Bygge- og Anlægsavisen #2

INDHOLD

En elektrisk byggebranche – hvilke ladeløsninger bliver standard?

Der er gang i omstillingen til en fremtid med elbiler og elvarebiler. Derfor har Bygge- & Anlægsavisen kigget på det danske landkort for at se på udviklingen og tendensen indenfor opladning. Læs artiklen på side 6

Stor interesse for industribyggerier lige nu

I øjeblikket er der travlhed hos totalentreprenøren HPH Totalbyg med industri- og logistikbyggerier. Stabiliseringen af prisniveauerne på materialer gør det gunstigt for virksomheder at gennemføre deres byggeprojekter nu. Læs artiklen på side 10-11

Det kan betale sig at undgå gravearbejdet med styret underboring

Med styret underboring – eller no-dig – kan man lægge rør, ledninger og kabler uden den bekostelige og tidskrævende opgave med at fjerne jord og asfalt. Ud over at spare tid og ressourcer giver det også mere ro for beboerne i området. Læs artiklen på side 18

Lej Montalift-kraner hos JORTON

Kærlighed ved første løft

Kunsten at skabe et

industribyggeri

Det kræver kreativitet og kompetencer at tegne og projektere industribyggerier, hvor funktionalitet, omgivelser og arbejdsmiljø går hånd i hånd. PLH Arkitekter elsker udfordringen og hjælper med alt fra fabrikker til vandværker. Læs artiklen på side 8

BYGGERIETS UDVIKLING

4 Kæmpe efterslæb på vedligehold af de kommunale veje

6 En elektrisk byggebranche – hvilke ladeløsninger bliver standard?

8 Kunsten at skabe et godt industribyggeri

10 Stor interesse for industribyggerier lige nu

12 Job i byggebranchen: Vores medarbejdere skal være holdspillere

14 En hjertebygning for entreprenørvirksomhed

16 Stabilitet er nøgleord for pioner i byggepladsservice

18 Det kan betale sig at undgå gravearbejdet med styret underboring

20 Fleksible pumpeløsninger til alle opgaver

BYGGEMATERIALER & LØSNINGER

2 Svejseentreprenører vinder ved at granske opgaver godt

4 Stålvirksomhed holder skarpt øje med den bæredygtige udvikling

6 Zinkforbud – branchen venter på signal

7 Specialist i klimasikring

8 Smart faskineløsning sikrer enkelthed i hele værdikæden

9 Brancheorganisation er uforstående overfor fravalg af zink: Argumentet er hult

10 Bygger på et fundament af faglighed og enkelhed

12 Effektiv brandslukning inden for 40 sekunder

14 På udkig efter en flot tagløsning med in-roof solceller?

15 Utætheder i tagdækninger på varme tage kan medføre store vandmængder i isoleringen

16 Portræt af Nordhavnssnedkeren: Går efter det gode håndværk og ingen overfladiske løsninger

18 Putins krig stiller uventede krav til danske låsesmede

19 Vælg vinduerne med miljøvaredeklarationer

BYGGEPLADSEN

2 Nedrivning af minkfarme er en mulighed for at rykke på ekspertviden

4 Test: Varmeundertøj fik bugt med mesters rygsmerter

6 Anlæg til transformation af energimarkedet for flydende brændstoffer

8 Tilskud er godt - men gratis er bedre

10 Test af MAN TGE Standard: Et rigtig mandfolk

12 På en rejse mod en grønnere byggeplads

14 Udlejning er godt for klima og miljø – dansk udlejning er endnu bedre

16 Præfab-specialister vil gerne skubbe til byggebranchen

18 40 år i højden

20 FLID skaber værdi i byggeriet

Forsidefotos venligst udlånt af:

1. Sektion PLH Arkitekter

2. Sektion WINTEC

3. Sektion Trigon

4. Sektion KJ Greenland

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Redaktør

Malene K. Holm

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter

Frank Ulstrup

John Bo Northroup

Kristoffer Dahl Sørensen

Lars Krogh

Morten Bøcker

Sean Fitzgerald Coard Tim Panduro

Annonceafdeling

Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Thomas Roland Lillelund Jensen thomas@boaa.dk

AD’er

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Udgiver

MediaXpress A/S

22 Kan en hammer og målebånd videreudvikles?

NORDATLANTISK BYGGERI

2 Velkommen til Bygge- & Anlægsavisens særudgave om Nordatlantisk Byggeri

3 Vi skal ikke foregribe udviklingen, før vi kender den

4 Det grønne skifte for lysstofrør er en gylden mulighed

6 Bæredygtighed handler også om at se på helheden

8 Transformation af fiskefabrikker

10 10-års jubilæum for igangsættelsen af tidsbesparende prøvehus

12 2200 meter der kan skabe ny vækst i Grønland

14 Stejl vækstkurve fører til intern oprustning

16 Førende advokat er lidt bekymret for Grønlands vækst

17 Nuuk Lufthavn

18 Arktisk acceleration: Klar til sæsonen i Grønland

20 Ny multihal på Færøerne opføres med hjælp fra dansk forskallingsleverandør

22 3D-scanner giver arkitektvirksomhed forspring

I denne udgivelse taler vi med sympatiske Anders Hundahl, der om kort tid går på pension, og han ser tilbage på sine mærkesager efter 15 år i spidsen for Asfaltindustrien. Den sidste vinter har været en usædvanlig våd vinter, og Anders Hundahl påpeger, at det kommunale vejnet er præget af slaghuller, hvilket kan resultere i skader på køretøjer og mindre ulykker.

Vi ser også på forvirringen omkring brug af zink til tagrender, efter at flere kommuner har indført forbud mod at anvende zinktagrender ved brug af faskine. Birger T. Christi-

ansen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at vi stadig mangler klare retningslinjer, og Frank Neumann fra brancheorganisationen Initiative Zink går skridtet længere og mener, at kommunerne er bange for at lave fejl, og derfor kopierer de en praksis frem for at tage stilling. Som arkitekt og blikkenslagervirksomhed skal man kunne føle sig på sikker grund fremfor at lade kundernes postnumre diktere ens løsninger.

Byggepladser bliver en del af et byggeris CO2-aftryk og LCAberegning, og vi taler med Anders Sørensen, bæredygtighedschef i en-

treprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, som lancerer en energiscreenings app til byggepladserne. Med den håber man at skabe et incitament hos både byggeledelse og håndværkere til at spare på energien.

Der er også gang i omstillingen til el-varebiler, og vi har talt med Casper Kirketerp-Møller fra Clever og Peter Rasmussen fra Circle K Danmark om udviklingen indenfor opladning, så infrastrukturen følger med salget af grønne varebiler.

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Tryk JFM

Oplag 13.500 stk.

Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor byggeog anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

Bestilling af abonnement Årsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55

Annoncer

Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Scan QR kode

BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK

– OGSÅ I KOMMUNER MED ZINKFORBUD

Forbuddet mod brugen af zink i byggeriet indføres i fortsat flere kommuner. Det har bl.a. givet udfordring ved nybyggeri med lokal afledning, hvor der er ønske om zinktagrender. Derfor har Plastmo udviklet Stål Plus Tagrenden, som et stærkt alternativ til zinktagrender.

Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender.

Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med zinkforbud.

Det samme gælder ved ambition om DGNB-certificering, da en sådan certificering også har restriktioner mod brugen af zinktagrender.

Kæmpe efterslæb på vedligehold af de kommunale veje

De kommunale veje er i stigende grad præget af slaghuller, og en usædvanlig våd vinter i 2023/24 har kun forværret situationen. Det er mange års efterladenhed, der slår tydeligere og tydeligere igennem. Bygge- og Anlægsavisen har talt med Asfaltindustriens direktør Anders Hundahl, der går på pension om kort tid.

Af John Bo Northroup

Ide årlige budgetforhandlinger i landets kommuner er der år efter år efter år sparet på både anlæg og vedligehold af de kommunale veje.

– På en måde er det menneskeligt forståeligt. Når man i kommunerne synes, at man mangler hjælp til både hjemmehjælp, skoler og børnehaver, altså hvor det går ud over mennesker, så er det materialer og ting, herunder vedligehold af vejnettet, der kommer til at holde for, konstaterer Anders Hundahl, direktør for branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustrien.

Ifølge Anders Hundahl er der tale om et milliardstort efterslæb i manglende vedligehold af de kommunale veje. På statens område sikrer en langsigtet infrastrukturplan, at der er nogenlunde styr på vedligehold af de statslige veje.

De våde vintre gør ondt værre De senere års meget våde vintre gør kun ondt værre. Vand er nemlig fjende nummer et for en vej. Når vand fryser, udvider det sig og ødelægger belægningen. Det er vinterens gentagne cirkel med vand-frost-tø, vand-frosttø, der især er ødelæggende for vejnettet. Derfor handler det om at holde vejene tørre, bl.a. ved brug af gode dræn.

– Når store huller og mangler skal udbedres ved en vej, koster det som tommelfingerregel to til tre gange mere, end hvis vejen var blevet vedligeholdt ordentligt i tide. Dertil kommer skader på køretøjer og mulige personskader i form af mindre ulykker ved påkørsel af slaghuller. Så der er både økonomiske og menneskelige omkostninger ved ikke at vedligeholde en vej ordentligt.

Også betydning for klimaet Og så er der faktisk også en klimamæssig ulempe ved manglende vedligehold og modernisering af vejnettet:

– En bedre vejbelægning bevirker, at bilerne kan køre længere på literen. Vi kender det fra anden vis, når vi f.eks. kører på cykel, hvor vi skal træde mindre i pedallerne, når vi kører på en plan overflade end hvis der er mere modstand såsom grus eller andre ujævnheder. Når det gælder biler og andre køretøjer er der ganske vist tale om få procenter, men når vi lægger det sammen, så rykker det faktisk i klimaregnskabet, påpeger Anders Hundahl.

Tilbageblik på 15 år som direktør

Efter 15 år på posten som direktør for Asfaltindustrien går

Et nyt klimavenligt produkt i 2024

Anders Hundahl på pension den 1. maj 2024. Hvad er Anders Hundahl især glad for at have opnået i sin tid som direktør?

Her peger Anders Hundahl på tre ting. Uddannelse, klima og sikkerhed.

– I et ualmindelig godt og tæt samarbejde med fagforeningen 3F er det lykkedes at etablere Asfaltskolen. Det er et tilbud til de ufaglærte i Asfaltindustrien, der har svært ved at læse og regne, og en virkelig god mulighed for at opkvalificere medarbejderne. Dette initiativ er jeg virkelig stolt over, siger asfaltdirektøren.

I forhold til den grønne dagsorden er Anders Hundahl meget tilfreds med, at virksomhederne i dag genbruger langt, langt mere end tidligere.

– I gamle dage blandede vi restmaterialer sammen. I dag formår vi at skabe højværdi

ud af genbrugsmaterialer og vi har dermed opnået en cirkulær udvikling. Samtidig begynder Vejdirektoratet nu at indarbejde klima som parameter ved ordinære udbud af opgaver. Det betyder, at man godt kan vinde et udbud, selvom man er dyrere end konkurrenterne. Det er et syvmileskridt for klimaet, siger Anders Hundahl. Endelig er der sikkerheden for de gode mennesker, der arbejder i Asfaltindustriens medlemsvirksomheder.

– Ansatte, der arbejder med vedligehold ved eksisterende veje, er selvsagt i udsat position med biler, der suser rundt om dem. Derfor fandt vi for nogle år siden på kampagnen Pas på min far. Nu gør vi det mere kønsneutralt med ordene Pas på den, jeg elsker. Jeg er meget tilfreds med, at vi på den måde holder fokus på vejarbejdernes sikkerhed, slutter Anders Hundahl.

Afskedsreception

den 21. marts 2024

Den 21. marts kl. 15.3017.30 er der afsked med Anders Hundahl og hilse på med den tiltrædende direktør for Asfaltindustrien, Jakob Svane. Receptionen finder sted på Josty, Pile Allé 14A, 2000 Frederiksberg.

Kort om Asfaltindustrien Asfaltindustrien er branche- og arbejdsgiverforening for danske virksomheder, der fremstiller og genbruger asfalt eller er leverandører til branchen, der arbejder med veje. Foreningen varetager virksomhedernes faglige, erhvervsøkonomiske, sociale og uddannelsesmæssige interesser. Foreningen tæller omtrent 200 medlemsvirksomheder.

Vi har altid fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø

Sikkerhed i detaljen DATACENTRE

Effektive kvadratmeter LOGISTIKCENTRE

Grænseløs arkitektur SPECIALBYG GERI & TRAPPER

Sikkerhed

Monumental styrke INDUSTR I & LANDBRUG

Totalløsninger til nybyg ALTANER

Det handler om kompromisløshed og nul-tolerance, når det kommer til sikkerheden. Ikke alene på vores fabrikker, men i lige så høj grad i forbindelse med læsning, transport og montage.

Det kommer bl.a. til udtryk gennem en række ekstraordinære sikkerhedstiltag og en certificering i henhold til OHSAS 18001:2007.

Læs mere på csk.dk eller kontakt os på 96 17 70 00

En elektrisk byggebranche – hvilke ladeløsninger bliver standard?

Der er gang i omstillingen til en fremtid med elbiler og elvarebiler. Derfor har Bygge- & Anlægsavisen kigget på det danske landkort for at se på udviklingen og tendensen indenfor opladning. For der er virkelig gang i udrulningen af ladestandere og der er efterhånden mange, der byder op til dans, vi har set på nogle af aktørernes gøren og laden.

Det er redaktionen bekendt, at det kan være svært at gennemskue abonnementer og prisstrukturer på det nye marked for opladning. Danmark har et stykke vej endnu til et velfungerende lademarked, hvor det både er let og gennemskueligt at agere som håndværkervirksomhed.

Men det er meget vigtigt, at det kommer til at ske, for hvis vi skal have nedbragt transportens CO2-udledning, så skal den grønne omstilling helt ud på vejene og ud til alle håndværkervirksomheder og resten af den danske befolkning. Det vil kræve, at markedet er præget af gennemsigtighed, stærk priskonkurrence, smarte og lette løsninger, som er tilgængelige for alle.

Ifølge De Danske Bilimportører nåede danmarkskortet ved udgangen af januar op på 18.220 offentlige ladepunkter, hvilket er 84 % flere end ved udgangen af januar 2023. I samme periode er antallet af lynladepunkter vokset med 92 %. Udviklingen betyder, at færre elbiler nu skal deles om hvert ladepunkt, hvilket gør det nemmere at være håndværker i Danmark – men der skal endnu mere fart på.

Samtidigt kan Bygge- & Anlægsavisen konstatere, at der ifølge en undersøgelse udført af Norstat for Circle K Danmark foregår 44 % af alle opladninger af erhvervskøretøjer på arbejds-

pladsen, mens 32 procent bliver opladt hjemme i carporten.

Udover opbygningen af et milliarddyrt netværk af lynladestandere over hele landet, har Circle K sat strøm til sin erhvervssatsning med et erklæret mål om at tage en fjerdedel af markedet for opladning af firmabiler. Med det nye tiltag forventer kæden allerede i år at etablere flere tusinde ladere hos virksomheder og hjemme hos medarbejderne.

– Vores mål er, at hver fjerde nyindregistrerede elbil solgt på erhvervsmarkedet skal lades på en Circle K lader. For at realisere det mål samarbejder vi med en række leasingfirmaer, som hjælper med at få vores erhvervsløsning ud til deres kunder. Vi har mange års erfaring i at levere erhvervsløsninger og har derfor allerede en eksisterende organisation, som fra dag et kan levere og supportere vores nye erhvervsløsning på elbilområdet, siger konstitueret adm. direktør for Circle K Danmark, Peter Rasmussen.

Davidsen Tømmerhandel har testet Circle K’s nye erhvervsløsning siden november 2023 og har løbende givet input til udvikling af erhvervsløsningen.

– Som virksomhed har Davidsen et stort ansvar for at handle mere bæredygtigt. Et af vores tiltag er løbende at udskifte alle vores person- og varebiler til el.

For at gøre arbejdsdagen mest effektiv for vores medarbejdere er det centralt, at bilerne både kan lades på farten, hjemme hos den enkelte og på sigt også på Davidsens lokationer i hele landet. Vi lægger vægt på, at løsningen er nem at anvende og administrere for den enkelte firmabilsbruger og vores økonomiafdeling, fortæller Jesper Godskesen, Facility Chef, hos Davidsen Tømmerhandel.

Når vi tager et kig på, hvad der sker hos Clever, kan man konstatere at deres kunder snart kan streame strøm på flere end 2.000 af energikoncernen EWIIs ladepunkter. Det er realiteten, efter Clever og EWII har indgået en aftale, som betyder, at Clevers kunder fremover kan lade elbilen op ved EWIIs nuværende og fremtidige ladepunkter. Frem mod udgangen af 2025 forventer

EWII at have opført flere end 4.000 ladepunkter i hele landet.

– Samarbejdet styrker sammenhængskraften i det danske ladenetværk. Det er et konkret bud på, hvordan vi i branchen bedre udnytter lademulighederne, så de kommer endnu flere til gode. I det her tilfælde vores kunder, som fremover får endnu bedre muligheder for at lade bilen op, når de bevæger sig rundt i landet, siger Casper Kirketerp-Møller, der er CEO hos Clever, som i dag har Danmarks største ladenetværk med flere end 30.000 ladepunkter på farten.

Aftalen er historisk og den første af sin slags på lademarkedet i Danmark. Og den går i tråd med de værdier, som kendetegner energikoncernen EWII, der arbejder for gennemskuelige og tilgængelige produkter til fordel

for kunderne og den grønne omstilling.

Med aftalen viser EWII vejen for, hvordan deres lademuligheder kommer endnu flere elbilister til gode.

– EWIIs ladenetværk kan i forvejen bruges af alle uden abonnement, og vi er glade for, at samarbejdet nu gør det nemmere og mere gennemskueligt for Clevers kunder at lade på vores ladestandere. Ved at gå forrest og samarbejde får vi langt hurtigere et finmasket netværk af ladestandere i Danmark til glæde for alle elbilister, siger Jesper Antoni Nicolaisen, chef for Ladeinfrastruktur i EWII.

Det skal være simpelt. Enkelt. Og så skal det ikke koste mere for forbrugerne. Sådan har mantraet været lige siden EWII og Clever begyndte de indledende dialoger. Og det afspejler den endelige aftale også.

– Vi håber og tror på, at der kommer mange flere af denne type aftale på lademarkedet. Vi gør det først og fremmest nemt for elbilisten og fjerner roamingomkostningerne ved at indgå en direkte aftale med Clever. Dermed skærer vi en dyr mellemmand væk. Desuden skal elbilisterne ikke bruge tid på at køre efter ladestandere fra en bestemt operatør. Set ud fra et samfundsøkonomisk og miljømæssigt perspektiv, så giver det en bedre udnyttelse af ka-

pacitet og ressourcer, at vi stiller hinandens netværk til rådighed frem for at opføre ladestandere side om side, siger Jesper Antoni Nicolaisen fra EWII.

OK står også klar til at hjælpe sine kunder godt på vej med et godt tiltag, der skal støtte kunderne i overgangen til eldrevne biler. Potentielt kan op imod 500.000 kunder gøre brug af muligheden, lyder det. – Vi vil gerne tage et ansvar for at hjælpe flest muligt over i en elbil. Det er den vej, vi skal som samfund og virksomhed, og den udvikling omfavner vi i OK, selvom vi kunne have en økonomisk interesse i det modsatte. For at sætte handling bag den holdning, har vi besluttet os for at starte med at give vores eksisterende private kunder et usædvanligt tilbud på vores ladeløsning til hjemmet, siger Michael Løve, CEO i energiselskabet OK.

OK’s eksisterende private kunder kan nu spare hele oprettelsen på en ladeboks til hjemmet. Tiltaget er et led i OK’s nye strategi, hvor der er en klar ambition om fortsat at være et energiselskab, der tager et reelt ansvar for samfund og klimaog det inkluderer bl.a. denne satsning på e-mobilitet.

… Så overgangen til en elektrisk flåde tegner godt. Også for bygge- og anlægsindustrien.

Af Sean Fitzgerald Coard

Clever kommer til at investere 1 mia. kr. i ladeinfrastruktur i 2024, lyder det fra Casper

Kirketerp-Møller, CEO hos Clever

Michael Løve, CEO i energiselskabet OK.

Direktør for Circle K Danmark, Peter Rasmussen og Jesper Godskesen, Facility Chef, hos Davidsen Tømmerhandel

I løbet af foråret bliver EWIIs ladepunkter tilgængelige for Clevers kunder

Kunsten at skabe et godt industribyggeri

Det kræver kreativitet og kompetencer at tegne og projektere industribyggerier, hvor funktionalitet, omgivelser og arbejdsmiljø går hånd i hånd. PLH Arkitekter elsker udfordringen og hjælper med alt fra fabrikker til vandværker.

Af Kåre Peitersen. Fotos: PLH Arkitekter

Der er for mange industribyggerier, der går glip af værdifulde synergier og optimeringer ved ikke at blive designet ud fra et mere holistisk perspektiv. Sådan lyder det i hvert fald fra PLH Arkitekter, der mærker en øget efterspørgsel efter deres arkitektfaglige input i ledelsen og udformningen af bl.a. industribyggeri. Her tegner og leder man byggeprojekter indenfor bl.a. produktions- og procesanlæg og logistikcentre for en række af landets førende virksomheder inden for bl.a. pharma-og forsyningsbranchen.

– Industribygninger er typisk en blanding af kontorer og produktionsanlæg med omfattende

tekniske og lovmæssige krav. Her handler det særligt om at få logistikken omkring bygningen til at fungere optimalt uden at miste fokus på bygningens inte-

“Vi gør en dyd ud af at forstå de tekniske udfordringer, som kunden står med, og bruge vores faglighed til at tænke anderledes.”

gration i sit nærmiljø og skabelsen af omgivelser, der fremmer et sundt, sikkert og stimule-

rende arbejdsmiljø, forklarer adm. direktør og partner i PLH Arkitekter, Søren Mølbak.

Tekniske udfordringer som kreativ katalysator

Det er vigtigt, at industribygninger, som f.eks. vandværker, indtænkes i de naturlige rammer, de ligger i, så man ikke blot bygger “en firkantet kasse med et fladt tag”, som Søren Mølbak udtrykker det. Andre gange lyder opgaven at gøre en flere hundrede meter lang lagerbygning ved motorvejen både interessant og bæredygtig.

– Som arkitekt ligger der en fantastisk opgave i at være med til at lede, understøtte og styrke meget tekniske industribyggeri-

er. Vi gør en dyd ud af at forstå de tekniske udfordringer, som kunden står med, og bruge vores faglighed til at tænke anderledes ift. opgaveløsningen. Om det er igennem understøttende funktionelt design, alternative bæredygtighedstiltag, rumlig optimering, fremtidssikring eller mere æstetiske overvejelser, så handler vores arbejde i høj grad om at hjælpe med at koble en lang række input og krav sammen til velvalgte innovative løsninger, som gør en udpræget forskel for kunden og matcher såvel tids- og budgetkrav. Typisk udspringer de kreative løsninger fra nogle klart definerede tekniske udfordringer, siger Søren Mølbak.

En vision om at skabe inkluderende arbejdspladser

Som i alle andre dele af byggeriet fylder bæredygtighed

stadigt mere, og når det gælder industribygninger handler det i høj grad om at energieffektivisere og generelt sænke CO2belastningen. Bæredygtighed handler for PLH dog også altid om at have et tydeligt blik for at skabe de mest optimale rammer for medarbejderne – på alle niveauer.

– Mange fabrikker danner rammen om forskellige typer af medarbejdere, hvorfor der er meget at hente ved at sammentænke industribyggeriernes funktioner meget mere. Et nutidigt industribyggeri skal også rumme et inkluderende og åbent miljø, der indbyder til samarbejde på tværs, siger Søren Mølbak.

Om PLH ARKITEKTER PLH Arkitekter har gennem mere end 40 år udviklet nye metoder og processer inden for brugerdrevet design og har som mission at forbedre menneskers livskvalitet med arkitektur, interiør og spatial design.

Gevninge Vandværks transparente facade giver et blik ind til vandproduktionen

Alle funktioner er sammentænkt for at skabe et miljø, der indbyder til samarbejde og dialog på tværs af organisationen. Foto: PLH Arkitekter

Gevninge Vandværk er udformet til at komplimentere landskabet og naturen

Søren Mølbak, direktør, partner og arkitekt MAA

Funktion, æstetik og bæredygtighedstiltag forenes i denne produktionshal udført i træ

Vi søger en erfaren og meget struktureret tømrer, gerne med ledelseserfaring eller lærlingeansvar, som har en bred erfaring med arbejdet på byggepladser.

Vi søger en erfaren og meget struktureret maler, gerne med ledelseserfaring eller lærlingeansvar, som har erfaring med arbejdet på byggepladser.

Stor interesse for industribyggerier lige nu

I øjeblikket er der travlhed hos totalentreprenøren HPH Totalbyg med industri- og logistikbyggerier. Stabiliseringen af prisniveauerne på materialer gør det gunstigt for virksomheder at gennemføre deres byggeprojekter nu.

Byggeriet herhjemme har længe været i fuld gang, måske endda lidt for meget til tider, hvilket har ført til høje materialepriser og lange leveringstider. Men nu ser det ud til at lysne – i hvert fald når det kommer til industribyggerier. Det er meldingen fra en af landets travle totalentreprenører, HPH Totalbyg, som har specialiseret sig i industribyggerier.

– Vi har haft en periode med meget høj efterspørgsel i byggeriet, men nu er der kommet mere ro på, hvilket har en stor effekt på de materialer, vi skal bruge. Priserne har stabiliseret

sig på et niveau, som jeg tror vil holde sig et stykke tid. Det gør det muligt at gøre en bedre handel nu end for blot et år siden. Derfor oplever vi stor travlhed med alt fra store logistikcentre og bilhuse til lagerhaller og domiciler. Vi bygger stort set alt, hvad du kan drive en forretning fra, og vi afleverer omkring 50 byggerier om året, forklarer Jacob Westergreen, der sammen med Anders Bak ejer og driver HPH Totalbyg.

Stor egenproduktion sikrer kvaliteten HPH Totalbyg beskæftiger omkring 140 medarbejdere og opererer over det meste af lan-

det. En af deres styrker er den store andel af egenproduktion, der spænder over områder som jordarbejde, kloak, støbning, VVS og ventilation. Derudover har de ekspertise inden for projektering af brand- og ingeniørarbejde. Denne kapacitet har for nylig gavnet kunder som SPORT 24 og Sports Group Denmark, da HPH Totalbyg var ansvarlig for opførelsen af et 41.700 m2 logistikcenter og tilhørende kontorlokaler.

– Men vi laver ikke kun store byggerier, vi tager os af alle typer projekter. Uanset størrelsen af projektet plejer vi at sige, at vi er kendetegnet ved en

PadelPadel i Brøndby er et af landets bedste anlæg med baner, som bruges af World Padel Tour på 4.125 m2

omfattende og professionel rådgivning til vores kunder, hvor vi udfordrer gængse løsninger og gerne kommer med alternativer.

Og i og med at vi har en høj grad af egenproduktion, kan vi garantere høj kvalitet og hastighed i processerne, hvilket gør os meget konkurrencedygtige, siger Jacob Westergreen.

Ny afdeling for bæredygtighed

En af de seneste initiativer er oprettelsen af en dedikeret afdeling for bæredygtighed, hvor kunder tilbydes et omfattende udvalg af muligheder for at integrere bæredygtighed i deres byggeprojekter. Dette kan omfatte udskiftning af materialer eller implementering af ressourcebesparende energiløsninger.

– Alternativ anvendelse af ressourcer kan have en betydelig indvirkning. Især lette konstruktioner opført omkring stålrammer kan bidrage positivt til bæredygtighedsprofilen.

Det kan også indebære valg af miljøvenligt tagpap eller køb

af stål fra europæiske kilder og solceller fremstillet i Sverige i stedet for import fra fjerne destinationer. Vi har endda etableret strategiske partnerskaber omkring biodiversitet, hvilket gør os i stand til at tilbyde blomsterblandinger med dokumenteret effekt, forklarer Jacob Westergreen.

Mange interessante projekter er allerede i gang I 2024 er HPH Totalbyg involveret i adskillige spændende projekter, herunder opførelsen af et helt nyt lagerhotel på 7.500 m2, fordelt på to bygninger. Projektet er bestilt af Pelican, der stiller høje krav til bygningerne for at sikre en førsteklasses oplevelse for deres kunder.

– Pelican repræsenterer lagerbygningernes svar på Rolls Royce, så vi har omhyggeligt planlagt konstruktionen af bygningerne, der vil bestå af en kombination af stålspær, betonelementer og lette facadevægge. Projektet forventes at stå

færdigt ved udgangen af 2024, udtaler Jacob Westergreen. Et andet igangværende projekt er opførelsen af en kontorbygning for Blå Kors Danmark. Samarbejdet har været tæt, og der er blevet arbejdet hen imod en fælles vision om at levere en prisoptimeret løsning med maksimal kvalitet for pengene. Konstruktionen af bygningen er omhyggeligt gennemtænkt med fokus på minimalisering af de bærende elementer for at muliggøre nem tilpasning til fremtidige behov.

– Dette projekt repræsenterer mere end bare en bygning; det er begyndelsen på et stærkt partnerskab, der vil give Blå Kors Danmark de nødvendige rammer til at fortsætte deres betydningsfulde arbejde i mange år fremover. Vi ser frem til at dele flere opdateringer og milepæle fra dette projekt, der vil gøre en positiv forskel i samfundet, udtaler Jacob Westergren og understreger de store fremtidsudsigter for samarbejdet.

Om HPH Totalbyg A/S HPH Totalbyg har mere end 30 års erfaring inden for jord og kloak, beton, tømrerarbejde, vvs, ventilation, projektledelse m.m. Virksomheden beskæftiger ca. 140 ansatte, der fra domicilet i Hinnerup dækker opgaver på Sjælland, Fyn og i hele Jylland/Østjylland.

DK Company – Logistik lagerhal. 11.000 m2 opført i betonelementer. Opført som en integreret del af deres eksisterende hovedkontor

FB. Trading - 4.200 m2 Domicil for Omega Building ApS til FB Trading og Sundesutter.dk, Domicilet indeholder lager samt kontor

Job i byggebranchen: Vores medarbejdere skal være holdspillere

Job-Portalen har talt med Nordsterns COO, Michael Storgaard, om, hvordan man som én af byggebranchens store spillere løser udfordringen med at finde arbejdskraft og fastholde medarbejderne.

Af Lars Krogh

Hvordan finder Nordstern sine medarbejdere?

– Vi er meget specifikke, når vi leder efter nye medarbejdere.

Vi vil gerne have, at folk bliver hos os i lang tid, og det opnår vi bedst ved at finde de folk, der matcher de kompetencer, der er brug for. Det handler om, at gøre det klart for os selv og for ansøgerne, hvad stillingen indebærer. Er det ikke præcist, risikerer vi at få fat på den forkerte.

– På samme måde gør vi meget ud af at fortælle om vores værdier og, at vi i høj grad er en hold-baseret virksomhed. Det er måske lidt en floskel, men det er vigtigt for os, at de folk, vi får ind, er team-players. Vi arbejder meget på store projekter, og her er det alfa omega at folk både kan og synes om at arbejde sammen. Vi er jo en

“people-business” - vi lever først og fremmest af vores ansattes kompetencer.

Hvilken type kandidater er mest efterspurgt hos jer?

– Erfarne projektledere og -chefer er i høj kurs. Dem findes der ikke tusindvis af derude, så dem er vi altid på udkig efter. Vi gør også meget for at uddanne vores egne folk. I det store hele lykkes vi ganske godt med at finde de folk, vi skal bruge. Men vi gør nu også en stor indsats for det, og det er hele tiden en igangværende proces. Vi er selv opsøgende og i løbende dialog, og vi bruger også rekrutteringsfirmaer.

Har du tips til folk, der gerne vil arbejde hos jer, som ikke har en baggrund fra bygge- og anlægsbranchen?

– Ja, bare søg! Vi har medarbejdere med mange forskellige

baggrunde ansat, og vi har løbende brug for blandt andet advokater, økonomer, HR-specialister og folk med viden om bæredygtighed. I det hele taget er vi altid åbne for at tale med alle fagprofessionelle.

– Jeg blev for nylig kontaktet af en studerende med kompetencer inden for bæredygtighed. Indtil nu havde han tænkt, at han ville ind i den rådgivende del af branchen, men han ville også gerne se, hvilke muligheder der var inden for den udøvende del af branchen. Vi havde en god snak, og nu ser det ud til, at han faktisk kommer i praktik hos os og får berøring med bæredygtighed fra en udøvende vinkel.

Hvad gør I for at fastholde medarbejdere?

– For os er det i lige så høj grad vigtigt at holde fast i vores med-

og løser alle opgaver

arbejdere, som det er at finde dem. Her skaber vores kerneværdier et godt fundament for arbejdsmiljøet, da vi lægger vægt på, at man skal være hensynsfuld, ordentlig, lyttende og dedikeret. Vi bruger generelt rigtig meget krudt på at fortælle om vores værdier.

– Vi har personaleforeninger, som man automatisk er medlem af, når man bliver ansat. Vi afholder flere større arrangementer årligt, og vi har også Nordstern Sport, der arrangerer sportsarrangementer. Der har været mountainbikeløb, padel-

tennis, og i januar-marts er vi en flok, der deltager i fire vinterløb i Århus.

Hvilke tanker har du om modtagekultur og efteruddannelse?

– Vi har en fast onboardingproces med et fast program og struktur for den første uge, den første måned og det første kvartal, så den første svære tid gøres så lempelig som mulig. På den længere bane tilbyder vi en karrierevej for vores ansatte. Vi, som firma, har også interesse i at vores ansatte videreuddanner sig, da det i sig selv er en formidabel måde at rekruttere på.

Fakta om Nordstern Nordstern er en ny aktør inden for dansk byggeri. Virksomheden er opstået i kølvandet på fusioneringen af de to ejendomsudvikler- og totalentreprenørvirksomheder “Casa” og “KPC” i 2022. De er i dag en af de største spillere i dansk byggeri, og ligesom alle andre byggefirmaer er rekruttering en vigtig del af firmaets virke.

Nordsterns COO, Michael Storgaard

Ingeniørrådgivning med speciale i højhusbyggeri

En hjertebygning for entreprenørvirksomhed

Chr. Johannsen er stolte over at præsentere deres splinternye domicil, der både repræsenterer entreprenørvirksomhedens værdier og visioner og har opnået DGNB Guld og Hjerte certificering.

Fotos: Chr. Johannsen

Ien tid hvor miljøvenlige løsninger i byggeriet er centrale, er Chr. Johannsens glade for at kunne præsentere det nye domicil, der både er DGNB Guld certificeret og tildelt DGNB Hjerte. Virksomhedens store engagement i at skabe en mere bæredygtig fremtid er afspejlet i hvert enkelt element af virksomhedens nye domicil på Oslovej i Rødekro.

Fra den indledende planlægningsfase til selve konstruktionen af de 1.800 m2 fordelt på både kontor og lager/værksted, har alle i virksomhedens team arbejdet utrætteligt på at indføre de bedste og innovative løsninger i domicilbyggeriet.

Arbejder for en grønnere fremtid

På både energieffektivitet, ressourceforvaltning og indeklima lever domicilet op til DGNB’s strenge Guld-kriterier på flere parametre:

Energieffektivitet:

Ved hjælp af avancerede teknologier og innovative løsninger

reduceres energiforbruget, blandt andet ved solcellepaneler, intelligent belysning og effektiv isolering.

Ressourceoptimering:

I valg af materialer er prioriteret en cirkulær tilgang, der minimerer affald og optimerer ressourceforbruget.

Indeklima og komfort: Naturligt lys, godt indeklima og grønne områder er med til at sikre et behageligt arbejdsmiljø, der fremmer produktivitet og trivsel.

Innovation og fremtidssikring: Der er implementeret intelligente systemer og teknologier,

som forbereder til fremtidens udfordringer. Adaptivitet og innovation er nøgleelementer.

Byggeri til trivsel og velvære Chr. Johannsens nye domicil er en hjertebygning i sand forstand. I virksomheden er man dedikeret til at tage samfundsansvar og man glæder sig over, at domicilet har opnået den eftertragtede DGNB Hjerte certificering.

At opnå DGNB Hjerte Certificeringen er en hyldest til forpligtelsen til at skabe en bygning, der ikke kun er bæredygtig, men også fremmer menneskelig trivsel og velvære. Gennem hele design- og konstruktionsprocessen har der

”Sammen bygger vi ikke kun strukturer, men også en bedre og mere bæredygtig fremtid både for vores planet og for vores medarbejdere.”

været fokus på at skabe et miljø, der er godt for både mennesker og planeten.

Menneskelig velvære: Fra naturligt lys til luftkvalitet og akustik er bygningen designet til at fremme trivsel og komfort. Velbefindende er kernen i bygningens design.

Sund indendørs luftkvalitet: Avancerede ventilationssystemer og materialevalg sikrer en høj indendørs luftkvalitet, som skaber et sundt arbejdsmiljø.

Mangfoldighed og inklusion: Domicilet er ikke blot et fysisk rum; det er en åben og inkluderende plads. Universelt design og tilgængelighed er integreret for at imødekomme behov hos en

mangfoldig befolkningsgruppe.

Innovation: Fra vandbesparende løsninger til grøn energi og genanvendelige materialer er integreret innovative teknologier for at minimere det økologiske fodaftryk.

Forpligter sig til samfundsansvar

Det DGNB Hjerte certificerede domicil er mere end blot en struktur; det er et symbol på Chr. Johannsens forpligtelse til samfundsansvar.

Hos entreprenøren er man stolte af at være en del af en

bevægelse, der prioriterer menneskers velfærd og planetens sundhed.

Visioner for fremtiden

Det nye domicil er ikke kun et endeligt produkt, men begyndelsen på en rejse. Chr. Johannsen vil nemlig fortsat arbejde på at forbedre og innovere for at gøre bygningen endnu mere miljøvenlig og brugerorienteret.

Bygningen er også et udstillingsvindue for kunderne, som kan lade sig inspirere af de løsninger, der er valgt i de enkelte elementer.

I et byggeprojekt spiller døren ofte en afgørende rolle. Derfor er alle vores døre fremstillet med et klart formål. For at beskytte værdifulde samlinger, for eksempel. For at stoppe forstyrrende støj og kulde. For at stoppe brande og dødbringende brandgasser. For at redde liv. Men det her med døre er ikke så nemt, som man skulle tro. Så vi hjælper dig gerne med det, du skal bruge for at lykkes med dine projekter. Du kan stole på vores viden, uanset hvor du er i processen. På den måde undgår du unødvendige omkostninger og ubehagelige overraskelser.

Stabilitet er nøgleord for pioner i byggepladsservice

Frank Mathiasen var pioner inden for byggepladsservice og nærmest opfandt branchen i 1981. Hans virksomhed Renex var med fra start til slut, da Operaen i København blev bygget. Danske Banks nye hovedsæde er også på referencelisten.

Af Morten Bøcker. Fotos af Renex

Når en bygmester eller virksomhed er på udkig efter en samarbejdspartner, der kan rydde op, gøre rent og levere en lang række andre services på byggepladsen, får Renex ofte lov til at give et bud. I 43 år har Frank Mathiasen og hans virksomhed Renex udført blandt andet slutrengøring, skurvognsrengøring og udlejet arbejdsmænd til opgaver, som skal løses her og nu eller over en kortere eller længere periode. Stabilitet og troværdighed er meget betegnende for Renex, der i 1981 var den første virksomhed i Danmark inden for byggepladsservice.

– Tidligere havde man haft en pladsmand til at ordne skurvognene, og det brugte han også sin store kost til. Men behovet voksede sig langt større og bredere, og det gav plads til byggepladsservice branchen, som vi har pionerer indenfor, siger Frank Mathiasen.

Siden har Renex haft nok at bestille, og de nu 40 medarbejdere løser ikke alene opgaver på byggepladser. Bolig- og ejendomsselskaber, produktionsvirksomheder og kraftvarmeværker er også kommet på kundelisten, fortæller Frank Mathiasen.

Blandt de største opgaver, Renex har udført, er byggeplads-

service på byggeriet af Operaen i København. Her var virksomheden med fra start til slut.

– Vi stod også for slutrengøringen i Danske Banks nye hovedsæde i Postbyen i København. Her var det nødvendigt at ansætte flere medarbejdere i en periode. Opgaven faldt sammen med krigen i Ukraine, og vi valgte at ansætte nogle ukrainske kvinder, der var flygtet fra krigens rædsler, i en periode, fortæller Frank Mathiasen. Renex har også arbejdet på Tuborg Nord, FN-Byen og Eurovision.

Vi leverer sikkerhed og godt arbejdsmiljø

Når man spørger Frank Mathiasen, hvad Renex bidrager med af værdi til et byggeri, lyder svaret: Sikkerhed og godt miljø på arbejdspladsen.

– Medarbejderne forventer ordentlighed og kvalitet. Skurvognene skal være lækre og rene, når man skal sidde og spise i dem, og det kan vi garantere, siger Frank Mathiasen. Sikkerheden ligger i at holde byggepladsen opryddelig på trods af stor aktivitet på et relativt lille område.

For kunden er værdien tryghed i samarbejdet og en vished for, at det aftalte arbejde bliver udført til tiden og i en høj kvalitet.

Hasteopgaver i weekenden… intet problem!

De opgaver, Renex løser, kan groft set opdeles i to kategorier: Længerevarende opgaver og behovsrelaterede opgaver.

Den første type er opgaven på Operaen et godt eksempel på.

– Her starter vi med at deltage i klargøringen af byggepladsen. Undervejs løser vi alle de opga-

ver, der måtte være behov for at få løst. Og til sidst foretager vi slutrengøring, siger Frank Mathiasen.

Behovsrelaterede opgaver kan være kortere eller længerevarende, hvor en bestemt opgave skal løses, for eksempel en hasteopgave. Hvis Arbejdstilsynet har været forbi, kan det ske, at vi bliver kontaktet af byggefirmaet og bedt om at rydde op på byggepladsen her og nu. Er det helt akut og skal løses, inden arbejdet starter igen mandag mor-

gen, er det ikke noget problem, siger Frank Mathiasen. Så fleksibilitet er bestemt også en værdi, Renex tilfører.

– Af og til kan det være svært at finde tid til rengøring af bygninger, faciliteter, anlæg og maskiner. Med Renex er hjælpen altid lige ved hånden. Vores mål er at yde service i særklasse og rykke hurtigt ud. Vi kan også være behjælpelig, hvis man blot står og mangler et ekstra par hænder i en periode, siger Frank Mathiasen.

Hvis du står og mangler nogle arbejdsmænd, er hjælpen lige om hjørnet hos Renex

Når håndværkerne er færdige, rykker Renex ind og får byggeriet til at skinne af renhed

wedi - intelligente løsninger

Genial til renoveringsprojekter...

Spar plads med wedis ultra tynde brusebund – Fundo Rioligno – kun 25 mm høj

Gulvsystemet Fundo RioLigno er kun 25 mm høj og er hermed genial til renoveringsprojekter med højdeudfordringer.

Skarpe fordele ved Fundo RioLigno:

– Underbygningselement der sikrer korrekt placering af afløb

– Lav indbygningshøjde

– Hurtig montage med korrekt fald

– Let konstruktion - ideel til trækonstruktioner

– wedis tyndeste linjeafløbsbyggeplade (fylder kun 25 mm over bjælkehøjde/strø-konstruktion)

– Tre design muligheder vedr. afløbsrist

– Uanede muligheder i formater, både standard størrelser og specialtilpassede løsninger.

kræver specialiseret udstyr. Kjelkvist kan skyde rør i op til 400 mm i afstande op til 300 meter i ét stræk

Det kan betale sig at undgå gravearbejdet med styret underboring

Med styret underboring – eller no-dig – kan man lægge rør, ledninger og kabler uden den bekostelige og tidskrævende opgave med at fjerne jord og asfalt. Ud over at spare tid og ressourcer giver det også mere ro for beboerne i området.

Af Kåre Peitersen. Foto: Kjelkvist A/S

underboring kan med fordel anvendes til bl.a. til fjernvarmerør, spildevandsrør, drikkevand, markvandingsrør og kabler m.m.

Når man skal etablere ny fjernvarme, drikkevand, markvanding, spildevand, kabler m.m. kan det være et stort arbejde at grave op og fjerne jord og asfalt – for derefter at reetablere det igen, når ledningerne er lagt. Derfor vælger flere og flere en no-dig-løsning, som eksempelvis styrbar underboring. Metoden forgår ved at lave en pilotboring, hvor man borer jernstænger gennem

jorden til et modtager hul, som eksempelvis ligger 200 meter fremme.

Herfra trækker man det drikkevands- eller spildevandsrør eller lignende med retur, som man ønsker lagt i jorden. På den måde slipper man for at bryde asfalt og grave tonsvis af jord op under veje og overkørsler m.m.

Det er egentlig en gammelkendt teknologi, men den er for alvor blevet populær de senere

år, forklarer Gert Nissen, der er medejer af Kjelkvist A/S, en virksomhed, der har specialiseret sig i styret underboring:

– Fordelene er store, især i byerne. Dels sparer man både tid, penge og ressourcer, dels sparer det beboerne for de gener, der er forbundet med et længerevarende gravearbejde.

Råder over tre maskiner Udover de nævnte fordele kan man også fremhæve det bære-

”Fordelene er store, især i byerne. Dels sparer man både tid og ressourcer, dels sparer det beboerne for de gener, der er forbundet med et længerevarende gravearbejde.”

Gert Nissen, entrepriseleder og medejer

dygtige perspektiv, som ifølge Gert Nissen bliver mere og mere vigtigt for Kjelkvists kunder, der især findes i fjernvarme- og forsyningsområdet.

Kjelkvist er baseret i Tønder og Sønderborg og dækker det meste af Sønder- og Midtjylland samt Fyn. I øjeblikket råder virksomheden over tre maskiner til styrbar underboring.

Det avancerede maskineri kræver en lastbil hvor div. værktøj, borehoveder og blandeudstyr til bentonit er indbygget i. Bentonit er inddæmmet ler der

fungerer som smøremiddel i processen, hvor de lange jernstænger bores gennem jorden.

– Med vores udstyr kan vi bore op til 300 meter rør i ét stræk, og skulle det blive nødvendigt med længere distancer, er det egentlig blot at investere i nogle flere jernstænger. Der er stort set ingen begrænsning for længde og dybde for styrbar underboring, så længe boniteten tillader, at vi kan styre vores udstyr i undergrunden. En af de største udfordringer er, hvis der er mange og store sten, som kan være svære at navigere udenom.

Nærmest ingen begrænsning Kjelkvist er en af blot få entreprenører i det sydlige Jylland, der råder over udstyret til styrbar underboring, så virksomheden hjælper også kolleger i branchen med projekter. De fleste projekter er planlagt, men opstår der akutte situationer, kan man rykke hurtigt ud.

– Hos Kjelkvist A/S er vi meget løsningsorienteret og finder i samarbejde med bygherrer altid alternativer, hvis der opstår nogle uforudsete udfordringer, siger Gert Nissen.

Om Kjelkvist A/S Kjelkvist A/S er en entreprenørvirksomhed med ca. 90 medarbejdere indenfor flere forskellige faggrupper. Virksomheden udfører en bred vifte af opgaver og specialopgaver indenfor entreprenør-, kloak-, og anlægsgartneri primært det syd- og midtjyske samt på Fyn.

Styret

No-dig

Vej, Park og Byrum søger en alsidig medarbejder til afvandingsområdet

Brænder du for at levere et fagligt flot stykke arbejde, yde en god service og opleve glade borgere? Så er det dig vi søger!

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst Teamleder Ulrik Schæffer på 5667 6385 / 2382 4722 eller ulrik.schaeffer@koege.dk

Grib chancen og bliv DAB’s nye landskabschef

Er du passioneret landskabsarkitekt med stærke lederevner, og er du klar til at tage det næste skridt i din karriere, så grib chancen og send os din ansøgning!

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt byggechef Steen Ejsing på mail sej@dabbolig.dk eller telefon 20 80 40 90 eller landskabsarkitekt

Marianne Alsing på mail msa@dabbolig.dk eller telefon 40 77 78 87.

Fleksible pumpeløsninger til alle opgaver

Det har aldrig været vigtigere at være godt forberedt på skybrud. Hos Dansk Overpumpning har man specialiseret sig i effektive pumpeløsninger til alle scenarier, der kan opstå for entreprenører, kommuner og forsyningsselskaber.

Der har været travlhed dette efterår hos den Slagelsebaserede virksomhed Dansk Overpumpning. Oktober måneds stormflod resulterede i overarbejde på alle fronter, da der skulle leveres pumpeløsninger til bl.a. Hvidovre Kommune, Køge Kommune og digelaget i Svendborg.

– Vi er vant til både at håndtere akutte problemer og rådgive kunderne om præventive løsninger, men på det seneste har vi virkelig måttet rykke hurtigt for at levere pumpeløsninger til alle vores kunder, forklarer adm. direktør Sarah Rath Viborg. Ekstra pumper giver sikkerhed

Dansk Overpumpning har siden 2007 hjulpet entreprenører, kommuner og forsyningsselskaber med både akutte og planlagte overpumpninger, og virksomheden oplever generelt stigende efterspørgsel, for det er ikke kun ved skybrud og stormflod, der er behov for deres hjælp. Der opstår også problemer med bl.a. stigende vandspejl og nedslidte kloakker, hvilket kan få vand og

spildevand til at strømme ud de forkerte steder.

– Uanset situationen anbefaler vi, at man garderer sig ved at bestille ekstra pumpekapacitet, hvis der fx varsles skybrud, eller man er i tvivl, om ens bassiner kan håndtere mængden af vand. Vi tilbyder en pumpeløsning med ekstra standby-kapacitet for et mindre beløb som en

form for forsikring, hvor man så betaler lidt mere, hvis de kommer i brug.

Telefonen er aldrig på lydløs De avancerede pumper kan leveres med overvågning og niveaustyring, så i princippet kan de klare sig selv, men der er også mulighed for at få en tryghedsgaranti med vagtløsning på stedet, hvis man foretrækker det.

– Vi samarbejder med producenten AeonPump, der er pumpernes svar på Rolls Royce. De udvikler både diesel-, el- og brintpumper, og de justerer gerne pumperne i forhold til vores feedback – så man kan reelt set få en pumpeløsning, der er skræddersyet til ens behov, siger Sarah Rath Viborg. Der er mange planlagte projekter i ordrebogen for Dansk

Overpumpning, men det er især ved de mange akutte opgaver, at Sarah Rath Viborg og hendes kolleger kan gøre en forskel:

– Vi er fleksible og omstillingsparate og går langt for at komme i mål med en given opgave. Vi sætter en ære i at være på – døgnet rundt, året rundt. Uanset hvor og hvornår man står med et problem, kan man ringe – min telefon er aldrig på lydløs, heller ikke om natten.

Dansk Overpumpning

Dansk Overpumpning har 15 års erfaring som specialister i overpumpning og leverer både rådgivning og pumpeløsninger til kunder i hele Skandinavien. Virksomheden satser målrettet med at reducere klimaaftrykket og har bl.a. investeret i miljørigtige løsninger med nye, elektriske Stage 5-pumper.

Af Kåre Peitersen. Fotos: Dansk Overpumpning

For at være på forkant med udviklingen samarbejder man med pumpeproducenten AeonPump, der udvikler fremtidssikrede løsninger baseret på bl.a batterier og brint

Et defekt kloakrør skal repareres hurtigt – og imens skal spildevandet pumpes væk på anden vis

Kuben Management søger bygherrerådgiver med teknisk afsæt i København

Vi har brug for at blive styrket indenfor det installationstekniske. Du har derfor mulighed for at blive en nøgleperson indenfor dette område og vi ser frem til at kunne byde den rigtige kandidat velkommen.

Hvis du vil vide mere, eller har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder

Henning Backe på mobil 61 24 42 63.

Kuben Management søger en erfaren bygherrerådgiver til byggeri i udførelsesfasen

Vi har brug for at få styrket holdet i udførselsfasen og søger derfor en kollega, som er klar til at lede og drive egne projekter samt at begå sig på byggepladsen. Du bliver bygherrens tætteste samarbejdspartner, og vi ser frem til at kunne byde den rigtige kandidat velkommen.

Hvis du vil vide mere eller har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder

på mobil 61 24 42 63.

Henning Backe

Morsø Kommune søger

Leder til Plan og Byg

I forbindelse med en omorganisering i Morsø Kommune er stillingen som leder af Plan og Byg i Center for Plan, Byg, Kultur, Fritid og Turisme nu blevet ledig. Vi søger derfor en ny stærk profil, der vil være med til at samarbejde om at skabe bæredygtig vækst, udvikling og liv for borgere og virksomheder på Mors.

Ansøgningsfristen er den 17. april 2024. Du er velkommen til at kontakte Centerchef Ann-Sophie Øberg på tlf. 21 68 10 59 eller aso@morsoe.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER

Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering.

Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.

Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.

En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme, kontorog erhvervsbyggerier, hoteller m.m.

Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.

HØJ KOMFORT

- LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUENT

Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af pore- betonbyggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

HELHEDSTÆNKNING

BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.

Smuk, bæredygtig og tidsløs beklædning

TAG- OG FACADELØSNINGER

DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og miljøvenligt materiale

Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med miljø, holdbarhed, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med prælakeret stål i høj kvalitet sætter vi yderligere en streg under styrke og bæredygtighed – og du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med de mange farver og overfladetyper, stålprofilerne produceres i.

www.ds-staalprofil.dk

Uudnyttet genbrugspotentiale for træ i byggeriet

Vi skal udnytte træs fulde potentiale ved at sikre, at vi også kan genbruge og genanvende det. Det kræver nye upcyclingfaciliteter for træ, og at genbrug af træ tænkes ind i designet af nye bygninger.

Af Mikkel Weber Sandahl

Øget anvendelse af træ i byggeriet kan være en effektiv måde at reducere byggesektorens miljøaftryk på, bl.a. pga. træets evne til at optage og lagre kulstof. Vi ser efterhånden også flere eksempler på store etagebyggerier i Danmark, hvor man anvender bærende konstruktioner af træ som alternativ til beton og stål.

Men vi kan opnå endnu bedre udnyttelse af træ som ressource ved at have fokus på genbrug og genanvendelse ifølge centerprojektleder Anders Kjellow, Teknologisk Institut.

– Øget brug af træ kan bidrage til at nedbringe byggeriets CO2udledning og spare på klodens ressourcer. Træ er en fornybar ressource, men vi skal bruge det klogt og sikre effektiv udnyttelse af træet ved muliggøre dets genbrug og genanvendelse, så træet holdes i cirkulation så længe som muligt, siger Anders Kjellow.

Uudnyttet potentiale Ifølge tal fra Eurostat anslås det, at der årligt genereres 50 mio. ton affaldstræ i Europa, hvoraf mindre end halvdelen bliver

genbrugt eller genanvendt, for det meste til spånplader. Resten ender ofte som brændsel, og dermed slutter træets levetid. Der er ifølge Anders Kjellow et uudnyttet potentiale for at genanvende en langt større del af det affaldstræ, der i dag ofte går til spilde.

Han peger på to overordnede udfordringer, der skal takles, hvis vi skal udnytte træets fulde potentiale.

– Først og fremmest skal vi blive bedre til at udnytte træ

her og nu fra bygninger, der rives ned. For det andet skal vi designe vores nye træbygninger, så materialer og komponenter nemt og effektivt kan genbruges i fremtidige byggeprojekter, siger han.

På Teknologisk Institut arbejder man konkret med disse aspekter i et stort europæisk innovationsprojekt, Woodcircles, der har fokus på cirkulær anvendelse af træ i byggeriet. Projektkonsortiet af 20 europæiske partnere, der også tæller de danske partnere Enemærke & Petersen

samt Woodfiber, vil udvikle og demonstrere nye processer og værdikæder til opgradering og genbrug af affaldstræ fra byggepladser og nedrivning.

Urbant savværk I projektet vil man bl.a. udvikle en prototype af et ’urbant savværk’, dvs. en form for genanvendelses- eller upcyclingfacilitet, hvor affaldstræ sorteres og forarbejdes til standardiserede byggematerialer, som kan genbruges i nye byggeprojekter og dermed holdes i kredsløbet. Ideen er, at sådanne savværker kan placeres i byområder, så der er nem adgang for byggeprojekter.

– Nedrivning af en bygning resulterer ofte i en mængde træ i forskellige former og størrelser, potentielt indeholdende metaller, kemiske stoffer eller urenheder, råd og svamp, og vi kender ikke styrken af træet. Der er behov for en ny form for facilitet, der kan håndtere sorteringen og forarbejdningen af for eksempel genbrugstræ i større dimensioner til nye, sikre produkter af høj kvalitet for eksempel til genanvendelse i bærende konstruktioner, fortæller Anders Kjellow, som er koordinator af Woodcircles-projektet.

Design til adskillelse I projektet udvikler man desuden byggesystemer af træ, der er designet til at kunne skilles ad igen og genbruges.

– En af de væsentligste barrierer for genanvendelse af træ fra byggeriet er, at bygninger traditionelt ikke er designet med henblik på at kunne skilles ad igen og genbruges i fremtidige byggeprojekter, siger Anders Kjellow, og tilføjer:

– Træ som byggemateriale har gode forudsætninger for at kunne genanvendes. Træ bliver ikke støbt eller svejset på byggepladsen, men samles ofte med søm, skruer og beslag. Er samlingerne udført med henblik på adskillelse, bliver det nemmere at øge genbrug og genanvendelse af træ i fremtidige projekter, siger han og understreger, at jo mindre forarbejdning af affaldstræet, der er behov for, desto større er gevinsten, både økonomisk og miljømæssigt.

Woodcircles forventes at finde løsninger, der vil kunne øge genanvendelsen af træ i byggeriet markant og dermed bidrage til mere bæredygtigt og ressourceeffektivt byggeri. Projektet er

medfinansieret af EU og løber 4 år til maj 2027.

Læs mere om Woodcirclesprojektet

Genbrug og genanvendelse – hvad er forskellen?

Genbrug er, når produkter bruges igen til samme formål, som de oprindeligt var udformet til. Det kan fx være indvendige døre, trægulve og bjælker. Det vil sige, at en gammel byggevare kan anvendes igen til samme formål enten uden forarbejdning eller ved mindre forarbejdning i form af f.eks. reparation, vask og rensning. Genanvendelse er en proces, hvor et brugt produkt tager ny form. Det betyder, at affaldsmaterialer omforarbejdes til nye produkter, materialer eller stoffer og bruges enten til det oprindelige formål eller et nyt formål. Det kan f.eks. være affaldstræ, der males til små fibre og bruges til spånplader.

Kilde: Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet

Vil du være med til at uddanne fremtidens maskinmestre i Grønland?

Maskinmesterskolen København (MSK) søger en faglærer til vores værkstedsforløb i Sisimiut, Grønland. Vær med til at forme fremtidens maskinmestre, der er klædt på til at lede vejen inden for det maritime område og grøn omstilling, bæredygtighed og energioptimering. Vær med til at gøre en forskel – i dag og for fremtiden!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder Anne Mette Knudsen på amkn@msk.dk

Projektleder Anders Kjellow, Teknologisk Institut.

Træt bare ved tanken?

Med det elektroniske låsesystem fra iLOQ har du styr på, hvem der har adgang til din opgang. Den elektroniske nøgle kan bare kodes ud af systemet, så den ikke bliver misbrugt af andre. Det er nemt, sikkert og fleksibelt. Og så slipper du for at samle kopier ind, når du flytter.

Læs mere om alle fordelene ved et elektronisk låsesystem på mejlshede.dk

Elementproducent henter erfaren projektchef og satser på et bredere marked

Elementproducenten Roust Element, der har base i det sydvestjyske Årre, har de seneste år været i rivende udvikling. Den udvikling har nu betydet, at virksomheden har oprettet en ny projektchefstilling, hvor den 54-årige Jan Frydenlund netop er tiltrådt. Jan skal stå i spidsen for videreudvikling og ledelse af virksomhedens kommende byggeprojekter, som i fremtiden vil favne endnu bredere:

Og det er erfarne kræfter, der nu skal drive Roust Elements byggeprojekter. Jan har nemlig mere end 27 års erfaring med både medarbejder- og projektledelse, planlægning og salg. Han er uddannet bygningskonstruktør og har blandt andet været partner og medejer af handelsvirksomheden Mogens Rasmussen A/S, været projektleder og salgsansvarlig hos CREO Arkitekter samt været projektleder og bestyrelsesmedlem hos Spæncom. De seneste år har han været kontrakt- og projektchef hos Taasinge Elementer.

Ny projektkonsulent til Swisspearl

Carsten Bonde Laugesen, 56, Haslev, er den 2. januar 2024 tiltrådt stillingen som projektkonsulent hos Swisspearl.

I stillingen vil Carsten Bonde Laugesen have ansvaret for projektsalg på Sjælland, hvor hans primære ansvarsområde vil være dialog med entreprenører.

Carsten Bonde Laugesen har mange års erfaring som projekt- og salgskonsulent og kommer senest fra en stilling som projektchef Øst hos Nviro CBI Papiruld.

25-års Jubilæum i Nordic Waterproofing A/S

Den 1. marts 2024 fejrer Mette Bastholm, 25års jubilæum hos Nordic Waterproofing A/S i Vejen.

Karrieren har gennem årene løbende udviklet sig for Mette Bastholm. Først var det marketingkoordinator, så produktchef og forretningsudviklingschef, hvorefter hun er nået frem til sit nuværende job som forretningsorienteret marketingchef for Nordic Waterproofings franchisekæder.

Hun er uddannet cand. negot, bor i Vejle sammen med sin mand og 15-årige datter. Jubilæet fejres ved et internt arrangement.

G. Tscherning A/S ansætter erfaren nedrivningsdirektør

Byggeridirektør fylder 60 år

For halvandet år siden indtog Anders Stouge en ny rolle som direktør for DI Byggeri, Dansk Industris største branchefællesskab. Her kom han med 11 års erfaring som viceadministrerende direktør i det tidligere Dansk Energi. Fredag 23. februar fylder han 60 år.

Anders har i DI Byggeri samlet hele byggeriets værdikæde med en ny strategi og vision. Han har gennem sit arbejde haft blikket konstant rettet mod fremtiden med et fokus på samarbejde på tværs af branchen. For Anders mener, at kun ved at arbejde sammen kan man løse udfordringerne. Dette har også resulteret i oprettelsen af brancheforeningen DI Ejendom, som samler ejendomsudviklere.

Mikael Jakobsen er blevet ansat som nedrivningsdirektør hos G. Tscherning A/S, hvor han skal stå i spidsen for virksomhedens nedrivningsforretning.

Posten som direktør for nedrivning har været ledig siden foråret 2023, og Tschernings bestyrelse, ledelse og medarbejdere kan glæde sig over, at det er lykkedes at tiltrække en stærk kandidat til at udfylde funktionen.

Mikael Jakobsen er ligeledes glad for at være en del af G. Tscherning A/S, som han ser som de førende inden for nedrivningsbranchen. Mikael Jakobsen kommer senest fra J. Jensen, hvor han de sidste ti år har beskæftiget sig med alle aspekter af nedrivnings-, sanerings- og renoveringsprojekter, lige fra tilbudsgivning til projektstyring og udførelse.

Bag den professionelle facade gemmer der sig et familiemenneske med stort F. Anders er gift med Mette og stolt far til Kasper og Frederikke, som han nyder at bruge fritiden med.

Danmarks største leverandør af hegn og porte, Heras Danmark, har ansat Morten Erikstrup som ny Country Manager i Danmark. Med erfaring fra en stilling som salgsdirektør i Spæncom A/S skal han bidrage til at løfte virksomhedens samlede brand-position. I kampen for at udnytte virksomhedens fulde potentiale og styrke brandet har Heras Danmark, der er landets største leverandør af hegn og porte, ansat Morten Erikstrup i en nyoprettet stilling som Country Manager. Den nyvalgte Country Manager tiltræder stillingen den 1. marts, og får ansvaret for hele Heras Danmark, der også dækker Moosdorf Hegn A/S, Stentoft Hegn A/S og SER Hegn A/S. Han har mere end 20 års erfaring inden for ledelse og salg og har tidligere haft ledende roller i blandt andet Spæncom og Cembrit Danmark. 50-årige Morten Erikstrup bor til dagligt i Vejen sammen med Louise og deres to børn.

URBAN POWER

Claus Gröning har de seneste årtier stået bag realiseringen af flere af helt store bebyggelsesplaner og boligområder, der har været med til at transformere og udbygge hovedstadsområdet. Blandt de mest markante byudviklingsområder er Sluseholmen, Enghave Brygge og Irma-byen, der sammen med boligbyggerier på bl.a. Islands Brygge, Stigboderne og ved Amager Strand er føjet til porteføljen på knap 1 mio. realiserede kvadratmeter.

URBAN POWERs hovedfokus er at skabe synergi mellem byudvikling, bygninger og byrum. Med den strategi står URBAN POWER bag en lang række byudviklingsprojekter, hvor særligt boligbyggeriet spiller en central rolle. Med Claus Gröning som ny partner, styrker URBAN POWER  fokus på realisering af byggeri.

Heras ansætter første Country Manager i Danmark

Claus Gröning ny partner i

AC Stilladser

Tlf.: 36 77 11 55

www.acstilladser.dk

Sektion 3, side 18

acomplir

Tlf.: 40 28 91 71

www.acomplir.dk

Sektion 3, side 16, 17

Arctic Law Greenland

Tlf.: +299 32 12 52

www.alg.gl

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 16

Asfaltforeningen

Tlf.: 36 78 08 22

www.asfaltindustrien.dk

Sektion 1, side 4

Byg-Erfa

Tlf.: 82 30 30 22

www.byg-erfa.dk

Sektion 2, side 15

Chr. Johannsen

Tlf.: 74 67 24 62

www.byggeriforpengene.dk

Sektion 1, side 14

Sektion 3, side 6, 7

Clever

Tlf.: 82 30 30 30

www.clever.dk

Sektion 1, side 6

Dansk Overpumpning

Tlf.: 70 12 00 14

www.danskoverpumpning.dk

Sektion 1, side 20

DC System

Tlf.: 98 62 42 00

www.dc-system.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 10, 11

DeWalt

www.dewalt.dk

Sektion 3, side 22

Enemærke & Pedersen

Tlf.: 57 61 72 72

www.eogp.dk

Sektion 3, side 12

Fire Eater

Tlf.: 70 22 27 69 www.fire-eater.com

Sektion 2, side 12, 13

Force Techology

Tlf.: 43 25 00 00 www.forcetechnology.dk

Sektion 2, side 2

Fuglark

Tlf.: +298 45 78 87 www.fuglark.fo

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 8

Grønlands Erhverv

Tlf.: +299 32 15 00

www. sulisitsisut.gl

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 3

Grønlandsbanken

Tlf.: +299 70 12 34

www.banken.gl

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 6

Horsens Lift

Tlf.: 75 60 19 69

www.horsenslift.dk

Sektion 3, side 8

HPH Totalbyg

Tlf.: 96 87 35 60

www.hph-totalbyg.dk

Sektion 1, side 10, 11

Initiative ZINK

Tlf.: +49 211 941 906 75

www.zink.de

Sektion 2, side 9

Jacobi Tegl

Tlf.: 75 12 53 62

www.jacobi-tagtegl.dk

Sektion 2, side 14

Kalaallit Airports

Tlf.: +299 34 21 40

www.kair.gl

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 12

KJ Greenland

Tlf.: +299 89 27 67

www.kj.gl

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 14

Kjelkvist

Tlf.: 74 73 40 40

www.kjelkvist.com

Sektion 1, side 18

KT Erhvervsbyg

Tlf.: 75 73 33 66

www.kterhvervsbyg.dk

Sektion 2, side 10, 11

LSM Steel

Tlf.: 53 73 71 10

www.lsmsteel.dk

Sektion 2, side 4

Låsesmedeforeningen

Tlf.: 43 77 08 70

www.låsesmedeforeningen.dk

Sektion 2, side 18

MAN

Tlf.: 43 43 20 44

www.man.eu/dk

Sektion 3, side 10

TEMA OM VÆRKTØJ

Bygge- & Anlægsavisen tester løbende værktøj i samarbejde med et panel af dygtige håndværkere, hvor vi ser nærmere på de nyeste modeller, som ved nye funktioner eller mere power kan give et ekstra løft ude på byggepladserne. Vi dækker DM i Skills i Roskilde, som foregår 18.- 20. april, og taler med Danmarks dygtigste unge håndværkere og deres trænere om betydningen af at have det rigtige værktøj til opgaven – og om man kan have et favoritværktøj.

Materielsektionen

Tlf.: 33 74 67 08

www.materielsektionen.dk

Sektion 3, side 14

Nedrivningssektionen

Tlf.: 33 77 39 47

www.di.dk

Sektion 3, side 2

Nordhavnssnedkeren

Tlf.: 60 89 46 77

www.nordhavnssnedkeren.dk

Sektion 2, side 16, 17

Nordic Heat

Tlf.: 27 17 00 00

www.nordicheat.dk

Sektion 3, side 4

Nordisk Fundering

Tlf.: 29 29 57 27

www.nordiskfundering.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 18

Nordstern

Tlf.: 75 62 79 00 www.nordstern.dk

Sektion 1, side 12

PERI Danmark

Tlf.: 43 45 36 27

www.peri.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 20

PLH Arkitekter

Tlf.: 35 43 00 55 www.plh.dk

Sektion 1, side 8

Renex Tlf.: 36 46 04 04

www.renex.dk

Sektion 1, side 16

SG Armaturen

Tlf.: 70 70 72 13

www.sg-as.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 4

Tekniq

Tlf.: 43 43 60 00

www.tekniq.dk

Sektion 2, side 6

Tick Cad

Tlf.: 72 11 81 84

www.tickcad.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 22

Trigon

Tlf.: 98 42 66 77

www.trigon.dk

Sektion 3, side 20, 21

Vinduesindustrien

Tlf.: 31 90 20 90

www.vinduesindustrien.dk

Sektion 2, side 19

Watercare

Tlf.: 70 25 65 37

www.watercare.dk

Sektion 2, side 8

Wintec

Tlf.: 97 18 19 77

www.wintec.dk

Sektion 2, side 7

Lige nu kommer der en række nye bæredygtighedskrav, og den enorme udvikling mod en grønnere byggeplads har gjort det vigtigere end nogensinde med løbende opkvalificering. Vi ser nærmere på mulighederne for at få de medarbejdere med netop den viden og know how, som skaber værdi for en den enkelte virksomhed. Samtidig er det også vigtigt, at vi får rekrutteret den næste generation af håndværkere, og vi taler med projektchef fra Nordstern Alexander Røjkjær Davidsen om deres indsats for at uddanne lærlinge på de byggepladser, de er hovedentreprenør på.

MATERIALER & LØSNINGER

INDHOLD

Brancheorganisation er uforstående overfor fravalg af zink

Initiative Zink, der er brancheorganisationen for producenter og leverandører af zink, har svært ved at forstå, hvorfor flere danske kommuner vælger at begrænse opsætningen af tag og tagrender i zink.

Læs artiklen på side 9

Bygger på et fundament af faglighed og enkelhed

Domicilbyggeri, lager- og produktionshaller samt bilhuse er blot nogle af de projekter, som KT Erhvervsbyg A/S i disse år afleverer til kunderne. Med egen tegnestue, ingeniører og bæredygtighedseksperter får man en tryg byggeproces. Læs artiklen på side 10-11

Går efter det gode håndværk og ingen overfladiske løsninger Dobbeltdøre blev tilfældigvis en åbning for snedker Peter Broe Stummann til at specialisere sig i skræddersyede døre. Maskinsnedkeriet ligger i farens gamle skibsværft, hvor også ChatGPT er blevet en del af hverdagen. Læs artiklen på side 16-17

Specialist i klimasikring

WINTEC med Oliver Bach ved roret har igennem mange års arbejde indenfor vandteknik specialiseret sig i klimasikring, højvandssikring, slusebyggeri og pumpeteknik.

Læs artiklen på side 7

BRUG FOR XTRA PLADS? - køb eller lej en container til opbevaring

Svejseentreprenører vinder ved at granske opgaver godt

Et råd til mindre svejseentreprenører er at se sig godt for og kræve ordentlig specifikation, så man ikke bliver klemt, siger Peter Krabbe-Christensen, FORCE Technology, der ser svejsebranchen som alt for undereksponeret.

Iøjeblikket ser vi ser en tendens i svejsebranchen til, at større virksomheder og developere arbejder med klynger af mindre udførende. De er unge og upcoming, og er man en lille svejsevirksomhed, er det klogt at se sig for og få talt opgaven godt igennem, inden man skriver under, siger Peter Krabbe-Christensen, der er specialist i stålkonstruktioner og svejsning hos FORCE Technology. Svejseopgaver i dag er mere avancerede og komplekse, og han vil gerne slå et slag for, at de udførende sørger for at få lagt tid til kvalitetssikring og dokumentation:

Hvad skal man holde øje med?

Undervejs kan der ske skift i styrkeklasse i stål eller nogle svejsesamlinger kan blive meget vanskelige at gennemføre. Derfor bør man gennemgå projektet nøje up front, forklarer Peter Krabbe-Christenen:

– Tit ser konstruktøren ikke vanskeligheden i at fremstille tingene. Det, som nemt kan laves i et værksted, er ofte meget dyrere og sværere at lave ude på en byggeplads.

Peter Krabbe-Christensen ser en del nye virksomheder på vej frem og synes, at man bør støtte

– Læs specifikationerne grundigt, så I ikke risikerer at stå med opgaver, som I kommer til at skulle bruge mange timer på at rette op bagefter.

og hjælpe de mindre foretagender, så det ikke går skævt for dem undervejs.

– Nu om dage er svejsning ret avancerede produkter og der er behov for flere metaluddannede til svejsning og stålbearbejdning.

– Byggeprojekterne i dag kører hurtigere, og man har brug for klynger af specialister, man let kan trække ind i opgavernes enkelte dele, siger Peter KrabbeChristensen.

Her kan de unge virksomheder godt komme lidt til kort på viden og erfaring.

– Mit råd er at kræve tiden til at få dokumentationen på plads.

• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv

• Individuelle mål og udformninger

• Kor t leveringstid • Nu også mulighed

Det kan også være en god ide at tilknytte en svejsekoordinator (lovpligtigt i mange tilfælde), der er ansvarlig for projektet. Koordinatoren behøver ikke være ansat, men kan være en, man lejer ind til at sikre procedurer. For man kan nemt ende med at sidde og bikse med dokumentationen bagefter, og man kan lige så godt vænne sig til, at der kommer mere dokumentation fremover.

Højstyrkestål og genbrugsstål Kvaliteten af stål er også noget mindre entreprenører bør være opmærksomme på. For med krigen i Ukraine, er det sværere at få fat i højkvalitetsstål, forklarer Peter:

– Man vil også møde flere opgaver med højstyrkestål-konstruktioner. Både fordi der er fokus på byggeriets CO2-aftryk og livscyklusanalyser, men også fordi højstyrkestål giver lettere og fiksere konstruktioner. Men dog med andre fremstillingsproblemer.

Genbrugsstål vil også blive et ønske i nogle projekter. Eksempelvis i renoveringsprojekter og her skal svejserne også se sig godt for:

– Man skal være OBS på reparation af gamle konstruktioner, for det kan være meget vanskeligt at svejse på dem. Rigtig gammelt stål kan blive sprødt som glas og ikke svejsbart.

Det er i hvert fald vigtigt først at tjekke stålet med metallurgiske undersøgelser, så man ved, hvad der sker, hvis man svejser på eksisterende konstruktioner.

Certificering beskytter i opgaverne

Både dokumentation og certificeringer kan svejse-entreprenører se som en hjælp til kvalitetssikring og til at beskytte sin virksomhed, opfordrer Peter Krabbe-Christensen:

– Vi har certificeringssystemer til virksomheder, der laver svejsende arbejde ud fra både Byg-

ningsreglementet BR18, Eurocode 3 samt Danske Standard DS1140. Her er man forpligtet til at have gennemgået gængse krav og specifikationer, som man skal bygge efter.

Certificering efter ISO 3834 er et tiltag for at beskytte både entreprenører og kunder ved, at lovmæssige krav søges opfyldt af konstruktøren og entreprenøren. Certificeringerne beskytter i realiteten de udførende, hvis man følger reglerne i certificeringen. Det er guld værd for de små udførende.

Af Malene K. Holm.

Peter Krabbe-Christensen, FORCE Technology

DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER

Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en effektiv, proaktiv, fleksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.

DANPRO Steel Construction A/S’ kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 30 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der er grundlaget for ”hands-on” management strategien.

DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport.

Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER.

DANPRO Steel Construction A/S - Nordensvej 13 - 7000

danpro@danpro.dk - www.danpro.dk

Stålvirksomhed holder skarpt øje med

den bæredygtige udvikling

Løgstørvirksomheden lsm:steel construction oplever stadigt større fokus på bæredygtighed – både, når det handler om stålproduktion og byggemetoder.

Af Tim Panduro

Løgstørvirksomheden

LSM:steel construction har gennem årene markeret sig som en solid partner for deres kunder i bygge og anlægsbranchen. Som en mellemstor virksomhed i en verden præget af store virksomheder, har underleverandøren af stålkonstruktioner formået at opbygge en god loyalitet og tillid med kunderne.

Det fortæller Dennis Rasmussen, der er direktør og ejer af LSM:Steel Construction.

– Vi har mange loyale kunder grundet vores gode relationer. Vi lytter til kundens ønsker og reagerer hurtigt på deres henvendelser. Vi ser os selv som en omstillingsparat og løsningsorienteret samarbejdspartner. Når først vi har fået en kunde, er det sjældent at de forlader os igen.

Den omstillingsparathed er der god behov for i disse år, hvor bæredygtighedsdagsordenen tromler ind over bygge- og anlægsbranchen. En nødvendig udvikling for både klimaet og branchen, medgiver Dennis Rasmussen – men også en udfordring, når man er en lille virksomhed. LSM:Steel Construction har dog kastet sig over opgaven med ildhu.

– Vi er i fuld gang med at få sat tal på vores egen produktionen i forhold til hvilken CO2-belast-

ning, vi selv har. På den måde får vi et overblik over hvor vi selv kan ændre på nogle ting for at sænke CO2-belastningen. Det kan for eksempel være affaldshåndtering, valg af biler og maskiner og nedbringelse af strømforbrug. Vi ser også ind i, hvilke krav, vi skal stille til vores underleverandører i forhold til, hvordan stålet bliver produceret. For stålproduktionen er klart den største synder i vores type virksomhed, siger Dennis Rasmussen.

– Det er en stor proces, når man er en lille virksomhed,

men vi har blandt andet været med i et projekt under Dansk Industri, hvor vi har lært, hvordan man opsamler data.

Vigtig dagsorden

Bæredygtighedsdagsordenen er vigtig – både for verden og for virksomheden selv, fortæller direktøren.

– Vi skal jo alle sammen være med til at løfte opgaven, siger han.

– Med tiden vil det også blive et konkurrenceparameter. I dag mærker vi endnu ikke så meget

til det, men dels vil flere kunder begynde at efterspørge det i forbindelse med DGNB-projekter, og dels kan vi også regne med, at der kommer lovkrav. Derfor er det godt at være på forkant.

Flere renoveringer

Som stål- og smedevirksomhed har LSM:Steel Construction som regel været med på nybyggerier – for stålkonstruktioner er ofte en del af skelettet i nye bygninger. Men i løbet af ganske kort tid er en ny type opgaver begyndt at finde vej ind i ordrebogen. Stadigt flere bygninger bliver nemlig transfor-

meret frem for at blive revet ned og bygget igen – og det mærker man hos Løgstørvirksomheden.

– Det er gået rigtigt stærkt. For bare et år siden var det meget sjældent, at vi blev spurgt om renoveringsopgaver, men i dag udgør renoveringer og ombygninger i hvert fald halvdelen af de opgaver, vi får forespørgsler på. Selvfølgelig gør rentesatserne, at der ikke bliver bygget lige så meget nyt, men der er også kommet et større fokus i samfundet på, at man kan genbruge de gamle bygninger, siger Dennis Rasmussen.

Ved den type opgaver får LSM:Steel Construction erfarne medarbejdere i høj grad behov for deres faglige kunnen og evne til at tilpasse sig opgaven.

– Det kræver, at man tænker opgaverne på en ny måde. Især i montagedelen er der flere udfordringer, for det er jo lettere at montere, før der kommer tag eller mure op. Stål er tungt, og vi skal håndtere og løfte på en helt anden måde, så det hjælper, at vi har dygtige og erfarne medarbejdere, siger direktøren, der dog meget gerne ser, at flere fagfolk retter øjnene mod hans virksomhed.

– Vi kan sagtens bruge flere folk. De første par måneder af 2024 har vi fået mange større ordre, derfor begynder vi at mangle mandskab både til opgaver i Jylland og på Sjælland, så vi håber, at vi hurtigt kan tiltrække flere gode kræfter.

Hvad ved vi om at tænke stort?

Måske ikke meget …

Men vi ved, at vi som en af Danmarks største betonproducenter også har et stort klimaaftryk – og et tilsvarende stort ansvar for at reducere det. Derfor har vi reduceret klimatrykket på hele afløbsprogrammet med cirka 40% * .

Læs mere om, hvordan vi allerede har forandret hele vores produktion på afløbsområdet ved at skifte cement ud med spildproduktet slagge fra stålindustrien – uden meromkostninger eller kompromisser i forhold til holdbarhed eller kvalitet.

Beton til tiden, nutiden og fremtiden

Zinkforbud – branchen venter på signal

Nogle steder må man gerne, andre steder må man ikke bruge tagrender af zink. Bygge- & Anlægsavisen spurgte

Birger T. Christiansen, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, hvad grunden er?

Af

Malene K. Holm. Fotos: TEKNIQ Arbejdsgiverne

Det er forskelligt, hvordan kommuner vurderer brug af zinktagrender og tage, hvis bygningsejeren ønsker en faskine på grunden. I nogle kommuner udløser afledning til en faskine et nej til zinktagrender, og den forskellighed kan virke forvirrende. Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne savner man en ensartet sagsbehandling og et fokus på den reelle afsmitning.

Forbuddet mod zinktagrender bliver ofte meddelt på baggrund af en rapport fra 2016, som PKP Regnvandsteknik udførte for Københavns Kommune om nedsivning af tagvand til faskine i en beboerforening, hvor man målte på udledning af blandt andet zink fra tagrender, forklarer Birger T. Christiansen, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne:

– Det er vigtigt at sige, at undersøgelsen blev foretaget på en bygning med ældre tagrender. I undersøgelsen målte man på den zinkmængde, der via nedløbsrøret blev ledt til faskinen. Det blev her konkluderet, at zink ville blive ophobet i bunden af faskinen og dermed give risiko for jordforurening.

Teknisk konsulent Birger T. Christiansen forklarer om kommunernes zinkforbud

– Fundet af zink i det målte regnvand i nedløbsrøret, blev fremregnet til den forventede zinkmængde på faskinens bund efter 25 år. Set fra et teknikerbord så er en fremskrivning baseret på forudsatte nedbørsmængder og afsmitning fra tagrender meget usikker, fordi der kan ændres rigtig meget i de valgte forudsætninger.

Grænseværdier for zink Zink er et tungmetal, som alle levende organismer skal tilføres for at vækste. Lader man derfor regnvandet fra zinktagrender

løbe via regnbed med planter inden det ledes i faskine, sker ingen ophobning på bunden af faskine, forklarer Birger:

– Ud fra et teknikerudgangspunkt er det svært at sige, hvad der er den helt rigtige løsning. Beslutningsgrundlaget er for tyndt lige nu til at sige, om man skal gøre det ene eller andet. Vi mangler henvisning til grænseværdier, som vi kan forholde os til. Der mangler et ensartet grundlag for en vurdering af faren ved brug af zinktagrender med afledning til faskine og

generelt i forhold til afgørelser om miljøkrav.

Og det manglende grundlag har betydning for de udførende.

– Vi oplever, at vores medlemmer bliver klemt i det her. De

OM RAPPORTEN

kommer typisk til os, hvis de får nej fra kommune til zink- eller kobbertagrender, og kunden kommer måske fra en anden kommune, hvor det godt kan lade sig gøre. Det giver en forskelsbehandling. Vi efterlyser klare retningslinjer baseret på

grænseværdier for afledning fra zinktagrender til faskiner, så medlemmer og deres kunder kender kravene på forhånd, runder Birger T. Christiansen af.

Nedsivning af tagvand: Fjernelse af kontaminater fra tage og tagbelægninger

Formålet med projektet var at undersøge indholdet af kontaminanter i tagvand, fjernelsen af disse kontaminanter i faskiner ved nedsivning af tagvand, samt muligheden for at reducere frigivelsen af kontaminanter via coating af udvalgte dele af tagkonstruktionen. De gennemførte forsøg viste, at tagvand kan indeholde væsentlige mængder zink, bly, organisk stof og E. coli. Til gengæld blev ikke målt forurening med PAH’er, selv om der var et tagpaptag med i undersøgelsen.

Zink og bly kom hovedsageligt fra hhv. zinkkonstruktioner (kvisttage, indfatninger, tagrender og nedløbsrør) og blyindfatninger. Metaller og E. coli blev effektivt fjernet i faskinerne. Afløbskoncentrationen af bly og zink fra faskinerne anses ikke for at udgøre en risiko i forhold til grundvandsforurening. Akkumuleringen af zink i faskinerne kan udgøre en risiko i forhold til jordforurening.

Særligt hvis zink akkumuleres i eller umiddelbart under faskiner. Laboratorieforsøg viste, at nye zinktagrender frigiver ca. 100 gange mindre zink end de undersøgte zinktagrender ved villaerne i projektet. Ved coating af zinktagrender (og zinktage) reduceres zinkfrigivelsen signifikant (men ikke til et lavt niveau).

Også bygningens øvrige zinkkonstruktioner (f.eks. nedløbsrør) gav et markant bidrag til forurening af tagvandet med zink. Det kunne ikke bekræftes, at first flush indeholder højere zink- og blykoncentrationer end last flush. Alt i alt konkluderes, at zinkfrigivelse fra tagkonstruktioner på lang sigt kan udgøre et problem i forhold til lokal jordforurening ved nedsivning af tagvand i faskiner. Myndigheder bør derfor stille krav til f.eks. coating af zinkkonstruktioner før der gives nedsivningstilladelse til faskiner. Ovenstående baseres udelukkende på et begrænset antal forsøg og analyser, hvilket skal holdes in mente ved anvendelse af resultater og konklusioner.

Specialist i klimasikring

WINTEC med Oliver Bach ved roret har igennem mange års arbejde indenfor vandteknik specialiseret sig i klimasikring, højvandssikring, slusebyggeri og pumpeteknik.

WINTEC er en af de førende producenter af klimasikringsløsninger og er specialister i højvandssikring, slusebyggeri og pumpestationer, mobile diger med mere, der beskytter landskab og bygninger mod oversvømmelse. Mange steder i Danmark vil man få behov for at beskytte byer, fjorde og havne i takt med at man oplever mere ekstreme vejrfænomener.

Det bliver vigtigt at give kapacitet i landskabet til at absorbere mængderne af regnvand og højere vandstand.

WINTECs løsninger gør allerede gavn mange steder i

Danmark, men også ude i verden. De senere år har Oliver Bach haft fokus på udvikling af løsninger for højvandssikring, og man har opnået patent på de præfabrikerede løsninger kaldet AquaBlokk og AquaWall.

De præfabrikerede sluse- og pumpeløsninger kommer med alle fordelene ved præfabrikation og udmærker sig ved en kort monteringstid, som sænker projektomkostningerne.

En sluse er ikke bare en sluse WINTEC har mange års erfaring i akvakulturbranchen og hjælper med at vælge den rigtige sluseløsning ud fra de eksisterende forhold.

AquaBlokk er en fleksibel sluseløsning med bund og to sideflader og kan tilpasses det enkelte projekts niveauer, kapacitet og krav. Størrelserne spænder fra 6 meter til 20 meter, men kan også leveres efter specialmål. Kapaciteten i AquaBlokks pumpesystemer er 200- 18.000 l/sek.

AquaWall er en lettere udgave af AquaBlokk. Sluseløsningen består kun af en betonvæg, som man kan montere sin valgte sluseløsning på. Fælles for sluseløsningerne er at de bliver leveret samlet og er afprøvet fra fabrikken. Derved bliver monteringen og hele håndteringen ude på byggepladsen nemmere.

All-risk planer og serviceaftale

WINTEC tilbyder all-risk planer og serviceaftaler på de monterede anlæg. Herved opnås løbende vedligehold, så sluseportene aldrig fejler eller sætter ud i tilspidsede situationer. Man vejleder og rådgiver med hensyn til de risici, der kan være ved disse anlæg mht. nøddrift, strømsvigt med mere. Med en serviceaftale kendes de faste udgifter i aftaleperioden.

Referencer

WINTEC har blandt andet udført sluseanlægget i Silkeborg ved Faunapassagen Papirfabrikken, hvor 3 sluseporte blev monteret i 2003 og kanoslusen i 2008. WINTEC har haft servicekontrakt på løbende service med Silkeborg Kommune igennem alle årene og er stolte af det gode samarbejde og den langvarige relation.

Sluserne regulerer vandet og sørger for at vandstanden i Silkeborg havn altid er stabilt, uanset om det er højvande eller lavvande, om der er meget vand i Gudenåen eller om der er lavere vandstand som i perioder med tørke.

Seneste projekter har været i samarbejder med Solrød Kommune, Energi Viborg, Naturstyrelsen Thy og Lemvig Vand. På WINTECs hjemmeside kan man dykke ned i de forskellige referencer.

Smart faskineløsning sikrer enkelthed i hele værdikæden

Faskinetunneller har gennem flere år gjort det lettere at slippe af med regnvand på større byggerier. Nu introduceres den populære løsning også i en parcelhusudgave.

2023 skrev sig ind i den danske vejrhistorie som den vådeste nogensinde – og indtil videre er tendensen fortsat med regnmængder langt over gennemsnittet i både januar og februar.

De stigende mængder nedbør kan mærkes rundt omkring. Og hos den danske produktionsvirksomhed WaterCare er man stærkt opmærksomme på udfordringerne – og ikke mindst, hvordan de kan løses.

Et af svarene er faskiner, der kan sikre en hurtig og effektiv regnvandsopsamling. For en lille håndfuld år siden introducerede WaterCare en nyskabelse på det danske marked – nemlig faskinetunneller. Enkelt forklaret er det halve tunnelrør, der kan bruges til at skaffe overskudsvandet af vejen.

Fordelene er mange, fortæller Nick Rønsner, der er salgsdirektør i WaterCare.

– Traditionelt er faskiner til større byggerier og grunde blevet lavet med kassetter, men det er en arbejdsintensiv proces, der kan kræve tre-fire mand i ugevis til først at stable kassetterne og siden vikle fiberdug om dem. Men ved at bruge vores faskinetunneller, der blot sænkes ned med en gravemaskine, kan det, der tidligere tog uger, nu gøres

på en dag eller to, siger han og påpeger, at en enkelt Watercare Faskinetunnel har den samme volumen som 23 til 56 af de traditionelle faskinekassetter på markedet.

Tjek på værdikæden

For WaterCare er det vigtigt, at hele værdikæden spiller sammen. Det skal være enkelt både at indkøbe, transportere, montere og drifte produktet, der i øvrigt produceres på virksomhedens eget anlæg i Assens – og sælges igennem de gængse grossister i Danmark.

– Tunnellerne har fri gennemstrømning, så slam har svært ved at sætte sig, og hvis der alligevel opstår udfordringer, er de meget lette at inspicere. En kubisk faskine er svær at rense for snavs og partikler. WaterCares Faskinetunnel kan let renses og vedligeholdes på stedet med spuleudstyr uden opgravning., siger Nick Rønsner og tilføjer, at det er muligt at kombinere faskinerne med andre vandhåndteringsløsninger.

Også til parcelhuset Udfordringen med regnvand ligger ikke kun hos større aktører som industrivirksomheder og ejendomsselskaber. Ude på landets villaveje er der også behov for regnvandsafledning, og det har fået WaterCare til at udvikle produktet Villa, der

bliver introduceret på markedet her til foråret.

– I parcelhuskvarterer har 3040 % af alle nybyggede huse restriktioner om at holde regn-

vand på egen grund, og derfor er det nødvendigt med en let monterbar og brugervenlig løsning som vores. Den hurtige installation og driftsløsning giver fordele for både bygherre,

entreprenør og ejer, siger Nick Røsner.

– Desuden har vi gjort grossistens lagerhåndtering væsentligt lettere end kendte kassetteløs-

ninger, hvilket understøtter vores hensyn til den samlede værdikæde.

Han fortæller, at produktet kan indgå i en pakkeløsning med pumpebrønde og eventuelt indsamling til brugsvand i enten huset eller til haven.

– Allerede i dag ser vi et spildevandssystem, der ikke kan håndtere mængden af regnvand og spildevand, og det er årsagen til, at omkring en tredjedel af landets parcelhuse har restriktioner om, at vandet skal holdes på egen grund. De restriktioner vil kun blive mere udbredt.

Jeg tror ikke, at det er urealistisk at regne med, at det vil omfatte 80 % af alle boliger om få år, og når man alligevel skal lave ændringer for at imødekomme de krav, kan man lige så godt lave en kombinationsløsning, hvor man også får udnyttet vandet til eget brug.

Af Tim Panduro

Nick Rønsner, der er salgsdirektør i WaterCare

Brancheorganisation er uforstående overfor fravalg af zink: Argumentet er hult

Initiative Zink, der er brancheorganisationen for producenter og leverandører af zink, har svært ved at forstå, hvorfor flere danske kommuner vælger at begrænse opsætningen af tag og tagrender i zink. Ifølge dem bliver det ikke bedre af det argument, der bliver brugt. Af Mikkel Weber Sandahl

Frank Neumann, direktør i brancheorganisationen Initiative Zink, har egentlig bare et spørgsmål: Hvorfor? Ved første øjekast er det meget bredt, men spørgsmålet er rettet mod de kommuner, der begrænser opsætningen af tag og tagrender i zink. Kommunerne fortæller, at de gør det for at uønskede stoffer ikke skal sive ned i grundvandet, men det argument stiller Frank Neumann sig tvivlende over for, fortæller han til Bygge- & Anlægsavisen.

– Når man arbejder med zink er det vigtigt at forstå, at vi har at gøre med en naturlig ressource. Det er og skal være i naturen. Hvis producenterne ikke holdt sig inden for miljøstandarderne, ville det være legitimt at stille spørgsmålstegn. Realiteten er bare, at de holder sig under værdierne – og mere til, fortæller Frank Neumann.

Opfordrer til at bruge værktøjerne

Derfor kommer Frank Neumann med en opfordring,

der handler om at benytte det beregningsværktøj til risikovurdering, der er tilgængeligt. Et værktøj der, ifølge Initiative Zink, allerede har været i brug mange gange i Danmark.

– Lige nu ser vi, at flere kommuner vælger at begrænse installationen af tag og tagrender i zink med henvisning til, at uønskede stoffer siver ned i grundvandet. Havde det være tilfældet, stod vi naturligvis i en

situation, der skulle løses. Sådan ligger landet bare ikke, fortæller direktøren for Initiative Zink til Bygge- & Anlægsavisen og fortsætter:

– Vi sidder med beregningerne for tagafvanding i grundvandet foran os hver eneste dag. At lave dem er det mindste problem – og de er allerede blevet udregnet på mere end 140 byggeprojekter i Danmark over en treårig periode. Her kan vi se, at tagafvandingen er betydeligt under de tilladte EQS-niveauer, og udgør derfor ikke nogen trussel. Vi synes, at det er ærgerligt, at valg af materialer i nogle tilfælde foregår på et uoplyst grundlag og uden at tage videnskabelig viden og eksisterende miljøstandarder i betragtning.

Bange for at begå fejl Frank Neumann peger på, at man i Initiative Zink savner svar på det indledende spørgsmål. Det gælder selve brancheorganisationen – men det gælder også de håndværkere og arkitekter, der ser zink som

et passende materiale til deres næste projekt. Derfor kan Initiative Zink kun finde ét svar.

– I Initiative Zink står vi tilbage med en følelse af afmagt. Vi står med et materiale, der ikke bare er cirkulært - det kan også bruges som arkitektonisk virkemiddel. Vores oplevelse er, at kommunerne er bange for at lave fejl, og derfor kopierer de en praksis frem for at tage stilling. Det skal der laves om på, afslutter Frank Neumann.

Region Hovedstaden søger Teknisk driftsvagt til Center for Ejendomme

på Bispebjerg-, Frederiksberg- og Gentofte Hospital

Er du en dygtig tekniker med bred viden inden for håndværksfagene? Ønsker du en stilling med alsidige opgaver, hvor trivsel og godt samarbejde er i højsædet, selv når der er travlt? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til vores driftsvagt på hospitalerne i Region Hovedstaden – nærmere bestemt på Bispebjerg-, Frederiksberg-, Gentofte Hospital.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fagleder Roland Sørensen på telefon 2422 6141 mellem kl. 8-14 eller på mail: Roland.Soerensen@regionh.dk

Direktør Frank Neumann, brancheorganisationen Initiative Zink

Bygger på et fundament af faglighed og enkelhed

Domicilbyggeri, lager- og produktionshaller samt bilhuse er blot nogle af de projekter, som KT Erhvervsbyg A/S i disse år afleverer til kunderne. Med egen tegnestue, ingeniører og bæredygtighedseksperter får man en tryg byggeproces.

Ved et opslag på Google fremstår KT Erhvervsbyg som en lille prik på Danmarkskortet med sin placering i Give på hovedvej 18 cirka midtvejs mellem Vejle og Herning, men til gengæld breder virksomheden sine erhvervsbyggerier ud over hele Danmark med stor intensitet. KT Erhvervsbyg har tilsyneladende fundet opskriften på erhvervsbyggerier, der er bygget på et fundament af både faglighed og enkelhed.

– Vi har valgt at have en lang række specialistkompetencer i eget hus, så vi kan sætte os ned med kunderne og efterkomme deres ønsker og behov lige fra idestadiet og til den dag, vi afleverer byggeriet. Vores tilgang er nok lidt anderledes, fordi vi arbejder for at faglighed og enkelhed står forrest i alt, hvad vi

gør, siger CEO Per Henriksen fra KT Erhvervsbyg, og han understreger, at det gælder uanset om KT Erhvervsbyg opfører nybyggeri eller renoverer eksisterende erhvervsejendomme.

En del af løsningen Som en relativ stor aktør i den del af byggebranchen, der opfører erhvervsbyggerier, har KT Erhvervsbyg en interesse i også at kunne tilbyde sine kunder løsninger, der er mere bæredygtige end tidligere tiders erhvervsbyggerier. Derfor har virksomheden etableret sin egen bæredygtighedsafdeling og i løbet af mindre end to år er den vokset til i dag at have hele syv medarbejdere, der kun arbejder med bæredygtighed.

– Når eksperterne siger, at byggeriet er en af de vigtigste brancher i forhold til at bidrage til en reduceret klimabelastning,

så anerkender vi, at det er korrekt, og vi vil gerne være en del af løsningen. Desuden oplever vi heldigvis også en stigende interesse fra kunderne i mere bæredygtigt byggeri, fortæller Per Henriksen.

Bæredygtighedsafdelingen hos KT Erhvervsbyg fungerer i høj grad som kundernes rådgivere indenfor bæredygtighed, og det er et komplekst område med mange regler og efterhånden en række EU-direktiver, som kommer til at præge bæredygtighedsarbejdet i fremtiden. Afdelingen arbejder med flere forskellige certificeringsordninger, livscyklusvurderinger, due diligence i forhold til social bæredygtighed og ESG-rapportering – blot for at nævne nogle af deres mange forskelligartede opgaver.

For nylig opførte KT Erhvervsbyg et nyt domicil til elcykelproducenten Promovec i Aarhus. Byggeriet på 6400 m2 er i dag certificeret til DGNB Guld, og projektet var KT Erhvervsbygs første projekt med certificering af en kombineret bygning. Bygningen indeholder administration, værksted, produktion, lager og testcenter, og den fremstår supermoderne med klassiske detaljer.

Et andet certificeret byggeri er Novencos nye domicil på 20.000 m2 med produktionshaller, administration, kantine, omklædning og fitness; hvor administrationsdelen er DGNB-certificeret.

Den tiltagende opmærksomhed på mere bæredygtighed ses også i Juhl-Sørensens nye

domicil, hvor KT Erhvervsbyg har spillet på alle flyglets tangenter. Domicilet er skabt ud fra en arkitektonisk vision, om at lade kontraster mødes i et råt gennemtænkt design. Her er alt unødvendigt skrællet af bygningen, så den fremstår rå, men raffineret i sit udtryk. Bygningen, der er på 3.760 m2, rummer administrationslokaler med showroom og tilhørende lager samt musikstudie.

Rå domicil-arkitektur

KT Erhvervsbyg var blandt de første, der arbejdede med den rå domicil-arkitektur og en række rå erhvervsbyggerier er siden kommet til.

I Hasselager ved Aarhus skal virksomheden i de kommende måneder f.eks. opføre et nyt domicil på 8500 m2 til Aduro, der udvikler, producerer og markedsfører brænde-, pille og hybridovne.

Domicilet, der vil bestå af en administrationsdel, et lager og en P-kælder, er tegnet af C.F. Møller Architects. Den rå domicilarkitektur vil her blive kombineret med ophængt murværk med tegl fra Støjer, men også med Tombak-beklædning samt betonelementer med bræddestruktur på lagerbygningen.

Der er således tale om et arkitekttegnet erhvervsbyggeri, hvor der er tænkt over detaljerne og sammensætningen af materialerne.

Fokus i KT Erhvervsbyg A/S er erhvervsbyggeri og renovering af erhvervsejendomme. Virksomheden er kendetegnet ved at have alle de nødvendige specialistkompetencer i eget hus - arkitekter, ingeniører, bæredygtighedseksperter og andre fagfolk. Faglighed og enkelthed står forrest, og det gøres ved hjælp af vidensdeling, ordentlighed og tæt samarbejde med kunderne.

Effektiv brandslukning inden for 40 sekunder

Det traditionelle brandslukningsudstyr er sprinkleranlæg. Ulempen er, at vandet ødelægger og branden kan nå at gøre stor skade. Fire Eaters opfindelse - Inergen - er en luftblanding uden ilt, der slukker ilden typisk inden for 40 sekunder.

Af Flemming Østergaard

IDanmark bruger man traditionelt sprinklersystemer, når vi taler brandslukningsanlæg. En ulempe med et sprinklersystem er, at det ikke nødvendigvis slukker branden men nærmere kun inddæmmer den. Hvis der f.eks. er en ildebrand i et kabinet eller under en reol, så ville sprinklerdyserne jo ikke ramme flammerne. Med vores Inergen system bliver branden slukket typisk inden for 40 sekunder, idet vi nedsætter iltniveauet til 10-14 %. Det kvæler simpelthen ilden, uanset hvor den er henne, siger Omar Vendelbo, Chief Commercial Officer i Fire Eater.

Med denne metode slipper man også for andre ulemper, der er

forbundet med et sprinkleranlæg. Meget af det, der bliver ramt af vandet, bliver ødelagt, selv om bygningen bevares. Dertil kommer, at det kræver tid og ressourcer at få det brandramte område genetableret til fuld drift. Med Inergen vil driften i princippet kunne fortsætte lige så snart, der er foretaget ventilation og besigtigelse af området.

Opfundet i 1984 af Fire Eater Inergen blev opfundet i 1984 af Torbjørn Laursen i Fire Eateret koncept med brug af inerte gasser sammen med lidt CO2 til brandslukning - som blev patenteret i 1987. Inergen – også kaldet IG541 – består af naturligt forekommende luftarter, som er i atmosfæren (nitrogen

52 %, argon 40 % og kuldioxid 8 %). Det betyder, at der ingen påvirkning sker på miljøet, når et Inergen anlæg bliver aktiveret. Opstår der en brand, aktiveres Inergen-anlægget automatisk og slukker branden typisk inden for 40 sekunder og forhindrer samtidig genantændelse.

Branden slukkes ved, at Inergen sænker iltniveauet i det beskyttede område fra 20,9 % til mellem 10-14 %. Det lave iltniveau kvæler simpelthen ilden, før den udvikler sig. Et Inergen system installeres reelt på samme måde som sprinklersystemer med rørføringer og detektorer. Men i stedet for at der kommer vand ud er det altså den særlige luftblanding

- som er helt ufarlig for både mennesker og dyr.

– Man skal selvfølgelig altid evakuere et ramt område. Men systemet er godkendt til, at man kan være i et område med Inergen i 15 minutter. Og det er egentlig bare et tal, for i princippet kunne man være der, så længe det skulle være. Der er ilt nok til, at man kan trække vejret. Den lille andel af CO2 i luftblandingen gør også, at man har nemmere ved at trække vejret. Nogle mennesker vil opleve det, som om man bliver en smule stakåndet. De fleste mennesker bemærker det ikke.

Fire Eater har et demolokale, hvor kunder og rådgivere kan prøve systemet på egen krop

- indrettet som et mødelokale med systemet installeret. Her vil man under demonstrationen også kunne få målt sin puls og iltprocent i blodet. Virksomheden har også en demobil, som kører rundt til interesserede. Her kan man inde i demobilen opleve det på egen krop og se en lille flamme blive kvalt af luftblandingen.

Stærkt stigende efterspørgsel

Fire Eater oplever efterspørgsel fra alle størrelser af virksomheder. Alle virksomheder, som har evt. dele af virksomheden eller hele virksomheden, hvor det er kritisk, at man opretholder driften eller beskytter værdifulde genstande.

”Med vores Inergen system bliver branden slukket typisk inden for 40 sekunder, idet vi nedsætter iltniveauet til 10-14 %.”

Omar Vendelbo, Chief Commercial Officer i Fire Eater

– Det vil sige, at det ofte er teknikrum. Hvis man har nogle teknikrum, som ikke må gå ned, fordi det vil lukke hele virksomheden, så er det ofte der, at vi har vores system installeret. Det kan også være en hel lagerhal, produktionsfaciliteter i almindelig produktion eller bevaringsværdige bygninger, arkiver m.v. Men også i for eksempel faciliteter med meget

dyrt maskineri. F.eks. GMPproduktion, hvor man har særligt store krav til maskinerne. Det vil tage mange måneder at udskifte en maskine sådan et sted. Det vil sige, at man vil have langt produktionsstop, hvis der springer vand ud over det hele. Vores system har også store fordele i et fryselager. Her vil et sprinkleranlæg være uhensigtsmæssigt, fordi vandet fryser til, siger Omar Vendelbo og tilføjer, at datacentre og energisektoren er de to største aftagere af Inergen systemer.

Fire Eater har de seneste år oplevet en kraftigt stigende efterspørgsel i både Danmark og udlandet, som har resulteret i en vækst i omsætningen på 85 % på de seneste tre år. Omar Vendelbo mener, at det er udtryk for, at markedet nu mere end nogensinde er modent til Inergen.

– Vi oplever, at kunderne i dag efterspørger bæredygtige brandslukningsløsninger. Inergen er 100 % bæredygtigt og miljøvenligt. Med Inergen får kunderne en løsning, der er neutralt ift. påvirkning af den globale opvarmning og ozonlaget, og som er uden skadelige PFASkemikalier, hvilket tilsammen gør Inergen til en fremtidssikker løsning for enhver virksomhed. Prismæssigt er installationer med Inergen på samme niveau som sprinkleranlæg, og så får man alle fordelene ved Inergen, siger Omar Vendelbo og tilføjer, at nogle virksomheder også kan opnå forsikringsmæssige fordele ved at installere Fire Eaters Inergen system.

FIRE EATER

Fire Eater A/S blev grundlagt i 1974 af Aage Laursen på baggrund af hans store entusiasme og motivation for at udvikle nye metoder. I starten opererede virksomheden fra familien Laursens hjem og var personalemæssigt begrænset til mand og hustru samt familie. I dag, en generation senere, er virksomheden vokset i omsætning samt antal ansatte og er flyttet til en central lokation i Hillerød. Fire Eater er i dag en aktiv spiller på det globale marked. Fire Eater A/S er forblevet tro overfor grundlæggerens ambitioner om at udvikle nye metoder til at forhindre brand gennem innovativ tænkning, stor motivation og entusiasme.

På

udkig efter en flot tagløsning med in-roof solceller?

Mange drømmer om et solcelletag. Derfor lancerer Jacobi Tegl in-roof solcellemodulet J160 PV, som giver en enkel æstetisk tagløsning og stærk klimaskærm. Oveni kommer også en fleksibel, multifunktionel skotrende til nem montering.

Af Malene K. Holm

Hos Jacobi Tegl mærker man en større interesse i fordelene ved et solcelletag som en grøn energikilde. Men mange ønsker også en diskret tagløsning, hvor solcellemodulet ligger nede i tagfladen. Derfor har Jacobi Tegl udviklet in-roof solcellemodulet J160 PV, som er formet efter tagstenen J160. Derved kan man få et tag, hvor solcellerne falder ind i tagets form og

rytme. Direktør i Jacobi Tegl, Erik Jørgensen fortæller om det nye in-roof solcellemodul:

– Solcellemodulet J160 PV er lavet som et modulpanel, der i bredden fylder det samme som seks J160 tagsten og kan ligge nede i selve tagfladen. Monteringen er samtidig nem for håndværkerne. Så med en både høj ydeevne og flot tagflade kombinerer in-roof solcellemodulet funktionalitet og æstetik.

Et tag med in-roof solcellemoduler giver en stærk og tæt klimaskærm, da modulerne er lavet, så de matcher i falsen på Jacobi Tegls tagsten J160. Samtidig kan man lægge solcellemodulerne på, der hvor solen falder på taget og efter hvor meget solenergi man har behov for. Man får fleksible løsninger, der ligger diskret i tagfladen.

Tagsten til alle typer af byggerier

Jacobi-teglværket kunne i 2021 fejre 160 års jubilæum, og det blev markeret med en helt nydesignet tagsten. Jubilæumsstenen J160 har i sit design fået lidt mere ”kant” end de klassiske mere runde tagsten.

– J160 er et godt valg, hvis man som bygherre eller arkitekt har et ønske om at få sin bygning til at skille sig ud med et unikt udtryk. Oftest har tagstens udformning været i bløde, runde former. Det særlige ved J160 tagstenen er, at den har en skarpskåren kant midt i. Samtidig udtrykker den balance og passer derved til mange typer af bygninger, både nybyggeri

og renoveringer, siger Erik Jørgensen.

Skotrendelement til nem montering Et andet nyt produkt, som også vil gøre arbejdet lettere for tømrerne er et multifunktionelt skotrendeelement, der er fleksibelt og nemt at montere. Skotrendeelementet ventilerer og sørger for, at regnvand kan løbe frit fra undertaget ud i skotrenden. Samtidig støtter det taglægterne. Med Jacobi Tegls skotrendeelement får man flere funktioner i et produkt. Udover at ventilere langs skotrenden, erstatter skotrendeelementet

både kantlægte, fuglegitter og skotrendefod.

Skotrendeelementet bliver monteret oppefra ned og fastgjort med en skrue ind i taglægten. Derfra er det næste element nemt at klikke på og videre ned. Det sidste element kan man let skære til, så det passer til hældningen på tagfoden

Naturens materialer

Man kan vælge mellem 20 forskellige tagsten i mere end 50 forskellige farvenuancer og eksklusive overflader. Så man kan finde den perfekte tagsten til ens byggeprojekt.

Alle tagsten i Jacobi Tegls produktprogram er udviklet med en grundig og nænsom forarbejdning af leret.

– Ler er nok noget af det mest bæredygtige materiale, du kan få. Der kommer ikke nogen fyldstoffer eller andet i produktet, som kan forurene, fortæller Erik Jørgensen.

Når taget en dag ikke kan mere, er tegltagsten 100 % genanvendelige.

Fleksibilitet mindsker materialespild

Modellen J11V er en tagsten, mange håndværkere er glade for, da den har fleksibiliteten både på længde- og bredderetning. Derfor vil man altid kunne få J11V tagstenen til at gå op, når man lægger taget, forklarer Erik Jørgensen:

– Man undgår at skulle indarbejde en halv sten i taglægningen. Så man kommer ikke ud i at stå og skære tagsten af for at få dem til at gå op. Det betyder en hel del for at kunne formindske spild af materiale.

Utætheder i tagdækninger på varme tage kan medføre store vandmængder i isoleringen

Vandindtrængning i tagmembranen og utætheder i dampspærren er nogle af de problemer, der kan opstå i varme tage. Det medfører store mængder vand i isoleringen, hvilket giver risiko for vandindtrængen i boligen, reducerer varmeisoleringsevnen og øger vægten på tagkonstruktionen. Nyt erfaringsbladet fra Fonden BYG-ERFA anviser hvordan, det skal udbedres.

Et varmt tag er defineret ved, at varmeisoleringen ligger helt eller delvist over den bærende konstruktion og udgør underlaget for tagdækningen, hvorfor den bærende konstruktion holdes varm.

Et varmt tag er uventileret. Der findes stadig ældre, varme tage, hvor underlaget for tagdækningen er en blød eller halvhård trykfordelende træfiberplade, men dette udføres dog ikke længere. Nye isoleringsmaterialer, f.eks. mineraluld eller celleplast, er i dag så stive/faste at de ved efterisolering monteres oven på det eksisterende tag, hvor efter der afsluttes med en ny tagdækning, forklarer en af forfatterne bag det nye erfaringsblad fra Fonden BYGERFA - ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’ (ID-nr. (27) 24 01 12) – Jonas Kolbe, bygningskonstruktør, master i bygningsfysik, samt partner i Bunch Bygningsfysik ApS.

– Et utæt, varmt tag med forhøjet mængde fugt i isoleringen reducerer varmeisoleringsevnen, men medfører også andre ulemper, f.eks. sommerkondens og vandtrængning videre ned gennem de mekaniske fastgørelser af tagdækningen, hvilket f.eks. kan opdages via dryp fra loftet i boligen, forklarer Jonas Kolbe.

Han understreger, at uanset årsag er det afgørende vigtigt at gøre noget ved problemet, hvis det opdages.

– Har man mistanke om utætheder og/eller et stort fugtindhold i tagisoleringen på varme tage, kan tagfladen f.eks. undersøges ved en såkaldt kapacitiv skanning, hvor en fugtmåler via elektrisk måling kan lokalisere våde områder i isoleringen, foreslår han og henviser til erfaringsbladet for mere viden om, hvilke fugtniveauer der er uacceptable, hvordan skanning udføres mm.

Nyt varmt tag med robust dampspærre I uheldige tilfælde kan et utæt, varmt tag indeholde 50 kg

vand pr. kvadratmeter tagisoleringsmateriale. Det er dels energimæssigt uacceptabelt, dels medfører det en unødig ekstra belastning på de bærende tagkonstruktioner. Tidligere accepteredes op til 2 kg vand pr. m2 isolering, men det fugtindhold kan erfaringsmæssigt medføre fx sommerkondens, hvorfor kravet blev skærpet, forklarer Jonas Kolbe.

– Fugtindhold på op til 0,5 volumenprocent, hvilket svarer til 1 kg vand pr. m2 i 200 mm isolering, anses for acceptabelt. Små lokale mængder fugt i isoleringen kan fordele sig over et større område, men forsvinder sjældent. Så skal et nyt, varmt tag etableres på en

bærende konstruktion af f.eks. beton, letbeton, stål eller træ, er det vigtigt, at dampspærren er robust og tæt – også efter eventuelle gennemskruninger og fastgørelser, siger han.

– I et varmt tag vil indbygget fugt fra byggeprocessen eller fugt fra utætheder nemlig blive fanget mellem dampspærre og tagdækning – og her forsvinder fugten sjældent, siger han. Ved utætheder, der ikke opdages i tide, kan vandet trænge videre ned gennem de mekaniske fastgørelser fra tagdækningen og ned til de underliggende rum.

Kravet til varmeisoleringen af nye flade tage er en U-værdi på højst 0,20 W/(m2 K), dvs. cirka

190 mm isolering). Tykkelsen af tagisoleringen afhænger af energirammeberegningen, men ofte anvendes omkring 400 mm isolering (U-værdi ca. 0,09 W/ (m2 K), afhængigt af isoleringsmateriale.

Alt dette uddyber erfaringsbladet ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’ (ID-nr. (27) 24 01 12).

Efterisolering af varmt tag Skal et varmt tag efterisoleres, fungerer den gamle tagdækning som dampspærre, og der er normalt ikke fugttekniske krav til efterisoleringens mindste tykkelse, fordi taget er et varmt tag. Men er der i det eksisterende tag er en trædefast, træbaseret

plade under tagpappen, skal der af fugttekniske grunde anvendes isoleringstykkelser som angivet i erfaringsbladet, siger Jonas Kolbe og henviser til SBi 273.

– Kravet til isoleringstykkelser afhænger af den anvendte isolerings varmeledningsevne og af den aktuelle fugtbelastningsklasse for bygningen. I fugtbelastningsklasse 2 – f.eks. boliger med normal beboelsestæthed, skal forholdet mellem isolansen af den nye isolering og den eksisterende isolering være 1,5:1, siger han og tilføjer, at der ved efterisolering er krav om merisolering svarende til ca. 300 mm i alt (U-værdi 0,12 W/(m2 K)), hvis det er rentabelt. Der henvises til beregningsmetoden i erfaringsbladet (SBI 273 og DS418, red.).

Af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA

Eksempler på varme tage udført på forskellige typer bærende konstruktioner. Illustration: BYG-ERFA

Kerne

efter det gode håndværk og ingen overfladiske løsninger

Dobbeltdøre blev tilfældigvis en åbning for snedker Peter Broe Stummann til at specialisere sig i skræddersyede døre. Maskinsnedkeriet ligger i farens gamle skibsværft, hvor også ChatGPT er blevet en del af hverdagen.

Af Malene K. Holm. Fotos: Nordhavnssnedkeren

Ingen døre er ens, så dem bliver man aldrig træt af at lave. De kan altid forfines og bliver bedre og bedre.

Skræddersyede døre er blevet

snedker Peter Broe Stummanns speciale, og det kom egentlig i gang på en lidt tilfældig måde. Med opgaverne er maskiner rykket ind i værkstedet, efterhånden som der er blevet brug for dem, og digitale værktøjer og platforme som AutoCad, Instagram og ChatGPT er blevet gode hjælpere for snedkeren i hverdagen.

Hvert stykke træ er helt sit eget

For Peter Broe Stummann og hans medarbejdere i Nordhavnssnedkeren er hvert eneste stykke træ sit eget.

– Hver dør er sit helt egen, for hvert stykke træ er sit eget. Det kan være en lille flig eller en lille knast, der gør, at træet skiller sig ud. Derfor bliver alle døre forskellige, fortæller Signe, der er lærling hos Nordhavnssnedkeren. - Det er for fedt at tænke på at dørene lever længere end vi gør.

Dørene er så forskellige, nogle kan være megahøje, andre brede, nogle har glas i eller ekstra profillister på. Alle er speciallavede til lige den karm, de skal sættes i, og det er en opgave

Peter Broe Stummann virkelig nyder. Han tager selv ud og måler op hos kunderne, tegner dørene op og er med til at montere dem.

Snedkeriets anden lærling Frederik er på vej til at blive

møbelsnedker og han var lidt skeptisk i begyndelsen om kun at skulle lave døre:

– Men man kan lære rigtig meget. Der er mange ting, man kan forfine og dykke ned i. Virkelig nørde ned i detaljerne.

Alle Peters lærlinge har fået bronze, så der er forventninger, siger de to lærlinge med et smil.

Alle er samlet til morgenkaffe i Nordhavnssnedkerens tilbyggede køkken på toppen af værkstedet med udsigt over småhusene i Fiskerihavnen. Værkstedet lå oprindelig i Sydhavn, men for mange år siden stod Peters far over for en markant forandring, da hans bådeværft i Sydhavnen blev opsagt i 1996. Han blev præsenteret for en enestående mulighed: At flytte sit skibsværft til den spritnye fiskerihavn i Nordhavn. Denne udfordring tog han op på en spektakulær måde ved at dele sin arbejdshal over midten. De to halvdele blev omhyggeligt løftet ned på en pram og bugseret ud til deres nye hjem i fiskerihavnen. Peter Broe Stummann, opvokset i Nordhavn, trådte senere i sin fars fodspor. Først overtog han halvdelen af værkstedet og endte med at tage hele herligheden til sig.

Digitale døre til snedkeriets udvikling

Mange af snedkeriets kunder kommer til fra Nordhavnsnedkerens Instagramside, og Peter Broe Stummann har taget flere digitale værktøjer til sig for at udvikle virksomheden. Men

han forsøger at finde en balance mellem håndværket og computeren:

– I dag skal alting gå så stærkt, både e-mails og sociale medier. For at få mere ro og tid i hverdagen forsøger jeg at skrive mine e-mails og planlægge dem til senere afsendelse, så folk ikke svarer tilbage med det samme. Jeg er også begyndt at give min makker Nicolas min mobil, så jeg ikke bliver forstyrret unød-

vendigt meget, og mange af spørgsmålene kan Nicolas også svare på.

Døre med uendelige historier Træet til dørene er fyrretræ, som er blødt og godt at arbejde med.

– Vi anvender usorteret træ, som er den bedste del af træet. Det her med, at man siger, at man ikke kan få så godt træ som i gamle dage, det holder

Frederik og Signe er i gang med at lime en dør, og Nicolas i baggrunden er i gang med at beslå en dør med hængsler

Peter er ved at prøve at samle en glasdør

ikke. Nogle af de gamle vinduer holder utrolig længe, fordi de er malet over med maling, som man ikke må bruge i dag, siger Peter, som lægger vægt på at lave døre, som er langtidsholdbare:

– Vi laver ikke standarddøre. Alle døre er skræddersyede til. For snedkerlavede døre er mere miljørigtige, da man kan reparere dem. Får døren et hak, kan vi fylde det ud. Det kan du ikke med fabrikslavede døre på samme måde. Og det er ikke meget dyrere at få lavet en dør hos os end de dyreste fabrikslavede døre på markedet.

Fra to mand i en kassevogn til gazelle

Der er travlhed hos Nordhavnssnedkeren, hvor kunderne kommer især fra Københavnerkvarterne, men også fra Odense, Silkeborg og Aarhus. Endda fra Færøerne er der bud efter døre, oftest til ældre bygninger.

Peter begyndte sin snedkervej et helt andet sted:

– Min far havde et bådeværft med masser af træspåner, Det var nu ikke skibene, som trak i mig. Men en dag skulle en af min fars venner, en dygtig sned-

ker lave en kahyt til et af skibene, og jeg skulle bare hjem efter skole og se ham arbejde med apteringen til båden. Hvordan han høvlede og skar træet op. Senere kom han i erhvervspraktik først hos en møbelsnedker i Albertslund, men det var ikke lige ham. Derefter hos en tømrer, hvor han stod og lavede gipsvægge, og det ringede heller ikke lige hos den unge snedkerspire. Til sidst kom han i lære hos Jørgen Vibe Tømrer og Snedkerfirma på Skjulhøj Allé og startede i august lige efter 9. klasse.

– Dagen efter jeg fik mit svendebrev i marts 2009, blev jeg selvstændig. Vi startede op to mand i en gammel Toyota Hiace, og i begyndelsen var det både tømrer- og snedkeropgaver over en bred karm, der blev taget ind. Først senere kom dørene til.

Dobbeltdøre startede det hele Det var en gammel tømrermester på Østerbro, som satte Peter Broe Stummann i gang med at lave døre. Han havde fået en opgave ind med et sæt dobbeltdøre med 12 glas i.

– Jeg vidste faktisk ikke helt, hvordan man skulle gribe det an, men fik hjælp af en snedker der boede her ned i haven. Han viste mig for eksempel, hvordan man opstillede snedkerimaskinerne korrekt.

– Efter et par uger skulle tømrermesteren igen bruge et par døre. Denne gang var det fyldningsdøre. Så jeg måtte ud og have nyt fræseværktøj til at lave dørene.

Med opgaverne er flere maskiner efterhånden flyttet ind. Gerne købt på DBA. Indtil videre har han leveret cirka 1.000

døre, og kun to gange har han modtaget reklamationer. Hvorfor lige de døre blev skæve, kan han ikke sige.

ChatGPT er en sparringspartner

Det er i værkstedet, at Peter helst vil være. Men det er nok en klassiker, at man som virksomhedsejer kommer til at

bruge mange timer på drift, salg med mere.

– I starten tegnede jeg først i hånden, men med Autocad kan jeg spare meget tid. Undervejs har jeg også lært at lave tilbud. I starten forestillede vi os at have store, tegnede skabeloner hængende af dørene, som kunderne kunne vælge ud fra. Men jeg har lært, at det er nødvendigt med en prisliste. Det har sparet mig tid at lave et katalog, som kunderne kan vælge ud fra, fortæller Peter.

Hvor mange måske er tilbageholdende overfor ChatGPT, er det blevet en sparringspartner for Peter Broe Stummann. Den har for eksempel givet gode råd til, hvordan han kunne bygge sin prisliste op.

– Jeg forsøger at optimere min tid og bruger også ChatGPT til e-mails og kundekontakten.

Den hjælper mig til at formulere e-mails, der lyder godt, og når jeg får længere mails fra arkitekter, kan jeg bede ChatGPT om at give mig et resumé af, hvad de skriver. Eller hvis man får urimelige mails, kan den hjælpe med at give en ordentligt svar tilbage og svare mere professionelt. Det er hurtigt blevet et uundværligt værktøj for mig.

Et råd til håndværkere, der vil være selvstændige: – Bliv del af et erhverv netværk f.eks. BNI-netværk. Der får du ideer og man giver opgaver til hinanden. Man mødes tidligt om morgenen, så det er nemt at finde tid til.

To glade lærlinge Signe og Frederik

Frederik er i gang med at samle en glasdør. Der er mange ting som kan gå galt, derfor er det vigtigt at kontrollere alle samlinger er perfekt

Her døre til Københavns Universitet

Dør til et hus i Rungsted

Putins krig stiller uventede krav til danske låsesmede

Den digitale udvikling og risikoen for sabotage mod kritisk infrastruktur stiller store krav til låsesmedebranchen. Bl.a. derfor håber formand i Låsesmede Foreningen, Gert Mejlshede, at flere unge vil få øjnene op for et fag, der er i rivende udvikling.

Når gasledninger i Østersøen eksploderer, og baltiske kommunikationskabler kappes over, så løber det koldt ned ad ryggen hos europæiske myndigheder.

For hvad bliver det næste? Bliver det en havn, et kraftværk eller kommunikationsanlæg, der ryger i luften? Eller måske et vandværk, der forgiftes? Der er desværre muligheder nok, hvis man som krigsherre i øst vil straffe de nationer, der har meldt sig på den ukrainske side i den russisk-ukrainske konflikt.

Nyt trusselsbillede

Af samme grund, er der fra EU udstedt et nyt direktiv - CERdirektivet – der stiller krav om bedre fysisk sikring af kritisk infrastruktur.

Direktivet skal implementeres nu, og det vil give travlhed hos mange låsesmede landet over vurderer formand i Låsesmede Foreningen, Gert Mejlshede:

– Trusselsbilledet har jo ændret sig voldsomt efter Ruslands angreb på Ukraine. Og det kommer vi også til at tage højde for

herhjemme i stort som småt, siger han og peger på de danske vandværker som eksempel:

– Vores vandværker skal f.eks. sikres, så de ikke kan forgiftes eller på anden måde udsættes for sabotage. Og det vil i høj grad være låsesmede, der kommer til at stå for det arbejde. Desværre tror jeg ikke, at alle vandværksforeninger er helt

klar over, hvor omfattende et arbejde det er, siger han.

En ny tilgang til sikring

Så det er ikke for meget sagt, at storpolitik kommer til at påvirke et lille fag, som den danske låsesmedebranche:

– Nej bestemt ikke. Der er jo en aktiv trussel, så det vil komme til at påvirke branchen

rigtig meget. Jeg tror, vi vil få en helt anden tilgang til sikring og adgangskontrol i fremtiden.

I dag kan man være fræk og sige, at vores tilgang er lidt laissez faire.

I fremtiden tror jeg, den vil blive langt mere disciplineret og gennemtænkt, lyder det.

Mere registrering

Gert Mejlshede peger på, at det nye direktiv ikke bare stiller krav om bedre mekanisk sikring. Det er langt mere omfattende, siger han:

– Det skal f.eks. registreres og dokumenteres, hvem der kommer og går i en bygning, hvis der sidder en telemast på taget. Den slags er svært at få til at fungere med fysiske nøgler, så det kalder på digitale systemer, hvor alt registreres i en hændelseslog, siger han.

Og på samme måde vil det være ved havne, lufthavne, kraftværker og hospitaler – samt en lang række andre steder, hvor personer med onde hensigter under ingen omstændigheder må få adgang.

Gert Mejlshede vender tilbage til vandværkerne:

– For dem betyder det jo, at boringerne ude i det åbne land skal sikres på en helt anden måde, end de er i dag. De skal sikres, så selv trænede agenter eller terrorister ikke kan få adgang.

Og det er det, jeg frygter, at de små lokale vandværksforeninger måske ikke helt er bevidste om endnu, lyder det.

Klædt på til opgaven

Låsesmedenes formand er dog ikke bekymret for, om hans medlemmer vil kunne leve op til de fremtidige krav. De digitale sikrings- og adgangskontrolsystemer har længe været en del af uddannelsen til låsesmed – og de vil blive det endnu mere i fremtiden, siger han:

– Når vi taler om sikring, vil der altid være et fysisk/mekanisk element, der skal forhindre noget i at åbne sig. Men når det er sagt, så bliver sikring ligesom alt mulig andet mere og mere digitalt. F.eks. sker der rigtig meget med hensyn til batteribaserede teknologier, der overflødiggør lange ledningstræk til diverse låse og sensorer. Det er en superspændende udvikling, som i den grad holder os til ilden, smiler han.

Et fantastisk fag

Beder man Gert Mejlshede løfte blikket fra det storpolitiske og teknologiske og i stedet zoome ind på de helt nære udfordringer for branchen, nævner han i særdeleshed én:

Der er nemlig for få unge, der ser potentialet i en uddannelse som låsesmed. Måske fordi de slet ikke ser uddannelsen:

– Jeg synes jo, at det er et fantastisk fag. Man bliver ikke nedslidt, og der er ingen ledighed for faglærte. Dertil kommer, at man både har med digitale- og mekaniske teknikker at gøre, og at man møder rigtig mange forskellige mennesker. Der er ikke to dage, de er ens, siger han og tilføjer at lønnen heller ikke fejler noget.

– Så hvis ellers man bare har nogenlunde flair for matematik og fysik, og også kan lide at bruge sine hænder, så vil jeg bestemt opfordre unge til at overveje det. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt valget, smiler Gert Mejlshede, der sammen med sin bror har drevet MEJLSHEDE LÅSE A/S på Nørrebro i København gennem de sidste ti år.

Af Frank Ulstrup

Lærling på arbejde

Formand Gert Mejlshede, Låsesmede Foreningen

Vælg vinduerne med miljøvaredeklarationer

Høj kvalitet og energiperformance er kendetegnende ved DVV-mærkede vinduer, som fås i et bredt udvalg til alle typer af bygninger, lige fra nybyggeri til renovering.

Mange ting spiller ind i valget af de rigtige vinduer til sit byggeprojekt: Ventilation, dagslys, æstetik, kvalitet. Det gælder for både nybyggeri og renoveringsprojekter.

Vinduesbranchen i Danmark er dedikeret til at sikre kvaliteten og æstetikken i nye vinduer til klassisk arkitektur. Sideløbende bliver der udviklet nye vinduestyper til de mere moderne bygninger, der kommet frem de sidste mange år. Dette betyder, at entreprenører og bygher-

rer kan vælge mellem flere hundrede forskellige designs til nybyggeri eller bygningen skal renoveres. Alle vinduer er produceret i høj kvalitet og med fokus på energieffektivitet.

Garanti på høj kvalitet Grundstenen til den kvalitetsstandard for vinduer, som i dag er kendt under DVV-mærket blev lagt efter byggeboomet i starten af 70’erne. Dengang gik vinduesfremstillingen fra håndværkspræget til industripræget produktion, fortæller Johny H. Jensen, direktør i brancheforeningen VinduesIndustrien:

– Vinduesbranchens fokus er at bevare vinduernes arkitektoniske mangfoldighed, samtidig med at beholde en kvalitet i højsædet. Det giver bygherrer og arkitekter en virkelig stor spilleplade at bevæge sig på, når det kommer til vinduer.

Mere bæredygtigt byggeri I DVV-kvaliteten er også tænkt på mere bæredygtigt byggeri. VinduesIndustrien, som ejer DVV-standarden, har i 2022 fået udarbejdet fire branchemiljøvaredeklarationer for materialer. Disse datafiler kan foreningens

medlemmer frit bruge. Johny H. Jensen forklarer:

– Arbejdet med branchemiljøvaredeklarationerne begyndte vi på tilbage i 2017, hvor vi fik udarbejdet det første sæt miljøvaredeklarationer. Udviklingen sker egentlig som en naturlig forlængelse af, at vi de sidste mange år har været vedholdende med at udvikle produkterne. Det har været med til, at DVV-mærkede vinduer i dag er kendt i både Danmark og udlandet for høj kvalitet og den flotte finish.

Kort om garantimærket DVV og VinduesIndustrien  VinduesIndustrien er en dansk brancheforening for vinduesproducenter med produktion i Danmark og udlandet. Foreningens 44 medlemsvirksomheder tegner sig for mere end 90 % af omsætningen af vinduer i Danmark.

Foreningen har sit eget kvalitets- og garantimærke, DVV (Dansk Vindues Verifikation). DVV-mærket dokumenterer, at virksomhedens produkter opfylder en lang række kvalitetskrav til materialer og konstruktioner. Alle virksomheder i ordningen bliver certificeret og kontrolleret af et uvildigt certificeringsorgan.

POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER

Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering.

Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.

Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.

En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme, kontorog erhvervsbyggerier, hoteller m.m.

Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.

HØJ KOMFORT

- LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS

STØRSTE PRODUENT

Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af pore- betonbyggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

HELHEDSTÆNKNING

BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.

wedi - intelligente løsninger

wedis lethed gavner

den samlede konstruktion

og du slipper for at støbe gulv...

Solid letvægter giver åbenlyse fordele Fakta er, at seks kvadratmeter badeværelsesgulv med vandbåren gulvvarme, afløb og fald fra wedi blot vejer 49 kilo. Støbte gulvsystemer med lignende format vejer 720 kilo. Det betyder altså, at konstruktionen er lettere, hvilket er en kæmpe fordel i etageejendomme og baderum på halvanden plans villaer, hvor konstruktionen er opbygget af træ. wedi – 100% vandtætte og lette løsninger.

Seks kvadratmeter badeværelsesgulv med vandbåren gulvvarme, afløb og fald fra wedi vejer blot 49 kilo. !

De fabriks udfræsede riller gør det let at montere en Ø16 mm alu-pex slange

BYGGEPLADSEN 3

INDHOLD

FLID skaber værdi i byggeriet

Hos den nordjyske entreprenør A/S Trigon arbejder man efter konceptet FLID, som står for Forretningsunderstøttende, Løsningsorienteret, Involverende og Den gode byggeoplevelse. Det skaber værdi for bygherre og udfordrer værdinormer.

Læs artiklen på side 20-21 Anlæg til transformation af energimarkedet for flydende brændstoffer

I Kassø ved Aabenraa, opfører den danske energiudvikler European Energy i øjeblikket et Power-to-X Metanol-anlæg, der kan producere 30.000 ton grøn metanol om året. Entreprenør Chr. Johannsen er med som hovedentreprenør. Læs artiklen på side 6-7

Test af MAN TGE Standard: Et rigtig mandfolk

Bygge- & Anlægsavisen har aflagt visit hos MAN Truck & Bus, der er en af verdens førende producenter af kommercielle køretøjer med en stærk arv inden for innovation og kvalitet.

Læs artiklen på side 10

Præfab-specialister vil gerne skubbe til byggebranchen

I byggeriet spildes mellem 10-30 % af byggesummen på fejl og spildtid. acomplir, der er specialister i præfabrikation viser vejen igennem industriel tankegang og udnyttelsen af de nyeste digitale værktøjer, der sparer millioner. Læs artiklen på side 16

Nedrivning af minkfarme er en mulighed for at rykke på ekspertviden

Når landets mange minkfarme tages ned, er det Danmarkshistoriens største nedrivningsopgave, og det er en oplagt anledning til at udvikle sig på selektiv nedrivning og asbest, siger formand for DI Nedrivningssektionen Thomas Kingo Karlsen. Samtidig skal mængder af materialer have nyt liv.

Af Malene K. Holm

Selve nedrivningsopgaven som sådan er ikke meget anderledes end det, vi plejer at lave. Men størrelsen i projektet er usædvanlig, fortæller Frank Schultz Petersen, der er projektleder på nedriverentreprenør G. Tschernings opgaver med nedtagning af minkfarme.

I alt skal 1.232 minkfarme i Danmark tages ned, og Bygningsstyrelsen har sat et hold af seks større nedrivningsentreprenører, der har budt ind på opgaverne. Hos G. Tscherning har man foreløbig har taget otte af ti minkfarme ned, som er prøvesager til den fremadrettede planlægning.

– Vi har et godt samarbejde med Bygningsstyrelsen i praktisk øjenhøjde, og der har været etableret et godt forhold til farmejerne. Forud for nedtagningen har været holdt dialogmøder og opstartsmøder, så

Projektleder Frank Schultz Petersen, nedriverentreprenør G. Tscherning

ejerne ved, hvem der kommer, arbejdstider osv.

– Der er et krav fra Bygningsstyrelsen om genbrug af flest mulige materialer. I anlæggene er der rigtig meget eternittag med asbest, som skal til deponi, og det er vi vant til at håndtere. Ellers er der en del træ samt stål- og jern-konstruktioner,

som kan blive genanvendt, og her har vi følere ude for at få materialerne afsat, siger nedrivningseksperten.

Bygger flere eksperter op i miljøsanering og nedrivning Når man står med så store mængder af materialer og lignende processer, ser formand for DI Nedrivnings- og Mil-

jøsaneringssektionen Thomas Kingo Karlsen en oplagt anledning til at udvikle sig og virkelig rykke på noget:

– Nedriverkompetencen er at bygge ned for at bygninger kan bygges op igen, og det er vi på vej til i hele byggebranchen. Lige fra bygherre, rådgiver til myndighed til byggefirmaerne.

– Ligesom vi har fået en stor ekspertviden herhjemme i vindmølleindustrien, på samme måde får vi nu flere eksperter på nedrivning og asbestopgaver. Det bliver en gave for vidensopbygning i branchen, og passer som fod i hose med de nye asbestregler.

Fra juli 2024 kommer en autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale.

– Opgaven med at tage flere millioner eternitplader ned er en mulighed for at tænke i udvikling af udstyr og processer.

Man kan måske tænke en anden måde for industrialisering ind til gavn fremadrettet.

Asbest kommer til at være en opgave for nedrivningsvirksomheder mange år frem i tiden, også selvom det er 40 år siden, at det blev forbudt, anslår Thomas Kingo Karlsen:

– Bygningsstyrelsen har lagt vægt på at vælge nogle af dem som har allermest erfaring og kapacitet til det her arbejde.

Mit indtryk er, at arbejdstilsynet følger det her projekt tæt, og det er hele vejen igennem, at erfaringerne skal høstes. Også løbende vil hver enkel medarbejder høste nye erfaringer.

Oplagt at tænke sammen i byggebranchen om det her Fra nedtagning af de mange minkfarmene bliver der rigtig store mængder af materialer, som er oplagt til et projekt med nyttiggørelse og genanvendelse.

Vi taler om både træ, industrihaller, stålkonstruktioner, der bør komme ind i byggeindustrien, mener Thomas Kingo Karlsen, og han fornemmer også, at flere byder ind på det:

– Vi skal have aftagerleddet med i det her, så vi som nedrivningsbranche sammen med resten af byggebranchen går sammen og finde nyt liv til alt det her materiale!

Skal vi tage en kop og tale om din entreprise?

Vi løser alle opgaver inden for nedbrydning, anlægsog jordarbejde, affaldshåndtering, transport og containerløsninger. Den alsidighed betyder, at du ved større projekter kan nøjes med én leverandør til alle opgaver fra nedrivning til sortering og håndtering af byggerester til sandpude, kloakering og et fundament, der kan bygges videre på.

Hos Torben Clausen A/S råder vi over et stort udvalg af entreprenørmaskiner, containere og rullende materiel. Vores største aktiv er dog de mere end 50 topprofessionelle medarbejdere. Deres ordentlighed og punktlighed er garant for et godt resultat. Fik vi nævnt, at vi altid leverer din løsning til den aftalte tid og til den aftalte pris?

Entrepriser på sikker grund

Torben Clausen

Test: Varmeundertøj fik bugt med mesters rygsmerter

T.O. Byg ApS har testet varmeundertøj fra Nordic Heat med positivt resultat: Varmezonerne holdt ikke bare tømrersvendene varme – de lindrede også mesters rygsmerter.

Af Frank Ulstrup

Hvor længe kan batterierne mon holde, og bliver man stiv som et bræt, når ens undertøj har indbyggede varmezoner?

Tømrermester Thomas Orris fra T.O. Byg ApS i Odder indrømmer gerne, at han var skeptisk, da han fik overleveret varmeundertøjet fra Nordic Heat. Men da Bygge- & Anlægsavisen snakker med ham to uger senere, har piben fået en anden lyd:

– Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket. Batterierne holder faktisk en hel arbejdsdag, når man kører på det mellemste varmeniveau, siger han og fortsætter:

– Og de kulfibertråde, der afgiver varmen, hæmmer dig heller ikke i dine bevægelser. Det er faktisk som at have helt almindeligt sæt skiundertøj på, lyder det.

Som en god gang massage Det varmeundertøj, som Orris og hans medarbejdere har testet, består af en overdel og en underdel med hver sin knap til regulering af temperaturen.

I de lange underbukser er varmezonerne fordelt på lyskeområdet og ved knæene, og i overdelen på tværs af maven og i to zoner på hhv. øverste del af rygmuskulaturen og på lænden.

Nordic Heat oplyser selv, at placeringen er valgt for at fremme blodcirkulationen omkring de vitale dele og for at forhindre, at knæled bliver kolde og stive. Og tømrermesteren kan skrive under på, at det virker:

– Der er tre varmeindstillinger, men vi har primært brugt den mellemste, siger han og nævner, at han har været ekstra glad for varmezonerne på lænden:

– Som tømrer er det jo typisk der, man bliver våd og kold, og

Både overdel og underdel forsynes af hvert sit batteri på størrelse med en lille æske tændstikker. Batterierne vejer hver især 183 g.

det er også der, man får ondt, hvis man har taget for hårdt fat. Thomas Orris fortæller, at han op til testen netop havde ondt i lænden, men at smerterne forsvandt, da han fik tændt for varmen:

– Det havde faktisk samme effekt som en god gang massage. Det fik i hvert fald smerterne til at forsvinde, så det kan det åbenbart også bruges til, smiler han.

Vaskes i maskinen

Batterierne er henholdsvis placeret i overdelens lomme og ved underdelens hoftekant, hvor Thomas Orris ikke mener, de sidder i vejen.

– Én af mine svende syntes på et tidspunkt, at det var en lidt uheldig placering, men jeg har ikke selv oplevet det. Måske er det også en vanesag, siger han og fortæller, at batterierne let kobles fra, så varmeundertøjet – eller Base Layer, som Nordic Heat kalder det – kan vaskes.

I lighed med varmeveste, huer og handsker, som Nordic Heat

også forsyner med varmezoner, skal undertøjet vaskes ved 30 grader. Og selvom batteriet godt kan ligge i lommen på en regn-gennemblødt tømrer, så skal det altså ud, når vaskemaskinen tager over.

Men det er let klaret, siger Thomas Orris og opsummerer sin bedømmelse:

– Jeg synes absolut, det er et brugbart produkt – og et produkt, der har gjort min indledende tvivl til skamme.

Beklædning

Vi hjælper dig med:

- Logo tryk

- Tøj aftale

- Online tøjshop

Find vores kataloger her

FARUM

Farum Gydevej 59

3520 Farum

Tlf. 44 95 01 64

KVISTGÅRD

Egeskovvej 1

3490 Kvistgård Tlf. 49 12 50 50

FREDENSBORG

Kongevejen 25

3480 Fredensborg Tlf. 48 48 00 13

LYNGBY

Firskovvej 20 2800 Lyngby Tlf. 45 87 10 01

Udlejning

Hos Fog kan du leje værktøj og maskiner til enhver opgave.

Står du eksempelvis og mangler en minigraver, svejseudstyr eller et rullestillads til at gøre dit næste projekt til en succes, så kan du nemt leje det hos os.

Vi har et stort udvalg til konkurrencedygtige priser.

Find din lokale fog her eller på fogpro.dk

HELSINGE

Nørretoftevej 1 3200 Helsinge Tlf. 48 79 43 34

VORDINGBORG

Broværket 5

4760 Vordingborg Tlf. 55 35 86 00

HERLEV

Lyskær 2

2730 Herlev Tlf. 44 94 40 66

HØRSHOLM

Kokkedal Industripark 15

2970 Hørsholm Tlf. 45 86 10 10

VÆREBRO

Lyshøjvej 14

3650 Ølstykke Tlf. 47 17 99 44

Anlæg til transformation af energimarkedet for flydende brændstoffer

I Kassø ved Aabenraa, opfører den danske energiudvikler European Energy i øjeblikket et Power-to-X Metanol-anlæg, der kan producere 30.000 ton grøn metanol om året. Entreprenør Chr. Johannsen er med som hovedentreprenør.

PtX anlægget i Kassø er et meget spændende projekt, hvor entreprenør Chr. Johannsen fra Rødekro, som hovedentreprenør på civil works-delen, har været i gang med anlægs- og bygningsarbejder siden januar 2023.

Anlægget skal forsynes med grøn strøm fra Nordeuropas største solcellepark, som European Energy også ejer og drifter i Kassø. Det samlede projekt har en værdi af næsten 2 mia. kr.

E-metanolen skal blandt andet bruges som et alternativt grønt brændstof til skibsfarten, som står over for opgaven at reducere sit CO2-udslip. Omkring halvdelen af produktionen er allerede solgt til Maersk, der har sat sig som mål at være CO2-

neutral i 2050. Andre aftagere er LEGO Group, Novo Nordisk og Cirkle K.

Processen for dannelse af emetanol er baseret på teknologien Power-to-X, der omdanner vedvarende energi og vand til brint, som derefter kan kombineres med grønt CO2 til at lave e-metanol.

Produktionsanlægget vil bestå af bygninger, der indeholder elektrolyseanlæg og kompressorer. Udendørs vil der være brint-trykbeholder, to metanolproduktionslinjer med reaktor og destillationsanlæg, et jordoverdækket tanklager samt læsseplads til tankvogne med kuldioxid og metanol.

For Chr. Johannsen startede opgaven tilbage i januar 2023,

”Vi er meget tilfredse med Chr. Johannsen som vores Civil Works entreprenør for vores PtX-anlæg i Kassø. Deres pålidelighed, fleksibilitet og løsningsorienterede tilgang har været afgørende for projektets succes. Samarbejdet er tillidsbaseret, og deres evne til at tænke innovativt og håndtere kompleksitet har været rigtig godt. Chr. Johannsen har vist sig at være en nøglepartner i realiseringen af vores vision for grøn energiproduktion i Kassø.”

Project Manager, Civil Works, Kristoffer Momsen Sloth fra European Energy.

hvor den 780 m lange adgangsvej til anlægget blev påbegyndt. Herefter gik det stærkt, og frem til i dag er omkring 20.000 m3 muld afrømmet og der er tilkørt 20.000 m3 sand på området, som samlet måler ca. 36.000 m2

Anlægsformand på pladsen, Nis Thomsen fra Chr. Johannsen oplyser, at der nu er gravet render og nedlagt mere end 3 km kloak- og regnvandsrør på området og gravet render til ca. 5 km jordkabel. Når anlægget står færdigt vil der være udlagt 5.000 ton klima-stabil på hele området.

Også på betonsiden er Chr. Johannsen i gang ift. fundamenter til bygninger og anlæg, og der er nu gravet ud til mere end 300 fundamenter. Her er både

tale om insitu-støbte bygningsfundamenter og punktfundamenter. Punkt-fundamenter er præfab. fra eget værksted, fortrinsvis til kabel- og rørbroer. Så virksomhedens betonfolk har travlt på Kassø indtil udgangen af marts i år, og anlægsfolk til omkring juni 2024 - Så har Chr. Johannsen været i gang på Kassø i 1,5 år.

Det er et spændende projekt for Chr. Johannsen at være en del af, ikke mindst på grund af det gode samarbejde med bygherren; European Energy, og rundt på byggepladsen samarbejder mange forskellige faggrupper imod det fælles mål; idriftsættelse af anlægget til september 2024.

Chr. Johannsen A/S er grundlagt i 1952 og er i dag en landsdækkende virksomhed, der beskæftiger 85 faste medarbejdere fordelt over cirka 20 funktionærer og 65 mand på byggepladserne.

Virksomhedens primære forretningsområder er erhvervs-, miljø-, boligog institutionsbyggeri udført i hoved- og totalentreprise.

Chr. Johannsen har egenproduktion inden for anlæg, jord, kloak, beton, belægnings- og murerarbejder.

Chr. Johannsen har de sidste 10 år specialiseret sig i energientrepriser og bygger bl.a. biogasanlæg, kraftvarme-, halmog fliseværker.

FAKTA

Tilskud er godt - men gratis er bedre

Mens Københavns Kommune nøler med tilskud til leje af store eldrevne entreprenørmaskiner, har Horsens Lift valgt en helt anden tilgang. Her får kunderne de store eldrevne krabater smidt i nakken helt uden at have bedt om det – og uden ekstra regning. En enkelt kunde er blevet sur og derefter rigtig glad.

Af Frank Ulstrup

Mennesker er vanedyr, der ofte foretrækker det kendte og trygge fremfor det nye og uprøvede. Og måske er det en tendens, der er endnu mere udbredt i byggeriet, fordi indsatsen her er større, end så mange andre steder.

Af samme grund skal der nogle gange lidt ekstra til, for at få entreprenører og håndværksvirksomheder til at vælge store eldrevne saks- og bomlifte fremfor de traditionelle diseldrevne.

Det er lige præcis sådan man tænker man hos Horsens Lift

ApS:

– Det var egentlig min hustrus ide, siger Esben Jensen, der sammen med fruen ejer og driver virksomheden.

– Hun begyndte at sende batteridrevne saks- og bomlifte ud på byggepladserne – også selvom kunden faktisk forventede at få et diseldrevet maskineri.

Han skynder sig at tilføje, at det lille trick selvfølgelig ikke koster kunden ekstra:

– Kunden får selvfølgelig maskinen til samme pris, som han ville have betalt for en traditionel lift i samme størrelse.

Vi gør det simpelthen for at åbne deres øjne for, at vi har

et fuldt program på el og at de fungerer mindst lige så godt, som de traditionelle, lyder det.

Sur – og god igen

Med til historien hører også, at samtlige af de hundrede Zoomlion-lifte, som Horsens Lift selv har importeret, kan lades med 230V:

– Vi kunne selvfølgelig ikke finde på at sende en maskine ud på en plads uden at være sikker på, at den kan lades op og gøre arbejdet mindst lige så godt

som en traditionel, siger Esben Jensen.

Trods det kræver det ikke meget fantasi at forestille sig, at en stresset byggeleder kan blive godt gal i skralden, når han får noget andet end det, han havde forventet sig.

Men, det er kun sket en eneste gang, fortæller Esben Jensen:

– Der var én, der blev rigtig sur og skældte ud. Han var bestemt ikke tilfreds med en el-lift, men indvilgede i at bruge den, efter-

som den jo var ankommet. Det sjove er så, at han specifikt bad om at få en eldrevet lift, da han næste gang ringede og havde brug for at komme op i højden.

El-lift langt ned i halsen Ifølge Esben Jensen var det særligt fraværet af larm og støj, der havde været udslagsgivende for kunden:

– En traditionel lift gasser jo op, når den skal bestille noget, og det larmer. Og er der flere lifte eller andet maskineri på samme sted er resultatet, at mange bærer høreværn, hvilket ikke nødvendigvis er særligt godt for sikkerheden. Det var bl.a. det, kunden havde indset, siger Esben Jensen og anslår, at man omkring hundrede gange har lavet nummeret med at sende noget andet end det, kunden forventede:

– Man kan godt sige, at vi på den måde stikker el-lifte ned i halsen på folk. Men så længe de ender med at være glade, så er alting jo godt. Nogle gange skal der bare lidt utraditionelle metoder til for at åbne folks øjne, smiler han.

Tilskud til de store

Men Horsens Lift, der trods navnet har adresse i Middelfart, er ikke de eneste, der gerne vil have flere batteridrevne

maskiner ud på de danske byggepladser.

I regi af Dansk Erhverv informerede en repræsentant fra Københavns Kommunes Teknik og miljøforvaltning i december om, at man i 2024 agtede at indføre en tilskudsordning. Den skulle gøre det endnu mere attraktivt for entreprenører og håndværksvirksomheder at leje og benytte eldrevet maskineri på de københavnske byggepladser. Ordningen skulle ifølge repræsentanten gælde bomlifte på over 28 meter og gravemaskiner på over 16 ton.

Esben Jensen, der selv var med på mødet, ved ikke, hvor langt man er nået med ordningen, og han opfordrer derfor kunder i hovedstadsområdet til selv at kontakte kommunen.

Men ideen er god, siger han:

– Der er en barriere, der skal overvindes for at få folk til at prøve noget nyt, så jeg synes, det er en rigtig god ide, siger han og tilføjer, at mange er nervøse for, at batterier ikke kan levere driftstimer nok.

– Det er én af de misforståelser, der bliver ryddet af vejen, når folk først får maskinerne ud. Så ser de med egne øjne at lifte med lithiumbatterier ved normal brug kan køre tre - fem

dage på en enkelt opladning.

Det er de som regel meget overraskede over, og de bliver endnu mere positivt overraskede, når de finder ud af, at sjatladning på lithiumbatterier også er en særdeles effektiv lade metode, lyder det.

Billig i drift

Horsens Lift råder i dag over 450 saks- og bomlifte, hvoraf de 400 er batteridrevne. De er i runde tal ti %dyrere at leje, fordi anskaffelsesprisen er højere. Men lejeprisen er egentlig ikke en væsentlig barriere, mener Esben Jensen:

– Det er en ekstraudgift, som meget hurtigt er tjent hjem igen. Der er jo tilgang til billig strøm på byggepladserne, og en stor bomlift kan typisk lades helt op for en halvtredser, siger han og sammenligner med en traditionel lift:

– Det er ikke unormalt for en bomlift, at den bruger for 200 - 300 kr. diesel om dagen. Så samlet set er ekstraudgiften for en eldrevet lift ret minimal – i hvert fald her hos os. Men, det ændrer ikke på, at alle tilskud og tiltag, der stimulerer til øget brug af el er meget velkomne, lyder det fra Esben Jensen.

Danskudviklet og robust flamingoskære.

Fantastisk effektiv selv på krævende materiale

KAN BRUGES TIL

Krævende byggepladser

Optimering af arbejde

Bæredygtig profil

Millimeterpræcis

KONTAKT OS

www.polycut.dk

+45 6065 1950

Test af MAN TGE Standard:

Et

rigtig mandfolk

Bygge- & Anlægsavisen har aflagt visit hos MAN Truck & Bus, der er en af verdens førende producenter af kommercielle køretøjer med en stærk arv inden for innovation og kvalitet. Virksomheden er kendt for sit engagement i at levere pålidelige og effektive løsninger til sine kunder over hele verden.

Af Sean Fitzgerald Coard

Idenne uge har jeg til opgave at teste, det der sidenhen viser sig at være et rigtig ”mandfolk”, hvilket allerede er fornemmelsen ved synet af kassevognen MAN

TGE Standard. Kassevognens mål er på i alt 5.986 mm, hvoraf lastrummet omfatter 3.450 mm. Akselafstanden er 3.640 mm. Med en overlegen kombination af ydeevne, pålidelighed og alsidighed sætter MAN

TGE Standard retningen for, hvad erhvervsdrivende indenfor bygge- og anlægssegmentet kan forvente af deres arbejdskøretøj.

MAN TGE Standard er udstyret med avancerede motorer, der tilbyder en imponerende ydeevne under alle forhold. Med et udvalg af kraftfulde dieselmotorer, der imødekom-

mer forskellige krav til lastkapacitet og kørselsbehov, sikrer MAN TGE Standard, at der er tilstrækkelig kraft til at klare enhver opgave.

Min testmodel har den nye motor, der spinder som en kat med sine 163 HK. Vi har en 3.5 tons model med baghjulstræk med samme drejningsmoment som forgængeren, der havde 177 HK. Modellen kom på markedet for et års tid siden, og der kommer en helt ny 2025-model, der er opdateret, som lander på det danske marked senere i år, hvor der venter mange lækkerier.

Nogen af de fordelagtige ting som denne MAN TGE Standard kan bryste sig med, er at den kan have 3500 kg trailer på

krogen, så du kan virkelig have ”meget under armen”, når du skal på byggepladsen. Desuden nyder jeg rent personligt, at det er en vogn, der har 8-trins automatgear (ZF) og det lækre instrumentbræt og store lastrum.

Komfort og brugervenlighed Førerkabinen er tiltalende og i et moderne look. Samtidig er det en rummelig førerkabine, ergonomisk design og avancerede bekvemmelighedsfunktioner, der sikrer, at man som chauffør kan køre med komfort og reducere træthed på lange ture.

Min kørsel på lange og korte strækninger i denne MAN TGE Standard, byder på en behagelig oplevelse takket være dens omhyggeligt designede førerkabine, der fokuserer på både komfort og funktionalitet, dog kunne jeg godt savne en knagerække til arbejdsjakken. Desuden gør den lille hældning på instrumentbrættet det ”svært” for mig at se, hvad der ligger af habengut i forrudens rum, medmindre jeg rejser mig lidt fra sædet.

Med intuitivt placerede betjeningsknapper, justerbart rat og en række opbevaringsløsninger tilbyder denne model en ergonomisk og behagelig arbejdsplads for føreren. Modellen har virkelig en førerkabine med masser af

plads til alverdens papirer og kaffekopper. Der er mulighed for at gøre brug af midtersædet som kan klappes sammen til et bord, hvoraf der er plads til din telefon og/ eller Ipad, to kopper kaffe, såvel en elastik til at holde nogle vigtige papirer o.l.

Hvis du skal lave en sammenligning, er konkurrenten Mercedes.

Min model er mere regulær i lastrummet, hvilket kan være fordelagtigt for dig som ejer og ikke mindst opbyggeren. Alle kan stå oprejst i lastrummet hvis de er 1.84 høj qua baghjulstrækket, hvorimod ved forhjulstræk ville den have været 1.94 høj.

Du kan åbne og lukke døren inde fra lastrummet, hvilket gør at du kan arbejde omme i lastrummet, uden problemer med at komme ud. Der er et lille trappetrin, der gør at du let kan springe op og ned i lastrummet. Samtidigt er bakkameraet placeret oppe ved vognens tag og peger ned mod vejen, hvilket gør at du har et godt overblik inde fra kabinen.

Alt hvad der hedder strøm til f.eks. arbejdsmaskiner, er et tilvalg i lastrummet, da alle kassevogne er individuelle og ingen kunder ens.

Et stort regulært lastrum, hvilket kan være fordelagtigt for dig som ejer og ikke mindst opbyggeren.

Sikkerheden er også en prioritet i MAN TGE Standard med avancerede sikkerhedsfunktioner, der beskytter føreren og passagererne under kørslen. Med funktioner som ABS, ESP, bremseassistent og advarselssystemer for at minimere risikoen for ulykker og sikre en tryg kørsel under alle forhold.

Uanset om det drejer sig om distributionskørsel, serviceopgaver eller transport af værktøj eller arbejdsredskaber, er MAN

TGE Standard designet til at imødekomme forskellige erhvervsmæssige behov. Med forskellige karrosserityper, lastkapaciteter og konfigurationsmuligheder kan denne varevogn tilpasses for at opfylde specifikke krav og sikre maksimal produktivitet. Desuden er den ideel til opbygning. blandt andet fordi du kan stå oprejst i lastrummet og samtidig er prisen fornuftig, som i skrivende stund er 365.000 kr.

Bygge- & Anlægsavisens motorredaktør Sean Fitzgerald Coard tester i denne udgave arbejdskøretøjet MAN TGE Standard.

Et kig ind i kabinen viser at der er plads til en chauffør og to passagerer.

Nedgravning · Nedpløjning · Styrbar boring · Jordfortrængning Cracking af rør · Sliplining · Spuling og blæsning af kabler Kloakarbejde · Stuksvejsning · Indmåling af kabler · Bentonit injektion

Det rigtige valg inden for NO DIG løsninger

Søren Knudsen A/S har mere end 60 års erfaring med nedgravning og vedligeholdelse af alle typer forsyningsledninger.

Projekterne udføres ved hjælp af traditionel gravning og NO-DIG metoder.

Vi har egen boreafdeling med 7 boremaskiner til styret boringer samt materiel til bursting.

Søren Knudsen A/S er certificeret af kontrolordningen for styret boring og gennempresning.

Få din olie leveret

helt automatisk

Som kunde hos Uno-X Erhverv kan du få leveret din olie helt automatisk. Vi sætter en sensor i din tank, og når du er ved at løbe tør, sender vi en tankbil afsted til dig. Nemt ikke?

Ring til vores Erhvervsteam i dag og hør, hvad dine muligheder er. Så løber du ikke tør igen.

Bæredygtighedskonsulent og elektriker Lars Jørgensen ser på energitjek af Enemærke & Petersens byggepladser

På en rejse mod en grønnere byggeplads

Håbet om den grønne byggeplads banker på, og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen har flere pilotprojekter i gang. I løbet af foråret vil byggepladserne begynde at bruge en ny energiscreenings app.

Af Malene K. Holm. Fotos: Enemærke & Petersen

Er der varmt vand på vandvarmeren hele dagen? Og LED-pærer i lamperne? Derhjemme har man vænnet sig til at skrue ned på energiforbruget, men vanerne skal man til at have med på byggepladsen, ifølge Enemærke & Petersens bæredygtighedschef Anders Sørensen.

For byggeriet er inde i en hvirvelvind af en omstilling mod at blive mere grøn og reducere CO2-udledningen i byggeprocesser og skrue ned på mængden af affald. Et sted at se hen er på byggepladsen.

– En byggeplads, der sparer på strømmen, giver point, når man skal bygge DGNB-certificeret eller Svanemærket. Men det er ikke kun på point, at det er vigtigt. Det vil også stille virksomhed og håndværkere stærkere, når man ser på fremtidens byggekrav, siger Anders Sørensen, som sammen med bæredygtighedskonsulent Lars Jørgensen grønner vejen for Enemærke & Petersens byggepladser.

Hvad kigger I på?

Enemærke & Petersen er på en fælles rejse mod mere grønne byggepladser med flere tiltag.

– Vi laver pilotprojekter sammen med København Kom-

mune og andre aktører i branchen med fokus på at måle og registrere ressourceforbrug og efterfølgende implementering af reduktionstiltag. Derudover har vi sendt 150 håndværkere på efteruddannelseskurser i affaldshåndtering og arbejdsmiljø.

– For der er stor sandsynlighed for, at i fremtiden vil klimaberegninger også omfatte byggeprocessen, som er A4 og A5. Rent praktisk betyder det, at byggepladsen også bliver en del af byggeriets CO2-aftryk og LCAberegningen. Og det kalder på, at man laver de mest energi- og ressourceoptimerede byggepladser.

Ifølge bæredygtighedschefen er energiområdet en lavthængende frugt. Alene hvis man ser på skurbyerne:

– I vinterhalvåret står der isolerede containere og har et energispild af den anden verden. Energi er håndgribeligt at gå til, men jeg siger ikke, at det er nemt, påpeger Anders Sørensen.

Vegetarisk menukort for byggepladsen

Kigger man rundt i Danmark har Enemærke & Petersen 5060 byggepladser.

– Som det er i dag, har hver byggeplads ret stor selvbestem-

melse i forhold til opbygning og indretning af byggepladsen. Det giver god mening, fordi der kan være store forskelle på karakter og størrelse af byggeprojektet.

Det betyder dog også, at det ikke giver mening at sammenligne energiforbruget på pladserne med hinanden, fordi nogle arbejdsopgaver kræver brug af mere energi end andre.

– I vores søgen efter at kunne sammenholde byggepladsernes performance op imod hinanden har vi dog fundet en god metodik og struktur for at måle, hvor energi-optimeret den enkelte byggeplads er, og dermed åbnet op for en sund intern konkurrence imellem vores byggepladser over hele Danmark, som kommer os selv og vores bygherrer til gavn, siger Anders Sørensen.

– Derfor lancerer vi en energiscreenings app i 1. kvartal af 2024. Her vil vi hvert kvartal bede byggeledelsen om at gennemgå pladsen inden for en række kriterier. Det kan være: Er der ur-styring på vand og lys? Bruger I LED-lys? Det vil give os et systematisk overblik over, hvor energi-optimeret alle vores byggepladser er, og vi kan samtidig bruge data som et måleredskab til at definere,

hvordan den allermest energioptimerede plads ser ud.

Ud fra byggepladsernes data i app’en kan man lave generelle praksisser i byggeprocesserne.

– Det bliver et ”vegetarisk” menukort for byggepladsen, for så kan vi sige: Når I indretter byggepladsen, så er der de her ting, I kan vælge imellem.

Der skal være noget at hente Det er håndværkerne på byggepladsen, som kan drive den store forandring mod mindre energiforbrug, affald, transport m.m.

– Ofte foregår hele diskussionen om grøn omstilling i byggeriet i nogle rum, der er svære at forholde sig til ude på en byggeplads. Men energiforbrug er nemt at forholde sig til. Vi ønsker, at vi kommer derhen, hvor det bliver en motivation for håndværkeren og skaber et naturligt incitament hos både byggeledelse og håndværkere for at spare på energien – det gælder vores egne medarbejdere, men også alle de fagentreprenører vi samarbejder med.

Oftest er det bygherre, som betaler regningen for byggepladsen, så incitamentet for at spare på byggepladsens el-regning har ikke været der.

– Der har ikke været det store incitament til at investere i at spare på energi på byggepladsen, når vi som entreprenør betaler regningen, og besparelsen går til bygherre. Derfor er det vigtigt, at vi får set på de aftaler, vi laver, omkring afregning af energi mellem os og bygherre, så vi sikrer, at alle har de rigtige incitamenter til god energibesparende adfærd.

Byggepladsens grønne historier

Hvordan man gør det håndgribeligt ude i praksis er også noget, der bliver kigget på hos Enemærke & Petersen, så håndværkerne vil kunne se og mærke, at indsatsen giver resultater. Det er måske ikke affaldscontainere, der siger tak, men historien skal spinde en sløjfe tilbage til dem, der gør arbejdet.

– Vi skal være gode til at synliggøre effekten af hele det her, og vi skal se på, om der er noget, vi skal udvikle til at vise eksempelvis energiforbrug. Måske ved infoskærme eller information ude på byggepladsen.

Det ansvar ligger på vores bord at sikre, at vores håndværkere og fagentreprenører - alle der kan påvirke det her, kan følge med. Det, tror jeg, er en meget

vigtig del af denne her rejse og forandring.

Vi vil vise, hvad er Enemærke & Petersen-vejen til minimering af ressourceforbrug på byggepladsen. Men samtidig er det hensigtsmæssigt at udvikle nogle standarder i byggebranchen, så vi ikke alle gør det på tyve forskellige måde. Det er der heldigvis gode kræfter i branchen, som sikrer, at det sker.

WUPPI er Danmarks bedst organiserede system

TIL HÅNDTERING AF HÅRDT PVC-AFFALD

I Danmark skal hårdt PVC-affald indsamles til genanvendelse.

Derfor er en række danske producenter og forhandlere af hårde PVC-byggeprodukter gået sammen om at skabe WUPPI – Danmarks bedst organiserede system til håndtering af PVC-affald.

Med WUPPI-ordningen er det let at komme af med udtjent hård PVC, og så er du sikker på altid at overholde lovgivningen og bidrage til den cirkulære økonomi.

WUPPI er en landsdækkende ordning, der drives i samarbejde med miljøvirksomheden Ragn-Sells Danmark A/S.

Ragn-Sells sørger for, at så meget som muligt af den indsamlede PVC bliver genanvendt i nye produkter til det europæiske marked.

Skal du af med hård PVC?

Kontakt Ragn-Sells: info.dk@ragnsells.com Tlf. +45 7070 2555 (salg)

Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet på wuppi.dk

I samarbejde med Med støtte fra

Udlejning er godt for klima og miljø – dansk udlejning er endnu bedre

Hollandsk rapport konkluderer, at udlejningsmaskiner udnyttes bedre, og at de derfor er en gevinst for klima og miljø. Dertil kommer, at gevinsten i Danmark faktisk er endnu større, lyder det fra Materielsektionen, der organiserer de danske maskinudlejere.

Af Frank Ulstrup

Udlejningsmaskiner udnyttes- og vedligeholdes bedre, og er derfor en gevinst for både klima og miljø.

Det er konklusionen i en livscyklusanalyse som de hollandske konsulentvirksomheder Climate Neutral Group, CE Delft og SGS Search har gennemført for ti forskellige maskintyper i byggeriet.

I undersøgelsen peges der på, at udlejningsmaskinerne i gennemsnit holder mindre stille end maskiner, som en entreprenør har købt og betalt for på traditionel vis. I det store billede betyder en bedre udnyttelse, at der er behov for at producere færre maskiner, og at der dermed udledes mindre CO2

Præcis hvor stor en CO2reduktion, der er tale om, giver rapporten ikke svar på. Men hos den europæiske sammenslutning af maskinudlejere, European Rental Association, vurderer man, at mellem 30 og 50 % ikke er urealistisk.

Unik dansk situation

I Materielsektionen, der organiserer de danske maskinudlejere under Dansk Erhverv, er man selvsagt glad for rapportens konklusioner. Også selvom tallene i en dansk kontekst formentlig er endnu mere positive, siger formand Stine Egsgaard:

– I Danmark har vi en ganske unik situation, hvor maskinudlejerne ikke bare ser hinanden som konkurrenter, men også som samarbejdspartnere. Det betyder, at vores medlemmer ofte lejer maskiner af hinanden og derefter lejer dem ud til slutbrugeren, siger hun og tilføjer, at det typisk sker i situationer, hvor den enkelte udlejer ikke har flere maskiner hjemme, eller hvor en anden udlejer befinder sig tættere på byggepladsen.

Doubble-up på udlejningsog CO2-effekten

Det giver en reel double-up på udlejnings- og CO2-effekten:

– Som rapporten konkluderer, så udnyttes europæiske udlejningsmaskiner bedre end traditionelt ejede maskiner. Men i Danmark får den lige et nøk mere, fordi udlejerne lejer maskiner af hinanden.

– På bundlinjen betyder det jo, at færre kunder går forgæves, når de henvender sig til deres lokale udlejer. Dermed mindskes sandsynligheden for, at de selv går ud og køber en maskine, som de måske i virkeligheden ikke har voldsomt meget brug for, lyder det.

Historien er afgørende Præcis hvor meget de danske udlejere lejer af hinanden, vil Stine Egsgaard ikke fortælle, men det er en udbredt praksis, siger hun. En praksis, der i bund og grund er baseret på tillid og langvarigt samarbejde:

– Det handler jo om Materielsektionens historie og om, at der var nogle maskinudlejere,

der tog ansvar for sikkerheden, siger hun og nævner, at Materielsektionen udspringer af den gamle Entreprenørforening tilbage i 1980’erne:

– Lovgivningen var ret ulden med hensyn til sikkerhed, og der havde op gennem 1980’erne været nogle grimme liftulykker. Så i branchen blev man enige om at tage ansvaret på sig, og man etablerede derfor liftkontrol-ordningen og stillede krav om, at værksteder skulle godkendes osv.

Fælles udfordring skabte tillid

Set i det lys er Stine Egsgaard ikke i tvivl om, at de alvorlige ulykker i 1980’erne også har haft en positiv effekt: – Jeg tror, det har gjort, at man kunne ignorere at man også var konkurrenter. Man så, at man havde en fælles udfordring, og at man var nødt til at lægge alle andre hensyn til side.

Ud af det er der vokset en tillid, som gør, at man i dag kan samarbejde om meget andet end blot sikkerhed, lyder det fra Stine Egsgaard.

Derfor er lejede maskiner grønnere

Ud over udnyttelsesgraden peger Materielsektionen på en række andre faktorer, der gør lejede maskiner til den grønneste løsning:

Hos udlejerne findes en bred udvalg, og det er dermed let at finde den mest egnede maskine til en given opgave og dermed – og dermed også den maskine, der har det laveste energiforbrug.

Maskinerne hos udlejerne er som regel bedre vedligeholdt, og holder derfor længere.

Prisen på eldrevne maskiner og usikkerheden i forhold til ny teknologi er en barriere i forhold til den grønne omstilling. Hos udlejerne har entreprenørerne mulighed for at afprøve og teste eldrevne maskiner, før de eventuelt går ud og køber dem.

OPVARMNING

›› Opvarmer op til 18 grader over rumtemperatur

›› Lavt forbrug, høj ydelse

( leverer mere varme/køleenergi end den bruger i strøm)

2,1kW → 5,7kW

KØLING

›› Køler op til 15 grader under rumtemperatur

›› Anbefalet område til opvarmning/køling: op til 550m3

TØRRING

›› Affugter op til max. 118 liter på 24 timer

›› Få bedre luftkvalitet indendørs

HEPA-filter (ekstraudstyr)

22 119 897 & 29 115 570

Vi gør det nemt at realisere projekter

Kompetencer

Vi kan med vores store egenproduktion udføre opgaverne med egne medarbejdere, eget materiel samt udvalgte samarbejdspartnere.

Partnerskaber

Vi prioriterer tidlig involvering i projekternes mange interessenter, for at sikre kunden kvalitetsløsningertil tidenInternt samarbejde

Internt samarbejde

Vores mange fagdivisioner har en lang tradition for et smidigt samarbejde på tværs af fagligheder, der sikrer kvalitet og fremdrift i udførelsen

Ordentlighed

Vi har rødder tilbage til 1931 og vi har bibeholdt de gamle dyder som ordentlighed og rettidig omhu.

Materialer

Vores indkøb bygger på en integreret tilgang til valg og brug af materialer, der fører til løsninger, der har en høj grad af ansvarlighed og robusthed.

Digitalisering

Vores digitaliseringsgruppe arbejder på tværs af divisioner og stabe og har som mål at øge udbredelsen af digitale redskaber til at effektivisere CG Jensens tilbudsproces og produktion.

Klima & Miljø

Vi vil være klimaneutrale senest i 2029. Vi arbejder samtidig på at gøre bæredygtige løsninger lettilgængelige for vores kunder og samarbejdspartnere.

Uddannelse Vi kombinerer vores erfaring og ekspertise med den nyeste viden og efteruddanner løbende vores medarbejdere.

Præfab-specialister vil gerne skubbe til byggebranchen

I byggeriet spildes mellem 10-30 % af byggesummen på fejl og spildtid. acomplir, der er specialister i præfabrikation viser vejen igennem industriel tankegang og udnyttelsen af de nyeste digitale værktøjer, der sparer millioner.

Der er travlhed i byggebranchen, men når man ser på antallet af uheldige fejl, må man sætte spørgsmålstegn ved, om processerne fungerer optimalt. Budgetoverskridelser, forsinkelser og fejl koster hvert år milliarder, når der bygges sygehuse, procesanlæg, produktionsfaciliteter og andre komplekse byggerier.

Hos acomplir opfordrer de branchen til at tænke nyt og gøre som i industrien: Udarbejd et færdigt produktionsgrundlag og opnå forudsigelighed og kontrol over dit byggeprojekt.

– Vi arbejder ud fra en LEGOeller IKEA-inspireret tankegang med definition af ”byggesæt” hvor alting passer sammen og der er præcis de dele man har brug for. Vi kobler byggetekniske og maskintekniske kompetencer med discipliner som standardisering, modularisering og parametrisering til at sikre bygbarhed i en bygning.

Vi bruger data til at udarbejde præcise styklister ned til sidste skrue, hvilket sikrer op mod 85 % præfabrikation og de rette materialer på byggepladsen til rette tid, siger Claus Mølgaard Jensen, CEO hos acomplir, og han uddyber:

– Hvor har jeg mange gange set, at når et rør eller en kabelbakke skal monteres, så er der en bærende bjælke i vejen, eller der mangler et befæst-

ningspunkt. Det er ikke blot frustrerende for håndværkerne, som skal lave ting om, men koster også dyrt i tid og ekstra materialer, og samtidig går det ud over miljøet. I stedet for at skære, svejse og tilpasse lette vægge, nedhængte lofter, kølesystemer, teknikskakte m.v., skal vi have det opdelt i nogle ”pakker”(moduler), som kan præfabrikeres i et kontrolleret industrielt miljø. Herefter kan ”pakkerne” leveres til bygge-

pladsen i den rigtige rækkefølge og på det rigtige tidspunkt –klar til montering.

Skab bedre flow med præfabrikation

Data og en tværfaglig tilgang skal bruges til at gøre de komplekse industribyggerier mere simple:

”Vi vil gerne advokere for en tværfaglig og LEGOinspireret tankegang i de store komplekse byggeprojekter”

– Vi vil gerne udfordre en konservativ byggebranche til at bryde siloerne ned og skabe et entydigt produktionsgrundlag der tilgodeser hele byggeprojektet, sådan som vi kender det fra industrien. Vores tilgang sikrer en præfabrikationsgrad på op imod 85 %, hvilket giver besparelser i millionklassen på de store industribyggerier.

Dertil kommer bedre flow og arbejdsgange, færre udbedringer af fejl på byggepladsen og glade håndværkere, fortæller Claus Mølgaard Jensen.

Stærkt team udfordrer branchen

Hos acomplir har de både forståelse for byggepladsens kompleksitet, anvendelse af branchestandarder og de nyeste digitale og virtuelle byggeteknologier. Bag acomplir står bygningskonstruktør og projektleder Jonathan Noer, der har mere end ti års erfaring med entreprise- og IKT-ledelse. Han er hovedmanden bag udviklingen

af den systematiske, metodiske og digitalt understøttede proces, som allerede nu bruges på flere komplekse industribyggerier.

Claus Mølgaard Jensen, der er CEO, har kommerciel ekspertise og har gennem flere årtier opbygget stor erfaring inden for IT, digitalisering og udvikling af konsulent- og rådgivningsvirksomheder. Præcist som Jonathan kender han fra industrien værdien af at arbejde med standardisering, modularisering og entydig dokumentation.

FAKTA acomplir leverer revolutionerende digital og virtuel byggeteknologi. acomplir er specialister i præfabrikation, og tror på at skabe en fremtid for komplekst industrielt byggeri, der ikke kun er mere effektiv, men også bæredygtig og minimeret for fejl.

40 år i højden

Tage Nielsen har bygget AC Stilladser A/S op fra bunden, og kan i dag glæde sig over, at hans virksomhed har bidraget til nogle af danmarkshistoriens største bygge- og anlægsprojekter.

Af Frank Ulstrup

Det stod ikke skrevet nogen steder, at Tage Nielsen en dag skulle blive ejer af en virksomhed, der bidrog til nogle af danmarkshistoriens største og mest ikoniske byggerier.

Det hele startede nemlig ret så ydmygt med far, mor og to søskende i en lillebitte toværelses lejlighed på Nørrebro.

Men lysten til eventyr og ikke mindst modet til at tage chancer, lå dybt forankret i familien, fortæller han:

– I 1960 fandt mine forældre på, at vi skulle immigrere til Australien og starte et nyt liv der. Jeg var 12 år, og synes det hele var fantastisk spændende, siger han og fortsætter:

– Men det var da en kæmpe omvæltning at komme fra det tæt bebyggede Nørrebro og så til Australien med de åbne vidder og næsten ingen mennesker. Faktisk var de alt for få indbyggere anledningen til, at den australske regering tilbød at betale folks billet, hvis de bare lovede at bosætte sig i landet i mindst to år.

Eget firma i 1980

Den mulighed kunne familien Nielsen ikke lade passere, så afsted det gik til den anden side af jorden. Men det blev ikke til noget livslangt eventyr:

– Særligt min mor begyndte at savne familie og venner og årstidernes skiften. Så efter tre år rejste vi hjem igen, fortæller

Tage Nielsen og nævner, at han forlod skolen efter 8. klasse. Derefter arbejdede han i en årrække som ufaglært – heriblandt som stilladsarbejder. Særligt det sidste var noget, han kunne se muligheder i:

– Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte i branchen, så i 1980 lånte jeg 30.000 kr. af min onkel og åbnede mit eget stilladsfirma. I starten var det bare mig og en enkelt ansat, der lejede stilladser og kørte rundt og satte dem op. Men gennem årene blev det til flere og flere medarbejdere, hvoraf mange er blev hos os i mange år. Dertil kom, at jeg i 1999 ansatte Bjarne Olsen som direktør og som medejer af 30 % af firmaet, lyder det.

Vokseværk over hele linjen I dag er firmaet så vokset til ikke færre end 70 medarbejdere, og referencelisten viser, at AC Stilladser A/S har haft en finger med i spillet på flere af de helt store projekter.

Cityringen, Nordhavnsmetroen og Storstrømsbroen er bare nogle af dem. Og dertil kommer selvfølgelig opgaven med at opsætte stilladser for Femern Link Contractors (FLC) på Danmarks Største infrastrukturprojekt, Femern Bælt tunnelen:

– Vi har bl.a. bygget adgangsveje til de store stålkonstruktioner i støbehallerne og opsat stilladser til montage af forskalling, fortæller Tage Nielsen og nævner, at visse dele af arbejdet

– særligt det med hænge- og specialstilladser - er udført under særdeles vanskelige forhold:

– Derfor er vi også glade for, at vi har været med fra starten, og for at projektledelsen havde bestemt sig for at benytte PERIUP stilladser, der efter min mening er noget af det bedste. Tage Nielsen tilføjer, at projekter af den kaliber også stiller store krav til medarbejderne på pladsen:

– Vi har montører, der har været hos os i 20 – 30 år, og som har gennemgået den to-årige uddannelse til stilladsmontør. Så de er godt klædt på og har et indgående kendskab til alle de stilladstyper, der arbejdes med, siger han.

Opskriften på succes Spørger man Tage Nielsen, der i dag er blevet 75 år, om opskriften på AC Stilladsers succes, bliver han først lidt tavs i mælet. Men efter lidt tid kommer svaret:

– Man skal sige sandheden, holde sine aftaler og få tingene lavet til tiden. Og hvis en tidsplan af en eller anden grund ikke kan overholdes, så skal kunden være den første, der får det at vide. Det er i hvert fald de principper, jeg har forsøgt at guide efter, smiler Tage Nielsen, der i dag også er virksomhedens bestyrelsesformand.

Landsdækkende stilladsfirma med kvalitet og faglig kompetence i højsædet

• Stilladsudlejning i alle belastningsklasser • Overdækninger og inddækning • Liftudlejning

Helge Frandsen Stilladser A/S • Stilladsafd. Nord - Midt - Syd - Øst Ulvehavevej 38, 7100 Vejle • Telefon: 75838811 • E-mail: stillads@hfas.dk

Tilmeld dig Bygge- & Anlægsavisens nyhedsbrev

– Direkte adgang til branchens egne historier

Hver uge kan du læse om interessante historier fra den danske bygge- og anlægsbranche.

I nyhedsbrevet præsenterer vi hver uge bemærkelsesværdige projekter og innovative løsninger til byggebranchen.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du også Bygge& Anlægsavisen leveret til din mailboks, smartphone eller tablet, så snart avisen er på gaden! Tilmeld dig nu på www.bygge-anlaegsavisen.dk

Fremtidens stilladskomponenter er her nu

Layher udvider sit gennemprøvede Allround Stilladssystem med FlexBeam – en robust og modulær bjælkeløsning, der er fuldt integreret i Layhers stilladssystemer.

FlexBeam er både stærkere og let montérbar i stilladssystemet i forhold til de nuværende eksisterende løsninger.

Dette produkt har ført til flere nye muligheder inden for hængestilladser, udkragede stilladser og gangbroer, og har allerede bidraget til at skabe effektive og unikke løsninger på flere projekter.

FlexBeam produktporteføljen inkluderer også en række beslag til ophæng i stål, beton og andre typer konstruktioner. Afhængigt af typen kan beslagene justeres hurtigt for at tilpasse sig bygningens geometri på stedet.

Layher engineering og løsninger – Din sikkerhed for et korrekt designet stillads.

KontaktLayherformereinformation

Tlf.: +45 69 15 74 00 eller E-mail: info@layher.dk

FlexBeam hængestillads anvendt på en motorvejsbro i Zürich, Schweiz

FlexBeam blev anvendt ifm. en udkraget konstruktion på Kaktustårnene, København

Allround hængestillads med justerbar FlexBeam ophængsbeslag - Langebro, København

FLID skaber værdi i byggeriet

Hos den nordjyske entreprenør A/S Trigon arbejder man efter konceptet FLID, som står for Forretningsunderstøttende, Løsningsorienteret, Involverende og Den gode byggeoplevelse. Det skaber værdi for bygherre og udfordrer værdinormer.

Byggeri skal handle om bygherres behov og skue ind i fremtiden.

– Vi er med i hele processen fra skitseforslag til nøglefærdigt byggeri. Et byggeri skal ikke bare være en firkantet kasse; bygningen skal opfylde de visioner, bygherre har. wDerfor arbejder vi med FLID for at forstå kravene og ønskerne til, hvad bygningen skal kunne – så byggeriet også har potentiale i fremtiden og kan vokse med bygherres ambitioner, siger Mikkel Mørk Westergaard, der er CEO hos A/S Trigon, der fylder 80 år i 2025. Mikkel Mørk Westergaard uddyber:

– Byggebranchen har en lang tradition med at lægge alle beslutninger over til bygherre og frasige sig sit ekspertansvar, og det vil vi gerne gøre op med. Når jeg går til lægen, skal lægen jo helst ikke begynde med at spørge mig om, hvad jeg synes,

vi skal gøre. På samme måde skal vi som entreprenør tage ansvar og rådgive bygherre.

Tag ansvar i branchen FLID handler blandt andet om at sikre et godt samarbejde, sætte kunden i centrum og være løsningsorienteret. En god byggesag og et godt projekt handler om tillid, hvor man kan stole på hinanden.

– I byggebranchen vil alle gerne have indtjeningen, men ingen vil have ansvaret, og rådgiverne kan altid skrive sig ud af tingene. Hvad er det for en kultur? Den holdning vil vi gerne gøre op med; derfor lægger vi hånden på kogepladen, hver gang vi bygger, siger Mikkel Mørk Westergaard.

A/S Trigon bygger hvert år nye erhvervs- og industribyggerier f.eks. lagerhaller, produktionshaller, kontorer, bilhuse osv. Bygningerne ligger hovedsageligt i Jylland og på Fyn.

Af Pia Bundgaard Hansen

Hovedparten af kunderne har et årelangt samarbejde med den nordjyske entreprenør og vender tilbage, når nye projekter skal realiseres.

A/S Trigon har en lang tradition for at opføre industribyggerier. Lige nu er kronen på værket Maskinrummet, - et Industriog motormuseum på Skagen Havn, der bliver et byggeri i fire etager plus kælder fordelt på cirka 10.600 m2. Restaurant med konferencefaciliteter får et 360 graders view over Skagen Havn- og by. A/S Trigon er totalentreprenør på projektet, og COWI er rådgivende ingeniør.

Bygger på effektivitet

A/S Trigon har blandt andet egen tegnestue og eget jordhotel, så ressourcerne kan udnyttes optimalt.

– Ved at have alle kompetencerne in-house bliver vi mere effektive, hvilket kommer bygherre til gode. Tegnestuen, der beskæftiger seks medarbejdere, betyder også, at vi kan byde ind på flere forskellige typer opgaver, siger Mikkel Mørk Westergaard og uddyber:

– Vi har alle håndværkere i huset og gør meget for at tiltrække kompetente medarbejdere her til den allernordligste del af Danmark. Vi arbejder også med facilitering af byggerier og har en stor ejendomsportefølje i Vendsyssel, hvor vi er med i alle

processerne - lige fra at slå græsset til at tage beslutninger om udvidelse af elinstallationer med solceller osv.

Mikkel Mørk Westergaard CEO hos A/S Trigon

Grønt er dybt forankret i DNA

A/S Trigon byggede selv nyt domicil i 2012 med jordvarme, egen vindmølle og solcellerlænge inden nogle begyndte at tale om FN’s 17 Verdensmål. Så den grønne tankegang ligger dybt i virksomhedens DNA. Nyeste skud på stammen er, at A/S Trigon har etableret et kontor i Silkeborg. ”I byggebranchen vil alle gerne have indtjeningen, men ingen vil have ansvaret, og rådgiverne kan altid skrive sig ud af tingene. Hvad er det for en kultur? Den holdning vil vi gerne gøre op med; derfor lægger vi hånden på kogepladen, hver gang vi bygger,”

FAKTA

A/S Trigon, der er en fondsejet virksomhed, er meget mere end en byggevirksomhed. Fonden har følgende hovedformål: at eje og bevare A/S Trigon, at yde hjælp til tidligere og nuværende ansatte, støtte forskning i kræft og sklerose og støtte tekniske uddannelser i Nordjylland.

Kan en hammer og målebånd videreudvikles?

Ja, lyder det fra Stanley Black & Decker, der i hvert fald ikke har tænkt sig at stoppe udviklingsarbejdet. Nye materialer og nye teknologier holder udviklingen i gang, siger producenten og peger her på en række eksempler.

Af Frank Ulstrup

Nogle vil måske mene, at en hammer er en hammer, og at udvikling at det optimale design må være sket for flere hundrede år siden. Der er trods alt bare tale om et hoved, et skaft og et håndtag. Men intet kunne faktisk være mere forkert, siger Kenneth Wulff Clausen fra Stanley Black & Decker:

– Selve ideen om, hvad en hammer er, og hvad den i hovedsagen skal bruges til, er selvfølgelig gammel. Men i takt med at nye materialer kommer frem, og teknikken udvikler sig, er der masser af udviklingsmuligheder, siger han og peger på den klassiske kløfthammer som eksempel:

– Selve håndtaget er blevet langt mere ergonomisk samtidig med, at det er belagt med et gummimateriale, der er meget mere blødt og holdbart. Det betyder også, at de vibrationer, som et slag udløser, ikke forplanter sig op i armen, siger han.

Kenneth Wulff Clausen peger også på en 12 ounce hammer fra DEWALT.

– Man har gjort skaftet lidt længere og slankere, og har dermed koncentreret vægten omkring hovedet. Resultatet er, at hammeren med sine 12 ounce faktisk slår hårdere end en traditionel 20 ounce hammer. Det

er sådan noget, man er glad for, hvis man skal slå opad i længere tid ad gangen, smiler han.

Nye materialer

Som et andet eksempel, hvor vægt er afgørende, peger han på hæfteklammepistoler og hæftehammere:

– Hæfteklammepistoler fremstilles nu også i komposit, så de vejer væsentligt mindre. Desuden har de skarpe ingeniører udviklet en ny fjedermekanisme, der gør det meget lettere at trykke håndtaget ned og sende klammen afsted.

Og hæftehammeren – eller kødbenet – er heller ikke gået inge-

niørernes blik forbi. Også den fremstilles i komposit, og har desuden fået en større trykflade:

– Trykfladen er den del af hammeren, der rammer ind mod det, der hæftes fast – f.eks. et dampspær. Og med en større trykflade er risikoen for at slå igennem folien simpelthen mindre, lyder det.

Målebånd med dobbelt skala

Det klassiske målebånd er også et bevis på, at man kan blive ved med at forfine og tilføje ekstra funktioner til et produkt, der efterhånden har mange år på bagen. Som i tilfældet med hammeren, handler det også

her om gummibelagte og ergonomiske overflader. Men, der er mere end det, siger Kenneth Wulff Clausen:

– Der er f.eks. en skala på begge sider af båndet. Det betyder, at du kan lægge båndet med ”bagsiden” opad, så dets sider ligger fladt ned mod underlaget. Dermed kan du strege op efter dit målebånd - samtidig med, at du kan læse skalaen.

Han peger også på målebåndets såkaldt fingerbremse, som ingeniørerne hos Stanley Black & Decker præsenterede sidste år: – Når bremsen slippes på et bånd, der er trukket ud, kom-

mer båndet jo farende, og man skal passe på fingrene. Det har de løst ved, at man på kassettens underside kan sætte fingeren mod båndet og på den måde bremse det, siger han og fortsætter:

– Det er en løsning, der er væsentligt mere smidig end at skulle bruge bremsen for at sænke båndets fart. Det er den slags små justeringer af et etableret design, der gør et værktøj lettere og mere sikkert at arbejde med, siger Kenneth Wulff Clausen.

Speed-vinkler med mange muligheder

Speedsquares – eller speed-vinkler – som også har fundet vej til butikkerne, er derimod ikke en videreudvikling af et eksisterende produkt. Det er derimod et produkt, der har eksisteret i mange år i USA:

– Man kan undre sig over, at det først er kommet til Europa indenfor de sidste par år, for det er et ganske enkelt og smart stykke værktøj, siger Kenneth Wulff Clausen og fortsætter:

– Det er i bund og grund en kombineret vinkel og gradmåler, som man også kan optegne parallelle streger med. Derud over kan den bruges som land til rundsaven og til 117 andre ting, som man kan se på YouTube.

Hybridtvingen giver ekstra styrke

Et sidste eksempel kom i fjor, og er en krydsning mellem en enhåndstvinge og en skruetvinge. Det smarte ved den såkaldte hybridtvinge er, at den har skruetvingens trykstyrke, og stadig kan betjenes med én hånd:

– Med den kraftigste traditionelle enhåndstvinge, vi har, kan man opnå en tryk på 270 kg. Med hybridtvingen kommer man derimod let over 370 kg. Og det smarte er altså, at du stadig kun har brug for én hånd, fordi du først spænder den ene, og derefter den anden, lyder det fra Kenneth Wulff Clausen.

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

FONT SERAVEK

Nyheed

Kæmpe arbejdsområde på alle vores Jekko Minikraner på bælter med hydraulisk fly jib