2 minute read

EN MARITIM UDDANNELSE ÅBNER MANGE DØRE – TIL LANDS, TIL VANDS OG TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

Next Article
MULIGE JOB I HAVN

MULIGE JOB I HAVN

AF ANE HALSBOE-JØRGENSEN, UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTER EN MARITIM UDDANNELSE ÅBNER MANGE DØRE – TIL LANDS, TIL VANDS OG TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

Det Blå Danmark spiller en central rolle for dansk vækst og med en maritim uddannelse har du gode muligheder for at være med. Der er et væld af spændende maritime uddannelser – og der er gode muligheder for job. For med en maritim uddannelse kan du have hele verden som din arbejdsplads. Og så kan du endda være med til at føre den grønne omstilling ud i livet

Advertisement

Som du kan læse i bladet her, er der rigtig mange forskellige typer af maritime uddannelser. Uddannelser, der kan føre til job både til søs og på land. Og du kan tage en maritim uddannelse flere steder i landet – også uden for de store byer.

Fælles for uddannelserne er, at de har en kombination af teoretisk og praktisk viden. Der er uddannelser til dig, der vil specialisere dig og til dig, som gerne vil til søs. Der er uddannelser til dig, som ønsker en lederkarriere og uddannelser til dig, som ser mulighederne i at arbejde sammen med andre mennesker på tværs af landegrænser. De fleste maritime uddannelser kombinerer det hele på forskellige måder, men fælles for dem alle er, at de gør dig klar til en karriere i Det Blå Danmark. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen Danmark har brug for de kompetencer, du får med en maritim uddannelse. Det Blå Danmark har gennem tiden spillet en helt central rolle for dansk vækst. Det gør det stadig. Der mangler imidlertid arbejdskraft, og derfor er der gode muligheder for job med en maritim uddannelse i bagagen.

Med en maritim uddannelse vil du også kunne hjælpe med at få fart på den grønne omstilling og kampen mod klimaforandringerne. Vi skal have udviklet nye teknologier, nye måder at arbejde på og nye, grønne løsninger til både søfart, energisektoren og danske virksomheder.

Derfor er der brug for, at flere får øjnene op for mulighederne med en maritim uddannelse. Både mænd og kvinder. Der er flest mandlige studerende på de maritime uddannelser, men heldigvis er flere kvinder kommet til. Det er virkelig positivt. Både uddannelsesstederne og hele branchen gør en stor indsats for et mere mangfoldigt miljø. Vi skal have begge køn i spil, så Det Blå Danmark får adgang til endnu flere talenter.

Jeg håber, du bliver inspireret af at læse om de mange spændende uddannelser. Og hvis du har lysten og evnerne, håber jeg, at du vælger en maritim uddannelse. Den kan åbne mange døre og føre til mange forskellige job og karrieremu-

ligheder i Danmark og hele verden.

FOTO: JENS HONORÉ

Jeg håber, du ” bliver inspireret af at læse om de mange spændende uddannelser.

This article is from: