Sundhedplus | April 2020

APRIL 2020

MAGASINET

Ordforråd i en corona tid

8

øvelser

i bevidst vejrtrækning

Tips til styrket

hukommelse

+

Forskning i lændesmerter

Optimisme

giver bedre helbred

Laura Drasbæk og Peter Mygind:

”Vi skal passe godt på hinanden”

Omni-Immune

KOMPROMISLØS K VA L I T E T

Flere bedre dage med OmniImmune Omni-Immune indeholder EpiCor® og Zink

Produktets historie Diamond V er en virksomhed i USA, der har udviklet et specielt mikrobielt fermenteret gærekstrakt, som distribueres til dyrlægeklinikker mm.

I slutningen af 1990’erne observerede Diamond V’s forsikringsselskab, at Diamond V’s ansatte havde mindre fravær i forhold til sammenlignelige virksomheder. Dette satte en undersøgelse i gang, og for at forstå den lave fraværsfrekvens, foretog man flere pilotstudier. På baggrund af pilotstudierne så man et potentiale i at udvikle et produkt, der kunne anvendes til mennesker. Flere år senere, og efter talrige kliniske forsøg, kunne EpiCor® lanceres.

Klinisk dokumentation EpiCor® har gennemgået i alt 8 kliniske studier på nuværende tidspunkt som alle er publicerede i internationale tidsskifter. I de pågældende studier kiggede man ikke kun på traditionelle områder, som f.eks. effekten på at reducere omfanget og længden af perioden hvor man er utilpas og helst vil ligge under dynen. Man kiggede også på, at EpiCor® kan reducere tilstande som tilstoppet næse og andre lignende tilstande som en del af befolkningen oplever, når der er blomsterstøv i luften.

Omni-immune forhandles hos Helsam, Helsekostforretninger, webshops samt udvalgte apoteker.

BIOSYM A/S

I

T L F. + 4 5 9 7 2 5 2 0 1 5

I

INFO@BIOSYM.DK

I

W W W. B I O S Y M . D K

INDHOLD April 2020

26 Interview 6 Laura Drasbæk og Peter Mygind: ”Vi skal passe godt på hinanden” Tema: Coronavirus 14 Ordforråd i en corona tid 20 Vaccination hjælper også sidemanden 22 Cyberloafing et positivt fænomen 23 Nattevagter kan give depression 23 Krav fra to sider på samme tid 24 Når selvtilliden får et dyk 25 Teknologiske tider 25 Sæt rammerne for din teenager 26 Hjælp børn til at spise sundere 26 Børns overvægt afhængigt af hjernen 27 Rammer for børnebørns skærmtid

36

6 28 Nyt projekt om unge og selvskade 31 Klimaændringer fører til flere pollen 32 Måndens grønne: Citronmelisse 34 Hvidløg godt for tænderne 34 Omega-3 hjælper på depression 35 Frygt for fødevarer 35 Æg, kød og sojabønner mod demens 36 Opskrifter: Vild med bønner 40 Lyst til søde sager 40 Nyd et varmt bad 41 Fordomme mod aber 41 Brug smutvejen 44 Nu er det fugletid 46 Farens kost påvirker barnets helbred 46 Ny grund til at indtage færre kalorier 47 Du kan selv vælge 47 Fødevarer kan forebygge 48 Øvelser i bevidst vejrtrækning 51 Sundt og godt 52 Motionér samme tid hver dag 52 Træning beskytter mod depression 53 Motion holder depression på afstand 53 Motion og faste renser hjernen 54 ”Det er simpelt og alle kan være med” 55 Sundt og godt 56 Rygforskning får betydning for tusinder 58 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

60 Tættere på medicin mod kræft 61 Sundt og godt 62 Coronavirus og tandlægebesøg 64 ”Kan jeg skrue ned for perfektionismen?”

66 Næste gang du skal til læge 66 Håb hjælper på angst 67 Stresser du over dine beslutninger 68 Hjernegymnastik 70 Mindfulness mod frygt 72 Den glade baby får succes i livet 73 Optimister har bedre helbred 73 Tre sociale aktiviteter

48 74 Intro eller ekstro, påvirker livsglæden 74 Hjælp andre eller fokusér på dig selv?

75 Bliv ved med at være glad 76 Behov for gensidig forståelse 81 Bøger om livsstilsændring 82 Krydsord og sudoku April // 2020

| 3

LEDER

Kære læsere Jeg vil gerne indrømme det. Det påvirker mig mentalt og fysisk, at vi lever i en tid, hvor corona fylder så meget. Jeg er usikker på, hvornår det stopper. Hvornår jeg kan være social igen og hvornår jeg kan omfavne min 89-årige mor.

For blot en måned siden så alting anderledes ud. Nu kan jeg ikke med sikkerhed sige, at det næste nummer af magasinet kommer om præcis en måned. Jeg har ikke længere oplevelsen af, at jeg kan bestemme stort set alting selv.

Corona stiller krav til vores resiliens.

Vores modstandskraft. Det er afgørende for at kunne modstå udfordringer, at vi får sovet, spist sundt, dyrket motion og har et socialt liv.

Disse elementer er centrale for et godt helbred og skal udgøre vores fundament i en svær situation.

I sidste måned handlede temaet om, hvordan terrorangreb og især mediernes dækning, kan påvirke det mentale helbred.

Der er ingen tvivl om, at usikkerheden, frygten og magtesløsheden i forbindelse med terrorangreb minder om de følelser, vi møder i vores aktuelle dagligdag.

Mange vil nikke genkendende til, at vores mentale velbefindende er under pres. Vi har svært ved at bevare vores resiliens.

Når vi ikke kan komme ud og dyrke motion, når vores sociale liv er sat på stand-by og når vores nattesøvn måske er præget af foruroligende nyheder, mister vi vores fundament.

SUNDHED arbejder sammen med:

Vi har som altid valgt at bygge magasinet op, så det tager afsæt i den aktuelle situation.

Det er vigtigt at kunne slappe af, når man føler sig presset. Vejrtrækning har en afgørende betydning. Vi har derfor samlet otte øvelser i bevidst vejrtrækning, som du kan lade dig inspirere af.

Frygt og bekymring er udtalt blandt mange i disse tider. Magasinet kommer derfor ind på mindfulness’ betydning for at tøjle frygten. Optimisme styrker også helbredet. Derfor kan du læse om råd til at fremme og bevare optimismen i svære tider.

Du får indblik i, hvordan motion beskytter mod depression. Du får desuden inspiration til øvelser, du kan udføre i en tid, hvor fitnesscenteret, Idræt For Alle, dans mv. er lukket. Det er vigtigt at holde sig i god form, for at være fysisk og psykisk robust.

Det kan være hårdt ikke at ses med de mennesker, som man plejer at mødes med. Læs om hvordan sociale medier kan bruges på en nyttig måde.

Sexologen opfordrer os til at se mulighederne frem for begrænsningerne i vores partner, hvis vi er så heldige at have sådan en. Både interviewet og sexologen sætter fokus på et sundt parforhold.

Naturvejlederen kommer ind på oplevelser i naturen, som opleves bedst alene og ved at give ro til at lytte til fuglene, som har travlt for tiden. Vi håber, at magasinet vil give dig mulighed for at nyde foråret på trods af situationen.

God læselyst og pas godt på dig selv.

Det er målet at sende det næste magasin om en måned, men vi beder om forståelse, hvis det først kommer senere.

MAGASINET

Sundhed+ April 2020, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Redaktion og journalistik Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 6054 0836 administration@magasinet-sundhed.dk

KOSTTILSKUD

Multivitamin Maximum med ginseng • 13 vitaminer og 10 mineraler • Uden kunstige farvestoffer • Kun én tablet dagligt

Danmarks mest komplekse kosttilskud Maximum er et multivitamin/-mineral- præparat med en enestående, bred sammensætning af alle nødvendige vitaminer og mineraler samt ginseng.

Du får 13 vitaminer og 10 mineraler samlet i én tablet, som du nemt kan tage i forbindelse med et af dagens hovedmåltider.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

interview

”Vi skal passe godt på hinanden” De er aktuelle som ægtepar i krimidramaserien Sommerdahl på TV 2/Charlie, hvor de må lægge ægteskabelige udfordringer til side og arbejde sammen, når et drab skal opklares. Som skuespillere må de også indgå kompromisser og lytte til hinanden, for at få samarbejdet til at glide.

P

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTOS: HENRIK BJERG

rivat kender skuespillerne Laura Drasbæk og Peter Mygind til udfordringer i deres parforhold, men mens Laura har to skilsmisser bag sig, kan Peter snart fejre sølvbryllup.

Skilsmisse er dog ikke fremmed for ham, hverken i forhold til arbejdet eller i privatlivet. ”Nikolaj og Julie var en stor skilsmisse, så jeg har før medvirket i en dramaserie, hvor kærligheden gik galt. Desuden har jeg mange venner, der er blevet skilt.

Mine forældre er skilt. Så skilsmisse er en del af vores liv og det skal vi også lære vores børn. Ja, de skal kæmpe for kærligheden og gøre sig umage. Men de skal også lære at se i øjnene, at når noget ikke går, skal man videre, så det ikke bliver urart,” siger Peter.

Laura bemærker, at selvom man ikke har været igennem en skilsmisse, kender man til de skænderier og konflik-

6 |

sundhed+

ter, der for nogle er optakten til, at man vælger at gå fra hinanden. ”Det er nogle af de samme ting, der er på spil. Ligesom de fleste nok kender til at blive så rasende eller såret, at man har lyst til at slå fra sig, både i overført betydning og helt fysisk. Det kender jeg i hvert fald. Den følelse ville jeg så bare forstørre, hvis jeg skulle spille for eksempel voldsmand eller morder, for jeg kender godt kimen, grundfølelsen.

Og jo større palet man har af følelser og erfaringer, jo nemmere er det generelt at genkende det i en rolle. Men min erfaring er, at man ikke behøver at have oplevet det for at kunne spille det.”

I Sommerdahl kæmper Dan og Marianne for kærligheden og for at bevare deres ægteskab. Især Dan er ikke indstillet på at opgive og da Marianne trækker sig væk fra ham, har han svært ved at skjule sin bitterhed, hvilket blandt andet kommer til udtryk i små, sarkastiske bemærkninger.

”Desværre er der jo nogle mennesker, der bliver så sårede og så ramte af sorg, at det kan få forfærdelige konsekvenser,” siger Peter.

Laura tilføjer: ”Det er jo heller ikke sådan, at den dag, man beslutter at blive skilt, så dør det hele. Det er en lang proces. Både i virkeligheden og i serien: Er det det rigtige at gøre? Ja, det tror jeg. Nej, det er det forkerte. Måske skulle vi alligevel prøve?” ”Al tvivlen og tankerne bliver ved.

De er to mennesker, der elsker hinanden og egentlig burde være sammen men det er omstændighederne, Dans livsopslugende job, der gør det svært for dem. Min karakter kan ikke længere leve med den måde, han hengiver sig til sit arbejde på og glemmer alt omkring sig.”

Om Dan og Marianne finder fodfæste i ægteskabet eller må give op, må vi andre vente med at få svar på i løbet af serien, som bygger på Anna Gru-

interview

es kriminalromaner om den skaldede detektiv.

Som med andre filmatiserede romaner har der været heftig debat på de sociale medier og sikkert også ude omkring i hjemmene om valget af skuespillere. Især Peter Mygind som Dan Sommerdahl, der er skaldet i bøgerne og seriens absolutte hovedperson, har været diskuteret. Peter fortæller, at Anna Grue selv lige skulle sluge en kamel i forbindelse med valget af ham, ligesom den tyske tv-kanal og samarbejdspartner ZDF. For de ville hellere have set en meget yngre skuespiller i rollen.

Men efter megen søgen, prøvefilmning af forskellige og palaver med tyskerne, vendte produktionsselskabet bag serien tilbage til Peter og tilbød ham rollen. ”Det har aldrig været aktuelt, at jeg skulle tage håret af, men til gengæld ramte jeg åbenbart rigtigt til en ca-

”Skilsmisse er en del af livet.

Det skal vi også lære vores børn. Ja, de skal kæmpe for kærligheden og gøre sig umage. Men de skal også lære at se i øjnene, at når noget ikke går, skal man videre” – Peter Mygind sting,” siger Peter. ”Det har været en svær proces, men det er endt lykkeligt,” tilføjer han.

Holdet bag serien er allerede i gang med sæson 2, der indspilles hen over sommeren. I modsætning til den populære, men dystre nordic noir-genre er Sommerdahl en såkaldt blue sky-krimi med helt konkret blå himmel og et lyst og let udtryk. Det passer begge skuespillere fint, for ingen af dem er til krimigenren privat.

”Jeg har læst en krimi i mit liv, og det gør jeg aldrig mere!” siger Laura. ”Det var en Jo Nesbø, og den var meget voldsom, jeg kunne ikke sove om natten.” Peter fortæller, at da han spillede med i en gyser, måtte han holde sig for øjnene til premieren, når det blev for uhyggeligt.

Sommerdahl optages i Helsingør på Sjællands nordkyst, og det passer godt ind i begges private liv, at de kan køre frem og tilbage dagligt. ”For mig April // 2019

| 7

interview er det vigtigt at komme hjem til familien. Og at passe min morgentræning,” siger Peter, der hver morgen efter han har drukket et glas vand og tømt opvaskemaskinen - breder et lille tæppe ud på stuegulvet og laver diverse øvelser. ”Jeg gør det, selvom vi skal møde klokken 5 om morgenen. Det behøver ikke at være mere end et kvarter, jeg skal bare have mit åndedræt i gang.

Så står jeg her i buldermørke og laver mine små øvelser. Jeg er ikke i gang, før jeg har lavet dem. Det er også noget med udrensning af tanker og hjerne. For det at skulle huske så mange replikker kan være en hård rejse.”

Ind i mellem går Peter i kælderen og giver den gas på sin romaskine. Alligevel kunne han godt mærke fordelen i at træne ekstra op til rollen. ”Jeg fik tildelt en personlig træner i sidste øjeblik inden optagelserne. Folkene bag serien syntes måske, jeg skulle have lidt større brystmuskulatur, jeg ved det ikke.

Men det var meget fedt, jeg tog et step op. For pludselig stod der en og råbte ad mig, mens jeg løftede tunge ting, og det gør, at man yder ekstra.”

Under optagelserne har Peter fået lov til at bruge en politimand fra Nordsjællands Politi som sparringspartner, så hans rolle blev så troværdig som muligt. For eksempel tog han det til

”De fleste kender nok til at blive så rasende eller såret, at man har lyst til at slå fra sig, både i overført betydning og rent fysisk” – Laura Drasbæk

8 |

sundhed+

sig, at politimanden stort set aldrig bærer våben. Så det gør Peter heller ikke i serien, bortset fra når instruktøren insisterede på, at han skulle. ”Dan tror på, at ingen skyder ham. Ligesom politimanden fra virkeligheden. Det et valg, han har truffet.” ”Når man bærer våben, skal man også være klar til at bruge det,” indskyder Laura, der ikke har haft behov for at researche nærmere på retsmedicineres arbejdsgange. Hun arbejder intuitivt, som hun siger, i øvrigt ligesom Peter. De fornemmer langt hen af vejen, hvordan de skal agere, mens de indspiller scenerne. ”Man har sådan en rekvisitør på settet, og hun kommer ind med en eller anden dims eller en pose med nogle tal på, og så siger instruktøren ’kan du ikke lave noget med det her?’ Det er ligesom at lege det lille posthus. Noget med noget væske og nogle pincetter.

Det er bare leg,” fortæller Laura.

Hun tilføjer dog, at både manuskriptforfatter og instruktør har fået styr på detaljerne inden optagelserne. Så hi-

interview

LAURA DRASBÆKS TRE SUNDE RÅD

• Gå mere i skoven • Tag det roligt, ja tak til

større mildhed og dybere vejrtrækning • Træn samarbejdet med din krop. Lyt til dens signaler og reagér på dem med det samme.

Når kroppen bliver hørt, bliver det tydeligere, hvad den og du har brug for. Så slipper du for at leve efter alle mulige regler

storien og det skuespillerne gør virker troværdigt. Ellers finder man svar på konkrete tvivlsspørgsmål undervejs.

VAR VED AT DØ Laura dyrker yoga og har tidligere undervist i yoga. Hun cykler og går meget og er i det hele taget i god form. Til gengæld har hun lidt af allergi i mere end 25 år, blandt andet katteallergi. Det bliver ikke bedre af, at hun faktisk har en kat i hjemmet. Men allergien er blevet afhjulpet i lange perioder, både ved hjælp af akupunktur og senest hypnose. ”Mine øjne klør og min næse bliver stoppet. Men det, der generer mig mest, er at når jeg lægger mig til at sove, stopper min næse til og jeg har svært ved at trække vejret.”

Peter Mygind, der spiser sundt og som nævnt træner dagligt, har haft tre blodpropper, hvoraf den ene satte sig i lungerne og var ved at tage livet af ham. Den første opstod efter en flyvetur hjem fra Thailand i 2010. To år senere skete det efter en old boys ishockeykamp, hvor han havde fået et hårdt slag på benet med en stav. Tredje gang var han alene hjemme, men fik fat i sin svigermors kæreste, der kørte ham til hospitalet. Her blev Peter sat af,

MERE OM LAURA DRASBÆK • Født 22. december 1974 • Har sønnerne Albert, 17, og Vilfred, 14, med sin

eksmand Gerard Bidstrup • Debuterede i filmen ”Lad isbjørnene danse” i 1990 • Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2001 • Medvirket i blandt andet filmen ”Blinkende Lygter” og tv-serierne ”Lærkevej”, ”Anna Pihl” samt ”Nikolaj og Julie” • Blev både Bodil- og Robert-nomineret for rollen som champagnepigen Vic i filmen ”Pusher” fra 1996 • Deltog i ”Vild med dans” i 2010 og fik sammen med Silas Holst en andenplads • Har skrevet børnebøgerne ”Gersemi og de nordiske guder” samt ”Alma med dragehjerter” April // 2019

| 9

interview

PETER MYGINDS TRE SUNDE RÅD • Sæt forventningerne til dig selv

ned. Man behøver ikke at servere varm mad hver dag • Gør ting med hjertet og fordi du har lyst, ikke fordi du vil have noget tilbage • Øv dig i at opleve ting uden din mobil. Togturen bliver helt anderledes, hvis du kigger ud af vinduet eller på de andre passagerer. Og læg den fra dig derhjemme. Det styrker dine sanser

MERE OM PETER MYGIND • Født 28. august 1963 • Gift med journalist og coach Lise Mühlhausen siden 1996 • Har sønnerne Julius, 28, Valdemar, 22, samt barnebarnet Rosa på 2 år

• Bor i bofællesskab med begge sønner, svigerdatter,

barnebarn og svigermor fordelt på tre etager i et stort hus

• Var som teenager på kostskole i Schweiz og har en tresproglig handelseksamen

• Uddannet fra Statens Teaterskole i 1992 • Medvirket i blandt andet tv-serierne ”Taxa”, ”Nikolaj og

Julie”, ”Bedrag” og den britiske film ”Last Christmas” fra sidste år • Deltog i ”Vild med dans” i 2005 sammen med Mie Moltke • Holder foredrag om blandt andet Sygehusvæsnet, Arbejdsglæde, Mobning samt Forældre og unge

10 |

sundhed+

men 20 skridt fra indgangen faldt han om med en blodprop, der havde bredt sig til lungerne.

En forbicyklende læge ilede ham til undsætning og reddede formentlig Peters liv. Efter den omgang blev han ramt af angst, som han gik i terapi for og som stadig ind i mellem dukker op. Han tager dog anfaldene i opløbet ved hjælp af tankefeltterapi, en metode hvor man kan dæmpe angstanfaldet ved at banke sig på et bestemt sted på hånden. I øvrigt en metode, hans bror, Lars Mygind, både behandler med og underviser i. ”Jeg går fra otte til nul på en panikskala i løbet af mindre end to minutter, når jeg banker på det sted på hånden og samtidig arbejder med min vejrtrækning,” fortæller Peter.

I dag tager han blodfortyndende medicin for at undgå flere blodpropper.

Han har været stoppet med medicinen.

Men hver gang fik han en ny blodprop.

Så nu er han indstillet på, at det er en livslang behandling, ”fordi han har en krop, der danner blodpropper,” som han siger. ”Jeg vælger det alternative til, bruger det som supplement, hvis jeg føler, det kan berolige mig og styrke mig. Men jeg har også stor tiltro til den traditionelle medicinske behandling. Jeg kan godt

interview

lide at have et hospital og en læge inden for rækkevidde. Der er nogle ting, jeg ikke tør lege med.” ”Jeg vil sige: Tænk dig om, tag ansvar for dit eget helbred. Hvis du sidder i din stol og venter på, at andre skal komme og redde dit liv, sker der ikke en pind.

Jeg arbejder selv meget med mine tanker, min måde at se verden og møde mennesker på. Det er med til at styrke mig i min måde at overvinde mine udfordringer på.”

Under optagelserne til Sommerdahl fik Peter pludselig stærke smerter ved lænden og troede, hans nyre var stået af. ”Det var totalt dramatisk,” siger Laura. Og Peter fortæller: ”Efter en lang scene, hvor jeg råber og skriger og slår hånden ned i bordet mange gange, fik jeg et smæld omme i ryggen.

Vi havde optagelser resten af dagen og prøvede at få en læge ud, der ikke kom i første omgang. Da han endelig kom, fik jeg Stesolid, så jeg var ret dopet, da Laura og jeg skulle indspille en kærlighedsscene.”

Peter og Laura griner og er enige om, at det gik meget godt alligevel. Peter

”Så står jeg her i buldermørke og laver mine små øvelser. Jeg er ikke i gang, før jeg har lavet dem. Det er også noget med udrensning af tanker og hjerne. For det at skulle huske så mange replikker kan være en hård rejse” – Peter Mygind kunne først få svar på, om hans nyrer var stået af, efter der kom svar på de blodprøver, han havde fået taget.

Imens fortsatte optagelserne med beskeden om, at der skulle ringes efter en ambulance, hvis smerterne blev værre.

Så det var en balancegang mellem at være halvbedøvet af smertestillende og samtidig kunne mærke en eventuel forværring. Heldigvis viste blodprøverne, at hans nyrer havde det fint.

Peter har den drivende hovedrolle i serien, mens Laura ikke er på optagelser hver dag i de fire måneder, det tager at indspille en sæson af Sommer-

dahl. ”Hele mit liv er et patchwork af alt muligt arbejde. Men selvfølgelig har jeg mindre tid til yoga, når jeg arbejder meget, og det er rigtig irriterende. Derudover har jeg børn, der stadig godt gider være sammen med mig i deres sommerferie. Så der var da en del logistisk omkring arbejdet i den periode sidste år, hvor vi optog Sommerdahl.

Men sådan er det jo i vores branche.”

Mens Peter indspiller film og tv-serier i Danmark, Tyskland og senest i England, er der længere mellem opgaverne for Laura. Men hun sidder ikke og venter på, at telefonen ringer. For nylig fik April // 2019

| 11

interview

hun mulighed for at leje et kælderlokale ved siden af den ejendom, hun bor i.

Hun købte en stor ovn og indrettede et keramiklokale, som hun deler med en række andre keramikere. ”Jeg er sådan et hippiebarn og i øvrigt enebarn. Hele min barndom var jeg meget lidt social, jeg sad altid på mit værelse og lavede alt muligt. Så jeg kan rigtig mange ting med mine hænder. Jeg har altid gerne villet noget med det. Men har ikke kunnet finde ud af, om jeg skulle male, tegne, bygge eller sy, eller hvad jeg skulle.” ”Min familie har altid opfordret mig til at gøre noget mere ved det. Og så, lige inden jeg fik den her rolle, meldte jeg mig ret impulsivt til et kursus på Keramikskolen, hvor jeg gik en måned. Bagefter kunne jeg bare mærke, at ler var det materiale, jeg gerne ville arbejde i.

Noget blødt, formbart, som kan blive hårdt. Noget man kan lave store ting af og små ting. Noget man kan bruge. Det var bare så bredt. Plus at man også kan putte andre materialer ind, det synes jeg er spændende.”

En webshop, hvor hun sælger sine ting, er lige på trapperne. Laura håber, hun kan leve af det patchwork, som keramikken, skuespillet og indtaling af lydbøger forhåbentlig fremover kommer til at udgøre. ”Jeg håber at kunne bruge mere tid på keramikken. For jeg er lykkelig, når jeg drejer ler. Jeg går derned om mor-

12 |

sundhed+

genen og pludselig kommer børnene og siger: Skal vi ikke have noget aftensmad? Og jeg har slet ikke opdaget, at dagen er gået. Det er helt i tråd med yogaen, for det er også meditativt for mig at lave keramik.”

SKØNNE STUNDER Udover diverse håndværk har Laura også grønne fingre. Dem bruger hun i sin kolonihave, hvor hun tilbringer meget tid, primært i sommerhalvåret.

Mens arbejde og fritid flyder lidt sammen for hende, er den anderledes adskilt for Peter.

Når han skal koble af, sker det sammen med familien. Meget gerne som babysitter for barnebarnet, Rosa. Peters kone, Lise, er coach og arbejder hjemme. Når hun ikke har klienter, og

han ikke er på opgave, cykler de ture eller går i skoven. ”Når ens børn bliver store, får man en ny tid sammen. Den har Lise og jeg været enormt gode til at gribe. Det er dér, jeg slapper af. Jeg er virkelig god til at trække stikket og lave intet.”

Ligesom Laura ved Peter ikke, hvornår den næste opgave kommer. ”Man kan enten stresse over det eller vælge at åbne nogle andre døre. Jeg har været god til dels at nyde de ledige perioder og dels at sætte ting i gang for ikke at sidde og blive frustreret. For det er hårdt at være freelanceskuespiller. Men jeg føler mig privilegeret. Jeg har formået at brede mig og kan leve af det. Ved siden af holder jeg foredrag.”

Et af hans foredrag handler om arbejdsglæde og kommunikation, frihed til forskellighed og rummelighed. ”Folk er så optagede af at se godt ud, og det er også fint nok. Men den der selv-empati-muskel, som jeg kalder den - at holde af sig selv, respektere sig selv, lytte til sig selv og tage sig selv alvorligt - det er noget, vi skal træne.” ”Samtidig skal vi forholde os til andre, også når vi går på arbejde. Vi skal forholde os til hinanden, få tingene til at glide. Det gør vi blandt andet, når vi lytter til hinanden, respekterer hinandens kommentarer og forslag. Det at indspille en scene sammen handler meget om at lytte til hinanden og indgå kompromisser. Hvis man argumenterer for det, man synes, og nogle gange giver sig lidt, så kan der opstå skønne stunder.

Det synes jeg, vi er gode til,” siger Peter og kigger på Laura. Hun nikker: ”Ja, det synes jeg også.”

”Ler er det materiale, jeg gerne vil arbejde i. Noget blødt, formbart, som kan blive hårdt. Noget man kan lave store ting af og små. Noget man kan bruge. Det er bare så bredt. Plus at man også kan putte andre materialer ind, det synes jeg er spændende” – Laura Drasbæk

interview

April // 2019

| 13

tema: CORONAVIRUS

Ordforråd i en corona tid Du hører dem hele tiden i øjeblikket. Isolation, vaccination, epidemi, pandemi… men hvor kommer ordene egentlig fra?

VIRUS

På latin betyder det ”giftig væske” eller ”giftig substans”. Ordet virus optrådte første gang på engelsk i en oversættelse fra 1398. Anvendelse af ordet i betydningen af noget, der overfører en smitsom sygdom, ses første gang i 1720’erne og dengang i relation til sexsygdom.

I vores teknologiske tider bruges ordet ofte i computersprog og her kan anvendelsen spores til 1972. I dag er ”viralt” betegnelsen på noget, der pludseligt bliver udbredt og populært på nettet. Denne anvendelse kan spores til 1999.

Det kan for eksempel være en sjov video, der pludseligt går viralt. Men ”viralt” betyder egentlig noget, der er spredt af en virus.

EPIDEMI

Ordet ”epidemi” har latinsk-græsk oprindelse. Det latinske ord ”epidemia” stammer nemlig fra græsk, hvor ”epi” betyder ”blandt” og ”demos” betyder ”folk/ befolkning”. ”Demos” kender vi jo også fra ”demokrati” (folkestyre). Hippokrates (lægekunstens fader) brugte ordet “epidemios” i betydningen ”som cirkulerer eller udbreder sig i et land”. Han benyttede ordet til at beskrive, når mange mennesker blev syge på det samme tidspunkt eller på det samme sted. En pest, der ramte Athen i 430 før Kristi, danner grundlag for en af de ældste skildringer af en epidemi. Den dræbte omkring 100.000 mennesker. I betragtning af at Hippokrates levede 400 år før Kristi fødsel, så er det fascinerende, at ordet har beholdt så meget af sin oprindelige betydning og at han havde så stort indblik i sygdommes spredning.

14 |

sundhed+

tema: CORONAVIRUS

PANDEMI

Ordet kommer fra græsk, hvor ”pan” betyder ”alle” og ”demos” betyder ”folk/befolkning”. ”Demi” er beskrevet under EPIDEMI. Vi kender for eksempel ”pan” fra ordene panseksuel eller panorama, altså at kunne være tiltrukket af alle eller at se alting. Det vil sige, at en pandemi påvirker ”alle folk”. Forskellen på pandemi og epidemi er særligt omfanget. Så længe coronavirus var ”blandt” én befolkning, var det en epidemi; men efterhånden som den påvirkede ”alle”, blev det en ”pandemi”. Det ses imidlertid ofte, at ordene bliver brugt i flæng. Det forekommer endda, at én tekst kalder coronavirus både ”epidemi” og ”pandemi”. Men når de bliver brugt konsekvent, så er der tale om en skala. På denne skala ligger ”outbreak” (udbrud) nederst. Ved udbrud ses der en stigning i ramte af en sygdom - men stadigvæk færre end ved epidemi. Et oplagt eksempel er udbrud af influenza, hvor der i en periode er flere influenzatilfælde.

EPICENTER

I 1800-tallet begyndte man at bruge ordet om det sted på jordens overflade, der er over et jordskælvs fokus. ”Epi” betyder i denne sammenhæng ”på”. Epidermis er et andet eksempel; nemlig det øverste lag på huden. Ordet epicenter bliver i dag brugt i vidt forskellige sammenhænge. Men typisk er det i forbindelse med noget farligt, ødelæggende eller på anden måde negativt. Det bliver for eksempel anvendt i forbindelse med terrorisme. Også i medicinsk sammenhæng drejer det sig om dér, hvor rystelser og ødelæggelser starter. I midten af marts 2020 erklærede WHO, at ”Europa er nu blevet epicenter for pandemien” og sammenlignede samtidig med Kina: ”Flere tilfælde rapporteres nu dagligt, end der blev rapporteret i Kina på epidemiens højeste.”

40 KARANTÆNE

Mellem 1348 og 1359 dræbte den sorte død næsten en tredjedel af Europas befolkning. Det blev derfor nødvendigt at begrænse smitten ved at forlange, at tilkommere skulle opholde sig uden for byen i en periode, før de måtte komme ind. I nogle tilfælde var der tale om ”trentini giorni” (30 dage). Det viste sig imidlertid, at 30 dage var for lidt. Venedig besluttede derfor at udvide til 40 dage.

Skibe og personer skulle således isoleres i 40 dage, før de måtte komme ind til byen. Det virkede efter hensigten, idet der gik knapt 40 dage fra en person blev inficeret med pest, til personen døde. Ordet karantæne stammer fra det italienske ord ”quaranta”, hvilket betyder 40. Med venetiansk dialekt blev ”quaranta giorni” (40 dage) til “quarantine”. Det er uvist, hvor godt Venedig kendte til den medicinske baggrund for, at 40 dage var optimalt. Det er også muligt, at de bestemte sig for 40, fordi det er et centralt tal i Biblen. I Biblen repræsenterer tallet 40 prøvetid. Jesus vandrede fastende rundt i ørkenen i 40 dage og blev udsat for Djævlens fristelser og tallet 40 går igen flere gange i de prøvelser, som Moses udsættes for.

April // 2019

| 15

tema: CORONAVIRUS

ISOLATION

LAZARET

Den medicinske sondring mellem isolation og karantæne svarer til den måde, begreberne oprindelig blev tænkt. Isolation bruges for at adskille personer med en smitsom sygdom fra de raske i samfundet.

Karantæne bruges for personer, der eventuelt er bærere af en smitsom sygdom. Ordet isolation finder sine rødder i ”insula”, der betyder ø på latin. Det skyldes, at lazarettet var placeret på en ø. Det var netop placeret på en ø for at isolere patienterne. Herfra blev det italienske ord for isoleret ”isolato”. På engelsk hedder isolereret jo ”isolated”. Det kommer sig af, at det italienske ”isolato” blev til det franske ”isolé”. I 1700-tallet adopterede englænderne det franske ord. Englænderne satte et d i enden, som først gjorde det til ”isolé’d” og så til det nuværende ”isolated”.

Det første permanente hospital til behandling af pestofre blev etableret i Venedig i 1423 på øen Santa Maria di Nazaret. Hospitalet blev kaldet ”nazaretto”, hvilket blot kom sig af ordet Nazaret. Navnet blev efterhånden viklet sammen med Lazarus, en fattig person som Jesus oprejste fra de døde. Og hospitalet blev således kendt som ”lazaretto”. Også i dag bruges lazaret som betegnelse for et midlertidigt behandlingssted for syge og sårede.

VACCINATION

Kopper kunne dræbe en fjerdedel af en befolkning. I 1774 rasede en koppe-epidemi i England. Men malkepiger, som havde været smittet med kokopper undgik at blive smittet med menneskekopper. En landmand fik derfor ideen at tage sin familie hen til en gård, hvor kvæget havde kokopper. Med en nål overførte han væske fra kokoppen til sår, han stak i sin kone og sine børn. Det lykkedes ham, for familien undgik menneskekopper. I slutningen af 1700-tallet bemærkede den engelske læge Edvard Jenner også, at kokopper beskyttede mod menneskekopper.

Han tog pus fra kokopper på en malkepige og overførte til et hul, han skar på et barns arm. Efter nogle uger udsatte han barnet for menneskekopper.

Her stod det klart, at barnet var blevet immun over for menneskekopper.

Edvard Jenner forsøgte sig også på andre personer og med samme konklusion. Han kaldte sin teknik for ”vaccination” efter det officielle navn på kokopper: ”variolae vaccinae”. Det vil sige, at vaccination har navn efter køer. For ”vacca” er ko på latin.

16 |

sundhed+

tema: CORONAVIRUS

CORONA

Coronavirus har eksisteret som ord siden 1968. Det blev indført af forskere i en artikel i tidsskriftet Nature. I artiklen gør de opmærksomme på eksistensen af denne form for virus. Teksten starter “En ny gruppe virusser med navnet coronavirus er blevet opdaget af en uformel gruppe af virologer, der har sendt deres konklusioner til Nature.” Artiklen fortæller så: ”Efter de otte virologers opfattelse er disse virusser medlemmer af en hidtil ukendt gruppe, som de foreslår skal kaldes coronavirusser på grund af det karakteristiske udseende, hvorved disse virusser identificeres i elektronmikroskopet.” Som det fremgår af den videnskabelige artikel, så skyldes navnet den karakteristiske form. For når man ser på det i mikroskop, ligner det corona (det yderste lag af solens atmosfære) under en solformørkelse.

Corona kommer af latin, hvor der betyder ”krone” eller ”krans”.

IMMUNITET

Ordet kommer af det latinske ord ”immunis”, der betyder ”fritaget”. Oprindeligt blev ordet immunitet brugt i anledning af at være fritaget for forpligtelser. ”Im” betyder her ”ej” eller ”i modsætning til”. ”Munis” betyder her ”at yde tjeneste” eller ”forpligtelser”. ”Munis” er i øvrigt også basis for det danske og engelske ord for kommune (”municipality” på engelsk).

Den slags forpligtelser, man kunne være fritaget for, var eksempelvis militærtjeneste, skattebetaling, arbejde eller anklager. Den medicinske anvendelse, ”beskyttet mod sygdom”, er fra slutningen af 1800-tallet.

Ordet blev udbredt i lægekredse efter Edvard Jenners opdagelser omkring vaccination. Man har dog kendt til immunitet i flere tusinde år. Historikeren Thucydides skrev om immunitet i år 430 før Kristi. Han beskriver, at de syge under pesten blev plejet af dem, der havde haft pest og var overlevet. For når først man havde haft pest én gang, ville man ikke blive ramt igen eller i hvert fald ikke med dødelig udgang.

April // 2019

| 17

tema: CORONAVIRUS

ZOONOSER

Zoonoser er en samlebetegnelse for alle sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker. Salmonella er et eksempel på overførsel ved fødevarer. Nogle zoonoser overføres direkte. Det gælder hundegalskab, der opstår ved bid af et dyr, der har sygdommen. Det kan være en hund eller en flagermus. Der tales om en vektor, når eksempelvis en flåt eller myg overfører sygdom. Det er tilfældet for borrelia, der er en skovflåt-overført bakterie og som flåten overfører fra hjorte til mennesker. Navnet kommer af græsk, hvor ”zoon” betyder dyr og ”nosos” betyder sygdom. Ordet er anvendt siden slutningen af 1800-tallet.

INKUBATIONSTID

Ordet kommer af det latinske ”incubatio”, der betyder ”at ruge” eller ”at ligge på”. Det drejer sig om at opbevare noget ved optimale forhold, så det kan vokse. På engelsk kan man blandt andet bruge ordet ”incubate” om en fugl, der ruger, eller om en forskers arbejde med at gro celler m.v. i laboratoriet. Man kan også bruge det om en plan eller idé, man udvikler på. På mange sprog bruger man ordet ”incubator” (med lidt forskellig stavning) om en kuvøse til spædbørn. I betragtning af alle disse sammenhænge, hvor inkubation er forbundet med noget positivt, der gror, så er netop inkubationstid paradoksalt. Inkubationstid er nemlig den tid, det tager for en infektionssygdom, fra den kommer ind i kroppen, til symptomer begynder at vise sig. Ordet har været brugt i denne forstand siden midten af 1800-tallet. Men ordet har eksisteret længe før og havde den særlige betydning at sove i et Asklepios tempel. Asklepios er i græsk mytologi guddommen for medicin og helbredelse. En ånd ville vise sig i søvnen og vejlede i, hvordan man blev rask.

Her er nogle af de kilder, som er brugt flere gange: • www.britannica.com • www.dictionary. cambridge.org

18 |

sundhed+

• www.dictionary.com • www.etymonline.com • www.merriam-webster.com

Fresubin® 2 kcal DRINK

Genvejen til et hovedmåltid

Som du ved, kan maden fordeles på mange måltider, fx 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider dagligt.* Er du syg og har nedsat appetit, kan det være svært at spise nok.

Fresubin® 2 kcal DRINK er rig på energi, protein, vitaminer og mineraler og indeholder det samme som et helt hovedmåltid. Og så smager den godt!

Apoteket har en startpakke med 8 forskellige smagsvarianter, så du kan smage dig frem til dine favoritter. * Den Nationale Kosthåndbog

Hvis du vil vide mere, kan du besøge vores hjemmeside: www.fresenius-kabi.dk Fresubin® er fødevarer til særlige medicinske formål.

400022_FK_Fresubin_2kcal_Annonce_208x140.indd 1

10/01/2020 12.51

Lider du af type-2 diabetes, kan du have en øget risiko for at få hjerte- og nyreproblemer.

Ved type 2-diabetes betyder DK-5087-07-11-19-DK

opmærksomhed og handling alt

Spørg din læge om din diabetes-behandling

og hvad der kan gøres for at sænke risikoen for evt. følgesygdomme i hjerte og nyrer.

640101245 AZ nonbranded AD 208x140+3mm K1.indd 1

13/02/2020 12.48

April // 2019

| 19

Virus

VACCINATIONER HJÆLPER OGSÅ SIDEMANDEN Hvad er massevaccination? Hvor smitsomme er mæslinger?

Og hvordan opstår for eksempel corona virus?

TEKST: KØBENHAVNS UNIVERSITET

Mærsk Tårnet var fyldt med nysgerrige tilhørere, der var dukket op for at blive klogere på, hvad immunsystemet er for en størrelse og hvorfor det er så vigtigt, at vi vaccinerer. ”Formålet med vaccinationen er at beskytte det enkelte individ. Men man hjælper også mod, at sygdommen spreder sig,” fortalte professor Jan Pravsgaard, Institut for Immunologi og Mikrobiologi.

Dette er vigtigt for at beskytte de personer i befolkningen, der har så dårligt et immunsystem, at de ikke selv kan tåle at blive vaccineret. ”Hvis du selv lader dig vaccinere, hjælper du altså også sidemanden.”

I løbet af aftenens foredrag kom Jan Pravsgaard ind på, hvordan virus opstår og spredes. Eksempelvis corona virus, der har spredt sig til flere dele af verden. ”Virusserne er jo ikke nye. De har jo været et sted hele tiden. Det kan være noget, der spreder sig fra en anden art.

Det er det, vi eksempelvis har set med sars,” fortalte professoren.

Foto: Professor Jan Pravnsgaard

Sars er også en type af conora virus.

Den smittede mennesker fra desmerkatte. Det vides dog endnu ikke, hvor den nye type af corona virus kommer fra.

3 TYPER VACCINATION Da der kommer flere og flere mennesker på jorden, som bor tæt i storbyer-

20 |

sundhed+

ne, betyder det, at vi nemt kommer til at smitte hinanden.

Det forsøger man at undgå med vaccinationer. I Danmark bruger vi vacciner på forskellige måder, hvor der er tre hovedtyper. En type er massevaccination.

Det bliver brugt, når man vil beskytte en hel befolkning og udrydde en sygdom.

Ved at vaccinere så mange som muligt kan man opnå flokimmunitet og på den måde også beskytte den del af befolkningen, som ikke kan blive vaccineret.

Et eksempel på massevaccination er det danske børnevaccinationsprogram.

Her bliver man blandt andet vaccineret mod mæslinger, som er en ekstremt smitsom sygdom. ”For at kunne beskytte en befolkning mod mæslinger, kræver det en meget høj flokimmunitet,” understregede Jan Pravsgaard og fortalte: ”Mindst 95 procent af befolkningen skal være vaccineret mod den smitsomme sygdom, for at det har nogen effekt.”

En anden type er vaccination af grupper, der er i særlig risiko for at blive smittet med en sygdom. Det kan eksempelvis være sundhedspersonale og

personer, som rejser til udlandet, der bliver vaccineret mod hepatitis B. Den sidste type er vaccinationer i enkelttilfælde. Her gav Jan Pravsgaard sygdommen rabies som eksempel. I Danmark vaccinerer vi først mod rabies, når en person er blevet bidt af en hund. Det vil sige, at vi først bruger vaccinationen, når behovet er opstået.

Hvis du vil vide mere om ”Talks på Toppen” og lignende arrangementer, kan du besøge hjemmesiden: maersktaarnet.ku.dk/besoeg-maersk-taarnet/ talks-paa-toppen

Du kan læse mere om vaccinationer i SUNDHED+ Tema fra oktober 2019.

Colpropur bidrager til at holde dine knogler stærke – og sikrer dig god bevægelighed Colpropur til dine knogler, muskler og led ...

Et studie med fokus på akillessenen viste, at hydrolyseret collagen øger produktionen i cellerne af både collagen, proteoglykaner og elastin.

Desuden formindskes antallet af de enzymer, der nedbryder collagen i vævet (collagenase). Konklusionen er, at en indtagelse af hydrolyseret collagen er en effektiv metode til at hindre de sene- og ledskader, der opstår som følge af overbelastninger ved tryk, træk og vægt.

Colpropur er et kosttilskud, hvis vigtigste del er hydrolyseret collagen protein, som er meget let for kroppen at optage. Collagen er især godt for knogler, muskler og led.

Kroppens produktion af collagenprotein mindskes løbende med alderen, og mindskes yderligere i overgangsalderen og ved intensiv fysisk aktivitet.

Colpropur består udelukkende af ren hydrolyseret collagen i pulverform, med vitamin C, som letter optageligheden.

Fås med Neutral smag eller Vaniljesmag.

Dåsen indeholder 300 g pulver. Dagsdosis er 10 g.

Omrøres let i vand eller andre drikke.

Vejl. udsalgspris 250,-. Fås i helsekostbutikker.

Se meget mere på maxipharma.dk

ARBEJDSLIV

CYBERLOAFING ET POSITIVT FÆNOMEN

Her er godt nyt til de mange ansatte, der bruger internettet til andet end arbejde. Ny forskning viser nemlig, at ”cyberloafing” hjælper ansatte, når der er stress på arbejdspladsen.

Hvis din leder er urimelig eller hvis du føler dig stresset, kan det altså være en fordel med en ”overspringshandling” på internettet. ”Vi var interesseret i spørgsmålet, fordi cyberloafing - det at bruge internettet på arbejdet til ikke-arbejdsrelaterede formål - anses for en negativ form for adfærd,” siger lektor Stephanie Andel, Indiana University. ”Det formodes, at de ansatte bevidst forsøger at spilde tiden. Men vi tænkte, at cyberloafing kunne have en positiv side, og satte os for at undersøge det.”

I studiet blev 258 ansatte spurgt til deres cyberloafing vaner. De blev også spurgt til deres jobtilfredshed. ”Vi fokuserede især på ansatte, der for eksempel blev udsat for

22 |

sundhed+

mobning, trusler eller skæld ud på arbejdspladsen. Vi fandt frem til, at ofrene anvender cyberloafing til at håndtere den medfølgende stress.”

Blandt de ansatte, der var udsat for et ubehageligt arbejdsmiljø, gjorde det en stor forskel, om de brugte cyberloafing. Dem, som brugte cyberloafing, havde nemlig større jobtilfredshed end dem, som brugte mindre eller ingen tid på cyberloafing. ”Ofrene, som brugte tid på cyberloafing, var mere tilfredse med jobbet og mindre tilbøjelige til at forlade organisationen end ofre, der ikke brugte tid på cyberloafing.” ”Studiet viser altså, at cyberloafing både kan være til gavn for ansatte og for arbejdspladsen. Det skyldes, at cyberloafing kan hjælpe ansatte med at håndtere stress ved at give dem en lille pause,” forklarer Stephanie Andel. ”Vi mener naturligvis, at ledere

bør bestræbe sig på helt at eliminere det ubehagelige arbejdsmiljø. Men i mellemtiden så giver det ansatte en effektiv måde at håndtere negative oplevelser, hvis cyberloafing tillades i et vist omfang.”

Tidligere studier har også peget på fordele ved cyberloafing. Cyberloafing kan blandt andet hjælpe ansatte mod kedsomhed. Der mangler dog stadigvæk klarhed over om forskellige typer cyberloafing har forskellig effekt. ”Vi ved ikke, om bestemte former for cyberloafing virker mere effektivt. Vi ved for eksempel ikke, om det hjælper mere mod stress at se en kattevideo eller chatte med en ven end at læse nyhederne.”

Studiet blev bragt i tidsskriftet Computers in Human Behavior.

ARBEJDSLIV

NATTEVAGTER KAN GIVE DEPRESSION Folk med nattevagt eller skiftende arbejdstider, der forstyrrer døgnrytmen, har større risiko for at udvikle depression. ”Forstyrrelser af døgnrytmen kan gøre folk irritable og i dårligt humør.

Forstyrrelserne kan også føre til, at man bliver socialt isoleret, når arbejdstider og fritid harmonerer dårligt med familie og venner,” siger Luciana Torquati, University of Exeter.

Studiet bestod af en analyse af data fra syv offentliggjorte studier om arbejdstider og mentalt helbred og bestående af i alt 28.000 personer.

Nattevagter går især ud over kvinders helbred. Sammenlignet med kvinder, der altid arbejder om dagen, så har kvinder med nattevagt 78 procent større sandsynlighed for dårligt mentalt helbred.

”Din hjerne er programmeret til at sove om natten for at genoplade efter alle informationerne, den skulle forholde sig til i løbet af dagen. Omvendt så fortæller dagslys hjernen, at det er tid at være vågen og bearbejde informationer,” siger Luciana Torquati. ”Med arbejde om natten så vender du cyklus på hovedet. Det betyder, at kroppens funktioner bliver forstyrret.

Disse forstyrrelser kan resultere i dårligt humør og mentale lidelser.”

Det er derfor bedst at undgå arbejde om natten. Hvis du er tvunget til at arbejde om natten, så har Luciana Torquati nogle gode råd: ”Find tid til at motionere, kom ud i dagslys, tilbring tid med familie og venner. Det kan hjælpe dig til bedre humør og mere socialt liv og holder depression på afstand.”

Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Public Health.

KRAV FRA TO SIDER PÅ SAMME TID Arbejde fra hjemmet bliver nogle gange et problem. For det kan give forældre ekstra stress, når de står med krav fra arbejdspladsen samtidig med børnenes behov.

Professor Lucy Taksa mener, man skal passe på med at tro, at arbejde hjemmefra vil gavne de ansatte. ”Der er en

forestilling om, at organisationer gør deres ansatte en tjeneste, når de tilbyder fleksibelt arbejde. Men i de fleste tilfælde er forholdet faktisk mere komplekst.” ”I nogle tilfælde kan det give den ansatte kontrol over visse aspekter af jobbet - hvornår og hvor der arbejdes. Men det er vigtigt også at være opmærksom på de problemer, der er forbundet med at arbejde hjemmefra.”

Professoren fremhæver, at arbejde hjemmefra ikke må ses som den eneste tilgang til at få jobbet og familielivet til at hænge sammen. ”Der er ikke én løsning, der passer i alle tilfælde. Deltid og arbejde hjemmefra må indgå i en diskussion om en samlet løsning, der forholder sig til både den ansattes og arbejdspladsens behov. Nøglen til at finde balance mellem arbejdsog familieliv er at tale tydeligt og åbent om, hvad fleksible løsninger indebærer.”

Professor Lucy Taksa er ansat ved Macquarie University. Den omtalte diskussion er bragt på universitetets hjemmeside.

April // 2019

| 23

TEKNOLOGI OG SOCIALE MEDIER

NÅR

SELVTILLIDEN FÅR ET DYK Dejlige ferier, fantastiske fester, skønne børn og vidunderlig mad.

De bedste facetter af livet bliver delt på de sociale medier. Selvtilliden kan tage et dyk, når man ser, hvor godt andre tilsyneladende klarer sig - og man selv halter langt efter.

Der er særligt en form for brug af sociale medier, som kan påvirke helbredet. Nemlig når du bruger medierne passivt, uden selv at deltage med indhold, og du sammenligner dig med indholdet fra andre.

Sådan brug øger risikoen for depression. Det fastslår en gruppe psykologer ved Ruhr-Universität Bochum.

De tyske forskere udførte et eksperiment, hvor de fik deltagere til at bruge 5 minutter på at skrive om de første personer, som de så på Facebook.

Herefter skulle deltagerne udfylde et skema om selvtillid. “Det viste, at når brugeren konfronteres med information, der kun er positivt og stiller afsendere i et gunstigt lys, så fører det til lave-

24 |

sundhed+

re selvtillid,” siger forsker Phillip Ozimek.

Desuden blev 800 personer interviewet om deres brug af Facebook, selvtillid og symptomer på depression. ”Når man føler en stærk trang til at sammenligne sig med andre mennesker og konstant ser at andre mennesker har dejlige ferier osv., så kan det gå ud over selvtilliden. Hvis man oplever dette dag efter dag, igen og igen, så kan det på sigt bidrage til depression,” sammenfatter Phillip Ozimek. ”Det er altså ikke brug af sociale medier, der i sig selv fører til depression. Men bestemte måder at anvende dem på kan øge risikoen for depression.” ”Meget få mennesker sætter indhold på sociale medier, der viser negative oplevelser. Det faktum at vi bliver oversvømmet med positive oplevelser på internettet, giver os et fuldstændigt forkert indtryk af andres og vores eget liv,” afslutter han.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Behaviour & Information Technology.

SÆT RAMMERNE FOR DIN TEENAGER

TEKNOLOGI OG SOCIALE MEDIER

TEKNOLOGISKE TIDER

I disse teknologiske tider søger de unge til TV og Netflix, når de har brug for en pause fra sociale medier. Det kan dog få langsigtede konsekvenser. ”De unge, der er født i 00’erne, bliver betegnet den udbrændte generation. For at håndtere deres udbrændthed søger de til TV og Netflix,” siger psykolog Leora Trub, Pace University i New York. ”Det faktum, at unge bruger en slags teknologi for at skabe afstand til en anden slags teknologi, er karakteristisk for verden i dag. Det kan blive en problematisk vane.” ”Vi bliver nødt til at arbejde hårdt med at udvikle et sundt forhold til teknologi, fordi vi nemt kommer til at begrave os dybt i den.” ”Afhængighedskriterier, der sædvanligvis er blevet anvendt ved stoffer og alkohol, bliver nu brugt om teknologi,” pointerer psykologen. Hun mener dog selv, at det især kan sammenlignes med afhængighed af mad. ”Teknologien findes derude for os alle. Alle bliver nødt til at bruge den i et omfang i hverdagen og den vir-

ker spændende og tillokkende,” siger hun om lighederne med fødevarer.

Nøglen er at blive i stand til at styre sit forhold til TV og Netflix. Fordi de er så nemt tilgængelige, så kræver det stor selvkontrol at styre sit forbrug. ”Det er hårdt at kontrollere og begrænse sin brug af Netflix. Teknologien i dag gør det muligt at se det ene afsnit efter det andet - så kampen om at slukke er alene op til dig.”

For stort forbrug af TV og Netflix kan skade søvnen - og dårlig søvn har som bekendt alvorlig effekt på helbredet.

En af de måder man kan styre sit forbrug er ved at slukke eksempelvis en time før sengetid. En anden er ved kun at se Netflix i weekenden.

Nyt studie viser, hvordan depression og sociale medier er tæt forbundne.

For hver ekstra time unge bruger på sociale medier, får de større sandsynlighed for depression.

Studiet bestod af 3.826 unge canadiere. De udfyldte spørgeskema om brug af sociale medier og om symptomer på depression.

Tegnene på depression blev tilkendegivet ved, at de unge skulle placere på en skala, i hvor høj grad de oplevede syv kendte symptomer på depression, såsom ensomhed, tristhed og håbløshed. ”Unge menneskers mentale helbred er virkelig vigtigt. Også fordi ungdommen er en tid, hvor hjernen udvikler sig og tankerne om, hvem man er, udvikler sig. Så det kan have store konsekven-

ser for voksenlivet.” Sådan siger lektor Gary Maslow, Duke University.

Gary Maslow opfordrer forældre til at sætte rammerne. ”Sørg for at de unges telefoner ikke oplades i deres soveværelse, for det kan distrahere og forstyrre deres søvn. Anskaf et væk-

keur, så de unge ikke bruger telefonen som alarm. Og sørg generelt for at begrænse deres brug af telefon om aftenen. Søvn påvirker nemlig humøret og helbredet.”

Teksten her er baseret på et interview med psykolog Leora Trub på businessinsider.com samt et studie udført af YellowBrick, der er et behandlingscenter for unge.

Studiet blev bragt i tidsskriftet JAMA Pediatrics.

April // 2019

| 25

BØRN OG UNGE

FÅ BØRN TIL AT SPISE SUNDERE Når man tilbyder børn en stor mængde snacks eller flere forskellige snacks, virker det som en opfordring til, at de skal spise mere.

Derimod har det minimal effekt på, hvor meget børn spiser, om snacks bliver bragt i en lille eller stor beholder. “Børn er ikke så påvirket af størrelsen på beholderen. Deres indtag

afhænger særligt af kvantiteten/variationen af de tilbudte snacks,” siger den australske forsker Jessica Kerr. ”Det har været et populært budskab blandt ernæ-

ringseksperter, at store tallerkener skulle erstattes med små, for at få folk til at spise mindre. Men tallerkenens størrelse har minimal effekt på mængden af fødevarer, et barn spiser.”

Studiet bestod af børn på 11-12 år. Børnene blev givet en “snack box” med chokolade, kiks og müslibar.

Mængden og hvor mange forskellige snacks, børnene blev givet, varierede og det samme gjorde størrelsen på boksen. ”Børn, der fik tilbudt flere snacks, indtog betydeligt flere kalorier. Boksens størrelse havde kun en lille effekt på indtaget,” konkluderer Jessica Kerr.

“Der er mange komplikationer forbundet med børns overvægt, såsom diabetes, ortopædi (bevægeapparatet), luftvejssygdomme, leverproblemer og søvnapnø,” understreger hun.

Forskere fra en række australske universiteter bidrog til studiet. Studiet blev bragt i tidsskriftet International Journal of Obesity.

BØRNS OVERVÆGT AFHÆNGIGT AF HJERNEN Hjernens større eller mindre forbrug af energi har stor effekt på børns risiko for overvægt. ”Når børn er 5 år gamle, så bruger deres hjerner omtrent halvdelen af

det samlede energiforbrug. Alligevel så har vi ingen idé om, hvor meget hjernens brug af energi varierer mellem børn. Der er et stort hul i vores forståelse af energiforbrug,” siger pro-

fessor Christopher Kuzawa, Northwestern University. ”Mit mål er at bringe opmærksomhed på dette hul og at opfordre forskere til at måle hjernens energiforbrug i fremtidige studier om børns udvikling. Især i studier om børns risiko for overvægt.”

Han peger på, at man kan give børn øvelser, sådan at deres hjerner bruger mere energi og de får mindre sandsynlighed for overvægt. Han mener derfor, der skal forskes mere i, hvordan undervisning, som stiller krav til børnenes hjerner, kan stimulere energiforbruget.

Da energiforbruget, som går til hjernens udvikling, falder hos større børn og unge, så øger det sandsynlighed for at tage på i vægt.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Proocedings of the National Academy of Sciences.

26 |

sundhed+

BØRN OG UNGE

OPSTIL RAMMER

FOR BØRNEBØRNS SKÆRMTID

dersgruppe, der bruger mindst skærmtid. Her var det 98 minutter pr. besøg.

Børn på 4-5 år brugte i gennemsnit 106 minutter, mens børn på 6-7 år i gennemsnit brugte 143 minutter.

Der bliver brugt mest skærmtid, når børnene selv medbringer mobiltelefon m.v. hjemmefra og forventer at bruge tiden sådan. ”Mange bedsteforældre føler sig ikke så godt rustet til at styre forbruget af former for elektronik, som de ikke selv har forstand på,” bemærker professoren.

”Bedsteforældre spiller en vigtig rolle i opdragelsen af deres børnebørn.

Vi bliver nødt til at fortælle dem om den effekt, teknologien har på børnenes liv og om fornuftig brug, der vil gavne børnebørnenes velbefindende,” siger professor Dafna Lemish, Rutgers University.

Mange børn bruger halvdelen af tiden hos bedsteforældre på fjernsyn, computer eller mobiltelefon.

”Studiet forholdt sig til børn mellem 2 og 7 år, som besøgte deres bedsteforældre mindst én gang om ugen. På et gennemsnitligt 4-5 timers besøg ville de bruge 2 timer på elektronik,” siger Dafna Lemish om et nyt studie, hun har udført.

Generelt har bedsteforældre sværere ved at styre forbruget blandt drenge og ældre børn, end blandt piger og mindre børn. Børn mellem 2 og 3 år er den al-

Hun kommer med to gode råd til bedsteforældre: •• Hvis du opstiller klare regler, lykkes du bedre med at begrænse skærmtiden. Eksempel: kun én time i alt og ikke i sengen eller når vi spiser.

•• Du kan underholde børnebørnene med aktiviteter, spil, legetøj osv.

Det er en hjælp, hvis forældrene medbringer disse ting eller stiller dem klar til brug.

Studiet blev udarbejdet af Rutgers University og det blev bragt i tidsskriftet Journal of Children and Media.

April // 2019

| 27

BØRN OG UNGE

NYT PROJEKT SKAL HJÆLPE UNGE, SOM SELVSKADER

”Det er afgørende, at selvskade bliver opdaget og behandlet tidligt. For adfærden forværres over tid, og øger risikoen for selvmordsforsøg og selvmord markant,” siger Lotte Rudbæk.

Hun er psykolog og leder af et nyt projekt i Region Hovedstaden.

Modellen, som hedder ERITA, er anvendt med succes på unge i Sverige. Den vil nu blive testet på 400 unge i Danmark. Det er første gang, at internetbaseret terapi bliver afprøvet i børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark.

Modellen inddrager familien i et forløb over 12 uger. Familien møder deres terapeut ved en forsamtale og under hele behandlingen har den unge og forældrene kontakt med terapeuten over internettet. ”Med ERITA lærer de unge om selvskadens funktion og lærer at forstå, acceptere og regulere deres følelser.

Så de ikke længere handler på dem i form af selvskade. Forældrene lærer også om selvskade og følelser. De lærer at rumme og håndtere deres barns

28 |

sundhed+

svære følelser på en hensigtsmæssig måde,” forklarer Lotte Rubæk. ”Det er en behandlingsform med stort potentiale. Den kan nå ud til mange og er minimalt indgribende i den unge og familiens liv, samtidig med at de altid har deres terapeut lige ved hånden,” afslutter Lotte Rubæk. ”Vi får mange henvendelser om selvskade. Derfor er vi glade for, at projektet nu går i gang. Hvis det viser sig at have god effekt, så håber vi naturligvis, at det bliver et permanent tilbud.

For så kan det hjælpe mange unge og deres familier,” siger Sabine Elm Kliniker, der er vicedirektør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

For at afprøve effekten af behandlingen, får en gruppe unge ERITA-behandling i tillæg til den vanlige behandling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. En kontrolgruppe vil alene blive tilbudt den vanlige behandling. Til sidst bliver effekten af behandlingen hos de to grupper sammenlignet.

Egholm Stole ApS - ergonomi i fokus Egholm Stole til alle specialer.

Sid godt, på en ergonomiske stol, hvor du nemt kan variere arbejdsstillingerne, så gør du noget godt for dig selv.

Vi producere stolene efter ordre, så du vælger hvordan DIN stol skal være. Højde, betræk, sæde, ryg, armlæn, hjul mm.

Se også vores stole serie med bremse, til personer med funktionsnedsættelser. Det gør hverdagen nemmere, med en stol i køkkenet, hvis man har svært ved at stå op for længe Se vores udvalg på www.egholmstole.dk

TRÆT AF POLLENALLERGI?

Download her

Vil du også bare gerne ud og nyde foråret og sommeren?

Lad klarify, din personlige allergiapp, hjælpe dig.

Appen er personligt tilpasset dig og din allergi, der hvor du er.

Du får en masse viden om allergi, om hvad du selv kan gøre og om muligheder for behandling.

Download gratis i App Store og Google Play.

April // 2019

| 29

Find det på apoteket Hvad kan GluteoStop® gøre?

aminoJern energi til mere Jernmangel kan ramme os alle – heldigvis kan alle også bruge aminoJern.

Når du har jernmangel, kan du blive træt og uoplagt og det går ud over din hverdag. aminoJern er jerntilskud, der optages godt og skånsomt. Effekten af jernforbindelsen i aminoJern er dokumenteret i uafhængige, videnskabelige forsøg. Det er din garanti for et produkt, der virker. aminoJern fås på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker.

Læs mere og bestil en gratis og uforpligtende vareprøve på: www.aminojern.dk. Forbrugertelefon: 39 617 618.

Spirularin HS® – usynlig beskyttelse og behandling af herpes Plejer og beskytter herpes sårbare læber Spirularin HS indeholder det aktive ekstrakt Spiralin® fra mikroalgen Spirulina Platensis, som beskytter mod angreb fra virus og bakterier.

Cremen er dokumenteret i et studie fra Tyskland. Deltagerne rapporterede, at herpesudbruddet forsvandt hurtigere og at de havde bløde læber under behandlingen.

Spirularin HS indeholder også mandelolie og jojobaolie, og cremen styrker hudens genopbygning og hjælper hudcellerne til at regenerere hurtigere.

TIP: med solbeskyttelsesfaktor 15, da solen er en trigger af herpes.

Anvendelse: Den usynlige creme påsmøres kun to gange dagligt og virker ved at forhindre virus i at sprede sig.

Mere information tlf.: 39 617 618.

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

Loppefrøskaller boostet med colostrum Loppefrøskaller gavner fordøjelsen pga. et højt indhold af fibre med tarmregulerende effekt. Fibrene stimulerer tarmens bevægelser, smidiggør tarmindholdet og smører tarmen. Da loppefrøskaller fordøjes i begrænset omfang, giver de mindre luftdannelse end andre fiberkilder.

Du kan få loppefrøskaller, der er boostet med colostrum (råmælk fra køer). Colostrum er den første mælk, koen giver efter kælvning.

Den har et højt indhold af protein og immunoglobuliner. SylliFlor Colostrum er coatede loppefrøskaller, der frigiver colostrum til tyndtarmen, mens fibrene passerer videre til tyktarmen. Herved fås et kombinationsprodukt, der både regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen.

SylliFlor Colostrum kan købes på apoteket og på www.biodanepharma.com, tlf. 75 555 777.

Blærebetændelse?

Med i say: URINVEJSINFEKTION kan du hjemme behandle og teste dig selv, skånsomt, naturligt og nemt.

Igangsæt en hurtig naturlig selvbehandling af din urinvejsinfektion med i say: URINVEJSINFEKTION baseret på tranebærekstraktet Cranberry-Active™. i say: URINVEJSINFEKTION indeholder 30 kapsler til at synke. Til behandling tages 2 kapsler om dagen og til løbende forebyggelse 1 kapsel om dagen. i say: URINVEJSINFEKTION virker skånsomt ved, at bakterierne udskilles med urinen, og kroppen kan begynde sin naturlige heling. Kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og ikke fra animalsk væv. De kan bruges af både mænd og kvinder.

Hvis du er i tvivl om du har en urinvejsinfektion/blærebetændelse, kan du med fordel teste dig selv med en i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST, der med en lille urinprøve giver dig klart svar i løbet af 2 minutter.

Begge kan købes på apoteket. Vejl. pris kr. 129,00 for i say: URINVEJSINFEKTION til behandling og forebyggelse og vejl. pris kr. 53,00 for i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST. Læs mere på www.urinvejsinfektion.dk

30 |

sundhed+

ALLERGI

KLIMAÆNDRINGER

FØRER TIL FLERE POLLEN

Med klimaændringerne er der kommet nye planter til Danmark, som kan give slem allergi. Du kan bidrage til at komme af med en af planterne.

TEKST: MAGASINET SUNDHED MED DATA FRA ASTMA-ALLERGI.DK OG DMI.DK

Klimaændringer har effekt på pollentallene i Danmark. El og hassel frigiver i dag pollen fem-seks uger tidligere end i 1977, hvor der blev foretaget den første pollentælling.

Sommeren bliver varmere og tørrere. Mens vinteren bliver mildere og fugtigere. Siden 1874, hvor Danmarks Meteorologiske Institut begyndte at indsamle data om nedbørsmængden, er der gennemsnitligt kommet cirka 100 millimeter mere nedbør om året.

Antallet af soltimer er steget de fleste år siden 1980erne. 2018 var det mest tørkeramte år i Danmark siden 1920, og var også det solrigeste år med 1.900 soltimer. Til sammenligning var der knapt 1.300 soltimer i 1987.

Klimaændringerne har gjort det muligt for plante- og dyrearter at vokse hos os i Norden, som ikke tidligere kunne vokse på vores breddegrader. I 1999 registrerede Astma-Allergi Danmark for første gang, at bynke-am-

brosie var kommet til København.

Det er en invasiv art, der blandt andet kommer til Danmark med importerede frø til fuglefoder og med vinden fra udlandet.

Siden 1999 er der blevet registreret pollen fra planten i august og september næsten hvert år.

Bynke-ambrosie er en 1-årig urt, som trives i det nye danske klima.

Den kommer oprindeligt fra Nordamerika og er i familie med bynke. En enkelt plante kan producere millioner af pollen og mange tusinde frø.

I forhold til pollenallergi er pollen fra bynke-ambrosie værre end bynken. På en skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste, er bynke nummer 4, mens bynke-ambrosie er nummer 5. Dette svarer til birkepollen.

Pollen fra bynke-ambrosie er skyld i omtrent halvdelen af de astmaanfald, folk oplever, dér hvor planten gror.

Hvis du finder planten, så anbefaler Astma-Allergi Danmark, at du rykker den op. Det gælder, uanset hvor du støder på planten. Så skal du komme den i en sæk til forbrænding. For hvis planten kommer i kompostbunken, kan den let sprede sine frø. Det er en fordel at benytte handsker, da plantens saft kan føre til allergiske reaktioner.

April // 2019

| 31

MÅNEDENS GRØNNE

CITRONMELISSE FAMILIE

Citronmelisse hører til læbeblomst familien. Det er en familie af urter og buske, der er kendetegnet ved blomsternes læber.

De minder nemlig om en mund. På latin hedder familien ”Labiatae” (eller ”Lamiaceae”), der ligeledes refererer til læberne.

For ”labia” betyder læber på latin. Nogle af de mest kendte familiemedlemmer er mynte, rosmarin, oregano og timian.

HJERTENSFRYD

På dansk hedder den som bekendt citronmelisse. Den har næsten samme navn på en række andre sprog, såsom hollandsk, tysk, norsk og svensk.

Citronmelisse kaldes også hjertensfryd og på engelsk kaldes den ”heart’s delight”.

Den er forbundet med kvindelighed og gudinderne Diana og Afrodite. Afrodites præstinder blev kaldt Melissa. Ifølge den persiske videnskabsmand, Avicenna (980-1037) omfavnede og henrykte citronmelissen sindet og hjertet. Du kender sikkert de hjerteformede blade som pynt på desserter. Desuden var planten før i tiden en af de foretrukne planter mod hjerteproblemer og hjertesorger.

HONNING OG BIER

Det officielle navn er ”Melissa officinalis”. Melissa er det græske ord for bi. På dansk kan den kaldes honningurt og på engelsk ”honey plant”. Faktisk blev den kaldt honningblad (”melisophyllon”) allerede for 2300 år siden. Det fremgår af en tekst, forfattet af Theophrastus, der blev oplært af Platon.

Der er flere eksempler på, at magtfulde kvinder i græsk mytologi kaldes bier. I græsk

32 |

sundhed+

mytologi er Melissa en nymfe, der opdager honning. Hun tager sig af baby Zeus og sørger for, at han får honning og bliver stærk. Efter græsk inspiration opkaldte romerne den “apiastrum”, hvor ”apis” betyder bi.

Biavlere har siden oldtidens Grækenland knust citronmelisse for at tiltrække bier ved hjælp af duften. De har også plantet citronmelisse nær bistadet.

Udover at tiltrække, mente de også, at det bidrog til, at bierne producerede mere honning.

Og faktisk er der videnskabeligt grundlag for disse handlemåder. Citronmelisse indeholder nemlig stoffer, der findes i biens feromoner og bierne holder meget af citronmelisse. Du kan lade dig inspirere af århundreders biavlere: gør derfor noget godt for bierne og plant en citronmelisse i haven eller på altanen.

HVOR

Citronmelisse er oprindeligt hjemmehørende i varmere klima. Den stammer fra Mellemøsten og er derfra bragt til Sydeuropa og Nordafrika. Den klarer sig dog fint i det nordiske klima. Den blev bragt til Nordeuropa af munke, mest af alt for dens medicinske egenskaber. Allerede i Middelalderen var den derfor udbredt og flittigt anvendt i Europa.

PLANT SELV

Citronmelisse kan komme dig til gavn og glæde. Den er nem at pleje og kan gro i haven, på altanen eller i vindueskarmen.

Du bør blot sikre, at den får vand og du kan eventuelt fjerne de gamle og tørre blade. Den klarer sig bedst, hvor

den får en smule skygge. Hvis du har sat den i vindueskarmen, bør du derfor undgå, at den får for meget sollys. Det siges, at når man først har fået citronmelisse, så har man den for altid. Det er en flerårig plante, der kan gro på det samme sted i op til 20 år.

HVORNÅR

Blomstringen foregår i juli-august med små hvide blomster, som bierne holder af. Det bedste tidspunkt at plukke citronmelisse til te eller madlavning er inden planten blomstrer. På den måde får du de unge og lysegrønne blade. Undgå at plukke blomsterne, som kommer bierne til gavn. Du kan nemt se forskel på de fine blade og de blade, der ikke er værd at benytte. De grimme blade kan være mørke, tørre og plettede.

OLIER

Citronmelisse indeholder æteriske olier, der kaldes citronellal. Det siges, at disse olier har en beroligende effekt. Den indeholder også syrer, som muligvis har antibakteriel effekt. Munke mente således, at den virkede afslappende, mod sorg og søvnproblemer m.v. - mens romere og grækere brugte den for at undgå infektion i sår. Hvis du vil læse mere om citronmelissens potentielle virkninger, så er hjemmesiderne Healthline og WebMD værd at anbefale.

ANVENDELSE

Citronmelisse kan anvendes friskt eller tørret. Hvis du vælger at tørre den, går du dog glip af nogle vitaminer og æteriske olier. Nye studier har dokumenteret, at der ofte er mikroplastic i de teer, der kan købes i butikker. Når du selv høster citronmelisse, giver det dig altså et gratis alternativ til den te, du kan købe, og du kan nyde en kop te uden microplastic og pesticider.

URINVEJSBESVÆR? – IKKE NU IGEN!

Femistina er et kosttilskud med en patenteret kombination som øger kroppens naturlige modstandskraft mod ydre påvirkninger via en trippelfunktion Femistina indeholder birkebladsekstrakt, som støtter nyrernes udskillelsesfunktion og bidrager til sunde urinveje, berberisbark som understøtter sunde urinveje, melbærris ekstrakt, som bidrager til sunde nyrer, støtter blærens funktion og øger kroppens naturlige modstandskraft mod ydre påvirkninger. Derudover indeholder Femistina D-mannose. Femistina Plus indeholder også forskolin.

Forhandles på

femistinashop.dk Læs mere på femistina.dk FEMINSTINA FORHANDLES OGSÅ I MATAS, FØRENDE APOTEKER OG HELSEKOSTBUTIKKER SAMT WEBSHOPS

Kosttilskud skal ikke anvendes som et alternativ til en varieret kost eller en sund livsstil.

April // 2019

| 33

FØDEVARER

HVIDLØG GODT FOR TÆNDERNE Hvidløg er blevet brugt i medicinsk behandling gennem mere end 5.000 år. Nu viser det sig, at hvidløg også kan bidrage til at passe på tænderne.

Tandkødsbetændelse kan ifølge studiet behandles effektivt ved dagligt indtag af hvidløgs-ekstrakt. ”Hvidløg er blevet brugt i mere end 1.200 år af assyrere i behandling af rådne tænder. Men tanken om, at brugen af hvidløg kunne give sådanne utrolige resultater lå ud over min fantasi,” siger professor Jonathan Mann, Hebrew University.

Studiet bestod af 151 deltagere med mild eller moderat tandkødsbetændelse. De blev opdelt i to grupper. En gruppe, der fik hvidløgs-ekstrakt og en gruppe, der fik et placebo.

I de fire efterfølgende måneder reduceredes betændelse og blødning markant hos dem, der fik hvidløgs-ekstrakt. Dem, der fik placebo, oplevede til gengæld ingen forbedringer.

Professor Matthew Budoff, fra University of California, udtaler sig med tillid til resultatet. Han siger, at de anti-inflammatoriske effekter af hvidløg er troværdige og at de kan ses i forskellige forsøg med hvidløg.

Han hilser studiet velkomment, idet tandkødsbetændelse menes at øge risikoen for hjerte-kar-sygdom ved at øge kroppens inflammation.

Studiet blev udarbejdet af Hebrew University. Det forholdt sig til en type hvidløgs-ekstrakt, der var lagret i 20 måneder i ethanol. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Clinical Dentistry.

OMEGA-3

HJÆLPER PÅ DEPRESSION

E

n gruppe internationale forskere har undersøgt hvilke kosttilskud, der kan lindre psykiske sygdomme.

Undersøgelsen bestod af en omfattende gennemgang af tidligere studier om depression, stress, angst, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og ADHD. De stærkeste beviser gælder Omega-3 tilskuds positive effekt på depression. Omega-3 og medicin har i samspil mere positiv effekt på depression, end medicin har alene.

Omega-3 kan desuden hjælpe en smule på ADHD. Omega-3 har til gengæld ingen effekt på de andre lidelser, der blev undersøgt i studiet.

34 |

sundhed+

”Selvom der længe har været interesse for brugen af kosttilskud i behandling af psykisk sygdom, så er spørgsmålet ofte polariseret, og præget af enten overdrevne påstande eller unødig kynisme,” siger Joseph Firth, University of Manchester. ”I dette studie har vi samlet data fra snesevis af kliniske forsøg gennemført over hele verden med over 10.000 personer, der er behandlet for psykiske sygdomme. Denne mængde data har givet os mulighed for at undersøge fordelene og sikkerheden ved forskellige kosttilskud på psykisk sygdom - i en større målestok end det nogensinde er blevet gjort tidligere.”

Studiet med deltagelse af en række universiteter blev anført af Australia’s National Institute of Contemporary Medicine, Studiet blev bragt i tidsskriftet World Psychiatry.

FØDEVARER

FRYGT FOR FØDEVARER ”Fødevare-neofobi indebærer, at man nægter at smage og at spise fødevarer, man ikke kender,” forklarer professor Markus Perola, Helsinki universitet.

Han har undersøgt, hvordan fødevare-neofobi kan bidrage til livsstilssygdomme. Det er et af de første studier på området.

Som regel forbindes fødevare-neofobi med småbørn. Fødevare-neofobi ses da også især hos børn og ældre mennesker. Det er derfor sjældent, der udføres studier om fødevare-neofobi på voksne, der ikke tilhører gruppen af ældre. Markus Perola har imidlertid fulgt deltagere mellem 25 og 74 år.

Studiet peger på, at de fleste med fødevare-neofobi har arvet lidelsen.

Der findes en skala, som kaldes FNS (Food Neophobia Scale), som kan fastslå, om man lider af fødevare-neofobi.

Skalaen består af 10 spørgsmål. Det er denne skala, der blev brugt i studiet til at udpege personer med lidelsen.

Studiet fastslår, at lidelsen er forbundet med dårligere kostvaner. For eksempel kan indtaget af fiber, protein og sunde fedtstoffer blive for lavt, mens indtaget af blandt andet salt og usundt fedt kan blive for højt.

Der er betydelig sammenhæng mellem fødevare-neofobi og høje inflammations-tal. Der er således øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. ”Resultaterne styrker bevidstheden om, at alsidig og sund kost spiller en central rolle for helbredet. Hvis vi kan gribe ind over for afvigende spisevaner allerede i barndommen eller ungdommen, så vil det bidrage til at forebygge potentielle fremtidige hel-

bredsproblemer,” siger professoren. ”Undervisning tidligt i barndommen og livsstilsundervisning i voksenlivet kan bidrage til udvikling af en alsidig kost,” pointerer han.

Fødevare-neofobi og kræsenhed minder om hinanden, men er ikke den samme ting. Begge dele kan dog have alvorlig effekt på kostvaner og helbred.

Studiet blev bragt i The American Journal of Clinical Nutrition.

ÆG, KØD OG SOJABØNNER MOD DEMENS Nyt studie viser, at et stof, der blandt andet findes i æg, kød og sojabønner er forbundet med lavere risiko for demens.

Studiet fra University of Eastern Finland er med dets egne ord det første i verden til at påvise, at indtag af phosphatidylcholin (PC) er forbundet med lavere risiko for demens.

Studiet viser, at risikoen for demens er 28 procent lavere for mænd med det største indtag af PC gennem kosten når der sammenlignes med mænd med det laveste indtag. Mænd med det største indtag klarer sig også bedre i hukom-

melse og sproglige færdigheder.

Studiet forholdt sig til finske mænd. 2.500 mænd mellem 42 og 60 år blev fulgt i en periode på 22 år.

I denne årrække udviklede 337 af mændene demens.

Mændenes primære kilder til PC var æg og kød. Hvis du ikke spiser animalske fødevarer, kan du sikre dit indtag af PC ved at spise sojabønner og andre bønner.

Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

April // 2019

| 35

OPSKRIFTER

Vild med

BØNNER

Her er en sjældenhed. En bog om bønner, der er inspirerende både for veganere/vegetarer og for dem, der spiser kød. Bogen ”Vild med bønner - og alverdens bælgfrugter” viser, hvordan du kan lave lækre, vilde og smukke retter med bønner både som tilbehør og som hovedret. .

TOMATSUPPE med KIKÆRTER 4 personer • 1 tsk korianderfrø • 1 tsk hel spidskommen • 1 tsk bukkehornsfrø* • 1 skalotteløg • 1 fed hvidløg • 2 spsk olivenolie • 1/2 tsk chiliflager • 200 g tomatpuré • 2 dåser flåede, hakkede

ø rnsfr keho *Buk den storearry. er ver til k ode sgi ge g smag har man r vores e o s f n Frøe nskaber lerer vore r e o u f g g e e e r god : De r krop sukker, e odvirker d blo mene, m lse, er tar stoppe nde og for me et hæm d virus eget an m . t d go

tomater (240 g drænet vægt) • 1 l grøntsagsbouillon • 2 spsk rød balsamico • 1 dåse kikærter (drænet vægt 240 g) • 1 spsk sukker • salt og peber Pynt: • 1/2 bundt bredbladet persille • 100 g parmesan

Rist krydderierne på en hed tør pande.

Stød dem herefter i en morter eller i en minihakker.

Pil og hak løg og hvidløg. Opvarm olien i en gryde og svits løg og hvidløg. Tilsæt ristede og blendede krydderier, chiliflager og tomatpuré. Rør rundt i gryden og hæld de flåede tomater på efter 2-3 minutter.

Rør det hele rundt og tilsæt grøntsagsbouillon og balsamico. Læg låg på gryden og lad suppen simre i 20 minutter.

Dræn væden fra kikærterne. Kom kikærter i suppen og kog i yderligere i 10 minutter.

Smag til med sukker, salt og peber.

Skyl persillen og nip bladene fra stilkene.

Høvl parmesanen i store flager med en grøntsagsskræller. Server suppen med persilleblade og høvlet parmesan og giv brød til.

VIND BOGEN Opskrifterne kommer fra bogen ”Vild med bønner - og alverdens bælgfrugter”. Den indeholder 50 inspirerende opskrifter af Marie Melchior og Betina Hastoft. Udgivet på Forlaget Muusmann og kan købes for 199,95 kroner. Hvis du er abonnent på Sundhed+ og løser krydsordene, så kan du vinde et eksemplar. Se mere på den sidste side i magasinet.

36 |

sundhed+

OPSKRIFTER

HAVTASKE med OVNBAGT RATATOUILLE Tænd ovnen på 180 °C. Skær aubergine, courgetter og peberfrugter i grove stykker. Læg alle grøntsagerne i et ovnfast fad.

Skyl stilktomaterne og læg tomatklaserne ovenpå. Hæld vandet fra kikærterne og fordel kikærterne i bradepanden.

Pil hvidløgsfed og pres dem ned i en lille skål. Skyl og hak krydderurterne helt fint og kom dem i skålen. Rør sammen med olivenolie. Fordel krydderurtemarinaden over grøntsagerne og krydr med salt og peber. Sæt fadet i ovnen.

Tag fadet ud efter 25 minutter og placer fisken oven på grøntsagerne. Dryp med olivenolie, citronsaft og krydr med salt og peber. Sæt fadet tilbage i ovnen og bag fisken i 15 minutter. Drys med basilikum lige før servering.

6 personer • 600 g havtaskefilet • 4 spsk olivenolie • 1 citron • salt og peber • 1 bundt basilikum Ratatouille: • 1 aubergine (ca. 300 g) • 2 courgetter (ca. 600 g) • 2 røde snackpebre • 500 g stilktomater • 1 dåse kikærter (drænet vægt 240 g) • 4 fed hvidløg • 3-4 kviste timian • 3-4 kviste rosmarin • 4 spsk olivenolie • salt og peber

FALAFLER 25-30 stk.

• 400 g tørrede kikærter* • 1 bundt bredbladet persille

• 1 fed hvidløg • 1 løg • 1 spsk tahin • 1 spsk hel spidskommen • 1 spsk hele korianderfrø • 1 usprøjtet lime • 1 tsk bagepulver • 2 spsk kikærtemel • olie til stegning

*Til falafler fung ikke meedrer det fra dåse,kikærter da de er kog “dejen” tte. For at få sammeilnat hænge bruges rå, udblø kikærtedr.te

Skyl kikærterne grundigt. Stil dem i blød i rigeligt vand i 8-10 timer. Skyl herefter kikærterne og kom dem i en foodprocessor.

Skyl persillen og hak den groft. Pil løg og hvidløg og skær dem i mindre stykker.

Kom persille, løg og hvidløg i foodprocessoren. Blend til en grov puré.

Tilsæt tahin, krydderier, saft og skal fra lime, bagepulver og mel. Blend igen.

Form til små flade boller med hænderne. Opvarm olien i en tykbundet gryde.

Steg falaflerne, til de er gyldne og sprøde. Læg dem på fedtsugende papir.

Server falafler i pitabrød med salat, agurk, tomat og tahin-yoghurt.

April // 2019

| 37

OPSKRIFTER

OVNBAGTE SOMMERTOMATER med BØNNER og QUINOA 4 personer • 500 g blandede små tomater i gul, rød og grøn • 1 lille bundt citrontimian • 3 spsk olivenolie • 1 spsk sukker • salt og peber • 500 g snittebønner • 150 g quinoa • 150 g små mozzarellakugler Dressing: • 4 spsk olivenolie • 1 citron • salt og peber Pynt: • 1 bundt bredbladet persille • 1 potte rød syre

BUTTERBEANSALAT med OVNBAGTE TOMATER og SPRØD PARMA Tænd ovnen på 200 °C. Beklæd en bageplade med bagepapir. Læg skinken på pladen og rist den sprød i ovnen i 7-8 minutter. Afkøl skinken.

Dræn butterbeans og skyl dem i koldt vand.

Kom bønnerne i salatskålen. Tag de ovnbagte tomater op af olien og bland dem sammen med bønnerne.

Skyl rucola og tør den i et viskestykke og bland sammen med bønner og tomater. Smuldr den sprøde skinke udover. Pynt med høvlet parmesan. Rør olivenolie sammen med balsamico, salt og peber, og hæld dressingen over salaten.

Egner sig godt som en frokostsalat.

38 |

sundhed+

4 personer

• 100 g parmaskinke • 1 dåse butterbeans (eller 250 g kogte)

• 1 glas ovnbagte

tomater (190 g, fx fra Urtekram) • 100 g rucola • 4 skiver saltet citron • 50 g friskhøvlet parmesan • 4 spsk olivenolie • 1 spsk balsamico • salt og peber

Tænd ovnen på 140 °C. Skyl tomaterne og skær dem over i halve. Læg dem tæt i en bradepande med skærefladen op. Skyl og hak citrontimian. Drys det over tomaterne og dryp med olivenolie. Krydr med sukker, salt og peber.

Bag tomaterne i 2 timer, til de bliver rynkede. Processen fremmer sødmen i tomaterne.

Nip bønnerne, og skyl dem i koldt vand.

Snit dem i stykker på skrå. Skyl og kog quinoa i saltet vand i 10 minutter. Tilsæt bønnerne i de sidste 3 minutter af kogetiden.

Hæld vandet fra og kom quinoa og bønner i en skål. Vend rundt med de bagte tomater og mozzarellakugler.

Rør olivenolie sammen med citronsaft, salt og peber. Hæld dressingen over salaten. Bland det hele godt sammen.

Skyl persillen og hak den fint. Pynt salaten med hakket persille og rød syre.

OPSKRIFTER

BUTTERBEANS med KYLLING 4 personer • 1 fed hvidløg • 150 g bacon • 3-4 spsk olivenolie • 400 g kyllingefilet • 1 spsk hakket frisk rosmarin • 1 spsk hakket frisk timian • 2 1/2 dl hvidvin • 1 dåse flåede cherrytomater • 1 dåse butterbeans • 1 dåse røde bønner • 2 laurbærblade • 1 tsk sukker • salt og friskkværnet peber • 1 bundt forårsløg

Pil hvidløg og skær det i små tern. Skær bacon i tern. Opvarm olien i en gryde og svits hvidløg og bacon i et par minutter.

Skær kyllingefilet i mindre stykker. Tilsæt kylling, rosmarin og timian og brun det hele godt i gryden.

Hæld herefter hvidvin på sammen med flåede tomater og bønner. Læg laurbærblade i gryden. Krydr med sukker, salt og friskkværnet peber.

Læg låg på gryden og lad retten simre i 20- 25 minutter.

Snit forårsløg og vend dem i lige før servering.

SUPERFOOD-SALAT med et SPARK af KAKAONIPS Start med dressingen. Kom alle ingredienser undtagen kakaonips i en blender. Blend til en lind dressing og tilsæt kakaonips. Benyt pulsfunktionen og blend kortvarigt et par gange, så dressingen beholder lidt struktur fra kakaonipsene. Smag til med salt og peber. Stil dressingen til side til senere.

Skyl aspargesbroccoli og skær det nederste stykke væk. Flæk dem, hvis stilkene er tykke. Kog risene i kogende vand med herbamare i 30 minutter, til de er møre, men stadig har bid i. Kom aspargesbroccoli i gryden i de sidste 3 minutter og edamamebønner i det sidste minut af kogetiden. Hæld vandet fra i et dørslag og afkøl det hele med koldt vand.

Kom risblandingen op på et fad eller i en stor salatskål. Skyl tomater, skær dem i halve og bland dem i salaten. Hæld dressingen over. Pynt med granatæblekerner, pistacienødder og ristede græskarkerner.

4 personer • 250 g aspargesbroccoli

• 300 g røde ris • 1 spsk herbamare ( vegetabilsk bouillon) • 250 g edamamebønner • 250 g blandede cherrytomater • 4 spsk granatæblekerner • 3 spsk pistacienødder • 2 spsk ristede græskarkerner Dressing: • 1 fed hvidløg • 25 g ingefær • 5 spsk god olivenolie • 1 usprøjtet citron • 1/2 dl vand • 2 spsk kakaonips • salt og peber

April // 2019

| 39

SØVN

NYD ET VARMT BAD

LYST TIL SØDE SAGER Når du er i søvnunderskud, kan du have større lyst til fede og søde sager. Hvorfor kan man føle trang til junkfood efter en søvnløs nat? ”Når du er i søvnunderskud, så får hjernen for lidt information og overkompenserer ved at vælge mad, som signalerer mere energi,” forklarer Thorsten Kahnt, lektor i neurologi ved Northwestern University. Der sker nemlig nedbrud i kommunikationen med områder i hjernen, der modtager signaler om mad.

Forståelse af hvad der sker i hjernen kan hjælpe dig med at undgå usunde valg. Hjerneforskeren udførte derfor et eksperiment for at skaffe bedre indblik i, hvordan søvnunderskud påvirker hjernen.

Eksperimentet bestod af 30 voksne. Eksperimentet forløb over flere dage, hvor deltagerne enten fik nok søvn eller for lidt søvn.

Om dagen fik de serveret morgenmad, frokost og aftensmad.

Deltagerne havde desuden fri adgang til snacks. Der blev fulgt med i, hvad deltagerne spiste. ”Vi kunne se, at deltagerne ændrede deres madvalg. Efter en søvnløs nat indtog de fødevarer med flere kalorier, eksempelvis

40 |

sundhed+

chips, doughnuts og kager.”

Hjernescanninger på deltagerne bekræftede, at træthed hæmmer kommunikationen mellem områder i hjernen - og at man får mindre fornemmelse af sin mæthed.

Studiet leder altså til to måder, man kan styre sin trang til kalorierige fødevarer. For det første hjælper det at få nok søvn. For det andet kan det være en fordel at blive mere opmærksom på, hvordan næsen styrer vores madvalg. ”Næste gang du skal tidligt op, så kan det være en idé at undgå bageren med de søde sager,” foreslår Thorsten Kahnt.

Studiet blev bragt i tidsskriftet eLife.

Noget så enkelt og behageligt som et varmt bad kan bidrage til bedre søvn.

Det er University of Texas og University of Southern California, der står bag dette omfattende studie.

Studiet gennemgik adskillige tidligere studier. ”Da vi gennemgik alle kendte studier, bemærkede vi betydelige forskelle, hvad angår tilgange og resultater,” siger ph.d.-studerende Shahab Haghayegh. ”Den eneste måde, vi præcist kunne fastslå, om søvnen virkelig kan forbedres ved hjælp af et bad, var ved at kombinere alle data og forholde os til dem på ny.”

Studiet fandt frem til, at det hjælper på søvnkvaliteten, hvis vandet er cirka 40 grader varmt.

Udover en forbedret søvnkvalitet kan badet bidrage til, at vi falder hurtigere i søvn. Studiet anslår, at man falder cirka 10 minutter hurtigere i søvn efter et varmt bad.

Kropstemperaturen falder inden sengetid og imens man sover. Kroppens ændringer i temperatur i løbet af døgnet er centralt for, om man kan falde i søvn og opnå god søvnkvalitet.

Det kan virke selvmodsigende. Men et varmt bad bidrager faktisk til at nedkøle kroppen inden sengetid. For et varmt bad stimulerer kroppens varmeregulerende system og cirkulation af blod fra kroppens kerne til blandt andet hænder og fødder. Når det sker, fører det til fald i kropstemperatur.

Så hvis man tager et bad 1 til 2 timer inden sengetid, vil det ikke blot give bedre nattesøvn, men vil også bidrage til kroppens naturlige døgnrytme.

Studiet er beskrevet i tidsskriftet Sleep Medicine Reviews.

DYR OG MENNESKER

FORDOMME MOD ABER University of Portsmouth gør op med fordomme om aber.

De engelske forskere påpeger således, at aber naturligvis klarer sig dårligere i tests end mennesker fra vestlige samfund, når man tester på forståelsen af vestlig kultur.

Aber klarer sig for eksempel dårligere end børn fra vestlige samfund, når de bliver testet på deres forståelse af kropssprog, som er almindeligt i vestlige samfund.

Professor Kim Bard kommer med hård kritik af de studier, som han mener har fejl: ”Børn ved fra de første skoleår, hvordan man skal udforme et videnskabeligt eksperiment, sådan at man kan stole på resultaterne. Hvis man eksempelvis vil vide om solsikker eller tomatplanter gror hurtigst i klasseværelset, så må man give dem lige meget sollys.” ”Det ville være et dårligt eksperiment at putte tomatplanterne i et mørkt hjørne, og alle solsikkerne nær et vindue. Du kan ikke besvare spørgsmålet, når solsikkerne og tomatplanterne har fået forskellige mængder sol.”

Blot for at sikre, at hans pointe står helt klart, uddyber han: ”Utallige studier, som har sammenlignet mennesker og aber, har helt glemt reglerne om, hvordan man udformer et eksperiment.” ”Mange forskere hævder, at mennesker hæver sig over aber i social intelligens. Men studierne er baseret på voksne aber i fangenskab, der er isoleret fra europæiske sociale interaktioner.”

”Hvis det lader til, at en abe ikke forstår signaler, som ofte bruges til kommunikation af mennesker i den vestlige verden, så betyder det ikke nødvendigvis, at aben har dårligere social intelligens end mennesket. For der er mange ikke-vestlige kulturer, hvor mennesker heller ikke bruger disse signaler.” ”Vi opfordrer stærkt til, at forskere holder op med at udforme fejlagtige studier og ræsonnementer,” afslutter Kim Bard.

BRUG SMUTVEJEN “Som mennesker er vi unikke og på nogle områder adskiller vi os markant fra alle andre væsener på planeten,” siger Julia Watzek, Georgia State University. ”Men der er altså nogle gange, hvor vi er rigtig dumme,” pointerer hun.

Julia Watzek står bag et eksperiment, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Scientific Reports. Eksperimentet drejer sig om at søge effektive muligheder for at løse et problem.

Mennesker har tendens til at fortsætte

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Animal Cognition.

med en metode, de kender, selvom den er ineffektiv. Studiet illustrerer, at aber til gengæld er bedre til at droppe det, de kender, for at skifte til en mere effektiv tilgang. Tidligere studier har ligeledes vist, at aber er bedre til at afprøve alternativer. ”Jeg tror, vi bliver mindre og mindre overraskede over, at aber nogle gange er smartere end mennesker,” bemærker Julia Watzek, som er ph.d.-studerende.

Opgaven foregik ved, at både aber og mennesker skulle ud-

føre en opgave på computer. Studiet bestod af 56 mennesker og 29 aber.

Efter den første runde opstod der en mulighed, som gjorde spillet nemmere.

70 procent af aberne valgte at benytte muligheden. Til gengæld var det kun én af testpersonerne, der benyttede den.

“De er meget afhængige af det, de allerede har lært og det, de er blevet fortalt,” beskriver Julia Watzek om de menneskelige deltagere. ”Vi fortalte dem, at de ikke skulle være bange for at prøve noget nyt. Flere af dem fandt så på at bruge smutvejen. Men der var stadigvæk mange, som ikke tog den.”

Studiet illustrerer som sagt, hvordan mennesker kan hænge fast i det, de har lært, og at det fører til ineffektive beslutninger og fortabte muligheder.

April // 2020

| 41

42 |

sundhed+

April // 2020

| 43

NATUREN KALDER

NU ER DET FUGLETID

Hvis du vil være med fra starten af ynglesæsonen, så er det på tide at få kasserne op til småfugle som blåmejser, musvitter og rødstjerte.

TEKST: LARS BØGH, NATURVEJLEDER

En mild vinter har tyvstartet fuglenes forårsfornemmelser. Allerede i januar begyndte ringduer og solsorte at synge. Måske har du i vinterens løb siddet inde i varmen og fulgt fuglene ved foderbrættet i haven.

Her i april er der kommet fuld gang i havens og skovens fugle. Så nu skal vi ud, for at se og lytte på fugle. Fuglekiggeri er afstressende, man får frisk luft i lungerne og motioneret det vinterstive bentøj - uden tvivl også krydret med en masse fantastiske oplevelser.

Nu synger fuglene for fulde næb.

Det tiltagende lys sætter gang i hormonerne og styrer både sang og ynglelyst. Derfor hører vi også nogle fugle, der kortvarigt synger i sensommeren, hvor lysmængden passerer samme dosis på vej mod efterår. Men om foråret er lysmængden stigende og hormonerne trigges dagligt.

Nogle få arter kan du høre det meste af vinteren. For eksempel rødhalsen og på gode dage også de hidsige strofer fra en kåd gærdesmutte. I ja-

44 |

sundhed+

nuar i år kom også den første, spæde sang fra tidligt hjemvendte sanglærker. Selvom nogle af fuglene på grund af den lune vinter i år er kommet en smule ud af trit med kalenderen, så er det her i april, at der rigtig kommer gang i fuglenes sang. Det er nu, der skal findes mager og sættes unger i verden - næste generation skal sikres.

ler om det er bedre at overlade ham til en anden.

Sangen er desuden med til at sikre, at arter, der ligner hinanden, ikke kommer til at parre sig - for det er noget kludder. For eksempel ligner gransan-

KIG, LYT OG LÆR Hver fugl synger med sit eget næb.

Hos næsten alle fugle er det kun hannerne, der synger. De synger for at gøre sig lækre over for parringsvillige hunner og for at skræmme mulige rivaler væk. Selvom det for vores menneskelige øre lyder som om, at for eksempel alle bogfinker synger samme sang, så kan fuglene sagtens høre forskel på de enkelte individer. Hunnerne kan på sangen afkode, om det er en stærk og sund han med gode gener, som det er værd at parre sig med, el-

ger og løvsanger hinanden utroligt meget på udseendet, men deres sang er vidt forskellig. Gransangeren siger tjif-tjaf tjif-tjaf, mens løvsangeren mere lyder som et blad, der roligt falder til jorden, på svensk som snälla lilla rara mamma, kan jag inte få gå på bio i kväll. For os er det rigeligt at

NATUREN KALDER skulle kende forskel på de enkelte arter, så her er huskeregler, som disse, rigtig gode at notere sig.

Det er nu, du skal lære nogle af fuglenes sange. Det er lettest i det tidlige forår, hvor få fugle lige er begyndt at synge. Tag med på nogle af de fuglestemme-ture, der inviteres til mange steder i landet. Men du kan også benyt-

at blive i haven ved at give dem et sted at yngle og måske følge deres intensive yngletid.

Start med at sætte redekasser op.

Der er ingen steder hulrugende fugle kan yngle i parcelhushaverne. Så en frisk, hjemmebygget kasse af træ er altid velkommen i fugleriget.

Hvis du vil være med fra starten af ynglesæsonen, er det på tide at få kasserne op til havens første hulrugende småfugle som blåmejser, musvitter og rødstjerte. Men det er aldrig for sent, for mange arter lægger flere kuld om året.

Som en sidste fugleforskeropgave Du kan let selv flikke en kaskan du notere, hvor tit forældrefuglese sammen. ne fodrer deres unger, for eksempel i Du skal bruge: en halv time. Ganger du op til alle døgBrædder nets lyse timer, vil du med garanti blive Sav, hammer og søm Måske en boremaskine med pas- overrasket.

Du kan finde en vejledning til redesende hulbor kasser og andre gode råd på www.

Byggevejledning En hjælper til at holde på brættet, skoven-i-skolen.dk - byg en redekasse.

God fornøjelse! mens du saver Nyindkøbte brædder holder selvfølgelig længere. Men du kan også bruge gamle træpaller, naboens kasserede plankeværk eller rester fra tømrerværkstedet. Fuglene er såmænd ikke så forfængelige. Nogle af mine 20 år gamle redekasser er bygget af planFUGLEKASSEBYGGERENS LOV § 1 Hæng ikke flere kasser op, end du kan keværk, som jeg krejlede vedligeholde mig til. Du kan også eks§ 2 Hæng kasserne op, så de ikke skader træerne perimentere med helt § 3 Hæng kasserne godt fast, så de ikke falder ned andre typer materialer. § 4 Hæng kassen, så vind og nedbør ikke slår ind gennem hullet Jeg har for eksempel § 5 Forstyr aldrig fuglene, når de bygger rede haft rødstjert i en urteog lægger æg potte på væggen og en § 6 Rør aldrig ved æg og unger § 7 Rens altid kassen for den gamle rede blåmejse kastede enom efteråret gang sin kærlighed på en gammel fløjtekedel. Så lad fantasien blomstre.

For at få mest muligt ud af oplevelsen med dine redekasser, så følg Fuglekassebyggerens Lov.

• • • te en anden strategi - stå tidligt op og lav din egen tur med familien.

I kan med fordel forsyne jer med en kikkert og måske en fuglebog. Stil vækkeuret, så I kommer ud mindst en time før solen står op. De første fugle er meget tidligt i gang og så begynder de en efter en. Læg jeres første tur ned i den lokale park eller gå en tur i villakvarteret. På mobilen kan I tage fotos af fuglene, optage sangen og gøre notater om klokkeslæt, sted og måske opfinde jeres egen huskeregel.

Som en ægte fugleforsker må den næste morgentur gå til skoven, byen eller havneområdet for at undersøge, om de samme fuglestemmer fylder morgenluften her og om rækkefølgen eller tidspunktet er det samme - eller måske andre spændende observationer.

LOK FUGLENE TIL Ligesom du måske fodrer fugle om vinteren, så kan du lokke flere fugle til

• •

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu.

At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

April // 2019

| 45

HJERTET

FARENS KOST PÅVIRKER BARNETS HELBRED Studier har vist, at morens kost og mentale helbred i forbindelse med graviditeten kan påvirke barnet.

Der har til gengæld manglet studier om, effekten farens kost kan have på barnets hjerte.

Et nyt studie forsøger at finde svaret. I studiet blev han-mus opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik føde med normalt indhold af protein. Den anden gruppe fik føde med kun halvt så meget protein.

Denne kost spiste musene i knapt to måneder indtil graviditeten.

Resultaterne viser, at kosten med lavt indhold af protein ændrer den genetiske information, der overføres gennem sæden. Det forandrer den måde, blodkar former sig hos fostret og der-

Lektor Adam Watkins fortæller: ”Resultaterne indikerer, at en kost med et ringe indhold af protein kan påvirke den genetiske information, der overføres i sæden.” ”Farens kost kan påvirke, hvordan blodkar bliver dannet, hvilket så fører til permanente ændringer i, hvordan blodkarrene virker og med dårligt hjerte-kar-helbred for barnet til følge.” ”Disse konklusioner er vigtige, fordi de viser, at nogle sygdomme kan tilskrives en forstyrrelse i den tidlige udvikling, der kan være påvirket af farens kost.” med hjerte-kar-systemets funktion, når barnet bliver født.

Det er University of Notthingham, der står bag. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Physiology.

NY GRUND TIL AT INDTAGE FÆRRE KALORIER Det kan forbedre dit hjerte-kar-system, hvis du begrænser dit indtag af kalorier. Det gælder også for dig, der allerede har en sund vægt. ”Ingen medicin på markedet kan tilbyde de fordele, der opstår ved at begrænse sit kalorieindtag,” siger professor William Kraus, Duke University.

Studiet fulgte 218 raske voksne mellem 21 og 50 år - over en periode på 2 år. Deltagerne blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe blev bedt om at reducere deres indtag af kalorier med 25 procent, mens den anden gruppe blot skulle fortsætte med at spise, som de plejede.

Over den 2-årige periode lykkedes det deltagerne, som skulle begrænse kalorieindtaget, at begrænse det med gennemsnitligt 12 procent. Altså ikke de 25 procent, der blev sigtet efter. De 12 procent svarede til en gen-

46 |

sundhed+

nemsnitlig reduktion på 300 kalorier.

Dem, der begrænsede kalorieindtaget, fik lavere blodtryk, kolesterol-tal og triglycerider (fedt i blodet). De opnåede desuden lavere inflammations-tal, hvilket også er forbundet med mindre risiko for hjerteproblemer.

”Det er rimelig nemt at reducere sit indtag af kalorier. Bare hold øje med dine små unoder her og dér, eller lad for eksempel være med at spise snacks efter aftensmad,” opfordrer professoren.

Studiet blev bragt i tidsskriftet The Lancet Diabetes & Endocrinology.

HJERTET

DU KAN SELV VÆLGE Harvard Medical School har gennemført et studie med fokus på kulhydrat, fedt og protein.

Deltagere blev opdelt i tre grupper og skulle følge en diæt i seks uger. De tre diæter var 1) høj på kulhydrat, 2) høj på protein, eller 3) høj på sunde fedtstoffer. Gennemsnitsalderen på deltagerne var 53 år. Deltagerne havde forhøjet blodtryk, men ingen af dem tog medicin.

Alle tre diæter reducerede celleskader og inflammation, hvilket er lig med et sundere hjerte. Resultatet var faktisk lige positivt, uanset om der blev fokuseret på kulhydrat, protein eller fedt. ”Det er muligt, at makronæringsstoffer betyder mindre end simpelthen det at spise sundt,” konstaterer lektor Stephen Juraschek, Harvard Medical School.

”Det peger på, at folk, der gerne vil leve sundere, har valgfrihed med hensyn til det præcise valg af fødevarer.”

Studiet viser desuden, at effekten af sund kost hurtigt kan ses på hjertet.

Studiet blev bragt i tidsskriftet International Journal of Cardiology.

FØDEVARER KAN FOREBYGGE Et nyt dansk-australsk studie gør brug af Kræftens Bekæmpelses undersøgelse ”Kost, kræft og helbred” med 53.000 danskere.

Studiet fastslår, at fødevarer, der er rige på flavonoider beskytter mod kræft og hjertesygdomme. ”Resultaterne er vigtige, fordi de fremhæver, at kræft og hjertesygdomme kan forebygges ved at indtage fødevarer, der er rige på flavonoider,” siger forsker Nicola Bondonno, Edith Cowan University. ”Flavonoid-indtag kan selvfølgelig ikke gøre bod på al den skade, der er forbundet med rygning eller stort alkoholforbrug. Men det kan være meget svært at ændre livsstil. Derfor kan en opfordring til større flavonoid-indtag ses som en måde at begrænse risikoen, der er forbundet med rygning eller alkohol.”

Deltagere, som indtog omkring 500 mg flavonoid dagligt, havde den laveste risiko for kræft og hjerteproblemer. ”Det er vigtigt med et varieret indtag af flavonoider fra forskellige plantebaserede føde- og drikkeva-

rer. 500 mg er nemt at opnå gennem kosten: en kop te, et æble, en appelsin, 100 gram blåbær og 100 gram broccoli ville give en række flavonoid-forbindelser og mere end 500 mg flavonoid samlet,” siger Nicola Bondonno.

Mens der er stærke beviser på positiv effekt af flavonoid-indtag, så er den præcise årsag til den beskyttende effekt noget uklar.

Nicola Bondono kommer dog med et godt bud: ”Flavonoider virker anti-inflammatorisk og fremmer blodkarrenes funktion, hvilket kan forklare, hvorfor de er forbundet med lavere risiko for dødsfald. Alkohol og rygning øger derimod inflammation og ødelægger blodkar.”

Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Communications og havde dansk deltagelse fra blandt andet Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse.

April // 2019

| 47

ØVELSER

ØVELSER I BEVIDST VEJRTRÆKNING

Den bevidste vejrtrækning er kilde til mere energi og større livskvalitet i din hverdag.

TEKST: Anne Skov-Hansen, Cand.pæd.psyk., foredragsholder og sygeplejerske

Vi kan øge kvaliteten af vores vejrtrækning ved at blive bevidste om, hvordan vi trækker vejret. Med få teknikker og simple øvelser kan vi skabe en direkte kommunikation mellem hjerne og krop.

En optimal vejrtrækning sørger blandt andet for, at vi får den rette mængde ilt ind i kroppen og rundt til cellerne. Når kroppen ikke får tilstrækkeligt med ilt, fordeler kroppen alene til de livsvigtige organer som hjerne, lunger og hjerte. Så kan andre dele af kroppen hurtigt blive glemt, såsom et dårligt knæ eller en skulder.

Selvom hjernen får ilt, får den måske ikke alt den ilt,

1

Fokus på kvaliteten af din vejrtrækning

Øvelsen går i sin simpleste forstand ud på, at du i første omgang bliver bevidst om kvaliteten af din vejrtrækning ved at rette din fulde opmærksomhed på, hvordan du trækker vejret. Stil dig i en stilling der er behagelig for dig og brug blot 5 minutter på at fokusere på din naturlige vejrtrækning uden at ændre noget ved den.

Træk vejret ind gennem næsen og slip ud gennem næsen eller munden. Bliv nysgerrig på om din vejrtrækning er afslappet, dyb eller overfladisk og om den føles behagelig.

48 |

sundhed+

den har behov for og du kan måske opleve, at du bliver hurtigere træt og mister evnen til at koncentrere dig.

Den bevidste vejrtrækning sker ikke natten over. Den kræver fokus og skal fastholdes. Til gengæld kan du træne din vejrtrækning hvor som helst.

I alle øvelser gælder det om, at du prøver at være afslappet i skuldre, nakke og hals og slapper af mellem øjenbrynene. Træk vejret ind gennem næsen, med mindre du er forkølet, og slip udåndingen enten ud gennem munden eller næsen igen. Sørg gerne for at dine udåndinger er længere end dine indåndinger.

2

Træk vejret med din store åndedrætsmuskel

Sørg for at du befinder dig i en behagelig stilling. Hvis du vælger at stå eller sidde, så skal du kunne holde din ryg ret. Den store åndedrætsmuskel befinder sig lige under dine lunger og hjertet - og over maveregionen.

Læg en hånd på dette område og mærk, når du trækker vejret ind gennem næsen, hvordan området udvider sig og på en udånding sænker sig. Når du bruger den store åndedrætsmuskel aktivt, er du i stand til at trække mere luft ind i lungerne, da den er vedhæftet til dine lunger.

Så hver gang du trækker vejret ind, udvider lungernes kapacitet sig. Ved at bruge åndedrætsmusklen aktivt, får du også en indre massage af dine organer i bughulen.

Du kan starte med at træne din åndedrætsmuskel 10 minutter om dagen, indtil det bliver mere naturligt for dig at bruge den aktivt.

ØVELSER

3

Tæl din vejrtrækning og flyt fokus fra dine tanker

I denne øvelse vil du enten med det samme eller med tiden opleve, hvordan du aktivt kan flytte fokus fra dine tanker til din vejrtrækning.

Find en stilling der er behagelig. Begynd at tælle din vejrtrækning.

Hver indånding og udånding tæller for 1. Bliv ved med at tælle, indtil du når til 30. Hvis du mister fokus undervejs, så start forfra med din tælling. Træk vejret ind gennem næsen og udånd gerne langsomt ud gennem næsen igen. Brug gerne din store åndedrætsmuskel til at trække vejret med. Hvis du har overskud til det, så mærk hvordan kvaliteten af din vejrtrækning gerne skulle ændre sig undervejs, jo længere du kommer i din tælling.

4

Brug din vejrtrækning aktivt til at gøre rygsøjle og nakke mere smidige

Øvelsen er kendt fra yogaverdenen som kattestrækket.

Stillingen kan bruges til at træne dit åndedræt, samtidig med at den styrker og strækker forsiden af din krop, ryg og nakke.

Udfør øvelsen på en yogamåtte eller et tæppe, hvor du står på alle fire i hoftebreddes afstand. Spred dine fingre og mærk at dine hænder er godt placeret på måtten eller tæppet. Sørg for at du bøjer let i dine albuer og suger navlen ind mod rygsøjlen. På dine indåndinger svajer du i ryggen og på udåndingerne krummer du og presser fingrene yderligere ned. Sørg for at bevæge dig blidt mellem de to stillinger. Så du ikke laver et pludseligt vrid i ryggen.

Start for eksempel med at lave 10 gentagelser af øvelsen og mærk, hvordan du bruger dit åndedrag til at få mere bevægelse i rygsøjlen.

5

Giv slip på smerte eller spændinger med din vejrtrækning

Start med at flytte dit fokus hen til et område i din krop, hvor du mærker spændinger eller smerte. Det kan være i lænden, nakken eller en skulder. Begynd at trække vejret som i øvelse nummer 2, hvor du aktivt bruger din store åndedrætsmuskel. Forestil dig at du kan flytte vejrtrækningen til det område i din krop, hvor du mærker smerte eller spændinger. Så hver gang du tager en indånding, brug din forestillingsevne til at løsne op i spændingerne eller lade smerterne aftage.

April // 2019

| 49

ØVELSER

6

Træk vejret som en bølge

Stil dig, sid eller lig i en behagelig stilling. Forestil dig vejrtrækningen som en bølge der starter fra den nederste del af dine lunger. Start med at trække vejret dybt ind gennem næsen og mærk, hvordan overkroppen helt ned fra bughulen bevæger sig ud og ind, åndedrætsmusklen ud og ind og ribbenene ud til siderne. Pust langsomt ud gennem næse eller mund.

Gentag øvelsen 10-15 gange.

8

7

Hold en pause i din vejrtrækning

Når du bevidst holder en pause i din vejrtrækning, giver du også din krop en pause. Læg dig godt til rette og slap af i hele kroppen. Træk vejret ind gennem næsen, helt ned til mellemgulvet. Tæl til to, inden du puster ud. Pust så langsomt ud, enten igennem munden eller næsen og tæl til to igen inden du trækker vejret igen. Brug gerne 5-10 minutter på øvelsen.

Vekselåndedrættet

Start med at placere pege- og langfinger på området mellem øjenbrynene, så du har tommelfingeren til hjælp til dit højre næsebor og ringfingeren til hjælp til dit venstre næsebor. Ånd ud gennem begge næsebor, brug din tommeltot til blidt at lukke for højre næsebor og ånd ind gennem venstre næsebor. Slip dit højre næsebor og luk blidt dit venstre næsebor med din ringfinger, mens du ånder ud gennem dit højre næsebor. Hold dit venstre næsebor lukket og ånd ind gennem dit højre næsebor. Slip det venstre næsebor, luk det højre og ånd ind gennem venstre næsebor.

Gentag gerne runden 12-15 gange.

Vi vil gerne lade os inspirere

Du er meget velkommen til at kontakte os på sundhed.artikler@gmail.com, hvis du har forslag eller ideer til øvelser. Måske du selv har glæde af nogle øvelser, som andre bør lære, eller måske du savner nogle øvelser? Vi hører også gerne fra dig, der har lyst til at dele ud af din ekspertise.

50 |

sundhed+

Anne SkovHansen

holder foredrag både for virksomheder og private om, hvordan vi skal blive bedre til at lytte til kroppens signaler og mærke den sammenhæng, der er mellem krop og sind. Foredragene tager blandt andet udgangspunkt i hendes nye bog, ”Når nok er nok” fra april 2020.

Den er en personlig beretning om, hvornår kroppen får nok af at blive overhørt gang på gang. Besøg hjemmesiden www. anneskovhansen.dk

SUNDT OG GODT

NY VIDEN OM HUDEN epidermis

dermis

subcuaneous tissue (fat)

Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hudprøver fra knæ- og hofteoperationer. Det har ført til ny viden om hudlaget, dermis. Denne viden kan gøre det lettere at behandle hudlidelser som børneeksem og psoriasis. Den ny viden viser, at der i dermis findes de samme bakterier på tværs af alder og køn hos alle mennesker. ”Vi håber, at vi kommer et skridt i retningen af bedre at kunne forstå hudlidelser som børneeksem og psoriasis, samt hvordan de skal behandles,” fortæller medforfatter Lene Bay, postdoc ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

LILLEHJERNEN BØR TAGES MERE ALVORLIGT Fagfolk har længe vidst, at lillehjernen styrer funktioner som balance og finmotorik - men nu må de vænne sig til en udvidet opfattelse. Det fastslår en artikel i tidsskriftet Science. Her har forskere fra blandt andet Aarhus Universitet kortlagt, hvordan forskellige gener udtrykkes i

NY INDSIGT I ADHD forskellige dele af hjernen. Forskerne kalder det et overraskende resultat, hvordan lillehjernen er koblet sammen med psykisk sygdom. ”Vi kommer til at tage lillehjernen langt mere alvorligt i forhold til psykisk sygdom. Det gælder for eksempel, når vi udvikler nye lægemidler og skal forholde os til, hvor medicinen præcist skal have en effekt,” siger lektor Yonglun Luo fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

Danske forskere har fundet signalstoffer i hjernen, som kan bidrage til bedre lægemidler mod eksempelvis ADHD, depression og epilepsi. ”Den ny opdagelse giver os ikke alene større grundvidenskabelig viden om de komplekse transportproteiner.

Den kan måske også føre til bedre lægemidler,” siger lektor Kamil Gotfryd, Københavns Universitet. ”Vi har arbejdet med det i fem år. Uanset hvad vi gjorde, så fik vi aldrig den struktur, vi gerne

ville have. Men pludselig var den dér,” supplerer professor og institutleder Ulrik Gether fra Institut for Neurovidenskab, og tilføjer: ”Vores studie er i virkeligheden - vil jeg tillade mig at sige - the missing link. Denne struktur har manglet og har været vigtig for at forstå hele den cyklus, som transporteren går igennem.” Resultaterne er gjort mulige med hjælp fra Aarhus Universitet, Columbia University og Cornell University.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET April // 2019

| 51

ØVELSER OG MOTION

MOTIONÉR SAMME TID HVER DAG Ifølge et nyt studie så er det en god idé, hvis du bestemmer dig for en bestemt tid på dagen, hvor du vil motionere.

Hvis du træner på den samme tid hver gang, så er der nemlig større sandsynlighed for, at du vil holde dit vægttab ved lige. Det fastslår forskere ved Brown University. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Obesity.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at studiet ikke handler om, at man fysiologisk set har større chancer for at holde vægttab ved lige ved at træne på et bestemt tidspunkt. Studiet handler altså ikke om, hvad der sker i kroppen.

Det handler i stedet om, hvad der sker i hovedet. Pointen er nemlig, at man har større chancer for at indarbejde en god rutine, hvis man træner på samme tid hver gang.

Det bør naturligvis passe sammen med din hverdag, så du har mulighed for at træne på det tidspunkt.

Studiet bestod af 375 voksne, som havde det til fælles, at de havde foretaget et stort vægttab og havde holdt vægttabet ved lige. De havde desuden det til fælles, at de udførte moderat eller hård motion.

Forskerne kunne konstatere, at de fleste af deltagerne trænede på et bestemt tidspunkt hver gang og det havde hjulpet dem, sådan at træningen var blevet en vane. ”Danner man sig en rutine, så er det sandsynligvis den bedste måde at nå den anbefalede motion hver uge,” fortæller Dale Bond, forfatter på studiet. ”Du kan se det som en fast indarbejdet del af din hverdag, ligesom at børste tænder.”

52 |

sundhed+

TRÆNING BESKYTTER MOD DEPRESSION Hvordan er det egentlig, at fysisk aktivitet fremmer humøret og bekæmper depression? Et nyt studie fra McMaster University i Canada giver svaret.

Det fastslås nemlig i studiet, at træning stimulerer musklerne til at udløse stoffer, der kan beskytte mod depression.

Træning øger således visse proteiner, der hjælper til at regulere trytophan i kroppen. Tryptophan er et stof, der fremmer glæde og minder om serotonin.

Mange mennesker med depression har lavere niveauer af serotonin i blodet. Disse resultater forelå allerede i studier med yngre deltagere.

Men de canadiske forskere undersøgte, om ældre kan få samme gavn af motion. De tog udgangspunkt i en gruppe sunde mænd på 65 år og derover. Ingen af mændene havde tegn

på depression eller havde tidligere lidt af depression. Over 12 uger deltog mændene i styrketræning og HIIT-træning (high-intensity interval training) på kondicykel.

Forskerne tog blodprøver og undersøgte protein i musklerne. Det gjorde de før, under og efter de 12 ugers træning. De kunne se, at niveauerne steg markant.

Den positive effekt kunne aflæses både ved styrke- og konditionstræning. ”Et tidligere studie har vist disse meka-

ØVELSER OG MOTION

MOTION HOLDER DEPRESSION PÅ AFSTAND nismer hos unge mennesker,” fortæller David Allison. Spørgsmålet lød, om ældre har samme mulighed for at bruge fysisk træning til at sætte gang i de processer, der sænker risikoen for depression, uddyber forskeren. ”Det var nemlig uvist, om den muskelnedbrydning, der typisk kommer med alderen, står i vejen for, at ældre opnår tilsvarende gevinst ved træning,” forklarer David Allison, studiets ledende forfatter. ”Alle må prioritere regelmæssig fysisk aktivitet for at vedligeholde eller styrke det mentale helbred. Vi har vist, at sådanne fordele også kan høstes af ældre, og det understreger endnu en gang vigtigheden af at bevare en aktiv livsstil livet igennem,” konkluderer han.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Physiology.

Adskillige studier har påvist en sammenhæng mellem motion og depression. De har vist, at folk, som motionerer, generelt er mindre deprimerede.

Men det har hidtil været uklart, om det var motionen, der gjorde, at man blev mindre deprimeret.

Nu fastslår et studie, at fysisk aktivitet altså er ensbetydende med mindre risiko for depression. Det fastslås ved hjælp af nye metoder.

Studiet blev udført ved at analysere en omfattende mængde data og at forholde sig til både genetisk og ikke-genetisk betinget risiko for depression. ”Ved hjælp af genetiske data har vi fundet frem til, at fysisk aktivitet kan reducere risikoen for depression.”

Sådan fortæller forskerne fra Harvard Medical School.

Forskerne fra Harvard stillede spørgsmålet: Kan fysisk aktivitet være med til at sænke risikoen for depression?

MOTION OG FASTE RENSER HJERNEN Ny forskning fastslår mulig forebyggelse af blandt andet Alzheimers og Parkinson.

Det har længe været kendt, at ophobning af proteiner forstyrrer cellernes funktion og kan øge risikoen for disse sygdomme. Men indtil det nye studie fra Harvard Medical School kunne ingen helt forklare, hvordan træning kan forebygge disse skader.

Man vidste, at motion er godt for det mentale helbred. Det var dog svært at forklare, hvordan fysisk udfoldelse bremser eller udskyder kognitive lidelser.

Og svaret står klart: ”Mere fysisk aktivitet er forbundet med mindre sandsynlighed for depression.” Det siger den ledende forsker, Karmel W. Choi.

Det understreger med andre ord, at fysisk aktivitet er effektivt i forebyggelse af depression. ”Ved hjælp af udviklingen i genetisk forskning understøtter vores studie på unik og helt ny måde, at fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle, idet det kan reducere risikoen for depression,” uddyber forskeren. ”Bare begynd et sted. En smule er bedre end ingenting. Begynd for eksempel med nogle få minutters let gang og byg din form op.”

Studiet foreslår desuden, at man dyrker sin motion med andre mennesker. ”Gør det sammen med andre.

Det holder dig ikke blot i gang. Det har også den ekstra fordel, at det giver social kontakt.”

Fysisk aktivitet behøver i øvrigt ikke at foregå som egentlig træning. Det tæller også, når man for eksempel går, gør rent eller ordner have - eller i det hele taget bevæger sig.

Studiet fra Harvard fastslår, at træning sætter gang i en proces, hvorved overskydende proteiner elimineres.

“Vores resultater viser, at kroppen har en indbygget mekanisme, der sætter gang i det molekylære maskinværk, som er ansvarligt for, at affaldsproteiner bliver fjernet. Dette er nødvendigt for, at cellerne er i stand til at tilpasse sig nye forhold,” fortæller professor Alfred Goldberg.

Det er positivt, fordi det betyder, at man selv kan fjerne disse affaldsstoffer ved hjælp af motion. Studiet viser desuden, at man kan opnå den samme effekt ved hjælp af 12 timers faste i døgnet.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet JAMA Psychiatry.

”Det er virkelig en ny måde at se på, om vi kan skrue op for den cellemæssige støvsuger.” ”Skønheden og overraskelsen i dette er, at man kan bruge kroppens eksisterende evne til at udføre kvalitetskontrol,” konstaterer professoren og uddyber: ”Vi troede, det ville kræve udvikling af nye typer molekyler.

Men vi havde ikke rigtig forstået, at vores celler hele tiden aktiverer denne proces.”

Den ny viden kan samtidig forklare den sammenhæng, der ses mellem stofskifte og hjernen. Personer med stofskiftesygdomme har nemlig generelt større risiko for at få Alzheimers eller Parkinson.

April // 2020

| 53

Gå fællesskab

”Det er simpelt og alle kan være med” Gør ligesom tusindvis af andre danskere og kom med den 16. maj i år. ”Det hele startede, da jeg sammen med min ven tilbage i 2018 gik en tur på 45 kilometer mellem København og Helsingør,” fortæller Jakob Amsgaard. ”De 45 kilometer var på forhånd et skridt ud i uvisheden. Vi vidste ikke, hvordan det ville forløbe, hverken fysisk eller mentalt.”

Men på turen blev de to venner enige om, at det var en unik oplevelse. Bagefter fandt de også ud af, at oplevelsen bidrog til stærkere bånd mellem dem: ”Samtaler, indtryk, fysisk smerte og følelsen af lykke, da vi sad i Helsingør.”

”Herefter talte vi om, at det kunne være hyggeligt at gå med lidt flere året efter. Jeg oprettede et Facebook event og inviterede cirka 20 mennesker. Det gik viralt og endte med hele 52.000 interesserede og 8.000 tilmeldte.”

På selve dagen fik initiativet tilslutning af omtrent 5.000 glade deltagere, der gik 45 kilometer fra København til Helsingør. ”Det at vi nu deler glæden med en masse skønne mennesker har været en øjenåbner for, hvad initiativ betyder og at noget så simpelt som at gå kan skabe relationer,” reflekterer initiativtageren.

GRATIS OG FOR ALLE Den 16. maj i år bliver succesen gentaget. Alle er hjerteligt velkomne og det er gratis at deltage. Indtil selve dagen kan man træne med andre deltagere. ”Jeg lader mig inspirere af den positive energi, jeg hver gang møder på vores fælles gåture. Især bider jeg mærke i, hvor gode folk er til at tilkendegive deres taknemmelighed for at gå sammen. Kilometerne bliver det sekundære og samtalerne og nærværet det primære.”

Jakob Amsgaard bemærker, at fællesskabet GÅ er helt i tråd med forskningen, som fastslår, at det er ekstra

54 |

sundhed+

sundt, når fysisk aktivitet og socialt liv bliver forenet. ”Ja, her går motion og fællesskab i den grad hånd i hånd.”

Initiativet fik stor opbakning ved hjælp af de sociale medier. ”Og de sociale medier spiller en vigtig rolle. For deltagerne hjælper hinanden og svarer på hinandens spørgsmål på GÅ-siden på Facebook. Derudover opstår der aftaler om at mødes inden start på turene.”

Fællesskabet GÅ har bidraget til stærke venskaber og nye bånd. ”Sågar er kærligheden blevet fundet derude. Jeg stod til en koncert, hvor en kvinde henvendte sig for at sige tak.” ”Tak for hvad? Jo jeg har mødt min kæreste igennem gåturene. At GÅ er at leve, at leve er at mærke. Det er simpelt og alle kan være med. Velkommen til,” opfordrer Jakob Amsgaard.

Turen den 16. maj 2020 går fra Kongens Nytorv i København til Kulturværftet i Helsingør. Det er ikke en konkurrence med en målstreg - deltagerne kan gå i eget tempo. Og man behøver ikke at gå hele vejen - man kan gå til sin grænse.

Håbet lyder, at turen gennemføres som planlagt, på trods af usikkerheden omkring coronavirus. Jakob Amsgaard oplyser, at de fra starten har fulgt myndighedernes anvisninger og derfor har udskudt de første træningsture.

SUNDT OG GODT

MUSIK PÅ HJERNEN

Vores evne til at tilegne os og gengive musik og sprog varierer fra person til person, da vores hjerner er forskelligt indrettede. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet. ”Vi kunne se forskelle i, hvordan deltagernes hjerner fungerede under skanningen. Det kom til udtryk i den måde, deltagerne modtog og videregav musik. Nogle ændrede meget på musikken, når de gengav den, andre kun lidt. Det viser, at vi gør det forskelligt afhængig af,

hvordan vores hjerne er indrettet,” siger adjunkt Massimo Lumaca, efter at 52 mennesker fik skannet deres hjerner. Massimo Lumaca er ansat ved Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet. Studiet forklarer desuden, hvorfor vores sprog har

ØJNE VISER VEJ TIL HJERNEN Kan en øjenundersøgelse vise, om en person har øget risiko for demens?

Det er et projekt fra Syddansk Universitet i gang med at undersøge.

Tidlig udvikling af demens er en alvorlig, men samtidig ofte overset komplikation ved type 2-diabetes. ”Da øjet er en fremskudt del af hjernen og

ændret sig, så vi taler anderledes, end vi for eksempel gjorde i 1970erne. Ifølge Massimo Lumaca minder det om den proces, små børn går igennem, når de lærer at tale.

Eller når man lærer et nyt sprog.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

mange af de samme processer finder sted sideløbende i øjets nethinde og hjernen, kan øjenundersøgelser være med til at identificere personer med type 2-diabetes, der har øget risiko for udvikling af tidlig demens.” Det fortæller professor i øjensygdomme ved Syddansk Universitet, Jakob Grauslund. ”Det er vigtigt at identificere patienter med risiko for udvikling af demens. for at forsinke sygdomsudviklingen og sikre de bedst mulige ressourcer til at håndtere forløbet,” oplyser professoren. ”Vores observation viser, at øjenkomplikationer ved type 2-diabetes ikke blot er en sygdom, som rammer de mindste blodkar, men også påvirker nervetrådene i nethinden og hjernen. Dette nedbrud af nervetråde spiller en afgørende rolle ved udvikling af demens,” forklarer han.

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET April // 2019

| 55

RYGGEN

RYGFORSKNING FÅR BETYDNING FOR TUSINDER Nyt forsøg med frysning af nerver giver mulighed for at ændre livet for patienter med lændesmerter.

TEKST: MAGASINET SUNDHED SAMMEN MED PH.D. KAMILLA TRUONG, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Danske forskere er nu godt i gang med at undersøge muligheden for at lindre kroniske lændesmerter ved en frysebehandling. Behandlingen hedder cryoneurolyse og frysningen sker ved at indføre en særlig nål ved lænderyggens små led. De fryser og ødelægger dermed de smertetråde, som leder smertesignalerne. Dette er smertesignaler, som er typiske fra for eksempel slidgigt i ryggen. ”Baggrunden for forskningen er, at vi hvert år anslår, at 800.000 danskere oplever rygsmerter,” siger Kamilla Truong, der er med i projektet som Ph.d. studerende ved Aarhus Universitetshospital. ”Vi ved, at omkring hver tiende af de patienter, der henvender sig hos egen læge med lændesmerter vil udvikle kroniske og funktionshæmmende smerter. Og at cirka 7 ud af 10 vil rapportere om smerter efter et år. Derfor vil en lindring af kroniske lændesmerter få stor betydning for mange.”

LILLE INDGREB ”Metoden, der i daglig tale kaldes frysebehandling, går ud på at fryse den nerve, der giver anledning til smerterne med ekstrem kulde i 60 sekunder, så nerverne ikke længere sender smertesignaler til hjernen,” siger Kamilla Troung.

Tidligere studier har vist, at cryoneurolyse behandlinger på smertetråde begrænser smerterne betydeligt selv efter et år. ”Metoden er allerede godkendt i Danmark. Men der mangler mere viden om behandlingseffekten for

56 |

sundhed+

patienter, der lider af facetledssyndrom - en gigtlignende tilstand, hvor aldersbetinget forandring af leddene imellem ryghvirvlerne medfører smerter.”

Vi kender også andre metoder til destruktion af nerven for eksempel varmebehandling,” oplyser Kamilla Troung og tilføjer: ”Vi undersøger nu frysebehandlingens effekt til at blokere smer-

tesignalerne fra lænderyggen. Samtidig ønsker vi at sammenligne denne metode med den allerede tilgængelige metode, hvor nerven ødelægges med varme.”

I begge metoder bliver der indført en særlig nål. Nålens spids danner i tilfældet med frysebehandling en lille iskugle med en temperatur på minus 20-100

RYGGEN grader. Under lokalbedøvelse sættes nålen ind tæt ved nerverne og kulden fra kuglen lammer nervernes evne til at sende impulser. Ved varmebehandling gøres det samme bare med varme.

TRÆNING ER VIGTIGT Et centralt element i behandlingen er også træning. ”Patienter med kroniske lændesmerter er ofte så præget af

deres smerter, at de ikke får optimalt udbytte af den rygtræning, der tilbydes kommunalt eller via et rygcenter.

Vi håber, at frysebehandlingen kombineret med rygtræning, kan få patienterne ud af den onde smertecirkel. Så de kan træne mere intensivt og opnå en længerevarende smertelindring,” fortæller Kamilla Truong.

Ofte får patienter med kroniske lændesmerter således ikke gavn af den anbefalede rygtræning, fordi det

Det at have daglige rygsmerter er ikke det afgørende. Man kan lære at leve med det til en vis grad. Det afgørende er, at man hele tiden skal tænke over, hvad man gør for at undgå, at smerterne forværres. Man føler, at man betaler en pris for at leve livet. Man bliver begrænset i sin spontanitet ved de simpleste daglige gøremål eller samvær med børnebørnene” citat fra en patient med lændesmerter.

gør for ondt. Forskerne håber, at den midlertidige smertelindring gør, at patienterne kan udføre rygtræningen mere intensivt med bedre effekt til følge.

Målgruppen for projektet er personer, som har haft lændesmerter i mere end tre måneder. I projektet indgår 350 deltagere. En tredjedel vil modtage frysebehandlingen, en tredjedel vil modtage varmebehandlingen og en tredjedel vil modtage en uvirksom behandling (placebo), hvor nålen placeres, men hvor den ikke vil blive tændt.

På den måde får forskerne mulighed for at sammenligne og kvalificere deres resultater.

Afdelingslæge Mikkel Mylius Rasmussen, der også indgår i projektet sammen med Kamilla Truong på Aarhus Universitetshospital, gør det klart, at forsøget vil kunne få afgørende betydning for tusinder af mennesker. Han mener nemlig, at behandlingen vil kunne forbedre tilværelsen for personer med lændesmerter ved et lille indgreb og med en lav risiko.

VI GIVER DIG GOD GRUND TIL AT

Smile HØJ KVALITET

BEDRE HELBRED TIL DIG

Vores tandbørster er af bedst Schweisisk kvalitet, her er tænkt på alle detaljer. Op til 5.460 bløde Curen® børstehår, de er nylon og phthalatfri, de er ergonomiske og

bedst af alt de er skånsomme for dine tænder og tandkød.

Anbefales af

Køb på shop.curaprox.dk April // 2019

| 57

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

ANTABUS TESTES PÅ KRÆFTPATIENTER

KRÆFT RAMMER ENLIGE HÅRDERE Det kan være særligt svært at håndtere et kræftforløb uden en pårørende, man deler hverdagen med også selvom man har gode venner og familie. Det viser både forskning i ulighed i kræft og erfaringerne fra Kræftrådgivningen i Herlev, der har succes med en samtalegruppe for enlige kræftpatienter. En samboende pårørende kan være en vigtig støtte i et kræftforløb. De kan støtte psykologisk, tage over ved nogle af de praktiske ting i hverdagen og hjælpe med at undersøge og opsøge

viden, hjælp og muligheder. ”Vi kan se forskellen gennem hele forløbet.

Enlige kræftpatienter får stillet kræftdiagnosen senere, de får ikke samme behandling, overlevelsen er dårligere, de får ikke rehabilitering i samme grad og de har større risiko for at få senfølger som angst og depression,” siger overlæge og professor Susanne Dalton, leder af COMPAS, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, samt forskningsgruppeleder i Kræftens Bekæmpelse.

Otte års forskning fra Kræftens Bekæmpelse har vist, at Antabus - som er mest kendt for at hjælpe alkoholikere til at stoppe med at drikke - måske kan forlænge livet for patienter med udbredt kræft. De første forsøg i laboratoriet ser meget lovende ud og næste skridt er nu, at det skal testes på kræftpatienter i forsøg på Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Herlev Hospital. Det sker med støtte fra blandt andre

Kræftens Bekæmpelse og Kornerup Fonden. ”Vi ved ikke, om Antabus kan have en generel virkning for alle kræftpatienter, eller om det er mere relevant for nogle kræftformer end andre.

Vi ved heller ikke, i hvilken fase af en kræftsygdom Antabus vil være mest effektiv,” forklarer Mef Nilbert, forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse.

Håbet er dog, at det kan være med til at forandre fremtidens kræftbehandling.

NYT HÅB OM BEHANDLING AF TARMKRÆFT En ny kombination af lægemidler kan forlænge livet for patienter med tyk- og endetarmskræft, der har spredt sig, og hvor lægerne ikke har flere tilbud om behandling. Det viser ny forskning, som netop er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift Lancet Oncology. Det drejer sig om en kombination af de to lægemidler, bevacizumab og trifluridin/tipiracil (TAS-102). Behandlingen er givet til 93 patienter, som allerede har fået de standardbehandlinger, der

58 |

sundhed+

er tilgængelige i dag, og hvor lægerne dermed kun kan tilbyde forsøgsbehandling.

For patienter i denne situation er det vigtigste,

at behandlingen forlænger livet så meget som muligt og samtidig, at de har en god livskvalitet og ikke får for alvorlige bivirkninger.

Det siger overlæge Camilla Qvortrup fra Rigshospitalet.

Hun har sammen med en række kolleger landet over deltaget i den nye undersøgelse, hvor professor Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospital har været hovedansvarlig.

Forskerne understreger da også, at det nye studie kun er afprøvet på relativt få patienter. Men resultaterne bakkes op af tidligere undersøgelser, hvor forskere har undersøgt effekten af midlerne hver for sig samt af forsøg i laboratoriet.

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

PATIENTFORENINGER FÅR PRIS Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2020 går til 20 patientforeninger og -netværk, som gør en stor og betydningsfuld indsats for kræftpatienter og pårørende i alle dele af kræftforløbet.

Hædersprisen blev overrakt af formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, tirsdag den 4. februar på World Cancer Day. De arbejder

for at gøre en forskel for patienter og pårørende inden for en bred vifte af kræftdiagnoser, eller fokuserer eksempelvis på familier med cancerramte børn, senfølger eller motion. Alle samarbejder med Kræftens Bekæmpelse. Nogle af foreningerne er store og landsdækkende med flere tusinde medlemmer, mens andre er små netværk,

der mødes med jævne mellemrum. Fælles for dem alle er, at de drives af ildsjæle, som selv har haft

en kræftsygdom inde på livet og som brænder for at gøre en forskel for andre i samme situation.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

Spænder hørelsen ben for dit arbejdsliv?

Så er du langt fra alene! ▶ Hver 10. dansker i den erhvervsaktive alder har problemer med hørelsen. ▶ Antallet af personer, der har kronisk tinnitus er stigende og senest opgjort til 600.000.

Derfor findes Castberggård Job- og Udviklingscenter - et landsdækkende tilbud til dig, der er udfordret.

Vibeke Møller

Høre- og jobkonsulent, Rødovre Mail: vm@cbg.dk Mobil: 24257806

Joakim Fruerlund

Ring eller skriv til os og få hurtig hjælp.

Vi tilbyder blandt andet ▶ gratis rådgivning og vejledning ▶ jobsøgning og jobfastholdelse ▶ kurser om job og hørelse

Høre- og jobkonsulent, Hedensted Mail: jf@cbg.dk Mobil: 29405285

April // 2019

| 59

BAG OM MEDICIN

TÆTTERE PÅ MEDICIN MOD KRÆFT Dansk forskning i hvordan celler kopierer deres DNA kan anvendes til at udvikle nye behandlinger af aggressive former for kræft.

TEKST: NILS SJØBERG

Celler kan både overleve og formere sig under større stress, end man hidtil har troet. Det viser forskning fra Københavns Universitet. ”Opdagelsen gør både forskerne klogere på DNA-replikation (celledeling) og kan muligvis anvendes til helt nye behandlingsformer mod kræft,” Lektor fortæller lektor Luis Luis Toledo, Institut for Toledo fra Institut for Cellulær og Cellulær og MolekyMolekylær Medicin, lær Medicin ved KøKøbenhavns benhavns Universitet.

Universitet.

“Jeg vil vove at sige, at vi måske står over for fødslen af et helt nyt sæt molekyler, der kan bruges til at bekæmpe kræft,” siger han og tilføjer: ”Ved at vende vores opdagelse på hovedet, får vi i bund og grund en ny strategi, der sigter mod at udnytte en indbygget svaghed i kræftceller og får dem til at splitte sig selv ad, mens de deler sig.”

SOM EN LYNLÅS Genet, som det drejer sig om, hedder DNA-polymerase alpha, eller POLA1.

Når det deler sig, åbnes den dobbelte DNA-streng på langs af cellen som en lynlås, der lynes op, forklarer Luis Toledo.

Forskeren fortæller, at der herefter dannes celler fra hver af de adskilte halvdele, så man gradvist ender med to nye lynlåse. ”Inden de nye halvdele af lynlåsene dannes, er en smule af DNA’et altså midlertidigt blottet i en enkeltstrenget form. Den proces er nødvendig, for at

60 |

sundhed+

de nye lynlåse kan samles. Alre mængder enkeltstrenget ligevel har vi traditionelt beDNA,” siger Amaia Ercilla, tragtet store mængder enkeltder er undersøgelsens førstrenget DNA som et tegn på steforfatter og tidligere sygeligt stress under celledepostdoc ved Københavns ling, hvor stress fortsætter ubeUniversitet. grænset,” oplyser Luis Toledo. ”De kan dele sig og fortForsker ”Vi får en ny strategi, der sigsætte med at trives, fordi Amaia Ercilla, Center for ter mod at udnytte en indbygde har et stort overskud af Cooperative get svaghed i kræftceller og RPA-molekyler, der fungeResearch in Biosciences får dem til at splitte sig selv ad, rer som en beskyttende pai Spanien mens de deler sig.” raply. Men der er en anden og tidligere Forskerne bag den nye viden side af mønten. Når vi får postdoc ved Københavns opdagede, at lynlåsstrengene cellerne til at generere enUniversitet. åbner mere løst og uafhængigt keltstrenget DNA hurtigere, af hinanden end forventet. En sådan end hvad de kan beskytte, splintrer løs åbning kan generere store mæng- kromosomerne bogstaveligt talt i der enkeltstrenget DNA, men ifølge hundreder af stykker - et fænomen vi forskerne ser dette ud til at være en kalder replikationskatastrofe,” tilføjer form for naturlig stress, som cellerne Amaia Ercilla. snildt kan tåle.

Forskningsgruppens næste skridt er at finde flere molekyler, der biologisk hæmmer POLA1-genet og som i SOM EN PARAPLY For at en sådan tolerance kan eksi- kombination med andre stoffer kan stere, kræver cellerne dog samtidig anvendes i behandling af kræftpatilstrækkeligt af et beskyttende pro- tienter. Forventningen fra Købentein, RPA, til at dække de enkeltstren- havns Universitet lyder, at man med denne opdagelse muligvis er kommet gede celler. ”Vi har set, at celler kan duplike- et stort skridt videre i håndteringen af re deres genom, selv når der er sto- aggressive former for kræft.

SUNDT OG GODT

CORONA-VACCINE TAGER TID Danske forskere arbejder på højtryk for at udvikle en vaccine mod corona virus.

Arbejdet foregår i samarbejde med en gruppe udenlandske universiteter.

EU yder omkring 20 millioner kroner til formålet. ”Vi er godt i gang med at designe vaccinen, men det er meget dyrt at skalere en produktion op og sørge for, at vaccinen er klar til at blive brugt på mennesker. Det ville ikke være muligt uden bevillingen fra EU,” fortæller lektor Morten Agertoug.

Selvom Europa er i en akut situation, må der ventes lang tid endnu.

Professor Ali Salanti oplyser således, at det er uklart, hvornår vaccinen kan tages i brug. ”Vi håber, at vi inden for 12 måneder kan have gennemført de første kliniske forsøg. Det bliver også det første såkaldte ’proof of principle’ for vores vaccineteknologi. Det er en

bro fra laboratoriet til klinisk udvikling, hvor vi skal vise, at vaccinen virker og er sikker i mennesker.”

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

KEJSERSNIT OG SEX Det er en udbredt opfattelse, at kejsersnit er mere skånsomt for underlivet og dermed sikrer et optimalt sexliv efter fødslen.

Syddansk Universitet har derfor undersøgt, om der er hold i disse antagelser. Faktisk kommer studiet frem til, at kvinder, som føder vaginalt har færre seksuelle problemer på sigt. ”Der kan være gode grunde til at få et kejsersnit, men forebyggelse af seksuelle problemer er ikke én af dem,” siger professor Ellen Aagaard Nøhr. ”Det vi kan sige er, at

kvinder med kejsersnit oftere rapporterer om smerter under samleje og nedsat fugtighed i skeden,” pointerer professoren. Hun forklarer, at ønsket om kejsersnit af hensyn til fremtidigt sexliv ikke er så fremherskende i Danmark. Til gengæld er det et problem i udlandet: ”Vi står lige nu i en tid, hvor der på globalt plan er en alarmerende stigning i andelen af kvinder, der får kejsersnit, og især i kejsersnit uden en medicinsk indikation.”

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET April // 2019

| 61

HOS TANDLÆGEN

DET BETYDER CORONAVIRUS FOR DIT TANDLÆGEBESØG De næste måneder kan du kun komme til tandlæge, hvis du har et kritisk behov. Læs her, hvad det vil sige at have et kritisk behov og om situationer, hvor du må vente med at møde op hos tandlægen, selvom du har et behov.

TEKST: MAGASINET SUNDHED UD FRA TANDLÆGEFORENINGENS PRESSEMEDDELSER

Sundhedsstyrelsen har udsendt retningslinjer til landets tandlæger. Det har de gjort som udslag af coronavirus (COVID-19).

Retningslinjerne vedrører dig som borger og patient hos landets tandlæger. De fortæller nemlig, hvornår du må komme til tandlæge.

Du må fortsat komme til tandlæge, hvis du har kritisk behov. Til gengæld må du væbne dig med tålmodighed, hvis dit behov ikke kan betegnes som kritisk.

Hvad betyder et ”kritisk behov”? Du kan fortsat gå til tandlæge, hvis du står med en af disse situationer: XX Skader i tænder og mund XX Smerter, infektion eller rodbetændelse XX Svære tilfælde af caries XX Paradontitis XX Skader på implantater, broer eller fyldninger XX Igangværende bøjlebehandling

De tilfælde, hvor du må vente et par måneder, er først og fremmest rutinemæssig tandeftersyn og tandrensning.

Selvom du har et kritisk behov, så er der nogle situationer, hvor du ikke må møde op hos tandlægen. Det gælder situationer relateret til smitte med coronavirus.

Hvis du er omfattet af tilfældene nedenfor, skal du derfor ringe til din læge og undlade at møde op hos tandlægen: XX Du har symptomer af nogen art. For eksempel ondt i halsen eller hoste.

XX Du har været i direkte kontakt med en coronasmittet person indenfor de sidste 14 dage.

XX Du er kommet hjem fra en rejse indenfor de sidste 14 dage.

Det forventes, at disse retningslinjer gælder indtil juni i år. Denne tekst er skrevet den 20. marts 2020.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

62 |

sundhed+

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Ærø – Busrejse, 4 dage Skagen – Busrejse, 4 dage INKL. I PRISEN • Busturen i 4-★★★★ turistbus • 3 x overnatninger • 3 x morgenmad • 3 x aftensmad Læs mere på: egons-rejser.dk/skagen

INKL. I PRISEN • Busturen i 4-★★★★ turistbus • Færge • 3 x overnatninger • 3 x morgenmad • 3 x aftensmad • 1 x frokost • Ø-rundtur med guide Læs mere på: egons-rejser.dk/aeroe FRA SJÆLLAND & FYN Afrejse Hjemkomst Mandag den 4. maj Torsdag den 7. maj Mandag den 14. sept. Torsdag den 17. sept.

Fanø – Busrejse, 3 dage INKL. I PRISEN • Busturen i 4-★★★★ turistbus • Færge • 2 x overnatninger • 2 x morgenmad • 2 x aftensmad • 3 x frokost • Entré Tirpitz Museum • Guide på Fanø • Entré Fanø Museum Læs mere på: egons-rejser.dk/fanoe

FRA SJÆLLAND, FYN & JYLLAND Afrejse Hjemkomst Mandag den 11. maj Torsdag den 14. maj

FRA JYLLAND & FYN Afrejse Hjemkomst Mandag den 21. sept. Torsdag den 24. sept.

FRA SJÆLLAND, FYN & JYLLAND Afrejse Hjemkomst Mandag den 7. sept.

Onsdag den 9. sept.

Mandag den 14. sept. Onsdag den 16. sept.

Kr. 2.999,-

Kr. 3.499,-

Kr. 2.999,-

RABAT – medlem af Ældre Sagen: kr. 400,Enkeltværelse UDEN tillæg

RABAT – medlem af Ældre Sagen: kr. 500,Tillæg enkeltværelse: kr. 399,-

RABAT – medlem af Ældre Sagen: kr. 300,Tillæg enkeltværelse: kr. 199,-

– Miljøvenlig rejseform med Egon’s Rejsebureau ISO14001 & 18001

Egon’s Rejsebureau · Industrivej 25 · 4200 Slagelse · Telefon 7020 1847 · egons-rejser.dk April // 2019

| 63

FAMILIEBREVKASSEN

”Kan jeg skrue ned for min perfektionisme?”

Jeg ved aldrig, hvornår noget er godt nok - og det knækker mig.

TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Kære Inge, Jeg håber sådan, du kan give mig nogle gode råd, for jeg har det meste af mit liv haft en udfordring, som nogle gange er ved at knække mig!

Jeg er 43 år og har et travlt liv med fuldtidsjob, ægtemand, halvstore børn på 16 og 13 år og et dejligt hjem. Jeg arbejder som uddannelsessekretær på et gymnasium i en krævende stilling præget af tidspres og deadlines og hvor jeg hele tiden skal have øje for detaljerne og styr på planlægningen.

Mit problem er, at jeg nok er det, man vil kalde en ’perfektionist’. Jeg gør ikke noget halvt og bliver ved, indtil jeg opnår det perfekte resultat eller så perfekt, jeg mener, det kan blive. Det er vigtigt for mig, at andre synes, jeg er dygtig og tænker, at jeg gør det godt.

MEN jeg har konstant følelsen af, at det jeg gør, ikke er godt nok. At jeg burde gøre mere og give mere. At der altid er plads til forbedringer.

Jeg har altid sat en stor ære i at gøre tingene ordentligt og er vokset op med mantraet: ”Er det værd at gøre, er det værd at gøre godt”. Det har sådan set fungeret fint nok og også givet mig gode resultater, både da jeg gik i skole og senere tog min uddannelse og nu på mit job.

Rundt om mig ser jeg hele tiden mennesker, der gør tingene på en anden måde end mig: min mand er meget mere afslappet, hvad angår opgaver for eksempel i hjemmet, hvor han ofte gør noget, som for mig virker halvt.

Mine kollegaer kommer ofte rent ud sagt også lidt let om ved deres opgaver meget af tiden.

Min søn på 16 år er lidt dovent anlagt og giver kun 50 procent af sig selv det meste af tiden.

Min datter ligner nok mere mig og er også en knokler, der stræber efter de gode resultater.

På den ene side irriterer det mig og på den anden side er jeg misundelig på deres evne til at sige: ”Så, nu er det godt nok”.

Mit problem er også, at jeg får mere og mere svært ved at leve op til kravene. Måske fordi jeg er blevet ældre? Jeg er så træt og udkørt og synes at jeg knokler en vis legemsdel ud af bukserne hele tiden!

Mon jeg er blevet for gammel til at ændre min tilgang til tingene? Og hvis det lykkes mig at skrue ned for min perfektionisme, vil jeg og andre så synes, at jeg ikke længere gør for eksempel mit arbejde godt?

Med venlig hilsen, Lisette H.

64 |

sundhed+

FAMILIEBREVKASSEN

Kære Lisette, Tak for din e-mail og dit dilemma.

Jeg får faktisk mange dilemmaer og problemstillinger ind her, som er relateret til perfektionisme, især fra det kvindelige køn i alle aldre.

Perfektionisme er blevet en del af tidsånden, hvor vi hele tiden konfronteres med de perfekte liv for eksempel online - men også tættere på os selv gennem for eksempel naboer, venner og bekendte.

En del af nutidens kvinder stiler efter det perfekte og efter toppræstationen over hele linjen: på jobbet, som mor, i forhold til sund levestil med speltboller og (ekstrem) sport, hvad angår deres udseende og hjemmets udstråling, som den gode veninde, den attråværdige ægtefælle og meget andet. Hvis du synes, det lyder som lidt af et hårdt liv, så er det, fordi det ER hårdt!

Denne sprængfarlige cocktail der hedder præstation + perfektion kan over tid få de fleste ned med nakken.

Vi kan klare det et stykke tid - men ikke for altid, hele tiden og over hele linjen.

Med den teknologiske udvikling i form af sociale medier har vi fundet det perfekte udstillingsvindue til vores eget liv med et kig ind til andres, hvor stil, status og image bliver udstillet.

Selvom vi ikke selv føler, at vi er hoppet med på den vogn, så er det alligevel noget, vi ser rundt om os hele tiden. Det er derfor blevet sværere at ignorere og vi fortolker ube-

vidst, hvad vi ser som øgede niveauer af præstation og perfektion.

Vi har en tendens til at glemme, at det jo KUN er et udstillingsvindue, vi kigger på. Vi ser ikke, hvad der foregår bag facaden og vi har intet indblik i hvilken pris, der betales for perfektheden. Det er kun det berømte glansbillede, vi får adgang til.

Du har nu ramt et punkt, hvor du mærker prisen, du betaler for din stræben efter det perfekte. Jeg vil give dig nogle spørgsmål til refleksion, som forhåbentlig kalder på svar inde i dig.

Hvordan afstemmer du forventninger?

Før du går i gang med en opgave, så er det en god idé at gøre dig nogle tanker om, hvilket resultat du eller andre forventer at få. Uden ’målstreg’ eller kriterier for et tilfredsstillende resultat, så er det ikke muligt at vide, hvornår resultatet er ’godt nok’. Du kan afstemme forventninger med dig selv eller med andre, afhængig af opgaven.

Hvis det er jobrelateret, så spørg din chef, hvad han/hun mener skal til, før opgaven er løst. Der er gode chancer

Skriv til INGE TEMPLE

for, at den målstreg ligger før den, du selv ville sætte.

Svarer indsatsen til resultatet?

Er der overensstemmelse mellem det, du giver og det, som du (eller andre) får ud af det? Er du for eksempel 300 procent tilfreds, når du giver den 300 procent - og er det overhovedet muligt? Hvis du knokler og ikke står tilbage med oplevelsen af succes, men mere med en slags ’tilfredshed’, så må du beslutte om A) tilfredshed egentligt er OK? og B) Kan du opnå tilfredshed på en mindre belastende måde?

Hold altid resultatet op mod indsatsen inklusiv den pris du betaler - ellers er regnestykket skævt!

At kunne sige: ”Nu er det godt nok” kræver træning. Så gå i gang med at afprøve og skrue lidt på knapperne i forhold til din indsats. Perfektionismen har sin pris - men vil du blive ved med at betale den og får du det ud af det, som du drømmer om? Nogle gange er godt nok, godt nok.

Stor hilsen Inge

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier.

Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk April // 2019

| 65

HJERNEN

NÆSTE GANG DU SKAL TIL LÆGE

Har du nogle gange svært ved at huske, hvad lægen fortæller dig?

Her får du et godt råd, du kan bruge næste gang.

Nogle patienter er urolige og nervøse, når de skal tale med lægen. Når man er præget af følelser som frygt eller nervøsitet, så kan det være svært at huske, hvad der bliver sagt.

Men hvis du kan slappe af, så vil du opnå bedre opmærksomhed og blive bedre i stand til at tage imod lægens anvisninger. ”Når en patient sidder med intense negative følelser, så kan det føre til, at patienten kun fokuserer på en lille

smule af det, der bliver sagt og glipper nogle vigtige pointer,” forklarer lektor Allison Earl, University of Michigan.

Hun foreslår derfor, at du bruger tiden fornuftigt i venteværelset. Det kan for eksempel ske ved at meditere, fokusere på vejrtrækning eller lytte til afslappende musik. Det er bedre end at bruge tiden på sin mobiltelefon.

Hvis du alligevel har svært ved at slappe af, så vær bevidst om konse-

kvenserne. Det betyder som sagt, at du sandsynligvis misser noget af det, lægen fortæller dig.

Det kan derfor være en idé at tage en ven eller et familiemedlem med, når du skal til lægen og ikke kan slappe af. Så kan han/hun hjælpe til, at du får styr på lægens budskaber.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Personality and Social Psychology Bulletin.

HÅB HJÆLPER PÅ ANGST “Håb er en stærk indikator for helbredelse,” siger lektor Matthew Gallagher.

Han har undersøgt betydningen af håb i forhold til, hvor godt man klarer sig gennem en periode med angst. 223 personer blev rekrutteret til studiet.

Alle deltagerne led af hyppige former for angst.

Studiet viser, at psykoterapi bidrager til, at man får mere håb.

Undervejs i et psykoterapi-forløb stiger patientens håb gradvist.

Når det gælder psykoterapi, så repræsenterer håb patientens evne til at identificere strategier og tilgange, der hjælper til at komme gennem sygdomsforløbet.

Fordi studiet omfattede flere af de hyppigste

66 |

sundhed+

former for angst, så er studiet samtidig udtryk for, at psykoterapi og håb er relevante på tværs af forskellige former for angst. ”Hvis en terapeut arbejder med en klient, der ikke oplever fremskridt, så kan håb være en vigtig mekanisme til at guide patienten fremad i sin bedring,” siger Matthew Gallagher.

Håb er tæt forbundet med optimisme. “Optimisme har ligeledes vist sig at være relevant, når det gælder modstandskraft (resiliens) og helbredelse oven på psykiske lidelser.”

Matthew Gallagher er ansat ved University of Houston. Hans forskning indgår i et stort projekt om angst og psykoterapi, der bliver udført i samarbejde med Boston University Center for Anxiety and Related Disorders.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Behavior Therapy.

HJERNEN

STRESSER DU OVER DINE

?

BESLUTNINGER

Kender du til at stresse over, om du træffer det rigtige valg? Den positive nyhed lyder, at der findes en beslutningsstil, hvorved du undgår stress.

Der kan opdeles i to tilgange. Den ene stil er kendetegnet ved, at man er optaget af at finde den rigtige og sande beslutning og at gøre ting på den rigtige måde. Det er her, man bekymrer sig om at træffe den perfekte beslutning.

Her overfor står en stil, hvor beslutningen er motiveret af bevægelse og forandring. Når man følger denne motivations-orienterede stil, så er man ofte hurtigere til at træffe sin beslutning.

I hverdagen er det bedst at følge den motivations-orienterede stil. For man kommer hurtigere frem til en beslutning og er som regel mere tilfreds med den beslutning, man når frem til.

Dog kan det i særlige tilfælde være fornuftigt med den førstnævnte stil. Det er tilfældet, når resultatet kan have stor betydning. For eksempel ved beslutninger, der kan få store økonomiske konsekvenser.

I det ene forsøg blev deltagere bedt om at vælge en gave til en ven. I forbindelse med beslutningen skulle de udfylde et spørgeskema.

Deltagerne blev bedt om at indikere deres positive eller negative følelser i forbindelse med beslutningen og at fortælle, hvor vanskeligt det var for dem at træffe beslutningen.

Deltagere, der følte behov for at træffe ”den rigtige” beslutning, gav udtryk for negative følelser og at beslutningen var vanskelig.

Det andet forsøg gik på vigtige beslutninger i livet. 67 kvinder, der snart skulle giftes, blev bedt om at fortælle om oplevelser i forbindelse med planlægning af brylluppet.

De kvinder, der følte behov for at træffe ”de rigtige” beslutninger var bekymrede for at træffe forkerte beslutninger og gav udtryk for, at beslutningerne var svære at træffe.

Det kan være en god idé at finde frem til, hvilken en af de to tilgange, du hælder mest til at bruge i dit eget liv. I en konkret sammenhæng kan du overveje, hvad der er på spild og hvad der kan opstå af konsekvenser. Det giver dig en idé om hvilken stil, der egner sig bedst.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Personality & Social Psychology og er desuden beskrevet i artiklen ”The stress of making the right decision” bragt på Psychology Today.

April // 2019

| 67

HJERNEGYMNASTIK

12 Find 

lægemidler

68 |

sundhed+

              

   

   

   

AMFETAMIN DIGITALIS FENEDRIN HOSTESAFT INSULIN KODIMAGNYL KORTISON PENICILLIN SEDATIV STESOLID VIAGRA ØJENDRÅBER

Flot drejet

Efter- Konligner volut

Mo- Trætderne te

node

Racer- Bebyg- Blomst Vækst- Bibel- Alarm- Vitamin Grænbane gelse del navn råb se

Levested Land

Kongenavn

Slå beholder

Stedord

Talje

Skibsunderdel

Smørelse

Ret

Uden personale

Net

beholder

Træer Øbo Område

Igen Arv

Nydeligt

Jod

Dyr Energianlæg

Landbrugsbygning

Cirkusudstyr

Brudt Samfundsproblem

Eventyrfigur

krukke Det 5. bogstav

Utopi

Husdyr Sahara Sanseløs Tovværk

tone Kunstgødning Udsted

Fartøj Tom Hønselyd Skråning Siden

Kirkekælder HVAD HEDDER DET EKSKLUSIVE BADESTED, DER LIGGER VEST FOR LISSABON?

Græsgang

Forvaltning

Dansk by

Noteret LEXI.DK

STRESS OG DEPRESSION

MINDFULNESS HJÆLPER PÅ FRYGT

Et internationalt studie med flere danske forskere viser nu, at mindfulness-træning med en app kan hjælpe mod stressreaktioner og angst.

TEKST: NILS SJØBERG

”Vi kan bruge mindfulness til at styre og slukke for frygt.” Sådan siger Ulrich Kirk, der er lektor på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, SDU. Sammen med en gruppe internationale samarbejdspartnere viser forskerne fra SDU nu, at mindfulness-træning kan bruges til at tøjle frygtreaktioner.

De øvrige forskere kommer fra universiteterne i Lund og Uppsala samt Mt Sinai Medical School i New York og Peking universitet.

I deres verdensomspændende forsøg har de været enige om, at opfatte mindfulness som en form for meditation, der tillader kroppen og sindet at slappe af og opleve nuet mere tydeligt. Øvelserne i forsøget varer typisk i 10-15 minutter, hvor der bliver lagt vægt på åndedrættet. ”Vi har tidligere brugt mindfulness til at håndtere negative følelser og til behandlingen af flere angstrelaterede psykiske lidelser. Men vi har ikke vidst, hvorfor det virker. Det gør vi efter al sandsynlighed nu,” fortæller Ulrich Kirk.

I studiet har forskerne opdelt 29 personer i to grupper. En gruppe, som arbejdede med mindfulness via en amerikansk app, der tilbyder mindfulness-baseret træning. Og en, som ikke gør det. Efter fire uger blev forsøgspersonerne præsenteret for en række billeder med oplevelser, som tidligere ville have fremkaldt angst, mens de samtidig blev udsat for små elektriske stød.

70 |

sundhed+

NYE FORSØG PÅ VEJ

forsøgene i Danmark, er overbevist om, at mindfulness gør en forskel. ”Vi kan nu vise, at mindfulness ikke kun har en effekt på oplevelser af negative følelser, som tidligere forskning har vist men også at man faktisk kan se en betydelig effekt på stressreaktioner, selv ved en begrænset mængde træning,” fortæller Johannes Bjørkstrand.

Han tilføjer: ”Det er også interessant, at træningen med den amerikanske app Headspace lader til at have en længerevarende effekt på evnen til at bremse frygtreaktionerne. Det stemmer overens med tidligere studier af, hvordan hjernen danner billeder i forbindelse med mindfulness.” ”Vi kan se, at personer med psykiske lidelser kan lære at håndtere deres angst og de reaktioner, som tidligere har taget magten fra dem,” påpeger Ulrich Kirk. Han fortæller, at man i øjeblikket gentager eksperimentet med dobbelt så mange forsøgspersoner.

Det hele foregår i en fMRI-scanner, som har et ekstra stærkt magnetisk felt. ”På den måde kan vi meget præcist måle forsøgspersonernes hjerneaktiviteter igennem hele eksperimentet,” oplyser Ulrich Kirk.

Forskerne fra SDU håber, at de hidtidige resultater af mindfulness holder og giver yderligere svar, som kan hjælpe personer, som lider af frygt.

Johannes Bjørkstrand, som har arbejdet sammen med Ulrich Kirk om

Du kan læse mere om mindfulness i Sundhed+ Tema fra juni 2018.

Stødene skulle få forsøgspersonerne til at forbinde billederne med noget dårligt. Når de så billederne igen uden at få stød, viste de frygt - ligesom personer med angst gør det, når de udsættes for det, der trigger deres angst. I denne fase viste begge grupper af forsøgspersoner samme niveau af frygt målt på svedproduktion.

Næste dag fik forsøgspersonerne igen vist de samme billeder. Her viste forskellen på de to grupper sig. Den gruppe, der havde trænet mindfulness gennem de sidste fire uger, oplevede mindre frygt end den anden gruppe.

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning.

Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret.

Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i føresædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den postion, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

10/09/19 1:42 PM

ET NATURLIGT TILSKUD TIL MÆND SOM GERNE VIL VÆRE FÆDRE Punalpin®PLUS til optimering af din sædkvalitet En sund graviditet er ikke længere noget, som kun kvinden tager sig af. Som mand kan du aktivt bidrage! Sund livsstil, afbalanceret kost og kosttilskuddet Punalpin®PLUS trækker alt sammen i den rigtige retning. Det handler om sædkvalitet.

Punalpin®PLUS er…

– klinisk testet på en offentlig dansk fertilitetsklinik – en patenteret kombination af granatæble og galanga – tilsat aroniabær fra egne forædlede planter – en kilde til selen, som bidrager til normal dannelse af sædceller – en kilde til zink, som bidrager til normal fertilitet og reproduktion

Annonce-SundhedsMagasin-210x147_FINAL.indd 1

PUNALPIN

®

w w w. p u n a l p i n . d k

April // 2019

| 71

17/10/2019 14.01

GLÆDE OG OPTIMISME

Den glade baby fAr succes i livet ”Glæde kommer før succes. For jo mere børn oplever positive følelser, desto mere tid bruger de på at opbygge færdigheder og relationer, der hjælper dem i fremtiden,” siger John Coffey, Sewanee University.

Positive følelser øger kreativiteten, evnen til at løse problemer og sociale kompetencer. ”Børn der oplever mere negative følelser, som tristhed eller vrede, vil derimod have færre muligheder for at lære, fordi de er optaget af at undgå det, der forstyrrer dem,” forklarer John Coffey.

Han har analyseret materiale fra et studie, der begyndte i 1978. Forskerne dengang rekrutterede 130 familier til et studie, der har fulgt dem lige siden. ”Da hver baby var 18 måneder gammel, rapporterede forældrene om, hvor ofte babyen udtrykte positive og negative følelser og forskerne målte babyernes IQ. Da børnene blev 6-8 år, udfyldte de en IQ-test. Da de fyldte 29 år, rapporterede de om, hvor mange års uddannelse, de havde gennemført og deres tilfredshed med livet,” siger John Coffey. ”Jeg fandt, at positive følelser i barndommen, forudsiger uddannelsesmæssig succes som 29-årig.

Disse forskelle kan ikke forklares med socioøkonomisk status eller IQ i barndommen. Så uanset intelligens i barndommen eller forældrenes rigdom, har glade babyer større sandsynlighed for at gennemføre gymnasie og universitet.”

72 |

sundhed+

”Det er vigtigt at være bevidst om, at glæde drejer sig om, hvor ofte følelser bliver oplevet.

Ikke hvor intenst, de bliver oplevet. Så forældre, der ønsker at kultivere deres børns glæde, kan fokusere på små forandringer, der kan gennemføres i dagligdagen. For eksempel ved at lege sammen.” ”Forældre behøver ikke at anstrenge sig og at sigte efter intense oplevelser eller den bedste dag eller fødselsdag nogensinde. Ja, de storslåede oplevelser kan være sjove, men de har også tendens til at være udmattende for både børn og voksne, som kan føre til frustration og konflikt.”

John Coffey konkluderer: ”Så hvad kan vi udlede af alt dette? Glæde (i alle aldre) er vigtigt for at lære og centralt for succes. Vi kan sigte på simple og billige måder at skabe glæde ved kontakten med børn. Ved at lege med dem, lære dem om venlighed og om taknemlighed. Uden at overtænke det eller at sigte på storslåede oplevelser.” ”Familier, skoler og politikere, der bekymrer sig om den akademiske standard, bør tænke sig grundigt om, før de udelukker programmer og aktiviteter som musik, kunst eller sport, der kultiverer glæde. Vores børns nydelse og latter er nemlig fundamentet for fremtidig succes.”

John Coffey har beskrevet sit studie på blogs.scientificamerican.com

GLÆDE OG OPTIMISME

Optimister har bedre helbred Forskere har undersøgt, om der findes en sammenhæng mellem en persons syn på livet og hjertesygdomme.

Personer, der beskriver sig som optimister, oplever 35 procent færre slagtilfælde end dem, der ikke opfatter sig som optimister.

Deltagernes optimisme blev evalueret ud fra en psykologisk skala, og deres helbred blev også undersøgt.

“Resultaterne peger på, at et optimistisk livssyn er forbundet med lavere risiko for hjerte-kar-sygdom,” fortæller professor Alan Rozanski. ”Udvikling af optimisme og mindre pessimisme er vigtige forebyggende tiltag.”

Han bemærker, at optimisme også reducerer sandsynligheden for andre helbredsproblemer. ”Resultaterne stemmer overens med studier, der har evalueret sammenhængen mellem optimisme og diverse sygdomme.”

Blandt forklaringerne på, hvorfor optimisme forbedrer helbredet, peger professoren på, at når man er optimistisk, er man mere tilbøjelig til at

følge en sund livsstil.

Samtidig bemærker han, at der mangler viden om, hvorfor optimisme er så godt for helbredet. ”Der er brug for mere forskning i de underliggende mekanismer og evaluering af hvordan man fremmer optimisme.”

Professor Alan Rozanski er ansat ved Mount Sinai St Luke’s Hospital i New York.

Studiet blev bragt i tidsskriftet JAMA Network Open.

3 sociale aktiviteter Har du nogensinde overvejet, hvad der skulle til for at gøre dig gladere?

“Sociale interaktioner er virkelig en nøgle til glæde,” siger professor Sonja Lyubomirsky, University of California Riverside.

Hendes forskning i glæde strækker sig over 30 år. Hun har forsket i, hvordan forskellige aktiviteter påvirker humøret.

Et af hendes studier viste en betydelig stigning i glæde. ”Vi udførte for nyligt et studie, hvor vi bad folk om at have tre ekstra sociale interaktioner hver uge i en måned, end de normalt ville have,” forklarer professoren. ”De følte en stærkere relation til andre mennesker og blev gladere, når

de havde disse interaktioner,” konstaterer hun.

Det behøver ikke at dreje sig om store fester eller begivenheder, som kan være udmattende for introverte. ”Det kan bestå i mere rolige en-til-en sociale relationer i løbet af ugen. Det

gør også folk gladere. Det behøver ikke at betyde, at man skal være festens midtpunk t,” bemærker professoren.

De sociale interaktioner, som vil gavne humøret kan for eksempel være at nyde en kop kaffe med en ven eller en behagelig snak med en kollega.

Det kan også bestå i at tale i telefon med venner eller familie.

Konklusionerne passer fint sammen med andre studier om, at ensomhed påvirker humøret og kan gøre os usunde.

Professorens resultater er blandt andet blevet bragt i tidsskriftet Journal of Experimental Psychology.

April // 2019

| 73

GLÆDE OG OPTIMISME

INTRO ELLER EKSTRO, PÅVIRKER LIVSGLÆDEN

Introverte mennesker kan blive gladere, hvis de tvinger sig selv til at agere som ekstroverte. Det fastslår et nyt studie fra University of California.

Ekstroverte og introverte kan beskrives med forskellige ord. Ifølge dette studie er ekstroverte kendetegnet ved at være udadvendte og udtrykke deres følelser, mens introverte foretrækker at være alene. Introverte har ofte en lille gruppe af venner og kan føle sig udmat-

tede, når de har brugt tiden i en større forsamling. Studiet undersøgte, om introverte personer ville have nogen fordele ved at agere som ekstroverte. Med andre ord: kan dét at agere som ekstrovert føre til større velbefindende?

Studiet bestod af 123 personer, der blev anset for introverte. Deltagerne blev bedt om i en uge at udfordre deres grænser og at agere som ekstroverte.

Det vil sige, de skulle være mere talen-

de og spontane, end det var sædvanligt for dem.

De blev også fulgt i en uge, hvor de blev instrueret i at opføre sig som introverte. De skulle opføre sig stille og reserveret og undgå spontane aftaler.

Denne del af eksperimentet virker dog lidt mystisk, idet personer der blev anset for introverte, blev instrueret i at opføre sig ekstra introvert.

Deltagerne udtrykte, at ugen som ekstroverte gav dem større velbefindende. Ugen som introverte gav dem tværtimod ringere humør.

Det er interessant at bemærke, at deltagerne faktisk ikke følte ubehag i den uge, hvor de tvang sig selv til at agere som ekstroverte. ”Studiet viser, at en manipulation, hvor en person øger sin ekstroverte adfærd forbedrer den pågældendes velbefindende i markant grad,” siger professor Sonja Lyubomirsky. ”Sådan manipulation af personligheds-relevant adfærd er faktisk nemmere, end man hidtil har troet, og effekten er overraskende positiv,” afslutter professoren.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Experimental Psychology.

HJÆLP ANDRE ELLER FOKUSÉR PÅ DIG SELV? Hvad virker bedst på dit humør - at fokusere på dig selv eller på andre? Et nyt studie undersøger, hvad der giver det bedste velbefindende.

I alt 263 deltagere modtog daglige instruktioner i 10 dage. En gruppe skulle engagere sig i “moralske handlinger” som at hjælpe nogen eller yde støtte til velgørenhed.

Deltagerne i en anden gruppe skulle “tænke moralske tanker”. De kunne eksempelvis tænke noget godt om andre mennesker eller ønske dem godt.

74 |

sundhed+

Endelig skulle en tredje gruppe ”gøre noget rart for sig selv”, for eksempel nyde et skønt måltid. 5 af dagene skulle deltagerne følge disse opgaver, og 5 af dagene skulle de ikke foretage sig noget bestemt.

Hver aften udfyldte alle deltagere et spørgeskema, som blandt andet omhandlede deres livsglæde, meningen med livet og hvor tætte de følte sig med andre mennesker.

Svarene blev sammenlignet med, hvilken opgave deltagerne havde udført. Det viste, at opgaverne på-

virkede deltagerne positivt. Alle tre opgaver gav deltagerne større livsglæde. Opgaven med at tænke moralske tanker fik deltagerne til at føle sig mere empatiske, moralske og taknemmelige.

GLÆDE OG OPTIMISME

BLIV VED MED AT VÆRE GLAD Det er svært at blive ved med at værdsætte. ”Vores tanker er fyldt med tonsvis af små fejl, der gør det svært at nyde de gode ting,” siger Laurie Santos, der er professor ved Yale University.

Professoren fremhæver to af disse fejl og hvordan man kan komme dem til livs. ”Du kan ikke bare slukke for dem. Men du kan lære at forstå dem.”

Den første drejer sig om, hvordan hjernen forholder sig til ting, den oplever igen og igen. ”I det øjeblik vi opnår noget fantastisk, føles det jo fantastisk. Men så bliver vi rimeligt hurtigt vant til det.”

Hvad kan vi gøre ved, at hjernen fungerer sådan? Professoren foreslår, at vi prioriterer vores penge på ting, vi ikke når at vænne os til.

Det hun mener er, at man bør prioritere oplevelser i stedet for forbrugsgoder. ”En ferie til en ny destination varer måske kun en uge. Men min-

derne varer længe. Derimod så er det andet år, man ejer en smart bil, langt mindre spændende end det første år.”

Hendes andet råd går på, at man bør sætte tid af til at være taknemlig for det, man har. Taknemligheden kan udtrykkes i en dagbog, eller blot ved refleksioner.

Taknemligheden kan dreje sig om noget så enkelt som at tage et varmt bad eller at man selv bestemmer, hvad man vil spise til aftensmad. Hun kalder det, ”at man stopper op for at være opmærksom.”

Det er desuden et problem, at hjernen fokuserer på sammenligning.

Hjernen fokuserer på, om det vi har, er lige så godt som det, andre har.

”Vi opfanger bare den sammenligning, vi kan få øje på. Det er som regel en sammenligning med mennesker, som klarer sig bedre end os. Det er jo ærgerligt.”

Det er imidlertid muligt at bremse den type sammenligning. En af måderne foregår ved i en periode at tvinge sig selv til at leve uden de ting, man har vænnet sig til.

I stedet for perioder, hvor man må undvære tingene, så kan man også nøjes med at overveje: ”Hvad nu, hvis jeg ikke havde X?” Det drejer sig ikke kun om fysiske objekter, men ”ting” i meget bred forstand. Nemlig også vores hjem, vores job, vores familie, vores venner osv.

Når deltagerne skulle udføre moralske handlinger, følte de større mening med livet, mindre vrede og mindre isolation.

Men kun de dage, hvor deltagerne skulle gøre noget rart for sig selv, udtrykte de mindre udmattelse. ”Når man giver sig tid til at tage sig af sig selv, er det med til at forebygge udbrændthed, der kan opstå, hvis man kun fokuserer på andres behov,” pointerer professor Wilhelm Hofmann, Universität zu Köln. ”Det optimale vil derfor være at finde en balance mellem at vise omsorg for sig selv og at hjælpe andre.

Selvom det selvfølgelig er nemmere sagt end gjort.”

Studiet er bragt i tidsskriftet Emotion.

April // 2020

| 75

SEXOLOGENS KLUMME

BEHOV FOR GENSIDIG FORSTÅELSE Lad din partner være den han/hun virkelig er. Det gør parforholdet bedre.

TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Alt for mange har store forventninger og stiller urealistiske krav til sig selv og partneren. Derfor kan du måske genkende det, jeg generaliserer om her.

Parforholdet begynder så godt - du bliver forelsket. Alt virker fantastisk og som om, det aldrig har været bedre.

Men efter lidt tid møder vi balladen.

Nu dukker der små fejl og mangler op.

Trøjerne er måske lidt utjekkede, bukserne har den forkerte farve, sofaen er grim, tørklædet er håbløst umoderne, din kæreste roder.

Alt det skal I dog nok få has på, når I flytter sammen. Du begynder så at købe de ”rigtige” trøjer og bukser og kommenterer på tøjet, når det ser godt ud.

Du anerkender, når der bliver ryddet op og kommer med ”fine” hentydninger til tørklædet og sofaen. Du er godt i gang med at manipulere - Nej, det er selvfølgelig ikke bevidst.

I flytter sammen. Her ryger sofaen, for der er jo desværre ikke plads og tørklædet bliver kørt over - så ærgerligt. Du bestemmer farven på væggen og står for indretningen. Du har jo den bedste smag og hvis der er tvivl, kan din kæreste bare spørge vennerne - de er nemlig enige.

Nu rammer hverdagen jer lige i nakken med job, indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, kærestetid, samt venner og familie der skal passes. Puha der er meget, du skal have styr på - og der er endnu ikke kommet børn.

Så kommer ønskebarnet og I er lykkelige for den lille guldklump. Men selvføl-

gelig er det også en udfordring på mange måder. Her kan du også let komme til at tage over - du ved bedst.

Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Så inden du bliver sur på mig, stop lige op og vær ærlig over for dig selv: Kan du genkende nogle af situationerne?

Jeg oplever faktisk ofte, at par prøver at ændre på hinanden. Selvom det egentlig ikke er det, de ønsker. Der kan være mange grunde til, at du har behov for, at tingene bliver gjort på din måde.

Der kan ligge noget i din opvækst - et svigt der gør, at du har problemer med tillid, eller måske har du set en af dine forældre miste sig selv og kontakten til sine egne behov i forholdet.

Hvad kan du gøre? Du skal ind og finde dine inderste behov. Du skal finde ud af, hvad der er vigtigst for dig - alle behov er

jo ikke lige vigtige. Sæt ord på dine behov og vær samtidig åben for din partners.

Nogle gange bliver det på din måde, andre gange på din kærestes - og så er der kompromis-modellen, der kan noget helt tredje.

Dernæst skal du flytte fokus væk fra det, du mener, din kæreste gør galt eller slet ikke gør. Fokusér i stedet på det din kæreste byder ind med og det, som du synes, din kæreste gør godt.

Din kæreste skal ikke længere ligge i den negative kasse, hvor du har lagt ham/hende. Hjælp din kæreste op, ved at fokusere på de positive ting.

Vi har alle fejl og din kæreste har nok ikke flere, end du selv har. Parforholdet bliver sjovere, når du har fokus på det positive. Det bliver på den måde lettere at acceptere og leve med hinandens forskelligheder og behov.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

76 |

sundhed+

SanoKardio® En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio® indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet.

Helt naturligt.

• Dokumenteret ved klinisk forskning • Naturligt indhold af lycopen, betacaroten og vitamin E Fås i helsekostbutikker og på udvalgte apoteker.

Læs mere på sanokardio.dk

April // 2019

| 77

Sund Shopping EchinaGold - til de øvre luftveje

God mundhygiejne

EchinaGold indeholder en kombination af to echinacea arter: Rød solhat og Smalbladet solhat.

Echinacea-planten har mangfoldige virkningsmekanismer og planten har udover markant indvirkning på immunsystemet også vist sig effektivt at kunne understøtte luftvejene. Både Rød solhat og Smalbladet solhat bidrager til en normal funktion af de øvre luftveje. Vejl. udsalgspris 189 kr. for 120 kapsler.

Forhandles hos Helsam, Helsekostforretninger, Matas samt udvalgte apoteker.

Colpropur Colpropur er hydrolyseret collagen med vitamin C. Det er godt for muskler og led samt for huden. Colpropur bidrager til vedligeholdelse af MUSKELMASSE og af normale KNOGLER. Vitamin C bidrager til normal dannelse af collagen, der har betydning for normalt fungerende KNOGLER, BRUSK, TANDKØD, HUD og TÆNDER. Daglig dosis for Colpropur er 10 g. Der er en måleske med i dåsen. Colpropur udrøres nemt i mælk, sojadrik, havredrik eller andre plantebaserede drikke, eller i kaffe, kakao, yoghurt, milkshake, te, juice eller andre drikke efter eget valg. Vi anbefaler at indtage produktet i mindst tre måneder for at opnå virkningen.

Er ikke egnet til personer, der har Føllings sygdom (phenylkrtonur).

Forbrugere, der er på ordineret diæt med lavt indhold af protein, må kun indtage produktet i samråd med lægen. Der er to varianter: Colpropur med neutral smag og Colpropur med vaniljesmag.

Læs mere på: www.maxipharma.dk eller tlf.: 8629 2955.

God mundhygiejne og velvære har meget med hinanden af gøre, alle som er blevet forhindret i at børste tænder ved dette. Plak sætter sig på tænderne og kan give ubehagelige lugtgener. Sundhedsstyrelsen og din tandlæge anbefaler derfor at du børster dine tænder min. 2 gange dagligt. Et godt supplement til din tandbørste er mellem rumsbørster, idet din tandbørste kun rengøre 70 pct af din tandoverflade og de restererede 30 pct kan rengøres med en mellemrumsbørste.

Det er ikke ligegyldigt hvilken tandbørste du bruger, en standard tandbørste har mellem 800-1100 spredte børstehår og efterlader en stor mængde plak tilbage på tænderne. CURAPROX har udviklet en tandbørste med 5460 tæt siddende børste fibre som giver en tæt og uovertruffen rengøring. De tætte og extrem bløde børstehår giver en optimal rengøring i selv svært tilgængelige områder. CURAPROX 5460 bliver anbefalet af Danske tandplejere.

Læs mere på: curaprox.dk eller tlf.: 7026 8170.

Staudeengens aroniaprodukter Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer.

Læs mere på: http://www.staudeengen.dk/ Forside.html Staudeengen, tlf.: 6154 8485 / 6154 8484.

Chlorella Naturens Superfood Chlorella er en encellet grøn ferskvandsalge af arten Chlorella pyrenoidosa.

Chlorella har mange steder i verden været brugt til detoxificering og lignende. Det er en kendsgerning at Chlorella indeholder mere naturlig klorofyl end nogen anden kendt fødevareingrediens og indeholder bl.a.: • Klorofyl • 19 forskellige aminosyrer • Essentielle omega-3 fedtsyrer • Alle væsentlige vitaminer og mineraler Klorofyl kaldes også planternes blod, fordi dets sammensætning ligner vores eget røde blodlegeme, hæmoglobinet.

78 |

sundhed+

Chlorellas virkning Klorofyl har et stort indhold af vitaminer og mineraler samt mere komplekse næringsstoffer. Vitaminerne og mineralerne er med til at vedligeholde dit immunsystem. Det har hyppigt været studeret, hvordan Chlorella positivt påvirker interferonniveauet. Chlorella påvirker også funktioner i kroppens immunforsvar på grund af sit indhold af vitaminer og mineraler, samt makronæringsstoffer.

Chlorella er naturens stærkeste detoxificeringskilde.

Chlorella bør altid være i ren, økologisk certificeret form fra DinSundhed.Net ApS. Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Økologisk Spirulina pulver/tabletter Spirulina (Spirulina maximum) er et traditionelt fødemiddel. Det er en blågrøn planktonalge. Spirulina har en højst usædvanlig ernæringsmæssig profil. Den indeholder 62 % aminosyrer, er verdens bedste kilde til B12-vitamin og indeholder et helt spektrum af fytopigmenter bl.a. naturligt caroten og xantofyl. Cellevæggen i et Spirulina-molekyle består af et sukker- og proteinkompleks og adskiller sig fra de fleste andre algearter ved at være meget letfordøjelig.

Spirulina er kraftigt styrkende for immunforsvaret, blandt andet via højt indhold af phycocyanin.

Spirulina er et basisk fødemiddel, der fremskynder dannelsen af laktobaciller i tarmsystemet og dermed understøtter og stabiliserer en sund tarmflora.

Spirulinas høje indhold af beta-caroten og provitamin-A, som kun efter behov omdannes til A-vitamin i kroppen, spiller en overordnet rolle ved bevarelse af synsevnen.

Oil of Life® Kokos Ekstra Jomfru Kokosolie er koldpresset, 100% økologisk kokosolie og uden brug af kemikalier og raffineringsprocesser. Kokosolien indeholder naturligt forekommende vitaminer og mineraler.

Ekstra Jomfru Kokosolie er presset af det hvide kød fra økologisk dyrkede kokosnødder.

Det hvide kød er skånsomt mekanisk presset, så alle naturlige næringsstoffer og biologisk aktive stoffer bevares i kokosolien. Kokosolie er naturens rigeste kilde på de korte og mellemlange fedtsyrer og i sundhedsøjemed en fantastisk kilde til et godt helbred. Den består af de korte og mellemlange fedtsyrer, i deres mættede form 92%, enkeltumættede fedtsyrer 6% og flerumættede fedtsyrer 2%. Dette giver Ekstra Jomfru Kokosolie en unik holdbarhed, helt op til 2 år, uden køl og uden direkte sollys. Olien er flydende ved ca. 26 grader C og under 24 grader C fast/cremet.

Ekstra Jomfru Kokosolie er med sin unikke fedtstruktur den mest stabile af alle planteolier og dermed den optimale olie til både stegning og bagning ved høje temperaturer. Flere undersøgelser har vist, at kokosolien er den olie, som er mindst udsat for kemiske ændringer i sin struktur og udvikler ikke transfedtsyrer.

Fødevaredatabankens information om indholdet i kokosolie/kokosfedt (se side 2, hvor kolesterol er på 0 og transfedtsyrer på 0).

Fødevaredatabanken er udviklet af DTU Fødevareinstituttet.

Få mere information på: dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

NYHED! Glycolic Renewal Serum Glycolic Renewal Serum med 10% AHA er en ny attraktiv serum fra NEOSTRATA, som er udviklet til effektivt at modvirke ujævn hudstruktur, forstørrede porer, acne-ar og hyperpigmenteringer.

Den lette og silkebløde sammensætning skaber fuld effekt med minimal irritation. Er egnet til personer med normal/kombineret hud, som ønsker at forbedre både hudstruktur og hudtone.

Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Spirulina har et stort indhold af unikke næringsstoffer, vitaminer, mineraler, aminosyrer, karotenoider og fedtsyrer, herunder 50 mg GLA pr. 1 gram pulver.

Naturens Superfood Spirulina er en encellet grøn ferskvandsalge af arten arthrospira platensis. Spirulina er naturens stærkeste genopbygningskilde og et utroligt næringsrigt kosttilskud. Det indeholder f.eks.: • 100 gange mere betacaroten end gulerødder • 50 gange mere jern end spinat • 10 gange mere calcium end mælk • 5 gange mere klorofyl end grønne blade • 3 gange mere protein end fisk • 2½ gange mere vitamin B12 end lever Og så indeholder det essentielle fedtsyrer.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Pas på dit hjerte, hjerne og syn med Omega-3 fra hav-alger Den direkte kilde til de essentielle EPA og DHA fedtsyrer kommer fra hav-alger. Vegetabilsk Omega-3® kan også bruges af veganere, da både alger og kapsel er veganske. De små synkevenlige kapsler indeholder essentielle Omega-3 fedtsyrer fra bæredygtige hav-alger. Kapslerne har dokumenteret effekt og ingen bismag eller miljøgifte. Med 2 kapsler om dagen får du 250 mg DHA og 125 mg EPA. Fås hos Helsam, Matas og førende apoteker. Læs mere på www. dkpharma.dk Bæredygtige hav-alger - den direkte vej til Omega-3.

Flydende C-vitamin til immunsystemet I Liposomal C-vitamin fra Natur-Drogeriet er C-vitaminet indkapslet i liposomer, som er små fedtbobler, der fremmer transporten af stoffer ud til kroppens celler. C-vitamin medvirker til dit immunsystems funktion og til at omdanne energi i kroppen.

Liposomal C-vitamin er flydende, og du kan drikke det rent eller blande op i et glas kold mælk, danskvand eller vand.

Den anbefalede daglige dosis er 2,5 ml svarende til 500 mg C-vitamin. Vejledende udsalgspris: kr.

199,95 /150 ml.

Læs mere på: natur-drogeriet.dk eller tlf.: 8692 3333.

April // 2019

| 79

Sund Shopping Hjælp i køkkenet Egholm Stole, har udviklet en serie af bremsestole til det private køkken.

Vi har tænkt sikkerhed, ergonomi, kvalitet og design. Stolen er automatisk låst. Ved aktivering af håndtag under sædet, kan du køre med stolen. Når håndtaget slippes, er stolen atter låst. Dermed undgås mange ulykker i hjemmet. Bremsestole serien er lavet i 4 modeller.

Nina Ståstøtte bremsestol, Anne Bremsestol med lav ryg, Birgit bremsestol med lav ryg og armlæn (billede) og Knud Bremsestol med høj ryg og armlæn samt et større sæde.

Derudover har vi også produceret PHE Universal med hjul der bremser stolen, indtil du har sat dig. Så er de automatisk låst op.

Se mere på www.egholmstole.dk Egholm Stole ApS - ergonomi i fokus

Urinvejsbesvær - du kender det alt for godt?

Femistina er et kosttilskud, som bidrager til sunde urinveje og støtter blærens normale funktion. Femistina indeholder den patenterede kombination af BERBERINA + BETULA* + ARBUTIN**, som sammen med D-mannose har vist sig at være den bedste kombination af plantevækster til at mindske koncentrationen af bakterier.

Med Femistina få e-coli bakterierne, som oftest er årsagen til besværet, sværere ved at sætte sig fast i blæren og urinvejene.

Bakterierne forlader kroppen på naturlig vis sammen med urinen.

Femistina kan tages sammen med antibiotika. Femistina Plus indeholder også forskolin. * Betula bidrager til sunde urinveje. ** Arbutin støtter blærens normale funktion.

Læs mere på femistina.dk eller ring tlf.: 2642 4145.

Snack-break Snack-break indeholder 96 gram frugt pr. 100 gram. Snack-break passer perfekt til dynamiske og aktive mennesker, da den er rig på energi og altid ved hånden.

Ingen tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og gluten.

Ingredienser: Kvædépure, sukker, pektin og citronsyre. 96 gram frugt pr. 100 gram.

Glutenfri.

Bestil produktet på tlf.: 6054 0836. Modtager også sms.

80 |

sundhed+

Elmedistraal-apparat Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret.

Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Punalpin® PLUS Punalpin® PLUS er kosttilskuddet til manden, som gerne vil optimere sin sædkvalitet ad naturlig vej. Produktet er klinisk testet på en offentlig dansk fertilitetsklinik. Hovedingredienserne er en patenteret kombination af granatæbleekstrakt og galangarod. Derudover er mineralerne selen og zink samt aroniabær tilsat. Selen bidrager til normal sædcelledannelse, mens zink bidrager til normal fertilitet og reproduktion. Prøv én af følgende 3 produktvarianter: Punalpin® PLUS til 3 måneder, Punalpin® PLUS til 1 måned eller Punalpin® til 3 måneder uden aronia og mineraler. Punalpin®-produkterne er udviklet af danske forskere fra firmaet Nerthus ApS. Produkterne kan købes via hjemmesiden www.punalpin.dk, hvor der også findes mere information om produkter, forskning og sædkvalitet.

Blåvand kurbad og wellness Hos Hvidbjerg Strand kan I opleve noget af det bedste wellness, som Danmark har at byde på. Det er luksus i topklasse, og i omgivelser der i sig selv er balsam for krop og sjæl. Vi glæder os til at byde jer velkomne indenfor i vores lækre faciliteter.

Pris pr. person over 16 år 250,Når entreen er betalt, kan I bruge alle faciliteterne i

wellnessafdelingen.

Prøv f.eks. vores Saunagus: Klassisk finsk sauna, hvor bademesteren pøser vand og æterisk olie på de glohede sten og svinger håndklædet, så luften fyldes med damp. Virker udrensende for hud og krop.

Læs mere på: blaavandkurbad. dk eller tlf.: 7654 2518.

SUND LÆSNING

BØGER

OM LIVSSTILSÆNDRING Denne måneds bøger handler om livsstilsforandringer. Graviditet og sygdom kræver indsigt, for at få det bedste ud af livet. Kræft, bipolar lidelse og diabetes er ikke kun lægens ansvar. Patienten kan med viden og tilpasninger af sin livsstil opnå højere livskvalitet.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN

DRØMME I GRAVIDITETEN Drømmeforsker Michael Rohde har skrevet en bog, som er baseret på forskning og interviews med gravide kvinder og deres partnere. Ifølge Michael Rohde er drømmene med til at forberede den gravide på den store forandring, som moderskabet indebærer.

I drømmene bliver de ubevidste følelser, for eksempel frygt og usikkerhed, bearbejdet.

Ved at tale med partneren om drømmene opstår der en intim følelse og parret kan blive af klaret om deres nye roller.

Bogen indeholder talrige ek-

SELVFORSVAR MOD KRÆFT Den norske læge Øyvind Torp blev i 2016 ramt af kræf t og valgte at sætte sig grundigt ind i, hvad han selv kunne gøre for at holde kræf ten nede og vinde tid. Det gjorde han ved hjælp af videnskabelige undersøgelser og forskning. Det har resulteret i denne bog med 10 ting, man selv kan gøre. Her fortæller han, hvordan sygehusets behandling og de ændringer i livsstil, patienten selv har indf lydelse på, kan supplere hinanden. Nogle af rådene bygger på viden om sund kost, som kan hæmme væksten af kræf tsvulster, eller

Michael Rohde, ”Når gravide drømmer”, 280 s., 299 kr., forlaget Unconscious Intelligence Press

sempler på drømme som udtryk for, hvad underbevidstheden arbejder med.

Michael Rohde opfordrer til at lade drømmene vise vejen til et tættere og stærkere bånd til barnet.

Det er en interessant bog, som kan bidrage til selvudvikling i en af livets mest markante forandringsperioder.

Øyvind Torp, ”Selvforsvar mod kræf t”, 176 s., 249,95 kr., Gads Forlag

ligefrem sulte kræf tceller ihjel. Andre råd skal sikre en afgif tning af kroppen. Den stærkeste anbefaling går på at styrke immunforsvaret gennem kost med særlige egenskaber og en passende mængde motion. Bogen er med til at give håb om det, man selv kan gøre for at forebygge eller hæmme kræf tens udvikling.

LIV MED PSYKISK LIDELSE Den tyske forfatter Thomas Melle giver læseren indsigt i, hvordan et liv med bipolar lidelse føles indefra. Thomas Melle beskriver nøgternt og usentimentalt, hvad der sker i en syg persons sind. Forfatteren skriver om, at det første ophold på psykiatrisk afdeling ofte er det mest traumatiske.

Når døren bliver lukket og man bare kan vente på den næste dosis af den daglige medicin, eller gå hen i rygerummet til de andre patienter. Thomas Melle skriver om at være manisk og ikke bagefter være i stand til at

FORTÆLLINGER OM DIABETES ”Sukkerchok” er 20 essays om type 2-diabetes. De letlæste og humoristiske historier bygger på egne erfaringer. Kristian Ditlev Jensen har læst og googlet sig til stor viden om, hvad der er nødvendigt for at holde et stabilt blodsukker. Den erfaring og viden deler han ud af med rund hånd. Junglen med kurer og diæter er enorm, men en kur er ikke nok. At leve med diabetes kræver en regulær kostomlægning. Efter en grundig oprydning i køkkenskabene er de meget sukkerholdige drikkevarer som sodavand, saftevand og juice helt ude.

Det hvide brød, pasta og slik er også væk. Til gengæld har grønsagerne fået en stor plads i den daglige madplan.

Thomas Melle, ”Med verden i ryggen”, 314 s., 300 kr., forlaget Jensen & Dalgaard

huske, hvad der er sket under psykosen. Hvordan han som ung mand med store ambitioner, rastløshed, præstationsræs og storhedsdrømme efter få dage er præget af sløvhed og dyb mindreværdsfølelse. Thomas Melle har læst litteraturvidenskab og filosofi og er forfatter til adskillige teaterstykker og skønlitterære værker.

Kristian Ditlev Jensen, ”Sukkerchok”, 173 s., 199,95 kr., Forlaget Gyldendal

De overf lødige kilo forsvinder lidt efter lidt fra sidebenene. Kostomlægningen fungerer godt for Kristian Ditlev Jensen i hverdagen. Den store udfordring er i det sociale liv, hvor andre bestemmer menuen. Det er ifølge forfatteren vigtigt at fortælle, at man har diabetes for at undgå et pres om lige at tage lidt kage. Sukkerchok er en livsbekræftende og læseværdig bog for patienter og pårørende, der skal forholde sig til diabetes.

April // 2019

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU:

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed. dk/konkurrencer inden d. 28. april 2020. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag. Løsningen på marts-udgivelsens krydsordsopgave var: LØBETRÆNING

S U D O K U MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Har du løst krydsordene på denne side, så giver det dig mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ”Vild med bønner - og alverdens bælgfrugtrer”. Det er kun abonnenter på Sundhed+, der har mulighed for at vinde bogen. Du kan læse mere om bogen under Opskrifter her i magasinet.

82 |

SUNDHED+

Oil of Life® Kokos •

Ekstra Jomfru Kokosolie er koldpresset, 100% økologisk kokosolie og uden brug af kemikalier og raffineringsprocesser. Kokosolien indeholder naturligt forekommende vitaminer og mineraler.

Kokosolie er med sin unikke fedtstruktur den mest stabile af alle planteolier og dermed den optimale olie til både stegning og bagning ved høje temperaturer. Flere undersøgelser har vist, at kokosolien er den olie, som er mindst udsat for kemiske ændringer i sin struktur og udvikler ikke transfedtsyrer.

•

Kokosolie indeholder ca. 50% laurinsyre, hvorfra monolaurin kan udvindes. Forsøg med mus viser, at monolaurin til dels kan beskytte mod vira, svamp og bakterier.

Få mere information på: dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Loppefrøskaller + olostrum C ___________

SylliFlor Colostrum KOMBINATIONSPRODUKT MED DOBBELT FUNKTION

Regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen

Bestil vareprøver på www.biodanepharma.com Biodane Pharma A/S · Staushedevejen 10 · 6621 Gesten · Danmark Tlf. 75 555 777 · info@biodanepharma.com · www.biodanepharma.com

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år.

• Plejer og beskytter vorte følsom hud • Styrker hudens genopbygning • Skånsom behandling

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

HUDPLEJEBEHANDLINGER MED NEOSTRATA HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER •

Reduktion af fine linjer og rynker

• Jævnere hudstruktur • Udglatning af ujævn pigmentering • Forstærket glød • Styrket hud, forbedret modstandskraft • Mindre synlige porer • Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NEOSTRATAs produkter hjemme hos dig selv.

De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NEOSTRATAklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

KRAFTFULDT. EFFEKTIVT. PROFESSIONELT.

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

84 |

MAGASINET SUNDHED