DIGITALE SPÅDOMME SKAL FOREBYGGE NEDBRUD I ÅBEN SØ

Hvis man ligger midt i Stillehavet med motorproblemer og mangler en komponent, er det på alle måder ubelejligt både planlægnings- og omkostningsmæssigt. Derfor er der bred interesse for at kunne forudse skibets vedligeholdelsesbehov bedst muligt, og dette er blevet til projektet Engine and Equipment Performance Analytics under ShippingLab.

Iprojektet er Aalborg Universitet, Logimatic, MAN Energy Solutions, J. Lauritzen, TORM og Maersk Tankers gået sammen om at undersøge potentialet i at kombinere digitale spådomme og viden om komponenterne med de observationer, som besætningen kan udføre ombord og de mange års kendskab til motorerne, som er blandt parterne.

Projektleder Niels Gorm Maly Rytter, som er sektionsleder ved Syddansk Universitet, hvortil Institut for Teknologi og Innovation og dermed projektet netop er overflyttet, forklarer:

”Det, vi vil, er at sammenholde samtlige data, hvilket ingen tidligere har gjort. Både de manuelt og de digitalt indsamlede data om effekt, omdrejninger, tryk, temperaturer for udstødningsgasser, cylinderolie, brændstof og forbrug, komponenters slid, timer og diverse andet. Disse motordata skal så kobles sammen med data om skibets sejlads, vedligeholdelse og udstyrstyper, så vi styrker muligheden for at forudse, hvornår dele skal skiftes”, siger Niels Gorm Maly Rytter.

FRA LILLE TIL STOR SKALA I praksis er der tale om en omfattende datamængde at arbejde med, og derfor starter forsøget med stempelringe og cirka ti forskellige motor variabler. Ved at undersøge, hvordan og hvornår de slides, skal der nu bygges en digital model, som kan diagnosticere vedligeholdelsesbehov. mange sensorer de nye biler udstyres med i dag. Det er det samme, vi skal frem til med skibe. Vi aflæser til en vis grad, men vi kan komme meget længere ved at indtænke, aflæse og koble flere parametre, så vi opnår en mere pålidelig drift”, siger Kjeld Roar Jensen.

En af projektets udfordringer er, at rederierne opererer mange forskellige skibe, og at nogle af de ældre skibes motorer ikke logger de nødvendige data. De deltagende parter er enige om, at projektet har et stort potentiale. Der er brug for en langt bedre forståelse for, hvad det helt præcist er, der får ting til at gå i stykker, siger Kjeld Roar Jensen, som er Head of Fleet Systems hos rederiet Torm: ”Man kan sammenligne med, hvad vindmølleindustrien gør med 24-timers overvågning af møller, som styrer vedligeholdelsen, og med hvor

FRA DATA TIL BEDRE VEDLIGEHOLDELSE OG DRIFT Brugen af de mange data skal føre til de optimale vedligeholdelsesintervaller og dermed en mere pålidelig drift samt måske endda lidt færre kræfter til vedligeholdelse henad vejen. Derudover kan det koste dyrt at få fragtet dele ud til et skib, der ligger stille, så rederierne håber på tydelige effekter af bedre dataopsamling og fortolkning.

Men der er også andre potentialer, siger Sverre Patursson Vange, som er Head of Performance Management hos rederiet J. Lauritzen A/S.

”Selv på skibe af ældre dato er der ganske meget data tilgængeligt, som kun bliver brugt i begrænset omfang til at forudsige mulige nedbrud og optimere levetiden af reservedele. Hvis projektet lykkes med at finde den rigtige metodik, er der et meget stort potentiale i at få brugt den eksisterende data uden dyre og komplicerede installationer”, siger Sverre Patursson Vange.

Samtidig kan brugen af flere data også bruges til at vurdere kvaliteten af skibe, der chartres, så det bliver lettere at identificere de bedste.

FRA BEDRE DRIFT TIL ØGET INDTJENING En anden mulig gevinst er et lavere brændstofforbrug. Håbet er at kunne spare op til 3 pct. brændstof og 10 pct. på reparationer, hvis man rykker sig fra den typiske drejebog for vedligeholdelse og tjek til en procedure, der er mere databaseret på baggrund af det konkrete udstyr. Alt i alt noget, der kan beløbe sig til betragtelige summer – udover et forbedret CO2-regnskab. De tal ligger dog ikke lige rundt om hjørnet, og en model kan ikke stå alene, men skal være et stærkt supplement til mandskabets indsigt og erfaring med de konkrete motorer. Derfor bliver de kommende års afprøvning hos de involverede rederier afgørende, siger Steen Sander Jacobsen, som er Head of Technology and Innovation hos Maersk Tankers.

”Der eksisterer rigtig megen data i forvejen, så det afgørende er at være de hurtigste og dygtigste til at få samlet alle trådene på ny måde. Det er en stor udfordring, og om fremtidens bedste metode for dette ender med at være dansk, er nok desværre for tidligt at sige. Men det er naturligvis ambitionen, og samtidig lærer vi også noget af at arbejde sammen på tværs af rederierne. Vi er konkurrententer, men alle vinder på at skabe bedre løsninger til fælles gavn”, siger Steen Sander Jacobsen.

Planen er, at projektet foreløbigt strækker sig fra 2019-2022.

KILDE: DANSKE MARITIME

FAKTA Der arbejdes med tre forskellige arbejdspakker i ShippingLab. Den første hedder Digital Ship Operations og består af en række selvstændige projekter. Engine and Equipment Performance Analytics er et af disse, og partnerne i projektet er Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, Logimatic, MAN, J. Lauritzen, Torm og Maersk Tankers.

ShippingLab støttes af Innovationsfonden, Den Danske Maritime Fond, Orient’s Fond og Lauritzen Fonden. Dertil kommer egenfinansiering fra projektets partnere. Det samlede budget er 87 mio. kr.