Byggeri+arkitektur #124

Landskab & byrum, Bygningen, Indretning & Design

I m er e en d 45 år h ar tr ad i ti on , k rea tiv ite t ogfl eks i be l pr od uk ti on gj or t osi s tan d til atl ev er e he l t uni kk e inv en tar løs ni ng er

I et t æt s am ar bej de m ed v or es k un d er o g l an d et s dy gti g s te for mgiv er e, s øge r v i hv er d ag a t l ev er e vor es b eds te.

V i hj æl pe r g er ne m edi h el e pr oc ess en Fr a r åd og v ejl ed ni ng v ed r ør en de k on s tr uk ti on o g m ater ial er ti l bu d ge t og fær di g lev er anc e

Følg os på i ns ta gr am f or i ns pir ati on i ns tagr am c om /soroefurniture

VI SKABER RUM TIL LEG OG LÆRING

Har I brug for flere kvadratmeter i vuggestuen, børnehaven eller skolen? Eller midlertidig plads, mens I renoverer eller bygger nyt?

Så kan vi give jer rum til leg og læring. Hurtigt, enkelt og økonomisk!

I vores moduler er der højt til loftet. I mere end én forstand. Med effektiv ventilation, rart lys og god akustik – præcis som I en almindelig daginstitution eller skole.

Vil du vide mere om vores moduler, så scan QR-koden, klik ind på expandia.dk eller ring på 70 22 12 24.

expandia.dk

SHT A/S er Danmarks førende producent af Teglelementer. Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af Teglelementer. Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtig og miljø venlig sandwich element med teglfacade.

Elementerne fremstilles med alle mulige forbander og med frem og tilbage rykninger i facade udtrykket.

Facadeelementer er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne og kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggerier. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementer tilpasses til det individuelle projekt. Vi producere elementet i størrelsen 9500x4121 mm og tykkelser op til 720 mm og max 15 tons. Vedr. Tegl er det en fordel at man vælger en 4 facadet sten da man så kan bruge begge sider så du så kun skal bruge den halve mængde sten pr. m²

Kun fantasien kan sætte grænser for hvad der er muligt at lave. Buede elementer, gråbeton og tegl

SHT kan leverer hele råhuset incl . montering, Fordelen ved dette er at ansvaret for hele råhuset ligger ved SHT.

Tænker du dit næste projekt udført med Teglelementer så snyd ikke dig selv spørg SHT

Mørupvej 15 7400 Herning

Tlf: 60128860 www.sht.dk

bedste valg når det gælder Sandwichelementer med tegl

Campus Hillerød ca. 6200m²med Tegl 3.2.55 Red Shade Egernsund

Utzon centeret Aalborg Ca. 5000m² D51 Petersens Tegl

Teknologisk Institut i Tåstrup ca. 4000m² Med Tegl RT 448 fra Randers tegl

Njalsgade København 8000 m²

D91 Fra Petersens Tegl

BankData Silkeborg 3300m²

D54 Fra Petersens Tegl

BRUG FOR INSPIRATION TIL DIT NÆSTE FJERNVARMEPROJEKT ?

Besøg redan.dk eller download Redan App.

Vi har dri sikre og energieffektive ernvarmeløsninger til alle boligtyper og behov, - fra små enfamiliehuse til store etageejendomme med mange lejligheder.

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Redaktør

Malene K. Holm malene@mxi.dk

Tlf.: 26 20 58 87

Skribenter

Astrid Helene Seier Ellemo

John Bo Northroup

Krasimira Georgieva

Lars Krogh

Nicholas Jungblut Knutsson

Tim Panduro

Key Account Manager

Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

Victoria Sofie Olsen victoria@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: 31 34 34 42

Mediekonsulenter Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 49 41 38

Annette Sindal annette@byggeri-arkitektur.dk

Tlf: +45 31 21 26 28

Asim Mushtaq asim@boaa.dk

Tlf.: +45 31 11 16 79

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Tlf.: +45 27 62 56 41

Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Multimediedesigner:

Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk

Adm. direktør

Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Forside

Kaktustårnene, Kalvebod Brygge, København. Foto: Rasmus Hjortshøj

Abonnement og kundeservice

Kristine Gundesen kundeservice@byggeri-arkitektur.dk

Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring.

Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-

Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk

Udgiver MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset

1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Oplag: 10.300 eksemplarer, 8 gange årligt.

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

LEDER

Arkitekturåret er her – hvad skal vi bruge det til?

København er arkitekturhovedstad i år, og stadsarkitekt Camilla van Deurs mener, at vi skal bruge den anledning til ikke kun at fejre dansk arkitektur, men hvor det at være en del af festen også handler om byde ind med sine tanker og løsninger til fremtidens bæredygtige byer.

Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center ser på samme måde arkitekturåret som en mulighed for selvransagelse, hvor vi også skal se på hvad, vi kan gøre bedre og debattere, hvordan de danske byer kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning. Han fremhæver, at udviklingen i dag skal ske med klodens ressourcer og natur som det absolutte centrum for vores opmærksomhed.

Jens Martin Suzuki-Højrup er med i tegnestuefælleskabet Det Levende Hus, hvor man ønsker at udvikle privatboligen i en bæredygtig retning, og han oplever, at banker, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og politikere desværre ikke tager bæredygtige bygninger alvorligt som et konkurrencedygtigt produkt endnu.

Her mener Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen, at vi i dag har de tekniske kompetencer for at bygge bæredygtigt, men at der skal ændres ved vores alles adfærd, ligesom arkitekter skal ændre deres modeller for at skabe en forretning, der er bygget op om at bygge bæredygtigt.

Der skal være store ambitioner på de danske tegnestuer i forhold til at præge den grønne omstilling, men god arkitektur handler også om at understøtte livet i byerne og samfundsudviklingen, og her kan du i udgivelsen læse mere om tankerne bag to nye arkitektoniske pejlemærker, nemlig WERK Arkitekters maritime center i Esbjerg og BIGs iøjnefaldende Kaktustårne, som byder rejsende velkommen i begge byer.

Dansk arkitektur skal bestemt både fejres og debatteres.

God læselyst,

Mikkel Weber Sandahl

INDHOLD

8 Arkitekturåret er her – hvad skal vi bruge det til?

10 Arkitekturåret er en gave til byggebranchen

12 Overfladebehandling: Tag godt imod nye opfindelser

14 Du skal ikke ad Pommern til efter gulvplanker af tætveddet fyr – vi henter det i Sverige

16 Mikrolejligheder vil skabe liv på Kalvebod Brygge

18 Unik facadeløsning til de iøjnefaldende Kaktustårne

20 Køkkenet er den røde tråd i Københavns nye mikroboliger

22 Brancheekspert bekymret: Bygherrer overser ansvar for brandsikrede glasløsninger

24 Der findes DVV-mærkede vinduer til alle bygningsdesigns

26 Dansk producerede fuldglasvægge skaber bedre akustik

28 Tæt samarbejde om energibesparende løsning til betonelementer

29 Fibergipsplader med lavere CO2-aftryk er klar til at tage byggebranchen med storm

30 DAMPA sætter grønnere metal på dagsordenen

32 Arkitekturåret er en løftestang for dialog

34 Vi er nødt til at ændre adfærd for at bygge bæredygtigt

38 Lad os vælge fremtidens varme – baseret på fakta

40 PMH Plast arbejder på bæredygtig plast til byggeriet

42 Kampen om pladsen

44 Ny aftale skal styrke den cirkulære PVC-økonomi

46 Arkitektonisk pejlemærke bygger på høje ambitioner og solidt forarbejde

48 Esbjergensisk byggefirma kom, så og sejrede i opførelsen af Maritimt Center

50 Godt lys gør os glade

52 Nutidens møbeldesign må gerne stå på skuldrene af dansk designs guldalder

56 Årets Stockholm-messe handler om fluiditet, sammenhæng og dynamik

Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.

Københavns Listefabrik

KÆMPE UDVALG I VÆGLISTER, FODPANELER, INDFATNINGER OG TRÆGULVE PÅ LAGER I SØBORG

Besøg vores butik og webshop

Egegulve på lager: Plankegulve op til 400-500 cm’s længde -også massiv sildeben

VERDENSREKORD I TRÆLISTER

Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager

Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk

Hurtig levering - Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj

• Bundstykker/Karmtræ

• Fejelister

• Forkantlister

• Glaslister

• Halvstaflister

• Håndløbere

• Hjørnelister

• Hulkehllister

• Indfatninger/Gerigter

• Karmtræ

• Kvartstaflister

• Rundstokke

• Saunalister

• Skurelister

• Skyggelister

SE VORES KÆMPE UDVALG I:

INDFATNINGER

FODPANELER

Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget mere ...

Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager

Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager

Arbony

Arkitekturåret er en gave til byggebranchen

Københavns udnævnelse til Arkitekturhovedstad i 2023 er en anledning til at fejre dansk arkitektur og til at mødes og diskutere, hvordan fremtidens skal se ud – ikke kun for byens borgere, men også for byggebranchen generelt.

2023 bliver et stort år for København – byen er nemlig blevet udnævnt som global arkitekturhovedstad af UNESCO og International Union of Architects (UIA). Derfor har Københavns Kommune lagt et overdådigt program i samarbejde med en lang række aktører, fortæller Københavns stadsarkitekt, Camilla van Deurs.

Vi har 120 partnere, og arrangementerne varierer bredt både i skala og type. På nuværende tidspunkt har vi 174 events i kalenderen, og ambitionen er at have 300 for hele året. En event kan være alt lige fra en debat eller en forelæsning – fra en græsrodsbevægelse, der inviterer folk hjem i baggården, til en stor museumsudstilling på Nationalmuseet.

Samarbejdspartnerne spænder fra brancheorganisationer, kulturinstitutioner og tegnestuer til lokaludvalg, biblioteker og kulturhuse. Ud over de mange indendørs begivenheder vil man også kunne opleve Arkitekturåret ude i bybilledet: Der vil blive arrangeret ture, og rundt omkring kommer pavilloner til at poppe op, bl.a. en spejlpavillon på Kongens Nytorv, ”natur-domer” i samarbejde med Miljøpunkterne og pavilloner langs havnen med fokus på FN’s Verdensmål.

Til juli kulminerer det, når tusindvis af branchefolk fra hele verden deltager i den internationale kongres, World Congress of Architects, som bliver afhold i Bella Center under overskriften ”Leave no one behind”. Her vil der være særligt fokus på, hvordan vi kan bruge arkitektur og byplanlægning til at skabe bæredygtige løsninger, som er til gavn for så mange som muligt på tværs af diverse samfundsgrupper.

EN PLATFORM FOR BYGGEBRANCHEN

Ifølge Camilla van Deurs henvender mange af arrangementerne sig specielt til borgerne, men hun har samtidig en direkte opfordring til byggebranchen om at tage del i festlighederne. Arkitekturåret kan nemlig også bruges af virksomheder til at få eksponering og sparring, og hvis man brænder inde med en god idé, er der stadig plads i kalenderen.

kedsplatform. Det er der allerede nogen i branchen, der har opdaget – de åbner deres tegnestue, holder et debatarrangement eller viser projekter frem.

– Det ville være fantastisk, hvis nogle af de private bygherrer havde lyst til at bruge den her anledning til at lave en særlig festivitas omkring åbningen af deres projekter – ligesom vi i Københavns Kommune har planlagt at fejre åbningen af over 50 byggeprojekter med en særlig indvielse og rundvisning.

DET SÆRLIGE VED KØBENHAVN

For de virksomheder, der måske er tilbageholdende ift. at bruge Arkitekturåret som en markedsplatform, kan det stadig betale sig at orientere sig i programmet – ikke mindst når kongressen løber af stablen til sommer, fortæller van Deurs:

– World Congress of Architects er en god akkvisitionsmulighed til at få mødt en masse mennesker, når de alligevel er i København, i stedet for at vi selv skal rejse ud til dem. Vi skal bruge anledningen til at være nysgerrige og søge viden, og til at udvikle os sammen, for hvis vi skal finde svar på nogle af de kæmpekriser, vi står overfor, er vi simpelthen nødt til at lære af hinanden og dele med hinanden.

– I Danmark har vi også rigtig meget, vi selv kan bidrage med: Noget af det, der er særligt for København, er, at vi tør være moderne i samspil med den eksisterende by – at vi arbejder os ind i byens materialitet og skala. F.eks. ser klimatilpasning forskelligt ud alt efter hvilken bydel, vi er i, og det håber jeg, at mange af vores internationale gæster får øjnene op for og oversætter til deres eget sted og deres egen kultur.

Hermed er opfordringen givet videre – og med et helt år af arrangementer, burde der være noget for enhver smag (og ellers kan der måske komme det, hvis man har en smule gåpåmod). Så kom ud i byen og deltag!

Mere information om Arkitekturåret 2023 kan læses på arkitekturhovedstad.kk.dk

– Arkitekturåret er en fuldstændig unik mulighed for at profilere sig

det kan bruges som en mar-

– Og hvis man laver et arrangement, er det gratis at få sin information op på vores kanaler, og vi har tilmed en pulje, man kan søge til f.eks. at få bygget en rampe eller på andre måder skabe bedre tilgængelighed.

Tekst af Nicholas Jungblut. Fotos: Københavns Kommune

Fra venstre, Præsident for UIA José Cortes, teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for UIA-joint Committee Dominique Perraul

H.K.H. Kronprins Frederik, protektor for Arkitekturåret

Vicedirektør i UNESCO World Heritage Center Jyoti Hosagrahar

Overfladebehandling: Tag godt imod nye opfindelser

Vi må ikke lade gammel viden spærre for nye indsigter, lyder det fra Jes Bo Rennebod fra Scan Convert, der er meget begejstret for en ny type korrosionsbeskyttende overfladebehandling.

Samfundet er i konstant udvikling. Ny teknologi og innovationer baner vejen for at tænke nyt og udfordrer vores gængse løsninger. Samtidig er der et enormt pres i disse år for at omstille alle dele af samfundet og ændre kloden i en grøn og bæredygtig retning.

– Jeg håber at bygherrer og myndigheder er parate til at omfavne ny teknologi og nye måder at gøre tingene på. Tag nu noget som overfladebehandlinger til stålkonstruktioner, siger Jes Bo Rennebod, indehaver af rådgiver- og metalvirksomheden Scan Convert A/S.

– En virksomhed som vores lever af, at være meget udviklingsorienteret. Vi søger hele tiden efter nye løsninger, og vi er bekendte med, at der fornylig er udviklet en ny metode til korrosionsbeskyttende overfladebehandling, som bygger på et vandbaseret zinksilikat, der indebærer, at der i pro-

cessen bliver anvendt langt mindre energi end ved konventionel overfladebehandling.

Jes Bo Rennebod fortæller, at påføring af behandling ikke kræver brug af gas eller andre fossile brændstoffer til opvarmning af zinkbadet. Det kræver ikke flere påføringer. En enkelt påføring er tilstrækkelig og det kan ske ved stuetemperatur og med en halv times tørretid. Han mener desuden, at den nye teknik kan spare mange kilo zink sammenlignet med konventionel varmegalvanisering.

BANEBRYDENDE OPFINDELSER

– Det sker ind i mellem, at kløgtige mennesker gør banebrydende opfindelser. Det mener jeg er tilfældet med det vandbaserede zinksilikat til korrosionsbeskyttende overfladebehandling, hvor den nye opdagelse bevirker, at vi kan gøre tingene både bedre, billigere og mere bæredygtigt. Det er mit store ønske, at vi alle – både myndigheder, bygherrer og applikatører/aktører – kan blive endnu bedre til at gøre hinanden opmærksomme på nye metoder, og give plads til, at de vinder indpas. Eventuelt via forsøg, siger Jes Bo Rennebod.

Jes Bo Rennebod vil meget gerne have lov til at benytte den nye korrosionsbeskyttende overfladebehandling i forbindelse med de portaler og stålkonstruktioner, som Scan Convert leverer til f.eks. vejanlæg og motorvejsbyggeri.

Ifølge branchekendere er der mange andre anvendelsesområder for det nye produkt. Det kan f.eks. være lygtepæle, cykelstativer, skraldespandsstativer, gadelamper - alt hvad der er galvaniseret. Det kan også være i sammenhænge, hvor der er brug for yderligere korrosionsbeskyttelse.

OM SCAN CONVERT A/S, ABSORB

OG SAFE2FALL

Den familieejede virksomhed Scan Convert A/S står bag Absorb-konceptet for støjskærme. Via absorption dæmper skærmene uønskede støjgener, typisk fra biler, tog og andre transportmidler. Desuden har Scan Convert udviklet sikkerhedsnettet Safe2Fall, som kan forhindre drukneulykker i havne og faldulykker fra broer.

Målet er at være blandt de bedste danske producenter og leverandører af sikkerhedsnet, støjskærme og fundering af stålsøjler til støjskærme og vejportaler.

Scan Convert A/S er certificeret i henhold til DS/ EN 1090, som betyder at Scan Convert A/S må udføre dimensioneringer og projekteringer på stål- og aluminiumskonstruktioner og ligeledes certificeret i henhold til DS/EN ISO 3834, der er en internationalt anerkendt kvalitetsstyringsstandard til svejsevirksomheder.

Tekst af John Bo Northroup

Jes Bo Rennebod, indehaver af rådgiver- og metalvirksomheden Scan Convert A/S.

Salt spray test sammenlignet med “hot dipped galvanized” stål (80-90 μm) med zinkcoating 60 μm DFT.

Sikkerhedsnet installeret i maritime miljøer kan med fordel overfladebehandles med zinkcoating

Døre til sovetryner og arkitekter.

I byggeprojekter spiller døre en afgørende rolle. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at holde lyden ude på hotelgangen. Til at stoppe brand og giftige røggasser. Til at beskytte mod skud og eksplosioner. Til at redde liv.

Vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser.

Læs mere på daloc.dk

Du skal ikke ad Pommern til efter gulvplanker af tætveddet fyr – vi henter det i Sverige

per bræt, så løber det altså op i rigtig mange penge for ingenting, fortæller Bjarke Jansen.

EN MINDRE SPECIALPRODUKTION FOR AT SKJULE SPORENE

Selvom der blev leveret en standardløsning, var der også brug for en mindre specialproduktion, som der ofte er ved renoveringer i fredede bygninger. Her var problemet, at du enkelte steder kunne se afspændingssporene på bagsiden af gulvbrædderne igennem de gamle varmeriste, og det ville afsløre, at det var moderne gulve, der var blevet lagt. Det blev opdaget midt i processen, og så skulle der handles hurtigt.

– De eksisterende gulvbrædder var ikke lavet med afspændingsspor. Derfor måtte vi tænke alternativer og lynhurtigt få specialproduceret brædder uden spor, der så blev lagt der, hvor du kan kigge op, fortæller Bjarke Jansen.

I dag står Retten i Aarhus knivskarpt, energioptimeret og klar til de næste mange hundrede år. For Södra har det været endnu et spændende projekt med at videreføre historiens vingesus – og der er gjort mange gode erfaringer til de næste renoveringer i fredede bygninger.

Södra har været med til at renovere flere fredede bygninger. Senest er det Retten i Aarhus, der er blevet opdateret til dette årtusinde, og det æstetiske og nænsomme arbejde er blevet belønnet med Renoverprisen 2022.

TÆTVEDDET FYRRETRÆ FRA NORDSVERIGE

Södra har leveret det smukke trægulv, der erstatter det oprindelige gulv fra 1902. Dengang brugte man pommersk fyr, som er træ fra Østersøregionen, fordi det var det træ, man havde lettest adgang til, når det skulle være stærkt og tætveddet.

– Pommersk fyr er kendt for sin styrke, store holdbarhed, høje pris, og at det er nærmest umuligt at opdrive. Men i dag, hvor transporten ikke er et problem, kan du få fyrretræ med præcis de samme egenskaber fra andre steder. Vi henter vores i Nordsverige, hvor det barske klima sikrer den langsomme vækst, der gør træet ekstra tætveddet. Det giver en høj andel af kerneved, altså den bedste del af træet, som vi og kunden var ude efter til projektet - og vi i øvrigt også har brugt til flere andre renoveringer i fredede bygninger, fortæller Bjarke Jansen fra Södra.

GOD RÅDGIVNING KAN SES PÅ BUDGETTET

OG TIDSPLANEN

Når man har med fredede bygninger at gøre, så skal de nye materialer være så tæt på originalen som muligt. I Retten i Aarhus skulle gulvbrædderne være 22 x 115 mm og 30 x 115 mm, som ikke er standardmål. Specialproduktionen og leveringen ville ikke være et problem, men det ville betyde noget for prisen og leveringstiden.

– Det er klart, at gulvbrædder i standardmål er billigere end specialproduktioner, og derfor foreslog jeg et alternativ, der var få millimeter fra originalen, og det blev løsningen. Jeg kunne godt bare have taget imod ordren, men god rådgivning handler nu engang også om, hvad kunden er bedst tjent med, fortæller Bjarke Jansen.

Længden på gulvbrædderne skulle også være specifik, for der skulle bruges en hel del brædder på 80 cm for at kunne lægge gulvet i det særlige mønster. Derfor blev det en leverance med længder, der var delelige med 80.

– I ethvert projekt gælder det om at minimere spild, så jeg fandt hurtigt ud af, hvad vi havde på lager af længder, hvor regnestykket gik bedst muligt op. Hvis der for eksempel blot er 60 cm spild

Bygherre: Bygningsstyrelsen

Arkitekt: H+ARKITEKTER og

Rønnow Arkitekter

Entreprenør: Enemærke & Petersen

Tømmerhandel: Davidsen, Grindsted

Södra har leveret gulvet til det fredede og nyrenoverede Retten i Aarhus. Træet stammer fra nordsvensk tætveddet fyr, der er noget af det mest holdbare med sin store andel af kernetræ. Mønstret viser, hvordan bogreolerne stod, da bygningen i sin tid blev bygget som statsbibliotek.

Jeg prøver altid at minimere spild. Hvis der er for meget spild per bræt, i et projekt som dette, så bliver det hurtigt mange penge for kunden, siger Bjarke Jansen.

Mikrolejligheder vil skabe liv på

Kalvebod Brygge

De BIG -designede Kaktustårnene vil med 495 boliger være med til at skabe liv i en ellers afsjælet del af København gennem microliving i storskala.

Kalvebod Brygge ved Københavns Havn har i mange år stået som et eksempel på, hvordan man ikke skal gøre, når man vil lave byudvikling. Tung trafik, hoteller og firmadomiciler har hidtil præget området, uden at der er blevet plads til fastboende. Det har dog ændret sig med Kaktustårnene. De to tårne på henholdsvis 80 og 60 meter er skudt i vejret som de første boligbyggerier. Ud over at føje sig markant ind i havnens skyline med altaner, der står som pigge ud fra bygningen, byder de på hele 495 mikrolejligheder og en base med cafeliv, fitnesscenter og offentlige opholdsområder.

Tegnestuen BIG har trukket stregerne til de to tårne og arealerne omkring dem. Her er partner og arkitekt David Zahle tilfreds med de nye bygninger –og deres rolle i bydelen.

– Hidtil havde det ifølge lokalplanerne ikke været muligt at lave boligbyggerier, så vi fik en fantastisk mulighed for at skabe et aktivt og levende byområde med det tilhørsforhold, boliger giver, siger han.

Støj fra jernbane og trafik krævede intense analyser, før den rette placering kunne findes. Samtidig skulle der tænkes i støjreducerende vinduer, og de mange altaner – en pr. lejlighed – er også med til at dæmpe støjen på de nederste etager. Ifølge David Zahle er altanernes form med vinger samtidig med til at reducere vindbelastningen, der ellers generelt er et problem ved højhusbyggeri – og så er de vigtige for både det visuelle udtryk og for beboerne, der ikke har mange indendørs private kvadratmeter at sprælle på.

– Det private uderum er vigtigt, men rent skulpturelt er jeg også tilfreds med, hvordan altanerne præger bygningen og er med til at reflektere solen forskelligt alt efter tidspunktet på dagen.

HIGH LINE

David Zahle glæder sig over, at Kaktustårnene kommer til at skrive sig ind i Københavns svar på New Yorks High Line-park - det indtil nu temmelig hemmelige højtliggende parkområde, der strækker sig fra SEB Banks hovedkvarter og frem til Tivoli Hotel, hvor det i dag ender blindt.

– Efterhånden som området bliver udviklet med den kommende Ikea og Jernbanebyen, får vi et helt nyt løftet parkstrøg, der via Kaktustårnene bliver forbundet helt til Dybbølsbro. Alene på vores del af det grønne strøg vil der være over 100 træer, solvendte fællesterrasser, små rutsjebaner og en stor trappe, der bliver åben for alle byens borgere, siger arkitekten.

EFFEKTIV GRUNDPLAN

Rent praktisk er det en stor mundfuld at skabe 495 lejligheder, der både skal være små og rumme alle funktioner, samtidig med at man skal tage hensyn til et helt nabolags udvikling.

– Selve grundplanen er meget effektiv. På en etageplan på 440 kvadratmeter, vil man som regel kunne få plads til 12-14 små boliger. Vi er landet på 1516. Det er blandt andet sket ved at skabe en effektiv kerne med to elevatorer, hvor de to trapper snor sig som en dobbelspiral. Uden om er der en korridor med adgang til værelserne, fortæller David Zahle.

Værelserne ligger som lagkageskiver, der åbner sig mod udsigten. Formen har krævet nogle usædvanlige løsninger.

Vi har ikke kunne placere badeværelserne i den smalle, mørke del. I stedet ligger de i spidsen, så alle badeværelser har skylineudsigt. Lejlighederne kommer med en fast indretning med seng, køkken og spisebord og udgang til altan, siger arkitekten, der glæder sig over slutresultatet.

– Det er unikt at have så centralt placeret et boligtårn. Som danskere kan vi være stolte over, at man kan bo midt i byen i en studiebolig med udsigt blot fem minutter fra et gratis universitet. Det kan ikke mange storbyer tilbyde, siger David Zahle, der ser perspektiver i forhold til fremtidens indretning af byerne, hvor han forudser et øget fokus på microliving.

– Inden for de næste mange år vil vi se mere af den slags som en del af et mere varieret boligudbud. Den store mængde enlige, hvor nogle måske har børn boende en gang imellem, afspejler sig ikke rigtigt i boligbyggerier, hvor det som regel er to- og treværelseslejligheder, som er i fokus. Men efterhånden som erfaringerne fra de første microlivingprojekter kan høstes, vil vi se flere udviklere, der tør investere i den slags, siger han.

Tekst af Tim Panduro. Foto: Rasmus Hjortshøj

Unik facadeløsning til de iøjnefaldende

Kaktustårne

Kaktustårnene er vokset ind i Københavns flotte skyline. Altanerne, der twister om de runde boligtårne, stiller sammen med skrappe lydkrav høje tekniske krav til den særlige facadeløsning, som HSHansen har leveret.

PRÆCISION OG TÆT KOORDINERING

En nøje sammensætning af 50 facadeelementer fra HSHansens UnitAL-koncept udgør facaden på de markante Kaktustårne, der er skudt op på Kalvebod Brygge i København. De to boligtårne med 495 mikrolejligheder er tegnet af BIG Architects og Høpfner Projects Aps står bag.

Vi har været virkelig glade for samarbejdet med HSHansen.

De arbejder professionelt og effektivt indenfor den aftalte tid og det aftalte budget - og så er kvaliteten i top. Samarbejdet med HSHansen er en af de bedste beslutninger, jeg har taget i forbindelse med projektet, siger Per Høpfner, Høpfner Projects ApS

Hos HSHansen har man også været glade for processen.

– Når man bygger midt i en storby på en lille byggeplads, hvor det er svært at komme til, er samarbejdet vigtigt. Vi har koordineret tæt med de øvrige entreprenører som betonarbejde og det indvendige, siger projektleder Tei Pelant fra HSHansen.

HØJE TEKNISKE KRAV TIL FACADEN

De mange vinklede altaner gjorde sammenkobling af facade, altaner og bygning kompleks.

– Tårnets seksten-kantede form gav en udfordring i at få overført alle kræfter fra altanerne ind i byg-

ningen. Det har vi løst ved et specialdesignet fleksibelt beslag, som i hvert hjørne kobler altanerne ind gennem vores facadeelement og ind i bygningen, fortæller Tei Pelant.

DEN UNIKKE FACADE FANGER LYD OG LYS

Umiddelbart ser facaderne helt ensartede ud, men består altså af 50 forskellige elementtyper fra Hansens UnitAl-koncept. Boligernes beliggenhed tæt ved togbanen stillede nemlig skærpede lydkrav til både glas og isolering, der derfor varierer meget.

– Udover lydkrav har vi kigget på lt- og g-værdier, fordi halvdelen af bygningen har en lavere g-værdi med mere varmepåvirkning fra solen end den anden. Det er løst ved at sammensætte seks forskellige glastyper, hvor vi har været inde og optimere på glastyperne til elementerne, så der er anvendt den højeste kvalitet.

Kaktustårnenes facade har en ubehandlet genanvendelig aluminiumsprofil og rå brede trælameller. Arkitekterne ønskede den patina, der hurtigt sker og giver et levende farvespil i overfladen. Farverne får deres eget liv i matte nuancer fra det hvidlige over i det sorte.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af HSHansen

Tegningsdatabase med konstruktionsprincipper

Det korrekte fald, der holder vand byg med wedi

wedi tegningsdatabase indeholder over 300 frit tilgængelige konstruktionsprincipper, der giver svaret på enhver konstruktionsmulighed med wedi gulvsystemer.

Bliv guidet til nem implementering, løsninger på afløbsproblematikker, rørgennemføringer, lyd samt hjælp til de brandtekniske krav og forhold.

Alle konstruktionsprincipper kan downloades fra vores website i PDF, RVT og DWG til direkte implementering i Revit og AutoCAD.

Køkkenet er den røde tråd i Københavns

nye mikroboliger

Mikroboligprojektet Kaktustårnene i København har fået leveret 495 skræddersyede køkkener fra Reform, der også har udviklet lejlighedernes øvrige faste inventar.

Det stiller store krav til både arkitektur og indretning, når ganske få kvadratmeter skal være omdrejningspunkt for en hel bolig.

I microlivingprojektet Kaktustårnene på Kalvebod Brygge i København er det da også stærke designmæssige kræfter, der er blevet kombineret. Den verdensberømte tegnestue Big har tegnet de to beboelsestårne med en innovativ grundplan – og køkkenvirksomheden Reform har stået for ikke blot køkkener, men også de senge, sofaer og borde, der er en fast del af indretningen i de 495 lejligheder.

– Det har givet os mulighed for at skabe møbler, der passer til lejligheden og trække en rød tråd gen-

nem designet, siger Andreas Fritzen, der er direktør for Reform.

Lejlighederne ligger som lagkagestykker, der begynder smalt og breder sig ud mod facaden. Det har stillet krav til både design og funktionalitet –og det afspejler sig ikke mindst i køkkenerne, der er specialdesignede til lejlighederne.

– Generelt arbejder vi mere med farver og finer end mange andre køkkenleverandører, og her har vi i samarbejde med Big valgt et trælook, der ligger i tråd med resten af lejligheden. Vi vil meget gerne skubbe til grænserne for køkkenbranchen, og vi er ikke så glade for de lidt kedelige hvide køkkener, siger Andreas Fritzen.

BESPOKELØSNINGER

Rent funktionelt har det handlet om at få et køkken, der er brugbart uden at det dominerer negativt i boligen.

– Vi tilbød en bespokeløsning, hvor funktionaliteten og designet er baseret på slutbrugeren. Vi har tænkt meget i arbejdsgange i køkkenet, der passer til en enkelt beboers behov. Køkkenet har en central rolle i vore hjem, og det er vigtigt, at det passer til de behov, vi har i hverdagslivet, siger direktøren, der ser stort potentialefor Reform køkkener til boligprojekter – både i Danmark og i Sverige og Tyskland, hvor Andreas Fritzen mærker en voksende interesse for virksomhedens produkter.

– I mange nybyggerier indretter man lejlighederne med hvide standardkøkkener. Men vi vil gerne have bygherrer og arkitekter til at åbne øjnene for

de muligheder, der ligger i at skabe køkkener og andre møbler, der passer til den enkelte lejlighed. Vi er en one stop shop, der både designer, leverer og monterer, og det sikrer både et strømlinet samarbejde og nogle gode processer for bygherrer og arkitekter.

Tekst af Tim Panduro. Foto: nood

Med BGreen-it grønne tage skabes naturen på bygningens femte facade

Vi ved, at bynatur er essentiel for vores sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt at udnytte de muligheder, der er, for at alle kan opleve en rig natur - også i tætbebyggede byer.

Det er oplagt at udnytte bygningernes femte facade. Her kan grønne tage etableres og giver en masse liv og biodiversitet til byen, da de tiltrækker både fugle og insekter til nærmiljøet.

Desuden har de en række miljømæssige fordele. De er med til at rense byens forurenede luft, de mindsker støj og reducerer Urban Heat Island effekten i byerne. Ligeledes optager det grønne tag op til halvdelen af al regnvand, så kloakken aflastes.

Vi skaber sikre løsninger til anlæg og byggeri

BG Byggros har mere end 30 års erfaring i rådgivning og levering af grønne tage og taghaver.

Du kan læse meget mere om vores forskellige BGreen-it systemopbygninger til grønne tage og taghaver på www.byggros.com, eller du kan kontakte vores tekniske konsulenter, der er behjælpelige med at finde den optimale løsning til dit projekt.

Kontakt os på 59 48 90 00 eller info@byggros.com

BGreen-it grønne tage

Alle har ret til natur - også i byen

Brancheekspert bekymret:

Bygherrer

overser ansvar for brandsikrede glasløsninger

Sprinklere kombineret med uklassificeret glas er ikke en garanti for brandsikkerheden, mener teknisk chef hos Vetrotech Saint Gobain Simon Christensen. Han opfordrer bygherrer og arkitekter til at tænke i godkendte løsninger.

Glaspartier er den oplagte løsning, når der skal sikres lethed og godt lysindfald i et byggeri. Men glas kan også være det svage led, hvis der opstår brand – også selv om der er tænkt sprinkleranlæg og anden aktiv brandsikring ind i byggeriet.

BORACOL

Det påpeger Simon Laybourn Christensen. Han er teknisk chef hos Vetrotech Saint Gobain, der leverer brand-, skud- og eksplosionssikrede glasløsninger – og hans klare oplevelse er, at arkitekter og bygherrer for ofte vælger en løsning, hvor almin-

deligt bygningsglas kombineres med sprinklere i bygningens brandsektioner.

– En brandsektionering skal som udgangspunkt kunne holde til 30 eller 60 minutters brandpåvirkning og for at sikre det, skal løsningen være systemgodkendt, så rammer og sammenføjninger også er sikrede mod brand og røgspredning, siger han.

– Systemgodkendelse er ikke mulig for løsninger med almindeligt bygningsglas kombineret med sprinklere. Modellen er ikke testet og dokumenteret, og jeg kan være bekymret for, om den kan leve op til de sikkerhedsmæssige krav. Dels kan tekniske problemer hindre et sprinkleranlæg i at virke, og dels kræver det en forhøjet temperatur at aktivere sprinkleren. Man kan forestille sig en situation, hvor en skraldespand står og brænder op ad en væg af almindeligt bygningsglas. Glasset bliver varmet godt op, før sprinkleranlægget bliver aktiveret, og den pludselige nedkøling af glasset vil få det til springe, så ilden kan sprede sig. Det vil ikke ske med brandsikret glas, siger han. Simon Laybourn Christensen er ikke blind for, at han som repræsentant for en producent af brand-

Tekst af Tim Panduro

sikret glas har en naturlig interesse i at pege på problemet – men han understreger, at hans interesse i høj grad handler om sikkerhed.

– Vi skal undgå katastrofer, hvis vi kan. Det kan måske give mening at bruge udokumenterede løsninger på en mindre virksomhed, hvor alle ved, hvor de skal gå hen, når det brænder. Men specielt når vi taler skoler, hospitaler, plejehjem, hoteller og andre steder, hvor der færdes mange mennesker, der måske ikke selv kan komme ud, er det vigtigt, at sikkerheden er så høj som muligt.

Netop plejehjem har været i vælten de senere år på grund af flere dødsbrande. Senest har DR i januar i år kunne berette, at plejehjem i fire kommuner har problemer med manglende brandsikring af glaspartier ved flugtveje.

Men store brandkatastrofer er sjældne i Danmark, og den tekniske chef medgiver, at det kan være fristende at satse på aktiv brandsikring frem for passiv, der kan være dyrere i byggefasen og kræve konstruktionsmæssige kompromiser.

– Hvis man spiller højt spil, kan man jo spare en stor del af al brandsikring væk. Men der må være en interesse i at forebygge katastrofer, inden menneskeliv går tabt.

ANSVARET ER IKKE BRANDRÅDGIVERENS

Bygningsreglementet siger, at der skal være tilknyttet en certificeret brandrådgiver på byggerier i brandklasse

– Derfor er det vigtigt, at man som bygherre allerede fra begyndelsen overvejer løsninger, der skal sikre, at en bygning er både sikker og lovlig. Man skal gennemtænke, hvilket niveau af sikkerhed, man ønsker, og se, hvad der kan lade sig gøre inden for de rammer. Der kan man trække på ekspertisen, der ligger hos virksomheder som vores eller andre med særligt kendskab inden for glasløsninger. Det kan redde store værdier og liv i sidste ende.

BRANDBESKYTTENDE GLAS

Brandbeskyttende glas består af tynde skiver floatglas med mellemliggende lag af vandglas eller gel. Ved brand revner glasset nærmest branden hurtigt, men brandbeskyttelseslaget holder glasstykkerne på plads og danner en barrierer mod flammer og røggasser. Jo flere lag der indgår i det brandbeskyttende glas, jo længere tid tager det for branden at trænge igennem, og desto langsommere stiger temperaturen på den anden side af glasset. Kilde: glasfakta.dk

EJERENS ANSVAR

Bygningsreglementet siger, at der skal være en brandrådgiver tilknyttet til de fleste byggerier. Men på www.bygningsreglementet.dk uddybes det, at rådgiveren alene har almindeligt professionsansvar og kan miste sin certificering ved større fejl. Men det endelige ansvar ligger hos bygningsejeren, understreges det på hjemmesidens spørgsmål-og-svar-side, hvor det hedder det, at ” Ansvaret for en bygnings lovlighed er fortsat bygningsejerens, og dette berøres ikke af certificeringsordningen.”

to til fire. Alligevel ligger det endelige ansvar hos bygningsejeren.

Der findes DVV-mærkede vinduer til alle bygningsdesigns

I Danmark er arkitekter og bygherrer vant til at kunne vælge mellem hundredvis af vinduestyper i en særlig høj kvalitet og som harmonerer med vidt forskellige facadeudtryk. Blandt andet takket være den frivillige branchestandard DVV.

Listen over krav og ønsker, som vinduesproducenter bliver mødt med af markedet i Danmark, er lang. Hensynet til arkitekturen er blot et eksempel.

KVALITET OG ARKITEKTUR ER GRUNDPRÆMISSER

VinduesIndustrien og den tilknyttede branchestandard blev til umiddelbart efter byggeboomet i starten af 70’erne, hvor vinduesfremstillingen gik fra håndværkspræget til industripræget produktion. I dag er DVV-mærket kendt for ensartet, høj kvalitet og flok finish.

– Siden grundstenen til VinduesIndustrien og de tekniske bestemmelser for DVV blev lagt i 1977, har branchen fortsat udviklingen af kvalitetsstandarden og samtidig holdt fast i at fremstille vinduer i et hav af arkitektoniske udtryk til både nybyg og udskiftning. Og det er faktisk ikke en selvfølge, at det er lykkedes, fortæller VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.

Det skarpeste fokus for branchen er og har altid været på kvalitet og holdbarhed. For på grund af både megen fugt, kulde og blæst er det danske vejr noget af det hårdeste for vinduer. Det kræver benhård kvalitetsstyring, som kontrolorganet holder et

skarpt øje med hos hver eneste vinduesproducent ved de regelmæssige besøg.

Hensynet til arkitekturen har under hele rejsen været en grundpræmis, som er nedskrevet i foreningens vedtægter, og derfor fås DVV-mærkede vinduer i alverdens udformninger og i både træ, aluminium og plast - samt forskellige kombinationer.

BÆREDYGTIGHED I BRED FORSTAND

PÅ DAGSORDENEN

Myndighederne og branchen har gennem mange år også haft et skarpt fokus på vinduernes energi-

effektivitet. Det fokus ændrer sig nu til at handle om bæredygtighed i bred forstand, blandt andet udmøntet i de nye krav om deklarering af indlejret CO2 VinduesIndustrien har kvitteret ved at få udarbejdet fire branchemiljøvaredeklarationer, som kan bruges i stedet for de meget usikre generiske data.

– Vi har hele tiden været opmærksomme på, at vores branche er en del af den grønne omstilling. Både når det kommer til at mindske bygningers energiforbrug, men også i forhold til ressourcebesparelse under fremstillingen af produkterne. Med de nye brancheEPD’er har medlemmerne - men også vi som branche - nu fået nogle pejlemærker, der kan arbejdes ud fra, når produkternes og hver enkelt virksomheds miljøprofil skal forbedres, slutter Johny H. Jensen.

KORT OM DVV OG VINDUESINDUSTRIEN

VinduesIndustrien er en dansk brancheforening for vinduesproducenter med produktion i Danmark og udlandet. Foreningens 45 medlemsvirksomheder tegner sig for mere end 90 % af omsætningen af vinduer i Danmark.

Foreningen har sit eget kvalitets- og garantimærke, DVV (Dansk Vindues Verifikation). DVV-mærket dokumenterer, at virksomhedens produkter opfylder en lang række kvalitetskrav til materialer og konstruktioner. Alle virksomheder i ordningen bliver certificeret og kontrolleret af et uvildigt certificeringsorgan.

VÆLGER DU STADIG DEN DYRE LØSNING TIL VARME OG VENTILATION?

Så må du hellere rive den her side ud og få tjekket op på hvad andre gør!

Det er faktisk muligt at en grøn energi- og indeklimaløsning kan være billigere.

Vi skal spare lige nu. På byggematerialer, på arbejdstimer, på energien og på driften. Alt er i spil. Men kan man forestille sig én simpel løsning, som BÅDE er den billigste at bygge med, billigste i drift og samtidig bedst for miljøet?

Ja, da. Dokumenteret!

LivingBetter kan dække hele behovet for ventilation, varme og varmt brugsvand enklere og billigere end andre hidtil anvendte løsninger.

I projekt efter projekt er lavere pris og lavere omkostninger dokumenteret.

Lad os regne på dit projekt også. Kontakt os i dag og hør mere om, hvad der gør LivingBetter til den mest attraktive energi- og indeklimaløsning til nybyg og renovering i markedet i dag.

Læs mere på livingbetter.dk

Dansk producerede fuldglasvægge skaber bedre akustik

Efter mange års erfaring med interiørglas og glasvægge har SCANGLAS lanceret eget glasvægssystem med karme, u-skinner og klikprofiler i kraftigt og solidt aluminium.

Glasforædlingsvirksomheden SCANGLAS har videreudviklet sit sortiment af glasvægge og døre under navnet SCANWALLS.

Vi har nu et opgraderet og forbedret sortiment af glasvægge og døre, som vi er stolte af at præsentere for markedet. Ud fra hul-mål tegner og leverer vi alle produkter, og dét som en færdig pakke, hvor alle dele er inkluderet, fortæller Birgitte Rom, salgsdirektør i SCANGLAS.

I udviklingen af SCANWALLS var fokus ikke alene på design og montering, men i høj grad også

på at forbedre de lyddæmpende egenskaber på væggen som helhed. Én ting er lydværdier på glasset, som ændrer sig betydeligt når det bliver monteret i karme som væg. SCANGLAS har fået udført akkrediterede lydmålinger (foretaget af Force Technology) af forskellige glastykkelser og - kombinationer i SCANWALLS karmsystemet.

– Når det kommer til lyd, kan der skrues på mange parametre, for at opnå den ønskede lydisolering. Med en termorude i SCANWALLS karmsystem kan vi nå en lydreduktion på 47 dB på den samlede væg. Det betyder, at samtale på den anden side af væggen ikke vil kunne høres, siger Birgitte Rom.

DANSK PRODUKTION, DANSK KVALITET

For at sikre et fleksibelt produktsortiment og hurtige leveringstider, har SCANGLAS investeret og udvidet virksomhedens produktion i Esbjerg. Med en ny CNC-maskine samt alu-sav kan SCANGLAS forarbejde både glas og karme under eget tag.

– Ved at have investeret og optimeret vores produktion, er vi som leverandør langt mere fleksibel og kan yde et højere serviceniveau. Derudover kan vi stå inde for de produkter, vi leverer, som er af høj kvalitet, produceret og forarbejdet af os selv, fortæller Birgitte Rom.

OM SCANWALLS

Et sortiment af stærke og robuste karmprofiler, u-skinner og klikprofiler, i et elegant og slankt design, der som standard findes i eloxeret og sort eloxeret. SCANWALLS kan anvendes til alt fra en uklassificeret væg til en kompleks specialløsning, og passer til både træ- og glasdøre.

OM SCANGLAS

SCANGLAS er den største glasforædlingsvirksomhed i Danmark, og førende leverandør og producent af avancerede glasløsninger, som effektivt sænker energiforbruget og forbedrer lysindfaldet. SCANGLAS beskæftiger omkring 170 medarbejdere, har salgsafdelinger i de fem største byer i Danmark, samt produktionsenheder i Kjellerup og Esbjerg. SCANGLAS er en del af en af Tysklands største glasproducenter: Semcoglas Holding GmbH.

Tekst af John Bo Northroup

Med beslag fra Simpson StrongTie og en særlig pladefals fra BS False er der skabt en løsning, hvor pladefalsen indstøbes direkte i betonelementerne ved elementleverandøren. Det er energieffektivt, og modvirker bygge-og træspild.

BS False har i samarbejde med Simpson StrongTie udviklet et konsolbeslag, der kan indstøbes direkte sammen med virksomhedens pladefals i betonelementer til byggeriet. På den måde sidder den færdige pladefals i elementet efter hærdning, og vinduet eller døren kan monteres med det samme ude på byggepladsen. Og det er der ifølge Lars Mølgård, der er økonomichef i BS False, mange fordele i.

Vi har skabt en løsning, der indstøber pladefalsen på betonfabrikken. Så man nu kan få et alternativ til en betonudstøbning i vindues- og dørhullerne. På den måde mener jeg, man får man den mest op-

timale løsning – en energirigtig pladefals, men som med det samme er klar til vindues- og dørmontering, og altså ingen montage på byggepladsen. Desuden sparer betonfabrikken også udsparingskassen, der laves i træ, og de kan dermed mindske deres træspild væsentligt, forklarer han.

Og selvom det måske kan virke som en lille energiforbedring, så løber det ifølge økonomichefen op, når man kigger på et større byggeri.

Vi er nødt til at udfordre de traditionelle måder i byggeriet. Der stilles nye krav til produkterne og efterspørges mere optimerede og dokumenterede løsninger. Det har Simpson Strong-Tie altid været villige til at frembringe, siger han.

Falsevirksomheden bygger også sin forretning på monteringsydelser udført på byggepladsen, men med den nye løsning kommer der måske til at blive færre af den slags opgaver fremover.

Vi er faktisk lidt i konkurrence med os selv, fordi vi også har montører til at sætte false op ude i byggeriet. Men vi gør jo det her, fordi vi altid sigter efter at lave innovative og energirigtige løsninger til fremtiden, udtaler Lars Mølgård.

IDERIGT PARTNERSKAB

Hos Simpson Strong-Tie er de også begejstrede for at have været en del af udviklingsprojektet.

– Det er altid spændende at være med til at udvikle og særligt med en tæt samarbejdspartner som BS False. Det er fantastisk, når vi i Danmark er med

til at skabe grønne og effektive løsninger til fremtidens byggeri, siger Kasper Bregendahl, der er Managing Director i Simpson Strong-Tie.

Lysten til at være med til at udvikle nye løsninger har de tydeligt mærket hos BS False, der ligger blot ti kilometer fra beslagsproducenten.

– Da vi luftede idéen for dem, var de jo med på den med det samme. Simpson sendte deres konsolprøver til deres testcenter i England, så vi nu har den helt rigtige data på produktet. Det vigtigste for os er dokumentationen, og den kan de altid levere hurtigt, siger Lars Mølgård.

BS False har samarbejdet med Simpson Strong-Tie nærmest siden virksomhedens begyndelse, fordi beslagproducenten ifølge Lars Mølgård har en særlig høj grad af dokumentation på deres produkter. BS False er en mindre nichevirksomhed, der laver pladefalse til byggeriet. Pladefalsen lukker hulmuren ved dør- og vinduesåbningerne i de store byggeelementer.

Tæt samarbejde om energibesparende løsning til betonelementer

Fibergipsplader med lavere CO2-aftryk er klar til at tage byggebranchen med storm

Den velkendte fermacell® fibergipsplade har fået en ny, gylden hovedingrediens, og samtidig viser en spritny EPD, at produktet nu har et negativt CO2-aftryk, når det produceres.

fermacell® fibergips er stadig en af de stærkeste fibergipsplader på det danske marked, og nu er produktets aftryk på klimaet mindre end nogensinde før. I dag har pap- og kartonaffald indtaget en hovedrolle i pladerne.

Det vil især gavne de danske byggerier set i lyset af de nye klimakrav i Bygningsreglementet, der trådte i kraft d. 1. januar 2023, der betyder, at alle nye byggerier skal beregne og dokumentere deres CO2-aftryk. For byggerier over 1.000 m2 må CO2udledningen maks. være 12 kg CO2 eq pr. m2 pr. år.

NUTIDENS AFFALD ER DEN VIGTIGSTE RESSOURCE

fermacell® fibergips har tidligere bestået af genbrugspapir, der makuleres til små fibre og blandes med gips og vand. I dag er papiret erstattet af en større mængde pap og karton.

– Ændringen sker, fordi antallet af aviser og magasiner er faldet markant de seneste år i takt med at flere medier er blevet digitale. Samtidig er handel af varer på nettet blevet så populært, at pap og karton, der bruges til fragt, oversvømmer genbrugspladser verden over. Det giver et kæmpe affaldsproblem, fortæller Claus Møller, teknisk chef hos James Hardie Danmark/fermacell®.

For at komme problemet til livs bruger virksomheden derfor papaffaldet som en vigtig ressource i deres velkendte fibergipsplader.

NEGATIV CO2-VÆRDI OG GENANVENDELSE AF FIBERGIPSPLADER

I den nyeste EPD fremgår det, at fermacell® fibergipspladen i produktionsfasen (dvs. fase A1-A3) nu har en negativ værdi på –0,458 kg CO2 eq. Til sammenligning lå det tal på 1,23 i den seneste EPD fra 2016.

Ifølge Claus Møller er mulighederne for at genbruge fibergipsen også fordelagtige:

Virksomheden har indført en returordning til fabrikker i form af en big-bag-løsning på byggepladser og til større industrikunder. Denne ordning vil i løbet af 2023 blive forbedret. Når fraskær og restplader smides i orange big-bags, så fortsætter produktets ’loop’ i dets livscyklus. Resultatet er en plade med et lavt CO2-aftryk, der er homogen i sin struktur, og som er slag- og skruefast, har høj brandmodstandsevne og er lydisolerende.

EN VIRKSOMHED, DER BYGGER PÅ AFFALD

– Vi kan faktisk genbruge 100 % af en gammel fibergipsplade i produktionen af nye plader. Det samme gælder alle fraskær og restplader fra byggerier. Det kan vi, fordi vores produkt ikke indeholder lim, glasfibre eller skadelig kemi.

En ny plade må bestå af ca. 10 % genanvendt fibergipsplade, så når en brugt plade nedbrydes til genanvendelse, kan den få nyt liv i flere nye plader. På den måde sikrer fermacell®, at de holder, hvad de altid har lovet: at én plade kan holde mindst 30 kg i én skrue uden brug af plugs og hele 50 kg med plugs. Genanvendelse er et af de allerstørste fokusområder for fermacell® i de her år.

fermacell® blev til i 1960’erne i Tyskland ud fra et behov om at drage nytte af de enorme mængder af affald fra avispapir og magasiner, som dengang kun delvist kunne genbruges. Ved at makulere og modificere papiraffaldet til fibre, blande det med gips og vand og presse det med en vægt på 6. 000 tons – helt uden lim og andre tilsætningsstoffer –så en mere miljøvenlig byggeplade dagens lys. På den måde tilbød fermacell® et bedre alternativ til gammeldags gipsplader og træbaserede plader og var så stærk, at den kun krævede ét lag i stedet for de traditionelle to.

Sådan er det stadig i dag. Siden er det dog gået stærkt for fermacell®, der har bevæget sig fra en markedsandel på bare 1 % til hele 25 % på 20 år. fermacell® fibergipsplader bruges i dag i byggerier verden over i alt fra Danmarks største boligbyggeri i Aarhus (Lighthouse) til erhvervsbygninger, private boliger og kulturhuse.

Virksomhedens DNA er ’bygget på affald’ ud fra en mission om at skabe en miljøvenlig plade, der drager nytte af nutidens affald ved at omdanne det til et byggemateriale, der kan bruges i bæredygtige byggerier.

En fyldt fermacellTM big-bag er klar til at vende retur til en af virksomhedens fabrikker, hvor indholdet kan genanvendes i nye plader

fermacell® fibergips er brugt i Danmarks højeste boligbyggeri (Lighthouse, Århus). Her er brugt over 100.000 m2 fermacell® fibergips og hele 194 km fermacellTM stålsystem. Foto: 3XN

DAMPA® Silent Board Flex.

Close-up: DAMPA® Silent Board.

DAMPA sætter grønnere metal på dagsordenen

Det er de færreste, der sætter metal i relief til bæredygtighed. Men hos DAMPA har man i mere end 70 år udnyttet metallets cirkulære egenskaber til at skabe eminente akustikløsninger i klasse A.

AKUSTISKE LØSNINGER I METAL

Hos den fynske virksomhed DAMPA, har der siden 1951 været fokus på materialeudnyttelse og hvordan det sikres at materialerne forbliver i det cirkulære kredsløb. Indenfor de seneste år er der dog sat ekstra skub i den grønne udvikling f.eks. ved virksomhedens afsluttede GCO (Grøn Cirkulær Omstilling) projekt og grønnere råvarer til virksomhedens produkter – akustikløsninger i metal. Den grønne rejse er dog ikke altid uden udfordringer, idet metal generelt ikke anses som et bæredygtigt materiale.

At valget faldt på metal, er dog ikke et tilfælde. Ved at skabe akustikløsninger i aluminium og stål, udnyttes metallernes egenskaber til at skabe robuste løsninger, med lang levetid til adskillige miljøer, mens du stadig er sikret speciel designfrihed og akustikløsninger i klasse A. Og det både til akustiklofter og akustiske vægpaneler.

METAL SOM RECIRKULERET MATERIALE

Til trods for, at metal er et tungt materiale at udvinde, har det, udover ovenstående, cirkulære egenskaber. Dette skyldes, at metallet efter at blive udvundet kan genanvendes igen og igen og dermed forblive i det cirkulære kredsløb:

– Det er en utrolig spændende, og ikke mindst vigtig rejse, vi har besluttet at sætte ekstra fokus på. For på trods af sine mange fordele, er den generelle opfattelse at metal står udenfor ”de bæredygtiges klub” – og det er synd. Fordi sikres det, at naturmaterialet forbliver i det cirkulære kredsløb, er der CO2-gevinster at hente for vores planet ved at genanvende materialerne, mens man samtidig står med løsninger, der kan holde langt ud i fremtiden, så den løbende produktion af nye produkter mindskes, fortæller Michael Nykjær, adm. direktør hos DAMPA.

Hos DAMPA kredser man derfor om at sørge for korrekt kildesortering, således overskudsmateriale

kan genanvendes til at skabe nye produkter. Tilmed bidrager metallets robusthed til, at akustikløsningerne ofte kan genbruges efter endt brug, bl.a. ved at flytte dem til et andet område. Hvis løsningerne ikke ønskes genbrugt, kan metallet ved korrekt kildesortering blive smeltet om og genanvendt i nye projekter. Dermed kan DAMPAs akustikløsninger få et nyt liv pga. metallet, hvad enten det er gennem genbrug eller genanvendelse.

ET SKRIDT TÆTTERE PÅ CO2 NEUTRALT STÅL

Mens virksomheden har sikret et grønnere aluminium til produktionen af deres akustikløsninger, ved at anvende aluminium, som består af 75 % ”Post Consumer Aluminium”, kigger de samtidig ind i udviklingen af andre løsninger. I skrivende stund anvendes der 20-30 % genanvendt stål til produktionen af deres akustikløsninger i stål, men ønsket er at blive endnu grønnere. Derfor er det

også vigtigt at have et tæt samarbejde med virksomhedens stålleverandør SSAB, der i øjeblikket er ved at udvikle fossilt frit stål – en udvikling, som DAMPA gerne tager del i:

– Man forventer at produktionen af fossilt frit stål vil være helt oppe at køre i 2030. Indtil da vil DAMPA med glæde deltage i tests og pilotprojekter sammen med SSAB med henblik på at skabe CO2 neutrale akustiske produkter af stål. Og det er ikke bare en vild drøm, fortæller Michael Nykjær, meget begejstret efter at have haft produktet i sine egne hænder.

Vil du høre mere om DAMPAs arbejde med bæredygtighed? Så kontakt dem og hør nærmere eller mød dem på UNESCO World Capital of Architecture kongressen til juli.

Overskudsmateriale klar til at blive sendt til genanvendelse.

Vores udvalgte samarbejdspartnere

er en løftestang for dialog

Et af målene med arkitekturåret er at skabe global og lokal opmærksomhed om Københavns arkitektur i bred forstand. Men Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center ser en mulighed for ikke blot at fremvise alt det, byen lykkes godt med, men også at undersøge, hvad vi kan gøre bedre og debattere, hvordan byen kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning.

EN NY TID - ET GLOBALT PARADIGMESKIFTE

At UNESCO vælger at oprette og give denne nye titel netop nu, World Capital of Architecture, vidner om en fælles international forståelse af, at arkitektur og byudvikling kan bruges til at sætte rammen for nogle af de globale udfordringer, vi står overfor. Vi bør bruge arkitekturåret som løftestang til at sætte vigtige emner som klima, tilgængelighed, og udvikling indenfor bæredygtig arkitektur, design og byudvikling på dagsordenen.

Inden for det seneste årti er der opstået en ny og globalt udbredt bevidsthed om, at verdenssamfundet står ved indgangen til et afgørende paradigmeskifte. Et moderne udviklingsprojekt, der særligt de seneste 75 år med mennesket i centrum har skabt velstand, sundhed, fred og menneskelig værdighed for milliarder af mennesker på kloden. Men succesen kommer med en pris, hvis størrelse og kompleksitet, vi først sent har erkendt; menneskehedens livsform undergraver grundlaget for vores fremtidige eksistens:

Vi forstår nu, at menneskehedens fortsatte bestræbelse på øget velstand fremover må ske på en anden præmis end hidtil. Vores fremtid afhænger af vores evne til at leve i og med den balance, der var her millioner af år før os. Det er kloden, dens ressourcer, dens natur og dens balancer, der skal være i centrum for vores opmærksomhed – i stedet for blot menneskeheden selv.

Indlæg af Kent Martinussen, arkitekt og direktør i Dansk Arkitektur Center

Arkitekturåret

Mere konkret består paradigmeskiftet i overgangen til en anden forståelse af, hvordan vi skaber velstand materielt og socialt. Skiftet går fra at skabe velstand ved at op-bruge klodens ressourcer, der herved er begrænsede, til at skabe velstand ved at re-cirkulere klodens ressourcer, der herved i princippet er ubegrænsede.

EN UNIK PLATFORM FOR DIALOG

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal arbejde helt anderledes med materialer og konstruktioner. Vi skal sætte helt nye dagsordner for byggeriet. Vi skal bruge den fælles UNESCO-titel og det momentum, at hele verden kigger på Danmark til at skabe en platform for dialog - internt i Danmark, men særligt med det internationale verdenssamfund.

Vi – dels som branche og dels som borgere i et af verdens rigeste lande - har en forpligtelse til at dele vores viden og til at skabe forandring. Vi har et ansvar for at kigge indad og åbne op for at lære fra andre inputs. For vi løser ikke globale samfundsudfordringer alene – det gør vi sammen på tværs af landegrænser og fagligheder.

Arkitektur, byudvikling, design og de kreative og kunstneriske dimensioner skal arbejde sammen, så vi kan skabe en sektorfaglig og bred folkelig bevægelse i retning mod de satte mål for særligt CO2 reduktioner inden for det byggede miljø. Det er en helt grundlæggende opgave for Dansk Arkitektur Center at udbrede viden og interesse for arkitektur, design og byudvikling, og det arbejder vi på hver eneste dag.

I Dansk Arkitektur Center opfordrer vi til, at så mange som muligt i branchen tager del i arkitekturåret, i kongressen og i de mange events, debatter, udstillinger, og fora som kommer til at foregå. Vær med til at påvirke betydningen af en Arkitekturhovedstad i Danmark. Det bliver så stort, som vi selv gør det!

København er udnævnt til ’UNESCO-UIA World Capital of Architecture’ i perioden 2023 - 2026.

Københavns Kommune har det overordnede ansvar for fejringen af World Capital of Architecture.

Der afholdes mere end 300 events i løbet af året. UIA World Congress of Architects CPH2023 afvikles d. 2-6. juli i Bella Centret under titlen ‘Leave no one behind’

DAC er en af hovedpartnerne på Arkitekturårsprogrammet og til UIA-kongressen

〉

Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center. Foto af David Schweiger og Dansk Arkitektur Center

Vi er nødt til at ændre adfærd for at bygge bæredygtigt

Hvordan kommer man i mål med bæredygtigt byggeri, der løser globale udfordringer?

Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen ser adfærd som næste step, og arkitekterne skal tage et større ansvar for, hvordan livet leves i husene.

Der er kommet CO2-krav til byggeri, EU-taksonomi, certificeringer og digitale beregningsværktøjer, men hvordan kommer man i mål med bæredygtigt byggeri?

Jakob Strømann-Andersen har gennem 15 år arbejdet med at sætte bæredygtighed forrest i Henning Larsens arkitekturprojekter og inddrage tværfaglighed og viden, der kan have indflydelse på designet.

De tekniske kompetencer for at bygge bæredygtigt har vi efterhånden. Vi ved, hvad der skal til, og hvilke mål vi skal nå i forhold til f.eks. CO2-udledning. Men for at nå i mål med bæredygtighed, må vi kigge på andet end kun den måde, vi bygger på. Vi må tage ansvar for, hvordan arkitekturen kan ændre folks adfærd og vores måde at leve på.

– Fagligt har jeg oplevet et kæmpe ryk i branchen over de sidste femten år. Da jeg startede, handlede det om energieffektivitet, og som PhD-studerende kiggede jeg på energidesign i byplanlægning. Nu er der så kommet fokus på CO2-beregninger af byggeriets samlede livscyklus, men det er jo kun to-tre år siden, og vi har først lige fået den nye lovgivning.

– Man skal handle hurtigt, men jeg oplever også, at den bæredygtige udvikling er eksponentiel stigende, og unge arkitekter er drevet af andre visioner. Herinde er der sket en stor forandring i, hvordan vi taler om arkitektur og skaber arkitekturen ud fra helt andre præmisser. Tidligere har det meget handlet om, hvordan arkitektur ser ud. Nu handler det mere om, hvad arkitektur gør ved miljøet og ved os mennesker.

På projektsiden ser man også et ændret fokus i Henning Larsens spydspidsprojekter. Lige nu bliver der arbejdet med REWATER, som er Aarhus Vands nye renseanlæg ved Tangkrogen. Et projekt som tidligere ville have været indhegnet med pigtråd og ikke et mesterværk for en arkitekt – er pludseligt blevet et spydspidsprojekt, der både åbner op til byen og borgerne og skaber løsninger for fremtidens ressourceudfordringer. Vi har lovet, at der kommer flere besøgende til rensningsanlægget, end der gør til Moesgaard Museum, siger Jakob med et glimt i øjet.

HURDLER OG INCITAMENTER

Den største hurdle fremadrettet for at komme i hus med CO2 er ifølge Jakob at skabe en byggeindustri, der også finansielt er drevet af bæredygtighed.

– Som rådgivere har vi ikke været gode nok til at rykke vores egne modeller for at skabe en forretning, der er bygget op om at bygge bæredygtigt. Vi bør tage ansvar for, at byggeriet giver den effekt, vi lover. >

Tekst af Malene K. Holm. Fotos og renderinger: Henning Larsen, Rasmus Hjortshøj, Agnete Schlichtkrull og Hufton+Crow

Moesgaard Museum

Aarhus Rewater. Hovedforslag vådområde

> Et eksempel er Moesgaard Museum, som Jakob ser giver meget mere end bare at være et museum. Taget er et udflugtssted til kælketure om vinteren, man cykler mountainbike på det om sommeren osv.

– Besøgstallene blev ottedoblet fra det gamle Moesgaard til det nye. Havde man tænkt ud af boksen dengang, kunne man have lavet en incitamentsmodel, der lød: Vi går ned i honorar, og vi står på mål for at sikre flere besøgende igennem designet – selvfølgelig i samarbejde med museet og udstillingerne. Så tager vi ½ eller 2 % af billetindtægterne over de næste fem år fra de ekstra besøgende.

Sådan en model havde krævet en del finansielle fremskrivninger og alt muligt, som vi slet ikke er vant til i branchen. Men jeg er sikker på, at det ville være en meget bedre business case for os som arkitekter. På samme måde er vi nødt til at tænke ud af boksen, når vi arbejder med bæredygtighed. Vi skal have incitamentsmodeller der for eksempel kan hjælpe os med at rådgive til at renovere frem for at tegne nyt.

ADFÆRD OG KVADRATMETRE

I det nye bygningsreglement er et krav om, at nybyggeri over 1.000 m2 maksimalt må udlede 12 kg CO2 per m2 per år. Derudover er der lavet en model for, hvordan kravene skærpes over en årrække for til sidst i 2029 at lande på 5,0 kg CO2 per m2 per år for lav emissionsklassen.

Spørgsmålet er, om det er ambitiøst nok? Vi ved f.eks., at én dansker udleder cirka 17-19 tons CO2 årligt, og at vi skal ned på cirka 2,1 tons CO2 for at leve indenfor de planetære grænser – det vil sige, at jorden kan være i bæredygtig balance. Men vi ved også, at kun en mindre del (5-7 tons CO2 årligt) kobler

sig til vores byggeri. Herunder både bygninger, veje, broer mm. Det største potentiale ligger i vores alle sammens adfærd.

Vi har en stejl læringskurve for at skabe et byggeri, der gør, at brugerne har en lavere CO2. Danmark er det land i EU med størst antal byggede kvadratmetre per person. I 2021 havde hver dansker et boligareal på 53,3 m2 per person mod f.eks. 43 m2 i 1981. Samtidigt er vores familier blevet mindre i samme tidsrum. I 1981 var der i gennemsnit 2,5 personer per. husstand, i 2121 er der 2,1. Det betyder, at vi godt kan reducere CO2-udledningen per bygget kvadratmeter, men hvis vi bliver ved med at bruge flere kvadratmeter per dansker, så er vi jo lige vidt. Vi er nødt til at kigge på CO2 per person og ikke per kvadratmeter.

Moesgaard Museum i Danmark

Feldballe Friskole på Djurs

– Det nye bygningsreglement taler desværre også imod denne tendens. Det er for eksempel meget lettere at komme igennem med et lavere CO2-aftryk på en 350 m2 villa i Hellerup sammenlignet med en 12 m2 studenterbolig i indre by. Den store stue i Hellerup er sammenlignet med studenterboligen, hvor køkkenet, bad, toilet, elevator udgør en større del af boligen, lettere at komme ned i CO2 med, fordi de tekniske installationer udgør mindre per kvadratmeter. Det betyder, at der intet incitament er for at bygge mindre.

– Det bliver det store skisma. Selvfølgelig skal vi værne om at have lov til at agere inden for privaten, som man selv har lyst til. Men vi har også et ansvar som arkitekter for at påvirke livet i husene.

– Et andet eksempel kan være at bygge uden kældre. Kommer der en bygherre med bæredygtige visioner, men gerne vil have lavet parkeringskælder til sine medarbejderes biler, kan vi så sige, at det bliver svært pga. al den beton, vi skal anvende. Her bliver du i stedet nødt til at ændre på dine medarbejderes adfærd.

EN BARFODET TILGANG OG NYE TEKNOLOGIER

Et eksempel på et lille projekt, der kan rykke på bæredygtigt byggeri i en større skala er Feldballe Friskole på Djurs, fortæller Jakob:

– Skolebyggeriet indeholder en masse innovation og teknik, men har en meget ”barfodet” tilgang til materialevalg, og det er superspændende. Ofte bliver økobyggeri refereret tilbage til noget i 70erne med langt hår og selvbyggeri.

– Vi er nødt til at genopfinde nogle af de gamle måder at bygge på, bare med ny teknologi. Derfor synes vi, at det var interessant at bygge med modulære halmkassetter og lave ventilation med ålegræs, fordi det kan masseproduceres og skaleres op i industrien. Med den størrelse vi er som tegnestue, skal vi fokusere på at lave projekter, der kan skaleres op og skaber løsninger for hele industrien.

– Det kan godt være, at det er en skole på små 250 m2. Det batter jo ikke umiddelbart noget samfundsmæssigt. Men det gør det, fordi vi udfordrer måden af bygge på. Løsningen med ålegræs i ventilationsløsningen ville vores ingeniør ikke tage ansvar for, fordi det var uprøvet. Men vi havde heldigvis en ambitiøs bygherre som var villig til at tage ansvar for dele af de nye løsninger, og det er sjældent i byggebranchen. Den grundlæggende udfordring er, at vi kan jo ikke løse klimakrisen med de teknikker og mekanismer, som har skabt den.

Lad os vælge fremtidens varme – baseret på fakta

Vølund Varmeteknik har i mere end 40 år været en af pionererne inden for varmepumper og bæredygtige energiløsninger.

Med mottoet ’Varme med viden’ signalerer vi, at både vores produkter, support og service er baseret på erfaring, viden og teknologisk udvikling. Vi bestræber os altid på at være nøgterne og ærlige i vores rådgivning, så vi er en seriøs og troværdig samarbejdspartner for vores installatørkunder, siger Niels Peter Skov, der er kommerciel direktør hos Vølund Varmeteknik.

Som eksempel nævner Niels Peter Skov, at projektafdelingen hos Vølund Varmeteknik oplever, hvordan udviklingen bevæger sig i retning af, at stadigt flere kunder inden for industri og erhverv efterspørger fremtidssikrede energiløsninger.

– VVS-installatørerne får stadig flere, større og mere komplekse ordrer, hvor vi hjælper med at dimensionere og projektere installationerne. Ofte kombinerer vi forskellige teknikker og løsninger. Det er i høj grad her, at vi bidrager med vores viden og erfaring, siger Niels Peter Skov.

SPAR PÅ ENERGIEN

Med de aktuelle energipriser oplever alle – fra virksomheder og offentlige institutioner til butik-

ker og forbrugere – at der skal spares på både lys og varme.

– Man hører om folk, der står op om natten for at starte vaskemaskinen, når elpriserne er lavest. Det er heldigvis ikke nødvendigt med en varmepumpe

fra Vølund Varmeteknik; Smart Price Adaption

eller spotprisoptimering – er indbygget i alle vores varmepumper og sikrer forbrugeren, at strømmen købes, når den er billigst. Varmepumpen bruger så den oplagrede energi, når elprisen stiger, siger Niels Peter Skov.

KOMFORTVARME

En ting er billig el og dermed billig varme. Noget andet er at „spare på varmen“ og samtidig have en behagelig komforttemperatur i boligen.

Her tilbyder S-serien fra Vølund Varmeteknik funktioner som indbygget vejrstyring, der følger vejrudsigten – en praktisk feature ved hurtige omskift i vejret. Den proaktive funktion til håndtering af pludselige temperaturændringer gør blot S-Serien endnu mere energibesparende. Samtidig sørger den automatisk for den rette komforttemperatur, ligesom varmepumpen kan indgå i netværk med blandt andet husets ventilation og anden boligautomation – alt sammen for at sikre et behageligt og sundt indeklima.

De forskellige parametre kan justeres ind efter hinanden, så familien i husstanden opnår det optimale

Museet FLUGT er et eksempel på en kompleks installation. Bygningerne får både varme, køling og varmt brugsvand fra jordvarme og luft-til-vand varmepumper. Anlægget leverer ca. 110 kW varme, 100 kW køl og op til 200 kW effekt i brugsvand.

mix af prisfordele, sparet forbrug, komfort og nedsat klimaaftryk.

APP MED MANGE FUNKTIONER

Nøglen til Vølund Varmetekniks varmeløsninger og smart home-univers er appen myUplink. Den giver adgang til funktioner som overvågning, alarmer, information om softwareopdateringer, styring efter vejrudsigt, historiske data og spotprisoptimering.

Appen giver hurtigt en statusoversigt over varmesystemet og den tilsluttede varmepumpe. Det gælder også, hvis man har tilsluttet sensorer og anden bygningsautomatik. Eksempelvis vil zoneinddeling med intelligent tilbehør vise status rum for rum – det gælder både temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau.

Hvis systemet kræver brugerens opmærksomhed, vil man blive alarmeret via en push-besked og email. For installatøren er nogle af fordelene desuden, at serien kan fjernovervåges og diagnosticeres fra værkstedet.

FORTSAT TRAVLHED

Hvis der var travlt i 2021, har 2022 været som et Tour de France-bjerg uden for kategori, mener Niels Peter Skov:

– Kurven for efterspørgsel har været stejl og stigende gennem hele året. Som så mange andre har vi kunnet sælge mere, end vi har kunnet levere.

Heldigvis har vi „gode ben“ og er gearet til fremtidig vækst, da vores moderselskab NIBE bygger nye produktionsfaciliteter, ligesom vi selv er i gang med udvidelser, både de fysiske rammer og med flere dygtige medarbejdere. –

Så når vi siger ’Varme med viden’, mener vi det helt bogstaveligt og i mere end en forstand. Vores produkter er teknologisk med helt i front og klædt på til fremtiden. Det samme er medarbejderne hos Vølund Varmeteknik, og de er parat til at dele ud af deres viden, så valget af fremtidens varme baseres på fakta.

VÆLG VARME UD FRA FAKTA

Aldrig har energipolitikken fyldt så meget i samfundsdebatten, som den gør i disse år. Og for at holde debatten på sporet, holde hovedet koldt og holde sig til fakta, opdaterer Energistyrelsen løbende sine Teknologikataloger med viden og input fra relevante brancher, foreninger og organisationer. Varmepumpeindustrien er en af dem, der lyttes til, og her er Vølund Varmeteknik blandt de aktive medlemmer.

– I den grønne omstilling er fjernvarme den helt rigtige løsning rigtig mange steder. Ingen tvivl om det, mener Niels Peter Skov og tilføjer: Andre steder vil sol, vind og varmepumper være det rigtige valg. Og atter andre steder vil en intelligent kombination af forskellige løsninger være dét, som bærer villakvarteret, den lille landsby eller kommunens nye udstykninger mod grønnere tider.

– Intet i denne verden er sort eller hvidt. Selv når gasledninger sprænges, og energipriser eksploderer, skal vi huske at tage en dyb indånding og bevare fokus. Vi skal undgå hovsa-løsninger. I en tid, hvor gigantiske prispåvirkninger øger efterspørgslen på alternative energiformer, skal vi som branche insistere på fortsat at levere fremtidssikrede kvalitetsløsninger, der gavner den grønne omstilling. Her er Teknologikatalogerne fra Energistyrelsen et vigtigt redskab, så vi – samfundet, energiudbydere, forbrugere – træffer vores valg på fakta og ordentlighed.

Den intelligente styring registrerer desuden husstandens adfærdsmønster og ved, hvornår forbruget af varmt vand typisk er højt og tilpasser sig det.

PMH Plast arbejder på bæredygtig plast til byggeriet

Bæredygtigt byggeri begynder med bæredygtige materialer. Hos PMH Plast, der blandt andet producerer rør og lister til byggeriet, er højere genanvendelighed og reduktion af CO2-udledning i fokus.

På sit produktionsanlæg på et tidligere teglværk uden for Hillerød producerer PMH Plast plastprodukter, blandt andet til bygge- og betonindustrien. I tæt samarbejde med kunden udvikles de enkelte produkter som afstandsrør og faslister til støbning af beton, og det sker med stort fokus på bæredygtighed.

– Op til 90 % af det, vi leverer til byggebranchen, er i genbrugsplast. Vi vil gerne arbejde hen mod en højere bæredygtighed i vores produkter, og på den måde være med til at få en højere bæredygtighed i byggeriet, fortæller direktør og ejer af PMH Plast, Peter Michael Haugvik.

Virksomheden er godt på vej og har netop afsluttet projektet ”Klimaklar Produktionsvirksomhed” og fået lavet sit første klimaregnskab. Klimaklar Produktionsvirksomhed er et samarbejde mellem Dansk Industri og Industriens Fond, og formålet er at klæde danske produktionsvirksomheder på til at beregne sin CO2-udledning og sætte reduktionsmål.

– Der er jo flere og flere krav til høj bæredygtighed i blandt andet byggeriet, og entreprenørerne skal have overblik over CO2-udledningen fra hele værdikæden. Nu ved vi, hvad klimaaftrykket fra vores produktion er, og med det som fundament, arbejder vi målrettet på at reducere det. Det betyder også en reduktion i klimabelastningen i vores kunders produkter og i sidste ende i byggeriet, siger Peter Michael Haugvik.

Et af de skridt PMH Plast har taget udelukkende at købe certificeret grøn strøm fra vindmøller. Desuden overvejer virksomheden løbende, om det er muligt at reducere transporten af produkterne

ved at opsøge underleverandører tættere på fabrikken i Hillerød og søsterfabrikken i Glim ved Roskilde.

Vi tænker bæredygtighed ind alle de steder, det er muligt. Vi er stolte over den høje andel genanvendt plast i vores produkter, og med vores klimaregnskab har vi også taget første skridt på vejen til, at vi på sigt kan dokumentere produkternes klimaaftryk, siger Peter Michael Haugvik.

Afstandsrør til byggebranchen

PMH Plast udvikler produkterne i tæt samarbejde med kunderne

Produktion af Fasliste til byggebranchen.

Det japanske ord Yasuragi betyder ’at ånde helt ud’, som man ånder ud, når man slapper totalt af overalt i hele kroppen.

Et univers til mindfullness kræver nytænkning wedi leverer specialudviklede løsninger

De gennemtænkte ydre rammer i Yasuragi Spa i Stockholm er det, der giver den indre oplevelse af ro og bevidst mindfullness.

Pools i spaområderne og de fantastisk flotte vægge i sæberummet er leveret af wedi, der er mestre i at skabe løsninger til vådrum og wellness. Kvaliteten er den ypperste, og den er opnået på basis af wedis lange erfaring med lethed i konstruktioner, 100% vandtætte løsninger, fleksibilitet i integrationen med bygninger og all-in på nytænkning – her bl.a. specialdesignede pools samt bænke til pool med luftpeeling.

YASURAGI SPA, STOCKHOLM

Specialdesignet pool til Yasuragi Spa

Kampen om pladsen

Jens Martin Suzuki-Højrup har oplevet en del udfordringer på egen krop, siden han startede Det levende Hus i 2021 for at udvikle privatboligen i en bæredygtig retning. At bygge bæredygtigt er ikke længere en niche for de få, men et kommercielt produkt for alle i Danmark, og det skal banker, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og politikere til at tage alvorligt.

Det seneste stykke tid har vi som branche brugt en masse tid på at forberede os på at byggerier +1.000 m2. skal udlede 12 kilo CO2 pr. kvadratmeter her i 2023. Vi er i gang med en større grøn omstilling af byggebranchen, da det er en af de helt store klimasyndere, men er alle, som vi nu henvender os til parate til denne omstilling, og har vi fået sat det rette niveau?

På det seneste har der aldrig været så mange bæredygtigheds-messer, snak om bæredygtige materialer og uddannelse af diverse bæredygtighedskonsulenter. Alle er i gang med at positionere sig på markedet og råbe højt om hvad, de kan på det bæredygtige område. Nye certificeringer er også opstået, som påstår at være bæredygtige, men er de nu også det?

Bæredygtighed er allerede både blevet brugt og misbrugt i mange forskellige sammenhænge.

Hovedfokus har her i starten være på byggeriet over +1.000 m2 som ligesom skal gå ind og drage de første erfaringer, men hvor efterlader det os som arbejder med byggerier under 1.000 m2? Hvor står vi som allerede i dag arbejder med at implementere lignende eller endnu større besparelser på CO2 og LCA-krav for privatboligen eller parcelhuset?

UDFORDRING NR. 1 – BANKERNE

Den største magtfaktor for i den grønne omstilling indenfor privatboligen ligger ikke umiddelbart ved kunderne, men bankerne. De er en stor magtfaktor og meningsdanner som bestemmer rigtig meget om hvad en kunde kan låne penge til.

I den grønne omstilling er mange eksperter og vi arkitekter i branchen enige om, at vi bl.a. skal til at bygge og bo på færre kvadratmeter, da en gennemsnitsbolig i dag ligger på over 200 m2. I 1990 lå en gennemsnitsbolig på 137 kvm. Denne holdning om at bygge mindre er ikke en holdning som bankerne

deler, da det i deres øjne er billigere og mere sikkert at bygge flere kvadratmeter. De ser ikke altid på kundes konkrete behov for plads og om pladsen nu også er godt udnyttet. Bigger is better og ikke Less is more.

Der er hos bankerne heller ikke endnu fokus på det samlede klimaregnskab i en privatbolig, da det endnu ikke er blevet et salgsargument eller noget som er eftertragtet hos kunder. Kan man overhovedet få et grønt boliglån endnu?

Vi og andre har oplevet, at banker har presset kunder ud i at bygge flere kvadratmeter og også dikteret, hvad en bolig skal indeholde af rum og hvor store f.eks. værelser skal være, før de vil låne penge til en kunde. Ikke noget som ligefrem gør det nemmere at bygge mindre. Bankerne er også dygtige til at skabe usikkerhed hos en kunde overfor det at bygge bæredygtigt eller arbejde med et nyt start-up ligesom os. Er et typehusfirma ikke mere sikkert, er mange bankers holdning.

Alt dette bunder helt sikkert i uvidenhed og traditioner, men vi er som branche nødt til at inddrage bankerne allerede nu, så udviklingen kan komme i gang, da deres holdninger og krav påvirker kun-

Indlæg af Jens Martin Suzuki-Højrup, Arkitekt MAA, Det Levende Hus

Jens Martin Suzuki-Højrup. Foto af Bo Grünberger, FAOD

Bjerghuset. Visualisering af Keydesign.dk

derne meget mere, end vi egentlig går og tror. Bankerne kan være med til at få fornuften tilbage igen i vores boligbyggeri.

UDFORDRING NR. 2 –FORSIKRINGSSELSKABERNE

Den næste store udfordring for os er forsikringsselskaberne, men også kunderne. I Det Levende Hus vil vi gerne bygge vores huse med skruefundamenter for at spare CO2 og også få en bedre LCA. Det passer også til den gulvkonstruktion, som vi har indbygget i vores huse, så huset nemmere kan ændres over tid i sin indretning, men også så det laver et mindre indgreb i naturen.

Vi er ikke de eneste, som vil bygge med skruefundamenter herhjemme, men i Danmark findes der kun èt forsikringsselskab, som vil forsikre skruefundamenter til helårshuse. Hos alle leverandører i Danmark af skruefundamenter kan man få en byggeskadeforsikring ved dette ene forsikringsselskab, men her er nogle af de krav som forsikringsselskabet stiller:

• Man skal bygge flere end 10 huse om året.

• Byggefirmaet skal være mere end tre år gammelt.

• Byggefirmaer skal have et positivt regnskab de seneste tre år.

• Byggefirmaet skal have en god egenkapital.

Hvordan kan nye startups overhovedet opfylde disse krav eller være med til at ændre branchen med disse forhindringer? Det er åbenbart ifølge forsikringsselskaberne kun de store firmaer, som kan få lov til at bygge bæredygtigt. Et sommerhus er intet problem at få forsikret med skruefundament, men der er åbenbart helt andre naturlove som gælder når det kommer til et helårshus. Skal et sommerhus ikke holde lige så godt og længe som et helårshus?

Lige nu kan dette benspænd omgås ved, at kunderne selv laver en bygherreleverance på skruefundamentet, eller bliver selvbygger. Det er så bare ikke lige alle kunder, som er klar på det eller finder tryghed i at gøre det på den måde. Det er heller ikke alle banker, som vil gå med til den løsning.

Hvor er logikken i, at et selvbyggerbyggeri eller et hus opført af f.eks. et typehusfirma efter kort tid bliver ligestillet? Er det egentlig ikke forsikringsselskabernes arbejdsområde at arbejde med risikoer, eller går det for dem ud på at fjerne alt som der kan være en risiko ved?

Hvorfor ser forsikringsselskaberne og egentlig også brandmyndighederne i Danmark ikke mere imod udlandet og den viden, som ligger andre steder? Det virker som dobbeltarbejde mange gange, og vi er virkelig bagefter flere nabolande på mange punkter i den grønne omstilling, som forsinkes af gamle og rigide systemer og holdninger.

UDFORDRING NR. 3 - KUNDERNE

Kunden er den, som de fleste af os tror, har den største påvirkning af hvordan, vores boligmarked ser ud, men jeg tror, at det er andre magtfaktorer og meningsdannere som f.eks. bankerne, ejendomsmæglere, kommunernes, politikere og mode som er med til at påvirke kunderne til at bygge større og have bestemte forudindtagede holdninger til hvordan en bolig skal se ud. For en kunde er en bolig nok deres livs største investering, og den skal helst vokse eller komme hjem igen, især da den også er med til at finansiere manges livsstil, da der er stor spekulation i boligbyggeri. Så, det at tage en “risiko” med en bæredygtig bolig nok lige nu nok for stor for de fleste.

Realdania og Bolius er ved at lave en undersøgelse om, hvad kunder mindst vil gå på kompromis med i et hus, og det er pladsen. Det går stik imod den udvikling, som eksperter og vi ser for fremtidens bolig, men er det ikke også andre end kun kunderne, som måske skal overbevises om, at det er en klog beslutning?

HVAD SKAL ARKITEKTER GØRE?

Vi arkitekter skal være meget bedre til at kommunikere og vise troværdige alternativer til hvordan, en ny bæredygtig æstetik og pladsudnyttelse på lidt plads kan løses på en måde, som kunder kan forstå og forholde sig til. Der skal bygges nogle byggerier som udfordre de 12 kilo pr. m2. til ægte kunder, da et nybyggeri allerede i dag ifølge nogle beregninger kun udleder. 9.5 kilo pr. m2. Det niveau blev vist sat lidt for uambitiøst, til at det overhovedet gør nogen forskel for privatboligen. Så, der er vi som branche nødt til at gå ind selv og konkurrere på et lavere tal.

Lokalplanerne hos kommunerne skal også løsnes op og give plads til bæredygtige tiltag, da de i dag ikke tilgodeser bæredygtigt byggeri. Generelt mangler der store oplysningskampagner fra troværdige kilder om, hvad en kunde kan få ud af fordele ved at bygge bæredygtigt. Dette gælder for den sags skyld også kampagner for bankerne, forsikringsselskaberne, ejendomsmæglerne, politikerne og kommunerne som vi er nødt til, at inddrage end mere. Der er stadigvæk lang vej til at det er bredt accepteret med en grøn omstilling indenfor byggeriet og alle er nødt til at tage ansvar i denne omstilling.

Skal vi ikke se at komme i gang, så vi ikke skal vente til 2025?

HVEM ER DET LEVENDE HUS?

Omkring bæredygtighed ligger der ikke nogen klar facitliste som sort på hvidt kan forklare kunder og andre hvad bæredygtighed er. Ikke underligt, da vi ikke engang internt i branchen kan blive enige om hvad bæredygtighed egentlig betyder, og hvor langt vi behøver at gå. Det er jo nemmest at blive ved business as usual og krydre det med lidt grønt.

Bæredygtighed er et meget komplekst område, hvor der er mange ting som har indflydelse på hinanden. Det er ikke bare flere solceller, at bygge i træ og fjerne betonen. Det hele kan meget hurtigt virke mudret for en kunde og gør dem rådvilde over, hvor de skal starte og hvad de kan gøre. Især når der er så meget misbrug af bæredygtighedsbegrebet, og de skærpede miljøkrav ikke rigtig vender tingene nok på hovedet.

Vi skal huske, at kunder ofte er blevet skolet i det gamle byggeri og forholder sig til den viden og andre meningsdannere, som slet ikke er, hvor mange af os arkitekter er lige nu.

I tegnestuefælleskabet Det Levende Hus er fokus kun på byggerier på under 1.000 m2, og hovedfokus er på privatboligen. Virksomheden består af Kathryn Larsen, Carsten Erichsen og Jens Martin Suzuki-Højrup og tæller både arkitekter og bygningskonstruktører. Carsten står for opførelsen af husene igennem hans firma Naturbolig ApS, så man kan løse alt inhouse.

Det Levende Hus har som mål at udvikle privatboligen i en bæredygtig retning ved bl.a. at arbejde med boliger på færre, men mere brugbare og fleksible kvadratmeter. Boliger skal kunne tilpasse sig efter livets forskellige faser og de 37 anerkendte familieformer i Danmark. Boligen skal være levende og ikke stationær.

Ny aftale skal styrke den cirkulære

PVC-økonomi

PVC-branchens genanvendelsesordning WUPPI A/S og miljøvirksomheden Ragn-Sells Danmark A/S indgår forpligtende samarbejde om at øge de danske mængder af indsamlet og genanvendt hårdt PVCbyggeaffald.

PVC er ikke alene den mest anvendte plasttype i byggeriet, hvor det bruges til rør, vinduer, kabelbakker, tagrender, tagplader og meget mere. Siden 1997 har PVC-branchens egen landsdækkende indsamlings- og genanvendelsesordning WUPPI været med til at sikre, at hård PVC også er den mest genanvendte byggeplast.

Fra 1. januar 2023 skal en ny samarbejdsaftale med Ragn-Sells sørge for, at endnu mere hård PVC bliver genanvendt.

Aftalen med WUPPI passer perfekt i Ragn-Sells’ strategi, siger adm. direktør i Ragn-Sells Danmark Massimo Forti:

– Vi har store ambitioner på plastområdet. Bag WUPPI står de førende danske PVC-virksomhe

der, og med dem om bord slutter vi kredsløbet – fra produktion over affaldsfasen til at den genanvendte PVC indgår i nye produkter.

Formand for WUPPI og Group Director i Primokoncernen Allan Larsen glæder sig også over aftalen:

– Med Ragn-Sells får WUPPI en ambitiøs og seriøs miljøvirksomhed som partner, der investerer i den grønne omstilling. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan øge de indsamlede mængder, og ikke mindst den reelle genanvendelse af hård PVC i de kommende år.

Rent praktisk vil Ragn-Sells stå for indsamling og sortering af PVC-affaldet i Danmark. WUPPI-ordningen er således stadig landsdækkende. Sortering vil bl.a. foregå på det nye, store behandlingsanlæg i Kolding, som bygges i 2023 som joint venture mellem Ragn-Sells og den hollandske plastgenanvendelsesvirksomhed Van Werven.

Fraktionen transporteres efter sorteringen til Holland, hvor Van Werven oparbejder og afsætter PVC’en til rørproducenter og andre virksomheder på det europæiske marked.

WUPPI er en del af det europæiske VinylPlusnetværk, som sørger for at over 800.000 tons PVC bliver genanvendt i Europa hvert år. WUPPI kan bidrage til samarbejdet med stor indsigt i PVCanvendelsen indenfor byggeriet og de cirkulære potentialer, der knytter sig hertil.

I dag blokerer den danske blybekendtgørelse for at den genanvendte PVC må anvendes i produkter, som sælges på det danske marked. PVC har været uden bly siden 2002, men grundet produkternes lange levetid kan der i årene fremover opstå blyholdigt PVC i affaldsstrømmen. Det forventes dog, at en EU-forordning fra sommeren 2023 vil muliggøre brugen af genanvendt PVC med bly i Danmark. Efter fem års videnskabelig granskning er EU-Kommissionen kommet frem til, at genanvendelse er den miljømæssigt bedste måde at håndtere blyholdigt PVC-affald på.

Ragn-Sells Danmarks adm. direktør Massimo Forti (tv) og WUPPIs formand Allan Larsen underskriver samarbejdsaftalen.

Eksklusive akustikløsninger

God akustik er en af de mest effektive måder at forbedre produktivitet og personlig trivsel på.

Ecophon tilbyder en lang række designmuligheder til optimering af det indendørs lydmiljø.

● Vores prisvindende akustikloft Master™ Eg giver et unikt svævende udtryk og kan designes i innovative mønstre.

Uendelige Designmuligheder til loft og væg

● Ecophon Focus Levels™ er et kreativt system med plader i forskellige tykkelser, størrelser og farver. Pladerne klæbes kant mod kant direkte på loft eller væg. Skaber et unikt design i niveauer og mønstre.

● Nyd friheden til at at udtrykke dig med frithængende paneler. Solo™ fås i alle former, valgfrie overflader og med en række forskellige montagemuligheder.

Vi hjælper med at finde den optimale akustiske løsning til dine projekter.

Kontakt os for professionel rådgivning og sparring på tlf.: 3677 0909 - info@ecophon.dk

Arkitektonisk pejlemærke bygger på høje ambitioner og solidt forarbejde

WERK Arkitekters maritime center i Esbjerg skal samle foreningslivet – og være en nøglebygning i en kommende bydel på kanten af Vesterhavet.

Når en ny bydel under navnet Esbjerg Strand henover de kommende år skal vokse frem på en del af Esbjerg Havn, har byplanlæggerne et helt særligt pejlemærke at læne sig op ad. Det maritime center – også kaldet Lanternen - bliver et fælles møde- og samlingssted for den vestjyske storbys maritime foreningsliv og for andre, der vil nyde den arkitektoniske kobling mellem byen og havet.

Den københavnske tegnestue WERK Arkitekter har trukket stregerne i samarbejde med norske Snöhetta. Arkitekterne har skulle leve op til de helt særlige krav, der ligger i et bygge på kanten af det uregerlige Vesterhav.

– Det store spørgsmål i konkurrencen var, hvordan man kunne skabe et sted, man kunne opholde sig, selv om det blæser så enormt meget på Vestkysten. Derfor er bygningen designet med et indre atrium, hvor man altid kan finde læ. Det skaber samtidig plads til at dyrke fællesskabet mellem de enkelte foreninger, fortæller Thomas Kock, der er kreativ direktør og stiftende partner i WERK Arkitekter.

Foreningslivet er løftet op på førstesalen af bygningen, hvor der også er en stor offentlig tilgængelig terrasse. Det giver dels mulighed for at nyde udsigten over havet og ud mod Fanø og dels giver det en vis sikkerhed mod elementernes rasen. For nok

er Esbjerg Strand beskyttet mod stormflod med højvandssluser – men hvis den beskyttelse ikke rækker, vil foreningslokalerne være skærmet mod oversvømmelser. Værksteder, depoter, bådopbevaring og andre mindre sårbare funktioner er anbragt i det maritime centers stueetage, hvor den solide betonkonstruktion sikrer, at bygningen kan stå mod de vandmængder, der i værste fald kan ramme den.

INSPIRERET AF TRÆBÅDE

Betonens robusthed får et betydeligt modspil i facaden, der med sin beklædning i europæisk termobehandlet fyrretræ kan modstå selv det mest barske vejr.

– Brugen af træ er inspireret af de klassiske havnemiljøer og smukke, historiske træbåde på Vestkysten, og rytmen i havet er også en del af facadeudtrykket, siger Thomas Kock.

Det maritime center er udstyret med store vinduespartier hele vejen rundt. Sammen med gennembrydninger mellem terrassen på det øverste plan og stueetagens værksteder og depotrum sikrer det et lysindfald, der binder bygningens funktioner sammen. Efter mørkets frembrud sikrer de store vinduesåbninger en forbindelse til omgivelserne –den ovale bygning står som en lanterne i det gen-

digtede havneområde, uanset om man ankommer i en båd fra havsiden eller kommer til fods fra byen.

– Bygningen er med vilje tænkt som et hus uden bagsider. Som den første bygning i bydelen er det vigtigt, at den kan tilgås fra alle sider og fungere som pejlemærke, uanset hvor man ser den fra, siger Thomas Kock.

FORENINGERNES HUS

Selv om bygningens terrasse på førstesalen er offentligt tilgængelig for alle, er det først og fremmest en bygning, der skal tilgodese områdets maritime foreningsliv. Derfor har arkitekterne bag lagt et stort arbejde i at sikre, at forholdene bliver bedst mulige for kernebrugerne.

– Efter at vi vandt konkurrencen, var vi ude hos samtlige klubber og foreninger for at se, hvad de allerede havde og få talt om, hvad de ønskede og drømte om. Den dialog er vigtig for os, når vi udvikler et stykke arkitektur, siger Thomas Kock, der også fremhæver samarbejdet med Esbjerg Kommune, der er bygherre på projektet.

– Der blev lagt fra land med nogle superhøje ambitioner, og bygherre har været loyale over for konkurrenceprojektet. Vi har været gennem nogle år med corona, forsyningskriser og prisstigninger, men til trods for det, har det været muligt at finde løsninger, så vi er endt, hvor det var tænkt fra begyndelsen. Det er rart med en god bygherre, der har lagt ud med høje ambitioner og formår at køre projektet i mål trods udfordringerne undervejs.

FAKTA

Maritimt Center på Esbjerg Havn er på omkring 2.800 kvadratmeter og blev officielt indviet 21. januar 2023.

Esbjerg Kommune er bygherre på projektet, der er resultatet af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af WERK og Snøhetta med Oluf Jørgensen som rådgivende ingeniør.

Arkitektkonkurrencen blev støttet af Lokale- og Anlægsfonden, mens Claus Sørensen Fonden og Alice og Tage Sørensens Fond har støttet selve byggeriet med 11 millioner kroner.

Tekst af Tim Panduro. Fotos af wichmann+bendtsen photography

Esbjergensisk byggefirma kom, så og sejrede i opførelsen af Maritimt Center

Esbjerg Havn har for nyligt indviet endnu et markant vartegn - Maritimt Center - et på alle måder imponerende stykke arkitektur. Den næsten dråbeformede bygning ligger helt ud til vandet i Esbjergs nye bydel Esbjerg Strand.

– Det var en håndværksmæssig oplevelse ud over det sædvanlige at bygge den organisk udformede bygning. De på samme tid krumme og buede facader kombineret med et tag i varierende hældning betød, at vi godt kunne lade den, for os sædvanligvis vigtige, rette vinkel blive i værktøjskassen. Det førte naturligvis en del udfordringer med sig, men det er også det, der her bagefter er med til at gøre os stolte, når vi ser på det færdige resultat. Stolte på den der måde, hvor man gerne vil fortælle om det til sine børn, børnebørn og venner.

Ordene kommer fra Jørgen Mathiasen, afdelingschef for entrepriseafdelingen i NemByg A/S. Nem Byg startede som et lille firma tilbage i 1970’erne, men tiden har været med firmaet som i dag har omtrent 100 mand m/k under sig og er Esbjergs førende totalentreprenør.

EN UDFORDRING AF DE STORE

NemBygs størrelse og kompetencer var afgørende for, at de vandt entreprisen i forbindelse med op-

førelsen af Maritimt Center. Storentreprisen var en såkaldt lukningsentreprise, der primært bestod i at opbygge og beklæde facader og tag samt montere døre, vinduer og facadepartier.

Den ovale bygning er udformet som en ring med hul i midten. Og med et væld af forskellige vinkler og radier, var det nødvendigt at gentænke måden at gå til opgaven på. Hertil kom at facadebeklædningen skulle udføres i et forholdsvis nyt materiale, Thermowood samt nogle ganske udfordrende brandkrav, der også skulle håndteres under projekteringen og udførelsen.

SVÆR OPGAVE - SVÆRT TILFREDSSTILLENDE

– Til at starte med har man ofte en tilbøjelighed til se lidt for optimistisk på tingene i forhold til opgavens indhold. Sådan var det også med Maritimt Center, og det stod hurtigt klart, at vi alle måtte yde vores allerbedste for at kunne stå distancen. Opgaven indebar, at vi selv skulle projektere en del selv og finde bygbare løsninger, hvilket førte til et

tæt og spændende samarbejde med bygherren og hans rådgivere. Der var tidspunkter, hvor vi virkelig måtte finde kreativiteten frem for at finde en løsning, og hvor vi både som firma og som håndværkere blev testet til det yderste, fortæller Jørgen Mathiasen.

– Men når vi i dag står med det færdige resultat, kan vi kun konstatere, at det lykkedes, og at det var enormt givtigt at være en del af. Man bliver stolt både af sine medarbejdere og af firmaet som helhed. Vi løftede i flok og alle ydede en formidabel indsats, så vi endnu engang levede op til vores egen forventning og vision om – at vi vil skabe gode oplevelser med byggeri - afslutter en lettere bevæget Jørgen Mathiasen.

Tekst af Lars Krogh

FANTASI OG FUNKTIONALITET

Marmorline står bag de unikke og elegante løsninger i Hotel Sorrisniva Arctic Wilderness Lodge i den norske vildmark. Specialbyggede, helstøbte vaskebordplader udarbejdet i samarbejde med arkitekter og kunden så alt passer perfekt til stedets særlige ånd.

Marmorlines projektafdeling indgår i udviklingen af helstøbte badeværelses vaskebordplader til alle byggebehov. Muligheden for at tilpasse og udvikle produkter til kundens ønsker er næsten uden grænser.

Godt lys gør os glade

Det gode lys skaber stemninger og steder, der er rare at opholde sig i. For Anker & Co handler lysdesign om at trække lyset ind i bygningen, da det giver trivsel og velvære.

Restauranten ÄNG ligger på en bakketop. Gæsternes første oplevelse er at sidde i naturens eget lys i et glashus. Derefter går man under jorden som ned i en hule med udkig ud over en kæmpe sø. Lyset skaber en balance mellem at trække naturens lys ind og skabe en stemning, når mørket falder på. Projektet er lykkedes i et tæt samarbejde med Norm Architects, hvor Anker & Co har været med helt fra starten af.

ÅRSTIDERNES PÅVIRKNING

Vores humør, energi og effektivitet bliver påvirket af årstiderne. Alle ved, hvordan en solskinsdag efter tre gråvejrsdage kan løfte humøret gevaldigt, eller at vi helst vil sidde ved vinduet for at mærke lyset. Det interessante er, at et sceneskift i den indendørs belysning har lige så stor betydning for vores velvære, siger Michael Anker, leder og stifter af Anker & Co, der har arbejdet med lys i mere end 25 år.

Anker & Co har udarbejdet lysdesignet til kendte michelin-restauranter som bl.a. Le Prestine i Antwerpen, ÄNG i sydsverige, Alchemist og Noma i København i tæt samarbejde med arkitekt og designere. I den nyligt åbnede Restaurant Levi i København har lyseksperterne designet en komplet løsning og har dermed trukket det flotte lys helt ind i køkkenet, som ofte er et rum, der ikke tænkes ind i helhedsoplevelsen af restauranten.

Også i virksomhederne har flere og flere fået øjnene op for, hvordan det gode lys giver bedre trivsel og velvære. I øjeblikket arbejder Anker & Co med større erhvervsprojekter, hvor flere af dem har kontormiljøer på over 10.000 m2.

Et eksempel på en funktionel belysning, der passer til tidens arbejdsformer, er 48V Dali profiler, der

integreres mellem loftsplader eller trælameller. Her er et bredt udvalg af lys-indsatser, med forskellige former for lys, med til at sikre en fleksibel grundbelysning, der løbende kan tilpasses nye behov og planløsninger. Dette er en helt ny generation af grundbelysning, som gør op med tidligere statiske løsninger.

– Vi stræber efter at gøre lyset så behageligt og effektivt som muligt samtidig med, at det diskret integreres i arkitekturen. Først og fremmest tænker vi lys, placerer det optimalt og derefter oversætter vi det til specifikke armaturer. Endelig arbejder vi tit med at skabe unikke løsninger for vores kunder i form af specialløsninger og signaturinstallationer i f.eks. hovedtrapperum og receptionsområder.

RUM, DER GIVER ENERGI OG LYST TIL AT BLIVE

– Lysdiversitet kombineret med det rette lystryk øger trivsel og motivation. Et ensformigt og lavt lystryk derimod øger produktionen af søvnhormonet melatonin, som ofte gør, at vi mister energi og søger trøst i alt for meget kaffe m.m.

– For at sikre den bedste trivsel indenfor kigger vi ofte ud af bygningen. Med andre ord tilpasser og regulerer vi lyset, så det afstemmes med de fire årstider. Vi er, gennem mange års erfaring med imple-

Tekst af Malene K. Holm.

ÄNG. Foto: Anker & Co

XAL beto. Foto: Miquel Llonch

Cobe. Foto: Kris Dekeijser

mentering af dynamisk lys, nået frem til et begreb som dagslys-udlignende lysløsninger. Det betyder, at vi eksempelvis programmerer lyset således, at vi om sommeren ”trækker” rigtig meget lys ind i bygningen, så man ikke savner at være med i det, der foregår udenfor. Om sommeren har folk det bedre ved at være i et lokale, hvor der er mere lys, så det ikke føles som en hule.

Når Anker & Co designer lys, arbejder de med flere lag. Indendørs ligger udfordringerne i at styre lyset for at skabe varierende stemninger og oplevelser for medarbejderne. Om morgenen har man brug for et køligere lys. Det er ligesom at få et koldt brusebad og giver et boost. Inden frokost kan det være rart at gå over i en varmere tone, hvor man slapper mere af. Men også på turen gennem bygningen til virksomhedens bistro, kan belysningen skabe oplevelser.

– Vores lille spiseplads hos Anker & Co er et fint eksempel på, hvordan de forskellige lysmæssige parametre kan tænkes ind. Der er både det direkte lys, det indirekte lys, det diffuse lys og det stemningsskabende lys. Alt det, vi arbejder med, når vi designer lys.

LYSETS KVALITET

Ofte bliver belysning nedgraderet undervejs i byggeprojekter, og virksomheder kan ende med en bygning med ensartet monotont lys. Ganske vist lever den op til lovkrav, men udnytter ikke alle de lag, der er i lys.

– Vi siger altid: Tænk lyset ind fra start af og tag sådan nogle som os med ind som rådgivere helt fra begyndelsen af. Den tekniske udvikling har gjort, at det ikke er dyrere at få lavet det gode lys. Men det kan derimod hurtigt blive dyrt, hvis standardbelysningen giver medarbejderne hovedpine eller lyst til at finde et andet sted at arbejde. For mig er bæredygtighed også at sikre godt lys, så medarbejderne trives.

I DGNB-certificeringerne Guld og Platin samt Den Frivillige Bæredygtighedsklasse belønnes det gode lys og den visuelle komfort. Kvaliteten af lys er et parameter, hvor man kigger på CRI-værdier, farvegengivelse og Binning, kvaliteten af chips i LED armaturerne. Fokus er også på UGR-værdier, der angiver aktuelt blændingsniveau.

– Derfor er det vigtigt også at tale om lysstyring, teknik og noget så usexet som el-tavler. Når der er installeret DALI lysstyring i el-tavlen, kan vi lave alt det stemningsskabende og varierende lys, vi vil. Derfor vil vi gerne med i projektet fra start af, så man allerede der kan tale om lysprogrammering og design.

KVALITET I DESIGNET

– Vi er meget teknisk funderede, men synes at designdelen er lige så vigtig at have med i dialogen. Derfor er det vigtigt og spændende at arbejde med arkitekter og designere, fordi de jo har en klar holdning til, hvad udtrykket skal være, og hvordan de ønsker, at det skal opfattes om ti år osv., siger Michael Anker:

– Jo bedre kvaliteten af lyset er, jo mindre tænker man over det. Det allervigtigste for mig er, at folk synes, det er rart at være i et rum. Det er vores fornemmeste opgave, at man nyder og oplever lyset og ikke armaturerne. Godt lys gør os glade og går aldrig af mode.

Le Prestine. Foto: Peter Paul de Meijer

Levi. Foto: Alastair Philip Wiper

Foto: Rasmus Hjortshøj/Vilhelm Lauritzen Architects

Anker & Cos køkken. Foto: Kris Dekeijser

Jonas Lyndby Jensen har værksted i Søborg, men videreudvikler alle prototyper i sit hjem. Foto: Alexander Holmfjeld

Nutidens møbeldesign må gerne stå på skuldrene af dansk designs guldalder

Som møbelsnedker og designer er Jonas Lyndby Jensen ikke bange for at tage udgangspunkt i de store koryfæer inden for dansk designs guldalder. Han læner sig gerne op ad både Hans J. Wegner og Finn Juhl, når han udvikler sit eget formsprog.

De fleste af Jonas Lyndby Jensen prototyper står i hans hjem, hvor han løbende kan teste deres funktionalitet, når de er i brug. Værkstedet i et industrikvarter i Søborg, som han har haft siden 2020 deler han med tre andre. Men selv om han i sit værksted får den fornødne ro til at arbejde med sit design og håndværk, foretager han en del udviklingsarbejde hjemme i privaten.

– Jeg prøver mit møbeldesign af, tester dets funktionalitet af, får erfaringen med, hvad det kan, så jeg kan lave tilpasninger. Derfor giver mening at have alle mine prototyper i min lejlighed – det er alt fra spisebordsstole, spisebord, lænestol og opbevaringsmøbler samt en slagbænk. Den sidste bliver flittigt brugt af mine to børn, siger 46-årige Jonas Lyndby Jensen, som til Snedkernes Efterårsudstilling kastede sig ud i et eksperiment med et hæve-sænke-bord fremstillet af oregon pine.

– Stellet og mekanikken på mit bord, Homework, er fra Linak, så det er fuldt på højde med almindelige hæve-sænkeborde, hvor kun strømledning og betjeningspanel er synlig. Betjeningspanelet har jeg beklædt med oregon pine, så alt det synlige er af træ, fortæller Jonas Lyndby Jensen.

SNEDKER FREM FOR ALT

Når man spørger Jonas Lyndby Jensen, hvordan han vil beskrive sig selv som møbeldesigner, lyder svaret, at han i sit arbejdsliv primært er snedker, men virket som designer ofte bygger på snedkeri. Han beskriver sig selv som en møbeldesigner, der har udgangspunkt i funktionelle produkter, men gerne med et twist i en organisk og kunstnerisk retning.

– Efter erhvervelsen af mit snedkerdiplom, fandt jeg ud af, at jeg også gerne ville arbejde med formgivning. Så jeg søgte ind på Danmarks De-

signskole, på linjen for rum og møbeldesign, som den hed dengang. Den er i dag lagt sammen med arkitektskolen, og jeg tog afgang i 2009, fortæller Jonas Lyndby Jensen og fortsætter:

– Her lærte jeg noget andet og mere end mit håndværk, nemlig formgivning, og det giver mening for mig at kunne favne begge fagområder. Modsat i dag var det jo i gamle dage et krav, at man havde en håndværksbaggrund, hvis man ville være arkitekt eller designer.

Jonas Lyndby Jensen bruger derfor begge uddannelser i sit erhvervsliv i dag, hvor han dels – og hovedsageligt – lever af at være snedker, dels lever af at være selvstændig designer. Han arbejder målrettet på, at begge fagligheder skal fylde lige meget, så det designmæssige ikke virker hobbybetonet.

– Jeg arbejder henimod at integrere snedker- og designarbejdet, men det går desværre en langsommere end håbet. Men tiderne taget i betragtning synes jeg, at går fint, da jeg har både opgaver i min snedkerordrebog og har design under udvikling hos f.eks. Onecollection.

SUPPLERER FINN JUHL

Hos One Collection er Jonas Lyndby Jensen aktuel med sin Åkandeserie, der sidste år blev kåret som vinder i kategorien ”Årets Møbel” til Design Awards 2022. Den fik prisen, da dommerne mente, at den er et oplagt supplement til møbler af Finn Juhl. Åkandeserien er blevet kaldt ”Finn Juhls perfekte ledsager”.

– Det var en stor ære for mig at få min lille kollektion ind i sommers hos Onecollection. Åkandeserien er formgivet ud fra den lille skive, jeg både ser som en bordplade og som en taburet. Kanten har fået et lille knæk, der minder om åkandeblad, >

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Stolen Twist har Jonas Lyndby Jensen lavet i samarbejde med tekstildesigner Morten la Cour.

Workdisk. Foto: Hanne Fuglbjerg

Jonas 19634. Foto: Hanne Fuglbjerg

> forklarer Jonas Lyndby Jensen og påpeger, at han ikke er bange for at tage udgangspunkt i dansk design guldalders helt store navne.

– Jeg oplever, at mange designere prøver at distancere sig fra de store koryfæer i fortiden – måske i ærefrygt – fordi det er en høj barre at leve op til. Jeg har altid synes, at de eviggyldige snedkermøbler er et rigtig fint område, som er værd at blive ved med at udvikle. Jeg vil rigtig gerne være næste generation af dansk guldalder, men det er op til andre at vurdere.

Det er ifølge Jonas Lyndby Jensen vigtigt fortsat at udvikle møbler inden for genren, så det nye ikke bare bliver Y-stolen i ny farve hvert år. Som møbelsnedker og designer ser han de klassiske snedkermøbler som noget helt primært, men han vil gerne prøve at omfavne nutidens nye materialer og teknologier.

– Vi skal udnytte at have nye muligheder i dag, som vi ikke havde før. Der er masser af materialer, som kan genbruges, der er bl.a. udviklet 3D-finér, ligesom vi kan bukke massivt træ skarpere i dag med stukke-teknikken, som også bruger damp. CNCteknologien er f.eks. brugt til skiven på Åkandeserienm siger Jonas Lyndby Jensen.

TRÆ I STEDET FOR STÅL OG LAMINAT

Som moderne møbelsnedker opfatter Jonas Lyndby Jensen sig som et bindeled mellem det gamle og

det nye, da alt, når man spørger ham, skal udvikles i en eller anden forstand for ikke at stagnere.

– De krav, som vi sætter til vores møbler, og til de ting vi omgiver os med, ændrer sig over tid. Derfor skal møbler i dag tage højde for digitale arbejdspladser, hvilket snedkermøbler i gamle dage ikke tog højde for. Derfor har jeg f.eks. valgt at pakke mit hæve-sænke bord, lavet til Snedkernes Efterårsudstilling 2022, ind i træ, siger Jonas Lyndby Jensen og fortsætter:

– Jeg fik mange fine henvendelser og tilbagemeldinger fra folk, som slet ikke havde opdaget, at der nu findes den slags. Mange synes, at almindelige hæve-sænke-bord er så grimme, så derfor har de andre krav til det skrivebord, som man tager ind i sit hjem grundet den stigende udbredelse af hjemmearbejdspladser. Man kan sagtens acceptere stålmeder og laminat på kontoret, men ikke derhjemme.

Kunsten for Jonas Lyndby Jensen er at finde en form, hvor man kan lave industrielle møbler mere lækkert og håndtilpasset. Et af hans mål er at finde frem til, hvor lækre møbler man kan lave industrielt. Et andet mål er at forsøge at trække et møbel i en bestemt retning, så man får lyst til at røre ved det og se på de organiske former, som er trukket ud af træet – Jonas Lyndby Jensen primære materiale.

Homework (hæve/sænke). Foto: Christian Holm

Waterlily i miljø. Foto: Kristine Funch og Emilia Therese

Dune. Foto: Skandiform

Fine Furniture from Poland

Most of our furniture is made for the contract market…

For over 20 years we have been exporting our furniture to clients in Europe, N. America and Australia. We are a British-Polish family-run company and we cover every spectrum of the furniture industry. For the first time we are exhibiting at the Stockholm Furniture Fair – stand B04.23

• Care homes, nursing homes, hospitals

• Institutes of challenging behaviour

• HoReCa

• Schools, colleges, universities, halls of residence

• Banks and offices

…… as well as furniture for high street stores

and on-line retail shops

Årets Stockholm-messe handler om fluiditet, sammenhæng og dynamik

Den største platform for skandinavisk design – Stockholm Furniture Fair – finder sted fra den 7.-11. februar 2023 med over 400 udstillere fra 31 lande og 30.000 internationale besøgende. Projektleder og kurator for messen, Hanna Nova Beatrice, stiller her op til en Q&A om årets møbelmesse i Stockholm.

Tekst af Krasimira Georgieva

Hvad er i fokus ved denne udgave af Stockholm Furniture Fair?

– Fokus er at samle det faglige fællesskab. Møbelindustriens store møde skal indramme designverdenen – det giver indhold og kontekst samt understreger, at vi skal mødes – slå kræfterne sammen og være stærke. Her i Skandinavien er vi fremragende til produktion og design. Derfor er det vigtigt at præsentere vores kunnen for et internationalt publikum. Vi vil gerne fejre vores dygtige skabere, ligesom vi lægger vægt på det lokale design, på vores rødder – både svenske og skandinaviske.

Scandinavian Design Awards tilbyder otte kategorier, herunder Årets Arkitektur og årets pris for bæredygtighed. Vinderne offentliggøres ved en gallamiddag på Stockholms Rådhus den 6. februar og udstilles på Stockholm Furniture Fair.

For første gang er The Guest of Honor fra Sverige. Dette er en af de stærkeste udstillinger på messen, og i de sidste 18 år har der altid været en stor international designer præsenteret. I år inviterede vi dog svenske Design Studio Front, som er kendte i udlandet, men som vi også gerne vil fejre herhjemme.

Nude Edition er et nyt udstillingsområde med præbyggede stande lavet af genbrugsmaterialer. Standene måler kun 15 m2, og materialet kan anvendes igen efter brug.

– Nude Edition inkluderer mærker som Herman Miller og Reform Design LAB, hvor materialerne er leveret af Racoma og Tarkett. Efter pandemien sigter vi mod større fleksibilitet som udstillere. Vi har ændret måden hvorpå og omfanget af, hvad vi viser frem. Vi har lavet om på rumfordelingen og på, hvordan de forskellige brands er repræsenteret for at skabe fleksibilitet. Målsætningen var at opnå flere synergier mellem det store rum og de mindre designuniverser. Som udstiller kan man booke en plads i det nye udstillingssted, Galleri Edition, som er designet af Sofia Bratt. Der er en masse fluiditet,

Projektleder og kurator for messen, Hanna Nova Beatrice

Land on Water by Mast nomineret til Architecture of the Year

sammenhæng og dynamik mellem de forskellige områder.”

Designeren og interiørarkitekten Jonas Bohlin, den kreative hjerne bag indretningen af Sveriges mest ikoniske restauranter og barer gennem de sidste 30 år, har designet baren Underbar i samarbejde med Christine Ingridsdotter. Baren er lavet af nøje udvalgte materialer, som skal genbruges efter messen, ligesom møblerne og belysningen efterfølgende vil fortsætte til andre restauranter.

Aktiveringen af det offentlige rum spiller en vigtig del af festivalen. Kan du fortælle mig mere om denne udgaves initiativer?

– Vores fokus er på Skandinavien, hvor vi kaster lys på Sverige og alle de nordiske lande. Stockholm Furniture Fair-konceptet er mere rummeligt og stimulerer interaktioner inden for de forskellige områder – fra udstillinger, priser, foredrag, møder osv. Oplevelserne vil være både velkendte – hvad vi har savnet, men også nye med hensyn til planlægning. For eksempel udstiller Älvsjö Gård den historiske bygning fra 1500-tallet, uafhængige designere og gallerier med fokus på eksperimentelt

og kollektivt design. På den måde kan man opleve endnu mere af, hvad der sker i designbranchen. Alle museer, butikslokaler og restauranter i byen er også del af designugen.

Er det et koncept, hvor man fokuserer på det digitale eller det nærværende?

– I år har vi fokus på at være til stede. Vi ønsker at være her sammen. Selvfølgelig tilbyder vi masser af digitale løsninger, men som overordnet regel ønsker vi det modsatte af det digitale.

HVORDAN ADRESSERER I KLIMAPROBLEMERNE?

–

Vi er ret seriøse omkring det og har arbejdet i mange år med bæredygtighedsspørgsmål. Intet bliver bare smidt ud og er ikke blevet det i årevis. Messen fremmer forskellige måder at udstille mindre og lægger vægt på affaldsgenbrug.

I Nude Edition bruger man materialet RECOMA, som i forvejen er et genbrugsmateriale.

Vi har to bæredygtighedspartnere, SVENSK TRE og 100GRUPPEN, som er nøgleaktører i bæredygtig forandring. Der er en del gæsteudstillere med fokus på bæredygtig forandring. Den ene er designer Emma Olbers, som sætter fokus på materialer, og den forskel vores valg gør med hensyn til bæredygtighed, og hvordan det påvirker vores miljø. For mig som kurator er det meget vigtigt at holde fast i de ting, der er gode, men samtidig at omskabe alt på en mere gennemtænkt og bæredygtig måde.

FRONT, messens Guest of honor. Foto: Christopher Hunt

Kustaa Saksi (Finland). Nomineret til Designer of the Year

4PM by Chris Martin for Massproductions (Sweden). Nomineret til Furniture of the year

FRONT. Sketch furniture

LÆSERSERVICE

A Anker & Co.

Tlf.: 70 21 37 00

www.ankerco.com

Side 50, 51

B BIG

Tlf.: 72 21 72 27

www.big.dk

Side 16, 17

BS Byggeservice

Tlf.: 86 55 21 02 www.bsbyggeservice.dk

Side 28

D

Anna Lindgren og Sofia Lagerkvist, Front Design

DAMPA

Tlf.: 63 76 13 00 www.dampa.dk

Side 30, 31

Dansk Arkitekturcenter

Tlf.: 32 57 19 30

www.dac.dk

Side 32

Det Levende Hus

Tlf.: 53 50 05 92 www.detlevendehus.dk

Side 42, 43

F

Fermacell / James Hardie

Tlf.: 39 69 89 07 www.fermacell.dk

Side 29

H

Henning Larsen Architects

Tlf.: 82 33 30 00 www.henninglarsen.com

Side 34-37

HSHansen

Tlf.: 96 75 11 00 www.hshansen.com

Side 18

J

P

PMH Plast

Tlf.: 69 15 71 00

www.pmhplast.dk

Side 40

R Reform

Tlf.: 32 74 75 52

www.reformcph.dk

Side 20

S Scan Convert

Tlf.: 66 10 91 01

www.scan-convert.com

Side 12

Scanglas

Tlf.: 70 33 27 00

www.scanglas.dk

Side 26

Stockholm Furniture Fair

Tlf.: +46 8 749 41 00

www.stockholmfurniturefair.se

Side 56, 57

Södra Wood

Tlf.: 48 48 82 00

www.sodra.dk

Side 14

V

Vetrotech

Tlf.: 70 22 52 58

www.vetrotech.dk

Side 22, 23

Vinduesindustrien

Tlf.: 31 90 20 90

www.vinduesindustrien.dk

Side 24

Vølund Varmeteknik

Tlf.: 97 17 20 33

www.volundvt.dk

Side 38, 39

W

Jonas Lyndby Jensen

Tlf.: 28 12 50 99 www.jonaslyndbyjensen.dk

Side 52-54

K

Josephine Michau, Copenhagen Architecture Festival

Københavns Kommune

Tlf.: 23 27 80 90

https://arkitekturhovedstad. kk.dk/

Side 10, 11

N

WERK Arkitekter

Tlf.: 33 32 78 04

www.werkarkitekter.dk

Side 46, 47

Wuppi

Tlf.: 40 57 69 40

www.wuppi.dk

Side 44

Nem Byg

Tlf.: 27 12 42 76 www.nembyg.dk

Side 48

I næste udgave af

Byggeri+Arkitektur udkommer næste gang d. 13. marts

Architecting Sustainability