Polemik #4

Page 1


The Danish Building & Property Agency (Bygningsstyrelsen/BYGST) and the A open design competition for New Aarhus School of Architecture – NEW AARC future School of Architecture in Aarhus. When the Aarhus School of Architectur housed in the old merchant’s house at Nørreport 20, 8000 Aarhus C, until more have now passed - and the main address is still Nørreport 20. Today the school is longer meets today’s requirements, either in respect to teaching or to research. Th tecture and Aarhus Municipality have consequently agreed to plan a new School railway freight) at the heart of Aarhus. The building is expected to be inaugurated i hus School of Architecture has chosen to enter into a partnership with the Danish competition is launched with the assistance of the Danish Architects’ Association of architecture is built in Denmark , and it presents a unique opportunity to put D FOREMOST, TO CREATE A PLACE FOR ARCHITECTURAL THINKING AND ARCHITECTURAL EXPERIMENTS. A LABORATORY TO WHICH W WORK TOGETHER TO PROVIDE VISUAL AND PHYSICAL INSPIRATION tecture and the Danish Building & Property Agency have decided to launch an in new school. The aim of the competition is to find the best, most visionary solutio final requirements of the school will be defined. This means that we are calling for combined with other good ideas. The winners of the open design competition will will provide the detailed design for the final project. Throughout there will be a fo #4 — maj 2016 School of Architecture and the Danish Building & Property Agency invite all arc architecture. Our aim is to attract and involve the entire profession. We want you tomorrow. The Aarhus School of Architecture provides educationand traning for Aarhus at the cutting edge when it comes to making changes in the world that benefit eve Uafhængig udgivelse The Aarhus School of Architecture focuses on the design and creation of living spa dents under the slogan “Engaging through Architecture”, created through open di Oplag: 100 we have chosen to focus on three action areas, which will be absolutely crucial in Tr ykt hosand PLOTTERIET for how we can build our cities create attractive housing and living environm landscapes that are naturally and necessarily part of increasing urbanisation? How polemikpolemik@gmail.com economic, environmental or social – than absolutely necessary. How can we do th enables a good life for everyone? Realising such ambitions will require broad soluti www.polemikpolemik.tumblr.com ness, empathy and dialogue. IT’S ABOUT IMAGINING A COMPLETELY NO PROVIDING THE OPTIMAL PHYSICAL FRAMEWORK FOR LEARNING TY AND KNOWLEDGE SHARING – IN A PHYSICAL SPACE OF HIGH AR methods we teach and believe in. We will, as they say, “walk the talk”. The building - to create an Redaktion: open stage for experimentation, dialogue and involvement. There is Jeanette Amby The 2014 architectural policy of the Danish Government, Jens Vium Skaarup ‘Mennesker i centrum’ (Focusing on People), see appendix 01, proposes that publ Johan Eg Nørgaard building projects should be examples that inspire private builders to follow suit. Kristoffer Codam AARHUS WILL BE ABLE TO PRESENT THE FIRST NEW BUILT SCHOOL Mathias Skafte Andersen BUILDING PROJECT OF HIGH ARCHITECTURAL QUALITY. Aarhus Scho to continually qualify its courses andThomsen architecturalpractice and to further public u Niels Eli Kjær discipline implies rethinking, provoking and questioning norms and dogmas, no Sara Emilie Nilsson king and innovation. The school offers BA, MA and PhD programmes in architec Troelsof Heiberg Frandsen and including MA level. One our aims is to create diversity and to promote coop rapidly to new professional challenges; architecture and design disciplines are loc and theoretical approaches to exploring architecture and design – we consider thi School works on the development of project-oriented research; in other words r development of great artistic quality within the discipline THE EMPHASIS OF T


Aarhus Schoolof Architecture (Arkitektskolen Aarhus/AAA) welcome you to the CH. In launching this competition we are inviting proposals for the design of the re was established in 1965, the intention was that the school would be temporarily appropriate premises could be found, or a completely new school built. 50 years s spread across ten different addresses, its physical framework is outdated and no The Danish Ministry of Higher Education and Science, the Aarhus School of Archil of Architecture at Godsbanearealerne (an area previously used to accommodate in 2020. To facilitate the building project and to fulfill its role as developer the Aarh Building & Property Agency, Denmark’s largest public property developer. The n and with fundings from Realdania. This will be the first time that a new school Denmark, Aarhus, and the school on the world map. THE TASK IS, FIRST AND

WE CAN INVITE THE CITY AND THE WORLD AND WHERE WE CAN N FOR THE ARCHITECTURE OF TOMORROW. The Aarhus School of Archinternational open design competition that will form the basis for the design of the on. Once the results of the open design competition are at hand, the specific and r visionary and programmatic ideas strong enough to be expanded, downsized or l be invited to the restricted design competition. The restricted design competition ocus on the need to realise the project within the budget framework. The Aarhus chitects and students of architecture to present their proposals for a new school of to envision a school where we can discuss the society, values, spaces and forms of r architects with a sense of social, cultural and artistic involvement. We want to be eryday life for people now and in the future, locally, nationally and internationally. paces. It works in a dynamic interaction between the world, the school and our stuialogue on the role of architecture in solving current societal issues. For this reason n the future: sustainability, habitation and transformation. We develop proposals ments. How can we transform existing urban areas, plan buildings and incorporate w can we do this in a sustainable way while avoiding expending more resources – his while at the same time creating value – not just in material terms, but value that ions and cooperation between a range of disciplines and skills. It will require openOVEL WAY OF ORGANISING A SCHOOL OF ARCHITECTURE. ABOUT G IN AN ENVIRONMENT CHARACTERISED BY OPENNESS, COMMUNIRCHITECTURAL QUALITY The new school will be grounded in the values and g will allow us to create the best possible framework for broad social commitment s a sharpened political focus at the moment on the value of architecture to society.

Polemik

lic

L OF ARCHITECTURE IN DENMARK – A SUSTAINABLE EDUCATIONAL ool of Architecture carries out researchand artistic development at the highestlevel understanding of architecture. We believe that choosing an artistic approach to the ormally taken for granted. Art and humanism are an important driver for rethincture, as well as professional continuous and further education programmes, up to peration. We require spaces that will allow us to accommodate diversity and adapt cated between tradition and innovation. ‘Research by design’ combines practical his to be an important approach in teaching as well as research. The PhD research is carried out by making, experimenting and testing. This results in the TEACHING AT THE AARHUS SCHOOL OF ARCHITECTURE IS ON PRO-


Velkommen til Polemik

5—7

Naturby/bynatur

8—11

Med lys og lygte

12—13

xxxxxxxx

14—19

2020

20—23

Prinsessen og de fyrretyve bejlere

24—27

Tegnerobotter og samfundsarkitekter

28—31

Arkitektur—en 33—37 humanistisk diciplin? 4

Polemik


Kære læser, velkommen til – velkommen tilbage! Den 19. april afholdte Akademisk Arkitektforening Østjylland arrangementet NEW AARCH på arkitektskolen i Aarhus. I forbindelse med offentliggørelsen af de tre vindere af den åbne konkurrence var repræsentanter fra de derudover tolv indkøbte forslag inviteret til at uddybe deres projekter. I Polemik har vi denne gang valgt at rydde noget af spaltepladsen til at fortsætte diskussionen om den nye arkitektskole (markeret med sort i indholdsfortegnelsen). I denne udgave hører vi fra rektor Torben Nielsen, daglige ledere for Institut for (X) Christian Juul Wendell og Mads Peter Laursen, arkitekt Troels Heiberg Frandsen og cand. mag. i Idéhistorie Jonas Larsen. Foruden bidragene vedrørende den nye arkitektskole, indeholder Polemik #4 to udlægninger af arkitektfagets mange facetter. Thomas Sigsgaard præsenterer en sammenskrivning af sit afgangsprojekt Plads for asyl. Malin Mohr og Sille Askefrø Bjørn belyser landets infrastrukturelle potentialer. Desuden er Polemik blevet infiltreret af et Æsel. Men først: Den efterfølgende debat ved AAØs arrangement var #4—2016

5


hjemsøgt af et spørgsmål affødt af et oplæg af Lars Juel Thiis: Hvorfor har man valgt at punktere den åbne konkurrence ved også at prækvalificere tre tegnestuer, da det netop er den åbne konkurrence, der har givet Aarhus sine mest visionære projekter gennem tiden? I dét, som Lars Juel Thiis sagde, den åbne konkurrence kan give os svarene på de spørgsmål vi ikke vidste vi stillede. At beslutningen om den egentlige konkurrenceform ikke er arkitektskolens, er givet. På trods af dette, er det dog svært ikke at spekulere på, om man netop ved den nye skole har kendt svarene på forhånd og ignoreret spørgsmålene. De første indblik vi får i den nye skole, har i hvert fald alle – på mirakuløs vis – fundet frem til det samme svar; den åbne plan. Under synonymer som hangar, studiebro, one floor – one roof, er der opstået et entydigt behov for at samle alle studerende under ét tag, og altså arbejde helt imod den nuværende situation på arkitektskolen. Om dette behov er læst ud af konkurrenceprogrammet, konteksten eller forløbets undertoner er svært at svare på, men vi håber på, at denne udgivelse kan være med til at kaste lys over projektet. I Polemik tror vi på, at desto mere alle er med til at diskutere den nye skole, desto større er sandsynligheden for, at det også bliver en god skole. God læselyst, Redaktionen 6

Polemik


What’s in the box? What’s in the box? What’s in the box?

#4—2016

7


naturby/bynatur naturby/bynatur naturby/bynatur naturby/bynatur naturby/bynatur Sille Askefro Bjørn kreativ leder i Arkitema Malin Mohr kandidatstuderende ved AAA

Der findes rådne bananer overalt i verden – herhjemme taler vi om Udkantsdanmark eller Vandkantsdanmark afhængig af vores syn på de områder, hvor udvikling er blevet til afvikling med fysisk, social og økonomisk deroute til følge. Hvis man rejser med tog tværs over Indien, vil man undre sig over hvor den milliard mennesker, der bor i landet, er henne. Det endeløse landskab er stort set mennesketomt. Det finder man så ud af, når man ankommer til de kilometertykke bælter af slumområder, der breder sig omkring de store byer!. I Afrika taler man om, at 700 millioner mennesker vil flytte til byerne inden 2050. Det svarer til at New York City skal bygges én gang hvert halve år i 35 år! 8

Polemik


I Kina har man allerede flyttet millioner af bønder ind i de nye store byområder, de er berømte for at kunne bygge nærmest over night, med store sociale konsekvenser for de mennesker, det går ud over. Men skal mennesker nødvendigvis presses sammen i megabyer? Hvor bliver menneskeligheden af, når vi flytter i vertikale lag uden fodfæste på jorden? Er det mere bæredygtigt at samle mennesker i mindre tværbundne byer med egne identiteter? Noget af svaret ligger for os i erfaringerne fra Kina, Indien, Afrika. Beviserne for på at megaby tankegangen, er den mest bæredygtige og giver de bedste livsbetingelser for den enkelte - har vi endnu til gode. Faktisk viser flere nye undersøgelser tendenser til det modsatte. I vores optik er det på høje tid, at vi stopper med at afvikle store dele af vores land og i stedet starter med at skabe balance og bæredygtige livsbetingelser i hele Danmark, der bygger på stedbundne kvaliteter og invitere til et fællesskab omkring udviklingen. Mange af Danmarks udsatte lokalsamfund ligger i sårbar natur og vi må forholde os aktivt til, hvilke rammebetingelser, disse områder skal gives, så de har en #4—2016

9


reel mulighed for skabe udvikling lokalt. Udviklingen i—og balancen mellem— Danmarks forskellige landsdele og lokalområder er et politisk spørgsmål og vi mangler i den grad en stærk fælles vision for, hvordan vi skal bo og organisere os i Danmark i fremtiden. Hvad nu hvis vi gjorde op med centrumperiferi tankegangen og den hårde opdeling mellem land og by? Hvad nu hvis vi tænkte Danmark som et integreret netværk af Naturbyer og Bynatur? Hvad nu hvis vi som udgangspunkt tænkte i kvalitet i stedet for penge og i variation i stedet for ensretning? Vi kunne starte med at rydde op i alt det forfald som afviklingen af vores små lokalsamfund har efterladt og arbejde på at få kvaliteten og æstetikken tilbage. Der skal tænkes højt, dybt, bredt og langt, hvis vi skal ændre og styre udviklingen i stedet for at lade den styre os. Danmark er et lille land, hvor vi kan skabe bæredygtige forandringer, hvis vi beslutter os for det. Vi har gjort det før!

10

Polemik


#4—2016

11


Med

lys

og

lygte Æslet

Disse spalter er et udtryk, der mest af alt omhandler arkitekturens væsen. Et væsen vi kan forstå er truet. Er det en trussel indefra eller er det fra omverden? Æslet vil prøve at finde ud af det, måske kan der afdækkes lidt nu. Æslet overvejer hvordan situationen kan beskrives ved og omkring hvor truslen er stærkest - i grænselandet. Måske som en beskrivelse fra en fjern tid, hvor skyttegrave var i brug, og hvor trussel var en konstant rytme af aggression, af forsøg på indtrængen. Rytmen der destabilisere og presser på for at okkupere grænselandet. Modsat en klassisk skyttegravskrig hvor de krigsførende kender (til) hinanden og har klare mål, så skal vi i den nuværende situation finde og om muligt identificere hvem disse aggressorer er. Ved at analysere de resultater der er de umiddelbart synlige kan æslet måske finde frem til aggressorerne. De er resultater som i øget hastighed ændrer vores omgivelser. Æslet kan se i det de rejser sig overalt—det byggede. Simultant skabes mere adgang og cirkulation. Denne forandring sker mange steder, ikke kun i det jomfruelige land og tydeligst i vores storbyer. Vi kan vurdere om disse nye rum besidder et arkitektonisk væsen, eller om de blot er rumrøvere og bevidstløse gentagelser. Vi søger efter bevidste relationer mellem det 12

Polemik


byggede det eksisterende og det kommende. Vi leder efter andet end narcissistiske udtryk. Situationen i de nye territorier kan måske beskrives som en tilstand, der destabiliserer vores sanser. Vores syn er uroligt og flakkende vores blik kan ikke finde ro, det kan ikke længere se eller betragte—det flimrer i en kakofoni af virkemidler. Vores lydbillede domineres af allestedsnærværende maskinlyde og friktionslyde—en asfaltsymfoni i nær og fjern (er det ikke smukt?). Kunne aggressoren findes i egne rækker, i vores samfunds og byers politikkere, teknokrater, eller er det organisationer, foreninger, investorer osv., der ukritisk tilegner sig rum ved at bygge til? Disse grupperinger, der ser ud til at arbejde sammen i kanon og falder i synk producerer den nuværende situation bevidstløst. Det er vores intention at (gen)finde dette væsen eller rettere at karakterisere den. Æslet vil forsætte med at lede, og vende tilbage med det fundne.

Æslets navn er redaktionen bekendt #4—2016

13


X

XXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXX XXXX

(X)

Christian Juul Wendell Mads Peter Laursen daglige ledere af institut for (X)

Som repræsentanter for det kreative vækstlag i Østjylland, er en række kreative miljøer i færd med et større formidlingsarbejde og sætter i disse dage Aarhus på verdenskortet som et kreativt kraftcenter, også efter 2017. Der er blandt andre tale om Sydhavnen Jægergårdsgade 152, Arsenalet i Viborg, Fængslet i Horsens, NyMalt i Æbeltoft, Frontløberne, WorldPerfect, Mejlgadelab, CultureWorkSpace, Insitut for (X) med mange flere. Aarhus befinder sig lige nu i en kreativ og kulturel guldalder. Det har man øje for i Europa, men når man som by befinder sig i en guldalder, kan det være svært 14

Polemik


at få øje på. Selv byen behøver strategier for, hvordan vi forlænger det momentum vi ser i dag. Vi efterlyser klare rammer for og indsigt i de kreative miljøers værdi for byen. Der er i tidens ånd et forum for at tænke den klassiske gentrificeringsmodel videre i en positiv retning for byen som samlet ressource på den lange bane. I dag er Institut for (X) en del af Trans Europe Halles (TEH), et europæisk netværk af kulturcentre i industrielle bygninger. Initieret af borgere og kunstnere arbejder TEH for at fremme uafhængig kultur og virker som mægler for kulturelle centre og initiativer. Institut for (X) har nemlig de seneste to år oplevet en stigende international interesse og bevågenhed på projektet. Besøg fra større europæiske virksomheder og universiteter fra blandt andet Tyskland, Frankrig og England er vidne herom. Institut for (X) har deltaget i EU og Nordsø-regions programmet Interreg IVB som har skabt platformen SEEDS, der med en lang række resourcer giver eksempler på forskellige former for værdi, som de urbane projekter repræsenterer for byudvikling. Kulturforeningen Institut for (X) har i sine syv års tilblivelse aldrig modtaget offentlig drifttilskud. Derfor ser man også fra politisk side, at man med minimal administration og meget lav drift, har formået at skabe en uafhængig kulturel og erhvervsmæssig muskel i byen, som ikke eksisterende tidligere. På Institut for (X) har et #4—2016

15


XXXXXX XXXXXX XXXXX

øget fokus på facilitering af mikro-erhverv og foreninger foreløbigt muliggjort tilblivelsen af 75 virksomheder og dertilhørende arbejdspladser. Dertil kommer en øget velvillighed fra politisk side og embedsværket i Aarhus Kommune, til i højere grad at indgå som faciliterende partner for en udviklingsplan, hvor man faktisk har valgt en anden strategi end den sædvanlige masterplan tænkning. Vi oplever derfor Aarhus Kommunes rolle og virke de seneste år som værende visionær og risikovillig i tilblivelsen af byens udvikling. På trods heraf ligger Arkitektskolen op til, at en ny arkitektskole skal bygges nøjagtigt oveni de eksisterende, selvom man har et reserveret byggefelt, hvor mange integrerede og synergetiske placeringer er mulige. Vi forstår ikke den manglende interesse i den eksisterende kultur på et højere niveau end “vi lader os inspirerer indirekte”. Opfattelsen af midlertidighed i Danmark i dag bærer kraftig præg af at være på ’developers’ præmis. Så snart bygherre er klar, afvikles de midlertidige aktiviter permanent uden bud på hvordan øget værdi, urban integration og stedsidentitet kan videreføres og udnyttes, som vi blandt andet har set eksempler på i Carlsbergbyen og på Prags Boulevard i København, og nu måske med Institut for (X) på Godsbanen.

16

Polemik

XXXXXX XXXXXX XXXXXX XXXXXX


XXXXXXXXX XXXXXXXXX

Der eksisterer et stort ønske fra Institut for (X) om at indgå som springbræt og bindeled for den videre udvikling af Aarhus K. Vi ser dette ske på en række niveauer. Udfordringen er dog en stadig misforståelse af platformens intentioner. Vi møder stadig ideer der taler i retning af at: ”(X) vil bare bevares som den er, at stedet bare fordufter når den forløbige lejekontrakt udløber i starten af 2018, at eksperimentet kun er midlertidigt uden retninger for fremtiden, at man bare vil have sin egen lukkede klub eller at man ikke kan fastholde en utæmmet kreativ platform i en mere permanent form og organisering.” Situationen kunne dog ikke være længere fra virkeligheden. Der er nemlig stor opbakning og ønske fra flere interessenter i byen om en integreret udviklingen. Vores position i udviklingen kan gå så langt, at man i princippet kunne bulldoze 100% af den eksisterende kultur, hvis processen er oprigtig og ikke et skalkeskul for involvering, at man forstår at udnytte og kapitalisere på de urbane eksperimenter på flere bundlinjer. Institut for (X) er i rivende udvikling og udfordringen bliver at sikre den frie kreativitet samtidigt med en formalisering af strukturerne, som allerede er sat i værk. Vi ønsker på lang bane at Aarhus er en god by for alle, og med dette projekt i en eventuelt ny form, er vi tættere på dette mål. Aarhus K åbner endnu mere op og bliver et kreativt XXXXXXXX XXXXXXXX XXXXXXXXX XXXXXXXXX

#4—2016

17


åndehul for hele byen i de kommende år, og (X) lægger op til at indgå som hængslet mellem de urbane eksperimenter og den permanente tilblivelsen af den kreative bydel Aarhus K. Derfor er det også vanskeligt at forstå bygherrers placering af Arkitektskolen nøjagtig oven i alle eksisterende funktioner på det nordlige godsbaneareal. Det er pudsigt, at den kreative ånd, som har virket som tiltrækningskraft for Arkitektskolen, samtidigt ikke bliver nævnt med ét ord i programmet for skolens tilblivelse. (X) og Arkitektskolen har haft et foreløbigt 5-årigt samarbejde omkring elevprojekter, hvor udviklingen nu risikerer at skabe et meget dårligt narrativ med risiko for totalt at kvæle et miljø, som skolen har været en stor del af. Hvis man gik en smule mere professionelt til værks, ville man anvende en forretnings- og organisationsmodel samt social kapital, der med meget lille bestræbelse, vil skabe synergi og afstedkomme udviklingen og byggeriet af skolen. At man i det 21’ende århundrede stadig anvender tabula rasa metoder, hvor man forestiller sig at bygge uden for bygrænsen, er visionsforladt. Minimale investeringer i ældre bygninger, er langt mere økonomisk rentabelt og ’cost-efficient’ end hvad der tilsyneladende er bygherres nuværende strategi for Arkitektskolen, nemlig at lade alt genopføre i nybyggeri. Vi har som by mulighed for at 18

Polemik


kapitalisere på de erfaringer, virksomheder, infrastrukturer og eksperimenter, set fra et byudviklingsperspektiv, der allerede er gjort på Aarhus K. Hvordan viderefører man entreprenørskab og iværksætteri i den kommende bydel? f.eks. ved at belyse hvorledes en række tegnestuer og start-up virksomheder indenfor Arkitektur allerede anvender og huserer på Aarhus K. Det bærende for den utæmmede kreativitet er i dag det midlertidige, hvordan sikrer vi plads til risikovillighed og eksperimenter i fremtidig innovation især for bydelens uddannelsesinstitutioner? Aarhus K kan oprette en enhed der faciliterer skoleprojekter mellem uddannelsesinstitutioner i byen, der f.eks. udfører projekter i Den Grønne Kile, eller faciliterer de studenterende på tværs af institutioner, til at starte virksomhed mens man går i skole. Hvordan ser vores bydel ud om ti år? Hvordan omsætter vi visionen i udviklingsplanen til virkelighed, hvor større dele af Institut for (X) af naturlige årsager transformeres og transiterer til andre eller ligende funktioner? Spørgsmålene er mange, og står forsat ubesvarede hen, i lyset af den såkaldte dialog Arkitektskolen mener de har ført med den eksisterende kontekst. #4—2016

19

XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XX XXX XX XXX XX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX


Torben Nielsen rektor på AAA

Ny skole, eller rettere nye bygninger til Arkitektskolen Aarhus. Den tanke har været tænkt mange gange og igennem mange år – og der har været gjort flere forsøg på at overtale først kulturministeriet og senere Uddannelses- og forskningsministeriet til at få lov til at bygge nyt. Nu er det lykkedes—langt om længe. Det, vi i 2020 forlader har tjent os godt og skolen er i dag hvad den er, ikke mindst som et resultat af de bygninger, der har været en del af skolen igennem mere end 50 år. I dag har vi ni adresser, tidligere har vi haft endnu flere og vi har været spredt over et endnu større areal, end vi er i dag. Vi har også været både flere studerende og ansatte end vi er i dag, og flere end vi bliver fremover. Vi bliver reduceret i antal efter den gennemførte dimensionering. Fra 2003 og frem til 2023 vil vi være reduceret med mere end 300 studerende. Derfor bliver ny skole også mindre i areal end dét, vi har til rådighed i dag. Men samtidigt meget bedre udnyttet og med meget bedre faciliteter. Vi skal rykke sammen—det er nødvendigt—men lige netop det bliver en kvalitet, en ny begyndelse på endnu 50 fantastiske år. Vi bliver fremover en integreret del af en helt ny bydel og forhåbentligt kan vi være en afgørende generator for 20

Polemik


byudviklingen på Godsbanearealerne. Være med til at præge stedets sjæl og atmosfære på afgørende vis—ved eksempelvis at etablere synlige eksperimenter i området og med naboerne. Drømmen er at blive et internationalt samlingssted for nytænkning af arkitektur. Et ægte laboratorium. Vi skal tillade at skolen bliver noget andet, end den er i dag. Vi skal acceptere at lægge historien bag os og etablere en ny. En ny, hvor vi bliver en endnu større del af byen, hvor vi ikke er introverte og samles om vores egne tanker og ideer—men blander os med byen og stiller os til rådighed og engagerer os i de udfordringer, som både byen, samfundet og verden har. Vi er en eliteinstitution med én eliteuddannelse, og det bliver vi i endnu højere grad fremover efter dimensioneringen af vores optag til bacheloruddannelsen. Det skal vi benytte os af. Vi skal være anderledes end de andre. Men ikke med en introvert reaktion, tværtimod ved at blive ekstra ekstroverte, deltagende og engagerede. For hvis vi skal bestå som den fantastiske skole vi er, også i fremtiden, skal vi have et stærkt fokus, ikke bare på at lave de bedste projekter men også på karriere og beskæftigelse. Alle vores dimittender skal i arbejde, det er politikernes målestok og vores helle. Kan vi opnå dét, får vi frihed, til at gøre hvad vi vil. Ellers tværtimod. Ny skole skal være én af vejene vi går for at etablere rammerne til den ekstroverte og engagerende eliteskole. #4—2016

21


22

Polemik


Vi skal turde at tænke nye måder at arbejde og samarbejde på det nye sted, og stedet skal etablere de bedste rammer for dette nye. Verden, uddannelse og ungdommen ændrer sig kontinuerligt. Derfor skal skolen og dens rammer også kunne ændre sig og tilpasse sig nye behov. Skal vi overhovedet have en kantine mere, eller skal vi hellere have en hal for madspild og små nyetablerede madiværksættere? Skal vi dele funktioner med naboerne og etablere samarbejder – en form for deleøkonomi? Er en tegnesal det samme som i dag? Er forskningen synlig og en integreret del af undervisningen? Møder man oftere studerende i kedeldragt og sikkerhedshjelm fremover? Er værksteder, bibliotek og studiepladser meget mere integreret i fremtiden? Har underviserne arbejdsplads blandt de studerende i fremtiden? Har rektor overhovedet et kontor? Skal skolen organiseres og undervisningen struktureres på en helt anden måde end i dag? Jeg tror at svarene er både ja og nej. Det afgørende er, at det er bevidste svar og valg—og ikke bare fordi det er nu engang sådan man gør det. Vi børe være parate til at eksperimentere og etablere nyt—det er det vi uddanner i og vi skal tage vores egen medicin. Arkitektskolen Aarhus er ikke den samme efter 2020.

#4—2016

23


e bejlere

og

de

fyr

r

etyv

Prinsessen

Der var engang man startede et eventyr med: ”Der var engang…”. Sådan er det ikke længere. For nogle måneder siden blev der udgivet et nyt eventyr: The Jury Report. Eventyret starter med: ”Aarhus School of Architecture was established i 1965…”. Rapporten er en præsentation af reelt konkurrerende og prækvalificerede tegnestuers indspark i konkurrencen NEW AARCH. Den klassiske fortælling om bejlere [Tegnestuerne], der kæmper om prinsessens [ Juriens] gunst er således på plads. Dog med den ene undtagelse, at det her er Prinsessen selv, der har bestilt og redigeret eventyret. Lad os starte med at se på Prinsessen, og senere på hvad de mange bejlere tilbyder. Vi er så heldige, at alle billeder i rapporten, hvor Prinsessen optræder, er tilført samme sarte lyserøde. Lige noget for en rigtig prinsesse. På denne måde skabes genkendelighedens glæde i billederne, præcis som vi kender det fra et rigtigt eventyr. Desværre minder udtrykket om det mislykkede 3D-forsøg fra familiejulekalenderen Pyrus i Alletiders Eventyr eller en magnetulykke på et gammelt billedrørsfjernsyn. Billedlayoutet fortæller os, hvordan Prinsessen ønsker sig selv fremstillet. For det første er Prinsessen i dette eventyr en gammel mand. Vi ser løftede bryn, men smil på

24

Polemik

Jonas Larsen cand.mag i Idehistorie


Alle forslagene i NEW AARCH følger Museum Wormianums tværsnit, og afslører bygningens idé som udstillingslokale for rariteter.

#4—2016

25


læben. Prinsessen formår nemlig at arbejde seriøst, men også legesygt, præcis som arbejdsmarkedet [Kongen] har krævet siden 1968’erne. Vi ved at vi er i gode hænder, for Prinsessen ved hvad hun vil have: En bygning fra 1600-tallet. Selv billederne af Prinsessen er opstillet som adelsportrætterne fra 1600-tallet. Prinsessen er portrætteret lidt fra siden, for fremhæve et målrettet visionært blik. Et blik der ville være skræmmende, hvis det stirrede direkte ud på bejlerne, og som de selvfølgelig må gøre sig fortjent til først. Designerbrillen forsikrer os om hendes gode stilling, en målrettet livsførelse og vision der rækker ud over sig selv, for hvem ville ellers gå med denne brille? Dette er Prinsessens målrettede varemærke i det 21. århundrede. Lad os nu se på hvad det er, Prinsessen vil have, altså en bygning fra 1600-tallet, hvilket selvfølgelig er det bejlerne tilbyder. Højt til loftet - Det skal hun få! Glas, glas og atter glas – Det skal hun få! Faktisk skal hun få lige hvad hun vil have, i en sådan grad, at det kun er minimale afvigelser der adskiller bejlernes tilbud. Prinsessen vil have en udstillingsbygning – det står nu klart, og i denne bygning skal verden kunne fascineres af hårdt arbejdende og stressede studerende, der som junglekatten i Randers Regnskov må nøjes med at tænke sig til et uovervåget refugie. 26

Polemik


Alt i alt minder hele The Jury Report om aarhusianeren Ole Worm, der i 1600-tallet blev verdenskendt. Worm opfandt verdens første museum: Raritetskabinettet. I dette rum udstillede Worm alverdens genstande – men hvorfor? Officielt skulle stedet være folkeoplysende og til glæde for alle, der havde den mindste interesse i verdens mangfoldighed. Når man læser eventyret The Jury Report finder vi ud af, at Prinsessen egentlig har de samme visioner som Worm havde dengang. Forskningen i dag er dog enige om at Worms raritetskabinet i højere grad drejede sig om at fastslå ”… the patron’s control of the world through its indoor, microscopic reproduction”. I dette eventyr, og i alle andre eventyrer, hvor Prinsessen optræder som en gammel mand, er det vigtigt at spørge sig selv: Er dette blot endnu et projekt, der skal cementere adelsslægtens omdømme i det lille kongerige Aarhus? Og under hvilke forhold produceres indholdet i det tomme raritetskabinet?

#4—2016

27


Tegnerobotter og sa

mf

un

ds

ar

Troels Heiberg Frandsen Arkitekt MAA

kit

ek

ter

Med New Aarch får Arkitektskolen Aarhus nye lokaler på Godsbanen. Det afslutter en årtier lang kamp for en ny skole. Tilbage står spørgsmålet om hvilken skole, der skal udfylde de nye lokaler. For hvad skal vi egentlig med en ny arkitektskole? Er det et monument over en afgående rektor? Er det et forsøg på at få et Lacaton & Vassal(-lignende) projekt til Aarhus? Er det svaret på alle aarhusianske—nuværende og kommende— arkitekters bønner? Rimeligvis må man sige, at Arkitektskolen Aarhus’ nuværende lokaler omkring Nørreport har været midlertidige siden skolens oprettelse i 1965. Og at projektet, som nu hedder New Aarch, er en del af en proces, som har været i gang siden længe før den nuværende rektors embedsperiode.

28

Polemik


Nej, det påfaldende er, at man start er med at diskutere den del af arkitekturen, som har med en fysisk bygning og dens placering at gøre: site, æstetik, funktion og rum – det fysiske, skallen. Man skul le tro, at Jan Gehl efter hånden var blevet så mainstream, at budskabet med at skabe livet før bygningen var gået rent ind. Mens der nok er iværksat brugergr uppeundersøgelser, som skal sikre, at bygningens layout, ruminddeling og funktionsplac ering gør den til en effektiv arbejdsplads for undervise re og forskere og et effektivt stud iested for de stud erende, så mangler der at blive taget stilling til det vigti gste: Indholdet og stud ielivet. Og dermed hvilke kand idater man ønsker at uddanne i en tid hvor new speak ord som ’dimensioner ing’ er et mini sterielt defineret grun dvik år inden for arkitektuddannelse. For tiden er Bartlett med lækker æstetik og utop isk drømmende universer det arkitekto niske forb illede. Men kravet om større æstetisk dygt ighe d af arkitektskolens kand idater i en tid, hvor arkitektskole ns størrelse defineres ud fra arbejdsløshed stal og arkitektfa get samt idig oplever en form for digital revolution er ikke nok. Der er ikke plad s til, at en af Danmark s to-tre arkitekts koler definerer sig så snævert. #4—2016

29


robo rob rob ro ro ro robo rob

rob rob rob

Det er en reel mulighed, at arkitektskolen er ved at blive sparet ind under Aarhus Universitet – måske fordi selve naturen i arkitektuddannelsen er, at en vis del af de nyuddannede først kommer i job efter et til to år – måske fordi arkitekterne har spillet sig deres gamle nøglerolle, som bygmesteren der sad for bordenden, af hånden. Uanset hvad årsagen er, så vil man gang på gang blive dimensioneret efter spegepølsemetoden - indtil der ikke længere findes en meningsfuld arkitektuddannelse i Aarhus - hvis man ikke får knækket koden til at få skolens kandidater i beskæftigelse. Arkitektuddannelsen står derfor ved en meget vigtig skillevej, hvor man skal definere hvilke arkitekter der fremover skal uddannes fra Arkitektskolen Aarhus. Hvis der også i fremtiden skal uddannes arkitekter i Aarhus. Ledelsens massive satsning på digitale fabrikationsmidler over de seneste år er formentlig godt set, i forhold til samfundets generelle digitale udvikling. Det er godt at skolen er med til at koble faget fast til den uendelige digitale udvikling, men man skal passe på, at man ikke får tunnelsyn. Man kan frygte, at man kommer til at uddanne tegnerobotter og robotførere. Med dimensionering som grundvilkår er det også blevet nødvendigt at positionere sig i det store marked af uddannelser, som producerer kandidater til erhvervslivet. 30

Polemik

rob rob

rob


otter botter botter obotter obotter obotter otter botter

botter botter botter

otter botter

botter

Her må man definere en stærk gatekeeperprofil for kandidater fra arkitektskolen. For det er gatekeeperen, som har overblikket, magten og dermed jobbene. Og som æstetisk robotfører/tegnerobot, bliver man måske nok unik, men i en meget snæver rolle, samfundsmæssigt perifer, og i fremtidig digital konkurrence med tekniske tegnere, programmører, ingeniører og bygningskonstruktører. Arkitektens unikke og mest værdifulde egenskaber, som sjældent bliver italesat, er udover formgivningsevnen er projektstyring og evnen til at indtage, forstå, prioritere, behandle og tage stilling til endog meget komplekse problemstillinger. Det er der meget få uddannelsesprofiler, der kan så bredt, som arkitekter, og det er der brug for overalt i samfundet. Det er på tide, at man ser arkitekten som en meget bredere faglighed, end den nuværende som æstetiker i byggeriet. Som samfundsarkitekt er man gatekeeper for information i komplekse systemer. Det kan være i byggeriet, hvor man med forståelse for blandt andet æstetik, funktion, form, antropologi, sociologi, politik, statik, jura, økonomi osv. bliver en værdiskabende nøgleperson. Men der er utallige andre steder i samfundet hvor arkitekterne kan indtage lignende roller. Der er brug for en diskussion af, hvor vi kan afsætte vores kandidater. #4—2016

31


Arkitektur—en humanistisk diciplin? Vision for fremtidig infrastruktur på asylområdet.

Thomas Sigsgaard Jensen Arkitekt MAA

Vi befinder os i øjeblikket midt i en humanitær krise, der på verdensplan har udløst den største flygtningestrøm si­ den anden verdenskrig. Det lægger et ansvar på os som nation til at bidrage med humane og forsvarlige sam­ f undsøkonomiske løsningsmodeller. Gennem afgangsprojektet Plads for Asyl har jeg arbej­ det med en overordnet vision for en permanent national infrastruktur for modtagelse af asylansøgere. Projektet tager udgangspunkt i et scenarie med politisk vilje for integration og en forudsætning om en permanent pro­ blemstilling. Visionen omhandler perioden og processen, 32

Polemik


der påbegyndes, når der søges om asyl og til en afklaring af ansøgningsprocessen er foretaget. nuværende situation

I 2015 søgte 21.225 mennesker asyl i Danmark, 17.078 af disse fra juli til december, med en rekord høj anerkendelses­ p rocenten på 85%. Mens asylansøgerne afventer udlændingestyrelsens afklaring, indkvarteres de i opholdscentre rundt om i landets kom­muner. I 2013 tog denne ansøgnings periode i gennemsnit 500 dage, i 2014 omkring 300 dage før en afklaring. Ser man problematikken fra en samfundsøkonomisk vinkel, koster en asylansøger i gennemsnit samfundet ca. 200.000 kr om året. Samtidig stiger udgiften til, især asylan­søgernes børn, proportionalt med længden af opholdet. Uvished og nervøsitet omkring fremtiden, ube­arbejdede traumer og en institutionaliseret hverdag uden magt over eget liv og uden meningsfuld beskæftigelse danner rammerne gennem perioden. Langt de fleste asylansøgere kommer arbejdsvillige, og erfaringer fra Norge viser, at den gruppe af bosniere der i 90erne hurtigt kom på arbejdsmar­kedet, var dem, der nogle år senere var mest aktive eller havde ressourcer til at rejse hjem igen. I hele 2014 udskrev udlændingestyrelsen 34 arbejdstilladelse til asylansøger.

#4—2016

33


en permanent problematik

Som en er verdens rigeste velfærdsstater vil Danmark højst sandsynlig modtage en konstant strøm af asylan­søgere, enten på flugt fra krig, af økonomiske grunde, under­ trykkelse eller naturkatastrofer. Ifølge Genevekonventi­ o nen har alle, som søger, ret til at få deres sag behandlet - og i denne sagsbehandlingsperiode er det en menne­skelig pligt at sørge for en værdig og stabil hverdag i et økonomisk forsvarligt system, så uanset om man ser på problemstillingen fra en humanistisk eller en økonomisk vinkel, er der brug for en mere effektiv løsning. Derfor må vi omstrukturere og arbejde med løsningsmodeller, der griber problemet an fra denne præmis og løse det i en permanent konstellation, dette vil kræve en politisk vilje og pri­o ritering. Men der er et behov og et potentialet i at gøre asylcentret til en ’samfundsnyttig og værdiskabende institution’, således at det både bliver økonomisk bæredygtigt men også skaber social værdi i lokalområderne. Der er derfor et behov for en vision for en overordnet national infrastruktur. Et forslag hvor der arbejdes strategisk med flere aspekter; lovgivning på området, kompetencescreening, lokalt incitament, for­ delingsnøgler og samarbejdsforholdene asylcentrene imellem etc. 34

Polemik


vision 1.0

På baggrund af mangeårige studier i asylansøgeres livs­v ilkår har den svenske forsker Kjerstin Almqvist konsta­teret, at det afgørende for en asylfamilies velbefindende er en tilnærmelse til et normalt liv. Derfor forsøger visionen at møde denne limbotilværelse gennem rammer, der faci­literer et liv, hvor mor og far går på arbejde, børnene i skole og til fritidsaktiviteter - en tilnærmelse til livet før flygtningetilværelsen. I visionen danner andelsforeningstanken rammerne for asylansøgernes ophold før og evt. efter afklaring om hjemsendelse eller opholdstilladelse - en model for delt ejerskab, der som konceptuel tilgang er dybt forankret i det danske samfund. Ideen er, at disse rammer evt. kan give et vidensudbytte med hjem eller fremskynde en inte­ grationsproces. Projektet er en undersøgelse af mulighe­ derne for at organisere asylprocessen, således at der po­ tentielt kan skabes et kreativt multikulturelt miljø, hvor både medbragte og erhvervede kompetencer kan kanali­ seres ind i et salgbart produkt. andelsasyl

Ved at organisere dette i en sammenslutning af andelsfor­ #4—2016

35


eninger - en national infrastruktur, kan kompleksiteten i gruppen af asylansøgere imødekommes. Ved ankomst kompetencescreenes asylansøgerne, og ud fra dette samt personlige ønsker matches de med en kommune og an­ delsforening. Forhåbningen er, at arbejdet med asyl­ ansøgernes situation kan facilitere en ændring fra passiv og ekskluderet omkostelig »Kooperativer minder det samfundsøkonomisk byrde - til en internationale samfund aktiv og inkluderet ressource for om, at det er muligt at forene stærk både ansøgerne selv og det danske økonomi med social ansvarlighed« samfund. FN Generalsekretær Ban Ki-Moons

arkitektens rolle

Arkitektur kan være en humanistisk disciplin, at indtage rollen som samfundets ansvarlige aktør kunne være en af arkitektens fineste roller. Med mennesket i centrum og arkitektens systematiske tilgang til komplekse programmer, forestillings -og visuelle formidlingsevner kan arkitekter som faggruppe byde ind til debatten med alternative løsningsmodeller, vision og scenarier for en opdatering af eksisterende ram­m er, både angående processer og konkrete fysisk rammer. Samtidig er det tværfaglige arbejde mere relevant end no­ gensinde før; kompleksiteten af samfunds-problemerne er gradvist voksende i takt med globalisering af samfundet. 36

Polemik


Som indledning til visioner ligger der derfor et behov for et bredt samarbejde antropologiske studier vedr. aktuelle målgrupper samt demografiske og økonomiske undersøgelser af potentielle problemstillinger. Fra et sådant tværfagligt vidensgrundlag kan et velargumenteret projekt opbygges. Som faggruppe bør arkitekten blande sig i de aktuelle samfundsdebatter, komme ud over æstetik og ind i arbejdet med det bagvedliggende og værdiskabende. Som studerende har man en helt unik mulighed for at arbejde med aktuelle samfundsrelevante projekter, og i de rette rammer, en større mulighed for at leve op til mottoet “engaging through architecture”.

#4—2016

37


Polemik går på sommerferie indtil september. Vi skal tænke lidt over hvad vi ger-

ne vil blive til, men vi vil stadig meget gerne læse dine tekster, høre dine meninger eller se dine tegninger. Du kan fange os på polemikpolemik@gmail.com Polemik will be on summer holidays until September. We have to think about what we want to become. However, we’d still like to read your texts, hear your opnions and see your dra38

Polemik

wings. You can reach us on polemikpolemik@gmail.com



40

Polemik


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.