
3 minute read
USAS MARITIME INDUSTRI HAR BIDENS BEVÅGENHED
AF MICHAEL MCGRADY USAS MARITIME INDUSTRI HAR BIDENS BEVÅGENHED
Den 20. januar aflagde den nye amerikanske præsident Joe Biden sin embedsed. Efterfølgende opfordrede præsidenten borgerne til nationalt sammenhold og underskrev i hast adskillige dekreter, der gør op med hans forgænger Donald Trumps politik. Biden, en tilhænger af progressiv politik og samtidig den ældste mand, der nogensinde har haft præsidentembedet, stod nu på toppen af magten.
Advertisement
I ugerne efter valget i november sidste år satte Biden allerede sit præg på den hjemlige maritime industri. I Washington DC er der ikke tradition for maritim handel. Byen er et hovedsæde for lovgivning, regulering, diplomati og amerikanske demokratiske traditioner. Med byens historie og nationale vigtighed kom det ikke som nogen overraskelse, at den tidligere præsident Donald Trump bogstaveligt talt kaldte den amerikanske regerings hjemsted for en sump tidligt i sin embedsperiode i 2017.
Det er naturligvis ikke en sump. Alligevel når afledningerne af den outsider persona, som Trump dyrkede i præsidentkampagnen i 2016 sit klimaks, når man kigger på den måde han håndterede gamle lovgivningsmæssige præcedenser, som tidligere regeringer har sat.
I mange år blev Trump betragtet som en ivrig fortaler for den tunge industri, herunder skibsfart og de maritimt orienterede økonomiske segmenter. Men denne anskuelse kan dog snart ændre sig. Få dage inde i sin præsidentperiode markerede Joe Biden sig hurtigt som en tilhænger af den maritime industri. Den opfattelse deles blandt mange grupper og ledere indenfor branchen, som betragter den nye præsident med iver og forsigtig optimisme.
NYE TIDER
For det nye styre har overgangen ikke været problemfri for hverken Joe Biden eller hans vicepræsident Kamala Harris. Den tidligere administration blokerede for Biden og Harris. Ifølge valgloven kan en kommende præsidents administration ikke få fuld adgang til regeringsorganer og computersystemer uden bekræftelse fra chefen for GSA (General Services Administration).
Trumps GSA-chef, Emily Murphy, nægtede at bekræfte valgresultatet og påbegynde overgangen mellem de to administrationer. Med en vis bitterhed og for at redde sin karriere, accepterede Murphy dog sidenhen resultatet ved at åbne regeringen for de nye Bidenbureaukrater og lade magtskifte-overgangen begynde.
NY DAGSORDEN OG JONES ACT
Bidens regering gjorde det klart, at der ville ske hurtige ændringer. Efter et par dage i præsidentembedet udsendte han således en bekendtgørelse, hvori han bekræftede sin støtte til amerikansk skibsfart som defineret i den såkaldte Jones Act.
Jones Act er en amerikansk skibsfartsregulering som blev underskrevet som lov i 1920. Loven kræver, at gods som fragtes fra en amerikansk havn til en anden skal transporteres af et amerikanskbygget fartøj, som er amerikansk ejet, sejler under amerikansk flag og har en besætning bestående af amerikanske statsborgere og lovligt bosiddende borgere uden amerikansk statsborgerskab.
- Præsidenten vil fortsat være en stor fortaler for Jones Act og dets krav om at kun amerikanskindregistrerede skibe kan transportere gods mellem to amerikanske havne.
- Med underskrivelsen af ‘2021 National Defense Authorization Act’, er Jones Act også bekræftet som en mulighed for at investere i den amerikanske arbejdsstyrke i takt med at der opbygges vedvarende energi offshore, som led i præsidentens mål om at skabe en grøn fremtid i USA. Ved at indtage dette politiske standpunkt signalerer Det Hvide Hus sin beskyttelse og legitimering af den hjemlige maritime industri.
Mike Roberts, præsidenten for American Maritime Partnership, bifaldt præsidentens støtte til Jones Act i præsidentens «Buy American» ordre.
- Med den vil den maritime sektor i USA i adskillige år fremover, have større tillid til at investere i amerikanske fartøjer og maritime infrastruktur og samtidig fremme miljøforvaltning.
BUTTIGIEG OG FREMTIDEN
Biden har nu udnævnt den tidligere borgmester for South Bend, Indiana, Pete Buttigieg, der stillede op som præsidentkandidat som konkurrent til Joe Biden, men siden trak sig, er nu udnævnt til USAs transportminister og godkendt.
Transportministeriet i USA regulerer stort set alle komponenter af den amerikanske transit-infrastruktur. Dette inkluderer skibsfartsindustrien via MARAD (U.S. Maritime Administration) som er et vigtigt redskab i den overordnede regulering.
Med Buttigieg udnævnte den nye amerikanske administration også Lucinda Lessley som foreløbig vicedepartementchef i MARAD. Tilbage står fortsat et åbent spørgsmål: -Hvordan forholder den nye amerikanske administration sig til Covid 19s påvirkning i den maritime industri. Uanset forespørgsel i Det Hvide Hus venter Maritime Direct stadig på et svar.