KL - Danmarks grønne frontløbere by Crossmedia Communication

Annoncetillæg til DAgblADet børsen, tirsDAg D. 27. April, 2010

Danmarks grønne

Foto: Mads Fjeldsø Christensen

Køge omdanner gammel industrihavn til moderne bæredygtig bydel Side 11

Biogas skal gøre Danmarks største landkommune selvforsynende med grøn energi Side 12

Vådområder gavner miljøet og giver borgerne grønne oaser Side 4

-makes you visible

Green Cities viser vejen Danmarks otte Green Cities har forpligtet sig til at gøre en ekstraordinær indsats for miljøet Green Cities er et tæt oG forpligtende samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstraordinær indsats for miljøet og for at skabe et bæredygtigt samfund. Følgende otte kommuner er med i Green Cities: Kolding, Herning, Fredericia, Albertslund, Allerød, Ballerup og København. Miljøsamarbejdet er det største af sin art i Danmark. Medlemskommunerne tæller tilsammen knap en million borgere og 80.000 medarbejdere. Betingelsen for at være med i Green Cities er, at der hele tiden sker fremskridt, og at medlemskommunerne arbejder for at nå visionen med de 10 bæredygtighedsområder og opfylde de 16 fælles mål, som er fastsat i den fælles samarbejdsaftale. Medlemskommunen Kolding har f.eks. udarbejdet klimaplanen Energi Kolding med ambitiøse mål om CO2-reduktion for borgere, erhverv, kommune og transport. – Vi var vel mange, der gryntede lidt i starten og så det som noget, der bare kostede. Men som kommune kan vi høste gevinster. Hver gang vi har sparet en kilowatt, har vi måske sparet en krone, siger formand for Plan- og miljøudvalget i Kolding Kommune, Christian KloppenborgSkrumsager (V).

Målene i klimaplanen skal bl.a. nås via: • Dialog omkring klimarigtig adfærd hos kommunens med arbejdere, erhvervslivet og borgere. Dialogen skal følges op af indsatser, der skal øge kommunens andel af vedva rende energi. • Tæt samarbejde med er hvervslivet i klimaprojekter med det formål at bidrage til ”Grøn erhvervsvækst”. • Kontinuerlig indsats for at til trække virksomheder med en positiv indflydelse på klima regnskabet.

Læs mere på: www.kolding.dk/klima

Kommuner

– de grønne frontløbere

rønt er godt. Det ved borgerne, der prioriterer naturen højt, for eksempel når de bosætter sig. Det ved regeringen, som har det mål, at Danmark skal være et grønt og bæredygtigt samfund, samtidig med at Danmark skal være blandt verdens tre mest energieffektive lande. Det ved kommunerne, der tænker grønt i deres bosætningspolitik, erhvervspolitik og klima- og miljøpolitik. De nye kommunalbestyrelser står lige nu over for meget store opgaver på teknik- og miljøområdet. Her og nu drejer det sig om, at vi kan aflevere et vandmiljø og naturen i en tilstand til senere generationer, så de kan nyde lige så godt af den, som vi andre har gjort i mange år. Kommunerne skal fra i år stå i spidsen for udarbejdelsen af vand- og naturprojekter til et historisk stort beløb, som vil runde flere mia. kroner. Samtidig påtager kommunerne sig en stor opgave med at klimasikre Danmark. Kommunerne understøtter mange tiltag, som gør, at Danmark samlet set producerer mere og mere vedvarende energi, der kan erstatte de fossile brændsler. På den måde

bidrager kommunerne til at forebygge temperaturstigninger i fremtiden. Kommunerne går foran med et godt eksempel. De finder lokaliteterne til de store anlæg som vindmøller og biogasanlæg og går ind i kampen og understøtter og skaber energireduktioner, hvor det er muligt. En undersøgelse, som KL lige har foretaget, viser, at hele 76 kommuner gennemfører frivillige energibesparende tiltag i deres bygninger som et supplement til de tiltag, som de skal gennemføre i relation til den energimærkeordning, der er aftalt mellem KL og klima- og energiministeren. Kommunerne bidrager i høj grad også til, at Danmark samlet set bliver bedre tilpasset de kommende udfordringer med vandstandsstigninger og mere og kraftigere nedbør. Kommunerne sikrer, at placeringer af boliger og udbygning af veje sker så hensigtsmæssigt som muligt med de givne rammevilkår. Transportområdet er for kommunerne også et vigtigt indsatsområde, når vi taler om en bæredygtig fremtid. Effektive kommunale erhvervshavne er en forudsætning for at brugen af den klimavenlige søtransport kan

øges, og der derved kan flyttes tung trafik fra vejene. CO2-udledningen begrænses, og samtidig skaber havnen grundlag for mange nye jobs for eksempel med vindmøller, biobrændstof og miljørigtig skrotning. Men kommunerne former ikke fremtiden alene. De gør det i tæt dialog med de lokale borgere og det lokale erhvervsliv. I kommunerne tror vi på, at en plus en plus en giver fem. God fornøjelse.

torben Kjærgaard Direktør i KL Direktør i Danske Havne

TillæggeT udgives af Kl og dansKe Havne i Børsen, april 2010. spørgsmål Til indHoldeT Besvares af: Christina føns Chefkonsulent i Kl cef@kl.dk www.kl.dk

Kronprinsessegade 18 1306 København K

-makes you visible

Projektleder: Andreas Elkjær 27149708 Andreas.E@markedsmedia.dk Er du interesseret i tillæg i Børsen?

Redaktør: Anne Mette Ahlgreen Grafiker: Gustaf Engström Repro og tryk: JMS

Kontakt Andreas Elkjær på tlf. 27149708

In-Mind

Velkommen til Svaneby. En by, der bygger på grøn omtanke, og hvor alle byggerier er svanemærket – opført med tanke for miljø og kvalitet fra inderst til yderst. Svaneby er selvfølgelig en fiktiv by, men det er sådan, vi drømmer om at alle fremtidens byer skal være. Og faktisk er drømmen allerede en realitet. I Herfølge bor 30 familier allerede i

fremtidens parcelhuse – svanemærkede lavenergihuse i bydelen Svanelunden. Gå efter Blomsten og Svanen uanset om der skal projekteres i lokalplanen eller købes materialer til renovering. Med miljømærkerne er du med til at sikre din kommune en bæredygtig fremtid med fokus på begrænset miljøbelastning og sundhed.

D E T E U R O P Æ I S K E M I L J Ø M Æ R K E B L O M S T E N O G D E T N O R D I S K E M I L J Ø M Æ R K E S VA N E N E R D A N M A R K S O F F I C I E L L E M I L J Ø M Æ R K E R

Vindmøllepark Miljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunne holde til lidt af hvert. Derfor har vi brug for medarbejdere, der ikke mister pusten. Som medarbejder i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du nemlig til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. Har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek

Vi ansætter omkring 60 kolleger i 2010 – er du en af dem?

Læs mere på

helt uundværlig

Foto: Steen RaSmuSSen

Foto: VeRa PhiliP

Blågrønne oaser breder sig i EU-krav om at forbedre vandmiljøet i Europa har sat gang i en lang række vådområder i Danmark. I Vejle er et overset område tæt på byen blevet en attraktiv oase med udsigt over sø, grønne enge og sjældne fugle. slog en havørn sig ned i et træ i Kongens Kær i Vejle til glæde for fugleelskere og brugere af byens nye blågrønne oase. Dermed bestod Vejles nye vådområde sin prøve: Det er lykkedes at leve op til EU-krav om at forbedre vandkvaliteten ved at etablere et vådområde. Samtidig er det lykkedes at skabe et attraktivt område for både dyr og mennesker i samarbejde med byens borgere. I dag stopper bilister ved udsigtsplatformen oven for Kongens Kær for at nyde synet af et stykke natur, der ligner et romantisk guldaldermaleri med sø, grønne enge og græssende køer. Langs søbredden er der lavet gangstier og træbroer, hvor vejlensere jogger, spadserer, kigger på fugle eller går tur med bar-

I foråret 2009

nevognen. Kongens Kær ligger kun en kilometer fra Vejle centrum, men har i mange år levet en stille tilværelse som et drænet græsområde, som kun de nærmeste beboere brugte til at lufte hunde i. En af de trofaste hundeluftere er fugleentusiasten Gert Guttenberg, som i 2005 skrev en natur-kronik i Vejle Amts Folkeblad og slog til lyd for, at Kongens Kær skulle omdannes til vådområde. ”Hvordan får man det samlede byråd i Vejle og andre folkevalgte til at se hele dette vidunderlige område i et større perspektiv? Se det hele lidt fra oven. Sikken et dejligt område til glæde for alle, hvis ”det blev fredet,” skrev Gert Guttenberg i sin kronik. Byrådet kunne godt se potentialet, og

beslutningen blev truffet. Ønsket var relativt let at opfylde. Det var et spørgsmål om at købe jorden af ejeren og undlade at pumpe det vand væk, som ellers ville samle sig til en sø i området. Vejle Kommune indbød borgerne til en dialog om, hvordan området kunne gøres mest attraktivt for borgerne. – Det er vigtigt at blive lyttet til med en ærlig interesse fra kommunens side, mener Erling Olsen, der sammen med Gert Guttenberg har været med i processen. – Som borger har man en lidt anden vinkel, end dem, der skal have pengene til at passe. For mig er det vigtigere, at jeg kan gå ned og nyde fuglene, solnedgangen og kvæget, at jeg kan være med til at gøre det hyggeligere for brugerne, så der er noget at kigge på og opleve, siger Gert Guttenberg, der som ”fuglenørd” især er glad for de gangbroer og udsigtsposter, der er blevet anlagt i vådområdet. Formand for Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune, Søren Peschardt (S), er yderst tilfreds med forløbet: – Hele forløbet har været et eksempel på

en god proces, fordi borgerne har fungeret som kontaktorgan ude i området i forhold til beboerne, og det er en væsentlig grund til, at resultatet er blevet langt bedre end forventet. Kongens Kær er mere bynært, end de fleste tænkte over. Det var ikke et område, der blev brugt, men det gør det nu, siger udvalgsformanden. Politikerne i Vejle kan bruge erfaringerne fra Kongens Kær og et andet vådområde kaldet Odderbæk - hvor der også har været stor borgerengagement - når kommunen skal etablere mange nye vådområder i de kommende år. Vådområder har den fordel, at de binder CO2 og modvirker, at næringsstoffer fra landbruget udledes i søer og vandløb. – Udover at vådområder tilbageholder næringsstoffer, tjener de en række rekreative formål. Der er syv-otte formål, der bare gør det til et rigtig godt projekt, mener Karsten Wandall, Vejle Kommunes Natur- og Miljøforvaltning, der har været projektleder for Kongens Kær . – Det mener fuglene også, tilføjer Gert Guttenberg med et smil.

Vådområder på tværs af kommunegrænser og Frederikssund Kommuner i Nordsjælland et 84 ha stort vådområde nogle få hundrede meter fra Ølstykke by. Skenkelsø Sø er udviklet i samarbejde mellem de to kommuner, da hovedparten af det ligger i Egedal Kommune, mens en mindre del ligger i Frederikssund Kommune. Borgernes nye ’naturlegeplads’ har været længe undervejs – planerne går seks år tilbage til 2004, og projektet er blevet forsinket undervejs af både kommunalreform og langvarige forhandlinger med lodsejerne – men til august skulle det være gantIl august IndvIer egedal

ske vist: I det tidligere landbrugsområde vil der brede sig en stor sø, hvor ikke bare vandkvaliteten, men også naturlivet bliver væsentligt forbedret, og hvor borgerne kan nyde et rigt dyre- og fugleliv. Etableringen af Skenkelsø Sø-projektet har kostet 3,5 millioner kroner i anlægsudgifter, hvoraf staten har betalt to millioner kroner. Samarbejde på tværs af kommunegrænser om vådområder vil blive stadig mere aktuelt i fremtiden, da mange vådområder går på tværs af kommunegrænserne, f.eks. ved Gudenåen og Limfjorden. – Det tager lang tid at opkøbe jord så

længe, det skal foregå ad frivillighedens vej. Nogle vil ikke sælge, og andre forlanger en meget høj pris. Tidsplanen må ikke være for stram. Man skal have tålmodighed og kunne drikke rigtig meget kaffe med lodsejerne, forklarer skovfoged Troels Karlog, der har været med til at forhandle med lodsejerne for Frederiksborg Kommune. Jordfordelingskontoret i Tønder har prissat jorden; den højeste pris for den bedste jord, og derefter falder prisen i takt med jordkvaliteten. Jordfordelingskontoret har købt jord op, og så forsøger man at bytte indbyrdes, så alle ønsker går op. – Vi har haft et super samarbejde med

Egedal Kommune. Der har været god kemi mellem de to natur- og miljøafdelinger. Vi har haft samme holdning til projektet, har trukket samme vej og har haft politisk opbakning begge steder, siger Troels Karlog. Projektleder Thomas Oest fra Egedal Kommune er enig. Han mener, at erfaringerne kan bruges i forbindelse med de statslige vandplaner. – Et godt samarbejde er en forudsætning, hvis vi skal opnå de målsætninger der er i vandplanerne, og det vil gøre det hurtigere og lettere at igangsætte nye fælles projekter, siger Thomas Oest.

Foto: Steen RaSmUSSen

Det var ønsker fra borgerne, der resulterede i en flot designet udsigtsplatform ved Ribe Landevej til en halv million kroner. ”Udsigten” får bilisterne til at stoppe op og nyde Vejles blå-grønne oase lidt fra oven.

Danmark I Køge Havn tager vi gerne natten til hjælp for at servicere skib og besætning bedst muligt…

Kongens Kær er et delprojekt under Vejle Ådalprojekt, som omfatter i alt 28 mio. kr. i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Vejle Kommune. Kongens Kær udgør et areal på 40 ha. Gevinsterne omfatter forbedret vandkvalitet, rigt fugle- og dyreliv, bynære naturoplevelser, nye motionsmuligheder, CO2-binding, sikring mod oversvømmelse osv.

24 TIMERS SERVICE NEM ADGANG TIL ALLE FACILITETER SPEDITION, KLARERING OG STEVEDORING VANDDYBDE 7 M TAGER SKIBE OP TIL 180 X 25 M

Læs mere på: www.vejle.dk/kongenskaer

Danmark får flere vådområder I de kommende år skal kommunerne

etablere op til 13.000 hektar ny natur som følge af Grøn Vækst-aftalen og statens vandplaner. KL og regeringen indgik i 2009 en aftale om etablering af nye vådområder og ådalsprojekter for en milliard kroner. Målet er at reducere udledningen af kvælstof med 1.130 ton frem til 2015 (svarende til op til 10.000 hektar vådområder) og udvaskningen af

fosfor med 30 ton som følge af projekter i ådale. Indsatsen koordineres i tværkommunale vandoplands-styregrupper. Kommunerne samarbejder med staten, der skal stå for det nødvendige jordopkøb. Lodsejerne kompenseres for tab. 75 pct. af finansieringen kommer fra EU. Indsatserne forbedrer dyre- og planteliv, og nogle steder er der mulighed for rekreative udfoldelser.

T: +45 56 64 62 60 M: info@koegehavn.dk www.koegehavn.dk

11032 / aogj.dk

Havnen ligger velbeskyttet og yderst centralt i bunden af Køge Bugt og med både jernbanelinier og motorvej stort set på kajkanten.

Havne er en vigtige trafikknudepunkter SøtranSport Står for 75 pct. af de internationale godsmængder til og fra Danmark. Det svarer til syv pct. af trans-

porten i Danmark målt i ton. Målt som ton kilometer svarer det til 18 pct. af det samlede indenlandske transportarbejde.

Heste og vindmølle ved Heltborg ved Hurup

Energihuset SIB ZERO+ i Sønderborg er Danmarks første CO2-neutrale hus – bygget med høj komfort og med et overskud af egen energiproduktion fra solceller.

Fire kommuner med visioner og mod Flere danske kommuner er langt fremme med at reducere energiforbruget og skabe grøn vækst. Det gælder i særdeleshed Thisted, Middelfart, Sønderborg og Lolland, der på hver sin måde har gjort energireduktion til en hjertesag

Lolland: Danmarks energitestcenter LoLLand der var kendt som kriseramt skibsværfts-kommune er på fire år blevet Danmarks førende testcenter for alternativ energi. Kommunen har investeret over 100 millioner kroner i omdannelse af det gamle værft og udvikling af Nakskov Havn til en energiklynge for energi-virksomheder. Det har skabt grundlag for nye arbejdspladser, forskermiljøer og tilflytning. Lolland producerer dobbelt så meget vindenergi, som kommunen selv forbruger, og huser Energiklyngecenter Sjælland.

Borgmester Stig Vestergaard (S): – Mange forbinder stadig Lolland med

en død værftsindustri, men den baggrund har vi lagt bag os. Vi har i mange år haft vedvarende energi på Vestlolland. Vi har verdens første havvindmøllepark, Vestas flyttede til kommunen i 1999. Gennem vores satsning i den sydlige del af regionen er det lykkedes at tiltrække energi-virksomheder, som kan se en fordel i den synergi, der er i at ligge i nærheden af andre inden for samme felt. Lolland Kommune har i dag et testcenter for alge-energi i samarbejde med klimaforskere på NASA AIM i Californien, et for brint-energi, bølge-energi og om kort tid begynder byggeriet af en stor solenergivirksomhed.

Vi så i krystalkuglen og spurgte: Hvilke muligheder har vi på Lolland? Hele vores kommune kunne blive et testcenter for alternativ energi. Der er nogle utrolige muligheder, hvis man tør. Man skal tænke langsigtet og satse fuldt ud. Det tager tid at ændre et image. Når du først har en grøn profil, vil du også kunne tiltrække grønne virksomheder. Når vores europæiske naboer kigger på os, hedder det ”oppe” på Lolland. Det lyder mere positivt end ”nede” på Lolland, som man altid har sagt om os. Vi har været med til at sætte klimaet på dagsordenen.

Ifølge borgmester Stig Vestergaard er der tre grunde til at satse på grøn udvikling: 1. Som politikere har vi pligt til at være med til at skabe en bedre verden for vores børn og børnebørn. 2. Ændringen af et samfund fra fossil energi til grøn bæredygtighed kan blive det mest jobskabende vækstområde de næste 20 år. 3. Som borgmester skal man være visionær. Statsledere kan ikke løfte opgaven alene, så vi med COP15. Kommunerne har også en forpligtelse til at handle. Samtidig ønsker vi at skabe økonomisk vækst og give Lolland et nyt image.

Energiske Thyboer løfter Thy Projektleder i Energiske Thyboer i Thisted, Otto Legaard: – Det handler om hele tiden at prøve på at være langt fremme i planlægningen og stå for kommunikation og samarbejde. Vi fik en række lokale virksomheder med i Energiske Thyboer, holdt fem borgermøder og arbejdede videre med dem. To landsbyer fik fjernvarme ved at koble sig på nabolandsbyen, så 300 husstande kunne droppe oliefyret. Vi har oprettet en energioplevelsesrute, så man kan komme rundt og se vindmøller, bølgekraft, algeproduktion, passivhuse, solfangeranlæg,

biogasanlæg og geotermi (boring efter varmt vand i undergrunden). – Hos os er rigtig meget startet nedefra, f.eks. vindmøllelaug, fjernvarmeværker og halmfyringsanlæg. Der er en meget stor stolthed i at være med til at få tingene til at ske. Folk kan lide at være iværksættere. Det med at løfte den moralske pegefinger for at få folk til at spare på strømmen, er ikke den vej, vi vil gå. – Vores rolle er at facilitere idéer og få skaffet økonomi og rammer til dem. Vi har et bredt team på 10 medarbejdere, der arbejder med det. Det er vigtigt, at det er bredt

forankret i organisationen. Det giver mange ressourcer og personer at trække på og skaber intern markedsføring i kommunen.

Torben Juul Olesen, teknisk direktør, Thisted Kommune: – Når vi taler om vedvarende energi, har vi tre parametre: Vi bruger vores lokale borgere aktivt, vi bruger vores lokale virksomheder og den teknologiudvikling, der er på markedet, og så ser vi på den økonomiske side af sagen, og når de tre ting spiller fornuftigt samme, så går det op i en højere enhed.

Se filmen Thisted Climate Friendly Region med kommentarer af energirådgiver Jeremy Rifkin på: http://www.youtube.com/ watch?v=G749Rno9gvo)

Energiråd til havnens ansatte

På Lolland ligger Danmarks første og største solcelleanlæg monteret på solfølger.

Hyllehøjskolen i Middelfart er en af de 100 kommunale bygninger, som Middelfart Kommune har energirenoveret.

Sønderjyder skaber kloge klimaløsninger ProjectZero er visionen om et CO2neutralt Sønderborg-område i 2029. Visionen er skabt og finansieret i et tæt OPPsamarbejde mellem kommunen, lokale virksomheder, områdets uddannelsessteder og en række fonde. ProjectZero-sekretariatet styrer processen baseret på en gennemregnet master- og handlingsplan. Målet er at skabe en løsning, som andre områder kan overtage, og som er en integreret del af det danske energisystem. Områdets virksomheder er med ’Bright Green Business’ nøglen til projektets succes. Mere end 20 lokale virksomheder har forpligtet sig til mindst 10 pct. CO2reduktion inden for et år. Sønderborg Kommune er selv en aktiv spiller, som energirenoverer for 86 mio. kr., har 110 kommunale serviceledere på energikurser og påvirker borgernes adfærd med gratis bustransport for børn og unge med over seks km til skole. Sønderborg er desuden i gang med at

planlægge en helt ny CO2-neutral havnebydel på 50.000 m2 med hotel, kunsthal, kontorer og boliger tegnet af den amerikanske arkitekt Frank O. Gehry. ProjektZero Sønderborg modtog i marts i år EU-kommissionens pris Sustainable Energy Communities 2010.

Adm. direktør i ProjectZero- sekretariatet, Peter Rathje: – Et projekt som dette kræver en borgmester med mod og fremsynethed, der kaster sin administration ind i det. Hos os er det lykkes at involvere toneangivende virksomheder, som sammen med de kommunale chefer agerer frontløbere med vision, vilje, handlekraft og mod til at gå foran. – Vores virksomhedsprogrammer ZEROcompany, ZEROambassador og ZERObutik har været med til at forstærke ansvarligheden. Virksomhederne går ofte videre, end vores energiprogrammer

foreskriver. Samarbejdet med lokale familier kræver en ihærdig indsats. Det er økonomien, der sætter agendaen. Derfor skal vi være endnu bedre til at lave regnestykker, der viser, at det betaler sig at spare på energien.

Borgmester Aase Nyegaard, Fælleslisten: – Vi kan få det til at spille hos os pga. dygtige medarbejdere, et velfungerende offentlig-privat samarbejde og mange gode virksomheder, der vil det her. – Den største udfordring er at få borgerne med og få dem til at tro på det. Vi har udnævnt 100 familier til rollemodeller – ZEROfamilier og har taget fat i landsbylaug, grundejerforeninger mv. for at få dem til at hjælpe med at oplyse, rådgive og komme med tilbud om gode klimavalg. Vi må sætte alle sejl til for at overbevise hr. og fru Hansen og for at skabe synlighed.

Middelfart sparer energi, tjener penge og skaber vækst har energirenoveret samtlige 100 kommunale bygninger for 44 mio. kr. De opnåede energibesparelser betaler for hele investeringen. Projektet er kendt under navnet “Middelfart-modellen”, det har modtaget to priser og har dannet skole i Danmark. Middelfart har fået 10 mio. kroner af staten til at udbrede modellen, og kommunen arbejder på at udbrede den til selvejende institutioner og private boliger. Med sin grønne vækststrategi har Middelfart tiltrukket vækstprojekter for 100 mio. kroner.

middelfart Kommune

Borgmester Steen Dahlstrøm (S): – Det handler om viljen til aktivt at lede efter potentialer og forstå, at det betaler sig at spare på energien, og at de opnåede energibesparelser betaler investeringen. I

Danmark findes der samlet set ca.198 milliarder kroner i rentable energibesparelser. Det er et potentiale, der er værd at beskæftige sig med. – ”Middelfart Modellen” er et lukket økonomisk kredsløb. Det betyder, at det på ingen måde belaster den kommunale økonomi. Der går således ikke én krone fra ældrepleje eller andre kommunale serviceydelser. Virksomheden, der udfører energirenoveringer for os, garanterer resultaterne. Hvis de udebliver, bliver vi betalt krone for krone, så der er ingen risiko. – Byggeri står for 40 pct. af samfundets energiforbrug. Når vi taler om energibesparelser her, vinder kommunekonto, klima og komfort i bygninger. Samtidig er det en progressiv måde at arbejde med besparelser. Det er sjovere end at aflyse en

lejrskole. Samlet set sender projekterne et positivt signal og fungerer som en lokal vækstpakke. – Det handler ikke om at producere glimtende visionspapir og procesdiagrammer. Konkrete tiltag og resultater tæller. Det kræver politisk mod og en administration, der er lydhør over for forandringer, og som kan samarbejde med borgere og erhvervsliv om løsninger. Organisationen skal være opsøgende og nysgerrig og se energieffektivisering som formål med lovgivningen. – Omkostningerne til energi- og klimaløsninger vil vokse globalt. Det er klart billigst og bedst at gøre noget nu. Det sparepotentiale, vi ikke benytter i dag, kan vi ikke hente i morgen. Så kom i gang! Potentialet er der.

odense Havn er Kendt som en grøn havn og fik i 2009 Climate Cup Reduktionsprisen for virksomheder med mindre end 500 medarbejdere for arbejdet med at reducere energiforbruget og CO2-udslippet. Prisen uddeles af PricewaterhouseCoopers, ugebrevet Mandag Morgen og Berlingske Tidende. På det seneste er Odense Havn gået et skridt videre i bestræbelserne på at skabe kloge miljøvalg – ikke bare på havnen, men også hjemme hos medarbejderne. Odense Havn har tilbudt sine 30 medarbejdere et besøg af en energikonsulent i hjemmet Hvis man har dårlige energivaner derhjemme, er det svært at opføre sig fornuftigt på arbejdet og omvendt. Det kræver sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv at træffe kloge klimavalg, siger Odense Havns direktør Carsten Aa om initiativet. Hovedparten af medarbejderne har taget imod tilbuddet og har fået råd om at spare på energien. Havnen har udlovet miljøvenlige præmier – en sørejse til 20.000 kr. og andre lignende præmier - til den medarbejder, der procentvis reducerer sit forbrug mest. Forud for tiltaget for medarbejderne har Odense Havn udarbejdet en miljøredegørelse dækkende alle havnens arbejdsområder, bygninger mv. hvert andet år siden 2007 og dokumenteret forbruget af energi og miljøfarlige stoffer. Der er foretaget energioptimering, f.eks. skiftet til LED-belysning, biodiesel og varmepumpe til jordvarme. Foreløbig har havnen sparet omkring 25 procent af forbruget pr. 1000 ton gods. Al fakta om forbrug og besparelser er lagt frem på havnens miljøportal: www.odensehavn.dk/Miljøportal-82.aspx – Alt er tilgængeligt, og jeg synes, det er et godt signal at sende til omverdenen. For hvis vi – som en virksomhed i et bynært område – vil være en del af transport–værdikæden, er det vigtigt at vi er synligt miljøbevidste, siger Carsten Aa. – Det har desuden slået mig, hvor nemt det er at hente forholdsvis store besparelser. F.eks tager det kun syv-otte år at forrente eksempelvis en jordvarmepumpe, siger Carsten Aa. Næste skridt bliver at få havnens virksomheder med i arbejdet med at skabe en miljøvenlig havn.

FOTO: Jørgen Jørgensen

Inderhavnen i Århus. Byudviklingsprojektet omfatter bastionsopbygning med etablering af parkeringsfaciliteter, opførelsen af Multimediehuset, den afsluttende å-åbning, etableringen af en ny havneplads samt løsning af en række infrastrukturelle udfordringer i området.

Byen ligger også i

forstaden og på havnen Byer udvikles ikke kun i centrum. Også forstæder, havne og gamle industriområder er i fokus. Realdania er involveret i en række projekter, der skal skabe mere bæredygtigt liv i forstæderne og udvikle havne og gamle industriområder til fremtidens funktioner. På AmAger ligger der en vej, der hedder Syrefabriksvej. Noget særlig poetisk navn er det ikke, men gadenavnet er et levn fra dengang, industrien boede sammen med resten af byen. ”Da jeg voksede op i 1950’erne, var byen præget af røg og forurening fra industrivirksomheder. Dengang gik man ikke en tur på havnen. Det var simpelthen for farligt,” siger Flemming Borreskov, der er admini-

strerende direktør i Realdania. I dag ligger der boliger og en genbrugsstation ud til Syrefabriksvej, og Amager er et af de tydelige eksempler på, at livet i forstæderne har ændret sig markant. Byudvikling handler om så meget mere end byens centrum. ”Der er en tendens til at fokusere på bykernen, når der tales om byudvikling, men det handler i lige så høj grad om at se på, hvad der sker i byernes yderområder – i forstæder og havne og andre industriområder,” siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania. Udviklingen af Århus Inderhavn er et eksempel på de danske havnes nye rolle: ”Det er et byomdannelsesprojekt i virkelig stor skala. Én kilometer havnefront, der går fra at være industrihavn til at være rekreativt område. Som en del af projektet bygges der et nyt multimediehus med hovedbibliotek, der bliver den nye hovednerve i Århus,” siger Hans Peter Svendler. En letbane og et nyt P-anlæg med 1000 pladser vil gøre, at folk naturligt får deres gang i det nye byområde.

På tværs af Fingerplanen Nye muligheder for offentlig transport er mange steder en central del af fremtidsvisionerne for byernes yderområder. Det gælder for eksempel også i projektet Ringbyen, hvor man planlægger at bygge en letbane langs Ring 3 rundt om København og på den måde skabe rammer for et mere bæredygtigt forstadsliv. 10 kommuner er her gået sammen med Realdania om at udarbejde en vision for et ’by-bånd’, der går på tværs af Københavns Fingerplan fra 1947. ”Fingerplanen har spillet en meget stor rolle, og det er ikke meningen her at ødelægge den. Kommunerne bliver koblet sammen med bedre offentlig transport og kommer på den måde så at sige til at hænge sammen der, hvor fingrene i Fingerplanen sidder fast på hånden,” siger Hans Peter Svendler. I takt med, at industriens rolle i byerne ændrer sig, får vi nye muligheder for byliv. Med sine 60 år har Flemming Borreskov fulgt udviklingen i samspillet mellem byen og

industrien: ”Der skete et skift midt i 1950’erne, hvor man begyndte at flytte industrivirksomheder ud til forstæderne, fordi de forurenede så meget. I forlængelse af bl.a. energikriserne i 1970’erne kom miljø så på dagsordenen, og da industrien blev mere miljøvenlig, blev det også lettere at leve side om side med den i forstæderne. Nu er der så yderligere sket den udvikling, at mange industrivirksomheder er lukket eller er flyttet til udlandet, og det giver så igen nye muligheder,” siger han og peger på ét af perspektiverne i byudviklingen af forstæderne: ”Vores parcelhuskvarterer er blevet for spredte, og her er det vores vision, at der kan ske en fortætning samtidig med, at det bliver nemmere at benytte offentlig transport.”

Havnens nye rolle I Danmark har havnene altid været vigtige for byernes identitet, og en af de mest markante forandringer i de sidste 50 år er, at havnene har fået nye roller. Mange steder er fabrikker og skibsfart forsvundet, og

FOTO: ErnsT KEmpF / HausEnBErg aps

FOTO: KøgE KysT

det har givet plads til havnebade, promenader og kultur på havnen. Realdania Arealudvikling er i øjeblikket involveret i to projekter, der har til formål at omdanne og integrere oprindelige industrihavne i et moderne bymiljø. Det ene er Køge Kyst (se andetsteds i dette tillæg), mens det andet er omdannelsen af havnen i Fredericia. ”Kemi- og gødningsfabrikken på Fredericia havn er lukket, og det har gjort det muligt at binde byen og havnen sammen, så byens borgere får direkte adgang til vandet”, siger Mette Lis Andersen, der er direktør i Realdania Arealudvikling. FredericiaC er et omfattende projekt, der løber over de næste 20-25 år. Og det er vel at mærke ikke en omdannelse, der betyder, at havnen lukker ned. ”Faktisk bliver havnen udvidet, og det er meningen, at den skal køre videre på fuld kraft,” siger Mette Lis Andersen. Der hvor fabrikken tidligere lå, bliver den forurenede jord håndteret, og allerede i 2009 blev området åbnet for byens borgere, så de nu har adgang til vandet, og lokale foreninger kan bruge det 20 ha store områder til for eksempel sport og koncerter. I løbet af de næste 20-25 år skal området så udvikles med 50 procent boliger, 40 procent erhverv og 10 procent kultur. ”I Fredericia har man tænkt særdeles strategisk over, hvordan man vil videreføre havnen med erhvervsudvikling og samtidig skabe en fremtid for byen. De har været meget fremsynede i både byrådet og havneselskabet,” siger Mette Lis Andersen. Realdania Arealudvikling arbejder tæt sammen med Fredericia Kommune om FredericiaC i et partnerskab, hvor Realdania Arealudvikling

ejer 75 % og kommunen 25 % af arealerne. ”Vi har brugt meget tid på at finde frem til vores fælles visioner, og vi er bl.a. enige om, at vi vil satse på en relativt tæt by, og at vi vil have borgere og andre interessenter meget involveret i processen,” fortæller Mette Lis Andersen.

Byen møder havnen Med FredericiaC får byens indbyggere adgang til en del af byen, som ellers altid har været lukket land. ”Tidligere tænkte man primært på, hvor industrien lå optimalt og mindre på, om der lå forurenende virksomheder tæt på områder, hvor folk boede. Og i Fredericia betød det, at der lå stærkt forurenende virksomheder inde i den gamle fæstningsby, og at der ikke var forbindelse mellem byen og vandet i midtbyen. Nu hvor industrien mange steder i Danmark ikke længere er fysisk til stede, tegner der sig nye muligheder for byernes udvikling. I Fredericia betyder det konkret, at byen, havnen og vandet kan mødes,” siger Mette Lis Andersen. Når Realdania Arealudvikling er involveret i FredericiaC skyldes det bl.a., at projektet har perspektiver, der også kan få betydning for byudviklingen andre steder i landet. ”I Fredericia bliver der for eksempel sat fokus på, hvordan man tackler, at jorden er forurenet. Det bliver et eksempel på, hvordan man kan skabe bæredygtig byudvikling, og på hvordan man kan tage hensyn til fæstningsbyens historiske voldanlæg og kulturarv i det hele taget. Samtidig spiller projektet også en rolle i forhold til, hvordan man generelt skaber vækst i Trekantområdet,” siger

Mulighedernes Land. Thisted har Danmarks bedste surferstrande og helt unikke fiskermiljøer. Det potentiale skal udnyttes til at gøre Thisted endnu mere attraktiv at besøge eller bosætte sig i. FOTO : scHmIDT, HammEr, LassEn arcHITEcHTs/arKITEKT KrIsTInE JEnsEns TEgnEsTuE

I februar 2010 blev syv hold prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om en udviklingsplan for Køge Kyst. Byens borgere og projektets interessenter får mulighed for at følge, kommentere og påvirke de løsningsforslag, som skabes af de konkurrerende hold.

Inderhavnen i Århus. med projektet dannes et nyt aktivt byrum ved byens kant, hvor det urbane byrum vil skabe liv og mangfoldighed. Her bliver mulighed for fysisk udfoldelse, interaktionsmuligheder og rekreativt ophold, og på en bastion opføres multimediehuset som et ikon for Århus som videnby.

”I de sidste 50 år er der også sket den udvikling, at folk flytter fra land til by. Det gælder ikke kun de større byer, men også i udkantsområderne søger folk mod byen. Selv om der sker en generel affolkning i et område, kan byerne godt få flere indbyggere, og det skaber nye behov og muligheder” Flemming Borreskov Administrerende Direktør i Realdania

”Nu hvor industrien mange steder i Danmark ikke længere er fysisk til stede, tegner der sig nye muligheder for byernes udvikling. I Fredericia betyder det konkret, at byen, havnen og vandet kan mødes” Mette Lis Andersen Direktør i Realdania Arealudvikling

Gammelt og nyt Realdanias fokus på forstaden og omdannelsen af havne og andre industriområder er bl.a. et resultat af arbejdet i Plan09, fortaller Hans Peter Svendler: ”Vores deltagelse i Plan09 har været afgørende for, at vi har fået øjnene op for, at det er her udfordringen ligger lige nu.” I Plan09 har Realdania fra 20062009 i samarbejde med Miljøministeriet indsamlet viden og erfaringer til brug i kommunernes planlægningsarbejde, og her så man bl.a. på fortætning af allerede eksisterende byområder. Hans Peter Svendler understreger, at byudviklingen af forstæder og yderområder ikke nødvendigvis indebærer, at alt gammelt skal væk. ”Dansk Bygningsarv er i gang med en analyse af forstads- og yderområder, og det er vigtigt at få kortlagt hvilke bygninger, der kan og bør bevares. Det handler ikke bare om, at alt skal rives ned, men om at bygge videre på det, der er,” siger han. I København er Realdania Arealudvikling involveret i at udvikle viden om, hvordan gamle industriområder som dem ved Carlsberg og i Nordhavnen kan omdannes til bæredygtige bydele. ”Vi samarbejder med Carlsberg og By & Havn om at udvikle et værktøj, der gør det muligt undervejs i et projekt at måle, hvor bæredygtigt det er i forhold til både miljømæssig, social og økonomisk

bæredygtighed,” siger Mette Lis Andersen. Værktøjet bliver afprøvet i Køge Kyst-projektet og vil også blive brugt i Fredericia.

Byen på landet Ligesom byudviklingen i stigende grad spreder sig til forstæder og industriområder, er der lige nu også fokus på at udvikle byerne i Danmarks yderområder. ”Vi laver også udviklingsprojekter i de mindre byer, og her er udfordringen at bygge på de stedspecifikke kvaliteter, som det enkelte byområde har. I Thisted er der for eksempel mange surfere, og der er det så vigtigt at styrke deres faciliteter,” siger Hans Peter Svendler. Thisted Kommune er en del af projektet Mulighedernes Land, hvor også kommunerne på Bornholm og Lolland deltager i arbejdet med at udvikle visioner for fremtidens landområder og byer i udkantsområderne. Når yderområderne skal udvikles, handler det især om at finde frem til deres særlige identitet. På Læsø trækker man med Læsø Kur og Bad på øens tradition for at syde salt, og det gør, at byen og øen skiller sig ud. Når byudviklingen overalt i landet i disse år er så central, så skyldes det også, at langt størstedelen af os, omkring 85 procent, bor i byer. ”I de sidste 50 år er der også sket den udvikling, at folk flytter fra land til by. Det gælder ikke kun de større byer, men også i udkantsområderne søger folk mod byen. Selv om der sker en generel affolkning i et område, kan byerne godt få flere indbyggere, og det skaber nye behov og muligheder,” siger Flemming Borreskov. Og med de aktuelle tendenser i byudviklingen, hvor der er fokus på adgang til vandet, sundhed og bæredygtighed, kan fremtidens vejnavne meget vel gå hen og blive ret så poetiske.

FredericiaC. Hvordan sikrer man, at en nyanlagt bydel bliver fyldt med liv? Der kan være flere svar på det spørgsmål, men et af dem lyder: Skab rammer for liv i området og få gang i det, inden det bebygges! Aktiviteterne på Fredericia C’s arealer har været både populære og mangfoldige. Her er det børnene, som boltrer sig i de nyanlagte bakker og på skaterbanen

FOTO: FriiS Og MOLTKe A/S

Mette Lis Andersen og fortsætter: ”Kommunerne sidder inde med visionerne for deres by. Vi vil gerne kombinere vores viden og økonomiske midler med de politiske visioner for byen. Rammerne for byggeri, byrum og arkitektur skabes, når man tilrettelægger byen helt fra bunden i lokalplaner osv. Derfor har vi en interesse i at deltage der, hvor rammerne skabes”.

Læsø Kur. Vesterø Havnekirke er blevet til Læsø Kur, et behandlings- og wellnesscenter, der udnytter Læsøs mineralholdige salt til gavn for især psoriasispatienter. På den måde medvirker Læsø Kur til at styrke og bevare Læsø som lokalsamfund.

www.realdania.dk

Foto: Køge KoMMune

Køge kommer i løbet af få år til at brede sig længere ud i vandet, når Køge Havn flyttes 900 m ud i Køge Bugt for at udvide havnen og for at give plads til en ny bæredygtieg bydel på den gamle Søndre Havn.

Borgmester Marie Stærke, Køge Kommune.

Køge udvikler bæredygtig bydel Den historiske købstad og industriby Køge skal i løbet af de næste 20 år udvikles til en moderne havneby. Dele af den gamle havn rykkes ud i bugten og skaber plads til en ny, bæredygtig bydel med boliger, erhverv og detailhandel Køge har sat gang i et af Danmarks stør-

ste byudviklingsprojekter. Det skal resultere i et helt nyt bykort for Køge, der bringer den gamle historiske købstad i tættere kontakt med sit rette element: Havet. Udviklingsselskabet Køge Kyst P/S - et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania Arealudvikling - står bag projektet. Dele af den eksisterende havn og dens virksomheder flyttes 800 meter ud i Køge Bugt, så der bliver frigivet et område tæt på vandet, hvor en ny bæredygtig bydel på 24 hektar kan vokse frem. Bydelen mellem den historiske by og Køge Bugt får 1500 boliger, 20.000 kvm detailhandel, 4000 kontorarbejdspladser og et aktivt kulturliv. Planerne, der handler om at gøre op med Køge som industriby, har været længe undervejs, fortæller borgmester Marie Stærke (S). – Allerede midt i 90’erne kunne vi se, at industrien forandrede sig, og vi begyndte at drøfte, hvordan vi fortsat kunne gøre Køge attraktiv i fremtiden for både industrien og borgerne. Så opstod idéen: Hvad med at lægge havnen et andet sted? fortæller Køges 30-årige borgmester. Hele byomdannelsen skal baseres på bæredygtige principper i bred forstand: Der skal bygges en forholdsvis tæt og energioptimal bydel tæt på stationen. Der skal være plads til mennesker i alle livsfaser, og der

bliver lagt vægt på at skabe en bydel med plads til leg, bevægelse og kultur.

Ikke nok at være klimavenlig – Vi vil gerne være nyskabende. Vi var de første i landet til at bygge svanemærkede lavenergihuse i Herfølge. Næste skridt er at styrke muligheden for at leve et sundt liv og gøre plads til mangfoldigheden, så der også er boliger til den enlige mor med to børn og ældre mennesker, siger Marie Stærke. En pulje på 30 mio. kroner skal skabe liv og kultur i området fra starten. – Ørestaden kan godt virke lidt tom, mens BO01 i Malmø har noget af det liv, vi gerne vil skabe, siger Køges borgmester, der drømmer om at få mangfoldig blanding af kulturelle og rekreative funktioner i området – også gerne af den skæve slags. Tog- og bustransport skal spille en væsentlig rolle, ligesom nærheden til vandet lægger op til et aktivt udeliv. Planerne betyder også en markant udvidelse af Køges detailhandel. En af de største udfordringer bliver at få de nye butikker til at hænge sammen med den hyggelige gamle handelsby. – Vi får i den grad brug for dygtige arkitekter og dialog med alle involverede. Det er vi heldigvis gode til i Køge. Vores status som købstad giver os en særlig

selvforståelse og stolthed af vores by, der betyder, at vi alle vil det bedste for den, forklarer borgmesteren. Den anden halvdel af Køge Kyst - Realdania Arealudvikling - arbejder for at udvikle byer med fokus på bæredygtighed og høj kvalitet for de mennesker, der skal leve i og bruge byen. – Vores ambition er at medvirke til at sætte nye standarder for disse områder i Køge og at vise, hvordan man kan omdanne tidligere industri- og havneområder til moderne bymiljøer. Her passer vores vision for byudvikling fint sammen med Køge Kommunes, siger Mette Lis Andersen, direktør for Realdania Arealudvikling. – Den nye bydel skal først og fremmest opfylde ønsker og behov fra de nuværende og kommende beboere, erhvervsliv, detailhandel og andre brugere og interessenter. Derfor lægger vi vægt på tæt dialog med borgere og interessenter undervejs, tilføjer Mette Lis Andersen.

Porten til Østersøen Byudviklingen giver Køge Havn mulighed for at fortsætte en i forvejen eksplosiv vækst. – Det giver os mulighed for at blive ved med at udvikle os positivt i fremtiden. Vi får nye arealer og en dybere havn. Det betyder, at vi kan tage større skibe ind, så vi kan få endnu mere ’rulletrafik’ via trailere. Køge Havn ligger som porten til Østersøen; vi ligger rigtig godt for de tre millioner konsumenter i Øresundsregionen og for samhandel med de nye økonomier i Rusland og Baltikum, siger direktør for Køge Transportcenter/Køge Havn, Thomas Kampmann.

Fakta • Køge Kommune har 56.000 indbyggere • Der er 25.000 arbejdspladser i Køge. 12 pct. af dem, dvs. 3000 er afledt af transportklyngen Skandinavisk Transportcenter/Køge Havn. • Køge bliver om otte-ti år hjem by for Region Sjælland nye hovedsygehus. • I 2018 får Køge en ny sporføring til København og Ringsted og kan dermed tiltrække arbejdskraft helt fra Fyn. København kommer til at være 20 minutter væk og Odense 50 min. med tog fra Køge. • Køge er to gange udnævnt som Danmarks hyggeligste handelsby.

Køge Kyst • Partnerselskabet Køge Kyst P/S, stiftet af Køge Kommune og Realdania Arealudvikling, udvikler en ny bæredygtig bydel i Køge. • Bydelen omfatter et område på knap 24 hektar: Stationsområdet, Collstrop-grunden og Søndre Havn. • Læs mere om visionerne bag projektet og om konkurrencen om en samlet udviklingsplan på www.koegekyst.dk

Byggehåndbøgerne – findes nu også elektronisk i NIS

Måske bruger du allerede en eller flere af de fire byggehåndbøger. Måske har du længe ønsket dig at få dem i elektronisk form. Netop nu kan du prøve Håndbog for bygnings-

myndigheder, Håndbog for den kommunale bygherre, Håndbog om støttet boligbyggeri, Håndbog om tilsyn med drift af støttet boligbyggeri gratis i 2 måneder. Håndbøgerne

er indlejret i Kommuneinformations lovsystem NIS, og alle håndbøger er opbygget som elektroniske opslagsværker med indbygget søgemaskine, online support og en avance-

Prøv gr atis i 2 måne der

mkt290.indd 1

ret e-mail nyhedsservice.

Ring på telefon 3311 3800 eller læs mere på www.kommuneinformation.dk/byg

17-03-2010 10:37:14

Foto: RobeRt atteRmann

Fakta om biogas: Biogas af husdyrgødning produceres ved at tilsætte ekstra biologisk materiale som majs eller korn til gylle. ”Grøden” pumpes over i en stor tank, hvor det omrøres og ledes over i en overdækket gylletank, hvor den afgasser. Gassen driver p.t. en motor på gården, som producerer strøm. Strømmen sendes derefter ud i elnettet. I næste fase sløjfes motoren og gassen sendes direkte til kraftvarmeværker, som producerer energi og sender den ud i nettet som varme og strøm.

Ringkøbing-Skjern Kommune har planer om at blive selvforsynende med vedvarende energi. Der findes godt 80 biogasanlæg i Danmark, produktionen dækker pt. ca en halv procent af landets energiforbrug.

Biogassen bobler i Vestjylland Ringkøbing-Skjern Kommune har en ambitiøs plan om at producere biogas af gylle fra kommunens 1000 landbrug. Gassen skal bidrage til at gøre landets største landkommune selvforsynende med vedvarende energi. i den åbne tank på gårdspladsen hos landmand Kent Skaaning fra Tarm i Vestjylland ligner flydende rugbrødsdej. Det er svært at forestille sig, at den plumpe grød fra 2000 grise kan skabe el og varme. Men faktisk er potentialet fra Ringkøbing-Skjern (RKSK) så stort, at afgasning af gylle fra kommunens 1000 landbrug i nær fremtid kan skabe varme i radiatorerne og lys i lampen hos kommunens borgere og kan være med til at gøre landets største landkommune selvforsynende med vedvarende energi i 2020. På gården Hegndal har der siden 2001 været et biogasanlæg. Landmand Kent Skaanning siger om sine erfaringer med det: Det anlæg, jeg har nu, kræver ret meget pasning, fordi vi selv producerer energien i en motor på gården. Men den nye model, som vi vil bruge fremover, kræver ikke mere pasning end en ko gør. Som landmand skal man tilføre biologisk materiale hver dag; f.eks. græs, halm eller energimajs. Opgaven ligger godt i tråd med det, vi laver i forvejen, siger Kent Skaanning. Han har store forhåbninger til, at der kan

Den mørkebrune masse

Den direkte vej

findes en model, der er økonomisk rentabel for alle parter. Han tror, at biogas kan skabe et nyt indtjeningsgrundlag for det trængte erhverv og samtidig skabe større sammenhæng mellem by og land. Den vestjyske kommune har indtil videre kun det ene bioanlæg på Hegndal. Planen er inden for kort tid at bygge et demoanlæg, der kan bruges til at teste og demonstrere brugen af anlægget for fremtidige brugere. Når det er sket, skal der bygges tre decentrale biogasanlæg, der via en biogasledning forsyner et fjernvarmeværk. De første anlæg skal fungere som en test, hvorefter modellen over en tre-fem-årig periode kan udbygges med et 130 km langt ledningsnet og centrale biogasanlæg. Målet er 40-90 anlæg, der afgasser 80 pct. af gyllen i RKSK. Kommunen har nedsat biogas-arbejdsgrupper med repræsentanter for landbruget, kommunen og kraftvarmeværkerne, der har til opgave at skabe grundlag for en økonomisk bæredygtig biogasmodel. Borgmester Iver Enevoldsen ser en række positive perspektiver i biogasplanen: – Biogas kan være med til gøre RKSK 100

procent uafhængig af fossilt brændstof. Det vil formentlig sætte gang i en erhvervsudvikling, der vil få nye udfordringer i stil med de udfordringer, vi havde på vindmølle-siden, da den var i sin vorden. Dengang som nu måtte mange små og mellemstore virksomheder stykke deres viden sammen for at lave et brugbart produkt, hvilket blev til Vestas. Det samme erhvervseventyr kan meget vel gentage sig med biogassen, mener Iver Enevoldsen. Hertil kommer den miljømæssige betydning. – Vi er landets største landkommune med intensiv husdyrproduktion. Ved at afgasse gylle reducerer vi udledningen af næringsstoffer til naturfølsomme områder som Nationalpark Skjern Å og Ringkøbing Fjord, samtidig med, at vi opretholder en effektiv landbrugsproduktion.

Der er dog et stykke vej, før ønskeplanen kan gå i opfyldelse for Ringkøbing-Skjern Kommune: – Vi mangler de rette rammebetingelser for at biogas kan blive økonomisk attraktiv for alle parter. Når de er på plads, er det her en vinder-sag for alle, mener Iver Enevoldsen. Borgmesteren har følgende råd til andre kommuner, der går med planer om at producere vedvarende energi: – Det er vigtigt at være i dialog med alle parter. Og så skal biogas ses i samfundsmæssige helheder, det er så let at lade sig stoppe af de utallige detaljer, der peger imod at det ikke kan lade sig gøre, siger Iver Enevoldsen. RKSK er ikke ene om at satse på biogas. Der er pt. 22 fællesbiogasanlæg og omkring 60 biogas-gårdanlæg i Danmark.

Fakta om biogas i ringkøbing-skjern kommune (rksk): •

RKSK er en af de foreløbig seks kommuner, der deltager i et profilkommuneprojekt om biogas initieret og ledet af Blue Planet Innovation i samarbejde med Videnscenteret for Landbrug og KL. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Læs mere på www.bpi.as

•

I Danmark findes pt. 22 biogasfællesanlæg, som hver behandler husdyrgødning fra 15-16 landmænd op til 80-90 landmænd samt organisk affald fra industrier m.v. Derudover er der ca. 60 gårdbiogasanlæg.

www.portesbjerg.dk

Sydjyllands havne bidrager til grønt regnskab Esbjerg Havn ekspanderer som vindmøllehavn. Kolding reducerer sit energiforbrug og flytter gods fra lastbil til miljøvenlig søtransport. sejler M/S Heimdal eller et af de andre røde skibe fra KEM Offshore 12 sømil ud fra Esbjerg Havn for at reparere, sandblæse eller male de 80 meter høje giganter i vindmølleparken Horns Rev 1. Danmarks største vindmøllehavn, Esbjerg, har på fem år udlejet markant flere AAlborg HAvn går forrest i miljøprokvadratmeter til vindmølleindustrien, så jektet ”Netværk for Bæredygtig Erhvervsden nu udlejer 500.000 kvadratmeter til udvikling”, der går ud på at udvikle grønbranchen. Det svarer til 25-30 procent af ne forretningsområder i Aalborg. havnens areal. Projektet er et samarbejde, der er ud- Ingen er større end os. Vi sidder på 65 viklet mellem Aalborg Havn, Aalborg procent af al udskibning af vindmøller i Kommune, Aalborg Universitet og virkDanmark, siger Esbjergs havnedirektør, somheder i Aalborg Kommune. Ole Ingrisch. – Samarbejdet består af virksomheder, Esbjerg Kommune forhandler p.t. med forskere og myndigheder, der gerne vil vindmøllegiganten Siemens om at udleje forpligte sig til at gå videre på miljøomendnu to mio. kvadratmeter jord til virkrådet, end lovgivningen foreskriver, siger somheden. direktør i Aalborg Havn, Claus Holstein. - For havnen er vindmølleindustrien en Udover Aalborg Havn er de deltagende kæmpe økonomisk aktivitet. Den giver virksomheder bl.a. Aalborg Portland og arbejde både til havnen og en masse unFibertex A/S, Simens Windpower A/S, derleverandører, og den er med til at øge AKV Langholt, Gabriel A/S. Danmarks forsyning af vedvarende ener– Vi er nødt til at blive virkelig skrappe gi. Al havnens energiforbrug kommer fra til miljøhåndtering. Som havn arbejder vi vindmøller, fortæller Ole Ingrisch. i et miljøfølsomt område, og hvis vi ikke Borgmester Johnny Søtrup (V) frembliver dygtige til miljø, kan vi ikke håndhæver de 10.000 arbejdspladser, det gitere vores virksomhed. Vi ser gerne, at ver Esbjerg at være Danmarks største off shore by. – Esbjerg Havn er med til at give Danmark et grønnere regnskab – bl.a. på grundgjensidige.dk af den godsmængde, der sejles ud af landet, siger Johnny Søtrup om den miljøvenlige transportform. Han glæder sig også over den ny uddannelse i energiteknologi, som Esbjerg kan tilbyde fra næste år. TidligT om morgenen

transport”. - Vores miljøcertificering betyder, at vi er nødt til at holde øje med miljøet. Selv om godsomsætningen er steget, har vi brugt 200.000 færre kw og sparet mindst 100.000 kr. om året, siger havnechef Kim Sandahl Møller. Havnens virksomheder bidrager også miljøindsatser også kan udvikles til fortil at fremme den mere miljøvenlige retningsområder, siger Claus Holstein. transportform - søtransport. Han forestiller sig, at Aalborg Havn - Svane Shipping har i samarbejde med kan udvikle kompetence i forskellige milkunder fået flyttet hhv. 1000 og 1600 jøopgave og derefter sælge sin ekspertise lastbiler gods til skibtransport i 2008 og til andre. 2009. Dermed har Kolding Havn fået ca. – Hvis vi f.eks. fortsat udvikler vores 60.000 ekstra ton gods over kajerne, fordi spidskompetence til at pejle vanddybder, flere kunder har valgt at bruge søtransså man ikke graver mere bund op end port, siger Henrik Dinnsen, salgsdirektør nødvendigt, så skal der bruges mindre i Svane Shipping og formand for Danske tid og energi på oprensning og deponeHavnevirksomheders Lokalforening i ring. Vi har teknisk udstyr, der gør det Kolding. lettere, og hvis vi forbliver dygtige til det, kan vores ekspertise måske sælges til anFordel at minimere dre havne, kommuner eller rådgivende landevejstransport: ingeniører, mener Claus Holstein. Ved at minimere mængden af godstra– Jeg mener, at mere miljø koster færre fik på landevejene og flytte det over på penge. Det, vi forsøger i projektet, er at de mere miljøvenlige alternativer, skib se både på miljøet og på virksomheden. og tog, får vi mindre trafikbelastning Aalborg Havn vil gerne gå foran i det arpå vejene, mindre ventetid og færre bejde, siger havnedirektøren. trafikkøer.

Aalborg Havn går foran i bæredygtig udvikling

Samfundsomkostninger for 100 km transport af 16 tons gods (i kroner): lastbil

nærsøfart

Luftforurening

28,0

48,8

CO2, kllimapåvirkning

11,0

3,5

Støj

32,0

0,0

Uheld

91,0

0,0

Trængsel

61,0

0,0

Infratruktur

91,0

0,0

314,0

52,3

UNIKT KENDSKAB TIL DET OFFENTLIGE MARKED

Kolding sparer på energien

På den østlige side af Jylland har Kolding Havn siden 2001 været miljøcertificeret med et ISO 14001 certifikat. Det forpligter havnen til at reducere sit energiforbrug fra år til år. Det er bl.a. sket ved at vælge miljøvenlig opvarmning og vejbelysning og benytte mest mulig ”grøn transport.” I 2009 vandt Kolding Havn Danske Havnes Initiativpris med projektet ”Kolding Havn – nøglen til grøn

Sum (i kroner)

Kilde: Syddansk Universitet

Forslag og inspiration til klimaarbejdet! Kommunernes muligheder – energi og klima Et hæfte med en række forslag, fra små løsninger til langsigtede energirenoveringer og utraditionelle tiltag som fx belønning af kreativitet og samarbejde. Gratis (dog + porto og gebyr). Kan downloades, eller bestilles på info@ecocouncil.dk Energi- og klimaarbejdet fortsætter – hvem viser vejen i kommunerne? Konference om energioptimering og nytænkning indenfor bygninger, Vi energiforsyning, og grønne indkøb i kommuleverer enkletrafik og unikke forsikringsløsninger til nerne. Tid ogoffentlige sted: Onsdagkunder, d. 26. maj 2010 kl. 9:30-16:30 i som ønsker en pålidelig og Odense. Se mere på www.ecocouncil.dk

eder uligh ma es m kli unern nergi og m m Ko –e

dens

– fremti

miljø

skabes

Landbruget skal ikke kun producere fødevarer, landbruget skal være energiproducent. Selskabet Blue Planet Innovation er gået i spidsen for at udvikle den lokale produktion af bioenergi.

Cenergia Energy Consultants Inden 2020 skal en stor del af husdyrgødningen og biomassen

omdannes til grøn energi. Det kræver et unikt samarbejde mellem meget forskellige aktører. Til gengæld er der store gevinster i sigte for det lokale erhvervsliv, energiforbrugerne, og og/ Det kan dreje sig omlandbruget totaløkonomiske Energieffektivitet i boligsektoren og bærekommunen. eller miljømæssige kriterier for en prioriterdygtige lokalplaner er til stede. er mest at fåklima teknologi, ingudfordring – hvordan opnås for pengene? ITeknologien mange kommuner er der ønskeDen om atstore sikre en bæredygtig udvikling - ofte med en økonomi og organisation sat sammen, så de store muligheder og Energi- ogprojekter. miljørådgivning for Kommunale ambition smukkeom ordCO2-neutral bliver til energiforsyning. handling og konkrete Virksomheden Betingelsen for atInnovation, kunne levere en Blue Planet dermålrettet er ejet afejendomme. Videnscenteret for Landbrug gennem flere EU og nationindsats for en energieffektiv og bæredygtig samt bestyrelsesformand og MBA KimCenergia Skaue,harhjælper de lokale ale forsknings- og udviklingsprojekter samt udvikling byggesektoren er en præcis kortaktøreri med den svære øvelse. konkrete projekteringsopgaver vedrørende lægning af behov og forsyningsmuligheder kommunale ejendomme: skoler, og – instii et konkret forsyningsområde. På basis af Positive resultater tutioner opnået en stor erfaring i vurdering mange års erfaring med udviklings- og Ringkøbing-Skjern kommune er enogafberegning de foreløbigt 6 kommuner, af energibesparelser, samt sysdemonstrationsprojekter indenfor byggeriet derCenergia i samarbejde Blue Planet fuldmiljøtiltag gang med at tematiseringer af iøvrige i forbindelse har medvirketmed til udvikling af flere Innovation skabe fundamentet forherigennem produktion bioenergi. 1000som landbrug skal såvel nybyggeri renovering. Vi kan bæredygtige lokalplaner og ud- af med med,deogrigtige bioenergien skal i 2020 afværepåmed til at gøre kommunen den baggrund rådgive om og medvirke til viklet værktøjer til prioritering opstilling af funktionskrav, kvalitetssikring og forskellige energimæssige løsninger og til at 100% selvforsynende med vedvarende energi. evaluering. sammensætte helhedsløsninger. ”Der bliveroptimale skabt nye jobs gennem opfølgende inddragelse af lokale virksomh-

eder og lokal energiproduktion gør forsyningen mindre sårbar overfor de ting, der sker ude i den store verden”, siger CEO og cand. agro. Olav Rasmussen fra Blue Planet Innovation.

lokal forankring i højsædet

”Vi ser produktionen af bioenergi, som en udvikling af den tradiCENERGIA ENERGy CoNsultANts HErlEV HOVEDgaDE 195 st. DK 2730 HErlEV tionelle andelstanke”, fortæller Olav Rasmussen. ”Vores opgave er Tlf.: +45 4466 0099 fax: +45 4466 0136 at levere de teknologiske, organisatoriske og finansielle kompetencer, email: CEnErgIa@CEnErgIa.DK Web: www.CEnErgIa.DK som skal forene og inddrage de lokale interessenter. Det giver lokalt ejerskab, der fremmer projektet i alle faser, men kommunen skal være kickstarter”. Blue Planet Innovation oplever en stor vilje hos lokale landmænd og erhvervsfolk til at søge nye indtægtskilder i en trængt tid. Her og nu er afregningsprisen i Danmark for bioenergi ikke den bedste, men branchen forventer og håber, at Danmark vil gøre som Tyskland og Sverige, hvor afregningsprisen ligger markant højere. ”Går vi blot nogle få kilometer syd for grænsen, er bioenergi en stor og hastigt voksende branche med mange store gårdanlæg, der i høj grad bidrager til lokal økonomisk vækst samt store CO2 reduktioner”, siger Kim Skaue fra Blue Planet Innovation.

plan C viser vej til energirigtig renovering om at udvikle og afprøve ny teknologi til energirigtig renovering i hovedstadsregionen. BIogas: Syv kommuner på Vestegnen, Københavns Kommune og en • Fremstilles primært af husdyrgødning, samt af affald og energiafgrøder. række virksomheder og forskningsinstitution• Kanboligselskaber, potentielt dækkeprivate op til 25% af naturgasforbruget i DK. erstatte i flerefremme landkommuner er• vilKan med Plannaturgas C projektet energirigtig renovering af det • Potentialet udnyttes i dag kun med 10% i DK almene boligbyggeri og kommunale bygninger i regionen. B I40 o gprocent a s - a k taf I v Ienergiforbruget t e t e r I ko m mi u nerne: hovedstadsregionen forbruges i ringkøbing-skjern: Udvikler biogas-ledningsnet, der forbinder gårdanlæg bygninger, hvoraf hovedparten bruger tre gange så meget energi til fjernvarmeværker og industri. som nye lavenergibygninger. Med energirigtig renovering er der thisted: Integrerer biogas i en stor vedvarende energiproduktion. store penge at spare på energiforbruget. Frederikshavn: Vil udvikle og anvende biogas til lokal forsyning og transportformål. Plan C fokuserer på nye tilgange til energirigtig renovering inden mariagerfjord: Vil bruge bioenergi til forbedring af vandmiljøet. for beslutningsgrundlag og finansiering, bæredygtig forsyning, byggeFavrskov: Optimerer udnyttelsen af husdyrgødning i eksisterende processer, renovering med merværdi, samt styring, drift og adfærd. biogas-anlæg. Herning: Arbejder med bioenergi, sommed en integreret del affra klimaprofilen. Plan C er i 2010 - 2012 støttet kr. 30 mio. Vækstforum Hovedstaden og EU’s Regionale Strukturfond. g e n e r e l I n F o r m at I o n Bag Plan C står foreningen Gate 21, som er et partnersamar• Landbrugets biomasse kan dække 20-25 % af det danske energiforbrug bejde mellem kommuner, private virksomheder forskningsin• Der er ca. 4000 biogas-anlæg i Tyskland mod ca. 85og i Danmark. • Regeringens at 30 % afinden energiforbruget skalklimakommeog fra stitutioner. Gatemålsætning 21 skaberer,projekter for energi-, vedvarende energi i 2020. I dag er andelen ca. 20 %. miljøområdet. Udover Plan C er Gate 21 ved at forberede projekter omkring Mobility Management, LED-belysning i udendørsrummet og implementering af klimaplaner i kommunerne.omkring Mobility Management, LED belysning i udendørsrummet og implementering af klimaplaner i kommunerne.

37 partnere er gået sammen

i dag

leverancesikker forsikringspartner.

Det Økologiske Råd | www.ecocouncil.dk

Energien skal komme fra det lokale landbrug

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

www.bpi.as adresse: ATT: OLAV RASMUSSEn, AgRO FOOD PARK 15, 8200 ÅRHUS n teleFon: 87 40 50 00 maIl: OLR@LAnDSCEnTRET.DK

Aalborg Havn går foran i bæredygtig udvikling

Samfundsomkostninger for 100 km transport af 16 tons gods (i kroner): lastbil

nærsøfart

Luftforurening

28,0

48,8

CO2, kllimapåvirkning

11,0

3,5

Støj

32,0

0,0

Uheld

91,0

0,0

Trængsel

61,0

0,0

Infratruktur

91,0

0,0

314,0

52,3

UNIKT KENDSKAB TIL DET OFFENTLIGE MARKED

Kolding sparer på energien

Sum (i kroner)

Kilde: Syddansk Universitet

eder uligh ma es m kli unern nergi og m m Ko –e

dens

– fremti

miljø

skabes

Landbruget skal ikke kun producere fødevarer, landbruget skal være energiproducent. Selskabet Blue Planet Innovation er gået i spidsen for at udvikle den lokale produktion af bioenergi.

Cenergia Energy Consultants Inden 2020 skal en stor del af husdyrgødningen og biomassen

eder og lokal energiproduktion gør forsyningen mindre sårbar overfor de ting, der sker ude i den store verden”, siger CEO og cand. agro. Olav Rasmussen fra Blue Planet Innovation.

lokal forankring i højsædet

plan C viser vej til Plan energirigtig renovering om at udvikle og afprøve ny teom at udvikle og afprøve ny teknologi til energirigtig renovering i hovedstadsregionen. knologi B I o g a til s : energirigtig renovering i hovedstadsregionen. Syv kommuner på Vestegnen, Københavns Kommune og en Syv kommuner på afVestegnen, Københavns Kommune og en • Fremstilles primært husdyrgødning, samt af affald og energiafgrøder. række boligselskaber, private virksomheder og forskningsinstitution• Kan potentielt dække op til 25% af naturgasforbruget i DK. række boligselskaber, private virksomheder og forskningsinstitutionerstatte i flerefremme landkommuner er• vilKan med Plannaturgas C projektet energirigtig renovering af det er• vilPotentialet med Plan C projektet fremme energirigtig renovering af det udnyttes i dag kun med 10% i DK almene boligbyggeri og kommunale bygninger i regionen. almene boligbyggeri og kommunale bygninger i regionen. B I40 o gprocent a s - a k taf I v Ienergiforbruget t e t e r I ko m mi u nerne: hovedstadsregionen forbruges i 40 procent af energiforbruget i hovedstadsregionen forbruges i ringkøbing-skjern: Udvikler biogas-ledningsnet, der forbinder gårdanlæg bygninger, hvoraf hovedparten bruger tre gange så meget energi bygninger, hvoraf hovedparten bruger tre gange så meget energi til fjernvarmeværker og industri. som nye lavenergibygninger. Med energirigtig renovering er der thisted: biogas i en stor vedvarende energiproduktion. som nye Integrerer lavenergibygninger. Med energirigtig renovering er der store penge at spare på energiforbruget. Frederikshavn: Vil udvikle og anvende biogas til lokal forsyning og store penge at spare på energiforbruget. transportformål. Plan C fokuserer på nye tilgange til energirigtig renovering inden Plan C fokuserer påbioenergi nye tilgange til energirigtig renovering inden mariagerfjord: Vil bruge til forbedring af vandmiljøet. for beslutningsgrundlag og finansiering, bæredygtig forsyning, byggeFavrskov: Optimerer udnyttelsen af husdyrgødning i eksisterende for beslutningsgrundlag og finansiering, bæredygtig forsyning, byggeprocesser, renovering med merværdi, samt styring, drift og adfærd. biogas-anlæg. processer, renovering med merværdi, samt styring, drift og adfærd. Herning: Arbejder med bioenergi, som en integreret del af klimaprofilen. Plan C er i 2010 - 2012 støttet med kr. 30 mio. fra Vækstforum Plan C er i 2010 - 2012 støttet med kr. 30 mio. fra Vækstforum Hovedstaden og EU’s Regionale Strukturfond. g e n e r e l I nog F oEU’s r m at Ion Hovedstaden Regionale Strukturfond. Bag Plan C står foreningen Gate 21, som er et partnersamar• Bag Landbrugets biomasse kan dække 20-25 af det energiforbrug Plan C står foreningen Gate 21,%som er danske et partnersamarbejde mellem kommuner, private virksomheder forskningsin• Der er ca. 4000 biogas-anlæg i Tyskland mod ca. 85og bejde mellem kommuner, private virksomheder ogi Danmark. forskningsin• Regeringens at 30 % afinden energiforbruget skalklimakommeog fra stitutioner. Gatemålsætning 21 skaberer,projekter for energi-, stitutioner. Gate 21 iskaber inden klima- og vedvarende energi 2020. Iprojekter dag er andelen ca.for 20 energi-, %. miljøområdet. Udover Plan C er Gate 21 ved at forberede projekter miljøområdet. Udover Plan C er Gate 21 ved at forberede projekter omkring Mobility Management, LED-belysning i udendørsrummet omkring Mobility Management, LED-belysning i udendørsrummet og implementering af klimaplaner i kommunerne.omkring Mobility og implementering af klimaplaner i kommunerne. Management, LED belysning i udendørsrummet og implementering af klimaplaner i kommunerne.

37 partnere er gået sammen 37 PARTNERE ER GÅET SAMMEN

i dag

leverancesikker forsikringspartner.

Det Økologiske Råd | www.ecocouncil.dk

Energien skal komme fra det lokale landbrug

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

www.bpi.as adresse: ATT: OLAV RASMUSSEn, AgRO FOOD PARK 15, 8200 ÅRHUS n teleFon: 87 40 50 00 maIl: OLR@LAnDSCEnTRET.DK

Sæt stikket i og nedbring både driftsomkostninger og CO2 udledning

Efter flere tilløb er elbiler på vej til at blive en realitet i Danmark. Fra 2011 introduceres flere serieproducerede modeller på markedet og Better Place bygger nu en landsdækkende infrastruktur, der gør det nemt, bekvemt og økonomisk attraktivt at eje en elbil. Vi vil gerne invitere dig til en dialog om, hvordan elbils-infrastruktur bedst og mest meningsfuldt skal rulles ud hos jer. Det er første skridt på vejen mod en gradvis udfasning af forbrændingsmotoren til fordel for elbiler. Ring til os på 702 702 47 for at høre nærmere om hvordan du kan komme godt i gang med fremtiden.

www.betterplace.com

Better Place samarbejder i dag med København, Rudersdal, Høje Tåstrup, Solrød, Odense, Middelfart, Kolding, Fredericia, Morsø og Frederikshavn kommuner samt Tryg A/S, Fujitsu A/S og Fiberline Composites A/S m.fl.

nxtbrand.dk

GREVE ER dRUKNET AALBORG SVØMMER OVENPÅ

Kommunerne skal selv vælge klimascenarier. Vi er med til at mindske usikkerhederne! Når Danmark fremover bliver udsat for ekstremregn og ekstremt højvande, vil borgerne i den ene kommune kunne gå tørskoede rundt, mens de i den anden står i vand til vindueskarmen.

Men ved at sammentænke forstærkningen af infrastrukturen på tværs af trafikal effektivisering, vækst og miljøhensyn kan risikoen for oversvømmelser mindskes. Det er vigtigt, at vi deler erfaringen om de igangværende klimaforandringer med hinanden. Vandet kender nemlig ikke til kommunegrænserne! Læs mere på ncc.dk/damagecontrol

NCC Construction danmark A/S • Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup • Tlf: 39 10 39 10 • www.ncc.dk

TAL MEd OS