DIDAKTIKTIPS -SÆT STRØM PÅ DIN UNDERVISNING…
1
Kære kollega! Jeg har skrevet dette inspirationshæfte, som er det første i en række, for at være med til at inspirere til at gøre brugen af IT i undervisningen nemmere og sjovere og mere målrettet. Jeg er lærer og har altid været meget optaget af at lave den bedst mulige undervisning. Jeg tror på, at undervisningen skal være sjov, engagerende og kreativ og i de senere år har jeg arbejdet meget med computere i forhold til læring. Derigennem har jeg set, at IT kan være med til at fremme disse mål. Jeg har måske manglet en mere gennemtænkt didaktisk tilgang til brugen af It og det vil jeg søge at råde bod på med denne udgivelse. Håber du kan finde gode ideer og først og fremmest få mod til at integrere IT i din hverdag.
God fornøjelse Didaktiktips Level 1 er ugivet af didaktiktips ved Martin Ørum. Kontakt didaktiktips@gmail.com
Med venlig hilsen didaktiktips v/ Martin Ørum
2
Tanker om didaktik Nu er det jo sådan, at der på mange skoler er en masse computere. Hvad skal vi med dem? Jeg har forsøgt at lave denne model, der gerne skulle få støvet af computerne og viden og kundskaber ind i elevernes hoveder. I dette inspirationshæfte vil jeg forsøge, at Præsentation Læreren Fagbøger, delagtiggøre dig i Tændsats præsenterer wikipedia, mine tanker og emnet. youtube, erfaringer Affyring Undrerunde Eleverne stiller Word, relevante Mindomo, Ifølge Bruner sker spørgsmål. Inspire den mest Bom Nedslagssted Eleverne effektive læring, vælger der også hænger Grav ned Fordybelse og Fordybelse i Internet, fast, ved at Digitale bearbejdning spørgsmålet eleven selv vha at finde, læremidler, fremlægger og bearbejde og sociale ”underviser”, de platforme, sortere informationer og information. facebook, den viden, skype han/hun har Vis frem Fremlæggelse Eleverne Podcast, tilegnet sig. Det præsenterer animation, er derfor målet deres bud på wiki, video, for modellen. et svar til Photostory, klassen/verden Powerpoint. Vi starter med at lade kanonen og sætte ild til tændsatsen. Det er lærerens opgave. Her er der mulighed for at præsentere et emne og få tændt eleverne. Det gøres ved at læreren laver en præsentation, hvor forskellige medier tænkes ind. Det er klart, at man også kan lade eleverne læse stof, som jo så kan repræsentere pensum. Jeg tror, man som lærer er et forbillede og jo mere spændende og kreative oplæg, jo højere sættes overliggeren for eleven. De må gerne have noget at stræbe efter. Når læreren så er færdig, får eleverne tid til at lave spørgsmål til emnet, gerne problematiserende. Læreren har måske lavet en håndfuld spørgsmål på forhånd, der kan lægge spor ud for eleverne. Spørgsmålene samles og præsenteres for hele klassen. Eleverne vælger et eller flere spørgsmål, som
3
de så skal gå i dybden med. Så er det jo så på tide at begynde at grave. Internettet er jo fyldt med godt og skidt og en læreropgave er også at være med til at vise vej til gode materialer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er mange typer informationer, som eleverne kan finde på nettet, men så sandelig også ved hjælp af forskellige sociale platforme. Læreren kan også være med til at hjælpe eleverne med at vurdere informationerne. Eleverne skal så i gang med at skabe. Det kræver, at de skal finde ud af, hvilke oplysninger og overvejelser, de vil have frem og hvordan man vælger den bedste måde at vise kammeraterne svarene, man har fundet. Der er masser af muligheder, der lader elevernes kreativitet blomstre. Eleverne viser så frem og herefter er det vigtigt at få vurderet deres præstation. Både indholdet: Hvad har vi fået ud af at høre på jer? og formidlingsmåden: Var det godt og kreativt præsenteret.
Lad kanonen Et gammelt ordsprog siger: Skal man tænde, må man brænde. Det er også tilfældet, når man som lærer skal sætte gang i en undervisningsproces. Skal man lave et godt forløb, der får kanonen til at gå af og fyre op under elevernes kreativitet, må man være en rollemodel som lærer. Det kræver noget at sætte sig selv i spil og måske vove sig ud på dybt vand og forlade det trygge og kendte. Måske blive lidt til grin. Det er nemlig vigtigt, for investerer man ikke lidt af sig selv, kan man heller ikke forvente, eleverne gør det. Læreren skal på banen og slå tonen an i forhold til det forløb, der skal sættes i gang. Der er masser af muligheder for at starte et forløb godt og kreativt. Man sætter jo scenen både i forhold til indhold og form. Jeg tror, det vigtigt at vise muligheder for udtryk, når man skal give indtryk. Man kan lave en interaktiv powerpoint, eleverne kan rode med. Man kan bruge interaktive læremidler på nettet som danskhistorie.dk. Man kan finde film på teachertube.com eller youtube. Men det er da også sjovt at lave noget selv. Man kunne lave en videofilm med legofigurer. Man kunne også have lavet en animationsfilm i
4
programmet SamAnimation. Der er masser af muligheder med film. Her er en lille appetitvækker til et forløb om tegneserier.
Affyring Nu er det så projektet skal skydes i gang. Mens vi hører luntens syden og sprutten og venter på brag skal eleverne formulere spørgsmål, der skal være med til at forme deres arbejde med emnet. Her er det vigtigt, at læreren får skærmet om lunten, så det ikke bliver til en fuser. Det kan man gøre ved at lade eleverne lave spørgsmål med udgangspunkt i de oplevelser, de foreløbig har haft med emnet. Hvad tændte dem? Hvad undrede de sig over? Hvad følte de, var uretfærdigt? Og så videre. De skriver bare løs med fokus på at stille spørgsmålene og bevidsthed om, at de ikke behøver besvare dem, men at spørgsmålene skal deles med resten af klassen. Når eleverne i grupper har skrevet så mange spørgsmål, som de kan komme på, skal disse klassificeres i grønne, gule og røde spørgsmål. Man kan lade eleverne gøre dette, hvis de kan, hvorpå disse sendes til læreren. Ellers kan eleverne sende spørgsmålene til læreren, der så inddeler dem i de tre kategorier og måske lister et spørgsmål eller to ind på listen. Spørgsmålene danner så den menu, eleverne sammensætter deres projekt ud fra. Så er det op til læreren at definere, hvor mange og hvilke typer spørgsmål eleverne skal vælge. Der er rig mulighed for at differentiere ved for eksempel at lade nogle elever vælge to grønne og et gult. Andre elever vælger en af hver. Jeg plejer at samle alle spørgsmål i et worddokument eller på en Inspiretavle. Eleverne udvælger så de spørgsmål, der tænder dem mest og arbejder videre dem. Det er vigtigt for mig, at spørgsmålene lukker op for refleksioner, der flytter eleverne og lader dem vokse i erkendelse, viden og visdom og ikke blot gold copy/paste-viden fra wikipedia. Derfor skal spørgsmålene gradvist inkludere eleven mere og mere. De grønne, gule og røde spørgsmål beskrives her:
5
VIDE
Fakta og beskrivende spørgsmål
TÆNKE
Refleksion og overvejelser
HANDLE
Sættensigselvispilspørgsmål
Hvornår sluttede 1. verdenskrig? Hvilke våben blev brugt? Hvordan var en skyttegrav opbygget? Hvorfor kom krigen på det tidspunkt i historien? Kunne krigen have endt anderledes, hvis USA ikke gik ind? Hvordan ville jeg have haft det, hvis jeg var soldat? Hvad kan man gøre for mennesker i krig i dag?
Så er kanonen fyret af. Det bliver spændende at se, hvor kuglen lander!
BOM! Kuglen er banket ned i jorden og nu skal eleverne bruge spørgsmålene, som de har valgt ud til at grave den fri. Med andre ord fordybe sig i emnet og bearbejde det, så den viden, de finder begynder at flytte ind hos dem. Her har læreren endnu en vigtig rolle, nemlig til at hjælpe med at finde relevante informationer. Det er ikke altid let. Internettet rummer jo, som vi alle ved, en voldsom mængde information, som er uoverskuelig for de fleste af os. Derfor er det godt at vise eleverne til steder, hvor der har fundet redigering af stoffet sted. Det kan jo være steder som Clios portaler, hvor forskellige emner er bearbejdet og hvor der er masser af links til viden. Der er også Skoda, som rummer avisartikler, Spørgsmål til kilder til de ældste leksikons med videre. Wikipedia er også god. klasser: Der er masser af steder at henvise til udover http://www.skoleGoogle, som jo også kan bruges. Det er it.dk/materiale/modula/vurdere/vurde vigtigt, at man bruger tid sammen med re.shtml eleverne på at lære at vurdere materialet og hjælpe dem til at stille de relevante spørgsmål i forhold til troværdigheden af dette.
6
En mulighed er også at finde nogen, der ved noget om emnet, som man kan stille spørgsmål via mail eller måske facebook. Det kunne tænkes, at det var nemmere at skrive en mail til Fødevarestyrelsen frem for at gennemsøge 10 hjemmesider. Jeg har oplevet elever, der skulle skrive om 11. september. De fandt ved hjælp af facebook frem til en amerikaner, der havde oplevet terrorangrebet i New York. Informationerne er mange og det kan være svært for eleverne at overskue disse. Et tip kunne være, at de læser/ser/hører deres informationer med røde, gule og grønne briller, altså belyser med deres spørgsmål. De kan bruge de forskellige markerings- og formateringsværktøjer i word eller referere ”teksten” og gemme den nye viden. Jeg tror ikke, man bliver voldsomt meget klogere af at klippe fra nettet og så indsætte teksten i et dokument. Man kan jo bede eleverne skrive en halv til en hel side undervejs, som der afleveres. Afleverer de i et pbworks-workspace, kan man som lærer tjekke, om det er kopi et andet sted fra. Det er også vigtigt, at alle elever har adgang til de samme informationer, så man ikke kommer i den irriterende situation, at lille Børge er blevet syg eller computeren er brændt sammen og så kan gruppen ikke komme videre. Derfor bør man gemme et fælles sted, workspace, google docs, hvilket også giver mulighed for, at eleverne kan arbejde med deres opgave hjemmefra. Nu skal eleverne så til at skabe nyt. De har tilegnet sig stoffet og skal så til at planlægge, hvordan de vil vise det til resten af verden. Der er her, læringen for alvor sparker døren ind, for i denne proces gøres informationerne til elevens egen viden, der skal videregives kreativt og fantasifuldt. Inden man går i gang, er det vigtigt, at eleverne kender rammerne. Sætter man for lang tid af, falder arbejdets intensitet. Giver man for kort tid, bliver det noget sjusk. Det er svært at sætte en standard af, da elever jo er forskellige, men det er vigtigt at holde processen og produktet enkelt. Laver man for eksempel en mobilfilm eller en podcast, skal man passe på ikke at fortabe sig i den tekniske verden. Det fjerner ofte fokus fra indholdet. Skal eleverne bruge en masse tid til at tilegne sig færdigheder i forhold til at lære alle funktioner i Windows Movie Maker, så går tiden med det i stedet for at fortælle den gode historie. I næste udgave vil jeg gå mere i dybden med mobilfilm og podcasts, men her nævne at jeg har gode erfaringer med at lave podcasts, altså lydklip, med eleverne, fordi det er lettere i programmet Audacity at skabe illusionen om, at man
7
er et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, fordi man ikke skal forholde sig til billeder, der skal virke autentiske, men kun lyd. Inden eleverne kaster sig ud i produktionen skal der laves en plan, et storyboard, der måske endda skal godkendes af læreren, for at sikre, at vi kommer dybt nok.
Vis frem Nu er kuglen gravet fri, vendt og drejet og skal vises frem for den undrende verden. Et tip kunne være, at bruge et workspace, hvor alle elevernes produkter kan ligge, så man får samlet et helt lille bibliotek. Det er lettere at afvikle fremlæggelsen, da det hele er på samme hjemmeside, så man ikke skal skifte computer hele tiden. Det er vigtigt, at eleverne får en grundig tilbagemelding både fra læreren og klassekammeraterne, da det er det, der skal hjælpe dem videre i forhold til at formidle næste projekt. Man skal både lave en vurdering på det faglige indhold, men også på selve formidlingen. Dette støtter også Vurderingsspørgsmål: klassens bevidsthed om deres egen læring at Lærte du noget, du ikke vidste? de bliver bedt om at forholde sig til, om de faktisk lærte noget og blev bragt steder hen, Var fremlæggelsen interessant? de ikke var kommet ved egen hjælp. Det er Kunne gruppen have gjort andet? det, der flytter noget. Man kan lade eleverne komme med deres umiddelbare oplevelse i en Blev teknikken brugt godt nok? Tror du, gruppen fik svaret på sine klassesnak, de kan skrive kommentarer i spørgsmål? workspacet, de kan udfylde et spørgeskema, de kan give stjerner ud fra forskellige kriterier. Var alle farver repræsenteret? Mulighederne er mange. Rigtig god fornøjelse
8
Links :
Næste nummer: Udkommer i efteråret -
hvordan laver man en podcast? Mobilfilm. Let, billigt og høj didaktik kvalitet. workspaces …
9