Sundhed | Oktober 2018

NR. 08 // OKTOBER 2018 // SAMARBEJDE MED DANSKE REGIONER

MOTION / KOST / VELVÆRE

FÅ GLÆDE

AF EFTERÅRET

FERIETID

KEND DIN

HJERNE

EN UDFORDRING FOR PARFORHOLDET

HOKKAIDO NÅR FÆLLESSKAB

ER BARE SAGEN

BETYDER ALT NIKOLAJ HÜBBE:

”Hele Danmark skal danse”

Bliv sorg- og kriseterapeut på vores 1-årige uddannelse

Find læsevenlige indlægssedler på indlægssedler.dk Hent også den gratis app - og gem dine indlægssedler på mobilen!

Få de nyeste sorgteorier og konkrete redskaber til brug i dødens nærvær.

Nyt hold i Vanløse d. 17. januar 2019.

Gratis introaften d. 6. november og 6. december.

Tilmelding nødvendig.

App Store |Google Play

Læs mere om indholdet på www.kriseogsorg.dk eller www.houseofawareness.dk Kontakt Line Bundgård på 26 66 62 88 for yderligere oplysninger.

*

Magnesium bidrager til elektrolytbalancen Magnesium bidrager til nervesystemets normale funktion

Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse

*

*

Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion

Hold din krop i god ballance*

*

Magnesium bidrager til et normalt energistofskifte

*

www.naturenergi.dk Solaray købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt apoteker.

*

Magnesium bidrager til at vedligeholde normale knogler

INDHOLD

INTERVIEW

Oktober 2018 12

CANADIERE BEGEJSTREDE FOR COQ10

15 SOCIOLOG: MENTAL SUNDHED KRÆVER HJERNEKENDSKAB

16

KENDER DU HJERNENS SPILLEREGLER?

6 ”Hele Danmark skal danse” 20

SOV DIG TIL EN BEDRE HJERNE

24

KAN HJERNEN STYRE HØRELSEN

26 HJERNERYSTELSE ØGER RISIKOEN FOR DEMENS

48 TYPE 2-DIABETES HOS ÆGTEFÆLLE KAN GØRE PARTNER SUNDERE

51

HVAD BETYDER SKOLETASKEN FOR DIT BARNS RYG

72

FLERE FÅR BESØG AF EGEN LÆGE

59, 60, 67, 68

SUNDT OG GODT

OPSKRIFTER

29 4 TIMERS MOTION ØGER LIVET MED 5,5 ÅR

31

MOTION ØGER BØRNS AKTIVITET

32 10.000 SKRIDT ELLER ACTIVE 10

35 PARKINSON

36 HÅB FOR PARKINSON

46

TID TIL SJOV

52

PÅ PRØVE I FERIEN

56

PARTNERE RAMMES PÅ PSYKEN

62

JEG BLIVER MISFORSTÅET

64

EKSEM PÅVIRKER SELVVÆRDET OG HELE FAMILIEN

70

YIN YOGA

41 40 HOKKAIDO 41 OVERRASK MED GRÆSKAR

D E R LEDER

OPLEVELSER XXXX

x

FOR ALLE

Sundhed Oktober 2018, 4. årgang ISSN 1904-7401 Rytterknægten 6, 6000 Kolding

Udgiver Magasinet Redaktion Sundhed Ansvh.red. Nils Sjøberg, dj Kolding Rytterknægten 6, 6000 nils@magasinet-sundhed.dk

”Jeg holder utrolig meget af fællesskabet i Vild Med Dans”. Sådan siger Nikolaj Hübbe i Magasinet Sundheds store interview i oktober. xxxxxxxxxxxxxxxx Det er livsforlængende at indgå i fællesskaber. Det styrker også hjernen, som du vil kunne læse i dette magasin. For Nikolaj Hübbe er en af måderne at opleve kvalitetstid sammen at lave mad. I dette magasin kan du blive inspireret til at gøre mere brug af græskar.

Uanset hvilken motionsform man vælger, er det vigtigt for alle at røre sig.

Du får forslag til hvordan, du skal gøre for at leve længst, ligesom du får inspiration til oplevelser i naturen for både børn og voksne.

Efterårsferien bringer heldigvis hygge i mange hjem, men sætter også nog-

le parforhold på en prøve. Magasinet Sundheds sexolog og familierådgiver kommer derfor med råd.

Du kan også komme tættere på fællesskaber og social fobi i Sundhed+, som du kan abonnere på via www. magasinet-sundhed.dk.

Som noget nyt har du mulighed for at finde aktiviteter på den gratis app og hjemmeside, WHAPP - Danmarks bedste oplevelser. Her kan du gå ind og se, hvad der sker eller invitere andre med til et arrangement. Der er allerede oprettet 60.000 arrangementer - og det giver mange muligheder for sociale oplevelser.

Ansvarshavende redaktør Tlf. 2424 0557 Nils Sjøberg, dj Jakob Thomas nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Salgschef Anders Høgh

Salgschef Annonce@magasinet-sundhed.dk Anders Høgh Tlf 2721 6909 Annonce@magasinet-sundhed.dk Materialeansvarlig Tlf 2721 6909 Anders Høgh

materiale@magasinet-sundhed.dk Materialeansvarlig Tlf.: 6054 0836 Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Artdirector og Layouter Tlf.: 6054Bloch 0836 Danielle grafisk@magasinet-sundhed.dk

Kunde- og abonnementsansvarlig Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk administration@magasinet-sundhed.dk

Tlf. 6909.

Tlf.2721 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig

God læselyst Nils Sjøberg Chefredaktør

Tlf.: 2721 6909 ansvarlig Administrativ Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement

Pris og Pris og abonnement abonnement

Årsabonnement – 10 blade – 399,95 kr. inkl. Porto

Stk. pris i løssalg 39,95 kr. – 240,00 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 5 blade abonnement@magasinet-sundhed.dk Årsabonnement – 11 blade – www.magasinet-sundhed.dk 399,95 kr. inkl. Porto Vi tager forbehold for prisjusteringer Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto Er magasinet ikke kommet? abonnement@magasinet-sundhed.dk Tlf. 6054 0836 www.magasinet-sundhed.dk e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Forsidefoto Er magasinet Andrei Tandfir ikke kommet?

Tlf. 6054 0836 Næste nummer e-mail: 30 marts administration@magasinet-sundhed.dk

SUNDHED arbejder sammen med:

4 SUNDHED OKTOBER / 2018

SUNDHED arbejder sammen med:

SHAPING EFFECT

24h

COMFORT 24 H

FIR

12-21 mmHg

NYHED 2018 - CURVY 70 OPAQUE

Strømpebukserne, som klæder dine kurver!

Curvy er strømpebukserne, som Solidea dedikerer til formerne hos kvinder i middelhavslandene.

De tilbyder en ny harmoni i forholdet mellem højde og hoftemål for en perfekt pasform.

De er struktureret netop til de generøse former og passer til at strække sig op til 2 størrelser over din idealvægt. Bæltet i taljen strammer ikke og markerer således ikke takket være en speciel elastisk strikstruktur, som omslutter din krop optimalt uden at skabe allergier.

De nye Curvy 70 den opaque med gradvis kompression 12/15 mmHg har desuden filamentet med infrarøde stråler, der takket være et mineralsk additiv stimuleret fra kroppens naturlige termiske energi skaber en hjælpeeffekt ved behandling af cellulitis og forbedrer mikrocirkulationen. Den gradvise kompression forebygger endvidere og bekæmper venøs insufficiens, forbedrer cirkulationen og mindsker belastningen for benene.

udstråling og velvære www.solidea.com

Medicinsk udstyr i Klasse 1

På apoteket (begrænset sortiment), hos bandagister og i specialforretninger.

I overensstemmelse med europæisk direktiv 93/42/EØF Medical Device

ISO 9001: 2008 certificering ISO 13485 certificering

novity.it

Curvy fås også i versionerne 70 den sheer (12/15 mmHg) og 140 den sheer (18/21 mmHg) samt i en lang række farver.

INTERVIEW

6 SUNDHED OKTOBER / 2018

INTERVIEW

”Hele Danmark skal danse” I 30 år pressede han sin krop og psyke til det yderste som balletdanser.

Nu driver han en ny generation af dansere frem som balletmester på Det Kgl. Teater. Og så drømmer han om at blive filmstjerne. Mød livsnyderen Nikolaj Hübbe, der både elsker piruetter og tarteletter.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTO: LÆRKE POSSELT

En stor del af Nikolaj Hübbes liv har stået på ballettræning i mange timer hver dag og derudover pilates og svømning. Han har trænet sin krop hårdt, for selvom ballet er en kunstart, et skuespil uden ord, kan det også sammenlignes med ekstremsport. ”Sport har altid på en eller anden måde et konkurrenceelement i sig.

Dans og ballet er en formidlingsform, et kropsligt udtryk, der fortæller en historie i de fleste tilfælde. Men der er alligevel masser af paralleller til ekstremsport.

Man træner sin krop til hele tiden at kunne mere og mere. Vi tager kroppen og putter den i ekstreme positurer.

Og der var uvægerligt lidt konkurrence mellem drengene på balletskolen. Når vi trænede piruetter, og ham sidemanden lige pludselig kunne køre fire piruetter, så skulle jeg fandme også køre fire piruetter. Hvis en anden kunne hoppe højt, så skulle vi andre hoppe lige så højt... Boys will be boys. Sådan er det.”

Som barn stod dagligdagen på masser af ballettræning, gymnastik og svømning.

I dag har han ingen motionsrutiner, men han kan få nogle flip, som han siger.

Han har blandt andet gået til træning på et ’old boys hold’, hvor teatrets fysioterapeut piskede ham og holdkammeraterne frem. Hvilket passede ham fint. ”Fysioterapeuten Lærke er det sødeste, skønneste menneske at arbejde sammen med. Og total træningsnazist! Jeg har virkelig brug for en slavepisker, jeg skal have en, der sparker mig bagi, og jeg skal have de onde øjne! Når det kommer til dans, er jeg selvkørende, men når det kommer til det, jeg kalder reptilbevægelser, er jeg nødt til at have en, der står og siger: Nu skal I ikke kigge jer i spejlet, nu skal I tage en omgang til!”

Nikolaj Hübbe stoppede dansekarrieren som 40-årig i 2008 bortset fra en kort optræden i Alexander Kølpins Sommerballet 2013. ”Jeg havde et lillebitte comeback som 45-årig i forestillingen

’Elefantmanden’ på Bellevue Teater, hvor jeg skulle i form igen. Det var hårdt. Men det var også sjovt, det var skønt! Hvis jeg på nogen måde kunne mande mig op, så burde jeg stå helt alene fra klokken 8.00 om morgenen til klokken 8.45 og lave min egen stangskole, som jeg gjorde, da jeg var ti år gammel.”

ET DÅRLIGT FORBILLEDE Nikolaj Hübbe siger, at han måske ikke er så godt et forbillede i forhold til sundhed, for på spørgsmålet om, hvad han gør for at holde sig i form nu, tøver han lidt, griner og siger: ”ryger en smøg og tager en bajer...”

Han hader at gå i fitnesscenter, siger han, og desuden bliver han alt for muskuløs af det. Som balletdanser skal man have lange, stærke muskler, ikke store overarme og brede lår. Han kom efter eget udsagn til at ligne en bulldog, da han trænede fitness, så han sværger

SUNDHED OKTOBER / 2018 7

INTERVIEW stadig til pilates, hvor man arbejder med kroppens egen vægt. Men allerbedst er det at træne til musik.

ned gentagne gange, så elsker jeg at lade musikken bestemme bevægelsernes udformning.”

”Frem for at lave de der ensformige reptilbevægelser, som når man for eksempel står og hiver en vægt op og

Det oplagte spørgsmål er, om han selv har haft lyst til at være med i ’Vild med dans’? Nikolaj Hübbe ser helt forskræk-

ket ud og siger: ”Nej! Tænk hvis jeg ikke vandt! Det ville være pinligt, mand!” Han griner ved tanken og tilføjer, at han derimod glæder sig til endnu en omgang som dommer i den nye sæson, der går i gang til september.

Mens han dansede, var der styr på kosten. Det var vigtigt at indtage den rette mængde kulhydrater, proteiner, grønt og ikke for meget oksekød. Han fandt desuden ud af, at han ikke kunne spise efter klokken 16, hvis han skulle danse en forestilling om aftenen. Og før klokken 16 skulle han have tomatsalat med mozzarella, basilikum, salt, masser af peber og olivenolie. Så madindtaget var meget kontrolleret i alle de år. ”Jeg spiste engang en kæmpe portion spaghetti med parmesan, fløde og tonsvis af bacon, en hjemmestrikket spaghetti carbonara. Den lå som en sten i maven og jeg var ved at kaste op, da jeg begyndte at danse og fik pulsen op.”

Nu spiser han, hvad han har lyst til, og han elsker mad. ”Jeg æder hele tiden! Det er bedst, hvis kantinen har tarteletter på menuen, så er jeg rigtig glad. Eller hakkebøf. Jeg elsker også at lave mad. For mig er det at tilberede et måltid nærmet terapeutisk. Det er virkelig afstressende at stå der efter en lang dag og skære en tomat, koge en kartoffel ordentligt, stege en bøf, så den kan skæres over med et skarpt blik. Jeg er til gengæld usandsynlig dårlig til at lave kager og jeg kan ikke bage for fem flade øre, mine brød bliver hårde som håndgranater.”

MERE OM NIKOLAJ HÜBBE ► Født 30. oktober 1967 ► Begyndte på Det Kongelige Teaters balletskole som ti-årig ► Solodanser hos New York City Ballet fra 1992 til 2008 ► Balletmester ved Den Kongelige Ballet siden 2008 ► Har siden 2011 været dommer i programmet ’Vild med dans’ ► Havde en lille rolle i filmen ’Steppeulven’ fra 2015, instrueret af Ole Christian Madsen ► Har vundet flere priser og blev bl.a. kåret til ’Årets Verdensdansker’ af Danes Worldwide i 2012

8 SUNDHED OKTOBER / 2018

Mens Nikolaj Hübbe har arbejdet meget med kroppen, er hans mentale sundhed i form af for eksempel meditation blevet nedprioriteret. ”Jeg er bange for sådan noget. Puha. Jeg kan ikke. Min personlighed kan ikke. Jeg er for urolig. Men jeg kan godt lide at sidde i storbyer, når jeg er på ferie, og kigge på mennesker. Når jeg har tid til at sidde og dandere den på en fortovscafé og se verden passere forbi og kommentere folk for mig selv, være en slags menneskeligt kamera, så kan jeg godt holde mig i ro. Jeg er i det hele taget god til at holde ferie.”

KOBLER AF I KIRKEN Sidste år meldte Nikolaj Hübbe sig for første gang i sit liv ind i Folkekirken. Han er derfor hverken døbt eller konfirmeret. Men det sidste farvel, det skal siges ordentligt.

INTERVIEW

”For mig er det at tilberede et måltid nærmet terapeutisk. Det er virkelig afstressende at stå der efter en lang dag og skære en tomat, koge en kartoffel ordentligt, stege en bøf, så den kan skæres over med et skarpt blik” — Nikolaj Hübbe ”Jeg havde været rundt i Danmark om sommeren og besøgt forskellige gamle kirker, så jeg meldte mig dels ind for at være med til at bevare kirkerne, fordi jeg synes, de er så smukke og signifikante for Danmark. Men dels også fordi min moster døde. Hun var ikke medlem af Folkekirken og det blev lidt af et problem, da vi skulle tage afsked med hende. Det skulle foregå hjemme, men der var ingen præster, der ville foretage bisættelsen. Jeg fandt ud af, at det der med at sige ordentligt farvel og komme godt af sted, er vigtigt for mig. Og så tiltaler den grundtvigianske tankegang mig. Præster som blandt andre Johannes Møllehave, Katrine Lilleør og Mikkel Wold, der har en meget human tilgang til kristendommen i modsætning til nogle af de mere konservative præster, og som siger, at Gud er i mennesket, tiltaler mig. Så det var årsagerne til, at jeg meldte mig ind.”

En gang imellem går han ind og sidder i Vor Frue Kirke i København, for eksempel efter arbejde, når han føler sig helt blæst i hjernen, som han siger.

Så går han ind i det kæmpestore, stille rum, sætter sig og lukker øjnene og bare sidder. ”Det er meditativt for mig.

Ligesom at lave mad. Og kirken er jo teater for pokker! Med akter, ritualer, publikum, en hovedperson og sakristiet som tribunen. Jeg føler mig faktisk meget godt hjemme i en kirke.”

En af Nikolaj Hübbes leveregler er at forkæle sig selv hver dag. Og det gør han så ofte, han kan. Blandt andet ved at lave god mad af ordentlige råvarer. ”Det er lettest, når man har en at lave mad til. Men det er specielt vigtigt, når man ikke har det. Jeg bor ikke så langt fra Torvehallerne (et overdækket marked med diverse gourmetprodukter, red.). Det er selvforkælelse for mig at gå derover efter en lang arbejdsdag, få et godt stykke kød, købe et par torskebukser, lave en kryddermayon-

naise, skære et godt stykke rugbrød og måske riste det. For mig er det gaver.

Smage, lugte, røre, uhm. Jeg elsker mad! Hjemmelavet røræg, frisk purløg, peber, dild henover og så røget ål...

Jeg kan æde røget ål hele tiden! Eller hjemmelavede frikadeller... Og flæskesteg. Jeg tror også, at det der med, jeg boede i Amerika så mange år, det afsavn af gode, danske egnsretter gjorde, at jeg gik til den, da jeg kom hjem.

Jeg spiser smørrebrød fire-fem gange om ugen.”

NIKOLAJ HÜBBES TRE SUNDE RÅD 1: Gå en tur, helst med en ven eller kæreste 2: Forkæl dig selv hver dag, lav noget, som gør dig glad 3: Lav mad af gode råvarer, brug smør og fløde, drop lightprodukter, diæter og halvfabrikata

Selvforkælelse er også andet end mad for Nikolaj Hübbe. Han havde et amerikansk kørekort, men har ikke fået taget et dansk, så hvis andre inviterer ham på en køretur op ad Strandvejen i Nordsjælland, nyder han det. Især hvis turen munder ud i en frokost. ”At køre bil, ligesom da jeg var lille med min mormor og morfar, at sidde og køre derudaf.

Hele vejen op til Søstrene Olsen i Hornbæk eller Sletten Kro eller Skovridderkroen, spise frokost og køre hjem igen.

Sådan noget søndagsbilisme. Det, synes jeg, er så pragtfuldt. Så sidder jeg der og kigger ud... Den gamle dame med håndtasken,” siger han og placerer en fiktiv taske på skødet, mens han griner.

Han kan også godt lide at gå en tur.

Alene eller helst sammen med en, man kan sludre med undervejs, opleve turen med. Det kan være en slentretur i Københavns gader eller i naturen, og som han siger: ”Det fineste, det er at få opkaldt en kage efter sig og gå en tur i Dyrehaven.”

HØNEN UDEN HOVED Nikolaj Hübbes arbejdsdag er lang og består skiftevis af planlægning, administration, instruktion og undervisning. Han kommer frem til, at han nok holder sig i form, når han underviser, for det sker med store armbevægelser og en drønen frem og tilbage over gulvet. I det hele taget fornemmer man et menneske, der ikke sidder stille ret længe ad gangen. ”Det er ekstremt fysisk at undervise. Hjernen forlader kroppen, og så løber jeg rundt som en høne, der har fået hugget hovedet af, og nerverne stadig galopperer, selvom den i virkeligheden har taget billetten.”

Pauser er der ikke mange af i hverdagen, men om aftenen står den på streamingserier på Netflix og HBO. Han er efter eget udsagn krimiserie-narkoman. Og hvem ved? Måske ser vi ham som skurk eller helt i den næste danske krimifilm eller -serie. ”Jeg kunne godt forestille mig at blive filmskuespiller. I alle SUNDHED OKTOBER / 2018 9

INTERVIEW

genrer. Bare kom an med det hele! Jeg havde en meget lille rolle i filmen ’Steppeulvene’ og da kameraet begyndte at køre, tænkte jeg: ’Hold da kæft! Det her, det er wauw’. Det gav et sug, som ikke kan sammenlignes med noget andet. En mærkelig form for magt, en intensiveret, højere tilstand af væren.”

Det faldt ham naturligt at stå foran kameraet, også selvom han er opdraget på en scene, hvor alle bevægelser og grimasser er store og overdrevne, så de når helt ud til publikum. Hvorimod en lille ansigtstrækning ses på et nærbillede på det store lærred. ”Jo tættere kameraet kom på, jo mere oplevede jeg, at den mindste bevægelse havde betydning.

Tænk, hvor var det spændende. Jeg kunne blive forfalden til det.”

STRABADSER FOR PSYKEN Nikolaj Hübbe kan godt mærke, at han har kørt sig selv hårdt. ”Ryggen værker ind i mellem og det kan snurre nede i benet, helt ud i storetåen. Jeg har ikke holdt mine ryg- og mavemuskler godt nok, efter jeg holdt op med at danse.”

Han er sluppet for de store skader gennem sin karriere, men han har set, hvordan unge dansere går ned med flaget, når de pludselig ikke kan det samme, som de plejer. ”Det er hele ens identitet, der er under beskydning, når vi får en skade. Hvem er jeg? Jeg er danser.

Hvorfor er jeg? Fordi jeg danser. I kraft af at jeg bevæger mig rundt, eksisterer jeg. Man kan gå fra at svæve i luften, mærke den kæmpe frihed, manifestere sig selv og dele det med publikum: Se, er det ikke pragtfuldt? Til et lille tvist med et knæ og pludselig er du parkeret som en eller anden gråspurv på Rådhuspladsen, der nipper til pølsebrød. Det er sgu da ikke særlig sjovt.”

Man fornemmer på Nikolaj Hübbe, at han jagter suset. Adrenalinen. Og måske er det kun, når der er pres på, at han rigtig føler sig i live? ”Når man står, før tæppet går op, og kigger ned ad sig selv og tænker, om lidt forlader kødet knoglerne, så er det om at finde den faste grund under fødderne og sige: Det er dig, der ved, hvor skabet skal stå. Det er

”Frem for at lave de der ensformige reptilbevægelser, som når man for eksempel står og hiver en vægt op og ned gentagne gange, så elsker jeg at lade musikken bestemme bevægelsernes udformning” — Nikolaj Hübbe 10 SUNDHED OKTOBER / 2018

dig, der har tjek på bollerne, dig der sætter standarden. Samtidig tænker man: Hvorfor gør vi det her? Hvorfor udsætter vi os selv for det pres?

Og man får mest lyst til bare at løbe hjem. Selvfølgelig udsætter man sin psyke for nogle strabadser. Men man gør det jo alligevel igen og igen. Og når tæppet går op, så kommer suset.

Så ved man, hvorfor man gør det.”

Har man ikke set Nikolaj Hübbe danse ballet, så har man måske set ham i Vild Med Dans. Gennem efteråret kan seerne se ham som en aktiv meddommer i et af de mest populære programmer. ”Efterhånden har jeg været med i mange år - og ud over, at jeg ved, hvad jeg skal lave hver fredag aften igennem knapt tre måneder, så holder jeg også utrolig meget af fællesskabet”, siger Nikolaj Hübbe, der har en drøm om at se hele Danmark danse. ”Det er sjovt at være med til at løfte dansen op til noget, som vi alle holder af”, påpeger Nikolaj Hübbe, der i løbet af sommeren stod for Den Kongelige Ballet Balletfestival, som alle kunne deltage i. Som optakt til festivalen tog hele ensemblet rundt i landet for at lære danskerne at danse ballet. ”Jeg vil have, at hele Danmark skal danse ballet. Alle skal være med. Jeg glæder mig sindssygt meget både til balletfestivaller og til Vild Med Dans. Dans og ballet er for alle, for dans er en urkraft, som alle kan mærke og intuitivt forstår”, siger Nikolaj Hübbe.

ANNONCE

JEG SLAP AF MED MIN OPPUSTEDE MAVE Anette har haft problemer med maven i mange år. Den blev altid oppustet i løbet af dagen. Hun fandt løsningen med mavemidlet Macoform.

Anette Adamsen fra Risskov har døjet med oppustet mave i mange år.

– Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den. Den kunne blive så oppustet, at jeg så gravid ud, fortæller Anette.

– Nogle dage var det værre end andre, men jeg husker tydeligt de mange år, hvor jeg var leder indenfor Dansk Supermarked.

Den træthed, der fulgte med den oppustede mave, overmandede mig ofte, men på grund af travlheden og et stort arbejdspres kunne jeg ikke bare lægge mig ned. Til tider gav maven så voldsomme problemer, at jeg næsten ikke kunne være i min krop, beretter Anette, der sadlede om fra det stressfyldte lederjob og blev selvstændig psykoterapeut.

Stressniveauet dalede – Det gav mig mere ro i hverdagen. Jeg kunne selv bestemme mine arbejdstider, og stressniveauet dalede hurtigt, men

Jeg tager ikke længere hensyn til, hvad jeg spiser.

Min mave kan klare det, en normal mave også kan klare,« siger Anette.

trommemaven var der stadig.

– Jeg måtte købe mine bukser et nummer større, end jeg egentlig passede, da jeg ellers ikke kunne være i dem hen på dagen, uddyber Anette.

– Maven afholdt mig fra at deltage i arrangementer, for ofte havde jeg ikke overskud til mere, når arbejdsdagen var forbi. Jeg var simpelthen for generet af problemerne med maven og for træt efter at have brugt så megen energi på den, beretter Anette.

Tager Macoform fast hver dag – Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra den lokale helsekostbutik, da jeg endelig fulgte min mors råd og fik bestilt Macoform tabletterne på Wellvitas hjemmeside.

Det viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt hurtigt, og Macoform har nu været en fast del af mit morgenritual igennem de seneste 18 måneder. Nu, hvor vi sidder og snakker om det, så tænker jeg faktisk aldrig på min mave som et problem mere. Den er bare en helt naturlig del af mig, og den afholder mig ikke længere fra at deltage i sociale aktiviteter. Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform.

»Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform,« siger Anette Adamsen.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes på www.wellvita.dk eller via kundeservice på tlf. 82 30 30 40 Kundeservice sidder klar med råd og vedjedning ved telefonerne hver dag mellem kl. 8 og kl. 16.

BAG OM MEDICIN

CANADIERE BEGEJSTREDE FOR COQ10

Det canadiske Sundhedsministerium anbefaler alle læger, at de skal ordinere CoQ10 til patienter, der får kolesterolsænkende medicin. CoQ10 har betydning for kroppens celler.

TEKST: JAKOB THOMAS Ny canadisk forskning viser, at CoQ10 har betydning for menneskers kolesterol. Forskningen viser også, at det især er personer, som får tilført statinbaseret kolesterolsænkende medicin (kemiskproduceret medicin), som har særlig behov for CoQ10. Årsagen til dette er ifølge forskningen, at statinbaseret kolesterolsænkende

at det er positivt, at det canadiske Sundhedsministerium vejleder lægerne i at anbefale CoQ10.

COQ10 REDUCERES MED ALDEREN Det har længe været velkendt, at CoQ10 har betydning for vores helbred. Det indvirker især på hjertet,

sygdom og stress. Der kan opstå komplikationer, når organerne har nået et fald på 25 procent. ”Kroppen danner CoQ10, men det kan være gavnligt at få et tilskud, når man bliver ældre ”, siger Ross Walker.

Han gør opmærksom på, at der findes forskellige former for CoQ10-produkter på markedet. ”Det er den japanske CoQ10, som viser de gode resultater i min forskning. Det er et ultra-rent CoQ10, som ikke indeholder tobaksblade”, oplyser Ross Walker.

Den japanske virksomhed, Kaneka Corporation, har produceret et nyt CoQ10, som optages hurtigere i kroppen. Det er ubiquinol, som bruges i kroppen. Andre produkter med CoQ10 er baseret på ubiquinon, som i kroppen først skal omdannes til ubiquinol. Det foregår i leveren. Kaneka Corporation producerer begge produkter og har valgt at fokusere mest på det nye produkt ubiquinol.

Forklaring: CoQ10 falder med alderen, og du kan her se, hvor stort faldet er i forskellige dele af kroppen.

medicin fører til en hurtigere udtømning af kroppens CoQ10.

lungerne, leveren, nyrerne, milten, bugspytkirtlen og binyrerne.

”Det er et paradoks, at medicin, som virker kolesterolsænkende samtidig også nødvendiggør, at kroppen får tilført CoQ10”, siger hjertespecialist, dr. Ross Walker.

”Vi ved også, at CoQ10 har betydning for kroppens produktion af energi, da det indgår i elektron-transportkæden”, siger den canadiske hjertespecialist.

Han betragter det som en ganske væsentlig bivirkning for patienter, der får statinbaseret kolesterolsænkende medicin. Dr. Ross Walker synes dog,

Kroppen begynder at producere mindre CoQ10, når vi fylder 20 år. Den bliver yderligere påvirket af rygning, alkohol, medicinsk behandling, kronisk

12 SUNDHED OKTOBER / 2018

Det canadiske Sundhedsministerium var den første offentlige institution med oplysningskampagner om kolesterolsænkende medicin og CoQ10.

Ekspert: Dr. Ross Walker, Sydney Heart Health Clinic

ADVERTORIAL

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

Vigtig for indlæring Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Hvorfor Floradix® Kräuterblut®?

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks.

Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages.

Frisk, glad og fuld af energi! ”

med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en velsmagende flydende form.

Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger!

Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

Danmarks største leverandør af nye og brugte el-scootere

FRA

6.00 0,-

Prøv gratis hjemme hos dig

PR Ø V IS I GRAT E 8 DAG

Hos Lindebjerg har vi altid mange nye BRU og brugte elscootere på lager.

GTE Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os sammen finde den, som aling udbet passer til netop dine behov. n e d u ering nansi måned. fi d l u .

F r 0 kr. p fra 20

ark

levering i hele Danm Lokal service og gratis FR A

7.995,OTIUM STOL

URB A

N

49.995 ,K ABIN

Kabinescooter - Urban Lindebjergs Urban kabine er en typegodkendt scooter til 30 Km/t.

Den er udstyret med alt tænkeligt udstyr og klar til at hjælpe dig i det danske vejr.

Må køres uden kørekort

SCOO

E TER

NYHED - Otium stole Super komfortabel lænestol med hævefunktion, indbygget fodskammel. Mulighed for varme- og massagefunktion, samt læderbetræk.

Ring på tlf.: 63 15 00 00, besøg www.lindebjerg.dk eller besøg os i et af vores showrooms: Stensgårdvej 14, 5500 Middelfart - Tinvej 14, 4100 Ringsted Vandmanden 10H, 9200 Aalborg SV - Tilist Skolevej 38, 8381 Tilst

A2018-12

VÆLG LIVET PÅ LIVSSTILSHØJSKOLEN

SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI ophold med indhold Livsstilshøjskolen Gudum

Vi har succes med motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livssglæde. Vi har livsstilskurser af forskellig varighed og med flere linjer.

Lange højskoleophold

Ophold på 6 - 44 uger, med fokus på kost, motion, trivsel og vaneændring.

Individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og NADA øreakupunktur til alle kursister.

Lær bl.a. om at: - finde motionsglæde - håndtere stress

Balance i livsstilen

- finde livsglæde - opnå god trivsel - opnå vægttab ved behov Holdstart

23. september og 4. november i 2018. 3. januar i 2019.

Kontakt skolen, hvis der er et andet tidspunkt, der passer dig bedre. linjefag

Livsstilshøjskolen tilbyder mange spændende valgfag, som du kan sammensætte efter dit behov. Vi har desuden forskellige linjefag, som går mere i dybden med de enkelte emner.

Vi veksler mellem linjerne: - Natur og vandring - Yoga og mindfulness

- Tæt på vægten - Tæt på Diabetes Ring og hør, hvornår de linjefag du ønsker er på programmet.

Sund Livsstil - 2 uger

Vi har flere 2 ugers kurser i Sund Livsstil i løbet af året.

Se på vores hjemmeside hvornår de starter eller ring til os, for at høre nærmere.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

HJERNENS SPILLEREGLER

SOCIOLOG:

MENTAL SUNDHED KRÆVER HJERNEKENDSKAB

Hun er en af Danmarks mest produktive forfattere med 10 udgivelser på tre år og hun er tændt af en indre ild. Hun formidler ’hjernens spilleregler’, fordi de er så afgørende for vores sociale samspil og mentale sundhed.

TEKST: NILS SJØBERG ”Vi taler og taler om manglen på mental sundhed, men handler for lidt”, siger sociologen, Anette Prehn, som en opsang til os alle omkring mental sundhed. ”Mental sundhed er ikke noget, vi kan nøjes med at erkende teoretisk. Vi skal forstå, hvad vi i praksis kan gøre - og så gøre det.”

Anette Prehn har netop fået udgivet en serie på syv minibøger af 24 sider hver.

De kommer i kølvandet på hendes fem bestseller-bøger om hjernens spilleregler.

Denne gang er formidlingen så jordnær og eksempelbåret, at minibøgerne kan forstås fra 10 år og opefter. Dels har hun gjort sig umage med indholdet, dels med fortællestilen. Dermed fanger hun også mange voksne: ”En ung mand, Per, på 26 år, som har fire diagnoser, og ifølge eget udsagn

ikke har læst bøger siden ’Søren og Mette’ i skolen, beskrev for eksempel for mig, hvordan minibøgerne smitter ham med indre ro. Han læser dem gerne flere gange i træk, og får skridt for skridt en større forståelse for, hvad der egentlig foregår inde i ham, og hvordan han kan regulere sine følelser på hensigtsmæssige måder.”

at gå en tur, mærke den friske vind bide i kinderne og lade sig opsluge af sanseoplevelsen eller observation af omgivelserne. Ligesom kropslig uro og frustration kan tackles anderledes ved at kende til hjernens alarmklokke (også kaldet amygdala) og regulere denne gennem sin opmærksomhed og opfattelse af en situation.

Per er ikke alene. Faktisk bugner Anette Prehns indbakke med vidnesbyrd fra mennesker, der beskriver, hvordan indsigt i hjernens spilleregler har fået deres selvskadende søn, som rev håret ud på sig selv og dunkede hovedet ind i væggen, til at få et normalt liv igen. Eller hvordan den nye viden har reddet deres familieliv.

”Mental sundhed kræver hjernekendskab.

I de syv minibøger beskriver jeg skridt for skridt, hvad der er værd at vide om hjernens spilleregler for at kunne håndtere for eksempel vrede, utryghed eller nervøsitet på mere hensigtsmæssige måder - ligesom vi i bøgerne følger unge mennesker, som for eksempel skal holde et oplæg, bliver sat i uventede og skræmmende situationer eller skal kunne samle deres mentale kræfter omkring skolearbejdet,” fortæller Anette Prehn.

Selv fremhæver Anette Prehn, at hjerneforskningen behøver en praktisk oversættelse for at kunne skabe værdi hos mennesker. Det er den rolle, hun har påtaget sig. Fordi det er så afgørende for vores mentale sundhed, at vi forstår, at vi ikke bare ’er’ vores hjerne, men har en hjerne - og at den kan reguleres.

Hjernen og kroppen er dybt integreret og supplerer hinanden. For eksempel kan tankemylder tackles anderledes ved

Minibøgerne anbefales hver især af nogle af Danmarks største kapaciteter inden for socialt samspil og hjerneforskning, blandt andre hjerneforsker og professor Troels W. Kjær, professor, hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard, familievejleder Lola Jensen og professor Per Schultz Jørgensen.

”Mental sundhed kræver hjernekendskab. I de syv minibøger beskriver jeg skridt for skridt, hvad der er værd at vide om hjernens spilleregler for at kunne håndtere for eksempel vrede, utryghed eller nervøsitet på mere hensigtsmæssige måder” Sociolog Anette Prehn har gjort det til sin mission, at hjerneforskning skal være tilgængeligt for alle, for at man kan forstå og bruge sin hjerne mest hensigtsmæssigt i sin hverdag.

SUNDHED OKTOBER / 2018 15

HJERNENS SPILLEREGLER

Hjernen følger bestemte spilleregler, som har stor betydning for vores sociale samspil og mentale sundhed. Derfor er det paradoksalt, at spillereglerne stadig er ukendt land for de fleste af os.

TEKST: ANETTE PREHN, SOCIOLOG

1

Men de betyder noget, de spilleregler (eller logikker) - især for vores sociale samspil med hinanden og os selv. Derfor er jeg på en mission med at gøre dem tilgængelige for almindelige mennesker i et jordnært sprog, der både kan forstås, huskes og bruges konkret i hverdagen.

Din plastiske hjerne gør forandring mulig. Hjernen består af 80-100 milliarder nerveceller med op til 10.000 forbindelser til andre nerveceller hver især. Forbindelserne ændrer sig alt efter, hvordan og hvor meget, du bruger dem; dét, du gør, tænker og føler. Det er ligesom stier i en skov: De ’stier i hjernen’, du går på tit, bliver mere tydelige og oplagte at gå ad. De stier, du måske engang har gået på, men siden er kommet fra at gå på, gror til. Plasticiteten, det vil sige formbarheden, er så markant, at hvis vi scanner din hjerne nu, og igen når du har læst artiklen her, vil vi se to forskellige ting.

I artiklen her bliver du præsenteret for tre af de grundlæggende hjernespilleregler og hvorfor det er godt at kende til dem.

Med andre ord har du et enestående livfuldt, forunderligt og foranderligt netværk i øverste etage. Dets formbarhed betyder, at forandring er mulig - og at

Når hjerneforskere gør sig umage med at forklare disse spilleregler, siger de ting som ”neurons that fire together, wire together”, ”brug det eller mist det” eller ”selvdirigeret neuroplasticitet”.

Alt sammen er udtryk, som er ret så verdensfjerne og svære at omsætte til praksis.

16 SUNDHED OKTOBER / 2018

vi har grund til at ændre vores syn på en række ’diagnoser’.

I stedet for at betragte dem som livstidsdomme, kan vi med fordel se på dem som øjebliksbilleder og rette vores opmærksomhed hen imod, hvad der kunne være hjælpsomt at styrke i situationen.

Lad mig give et eksempel: Jeg talte på et tidspunkt med en kvinde, der tidligere havde haft en depression. Nu sagde hun til mig: ”Bare jeg ikke ryger ned i Hullet igen!” ”Hullet?” sagde jeg, ”hvad er Hullet for noget?” Hun forklarede mig nu, ganske livagtigt: ”Det er stort og sort og har en helt særlig lyd. Og så er det, som om det trækker mig til sig, ligesom et sort hul i universet.” ”OK”, sagde jeg. ”Så hvis du IKKE vil ryge i Hullet igen, hvad vil du så hellere?” Det anede hun

juni nr. 05/2018 | 16

HJERNENS SPILLEREGLER ikke. ”Hvad hedder det?” Pas! ”Hvilken farve har det sted, du hellere vil hen?

Hvilken lyd har det?” Hun var helt blank.

Plasticiteten i hjernen betyder, at de ’stier’, vi giver opmærksomhed til, styrkes - uanset om vi bryder os om de stier, eller ej. Dette kaldes også for ’selvdirigeret neuroplasticitet’ og når vi for alvor forstår princippet, giver det os grund til aktivt at reflektere over - og levendegøre - de konkrete stier, som vil hjælpe os i en hensigtsmæssig retning.

I stedet for at frygte ’Hullet’ kan kvinden her med fordel styrke de stier, som vil hjælpe hende med at oppebære mental sundhed. Det kan for eksempel være i form af en god og tilstrækkelig søvn, motion, indre ro, at ’fyre’ sin indre dommer eller optræne evnen til at tale midlertidighedens sprog (sidstnævnte vil sige at have blik for, at noget kan være til stede i ens liv for en tid, i en fase eller i øjeblikket, uden nødvendigvis at ende med at være der for altid).

2

De nyttige ’stier’ skal levendegøres. Dette fører mig videre til en anden hjernespilleregel.

At hjernen har det med at overhøre abstrakte ord og udtryk og fæstne opmærksomheden til de dele af en sætning, som er konkrete og billedskabende. ’Jeg vil ikke være nervøs’ eller ’Nu gider jeg ikke at være så vred mere’ lyser alene ’nervøs’ og ’vred’ op og er eksempler på, at vi kan gøre en situation sværere for os selv (eller andre), uanset vores gode intentioner.

Det eneste, vi med denne type sætninger, giver vores hjerne at gumle på er ’nervøs’ og ’vred’.

Når vi kender til hjernens spilleregler, forstår vi, at det er umuligt at ’fjerne fra sin hjerne’, men at vejen fremad ligger i at øge trafikken ad andre stier.

Det er altså den hensigtsmæssige omdirigering af opmærksomheden til konkret adfærd og handling - der hjælper os videre. Dette kaldes også for opmærksomheds-koreografi; at vi har en bevidsthed om, hvilke stier vi er i gang med at styrke lige nu - og hvilke andre stier, der kunne være mere hensigtsmæssige at styrke.

Det er også nyttigt at forstå, at det er utilstrækkeligt alene at forsøge at tænke sig til et andet fokus. Det

svarer til at lyse en sti op, eller måske gå på den en enkelt gang. Dog sker der det, at stien gror til rigtig hurtigt igen. For at en sti skal forblive en sti, kræver det, at vi ulejliger os med at gå ad den nogle gange. Flere gange.

Gerne mange gange.

Lad mig give et eksempel: Hvis man har det sådan, at man IKKE ønsker at blive så vred så tit, kan konstateringen heraf være en fornuftig del af ens analyse. Den kan være en trædesten i ens erkendelse. Men den er absolut utilstrækkelig som strategi. Hvis jeg ’ikke vil blive så vred’, levendegør jeg ene og alene vrede.

I stedet kan jeg styrke andre stier, for eksempel: Indre ro • Nysgerrighed • Det store perspektiv • Humor • Tålmodighed Alle fem kan være nyttige stier at styrke, men kun det enkelte menneske kan afgøre, hvilke der for alvor vil batte.

Når man så har besluttet sig for at styrke til eksempel ’indre ro stien’, er det så nok i sig selv? Nej! Alt vi håber at trække på i ’krigstid’, skal indøves grundigt i ’fredstid’. Det giver næppe garanti for, at man har adgang til dette repertoire i krigstid, men det øger sandsynligheden for det.

Derfor er det nødvendigt at være konkret. Og at træne nye stier op i hjernen, stille og roligt. Indre ro stien trækker blandt andet på det dybe og rolige åndedræt (mestrer du det?).

Ligesom den kan have stor glæde af, at du bliver ’dus’ med din amygdala, det vil sige lærer at holde hjernens alarmklokke ud i strakt arm - sågar tale til den - i stedet for at lade sig drive med af dens umiddelbare reaktioner. Vi kan opøve evnen til at kunne svirpe tilbage til vores balancepunkt, men skal vi kunne trække på dette i mange af livets situationer kræver det træning. Vi skal kende vejen tilbage til balancepunktet, for at kunne have adgang til det i mere udfordrende situationer. Dette kalder man også for ’resiliens’, og det er centralt for vores mentale sundhed.

3

Rummets hukommelse kan hindre vaneændring. En af de åbenlyse konsekvenser af, at de fleste har

til gode at lære hjernens spilleregler at kende, viser sig i sundhedsvæsenet.

Her oplever man konsultationer med læger, fysioterapeuter eller lignende af få minutter. Hvis man som borger har et problem, man for eksempel skal lave fysiske øvelser for at blive kvit, vil man typisk få øvelsen vist en gang eller to. Er man heldig, bliver man inviteret til at lave øvelsen selv en gang eller to.

Men som de fleste har erfaret, gror denne nye sti til, allerede få minutter efter at man har forladt konsultationen. Det er næsten som om, der har været en kronprinsesse forbi for at klippe en snor. Forbindelsen er ’cuttet’.

Man erindrer kun vagt, og uden nyttige detaljer, hvordan det nu lige var, at øvelsen skulle laves. Dette fænomen skyldes, hvad jeg kalder for ’rummets hukommelse’: at læring lagres i hjernen sammen med det rum, det er foregået i. Problemet er, at læringen bliver hængende i rummet, når du forlader det - og at det faktisk kan være særdeles udfordrende at genetablere forbindelsen tilbage hertil.

Lad mig give et eksempel: Kender du det at få børn hjem fra skole og spørge dem: ”Hvad har du lært i skolen?” Og herefter få svaret: ”Det kan jeg ikke huske”, ”det ved jeg ikke” eller ”ingenting!” Det er rummets hukommelse, der er på spil, fordi den her spænder ben for, at man kan ihukomme, hvad der egentlig foregik i en anden sammenhæng.

Du kender det sikkert også fra dig selv: Du står i køkkenet og skal hente noget inde i stuen. Så kommer du ind i stuen og opdager, at du har glemt, hvad du ledte efter. Hvorefter det bedste næste skridt er ... at gå tilbage. Dér er det som om, vores intention, vores beslutning, nærmest ’hænger’ i rummet; i køkkenet hvor den blev skabt.

Den dag sundhedsvæsenet og politikerne begynder at interessere sig for hjernens spilleregler, vil de erkende den enorme forskel på: • Adgang • Færdigheder • Integration I dag er der fokus på ’adgang’: at give adgang til viden, til medicin, til diagnoser. Når lægen har videregivet nogle ord eller råd, kan han eller hun ’sætte hak’ og føle, at der er gjort det, SUNDHED OKTOBER / 2018 17

HJERNENS SPILLEREGLER der er vigtigt. Fra et hjerneperspektiv er det dog utilstrækkeligt.

Nye stier er først egentlige stier, når de er trampet tilstrækkeligt op i hjernen. Vi ved fra undersøgelser, at kun cirka halvdelen af patienterne gør det, som lægen siger, at de skal gøre. Men vi forstår det meget bedre, når vi kender til hjernen. Det er ikke patienterne, der er idioter, når de ikke ’lystrer’. Det er ganske enkelt hjernen, der er begrænset, ufuldkommen og ifølge hjerneforskere i øvrigt slet ikke udviklet til at huske detaljer. Og sundhedsvæsenet, der har fået skabt en ramme omkring konsultationer, der nok tilfredsstiller bureaukrater, men som også indebærer, at vi skyller milliarder af kroner og gode intentioner ud i toilettet hvert år.

Selv hvis borgeren får mulighed for at træne den nye færdighed op, mangler der stadig en essentiel komponent: Integrationen i ens normale hverdag.

Brobygningen til egen virkelighed. At have optrænet en færdighed er noget ganske andet end at finde plads til at udføre den i den fulde palet af aktiviteter og forpligtelser, som rigtig mange af os har. Skal vi øge sandsynligheden for succesfuld integration i hverdagslivet, ved forskerne, at det er en god idé at stable den nye aktivitet ovenpå noget, som vi allerede har for vane at gøre. Hvorfor? Fordi det er ulige meget lettere at ’vane-stable’, det vil sige at lægge en ny sti ovenpå en allerede eksisterende sti, som har bevist sit værd i dit liv.

I stedet for at stå med en god intention og alt for lidt tid og overskud (hvorfor den gode intention om forandring tit strander), kan vi i stedet kigge os omkring i vores liv, og spørge, hvor vanesporet allerede er trådt godt og grundigt op, og så lægge den nye gode vane oveni denne. Det øger sandsynligheden for, at vi lykkes med at huske at indføre og gennemføre de nye aktiviteter.

Alligevel holder vi som samfund stædigt fast på, at dét at give adgang er en central aktivitet i særdeleshed i den primære sektor af sundhedsvæsenet. Med hjernens spilleregler in mente bør vi i stedet arbejde på at udvikle en dyb interesse for færdigheder og integration.

18 SUNDHED OKTOBER / 2018

KØREKORTSFRI “BIL” Unik driftsikkerhed.

Bygget i stål og plade som i de gode gamle dage.

Kan leveres både som EU45 km og som 25 km Invalideknallert, som kan køres uden kørekort. Unik smidighed og lasteevne.

Må køres af alle med eller uden handicap. ∫ Stærk 50 cc benzin motor ∫ Lang rækkevidde ∫ Varmeanlæg kan eftermonteres Findes i: Van, Cross, Pick Up, Top

Kig efter logoet Limited Speed Edition, der er din garanti for at køretøjet er godkendt efter danske regler. APE Limited Speed Edition forhandles kun gennem autoriserede forhandlere, der sikrer, du altid er godt kørende og får den bedste service.

BESTIL BROCHURER HOS: IMPORTØR: TMP. THOMAS MØLLER PEDERSEN APS ELMEVEJ 8 . 7870 ROSLEV . TLF: 9774 0733 . E-MAIL: INFO@TMP.DK . WWW.TMP.DK

SOV TIL BEDRE HJERNE

SOV DIG TIL EN BEDRE HJERNE Vi gør det alle sammen, men mange af os gør det for lidt. At sove er et helt grundlæggende biologisk behov, men alligevel er det underprioriteret i vores kultur i disse år. Kun en ud af tre voksne får tilstrækkelig søvn om natten, mens tallet for teenagere er helt nede på tre ud af hundrede.

TEKST: ANETTE PREHN, SOCIOLOG

Ny hjerneforskning hjælper os til at forstå, hvorfor vi med fordel kan prioritere søvn over alt andet og hvad søvn gør af gode ting for vores mentale sundhed.

I min nye minibog ’Sov dig til en bedre hjerne’, der er skrevet, så den kan forstås fra 10 år og opefter, beskriver jeg, hvad der er værd at vide om søvn og gode søvnvaner. Her får du nogle af hovedpointerne.

20 SUNDHED OKTOBER / 2018

HJERNEN ER EN MASKINE Kører opvaskemaskinen længe nok?

Søvn har en række funktioner i vores liv. Den fungerer ligesom en opvaskemaskine, som vasker hjernen ren igen og igen.

Hvis du forestiller dig, at du tænder for din opvaskemaskine i dit køkken, lader programmet køre i en tid, men afbryder opvasken før den har vasket færdig, får du en fornemmelse af, hvad der sker i din hjerne, når du so-

ver for lidt. Det svarer til, at du tager snavsede tallerkener og bestik ud af maskinen, som du så spiser på og med i løbet af dagen. Og putter ind i opvaskemaskinen igen.

Hvis historien så gentager sig næste nat og næste nat og næste nat, har vi balladen. Stille og roligt ophober der sig affaldsstoffer i din hjerne.

Hjerneforskerne mener, at denne ophobning af snavs over tid spiller en nøglerolle i en række mentale sygdomme, for eksempel Alzheimers. Det er kun, når vi sover, at denne smarte udrensning finder sted.

SOV TIL BEDRE HJERNE

SØVNEN SKRUMPER HJERNEFORBINDELSER For at forstå en anden af hjernens funktioner skal vi besøge et af de andre apparater, mange af os har derhjemme i dag: vaskemaskinen. Det er nemlig sådan, at søvn skrumper hjerneforbindelses-netværket i øverste etage lidt hver nat og dermed sikrer, at vi har plads til at lære nyt. Læring styrker og udvider nemlig forbindelserne.

Kender du fornemmelsen af, at nyvaskede cowboybukser er lidt strammere og sværere at få på? Og når du så går med dem, så udvider de sig lidt? Det er samme idé her. Hvis skrumpningen ikke fandt sted, ville cowboybukserne blive mere og mere udvidet af vores aktivitet. Men den regelmæssige skrumpning muliggør, at vi kan udvide dem lidt igen og igen, mens de fortsætter med at se pæne ud.

Under søvnen hviler din krop og hjerne sig. Denne hvile er vigtig, fordi den både fornyer kræfterne og hjælper dig med at sortere i dine oplevelser, lave nye forbindelser samt huske de vigtigste af de ting, som du har oplevet.

TEENAGERES SÆRLIGE SØVNBEHOV Når man er teenager, har man et ekstra stort behov for søvn. Forskning viser, at teenagere skal sove cirka 9 timer og 15 minutter hver eneste nat for at kunne fungere godt. En undersøgelse af mere end 27.000 teenagere i USA viser dog, at kun meget få får den søvn, de behøver.

For hver gang man har 100 teenagere, får kun tre af dem den søvn, de har brug for.

Gennemsnittet ligger på omkring 6 timer og 30 minutter, det vil sige alt for lidt til at kunne fungere godt. Der har ophobet sig så megen affald i teenageres hjerne, at hjernescanninger af dem viser, at de fleste går rundt med en permanent søvnforstyrrelse.

Døgnrytmen forskydes naturligt i teenageårene og mange teenagere

bidrager til en yderligere forstyrret døgnrytme gennem de valg, de træffer i løbet af en uge: At blive oppe til sent om natten og sove længe i weekenden, hvilket naturligt fører til, at de ikke kan falde tidligt nok i søvn søndag aften og de så begynder deres nye uge i søvnunderskud.

Får vi for lidt søvn, viser forskning, at vi er mindre glade og føler større tristhed og håbløshed. Vi reagerer i mindre grad på positive ting og har sværere ved at kontrollere vores impulser. Vi får også en større risiko for at udvikle depression og angst. Undersøgelser viser, for hver times mistet søvn, øges vores risiko for at føle tristhed og håbløshed med hele 30 procent.

Med andre ord rummer søvn en afgørende nøgle til mental sundhed. Derfor kan vi med fordel prioritere den over alt andet og gå efter, at vi får tilstrækkelig søvn, så ofte som muligt.

HVAD KAN VI GØRE Det kan være en god idé at regne baglæns. Du ved, hvornår du skal op.

Regner du baglæns, kan du let finde ud af, hvornår du skal falde i søvn.

Står du for eksempel op klokken 6 om morgenen og behøver 8 timers søvn, betyder det, at du så småt bør begynde at gøre dig klar til at gå i seng og falde til ro inden klokken 21.30 - så du kan sove omkring klokken 22.

God søvn kan saboteres af de mange skærme, vi har omkring os. Melatonin regulerer menneskers døgnrytme. Det produceres i timerne op til, at din krop gerne vil sove og får dig til at blive naturligt træt. Melatonin producerer du mere af, når det er mørkt. Men det bremses af lys. Især af det kraftige, blå lys, som kommer fra skærme. Skærme udsender rigtig meget lys. Og har vi dem tæt på os (i form af for eksempel mobiler eller bærbare computere) påvirker det os meget. Det gør det for det første svært at falde i søvn. For det andet får det os til let at vågne midt om natten - uden rigtig at kunne falde i søvn igen.

Sociolog, Anette Prehns bog ’Sov dig til en bedre hjerne’.

Vælger du alligevel at bruge skærme indtil tæt på sengetid, findes der programmer online, som giver din skærm et stadig mere rødligt skær, desto tættere du kommer på sengetid. Man kan også bruge orange briller for at give hjernen den ro, den har brug for - og fortjener - efter en lang dags arbejde.

Mobiltelefoner og digitalt udstyr bør holdes i et separat rum om natten - og væk fra soveværelset. Hvis du inden for de senere år har fået for vane at bruge mobilen som vækkeur, er det tid til at ønske dig et vækkeur med visere, som ikke udsender stærkt lys. Du gør også din hjerne og krop en tjeneste ved at sikre, at dit soveværelse er mørkt, roligt og køligt.

Eventuelt kan du bruge øjenmaske og ørepropper - eller købe mørklægningsgardiner.

Søvnen er et afgørende biologisk behov og centralt for, at vi kan få det bedste ud af vores livs dage.

Værdien i at vågne af sig selv om morgenen - frisk og glad - og kunne bevare dette overskud og denne optimisme i løbet af dagen, er en vigtig byggesten for vores mentale sundhed.

Glemmer vi byggestenen, skrider ’huset’ let sammen.

SUNDHED OKTOBER / 2018 21

Find det på apoteket SALUS MAGNESIUM Et naturligt, flydende og velsmagende magnesiumtilskud.

Magnesium bidrager bl.a. til en normal muskelfunktion, at mindske træthed og udmattelse, samt nervesystemets normale funktion.

500 ml, 249 ,Læs mere på https://www.mezina.dk/shop/frontpage.html eller ring tlf.: 7518 1611.

MICRODACYN® Effektivt middel til pleje og heling af bl.a. kroniske sår, diabetiske fodsår, forbrændinger, øjenbetændelse, virus og svamp.

Microdacyn® hydrogel og -væske anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1.ste, 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakterie- hæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår.

Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

Læs mere på http://www.diasence.dk/ eller ring tlf.: 2022 3645.

SYLLIFLOR® LOPPEFRØSKALLER - naturlig vej til kontrol af kolesterol Loppefrøskaller (Psyllium husks) kan hjælpe til at kontrollere indholdet af kolesterol i blodet, når det kombineres med en sund kost og en aktiv livsstil. De fiberrige frøskaller binder stoffer relateret til kolesteroldannelse, så de transporteres gennem fordøjelsessystemet og ikke optages over tarmen.

SylliFlor er et sprødt og velsmagende fiberdrys med et naturligt højt indhold af netop de fibre, der kan bidrage til at sænke kolesteroltallet. 15 g (3 spsk.) SylliFlor om dagen giver den mængde fibre, der har dokumenteret effekt.

Fås Naturel eller med smag af Vanilje, Malt, Kakao eller Æble og kanel. Bestil smagsprøver på www.biodanepharma.com eller tlf.: 75 555 777

AMINOJERN - velegnet til veganere Vegan Society veganer vegansk Jernmangel rammer ofte vegetarer og veganere Som vegetar eller veganer skal du være ekstra opmærksom på at få tilstrækkeligt jern gennem kosten. Nogle grøntsager indeholder jern, men jern fra frugt og grønt optages ikke så effektivt i kroppen som jern fra kød. Derfor har mange vegetarer behov for at supplere kosten med et dagligt tilskud af jern. aminoJern er produceret af ikke-animalske ingredienser aminoJern er det ideelle jerntilskud til dig, der er vegetar eller veganer, da det er produceret på ikke-animalske ingredienser. Samtidig behøver du bare én tablet for at få den mængde jern, du behøver.

Læs mere om alle de ekstra fordele og bestil din gratis vareprøve på aminojern.dk eller tlf.: 39 617 618.

22 SUNDHED OKTOBER / 2018

FORSYNAMIN - Et kosttilskud, der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen? Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv.

Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne Resveratrol, Lutein og Zeaxanthin, vitaminerne E, C og Zink, der medvirker til at bevare et normalt syn længere. Forsynamin er med til at forbedre evnen til at se kontraster, og du bliver mindre følsom overfor lys, der blænder.

Nu kan du med fordel begynde at forberede dit syn på fremtiden. Fås i Helsekostbutikker og udvalgte apoteker.

Læs mere på forsynamin.dk eller ring tlf.: 5782 0305

MAGNESIUM CITRAT​ Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks ​Varianter: 90 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 149,95 kr.

180 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 239,95 kr. ​Dosering: 3 kapsler dagligt Læs mere på https://naturenergi.dk/ eller ring tlf.: 4816 1213.

I SAY: URINVEJSINFEKTION Du kan behandle og teste dig selv skånsomt, naturligt og nemt.

Igangsæt en hurtig naturlig selvbehandling af din urinvejsinfektion med i say: URINVEJSINFEKTION baseret på tranebærekstraktet Cranberry-Active™, som danner en fysisk barriere omkring bakterierne, så de hverken kan formere sig eller klæbe til blærevæggen. i say: URINVEJSINFEKTION indeholder 30 kapsler til at sluge. Til behandling tages 2 kapsler om dagen og til løbende forebyggelse 1 kapsel om dagen. i say: URINVEJSINFEKTION virker skånsomt ved, at bakterierne udskilles med urinen, og kroppen kan begynde sin naturlige heling. Kapslerne (til at sluge) er fremstillet af gelatine fra planter og ikke fra animalsk væv og de kan bruges af både mænd og kvinder.

Hvis du er i tvivl om du har en urinvejsinfektion/blærebetændelse kan du med fordel teste dig selv med en i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST, der med en lille urinprøve giver dig klart svar i løbet af 2 minutter.

Begge i say: produkter kan købes på apoteket. i say: URINVEJSINFEKTION til behandling og forebyggelse for kr. 129,00 i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST for kr. 53,00.

Læs mere på www.urinvejsinfektion.dk

SUNDHED OKTOBER / 2018 23

HØRELSE

KAN HJERNEN

STYRE HØRELSEN Svaret er ja. Men kan vi også komme til at styre høreapparatet blot ved at koncentrere os om den ønskede lyd. Det lyder som en drøm.

Drømmen er nu tættere på en opfyldelse ved hjælp af danske forskere.

Ny viden om hjernen er første skridt til fremtidens høreapparat.

TEKST: NILS SJØBERG

Et tema om hjernen bør også sætte fokus på, hvad hjernen kan bruges til udover det, som den nu en gang er til. Sundhed+ har haft kontakt med forskere på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som netop nu er i gang med at identificeret de signaler i hjernen, der hjælper os til at fokusere på en bestemt lyd. Det kan for eksempel være tale fra en enkelt person. Dermed er forskerne første skridt på vejen til et høreapparat, der styres af hjernen.

“Det vil være helt ideelt at kunne styre høreapparatet ved blot at koncentrere sig om den ønskede

24 | SUNDHED+

lyd”, siger Jens Hjortkjær, seniorforsker på DTU Elektro og Hvidovre Hospital.

“På den måde kan man eksempelvis holde øjnene på vejen, når man kører bil og samtidig lytte til snak fra bagsædet. Det opmærksomheds-styrede apparat forsøger at efterligne den normale hørelse, hvor lytteren er i stand til at følge en bestemt taler blot ved at fokusere på vedkommende.”

EUROPÆISK SAMARBEJDE Et høreapparat forstærker som udgangspunkt al lyd i vores omgivelser.

Det betyder eksempelvis, at man under et restaurantbesøg får forstær-

HØRELSE

ket baggrundsstøjen lige så meget som talen fra den person, man sidder overfor. Som normalthørende kan vi sagtens skelne og koncentrere os om at høre, hvad personen siger. Det er derimod vanskeligt for en person med høreapparat, der får forstærket alle lydkilder lige kraftigt.

Ved hjælp af målinger med elektroder på hovedet, EEG-målinger, har det været muligt for forskere fra DTU at afkode de processer i hjernen, der gør os i stand til at skille lyden ad og koncentrere os om eksempelvis en enkelt persons tale.

De målinger har været startskuddet til, at forskerne efterfølgende har kunnet udarbejde modeller for processen, som i fremtiden kan anvendes til at sende netop den lyd til høreapparatet, som brugeren ønsker at høre. Arbejdet er sket som en del af det europæiske COCOHA projekt (Cognitive Control of a Hearing Aid), hvor DTU deltager sammen med franske, engelske og schweiziske universiteter og høreapparatvirksomheden Oticons forskningscenter, Eriksholm.

WHO anslår, at der er 360 millioner hørehæmmede på verdensplan.

Antallet ventes at stige.

og efter de første års arbejde er det lykkedes os at vise, at det rent faktisk er muligt at lave en sådan realtidsstyring”, oplyser Jens Hjortkjær.

ET STORT SKRIDT COCOHA projektet har et mål om at hjælpe brugere af høreapparater til at kunne forstærke den lyd, han eller hun fokuserer på. Det vil sige en hjernekontrol af høreapparatet, hvor lytterens opmærksomhed styrer, hvilket signal, der skal forstærkes.

“Vi arbejder med at bruge hjernens signaler til at styre høreapparater,

Seniorforskeren på DTU Elektro og Hvidovre Hospital fortæller, at de danske forskere har gennemført forsøg, hvor elektroder på hovedet af en testperson har målt hjernens aktivitet, når personen blev bedt om at koncentrere sig om at lytte til stemmen fra person A og ignorere person B. Aktiviteten i hjernen blev efterfølgende brugt til at forstærke lyden fra person A og dæmpe lyden fra person B og sende dette til høre-

apparatet. Det er sket ved hjælp af de modeller og algoritmer, der er udviklet på baggrund af forskernes afkodning af processen i hjernen, der gør det muligt at høre den lyd, man ønsker.

“Det er et spændende skridt i forhold til udvikling af en ny type af hjerne-kontrollerede høreapparater, der forhåbentlig vil kunne hjælpe brugeren til i højere grad at høre som en normalthørende. Andre typer af hjernens kontrol kan være at forstærke lyden fra den person, som brugeren ser på - for eksempel ved at optage øjets synsretning med EEG-elektroder”, siger Jens Hjortkjær.

SUNDHED OKTOBER / 2018 25

HJERNERYSTELSE - DEMENS

HJERNERYSTELSE ØGER

RISIKOEN FOR DEMENS Der er en klar sammenhæng mellem alvorlige hovedskader og demens.

Det viser den hidtil største undersøgelse baseret på data fra næsten 2,8 millioner danskere.

TEKST: NILS SJØBERG OG ANNA WESTH, AARHUS UNIVERSITET

“Man skal passe godt på hovedet.”

Sådan siger overlæge Jakob Christensen og professor Mogens Vestergaard fra Institut for Folkesundhed, som står bag den hidtil største internationale undersøgelse af sammenhængen mellem hjernerystelse og demens.

At der er alvor bag ordene fremgår tydeligt af ny dansk-amerikanske forskning.

Således fremgår det, at en enkelt meget alvorlig hovedskade får risikoen for demens til at stige med 35 procent, mens en enkelt let hovedskade får risikoen til at stige med 17 procent.

“Jo flere hovedskader, man får, desto højere er risikoen for at udvikle demens,” siger de to forskere. En hjernerystelse i forbindelse med for eksempel fodbold, håndbold eller boksning giver en 24 procent højere risiko for at udvikle demens, end hvis man ikke har slået hovedet.

Dermed står konklusionen af den ny undersøgelse, der er baseret på data fra næsten 2,8 millioner danskere klar, hvor 132.000 - svarende til 5 procent - havde haft en hjernerystelse.

STÆRKT BEKYMRET ET SUNDT SAMARBEJDE Teksten er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Universitet, der har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk og har som mål at bidrage til at løse de globale og komplekse udfordringer, som verden står over for.

26 SUNDHED OKTOBER / 2018

Både i Danmark og USA har man i de seneste år diskuteret, om der kunne være en sammenhæng mellem hovedtraumer og demens. Især inden for kontaktsportsgrene som håndbold, fodbold og boksning.

“Eksisterende forskning inden for området har dog ikke givet et klart svar. Men i det nye forskningsprojekt har vi haft adgang til at kunne følge data fra knapt 2,8 millioner danskere gennem Landspa-

tientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret i en længere årrække fra 1977 til 2013. Resultaterne viser, at danskere, der har været udsat for et hovedtraume, har en meget højere risiko for at udvikle demens end dem, der ikke havde slået hovedet”, fortæller Jakob Christensen.

Udover at være overlæge, ph.d., dr.med. ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet er han også ansat ved Neurologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

“Det er tankevækkende, at meget alvorlige hovedskader især forekommer blandt unge mennesker. Det er derfor også bekymrende, at risikoen for demens er særligt høj for relativt unge mennesker,” siger Jakob Christensen.

PAS PÅ HOVEDET I dag kender man ikke til medicinske behandlinger, der kan afhjælpe skader på hjernen, som kommer efter et hovedtraume. “Genoptræning er ofte vanskelig, langvarig og meget krævende. Derfor er det vigtigt at undgå at slå hovedet i størst muligt omfang. Det kan for eksempel ske ved at passe på hovedet i trafikken og undgå aktiviteter, hvor man tilsigter at slå hovedet.

Derfor skal alle - også unge mennesker - beskytte hjernen mod skader. Det kan man for eksempel gøre ved at bruge cykelhjelm. Det er også vigtigt, at hovedskader mindskes mest muligt i sport, for eksempel i boksning”, siger overlæge Jakob Christensen om forskningen, hvis resultater var publiceret i det internationalt anerkendte tidsskriftet Lancet Psychiatry den 12. april 2018.

KOSTTILSKUD

Sov godt med

TryptoNAT Medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet.

TryptoN*AT er tryptofan kombineret med kendte urter som baldrian, der afhjælper ved søvnproblemer, og vitaminer og mineraler, (heriblandt magnesium), der medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet. Indtages med fordel inden sengetid.

UKT OD

ETS PR ÅR

Årets produkt 2016 Helsebranchens har kåret TryptoN*AT som årets produkt med begrundelsen: • Unik sammensætning • Fantastisk virkning • Super respons fra kunder Nomineret til Danish Beauty Award 2017 i kategorien: Årets Inner Beauty Award.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos din autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og udvalgte apoteker.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

STOP SNORKEN! Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker din partner?

Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt!

Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik.

Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

FOREBYGGELSE

4 timers motion øger livet med 5,5 år Manden bag forskningen, danske Peter Schnohr, var tæt på at opgive forskningen i motion og sundhed allerede før, han kom i gang med Østerbroundersøgelsen. Viljestyrke og motivation har ført til internationalt anerkendte resultater.

TEKST: NILS SJØBERG

”Det kan anbefales, at man motionerer mere end fire timer om ugen, og fortsætter så længe man kan”. Sådan siger hjertespecialisten Peter Schnohr, som oplyser, at mere end 4 timers motion om ugen forlænger livet med 5,5 år.

”Jeg løber selv to gange om ugen, cykler tre og spiller tennis én gang om ugen”, fortæller Peter Schnohr, der godt er klar over, at han motionerer mere end de fleste andre.

Trods sine 77 år i juni er han fortsat

aktiv hjertespecialist med et klart fokus på, at motion øger længden af livet med flere år. ”Som en af initiativtagerne til befolkningsundersøgelsen Østerbroundersøgelsen har jeg gennem 33 år fulgt

”Løber man hver dag i 60 minutter, så hurtigt man kan, lever man kortere.

De når ikke at restituere”, hjertespecialisten Peter Schnohr

SUNDHED OKTOBER / 2018 29

FOREBYGGELSE

12.314 mænd og kvinders motionsvaner og i løbet af årene fået et klart billede af, hvad motion betyder”, siger Peter Schnohr.

Deltagerne var fra 20 til 93 år gamle, og blev inddelt i fire grupper: Gruppe 1: Mest stillesiddende, næsten ingen motion og under 2 timer om ugen Gruppe 2: Lettere motion 2-4 timer om ugen Gruppe 3: lettere motion i mere end 4 timer om ugen (hurtig gang, hurtigere cykling kraftigere havearbejde, hvor man sveder) Gruppe: 4: Kraftig fysisk aktivitet i mere end 4 timer om ugen ”De der motionerede 2-4 timer om ugen levede 2,8 år længere end de stillesiddende. Hvis de dyrkede

en af initiativtagerne til Eremitageløbet første gang i 1969, faldt en af deltagerne, en 46-årig søofficer, om og døde af et hjertetilfælde nær på målstregen. I årene efter blev der meldt om adskillige dødsfald blandt midaldrende mænd under de store folkemotionsløb, især i USA, som var først med på ’jogging-bølgen’. ”Jeg var ærlig talt bekymret. Jeg overvejede, om jeg skulle stoppe det hele.

Vi vidste jo ikke med sikkerhed, om det var farligt at jogge”, siger Peter Schnohr, der glæder sig over, at han blev opmuntret til at fortsætte. ”Vi måtte vide noget mere”, fortæller Peter Schnohr, der sammen med Hjerteforeningens forskningschef gennem en årrække, Gorm Jensen, indkaldte de første deltage-

”Den gode effekt af at motionsløbe klinger af, når man løber rigtig meget. Man skal holde sig på to-tre løbeture om ugen, nogle timer i alt.

Og man skal ikke spurte afsted for at blive sundere”, hjertespecialisten Peter Schnohr lettere motion i mere end 4 timer om ugen levede de 4,5 år længere, og hvis de dyrkede mere anstrengende motion i mere end 4 timer levede de 5,5 år længere end de stillesiddende”, fortæller Peter Schnohr, som også var med til at tage initiativet til det første Eremitageløb.

Peter Schnohr gør opmærksom på, at Østerbroundersøgelsens forskning viser, at dem der øgede deres motion for eksempel fra Gruppe 2 til Gruppe 4 forlængede livet med 2,4 år, mens de der gik fra Gruppe 4 til 2 forkortede livet med 4,2 år, og det var ikke, fordi de blev syge, men fordi de fik andre vaner.

SUNDT AT JOGGE Alligevel er det først i løbet af de seneste år, at det er blevet bevist, at motion har en betydning for længden af livet. Da Peter Schnohr var

30 SUNDHED OKTOBER / 2018

re til Østerbroundersøgelsen i 1976.

Undersøgelsen har nu givet svaret.

Det er ikke farligt at løbe eller jogge.

Tværtimod lever løbere længere end andre mennesker.

I mere end 11.000 forskningsprojekter har Peter Schnohr og hans kolleger bag Østerbroundersøgelsen dokumenteret, at mænd lever 6,2 år længere, hvis de motionsløber og at kvinder lever 5,6 år længere. ”Vi har spurgt borgerne med års mellemrum om deres motions- og løbevaner. De er blandt andet blevet bedt om selv at vurdere, hvor meget tid de ugentligt bruger på at jogge.

De har skullet vurdere, om deres løbetempo er langsomt, middel eller hurtigt”.

MODERAT TEMPO Østerbroundersøgelsen har vist, at de motionsløbere, der lever længst,

kun løber hver anden dag 30-45 minutter i langsomt eller moderat tempo. ”Løber man hver dag i 60 minutter, så hurtigt man kan, lever man kortere. De når ikke at restituere”, forklarer Peter Schnohr, der oplyser, at mange motionsformer er gode, men at motionsløb med sikkerhed forbedrer konditionen. Desuden har motionsløb den fordel, at man kan løbe de fleste steder, også på rejse. ”Sammenholdt med patient- og dødsårsagsregistre viser svarene, at den gode effekt af at motionsløbe klinger af, når man løber rigtig meget. Man skal holde sig på to-tre løbeture om ugen, nogle timer i alt.

Så det har jeg lært. Og man skal ikke spurte afsted for at blive sundere. Man skal løbe langsomt i forhold til den form, man er i”, siger Peter Schnohr, der dog selv sprintede en hel del som ung. ”Det var for at vinde konkurrencer som eliteløber”, fortæller Peter Schnohr, der blandt andet har videregivet sin lyst til at løbe til sine børn. Således vandt hans mellemste datter, Christina Schnohr, 36 danske seniormesterskaber i atletik i perioden 1991-2003 i blandt andet sprint. ”Udover motion lægger jeg også vægt på at spise Middelhavskost”, fortæller Peter Schnohr, der har valgt af indrette sit liv efter sin forskning.

Peter Schnohr står bag Østerbroundersøgelsen og er desuden manden, som med sine gode venner Svend Carlsen, Richard Larsen og Erling Krøll i 1969 tog initiativet til Eremitageløbet og han er stadig med i løbsledelsen.

FOREBYGGELSE

MOTION ØGER BØRNS AKTIVITET Sundhedsstyrelsen opfordrer nu forældre til 10-13-årige via Facebook til at støtte deres børn i at være aktive og dyrke mere motion. Resultaterne er dog bedst, hvis forældrene også er aktive.

TEKST: NILS SJØBERG ”Vi ved, at de forældre, som støtter deres børn i at dyrke motion, og som også er gode rollemodeller for deres børn, har mere aktive børn”. Sådan siger Tue Kristensen, projektleder i Sundhedsstyrelsen.

der mangler ideer til, hvordan de kan støtte deres børn til at være aktive”, siger Tue Kristensen, der gør opmærksom på, at man ikke behøver at dyrke ekstremsport eller lignende for at gøre det godt.

Tue Kristensen kommer med sin kommentar til magasinet efter, at en ny undersøgelse viser, at kun godt 1 ud af 10 piger og 2 ud af 10 drenge på elleve

Den nye undersøgelse viser også, at danske unge ligger i bunden af skalaen i forhold til at dyrke nok motion i løbet af ugen, sammenlignet med resten

”De fleste forældre er godt klar over, at fysisk aktivitet giver sundere forældre og børn, både fysisk og psykisk. De ved også, at det at være aktiv som barn er med til at forebygge sygdomme senere i livet. Men der kan være langt fra tanke til handling”, Tue Kristensen, projektleder i Sundhedsstyrelsen år lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktive en time om dagen. ”Vi håber, at vi via Facebook kan få vores budskab delt til så mange som muligt.

Det er vigtigt, at vi får motiveret forældre,

af Europa. Den største udfordring for danske børn er, at de ikke er moderat aktive de anbefalede 60 minutter om dagen. Derfor er indsatsen henvendt til forældrene med børn i målgruppen 10-13 år og kommer med ideer og inspiration

til, hvordan de kan støtte deres børn i at være fysisk aktive. ”De fleste forældre er godt klar over, at fysisk aktivitet giver sundere forældre og børn, både fysisk og psykisk. De ved også, at det at være aktiv som barn er med til at forebygge sygdomme senere i livet. Men der kan være langt fra tanke til handling”, siger Tue Kristensen og tilføjer: ”Det behøver på ingen måde at være en stor opgave eller byrde at støtte sine børn til at være fysisk aktive. Det kræver ikke særlige sportslige evner eller en ekstraordinært indsats. Det kan sagtens være meget simpelt og have form af leg eller af at gøre noget praktisk i fællesskab. Det håber vi, at indsatsen kan inspirere til ved netop at vise, at det ikke behøver at være så svært.”

Danske børn dyrker mindre motion end børn i resten af Europa. Blandt de 11-årige er kun godt 1 ud af 10 piger og 2 ud af 10 drenge fysisk aktive en time om dagen.

SUNDHED OKTOBER / 2018 31

FOREBYGGELSE

10.000 SKRIDT eller ACTIVE 10 Du har sikkert hørt om, at du bør gå 10.000 skridt hver dag. Måske din smartphone endda ønsker dig tillykke, hver gang du når dette magiske tal. Men er det virkelig så vigtigt at nå netop 10.000 skridt - eller findes der en mere effektiv måde at høste de samme fordele for dit helbred?

TEKST: JAKOB THOMAS I dag er målet om 10.000 skridt pr. dag, som grundlag for en sund livsstil, anerkendt i brede kredse. Men ideen om netop 10.000 skridt blev faktisk introduceret i en japansk markedsførings kampagne forud for de Olympiske Lege i Tokyo, i 1964. Et ur-firma opfandt en skridttæller, som de kaldte ’Manpo-Kei’, hvilket på japansk betyder en ’10.000 skridt måler’. Den blev markedsført under mottoet ‘alle skal gå 10.000 skridt’.

kalorier mere hver dag og dermed forblive slanke.

For at forstå mantraet om de 10.000 skridt, må vi kende lidt til Dr Yoshiro Hatano. Han udviklede det simple apparat på Kyushu University of Health and Welfare, for at hjælpe den japanske befolkning til at blive mere aktiv. I 1960erne oplevede Japan nemlig økonomisk fremgang, der betød, at befolkningen blev udsat for nye fristelser og at flere blev overvægtige.

Dr Yoshiro Hatano var bekymret over japanernes livsstilsændring.

Hans forskning viste, at de fleste japanere kun gik 3.500 til 5.000 skridt dagligt.

Men han mente, at hvis folk kunne overbevises om at øge deres daglige aktivitet til 10.000 skridt, ville de forbrænde 500

Selvom der var tale om et relativt tilfældligt tal, blev 10.000 så integreret, at forskere tog udgangspunkt i tallet, når de undersøgte effekten af fysisk aktivitet. Og ikke så overraskende bekræftede studierne, at det var sundt at gå. Ifølge Jinger S. Gottschall ved Penn State University er der udarbejdet mere end 300 videnskabelige artikler om netop 10.000 skridt.

Med andre ord opstod ideen om de 10.000 skridt ud fra en effektiv markedsføring og en japansk forskers passion for at gøre sine landsmænd mere aktive. Der lå altså ganske lidt forskning bag tallet 10.000. Dr Yoshiro Hatano og ur-firmaet var succesfulde: ’Manpo-Kei’ blev et stærkt motto, gå-klubber blomstrede op, japanere købte skridttællerne og de blev en million-forretning.

De videnskabelige artikler peger blandt andet på den gavnlige virkning gang har på at bekæmpe livsstilssygdomme: det er godt for hjertet og blodtrykket, kan hjælpe til at holde vægten og sænke risikoen for type-2 diabetes. Det er også godt for humøret og hukommelsen, kan give større energi, forebygge stress og depression samt fremme god søvn. Det styrker musklerne og hjælper til at opbygge og vedligeholde knogler og sener og dermed sikre balancen. Det kan forebygge rygproblemer og i øvrigt er man skånet for de belastende stød gennem kroppen, der kan opstå ved løb.

SUNDHEDS-APPS De 10.000 skridt er i dag et verdensomspændendene fænomen. Så meget, at fitness-eksperter og nationale anbefalinger peger på 10.000 som et godt

udgangspunkt for en sund livsstil. Med udviklingen af digitalt udstyr og apps er 10.000 skridt blevet endnu mere populært. Det anslås, at der er mere end 165.000 sundheds-apps på det globale marked og ofte sættes 10.000 skridt som målet for en aktiv livsstil. Det gælder ikke mindst Fitbit, der er størst på verdensplan og som sidder på en tredjedel af markedet. Måske du også selv har oplevet, at din smartphone ønsker dig tillykke, når du har opnået 10.000 skridt på én dag?

Der er bred enighed om, at det er sundt at gå. Alligevel er der flere forskere, som kritiserer de apps, der sætter 10.000 skridt som et generelt mål for en sund livsstil. For eksempel mener Dr Greg Hager, ekspert i computer-videnskab ved Johns Hopkins University, at stort set ingen apps er baseret på videnskabelige resultater. Hans kritik går især på apps, der sætter 10.000 som et mål for alle brugere, idet tallet ikke tager højde for den enkeltes behov og muligheder. Tilsvarende mener forskeren, Steve Flatt, at apps faktisk kan være brugbare i håndtering af både fysiske og psykiske lidelser, men at design- og test-stadierne nærmest er blevet skåret væk i jagten på fortjeneste.

DET STÅR SKIDT TIL Kritikere peger særligt på, at der er mere effektive måder at høste de samme eller større sundhedsmæssige fordele. I en moderne verden, hvor man har stillesiddende arbejde, kan det være krævende at nå 10.000 skridt pr. dag, da det svarer til cirka 8 kilometer og tager mere end halvanden time.

Til sammenligning går den britiske befolkning blot 3.000 til 4.000 skridt hver dag. I Danmark står det noget bedre til, viser tal fra Friluftsrådet. 66 procent af

FOREBYGGELSE danskerne går en tur mindst én gang om ugen og mere end 90 procent bevæger sig ud på en gåtur et par gange om måneden. Men også herhjemme kan det være svært for mange at nå op på 10.000 daglige skridt.

Selvom 13 millioner briter hver dag følger med i deres skridt, fandt Public Health England i 2017 frem til, at 41 procent af alle 40-60-årige i England er så inaktive, at de ikke engang får gennemført 10 minutters rask gang (svarende til 10 minutter, hvor man går mindst 5 km/t) én gang om måneden.

Public Health England anslår endda, at fysisk inaktivitet bidrager til et ud af seks dødfald i England: Inaktive har større risiko for fedme, type-2 diabetes, hjerte-sygdomme, demens og kræft.

Generelt er det særligt blandt mændene, at det står skidt til, idet 45 procent af mændene i aldersgruppen ikke gennemfører 10 minutters rask gang blot én gang på en hel måned. Hvis man ser på tallenes geografiske spredning, viser det sig, at det er særligt skidt i London, hvor 44 procent (medregnet både kvinder og mænd) i aldersgruppen 40 til 60 år ikke gennemfører 10 minutters rask gang én gang om måneden.

På denne baggrund har Public Health England i samarbejde med blandt andre University of Sheffield konstateret, at en stor del af befolkningen slet ikke opfylder anbefalingen om mindst 150 minutters fysisk aktivitet pr. uge. De har derfor forholdt sig til nemmere måder at forebygge livsstilssygdomme og er kommet frem til konceptet Active 10.

ACTIVE 10 Active 10 handler ikke om antallet af skridt, men om at man skal gå mindst 10 minutter sammenhængende og med en vis intensitet (mindst 5 km/t). Det er uden betydning, hvornår man går: det kan for eksempel ske til og fra arbejde eller i forbindelse med indkøb. Active 10 henvender sig især til gruppen af 40-60-årige. Britiske læger anbefaler Active 10 til deres patienter som et redskab til at forebygge de livsstilssygdomme, der er forbundet med inaktivitet. Det er også muligt at følge konceptet, selvom man ikke har en smartphone. Det handler blot om at udføre 10 minutters rask gang mindst én gang om dagen.

Active 10 er baseret på forskning, der understreger, at antallet af skridt ikke

er afgørende for sundheden. Det er i stedet intensiteten (altså at man får pulsen op), der er vigtigt. Det er netop fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet, der har den bedste effekt på sundheden. Det er særligt ved denne intensitet, at man kan mindske sin risiko for livsstilssygdomme.

For eksempel forklarer Emmanuel Stamatakis, professor i fysisk aktivitet, livsstil og sundhed, at gang, der er langsommere end ’moderat intensitet’ er tilfældig aktivitet og at man ikke får nogen egentlig sundhedsmæssig effekt.

Han fastslår derfor, at ”det er meget bedre for dig at gå færre skridt med større energi - altså fokusere på moderat intensitet”.

Ligeledes mener professor Sir Muir Gray, der samarbejder med Public Health England, at det er bedre at sigte efter intensitet end antallet af skridt: ”Hvis du er ude af form, så lad dig ikke skræmme af, at du skal gennemføre 10.000 skridt. Den bedste måde at styrke dit helbred er ved at sætte i 10 minutters rask gang hver dag. Det er vigtigt at få pulsen op.”

Forskerne bag Active 10 kampagnen peger på, at 10 minutters rask gang hver dag kan mindske risikoen for tidlig død med 15 procent. De peger desuden på, at hvis man går flere Active 10 hver dag, kan man opfylde anbefalingen om 150 minutters moderat til intensiv fysisk aktivitet hver uge. Dette kan ifølge forskerne føre til 40 procent mindre risiko for type-2 diabetes, 35 procent mindre risiko for hjerteproblemer og 30 procent mindre risiko for demens. Derudover mindskes risikoen for nogle kræftformer med 20 procent.

af at denne gruppe kun bevægede sig en halv time, brugte de 30 procent mere tid ved moderat til høj intensitet sammenlignet med deltagere i 10.000 skridt-gruppen. Desuden oplevede test-deltagerne, at det var nemt at få Active 10 til at passe ind i hverdagen, mens det var langt sværere at finde tid til at nå op på 10.000 skridt pr. dag.

HVAD BETYDER DET FOR DIG? Det er således vigtigere at få pulsen op, end om du netop når 10.000 skridt eller et andet antal. Du kan nemt få 10 minutters rask gang til at passe ind i din hverdag, hvis du for eksempel går til og fra arbejde, en tur efter frokost eller når du køber ind.

Resultaterne fra England stemmer fint overens med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i Danmark. Sundhedsstyrelsen forklarer således, at man bør være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen samt at aktiviteten bør foregå ved moderat til høj intensitet. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Ved moderat intensitet forstås fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet og hvor du kan tale med andre imens. Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk.

AFLIVER MYTEN Journalisten Michael Mosley fra det britiske BBC har sammen med professor Rob Copeland undersøgt, om 10.000 skridt eller Active 10 byder på de største sundhedsmæssige fordele. Forsøget fandt sted i dokumentaren ’The Truth About Getting Fit’, der afliver forskellige myter om sundhed, giver indblik i forskning og hvordan man nemt kommer i bedre form.

De lod en gruppe af test-deltagere følge 10.000 skridt-modellen og en anden gruppe af deltagere følge Active 10 og at gå i 3 x 10 minutters rask gang (altså en halv time dagligt). På trods SUNDHED OKTOBER / 2018 33

Vitaminer til dine øjne Ophtamin20 er veldokumenteret vitamintilskud.

Køb på apoteket eller bestil på www.eyecare.dk eller ring 8698 6540. Vi sender portofrit.

Pris pr. tablet:

kr. 1,-

Næringsinformation pr. tablet: Vitamin C Vitamin E Zink

125 mg 75 mg 20 mg

156% RI 625% RI 200% RI

Lutein Zeaxanthin Kobber

2,5 mg 0,5 mg 0,50 mg

50% RI

RI = referenceindtag

• • • •

Zink bidrager til at opretholde et normalt syn.

Zink bidrager til normal omsætning af A-vitamin i øjet.

C- og E-vitamin beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Ophtamin20 er et kosttilskud.

Ophtamin - for dit syns skyld.

DeepSeaPharma · Skanderborgvej 152A, 8382 Hinnerup · 8698 6540

Et bær fyldt med antioxidanter Tak for en god aroniafestival 2018 Festivalen afholdes igen d. 17.-18. august 2019, hvor der vil være et nyt foredrag med læge, Jerk W. Langer.

Mange mener derfor, at aronia kan have en gunstig indvirkning på bl.a. kolesterol, blodtryk og diabetes ved regelmæssig indtagelse og samtidig styrke immunforsvaret.

Aroniabærret er fyldt med antioxidanter, og derfor startes dagen for mange mennesker med et glas aroniasaft.

Aroniabærret kaldes "verdens bedste antioxidant".

Aroniabusken er en smuk bærbusk, der kan meget mere end at se godt ud. Den producerer aroniabær, der af mange bliver kaldt "verdens bedste antioxidant".

Plantecenter og terapihave Staudeengen har et stort udvalg i sommerblomster, stauder, krydderurter, frugttræer samt bær- og prydbuske og aroniabuske. Den smukke terapihave holder åben hver dag ml. 10-17, derefter efter aftale.

Der tages også imod grupper til foredrag og rundvisning m. kaffe.

Antioxidanter er med til at rense kroppen for frie radikaler, der bliver frigivet, når man f.eks. dyrker motion. Aroniabær er rigt på aktive stoffer og fyldt med vitaminer (karoten/pro-vitamin A, B2, B6, B9, B12, B17, C og E), mineraler (jern, molydæn, bor, jod, calcium m.m.) og forskellige antioxidanter.

100%

ØKOLOGISK Staudeengen sender fragtfrit til hele landet ved køb for over 500 kr.

Du kan se mere på www.staudeengen.dk, hvor du også finder nærmeste forhandler af de økologiske aroniaprodukter.

Yderligere oplysninger fås på tlf.: 6154 8485 el. 6154 8484 Læs mere på www.staudeengen.dk

STAUDEENGEN Gunderstedvej 24

•

Gundersted - 9240 Nibe

•

Tlf. 61 54 84 85

•

www.staudeengen.dk

MIN KROP

PARKINSON

7.300 danskere har Parkinson. Gennemsnitsalderen ved diagnose-stillelse er 61 år, men sygdommen optræder også hos yngre helt ned i slutningen af 20’erne.

TEKST: MARLENE GRØNNEGAARD SØRENSEN, PARKINSONFORENINGEN

Rysten, muskelstivhed og langsomme, træge bevægelser. Det er de mest almindelige symptomer på Parkinson.

Men Parkinson giver sig også udtryk på anden vis.

sygdommen. Personer med Parkinson vil dog opleve, at de får problemer med at bevæge sig normalt, at ting

går langsomt og trægt og at der ofte er rystelser i arme eller ben og sommetider muskelkramper.

Foruden de bevægelsesrelaterede, motoriske, symptomer oplever de fleste også non-motoriske symptomer, der blandt andet dækker over søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og mave- og tarmsymptomer. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at de kognitive og skjulte symptomer ved Parkinson ofte opleves som mere generende i hverdagen for både ramte og pårørende.

Parkinson er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager.

Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin, og man får symptomer på dopaminmangel.

Man kan sige, at signalstoffet dopamin er en kemisk budbringer, som overfører budskaber fra en nervecelle til den næste. Dopamin er derved nødvendig for at få kroppen til at bevæge sig som ønsket.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af SUNDHED OKTOBER / 2018 35

PARKINSON

HÅB FOR Mængden af kalcium falder markant, når nerveceller rammes af Parkinsons sygdom. Holdes kalciumniveauet stabilt, kan alvorlige symptomer hos Parkinson-patienter måske forebygges.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN

Som omtalt i maj-nummeret af Sundhed+ bliver der sat ekstra meget fokus på Parkinson i øjeblikket. Med parkinsondans over hele landet kan en stor gruppe parkinsonpatienter danse sig til bedre motorik og større livsglæde med Ballroom Fitness, specielt udviklet til denne patientgruppe. Et tre-årigt forsøgsprojekt har indtil videre været en stor succes og danseglæden breder sig. Nu giver ny forskning håb om, at antallet af personer med Parkinson vil falde i fremtiden.

Som situationen ser ud nu, bliver godt 1.000 danskere - primært mænd først i 60’erne - diagnosticeret med parkinsonsyndromet hvert år. Det gør Parkinson til en af de almindeligste nervesygdomme i Danmark med over 7.300 ramte danskere. Det er en sygdom, som både ændrer livet for den ramte og de pårørernde. Der er nu for første gang udsigt til, at læger og forskere kan lindre de alvorlige symptomer, der følger med Parkinsons sygdom. ”Parkinson er mest kendt for, at den ramte ryster, har muskelstivhed og

langsomme bevægelser, men før det kommer så vidt og gennem hele sygdomsforløbet oplever mange patienter søvnforstyrrelser, mave- og tarmproblemer, angst og depression. I modsætning til de motoriske symptomer har vi hidtil ikke haft nogen effektiv behandling for disse mere oversete symptomer. Det er der håb for, at vi får nu”, siger Cristine Betzer fra hjerneforskningscenteret Dandrite på Aarhus Universitet og tilføjer, at der er tale om helt nye resultater, som kan give håb for personer med Parkinson.

MENINGSFULD BEHANDLING I et stort forskningsprojekt, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’EMBO reports’, viser forskerne, at der i nerveceller med samme type stress som Parkinsons sygdom, er et markant svind af kalcium. ”Derfor har det stor betydning at stoppe kalciumsvindet så hurtigt som muligt.

Det gælder ikke mindst for personer med Parkinsons sygdom i en tidlig fase, da fejlfungerende nerveceller kan give

”Studiet peger på, at det er meningsfuldt at behandle mod kalciumforstyrrelser, så nervecellerne beskyttes.

Det kan være med til at forhindre, at sygdommen udvikler sig så invaliderende, som den ellers ville” 36 SUNDHED OKTOBER / 2018

anledning til symptomer som søvnbesvær og angst”, siger Cristine Betzer, der fortæller, at hvis cellerne kan reddes, tyder det på, at symptomerne kan hæmmes.

Udover forskere fra Aarhus Universitet har der også deltaget forskere fra Padova Universitet i Italien, Adelaide Universitet, Flinders Universitet og Sydney Universitet i Australien, Max Plancks Institut for Biofysik i Tyskland og læger fra Bispebjerg-Frederiksberg Hospital i Danmark.

KALCIUM I CELLERNE Parkinson er karakteristisk ved, at patienten mister kontrollen over sin finmotorik. Det sker, når proteinstrukturer i hjernen begynder at klumpe sig sammen og slå nerveceller ihjel. Ved at undersøge hjernevæv fra blandt andet mus, grise og mennesker fandt Cristine Betzer ud af, at de sammenklumpede proteiner aktiverer en kalciumpumpe. Når den sætter i gang, fungerer cellerne ikke normalt og vil til sidst dø. Det gælder derfor om at hæmme pumpen i overhovedet at gå i gang. I Aarhus lykkedes det på en ormemodel, der var modificeret til at udtrykke humane gener.

PARKINSON

PARKINSON Parkinson er karakteristisk ved, at patienten mister kontrollen over sin finmotorik. Det sker, når proteinstrukturer i hjernen begynder at klumpe sig sammen og slå nerveceller ihjel.

”Forsøg i USA med tilsvarende modeller har vist, at når ormene med Parkinson-protein har levet i otte dage, begynder deres nerveceller at dø. I vores studie behandlede vi ormene med en hæmmer mod kalciumpumpen og talte herefter nervecellerne i ormene. Og der var mange celler tilbage. Det er et opsigtsvækkende og opløftende resultat”, siger Cristine Betzer. Hun understreger, at resultatet ikke umiddelbart kan overføres til mennesker, men det tegner positivt for de kommende studier, som bliver på mus og rotter.

”Det har stor betydning at stoppe kalciumsvindet så hurtigt som muligt. Det gælder ikke mindst for personer med Parkinsons sygdom i en tidlig fase”

”Det handler om at regulere kalcium i nervecellerne. Det er kompliceret, men også et lovende område, da der allerede findes en lang række medikamenter, som regulerer kalcium. Måske kan den viden, som allerede findes om medikamenterne, hjælpe os til en hurtigere fremgang på det nye område”, forklarer Cristine Betzer.

Hun håber, at studiet giver nye muligheder for behandling af Parkinsons sygdom. Især til de personer, der lider af alvorlige søvnproblemer og kognitive forstyrrelser. ”Vores studie peger i retning af, at det kan nytte at behandle patienter gennem hele sygdomsperioden, da kalciumpumpen ellers vil fortsætte med at pumpe og dermed bidrage til patienternes symptomer. Måske kan beskyttelse af nerveceller også betyde, at skaderne, som Parkinsons-sygdommen forvolder i hjernen, ikke udvikler sig så voldsomt som ellers”, siger Cristine Betzer.

SUNDHED OKTOBER / 2018 37

MÅNEDENS GRØNNE

HOKKAIDO Det er blevet tid til at spise hokkaido. Men hvorfor hedder den hokkaido og hvornår er den bedst?

TEKST: JULIE ERTMANN KARLSEN

ET SÆRLIGT NAVN Hokkaidogræskarret har fået sit navn fra den japanske halvø Hokkaido, hvor den blev dyrket i stor stil. Selvom hokkaido er et japansk græskar, dyrkes det på vores breddegrader.

VILD MED SOL

EN TØR SMAG

Hokkaido-høsten er god i år, for græskarret elsker sol. Det er først nu, at planten gror til. Når den gror, kan man næsten ikke se de mange hokkaidoer for kæmpestor bladmasse.

Hokkaido bør være fuldmodne, når de høstes, og de bør altid høstes med stilk.

Kødet er mere tørt end ved andre græskartyper og efter en tur i ovnen, minder konsistensen om kartofler eller jordskokker.

HVAD KAN HOKKAIDO POPULARITET I Danmark produceres der flest af de større græskar, som skaber uhygge omkring Halloween, men i de sidste par år er produktionen af hokkaido steget.

Hokkaido egner sig rigtig godt til ovnbagning og er meget ofte brugt i suppe. Græskarret gør sig også godt i kager, på pizza, bagværk eller i kartoffelmosen sammen med kartoflerne.

TIPS TIL TILBEREDNING Skrub hokkaidoen under rindende vand. Flæk græskarret med en skarp kniv og tag kernerne ud med en ske. Så er den klar til at blive tilberedt.

Den hårde skræl kan sagtens bruges, da den hurtigt bliver mør under tilberedning.

PIFT AF KRYDDERIER Hokkaido er mild og børnevenlig i smagen. Men de fleste vil nok synes, at den kræver lidt krydderi. Ingefær, chili, hvidløg, citron, vanilje, kanel og kardemomme går hånd i hånd med græskar-smagen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

40 SUNDHED OKTOBER / 2018

OPSKRIFTER

OVERRASK MED GRÆSKAR

Græskar bliver mere og mere populært. Danskerne er ved at få øjnene op for græskars mange muligheder og hvor godt de smager. Græskar forbindes ikke længere alene med græskarhoveder og Halloween. Det er mit ønske at introducere dig til en stribe græskar-retter, der vil give dig stor fornøjese af efteråret.

TEKST: SØREN STAUN PETERSEN

GRÆSKARLASAGNE 1 hokkaido (ca. 900 g) 500 g hakket oksekød 2 rødløg lidt smør og olie til stegning 2 dl grøntsagsbouillon 2 ds flåede tomater 140 g tomatpuré 1 spsk røget paprika 2 fed hvidløg lidt frisk basilikum salt og peber 2 kugler frisk mozzarella

Løgene skæres og svitses i en stor gryde med lidt smør og olie, indtil de er bløde. Kødet tilsættes og svitses, indtil det har farve.

Tilsæt bouillon, flåede tomater, tomatpuré og røget paprika og lad det simre i 30-45 minutter.

Pres hvidløget i og lad det simre i yderligere 5 minutter. Tilsæt frisk basilikum og smag til med salt og peber.

Græskarret klargøres og skæres i skiver på ca. 1⁄2 cm.

Kød, græskar og mozzarella samles i flere lag i et ovnfast fad - start med kød og slut med mozzarella.

Bag lasagnen i en forvarmet ovn ved 180 °C i ca. 40 minutter.

ÆRTESUPPE MED GRÆSKAR 350 g hokkaido 1 stort rødløg 1 fed hvidløg olie 1 l grøntsagsbouillon 500 g ærter 15 g frisk ingefær 1⁄2 l madlavningsfløde 1 lille håndfuld frisk mynte ca. 2 spsk æblecidereddike salt og peber

Græskar klargøres og skæres i grove tern sammen med løg og hvidløg. Svits græskar, løg og hvidløg i en gryde med lidt olie i ca. 2 minutter.

Tilsæt bouillon og lad det koge i 5 minutter uden låg. Tilsæt ærter og ingefær og kog videre i 5-10 minutter, til græskarret er mørt.

Tilsæt fløde og mynte og kog videre i ca. 2 minutter, inden gryden tages af varmen, og suppen blendes med en stavblender.

Smag til med æblecidereddike, salt og peber.

SUNDHED OKTOBER / 2018 41

OPSKRIFTER

GRÆSKAR-CRUMBLE CA. 8 PORTIONER

CRUMBLE 160 g sukker 160 g mel 160 g smør 160 g havregryn 1 æggeblomme

PYNT 1 æble

FYLD 500 g hokkaido i tern (grøn eller orange type) 2 spsk mel 2 spsk brun farin 1 tsk kanel 1 tsk vaniljesukker 1 knsp salt

Alle crumble-ingredienser blandes godt sammen til en sandet, klumpet masse.

Hokkaido klargøres, skæres i tern og vejes af til 500 g.

Vend ternene i resten af ingredienserne til fyldet og hæld dem i en smurt

ovnfast form. Top med crumble og pynt med skiveskåret æble. Bages ved 180 °C i ca. 35 minutter.

Server evt. med cremefraiche eller flødeskum.

JORDSKOKSUPPE MED GRÆSKAR 300 g græskar (orange type, f.eks. hokkaido)

TOPPING

300 g jordskokker

1 dl solsikkekerner

1 stort løg

frisk timian

1 fed hvidløg

Græskar klargøres og skæres i tern sammen med jordskokker, løg og hvidløg. Grøntsagerne svitses i en stor gryde med lidt olie i ca. 2 minutter. Tilsæt bouillon og timian og lad det koge, til det hele er mørt – ca. 20 minutter.

olie grøntsagsbouillon 1 lille håndfuld frisk timian 1⁄2 l madlavningsfløde saften fra 1-2 citroner salt og peber

200 g bacon

Tilsæt nu fløde og kog videre i 1-2 minutter. Tag gryden af varmen og blend suppen glat med en stavblender.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

TOPPING Bacon steges på en pande. Når det er halvt færdigt, tilsættes solsikkekerner, og det steges færdigt sammen.

Servér med bacon og solsikkekerner på toppen og pynt med lidt frisk timian.

GRÆSKARCHIPS Et græskar af grå type (f.eks. crown prince) halveres, og indmaden fjernes. Skær dernæst græskarret i både.

Bådene skrælles, inden du snitter helt tynde skiver med enten en tyndskræller eller et mandolinjern.

Fordel skiverne på en bageplade i ét lag og bag i ovnen ved 100 °C i ca. 50-60 minutter - eller indtil de er sprøde.

Chipsene tages ud, køles af og vendes i krydderi efter eget valg. Jeg kan anbefale versioner med røget paprika eller salt og peber.

42 SUNDHED OKTOBER / 2018

OPSKRIFTER

BROWNIE MED GRÆSKAR-FROSTING CA. 15 STYKKER 350 g græskarmos (grå type, f.eks. crown prince) 200 g mørk chokolade 150 g sukker 1 tsk salt 110 g hvedemel 3 æg 2 tsk flydende vanilje 100 g mandler

GRÆSKAR-FROSTING 500 g græskarmos 2 spsk kokosolie 3 spsk flydende honning 2 pasteuriserede æggeblommer 2 tsk kakao 50 g smeltet mørk chokolade Græskar klargøres, bages og køres til mos. Vej 350 g af til kagen og 500 g til frosting, som sættes til side.

smeltede chokolade, græskarmos og vanilje sammen og vend det forsigtigt i melblandingen.

Chokoladen smeltes.

Mandlerne hakkes groft og vendes i.

Sukker, salt og mel blandes godt sammen, og æggene piskes i, indtil blandingen er lidt luftig. Bland den

Kom dejen i en firkantet form, ca. 25 x 30 cm, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 200 °C i ca. 20 minutter.

Lad den køle af, inden frostingen smøres på.

GRÆSKAR-FROSTING Alle ingredienser blandes sammen til en ensartet masse og smøres på kagen, inden den skæres ud.

GRÆSKAR-KARTOFFELMOS 550 g græskar i tern (grå type, f.eks. crown prince) 1 kg bagekartofler 2 spsk hvidvinseddike 20 g smør lidt frisk timian salt

Græskar klargøres og skæres i tern.

Skær også kartofler i tern. Kog begge, indtil de er møre, i en stor gryde med letsaltet vand.

Mos græskar og kartofler sammen med hvidvinseddike, smør og finhakket timian. Serveres som tilbehør ved middagsbordet.

SUNDHED OKTOBER / 2018 43

OPSKRIFTER

FLØDEBAGT GRÆSKAR 650 g græskar med skræl (grå type, f.eks. butternutsquash) 4 forårsløg 50 g parmesan 1 tsk friskrevet muskatnød 1⁄2 l fløde lidt frisk rosmarin salt og peber Græskarret vaskes grundigt og klargøres. Skær det i skiver. Snit også forårsløg i skiver.

Parmesan og muskatnød rives fint og blandes sammen med fløde, finhakket rosmarin, salt og peber.

Græskar og forårsløg lægges i et fad, og fløden hældes over. Bages i ovnen ved 200 °C i ca. 45 minutter.

Serveres som tilbehør ved middagsbordet.

BAGT SPAGHETTIGRÆSKAR 1 spaghettigræskar olivenolie ca. 20 g revet parmesan salt og peber lidt frisk basilikum Græskarret halveres på langs, og indmaden fjernes.

Smør den åbne side med olivenolie og bag græskarret ved 200 °C i ca. 40 minutter. Lad det køle lidt af.

Trevl kødet med 2 gafler og smag det til med parmesan, olivenolie, salt og peber. Pynt med frisk basilikum.

Dette græskar er et perfekt, sundt alternativ til almindelig spaghetti. Du kan bruge det til din bolognese/gryderet, men faktisk egner spaghettigræskarret sig også rigtig godt koldt i en salat.

VIND BOGEN Opskrifterne stammer fra bogen ’Overrask med GRÆSKAR’, som er skrevet af Søren Staun Petersen. I bogen viser han græskarrets mange muligheder som bagt, syltet eller til suppe. Hvis du løser denne måneds krydsord, kan du vinde et eksemplar. Bogen har en værdi af 249,95 kr.

44 SUNDHED OKTOBER / 2018

Stort udvalg!

Priser fra 400,- til 640,-

Giv dine medarbejdere

det de ønsker sig!

Bestil jeres gavekort pĂĽ

JUL.METZ.DK eller tlf. 70 27 00 75

NATUREN KALDER I OKTOBER

TID TIL SJOV TEKST: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER

I oktober er der efterårsferie. Det er også en af de bedste tider på året til at samle materialer ind i naturen, som du kan lave alle mulige sjove ting ud af.

Oktober er en af de smukkeste måneder på året. Bladene på træerne begynder nu for alvor at skifte farve og får de flotteste gyldne farvespil. Naturen bugner stadig af bær og nødder.

Dyrene skal have ædt sig et fedtdepot til inden vinteren.

Det er efterårsferie og tid til at samle kastanier, bog, blade og bær og at lave lygter i græskar til halloween.

FARVERNE SKIFTER Hvis du har prøvet at blande farve, når du skal male, har du sikkert oplevet,

at forskellige sammenblandinger giver forskellige farvenuancer. Hvis du tager en stor portion grøn maling og blander en lille smule orange, brunt, rødt og gult i, så vil farven stadig være grøn, men dog i en anden tone. Men hvis du så fjerner den grønne maling fra blandingen, så vil de orange, gule, røde og brune farver træde frem. Det er faktisk lige netop det, der sker om efteråret, når bladene på træerne skifter farve.

Et blad indeholder nemlig alle disse farver, men det er den grønne farve, der er mest af. Bladene indeholder forskellige stoffer, der giver dem farve. Den grønne farve kommer af stoffet klorofyl.

De gule og orange farver kommer af stoffet carotenoid. De røde nuancer kommer fra stoffet anthocyanin.

Klorofylet i bladene fanger sollyset og omsætter det til energi til træet. Når det bliver efterår og solen står lavere og dagene er kortere, vil klorofylet ikke kunne opfange så meget sollys mere.

Derfor nedbrydes det til nærringsstoffer, som træet trækker ind i sine grene og stamme, for at gemme dem til næste år.

Tilbage er nu de orange og gule stoffer i bladene og skoven fremstår nu

46 SUNDHED OKTOBER / 2018

NATUREN KALDER I OKTOBER i de velkendte smukke gyldne efterårsfarver. De blade, der om efteråret får et rødligt skær, indeholder mere af stoffet anthocyaniner. Efter et stykke tid vil også disse øvrige farvestoffer blive suget ind i træet og nu fremstår bladet brunt og vissent og det afstødes af træet og falder af.

lig også de mange smukke farverige efterårsblade.

EN KRANS AF BLADE Tag et langt stykke ståltråd og stik de smukke efterårsblade på tråden. Fyld den helt op og bøj den så til sidst til en rund krans ved at samle enderne.

Når du hænger den op indendørs, vil den langsomt tørre helt ud og skifte farve og når du når frem til julemåneden, december, kan du forny dens udseende og karakter ved at spraye guldspray på.

TID TIL HALLOWEEN Halloween eller Allerhelgens aften ligger sidst i oktober og efterhånden er det ved at blive en tradition, at der bliver lavet græskar med lys i til den anledning.

I gamle dage lavede man roelygter, men de smukke orange græskar har efterhån-

LYSESTAGE MED EFTERÅRSTING

VÆR KREATIV Efterårsferien ligger midt i oktober og hvad er mere oplagt end at gå en skøn tur i skoven for at se de smukke efterårsfarver derude. Sådan en tur kan give andet og mere end frisk luft, psykisk velvære og motion, for den kan også give anledning til at samle en masse materialer ind, som man kan lave noget kreativt ud af sammen med børnene.

Vi er vant til hovedsageligt at være kreative med naturens materialer i december, når vi laver juledekorationer og julepynt, men man kan sagtens bruge naturens store gratis materialebank hele året. Her i oktober er der masser af svampe, bær, bog, agern, kastanjer, mos, kogler og så selvfølge-

Indsaml en masse små ting, for eksempel bog, agern og bær og sæt dem i en klump ler med et fyrfadslys i midten.

Det er en skøn måde at bruge nogle af de ting, man finder i skoven.

DRAGEFLYVNING Det kan godt blæse en del om efteråret og det kan derfor være en god efterårsferie-aktivitet at lave en drage og så afsted til stranden og sætte den op i vinden. Du kan lave en simpel drage ved hjælp af to blomsterpinde, ståltråd og avispapir.

Med ståltråd bindes de to blomsterpinde sammen til et kors. Forbind de fire hjørner af blomsterpindene med ståltråd. Læg dette skellet på en udfoldet avisside og klips denne fast til skellettet med en klipsmaskine ved at ombukke lidt af avisen om ståltrådskanten. Bind en lang, tynd snor i enden af dragen og den er nu klar til at komme ud og flyve.

den overtaget roernes plads. Prøv selv at lave en fin lygte ved at udhule græskar med en ske. Lav derefter huller og mønstre i siderne, inden der sættes lys i.

PRØV EN SHELTERTUR Selvom efterårsferien falder i oktober, hvor der kan være koldt, blæsende og regnfuldt, kan vejret også vise sig fra sin gode side og det kan udnyttes.

Rundt om i landet er der en lang række offentligt tilgængelige shelters, hvor alle kan tage ud og prøve at overnatte i det fri. Typisk vil der også være en bålplads, hvor man kan tænde bål og hygge sig hvis der altså ikke er afbrændingsforbud.

Se på www.udinaturen.dk hvor der er offentlige shelters i Danmark.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

SUNDHED OKTOBER / 2018 47

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

Type 2-diabetes hos ægtefælle KAN GØRE PARTNER SUNDERE Partnere af mennesker med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes er mere tilbøjelige til at forbedre deres sundhed end partnere af mennesker uden sygdommen. Type 2-diabetes kan virke som et ’wakeup-call’, mener dansk forsker bag nyt amerikansk studie.

TEKST: JACOB GYLDENLØVE AAEN

Det kan være nemmere for folk at ændre vaner, når deres pårørende er positive overfor livsstilændringerne eller ligefrem springer med på den sunde livsstil Når en person får konstateret type 2-diabetes, kan det virke som en brat opvågning - ikke blot for den, der får sygdommen, men også for vedkommendes ægtefælle eller partner.

Et nyt stort amerikansk studie viser, at ægtefæller til personer med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes ser ud til at have sundere vaner og få en øget opmærksomhed omkring deres helbred end partnere af mennesker uden type 2-diabetes.

Når en person bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, bliver hun/han rådet til at spise sundere, motionere mere og stoppe med at ryge. Sådanne ændringer kan meget vel tænkes at påvirke ægtefællen, forklarer medforfatter til studiet, Jannie Nielsen, ph.d. ved Emory University i Atlanta samt Københavns Universitet.

"Resultaterne viser, at ægtefæller til personer med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes oftere deltager i vægtkontrolundervisning, tager rygestopmedicin, får tjekket deres blodsukker, taber sig, samt får tjekket deres kolesterol og blodtryk", siger hun.

MULIGHED FOR AT UDSKYDE EGEN DIABETES Type 2-diabetes er meget arveligt. Hvis begge ens forældre har type 2-diabetes har man selv 80 procent risiko for at udvikle sygdommen. Samtidig er der ikke kun tale om den genetiske arv, men også om den livsstil og de livsvilkår vi ’arver’ fra vores forældre.

"Når en person bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, skyldes det oftest en blanding af genetik samt mange år 48 SUNDHED OKTOBER / 2018

med en uhensigtsmæssig livsstil. Ændringer af vaner, når ens ægtefælle bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, kan derfor ikke nødvendigvis ændre, at man udvikler sygdommen. Men det kan muligvis udskyde, hvornår sygdommen udvikles. Endvidere ser vi i det nye studie, at ægtefæller til en person med nylig diagnosticeret type 2-diabetes også er mere tilbøjelige til at få tjekket deres blodsukker. Det er derfor muligt, at disse personer opspores tidligere i deres sygdomsprogression, hvorved risikoen for følgesygdomme til diabetes reduceres", siger Jannie Nielsen.

Jannie Nielsen forklarer, at resultaterne af studiet viser, at en diabetesdiagnose i en familie kan være et vigtigt tidspunkt til at introducere en vaneændring og dermed forbedre sundheden i hele familien.

I undersøgelsen, ’Influence of a New Diabetes Diagnosis on the Health Behaviors of the Patient's Partner’, gennemgik forskerne elektroniske patientjournaler fra mere end 180.000 samboende par, som var medlemmer af den amerikanske forsikringsbaserede leverandør af sundhedsydelser og behandling, Kaiser Permanente, i Californien fra 2007 til 2011.

Partnere af mennesker med type 2-diabetes er: • Cirka 50 % mere tilbøjelige til at deltage i undervisning i vægttab.

• 25 % mere tilbøjelige til at tage rygestopmedicin.

• 2-7 % mere tilbøjelige til at deltage i anden sundhedsregulerende adfærd, for eksempel blodsukkermåling, kolesterol-screening, influenza-vaccination og blodtryks-screening.

Studiet er gennemført i samarbejde med forskere ved Kaiser Permanente og Emory University.

NYT FRA DIABETESFORENINGEN "For den der er diagnosticeret med type 2-diabetes, tænker jeg, at det vil være mindre svært at ændre vaner som anbefales af lægen, hvis ægtefællen er involveret i ændringerne.

Det er langt sværere at ændre vaner, end folk tror. Særligt hvis man er alene om det", siger hun.

VIGTIGT AT INDDRAGE PÅRØRENDE Pårørende er en vigtig del af livet med diabetes, og de skal involveres mere for at nå endnu bedre resultater. Det viser erfaringerne fra det treårige projekt PIFT, som Diabetesforeningen har lavet sammen med Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden samt Region Syddanmark støttet af Sundhedsministeriet.

år, projektet har kørt, blandt andet blevet udviklet en række nye dialogværkstøjer, som familier med type 2-diabetes inde på livet kan benytte sig af i det daglige.

"Erfaring fra Diabetesforeningens rådgivning understøtter, at det kan være nemmere for folk at ændre vaner, når deres pårørende er positive overfor livsstilændringerne eller ligefrem springer med på den sunde livsstil", siger Susanne Ellemann, diætist i Diabetesforeningen.

Projektet har blandt andet sat fokus på, at mange pårørende til mennesker med type 2-diabetes mangler viden om den store genetiske og miljømæssige arvelighed, der er forbundet med sygdommen. Derfor er der gennem de tre

Studiet viser, at en diabetesdiagnose i familien kan være et vigtigt tidspunkt til at introducere en vaneændring og forbedre sundheden i hele familien

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 90.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Forsætter den nuværende udvikling, vil der ifølge prognoserne være 430.000 danskere med type 2-diabetes i 2030. Se mere på diabetes.dk.

De fleste kvinder oplever problemer med balancen Heldigvis har Multi-Gyn fire hormonfri og milde intimprodukter, der afhjælper generne både hurtigt og effektivt og genopretter din krops naturlige balance.

+++ +

++++

++

+

++++

+

++++

FØLG OS PÅ:

WWW.MULTI-GYN.DK SUNDHED OKTOBER / 2018 49

Vitaminer og mineraler for dit syn

Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen?

Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv.

Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne Lutein og Zeaxanthin, vitaminerne E, C og Zink der medvirker til at bevare et normalt syn længere.

Forsynamin er med til at styrke dit nattesyn, forbedre evnen til at se kontraster og du bliver mindre følsom overfor lys der blænder.

Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Du kan få mere at vide på forsynamin.dk om, hvornår du med fordel kan begynde at forberede dit syn på fremtiden.

HOS KIROPRAKTOREN

HVAD BETYDER SKOLETASKEN

FOR DIT BARNS RYG Sundhedsprofessionen er i årevis kommet med anbefalinger om børns skoletasker. Hvor tunge må de være, hvordan skal de sidde? Men er der egentlig noget hold i disse anbefalinger?

TEKST: CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING

Det er efterhånden velkendt, at rygproblemer også ses hos børn. Men vi ved stadig ikke særlig meget om, hvorfor ellers sunde børn får ondt i ryggen.

læg for det, nævnes ofte skoletasker som årsag til rygsmerter, og der er mange ganske fantasifulde forslag til, hvilken skoletaske børnene skal have.

RYGGENS DAG 16. oktober er det Ryggens Dag - World Spine Day. Under overskriften ’Love your Spine’ vil kiropraktorer verden over slå et slag for forebyggelse af ondt i ryggen: lev et aktivt liv uden rygning og overvægt, så nedsætter du risikoen for at få store problemer med rygsmerter. Dansk Kiropraktor Forening markerer dagen med studenterorganisationen FNKS med et stort offentligt event centralt i Odense.

Forskere har undersøgt forskellige risikofaktorer som for eksempel psykosociale faktorer, højde, vægt, kropsholdning og livsstilsfaktorer, men har ikke fundet nogen klare sammenhænge.

FANTASIFULDE FORSLAG Selvom der ikke er videnskabeligt be-

Kiropraktorer bliver ofte spurgt af bekymrede forældre, hvad deres holdninger er angående indkøb og brug af skoletaske. Der er dog ingen klare retningslinjer på området, og det bliver derfor ofte en subjektiv anbefaling. Et af dem kan for eksempel være, at tasken ikke må veje mere end 10 procent af kropsvægten.

NY FORSKNING Men i et nyt studie konkluderer australske forskere, at taskens vægt, design og bæremetode ikke betyder noget for udvikling af rygsmerter, hverken på kort eller lang sigt. Eller sagt på en anden måde: der er ikke nogen klar sammenhæng mellem rygsmerter og brug af skoletaske.

Overordnet set anbefaler forskerne derfor, at man bør stille spørgsmålstegn ved de anbefalinger, der findes om skoletasker. I stedet skal man vælge skoletasken ud fra andre kriterier.

Desuden er det bevist, at aktivitet er den bedste forebyggelse for ondt i ryggen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktorforening.dk og nikkb.dk

SUNDHED OKTOBER / 2018 51

SEXOLOGENS KLUMME

PÅ PRØVE I FERIEN Efterårsferien står for døren. Det er både tidspunktet, hvor parforholdet kan få ny energi og hvor relationer bliver sat på prøve.

TEKST: MARIANNE EGENSE

De fleste glæder sig til ferien. Tid til at være sammen med børn, familie og venner. Tid til at læse en bog, slappe af, rejse, opleve eller male huset og tid til nærvær med partneren. Men det er ikke alle, der ser frem til ferier.

Efterårsferien, påskeferien, sommerferien og juleferien er de tidspunkter, hvor relationer bliver sat på prøve.

Hvor par finder ud af, at de er vokset fra hinanden og at gnisten mangler. ♦ Hvad sker der, når vi er sammen så længe? ♦ Hvad skal vi tale om? Vi snakker ikke rigtig sammen til daglig? ♦ Hvad skal vi lave? Min kæreste kan lide at vandre og fiske og jeg kan lide at slikke sol? ♦ Hvad hvis han tror, vi skal have sex? ♦ Vi skal altid bruge mindst en uge til at finde hinanden. ♦ Jeg er bange for, at vi skal skilles, når ferien er forbi.

Jeg har, i de mange år jeg har været terapeut, hørt bekymrede spørgsmål/ udsagn som disse fra mange af mine

klienter før ferien. For nogle viste bekymringerne sig at være relevante - for andre gik ferien overraskende godt.

Tid er for de fleste en mangelvare i hverdagen. Der er job, børn, sport, venner osv. osv., der skal passes og det hele skal gå op i en højere enhed. Det medfører, at mange lever parallelle liv, hvor nærvær, intimitet og samhørighed kan have trange kår.

Når ferien kommer, skal vi pludselig bruge tid sammen som forældre, familie, venner og par og det kan være en udfordring. Nærvær, den gode kommunikation samt sex drysser ikke bare ned fra himlen og fungerer, fordi man nu pludselig har masser af tid.

De problemer, man til daglig skubber til side, stikker snuden frem og bliver tydelige.

Inden en ferie forventningsafstemmer bekymrede par inde hos mig, for at gøre det hele lidt lettere og prøve at undgå at blive skuffede. Der er jo flere behov, der skal tilgodeses. Hvilke behov og ønsker har far, mor og børn for ferien?

Efter en ferie kommer parrene så igen. Nogle har haft en rimeligt hyggelig tur, men der har været skænderier med børnene og nærværet og intimiteten har været svært.

Så mobil og iPad har fyldt for små og store.

Andre er ved at gå fra hinanden, fordi de i ferien har opdaget, at de simpelthen er gledet fra hinanden og vil noget forskelligt.

Andre igen har opdaget, at de vil hinanden, men har et stort arbejde foran sig. Og så er der dem, der har haft en god ferie. Som oftest har disse par haft det godt inden og føler, at de har fået et stærkere forhold i ferien.

Rådet er ganske enkelt. Det er, at vi i hverdagen lytter til hinanden, er nysgerrige på hinanden og prioriterer tid til den anden. Så er der gode chancer for, at forholdet består og ferien bliver god.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

52 SUNDHED OKTOBER / 2018

KETO OLIE

Sund shopping

Er du blevet lidt for rund med taljemål større end dit hoftemål, så skal du prøve Keto Olien fra DinSundhed. Du skal bruge fedt for at forbrænde fedt, så slut med fedtforskrækkelsen. Drop også sukker og søde sager, så du får din krop bragt i ketosetilstand, derved forbrænder du fedt mens du sover. Olien kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net.

Få inspiration til ændret livvidde via HFLC/LCHF her: www.Madbanditten.dk - www.hurtigtslank.dk/lchf-kur/ - www.alt.dk/emner/lchf - www.lchfopskrifter.dk/ Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Q10 UBIQUINOL Q10 er et såkaldt co-enzym, hverken vitamin eller mineral, men et hjælpestof som dannes helt naturligt i vores krop og som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier. Q10 indgår som en del af hjertecellernes omsætning af energi og er vigtig for tilførslen af energi til hjertets arbejde. Q10 dannes naturligt i kroppen og spiller en rolle i hjertecellernes energiomsætning. Bruger man kolesterolsænkende medicin kan det anbefales at tage tilskud af Q10. Med alderen (efter 20-års alderen) nedsættes den naturlige produktion af Q10 i kroppen, hvilket kan forklare man bliver hurtigere træt med alderen. Q10 Ubiquinol kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net.

Hør mere på tlf.: 3262 0020.

RØD RIS Rød Ris er den naturlige måde at regulere dit kolesterol niveau, den er naturlig og økologisk certificeret. Rød Ris er fermenteret med skimmelsvampen Monascus purpureus, der er dyrket på hvide polerede ris, Rød Ris indeholder naturlige statiner der mindsker kolesterolproduktionen og sænker kolesterolindholdet i blodet. Rød Ris hæmmer enzymet HMG-CoA reduktasen og dermed produktionen af kolesterol i kroppen. Rød Ris indeholder også andre aktive plantestoffer som isoflavoner og Phytosteroler, disse stoffer er med til at hindre optagelsen af kolesterol fra tarmen og stimulerer udskillelsen af kolesterol gennem galde. 10 mg Monacolin K fra Rød Ris svarer til 20 mg Lovastatin. Rød Ris kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net.

Hør mere på tlf.: 3262 0020.

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN Safrosan er et nyt produkt i tabletform, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder.

Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance.

Safrosan er en effektiv hjælp i perioder, hvor livet synes svært, og indholdsstofferne afhjælper tristhed, modløshed og nedtrykthed og giver følelsesmæssig balance.

Læs mere på www.wellvita.dk eller ring til tlf.: 8230 3040.

STAUDEENGENS ARONIAPRODUKTER Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker, eller andre tilsætningsstoffer.

Læs mere på: http://www.staudeengen.dk/Forside.html Staudeengen, tlf.: 61 54 84 85

ELMEDISTRAAL-APPARAT Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404 SUNDHED OKTOBER / 2018 53

Sund shopping

BRYSTPUMPER

Mange års forskning er resulteret i brystpumper af høj kvalitet, både for hospital og hjemmebrug. Medelas 2-Phase teknologi indebærer, at moderen kan pumpe mere mælk ud på kortere tid, eftersom brystpumperne efterligner barnets naturlige sugemønster.

SWING MAXI™

FREESTYLE™

Til hyppig brug.

Pumpning til alle tider.

Elektrisk dobbelt brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi. Støtter mælkeproduktionen. Giver mere mælk på kortere tid.

Elektrisk dobbelt brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi. Smart skuldertaske samt køletaske med ekstra flasker medfølger. Støtter mælkproduktionen og giver mere mælk på kortere tid.

CLIMACAR Komfort modellen er en lukket 3-hjulet scooter, som gør det muligt at komme omkring lunt og godt – uanset vejret.

Dette smarte lille køretøj må køres uden kørekort, hvis blot man er over 18 år. Er du under 18 år skal du have knallertkørekort.

Find forhandlere og flere produkter på: www.medela.dk eller ring tlf.: 4814 5260.

Læs mere på http://climacar.dk/nye-modeller/komfort eller ring tlf.: 7099 9910

STYRK RYG, BALANCE OG KONCENTRATIONEN – SID AKTIVT OG DYNAMISK Alt for mange sidder statisk og falder derfor let sammen på en almindelig stol eller kontorstol. Både børn og voksne har brug for gode og ergonomisk korrekte siddestillinger.

OneLeg er det enkleste løsning. OneLeg har en unik buet fod, der sørger for, at du dels retter ryggen og dels bevæger dig, når du sidder ned.

Der er 5 højder, fra opgaver i jord/gulvhøjde til høje arbejdsborde. Skridsikring og sædeovertræk i silikone, forhindrer glid og skåner gulvet. Besøg vores hjemmeside og find den der passer dig, i hygiejnisk plast eller smukt egetræ! www.oneleg.dk Tlf. 2660 8828

NYHED: LESS4AGE – EKSTREM EFFEKTIV ANTI-AGE BEHANDLING LESS4AGE er den nyeste generation af Cosmeceuticals og helt uden sammenligning. Alle ingredienser i LESS4AGE er ikke kun helt sikre, men også ekstremt kraftfulde og effektive.

LESS4AGE Wrinkle-filling hydrogel giver et instant løft af ansigtshuden og du vil opnå en synlig reduktion af rynker, fine linjer; ansigtsporer og poser under øjnene forsvinder. Effekten er markant og langtidsvirkning opnås efter kun 14 dages vedvarende behandling.

CRESCINA – ANBEFALING Effektivt Produkt mod Hårtab!

Kæmper du ligesom 1,5 millioner andre danskere med hårtab er der hjælp at hente. Forskere fra Schweiz har udviklet et produkt, der kan være afgørende i kampen mod hårtab. Produktet hedder CRESCINA og er tilgængelig online på crescina.dk, Matas og landets apoteker.

En undersøgelse, offentliggjort af NCBI, 54 SUNDHED OKTOBER / 2018

LESS4AGE instantly lifting concentrate er et stærkt koncentreret præparat til spot-on applikationer, der kræver øjeblikkelig korrektion og synlig opstramning. Effekten er markant og virkningen instant. Efter kun 2 minutter føles dit ansigt 10 år yngre.

Produkterne er patenteret indenfor 5 aktiver for deres hurtigløftende effekt. Pris; 315 kr. og 380 kr. Find mere info på less4age.dk.

Læs mere på https://lift4skin.dk/LESS4AGE/ eller ring tlf.: 7070 7337. konkluderer at CRESCINA fremmer hårvæksten og justere aktiviteten af hårsækkene.

Forsøgene bag blev udført over en 4 måneders periode hvor man målte hårvæksten og hårets modstand mod udtrækning.

Efter 4 måneder var hårvæksten I gennemsnit steget med 10,7% og hårets modstand mod udtrækning forøget med 29,6%, svarende til +404% nye hår ift. placebo eller i alt 6,300 nye hår.

Produktet har stor succes i udlandet, hvor CRESCINA i Italien er blevet det største mærke på området.

CRESCINA virker på alle slags hårtab så længe hårsækkene er i live. CRESCINA findes i varianter til mænd og kvinder, i prisklassen 731- 1.477 kr.

For yderligere information henvises til https://www.crescina.dk/ eller tlf.: 7070 7337.

PERSKINDOL ACTIVE GEL Ondt i led og muskler? Perskindol Active Gel kan hjælpe.

Vores led bliver mere stive med alderen. Det kan være lidt mere besværligt at komme op at stå ligesom ryggen kan værke. Smør gelen på de udsatte områder, gerne flere gange om dagen. Undgå øjenkontakt og vask hænderne efter brug.

Læs mere på https://novasel.dk/ eller ring tlf.: 6323 0002

NEOSTRATA TRI-THERAPY LIFTING SERUM Det nyeste inden for moderne hudpleje i en eksklusiv sammensætning. NeoStrata kombinerer de nyeste teknologier og tilbyder dermed din hud maksimal effekt. ​ eoStrata Tri-Therapy Lifting Serum er en multivirkende serum sammensat af tre virksomme ingredienser, som i N fællesskab opbygger hudens naturlige volumen, udjævner hudtonen og minimerer rynker og linjer. Denne specifikke kombination af ingredienser er helt unik for NeoStrata og er fremstillet for at give en maksimalt udjævnende effekt.

Aminofil® giver øget fasthed og spændstighed, PHA stimulerer cellefornyelsen, tilfører fugt og styrker huden, og den lavmolekylære hyaluronsyre supplerer med yderligere fugt og giver smidighed og glød. Denne serum har en meget behagelig, silkeagtig konsistens samt er oliefri og ikke-irriterende. Produktet kan dermed benyttes til alle hudtyper.​ 30 ml., pris kr. ​799,Læs mere på www.neostrata.dk eller kontakt tlf.: 3391 9148

NYHED: LUKSUS ANTI-AGE-BEHANDLING MED 24K GULD Drømmer du om en fast og glat hud, vil du elske den nye serie Golden Ceramides. Serien er lækker og luksuriøs med sit indhold af 24 karat guld.

Golden Ceramides er en prisvindende hudplejeserie, inspireret af de antiage-virkninger du opnår fra kosmetisk ultralydsbehandling. 24K guld penetrerer huden i de dybere lag og et intelligent fiberskade trackingsystem (INTGC3) frigiver sekvenser af aktiver tilpasset de individuelle behov i netop din hud. Aktive ingredienser trækkes med ned i de dybere lag i huden for at genoprette kollagen fibre og hæmme yderligere nedbrydning. 24K guld fungerer desuden som en kraftig antioxidant, beskytter NDA og øger blodcirkulationen.

Golden Ceramides er guf for den modne hud, da indholdet af guld sikrer at aktiverne i serien optages 10 gange mere effektivt, hvilket gør hudplejeserien ekstrem effektiv i genoprettelsen af din hud som efterlades glat, fast og med en ungdommelig glød.

Selv om det lyder avanceret og bekosteligt koster det dyreste produkt i serien kun 349 kr. Find mere info på golden-ceramides.dk.

DOKUMENTERET ANTI-SNORKESKINNE FRA SNORBAN Det vurderes at omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Det er derfor glædeligt, at der er findes en medicinsk anbefalet løsning med dokumenteret effekt. Anti-snorkeskinne fra SnorBan holder underkæben fremad, så luftpassagen i svælget øges, og snorken afhjælpes. SnorBan har med stor succes været solgt siden 1996 og er flere gange testet i pressen som det mest effektive middel mod snorken. Du kan læse mere om og bestille SnorBan anti-snorkeskinne på på www.snorban.dk.

Stop snorken med SnorBan - Virker med det samme og har dokumenteret effekt.

- Fjerner eller mindsker snorken hos 3 af 4 brugere.

- Sikrer en god nats søvn for dig og din sengepartner.

Bestil den i dag på www.snorban.dk eller tlf.: 5056 4212 og få hurtig levering fra e-mærket butik.

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror

RØVER på Bestil VAREP pharma.com www.biodane

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Biodane-Pharma A/S · info@biodanepharma.com · Kundeservice Tlf.: 75 555 777 · Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten

SUNDHED OKTOBER / 2018 55

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

PARTNERE RAMMES PÅ PSYKEN Ægtefæller eller partnere til patienter med den aggressive hjernekræft glioblastom er så pressede psykisk, at det øger risikoen for, at de bruger medicin mod psykiske lidelser.

TEKST: MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Nordsjællands Hospital viser, at partnerens risiko for at få udskrevet antidepressiv medicin er tæt ved fordoblet, et år efter diagnosen glioblastom.

Risikoen for at få udskrevet sovemedicin er tæt ved fem gange højere og risikoen for at få udskrevet angstdæmpende medicin er seks en halv gange forøget et år efter diagnosen.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at resultaterne bør bruges til at sørge for den rette hjælp til de pårørende, der ofte står i en situation, der er betydeligt anderledes end ved andre kræftsygdomme.

Foruden at skulle håndtere egen sorg over, at ens nærmeste har fået en livstruende sygdom, ændrer hjernekræften også ofte forholdet mellem partner og den syge.

Ikke mindst fordi patienter med glioblastom ofte hurtigt bliver påvirket af deres sygdom, hvilket blandt andet kan føre til ændringer i personligheden.

NY UNDERSØGELSE KORTLÆGGER SENFØLGER EFTER KRÆFT HOS UNGE Kræftbehandlingen bliver hele tiden bedre, og flere overlever sygdommen.

Derfor bliver det stadig mere vigtigt også at have fokus på, hvordan man får et godt liv efter kræft.

I en ny stor undersøgelse har Kræftens Bekæmpelse derfor kortlagt, hvilke senfølger som kræftoverlevere, der fik deres kræftdiagnose, mens de var mellem 15 og 39 år gamle, har risiko for at få senere i livet.

Forskerne har fokuseret på sygdomme,

der rammer kroppens hormonsystemer, og de har fundet ud af, at de tidligere kræftpatienter har øget risiko for sygdomme som sukkersyge, stofskiftesygdomme, som sygdom i skjoldbruskkirtlen, samt sygdomme i testikler eller æggestokke.

Den nye viden kan bruges af læger og patienter til at være særligt opmærksomme på disse sygdomme, så de opdages tidligt, og omfanget forhåbentlig kan formindskes.

BLODTRYKSMEDICIN KÆDES SAMMEN MED MODERMÆRKEKRÆFT Lægemidlet hydrochlorthiazid, som er et af de hyppigst brugte lægemidler mod forhøjet blodtryk, bliver i en ny undersøgelse kædet sammen med en øget risiko for to mindre hyppige former for modermærkekræft. Forskerne har tidligere vist, at midlet også øger risikoen for hudkræft og læbekræft.

Risikoen for at blive syg er stadig lille, og forskerne bag undersøgelsen understreger, at patienter, som er i behandling med hydrochlorthiazid, ikke må stoppe behandlingen uden at rådføre sig med deres læge.

I undersøgelsen har forskerne sammenlignet cirka 19.000 patienter med modermærkekræft med godt 192.000 personer uden kræft. Forskerne undersøgte forbruget af hydrochlorthiazid i de to grupper, og når de tog højde for en række faktorer, som kunne påvirke resultaterne, viste de altså en sammenhæng mellem brugen af hydrochlorthiazid og de to typer af modermærkekræft.

EU's bivirkningskomité (PRAC) har fokus på lægemidlet og har også fået de nye resultater tilsendt.

I sidste måned bragte vi en artikel om rødkløver på siden 'Nyt fra Kræftens Bekæmpelse'. Vi skal præcisere, at Kræftens Bekæmpelse ikke er afsender på den pågældende artikel. Hvordan kosttilskud med planteøstrogener spiller sammen med brystkræft, er et område, hvor der stadig mangler viden. Kræftens Bekæmpelse opfordrer kvinder, der har brystkræft, til at være varsomme. Du kan læse mere om planteøstrogener på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk 56 SUNDHED OKTOBER / 2018

STØTTER IMMUNFORSVARET 8-17 urter og gavnlige vitaminer og mineraler

VITAMUN og BØRNEVITAMUN:

MIDTVEJSPILLEN:

Vitamin A, Vitamin B6, Vitamin B12, Vitamin C, Vitamin D, Selen og Zink.

Folat, Jern, Magnesium, Niacin, Pantothensyre, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12 og Vitamin C.

• Bidrager til en normal funktion af immunforsvaret: Folat, Jern, Kobber,

• Bidrager til et normalt energistofskifte: Biotin, Calcium, Jern, Jod, Kobber, Magnesium, Mangan, Niacin, Pantothensyre, Thiamin, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12 og Vitamin C. Læs mere på: https://holistica-medica.dk/produkter/

• Bidrager til at mindske træthed og udmattelse:

• Bidrager til at vedligeholde normale slimhinder: Biotin, Niacin, Vitamin A og Riboflavin.

Holistica-Medica A/S, Apotekerbakken 23A, 8783 Hornsyld, tlf. 7683 3000

Medela brystpumper efterligner barnets sugerytme

Følg Medela Danmark på sociale medier Information om yderligere produkter se: www.medela.dk/brystpumper

Den rene lyd oplevelse trafik

fodtrin

scooter

ReSound LiNX 3DTM lader dig høre det hele Vores ører er skabt til at opfange lyd fra verden omkring os. Vi kan fokusere på en lyd, - men også hurtigt skifte fokus til en anden. Også en, der kommer fra en helt anden retning. Alligevel vil de fleste høreapparater kun lade dig høre den lyd, der kommer forfra. ReSound LiNX 3D efterligner den måde, det normalt hørende øre behandler lyd på, hvilket betyder, at du ikke bare kan høre de lyde, der kommer forfra, - men også fra siderne og bagfra.

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK

tale fugle

SUNDT OG GODT

FAR GØR OS FEDE Vi arver det farlige fedt fra far - og det gode fedt fra mor. Det konstaterer en gruppe forskere fra Syddansk Universitet, SDU. Forskerne med professor Jan-Wilhelm Kornfeld i spidsen har netop fået offentliggjort deres resultater i det anerkendte tidsskrift ‘Nature Communications’. ”Vi kan se at gener, der stammer fra faderen, primært fører til udviklingen af hvide fedtceller, som placerer sig på mave, lår og bagdel og kan føre til stofskiftesygdomme. Desuden viser det sig, at gener fra moderen primært fører til udviklingen af brunt fedtvæv, der er kendetegnet ved at have en beskyttende effekt mod overvægt”, siger professor Jan-Wilhelm Kornfeld.

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

OVERVÆGTIGE SKAL MOTIVERES ”Ønsket om vægttab bunder overvejende i en bekymring for at leve kortere”, forklarer Simon Tarp, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, til det nyoprettede tidsskrift ‘Rationel Farmakoterapi’. ”Farmakologisk behandling (medicinsk behandling) af overvægt bør kun udgøre en mindre del af den samlede behandling af overvægt hos voksne. Den primære behandling bør fortsat være ikke-medicinske tiltag som ændring af kost- og motionsvaner”, siger Simon Tarp og tilføjer: ”Det er vigtigt, at patienten er stærkt motiveret for behandlingen og at der har været en samtale mellem læge og patient”.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

NY VIDEN OM ALZHEIMER Det er langt fra alle proteiner og enzymer i menneskekroppen, som man ved, hvordan fungerer. Men nu er forskere på Københavns Universitet kommet tættere på at forstå, hvordan et enzym, der ser ud til at være vigtigt i kræftudvikling, opfører sig inde i cellerne. Det nye studie, der lige er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ‘Nature Communications’, viser som det første, at enzymet METTL13 er med til at kontrollere dannelsen af nye proteiner i cellerne. ”Processen med at danne proteiner skal helst ikke gå galt, fordi vi ved fra anden forskning, at det kan føre til dannelse af kræftsvulster og degenererende hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinson’s. Derfor er det vigtigt, at vi nu har fundet ud af, hvordan dette enzym fungerer,” siger professor Jesper Velgaard Olsen fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

SUNDHED OKTOBER / 2018 59

SUNDT OG GODT

ØGET RISIKO FOR KRÆFT Ifølge sundhedsprofilen får én ud af ti unge ikke-rygere mellem 16 og 24 år hver dag andres røg ned i lungerne i en halv time eller mere. Til sammenligning sker dét for kun omkring én ud af 17 ikke-rygere på 25 år eller derover. I alt 180.000 danskere på 16 år eller derover har til sundhedsprofilen svaret på spørgsmål om, hvor ofte de befinder sig i et rum, hvor der bliver røget, eller hvor der lugter af tobaksrøg. ”Det svarer til, at de unge i løbet af et år udsættes for passiv rygning i døgndrift i en hel uge. Derudover er der også unge, der udsættes for passiv rygning i langt større omfang,” siger Heidi Rosendahl, en af forskerne bag sundhedsprofilen. Når man udsættes for passiv rygning, indånder man en vis mængde af de samme skadelige stoffer som en ryger.

KILDE: STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

ER VI GÅET FOR VIDT ”Dengang jeg var en ung læge, behandlede man ikke ret mange over 70 år. Sådan er det heldigvis ikke i dag, nu behandler vi efter biologisk alder, ikke fødselsattest. Men måske er vi gået for langt? Mener vi virkelig, at 100-årige skal have målt deres kolesteroltal, og at vi skal have hjertestartere på plejehjemmene,” spørger professor Kaare Christensen, leder af Center for Aldringsforskning på SDU, og fortsætter: ”Måske er vi gået fra den ene grøft til den anden. Vi har taget hele pakken af behandlingsmuligheder med op til den højeste alder, men vi ved ikke, om det er en god idé, for vi ved meget lidt, både om bivirkninger og hvad der er vigtigt, for at de ældre trives. SDU arbejder nu med, hvordan man kan gentænke sundhed, behandling og trivsel for de allerældste i samfundet.”

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

UNGE FORTRYDER SEX Hver femte ung har i forbindelse med druk haft sex, som de senere fortryder. Det gælder både drenge og piger. Det fremgår af en rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Rapporten bygger på data fra omkring 60.500 gymnasie- og erhvervsskoleelever, der har svaret på, om de inden for det seneste år i forbindelse med alkoholindtag har haft sex, som de fortrød bagefter. Selvom alkoholforbruget blandt danske unge er

60 SUNDHED OKTOBER / 2018

faldende, har danske unge stadig europarekord i at drikke alkohol i store mængder. Omkring hver anden gymnasieelev og hver tredje erhvervsskoleelev er meget ofte fuld i weekenden. Europarekorden giver ikke kun fysiske tømmermænd. Den har også andre konsekvenser.

KILDE: STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

FAMILIEBREVKASSEN

JEG BLIVER MISFORSTÅET Kommunikation er svært for mange af os. For der er meget at tage hensyn til. Vi er også mange, som har oplevet at føle sig misforstået, men for nogen er det værre end for andre.

TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT Kære Inge, Mit spørgsmål er måske lidt for stort til at stille i en brevkasse, men jeg vil så gerne høre, hvad du tænker.

Sagen er, at jeg ofte bliver misforstået af mine omgivelser - både på arbejdet og derhjemme.

Ganske vist har jeg en ret direkte facon, men jeg er samtidigt rimelig blød indvendig og jeg bliver ked af det, når andre synes, at jeg tromler dem eller er for hård i mine udmeldinger. Det er ligesom om, de vælger kun at se en side af mig - nemlig den hårde.

Jeg er leder af sekretariatet i et mellemstort firma og har gennem et par år mange gange stået i vanskelige 62 SUNDHED OKTOBER / 2018

situationer, hvor jeg skulle kommunikere med mine kollegaer, hvor det ikke gik særligt godt. Så mange, at jeg nu føler, at de ’rotter sig sammen’ mod mig og ikke bryder sig om mig.

Jeg har et par allierede på jobbet, som siger, at de andre synes, jeg er for ’kontant i min kommunikation’.

Det er også det, jeg får at vide af mine børn, som tit føler sig anklagede, når jeg vil snakke med dem om for eksempel regler eller aftaler, som de ikke holder. Så bliver de sure og hele samtalen ender ofte med, at vi råber lidt højt ad hinanden og til sidst giver vi op. Og så sker der jo ingen forandring. Det er også altid

mig, der må tage de samtaler derhjemme, for min mand gør det ikke.

Jeg har rigtig meget ansvar og har generelt mange opgaver og meget at se til. Jeg føler mig ofte stresset over alt det, som jeg skal nå, og skyldig over alt det, som jeg ikke når. I de perioder, hvor det er værst, kommunikerer jeg dårligst - så meget har jeg da fundet ud af. Men når jeg står i situationen, kan jeg ikke finde ud af at ændre på det.

Hvad skal jeg gøre for at blive bedre til at kommunikere, så mine budskaber kommer frem, uden at modtageren bliver sur eller ked af det?

Hilsen, den misforståede

FAMILIEBREVKASSEN

Kære den misforståede, Tak for dit lange brev, som jeg har forkortet for pladsens skyld. Kommunikation er svært for mange af os.

For der er meget at tage hensyn til.

Vores egen tilstand, vores følelser og tanker, opgave og formål med samtalen, vores forventninger, behov med mere. For ikke at tale om alt dette, også fra den andens synspunkt.

Jeg forstår, at du blandt andet: Bærer på meget ansvar, hvilket stresser dig, så du føler dig presset Føler dig skyldig over det, som du ikke når og er ’hård’ ved dig selv Er udfordret på at prioritere, hvad der er vigtigst i situationen Når vi er overbebyrdede og føler os utilstrækkelige, stiller vi ofte alt for store krav til os selv. Og vi mennesker kommer til at projicere over i andre, hvilket afspejler sig i vores tilgang og kommunikation med andre.

Når vi er hårde ved os selv og føler os pressede, afspejles det også negativt i vores kropssprog og stemmeføring. Stort pres bevirker også, at vi kan miste fornemmelsen for, hvad der egentligt er vigtigt: er det indholdet af samtalen eller relationen? Vi farer ligesom lidt vild undervejs, mens vi forsøger at ’overleve’.

Jeg kan ikke helt se, hvordan arbejdsmiljøet og ledelsestilgangen er på dit job, men på visse arbejdspladser er det mindre ’acceptabelt’ at vise den mere bløde og følsomme side af sig selv. Nogle gange tror vi bare, at det er sådan og derfor lever

vi under det. Det skal vi måske turde at udforske og udfordre?

Vi er trods alt hele mennesker, der går på arbejde. Vi efterlader ikke den bløde halvdel derhjemme, fordi vi skal hen og levere ’hårde’ præstationer på arbejdet. Jo mere ’hele’ mennesker vi kan være, også på jobbet, jo mere autentiske føler vi os og jo lettere er det for andre at relatere til os.

JEG VIL ANBEFALE DIG TIL EN START AT ARBEJDE MED: Uddelegering - af noget af ansvaret og opgaverne, der nu hviler på dig.

At kunne det indebærer også, at du skal kunne acceptere, at en anden vil gøre tingene på sin egen måde, som ikke nødvendigvis ligner din.

Timing - øv dig i at mærke efter om noget skal siges lige nu - eller om det kan vente. For eksempel indtil din tilstand er mere rolig eller der ikke foregår andet, der er mere vigtigt.

Form - vil du samtale med den anden i plenum eller med kun jer to tilstede? Afhængig af formålet med samtalen kan det have stor betydning for, hvordan den anden vil modtage dit budskab. Husk at god kommunikation om svære emner kræver nærvær - de kan ikke leveres henskudt på vej ud af døren. De skal tages i øjenhøjde og der skal være plads til undring og nysgerrighed.

Kropssprog - bliv klog på hvordan du bruger din krop og din stemme, når du fremstår ’hård og kontant’.

Bed dem, du holder af, om at give dig feedback. Hvad i dit kropssprog/ stemme får dig til at fremstå åben og inviterende eller lukket og afvisende?

Selvkærlighed - Jeg vil også anbefale dig at skrue op for selvkærligheden. Du er kun et menneske og det er, når vi mindst synes, at vi fortjener det, at vi har brug for at blive elsket mest. Det gælder alle mennesker. Så giv dig selv plads til at arbejde på sagen og acceptere, at det er en proces. Og klap dig selv på skulderen alle de gange, hvor du kan mærke fremskridt. Husk den anden også bærer et ansvar. Åbenhed - Det er altid en god idé at være skarp på vores prioriteringer. Skal det du vil sige, siges lige nu og i denne form? Relationen til den anden vil jeg til enhver tid sætte øverst, så giv dig selv tid til at beslutte hvornår og hvordan kommunikationen og budskabet skal finde sted. Vi kan sige næsten alt, når vores intention er tydelig og vores kommunikation er åben og nysgerrigt inviterende.

Feedback - Lad andre vide at du arbejder på bedre kommunikation og at du gerne vil have deres hjælp i form af feedback. Husk at vi alle laver fejl, men at vi altid kan komme tilbage og reparere i relationen.

Kærlig hilsen, Inge

Skriv til

INGE TEMPLE ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier.

Derudover er hun formand for den frivillige landsforening: ”Ung Uden Mobning”.

Læs mere på www.houseofheroes.dk

SUNDHED OKTOBER / 2018 63

HUD - EKSEM

EKSEM PÅVIRKER SELVVÆRDET OG HELE FAMILIEN

Mange børn og unge plages af eksem. De fleste slipper af med deres eksem efter puberteten. Men nogle mennesker lider af eksem hele livet og det går ud over selvværdet.

TEKST: ANNE VASTRUP, FORMAND FOR ATOPISK EKSEM FORENING Atopisk eksem er en træls sygdom - først og fremmest fordi det klør så skrækkeligt, når man har eksemudbrud, at det i perioder næsten ikke er til at holde ud. Dernæst fordi sygdommen ikke kun sidder i huden, men påvirker den ramte meget, og for børns vedkommende også resten af familien.

Mange danskere plages af eksem i huset, da eksembørn uundgåeligt får påvirket hele husstanden, fordi de sover dårligt, får infektion i deres eksem og fordi man som forældre får det så dårligt over ikke rigtig at kunne hjælpe sygdommen kan jo ikke helbredes.

Børneeksem, som atopisk eksem også ofte kaldes, rammer cirka hvert femte barn i Danmark. Børnene klør og klør og sover dårligt. Forældre føler sig ofte magtesløse, fordi sygdommen ikke kan helbredes, men kun lindres ved at smøre og smøre med fede cremer og binyrebarkhormoncremer. I svære tilfælde kan der være behov for behandling med skrappe midler, som har lange opremsninger med bivirkninger, der skal overvejes.

Når børnene bliver lidt ældre, begynder de også at blive kede af deres eksem, fordi det ser grimt ud og måske oplever de også drillende kammerater, der ikke vil sidde ved siden af dem. Unge med

befolkningen, som har atopisk eksem efter puberteten. Denne gruppe må dog indstille sig på nok at skulle leve med atopisk eksem resten af livet.

Hos voksne er atopisk eksem oftest placeret på hænder, hals og ansigt, hvilket er meget synlige steder. Det gavner ikke selvværdet forud for jobsamtalen eller den store fest, at eksemet fylder så meget, at man kan føle, det er det eneste andre ser. Samtidig kan man være så uheldig at have eksem af den 'tørre type', så man klør tørre hudflager af alle vegne og efterlader små bunker død hud. På den anden side er det heller ikke rart at have væskende eksem, der ofte går infektion i.

Atopisk eksem kaldes meget ofte for børneeksem, fordi det primært rammer børn, som ofte vokser fra sygdommen. Der er altså tale om den samme sygdom, selvom en del mennesker tror, at der er tale om to forskellige.

Atopisk Eksem Forening er en patientforening for personer med atopisk eksem og deres pårørende. Foreningen arrangerer foredrag og udgiver medlemsblade om bl.a. den nyeste forskning, behandlingsmetoder og forholdsregler.

Læs mere om foreningen på atopiskeksemforening.dk.

64 SUNDHED OKTOBER / 2018

eksem har det næsten endnu værre, fordi udseende er en vigtig del for mange.

Man vil gerne se pæn ud og gå i det samme tøj som alle kammeraterne unge har bestemt ikke brug for at skulle kæmpe med rød og skællende hud, hvilket let påvirker selvværdet negativt.

Heldigvis vokser de fleste fra deres børneeksem, så det kun er omkring 1 procent af

Hvis bare eksem var en sygdom, der kunne holde sig til huden, men det er næsten uundgåeligt, at en eksemsygdom påvirker selvværdet hos den ramte.

Eksemramte må stå sammen og hjælpe hinanden. Det hjælper at tale med ligesindede og udveksle erfaringer. Alle omkring kan hjælpe ved ikke at komme med sårende bemærkninger om udseendet.

GODE RÅD Det absolut vigtigste råd for personer med atopisk eksem er at smøre gentagne gange med fede cremer. Flere gange hver dag, så huden, der er blevet tør og skrøbelig som følge af sygdommen, hele tiden får tilført fedt. Man bør undgå uldtøj, tage kølige bade, spare på sæben og passe godt på sin hud og ikke udsætte den for 'våde erhverv' som bager, mekaniker eller frisør.

SKÅN RYGGEN

sid ergonomisk, aktivt og dynamisk OneLegs buede fod, sikrer at du retter ryggen, sidder aktivt og samtidig får fuld bevægelsesfrihed.

Silikoneovertræk til fod og sæde, forhindrer glid og skåner gulvet.

OneLeg fås i 5 højder, så der altid er én, der passer til dig og dine opgaver.

Let igennem overgangsalderen

Priser inkl. silikone overtræk: OneLeg 32 499,OneLeg 40 589,OneLeg 48 749,OneLeg 54 799,OneLeg 65 899,(ekskl. fragt) Find forhandler eller bestil på www.oneleg.dk. Tlf. 2660 8828

ETS PR ÅR

UKT OD

HomeOptik’s

Brillebus

• Synsprøve i eget hjem eller brillebussen, som har kørestolslift

v id

˚˚

˚

8

˚ ˚˚

• Autoriseret optiker, Anja Højager, besøger dig i privaten eller på plejecenteret med et udvalg på op til 500 brillestel

s 20 1

Danish

ard

He

nd Science A ha w alt

en

o g vid e nsk

ab

Rødkløverekstrakt

Fermenteret med mælkesyrebakterier

NYT

SUNDHEDSUNDERSØGELSE AF NETHINDEN

• Reducerer hedestigninger og medvirker til bedre balance og øget velvære • Styrker fordøjelsen • Patenteret produkt • Upasteuriseret • Uden Alkohol • Friske urter og mælkesyrebakterier.

på Kører ter, F d/ als Lollan ø, Møn, em Fejø/F nd og æ Sj lla avn nh i Købe

Købes hos helsekost butikker, Helsam, Helsemin, Matas og udvalgte Apoteker eller herrens-mark.dk

Ring og bestil tid på 70 111 444 03072018

Besøg vores hjemmeside www.homeoptik.dk

NY LYSTERAPI ”Vi kan ikke hjælpe alle, men 2/3 oplever en forbedring af både våd og tør AMD – forkalkning i øjet – når de har været igennem et behandlingsforløb med infrarøde stråler”, siger Thomas Borgå, daglig leder af AkupunkturHuset i Skive.

Sidste år blev over 250 patienter fra hele landet behandlet for AMD og gråstær efter et forløb, der var tilrettelagt efter den enkeltes situation. ”De fleste gråstær patienter undgår efterfølgende en operation, og da gråstær operationerne ofte er årsag til AMD, kan vi også medvirke til at færre får AMD i fremtiden" fortæller Thomas Borgå, der tog lysbehandlingen til Danmark efter et besøg i Berlin for to år siden. I øjeblikket afprøver han en prototype på et nyt apparat til øjenbehandling med infrarødt lys.

"Der er chance for at behandling med infrarødt givet frekvenser - eller lynhurtige “blink” om man vil” - kan have større effekt end den nuværende behandling, hvor patienter får strålingen som en kontinuerlig bølge. Det bliver vi klogere på i det kommende års tid”, fastslår han.

Behandlingen tager fem x fem dage med en uges pause. Man kan bo i Skive under forløbet.

Udover behandling for gråstær og AMD tager AkupunkturHuset sig også af personer med tinnitus og intolerance for fødevarer. Teknikkerne er tyske.

Ved tinnitus behandles med 10-15 gange stråling i det indre øre med hyle og lydterapi. Ved fødevareintolerance gives der individuel vejledning om kost og medicinforbrug.

Læs mere på https://aku-huset.dk/ eller ring tlf.: 7199 4160.

Kender du en som har kræft?

Den teknologiske udvikling inden for kræftbehandling har hjulpet mange kræftpatienter til at komme igennem deres sygdomsforløb.

Vi tilbyder udenlandsk medicinsk behandling af bryst- og lungekræft, livmoderhalskræft samt prostata-, hoved- og halskræft. Under kyndig overvågning af vort team af dygtige danske læger.

Vi har afdelinger i Aalborg, Odense og København.

Kontakt os i dag for en uforpligtende konsultation på tlf. 88 51 00 42.

Receptor Oncology www.receptor.health

SUNDT OG GODT STRESS BEHANDLES FORKERT Stressramte behandles helt forkert. Det viser ny forskning, som offentliggøres i bogen ’Tilbage efter stress’. Den sætter fokus på stressramtes ofte svære vej tilbage til et almindeligt arbejdsliv. Det er ikke antallet af timer, men mængden og sværhedsgraden af de opgaver, som medarbejderen skal løse, som medfører stress, fortæller Rasmus Lund-Nielsen. Han er psykolog, underviser på Københavns Universitet og forfatter til bogen. I løbet af det seneste år var 18 procent af danskerne ifølge en Epinion-undersøgelse sygemeldt på grund af udbrændthed og stress på arbejdspladsen.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

NY VIDEN OM KRÆFT Kræft slår hvert år knap ni millioner mennesker ihjel verden rundt. En tidlig diagnosticering er ofte afgørende for en effektiv behandling og overlevelse. Nu har forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet opfundet en metode til at opdage kræft hos mennesker på et tidligt stadie med et malariaprotein, der binder sig til kræftceller. Metoden heder VAR2CSA. Alt hvad forskerne skal bruge til at finde ud af, om en person har kræft, er en blodprøve. ”Vi fanger kræftcellerne i større antal end eksisterende metoder, og det giver mulighed for at opdage kræft tidligere og derved forbedre udfaldet”, fortæller professor Ali Salanti. Forskningen er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

RØGFRI SKOLE Eleverne på 68 københavnske skoler har fået et totaltforbud mod at ryge i skoletiden. Eleverne må heller ikke ryge udenfor skolernes område. Det har flertallet af kommunens børne- og ungdomsudvalg besluttet. ”Antallet af unge rygere er begyndt at stige igen, og vi ved fra pilotforsøg, at det her hjælper”, siger børne-og ungdomsborgmester Jesper Christensen, S. Baggrunden for beslutningen er, at unge rygere er steget markant i de seneste fire år. 18 procent af drengene og 17 procent af pigerne ryger dagligt. Denne adfærd ønsker politikerne at ændre.

KILDE: POLITIKEN

TIL KAMP MOD LIVSSTILSSYGDOMME En 8. klasses prøve i faget madkundskab. Det er et blandt 14 forslag, som regeringen er kommet med for at stoppe væksten i fedme blandt unge. Årsagen til forslagene er, at næsten hvert femte barn mellem 9 og 16 år er overvægtige. Næstefter rygning er usunde madvaner den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og kroniske livstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft. Prøven i 8. klasse skal lægge vægt på madlavning og måltidssammensætning. Skolerne og andre offentlige myndigheder skal give bedre information om kost og mad, så folk kan navigere i de mange sundhedsråd. Desuden er et af de mere konkrete forslag, at skoler og daginstitutioner skal kunne opnå et sundhedsmærke.

KILDE: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

SUNDHED OKTOBER / 2018 67

SUNDT OG GODT

DEMENTE FÅR MEGET MEDICIN Op mod hver femte person med demens får over 10 lægemidler om dagen.

Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Det er mere end dobbelt så mange som i den tilsvarende ældre befolkning uden demens. Nye retningslinjer opfordrer til at gennemgå den dementes medicin oftere, så de demente kun får det nødvendige medicin.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

KRÆFT PÅVIRKER BØRN Hver tredje dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af kræft. Sygdommen rammer ikke kun den enkelte person. Kræft hos forældre sætter spor i børns skolegang og senere i livet. Det viser indsamlede data fra en million danskere født mellem 1978 og 1999 og deres forældre.

Helt konkret klarer børn med kræftramte forældre sig dårligere til folkeskolens afgangseksamen, de får lavere løn end jævnaldrende som 30-årige og har en højere risiko for ikke at få en uddannelse ud over den obligatoriske folkeskole. ”Nogle vil måske tænke, at fundene skyldes, at de forældre, som får kræft, selv er dårligere uddannede. Men vi har taget højde for forældrenes uddannelsesniveau. Vi tror derfor, at det her er et resultat af den belastning, som børnene har haft i deres barndom,” siger professor Anne-Marie Nybo Andersen, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Det nye studie er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ‘Journal of Epidemiology & Community Health’.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

GRATIS VACCINE HITTER 1.600 voksne danskere har indtil nu taget imod tilbuddet om at blive vaccineret mod mæslinger i år. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. I samme periode sidste år, hvor man endnu selv skulle betale for vaccinationen, blev der kun vaccineret 660. Baggrunden er blandt andet, at antallet af tilfælde af mæslinger i Europa er vokset dramatisk de seneste år. I 2018 har flere end 41.000 europæere haft mæslinger, og mindst 37 personer er døde. Det er næsten dobbelt så mange tilfælde som i hele 2017. Der er derfor god grund til at blive vaccineret inden en rejse til udlandet, hvis man ikke allerede er vaccineret eller har haft sygdommen.

KILDE: STATENS SERUM INSTITUT

HEROIN SOM SMERTELINDRING 1 ud af 5 voksne danskere oplever i større eller mindre grad kroniske smerter. Det påvirker livskvalitet, arbejds- og funktionsevne. Mange smertetilstande bliver derfor behandlet med medicin. Inspireret af den canadiske ‘The 2017 Canadian Guideline for Opioids for Chronic Non-Cancer Pain’ arbejder Sundhedsstyrelsen nu på at finde nogle retningslinjer for brug af morfin, metadon, heroin og andre stoffer, som udvindes af opiumsvalmuen. Et forslag der handler om såkaldt opioidbehandling af smerter, som ikke skyldes cancer, er netop sendt i høring. Der er lagt op til øget brug af opioider i særlige tilfælde. Samtidig er antallet af personer, der får opioider i mere end seks måneder faldet.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

68 SUNDHED OKTOBER / 2018

BEHANDLING AF GRÅ STÆR OG AMD MED INFRARØDT LYS

Overnatning til patienter og pårørende tilbydes i vores nye klinik i Skive

Vi er specialister i behandling af øjenlidelser med infrarød stråling og har siden introduktionen i 2017 behandlet over 300 øjenpatienter De fleste AMD-patienter opnår målbar forbedring af synsnerven, og grå stær patienter undgår oftest operation. · Gratis kontrol hvert kvartal af lutein-niveauet i nethinden · Løbende informationsmøder om AMD se hjemmesiden for datoer · Se vores informationsvideoer om AMD og behandlingen på aku-huset.dk · Tilmeld jer facebookgruppen “AMD-patienter og pårørende”

10 x Medlouxx Phototherapy behandlinger Behandling med infrarødt lys inkl. kosttilskud Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 5.600,Bor du langt væk? Vælg et behandlingsophold: 1 uges intensiv behandling, 1 uges pause, 1 uges intensiv behandling. I alt 10 kombinationsbehandlinger med akupunktur og infrarødt lys samt kosttilskud.

Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 8.500,12 x Medlouxx Phototherapy og 12 x øjenakupunktur Kombinationsbehandling inkl. 2 anbefalede kosttilskud.

Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 9.750,-

Thomas Borgå Akupunktør RAB. Indehaver af AkupunkturHuset

Bestil tid til en uforpligtende konsultation eller få tilsendt vores 72 siders katalog om øjenbehandlinger.

AkupunkturHuset – Skandinaviens førende i infrarød behandling af øjenlidelser

INFO@AKU-HUSET.DK · WWW.AKU-HUSET.DK behandlingsophold • tests & analyser • second opinions

KIELGASTVEJ 3 · 7800 SKIVE · TELEFON 71 99 41 60

ØVELSER

YIN YOGA Sådan bliver du komfortabel i din krop

I forlængelse af de fire artikler om YIN YOGA med tilhørende programmer som Magasinet Sundhed bragte i april, maj, juni og juli, vil jeg her give dig et forslag til, hvordan du kan bygge din træning op.

Du finder artikler, programmer, beskrivelser og videoer på www.magasinet-sundhed.com

krymper lidt hvert dag. For at forblive komfortabel i din krop, må du vedligeholde det gennem regelmæssig træning - hele livet. Din krop skal nok fortælle dig, når du ikke får det gjort. Du bliver simpelt hen stiv og øm. Så starter du bare blidt op igen. Det kan også være, du mærker, at én time om ugen ikke er nok for din krop. Prøv at få lidt YIN YOGA ind i dagligdagen. Hellere lidt hver dag end kun én dag om ugen. Du kan sagtens dele programmerne op på flere dage. Så skemaet, hvor ofte og hvornår er absolut bare forslag. Vores kroppe er ikke ens, så mærk hvad der virker for dig, og hvordan det passer ind i din hverdag.

Selv om du måske er mest stiv og øm i lænden, så kan ubalancen meget vel komme fra et andet sted i kroppen (må-

ske den ene ankel), så det er vigtigt at komme igennem alle programmerne og hermed hele kroppen. Husk at det er din krop og din dagsform, der bestemmer, hvor længe du er i stillingerne, så mærk efter i din krop. Gå kun til din grænse, og det kan være forskelligt fra stilling til stilling og fra dag til dag..

Jeg vil anbefale, at du kigger et program igennem ad gangen og læser lidt om hver stilling. Måske endda se den tilhørende video. Når du føler dig tryg ved stillingerne, kan du vælge bare at lytte til min guidning, da det kan være lidt forstyrrende at skulle kigge på en skærm hele tiden. Du kan også bare have programmet liggende ved siden af dig. HUSK at læse om de 5 principper for YIN YOGA i artiklerne.

Jeg har i nedenstående skema opdelt træningen i tre faser uge for uge. ”Start op” hvis YIN YOGA er helt nyt for dig, og du er stiv og øm i kroppen. Du er 1-3 minutter i hver stilling som anvist i programmerne. Når du ikke længere føler dig så udfordret af de 1-3 minutter i hver stilling, måske efter en måneds tid, så fortsætter Program:

Fødder & Ankler Hofte & Sæde

Start op

1-3 minutter i hver stilling

1 time 20 min. om ugen

Byg på 2 timer om ugen

Lænd & Ryg

Nakke & Skuldre

1-3 minutter i hver stilling

1-3 minutter i hver stilling

1-3 minutter i hver stilling

20 minutter i alt

20 minutter i alt

20 minutter i alt 20 minutter i alt

3-5 minutter i hver stilling

3-5 minutter i hver stilling

3-5 minutter i hver stilling

30 minutter i alt

30 minutter i alt

30 minutter i alt 30 minutter i alt

3-5 minutter i hver stilling

3-5 minutter i hver stilling

30 minutter i alt

30 minutter i alt

3-5 minutter i hver stilling

Vedligehold du med ”Byg på”, hvor du forlænger tiden i hver stilling til 3-5 minutter. Måske kan du kun øge tiden i nogle stillinger og ikke i andre, og det er helt ok. Når du efter nogle måneder (måske endda et halvt til et helt år) føler dig komfortabel og smertefri i din krop, kan du måske drosle ned til den halve indsats med ”Vedligehold”, hvor du vedligeholder kroppens nye rummelighed og bevægelighed med blot én time om ugen.

Du kan nemlig ikke bare holde op med at træne bindevævet, da det automatisk 70 SUNDHED OKTOBER / 2018

1 time om ugen

Uge 1

Uge 2

3-5 minutter i hver stilling

3-5 minutter i hver stilling

30 minutter i alt 30 minutter i alt De fire programmer, der er gengivet her i Magasinet Sundhed er fra min første bog ”YIN YOGA stræk dig til velvære – Vol. 1”. Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere, kan den købes hos boghandlerne og på mange hjemmesider for kr. 195,-. Variation er vigtig for krop og sind, så i min anden bog ”YIN YOGA stræk dig til velvære – Vol. 2” til kr. 245,- finder du mange flere stillinger og programmer. Læs mere på min hjemmeside YVONNEHANSEN. COM. Sidst men ikke mindst, så meld dig til et YIN YOGA hold i dit nærområde, så du kan blive guidet ind i stillingerne med de variationer og alternativer, der passer til netop din krop.

Microdacyn sårheling ®

BEKÆMPER INFEKTIONER OG HJÆLPER TIL OPTIMALT SÅRHELINGSMILJØ - INDEHOLDER IKKE ANTIBIOTIKA OG HORMONER! BL.A. AKTIV OVER FOR MRSA, BIOFILM, VIRUS OG SVAMP. Microdacyn® fremmer sårhelingsprocessen og er en alsidig løsning med mange anvendelsesmuligheder: • Forebyggelse af infektioner i akutte sår • Behandling af inficerede sår samt heling af kroniske sår • Aktiv overfor multiresistente bakterier, bl.a. MRSA • Er også velegnet til første-, anden og 3. gradsforbrændinger, mundsvamp og blæner, samt øjenbetændelse (også kronisk)

Microdacyn®: • Er et klar-til-brug produkt og pH-neutralt • Microdacyn® er en hypotonisk opløsning • Skaber ikke resistens • Er allergivenlig • Har ingen kendte bivirkninger på humane celler Microdacyn® fås som Wound Care sårskyllevæske, samt Hydrogel til sår, skrammer og rifter.

Microdacyn® kan købes i alle landets apoteker.

Få mere information på: www.diasence.dk

DIASENCE Tlf: 20 22 36 45 on@diasence.dk www.diasence.dk

NYT FRA REGIONERNE

FLERE FÅR BESØG AF EGEN LÆGE

Det danske sundhedsvæsen er i fremgang. 63 procent af alle, der får konstateret kræft, er i live fem år efter, og aldrig har så mange flere overlevet med en hjertesygdom.

TEKST: MATHILDE BUGGE, DANSKE REGIONER Praktiserende læger tog på sygebesøg 198.307 gange i første halvdel af i år. Det svarer til 18 procent flere sygebesøg sammenlignet med samme periode i 2017. Både regioner og kommuner har ønsket en mere lige lægedækning, som særligt skal gavne de syge borgere, der bor langt fra deres praktiserende læge, og som ikke er mobile selv. Derfor aftalte regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ved den seneste overenskomst, at lægerne skulle køre på flere sygebesøg. Det har tilsyneladende virket efter hensigten: Lægerne kører nu på flere sygebesøg - også når deres patienter opholder sig langt væk fra lægens praksis.

Tal fra Danske Regioner viser en stigning på 22 procent flere af de længste af sygeturene.

13.000 TIL ÅBENT HOSPITAL

Illustration: C. F. Møller, Alectia og Rambøll.

En 210 meter lang tunnel på en byggeplads i Odense, en 3D-visualering i Horsens og en hjerneforsker i Køge. Det er bare nogle få eksempler på, hvad de mange besøgende kunne opleve på 12 nye hospitaler fordelt over hele landet. For andet år i træk holdt hospitaler landet over Åbent Hospital den første søndag i september - og også i år blev det en succes. Flere end 13.000 benyttede tilbuddet om at få lov at se, røre og spørge. 43 nye sygehusbyggerier er alle færdigbyggede i 2025 og der er tale om store projekter. Når alle hospitaler er færdige, vil der stå 8.898 nye enestuer, 347 operationsstuer og en masse ny teknologi parat til gavn for patienter og pårørende. Med Åbent Hospital-arrangementerne følger mange borgere med fra starten og oplever byggeri, der måske vil gavne dem senere i livet.

BRUG FOR FLERE SENGE I PSYKIATRIEN Danske Regioner havde den 29. august inviteret Folketingets Sundhedsudvalg på en studietur, for at vise behovet for at investere i psykiatrien. I løbet af dagen besøgte folketingsmedlemmerne regionale psykiatritilbud i Vejle, Slagelse og Roskilde. Besøgene viste både eksempler på, hvor det går godt, og hvor der er behov for nye initiativer, som kan forebygge psykiske lidelser eller sikre større kvalitet i behandlingen. En vigtig del af løsningen præsenteres i Danske Regioners udspil, ’Bedre behandling til mennesker med psykisk sygdom’. Udspillet peger på behovet for bedre hjælp til de cirka 7.400 personer, som lider af de allersværeste psykiske sygdomme. I løbet af det seneste halve år har Danske Regioner fremlagt en række bud på, hvordan psykiatrien kan forbedres, for eksempel gratis psykologisk hjælp til alle over 18 år.

KAMPAGNE FOR PRAKTISERENDE LÆGER Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vil sammen udvikle en kampagne for at skaffe flere praktiserende læger. Der er nemlig behov for flere læger i almen praksis. Cirka 70 procent af landets praktiserende læger har lukket for nye patienter og hver fjerde praktiserende læge er over 60 år og nærmer sig dermed pensionsalderen. Kampagnen skal få flere læger til at vælge almen medicin som speciale. Derfor er budskabet om almen praksis rettet direkte til medicinstuderende og nye læger, der endnu ikke har valgt speciale. Kampagnen skal understøtte regionernes arbejde for at sikre lægedækning i hele landet, og kan forhåbentlig lanceres i starten af 2019.

72 SUNDHED OKTOBER / 2018

NYT FRA REGIONERNE

KAMP FOR RENT VAND Gentagne fund af nye pesticider i grundvandet har rystet mange vandværker det seneste år. I august blev der på et samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg stillet krav om bedre beskyttelse af grundvandet gennem etablering af særlige beskyttelsesområder. De forureninger, der allerede er på vej mod vandforsyningsboringerne, kan imidlertid ikke stoppes med beskyttelsesområder. En væsentlig del af pesticiderne i grundvandet stammer nemlig fra gamle forureninger eller nedgravede pesticidrester. Vi kender indtil videre til cirka 4000 kritiske lokaliteter, hvor for eksempel gartnerier eller virksomheder har håndteret eller produceret pesticider. En analyse viser, at regionernes indsats for rent vand vil koste en milliard kroner.

Derfor bliver pesticidpunktkilderne en stor opgave i regionerne. Men hvis vi vil sikre rent drikkevand til de kommende generationer, må den forebyggende indsats gå hånd i hånd med indsatsen over for punktkilder.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

yder pleje til borgere i eget hjem ActivCare er Danmarks største danskejede udbyder af sundhedsfagligt personale til social- og sundhedssektoren:

• Vi har mange års erfaring i at yde pleje til borgere i eget hjem, og med vores hjælp er du i trygge hænder.

• Vi har stor ekspertise i at varetage særlige sygeplejeopgaver til kronisk syge borgere og ældre, der vil blive i eget hjem.

• Vi tager bl.a. hånd om din personlige pleje, ledsager dig til undersøgelser og behandlinger og foretager hjemmepleje.

I kan kontakte os kl. 06.00-24.00 alle årets dage, og vi kommer gerne hjem til Jer for at have et personligt møde.

• Faglighed, tryghed og ansvar • Personlig kontaktperson • Fokus på jeres behov: Hverdagspleje - og mulighed for kun enkelte besøg www.activcare.dk Hovedstaden/Sjælland: +45 70 20 30 00

Midt- og Nordjylland: +45 70 20 86 00

Syddanmark: +45 70 21 05 00 SUNDHED OKTOBER / 2018 73

KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Løser du oktobers krydsord, har du mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ’Overrask med GRÆSKAR’. Bogen er skrevet af Søren Staun Petersen og udgivet af forlaget Muusmann. De fleste kender græskarret som bagt, syltet eller suppe.

Men den fantastisk alsidige råvare kan langt mere end det i både salte og søde retter. Bogen har en værdi af 249,95 kr.

S U D O K U

?

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.com/ konkurrencer inden d. 28. oktober 2018. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag.

Løsningen på september-udgivelsens krydsordsopgave var: MIDDAGSAFTALE

74 SUNDHED OKTOBER / 2018

VIL DU MODTAGE

SUNDHED+ I DIN POSTKASSE?

Det er nu blevet muligt at modtage 8 udgivelser af Sundhed+ pr. år til 289 kr. inkl. levering, og 4 udgivelser pr. 1/2-år kan modtages til 169 kr. inkl. levering.

- Det er også en god julegave.

Vågner du med spændinger i skulder og nakke?

Skal du folde din hovedpude dobbelt?

Er din hovedpude over 3 år?

Er din søvn urolig?

Ligger du med armen under puden?

Bestil på tlf.: 6054 0836 eller administration@magasinet-sundhed.dk

kan du svare ja til disse 5 spørgsmål er det måske på tide at udskifte din hovedpude.

Tilbudspris 999 kr.

Silvana Support Hovedpude fås i flere varinater og størrelser.

Regulerbar, vaskbar og allergi-venlig.

Perfekt ergonomisk støtte.

NDS

D o ku m e n tat i o n v i s e r at

nDs Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform ®

Nutrient Delivery System

r støt te n u Dit imm r a forsv

TIC TIL HEL O I E B MILIEN FA

NDS ®PR O

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

t e raPe u t e r, h e l s e k o s t f o r r e t n i n G e r o G w e b s h o P s – o G u D va l G t e a P o t e k e r

Sundhed_Tværformat-Ann.indd 1

19/12/2017 17.04

Kraftfuldt.

Effektivt.

Professionelt.

Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt.

Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling...

Giver øget fyldighed og fasthed.

Giver en jævnere hudtone.

Minimerer rynker og fine linjer.

Eksfolierer og minimerer urenheder.

Normaliserer cellefornyelsen.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic