DIGITALE SPÅDOMME SKAL FOREBYGGE NEDBRUD I ÅBEN SØ Hvis man ligger midt i Stillehavet med motorproblemer og mangler en komponent, er det på alle måder ubelejligt både planlægnings- og omkostningsmæssigt. Derfor er der bred interesse for at kunne forudse skibets vedligeholdelsesbehov bedst muligt, og dette er blevet til projektet Engine and Equipment Performance Analytics under ShippingLab.
I
projektet er Aalborg Universitet, Logimatic, MAN Energy Solutions, J. Lauritzen, TORM og Maersk Tankers gået sammen om at undersøge potentialet i at kombinere digitale spådomme og viden om komponenterne med de observationer, som besætningen kan udføre ombord og de mange års kendskab til motorerne, som er blandt parterne. Projektleder Niels Gorm Maly Rytter, som er sektionsleder ved Syddansk Universitet, hvortil Institut for Teknologi og Innovation og dermed projektet netop er overflyttet, forklarer: ”Det, vi vil, er at sammenholde samtlige data, hvilket ingen tidligere har gjort. Både de manuelt og de digitalt indsamlede data om effekt, omdrejninger, tryk, temperaturer for udstødningsgasser, cylinderolie, brændstof og forbrug, komponenters slid, timer og diverse andet. Disse motordata skal så kobles sammen med data om skibets sejlads, vedligeholdelse og udstyrstyper, så vi styrker muligheden for at
/ SIDE 24
forudse, hvornår dele skal skiftes”, siger Niels Gorm Maly Rytter. FRA LILLE TIL STOR SKALA I praksis er der tale om en omfattende datamængde at arbejde med, og derfor starter forsøget med stempelringe og cirka ti forskellige motor variabler. Ved at undersøge, hvordan og hvornår de slides, skal der nu bygges en digital model, som kan diagnosticere vedligeholdelsesbehov. En af projektets udfordringer er, at rederierne opererer mange forskellige skibe, og at nogle af de ældre skibes motorer ikke logger de nødvendige data. De deltagende parter er enige om, at projektet har et stort potentiale. Der er brug for en langt bedre forståelse for, hvad det helt præcist er, der får ting til at gå i stykker, siger Kjeld Roar Jensen, som er Head of Fleet Systems hos rederiet Torm: ”Man kan sammenligne med, hvad vindmølleindustrien gør med 24-timers overvågning af møller, som styrer vedligeholdelsen, og med hvor
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK
mange sensorer de nye biler udstyres med i dag. Det er det samme, vi skal frem til med skibe. Vi aflæser til en vis grad, men vi kan komme meget længere ved at indtænke, aflæse og koble flere parametre, så vi opnår en mere pålidelig drift”, siger Kjeld Roar Jensen.