Bygge- & Anlægsavisen #1 - 2023

Enkel og æstetisk solcelletagsten

Jacobi Tegl lancerer nu solcelletagstenen Stylist PV, der giver et smukkere tag, idet solcellerne ligger diskret indarbejdet i selve tagstenene. Stylist PV er udviklet i samarbejde med Autarq.

Læs artiklen på side 16, sektion 1

Historisk renoveringssag påbegyndes i Viborg

Med JORTON i rollen som totalentreprenør begynder arbejdet med helhedsplanen for den tidligere ghetto Ellekonebakken i Viborg. Målet er at bygge bro mellem Ellekonebakken og resten af byen samtidig med at lejlighederne optimeres og moderniseres.

Læs artiklen på side 20, sektion 1

Klimakrav kræver nye kompetencer og digitale løsninger

På øhop med energiforsyningen

Visionen om energiøen er danmarkshistories største anlægsprojekt, og potentialet er indiskutabelt, mener Gustavo Ferraz de Luna, international projektmanager i Energy Cluster Denmark. Med en estimeret samlet anlægssum på 210 mia. kroner bliver øen et yderst håndgribeligt bevis på, at vi i Danmark tager den grønne omstilling alvorligt.

Læs artiklen på side 22, sektion 1

De nye lovkrav til bygningers CO2-aftryk har stor betydning for alle aktører i branchen. Adm. direktør i Molio – Byggeriets

Videnscenter, Christina Hvid, pointerer at der et behov for viden, nye kompetencer og digitale løsninger, der kan understøtte opgaven med at leve op til kravene.

Læs artiklen på side 4, sektion 1

BYGGERIETS UDVIKLING

4 Klimakrav kræver nye kompetencer og digitale løsninger

8 Scandi Byg er på forkant med de nye klimakrav

10 Regn med flere kystsikringsprojekter

12 Ny aftale skal styrke den cirkulære PVC-økonomi

14 Nyt erfaringsblad: Nedsivning af regnvand i faskiner

16 Enkel og æstetisk solcelletagsten

18 DESIGNA dokumenterer bæredygtighed med leverandør- og kundebehov i fokus

20 Historisk renoveringssag påbegyndes i Viborg

22 På øhop med energiforsyningen

24 Slæbebåde spiller en nøglerolle på de store anlægsprojekter til søs og ved kysten

26 Den grønne omstilling skal ske offshore og bliver en vækstdriver for hele bygge- og anlægsbranchen

Forsidefotos venligst udlånt af:

1. Sektion Molio

2. Sektion Teknologisk Institut. Colourbox

3. Sektion DM i Skills 2023. Foto: Lasse Lagoni. Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Redaktør Malene K. Holm

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter Astrid Helene Seier Ellemo

BYGGEMATERIALER & LØSNINGER

2 Klimaændringer udfordrer ventilerede facader

4 Tegloverliggere skal også være smukke og kunne leveres i en ruf

6 Til sommer kan du opleve plast som bære- dygtigt byggemateriale på Gammel Strand

8 Plast som en del af den cirkulære økonomi

9 Vi skal demokratisere teknologien i energiforsyning

10 Gode plastrør kan have flere liv

12 Godt håndværk handler meget ofte om tilpasning

14 Hoteller bidrager aktivt til den grønne omstilling

BYGGEPLADSEN

2 Dan Vorsholt fra GSV startede som klargøringsmand og endte som CEO

4 En byggepladsservice der kan det hele - rykker lynhurtigt og aldrig siger nej

6 Smart vinduesløfter imponerer på BFA’s arbejdsmiljøtræf

8 Bygge & Anlægsavisen tester: – Ny stiksav klarer også de snævre kurver

10 Iværksætteri når det er bedst: Garageopfindelse i landsbyen Røgen blev en global succes

12 Fleksibelt kransystem til stilladsinddækning bringer arbejdsmiljøet til nye højder

13 Endnu et B-s1,d0 bran dgodkendt panel i Vesterby FireStop serien

14 Trafikalarmer kan gøre stor nytte for erhvervskøretøjer

16 Bedre kommunikation på byggepladsen

18 DM i Skills 2023: Med respekt for fag og færdigheder – og helt uden akademisk sniksnak

19 50 tons teleskopkran rejser en hulens masse træelementhuse

19 Bevæget bygningsmaler vinder DM i Skills

20 Mañana, mañana - dansk håndværker på spanske plader i Barcelona

21 Ny tiltrotator gør de mindste opgavere lettere

22 Sikkerhed i varevogne: Hvor sikker er du egentlig i dagligdagen?

Skills har en kæmpemæssig betydning for byggebranchen og håndværksfagene i Danmark, og igen i år kunne Bygge- & Anlægsavisen til DM i Skills opleve en stor seriøsitet omkring håndens arbejde og respekt for de mennesker, som i fremtiden er garant for de gode løsninger og den gedigne kvalitet.

I denne udgave taler vi også med Dan Vorsholt fra GSV om hans rejse fra klargøringsmand til CEO i en international koncern. Han har i sit virke altid haft fokus på menneskerne omkring ham – deres behov og ønsker – og den interesse har både medarbejdere og kunder gengældt gennem årene.

Vi har talt med tømrer Martin Jørgensen, der arbejder som håndværker

i Barcelona, og han kan godt genkende, at man som dansk håndværker er efterspurgt af kunder, som vil være sikker på et vist kvalitetsniveau – den tryghed er guld værd over alt i verden.

Møbelsnedker Kristian Frandsen fra Snedkersind var med på restaureringen af Smykkeskrinet, det gamle erhvervsarkiv i Aarhus, som modtog Snedkerprisen i 2022. Og han er enig i, at tillidsforholdet mellem ham og kunderne er kernen i hans virke – hvor respekten for håndværket er værdsat og smittende.

Vi taler også med direktør i Molio, Christina Hvid, som pointerer, at der er fuld fart på den bæredygtige udvikling lige nu, så man kunne fristes til at spørge, om det for håndværkere i dag er nok at være dygtig?

Her pointerer chefkonsulent i Tekniq Arbejdsgiverne Troels Hartung, at man som installatør kan spille en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling. Det gælder om at se på sine kunders bygninger: Er der nogle behov, som de ikke er klar over – er der noget i bygningen, der kan optimeres?

Man skal kunne sætte sig i andres menneskers sted og herved skabe den relation, som er nødvendig for det gode håndværk.

Frank Ulstrup

John Bo Northroup

Julie Salkvist

Lars Krogh

Tim Panduro

Sean Fitzgerald Coard

ANNONCEAFDELING

Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Asim Mustaq asim@boaa.dk

Thomas Roland Lillelund Jensen thomas@boaa.dk

Mediekonsulent Alex Plank Olsen alex@boaa.dk

Zaineb Ali zaineb@boaa.dk

AD’er Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Multimediedesigner

Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk

Udgiver

MediaXpress A/S

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax: 33 44 55 50

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Tryk OTM Avistryk Oplag 13.500 stk.

Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor byggeog anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

Bestilling af abonnement Årsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55

Annoncer

Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax: 33 44 55 50

www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Mikkel

3.

Det gode håndværk handler også om relationen til dine kunder

PROJEKTKONTORET

Den nye skurvogn på byggepladsen

Skru arbejdsglæden i vejret og få endnu mere fra hånden i det nye Expandia-projektkontor. Den gamle skurvogns afløser. I vores kontormoduler får I et rart arbejdsmiljø med masser af lys, frisk luft, effektiv støjdæmpning, store kontorer og møderum med plads til at brede sig. Ligesom i et rigtigt kontor.

Vil du vide mere om projektkontoret, tage en virtuel 3D-rundtur eller se eksempler på opstillinger?

Så scan QR-koden, klik ind på expandia.dk eller ring på 70 22 12 24.

Bedre indeklima med masser af luft og ventilation

God akustik og mindre støj fra byggepladsen

Flere stik til PC og telefon

Klimakrav kræver nye kompetencer og digitale løsninger

De nye lovkrav til bygningers CO2-aftryk har stor betydning for alle aktører i branchen. Adm. direktør i Molio – Byggeriets

Videnscenter, Christina Hvid, pointerer at der et behov for viden, nye kompetencer og digitale løsninger, der kan understøtte opgaven med at leve op til kravene.

En stor del af Danmarks CO2-udledning kommer fra byggeri, hvorfor vi skal nedsætte CO2-udledningen for at nå vores klimamål. Derfor er der indført to nye krav til nybyggeri i Bygningsreglementet:

Dels skal bygherre dokumentere et nybyggeris klimapåvirkning ved at lave en klimaberegning, dvs. en livscyklusvurdering, LCA. Derudover skal bygherre overholde en CO2-grænseværdi for nybyggeri over 1000 m2 svarende til 12 kg CO2-ækv/m2/år.

– Disse krav er ikke en snuptagsløsning, men de kommer til at gøre en forskel, da de kan medvirke til at nedbringe klimaaftrykket fra byggeriet, siger Christina Hvid, der som adm. direktør i Molio er en del af arbejdet med at give byggeriet

redskaber til at samarbejde om branchens grønne og digitale omstilling.

Overordnet ser hun to overordnede tendenser i forhold til klimakravene:

Dels et behov for nye digitale løsninger, der kan lette noget af arbejdet, og som kan dokumentere bæredygtigheden, og dels et behov for nye kompetencer på tværs af byggeriet.

Nyt LCA-værktøj til den grønne omstilling – Den bæredygtige og digitale udvikling og omstilling, vi er i gang med, er to sider af samme sag: Vi skal dokumentere byggeriets processer og forbrug, og vi skal sikre, at vi kan leve op til klimakravene. Det bliver svært og komplekst, hvis det ikke gøres digitalt.

Vi er nødt til at tage ansvar og erkende, at der er et behov for fælles digitale løsninger, der kan hjælpe til at strukturere, dataunderbygge og gøre det nemmere i hverdagen.

Det skal være simpelt og operationelt at leve op til kravene, og det kan vi blandt andet gøre med et konkret digitalt værktøj, forklarer Christina Hvid og fortsætter:

– Vi introducerer et nyt digitalt værktøj, LCAcollect, der kan anvendes på tværs af de forskellige aktører. Det kan lette både samarbejdet og dokumentationsarbejdet, og gøre det ensartet.

Værktøjet er i øjeblikket ved at gennemgå tests, inden det lanceres. LCAcollect er udviklet af COWI og Arkitema, vi er

i tæt samarbejde med Green Building Council, og når vi lancerer det og udbreder det på tværs af byggeriet, er det i samarbejde med og opbakning fra flere brancheorganisationer og virksomheder.

Behov for nye kompetencer De nye krav til dokumentation af CO2-aftrykket indenfor nybyggeri medfører et stort behov for nye kompetencer for at kunne efterleve reglerne.

Derfor tilbyder Molio udover sine kurser indenfor bæredygtighed og topledelse, et gratis videnstilbud til branchen – Molio Kompetencecenter, som er en frit tilgængelig portal, der løbende vil blive opdateret med de nyeste regler, viden og best practice indenfor bæredygtigt byggeri. >

Tekst af Julie Salkvist

Christina Hvid, Adm. direktør i Molio

ConTechLab på Pihl-byggeplads i Nordhavn

Vi tager os godt af dig og dine medarbejdere

Vi byder velkommen i et uformelt og hjemligt miljø, og vil gå langt for at finde den rigtige løsning for netop dit firma.

Med videoovervåget parkering foran værelset og hurtig adgang til motorvej er vi det ideelle udgangspunkt for opgaver i hele Nordsjælland. Nemmere og sikrere bliver det ikke, bagagen ud af bilen og ind på værelset.

Du booker hurtigt og nemt på vores hjemmeside, -med eget login booker du altid til aftalepris.

Din nøgle er klar ved ankomst, du kan gå direkte på værelset, brygge en kop kaffe og slå benene op.

Når du kommer træt ”hjem”, kan du enten vælge at bruge vores fælleskøkken eller tilmelde dig dagens ret. Vi ser ikke skævt til kanvasbukser og arbejdssko, vi vil bare gerne give en god og velvoksen portion aftensmad til at slutte dagen af med.

Efter en god nats søvn og en stor og flot morgenbuffet, er du frisk til en ny produktiv dag. Tidligt afsted? Intet problem, vi fylder din termokande eller dit krus, og sender dig på arbejde med friskbrygget kaffe.

Vi bestræber os på at levere god kvalitet til en god pris, og glæder os til at byde dig velkommen.

- er en genanvedelsesprocent vi har opnået ved nogle nedbrydninger. Vi arbejder hele tiden med at forbedre os.

97 MÅLBAR BÆREDYGTIGHED ...

- for at gøre det endnu bedre!

> – Vi oplever en markant vækst i tilmeldingen til vores kurser indenfor bæredygtigt byggeri, hvor vi taler om mere end en fordobling i 2022.

Vi kan mærke, at der er travlt i virksomhederne for at medarbejderne er opdateret med viden om bæredygtighed for at kunne leve op til de nye krav, lyder det fra Christina Hvid.

Sammen om et fælles datagrundlag

– Vi vil gerne have endnu flere med og gøre flere bevidste om vores fælles ansvar, og vigtigheden af at have kompetencerne.

Vi arbejder på mange planer for at få alle aktører i branchen til at finde fælles løsninger på udfordringerne. Ingen kan stå alene. Samtidig stiller det nye krav til ledelsen. Der er et toplederansvar i forhold til at gøre kravene målbare, særligt på dataområdet – det er ikke her, virksomhederne skal konkurrere. Tværtimod skal vi have et fælles grundlag for, hvordan vi arbejder med data og for, hvordan vi dokumenterer.

Professionel og sikker nedbrydning over hele landet - se mere på p-olesen.dk

Det vil give alle parter de bedste forudsætninger for at leve op til kravene, siger hun. Hun fortæller, at Molio og ConTech Lab i efteråret har nedsat en Topleder Handletank med topledere på tværs af byggeriets værdikæde.

Arbejdet i Handletanken munder ud i nogle anbefalinger til konkrete handlinger, der gør

- er vores aktuelle genanvedelsesprocent når vi bryder ned

det muligt at sætte turbo på bæredygtigheden i byggeriet.

Anbefalingerne lanceres ved en event den 2. februar

– Der er fart på den bæredygtige udvikling indenfor byggeriet, og lovgivningen bliver strammet i løbet af de næste år. Der vil samtidig altid være nogen, der ikke mener, at de initiativer, der er taget og den lovgivning der er, er god nok, og at vi skal gøre endnu mere, siger hun og tilføjer:

– For at vi kan få hele branchen med, er vi nødt til at have nogle

standarder, der kan sikre en fælles indsats. Vi oplever en stor velvilje og lyst til at handle, og ikke mindst en stor opbakning til det nye LCA-værktøj fra alle branchens virksomheder og organisationer. Det er den rigtige vej til den rigtige omstilling – vi er på vej sammen, og det er godt.

Christina Hvid, Adm. direktør i Molio

Pihl-byggeplads i Nordhavn

AT BYGGE BÆREDYGTIGT SKAL VÆRE LET FOR ALLE

- Davidsen er din bæredygtighedspartner

KORT VEJ TIL DIN DOKUMENTATION

Det må ikke være papirarbejdet, der står i vejen for at kunne leve op til kravene til bæredygtigt byggeri.

Vi har samlet al din dokumentation ét sted

På davidsen.dk kan du som kunde nemt og hurtigt finde al den dokumentation, der hører til dine byggeprojekter – lige til at downloade som en samlet pakke og sende videre til f.eks. bygherre.

Se hvor let det er på davidsen.dk/byggeri-dok

Spørg vores bæredygtighedsambassadører

Vi leverer bl.a. også mængdeopgørelser, som kan danne grundlag for de nye krav til klimaberegninger. Ligesom du altid kan få hjælp og vejledning på alle vores salgssteder fra specialuddannede bæredygtigheds-ambassadører, der rådgiver om de nye lovkrav i bygningsreglementet 2023.

For alle – både kunder, leverandører og producenter

Indbydelsen til det bæredygtige partnerskab gælder alle i Davidsens forsyningskæde – har du som leverandør eller producent en idé til, hvordan du i samarbejde med os kan gøre en grøn forskel, så tag fat i vores bæredygtighedschef, Mikkel Bang Hedelund på mbhe@davidsen.dk.

“Hver for sig er vi gode, men sammen er vi allerbedst” – Povl Davidsen

Bæredygtighedschef Mikkel Bang Hedelund

På forkant med de nye klimakrav

Bæredygtighed ligger dybt i Scandi Bygs DNA, og modulproducenten kan allerede nu opføre byggerier under de grænseværdier for CO2, der forventes i 2029.

Vi er allerede i mål med den nye grænseværdi for CO2, som blev introduceret 1. januar 2023. Vi har længe arbejdet målrettet med blandt andet LCA, og de projekter, vi har regnet på, ligger under den forventede grænseværdi i 2029. På nær ét projekt, som ligger på 7,77 kg CO2/m2/år, hvilket er marginalt over den forventede 2029-grænseværdi, der på nuværende tidspunkt står til 7,5 kg CO2/m2/år.

Derudover opfylder alle de projekter, vi har regnet på, kravene til lavemissionsklassen fra 2023, og langt de fleste opfylder også 2025-kravet,” siger Joan Bruun Thiesen, der er arbejdsmiljø- og bæredygtighedschef i Scandi Byg.

Scandi Byg har modelleret sine konstruktioner i programmet LCAbyg 5. Her kan virksom-

heden beregne et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug samt dokumentere materialers miljøpåvirkning, hvilket gør det nemt at starte LCA-arbejdet og få et tidligt overslag på, hvad projektet præsterer.

– Byggebranchen har brug for gennemsigtige data, så der kan træffes mere miljøvenlige beslutninger på et faktabaseret grundlag. Derfor udarbejdede vi en regnemodel på vores konstruktioner, så vi meget præcist kan dokumentere alle detaljer i vores byggerier. Det er et vigtigt redskab til at vurdere alt lige fra fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energiog ressourceforbrug ved drift og vedligehold til bortskaffelse, fortæller hun.

Øget fokus på materialer Scandi Byg anvender EPD’er, når de udvælger leverandører, men virksomheden er afhængig

af, at leverandørerne fortsat forbedrer den måde, deres produkter er produceret på. Data bliver stadig mere præcise, understreger Joan Bruun Thiesen, men hun forventer, at der fremover kommer et stigende fokus på materialer.

i lyset af den stigende knaphed på ressourcer og energiaftrykket fra materialerne i forhold til bygningens driftsenergi, forklarer hun.

Siden det første Bygningsreglement med energikrav trådte i

”Jeg tror, der kommer mere fokus på balancen mellem materialer og energiforbrug fremover”.

Joan Bruun Thiesen, arbejdsmiljø- og bæredygtighedschef i Scandi Byg.

– Efterhånden er der kommet stort lovgivningsmæssigt fokus på energirammer og -forbrug under drift af byggerier. Men i og med man er kommet så langt, opdager man, at det ikke giver så meget mening at reducere driftsenergien. I stedet bør man se på de materialer, man anvender – både set

kraft i 1961, er der stillet krav til energiforbruget i nybyggeri, og i 1961 var forbruget omkring 350 kWh/m2. I dag er det under 30 kWh/m2, og ifølge Joan Bruun Thiesen er håbet, at man lovgivningsmæssigt vil være i stand til at flytte noget tilsvarende i forhold til materialeforbrug.

– Jeg tror, vi vil se en mere nuanceret debat. Der er eksempelvis meget fokus på at anvende solceller, men man skal huske, at fremstillingen heraf kræver meget energi. For eksempel kan vi ud fra LCA-beregninger se, at fremstillingen af et givent solcelleanlæg, belaster byggeriet med 0,5 kg CO2/m2/år, men hvor længe skal solcellerne reelt være i drift, før det er tjent ind?

Det samme gør sig gældende med isolering – måske er det bedre at bruge lidt mindre materiale i forhold til at bruge lidt mere energi under drift. Jeg tror, der kommer mere fokus på balancen mellem materialer og energiforbrug fremover, siger hun.

Om Scandi Byg Scandi Byg, der er grundlagt i 1978, er dansk markedsleder inden for industrielt fremstillet byggeri og specialist i udvikling, produktion og opførelse af modulbyggeri.

Over 40 års produktudvikling har sikret, at Scandi Byg er i stand til altid at rådgive og udarbejde løsninger, der matcher den enkelte kundes ønsker og krav til et byggeprojekt.

Scandi Bygs primære forretningsområder er byggeri af boliger, kontorer, institutioner samt forsknings- og sundhedsfaciliteter for professionelle private og offentlige kunder.

Udviklet til nybyggeri og renovering med spænd op til 1000 mm c-c

- på strøer eller bjælkelag med eller uden flyvestød.

Anvender nye alu-plader* til 20 mm varmerør for optimal varmefordeling.

*Forhandles kun af NOVOPAN

Regn med flere kystsikringsprojekter

De lange kyststrækninger i Danmark er enestående, men med udsigt til stigende havvande bliver byer og infrastruktur udfordrede. Hos HedeDanmark er man godt i gang med kystsikring, men kan godt frygte, at der tages for små skridt.

Kystsikring er jo dyre projekter, så økonomien kan spænde ben. Men hvert eneste år ser man jo, også nu med al regnvejret i januar, at flere byområder bliver oversvømmet. Så helt så hurtigt, går det ikke, siger Johnny Pedersen, projektleder hos HedeDanmark.

Før maskinerne kommer i gang

Selvom der i de senere år er kommet et politisk fokus på kystsikring med tilskudsordninger til anlægsprojekter, begynder en kystsikring oftest hos den enkelte grundejer eller grundejerforening, fortæller kystbeskyttelseseksperten.

– Det kan være en omfattende proces og noget uoverskuelig for mange. Vi anbefaler altid, at ejerne tidligt tager kontakt til kommunen, der er myndighed og skal give godkendelser, samt til en rådgivende ingeniør, som kan vurdere lige præcis den enkelte problemstilling. Der er nemlig et stort forarbejde, før vores maskiner kan komme ud i vandkanten og realisere kystsikringsprojekterne.

– Når selve planlægningen og myndighedsbehandlingen er på plads, har vi et projekt, der bare kører. Men når det dermed er

sagt, arbejder vi jo tæt på havet, så vejret er altid en udfordring. Vi arbejder jo nede i vandkanten, så bølger og højvande kan være en modspiller.

Hård og blød kystsikring

Oversvømmelser er et stigende problem fra både hav, åløb og større søer, og hos HedeDanmark tager man forskellige teknikker i brug for at begrænse vandets ødelæggelser.

Som i Thy, hvor de anlagde et dige for en grundejerforening, der årligt stod med huse under vand, fortæller Johnny Pedersen:

– Vi etablerede et dige i op til tre meter i højden og som supplement, anlagde vi ni stenhøfder for at sikre, at sandstranden foran diget ikke bliver spist af

havet. Ved at anlægge høfderne oplevede vi - mens vi endnu arbejdede deroppe - at grundejerne fik mere sandstrand på trods af, at der ikke blev sandfodret.

Havet skubber selv sandet ind udefra, som bliver fanget mellem høfderne. Det giver også en kystsikrende effekt. Kystsikring har flere facetter. Roskilde Fjord og Isefjord er eksempelvis udsatte områder, men har samtidig en høj naturbeskyttelse som Natura 2000-områder.

– I fredede naturområder vil metoden være at sandfodre. Derved mindskes vanddybden, og det gør, at bølgerne bryder længere ud til havs, inden de når ind til de kritiske områder. Det er dog en ongoing proces og skal løbende gentages.

Stendiger, stenrev og ålegræs

Et af HedeDanmarks større projekter er stormflodsikring af Øresundsbroen og den kritiske infrastruktur omkring bro og tunnel.

– For at sikre Øresundstunnelen mod det, man kalder en 10.000 års hændelse etablerede vi sidste år et stort dige langs nedgangen til tunnelen. Man taler altså om en ekstrem stormflod, som kun sker én gang hvert 10.000 år. Det er nærmest utænkeligt, at det sker i vores levetid. Men skulle den ske, vil den have enorme konsekvenser rent økonomisk for Øresundsbroen. I de kommende år kommer vi til at arbejde med lignende løsninger ude på Peberholm.

Et relativt nyt projekt er etableringen af fem stenrev i Randers Fjord og plantning af ålegræs. De nye stenrev skal rette op på fortidens stenfiskeri af havbundens store sten til brug i kystsikring, havneprojekter eller byggeri. Med stenrevene tænkes kystbeskyttelse bredere ind med det mål at øge biodiversitet, afrunder Johnny Pedersen.

– Det bliver der meget af fremadrettet, da man er blevet opmærksom på de udfordringer for biodiversitet, flora og fauna,

man har skabt ved at fjerne sten fra havbunden i både fjorde og kyststrækninger ud mod det åbne hav. Stenfiskeriet har forringet levevilkårene for dyre- og planteliv på havbunden. De mangler skjulesteder og steder at gro på.

Stenrevene kan være et supplement til sandfodring, da de har en kystsikrende effekt, idet man hæver havbunden og laver en form for bølgebryder – godt nok under havoverfladen.

Tekst af Malene k. Holm. Fotos: HedeDanmark

Øresundsbroen.

Øresundsbroen.

Sunddraget, Thyholm.

Sunddraget, Thyholm.

Øresundsbroen.

wedi - intelligente løsninger

Uanede muligheder for rist design

Innovativ brusebund til modulbyggeri, træ- og betonkonstruktioner

Fundo Riolito Neo – elegant linjeafløb langs væggen

Gulvelementet, med indbygget fald, tilbyder tre innovative funktioner, som skaber en reel visuel og praktisk merværdi: En afløbsrende helt tæt på væggen, hældning direkte hen til afløbsrenden og mere fleksibilitet i forhold til rummet.

- Komplet gulvsystem med faldplade og udløbshus i ét element

- Linjeafløb langs væggen

- Smuk og æstetisk løsning

- Velegnet til storformatfliser

- Matcher wedi Top Line

- Tidsbesparende og barrierefri

- Konstruktionsprincipper findes i RVT og DWG filer til fri anvendelse.

Kontakt wedi på +45 4738 2329 eller info@wedi.dk

www.bygmedwedi.dk

Gulvsystemet Fundo Riolito Neo er 50 mm høj med afløbsrende der løber helt tæt på væggen.

Ny aftale skal styrke den cirkulære PVC-økonomi

PVC-branchens genanvendelsesordning WUPPI A/S og miljøvirksomheden Ragn-Sells Danmark A/S indgår forpligtende samarbejde om at øge de danske mængder af indsamlet og genanvendt hårdt PVC-byggeaffald.

PVC er ikke alene den mest anvendte plasttype i byggeriet, hvor det bruges til rør, vinduer, kabelbakker, tagrender, tagplader og meget mere. Siden 1997 har PVC-branchens egen landsdækkende indsamlings- og genanvendelsesordning WUPPI været med til at sikre, at hård PVC også er den mest genanvendte byggeplast.

Fra 1. januar 2023 skal en ny samarbejdsaftale med RagnSells sørge for, at endnu mere hård PVC bliver genanvendt.

Aftalen med WUPPI passer perfekt i Ragn-Sells’ strategi, siger adm. direktør i Ragn-Sells

Danmark Massimo Forti:

– Vi har store ambitioner på plastområdet. Bag WUPPI

står de førende danske PVCvirksomheder, og med dem om bord slutter vi kredsløbet – fra produktion over affaldsfasen til at den genanvendte PVC indgår i nye produkter.

Formand for WUPPI og Group Director i Primo-koncernen Allan Larsen glæder sig også over aftalen:

– Med Ragn-Sells får WUPPI en ambitiøs og seriøs miljøvirksomhed som partner, der investerer i den grønne omstilling. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan øge de indsamlede mængder, og ikke mindst den reelle genanvendelse af hård PVC i de kommende år.

Rent praktisk vil Ragn-Sells stå for indsamling og sortering af PVC-affaldet i Danmark.

WUPPI-ordningen er således stadig landsdækkende.

Sortering vil bl.a. foregå på det nye, store behandlingsanlæg i Kolding, som bygges i 2023

som joint venture mellem Ragn-Sells og den hollandske plastgenanvendelsesvirksomhed Van Werven.

Fraktionen transporteres efter sorteringen til Holland, hvor Van Werven oparbejder og afsætter PVC’en til rørproducen-

ter og andre virksomheder på det europæiske marked.

WUPPI er en del af det europæiske VinylPlus-netværk, som sørger for at over 800.000 tons PVC bliver genanvendt i Europa hvert år. WUPPI kan bidrage til samarbejdet med

stor indsigt i PVC-anvendelsen indenfor byggeriet og de cirkulære potentialer, der knytter sig hertil.

I dag blokerer den danske blybekendtgørelse for at den genanvendte PVC må anvendes i produkter, som sælges på det danske marked. PVC har været uden bly siden 2002, men grundet produkternes lange levetid kan der i årene fremover opstå blyholdigt PVC i affaldsstrømmen. Det forventes dog, at en EU-forordning fra sommeren 2023 vil muliggøre brugen af genanvendt PVC med bly i Danmark. Efter fem års videnskabelig granskning er EU-Kommissionen kommet frem til, at genanvendelse er den miljømæssigt bedste måde at håndtere blyholdigt PVCaffald på.

Ragn-Sells Danmarks adm. direktør Massimo Forti (tv) og WUPPIs formand Allan Larsen underskriver samarbejdsaftalen.

Døren der beskytter alt og alle.

Daloc Sikkerhedsdør skærmer dig ikke blot fra lyden af den glade, gøende hund. Den beskytter også mod brand, indbrudstyve, røg og mados. Døren har et unikt design, der sikrer holdbarhed og sikkerhed i mange, mange år. En sikker investering for dig og dine byggeprojekter – og for alle dem, der skal bo bag den.

Læs mere om den ultimative lejlighedsdør på daloc.dk

Nyt erfaringsblad: Nedsivning af regnvand i faskiner

Faskiner til nedsivning af regnvand fungerer som regel uden problemer. Men det sker, at faskiner – der enten er for små, forkert opbyggede eller dårligt vedligeholdt – giver anledning til oversvømmelse på terræn og fugt i ydermure. Fokus bør være på korrekt opbygning og udførelse i tråd med afstandskrav og dimensioneringsregler – og ikke mindst på drift og vedligehold.

Brug af faskiner til bortskaffelse af regnvand i områder uden kloakering – eller hvor der kun er spildevandskloakering – har i mange år været en anvendt løsning til at håndtere de stadig større vandmasser fra oven. Faskiner anvendes derfor til nedsivning af regnvand, enten som alternativ eller sammen med traditionel kloakering – eller som en del af et LAR-anlæg, dvs. Lokal afledning af regnvand).

Fordelene ved nedsivning af regnvand er flere, blandt andet at det lokale miljø forbedres, f.eks. i forhold til åer, vandløb og grundvand, samt at belastningen på renseanlæg, pumpestationer og andre dele af de fælles kloaksystemer reduceres.

– Netop derfor stiller mange kommuner krav om, at tagvand fra bygninger i nye udstykninger skal håndteres lokalt f.eks. via faskiner. Herudover tilbyder nogle kommuner, at grundejeren kan få tilbagebetalt sit tilslutningsbidrag for regnvand, hvis der etableres lokal afledning af regnvand, f.eks i faskiner i den eksisterende bebyggelse, siger Inge Faldager, akademiingeniør på Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut, samt forfatter af det nye erfaringsblad, Nedsivning af regnvand i faskiner (ID-nr. (50) 22 12 19).

Forudsætninger for nedsivningstilladelse

Grundejeren må selv udføre både faskiner og tilhørende ledninger fra beboelsesbygning, udhuse, garager og carporte.

Det kræver dog hjælp fra en autoriseret kloakmester, hvis regnvandet skal kobles fra det eksisterende fællessystem, anviser erfaringsbladet Nedsivning af regnvand i faskiner (ID-nr. (50) 22 12 19).

– Men nedsivning af regnvand kræver tilladelse fra kommunen efter spildevandsbekendtgørelsen. Desuden skal faskiner placeres, så bygningsreglementets krav om beskyttelse af bygninger mod vandansamlinger og fugt overholdes, siger Inge Faldager.

– Forudsætningerne for at få en nedsivningstilladelse er flere. Nemlig at faskinen placeres på egen grund, at jordbunden er egnet til nedsivning, at der kun ledes regnvand til faskinen, at faskinen ikke giver anledning til gener og overfladisk afstrømning, samt at visse afstandskrav skal overholdes, konstaterer hun og tilføjer, at det ikke er en forudsætning, at faskinen etableres over grundvandsspejlet, men at de fleste kommuner angiver i deres tilladelse, at afstanden til grundvandsspejlet skal være mindst 1 m.

Erfaringsbladet gennemgår derfor afstandskrav, dimensionering og opbygning af faskiner samt anbefalinger til drift og vedligehold.

Opbygning af et nedsivningsanlæg med faskine Et nedsivningsanlæg for tagog overfladevand består af en sandfangsbrønd og en faskine, hvor regnvandet langsomt siver ud i jorden, se figur 1. Det er afgørende, at opbygning og udførelse sker korrekt og i tråd med afstandskrav og dimensioneringsregler – og ikke mindst med fokus på drift og

vedligehold, anviser erfaringsbladet.

På tilløbssiden af alle faskiner anbringes et sandfang, der skal fjerne blade og sand/støv fra regnvandet, inden vandet når selve faskinen. Fx afgiver betontagsten en del sand og støv. Sandfang til faskiner ved parcelhuse kan f.eks. etableres ved brug af nedløbsbrønde af plast med fx 70 liter volumen. Af hensyn til frostsikkerhed skal sandfanget sættes, så vandspejlet er 0,75 m under terræn – og helst væk fra bygninger, så fugtskader undgås ved overbelastning.

I henhold til DS 432 skal faldet på afløbsledninger være mindst 20 ‰ før sandfanget og mindst 10 ‰ efter sandfanget, uanset hvor små vandstrømme, der skal føres bort, siger Inge Faldager.

– En faskine er i princippet et hul eller et hulrum i jorden, hvor regnvandet især siver ud gennem faskinens sider, fordi bunden hurtigt slammer til. Faskinens volumen skal være stort nok til at opmagasinere vandmængden, når tilstrømningen er større end udsivningen.

En lang og smal faskine fungerer bedre end en kvadratisk. I nogle typer plastkassetter er det muligt at spule bunden af kassetten, hvorfor disse derfor godt kan udføres som kvadratiske faskiner, forklarer Inge Faldager.

Hvis man forsyner en faskine med overløb og ventilation, kan man begrænse skaderne, når faskinens kapacitet er opbrugt, se figur 1. Overløbet kan f.eks. føres til en lavning i terræn, forklarer hun og tilføjer:

– Faskinen skal placeres således, at afstandskravene i tabel 1 (se erfaringsbladet, red.) er opfyldt, at terrænet falder væk fra bygninger, samt at faskinen ikke placeres i terrænlavninger. Og så skal faskinen skal lægges så højt i jorden som muligt.

En jorddækning over faskinen på 30-40 cm er forsvarligt – og tilslutning fra sandfangsbrønden, hvor vandspejlet skal ligge i frostfri dybde, kan ske i bunden af faskinen.

Læs mere om fyldmateriale, afstandskrav, dimensioneringer, drift, vedligehold, sandfangsbrønde og erfaringer om, hvad der kan gå galt, i erfaringsbladet: Nedsivning af regnvand i faskiner (ID-nr. (50) 22 12 19).

Om BYG-ERFA BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af „alment teknisk fælleseje“. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYGERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.

Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

DET ER DET INDRE DER TÆLLER DANVAK DAGEN 2023

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Danvak Dagen 2023, hvor vi har udarbejdet et program fyldt med faglige spor-indlæg, som du kan sammensætte lige efter dine interesser.

Effektive installationer er en forudsætning for at opretholde et sundt indeklima, der understøtter velvære, produktivitet og læring. Installationer, der er installeret korrekt, er ligeledes en forudsætning for optimal styring af energiforbruget og for effektiv drift af bygningerne. Det sætter vi fokus på den 12. april 2023.

Danvak Dagen 2023 står derfor i teknikkens tegn med udgangspunkt i de forventninger brugerne af bygningerne kan have og på de krav, der bliver stillet af myndighederne. Vi skal rundt om stort set alle de tekniske installationer og se på nye krav, konsekvenserne af disse, og hvor der er risiko for at vi kan begå fejl. Vi ønsker nemlig at undgå fejlene INDEN et byggeri står færdigt. Det er både bæredygtigt og godt for overholdelse af budgettet.

På Danvak Dagen 2023 får vi sat både ord og løsninger på udfordringerne. Du kan lytte til og lære af eksperterne, som holder indlæg på konferencen og herefter omsætte det til praksis.

I pauserne kan du besøge en mindre udstilling, hvor aktører fra branchen udstiller deres serviceydelser og produkter.

Vil du være med til at gøre en forskel for byggeriet – så tøv ikke med at tilmelde dig.

april i IDA Huset, København

Enkel og æstetisk solcelletagsten

Jacobi Tegl lancerer nu solcelletagstenen Stylist PV, der giver et smukkere tag, idet solcellerne ligger diskret indarbejdet i selve tagstenene. Stylist PV er udviklet i samarbejde med Autarq.

Solcelletagstenen Stylist PV fra Jacobi Tegl giver et æstetisk alternativ til de brede solcellepaneler til taget. Det enkle design i den nye solcelletagsten giver mulighed for, at huset får et ensartet udtryk og giver en smukkere løsning. Samtidig får huset en flot klimaskærm.

– I Stylist PV tager vi integrationen af tagsten og solcellemoduler til et højere niveau, idet de to dele smelter sammen til én enhed, da solcellen ligger indarbejdet i tagfladen, siger Erik Jørgensen, adm. direktør i Jacobi Tegl A/S.

Solcelletagstenen består af en klassisk Jacobi-tagsten, hvorpå der er lagt et tyndt net af solceller henover hvert enkelt stens overflade.

– Stylist PV er opbygget således, at selve solcellen ligger under hærdet glas oven på tagstenen, så man stadig fornemmer teglet.

I designudviklingen har vi lagt vægt på at få tagstenens æstetik og gedigne materiale med.

Tagstenen er produceret i samarbejde med den tyske solcellevirksomhed Autarq, der laver solceller af høj kvalitet.

Grundig designudvikling Udviklingen af Stylist PV er foregået over nogen tid for at samle viden til at udarbejde et ordentligt produkt i en kvalitet, Jacobi Tegl kan stå inde for.

– Det har været en forholdsvis lang rejse, men Jacobi Tegl i Tyskland har fået god respons på de første Stylist PV solcelletagsten. Nu hvor der er opnået en sikkerhed i produktet, ruller vi her i 2023 også solcelletagstenene ud i Danmark, fortæller Erik Jørgensen:

– Vi glæder os til at præsentere Stylist PV på Byggeri’23 i Fredericia d. 21.-24. marts.

Smelter ind i tagets udtryk – Vi oplever, at mange kunder er interesserede i integrerede solceller i tagfladen fremfor at eftermontere store paneler, siger Erik Jørgensen. Med et design helt tæt på den klassiske tagsten, giver det arkitekter og håndværkere mulighed for at lave flydende overgange mellem solcelletagsten og øvrige tagsten, hvis man ikke ønsker at påmontere solceller på hele taget.

– Hvis man eksempelvis har et vinkelhus, hvor det er optimalt kun at lægge solcelletagsten på den ene tagflade, som får mest sollys.

Her er det nemt at sammensætte Stylist PV med almindelige tagsten.

Højere funktion end solcellepaneler Hos Jacobi Tegl i Danmark mærker man en stigende efterspørgsel på solcelletagsten.

– Jacobi Stylist PV har en højere funktion end traditionelle solcellepaneler, og du vil ikke opleve samme udfald i ydeevne. Er der én solcelletagsten, som

ikke fungerer, vil de øvrige stadig kunne fungere maksimalt. Det særlige ved Jacobis solcelletagsten er, at de er parallelt forbundet. For at udnytte en inverter i et 6 kW system, skal der bruges 5-600 solcelletagsten.

– Man planlægger taget i sæt alt efter energibehov. Autarq hjælper kunderne med at udregne, hvor mange sten man skal bruge i forhold til tagets størrelse og behov, siger Erik Jørgensen.

App kan tjekke solcellens ydeevne

Jacobi Tegl i Tyskland har også taget den nyeste teknologi i brug i solcelletagstenene, så boligejerne kan kommunikere med sine solceller.

– Man vil kunne downloade en App til sit tag, så man bl.a. har overblik over sit systems ydeevne og hver enkelt Stylist PV’s aktuelle tilstand. Og er en tagsten defekt, kan den nemt lokaliseres og skiftes ud.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos: Jacobi Tegl A/S

Byggeri i Stuhr, Tyskland. Tagdækker: Norman Cordes, Dachdeckermeister, Cordes Bedachung

Byggeri i Stuhr, Tyskland. Tagdækker: Norman Cordes, Dachdeckermeister, Cordes Bedachung

WUPPI er Danmarks bedst organiserede system

TIL HÅNDTERING AF HÅRDT PVC-AFFALD

I Danmark skal hårdt PVC-affald indsamles til genanvendelse.

Derfor er en række danske producenter og forhandlere af hårde PVC-byggeprodukter gået sammen om at skabe WUPPI – Danmarks bedst organiserede system til håndtering af PVC-affald.

Med WUPPI-ordningen er det let at komme af med udtjent hård PVC, og så er du sikker på altid at overholde lovgivningen og bidrage til den cirkulære økonomi.

WUPPI er en landsdækkende ordning, der drives i samarbejde med miljøvirksomheden Ragn-Sells

Danmark A/S.

Ragn-Sells sørger for, at så meget som muligt af den indsamlede PVC bliver genanvendt i nye produkter til det europæiske marked.

Skal du af med hård PVC?

Kontakt Ragn-Sells: info.dk@ragnsells.com

Tlf. +45 7070 2555 (salg)

Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet på wuppi.dk

I samarbejde med Med støtte fra

DESIGNA dokumenterer bæredygtighed med leverandør- og kundebehov i fokus

For DESIGNA er bæredygtighed ikke blot et buzzword. Det handler om at tage et samfundsansvar gennem ansvarlig virksomhedsdrift, siger CSR Director Karen Cederkrantz, der tager den grønne dagsorden og klimaudfordringerne seriøst.

Veldokumenteret produktionspraksis

Med mere end 30 års erfaring indenfor produktion af danskproducerede møbler fremstiller, leverer og monterer DESIGNA kvalitetskøkkener, som er dokumenteret holdbare, indeklimamærkede og fremstillet i bæredygtige materialer.

i stand til at dokumentere miljørigtige kundevalg, siger Karen Cederkrantz.

DGNB & BYGGEREGLEMENT 2023

Efterspørgsel fra kunderne på produkter, der er bæredygtigt fremstillet med tanke på miljøet, stiger.

også krav til sine leverandører og samarbejdspartnere, for at imødekomme de høje krav til miljø og klima samt produktsikkerhed og kvalitet.

– Vi stiller krav. Og det gør vores kunder også. Vi har en stor interesse i det, arkitekter og bygherrer kræver af såvel faktabaseret, certificeret interiør, som køkken, bad, bryggers og opbevaring, siger CSR Director, Karen Cederkrantz.

En ekstra indsats i hele værdikæden

Med egen fabrik og et avanceret produktionsapparat, der anvender strøm fra vedvarende energikilder, herunder solceller og vindmøller, fremstiller DESIGNA inventar i den midtjyske by Kjellerup under certifikatet Centrica.

Vidste du?

DESIGNA er medlem af Green Building Council, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen.

Virksomhedens produkter er afprøvede og dokumenterede ved Teknologisk Institut.

Hele DESIGNAs sortiment er Dansk Indeklimamærket, så den enkelte kunde sikres et sundt indeklima.

Designa Køkken tilbyder et bredt udvalg af FSC®certificerede bordplader.

Det garanterer, at der ikke fældes mere træ, end skoven selv kan reproducere samtidig med, at der tages hånd om lokalbefolkningen, som uddannes, får sikkerhedsudstyr og en løn, de kan leve af.

Alle korpusdele, herunder skabe, er produceret af spånplader, der består af mere end 90 % genbrugsmateriale.

På byggepladserne handler virksomheders folk ansvarligt i forhold til anvendelse af miljørigtige materialer, af faldssortering, samkørsel mv. Centrica certifikatet atte-

sterer, at al den strøm, der bruges på fabrikken i Kjellerup, kommer fra vedvarende energikilder – som vindmøller og solceller.

DESIGNA repræsenterer Danmarks største privatejede køkkenvirksomhed og er en kæde af selvstændige forhandlere med 25 såkaldte partnerbutikker.

EPD I samarbejde med Teknologisk Institut har DESIGNA udarbejdet en EPD (Environmental Product Declaration) - på dansk; miljøvaredeklaration. Den gør den midtjyske køkkenvirksomhed i stand til at kunne dokumentere, at der er reelle data bag, når de fortæller om deres bæredygtigt producerede køkkener.

– Vi vil gerne have solid fagligt data til at underbygge, at vi hos DESIGNA arbejder seriøst og faktabaseret med bæredygtighed og ansvarlighed. EPD’en gør os

Som køkkenleverandør til både private og kontraktmarkedet er det afgørende for DESIGNA, at produkterne overholder de krav, som bygningsreglement 2023 og en DGNB-certificering i forbindelse med moderne byggeri stiller. Derfor skal køkkener fra DESIGNA både kunne understøtte krav til bæredygtighed i bygningsreglementet og DGNB-certificeret byggeri i samspil med FN’s Verdensmål.

Vi stiller krav Ud over at stille krav til egen virksomhedsdrift, så stiller man

– Vores kunder kan vælge de billigste løsninger til køkkener for at holde prisen nede, eller gå med produkter fra øverste hylde. Uanset om det er fronter af massivt egetræ med fingertappede samlinger, i en specialløsning eller en standard løsning, er DESIGNA agile og omstillingsparate i forhold til at kunne levere på kundens krav.

– Vores fokus er, at boliger med DESIGNA produkter også kan lejes ud om 20 år, og det kræver kvalitet i alle aspekter af byggeriet, også køkkenerne, siger Karen Cederkrantz, CSR Director hos DESIGNA.

Historisk renoveringssag påbegyndes i Viborg

Med JORTON i rollen som totalentreprenør begynder arbejdet med helhedsplanen for den tidligere ghetto Ellekonebakken i Viborg. Målet er at bygge bro mellem Ellekonebakken og resten af byen, samtidig med at lejlighederne optimeres og moderniseres.

nebakken. Projektet forventes afsluttet i 2026.

Et stort potentiale skal indfries

Hos entreprenøren JORTON har man glædet sig til at påbegynde opgaven:

– Vi glæder os til at være med til at indfri områdets store potentiale. Det kommer beboerne til gavn, men også resten af Viborgs borgere, fortæller Søren Jungersen, der er Regionschef hos JORTON.

entreprisesum, fortæller Søren Jungersen og afslutter:

– Vi går ind i projektet med en stor egenproduktion, som inkluderer både murer- og betonarbejder. På tømrerentreprisen har vi vores søsterselskab Hustømrerne med, som vi ofte samarbejder med.

Derved kan vi klare både stramme tidsplaner og sikre et

højt kvalitetsniveau. Vi har også flere lokale folk med på sagen, og de er utrolig motiverede til at give Ellekonebakken et tiltrængt ansigtsløft. Mange af dem kommer direkte fra lignende byggesager i Skanderborg og Ebeltoft, som netop er afsluttet. Så selvom det er en stor opgave, som vi på ingen måde undervurderer, ved jeg at vi i JORTON er de helt rigtige til at løfte den.

Jacob Callesen var den første, der pakkede sine ting og flyttede ind i en genhusningsbolig, der bliver hans nye hjem i et halvt år. Når renoveringen af hans bolig i Ellekonebakken er færdig, vil han kunne flytte ind i en totalrenoveret lejlighed med nyt køkken, bad, gulve, vinduespartier og ikke mindst en udendørs altan.

Transformationen af Boligselskabet Sct. Jørgens største boligområde, som er opført i årene 1966-1990, vil stå på i tre og et halvt år. Helhedsplanen er støttet af Landsbyggefonden og koster cirka 650 mio. kr.

Totalentreprisen, der udføres af JORTON, omfatter modernisering af 270 etageboliger, ombygning af 130 boliger til

tilgængelighedsboliger og lettere renovering af 64 rækkehuse.

Hertil skal en blok nedrives og alle uderum og områdets infrastruktur skal åbnes op. Håbet er at området skal åbne sig for byen, så alle Viborgs borgere i fremtiden kan nyde godt af de positive forandringer. Folk skal ikke bevæge sig væk fra Ellekonebakken, men mod Elleko-

Men det er ikke en simpel opgave og det er JORTONs største enkeltstående renoveringssag nogensinde:

– Det er en historisk renoveringssag for os, så vi skal gå til opgaven med en vis portion ydmyghed. Men når det er sagt er netop renoveringssager som disse, en af vores absolutte spidskompetencer og vi har et stort bagkatalog med lignende sager fra hele landet, både i forhold til kompleksitet og

Om Ellekonebakken i Viborg

Ellekonebakken hører under Boligselskabet Sct. Jørgen og er beliggende på Guldstjernevej, Firkløvervej og Ellekonebakken i Viborg.

Bebyggelsen er opført i årene 1966-1990, og i 20182019 var området på den såkaldte ghettoliste.

Der er i øjeblikket 536 boliger på Ellekonebakken og cirka. 1.000 beboere. Med helhedsplanen for området nedlægges 60 boliger. Det sker i forbindelse med lejlighedssammenlægning og strategisk nedrivning.

Tekst af Alexander Tengbjerg. Foto af Boligselskabet Sct. Jørgen

Nye regler for affaldssortering

Fra den 1. januar 2023 er det et krav, at arbejdspladser sorterer affald. Reglerne skal sikre, at vi sorterer vores affald i endnu højere grad - også når vi er på arbejde.

Dansk Transport Emballage har markedets største udvalg af affaldsbeholdere og containere. Se mere på vores hjemmeside, eller kontakt os på tlf. 74 59 16 80 for mere information.

På øhop med energiforsyningen

Visionen om energiøen i Nordsøen er danmarkshistories største anlægsprojekt, og potentialet er indiskutabelt, mener Gustavo Ferraz de Luna, international projektmanager i Energy Cluster Denmark. Med en estimeret samlet anlægssum på 210 mia. kroner bliver øen et yderst håndgribeligt bevis på, at vi i Danmark tager den grønne omstilling alvorligt.

Det vakte international opsigt, da Danmark lancerede ideen om at bygge en energiø i Nordsøen, 80 kilometer fra den danske vestkyst. Og endnu før, vi når så vidt, lancerer vi endda endnu en energiø i form af Bornholm, som allerede fra 2030 skal være opsamlingssted for 3 GW grøn strøm fra havvindmøller, der stilles op i Østersøen.

Begge energiøer er landvindinger i dansk kontekst og i resten af verden. De tiltrækker med rette international opmærksomhed, og er både målt som anlæg og vision projekter, som rækker langt ud i fremtiden.

5 gange Storebæltsbroen

Det handler om energiforsyning, men det handler også om 400.000 kvadratmeter nybygget Danmark. Energiøen i Nordsøen er, inklusive el-infrastruktur og tilknyttede havvindparker, samlet set det største infrastrukturprojekt, vi nogensinde har begivet os ud i hertillands. Visionen hviler på markedsdialoger med flere end 20 private aktører og konsortier, som har budt ind med innovative løsninger til, hvordan man bedst udformer energiøen i Nordsøen.

– Potentialet i energiøen er indiskutabelt, siger Gustavo

Ferraz de Luna, international projektmanager i Energy Cluster Denmark:

– Alene i den flade, vindsuste Nordsø, er der plads til cirka 200 havvindmølleparker af

nalt udbud, finder man ud af, om det budget er realistisk.

Gamle kraftværker konverteres

Man slipper nemmere fra anlægsarbejdet med den an-

infrastruktur; noget, som et nyt europæisk innovationsprojekt (2LiPP-projektet) arbejder med.

2LiPP er en forkortelse for 2nd Life for Power Plants og skal sikre, at man genbruger mest muligt af den eksisterende energiinfrastruktur, når man skifter det fossile ud:

– Den grønne omstilling harmonerer skidt med brugog-smid-væk. Derfor vil Bornholms Energi og Forsyning sammen med en partnerkreds i 2LiPP vise, hvordan et gammelt kraftværk på fossile brændsler kan konverteres til et hybridenergilager, som er baseret på grøn energi, siger Helene Urth, Project Director International i Energy Cluster Danmark:

Hun ser 2LIPP som et godt eksempel på synergi mellem bygge- og anlægsbranchen og offshore energisektoren:

Energy Cluster Denmark har hjulpet med at hjemtage innovationsprojektet og bistår den daglige facilitering mellem samarbejdspartnerne i projektet.

Store anlægsinvesteringer

Et andet element, hvor energisektoren og bygge og anlæg mødes i stor skala, er i de havne, hvorfra havvindmøllerne skal udskibes. Allerede nu er det tydeligt, at den fælles, grønne ambition, som den f.eks. er formuleret i Esbjergerklæringen, udfordrer logistikken:

– Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, så skal der i 2030 produceres 65GW havvind – alene i Nordsøen. Der er til sammenligning 28.4 GW installeret i hele Europa i dag, siger Gustavo Ferraz de Luna:

2, hvor de store producenter og havnene sammen med logistikvirksomheder definerer, hvad der skal til.

– Mere end halvdelen af de danske havne er involveret i offshore vind på den ene eller anden måde, og heriblandt er flere af dem blandt verdens førende. Vil de blive ved med at være det, så skal de kunne leve op til fremtidskravene – det kræver ombygning og udbygning, siger Gustavo Ferraz de Luna og nævner som eksempler Rønne Havn, Odense Havn og Esbjerg Havn, som alle har investeret kraftigt for at sikre sig positioner som tre af Europas vigtigste produktions- og installationshavne.

1 gigawatt. Tilsammen vil de kunne dække strømforbruget i størstedelen af de europæiske husstande, siger han.

Lige nu er det samlede anlægsbudget på 210 mia. kroner. I Danmark holder vi af at måle dyre ting op mod Storebæltsbroen; dem går der fem af på en energiø i Nordsøen. Når Energistyrelsen i september i år forventeligt lancerer energiøen som et stort, samlet internatio-

den energiø. Bornholm ligger klippefast, og mange af de løsninger, som Nordsøens energiø kommer til at benytte, vil formentlig inden da blive rullet ud i Østersøen, hvor Bornholm skal gå først med at integrere enorme mængder fluktuerende vindenergi i den eksisterende infrastruktur.

Et element i den bornholmske løsning er ombygning og genbrug af den eksisterende energi-

– Det banebrydende ved innovationsprojektet er, at det dels sigter mod at gøre Bornholms energiforsyning 100% grøn og samtidig vil udvikle et koncept, der kan genbruge eller ombygge forholdsvis store byggerier, som ellers står til nedrivning. Og det er en problemstilling over hele EU, hvor der er masser af særligt kulkraftværker, som står til udfasning i den kommende tid, siger hun.

– Skal vi nå i mål, vil det kræve en markant ekspansion af havneinfrastruktur og supply chain kapaciteten i sektoren. Heri har havnene, logistikvirksomhederne og de store mølleproducenter en fælles udfordring. Allerede nu er havets energimaskiner giganter, og de bliver ikke mindre i fremtiden, siger han.

Derfor giver det mening at samarbejde om, hvad der stilles af krav til fremtidens havne, og det sker blandt andet i innovationsprojektet NOWPorts

– Mere end halvdelen af de danske havne er involveret i offshore vind på den ene eller anden måde i dag. Vil de blive ved med at være det, så skal de kunne leve op til kravene.

De største udfordringer er allerede nu de potentielle flaskehalse, der kan opstå, fordi det helt banalt tager lang tid og kræver store investeringer at udbygge havne. Satsningen på energiøerne og havvindmølleparkerne har defineret nogle mål, som kræver både en op-skalering og en fornyelse af energiinfrastrukturen i Danmark, slutter han af.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Værket Skansevej Bornholm

Slæbebåde spiller en nøglerolle på de store anlægsprojekter til søs og ved kysten

NH Towage har siden 1977 deltaget i et utal af opgaver i både Danmark og udlandet – lige nu fylder vindmøller og havnebyggerier meget i ordrebogen.

Kravene til transportkapacitet, logistik og materiel på store byggepladser og entreprenøropgaver kan være enorme – og de bliver ikke just mindre, når opgaverne ligger i det våde element.

Det ved man hos NH Towage, der gennem 46 år har leveret slæbebådsydelser til kunder i en stor del af verden med udgangspunkt i hovedkvarteret i den gamle søfartsby Svendborg. Virksomheden hed da også Svendborg Bugser frem til 2020, men fik navneændring til det mere internationalt klingende NH Towage. Navneskiftet var en logisk konskvens af, at virksomheden fik stadigt flere internationale kunder.

Ydelserne strækker sig vidt – fra lange slæbeopgaver, hvor rederiets både er ude i månedsvis fra at transportere materiel fra Rumænien og til Norge eller fra Brasilien til Tyrkiet og til deltagelse i de helt store anlægs- og ombygningsopgaver til havs og ved kysterne.

– Vi er rigtigt gode til entreprenøropgaver som havnebyg-

gerier, brobyggerier og sværgodstransport til for eksempel vindmøller, siger direktør Niels Henriksen.

NH Towage har da også medvirket på et væld af ikoniske byggerier rundt omkring i Danmark. Rederiet var med

til at bygge Vejle Fjord-broen og har også spillet en rolle på Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.

– Der sejlede vi materiale ud til de øer, der blev etableret for at skabe forbindelserne, og vi sejlede byggematerialer i pen-

dulfart til Sprogø, siger Niels Henriksen.

– En del af materialet til den kunstige ø Peberholm kom fra udgravningen til den første store metroring. Vi sejlede store mængder af opgravet materiale fra Havnegade og ud til etableringen af Peberholm. Prammene blev brugt døgnet rundt i tre år, fortæller han og tilføjer, at rederiet også hetnede betonskallerne til metrobyggeriet i England og sejlede dem til Havnegade.

Det seneste større broprojekt, rederiet har leveret mandskab og materiel til, er Prinsesse Mary-broen ved Frederikssund.

– Der havde vi fem enheder, hvor vi sejlede både materiel og folk til og fra byggeriet.

Præcision

Fælles for de mange store anlægsprojekter er kravene til præcision og driftsssikkerhed.

– Det kræver, at vi har gode folk på pladserne, folk, der kan forstå opgaverne, læse situationerne og tilpasse sig, når der kommer ændringer. Vi har

mange forskellige typer mennesker ansat på lederposter. Nogle er gode til et og andre til noget andet, og de er alle så fleksible, at de kan flyttes rundt efter behov. Så vi ved, at vi altid har folk, der kan løse en bestemt opgave. Det giver tryghed hos kunderne, der samtidig ved, at de altid kan få fat på os. Man havner ikke på en telefonsvarer, for vi er altid tre mand på døgnvagt, siger Niels Henriksen.

Det store fokus på offshoreanlæg til vedvarende energi fylder godt i ordrebogen hos Svendborgrederiet, der har seks slæbebåde, der flyttes rundt efter behov.

– Vi sejler mange delkomponenter til vindmølleindustrien. Vi har to pramme, der sejler heavy lift, og sidste sommer var vi tre måneder i Sverige alene for at sejle vindmøllevinger og tårne, siger direktøren, der ser assistance ved havnebyggerier som et andet af de store fokusområder i de kommende år.

– Der bliver færre havne, men de bliver større og større, siger Niels Henriksen, der har et håb

om, at entreprenører vil få øjnene op for, at rederibranchen ikke kun kan spille en rolle i selve renoveringen, men også i transporten af materiel. – Vi har af og til opgaver med at flytte entreprenørernes grej fra A til B. Men vi forstår ikke, hvorfor der ikke er flere af den slags opgaver. Det kan ofte betale at flytte store mængder materiel via vandet frem for med lastbiler både økonomisk og klimamæssigt, siger han og peger på, at netop de områder er noget, der er stærkt fokus på hos rederiet.

– Markedet er under udvikling med blandt andet stigende krav til miljøvenlighed og lavt brændstofforbrug. Vi tilpasser løbende vores flåde med nyere skibe og er også meget opmærksomme på at leve op til alderskrav og andre ønsker fra kunderne.

Tekst af Tim Panduro

Grønland rekruttering

Rekruttering af arbejdskraft til naturskønne Grønland

Har du en drøm om at arbejde i Grønland omringet af smuk natur og isbjerge? Så står vi klar til at hjælpe dig. Danbyg Totalentreprise tilbyder rekruttering, headhunting og vikariater til Grønland inden for alle aktuelle brancher.

Erfaring i Grønland, Norge og Danmark. Vi har ansat en byggeleder der har arbejdet på Grønland i over 20 år.

• Kunden er med igennem hele processen med til at finde de rette kompetente medarbejdere

• Vi har 24 timers telefonvagt

• Udskiftning af medarbejdere kan ske med 1 dags varsel.

• Vi forsøger primært, at rekruttere medarbejdere med erfaring fra Grønland

• Vi garanterer kvalificerede medarbejdere, dvs., hvis medarbejderen ikke kan arbejdet skal kunden ikke betale for dem.

For yderligere information

Peter Andresen på tlf.: 50 35 41 52 eller mail: peter@danbygtotalentreprise.dk

Egentlig er det meget simpelt - skal man have energi ud af vinden, skal man et sted hen, hvor der ikke står ting i vejen, og hvor folk ikke bliver generet. Jo længere tid en mølle kan snurre, jo bedre. Vi taler om offshore vindenergi, og ordene er Peter Munks - nyansat markedschef i Sweco.

Traditionelle energikilder som olie og gas bliver typisk udvundet offshore.

På samme vis er der ingen tvivl om, at grønne energikilder såsom vind også fungerer bedst offshore, fortæller Peter Munk.

– Omstillingen til grøn energi er i høj grad en omstilling fra olie og gas til el. Det skaber et behov for mere strøm, der, for at det hele skal give mening, skal udvindes fra bæredygtige energikilder. Derfor er offshore lige nu i høj kurs for branchenfordi det ganske enkelt er fremtiden, fortæller Peter Munk.

Når det regner på præsten… De massive investeringer, der allerede er og vil blive foretaget i de kommende årtier, vil også kunne mærkes i andre dele af byggebranchen. Den såkaldte trickle-down effekt bliver ifølge Peter Munk anseelig og vil især tilgodese bygge- og anlægsbranchen.

– Som jeg ser det, er det i høj grad bygge- og anlægsbranchen, der får til opgave at fordele strømmen rundt om i landet.

Den affødte virkning bliver helt enorm! Når først projektet tager fart, tror jeg, det vil sætte gang i en større transforma-

tion i tråd med den grønne omstilling af samfundet. Kommunerne skal også være med, hvor der vil blive snakket om nye intelligente vejbelægninger, grøn vejbelysning og generelt grønnere infrastruktur på stier, cykelstier, afløbsstier osv. Hertil kommer flere ladestandere til elbiler både privat og offentligt samt en forestående elektrificering af hele jernbanenettet. Det her bliver en vækstdriver for hele bygge- og anlægsbranchen, fortæller en tydeligt begejstret Peter Munk.

Men som med alt andet i denne verden, vil der også opstå forhindringer hen ad vejen. Og det

gælder også processen med at få offshore til at tage fart.

– Forsyningskæden bliver ganske givet en udfordring. Der skal produceres et væld af større og mindre artikler, og det kræver både ressourcer, investeringer og politisk vilje. Der vil også blive behov for mere både faglært og ufaglært arbejdskraft. I det hele taget kræver det, at politikerne er med os hele vejen, erkender Peter Munk.

På det seneste har offshore dog fået vind i sejlene fra politisk hold. Det skyldes dog en lidt sørgelig omstændelighed nemlig krigen i Ukraine, som har skub-

bet yderligere til udviklingen af offshore wind.

– Krigen har gjort det klart, at det ikke er holdbart i længden at være afhængig af import af energi fra andre lande, siger Peter Munk.

Andre interessante projekter er Carbon Capture and Storage (CCS), som handler om fangst og lagring af CO2. Vi arbejder med at hive CO2 ud af produktionen, og på sigt vil det være muligt at lave produktion næsten uden at udlede CO2

Sweco hjælper med at søsætte det største energiprojekt nogensinde på dansk jord Sweco er en stor, multidisciplinær virksomhed med over 18.500 ansatte på europæisk plan. I Offshore afdelingen i Danmark er i en rivende udvikling og samarbejdet med de øvrige lange har øget styrken af kompetencerne. Sweco er baseret på ingeniørvirksomheden Carl Bro, der blev grundlagt i 1959. I dag har virksomheden kontor i 14 europæiske lande, og i Danmark har firmaet 1.400 medarbejdere.

Sweco fungerer som rådgiver for Energistyrelsen til den meget omtalte energiø i Nordsøen. Sweco skal blandt andet hjælpe med at formulere konceptet

for energiøen, hvilket bliver et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter med en samlet anlægssum på 210 mia kr. Det svarer rundt regnet til fire Femernbælt-forbindelser og fem Storebæltsbroer.

Projektet er det første af sin art i verden og bliver beskrevet som en “mission til Mars for dansk energiproduktion”. Ingen har, med andre ord, forsøgt noget lignende før.

Den grønne omstilling skal ske offshore og bliver en vækstdriver for hele bygge- og anlægsbranchen

Tekst af Lars Krogh

Peter Munks, nyansat markedschef i Sweco. Offshore

Øget Sikkerhed

Øger sikkerheden på broer ved trafikuheld

Forhindrer drukneulykker på havneanlæg

Fleksibelt Design

Safe2Fall® Systems med fleksibelt design

- kan tilpasses alle typer af broer

3 3 3

Lang Levetid

Langtidsholdbart med levetid op til 40 år

Designet til maritime og korrosive miljøer

Besøg os på www.Safe2Fall.dk

Jes Bo Rennebod

T: +45 20 20 51 36

jr@scan-convert.com

Vores udvalgte samarbejdspartnere

25 års jubilæum: Fra montør i Kuwait til salgschef

Salgschef Claus Bjerregaard har taget hul på 2023 med at runde sine første 25 år hos Scantruck A/S. Og dermed et jubilæum, der har bragt ham fra Skive til Mellemøsten og tilbage til Skive, hvor han har været med til at bringe Scantruck A/S helt i front som Danmarks største maskinfirma med en omsætning en milliard kroner højere, end for 25 år siden.

Når Claus Bjerregaard ikke er travlt beskæftiget i spidsen for sit salgsteam hos Scantruck, er han først og fremmest familiemand. Men den inkarnerede thybo har slået sig ned i Sabro ved Aarhus, og det smitter af på en del af fritiden. Han er 100 procent AGF-mand og ser alle “de hviie”s kampe.

Ny Sustainability Director skal udvikle og finde fremtidens indsatsområder

Thomas Fænø Mondrup tiltrådte ved årsskiftet som Sustainability Director i Arkitema, og han har store ambitioner for tegnestuens fremtidige bæredygtighedsarbejde. Målet er, at bæredygtighed skal integreres i endnu højere grad i projekterne, og han ser blandt andet et stort potentiale i en sammensmeltning med den digitale udvikling Den erfarne ingeniør kommer fra en lederstilling hos Green Building Council Denmark og får hos Arkitema fagansvaret for bæredygtighedsområdet, et område der forventes at blive endnu vigtigere i de kommende år.

Outline Vinduer opruster med erfaren kommerciel direktør

Per 3. januar 2023 er Peter Sejling tiltrådt i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør hos Outline Vinduer i Farsø, hvor han får det overordnede ansvar for virksomhedens salgsafdeling.

Stillingen er oprettet med henblik på at følge med væksten og forstærke virksomheden yderligere fremadrettet, og i den forbindelse skal Peter Sejling, som er et kendt og velrenommeret avn i branchen, understøtte den fortsat positive udvikling, videreføre de gode kunderelationer og udbygge samarbejdet med særligt trælasterne og byggemarkederne.

Peter Sejling er 58 år og bosat i Herning, hvor ha har både børn og børnebørn inden for rækkevidde.

Ny bæredygtighedskonsulent hos idverde Danmark

Idverdes ambitiøse bæredygtighedsstrategi skal slå dybe rødder i gruppens fire datterselskaber, så der bliver sat handling bag ordene Nuværende driftsleder i OKNygaard Kristine Bergstein tager skridtet videre og bliver ny bæredygtighedskonsulent hos idverde med ansvar for implementeringsprocessen og tilknyttede aktiviteter.

Kristine Bergstein kommer fra en stilling som driftsleder i OKNygaards afdeling i Glostrup, hvor hun bl.a. har ansvaret for den flerårige driftskontrakt med Region Hovedstaden.

Foto af Lars Just

5G hastighed i hele landet

Godt forbundet på

Danmarks bedste mobilnet

For mange af os er mobile devices uundværlige arbejdsværktøjer. Vi er mere tilgængelige, når vi kan tage kontoret med os.

Abonnementer på Danmarks bedste mobilnet med lynhurtig 5G hastighed

Mobilabonnementer, der løbende kan tilpasses, så de altid matcher jeres behov

HOS OS FÅR I: Læs mere på tdc.dk/bedstemobilnet

Mobilt bredbåndsabonnementer med 5G-router, så I altid har det bedste net med jer

KUNDE: Stenberg A/S – 18 ansatte

PRODUKT: TDC Erhverv Mobilt bredbånd m. 5G

SMVdanmark ansætter

Jesper Beinov som direktør

Jesper Beinov tiltræder 1. februar som direktør i SMVdanmark. Han har en stribe fremtrædende stillinger bag sig, senest som strategisk chef i Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han bl.a. været direktør i Danske Gartnerier, pressechef i Dansk Folkeparti og særlig rådgiver for to ministre.

Jesper Beinov får som direktør det øverste ansvar for politik, analyse og kommunikation og skal dermed være en spydspids for SMVdanmarks indsats for at forbedre de små og mellemstore virksomheders vilkår i Danmark.

Ud over sin baggrund på Christiansborg og i cen-

Løber du tør? Vi leverer dag-til-dag i hele Danmark

Det er aldrig rart at løbe tør for diesel – især ikke når der er travlt på byggepladsen. Hos YX kan vi levere Diesel i bulk fra dag-til-dag. Det betyder, at ringer du i dag, så leverer vi i morgen.

Alsident System

Tlf.: 86 96 50 00

www.alsident.com

Sektion 3, side 10

B Bosch

Tlf.: 80 60 00 70

www.bosch.dk

Sektion 3, side 8

Byg-Erfa

Tlf.: 82 30 30 22

www.byg-erfa.dk

Sektion 1, side 14

D Designa Køkken

Tlf.: 22 60 45 00

www.designa.dk

Sektion 1, side 18

E EkkoApp

Tlf.: 71 74 72 10

www.ekkoapp.dk

Sektion 3, side 16

Energispring/Københavns

Kommune

Tlf.: 27 11 28 59

www.energispring.kk.dk

Sektion 2, side 18

Energy Cluster Denmark

Tlf.: 36 97 36 70

www.energycluster.dk

Sektion 1, side 22

EUC Sjælland

Tlf.: 55 75 33 00

www.eucsj.dk

Sektion 3, side 19

G Gjensidige Forsikring

Tlf.: 70 10 90 09

www.gjensidige.dk

Sektion 3, side 22

GSV Materieludlejning

Tlf.: 70 12 13 15

www.gsv.dk

Sektion 3, side 2, 3

H HedeDanmark

Tlf.: 87 28 10 00

www.hededanmark.dk

Sektion 1, side 10

J Jacobi Tegl

Tlf.: 75 12 53 62

www.jacobi-tagtegl.dk

Sektion 1, side 16

Jorton

Tlf.: 89 30 45 00

www.jorton.dk

Sektion 1, side 20

L Lolle & Nielsen Inventions

Tlf.: 22 38 84 32

www.lolle-nielsen.com

Sektion 3, side 12

M Molio

Tlf.: 70 12 06 00

www.molio.dk

Sektion 1, side 4, 6

N

NH Towage

Tlf.: 62 22 29 11 www.nhtowage.dk

Sektion 1, side 24

Nordic Tech Tools

Tlf.: 29 28 41 40

www.nordictechtools.dk

Sektion 3, side 6

P

Plast Solutions

Tlf.: 21 15 74 50

www.plastsolutions.dk

Sektion 2, side 8

Plastindustrien

Tlf.: 33 30 86 30

www.plast.dk

Sektion 2, side 6

Plastmontøren

Tlf.: 36 46 39 49

www.plastmontoeren.dk

Sektion 2, side 10, 11

S Saphe

Tlf.: 42 90 33 11

www.saphe.dk

Sektion 3, side 14

Scandi Byg

Tlf.: 98 67 25 00

www.scandibyg.dk

Sektion 1, side 8

Scantruck

Tlf.: 96 14 71 47

www.scantruck.dk

Sektion 3, side 21

Skills Denmark

Tlf.: 29 87 55 46

www.skillsdenmark.dk

Sektion 3, side 18

Snedkersind

Tlf.: 30 27 49 88

www.snedkersind.dk

Sektion 2, side 12, 13

Steelwrist

Tlf.: 81 45 55 66

www.steelwrist.dk

Sektion 3, side 19

Super1Rent

Tlf.: 70 22 04 56

www.super1rent.dk

Sektion 3, side 4

Sweco

Tlf.: 72 20 72 07

www.sweco.dk

Sektion 1, side 26

T

Teknologisk Institut

Tlf.: 72 20 20 00

www.teknologisk.dk

Sektion 2, side 2

TS-Tegl

Tlf.: 86 10 92 77

www.ts-tegl.dk

Sektion 2, side 4

V

Vesterby Træteknik

Tlf.: 75 29 10 99

www.vesterbypaneler.dk

Sektion 3, side 13

W

Wuppi

Tlf.: 40 57 69 40

www.wuppi.dk

Sektion 1, side 12

TEKNIQ

Tlf.: 43 43 60 00

www.tekniq.dk

Sektion 2, side 9

Næste udgave af Bygge- & Anlægsavisen udkommer d. 20. marts 2023

Vi sætter bl.a. fokus på:

Nedrivning

Byggebranchen er midt i en stor omvæltning i den måde, vi betragter byggeaffald. Der kommer løbende større og større krav til dokumentation og sporbarhed, så man undgår evt. miljøfarlige stoffer, som har afgørende betydning for håndteringen af affald. Nedrivning kræver i dag omfattende miljømæssig ekspertviden, og med et voksende fokus på ressourceforbrug og genanvendelse af byggematerialer er der ingen tvivl om, at nedrivning er en helt central del af fremtidens byggebranche. Vi taler med bæredygtighedschef i Tscherning, Rasmus Krag, om nedrivernes rolle i den bæredygtige byggebranche.

Nordatlantisk Byggeri

I dette særtillæg sætter vi fokus på bygge- og anlægsprojekter på Grønland, Færøerne og Island, hvor der i disse år nu sker en rivende udvikling, ligesom der er flere markante projekter i støbeskeen. Det er interessant at se på særlige udfordringer, som gælder her, samtidig med den storslåede og barske natur er en unik kulisse for byggeprojekterne. Vi taler blandt andet med direktør for Grønlands Erhverv, Christian Kjeldsen, om hvilken rolle bæredygtighed skal spille på grønlandske bygge- og anlægsprojekter.

2 MATERIALER & LØSNINGER

Plast som en del af den cirkulære økonomi

Lineær økonomi spiller en alt for stor rolle i samfundet i dag, mener Mogens Honoré Ehmsen fra Plast Solutions. Han vil gerne sætte fokus på vigtigheden af at vælge materialer, der kan genanvendes, og så ser han det som en vigtig opgave at levere kvalitetsløsninger, der lever op til standarderne – for virksomheder har et stort ansvar for miljø og klima.

Læs artiklen på side 8

Gode plastrør kan have flere liv

Plast er ofte udskældt, men har mange nyttige egenskaber, og det gælder om at holde plast i brug så længe som muligt. Plastmontøren genbruger plastrør, men det kræver et bredt samarbejde i branchen at få det til at lykkes.

Læs artiklen på side 10

Klimaændringer udfordrer ventilerede facader

Højere vandindhold i fremtidens udeluft kan få indflydelse på holdbarheden af vores ventilerede facader. Lies Vanhoutteghem fra Teknologisk Institut påpeger, at nye fugtsimuleringer viser større risiko for skimmelsvampe i vores konstruktioner, hvis vi fortsætter med at bygge, som vi gør i dag.

Læs artiklen på side 2

Klimaændringer udfordrer ventilerede facader

Højere vandindhold i fremtidens udeluft kan få indflydelse på holdbarheden af vores ventilerede facader. Lies Vanhoutteghem fra Teknologisk Institut påpeger, at nye fugtsimuleringer viser større risiko for skimmelsvampe i vores konstruktioner, hvis vi fortsætter med at bygge, som vi gør i dag.

Ventilerede facader som vi kender dem i dag, bygger på princippet om at fjerne fugt i konstruktioner gennem ventilation med udeluft. En konstruktion, som på papiret ser ud til at fungere fint forudsat, at udførelsen af facadebeklædning og fuger er korrekt, så der ikke kommer f.eks. regn på vindspærreren.

I praksis er oplevelsen dog ofte, at konstruktionen er udfordret af at være stoppet til eller at åbningerne ikke er store nok eller, at der ganske enkelt ikke er nok åbninger. Og så ser det ovenikøbet ud til, at fremtidens klima vil give endnu en udfordring til de ventilerede facader.

Højere vandindhold i udeluften

Lies Vanhoutteghem arbejder til daglig på Teknologisk Institut, hvor hun bl.a. arbejder med fugtsimuleringer og både ser på, hvordan vores bygninger reagerer på det klima, vi oplever nu, og på det, vi forventer i fremtiden.

– Noget af det, som allerede nu udfordrer den måde vi bygger på i dag, og som vi kan se bliver endnu mere udtalt i fremtiden, er luftfugtigheden i kombination med temperaturstigninger, siger Lies Vanhoutteghem.

Hun refererer helt specifikt til den relative luftfugtighed, som i det fremtidige klima i Danmark forbliver nogenlunde den samme som i dag – men med en anden spændvidde, og det kommer, ifølge Lies Vanhoutteghem, til at få indflydelse på den måde, vi konstruerer vores facader på i dag.

– Kombinationen af højere temperaturer, men uændret relativ luftfugtighed, er noget de færreste tænker over. Men det som sker, når man kombinerer de to er, at vanddampindholdet i udeluften forventes at stige i Danmark. Og det kan øge risikoen for skimmelvækst og udfordre brugen af ventilerede konstruktioner som vi kender dem i dag, siger Lies Vanhoutteghem.

Den fugttekniske performance er under pres I Danmark har de ventilerede konstruktioner typisk været anvendt i tagkonstruktioner og krybekældre, mens ydervægge traditionelt blev opført som murstenydervægge. Men sådan er det ikke nødvendigvis i dag.

– I dag kan ventilerede vægkonstruktioner findes i en lang række sammensætninger lige fra hybridkonstruktioner med f.eks. en ikke-bærende formur af mursten, ventileret luftspalte og bærende trækonstruktion med isolering til de almindelige træskeletkonstruktioner, siger Lies Vanhoutteghem, og det åbner op for helt nye udfordringer i facaderne.

Derfor er Teknologisk Institut, i et stort Resultatkontraktprojekt, som er støttet af Uddannelsesog Forskningsministeriet, i gang med at undersøge, hvad der vil ske med den fugttekniske performance af den slags konstruktioner vi kender i dag, men sat i et fremtidigt klima.

– Vores hypotese er, at fremtidens klima kan forårsage en øget risiko for skimmelvækst i disse konstruktioner, selv når de er korrekt ventileret, forklarer Lies Vanhoutteghem og fortsætter.

– Det kan vi undersøge ved hjælp af detaljerede fugtberegninger, de såkaldte hygrotermiske beregninger og vi kan se, at der rent faktisk sker en øget risiko for skimmelvækst i de ventilerede konstruktioner i det klima vi ser ind i som det fremtidige klima i Danmark, siger Lies Vanhoutteghem.

Arbejdet indtil videre, har givet resultater fra en 1-2-årig måleperiode (2021-2022) af den relative luftfugtighed og temperatur ved forskellige positioner og orienteringer i en ventileret letvægtsvæg, en ventileret loftskonstruktion og tidligere målinger i en ventileret krybekælder.

– For hver af disse konstruktioner blev der opstillet en såkaldt kalibreret hygrotermisk

model og udført simuleringer med forskellige vejrdatasæt for fremtidigt klima. Herefter blev risikoen for skimmelvækst for de undersøgte scenarier og konstruktioner vurderet ved brug af forskellige skimmelvækstmodeller, forklarer Lies Vanhoutteghem.

Mere viden skal sikre langtidsholdbarheden

Resultaterne fra de forskellige vejrdatasæt for fremtidens klima, viser, at der er en øget risiko for skimmelvækst i alle undersøgte ventilerede konstruktionstyper.

– Det store spørgsmål er så, hvordan vi kommer videre herfra og undgår at indbygge optimale levevilkår for skimmelsvampe i vores konstruktioner og facader? Et af de steder vi kan få inspiration fra, er fra Sverige og Norge, hvor man i en del år har sat isolering foran vindspærren, hvilket medvirker til, at temperaturen bag vindspærren bliver højere, og dermed reducerer risiko for

skimmelsvampevækst bag vindspærren.

Den anbefaling er også i Byg Erfa blad (21) 22 08 19 (Skalmurede Træskelletvægge), samt i Træinformationernes blad Træ 56 (Træskelethuse). Dog gælder anbefalingen kun i tilfælde af, at der er tale om en ventileret skalmur, hvor isoleringen fungerer som beskyttelse af organiske vindspærretyper, siger Lies Vanhoutteghem, og afslutter.

– Resultaterne af vores undersøgelser understreger, at der er brug for yderligere forskning- og udvikling, for at evaluere ydeevnen af ventilerede konstruktioner i Danmark under fremtidige klimaforhold, men også, at vi skal finde ud af enten at gentænke brugen af ventilerede konstruktioner i fremtidens danske klima eller at vi bliver nødt til at tage forskellige konstruktionstyper i brug for at sikre langtidsholdbarhed af vores bygninger.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Lies Vanhoutteghem fra Teknologisk Institut

Foto: Teknologisk Institut. Colourbox

• Egen statikafdeling

• Egen tegnestue

• Egen projektafdeling

• Egen montageafdeling

Tegloverliggere skal også være smukke og kunne leveres i en ruf

TS-Tegl A/S i Låsby gør en dyd ud af at have fingeren på pulsen og hurtigt at kunne levere det, byggebranchen efterspørger. Og to gazellepriser, 25 medarbejdere og en stigende efterspørgsel tyder på, at opskriften har båret frugt.

Allerede tre år efter etableringen, byggede man i 2005 eget firma-domicil på adressen Ulvehøjvej 5 i Låsby. Herefter gik det, som det ofte går, når efterspørgslen er stigende: Lokalerne blev hurtigt for små og i 2007, 2016 og sidst i 2021/22 måtte man bygge til igen, så man nåede op på et samlet areal på 3300 m2 Samtidig med det steg bemandingen i både produktion, kontor og på lageret, så man i dag beskæftiger 20 – 25 medarbejdere inklusive en chauffør. Hele rejsen har også indbragt TS-Tegl to gazellepriser for den hurtige vækst – en vækst, der bl.a. skyldes efterspørgslen fra de danske tømmerhandler:

– Tømmerhandlerne har gennem årene været vores primære kunder, men vi leverer også direkte til større byggerier, siger Torben Højbjerg og peger på Danske Banks nye hovedkontor i København og Lidls hovedkvarter i Aarhus, som nylige eksempler.

Leveret til det hele

– Men vi har også leveret overliggere til masser af parcelhusbyggerier, skoler og lejlighedskomplekser. Derfor er vores produktion også indrettet, så vi kan levere speciallavede løsninger, siger Torben Højbjerg og peger på, at tegloverliggerne ikke bare skal kunne bære det overliggende murværk:

– I det moderne byggeri bruges overliggerne jo på en række forskellige måder for at skabe interessante arkitektoniske udtryk. Vi ser f.eks. at arkitekter ofte vælger at bruge dem i kombination med glasfacader for at skabe kontrast og tekstur. Dertil kommer, at de faktisk også er et godt valg ved passivhus-byggeri, da tegl hjælper med at regulere indeklimaet og beskytter mod solens varme.

Kom med dine egne sten

Men ud over de fabriksfremstillede overliggere, har TS-Tegl også valgt at tilbyde en anden løsning ved renoveringer.

For står man med et ældre hus, der skal have en ny overligger, kan det være svært at finde en ny sten, der matcher de gamle. Men TS-Tegl har løsningen:

Det er en service, som rigtig mange er glade for, lyder det fra Torben Højbjerg, der trods de urolige tider har et positivt syn på fremtiden:

1,3 millioner teglsten blev det til sidste år. Teglsten, der blev bundet sammen med jern og beton, og som dermed udgjorde de overliggere, som benyttes over alt i byggeriet.

Men spørger man Torben Højbjerg, der sammen med sin svigerfar grundlagde TS-Tegl A/S i 2002, er der mere i det, end det:

– Vi har f.eks. altid gjort en dyd ud af at have fingeren på pulsen, så vi fangede de sidste

trends indenfor nye stentyper og dermed kunne levere det, markedet efterspurgte. Det betyder bl.a., at vi lægger vægt på æstetikken, og på en bygnings historie og fremtid. Dertil kommer selvfølgelig, at vores produkter skal være rene og pæne, og at de bliver leveret til tiden, lyder det.

To gange gazelle

Og den cocktail er tilsyneladende faldet i markedets smag.

I hvert fald er det gået stærkt hos TS-Tegl:

– Vi har valgt at sige, at man kan levere sine egne sten, som vi så producerer en ny overligger med. Det betyder, at kunden enten kan pille gamle mursten ud af sin bygning eller levere en sending af det samme brændingsnummer til vores lager.

– Det er igen noget, vi har valgt at tilbyde, fordi æstetikken er vigtig for os, og fordi de oprindelige sten selvfølgelig giver et meget mere strømlinet udtryk.

– Folk bliver jo ved med at skulle have døre at gå ind ad og vinduer at kikke ud ad. Og over dem skal der som regel placeres en overligger – naturligvis helst i tegl, hvis du spørger mig. Så vi er fortrøstningsfulde og tænker, at fremtiden bliver god, smiler han.

Tekst af Frank Ulstrup

Til sommer kan du opleve plast som bæredygtigt byggemateriale på Gammel Strand

I anledning af arkitekturåret er brancheforeningen Plastindustrien blevet udvalgt til at etablere en pavillon, der skal præsentere, hvad der er muligt med plastmaterialer i byggeri og design. Mange forbinder bæredygtighed med materialer som træ, hamp og tang, men ofte performer plastmaterialer gunstigt inden for bæredygtighed, pointerer seniorkonsulent i Plastindustrien, Rasmus Grusgaard.

IKøbenhavn står 2023 i arkitekturens tegn. Byen er nemlig udpeget som verdens arkitekturhovedstad af UNESCO, der er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. UNESCO er bl.a. kendt for sin verdensarvsliste over bestemte steder, der er blevet erklæret bevaringsværdige. Et af højdepunkterne i løbet af året er verdenskongressen for arkitekter, UIA, der for første gang holdes i et nordisk land og forventes besøgt af 10.000 professionelle fra byggebranchen. Kongressen finder sted fra 2. til 6. juli i

Bella Center, og gæsterne tæller mange arkitekter, men også ingeniører, developere og andre beslutningstagere fra byggeriet.

Som en del af kongressen etableres en række pavilloner i det københavnske byrum.

Pavillonerne har til formål at demonstrere bud på løsninger, der forholder sig til kongressens temaer: SUSTAINABLE FUTURE og LEAVE NO ONE BEHIND. Emnet bæredygtighed forventes at få mest opmærksomhed, da hele byggebranchen er optaget af at omstille byggeriet hen imod lavere klima- og miljøpåvirkning.

Plastindustrien er sammen med tegnestuen Terroir blevet udvalgt til at etablere en pavillon, der skal præsentere, hvad der er muligt med plastmaterialer i byggeri og design. For selvom mange forbinder bæredygtighed med såkaldt biogene materialer - for eksempel træ, hamp og tang - eller traditionelle mine-

nye produkter helt, eller delvist baseret på genanvendt plast, ser dagens lys.

Mange arkitekter og ingeniører er bekendt med materialerne i de mere funktionelle anvendelser, så som installationer til vand og strøm, isoleringsmaterialer, membraner, lim og fuger.

for mange af Plastindustriens virksomheder, der i forvejen eksporterer store dele af deres produktioner og allerede nu har styrkepositioner inden for flere af de områder, der adresseres når teknik- og miljøborgmesteren udtaler sig.

beskytter træ- og murværk mod svampeangreb

ralske materialer - så som beton og tegl - kan en gunstig performance inden for bæredygtighed ofte gemme sig i plastmaterialernes verden. Det har Brancheforeningen Plastindustrien fået til opgave at demonstrere i pavillonen.

Plast – et bæredygtigt byggemateriale

Plast er, i modsætning til de øvrige materialer, fuldstændig syntetisk og menneskeskabt og dets forholdsvis korte historie betyder at menneskeheden stadig skal lære at bruge – og ikke mindst genanvende og genbruge – materialerne på en god måde.

Den store anvendelse af plast, der allerede foregår, betyder også, at behovet for at fremstille ny, jomfruelig plast mindskes og at genanvendt plast er ved at blive en stor ressource, der er til rådighed for byggeriet.

Anvendes genanvendt plast som byggemateriale, og sørger man for at produktet atter kan genanvendes efter endt brug, er man langt med at levere bæredygtige løsninger til byggeriet. For tiden sker der således en stor omstilling og mange

I fremtiden forventes plast også at gøre sit indtog i mange flere synlige og strukturelle anvendelser. Noget af det, Plastindustrien vil vise frem på Gammel Strand, er da også eksempler på produkter, der demonstrerer nye bud på plast-æstetik. Line Barfod, teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune, skriver:

– Vi skal vise alt det gode, som København står for: De mange smukke gamle og nye bygninger, den bæredygtige byplanlægning og vores ambitiøse arbejde med at gøre hovedstaden CO2-neutral. Samtidig skal vi bruge anledningen til at drøfte med hinanden og alle de mange gæster, der kommer til byen, hvordan vi kan finde nye løsninger på de akutte udfordringer, som alle verdens byer står med lige nu.

Det globale perspektiv, som interesserer både UIA og UNESCO, er særlig relevant

Plastindustriens pavillon bærer navnet ’Plastic Pavilion - Building Sustainable Societies’ og er åben for offentligheden på Gammel Strand i 4 uger, fra d. 19. juni til d. 14. juli. Udstillingen vil kunne opleves af alle og ledsages af et arrangementsprogram om plastmaterialernes bæredygtighed.

Programmet har fire hovedtematikker:

1) Plastics in Green Urban Living,

2) Sustainable Architecture & Construction – impossible without plastics?

3) The role of Plastics in Shaping Green Societies og

4) Beautiful Plastics - Circular Interior Design & Objects. De fire tematikker beskæftiger sig med plast i forskellige skala, fra designobjekt til samfundets infrastruktur, og byder på daglige arrangementer under UIA.

BORACOL

Indlæg af Rasmus Grusgaard, seniorkonsulent for materialer, innovation og teknologi i Plastindustrien

Rasmus Grusgaard, seniorkonsulent for materialer, innovation og teknologi i Plastindustrien

Rendering af Plastic Pavilion – Building Sustainable Societies – af Terroir

Gammel Strand (Foto: Stock)

NORDEUROPAS STØRSTE POREBETONPRODUCENT OPRUSTER MED NY FABRIK

Vi er glade for at kunne meddele, at bauroc porebeton produkter, nu fremstilles på endnu en fabrik.

Samtidig er produktsortimentet blevet udvidet til gavn for vore kunder, med tilføjelsen af silikatmursten og /-blokke, der sælges under “silroc”-brandet.

Dette er blevet muligt takket være købet af et produktionskompleks i den sydøstlige litauiske by Matuizos i begyndelsen af 2022. Det erhvervede kompleks består af 3 fabrikker, der producerer: autoklaverede porebetonprodukter, silikatblokke og /-mursten, samt tørblandinger.

Bauroc har miljødeklarationer EPD på alle produkter, derved er bauroc med på de grønne byggerier i Danmark.

Mød os på Byggeri23 i Fredericia 21 -24 Marts. Stand D-6010

Tilmeld dig Bygge- & Anlægsavisens nyhedsbrev – Direkte adgang til branchens egne historier

Hver uge kan du læse om interessante historier fra den danske bygge- og anlægsbranche.

I nyhedsbrevet præsenterer vi hver uge bemærkelsesværdige projekter og innovative løsninger til byggebranchen.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du også Bygge- & Anlægsavisen leveret til din mailboks, iPhone eller tablet, så snart avisen er på gaden!

Tilmeld dig nu på www.bygge-anlaegsavisen.dk

Bygger du med fladt tag?

Så forventer du formentlig at skulle forholde dig til en del vandskader. Lækager i flade tage er nemlig et tilbagevendende problem. De er tæt på umulige at undgå, og det er dyrt at lokalisere, hvor vandindtrængningen er sket. Derudover kan udgifterne til følgeskader blive en stor udgift.

Woodsense har skabt et overvågningssystem, der kan præcisere, hvor lækagen er. Det giver besked, så snart den opstår.

Hos vores nuværende kunder fanger vi i gennemsnit 1 skade om måneden på hvert projekt. Når en gennemsnitlig skade koster 800.000 DKK, så er det virkelig mange penge, vores kunder kan spare ved bare at lappe et hul og eventuelt lave en hurtig udtørring.

Plast som en del af den cirkulære økonomi

Lineær økonomi spiller en alt for stor rolle i samfundet i dag, mener Mogens Honoré Ehmsen fra Plast Solutions. Han vil gerne sætte fokus på vigtigheden af at vælge materialer, der kan genanvendes, og så ser han det som en vigtig opgave at levere kvalitetsløsninger, der lever op til standarderne – for virksomheder har et stort ansvar for miljø og klima.

Som en af Danmarks største leverandører af produkter, og montører for entreprenører, biogas- og industrikunder, står Plast Solutions ApS bag mange forskellige løsninger, der sørger for at transportere vand, spildevand og biogas gennem rørsystemer både i Danmark og udlandet. Løsningerne kan bl.a. være præfabrikerede siloer og tanke, brønde, køleanlæg, rørføring og installation af pumper, vekslere, og præfabrikation og montering af manifolde.

Produkterne udbydes i både PE, PP, PVC, PVDF, og præisolerede rør – og laves både præfabrikeret og på site. Og selvom løsningerne er forskellige, er der nogle ting, der går igen: Fokus på kvalitet, bæredygtighed og ekspertise.

Den bedste løsning til behovet Plast Solutions har kun eksisteret siden 2018 – men til gengæld gennemgået en vild udvikling – på blot 5 år er virksomheden vokset fra at være en lille nystartet virksomhed til at have ca. 40 ansatte.

– Vores udgangspunkt er kundens konkrete behov og materialer i god kvalitet med det formål dels at skabe den bedst mulige løsning, og dels at kunne genanvende så meget som muligt. En vigtig del af vores arbejde er, at det tegnes og beregnes i vores egen tekniske afdeling, så produkterne lever op til de påkrævede standarder

og kravspecifikationer. Derudover stiller vi store krav til vores leverandører som skal kunne dokumentere livscyklusanalyser, fortæller Mogens Honoré Ehmsen.

Plast har lang levetid og kan genanvendes Han fortæller, at plast har en meget lang levetid, og når det

graves op igen, kan det genanvendes – i modsætning til andre materialer, der ellers anvendes meget i branchen, og som har den udfordring, at det ikke kan genbruges. Derudover bliver al deres produktionsaffald samlet op og kørt til genanvendelse til ny rørproduktion.

– Samfundet har længe været baseret på en lineær økonomi, hvor fokus er på at producere, købe og smide væk. Samtidig er plast er et af nutidens mest udskældte materialer, og af en forkert årsag.

Det forbindes med mikroplast i naturen og plasticøer i havene m.v., men når det kommer til produkter indenfor teknisk rørføring, plastsvejsning og præfabrikation, er det ofte en af de mest CO2-venlige måder at producere på i forhold til plastens lange livstid, siger Mogens Honoré Ehmsen og fortsætter:

– Plast er ofte i udbud mod beton og glasfiber, dog er store dimensioner af glasfiber er ofte billigere, men når glasfiber ikke

kan genanvendes efter endt levetid, må det derfor kasseres som affald. Plast er cirkulært og har på den måde flere livscyklusser, hvor det kan indgå i andre plastprodukter efter at have været brugt til drikkevandsproduktion.

Øget behov for teknisk ekspertise

Om Plast Solutions ambitioner og syn på fremtiden fortæller han, at de som producent og

leverandør varetager samfundets udfordringer og problemer, og at der i fremtiden i høj grad kommer til at være fokus på genanvendelse og bæredygtige løsninger som en del af en cirkulær økonomi.

– Derfor er det vigtigt for os at levere produkter, der kan indgå i dette kredsløb. Vores fokus for fremtiden ligger på værkstedsproduktion, sådan at så meget som muligt er præfabrikeret.

Derudover har vi en del efterspørgsel på løsninger indenfor biogas. Vi får derfor et øget behov for god ekspertise i forhold til, at verden hele tiden bliver mere teknisk. Et øget behov for vandbehandling og ekspertise på dette område, kommer vi også til at se, siger Mogens Honoré Ehmsen og afslutter:

– Virksomheder og producenter har et ansvar i at alt, hvad vi gør – overfor miljø, klima og mennesker. Derfor har vi også en pligt til at bruge de rigtige materialer og være med til at gøre en forskel.

Tekst af Julie Salkvist

Vi skal demokratisere teknologien i energiforsyning

Installatører kan spille en kæmpe rolle i den bæredygtige omstilling, hvor vi vil se flere varmepumper, energistyring og prosumersbygninger, der er aktive dele i energisystemet, mener chefkonsulent Troels Hartung, Tekniq Arbejdsgiverne.

Med den nuværende energikrise har mange travlt med at udskifte naturgas. I Klimarådets rapport ’Fra gas til grøn varme’ anslår man, at frem mod 2030 vil omkring 170.000 bygninger skulle over på fjernvarme, mens cirka 220.000 skal have individuelle varmepumper.

Vi spurgte Troels Hartung, chefkonsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne om, hvad der vil fylde for installatørerne i 2023.

– Det at få nedbragt virksomheder og borgeres energiomkostninger vil fylde enormt meget i den kommende tid, mener Troels Hartung:

– At man skifter sin varmeforsyning, installerer solceller, energistyringssystem. Eller det kan være en prosumer-installation, så man som forbruger ikke kun bruger energi, men også kan levere energi tilbage, eller tilpasser sin bygnings belastning energisystemet. Et eksempel kan være at sænke ventilationen i bygningen, når priserne er højest. Eller taler vi om varmepumper - at opvarme bygningen lidt mere end normalt, så den ikke skal opvarmes lige i kogespidsen kl. 17-21, hvor elprisen er højest.

Gode råd i en usikker tid

– Som energipriserne kører op og ned nu, har folk behov for god rådgivning, for på varmepumpeområdet er mange meget overladt til selv at finde løsninger. Men det giver rum til flere spillere, siger Troels Hartung:

– El-selskaberne er begyndt at interessere sig for, hvilke varmepumper der bliver sat op, og er begyndt at samarbejde med installatører om at tilbyde dem. Det, tror jeg, man vil se

mere af. Det er en erkendelse fra energisiden af, at der ligger et stort energiforbrug i varmepumperne. Derfor er det interessant at arbejde med i et leverandørperspektiv.

Han anbefaler installatørerne at lave transparente tilbud, der viser de forskellige scenarier alt efter, hvordan gas- og elpriserne ligger. Som verden er lige nu, kan man ikke sige, hvad ens besparelse bliver om et, fem eller ti år, siger han:

– Man skal være god til at forstå sine kunders behov. Hvis folk køber en varmeinstallation, der svarer i omkostninger til en ny bil, har de også en forventning om, at der bliver brugt tid og ressourcer på, at den fungerer helt optimalt.

Mere mainstream energistyring Energistyringssystemer venter man sig også meget af hos Tekniq Arbejdsgiverne, siger Troels Hartung:

– Vi kommer til at kigge ind i en demokratisering af teknologien, så alle har adgang til energistyring. Systemerne er der, men de skal i højere grad også ned i mindre bygninger - hos private borgere og små og mellemstore virksomheder.

– Ens forbrug passer måske til at være en aktiv del af et større fordelingsnetværk, men det er vigtigt at kunne tilpasse sit forbrug. Ligesom IKEA har smart home løsninger, vil energistyringsteknologien også blive mere mainstream. Vi forventer at se flere leverandører komme med løsninger, der er billigere og lettere at anvende.

Installatørerne kan i høj grad drive den bæredygtige omstilling ved at være observante, når de er ude og besøge kunder, mener han:

– I de små og mellemstore virksomheder, er det ofte ejerne selv, der står for alt det administrative, og man kan ikke forvente, at de også i detaljer forholder sig til drift af bygningen. For både el- og vvsinstallatører gælder det derfor om, når man er ude hos kunder at få kigget rundt om og se, om der er noget i bygningen, der kan optimeres.

– Det vil ofte være en mindre avanceret løsning, kunden har brug for. Eksempelvis at sørge for nattesænkning i bygningen.

Service sænker energiforbruget Indeklima og ventilation bliver områder, man vil se vokse, ifølge Troels Hartung. Her ser han, at især de offentlige bygninger halter bagefter med et for højt CO2-indhold på grund af dårlig ventilation. – Noget af det, vi meget gerne ser mere af i fremtiden, er periodiske tjek af bygninger og service af ventilation og varmeinstallationer, siger Troels Hartung:

– Energistyrelsen har tidligere lavet en analyse af ventilationsområdet, der viste, at efter første service kan man spare 20-25 % af energiforbruget på anlægget. Laver man et årligt eftersyn, kan man igen sænke energiforbruget 10 %. Det har noget at gøre med, at anlægget sætter sig lidt over tid. Men det viser bare, at der virkelig er et kæmpe potentiale for at optimere bygningerne.

Skrevet af Malene K. Holm. Fotos af Tekniq Arbejdsgiverne

Varmepumpe

Troels Hartung, Foto af Teqniq Arbejdsgiverne

Gode plastrør kan have flere liv

Plast er ofte udskældt, men har mange nyttige egenskaber, og det gælder om at holde plast i brug så længe som muligt.

Plastmontøren genbruger plastrør, men det kræver et bredt samarbejde i branchen at få det til at lykkes.

Hos Plastmontøren mærker man en stigende efterspørgsel fra kunderne. Virksomhedens speciale er plastsvejsning, plastmontage, og udvikling af plastikkonstruktioner til byggeriet, blandt andet brønde, vandinstallationer, ventilationssystemer og rør til biogasanlæg.

Med indførslen af den nye frivillige bæredygtighedskla sse i Bygningsreglementet fra 2023, vil valget af materialer i bygninger pege hen imod øget brug af materialer lavet af genbrugt og genanvendt plast.

Plastmontøren har valgt at arbejde med bæredygtighed af flere grunde:

– Det er et strategisk valg, for det er nødvendigt, men det ligger også i forlængelse af den

måde, vi arbejder på, fortæller Benny Walsøe Pedersen, der ejer virksomheden, som blev stiftet af hans far Poul Walsøe Pedersen. I dag tæller virksomheden i Brøndby tre medarbejdere.

At passe på ressourcerne ligger i virksomhedens DNA. Plastmontøren har altid gemt rester af plast- eller metalrør, og de går op i at levere god kvalitet ud fra devisen, at ting skal både kunne holde længe og kunne repareres.

Genbrug, genanvendelse og

ikke noget spild

Genbrug er, når man bruger et produkt til det samme, for eksempel kan en mursten renses og bruges igen, som den er.

Genanvendelse er processen, hvor et produkt inddrages i produktion af et nyt eller helt andet produkt. Det vil for ek-

sempel sige, at en plastikflaske knuses, og stumperne bruges til at støbe en ny flaske.

Plastmontøren er tilmeldt initiativet ”Operation Clean Sweep” og udarbejder nu en proces for, hvordan de kan få plaststykker samlet sammen, når de skærer og svejser ude på byggepladser og derved undgå, at plasten ender i naturen.

Operation Clean Sweep er et internationalt initiativ, der er udviklet af The Society of the Plastics Industry og The American Chemistry Council. Operation Clean Sweep har til formål at bekæmpe spild af plastgranulat fra produktionsvirksomheder som påvirker miljøet.

Indlejret CO2 i plast Plastmontøren har de seneste år deltaget i projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0, hvor de har fået

rådgivning til at gøre deres virksomhed grønnere. I et forløb med en rådgivningsvirksomhed har de set på to områder:

1. Hvordan kan man genbruge plastrør og plader, eller bruge rør og plader af genanvendt plast fra en brønd, til for eksempel kloakker?

2. Kan der laves en take backordning, hvor Plastmontøren tilbagetager brugte plastrør til genbrug?

Rådgiveren har set på de økonomiske og miljømæssige

gevinster ved at genbruge eller købe rør og plader af genanvendt plast i to af virksomhedens mange arbejdsopgaver: En brønd med materialer af genanvendt plast samt et ’take back’ i forbindelse med et tidligere anlægsarbejde.

Resultatet af beregningerne viste, at CO2-udledningen ved transport og svejsning af rør er nærmest ubetydelig i forhold til den mængde CO2 som er indlejret i plastmaterialerne.

Det overraskede Benny Walsøe Pedersen:

– Jeg havde troet, at transport vejede tungere. Det gør det relevant at se på, om vi kan få længere levetid på plasten.

1 ton ny plast har en CO2udledning på 3,17 tons, mens 1 ton genanvendt plast udleder 1,34 tons CO2

Dermed opnås der en besparelse på næsten 2 tons CO2 for hvert ton plast, der genanvendes.

Benny Walsøe Pedersen har talt med flere mulige leverandører, som vil kunne lave rør af genanvendt plast til virksomhedens projekter i løbet af få år.

Gode råd fra Plastmontøren

Tag imod al den viden og hjælp, som du kan.

Kom hellere i gang i dag end i morgen, for på et eller andet tidspunkt har det betydning for din forretning.

Deltag i erhvervsnetværk, hvis det findes i din kommune.

Bæredygtig Bundlinje 2.0

Bæredygtig Bundlinje er et EU-støttet projekt, der har 21 aktører, heriblandt ni kommuner i hovedstadsområdet, DTU, Aalborg Universitet og fire brancheorganisationer.

Projektet er støttet med 1,9 millioner kroner fra EU’s Regionalfond, som har til formål at støtte aktiviteter i Danmark. Fra 2021-2027 er der særligt fokus på at udvikle små og mellemstore virksomheder, der skaber vækst og arbejdspladser.

Målet med Bæredygtig Bundlinje 2.0 er at hjælpe 100 små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden med at udvikle grønne og cirkulære forretningsmodeller.

“Hvis Plastmontøren altså vælger at genbruge plastrør eller købe rør af genanvendt plast, giver det en stor CO2-besparelse. ”

Take back-ordning skal sikre genbrug

For at få plast tilbage til genbrug vil Benny Walsøe Pedersen kontakte sine tidligere kunder og tilbyde dem en take backordning.

Der er dog nogle udfordringer ved at tage rør retur, som skal afklares først. Hvis rørene har været brugt til andet end vand, skal Plastmontøren være sikker på, at rørene ikke indeholder kemikalier, som kan videreføres i nye installationer. De cirkulære forretningsmodeller kræver desuden en infrastruktur, som endnu ikke er på plads.

Benny Walsøe Pedersen oplever, at hos Plastmontøren er man kommet et skridt foran deres konkurrenter, og deltagelsen i Bæredygtig Bundlinje 2.0 har

givet dem et overblik over, hvad næste skridt skal være:

– Vi har fået en køreplan, så vi nu ved, hvor vi skal starte. Med rapporten er det meget nemmere at gå til. Det første skridt er at få rør i genanvendt plast, og jeg tror på, at vi kan begynde at svejse i genanvendt plast, slutter han.

Godt håndværk handler meget ofte om tilpasning

I værkstedet tegner Kristian Frandsen fra Snedkersind i hånden og laver fysiske prøver til opgaverne. Computeren er lagt på hylden. Møbelsnedkeren er drevet af respekten for træet som materiale og at arbejde med stor tillid fra kunderne.

Det var helt spontant, at Kristian Frandsen startede på møbelsnedkeruddannelsen som 23-årig, men da han først var begyndt, tog fanden ved ham.

– Jeg blev svært begejstret for faget meget hurtigt, fortæller møbelsnedkeren fra værkstedet i Føvling.

Han ser sit værksted Snedkersind som en niche i den brede byggebranche.

Tilgangen og udfordringer er måske i en anden skala end de store entreprenørbyggeriers. Som når han gerne vil ud og se på træets kvalitet og udtryk, før han køber ind.

– Det er 200 års historie, der ligger inde i det træ. Vi skal stille krav til vores leverandører – det er kun på vores initiativ, at det bliver normalen.

– Samtidig er vi også stadig nogle, som gerne vil have møbelplader i høj kvalitet.

Løsningen for mig kan være at lave dem fra bunden, men det er et omstændeligt arbejde og ikke altid, at opgavernes budget tillader det.

Detektivarbejde

Snedkersind udfører alt fra restaureringsopgaver til inventar, og alt det ind imellem.

I øjeblikket arbejder han på en køkken-ø med særlige skuffer, der er håndsinket sammen, og

fræset en kurvet profil igennem sinkerne, så de slutter helt tæt ved skuffernes front.

Andre opgaver er prototyper i samarbejde med arkitekter og designere, eller restaureringsopgaver for privat- og erhvervskunder.

– Under læretiden i København på Amalienborg udviklede jeg en stor kærlighed til restaureringsarbejdet. Både til de designklassikere mange kender, men også til ældre og antikke bevaringsværdige møbler, der har stor affektionsværdi for ejerne.

– Det er lidt af et møbeldetektivarbejde at se, hvordan de kan være bygget og måske tidligere blevet repareret. Nogle gange giver det et smil på læben at se den måde, man har valgt at udføre det.

Men andre gange møder man jo noget, hvor man tænker, hvad fanden har de lige tænkt …

Godt træ kan han tale længe om, men håndværktøj vi må slet ikke komme ind på, for kommer han først i gang, kan han slet ikke holde op, siger han med et smil i stemmen. Begejstringen for snedkerarbejde og værktøj deler han på Snedkersinds instagram, hvor omkring 66.000 følger med i øjeblikke fra livet i værkstedet.

Luftforandring Måske var det musikinstrumenter, der fik Kristian til at tage hul på at blive snedker.

– Jeg spillede meget musik, men savnede luftforandring og valgte at rejse til København for at tage grundforløbet til snedker.

– Det har altid været bedst for mig at lære praktisk. Hverken i folkeskolen og på HF var jeg matematisk stærk, men så snart jeg står med et konkret projekt, der skal realiseres, og det skal manifestere sig i et materiale, så fungerer det bare.

– Jeg mødte faget uden store forestillinger. Det var et meget ærligt møde, og det tror jeg er et rigtig godt udgangspunkt for noget nyt, næsten ligegyldig hvad det er.

Flaskehalse og formgivning Et projekt, som har været helt specielt for Kristian, var restaureringen af Smykkeskrinet, det gamle erhvervsarkiv i Aarhus, som modtog Snedkerprisen i 2022.

– Det var lærerigt og en stor fornøjelse at være med til så stort et projekt, hvor alle faggrupper samarbejder med den samme tilgang om at bevare, hvad bevares kan.

Det var mindeværdigt at være med til at løse. Hans opgave var at restaurere møbler og genskabe inventar, men blev også spurgt om at løse en lidt anderledes opgave.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos: Snedkersind

– På de nye trapper ude i fløjene, der kanter sig op gennem etagerne, er der forskellige punkter, hvor de forskellige plan samles og møder hinanden i forskellige vinkler og kurver.

Hverken arkitekterne eller dem, der byggede trapperne, havde en løsning på, hvordan det mødepunkt lige skulle fyldes ud med træ og skabe helhed.

– Her handlede det om at tage det skarpe håndværktøj og de mindste maskiner med ind og simpelthen forme og tilpasse det hele i hånden, for at kunne fylde det ud og samtidig få træets tegninger til at flyde pænt sammen med det resterende.

Tillid

Som et lille værksted handler det om at opbygge faglig troværdighed og tillid fra kunderne.

– Hvis folk forventer, at de fra min side får en 3D rendering i farver på papir, så er det ikke et godt match. Det er en anden type virksomhed, de skal gå til. Jeg arbejder måske mere traditionelt. Men det betyder ikke, at jeg arbejder langsomt eller ineffektivt, tværtimod.Det at være en dygtig håndværker handler også om, hvilket tempo du udfører dit håndværk i.

– Jeg arbejder bedst med stor tillid fra min kunde, og det at få den tillid, det er jo virkelig ikke noget, der skal snyltes på. Det gør bare, at der er mere at leve op til.

Det er ikke for at være bagudskuende. Men man skal finde ud af, hvad der virker for en. Jeg må tro på, at det her har en vej.

Som i opgaven for en lokal tidligere kunde, der ønskede sig en ny entre, der passede til resten af huset, som er forholdsvis stort og har mange klassiske møbler. Alt i entreen blev speciallavet med særlige greb og profiler m.m.

– Jeg lavede nogle skitsetegninger og et par fysiske profil- og samlingsprøver i materialet, og ud fra dette spurgte jeg dem, om de ville betro mig opgaven. Der var ikke nogen kæmpe projektering i den indledende fase.

Moseeg og rokkeskind

Fordybelse og en vis frihed synes at være grundelementer i Kristian Frandsens arbejde. Det fik han rig mulighed for på den to-årige uddannelse på kunsthåndværkerskolen Capellagården i Sverige, hvor uddannelsen kun foregår på skolen.

– For mig blev det to år til både at udforske håndværksmæssige teknikker, men også til at finde retning i mit udtryk og arbejde. Den tid man havde til at lave sine projekter havde ingen gang på jorden i det virkelige arbejdsliv, siger Kristian Frandsen, men det gjorde det ikke til en mindre mindeværdig tid.

– På andet år lavede jeg en lille uprætentiøs æske i sit udtryk, der var samlet med små håndsinker på gering. Det er en skjult konstruktion, når den er samlet, men enormt stærkt.

Æsken lavede jeg i den ægte moseeg, egetræ som er faldet i mosen og har ligget der i flere tusind år. Det var fra den lokale egn, hvor jeg er vokset op, og det var venner af familien, der havde taget det op af en mose for 75 år siden og ladet det

tørre meget langsomt under tørv. I æsken “vokser” en lille kvist i egetræ.

For den poetiske æske modtog Kristian Frandsen Kunsthåndværkerprisens Sølvmedalje i 2015.

Den lille høvl Inspirationen og motivationen i sit arbejde kommer fra materialet og håndværktøjet. Og selv om vi ikke skulle tale om værktøj, får vi ham alligevel til at åbne lidt op for posen og fortælle om sit yndlingsværktøj lige nu.

– Jeg stoler på mine hænder og mit håndværktøj. Når jeg har det i hånden, så er der ikke den mindste usikkerhed i samarbejdet med materialet. Det bliver en naturlig forlængelse af mine hænder i værkstedet, og deraf inspirerer det mig også.

Et værktøj, jeg rigtig tit tager i hænderne er en meget lille blokhøvl, der egentligt er en violinmagerhøvl. Den er i en størrelse, som kan ligge inde i min håndflade.

Den har et dejligt tykt skærende stål, og det er, som om min håndflade et skærende værktøj i sig selv.

Hoteller bidrager aktivt til den grønne omstilling

Vi står midt i en klima- og energikrise, og det er vigtigere end nogensinde før, at alle bidrager. Hotellerne i partnerskabet

Energispring viser, at de både tør og vil gå foran og gennemføre vigtige tiltag, der reducerer energiforbruget i deres bygninger.

De har både sparet mange penge og megen energi ved at implementere energieffektiviseringstiltag.

Hotel Bryggen Guldsmeden har installeret såkaldte Orbital Systems recirkulationsbrusere i alle sine 210 værelser, som et tiltag til at reducere energiforbruget. Systemet er baseret på en teknologi udviklet af NASA. Det kan spare op til 95 % af vandforbruget og 80 % af strømforbruget ved at vandet recirkuleres og renses undervejs.

– Klimaet og pengepungen er begge tilfredse, siger Daniel Sørensen, Sustainability Coordinator i Guldsmeden Hotels.

For at få et overblik over energibesparelserne har hotellet gennemført en analyse baseret på data fra juni til august 2018.

Ved hjælp af recirkulation og genanvendelse har hotellet sparet mere end halvdelen af vandforbruget til brusebade i alt 56.455 liter vand på tre måneder, sammenlignet med forbruget ved konventionelle bade.

Ifølge Daniel Sørensen spares der mere vand, jo længere tid gæsterne står under bruseren: – I december havde vi en gæst, der tog et 30 minutter langt bad. Dette resulterede i en samlet vandbesparelse på 94 %. Der blev kun brugt 18 liter

vand, hvilket svarer til en besparelse på 282 liter, siger Daniel.

Orbital-bruseren brugte kun 97 kwt/måned, sammenlignet med en konventionel bruser, som i gennemsnit bruger 330 kwt/ måned. Dette giver en besparelse på over 70 %, hvilket betyder at hotellet sparer 309,5 kg CO2 hver måned.

Daniel fortæller, at det også kan ses på elregningen, da det opvarmede vand recirkuleres, at vandet ikke skal varmes op helt fra bunden. Der er derfor store økonomiske besparelser at hente.

Admiral Hotel bruger mindre energi ved hjælp af enkle greb Da Admiral Hotel konverterede sin varmecentral fra damp til fjernvarme, valgte hotellet i samarbejde med HOFOR at installere en såkaldt boosterveksler, ved deres varmtvandsbeholder. Returvandet fra varmt vandsbeholderen (fjernvarmesystemet) bliver sendt igennem en veksler, og forvarmer det kolde vand (brugsvand), før det løber ind i varmtvandsbeholderen.

Returvandet sendes så tilbage til HOFOR – endnu mere afkølet. Vi har en årlig afkøling af returvandet til Hofor på ca. 40

grader. Det betyder, at energien udnyttes optimalt, da der kræves mindre energi til at opvarme varmt brugsvand og der samtidig opnås en bedre afkøling af returvandet.

– Vi har sparet både energi og penge ved at installere boostervekslere. En fordel er, at dette ikke har nogen betydning for hotellets gæster, udover at vi har et varmtvandssystem, der er utroligt driftssikkert og at vi har en god afkøling, fortæller Per Schütt, Teknisk chef på Admiral Hotel.

KLP Ejendomme og Scandic Kødbyen prioriterer klima og bæredygtighed

KLP Ejendomme og Scandic Kødbyen har iværksat flere tiltag for at spare på vand, varme og el. Indtil videre er der opnået besparelser på over 15 %.

Scandic Kødbyen lejer deres

hotelbygning ved KLP Ejendomme og de to blev i år sammen nomineret til hædersprisen Årets Energispringer, en pris som uddeles i Energispringpartnerskabet. Der er tre nominerede til prisen og én vinder Prisen gives til en partner, som har gennemført et projekt, der i særlig grad har ført til et inspirerende resultat og et lavere energiforbrug i bygningerne.

Scandic Kødbyen har installeret solceller på taget. Det har bidraget til hotellets grønne drift og gjort det til kædens førende hotel i Danmark inden for grøn energi. Gæster på hotellet kan selv overvåge, hvor meget solenergi der produceres via en skærm i receptionen. Dette er et af flere initiativer, som Scandic har taget for at formidle sine bæredygtighedstiltag til gæsterne. Scandic Kødbyen er for tiden i en testfase, hvor de undersøger, hvordan gæsterne reagerer på forskellige bæredygtighedstiltag. Dette kan give mere viden om, hvordan hotellet bedst kan kommunikere om bæredygtighed til gæsterne.

Sæsonbestemt køling og opvarmning kører i hele hotellet via årlige cyklusser og justeres dagligt efter behov. Dette er med til at sikre, at der ikke bruges unødig energi til opvarmning og nedkøling af hotellets lokaler.

Scandic Kødbyen har reduceret sit energiforbrug ved blandt andet at indstille timere på al LED-lys og på klimaanlæg i de offentlige områder af bygningen herunder konferencelokaler, fitnesscenter, toiletter m.m.

Tommy fortæller, at belysningen på værelserne er blevet tilpasset af housekeeping-teamet,

således at kun 50 % af lyset tændes, når gæsten tjekker ind. Dette hindrer at unødvendigt lys stjæler energi.

Holdindsats og vidensdeling er vigtige nøgleord i hotellets arbejde. Personalet inddrages, gode idéer belønnes og viden og erfaringer deles med hele Scandic-gruppen. Personalet bliver blandt andet spurgt, hvor de mener, der kan optimeres i forhold til bæredygtighed og energiforbrug, og hvor de mener, de største udfordringer ligger. – Vi inddrager aktivt personalet i indsatsen mod energispild. Gode ideer belønnes, og flere øjne alle steder på hotellet bidrager til den samlede holdindsats, fortæller Tommy Hvid, General Manager på Scandic Kødbyen.

Tommy fortæller, at Scandic Kødbyen har været “best in class” i Danmark, hvad hotelcykeludlejning angår, både i juli og august 2022. Hotellet promoverer cykling på SoMe og laver meget informationsarbejde, så deres gæster vælger cyklen. Han slutter af:

– Vi opfordrer alle vores gæster til at leje en cykel fra hotellet til turen rundt i byen.

Tekst af Kristin Rabbe Larsen, Energispring- sekretariatet

KLP Ejendomme og Scandic Kødbyen blev sammen nomineret til prisen Årets Energispringer. Her er Tommy Hvid, General Manager på Scandic Kødbyen, sammen med Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København, til prisuddelingen på Building Green i november 2022.

Foto: Troels Heien

Per Schütt, Teknisk Chef på Admiral Hotel fortæller at hotellet har sparet både energi og penge ved at installere booster- vekslere på deres varmtvandsbeholder.

Orbital bruseren på Bryggen Guldsmeden Hotel. Fotograf: Guldsmeden Hotel

BÆREDYGTIG STØVBINDER til Byggepladsen, Byggeveje,

DUSTEX

The bio-based road binder

Ved brug af naturens egen støvbinder

sparer du tid, penge og passer på miljøet

PROBLEMATIK

De fleste af os kender til det, at det støver på grusvejen; på vej til møde, på en byggeplads eller når der skal hentes maskiner på en plads. Følelsen af at gå eller køre i en støvsky er ikke rar, støvet slider og skader også det dyre materiel, og derfor løfter vi undskyldende hånden til de mennesker, som vi udsætter for det; fordi, hvad kan vi ellers gøre?

VI GØR NOGET

Entreprenør Flemming Søndergaard satte sig for, tilbage i 2008, at finde et støvbindingsmiddel der kunne afhjælpe problemet, men han ville ikke godtage de traditionelle produkter. Kravet var for ham, at det skulle være naturligt, miljørigtigt og effektivt, og samtidig måtte det ikke være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand – og skulle samtidig være biologisk nedbrydeligt. Løsningen kom fra det norske støvbindermiddel Dustex(lignin), som produceres i Sarpsborg af Borregaard.

PRODUKTET

Årsagen til at Dustex er en klog og miljørigtig løsning, skal findes i det, som produktet består af; nemlig Lignin. Nordmændene udvinder Lignin fra grantræer, som er bindemidlet i grantræer. Da Dustex er miljøneutral, betyder det, at der ingen korrektionsskader er på maskineri og materialer.

TILFREDSHED

”Ved brug af Dustex har interessen været stor blandt vores kunder, entreprenører, plads-folk, ingeniør m.m. Det kan vi se ved, at når først de har prøvet Dustex, ja så kommer de altid igen”, fortæller Entreprenør Flemming Søndergaard, som i dag er importør af Dustex til det danske marked.

MILJØ

Ud over at Dustex er miljørigtig, er der kommet øgede fokus på byggepladsernes arbejdsmiljø. I takt med at virksomhederne er blevet mere miljøbevidste, er der også kommet et større krag til arbejdsklima/miljø. Så det er naturligt, at virksomhederne i byggeriet ser sig om efter alternativer metoder for støvbinder, nemlig Dustex

ARBEJDE

Dustex bliver sprøjtet ud over grusveje eller gruspladser enten af Søndergaards firma eller af den stedlige entreprenør, som kan blive oplært af Søndergaard i at gøre det rigtig

”Jeg kan kun sige, at hvis du sidder derude og kan nikke genkendende til problematikken; så skal du hive fat i mig, så vi sammen kan finde en løsning. Kontakt Flemming Søndergaard på 40335362

FAKTA

• Dustex kan anvendes til at dybde stabilisere kørevej og pladser.

• Den første patentering af brug af lignin til vejforstærkning går helt tilbage til 1912 i USA.

• Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år. Og mere end 10 år i Danmark Ved at erstatte salt med Dustex i forbindelse med støvbinding, kan CO2-udslippet reduceres mere end 70 pct.

• Ved at erstatte cement eller bitumen med Dustex i forbindelse med dybdestabilisering af veje, kan CO2-udslippet reduceres med mere end 80 pct.

• For hvert 1 kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren.

• Dustex kan hjælpe bygge- og transportsektoren med at nå de store CO2-reduktionsmål.

Kilde:

Før Efter

Se meget mere på: www.dustex.nu

Grusveje, P-pladser. m.m.

Det korrekte fald, der holder vand wedi er løsningen...

wedi tegningsdatabase indeholder over 300 frit tilgængelige konstruktionsprincipper, der giver svaret på enhver konstruktionsmulighed med wedi gulvsystemer.

Bliv guidet til nem implementering, løsninger på afløbsproblematikker, rørgennemføringer, lyd samt hjælp til de brandtekniske krav og forhold.

Alle konstruktionsprincipper kan downloades fra vores website i PDF, RVT og DWG til direkte implementering i Revit og AutoCAD.

BYGGEPLADSEN 3

Fra klargøringsmand til CEO og beslutningstager i international koncernledelse

Da Dan Vorsholt i 1999 fik vendt udviklingen i en lukningstruet GSV-afdeling, forstod han, hvad der virkede. Det handlede ikke om maskiner, men om mennesker.

Læs artiklen på side 2 - 3

Trafikalarmer kan gøre stor nytte for erhvervskøretøjer

De kendte trafikalarmer fra Saphe er nu godt på vej ind på markedet for erhvervskøretøjer. Trafikalarmen kan hjælpe med at undgå at køre for stærkt, og det er tiltrængt, da erhvervskøretøjer er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne.

Læs artiklen på side 14

DM i Skills 2023:

Med respekt for fag og

færdigheder – og helt uden

akademisk sniksnak

Bedre kommunikation på byggepladsen

It-virksomheden Ekko app vil gerne gøre det nemt at binde håndværker og administration sammen. Byggepladsappen og Medarbejderappen, som Ekko app står bag, gør allerede en forskel på mange arbejdspladser inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor man ønsker at kommunikationen mellem håndværker og administrationen skal være nem.

Læs artiklen på side 16

Ud over at være en faglig konkurrence mellem unge fra erhvervsuddannelserne, anviser Skills også en anden vej. En vej, hvor man som håndværker kan være stolt, fordi man ikke bygger luftkasteller, men faktisk løser konkrete problemer for konkrete mennesker.

Læs artiklen på side 22

Fra Varde til Paris: Dan Vorsholt fra GSV startede som klargøringsmand og endte som CEO og beslutningstager i international koncernledelse

Da Dan Vorsholt i 1999 fik vendt udviklingen i en lukningstruet GSV-afdeling, forstod han, hvad der virkede. Det handlede ikke om maskiner, men om mennesker. Den erkendelse har efterfølgende resulteret i dundrende succes for både Dan Vorsholt selv - og for GSV Materieludlejning A/S, der netop er solgt til franske Kiloutou Group.

af

Da Dan Vorsholt i 1990 kom i lære som entreprenørmaskine-mekaniker i Esbjerg, stod det ikke skrevet nogen steder, at han en dag skulle indtage de bonede gulve i både Paris og København.

Men sådan gik det ikke desto mindre - hvilket ikke mindst kom bag på hovedpersonen selv:

– Som så mange andre drenge, var jeg bare glad for ”at skrue” og for at få ting til at køre.

Og med en far, der også var mekaniker, var det naturligt, at jeg gik samme vej, og kom i lære hos en lokal entreprenør i Esbjerg, fortæller 49-årige Dan Vorsholt, da Bygge & Anlægsavisen fanger ham på vej til lufthavnen.

Om lidt skal han nemlig sidde i flyveren til Paris, hvor han skal mødes med resten af koncernledelsen i franske Kiloutou Group, der sidste år opkøbte GSV Materieludlejning A/S. Men franskmændene lod sig ikke nøjes med opkøbet. De ville

også have Dan Vorsholt med i koncernledelsen for det 7000 mand store foretagende, og det fik de. Derfor arbejder han nu omkring fem dage om måneden i Frankrig.

Klargøringsmanden

Men før han skal indfinde sig i flyveren, kan han lige nå at kaste lidt lys over, hvordan det hele er kommet så vidt:

– Haha, ja det må du nok spørge om, griner han og fortæller, at han i 1996 blev ansat som klargøringsmand i GSV’s Odense-afdeling. Det var egent-

lig en lukningstruet afdeling, men selvom kassebeholdningen var lav, skulle maskinerne stadig vaskes, klargøres og repareres. Og telefonerne skulle også tages, når de ringede:

– Selvom jeg var formelt set var klargøringsmand, var det mig, der tog mange af telefonerne og talte med kunderne. Jeg kom i det hele taget meget rundt i virksomheden, og fik et godt indtryk af, hvordan det hele fungerede.

Det var sikkert også derfor, at de to ejere i 1999 spurgte, om jeg havde lyst til at være leder af

afdelingen. Det havde jeg selvfølgelig, så jeg takkede ja med det samme.

Overhalede hovedkontoret

Dan Vorsholt fortæller, at han på daværende tidspunkt var 25 år gammel – og at han ikke anede, hvad ledelse var for en størrelse. Trods det udskiftede og ansatte han folk, skærpede afdelingens fokus på kvalitet og tilgængelighed og fik i sidste ende skabt det, han selv kalder for en vindermentalitet i afdelingen.

Og det virkede. Med 12 nye ansættelser og en samlet stab på 15 mand tjente man i løbet af to år flere penge end GSV’s hovedafdeling i København.

Dan Vorsholt peger selv på oplevelse som en skelsættende begivenhed for hans karriere og ikke mindst for hans ledelsesstil:

– Det var nok der, jeg for alvor fattede, at det ikke handler så meget om maskiner og materiel, men om mennesker. Om at have de rette mennesker

omkring sig, og om at se sine kunder som mennesker med en række forskellige behov, som skal imødekommes. Det var også der GSV’s senere motto om ”Mennesker før Maskiner” blev født, siger han.

Fuld fart frem

Faktisk virkede opskriften så godt, at Vorsholt i 2005 blev tilbudt jobbet som chef for GSV’s største afdeling i København:

– Det var grundlæggende det samme arbejde som i Odense,

men på en meget større skala. Jeg lavede igen nogle udskiftninger, og fik sammensat et rigtig godt team, hvis jeg selv skal sige det. Dertil kom, at markedet virkelig var med os fra 2005 – 2007, så der var fuld damp på kedlerne, lyder det.

Derefter begyndte det at gå rigtig stærkt. I 2007 blev han udnævnt som GSV’s direktør for drift og salg, og året efter kunne han smykke sig med titlen som administrerende direktør – eller CEO – for hele butikken. For at det ikke skal være løgn, købte han sig kort tid efter ind i selskabet:

Tekst

Frank Ulstrup. Fotos af GSV

Dan Vorsholt fra GSV

– Ja, det gik vanvittigt stærkt, og vi styrede med fuld fart lige ind i Finanskrisen, smiler Dan Vorsholt.

– Særligt 2009 og 2010 var hårde for os, men vi havde en tro på, at det nok skulle gå, og det gjorde det jo også, lyder det.

På førstepladsen er udsigten bare bedre

Dan Vorsholt tilføjer, at han sideløbende med den lodret stigende karrierekurve fik travlt med at indskrive sig på diverse lederkurser:

– Jeg havde jo ingen som helt teoretisk baggrund i forhold til ledelse. Så fra 2011 - 2014 gik en stor del af mine sommerferier med at deltage i CBS Sommerschool, og i 2011 tog jeg en MBA ved siden af jobbet. Det var hårdt, men også utroligt spændende, siger han, og nævner, at GSV Materieludlejning A/S i årene fra 2010 – 2015 oplevede en årlig, organisk vækst på 25 %.

– Fra 2010 gik det rigtig godt igen. Der var masser af aktivitet, og vi havde en støt stigende indtjening. Men vi ville gerne endnu mere, siger Dan Vorsholt og peger på, at der dengang var fem danske udlejningsselskaber af nogenlunde samme størrelse:

– Hvis man skal sige det lidt hårdt, så var der ingen af os, der for alvor gjorde den helt store forskel. Det ville vi i GSV gerne forsøge at ændre på, siger Dan Vorsholt, som flere gange vender tilbage til begrebet ”vindermentalitet”.

Han bruger det dels om de medarbejdere, han gennem

årene har rekrutteret til GSV –men han bruger det også, når han skal beskrive sig selv:

– Nu kommer jeg jo fra Vestjylland og er ked af at bruge alt for store ord – specielt om mig selv. Men jeg er et konkurrencemenneske, der gerne vil være den bedste. Udsigten fra førstepladsen er bare bedre, så det er der, jeg gerne vil være. Af samme grund ville jeg gerne have, at GSV kom frem i feltet, og at virksomheden blev den egentlige markedsleder, lyder det.

Åben for opkøb Udfordringen var selvfølgelig, at den slags ambitioner kræver kapital. Masser af kapital.

Af samme grund lod GSV markedet forstå, at man var åben for at lade sig opkøbe, hvilket skete i 2015. Den danske kapitalfond CataCap, ejede derefter en stor del af GSV, og i årene efter opkøbte man yderligere syv konkurrerende udlejningsvirksomheder.

Dermed var GSV’s position som markedsleder sikret, og med 600 ansatte, 22 afdelinger og en organisk vækst fra 2021 – 2022 på 30 %, gik forretningen strygende.

Men salget betød også, at man havde flyttet sig markant fra den gamle familieejede struktur. Man var blevet et selskab, der kunne ”handles med”, når de rigtige købere dukkede op. Og det var netop, hvad en flok franskmænd gjorde i foråret

2022:

– Kiloutou Group, der er den tredjestørste aktør inden for udlejning af maskiner og udstyr i Europa, kom med et rigtig godt tilbud til CataCap. Og så gør kapitalfonde jo det, kapitalfonde gør – de sælger, smiler Dan Vorsholt og pointerer, at han sammen med en række andre medarbejdere i GSV har beholdt sin ejerandel.

Pas på sproget!

Trods de store forandringer forblev GSV i Danmark dog uforandret overfor kunder og ansatte. Men for manden i direktørstolen, kom der helt nye boller på suppen:

– Med opkøbet blev jeg som sagt bedt om at blive en del koncernledelsen i Kiloutou Group. Det var noget helt nyt. Med 7000 medarbejdere i syv forskellige lande er perspektivet meget mere internationalt og langt mere udfordrende, siger Dan Vorsholt.

Én af de mindre - og mere forudsigelige udfordringer - var sproget. For i Varde, hvor Dan Vorsholt er vokset op, stod fransk ikke øverst på listen, når der skulle prioriteres valgfag. Og engelsk er som bekendt ikke alle franskmænds topprioritet.

Det lærte Dan Vorsholt på den hårde måde, da han efter salget skulle præsentere sig selv og GSV for de nye ejere:

– Jeg lavede den klassiske med en joke, som absolut ingen grinede af. Det var først, da en kollega oversatte den til fransk, at mine nye kolleger skraldgrinede. Det var påmindelse om, at man skal agte sig for sproglige misforståelser, smiler Dan Vorsholt.

Smalltalk og hierarki

En anden forskel han lige skal vænne sig til, er den måde, franskmænd træffer beslutninger på. Vorsholts erfaring er, at vi i Danmark godt kan lide at vende og dreje en problemstilling, før vi sætter os ned, ser hinanden i øjnene og træffer den endelige beslutning.

Men sådan foregår det ikke nødvendigvis i Paris og Lille, hvor Kiloutou-koncernen har adresse:

– Jeg oplever f.eks., at ret store beslutninger blive truffet under mere smalltalk-agtige omstændigheder. Det skal man lige være klar over, så man ikke kommer til at sige noget uigennemtænkt ved kaffeautomaten, griner han og peger på hierarkiet:

– For én som mig, der altid har gjort en dyd ud af at hilse på alt og alle, når jeg kom ud på værkstederne, er der en langt mere hierarkiske struktur i Frankrig. Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at hilse på alle dem, jeg kan komme i nærheden af. Men den formelle struktur og forventningerne til en leder er stadig lidt fremmed for mig, lyder det.

Parat til fremtiden

At lægge planer for fremtiden er derimod ikke spor fremmed for

Dan Vorsholt. Og spørger man ham om hvor, GSV befinder sig om fem år, peger han både på udfordringer og fornyet vækst:

– Vi forventer, at effekten af inflationen for alvor vil slå igennem i 2023 og 2024, og at det bliver et par hårde år. Men med den digitaliseringsrejse, vi søsatte for godt fire år siden, og med vores fokus på CO2nedsættende tiltag, synes jeg, vi står rigtig godt rustet.

Han nævner som eksempel, at man har fået helt styr virksomhedens interne processer, og at man begynder at kunne tilbyde kunderne hjælp til flådestyring på byggepladserne. Ud over en bedre udnyttelse af materiellet og sænkede omkostninger, vil det også resultere i mindre CO2

– Og for GSV selv vil det betyde, at vi ikke behøver at investere i så mange maskiner, og at kunderne forhåbentlig får endnu mere lyst til at komme tilbage, siger Dan Vorsholt, der heller ikke er afvisende overfor yderligere opkøb udenfor Danmarks grænser:

– Med både digitaliseringsdelen og vores miljøarbejde plads, tror jeg, vi kommer til at etablere os i Tyskland i de kommende år. Det bliver endnu et superspændende kapitel, som vi ser rigtig meget frem til, lyder det fra Dan Vorsholt.

En byggepladsservice der kan det helerykker lynhurtigt og aldrig siger nej

Det har grebet om sig siden Jesper Blak for 25 år siden etablerede Super1Rent Danmark ApS i Hadsten ved Aarhus. Virksomheden holder pt 160 mand beskæftiget, der varetager alle opgaver indenfor byggepladsservice. Hemmeligheden er fleksibilitet og lynhurtig udrykning.

Direktør i Super1Rent Danmark ApS, Jesper Blak, kan ikke komme i tanke om, at han nogensinde har sagt nej til en opgave, der lå bare nogenlunde indenfor skiven.

Det er formentlig også anledningen til, at hans virksomhed i øjeblikket holder 160 mand beskæftiget med alt fra traditionel rengøring til byggepladsservice i Jylland og på Fyn.

For Jesper Blak og Super1Rent Danmark, har det gennem 25 år været afgørende, at være den fleksible partner, der rykker hurtigt, og som er let at samarbejde med:

– Målet er med tiden blevet, at man skal kunne få det hele hos os eller én af vores underleverandører. Man skal kun ringe et sted hen, og kan så få den komplette pladsmand-pakke med alt fra åbning- og lukning af byggepladsen, afdækning, kaffeopfyldning, vinterbekæmpelse og slutrengøring. Vi leverer det hele, og kan oftest rykke ud med én til halvanden times varsel. Det er der rigtig mange i byggebranchen, der sætter stor pris på, lyder det fra direktøren.

Rengør 1,2 m2 om året Jesper Blak er i sin tid uddannet butiksslagter i Hadsten ved Aarhus, hvor Super1Rent Danmark også har adresse. Men arbejdstiderne i butikken harmonerede ikke synderligt godt med småfolk i familien, så den nybagte far kastede sig ind i vinduespudser-branchen. Og derefter udviklede tingene sig:

– Der kom forespørgsler på en række andre rengøringsrelaterede opgaver, og da jeg jo helst ikke siger nej, voksede arbejdsområdet, og jeg begyndte at ansætte folk, fortæller Jesper Blak.

Faktisk voksede det så meget, at man de seneste år har afleveret ikke færre end 1,2 mio.

slutrengjorte m2 - hvert år. Gang det med de 12 år, hvor byggepladsservice har været en del af Super1Rent Danmarks forretningsområde, og man får et indtryk af omfanget:

– Vi arbejder jo for en del store entreprenører mv – heriblandt Nordstern, Per Aarsleff, Hustømrerne og MT Højgaard.

Og på de store byggerier er vi med i byggeprocessen i flere år. Så ja, det er blevet til rigtig mange kvadratmeter, lyder det.

Fra operationsstuer til krybekældre Som eksempel peger Jesper Blak på, at man lige har afleveret Lighthouse på Aarhus Ø, som nu står klar til indflytning. Men han kunne også have peget på noget så eksotisk som krybekælderen under Universitetshospitalet i selv samme by, som Jesper Blaks folk rengjorde, så håndværkerne kunne komme til:

– I samme boldgade har vi også stået for rengøring af operationsstuer på Skejby Sygehus efter en større renovering. Så vi er alsidige, og det er også det, der gør arbejdet og hverdagen spændende for os selv, siger direktøren.

Kaffe er afgørende!

Og spørger man mere ind til opskriften på Super1Rent Danmarks succes, vender Jesper Blak også tilbage til alsidigheden:

– Det er en kombination af vores alsidighed, vores samarbejdsevne, og så vores evne til at rykke hurtigt. Vi har jo selv alt udstyret inklusive specialrens, hvis en væg er malet med den forkerte farve.

Det var f.eks. tilfældet med Lighthouse, hvor vi brugte tøris, og gjorde det hurtigt, så fejlen ikke forsinkede overleveringsprocessen unødigt, siger Jesper Blak og nævner, at polering af vinduer efter syreskader

også er noget af det, opdragsgiverne sætter stor pris på.

Det samme kan i øvrigt siges, om modtagelse og indbæring af byggematerialer, der også står på virksomhedens ydelsesliste. Dertil kommer en mindre, men helt afgørende opgave: Forsyning af skurvognen med fornødenheder som kaffe og toiletpapir:

– Det, at håndværkere i vores nærvær aldrig løber tør for kaffe, er måske én af de allervigtigste ting. Kaffe er som bekendt det, der får ting til at ske, og sådan er det også ude på byggepladserne, griner Jesper Blak.

Tekst af Frank Ulstrup

Smart vinduesløfter imponerer på BFA’s arbejdsmiljøtræf

Nyheden om Nordic Tech Tools UPCLIMBER - en ny opfindelse der letter arbejdet ved især vinduesopsætning - er nået vidt omkring. Den smarte maskine benyttes lige nu til opsætning af vægfliser i metrobyggeriet ved Sydhavnen. Også Slots- og Kulturstyrelsen har købt en maskine til at montere facadesten på Kronborg Slot i Helsingør.

Rygtet om den smarte maskines brugsværdi er nu også nået BFA, Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg, der inviterede Jonas Møllenborg, manden bag UPCLIMBEREN, til arbejdsmiljøtræf efteråret 2022. Eventet var en turné over hele efteråret, som dækkede flere af de store byer i Danmark. Her kom de forbi flere af landets tekniske skoler, hvor Jonas kunne vise de unge mennesker, hvordan UPCLIMBEREN kan hjælpe med de tunge løft.

UPCLIMBEREN begejstrer i BFA.

– Jeg synes, modtagelsen har været meget positiv. Når man ser UPCLIMBEREN “in action”, ser man, at det er smart. Arbejdstilsynet, som også var med på turnéen, kunne tydeligt se fordelene med UPCLIMBER.

Den dækker nemlig en hel konkret udfordring, som de dagligt ser håndværkere kæmpe med. Eventet gav også anledning til at snakke sikkerhed på arbejdspladsen generelt, og om hvordan lærlinge kan stille krav om arbejdsforhold på byggepladsen.

Om eftermiddagen kom de lokale håndværkere så forbi. Også her fik vi meget positiv respons, fortæller Jonas begejstret.

Dansk Industri viser interesse Alt i alt var turneen en succes for Jonas og UPCLIMBEREN, og nu har Dansk Industri også fået interesse i maskinerne. De afholder en konference om sikkerhed og arbejdsmiljø til marts 2023 med titlen: ”DI

Arbejdsmiljøkonferencen Bygge og Anlæg 2023”. Her er Jonas inviteret med for at præsentere vise UPCLIMBEREN frem for de ledende sikkerheds- og arbejdsmiljø-folk i branchen.

Ville gøre en forskel - og gjorde det Men hvordan er det overhovedet gået til, at UPCLIMBEREN er kommet til verden? Jonas er uddannet tømrer og

bygningskonstruktør og har dertil en merkonom i ledelse. Han arbejdede tidligere som projektdirektør i en mellemstor byggevirksomhed, hvor de i stort set alle deres projekter skiftede mange vinduer og døre. Her blev problemet med håndteringen af vinduer klart for ham.

– Vinduesmontering er en stor, sikkerhedsmæssig udfordring,

da en håndværker ikke må løfte mere end 20-25 kg. tæt ind til kroppen. Jeg kunne tydeligt se, at der var behov for et hjælpemiddel til at håndtere de tunge vinduer fra jorden og op til vindueshullet, fortæller Jonas of fortsætter…

– Jeg ønsker jo kun at have glade folk under mig, og at tingene bliver gjort på en ordentlig måde. I forbindelse med at jeg trak mig ud af min entreprenørvirksomhed, ønskede jeg at starte en ny virksomhed, der fokuserede på hjælpemidler til byggebranchen. UPCLIMBEREN skulle være det første produkt.

– Sideløbende med at jeg drev entreprenørvirksomhed gik jeg i 2012 sammen med udviklingsfirmaet, Lolle & Nielsen Inventions. Sammen med yderligere et par entreprenører begyndte vi at udvikle en forholdsvis enkel maskine. Den skulle frem for alt skulle være nem og intuitiv at håndtere. Udviklingen af hjælpemidler er en lang proces har jeg fundet ud af, og den sidste tilføjelse vi lavede var en fjernbetjening. Det giver ret god mening, da der er otte meter line i maskinen.

JeeBee - byggepladsens terrængående multitrækvogn på el Udviklingen af UPCLIMBEREN var hårdt arbejde og krævede vedholdenhed. Men det var også enormt givende og gav Jonas smag for mere. Næste projekt som skulle trækkes ind i virksomheden, blev en elektrisk “hund”. Udviklingsvirksomheden Lolle & Nielsen stod bag igen, og Nordic Tech Tools blev inviteret til at komme med inputs undervejs. Resultatet blev en elektrisk hund, som løbende kan ombygges via „add-ons“ alt efter, hvad behovet er.

– Det smarte ved JeeBee’en er, at den kan tilpasses til næsten hvad som helst. Og da den både er elektrisk og terrængående, kan den komme rundt i alle hjørner af byggepladsen, hvor traditionelle trækvogne “hunde” ofte ikke kan komme til, fortæller Jonas.

JeeBee’en er danskproduceret, har en kraftig elmotor og kan løfte op til 240 kg. Batteriet er stort nok til, at man nemt kommer igennem en hel arbejdsdag på en opladning.

Tekst af Lars Krogh

Polycut 500 Pro flamingoskærer

• Skærer op til 500 mm flamingo på 30 sek.

• Fuldt service- og reservedelsprogram

• Skærer med sin egen vægt

Forhandles også af førende grossister

Book en demonstration hos dig!

Kontakt Mikael

Telefon: 6065 1950

Se også RS kloakophæng!

Nem, hurtig og effektiv opstropning af kloakrør

Bygge & Anlægsavisen tester:

Ny stiksav klarer også de snævre kurver

Der er masser af godt at sige om GST 18V-155 SC fra Bosch. Det væsentligste er den helt overordnede fornemmelse af kvalitet, og at maskinens nye savklingestyr holder klingen lige – også i de allersnævreste kurver.

Det er en velkendt problematik, at stiksavsklinger bøjer af, når saven svinges rundt i snævre kurver. Resultatet er et snit, der ikke er vinkelret med overfladen, og som derfor kræver yderligere forarbejdning.

Men den slags sker ikke med GST 18V-155 SC, som Bosch præsenterede i januar 2023. Årsagen er, at den 18V-baserede stavgrebs-sav, er udstyret med en justerbar klingeguide, der eliminerer bladets sidevers bevægelser. Med en unbrakonøgle kan spillerummet justeres til et absolut minimum, hvilket sikrer et præcist snit.

Tysk ingeniørkunst

De tyske ingeniører har også udstyret GST 18V-155 SC med et stort greb, der gør det let at udskifte gamle klinger. I mange tilfælde forlader klingen faktisk maskinen helt af sig selv, når grebet er vredet, og man undgår dermed at skulle berøre en eventuelt varm klinge.

Dertil kommer den såkaldte Drop Control-funktion, der afbryder strømmen til maskinen, hvis den tabes. Sidstnævnte

Hemmeligheden

funktion havde vi ikke hjerte til at teste, men vi tror på Bosch, når de siger, at det virker.

Hvad, vi derimod har efterprøvet, er, ergonomien. Maskinen er let at gribe og holde, og der er masser af plads, så den også kan håndteres med handsker på.

Dertil kommer de to startknapper, der er placeret på hver side af saven, og som betyder at den kan holdes på et utal af måder og desuden betjenes med begge hænder. Godt tænkt.

Effektiv og præcis Ud over den overordnede følelse af god kvalitet, samt den kulfrie motor, der betyder færre sliddele, er vi også begejstrede for Bosch’ Adaptive Speed Control.

Funktionen gør, at maskinen starter langsomt ud, og derefter øger antal slag i minuttet, som belastningen øges. En feature, der helt klart gavner præcisionen. Connectivity-modulet, der muliggør bluetooth sammenkobling med mobiltelefon og yderligere individuel indstilling af hastighed og lys, er vi dog ikke sikre på, at vi får brug for. Men andre gør helt sikkert.

Med en skæredybde på 155mm og en slagvariation på 800 –3800 slag i minuttet er GST 18V-155 SC en særdeles effektiv sav, der både klarer de små hårnålesving, men som også kan komme fremad i en fart.

Sidstnævnte producerer i sagens natur en hel del savsmuld, som den indbyggede blæser, dog holder effektivt væk fra sigtelinjen.

TEKNISKE DATA

Slagtal, ubelastet: 800 –

3800 slag/min

Slaghøjde: 26 mm

Vægt ekskl. Batteri: 2 kg.

Batterispænding: 18V

Snitdybde i træ: 155 mm

Snitdybde i aluminium: 20 mm

Snitdybde i ulegeret stål: 10 mm

Tekst af Frank Ulstrup

Den nye stiksav fra Bosch, GST 18V-155 SC, har ingen problemer med snævre kurver.

bag de præcise snit er den justerbare klingeguide, der eliminerer savbladets sidevers bevægelser. Med en unbrakonøgle kan spillerummet justeres til et absolut minimum. Selv i meget snævre kurver er snittet lige. Herligt!

Ergonomien er fin på GST 18V-155 SC – også når der saves nedefra. Med en startknap på begge sider, kan saven let betjenes med begge hænder – også hænder med handsker på.

Et stort greb gør det let at udskifte klinger på GST 18V-155 SC.

Få strøm til dit udstyr med høj rækkevidde med lithiumteknologi. Snorkel er en af de eneste producenter, der har et komplet sortiment af lithium-ion-batteridrevne lifte og teleskoplæssere med firehjulstræk. Det rene og støjsvage dieselalternativ giver ingen emissioner og ingen vedligeholdelse. De højeffektive batterier har lange driftscyklusser mellem opladningerne og giver således en langvarig ydeevne.

(Skift nu)

Iværksætteri når det er bedst: Garageopfindelse i landsbyen Røgen blev en global succes

I 1970’erne opfandt Lars Vester Rasmussens far det moderne punktudsug, som siden har gået sin sejrsgang over hele verden. Her er historien om Alsident System A/S, der trods sin anonymitet har forbedret arbejdsmiljøet i flere end 50 lande.

Du har helt sikkert set dem og brugt dem – og du har måske ligefrem monteret dem.

For punktudsugninger findes snart sagt over alt i dagens Danmark – fra vuggestuens skifterum, og til kemi- elektronikbranchens blande- og loddestationer.

Alle steder foreskriver arbejdsmiljøreglerne, at mennesker skal beskyttes mod forurenet luft, og næsten alle steder er der af samme grund krav til effektiv punktudsugning.

Et af de steder, hvor man glæder sig over den udvikling, er hos Alsident System A/S i Hammel. For det var virksomhedens grundlægger, der i 1970’erne opfandt punktsuget, og siden da fik det introduceret i 30 brancher og flere end 50 lande.

Det, der startede ganske småt i grundlæggerens garage i landsbyen Røgen udenfor Hammel greb i den grad om sig, siger hans søn og nuværende direktør, Lars Vester Rasmussen:

– Ja, det må man sige. Der var ikke nogen, der havde drømt om, at det skulle blive så omfattende og så stort, siger han og fortæller, at man trods en betydelig markedsandel, ”kun” har 15 trofaste medarbejdere.

– Dertil kommer selvfølgelig en skov af underleverandører, så vi kun skal koncentrere os om at save op og samle sugearmene her på fabrikken, lyder det.

Verdens første punktudsug Historien om Alsident System er i første omgang historien om Lars Vester Rasmussens far, Levi Vester Rasmussen.

Han var i starten af 1970’erne ansat på en virksomhed, der fremstillede tandstifter, men havde et brændende ønske om at få fod under eget bord. Og da han mere eller mindre kendte alle landets tandteknikere, tog han i 1976 springet og begyndte selv at producere tandstifter:

– Den produktion fortsatte frem til slutningen af 1980’erne, men det var ikke den, der for alvor bragte os ud over landets grænser, fortæller Lars Vester Rasmussen og fortsætter:

– På et tidspunkt begyndte min far at få forespørgsler fra tand-

teknikerne. De spurgte, om han ikke kunne fremstille et sug, der kunne fjerne det støv og de slibespåner, der opstår, når man f.eks. arbejder med en protese. Det gik han så i gang med, og fik dermed konstrueret verdens første punktudsug.

Derefter gik det stærkt. Det viste sig nemlig, at tandteknikerne langt fra var den eneste faggruppe, der gerne ville af med den forurenede luft:

– Min far havde f.eks. en god ven, der ejede et elektronikfirma, hvor man lavede masser af loddearbejde. Så punktudsugninger over de enkelte loddestationer var lige det, han som ansvarlig arbejdsgiver stod og manglede. På den måde kom vi ind i elektronikbranchen, og på samme måde gik det egentlig i mange andre brancher, lyder det.

Barn af en iværksætter Produktionen af sugearme tog mere og mere fart op gennem 1980’erne, og i 1989 udfasede man helt fremstillingen af tandstifter. 1989 var også året, hvor Lars Vester Rasmussen, der er uddannet maskinarbejder, officielt startede i virksomheden. Men egentlig havde både han og hans søster været med, fra de var helt små:

– Far startede jo med tandstifterne ude i garagen, men det blev selvfølgelig hurtigt for småt. Så inden længe var hele vores hus i Røgen fyldt med emballage, og alt muligt andet, der ikke var plads til i garagen.

Så vi mærkede fra barnsben, hvad det ville sige at være iværksætter uden den helt store startkapital, smiler han og nævner, at man i 1980 købte

naboejendommen, en tidligere møbelfabrik, og flyttede produktionen dertil.

Da det i 1987 også blev for småt, satte man sig for at byggede en splinterny fabrik på Finlandsvej i Hammel. Og det er fortsat her – efter adskillige udvidelser – Alsident System holder til i dag.

Produktionen følger solen Men, det var også en fabrik, hvor der var tænkt over hver en detalje, fortæller Lars Vester Rasmussen:

– Min far havde i sine unge dage arbejdet på en fabrik i Aarhus, hvor man overhovedet ikke kunne se dagens lys. Det brød han sig slet ikke om, så han svor, at medarbejderne skulle kunne se solen, hvis han nogensinde selv blev arbejdsgiver. Og det blev han jo så, så bordet fangede.

Løsningen var selvfølgelig en bygning med masser af vinduer, og da farens svoger var arkitekt, blev opgaven givet videre til ham:

– Min onkel var meget inspireret af Rudolf Steiner, så han tegnede fabrikken ud fra hans filosofi. Det betyder, at materialerne i dag kommer ind i den østlige ende af fabrikken, og at færdigvarerne kommer ud på vestsiden. Med min onkels ord, så følger produktionen dermed solens bane over himlen. Om det så har været med til at fremme vores succes eller ej, det ved jeg ikke, griner Lars Vester Rasmussen.

En glad mand Direktøren er derimod ikke i tvivl om, at det store fokus på arbejdsmiljø i Danmark, har sin del af æren for, at sugearmene fra Alsident System er blevet en global succes:

– I Skandinavien har vi jo meget strammere regler for arbejdsmiljø, end andre steder i verden. Selv indenfor EU, er der en kæmpe forskel. Dermed er det ikke helt tilfældigt, at ideen til punktudsuget opstod i Danmark, og vi dermed kom først på markedet, lyder det. Og spørger man Lars Vester Rasmussen om fremtiden for Alsident System, peger han da også ud i verden:

– Jeg tror, markedet vil fortsætte med at vokse, fordi man i andre lande selvfølgelig også har et ønske om et sundt arbejdsmiljø. I første omgang gætter jeg på, at der vil komme fælles EU-regler, så f.eks. tyske frisører ikke skal stå og indånde kemiske dampe dagen lang.

Dertil kommer, et gryende marked for fjernelse af ufarlige - men ubehagelige lugte. Det ser vi allerede i vuggestuerne, hvor en del af vores sugearme er monteret over skiftebordene.

– Så helt overordnet set, er jeg en særdeles glad mand, der forventer at vi får mere end rigeligt at se til i fremtiden, lyder det fra Lars Vester Rasmussen.

Tekst af Frank Ulstrup

Alsident System Hovedbygning

Direktør Lars Vester Rasmussen, Alsident System A/S

BOX-CUT’s innovative produkter forbedrer arbejdsmiljøet og giver en mere effektiv arbejdsproces på byggepladsen.

BOX-CUT er en dansk virksomhed, der tilbyder innovative produkter og løsninger, der både forbedrer arbejdsmiljøet og giver en mere effektiv arbejdsproces på byggepladsen.

Arbejdet på en byggeplads er ofte forbundet med slidsomt arbejde i form af mange løft, skub, træk, vrid og dårlige arbejdsstillinger. Det vil BOX-CUT gerne gøre noget ved. Derfor udvikler de produkter, der forbedrer arbejdsmiljøet og gør den fysiske nedslidning markant mindre.

Det er nemlig både til gavn for den enkelte håndværker og for entreprenøren, når man kan undgå sygedage og beholde en erfaren medarbejder længere tid på arbejdsmarkedet.

BOX-CUT-klippekassen er den eneste bevægelige klippekasse på markedet. Den forbedrer markant arbejdsmiljøet ved klipning af armeringsjern på byggepladsen.

Det er slut med at løfte jernet hen over bunker og vrides ind i klipperen. Klipningen kan nu foregå i god arbejdshøjde i stedet for ved jorden. Resultatet er både en markant mindre fysisk nedslidning samt en hurtigere arbejdsproces.

Den bevægelige klippekasse kan let og hurtigt flyttes hen til den ønskede bunke jernstænger, så man kan føre det ønskede jern lige ind i klipperen.

Klippekassen er praktisk og kan pakkes kompakt. Den er let at pakke ud og let at pakke sammen igen, når klippekassen skal flyttes til en ny byggeplads.

Fleksibelt kransystem til stilladsinddækning bringer arbejdsmiljøet til nye højder

Opfindervirksomheden Lolle & Nielsen Inventions har udviklet en løsning, der kan forbedre sikkerheden og arbejdsmiljøet i renoveringsprojekter. De har opfundet Conhoist, et fleksibelt kransystem, der passer til ethvert stillads.

Conhoist er et batteridrevet kransystem, der på enkel vis kan monteres på undersiden af totaloverdækninger af byggepladser – uden at skulle trække strømskinner eller kabler. Kransystemet kan hejse og flytte materialer, maskiner og affald på op til 800 kg, og styres med fjernbetjening. Derved optimeres og effektiviseres arbejdet på byggeprojektet. Derudover er det med til at forbedre arbejdsmiljøet, da man minimerer, at materialerne skal bæres manuelt – og dermed mindsker man også arbejdsskader og sygedage.

Opfindere til byggebranchen

– Stilladsoverdækninger er midlertidige, men det ændrer ikke på, at det er svært at komme til med en kran, når først bygningen er pakket ind. Da vi startede med at udvikle Conhoist, var vores tanke at skabe et hjælpemiddel, der kunne give bedre arbejdsforhold for de udførende på byggepladser med totalinddækning, oftest renoveringer af etageejendomme. Senere fik vi flere ideer og har haft held med at rejse fondsmidler fra blandt

andre Realdania og Eurostars. Nu står vi med en fungerende prototype på et nyt fleksibelt kransystem til stilladser, der udover at forbedre sikkerheden og arbejdsmiljøet, også effektiviserer byggeprocessen, fortæller Steffen Nielsen, medstifter af Lolle & Nielsen Inventions, og fortsætter:

Boost byggeprocessen

– Vi vil gerne opfinde nye, hele løsninger, som ikke er set før.

Samtidig vil vi gerne gøre noget godt for arbejdsmiljøet, men så er vi nødt til at tænke effektivisering ind i det. Så udover at

det er et maskinelt fysisk produkt, er kransystemet udviklet med IoT-teknologi, der gør, at både ydeevne og byggeprocesser kan overvåges og optimeres.

Conhoist er koblet på internettet, og det betyder, at man kan sidde fra et kontor eller hjemmefra og følge med i, hvad den har løftet, batteristatus og hvornår de enkelte dele sidst har fået service. Derudover kan man også se hvordan kranen er blevet forbrugt – oplysninger, man f.eks. kan bruge til at fordele en byggeregning mellem forskellige parter.

Conhoist kan sættes op i tre forskellige typer konfigurationer. Dels en bro-konfiguration, der betyder, at hvis man f.eks. får leveret sine materialer på gadeplan, kan man løfte dem op og krane dem ud på tagfladen, hvor de skal bruges. På den måde kan kransystemet dække hele taget eller byggepladsen.

Mono-konfigurationen er ideel til at hejse materialer op fra jorden og op til tagfladen. Alternativt kan den bruges langs facader til at løfte facadeele-

menter. Sidst, men ikke mindst, er der en kurvet konfiguration, der gør det muligt for Conhoist at bevæge sig rundt om hjørner, hvilket er til stor nytte ved montering af f.eks. vinduer og paneler m.

Opfindelser med fokus på klima og genanvendelse – I vores udvikling af løsninger tænker vi altid på at designe med færrest materialer og materialer, der kan skilles ad og genanvendes. Derudover tænker vi også i at lave klimavenlige

løsninger, der taler for miljø og genbrug af byggematerialer og renovering, frem for at bygge nyt. Og hvis man kan gøre det mere effektivt, forkorte byggesagstiden og reducere manuel bæring, bliver det tilmed enklere og mere bæredygtigt for entreprenøren, siger Steffen Nielsen.

Bliv testvirksomhed

Ifølge Steffen Nielsen er vi i Danmark foran på stilladsafdækning i forhold til mange andre lande, og opfindervirksomheden oplever en positiv interesse for deres løsning, fordi den netop kan bruges på tværs af alle faggrupper. Han slutter af med en opfordring:

– På nuværende tidspunkt står vi med en fungerende prototype, som vi skal køre testcases med. Hvis din virksomhed –uanset faggruppe – er involveret i renoveringsprojekter af etageejendomme og er interesseret i at være testvirksomhed, er I derfor velkomne til at kontakte os. Udviklingsprocessen tillader stadig input til forbedringer på systemet.

Tekst af Julie Salkvist

Endnu et B-s1,d0 bran dgodkendt panel i

Vesterby FireStop serien

Vesterby FireStop produktserie bliver udvidet med standardiserede Multi Panels, der er brandtestet fra inderst til yderst og godkendt i brandklasse B-s1,d0.

Paneler som interiør til vægge og loft har gjort sit indtog overalt. Hos Vesterby Træteknik A/S går produktion af paneler langt tilbage, og produktionen har fulgt med tidens krav til udtryk og sikkerhed. Især brandsikkerheden har Vesterby længe haft fokus på.

Gældende bygningsreglement (BR18) stiller forskellige krav til brandklassificering til væg- og loftkonstruktioners beklædning afhængig af beklædningsgrad, samt hvorvidt det er en privat eller offentlig bygning. Sidstnævnte kræver et panel, der i sin fulde opbygning er brandtestet og godkendt til brandklasse B-s1,d0.

Nyt panel lever op til B-s1,d0 Nu lancerer Vesterby Træteknik A/S et nyt panel, Vesterby FireStop Multi Panels, som er en standardiseret lagervare. Multi Panels er ligesom øvrige paneler i Vesterby FireStop (VFS) serien brandklassificeret til B-s1,d0 for den fulde opbygning.

Disse paneler er dermed arkitektens, entreprenørens, bygherrens og i sidste ende den

almindelige borgers garanti for, at panelerne lever op til lovgivningens og brandmyndighedernes krav ift. flammespredning, røgudvikling og nedfald.

– Vi oplever en øget bevidsthed i byggebranchen omkring, at

brandsikkerhed ikke er noget, man går på kompromis med. Derfor glæder det mig at kunne tilføre markedet et produkt, som bliver lige så let tilgængeligt som alle andre lamelpaneler. Forskellen er bare, at Multi Panels lever op til lovkravet om

brandklassificeringen B-s1,d0 for den fulde opbygning, fortæller direktør Tage Vesterby fra Vesterby Træteknik A/S. Vesterby FireStop Multi Panels er en standardiseret lagervare. Multi Panels måler 2480 mm i højden, 500 mm i bredden og

30 mm i dybden, hvoraf lamellen står for de 12 mm af dybden. Multi Panels er med sort akustikdug og leveres med eg, lys eg og fyr som finérvarianter.

Svær udfordring

Produktudviklingen - herunder brandgodkendelsen - af Vesterby FireStop Multi Panels har krævet en indsats, som blev gjort på baggrund af efterspørgsel på et sådant produkt til Danske Banks nye hovedsæde i København.

– Vi tog udfordringen op og kom i mål. Så derfor glæder vi os til at se det færdige resultat med 5000 kvm. Vesterby

FireStop Multi Panels, når byggeriet står færdigt næste år, fortæller Tage Vesterby.

Vesterby Træteknik A/S har på det seneste leveret til blandt andet FLUGT, Flygtningemuseum i Oksbøl og har i samarbejde med JJI Akustik & Inventar leveret Vesterby FireStop paneler til den nye Østre Landsret i København, medicinalkoncernen Ferrings domicil i København og det nye hovedsæde for Jysk i Aarhus.

Bredt sortiment

I Vesterby FireStop produktserien findes der både et patenteret lamelpanel, perforerede paneler, massive paneler og råpladeralle i brandklasse B-s1,d0. – Især vores patenterede lamelpanel anvendes i vid udstrækning til store projekter, hvor standardisering ikke løser opgaven. I dette lamelpanel kan fx lamellernes dybde være helt op til 29 mm, hvilket er essentielt, hvis lamelpanelet skal monteres højt, fortæller Tage Vesterby.

Vesterby Træteknik A/S producerer også lamelpaneler bestående af birkekrydsfinér og akustikdug med brandklasse D-s2,d2, som er brandkravet til beklædningsdele i private hjem, jf. BR18.

Vesterby FireStop lamelpaneler – her anvendt i Danske Banks kommende hovedsæde – er brandtestet fra inderst til yderst og godkendt i brandklasse B-s1,d0.

Vesterby FireStop lamelpaneler er godkendt i brandklasse B-s1,d0.

Trafikalarmer kan gøre stor nytte for erhvervskøretøjer

De kendte trafikalarmer fra Saphe er nu godt på vej ind på markedet for erhvervskøretøjer. Trafikalarmen kan hjælpe med at undgå at køre for stærkt, og det er tiltrængt, da erhvervskøretøjer er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne.

Trafiksikkerhedsselskabet Saphe gør nu en målrettet indsats for at udbrede firmaets kendte trafikalarmer til erhvervskøretøjer.

Siden 2015 har Saphes trafikalarm hjulpet bilister med at overholde hastighedsbegrænsninger og undgå ulykker. Saphes trafikalarmer var i begyndelsen målrettet den private bilist, men nu er erhvervskøretøjerne også begyndt at tage Saphes service til sig. Og det er der god grund til.

En opgørelse fra Rådet for Sikker Trafik viser, at et erhvervskøretøj er involveret i en tredjedel af alle dødsulykker.

Per kørt kilometer er varebiler tre gange så ofte involveret i ulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne i forhold til personbiler. Når det gælder de tungere køretøjer er lastbiler dobbelt så ofte involveret i ulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i forhold til personbiler.

Behov for mere sikkerhedsudstyr i erhvervskøretøjer

En undersøgelse fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker viser, at tunge køretøjer typisk er årsagen til de mest alvorlige ulykker. Årsagen til ulykker er uopmærksomhed, træthed, manglende brug af

sikkerhedssele og – hastighedsoverskridelse, hvor netop produkter fra Saphe kan hjælpe til at føreren af køretøjet i højere grad overholder fartgrænserne. Den samme havarikommission foreslår, at varebiler generelt får installeret sikkerhedsudstyr svarende til en moderne personbil såsom nødbremse/adaptiv fartpilot, linjevogter, bakkamera og en avanceret uopmærksomhedsdetektor.

– Vi er meget fokuserede på, at hjælpe udbredelsen af Saphe

på vej blandt erhvervschaufførerne. Derfor tilbyder vi firmakunder, at de kan få selve trafikalarm-enheden gratis i alle virksomhedens køretøjer og at betalingen sker månedligt med én faktura, fortæller Freddy Sørensen, direktør for Saphe, der for halvandet siden lancerede en abonnementsbaseret forretningsmodel, der skal fremtidssikre virksomheden.

Nye krav til trafikalarmer Saphes trafikalarmer bliver løbende videreudviklet. En ny

udvikling er fremkomsten af strækningskontrol, som er kameraer, der viser en bilists gennemsnitsfart på en given strækning. Det kommer til Danmark snart, i første omgang ved store trafikanlæg som Øresunds- og Storebæltsbroen. Her advarer trafikalarmen dig som bilist om strækningskontrollen og hvornår du er ude af den igen.

Systemet med strækningskontrol er allerede ganske udbredt i Italien og det kommer snart til flere lande.

En anden ny udvikling er politiets nye lasere, som nu kan måle bilisters hastighed på en distance af 1.200 meter. Saphes opdaterede trafikalarmer vil advare bilisten allerede to kilometer før denne type fartkontrol. En tredje feature er, at Saphes trafikalarm viser farttavler; altså hvor hurtigt man ifølge reglerne må køre på en given strækning. I EU er det nu et krav, at nye biler kan vise fartavler, men her kan det være udfordring, at der mange steder ikke er fysiske farttavler at aflæse.

– På min vej til arbejde kører jeg i byområde, men det er meget småt med farttavler og det vil sige, at der ikke er hastighedsbegrænsninger at aflæse. Men hvis vores brugere selv indtaster observationspunkter med f.eks. hastighedsbegrænsninger, så vil disse data blive lagret i vores system. Det er et eksempel på nytteværdien af, at vores 1 million brugere tager del i et stort trafikfællesskab, hvor alle hjælper hinanden.

Hvad er en Saphe trafikalarm

En Saphe trafikalarm er en lille enhed, der installeres i køretøjet. Enheden forbinder til Saphe Link app via bluetooth og starter automatisk, når køretøjet begynder at bevæge sig.

Alarmen bliver opdateret hvert sekund med data fra Saphe om alle former for fartkontrol og ulykker i nærheden køretøjet. Trafikalarmen reagerer både på fotovogne, stærekasser, strækningskontrol og trafiklyskamera.

Brugerne kan bidrage med data til Saphe ved at indrapportere hændelser af betydning for trafikken. På den måde er Saphe også et community, et trafikfællesskab med mere end en million brugere, der hjælper hinanden.

Om Saphe Saphe er en dansk teknologivirksomhed, der udvikler intelligente trafiksystemer, som kan reducere antallet af trafikrelaterede ulykker. Missionen er at skabe tryghed i trafikken.

Saphe blev grundlagt i 2015 og firmaet tæller i dag 40 medarbejdere. Teknologivirksomheden har solgt mere end 1 million trafikalarmer og i dag er en ud af fire biler udstyret med en Saphe-alarm.

Danmark er det primære marked, men Saphe har så småt taget hul på det tyske marked, og er også i gang i Storbritannien, Sverige og Italien.

Tekst af John Bo Northroup

Freddy Sørensen, direktør for Saphe

stabil partner til dit byggeri

Hos Ravendo A/S leverer vi løsninger, der gør dit arbejde lettere. Produkterne er fremstillet af nøje udvalgte kvalitetsmaterialer og produceret på fabrikken i Viborg ud fra tankerne om høj kvalitet, holdbarhed og brugervenlighed.

Gennemtestede kvalitetsprodukter

Dansk produktion og design

Nøje udvalgte materialer

Garanti for høj kvalitet

Vores garanti Din sikkerhed

Bedre kommunikation på byggepladsen

IT-virksomheden Ekko app vil gerne gøre det nemt at binde håndværker og administration sammen. Byggepladsappen og Medarbejderappen, som Ekko app står bag, gør allerede en forskel på mange arbejdspladser inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor man ønsker at kommunikationen mellem håndværker og administrationen skal være nem.

På en byggeplads er der et stort krav til det gode arbejdsmiljø, som skal koordineres dagligt. Men at få kommunikationen omkring arbejdsmiljø ud til håndværkerne, er ofte en udfordring, og i værste fald kan den manglende information føre til ulykker. Et direkte informationsflow er med andre ord altafgørende, hvis en byggeplads skal fungere optimalt. Derfor har Ekko app valgt at udvikle en app til at imødekomme netop den udfordring.

– Byggepladsappen, som vi har udviklet med bygge- og anlægsbranchen for øje, skal gøre op med de udfordringer, mange af vores kunder oplever

med kommunikationen ude på byggepladsen. Den skal gøre det nemmere for både håndværkerne og arbejdsmiljøorganisationen, siger Henrik Jensen, CEO og Founder af Ekko app.

– Vi gør allerede en forskel på mange arbejdspladser, hvor medarbejderappen bruges til den daglige kommunikation mellem håndværkerne og kontoret. En kommunikationsapp er en effektiv kanal, når det handler om at facilitere dialog og vidensdeling mellem medarbejdere, der ikke sidder bag en computer i deres arbejde. Den sikrer, at alle er på samme side og med på seneste nyt. Derfor vil vi gerne hjælpe med at forbedre kommunikationen ude på byggepladserne, siger Henrik Jensen, der har en baggrund hos SAS, hvor han var med til at udvikle informationsplatforme.

– Appen skal være værdiskabende for virksomhederne, der bruger den. Appen er en effektiv kommunikationskanal, som faciliterer dialog og vidensdeling mellem medarbejdere på en byggeplads. De har gjort de tidligere flyers med vigtige

budskaber overflødige, fortæller Henrik Jensen.

Ingen udelukkes i kommunikationen

Omkring 150 virksomheder bruger pt. en app fra Ekko app, bl.a. til at dele nyheder, nærvedhændelser, sikkerhedsdatablade, registreringer og meget andet.

– Fordelen er, at alle i virksomheden, både håndværkere, byggeledere og kontorpersonale får informationer på lige fod. Det betyder, at timelønnede ikke behøver føle sig som anderangsmedarbejdere, og at man undgår at skabe et A- og B-hold.

Og er man i en stor international virksomhed, kan man via filtre nøjes med at modtage de relevante informationer for ens egen afdeling, forklarer Henrik Jensen og fortsætter:

– Alle har en mobiltelefon ved hånden, og den er et oplagt medie at bruge for alle typer medarbejdergrupper. Det er hurtigt at tjekke de sidste nyheder, slå op i håndbøger, datablade eller dele et billede af en given problemstilling med sine kollegaer.

En del af hverdagen på byggepladsen

På byggepladsen er det særligt adgangen til sikkerhedsinstrukser og muligheden for at registrere nærved-hændelser, der giver mest værdi. Det vil sige, at en medarbejder kan uploade et foto i appen af en situation, som kan udvikle sig i en farlig og måske livstruende retning.

Når billedet deles, kan både den arbejdsmiljøansvarlige og håndværkerne på pladsen få besked. Og når situationen er

udbedret, kan der også gives besked omkring det. Det sikrer, at arbejdsmiljø-kommunikationen på byggepladsen bliver en nemmere del af hverdagen.

– Referater fra sikkerhedsmøder, beredskabsplaner og meget andet er også tilgængelige for håndværkerne på byggepladsen. Lige meget hvor medarbejderen befinder sig, kan de slå op i appen for de finde informationer, de har brug for. Som administrator på appen kan du også følge med i hvad, der bliver læst. Man kan f.eks. se, om en medarbejder har været inde og gennemgå en konkret sikkerhedsvideo, siger Henrik Jensen og understreger, at appen ud over den faglige tilgang også lægger op til at være social.

– Under hedebølgen delte en entreprise f.eks., at man kunne få udleveret kasket, solcreme, vand og en is – til medarbejdernes store begejstring. Og flere håndværkere deler også billeder fra byggepladsen med hinanden på appen. Det skaber lidt ekstra engagement, som gør at langt flere bruger appen end andre løsninger, slutter Henrik Jensen.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Henrik Jensen, CEO og Founder af Ekko app

Nyhed

NYT TEST/DEMO CENTER HOS CEETEC PÅ FYN

700 kvm hal udstyret med den nyeste teknologi indenfor overfladebehandling af træemner, er nu klar for demonstration og test.

I centeret kan du bl.a. se og teste en komplet lakgade bestående af en fuldautomatisk sprøjteautomat samt en 9 meters højovn i 5 etager. Derudover vil der være malemaskiner i alle størrelser dækkende langt de fleste produktionsbehov.

Vi inviterer alle, der arbejder med overfladebehandling af træ til at benytte vores center. Så er du køkkenproducent, lønlakerer, husbygger, møbelfremstiller, savværk, maler, tømrer eller måske lakleverandør, så reserver dit besøg allerede i dag, og lad os sammen teste dine emner.

Vi stiller knowhow, udstyr og mandskab til rådighed, for at hjælpe dig i mål med dine maleopgaver.

DM i Skills 2023: Med respekt for fag og færdigheder – og helt uden akademisk sniksnak

Ud over at være en faglig konkurrence mellem unge fra erhvervsuddannelserne, anviser Skills også en anden vej. En vej, hvor man som håndværker kan være stolt, fordi man ikke bygger luftkasteller, men faktisk løser konkrete problemer for konkrete mennesker.

Man mærker det med det samme, man træder ind i Hal A, hvor bygge og anlægs-fagene er samlet til DM i Skills 2023. Her er en koncentreret, jordnær og løsningsorienteret stemning. En stemning, der selvfølgelig hersker blandt de unge, der dyster mod hinanden indenfor hver deres fag. Men man mærker det også hos faglærere og dommere.

De giver ikke point for deltagernes evne til at afkode meningsløse digte - og heller ikke for længden og sværhedsgraden af deres ord.

De giver point til den, der kan løse et konkret problem – hvad enten det er at give mennesker tag over hovedet, strøm i stikkontakten eller smukke omgivelser at færdes i. Her er der respekt for håndens arbejde, præcision og for gedigen kvalitet.

Nødvendigt modsvar

På den måde er Skills en markant kontrast til den snobbede akade-

misering, der i mange år hærgede dansk uddannelsespolitik. En politik og et sværmeri, som talte håndens arbejde ned under gulvbrædderne, og som efterlod flere håndværksfag blødende med masser af ubesatte stillinger.

Men tingene er heldigvis ved at ændre sig. Dels har vores politikere efterhånden indset, at spidskompetencer indenfor digtanalyse og filosofi ikke er det, der efterspørges allermest. Og dels har de forstået, at ideen om, at ”de kloge” skal på gymnasiet, er forkert. Meget forkert.

Skills har båret frugt

Men æren for den gryende forandring tilfalder ikke mindst ildsjælene bag SkillsDenmark, der blev grundlagt i 1997.

Siden da har de knoklet utrætteligt for at få flere unge (og politikere) væk fra ideen om, at en boglig uddannelse er det eneste lyksaliggørende. Og den gode nyhed er som sagt, at deres anstrengelser har båret frugt.

Det mener ikke mindst Jesper Krogh, som Bygge & Anlægsavisen mødte ved gulvlæggernes stand i Hal A. Ud over at være

faglærer på Gulvskolen i Viborg har Jesper Krogh også været med til at arrangere Skills gennem de seneste 13 år:

– Ved det første Skills-arrangement i Odense for 13 år siden dukkede der omkring 20.000 besøgende op. Sidste år var det flere end 70.000, og mere end 50 fag var repræsenteret. Så det er et fantastisk udstillingsvindue, der giver os mulighed for at vise vores fag frem, sagde han og konkluderede:

– Uden Skills tror jeg, vi havde haft langt færre studerende på Gulvskolen, end vi har i dag.

Prestige på vej tilbage Og samme toner hørte man hele vejen rundt i Fredericia Messecenter, hvor arrangementet løb af stablen 2. – 4. februar. Ingen var i tvivl om, at Skills både fremviser håndværk i topklasse – men også anviser en anden vej. En uddannelsesvej hvor handling vægtes højere end ord, og hvor man løser reelle problemer for reelle mennesker. Håndværkeren – og ikke mindst den prestige, der er forbundet med at være en dygtig håndværker – er efter alt at dømme på vej tilbage.

Tekst af Frank Ulstrup

De nye Danmarksmestre ved DM i Skills 2023. Foto: Lasse Lagoni.

I løbet af det seneste par år har Sydjysk Tømrer og Snedker ApS rejste omkring 300 huse for Thybo Ejendomsudvikling A/S.

Sennebogen 653E rækker mod himlen. Teleskopkranens løftehøjde er 43 meter med ji

50 tons teleskopkran rejser

træelementhuse

Så er der snart klar til en dusch. Et badeværelse løftes på plads i et af de 56 nye huse ved Odder.

en

hulens masse

27-årig entreprenør med fem år som selvstændig monterer præfabrikerede huse i lange baner.

6 huse i et stort bofællesskab be-gynder så småt at ligne et færdigt projekt ved Odder. Inden Odder var det 123 rækkehuse ved Sorø. Til februar skal der tages hul på 118 rækkehuse ved Borup på Østsjælland.

Tømrermester Tobias DegnPetersen og hans mandskab keder sig absolut ikke. Der er fuld gang landet over i rejsning af nye træelementhuse for Aarhusselskabet Thybo Ejendomsudvikling A/S.

Og det var slet ikke planen, da han etablerede sig som selvstændig med Sydjysk Tømrer og Snedker ApS i Aabenraa for præcis fem år siden. Tobias Degn-Petersen ville kun være sig selv sammen med en enkelt kol-

lega, som kom fra et andet firma. Dengang var Tobias Degn-Petersen 22 år og havde tilbagelagt 12 måneder som udlært svend.

Nu er han netop fyldt 27 og har 15 fuldtidsansatte.

Halvdelen af dem er fast beskæftiget på Thybo-projekter. Det er her, der monteres præfabrikerede huse på højtryk.

Købte teleskopkran

– Vi sætter en hulens masse træelementhuse op for byggevirksomheden Thybo Ejendomsudvikling, som opererer over hele landet. Derfor har vi hos Scantruck A/S netop købt en Sennebogen-teleskopkran til at flytte effektivt rundt med de mange byggeelementer.

Det gælder blandt andet de præfabrikerede badeværelser og tagelementer, fortæller Tobias Degn-Petersen.

– Vi kunne se, at det var nødvendigt med en kran til opgaverne. Så tilbød Scantruck os maskinen på prøve, og vi blev hurtigt enige om at købe den.

En Sennebogen 653E med løftehøjde på 43 meter. Maskinen vejer selv lige godt 50 tons, og den har kapacitet til at løfte 50 tons, siger den sydjyske entreprenør.

– Vi havde store udfordringer på et byggefelt ved Sorø, hvor vi simpelthen ikke kunne komme til at række ind. Vi kunne ikke køre med en lastbilmonteret kran, og vi ville være nødt til at leje en kæmpekran til opgaven. Så fandt vi løsningen med Sennebogen-kranen på bælter, som er terrængående.

Bælterne gør Sennebogen 653E terrængående, og samtidig høster maskinen fordel af, at den på trods af sin størrelse og kapacitet faktisk er ganske nem at komme rundt med også i snævre omgivelser.

Bevæget bygningsmaler vinder DM i Skills

Bygningsmalereleven Lærke Rasmussen fra EUC Sjælland blev

årets guldvinder i kategorien

bygningsmaler ved

DM i Skills 2023.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

DM i Skills 2023 er veloverstået i år efter tre hårde konkurrencedage blandt mere end 280 håndværkerelever fra hele Danmark, der dyster i samtlige discipliner. Lærke Rasmussen fik titlen som Danmarksmester i kategorien bygningsmaler, og hun fortæller:

– Det var helt overvældende og ubeskriveligt at høre mit navn blev læst op i salen ved afskedsceremonien. Følelserne

væltede frem. Jeg har aldrig vundet priser i mit liv før, så jeg var dybt berørt. Jeg havde ikke sat næsen op efter noget, for man skal ikke undervurdere konkurrenterne, de var dygtige.

Mega fedt at hylde håndværksfagene i Danmark

Lærke Rasmussen er vokset op på Bornholm og er i lære hos

Gittes Malerfirma, Aakirkeby, Bornholm og går på skole i Næstved på EUC Sjælland, hvor faglærer Heidi Maack Andersen har trænet med hende i en længere periode op til konkurrencen.

– Jeg synes DM i Skills er mega fedt. Det er virkeligt vigtigt, at sådan et stort arrangement

er med til at hylde håndværksfagene, og der kommer fokus på det. Det er mega stort. Vi mangler mange håndværkere i de forskellige fag i Danmark, dem er der virkelig brug for, siger Lærke og fortsætter:

– Det jeg elsker ved malerfaget er at være aktiv i min hverdag og bruge mine hænder. At være kreativ og få lov til at vise ens mere kunstneriske side. Det med at sidde stille på skolebænken, er ikke lige mig. Jeg elsker den proces, der er i at se tingene udvikle sig - ja se tingene forvandles fra skrot til slot.

Lærke Rasmussens familie, kæreste og en svend og mesteren fra firmaet Gittes Malerfirma ApS var alle fremmødt til konkurrencen i Fredericia, så der var stor opbakning. De sluttede dagen af med burgere og en lang snak om alle oplevelserne til DM i Skills 2023.

Dermed sparer vi også håndtering af 400 køreplader, konstaterer Tobias Degn-Petersen.

300 huse på to år

Sydjysk Tømrer og Snedker har kørt fast med elementmontage for Thybo Ejendomsudvikling de seneste to år.

– Vi fik tilbudt tømrerarbejdet på 36 huse ved Vejle. Da vi var ved at være færdige, spurgte Thybo, om vi ville lave elementbyggeri. Det lød spændende, og så lavede vi 35 huse ved Odder. Siden er det blevet til flere og flere Thybo-huse, og i løbet af de to år har vi rejst omkring 300 huse, siger Tobias Degn-Petersen.

Lærke Rasmussen ses her på scenen ved afslutningsceremonien i MESSE C i Fredericia, hvor hun lykønskes af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Foto: Lasse Lagoni

Den 50 tons tunge teleskopkran manøvreres nemt rundt med fjernbetjeningen.

Mañana, mañana - dansk håndværker på spanske plader

i Barcelona

Hvordan er man stillet som dansk håndværker, hvis man har udlængsel og lyst til at se og prøve noget andet? Kan man tage sit danske håndværk “med” til udlandet? Og er dansk håndværk en efterspurgt vare, kan man finde kunder og hvad med at med at begå sig? Vi har talt med tømrer Martin Jørgensen, der arbejder som håndværker i Barcelona.

Bygge- og Anlægsavisen mødte Martin til en snak om, hvordan det er at arbejde som selvstændig håndværker et sted som Barcelona. Kulturen er jo selvsagt anderledes end i Danmark, men hvordan ser spaniere på godt håndværk, hvordan med arbejdsmiljøet og er en aftale nu også en aftale, som vi er vant til derhjemme?

Har det været svært at blive etableret hernede?

– Altså, det tog tid i starten at vænne sig til, hvordan kulturen er her hernede. Både generelt og håndværksmæssigt. Og så finde ud af, hvordan jeg selv med det jeg kan og med det jeg vil, kunne passe ind i det. Men hvis man vil det, så er det ikke svært at komme i gang hernede, synes jeg. Dét, at her er så mange udlændinge (og danskere ikke mindst) gør det til en overkommelig opgave at finde et fornuftigt kundegrundlag.

Men så er der vel rift efter en dygtig dansk håndværker som dig dernede?

– Haha, ja der er bestemt efterspørgsel på håndværkere fra lidt nordligere himmelstrøg. Særligt blandt udlændinge i Barcelona. Der er mange med ferielejligheder hernede, der bare ønsker at tingene bliver lavet ordentligt, og som ikke

gider noget bøvl. Jeg får jeg næsten alle mine opgaver ind via en Facebook-gruppe for danskere i Barcelona. Det er for mange hernede rart at kunne tale dansk med sin håndværker og samtidig vide, at man har samme syn på ting som kvalitet, materialer, hvad der aftales osv. Det handler jo om tryghed og pålidelighed i sidste ende.

Hvordan er mødet med spansk håndværk og arbejdsmiljø?

– Kulturen er jo lidt mere laidback hernede. Det med, at man bare siger mañana, mañana til hvad som helst er selvfølgelig en overdrivelse - men der er nu alligevel noget om snakken.

– På et tidspunkt blev jeg så-

dan lidt ufrivilligt byggeleder på et stort renoveringsprojekt. Jeg fortalte håndværkerne, at jeg gerne vil have noget lavet “på den og den måde”. “Si si” svarede de - og så gjorde de det alligevel ikke… Man føler lidt, der er en mangel på stolthed i arbejdet og i de generelle færdigheder. Håndteringen af værktøjet, brug af materialer osv. er bare ikke, som vi er vant til i Danmark.

– Man ser det også på måden de hænger deres elkabler op i master eksempelvis. Hvis først én ledning hænges dårligt op, så bliver resten det også. Der er ikke rigtigt nogen, der tager ansvar for noget. På et tidspunkt lykkedes det mig endelig at

finde en både dygtig og tilsyneladende pålidelig samarbejdspartner, som jeg skulle lave en opgave sammen med. Vi aftalte at mødes dagen efter kl. 08.30. Han mødte ikke op. Han ringede heller ikke. Han kom så tre dage efter uden at sige noget, og da jeg spurgte ham, hvad der foregik, svarede han med største selvfølgelighed “at der lige kom noget ind over…”

– Og det er lidt det samme, når man aftaler at have noget færdigt dagen efter. Og på dagen får man så at vide “ja, det nåede jeg altså bare ikke…”. Det er nok det, jeg savner mest fra Danmark - at man kan regne med, at aftaler er noget, man overholder.

Dét og så remoulade og lakridser - dét savner jeg mest, haha!

Hvordan vil du beskrive sikkerhedskulturen i Spanien?

– Altså, nu kan jeg jo kun snakke om mine egne oplevelser som selvstændig i Barcelona.

Men for mig at se bærer det lidt præg af at være som i Danmark i 1980’erne. Der er regler selvfølgelig - der er bare ikke rigtig nogen, der følger dem. Måske på de store pladser, men den gængse håndværker gør, som det passer ham/hende.

Har du nogen konkrete eksempler?

– Ja, altså der er eksempelvis nærmest ingen hernede, der går med sikkerhedssko. Man kan godt købe sikkerhedssko, men helt ærligt så er det meste af det noget billigt bras. Og der er ingen, der betaler mere end 40€ for et par.

– Jeg har også flere gange set måbende til, når de lokale stiller stilladser op. Det sker fuldstændigt tilfældigt, og de er tilsyneladende ret ligeglade. Og folk står gerne i vindueskarmen på fjerde sal eller på et eller andet trin med stor faldrisiko uden at blinke.

Hvad er du mest glad for ved at arbejde hernede?

– Det er nemmere at imponere, haha! Jeg er selvfølgelig lige så dygtig, som jeg er i DK, men forventningerne er bare dét lavere. Men altså når man vender sig til kulturen, så er det et langt stykke hen ad vejen, et arbejde ligesom derhjemme.

Tekst af Lars Krogh

Ny tiltrotator gør de mindste opgavere lettere

Med tiltrotatoren X02 har Steelwrist Danmarkspremiere på en fleksibel løsning til mindre opgaver på svært tilgængelige steder.

Når der skal graves ud til kloakker eller etableres terrasser eller anden brolægning i private haver eller på andre følsomme steder, er det vigtigt med det rette udstyr for at løse opgaverne så skånsomt som muligt.

Det ved man hos den anerkendte leverandør af helstøbte tiltrotatorer og hurtigskifter til entreprenørmaskiner Steelwrist.

Virksomheden har netop installeret de første to tiltrotatorer af modellen X02, der er bygget til de helt små entreprenørmaskiner på under to ton.

– De hører til blandt de allermindste tiltrotatorer på markedet, og med en vægt på kun 75 kilo og en maksimal tiltvinkel på 40 grader giver det en meget stor fleksibilitet på opgaver, der kræver de helt små maskiner, siger country manager Jacob

Flinthagen, der er ansvarlig for Steelwrist i Danmark.

X02 tiltrotatorer kan udstyres med et væld af arbejdsredskaber, blandt andet sorterings-, grave-, og kabelskovle, asfaltskærer, ripper og multigrab og fås til både fireslangesystemer og toslangesystemer og med betjening via L8-joystick.

Desuden har den et app-baseret styresystem Quantum, der også føjer stærke elementer til både

fleksibiliteten og brugervenligheden.

– Det, at man via telefonen kan programmere den til at passe til

enhver maskinførers behov, er en vigtig og efterspurgt feature, fortæller Jacob Flinthagen, der glæder sig til at udbrede X02 blandt anlægsgartnere og andre med behov for at udføre præcisionsopgaver med de helt små entreprenørmaskiner.

– Vi er godt tilfredse med at have Danmarkspremiere her i tiden op til, at forårssæsonen for de mindre anlægsarbejder sætter i gang, siger han.

Se indhold, udgivelsesdatoer og priser for markedsføring

Landsdækkende stilladsfirma med kvalitet og faglig kompetence i højsædet

• Stilladsudlejning i alle belastningsklasser

• Overdækninger og inddækning

• Liftudlejning

Tekst af Tim Panduro

Sikkerhed i varevogne: Hvor sikker er du egentlig i dagligdagen?

Statistikker viser, at der sker flere og flere færdselsuheld med varebiler, men der er meget, du selv kan gøre for større sikkerhed i det daglige. Bygge- & Anlægsavisen har talt med Daniel Petersen, salgschef for Erhverv, Commercial hos Gjensidige Forsikring, samt taget et kig på hvad Havarikommisonen anbefaler for at forebygge varevognsulykker.

Daniel Petersen har til vores interview bl.a. været inde for at kigge på statistikker på hvor mange varevogne og kassevogne, der kører galt årligt og her er det skræmmende, at tendenskurven går den forkerte vej, når vi taler færdselsuheld.

– Vi kan se i vores statistikker at antallet af færdselsuheld med varevogne involveret er steget fra ca. 2.700 skader i 2019 til ca. 4.600 skader i 2022. I samme periode skal det bemærkes, at der også er blevet forsikret flere varevogne i Gjensidige, hvilket kan være en del af forklaringen, men faktum er, at der behandles ca. 2.000 færdselsuheld mere med varevogne involveret i 2022, end der blev behandlet i 2019, udtaler Daniel Petersen.

Men det positive er, at Bygge& Anlægsavisen kan konstatere, at Gjensidige Forsikring ikke umiddelbart oplever, at værktøj og materialer i lastrummet har forårsaget personskade til føreren / passagerne.

– Når vi taler hvilken forsikring, der skal tegnes for at få dækket håndværkerens værktøj / maskiner ved kørsel er feedbacken, at for opnå dækning for håndværkerens værktøj under kørsel skal der være tegnet en transportforsikring for transport af egne varer. Denne er i Gjensidige en udvidelse til løsøreforsikringen. For håndværkerens maskiner er det afhængig af maskinens type. For materiel som f.eks. lift, gravemaskine eller lignende skal der tegnes en separat materielforsikring for at opnå dækning. Denne materielforsikring tegnes for den enkelte maskine, fortæller Daniel Petersen og fortsætter:

– For værktøj og øvrige varer, der fragtes i lastrummet, gælder den værdi, der er opgivet under transportdækningen af egne varer. Det er derfor vigtigt, at man sikrer sig, at summen er høj nok til at dække både varer og værktøjer i lastrummet. Hos

Gjensidige har vores håndvær-

kerkunder i gennemsnit en sum på 100.000, som altid er det vigtigt, at man tager en dialog med sit forsikringsselskab, så man har den rigtige sum i forhold til de varer, man transporter, og det værktøj, man bruger.

Når vi spørger ind til. om der er krav fra Gjensidige Forsikring til håndværkervirksomheder om hvordan, udstyr og materialer skal opbevares i lastrummet ved kørsel svarer Petersen:

– Ja, afhængig af summen kan der stilles krav til hvordan varer og værktøj er sikret i lastrummet, og kravene gradueres med

summen, sådan at desto højere værdi, der er i lastrummet, jo højere krav stilles der til sikring. Der kan f.eks. stilles krav om åbningskontakter, dirke- og borefri låse, tyverialarm, som overvåger kabine og lastrum og stålgitre for vinduerne. I forbindelse med indhentning af tilbud vil forsikringsrådgiveren vejlede dig i hvilke sikringskrav, der er nødvendige for din virksomhed. Hvor sikkert er det at have sit værktøj og materialer i en varevogn, hvor der er sket en varevognsindretning sammenlignet med en varevogn uden varevognsindretning?

sammenlignet med en fossil kassevogn?

– Generelt for elbiler gælder det, at der ofte er skader, når man skifter fra en fossil bil til en elbil, da den reagerer anderledes. Derudover oplever vi ikke forskel i sikkerheden om det er en eldrevet varevogn eller fossil varevogn, siger Daniel Petersen og slutter af:

– Den skadesårsag, vi oplever oftest, og som er til stor gene for håndværkeren, er tyveri fra varevogne. Her er det væsentligt for dækning at der er

tydeligt tegn på opbrud, og at eventuelle sikringskrav er overholdt. I Gjensidige har vi gode samarbejdspartnere der er specialiseret i sikring af varevogne, sådan at vi kan hjælpe med til at virksomheden overholder sikringskrav. Den enkelte håndværksvirksomhed kan minimere antallet af indbrud i varebiler ved at være opmærksom på at låse bilen hver gang, den forlades, at parkere steder hvor der er oplyst, at have dyrt værktøj eller materialer opbevaret på lageret i det omfang det er muligt eller i øvrigt at besværliggøre det at bryde ind i bilen.

Havarikommissionen anbefaler:

Sådan forebygges varevognsulykker – Gode råd til håndværkere, der kører varebiler:

Hav opmærksomheden rettet mod kørslen.

Foretag dig ikke noget, som kan distrahere heller ikke på lange lige strækninger, hvor trafiksituationen virker enkel og forudsigelig.

Betjening af kommunikations- og GPS-systemer under kørslen skal foregå håndfrit og helst helt undgås.

Vær altid udhvilet og sørg for at holde pauser. Overhold hastighedsgrænserne.

Brug sikkerhedssele.

Anbefalinger til håndværkerfirmaer med varebilskørsel:

Sørg for at have fokus på trafiksikker kørsel gennem en aktiv trafiksikkerhedspolitik, der blandt andet kan omfatte følgende indsatser:

– Vi oplever ikke at der er den store forskel på sikkerheden i varevogne med og uden varevognsindretning, da den generelle oplevelse, er at håndværkerne udviser rettidig omhu. Med rettidig omhu menes, at håndværkere sikrer at skrøbelige materialer ikke glider rundt og dermed kan gå i stykker. Indretning kan hjælpe til at gøre det let at fastgøre materiel og værktøj, udtaler Petersen.

I en tid hvor bilindustrien går i en grøn retning, er jeg nysgerrig om Gjensidige Forsikring oplever, at sikkerheden er bedre i en elektrisk kassevogn

Motiver varebilsførerne til sikker kørsel ved løbende dialog om trafiksikkerhed og deres kørselsvaner og oplevelser i trafikken.

Tilrettelæg arbejdet, så der indgår pauser, så tidspres undgås.

At lange arbejdsdage og natarbejde så vidt muligt undgås.

At arbejdsrelaterede beskeder ikke gives under kørslen.

Kommunikations- og GPS-systemer i varebilerne skal kunne betjenes håndfrit, og brug gerne systemer, som sikrer mod opkald, beskeder og brug af infotainment, som distraherer under kørslen.

Prioriter sikkerhedsudstyr som avanceret nødbremse/adaptiv fartpilot, linjevogter, bakkamera i varebilerne.

Stil krav om trafiksikkerhed i underleverandørers opgaveløsning.

Tekst af Sean Fitzgerald Coard

Daniel Petersen der er salgschef hos Gjensidige Forsikring giver et bud på sikkerhed i forskellige afskygninger.

Foto: Gjensidige Forsikring

TYNDPUDS

NFM Tyndpuds bruges primært til opbygning og afretning af undergulve ifm. byggeprojekter. Vi er producent af tyndpuds og leverer vha. egne pumpevogne tyndpudsbaserede undergulve til mange store projekter i byggebranchen. Vores tyndpuds produkter sælges også som posevarer til håndværkere.

NFM GULVE A/S

– SPECIALISTER I LEVERING AF STØBTE UNDERGULVE TIL STORE BYGGEPROJEKTER

GULVVARMEPLADER

Vores gulvvarmeplader er ideelle at bruge når der skal lægges et trinlyddæmpende og varmeisolerende lag ifm. opbygning af et nyt undergulv. Vores gulvvarmeplader kan kombineres med varmeslanger hvorpå der udlægges et lag af tyndpuds så gulvvarmen bliver en integreret del af undergulvet.

UNDERGULVE

Vi er eksperter i levering af støbte undergulve til nybyggeri og større renoveringsopgaver. Opbygning af undergulve foretages med cement- og gipsbaseret tyndpuds fra egen fabrik. NFM er leveringsdygtig af flere typer af støbte undergulve f.eks. undergulve med varmeplader og trinlydsdæmpning.

DESIGNGULVE

NFM Colourdesign er markedets bedste og flotteste designgulv. Er I på udkig efter et nyt designgulv ifm. nybyggeri eller et større renoveringsprojekt, så læs mere om hvad vi kan tilbyde her. Vores Colourdesign designgulve egen sig rigtig godt til restauranter, kontorer, showrooms, butikker, private boliger mfl.

SKUMBETON

Skumbeton bruges ifm. opbygning af undergulve og er en cementbaseret fyldmasse med en tilsat flydetilsats. De største fordele ved at benytte skumbeton er de isolerende egenskaber, at tørretiden er minimal, og at man kan reducere vægten af undergulvene ifm. større byggeprojekter.

NIVEAUPINDE

Niveaupinde bruges når højden på et undergulv skal sættes, så korrekt nivellering af gulvet sikres. Vi fremstiller selv niveaupinde i forskellige højder, som alle har tape monteret i niveaupindens fod. Dette gør det let at sætte og bruge vores niveaupinde, når et nyt undergulv skal støbes.

Layher Allround Lightweight klarer vilde højder og ekstreme vejrforhold

LAYHER ALLROUND LIGHTWEIGHT STILLADS TIL EKSTREME FORHOLD

3 klare fordele ved Layher Allround Lightweight

Højere styrke og mere sikkerhed

• Endnu bedre version af det allerede gennemtestede Allround Stillads.

• Mindre fysisk belastning med lette, men robuste stilladsdele.

Hurtigt og effektivt

• Nye materialer og designforbedringer reducerer vægten uden at mindske lasteevnen.

• Nedsætter montagetiden og forøger transportkapaciteten.

Økonomisk

• Kun én søjle til støttestillads og hængestillads.

• Kan integreres med alle Allround generationer.

Lahkta Centret i Skt. Petersborg. Det højeste tårn bliver Europas højeste med 462 meter. Det bygges med Layher Allround Lightweight stillads. Stilladset klarer ekstreme kuldetemperaturer og vindstød på op til 150 kilometer i timen. Letvægtskomponenterne og boltfri rosette- og kilesammenkobling er med til at sikre arbejderne mere end 400 meter oppe i luften.