SundhedPlus April 2017

N R . 0 4 // A P R I L 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

TEMA:

HUDEN

den passer på os, men vi skal også passe på den

FARVEL TIL KØD Hvilken tar er du?

Sexlivet skal piftes op SUND OG LÆKKER

HVERDAGSMAD

MED ÆG

LISE MÜHLHAUSEN OG PETER MYGIND

”Det er vigtigt ikke at gro fast...”

INDHOLD April 2017

10

6

19 52 SUND FAMILIE 8 INTERVIEW Lise Mühlhausen og Peter Mygind – Om nysgerrighed, sunde relationer og lyst til livet.

32 TÆT PÅ Kan man have angst og være mor? NEJ var engang Lise Krygers svar som lider af social angst.

58 FAMILIEBREVKASSEN “Fra at være en glad og ubekymret til nedtrykt og presset...”

KROP OG VELVÆRE 6 DET SKER I KROPPEN Når du nusser dit kæledyr 14 DIN KROP Hæmorider. Udbredt forlegenhed afholder mange for at søge hjælp mod deres hæmorider.

der faktisk ikke til, for at både den fysiske og psykiske sundhed kan blive markant forbedret

På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

42

63 HOS TANDLÆGEN Værd at vide om brugen af sut.

66 HOS KIROPRAKTOREN Nemmere og billigere at gå til kiropraktoren 69 JOB & SUNDHED Hjertet nyder godt af chefer med initiativ 73 LÆGEMIDDELINDUSTRIEN Allergicenter på vej

SUND ERNÆRING 37 MÅNEDENS GRØNNE Gulerod. Roden til alt godt.

38 KOST Tendensen til at spise mindre kød er stærkt stigende. Hvilken tar er du?

29 FERTILITETS MESSE Få større åbenhed om barnløshed.

42 OPSKRIFTER 4 sunde opskrifter i æggets tegn.

30 AKTUELT Emilia Van Hauen sætter fokus på det moderne menneske, som oplever et så stort ydre pres, at det går i stykker indeni.

TEMA: HUDEN

48 PSYKOLOGI 30 minutters motion. Hver dag. Mere skal

magasinet-sundhed.dk

52 ØVELSER Fire nemme øvelser til at få smukke ben og baller af stål

16 BAGOM MEDICIN Fremtidens medicin er intelligent og skræddersyet

46 PSYKIATRI God mental sundhed fremmer livskvaliteten og ens evne til at klare sig godt i livet.

MEGET MERE SUNDHED

19 HUDEN ER VORES STØRSTE ORGAN 21 HUDEN HAR BRUG FOR FUGT 22 HUDENS ABC 24 SKØNHEDSPLETTER 26 KRASBØRTIGE KRYB DER STIKKER OG KLØR I VARMEN 27 LIVET MED PSORIASIS

I HVERT NUMMER 4 LEDER 5 MINE SUNDE VALG 17 FIND DET PÅ APOTEKET 60 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 68 SUND SHOPPING 70 NYT FRA REGIONERNE 73 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 74 BØGER 76 SUNDT&GODT 79 SEXOLOGENS KLUMME 82 KRYDSORD & SUDOKU

LEDER

TAG ANSVAR

D

et er vigtigt, at vi tager ansvar, så vi ikke luller os ind i den overbevisning, at det er alle andres skyld. Synspunktet er Peter Myginds. Han uddyber det i et dobbelt interview med sin kone Lise Mühlhausen her i magasinet. Hun gør det samtidig klart, at vi ikke skal drukne i vredestømmermænd. Et udtryk, som hun selv har fundet på. Det henviser til, at vi kan blive så sure, at det går ud over os selv. Valget er den enkeltes.

Det er svært at leve 100 pct. efter egne mål og værdier påpeger Mygind og Mühlhausen.

Det personlige valg og ansvar er muligt, når vi spiser – i denne del af verden. Tendensen er, at flere spiser mindre kød. Det kan skyldes sundheds-, miljø- eller værdimæssige årsager. Vi kan blive vegetar, men vi kan også vælge at blive fleksitar. En ny undersøgelse, som også er omtalt her i magasinet, viser, at det er det mest almindelige. Ovo-vegetar, pescetar eller rå-veganer. Mulighederne er mange, fremgår det af artiklen

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Annoncesalg Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk

mark, hvor Regionsrådet bør følge artiklens anbefalinger om at etablere et allergicenter, som kan hjælpe allergikerne.

Som mennesker kan vi gøre karriere.

Vi kan de mest utrolige ting. Men man kan ikke altid selv bestemme, om man vil have et barn. Valget og ønsket er klart, men er i nogle tilfælde kun muligt med faglig hjælp. Den gode nyhed i teksten om Nordens første graviditetsmesse er, at 71 pct. af dem, der søger hjælp, bliver gravide. Ansvaret ved at blive forældre kan være overvældende. Der vendes op og ned på meget. I artiklen ”Gravid og angst - håbet vinder altid” fortæller Lise Kryger om værdien af at få støtte på et tidspunkt i livet, hvor depressionen også lurer. For os mennesker er det ikke alene et valg at tage imod hjælp – det er også et ansvar at yde andre støtte.

”Hvilken -tar er du?”.

Et forskningsprojekt, som også omtales, er netop nu i gang med at undersøge hvidløgsekstrakts muligheder for at risikoen for åreforkalkning.

Vi kan også tage ansvar for vores hud. Temaet i Sundhed er kroppens største organ. Peter Bjerring, der er professor dr. med og speciallæge i hudsygdomme, kommer med sine bud på, hvad vi kan gøre for at passe på vores hud.

Det er ikke altid nok at vise ansvar over for sig selv. Vi kan også have brug for, at andre gør det over for os. I sidste nummer af Sundhed satte God læselyst vi fokus på allergi, hvor mange har brug for hjælp til at blive udredt.

Nils Sjøberg Ofte er det kun muligt hos en speChefredaktør ciallæge, men antallet af speciallæger falder samtidig med, at stadig flere får allergi. Helt galt er det i Syddan-

6

Sundhed+ Nr. 04, april 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604

Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 24264643 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 27 april SUNDHED arbejder sammen med:

M I N E S U N D E VA L G

Skri redak v til os, på ti sinet- on@magas hvis d undhed.dk uv andre il inspirere m Sund ed Dine e Valg .

Charlotte Christiansen Alder: 58 år Job: Forskningsadministrator Bor: Gribskov kommune i nordjælland DET BEDSTE, JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Jeg har fået min søvn, jeg har været til hatha yoga, som bl.a. giver mig en ro, som jeg forsøger at bruge i mange situationer i mit liv, ligesom den gør mig mere smidig og dejlig træt. Jeg har gået dejlige korte og lange ture med min hund Zikka. Det giver mig energi og velvære, og gør både mig og min gamle hund glad.

MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: Jeg prøver at være glad hver dag og se optimistisk på min hverdag og mit liv.

Jeg husker at drikke vand - ikke at have en flaske eller et glas stående, men at gå forbi vandhanen flere gange om dagen og tage et glas frisk vand og derudover drikke vand til måltiderne.

Jeg forsøger at spise sundt og varieret, men også at spise noget jeg synes er lækkert, som smager godt og ser flot ud, da det udover at mætte også spiller ind.

Jeg har stillesiddende arbejde og forsøger udover yoga og golf at gå korte og lange ture med min hund og undgå at sidde stille i den samme stilling ved computeren for længe ad gangen og tage en tur på trappen eller hen ad gangen..

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL: I overgangsalderen får mange kvinder bl.a. tør hud og irriterede hænder om vinteren, og det gælder også mig - så jeg glæder mig til at læse temaet om huden.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

7

DET SKER I KROPPEN

NUSSER DIT KÆLEDYR

NÅR DU

Når din glade logrende hund kommer dig i møde i døren, kan en træls mandag være hurtigt glemt. Og når du sætter dig ned og kæler med din lodne ven, siver stressen langsomt ud af kroppen. Vi har talt med adfærdsbiolog Karen Thodberg, som forsker i, hvordan man kan bruge dyr i terapeutiske sammenhænge.

TEKST HENRIETTE KIERKGAARD ILLUSTRATION COLOURBOX

GLÆDE OG SAMHØRIGHED

BLODTRYKKET FALDER

Flere undersøgelser tyder på, at kontakt med kæledyr har en positiv indvirkning på os. Man har bl.a. undersøgt, om vi mennesker oplever nogle fysiologiske forandringer, når vi er i fysisk kontakt med kæledyr. Og nogle studier viser, at blodtrykket og hjerterytmen falder hos forsøgspersoner, der aer en hund. Samme effekt kan endda måles hos hunden.

Man har målt, at fysisk kontakt med dyr i nogle tilfælde kan udløse hormonet oxytocin. Det er et hormon, som ofte spiller en rolle i tilknytningen mellem mennesker. Det udløses blandt andet, når kvinder ammer og ved fysisk kontakt med andre mennesker.

HUNDE HJÆLPER PSYKISK SYGE

VI LEVER LÆNGERE

Ældre mennesker med kæledyr lever længere end folk uden. Det skyldes ifølge flere undersøgelser den større sociale kontakt, fortæller dyrlæge Jens Bakkegaard fra Hillerød Dyrehospital. ”Hunde vil gerne møde andre hunde. Og mens hundene hilser på hinanden, kan hundeejerne få sig en hyggelig sludder.” De hyppige møder med andre øger livskvaliteten hos ældre, der ellers kan føle sig lidt isolerede eller ensomme. Og den forbedrede livskvalitet spiller ind i det fysiske velvære. ”Man ved, at ældre der har hund, er mindre syge, tager mindre medicin og går mindre til lægen end ældre, der ikke har hund,” fortæller Jens Bakkegaard.

Det har vist sig, at hunde kan være med til at give tryghed og mindske angst og andre psykiske lidelser. Mennesker med psykiske lidelser vil for eksempel have lettere ved at tage en tur i supermarkedet, hvis de har en rolig hund ved deres side.

Hos Servicehundefonden er det muligt at søge om en servicehund. Faktisk oplever mange af de psykiatriske patienter, som gør brug af servicehunde, at de kan trappe ned på doserne af medicin.

Kilde: Region Syddanmark

MERE MOTION

OM EKSPERTEN Karen Thodberg er adfærdsbiolog og seniorforsker ved Århus Universitet. Hun interesserer sig for hvordan samvær med kæledyr påvirker os.

Hun forsker blandt andet i, hvordan man kan bruge dyr i terapeutiske sammenhænge, især har hun arbejdet med, hvordan besøgshunde påvirker plejehjemsbeboere.

8

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

.

Har du hund, skal der som bekendt gåes nogle ture.

Og det er lig med motion, som også øger din sundhed. Og som det ofte kan ske med fitnesscentret, er der ikke mulighed for at springe over, hvis man ikke lige gider - for hunden skal jo ud, hver dag. Og jo mere du er obs på at give hunden nogle gode lange ture, jo mere motion får du selv.

Ifølge Karen Thodberg er det dog svært at sige noget entydigt om hundejeres bedre sundhed. At de er mindre syge etc. kan også skyldes, at dem, der har mulighed for at anskaffe sig en hund, i forvejen var sunde, aktive og udadvendte og bor et sted med let adgang til naturoplevelser.

DET SKER I KROPPEN

FIND LODNE VENNER

Måske elsker du dyr, men har ikke økonomien eller overskuddet til at anskaffe dig en kat eller hund. Så er der heldigvis andre muligheder for alligevel at få lidt lodden pels ind i dit liv. Du kan tage på besøg på dyreinternater, hvor der er hunde, katte, kaniner osv, som vil elske at få lidt ekstra omsorg. Du kan også tilbyde dig som frivillig hjælper på et internat. En anden mulighed er at blive hundelufter for andres hunde. Der er mange travle hundeejere, som har brug for en ekstra hånd i hverdagen.

IKKE ALLE REAGERER PÅ KÆLEDYRSKONTAKT Det er ikke i alle undersøgelser, man finder en effekt af samværet med dyr. Det skyldes formentlig undersøgelsernes forskellige metoder, målt i forskellige situationer og på forskellige personer.

Der er stor forskel på, hvordan vi har det med dyr, og hvordan vi reagerer, når vi er sammen med dyr. Og vores reaktioner vil selvfølgelig afhænge af, hvilke erfaringer vi har fra tidligere, og om det er vores eget dyr, og om vi er i trygge omgivelser.

BESØGSHUNDE PÅ PLEJEHJEM

Besøg af hunde på plejehjem har vist sig at være en succes for nogle ældre. Trygfonden har derfor oprettet en besøgshunde-ordning, hvor hundeejere og plejecentre landet over kan tilmelde sig. Et forskningsprojekt, ledet af seniorforsker Karen Thodberg, viste at besøgshunde har en positiv effekt på det mentale helbred og livskvaliteten hos ældre og demente. Ordningen er i dag udvidet til også at være et tilbud til andre institutioner, fx bosteder for udviklingshæmmede.

Kilde: Trygfonden

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

9

IFN ATNEERBVLIAE D W

1 0 S U N D H E D +   N R . 0 4 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Lise Mühlhausen og Peter Mygind

Om nysgerrighed, sunde relationer og lyst til livet Gode grin. Glimt i øjet. Karriererne kører på skinner. Erhvervscoachen Lise Mühlhausen og hendes mand, skuespilleren og foredragsholderen Peter Mygind, lever et dejligt liv. Det har de også knoklet for. Og betalt en høj pris for i form af sygdom og slagtilfælde. Men det har lært dem at sætte pris på livet og hinanden og givet dem lyst til at leve i nuet.

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO JOHN EHBRECHT

L

ise Mühlhausen og Peter Mygind mødtes til en fest på Nørrebro for godt 25 år siden. I første omgang syntes hun, han var møgirriterende og pågående, for han blev ved med at afbryde en dyb samtale, hun var midt i.

Hans ihærdighed bar dog frugt, og hun gik med til at tage en enkel dans med ham.

Det blev til to, tre og fire danse og endnu flere grin. Og lige siden har de nærmest været uadskillelige.

Netop uadskillelige skulle de hurtigt vise sig at blive. For bare fem uger efter deres første møde var Lise gravid med parrets ældste søn. Der stod den unge skuespillerstuderende og den endnu yngre RUC-studine så og skulle blive voksne lynhurtigt.

Heldigvis fandt de med Peters mors hjælp et lille hus i Vanløse, hvor de kunne slå sig ned som familie. Vel at mærke som familie på SU, der kun lige havde til dagen og vejen. Peter måtte finde sin indre gør-detselv-mand frem for at gøre huset nogenlunde beboeligt, men den lille nybagte og nyuddannede familie fandt en vej.

Peter Mygind bekriver overraskende nok selv, hvordan timingen med forældreska-

bet, set i bakspejlet, på mange måder var perfekt. Efter en fire år lang skuespilleruddannelse, hvor man hver dag har sig selv i centrum i alle aspekter, var det sundt for ham pludseligt at få noget langt vigtigere at gå op i. Midt i den hårde tid som nyuddannet skuespiller, hvor jobbene ikke hænger på træerne og casterne ikke ringer hvert andet øjeblik, kunne Peter bruge tiden med deres nyfødte søn Julius, og det ser han i dag som en stor gave for dem alle.

Da karrieren langsomt begyndte at tage fart for Peter, med roller i bl.a. Taxa og Riget, og Lise var langt i sit RUC-studie og begyndte at arbejde på Danmarks Radio, fik de, efter flere forgæves forsøg, endelig kontakt til en såkaldt reserve-bedstemor, som blev guld værd for logistikken i den nybagte familie, hvor man ikke altid kunne gå klokken 16. Og dog. Af bitter erfaring lykkedes det faktisk Peter helt exceptionelt at få skrevet ind i sin kontrakt, at hans dag på filmsettet sluttede klokken 16, så han kunne nå at hente børn. For endnu et barn kom der. Seks år efter Julius, hvor Lise fødte sønnen Valdemar.

FAR TAGER STYRINGEN Familien har altid haft en høj prioritet. For dem begge. Til trods for at de i perioder har været meget væk. Både på skift og samtidig. For Peter Mygind har det betydet, at han har måttet takke nej til store film- og teaterjobs, bl.a. på det Kgl. Teater, som ikke kunne tilbyde den fleksibilitet, som var nødvendig for ham, for at værne om familielivet. Han mener selv, at han i den henseende har været lidt usædvanlig som mand, og han beskriver da også med et smil, hvordan pædagogerne i sønnernes institutioner så ham som lidt af et særtilfælde, fordi det oftest var ham, der hentede og bragte, så Lise kunne passe sit fuldtidsjob med masser af overarbejde på Danmarks Radio. Lise tilføjer i øvrigt, hvordan hun nærmest blev mobbet af pædagogerne, som så lidt skævt til hende, når hun så en sjælden gang hentede deres yngste søn i institutionen, for de mente da ikke, at hun vidste, hvor køleskabet var, så Valdemar kunne få sin madkasse med hjem.

TJEK IND HOS DIG SELV Peters skæve arbejdsliv har på sin vis været S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

11

I N T E RV I E W

Selvom han ofte er stået op tidligt om morgenen, efter kun få timers søvn, har han altid haft en fantastisk evne til at powernappe.”

godt for familien, og selvom han ofte er stået op tidligt om morgenen, efter kun få timers søvn, har han altid haft en fantastisk evne til at powernappe. Som han selv beskriver det, så kan han sætte sig i en stol og bare falde hen efter et øjeblik og sove et kvarter. Den evne har de

Ordsproget ”at yde, før man kan nyde” mener Lise Mühlhausen er det værste sludder. faktisk begge to, og de bruger den aktivt, for at lade op efter en hård dag. Mens Peter bare tager et kvarter på øjet, så praktiserer Lise meditation for at samle energi. Og hun prioriterer meditationen.

Også selv om hun har rygende travlt. For hun ved, at det gør underværker lige at tjekke ind hos sig selv og mærke efter. En evne hun også ynder at dele ud af på sine populære kurser, hun nu er begyndt at afholde, efter hun i efteråret valgte at sige sit faste job op som værtscoach og leder af DR Værter efter 25 års tro tjeneste. Nu er 1 2 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

hun sin egen herre og holder foredrag, kurser og workshops . Hun træner nu ikke kun tv-værter i at få krop, stemme og budskab til at hænge sammen, men også direktører og chefer i det offentlige og private erhvervsliv.

SUNDE RELATIONER I parforholdet er de også gode til at lytte til hinanden og tjekke ind hos hinanden.

De griner enormt meget sammen. Og enormt oprigtigt. Ofte tager de ud og spiser en god middag og snakker i timevis, fordi de er nysgerrige på hinanden. Eller rejser på weekendtur, hvor de fanger store fisk og rider på islandske heste til de får latterkramper. Peter Mygind og Lise Mühlhausen er også to meget interessante og inspirerende personligheder, som flytter og udvikler sig hele tiden. Og de gør det bevidst. Lise er for nylig vendt hjem efter at have afsluttet sidste modul på ledelsesprogrammet, Stifinder, og den gejst hun bringer med sig tilbage fra sådan en udviklende oplevelse er også noget, Peter kan bruge positivt. På den måde forfiner og fornyer de hele tiden den rejse, de er på sammen her i livet, fordi de holder af at lytte til hinanden, lære af hinanden og være nysgerrige og givende.

Samtidig har de intet problem med at være åbne og ærlige over for hinanden, og helt grundlæggende mener de, at de par, som glemmer at pleje venskabet, lysten og nærheden i ægteskabet, bliver ramt benhårdt, når børnene flyver fra reden.

Ligesådan med de nære relationer til venner og familie. De skal kunne tåle, at man deler op- og nedture. For hvad er en nær relation uden sårbarhed og oprigtighed. Den er overfladisk og ikke til noget, når det gælder.

Parret ved, hvad de taler om. De lever tæt sammen som familie. Lises mor bor på øverste etage i den store villa, mens planen er, at deres ældste søn og hans kæreste rykker ind på førstesalen, når de en dag får børn. Parrets yngste søn bor stadig hjemme og har ingen planer om at flytte foreløbigt. De elsker alle det tætte samvær og tror på, at sunde relationer er godt for helbredet. Peter pointerer også vigtigheden i at have et nært forhold til sine børn. De skal inddrages og ikke pakkes ind, og de skal lære, at det uperfekte også er i orden. Sorg og udfordringer er en del af livet, og det skal ikke pakkes væk. Vis dine fejl, lær af dine fejl og kast dig ud i livet, siger Peter. Vi indeholder alle sammen hele pakken.

ANSVAR OG VREDESTØMMERMÆND Parret er begge enige om, at vi alle sammen har et personligt ansvar for vores eget velbefindende. Det er vigtigt ikke at gro fast. Og det er vigtigt hele tiden at tage ansvar, så man ikke luller sig ind i den overbevisning, at det er alle andres skyld. Når Peter gør noget, gør han det uden regning. Han forventer ikke noget til gengæld, hvilket han føler er sundt for sjælen, fordi han ikke bliver bitter over, at gode gerninger ikke nødvendigvis altid gengældes.

Lise mener grundlæggende at vores lykke afhænger af, om vi tager ansvar for vores eget liv. Vores irritation over situationer eller andre mennesker handler i høj grad om, at der er områder i os selv, vi ikke har fået kigget efter i sømmene.

For du kan ikke ændre folk. Du kan anmode om ændringer, men den eneste, du kan ændre på, er dig selv. Hun nævner

I N T E RV I E W

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

13

I N T E RV I E W det klassiske eksempel, når man sidder bag rattet og bliver gal og hysterisk over sine medtrafikanter. Den eneste, denne irritation går ud over, er én selv, og det giver, som hun siger med et selvopfundet ord, ”vredestømmermænd”. Peter mener også, at vi er alt for flittige til at gøre os selv til ofre. ”Min chef gør det surt for mig, min bedre halvdel gør det surt for mig…”, men på trods af, at der er udfordringer og konflikter, som man ikke skal fornægte, så skal man tage ansvar og gøre noget ved det, hvis man ellers tør tage sine dæmoner i hånden. ÅBEN OM SYGDOM OG ANGST Modgang har de skam begge oplevet. Både professionelt, men i særdeleshed også privat.

De oplevede begge på skift af falde om uden forvarsel. Lise blev indlagt i 2015 efter to epilepsianfald, som skulle vise

MERE OM PETER MYGIND Født: 1963

Jeg vil være en kriger i mit liv, frem for et offer.” sig at være blevet tricket af gentagne autoimmune hjernebetændelser, som ikke var blevet opdaget. Peter faldt om med blodpropper og hjertestop få måneder senere og har siden da gået i terapi for at arbejde med den dødsangst, som oplevelsen har medført.

Navnlig den kognitive psykoterapi og tankefeltsterapien har haft en positiv effekt på hans psyke, så han har nogle helt konkrete værktøjer, når angsten melder sig. Lise fremhæver netop Peter som et godt eksempel på én, der tager ansvar for sig selv og udvikler sig som person i svære tider, hvor man sagtens kunne have trang for at kaste håndklædet i

1 4 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

Uddannelse: Tresproglig Handelsdiplom fra Schweiz, Statens Teaterskole.

Brød igennem med: Riget, Taxa, Nikolai og Julie, Score-Kaj Kendt fra: Borgen, Bedrag, vært på Melodi Grand Prix Aktuel med: Foredrag om sygdom og sundhed, mobning, social ansvarlighed, arbejdsglæde og kommunikation.

Privat: Har dannet par med Lise Mühlhausen siden 1991 og blev gift i 1996, far til Julius på 24 og Valdemar på 18.

ringen. Et emne, som han den seneste tid har kørt landet tyndt med og fortalt åbent om i sine populære foredrag.

Netop social ansvarlighed og ansvar for sit eget liv er hovedfokus, når han går på scenen. Som han selv siger, ”jeg vil være en kriger i mit liv, frem for et offer, og jeg vil ikke lade mig frustrere over ting, jeg ikke selv kan styre.”

Generelt er de begge nysgerrige og optaget af, hvordan krop, tanker og handling hænger sammen. De søger inspiration mange steder.

Peter inspireres meget af Marshall B Rosendbergs bog om ikke-voldelig kommunikation. Lise elsker blandt andet at læse videnskabsjournalisten Malcolm Gladwells bøger om blandt andet intuition og hun

ynder at grave dybt ned i konkret læsestof, for at søge viden om kroppens og hjernens påvirkning af hinanden. Det giver hende overskud at have et videns-overblik, og det fremmer den mentale sundhed for dem begge, at Lise kan operere i oprørte vande med en ophøjet ro, når Peter i momenter reagerer noget mere følelsesladet . Med god grund, i visse tilfælde. Netop ro og overblik er nogle af de konkrete emner, hun har fokuseret på, når hun tidligere har coachet tv-værter til at performe med en udpræget oprigtighed.

DE SUNDE PRIORITETER Gennem de senere år er Peter blevet bedre til at prioritere og sortere i sine arbejdsopgaver.

Hvor han før hen kunne sige ja til jobs, som han vidste blev op ad bakke, så udelukker han nu de opgaver, som ikke giver decideret arbejdsglæde. Han er fuldt ud bevidst om, at ikke alle er så privilegerede, som han er, men han mener selv, at arbejdsglæden er den vigtigste faktor for at trives og udvikles.

Eksempelvis fremhæver han den store glæde, han har ved at holde foredrag i Hjerteforeningen. Et projekt som udspringer af det sygdomsforløb, han selv har været igennem, og det ansvar han tager, for at lære at leve med angsten, som hændelsen har medført. På den måde får et ubehageligt kapitel i Peter Myginds liv en positiv plads, fordi den skaber arbejdsglæde og gør nytte for ham selv og andre.

Arbejdsglæden er også større, når man selv har indflydelse.

Man kunne sagtens tro, at Peter Mygind bare sidder tilbagelænet og modtager det ene jobtilbud efter det andet.

Sådan er virkeligheden ikke.

Jo, han har en manager og nogle agenter rundt omkring i verden. Men samtidig er han konstant opsøgende, gør sig altid umage og prøver at være innovativ og selv byde ind med idéer til roller eller foredrag. Sådan præger han selv sit arbejdsliv, og så er der noget, der bliver til noget og en masse, der ikke gør. Men så har han lært af det. Og for ham er det i lige så høj grad rejsen mod målet, der er interessant.

Netop Peters arbejdsglæde har inspireret Lise til at starte op selvstændigt. Selvom hun beskriver Danmarks Radio som en dejlig arbejdsplads, så havde hun en følelse af utilstrækkelighed, fordi hun ikke kunne tænde for tv’et uden at minde sig selv om, hvilke værter hun ikke havde hjulpet, selv om hun gennem sin tid i DR har trænet flere end 200 af salgsen. Hun kunne simpelthen ikke lægge arbejdet fra sig og sms’ede ofte ind til kontrolrummet under en live-udsendelse, for at indgive sine anbefalinger. Samtidig kunne hun se, hvordan Peter trivedes med at gøre tingene i

I N T E RV I E W hver gang af deres spurtende medcyklister, som stresser af sted. Peter bruger konsekvent aldrig ringeklokken, men kører forsigtigt frem mod den forankørende og siger ”kuk kuk”, hvis han har brug for at passere vedkommende. Det giver en meget bedre stemning.

sit eget tempo, dygtiggøre sig, opsøge ny viden og ikke mindst føre tingene til ende, og det gav Lise modet til at gå selvstændigt med sin kommunikations- og performancetræning. Den bedste beslutning, hun har taget i mange år. Nu ser hun ikke længere sit virke som et arbejde, for dagen kan sagtens gå med at læse bøger, høre foredrag, forberede en coaching session eller lade op til en forestående workshop.

Nu har hun den tid, det kræver, for at hun kan gøre sine ting ordentligt og bruge den mangeårige erfaring, hun har med sig i bagagen.

BEHOV OG LYST Ordsproget ”man skal yde, før man kan nyde” mener Lise Mühlhausen er det værste sludder. Ikke at hun ikke kender til at yde rent fysisk, for hun har en fortid som elitegymnast og har været danmarksmester flere gange.

Men grundlæggende tror de begge på, at det er lysten, der driver værket. Mere ”ahh”, mindre ”av!”. Parret træner sammen hver morgen i deres dertil indrettede rum, hvor en romaskine har den helt centrale plads. På hver sin gummimåtte kører de sammen et træningsprogram på en lille time. Derefter skyller Peter systemet igennem med en spurt på romaskinen, mens Lise indtager akrobatiske yogastillinger, som øger blodgennemstrømningen og skaber fokus på vejrtrækningen.

Lise kan skam sagtens vågne en morgen og tænke ”åh, jeg gider ikke at træne i dag!”, men fordi hun ved, at hun har

MERE OM LISE MÜHLHAUSEN Født: 1967 Karriere: Uddannet Cand. mag. i Psykologi og Dansk med speciale i faglig formidling, business coach, life coach og har gennemført ledelsesprogrammet ”stifinder”.

Har arbejdet i DR fra 1995-2016 bl.a. som vært, redaktør, leder og værtscoach Privat: Har dannet par med Peter Mygind siden 1991 og blev gift i 1996, mor til Julius på 24 og Valdemar på 18.

behov for det, har godt af det og bliver glad og veltilpas resten af dagen, så skaber hun lysten til det. Så er overskuddet der også, når parret en gang i mellem samler venner og familie til en ordentlig fest, hvorefter de ligger brak i flere dage. Det giver dem ikke dårlig samvittighed, for det får man ikke noget godt ud af.

Parret er også flittige til at gå ture sammen, og de har den regel, at man ikke må sige nej til en gåtur, hvis den anden spørger. For hvem er nogensinde blevet sur over at gå en tur?

Ofte har de højt tempo på, når de går i skoven nær deres hjem i Charlottenlund. Ofte cykler Lise og Peter også ind til København, men forbavses

UD MED KULHYDRATERNE Kosten er også en vigtig del af parrets liv. De elsker en god middag, og de kan sagtens gå grassat i bearnaisesovs eller kartoffelkage, men lysten til at gøre noget godt for krop og sind er i højsædet. Ris, pasta og kartofler skal man ikke forvente at få serveret hos familien Mühlhausen Mygind, men gode salater og fjerkræ eller skaldyr er ofte på menuen. Morgenmaden står for Lises vedkommende på æg, avokado og god økologisk mayonnaise, mens Peter er mest til skyr, æg og godt økologisk kernerugbrød. I det hele taget lever de meget økologisk og har en stor køkkenhave med urter og grøntsager, så de eksempelvis har frisk grøntkål hele vinteren. De er dog på ingen måde hysteriske omkring kosten og kan sagtens skeje ud, når lysten melder sig. ”Men alt hvad vi gør, om det så har med kosten, det fysiske eller det mentale er gøre, så har det en dominoeffekt. Du skal mærke efter, hvad der er godt for dig”, slutter Lise Mühlhausen. ”Og dyrke de sociale relationer!”, tilføjer Peter Mygind. Han er overbevist om, at ensomhed er en reel trussel for sundheden.

SUNDE RÅD PETER:

Tænk over hvilke tanker, du tænker.

Dyrk dine relationer og dit forhold til dig selv.

Vær ikke et offer.

Bebrejd ikke andre. Øv dig på nærvær og vær tilstede i nuet.

Gå en rask tur og sæt pris på den.

LISE: Skab gode relationer.

Nyd livet.

Vær nysgerrig.

Tjek ind hos dig selv dagligt og mærk efter.

Tag ansvar for dit liv og dine følelser.

Lad lysten drive værket.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

15

DIN KROP

HÆMORIDER kan altid behandles

t ©BorisTros

- pixabay

Myter om pinefulde behandlingsmetoder og en udbredt forlegenhed afholder mange fra at søge lægehjælp mod hæmorider.

TEKST NILS SJØBERG

O

ensuria Freepik.c o

m

OM EKSPERTEN Overlæge dr. med Ole Øder Rasmussen, Aleris-Hamlet Hospitaler, har 20 års erfaring med diagnosticering og behandling af kirurgiske tarmsygdomme samt stor erfaring med behandling af folkesygdomme såsom hæmorider, fistel ved endetarmen

og polypper i tarmen.

1 6 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

bunden af udposningen, hvorefter hæver fire mio. danskere, otte moriden falder af efter nogle dage. Er ud af ti, får på ét eller anhæmoriden udvendig eller for stor til det tidspunkt en hæmoride. at fjernes med en elastik, tyer lægerne Eller flere. Hver anden over til en egentlig operation. Udover den 50 har det allerede. Men kun cirka traditionelle operationsform findes en 5000 vælger hvert år at tage imod metode, der kan fjerne hæmorider behandling for den ofte smertefulde mere nænsomt med en ultralydssonde. lidelse. ”Mange patienter frygter operatioDet undrer Ole Øder Rasmusnen. Nogle er ubegrundet bange for sen, overlæge med speciale i maskader på lukkemusklen, men de fleste ve-tarm-sygdomme ved Aleris-Hamlet er nervøse for efterfølgende smerHospitaler, som opfordrer alle med ter. Der kan være lette smerter i den symptomer som kløe og svie i endeførste uges tid efter en operation, men tarmsåbningen til at søge læge. sjældent særligt udtalt. Jeg har aldrig ”Langt de fleste hæmoridepatienter oplevet, at en har gået med patient ikke var lidelsen i lang ”Nogle er ubegrundet bange vældig glad tid, før de for sin operaender hos os. for skader på lukkemusklen, tion og for at Det kan være men de fleste er nervøse for komme af med grænseoverubehaget,” skridende at efterfølgende smerter.” påpeger Ole blive underØder Rasmussøgt, så de sen. søger først læge, når generne vokser sig meget GRAVIDITET OG STYRKETRÆNING store. De fleste begrunder dog venØGER RISIKOEN tetiden med en frygt for en pinefuld Ifølge speciallægen kan der være flere behandling, men den skrøne vil jeg gerne skyde til jorden. Hos de fleste vil årsager til, at hæmoriderne opstår.

For kvinder er graviditet og fødsel en behandlingen kun give lettere smerter i vigtig faktor i at udvikle hæmorider. De en kort periode. Det er sjældent værre mange hormoner udvider blodkarrene, end selve hæmoriden,” fortæller Ole og den forstørrede livmoder presser på Øder Rasmussen. endetarmsåbningen. Som oftest forsvinIfølge speciallægen må kløe og der hæmoriderne dog af sig selv efter smerter i endetarmsåbningen ikke vare fødslen. længere end få uger, før du skal søge Den største synder blandt mænd er læge, og oplever du blod på papiret overdrevet styrketræning, hvor maveved afføring, skal du gøre det straks. musklerne spændes hårdt, og blodet Blødning er almindeligt ved hæmoripresses ned mod endetarmsåbningen. der, men det kan også være et tegn Alle med tendens til forstoppelse og på betændelse i tarmen eller i sjældne hård afføring har også en øget risiko for tilfælde kræft. hæmorider. I sig selv gør det ikke noget at sidde lang tid på toilettet, men hvis SIKRE BEHANDLINGER det er fordi, man trykker længe, har det Langt de fleste tidlige hæmorider kan en skadelig effekt, forklarer Ole Øder behandles med den såkaldte elastikbehandling, som er lige så simpel, som Rasmussen. den er effektiv. En lille elastik sættes i

NATURLIG

SKØNHED NATURLIGVIS SILKY BEAUTY® PLEJER HUDEN INDEFRA MED SINE 6 VELDOKUMENTEREDE URTER, SOM FORBEDRER HUDKVALITETEN OG OPTIMERER FUGTBALANCEN.

Berthelsen Silky Beauty® inderholder bl.a. vindruekerneekstrakt der beskytter huden mod frie radikaler, Agerpadderokke der holder huden blød og smidig, Grøn Te der indeholder stærke antioxidanter som holder hudcellernes DNA intakt og beskytter huden med UVstråler samt Schisandra som beskytter huden mod oxidativt stress.

Fås i helsekostbutikker, Matas og webshops. dansk farmaceutisk industri a-s • tlf. 44 86 05 50 • dkpharma.dk

Prøv også de andre hudplejeprodukter fra Berthelsen Beauty Products.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

17

BAG O M M E D I C I N

FREMTIDENS MEDICIN ER INTELLIGENT OG SKRÆDDERSYET Den digitale bølge slår nu igennem i medicinalbranchen. Branchen arbejder på at tilpasse medicinen til den enkelte patient.

TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO CREATIVEART - FREEPIK.COM

Alt for mange indtager medicin, som ikke virker efter hensigten, da medicinen ikke er skræddersyet til den enkeltes krop. I fremtiden bliver det muligt at samle data til diagnosticering. Det betyder, at man kan blive behandlet med den medicin, som passer til ens DNA, og som leveres direkte til det syge organ. Samtidig kan man som patient få en fordøjelig sensor til at overvåge helingsprocessen, så man kan sikre, at medicin virker optimalt.

DIAGNOSTICERING HJEMMEFRA Medicinalbranchen arbejder hårdt på, at patienter kan diagnosticere sig selv derhjemme. Allerede nu findes der mere end 100.000 sundhedsapps. Mange af dem er dagbøger, som gør det nemt for patienten at holde øje med, om symptomerne ændrer sig. Når man går til lægen, betyder dagbogs-appen, at lægen får nemmere ved at stille den rigtige diagnose ved første besøg. For eksempel er der migræne-apps, som hjælper med at finde mønsteret i, hvornår og hvorfor man får migræne.

MEDICIN TILPASSES DNA’ET Selvom man som patient har fået sin diagnose baseret på gode information fra en dagbogsapp, kan man ikke

OM EKSPERTEN Biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens Tove Holm-Larsen er fast klummeskribent i Magasinet Sundhed og desuden professionel rådgiver inden for medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin.

altid være sikker på, at medicinen passer til én. Studier har vist, at for eksempel medicin mod depression ikke virker i op mod 40 pct. af patienterne. Derfor forsøger medicinalbranchen at finde metoder, som med det samme kan vise, om en patient vil reagere på medicinen. Ved hjælp af en blodprøve bliver patienten testet for to biomarkører. Er den positiv ved lægen, at patienten ikke vil have effekt af almindelige depressionsmedicin, men bør startes op på andre, mindre brugte, antidepressiver. Det vil betyde, at depressive personer vil mærke effekten af det rigtige lægemiddel meget hurtigere.

DIREKTE TIL DET SYGE ORGAN Der er ikke kun genetiske grunde til, at medicin nogen gange ikke virker efter hensigten. Mange af bivirkningerne ved for eksempel kræftbehandling skyldes, at lægerne ikke kan undgå at behandle hele kroppen, når de forsøger at fjerne en tumor. Medicinalbranchen arbejder derfor på at udvikle udstyr, som kan aflevere medicinen mere præcis. For eksempel ved hjælp af nano-robotter, som er mikroskopiske robotter, der kan opbevare medicinen og bevæge sig gennem blodårerne hen til præcist det organ, der skal behandles.

BEHANDLING OVERVÅGET INDEFRA I ”gamle dage” vidste sundhedspersonalet ikke om medicinen virkede, så snart den blev slugt, drukket eller sprøjtet ind i kroppen på patienten. Efterhånden er det nu også muligt for sundhedspersonalet at overvåge den medicinske behandling indefra. Ved hjælp af en fordøjelig sensor kan sundhedspersonalet for eksempel måle iltindholdet i et sår inde i kroppen, så de kan følge med i, om en ny-opereret patient heler indefra.

A DV E RTO R I A L FEMIDUR

Velvære og selvtillid hænger for mange kvinder sammen med et underliv i balance.

Femidur er vaginale mælkesyrebakterier i vegetabilske kapsler til at sluge. Femidur gør det nemt og bekvemt for du undgår brug af trusseindlæg og bind når vaginalfloraen skal genoprettes. Femidur kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan anvendes af vegetarer.

Femidur kan købes på apoteket til vejl. udsalgspris kr. 205,00 for 30 stk. og kr. 98,00 for 10 stk.

Find det på apoteket SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter. De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser.

Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på. De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet.

Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

– Fra den sorgløse tid, da end ikke høet kunne true idyllen ...

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

- Snorker du?

- Er du træt og uoplagt?

- Snorker din partner?

Et billede fra en lykkelig tid, fra dengang, da alt var i naturlig balance, og før verden gik af lave.

– en hjælpende hånd fra naturen

Hører du til dem, der ikke er helt tilpas med den danske sommer, så hold dig langt væk fra høstakken – eller hold dig til Perilla.

Perilla er et spændende naturprodukt, udviklet fra Perilla-urten, kendt for sin høje kvalitet.

Fås i helsekostbutikker.

Maxipharma A/S · Tlf. 86 29 29 55 · maxipharma.dk

SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet.

Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne.

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Godkendt af e-handelsfonden

SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Garanteret effekt eller pengene retur!

50 S U N D H ETlf. D+ N R . 56 0 4 / 42 2 0 17121 9

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Prøv f.eks. vores helt nye flødedessert med rabarber og et strejf af vanilje. Den er både rig på smag og protein.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med ein ot vallepr

Arla Protino® forhandles hos udvalgte supermarkeder og online forhandlere.

DRILLER MAVEN?

117930_ARLA_Protino_Annoncer_BtC_210x147mm_ART01_TJ.indd 1

28/02/2017 13.16

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

Prøv Syll i F l o r BESTIL G !

R AT I S VA RE

w w w. b i o d

PRØVER PÅ: a.dk · Tlf . : i h e ls e k o s 7 5 555 777 tb u ti k k e r og på ww w

anepharm

Køb på ap o te k e t,

.b io d a n e p

h a rm a .c o

m

TEMA H U D E N

HUDEN

ER VORES STØRSTE ORGAN. DEN PASSER PÅ OS, MEN VI SKAL OGSÅ PASSE PÅ DEN TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD & KARIN SVENNEVIG FOTO COLOURBOX

I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM: • Forårshud. I skiftet fra vinter til forår skal du bruge masser af fugt til at sætte liv i den vintertrætte hud.

• Hudens ABC. Huden beskytter os mod udefrakommende bakterier, den regulerer vores temperatur og siger til, når der er fare på færde.

• Knopper og dimser. I sommerhalvåret skal vi naturligvis passe på vores hud i solen, men der er andre ting, vi også skal være obs på. Nemlig de knopper og mærker, som har været gemt væk under vintertøjet. Det kan være en god idé at undersøge dem nærmere.

• Guide til årstidens insektbid. De er alle irriterende, men der er nogle insekter, vi bør være særligt på vagt overfor.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

21

TEMA H U D E N R OG FED VINTE MER M O S FUGTIG hud

rede vinter Den dehydre dt i det tørre fe r har brug fo , derfor er det a im kl e den og kold e olier til hu g ru b t a t d en go er m m so . Om om vinteren et af fedt, men tt æ er huden m gt, blandt andet r fu har brug fo . solen. pga

IN BEHOLD D ME E R C S G YNGLIN at skifte

r ikke Man behøve ange om året g re fle e m cre erne. sse sig årstid god for at tilpa n r fundet e Hvis man ha er glad for, kan n a m creme, en året ns bruge d man sagte neste man skal e rundt. Det g ned skrue op o t a r e re gø . lie o f a for brugen

2 2 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

TEMA H U D E N

Forårshuden har brug

for fugt

Når vi går ind i vintersæsonen, kan huden blive mere tør og farveløs. Men også fra vinter til forår sker der forandringer i huden, som kan være både gode og dårlige.

En måde at undgå problematisk sæsonskifte-hud er at justere brugen af olie til huden, anbefaler kosmetolog.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO COLOURBOX

S

kinner panden og hagen pludselig lidt mere? Forårets lunere temperaturer og fugtigere vejr kan give en mere fedtet hud end i vintermånederne. Og nogle oplever endda urenheder i huden som konsekvens af vejrskiftet.

“Når huden er tør, skal den kæmpe meget for at arbejde mod tørheden.

Derfor forsøger den at danne fedt. Når så den tørre vinterhud møder lunere vejr, får fedtet så at sige frit lejde. Hvis temperaturen endda stiger meget pludseligt, kan huden få en chokreaktion og fedte meget og skabe urenheder pga. talgproduktion,” fortæller Lillie Østergaard Steffensen, som er lægeeksamineret kosmetolog og indehaver af skønhedsklinikken DollFace. Hun beskriver vejrskiftet som at sidde nogle timer i fly med aircondition.

Når man lander igen, oplever mange en ekstra fedtet hud, og man har pludselig fået et par bumser, man ikke havde, da man steg på flyet. Det skyldes det pludseligt skifte i temperatur og lufttype.

Den knoppede og urene hud, som nogen oplever, kan også - blandt kvinder - skyldes, at vi har tendens til at gå med mere make-up i den lyse årstid, siger Lillie Østergaard Steffensen.

“Om vinteren er det mørkt, både når vi bevæger os ud om morgenen og hjem om aftenen, så mange drosler ned for make-up’en. Om foråret er vi mere synlige og putter lidt ekstra i ansigtet, og det kan også påvirke huden.”

MERE OLIE, MINDRE FUGT Folk har dog forskellige hudtyper og reagerer forskelligt på vejr og miljø. Og skiftet fra vinter til forår har ikke negative konsekvenser for alle.

“Foråret kan også være en positiv ændring for huden. Den bliver mere ‘moist’, og det kan give et mere sundt udtryk, og så er det lettere at lægge make-up på forårshuden end på den tørre vinterhud”, forklarer Lillie Østergaard Steffensen.

For at undgå en alt for fedtet hud kan man følge hovedreglen at drosle ned for olieindholdet i produkter og

op for fugten, når vi rammer forår og sommer. Ifølge kosmetologen er en god serum den bedste vej til fugt om sommeren.

“Serum har koncentrerede aktive ingredienser, som kan trænge dybere ind i huden. Serum arbejder i dybden, mens cremen tager sig af de øvre hudlag. Så frem for en dyr creme, så brug hellere en god, dyr serum og en billig creme.”

SOL-FÆLDEN Når vi taler hud og forår/sommer, kommer vi ikke uden om årstidens ven og fjende, solen. I de første forårsmåneder kan det sagtens være køligt og solrigt. Og så kan der ske det, at man lige kommer forbi en lækrog, hvor man sætter sig og suger solen til ansigtet i en halv time.

Dejligt! Men ikke dejligt for huden, som allerede her kan lægge grobund for en sommer med pigmentpletter og hudskader.

“Jeg anbefaler altid at bruge faktor i ansigtet året rundt. For også på en solrig vinterdag kan det være nødvendigt med solbeskyttelse. En creme med faktor 15 er fint. I sommersæsonen, hvor man er meget ude, bruger jeg dog aldrig under faktor 30,” siger Lillie Østergaard Steffensen.

HVORFOR ALLE DE CREMER? 100 dollar-spørgsmålet er så, om vi overhovedet har brug for at smøre ansigt og krop ind i cremer og tage højde for sæsonskifte. Bør huden ikke være indrettet til selv at justere fedt- og fugtindhold?

“Jo, det kan den i princippet godt. Men dels er vi fra naturens side ikke indrettet til at blive så gamle, som vi gør i dag, og derfor når huden at ældes meget i dag.

Og dels har vores miljø ændret sig med mere forurening, som dræner huden. Og hvis man gerne vil have en pæn hud og udsætte rynker, så betaler det sig at pleje den. Når folk kommer op midt i 30’erne, kan jeg tydeligt se forskel på en velplejet og en forsømt hud”, fastslår Lillie Østergaard Steffensen.

SOLEN Brug faktor. I princippet betyder niveauet af faktor ikke så meget.

Men jo lavere faktor, jo oftere skal du smøre dig ind. Hvis du har tendens til pigmentforandringer i ansigtet, er det dog en god idé at bruge mindst en faktor 30.

Solcreme bør ikke erstatte dagcremen. Når faktorer bliver tilført en creme, bliver der mindre plads til andre gavnlige stoffer. Dem kan du dermed kun få via en almindelig dagcreme. Det er bedst at lægge solcremen oven på dagcremen.

Aloe vera er rigtig godt til at dulme en solbrændt hud, men kan også forebyggende ruste huden til en dag i solen. Man kan smøre et tyndt lag aloe vera i ansigtet til natten. Eller bruge e-vitamin, som også er rigtig god til at styrke huden. Det kan man få i flydende kapsler, også til at smøre på huden.

UNDGÅ SÆSONSKIFTE-HUD

Tjek din hud frem for kalenderen.

Så snart du begynder at føle dig mere fedtet, så læg de olieholdige produkter på hylden og brug istedet en serum med masser af fugt.

Brug evt. fugtmasker.

OM EKSPERTEN Lillie Gitte Østergaard, 39 år.

Lægeeksamineret kosmetolog.

Indehaver og stifter af skønhedsklinikken DollFace i København.

Forfatter til bøgerne ’Din Skønhed’ og ’Skandinavisk Skønhed’.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 2 3

TEMA H U D E N

ABC

HUDENS

Huden er kroppens største organ og vores barriere mod omverdenen. Huden har mange funktioner. Den regulerer kroppens varme- og væskebalance, beskytter os mod ydre påvirkninger og holder sammen på vores indre organer. Hvad mange måske ikke ved, består huden af hele tre lag med hver sin funktion.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD ILLUSTRATION COLOURBOX

KROPPEN ER SUR

A SOLEN FARVE FR vende lag le s n Overhude mentceller, ig p r e ld indeho offet r ere farvest som produc eskytter den tb od melanin. De læderhud m e d n le underligge so n.

V-stråler fra er skadelige U iv g nin, der Det er mela fter e e rv brune fa huden den . n le so ophold i

STÆRKT IMMUNFORSVAR Huden er en del af kroppens immunforsvar.

Med sin tæthed holder den bakterier og andre skadelige stoffer ude af kroppen.

Faren ved store skader på huden, fx forbrændinger, er netop, at infektioner har frit spil gennem den ødelagte hud.

Holder på vandet Huden er vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre fordampning. Mennesket består overvejende af vand og ville hurtigt blive dehydreret, hvis ikke huden holdt vandet tilbage. © Javi_indy - Freepik.com

24 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

Kilder: www.sundhed.dk, www.sund-hud.dk, www.sundhedsguiden.dk, www.apoteket.dk

…derfor skal sæben også helst være sur. Sure stoffer fra sved og gavnlige bakterier lever overalt på din hud. Det lyder ikke så attraktivt, men den ‘sure hinde’ forhindrer skadelige bakterier i at trænge igennem huden. Huden har fra naturens side en sur ph-værdi, som er lig med en lav ph-værdi på ca. 4,5 - 5,9. Hvis du vasker dig med sæbe med høj ph-værdi, risikerer du at fjerne det nødvendige fedt- og bakterielag og skabe ubalance i huden.

TEMA H U D E N

LÆDERHUDEN - GØR HUDEN ELASTISK • Det er læderhuden, som sørger for blodforsyning, ilt og næringsstoffer til overhuden. Læderhuden - ikke at forveksle med ‘Mallorca-hud’ - er hudens tykkeste lag. Det består, ud over blodkar, af et tæt bindevæv af bl.a. proteinstofferne kollagen og elastin, som giver huden styrke og elasticitet.

Det er ofte de stoffer, vi hører hudplejeproducenter tale om som vigtige antirynke-ingredienser. Når huden ældes og rynkes, skyldes det nemlig, at bindevævet i læderhuden er blevet svækket.

• Læderhuden indeholder nerveceller, så vi mærker smerte, når den bliver ramt af slag eller stik. Og pga. hudlagets mange blodkar vil det også bløde en del, hvis der kommer hul i læderhuden.

OVERHUDEN - MOD VEJR OG VIND • Overhuden er det tyndeste og øverste lag, som vender ud mod omgivelserne. Det er vores hudbarriere, som beskytter mod ydre påvirkninger, som vejr, vind og forurening.

• Hornceller bliver transporteret op til hudoverfladen, hvor cellerne dør og bliver afstødt. Det er en konstant proces, og der afstødes hele tiden døde fedt- og hornceller fra huden. Men kan naturligvis ikke med det blotte øje se, at horncellerne falder af, men en stor del af støvet i vores hjem kommer faktisk fra vores hud.

• Overhuden indeholder ikke nerver og blodkar. Det vil sige, at man kan skære og stikke i det øverste lag af huden, uden at det giver smerte eller blødning.

UNDERHUDEN - HOLDER PÅ VARMEN • Hudens inderste lag består mest af fedtvæv, der giver kroppen varme og beskytter mod afkøling. Underhuden virker også absorberende for slag og stød, og så understøtter den kroppens væskebalance i form af små vanddepoter.

• Underhudens tykkelse er bl.a. afhængigt af køn. Kvinder har ofte det tykkeste fedtlag, som styres af det kvindelige kønshormon. Her er der navnlig tale om underhuden på hofter, baller og forsiden af maven.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 2 5

TEMA H U D E N

Skønhedspletter På godt og ondt kommer huden nu for alvor frem i lyset. Her får du forklaringen på nogle af de knopper og mærker, du vil kunne opdage i de varme, lyse måneder.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO DANDERM.DK, MED TILLADELSE FRA NIELS VEIEN & COLOURBOX

1. KNOPPET HUD. Mange små hårde knopper, der ligner gåsehud og som regel dukker op på overarme, balder og/eller lår, kaldes Keratosis Pilaris og er et ret almindeligt fænomen. I praksis sker der det, at overhudens celler klistrer fast til hudens bittesmå hår og efterhånden danner små hårde spidser, der minder om et rivejern. Et højt niveau af det mandlige kønshormon testosteron kan være den bagvedliggende årsag.

2. RØDE KNOPPER, der ligner bloddråber og ikke kan trykkes ud, kaldes også Cherry-angiomer. En ret almindelig og godartet aldersforandring, der skyldes, at hudens fineste yderste blodkar vikler sig sammen som et lille garnnøgle eller har svært ved at lukke sig. Nogle ældre har mange af disse små røde knopper. Gravide kan også få nogle stykker som følge af hormonpåvirkning.

En variation af samme fænomen er de såkaldte Nævus araneus, der skyldes en godartet skade på et lille blodkar i huden. Det røde mærke ligner en lille blæksprutte eller edderkop under huden, fordi trykventilen i et lille blodkar er ude af drift. Blodet løber i for højt tryk ud i de hårfine blodkar under huden, som udvider sig, og derved kan ses.

Både Cherry-angiomer og Nævus araneus kan nemt fjernes hos hudlægen med laser.

3. FORSTADIER TIL HUDKRÆFT. Langt fra alle skader på huden udvikler sig til kræft og de, der gør, kan nemt være både 10 og 20 år undervejs. Forstadier til hudkræft er typisk røde og skællende pletter, som er op til størrelsen på en mønt. Hudcellerne opfører sig unormalt, men så længe det alene foregår i yderhuden, betyder det ikke så meget.

Forstadier til hudkræft kan fjernes med skalpel eller frysning.

Men det giver altid ar. Mest skånsom og kosmetisk pænest er fotodynamisk terapi, hvor man smører en creme på, som får de grådige kræftceller til at foræde sig og blive ekstremt følsomme for lys. Derpå får man en lysbehandling, som kun kræftcellerne dør af, mens de sunde celler er upåvirkede. Immunsystemet sender de døde kræftceller op til hudoverfladen, hvor de danner sårskorper og falder af efter seks dage. Behandlingen bliver også brugt til skønhedspleje, da en bivirkning er, at huden kommer til at se yngre ud.

4. LUKKEDE HUDORME eller ”lukkede komedoner”, som de hedder på lægesprog, er små hudfarvede og/eller røde knopper. De opstår, hvor overhudscellerne tilstopper én af de mikroskopiske talgkirtler, som døgnet rundt sørger for at holde din hud smurt, smidig og ren. Når talgen ikke længere flyder udad, får bakterierne lettere ved at trænge ind i talgkirtlen. Bakterierne spiser talg og udskiller fedtsyrer, der irriterer huden, så den bliver rød.

Når der går betændelse i en hudorm, kan den udvikle sig

2 6 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

til en bums, der igen kan briste indad under huden og blive til en byld.

5. ÅBNE HUDORME ligner sorte tush-prikker. Farven skyldes snavs udefra blandet med hudens eget farvepigment.

Typisk opstår en åben hudorm, hvis talgkirtlen har været tilstoppet af en infektion. Det mikroskopiske afløb er blevet udvidet og talgkirtlen står pivåben i sin fulde bredde. Åbne hudorme udvikler sig sjældent til bumser, men de er svære at slippe af med. Trykker man den mørke prop ud, dannes der bare en ny. Hudlægen kan gøre åbningen ind til talgkirtlen mindre igen ved hjælp af laser. Man kan også glatte meget grovporet hud med laserbehandling eller dybere peeling.

6. MILIER. Disse må kuglerunde hvide knopper kaldes også hvide hudorme, selvom de ikke har noget med hudorme at gøre. De kan ikke trykkes ud, men vippes ud med en nål.

Milier bliver også lidt misvisende kaldt talgknopper og er især udbredt blandt spædbørn. De små hvide prikker på huden opstår, fordi overhuden ikke vokser helt jævnt og bliver snoet rundt om sig selv som en snebold, der sidder rigtig godt fast lige under overhuden. Milier kan også fjernes med laser.

7. MODERMÆRKER/SKØNHEDSPLETTER. Hormonforandringerne i puberteten øger hos mange antallet af skønhedspletter/modersmærker. Nogle mærker bliver større, og væksten fortsætter indtil du er omkring 30 år, hvor nogle skønhedspletter lige så stille begynder at forsvinde. De fleste mennesker har mellem 50 og 100 skønhedspletter, så det giver ikke mening at gå helt i panik, hver gang en ny dukker op.

Men hvis du er bekymret, skal du altid gå til lægen. Hellere end gang for meget end en gang for lidt.

8. GODARTEDE SOLSKADER. Selv moderat soldyrkning kan være så hårdt for huden, at den efter nogle år danner brune plamager for at forsvare sig. Disse solskader er som regel ufarlige og kan udbedres med laser.

9. VORTER. Det gode ved vorter er, at når du først har døjet med én slags, har dit immunforsvar gjort dig immun over for dén type. Der findes imidlertid over 200 forskellige slags smitsomme vortevira. De smitter ved berøring af hudoverfladen og invaderer overhudens celler og fabrikerer deres eget DNA lige under dit yderste hudlag. Der kan gå lang tid, før immunsystemet opdager, hvad der foregår og udrydder den indtrængende virus, men efter et år er 50 pct. af alle vorter forsvundet af sig selv. Efter to år er 80 pct. væk. Lægen kan evt. skære vorter væk eller koge dem med laser, hvis de sidder meget uheldigt.

TEMA H U D E N

4

9

8

1

7 3 2

6 5

OM EKSPERTEN Denne artikel er skrevet med hjælp fra professor dr. med og speciallæge i hudsygdomme Peter Bjerring, cheflæge ved Privathospitalet Mølholm, forfatter til over 200 videnskabelige artikler og 400 foredrag om hud og hudsygdomme.

Peter Bjerring har været præsident for European Society for Lasers in Aesthetic Surgery og er Fellow i American Society for Lasers in Medicine and Surgery samt i American Academy of Dermatology.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 2 7

TEMA H U D E N

KRASBØRSTIGE KRYB, DER STIKKER OG KLØR I VARMEN Blodsugende insekter hører til sommerens mindre charmerende sider.

De fleste er ret harmløse, men flåter, væggelus og myg skal du være på vagt over for.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO USDAGOV - FLICKR , PIXABAY, COLOURBOX

A

llergi mod myggestik bygger i mange tilfælde på en misforståelse. Det fortæller direktør, PhD og cand. scient i biologi Kim Søholt Larsen, der gennem årtier har beskæftiget sig med blodsugende insekter. Først i det nu hedengangne Statens Skadedyrslaboratorium og siden i egen konsulentvirksomhed Zantey-KSL. ”Når vi får de første stik om foråret, skal immunforsvaret lige opdateres. I et halvt år har det ikke haft brug for at forsvare sig imod myg, så myggesæsonens første reaktioner kan godt være lidt voldsomme med hævelser, uden at der af den grund er tale om allergi,” siger han.

Af samme grund kan vinterens myggestik hæve ret voldsomt op, og jo, man kan faktisk få myggestik herhjemme om vinteren. De såkaldte kædermyg, der foretrækker at overvintre i husets fugtige rum, stikker også uden for sæsonen.

Danske myg er dog ret harmløse, så det er først og fremmest på rejser, de skal undgås.

I nogle egne af verden, hvor der fx findes sika-virus, som kan give fosterskader, malaria og mange andre alvorlige myggebårne sygdomme, bør du konsekvent bruge myggespray for ikke at blive stukket, anbefaler Kim Søholt Larsen.

BID FRA VÆGGELUS KAN LIGNE SKOLDKOPPER Lus, lopper og flåter er Zantey KSL’s speciale. Og specielt én form for blodsuger er i hastig fremmarch disse år: Væggelus. ”Vi tager dem med hjem fra hotelophold både herhjemme og sydpå, og har du først fået væggelus i dit hjem, er de næsten ikke til at slippe af med

2 8 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

igen,” siger Kim Søholt Larsen.

Langt fra alle skadedyrsbekæmpere ved nemlig tilstrækkeligt om væggelusen, der kan være resistent over for en række insektmidler og lever i sengens og soveværelsets mindste revner og sprækker for at komme frem om natten, hvor den typisk suger blod fra de kropsdele, der stikker ud under dynen; arme, ben og hals.

Kim Søholt Larsen har selv prøvet det. ”Efter et ophold på et lidt lurvet hotel i Rom fik jeg et ret heftigt udslæt efter væggelus. Stikkene udviklede sig til totre cm store røde plamager med en blære i midten. Meget lig skoldkopper.

Men uden feber. Det kløede ganske forfærdeligt,” siger han.

Mange, ca. hver 10. gætter man på, reagerer slet ikke på væggelusebid.

De er lumske gæster, der kan overleve næsten alle steder i dit hjem, advarer Kim Søholt Larsen. Er du det mindste i tvivl om der har sneget sig blinde blodsugende passagerer med hjem i kufferten, anbefaler han at hælde al bagagen i kummefryseren en dags tid. Kniber det med frysekapacitet, bør alt vaskes i en fart efter hjemkomsten.

DU MÆRKER IKKE FLÅTBID Sidst, men ikke mindst er den lille skovflåt årsag til en række sygdomme både i huden og resten af kroppen.

Flåter sprøjter et bedøvende middel ind, inden de bider, så du mærker ingenting. Men den lille blodsuger kan overføre en hel parade af sygdomme med Borreliose (borrelia-bakterien) som den mest kendte og omtalte. ”Nogle oplever, at flåtbidet klør ligesom et myggestik. Men det er meget forskelligt, hvordan immunforsvaret reagerer,” siger Kim Søholt Larsen, der råder alle til at tjekke sig selv og hinanden for flåter efter en tur i skoven.

”Bliv ude på skovstierne. Der er sjældent flåter. De bor inde i krattet. Og træk strømperne uden på buksebenene,” anbefaler han.

3 TIPS MOD VÆGGELUS Tre anbefalinger fra Kim Søholt Larsen:

• TJEK altid under madrassen især på lidt lurvede hoteller. Væggelusens små sorte ekskrementer og afstødte huder er her ret lette at få øje på.

• TØM hele kufferten i fryseren og smid den med ned, når du kommer hjem fra en rejse. Den tørre kulde slår væggelus ihjel, så lad det hele ligge en dags tid.

• MELD altid fund af væggelus til hotelpersonalet. På grund af øget rejseaktivitet er de små skadedyr i fremgang overalt i verden.

OM EKSPERTEN Kim Søholt Larsen er cand. scient i biologi og PhD, samt administrerende direktør i konsulentfirmaet Zantey KSL, der rådgiver om forebyggelse og bekæmpelse af flåter, lus lopper og andre skadedyr. Kim Søholt Larsen har en fortid i Statens

Skadedyrslaboratorium, hvor han igennem mange år bl.a. beskæftigede sig med blodsugende insekter.

TEMA H U D E N

PSORIASIS KAN FOREBYGGES

1 ud af 30 danskere oplever netop nu udbrud af den arvelige sygdom med kløe og udslæt på kroppen. Omfanget af de mest almindelige tilfælde kan begrænses.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

”

Da jeg var barn led jeg meget af psoriasis. Jeg havde små sårdannelser flere steder i hovedbunden”, fortæller 24-årige Danielle Bloch.

Hun er en blandt mere end 160.000 danskere, som har psoriasis i mindre eller svære grad. ”Mine psoriasis udbrud var værst, da jeg var barn. Jeg kløede mig ofte til blods, og fik sårdannelser i hovedbunden, på grund af at hårbunden ikke kunne få ilt. Nu oplever jeg kun lidt kløe og får mindre udslet på mit bryst, pletter på kroppen og især i hovedbunden, når vejret skifter og der kommer temperaturskift.”

Vejret har ofte en indflydelse på sygdommen. Typisk forværres sygdommen om vinteren, hvor luftfugtigheden er lav, og huden ikke udsættes for så meget sollys. Som hos så mange andre med psoriasis er sygdommen netop gået i udbrud, nu hvor vejret skifter fra vinter til forår. Kløen og udslet tager til på albue, knæ, knoer skulder og ryggen, men som i Danielle Blochs tilfælde, så er det ikke udelukket med andre steder på kroppen. I de værste tilfælde kan psoriasis blive invaliderende.

UDBRUDDENE KOM AF STRESS ”Som barn hang min psoriasis udbrud ofte sammen med, at jeg blev stresset, når jeg blev mobbet i folkeskolen.

Kroppen skulle ligesom finde en måde at reagere på, og det var med kløe og udbrud i mit tilfælde”, siger Danielle Bloch, som også gør opmærksom på, at hun havde mere psoriasis, da hun røg i gymnasiet.

Psoriasis er kendt for at være arveligt. I Danielle Blochs tilfælde har hendes mor også psoriasis, selvom det i hendes tilfælde er taget markant af med årene. Ofte springer denne sygdom en generation over. Det skete også i Danielle Blochs tilfælde, hvor det var hendes oldemor, som havde psoriasis. ”Da jeg ved, at jeg er lider af denne hudsygdommen passer jeg ekstra meget på med ikke at indtage for meget alkohol og så undlader jeg at ryge. Det er alt sammen med til at begrænse omfanget af de værste udbud – og er på den måde forebyggende og begrænsende”, oplyser Danielle Bloch.

KORT OM PSORIASIS Navnet psoriasis kommer af det græske ord for kløe. Psoriasis er præget af røde, fortykkede områder på huden, der er dækket af glinsende skæl. De ramte hudområder findes særligt ofte i hårbunden, på albuer og knæ samt den nedre del af ryggen.

Nogle mennesker med psoriasis får desuden en særlig form for gigt, psoriasisgigt. Årsagen til psoriasis er ukendt. Meget tyder på, at de hvide blodlegemer er medvirkende til psoriasis udvikler sig. De hvide blodlegemer er en del af kroppens immunforsvar, men de kan få signaler, der gør, at de vandrer ud i huden, hvor de så er medvirkende til, at hudcellerne begynder at dele sig mere end sædvanligt.

HVORDAN BEHANDLER DANIELLE SIN PSORIASIS? Sol, sol, sol og sol. En effektive måde jeg kan behandle min psoriasis er ved at tage sol. Dog kun om vinteren, hvor at den naturlige mængde sollys er begrænset.

En tur til Det Døde Hav. Ca. en gang om året tager jeg til Det Døde Hav i Israel hvor en kombination af sol, det tørre og varme klima samt det saltholdige hav har en god effekt på min psoriasis.

Danielle bruger cremer og geler med høj saltkoncentration og naturlige mineraler, da disse er velegnet til en meget tør, rød og skællende hud, så som hendes psoriasis udbrud.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 2 9

ANNONCE

ER DU I OVERGANGSALDEREN?

”Vi skal kunne tale om tingene”

Joan Ørting anbefaler Menoflora

Overgangsalderen er en naturlig periode i alle kvinders liv, og vi skal tale om det og give de gode råd videre.

Afhjælper hede- og svedeture Menoflora indeholder bl.a. rødkløver, der bidrager til at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder og afhjælper gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet. Menoflora indeholder desuden salvie, der har en sveddæmpende effekt.

Også for dine knoglers skyld Menoflora indeholder også D-vitamin, der støtter vedligeholdelsen af knogler.

Dette er specielt vigtigt for kvinder i overgangsalderen, fordi kvinder i netop denne periode mister meget knoglemasse.

Joan Ørting: Joan Ørting, der i dag er 56 år, foretrækker naturlige løsninger på naturlige problemer.

Derfor bruger hun Menoflora.

Joan Ørting, der selv gennemlever overgangsalderen i disse år, bruger Menoflora i forbindelse med overgangsalderen. Indholdsstofferne afhjæler f.eks. hede- og svedeture.

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen.

Slut med hedeog svedeture Kender du følelsen? Plejer det at være så varmt og så fugtigt? Kroppen føles varm, du sveder og hjertet banker.

Måske er du i overgangsalderen.

Hvad er overgangsalderen?

Som kvinde fødes du med et begrænset antal af æg og der produceres ikke flere. Antallet falder igennem livet. Fra du begynder at menstruere forbruges mindst et æg pr. måned. Det totale antal æg er dog langt højere end antallet af blødninger gennem et helt liv.

Når reserven af æg er brugt op, falder østrogenniveauet og overgangsalderen indtræder. I Danmark indtræffer sidste blødning gennemsnitligt ved 51,6 år. Man kommer således typisk i overgangsalderen mellem det 45. og 56. leveår.

Gener i overgangsalderen Overgangsalderen medfører en række gener i de år, hvor klimakteriet, som tilstanden også kaldes, står på. Problemerne varierer fra kvinde til kvinde og kan bl.a. være: • hedeture/svedeture • humørsvingninger • træthed • hovedpine/migræne • hud- og slimhindeproblemer • nedsat sexlyst • knogleskørhed Joan Ørting, der selv gennemlever overgangsalderen i disse år, bruger Menoflora i forbindelse med overgangsalderen. Indholdsstofferne afhjæler f.eks. hede- og svedeture.

Hvad indeholder Menoflora?

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen: Rødkløver indvirker på gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet.

Salvie er en gammelkendt plante med en sveddæmpende effekt. Salvie bidrager til velbefindendet under overgangsalderen.

D-vitamin, der støtter opbygningen af knogler. Dette er specielt vigtigt, fordi kvinder i overgangsalderen mister meget knoglemasse.

B6-Vitamin understøtter en naturlig hormonbalance og bidrager til at regulere hormonaktiviteten.

Prøv Menoflora til halv pris • Til dig, som gerne vil slippe for gener som hede- og svedeture og komme lettere gennem overgangsalderen.

• Menoflora kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Kun kr. 99,- for 45 dages forbrug.

• Menoflora kan købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på tlf.: 82 30 30 40 – hverdage kl. 8-16.

NORDENS FØRSTE GRAVIDITETSMESSE

åbner i København med fokus på mere viden og mindre tabu.

TEKST VICKIE BUDDEN

Hvert niende barn i Danmark er undfanget med en hjælpende hånd. Det svarer til, at der i hver skoleklasse går to til tre børn, som er kommet til verden ved assisteret reproduktion. Tabuet om den ufrivillige barnløshed er dog stadig så stort, at kun de færreste taler om det.

En gruppe fagfolk har derfor taget initiativet til Nordens første Fertilitetsmesse. ”Målet er at få større åbenhed om barnløshed, så de barnløse og deres familier kan se, hvilke muligheder der er for at få hjælp, og så de kan få talt sammen med ligesindede”, siger Vickie Budden om den messe, der slår dørene op i Bella Centeret i København den 22. april. ”Vi mangler et sted, hvor man som almindeligt menneske kan indsamle viden til at træffe et personligt og informeret valg, når man står i en situation, hvor man ønsker sig et barn, der ikke kommer af sig selv”, påpeger Vickie Budden, der har 15 års erfaring som akupunktør for kvinder i fertilitetsbehandling. ”I mit erhverv møder jeg tusindvis af ufrivilligt barnløse hvert år, og jeg oplever, at de ud over den information deres egen læge kan give dem, har et enormt behov, en masse skam og tvivl, og desværre også stor uvidenhed, som vi kan afhjælpe ved at stille eksperterne til rådighed for dem. Vi kan sige: Du er ikke alene.”

ind- og udenlandske klinikker. Messen henvender sig til begge køn. ”For mænd rammes også hårdt af forældede forestillinger om virilitet, og hos op mod hver andet par, der oplever problemer med at blive gravide, skyldes det sædkvaliteten”, siger Vickie Budden og tilføjer: ”Vi ligger alle sammen under for forestillingen om at være perfekte. Vi regner med, at når vi kan tage en Ph.D., løbe et maraton og få et fedt job, så kan vi også få et barn, når det passer ind i vores liv. Men fertilitet kan ikke kontrolleres og styres. Ved at tale højt om det faktum, at så mange oplever problemer, giver vi folk et fundament for at beslutte, hvordan de bedst opnår drømmen om et barn. Den gode nyhed er, at 71 pct. af dem der begynder et behandlingsforløb, også bliver gravide”.

Fertilitetsmessen den 22.-23. april har udstillere fra ind- og udland samt foredrag om nogle af de aktuelle forskningsresultater og problemstillinger, der er på tapetet for moderne mennesker, der gerne vil have et barn.

71 PCT. GRAVIDE Fertilitetsmessen har flere tilbud. Det drejer sig bl.a. om sædbanker, kostvejledning, partneradoption, hormonbehandling og

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

31

A K T U E LT

Vi lider alle under succestyranniet Emilia Van Hauen er topaktuel. Om få uger kommer hun med bogen ”Succestyranniet”. Bogen sætter fokus på det moderne menneske, som oplever et så stort ydre pres, at det går i stykker indeni.

TEKST NILS SJØBERG FOTO DITTE CAPION HÅR & MAKEUP LOUISE LIIBERG

”Jeg elsker at holde foredrag, og at der er nogen, der gider stykker inden i.” høre på mig.” Med denne bemærkning afslutter Emilia Van ”Imens det tidligere kun ramte eliten, så rammer det i dag Hauen godt en times mobilsamtale på vej fra sit hjem i alle mennesker. Vores vilkår og det pres vi lever under i dag hovedstadsområdet til Vejle, hvor hun skal holde foredrag for er umenneskeligt. Det betyder, at mange bliver syge på en personalegruppe. grund af ydre pres. Det er sygeligt.” ”Vi gør mange ting i vores liv, som ikke giver os følelsen af I hendes nye bog gør hun opmærksom på, at 70 pct. af tilfredshed. Det er et tyranni, at vi ikke tør melde os ud af befolkningen lider af det, man kalder bedragersyndromet. det,” mener Emilia Van Hauen, der gør opmærksom på, at Det er en forestilling om, at vi slet ikke er i stand til at gøre de færreste har gjort sig det klart. alt det, som vi tror, at vi kan. Det er dog ikke en psykologisk ”For tre år siden røg jeg ud i en krise i forbindelse med en diagnose. dårlig anmeldelse af en bog, som fik en god omtale alle andre steder.”

PÅ SCENEN Med et trylleslag oplevede hun, hvad forskellen på succes Emilia Van Hauen mener, at de fleste mennesker har en og fiasko betyder for mennesker i det moderne samfund. opfattelse af, at de bliver afsløret som urimeligt heldige, hvis ”Hvordan kunne det være, at en anmeldelse kunne betyde de har lavet en god præstation. så meget. Det viste sig, at anmelderen havde ramt et sår ”Det interessante er, at dem der lider mest af frygten for inde i mig. Det handlede om, at at blive afsløret lige om lidt, også jeg i hele mit liv har følt mig dum er dem, der er mest samvitog udenfor,” fortæller Emilia Van tighedsfulde og dygtige.”

DER ER TO HOVEDPOINTER I Hauen.

Manuskriftet til den nye bog er BOGEN ”SUCCESTYRANNIER” At den kritiske anmelder efterføludviklet via en række foredrag gende anbefalede hendes bog om ”Succestyranniet” over tre år.

Vi skal holde op med at fokusere på en ”Ladycool”, som årets sommer”Det er af en eller anden grund masse situationer, hvor vi alligevel ikke kan læsning hjalp ikke på Emilia Van et tabu, når man har en periode gøre noget – og vi skal fokusere på, hvad vi Hauen sårede følelser. Såret af sit liv, hvor man oplever, at alt gerne vil bidrage med til fællesskabet. inden i hende kunne ikke hele. går skidt. Jeg har derfor prøvet Dyrk de relationer, der betyder noget for Hun var blevet en del af det at sætte spot på nogle af de dig – alt andet kan du i princippet opgive. succestyranni, som hun nu har tabuer, som vi lever under som skrevet om. mennesker,” siger forfatteren og foredragsholderen og fortæller, at SELV BEDRAG hun aldrig har oplevet så meget Emilia Van Hauen lægger ikke skjul på, at hun som mange fokus fra andre mennesker, som hun har gjort i forbindelse andre mennesker i 2017 er narcissistisk. Hun giver klart udtryk med udarbejdelsen af denne bog. for det i bogen ”Ladycool”, som handler om moderne kvin”Det at føle sig uden for og føle sig dum har været en delighed – og hun viser det igen i bogen ”Succestyranni”. drivkraft for mig i mit arbejde for at komme ind i varmen ”Det flyttede ikke noget inden i mig, at anmelderen havde som sociolog og foredragsholder. Hvis jeg ikke havde følt skiftet mening. Jeg var også skamfuld over, at jeg ikke kunne mig så dum, så var jeg ikke blevet foredragsholder. Jeg ville komme ud af mine sårede følelser. Så begyndte jeg at ikke have haft et behov for at stå på scenen og føle mig dele det med andre og opdagede, at samtlige mennesker klog.” kæmper med en kombination af succes og fiasko.

Samtidig har interessen for at finde ud af, hvad andre gør Det er vanvittigt, at det får lov til at fylde så meget i os,” fået Emilia Van Hauen til at blive sociolog. påpeger Emilia Van Hauen. ”Min drivkraft kommer fra det at stå på scenen – se mig nu I sin nye bog henviser hun til, at læge Marianne Mørcks for pokker. Jeg er enormt god. Jeg bliver derfor så såret, når antager, at 40 pct. af alt sygefravær skyldes stress, angst og andre kradser i det sår, som jeg forsøger at skjule,” fortæller depression.

Emilia Van Hauen, der allerede før ”Succestyranniet” udkom”Det ydre pres er blevet så stort og alment, at vi går i mer, er overbevist om, at hun rammer noget vigtigt i os alle.

32 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

A K T U E LT

MERE OM EMILIA VAN HAUEN Født i 1966 Uddannet cand. Scient.soc. fra Københavns Universitet 2002, HD fra CBS og arbejder i dag som foredragsholde, konceptudvikler strategisk rådgiver og kommentator.

Er desuden forfatter til fem bøger. Senest ”Ladycool. Dit køn er en styrke – brug det”, 2014.

Har sammen med sin eksmand Jamen Van Hauen sønnerne William og Silas og er bonusmor til Victor

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 3 3

34 S U N DH E D+ + N R . 0 4 / 2 0 17

TÆ T P Å

GRAVID OG ANGST

håbet vinder altid Kan man være angst og blive mor? Nej, var Lise Krygers eget svar. Hun har lidt af social angst siden hun var teenager, og tanken om moderskab var meget fjern. Men lysten kom alligevel snigende, og efter et par år med mislykkede graviditetsforsøg og fertilitetsbehandling fik hun en lille søn. Perioden var hård. Men det kan lade sig gøre, hvis du passer på dig selv og går lidt på kompromis med livet.

E

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO BO AMSTRUP/SCANPIX

n sommerdag i 2009 står Lise Kryger foran sin gadedør med sin nyfødte søn.

Hun er på vej til mødregruppe for første gang. Men hun går i stå.

Benene vil ikke transportere hende længere. Hjertet hamrer, kroppen ryster og tårerne står ud. Hun ringer på døren og får sin mand til at lukke sig ind igen.

Lise Kryger har ikke på noget tidspunkt haft lyst til at deltage i mødregruppe. Hun er bange for at bryde sammen og være nødsaget til at fortælle om sin angst. Bange for, at de andre kvinder skal se på hende med andre øjne end som glad nybagt mor. Det er sundhedsplejersken, der præsenterer idéen om mødregruppe.

Lise fortæller, at hun ikke har lyst til at deltage og forklarer, at det skyldes, at hun har social angst. Sådan en situation har sundhedsplejersken aldrig stået i før, men hun synes nu stadig, det vil være en god idé for Lise at deltage.

Da Lise fortæller hende om episoden foran gadedøren, siger sundhedsplejersken, at det er vigtigt, at Lise har det godt som mor, så hvis det er uden mødregruppe, skal det selvfølgelig være sådan.

“Det er en kæmpe lettelse at få lov til at være mor på min egen måde”, fortæller Lise Kryger.

Inden livet som mor begynder, er der gået mange år forud med angst og fertilitetsbehandling og en fornemmelse af aldrig at kunne blive mor.

“Jeg har altid tænkt, at ‘det sker aldrig for mig. Man kan ikke være angst og blive mor”, fortæller Lise Kryger. Da håbet om et barn alligevel begynder at spire, skal det vise sig ikke at være helt nemt.

DEN UKENDTE ANGST Lise Kryger får sit første angstanfald i slutningen af 9. klasse.

“På det tidspunkt ved jeg ikke noget om angst, og jeg ved ikke, hvad det er, jeg oplever”, fortæller Lise.

Det viser sig flere år senere, at hun har social angst. Men det er hun ikke bevidst om som ung: “Jeg har en følelse af at miste kontrollen over mig selv, ikke at kunne være stærk. Og jeg er bange for at folk opdager, at jeg ikke er stærk. For hvis jeg ikke er stærk, er jeg jo svag.”

Angsten begynder at slå ud i alle tænkelige sociale situationer. Sammen med sin familie og venner, når

“Jeg har altid tænkt, at det sker aldrig for mig.

Man kan ikke være angst og blive mor” hun går ned ad gangen, er i skole og til fødselsdage.

“Jeg er bange for, at folk synes, jeg er mærkelig og en outsider.”

Lise holder sin angst for sig selv.

Som 17-årig begynder hun dog at gå til psykolog. Men på det tidspunkt ved man ikke ret meget om angst.

“På dette tidspunkt er kognitiv terapi ikke særligt udbredt, så det er traditionel psykoterapi, jeg får. Men angsten bliver ved, for jeg får ikke redskaber til at stoppe de negative tanker og angstspiraler, jeg ryger ind i.”

Angsten gør det også svært for Lise at finde en uddannelse, hvor hun kan fungere. De fleste uddannelser er meget sociale med oplæg i klasserne og sociale arrangementer.

“Indtil jeg er 30, er der ikke et tidspunkt, hvor angst ikke er inde i billedet”, fortæller Lise.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 3 5

TÆ T P Å ERKENDELSEN AF ANGSTEN Men efter skæringspunktet omkring de 30 år begynder der at ske gode ting. Lise får noget medicin, som virker mod angsten, hun er gået i gang med en uddannelse som mediegrafiker og finder et aftenkursus om angst på Fobiskolen.

“Jeg finder for første gang ud af, hvad angst er. Og det går op for mig, at man kan arbejde med angsten,” fortæller Lise, som et par år efter begynder i kognitiv terapi.

“Det bliver klart for mig, hvor intenst man kan arbejde med angsten uden at arbejde med en masse andre ting. Jeg får sat struktur på nogle tanker. Det er et stort skridt på vejen.”

I mellemtiden i 2002 møder Lise sin nuværende mand, som bliver hendes urokkelige støtte.

“Jeg havde besluttet mig for, at den næste mand, jeg møder, skal vide alt om mig og min angst. Jeg vil ikke længere foregive at være en anden, end jeg er. Så det er lidt en lakmusprøve. Men han rummer det heldigvis 100 procent”, fortæller Lise.

DE BLÅ STREGER Det går godt med Lise og hendes kæreste, og efter fire års forhold beslutter de sig for at forsøge at få et barn. De prøver på egen hånd i et års tid, uden held. Undersøgelser viser ellers, at der ikke er noget galt. De begynder i fertilitetsbehandling, men efter et år er det stadig intet resultat. Lise er ikke i tvivl om, at det er angsten, der blokerer for en graviditet.

“Under behandlingen bliver jeg proppet med hormoner, som sparker til angsten. Min krop er i konstant alarmberedskab med indre uro og hjertebanken.

Angsten kører fuldstændig op og ned, jeg kan slet ikke styre det.”

Lise og hendes mand holder en pause og får lidt luft fra behandlingerne.

“Det er egentlig en god periode. Vi flytter fra et sted, vi ikke bryder os om, til et sted, hvor vi kommer til at elske at bo. Og min far var blevet erklæret rask fra en kræftsygdom.”

I efteråret 2008 giver Lise og Peter fertilitetsbehandlingen endnu et forsøg. Der er ét af 3 6 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

Lises æg tilbage fra den sidste behandling. Og så bliver hun gravid.

“Jeg tager 10-12 graviditetstests, som alle er fyldt med blå streger,” griner Lise.

GLÆDE OG SORG Glæden bliver dog hurtigt hårdt udfordret. Tre dage efter de positive graviditetstests får Lise besked om, at hendes fars kræftsygdom er vendt tilbage.

På trods af, at han for nylig er blevet erklæret rask, har kræften snydt ham, og den er nu så fremskreden, at han kun har få måneder tilbage at leve i.

“Det er en mærkelig tid, for der er både glæde over graviditeten og en stor sorg over, at jeg snart skal miste min far. Og over, at han aldrig vil nå at se sit barnebarn.”

Lægernes forudsigelse holder

”

“Det er en mærkelig tid, for der er både glæde over graviditeten og en stor sorg over, at jeg snart skal miste min far... ”

desværre stik. Da Lise er tre måneder henne, dør hendes far.

“Det er svært at være så ked af det”, fortæller Lise, som af psykologer bliver anbefalet ikke at gå for meget ind i angst- og stresseksponeringer i kølvandet på farens død. Det vil være belastende for hendes gravide krop, hvis hun stresser for meget oven i sorgprocessen.

“En psykolog råder mig i stedet til at gå all-in på at nyde graviditeten. Købe babytøj og graviditetsblade og indrette børneværelse. Og det hjælper faktisk. Men det betyder også, at jeg afskærer mange kontakter i den periode. Jeg kan ikke overskue at tage andre ind i mit liv. Selvom det er hårdt, føles det som det rigtige at gøre,” fortæller Lise, som erkender, at den isolerede gravid-boble også har en skyggeside.

TÆ T P Å

TEGN PÅ SOCIAL ANGST

(flere af symptomerne kan også opleves ved andre former for angst) • Rysten, sveder og er anspændt • Ondt i maven, snurren i hænder, læber og hud • Rødmen og stammen • Kvælningsfornemmelse, svimmelhed og åndedrætsbesvær • Hedeture og kuldegysninger • Uvirkelighedsfølelse og grådanfald • Myldertanker, som “hvad nu, hvis…” og ”om lidt går det garanteret galt” Kilde: slipangsten.dk

“Det er også ekstremt ensomt.

Andre gravide synes, det er irriterende, at folk kommenterer deres mave og gerne vil røre den. Jeg vil ønske, jeg kan give nogen lov til at røre ved min mave.”

DET HÅRDE ÅR Lise Kryger har tidligere i sit liv

MERE OM LISE KRYGER: Lise Kryger, 45 år, bosat i Århus.

Uddannet mediegrafiker.

Arbejder som selvstændig med hjemmesiden slipangsten.dk, hvor angstramte kan få råd og vejledning via kurser.

Forfatter til bogen ‘Mor med angst’.

Gift med Peter og mor til Sebastian på otte år.

taget medicin mod angst. Men både under fertilitetsbehandlingen og graviditeten vælger hun ikke at gøre det.

“Jeg tør simpelthen ikke tage chancen, hvis det kommer til at påvirke barnet. Alle fagpersoner råder mig ellers til at tage medicin, men det vil jeg ikke. Derfor er det vigtigt, at jeg under graviditeten sætter mit liv i struktur og ikke udsætter mig selv for ting, der unødigt kan aktivere angsten.”

Lise døjer dog stadig med angstsymptomer under graviditeten, særligt fordi hun må undvære medicinen.

“Jeg tænker, at det her år skal jeg bare igennem. Det bliver hårdt, men det er kun ét år ud af et helt liv. Så jeg sætter mit liv på stand-by det år”, fortæller Lise og glemmer ikke sin mand, som i perioden er hendes ventil til livet.

“Min mand er en kæmpe støtte. Han bærer mig igennem det. Jeg har hans fulde opbakning, og jeg er også meget åben over for ham. Jeg fortæller ham præcis, hvordan jeg har det.”

En juni-dag kommer Sebastian til verden. Og barslen forløber fint. For mange er det overvældende at få et barn, og man kan netop blive angst for, om man nu gør det rigtige. Men pudsigt

”

“Jeg har en følelse af at miste kontrollen over mig selv, ikke at kunne være stærk. Og jeg er bange for at folk opdager, at jeg ikke er stærk. For hvis jeg ikke er stærk, er jeg jo svag.”

nok lirker den nye situation ikke ved Lises angst.

“Jeg har stadig angst. Men den handler om alle mulige andre ting end lige det at blive mor.

Det er som om, det bare er en forlængelse af mig og mit liv. En følelse af, at det går nok.”

I dag, otte år efter, har Lise lært at leve med sin ængstelige livsfælle: “Jeg tror ikke, jeg har haft det så godt i mit liv, som jeg har nu.

Jeg har stadig angst, som skaber forhindringer for mig, men jeg er i dag medicinfri. Og jeg har skabt en tilværelse, som jeg har det godt med, og med de værdier - og den bagage, jeg har.”

For Lise har håbet båret hende gennem de tider, der ellers så håbløse ud. I årene med graviditetsforsøg og angst, så fremtiden ind imellem dyster ud, fortæller Lise.

“De gange, hvor håbet om at få et barn ind imellem forlod os, var de sorteste huller. Det var så sort, som det overhovedet kan være. Men håb og ikke-håb overlapper hele tiden hinanden i sådan et forløb. Selv om man tænker, at det her kommer aldrig til at ske, så vinder håbet altid.”

GODE RÅD FRA LISE KRYGER TIL GRAVIDE MED ANGST • Få så meget støtte som overhovedet muligt. Søg selvhjælpsgrupper for gravide med angst eller opret din egen gruppe på nettet, hvor du kan tale med kvinder i samme situation. Få snakket og grædt og find gode strategier til at håndtere den periode, hvor du er gravid. Opsøg evt. hjemmesiden slipangsten.dk for hjælp og vejledning.

• Sig det højt til dem, der er tæt på, familie og venner. Fortæl, at der er angst med i spillet. Og få lettet presset ved at fortælle om de dårlige oplevelser. Jo mere det ophober sig, jo værre.

• Kernen af mennesker omkring dig skal være med på, at der er ting du ikke vil deltage i.

• Brug mindfulness-teknikker til afstresning. Det er særligt godt i graviditetsfasen, bl.a. fordi det er så afslappende. Du lærer at være til stede i øjeblikket og ikke lade tankerne køre med bekymringer for fortid eller fremtid.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 3 7

F ADN A V EE BRLTA ODR I A L

SAUNA ER VEJEN FREM TIL GENOPBYGNING

Narconon kursuscenter satser hårdt på at genopbygge misbrugeres selvværd. ”Havde man givet den enkelte mulighed for at opbygge sit selvværd og sine livsfærdigheder, så havde man kunne undgå, at så mange ender som misbrugere.” Det mener Jørgen Jørgensen, forstander for Narconon-Europa, et kursuscenter med 21 medarbejdere, som arbejder med blandt andet rådgivning, undervisning og wellness. Narconon-Europa, der bygger på grundlæggeren af Scientology, L. Ron Hubbards, principper, hjælper mennesker fra hele Europa ud af deres misbrug.

For at kvalificere sig til et kursusophold på Narconon skal den enkelte kursist igennem et lægetjek inden han starter for at sikre sig, at vedkommende kan klare et medicinfrit program.

Først går kursisten igennem en abstinensfase, hvor ubehaget mindskes ved at give kosttilskud og lave forskellige øvelser, der retter ens opmærksomhed udad. Derefter gennemgår kursisterne et saunaprogram, hvor de dagligt igennem et par uger opholder sig i en 65 grader varm sauna i ca. 5 timer, afbrudt af et brusebad ca. en gang hvert kvarter, når der er brug for at køle af. I saunaen udskilles de giftstoffer, som har hobet sig op i kroppen. Eksempelvis kan THC fra cannabis have sat sig fast i fedtlaget rundt omkring i kroppen.

”Grunden til, at vi bruger en detox-metode er, at hvis vi ikke får stofresterne ud af kroppen, vil de senere hen kunne påvirke hjernen i en sådan grad, at personen igen føler trang til det pågældende stof. Derfor er det vigtigt, at vi får fjernet giftstofferne i kroppen, før den enkelte kursist starter på kurserne i livsfærdigheder”, siger forstander Jørgen Jørgensen. ”På kurserne arbejder vi med at gøre den enkelte kursist klar til at komme videre i livet. Gennem film, øvelser og praktiske opgaver arbejder vi med at få den enkelte kursist hen til et punkt, hvor han eller hun føler at livets problemer kan klares uden brug af stoffer. Det er netop manglende evner til at klare livets udfordringer, der får mange til at ty til stoffer som en ”redning””, udtaler Jørgen Jørgensen.

Som for eksempel skyldfølelse, der kan være en årsag til, at kursisterne har svært ved at omgås andre mennesker. ”Kursisterne kommer blandt andet igennem skyldfølelsen ved at skrive deres oplevelser ned for sig selv, vise det til kursuslederen, hvorefter papiret rives i stykker, så der ikke er nogen, som kan misbruge det. Derefter hjælper vi dem med at lave en handlingsplan, så de kan komme videre, ligesom vi støtter dem med en mentorordning på op til seks måneder, efter at de har afsluttet deres kursusophold”, siger Jørgen Jørgensen.

Få mere ENERGI til LIVET ... med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum Livsstilshøjskolen står for Fællesskab, hjerterum, høj faglighed, spændende almendannende fag, et godt grin og Højskoleliv, når det er bedst.

Livsstilskurser Vi har Livsstilskurser på 6 til 44 uger, hvor vi arbejder med veje til sund livsstil og har særligt fokus på Kost, Motion og Psykologi.

Lær bl.a. om at: - opnå varigt vægttab - håndtere stress - finde livsglæde - starte på motion - få sunde vaner Start 6. november, 2. januar, 19. februar, 2. april eller 14. maj.

Energi til livet Den 6. november og 2. januar supplerer vi vores velkendte livstilslinje med en særlig linje, som er tilrettelagt for dig, der har brug for at komme i balance f.eks. efter sygdom.

3 8 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

Fri adgang til På vore Livsstilskurser er der fri adgang til kostvejledning, træningsrådgivning, juridisk rådgivning, Nada øreakupunktur, spinning, fitness og vort kreative værksted.

Sommerkurser 2017 I ugerne 27 til 32 har vi temakurser på én uge - alle med stor vægt på både højskoleliv og det valgte tema.

27 28 28 29

Motion skal der til Det sunde liv Vandreuge med yoga og meditation Sund og glad - velegnet for udviklingshæmmede.

30 Naturuge - 2 linjer 31 Harmonika på Europatur 31 Sjov med symaskinen 32 Antiinflammatorisk livsstil - 2 linjer Ring og hør nærmere om de enkelte kurser, eller læs mere på vores hjemmeside.

Højbjergvej 2 • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 • info@livsstilshojskolen.dk • www.livsstilshojskolen.dk

MÅNEDENS GRØNNE

GULEROD roden til alt godt

Gulerødder er en af de almindeligste grøntsager i de danske grøntsagsskuffer. Udover at være en formidabel snack i alt sin enkelhed kan guleroden bruges på talrige måder.

TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO SHUTTERSTOCK

I SÆSON HELE ÅRET

Sødlige, faste og sprøde gulerødder kan købes året rundt. Men de helt nyopgravede med grøn top er i sæson herhjemme fra juni til september.

GULEROD I FLERE FARVER

SKRÆLLEN ER SUND

Gulerødder er en grov grøntsag, da den er rig på kostfibre. Fibrene findes fortrinsvis i gulerodens skræl. Derfor er guleroden sundest uskrællet. Gulerødder indeholder desuden A-vitamin, beta-caroten samt mineralerne kalium og jod.

Gulerødder findes i både hvide, gule, orange, lilla og røde farver. De farvede gulerødder egner sig bedst til at spise rå, så de beholder deres flotte farve.

KULØR TIL JUICEN

Grøntsager kan også drikkes!

En gulerod er en lidt sødere grøntsag og fungerer derfor utrolig godt i juicer sammen med eksempelvis æble, ingefær og citron.

SNACK PÅ FARTEN

Gulerødder er et nemt mellemmåltid, da de nemt pakkes i en plastpose i tasken, kan indtages på farten og holder blodsukkeret stabilt, så du undgår at gå ”sukkerkold”. Dertil kommer en høj mæthedsværdi med få kalorier. What’s not to like.

KAGEN MED DE MANGE FANS

Gulerødder gør kagen sød og saftig, så den kan holde sig i flere dage. Ligefrem sund kan man ikke kalde en gulerodskage, men de sunde ingredienser giver ikke desto mindre en bedre smagsoplevelse. Du finder en rigtig lækker opskrift her: http:// www.saeson-web.dk/opskrifter/ gulerodskage-med-aeble-ogrosiner/

OPBEVARES PÅ KØL

Gulerødder kan holde sig i op til tre uger. Helst i en plastpose i køleskabets grøntsagsskuffe. Køber du gulerødder med top, skal toppen skæres af, da rødderne ellers bliver bløde.

RODEN, DER KAN ALT

Gulerødder kan tilberedes på utallige måder og kan spises både rå, dampede, kogte, svitsede, stegte eller bagte.

Gulerødder kan også bruges til bagning i både brød og kager.

FYLDE TIL KØDET

Få kødet til at fylde lidt mere ved at tilsætte revet gulerod. På den måde får du indtaget mere grønt og får kødsovsen til at række længere i eksempelvis en lasagne.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

. 4 0 4/ /2 0 2 17 0 17 3 9 39 SS UU NN DD HH EE DD + +NN RR . 0

KO S T

Hvilken

TAR

er du?

Tendensen til at spise mindre kød er stærkt stigende. Både af sundheds- og miljømæssige årsager.

Men hvis du ønsker at udelukke kød i din kost, skal du så også sige farvel til mejeriprodukter og æg? Og hvad med fisk og skaldyr? Magasinet Sundhed gør dig klogere på de forskellige ”–tarer” og stiller skarpt på, hvad du skal huske at inkludere i din kost, hvis du udelukker noget andet.

TEKST CHRISTINA BJØRN ILLUSTRATIONER DESIGNED BY FREEPIK.COM

Fra naturens hånd er vi mennesker omnivore. Sagt med et knap så fikst, men måske mere forståeligt ord, ”altædende”, hvilket vil sige, at vi siden tidernes morgen har levet af både planter og dyr.

Der kan være en lang række årsager til vores spisevaner. Religiøse, kulturelle, nødvendige, etiske, sundhedseller smagsmæssige. Langt de fleste mennesker i den vestlige verden har stadig en omnivor livsstil, men flere og flere vælger at skære ned på kødindtaget. Klimaet og miljøet er under stort pres bl.a. fra et stigende gasudslip

LAKTO-VEGETAR

VEGETAR

Vegetarer er en samlende betegnelse for folk, der udelukkende lever af planteføde (frugt, grønt, bær, korn, nødder, bælgfrugter, frø, kerner etc.).

Vegetarer spiser ingen former for kød, fisk og skaldyr. Heller ikke biprodukter fra slagtning af dyr. Til gengæld kan vegetarer supplere planteføden med mælkeprodukter og æg.

OVO-VEGETAR

På www.magasinet-sundhed.dk kan du finde sunde, lækre og kødfrie opskrifter.

4 0 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

fra kvægproduktionen. Et øget fokus på dyrevelfærden får også mange til at vælge de levende væsener fra som energikilde.

Når man starter på en vegetarisk kost, kan mængden af mad være overvældende. Det skyldes at grøntsager er temmelig energifattige. Derfor er en god appetit vigtig, hvis du vil tage denne levevis til dig. Hvis du vælger at ekskludere kød fra din kost, kan du gøre det på flere måder. Her får du et overblik over dine muligheder og deres fordele og udfordringer.

En ovo-vegetar lever af planteføde (frugt og grønt, bær, korn, nødder, bælgfrugter, frø, kerner etc.), men supplerer sin plantebaserede kost med æg.

En lakto-vegetar lever af planteføde (frugt, grønt, bær, korn, nødder, bælgfrugter, frø, kerner etc.), men supplerer sin plantebaserede kost med mælkeprodukter.

KO S T

PESCETAR

Pesce eller pescado på henholdsvis italiensk og spansk betyder ‘fisk’. En pescetar er således en vegetar, som supplerer den plantebaserede kost med fisk og skaldyr.

FLEKSITAR

For mange er overgangen fra den omnivore livsstil til fuldbyrdet vegetar et liv som fleksitar. Her spiser man overvejende vegetabilsk, men supplerer med animalske produkter, når trangen melder sig eller lejligheden kræver det. Mange er således fleksitarer ved festlige arrangementer og højtider for ikke at være til besvær eller vække opsigt.

VEGANER

En veganer lever vegetarisk, men har samtidig stærke bevæggrunde for sit valg. Her er hensynet til dyrevelfærd og miljøet i højsædet, og en veganer søger så vidt muligt at undgå at støtte produktionen af lædervarer, pels, uld, honning eller produkter, som er testet på dyr.

RÅ-VEGANER

Ligesom hos en veganer er de etiske og miljømæssige motiver vigtige. Men for en rå-veganer består kosten hovedsageligt af rå og friske frugter, nødder, grøntsager og frø, som på intet tidspunkt har været opvarmet til over 42 °C. Formålet med at leve sådan er, at råvarerne indtages i sin oprindelige form, så enzymer og proteiner ikke omstruktureres eller nedbrydes, og så fødevarerne på den måde bidrager bedst muligt til et sundt liv og et styrket immunforsvar.

FRUGTAR-VEGANER

Lever man som frugtar-veganer, består kosten af minimum 75% rå frugt. Derudover kan der suppleres med friske grøntsager, nødder og frø. Nogle frugtar-veganere lever efter den filosofi, at de ikke vil skade levende organismer og derfor heller ikke plukker frugten, men lever af nedfaldsfrugt og –nødder.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

41

KO S T

Fordelene ved at skære ned på indtaget af kød er mange. Først og fremmest kan det være lettere at leve efter Sundhedsstyrelsens officielle kostråd, idet man får øget fokus på at spise groft og grønt. Ifølge et forskerhold fra Mayo Clinic Arizona lever vegetarer og veganere i gennemsnit længere end andre, og de har, vigtigst af alt, flere raske leveår.

Et større amerikansk studie, ledet af Bonnie L. Beezhold og Carol S. Johnston, påpeger samtidig, at folk, som lever plantebaseret, oplever mindre angst, depression og stress.

Samtidig tyder det, ifølge Fødevarestyrelsen, på, at en vegetarisk kost kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme, nyrelidelser og kræft, mens der også påvises forbedringer for folk med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt og type 2-diabetes, når de fjerner de animalske produkter fra kosten. Man regner med at vegetarers højere indtag af polyumættede fedtsyrer, fibre og kalium spiller ind, kombineret med et nedsat saltindtag.

UDFORDRINGERNE Ønsker man at give sig i kast med den vegetariske levevis, er der nogle udfordringer, som man skal tage seriøst, for sin egen sundheds skyld. Der er nemlig en række næringsstoffer, som kræver lidt ekstra opmærksomhed, så du ikke kommer i underskud.

Vitaminerne B1, B2, B12 og D kan være vanskelige at få nok af gennem kosten, hvis du udelukkende lever plantebaseret. Er du ovo-vegetar, og supplerer plantekosten med æg, får du lidt mere B2- og D-vitamin, men stadig højest sandsynligt ikke nok. Calcium kan også være svært at få nok af, hvis du ikke supplerer den vegetariske kost med mælkeprodukter. Behovet for jern og jod bliver heller ikke opfyldt med en plantebaseret kost alene, og især menstruerende kvinder eller gravide skal tænke over at få jern nok. Vær opmærksom på at jerntilskuddet hæmjern er udvundet af dyr, mens ikke-hæmjern er plantebaseret.

Hæmjern optages dog bedst, hvorfor det ofte anbefales til gravide. Men indtages ikke-hæmjern sammen med vitamin C, eksempelvis i form af et glas juice, så giver det et tilstrækkelig optag.

Supplerer du heller ikke plantekosten med fisk og skaldyr, er der et vigtigt behov for fedtsyren omega-3, som skal opfyldes på anden vis. Det gælder både for mænd, kvinder og børn. Sørg derfor for at gøre hørfrøolie, rapsolie, valnøddeolie og olivenolie til dine daglige

4 2 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

følgesvende og suppler gerne med avocadoer og valnødder flere gange om ugen. Tilskud af omega-3 er også at overveje, hvis du er småtspisende eller gravid. Omega-3 er afgørende for fostrets hjerne og kognitive udvikling, men heldigvis er kroppen sådan indrettet, at den sørger for fostret, før den sørger for dig. Mangel på omega-3 kan dog give kvalme, svimmelhed og træthed. Regner du desuden med at få de essentielle omega-3 fedtsyrer fra økologiske æg og mælkeprodukter, så kræver det, at dyrene har gået på græs og fået tilskud af eksempelvis hørfrøolie i foderet.

Et hurtigt kig på Internettet kan give mange divergerende anbefalinger og kostråd, og det er vigtigt at huske på, at vi på de nordlige breddegrader kan have andre behov end i eksempelvis Asien eller Sydamerika. Følg derfor altid de officielle nordiske næringsstofanbefalinger, som hedder Nordic Nutrition Recommendations og tilgodeser danskernes genetik og livsstil.

BØRN OG KOST Børn vil ofte tage naturlig del i den øvrige families kostvaner, og der er ikke noget til hinder for, at de små også lever vegetarisk. Man skal dog være opmærksom på, at børn i skolealderen ofte spejler sig i kammeraternes vaner – herunder også madvaner – hvilket bør respekteres. Giv derfor dit barn nogle sunde kommunikative værktøjer til at understøtte madvalget eller tillad spegepølsen en plads i madkassen. Børns forhold til mad bør så vidt muligt være forbundet med glæde, lyst og nysgerrighed, så slip kontrollen en smule og pas på at familiens livsstil ikke virker isolerende for de mindste.

OM EKSPERTEN Christina Bjørn er uddannet kostvejleder fra Suhrs Seminarium og har specielt fokus på den humane ernæring og dens påvirkning af krop og sind. Hun er specialiseret inden for sundhedskommunikation til børn og unge. Læs mere om hende på www.christinabjorn.dk.

FRIT VALG

1.499,EXPAIN CHANGE ARM Vibrerer når du overbelaster underarmen. Ændre uvaner som er årsagen til dine smerter.

EXPAIN CHANGE NECK & SHOULDERS Vibrerer når du laver fejl i din muskelaktivitet. Ændre uvaner som er årsagen til dine smerter.

Expain AS • Lille Grensen 7 • 0159 Oslo, Norge • Tlf.: +47 484 45 045 • E-mail: shop@expain.com • Hjemmeside: www.expain.dk

OPSKRIFTER

OG DU SKAL ÆGGE VÆRE BANGE

Gennem årtier var æg bandlyst fra den sunde kostplan, og deres ry er stadig lidt blakket. Helt uforskyldt. Talrige undersøgelser viser faktisk, at æg hverken påvirker kolesteroltal eller risikoen for hjerte- karsygdomme på negativ vis.

Tværtimod. Omne vivum ex ovo, som man siger på latin: Alt liv kommer fra et æg. Lige nu måske endda fra et påskeæg…

TEKST ANNE LARSEN FOTO LINE KLEIN

SPINATSUPPE

Med smilende vagtelæg Denne suppe er både velsmagende og måske endda verdens hurtigste suppe. Hvis du foretrækker piskefløde frem for olivenolie, kan du uden videre erstatte de 2-4 spiseskefulde helt eller delvis med fløde.

4 personer 15 minutters tilberedning DET SKAL DU BRUGE 12 vagtelæg 1,2 liter hjemmelavet kyllinge- og grøntsagsbouillon 400 gram spæd spinat 2-4 spsk. ekstra jomfruolivenolie havsalt og friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Kog æggene smilende i to minutter. Hæld koldt vand over og pil dem. Hvis det er svært, kan du eventuelt åbne skallen med en lille spids saks og klippe lidt forsigtigt.

Skyl og slyng spinaten ren og tør Kog den hjemmelavede bouillon op og kom spinaten i løbende, til den er reduceret og forenet med bouillonen.

Blend suppen med olivenolie (fløde) og smag til med salt og peber. Anret suppen med halve vagtelæg.

44 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

OPSKRIFTER

LØVEMAD tatar med confiteret æggeblomme, sprøde kartofler, mayo og kapers til sprødt og grønt Tatar hakkes af inderlår. Køb det hos en god slagter, hak det selv eller find det friskhakket i supermarkedet.

2 personer Tilberedning: 1 time og 15 minutter DET SKAL DU BRUGE 2 æggeblommer koldpresset rapsolie 2 aspargeskartofler ekstra jomfruolivenolie 1 kvist rosmarin havsalt 1 skalotteløg 2 spsk kapers 4 tsk mayonnaise 300-400 gram okseeller kalvetatar friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 60

grader. Hæld æggeblommerne i en eller hver sin ramekin/ kokotte/portionsskål og dæk dem med rapsolie. Æggeblommerne skal have en time i ovnen.

Skrub og skær kartoflerne i tynde skiver på et mandolinjern/ snittejern. Varm godt med olivenolie op på en mellemstor pande, kom rosmarinkvisten ved og dybsteg kartoffelskiverne, til de er gyldne. Læg kartoflerne på fedtsugende papir, gerne med madpincet, og giv dem et let drys salt.

Skær løget i fine skiver. Dræn kapers for vand eller olie.

Og anret med kød, som hakkes eller snittes let i overfladen med en kniv på kryds og tværs. Top med løgringe, æggeblommer, mayonnaise, kapers og en smule friskkværnet sort peber.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 4 5

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

AVOKADOÆG avokado med indbagt æggeblomme En lækker selvstændig ret eller del af brunch, der kan varieres ved at fjerne det meste af avokadokødet, bruge det i en guacamole med citron, hvidløg, salt og peber og fylde et helt æg i hulrummet. Guacamolen serveres til de indbagte æg.

1 person Tilberedning: 20 minutter DET SKAL DU BRUGE 1 avokado 2 æggeblommer et lille bundt purløg havsalt og friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 60 grader, hvis du vil have en confiteret æggeblomme i blød avokado eller på 190 grader, hvis du vil have en mere hårdt bagt blomme.

Del avokadoen og erstat stenen med æggeblommer i de to halve avokadoers hulrum.

Bag en time ved 60 grader eller 15 minutter ved 190 grader.

Skyl purløg og pak det ind i køkkenrulle. Klip eller skær det fint og top avokadoæggene med det plus lidt salt og et kværn peber.

46 S U N DH E D+ N R . 0 4 4/ /2 0 2 17 0 17

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R

AUSTRALSK BURGER med spejlæg, ananas, rødbede og en fantastisk dressing Den hyggeligste fredag aften-menu. Ingredienserne gøres klar og alle bygger selv deres egen burger.

2 personer Tilberedning: 30 minutter DET SKAL DU BRUGE 2 bløde burgerboller 1 håndfuld rucola 1 rødløg 2 skiver ananas 1 rødbede 4 skiver bacon 250 gram tatar/hakket kalv eller okse med lav fedtprocent 2 æg ekstra jomfruolivenolie 2 skiver cheddarost DRESSINGEN 2 spsk worchestershiresauce 1 spsk abrikosmarmelade 1 spsk macadamianøddeolie eller ekstra jomfruolivenolie 1 fed hvidløg røget paprika havsalt og friskkværnet peber SÅDAN GØR DU Salaten skylles og rengøres.

Rødløg skæres i fine skiver/ringe.

Rødbede skrælles og skæres i tynde skiver på mandolinjern/snittejern. Bacon steges sprødt på pande eller i ovn på fedtsugende papir ved 200 grader i ca. syv minutter.

Kødet formes til to store flade bøffer, som hakkes/snittes let i overfladen med en kniv på kryds og tværs. Grilles eller steges på bacon-panden.

Dressing piskes og smages til med salt, peber og paprika.

To spejlæg steges på pande sprayet med olivenolie.

Burgerbollerne lunes Underbollerne anrettes med halvdelen af dressingen. Salat, kød, ost, rødløg, ananas, rødbede. Spejlæg og bacon stables på. Det sidste dressing dryppes over, før overbollen trykkes på. Stik evt et træspyd igennem hele burgeren.

Vind

!

Se h på vorda side n 82

VIND BOGEN

Opskrifterne stammer fra Anne Larsens kogebog ”ÆG”, der netop er udkommet på FADL’s Forlag. Her er opskrifter på æggeretter til hverdag og fest, morgen og aften, plus et helt afsnit om æg som superfood.

FADL’s forlag har udloddet fem eksemplarer som krydsordsgevinst i dette nummer.

S U N D H E D + N R . 4 / 2 0 17 47

P S Y K I AT R I

KOM I MENTAL TOPFORM Vi bliver mentalt sunde af at gøre mentalt sunde ting. God mental sundhed fremmer livskvaliteten og ens evne til at klare sig godt i livet.

TEKST PETER ANDERSEN, REDAKTØR OG VIDENSKABSJOURNALIST, PSYKIATRIFONDEN ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK

Hvad vil det sige at gøre sunde ting? Og hvad betyder det konkret for livet, hvis man er mentalt sund? Skåret ind til benet handler det om at skabe sammenhæng i livet, og at man selv gør noget aktivt for at skabe sammenhængen. Det er nemlig langtfra alt, der er givet, fra fødslen. ”Din mentale sundhed afhænger af de sundhedsressourcer, du som menneske har til rådighed. Nogle ressourcer vil være givet via arv og gener, nogle afhænger af ens omgivelser og det samfund, man er en del af, men meget har også at gøre med, hvad du selv gør for at holde dig mentalt sund,” siger Vibeke Koushede, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og ekspert i mental sundhedsfremme.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Psykiatrifonden.

Psykiatrifonden er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed hos danskerne, så alle får mulighed for at leve et godt liv,

4 8 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

KRAM = ABC I Australien har man i mere end ti år haft fokus på at styrke hele befolkningens mentale sundhed igennem ABCindsatsen. ABC står for Act, Belong og Commit. I dansk sammenhæng er modellen blevet døbt ABC for mental sundhed og oversat til: A: Gør noget aktivt. B: Gør noget sammen. C: Gør noget meningsfuldt. ”ABC for mental sundhed handler om, at du skal gøre noget aktivt, og om at du skal holde dig aktiv og sund på mere end én måde. Hele livet igennem,” siger Vibeke Koushede, som har været med til at udvikle den danske ABC-model.

BONUS INFO: Følger man statens KRAM-råd, er man godt på vej til at booste sin ”almindelige” og fysiske sundhed. K for kost, R for rygning, A for alkohol og M for motion. Men hvad med den mentale sundhed? Her er der endnu ingen nationale tommelfingerregler og råd. Det er det, som folkene bag ABC for mental sundhed ønsker at lave om på efter australsk forbillede.

P S Y K I AT R I

A. GØR NOGET AKTIVT

Ofte forbinder man det at gøre noget aktivt og leve et sundt liv med sund kost og motion. Og det er vigtige ingredienser i et godt liv, men langtfra nok. ”At være sund handler om mere end stenalderkost og motion,” som Vibeke Koushede udtrykker det. I budskabet om det aktive ligger der derfor også en opfordring til at holde sig både fysisk, mentalt, spirituelt og socialt aktiv. ”Hold både hjernen og kroppen i gang ved gøre noget, der kræver tankekraft og fysisk kraft. Løs en sudoku, strik en sweater, lær at spille et instrument. Hold dig spirituelt aktiv ved fx at dyrke mindfulness eller ved at gå en tur i naturen – noget, som også giver dig ro. Endelig skal du også holde dig socialt aktiv, for vi bliver mentalt sunde af at lave noget med andre. Derfor er det vigtigt, at du plejer dit netværk, familie og venner. Og hvis du mangler socialt netværk, så meld dig ind i noget, hvor du får mulighed for at møde andre,” siger Vibeke Koushede.

©Jarmoluk - PIXABAY

B. GØR NOGET SAMMEN

”Gør noget sammen” lapper over med at gøre noget socialt aktivt, men med vægt på at gøre noget i en større sammenhæng, så du bliver en del af et fællesskab. Det kan fx være holdsport, foreningsliv og frivilligt arbejde, som du melder dig til at lave sammen med andre. Det handler ikke så meget om, hvad det er, men om, at du gør noget aktivt for at gøre noget sammen med andre. ”Vi ved, at fællesskaber er afgørende for vores mentale sundhed. Vi har lettere ved at håndtere vores udfordringer i livet og hverdagen, når vi er en del af et fællesskab. Det hjælper ikke at have 500 venner på Facebook, hvis man ikke kan ringe til dem og få støtte. Jo flere gode sociale relationer du kan få, jo bedre chance har du for at få følelsesmæssig støtte og hjælp, når du mangler det. Det handler om robusthed.”

©Jcomp - Freepik.com

C. GØR NOGET MENINGSFULDT

Hvad der er meningsfuldt for netop dig er naturligvis helt individuelt. Nogle vil finde stor mening i at leve et helt almindeligt familie- og arbejdsliv, hvor andre har brug for at kæmpe for en større sag. I sidste ende handler det igen ikke så meget om, hvad du gør, men at du føler, at det, du gør, giver dit liv mening. Ikke døgnets 24 timer – bare så meget, at det er en vigtig del af dit liv. ”Det er individuelt, hvad der skaber mening i livet, men generelt ved vi, at frivilligt arbejde og det at gøre noget for andre er meget meningsgivende. Men hvis du tænker, at frivilligt arbejde i gængs forstand ikke er dig, så kan det være, at du i stedet vil lave en madklub, starte et kor eller arrangere noget i opgangen eller på vejen. Og det er ikke kun dem med overskud, der kan give. Alle kan byde på noget, som kan være godt for andre. Det er positivt at finde ud af, at du er mere end dit arbejde og din familie. Fx ved at sætte dig et mål eller en udfordring – store som små. Det handler om at have noget at stå op til om morgenen og følelsen af formål.” ©Madi Robsen - Unsplash

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 4 9

P SY KO LO G I

5 0 S U N D H E D +   N R . 0 4 / 2 0 17

P SY KO LO G I

TRÆN PSYKEN MED MUSKLERNE Vi træner de mentale muskler med de fysiske. 30 minutters motion. Hver dag. Mere skal der faktisk ikke til, for at både den fysiske og psykiske sundhed kan blive markant forbedret.

TEKST PETER ANDERSEN, PSYKIATRIFONDEN FOTO CREATED BY FREEPIK

aktivitet, andre vil få mest gavn af medicinering. Senere Det behøver ikke være sprint, vægtløftning eller maraårs forskning har vist, at motion spiller en større rolle, end tontræning. En rask gåtur, svømmeture eller boldspil kan man måske hidtil har troet i videnskabens verden. sagtens gøre forskellen for den psykiske sundhed. Motion er en nem og effektiv genvej til bedre psykisk sundhed HJERNEN ER LET PÅVIRKELIG og kan virke omtrent lige så godt som medicin på nogle Hjernen er en kompliceret størrelse og en svær nød at psykiske sygdomme. Det kan næsten lyde for godt til at knække for hjerneforskere. være sandt, men det er et af budskaberne fra to svenske Men selvom meget stadig er uvist i forhold til, hvad der læger med speciale i bl.a. psykiatri og motion. egentlig sker i hjernen, når vi taler om psykisk sundhed, er ”Der findes mange studier, som viser, at fysisk aktivitet forskerne alligevel blevet en hel del klogere. Noget af det, og motion har positiv effekt på vores psykiske velbefinforskerne har fundet ud af, er, at dende og livskvalitet”, siger Carl hjernen er meget forandringsJohan Sundberg, som er læge ”Ved fysisk aktivitet og motion parat. Mange har indtryk af, at og tidligere bestyrelsesformand man ikke kan gøre noget ved for Svensk Forening for Fysisk ændres hjernen, som er meget den hjerne, man er født med.

Aktivitet og Idrætsmedicin. plastisk og dermed foranderlig. Men sådan hænger det ikke For kun få måneder siden viste et nyt svensk studium, at fysisk De forskellige centre i hjernen, sammen. aktivitet er lige så effektivt som bliver derfor også påvirket ved ”Ved fysisk aktivitet og motion kognitiv terapi eller antidepressiv ændres hjernen, som er meget medicin i behandlingen af psykifysisk aktivitet...” plastisk og dermed foranderlig. ske problemer.

De forskellige centre i hjernen, ”Studiet pegede altså på, at som er centrale i forbindelse de tre behandlingsmetoder er med psykisk sundhed, bliver derfor også påvirket ved ligeværdige, men for mange patienter vil det dog ofte fysisk aktivitet. Vores kognitive egenskaber som koncenvære en kombination af de tre, som er det mest effektrations- og hukommelsesevnen bliver fx forbedret, når vi tive,” fortæller Carl Johan Sundberg, der sammen med dyrker motion, hvilket også er vigtige egenskaber, når vi kollegaen Anders Hansen har skrevet bogen ”Motion som taler mental og psykisk sundhed,” siger Carl Johan Sundmedicin”, hvor motionens indvirkning på både psyke og berg. fysik bliver grundigt gennemgået.

En del af forklaringen på dette er, at den kropsvæske, Det kan være forskelligt fra person til person, hvad som hjernen svømmer rundt i, bliver styrket og får mere ilt der virker mest effektivt. Nogle vil reagere mest på fysisk

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

51

P SY KO LO G I

”Ved depression er der ingen tvivl om, at motion både kan bruges forebyggende og som behandling...”

30 minutters hård træning ser ud til at give en endorfindosis, der svarer til ca. 10 mg morfin. Det er en ganske stor portion, som svarer til den dosis, du omtrent ville få på hospitalet, hvis du har brækket benet.

og næring, når vi laver fysisk aktivitet. Hjernen får simpelthen mere og bedre brændstof, forklarer Carl Johan Sundberg videre.

MOTION SOM MEDICIN Hjernen kan rent fysisk forandre sig både til det værre og til det bedre. Dele af hjernen skrumper lidt ind ved en depression, og omvendt forholder det sig, når man kommer sig af en depression: Hukommelsescentret kaldet hippocampus udvider sig og danner nye hjerneceller.

Det er præcis de samme observationer, forskere har gjort sig hos personer, der dyrker motion. Her vokser hippocampus, når forsøgspersonerne er fysisk aktive, og der bliver dannet nye hjerneceller. Det er formentlig en af forklaringerne på, at motion virker rigtigt godt mod let eller mellemsvær depression. ”Ved depression er der ingen tvivl om, at motion både kan bruges forebyggende og som behandling. Ved træning øges stofskiftet og gennemstrømningen af blod i lillehjernen, den motoriske hjernebark og forskellige sensoriske områder i hjernen. Når disse områder i hjernen bliver stimuleret og aktiveret, påvirker det også vores psykiske sundhed,” forklarer Carl Johan Sundberg.

Et forsøg med rotter med depressionslignende tilstande understreger pointen.

Her viste forsøget, at rotterne vågnede mere op, fik bedre appetit og blev mere

sociale, når de fik lov at motionere i en trædemølle.

ANGST OG PSYKOSER En ting er depression, men hvad siger videnskaben om motion og psykiske sygdomme som angst, psykoser og skizofreni? ”Ved angst er det meget sandsynligt, at motion har en god behandlende effekt, men mindre videnskabeligt sikkert, da det også er en større udfordring at måle på det.

Til gengæld er det videnskabeligt bevist, at motion har en god forebyggende effekt på mildere former for angst,” siger Carl Johan Sundberg.

Mildere former for angst og større og mindre bekymringer i hverdagen kan i mange tilfælde være positivt, da det hjælper os med at holde os vågne og være på vagt. Men det kan også være hæmmende, hvis det tager overhånd. På kort sigt sænker motion og fysisk aktivitet angstniveauet. 15-20 minutter efter fysisk aktivitet vil man opleve den stærkeste lindring, og den vil typisk vare 2-4 timer. Det er lige meget, hvilken form for træning man laver, men den allerbedste virkning kommer ved mere intensiv motionstræning, hvor pulsen kommer op, skriver forfatterne.

Og selvom det er svært videnskabeligt at dokumentere effekten af motion i forhold til psykiske sygdomme som PTSD og skizofreni, giver det under alle omstændigheder rigtig god mening på et folkesundhedsniveau, forklarer Carl Johan Sundberg: “Personer med psykiske lidelser som fx PTSD og skizofreni har meget ofte også fysiske sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt. Undersøgelser har vist, at de har mindst dobbelt så stor sandsynlighed for at udvikle disse sygdomme i forhold til raske personer.

Derfor giver det særlig god mening at have fokus på fysisk sundhed, da det automatisk også vil have en afsmitning på den psykiske sundhed for disse grupper. Alene det, at du får et lavere blodtryk, når du har en god kondition, hjælper big time på hjernens sundhed.”

MOTION SOM MEDICIN ”Motion som medicin” er skrevet af Carl Johan Sundberg og Anders Hansen. I bogen bliver motionens indvirkning på både psyke og fysik grundigt gennemgået. Den er fra Nyt Nordisk Forlag, 2015

5 2 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks.

Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages.

Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Hvorfor Floradix® Kräuterblut®?

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger!

Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

F AVNE EL B Ø SE LA RD

SOMMERBEN 2.0 Fire nemme begynderøvelser, som styrker og forskønner stængerne til stranden TEKST IDA KRAK, BRIAN OVERKÆR OG HENNING LANGBERG FOTO MARTIN DYRLØV MADSEN

54 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

ØVELSER

SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .0044/ /220017 17 5555

ØVELSER

1

SQUAT

• Hold en hoftes afstand mellem fødderne.

• Bøj begge ben til ca. 90 grader eller ned til en træstub.

• Retur til startposition.

• Under hele øvelsen, holdes ryg og nakke i neutral position.

VIGTIGT AT HUSKE: • Uanset gelse du lang ryg lem dine

hvilken øvelse eller bevælaver, så træn altid med så som muligt. Skab plads melryghvirvler i alle bevægelser.

• Det styrker kroppen og tager toppen af belastningen.

• Vi anbefaler to-fire sæt af hver øvelse og 10-20 gentagelser eller så mange, du kan klare i fin stil.

• Sørg for at holde nakken i forlængelse af din ryg, altså ikke tabe hovedet, mens du træner.

2

• Brug vejrtrækningen til at give øvelserne styrke. Hold ikke vejret med mindre det er meningen.

• Sørg for at tanke kroppen op med god kost og nok vand.

LUNGES MED UDFALD • Samme udgangspunkt som squat.

• Træd et godt skridt frem til ca. 90 grader.

• Retur til startposition.

• Under hele øvelsen holdes ryg og nakke i neutral position.

5 6 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

ØVELSER

3

BEND OVER MED TO BEN • Hofteafstand mellem fødderne og bløde knæled.

• Der bøjes i hofteleddene.

• Fokus på at løfte med balderne.

MURSTEN OM MOTIVATION

Øvelserne stammer fra Ida Krak, Henning Langberg og Brian Overkærs nye livsstilguide ”SMUK UDEN KNIV. Træning, kost og motivation”, der netop er udkommet på FADLs Forlag. 220 inspirerende sider om at holde sig sund og i gang.

Med masser af øvelser på flere niveauer.

4

BÆKKENLØFT

• Rygliggende. Begge fødder i underlaget.

• Løft og sænk ryg og numse så højt du kan uden at ændre ryggens stilling.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 5 7

N AT U R E N K A L D E R I A P R I L

PÅ OPDAGELSE LANGS VANDHULLER OG SØER April byder på underholdning for alle pengene, hvis du går tur langs landets vandhuller og søer; der er nemlig gang i de brune frøers livlige og højlydte parring. Frøerne er kommet frem fra deres skjul.

TEKST RIKKE LAUSTSEN, NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK FOTOS PEXELS ILLUSTRATION COLOURBOX

Det er et spektakulært syn, når vandet bliver helt levende af frøer, der er klar til at yngle. Hannerne kvækker for at tiltrække hunner - et vældigt kor!

Hos de spidssnudede frøer skifter hannerne i parringstiden farve og bliver næsten helt blå. På den måde kan der let skelnes mellem han og hun i kampens hede. Hannerne forsøger at fange en hun og holde godt fast om hende. Lykkes dette, kan hannen befrugte hunnens æg, når hun lægger de 1-2.000 æg i vandet. Hos de brune frøer ligger æggene som store gele-klumper i vandet. Går du langs bredden, kan du se myldret af frøer og de store klumper af æg, der flyder i vandet.

Medbring gerne madkurv og tæppe på din tur og nyd

det begyndende forår på et solrigt lunt sted.

AF STED MED NET OG SPAND Det er skønt at tilbringe en dag ved vandhullet, mens solen luner. Du kan nemt blive klar til en lille vandhuls-ekspedition; alt du behøver er gummistøvler, fiskenet, spand og evt. et stort syltetøjsglas med lufthuller i låget. I vandhullet kan du fange et mylder af dyr.

De fleste af dyrene gemmer sig mellem planterne, derfor kan du lettest fange dyr ved at føre fiskenettet gennem vandplanterne. Haletudserne er blandt de dyr, der ofte gemmer sig, da de er bange for at blive ædt.

Der er mange dyr, der har haletudser på menuen!

Dyrene i vandhullet har vidt forskelligt udseende – nogle er godt camouflerede som f.eks. stavtægen, der ligner en lille pind. Nogle dyr har helt særlige tilpasninger, som f.eks. vandedderkoppen der lever i en lille dykkerklokke af luft. I vandhullet lever der både fredelige planteædere og glubske rovdyr, der ligger på lur efter andre dyr.

Er du lynhurtig med dit net, kan du måske også fange en frø! I april er der massevis af frøer i vandhullerne, fordi det er parringstid. Fanger du en frø, kan du iagttage den ved at komme den i et glas, der har lufthuller i låget.

Der må gerne være fugtigt i glasset, men det er vigtigt at huske på, at frøen trækker vejret med lunger, ligesom os selv og derfor kan drukne, hvis den ikke kan bunde i vandet. Husk at slippe frøen fri igen efter kort tid.

Du kan finde et flot ark med vandhulsdyr på www.natur-vejleder.dk/projekter/krible-krable/inspiration/planchermed-dyr

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

5 8 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

N AT U R E N K A L D E R I A P R I L

FAKTA OM PADDER

I Danmark findes der 18 forskellige arter af padder; 15 arter af frøer og tudser, samt 3 arter af salamandre.

I Danmark er alle padder fredede, da både padderne og deres levesteder er truede.

Padder er landlevende dyr, der primært lever af insekter og andre smådyr. Padder er vekselvarme dyr, det betyder, at de er mest aktive, når vejret er lunt og solrigt. Om vinteren graver de fleste padder sig ned, for at gå i dvale og overvintre.

FRA ÆG TIL FRØ

Du kan indrette dit eget vandhulsakvarium og følge den fantastiske forvandlingen, fra æg til frø. For at æg og haletudser overlever, er det vigtigt at akvariet etableres således: • Brug vand fra vandhullet – cirka ½ liter pr. haletudse • Ilt vandet med en lille akvariepumpe døgnet rundt • Dæk akvariets bund med grus • Plant vandplanter fra vandhullet i akvariet • Placer grene, træstykker eller sten, som både er ovenover og nedenunder vand – de små frøer skal have noget, de kan kravle op på, når de har udviklet lunger • Stil akvariet lyst, men ikke i direkte sol • Foder ikke haletudserne – de finder selv organisk materiale på vandplanter og sten, som de æder.

• Fodring kan være med til at medføre iltsvind i vandet, med haletudsernes død til følge.

Du kan indsamle 20 æg eller haletudser til dit akvari-

um. Transporter dem forsigtigt hjem i en lukket beholder, med vand fra vandhullet.

Undgå at få rovdyr med i din fangst, som f.eks. guldsmednymfe, vandkalv, skorpionstæge og hundestejle, da de vil æde alle haletudserne. Ønsker du flere arter af dyr i akvariet, kan du kombinere haletudser med f.eks. vårfluelarver, mose- eller posthornssnegle.

Hvert æg er omgivet af gelé. Geléen fungerer som et lille drivhus, der holder ægget varmt. Efter ca. 2 uger er fosteret i ægget blevet til en lille bitte haletudse. Haletudsen trækker vejret ved hjælp af gæller. Haletudserne lever af organisk materiale, som de finder på vandplanter og sten. Det kan tage op til 70 dage, før ægget er udviklet til en lille frø, så du skal have lidt tålmodighed.

I Danmark er alle frøer fredede. Man må dog godt indsamle et begrænset antal æg eller haletudser til formidlingsbrug, for at følge den spændende udvikling.

Så snart de små nyudviklede frøer går i land, skal du udsætte dem ved det samme vandhul, hvor de blev indsamlet.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 5 9

FA M I L I E B R E V KA S S E N

FRA GLAD OG UBEKYMRET TIL NEDTRYKT OG PRESSET Spørgsmål: ”Kære Inge, min datter går på gymnasiet i 2.g. og med skole, lektier arbejde har hun meget travlt! Hun mange opgaver, og jeg kan se, at virkelig slider i det. Hun siger selv, at hun ikke helt kan sætte fingeren på, hvad der er i vejen, men at hun synes, hun har for meget at se til.

Hun har ændret sig fra at være en glad og ubekymret pige til at virke nedtrykt og presset. Hun er ligesom ikke sig selv længere. Er det normalt, at man har så travlt i gymnasiet, at man ligefrem ændrer adfærd”?

Created by Alekksall - Freepik.com

og har rigtig hun

Hilsen Bekymret Mor Svar: Kære Bekymret Mor, Der er desværre mange danske gymnasieelever, der føler sig stressede, så det er ikke ualmindeligt, det du beskriver.

Første punkt er at få talt om det, enten med dig, en lærer eller en anden voksen. Når vi er åbne over for andre om den byrde, vi bærer rundt på, giver det en oplevelse af, at vi ikke står alene.

Du kan hjælpe hende med at skabe overblik over, hvad fx den kommende uge består af ved at lave en liste med alle ugens aktiviteter.

Derefter skal listen prioriteres, så de vigtigste aktiviteter står øverst.

Giv de øverste punkter mest fokus og hav en kalender klar til at afsætte øremærket tid til de forskellige aktiviteter. Husk at være realistiske i forhold til hvad hun kan nå og lav kun en ting ad gangen.

Det betyder muligvis, at der er ting, hun ikke når, og en del af kunsten er at lære at acceptere det.

De basale ting som søvn og sund kost er vigtige, og det er vigtigt at gøre plads i kalenderen til de ting, der gør hende glad og giver hende energi. En gåtur, en tur i fitnesscentret, et cafébesøg med en veninde skal prioriteres i planlægningen, så hverdagen ikke kun består af det, der tynger.

Mange unge føler, at noget af trykket letter blot ved at skabe overblikket og ved at planlægge. Når I planlægger, er det godt at tænke støtte og hjælp ind; hvem kan hun bede om hjælp til det, der er svært?

Den mentale tilstand spiller også en rolle, når vi taler om stress. Hvis din datter har det, man kalder katastrofetanker om, hvad der kan ske, som er negativt, så kan hun træne at få styr på dem ved fx at lave afslapningsøvelser, undgå sort/hvid-tænkning og få øje på nuancerne, samt ved at tænke tankerne til ende. Når man gør det, finder man ud af, at frygten of-test er helt ubegrundet, og at der altid er alternativer.

Hvis stressen har sat sig dybt i hende, kan I overveje at opsøge en specialist på området, der gennem samtaler og øvelser kan hjælpe hende til at blive stressfri.

Kh. Inge Temple

6 0 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

FA M I L I E B R E V KA S S E N

STRESS BLANDT ELEVER ER ALMINDELIGT Stress blandt elever på ungdomsuddannelser forekommer mere end mange ville forvente det. Ifølge Ungdomsprofilen er 39% af eleverne på danske gymnasie- og HF-uddannelser stressede hver uge, mens 20% er stressede hver dag (tal fra 2014). Det betyder, at hver femte elev oplever stresssymptomer som en del af deres hverdag. Andelen af piger der føler sig stresset hver dag er dobbelt så stor som blandt drengene. Kun 20% af over 70.000 adspurgte elever føler sig aldrig eller sjældent stressede (Bendtsen, Mikkelsen & Tolstrup, 2015)

trivsel, læring og udvikling.

Eleverne ønsker ikke at vise, at de føler presset og virker udadtil ofte, som om de har styr på det hele, fordi karaktererne er af afgørende betydning for deres fremtidige uddannelse, job og succes i livet.

For konkurrencen gælder ikke blot den faglige præstation, men også det sociale samspil: ved at være ven med de dygtige elever, øges egne chancer for at lærerne ser én som dygtig, og for at de andre vurderer én til at være værd at lytte til og arbejde sammen med. Det er anstrengende for de fleste.

I den seneste rapport fra DPU målte forskere på to særligt stressramte 2.g gymnasieklasser i Aalborg, at over halvdelen af de adspurgte elever scorede højere på stress end de 20% mest stressede blandt den voksne befolkning (Rapport: Stress i Gymnasiet, DPU, Aarhus Universitet, 2017) Der er generelt pres på i de danske gymnasier.

Opgavebyrden er tung, og mange elever oplever manglende koordinering i lærerteamet, så store, skriftlige opgaver eller læseopgaver falder samtidigt. Og så er der presset for at præstere i den daglige undervisning og også i de skriftlige opgaver. Karakter- og præstationspresset koblet med konkurrencementaliteten om at være blandt de bedste har en negativ indvirkning på både

HVILKE SYMPTOMER VISER SIG HOS EN STRESSET ELEV? Det kan være tankemylder, søvn- og spiseforstyrrelser, problemer med at koncentrere sig, udmattelse, hovedog mavepine, udpræget tristhed og manglende lyst til skolen. Nogle elever bliver indadvendte, og andre trækker sig ind i sig selv.

Og når ønsket om at præstere kolliderer med afmagten og handlingslammelsen, så bliver hverdagen meget tung og forvirrende, hvilket kan tolkes som ugidelighed, apati eller manglende vilje og ejerskab i forhold til studiet. Men det er ikke fordi, de ikke vil.

Det kan ofte være svært at få øje på og forstå for forældre og undervisere.

10 GODE RÅD TIL UNGE MOD STRESS

de aktiviteter, der står lavest på din prioriteringsliste.

• Tal om det- vær åben for andre og dig selv. Der er mange, der har det som dig

• Mentalt og fysisk sundhed - søvn, sund mad og motion er vigtigt for både krop og hjerne.

• Skab overblik - hvilke aktiviteter er der i den kommende uge

• Mindset - brug afslapningsøvelser, mindfulness, tankeøvelser m.m.

• Prioriter - Hvilke aktiviteter er vigtigst, næst vigtigst osv.

• Hjælp og støtte - find ud af hvem der kan hjælpe dig med de forskellige opgaver; en lærer, en studieven, dine forældre og tal om dine behov.

• Fokuser og planlæg - læg dit største fokus på de aktiviteter, der er vigtigst. Afsæt øremærket tid til hver aktivitet. Vær realistisk i forhold til hvad du kan nå, og planlæg tid til pauser og aktiviteter som giver dig energi, og som du elsker.

@

• Accepter - at du ikke kan nå alt, og at du ikke kan nå

• Hold fast - forsæt med den strukturede planlægning så du undgår at blive stresset igen.

• Søg professionel hjælp - i form af fx. en coach der kan hjælpe dig med at blive stressfri, hvis du kan mærke, at stressen har sat sig i dig.

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20 årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser.

Hun er mor til Molly på 8 år og Samuel på 13 år, og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

61

N E TO E SRFEO HY OTS FKRI A R ODPI RAAB K NR E N I N G E N

KALORIER PÅ MENUTAVLEN ER EN HJÆLP I HVERDAGEN Fastfood er tilgængelig stort set overalt og hele tiden. Det gør det nødvendigt at informere forbrugerne om kalorieindholdet i de forskellige produkter.

TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO JCOMP - FREEPIK.COM

Undersøgelser viser, at vi spiser mindre, når vi kender kalorieindholdet og kan sammenligne alternativer. Det er derfor en fordel at kunne tjekke varedeklarationen for at se, hvor mange kalorier en vare indeholder. ”Den mulighed har du ikke, når du studerer menutavlen på fastfoodrestauranten, på tankstationen eller i kiosken, hvor udbuddet af mad på farten bliver større og større”, siger klinisk diætist i Diabetesforeningen Lisa Heidi Witt.

UNDERVURDERER KALORIEINDHOLD Diabetesforeningen arbejder sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Forbrugerrådet Tænk, for at forbrugerne skal få oplysninger om kalorieindholdet i den franske hotdog, burgeren og den café latte, der bliver købt flere og flere af, når moderne mennesker spiser on-the-go.

Undersøgelser viser nemlig, at vi generelt er dårlige til at vurdere kalorieindholdet i fastfood. En del fejlvurderer typisk kalorieindholdet med 25 pct. ”Jeg tror, mange vil blive overraskede over, hvor mange kalorier deres snack-måltider indeholder. Undersøgelser viser, at vi ret konsekvent tror, at fastfood har færre kalorier end realiteten er.

Derfor mener vi i Diabetesforeningen, sammen med vores samarbejdspartnere, at fastfood-sælgerne bør hjælpe deres kunder ved at informere om indholdet af

6 2 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

kalorier i købsøjeblikket ”, siger klinisk diætist i Diabetesforeningen Lisa Heidi Witt.

BETYDNING FOR FOLKESUNDHEDEN I samarbejdet ”Kalorier på menuen” er Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Forbrugerrådet Tænk derfor gået sammen om at få mærket fastfood med kalorieindhold.

En række internationale undersøgelser tyder på, at det kan få betydning for folkesundheden. Undersøgelserne viser, sammen med en dansk undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at vi spiser mindre, når vi bliver oplyst om kalorieindholdet i fastfood, forklarer Lisa Heidi Witt: ”Vi ved, at oplysninger om kalorier inden købet gør, at forbrugerne vælger måltider med færre kalorier. Derfor bør oplysninger om kalorieindhold i fastfood være tilgængelig i købssituationen, så man kan træffe et oplyst valg. Det kan være med til at forebygge overvægt, som kombineret med inaktivitet og arvelighed kan være udslagsgivende for udviklingen af type 2-diabetes”, oplyser Lisa Heidi Witt.

En tidligere undersøgelse viser, at 71 pct. af forbrugerne gerne ser kaloriemærkning, når det gælder fastfood. Det viser en spørgeskemaundersøgelse med 1.069 deltagere i alderen 18-69 år fra 2015, som Forbrugerrådet Tænk stod bag. I undersøgelsen svarede mere end seks ud af ti også, at de ville lade kalorieoplysningerne få betydning

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

for deres valg af mad og drikkevarer.

Overvægt har ikke blot betydning for risikoen for at udvikle type 2-diabetes, men øger også risikoen for kræft og hjertekarsygdomme.

videre blot kaffekæden Joe & the Juice, der har indført menutavler med kaloriemærkning af kaffe, sandwich og juice.

FRIVILLIG ORDNING ”Det vil være en stor hjælp for forbrugerne at kunne vurdere kalorieindholdet i fastfood på det relevante tidspunkt.

Mange fastfoodrestauranter har informationen tilgængelig på deres hjemmeside eller på de dækservietter, de bruger på restauranterne, men det er ikke godt nok, for det er netop i købssituationen, det er relevant for forbrugeren at kunne se kalorieindhold og sammenligne de forskellige alternativer. Det nytter jo ikke noget, at man først kan se kalorieindholdet i sin burger, når man er i gang med at spise den”, forklarer Lisa Heidi Witt.

I England har man en frivillig ordning for kaloriemærkning, som 48 virksomheder har tilsluttet sig. I Danmark er det så vidt vides indtil

HVOR MANGE KALORIER ER DER I EN CAFE LATTE?

Flere end syv ud af 10 rammer mere end 25 pct. forkert, når de skal gætte kalorieindholdet af for eksempel en burger fra McDonald’s. Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk fra april 2016. Her blev 1.138 forbrugere spurgt om kalorieindholdet i fire konkrete produkter, som de fik vist et foto af. De fik samtidig forklaret, hvad der er det anbefalede daglige kalorieindtag for en voksen.

Produkterne var: En Big Mac Menu fra McDonald’s, en cafe latte fra Starbucks, en sandwich og en juice fra Joe and The Juice og en smørcroissant fra 7-Eleven.

DAGLIGE KALORIER

Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson er 2.000 kalorier om dagen.

SMÅ FORSKELLE

Bare ti kalorier mere om dagen svarer til at tage et halvt kilo mere på i løbet af et år.

Se mere på kalorierpaamenuen.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger.

Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 6 3

Brug for hjælp til dine kære i hverdagen?

Prøv Scan How-app’en!

Download Scan How-app’en gratis i dag til iOS og Android på www.scanhow.com

Audiovisuelle guides på mobil eller tablet som sikrer: selvstændighed, læring og livskvalitet.

+45 44 32 66 12 | www.scanhow.com

H O S TA N D L Æ G E N

VÆRD AT VIDE OM BRUGEN AF SUT Er sutter giftige? Hvornår skal børn stoppe med at bruge sut? Hvordan hjælper du barnet med at slippe sutten?

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO FREEIMAGES- BY FREEPIK

Mange nybagte eller vordende forældre er bekymrede for, om de plastprodukter, deres småbørn sutter på eller drikker af, kan frigive stoffet Bisphenol A (BPA). BPA er et syntetisk stof, som indgår i en lang række plastprodukter. I en ny canadisk undersøgelse omtalt i Tandlægebladet målte eksperter frigivelsen af BPA i et spytlignende miljø. Målingerne blev udført over 14 dage på 10 forskellige produkter, som barnet har i munden i længere tid: Tandbeskyttere, blegeskinner, sutter og sutteflasker. Undersøgelsen viste, at kun ét af produkterne, en flaskesut af silikone, frigav BPA, men det lå under den fastsatte faregrænse. Forskerne bag anbefaler forældre kun at købe sutter og sutteflasker, der er mærket BPA-fri.

STOP I TIDE Det er bedst, at barnet stopper med at bruge sut, inden det er fyldt tre år. Ellers risikerer man, at tandstillingen ændrer sig, så barnet for eksempel får overbid, krydsbid eller åbent bid, som også kaldes suttebid. Dette kan påvirke barnets tygge- eller bideevne, og det kan få konsekvenser for barnets kæbeled og dets udseende. Det kan i sidste ende betyde, at barnet skal have reguleret tænderne ved hjælp af en ganebøjle eller fastsiddende bøjle. Stopper barnet med at bruge sut inden 3-års-alderen, retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.

GODE RÅD

At slippe sutten er en stor ting for de fleste børn. Her er nogle gode råd til, hvordan man som forælder kan gribe det an.

• Vælg et tidspunkt, hvor barnet er i en stabil og rolig fase i sin udvikling. Hvis der sker andre store ting i barnets liv, fx familieforøgelse, flytning, skift af dagpasning, eller hvis barnet er ved at blive vænnet af med at gå med ble, kan det vanskeliggøre sutteafvænningen.

• Vælg et tidspunkt, hvor man som forælder har overskud, da de første suttefrie døgn kan være svære.

• Start evt. med at vænne barnet af med sutten i de vågne timer, så barnet gradvist vænner sig til ikke at have sutten hele tiden.

• Lov barnet en gave, når sutten smides væk.

• Fortæl barnet på en enkel måde, at sutten kan give skæve tænder, og at store piger og drenge ikke bruger sut.

• Aftal evt. et tidspunkt for, hvornår sutten skal væk, men ikke mere end et par dage før.

• Giv sutten væk, fx til et familiemedlem, tandlægen eller send den til julemanden.

• Hæng sutten på juletræet eller på et ”suttetræ” i nærheden.

INFO

• Ros barnet for at lægge sutten fra sig, og husk at de første par suttefrie dage kan være svære for barnet.

Er det ikke muligt at vænne barnet af med sutte vanen inden tre-års-alderen, så forsøg at få barnet til at sutte så lidt som muligt - mindre end seks timer dagligt - og med den mindst mulige intensitet.

Dyp aldrig sutten i sukker, honning eller andet sødt for at få barnet til at tage sutten. Det øger risikoen for, at barnet får caries.

Spørg tandlægen til råds, hvis der er spørgsmål til barnets tænder.

Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 6 5

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

De brostensb gamle købsst byder jer velk hyggelig min charmerend Ringkøbing byen på Tor |

Jylland

k købstad

Gammel dans

SPAR

69

ØNSKER DU gkøbingMERE RinVIDE HotelAT er atningOG 2 overn OM HJERTEFORENINGEN, ARV et TESTAMENTE? 2 x morgenbuff nu/buffet me Du er altid velkommen til at kontakte vores ers 2 x 2-rett mmehal* ng til svø Adgamed ing* wl medarbejdere – vi står klar råd og vejledning og Miljøtillæ bo og ss ne Adgang til fit 19.12.14du til ind g sda kan sende dig vores testamentemappe.

Hvis tor dag Ankomst: Søn testamenterer til Hjerteforeningen kan vi hjælpe dig med at dække udgifterne til advokaten. Kontakt os uforpligtende Så og billigt, hør mere atom duordningen. ikke har råd til at bliv

- et godt rejsetilb

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener |

Bo på elegan wellnesshot floden og me gamle bydel

by Szentend romantik ve

Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x aftensmad 1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet Ankomst: Indtil 01.11.14

|

Budapest

30 min. fra Budapest

Bükkös Hotel & Spa SUPER PRIS 3 overnatninger Chefjurist Ann Marie Panduro

649,-

3 x morgenbuffet apanduro@hjerteforeningen.dk 3 x 3-retters menu/buffet 331 x67 00 56 velkomstdrink

Miljøtillæg 2 Eur / døgn

1 x ansigts massage

1.04

Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

Arv og gaver kan få flere hjerter til at slå 208x140_kulør+lime_template.idml 1

Når du giver Hjerteforeningen en gave, eller betænker Hjerteforeningen i dit testamente, er du med til at støtte den livsvigtige hjerte-kar-forskning på danske universiteter og hospitaler.

Gennem årene har Hjerteforeningens forskningsstøtte været med til at danne grundlag for nye og bedre behandlingsformer, som redder liv.

Denne positive udvikling skal gerne fortsætte, men vi kan ikke bekæmpe hjerte-kar-sygdomme alene. Derfor er vi meget taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Vi håber også, du vil støtte op om hjertesagen. Det gælder livet, så fra hjertet tak!

GOD P

Advokatsekretær Helle Christensen hchristensen@hjerteforeningen.dk 33 67 00 24

WWW.HJERTEFORENINGEN.DK

O R T O PÆ D I S T E N damesko med forfodsgænge

FORFODSFALD - ER HYPPIG HOS KVINDER Rigtigt valg af skolængde og brede kan hindre gener og sikre, at de ikke opstår.

TEKST ORTOPÆDKIRURG JENS V. BRUUN. FOTO ALICIA ZINN - PEXELS

”Forfodsfald er almindelig hos danske kvinder og en tilstand hos kvinder i samfund, hvor pænt fodtøj er rimeligt højt prioriteret”, siger ortopædkirurg Jens V. Bruun, som jævnligt møder forfodsfald i sit virke.

Han forklarer, at forudsætningen for forfodsfald er, at man går med smallere fodtøj end foden er bred.

Gør man det vil tæerne blive klemt og lægge sig ind over hinanden. Derved trækkes trædepuden under nogle af mellemfodsknoglen frem foran mellemfodsknoglen ved den aktuelle tå, og så beskytter trædepuden ikke længere den underliggende hud. ”I starten mærkes det ofte ikke ret meget, men efterhånden som tilstan-

VIDSTE DU...

Ortopædkirurg Jens V. Bruun erfarer, at mange ikke kan lide at gå med MBT-sko. Årsagen er en for dårlig vejledning. Det viser sig, at det er det at stå stille, der er problemet og ikke at gå.

Hvis man imidlertid lærer at stå med fødderne, som urviserne ved ti minutter i to, er problemet næsten væk.

den har varet et længere stykke tid, fortykkes huden under ledhovedet på mellemfodsknoglen”, fortæller ortopædkirurgen. ”Det begynder så at gøre ondt. Der kan dannes forhorninger, som stikker op i det underliggende væv. I denne tilstand gør hvert skridt ondt”.

Behandlingen kan bestå i ændring i sko til en bredere type, men det kan ofte ikke alene hjælpe. Ved valg af sko ved de fleste, hvilket skonummer de bruger, men der er også et bogstav for bredden. Kender man det kan man gå ind i skoforretninger med veluddannet personale og få de rigtige skolængde og bredde vist.

TILSKUD OG FORBYGGELSE Man kan også få beskåret hudfortykkelserne. Beskæringer vil nogle selv kunne gøre og ellers kan man få det gjort hos en fodterapeut eller fodplejer.

Endelig kan nogle indlægstyper afhjælpe. ”Af indlægstyper er den korrigerende pelotte den mest brugte. Den kræver imidlertid, at bevægeligheden i forfoden stadig er normal. Det er den sjældent efter 50 års alderen, og så gør pelotten ofte ondt”, fortæller Jens V. Bruun. ”Man kan få tilskud til indlæg eller gænge - ikke på sko med fabriksfremstillede gænge som MBT-sko. Det

har vist sig, at mange læger ikke helt forstår problematikken ved udfyldelse af den anbefalingsskrivelse til kommunen, der har navnet LÆ 165. Det har givet anledning til, at mange får afslag på ansøgning, selvom de egentligt er berettiget til tilskud efter §112 stk. 3 i serviceloven.

Et aflastende indlæg som ”sommerfugle-indlægget” har altid god effekt, når det er en eller flere af de 3 midterste tæer, som giver problemerne.

Er storetå og/eller lilletå medinddragede, er forfodsgænge under skoene eller totalgænge det, der hyppigst giver de bedste resultater.

OM EKSPERTEN

Praktiserende speciallæge Jens V. Brunn er ortopædkirug med interesseområde for fødder, især forfodsfald, platfod, hælsporer og hælsmerter.

Han har skrevet flere artikler om emnet, som du kan læse på www.jensvbrunn.net

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 67

HOS KIROPRAKTOREN

NEMMERE OG BILLIGERE AT GÅ TIL KIROPRAKTOR Fra 1. april 2017 har nye behandlingspakker givet øget mulighed for billigere og overskueligere behandling hos kiropraktoren for alle, der lider af diskusprolaps i nakke eller lænd eller af spinalstenose.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING ILLUSTRATION BY FREEPIK

Det skal være nemmere at gå til kiropraktor.

Det er Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening enige om. Derfor indfører man nu tre nye behandlingspakker, der sikrer billig og overskuelig behandling, hvis man lider af diskusprolaps i nakke eller lænd eller af spinalstenose. Årsagen er, at en diskusprolaps for mange giver en hverdag med stærke smerter, sygemelding og stor usikkerhed.

Samtidig fortæller prolapspatienter, at de oplever, at det giver en ro og tryghed at være i et forløb hos en kiropraktor. Det gælder både i forhold til at tøjle smerterne, og til at følge at prolapsen ikke udvikler sig. ”Kiropraktoren er specialist, når det drejer sig om at undersøge, vejlede og behandle patienter med diskusprolaps, inden operation eventuelt skulle blive nødvendig”, siger kiropraktor Lone Kousgaard Jørgensen, som er formand i Dansk Kiropraktor Forening.

Hun tilføjer, at langt de fleste kommer sig uden operation.

Operation anbefales derfor kun inden for de første 6-12 uger, hvis helt særlige forhold taler for det.

De tre pakker som Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening er blevet enige om, vil normalt bestå af fire kon-

6 8 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

sultationer til undersøgelse, rådgivning og behandling i løbet af otte uger.

STORE TILSKUD ”Til den første konsultation foretager kiropraktoren en grundig undersøgelse og lægger en behandlingsplan.

Der kan også være behov for særlige øvelser og forskellige behandlingsformer. Kiropraktoren informerer dig grundigt om, hvordan smerterne skal håndteres, for eksempel om du skal bruge smertestillende medicin, hvordan prognosen ser ud, og hvordan du skal forholde dig i hverdagen og i eventuelt job”, oplyser Lone Kousgaard Jørgensen. ”Undervejs skal du komme til opfølgende konsultationer, hvor kiropraktoren foretager nye undersøgelser og holder øje med faresignaler, og han/hun kan henvise til akut kirurgisk udredning på sygehus.

Kiropraktoren orienterer din læge undervejs og ved siden af de fire faste konsultationer, kan kiropraktoren tilbyde mellemliggende konsultationer, hvis der er behov for det”.

Normalt yder det offentlige cirka 20 pct. i støtte til kiropraktorbehandling. I forbindelse med de nye pakker indføres et særligt højt tilskud på 60 pct. til den første konsultation og 40 pct. til de efterfølgende.

Patienten betaler således cirka 200-270 kr. pr. konsultation i pakkeforløbet. Medlemmer af Sygeforsikringen ’Danmark’ kan få tilskud i en størrelsesorden, som reducerer udgiften til 5065 kr. pr. konsultation.

HVAD KAN DU GØRE FOR AT FOREBYGGE SPORTSSKADER HOS DIT BARN • En diskusprolaps er en udposning på en af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler/ hvirvler. Der er ofte smerter både i lænden og i det ene ben dvs. udstrålende smerter. Smerten kan strække sig fra ryggen og ud i balden, uden at gå længere ned i benet. Smerterne i benet vil ofte være stærkere end smerterne i ryggen, og en diskusprolaps kan godt give bensmerter uden overhovedet at gøre ondt i ryggen.

• Spinalstenose er en tilstand, der udvikler sig gradvist og langsomt.

Symptomerne er i starten vage, mest i form af lave rygsmerter og stivhed. Efterhånden bliver generne mere udtalte. Man får rygsmerter og morgenstivhed, udstrålende smerter ned i benene - ofte på ydersiden og bagsiden af lægge og lår. Man kan også mærke følelsesløshed, prikken i huden og svækket kraft i benene.

Generne bliver typisk værre, når man er i aktivitet, ved gang og i stående stilling. Generne lindres ofte, når man bøjer sig fremover eller sidder ned.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere

om kiropraktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

ER DET STADIG EN FORNØJELSE AT PASSE HAVEN?

Træn hele kroppen - og få overskud til det gode liv Det kan være svært, når kroppen ikke samarbejder, og du ikke længere er i stand til at udføre hverdagens gøremål. På Sano behandler vi alle, som oplever problemer med led, ryg og muskler. Vi er eksperter på området, og vi tilbyder alt fra forebyggende træning på daghold til flere ugers intensive trænings- og rehabiliteringsophold. Fx:

VI SKABER RESULTATER Ved hjælp af internationalt anerkendte værktøjer måler vi signifikante forbedringer i patienternes fysiske formåen fra start til slut af et ophold på Sano.

LANDSDÆKKENDE

INDIVIDUEL BEHANDLING OG HOLDTRÆNING

REHABILITERINGSOPHOLD

På Sano tilbyder vi ergoterapi, fysioterapi og holdtræning til dig, som ønsker professionel behandling, men som ikke har tid til eller brug for et længerevarende ophold.

Er det blevet svært at gå på trapper, vaske bilen, nyde havearbejdet, gøre rent eller tilberede måltider i køkkenet?

Vi sammensætter dit forløb ud fra dine behov og sikrer, at du når de mål, vi i fællesskab har opsat. Du får ligeledes effektive redskaber, som du kan bruge i din dagligdag og træning efter dit forløb.

Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder.

Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

På Sano tilbyder vi et specialiseret forløb baseret på den nyeste forskning - individuelt og på små hold under kyndig vejledning af vores tværfaglige behandlerteam.

Dit ophold bliver tilrettelagt efter dine mål og behov. Du aftaler varighed og indhold ved at ringe og få en snak med os.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

sanocenter.dk

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i april

Har du ømme muskler? Nyd en hjemme massage med infrarød varme, kombineret med en smertelindrende gel til de ømme muskler. Gå foråret i møde med overskud.

SHIATSU MASSAGE MED INFRARØD VARME TIL HELE KROPPEN

Den originale Optimus massage slynge fra Tyske Munich Spring. Denne geniale massagepude kan benyttes over hele kroppen – blot ved selv at flytte massagepuden hen til det område du ønsker massagen.

Den infrarøde varme, som varmer dine muskler op indefra, både sætter gang i hele blod omløbet, blødgør muskulaturen samt hjælper til at rense affaldsstoffer ud af kroppen.

Optimus massagepude fås i 2 modeller.

Oprtimus – hvor massage puden skal være tilsluttet strøm. Optimus Plus – hvor der også er indbygget et genopladeligt Litium batteri, som gør at man kan tage puden ud af strømstikket og benytte den til ca.

60 mimutters massage Derudover medfølger til begge modeller: 220 volt kabel, 12 V Stik til bilen Beskyttelses overtræk som kan vaskes For yderligere information kontakt: Fit & Fun Mellemvang 3 4300 Holbæk Tlf. 20 62 33 99 Mail: info@softub. dk www.softub.dk

SOFTUB UDESPA

Alle kender til hvor gavnligt det er for kroppen at bade i varmt vand.

Nu kan det også lade sig gøre hjemme i privaten – endda uden det koster meget i strøm. Årligt strømforbrug mellem kr. 3.000 og kr. 3.500 årligt i strøm ved 38-40 grader varmt vand hele året.

Softub er unik på flg. måder: - Amerikansk produkt, produceret i mere end 30 år.

- Mest energivenlige udespa på markedet, hvilket skyldes en særlig Patenteret opvarmningsmetode.

- Transportabelt - vejer kun 36 kg. tømt for vand.

- Blød og behageligt at sidde og bevæge sig i, uden formstøbte sæder, som begrænser bevægelsesfriheden.

- Smart anderledes design, som adskiller sig fra alle andre mere traditionelle udespa på markedet.

- Bruger almindelig 220W strøm, 8 AmP. - Nemt at betjene og vedligeholde.

For yderligere information kontakt: Softub Spa Mellemvang 3 4300 Holbæk Tlf. 20 62 33 99 Mail: info@softub.dk www.softub.dk

PERSKINDOL ACTIVE GEL- EFFEKTIV SMERTELINDRING TIL MUSKLER OG LED

Perskindol er en kølende gel som indeholder menthol og andre æteriske olier. Den har unikke dobbeltvirkende egenskaber – køler straks på huden, virker opfriskende og ved at massere huden let, stimuleres blodcirkulationen og musklerne slapper af.

For yderligere information kontakt: Novasel ApS Skårup Tværvej 11 5881 Skårup Fyn Tlf. +45 6323 0002

7 0 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

JOB & SUNDHED

HJERTET NYDER GODT AF CHEFER MED INTIATIV Træning flere gange om ugen mindsker risikoen for hjertekarsygdomme og sandsynligvis også for kræft. Det viser et forskningsprojekt fra Norge, hvor vejarbejdere og kontoransatte blev opmuntret til at træne af deres leder.

TEKST IDA MARIE WINGE FOTO CREATED BY - FREEPIK.COM

At træne er sundt for hjertet. Det fremgår af et forskningsprojekt fra det norske arbejdsmiljøinstitut STAMI, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

I forskningsprojektet deltog 121 vejarbejdere og kontoransatte fra et entreprenørfirma. Begge grupper har arbejdsgange, som formentlig kan øge risikoen for hjertekar-sygdomme. Vejarbejdere bliver udsat for dieselgasser og vejstøv og tilbringer meget af deres arbejdsdag siddende i store maskiner. Ledere og mellemledere har ofte et højt arbejdstempo og lange arbejdsdage.

Vej- og kontorarbejderne trænede flere gange om ugen i et otte ugers træningsprogram. Og effekten af træningen var tydelig i de målinger, som forskerne foretog umiddelbart efter de otte uger. ”Vi fandt stærke beviser for, at det er godt for helbredet at træne flere gange om ugen: Træningen gav mindre af det dårlige kolesterol (LDL), mere af det beskyttende kolesterol(HDL), bedre kondition, lavere hvilepuls, mindre grad af betændelse og lavere langtidsblodsukker. Samlet giver det en mindre risiko for hjerte-og karsygdomme og sandsynligvis også mindre risiko for flere kræftsygdomme, bl.a. tyktarmskræft,” siger Marit Skogstad, forskningschef ved Avdeling for Arbeidsmedisin og Epidemiologi på STAMI. CHEF OG KOLLEGER MOTIVERER Træningen skete på arbejdspladsens initiativ, men foregik i fritiden. Det var frivilligt at deltage. ”Det er helt klart med til at motivere, at træningen sker på initiativ fra arbejdspladsen. Vi har et norsk ordsprog, der siger, at trappevask skal starte oppefra. Det betyder, at hvis et initiativ er forankret hos ledelsen, kan det have rigtig meget at sige. Og det var også det, vi så her,” siger Marit Skogstad.

Som en del af træningsprogrammet kunne man teame op med kolleger og konkurrere mod andre hold fra ens egen arbejdsplads eller fra andre arbejdspladser gennem en app på telefonen. ”Når man træner med kollegerne, virker det stærkt

motiverende. Man bliver ansvarlig for gruppens samlede indsats,” forklarer hun.

FORSKELLE PÅ DE TO GRUPPER 15 måneder efter træningsprogrammet begyndte, blev der gennemført nye målinger, som viste, at den fysiske aktivitet generelt set var faldet. Deltagernes aktivitetsniveau var dog stadig højere end de norske myndigheder anbefaler som minimum.

De positive helbredseffekter var både før, umiddelbart efter og 15 måneder efter træningsprogrammets start i højere grad til stede blandt deltagere med lange uddannelser, som trænede flere gange om ugen. Mænd med kort uddannelse, her hovedsageligt vejarbejdere, havde højere hvilepuls og scorede dårligere i konditionstests. De havde også højere langtidsblodsukker, mindre af det beskyttende kolesterol HDL og større grad af betændelse.

FYSISK ARBEJDE TRÆTTER ”Det overraskede os, at der var så stor forskel. Men det kan være med til at forklare danske forskningsresultater, som viser, at der er en højere grad af hjertekar-dødelighed blandt mænd med manuelt arbejde,” siger Marit Skogstad. ”Forskellen kan handle om, at vejarbejderne generelt er meget mere i ro, når de har fri. Mænd i den type jobs fortæller ofte, at de er så udmattede af deres fysiske arbejde, at de ikke har overskud til at begynde at træne, når de kommer hjem fra job. Men det er vigtigt, at de kommer op i intensitet og bruger kroppen. Undersøgelser viser, at mænd ikke får noget ud af lavintensitetsmotion, når det handler om at modvirke hjertekarsygdomme.”

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmil-

jø-ansvarlige i offentlige og private virksomheder.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

71

NYT FRA REGIONERNE TEKST TEKST JOHAN JOHAN SUNEKÆR SUNEKÆR NIELSEN, NIELSEN, DANSKE DANSKE REGIONER REGIONER

PERSONALET LYTTER

De fleste borgere, der i 2016 besøgte akutmodtagelse eller akutklinik med mindre skader, oplevede, at personalet var lyttende.

Otte ud af ti patienter synes, at personalet er lyttende og kommunikerede tilfredsstillende, mens syv ud af ti synes, at de er trygge ved at tage hjem, når de er blevet tilset. Det viser Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser fra 2016. Omvendt viser undersøgelsen, at akutmodtagelserne skal blive skarpere på at informere om ventetid. Otte ud af ti patienter synes, at de ikke bliver informeret tilstrækkeligt om udviklingen i deres ventetid. Svarene fra undersøgelsen tager regionerne til sig.

Eksempelvis arbejder Bornholms Hospital nu med at sende personalet på kursus i ”Håndtering af venteværelse”, så personalet får bedre redskaber til at formidle information om ventetid.

Kilde: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelsen

SYGEHUSBYGGERI GIVER PRAKTIKPLADSER

DANSKERNE LEVER LÆNGERE

Vi bliver ældre og ældre i Danmark. Nye tal viser, at fra 2000 til 2016 er middellevetiden steget med knap fire år til 80,8 år i dag. De nye tal viser også, at borgerne i Region Sjælland for første gang i gennemsnit lever over 80 år. Det betyder, at gennemsnitsalderen for første gang nogensinde nu er over 80 år i alle regioner. I samme periode er gennemsnitslevetiden mellem mænd og kvinder også blevet mindre. I 2000 var forskellen 4,7 år, mens den i dag er 4,0.

Den gennemsnitlige levetid for kvinder er 82,8, mens den for mænd er 78,8.

Køge, Gødstrup, Herlev og Randers: Det er bare nogle af de mange steder i landet, hvor der er gang i sygehusbyggerier. Ud over fordelene for patienterne – blandt andet i form af enestuer og mere moderne behandlingsfaciliteter - kaster byggeriet også en lind strøm af praktikpladser af sig. Siden byggeboomet for alvor begyndte i 2011, er der skabt 493 årsværk som praktikpladser, viser en opgørelse fra Danske Regioner. Regionerne stiller typisk krav til entreprenørerne om, at tre til seks procent af arbejdspladserne skal være praktikpladser.

Kilde: Danske Regioner

BEDRE KRÆFTOVERLEVELSE

Både et- og femårsoverlevelsen er blevet højere blandt kræftpatienter. Særligt lungekræftpatienter lever længere.

Samtidigt bliver overlevelsesforskellene stadig mindre fra region til region. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, som er foretaget på vegne af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Rapporten kigger på overlevelse inden for brystkræft, tyktarmskræft, endetarmskræft, lungekræft og kræft i æggestokkene. Prognosen er forbedret for at alle kræftformer, som et resultat af den øgede indsats på kræftområdet i Danmark. Rapporten finder også, at prognoseforholdene i Danmark ikke adskiller sig væsentligt for de øvrige nordiske lande.

Kilde: Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

© Olga_spb - Freepik.com

Kilde: Danske Regioner

MADPANEL SÆTTER SIG TIL BORDS

God og indbydende mad er vigtig, når man skal holde sygdom på afstand eller komme på fode igen efter en operation. Derfor har Region Hovedstaden oprettet et nyt madpanel, der består af otte nuværende og tidligere patienter. Madpanelet skal i løbet af 2017 evaluere de måltider, som patienter på hospitalerne får serveret. Panelet får samme sanseoplevelse som patienterne. De får serveret den samme mad i de samme omgivelser, som patienterne får serveret det i. Alle besøgene afsluttes med, at panelet mødes med køkkenpersonale og medarbejdere, så panelet hurtigt kan give feedback på deres sanseoplevelser.

Kilde: Region Hovedstaden

HOSPITALERNE SPARER ENERGI Fra 2009 til 2015 har regionerne reduceret vandforbruget med 21 pct. Forbruget af varme med 12 pct. og elforbruget med 1,5 pct.. Reduktionen kommer på trods af, at aktiviteten på sygehuse i samme periode er steget med 26 pct. Det viser en ny rapport, som er udarbejdet i samarbejde med NIRAS. Det er nye solceller, bedre isolation af ældre bygninger og en mere energieffektiv belysning, som sikrer besparelserne.

Regionerne og NIRAS skønner, at det lavere forbrug har sparet regionerne for 18 millioner kroner.

Kilde:

7 2 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

KUNSTEN AT OVERLEVE i en digital verden

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de enorme digitale informationer i vores hverdag, betyder for vores fysiske og psykiske helbred. Og ikke mindst hvordan vi beskytter os selv i den digitale tid vi lever i. En ny bog forsøger at vise veje til en sund livsstil i en digital verden.

TEKST IMRAN RASHID FOTO CREATIVEART - FREEPIK.COM

”Får du abstinenser, når du er i sommerhus uden mobildækning? Glemmer du at lytte efter, hvad dine børn fortæller om dagens oplevelser, fordi du lige tjekker telefonen? Så har du et problem! Og du er ikke alene - faktisk er millioner - hvis ikke milliarder - af mennesker over hele kloden på vej til at blive digitale junkier.” Det konstaterer Imran Rashid, der er speciallæge i almen medicin og til daglig ansat som innovationschef ved Aleris-Hamlet Privathospitaler.

Nu også snart forfatter til bogen ”SLUK” Kunsten at overleve i en digital verden.

Sidst i april udkommer bogen, der sætter fokus på den vestlige verdens livsstil anno 2017. ”De digitale medier er ikke kun et problem i forhold til din opmærksomhed, koncentration og dit nærvær. Det

er også et problem for dit fysiske og mentale helbred”, mener Imran Rashid.

Som speciallæge er det hans opfattelse, at der er tale om en skjult risikofaktor, som inden for en kort årrække risikerer at overhale alle de øvrige livsstilsfaktorer, der i dag slår mennesker ihjel. ”Det digitale informationsoverload truer med at sende en hel generation ud i et liv fyldt med digitale følgesygdomme som stress, søvnbesvær, koncentrationsbesvær og andre opmærksomhedsforstyrrelser”, siger forfatteren, der gennem mange år har undervist i emnet tværkulturel kommunikation i sundhedsvæsenet.

I bogen SLUK anklager Imran Rashid Facebook, Twitter og Snapchat for at være i færd med at forvandle os alle til viljeløse digitale junkier på jagt efter den næste kemiske belønning i

hjernen, der kan udløse en kortvarig lykkefølelse. Samtidig kommer han med sit bud på, hvordan nutidens menneske kan sove ordenligt, dyrke motion, prioritere familietid og venner.

OM EKSPERTEN

Imran Rashid er speciallæge i almen medicin. Innovationschef ved Aleris-Hamlet Privathospitaler. Foredragsholder og underviser i emnet tværkulturel kommunikation i sundhedsvæsenet. Udvikler af flere sundheds-app’s.

Bogen SLUK udkommer på Lindhardt og Ringhof.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 7 3

Nu på apoteket

• høje doser af B-vitaminer som mindsker træthed og udmattelse

• Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion

• vitamin C til beskyttelse mod oxidativt stress

• Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse

• magnesium til energistofskiftet

• Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks

• biotin, niacin og B2 til vedligeholdelse af hud og hår

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker Solaray står for kvalitet indenfor kosttilskudsprodukter. Kun rene og potente råvarer bruges i produktionen, der baseres på den seneste forskning. Solaray tilbyder et sortiment af letoptagelige vitaminer, mineraler, olier, mælkesyrer og urteprodukter.

www.naturenergi.dk

LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN

ALLERGICENTRE PÅ VEJ Der er nu flere tiltag på vej for at hjælpe de mange hårdt plagede allergikere i Danmark.

TEKST METTE SCHMIDT, LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN

En million danskere lider af luftvejsallergi, og mange er så hårdt ramt, at de må blive hjemme bag hermetisk lukkede vinduer og døre. Faktisk er 23 pct. af allergikerne nødt til at tage fri fra arbejde på grund af gener fra luftvejsallergi. 78 pct. af de 12-17-årige siger, at allergien påvirker deres skolegang negativt, og 79 pct. føler sig hæmmede i deres professionelle liv på grund af høfeberen.

Ifølge Astma-Allergi Danmark er luftvejsallergi således skyld i 266.000 sygedage i Danmark om året. Dertil kommer næsten ti gange så mange ineffektive arbejdsdage.

Samtidig må mange allergikere vente længe på at få stillet diagnosen og dermed få den rette behandling. I Region Syddanmark kan man eksempelvis komme til at vente op til 31 uger for at blive udredt for sin allergi.

Nu er der hjælp på vej til de allergiplagede danskere.

Sundhedsstyrelsen har givet allergiområdet et servicetjek og har konkluderet, at allergiområdet skal styrkes.

Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet, at lægernes kompetencer inden for allergi skal styrkes, og at der skal etableres egentlige allergicentre.

LIF EFTERLYSER HANDLINGSPLAN FOR ALLERGI

I et udspil om allergi har Lægemiddelindustriforeningen efterlyst en national handlingsplan, der bl.a. skal sikre: • • • •

Bedre adgang til specialistbehandling Let adgang til ny, innovativ behandling Mere forskning og forebyggelse Øget information og rådgivning

POLLENSÆSON

Sæsonen for pollen starter i det tidlige forår og slutter typisk i løbet af september måned.

Kilde: Astma-Allergi Danmark

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

OVERSER SYMPTOMER PÅ KRÆFT

Længerevarende hoste eller hæshed, ændret afføringsmønster og uforklarligt vægttab. Disse tre symptomer kan være tegn på kræft. Men på trods af et stadig stigende fokus på kræft, overser danskerne især disse symptomer.

Det viser en ny, repræsentativ undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse udført blandt flere end 1.000 danskere. Den viser, at mange ville vente med at gå til læge og i stedet se tiden an. Samtidig forbinder fire ud af ti slet ikke symptomerne med kræft.

PRAKTISERENDE LÆGER SKAL SPILLE EN MERE AKTIV ROLLE I KRÆFTPATIENTERS FORLØB

Stadig flere danskere får kræft, og mange lever længere med deres kræftsygdomme. Samtidig oplever flere patienter, at de er indlagt i kortere tid, og en del efterspørger, at deres praktiserende læge kan spille en større og mere aktiv rolle. Derfor har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse udarbejdet et nyt fælles udspil med nogle principper og mål for, hvordan den praktiserende læge skal støtte og bakke op om sine kræftpatienter. Nøgleordene i udspillet er let og hurtig adgang, lydhørhed, tillid og høj kvalitet. Håbet er, at udspillet særligt vil gavne de svageste patienter og dem, der lider af andre sygdomme samtidig med kræft. For dem kan den aktive praktiserende læge spille en helt afgørende rolle, ved af sig selv at tage kontakt til patienten og fungere som tovholder.

’RØGFRI BABY’ SKAL STØTTE GRAVIDE TIL RYGESTOP

De fleste ved, at det er noget skidt for helbredet at ryge, men mange kæmper hårdt for at blive fri af afhængigheden. En af de grupper, som kæmper særligt hårdt, er gravide, som ryger. Det er nemlig tabubelagt at ryge som gravid, og det gør, at skam, skyld og bekymring fylder hos en del af dem.

Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse nu et nyt univers, der skal støtte rygende gravide i at stoppe.

Hjemmesiden ’Røgfri Baby’ består blandt andet af små film med gravide, som fortæller om de udfordringer og konflikter, de oplevede, da de stod med en positiv graviditetstest og skulle stoppe med at ryge. Derudover er der en animeret film, som viser, hvordan røgens skadelige stoffer påvirker fostret. Ønsket er - uden fordømmelse - at tale til både fornuft og følelser hos kvinderne og på den måde inspirere og støtte dem til et rygestop. Se mere på røgfribaby.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter

kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 75

BØGER

SUND LÆSNING

GRØN PIZZA OG PASTA

April byder på masser af inspirerende sundhedslæsning.

TEKST BIRTE JØRGENSEN

NATURVIN

I den kulinariske verden er naturvinen på alles læber. Traditionel vin, som vi har kendt den i tusinde år, er lidt af en bastion at udfordre, men i en tid, hvor vi i stigende grad har fokus på miljø og rene fødevarer, er naturvinen skabt til succes.

I bogen ”Naturvin” inviterer Solfinn Danielsen læseren inden for i en mangfoldig og meget personlig vinverden. Her får vi indsigt i, hvad naturvin er for en størrelse. Solfinn Danielsen tager os med på en rejse i den naturlige vinverden fra Paris over Sydfrankrig til Barcelona. Rejsen går gennem barer og vinmarker.

Bogen er krydret med opskrifter på lokale retter, der nydes sammen med vin og vinmagere. Den er en opfordring til at drikke god vin hjemme og ude. Samtidig giver den inspiration til selv at rejse ud i vinens verden.

Solfinn Danielsen, ”Naturvin”, s. 220., kr. 249,95,- Musmann.

Kan en portion spaghetti carbonara være supersund? Og kan en pizzabund laves uden dej og stadig være både sprød og duftende? Svaret er ja, når pastaretterne laves af spiralizerede grøntsager, som er en af tidens hotteste trends. Pizzabundene laves af revne grøntsager og toppes med sæsonens grøntsager og krydderurter.

I to bøger med opskrifter og masser af billeder gør Sandra Pugliese op med den gængse opfattelse af, hvordan en pizza og en pastaret skal se ud og smage. Her er pastaretter med en kombination af almindelig pasta og grøntsagsspaghetti og retter kun med grøntsagsspiraler. Pizzaerne kommer også i to versioner, de helt grønne fra bund til top og i en udgave med fuldkornsbund og af sprød topping i en kombinationen af nordisk og italiensk smag.

Sandra Pugliese, ”Grøntsagspasta - Velsmagende og sunde italienske favoritter med grøntsagsspiraler” s. 120, kr. 149,95,- Mussmann.

Sandra Pugliese, ”Grøntsagspizza - Velsmagende og sunde italienske favoritter i ny grøn forklædning”, s. 120, kr. 149,95,- Mussmann.

BONE BROTH

I tidligere generationer vidste man det, der i dag er gået i glemmebogen: Suppe kogt på knogler og ben kan noget helt unikt i forhold til at forebygge og helbrede sygdom, og derudover er det en af naturens allerbedste skønhedseliksirer. Bag bogen ”Bone broth” står Charlotte Mortensen og Anna Iben Hollensberg, som er to af de stærkeste fagprofiler og mest veluddannede inden for feltet, functional foods. Derudover er Sandra Pugliese medforfatter. Pugliese har flere års erfaring i at arbejde med mad som medicin deltaget i processen.

Bogen har fået titlen, Bone broth. Den indeholder en unik kombination af letoptagelige næringsstoffer som aminosyrer, mineraler og glucosaminer, der ud over at styrke bindevæv som knogler, negle og hud samt immunforsvar også kan bruges ved autoimmune sygdomme, allergier, stress og tarmsygdomme. Det er en kvikguide til enkle opskrifter. Dertil kommer en indføring i begrebet ’functional foods’.

Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg og Charlotte Gylling Mortensen, ”Bone broth”, s. 120, kr. 149,95,Muusmann.

76 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

HJÆLP TIL BARNLØSE

At være ufrivilligt barnløs kan være lige så psykisk opslidende som at have en livstruende sygdom. Ofte følger der en eksistentiel krise med, og hver 6. kvinde i fertilitetsbehandling udvikler en depression.

Bogen ”Hvornår bliver det vores tur?” er en hjælpende hånd til kvinder i fertilitetsbehandling. Den har til formål at ruste den enkelte kvinde til at navigere i følelser som sorg, stress, skyld og skam, så hun kan passe bedst muligt på sig selv igennem et krævende behandlingsforløb.

Et særskilt kapitel er skrevet specifikt om og til manden i fertilitetsbehandling, og bogen handler også om, hvordan man som par kan holde sammen i krisen og støtte hinanden.

Bogen består af teori, casehistorier, øvelser og faktabokse og er skrevet i et letforståeligt og indlevende sprog.

Det er Tina Sandager, som har skrevet bogen Hvornår bliver det vores tur?, som afdækker nogle af de psykologiske aspekter af barnløshed.

Tina Sandager, ”Hvornår bliver det vores tur?” s. 250, kr.

249,95,- Muusmann.

“Det er mig uden tilsat sukker”

*Med naturligt indhold af sukker.

Det er mig, der er god, når den lille sult melder sig. Jeg giver dig masser af ny energi for kun 100 kcal.

Det er mig, der altid er dit sikre valg. For du ved, hvad jeg står for: Masser af proteiner og fibre – uden tilsat sukker*.

NYHED! Forhandles i dagligvarebutikker og på EASIS.dk Følg os på facebook.com/EASISDanmark og Instagram @easis_udentilsatsukker

SUNDT & GODT

FORSTÅ HJERTET

For mennesker, der skal have en pacemaker, er det afgørende, at den bliver indstillet præcist til netop deres hjerte. Samtidig er det i dag en dyr og besværlig proces med scanninger af hjertet. Et nyt projekt på Aalborg Universitet skal nu øge forståelsen af hjertet til gavn for patienter med pacemaker.

Projektet vil inddrage seismokardiografisk måleudstyr, der kan sidde på brystkassen og opfange vibrationer, der kommer fra hjertet.

Ved at bruge 16 seismokardiografiske målere på én gang fordelt på patientens brystkasse vil Kim Munck Jeppesen finde de bedste placeringer på hjertet. Målingerne bliver udført på både raske og hjertepatienter for bedre at kortlægge, hvad vibrationerne siger om hjertets funktioner. © freepik.com

Kilde: Aalborg Universitet.

HJÆLP TIL HJERNE SKADEDE

120 mennesker med hjerneskade og hjernepåvirkning skal de kommende to år modtage hypnose. Det sker som led i et helt nyt forskningsprojekt, som har til formål at hjælpe mennesker med erhvervet hjerneskade tilbage til arbejdsmarkedet. Projektet bygger videre på resultater, som Aarhus Universitet for nylig har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Brain. Resultaterne fra det tidligere projekt viser bl.a., at hypnose kan forbedre arbejdshukommelsen, og at der kan være et stort potentiale i en skadet hjerne. Forskerne har valgt at indgå i et samarbejde med Jobkompagniet Silkeborg, så effekten af hypnose kan testes i dagligdagen. Målet er, at det kan give værdifulde erfaringer i forhold til en fremtidig inddragelse af hypnose til mennesker med hjerneskade.

Projektet omfatter 60 borgere med hjerneskade og 60 borgere med hjernepåvirkning, som er i et jobrettet tilbud hos Jobkompagniet Silkeborg eller tidligere har været det. ”Vi forventer at se en forbedring i arbejdsevne og hverdagsfunktionsevne, som vil øge livskvaliteten hos borgerne og de pårørende”, siger Jonas Lindeløv fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Kilde: Aalborg Universitet.

© Evening_tao - Freepik.com

ØG LIVSGLÆDEN

78 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

Virtual reality-briller øger livsglæden. Det er et af resultaterne i et nyt udviklingsprojekt, som er foretaget af en gruppe studerende på Aalborg Universitet. I samarbejde med terapeuter ved neurologisk rehabilitering på Sydvestjysk Sygehus i Grindsted har de studerende udviklet et system med virtual reality-briller og sensorer, som skal lære patienterne færdigheder, der giver livsglæden tilbage. ”Det er mere sikkert at starte i vores simulator end i virkeligheden,” siger Daniel Christensen. I mere end tre år har han sammen med sine medstuderende, Paula Epure og Cristina Gheorghe, arbejdet med systemet til genoptræning af hjerneskadede som en del af deres studier i Medialogi på Aalborg Universitet i Esbjerg. Systemet forventes at komme på markedet i 2018.

Kilde: Aalborg Universitet.

SUNDT & GODT SÅDAN SPISER VI

Hvornår er et måltid hjemmelavet? Skal samtlige dele i eksempelvis en lasagne være lavet fra bunden – eller er det stadig hjemmelavet, hvis bechamelsaucen og krydderiblandingen er købt og klar til brug?

Det spørgsmål har forskere ved MAPP Centret på Aarhus Universitet set nærmere på som led i en årlig undersøgelse af danskernes fødevaretilfredshed. Hvor undersøgelserne tidligere har fokuseret på kvalitet generelt og på danskernes madkompetencer, har fokus i år været forbrugernes holdninger til forarbejdede fødevarer og færdigretter. ”Det er tydeligt, at de kvalitetsbevidste danskere helst undgår færdigretter”, siger videnskabelig assistent ved MAPP Centret, Gitte Lundberg Hansen, der er en af forfatterne til undersøgelsen, som er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet med et ønske om at fremme efterspørgslen og udbuddet af kvalitetsfødevarer.

Samtidig konkluderer undersøgelse af danskernes madvaner, at danskerne generelt mener, at færdigproducerede fødevarer godt kan indgå i et hjemmelavet måltid for at spare tid i en moderne husholdning.

Spændvidden for, hvornår en vare kan betragtes som forarbejdet, er stor. Undersøgelsen viser også, at færdigproducerede kødprodukter er den kategori af madvarer, som har størst betydning for, hvorvidt forbrugerne betragter et måltid som hjemmelavet. Omvendt betragter de fleste nærmest dåsetomater som en råvare, som det ikke ville give mening at lave fra bunden. ©Valeria_aksakova - Freepik.com

NY FORSKNING I HIV

I et nyt internationalt studie udført af forskere fra Danmark, Tyskland og USA har man opdaget, at bindevævsceller bliver udnyttet af HIV til at etablere infektionen i kroppen. Fundet kan føre til nye behandlingsformer, der forhindrer HIV-smitte.

Når HIV overføres seksuelt fra et menneske til et andet, skal virussen trænge igennem et beskyttelseslag af celler, kaldet slimhinden. Hvis slimhinden bliver beskadiget, eksempelvis under seksuelt samvær eller via andre infektioner i vævet, kan HIV bryde igennem og inficere de underliggende immunceller. I det nye studie, netop offentliggjort i det internationale tidsskrift, PLOS Pathogens, brugte forskerne en model af slimhinden og det omkringliggende væv,

Kilde: Aarhus Universitet.

til at forstå, hvordan HIV etablerer en infektion. I modellen opdagede forskerne, at bindevævscellerne, der er de mest udbredte typer af celler i vævet, faktisk havde en meget kraftig effekt på HIV-infektionen af immunceller. ”Vi undersøgte bindevævsceller fra skeden, livmoderen, tarmen, forhuden og urinrøret. I alle tilfældene observerede vi, at bindevævscellerne øgede effektiviteten af HIV-infektionen.

Helt op til 100 gange mere smitte i forhold til vores modeller, der ikke inkluderede bindevævsceller,” fortæller en af de danske bidragsydere til projektet, lektor Martin Roelsgaard Jakobsen fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Kilde: Aarhus Universitet.

© Jannoon028 - Freepik.com

UNGE MÆND SPISER SUNDT

Der er flere udfordringer forbundet med at få unge mænd under erhvervsuddannelse til at spise sundt.

Generelt tager eleverne afstand fra indblanding i deres kostvaner, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Unge under erhvervsuddannelse spiser mindre sundt end elever på gymnasiale uddannelser, og mange af disse vaner fortsætter ind i voksenlivet. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet. Mønsteret er især tydeligt hos mænd.

Derfor har Fødevarestyrelsen bedt forskere på MAPP Centret ved Aarhus Universitet undersøge, hvordan denne gruppe forholder sig til sund mad, og hvordan de kan motiveres til at spise sundere.

”Elever på erhvervsuddannelser skifter mellem at være i skole og i praktik, og det kan være svært at etablere sunde spisevaner. Samtidig har en del af dem ikke nødvendigvis så stor ballast med hjemmefra, og derfor har de ikke forudsætninger, der kan fostre sund spisning”, forklarer lektor ved MAPP Centret, Alice Grønhøj, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med videnskabelig assistent Lise Bundgaard.

Grundlæggende viser det sig, at eleverne er rimelig reflekterede om at spise sundt, og at de opfatter sig selv som sunde, så længe de ikke har problemer med eksempelvis overvægt og uren hud. Sundhed er således i høj grad bundet op på udseende og præstationer.

Kilde: Aarhus Universitet.

Foto: Colourbox

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 7 9

JOB & SUNDHED

DER SKAL FLERE TIL AT

PRÆSTERE

Danske ledere, som ønsker sig toppræsterende medarbejdere, skal fokusere meget mere på teamet end på den enkelte medarbejders præstationer, lyder det i kølvandet på stor lederundersøgelse.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO BY PRESSPHOTO - FREEPIK.COM

“Bag enhver enkeltmandspræstation står et team - enten synligt eller usynligt. Derfor skal danske ledere også interessere sig meget mere for teamets arbejde og resultater end for medarbejdernes solopræstationer.” Så markant er udmeldingen fra motivationsekspert, tidligere jagerpilot og leder, Søren Sørensen, som en direkte reaktion på Analyse Danmarks lederundersøgelse fra 2016, der viser, at 78 procent af de danske ledere systematisk arbejder med performancemålinger på medarbejderniveau, mens kun 36 procent gør det på teamniveau.

“Når de individuelle medarbejdermålinger er så populære blandt danske ledere, giver det samtidig et billede af måden, de tænker præstationskultur på arbejdspladsen.

Nemlig som summen af hver enkelt medarbejders præstationer, allerhelst målt i kroner og øre og i bidrag til virk-

OM EKSPERTEN Søren Sørensen er uddannet jagerpilot i Flyvevåbnet som eskadrillepilot, F-16 instruktør og som chef for flere afdelinger.

Han er forfatter til bogen ”SØR - Jagerpiloten bag visiret”, som tager læseren med på Sørens personlige rejse fra genert dreng til selvsikker kamppilot.

8 0 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

somhedens bundlinje. Men det er en alt for ensidig måde at forstå og arbejde med en præstationskultur. I sportens verden kigger man jo heller ikke kun på målscoren, men også på holdkammeraten, som laver den målgivende aflevering eller på redningerne, som forhindrer nederlag,” siger Søren Sørensen, som holder foredrag og kurser om præstations- og motivationskulturer på danske arbejdspladser.

DET USYNLIGE TÆLLER I stedet anbefaler motivationsekspert Søren Sørensen de danske ledere at benytte blødere kriterier.

“Det kunne handle om kvalitative spørgeskemaundersøgelser, som kan fortælle lederen en masse om teamets samarbejdskompetencer, om evnen til at håndtere vanskelige sager eller til at støtte en overbebyrdet kollega. Alt dét som gør lederen i stand til at se sine medarbejdere og forstå de udviklingsfremmende indsatsområder, der sikrer fremtidig vækst,” siger Søren Sørensen.

“Man kan kalde det 360-graders målinger, hvilket samtidig gør op med forestillingen om, at performancemålinger altid skal foretages oppefra-ned som chefens målinger af sine ansatte. Der er mindst lige så meget værdi at hente i medarbejdernes vurderinger af chefen samt i deres syn på det indbyrdes samarbejde kollegerne imellem.”

Insisterer man på at ville måle solopræstationer på arbejdspladsen, så mål på chefens evne til at motivere sine ansatte, lyder det videre fra motivationseksperten.

OG DET N ER EN SHEOXSO LFO S AKPLEUUMT M E

PIFT SEXLIVET OP det sker ikke af sig selv...

Vi er på vej mod de lyse tider. Foråret ligger og venter. På vej fra de mørke måneders dvale, der kan ”tære” på os – både mentalt og fysisk. Det er tid til at pifte sexlivet lidt op.

TEKST MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX

Vi får lyst til at købe blomster og puder i nye farver. Vi lover os selv at leve sundt og at være mere aktive. Vi gør noget. Vores parforhold kan også blive lidt tamt og sexlivet lidt kedeligt, så sexen skal måske bare lige overstås og helst i de to ”sikre” stillinger, vi ved, der fungerer.

Vigtigt lige at slå fast, at der ikke er noget i vejen med den sex, I har nu. Lysten og frekvensen vil svinge, hvilket er helt normalt – men det skader ikke at variere det lidt og måske tilføre sexlivet lidt ”ilt” af og til.

Kommunikationen er et must for at ændre på tingenes tilstand, så hvis man har et behov for, at der skal ske lidt på den seksuelle front, bliver man nødt til at tale om det. Kommunikation om seksualitet kan være svær. Den er ”farlig”, fordi det er et følsomt område. Man kan komme til at såre sin partner, eller man kan selv blive såret, når man nu for eksempel kræver nye stillinger, mere forspil, lidt nærhed og mindre teknik.

Man skal selv tage ansvar for at få indfriet sit behov, og det gør man ved at åbne munden.

og berøre sin kvindes bryster, og samtidig er der øget pres på hans bækkenbundsmuskler, der kan give en kraftigere orgasme.

Kvinden kan også sidde med ryggen til manden. Læg en pude på sofaens armlæn, kvinden bøjer sig ind over armlænet (hofterne skal hvile godt på armlænet, brug hænderne som støtte på sofaens sæde) og manden kan trænge ind i hende bagfra.

Gevinsten for kvinden er, at hun kan blive domineret og samtidig kan kvindens g-punkt blive stimuleret i denne stilling.

Gevinsten for manden er, at han har magten, kan nyde synet af kvindens bagdel og ae den eller måske give hende ”smæk”, og samtidig se at han glider ind og ud af hende. Spisebordet har mange muligheder – samleje i en god højde. Gevinsten for hende er, at hun kan slappe af og bare kan nyde hans berøringer, dybe indtrængen og klitoris’ stimulation. Fordelen for ham er, at han kan nyde synet af hende og hendes ophidselse samt kæle for hende. Spisebordet kan også bruges til at give oralsex på skift. Måske kan I binde hinanden, og bare give jer totalt hen til jeres partner. Dette er kun nogle få forslag. God fornøjelse.

HVAD KAN MAN SÅ GØRE? Man kan gøre rigtig mange ting! Udvid f.eks. området for jeres seksuelle aktiviteter. Ryk ud af soveværelset og brug badeværelset, stuen, køkkenet eller trappen (vil foreslå den I har indenfor, ellers bliver I meldt til politiet eller nabohjælpen kommer rendende).

Disse aktiviteter kræver måske et håndklæde, en pude, et tæppe, og at I er alene. Planlæg at tage fri sammen. I kunne måske også aflevere barn/børn hos en bedste eller legekammerat med overnatning.

Badeværelset: I kan bruge brusenichen eller badekarret. Det er både intimt, dejligt og pirrende stille og roligt at sæbe hinanden ind og så eventuelt afslutte med at stimulere hinanden til en orgasme.

Stuen: Her er der uanede muligheder. Find en god stol, manden sætter sig og kvinden sætter sig overskrævs på ham. Fordelen for kvinden er, at hun har magten, kan se ham i øjnene og samtidig kan hendes a-punkt stimuleres, fordi han trænger dybt op i hende. Fordelen for manden er, at han kan se på

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi.

Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D + N R . 4 / 2 0 17

81

NY FORSKNING AF

HVIDLØG

Der hersker fortsat tvivl om hvidløgsekstrakts betydning for reduktion af forkalkning af kranspulsårerne. Ny forskning på universiteterne i Lund og Skåne skal nu vurdere hvidløgsekstrakts betydning.

TEKST NIELS SJØBERG FOTO MRSIRAPHOL - FREEPIK.COM

”Det ser spændende ud med de nye forsøg med hvidløgsekstraktet”, siger Carsten Vagn-Hansen. Som læge og sundhedskonsulent ser han mulighederne i hvidløgsekstrakt i forbindelse med behandlingen af hjertepatienter med forkalkning af kranspulsårerne.

Carsten Vagn-Hansen ser derfor frem til resultatet af den nye forskning, som vurderer hvidløgsekstrakts betydning for åreforkalkning. Forskningen finder sted i et samarbejde mellem universiteterne i Skåne og Lund. De første patienters påvirkning af hvidløgsekstraktet er iværksat i januar i år og forløber over et år. Det er den samme periode, som bl.a. UCLA Universitetet i Californien har gennemført sin forskning i. ”Vi har inddraget 100 patienter i forsøget med hvidløgsekstraktet Kyolic. 50 får hvidløgsdråberne og 50 får placebo”, fortæller Lotte Billing fra Lund Universitet.

Mens der sås tvivl om hvidløgsekstraktets virkning blandt læger, er Steen V. Skånstrøm af den opfattelse, at det har reddet hans liv. Således fik han en så alvorlig åreforkalkning i kranspulsårerne, at han efter en hjerteoperation blev sendt hjem med besked om, at en bypassoperation var umulig. ”Jeg havde svært ved at komme op ad bakkerne i forbindelse med en skiferie for tre år siden, nu kan jeg det igen”, fortæller 81-årige Steen V. Skånstrøm.

KALK OG FEDT Før indtagelsen af hvidløgsekstraktet viste en ultralydsscanning af Steen

V. Skånstrøms højre halspulsåre, at der var en forkalkning på 2mm med dårlige doblersignaler. En kontrolscanning to år efter viste, at forkalkningen var reduceret til 1,6mm, samtidig med at de dårlige signaler var forsvundet. ”Faren ved forkalkning er, at kalk og fedt ville løsne sig og glide op i hjernen, hvor det kan forårsage en blodprop. Derfor begyndte jeg at undersøge, hvad der var af muligheder for at bremse eller nedbryde forkalkningen. Jeg prøvede bl.a. EDTA-behandlinger, men det syntes jeg var både dyrt og tidskrævende. Derfor søgte jeg på internettet efter alternativer og fandt nogle nyere forskningsresultater fra det amerikanske universitet UCLA, hvor man havde undersøgt hvidløgsekstraktet og fået positive effekter på åreforkalkning”, siger Steen V. Skånstrøm.

HVIDLØGETS VIRKNINGER Steen V. Skønstrøm fandt derefter frem til et hvidløgsekstrakt. Et lugtfrit koncentrat, der fås i både dråbe- og pileform. ”Hvidløg har som sådan været kendt i årtusinder verden over for sin helbredsmæssige virkning, men fordelen ved et koncentrat er, at dels kan frisk hvidløg være hårdt for fordøjelsen, dels er det ikke alle, der er begejstrede for den skarpe lugt, der hænger i ens ånde og på huden i flere dage efter indtagelsen”, oplyser Steen V. Skånstrøm.

Han begyndte derfor at tage 2x35 hvidløgsdråber hver eneste dag i et år. ”Jeg var naturligvis ovenud lykke-

lig, da jeg med ultralydskontrollen fik vished om, at det var lykkedes mig at bremse forkalkningen og endda reducere den i mine bløde blodårer, fortæller Steen V. Skånstrøm, der har skrevet flere læserbreve i en række dagblade om sine oplevelser med hvidløgsekstrakt. ”Jeg har fået mere energi, og jeg kan mærke en mental forandring. Min koncentrationsevne har aldrig været bedre. Jeg fortsætter resten af livet med at tage hvidløgskoncentrat”, oplyser han.

Med baggrund i blandt andet Steen V. Skånstrøms forbedrede situation følger læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen nu forskningen på Skåne og Lund Universitet med stor interesse. Det samme gør mange hjertelæger. De tvivler dog lige som Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse på hvidløgsekstraktens positive virkninger.

FAKTA OM HJERTE-KAR-SYGDOMME • 1 ud af 2 i farezonen • Over halvdelen af 55+ har en risiko for at få VER. • Flere end 466.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom.

• Over halvdelen af os over 55+ rammes af en hjerte-karsygdom. Risikoen for at udvikle en hjerte-kar-sygdom i løbet af livet er 67 pct. hos mænd og 66 pct. hos kvinder. (1)

TEKST: GUNNAR GISLASON, FORSKNINGSCHEF.

Hjerteforeningen følger nøje forskningen på hjerte-kar-området. Det gælder med hensyn til forebyggelse, behandling, diagnose og rehabilitering. Det spænder vidt fra eksempelvis ny kolesterol-medicin, nye operationsmetoder, lakrids’ potentielle skadevirkning og støjs mulige indflydelse på udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

Vores ambition er, at Hjerteforeningens medlemmer og andre interesserede skal have den nyeste viden og de seneste anbefalinger.

Imidlertid kan og vil Hjerteforeningen ikke anbefale nye behandlingsmetoder eller kosttilskud, med mindre der foreligger tung forskningsmæssig evidens. Vi kan ikke tillade os at give hjerte-kar-patienter falske forhåbninger baseret på studier, der ikke lever op til de standarder, vi normalt kræver af lægevidenskabelige studier.

For så vidt angår hvidløgsekstrakt er der på nuværende tidspunkt ingen studier, der giver tilstrækkelig grundlag for at anbefale hvidløgsekstrakt som behandling.

Det understreges i flere af de videnskabelige studier, der er blevet offentliggjort på området, at man netop efterlyser yderligere undersøgelser, inden man kan anbefale hvidløgsekstrakt til behandling. Hjerteforeningen følger med stor interesse eksisterende og kommende studier og opdaterer løbende vores anbefalinger og råd. Hvis det videnskabeligt sandsynliggøres, at hvidløg og/eller hvidløgsekstrakt har en positiv effekt på at reducere forekomsten af blodpropper eller behovet for yderligere behandling (eks. ballonudvidelse af kranspulsårerne), har vi kun interesse i at udbrede det glædelige budskab.

FORSKNING I HVIDLØGSEKSTRAKT En række universiteter verden over er nu i gang med at vurdere hvidløgsekstraktet Kyolics muligheder for at reducere åreforkalkning, infektioner og fedt i blodet. Dette gælder ud over Skåne og Lund universiteter BL.A. også syv amerikanske universiteter. Indtil videre har UCLA Universitetet i Californien og Uni. I januar 2016 offentliggjorde UCLA Universitetet i Californien resultatet af fire undersøgelser med 55 patienter i aldersgruppen 40 – 75 år, der alle havde haft hjerteproblemer. I den gruppe som havde fået 2.4 mg hvidløgsdråber hver dag i et år, konstaterede man en 80 pct. opbremsning af forkalkningsforløbet og i nogen tilfælde en reduktion af vægforkalkningen i de blødere blodårer. Undersøgelsen var en gentagelse af et lignende forsøg to år tidligere.

I en artikel i Integrated Blood Control i 2016 præsenterede forskningsleder, PhD Karin Ried, University of Adelaide i Australien, et forskningsprojekt, hvor testpersonerne i gennemsnit fik et fald i deres systoliske blodtryk på 11,5 mmHg og et fald i deres diastoliske blodtryk på 6,3 mmHg ved at indtage 1,2 gram hvidløgsekstrakt dagligt i 12 uger.

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: FADL’s Forlag har stillet fem eksemplarer af Anne Larsens kogebog “ÆG” på højkant til læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. Æg er sunde, billige, smager godt og kan bruges til alverdens ting; tykne, creme og hæve fx. Anne Larsens nye kogebog “ÆG” giver dig 75 inspirerende opskrifter på æg. Til morgen, middag og aften, i snacks, saucer og lækre desserter. Og så er de endda nemme at lave.

Bogen koster normalt 329,95 kr. og er på 216 sider indbundet.

NR

2 . 0

E // F

MO

BR

TI O

UA

0 R 2

MA

17

GA

KO N /

ST

3 9,

SIN

/ VE

7

95

KR

ON

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 0 3 // M AR

og tips ks om tric

TS 20 17

MAG

OLIER

M OT I O

N / KO ST

bet” ACD IS M mob CHR blev ”Jeg

/ V E LVÆ

ALD

N ON

SUDOKU LET SVÆR

SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. april 2017. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på marts måneds krydsordsopgave var FODGÆNGERFELT

8 4 S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17

KRON

ER

ET

A:

N TEFM ERIE es Når bered r o f l ska

RE

MERE

LIE

å er p ræn de” t i ”V n må r si hve RIA

MA

GA K YO ene DYRd bør n me

N R . 0 4 // A P R I L 2 0 1 7

3 9, 9 5

ASIN

M AND EHØR

G JU

IA O

LUC

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M

MED forandITATION

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

TEMA:

Sådan foreb

rer hjer nen

ygges ALLERG I

FORSTÅ

D

gen nemIG SELV fi lm

”Me overvinntal styrke der alt” BODIL

TEMA:

HUDEN

den passer på os, men vi skal også passe på den

FARVEL TIL KØD Hvilken tar er du?

JØRGEN

SEN OG

AMALIE

DOLLE

RUP:

ge om 11 gan Sexlivet året i din ssÆGe for postkaMED skal piftes op

SUND OG LÆKKER

HVERDAGSMAD

”Det 9 KR,9vigtigt 3er ikke at gro fast...”

LISE MÜHLHAUSEN OG PETER MYGIND

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Gyngehesten er gennemført ned til mindste detalje og er med sin kompromisløshed et både sjovt, sikkert og sundt legetøj for dit barn eller barnebarn.

Gyngehesten er tegnet ud fra visionen om at skabe et ergonomisk og børnevenligt siddemøbel, der i sit udtryk harmonerer med velkendte skandinaviske møbeltyper, som fint kan indgå i enhver boligs møblement.

En gyngehest er et velkendt legetøj som udfordrer og stimulerer børns sanser og evner, og den er således velegnet til at udvikle børns motorik og balanceevne allerede fra 6 måneders alderen.

Gyngehesten er lakeret med ugiftig lak uden farlige kemikalier.

Gyngehesten er desuden optaget i Hjælpemiddelinstituttets Hjælpemiddelbase, som henvender sig til mennesker med funktionsnedsættelser.

Besøg www.hmibasen.dk for yderligere info.

Børnestolen og kravlegården udgør sammen med gyngehesten en serie arkitekttegnede, gennemarbejdede, klassiske børnemøbler, med barnet, dets sikkerhed, sundhed og trivsel i centrum.

Trappestigen er designet med sikkerheden vægtet højt. Et gelænder giver god støtte og høj sikkerhed, selv når man står øverst på den.

www.hindevadgaard.dk

Fri for allergi - uden medicin!

LENE HANSSON Kostvejleder

FINN OVERGAARD Partner, Relationshuset GEKKO

“Før kunne jeg ikke engang klappe en hest uden at hæve op i halsen, nyse og få kløe.

Efter 3 behandlinger hos AllergiKompagniet, kunne jeg tage på rideferie på Rømø uden så meget som et eneste nys, men med en masse fornøjelse!”

Fri for medicin efter 10 år.

“Jeg har haft allergi overfor birk, græs, kat, bær og frugter.

I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtninger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det!”

Det kan forandre dit liv.”

København | Lyngby | Århus | Ry | Svendborg

Bestil tid til behandling på tel. 70 25 50 99 . Har du spørgsmål kan du finde svar på www.allergikompagniet.dk

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt.

Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk