Sundhedplus Juni 2017

N R . 0 6 // J U N I 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

6

GLA:D Øvelser:

FOREBYG SLIDGIGT

Irretabel tyktarm

- er en folkesygdom

HEIDI ASTRUP

TEMA:

”Jeg forsøger at leve så normalt som muligt med slidgigt”

Lær at håndtere

din livskrise DORTE FALS & KLAUS BUNDGÅRD POULSEN

” Vi skal fejre os selv og spise gulerødder til”

NATURLIG

SKØNHED NATURLIGVIS SILKY BEAUTY® PLEJER HUDEN INDEFRA MED SINE 6 VELDOKUMENTEREDE URTER, SOM FORBEDRER HUDKVALITETEN OG OPTIMERER FUGTBALANCEN.

Berthelsen Silky Beauty® inderholder bl.a. vindruekerneekstrakt der beskytter huden mod frie radikaler, Agerpadderokke der holder huden blød og smidig, Grøn Te der indeholder stærke antioxidanter som holder hudcellernes DNA intakt og beskytter huden med UVstråler samt Schisandra som beskytter huden mod oxidativt stress.

Fås i helsekostbutikker, Matas og webshops. dansk farmaceutisk industri a-s • tlf. 44 86 05 50 • dkpharma.dk

Prøv også de andre hudplejeprodukter fra Berthelsen Beauty Products.

INDHOLD Juni 2017

10

30

52 38 SUND FAMILIE

irritabel tyktarm stiger.

6 INTERVIEW Dorte Fals & Klaus Bundgård Povlsen: Vi skal fejre os selv - og spiser gulerødder til!

Til daglig arbejder de i samme nyhedsafdeling i Danmarks Radio. Privat har de dannet par siden 1986.

30 SÆT KROPPEN I FOKUS - PÅ EN ALTERNATIV MÅDE Kranio Sakral, når kroppen vil helst være i balance.

26 TÆT PÅ Heidi Astrup har slidgigt – Jeg prøver at leve så normalt som muligt. Lær af hendes erfaringer.

56 NATUREN KALDER I JUNI Som den første sommermåned byder juni på en natur, der har travlt.

58 FAMILIEBREVKASSEN Når teenageren i huset er vred.

67 HOS KIROPRAKTOREN

36 SÆDCELLEN EN TROJANSK HEST ”Hvad fatter gør, er ikke altid det rigtige!”.

78 LÆGEMIDDELINDUSTRIEN Patienter med hjerteflimmer ønsker tryghed i behandlingen.

12 DIN KROP -TARMEN IRRITABEL TYKTARM – Antallet af patienter som kommer på sygehuset med

40

52 ØVELSER FOREBYG SLIDGIGT: GLA:D er et træningsprogram, der er testet på mennesker med forskellige grader af slidgigt.

28 NY VIDEN OM SLIDGIGT. Bruskskader heler ikke sig selv, men vi kan gøre en forskel.

KROP OG VELVÆRE

På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

48 PSYKOLOGI Du kan selv gøre en forskel. Følelser formes af tanker. Når vi tænker meget destruktivt, kan vi ende med at føle os deprimerede.

SUND FORSKNING

70 TOBAKSRYGNING ØGER RISIKOEN FOR PSYKOSER? Få et indblik i hvad tobaksryge gør for din psyke, og læs den nye forskning om tobaksrygning i juli måned.

magasinet-sundhed.dk

47 BAGOM MEDICIN Snus er blevet almindeligt.

63 HOS TANDLÆGEN Syreskader. Hold igen med de velsmagende læskedrikke. .

68 NY FORSKNING Aronia – indianernes bær testes i klinisk studie.

MEGET MERE SUNDHED

Håndsrækning til stenosepatienten

SUND ERNÆRING 35 MÅNEDENS GRØNNE Jordbær er en af sommerens helt store favoritter!

40 OPSKRIFTER Intet er bedre end lette, tilgængelige, SUNDE og gode retter. Retter som man får lyst til at lave igen og igen.

TEMA: LIVSKRISER 17 ALLE MENNESKER OPLEVER LIVSKRISER. 18 LIVKRISEN SKAL HÅNDTERES. 21 TRE GODE RÅD OM LIVSKRISER. 22 ET TYPISK LIVSKRISEFORLØB. 24 FOREBYG LIVSKRISEN PENSIONIST.

I HVERT NUMMER 4 LEDER 5 MINE SUNDE VALG 15 FIND DET PÅ APOTEKET 38 SUNDT&GODT 60 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 65 SUNDT&GODT 71 SEXOLOGENS KLUMME 73 BØGER 74 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 76 NYT FRA REGIONERNE 77 SUND SHOPPING 82 KRYDSORD & SUDOKU

LEDER

KRISEN - EN DEL AF LIVET I dette nummer af Sundhed+ sætter vi fokus på livskriser. Det sker i et tæt samarbejde med Psykiatrifonden. Livskrisen med skilsmisser, ulykker, sygdom eller dødsfald blandt nærtstående, skift i job- og uddannelsesmæssige situationer, er en del af livet, som påvirker den mentale og fysiske sundhed. Situationer der af eksperter alle under ét kaldes livskriser. Sover man for eksempel dårligt i en længere periode på grund af en livskrise, kan det resultere i depression.

Det er derfor centralt for Sundhed+ at videregive nogle af Psykiatrifondens redskaber til at håndtere de livskriser, som opstår på vejen gennem tilværelsen. De færreste kan komme uden om situationer, der vender op og ned på den trygge og forudsigelige hverdag. Nogle påvirkes af forskellige årsager mere end andre. Mængden af ikke håndterbare situationer kan føles uoverskuelig. Det kan for mange give alvorlige psykiske lidelser og mén for resten af livet. I særdeleshed hvis der ikke handles på krisen.

Et af de områder som Sundhed+ kommer ind på i dette magasin er skiftet fra erhvervsaktiv til pensionist.

Et andet er skiftet fra barn til voksen.

Det kan i begge tilfælde give anledning til livskriser. For nogle unge kan det være et voldsomt pres, når de står overfor at løsrive sig fra barndommens tryghed og skal finde deres egen identiet. Oplevelsen af ikke at slå til i fællesskabet med andre får stadig flere unge til at søge ensomheden, som den eneste udvej. Det stiller krav om opmærksomhed fra omgivelserne. Der er også brug for et øget fokus på området fra regional og kommunal side, så forebyggelse og helbredelse kan gå hånd i hånd. Det kan blandt andet gøres ved at sikre kvalificeret og anonym hjælp til de unge på uddannelsesinstitutionerne, før livskrisen udvikler sig til varig medicinering.

6

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

Sundhed+ Nr. 06, juni 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk

Angst og negative tanker og følelser gør mennesker syge, fortæller psykolog Jane Bækgaard, og forklarer, hvordan man bliver mere rask og sund ved at fremelske positive tanker.

Ved hjælp af positive tanker kan man undgå, at en livskrise udvikler sig til et varigt behov for hjælp. Ligeledes har vi en artikel om, hvordan det er vigtigt at lade sin partner være sig selv og at fokusere på de positive sider af forholdet.

I TÆT På fortæller håndboldspilleren Heidi Astrup om at leve med slidgigt.

Det er et eksempel på, hvordan man kommer gennem en krise. I øvelserne giver Gigtforeningen forslag til at undgå og at mestre slidgigt i håbet om, at det kan begrænse de gener, som for mange kan udvikle sig til en livskrise, når deres fysiske formåen begrænses.

Som noget nyt har Sundhed+ udbygget vores samarbejde med universiteterne. Vi kan nu give interesserede læsere mulighed for at deltage aktivt i udviklingen på sundhedsfronten. Har det interesse, er det muligt at finde opslagene for disse forsøg længere inde i magasinet.

God læselyst Nils Sjøberg Chefredaktør

Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 29 juni SUNDHED arbejder sammen med:

M I N E S U N D E VA L G

Skri redak v til os på ti sinet- on@magas hvis d undhed.dk uv andre il inspirere m Sund ed Dine e Valg .

DORTHE LIS LINDGAARD-THOMSEN Alder: 52 år Job: Underviser, forfatter, sundhedsvejleder.

Bor: Hvorslev, Midtjylland DET BEDSTE JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Det er forår, og forår betyder et skift i kroppens energier, hvor især nyrer og lever er ekstra på arbejde. Kroppen vil gerne rense ud - det er en indre forårsrengøring, der løfter krop og sind til sommerens varme og lys - og jeg får altid en naturlig trang til at følge denne rytme - eller impuls - om man vil - fra naturen i mig selv - og udenfor mig selv. Jeg drikker op til to liter vand i døgnet, med saft af bagt økologisk citron. Sørger for at sove rigeligt, mindst otte timer hver nat. Min kost er ren økologisk kost med mange grøntsager, frugt og fibre, men mindre fedt og færre proteiner, end jeg plejer. Lymfesystem og kredsløb skal i bevægelse, så jeg går hver dag lange ture med min hund og nyder naturen omkring det sted, hvor jeg bor.

MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: Er at være nærværende og bevidst om, hvor man er. Det er bevidsthed om livet, om ens tanker og følelser og kroppens tilstand. Uden dette nærvær kan man ikke træffe bevidste valg om livet, ikke søge viden om maden, eller om ens sundhed. Ofte køres der på en automatpilot, hvor man gør som man plejer, selvom det gør ondt - og nærvær er det eneste, der kan rykke en ud af dårlige vaner.

Nærvær er ikke noget, der kommer af sig selv, men når man er der, opdager man gradvist kærligheden i alting, naturens levende intelligens. Man opdager egne ressourcer og føler en større respekt for skabelsen. Denne respekt fører automatisk til de bedste sunde valg, man kan træffe med den viden man har. Sundhed kommer af balance med rytmen i naturen, rent miljø, økologisk mad, nok næring, søvn og vand hver dag - men også af glæde, begejstring og nysgerrighed ved livet.

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL AT LÆSE: Hormoner og overgangsalder - fordi jeg selv er der og oplever det som en fantastisk tid - hvor bevidsthed og nærvær kan folde sig ud på en ny måde.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

7

IFN ATNEERBVLIAE D W

8

S U N D H E D +   N R . 0 6 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Dorte Fals & Klaus Bundgård Povlsen

Vi skal fejre os selv - og spise gulerødder til!

Til daglig arbejder de i samme nyhedsafdeling i Danmarks Radio. Privat har de dannet par siden 1986. Dorte Fals holder af løbeture og vinterbadning, mens Klaus Bundgård Povlsen ikke kunne drømme om noget værre. Men de deler kærligheden til tv-mediet, den gode økologiske mad og lysten til at fejre alle livets store og små sejre.

”

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO JOHN EHBRECHT

N

år de toner frem på skærmen, er de veltalende og professionelle. Knap så korrekte er de, når kameraerne slukkes. Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen larmer en del, bander alt for meget og elsker at have det festligt, og så kunne ingen af dem undvære de daglige 20 kilometer på cykel til og fra deres fælles arbejdsplads.

Man kunne også fristes til at tro, at TV-AVISENS Klaus Bundgård Povlsen og Penge’s Dorte Fals har fundet kærligheden på arbejdspladsen, som det er sket for så mange andre kendte par. Men det kunne ikke være mere forkert. Faktisk var det nogle fælles venner, som førte dem sammen under det københavnske karneval for godt 30 år siden, længe før de blev kollegaer på Danmarks Radio.

Klaus Bundgård Povlsen var dengang på BT, og Dorte Fals sad i Sparekassen SDS, og ved første øjekast var det nok ham, som bedst kunne mærke kemien forplante sig i de brasilianske sambarytmer. Den lune majaften i 1986 endte positivt, Dorte gav ham den nye fyr en chance, og siden da har de været nærmest uadskillelige.

DRØMTE BEGGE OM TV Der skulle dog lige et par forskellige arbejdspladser til, før de havnede i samme nyhedsafdeling i Danmarks Radio sidst i 90’erne. Klaus Bundgård Povlsen havde forinden 10 år på Politiken, før han kom til DR, hvor han først var reporter og siden vært på Indefra, Debatten, Kontant og til sidst

TV-AVISEN, som var en drengedrøm for ham at blive. I lejlighedskomplekset i Lyngby, hvor han voksede op i 60’erne, var der to små ruder i en dør i opgangen, og der blev ivrigt leget ”fjernsyn” med vennerne, da de var helt små.

Dorte Fals’ vej til DR var lidt mere snørklet. Hun måtte i øvrigt toppe sin uddannelse som jurist op med et halvt års journalistik på Journalisthøjskolen i Århus, før hun kunne bevæge sig fra pressejob i banksektoren over i medieverdenen, som hun brændte for at arbejde i. Og hun ville bare ind og lave TV. Det vidste hun. Det blev stillingen som sportsjournalist på Kanal 2, der endte med at bane vejen for hendes videre TV-karriere, på trods af, at hun ingen særlig interesse havde i sport. ”Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua, som dengang styrede Kanal 2 sammen med Stig Hasner, syntes det var interessant, at der var en cand. jur., der gad at sidde og læse sportsnyheder op tidligt om morgenen. Hende måtte han se, så jeg blev kaldt til en skærmtest og fik jobbet,” fortæller Dorte Fals.

KØRTE SUR I LEDERJOB Efter en periode på Kanal 2 blev hun ansat på det dengang nystartede TV2 Lorry, hvor hun både fik afprøvet sig selv som reporter, chef og studievært, før hun fik tilbudt en stilling som chef for DR’s tv-kulturprogrammer i 1999. Den udfordring sagde hun ja til, og det endte i bogstaveligste forstand med at blive lidt af en udfordring for Dorte Fals og Klaus Bundgård Poulsen, som i mellemtiden også havde fået de to

Jeg kan bare ikke undvære motion, og jeg svømmer og vinterbader også. Det er blevet en slags helle for mig, hvor jeg kan være alene med mig selv et øjeblik.”

døtre, Katinka og Emma. ”Det var en periode med ups and downs. Det var spændende at være chef for personligheder som Ole Mikkelsen og Piet van Deurs, men det der med at sidde i møder, have styr på budgetterne og finde ud af, hvad alle de andre skulle lave af sjove programmer, det var ikke så fedt”, fortæller Dorte Fals ærligt om de fire år i chefstolen for kulturstoffet. ”At have lederansvar i så stor en organisation som DR er virkelig benhårdt,” tilføjer Klaus Bundgård Povlsen med respekt i stemmen, ”for det er svært at følge med i, hvad de ansatte laver.” ”Som chef er noget af det vigtigste at have overblikket over, hvad medarbejderne laver, og give dem feedback, og det var lige før, det ikke var muligt dengang på grund af alt for mange andre opgaver”, fortsætter Dorte Fals, som slet ikke tør tænke på, hvor S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

9

I N T E RV I E W

pressede ledere og mellemledere i landets større organisationer må være i dag.

Det blev en af døtrene, som i starten af 00’erne fik sat en stopper for Dortes karriere som chef, og set i bakspejlet ved Dorte Fals godt, at hun var enormt ophængt. ”En af mine døtre kom hen til mig en dag, jeg sad ved computeren, og sagde: ”Mor. Du er aldrig hjemme, og når du endelig er hjemme, så er du smadder sur””. ”- Ja, eller skide sur,” udbryder Klaus Bundgård Povlsen i et grin, og tilføjer: ”Dorte er fra Amager, så jeg har måttet vænne mig til, at vi bander meget herhjemme”, indrømmer han om tonen i familiens hjem nordvest for København.

”

ALT SKAL FEJRES Men det er også et hjem med meget liv i, og når der

En af mine døtre kom hen til mig en dag, jeg sad ved computeren, og sagde: ”Mor. Du er aldrig hjemme, og når du endelig er hjemme, så er du smadder sur””. er det mindste at fejre, så gør de det. Med god mad og masser af bobler. Klaus mener helt grundlæggende, at det er vigtigt at fejre sig selv og hinanden. Sådan er han vokset op. ”Du har også ry for at larme meget,” udbryder Dorte Fals, om sin mand, hun til daglig deler nyhedsbygning med i DR Byen. ”Godt nok sidder han på 2. sal og jeg sidder på 3. sal, men jeg kan sagtens høre, når Klaus er på arbejde,” griner hun og

1 0 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

MERE OM DORTE FALS Født i 1960 i København Uddannet jurist ( cand. jur på Københavns Universitet 1985 ) Fik sin TV-debut i 1988 på Kanal 2 Har været vært på Penge siden 2007 Gift med TV-vært Klaus Bundgård Povlsen siden 1993 Sammen har de døtrene Katinka på 24 år og Emma på 22 år pointerer, at de begge elsker at være omgivet af sjove og inspirerende venner og kollegaer.

Så det blev også fejret med bobler og jubel, da Dorte, efter datterens opsang tilbage i 2003, sagde nej tak til yderligere forfremmelse og mere ansvar, for i stedet at komme tilbage på skærmen.

Det bliver jobbet som vært på DR2’s Temalørdag, som falder ned i hendes turban. ”Verdens fedeste job”, som hun selv kalder det. Blandt andet bliver hun i 2006 kastet ud i at skulle løbe New York City Marathon med sendeudstyr på, for at seerne kan følge strabadserne. Fire måneders intens træning op til selve maratonet bliver også fulgt tæt.

Selve udfordringen kom sig af, at Dorte Fals arbejdede sammen med journalisten

Anders Stahlschmidt, som på daværende tidspunkt var helt bidt af en gal maratonløber, og processen med ham var ekstremt spændende. ”Godt nok har jeg løbet, siden jeg var en 18-19 år,” fortæller Dorte Fals, ”men aldrig decideret langt. Så at prøve at repræsentere almindelige motionister i en Temalørdag og dokumentere, hvordan det er at træne sig op til et maraton, det var enormt interessant, fordi det ikke kun er personen, som løbetræner, der er dybt involveret i projektet, det er hele familien, som bliver påvirket af den megen træning.”

SKADER OG SKAVANKER Til spørgsmålet om Klaus Bundgård Povlsen ikke på noget tidspunkt i processen fik lyst til at løbe med, er svaret klart: ”Nej, puha. For mig har løb altid været

nødvendig træning, for at få en grundkondition til at kunne lave det, jeg synes er sjovt.

Eksempelvis tennis og fodbold, som jeg har dyrket meget,” siger han. Fodbolden har han dog lagt på hylden efter en omfattende knæskade, som krævede en operation, men tennis har knæet formået at holde til trods lægernes anbefalinger om at holde sig til svømning og cykling.

Dorte Fals har til gengæld holdt løbetræningen ved lige og deltager hvert år i Eremitageløbet i Dyrehaven, som er godt 13 kilometer langt. Hun synes dog, at maratonløb er for belastende: ”Når du når ud på de godt 30 kilometer, får du en fornemmelse af, at det tærer på knoglerne. Jeg fik også en skade i min fod under maratontræningen, så jeg har ikke kunnet løbe de meget lange løb”.

Klaus Bundgård Povlsen kender også Eremitageruten, som han i teenageårene ofte fulgte, når konditionen skulle pudses af eller hvalpefedtet udfordres. Men allerede dengang kunne knæene mærkes, og efter et lægetjek fik han da også at vide, at de flade og udtrådte gummisko, som han altid tog ruten i, nok ikke var så hensigtsmæssige for leddene.

MOTION UDEN FANATISME Familien har altid – uden egentligt at føle, at de dyrker det – haft idræt inde på livet.

Deres yngste datter Emma på 22 år går da også på en idrætshøjskole i øjeblikket, selvom familien har et afslappet forhold til motion.

Det aktive liv er noget, Dorte Fals har bragt ind i familien.

Hendes far var atletikudøver som ung og blev senere idrætslæge for OL-holdet og var med dem rundt fra ’68 og 30 år frem.

Omvendt er Klaus Bundgård Povlsen opvokset hos forfatter-forældre med et intellektuelt fokus, hvor motion

”

I N T E RV I E W

Det kan jo blive et helt katalog over verdens fejl og mangler, vi serverer for seerne, men vi arbejder bevidst med at have nogle positive historier med også.”

var mindre vigtigt, på trods af at faderen som ung dyrkede landevejscykling på eliteplan. ”Vi er absolut ikke fanatiske,” pointerer Dorte Fals, som godt kan fornemme, at de virker meget aktive. ”Jeg kan bare ikke undvære motion, og jeg svømmer og vinterbader også. Det er blevet en slags helle for mig, hvor jeg kan være alene med mig selv et øjeblik. Men det at bevæge sig i det hele taget, det giver noget livskvalitet. Vi cykler begge to på arbejde, selvom vi har en bil, men den kunne vi ikke drømme om at tage,” siger hun. ”I morgentrafikken, som Dorte tit er ude i, tror jeg også, det er hurtigere at tage cyklen gennem København,” siger Klaus Bundgård Povlsen, som selv ofte møder lidt op ad formiddagen. De har dog begge varierende arbejdstider, hvilket også gør det svært at gå til holdtræning på bestemte tidspunkter.

Sommetider spiller han lidt formiddagstennis med nogle venner, mens hun hopper med på et udendørs gymnastikhold i Fælledparken, som hedder Friskis og Svettis, hvor man træner med, når det lige passer ind.

Klaus Bundgård Povlsen indskyder lige, at TV-fodbold er hans foretrukne sportsgren, og navnligt bliver der råbt og gestikuleret foran skærmen hjemme i stuen, når favoritklubben Tottenham går på grønsværen, hvis han og den øvrige fanklub fra nyhedsredaktionen ikke er rejst til England for at heppe på tæt hold, som de kan finde på et par gange om året.

AFSTAND TIL NYHEDER At der er god stemning på redaktionen og i hjemmet står i skarp kontrast til meget af det indhold, Klaus Bundgård Povlsen og hans kollegaer til dagligt sidder med. Men fordi graden af

seriøsitet er så høj, kræver det også, at der kan grines, bandes og larmes ind imellem. ”Det journalistiske produkt skabes jo af et stort team, hvor vi alle har et fælles ejerskab for det, der bringes i TV-AVISEN,” fortæller Klaus Bundgård Povlsen og fortsætter:” I England har jeg besøgt tv-stationer og oplevet, at nyhedsværten får stukket et manuskript i hånden kort før udsendelsen, og så kunne man jo lige så godt hyre en skuespiller.”

Klaus Bundgård Povlsen kan dog sagtens blive påvirket af al den terror og elendighed, han skal servere for seerne på mest spiselig vis, og som han siger: ”Det kan jo blive et helt katalog over verdens fejl og mangler, vi serverer for seerne, men vi arbejder bevidst med at have nogle positive historier med også.”

Det har især været terroraktionen i Nice, som har bidt sig fast i hans erindring, den lille krølhårede dreng fra Aleppo, som er reddet ud af ruinerne, et druknet flygtningebarn på en græsk strand eller senest vandscooter-ulykken i Københavns Havn for nylig. ”Man opbygger et skjold, men det bliver altså perforeret af nogle historier, og det har nok at gøre med, at det er så tilfældigt, at det ikke er ens egne børn, det går ud over” fortæller han med seriøsitet i stemmen. ”Man er jo nødt til at være profes-

sionel,” pointerer Dorte Fals, ”for det nytter ikke at sidde dér og føle med.

Når man er på vagt, skal der være en distance og et filter.”

Men det er ikke, fordi han undgår nyheder, når han har fri. Tværtimod har Klaus Bundgård Povlsen siden barnsben interesseret sig meget for verdenshistorie, politik og verdensbilledet i det hele taget, så fritiden går meget med at holde sig opdateret.

DORTES PENGE I år har Dorte Fals haft 10 års jubilæum som studievært på Penge, og derfor er hun naturligvis også blevet konfronteret med spørgsmål om sin egen privatøkonomi et hav af gange. Selv er hun ikke storforbruger, men prædiker hverken for det ene eller det andet. ”Programmet Penge handler om at klæde seerne på og give dem gode råd, men det er aldrig noget med, at ”du SKAL gøre sådan og sådan”,” siger Dorte Fals om det populære program, hun også sidder lidt på nåle for at nå ud at filme til i dag. ”Men Klaus er faktisk ret god til at prutte,” indskyder hun og fortæller, at når der skal købes bobler hos vinhandleren, så er det ikke uden, at der er givet en god mængderabat. ”Jeg kom på Penge ved et tilfælde,” fortsætter hun: ”De manglede en vært, og jeg var lige færdig med at lave Temalørdag, og værten på Penge blev syg, så hun droppede en S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

11

I N T E RV I E W

planlagt skiferie med familien og trådte til. Èn udsendelse blev til to, tre og fire, og før hun så sig om, var hun fast inventar på programmet. For hende er det ikke kun privatøkonomien, og hvad man kan spare på f.eks. sin elregning, der er interessant, men det samfundsøkonomiske aspekt er også utrolig relevant og en af årsagerne til, at hun har holdt ved programmet, som ellers oprindeligt var et bredere erhvervsmagasin, end det er nu.

Selvom hun startede sin karriere i finanssektoren, er økonomi ikke hendes eneste interessefelt: ”Jeg kunne også godt lave noget om sundhed, kunst og kultur og samfundet i det hele taget,” fortæller Dorte Fals.

DE FÆLLES INTERESSER Selvom parret hver især lægger meget energi i deres arbejdsopgaver, så holder de også af at lave ting sammen. De elsker at rejse og var fornylig i Berlin, som Dorte Fals nyder at tage til. Det var en rejse, Klaus Bundgård Povlsen havde foræret sin hustru i fødselsdagsgave.

Senere på sommeren drager de også på en længere tur til Australien og Tasmanien, hvor deres ældste datter, Katinka, er udvekslingsstuderende på University of Tasmania i Hobart, hvor hun læser international journalistik. ”Vi har altså ikke påduttet hende at blive journalist”, fastslår Dorte Fals.

Når parret rejser sammen, går det meste af tiden med at snakke om det, de ser, og være nysgerrige på bylivet og menneskerne. En gang imellem tager de til koncerter med ”de gode gamle”, og Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen har både oplevet Billy Joel i Madison Square Garden,

1 2 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

”

Vi plejer at grine lidt af, at jeg spiser kødet, og Dorte spiser alt tilbehøret...”

MERE OM KLAUS BUNDGAARD POVLSEN Født i 1958 i Lyngby Uddannet journalist Har været journalist på Politiken i 10 år Fik sin TV-debut i 1997 som reporter på TV-AVISEN Har været vært på Indefra, Debatten, Kontant og TV-AVISEN Gift med TV-vært Dorte Fals siden 1993 Sammen har de døtrene Katinka på 24 år og Emma på 22 år

Paul McCartney på Roskilde Festival og Elton John et hav af gange. De har også besøgt Elvis’ Graceland i USA, som var en kæmpe oplevelse. ”Selv hvis man ikke har et forhold til ham i forvejen, så går man alligevel på røven, når man ser det sted!” udbryder Klaus Bundgård Povlsen og henviser især til den endeløse samling af guldog platinplader, som stedet blandt andet gemmer på.

GÅTUR TIL DESSERT Når aftensmaden skal på bordet er Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen ikke hellige. I det hele taget synder de jævnligt med flødeboller og champagnebobler. Mens Klaus Bundgård Povlsen

elsker at få et godt stykke økologisk kød og så vidt muligt springe over det grønne tilbehør, så er Dorte Fals vild med grønt. ”Vi plejer at grine lidt af, at jeg spiser kødet, og Dorte spiser alt tilbehøret,” siger Klaus Bundgård Povlsen, som prøver at få mere grønt. ”Det er nok en mandeting, og jeg kan faktisk godt lide grøntsager, men jeg får det ikke spist. Men jeg tror inderligt på ”lidt af det hele”,” siger han. ”Vi har heldigvis råd til at købe økologisk, så det gør vi så vidt muligt, og det er også blevet billigere,” siger Dorte Fals, som gør det af hensyn til dyrene, miljøet og familiens eget ve og vel. ”Men vi er ikke vegeta-

rer. Til gengæld er jeg brød-narkoman og så elsker jeg i øvrigt gulerødder,” griner Dorte Fals, som mener, de økologiske er blevet meget mere lækre inden for de seneste år.

Familien slutter så vidt muligt aftenmåltidet af med en gåtur. Ikke nødvendigvis en lang en. ”Den behøver ikke at vare mere end ti minutter, men så får man lige energien op igen,” siger Dorte Fals og rejser sig fra stolen i spisestuen, for nu skal hun altså på arbejde.

DERES TRE SUNDE RÅD: DORTE FALS: Spis gulerødder hver dag Få masser af frisk luft Skab dit eget helle KLAUS BUNDGÅRD POVLSEN: Spis varieret Drop hellighed, det stresser også mentalt.

Rør dig, nyd dig selv og fejr dig selv.

Som de siger i Sverige: Du skal tygge på karamellen!

SLUK MOBILEN, TÆND FOR NÆRVÆRET

“En enormt vigtig bog; så vigtig, at den nærmest burde husstandsomdeles til samtlige danskere.”

KULTURKAPELLET.DK Erstat likes og emojis med nærvær og opmærksomhed.

I SLUK giver lægen Imran Rashid dig gode råd til, hvordan du genvinder kontrollen i dit digitale liv.

Lindhardt og Ringhof

D I N K R O P - TA R M E N

IRRITABEL TYKTARM

– en folkesygdom

Antallet af patienter som kommer på sygehuset med irritabel tyktarm stiger.

Alligevel kan man ikke gøre meget andet end at udelukke alvorlige sygdomme.

Kun forebyggelse er en mulighed.

TEKST BIRTHE JØRGENSEN FOTO COLOURBOX

irritaSund1999.

Pe-

Der er ofte stor forskel på, hvordan to personer reagerer på deres kost. Den stillesiddende, som ikke alene undlader at motionere, vil have lettere ved at få en irritabel tyktarm, hvis personen også drikker for lidt vand i løbet af dagen og undlader at spise morgenmad. Det er derfor en god ide at motionere, spise morgenmad og drikke tilstrækkeligt med vand, hvis man vil undgå irritabel tyktarm.

Det er dog sjældent så enkelt, som det er sagt. Stærke mavesmerter, diarré og forstoppelse er hverdag for omkring 200.000 danskere.

Samtidig er antallet af patienter, som kommer på sygehuset med bel tyktarm ifølge statistik fra hedsstyrelsen tredoblet siden Fra godt 5.000 til knapt 15.000.

Overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Køge Sygehus, Peter Bytzer, er dog ikke overbevist om at antallet af personer med irritabel tyktarm er steget så voldsomt. ”Det er derimod blevet mere acceptabelt at tale om mave og tarm i kølvandet på bøger som “Tarme med charme”, “Sunde tarme” og “Elsk din tarm”.

70 og 80 pct. af dem, der får irritabel tyktarm, er kvinder, og omkring syv-ti pct. af alle voksne kvinder har symptomer på sygdommen. ”Det er en kronisk lidelse hos mange af dem, og den ses hyppigere hos yngre end hos mid- aldrende. Det gode budskab for de patienter, som man har svært ved at hjælpe, er, at det ofte går over med tiden”, oplyser Peter Bytzer.

STORE KONSEKVENSER ter Bytzer, der er en af landets førende forskere i mave-tarm-sygdomme, gør det samtidig klart, at størstedelen af dem der har irritabel tyktarm aldrig får stillet diagnosen. ”Irritabel tyktarm er indtil videre en diagnose, som kun kan stilles ud fra symptomerne. Det vil

1 4 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

sige, at når man laver forskellige undersøgelser i tarmen og maven, såsom røntgen- eller kikkertundersøgelser, så ser det helt normalt ud. Irritabel tyktarm er det, man kalder en eksklusionsdiagnose. Det betyder, at diagnosen stilles ved at udelukke andre sygdomme som kræft i tyktarmen, galdesten eller mavesår”, fortæller han.

Sygdommen er ikke livstruende, og den udvikler sig ikke til andre sygdomme som f.eks. kræft. Til gengæld griber sygdommen afgørende ind i den enkeltes liv. ”Det betyder først og fremmest, at patienten med irritabel tyktarm har en dårligere livskvalitet end de fleste andre. Nogle har så ondt, at de må ligge på gulvet eller sofaen uden at kunne hverken det ene eller det andet. De har også et ringere socialt liv”, påpeger Peter Bytzer.

Som et eksempel fremhæver han, at mange af patienterne er så generet af ukontrolleret diarré, så det typiske er, at de altid lige scanner et rum for, hvor det nærmeste toilet er. Når de skal på toilettet, skal det være nu og her, og det kan gøre det svært at tage en tur i byen.

Irritabel tyktarm går også ud over patientens arbejdsliv, for de har typisk flere sygedage. Produktiviteten er også dårligere, for patienterne udretter mindre på arbejdet de dage, hvor de har det skidt.

LYT TIL PATIENTEN Til trods for, at irritabel tyktarm er den mest almindelige mave-tarmsygdom, der findes, ved forskerne meget lidt om sygdommen. ”Der er mange forskellige teorier, men dybest set ved vi ikke, hvad irritabel tyktarm skyldes. Vi ved, at patienterne har en sænket smertetærskel i mave-tarm-systemet, så der er altså et eller andet galt derinde, men vi ved ikke hvad,” siger Peter Bytzer, Af samme grund findes der heller ingen kur, der kan helbrede patienterne med irritabel tyktarm. ”Medicin hjælper desværre ret dårligt, og det er også patienternes vurdering. Det eneste, man kan gøre, er at give nogle midler mod forstoppelse og diarré, og så handler det om at lytte til patienterne og tage dem alvorligt. Det gælder om at berolige dem og forklare dem, hvad deres symptomer er udtryk for”, siger overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Køge Sygehus, Peter Bytzer.

D I N K R O P - TA R M E N

SYMPTOMER PÅ IRRITABEL TYKTARM: Ubehag og smerter i maven, som går over, når man har haft afføring eller luftafgang Oppustethed/øget luftafgang Forstoppelse/’hård mave’ Diarré

HJÆLP TARMEN PÅ GLED

Maveproblemer kan give sig udtryk på mange måder og have mange årsager. Irritabel tyktarm er et af de hyppigste tilfælde af maveproblemer, som ikke skyldes alvorlige ting. Symptomerne er dog så forskellige. Det kan f.eks. være som luft i maven eller hård mave. Det kommer bl.a. an på, hvordan mavefloraen er, hvad man spiser, om man dyrker motion, har drukket for lidt vand i løbet af dagen og er stresset. Heldigvis kan man selv gøre noget for at få en mave i balance: 1. Drik rigeligt med vand. Drik gerne 1 ½ liter om dagen. Stil en kande vand i køleskabet, og gør det ekstra indbydende ved at komme friske frugter, krydderurter eller citrusfrugter i vandet.

2. Gå på toilettet med det samme. Det er ikke godt for mavens balance at gå og holde sig.

3. Få motion ind i hverdagen. Det forbedrer kroppens evne til at optage og udnytte næringsstoffer.

IRRITABEL TYKTARM KALDES OGSÅ IBS (IRRITABLE BOWEL SYNDROME). DER ER TRE FORMER FOR IRRITABEL TYKTARM: IBS-C er irritabel tyktarm med forstoppelse IBS-D er irritabel tyktarm med diarré IBS-A er irritabel tyktarm med skiftende symptomer mellem diarré og forstoppelse

4. Undgå stress - planlæg din hverdag. Faste rutiner er en god del af hverdagen.

5. Prioriter søvnen. Vær realistisk med hensyn til hvor meget det er muligt at nå på en dag.

6. Spis altid en fornuftig morgenmad. Om morgenen er blodsukkeret lavt. Kroppen har brug for energi og noget at arbejde med.

7. Undgå sukker. Maven er ikke glad for alt for meget sukker.

Sukker binder væske. Ufordøjet sukker kan få maven til at gære.

8. Få groft og grønt. Frugt og grønt skal indgå i alle måltider.

9. Tyg maden godt. Det er vigtigt at give sig tid til at nyde maden og tygge den godt.

Tag kontakt til lægen hvis maveproblemerne forsætter for at få afklaret om symptomerne kan skyldes mere alvorlige sygdomme.

OM EKSPERTEN Overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Køge Sygehus, Peter Bytzer, ekspert i mave-tarmsygdomme. Professor i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi siden 2007 og specialeansvarlig overlæge i gastroenterologi ved Medicinsk afdeling, Køge Sygehus.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

15

D I N K R O P - TA R M E N

BAKTERIERNE

– vores venner

Blanding af tarmbakterier, alder, kost, miljø og gener er af afgørende betydning for at holde mave og tarme i balance. Kroppens bakterier har brug for mad, hvis de skal overleve.

TEKST BIRTHE JØRGENSEN ILLUSTRATIONER DESIGNET AF FREEPIK.COM 100 billioner bakterier. 1.000 forskellige arter og 5.000 forskellige bakteriestammer. Både gode og dårlige, lever i fordøjelsessystemet. ”De er alle enestående, og de har vidtrækkende betydning for vores sundhed”, siger Dr. Elizabeth Hohmann fra Harvard Universitet i det seneste nummer af det internationalt anerkendte Harvard Helth Publications. ”Der er visse kombinationer af bakterier, der findes hos alle raske mennesker. De påvirkes alle af den enkeltes personlige mikrobielle blanding af tarmbakterier, alder, kost, miljø, gener og medicin - især antibiotika, men også håndkøbsmedicin, som kan nedbryde tarmbakterier”, fortæller Elizabeth Hohmann, der betragtes som en af verdens førende eksperter inden for mave- og tarmbakterier.

Elizabeth Hohmann gør samtidig opmærksom på, at bakterierne kan have indflydelse på vores risiko for at blive overvægtige og på vores psykiske velbefindende, da de nerver, der går direkte fra tarmen til hjernen, påvirkes, hvis miljøet i tarmen ændres.

Som udgangspunkt har vi ikke nogen indflydelse på, hvordan tarmfloraen af bakterier er sammensat. Det afhænger bl.a. af, hvordan vi kom til verden. Fødes et barn vaginalt, overføres bakterier primært fra moderen under fødslen, mens børn, der fødes ved kejsersnit, opsuger bakterier fra omgivelserne. De får dermed fra begyndelsen nogle helt andre påvirkninger udefra, der er med til at danne tarmfloraen.

Til gengæld kan vi gennem livet påvirke tarmene med vores kost og vaner, da alt det, vi spiser og gør, har en betydning på vores tarmbakterier.

SPIS GROFT Nye teknikker har gjort det nemmere at identificere bakterierne. Det har resulteret i, at lægerne nu kan navngive en lang række bakterier, som de ikke kunne genkende før. ”Men vi har endnu ikke fundet ud af, hvilke bestemte bakterier, som er de mest fordelagtige. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne identificere bare 10 bakterier og sige, at det er dem, som vi har mest brug for, men det virker ikke sådan, og der er ingen magisk kugle”, oplyser Elizabeth Hohmann.

Som forskningsleder på Harvard Medical School, der også er tilknyttet Massachusetts General Hospital, gør hun det klart, at hun er dybt fascineret af, at der ligger millioner af bakterier klar, når menneskets krop som enhver anden maskine får hældt brændstof på. Det kan være vidt forskellige mængder af kalorier. Alt afhængigt af, om det er en ung

1 6 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

sportsudøver eller en ældre stillesiddende. Fælles for begge parter og for alle andre mennesker er det, at vi skal have det fornødne antal kalorier for at holde kroppen i gang, og at vi får disse kalorier gennem mad og drikke. ”Nærringsstofferne og energien fra kosten bliver før eller senere frigivet og optaget i tarmen, hvorfra de bevæger sig gennem tarmvægen ud i blodet, som transporterer næringen ud til kroppens celler. Spørgsmålet er, hvor i tarmen næringsstofferne og energien optages – direkte i tyndtarmen eller nogle timer senere i tyktarmen?”, siger Elizabeth Hohmann.

Allerbedst er det at spise en varieret og sund kost med masser af frugt og grønt, fuldkorn og kostfibre og undgå forarbejdede fødevarer.

Rå grøntsager er svære at nedbryde og når hele vejen ned til tyktarmen, hvor de mødes af bakterierne, som ved hjælp af deres bearbejdning af svært nedbrydelige fibre er med til at forhindre sygdomme. Hvidt brød, lys pasta, ris og forarbejdede fødevarer er derimod let nedbrydelige og optages allerede i tyndtarmen, hvor der ikke findes bakterier under normale omstændigheder.

Undersøger man syge personer, kan man se, at de har en anden og ringere sammensætning af tarmbakterier i form af et lavere indhold af gavnlige bakterier. ”Når vi spiser noget, som optages i tyndtarmen, får vores beskyttende bakterier i tyktarmen ikke den fiber-, mineral og antioxidantrige næring, de har brug for til at beskytte kroppen mod de frie radikaler, mod inflammation, sygdomme og aldring. Uden antioxidanterne kan de frie radikaler hærge frit. På kort sigt leder dette til midlertidig nedsættelse af immunforsvarets funktioner, men på længere sigt nedbryder det organer og fører til, at lever og bugspytkirtel bliver stressede ved at skulle fjerne overskydende sukker i blodet”, fortæller Dr. Elizabeth Hohmann.

Som forskningsleder på Harvard Medical School arbejder Elizabeth Hohmann nu på at undersøge sammenhængen mellem ubalance i vores tarmbakterier og sygdomme som sklerose, tarmkræft, leddegigt, OM EKSPERTEN kronisk tarmDr. Elizabeth betændelse og Hohmann, betændelse i Harvard Univerbindevævet. sitet, international forsker i mave- og tarmsygdomme.

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket QUIS ØREPROPPER SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter.

De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser.

Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på. De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet.

Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

Vejl. udsalgspris kr. 49,- for 8 par voksørepropper og kr.

39,- for 3 par skum ørepropper.

SÆT SKUB I TARMENE

Calma

Bevarer naturlig sugeteknik

Følg Medela Danmark på sociale medier

Ørepropper fra Quies er så behagelige at du glemmer du har dem på! I snart 100 år har Quies leveret kvalitets ørepropper til alle formål.

Vi er alle udsat for høje lyde, der kan beskadige vores hørelse, for eksempel på arbejde, til koncerter, eller ved højlydt snorken. Voks eller skum øreproppernes anatomisk venlige design passer til øret og tilbyder dermed en perfekt pasform.

Quies ørepropper kan købes på apoteket.

På et voksent menneske skal maden igennem et otte meter langt tarmsystem, før det kommer ud igen.

Tiden, som maden tager om at køre igennem fordøjelsessystemet, er vigtig for vores sundhed. Tager det for lang tid, kan der produceres skadelige stoffer i tarmen, mens kortere tid fremmer en sund tarm.

Har du brug for ekstra fibre til at sætte skub i tarmen? SylliFlor er et koncentreret fiberdrys til din morgenmad. To teskefulde om dagen hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

Spørg efter vareprøver på apoteket - eller bestil dem gratis på www.biodanepharma.com.

SylliFlor findes i 4 smagsvarianter.

250 gram, 135 kr. Kan købes på apoteket.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

17

DRILLER MAVEN? SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

! r o l F i l l y PÅ:

S VER Ø v R P Prø I S VA R E

777 5 5 5 lf.: 75 T T · A k R I L G pharma.d T S E s m B Mata dane a.co g o m i r o b a r . h e anep stbutikk www .biod ko ww se på w et, i hel b ø K k pote på a

Behandling af svært overvægtige – det nye paradigme ved JENS-CHRISTIAN HOLM

Vist i Generation X L på DR1 og BBC World H ealth Check

Jens-Christian Holm udbyder kurser til behandling af svært overvægtige børn, unge og voksne. Kurserne er en introduktion til, samt kompetanceudvikling af den pædagogiske metode som medfører vægttab hos 70-80 procent af de svært overvægtige børn og unge med en lav timeinvestering per år. Årsagen til den effektive behandling med et lavt timeforbrug er primært den direkte og effektive kommunikation, som på een gang kommunikerer alvoren bag problemstillingerne, men som samtidig drager omsorg for de problemstillinger, som ofte er vanskelige.

Kursus 1: Introduktionskursus. Vægtregulation, komplikationer til overvægt, behandlingsmetode, pædagogik.

Kursus 2: Opfølgningskursus. Forventninger til behandlingsforløb, kropssammensætning, justering på behandling, relapse, drop out, normalisering, afslutninger.

Kursus 3: Nuancering, empati, kommunikationsflow, authenticitet, selv-identifikation, udfordringer, forestillinger. Behandlingens direkte og indirekte effekter. Perspektiv. Paradigmeskiftet.

Se www.jenschristianholm.dk / mail: overvaegt.behandling@gmail.com

TEMA L I V S K R I S E R

Alle mennesker oplever

LIVSKRISER FOTO COLOURBOX

I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM: • LIVKRISEN SKAL HÅNDTERES

Livskrisen opstår, når man som menneske rammer en brudflade, som kræver en beslutning om måden at leve livet på.

21 GODE RÅD TIL HÅNDTERING AF LIVSKRISER Accepter og håndter. Lær af dine livskriser. Gør nytte i samfundet.

22. ET LIVSKRISE FORLØB

En livskrise forløber forskelligt fra person til person. Få et indblik i, hvordan en livskrise ofte forløber og hvilke faser man kan gennemgå.

24. FOREBYG LIVSKRISEN PENSIONIST. Fire gode råd til pensionisten

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Psykiatrifonden.

Psykiatrifonden er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed hos danskerne, så alle får mulighed for at leve et godt liv,

uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

19

TEMA L I V S K R I S E R

20 S U N D H E D +   N R . 0 6 / 2 0 17

TEMA L I V S K R I S E R

LIVSKRISEN SKAL HÅNDTERES Livskrisen opstår, når man som menneske rammer en brudflade, som kræver en beslutning om måden at leve livet på. Vi kommer ikke udenom, men vi kan komme styrket igennem.

TEKST PETER ANDERSEN FOTO COLOURBOX

Alle mennesker oplever livskriser. Det kan være i forbindelse med skilsmisse, en fyreseddel, eller fordi pensionsalderen står for døren. Kommer du godt igennem livskrisen, kan du komme styrket ud på den anden side – og være klar til den næste livskrise. For livskriser er ikke noget, du selv vælger fra eller til. De er en del af livets værktøjskasse.

Men håndteres livskrisen ikke, kan det føre til angst og depression.

Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? At du godt kan mærke, at noget er galt, men at du ikke tør handle eller ved, hvordan du skal handle. Måske har du i lang tid ikke været glad for dit arbejde. Måske knirker parforholdet lige rigeligt, ef-ter at det hele går op i børn og madpakker. Eller måske er du grundlæggende i tvivl om, om det er den rigtige vej, du har valgt i livet.

bøger om livskriser.

Livskrisen fylder meget i livet og på mange planer. Den opstår ofte i samspil med andre mennesker og de valg, vi tager eller ikke tager. Og ofte er det en kombination af indre og ydre livsvilkår, der fører til livskrisen. ”Vi kommer i livskrise mange gange i vores liv, men vi skal huske, at det, der gør os stærkest som mennesker er, at vi får lov til at opleve krisen, får lov at gennemleve den og ikke mindst får lov at opleve, at vi godt kan overleve livskri-sen.”

Når projekter mislykkes, og livet ikke giver mening I sit hjem i Birkerød, hvor Jørn Laursen også har sin praksis, har han hjulpet mange klienter i årenes løb. Et gennemgående træk hos de mennesker, han har hjulpet gennem livskriser, er, at de er nået til et sted i livet, hvor et livsprojekt er mislykket eller vakler.

Når de store livsprojekter mislykkes, vil man ofte opleve, at livet ikke længere giver mening. At alt det, som man har kæmpet for og henimod, ikke længere giver livsenergi og indhold i hverdagen. En livskrise kan i princippet være ganske kortvarig, men ofte vil den tage både uger, måneder og år at komme igen- nem. Det tager tid at erkende, at projektet er kuldsejlet, og at det er nødvendigt med et nyt valg for at komme videre. ”Det projekt, der f.eks. hedder at få børn og lave en lille familie og have et godt arbejdsliv, kan jo mislykkes. Og hvis det mislykkes, kan du føle dig som en fiasko. Det samme gælder alle de andre livsprojekter, vi har gang i, som han-

Livskriser er en naturlig del af livet og bliver udløst af noget, du sjældent kan kontrollere. Den opstår, når man rammer en brudflade, som kræver en beslutning om måden at leve livet på.

”Du er i en livskrise, når du spørger til livets mening og ikke kan finde den, eller når du er fastklemt i en position, som du ikke kan komme ud af. Modsat andre kriser som f.eks. en traumatisk krise, der opstår på grund af noget uventet, så er livskrisen eksistentiel. Det vil sige, at det er en krise, som er knyttet til det faktum, at vi lever livet med alle dets op- og nedture. Deraf begrebet livskrise,” forklarer psykolog Jørn Laursen. Han har beskæftiget sig med området hele sin karriere og skrevet både fag- og skønlitterære

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

21

TEMA L I V S K R I S E R

OM EKSPERTEN Cand. pæd. psych.

Jørn Laursen specialisere sig med eksistentiel/psykoanalytisk samtaleterapi. Superviserer og coacher konsulenter og ledere.

dler om at leve det gode liv – hvad end det er for dig.

Karriere, kernefamilie, forældreskab, parforhold, ambitioner og så videre,” siger Jørn Laursen.

er det fristende at tænke, at personen bare skal have et par gode råd – og at du måske skal tage valget for personen, som er i vildrede. Men det er ikke tilfældet. For i sidste ende kan det, der var tænkt som et velmenende LIVSKRISE HANDLER OM HÅNDTERING råd, blive en bjørnetjeneste. For når du vælger for en an”Det er nærliggende at tænke, at der må findes en måde den, fratager du personen ansvaret for sit liv. Det er udat undgå livskriser på. Men det er ikke sådan, man skal fordringen for curlinggenerationen”, forklarer Jørn Laursen. tænke”, forklarer Jørn Laursen. ”Jeg oplever i dag, at mange Livskriser er en naturlig del af unge kommer i livskrise. Det er livet og bliver udløst af noget, en kombination af curlingforældu sjældent kan kontrollere. drene, som i bedste mening har FASER I LIVET, DER KAN FØRE Den opstår, når man rammer løst alle problemer for deres TIL LIVSKRISER: en brudflade, som kræver en børn, og så et skyhøjt ambibeslutning om måden at leve tionsniveau blandt især pigerne.

• Overgang fra barn til voksen livet på.

Men modstand er en del af ”I stedet er det bedste, du kan livet, og det er problemet med • Valg af uddannelse og arbejde gøre, at blive god til at håndcurlingforældrene, som ønsker at tere livskriserne, så de ikke feje alle sten af vejen for deres • Fra single til par udvikler sig til noget værre børn. For det ender blot med at som f.eks. angst og depression. give børnene nogle andre kriser.

• At blive forældre Livskrisen er i sig selv et værktøj De føler måske ikke, at de bliver på grund af de erfaringer, du taget alvorligt, de bliver nemt • Skilsmisse gør dig. Jo flere erfaringer, du slået ud af kurs, eller de bliver gør dig, jo bedre vil du kunne endnu mere i tvivl om, hvad de • Karriereskift håndtere en kommende livskrise. vil med livet.”

Næste gang du står over for en I stedet anbefaler Jørn Laur• Toppen af karrieren og arbejdslivet fyring eller er i et parforhold, sen, at man som pårørende til som bryder sammen, går du et menneske i livskrise lytter og • At miste et nært familiemedlem måske ikke helt så meget ned. spørger ind til, hvad der er galt.

For du ved, at du kan klare det, At man deler sine og andres er• Overgangen til pension og at der er lys for enden af faringer fra lignende situationer, tunnelen.” men uden at give egentlige råd • At blive bedsteforældre/gammel og uden at overtage probleDET KRÆVER HANDLING merne.

• Enden på livet nærmer sig ”På lavpunktet i livskrisen kan ”Man skal minde sig selv om, at man blive angst for at miste det vigtigste er, at man lader grebet om selve livet. Intet giver personen selv tage den endelige mening, og man har svært ved beslutning om, hvad de vil gøre at se en fremtid for sig. Det er i virkeligheden der, man for at komme videre. Kun hvis et menneskes livskrise er så skal være allermest robust, tage handling og kæmpe imod dyb, at den er til fare for personen selv, kan du opfordre følelsen af ligegyldighed, som kan blive en sovepude”, personen til at søge professionel hjælp eller komme med uddyber Jørn Laursen. egentlige råd.” ”Som pårørende til et menneske, der står i en livskrise,

2 2 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

TEMA L I V S K R I S E R

Råd til håndtering af livskriser TEKST PETER ANDERSEN, PSYKIATRIFONDEN FOTO SHUTTERSTOCK & NENSURIA - FREEPIK.COM

TRE GODE RÅD OM LIVSKRISER ACCEPTER OG HÅNDTER Prøv ikke at undgå livskriser, men bliv bedre til at håndtere dem. Livskriser opstår ofte i livets skelsættende faser, så når de kommer, kan du være bevidst om risikoen. Accepter dem og reflekter over dine muligheder for til sidst at tage en beslutning om, hvad du skal gøre for at komme videre. Måske er det blot enkelte justeringer, der skal til i dit liv, eller måske er det radikale ændringer, før du kan få dit liv på ret køl, og det igen bliver meningsfuldt.

LÆR AF DINE LIVSKRISER Når du befinder dig i en livskrise, kan du komme styrket ud på den anden side. Selve livskrisen kan blive et værktøj for dig, så du bedre kan komme igennem den næste. Du kender dig selv lidt bedre og ved, at du før har været noget tilsvarende igennem. Justér din strategi ud fra, hvad du lærte af din sidste livskrise. Måske lagde du låg på dine følelser for længe? Måske lukkede du for meget af for omverdenen? Eller måske lod du andre tage de svære beslutninger for dig?

GØR NYTTE I SAMFUNDET Et meningsfuldt liv handler om at føle, at du hører til i verden og gør nytte i samfundet. Du er noget igennem andre mennesker. Opsøg derfor fællesskaber og netværk, hvor det handler om at give, uden at du nødvendigvis får noget helt konkret igen. Meld dig til frivilligt arbejde i det lokale asylcenter, som kasserer i sportsklubben eller bestyrelsesmedlem i den lokale forening. Netværket kan også gøre dig mere robust i tider med krise og turbulens i dit liv, hvor du har brug for støtte.

TRE GODE RÅD TIL FORÆLDRE OM AT HÅNDTERE LIVSKRISEN 1. Tal med barnet om det i børnehøjde, hvis det er noget, der kommer til at påvirke barnet. Tal om det igen og igen og lad barnet selv komme og spørge – uden at du bliver irriteret.

2. Sig til dit barn, at du har styr på det, og at der f.eks. er andre voksne, der hjælper, og at det bliver godt igen. Barnet har ikke forestillingsevne ud over her-og-nu-situationen.

3. Tal om dine problemer med andre voksne, så du kan holde den værste bekymring og ængstelse væk fra barnet.

Vis kun barnet dine følelser i forbindelse med det, der sker, i fortyndet udgave, for det kan ikke rumme din voksensmerte.

Kilde: Charlotte Diamant, børnepsykolog, Psykiatrifonden

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 2 3

TEMA L I V S K R I S E R

ET TYPISK LIVSKRISEFORLØB TEKST PSYKIATRIFONDEN ILLUSTRATIONER CREATED BY FREEPIK, REDESIGNET AF DANIELLE BLOCH

Du lever og har styr på livet. Du har et mål og en retning på livet, som giver dig energi. Du tænker ikke så meget over hverdagen og livet, men lever det, indtil bump på vejen udfordrer dig.

Forvirring og ubehag. Når nogle af dine livskonditioner bliver for uklare, opstår der forvirring og ubehag. Det kan være, fordi du oplever begrænsninger, og fordi dine muligheder er for snævre.

FAKTA

En livskrise forløber forskelligt fra person til person, men figuren giver et indblik i, hvordan det ofte forløber. Figuren er en revideret udgave fra bogen ’Eksistentielle livskriser’ (Books on Demand, 2009) af Jørn Laursen

24 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

Afprøver nye veje. Når du har valgt dit spor, tester du, om det holder – både for dig selv og i de sammenhænge, der har med de nye muligheder at gøre.

TEMA L I V S K R I S E R

Frustration og utryghed. Forvirringen tager til eller har stået på over lang tid. Du mærker, at du er utilfreds med livet, som det er, og har svært ved at se meningen med livet eller dele af det.

Angst for at miste livets mening.

Håbløsheden og meningsløsheden bliver overvældende. Apatien tager over, og angsten for at fortabe livet opstår.

Angsten kan enten blive et afsæt for handlekraft, hvor du ændrer adfærd og tager beslutninger, eller til en selvdestruktiv adfærd. Her er der risiko for, at din livskrise kan blive til f.eks. blivende angst og depression, hvis du ikke kommer videre.

Refleksion. At prøve at forstå og se sammenhænge. På et tidspunkt tager du dit liv op til overvejelse og revision.

Måske er det blot enkelte justeringer, der skal til i dit liv, eller måske er det radikale ændringer, før du kan få dit liv på ret køl, og det igen bliver meningsfuldt.

Tager ansvaret på dig. Du vælger nye muligheder og finder nye måder, du kan se dig selv på i din nuværende situation.

Selv der, hvor du vælger at følge andres erfaringer, er det dig, der vælger og tager ansvaret for dit liv.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 2 5

TEMA L I V S K R I S E R

FOREBYG LIVSKRISEN PENSIONIST

Undersøgelser viser, at vi i Danmark generelt er meget glade for at arbejde. Det gør det ofte vanskeligt at gå på pension.

TEKST PETER ANDERSEN, PSYKIATRIFONDEN FOTO CREATED BY FREEPIK

Mange ældre oplever livskrisen banke på, når et langt liv på arbejdsmarkedet med kolleger og faste opgaver pludselig bliver afløst af livet som pensionist og en tom kalender. For den store frihed til at gøre, hvad man vil og fylde kalenderen ud med nye gøremål kræver en indsats og gåpåmod. ”Når det spidser til på jobbet, kan man ofte høre sig selv eller en kollega tale længselsfuldt om den dag, hvor man kan gå på pension. Men paradoksalt nok resulterer overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist for mange i en livskrise.

Det skyldes forskellen på forventningen til, hvordan livet som pensionist bliver, og hvordan det rent faktisk er”, forklarer psykolog med speciale i livskriser, Jørn Laursen: ”Når du har været vant til at arbejde otte timer om dagen, og derigennem har fundet dine værdier og en stor del af meningen med livet, så er det klart, at det er svært at stoppe og sige endeligt farvel til jobbet. Også selvom du i perioder har gået og sukket efter tilværelsen som pensionist.”

Undersøgelser viser, at vi i Danmark generelt er meget glade for at arbejde, og vi finder en stor del af vores identitet igennem arbejdet. Også mere end vores europæiske naboer.

F.eks. er der langt flere i Danmark, der svarer, at de ville være glade for at have et arbejde, også selvom de ikke har brug for pengene, end det er tilfældet i vores nabolande.

ANDET END ARBEJDE Et af Jørn Laursens råd lyder, at man skal finde noget at fylde livet med uden for jobbet i god tid før pensionen. På den måde bliver livet fyldt af andre ting end karriere, som man kan bygge videre på, når arbejdslivet er slut. ”Hvis du er i stand til at have et meningsfuldt liv ud over arbejdslivet i form af et aktivt fritids- eller familieliv, så er du godt rustet til livet uden fast arbejde. For når du så går på pension, kan du involvere dig yderligere i dit fritidsliv, som nu er dit primære liv. Om det så er med fokus på familien, skiløb eller som frivillig i foreningslivet, er sådan set lige meget. Bare det giver mening for dig,” siger Jørn Laursen.

En vigtig del af et meningsfyldt liv drejer sig om at have noget at møde op til, og at nogen forventer noget af en. Og det er netop det, mange savner, når de må sige farvel til kolleger og faglige udfordringer på jobbet.

SVÆRERE FOR MÆND END KVINDER Østrigeren Viktor Frankl (1905-1997), som var neurolog og psykiater, sagde, at mænd dør to år efter, at de går på pension, for så er meningen med livet væk. Udsagnet skal tages med et gran salt, understreger Jørn Laursen, men alligevel har den

2 6 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

gamle østrigske psykiater en pointe, mener han. Især når man sammenligner med kvinder: ”Min erfaring er, at kvinder er væsentligt bedre til at omstille sig til den nye rolle som pensionist. De er bedre til at holde sig aktive og engagere sig i andre og noget nyt. Derimod oplever jeg, at mænd, der går på pension, har sværere ved at finde de små og store ting i hverdagen, som giver dem glæde og indhold, når karrieren er indstillet.”

Derfor lyder rådet fra Jørn Laursen, at mænd – og deres nærmeste – bør være særligt opmærksomme på at finde nye projekter og aktiviteter, som de kan fylde pensionisttilværelsen ud med, så en livskrise ikke sætter sig fast og udvikler sig til noget alvorligere som en depression.

FIRE GODE RÅD TIL PENSIONISTEN 1. Plej din hjerne. Sørg for at holde hovedet klart og bruge din forstand. Følg med i medierne og opsøg ny viden.

2. Hold dig fysisk i orden. Når din krop er fysisk i orden, går der længere tid, før du skranter – det gælder både fysisk og mentalt.

3. Kom ud blandt andre. Det sociale er vigtigt, så du får stimuleret din sociale intelligens og fantasi og får nye input gennem samværet med andre.

4. Vær i kontakt med dine følelser. Forsøg at være positiv, og vis din familie og venner, at du holder af dem. elsk din partner og husk stadig at gå i seng sammen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Psykiatrifonden.

Psykiatrifonden er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed hos danskerne, så alle får mulighed for at leve et godt liv,

uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

Kære Lise, Tak for din mail. Jeg kan godt forstå, at det er svært både at være datter og sygeplejerske.

Jeg kommer hjem til din far i morgen, og så finder vi en god løsning.

Hilsen Vivian – Trolle Care

Det er svært at være pårørende. Og det er endnu sværere, hvis du samtidig skal fungere som sygeplejerske. Det er et meget stort ansvar at stå med. For de fleste.

Derfor synes vi, at du skal bruge din kærlighed og energi på at være pårørende – og lade os om at yde den professionelle omsorg og pleje.

Trolle Care er landsdækkende med mere end 70 private sygeplejersker, der alle er klar til at hjælpe og støtte både dig og den, du gerne vil passe på.

Ring 2054 2034 for mere information, eller besøg os på trollecare.dk

TÆ T P Å

Heidi Astrup er nødt til at søge en balance mellem, hvad hun vil, og hvad hun kan. Håndbold spiller hun stadig.

2 8 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

TÆ T P Å

HEIDI ASTRUP HAR SLIDGIGT:

”JEG PRØVER AT LEVE SÅ NORMALT SOM MULIGT” Heidi Astrups år som professionel håndboldspiller har givet hende masser af triumfer og dejlige minder – men også et slidt knæ, der altid gør ondt.

TEKST METTE BENDER, GIGTFORENINGEN FOTO PRIVAT

”

Mit knæ mangler brusk, og derfor holder det ikke til hvad som helst.

Jeg lever mit liv så normalt som muligt samtidig med, at jeg passer på knæet”, fortæller den tidligere professionelle håndboldspiller, som var med i truppen i det danske damelandsholds gyldne år.

Heidi Astrup var som bagspiller og playmaker med til at vinde OL i Atlanta i 1996. Hun vandt de danske mesterskaber flere gange med Viborg HK, og i 2006 vandt hun Champions League med samme klub. ”Mange professionelle håndboldspillere får på et tidspunkt alvorlige skader. Jeg ødelagde den ene menisk i mit venstre knæ, og det førte til slidgigt”, siger Heidi Astrup, der i dag er 44 år.

Håndboldkarrieren stoppede for ti år siden, da fysikken og knæet ikke ville mere. Knæet er blevet opereret i alt fire gange og er aldrig blevet helt godt. ”Først var det menisken. To gange var det brusken, og sidst var det en betændt slimsæk. Der var snak om endnu en operation, men det blev aldrig til noget, fordi jeg stoppede som professionel.”

HÅNDBOLD ER SVÆR AT UNDVÆRE Manglen på brusk i knæet mærker Heidi Astrup hver eneste dag. Også selvom hun nu arbejder som bogholder i en ejendomsvirksomhed i Viborg og kun spiller lidt håndbold i weekenden. ”Jeg kan altid mærke knæet, det brokker sig, hver gang jeg går på trapper. Men jeg synes ikke, det begrænser mig så meget, som da børne var små”, fortæller den tidligere tophåndboldspiller, der er gift og har to drenge på henholdsvis 4 og 8 år.

Heidi Astrup spiller stadig håndbold i samme klub, som hun blev meldt ind i som syvårig og tilbragte det meste af sin karriere i. ”Vi har et lukket hold, som består af tidligere første- og andenholdsspillere, der er blevet ældre. Vi spiller for hyggens skyld og kan slet ikke det samme som dengang. Men når dommeren fløjter kampen i gang, reagerer vi stadig, som da vi var 20 år.”

BALANCEN MELLEM VIL OG KAN Et knæ som giver problemer, slidgigt og et travlt liv med arbejde og børn levner ikke megen tid til fysisk aktivitet. Alligevel er Heidi Astrup så aktiv som muligt. ”Ud over håndboldkampe i weekenden løber jeg en tur 2-3 gange om ugen. Jeg ved godt, det ville være bedre for mit knæ med regulær styrketræning – men det får jeg ikke gjort så meget ved”, fortæller hun. ”Sagen er, at jeg elsker at løbe. Det giver mig ikke bare fysisk velvære, det betyder også noget for mig mentalt: På med løbeskoene, god musik i ørene og så afsted… Du får tømt hovedet, du er i gang, så snart du er ude af døren, og du kan gøre det, når det passer dig. Det fungerer fint for mig…”

Heidi Astrup indtager ikke smertestillende medicin til daglig. ”Min metode er at mærke efter, hvad knæet kan tåle. Hvis jeg har mere ondt, end jeg plejer, cykler jeg en tur på min mountain-bike i stedet for at løbe. Jeg leder hele tiden efter en balance mellem, hvad jeg gerne vil, og hvad knæet kan.

Og selvom jeg holder meget af det, vil jeg ikke spille håndbold for enhver pris.

Hvis det bliver umuligt, må jeg stoppe.”

”Først var det menisken. To gange var det brusken, og sidst var det en betændt slimsæk.”

SÅDAN ER DET BARE På sit arbejde har Heidi hjælp af et hævesænke-bord. ”Variation er godt. Jeg står op og arbejder et par gange i løbet af dagen – men ikke så længe ad gangen. Og sidder jeg for længe, gør det ondt at få knæet i gang igen. Sådan er det også derhjemme. Jeg kan ikke bare fare op fra sofaen.” ”Jeg tænker ikke over det – at passe på knæet er en vane. De begrænsninger, det sætter, fylder ikke så meget, som de har gjort.”

HEIDI FORTRYDER INTET ”Mine år i elitehåndbold var det hele værd, og kunne jeg starte forfra, ville jeg gøre nøjagtig det samme igen. Jeg kan huske, at der dengang var nogle, der sagde: Husk, at du også skal kunne lege med dine børn, når du bliver ældre.

Dengang var jeg ligeglad. Det eneste, der betød noget, var at være klar til næste kamp. Heidi ser ikke sig selv som handicappet. - Jeg kan stadig rigtig meget, selvom jeg ikke kan alt. Og hvis mine børn fik lyst til at dyrke idræt på eliteniveau, ville mit råd til dem være: Gør det!”

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 2 9

SLIDGIGT

SUNDT KNÆ

KNÆ MED SLIDGIGT

NY VIDEN OM

SLIDGIGT Bruskskader heler ikke sig selv, men vi kan gøre en forskel. Cykling, svømning og stavgang styrker leddene og har en positiv effekt. Derimod er vrid og kraftige landinger efter hop med til at øge risikoen for skader.

TEKST LISBETH NANNESTED JØRGENSEN, GIGTFORENINGEN FOTO/ILLUSTRATIONER SHUTTERSTOCK& COLOURBOX

Ny forskning viser, at ødelagt brusk i leddene ikke er i stand til at gendanne sig selv, når vi har passeret 15-16-årsalderen. Studiet er opsigtsvækkende, fordi tidligere forskning har haft svært ved at afklare, om brusk kan hele sig selv over tid. Den nye forskning kan få stor betydning for behandling og forebyggelse af f.eks. sportsskader og folkesygdommen slidgigt (artrose).

KROPPENS SVAGE LED Studiet, som er støttet af Gigtforeningen, omfatter 23

3 0 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

forsøgspersoner i alle aldersgrupper, herunder 15 med sund ledbrusk og otte med slidgigt.

Scanninger viste, at nydannelsen af proteinet kollagen stopper, når kroppens knogler er fuldt udvoksede. Herefter gendannes der ikke nyt væv eller brusk. Bruskens evne til at hele ophører med andre ord, allerede når vi nærmer os voksenalderen. ”Vi er måske slet ikke ’designet’ til at leve længere end til 40-årsalderen”, siger Michael Kjær, professor og overlæge på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.”

SLIDGIGT ”I hvert fald er kroppens led evolutionært ikke fulgt med den øgede levealder, og de mange ekstra leveår kan simpelthen betyde, at vores led er slidt op længe før resten af kroppen.

Studiet afslører ikke, hvorfor nogle mennesker er mere disponerede for bruskskader end andre. Men helt generelt kan akutte skader på leddene øge risikoen for at udvikle slidgigt. Det er derfor afgørende at fokusere på forebyggende behandling i den fremtidige håndtering af sportsskader og nedbrydelse af brusk i forbindelse med slidgigt.

Resultaterne tyder på, at nye eksperimentelle metoder som brusktransplantationer, kollagen-tilskud og behandling med stamceller næppe foreløbigt kan komme på tale.

Hvis ledbrusken er meget medtaget, findes der altså stadig kun én reel langtidsholdbar løsning – nemlig udskiftning af det ødelagte led med en protese.

Selvom studiet ikke afdækker, hvorfor man får slidgigt, peger resultaterne på, at sygdommen er forbundet med nedbrydning af bruskens struktur, uden at bruskvævets omsætning og dermed mulige genopbygning stiger. Det er således brusken, som bliver ’slidt’ ned.

SKÅNSOM MOTION ”Optimalt set skal man forebygge skader allerede i børne- og teenageårene og måske undersøge, hvem af os der i særlig grad har anlæg for at udvikle skader i brusken senere i livet.

Men også når skaden er sket, er der håb. For selvom brusken ikke kan genetableres, kan man godt forbedre dens kvalitet”, fastslår Michael Kjær. ”Gennem den rigtige type motion kan man stimulere frigi- velsen af et hormonlignende stof, som kaldes IL10. Ligesom kollagen fremmer det bruskens evne til at optage væske, og det er med til at øge elasticiteten og den stødabsorberende evne i den brusk, som stadig er tilbage. ”Fysisk træning er generelt godt – men især skånsomme motionsformer som svømning, cykling og stavgang har en positiv effekt. Voldsomme sportsgrene, som indebærer vrid og kraftige landinger efter hop, øger risikoen for skader.

Samtidig gælder det om at holde sig aktiv gennem hele livet uden at pådrage sig skader på ledbrusken”, siger professor Michael Kjær, Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.”

Helt generelt kan akutte skader på leddene øge risikoen for at udvikle slidgigt.

OM EKSPERTEN Michael Kjær forsker i motion og fysisk aktivitets indvirkning på organismen. Han leder flere forskningsgrupper og har bl.a. fokus på idrætsskader og viden om, hvad der sker i vævet, når man kommer til skade.

BIOFREEZE ® EFFEKTIV SMERTELINDRING CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE Ring 8654 0058

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Smerter i benene ¬ Ledsmerter ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬

KØB PRODUKTERNE PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Biofreeze.indd 1

12/01/17 12.14

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

31

K R O P P E N I F O K U S - PÅ E N A LT E R N AT I V M Å D E

KROPPEN VIL GERNE VÆRE I

BALANCE Stress, ondt i kroppen, hovedpine eller depression. Ubehageligheder som de fleste af os desværre har stiftet bekendtskab med. Ofte søger vi hjælp hos lægen, men ifølge filosofien bag den meget milde Kranio-sakral terapi, også kaldet KST, kan tilstandene skyldes en ubalance i kroppen, der ellers normalt er fint i stand til at helbrede sig selv. Årsagen er forstyrrelser i centralnervesystemet.

TEKST NICOLINE NOE FOTO NENSURIA - FREEPIK.COM

Spørger du muskelterapeut og fysiurgisk massør Pia Lyngsø, hvad man selv kan gøre for at være sund og have det godt, kan man risikere at få svaret: »Det ved du godt, hvis du mærker efter.« Pia Lyngsø siger det altid ikke direkte, men som hun forklarer, er det en mission at få mennesker, der kommer til hende på klinikken i Aarhus, til at lytte efter, hvad kroppen har at fortælle. Det, og så at trække vejret.

For kroppen vil gerne have det godt. Et legeme i balance er da også udgangspunktet for en lang række terapiformer, hvor der behandles med hænderne. Den overordnede filosofi er her, at det i sidste ende er personen på

briksens egne resurser, der skal gøre jobbet.

TERAPI OG SELVINDSIGT Pia Lyngsø har gennem de sidste 20 år beskæftiget sig med forskellige terapeutiske behandlingsformer i kombination med fokus på selvindsigt og vejrtrækning. Ét af tilbuddene er Kranio-sakral terapi. Her bruger hun sin anatomiske viden til at understøtte en behandling, hvor hun ’lytter’ med sine hænder til, hvad kroppen har at fortælle. ”Hvis det f.eks. er nakken, det drejer sig om, holder jeg lige under kraniets kant og lægger min mentale energi ned i nakkehvirvlerne. Jeg ved hvilke retninger, de kan bevæge sig i. Hvis der er modstand i et led, vipper jeg lidt og venter, til det giver sig, sådan gør jeg hvirvel efter hvirvel. Det er utroligt effektivt”, siger Pia Lyngsø, der fortæller, at hun selv oplevede, hvordan én enkelt terapi hjalp hende af med følgerne fra en svær hjernerystelse.

LYT TIL KROPPEN ”Jeg ser på, hvad det er for et menneske, der sidder overfor mig og ikke så meget på, om vedkommende har en diagnose.

Kroppen vil helt naturligt søge efter balance, men hvis den tror, at ubalance er den rigtige tilstand, er det der, den søger hen,« fortæller Pia Lyngsø og forklarer, at Kranio-sakral terapi kan afhjælpe ubalancer ved at påvirke knogler og membraner, der ikke sidder rigtigt.

Fordi alle er forskellige og dermed ikke har de samme behov, sammensættes behandlingerne individuelt. ”Vi bliver bombarderet med råd og vejledning om, hvad der er sundt for os. Det er meget fint, men det er også problematisk, for der er ikke én ting, som passer til os alle sammen. Når man lærer at slappe af og lytte til sig selv, bliver man dygtigere til at mærke, hvad man har brug for og mere bevidst om,

3 2 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

K R O P P E N I F O K U S - PÅ E N A LT E R N AT I V M Å D E

KORT OM KRANIO-SAKRAL

Terapiformen Kranio-sakral terapi, også kaldet KST, beskæftiger sig med blokeringer, som påvirker gennemstrømningen af væske i rygsøjlen og kraniet. Denne væske pumpes rundt med en puls på 6 – 12 gange i minuttet. Rytmen kaldes også livets åndedræt.

hvad det er, man gør”, siger Pia Lyngsø og fortsætter: ”Fokus på vejrtrækning er med i alle mine behandlinger. Hvis man er stresset, bliver den overfladisk og vil typisk sidde oppe ved halsen. Nogle bliver jubelglade, når de rigtigt begynder at trække vejret, andre begynder at græde, fordi de kommer i kontakt med nogle følelser. Mange får en aha-oplevelse og de, der græder, mærker, at livet er der sgu stadigvæk.”

SOM EN OMSORGSFULD MOR De mange tilbud kan også hjælpe til at forebygge ubalance.

Sidder man, som mange gør, på en kontorstol dagen lang og falder sammen, kan man lære at være opmærksom på kroppens signaler og selv afhjælpe situationen med de redskaber, man kan få hos Pia Lyngsø. ”Jeg ser mig selv lidt som den omsorgsfulde mor, der siger de ting, du i forvejen ved. Nogle synes, det kan være lidt irriterende, men det er en del af det at mærke efter”, forklarer hun og uddyber: ”Jeg vil vove at påstå, at mennesket kan gøre alt, nogle gange skal vi bare have en hånd.”

OM EKSPERTEN Pia Lyngsø er uddannet Muskelterapeut ved Roskilde Muskelterapeutskole i 1996.

Hun har erfaringer med individuelle behandlingsforløb, mødregrupper, firmamassage samt idrætsmassage.

Siden 2007 har hun praktiseret ud fra hendes klinik i Århus Centrum.

Case

EN PERSONLIG HISTORIE For ti år siden fik den nu 36-årige Sara Bindeballe et stressrelateret sammenbrud, der påvirkede musklerne i hele kroppen. Hun var angst og tilstanden var smertefuld.

Fuld af spændinger og ude af stand til at mærke, hvad det drejede sig om, fik hun kontakt med en kranio-sakral-terapeut og modtog en blanding af muskel- og Kranio-sakral terapi. ”Det er utroligt i ordets egentlige forstand, for det går over min fatteevne, jeg forstår faktisk ikke, hvad det er, der sker. Hendes hænder kan ligge stille det samme sted, og det er lige før man kan nå at kede sig, men så sker der noget”, fortæller Sara Bindeballe, der ud over at få låst musklerne op, oplever at få roen tilbage. ”Nu besøger jeg klinikken, fordi jeg har lyst til at tjekke ind og passe min krop. Det er selvomsorg”, siger hun og forklarer, at hovedbudskabet er at mærke efter. ”Jeg bliver selvfølgelig afspændt, græder ofte lidt, men bliver også fuld af optimisme, og så får jeg mod på at leve sundt. Der er ingen påbud, og du får ikke at vide, at du skal spise salat og løbe en tur. Derimod, at du skal være god ved dig selv og lytte til din krop. Det er noget, der giver overskud. Når jeg først får det, kan jeg så gøre alle de ting, jeg faktisk har brug for, f.eks. at løbe en tur”, forklarer Sara Bindeballe.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 3 3

KOMPLETSYN

KUN HOS LOUIS NIELSEN

Udmåling af styrker Test for bygningsfejl Trykmåling af øjnene Digitalt farvebillede af nethinden Digital opmåling af brilleglas

Lærke Tornby Colding Thaysen havde haft hovedpine og sløret syn et halvt års tid uden at finde årsagen.

Hun gik derfor til Louis Nielsen i den tro, at det kunne være synet, det var galt med. Men en synstest med sundhedstjek viste tegn på noget langt mere alvorligt, og den efterfølgende undersøgelse hos øjenlægen viste en cyste i hjernen, som hun inden for få dage blev opereret for. ”Jeg knækkede fuldstændig sammen, da jeg fik at vide, at jeg havde en cyste i hjernen. Jeg ved ikke, hvad det var endt med, hvis jeg ikke var blevet opereret. Det var heldigt, at jeg selv valgte at gå til optikeren, når ingen andre havde lagt to og to sammen og overvejet, om der kunne være en sammenhæng mellem mine symptomer og en cyste i hjernen” LÆRKE TORNBY COLDING THAYSEN AALBORG

”Synstest med sundhedstjek reddede mig” 360° tryghed for dit syn og dine øjnes sundhed At have sunde og raske øjne handler om mere end et godt syn. Hos Louis Nielsen tilbyder vi derfor en synstest med sundhedstjek til kun 195 kr. Vi kalder testen KompletSyn, fordi det er en omfattende undersøgelse med vores avancerede teknologiske udstyr, hvor vi kommer hele vejen rundt om synet og øjnenes sundhed.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Vores optikere stiller ingen diagnose ved KompletSyn. Det kan kun en læge eller øjenlæge gøre.

SUNDT & GODT

ROS TIL FORÆLDREUDDANNELSE

10 kommuner har i perioden 2011-2014 fået støtte til at tilbyde forældre uddannelsesprogrammet ”En god start – sammen” til nye forældre. Formålet med programmet er blandt andet at styrke tilknytningen mellem barnet og dets forældre og at øge deres netværk i lokalsamfundet. Sundhedsstyrelsen har nu undersøgt effekten af programmet ved hjælp af udvalgte sundhedsindikatorer.

EFFEKTEN FOR BØRNENE Effektevalueringen viser flere interessante resultater. For eksempel er der signifikant højere vaccinationstilslutning i de to første leveår for indsatsgruppen.

Børnene i indsatsgruppen havde også signifikant flere ambulante sygehuskontakter, og de havde et højere forbrug af lægeydelser, for eksempel brug af de forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge.

Kilde: Sundhedsstyrelsen ©V.ivash - Freepik.com

KONKURRENCE OG RIGTIGE MÆND

SDU-forskere er med på sidelinjen, når DR-programmet Rigtige Mænd ruller over skærmen.

Forskerne har især fokus på konkurrenceelementet den såkaldte gamification-effekt. ”Vi skal finde ud af, hvad der motiverer den her målgruppe. De vil nødig røre ved noget, der er nyt og fremmed, men gennem spilelementer kan vi måske fange dem alligevel, siger Lars Elbæk. Han fortæller, at det er et forskningsområde med stor bevågenhed, og at SDU-forskerne gerne vil kigge nærmere på emnet”, siger Lars Elbæk, der er lektor på SDU’s Institut for idræt og Biomekanik og forskningsleder på Rigtige Mænd-projektet.

Hvad det så er, mændene synes, er sjovt, og hvordan man kan motivere dem gennem leg og spil, er et af omdrejningspunkterne i forskningsprojektet. ”Vi tror på, at motivation skabes ved, at man gør noget. Det er ikke noget, der kan trækkes ned over hovedet. Så det er interessant at finde de forhåbentligt mere holdbare motivationselementer og få den her målgruppe til at finde glæden ved at bevæge sig”. ”Det er ikke sjovt at spise icebergsalat, hvis man er vant til røde bøffer”, siger René Engelhardt Hansen.

Kilde: Sydansk Universitet, SDU Foto: Lars Rese (Rigtige Mænd sæson 2)

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 3 5

MAGNESIUM D E H M Ø R E R D N I SPRAY L D I MUSKLER OG LE Jeg er 33 år og arbejder som grafiker.

Men da jeg sidder en del på kontor, får jeg muskelspændinger, nogle gange hold i nakken og til tider er jeg øm mellem skulderbladene. Når disse steder på kroppen generer, hjælper det at massere de ømme steder med Magnesium Joint spray med få sprøjt, og det hjælper hver gang. Samme spray bruger jeg også til ømme led på hænder og fødder, som hurtigt lindrer.

CE certificeret produkter

E, HURTIGTVIRKEND LØSNER BL.A. MUSKELKRAMPER PÅ 1-2 MIN

MAGNESIUM SPRAY LEDSMERTE → SLIDGIGT → REUMATISM → ISKIAS SMERTER → SMERTE I SKULDRENE OG NAKKEN →RASTLØSE BEN

TUKU MØLLER, 33 år

Husk!

Magnesium Original → stærk magnesium

Magnesium Recovery → god før, under og efter træning

Magnesium Sensitive → for følsom hud

Magnesium Goodnight → beroligende

Produktet sprayes direkte på huden, dér hvor problemet er.

Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.

Nordic Health Spray leverer vitamin og magnesium sprayer til de nordiske lande. Hvert eneste parti analyseres, før de sendes på gaden. Analyserne udføres af uafhængige laboratorier for at sikre en høj og ensartet kvalitet, samt for at dobbelttjekke, at emballagen og indholdet svarer til hinanden. Derudover modtager hvert parti et certifikat for renhed – og magnesiumsprayer forsynes med et anti-doping-certifikat.

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Prøv f.eks. vores helt nye flødedessert med rabarber og et strejf af vanilje. Den er både rig på smag og protein.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med ein ot vallepr

Arla Protino® forhandles hos udvalgte supermarkeder og online forhandlere.

MÅNEDENS GRØNNE

JORDBÆR-TID

Jordbær er en af sommerens helt store favoritter!

De røde bær giver den perfekte saftige og søde smag, der minder os alle om, at det endelig er blevet sommer.

TEKST KATRI FRACK JENSEN, SÆSON FOTO SHUTTERSTOCK

OPBEVARING

Helt friske jordbær kan opbevares i køleskab i 2-3 dage. De har dog en kort holdbarhed, og dem man køber i bakker skal helst spises samme dag, som de er købt.

KLARGØRING OG TILBEREDNING

Tag jordbærrene ud af køleskabet nogle timer inden servering og skyl altid jordbær med stilken på, så der ikke trænger vand ind i bærrene: Fyld en balje med koldt vand, læg jordbærrene i en sigte og sænk den ned i vandet 2-3 gange. Lad jordbærrene tørre i ét lag på et viskestykke. Først nu nippes stilkene af.

De skylles først umiddelbart inden servering og drysses med sukker eller flormelis for at fremhæve smagen.

Jordbær spises primært rå med fløde på, rå i salater eller som en del af desserter, men kan også koges til en grød eller marmelade.

OPRINDELSE

Jordbær startede med at være vilde bær, som man samlede rundt omkring i Europa. Siden det 18. århundrede har det mest almindeligt dyrkede jordbær været have-jordbærret. Have-jordbærret er en krydsning mellem et Nordamerikansk jordbær med en rigtig god smag og et jordbær fra Chile, som har store bær. Jordbær er en flerfoldssamfrugt, bestående af en opsvulmet, saftig rød blomsterbund med talrige små stenfrugter på overfladen.

Jordbær har sandsynligvis fået deres navn, fordi bærrene sidder tættere på jordoverfladen end frugterne på andre planter.

SÆSON OG NÆRINGSINDHOLD

Jordbær er i sæson fra maj til juni og de har et højt indhold af blandt andet C-vitamin, K-vitamin og folat.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

OPSKRIFTER OG TIPS TIL BRUG AF JORDBÆR

Find flere ideer og opskrifter med frugt og grønt på sæson.dk

17 3377 SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .0066/ /220017

SÆDCELLEN EN TROJANSK HEST

Almindeligvis er der stor fokus på den gravide kvinde. Hun skal helst undgå alt det usunde, som kunne skade det kommende barn. Mandens rolle er blevet overset. Derfor er den seneste forskning om børns sundhed overraskende: ”Hvad fatter gør, er nemlig ikke altid det rigtige!”.

TEKST PREBEN CHRISTENSEN FOTO COLOURBOX

Det viser sig nu, at forklaringen på flere sygdomme hos børn og unge overvejende skyldes forhold hos faderen. Den gode nyhed i forbindelse med de opsigtsvækkende forskningsresultater er, at vi formentlig inden længe kan forebygge en lang række af de uønskede sygdomme.

Ved forskning i en række sygdomme er det nødvendigt at indsamle store mænger af data, for bedre at kunne forstå hvorfor en sygdom opstår. De store mængder af data er vigtige, hvis en sygdom eksempelvis kun rammer 1 pct. af befolkningen. For mange sygdomme hos børn og unge kan en del af forklaringen være arvelig og komme fra moderen eller faderen. For at kunne udføre god forskning er der behov at kunne opbygge gode registre over forskellige sygdomme. Det er vi blevet ret gode til de seneste par årtier.

Forskere, som undersøgte skizofreni hos unge, fik i 2004 et overraskende resultat: Med stigende alder hos faderen, var der en statistisk sikker øget risiko for at barnet senere udviklede skizofreni. Der var i disse tilfælde tale om nyopstået sygdom, da faderen ikke selv have skizofreni.

I første omgang tænkte forskerne, at det måtte være ”en enlig svale” – en tilfældighed, uden en egentlig biologisk sammenhæng. Men så skete det igen...

En ny stor undersøgelse viste, at der med stigende alder hos faderen, også er en statistisk sikker øget risko for at barnet udvikler autisme! Også her var det nyopstået sygdom, som faderen ikke selv havde.

Det nye resultat viste, at der ikke var tale om en tilfældighed.

For at være helt sikre, lavede forskerne endnu en undersøgelse. Denne gang var det depression hos barnet (bipolær sygdom). Resultatet var, at der var en statistisk sikker sammenhæng til faderens alder, når barnet udviklede en depression.

NYE MUTATIONER Arvelige sygdomme skyldes oftest små ændringer i DNA’et, som kaldes mutationer. En mutation er en ”stavefejl” i DNA’ets tekst, som kan betyde, at et gen ikke længere fungerer normalt. Når først en mutation er opstået i et gen, vil den kunne nedarves til barnet fra faderen eller moderen.

Det som overraskede forskerne med hensyn til studierne i skizofreni, autisme og bipolær sygdom var, at faderen ikke havde den pågældende sygdom. Det var nyopstået syg-

38 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

dom hos barnet, som man skulle finde en forklaring på. Da de tre sygdomme alle er arvelige, var forskerne klar over, at opgaven bestod i at forstå hvor de nye mutationer var kommet fra.

Et internationalt hold af de bedste forskere gik derfor i gang med en stor undersøgelse af børn samt deres forældre.

Alle fik undersøgt DNA’et ved total gen-sekventering. Ved denne metode laves der ”stavekontrol” på alt DNA’et. Da den DNA-tekst, der kommer fra faderen og moderen, ikke er helt ens, kan det let afgøres, hvem en ny mutation i DNA’et kommer fra.

94 PCT. FRA FADEREN Den store undersøgelse blev udført på Island. Der blev både undersøgt helt normale børn og børn med skizofreni eller autisme.

Undersøgelsen viste, at der hos de normale børn blev fundet cirka 2-4 nye mutationer. Disse mutationer er et udtryk for den naturlige evolution.

Hos børnene, som havde skizofreni eller autisme, blev der derimod typisk fundet 60 til 80 nye mutationer. Gen-sekventeringen fastslog, at 94 pct. af disse mutationer kom fra faderen, mens kun 6 pct. kom fra moderen!

Studiet bekræftede samtidig, at der var en øget risiko for flere nye mutationer med stigende alder hos faderen.

BESKADIGELSE AF DNA Beskadigelse af DNA’et er en helt naturlig proces, som sker mange millioner af gange hver dag i vores celler. Skaderne opstår, fordi cellerne har behov for ilt til at producere energi.

Cellerne har heldigvis et veludviklet enzymatisk reparationssystem, som hurtigt og effektivt går ind og reparerer skaderne. Så længe der er balance i mængden af beskadigelser og reparation, er alt fint. Stort set alle skaderne repareres korrekt, men i nogle få tilfælde sker der ændringer i DNA’et. Disse ændringer kaldes for mutationer, og er små ”stavefejl” i DNA-koden.

FADERENS ALDER Teoretisk set er der to mulige forklaringer på, at størstedelen af mutationerne kommer fra faderen. Den ene mulighed er, at mutationerne opstår i forbindelse med celledelinger i testiklens stamceller. Da det er de samme stamceller, som

står for sædproduktionen, fra manden kommer i puperteten til han en dag dør, vil disse celler gradvist få flere og flere mutationer. De sædceller, der produceres. vil derfor få flere og flere mutationer, med stigende alder hos manden. Men forskerne er nu enige om, at dette ikke kan være hele forklaringen.

En anden og mere sandsynlig forklaring er, at sædcellernes DNA hos mange mænd er skrøbeligt. DNA’et kan derfor gå i stykker, når sædcellen er på vej til ægget eller under befrugtningsprocessen. Da sædcellen ikke er i stand til at reparere DNA’et, kan reparationen først ske, når den har befrugtet ægget. Når ægget reparerer skaderne, vil resultatet i nogle tilfælde blive, at der opstår nogle mutationer.

Hvis skaderne på sædcellens DNA er omfattende, kan de ikke repareres af ægget, og resultatet bliver, at der ikke opstår en graviditet eller at det ender med en spontan abort.

Risikoen for spontan abort øges også med stigende alder hos manden. Problemet med skrøbeligt DNA i sædcellerne øges med mandens alder. Alderen forklarerer dog kun en lille del af problemet. Livsstil og andre faktorer, som vi har mulighed for at gøre noget ved, udgør den største del af forklaringen.

EN FOLKESYGDOM Flere og flere unge par oplever, at ønskebarnet ikke sådan kommer af sig selv. Mange par prøver forgæves i over et år, og ender med at søge hjælp på en fertilitetsklinik. Nedsat fertilitet og barnløshed blev i 2016 udnævnt til en folkesygdom i en stor rapport fra Videnråd for Forebyggelse.

Et andet stigende problem i Danmark og den vestlige verden er, at et øget antal børn og unge får mentale problemer. Der er tale om sygdomme som skizofreni, autisme, depression og ADHD mv. For nogle af disse sygdomme har en del af diskussionen gået på, at vi måske er blevet bedre til at opdage disse sygdomme. Diagnosen af skizofreni er dog rimelig sikker, og tallene fra Psykriatrifonden taler et

tydeligt sprog: Fra 1976 til 1998 er det årlige antal af nye diagnoser af skrizofreni fordoblet!

Samlet set ser tallene bekymrende ud: Cirka 5 pct. af de børn, der fødes i dag, har mindst én mental diagnose inden de er fyldt 20 år. Hvis aldersgrænsen rykkes op til 40 år, vil mindst 7 pct. have en mental diagnose.

Skrøbeligt DNA i sædcellerne øger både risikoen for barnet og nedsætter mandens fertilitet. Selvom der opnås graviditet, er det ikke ensbetydende med, at alt er godt. Sædcellen kan nemlig vise sig at være en trojansk hest, og resultatet kan være et øget antal nye mutationer hos den nyfødte.

Med denne viden er det ikke overraskende, at børn født efter fertilitetsbehandling har en højere risiko for at udvikle mentale lidelser, end børn som er undfanget på almindelig vis. En dansk undersøgelse fra 2015 har set på alle børn født mellem 1969 og 2006. Undersøgelsen viser, at børn undfanget ved fertilitetsbehandling har 23 pct. højere risiko for senere at få en mental lidelse.

FOREBYGGELSE De mange tal er bekymrende, uanset om det drejer sig om nedsat fertilitet eller mentale diagnoser hos børn og unge.

Den positive nyhed er dog, at vi ved at forebygge nedsat fertilitet hos de unge mænd, kan opnå at ”slå to fluer med et smæk”.

I forbindelse med fertilitetsudredning og –behandling er det vigtigt at få undersøgt de unge mænd grundigt. Som nævnt i sidste nummer af SUNDHED+ er det muligt for mange mænd at forbedre DNA-sundheden og dermed opnå en bedre fertilitet. Da det kun tager cirka 2½ måned at producere nye sædceller, kan effekten af forbedret livsstil måles efter kort tid. Resultatet vil i første omgang være en succesfuld graviditet eller fertilitetsbehandling. På længere sigt kan vi efter alt at dømme opnå en bedre mental sundhed hos vores børn.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 3 9

SUNDT & GODT

GULERØDDER REDUCERER KRÆFT Kræft i tyk- og endetarm er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med cirka 5.000 nye tilfælde om året, men nu viser et nyt forskningsforsøg, at gulerødder effektivt forebygger udbredelsen af tarmkræft hos rotter. ”Resultaterne er overraskende entydige.

De viser, at forsvarsstofferne falcarinol og falcarindiol, som findes i gulerødder, er i stand til at reducere antallet af svulster i rotternes tarme med helt op til 83 pct.

Vores forsøg viser også, at en sådan effekt kan opnås ved daglig indtagelse af 3-4 gulerødder”, siger postdoc Morten Kobæk-Larsen fra Klinisk Institut, SDU og Odense Universitetshospital.

Det er første gang, at det er bevist, at gulerødder forebygger kræft i pattedyr, og resultaterne er nu blevet offentliggjort i det ansete engelske tidsskrift Food &

Function. ”Resultaterne giver også helt nye perspektiver i vores produktion af grøntsager. Dyrker vi for eksempel de rigtige sorter af gulerødder? Hvilke sorter af gulerødder har den højeste koncentration af falcarinol og falcarindiol. Derudover kan man også begynde at tænke på at fremstille fødevareprodukter, som juice eller smoothies, med et naturligt højt indhold af falcarinol og falcarindio”, siger professor Lars Porskjær Christensen fra SDU Biotechnology.

Forskerne bag studiet tror på, at resultaterne kan overføres til mennesker.

Næste skridt bliver derfor at demonstrere effekten i mennesker, hvilket vil være banebrydende i forebyggelsen af den udbredte kræftform.

Kilde: Syddansk Universitet, SDU ©Valeria_hiring - Freepik.com

FORSKNING I FEDT

SDU får et nyt grundforskningscenter, som skal skabe viden om, hvordan celletyper i lever og fedtvæv ændrer sig under fedme.

Der er tale om forskning, som kan skabe større forståelse for de grundlæggende mekanismer for fedmerelaterede sygdomme. Det er professor Susanne Mandrup fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, som skal stå i spidsen for det nye forskningscenter.

Det nye center involverer både naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskere fra SDU og Odense Universitetshospital.

Kilde: Syddansk Universitet, SDU

©shutterstock

BEDSTEFORÆLDRE PRÆGER BØRNEBØRN

Ny forskning dokumenterer, at bedsteforældre direkte har en betydning for deres børnebørns uddannelsesvalg, når man ser på bedsteforældrenes kulturelle ballast. ”At bedsteforældres samvær med børnebørnene har betydning, det er næppe overraskende. Men fokuserer man på et bestemt område for valg af livsbane – valget af uddannelse – så viser ny forskning, at det er bedsteforældrenes kulturelle ballast, der har en betydning for deres børnebørn, mens forhold som økonomi eller sociale netværk ikke har samme betydning”, oplyser ph.d.

Stine Møllegaard og professor Mads Meier Jæger. De to forskere har foretaget en analyse af, hvilken effekt bedsteforældres såkaldte økonomiske, kulturelle og sociale kapital har på deres børnebørns valg af uddannelse.

Kulturel indflydelse fra bedsteforældrene strækker sig over hele barndommen og opvæksten. Det er en langvarig påvirkning af værdier og normer. Det står i vidt omfang i modsætning til f.eks. økonomi.

Stine Møllegaard og Mads Meier Jægers resultater er blevet publiceret i tidsskriftet Research in Social Stratification and Mobility.

4 0 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

©Katemangostar - Freepik.com

Styrket Hårvækst Uanset om håret er kort eller langt, skal håret blive hvor det er!

Med CRESCINA HFSC kan du genaktivere hårvæksten og stabilisere hårtab CRESCINA HFSC stopper ikke blot dit hårtab men stamceller og et særligt aktiv booster den naturlige hårvækst og gør samtidig det enkelt hårstrå tykkere og stærkere. Produktet virker mod alle hårtabslidelser; hårtab forårsaget af stress, hormoner, arvelighed, alder, graviditet, mm. Efter visse medicinske behandlinger, såsom kemoterapi, vil behandling med CRESCINA HFSC kunne aktivere hårvæksten umiddelbart efter endt behandling.

Midlertidigt hårtab kan helbredes og behandles oftest inden for 2-4 måneder.

Permanent hårtab derimod (oftest arveligt), kan ikke helbredes, men behandling med CRESCINA HFSC, kan udskyde hårtabs- og udtyndingsprocessen.

Nogle eksempler

Anne Sofie på 18 år og Henning på 57 år har begge gennemført en behandling med CRESCINA HFSC. Årsagerne til Anne Sofie og Hennings hårtabslidelser, er forskellige og CRESCINA HFSC er netop søgt afpasset dette og findes i forskellige styrker til afdækning af hårtab og hårudtynding (manglende hårgenvækst).

TYNDT HÅR OG STRESS RELATERET HÅRTAB Anne Sofie

Før

Efter 2 måneder

Før

Efter 4 måneder

Jeg har meget tyndt hår, og har altid haft det. Det blev endnu værre ifm eksamen hvor jeg tabte store mængder hår. Jeg har prøvet både laser og diverse shampoo’er samt hårkurer.

Intet har rigtig virket, men efter jeg er begyndt at bruge CRESCINA er der begyndt at komme flere hår og mit hår føles kraftigere end tidligere.

ARVELIG HÅRUDTYNDNING Henning

Jeg lider af arveligt hårtab og i de seneste år er det blevet mere og mere synligt. Jeg blev ved et tilfælde introduceret til CRESCINA og jeg må sige jeg er overrasket over resultatet. Min frisør og venner er gået fra at påtale hvor tyndt mit hår er ved at blive til hvor fyldigt det nu er blevet.

Produktet sælges online hos matas.dk, webapoteket.dk apotekeren.dk crescina.dk og i håndkøb hos Matas medicare butikker og hos udvalgte apotekere.

Dokumenteret effekt

CRESCINA HFSC er testet på førende laboratorier i Europa og holder 9 internationale patenter. Testresultater efter 4 måneders behandling viser at testpersonerne fik mere end 6.300 nye hår og et reduceret hårtab på 46,8%.

CRESCINA HFSC er afpasset I forskellige varianter og styrker i formler til mænd og kvinder.

Gratis hårbundsundersøgelse

I samarbejde med CRESCINA tilbyder Glostrup og Hadsten Apotek gratis og uforpligtende hårrodsanalyse og tilbyder samtidig kyndig vejledning i valg af variant og styrke.

crescina.dk

På crescina.dk kan du finde information omkring de fleste typer af hårtab, samt vejledning til valg af rette behandling.

Råd og vejledning hos DK importør Galaxa Pharma tel. 70 70 73 73 galaxapharma.com

OPSKRIFTER

HVERDAGENS

SUNDE FAVORITTER Intet er bedre end lette, tilgængelige, SUNDE og gode retter. Retter som man får lyst til at lave igen og igen. Men hverdagsmad kan hurtigt blive en kedelig omgang og for nogle endda et stressmoment. Det synes vi er en skam. Det behøver nemlig ikke være svært at tilberede sund, varieret og god mad alle ugens dage.

TEKST STINNA GULDMANN MARKER OG JULIE BRUUN FOTO WINNIE METHMANN

FENNIKELSALAT MED PÆRE OG BLÅBÆR 3-5 personer

DET SKAL DU BRUGE 1 pose feldsalat 1 lille fennikel 100 g sukkerærter 1 pære 1 avocado 100 g blåbær 100 g pekannødder Dressing 1 spsk. citronsaft 3 spsk. olivenolie 1 tsk. salt 1 knsp. peber SÅDAN GØR DU Skyl feldsalaten, og kom den i en skål.

Skær fenniklen i så tynde skiver som muligt, og halvér sukkerærterne. Skær pæren i tynde skiver og avocadoen i skiver. Bland det helei skålen sammen med blåbærrene.

Ryst eller rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og vend den i salaten.

Drys pekannødderne over salaten inden servering. Rist evt. nødderne på en tør pande, inden de tilsættes, for at give dem mere smag.

TIP: Brug valnødder som drys på salaten, hvis du ikke kan få fingre i pekannødder.

42 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

OPSKRIFTER Julie sagne : ”Jeg er vil d med , især h l saftig vis den er d ao med s e g jlig s p æ ma kk vet me g. Min vers et i d en k rydre on er lage en ost -grøntsags t kyllinesa sau hewn uce på blen ce, ød d e r dede c ,d su n d o a g dejli er er utroli sg g mætt ende.”

LASAGNE MED KYLLING OG SPINAT DET SKAL DU BRUGE Kødsauce 450 g kyllingebryst eller inderfilet/brystfilet 1 spsk. olivenolie 1 løg 2 cm rød chili 3 fed hvidløg 1 håndfuld frisk timian 3 gulerødder 1 rød peberfrugt 6 blommetomater 1 dåse hakkede tomater 2 tsk. salt ½ tsk. peber Ostesauce 100 g cashewnødder 75 g parmesan 1 tsk. friskrevet muskatnød 1 tsk. salt 100 g frisk spinat 2½ dl madlavningsfløde 7% eller kokosmælk Endvidere 150 g friske fuldkornslasagneplader ½ dl rasp SÅDAN GØR DU Skær kyllingekødet i strimler. Opvarm olien i bunden af en stor gryde, og brun kyllingestrimlerne.

Hak løg, chili, hvidløg, frisk timian og gulerødder helt fint (brug evt. en minihakker). Tilsæt det til gryden,

og lad det svitse med, indtil løgene er gennemsigtige.

Skær peberfrugten og tomaterne i tern, og kom dem i gryden. Tilsæt hakkede tomater, og bring gryden i kog.

Smag til med salt og peber, og lad så gryden simre.

Tænd ovnen på 200 grader.

Lav ostesaucen ved at blende alle ingredienserne sammen i en minihakker eller en blender. Smag til med salt.

Saml nu lasagnen. Start med et lag kødsauce, derefter plader og til sidst ostesauce. Gentag processen en gang eller to, og slut med et lag kødsauce og ostesauce.

Drys til sidst raps over toppen.

Bag lasagnen i 20-25 minutter, til den er gylden og bobler lækkert på toppen.

TIP: Erstat lasagnepladerne med butternutsquash- eller aubergineskiver, hvis du ønsker et grønnere og glutenfrit alternativ. Er du mere til den klassiske oksekødssauce, kan du også sagtens erstatte kylling med hakket oksekød.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 4 3

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

KARTOFFELSALAT MED PESTO 4-6 personer DET SKAL DU BRUGE 500 g kartofler (+ 1½ liter vand og 1 tsk. salt til kogning) ½ portion basilikumpesto (side 113) (100 g) 100 g cherrytomater 150 g frosne grønne bønner 120 g butterbeans (en halv dåse) 70 g sorte oliven 70 g feta eller salatost SÅDAN GØR DU Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i letsaltet vand i 10-15 minutter, indtil du uden problemer kan stikke en gaffel gennem midten af en kartoffel. Kom kartoflerne i en skål, og vend dem i pestoen.

Halvér tomaterne, og tilsæt dem til skålen.

Kom de grønne bønner i en skål, og hæld så kogende vand over. Lad det stå et par minutter, inden vandet sies fra igen. Kom bønnerne over til kartoflerne.

Dræn butterbeansene fra dåsen, og tilføj dem til skålen. Fordel oliven og smuldret feta over salaten, og servér.

Denne kartoffelsalat er en smule græsk inspireret, da den ud over en cremet basilikumspesto også indeholder cherrytomater, feta og oliven. Salaten mætter virkelig godt, da vi også har tilføjet både grønne bønner og butterbeans.

44 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R

RAW CITRONKAGE Ingen ingredienserne må opvarmes, og derfor er kagerne altid veganske og fyldt med masser af nødder og frugt.

8 stykker DET SKAL DU BRUGE Bund 150 g mandler 15 bløde dadler 1 knsp. salt Fyld 200 g cashewnødder 1 dl mandelmælk ½ tsk. salt 1 lille tsk. vaniljepulver 2 spsk. loppefrøskaller ½ dl agavesirup skal og saft af 1 økologisk citron Pynt 100 g mørk chokolade (kan undlades) 50 g hindbær SÅDAN GØR DU Bund Lav først bunden. Fjern stenene fra dadlerne, og mos dem med en gaffel i en skål. Blend mandler, så de bliver til mandelmel, og tilsæt det til daddelmosen sammen med salt. Mos skålens indhold godt sammen.

Pres massen ud i en springform med en diameter på 20 cm. Du kan nu vælge at bage bunden i 10 minutter ved 200 grader for at fremhæve nøddernes smag, men du kan også undlade det, så kagen forbliver raw.

Fyld Lav fyldet ved at blende alle ingredienserne sammen i en blender, så du opnår en helt cremet og glat konsistens.

Fordel det over bunden, og sæt derefter kagen i fryseren i 4 timer, så den sætter sig.

Pynt Smelt den mørke chokolade over et vandbad, og fordel den over kagen.

Pynt med hindbær.

Vind

!

Se h på vorda side n 82

VIND BOGEN

Opskrifterne her stammer fra bogen ”Hverdagsfarvoritter”, som netop er udgivet af Fadl’s Forlag. Hvis du løser kryds og tværsen bages i magasinet har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 4 5

M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G

SØVNAPNØ - EN GENE FOR MANGE

Hver nat oplever personer med søvnapnø, at deres lufttilførsel stopper i flere korte perioder under søvnen. Det kan ødelægge både deres eget og omgivelsernes liv.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

Godt 250.000 danskere har søvnapnø. Alligevel er kun 60.000 i behandling. Det betyder, at rigtig mange går rundt med uopdaget søvnapnø. En lidelse, som er med til at forhindre en tilfredsstillende nattesøvn, når lufttilførslen stopper i flere korte perioder under søvnen. ”Det er klart, at søvnapnø påvirker folk hele døgnet rundt”, siger Ellinor Wolff, der er formand for Dansk Søvnapnø Forening. ”Om natten er symptomerne snorken, vejrtrækningspauser, hyppig vandladning, urolig søvn med spjættende arme og ben. Om dagen er personer med søvnapnø konstant trætte, har dårlig koncentrationsevne, hukommelsesproblemer og morgenhovedpine”, fortæller Ellinor Wolff.

FLERE SYGDOMME Formanden for Dansk Søvnapnø Forening henviser til forskningsresultater over ubehandlede søvnapnøpatienter. Af beregninger fremgår det, at hver patient koster samfundet

4 6 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

30.000 kr. årligt. På årsbasis bliver det en samlet udgift på mindst 6 mia. kr. ”Desuden er det vigtigt at huske på, at søvnapnø også går ud over partneren, der sover ved siden af”, siger Ellinor Wolff.

Undersøgelser viser desuden, at partnere til søvnapnøpatienter har et højere medicinforbrug, højere arbejds- løshed og et lavere indkomstniveau end gennemsnittet af danskerne.

Der er også en række langsigtede påvirkninger ved søvnapnø. Patienter med ubehandlet søvnapnø har øget risiko for forhøjet blodtryk, overvægt, hjertekarsygdomme samt type 1- og 2-diabetes.

Formand for Dansk Søvnapnø Forening, Ellinor Wolff, støttes i sine synspunkter af professor og forskningschef dr. med. Lise Tarnow. Professoren, som forsker i søvnapnø, oplyser, at den typiske person, som bliver diagnosticeret med søvnapnø er en lidt overvægtig mand.

M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G

PÅVIRKNINGER PÅ KORT SIGT

Søvnapnø forårsager umiddelbart en alvorlig fare, da kroppen ikke får tilført ilt nok (og samtidigt heller ikke kommer af med den giftige kuldioxid). Det faktum, at kroppen konstant vækkes på grund af søvnapnø, betyder også, at den ikke får tilstrækkeligt med søvn. Dette kan betyde et lavere energiniveau og uopmærksomhed næste dag og have en negativ effekt på humøret og kontakten med andre mennesker. Der er også en øget risiko for hukommelsestab og humørsvingninger.

”Af den gruppe, som vi har undersøgt med søvnapnø har en stor del af gruppen også hjertesygdom og diabetes”, fortæller professor Lise Tarnow, som gør opmærksom på, at normal søvn er med til at sænke blodtrykket, hjerterytmen og slagvolumen.

SØVN ER ABSTRAKT Antallet af danskere med søvnapnø kan reelt være højere end de anslåede 250.000. En af de personer, som er i behandling er skuespilleren Tommy Kenter. Han har sovet med et C-PAP-apparat og en maske i snart 20 år. Løsningen sikrer ham ilt, når han sover. ”Jeg vidste ikke, at jeg havde søvnapnø. Jeg var bare altid træt, og kunne falde i søvn de mærkeligste ste-der. Derfor ændrede det hele mit liv til det bedre, da jeg begyndte at sove med C-PAP-masken”, fortæller skuespilleren. ”Når jeg en sjælden gang har sovet uden masken, finder jeg ud af, at jeg ikke kan undvære den”, siger Tommy Kenter.

At søvn er den vigtigste faktor for vores sundhed, konstaterer Chris MacDonalds, der satte fokus på problematikken med dårlig søvn og diabetes i sit seneste tv-program i det tidlige forår. ”Vi prioriterer bare ikke søvn lige så højt som kost og motion”, påpeger Chris MacDonald.

Chris MacDonald henviser ligesom professor Lise Tarnow til forskningsresultater som dokumenterer, at for lidt søvn nedsætter hjernens funktioner. ”Efter seks dage med kun seks timers søvn nedsættes hjernens eksekutive funktion til et niveau, man refererer til som ”mild præfrontal dysfunktion”. Selv efter tre nætter med 10 timers søvn er hjernens funktionsevne ikke kommet sig”, fortæller Chris MacDonald, der sammenligner søvnmangel med alkoholindtag. ”Vi får nedsat reaktionsevne og mangler dømmekraft, når vi ikke får søvn nok. Vi kan ikke længere vurdere, hvornår vi er dysfunktionelle, og hvornår vi fungerer optimalt. Vi er nemlig så robuste, at vi sagtens kan befinde os i et mellemstadie mellem optimal og dysfunktionel funktion i lang tid, uden at vi føler, vi er nødt til at gøre noget ved det. Det betyder, at det kan være helt galt, uden at vi ved det og gør noget ved det”, påpeger Chris MacDonald, som gør opmærksom på, at søvn er så abstrakt for os, at vi lettere kan forholde os til motion og sund mad.

PÅVIRKNINGER PÅ LANG SIGT

Ubehandlet søvnapnø er blevet forbundet med en øget risiko for andre kroniske og livstruende sygdomme som forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme, ligesom en dårlig søvn gør det sværere for personer med type 2-diabetes at kontrollere deres glukose.

Første skridt mod behandling af søvnapnø og et sundere liv er at kende tegnene og symptomerne på sygdommen og bede lægen om at blive screenet og testet.

Omkring 80 procent af mennesker med søvnapnø ved ikke, at de lider af det. Det skyldes til dels, at de aldrig selv er vidner til de natlige symptomer.

HVAD ER SØVNAPNØ?

Søvnapnø er en forstyrrelse af luftvejene, som indtræffer, når man sover. Søvnapnø rammer cirka fire pct. af den danske befolkning.

HVAD ER ÅRSAGEN TIL SØVNAPNØ?

Der findes tre typer af søvnapnø: • Obstruktiv Søvnapnø (OSA), er den type søvnapnø over 80 procent af søvnapnøpatienterne lider af.

Den opstår på grund af et kollaps i de øvre luftveje, som blokerer den øverste del af luftrøret og forhindrer luften i at passere frit til og fra lungerne.

• Central Søvnapnø (CSA), har fået sit navn, fordi denne type søvnapnø har forbindelse til centralnervesystemet og opstår, når hjernen holder op med at sende signaler til kroppen om at trække vejret.

Vejrtrækningen sætter først i gang igen, når kroppen mærker tegn på iltmangel og/eller et forhøjet niveau af kuldioxid, der skal udåndes.

• Kompleks Søvnapnø (CompSA) er en kombination af OSA og CSA. Når hjernen registrerer, at man er holdt op med at trække vejret, vil den vække dig i præcis den tid, det tager at tage en mundfuld luft og begynde at trække vejret igen. Herefter falder du i søvn igen, og cyklussen begynder forfra. Dette kan ske over 120 gange i timen, uden at du kan huske noget om det, når du vågner.

Tidligere mente man ikke, at snorken havde akutte effekter på hjernefunktionerne, men nu viser det sig, at selv en mindre grad af manglende iltmætning i løbet af patienternes søvn er skadelig for hjernen.

Nylige undersøgelser viser, at ca. 60 pct. af alle patienter, der indlægges med blodprop i hjernen, også lider af overset og ubehandlet søvnapnø.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 47

M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G ©Katemangostar - Freepik.com

ALMINDELIGE SYMPTOMER PÅ SØVNAPNØ

Snorken er den tydeligste indikator på søvnapnø for både mænd og kvinder, men ikke alle, der snorker, har søvnapnø. Men det er endnu vigtigere at bemærke, at ikke alle, der har søvnapnø, snorker.

Herunder er en liste over de mest almindelige symptomer på søvnapnø: • Dagtræthed • Hyppig vandladning om natten • Dårlig koncentrationsevne • Natlige hedeture • Vægtforøgelse • Manglende energi • Glemsomhed • Sexuel dysfunktion Kvinder udviser desuden ofte tegn på symptomer som søvnløshed, morgenhovedpine, depression og angst. Disse symptomer fører ofte til fejldiagnoser som depression, søvnløshed og overgangsalder.

Ved ovennævnte symptomer bør lægen undersøge for søvnapnø.

Desuden har personer med søvnapnø syv gange så stor risiko for at blive involveret i biluheld.

HVAD KOSTER BEHANDLINGEN?

Cpap-behandling koster ca. 12.500 kr. det første år og ca. 2.000 kroner om året efterfølgende – pr. patient.

Det ville koste 680 mio. pr. år over en fem års periode at behandle alle med søvnapnø.

OM EKSPERTEN Ellinor Wolff, formand for Dansk Søvnapnø Forening.

Patientforeningen varetager de godt 60.000 patienters interesse. Foreningens primære mål er at arbejde for at udbrede kendskabet til søvnapnø, samt at arbejde for optimale behandlingsmuligheder.

4 8 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

HVAD KOSTER SØVNAPNØ SAMFUNDET?

Ubehandlede søvnapnøpatienter koster ifølge Jennum & Kjellberg, 2011 det danske samfund 4,8 mia. kroner om året.

HVORDAN BEHANDLES SØVNAPNØ?

CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure (kontinuerlig overtryksbehandling). Behandlingen indebærer, at man sover med en maske eller næsepude, der er tilkoblet en slange og en kompressor, som skaber et lille overtryk, der holder de øvre luftveje åbne.

CPAP er i dag den behandling som først og fremmest anbefales til behandling af moderat eller svær søvnapnø. Metoden anbefales også for personer med kraftig overvægt og/eller hjertekarsygdom.

Behandlingen er meget effektiv. Der sker ofte en hurtig forbedring af både søvn- og livskvalitet.

CPAP-behandling kræver en grundig søvnundersøgelse og tilpasning af korrekt maske og lufttryk.

En del personer kan også få det bedre ved hjælp af en specialudformet tandbøjle, en såkaldt snorkeskinne eller apnøskinne. Hvis luftvejene er forsnævrede på grund af unormale anatomiske forhold, kan der også blive tale om operation.

KAN BØRN FÅ SØVNAPNØ?

Børn rammes af søvnapnø i nogenlunde samme omfang som voksne. Årsagerne kan være store mandler eller en stor polyp bag næsen. Konsekvenserne er dårlig søvn, dagtræthed, dårligere performance og dårligere social tilpasning. Problemet løser ofte sig selv, når børnene bliver ældre, men for nogle forsvinder sygdommen aldrig.

BAG O M M E D I C I N

SNUS ER BLEVET ALMINDELIGT TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO COLOURBOX

HVAD ER SNUS EGNTLIG, OG HVORDAN VIRKER DET?

Snus er finmalet, mørk tobak tilsat salt, vand og smagsstoffer.

Traditionelt har smagsstoffet været lakrids, men for at få nye kunder forsøger producenterne sig i øjeblikket med nye smagstyper, såsom tranebær, eukalyptus, mokka og mynte. Snus lægges normalt ind under overlæben, hvor det kan gennemtrænge den tynde hud og trænge ud i blodbanerne. Snus indeholder nikotin. Det er nikotinen, som øger pulsen og blodtrykket og derved giver et ’sus’. Salg af snus blev gjort ulovligt i Danmark og resten af EU i 2015, men Sverige fik en undtagelse på grund af det historiske forhold til snus. Derfor skal man kun lige over broen for at købe lovligt snus.

HVAD SKER DER FOR DE UNGE MÆND OG SNUS?

Snus, den lille fedtede klump tobak, som man sætter ind under overlæben, er en klar del af looket for let overvægtige +60-årige svenske landmænd i smækbukser. Men af uransagelige grunde har snus fået et comeback blandt unge mænd i Danmark. Den lille sorte klump er blevet trendy. I Danmark er der kun ca. 1 pct. af voksne, der bruger snus på daglig basis, men det tal dækker over en overraskende udvikling, hvor 3 pct. af unge mænd mellem 16-25 år bruger det dagligt, 6 pct. bruger det af og til, og hele 35 pct. har prøvet det i løbet af det sidste år.

ER DET SUNDHEDSSKADELIGT?

Snus er langt mindre skadeligt end cigaretter, fordi det ikke inhaleres via lungerne. Men når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at der er en grund til, at det er ulovligt i EU. Snus øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen og spiserøret samt risikoen for slagtilfælde. Det er altså ikke sådan, at tobak der indtages på andre måder end rygning ikke har konsekvenser.

Nikotinen, som man bliver afhængig af i cigaretter, bliver man også afhængig af i snus.

OM EKSPERTEN Biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens Tove Holm-Larsen er fast klummeskribent i Magasinet Sundhed og desuden professionel rådgiver inden for medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin.

HVAD SIGER DU TIL DIT BARN, HVIS HAN/HUN BRUGER SNUS?

Hvad skal du så gøre, hvis dit barn kommer hjem med en sort klump snus under overlæben? Måske skal du ikke give dig i kast med at hæve pegefingeren og remse samtlige kræfttyper op. I stedet skal du nok snarere understrege, HVOR usexet det ser ud med en klump snus under overlæben og kort nævne, at tandlægerne melder, at snus giver rigtig dårlig ånde.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 4 9

P SY KO LO G I

5 0 S U N D H E D +   N R . 0 6 / 2 0 17

P SY KO LO G I

Du kan selv gore en forskel Psykolog Jane Bækgaard om angst og negative tanker og følelser, der kan gøre os syge. Vi bliver mere raske, når vi slipper og fravælger de negative og fremelsker og vælger de positive.

TEKST TINA VARDEK FOTO MARCUS GANN - COLOURBOX

”Vi mennesker befinder os konstant i to tilstande, som skaber trivsel eller mistrivsel i os: Enten i kærlighed og tillid eller i frygt. Ved at være i kærlighed og tillid aktiverer vi vores beroligelsessystem og gør noget godt for vores helbred. Når vi er i frygt, aktiveres vores trusselssystem, som kan belaste helbredet, hvis det står på længe. Bekymringer kan fjerne os fra vores egen sundhed og trivsel.

Frygt blokerer nemlig vores energistrømme i kroppen, mens kærlighed skaber et sundt flow”, forklarer psykolog Jane Bækgaard.

Hun har følgende råd til alle, der gerne vil skabe sig en øget indre balance: ”En god øvelse ved dagens slutning er at undersøge, hvor meget vi i løbet af dagen har været i kærlighed og tillid – og hvor meget vi har været i frygt og negativitet. Vi kan træne os i at opdage de tanker og følelser, der skader og ødelægger os, og ligeledes træne selvberoligelse, håb og fred i os”, siger hun.

Første skridt på vejen hertil er bevidstgørelsen om, hvad der foregår inden i os rent tanke-, følelses- og bevidsthedsmæssigt. Den åndelige dimension kan have stor betydning.

lære at meditere, studere og forstå og forholde sig til den åndelige virkelighed. ”Vi må tage ansvar for vores liv og levevis og for, hvad vi fylder os med: Fysisk, psykisk og åndeligt. For eksempel kan giftige følelser som langvarig vrede, bitterhed, uforsonlighed og utilgivelighed være roden til fysiske og psykiske problemer og sygdom”, fortæller hun.

I sit arbejde som psykolog hjælper hun mange mennesker med at tage vare på netop de områder.

KROPPENS SIGNALER ”Det er så vigtigt også at forstå og tolke sygdom som et signal fra kroppen, der ønsker vores hjælp til at genoprette balance og ligevægt. Vi må hver især forsøge at skabe tilstande i os selv og hinanden, der er sunde, opbyggende og helende. Der skal være balance mellem hjerne og hjerte i vores tanker, tale, følelser og krop”, siger Jane Bækgaard. ”Vi kan have uforløste traumer fra barndommen, som fastholder os i negative tanker, følelser og mønstre, som vi ikke engang er bevidste om - og som vi må have for eksempel psykologisk, kropsterapeutisk eller åndelig hjælp til at slippe”. ”Vi kan gøre noget godt for vores livsbelastninger ved selvforkælelse, gennem sunde og ægte relationer, hvor vi tør åbne os, uden at vi dømmes og oplever os forkerte - og ved sund beskæftigelse. Det er mere konstruktivt og helsebringende end alverdens gentagelser af negative ting”, påpeger psykologen.

Vi skal samtidig også turde mærke og vedkende os svære tanker og følelser for at forløse og frigøre os fra dem. ”De skal mødes kærligt og accepterende - og kan derefter erstattes af mere livgivende. Hvis vi flygter fra vores egne tanker og følelser, vil de forfølge os og give næring til angsten”.

”Frygt er en stærk ubehagelig følelse, som er fremkaldt af en forestilling om, at noget eller nogen er farlig eller vil påføre en ulykke, smerte osv.”

GIFTIGE FØLELSER Følelser formes af tanker. Når vi tænker meget destruktivt, kan vi ende med at føle os deprimerede. ”Vores fysiske tilstand er ofte et resultat af vores følelsesmæssige tilstand. Vi kan glemme, at sygdom også er følelsesmæssig og åndelig mistrivsel. De seneste mange år har vi talt om betydningen af sund kost og motion. Nu er megen forskning optaget af betydningen af at tænke sundt. Flere begynder at indse forbindelsen mellem at have en sund krop og at tage vare på vores følelsesmæssige og åndelige tilstand”, siger Jane Bækgaard.

Det åndelige aspekt kan plejes f.eks. ved at være i stilhed,

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

51

P SY KO LO G I ”Hver gang vi bekymrer os, bliver vi også bedre til at lade os bekymre. Hver gang vi er taknemlige bliver vi bedre til at være taknemlige, og det er en af de sundeste følelser for os”, siger psykologen.

Alle kan i perioder have brug for hjælp til at få vendt negative følelser og tackle angst. Eller til at forstå, hvordan man selv utilsigtet er med til at skabe ufred og måske ødelægge relationer og helbred.

Nogle gange har vi brug for inspiration til at vende os fra og slippe fokus fra noget usundt - og i stedet fokusere på det gode, sunde og positive ved at vælge at gøre eller tænke på noget, der frembringer positive følelser og psykisk velbefindende.

PLACEBO OG NOCEBO De fleste har hørt om placebo-effekten. Om overbevisningens kraft. ”Vores tanker og opfattelser kan påvirke vores adfærd og krop - uanset om de er rigtige eller forkerte. Kroppen retter sig i vid udstrækning efter, hvad vi tænker og tror”. ”Forskellige tanker skaber forskellig kemi i vores krop. Sunde tanker skaber sund kemi, og frygtfulde tanker skaber usund kemi. Vi har længe levet i en tid med tendens til, at vi vil have, at de fysiske symptomer, der fortæller os, der er noget galt, hurtigt skal gå væk. I stedet kan vi vælge at øve os mere i at undersøge, hvad det er, vores ubehag og smerter vil fortælle”, fastslår Jane Bækgaard.

Hun mener, det er vigtigt at være opmærksom på, at placebo har en modsætning: Nocebo-effekten. ”Nocebo betyder: ”Jeg vil skade”.

Hvis vi får at vide, at noget kan gøre os syge, og vi tror på det, kan vi rent faktisk blive syge af det. Derfor må der også stilles spørgsmålstegn ved, hvad gentest, undersøgelser, scanninger, forebyggende kontroller og fokusering på alverdens risici gør ved os?” ”I hele den vestlige verden er antallet af nye kræfttilfælde støt stigende. Det sker på trods af øget forebyggelse. I Østen er kræft langt mindre udbredt. Her har man den opfattelse, at sundhed hænger sammen med en sund mental tilstand og det at følge sin intuition”. ”I Danmark har vi hospitalsafdelinger for næsten hver legemsdel og kropsområde. Men ubalance et sted i kroppen påvirker jo hele vores krop på samme måde som en giftig vanddråbe forurener alt det vand, den kommer i”, understreger psykologen.”

selv og andre… være opmærksomme og kærlige – og pleje vores krop, sind og ånd, så vi kan gå fremtiden i møde uden så meget frygt”. ”Der har været et afhængighedslignende forhold mellem medicinalindustri og sundhedssystem. Alt for længe har man brugt piller som løsninger, og de færreste har søgt årsager bag symptomer”, siger Jane Bækgaard.

Udviklingen er heldigvis ved at vende, fordi der er kommet større bevidsthed omkring det – også i befolkningen.

KROPPENS CELLER Cellebiolog Bruce Lipton, som har gæstet Danmark flere gange, beskriver, hvordan omgivelserne, inklusiv vores tanker og følelser, kontrollerer cellerne i vores krop. ”Den internationalt anerkendte videnskabsmand og foregangsmand inden for brobygning mellem videnskab og ånd introducerer en ny biologi, som kaster lys på den medicinske forskning i sind og krop”. ”Videnskaben om, hvordan bevidsthed er flettet sammen med biologi viser, hvordan vore tanker, holdninger og overbevisninger skaber tilstande i vores krop. Videnskaben Epigenetik afslører, hvordan sindet kan kontrollere vores gener, være med til at forme livserfaringer - og at gener ikke kun er skæbne”, siger psykolog Jane Bækgaard.

Denne viden rummer også et budskab til store dele af behandlingssystemet: ”I lægebehandling kan nocebo-effekten måske virke lige så stærk som placebo-effekten. Læger og andre kan gennem deres ord og optræden formidle budskaber, der både fratager håb og giver håb. Mennesker føler sig ofte mere syge, når de har fået en diagnose, end før de fik den”. ”Måske kan vi selv, andre og medierne gøre os både mere syge og mere raske, afhængigt af, hvad vi fokuserer på Af hvilke tanker og følelser og hermed hvilken kemi, vi skaber i vores krop. Både gennem vores egen indre og den ydre påvirkning. Måske kan mennesker dø, fordi de tror, de skal dø?” ”Smerte er et tegn på, at der er ubalance et sted i kroppen, en forstyrrelse eller ophobning af affaldsstoffer. Smerte er ikke bare af det onde, men et råb fra naturen om, at der er noget, vi skal være opmærksomme på. Jo mindre vi lytter til vores krop, og hvad den forsøger at fortælle os, des tydeligere vil den tale til os, for at vi skal forstå budskabet og tage det alvorligt.”

”Angst er en ubehagelig, negativ følelse ved tanken om noget uønsket eller ubehageligt, der ofte kan være svært at definere eller forklare.”

STØRRE BEVIDSTHED Jane Bækgaard mener, at der i enhver form for behandling bør være større opmærksomhed på at fremme og fremelske sundhed end at opspore sygdomme. Alle bør træde varsomt med negative forudsigelser og forventninger til fremtiden, også helbredsmæssigt.

Både medier og læger kan utilsigtet være med til både at nære frygt og tillid: ”Nogle aviser har tendens til overskrifter som: ”Barnløshed er nu en folkesygdom”, ”Demens bliver vores næste folkesygdom”, ”Angst og depression bliver de to største folkesygdomme”… ”Måske skal vi overveje: ”Det skal ske os, som vi tror”.

Angst og bekymringer fører ingen vegne. Det gør derimod tillid, håb og tro. Vi må undersøge, hvad der stjæler vores indre fred - fra individniveau til politisk niveau – og behandlingsmæssigt. Og øve os i at leve medfølende med os

5 2 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

OM EKSPERTEN Psykolog Jane Bækgaard opfordrer os til at skabe sund kemi i kroppen ved at sørge for at skabe balance i tanker og følelser.

Jane Bækgaard Cand.psych. fra Københavns Universitet 1984. Bred psykologerfaring fra kommunalt, amtsligt og privat regi. Egen praksis fra år 2000. Arbejder individuelt, med par og familier med udvikling, konflikter, genoprettelse og reparation af relationer. Med smerte og

vrede ved skilsmisse og brud.

I arbejdssammenhænge med supervision, konfliktløsning, trivsel og personaleudvikling.

Sund og effektiv detox PSO til hår og hårbund PROBLEM Eksempler på brugernes anvendelse og erfaring med PSO Kur-Shampoo No 4 plus + og PSO Shampoo No 4

LØSER SERIEN

“De er guld værd når man har psoriasis i hovedbunden” by_sachse via Instagram "Jeg blev anbefalet PSO Kur-Shampoo No 4 plus + af min søster, som også har psoriasis i hovedbunden.

Hun fortalte, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + havde hjulpet hende, men man skulle have tålmodighed. Min hovedbund var meget angrebet med store plamager og skorper. Jeg startede kuren og vaskede ca. 14 dage med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +.

Efterhånden kunne jeg mærke en forandring. Plamager og skorper blev mindre og tørheden/skæl blevet forbedret.

Min datter er frisør, og hun undersøgte gerne min hovedbund.

Hun kunne efter de 14 dage se en tydelig forbedring. Jeg købte nu PSO Shampoo No 4 og vaskede derefter hver anden dag med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +. Nu er det blevet så meget bedre, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + kun bliver brugt, når jeg kan mærke, at der er gang i psoriasissen."

Ulla Hasselby ”Har haft problemer med min hovedbund. Sår og kløe i flere år, men efter jeg nu kun bruger denne shampoo, er der aldrig problemer.

Verdens bedste shampoo. Kunne ikke finde bedre til min meget sarte hovedbund. Og jeg har absolut prøvet meget forskelligt.”

C. Jensen via Instagram

PSO Kur-Shampoo No4 plus+

Anvendes som kur og særlig rensning efter behov ved ARP, KRAFTIG SKÆL eller SKORPEDANNELSE i hårbunden.

PSO-serien fremstilles med udgangspunkt i Jørgen Juhldals originale recepter, hvor de vigtigste ingredienser udgør:

PSO Shampoo No4

Til daglig brug for opretholdelse af hårbundens naturlige balance.

Fås i både 200 ml og 100 ml praktisk rejsestørrelse.

BROMELIN Naturligt enzymkompleks, der udvindes fra ananas. Opbygger og normaliserer hårbundens biologiske systemer.

GENTIAN Anti-inflammatorisk, antibakteriel og helende.

YUCCA Ekstrakt fra palmeliljen Yucca, der er usædvanligt rig på saponier – naturens egen sæbe.

ROSMARIN Frisker op, stimulerer og opliver hår og hårbund. Let duftende. Antioxidant.

LÆGEKULSUKKER Sårhelende, regenererende og anti-inflammatorisk. Indeholder allantoin (stimulerer væksten af nye hudceller) og vitamin B12.

TIMIAN Antibakteriel - øger og forbedrer blodcirkulationen.

GLAT BURRE Hæmmer talgproduktion. Lindrer, genopbygger og styrker huden (håret).

LAKRIDSROD Anti-inflammatorisk og helende. Lindrer hudirritation.

Juhldal.dk

F AVNE EL B Ø SE LA RD

Find råd på flere gode w foren ww.gigtingen .dk

GLA:D

GLA:D er et træningsprogram, der er testet på mennesker med forskellige grader af slidgigt (artrose) i knæ eller hofter.

På de næste sider finder du nogle af de øvelser, der indgår i programmet. Du kan se alle øvelserne på www.gigtforeningen.dk/ glaid. De findes i tre sværhedsgrader.

TEKST LISBETH NANNESTAD JØRGENSEN FOTO TOMORROW MANAGEMENT

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse øvelser er bragt i samarbejde med Gigtforeningen.

Gigtforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for bedre behandling,

forebyggelse og livskvalitet til de der har en gigtsygdom.

54 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

1

ØVELSER

KORREKT BENSTILLING • Dine knæ skal stå lige over dine tæer.

• Dit knæ skal pege lige frem.

• Hvis dit knæ har tendens til at pege indad eller udad, skal du arbejde på at korrigere din benstilling, så du belaster dine led på en god og hensigtsmæssig måde.

REJSE/SÆTTE SIG

2

Hvis du synes, øvelsen er for hård, kan du vælge en højere stol.

• Sid på en stol med parallelle fødder.

• Mærk efter, at du fordeler vægten ligeligt på begge fødder.

• Rejs dig op uden at støtte med hænderne. Ret dig godt ud.

Mærk efter, at du bruger musklerne i begge ben og spænder ballemusklerne.

• Sæt dig langsomt ned igen.

3

FREM OG TILBAGE

I denne øvelse træner du det forreste ben.

Tip: S t elt til e øt dig event u t el. lig bord, en st du stø n. Jo mind ol re tt bliver er, jo svære r øvelse det gø n. Hvi e r s o n d øvelse t at la v n bevæg , kan du gø e elsen r mind e re.

• Stå med vægten på det ene ben og det modsatte ben på en glat overflade med en gulvklud under foden, så den let kan glide frem og tilbage.

• Det forreste ben – det, du har vægten på – bøjes, når du skubber det andet ben bagud og strækkes, når du trækker benet frem.

• Skift til det modsatte ben.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 5 5

ØVELSER

4

Du sk al stik m bruge en el mods ed passend ata klare nd, så du k e 10-15 genta an ser 2-3 ge til en n gange. Sk lift y e l a stik m større ed m terhå odstand, e nden som fbliver stærk du ere.

BENBØJ

ØVERSTE BILLEDE: • Fastgør elastikken foran din stol.

Sæt dig på stolen med elastikken om den ene fod.

• Bøj dit knæ og hold igen på vej tilbage, sådan at hele bevægelsen sker med den samme hastighed. Der skal helst være modstand i elastikken under hele bevægelsen.

• Skift til den modsatte fod.

BENSTRÆK

NEDERSTE BILLEDE: • Her fastgør du i stedet træningselastikken bag din stol og strækker knæet.

5

HOFTEØVELSER ØVERSTE UDAD:

• Stå med vægten på det ene ben og med træningselastikken om foden på det andet ben.

• Løft hoften en smule og træk træningselastikken udad.

• Hold igen på vej tilbage.

Der skal være modstand i elastikken, også når du er tilbage i hvileposition.

Skift til det modsatte ben.

NEDERSTE INDAD: • Her trækker du i stedet træningselastikken ind foran det ben, du står på.

5 6 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

Tip: N disse ø år du udfør er v prøve elser, skal d a t g øre kr u pen ”l op a ”press ng” og liges o e” hov edet m m loftet. øvelse Hvis du syn od n e læne d er svær, ka s, n du ig lidt ov det be n, du s er mod tår på .

ØVELSER

24.000 TRÆNER GLA:D

Næsten 24.000 har indtil i dag påbegyndt GLA:D-træning. Heraf har 14.750 fulgt træningen i mindst tre måneder. 56,3 pct. beskriver resultatet som meget godt, 34,9 pct. beskriver resultatet som godt.

6

Du ka n svære gøre øvelse cere e re ved at pl n nb aunder alancepud det væ e rende gtbæben

TIL SIDEN

I denne øvelse træner du det ben, du står på.

Tip: Støt dig eventuelt til et bord, en stol el. lign. Jo mindre du støtter, jo sværere bliver øvelsen. Hvis det gør ondt at lave øvelsen, kan du gøre bevægelsen mindre.

• Stå på en glat overflade med vægten på det ene ben.

• Placer en gulvklud under foden på det andet ben.

Lad benet glide kontrolleret ud til siden og træk det tilbage igen.

• Skift til det modsatte ben.

VIDSTE DU AT:

GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Bag programmet, som er støttet af Gigtforeningen, står tre af Skandinaviens fremmeste eksperter inden for slidgigt/ artrose og fysioterapi: docent, ph.d. Eva Ageberg og fysioterapeut Anne Link fra Lunds Universitet samt professor Ewa Roos fra Syddansk Universitet

ANTALLET VIL STIGE 330.00 mennesker i Danmark har diagnosen artrose. Tallet vil stige til 440.000 i 2050. Det skyldes, at vi bliver ældre. Motion og vægttab kan lindre og forebygge.

SÅ MEGET SKAL DU TRÆNE

Kan du skifte til næste sværhedsgrad se www.gigtforening.dk/glaid Du kan begynde med at gentage hver øvelse 10 gange. Når du kan klare 10-15 gentagelser 2-3 gange efter hinanden, kan du skifte til næste sværhedsgrad.

En træningssession varer ca. 60 minutter. Du skal træne to gange om ugen i seks uger, før du kan forvente en mærkbar forbedring. Hvis du har svær slidgigt, skal du konsultere en fysioterapeut, der er uddannet i GLA:D-konceptet. Du kan finde en uddannet fysioterapeut på www.glaid.dk.

DRILLER MAVEN? lor!

Prøv Ss vyallreiF p rø v e r F å g ra ti et og M at as på ap ot ek

ph ar m a. co m w w w.b io da ne 77 7 55 tlf . 75 5

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 5 7

N AT U R E N K A L D E R I J U N I

SLÅ LEJR I NATUREN Som den første sommermåned byder juni på en natur, der har travlt. Fuglene har travlt med at fodre sine unger, søer, vandløb og moser vrimler med liv i form af haletudser og andre vanddyr og naturens vilde planter har nu rigtig fået fat og står i fuld flor. Midt i al den travlhed er juni en fantastisk måned til selv at finde roen i, enten for en enkelt dag, eller måske et par dage, ved at drage ud i naturen og slå lejr.

TEKST FRANK OLESEN, NATURVEJLEDER FOTO PRESSFOTO- FREEPIK.COM

At overnatte i naturen i juni og de kommende sommermåneder er et overflødighedshorn af oplevelser på mange plan og målet med denne artikel er at overbevise de af læserne, der endnu ikke har haft sådanne oplevelser eller måske bare glemt magien ved lejrlivet, til at tage skridtet derud, og give sig selv mulighed for at få disse oplevelser.

At give sig i kast med lejrliv behøver ikke at være besværligt, det kan gøres på mange niveauer. Men det handler om at tage det første skridt og så lade det udvikle sig derfra. Så en sovepose, underlag og et telt er alt, man behøver, til at starte med, derfra kan man både gøre det mere enkelt eller skrue op for ambitionerne. Det er muligt at overnatte i de fleste offentlige skove i Danmark, hvor man kan slå telt op, og i en stor del af dem er der også mulighed for at overnatte i et shelter.

5 8 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

N AT U R E N K A L D E R I J U N I

SKOVEN PÅ MENUEN

Når man så har slået sit telt op og pakket soveposen ud, er det tid til at lade roen indfinde sig. At lave bål er en vigtig del af det med at slå lejr, og der er ved de fleste overnatningssteder etableret bålpladser med mulighed for at finde brænde i skovbunden.

Udstyr til at lave mad over bål kan man både investere i, eller man kan finde noget af det udtjente køkkengrej bagerst i skuffen, som en gammel gryde og pande.

Vil man gerne udvikle lejrlivet med også at bruge naturens spiselige planter til at indgå i aftens måltid, er juni en god måned til at nyde skovens kulinariske gaver, i form af spiselige planter, og hvis man er heldig så finde de første bær.

Her anbefaler Naturvejlederen en app ved navn “Spis Naturen”. Denne app kan hjælpe med at finde brugbare planter og gode opskrifter.

ET PAR AF DE SPISELIGE PLANTER, DER ER AT FINDE I JUNI ER: • SKVADDERKÅL Skvalderkål der er en meget almindelig plante i den danske natur, og bliver oftest betragtet som ukrudt, men hvis man ser på den med kulinariske øjne, har den stort potentiale som bidrag til aftenmåltidet omkring bålet. Den kan bruges som ingrediens i salat, den kan hakkes og blandes i dej til flad- eller snobrød, eller bruges som ingrediens i supper eller gryderetter.

NÅR SOLEN GÅR NED

De lyse nætter giver god tid til at nyde lejrlivet, men når så solen går ned, afløses det oftest af en fantastisk stjernehimmel. Her begynder naturens lanterner at tændes, og de første stjerner ses i øst, hvor den mørke nattehimmel ubemærket glider lydløst fra øst til vest. En nat i selskab med en stjernehimmel, uden byens forstyrrende lys, er helt magisk og perfekt til at lære stjernebilleder at kende. Cassiopeia, Karlsvognen og Hercules er efter lidt tid og øvelse til at genkende på nattehimlen, men det at stirre op på nattehimlen er i sig selv helt meditativt og belønnes oftest med et eller flere stjerneskud, hvilket dog kun bliver bedre i den sene sommer og det tidlige efterår.

Vil man udforske stjernehimlen yderligere, kan Naturvejlederen anbefale app’en “Sky Guide”. Når man holder sin telefon op mod nattehimlen viser den hvilke stjernebilleder, man ser i netop den retning.

Så mens nattens lyde og den magiske nattehimmel trækker en ind i en skøn søvn, er det næsten allerede tid til at stå op igen. Naturen vågner tidligt og allerede ved 4-5 tiden starter naturens mange fugle deres aktivitet. Her kan man blandt andet høre tornsanger, gærdesmutte, rødhals, bogfinke og sangdrossel, der alle har travlt med at tiltrække deres kommende mage og bruger den kølig morgenluft, der transporterer deres fuglekald bedre og længere. Så når man alligevel er vågen, er det oplagt at kravle ud af soveposen og gå en morgentur i skovens på en gang livlige, men også stille stund, hvor de fleste af skovens dyr allerede er i gang.

Ved at minde sig selv om, at man er til stede for at finde ro og bevæge sig i stilhed, kan man overraske mange af skovens nataktive dyr der er på vej tilbage til deres skjul.

Herefter er det bare at tænde bålet og belønne sig selv med en kop kaffe eller te og tænke tilbage på de mange oplevelser, man givet sig selv i samspil med naturen og så beslutte sig for, om man skal nyde et nat til i skovens levende ro eller vende hjem for at planlægge næste tur. ©Unsplash

• SØDSKÆRM En anden brugbar plante er sødskærmen, som har en meget karakteristisk smag af anis, og som også er meget anvendelig i salater enten med friske blade eller frø. Man kan også tørre frøene fra planten og bruge dem som krydderi senere på året.

• HYLDEBLOMSTEN Juni måned er også måneden, hvor hylden blomstrer, og her kan man plukke hyldeblomsterne og drysse dem ned i en pandekagedej. Det giver en dejlig sødme til pandekagerne bagt over bål. Og hvis man er heldig, kan man finde små skovjordbær til at drysse ovenpå.

BONUSINFO: For de fleste planter man finder i naturen og gerne vil bruge i madlavningen gælder det, at man skal samle de unge og friske skud fra planten.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 5 9

FA M I L I E B R E V KA S S E N

DER ER NOGET GALT Teenageårene er for mange familier en periode, som helst skal overstås hurtigst muligt, og gerne uden at nogen kommer til skade eller får alvorlige mén.

TEKST INGE TEMPLE ILLUSTRATION CREATED BY ALEKKSALL-FREEPIK.COM, REDESIGNET AF DANIELLE BLOCH

Spørgsmål: ”Vi har herhjemme en meget nærtagende datter på 16 år. Hun virker vred eller sur meget af tiden, især hvis vi spørger hende, om der er noget galt. Vi føler, vi skal træde meget varsomt, når vi vil hende noget, for bare vi siger det mindste til hende, så er der ballade! Hun bryder ofte vores regel om, at hun skal spise aftensmad sammen med resten af familien. Hun siger, at det gider hun ikke, og at hvis hun ikke må spise på værelset, så vil hun hellere undvære aftensmaden – og vi forstår simpelthen ikke hvorfor! Hun råber af os, smækker med dørene og siger, vi skal blande os udenom hendes liv. Vi har virkelig brug for din hjælp, for stemningen i huset er så dårlig, at vi næsten ikke kan holde det ud.

Konfirmationen står for døren og vores datters opførsel påvirker hele familien, også de mindre søskende negativt. Vi håber, du kan give os svar og tak for en god brevkasse rubrik.”

Hilsen forældre til vred teenager

6 0 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

Svar: Kære forældre til vred teenager Teenageårene er for mange familier en periode, som helst skal overstås hurtigst muligt, og gerne uden at nogen kommer til skade eller får alvorlige mén. For bølgerne kan gå højt, og det kan være svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre eller sige.

I magasinet fra april 2017 nævnte jeg, at børn gerne vil samarbejde med deres forældre. Hvis de kan. Det kan være svært at huske på i tilspidsede situationer, men ikke mindre vigtigt af den grund. Jeg har nemlig aldrig mødt et barn, der vågner om morgenen og beslutter sig for, at dagen skal fyldes med mest muligt ballade og flest mulige voksne, der bliver sure. Børn samarbejder, hvis de kan, så det handler om at få øje på intentionen bag adfærden og opdage, hvad der ligger bag opførelsen. Når en baby græder og endnu ikke har udviklet et verbalt sprog, går vi voksne på opdagelse: er babyen sulten, har den brug for nærhed eller trænger den til at blive skiftet.

FA M I L I E B R E V KA S S E N Når barnet bliver større, forventer vi, at det kan fortælle os sine behov, hvilket det gør, når behovet er gennemskueligt og let at sætte ord på, f.eks. at bede om mad, hvis det mærker sult. Men en teenager kan have svært ved at mærke, hvad der egentlig foregår inden i sig selv, hvilket gør det svært at forklare andre. Det er derfor ikke altid et spørgsmål om at ville, men nærmere om ikke at være i stand til at kunne.

Teenageårene byder også på den første store essentielle krise: her tumler de unge med store spørgsmål som: hvem er jeg, hvad er min kerne, og hvem er jeg egentlig i forhold til de andre. Teenagetiden er præget af en vekslen mellem opdagelse og tvivl. At finde ud af nye sider af sig selv kan afføde spørgsmål som: har andre det også sådan, eller er det kun mig? Kan andre lide mig? Er jeg god nok?

Der sker i de år en løsrivelsesproces, hvor den unge har brug for at afprøve egne valg og beslutninger i forhold til at kunne stå på egne ben, og ultimativt at kunne klare sig selv. Samtidig med at de stadig har brug for vores støtte, råd og vejledning.

Os der har en teenager i huset, hvis adfærd til tider er provokerende, grænsesøgende, afvisende m.m. og vores forsøg på at hjælpe bliver afvist, er der nogle nye tilgange, vi med fordel kan afprøve.

ACCEPT – det er vigtigt, at vi opbygger en vis accept for, at vi ikke altid bliver inviteret inden for i den unges indre verden, og at nogle områder er private. Her må vi gøre op med os selv, hvilke områder der er meget vigtige for os at blive lukket ind i og så kommunikere disse ud til den unge. Det kan typisk være ønsket om, at vores teenager kommer til os, hvis der opstår bekymrende situationer de har svært ved at tackle, også selv om han/hun måske i den forbindelse har truffet nogle dårlige beslutninger. Og så er der nogle områder, vi må acceptere for en tid er lukket land for os.

KOMMUNIKATION – det er ikke det, du siger, men måden du siger det på. I mange tilfælde. Vi forældre har ofte en tendens til at kommunikere ud fra en afgrænsning af den anden. Vi fokuserer på det, vi ikke vil have og på det, der går galt. Det fokus bliver ofte til et DU-sprog: du har gjort noget, selvom jeg har sagt, du ikke må, du ved, at jeg ikke vil have det, du bryder reglerne, nu har jeg sagt det så mange gange, så hvorfor gør du det ikke

@

bare og så videre.

Ofte ledsages ordene af vrede blikke og en bebrejdende eller sur stemmeføring. Den unge, der øver sig på løsrivning og på at træffe selvstændige valg, konfronteres på den måde med, at det trufne valg var forkert, og så sætter skam og skyld ind. Resultatet bliver en vred teenager, der føler sig kritiseret, irettesat og bebrejdet og derfor går i forsvar. Og måske er tvivlen om eget selvværd og selvfølelse nu ekstra ramt.

En anden måde at kommunikere på er ud fra en afgrænsning af os selv i stedet for den anden. Det vil sige, at jeg mærker, hvor mine egne grænser går, og så kommunikerer jeg dem ud til min teenager med afsæt i et JEG–sprog i stedet for et DU–sprog.

Når jeres datter nægter at spise aftensmad sammen med resten af familien, ville jeg først prøve at finde ud af, hvorfor hun har det sådan. Vær nysgerrig, undrende, kærlig og fremfor alt åben. Mit bud er, at det sikkert ikke handler om, at hun ikke gider at være sammen med jer, men om noget helt andet.

Fortæl hende derefter, hvor I gerne vil have at familien spiser sammen, og hvorfor det er vigtigt for jer, at hun er en del af det fælles måltid. Hvis det for jer handler om, at I er bange for, at jeres nære kontakt er ved at forsvinde, og I har brug for at mærke, at der stadig er behov for jer, så sig det. Hvad det end handler om, så tal ud fra jeres egne perspektiver og behov.

Det er ikke sikkert, at jeres datter skifter position med det samme, men hun vil helt sikkert reagere anderledes ved at høre, at I er nysgerrige på hendes valg, gerne vil være sammen med hende for at få dækket jeres behov, og at I er respektfulde over for hendes behov.

I vores kommunikation med teenageren handler det om at gøre plads til begge i en ligeværdig og respektfuld relation. Ikke ligeværdig som i at de selv kan bestemme alt, men ligeværdig som i respekten for, at der her er to individer med hvert deres perspektiv og mening. Og det handler om at vise vores teenagere, at vi har lyst til at være sammen med dem og altid vil være der for dem.

Også når de er drøn irriterende.

Kh. Inge Temple

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser.

Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

61

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

30.000

HAR DIABETES 1 Hver uge rammes 10 danske børn af type 1-diabetes, og det kan være en stor belastning for familien. Søndag den 11. juni samler Diabetesforeningen ind til fordel for de mange børn og unge med diabetes.

TEKST HELGE COROLI FRANDSEN FOTO THOMAS PETRI

Over 30.000 danskere har type-1 diabetes, og de fleste får sygdommen som barn eller teenager. Det er en sygdom, som kræver opmærksomhed døgnet rundt. Blodsukkermålinger og insulinindsprøjtninger er med til at holde styr på type 1-diabetes, men det kan godt give anledning til en del bekymringer hos forældre til børn med sygdommen.

Vi kalder det skyggebarnet, for det er lidt ligesom at have en ekstra baby, man også skal tage sig af. Én, der ikke kan selv. Én, der er hjælpeløs, og én, man hele tiden skal være opmærksom på og være på forkant med. Vi lever lidt i halvanden time af gangen, for vi skal hele tiden prøve at regne ud, hvad det næste bliver, vi skal forholde os til, fortæller Anna Thyra Westenbæk, mor til Ellen på fire år, som har haft type 1-diabetes, siden hun var tre år gammel.

Forskerne ved, hvad der sker i kroppen, men de ved ikke, hvorfor type 1-diabetes opstår.

I gennemsnit får 10 børn om ugen konstateret type 1-diabetes i Danmark. Og siden 1997 er antallet af nye tilfælde af børn og unge med type 1-diabetes fordoblet. Sygdommen er uhelbredelig og kræver behandling med insulin hver dag resten af livet.

IKKE ALENE Søndag den 11. juni holder Diabetesforeningen landsindsamling, hvor der samles ind til børn og unge med diabetes. Lige siden foreningen blev dannet, har det været et kerneområde at forbedre forholdene for børn og unge, og der er sket meget siden de første indsamlere var rundt med indsamlingsbøsserne i 1950.

Landsindsamlingens overskud er med til at sikre, at Diabetesforeningen kan afholde børne- og familiekurser, hvor familierne kan lære mere om, hvordan man lever med diabetes og møde andre familier med lignende udfordringer – samt til rådgivning, oplysning og støtte til forskning. Særligt møderne med andre, der har type 1-diabetes, bliver værdsat af både børn og voksne.

”Det er som en ekstra baby man også skal tage sig af” siger Anna Thyra Wetsenbæk, mor til diabetes-barn.

62 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

HJÆLP TIL BØRNEFAMILIER MED DIABETES “Det bliver fedt for Ellen at komme ud og møde nogle andre, der har de samme problemer som hende,” siger Ellens far Klaus Westenbæk, men er enig med mor Anna Thyra i, at de som forældre ser lige så meget frem til at møde ligesindede forældre: “Der er altid nogen, der har prøvet noget, som man selv går og bakser med, eller som man ikke engang har tænkt på, man kunne gøre anderledes,” siger Anna Thyra.

Både privatpersoner og lokale foreninger, klubber og skoleklasser kan samle ind. Diabetesforeningens landsindsamling giver indsamlerne mulighed for at tjene penge til sig selv og samtidig støtte en god sag.

Ved sidste års landsindsamling fik indsamlerne i gennemsnit mere end 1.000 kr. ind per rute, og 15 procent af det, der dumper i indsamlingsbøtterne beholder klub, klasse eller forening selv.

BØRN MED TYPE 1 DIABETES • Hver uge får 10 danske børn type 1-diabetes (sukkersyge) • Siden 1997 er antallet af nye tilfælde af børn og unge med type 1-diabetes fordoblet • Type 1-diabetes er kronisk og kræver behandling med insulin resten af livet • Type 1-diabetes rammer tilfældigt, er uhelbredelig og kan ikke forebygges • Type 1-diabetes er i vækst over hele verden. Internationale eksperter forventer, at antallet af europæiske børn under 15 år med type 1-diabetes vil stige med 70 pct. frem til 2020, mens stigningen blandt de mindste under fem år vil være hele 100 pct.

Fireårige Ellen er ansigtet udadtil for Diabetesforeningens landsindsamling i 2017, der finder sted søndag den 11. juni. Ellen bor med sin lillebror og mor og far, Klaus og Anna Thyra Westenbæk, i Valby i København. De er én af de mange familier, der får glæde af overskuddet fra landsindsamlingen, som er med til at sikre, at Diabetesforeningen kan afholde børne- og familiekurser, støtte forskningen og rådgive og oplyse om diabetes.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger.

Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 6 3

– Fra den sorgløse tid, da end ikke høet kunne true idyllen ...

&

Vitaminer Mineraler

Vitaminer og mineraler, i unik kombination med urter

4 vigtige byggesten Cal- Mag- D3- K2 til at vedligeholde normale knogler

Høje doser B vitaminer. Giver energi. Vedligeholder hud og hår. Frigives i to tempi

Et billede fra en lykkelig tid, fra dengang, da alt var i naturlig balance, og før verden gik af lave.

– en hjælpende hånd fra naturen

Hører du til dem, der ikke er helt tilpas med den danske sommer, så hold dig langt væk fra høstakken – eller hold dig til Perilla.

Perilla er et spændende naturprodukt, udviklet fra Perilla-urten, kendt for sin høje kvalitet.

Fås i helsekostbutikker.

Maxipharma A/S · Tlf. 86 29 29 55 · maxipharma.dk

STOP SNORKEN Hjerte-Kar Funktion Komb 4 aktive ination af ing – en 4-d redienser obb virkning elt

Ny forbedret Krill.

Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein.

Omsætning af fedtstoffer

Muskelfunktion, mindsker træthed og udmattelse

Bidrager til vedligeholdelse af et normalt kolesterolniveau i blodet – Rød gæret ris m. 10 mg monacolin K

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker

Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler

www.naturenergi.dk

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

- Snorker du?

- Er du træt og uoplagt?

- Snorker din partner?

SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet.

Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne.

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-handelsfonden SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Tlf. 50 56 42 12

H O S TA N D L Æ G E N

PAS PÅ SYRESKADER Flere danskere får syreskader på tænderne. Det viser en rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet blandt tandlæger. Det er muligt selv at gøre noget for at forebygge syreskader eller begrænse skadernes omfang.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO KSTUDIO - FREEPIK.COM

Når solen skinner, temperaturen stiger og blodsukkeret falder, får mange af os lyst til at slukke tørsten i en iskold sodavand, juice eller energidrik. Men der kan være god grund til at holde lidt igen med de velsmagende læskedrikke. Udover caries kan læskedrikke give syreskader på tænderne. Og meget tyder på, at flere og flere danskere får syreskader. En rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet blandt ca. 400 tandlæger, viser, at 98 pct. af de adspurgte tandlæger har patienter med syreskader. 70 pct. har svaret, at antallet af patienter med syreskader er steget de seneste ti år.

HVORDAN OPSTÅR SYRESKADER? Syreskader opstår, når tænder for ofte udsættes for noget surt. Mange tror måske, at et stort forbrug af cola alene er den store synder. Men også energidrikke, juice og danskvand med smag, f.eks. af citrus, kan give syreskader.

Din risiko for at få syreskader afhænger både af, hvor ofte, hvor længe og hvordan du indtager det sure, af pH-værdien i produktet og dine tandbørstevaner. Du kan derfor også selv gøre noget for at forebygge syreskader eller begrænse skadernes omfang, hvis du har begyndende syreskader.

GODE RÅD MOD AT FOREBYGGE SYRESKADER • Begræns indtaget af læskedrikke - også light-produkter • Synk væsken med det samme og skyl den ikke rundt i munden • Drik ikke i mange små slurke over lang tid • Drik væsken med sugerør – placer sugerøret langt tilbage i munden • Drik hellere læskedrikke til et måltid end alene • Skyl munden med vand, lige efter der har været noget surt på tænderne • Børst tænder med fluortandpasta mindst to gange om dagen i to minutter hver gang • Gå regelmæssigt til tandlæge, så begyndende syreskader kan opdages.

HVAD ER SYRESKADER? KAN SYRESKADER BEHANDLES?

• Syreskader kaldes i fagsprog erosioner

• Hvis syreskaderne opdages tidligt, kan det være nok, at du fremover undgår det, som i dit tilfælde har forvoldt skaderne.

• Syreskader opstår, når tænder for ofte udsættes for noget surt

• Hvis du har mindre skader, kan tandlægen behandle dig med f.eks. fluorlakering eller små plastfyldninger.

• Hvis tænderne har taget alvorlig skade, kan det blive nødvendigt med omfattende behandling, f.eks. med tandkroner og facader på mange tænder.

• Hvis du har syreskader og skærer tænder, kan det være nødvendigt, at du får en beskyttende bideskinne, som kan forebygge yderligere slid på tænderne.

• Når tænderne udsættes for syre, opløses den yderste del af tændernes emaljeoverflade • Jo stærkere syren er, og jo længere tid og flere gange tænderne kommer i kontakt med syre, jo større opløsning sker der • Det hjælper ikke at børste tænder - tabt emalje kan aldrig gendannes.

HVAD KAN GIVE SYRESKADER? • Læskedrikke, herunder cola og sodavand, energidrikke, juice, saftevand, iste ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

• Cider • Vin • Syrlige frugter • Syrligt slik • Syre fra maven i forbindelse med sure opstød eller opkast.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 6 5

FA N E B L A D Nyhed fra Natur Energi

STE INDH JE

PÅ D LD Ny ET forbedret

Kvaliteten – direkte fra hav til forarbejdning på Life Science både. Krillivita er fremstillet i et højteknologisk “Eco Harvesting” system. Det betyder, at de friske råmaterialer –krill’en – behandles lige efter at de er høstet fra havet direkte ombord på den båd, som har høstet dem. Det er en såkaldt flydende Life Science fabrik. Således bevares de aktive ingredienser i den fineste kvalitet og der er fuld sporbarhed fra hav til hylde. Krill lever hovedsageligt af alger (der bidrager med antioxidanten astaxanthin, som hindrer olien i at harske).

Nu 590 mg D KE

Ø

i 1 kapsel krillolie

H

KrilliVita – NY forbedret KrilliVita

Normal omsætning af homocystein

Vi udlodder 20 stk. KrilliVita til 20 heldige læsere!

Krillivita. En ny omega-3-fosfolipid-kilde Krillolie rig på omega-3-fedtsyrer fra norske Aker Biomarine Baseret på bæredygtig fangst på højteknologiske både Krillolie indeholder fra naturens side antioxidanten astaxanthin Fedtsyrerne i krillolie er bundet til såkaldte fosfolipider, som også findes som en naturlig del af kroppens cellevægge.

SKE MA AN R D

O

KONKURRENCE

Normal hjertefunktion

psel 1 lille kBaOOST STOR NING VIRK

Normal leverfunktion

Normal omsætning af fedtstoffer

1 lille kapsel dagligt giver 590 mg krillolie.

For at deltage i konkurrencen skal du svare på dette spørgsmål: KrilliVita er en omega 3 olie, men hvor kommer den fra ?

1. Hørfrø 2. Krill 3. Chia frø DELTAG I KONKURRENCEN INDE PÅ VORES HJEMMESIDE WWW.MAGASINET-SUNDHED.DK/KONKURRENCER/

www.naturenergi.dk

Vinderne får direkte besked

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

6 6 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

De brostens gamle købs byder jer v

SUNDT & GODT

ØGER DØDELIGHED VED TAB AF SØSKENDE

Mister man en bror eller søster i barndommen, uanset dødsårsag, har man selv forhøjet risiko for at dø - især det første år efter dødsfaldet. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Det er ikke kun sorgen over at miste en bror eller søster, der forfølger en. Det gør risikoen for at dø også. Hvis ens bror eller søster dør i barndommen har man 71 pct. øget risiko for selv at miste livet, særligt det første år efter dødsfaldet. Risikoen er højest hos søskende, hvor aldersforskellen mellem dem er mindre end to år eller hvis de er af samme køn.

Med andre ord er dødeligheden blandt efterladte søskende 61,5 pr. 1 million person pr. år. Dødeligheden blandt personer, der ikke har mistet en søskende i barndommen er 27,8 pr. 1 million person pr. år.

Det viser et registerstudie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, som omfatter flere end fem millioner danskere og svenskere, der er blevet fulgt i op til 37 år. Af dem mistede 55.818 en bror eller søster inden de fyldte 18 år. ”Det tal er både overraskende og alarmerende. Det at miste en søskende er tilsyneladende endnu mere ødelæggende, end vi har troet,” fortæller en af forskerne bag, professor Jørn Olsen fra Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Afdeling for Klinisk Epidemiologi på Aarhus Universitetshospital. ”Støtte og rådgivning kan bidrage til at reducere omfanget af sorg. De sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på børnenes sårbarhed, og støtte de efterladte søskende og deres forældre, så de nemmere kan håndtere den tragiske og udfordrende livsbegivenhed,” siger Jørn Olsen.

Studiet er et registerstudie fra 1973 til 2009 af 2060354 danske og 2944675 svenske børn fra de var seks måneder gamle.

Kilde: AARHUS Universitet, SDU © brother’s photo - PEXELS

VIDSTE DU AT:

Tidligere undersøgelser har vist, at personer med psykisk sygdom oftere er rygere end personer uden psykisk sygdom. Læs mere på side 71.

KAMP MED KØRSELSSTOP

©Kues1 - Freepik.com

De pårørende spiller en vigtig rolle, når ældre med demens skal træffe beslutningen om at holde op med at køre bil. De tager den svære snak med den demensramte og går med til lægen, når køreevnen skal vurderes. Men de oplever at stå meget alene med ansvaret, særligt fordi det er svært at gennemskue ansvarsfordelingen mellem de forskellige myndigheder, der spiller en rolle i forløbet.

Det viser en ny undersøgelse blandt en række praktiserende læger og pårørende til demente, finansieret af Trygfonden. Undersøgelsen trækker både på spørgeskemaer og interviews for at afdække den proces, der fører til, at en demensramt lægger kørekortet på hylden. ”I fremtiden vil der formentligt komme flere familier, der skal håndtere deres demente pårørendes kørselsstop, og vores undersøgelse tyder på, at de har brug for mere støtte i processen, end de får nu”, siger seniorforsker Anu Siren, som står bag undersøgelsen.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 67

ANNONCE

JEG SLAP AF MED MIN OPPUSTEDE MAVE Anette har haft problemer med maven i mange år. Den blev altid oppustet i løbet af dagen.

Hun fandt løsningen med mavemidlet Macoform.

Anette Adamsen fra Risskov har døjet med oppustet mave i mange år.

– Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den. Den kunne blive så oppustet, at jeg så gravid ud, fortæller Anette.

– Nogle dage var det værre end andre, men jeg husker tydeligt de mange år, hvor jeg var leder indenfor Dansk Supermarked.

Den træthed, der fulgte med den oppustede mave, overmandede mig ofte, men på grund af travlheden og et stort arbejdspres kunne jeg ikke bare lægge mig ned. Til tider gav maven så voldsomme problemer, at jeg næsten ikke kunne være i min krop, beretter Anette, der sadlede om fra det stressfyldte lederjob og blev selvstændig psykoterapeut.

Stressniveauet dalede – Det gav mig mere ro i hverdagen. Jeg kunne selv bestemme mine arbejdstider, og stress-

Jeg tager ikke længere hensyn til hvad jeg spiser.

Min mave kan klare det, en normal mave også kan klare,« siger Anette.

niveauet dalede hurtigt, men trommemaven var der stadig.

– Jeg måtte købe mine bukser et nummer større, end jeg egentlig passede, da jeg ellers ikke kunne være i dem hen på dagen, uddyber Anette.

– Maven afholdt mig fra at deltage i arrangementer, for ofte havde jeg ikke overskud til mere, når arbejdsdagen var forbi. Jeg var simpelthen for generet af symptomerne fra maven og for træt efter at have brugt så megen energi på den, beretter Anette.

Tager Macoform fast hver dag – Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra den lokale helsekostbutik, da jeg endelig fulgte min mors råd og fik bestilt Macoform tabletterne på Wellvitas hjemmeside.

Det viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt hurtigt, og Macoform har nu været en fast del af mit morgenritual igennem de seneste 18 måneder. Nu, hvor vi sidder og snakker om det, så tænker jeg faktisk aldrig på min mave som et problem mere. Den er bare en helt naturlig del af mig, og den afholder mig ikke længere fra at deltage i sociale aktiviteter. Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform.

»Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform,« siger Anette Adamsen.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16.

HOS KIROPRAKTOREN

Sådan ca. hver tredje til femte måned må 71-årige Arnold Søgaard Hansen bestille tid hos kiropraktoren. Mange års arbejde som lastbilchauffør har sat sit aftryk på ryggen, og han har i mange år døjet med svære rygsmerter, som typisk stråler ned på bagsiden af lårene. En MR-scanning på rygcentret i Middelfart afslørede tilbage i 2013, at smerterne skyldes en spinalstenose. ”Jeg får gerne tre manipulationsbehandlinger inden for 14 dage, så har hun løsnet op i min ryg og øget min bevægelighed. Behandlingen hjælper her og nu, men på et tidspunkt kommer smerterne igen, og jeg må have en ny tid hos kiropraktoren,” fortæller Arnold Søgaard Hansen, som også er blevet instrueret i øvelser, der kan styrke rygmuskulaturen.

På en god dag kan Arnold Søgaard Hansen gå fem kilometer. Skulle ryggen drille undervejs, har han lært, at han skal sætte sig ned på hug i et par minutter. Den foroverbøjede stilling får smerterne til at lette, så han kan gå videre.

HÅNDSRÆKNING TIL STENOSEPATIENTEN Hvert år opereres godt 2.500 for symptomer på lumbal spinalstenose. En tilstand, hvor der i varierende grad optræder forsnævrede pladsforhold i rygmarvskanalen.

TEKST ANNETTE HAGERUP FOTO HEIDI LUNDSGAARD

Lumbal stenose behøver ikke være en årelang smertefuld vandring fra den ene specialist til den anden. Nu får landets stenosepatienter et tilbud om at blive taget i hånden af en kiropraktor, som kan vejlede dem til den rette behandling. Kun i de sværeste tilfælde skal patienten viderehenvises direkte til kirurgisk behandling.

Det er essensen i en helt ny stenosepakke, som de danske kiropraktorer nu tilbyder. Sigtet er at fange patienterne på et tidligt tidspunkt, så en operation måske kan forebygges.

Forløbspakken for lumbal stenose er et led i den ny overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening, som vil give nydiagnosticerede stenosepatienter et forhøjet økonomisk tilskud samt et intensivt forløb, ligesom patienter med diskusprolaps i lænd og nakke kan få fra samme dato.

FORSNÆVRINGER Lumbal spinalstenose er en tilstand, hvor der i varierende grad optræder forsnævrede pladsforhold i rygmarvskanalen (spinalkanalen) som følge af slid/degenerative forandringer. Der bliver årligt opereret mellem 2.000 og 2.500 patienter for symptomer på lumbal spinalstenose (LSS), hvilket gør lumbal spinalstenose til den hyppigste årsag til rygkirurgi i Danmark.

Når patienterne henvender sig til kiropraktoren, har de typisk smerter i lænd og ben og har svært ved at gå. Deres gangdistance er ofte svært reduceret, og de må hvile sig efter få minutters gang.

Kiropraktor og klinikejer Peter Kryger-Baggesen fortæller,

at det nye tilbud omfatter en forundersøgelse, hvor diagnosen stilles, samt to milepælsundersøgelser efter fire og 12 uger samt eventuelt konsultationer efter behov. Der er ikke tale om en egentlig kur eller behandling, men snarere en vejledning i, hvordan patienten og kiropraktoren i fællesskab kan tackle den lumbale stenose. Ofte i samarbejde med patientens læge.

Det giver ifølge Peter Kryger-Baggesen god mening at prøve med konservativ behandling først. Selve forsnævringen bliver ikke mildere af sig selv, men symptomerne varierer og er i perioder værre end andre. ”Operation vil aldrig være førstevalg, bortset fra i de allerværste tilfælde. Som tommelfingerregel skal man vente nogle måneder, før man tyer til operation. I mellemtiden må vi gøre, hvad vi kan for at lindre patienternes eventuelle smerter og fysiske begrænsninger. Det er min kliniske erfaring, at rigtig mange patienter opnår længere symptomfri perioder, og perioder med kun lettere gener,” fortæller Peter Kryger-Baggesen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

praktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 6 9

NY FORSKNING

Aronia

– indianernes bær testes i klinisk studie Højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk og oxidativ stress er tilstande, som er skadelige for kroppen. Et nyt forskningsprojekt skal vise, om tabletter produceret af presseresten fra aroniabær har en positiv effekt på en række vigtige sundhedsparametre.

TEKST NILS SJØBERG FOTO EMILIE STEENSBY Har det lille mørke og lidt sure aroniabær positiv indflydelse på mænds evne til at få børn? Kan det skabe balance i kroppen og virke kolesterol- og blodtrykssænkende? Er aronia med andre ord et vidundermiddel? Eller er det lille bærs virkninger opblæste og urealistiske?

Forskere fra Syddansk Universitet og Hospitalsenheden Horsens går nu i gang med at undersøge virkningen af aronia på den generelle sundhedstilstand hos 100 mænd. ”Det er et krav, at mændene ikke må lide af kronisk sygdom”, siger professor Ulla Breth Knudsen fra Hospitalsenheden Horsens.

Sammen med professor og overlæge ved Odense Universitetshospital, Jens Fedder, og en stribe andre forskere har Ulla Breth Knudsen sat sig for at undersøge og vurdere de positive sundhedseffekter af aronia på raske mennesker i projektet ”SUND”.

Forskningsprojektet kommer til at finde sted på Hospitalsenheden Horsens, og de første forsøgspersoner bliver rekrutteret nu. ”Forsøgspersonerne får målt effekten af daglig aroniaindtagelse på kolesteroltal, blodtryk, sædkvalitet og flere markører for oxidativt stress”, fortæller Ulla Breth Knudsen og Jens Fedder.

De to forskere følger dermed op på en række kliniske studier fra internationale forskergrupper, som tyder på, at indtagelse af aroniabær forbedrer balancen i kroppen.

EN LILLE TABLET Årsagen til det særlige fokus på aronia er bærrenes indhold af antioxidanter i form af bl.a. de farvede anthocyaniner.

Det er 3-4 gange højere end blåbærs, og gør dermed aroniabær til den mest koncentrerede kilde til antioxidanter, som dyrkes på friland i Danmark. ”Alle 100 forsøgspersoner kommer til at gennemgå både en behandling med aronia og med et placeboprodukt.

Det betyder, at alle får mulighed for at opleve effekten af aronia”, oplyser professor Ulla Breth Knudsen fra Hospitalsenheden Horsens.

Forskerne vil undersøge, hvordan aroniaproduktet virker på kroppen, ikke kun på blodtryk og kolesteroltal, men

7 0 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

også på nedbrydningsprodukter fra DNA og fra cellemembraner. De vil desuden undersøge, om polyphenolerne i aronia virker direkte som antioxidanter, eller om de i stedet aktiverer kroppens eget antioxidantforsvar, som bl.a. består af en række enzymer. Det er to vidt forskellige mekanismer, og den nyeste forskning tyder på, at polyphenoler faktisk ofte fungerer via den sidstnævnte indirekte mekanisme.

Der er tale om et såkaldt placebokontrolleret studie.

Aronia kan indtages på mange måder bl.a. som saft. I dette tilfælde vil der blive brugt tabletter, hvor effekten af aroniaproduktet holdes op imod effekten af tabletter uden aktivt stof.

Tabletterne er produceret, der er holdt generalprøve på proceduren, og forskerne er nu klar til at modtage forsøgsdeltagerne på Hospitalsenheden Horsens. Det eneste, der nu mangler er først og fremmest at få udbredt budskabet om studiet, som er målrettet mænd, som kan se en idé i at prøve at ”opgradere” kroppens sundhedstilstand på en enkel måde.

I aronia ser forskerne især på den sekundære stofgruppe polyphenoler, som omfatter stoffer med formodet antioxidant virkning. Anthocyaninerne hører også ind under polyphenolerne. Det er blandt andet denne formodede virkning, som skal undersøges i forskningsprojektet med fokus på de 100 patienter på Hospitalsenheden Horsens.

Det er et specialudviklet aroniaprodukt, som skal testes af Syddansk Universitet og Hospitalsenheden Horsens. Produktet består af pressepulpen fra aroniabær fra forskellige aroniasorter krydset i Danmark. De oprindelige sorter er blevet indsamlet i Nordamerika og er vilde sorter. Aroniabuskene har også en fordel som afgrøde, da de er meget hårdføre, modstår insektangreb, tåler frost og tørke og kan dyrkes på forholdsvis næringsfattige jorde.

Bærrene fra presning og fra bærrene som nu skal

de krydsede sorter gennemgår en skånsom bliver lavet til saft. Derefter bliver pressepulpen sendt til frysetørring og presset til de tabletter, bruges i forsøget.

NY FORSKNING

Cyanidin-3-glactoside er det dominerende anthocyanin i Aronia melanocarpa. Dvs. at disse molekyler udgør farven og sundhedseffekten i bærrene.

ARONIA – INDIANERNES BÆR

Aroniabær er den mest koncentrerede kilde til antioxidanter, som dyrkes i Danmark. Bærrene kommer fra aroniabusken, som oprindeligt stammer fra den nordøstlige del af USA. Det er et lille mørkt bær. Det smager kraftigt og lidt surt. Bærret har et højt indhold af antioxidanter i form af bl.a. anthocyaniner (af græsk anthos= ”blomst”+ kyanos ”blå”), som også giver bærerne farve. I forsøget bruges bær, som er udviklet gennem 8 års forædling i Danmark, så de har en særlig komposition og et højt indhold af anthocyaniner og flavonoider (Aro35).

Antioxidanterne bekæmper de frie radikaler, som har en negativ indflydelse på vores raske celler. Frie radikaler kan bl.a. opstå i kroppen ved forurenet luft, fed mad, rygning, radioaktiv stråling og stress. Aronia har i mindre studier vist en gavnlig effekt på kolesterol- og blodtryksniveau. Tanken er derfor, at aronia også kan have en gavnlig effekt i større randomiserede studier på bl.a. forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk og nedsat sædkvalitet.

100 MÆND SØGES Hospitalsenheden Horsens søger fra og med juni 2017 100 mænd, som vil deltage i forsøg med aronia. Det er et krav, at deltagerne i forsøget ikke må lide af kronisk sygdom. Alle er velkommen, og der vil være et særligt fokus på mænd med et lettere forhøjet kolesteroltal.

Deltagerne vil få et honorar til dækning af transportudgifter. Interesserede kan læse mere om det kliniske studie på hjemmesiden www.aroniaforskning.dk. Her er det også muligt at anmode om at deltage i studiet.

FOKUS PÅ FERTILITET

Den nyeste forskning indenfor fertilitet viser, at en mands sædkvalitet kan være med til at vise, hvordan hans sundhed er, uanset alder. Derudover viser undersøgelser også, at 40 pct. af de yngre danske mænd har en begrænset sædkvalitet, heraf har 15 pct. så dårlig sædkvalitet, at de med stor sandsynlighed har behov for fertilitetsbehandling for at blive fædre. Som en del af projektet med aronia bliver det nu undersøgt, om det lille bær har indflydelse på sædkvaliteten.

PROJEKTET SUND Det danske forskningsprojekt ”SUND” vil undersøge virkningen af aronia på den generelle sundhedstilstand hos 100 mænd, der ikke må være kronisk syge. Projektet omfatter bl.a. Syddansk Universitet og Hospitalsenheden Horsens.

OM EKSPERTERNE Ulla Breth Knudsen, professor, overlæge og forskningsleder Hospitalsenheden Horsens.

Jens Fedder, professor, overlæge og forskningsleder Odense Universitetshospital, OUH.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

71

T FE RM A AF O I DJ U T EL R I APEUTEN

ØGER TOBAKSRYGNING RISIKOEN FOR PSYKOSER? Læs mere om tobaksrygning i juli måned

Psykoser forekommer to til tre gange hyppigere hos rygere sammenlignet med ikke-rygere.

Det er ikke nogen nyhed, at rygning øger risikoen for mange kræftformer, hjerte- og lungesygdomme og nedsat frugtbarhed. Men at rygning også ser ud til at øge risikoen for psykisk sygdom, er måske nyt for mange.

Tidligere undersøgelser har vist, at personer med psykisk sygdom oftere er rygere end personer uden psykisk sygdom. Det er blevet forklaret med, at psykisk syge brugte cigaretterne som en slags selvmedicinering, f.eks. en måde at lindre symptomer som angst på. Men nu er en ny engelsk analyse af offentliggjorte resultater fra 1980 til 2014 kommet frem til en anden mulig forklaring på det høje antal rygere blandt psykisk syge.

DOBBELT SÅ HØJ RISIKO FOR DAGLIGRYGERE Forskerne beregnede, at 57 pct. af dem, der kom i behandling for psykose for første gang, var rygere. Det er en større andel, end der findes i den almene befolkning,

og risikoen for at få en psykosesygdom (oftest skizofreni) var cirka dobbelt så høj for daglig-rygere sammenlignet med ikke-rygere. Dette gælder også, hvis man udelukkende kigger på forløbsundersøgelser, hvor man følger personer over tid.

Daglig rygning var desuden koblet til en tidligere debut af psykosesygdomme. Dette tyder på, at der kan være en kausal sammenhæng mellem rygning og udvikling af psykoser – og at den observerede øgede forekomst af rygning blandt psykisk syge altså ikke (kun) skyldes, at psykisk syge bruger rygning som en form for selvmedicinering. Det bliver spændende at følge fremtidige forskningsprojekter på området. Måske kan vi om nogle år føje skizofreni til listen over sygdomme, som skyldes rygning.

Kilde: gurillo, p. et al.: Does tobacco use cause psychosis? Systematic review and meta-analysis. Lancet psychiatry. 2015; 2(8): 718-25.

hår, hud & negle

Dr. Dehn‘ s™

original

HÅRET – din pryd HUDEN – din glød NEGLENE – dit visitkort

Dr. Dehn‘ s™ Silicea

60 kapsler indeholder: Kisel Biotin Zink

Selen Mangan

– 1 kapsel dagligt bidrager til at styrke og nære hår, hud & negle Importør i Skandinavien: Lime Pharma ApS (+45) 39563626 7 2 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17www.limepharma.dk

S EXO LO G E N S K LU M M E

LAD DIN PARTNER VÆRE DEN HAN ER Parforholdet bliver sjovere, når du har fokus på det positive.

TEKST MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX

Måske kan du genkende lidt af det, jeg muntert (og modigt) generaliserer om her: Parforholdet begynder så godt – du bliver forelsket i ham det lækre hug. Han har meninger og holdninger. I ses så tit I kan, alt ved ham er fantastisk – sexen har aldrig været så god før – i hvert fald de første tre uger. Så har vi balladen – nu dukker der små fejl og mangler op.

Hans strømper er måske lidt utjekkede, underbukserne har den forkerte farve, han har en grim lænestol, hans FCKhalstørklæde er håbløst umoderne, han roder lidt … men alt det skal du sgu nok få has på, når I bliver kærester.

Du begynder så at købe de ”rigtige” strømper og lækre boksershorts til ham, kommenterer hans tøj når du synes, han ser godt ud. Du anerkender ham, når han har ryddet op og kommer med ”fine” hentydninger til tørklædet og stolen. Du er nu godt i gang med at manipulere med og kappe kuglerne på ham – selvfølgelig ikke bevidst!

I bliver kærester og skal så til at flytte sammen. Her ryger stolen – der er desværre ikke plads til den, og halstørklædet bliver kørt over – så ærgerligt. Du bestemmer farven på væggene og står for indretningen. Du har jo den bedste smag, og hvis han er i tvivl, kan han jo bare spørge dine veninder – de er helt enige. De ved, at du altid er perfekt.

Nu rammer hverdagen jer lige i nakken med job og måske en karriere, indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, træning x 3 ugentlig, kærestetid og sex – når der er tid - samt venner og familie der skal passes. Puha der er meget, du skal have styr på - og der er endnu ikke kommet børn.

Så kommer ønskebarnet – I er lykkelige for den lille guldklump, men selvfølgelig er det også en udfordring på mange områder.

Her kan du også let komme til at tage over – du ved bedst.

Nu ryger den ugentlige fodboldtræning, den passer ikke med jeres spisetid og den årlige kanotur med gymnasievennerne må han også droppe. Jeg kunne blive ved.

Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Så inden du bliver sur på mig, stop lige op og vær ærlig over for dig selv: Kan du genkende nogle af situationerne?

Er vi for meget ”efter hinanden”? Retter vi på hinan-

den og prøver at lave hinanden om, fordi vi tror, vi har ret? En del kvinder har store forventninger til sig selv og andre og stiller urealistiske krav til sig selv og partneren. Dette kan give store problemer i parforholdet.

Jeg oplever faktisk ofte, at par prøver at ændre på hinanden, selvom det egentlig ikke er det, de ønsker. Der kan være mange grunde til, at du har behov for at styre/at tingene bliver gjort på din måde.

Der kan ligge noget i din opvækst – et svigt der gør, at du har problemer med tillid, eller måske har du set din mor miste sig selv og kontakten til sine egne behov i forholdet til din far eller en kæreste. Så det skal du i hvert fald ikke. Så hvad kan du gøre?

Det kræver mindst to ting at ændre dette. Du skal ind og finde dine inderste behov. Du skal finde ud af, hvad der er vigtigst for dig – alle behov er jo ikke lige vigtige og så selv tage ansvar for at få dem indfriet – ikke i trods, men af lyst.

Sæt ord på dine behov og vær samtidig åben for hans. Lyt – nogle gange bliver det på din måde, andre gange på hans, og så er der kompromis-modellen, der kan noget helt tredje.

Dernæst skal du flytte fokus fra din partner og alt det, han gør galt eller ikke gør, til det han gør – gør godt og gør rigtigt eller bare gør. Hiv ham ud af den negative kasse, du har sat ham i og se på alle hans ressourcer. Vi har alle fejl, han har nok ikke flere, end du har. Parforholdet bliver sjovere, når du har fokus på det positive. Det bliver på den måde lettere at acceptere og leve med hinandens forskelligheder og behov.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut.

Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 7 3

Fri for allergi - uden medicin!

LENE HANSSON Kostvejleder

FINN OVERGAARD Partner, Relationshuset GEKKO

“Før kunne jeg ikke engang klappe en hest uden at hæve op i halsen, nyse og få kløe.

Efter 3 behandlinger hos AllergiKompagniet, kunne jeg tage på rideferie på Rømø uden så meget som et eneste nys, men med en masse fornøjelse!”

Fri for medicin efter 10 år.

“Jeg har haft allergi overfor birk, græs, kat, bær og frugter.

I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtninger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det!”

Det kan forandre dit liv.”

København | Lyngby | Århus | Ry | Svendborg

Bestil tid til behandling på tel. 70 25 50 99 . Har du spørgsmål kan du finde svar på www.allergikompagniet.dk

FRIT VALG

1.499,EXPAIN CHANGE ARM Vibrerer når du overbelaster underarmen. Ændre uvaner som er årsagen til dine smerter.

EXPAIN CHANGE NECK & SHOULDERS Vibrerer når du laver fejl i din muskelaktivitet. Ændre uvaner som er årsagen til dine smerter.

74 S U Expain N DH E D + N . 0 6Grensen / 2 0 17 7 • 0159 Oslo, Norge • Tlf.: +47 484 45 045 • E-mail: shop@expain.com • Hjemmeside: www.expain.dk AS • RLille

BØGER

SUND LÆSNING

Juni måned byder på masser af inspirerende sundhedslæsning.

TEKST BIRTE JØRGENSEN

KOM I FORM I BÅDE KROP OG SIND

Stine Arenshøj fortæller i bogen ”Trailløb - Kom i form både i krop og sind” om en bevægelsesform, som er mere end blot motion.

Trailløb er også en terapiform, hvorigennem deltageren kan genfinde roen til at bearbejde kroppens fantastiske evne til at frigøre energi, uanset hvor udbrændt man er. Trailløb drejer sig således ikke om, hvor meget man kan præstere. Det handler hverken om distance eller tempo, men om at sætte den ene fod foran den anden i skovens underlag og være til stede der. Trailløb kan derfor dyrkes af alle og i alle aldre.

MEDICINSK KOSTGUIDE

I bogen ”Den Medicinske Seers Kostguide – Helbred dig selv og dem, du holder af, med den healende kraft i frugt og grønt” fortæller Anthony William om hvilke grøntsager, der kan reparere vores DNA, booste immunforsvaret, styrke vores mentale klarhed og hjælpe os med følelsesmæssige problemer. Han giver bud på hvilke fødevarer, der er bedst at spise for at slippe af med specifikke problemer som f.eks. galdesten, forhøjet blodtryk, kronisk træthed, angst og søvnløshed. ”Den Medicinske Seers Kostguide – Helbred dig selv og dem, du holder af, med den healende kraft i frugt og grønt”, 373 s., kr. 299,95, Borgen.

”Trailløb - Kom i form både i krop og sind”, Stine Arenshøj, 144 s., kr. 199,95,-

SUCCESTYRANNIET

VELFÆRD OG SUNDHED

19 forskellige forfattere bidrager i bogen ”Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet” med deres viden og erfaring inden for digitalisering, sociale medier og ny teknologi.

Alle elementerne kommer til at spille en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Den primære målgruppe er sundhedsprofessionelle og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. ”Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet”, redigeret af Trine Ungermann Fredskild og Dorte Dalkjær, 320 s., kr. 299,Gads Forlag.

I Sundhed+ april bragte vi et interview med Emilia van Houen i forbindelse med hendes udgivelse af ”Succestyraniet. Og vejen ud”. Dengang måtte vi ikke anmelde bogen, da den ikke var udgivet. Det er den nu og ”Succestyraniet. Og vejen ud” er en stærk bog med en temperaturmåling på vor tid.

Ved at bringe sig selv i spil sætter Emilia van Houen fokus på det moderne liv, som har en ekstremt høj udviklingshastighed og har givet en masse frihed til at vælge, hvilket liv vi vil leve.

Desværre har denne frihed også medført, at alt for mange går ned med stress, angst og depression, mens resten føler sig pressede i hverdagen. ”Succestyraniet. Og vejen ud”, Emilia van Houen, 255 s., kr. 199,95-, Rosinante.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 75

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NY INFORMATIONSINDSATS En ny to-årig informationsindsats skal bringe antallet af HPV-vaccinationer op på mindst 90 pct. Hver fjerde kræftpatient har oplevet at få sin grænse for blufærdighed og privatliv overtrådt. Internationalt forsøg øger levetiden for patienter med leverkræft, der har spredt sig.

TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

PATIENTER BEDER OM DISKRETION PÅ SYGEHUSENE

Hver fjerde kræftpatient har oplevet at få sin grænse for blufærdighed og privatliv overtrådt under indlæggelse, undersøgelse eller behandling på et sygehus. Det viser en undersøgelse blandt de 744 kræftpatienter i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel. Patienterne beskriver for eksempel situationer, hvor alvorlige beskeder bliver givet på flersengsstuer og i venteværelser. Ofte gælder hensynet ikke kun den berørte patient, men også medpatienter, som ufrivilligt lytter med. Brugerpanelets svar viser nemlig, at det også kan være grænseoverskridende at overhøre andre patienters alvorlige samtaler eller undersøgelser. På baggrund af brugerpanelets tilbagemeldinger har Kræftens Bekæmpelse samlet en række anbefalinger til, hvordan sygehuspersonalet bedst understøtter diskretion for patienterne.

©Colourbox

STOP HPV – STOP LIVMODERHALSKRÆFT

HÅB FOR PATIENTER MED LEVERKRÆFT Et internationalt forsøg har vist godt nyt for patienter med leverkræft, der har spredt sig. Sygdommen er i dag vanskelig at behandle, men forsøget viste, at lægemidlet regorafenib kan forlænge livet for patienterne. I forsøget deltog 573 patienter, som tidligere var behandlet med lægemidlet sorafenib, og af dem fik 194 placebo – altså uvirksom behandling. Samlet viste resultaterne, at overlevelsen blev forlænget fra 7,8 måneder for placebopgruppen til 10, 6 måneder for de patienter, der fik regorafenib. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter

76 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

Danmark er blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste forekomst af livmoderhalskræft, og i Norden indtager vi en kedelig førsteplads. I gennemsnit rammes en ny kvinde af livmoderhalskræft hver dag. Samtidig er antallet af danske piger, der bliver HPV-­vaccineret styrtdykket i de seneste år. Det er i korte træk denne alvorlige situation, der er baggrunden for en to-årig informationsindsats om HPV­-vaccination, som Sundhedsstyrelsen står bag sammen med Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen. Målet er, at vi i Danmark igen kommer op på, at mindst 90 pct. siger ja til tilbuddet om HPV­-vaccination til 12­-årige piger i børnevaccinationsprogrammet. Se mere på Facebooksiden ’Stop HPV ­stop livmoderhalskræft’ og på hjemmesiden stophpv.dk.

HJÆLP VED FORKØLELSE OG BIHULESBETÆNDELSE Har dit barn problemer med allergi, forkølelse eller bihule/pandehulebebtændelse, så er Rhino Horn Junior en effektiv hjælp. Rhino Horn Junior, der også bliver kaldt Næsehorn, hjælper dit barn, så det undgår en penicillinkur ved bihule- og pandehulebetændelse.

Rhino Horn Junior skyller også slim væk ved forkølelse og pollen væk ved allergi. Har dit 4-12 årige barn derfor udfordringer med luftvejene, så gør som 23.000 andre forældre gør i år. Køb Rhino Horn på apoteket.

Næsehornet er udviklet over 25 år.

Det er miljøgodkendt og testet gennem en omfattende REACH-analyse (defineret af EU’s program for at opdage og registrere farlige kemikalier).

Rhino Horn Junior fås på apoteket.

FORSØGSPERSONER SØGES! Klinisk forsøg: Knoglemarkører som prædiktorer for effekten af behandlingspause med alendronat På Osteoporoseklinikken, Aarhus Universitetshospital udføres et forsøg om behandlingspause med lægemidlet alendronat. Formålet er at undersøge, om knoglemarkører målt i blodprøver, kan forudsige, hvem der kan tåle en behandlingspause med alendronat og vurdere om blodprøver kan erstatte knoglemineralskanninger (DXA-skanninger).

Forsøget henvender sig til kvinder efter overgangsalderen og mænd over 50 år med knogleskørhed.

Deltagerne skal være behandlet med alendronat i mindst 5 år.

Forsøget varer 1 år og kræver 5 besøg på sygehuset. I forbindelse med forsøget vil der blive foretaget en generel helbredsundersøgelse, lavet knogleskanninger og taget blodprøver. Sygehusbesøgene vil være af ca. ½-1 times varighed.

Hvis De er interesseret i at deltage eller har eventuelle spørgsmål, skriv eller ring venligst til: Mail: prosa@auh.rm.dk Osteoporoseklinikken, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Tlf.: 24779599, Telefonen er åben: mandag-fredag kl. 10-14

De vil blive stillet nogle spørgsmål, for at finde ud af, om De opfylder alle kriterier for at medvirke i forsøget.

Forsøget er godkendt af Videnskabsetisk Komité, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet.

Vi håber, at høre fra dem.

Med venlig hilsen Læge, ph.d.- studerende Anne Sophie Sølling Læge, ph.d. Torben Harsløf Professor, dr.med., ph.d., overlæge Bente Lomholt Langdahl Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C

NYT FRA REGIONERNE TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSEN, DANSKE REGIONER

SUNDHEDSPLATFORM UDVIDER

©Pressfoto - Freepik.com

Flere hospitaler overgår til den fælles elektroniske patientjournal, som Herlev og Gentofte Hospital gik på som de første i maj 2016.

Senest er Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri gået over til Sundhedsplatformen, mens det fra november 2017 ventes, at alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland er på. Det er en udfordrende omstillingsproces, som formentligt har en lang overgangsperiode. Sundhedsplatformen er en ny digital løsning, der samler alle informationer om patienten i én elektronisk journal. Den erstatter derved op mod 30 forældede og usammenhængende it-systemer. Sundhedsplatformen gør det også nemmere for den enkelte borger at følge med i sin egen behandling.

Kilde: Danske Regioner

Ni ud af ti gravide er glade for deres fødselsforløb i sundhedsvæsenet. Det viser Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2016, hvor 6.798 kvinder har deltaget.

Samtidigt er der en meget høj tilfredshed, hvad angår rådgivning og inddragelse af pårørende under fødslen. Overordnet set er tilbagemeldingerne mere positive end sidste år. De fødende siger dog, at der stadig er plads til forbedringer – særligt, når det gælder forberedelsen under graviditet. Undersøgelsen er en tilbagevendende undersøgelse, som hvert år tager pulsen på fødselsafdelingerne rundt i landet.

Kilde: Danske Regioner

VINDEREN AF ÅRETS BORGERINDDRAGENDE INTIATIV ER FUNDET

Børneafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital vandt ”Årets Borgerinddragende Initiativ” for projektet ”Web-baseret monitorering af børn og unge med inflammatoriske tarmsygdomme”. Via en internetportal har unge patienter med kroniske tarmsygdomme selv kunne indtaste symptomer og følge med i deres egen sygdom.

Projektet har blandt andet ført til færre hospitalsbesøg og færre fraværsdage fra skolen. Danske Regioner uddeler hvert år prisen ”Årets Borgerinddragende Initiativ”, som går til et projekt eller initiativ, der har formået at inddrage borgerne i særlig grad. I år var der et særligt fokus på initiativer, der er rettet imod børn, unge og familier. Med prisen følger 10.000 kroner, som skal bruges til at forbedre de fysiske rammer på afdelingen.

Kilde: Danske Regioner

©Pressfoto - Freepik.com

DANSKERNES FØDSELSOPLEVELSER ER I TOP

PATIENTERNE MØDES AF VENLIGT PERSONALE

Når en borger møder sundhedsvæsenet, oplever de et venligt og imødekommende personale, hvor der er positiv stemning personalet imellem. Det viser Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, hvor ni ud af ti giver ovenstående positive tilbagemelding. Undersøgelsen omfatter de patienter, der enten har været planlagt indlagt, akut indlagt eller har haft et ambulant besøg på en af landets offentlige sygehuse. Ligesom ved målingen for de fødende patienter, så er der også plads til forbedringer i det almene sundhedsvæsen, hvor flere patienter efterspørger mere inddragelse i beslutningerne om behandling og pleje.

Kilde: Danske Regioner

MEDICINKORT

Har du prøvet at ringe til lægen, fordi du var i tvivl, om du stadig kunne bruge en recept på apoteket? Eller har du prøvet at dukke op på apoteket og opdage, at der ikke var flere udleveringer tilbage på din recept?

Med Medicinkortet kan du selv holde styr på din medicin – og dine mindre børns. Du kan se, om det snart er tid til at få en recept fornyet - og nu kan du også digitalt fra Medicinkortet anmode om fornyelse af en recept, der er ved at udløbe.

Du kan downloade Medicinkortet som app eller logge på sundhed.dk.

FIREDOBLING AF SMS-HJERTESTOPSORDNINGER Antallet af frivillige ordninger i Region Nordjylland, hvor borgere hjælper ved at rykke ud til borgere med hjertestop eller akut sygdom, er firedoblet siden 2015. SMS-hjertestopordningerne er gået fra at være 5 i 2015 til nu at være 19, mens antallet af frivillige i ordningerne er steget til hele 318 – et tal, der forventes at stige til op mod 700 med de ordninger, der er på vej. SMS-hjertestopordningerne fungerer ved, at de frivillige får en SMS fra alarmcentralen med oplysninger om hændelsen, som den frivillige selv så vurderer, om han/hun vil reagere på. Flere undersøgelser viser, at minutterne før alarmberedskabet ankommer kan være afgørende for patientens overlevelseschancer.

Kilde: Region Nordjylland

78 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

© Created by Freepik

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i JUNI EYE Q CHEWS - Et tilskud af EPA-rig omega-3

Det er blevet nemmere at få børnene til at spise deres fiskeolie. Eye Q er tyggekapsler med jordbærsmag.

En anderledes fiskeolie med et højere indhold af EPA i forhold til DHA (omega-3-fedtsyrer). eye q® er uden lugt og smag af fisk.

Et indtag af et EPA-rigt kosttilskud (eye q) i 30 dage (6 kaps pr dag /3 morgen og 3 aften) forbedrede hjernens effektivitet væsentlig hos forsøgspersoner som også blev bedre til at bearbejde meget information uden at føle sig stresset.

KRILLIVITA

En ny omega-3-fosfolipid-kilde. Krillolie er rig på omega-3-fedtsyrer fra norske Aker Biomarine.

Krillolie indeholder fra naturens side antioxidanten astaxanthin. Fedtsyrerne i krillolie er bundet til såkaldte fosfolipider, som også findes som en naturlig del af kroppens cellevægge.

KrilliVita indeholder EPA og DHA som bidrager til en normal hjertefunktion, Cholin som bidrager til en normal omsætning af homocystein, fedtstoffer og en normal leverfunktion 1 lille kapsel dagligt giver 590 mg krillolie.

60 kapsler Vejl. pris: 199,00 kr.

For yderligere information om produktet kontakt: Novasel ApS Skårup Tværvej 11 5881 Skårup Fyn Tlf. +45 6323 0002

ROSERAIN BODYCREAM - Luksuriøs og eksklusiv kropspleje

RoseRain BodyCream No 22 dufter mildt og naturligt af rose, der kommer fra indholdet af 100 % naturligt rosenvand. Udover at dufte godt fungerer rosenvandet som antioxidant, det stimulerer blodcirkulationen og har antiage-effekt. Indholdet af Centella Asiatica Extrakt forstærker antiage-effekten.

Huden efterlades opstrammet og collagenproduktionen stimuleres.

RoseRain BodyCream fåes i størrelserne 180 ml. til 500 ml.

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran.

Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder.

Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance.

Læs mere på www.wellvita.dk

SERUM MED BOTOX-LIGNENDE EFFEKT

LIFT4SKIN kombinere den nyeste viden om Tempel slangens gift med innovative kosmetiske produkter. Hvor Tempel slangen lammer sit bytte er aktiviteten i LIFT4SKIN dæmpet og korrigerer i stedet aldrende hud og rynker. I kombination med opstrammende og revitaliserende aktiver genskabes hudens ungdommelige fasthed/glød og huden udglattes på få sekunder.

Effekten kommer fra et Tripetid kaldet SYN®-AKE, som imiterer det giftprotein Tempel slangen anvender til at lamme sit bytte. Aktiviteten i SYN®-AKE er dæmpet i forhold til den virkelige slangegift og grundigt testet.

Kliniske forsøg med SYN®-AKE, med påføring af produktet 2 gange dagligt, i 28 dage har vist, at LIFT4SKIN: * Reducerer rynker i panden med op til 41%. * Reducerer kragetæer med op til 24% * Reducerer rynker med op til 82% for muskelsammentrækning Produktet kan købes online på lift4skin.dk og hos matas. dk, apotekeren.dk og webapoteket.dk Pris: kr. 495 (dækker en måneds behandling).

Få mere info på lift4skin.dk eller ring 7070 7337

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 7 9

LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN

PATIENTER MED HJERTEFLIMMER ØNSKER TRYGHED I BEHANDLINGEN Patienter i blodfortyndende behandling kan komme i situationer, hvor den blodfortyndende effekt skal afbrydes, men det er ikke ved alle behandlinger, at den blodfortyndende effekt kan neutraliseres med det samme. Ny undersøgelse viser, at patienter i blodfortyndende behandling føler sig mere trygge, når den blodfortyndende effekt kan afbrydes med kort varsel, hvis der er behov for det.

TEKST METTE SCHMIDT, LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN FOTO ASIERROMERO - FREEPIK.COM

Hver fjerde dansker over 40 år udvikler hjerteflimmer i løbet af livet, og omkring 146.000 danskere er i blodfortyndende behandling, især for at forebygge blodpropper forårsaget af hjerteflimmer.

Ny europæisk undersøgelse med dansk deltagelse viser, at patienter i blodfortyndende behandling føler sig mere trygge, hvis den blodfortyndende effekt kan standses i tilfælde af en ulykke eller akut kirurgi som ved f.eks. blindtarmsbetændelse. Ifølge undersøgelsen føler seks ud af 10 patienter i blodfortyndende behandling sig lettede over muligheden for, at deres blodfortyndende behandling kan standses, mens næsten hver anden (46 pct.) oplever, at det er mere trygt.

Blandt de nye blodfortyndende NOAK-behandlinger, som flere og flere danskere behandles med, er der kun en enkelt af dem, som har en tilknyttet antidot – en

8 0 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

behandling, der kan neutralisere den blodfortyndende effekt. Antidoten er relevant, hvis patienten skal akut opereres eller kommer ud for en ulykke, hvor der ellers kan være risiko for alvorlig blødning.

STØRRE VÆGT PÅ TRYGHED ”Patienter lægger typisk større vægt på trygheden, end lægerne gør. I praksis er det meget sjældent, at vi står med alvorlige blødningsproblemer. Det betyder ikke, at det er lige meget, hvorvidt den blodfortyndende effekt kan standses med det samme. Hvis der kommer en patient ind, der skal behandles akut, kan man operere med det samme, hvis den blodfortyndende effekt kan standses.

Man kan ligeledes straks gøre noget ved det, hvis man står med blødningsproblemer.” siger Jørn Dalsgaard Nielsen, overlæge, Videncenter for Antikoagulant Behandling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. ÈN UD AF 50 En to-årig undersøgelse viser, at én ud af 50 patienter med hjerteflimmer i blodfortyndende behandling kommer i situationer, hvor det kan blive nødvendigt at neutralisere den blodfor-

LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN tyndende effekt med det samme.

Den nye undersøgelse viser, at patienter i blodfortyndende behand- ling i høj grad ønsker at få information om, at effekten af deres behandling kan standses. Ni ud af 10 patienter (91 pct.) mener således, det er vigtigt for dem at vide, om lægerne kan standse den blodfortyndende effekt ved deres specifikke behandling, og næsten syv ud af 10 patienter (67 pct.) mener, at deres læge bør diskutere med dem, hvorvidt der er en effektiv måde at ophæve den blodfortyndende effekt til rådighed. ”Denne opgørelse viser, at det faktisk er størstedelen af patienterne, der lægger vægt på at vide, om den blodfortyndende effekt af deres behandling kan ophæves. Vi ved, det er en bekymring for patienterne – og den relevante læge bør altid diskutere det med sin patient, hvad man stiller op ved enten planlagte operationer eller akut kirurgi. Det er noget, man som patient bør være informeret om,” siger Jørn Dalsgaard Nielsen.

Alligevel viser undersøgelsen, at det kun er et fåtal af patienterne (12 pct.), der er informeret om, hvorvidt den blodfortyndende effekt af deres behandling reelt kan standses.

Undersøgelsen, der er foretaget i Danmark, Norge, Holland, Portugal og Grækenland viser også, at en fjerdedel (26 pct.) af patienterne oplevede, at deres blodfortyndende behandling måtte afbrydes inden for de seneste 12 måneder på grund af enten en planlagt operation eller en akut situation.

Hjerteflimmer også kaldet atrieflimren berører ca. to pct. af den samlede befolkning.

METODER 668 atrieflimmerpatienter, der var i blodfortyndende behandling, deltog i undersøgelsen i Danmark, Norge, Holland, Portugal og Grækenland. Fra Danmark deltog 81 patienter.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra december 2015 til februar 2016 af analyseinstituttet Kantar Health. Patienterne havde været i behandling med blodfortyndende medicin inden for de seneste 12 måneder – enten VKA-behandling eller NOAK-behandling. Svarene blev indsamlet online. Undersøgelsen er sponseret af Boehringer Ingelheim.

Kilder: www.dagenspharma.dk/mange-flere-i-blodfortyndende-behandling/ Undersøgelsen “Anti-coagulation therapy” udført af Kantar Health

OM BOEHRINGER INGELHEIM: Boehringer Ingelheim koncernen er blandt verdens 20 førende medicinalselskaber. Med hovedsæde i Ingelheim, Tyskland, har Boehringer Ingelheim på globalt plan 145 datterselskaber og over 47.500 medarbejdere.

Det familieejede firma blev grundlagt i 1885 og har fokus på forskning, udvikling, produktion og markedsføring af ny medicin med høj terapeutisk værdi til mennesker og dyr.

Social ansvarlighed er en vigtig del af firmakulturen hos Boehringer Ingelheim. Dette indebærer global involvering i sociale projekter som “Making more Health” og omsorg for medarbejderne. Respekt, lige muligheder og balance mellem arbejde og familieliv danner grundlaget for det gensidige samarbejde. I alt, hvad firmaet beskæftiger sig med, er der fokus på miljøbeskyttelse og bæredygtighed.

I 2015 realiserede Boehringer Ingelheim et netto-salg på 14,8 mia. euro. Omkostninger til Research & Development i samme år svarer til 20,3 pct. af netto-salget.

Læs mere på www.boehringer-ingelheim.com For yderligere information kontakt venligst: Boehringer Ingelheim Danmark Medicinsk Direktør Kirsten Kassø Mobil: +45 2272 4833 E-mail: kirsten.kassoe@boehringer-ingelheim.com

2016.

Idarucizumab for Dabigatran Reversal. N Engl J Med. 2015 Aug 6;373(6):511-20. doi: 10.1056/NEJMoa1502000. Epub 2015 Jun 22 Garcia D et al. Management and clinical outcomes in patients treated with apixaban vs warfarin undergoing procedures. Blood 2014 Dec 11; 124(25):36923698. https://www.hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/fakta-om-hjertekarsygdomme

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne sider er lavet i samarbejde med Lægemiddelindustriforeningen, LIF. Lifs formål er at fremme lægemiddelindustriens interesser såvel i Danmark som internationalt. Hovedområderne er forskning og udvikling, produktion,

afsætning samt retlig beskyttelse af virksomhedernes præparater.

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

81

SØVNPROBLEMER OG DEPRESSION Har du problemer med at sove og har du samtidigt fået stillet en depressionsdiagnose? Mange mennesker med depression har problemer med at falde i søvn, mange opvågninger i løbet af natten eller vågner tidligt om morgenen. Dette forskningsprojekt i Aarhus undersøger, om psykologisk behandling af søvnløshed virker på såvel søvnproblemer som depression.

Derfor søges deltagere mellem 18 og 67 år, som både har søvnproblemer og depression.

Du vil få undersøgt din søvn og desuden have mulighed for at få gratis terapi mod søvnproblemer; delvist i gruppe. Deltagelse i projektet er helt ufarligt og der er ingen bivirkninger.

Hvis du kunne tænke dig, at høre nærmere, så kontakt: Henny Dyrberg, Psykolog og projektleder Mail: henndyrb@rm.dk Mobil: 20363459

FORSØGSPERSONER SØGES! Klinisk forøg: Efterbehandling til patienter tidligere behandlet med Prolia På Osteoporoseklinikken, Aarhus Universitetshospital udføres et forsøg med behandling med lægemidlet Aclasta til patienter, der tidligere er behandlet med lægemidlet Prolia. Formålet er at undersøge, om Aclasta kan bevare den knoglemasse, som er opbygget under behandling med Prolia.

Forsøget henvender sig til kvinder efter overgangsalderen og mænd over 50 år med knogleskørhed. Deltagerne skal være behandlet med Prolia i mindst 2 år.

Forsøget varer højst 30 måneder og kræver maksimalt 14 besøg på sygehuset. I forbindelse med forsøget vil der blive foretaget en generel helbredsundersøgelse, lavet knoglescanninger og taget blodprøver.

Sygehusbesøgene vil være af ca. ½-1 times varighed.

Hvis De er interesseret i at deltage eller har eventuelle spørgsmål, skriv eller ring venligst til: Mail: auh.zolarmab@rm.dk Osteoporoseklinikken, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Tlf.: 24779599, Telefonen er åben: mandag-fredag 10-14

De vil blive stillet nogle spørgsmål, for at finde ud af, om De opfylder alle kriterier for at medvirke i forsøget.

Forsøget er godkendt af Videnskabsetisk Komité, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet.

Vi håber, at høre fra dem.

Med venlig hilsen Læge, ph.d.- studerende Anne Sophie Sølling Læge, ph.d. Torben Harsløf Professor, dr.med., ph.d., overlæge Bente Lomholt Langdahl Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

institut for idræt og ernæring

55-68 årige kvinder søges til forskningsprojekt Efter overgangsalderen har kvinder en forhøjet risiko for hjerte-karsygdomme grundet tabet af hormonet østrogen. Studiet vil undersøge effekten af aldring og fysisk aktivitet på hjerte og blodkar.

Vi vil undersøge hjertets og blodkarrenes funktion hos kvinder efter overgangsalderen, samt kortlægge betydningen af regelmæssig fysisk aktivitet.

Vi søger Kvindelige forsøgsdeltagere mellem 55 og 68 år som ikke har haft menstruation de sidste fem år, og som passer ind i en af følgende grupper: Fysisk inaktiv livsstil Fysisk aktiv 0-2 timer om ugen de sidste 20 år, hvor den fysiske aktivitet har været af let karakter, fx almindelig gang eller cykling.

Meget fysisk aktiv livsstil Fysisk aktiv mere end 3 timer om ugen de sidste 20 år, hvor den fysiske aktivitet har været af moderat til intens karakter, fx løbog cykeltræning, eller intensivt boldspil.

For at deltage skal du » være ikke-ryger (de sidste 20 år), » ikke lide af hjerte-karsygdomme, » ikke have fået østrogenbehandling de sidste 5 år, » ikke tage medicin » ikke være overvægtig (BMI < 28). » som minimum have været i overgangsalderen i fem år.

Forsøget udføres på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og omfatter to forsøgsdage og en indledende helbredsundersøgelse.

Der ydes økonomisk kompensation.

Interesseret?

Læs mere her www.nexs.ku.dk/ womenstudy2017/ eller scan QR-koden Kontakt Adjunkt Lasse Gliemann, tlf.: 3532 1632, mail: womenstudy2017@nexs.ku.dk Forsøget er godkendt af De Videnskabelige Komitéer for Region Hovedstaden og støttes af Kulturministeries forskningsudvalg og Københavns Universitet.

DER MANGLER VIDEN OM KVINDERS HJERTE OG BLODKAR Hormonet østrogen er kendt at have en beskyttende effekt på hjerte og blodkar hos kvinder, hvilket også medfører at kvinder frem til overgangsalderen har en lavere risiko for hjerte-karsygdomme end mænd. Kvinders østrogenniveau falder dog efter overgangsalderen, hvorfor deres risiko for udvikling af hjerte-karsygdomme øges markant, og faktisk overstiger jævnaldrende mænds.

Der findes i dag kun begrænset viden om præcist hvordan kvinders hjerte og blodkar forandres efter overgangsalderen, men et igangværende forskningsprojekt vil forbedre vores viden om netop hjerte-karsundhed i denne gruppe kvinder.

Et betydeligt antal studier på mænd har resulteret i klare beviser for, at fysisk aktivitet medfører gavnlige tilpasninger i hjerte og blodkar og derved nedsætter den aldersbetingede risiko for hjerte-karsygdomme. Til gengæld har tilsvarende studier på kvinder resulteret i modstridende resultater.

Nogle studier viser en svag eller ingen positiv effekt af regelmæssig fysisk aktivitet på hjerte-karsundheden, hvori-

mod andre studier viser en markant positiv effekt på selv samme. Antallet af studier på kvinder omhandlende fysisk aktivitet og hjerte-karsundhed er dog yderst begrænset, og det er derfor uklart hvorvidt alder eller mængden af fysisk aktivitet er afgørende for effekten af regelmæssig fysisk aktivitet.

Vi ønsker derfor med dette studie at opnå en bedre forståelse for betydningen af regelmæssig fysisk aktivitet gennem mange år på kvinders hjerte-karsundhed. Viden fra studiet vil kunne være til gavn for at forbedre hjerte-karsundheden hos ældre kvinder, og derved nedsætte mængden af tidlige dødsfald udløst af hjerte-karsygdomme.

Vi mangler aktuelt særligt kvinder som lige igennem har været relativt inaktiv. Det vil sige måske altid taget bilen til arbejde og haft stillesidden arbejde. Vi mangler også stadig nogle kvinder i den modsatte ende som altid har været meget aktive livet igennem, f.eks. med sport på højt plan eller mange maraton i bagagen.

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Fadl’s forlag har stillet fem eksemplarer af Julie Bruun & Stinna Guldmann Marker kogebog Hverdagsfavoritter på højkant til fem læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. Opskrifterne er lettilgængelige, sunde og så smager de så godt, at du nok skal få lyst til at lave dem igen Du får opskrifter på alt fra morgenmad til tilbehør, drikkevarer, frokost og aftensmad med ”Hverdagsfavoritter”. Og bare rolig: Din søde tand bliver ikke snydt.

Bogen koster normalt 329,95 kr.

NR

4 . 0

P // A

MO

RI

TI O

0 L 2

3 9,

17

MA

GA

KO N /

ST

95

KR

SIN

/ VE

ON

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 0 5 // M AJ

2 0 17

3 9, 9 5

MAG

M OT I O

N / KO ST

KRON

ASIN

/ V E LVÆ

RE

ER

ET

t liveop Ssekaxl piftes KER

LÆK D A D OG SUN AGSM

A:

ENos, mennvi HUpaDsser paåsse på de

TEM

HVE

RD

MED

ÆG D

SUDOKU

igt vigtt...” r e t s ”Det gro fa TRÆN DI a NE KNOG ikke

den l også p ska

9

KØD TIL r du? e VEL FARlken tar i v Øvelser: H

EN AUS

LISE

OG

YGIN

RM

PETE

HLH MÜ

LER

N R . 0 6 // J U N I 2 0 1 7

Over er en syvægt gd 3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

om

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

AFBRY D

STRE ELSER ...mere SSER end

TE tid til at MA:

du mås ke tror

ENER fylde depoterGIne

” i er k reparaV mmet i tionsaold eren” LISBET DAHL

& HENR IK LYKKE GAARD

6

GLA:D Øvelser:

FOREBYG SLIDGIGT

LET

- er en folkesygdom

HEIDI ASTRUP

SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. juni 2017. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på aprilmåneds krydsordsopgave var POLLENALLERGI

8 4 S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17

11 gange om i din etlivskrise årdin r postkasse fo Irretabel tyktarm

SVÆR

TEMA:

”Jeg forsøger at leve så normalt som muligt med slidgigt”

Lær at håndtere

399

-

R, ” Vi skal fejre osK selv og spise gulerødder til” DORTE FALS & KLAUS BUNDGÅRD POULSEN

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Har du hjerteflimmer?

LĂŚs mere pĂĽ hjerteflimmer.dk

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt.

Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk