8 minute read
KNUD E. HANSEN SIDDER TUNGT PÅ MEGA RO/RO MARKEDET
KNUD E. HANSEN SIDDER TUNGT PÅ MEGA RO/RO MARKEDET AF MARTIN UHLENFELDT
Med leverede tegninger til 27 mega ro/ro nybygninger har det danske skibsdesignfirma Knud E. Hansen godt styr på et marked, der de kommende år vil udvikle sig yderligere, i takt med at mange - ikke mindst græske - redere skal i gang med at udskifte deres aldrende flåder. Oveni kommer en hel del ombygninger af allerede eksisterende tonnage.
Advertisement
”De 27 mega ro/ro bygninger vi indtil nu har tegnet, svarer i praksis til samtlige skibe af denne type og størrelse i verden”, siger Finn Wollersen, adm. direktør i Knud E. Hansen.
”Vi designer alle typer af skibe, men har en særlig styrkeposition indenfor ro/ro og ro/pax segmentet, hvor vi har vundet flere priser. Men vi er også meget aktive indenfor f.eks. offshore og markedet for ekspeditionskrydstogtskibe”, siger Finn Wollersen.
Knud E. Hansen er grundlagt i 1937, som det formentlig første uafhængige skibsdesignfirma i verden. Indtil dato har firmaet, der har hovedkvarter i en smuk gammel ejendom centralt i
/ SIDE 12 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK Helsingør, designet mere end 750 nye skibe, hvortil kommer godt 350 ombygninger.
Ud over hovedsædet i Helsingør har Knud E. Hansen, der fortsat bærer grundlæggerens navn, kontorer i Danmark, Færøerne, USA, Canada, Storbritannien, Spanien, Grækenland og Australien.
- Finn Wollersen, adm. direktør i Knud E. Hansen
Medarbejderantallet har passeret 100, sammenbragt fra mere end 20 lande verden over - alle med en passion for at udvikle og designe stadigt bedre skibe.
FORSKELLIGE FASER ”Vi starter typisk med et samarbejde med rederen, der beder os om at udvikle et koncept og tegninger, så de kan kontakte nogle værfter for at få en pris”, forklarer Finn Wollersen.
”Når rederen har shortlistet en række værfter, udvikler vi typisk et kontraktdesign, så man præcist ved, hvad kontrakten indeholder”.
”Derefter skifter vi ’side’, og begynder at udarbejde en class approval package for værftet - det vi kalder et basic design”, siger Wollersen.
FOKUS PÅ RO/RO MARKEDET Mest omtale herhjemme de seneste år har en ordre på nu seks mega ro/ro færger til DFDS skabt. Skibene bygges på Nanjing Jinling Shipyard i Kina.
”Jinling skibene er i øjeblikket de største ro/ro skibe på verdenshavene. Fire ud af serien på seks skibe er leveret, og de to sidste er på vej”, siger Finn Wollersen.
Inden længe overgås DFDS-skibene dog af to isklassede ro-ro skibe designet af Knud E. Hansen for Wallenius. Herudover står Finnlines til at modtage tre hybrid ro-ro’s, ligeledes designet af Knud E. Hansen. Skibene, der ventes at blive leveret fra 2021, har en længde på 238 meter, en bredde på 34 meter og opfylder isklasse 1A Super. De rummer hver 5.800 lane metres.
I kraft af en stor batteripakke er skibene i stand til at operere på el ved havneanløb. Dertil kommer dyser, der blæser luftbobler ud under skroget, hvilket reducerer modstanden gennem vandet og dermed brændstofforbruget.
I tegnestuen arbejdes der med endnu flere ro/ro projekter, men dem taler man ikke om endnu. Som selvstændigt skibsdesignfirma er diskretion et must.
OMBYGNINGER Ud over de mange nybygninger forventes det også, at den nye klasse af mega ro-ro skibe vil kaste en del ombygningsprojekter af sig.
”For en 5-10 år siden blev rigtig mange ro-ro skibe forlænget, og det kommer vi nok til at se igen nu”, vurderer Finn Wollersen.
”Redere der i dag har ro-ro skibe lidt mindre end DFDS og Wallenius-skibene, kan gennem en ombygning/forlængelse hurtigt få skibe, der på kapacitet kan konkurrere med de nye mega skibe. Hvis man bestiller et nyt mega skib i dag, varer det 3-4 år før det bliver leveret. Vælger man derimod at forlænge sit skib, kan det ske i løbet af måske halvandet år. Så har man stadig et ældre skib, men nu i mega-størrelse”.
NUYINA Et andet spændende projekt er en ny antarktisk isbryder, Nuyina, designet for den australske regering. Det 10.751 tons store skib bliver den vigtigste livline til Australiens tre antarktiske forskningsstationer, og den subantarktiske station på Macquarie Island. Skibet er 160 meter langt og 25,6 meter bredt.
Nuyina vil efter planerne foretage sin jomfrurejse til Antarktis i 2020-21. Som en spin-off på ordren skal Knud E. Hansen nu også designe en amerikansk isbryder.
HVAC Som et supplement til kerneforretningen stiftede Knud E. Hansen for et par år siden et nyt selvstændigt selskab, HVACON Marine Systems, som er specialiseret i design af varme, ventilation og aircondition systemer til det maritime marked.
Ud over store forventninger til netop denne del af markedet, skete udskillelsen i erkendelse af, at Knud E. Hansen - trods 30 års erfaring på dette område - ikke var synlige nok på markedet.
HVAC-systemer til krydstogtskibe er et stort fokusområde.
”Vi kan spare op til 25 procent energi ombord på et krydstogtskib, hvilket er en meget stor besparelse”, siger Claes Fog Bølge, CEO, HVACON Marine Systems.
212 METER NYSKABENDE ROPAX FÆRGE
Det seneste design fra Knud E. Hansen er en innovativ, 212 meter lang RoPax færge, der kan transportere op til 700 passagerer og 390 biler. Hertil kommer 2955 lane metres til trucks og trailere.
Layout og design gør den til et ideelt valg for markedet i Middelhavet, selvom den også egner sig godt til en lang række andre lokationer verden over.
Fartøjet har en servicefart på 23 knob og kan sejle med næsten optimal maskinbelastning, selv ved lav hastighed. De to motorer har en kombineret effekt på cirka 25,6 megawatt og kører på marine dieselolie (MDO). Der er også to bovpropeller, hver på godt 1.500 kilowatt, anbragt i forstavnen, som, kombineret med de to propeller, giver stor manøvredygtighed. Der er også en stor batteripakke, som forsyner fartøjet med strøm mens det ligger ved kaj, hvilket betyder, at det ikke forurener mens det er i havn.
Fartøjet har to bildæk under hoveddækket og to trailerdæk over hoveddækket. De nedre dæk tilgås via faste ramper. Hoveddækket tager hovedsagelig trucks, som lastes nemt via en ekstra bred agter rampe. Adgang til de øvre trailerdæk sker via en hæve-sænke rampe.
Der er også en særlig passagerbil rampe i agterstavnen, med en rulletrappe, der fører op til køjedækkene. Yderligere kan et hæve-sænke bildæk med en kapacitet på 390 biler tages i brug i øverste garagedæk. Dæk 6 og 7 er dedikeret til køjerum og fællesarealer, som passer til både dagsrejser og natture.
Der er i alt 100 dobbeltkahytter til passagerer. På dæk 6 er der et cafeterie, bar, lounge med flysæder, a la carte restaurant, internet cafe, reception og shoppingområde. På dæk 8 er der et åbent passagerområde med kiosk og masser af siddepladser. Designet er udviklet helt i eget regi hos Knud E. Hansen.
Styrehuset findes på dæk 8, sammen med 17 kahytter til besætningen, spise- og fritidsfaciliteter for de ansatte. 21 dobbelte mandskabskahytter er placeret forrest på øverste garagedæk. Skibet har to passager elevatorer, som giver adgang til alle vogn- og kahytsdæk, samt en service elevator. En service elevator forbinder kabyssen med proviantbutikken på dæk 2.
Færgen er klassificeret som et EuroClass Type A skib og i fuld overensstemmelse med SOLAS. Alle krav til Safe Return to Port (SRtP) er opfyldt, blandt andet adskilt maskinkraft og fremdrift systemer, såvel som tilflugtssteder for passagerer og et ekstra styrehus.
OM KNUD E. HANSEN Knud E. Hansen er en af verdens førende maritime konsulenthuse med mere end 80 års erfaring i skibs- og yacht design og en lang tradition for at tilbyde unikke og banebrydende løsninger til den maritime industri.
Knud E. Hansen beskæftiger mere end 100 skibsarkitekter og ingeniører i Danmark, Australien, Canada, Færøerne, Grækenland, Spanien, Storbritannien og USA.
VINDLOGISTIK PÅ THYBORØN HAVN
Projektkajfaciliteterne i Sydhavnen på Thyborøn Havn blev anlagt i 2016 med henblik på at støtte godt op om de kommende havvindmølleparkprojekter i Nissum Bredning og Nordsøen. Faciliteterne inkluderer en sværgodskaj med 5000 m 2 ekstra areal, som fordobler sværgodsarealet, så der er rigtig god plads til de helt store manøvrer ved kajen. Dertil kommer et 150 000 m 2 stort baglandsareal, som fremtidssikrer anlægget og giver et solidt potentiale for midlertidig oplagring af hovedkomponenter til vindmøller i fremtiden.
FACILITETER TIL BÅDE HAVVIND OG LANDVIND Den første havvindmøllepark blev installeret fra Thyborøn Havns projektkajfaciliteter allerede tilbage i 2017, hvor Nissum Bredning havvindmølleparken blev installeret. Siden er der kørt adskillelige projektgodsoperationer hen over samme kajanlæg. Nu hvor onshore vindmøllerne er vokset sig så store, giver det rigtig god mening også at transportere dem ad søvejen, og det kan mærkes på Thyborøn Havn.
Året 2020 startede ud med at fartøjet BBC Bahrain sejlede i havn med en ny onshore testvindmølle og lagde til kaj i Sydhavnen på Thyborøn Havns sværgodskajanlæg. I lasten lå den nye Siemens SG145 testvindmølle til testcentret i Høvsøre , så det gav rigtig god mening at sejle vindmøllekomponenterne til Thyborøn for at blive losset. Torben Rafn A/S koordinerede hele operationen i samarbejde med BMS Krangården.
VINDLOGISTIK PÅ THYBORØN HAVN
Det store projektareal, som støder lige op til sværgodskajen, kommer rigtigt til sin ret, når de helt store lastbiler manøvrerer rundt derude med sværgods. De lange vinger blev under operationen vendt rundt så let som ingenting.
”Vi er stolte af at kunne tilbyde disse rammer til vores kunder og give de helt optimale arbejdsforhold til deres mange forskellige typer af operationer. Fartøjet blev losset på bare en enkelt dag, og hele håndteringen af hovedkomponenterne forløb fint”, fortæller Tine Jensen Le Breton, salgs- og marketingchef på Thyborøn Havn. Projektkajfaciliteterne ligger placeret i et dedikeret og uforstyrret område på havnen, så der kan sikres fuldstændig arbejdsro omkring de forskellige logistikprojekter, som køres på arealet. I Thyborøn arbejdes der fleksibelt, så der er frihed til at planlægge logistikoperationen, som det er mest hensigtsmæssigt. Fx kan man frit benytte fartøjets kraner, hvis det passer bedst til projektet eller som i dette tilfælde benytte mobilkraner.
Faciliteterne er også velegnede til tungt sværgods. Både sværgodskaj og sværgodsarealet har en bæreevne på hele 23 T pr m2 og 430 T punktbelastning.
