Læring i det 21.århundrede by martin Jørgensen

”Læring i det 21. århundrede” Af Martin Ørum

didaktiktips

Indhold

Intro ................................................................................................................................................................... 3 Livet i den 4.dimension...................................................................................................................................... 5 Elevernes udgangspunkt................................................................................................................................ 5

Samfundet: .................................................................................................................................................... 5 Teknologi ....................................................................................................................................................... 7 Globalisering .................................................................................................................................................. 8

Børnene ......................................................................................................................................................... 8

Fremtidens krav ............................................................................................................................................... 10

Collaboration ............................................................................................................................................... 11 Communication ........................................................................................................................................... 11

Creativity ..................................................................................................................................................... 12 Critical thinking ............................................................................................................................................ 13

Curiosity ....................................................................................................................................................... 13

Fremtidens krav 2 ............................................................................................................................................ 15 Lærerens rolle .................................................................................................................................................. 16 Undervisningen I det 21.århundrede - Fly above and beyond ........................................................................ 18

Afrunding ......................................................................................................................................................... 20

Links ................................................................................................................................................................. 22

Intro Velkommen til tur rundt om læring i det 21.århundrede.

I renæssancen ændrede verden sig. Den blev pustet op og gik fra at være flad som en pandekage til at være rund. Det medførte, at mennesket og den måde, hvorpå man greb og begreb verden ændrede sig. Min påstand er, at vi oplever, at verden endnu engang ændrer sig og det får også konsekvenser for, hvordan vi begriber verden og hvordan undervisningen så må rette ind for at give eleverne, hvad de har brug for, så de kan klare sig i det 21. århundrede. Jorden er stadig rund, men nu er vi forbundet på kryds og tværs, tid og rum ophævet og vi og eleverne lever i den fjerde dimension. ”Det 21. århundredes undervisning (1) skabes i mødet mellem lærerens faglighed og erfaring (2), elevernes udgangspunkt (3) og fremtidens krav til eleverne (4).”

Denne sætning rammesætter denne lille publikation om læring i det 21. århundrede. Målet er at give lærerne indsigt i, hvordan samfundet har ændret sig fra industritil videnssamfund og hvilke konsekvenser, det har for didaktikken i nutidens skoler og hvordan IT kan tænkes som et redskab i denne proces.

Vi skal se på:

Elevernes udgangspunkt -

Livet i den 4.dimension

Hvilke kompetencer skal eleverne besidde for at klare sig godt i det 21. århundrede?

Hvad kan vi og hvor skal vi udvikle os, så vi kan skabe 21. århundredes undervisning?

Hvordan ser undervisningen ud i det 21. århundrede?

Fremtidens krav Lærerens rolle

Undervisningen

Jeg gjorde det igen den anden dag. Jeg stod og ventede bussen og hørte en sød pigestemme sige: - ” Hej, hvordan går det?”

- ”Jo, tak det går da ret godt.”

Hun kiggede på mig, som om jeg var en tosset gammel stodder og talte videre i sin telefon. Jeg kan altså ikke helt vænne mig til den der fjerde dimension. Jeg er jo fra den tid, hvor det bare tog tid at komme fra a til b. Den tid, hvor turens højdepunkt fra Jylland til Sjælland var en pølse og en fadøl på færgen. Den tid, hvor man skulle ringe fra en telefonboks i London for at snakke med dem derhjemme, når man var på udlandstur med eleverne. Sidst jeg var afsted, kunne jeg stå på en bjergtop i Østrig og livestreame, hvad jeg så til børnene og være med ved deres aftensmad og høre om deres dag live. Jeg er fra den tid, hvor man slog op i et leksikon og alle havde Lademanns stående på deres bogreol. Nu finder Jonatan lige de oplysninger, han lige har brug for nu på nettet, så han kan stille det bedst mulige hold med sine fodboldkort.

Jeg har en teenagedatter og det er faktisk ret belastende, når jeg skal ned og sige godnat til hende i mine JBS-herreunderbenklæder, så kan der være op til flere af hendes veninder tilstede i værelset. Nu spiller Tobias spil med andre fra hele verden, som han ikke har mødt, men skaber fællesskab med og lærer noget af. Eller napper en YouTube-video, så han kan løse de udfordringer, han møder. Mine egne børn lever i den fjerde dimension også og det er ret frustrerende for os, der har levet det meste af vores liv i tre. De skaber deres egen læseplan og lærer det, de har brug for, når de har brug for det. En elev sagde den anden dag: Hvorfor skal jeg lære brøker, jeg kan jo bare google, hvordan man gør, når jeg har brug for det. Jeg har været lærer i 20 år og har fået grå stænk i skægget og næsten klar til at indtage min retmæssige plads på i hjørnet af lærerværelset med armene over kors og udbryde: Been there, done that. Vi ved, hvad der virker til alle nye forslag, der kommer forbi. Alligevel vil jeg gerne udfordre dig til at se, at det der virkede for 10 år siden og de mål, man skulle nå der, måske ikke er de samme i dag og at man må indtage en anden position. Ikke falde på røv og albuer over alt nyt, men møde det nye med vores viden om, hvad der virker. Didaktik er jo netop, at vi med vores viden om, hvad der virker, lader elevens nysgerrighed og verdensbillede møde emnet, så der skabes læring både ved eleven, men også ved os.

For at sætte scenen, så synes jeg at du skal tage dig tid til at se næste video, der er en film lavet af Prince EA. Læg godt mærke til hans pointer. Dem skal vi udfolde i de kommende kapitler. God fornøjelse. https://www.youtube.com/watch?v=dqTTojTija8 4

Livet i den 4.dimension Elevernes udgangspunkt.

Det startede jo med, at jorden var flad, så blev den pustet op og blev rund og det medførte, at mennesket med et så sig selv på ny og genopdagede verden. Det nye verdensbillede fik mange europæere til at tænke anderledes, individet blev født og man gjorde op med kirkens massekultur og monopol på viden. Man fik pludselig en helt ny verden og univers at opdage. Jorden er stadig rund, men vi er forbundet på kryds og tværs af kulturer og geografi og det får også nogle konsekvenser for hvordan vi anskuer verden at vores verdensbillede er ændret. Vi har fået internettet og jeg er via min computer forbundet med stort set alle computere i verden og spørgsmålet er, hvad det gør ved os, vores virkelighedsopfattelser og hvilke konsekvenser, det får for undervisningen i vore skoler.

Vi skal se på, hvordan det påvirker vores verden:

Samfundet:

Det amerikanske arbejdsministerium offentliggjorde i 2012 en undersøgelse, der viste at 65% af de børn, der går i skole nu, får et job, der faktisk slet ikke er opfundet endnu. Jeg ved ikke helt, hvordan de har gjort, men det er lidt skræmmende for, hvad er det så egentlig, de skal lære i skolen. Vi kan jo ikke forberede dem til et arbejdsmarked, vi ikke kender og det betyder, at vi må tænke nyt. En nyere dansk undersøgelse anslår desuden at 730.000 jobs vil blive automatiseret i løbet af de næste 20 år.

Vi bevæger os fra industrisamfundet til videnssamfundet, andre kompetencer efterspørges og undervisningen forandrer sig. Industrisamfundet krævede ”data dumping”, hvor læreren gennemgik læseplanen, som eleven skulle kunne for at klare de standardiserede tests. Sådan er det jo ikke i dag. Der skal læreren i højere grad facilitere processer, så eleverne kan tilegne sig kompetencer som eleverne skal bruge på arbejdsmarkedet og sætte dem i stand til, til stadighed at lære nyt og udvikle sig. Industrisamfundet havde brug for flere arbejdere end tænkere. De skulle kunne læse, skrive og regne, hvilket stadigt er aktuelt, men de skal også kunne kommunikere, samarbejde, tænke kritisk og være kreative.

I industrisamfundet skulle man uddannes til et job, der var ret præcist defineret. Man havde en funktion og skulle løse nogle bestemte opgaver og så skulle undervisningen lede frem til, at man fik de kompetencer, der krævedes for at man kunne klare jobbet. I dag er rammerne udviskede. Vi skal måske i højere grad være medskabere af vore job og parate til at omstille os, fordi virkeligheden er omskiftelig. Det skal vi kunne navigere i og det kræver andre kompetencer, som vi vil vende tilbage til senere.

I den kommune, jeg bor i, oplever jeg, som nok i mange kommuner at sparekniven så småt hvæsses, da der bliver flere ældre og færre til at betale gildet. Det giver et øget pres på ungerne i skolen. De skal kunne mere og der stilles stadig højere krav. Men hvis de skal være dygtigere for at kunne få samfundet til at køre rundt, hvad er det så, de skal være dygtigere til. Psykologen Herbert Gerjuoy siger, at ” analfabeterne i det 21. århundrede ikke er de, der ikke kan læse og skrive, men de, der ikke kan lære, aflære og genlære. ” Det sammenholdt med, at vi ikke ved, hvad fremtiden bringer, betyder jo, at det vigtigste i fremtiden er, at eleverne skal kunne tilpasse sig det liv, de skal leve og forny symaskinekørekortet jævnligt. Blive livstidslærende.

Teknologi

Jeg fik min første mobil, da jeg var blevet færdiguddannet og havde da lige stiftet bekendtskab med internettet. I løbet af de godt tyve år er der sket en voldsom teknologisk udvikling. Brug lige et minut på at tænke på, hvordan din hverdag er blevet ændret af teknologien i løbet af de sidste 10 år. Ray Kurzweil beskriver, at den teknologiske udvikling er en eksponentiel udvikling, som man kan se på grafen her. Det går så sindssygt stærkt, at vi næsten ikke kan følge med. Den teknologiske udvikling banker derudaf og mange jobfunktioner vil blive afløst af teknologien. Derfor tror jeg, at det er vigtigt at fokusere på, hvad vi skal som mennesker og hvad det så betyder i forhold til undervisningen.

Alle elever, vi møder har adgang til et babelstårn af viden. Ved årsskiftet 13/14 var der 2,8 milliarder brugere af internettet og dermed der 2,8 milliarder potentielle lærere. Al verdens viden er samlet på nettet og det kan vi bare øse af. Eleverne har mulighed for at lære alt, hvad de vil. En elev skrev til mig: ”Jeg lærer mere ved at gå på nettet end i Biologi på skolen, ikke fordi undervisningen ikke er god nok, men fordi der er så meget på nettet, som man kan udforske, hvis man har lyst. Teknologien giver os jo et væld af muligheder. Lige nu er det vigtigste vi skal lære i skolen jo at læse, skrive og regne og skal man være lidt provokerende, og det ligger mig uendeligt fjernt, så kan teknologien jo gøre det for os

Skype kan bruges med undertekster. Det vil sige, at du kan tale med mennesker uden at kunne et pip på deres sprog. Photomath er en app, hvor du tager et billede af en matematikopgave og får mobilen til at regne opgaven ud, med mellemregninger. Du kan få læst op og bruge tale til tekstprogrammer, så hvad blev der af det der med at læse, skrive og regne. Will Richardson siger, at skolens rolle som formidler af information og viden er udspillet for information og viden er overalt omkring os, så skolens rolle skal gentænkes. Skolen skal være lifeprep og ikke testprep, mere Grundtvig og mindre Egelund, hvis man må være så fri. Du kan dykke ned i Will Richardson i ressourcelisten. Han er ret interessant.

Globalisering

I mange år har vi hørt, at verden bliver større, men også bliver mindre. At vi ser og oplever mere af verden, primært gennem medierne, men også når vi bevæger os rundt i den, hvilket bliver lettere. Jeg har haft det inde på kroppen ved at studere online i USA med 15.000 medstuderende. Det er vildt fascinerende, at teknologien kan gøre sådan, at jeg bliver undervist af en lærer tusindvis af kilometer væk og at jeg kan kommunikere og dele tanker om undervisning med lærere fra Malaysia, Massachusetts og Maribo. Det er spændende at lære om, hvordan man gør andre steder i verden, men det skaber også rum for at man ser sin egen verden i et nyt lys. Vi er efterhånden bundet sammen i et kæmpe informationsnet, der bevirker at begivenheder, der sker på den anden side af jorden, får relevans for os, fordi det har en indflydelse på vores hverdag, Bundet sammen teknologisk, politisk og økonomisk og kulturelt. Globalisering betyder også, at vi i verden får skabt en fælles bevidsthed. I gamle dage levede vi på hver vores ø. Der var nogle, der tog ud og handlede eller erobrede, men de fleste mennesker blev, hvor de var. I dag mødes vi hele tiden, direkte via nettet eller indirekte via medierne og vore liv væves sammen og skal man tage gamle Løgstrup alvorligt, så bærer vi hinanden i vore hænder. Derfor bliver vi også givet et ansvar for hinanden og vi kan ikke være ligeglade med at en skole på den anden side af jorden sprænges i luften. Det kommer også os ved. Vi må overveje, hvad vi synes er rigtigt og forkert og handle på det.

Vi oplever også at globale problemer bliver vore problemer, f.eks. den globale opvarmning, der har konsekvenser for os alle på kloden. Derfor må vi også forsøge at løse disse problemer i fællesskab. Det skal eleverne gøres bevidste om. Man kan godt blive ret trykket, når man ser nyheder, men det er vigtigt for mig at give elever livsmod, så de tager fat fremfor at sige fra.

Børnene

Jeg har en knægt, der stiller mange spørgsmål. Der er mange ting, der interesserer ham og hvis der er noget, han vil vide, så spørger han. Dejligt. Ofte er det spørgsmål, jeg ikke umiddelbart kan 8

svare på, men så googler vi det og finder ud af det sammen. Jeg tror, min dreng bliver rigtig klog, fordi han har en indbygget nysgerrighed og vi har hele verdens viden til rådighed online. Det havde mine forældre ikke, så hvis mine forældre ikke kunne svare, måtte jeg på biblioteket, hvis der ellers var åbent, altså noget mere omstændeligt. I dag har et fem årigt barn har mødt mere information end deres bedsteforældre på deres første 20 år. De bombarderes i døgndrift med informationer og det kan være svært at trænge i gennem og konkurrere, men de har brug for at lære at være selektive i forhold til, hvilken information, der er relevant for dem i deres læringsprojekt. Der skal bygges stilladser og det er vores opgave som lærere at hjælpe dem med netop dette.

Vi har jo alle, som lærere, oplevet at bede en elev om at aflevere deres telefon, hvis den har været fremme i timen. En lærer fortalte, at en elev protesterede: ”Det er jo halvdelen af min hjerne”. Ja, tænker man så som lærer, men det er jo ikke bare fis. Det er her, de har tilgang til viden og kommunikation og det er sindssygt vigtigt for eleven at være med og vi forstår det bare ikke, for vi er her, men de lever i den 4. dimension. Det må vi forstå at udnytte. Marc Prensky lancerede jo for mange år siden udtrykket, Digital Natives, digitale indfødte. Vi andre er så immigranter, der forsøger at finde plads i deres verden og det er jo den omvendte virkelighed for tidligere var det jo dem, der skulle finde deres plads i vores verden. Vores opgave som lærere bliver så at finde et fælles sprog, hvor vi kan møde dem med vores didaktik, så de kan udvikle de kompetencer, de har.

For lige at vende tilbage til det med hjernen, så er det jo interessant at se på, om vores hjerne faktisk ændrer sig ved at være så meget på nettet, som vi er. Da jeg var ung i sidste århundrede, var de primære kanaler viden kom igennem enten via tale eller tekst, enkelte gange film. I dag kommer viden jo også gennem billeder, videoer, hjemmesider, grafik, podcast og alle mulige andre veje. Jeg kunne åbne en avis og bruge halvanden time på at læse den. I dag går jeg ind på en hjemmeside og får overblikket over dagens begivenheder i hele verden på 30 sec. Det må da gøre noget ved hjernen, men det er bare svært at lave undersøgelser, for hvor finder man en gruppe, der ikke dagligt er på nettet, som man kan sammenligne med. Jens D. Mikkelsen, der er forsker på Rigshospitalet fortæller om vores præfrontale cortex. Når vi surfer på nettet, så er der meget at tage stilling til og sortere i. Tænk på BT.dk. Du skal orientere dig i nyhederne, samtidig med at der er reklamer og links i afsnittene i artiklen, samtidig med, at der kommer en messenger-besked og så videre. Det klarer den præfrontale cortex. Det går ret godt, men på et tidspunkt bliver den overbelastet og det får betydning for mængden af informationer, der skubbes tilbage i hukommelsen. Vi husker simpelthen mindre, men det gør ikke så meget for vi kan jo bare google det. Så vi husker mindre, men bliver samtidig bedre til at huske, hvor vi så skal finde informationerne på nettet. Man kan sige, at Google bliver vores hukommelse. Vi gemmer i skyen.

Det medfører jo, at det ikke handler så meget om at huske fakta, som da vi andre gik i skole, men vide hvordan vi så bearbejder information og lærer at forstå og forholde os til verden. Det skal vi lærere hjælpe med. Man kan frygte, at vore evne til at læse i dybden og nå ned til det, der virkeligt rykker forsvinder, fordi vi bevæger os så meget på overfladen. Hvordan forbinder vi fragmenterne, så man kan opnå forståelse, så man kan tage stilling.

Fremtidens krav Men hvad er det så egentlig, fremtiden kræver af vores børn og hvilke kompetencer, skal de besidde for at klare sig i det 21. århundrede.

I USA indførte man i 2001 ”No child left behind” -loven. Man satte mål og testede børnene ift til disse, men det rykkede ikke USA fremad i PISA-undersøgelserne, nærmest tværtimod. Det medførte at der blomstrede en didaktisk modstandsbevægelse frem, 21st century skills-movement, hvor man satte fokus på, hvilke kompetencer, eleverne skal lære. En af bannerførerne er Sir Ken Robinson. Han slog til lyd for et paradigmeskifte. Når han så på uddannelsessystemerne rundt om i verden, så kunne han se, at de var præget af industrialiseringen og uddanner til et samfund, der ikke eksisterer mere. Det kan du se mere om i filmen ”Changing Paradigms” efter dette. Han har så været ved at se på, hvad det så er børnene har brug for og har udarbejdet teorien 0m de otte C´er. Vi ser lige lidt nærmere på nogen af C´erne.

Curiosity-nysgerrighed. Evnen til at stille spørgsmål og undersøge hvordan verden virker Creativity-kreativitet Evnen til at skabe nye ideer og overføre dem til praksis Criticism- kritisk tænkning Evnen til at analysere information og ideer og forme begrundede argumenter og vurderinger. Communication – Kommunikation Evnen til at udtrykke tanker og følelser klart og overbevisende i forskellige medier og former Collaboration – Samarbejde Evnen til at arbejde konstruktivt med andre Compassion - Medfølelse Evnen til at føle empati med andre og handel i forhold til det. Composure -selvforståelse Evnen til at forbinde det indre følelsesliv og udvikle en følelse af personlig harmoni og balance Citizenship – Medborgerskab Evnen til at engagere sig konstruktivt med samfundet og deltage i de processer der opretholder det.

Collaboration

– er samarbejde på et højere plan, hvor vi lærer med hinanden og af hinanden og oplever, at når vi sammen tilegner os viden, så bliver 2 plus 2= 5. Der opstår ny fælles viden. Du har måske hørt om Philea, der landede på komet 500 millioner kilometer væk. Rumsonden, på størrelse med en vaskemaskine skulle gribe fat i den isglatte overflade, hvor der næsten ikke er tyngdekraft. Et gram vejer sonden på kometen, så det er noget af en bedrift. Det kunne kun lade sig gøre ved at en gruppe dygtige mennesker arbejdede sammen om at nå målet. Det er kollaboration, når alle deltagere i et projekt deltager og skaber sammen.

NEA, den amerikanske lærerforening, definerer det sådan: Samarbejde med andre

`` Demonstrere evne til at arbejde effektivt og respektfuldt med forskellige grupper. ”

`` Udvise fleksibilitet og villighed til at lave de nødvendige kompromisser for at nå et fælles mål. ” `` Påtage sig et fælles ansvar for samarbejdet og værdsætte alles bidrag. ”

Communication – at man er i stand til at kommunikere på eget og andre sprog på en sikker og

effektiv måde, så man forstår og gør sig forståelig. For at kunne samarbejde, er det essentielt at man kan kommunikere, det siger jo sig selv. I gamle dage kunne man passe en del jobs uden at snakke med nogen som helst om løsningen af den opgave, man nu skulle løse, men nu er der jo stort set ingen livsområder, hvor vi ikke indgår i et fællesskab, der fordrer kommunikation. På nettet er hovedsproget jo engelsk og man er på den, hvis ikke man forstår og taler engelsk. NEA:`` Formidle tanker og ideer effektivt vha. mundtlige, skriftlige og nonverbale kommunikationsevner I forskellig form og sammenhæng. ”

`` Lytte effektivt for at afkode mening, viden, værdier, holdninger og intensioner. ” Den enkleste kommunikationsmodel, jeg kender, er jo Afsender

Budskab

Modtager

Den optimale kommunikation er når afsenderens budskab rammer modtageren, så modtageren faktisk afkoder det budskab, afsenderen sendte. Fik du den eller var der støj på senderen? Der er jo mange ting, der kan gå galt og derfor skal vi kende mange ”sprog”, så vi bliver i stand til både at sende og modtage, så samarbejdet bliver så effektivt som muligt. Vi skal være i stand til at afkode og sortere stadig flere og mere komplicerede budskaber. Vi udsættes for mange budskaber igennem en dag via mange forskellige medier, som vi skal kunne forstå og forholde os til. Dette kræver også en kritisk tænkning. Med en stadig stigende informationsmængde, må vi også være gode til kreativt at forme vore budskaber, så de trænger igennem virvaret. Det leder os til næste C.

Creativity

Når man hører ordet kreativitet i Jylland, så tænker man: Lort, perleplader. På Sjælland tænker man på Brixtofte eller Stein Bagger.

Ordet kreativitet kommer jo fra ”at skabe”, skabe nye og brugbare løsninger på problemer, at bruge divergent tænkning. Når man siger, at nu skal vi lave noget kreativt, så tænker nogen, at vi skal sidde og fedte med karton og limstifter, men det er jo meget mere end det. Kreativitet er at vende verden på hovedet og se, hvad der sker. Jeg kan godt lide kunst. Noget af den i hvert fald. Manzoni har lavet værket ”Socle du monde”, Jordens sokkel, som jeg synes er fantastisk, fordi det vender op og ned på jorden og lader os se verden fra en ny vinkel.

Da vi var børn, undrede vi os over denne store og fantastiske verden Hvorfor og hvordan? Kreativiteten begynder med en undren over hvorfor og et ønske om at forstå hvordan. Denne undren skal holdes ved lige for at være i stand til at lære hele livet. Ser man åbent på en problemstilling, kan man undersøge, hvilke alternative måder, man kan gribe den an på. Jeg hørte om nogle kinesiske forskere, som ville finde en mere effektiv behandling mod kræft. De undersøgte en kamelæon for at finde ud af, hvad der gjorde, at den skiftede farve efter underlaget. Den har simpelthen en slags fotoceller under fødderne, der aflæser underlagets farve og vupti. De opfandt så nogle pinde, der kunne rejse rundt i kroppen og aflæse cellernes ”farve”, hvis der så var tegn på celleforandringer, så kunne de udløse medicin. Det er da kreativt. Kreativitet er at finde nye og anderledes løsninger. Men også at være i stand til at kommunikere og samarbejde med andre om at udvikle disse. Man skal lære at lytte og være i den kreative proces sammen, for tit er det jo sådan at et plus et giver tre, så man i fællesskab skaber mere end to hver for sig. Man skal også være i stand til at lære af sine fejl, for det er jo netop der, man kan forfine sine ideer. 12

NEA definerer:

”Bruge mange forskellige ideskabende teknikker” ”Skabe nye og værdifulde ideer”

“Udbygge, raffinere, analysere og vurdere originale ideer for at forbedre disse”

Critical thinking – at man kan forholde sig til

informationseksplosionen og sortere i den og forholde sig til den. At tænke kritisk indebærer også, at man kan analysere, reflektere og træffe beslutninger på et fornuftigt grundlag, så man bliver i stand til at løse problemer effektivt og innovativt.

Skal man forholde sig til noget, må man have et sted at stå. Derfor tænker jeg, at man for at kunne tænke kritisk også skal have en god selvbevidsthed og en etisk bevidsthed, så man ved, hvad man synes er rigtigt og forkert. De gamle grækere sagde: ”Kend dig selv”, og det er måske relevant som aldrig før. Den kritiske tænkning sætter os i stand til at gennemskue problemer, så vi bliver i stand til at løse dem. Jeg havde nogle piger, der kom løbende ind i klassen. De skulle undersøge de politiske partiers holdning til forskellige temaer. De valgte kvinders rettigheder: ”Ved du godt at LA siger, at pigen selv er ude om at blive voldtaget, hvis hun er fuld og går med op i en lejlighed”. ”Er det på LA´s hjemmeside”.” Nej en liberal blogger???” NEA definerer:

Kende forskellige måder at tænke logisk på og uddrage en konklusion, induktiv, deduktiv Analysere hvordan dele og helheder afhænger af og påvirker hinanden Effektivt analysere og vurdere beviser, argumenter, påstande mv.

Løse forskellige typer af ubekendte problemer både konventionelt og innovativt Stille de gode spørgsmål

Curiosity

Det nyeste C er nysgerrighed. For mig er det drivkraften til at lære. At man har den indre motivation, der gør, at man bliver ved med at søge ny viden. Forskning viser faktisk, at jo mere nysgerrige vi er, jo bedre lærer vi. Både, hvis vi undersøger et emne, der interesserer os, men også

viden, vi møder, mens vi arbejder med det pågældende emne. Hjernen lukker op og nysgerrigheden er nøglen. Derfor, jo mere af undervisningen, der giver mulighed for at eleven kan bringe sin nysgerrighed i spil, jo bedre læringsmæssigt resultat. Er det ikke egentlig sådan, at disse kompetencer måske er medfødte. Nu har jeg fire børn. De har alle haft kompetencerne med. Tænk på børn, der leger, de kommunikerer, samarbejder, er nysgerrige og kreative, kan gennemskue og løse problemer. Kompetencerne er der, de skal styrkes og udvikles. Ikke hæmmes, som Sir Ken mener sker i skolesystemet. Disse kompetencer er jo ret vigtige i forhold til innovation og entreprenørskab, som jo er nogle af modeordene i skolerne lige nu. Men det er jo ikke nok med en enkelt emneuge i ny og næ. Det skal være en del af den daglige undervisning og det giver jo god mening. I næste del skal vi se på, hvordan man kan skabe en ramme om, hvad man skal lære i det 21. århundrede, sådan at vore børn flyver højt og langt. Som udgangspunkt for det skal du se filmen ”Above and Beyond”, som der er linket til lige her. Tryk her: https://www.youtube.com/watch?v=7KMM387HNQk

Fremtidens krav 2

Filmen” Above and beyond”, som du forhåbentlig lige har set er udarbejdet af organisationen P21Partnership for 21st Century Skills, som er en organisation, der arbejder for at fremme bevidsthed om, hvilke kompetencer, der er nødvendige i det 21.århundrede og bygge bro mellem, hvad børnene lærer i skolen til, det, de har brug for. P21 er oprettet af bl.a. Apple og Microsoft og støttet af bl.a. Ford, Disney og LEGO Education. De har en rigtig god hjemmeside, der er fyldt med viden og inspiration om læring i det 21. århundrede, så tjek den. For at få flere vinkler på det 21.århundredes kompetencer, så har jeg lagt et par film mere ind på listen med links. Det er bl. a. det mest sete foredrag på TED.com ”Changing paradigms” med Sir Ken Robinson og et foredrag af Salman Khan, skaberen af Khan Academy.

Nu sidder jeg så med spørgsmålet: Hvorfor skal de lære det? Det går da meget godt. Eleverne kommer hæderligt gennem afgangsprøverne og nogen får endda studentereksamen eller erhvervsuddannelse. Det går da godt nok, som det altid har gjort. Men så uddanner vi til en verden af i går og ikke i morgen. Undervisningens mål må være at sætte eleverne i stand til at videreføre og udvikle det samfund, som vi har, hvor vi kan leve og være som hele mennesker i frihed og fred og være medskabere af en bedre verden. Vi er under pres mange steder fra og vi ser i verden forskellige reaktioner på det. Man kan lukke sig om sig selv og sætte grænsebomme op eller åbne op og gøre en forskel. Vi ser bevægelse imod at klamre sig til verden af i går og bevægelser mod at gribe den omskiftelige verden og finde sine ben i den. Vi skal hjælpe eleverne til at finde deres ben i den fjerde dimension. Vi hiver lige de sidste tre C´er ind fra Sir Ken. Det var jo Composure – selvforståelse, Compasion – medfølelse og Citizenship – 15

medborgerskab ind. For det er jo det, vi vil. Skabe stærke individer, der kan bære sig selv, hinanden og verden i et stærkt fællesskab. Men hvad er så din rolle i det som lærer og hvordan gør vi.

Lærerens rolle

Hvordan skal vi så som lærere skal gebærde os i det 21. århundrede? Vi er jo ikke født i går og har en masse erfaring med os. Det er vigtigt at huske på, når vi snakker om at alting ændrer sig, så er vi godt rustede og vi skal se på, hvad vi kan og på hvilke områder, vi kan udvikle os, så vi formår at skabe en solid fremtidsundervisning.

Når så børnene er, hvor de er og vi ikke rigtigt ved, hvor de skal hen, hvad er det så egentlig, vi skal lære dem. Vi ved jo godt, at vi skal give dem det, der skal til for at de kan skabe sig et meningsfuldt liv, hvor de bidrager til samfundet og alt det der, men hvad gør vi? Hvis vi analyserer den nyeste folkeskolereform, så er der en masse mål, eleverne skal nå, men det der virkelig tæller og undskyld, hvis jeg bliver lidt politisk, det er, at de kan læse, skrive og regne. Det er det, de hele deres skolegang igennem bliver vejet på og som vi lærere bliver vejet på og det er nok også ok, hvis de skal være bogholdere og sekretærer for kineserne, når de skal overtage verden. Men hvis vi ønsker, at der er nogen til at betale til vores folkepension og stå vagt velfærdssamfund og finde på kreative løsninger på verdens problemer, så skal der mere til. I USA indførte man i 2001 ”No child left behind” -loven. Man satte mål og testede børnene ift. til disse, men det rykkede ikke USA fremad i PISA-undersøgelserne, nærmest tværtimod. Det medførte, at der blomstrede en didaktisk modstandsbevægelse frem, 21st century skillsmovement, hvor man satte fokus på, hvilke kompetencer, eleverne skal lære.

Jeg tror på, at udvikling kommer nedefra. Skal man lave forandringer i en organisation, så er det den, der har fingrene i skidtet, der kan se, hvad der kan udvikles. Måske kommer der nogle retningspile oppefra, man skal der ske noget, skal udviklingen skabes nedefra, så man får en udvikling, der rykker i hverdagen og hvor vi, der skal udføre, føler ejerskab og tager ansvar. Jeg synes af og til, at jeg har oplevet oppefrakommende ændringer, der ikke bliver, fordi vi ikke føler, at det er vores projekt.

Vi har nogle meget faste mål, der definerer vores arbejde, men er de gode nok og når de er bundet så hårdt op på kvantificerbare mål, så underviser vi i den retning, for det er også det vi vurderes på. Det er ikke unaturligt, men måske får eleverne ikke tilegnet sig det, de skal bruge for at klare sig og så kan det jo være ligemeget.

I min drømmeverden var skolerne frie af stram detailstyring og måske formålstyret. I en forandelig verden må man overveje, om det kan lade sig gøre at planlægge undervisningen efter et landkort. Vi ved, hvor vi skal hen. Vi starter bussen med 25 elever og så planlægger vi, at vi skal køre den vej, svinge til venstre og derefter til højre og så når vi målet. Først skal vi lære dette og siden hint, men hvis nu der er vejarbejde og vejene ændrer sig og et par af eleverne måske bliver køresyge eller tabt i svinget, hvad så? Ender vi så der, hvor vi skulle, eller…? Vi ved, at børnene er forskellige, lærer på forskellige måder og så videre. Hvis vi i stedet går sammen med eleverne med et kompas i hånden, så kan det være at der er større sandsynlighed for, at vi når målet. Så tegner vi kortet, mens vi går og sikrer, at vi har alle med. Det er udtrykt af Joi Ito som: ”Compass over maps”. Men kan vi det med de kompetencer, vi har som lærere i dag og det mener jeg næsten, vi kan. 17

Vi er lærere og det betyder jo, at vi er uddannet først og fremmest som didaktikere, altså at vi evner at opstille mål, skabe læringsrum for eleverne og evaluere, altså gode til: ”Det 21. århundredes undervisning skabes i mødet mellem lærerens faglighed og erfaring , elevernes udgangspunkt og fremtidens krav til eleverne.”

At være i øjenhøjde med eleverne og se, hvor de er og brænde for, at de får så meget så muligt med, det er jo det, vi kan. Læren fra alt der her hurlumhej med skolereformen er jo, at vi bliver ved, fordi vi har en passion og føler et ansvar for vore elever. Hvis ikke man er her som lærer for eleven, så er man her ikke ret længe.

Men vi skal også vide, at vi ikke kan gøre som vi altid har gjort, så derfor skal vi være modige og turde prøve noget, som vi ikke helt er sikre på. Give en lille smule slip på snævre faggrænse og indtænke det 21. århundredes kompetencer i vore fag og måske arbejde på tværs. Selvom tysk jo er det vigtigste fag i verden, så må tysklæreren tænke, at jeg kan byde ind med at styrke elevens kompetenceevner og globale bevidsthed, styrke deres kreativitet, kritiske tænkning mv.

Børn gør ikke, hvad mor siger, de gør, som hun gør. Defor må vi også være forbilleder ift. de 8 C´er, altså Curiosity-nysgerrighed. Creativity-kreativitet Criticism- kritisk tænkning Communication – Kommunikation Collaboration – Samarbejde Compassion - Medfølelse Composure -selvforståelse Citizenship – Medborgerskab

Undervisningen I det 21.århundrede - Fly above and beyond

Når nu vi ved, at verden er fragmenteret og alt synes overfladisk, så må vi forsøge at forbinde punkterne, så vi kan skabe en mening og forståelse, der sætter os i stand til at vurdere og handle. Vi må give eleverne strategier, så de kan connect the dots og lade billedet træde frem, så de kan forbinde det til den virkelige verden. Seurat malede dette billede med en bestemt teknik. Det er bygget op af små bitte prikker. Ser man kun på prikkerne giver det ikke mening. Det gør det først, når vi ser helheden.

Vi skal lige prøve et lille eksperiment. Nu skal du se op fra skærmen, måske ud af vinduet og reflektere over, hvad du egentlig kan huske af, hvad du selv lærte i skolen. Tryk nu.

Jeg fandt ud af, at rigtigt mange af de ting, som jeg lærte, har jeg glemt eller ikke brugt, jeg husker det, der gjorde indtryk, hvor mine følelser kom i spil. I dag er det måske endnu sværere for eleverne at huske indholdet. Det har de jo heller ikke brug for, men de har brug for at lære at tilegne sig valid viden og skabe evnen til at forbinde disse vidensprikker til mening. Vi skal skabe meningsskabende undervisning og det skal vi se på et par gode bud på, hvordan vi gør. Jackie Gerstein beskriver i bogen”The Flipped Classroom-Full Picture” en model, som jeg synes er rigtig spændende. Hendes udgangspunkt er denne læringscyklus. Vi starter forløbet med OPLEVELSEN, som skal skabe motivation og interesse, som gerne skal skabe incitament til at ville lære mere. Gennem oplevelser og eksperimenter tændes eleverne nysgerrighed, så de søger forklaringer. Det kan være alle mulige aktiviteter, som spil, simulationer, eksperimenter, lege og ja, kun fantasien sætter grænser, så længe gnisten tændes.

Et eksempel kunne være dette spil, hvis man arbejder med terror: http://www.freeonlinegames.com/game/september-12

Eleverne spiller og opdager måske, at der kommer flere og flere terrorister, jo flere bomber, man smider. Hvorfor mon? Kan man gøre andet?

Det leder så til HVAD, hvor emnet udforskes ved at læreren lægger materialer ud. Videoer, podcasts, indholdsrige hjemmesider, hvor emnet bredes ud og begreber præsenteres, så eleverne får mulighed for at komme dybere ned i emnet. Har de gravet dybt, åbnes muligheden for deres egen refleksion. Nu kommer vi til HVAD SÅ, hvor der skabes mening i forløbet via elevens refleksion over emnet, der videregives ved at lade eleverne forholde sig til, hvad de har mødt i de to foregående dele og videregive deres tanker vha blog, video og podcasts, så der kan skabes en dialog. For at kunne reflektere over et emne, må eleven sætte sin viden i forhold til sine egne værdier og skabe mening. Det er også her, at der er 19

mulighed for at teste, om de har taget de faglige begreber til sig som blev præsenteret for dem i 2. del. HVAD NU er delen, hvor eleverne skal vise, hvad de har lært og gerne, hvordan det lærte har påvirket dem, så de måske har ændret deres måde at tænke på. Ved at lave en spændende og kreativ præsentation, skuespil, video, minecraftanimation eller lignende kan de vise deres forståelse og evne til at anvende det lærte.

Ved at bruge en model som denne, kan man komme rundt om de kompetencer, som vi har sat op tidligere. Det kræver en bevidst udvælgelse, men mange af kompetencer er indeholdt i selve arbejdsformen, f.eks. kreativitet, kommunikation og samarbejde. Der er rig mulighed for at vælge at arbejde med strategier i forhold til at tænke kritisk eller lære at lære ved at øve elevernes evne til at tilegne sig relevant viden ift. det emne, de vælger at arbejde med.

Modellen sidder nok ikke i skabet fra dag 1 og man skal nok ikke smide alt andet, man har lært over bord, men prøv at tage fat i et forløb og find dine egne ben i det og så kan det udbygges og udvides. På min facebookside ”didaktiktips” kan du se eksempler på, hvordan jeg har arbejdet med at lave undervisningsforløb inspireret af Gersteins tanker. Sådan ser et bud på 21.århundredes undervisning ud. Et andet udtryk er det, der hedder PBL. Problem-based learning. Det kender vi jo, for det et jo det, vi kender som projektopgaven. Tænk bare på, hvor mange af kompetencerne, der kommer i spil der.

Et andet sted, hvor man forbinder prikker er Capital of Children i Billund. Der arbejder de med at forbinde leg, læring og kreativitet. Tjek også dem, for der er meget godt at hente. Husk, at det er os, der skaber verden, os der er opdagelsesrejsende, der skal finde Amerika.

Afrunding

Mennesket er ingen abekat, siger Grundtvig og jeg ”Mennesket er ingen Abekat, ønsker ikke at skabe en debat om evolution og bestemt til først at efterabe de skabelse her, men blot tage fat i, hvad Grundtvig andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en tænker er det menneskelige. Han siger, at vi ikke skal mageløs, underfuld Skabning, i efterabe, i min optik ikke bare reproducere viden og hvem Guddommelige Kræfter skal blot tilegne og os andres viden, som vi jo bare kan kundgiøre, udvikle og klare sig Google, men lære eleverne selv at skabe ny viden, giennem tusinde Slægter..” tænke nye tanker og finde nye veje til at gå gennem Grundtvig. livet og måske være med til at løse de udfordringer, der findes i verden i dag. Bruge den underfulde kreativitet, som Grundtvig mente var gudgivet til alle mennesker.

Han har også tanken om, at motivationen kommer indefra. Man bliver klog på det, man har kært. Det, der til ret og galt at stave? begejstrer og opliver en. Han skrev dog dette om forholdet mellem kvinde og mand. Mange tror, han Nej, himlen under flere godt, sagde dette om undervisning, men det giver jo også god og lys er himlens gave, mening i den sammenhæng. Mange moderne didaktikere taler jo netop om, at læringen rykker, når indholdet i det, og solen står med bonden op, man skal lære, på en eller anden måde rører ved en. slet ikke med de lærde, Interesse skaber motivation og motivation skaber læring. Meget af indholdet i fagene er jo ret fastlagt i den danske oplyser bedst fra tå til top, skole, men jeg tror du kender det der med, at eleverne hvem der er mest på færde. rykker, når de arbejder med det, de bliver tændt af. Jeg har oplevet det ved projektopgaven i 9.klasse. Der oplever man elever blomstre og arbejde hårdere og mere Det er det, det kommer an paa ved koncentreret end normalt, fordi emnet siger dem noget. Der Opdragelsen, ikke at Barnet lærer er det jo lige meget, om de arbejder med klimaforandringer, Dit og Dat, men at Aanden spiseforstyrrelse eller andet. Der er målet, at de tilegner sig modnes, at Energien vækkes. Du en række kompetencer, som de skal bruge videre. Det åbner taler ofte nok om den Herlighed at jo for spørgsmålet om, hvorvidt vores undervisning skal være være et godt Hoved, hvo vil negte, at det har Betydning? Og dog troer styret af en læseplan eller styret af mål, der sætter dem i jeg næsten, man gjør sig selv stand til at leve, lære og arbejde i det 21. århundrede. dertil, naar man vil det. Giv et Kierkegaard er med på dybdeløbet og lægger bolden indover Menneske Energi, Lidenskab, og med, at det er godt med et godt hoved, men man kan få det han er Alt. gode hoved, hvis man vil, hvis Ånden, Energien og Kierkegaard lidenskaben vækkes. Det er vigtigere end at barnet lærer dit og dat, for så skal det nok lære det, de har brug for. Er lyset for de lærde blot

Væksten kommer nede fra. Vi putter et frø i jorden og blomsten vokser op. Det starter ikke med rosen. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg nævner rosen, men undskyld til jer der stemmer socialdemokratisk. Udvikling kommer ikke som et dekret oppefra, men vokser op af jorden og det er jer, der skal gøde, vande og pleje. Rigtig god kamp og tak fordi I var med.

Nu vi er ved referencer, så vil jeg gerne gøre opmærksom på Edutopias hjemmeside. Edutopia er en organisation, der arbejder for at styrke undervisning og børn læring verden rundt. Bag ved hjemmesiden, som virkeligt har meget godt er George Lucas Educational Foundation, ja, ham med Star Wars. May the Force be with You.

Links

Edutopia

https://www.edutopia.org/ Salman Khan

http://www.ted.com/talks/salman_khan_let_s_use_video_to_reinvent_education?language=da

http://www.ted.com/talks/sal_khan_let_s_teach_for_mastery_not_test_scores?utm_campaign=social&ut m_medium=referral&utm_source=t.co&utm_content=talk&utm_term=education#t-147395 Sir Ken Robinson

https://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U

https://www.saxo.com/dk/forfatter/ken-robinson_4751450 Will Richardson

https://www.youtube.com/watch?v=Ni75vIE4vdk

https://www.youtube.com/watch?v=sxyKNMrhEvY Digital natives

http://www.information.dk/516475

http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/danske-skoleelever-blandt-de-bedste-til-it-men-har-meget-atlaere/ http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/72/Asterisk-72-s26-29.pdf 8xC

http://www.nea.org/assets/docs/A-Guide-to-Four-Cs.pdf

http://www.eurekalert.org/pub_releases/2014-10/cp-hcc092514.php P21:

http://www.p21.org/about-us/p21-framework Jackie Gerstein: 22

http://www.amazon.com/The-Flipped-Classroom-Full-Picture-ebook/dp/B008ENPEP6

http://usergeneratededucation.wordpress.com/2012/05/15/flipped-classroom-the-full-picture-for-highereducation/ http://www.freeonlinegames.com/game/september-12 Om FFM og 21st century skills: http://21skills.dk/#/home Nye

http://www.nuiteq.com/company/blog/6-ways-to-become-a-21st-century-teacher

http://www.teachthought.com/terry-heick/we-cant-teach-fast-thingschange/?utm_content=buffer45fa4&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=bu ffer