennesker sent i livet - endda hos personer med sygdomme, der påvirker hjernen. I årevis har forskere ellers debatteret, om man er færdig med at udvikle hjerneceller, når man bliver voksen, eller om man danner nye livet igennem.

64 |

sundhed+

Et af de største stridspunkter i hjerneforskningen handler således om, hvorvidt man kan udvikle nye neuroner efter ungdomsårene. ”At der opstår nye neuroner i hippocampus hos ældre mennesker betyder, at hvis vi kan finde en måde at fremme neurogenese, så kan vi blive i stand til at sænke eller forebygge kognitiv svækkelse hos ældre mennesker. Det gælder især i starten, som samtidig er den fase, hvor indgreb kan være mest effektive.”

I studiet har Orly Lazarov undersøgt væv fra hippocampus hos 18 afdøde mennesker med en gennemsnitsalder på 90 år.

Hippocampus spiller en vigtig rolle i indlæring og hukommelse. Mens folk med mental svækkelse og Alzheimers fik nye neuroner, så var niveauet dog betydeligt lavere end hos folk med normal hjernefunktion.

Studiet er præsenteret i tidsskriftet Stem Cells.

SPANSK STUDIE BEKRÆFTER I et andet nyt studie har spanske forskere undersøgt hjernevæv fra 13 personer, der var mellem 43 og 87 år, da de døde og som ikke led af hjernesygdomme.

María Llorens-Martín er hjerneforsker ved Autonomous University of Madrid. Hun har opdaget, at de raske hjerner bestod af nye neuroner på dødstidspunktet.

Men antallet falder betydeligt med alderen og med Alzheimers. Allerede i de tidlige stadier af Alzheimers bestod deres hjerner af kun halvt så mange friske neuroner - sammenlignet med de afdøde, der ikke havde Alzheimers.

Dette studie undersøgte ligeledes dannelse af neuroner i hippocampus, på grund af den vigtige rolle, som hippocampus spiller i forhold til indlæring, hukommelse og humør.

HJERNEN

Studiet giver desuden et interessant svar på, hvorfor forskere så længe har været uenige om, hvorvidt der dannes nye neuroner og hvorfor undersøgelser af afdøde giver forskellige svar på spørgsmålet.

Studiet peger således på, at de tidligere undersøgelser på området har opnået misvisende resultater, fordi vævet fra de afdøde ikke er blevet behandlet på samme måde. ”I den samme hjerne kan vi finde adskillige nye neuroner eller slet ingen nye neuroner. Det afhænger af, hvordan vævet er blevet behandlet,” siger María Llorens-Martín.

For eksempel brugte et af de tidligere studier væv fra afdøde, der havde været opbevaret i måneder eller år. ”Efter et halvt år er det nærmest umuligt at finde de nye neuroner,” fortæller María Llorens-Martín. Styrken ved det nye studie består derfor

i, at hjernerne blot havde været opbevaret i ét døgn, da undersøgelserne blev foretaget. ”Så fandt vi tusindvis af celler i hippocampus.”

Forskerne, som stod for de tidligere studier, er dog fortsat skeptiske. ”Vi synes ikke, at beviset for dannelse af nye neuroner i hippocampus hos voksne mennesker er overbevisende,” siger Shawn Sorrells, hjerneforsker ved University of Pittsburgh.

Shawn Sorrells peger på, at de nye studier ikke beviser noget punkt, hvor de nye neuroner kan udspringe fra. Shawn Sorrells bemærker desuden, at to af hjernerne fra hans studie i 2018 faktisk var mindre end 5 timer gamle, men at der alligevel ikke kunne findes bevis for nye neuroner.

María Llorens-Martín spekulerer: ”Jeg tror, vi skaber nye neuroner, lige så længe vi har brug for at lære nye ting. Dannelsen af nye neuroner fal-

der imidlertid med 30 procent i de første stadier af Alzheimers.”

Hendes studie er præsenteret i tidsskriftet Nature Medicine.

EKSTREMT RELEVANT Sandrine Thuret er leder af laboratoriet for neurogenese og mentalt helbred ved King’s College London og hun sætter ord på de nye studier. ”Studierne er ekstremt relevante netop nu. De giver endnu et stærkt bevis for, at der sker neurogenese i hippocampus hos voksne.” ”Alzheimers kan ikke kureres ved at genopfriske neurogenese. Men det ville være fantastisk, hvis det er muligt at forebygge eller bremse symptomerne på Alzheimers i nogle år ved at holde gang i neurogenese,” afslutter Sandrine Thurlet.

Den naturlige halstablet

Understøtter immunforsvaret

Til både børn og voksne

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Væk I Morgen er med naturlig dansk råmælk og lysozym og uden kunstige sødestoffer.

Fås på Apoteket, MATAS, Helsam og i helseafdelingen i daglivareforretninger. www.vækimorgen.dk

Jens Grøns Vej 17, DK-7100 Vejle

November nr.8 // 2019

| 65

HJERNEN

TV-KIGGERI SKIDT FOR HUKOMMELSEN Ser du TV i flere timer hver dag? Så skal du måske til at overveje, hvordan det påvirker din hukommelse.

Det kan nemlig forringe din hukommelse, viser et nyt studie. Forskerne tog udgangspunkt i data fra 3.600 englændere, som rapporterede om deres daglige TV-kiggeri.

De personer, der så TV hver dag i mere end 3,5 timer, blev dårligere til

at huske ord og sprog. ”Så de mere end 3,5 timer dagligt, så fik de i stigende grad problemer med tests i ord og sprog,” forklarer Daisy Fancourt fra University College London. ”Vores studie peger på, at ældre mennesker over 50 år skal forsøge at sikre, at deres TV-kiggeri er balanceret med andre aktiviteter,” bemærker hun.

Hun peger også på en potentiel årsag. ”På grund af de hurtige ændringer i billede, lyd og action - samtidig med den passivitet, der ligger i bare

at modtage alle disse impulser - så fører TV-kiggeri til en mindre fokuseret hjerne.” ”Derudover kan noget TV være stressende og stress gør hjernen mindre velfungerende.”

Jo mere TV, du ser, desto dårligere bliver din verbale hukommelse. Til gengæld så har det tilsyneladende ingen effekt på hukommelsen, hvis du ser mindre end 3,5 timer dagligt. ”Personer, der så mindre end 3,5 timer TV dagligt, led ikke af en reduktion i deres færdigheder,” fortæller Daisy Fancourt.

Studiet er præsenteret i tidsskriftet Scientific Reports. Rebecca Edelmayer, Alzheimer’s Association, kommenterer på studiet. Hun bemærker, at de mange timers TV betyder, at der er mindre tid til aktiviteter, der kan træne de verbale færdigheder. ”Du bruger mindre tid på familie, venner og sociale relationer. Deltagelse i samtaler er noget, der støtter de verbale færdigheder.”

Rebecca Edelmayer anbefaler derfor, at man er socialt aktiv så ofte som muligt. ”Anbefalingen lyder at være så aktiv som muligt. For din hjernes skyld, så træd ud af din passive boks.”

DU KAN FUPPE HJERNEN Vidste du, at du kan snyde din hjerne til at udløse naturlige antidepressiver og smertestillende - simpelthen ved at lade som om, du smiler?

Der sker nemlig det i hjernen, at dopamin, serotonin og endorfiner udløses i kroppen, når du smiler.

Det fortæller psykolog og hjerneforsker, Sabina Brennan om i bogen

66 |

sundhed+

”100 Days To A Younger Brain”. Sabina Brennan er ansat ved Trinity College Dublin.

Hun forklarer, at attitude er en af de livsstilsfaktorer, der bestemmer hjernens helbred, efterhånden som vi bliver ældre.

Ifølge Sabina Brennan kan de øvrige faktorer opsummeres som søvn,

stress, socialt liv, kost og fysisk aktivitet.

Det er faktorer, der spiller en vigtig rolle for sund aldring - og altså også når det kommer til hjernens sunde aldring. ”Vi har tendens til at tro, at der skal være noget, som får os til at smile,” bemærker forskeren, som

HJERNEN

SLET

DE TRAUMATISKE OPLEVELSER Det kræver en større indsats af hjernen at forsøge at glemme noget, end det gør at forsøge at huske noget.

Det er forskere fra University of Texas, der har gjort denne opdagelse og præsenterer resultaterne i tidsskriftet Journal of Neuroscience. ”Sommetider kan vi ønske os at komme af med minder. For eksempel traumatiske oplevelser,” siger Jarrod Lewis-Peacock, der er lektor i psykologi ved University of Texas. ”Årtiers forskning har vist, at vi besidder evnen til frivilligt at glemme.

Men der har været tvivl om, hvordan hjernen faktisk gør det.” ”Så snart vi ved, hvordan minder de forsvinder og kan finde måder at styre det, så kan vi udvikle en behandling, der effektivt kan hjælpe folk med at slette uønskede minder,” forklarer han om ambitionen med studiet. ”Minder er ikke stillestående. De er dynamiske konstruktioner i hjernen, der konstant bliver opdateret, ændret og organiseret på nye måder.

Hjernen husker og glemmer hele tiden informationer - meget af dette foregår automatisk i søvnen.”

indrømmer, at hun selv havde samme tilgang. ”Så faktisk havde jeg i længere tid svært ved at forstå, hvordan et organ så komplekst som hjernen kan blive snydt af et falskt smil eller et snyde smil.”

Men nu mener hun, at hun har løst gåden. ”En dag gik det op for mig: Jeg tror, det skyldes, at hjernen er så smart, at den har givet os en vidun-

Lewis-Peacock brugte neuroimaging og fik en gruppe voksne til at se fotos af landskaber og mennesker.

Deltagerne blev instrueret i enten at huske eller at glemme, hvad de havde set.

Ved hjælp af neuroimaging stod det klart, at deltagerne havde evnen til at styre, hvad de vil glemme - og at det kræver ”moderate niveauer af hjerneaktivitet” for at lykkes.

Disse moderate niveauer betyder, at det kræver mere hjerneaktivitet at

derlig mekanisme. En mekanisme, hvorved vi kan udløse endorfiner i hjernen, styrke vores immunforsvar, sænke vores blodtryk og komme i bedre humør - simpelthen ved at aktivere vores ansigtsmuskler i form af et smil.”

Hun opfordrer derfor til, at du smiler - uanset om du har noget at smile af eller er glad. For det vil være godt for dit helbred.

glemme, end der skal til for at huske. ”Moderate niveauer af hjerneaktivitet er afgørende i denne glemme-mekanisme. For stor aktivitet, og det vil styrke mindet. For svag, og du vil ikke ændre på mindet,” fortæller psykolog Tracy Wang, ligeledes fra University of Texas.

Forskerne opdagede i øvrigt, at deltagerne havde nemmere ved at glemme landskaber end mennesker, fordi fotos med mennesker kan tale mere til følelserne.

Det betyder altså, at der er forskel på hvor let eller svært det er at glemme forskellige ting. ”Vi er nu i gang med at lære, hvordan mekanismerne i hjernen reagerer på forskellige typer information og hvordan man kan blive bedre til at glemme,” fortæller Jarrod Lewis-Peacock. ”I de kommende studier vil vi undersøge, hvordan man forhåbentlig kan slippe af med forfærdelige og følelsesrelaterede minder, der i høj grad kan påvirke et menneskes helbred og velbefindende.”

November nr.8 // 2019

| 67

HJERNEN

Krydsord holder hjernen i gang Jo oftere mennesker over 50 år løser krydsord eller sudoku, desto bedre fungerer deres hjerne. Det viser et studie med mere end 19.000 deltagere.

Studiet blev udført af University of Exeter og King’s College London. Forskerne spurgte deltagere i et stort online-studie, hvor ofte de udførte krydsord, sudoku og lignede.

Deltagerne blev desuden bedt om at tage forskellige tests, som forholdt sig til, hvordan deres hjerne udviklede sig.

Det viste, at jo oftere deltagerne udførte sådanne opgaver, desto bedre klarede de sig i tests om opmærksomhed, logik og hukommelse.

Faktisk så peger studiet på, at hjernen hos folk, der ofte udfører krydsord, sudoku eller lignende, svarer til den hos en person, som er 10 år yngre. Det er tilfældet, når man ser på tests, der forholder sig til logik.

Når man ser på tests, der måler korttidshukommelse, så svarer hjernen til en hos en person, der er 8 år yngre. ”Vi fandt frem til, at jo oftere folk løser opgaver såsom krydsord og sudoku, desto skarpere klarer de sig over en række tests, som måler hukommelse, opmærksomhed og logik,” forklarer studiets ledende forsker, Anne Corbott.

”Forbedringen er særligt tydeligt med hensyn til hastighed og nøjagtighed i deres præstationer. På nogle områder er forbedringerne ret dramatiske.” ”Dér præsterede dem, som ofte løste disse opgaver, nemlig svarende til en person, som var 8 eller 10 år yngre.” ”Vi kan ikke sige, at man nødvendigvis reducerer risikoen for demens senere i livet. Men studiet støtter tidligere resultater om, at regelmæssig brug af ord- og talopgaver hjælper hjernen med at virke bedre og længere.”

Studiet blev præsenteret i tidsskriftet International Journal of Geriatric Psychiatry.

Når livet skal leves ...

HVER dag, HELE året, RESTEN af livet

– der skal ikke så meget til

PRIVAT SYGEPLEJE 68TC_Annonce_208x140mm.indd | sundhed+

1

Tlf. +45 7027 2034 · trollecare.dk · trolle@trollecare.dk

21/08/2019 09.03

November nr.8 // 2019

| 69

HJERNEGYMNASTIK

Find

12 gyserfilm



CARRIE DRACULA EKSORCISTEN FRANKENSTEIN HALLOWEEN HANNIBAL ONDSKABENS HOTEL POLTERGEIST PSYCHO ROSEMARYS BABY STJÂLNE KROPPE VAMPYRERNES NAT

Foretagende

Felt- NytteOrgan herre dyr

              

   AdRøgLøfte sprede fuld 

  Sted- Visere Trøst ord

   

Betonplade Lave fejl Løbet Trier Mørch

Newton Tysk by

Romertal

Aftage redskab

Snappede

del

Dyr

Bassiner

Kød Tvivlsom Før v Hertug

sundhed+

Fangstmiddel

Tilberedte

Forsyningssystem

rejse Mugne

Blomst

Strøm

halvø

Apparater

70 |

Sportsudstyr Væk fra kursen

Langvarig

Forbi

Brudt

redskab

Stor antilope

halvø

2 ens

Nummer

Fiske- Midt i dele fokus

Land

Foredrag

Vitamin

HVAD HEDDER DEN STORE HALVØ, DER ER DELT MELLEM MEXICO, GUATEMALA OG BELIZE, OG HOVEDSAGELIG ER BEBOET AF MAYAINDIANERE?

Tal

Sten

Hænde Okse

Guddom Del

Slægtled

Ikke Stegt for meget

Udstrege LEXI.DK

DET 5.

BOGSTAV

|

PER- TONEN FUGL MODSAT VINDERE SONLIG EFTER DO

ER ASIER I

ï

20 STK

ï

MORE SIG

FORLADT

SENGETØJ

HÆNDE HVIS IKKE

GORILLA

VEJMATERIALE

ANTAGE

ÿ

LEJE

LAG

BESKØJT BAGVÆRK

PLANTE

MUND GRÆD STEDORD

DEL AF FINGER

2 ENS BOLDKLUB

SÆRLING NABOLAG

BEROLIGEDE |

GRØNNE BILSKILT

FUGL AFSLUTNING PÅ BØN

POPGRUPPE KRANIEPARTI

MELODI PIGENAVN

KNAP PARTIKEL FORSIKRING

FLAMMER EFTER S

MAGRE

REDSKAB LEXI.DK

FAMILIEBREVKASSEN

ENSOMHED OG JUL Godt en million danskere bor alene og cirka 350.000 er det, som betragtes som svært ensomme. Særligt højtiderne, som andre holder i fællesskab, slider på det fysiske og psykiske helbred. Inge Temple tager emnet op.

TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Kære Inge, Jeg er en 64-årig enke, jeg bor alene og er mor til en voksen datter, som endnu ikke har fået børn. I år skal min datter fejre jul hos sin kærestes familie i Australien og jeg kan slet ikke overskue tanken om at sidde alene hjemme til jul. Og selvom jeg slet ikke har lyst til at være alene, synes jeg, det er rigtigt svært at trænge mig på hos andre, også selvom jeg har gode venner, som sikkert ville invitere mig, hvis de vidste, hvordan jeg har det. For mig er julen familiens tid og jeg vil ikke inviteres, fordi andre synes, det er synd for mig. Har du et godt råd til mig, om hvordan jeg kan få en dejlig jul - selvom jeg sidder alene?

Venlig hilsen, Britt Kære Inge, Jeg ved, at der er masser af væresteder og varmestuer, der holder jul for udsatte. Men hvad gør man, når man ikke er udsat, ’blot’ ensom og ikke er en del af målgruppen ’udsatte’ eller ikke kan se sig selv som en del af den?

Kærlig hilsen, Torkild B.

FAKTA OM ENSOMHED Danmark tæller cirka 350.000 svært ensomme. Ensomhed har en negativ effekt på menneskers fysiske og psykiske helbred og udover de menneskelige omkostninger koster konsekvenserne af ensomhed samfundet omkring 8 milliarder og 800.000 sygedage om året.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2016

72 |

sundhed+

Hej Inge, I år skal begge mine børn fejre jul hos deres svigerfamilie og jeg er ikke inviteret. De kommer hos mig d. 25. december til julefrokost, hvilket er dejligt, men det fjerner jo ikke det faktum, at jeg må fejre min juleaften alene. De har spurgt, om jeg synes, det er træls, men jeg vil ikke påtvinge dem noget, så jeg har sagt, at jeg er ligeglad med at være alene. Men det er jeg ikke. Hvad gør jeg?

Venlig hilsen, T.P. Kære Inge, Vi er en lille familie på fire, som bare elsker jul! Sidste år talte vi med børnene om, at der er nogle familier, som ikke har den økonomiske mulighed for at fejre jul, som vi gør med det helt store julebord og dejlige gaver. Vi bor på en stor gård med masser af plads - og i år vil vi gerne invitere to trængte familier til at fejre jul hos os. Vi vil gerne undgå, at familierne føler sig som vores ’velgørenhedsprojekt’ og at de føler sig velkomne som vores gæster!

Så hvordan griber vi det an og hvordan kommer vi i kontakt med sådanne familier?

Venlig hilsen, Familien Karlsen, Odsherred.

Kære læsere, Jeg har med julen for døren fået flere spørgsmål, der omhandler jul og ensomhed: både fra dem, som er ensomme i julen og fra dem, som gerne vil åbne deres hjem for andre i julen.

Danmark er et dejligt land, hvor vi har tradition for at hjælpe hinanden.

Den tradition viser sig også i tallene om frivillighed. Knapt 70 procent af danskerne har således været involveret i en eller anden form for frivilligt arbejde gennem en periode på 5 år, ifølge tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Vi er imidlertid også et land, hvor der stadig hersker tabuer. Og en-

somhed er et af dem. Vi lever på mange måder i et land med overflod og samtidig i en tidsånd, hvor vi fremviser glansbilledsiden af livet og fejrer det enestående. I en sådan verden kan det være svært at stå frem med eksempelvis sin ensomhed og række ud og bede om hjælp.

Røde Kors er en af de organisationer i Danmark, som har ensomhed og jul på plakaten i form af ’Julevenner’. Konceptet går kort fortalt ud på, at familier åbner deres hjem for andre juleaften. I 2017 kunne man dog læse sig frem til, at de tilmeldte ’overskudsfamilier’ oversteg antallet af ensomme. Det var på trods af,

FAMILIEBREVKASSEN

at vi ved, at ensomheden er stor hos mange. Måske er det netop tanken om at blive et ’velgørenhedsprojekt’, der holder nogle fra at tilmelde sig?

Hvert år kan vi også læse om enkeltpersoner, som organiserer en fælles jul i et lokalområde, enten i deres eget hjem eller i for eksempel et forsamlingshus.

Måske det er lettere at skabe opmærksomhed og lettere at takke Ja til, når vi rækker ud i lokalområdet. Fordelen kan også være, at man muligvis allerede har kendskab til nogle af de familier, som kunne tænke sig at fejre jul sammen og at de har lettere ved at takke Ja til et tilbud fra nogen, de kender lidt til.

Jeg tror, det er vigtigt at have fokus på, hvad det er for et budskab, vi sender ud, når vi gerne vil hjælpe andre. Især i forhold til om budskabet er værdigheds-

producerende gennem de ord, som vi vælger at bruge: ’Jul for de ensomme’ skaber måske mere afstand til dem invitationen er tiltænkt end for eksempel ’Grønnegården inviterer til fælles familiejul - for dig der gerne vil udvide julen’. Det er værd at tænke over, hvis du inviterer til fælles jul.

Hvordan beder jeg om hjælp, uden at jeg føler mig som et ’velgørenhedsprojekt’? zz Vid at du ikke er den eneste, der står i situationen - når du beder om hjælp, er du med til at bryde tabuet. zz Vær ikke bange for, hvad andre tænker - hold i stedet fokus på den gode oplevelse og det, du gerne vil have ud af oplevelsen. zz Gør plads til at andre kan træffe deres valg uden skyldfølelse - på den

Skriv til INGE TEMPLE

måde kan du mindske følelsen af at trænge dig på.

Du kan måske overveje selv at tilmelde dig som frivillig og være med til at give andre en god oplevelse - samtidig med at du bliver en del af et fællesskab, der hjælper andre.

Du kan også gå på opdagelse i nye muligheder. Er der måske en lokal Facebook-gruppe, hvor flere går sammen om at skabe gode juleoplevelser for hinanden? Hvis ikke, så kan du måske overveje at starte en? I flere danske byer findes der et Frivilligcenter - det er et godt sted at starte for både ensomme og de, som ønsker at hjælpe andre ud af ensomheden. Også i juletiden.

Kærlig hilsen og god jul, Inge

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier.

Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk November nr.8 // 2019

| 73

HOS TANDLÆGEN

HOLD ØJE MED TÆNDERNE, HVIS DU HAR KNOGLESKØRHED Ny undersøgelse viser, at du bør holde ekstra øje med tænderne, hvis du har knogleskørhed.

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Over en halv million danskere har knogleskørhed og mange lever med sygdommen uden at være klar over det. Knogleskørhed, som også kaldes osteoporose, rammer op mod hver tredje danske kvinde og hver ottende danske mand over 50 år.

Knogleskørhed i sig selv giver ingen symptomer, men svækker gradvist knoglerne. Resultatet er porøse og svage knogler, som let brækker. Når bruddene viser sig, er knogleskørhed forbundet med betydeligt tab af livskvalitet og nedsat livslængde.

Den nye undersøgelse viser, at sygdommen øger risikoen for den alvorlige tandsygdom parodontitis.

Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv omkring tandrødderne.

Hvis man ikke får behandlet sygdommen, kan den i værste fald føre til, at tænderne falder ud. Begge sygdomme er ”stille epidemier”, der især rammer ældre. Tidlig diagnose og be-

handling er med andre ord vigtigt for at forebygge brud på knoglerne og tab af tænder.

Tandlægeforeningen og Osteoporoseforeningen anbefaler, at du holder ekstra øje med tænderne og får dem tjekket hos tandlægen, hvis du har knogleskørhed. ”Mange kvinder over 50 år får osteoporose og efter 40-års alderen er parodontitis den hyppigste årsag til tandtab. Der er sammenhæng mellem sygdommene, fordi de begge medfører, at knoglerne nedbrydes. Parodontitis kan forebygges og behandles.

Derfor er det ekstra vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen og få tænder og tandkød undersøgt, når man har knogleskørhed,” siger Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror

RØVER på Bestil VAREP pharma.com www.biodane

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Biodane-Pharma A/S · info@biodanepharma.com · Kundeservice Tlf.: 75 555 777 · Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten

74 |

sundhed+

Sund Shopping Blue Berry™ Plus Øjenvitamin ”Blue Berry™ Plus øjenvitamin fra New Nordic, hjælper med at bevare øjets sundhed og er til dig der vil holde dine øjne sunde og bevare et normalt syn. Kosttilskuddet indeholder bl.a. blåbær, tagetes, øjentrøst og næringsstofferne Vitamin A, kobber og zink, som kan være med til at sikre, at du får lige præcis de næringsstoffer, som dit øje kræver, hvis du vil passe godt på dit syn. Vitamin A og zink bidrager til at bevare et normalt syn og som vedligeholder og understøtter øjets funktion. Derudover bidrager vitamin A også til at opretholde en normal fugtighed i slimhinderne, som modvirker tørre øjne og tørre hornhinder.

Blåbær kan være svære at indtage i store mængder året rundt, hvis du vil bruge dem lige præcis til at forebygge eller bedre øjenproblemer, og derfor kan det være en god idé at supplere med kosttilskud.”

Læs mere på newnordic.dk eller tlf.: 4632 3344.

Skin Active Dermal Replenishment - NeoStrata Skin Active Dermal Replenishment giver maksimal fugt og reparerende effekt.

Intensivt genfugtende natcreme, som virker på alle alderstegn og gør huden mere fast og fyldig. Patenteret NeoGlukosamin opbygger hudens underliggende støttestruktur og skaber dermed en fastere og fyldigere hud.

NeoGlukosamin har desuden en mildt eksfolierende effekt, som hjælper til med at minimere pigmentpletter. Patenteret Aminofil opbygger sammen med peptider hudens naturlige volumen og minimerer synligheden af linjer og rynker. Aminosyrer styrker huden og den milde frugtsyren PHA genfugter huden, opbygger hudens beskyttelsesbarriere og fungerer som en antioxidant. Druekerneekstrakt beskytter mod skadelig oxidering og nedbrydning. Anbefales til alle hudtyper, som har behov for ekstra fugt, også sensitiv hud.

Læs mere på neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Ape 50 Top - 45 km/t Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad.

Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer der opfylder de strenge Euro 4 krav.

Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner og i to motorudgaver.

Læs mere på: tmp.dk eller ring tlf.: 9774 0733.

Oticon Opn S™ Med den nyeste teknologi inden for høreapparater giver Oticon Opn S dig en naturlig høreoplevelse ved at understøtte den måde, din hjerne opfatter lyd.

Oticon Opn S åbner op for lyden og giver dig mulighed for at opnå en taleforståelse på niveau med mennesker, der ikke har nedsat hørelse. I praksis betyder det, at du med Oticon Opn S skal anstrenge dig endnu mindre for at høre og dermed kan bruge din energi på noget andet.

Få styr på din diabetes Selvom Accu-Chek Guide blodsukkerapparat er lille, rummer det store funktionaliteter!

• Få overblik: overfører automatisk dine data til mySugr appen • Intet fumleri: ny teststrimmelbeholder sikrer, at teststrimlerne ikke falder ud og gør det let at fjerne én teststrimmel ad gangen.

• Lys i mørket: lys i teststrimmelporten, så du kan måle diskret, når det passer dig • Svær at misse: påfør en lille bloddråbe hvor som helst på den gule kant • Hygiejnisk: fjern brugte teststrimler fra apparatet med blot et enkelt tryk Læs mere og bestil gratis på www. accu-chek.dk/bestilguide eller tlf.: 8082 8471.

Ioniseringsmaskiner - OPTIMÈR DIN SUNDHED OG OPNÅ BEDRE PRÆSENTATION, VELVÆRE OG SKØNHED Chanson tilbyder en række af ioniseringsmaskiner, som bevirker, at dit vand indeholder mere energi og har et basisk PH-niveau, som hjælper til hurtig restitution. Det Ioniserede vand neutraliserer syre i kroppen og giver dig helbredsmæssige fordele, som øget energi niveau og smertelindring.

Chanson Danmark er en del af Chanson Water Co., Ltd - en verdensomspændende virksomhed med eget forskerteam, der konstant arbejder på at finde evidens for vandet og dets effekt på kroppen. Forskningen spænder lige vidt fra effekt på cancer celler til restitution hos sportsudøvere.

Du kan se alle Chanson modeller på www.chanson.dk. I samarbejde med SPARXPRESS tilbyder vi at få rent, sundt ioniseret vand til kun 11 kr om dagen. Skriv til os på kontakt@chanson.dk eller ring på tlf 7672 7270 for at høre mere.

Punalpin® PLUS Punalpin® PLUS er kosttilskuddet til manden, som gerne vil optimere sin sædkvalitet ad naturlig vej. Produktet er klinisk testet på en offentlig dansk fertilitetsklinik. Hovedingredienserne er en patenteret kombination af granatæbleekstrakt og galangarod. Derudover er mineralerne selen og zink samt aroniabær tilsat. Selen bidrager til normal sædcelledannelse, mens zink bidrager til normal fertilitet og reproduktion. Prøv én af følgende 3 produktvarianter: Punalpin® PLUS til 3 måneder, Punalpin® PLUS til 1 måned eller Punalpin® til 3 måneder uden aronia og mineraler. Punalpin®-produkterne er udviklet af danske forskere fra firmaet Nerthus ApS. Produkterne kan købes via hjemmesiden www.punalpin.dk, hvor der også findes mere information om produkter, forskning og sædkvalitet.

Som høreapparatsbruger kender du sikkert alt til feedback, som en den hyletone, du oplever, når noget eller nogen kommer for tæt på dine høreapparater. Med Oticon Opn S er det endelig fortid, hvilket betyder, at du kan tale i telefon eller kramme dine nærmeste uden at frygte den ubehagelige lyd. Oticon Opn S har desuden bluetooth og kan nemt sluttes til din telefon

og dine andre elektroniske enheder.

På den måde får du langt mere end blot bedre hørelse – du får gennem bluetooth-tilslutningen også et mere bekvemt liv med håndfri telefoni og streaming af musik direkte i ørerne.

Audika har 30 hørecentre i Danmark, så vi er også i nærheden af dig.

Prøv Oticon Opn S gratis i 30 dage.

Læs mere på audika.dk eller ring på tlf.: 70 400 200

Sund Shopping SnorBan

Efterår med træthed?

— Prøv Berthelsen Jern+C Jern modvirker generelt jernmangel, og da jernmangel ofte resulterer i træthed og udmattelse kan et jerntilskud også afhjælpe denne situation. Jern giver god kulør, vitalitet og udholdenhed, så det er også en god idé med et tilskud af jern, hvis man føler sig træt og udmattet.

Især kvinder har i perioder af deres liv ekstra behov for et jerntilskud. Jern medvirker til dannelsen af blod. Derfor kan et jerntilskud især være gavnligt ved menstruation og ved graviditet. Dit jernbehov øges fra ca. 10. uge i graviditeten og behovet vil være ca. 50 mg om dagen gennem hele graviditeten.

Skånsom mod maven Berthelsen Jern er tilsat 90 mg syreneutralt C-vitamin, for at øge optagelsen af jern. Berthelsen Jern indeholder 27 mg jern i form af ferrofumarat, som er skånsom mod maven.

Tabletten indeholder således ikke blod fra dyr, i modsætning til jerntilskud med hæmjern. Tabletten er vegansk og samtidig fri for laktose, gluten, gær og konserveringsmidler. Fås i helsebutikker, hos Matas og webshops til kun 139,00 for 90 tabletter, svarende til 3 mdr´s forbrug.

Læs mere på www.dkpharma.dk

Mini UV - det første UV-lys for Mini-Splits De prisbelønnede UV-lys til de helt små køle/varme enheder, primært i private hjem. Mini UV har en meget lille afskærmet UV-lampe (kun 23 cm lang og en diameter på 1 cm), der gør den lille nok til at passe i selv de mindste enheder.

Airvention tilbyder Fresh-Aire UV ®, der er en serie af systemer med steriliserende UVC lys til eftermontering i alle eksisterende klima- og køleanlæg.

Airvention monterer UVC i både store og små anlæg.

Læs mere på airvention.com eller ring tlf.: 5173 9173.

Naturlig dansk fiskeolie Ecolomega® fiskeolie fra Natur-Drogeriet er en helt igennem naturlig fiskeolie, som er produceret i Danmark under bæredygtige forhold. Fiskeolien indeholder omega-3, -6, -7 og -9 fedtsyrer. Ome-3 indeholder DHA og EPA, som bidrager til normal hjertefunktion ved et dagligt indtag af 250 mg DHA og EPA. DHA bidrager desuden til at vedligeholde en normal hjernefunktion og et normalt syn ved et dagligt indtag på 250 mg.

120 kapsler, vejledende udsalgspris kr. 299,95 200 ml, vejledende udsalgspris kr. 299,95 Læs mere på: natur-drogeriet.dk eller tlf.: 8692 3333.

Det vurderes at omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Det er derfor glædeligt, at der er findes en medicinsk anbefalet løsning med dokumenteret effekt. Anti-snorkeskinne fra SnorBan holder underkæben fremad, så luftpassagen i svælget øges, og snorken afhjælpes. SnorBan har med stor succes været solgt siden 1996 og er flere gange testet i pressen som det mest effektive middel mod snorken. Du kan læse mere om og bestille SnorBan anti-snorkeskinne på på www.snorban.dk.

Stop snorken med SnorBan: - Virker med det samme og har dokumenteret effekt.

- Fjerner eller mindsker snorken hos 3 af 4 brugere.

- Sikrer en god nats søvn for dig og din sengepartner.

Bestil den i dag på www.snorban.dk eller tlf.: 5056 4212 og få hurtig levering fra e-mærket butik.

Bøjlen retter neglen ud Det er vigtigt, at man får behandlet en nedgroet negl, så snart man opdager den.

Ellers kan den hurtigt blive betændt og meget smertefuld. Den er også væsentlig lettere at behandle i begyndelsesstadiet end senere, hvor man kan blive nødt til at operere. En statsautoriseret fodterapeut kan kurere en nedgroet negl ved hjælp af en bøjlebehandling. Der laves en bøjle, som passer præcis til neglen.

Bøjlen limes fast oven på neglen og trækker en lille smule i den, så neglesiderne løftes op af huden.

Metoden lindrer smerterne med det samme. Bøjlen skal tilrettes med jævne mellemrum og sidde på neglen, indtil den igen vokser normalt. Får man en henvisning fra sin egen læge, betaler den offentlige sygesikring et tilskud.

Foto: Mia Hampen

Urteblanding til dit immunsystem

Hold kroppen i gang hele livet

En unik blanding af grønne urter og rødder samt C-vitamin. Urte-pensil er en klassiker fra Natur-Drogeriet, som har været solgt siden 1976. En af urterne er echinacea, der bidrager til immunsystemets normale funktion. I Urte-penCil er der tilføjet C-vitamin, som ligeledes bidrager til immunsystemets normale funktion samt medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet.

180 kapsler, vejledende udsalgspris kr. 249,95 Læs mere på: natur-drogeriet.dk eller tlf.: 8692 3333.

Vitaflex er et nyt produkt fra Natur-Drogeriet, som indeholder urter, vitaminer og mineraler, der er gavnlige for dit bevægeapparat. Blandt andet får du boswellia, der medvirker til at vedligeholde velfungerende led, gurkemeje, der bidrager til at vedligeholde leddenes bevægelighed, og D-vitamin, der er med til at vedligeholde dine knogler og en normal muskelfunktion.

180 kapsler, vejledende udsalgspris kr. 249,95 Læs mere på: natur-drogeriet.dk eller tlf.: 8692 3333.

Podcast: ”Der er bare en overgang” Lyt til Lines åbenhjertige samtaler om livet i overgangsalderen.

Få gode råd og viden fra panelet bestående af gynækolog Stine Fürst, sociolog Emilia Van Hauen og forfatter Mikkel Jønsson samt tre kvinder med hver deres historie. Find podcasten på Radioplay.dk eller på podcast-appen på din telefon. Du kan også læse mere om Femarelle på www.femarelleline.dk eller på Facebook.

Trolle Care er et firma, lidt ud over det sædvanlige!

Vi er en stor gruppe af private sygeplejersker, pædagoger og fysioterapeuter som arbejder i hele landet. Vi kommer der hvor du har brug for os; hjemme, på plejehjemmet, på hospitalet eller måske på din arbejdsplads.

Vores omdrejningspunkt er dig, din livskvalitet og din værdighed. Vi lytter, passer, plejer, bader, træner, kokkerer og støtter dig, når det passer dig og hvor det passer dig.

Vi gør det hver dag, hele året og resten af livet.

Ring på 7027 2034 og hør’ mere - for der skal ikke så meget til.

Urinvejsbesvær - du kender det alt for godt?

Femistina er et kosttilskud, som bidrager til sunde urinveje og støtter blærens normale funktion. Femistina indeholder den patenterede kombination af BERBERINA + BETULA* + ARBUTIN**, som sammen med D-mannose har vist sig at være den bedste kombination af plantevækster til at mindske koncentrationen af bakterier.

Med Femistina få e-coli bakterierne, som oftest er årsagen til besværet, sværere ved at sætte sig fast i blæren og urinvejene. Bakterierne forlader kroppen på naturlig vis sammen med urinen.

Femistina kan tages sammen med antibiotika. Femistina Plus indeholder også forskolin. * Betula bidrager til sunde urinveje. ** Arbutin støtter blærens normale funktion.

MEMOday MEMOday er et godkendt hjælpemiddel, til at holde styr på tiden i løbet af døgnet, til personer i alle aldre. Den er også velegnet som demensur/demenskalender. Den elektroniske kalender gør det enkelt at få overblik i hverdagen, herunder klokkeslæt, dato, tidspunkt på dagen (morgen, formiddag, eftermiddag, aften eller nat), og kan både vise analogt og digitalt ur samt har talestøtte. Opdaterer selv sommer- og vintertid, samt sænker lysstyrken om natten. MEMOday kan tilpasses til den enkelte person, og det kan frit vælges, hvor meget information der skal vises.

Pris inkl. moms 1.595,- kan købes på www.aabentoft.dk. Ring til tlf.: 8697 5300.

Oil of Life® Mor & Barn, 500ml Økologisk Spirulina pulver/tabletter Spirulina (Spirulina maximum) er et traditionelt fødemiddel. Det er en blågrøn planktonalge. Spirulina har en højst usædvanlig ernæringsmæssig profil.

Den indeholder 62 % aminosyrer, er verdens bedste kilde til B12-vitamin og indeholder et helt spektrum af fytopigmenter - bl.a. naturligt caroten og xantofyl. Cellevæggen i et Spirulina-molekyle består af et sukker- og proteinkompleks og adskiller sig fra de fleste andre algearter ved at være meget letfordøjelig.

Spirulina er kraftigt styrkende for immunforsvaret, blandt andet via højt indhold af phycocyanin.

Spirulina er et basisk fødemiddel, der fremskynder dannelsen af laktobaciller i tarmsystemet og dermed understøtter og stabiliserer en sund tarmflora.

Spirulinas høje indhold af beta-caroten og provitamin-A, som kun efter behov omdannes til A-vitamin i kroppen, spiller en overordnet rolle ved bevarelse af synsevnen.

Spirulina har et stort indhold af unikke næringsstoffer, vitaminer, mineraler, aminosyrer, karotenoider og fedtsyrer, herunder 50 mg GLA pr. 1 gram pulver.

Naturens Superfood Spirulina er en encellet grøn ferskvandsalge af arten arthrospira platensis. Spirulina er naturens stærkeste genopbygningskilde og et utroligt næringsrigt kosttilskud. Det indeholder f.eks.: 100 gange mere betacaroten end gulerødder 50 gange mere jern end spinat 10 gange mere calcium end mælk 5 gange mere klorofyl end grønne blade 3 gange mere protein end fisk 2½ gange mere vitamin B12 end lever Og så indeholder det essentielle fedtsyrer.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

I mere end to årtier har flerumættede fedtsyrer været genstand for meget opmærksomhed fra forskere over hele verden. Fedtsyrernes egenskaber, deres rolle i den menneskelige krop, effekten på graviditeten, såvel som på vækst og udvikling af fostre og børn er tæt beskrevet. Fedtsyrer har forskellige funktioner i kroppen og de mest interessante inddeles i to grupper, n-3 og n-6 fedtsyrer.

Læs mere på dinsundhed.net eller ring til tlf.: 3262 0020.

Chlorella Naturens Superfood Chlorella er en encellet grøn ferskvandsalge af arten Chlorella pyrenoidosa.

Chlorella har mange steder i verden været brugt til detoxificering og lignende. Det er en kendsgerning at Chlorella indeholder mere naturlig klorofyl end nogen anden kendt fødevareingrediens og indeholder bl.a.: Klorofyl 19 forskellige aminosyrer Essentielle omega-3 fedtsyrer Alle væsentlige vitaminer og mineraler Klorofyl kaldes også planternes blod, fordi dets sammensætning ligner vores eget røde blodlegeme, hæmoglobinet.

Chlorellas virkning Klorofyl har et stort indhold af vitaminer og mineraler samt mere komplekse næringsstoffer. Vitaminerne og mineralerne er med til at vedligeholde dit immunsystem. Det har hyppigt været studeret, hvordan Chlorella positivt påvirker interferonniveauet.

Chlorella påvirker også funktioner i kroppens immunforsvar på grund af sit indhold af vitaminer og mineraler, samt makronæringsstoffer.

Chlorella er naturens stærkeste detoxificeringskilde.

Chlorella bør altid være i ren, økologisk certificeret form fra DinSundhed.Net ApS. Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Staudeengens aroniaprodukter

Sund Shopping

Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer.

Læs mere på: http://www.staudeengen. dk/Forside.html Staudeengen, tlf.: 6154 8485.

Protac Kugledynen™ Calm - 4 kg - Bomuld - Velegnet til unge og voksne. Afhjælper søvnproblemer, motorisk og psykisk uro, hyperaktivitet og manglende kropsfornemmelse.

Protac Kugledynen™ er et anerkendt hjælpemiddel mod søvnforstyrrelser. Kuglerne i dynen stimulerer berøringsansen og muskel-led-sansen og giver ro og tryghed. Brugeren får bedre kropsfornemmelse og falder nemmere i søvn. Calm-dynen er specielt udviklet til mennesker, som behøver sansestimulering, men er taktilt sky, ekstremt lydfølsomme eller let bliver overstimuleret.

Kuglerne i Calm-serien ligger i lange rækker og giver dybe punktvise tryk. Når personen bevæger sig under dynen, ændres trykket let og det giver nye sanseindtryk til hjernen. Sanseindtrykkene dæmper angst og utryghed og beroliger hjerne og krop. Opvågninger og natteuro mindskes og søvn bliver dybere og mere uforstyrret. Elementer som er altafgørende for menneskers trivsel og læring.

Sygeplejersker, sundhedsplejersker, terapeuter og forældre anbefaler Protac Kugledynen™. Dynen dæmper hyperaktivitet og stress og har gavnlig effekt på brugerens sanseintegration og motorik. Den kan bruges om natten som almindelig dyne og om dagen som tiltrængt pusterum.

Dynen er specielt velegnet til unge og voksne med motorisk og psykisk uro, hyperaktivitet, manglende kropsfornemmelse og søvnproblematikker. Calm-dynen anbefales til unge og voksne med autisme og spiseforstyrrelser, men den har også gavnlig effekt ved f.eks. ADHD. Find siddepuder, knætæpper og madrasser m.m. på protac.dk eller tlf.: 8619 4103.

Zinobel Organic Boost — Dansk økologisk baseret top hudpleje -til dig, der ønsker både rent og økologisk indhold og toppen af dansk anti-aging hudpleje. Produkterne er fulde af beskyttende antioxidanter og rigtig meget anden naturlig ”hudmad” til pleje, hydrering og hjælp til vedligeholdelse af collagen. F.eks. høj koncentration af hyaluronsyre, vindruekerneekstrakt, beta-glucan, hele rækken af vitaminer, - og med hybenkerneolie som hovedolie, blandt en række af luksuriøse olier.

Serien er lille og overskuelig. Kun 10 produkter, - det mest nødvendige. Den har opnået flere nomineringer til Danish Beauty Award, bl.a. Årets Danske Produkt og Årets Grønne Produkt og er blevet anvendt til pleje af skuespillernes hud under TV-produktioner. Og så er Zinobel Organic Boost bare en fornøjelse at bruge.

Produkterne kan købes i helse butikker og på webshops.

Se også www.zinobel.dk, FB Zinobel eller ring tlf.: 5240 1092.

Bamboo Pro Støttebind - Støtte til et aktivt liv Unikke selvvarmende støttebind med naturproduktet bambus trækul, der aktiveres af din kropsvarme og udsender infrarøde stråler samt negative ioner. Blodcirkulationen øges og giver en naturlig varme til dine muskler og led. Bambus trækul teknologien indeholder egenskaber, der kan cirkulere varme eller nedkøling i forhold til kroppen behov. Svedabsorberende og åndbart.

Komfortabelt.

Velegnet til sportsfolk og personer med ømme led i forbindelse med belastningsskader og slid.

Den naturlige varme forbedrer: • ømme led på grund af alderen • restitution efter træning • blodcirkulationen • muskelspændinger • ømhed /stivhed • fleksibiliteten Støttebindet kan anvendes hele dagen og også om natten, så længe du har behov for det.

Fås i flere varianter Købes hos: www.seniorshop.dk, www.bamboopro.dk og Helsam/ helsekostbutikker m.fl.

Værdigt toiletbesøg – hele livet.

Prøv et CareBidet og få en mere behagelig og ren toilet hygiejne. Skift dit toiletsæde ud med vores elektroniske bidetsæde som forvandler toilettet til et Vaske toilet, der skyller med behagelig varmt vand og tørrer med tempereret luft. Hvad enten du ønsker hjælp til toiletbesøg eller blot ønsker en bedre nedre hygiejne, så kan vores bidetsæde være løsningen. Vi leverer til størstedelen af landets kommuner og vi vil også rigtig gerne hjælpe dig.

Se mere på www.carebidet.dk eller kontakt os på 75 56 32 44 eller på mail info@honorecare.dk

Din fantastiske brystmælk Fra det øjeblik du bliver gravid, begynder et helt nyt lille menneske at vokse inde i din krop. Og i løbet af den første måned begynder din krop også at udvikle et fantastisk nyt madsystem.

Amning er noget helt specielt, smukt og sundt. Amning er praktisk og gratis præcis ligesom vores e-bog. Den interaktive, digitale vejledning fører dig gennem hvert eneste af de vigtigste trin i udviklingen af din produktion af brystmælk.

Læs mere på: Medela.dk/ebook

SUND LÆSNING

TANKEVÆKKENDE LÆSNING

Månedens bøger spænder vidt og er fire meget forskellige bøger.

Et par ting har de dog til fælles. De er velskrevne, informative og tankevækkende - og så giver de alle læseren rigtig meget med på vejen.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN Oluf Borbye Pedersen, ”Magtfulde mikrober”, 311 s., 300kr, Politikens forlag

LEVENDE OG LET FORDØJELIG De seneste år har der været stor interesse for at finde mulig sammenhæng mellem vores helbred og de mikroorganismer, som vi er vært for. I bogen ”Magtfulde mikrober” formidler den verdenskendte forskningspioner, Oluf Borbye Pedersen, sin viden om vores tarmsystems mikroorganismer på en både levende og letfordøjelig måde. Forfatteren viser, at vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan berige og forstærke vores mikroorganismer. Efter læsning af Oluf Borbye Pedersens bog får jeg endnu større lyst til at spise rigtig mange grøntsager. Der er gode argumenter for at fodre mikroberne, så de til gengæld optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.

Katrine Nørregaard, ”Søster min søster”, 292 s., 300kr, Politikens forlag.

HANDICAPPET SØSTER ”Søster min søster” er en autofiktiv roman, hvor Katrine skriver om sin opvækst med en spastisk lammet tvillingesøster. Tvillingerne blev født 3 måneder for tidligt. Det er en fortælling om at være givet det samme liv, men aldrig at have de samme muligheder. Stine har brug for kørestol og lift, og vil altid have brug for hjælp. I ungdomsårene har Katrine svært ved at løsrive sig, fordi hun tænker på Stine. Hvad skal der ske med Stine, når Katrine ikke kan passe på hende? ”Søster min søster” kryber sig ind under huden på læseren. Forfatteren er en blændende fortæller og har vundet Politikens Romankonkurrence 2016 med ”Løgnerens hus”. Du kan i øvrigt læse mere om den autofiktive genre på litteratursiden.dk/temaer/ autofiktion.

Torben Madsen, ”Din sidste cigaret”, 237 s., 200kr, forlaget OSEA

VANENS MAGT Torben Madsen har arbejdet 32 år som professionel rygestop-rådgiver. Nu deler han ud af sine erfaringer i bogen ”Din sidste cigaret”. Forfatteren er psykoterapeut og har selv været storryger. ”Din sidste cigaret” handler om, hvordan man forbereder et rygestop, gennemfører det og undgår at begynde igen. Bogen beskriver, hvordan ”Nikotindjævlen” er svær at slippe af med. Mange rygere har forsøgt at stoppe et utal af gange, men er faldet i igen af forskellige grunde.

Nogle tager på i vægt og er trætte af det - men bogen lover en guide til et rygestop uden vægtproblemer.

Katrine Marie Guldager og Svend Brinkmann, ”Livsopgaver”, 344 s., 270kr, Politikens forlag

VI SKAL UDFORDRE OS SELV Romanforfatteren Katrine Marie Guldager og psykologiprofessoren Svend Brinkmann udforsker i bogen ”Livsopgaver” meningen med livet. Det er ikke blot et stort spørgsmål, men faktisk også af væsentlig betydning for vores helbred. De har fundet frem til 6 livsopgaver. Vi skal elske. Vi skal arbejde. Vi skal stifte familie.

Vi skal udvikle os. Vi skal indgå i en samtid. Vi skal dø.

Bogen er et resultat af mødet mellem en forfatter og en psykolog, der tør udfordre sig selv og hinanden på livets store spørgsmål. Samtalerne om det moderne menneske bygger på inspiration fra litteraturen og historiens store tænkere. Den nyeste forskning viser dog, at det vigtigste er at finde sin egen mening med livet - så man bør se bogen som inspiration og ikke som en tjekliste med opgaver, der skal opfyldes.

November nr.8 // 2019

| 79

SUNDT OG GODT

BEVÆGELSER LIGGER PÅ RYGGEN Ny forskning i skildpadders bevægelse kan få afgørende betydning for behandling af blandt andet ALS og rygmarvsskader.

Med en undersøgelse af netværket mellem nerve- og muskelceller hos skildpadder har danske forskere skabt ny indsigt i, hvordan bevægelser opstår og opretholdes. ”For langt de fleste er det ingen sag at sætte det ene ben foran det andet og blive ved med at gå. Det sidder med andre ord og helt bogstaveligt og oftest på rygraden,” fortæller lektor og

forskningsleder Rune Berg fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

I forsøget undersøgte han ved hjælp af elektroder rygmarvsrefleksen hos skildpadder, når de kløede

sig selv med det ene bagben. Også mennesket er udstyret med en række rygmarvsreflekser. Selvom vi evolutionært ligger et stykke fra skildpadden, mener Rune Berg, at mange af de grundlæggende mekanismer er de samme. ”Når skildpadden rytmisk klør sig med crawlbevægelser fra bagbenet, er fyrværkeriet af lynhurtige nerveimpulser på indersiden af skjoldet altså ikke langt fra de mekanismer, der også hos os selv sætter gang i musklerne,” siger Rune Berg, som står bag studiet, der præsenteres i tidsskriftet Nature Communications.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

BAKTERIER SOM FORSVAR

BAG OM STAMCELLER ”I kroppens celler har nogle proteiner afgørende betydning for, hvilke gener der er aktive eller slukkede. Den viden kan få betydning for den fremtidige behandling af bestemte kræftformer. Heriblandt lymfeknudekræft, leukæmi og en speciel type hjernekræft, som ofte opstår hos børn.”

Sådan siger Kristian Helin, der er professor på BRIC, som hører under Københavns Universitet.

Professoren har i flere år beskæftiget sig med at forstå de mekanismer, der styrer, om et gen er aktivt eller inaktivt. ”Vi har nu fået afgørende indsigt i, hvordan en stamcelle eksempelvis kan udvikle sig til alt mellem en hud- eller knoglecelle, alt efter hvilke dele af arvemassen, der kommer til udtryk,” siger han.

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Molecular Cell.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

80 |

sundhed+

For første gang nogensinde er det kortlagt, hvordan bakterieceller kan udløse et forsvar mod angreb udefra.

Det kan på sigt få betydning for, hvordan sygdomme bekæmpes.

Forskere fra Københavns Universitet har påvist, at en celle under angreb af virus, aktiverer et molekyle kaldet COA (Cyclic Oligoadenylate), der igen sætter et såkaldt proteinkompleks kaldet CSX1 i gang med at få angriberen udraderet. ”CSX1 går populært sagt i gang med at klippe indtrængeren i stykker,” fortæller professor Guillermo Montoya fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og tilføjer: ”Det er første gang på verdensplan, at det er lykkedes at finde en kontakt, der kan tænde for cellens forsvarssystem, når vi vil - og dermed splitte eventuelle angreb ad.”

Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

HJÆLP VED HØRETAB

MAD TIL ÆLDRE

Skal jeg omkring en ørelæge for at få høreapparat? Hvilke muligheder har jeg, når jeg skal vælge leverandør af høreapparat? Og hvad er forskellen på de forskellige leverandører?

Det er nogle af de spørgsmål en ny pjece fra Sundhedsstyrelsen giver svar på. ”Vi vil gerne hjælpe borgeren, der overvejer høreapparat, til at få et bedre overblik over, hvor man kan få hjælp og hvordan forløbet ser ud. Både når man skal have afklaret, om man har behov for høreapparat og når man har fået apparatet udleveret. Vi vil også gerne hjælpe borgeren med information om de muligheder, der er ved de forskellige leverandører af høreapparatsbehandling,” siger centerchef, Helene Probst.

Mellem 500.000 og 800.000 borgere har høretab i varierende grad og op mod 300.000 har høreapparat.

Sundhedsstyrelsen har netop lanceret en ny inspirationsbank med eksempler på mad, måltider og ernæring til ældre. Inspirationsbanken kaldes ”Bedre måltider til ældre”.

Heri kan køkkenmedarbejdere, diætister, SOSUere og andre, der arbejder med ældre, blive inspireret til at sætte nye tiltag i gang eller bygge videre på andres erfaringer.

Det er desuden målet at pårørende kan søge inspiration. Formålet med ”Bedre måltider til ældre” er således at løfte kvaliteten af de eksisterende tilbud ved at inspirere og dele erfaringer mellem både professionelle og pårørende. ”Der findes en masse gode eksempler, hvor der er sat forsøg eller projekter i gang. For eksempel for dem, der modtager madservice, bor i plejebolig eller lignende. Det er dog ikke altid, at den viden og de erfaringer, de enkelte steder ligger inde med, bliver delt med andre,” siger projektleder på initiativet, Louise Hansen.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

11.00: Hanne Rasmussen fra Staudeengen vil fortælle om kampen tilbage til livet efter en blodprop i hjernen, og om hvordan aroniasaft havde en positiv indvirkning herpå.

ER DU KLAR TIL DEN STORE FORVANDLING?

11.30: Aroniabærret har en så naturlig helende effekt på både sundhed og velbefindende, så det er også kendt som ”superbærret”.

Når jeg således kombinerer Aronia er sprængfyldt med aroniabærrets fantastiske mange aktive stoffer og gode egenskaber med zoneterapiens vitaminer, samt forskellige måde at skabe balance i antioxidanter. Det menes at kroppen, opnås en ganske have en gunstig indvirkning på speciel effekt. De klienter, der bl.a. kolesterol, blodtryk og drikker aronia sammen med diabetes ved regelmæssig zoneterapi, får hurtigere indtagelse og samtidig styrke resultater i forhold til de immunforsvaret. Koldpres vanskeligheder de kommer aroniabær og bevar de gode med, lyder det fra egenskaber. zoneterapeuten.

Aronia-festival 22.-23. august 2020 Gunderstedvej 24 - 9240 Nibe

13.00: Kom med til et oplysende, underholdende og inspirerende foredrag med læge Jerk W. Langer.

Smid overflødige kg uden sult.

Slip for smerter. Bliv friskere i hverdagen. Modvirk grundtrætheden ved sygdom.

Få styr på blodsukker, gigt, hud, blodtryk, kolesterol, tarmflora og fordøjelse. Husk bedre. Se yngre ud. Brug måske mindre medicin. Lev længere. Og vær rask, glad og aktiv imens, lyder det fra lægen.

100% ØKOLOGISK

Sukkerfri og koldpresset.

Find også produkterne i en række Meny, Kvickly og SuperBrugsen.

Staudeengen Hanne Rasmussen Staudeengen

Vibeke Bøgh-Kristensen Zoneterapeut

Jerk W. Langer Læge

tlf.: 61 54 84 85 www.staudeengen.dk November nr.8 // 2019

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Har du løst novembers krydsord, så har du mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ”Kål”, som er skrevet af Mette Mølbak og fotograferet af blandt andre Chris Tonnesen og Ditte Capion, til en værdi af 299,95 kroner. Den er udgivet af Muusmann Forlag.

S U D O K U ?

82 |

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på Magasinet-sundhed.dk/ konkurrencer inden d. 15. januar 2020. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag.

Løsningen på oktober-udgivelsens krydsordsopgave var: EFTERÅRSFERIE sundhed+

Værdigt toiletbesøg - hele livet HYGIEJENE OG VELVÆRE CareBidets vasker fortil og bagtil med tempereret vand og tørrer med behagelig tempereret luft.

Vores bidetsæde er brugertestet af Teknologisk Institut og benyttes som hjælp til nedre hygiejne over hele landet.

Vi er klar til at finde den rigtige toiletløsning til netop dine behov, så kontakt os.

Vi monterer i hele Danmark.

J. Honoré Care ApS Tlf.: 75 56 32 44 www.honorecare.dk – info@honorecare.dk

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år.

• Plejer og beskytter vorte følsom hud • Styrker hudens genopbygning • Skånsom behandling

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

Hudplejebehandlinger med NeoStrata Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt.

HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER 4 Reduktion af fine linjer og rynker 4 Jævnere hudstruktur 4 Udglatning af ujævn pigmentering 4 Forstærket glød 4 Styrket hud, forbedret modstandskraft 4 Mindre synlige porer 4 Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic I facebook.com/neostratanordic