SundhedPlus Marts 2017

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MERE MANDEHØRM MEDITATION

forandrer hjernen

TEMA: Sådan forebygges

ALLERGI FORSTÅ DIG SELV

gennem film

BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP:

”Mental styrke overvinder alt”

INDHOLD Marts 2017

10

22

14 52 SUND FAMILIE

36 DET SKER I KROPPEN Når du står på hovedet.

8 INTERVIEW Skuespillerne Bodil Jørgensen og Amalie Dollerup fortæller om mental styrke og fysisk aktivitet.

48 PSYKOLOGI Forstå dig selv gennem film

32 TÆT PÅ Mikkel Andersen er særligt sensitiv og ser i dag sin sensitivitet som en styrke.

34 RIGTIGE MÆND Hvad er en rigtig mand? En ny programserie og et motionsløb er på vej.

60 FAMILIERÅDGIVEREN Når hverdagen i familien føles mere som en krigszone end et frirum.

63 HOS TANDLÆGEN Mejeriprodukter kan muligvis forebygge den udbredte tandsygdom; CARIES. 65 SUNDHEDSPLEJERSKEN Den naturlige del af børns udvikling, når de på forskellig måder udforsker deres krop.

KROP OG VELVÆRE 6 DET SKER I KROPPEN Når du mediterer 14 DIN KROP - SYNET Præpuberteten er den periode, hvor risikoen for at udvikle nærsynethed er størst.

19 BAGOM MEDICIN Demens. De første typer medicin er kommet på markedet.

30 PSYKIATRI Hjernen. Der hvor den syge psyke sidder.

MEGET MERE SUNDHED

magasinet-sundhed.dk På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

42

52 ØVELSER Træning til de små grå. Øvelser som hjælper dig til en bedre koncentration og hukommelse.

65 HOS KIROPRAKTOREN Undgå skader på den voksende krop.

69 JOB & SUNDHED Skulderskadder. Stort forebyggelsespotentiale, så færre skal opereres.

SUND ERNÆRING 38 KOST Havregryn. Et solidt, sundt morgenmåltid, der mætter godt.

41 MÅNEDENS GRØNNE Pastinak på menuen.

42 OPSKRIFTER Opskrifter specielt udviklet til de gavnlige tarmbakterier og vores immunforsvar.

TEMA: ALLERGI 21 FORÅR OG POLLENALLERGI 22 1 UD AF 4 HAR ALLERGI 23 7 GODE RÅD OM SOLCREME 24 VÆLG TRÆER MED OMHU 25 3 TIPS TIL EN ALLERIGIVENLIG HAVE 26 1 UD AF EN MILLION

I HVERT NUMMER 4 LEDER 5 MINE SUNDE VALG 18 FIND DET PÅ APOTEKET 27 SUNDT&GODT 46 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 51 SUNDT&GODT 67 SEXOLOGENS KLUMME 68 SUND SHOPPING 70 NYT FRA REGIONERNE 71 BØGER 73 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 74 KRYDSORD & SUDOKU

LEDER

RO TIL FORDYBELSE

D

eltid. Tid til sig selv. Tid til familien. OFF er det nye ON. Fra at stile efter det næste fuldtidsjob på karrierestigen, nå i fitnesscentret hver anden dag og falde sammen af udmattelse om aftenen, er flere gået i den modsatte grøft. Nogen har givet sig selv den nødvendige tid til at gøre tingene helt, og gøre det af lyst frem for pligt. Vi efterstræber deltid og går gerne på kompromis med økonomi og bolig til fordel for mere tid til os selv og folk omkring os.

At en del af os vælger at trække os fra det hektiske liv, kan ses som en sund modreaktion på stress og jag. Men det udstiller også vores samfunds indretning.

Brug sensitiviteten I Tæt på fortæller Mikkel Andersen om at være særligt sensitiv.

Han mener, at vi skal se sensitives reaktion på omgivelserne som en barre for, hvor mange stimulanser, vi mennesker kan rumme. At skulle være på og blive overstrømmet af informationer og afbrydelser kan blive for meget for alle. Stress- og angstlidelser er ikke forbeholdt særligt sensitive. Det gælder os alle sammen.

En måde at håndtere verden på kan ifølge Mikkel Andersen være at bruge sin sensitivitet som en styrke.

At kunne mærke sig selv og verden lidt mere intenst. At kunne glædes over et særligt lysindfald i stuen.

Og værdsætte evnen til at fornemme andre mennesker. Kvaliteter, der ofte drukner i en hektisk og dynamisk verden.

Vi bør tage vores sanser alvorligt på godt og ondt. Hvad enten du er særligt sensitiv eller ej, så respektér, at der er ting, som du ikke kan overkomme eller som påvirker dig negativt. Det er ikke dig, der er noget galt med, hvis du har svært ved at koncentrere dig i et storrumskontor eller bliver stresset i trafikken efter en lang dag. Det er omgivelserne, der er dårligt indrettede.

Meditation virker En måde at blive bedre til at mærke sig selv og drage større omsorg for sig selv er gennem meditation.

Mindfulness har det med at dele vandene - nogle mener, det er

6

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

Sundhed+ Nr. 03, marts 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Redaktion Nils Sjøberg, ansvarshavende Karin Svennevig Henriette Kierkegaard redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Annoncesalg Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909

navlepillende og overvurderet. Men der er faktisk videnskabelig evidens bag virkningen - hvis det vel at mærke bliver udøvet efter særlige mindfulness-programmer. Det er bevist, at mindfulness forebygger og mindsker symptomer på stress, angst og depression. I Det sker i kroppen kan du læse om, hvad der helt konkret sker i kroppen, når vi mediterer. Bl.a. kan man efter længere tids meditationspraksis se fysiske forandringer i hjernen. Det område, der håndterer følelser, koncentration og indlevelse er ganske enkelt blevet større. Dog kræver det disciplin og vedholdenhed at nå dertil. Men måske er det godt givet ud, hvis det gør det lidt lettere at stå fast i vores foranderlige verden.

Rigtig god læsning Mange hilsner Henriette Kirkegaard Webredaktør

Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 24264643 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 30 marts SUNDHED arbejder sammen med:

M I N E S U N D E VA L G

Skri redak v til os, på ti sinet- on@magas hvis d undhed.dk uv andre il inspirere m Sund ed Dine e Valg .

Pia Lundgaard Askjær Alder: 51 år Job: Flexjob, indenfor det sundhedsfaglige område.

Bor: Skjern tæt ved Ringkøbing Fjord.

DET BEDSTE, JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Jeg har gået lange ture hver dag på en times tid eller mere. Jeg har også været til svømning og spist årstidens frugter. Mit liv er meget præget af, at jeg for fire år siden fik konstateret muskelknudekræft i underlivet, som havde bredt sig til mine lymfekirtler og æggestokke, da jeg blev opereret. En måned efter startede jeg kemo. Jeg tabte håret, fik alle de dårlige symptomer, opkast, feber og tarmslyng. Jeg havde 18 efterfølgende indlæggelser. Det var under alle de indlæggelser, at jeg blev klar over, at sundhed, trivsel og den positiv tankegang gør sig nyttig. Jeg spiser fisk, nødder, frugt og varieret kost, som gør kroppen glad. Jeg fandt også ud af, at det er vigtigt, at være så selvhjulpen som muligt, selv i en badesituation. Jeg besluttede mig derfor for, at blev jeg rask, så ville jeg finde på at udvikle noget, som kunne have betydning for mange. Derfor har jeg opfundet en bade-

handske, som gør det nemt at gå i bad, hvis man har en brækket arm, hånd, forbinding eller et sår. Badehandsken bliver nu brugt både af private og på sygehusene.

MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: Man skal huske at sund energi for hjernen, krop og sjæl også er at kigge indad. Man skal tænke positivt. Det betyder meget, at man spiser sundt, går små ture og holder sig mentalt og fysisk i gang, i det omfang kroppen tillader det. Det er vigtigt at påskønne, at man har en skøn familie, der har hjulet en under kræftforløbet, så man ikke skal bruge energi på at bekymre sig om familien. Man skal huske at grine og fortælle sjove historier. Man skal også være glad for, at vores sundhedssystem virker. Man skal lade være med at læse om sin kræftsygdom, og hvor stor chancen er for at overleve. Desuden skal man vælge hvilke ting, man vil bruge energi på.

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL: At læse om Bodil Jørgensen og Amalie Dollerup og om, hvordan Bodil Jørgensen er kommet tilbage på scenen. Jeg vil også lade mig inspirere af årstidens grønt.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

7

DET SKER I KROPPEN

MEDITERER

NÅR DU

Mindfulnessmeditation gør andet og mere ved os end at dæmpe stressniveauet og give bedre fokus. Meditation forandrer hjernen rent fysisk, immunforsvaret bliver styrket, og så får vi større empati - med os selv og andre.

TEKST HENRIETTE KIERKGAARD ILLUSTRATION DESIGNED BY KJPARGETER - FREEPIK.COM

AAHH, AFSLAPNINGSSYSTEMET AKTIVERES

Ved træning af bevidst nærvær, bl.a. fokus på åndedrættet, får kroppen gradvist mulighed for at bringe sig selv i balance, og det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret.

Det er vores afslapningssystem, som dæmper udskillelsen af stresshormoner som adrenalin og kortisol. Når det parasympatiske system er aktivt, vil du opleve: rolig puls, langsomt åndedræt, lavt blodtryk, normal aktivitet i tarmene, normal svedproduktion og rolig/normal hjerneaktivitet.

FOREBYGGER ANGST OG DEPRESSION

Træning i mindfulness kan reducere tankespind og bekymringer, som ellers kan munde ud i angst og depression. I mindfulnessmeditation træner vi evnen til at tolerere og acceptere ubehagelige kropsfornemmelser og vanskelige følelser. Gennem praktiske øvelser trænes evnen til at forholde sig til tanker og følelser med en venlig og ikke-dømmende indstilling. Tidsskriftet PlosOne har en samlet resultaterne fra 115 kontrollede forsøg med i alt 8600 deltagere. På baggrund af studierne konkluderer forskere, at evidensen støtter brugen af mindfulness (MBSR og MBKT) til forebyggelse og reduktion af symptomer på stress, angst og depression. Også blandt kræftpatienter, folk med hjerte-kar sygdomme og kroniske smerter var der en reduktion i deres symptomer.

OM EKSPERTEN Jacob Piet, psykolog og ph.d. er ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Han forsker i virkningen af mindfulness ved blandt andet stress, angst og depression. Han er certificeret MBSR-lærer og har fungeret som behandler og konsulent på flere forskningsprojekter om mindfulness.

8 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

.

IMMUNFORSVARET ELSKER MEDITATION

Forskning viser, at meditation styrker immunforsvaret. I et forsøg blev en række raske personer med stresssymptomer tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe deltog i MBSR-programmet og praktiserede mindfulness en time dagligt, mens den anden gruppe stod på venteliste. Efter 8 uger fik begge grupper en influenzavaccination. En blodprøve viste herefter, at personer, der mediterede, havde signifikant flere antivirusstoffer i blodet, hvilket antyder, at de havde et mere effektivt immunforsvar.

HJERNEN VOKSER Nogle studier har fundet fysiske forandringer i hjernen efter blot 8-ugers daglig træning i mindfulness. Derudover har forskere sammenlignet personer, der ikke mediterer med personer, der har haft meditationspraksis gennem adskillige år. I studierne har man via en scanning af hjernen kunne se en tendens hos personer, der har mediteret i mange år. Bl.a. er områder i hjernestammen og den præfrontale del af hjernen markant tykkere, sammenlignet med personer der ikke mediterer. Det viser bl.a., at personerne er bedre til at koncentrere sig og husker bedre.

DET SKER I KROPPEN

VENLIGHED

Når vi udvikler større empati og overbærenhed med os selv, gør vi det også over for andre. Det betyder, at folk, der mediterer, ofte får styrket sine relationer. De følelser vi har over for os selv, minder meget om de følelser, vi har for andre. Så når vi er i stand til at acceptere os selv og vise medfølelse for os selv, gør vi det også mere naturligt over for andre.

DISCIPLIN Mindfulness bliver serveret i mange afskygninger.

Men én ting er sikkert, det kræver disciplin og vedholdenhed, hvis man vil opnå længerevarende resultater. Det anbefales at bruge de forskningsbaserede programmer MBSR og MBKT som man ved, har en effekt. Forløbene varer i otte uger og indbefatter mindst en times hjemmearbejde hver dag. Farer du vild i junglen af meditationskurser, kan du sikre dig ved at gå efter en underviser med en anerkendt uddannelse i MBSR eller MBKT.

DEPRIMERET? VÆR OPMÆRKSOM’

Hvis man lider af depression, er det vigtigt at pointere, at mindfulness ikke bør stå alene. Lidelsen skal stadig vurderes hos lægen og behandles terapeutisk eller medicinsk. Når personer med depression er i bedring er der desværre høj risiko for tilbagefald.

Her har videnskabelige undersøgelser vist, at MBKT, Mindfulness-baseret kognitiv terapi, effektivt kan reducere risikoen for tilbagefald ved tilbagevendende depression.

OBS! Vi tager i denne artikel udgangspunkt i de forskningsbaserede mindfulness-programmer MBSR (Mindfulness-baseret stressreduktion) og MBKT (Mindfulness-baseret kognitiv terapi), hvor der er videnskabelig evidens bag resultaterne.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

9

IFN ATNEERBVLIAE D W

1 0 S U N D H E D +   N R . 0 3 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Mental styrke og fysisk aktivitet To af vor tids bedste kvindelige skuespillere optræder for tiden sammen i både musicals og på tv. Bodil Jørgensen har kæmpet sig stærkt tilbage på scenen og har aldrig været bedre. Amalie Dollerup markerer sig stærkt i feltet blandt jævnaldrende kollegaer.

TEKST NILS SJØBERG FOTO JOHN EHBRECHT

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

11

I N T E RV I E W

”Jeg træner tre gange om ugen i fitnesscenteret på Amager, hvor jeg ofte læser mine manuskripter, imens jeg står på crosstræneren. På den måde kan job og motion gå op i en højere enhed,” siger Amalie Dollerup.

”

de hovedrolleindehaver adskiller Amalie Dollerups rolle i musicalen sig markant fra Bodil Jørgensens, selvom de otte ugentlige forestillinger også kræver meget af Bodil Jørgensen.

Alene det at stå på scenen karakteriserer Bodil Jørgensen som et under. For mindre end tre år siden var hun tæt på at blive slået ihjel under optagelserne til filmen Far til fires vilde ferie. I 2014, hvor hun blev kørt over af en traktor og fik brud på hofte, bækken og skamben, punkterede lunger og samtlige ribben knækkede.

Herudover blev hendes nyrer og lever perforeret, og begge kraveben brækkede. ”Det tog seks uger, før jeg kunne tage de første skridt efter indlæggelsen, men heldigvis kunne vi være i det sommerhus, som vi havde dengang. Det var en fordel, at der ikke var trapper, når jeg kun kunne bevæge mig i en rullestol. Det gik langsomt, men jeg kom fremad, og med hjælp fra min fysioterapeut og min datter, Rigmor, ikke mindst, lærte jeg at gå.

Rigmor var fem år dengang, og hun sagde: ”Det er mig, der bedst kan huske, hvordan det er at lære at gå”, ”og det er jo rigtigt,” siger Bodil Jørgensen med et smil.

Den folkekære skuespiller lægger ikke skjul på, at hun har dage, hvor hun oplever tilbagegang og har lyst til at opgive det hele. ”Men så oplever jeg, at mine børn er gaver, der er kommet ned fra himlen,” fortæller Bodil Jørgensen, der gør opmærksom på, at hun finder sin mentale styrke i sin tro. ”Det betyder meget for min indre ro og mentale tilstand at gå i kirke næsten hver søndag. Samtidig har jeg været så tæt på døden, at jeg ikke er bange for den. Jeg er derimod bange for at dø fra Rigmor, som kun er 8 år i dag og fra Østen på 15 år, der godt nok er ved at være en stor ung mand. Det er det mest skræmmende ved døden, og jeg synes, at vi taler alt for lidt om døden i vores hektiske tilværelse,” understreger Bodil Jørgensen.

Bodil og jeg har aldrig stået sammen på en scene før, men har været med i den samme serie i fire sæsoner uden at spille overfor hinanden,” siger Amalie Dollerup, da Sundhed møder hende og Bodil Jørgensen i Falconer Salen på Frederiksberg.

Både Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen har centrale roller i musicalen Saturday Night Fever, som netop nu kan ses på Frederiksberg. De er også begge aktuelle i Badehotellet, som er godt inde i fjerde sæson på TV2.

I løbet af de fire sæsoner af Badehotellet har den tætteste kobling mellem de to skuespillere været, da Ole Thestrup i sin egenskab af Mollys ægtemand kiggede ind gennem nøglehullet Træning hjælper hos Amanda og efterfølgende fik en Amalie Dollerup kan godt lide at dramatisk død. leve et liv, hvor der sker flere ting ”Han var en gammel gris. Så det var ”Jeg kan genkende min bedstemor én gang. Man kan derfor godt, at Molly slap af med ham,” i flere af rollerne. Derfor bruger jeg på møde hende i Københavns metro lyder det prompte fra Bodil Jørgenogså mine erindringer meget. Det i fuld fart fra det ene sted til det sen, som i denne sæson af Badehotelmed et manuskript i den let lever på polsk med naboen. er et helt skatkammer med hemme- andet ene hånd og en rugbrødsmad i Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen ligheder, glæder og dystre ting,” den anden. kender hinanden godt fra deres ”Jeg finder ro om aftenen og professionelle liv. fortæller Bodil Jørgensen. om natten, hvor der er helt stille. ”Vi kommer tæt på, når vi deler Jeg kan ofte komme ind i et garderobe og hører hinanden i vores kreativt flow og løse opgaver, replikker,” siger Bodil Jørgensen, som som jeg ikke får gjort om dagen,” fortæller Amalie Dollerup. fortæller, at hun har kendt Amalie Dollerup siden Amalie som Kort før jul fik Amalie Dollerup sin egen personlige træner, som tiårig spillede hovedrollen Johanne i filmen Nonnebørn, og hun har hjulpet hende med at blive stærk nok til at kunne deltage i selv var Søster Augustina. forestillingerne hver uge.

Amalie Dollerup er på den måde vokset op med skuespillerrollen, ”Jeg træner tre gange om ugen i fitnesscenteret på Amager, hvor imens Bodil Jørgensens vej var mere kringlet og gik via universijeg ofte læser mine manuskripter, imens jeg står på crosstræneren. tetsstudier og et rengøringsjob på Aarhus-Kalundborg Færgen.

Det er lidt ligesom at stå på langrendsski. På den måde kan job og motion gå op i en højere enhed,” siger Amalie Dollerup. Motion Tid til fordybelse har fyldt meget i hendes liv, siden hun begyndte til dans som Det kræver en stor fysisk indsats at spille hovedrollen i Saturday fireårig.

Night Fever. I flere uger før premieren har Amalie Dollerup haft Kost og motion hænger uadskilleligt sammen for Amalie seks timers prøver med sang og dans hver dag. Som den dansen-

1 2 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

I N T E RV I E W

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

13

FA N E B L A D Der er stor forskel på Amalie Dollerup og Bodil Jørgensens roller i Saturday Night Fever. ”Jeg skal jo heldigvis ikke Født i 1961, i Vejle vrikke så meget med hofterne,” Uddannet skuespiller fra smiler Bodil Jørgensen, der står Statens Teater skole i 1990 og for det dramatiske indslag i har hovedsageligt slået sine folder på forskellige teatre musicalen sammen med Allan og har siden 1996 været fast Olsen. Bodil Jørgensen og Allan tilknyttet Det Kongelige Teater.

Olsen danner par i forældrerolHar medvirket i en række len til sønnen, Silas Holst, der danske film og serier blandt gerne vil danse, imens Amalie andet Lars von Triers »IdioterDollerup optræder i hovedrolne« og Annegrethe Bjarup Riis’ len, som den tiltrækkende »Hvidsten Gruppen«. dansepartner til sønnen.

Mor til tre. Sønnerne ”Jeg illustrerer den italienske Johannes og Østen, og dattemama Fio Manero, som gør, ren Rigmor hvad hun kan. Jeg elsker også kvinderne i Rytteriet og deres forskellighed. Molly fra Badehotellet og hendes tålmodighed. Gudrun Fiil fra Hvidstensgruppen, som ser en større mening med livet og dets skæbne. De har alle en grund til at gøre, som de gør,” siger Bodil Jørgensen og tilføjer: ”Jeg kan genkende min bedstemor i flere af rollerne. Derfor bruger jeg også mine erindringer meget. Det er et helt skatkammer med hemmeligheder, glæder og dystre ting.”

Ligesom Bodil Jørgensens kvindetyper alle har deres kampe, så ved Amalie Dollerup, at det har Amanda også. Mollys og Amandas kampe ligger bare hos kvinder i hver sin ende af livet. ”Amanda i Badehotellet har i sæson to og tre været igennem en eksistentiel krise, som har stor betydning både for hende selv og

MERE OM BODIL

Dollerup, der med sine egne ord er: ”bevidst om sin kost og vild med æg, fisk og kylling.” ”Jeg er ikke fanatisk, men jeg træner mere, hvis jeg har spist fed mad og drukket vin. Så lige nu sidder jeg med en grønsagssaft.

Den smager ikke vildt godt, men jeg drikker den, fordi jeg har hørt, at det skulle være ret sund.

MERE OM AMALIE Jeg er også glad for smoothies med mango og Født i 1986 kiwi,” fortæller Amalie Uddannet fra skuespillerskolen ved Dollerup.

Aarhus Teater i 2010.

Amalie Dollerup og Debuterede i filmen ”Kun en pige” Bodil Jørgensen drikker i 1995, hvor hun spillede en ung Lise begge meget vand, spiser Nørgaard. gerne økologisk og vægter Har desuden medvirket i en række træningen højt. teaterforestillinger, bl.a. som titelrollen Bodil Jørgensen har i ”Annie” på Amagerscenen og ”Peter Pan” på Det Ny Teater. også haft en personlig træner siden ulykken i Bodil-nomineret for sin hovedrolle i 2014. filmen ”Nonnebørn” fra 1997 ”Jeg går hos en osteopat, Privat danner hun par med skuehvor jeg træner hele spiller Andreas Jebro. kroppen. Jeg er mest fokuseret på at træne ryggen og maven, da jeg har fået nogle skavanker.

Der er lidt skævhed – og så er det utroligt, som mavemusklerne kan styrke resten af kroppen,” påpeger Bodil Jørgensen, der også træner i sin fritid. ”Som skuespiller bliver jeg både spændt og anspændt, når jeg laver teater. Jeg tænker, så det knager, og så er en træningstur med til at sætte mine tanker fri,” fortæller Bodil Jørgensen.

Stærk inspiration 1 4 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

I N T E RV I E W

hendes omgivelser,” påpeger Amalie Dollerup, der også glæder sig over, at hun arbejder sammen med mange andre professionelle kollegaer. ”Vi tænker ikke så meget på alder og erfaring som kollegaer, men vi tænker på, at vi skal finde ud af det sammen. Det er det allerbedste udgangspunkt, for man kan ikke gøre det alene,” siger Amalie Dollerup, som også kan genkende en stor del af Amandas personlighed i sig selv.

En femte sæson Antallet af tv-seere på Badehotellet har for længst rundet en million. Blandt de trofaste seere er Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen. For Bodil Jørgensens vedkommende ses serien sammen med datteren, Rigmor, imens Amalie Dollerup oftest ser den alene. ”Jeg kender historien, men jeg ved ikke, hvordan det er klippet, før jeg ser Badehotellet samtidig med alle andre,” fortæller Amalie Dollerup og tilføjer: ”Det betyder, at jeg føler et andet ansvar på film end på teateret, hvor jeg står direkte overfor publikum.”

Ingen af skuespillerne lægger dog skjul på, at både film og teater kræver tilstedeværelse. ”Der er de øjeblikke på film, hvor jeg kan være heldig at ramme plet,” siger Bodil Jørgensen og tilføjer: ”Jeg håber, at jeg lykkes i

Erik Clausens nye film ”Aldrig mere i morgen”. Det er en meget fin film om døden, som rør mig følelsesmæssigt.”

Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen har begge en ”jysk” baggrund. Forældrene er alle uddannet lærere. Bodil Jørgensen er opvokset i Varde i Vestjylland, og Amalie Dollerup boede fire år i Aarhus, mens hun gik på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og derefter boede fire år i Aalborg, mens hun var fastansat på Aalborg Teater. Kærligheden til København slår dog igennem hos dem begge. ”Vi byttede vores fantastiske liv på Nørrebro ud med et rækkehus i Kulsviger Parken i Lyngby, da jeg blev skadet. Vi bor lige op til skoven, ikke langt fra Dyrehaven og Mølleåen. Der er mange stier, og jeg kan også fare vild, men jeg savner København”, fortæller Bodil Jørgensen, der ligesom Amalie Dollerup har stærke følelser for den by, hvor de begge optræder langt det meste af tiden. Det gælder også deres optræden i Badehotellet, som finder sted i filmstudiet langt fra Vesterhavet.

De to skuespillere ser på hinanden, og siger nærmest i munden på hinanden: ”Det kunne være sjovt at stå sammen på scenen. Måske lykkes det i Badehotellet, men vi ved endnu ikke, om der kommer en femte sæson”.

3 sunde råd

Bodil Jørgensen Fulgekigning Jeg sidder gerne og kigge på en fugl, der letter, og en fugl, der lander.

Bodil Jørgensen Læser Det er vigtigt at følge med i, hvad der sker i verden. Jeg læser derfor Weekendavisen, så jeg får nogle dybdegående historier.

Bodil Jørgensen Tag cyklen Det er vigtigt at få rørt sig. Derfor tager jeg cyklen, selv når jeg har lyst til at tage bilen.

Amalie Dollerup Søvn Det er vigtigt at være veludhvilet, når man står op om morgenen.

Jeg har derfor aftalt med mig selv, at jeg SKAL sove otte timer i døgnet.

Amalie Dollerup Spiser sundt Mad er en vigtig energikilde, og derfor prøver jeg at spise så sundt som muligt – og gerne økologisk. Især fisk, æg og kylling.

Amalie Dollerup Får pulsen op Motion er altid godt for din krops velvære.

Jeg ønsker at holde min krop sund og derfor foretrækker jeg at motionere hver dag.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

15

DIN KROP - SYNET

SKÆRM DIT BARNS ØJNE Kom ud og se langt Kysser dit barn også iPaden godnat, og er skærmen det første han/hun kigger på næste morgen? Særligt i præpuberteten skal man være opmærksom på den megen skærmtid. Det er nemlig i denne periode, at risikoen for at udvikle nærsynethed er allerstørst. Sørg for at få ungen ud i det fri og bruge afstandssynet!

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO COLOURBOX

V

i er efterhånden nogle stykker, der sætter os tilrette med morgenkaffen, og som det første griber telefonen og tjekker mail, facebook og læser nyheder. Tilmed foregår meget af vores arbejdstid foran en skærm, og så fejrer vi også fyraftenen foran en skærm. Generelt bruger vi rigtig mange timers skærmtid. Voksne over 30 år kan opleve spændingshovedpine, anspændthed i nakke og skuldre og andre kropslige gener. Men skærmtiden skader ikke som sådan synet. Det gør det til gengæld som barn og ung, og allerværst i 10-12-årsalderen.

“Der er i de senere år kommet flere nærsynede børn og unge pga. det ekstra nærarbejde på skærme. Øjet udvikler sig særligt i præpuberteten, så det er på det tidspunkt, man er mest udsat ved synsstimulation,” fortæller Steffen Heegaard, der er professor og overlæge ved Øjenafdelingen på Rigshospitalet.

Forklaringen er, at øjets nethinde bliver overstimuleret ved mange timer foran en skærm, og det kan gøre, at øjet bliver for langt. Så når man vil se noget på afstand, kan øjets linse ikke stille skarpt på nethinden, og man får dermed svært ved at se tydeligt på længere afstand.

“Når man når 25-30 årsalderen giver øjet sig ikke mere, det er færdigudviklet, og så er der ikke længere risiko for at udvikle nærsynethed”, siger Steffen Heegaard.

MARKANT FLERE NÆRSYNEDE Andelen af nærsynede på verdensplan ser ud til at stige markant de kommende årtier.

Et internationalt studie viser, at knap halvdelen af verdens befolkning vil være nærsynet i 2050, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Helt præcis fremskriver studiet, at andelen vil stige fra 22,9 procent i 2000 til 49,8 procent i 2050 på verdensplan. I Vesteuropa er stigningen endnu voldsommere, nemlig fra 21,9 til 56,2 procent.

“Det er en voldsom stigning”, siger Steffen Heegaard. Han fortæller, at mens vi ser en stødt stigende tendens herhjemme, oplever man en eksplosiv udbredelse af nærsynede i

1 6 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

visse asiatiske lande, heriblandt Taiwan: “I Taiwan har der indtil for få årtier siden ikke været tradition for at gå ret meget i skole. I dag går de til gengæld rigtig meget i skole. Det betyder, at når børnene lige er begyndt i skole, er der næsten ingen, der bruger briller. Og tre år efter er der næsten ingen, der ikke bruger briller. Dét, at befolkningen ikke har været vant til at læse, og at der sker så meget inden for én generation, giver altså denne voldsomme stigning,” forklarer Steffen Heegaard. Han tilskriver også udviklingen, at børnene er meget flittige og ofte læser fra morgen til aften. Og så er der rigtig mange detaljer i kinesiske skrifttegn, som gør nærarbejdet ekstra koncentreret.

“Vores population i Danmark har til gengæld været vant til at læse gennem mange år. Så, at vi ser flere nærsynede, skyldes sandsynligvis det stigende mængde skærmarbejde.” ØJET SKAL AFLASTES Nærsynethed er også meget arveligt betinget. Men mange timer foran en skærm kan gøre ondt værre: “Hvis en mor og en far begge bruger minus fem i styrke, er barnet genetisk disponeret for at få samme nærsynethed. Men hvis barnet samtidig bruger rigtig mange timer foran en skærm, risikerer det at ende med minus otte eller ti. Og når man kommer op over minus fem i styrke, begynder det at blive kritisk. Her risikerer man at få komplikationer, da øjnene bliver en lille smule større end normalen. Det gør at nethinden har svært ved at strække sig, og det kan betyde risiko for nethindeløsning”, fortæller Steffen Heegaard.

Det gælder altså om at undgå alt for mange timer foran skærmen, og så skal barnet ud og se langt: “Det er vigtig for øjet at lave andet end nærarbejde. Man skal ud at dyrke motion eller gå tur, så øjet ikke får så stor synsstimulation”, siger Steffen Heegaard og påpeger, at det ikke er nok at gå til fodbold tirsdag og torsdag, det skal være hyppige pauser fra skærmen dagligt.”

HVER ANDEN ER NÆRSYNET I 2050 Ni øjenlæger og forskere fra Australien, Sydafrika og Singapore har sammenlignet 145 studier fra hele verden med sammenlagt 2,1 millioner deltagere. Ud fra disse data har de fremskrevet udbredelsen af nærsynethed frem til 2050. Her vil andelen af nærsynede stige fra 22,9 procent i 2000 til 49,8 procent i 2050 på verdensplan. I Vesteuropa endda fra 21,9 til 56,2 procent.

MOTION I DET FRI Et dansk studie tilbage fra 2008 viste, at fysisk aktivitet mindsker risikoen for at blive nærsynet.

Ifølge undersøgelsen modsvarer en times fysisk aktivitet tre timers lektielæsning i forhold til den negative effekt på øjnene.

Hvis man ganger resultaterne op, tyder det på, at to timers daglig motion helt kan udligne belastningen på øjet. Hvorvidt den positive virkning skyldes den hurtige puls, dét at man fokuserer langt eller dagslyset, afslører undersøgelsen ikke. Det er dog ret sikkert, at aktiviteten helst skal foregå udendørs.

NÆRSYNEDE ER MERE INTELLIGENTE END NORMALTSEENDE Det konkluderer tyske forskere fra Mainz Universitet. De har undersøgt 3452 personers syn og deres intelligens. Og højere kognitive evner blev fundet hos nærsynede personer sammenlignet med folk, der ser normalt.

Resultatet er dog ikke nødvendigvis et mysterium. Nærsynede har nemlig ofte længere boglige uddannelser, som er forbundet med meget ‘nærarbejde’ via bøger og skærme. Og intelligente mennesker har større tendens til at vælge lange uddannelser.

DIN KROP - SYNET

SSU UN ND DH HE ED D++ N NR R.. 0033 // 220017 17 1177

DIN KROP - SYNET

ALDERSSYN: Læsebrillerne skal pudses fra 40-årsalderen Skavanker som nedsat hørelse og dårlig hukommelse hører for de flestes vedkommende alderdommen til. Og nedsat syn har folk tendens til at putte i samme kategori. Men vores syn kræver læsebriller allerede efter, vi har rundet de 40. Og det er helt normalt - det rammer alle.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO BY JANNOON028 - FREEPIK.COM

Folk i 40’erne løber maraton, går i skinny jeans og fester gerne til ud på natten.

Alderdommen ligger stadig langt ude i horisonten. Derfor kommer det som en overraskelse for mange, at de højst sandsynligt skal have læsebriller, så snart de har fejret deres 45-års fødselsdag.

Men man er langt fra alene, fortæller øjenlæge Steffen Heegaard.

“Alle får brug for læsebriller, hvis man fortsat vil læse. Og det vil ske fra man er mellem 40 og 47 år.”

Det er ifølge Steffen Heegaard linsen inde i øjet, der stopper med at kunne ændre sin form. “Børns linser er meget fleksible. Et barn kan fx sætte sig foran en fjernsynsskærm og få oplevelsen af panorama. Det kan jeg ikke, for min linse er for stiv. Når man er 40 år begynder linsens form at ændre sig mindre og mindre, og når du bliver 60, kan den ikke ændres mere. Så har man det, man kalder gammelmandssyn,” siger Steffen Heegaard og understreger,

1 8 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

at man rent fagligt ikke opfatter alderssyn som et dårligere eller svækket syn. Synet har blot ændret sig.

GEVINST SOM NÆRSYNET Når man når op i 60’erne kan man altså betragtes som synsmæssigt fredet resten af livet. Og udviklingen fra den første læsebrille i 40’erne til de 60 år går relativt langsomt.

“Du begynder med plus én i 40’erne, så skal du have plus to i 50’erne og plus tre i 60’erne - og så stopper det dér.”

Er du så ‘heldig’ i forvejen at være nærsynet, så kan du se frem til en udligning afhængig af styrke.

“Hvis du som 40-årig har en styrke på minus tre, så vil du i løbet af 40’erne kunne gå ned på minus to, i 50’erne på minus én - og som 60-årig kan du helt undvære briller.”

LÆSEBRILLEN KAN IKKE UDSKYDES Årsagen til den tidlige forandring i øjet er, at vi oprindeligt ikke er beregnet til at blive meget mere end 40 år gamle. Og modsat andet i den menneskelige natur, så er synet ikke fulgt med evolutionens udvikling. Linsen i spædbarnets øje er meget elastisk og dermed i stand til at skifte form, så barnet både kan fokusere og se helt skarpt på blot få centimeters afstand. Den evne til at fokusere på korte afstande begynder allerede i 10års alderen at aftage, da linsen langsomt bliver stivere. En proces, der altså tager fart fra 40’erne.

Men nu er vi jo efterhånden vant til, at man kan

træne, spise eller meditere sig fra alt.

Så kan man slet ikke gøre noget for at udskyde læsebrillen? Det korte svar fra øjenlægen er ‘nej’: “Synet er biologisk bestemt, og alderssyn kan ikke påvirkes udefra. ALLE får det.”

DET FASCINERENDE ØJE Øjet fungerer optisk på samme måde som et fotografiapparat, som skal have én indstilling til landskaber og en anden til portrætter. Flyttes en genstand tættere på øjet, flytter billeddannelsen bag nethinden, og der ses et uskarpt billede.

Ved at øge sin krumning kan øjets linse imidlertid fokusere billedet på nethinden, således at det ses skarpt.

HVAD GØR LÆSEBRILLEN Med alderen stivner linsen, hvorved evnen til at fokusere på genstande tæt på aftager - for eksempel ved læsning af bøger og aviser. En læsebrille med +glas flytter det uskarpe avisbillede frem til nethinden og løser dermed problemet.

KONTAKTLINSER OG ALDERSSYN Ligesom der findes briller med indlagt læsefelt (flerstyrkeglas), findes der kontaktlinser med styrker både til afstand og læsning. Det kan være en løsning, at kontaktlinsen på det ene øje indstilles til afstand og på det andet øje til læsning.

Det kan give problemer med samsynet, men kan dog af mange accepteres, hvis styrke-forskellen mellem afstands- og læseøjet ikke er for stor.

OM EKSPERTEN Steffen Heegaard er professor og overlæge ved Øjenafdelingen på Rigshospitalet.

Og så er han formand for De Danske Øjenlæger.

KompletSyn

0

kr

Kun hos Louis Nielsen

■

Udmåling af styrker

■

Test for bygningsfejl

■

Trykmåling af øjnene

■

■

Digitalt farvebillede af nethinden Digital opmåling af brilleglas

Gratis synstest med sundhedstjek Spar 195 kr.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Alle vores medarbejdere er specialuddannede til at udføre KompletSyn undersøgelserne. Derudover arbejder Louis Nielsen sammen med Mølholm Forsikring og kan trække på ekspertise og erfaring fra special- og øjenlæger i Mølholm Forsikrings landsdækkende behandlernetværk. Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren ser noget, som vurderes at være unormalt, vil optikeren henvise til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge. Alle elementer af Kompletsyn er inkluderet, såfremt de er tilgængelige. Gratis synstest indtil 15. april 2017. ©2017 Specsavers.

BAG O M M E D I C I N

MEDICIN MOD DEMENS HJÆLPER, MEN HELBREDER IKKE Demens er et stigende problem i Danmark. Og enhver, der har oplevet et nært menneskes personlighed forandres og langsomt forsvinde, frygter sygdommen. Men der forskes på livet løs inden for demens, og de første typer medicin er på markedet.

TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO NEILL KUMAR -UNSPLASH

Der er ca. 80.000 mennesker, som lider af demens i Danmark.

Risikoen for demens stiger med alderen. I 65 års alderen lider faktisk kun ca. 1 pct af sygdommen, men andelen stiger helt op til ubehageligt høje 30 pct i 90 års alderen. Demens dækker over en række sygdomme, hvor fællesnævnere er huller i hukommelsen, manglende koncentrationsevne, begyndende problemer med dagligdagen og humørsvingninger.

De første symptomer på demens er ofte meget milde og ligner til forveksling helt almindelige alderstegn. De fleste har nok prøvet at stå i kælderen og have glemt, hvad det var, der skulle findes frem dernede. Derimod er det et faresignal, hvis man pludselig befinder sig nede i byen, men har glemt hvorfor.

FOREBYGGELSE ER DEN BEDSTE MEDICIN Det mest effektive middel mod demens er forebyggelse med motion, sund kost, fornuftige alkoholvaner, social aktivitet og at holde hjernen i gang. Der findes i dag fire lægemidler mod demens.

De kan ikke helbrede sygdommen, men stabilisere og til en vis grad forbedre patientens tilstand. Ved let til moderat demens anvender man Donepezil, Rivastigmin eller Galantamin. De virker på hukommelse, sprog, humør og dagligdags aktiviteter. Et fjerde lægemiddel, Memantin, bruges til sværere demens. Ca. hver 10. patient holder op med at tage medicinen pga. bivirkninger såsom nedsat appetit, hovedpine eller forvirring. Men af dem, der fortsætter, vil ca. 75 pct opleve at få det bedre eller stoppe den nedadgående spiral i en periode.

DER FORSKES PÅ LIVET LØS Hvis man oplever symptomer, som ligner demens, er det vigtigt at gå til lægen. For problemer med stofskiftet og bivirkninger fra andre lægemidler kan give samme symptomer. Hvis man alligevel ender med at få den ubehagelige demens-diagnose, er det tid at krydse fingre.

Demens er et af de største satsningsområder i medicinalindustrien med over 500 igangværende forsøg, og hjerneforskning gør pt store opdagelser. Så der er håb!

OM EKSPERTEN Biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens Tove Holm-Larsen er fast klummeskribent i Magasinet Sundhed og desuden professionel rådgiver inden for medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin.

2 0 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

1O TEGN PÅ DEMENS

Hvis du eller dine pårørende oplever, at disse tegn optræder ofte eller tydeligvis bliver værre, er det en god idé at bestille tid hos lægen: 1. Glemsomhed Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere at komme i tanke om det. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden.

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.

3. Problemer med at finde ord Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert (f.eks. at sige ’viserklokke’ i stedet for ’ur’).

4. Forvirring vedrørende tid og sted Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.

5. Svigtende dømmekraft Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til.

Det er ikke normalt, at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.

6. Problemer med at tænke abstrakt Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller ordsprog som f.eks. ”det er som at slå i en dyne”. Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.

7. Vanskeligheder med at finde ting Det er normalt at glemme, hvor man har lagt fjernbetjeningen. Det er ikke normalt at lægge brillerne i køleskabet eller anklage andre for at stjæle de ting, man ikke kan finde.

8. Forandringer i humør og adfærd Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund.

9. Ændringer i personlighed Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at sige alt, hvad man tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.

10. Mangel på initiativ Det er normalt, at man nogle gange ikke orker arbejdet, familien og sociale forpligtelser. Det er ikke normalt ofte at trække sig fra fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster eller sport, som man ellers plejer at gå op i.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Krop i balance Har du ubehag i underlivet, ondt i halsen, eller har du brug for en fugtgivende creme til dine tørre hænder? Her er nogle produkter, som kan hjælpe dig på vej til et sundere legeme.

VÆK I MORGEN GIVER HURTIG LINDRING I HALS OG SVÆLG.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Citron varianten er specielt god til børn.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Vejl. udsalgspris 25,00 kr.

SORT SOL

Sort Sol smager bare bedre!

Tyggetablet med D-vitamin og lakrids smag. D-vitamin bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion, immunforsvarets normale funktion, vedligeholde normale knogler, et normalt kalcium indhold i blodet og til at vedligeholde normale tænder.

Sort Sol med 90 tyggetabletter fås i to varianter enten med 10 μg eller med 50 μg D3-vitamin. Sort Sol kan købes på apoteket og hos Matas. Læs mere på www.pharmaforce.dk Vejl. pris er 89,50 kr. for 90 stk. med 10 μg og 99,50 kr. for 90 stk. med 50 μg.

SMUKKE OG VELPLEJEDE FØDDER

Start med at nyde et velduftende og afslappende fodbad, som blødgør hud og negle.

Fodbadeolien frisker op og gør fødderne bløde, så det er lettere at sliber den hårde hud. Pimpsten skal bruges på våde fødder. Giv derefter negle og neglebånd et serviceeftersyn med en negleklipper – eller eventuelt en negletang til kraftige negle. Husk at tånegle ikke må klippes ned i siderne, hvis du vil undgå nedgroede negle.

Slut af med at massere dine fødder og neglebånd med en lækker fodcreme, så huden bliver blød og smidig. Til hælene kan du supplere med en hælstift, så du får bløde hæle, der ikke kradser i strømperne.

Apotekets Fodbadeolie - 100 ml. Vejl. pris kr. 59,95.

Apotekets 24 timers Fodcreme - 100 ml. Vejl. pris kr. 59,95.

Apotekets Hælstift – 50 ml. Vejl. pris kr. 59,95.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

21

TEMA A L L E R G I

FORÅR OG POLLENALLERGI GÅR HÅND I HÅND Hvert forår eksploderer mængden af pollen fra træer og planter i luften. Det er en del af den biologiske livscyklus, som over en million danskere med pollenallergi mærker. Hvert år kommer der flere allergikere til. I dette tema ser vi på, hvordan vi kan forebygge og afhjælpe allergi.

TEKST NILS SJØBERG FOTO PEXELS

I DETTE TEMA FINDER DU: ÈN UD AF FIRE HAR ALLERGI ALLE HAR RISIKO FOR AT FÅ ALLERGI SEKS NEMME TIL ALLE MED POLLENALLERGI SYV GODE RÅD OM SOLCREME RÅD TIL ALLERGIKEREN VÆLG TRÆER MED OMHU TRE TIPS TIL EN ALLERGIVENLIG HAVE EN BLANDT EN MILLION

llerede Har man a ilien, er allergi i famr allergi risikoen forgi er ofte større. Allergsmål om både et spød og miljø. arvelighe

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 2 3

TEMA A L L E R G I

Allergi 1 UD AF 4 HAR

I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller anden overfølsomhedssygdom. Antallet er stigende, men der stor forskel på de allergiske reaktioner. I de værste tilfælde kan man dø af det.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

E

Hansen er Anne Holm i Astr vicedirektø mark. an D gi er ll -A ma gi Daner ll -A Astma der bl.a . mark arbej ggelse af y b med fore ergi. astma og all

ringsstoffer giver symptomer n ud af fire danskere fra huden.”, siger hun. er allergiske og antallet stiger år for år.

Børn er disponerede Allergierne og reakNår kroppen møder et allertionerne på disse kan være gen, som fx pollen, kan de meget forskellige og variere hvide blodlegemer danne fra person til person. antistoffer, hvis de opfatter Nogle er fx udelukkende allergenet som farligt. Antiallergiske over for noget, stofferne forbereder på den de sjældent støder på, men måde immunsystemet på alligevel kræver en konstant at reagere, næste gang de opmærksomhed. Andre er møder de samme allergener. allergiske over for fx mælk, Hvis det sker, frigiver celgræs og birk. Det er straks lerne histamin. Blodkarrerne sværere for dem at undgå udvider sig. Slimhinderne at komme i berøring med hæver op, da væske siver allergener. Andre har det endnu værre – og for nogen ud i vævet, og de slimproducerende kan fx et kirtler i bistik være ”Reaktionerne kan næse- og dødeligt. luftveje ”Reakvære så voldsomme, stimuleres. tionerne at man kan risikere ”Nogle kan være mennesker så voldat dø af det.” er disposomme, at Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen nerede man kan for allergi, risikere og vi ser at dø af det”, siger vicedirektør i Ast- ofte allergi i den vestlige verden”, siger Anne Holm ma-Allergi Danmark, Anne Hansen.

Holm Hansen.

Børn under fem år er mest Allergien opstår som en overreaktion fra immunsyste- sårbare over for mulige allergier. Derudover betyder met, hvor kroppen pludselig det også noget, hvor manreagerer på stoffer, som ge stoffer de udsættes for ellers normalt ikke er proog i hvor store mængder. blematiske. ”De mest alminDerfor gælder det om at delige allergier er bestemte være opmærksom på, hvilke pollen, husstøvmider og allergifremkaldende stoffer dyrehår, der giver symptoman selv eller ens børn mer i øjne, næse og lunger, udsættes for. mens parfume og konserveFoto: shutterstock

24 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

TEMA A L L E R G I

Seks forslag til alle med pollenallergi DET KAN VÆRE EN GOD IDE AT TAGE NOGLE GANSKE ENKLE FORHOLDSREGLER DE DAGE, HVOR DER ER MEST POLLEN I LUFTEN • Følg med i pollentallene, så du ved, hvornår der er mest pollen i luften.

• Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller.

• Vask eller skyl dit hår, så du ikke får pollen med i seng.

• Motioner enten tidlig morgen eller sent om aftenen, da der er færrest pollen i luften på disse tidspunkter.

• Sørg for at lufte ud morgen og aften – men undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der normalt er flest pollen i luften.

• Undgå at tørre dit tøj udendørs.

Foto: shutterstock

7

GODE RÅD OM SOLCRRME

I forårs- og sommerperioden er solcreme for mange et af de produkter, man bruger allermest og oftest på store dele af kroppen. Derfor er man også ekstra udsat for at udvikle allergi over for et eller flere af indholdsstofferne. Allergien over for solcreme kan opstå, også selvom man ikke har været allergiker før.

1. Vælg en solcreme med allergimærket Den Blå Krans.

2. Vælg en solcreme med faktor 15. Det er nok beskyttelse til de fleste. Generelt giver en højere beskyttelse og dermed koncentrationen af et stof en større risiko for allergi.

3. Hvis man har meget sart eller lys hud eller rejser til lande tættere på ækvator, skal man bruge højere faktor end 15.

4. Tjek indholdsstofferne i solcremen, hvis produktet ikke har Den Blå Krans. Stofferne kan slås op i Astma-Allergi Danmarks Kemilex, der både findes som app og på hjemmesiden www.astma-allergi.dk.

5. Tjek solcremen med naturlige eller økologiske ingredienser på samme måde, da de blandt andet kan indeholde parfume. Også naturlig og økologisk parfume kan give allergi.

6. Brug forskellige solcremer hen over sæsonen – på den måde udsættes man ikke for de samme stoffer i længere tid.

Til allergikeren 1. GODE RÅD UDENDØRS: • Husk din medicin.

• Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller.

• Brug evt. en pollenansigtsmaske så du ikke indånder luft med pollen.

• Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.

• Hvis du har allergi over for svampesporer, så undgå skoven, når det er fugtigt eller lige har regnet.

• Undgå eller begræns udendørsaktiviteter, såsom idræt, hvis du får svære symptomer.

• På cykel bliver du udsat for store mængder pollen. Jo mere du anstrenger dig, jo mere pollenforurenet luft trækker du ned i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du er velbehandlet, hvis du cykler meget og har høfeber eller astma.

2. GODE RÅD INDENDØRS: • Gør grundig rent en gang om ugen. Så fjerner du de pollen, der sidder i støvet.

• Tag eventuelt et brusebad før sengetid, for at skylle pollen ud af håret.

• Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter.

• Sørg for at få luftet ud, så du får et godt indeklima, men undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der normalt er flest pollen i luften.

• Hvor mange pollen der kommer ind i boligen, afhænger af, hvor tæt boligen er, hvornår man lufter ud og hvor mange pollen man selv ”medbringer” i boligen, fx via tøj, sko og i håret. Pollen kan sætte sig i lufttørret tøj. Brug hellere tørretumbler i pollensæsonen.

3. GODE RÅD I HAVEN: • Lad andre vende kompostbunken og undgå træflis i blomsterbedene.

• Lad andre slå græsplænen, hvis du har allergi over for græspollen. Mange med allergi over for græspollen reagerer også på saften i græsset.

• Selvom du ikke kan undgå pollen, kan det mindske mængden af pollen lokalt, hvis du fælder dit eget birketræ.

4. GODE RÅD I BILEN: • Hold bilens døre, soltag og vinduer lukket.

• Installer eventuelt et pollenfilter i ventilationsanlægget.

• Indstil ventilationen på recirkulation.

7. Gå i skyggen, når det er muligt.

Hvis du har mange høfebersymptomer, bør du overveje, om du udgør en risiko i trafikken. Du skal jo gerne kunne se ud af øjnene, når du færdes i trafikken.

Kilde: Astma-Allergi Forbundet

Kilde: Astma-Allergi Forbundet

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 2 5

TEMA A L L E R G I

omhu VÆLG TRÆER

MED

Simple tiltag kan sænke pollenniveauet lokalt.

Plant frugttræer frem for birk. Røn frem for elm.

TEKST NILS SJØBERG

”

Foto: pexels

Antallet af træer og buske og deres placering kan have stor indflydelse på en hverdag med symptomer som snue, kløende øjne og nys”. Sådan siger vicedirektøren i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, der sammen med et team af eksperter rådgiver om astma og allergi. ”Når der er flere træer og planter med allergifremkaldende pollen i nærområdet, kan det føre til større gener”, fortæller hun.

Mange pollenallergikere kender følelsen af at drømme sig langt væk fra det, som giver anledning til deres allergi. ”Derfor vil lokalt arbejde med at plante allergivenligt i byers grønne områder, pladser og gaderum være en stor hjælp for pollenallergi”, mener Anne Holm Hansen.

Astma-Allergi Danmark og Københavns Kommune har i samarbejde plantet kirsebærtræer i et anlæg ved Vartov i centrum af København med allergivenlige kirsebærtræer i stedet for en planlagt birkelund.

Foto: pexels

2 6 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

NYE TILTAG Det er især pollen fra vindbestøvede træer som birk, el, hassel og platan, som giver problemer, hvis man har pol-

Astma-Allergi Danmark tæller pollenkorn Når Astma-Allergi Danmark tæller pollenkorn, har de forskellige former og størrelse alt efter om det er pollen fra fx birk, græs eller bynke.

Det mikroskopiske blomsterstøv er planternes hanlige køns-celler, som de formerer sig ved.

Hvert pollenkorn er så lille, at det kun kan ses i mikroskop, med mindre de klumper sig sammen.

lenallergi. Det kan være fra træer i haver, i parker, langs gader, på kirkegården, legepladsen, offentlige institutioner, p-pladser eller langs med baneterrænet. ”Desuden peger forskning på, at pollenkorn kan blive mere allergipotente i forurenet byluft”, oplyser biolog Karen Rasmussen, der er biolog i Astma-Allergi Danmark og tilføjer: ”Det er derfor en god ide at plante lind, lærk eller røn i stedet for birk”.

Karen Rasmussen gør opmærksom på, at flere kommuner har indført retningslinjer for hvilke træer de skal plante. København Kommune og Aarhus Kommune var de første i Danmark, som indførte retningslinjer for anvendelse af allergene træer. Senest er Herning Kommune også kommet med på den allergivenlige bølge, og Fredericia har etableret hele skovområder bestående af træer og buske uden allergene pollen.

PAS PÅ!

De seks største kilder til allergifremkaldende pollen er el, hassel, elm, birk, græs og bynke.

Fælles for dem alle er, at de danner store mængder pollen, der spredes med vinden.

Desuden døjer ca. 10 pct. af den danske befolkning med kontaktallergi. Det vil sige, at de får udslæt, hvis deres hud kommer i kontakt med fx nikkel, parfume, krom eller konserveringsmidler. Ved at vælge produkter med allergimærket Den Blå Krans kan man undgå fx parfume og andre indholdsstoffer, der hyppigt giver allergi.

TEMA A L L E R G I

Tre tips til en allergivenlig have:

1. Vælg planter, der er insektbestøvede eller planter, der ikke er kendt for at give pollenallergi. Det kan fx være frugttræer. Se flere eksempler på www.astma-allergi.dk.

2. Undgå for meget græsplæne og/eller suppler i stedet med fx mikrokløver.

3. Plant planter og træer, der afgiver duft, længst væk fra soveværelset og udeområder, da stærkt duftende blomster kan genere folk med følsomme luftveje.

Anvend gerne: Lind Lærk Røn Fyr Frugttræer

Styrk den biologiske mangfoldighed

Gruppen af allergivenlige træer og planter er stor. En god tommelfingerregel er at vælge insektbestøvede frem for vindbestøvede træer og planter.

De insektbestøvede planter har ofte store, farvestrålende blomster, som tiltrækker insekterne og sikkert transporterer pollen fra blomst til blomst, hvorfor det ikke er nødvendigt at producere så mange pollen. ”Med en rig og lav-allergen sammensætning af træer, buske og blomster tager man ikke kun hensyn til pollenallergikere, men sikrer en biologisk mangfoldighed i byen og forebygger plantesygdomme”, siger Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.

HOLD ØJE MED KOSTEN

Det er almindeligt, at personer med pollenallergi også kan få høfebersymptomer, når de spiser bestemte fødevarer.

Det kalder man en krydsreaktion. Blandt allergikere med birkepollenallergi har over 50 pct. en krydsallergi over for én eller flere fødevarer. Hos personer med græs- og bynkeallergi er fænomenet mindre hyppigt. Pollenallergikere kan i sjældne tilfælde få symptomer af at spise eller drikke fødevarer, som indeholder pollen. Det kan eksempelvis være honning, kamillete og nogle helsekostprodukter.

Det er dog langt fra alle, som oplever symptomer.

BIRKEPOLLEN OG KRYDSREAKTIONER

Undgå helst: Birk El Hassel Platan Elm

FRUGT

abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære, æble (specielt grønne)

GRØNTASAGER

gulerod, kartoffel, selleri – knold og blad, tomat, ærter

NØDDER

cashewnødder, hasselnødder, jordnødder/peanuts, mandler, paranødder, valnødder

Kilde: Astma-Allergi Danmark

GRÆSPOLLEN OG KRYDSREAKTIONER

DAGENS POLLENTAL

FRUGT

appelsin, banan, melon

GRØNTASAGER

grøn peber, pastinak, selleri (knold- og blad-), tomat, ærter

NØDDER

jordnødder/peanuts

ANDET

persille, purløg, visse kryddersnapse, vermouth, solsikkekerner, kamille

Foto: colourbox

Astma-Allergi Danmark udsender dagligt i pollensæsonen meldinger om luftens indhold af de vigtigste allergene pollen. Det er Dagens Pollental.

Dagens Pollental er en ”her og nu”-status, der lidt firkantet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft i gennemsnit har indeholdt det seneste døgn.

Pollentællerteamet registrerer pollen de meste af året. November og december måles sjældent, og resten af vinteren tømmes pollenfælden en gang ugentligt.

Når de første hassel- og ellepollen kommer, begynder Astma-Allergi Danmark at tælle pollen dagligt og udsende Dagens Pollental.

BYNKEPOLLEN OG KRYDSREAKTIONER FRUGT

appelsin, melon

GRØNTASAGER

bønner, kikærter, linser, peberfrugt, selleri (knold- og blad-), soja, tomat, ærter

ANDET

kamille, persille, solsikkekerner

Vidste du, at

allergenerne også kan være årsag til de reaktioner, der giver kløe, ligesom det frigiver stoffer, der kan få muskulaturen i luftvejene til at trække sig

sammen. Afhængigt af hvor i kroppen allergenet kommer ind, sker der en reaktion – i lungerne får man astma, og i øjnene og næsen får man høfeber.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 2 7

TEMA A L L E R G I

million EN BLANDT EN

Vinterperioden er den tid på året, hvor pollenallergikerne har det bedst. Når det bliver forår og sommer kommer generne.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX ”Når jeg har allergi, så tager jeg antihistaminer og næsespray, men jeg har svært ved at forebygge min allergi, da jeg ikke oplever problemer om vinteren.” Sådan siger Anders Høgh, der er en af den million danskere, som lider af pollenallergi. ”Jeg får det til gengæld rigtig skidt, når det bliver maj.

Så plejer jeg at være rigtig glad for de dage, hvor solen ikke skinner og det regner.”

På den måde er vinteren den periode af året, hvor Anders Høgh har det bedst. ”Jeg har i mange år dyrket meget fodbold og også golf.

Der har jeg gjort, fordi jeg har haft lyst til at være sammen med mine venner og bror. Gang på gang har jeg fundet ud af, at det har været ekstremt hårdt, og at jeg har måtte tage hjem fra aktiviteterne, fordi det belastede mig for hårdt.”

Designed by Kues1 - Freepik.com

STORE BEGRÆNSNINGER Allergien sætter sine begrænsninger for Anders Høghs udfoldelser. Som regel topper allergiperioden også samtidig med, at det er eksamenstid. ”Nogle gange har jeg har stresset mit immunsystem så meget, at jeg har haft breakdowns og har været nødt til at holde mig i ro i nogle uger for at restituere mig. Derfor har jeg i de seneste år søgt mere og mere mod vandet, hvor jeg godt kan lide at ro kajak, svømme og sejle. Det er noget af det, som er rigtig godt for kroppen, selvom det er sommer og pollentallet er højt.”

Alle har risiko for at få allergi Forestil dig, at din krop er et glas. Dit glas kan være stort eller lille, og hver gang du udsætter dig selv for et allergifremkaldende stof, ryger der en dråbe i glasset. På et tidspunkt flyder glasset over for nogen. Det er dér, hvor du udvikler allergi. For nogen sker det aldrig.

2 8 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

Anders Høgh holder dog mest af alt af at ro kajak eller kano gennem de danske åer. ”På Gudenåen og Kongeåen har jeg bare måtte erfare, at der også er rigtig mange pollen i den periode, hvor der er smukkest. Sådan må jeg leve med det. Derfor følger jeg også med i pollentallene og i forskningen i behandling, der kan virke.”

Generne med høfeberen varierer fra år til år. ”Nogle år har jeg været nødt til at søge til Vesterhavet for at få et friskt pust. Derfor håber jeg, at 2017 bliver et år, hvor pollentallet ikke bliver så højt, så jeg får mulighed for at være aktiv, uden at det begynder at klø, og jeg bliver ødelagt i kroppen.”

Om vinteren glæder Anders Høgh sig som alle andre til de lyse tider, men når det bliver sommer og sol, mærker han som mange andre ubehaget ved et højt pollental.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Snorker din partner?

Er du træt og uoplagt?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken!

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Designed by Freepik.com

SUNDT & GODT

TRYGGE PATIENTER

Aalborg Universitet, AaU, og Hjerteforeningen har udviklet en online-platform, som kan følge patienter med hjertesvigt. Hjerteportalen.dk er grundstenen i projektet Future Patient, som er et tele-rehabiliteringsprojekt til borgere med hjertesvigt. Som hjertepatient kan man med et personligt log-in gå ind på sin egen side og følge med i forskellige tal om sin fysiske tilstand.

Man kan eksempelvis se de antal skridt, man har gået, vurdere sin søvn, se tal for blodtryk og puls og få et indblik i udvikling af symptomer. Derudover kan man finde informationer om sin sygdom fra Hjerteforeningen.

Patientens fysiske tilstand måles med digital teknologi som eksempelvis skridttællere og søvnsensorer. Platformen, der kan bruges i et samarbejde mellem patient, sygehus og kommune, er med til at gøre patienterne mere trygge.

Kilde: Aalborg Universitet, AaU.

FODBOLD SOM MEDICIN

Fodbold er sagen for kvinder med forhøjet blodtryk.

Det viser et nyt projekt fra Syddansk Universitet, SDU, Centre of Health Sciences på Færøerne og forskere fra Rigshospitalet. Det danske koncept Fodbold Fitness har vist sig at være lige så effektivt som piller mod for højt blodtryk. De 31 kvinder i alderen 35-50 år har deltaget i 128 træninger og har alle fået bedre fysisk form, lavere fedtprocent og stærkere knogler.

Professor Peter Krustrup, der står bag projektet, kalder det ”en sundhedssejr på 4-0 til Fodbold Fitness, med scoringer i alle målhjørner”. Årsagen til den store begejstring er, at det er første gang, det er påvist, at utrænede kvinder med forhøjet blodtryk har stor gavn af Fodbold Fitness, når det gælder blodtryk, fedtprocent, knogletæthed og fysisk form.

Fodbold Fitness indeholder høj-pulstræning, udholdenhedstræning og styrketræning. Det er ifølge forskerne forklaringen på, at kvinderne har opnået så markante og bredspektrede effekter på fysisk form og sundhed ved at spille fodbold i et år.

Samtidig giver oplevelsen af fællesskab kvinderne lyst til at møde op til træningen.

Kilde: Syddansk Universitet, SDU.

HJÆLP TIL DEPRIMEREDE

En ud af fem danskere oplever i løbet af deres liv en depression. 50 pct. får tilbagefald, og efter tre depressionsperioder er risikoen for tilbagefald helt oppe på 80 pct. Videnskabelige resultater viser, at Mindfulness er en effektiv behandling til forebyggelse af tilbagevendende depression. Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet rekrutterer nu patienter med tilbagevendende depression til de første videnskabelige forsøg. Her skal patienterne lægge hjerne til scanninger og andre videnskabelige studier. Det er Anne Maj van der Velden, der undersøger, hvordan og hos hvem Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) gør en forskel i forhold til den alvorlige sygdom. ”Vi vil undersøge, hvilke aktivitetsmønstre og netværk i hjernen, der kan være med til at forudsige, hvem der får tilbagefald, og hvem der bliver hjulpet af MBKT. Det kan vi bl.a. gøre ved at følge, hvad der sker i hjernen, når forsøgspersonerne bliver triste, og når de laver mindfulness-øvelser fra MBKT-programmet,” siger hun.

Kilde: Aarhus Universitet.

FOTO: Gerd Altmann PEXELS

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 2 9

RIGTIGE MÆND

Alle kan blive Rigitge Mænd Der er åbnet for tilmeldingen til ”Rigtige Mænd Sjakket”. På hold kan alle mænd deltage i træningsfællesskabet. En ny programserie og et motionsløb er på vej.

”

TEKST NILS SJØBERG FOTO LARS RESE

blive en del af et fællesskab”, fortæller den 46-årige smed Når man er en del af et fællesskab, der har et mål om at røre sig og have det sjovt sammen, så er det nemme- fra Østjylland. Han erkender, at han har haft vanskeligt ved at træne for sig selv. Det har re at komme ud af døren stort set kun været et ønske om og af med ølmaven. ”Det gælder om at finde sammen at beholde den kæreste, som ”Sådan siger Søren Holm, der han mødte efter programserien, af en del danskere måske humed et par kammerater, naboer som har fået ham af sted. skes bedst som Søren Smed fra eller kolleger, som også har lyst til ”Jeg har svært ved at finprogramserien ”Rigtige Mænd” de formålet med at bevæge på DR1. at komme i gang og give den gas.” mig, hvis jeg ikke er med i et Sammen med Lindy, Hammer, fællesskab eller har en rigtig Jonas og Palle deltog Søren god grund til det. Der er altid Holm i 2015 i programserien noget, som er vigtigere. Jeg skal også have udfordringer.

Rigtige Mænd. Netop nu kan alle mænd tilmelde sig succesDerfor svømmer jeg kun på en 50 meter bane eller når jeg en. kan tage en svømmetur med gutterne på Gudenåen, hvor ”Der er mange flere, der kan få de fede oplevelser ved at

3 0 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

”Det er nemmere at holde fast i at få rørt sig, når der er en flok gutter, som venter på en og forventer, at man dukker op. Det forpligter og gør det sjovt.” vandet godt nok smager lidt mærkeligt.”

I seks programmer på DR1 kunne seerne for nu snart to år siden følge, hvordan Søren Holm og de fire øvrige mænd fra ”Rigtige Mænd Sjakket” fik forvandlet deres kroppe. Søren Holm lægger dog ikke skjul på, at han godt kan se på sig selv, at han trænger til at røre sig lidt mere igen.

100 steder rundt om i landet den 24. maj.

NYE HOLD I Rigtige Mænd Løbet bliver Tilmeldingen til Rigtige Mænd er i gang. Alle danske mænd alle hold udfordret på fysikken og på er budt velkommen til et nyt træningsfællesskab for mænd, samarbejdsevnerne for at løse opgaverne som har lyst til at blive mere sporty og have et fællesskab. undervejs. ”Det er nemmere at holde fast i at få rørt sig, når der er en Når mændene har tilmeldt sig og oprettet deres hold, flok gutter, som venter på en og forventer, at man dukker kommer første udfordring: Holdet skal tage en fysisk test op. Det forpligter og gør det sjovt”, siger Søren Holm.

– Kraftkarl- testen – som afslører, hvordan det står til med Selvom den nye programserie først bliver sendt fra begynblandt andet udholdenhed, styrke delsen af april, kan alle mænd nu og kropskontrol. tilmelde sig til en række sidelø”Testen er simpel at udføre for bende hold. I grupper på 3-7 får holdene, og undervejs i perioden de samme træningsøvelser og de ALLE KAN TILMELDE SIG frem til løbet har holdene i Rigtige samme kosttips, som de fem nye Mænd Sjakket mulighed for at tage mænd, som kan følges på tv.

Koner, kærester og børn kan tilmelde sig Kraftkarl-testen igen, så de kan Som tilrettelægger på udsendelRigtige Mænd Sjakket som supporter, der måle, hvordan det går med deres sen fortæller Marianne Albeck, at kan følge med i, hvordan det går med de fysiske udvikling. Hvem har rykket udgangspunktet er, at alle mænd nye livsvaner og uddele skulderklap. sig mest?” fortæller tilrettelægger skal kunne være med - også dem, Marianne Albeck. der ikke er vant til at bruge kropDer er åbent for tilmeldingen til Rigtige Første forløb i Sjakket varer små to pen.

Mænd Sjakket. Tilmeldingen er gratis og måneder – fra Rigtige Mænd sæson Derfor begynder træningen i et roforegår via www.rigtigemænd.dk. Delta2 går i luften frem til Rigtige Mænd ligt tempo med fokus på at forebygge gere kan melde sig sammen med kamLøbet i slutningen af maj. skader. merater og kollegaer i hold á min. 3 og Rigtige Mænd Løbet er et delmål.

I de lokale Rigtige Mænd Sjak ude max 7. Samtidig er tilmeldingen til Rigtige Efter løbet fortsætter udfordrini landet deltager man som et hold Mænd Løbet åbnet. Løbene bliver afviklet gerne hver uge med nye, sjove ligesom de Rigtige Mænd på DR1. af Dansk Firmaidrætsforbund i samarbejde udfordringer. I foråret 2018 er ”Det gælder om at finde sammen med kommuner og lokale idrætsforenindet fælles mål igen Rigtige Mænd med et par kammerater, naboer ger. Prisen for at deltage i Rigtige Mænd Løbet landet over. eller kolleger, som også har lyst til Løbet er 500 kr. pr. hold. ”Ved at være en del af et hold at komme i gang og give den gas”, kan jeg se et formål ved at bevæge påpeger Marianne Albeck. ”Rigtige Mænd” sæson 2 kommer på DR1 i mig”, siger Søren Holm, der har ”Kender man ikke nogen, der seks programmer fra april. sat sig for at gennemføre Rigtige er friske på sådan en udfordring, Mænd Løbet uanset, om han så så kan man finde nye ligestillede Alle danske mænd kan deltage sideløbenskal gå det sidste stykke vej. kammerater og lave et hold med de med programrækken på DR1 i et gratis dem ved hjælp af det digitale trædigitalt community. ningsfællesskab Sjakket.”.

Det er dog en fordel at finde Syddansk Universitet investerer i forskning holdkammerater i nærheden af, i projektet. Det sker primært i forbindelse hvor man bor, for hver uge kommed det digitale community, der skal binde mer der en ny udfordring fra Rigprojektet sammen og holde motivationen tige Mænd Sjakket, som skal løses oppe hos de deltagende mænd. af holdet i fællesskab. Træningsøvelserne undervejs kan derimod godt udføres på egen hånd.

ET FORMÅL Både det nye og det gamle hold ”Rigtige Mænd” fra tv skal også finde en ny håndfuld kammerater for at lave deres egne hold, så de kan konkurrere både mod hinanden og øvrige hold.

Det fælles mål for alle holdene er Rigtige Mænd Løbet. Det er et nyudviklet forhindringsløb, der bliver afviklet op imod S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

31

P S Y K I AT R I

FORSKNING I PSYKISK SYGDOM HANDLER MERE OM HJERNEN Målet for psykiatrisk forskning må være at forstå årsagen til, at psykiske sygdomme opstår, og hvordan sygdommene udvikler sig. Det er vigtigt, at psykiatrien sætter samme høje mål, som hvis det drejede sig om behandling af f.eks. cancer. Det mener Anders Fink-Jensen, professor i psykiatri.

TEKST SARAH CECILIE BOSS, JOURNALIST OG PRESSECHEF, PSYKIATRIFONDEN ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK

Selvom forskerne i dag ved fantastisk meget om den sindrige indretning i vores hoveder, der styrer vores liv, vores tanker og vores følelser, er der stadig et stykke vej til, at vi forstår de grundlæggende mekanismer og præcist kan pege på de områder i hjernen, hvor den syge psyke sidder. Men det er heller ikke nødvendigvis målet, siger Anders Fink-Jensen. ”Din blodprøve viser klare tegn på paranoid skizofreni.”

Eller: ”Scanningen viser aktivitet i din hjerne, der tyder på, at du har en depression.”

Hvis det lød sådan i undersøgelsesrummene på psykiatriske behandlingssteder, kunne det være, at livet var lettere for patienter og deres behandlere. Og for medicinalindustrien, der så kunne forske i at målrette behandlingen mod lige præcis det center i hjernen, der har betydning for psykisk sygdom. ”Så langt er vi ikke nået endnu, men jeg tror godt, det kunne blive tilfældet i fremtiden,” siger professor i psykiatri, overlæge på Psykiatrisk Center København, Region Hovedstaden Psykiatri, Anders Fink-Jensen. ”Samtidig må vi have øget viden om, hvad der fører til

psykisk sygdom,” siger han.

SKAL STILLE SKARPE DIAGNOSER Han peger blandt andet på, at psykopatologien (beskrivelsen af symptomer på psykisk sygdom, red.) skal være meget skarpere. ”Vi skal blive væsentligt bedre til at diagnosticere psykiske sygdomme, end vi er i dag. Men samtidig med, at vi skal være bedre til at diagnosticere, skal vi også være bedre til at se hele patienten for at forstå årsag og virkning. Vi kan have en tendens til at putte folk i kasser, der er for snævre,” siger han.

FØRENDE FORSKERE SAMARBEJDER Vejen frem er blandt andet internationale samarbejder mellem store forskningsinstitutioner og universiteter, mener han. Et eksempel på det er iPSYCH. Det danskledede forskningsprojekt har netop fået penge til at fortsætte tre år mere. iPSYCH koncentrerer sig om fem sygdomme: autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression. Det er sygdomme, der over hele verden er forbundet med meget store menneskelige og økonomiske omkostninger. Projektet har foreløbig bidraget til genetiske undersøgelser af skizofreni, som har resulteret i, at man for første gang har identificeret et stort antal genetiske varianter, der er relevante for årsagerne til skizofreni.

Omkring 140 forskere i Aarhus og København er involveret i projektet, og de samarbejder med fremtrædende forskere i Europa, USA og Australien.

SAMARBEJDE ER VEJEN FREM ”iPSYCH er et godt initiativ. Fokuseret forskning, som gerne skulle føre til bedre behandling og forebyggelse,” siger Anders Fink-Jensen.

Og desuden er det vigtigt, at somatikken – den del af sundhedsvæsenet, der har med de fysiske sygdomme at gøre - samarbejder med psykiatrien og omvendt, mener han. ”Vi skal løfte niveauet, fx ved at styrke samarbejdet. Vi er godt i gang, men vi kan lære endnu mere af hinanden, end vi gør i dag,” siger han, blandt andet med henvisning til, at der i dag er et godt samarbejde mellem psykiatrien og hjertelæger om at overvåge hjertesymptomer hos mennesker, der får medicin for psykiske sygdomme, og mellem psykiatere og endokrinologer om at overvåge og behandle vægtøgning, forstadier til sukkersyge og egentlig sukkersyge.

3 2 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

P S Y K I AT R I

TEST DIG SELV - ER DU MENTALT SUND?

COPYRIGHT: THE WARWICK-EDINBURGH MENTAL WELL-BEING SCALE (WEMWBS)

Der er endnu ikke nogen danske tal for befolkningsgennemsnittet, men udenlandske undersøgelser peger på nedenstående: EN SCORE PÅ 14-49 Cirka 25 % af befolkningen scorer i dette lag. Du kan styrke din mentale sundhed ved at finde aktiviteter, som du kan engagere dig i, og som du vil nyde. Hvis du føler dig meget nedtrykt eller trist, bør du tale med din praktiserende læge. du kan også få information om, hvordan du håndterer negative tanker, følelser, depression og lignende, på psykiatrifonden.dk, tænkdigstærk.dk, sind.dk eller livslinjen.dk.

EN SCORE PÅ 50-59 Cirka 50 % af befolkningen scorer i dette lag. Du kan sigte mod at bevare, eller måske endda styrke, din mentale sundhed ved at finde nye aktiviteter og fællesskaber, som du har lyst til at involvere dig i.

EN SCORE PÅ 60 OG OVER Cirka 25 % af befolkningen scorer i dette lag. Du har en god mental sundhed, som du kan bevare ved at fortsætte med de aktiviteter, du allerede er involveret i, eller måske afprøve nye aktiviteter.

HVAD SÅ NU? Når du har afsluttet skemaet og evt. startet på nogen af dine planer, kan du efter en måned svare på spørgsmålene igen og udregne din score. Gør det eventuelt igen efter 3 og 6 måneder.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Psykiatrifonden.

Psykiatrifonden er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed hos danskerne, så alle får mulighed for at leve et godt liv,

uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 3 3

TÆ T P Å

+ N R . 0 3 / 2 0 17 3 4 S U N D H E D +

TÆ T P Å

VERDEN SMAGER BEDRE når jeg står ved min sensitivitet Han kunne bedst lide at lege én til én. I grupper følte han, at han forsvandt. Mikkel Andersen er særligt sensitiv og ser i dag sin sensitivitet som en styrke. Han bruger den bl.a. i musikken til at skabe kontakt til sig selv og omverdenen.

“

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO JOHN EHBRECHT

meget underligt, at jeg hellere ville spille med pigerne. Så dét Mikkel, du tænker for meget”. Sådan lød det fra en fik jeg ikke lov til.” lærer i børnehaveklassen, da lille Mikkel gik rundt om sandkassen med hænderne på ryggen, opslugt Larmen af sine tanker.

Hvor det i barneverdenen i 70’erne var en udfordring med “Jeg tænkte meget over tingene som barn. Jeg var ikke en vilde drengelege, er det i voksenlivet de tempofyldte og støtypisk dreng, der spillede fodbold og klatrede i træer. Jeg jende omgivelser, der påvirker Mikkel Andersen. Det er bl.a. kunne bedst lide at være sammen én til én og lege med biler. trafikstøj, ringende mobiltelefoner og blinkende skilte, der Jeg følte lidt, jeg forsvandt, når vi legede i grupper,” fortæller kan være drænende. Derfor undlader han at gå imod cykelMikkel Andersen, der i dag er 44 år og for blot få år siden strømmen, han undgår larmende butikker og tager skyklapblev bevidst om, at han er særligt sensitiv. Det er betegnelsen per på i supermarkedet. for et karaktertræk, hvor ens nervesystem er mere fint end “Supermarkeder er ikke noget for mig. Tilbudsskilte, musik andres, hvor man sanser stærkere og tager flere indtryk ind. og menneskemylder gør, at jeg har svært ved at koncentrere Der har været stort fokus på særligt sensitive de senere år, mig om mine indkøb,” fortæller heriblandt sensitive børn. Især kvinder har skrevet bøger om “…at kunne sidde og kigge på menne- Mikkel Andersen og siger, at han har vanskeligt ved at samle karaktertrækket og delt ud af sker uden at skulle være en del af dem, også sig om samtaler på caféer med egne erfaringer. Men sensitive det passer mig godt.” baggrundsmusik. mænd hører vi ikke meget til.

“Tidligere kunne jeg blive irriMænd, der voksede op i en verteret og i dårligt humør. Men det påvirker mig ikke så meget den, hvor drenge var drenge, og piger var piger. Hvor der ofte længere, bl.a. fordi jeg i dag ser min sensitivitet som en sund ikke var plads til eftertænksomme og tilbagetrukne drenge. reaktion på støjen. Og så er jeg blevet god til at bede folk Dem var Mikkel Andersen én af.

“Jeg havde det fint med at lege med drengene fra vejen, men om at skrue ned”. Og det bliver ofte taget ganske fint imod, fortæller Mikkel. jeg valgte nogle ting fra. Jeg sloges ikke, jeg klatrede ikke “De fleste skruer gerne ned. Folk har ikke tænkt så meget i de højeste træer, og jeg spillede ikke fodbold. Til gengæld over det, men når jeg påpeger det, kan de godt se, at det kunne jeg godt lide at være i nærheden af pigerne. Stemninmåske er lidt højt.” gen var blødere, og de var knap så fysiske som drengene, og Ifølge Mikkel kan sensitiviteten bruges som målestok i vores så snakkede de mere om følelser,” fortæller Mikkel Andersen hektiske verden, som i længden er udmattende for det fleste. om barndommen i Viby Sjælland. Han husker en situation “Når vi går på gaden, bliver der råbt til os fra alle hjørner og fra idræt i skolen, hvor han hellere ville spille håndbold med kanter med støj og informationer. At flere af os bliver overpigerne end fodbold med drengene. vældet af omgivelserne, er blot et symptom på et samfund, “Læreren blev stærkt provokeret af det. Han syntes, det var S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 3 5

TÆ T P Å

Information

Har du mistanke om, at du kan være særligt sensitiv, kan du tage en test og søge andre informationer hos den danske forening, www.hsp-foreningen.dk.

I Mikkel Andersens sociale liv i dag betyder den gode samtale meget for ham.

“Jeg bryder mig ikke om at chit-chatte. Hvis jeg har været til fest og ikke har haft én dyb samtale, har jeg en utilfredshed i mig”, fortæller Mikkel og beskriver, at han ofte har haft en Erkendelsen følelse af at stå lidt uden for det, der foregår. Som at stå og For få år siden opsøgte Mikkel og hans daværende hustru kigge på en fest, han ikke var en del af. hjælp til deres datter på 10 år. Hun havde bl.a. en meget lav Den følelse oplevede han blandt andet i sine år på musiksmertetærskel og kunne besvime, hvis hun blev forskrækket. konservatoriet.

Man fandt frem til, at hun var særligt sensitiv - og at det højst “Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var helt som de andre. sandsynligt var arveligt.

Jeg blev hurtigt udtrættet af at være sammen med andre, og “Min eks-kone og jeg kiggede på hinanden og spurgte, det passede mig godt, når jeg skulle øve alene.” ‘hvem har mon aben?’. Så tog vi hver en test for særligt senDet var netop musikken, der blev Mikkels livline i den hektissitivitet, og jeg bonnede helt ud, mens hun overhovedet ikke ke verden. Som 13-årig fandt han ud af, at han var god til at gjorde.” spille guitar. Siden blev han klassisk solo-guitarist, og muResultatet af testen var en stor øjenåbner for Mikkel Andersikken kom til at spille en stor rolle i sen: Mikkels ungdom og videre liv.

“Jeg tænkte ‘hold da kæft’, det står “Vi er jo allesammen sensitive. “Det var en stor hjælp for mig at jo lige hér. Det gik op for mig, at vide, hvad jeg skulle. Jeg skulle bare jeg i virkeligheden har gået et helt Vi lever i en kultur med højt øve mig i at spille guitar. Det gjorde liv og følt, at noget var galt. Men tempo og støjniveau, som vi alle de mange valg, man skal træffe nu kunne jeg pludselig forstå mine handlemønstre. Jeg forstod, hvorfor bliver nødt til at skærme af for som ung, mindre overvældende,” siger Mikkel Andersen. jeg havde været den her selvstændige ind imellem.”

Og da han som voksen stod med knægt, der var anderledes end andre testen i hånden, gik det for alvor op drenge.” for ham, hvorfor han spillede musik.

Selv om Mikkel Andersen som barn ikke var særligt bevidst “I musikken kan jeg gøre brug af min sensitivitet. Jeg er om sin anderledeshed, havde han en fornemmelse af ikke at stærkt sansende i forhold til stemninger og kunst. Og det at være ‘en rigtig dreng’. spille musik sætter mig i forbindelse med verden. Det er der, “Jeg spurgte ind i mellem mig selv, om jeg var ok? Jeg følte jeg føler mig allermest til stede.” mig lidt som en tøsedreng. Jeg skulle ofte tage mig sammen, Mikkels egen musik er rolig og eftertænksom. Den giver når jeg skulle ud til ting. Og så var jeg lidt den gammelkloge både ham selv og hans tilhørere et break fra verden. type. Og det var ikke noget, man fik point for”, smiler Mikkel, “Musikken taler til stilheden. Den giver os mulighed for at som fortæller, at han alligevel begik sig ret godt socialt. mærke os selv og gør, at vi kan stå bedre fast ude i samfun“Jeg var god til at fornemme stemninger og afkode situatiodet.” ner. Og jeg var god til at spørge ind til det rigtige på de rigtige Traditionelle feminine træk som at være sansende og indtidspunkter.” levende, bør ikke være forbeholdt kvinder, påpeger Mikkel der går hurtigere og hurtigere. Tempoet er heller ikke godt for den ikke-sensitive. Det er som om, samfundet ikke respekterer de grundlæggende værdier som menneske.”

3 6 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

TÆ T P Å

“…at kunne sidde og kigge på mennesker uden at skulle være en del af dem, det passer mig godt.”

Andersen “Drenge skal have skabt et selvbillede af, at det er positivt at være sensitiv. Det er muligvis en feminin værdi at kunne blive betaget af en smuk blomst, men kvinder behøver ikke have monopol på den MERE OM egenskab”.

MIKKEL ANDERSEN:

Befrielsen 44 år, bosiddende på Amager i Det var ikke blot en befriKøbenhavn. else for Mikkel Andersen at blive bevidst om sin Far til 3 døtre og samlevende med sensitivitet, men også at sin kæreste. opdage, at der er andre ligesom ham.

Professionel klassisk guitarist og har “Det var en kæmpe oplespillet koncerter verden rundt. velse at finde ud af, at jeg ikke er alene. At være en Har udgivet flere cd’er, der henvendel af noget. Jeg kunne der sig til særligt sensitive. gå fra at være et offer, der Leder af Københavns guitarskole, skulle skærme mig mod Casa de la guitarra, der arbejder med verden, til at sensitiviteten det sensitive og det sansende i børn blot betyder, at jeg sanser og voksne. mere end de fleste,” fortæller Mikkel og siger, at han Se mere på www.mikkelandersen.dk vendigvis at skulle hjem og hvile. har udviklet sig fra at være “Jeg kan sagtens sætte mig ind på en stille neutral til glad: cafe i et hjørne med en kop kaffe og betragte “Jeg føler, jeg har fået en verden. Jeg er ret selskabelig, så at kunne større bid af kagen. Verden sidde og kigge på mennesker uden at skulle være en del af smager bedre, når jeg står ved min sensitivitet. Jeg giver mig dem, det passer mig godt.” selv lov til at kigge på en bygning og nyde lysets spil i muren eller glædes over en smuk blomst på vejen. Det er en side, jeg nok har negligeret før. Der er kommet en glæde ind, hvor det før var mere sløret.

Også evnen til at fornemme andre mennesker er Mikkel blevet mere bevidst om at bruge: SÆRLIGT SENSITIVE “Jeg har et potentiale for at forstå, hvad der sker omkring mig. Jeg er god til at mærke mennesker, og hvad der sker i • HSP (Highly Sensitive Person) er et karaktertræk fordem. Det kan jeg bruge både fagligt til at skabe kontakter og i muleret af den amerikanske psykolog Elaine Aron. musikken, når jeg underviser andre.

• Er født med et nervesystem, der er ekstra modtageLigesom Mikkel Andersen er blevet mere opmærksom på de ligt for indre og ydre stimuli. positive egenskaber som særligt sensitiv, er han også bevidst • Kan overvældes af lys, lyde, lugte og heftig aktivitet. om sine begrænsninger.

• Har oftere brug for pauser og lader som regel bedst “Jeg gider ikke gå ind i en butik, hvor jeg ikke kan høre, op alene. hvad ekspedienten siger pga. støj. For så bruger jeg noget • Har ofte en god observationsevne og stor empati. energi, jeg kan bruge bedre et andet sted. Tidligere kunne jeg godt blive frustreret over ikke at have energi til det. Jeg følte, • Ca. hver femte af os kan betegnes som særligt jeg skulle tage mig sammen,” siger han og opfordrer andre sensitive. særligt sensitive til at stå ved deres sensitivitet: • Der er lige mange sensitive mænd og kvinder.

“Man kan sagtens være sansende og sensitiv uden at behøve Særligt sensitivitet er et personlighedstræk, ikke en at blive som Maud fra Matador. Vi skal se sensitiviteten som diagnose. en mulighed til at kunne mærke os selv og omgivelserne.”

Som særligt sensitiv er der ikke et ‘dem og os’, påpeger Mikkel Andersen.

BØGER “Vi er jo allesammen sensitive på et eller andet plan. Vi Særligt sensitive mennesker, Elaine Aron, 2008 lever i en kultur med højt tempo og støjniveau, som vi bliver Særligt sensitive børn, Elaine Aron, 2010 (Kan også bruges nødt til at skærme af for ind imellem. Men særligt sensitive til at genopdage sin egen barndom). bruger nok lidt flere kræfter på at være til stede i verden. Det Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre er som en håndvask, der drypper. Når den er fyldt op, skal følsomme sjæle, Ilse Sand, 2014 den tømmes for at have plads igen. Og hos særligt sensitive Vi er også særligt sensitive - 22 ærlige fortællinger om drypper vandet lidt hurtigere.” livet, arbejdslivet og styrkerne, 2016.

Når Mikkels energilager er brugt op, behøver han ikke nødS U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 3 7

DET SKER I KROPPEN NÅR DU

DU STÅR PÅ HOVEDET I yogaverdenen regnes en hovedstand – eller Shirshasana, som den så fint hedder – for den vigtigste af alle stillinger.

Hér hviler du alt det, som vender opad, og stimulerer alt det, som er nedad. Det er en position, vi sjældent befinder os i, og det er synd, for det er faktisk sundt at vende bunden i vejret på sig selv. Men hvad sker der egentlig i kroppen, når vi står på hovedet?

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO YANALYA - FREEPIK.COM

At stå på hovedet kræver træning. Stort set alle kan lære det, men man skal arbejde sig ind på stillingen for ikke at få skader. Har du problemer med nakkehvirvlerne, forhøjet blodtryk eller et øget tryk i øjnene, grå stær eller øjenbetændelse, skal du holde dig fra hovedstanden.

Gravide, som ikke tidligere har praktiseret hovedstand, bør også rådføre sig med en professionel, inden de går i gang. Men for langt de fleste mennesker, unge som gamle, har det en række gavnlige effekter at stå på hovedet. ØGET ILTOPTAG Kroppens evne til at udnytte ilten er, ifølge et studie foretaget på The 3rd Clinic of Medicine i Krakow, Polen, stærkt forhøjet, når vi står på hovedet. Studiets undersøgelser af en mand, som stod på hovedet i 30 minutter, viste, at lungernes luftindtag var næsten tre gange lavere end normalt (tre liter pr. minut sammenlignet med de normale ni liter pr. minut), mens

3 8 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

blodets iltoptagelse var 33% højere end normalt. Samtidig indeholdt udåndingsluften 10% mindre ilt, når manden trak vejret på hovedet.

Manden optog altså luftens ilt betydeligt bedre i en hovedstand, og blodet og dermed hjernen, de indre organer og hans celler og væv blev iltet langt mere effektivt. Konklusionen på undersøgelsen var samtidig, at det øgede tryk på mellemgulvet bidrog til en dybere udånding og dermed bedre fjernelse af spildgasser og bakterier fra lungerne.

Tilmed belyste undersøgelsen, at en regelmæssig hovedstand skaber en bedre psykisk balance med nedsat angst og hyperventilation og en øget koncentrationsevne.

HJERTET OG DE INDRE ORGANER Når du står på hovedet, aflastes dit hjerte, da det skal arbejde mindre hårdt for at bringe blod til hjernen.

Tyngdekraften hjælper også automatisk blodet fra kroppen tilbage til hjertet, så veneklapperne, som ellers fører blodet ”hjem igen”, aflastes.

Det bidrager samtidig til at forebygge åreknuder og væske i ben og fødder. Den omvendte stilling giver også aflastning til underlivet, tarmsystemet og de indre organer, som ellers er vant til det modsatte tryk.

Slapper man af i en hovedstand, kan man ligefrem mærke lettelsen i bughulen og hvordan ligamenterne strækker sig.

DET ENDOKRINE SYSTEM Den øgede ilttilførsel til hjernen stimulerer samtidig hypofysen, som er en kirtel på størrelse med et ært, der sidder bag øjnene på undersiden af hjernen. Herfra styres kroppens endokrine system og dermed funktionerne af vores skjoldbruskkirtel, binyre, æggestokke eller testikler.

Også herfra reguleres blandt andet stofskiftet, seksualdriften, blodtrykket, stress- og væksthormonproduktionen.

En ubalance i hormonudskillelsen fra hypofysen kan medføre sygdom, og ifølge Hormone Health Network er over 6000 sygdomme relateret til hormonel ubalance.

STYRKELSE AF OVERKROPPEN Hvis du er vant til at sidde meget ved skrivebordet, i bilen eller i lænestolen, giver du ikke overkroppens muskler og knogler meget opmærksomhed. Måske bruger du dine arme i løbet af dagen, men det er højst sandsynligt i

DET SKER I KROPPEN

meget statiske positioner, som giver myoser og ubehag.

En daglig hovedstand styrker dine arme, skuldre og din nakkemuskulatur, mens det at holde balancen tvinger mavens og ryggens muskler til aktivitet. Det giver øget blodgennemstrømning og en stærkere rygsøjle.

Samtidig oplever mange som døjer med tilbagevendende migræne og hovedpine en klar forbedring, når de står regelmæssigt på hovedet.

GRAVIDE OG MENSTRUERENDE Ofte støder man på udsagn om at hovedstanden frarådes gravide og menstruerende kvinder.

Det er der ikke hold i. Ifølge yogainstruktøren Laxmi, som har drevet Yogaskolen i Aarhus sammen med sin mand Gunnar siden 1983, er det rigtig godt for gravide og menstruerende at stå på hovedet. Udsagnene er formentlig opstået, fordi dét at dyrke yoga er en ren og rensende handling som gravide og menstruerende kvinder, i nogle folkeslag, ikke kan deltage i. ”Det er ærgerligt at kvinder fravælger eller ligefrem forbydes hovedstanden under graviditeten, for den er rigtig god for både gravide og menstruerende kvinder som lindring. Den afhjælper bækkensmerter, hæmorroider, tyngdefornemmelser og skaber ro og fokus”, siger Laxmi.

ØVELSE

• Sæt dig på knæ og sørg for, at der er god plads omkring dig.

• Læg en måtte eller et tæppe foran dine knæ.

• Sæt albuerne i måtten foran dig i lidt bredere afstand end skuldrene.

• Læg hovedet i hænderne foran dig. Dine fingre, håndrygge, albuer og underarme skal være i kontakt med måtten, så de påtager sig langt den største belastning, når du befinder dig i hovedstanden.

• Sænk hovedet, så din hovedtop placeres stabilt mellem håndfladerne og hviler på måtten. Du skal skabe en ligesidet trekant mellem underarmene, hovedtoppen og hænderne, så du fordeler vægten ligeligt på alle tre punkter.

• Placer tæerne i gulvet og løft knæene.

• Mens du læner underkroppen ind over din egen akse, skal du placere noget af vægten over på armene, så hele kropsvægten ikke er på nakke- og halshvirvlerne.

• Gå fremad med små skridt og flyt bagdelen og lænden ind over hovedet.

Løft forsigtigt den ene fod fra gulvet og afprøv balancen.

• Mærk bevægelsen og modsvaret fra kroppen og udforsk det nye perspektiv. Forsøg af find hvile i stillingen.

Kom langsom ned på knæ igen og løft hovedet fra måtten.

Tag en pause til du føler dig nysgerrig efter at prøve igen.

• Placer igen albuer, underarme og hovedtop korrekt som i første runde.

• Løft knæ og bagdel og bevæg fødderne ind mod ansigtet.

KOM OP I EN HOVEDSTAND For folk, som ikke er vant til hovedstanden, kræver det tilvænning. Måske har du ikke set tingene på hovedet siden barnsben, og du er måske også i tvivl, om nakken og armene kan holde din kropsvægt.

Du bør derfor altid gå forsigtigt frem og alliere dig med en måtte til hovedet og en hjælper, som kan få dig sikkert ind og ud af stillingen. ”Har du et dårligt ben, eller har du ikke en ordentlig vælteteknik, så kan du også bruge en væg som støtte”, siger Laxmi, men råder folk til at lære at lave en kolbøtte, før de går i gang med hovedstanden. De trænede kan stå ud af sengen og gå direkte ind i en forfriskende hovedstand, men for den utrænede er det godt med lidt opvarmning, så du er fysisk og mentalt klar til at vende krop og sind på hovedet.

• Når du føler dig klar, så hæv begge fødder fra måtten.

• Når balancen er fundet, kan du bevæge fødderne op mod bagdelen og videre forbi til en udstrakt position.

• Det kræver nogle forsøg at finde sig tilrette i stillingen, men når du føler dig afslappet, kan du begynde at koncentrere dig om at trække vejret roligt og lade tankerne flyve.

Bliv i stillingen i 10-60 sekunder og arbejd dig langsomt hen imod en længere hovedstand. De fleste øvede bliver i stillingen i omkring fem minutter, men mindre kan sagtens gøre det. Gør det, du føler er godt for dig.

• Føles det for svært, kan du forsøge dig med Klovnen, som er en lettere variant af hovedstanden, hvor man har håndfladerne i gulvet, lodrette underarme og knæene på albuerne.

• Afslut hovedstanden ved langsomt at pakke kroppen sammen igen. Bøj benene, sænk fødderne, bøj i hoften og sæt langsomt tæerne og til sidst knæene i måtten.

Slip måtten med hovedet og underarmene og hvil et øjeblik før du rejser dig.

• Efterhånden som du bliver mere trænet, kan du eksperimentere med en alternativ afslutning på hovedstanden.

OM EKSPERTEN Laxmi er 55 år og oprindeligt uddannet yogainstruktør på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole hos Swami Janakananda. Laxmi har drevet Yogaskolen i Aarhus sammen med sin mand Gunnar siden 1983.

• Når du kommer ned fra hovedstanden kan du, i stedet for at hvile dig, straks rejse dig op til lodret position med lukkede øjne. Stræk kroppen opad, stå på tæer og stræk armene over hovedet med foldede hænder og håndfladerne vendende opad. Det er hovedstandens diametrale modsætning, som inden for yoga kaldes Palmen. Den hurtige modsatrettede bevægelse løsner spændinger og giver en følelse af, at energien bevæger sig opad i kroppen.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 3 9

KO S T

Vær ikke bange for

HAVREGRYN Havregryn. Et solidt, sundt morgenmåltid, der mætter godt. Sådan var opfattelsen, indtil stenalderkost-bølgen for få år siden landede og skyllede alt væk med en snert af stivelse. Kulhydraterne i havregryn sparker blodsukkeret i vejret og feder, lød det. Men det er en helt forkert opfattelse af de gavnlige gyldne gryn, mener ernæringsekspert Sara Elisabeth Eriksen. Sammen med hende får vi myterne ryddet af vejen.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO DESIGNED BY EVENING_TAO - FREEPIK.COM

ER DER FORSKEL PÅ HAVREGRYN OG HAVREGRØD? Havregryn i havregrød har trukket mere væske, så derfor kan du nøjes med at bruge langt færre gryn og dermed nedsætte kalorieindtaget. Fx opnår du samme mæthedsfølelse ved at bruge bruge 50 gram gryn til grød imod 150 gram til en almindelig portion havregryn med fx mælk. I grøden vil der være ca. 170 kalorier, mens der er ca. 500 kalorier i 150 g havregryn med mælk. Men igen, kalorierne i havregryn er ikke et stort problem, så længe man holder sig til en fornuftig portion, så vælg det, du bedst kan lide.

ER HAVREGRYN AT FORETRÆKKE FREM FOR MÆLKEPRODUKTER ELLER PROTEINRIG STENALDERKOST MED ÆG OG KØD? Man kan sige, at surmælksprodukter samt æg og kød er bedre proteinkilder end havregryn, men det er stadig i havregryn man finder fuldkorn, som gemmer på kostfibre og vigtige vitaminer, bl.a. Eog B-vitamin, og mineraler som magnesium, fosfor, jern og zink. Så en kombination vil faktisk være det optimale, fx A38 toppet med en portion havregryn.

ER HAVREGRYN EN SUND FORM FOR MORGENMAD? Det er det absolut. Havregryn er 100 pct. fuldkorn, og de er en af de bedste morgenmadskilder, vi har. Havregryn indeholder vitaminer og mineraler og en optimal fordeling af protein, fedt, kulhydrater og kostfibre. Sammenlignet med andre morgenmadsprodukter tilfredsstiller havregryn menneskets behov for mange vigtige næringsstoffer. Man kan derfor sige, at havregryn er en mere komplet morgenmadskilde end mange andre morgenmadsprodukter.

HAVREGRYN HAR DE SENERE ÅR VÆRET UDSKÆLDT BL.A. PGA. DEN HØJE ANDEL KULHYDRATER, DER EFTER SIGENDE SENDER ENS BLODSUKKER PÅ RUTCHETUR. ER DER HOLD I DET? Det korte svar er nej. Vi har tendens til at blive forskrækket over stivelse (kulhydrater red.), når vi ikke kender de ernæringsmæssige fordele. Når vi taler morgenmad, er det særligt vigtigt at få nogle kulhydrater, da det er kroppens og hjernens primære energikilde. Efter du har sovet i otte timer, er dit blodsukker helt i bund, og her er det særlig vigtigt at kroppen får tilført en god mængde energi. Da havregryn er 100 pct. fuldkorn, bliver kulhydraterne optaget langsommere i kroppen, så du oplever derfor ikke et blodsukker-rush.

FEDER HAVREGRYN? Der er energi i form af kalorier i havregryn, men med den energi kommer der også en lang række vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Dette er fx ikke tilfældet med hvidt franskbrød.

Man skal huske, at havregryn mætter rigtig meget, så derfor er det tilstrækkeligt med en mindre portion. Der er ca. 350 kalorier i 100 gram havregryn, og en normalt aktiv kvinde bør indtage omkring 2200 kalorier om dagen. Så derfor skal man naturligvis ikke spise flere hundrede gram havregryn, hvis der skal være plads til anden sund og nærende mad i løbet af dagen.

4 0 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

KO S T

ER DER NOGEN DOKUMENTERET HELBREDSMÆSSIG EFFEKT AF HAVREGRYN? Det er dokumenteret, at havregryn har en positiv effekt som supplement til at forebygge livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft, bl.a. tyktarmskræft. Det skyldes især den høje andel fuldkorn, og havregryn kan derfor anses som et vigtigt element i en sund livsstil i forhold til at forebygge livsstilssygdomme.

GÅR NOGLE AF NÆRINGSSTOFFERNE TABT, NÅR DU OPVARMER GRYNENE? Det er meget lidt. Andelen af B-vitamin bliver reduceret lidt. Men B-vitamin får vi meget af i andet af vores kost, så det betyder ikke så meget. Vil man gerne undgå at opvarme sine havregryn, så kan man sætte havregrynene i blød i køleskabet natten over og spise dem som kold grød. De mange kostfibre suger meget vand, derfor egner havregryn sig også ideelt som kold “rå” grød.

ER HAVREGRYN GODT FOR FORDØJELSEN? Ja, det er rigtig godt for fordøjelsen. Havregryn giver en lang mæthedsfornemmelse og nedsætter mavetømningshastigheden pga. det høje indhold af kostfibre. Dvs. at grynene er længere tid nede i vores tarmsystem, og derfor bruger kroppen længere tid på at absorbere næringsstofferne. Havregryn kan dog gøre maven lidt oppustet, fordi grynene suger meget vand og udvider sig. Så hvis man har en sart mave, er havregrød at foretrække, da grynene vil være opblødte i forvejen.

ØKO ELLER IKKE-ØKO: ER DER NOGLE ERNÆRINGSMÆSSIGE FORDELE VED AT VÆLGE ØKOLOGISK FREM FOR IKKE-ØKOLOGISK? Nej. Det er der lavet mange undersøgelser, der viser, at der ikke er flere næringsstoffer i økologisk havregryn. Men hvis du vælger den konventionelle udgave, er der risiko for pesticiderester og andre tilsatte kemikalier. Det er dog fortsat usikkert om øget indtag af pesticidrester kan give anledning til sundhedsmæssige problemer hos den enkelte forbruger.

ER GROVVALSEDE SUNDERE END FINE? Nej, man skal ikke vælge den grovvalsede havregryn og tro, at man får mange flere kostfibre, for det gør man ikke. Grovvalsede indeholder flere skaldele, men det er begrænset, hvilken indvirkning det har på næringsindholdet.

Så man skal vælge det, man synes bedst om.

Mange synes for eksempel at grovvalsede egner sig bedst til grød.

MEN HVIS NU BÅDE DRIKKER KAFFE OG SPISER FRUGT TIL HAVREGRYNENE, GÅR DET VEL IKKE UD OVER JERNOPTAGET? Nej, generelt kan man sige, at de to udligner hinanden, så der står 0-0.

ER DER ANDRE KORNSORTER, SOM KUNNE VÆRE ET ENDNU BEDRE VALG TIL MORGENMAD? Både og. Ruggryn har en højere andel kostfibre og færre hurtigoptagelige kulhydrater. Men det er en mere bastant smagsoplevelse. Den er ikke så nem at spise og kan ikke suge så meget vand, så den egner sig ikke så godt til grød. Men man kan evt. lave en blanding af ruggryn og havregryn.

HVAD ER GODT VED AT SPISE HAVREGRYN? DE POPULÆRE ROSINER BLIVER JO UDSKÆLDT FOR AT INDEHOLDE FOR MEGET SUKKER. Rosiner består primært af lettilgængeligt kulhydrat i form af fructose, og byder derfor ikke på så meget rent ernæringsmæssigt. Men en lille halv håndfuld skader bestemt ikke, og smagen komplimenterer havregryn godt. Samtidig kan det høje indhold af kostfibre i havregrynene være med til at dæmpe den hurtige optagelse af kulhydrater fra rosinerne i kroppen. Ellers er det oplagt at bruge frugt som topping, særligt æble, som fx kan hakkes. Frugt og bær indeholder nogle flere vitaminer, bl.a. C-vitamin, som ikke findes i havregryn, så derfor er det en rigtig god kombination. Derudover er der mange kvinder, der mangler jern, som findes i havregryn.

Og C-vitamin gør det lettere for kroppen at optage jern, så det er en gevinst at spise frugt og havregryn i kombination.

Kaffe hæmmer derimod optagelsen af jern fra kosten. Dette kan forhindres ved fx at drikke kaffe en time før morgenmaden.

OM EKSPERTEN Sara Elisabeth Eriksen - Uddannet Cand. Scient i Human Ernæring - Adjunkt på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen ved Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab på Professionshøjskolen Metropol.

- Arbejder til daglig med ernæring og sundhed hos den danske befolkning samt kostens betydning for livsstilssygdomme. Hun har forsket i langkædede fedtsyrer og deres fysiologiske effekt på helbredet og publiceret

forskningsresultater inden for området.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

41

KO S T Klip ud og hæng op

HAVREGRYN Smag og kvalitet

Havregryn er ikke bare havregryn. I hvert fald ikke, når det gælder smag og kvalitet. Markedet er stort, og der er mange flere smagsvarianter, end vi tror.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO PEXELS

FIBRE 5,2% PROTEINER 14,6%

FEDT 16,00%

KULHUDRAT 64,2%

På www.magasinet-sundhed.dk kan du finde sunde opskrifter med havregryn!

DE GODE GRYN Har en autentisk smag af frisk havre, mandel og hasselnød. Konsistensen er afbalanceret, dvs lidt hård og bastant og ikke for støvet og melet. De gode havregryn bør have en moderat sødme.

MÆLK SKAL DER TIL Der findes den lidt tørre havre og den mere fedtede. Det handler om typen af havregryn; hvor den er dyrket, i hvilken jord, i solskin eller regn etc. Mini- eller skummetmælk kan være god til den fede havregryn, mens en lidt mere fed mælk, fx letmælk, vil gøre sig godt til en mere tør udgave.

Kilde: Michael René, lektor, fødevareingeniør og kandidat i fødevarevidenskab og teknologi

4 2 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

DE KNAP SÅ GODE GRYN I nogle pakker finvalsede havregryn er der en del mel, som gør oplevelsen melet og støvet. Det har den ulempe, at havregrynene bliver klæge og lægger sig som en klump på tungen. Og så virker den mere sød. Stivelse er sammensat af sukker, så jo finere og mere melet formalingen af havregrynene er, jo højere smag af sødme.

HVAD SKAL MAN VÆLGE? Det er forskelligt, hvor meget melstøv, der er på havregrynene. Det afhænger af hvilken grad af formaling, der er anvendt til at male dem. Nogle apparater og indstillinger medfører en finere formaling end andre, og efterlader derfor mere mel. For at vælge den bedste havregryn er det kun erfaringen, der kan hjælpe én. Man må afprøve forskellige fabrikanter, indtil man finder den, man synes bedst om.

ØKO ELLER IKKE-ØKØ Der er noteret forskelle i smagen på nogle økologiske havregryn og på nogle ikke-økologiske.

FIN- vs GROVVALSEDE Kvaliteten af smagen er den samme. Den finvalsede giver en mere cremet oplevelse. Jo mere kompakt og stort grynet er, jo længere tid vil det tage at absorbere væsken - og derfor bliver grovvalsede Ikke så hurtigt cremet, men giver en mere tør mundfornemmelse.

MÅNEDENS GRØNNE

PASTINAK får du aldrig nok af Vinterens rodfrugter kan holde sig imponerende længe, og kun fantasien sætter grænser for, hvordan de tilberedes. Pastinakker er én af de sikre, som kan købes hele vinteren. Pastinaksæsonen strækker sig fra august til april.

TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO HENRIK FREEK

UDSEENDE OG SMAG

Pastinakken er lysebrun, har hvidt ”kød” med en mild og sødlig smag af urt og selleri.

DEN LILLE FORSKEL ER EN BULE

Pastinak og persillerod forveksles ofte med hinanden, men forskellen på de to rødder kan ses på rodens brede ende.

Pastinakkens ende buer nedad og har heraf fået huskereglen ”pastinak skal ned med nakken”. Omvendt buer persillerodens ende opad.

SNITTES, HAKKES ELLER RIVES

Der er mange måder at tilberede pastinakker på. De kan skæres i tern til biksemad, rives til en råkost sammen med fx æbler og hasselnødder, koges og blendes til en suppe eller steges på panden sammen med persille eller i ovnen sammen med andre rodfrugter.

OGSÅ TIL DET SØDE

OPBEVARES BEDST I KØLESKAB I en plastpose i køleskabets grøntsagsskuffe kan pastinakker fint holde sig i op til 14 dage.

Hvis du aldrig har prøvet at bruge grøntsager til bagværk, er pastinakker et godt sted at begynde. Pastinak gør kagen eller brødet saftigt, så det kan holde sig længere og bidrager med en karakteristisk nøddeagtig smag.

VITAMINER OG MINERALER Pastinakker er rige på kostfibre og indeholder blandt andet vitaminerne A, B, C og E samt mineralet kalium.

FLØDEPASTINAKKER

Er du vild med de klassiske flødekartofler, så prøv opskriften med pastinakker i stedet. Skær rødderne i tynde skiver og tilsæt derefter fløde, krydderier, ost eller hvad du ellers plejer.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .0033/ /2 2001717 4 4 33

OPSKRIFTER

FIBERRIG FORKÆLELSE din mave vil elske

Sund mad kan sagtens være både lækker og festlig. Disse opskrifter er speciel udviklet til det, de gavnlige tarmbakterier, dit immunforsvar og din generelle sundhed er helt afhængig af. Og så smager de oven i købet godt.

TEKST ANNE W RAVN & METTE BORRE FOTO KATRINE TUBORGH

GRØN MORGENSKÅL

Grøntsager om morgenen er en skøn måde at begynde dagen på.

Med denne opskrift får du vitaminer og fibre på en hurtig, nem og meget velsmagende måde.

2 portioner DET SKAL DU BRUGE 1 avocado ½ fennikel eller ½ agurk i store stykker 1-3 store håndfulde bladgrønt eller kål (fx babyspinat, blomkål, grønkål, hvidkål eller romainesalat) 1-2 søde frugter i stykker (fx æble, pære, ananas, druer eller melon) ½ skrællet citron saft af en halv citron 1-2 dl vand lidt kanel og vaniljepulver.

Bær, nødder, bipollen eller frø SÅDAN GØR DU Blend alle ingredienser til en tyktflydende grød med glat konsistens. Smag til med kanel og vanilje og pynt med bær, nødder, bipollen og frø.

44 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

OPSKRIFTER

TIP: Grønne mælkebøtteblade eller skvalderkål kan bruges i stedet for spinat i det tidlige forår.

OVNBAGTE SPINATPANDEKAGER til sprødt og grønt At bage pandekager tager tid og kræver ofte meget fedtstof. Men disse pandekager kan bages i ovnen.

Fyld i, hvad du har af sprøde, friske grøntsager, rød peberfrugt i strimler, forårsløg i skiver, hakkede rødløg, tomater, hytteost eller feta. Og foretrækker du pandestegte pandekager, kan du også bare stege dem på panden.

8 stks.

DET SKAL DU BRUGE 250 g friske spinatblade 100 g rugmel 100 g havregryn

en kvart liter mælk 4 æg 1 tsk groft salt 1 tsk fintrevet muskatnød SÅDAN GØR DU Blend alle ingredienser til en tyk, grøn masse.

Hæld den ud i otte klatter på to bageplader med bagepapir. Fire på hver. Og fordel dejen med en ske, så pandekagerne bliver pandekagetynde. Bag en plade ad gangen ved 200 grader i 15 minutter.

Vend pandekagerne midtvejs.

TIP: Disse pandekager smager også godt kolde i madpakken.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 4 5

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

RUGSAKA Musaka er en græsk ret, der normalt laves med lam. Her er kødet udskiftet med fuldkorn; rugkerner, så retten bliver til en rugsaka.

3-4 portioner DET SKAL DU BRUGE 1 løg i tynde skiver 3 fed hvidløg i tynde skiver olivenolie til stegning 1 aubergine i ultratynde lange skiver 200 g kogte rugkerner (80 g ukogte) 1 rød peber i skiver 20 g bløde soltørrede tomater 1 dåse hakkede tomater salt, peber, oregano Til bechamelsauce 1 stor tsk smør 1 stor tsk mel halvanden dl mælk 1 æggeblomme lidt revet muskatnød 1 dl revet parmesanost

46 S U N DH E D+ N R . 0 3 3/ /2 0 2 17 0 17

SÅDAN GØR DU Steg løg og hvidløg i lidt olie på en pande. Læg aubergineskiver, løg og hvidløg, rugkerner, peberfrugt og soltørrede tomater i lag med hakkede tomater i et ovnfast fad.

Drys med salt, peber og oregano mellem lagene.

Gem et par skiver aubergine til pynt på toppen.

Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Bag op med mælk. Rør æggeblommen i den afkølede bechamelsauce sammen med lidt salt, peber, muskat og revet ost. Hæld saucen over de øvrige ingredienser i det ildfaste fad og sæt det hele i ovnen ved 200 grader i 35-40 min.

Server rugsakaen med lidt frisk, sprød spidskålsalat eller en salat af grønne bønner.

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R

RUGMARENGSLAGKAGE MED HINDBÆR-CHIACREME Alt med måde, men der skal også være plads til lidt af det søde i en sund kost. Fordelingsnøglen ”én af de sjove til fire af de grove” giver en god ernæringsmæssig sammensætning, uden at du behøver tælle kalorier, veje ingredienser eller følge opskrifter. ca. 8 portioner Til bundene: DET SKAL DU BRUGE 150 gram rugbrød i skiver. Gerne med frø og kerner.

3 æggehvider 100 gram sukker 2 tsk lakridspulver (kan udelades) SÅDAN GØR DU Rist rugbrødet let og lad det køle lidt af. Hak det meget fint i en foodprocessor eller hurtighakker. Pisk hviderne stive.

Tilsæt sukker til hviderne og pisk et par minutter, til du får en sej marengs. Vend rugbrødet i marengsen og tilsæt lakridspulver. Lav to bunde på to bageplader med bagepapir og bag bundene i ovnen ca. en time ved 110 grader.

Til hindbær-chia-cremen: DET SKAL DU BRUGE 3 æggeblommer 3 spsk sukker korn af en vaniljestang eller 2 tsk vaniljesukker halvanden dl græsk yoghurt 2 pct 200 g hindbær halvanden dl piskefløde 1 dl chiafrø friske bær til pynt SÅDAN GØR DU Pisk æggeblommer med sukker og vaniljesukker og vend massen i yoghurten. Bring hindbærrene lige til kogepunktet i en gryde, tag bærrene af varmen og mos dem. Pisk fløden til skum og bland med hindbærmosen. Rør den afkølede masse med chiafrøene, og vend det i yoghurtblandingen. Smag til med sukker, hvis du ønsker cremen mere sød.

Stil cremen i køleskabet en god times tid eller mere, til den er stivnet.

Læg de afkølede bunde sammen med hindbærcremen, pynt med friske bær og server straks.

TIP: I stedet for én stor kage kan du vælge at lave 16 bunde og 8 små kager.

Vind

!

Se h på vorda side n 74

VIND BOGEN

Opskrifterne stammer fra bogen ”Rigtig god fordøjelse. Enkle råd og opskrifter til stærk mave og mere energi,” som er skrevet af to diætister, Anne W. Ravn og Mette Borre. Her gør de op med sundhedshysteriet og stiller skarpt på det gode liv med god samvittighed, skønne smagsoplevelser og sund fornuft.

Hvis du løser denne måneds krydsord, kan du vinde et eksemplar.

S U N D H E D + N R . 3 / 2 0 17 47

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

BRUG FOR MERE RÅDGIVNING Flere end 320.000 danskere har en diabetesdiagnose, og antallet er fordoblet på ti år. Udviklingen sætter sundhedssystemet under pres og får samtidig mennesker med diabetes og deres pårørende til i stigende grad at søge hjælp hos Diabetesforeningen.

TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO CLAUS BJØRN LARSEN

Med aktuelt 87.000 medlemmer er Diabetesforeningen en af landets største patientforeninger og interesseorganisationer. Ikke på noget tidspunkt siden foreningen blev stiftet i 1941 har så mange danskere valgt at slutte op om diabetessagen.

Det er med blandede følelser, at chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen, Søren Biune, ser på den støt stigende tilslutning: ”Vi har oplevet et boom i interessen for at støtte os de seneste ti år. Jeg ville elske at kunne sige, at der ikke længere var brug for os, at antallet af mennesker med diabetes var for nedadgående, men det er der desværre intet, der tyder på. Vi oplever tværtimod en stadigt stigende efterspørgsel på vores rådgivning, kurser og støtte til et godt liv med diabetes,” siger Søren Biune.

VOKSENDE BEHOV FOR VIDEN Forskere anslår, at der vil være omkring 650.000 danskere med diabetes i 2025. Til dem har Diabetesforeningen bl.a. kurser for børnefamilier, unge og voksne, som skal lære at leve med diabetes. ”Behovet for information og netværk og erfaringsudveksling er en kerneydelse. Noget af det, vi ved, gør en kæmpe forskel for folk,” fortæller Diabetesforeningens chef for rådgivning og frivillighed, Anne Sander.

Direkte rådgivning og hjælp på telefon og mail er samtidig blevet et mere og mere efterspurgt område for Diabetes-

4 8 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

foreningen, hvis fagpersoner som sygeplejersker, diætister, jurister og socialrådgivere har telefontid og svarer på tusindvis af henvendelser hvert eneste år.

DIABETIKERE HJÆLPER HINANDEN ”Vi har en stor opgave med at hjælpe folk med at få styr på deres rettigheder, guide dem i forhold til sundhedssystemet og de kommunale forvaltninger, hvis de skal søge om støtte, for eksempel til at give et barn med diabetes en god skolestart eller en ældre, der har brug for særligt udstyr til at måle blodsukker med.

Vi oplever desværre, at det bliver mere og mere nødvendigt med vores hjælp i takt med de mange reformer og stramninger som folkeskolereformen eller ændringer af reglerne for sygedagpenge og førtidspension,” siger socialfaglig chefrådgiver Signe Hasseriis fra Diabetesforeningen.

En del formidles medlemmerne imellem via regionale netværksgrupper for unge og for børnefamilier, i de mange såkaldte motivationsgrupper for voksne med type 2-diabetes og i de lokalforeninger, som findes i næsten samtlige kommuner. Derudover kan medlemmer kontakte DiabetesLinjen og få vejledning over telefonen af en af de 13 frivillige, som selv har diabetes eller er pårørende, og derfor kender til de udfordringer, mange støder på.

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

Diabetesforeningen har mange såkaldte motivationsgrupper rundt om i landet, hvor mennesker med type 2-diabetes mødes og er sammen om at få viden om diabetes, dyrke motion og få ny inspiration til sund madlavning.

Her er det instruktører til motivationsgrupperne, der er under uddannelse i København.

Foto: Claus Bjørn Larsen.

Antallet af henvendelser til Diabetesforeningen om støtte og gode råd har været stærkt stigende de seneste år. Langt størstedelen af dem, der henvender sig, er enten diabetikere eller pårørende.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger.

Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 4 9

P SY KO LO G I

OM EKSPERTEN Annette Wernblad er uddannet Cand. Phil og Kulturmytolog.

Over 25 års undervisningserfaring i film og litteratur på Københavns Universitet og Folkeuniversitetet.

Driver annettewernblad.dk hvorfra hun udbyder kurser og foredrag om bedre filmog selvforståelse.

Forfatter til bøgerne ”Brooklyn Is Not Expanding: Woody Allen’s Comic Universe” og ”The Passion of Martin Scorsese” Foto Mew.dk

5 0 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

P SY KO LO G I

FORSTÅ DIG SELV GENNEM FILM Film kan røre os, gøre os bange, få os til at grine eller græde. Vi triumferer med helten og afskyr skurken. Vi længes efter nærheden og intimiteten, og vi føler med dem, der fejler. Fantasien tager over og spiller vores underbevidsthed et puds, men hvorfor ikke bruge filmens mange betydningslag og vores eget reaktionsmønster til at blive klogere på vores personlige styrker og svagheder? Vi har stævnet én af landets dygtigste filmanalytikere, Annette Wernblad, som vil gøre os klogere på os selv og hinanden gennem fiktionen.

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO COLOURBOX & PEXELS

Lige så længe Annette Wernblad kan huske, har hun beskæftiget sig med filmforståelse og selvforståelse.

Lærredet har altid fascineret den garvede kulturmytolog og forfatter, som med arkæologisk grundighed graver sig ned i filmens lag og lærer sine universitetsstuderende og private

film i virkeligheden er.

Som uddannet Cand. Phil er Annettes begejstring ved det filosofiske og abstrakte i filmkunsten til at tage at føle på. ”Vi ser ikke tingene, som de er. Vi ser tingene, som vi er”, siger hun og påpeger, at vi sjældent åbner os op over for film og det, de kan lære os om os selv.

MÅDEN AT SE FILM PÅ Når vi sidder i biografmørket eller foran fjernsynet og ser en film, forholder vi os ofte kun til filmens øverste og umiddelbare lag. Vi spejler det, vi ser, med vores sindstilstand lige nu og konkluderer ...Ret firkantet kan hurtigt, om filmen er god eller dårlig, baseret på det humør man også sætte mænd og den stemning vi bringer med og kvinder i bås. Mænd os ind i oplevelsen. Men for at noget brugbart ud af filmen, er til action. Kvinder er til få skal vi lære at aktivere to virkeligheder på én gang; vores egen romantik. Ofte drages vi af virkelighed og filmens virkelighed. de genrer, som vi savner i vores Ellers bliver vores holdning til filmen en subjektiv reaktion og eget liv.... ikke en reel afspejling af filmen, som vi kan lære noget af, hvis vi åbner os over for det, vi kursister at blive klogere på sig præsenteres for. selv og hinanden.

Ofte har du en klar holdning til det persongalleri, du ”Filmen taler til vores ubevidste, men jo bedre vi lærer præsenteres for. Eller de typer, som spiller hovedrollerne. at forstå filmen bevidst, desto bedre kan vi aktivt bruge Måske elsker du par tout alle film med Robert De Niro og den til at få mere ud af den tid, vi har på jorden”, siger går en stor bue uden om Jennifer Lawrence eller Nikolaj Annette Wernblad om det psykologiske spejl, hun mener

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

51

P SY KO LO G I

...Vi spejler det, vi ser, med vores sindstilstand lige nu og konkluderer hurtigt, om filmen er god eller dårlig...

ØVELSE TIL BEDRE FILMOG SELVFORSTÅELSE • Vælg én af dine yndlingsfilm.

• Hvilken figur i filmen beundrer du mest?

Lie Kaas. Eller også skal du helst se heltefilm eller romantiske komedier. Og det er der en grund til.

Annette Wernblad mener, at vi får meget mere nytte af film, hvis vi først laver vores skyggearbejde. For der er en grund til, at du reagerer kraftigt på en person eller en type. Det er ofte en refleksion på noget i dig selv, som du synes er uacceptabelt eller mindre godt. ”Derfor reagerer du kraftigt på personer, som legemliggør den side af dig selv, som enten er undertrykt eller som du ikke er stolt af”, siger hun.

Annette opererer med udtrykket: ”Hvis du ikke løber med ulven, så løber ulven med dig”. Sagt med andre ord - hvis du ikke indser, at du har de sider i dig selv, så vil de sider komme frem på tidspunkter, hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt at mærke efter, hvad det er for nogle knapper, filmens karakterer trykker på i dig, for simpelthen at blive klogere på dine egne personlighedstræk og bruge dem konstruktivt.

GENRER OG SYMBOLIK Børn er nogle af de dygtigste til at aflæse symbolik i film.

Deres umiddelbarhed er en gave, og det er først i skolealderen, de lærer at lukke for kanalerne ind til fantasien, så de kan høre efter i timen. ”Tag for eksempel Disney-filmen Frozen,” siger Annette, ”og spørg så dit barn, om det bedst kan lide Elsa eller Anna. Du kan aflæse meget om dit barn, ud fra hvem han eller hun bedst kan lide, og som voksen kan man også få enormt meget ud af at se Frozen, for det vil tit være den af de to typer, du har brug for at få mere af ind i dit liv”, siger Annette Wernblad.

Ret firkantet kan man også sætte mænd og kvinder i bås.

Mænd er til action. Kvinder er til romantik. Ofte drages vi af de genrer, som vi savner i vores eget liv. Måske har vi brug for mere romantik, men får ikke nok af den i en hverdag med arbejde, børn og praktik. Mænd savner måske at bruge sig selv mere fysisk, når de sidder foran computerskærmen på kontoret hele dagen. På den måde bruger vi filmens verden som et quick fix, men den giver i virkeligheden et praj om, at vi skal forsøge at opfylde de behov til daglig.

Gyserfilm og splatterfilm kan også have en forløsende

5 2 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

• Hvilke tre karaktertræk beundrer du ved personen?

• Minder personen om dig selv?

• Hvilken figur afskyr du i filmen?

• Hvilke tre karaktertræk beundrer du ved personen?

• Minder personen om dig selv?

Kig godt på de positive karaktertræk, du har skrevet ned. De karaktertræk, som du beundrer ved filmens figur, kan du med fordel prøve at gøre mere plads til hos dig selv. Det er karaktertræk, som du genkender i dig selv, men som du bedst kan se i andre.

Kig godt på de negative karaktertræk, du har skrevet ned. De karaktertræk, som du afskyr ved filmens figur, har du måske svært ved at indrømme, at du selv besidder. De kan gøre dig irriteret eller rasende, når du møder dem hos andre, men mærk efter hvornår de optræder i dig selv, så du lærer at tage kontrollen over dem.

Forenklet version af Annette Wernblads toolkit, som kan downloades på annettewernblad.dk

effekt. I den genrer prikker vi til vores egen dødelighed, og vi mærker blodet strømme, når vi får et chok. Og hvis vi forholder os til, at genren er et ritualiseret og struktureret univers, som giver os lov til at svælge i vores mørke sider, og prøver vi at skelne den ydre verden fra filmens verden, kan vi motionere de sider, så vi ikke gør andre fortræd. ”Og når vi synes, det bliver for uhyggeligt, skal vi minde os selv om, at gys er en menneskabt struktur, som giver os mulighed for at spejle forskellige sider i os selv”, siger Annette Wernblad.

SUNDT & GODT

NY TURISME

Flere og flere turister ønsker at opleve steder, hvor naturen og ressourcerne udnyttes på en bæredygtig måde. Det kan f.eks. være spisesteder, der primært bruger lokale råvarer. De næste tre år vil Institut for Geovidenskab, Naturforvaltning, Københavns og Roskilde Universiteter og arkitektvirksomheden Norrøn udvikle en model for økoturisme i bynære områder. Det drejer sig bl.a. om Naturpark Amager. Målet med projektet er en ’værktøjskasse’, som turistvirksomheder og planlæggere kan bruge til at etablere et nyt slags turisttilbud. Den skal både kunne bruges i lille og stor skala i alle slags naturområder.

Kilde. Københavns Universitet, KU.

STYRK ØKOLOGIEN

Forskere anbefaler brug af økologisk landbrugspraksis af hensyn til menneskers sundhed. Eksperterne fra Syddansk Universitet, SDU, opremser flere fordele ved de metoder, der anvendes i økologisk landbrug, som gavner folkesundheden. Det drejer sig bl.a. om de forebyggende metoder til at beskytte planterne og begrænse pesticidanvendelse i økologisk landbrug. Samtidig giver det en nedsat risiko for udvikling af antibiotika-resistente bakterier, som er en trussel mod folkesundheden. De danske forskere anbefaler Europa-Parlamentet at prioritere økologiske produktionsmetoder og brugen af disse i konventionelt landbrug. Denne anbefaling fremgår af rapporten “Menneskelige sundhedsmæssige konsekvenser af økologiske fødevarer og økologisk landbrug” (“Human health implications of organic food and organic agriculture”). Rapporten er tilgængelig på: www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/ STUD/2016/581922/EPRS_STU (2016)581922_EN.pdf Kilde: Syddansk Universitet, SDU.

By Asier_relampagoestudio - Freepik.com

FOKUS PÅ SUNDHED

Et nyt studie, som Sundhedsstyrelsen har fået udarbejdet af Aarhus Universitet, viser, at især sociale aktiviteter kan få ældre til at trives bedre.

Undersøgelsen viser, at hver ottende over 74 år har en dårlig mental sundhed. Hvis trivslen skal forbedres, skal der være et klart fokus på det sociale element i de aktiviteter, man tilbyder. Det er en af konklusionerne i et nyt litteraturstudie, som Aarhus Universitet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Ud over at livskvaliteten er bedre hos ældre, der trives, kan en god mental sundhed også være med til at beskytte mod fysisk og psykisk sygdom. Derfor er der behov for at sætte fokus på ældre borgeres trivsel. Ni procent af de ældre over 74 år angiver, at de ofte er uønsket alene.

Andelen af uønskede alene er større end i alle de andre aldersgrupper. 12 procent af ældre over 74 år har dårlig mental sundhed. Blandt ældre mennesker, der modtager personlig pleje, føler 25 procent sig ofte eller en gang i mellem alene blandt andre, mens 50 procent ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 5 3

F AVNE EL B Ø SE LA RD

STYRKETRÆNING TIL DE SMÅ GRÅ Øvelserne her kan hjælpe dig til en bedre koncentration og hukommelse, og så virker de afstressende. Lav øvelserne så tit du ønsker, men gerne en gang dagligt. Hold øje med din udvikling.

Mærker du en større ro i pressede situationer, en større koncentration når, du skal fokusere, og husker du bedre de små ting?

TEKST TINA NIELSSON ILLUSTRATIONER JOHN EHBRECHT

54 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

ØVELSER

SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .0033/ /220017 17 5555

ØVELSER

ENERGIBOOSTER

Stå op og lad to fingre massere let fordybningen over overlæben med roterende bevægelse, mens den anden hånd holdes på halebenet. Rygsøjlens to yderpunkter. Gennem dybe indåndinger gennem næsen og udåndinger via munden, skubbes dit energiflow op langs rygsøjlen.

Skift hånd efter 20 til 30 sekunder.

OBS: Gnid ikke for hurtigt eller for heftigt!

1

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Samarbejdet mellem den forreste og bagerste hjernehalvdel og koncentrationen omkring en opgave

2

Dette øvelsespas er tilrettelagt af personlig træner, coach, tidl. håndboldspiler og iværksætter af SimpelFitness.com, Tina Nielsson, der har specialiseret sig i børn og voksne med forskellige mentale udfordringer. Fra hjerneskade og bogstavdiagnoser til stressrelateret sygdom.

Træningen er tilrettelagt, så deltagerne gennem aktiv bevægelse får trænet alle sanser. I træningen oplever deltagerne konstante succesoplevelser, hvilket både medvirker til at styrke hjernen og selvtilliden.

KLOGE-BRILLER

En arm strækkes lige frem med tommelfingeren pegende opad, således at tommelfingeren er på højde med næsen. Brilleglas (liggende ottetaller) tegnes med tommelfingeren.

Du skal følge fingeren med øjnene og sørge for at holde dit hoved stille. Bevægelsen skal være flydende og uden afbrydelser. Hver arm tegner tre sæt brilleglas.

Vigtigt: Lad arme og overkrop slappe helt af imens. Udfør ikke øvelsen for hurtigt.

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Samarbejdet mellem venstre og højre hjernehalvdel (via registreringen med øjnene).

5 6 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

ØVELSER

STÅENDE ØRE- OG NÆSE-KOORDINATION

Rør din ene øreflip med modsatte hånd, samtidig rører du din næsetip med den anden hånd. Skift hele tiden side. Hold øvelsen kørende i min.

60 sek.

3

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Samarbejdet mellem den venstre og højre hjernehalvdel, via bevægelsen over kroppens midterlinje.

HUKOMMELSES-KNAPPER

Stå eller sid med lukkede øjne og placer hænderne på panden, således at fingerspidserne lige præcis ikke rører hinanden. Vigtigt: Ikke trykke.

Lad energien flyde frit.

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Langtidshukommelsen og overvindelse af hukommelsesblokader.

5

4

STÅENDE CENTRERING

Venstre ben krydses foran det højre. De udstrakte arme krydses således, at den venstre ligger over den højre, og håndfladerne flettes ind i hinanden. De foldede hænder føres op til brystet mod hagen. Med lukkede øjne fordeles kropsvægten så vidt muligt lige mellem begge ben uden at vælte. Skift efter 30 sekunder.

Hvis balancen svigter, kan du åbne dine øjne. Når du har opnået at kunne stå med lukkede øjne uden at miste balancen, kan du udfordre dig selv ved at svinge fra side til side eller rundt.

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Kobling af alle hjernedimensioner gennem centrering. Forhøjet opmærksomhed.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 5 7

N AT U R E N K A L D E R I M A R T S

FORÅR I LUFTEN Marts er den første forårsmåned, hvor naturen atter vågner for alvor. Fugle på træk vender hjem fra varmere himmelstrøg, planter spirer og der kommer liv i fiskene i søen.

Her får du tre forslag til forårsaktiviteter i det fri for hele familien.

TEKST & FOTO NATURVEJLEDER THOMAS NIELSEN

Den nemme:

FRA FRØ TIL FLORA

Det er selve livet, der opstår helt tæt på, når du udfører et spiringsforsøg i vindueskarmen. Her kan du lave din egen karse til at komme på æggemaden til påske. Du skal bruge karsefrø, sollys, varme, vand og din mors vatrodeller eller køkkenrulle samt en vandtæt bakke.

1. Køb en pose karsefrø der hvor du handler eller på nettet.

2. Find en vandtæt bakke eller skål, læg lidt vat eller køkkenrulle i bunden, fugt det hele med vand indtil det er godt fugtigt.

3. Så dine karsefrø tæt så de dækker hele underlaget.

4. Placer din mini-karsemark i en lys og varm vindueskarm, hold altid vat og papir fugtigt, brug gerne en vand forstøver ca. en gang dagligt. Efter otte dage er du klar til høst.

Den virkelig naturnørdede

UD MED MEDESTANGEN I marts kommer der mere liv i to fiskearter nemlig skaller og aborrer. De er begge ret almindelige i søer overalt i landet og lader sig overliste af den gamle og primitive fiskemetode, at ”mede”.

Du kan lave din egen medestang for 25 kr. og opleve dit første eventyr som lystfisker uden linekludder og dyre investeringer.

1. Find en to-tre meter lang hasselkæp, eller pilestok, hvis den er to-tre cm i diameter i den tykke ende (ved håndtaget) og en halv til en hel cm i spidsen, ligger den perfekt i hånden.

2. Bind to meter nylonline fast i toppen af den tynde ende.

3. Lav et flåd, der ”flyder” og indikerer bid ved at bevæge sig eller gå under, når fisken hugger. Du skal bruge en korkprop fra en vinflaske.

4. Bor et hul der passer med en ca. ti cm lang pind, du har snittet til, så den kan gå igennem med en tredjedel i toppen, mens to tredjedele stikker ud af bunden. Find noget hegnstråd eller anden ståltråd, der skal vikles om pindens nederste del. Det danner et vægtlod, der får dit flåd til at stå oprejst i vandet. Prøv dig frem i en balje med vand, hvor mange beviklinger der skal til for at finde balancen. Ved den sidste bevikling skabes et øje, linen kan føres igennem.

5 8 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

5. Bind dit flåd på linen gennem øjet og fastgør med en enkelt knude, så der er ca. 20 cm line under flåddet.

6. Bind en lille krog fast for enden.

Nu mangler du bare madding. Dåsemajs fra dit supermarked er glimrende til skaller, sammen med melklister der blot er mel og vand, der æltes til en dej. Men er det aborre det gælder, skal der regnorm på krogen. Prøv lidt af hvert og se, hvad der sker.

N AT U R E N K A L D E R I M A R T S Den nysgerrige:

MED NÆSEN I SKY

Ekspeditionen går ud på at finde tre arter fugle, der nemt lader sig se i marts.

Rygsækken pakkes med lidt varmt at drikke i termoen, en tæpperest at sidde på, en kikkert og en god fugleguide eller app på mobilen, så du kan kende de tre fugle, du skal kigge efter.

Vi skal have spottet en sangfugl med en smuk stemme, en gås med god appetit og en skrigende rovfugl. Vi skal nemlig prøve at registrere sanglærken, grågåsen og musvågen.

Grågåsen overvintrer faktisk i Danmark, men mange kommer retur i marts fra Holland og Spanien, hvor de i store flokke kan findes på marker, der er sået til i efteråret, og nu er et kæmpe spisekammer. Du kan spotte dem på jorden, hvor de nu er begyndt at gå parvis to og to.

Og tjekke efter her: www.naturguide.dk/graagaasen-den-eneste-ene © Linda Hartley (flickr)

Musvågen trækker tidligt i marts, det er en højdeflyver, der ofte kan ses, som en svævende fugl med brede vinger på 100-130 cm. Den er brun med hvide tegninger. Den udstøder ofte et jamrende kald, der kan høres langt omkring. Se mere om den her www.luontoportti.com/suomi/da/linnut/ musvage Størst succes får du nok på en mark, men en eng eller bare et større grønt område der hvor du bor, kan også bruges. Sæt dig et sted med gode oversigtsforhold og kig og lyt gerne en halv time ad gangen. Hvis der ikke er fugle i luften eller på jorden, er det en god ide at flytte sig med jævne mellemrum.

Sanglærken kan du ofte se stå stille i luften, mens den synger 10-18 meter over en mark eller eng.

Du kan også se og høre den her www.naturguide. dk/jeg-ved-en-laerkerede

©postmanpetecoluk (flickr)

©carnagevisors (flickr)

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 5 9

FA M I L I E B R E V KA S S E N

Created by Alekksall - Freepik.com

ALENE BAG SKÆRMEN ”Kære Inge, jeg er meget bekymret for min søn på 12 år. Han bruger rigtig meget tid på sit værelse, hvor han sidder med sin computer. Han er næsten aldrig sammen med nogen efter skole, ikke engang os herhjemme. Jeg kan huske, at jeg altid var sammen med mine venner efter skole og er bange for, at han bliver ensom og står uden for fællesskabet, når han bruger al sin tid på værelset. Han går til badminton en gang om ugen, men ud over det har han faktisk ingen interesser. Han siger bare ”fint”, når jeg spørger ham, hvordan det går i skolen og med vennerne. Men hvordan kan jeg være sikker på, at han er ok? Og er der en risiko ved al den skærmtid?

KH Bettina

study” viser også, at kun mellem syv og tretten pct af de danske 15-årige er fysisk sammen med venner efter skole.

Samværet med jævnaldrende online har dermed overtaget meget af det fysiske samvær.

Vi kender endnu ikke til fulde følgerne af et liv præget af overdreven brug af skærm og manglende fysisk samvær med andre. Men forskning giver os et praj om mulige konsekvenser. Der menes at være en mulig negativ sammenhæng mellem unges trivsel og skærmtid. Det stillesiddende skærmliv er næppe godt for den fysiske sundhed, ligesom de sociale kompetencer ikke trænes i samme omfang. Computerspil fører til ”instant gratification”, altså en øjeblikkelige tilfredsstillelse, der frigør dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof i hjernen, der bl.a. forbindes med motivation og velvære, og det virker forstærkende på vanedannende aktiviteter, som fx spil. Andre aktiviteter, som fx det faglige arbejde i skolen opleves som ”kedelige” sammenlignet med denne hurtige tilfredsstillelse.

Teknologien fylder mere end nogensinde før. Børn og unge kan i dag være sammen online både dag og nat. Det digitale liv er for mange unge mindst ligeså vigtigt som livet offline. De unge er dermed ikke nødvendigvis alene ved skærmen, om end online-samvær ikke kan sidestilles med fysisk samvær. Vi har med en ny ungdomskultur at gøre, og her gælder det om at finde en balance. Det kan for de unge være svært at nå frem til på egen hånd. Her må vi voksne hjælpe.

Et godt sted at begynde er at tage en snak med din søn om de risici, der er forbundet med for meget skærmtid.

Ofte kender de unge ikke konsekvenserne og mangler viden om emnet. Lav sammen nogle regler for, hvor lang tid der bruges hver dag foran skærmen, og hjælp ham med at sætte gang i andre aktiviteter: En biograftur med en ven, en brætspilsaften med venner, fælles madlavning m.m. Det er vigtigt at kommunikationen ikke bliver præget af bebrejdelser, og at drivkraften bag det er ønsket om at ville tilbringe mere tid sammen. Udvis også gerne interesse i hans online liv og for det, der optager ham. På den måde undgår du, at den nedsatte spilletid opfattes som en straf.

Kære Bettina, Bekymrede forældre stiller mig dette spørgsmål næsten dagligt, så din problemstilling er velkendt for mange familier.

Danske børn har Europarekord i tid tilbragt foran computeren og tv’et. Især de 11-13-årige drenge trækker snittet op.

WHO-rapporten ”Health behaviour in School-aged children

GUIDE TIL BØRNS SKÆRMBRUG

Selvom det er vanskeligt at give en enkelt anbefaling om børns tidsforbrug foran skærmen, findes der guidelines; vær opmærksom på, at med skærmtid menes både TV, computerspil/internet, smartphone, tablets m.m.

5 ALTERNATIVER TIL “HVORDAN ER DET GÅET I SKOLEN?”

Hvis du ønsker et større indblik i dit barns skoleliv og et andet svar end “Fint”, når du spørger ind til det, så kan du bruge disse alternative spørgsmål: Fortæl mig en ting du har lært i skolen idag Hvis jeg spurgte din lærer, hvad ville han/hun kunne fortælle mig om dig og din dag?

Hvad er det bedste der er sket i skolen idag?

Hvornår var det mest interessant i skolen idag? Og mest kedeligt?

Hvis du imorgen måtte være læreren, hvad ville du så gøre for at lære de andre noget på en god måde?

Find listen med 30 gode alternative spørgsmål på www.herocoaching.dk

6 0 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

1. Hav et bevidst forhold til dit barns søvn. Afslut skærmtid 30-60 minutter før sengetid da kroppens adrenalinniveau har brug for at sænkes inden barnet sover.

2. Hold pauser i skærmtiden. I stedet for en time uafbrudt foran skærmen, så indlæg en pause på 10-15 minutter med frisk luft eller anden aktivitet.

3. Inddrag børnene i aftalerne om skærmbrug. Det er lettere at slukke for skærmen, når I på forhånd sammen har aftalt 30 minutter, end når du siger: ”Sluk nu” midt i et spændende spil.

4. Lad ikke skærmen være ”barnepige”, selvom det kan være fristende. Vær bevidst om skærmtiden, det gør det lettere at styre for alle.

FA M I L I E B R E V KA S S E N

AFSLØRER SKÆRMTID

ANBEFALINGER Småbørn 0 -3 år: Bør ikke se TV alene, da de ikke kan bearbejde det, de ser, uden en voksen at tale med.

Tiden foran skærmen bør begrænses til max 35 minutter for en treårig i hverdagen (f.eks. børne-tv og evt. lidt tablet) og lidt mere i weekenderne/ferien.

Kære Jette, Det kan være svært at fastsætte et nøjagtigt timeantal, da vi mennesker jo har forskellige vaner og behov. Som tommelfingerregel mener jeg, at tiden brugt på skærm, ikke bør overstige den tid vi bruger på fysisk samvær, ikke medtalt tvungen samvær som timerne i skolen m.m. Det vil sige, at hvis vi bruger en time på at spise et måltid, mens vi taler sammen, så er det fint at bruge en time online efterfølgende. Hvis din datter har brugt to timer i håndboldhallen, så er en times online samvær bagefter okay. Det kan også være en god ide at klarlægge, præcis hvor meget tid der bruges på fx mobiltelefonen med diverse apps. Til dette kan du hente appen Quality time (til Google play) og Moment (til iPhone). De fleste unge er chokerede over hvor mange gange, de faktisk tjekker deres telefon, hvor mange timer de bruger online i procent i forhold til deres vågne liv! Du kan læse mere om det på www.spine. dk – her har Thomas Pape, stressrådgiver og indehaver af Spine, stressklinik for studerende, skrevet en artikel om emnet.

Børn 4-7 år: Forældrene bør være tilgængelige, når børn i denne aldersgruppe ser TV. Lad dem ikke se fx voldsscener eller andet, der ikke er specifikt lavet til aldersgruppen. Indfør evt. en skærmfri dag om ugen.

Det er i denne aldersgruppe, at de stillesiddende vaner etableres. I denne alder udsættes børn for mange digitale fristelser, hvilket gør klare og tydelige voksenpersoner endnu vigtigere, både i ”samspil” og ”modspil”.

Tiden foran skærmen bør begrænses til børne-tv og lidt pc-aktiviteter, maks. 45-60 min og lidt mere i weekenderne/ferien.

Created by Alekksall - Freepik.com

”Kære Inge, hvad er et passende antal timer foran skærmen for min 14-årige datter? Som det er nu, synes jeg, hun sidder med hovedet i skærmen hele dagen lang!”

VH Jette Madsen

@

Børn 8 – 12 år: Børnene begynder ofte at arbejde med computer som en del af skolearbejdet, og deres digitale verden udvider sig yderligere. De voksnes opgave er at lære barnet god medieadfærd fra begyndelsen.

Begræns den indlæringsorienterede tid til ca. en time samt en time til den mere underholdnings-/legeprægede tid på enten computer, tablet eller mobiltelefon.

Unge 13 – 15 år: Børn i denne aldersgruppe har i dag en udpræget digital livsstil, som ofte tager overhånd og forstyrrer balancen mellem fysisk aktivitet og den stillesiddende livsstil. På trods af at denne aldersgruppe er hjemmevante på de sociale medier, er de samtidig meget sårbare over for udnyttelse og det negative digitale liv.

Forældrene har ansvar for at sikre, at barnet ikke bliver udsat for fare og for at være opmærksomme på tegn på netafhængighed, så de kan være med til at skabe balance.

Der skal være plads til ca. 90 minutters underholdningstid og 90 minutter til indlæring (tilpasset klassetrin og behov).

Det er tilrådeligt, at man som forældre er med på sidelinjen og viser interesse, når de unge færdes i det virtuelle rum.

Kilder: Elisabeth Staksrud, medieforsker, Børnepsykolog Willy-Tore Mørch, Rune Johan Krumsvik, professor i pædagogik ved Universitetet i Bergen.

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20 årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser.

Hun er mor til Molly på 8 år og Samuel på 13 år, og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

61

FA M I L I E R Å D G I V E R E N

Læs mere om gSmilla Lyn bog gaards nye rke ”Dit viljestæ en. gsid bo å p ” rn ba

VEJEN TIL VÅBENHVILE I KRIGEN MED DIT VILJESTÆRKE BARN Måske oplever du dagligt kampe, og måske føles livet i familien mere som en krigszone end et frirum til afslapning og oplevelser. Men dit viljestærke barn skal ikke overvindes. Det skal rummes.

TEKST FAMILIEVEJLEDER SMILLA LYNGGAARD FOTO COLOURBOX

Et viljestærkt barn, er et barn, der går rigtig langt for det, der føles vigtigt, og som gør det med en beslutsomhed, der overgår de fleste forældres. Barnet kan holde fast ved sin beslutning meget længere end forældrene.

Livet med et viljestærkt barn kan føles udfordrende, fordi barnet stiller spørgsmålstegn ved regler og gerne vil ændre og være med til at bestemme over livet i familien. Alle beslutninger bliver vendt og drejet.

Men det er faktisk muligt at få et viljestærkt barn til at droppe krigen med sine omgivelser.

Metoden tager udgangspunkt i medbestemmelse og indflydelse. Jo mere dit barn føler, at det har indflydelse på eget liv, des mere vil krigeren falde til ro. Forældrestyrede regler og rammer er der stadig brug for. Men barnet får mulighed for at være med til at definere, hvad der skal

6 2 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

ind i rammen. Det betyder også, at du skal vælge dine ”kampe” med omhu. Gå kun ind i en diskussion med dit barn, hvis det er vigtigt for dig. Lad barnet have oplevelsen af at få indflydelse, der hvor det er vigtigt for barnet, og der hvor det er muligt i jeres familie.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Smilla Lynggaard er familievejleder på Frederiksberg, uddannet pædagog, relationscoach inden for konflikthåndtering samt oplært hos forfatter og familieterapeut Jesper Juul. Hendes populære blog om børneopdragelse og familieliv finder du på smillalynggaard.dk/blog.

A DV E RTO R I A L

DESTINATION: ET LIV UDEN BLODPROPPER

80% af alle blodpropper kan undgås, hvis man forebygger i tide. Derfor tager en gruppe buschauffører nu kampen op mod fysisk inaktivitet, usunde kostvaner og skæve arbejdstider på vejen mod på et sundere liv.

TEKST PERNILLE BRUGGELING, CARDIOLAB FOTO CARDIOLAB Over 466.000 danskere har en hjerte-kar-sygdom. Samtidigt er åreforkalkning i hjertet den enkeltsygdom flest danskere dør af.

Heldigvis kan mange tilfælde forebygges. Opdager man risikoen for blodpropper som følge af åreforkalkning i tide, kan man sætte ind ift. kost- og motion og eventuel medicinsk behandling.

Chaufførerne er i risikozonen. Deres job er præget af mange stillesiddende timer, korte spisepauser og skæve arbejdstider. Busselskabet Lokalbus vil gøre op med den usunde levevis. Derfor har de startet projekt “Sund Lokalbus” i januar 2017. Alle 280 ansatte er blevet tilbudt et sundhedstjek. Sund Lokalbus er kommet godt fra start, og flere chauffører melder allerede en måned efter om ændrede kostvaner og vægttab.

Ultralyd giver syn for sagen Sund Lokalbus gennemføres i samarbejde med speciallægeklinikken CardioLab. Direktør i Lokalbus John Vestergård ser god grund til at investere i medarbejdernes helbred: “Det betyder meget for mig, at mine medarbejdere har det godt. Desuden har buschaufføren ansvar for, at passagererne kommer sikkert frem. Så skal helbredet være i orden”. Forud for de individuelle sundhedstjek har de ansatte deltaget i workshops om hjerte-kar-sygdomme, åreforkalkning og sundhedstjekkets ultralydsskanning. På skanningen kan man se, om der er åreforkalkning og dermed risiko for blodpropper.

Ses aflejringer i halspulsåren, er der risiko for samme tilstand i de øvrige blodårer f.eks. omkring hjertet. Skanningen har også stor betydning for behandlingen. Overlæge i CardioLab Marie-Louise Grønholdt påpeger at: “nøjagtig diagnostik af åreforkalkning giver bedre mulighed for at tilpasse den enkeltes behandling. I stedet for at basere behandlingen udelukkende på risikofaktorer såsom livsstil, arv og kolesteroltal, får man med ultralydsskanningen et præcist billede af, hvordan patientens årer ser ud. I praksis betyder det, at lægen kan intensivere behandlingen hos nogle patienter og ”neddrosle” eller måske helt ophøre behandling hos andre”.

Arbejdspladsen som sundhedshus Sundhedstjekket blev afholdt i Lokalbus’ egne lokaler. Ifølge Marie-Louise Grønholdt har det stor effekt, at undersøgelsen finder sted på arbejdspladsen: “Mange danskere kommer ikke afsted til egen læge, selvom de er i risikozonen for blodpropper. Med en forebyggende undersøgelse på arbejdspladsen, får vi mulighed for at hjælpe de personer, der ellers ikke var gået til lægen.” Undersøgelsen består af målinger af f.eks. vægt og blodtryk, en blodprøve for kolesteroltal og blodsukker samt ultralydsskanning. Der følges op med midtvejskonsultation og et afsluttende sundhedstjek. CardioLab har etableret en lukket Facebook-gruppe, hvor chaufførerne deler erfaringer, opskrifter og succeshistorier. Gruppen er bindeled mellem Lokalbus og CardioLab, så chaufførerne løbende kan få hjælp og input i hverdagen. Tiden vil vise, om Lokalbus kan holde fast i de nye vaner - det tegner positivt.

OM EKSPERTEN

Overlæge i CardioLab og klinisk lektor ved AAU Marie-Louise Grønholdt er speciallæge i karkirurgi og har en Ph.d. og doktordisputats i medicin.

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks.

Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages.

Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Hvorfor Floradix® Kräuterblut®?

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger!

Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

H O S TA N D L Æ G E N

MÆLK KAN MÅSKE FOREBYGGE CARIES Mælk og andre mejeriprodukter kan muligvis være med til at forebygge en af de mest udbredte tandsygdomme; caries.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK

De fleste ved, at calcium fra blandt andet mælk gavner børns tænder, mens de dannes, og det er en af grundene til, at man anbefaler børn at drikke mælk. Nu er der noget, der tyder på, at mælk også kan beskytte tænderne mod caries. Et studie blandt 9-årige og 15-årige danske børn og unge viser, at en større del af de børn og unge, der indtog meget mælk og andre mejeriprodukter, var cariesfrie, sammenlignet med dem, der havde et lavt indtag af mælk og andre mejeriprodukter.

LANGTIDSEFFEKTER ”Nyere undersøgelser peger på, at mælk og andre mejeriprodukter har nogle særlige egenskaber, som kan have en gavnlig effekt på caries. Men dette er, så vidt vi ved, det første studie, som viser denne sammenhæng over tid, fordi man har fulgt børnene i flere år,” fortæller Susanne Lempert, som er ledende tandlæge ved tandplejeruddannelsen på Københavns Universitet, og som står bag studiet..

Forskerne bag undersøgelsen brugte dels tal fra den danske del af en europæisk undersøgelse, hvor man har spurgt til børn og unges kostvaner og dels de såkaldte SCOR-tal, der viser, hvor meget caries danske børn og unge har.

BRUG FOR FLERE UNDERSØGELSER Ifølge Susanne Lempert kan forskerne på baggrund af studiets resultater ikke fastslå, at mælk og andre mejeriprodukter beskytter mod caries, da forskellene var små. Men studiet giver et fingerpeg om, at mælk og andre mejeriprodukter kan spille en rolle i forhold til at forebygge caries. ”Vi ved reelt ikke, om resultaterne kun skyldes mælkens beskyttende egenskaber, eller om de også er et udtryk for, at de børn og unge, der drikker meget mælk og spiser mange mejeriprodukter, har en bedre mundhygiejne,” siger Berit Heitmann, professor og forskningsleder på Bispebjerg og Frederiksberg hospital, som også står bag det danske studie.

Hun håber derfor, at studiet giver anledning til flere undersøgelser på området.

FØLG DE GENERELLE KOSTRÅD Det kan dog være usundt at få for meget fedt fra mælk og andre mejeriprodukter, peger de begge på. ”Så følg de generelle kostråd og pas på sukkeret, for sukker er den primære årsag til caries,” lyder anbefalingen fra både Berit Heitmann og Susanne Lempert.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om

tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tand­laegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 6 5

ANNONCE

ANNONCE

Jeg slap af med min oppustede mave Nej, Daniella er ikke gravid, selvom det måske nok kunne se sådan ud på billedet på telefonen. Hun blev til gengæld så oppustet hver dag, at hun kom til at se gravid ud i løbet af dagen. Hun fandt en løsning med produktet Macoform.

Daniella på 20 år er født i England og flyttede til Århus som 4-årig. Her har hun boet lige siden. Hun arbejder i erhvervsafdelingen i Danske Bank, og er lige påbegyndt en videregående uddannelse til management økonom.

Blev oppustet i løbet af dagen Daniella har haft problemer med, at hendes mave blev oppustet i løbet af dagene.

– Det startede sidst på sommeren 2016, og jeg forstår stadig ikke hvorfor, siger Daniella.

jeg bestilt produktet. Efter kun ganske få dage kunne jeg både se og mærke en tydelig forskel. Nu tager jeg 1 tablet hver dag, cirka en time før mit aftensmåltid – det virker bare. Jeg nyder, at jeg kan tage ud med veninderne og min dejlige kæreste, og i dag er det absolut ikke mig, der tager først hjem. Så tak for Macoform, siger Daniella med et smil.

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

Maveproblemer begrænsede livet – Jeg begyndte at lade være med at gå ud med veninderne, fordi jeg vidste, at jeg nok ville få problemer med maven. Det er lidt besværligt at skulle knappe bukserne op under bordet, når man er ude, siger Daniella med et grin.

– Når jeg endelig tog med ud, måtte jeg tit tage hjem, inden aftenen rigtigt var begyndt pga. min oppustede mave. Der hjemme måtte jeg altid en tur på sofaen efter et måltid, igen med bukserne knappet op. Det var ikke længere en nydelse at spise. Jeg vidste jo, hvordan det ville ende. Alt i alt var det bare en træls tid.

Bedring efter få dage Daniellas mor, der bor i København, var bekymret for datteren.

Daniella sendte hende jævnligt billeder, så hun kunne følge med.

– Min mor sagde til mig, at jeg jo nærmest så gravid ud, beretter Daniella.

– Det var min mor, der så annoncen for Macoform i en avis, og efter et opkald fra hende, fik

Daniellas mave blev hver dag meget oppustet. Når hun sendte billeder af maven til sin mor, så hun nærmest gravid ud på billederne.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

Daniella har nu en sund mave i balance, der ikke bliver oppustet i løbet af dagen.

Prøv Macoform til halv pris

Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.

SUNDHEDSPLEJERSKEN

BØRNEHAVEBARNETS UMODNE SEKSUALITET

”Hun klør sig meget i skridtet, er det onani?” spørger en mormor til en fireårig pige på sundhedsplejersken.dk. Hun vil gerne vide, hvordan familien griber det an.

TEKST VIBEKE SAMBERG. SUNDHEDSPLEJERSKE CAND. SCIENT. SOC. FOTO PIXABAY

Det er en helt naturlig ting, at børn på et tidspunkt i 3-6-års alderen finder velbehag ved at klø sig ved kønsdelene. Men oplever du, at dit barn konstant klør sig, så tjek lige at hun ikke har udslæt.

Den voldsomme kløe kan skyldes, at

VIDSTE DU...

Både drenge og piger har en medfødt evne til at få orgasme.

Det skønnes, at 5 til 10 pct af børn i en børnehave kan stimulere sig selv til en orgasme.

KILDER:

Anna Louise Stevnhøj og Mini Strange: Børn og seksualitet.

Hans Retizels forlag 2016.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel er lavet i samarbejde med sundhedsplejersken.dk, hvor du kan læse mere om forældrerollen og det lille barns udvikling.

dit barn har fået en svampeinfektion. Har hun det, så vil huden være rød og irriteret. Og så skal hun behandles med et svampemiddel. Din læge kan hjælpe dig med at afgøre, om det er svamp og kan samtidig ordinere den rette behandling.

LILLE FORSKER Men langt de fleste gange børn klør sig i skridtet, så skyldes det, at de stimulerer sig selv til velvære. Det er en naturlig del af deres udvikling, at de på forskellig måde udforsker deres krop.

Det er i den samme alder, at de bliver opmærksomme på, at der er forskel på, hvordan drenge og piger ser ud. De undersøger deres egen tissemand/tissekone og er nysgerrigt interesseret i, hvordan andres ser ud. Der er tale om en meget objektiv nysgerrighed, der intet har til fælles med den voksnes seksuelle nysgerrighed. For børnene drejer udforskningen sig om udseendet, hvordan organerne virker, osv. De er kort sagt ude på at blive klogere på kroppen og dens mange funktioner.

Nogle forældre oplever, at deres barn sidder og rokker frem og tilbage hen over sofaens armlæn eller ligger på gulvet med en bamse mellem benene, alt imens de laver samlejelignende bevægelser. Barnet kan få et lidt fjernt og indadvendt udtryk i

ansigtet, og nogle børn bliver helt svedige af anstrengelserne.

OK, MEN PRIVAT SAG Som forældre kan man blive i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til det, som barnet gør. For børn har jo ikke en medfødt fornemmelse af, at man ikke stimulerer sig selv i fuld offentlighed. Så du må fortælle dit barn, at det er helt ok at røre ved sin egen krop, men at det er noget, man gør alene. Uden at andre ser på det.

Men som med anden udvikling, gælder det også for den seksuelle, at det er en overgang. Barnet er nysgerrigt omkring sin egen krop i en periode, og så går det lidt i ”glemmebogen” igen. Barnet bevæger sig videre i andre opdagelser, som kommer til at fylde. Først når de nærmer sig puberteten, bliver det seksuelle igen interessant, og det er en helt anden historie.

VIDSTE DU...

Børn i børnehavealderen leger ”doktorleg” og udforsker på den måde deres egen og andres krop.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 67

HOS KIROPRAKTOREN

OVERBELASTINGSSKADER HOS BØRN Foråret betyder mere udeleg og sport. Desværre også flere skader. Fysisk aktivitet er rigtig sundt for børn, men for at undgå skader må der tages hensyn til den voksende krop.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO DESIGNED BY PHOTODUET - FREEPIK.COM

Der har igennem længere tid været stigende fokus på aktivitet og sportsudøvelse hos børn og unge, og der er mange plusser ved øget aktivitet og deltagelse i sport. Men stigningen i sportsudøvelse medfører også en stigning i sportsskader. Nu har forskere undersøgt, hvilken slags sportsskader, der er de hyppigste inden for en række sportsgrene, og hvor de opstår.

Forskerne er kommet frem til, at skader oftere forekommer i underkroppen end i overkroppen, uanset hvilken sportsgren, det drejer sig om. Det er især knæ og underben, det går ud over med to bemærkelsesværdige undtagelser: unge håndboldspillere oplever oftest overbelastningsskader i albuen og underbenet, og hos dansere går det hårdest ud over knæ og fødder. Begrundelsen for de mange skader på forskellige områder af underkroppen kan være, at den underste del af kroppen bærer kroppens samlede vægt, og derfor bliver belastet hele tiden.

FLEST SKADER OPSTÅR OVER TID Desuden er der mange flere overbelastningsskader end akutte skader. Overbelastningsskader opstår ved overbelastning af muskler og led , ikke i forbindelse med fald eller slag. Det betyder ikke, at sport og fysisk aktivitet

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

6 8 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

praktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

er usundt, det er det slet ikke, men det betyder, at alle skal være opmærksomme på tilbagevendende smerter i muskler og led. ”De mange overbelastningsskader peger på, at der skal tænkes anderledes i fremtiden både i trænings- og behandlingssammenhænge,” siger Signe Fuglkjær Møller, kiropraktor, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. ”I fremtiden bør der arbejdes endnu mere på at sikre, at skader undgås på alle ansvarlige niveauer lige fra børnene selv, deres forældre, trænere og til beslutningstagere i sportsorganisationer og politik,” siger hun.

HVAD KAN DU GØRE FOR AT FOREBYGGE SPORTSSKADER HOS DIT BARN • Variation i og tilvænning til træningen er vigtig.

• Hvis dit barn som lille dyrker flere forskellige typer sport i stedet for kun en type, forebygger det ikke kun skader, men også at barnet helt mister lysten til sport senere som ung.

• En eller to ugentlige fridage fra sportstræning er nødvendige. Sport seks dage om ugen er for meget.

(Her tænkes ikke på fri leg, men decideret træning.)

• Søg evt. rådgivning om overbelastningsskader hos kiropraktor eller læge.

• Gradvis tilbagevenden efter skade er afgørende.

• Tal med sportsklubben, træneren eller andre forældre om, hvordan de arbejder med at forebygge skader. Du kan fx spørge, om de følger et skadesforebyggende program i træningen.

Kilde: Ph.d.-studerende, kiropraktor Signe Fuglkjær, Syddansk Universitet

OG DET N ER EN SHEOXSO LFO S AKPLEUUMT M E

RUMMELIGHEDEN HAR SVÆRE KÅR

Mennesker, der vælger en livsstil eller en vej til kærligheden, der ikke lige ligner alle de andres, møder stadig mange fordomme.

TEKST MARIANNE EGENSE FOTO PEXELS

I kraft af mit arbejde og i min konsultation møder jeg mange forskellige mennesker. Desværre oplever jeg, at der stadig rynkes på næsen af ”kærlighed på en anden måde” eller ”måden vi vælger at leve vores liv på”. Det kan være måden at leve sammen på; to steder, nogle dage sammen resten alene eller i kollektiver af forskellig art. Det kan være måden to af samme køn indretter deres liv og får børn på, måden andre finder kærligheden på, kvinder der finder mænd på nettet fra et andet land, kærester, der aldrig har mødt hinanden, udlevelse af seksualitet, mænd og kvinder der vælger at få børn på utraditionel vis, folk der vælger et liv uden alkohol eller et liv som vegetar eller kvinder, der forelsker sig i en yngre mand.

Jeg kunne blive ved.

KVINDER, DER FØLER SIG FORKERTE De seneste måneder er jeg stødt på flere kvinder, der har valgt en anden måde at leve på. Kvinder, der oplever, at folk ”rynker på næsen” af dem. De føler et udtalt eller uudtalt pres fra omgivelserne. De bliver usikre og føler sig ”forkerte”.

De har brug for bekræftelse på, at deres valg er ok, og at de selv er ok. Tit bliver jeg overrasket over, hvordan vi tilsyneladende stadig ligger under for religiøse, moralske, tudsegamle, forstokkede og snæversynede forestillinger og normer. At rummelighed og medmenneskelighed kan ligge på et meget lille sted. At det, der er anderledes, kan opfattes som en trussel eller skabe misundelse, der gør mange af os dømmende og fordømmende.

UNGE MÆND VÆKKER SKEPSIS Særligt to kvinder, som har mødt kærligheden hos en yngre mand og slås med omverdenens fordømmelse, har gjort indtryk og mindet mig om, da min mand for et par år tilbage kom hjem og fortalte, at en af gutterne på reklamebureauet havde fundet en 16 år yngre sild, og at hun var gravid. Så han tog anden runde. Bare en konstatering.

Samtidig ringede en nær veninde til mig, lige hjemvendt fra ferie, og fortalte, at hun havde mødt en dejlig fyr. Det glædede mig enormt, for hun er alletiders pige. Hendes ”eventyr” var godt nok 14 år yngre, og hun vidste da heller ikke helt, hvad det skulle blive til.

I perioden efter kom fælles venner og bekendte med mange kommentarer: ”Er de stadig sammen?” ”Er det hendes søn, hun har med?” ”Hvor længe mon det holder?” ”Han finder da en yngre.” ”Søger han en mor?”

Tænk hvis vi med et åbent sind, nysgerrig for at forstå og med et kærligt rummende hjerte i stedet kunne sige: ”Hvor er det dejligt, du har fundet en mand.” ”Det lyder som en god ide at være vegetar.” ”Fornuftigt ikke at drikke alkohol – bare det var mig.” ”God idé med at bo sammen og hver for sig indimellem.” ”Lyder spændende, at I har fundet en måde at få et barn på.”

At være rummelig og accepterende er ikke det samme som at fornægte sin egen måde at leve på. Men vi er nødt til at begynde med os selv.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver work-shops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D + N R . 3 / 2 0 17 6 9

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i marts Fjern skadelige bakterier uden at udtørre dine hænder eller få styr på dit høje blodtryk.

Gå foråret i møde med overskud.

HAR DU HUSKET AT VASKE HÆNDER?

Der tales meget om bakterier i forbindelse med madlavning. For at bekæmpe disse anbefaler både Levnedsmiddelstyrelsen og Forbrugerstyrelsen hyppig håndvask - og altid efter kontakt med f.eks. råt kød og rå æg. Flere undersøgelser viser, at bakterierne stortrives på steder som indkøbsvogne, håndtag i busser og på toiletter samt knapper i elevatoren m.m.

Både før og efter Nova TTO Sæbefri vask, som indeholder 5 % Tea Tree Oil og E-vitamin, er et godt valg, når hænderne skal vaskes både før og efter madlavningen. Den fugtighedsbevarende sulfatfri ”sæbe” fjerner alle de skadelige bakterier uden at udtørre eller genere huden.

Tea Tree Oil stammer fra Australien, hvor man har kendt dens antiseptiske virkning i århundreder. Olien, som bl.a. findes i den sæbefri vask, fremstilles efter økologiske principper og testes for pesticider og tungmetaller.

VEJEN TIL ET VARIGT VÆGTTAB

En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at hvis en overvægtig person kan opretholde et vægttab i et år, så vil kroppen have accepteret den nye vægt og derfor ikke længere kæmpe imod, hvilket ellers er normalt, når man er i kalorieunderskud.

Kosttilskuddet Fibramin er en effektiv hjælp til at opnå dette mål. Når du tager Fibramin, fyldes en del af maven med fibre, så der bliver mindre plads til mad.

Derved opnår du en naturlig mæthedsfornemmelse, som sætter lysten til at spise på stand-by. Derved bliver det meget lettere både at gennemføre, og også at overholde, vægttabet – indtil kroppen har accepteret din nye vægt.

Læs mere om Fibramin på www.wellvita.dk

Læs mere om Nova TTO Sæbefri vask på: www.novasel.dk/shop/nova-tto-saebefri-vask-250ml/

KOMBI KOSTTILSKUD TIL BLODTRYKKET

Amerikansk kombi-kosttilskud mod forhøjet blodtryk – i Danmark på syvende år.

Et forskningsstudie fra USA viser, at kosttilskuddet ALISTROL kan nedsætte blodtrykket.

ALISTROL er udviklet af den amerikanske biopat dr. Stacey Miller, der forsker i traditionel kinesisk medicin og plantemedicin.

De virksomme urter i ALISTROL er hvidtjørn, hvidløg, kristtjørn og diakon radise.

Hvidtjørnens bær sænker blodtrykket, og kristtjørn har en mild blodkarudvidende effekt og øger blodcirkulationen, hvilket også nedsætter blodtrykket.

Ehnhuus ApS Hjemmeside: Ehnhuus.dk Tlf.: +45 4032 2236

7 0 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

LINDRE DINE MUSKELSMERTER MED BIOFREEZE

BIOFREEZE ® er en kølende smertelindrer baseret på 100 % naturlig mentol; et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt.

BIOFREEZE ® fås både som gel i 118 ml. tube, 30 ml. tube, 89 ml. roll-on samt som spray.

Tlf: +45 2310 8088

JOB & SUNDHED

SKULDERLIDELSER KAN FOREBYGGES

Operation på grund af skulderlidelser, som kommer af fysiske arbejdsbelastninger, er udbredt. Ny forskning viser imidlertid, at der er et stort forebyggelsespotentiale, så færre skal opereres.

TEKST BRIGIT BRUUN CHRISTENSEN, MAGASINET ARBEJDSMILJØ FOTO FREESTOCKCENTER - FREEPIK.COM

arme, har gentagne skulderbevægelser og tungt arbejde.

Arbejdet er skyld i hver fjerde førstegangs-operation for ”Vi har påvist, at belastning ti år før skulderoperation skulderlidelse. Det svarer til 3.346 ud af 14.118 personer kan være relateret til udviklingen af skulderlidelser. Det er set over en seksårig periode i den hidtil største internarelevant viden i f.eks. arbejdsskadesager, hvor den minitionale undersøgelse på dette felt. Undersøgelsen viser male varighed kan give anledning til også, at der er sammenhæng mellem diskussion,” siger Annett Dalbøge. fysiske arbejdsbelastninger i jobbet Arbejdet er skyld i hver Forskningen viser også, at det kan og skulderlidelser, men at antallet vil være svært at fastholde tilknytningen kunne reduceres, hvis man sætter ind fjerde førstegangs-operatil arbejdsmarkedet efter en skulmed forebyggende tiltag. tion for skulderlidelse. deroperation. Derfor er forebyggelse ”Arbejdsmiljøets indflydelse på vigtig, vurderer Annett Dalbøge med risikoen for skulderoperationer har henvisning til et dansk studie, der hidtil været yderst sparsomt belyst. viser, at 10 procent af de skulderopererede ikke vender Nu har vi identificeret de mekaniske eksponeringer, som tilbage til arbejdsmarkedet. øger risikoen for operation. Og det vil helt klart være et incitament til at forebygge,” siger Annett Dalbøge fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag projektet.

ET SUNDT SAMARBEJDE jø-ansvarlige i offentlige og private virksomheder.

Denne artikel bringes som led i et samarbejde med LØFTEDE ARME GIVER SKULDERSKADER Magasinet Arbejdsmiljø, et Forskningen viser således en øget risiko for skulderoperamånedsblad, som primært tion, hvis man ofte udsættes for mekaniske belastninger. henvender sig til arbejdsmilFor eksempel i job, hvor man arbejder med højtløftede

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

71

NYT FRA REGIONERNE TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSEN, DANSKE REGIONER

OTTE

UD AF TI VIL GERNE HAVE DERES DNA UNDERSØGT

Hvad er personlig medicin?

Peter får taget en blodprøve

Peter

- så man kan undersøge hans DNA

Alle

Et stort flertal af danskerne vil gerne have tilbud om genetisk undersøgelse for at få den bedst mulige behandling, hvis de bliver syge. Det viser en ny repræsentativ måling fra Epinion, hvor 83 % svarer, at de ville takke ja til en genetiske undersøgelse.

Deltagerne i undersøgelsen er mere uenige om, hvor meget de vil vide om deres risiko for at udvikle fremtidige sygdomme, hvis de fik foretaget en gentest. 45 procent vil vide alt om risiko for fremtidige sygdomme, mens 30 procent kun vil have svar, hvis der findes en forebyggelses- eller behandlingsmulighed.

Undersøgelsen er lavet for Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet med det formål at få en større indsigt i danskernes holdninger og tanker om Personlig Medicin og gentest.

Kilde: Danske Regioner

FÆRRE DANSKERE DØR AF KRÆFT

Peters DNA sammenlignes med resten af befolkningens DNA. Man kan se hvor han adskiller sig fra andre

Med den viden kan man give Peter nøjagtig den medicin, der passer bedst til ham

MERE PERSONLIG MEDICIN TIL PATIENTERNE

En del af den medicin, som patienter tilbydes i løbet af en behandling, virker ikke som forventet. Men med Personlig Medicin er det allerede nu muligt at diagnosticere og behandle mere præcist med afsæt i patientens gener og arvemasse.

Danske Regioner og Regeringen har derfor i fællesskab lavet en ny national strategi for Personlig Medicin. Regeringen har afsat 100 millioner kroner på Finansloven 2017, over de næste fire år, til projektet. Pengene skal blandt andet bruges på opbygning af et Nationalt Genom Center og opbygning af et sikkert informationsfællesskab til klinisk brug og forskning.

Kilde: Danske Regioner

Ud af de 127.000 kræftpakkeforløb, der årligt gennemføres, er det knap 32.000, der ender med en kræftdiagnose.

De seneste ti år er kræftdødeligheden faldet hvert eneste år.

I 2015 døde 241 ud af 100.000 danskere af en kræftsygdom, og det er det laveste antal nogensinde. Til sammenligning døde 274 ud af 100.000 af kræft i 2005, hvilket betyder, at 12 procent færre dør af kræft på bare ti år, viser nye tal fra Dødsårsagsregisteret.

Nedgangen i kræftdødeligheden kan blandt andet ses som et resultat af kræftpakkerne, der siden 2007 har forkortet ventetiden markant og øget prognoserne for de kræftramte.

Kilde: Danske Regioner

BORGERINDDRAGENDE INITIATIV HÆDRET

Nu er jagten igen gået ind på årets borgerinddragende initiativ.

Danske Regioner ønsker at belønne initiativer i sundhedsvæsenet, der sikrer patienter indflydelse på deres egen behandling. Prisen, der skal belønne sådanne initiativer, blev indstiftet sidste år, hvor projektet ”Patienten for bordenden” fra Region Nordjylland vandt prisen; æren og et gavekort på 10.000 kroner til forbedring af de fysiske rammer på afdelingen. Årets pris har fokus på børn, unge og familier. Vinderen kåres ved Danske Regioners generalforsamling 6. april.

Kilde: Danske Regioner

Kilde: Dansk Regioner

Designed by Freepik.com

MEDICIN VURDERES PÅ BAGGRUND AF PRIS

2,2 milliarder kroner afsættes til kræftområdet frem mod 2020. Det fremgår af finanslovsaftalen for 2017. At sundhedsområdet prioriteres er godt nyt for de hundredtusindvis af patienter og pårørende. Kræftplan IV har et stort potentiale til at rykke kræftbehandlingen endnu et stort skridt, så flere fortsat kan blive hjulpet. Det tekniske udstyr på landets kræftafdelinger har behov for en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Her kan midlerne i Kræftplan IV være med til at dække behovet.

Kilde: Danske Regioner

For 20 år siden blev kombinationsbehandling mod AIDS indført.

Medicinen er effektiv og har reddet mange liv. Hvor der i Danmark for godt 20 år siden døde 200 om året af sygdommen, var tallet sidste år reduceret til tre registrerede dødsfald. Også når det gælder antallet af registrerede nye smittede her i landet, er tallet faldende. 107 nye tilfælde blev der registreret sidste år, og det er det næstlaveste antal i 20 år. I dag får patienter, der er konstateret smittet, kombinationsmedicinen med det samme. Dermed undgår de både symptomer og at smitte flere.

Kilde: Statens Serum Institut

7 2 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

Designed by Freepik.com

FÆRRE DØR AF AIDS

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

BØGER

SUND LÆSNING

Marts byder på masser af inspirerende sundhedslæsning.

TEKST KARIN SVENNEVIG

BEDRE OVERGANGSALDER FOR BEGGE KØN søs wollesen

Befri os fra flere hedeture

muusmann sundhed

Med denne nye udgave af den populære klassiker ”Fri mig fra flere hedeture” stiller læge, zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut Søs Wollesen endnu mere opdateret viden og endnu flere gode råd til rådighed for både mænd og kvinder midt i livet.

Hendes budskab er stadig det samme. Du har masser af muligheder for at kompensere for mange af overgangsalderens gener med kost, motion, hormonel indsigt og livsoptimerende fællesskaber. ”Befri os fra flere hedeture”, Søs Wollesen, Muusmann’ Forlag, 287 sider, kr. 249,95,-

OM AT FINDE RO OG BALANCE I KROPPEN

”Træn, Spis, Lev” er skrevet til den, der drømmer om at finde roen og balancen i sin egen krop og om at droppe de dårlige undskyldninger, vante rutiner og negative tankemønstre, som kan blokere for en varig livsstilsændring. Bogen indeholder en kostplan samt 35 lækre opskrifter. Den er skrevet af Maria Lucia Rosenberg, som er kendt fra flere musicalroller, og Frida Hallquist, som er tidligere balletdanser og personlig træner.

Sammen har de skabt en overskuelig trin for trin-guide baseret på egne erfaringer, som giver redskaber til at komme i mål med en veltrænet og stærk krop.

Træn, Spis, Lev, Politikens Forlag, Maria Lucia Rosenberg og Frida Hallquist, 270 sider, 280 sider, kr. 270,00,-

VILJESTÆRKE BØRN SKAL IKKE KNÆKKES

De stolte forældre til et såkaldt viljestærkt barn kan nemt få grå hår på hovedet og en flov smag i munden. For disse børn tager hellere konflikten end bøjer af. Ca. hvert 10. barn, skønner familierådgiver Smilla Lynggaard, er viljestærkt.

Og med denne bog vil hun gerne inspirere forældrene til at udvikle på barnets lederegenskaber frem for at tvinge eneren til tilpasning. ”Slut fred med dit viljestærke barn – og dig selv”, Smilla Lynggaard, Forlaget Lyng, 160 sider, kr. 279,-

UDFORSK DIN KREATIVITET

Det handler om timing og mindre om magi, siger forfatteren til ”Big Magic”, Elizabeth Gilbert. Det er kreativitet, hun taler om – og skriver om – og vejen dertil kender hun. Tidligt i livet aftalte hun med sig selv, at hun altid ville skrive, uanset, hvad der kom ud af det. Det var ikke så lidt, opdagede verden i 2006, da Elizabeth Gilberts bog ”Eat Pray Love” ramte bestsellerlisterne i England og USA. Men kreativitet er en gave, som skal udleves med ydmyghed, disciplin, glæde og stor tålmodighed, mener hun.

Big Magic , Gyldendal, Elizabeth Gilbert. Oversat af Ellen Mygind, 288 sider, kr. 299,95,-

SEKSBENET ERNÆRING PÅ MENUEN

Insekter og gastronomi – hvordan kan det hænge sammen? Og hvordan får man den seksbenede ernæring ind i hverdagen? Det er kun en overvindelse i starten, skriver forfatteren Nina Askov i sin bog ”Insekter på menuen”. Der er en indlærings- eller tilpasningsperiode, før man smager insekterne, men den varer ikke evigt. ”Insekter på menuen” er det første skridt på vejen til at møde insekterne. Bogen går grundigt til værks og kommer rundt om alle aspekter ved at spise insekter.

Fra gennemgang af næringsindhold og andre fakta om insekter kontra oksekød.

Nina Askov bringer en række opskrifter på diverse retter med indslag af buffalo-orme, voksmøllarver, melorme og græshopper – lige til at indføre hjemme i hverdagskøkkenet.

Insekter på menuen, Nina Askov, 120 sider, pris kr. 199,95,-

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 7 3

Den originale halstablet

VÆK I MORGEN - UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

MAGASINET

FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX Måske når du ikke altid at hente det nye Sundhed+, når det udkommer. Men hvis du tilmelder dig vores elektroniske nyhedsbrev, får du ganske automatisk sendt en påmindelse om, at magasinet er udkommet.

Du modtager også et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencer­og opskrifter fra magasinet direkte til din e-mail. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.

MELD DIG TIL PÅ MAGASINET-SUNDHED.DK

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Pedersen Medical

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

FLERE DANSKERE FÅR TYKTARMSKRÆFT

I 2015 fik 3.897 mennesker tyktarmskræft, og det er 303 flere end året før. Det skyldes med al sandsynlighed screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft, der blev sat i gang i foråret 2014. Med det får alle personer i alderen 50-74 år i løbet af programmets første fire år tilbudt en undersøgelse for de to sygdomme. Det får antallet af nye kræfttilfælde til at stige i en periode, til gengæld bliver kræften opdaget tidligere, og det gør behandlingsmulighederne bedre.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

FÆRRE MÆND RYGER. KVINDERNE FORTSÆTTER For første gang i fem år er andelen af dagligrygere faldet; fra 17 pct til 16 pct af alle voksne. Det er mændene, der står for nedgangen, mens kvinderne ryger videre som før, viser en undersøgelse foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Undersøgelsen viser også, at der hverken er sket et fald i andelen af kvinder, der ryger dagligt, eller i andelen af dem, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen.

Forskellen mellem daglig rygende mænd og kvinder er nu på to procentpoint. Hvor der historisk har været flere mænd, der røg, er der nu flest kvinder. Selv om flere kvinder end mænd forsøger at blive røgfri, viser undersøgelsen, at kvinder i højere grad end mænd oplever at være meget afhængige af nikotin.

KRÆFT KAN PÅVIRKE HUKOMMELSEN

Mange kræftpatienter klager over, at de har svært ved at huske og koncentrere sig efter kræftbehandling. Nu viser forskning fra Aarhus Universitetshospital, at der hos nogle patienter rent faktisk sker ændringer i hjernen. Ændringerne kan både måles i test og ses på en scanning. Som led i forskningsprojektet har 65 mænd med testikelkræft gennemgået en række forskellige test, som evaluerer deltagernes mentale evner; en MR-scanning af hjernen, blodprøver og et spørgeskema. Testene er foretaget lige efter operationen og igen seks måneder senere, hvor de 22 havde fået kemoterapi. Der blev målt flest problemer efter kemoterapi.

Designed by Ibrandify - Freepik.com

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 75

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Forlaget Gyldendal stiller fem eksemplarer af den nye sundhedsguide ”Rigtig god fordøjelse. Enkle råd og opskrifter til stærk mave og mere energi” på højkant til læsere af Magasinet Sundhed. Bogens forfattere Anne W. Ravn og Mette Borre, der begge er diætister på Aarhus Universitetshospital, gør op med sundhedshysteriet og viser veje til et sjovt og sundt liv. Uden for mange dikkedarer og besvær, men med en glad mave og dermed også et stærkt immunforsvar. Bogen er på 166 sider og sælges normalt for kr 249,95,-.

SUDOKU LET SVÆR

NR

1 . 0

A // J

MO

NU

TI O

AR

20

MA

17

GA

KO N /

ST

3 9,

95

SIN

/ VE

KR

ON

ER

ET

LVÆ

RE

: ON OTI nok

M tter er u 15min NR. 0 2 // F EBR

10

M OT I O

od el råd mntrollab uko

VRE

DE

ØN GR

CHRIS

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7

76 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

N / KO ST

7

3 9, 9 5 KRON ”: ER TTER ASIN ET REPA r ”MY PEN ” elle HUD ROP ”GÅSE ER I K

U RD R NÅYSE R F

SK DET

/ V E LVÆ

RE

GE

Æ TV-L

TTE RLO

:

ING

BØV

CHA

MACD

”Jeg blevONNALD mobbet” 3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

DYRK med bøYrnOGA ene

TEM

Når FE A: RIEN skal forb eredes

”Vi hver sintræner på måde” MARIA

MERE MANDEHØRM forandrer hjernen

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 31. marts 2017. Så deltager du i konkurrencen om i alt fem eksemplarer af ”Rigtig god fordøjelse.

Enkle råd og opskrifter til stærk mave og mere energi” fra forlaget Gyldendal.

På hjemmesiden finder du også andre konkurrencer og masser af inspiration til en sundere hverdag.

Løsningen på februars krydsordsopgave var VITAMINTILSKUD.

2 0 17

er spis r n jegspørge r e d tips og n , ‘e “…iusundtig selv, ?’” tricks om OLIEnRogegt altidtmdet værd je de

TIVE IMA ULT DEN E TIL: TE GUID

MEDITATION

SÅDAN DELTAGER DU

UA R

MAG

LUCIA

OG JUL

IE

e om gTEMA: 11 gan ALLERGI i dSELVin et DIG årFORSTÅ r gennem film postkasse fo Sådan forebygges

KR,”Mental styrke 399 overvinder alt” BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP:

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Ren natur kokosolie • rapsolie • bivoks

Svaneke Cremen En enkel og sund creme – som naturen har skabt den FRU BRUUN'S SÆBESYDERI, SVANEKE • SVANEKE-CREMEN.DK • NAVA HELSEKOST, HELLERUP • BORNHOLMERBUTIKKEN, TORVEHALLERNE • HELSEKOSTEN, RØNNE • KORNBLOMSTEN, HELSINGE FORHANDLERE

Svaneke Cremen • Svanekevej 26, Østermarie • Bornholm • Svaneke-cremen.dk

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt.

Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk