BOA#6 samlet 2022

Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36,

Forhuset 1260 København

Tryk: OTM Avistryk ISSN 0908-1178 www.bygge-anlaegsavisen.dk

SEKTION

BYGGERIETS UDVIKLING

4 Den menneskelige faktor tæller

6 Forarbejdet kan betale sig, så byggeriet ikke forsinkes

8 Genbrugsmaterialer er det rigtige, også selvom det er bøvlet

10 Godt klædt på i miljøvaredeklareret arbejdstøj

12 Grafitperler - det grå guld, sender byggeriet på slankekur

14 Det er faktisk mere end OK at tænke plast ind i grønt byggeri

En bæredygtig illusion?

Inden for fliser er Made in Spain lig med Made in Valencia

SEKTION

SEKTION

hjælper entreprenør med den grønne omstilling

Test af Husqvarnas batteri motorsav: Batterikraft i trætoppen

konsulentordning hjælper med arbejdsmiljøet

Find, bekæmp og forebyg borebiller i træ

Test af Milwaukee borehammer: Der er gode vibrationer – og der er dårlige vibrationer

OM NORDATLANTISK BYGGERI

nordatlantiske

kvalitet

udbud

byggeriet i Grønland

byggeri i Danmark er ikke nødvendigvis bæredygtigt i Grønland

Grønland har gennem 40 år sat sit aftryk på de tekniske anlæg

Nordatlanten kan entreprenørmaskiner også få service tæt på

ovenlys til det arktiske klima

VVS- og smedeforretning i Nuuk opruster

bygninger formidler fortiden

på detaljen sikrer holdbare dørløsninger i hårde miljøer

sejler verden rundt med stabil forsyningssikkerhed

tons stål bærer endnu tre etager på Nørrebro

har behov for øget fokus på den målbare bæredygtighed

Sandahl

I denne udgave taler vi med Balder Johansen fra københavnske Logik & Co, som han var med til at starte med et ønske om at gøre op med den hårde tone i byggebranchen og skabe en virksomhed, hvor alle føler, at deres indsats har betyd ning. Erkendelsen af, at det er men neskerne, som er det vigtigste i en virksomhed, stemmer fint overens med Henrik Wiingaard-Madsens filosofi. Som grundlægger af Airtox har han ønsket at være med til at udvikle sikkerhedssko, som ved at mindske nedslidning og smerter

giver brugeren et sundere og læn gere liv.

Vi skal sørge for at udnytte alle resurser – både de menneskelige og de materielle – og vi har talt med ejendomsudvikler Olav de Linde om de mange udfordringer ved at anvende genbrugsmaterialer i reno veringen af gamle bygninger. Han mener, vi skal finde glæden ved genanvendelse og prioritere det, fordi det er det rigtige at gøre.

Entreprenør og nedrivningsspecia list Lasse Hockerup fra LH Hocke

rup nyder, der endelig er kommet fokus på det område, så man kan arbejde på at høste ressourcerne i en bygning under en nedrivning. Det er meget nemmere og billigere at gøre, som man plejer. Men som Lasse Hockerup påpeger, så har vi på et eller andet tidspunkt ikke flere materialer, og derfor skal vi øve os og blive klogere på at genanvende.

Det handler om at turde prioritere langsigtet.

Forsidefotos venligst udlånt af:

1. Sektion Logik & Co.

2. Sektion DI Træsektionen

3. Sektion Ford

Særtillæg: Nordatlantisk Byggeri Schüco

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter

Anne-Sophie Rømer Thostrup

Astrid Helene Seier Ellemo

Frank Ulstrup

Gudrun Henrysdóttir Malene K. Holm

Nicholas Jungblut Knutsson Tim Panduro

ANNONCEAFDELING Salgschef Usman Malik usman@boaa.dk

Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Lars Henrik Heilmann lars@boaa.dk

Mediekonsulent Asim Mustaq asim@boaa.dk

AD’er Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Multimediedesigner Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk

Udgiver MediaXpress A/S

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Tryk OTM Avistryk

Oplag 13.500 stk.

Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor bygge- og anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

Bestilling af abonnementÅrsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55

Annoncer Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Den menneskelige faktor tæller

Ligeløn,

medejerskab og troen på, at alle er lige meget værd i den dag lige udførelse af hånd værksopgaverne, kendetegner det københavnske byggekoope rativ, Logik & Co., med 60 an satte, som blev stiftet for 20 år siden af otte håndværkere. I dag er der tre tilbage, hvoraf den ene, Balder Johansen, er valgt til daglig leder på virksomhedens årsmøde. Han er ufaglært byg ningshåndværker med erfaring fra de fleste håndværk, hvorfor han har fået tildelt lederrollen – i hvert fald for øjeblikket, da alle medarbejdere i kooperativet kan vælges til posten. Som dag lig leder står han for regnskaber og jobsamtaler til ansættelser.

– Vi stiftede Logik & Co., fordi vi gerne ville have en anderledes hverdag tilbudt som bygnings håndværker. Vi vil gerne have et arbejdsliv med ordentlige forhold, hvor man taler pænt til hinanden og uddanner en masse lærlinge – skabt ud fra en drøm om at ændre hverdagen i byggebranchen, siger Balder Johansen, som lægger vægt på, at man som ansat i kooperativet skal kunne få hverdagen til at hænge sammen, og at alles ind sats har lige meget betydning.

Ingen racisme og sexisme

Derfor ansætter han alle typer håndværkere – fra den velfun gerende familiefar gift med en sygeplejerske til den socialt ud satte, hvor Logik & Co. måske er sidste udvej. Ligestilling er

også højt prioriteret, og man er i dag oppe på 30 % kvinder/ transpersoner blandt medarbej derne.

– Vi prioriterer, som vi gør, fordi vi har taget en beslutning om, at vi ikke vil være en del af hamsterhjulet. Det er naturlig vis svært at undgå, men vi be stemmer selv, hvordan vi løber. Ud over det selvvalgte tempo betyder det rigtig meget for os at slippe for den udbredte hårde tone i skurvognen, hvor racisti ske og sexistiske kommentarer er hverdagskost, fortæller Balder Johansen og fortsætter:

– Hos os skal man ikke sidde med ondt i maven over alle mulige ting. Vi er herre i eget hus, selv om det selvfølgelig er bygherre og arkitekt, som be

stemmer, hvad vi bygger, men hvordan vi gør det, bestemmer vi selv. Det giver en kæmpe livskvalitet, især når vi løbende bliver spurgt til råds.

Et håndværkerkooperativ lyder som en kommunistisk drøm, men det handler i bund og grund om, at alle får samme løn for deres arbejde. Lærlingen får mindstelønnen ifølge overens komsten.

– Vores koncept med ligeløn til alle, handler om, at vi ikke kan lide tanken om, at mester kører rundt i en stor bil og har swim mingpool, mens hans ansatte ikke kan få økonomien til at hænge sammen. I kooperativet er vi alle medejere og lønmod tagere, så alle har på sin vis ansat hinanden.

Det har en kæmpestor betyd ning, at alles arbejde er lige meget værd, forklarer Balder Johansen.

Ikke en kristen sekt De 60 medarbejdere i Logik & Co. mødes hver mandag mor gen kl. 6.30, hvor forskellige praktiske spørgsmål tages op. Fremmødet er generelt på 80 %, og Balder Johansen beretter om en stor medarbejdertilfredshed, da alle udvalg er frivillige. Han ansætter både etniske danskere og folk med anden hudfarve end hvid, ligesom folk med handicap eller misbrug også er velkommen.

– Kommer der en lærling – med god familiemæssig baggrund og masser af overskud – kan jeg godt gå lidt hårdere til vedkom

mende og spørge, hvad han eller hun vil bruge tiden hos os til bagefter – arbejde i kooperativ eller være selvstændig? Vi går mere i dybden med lærlinge, som er på kanten af samfundet, da det sociale ansvar er afgø rende for os. Det er den men neskelige faktor, der tæller, siger Balder Johansen, som påpeger, at man har en kultur, hvor man passer på hinanden og har god stemning på byggepladsen.

– Vi er ikke en kristen sekt, og vi fester ligesom alle andre, men vi er gode til at samle hinanden op. Vi er ikke moralske og hellige, og vi oplever da også de klassiske udfordringer i kol lektiver, hvor det ender med en kamp om opvasken! Vi alle er mennesker af kød og blod, siger Balder Johansen og understre ger, at alt handler om medmen neskeligt samkvem.

Væk med lovgivningen Opgaverne hos Logik & Co. er primært mindre renove ringsprojekter i København, og kunderne er primært pensions kasser, developers, andels- og ejerforeninger og udlejnings ejendomme.

– Vi gerne vil holde os fra store entrepriser, gerne under 10 mio. kr., og vi har udviklet os fra mange små private projekter i begyndelsen til bærebæredyg tig renovering af lejligheder for f.eks. PFA. Vi vil gerne være med til at skubbe den dags orden og siger nej tak, når vi

bliver spurgte, om vi ikke lige kan bygge 35 af dit eller dat af moderne nybyggeri. Så mister vi sammenhængskraft, siger Balder Johansen, som

Spørger man ham, hvad bygge branchen kan gøre bedre, lyder svaret bl.a., at den største hæm sko er lovgivningen med regler og regulativer.

– Der er næsten Kafkask’ med rammevilkårene, hvor f.eks. brandregler er den største hæmning for at bygge eller renovere bæredygtigt. På den ene side skal der tjenes penge, og bygmestrene sidder med deres Excel-ark. På den anden side opstår en spekulation med misbrug af stakkels folk fra Østeuropa, fortæller Balder Jo hansen og fortsætter:

– Alle presser alle, og til sidst møder man håndværkere, som er pisseligeglade. Lovgivningen bør fjernes, og vi bør tilbage til at hylde håndværkere, der kan bruge både deres hoved og hænder samtidig. Vi skal tilbage til den faglige stolthed, da byg geriet er blevet dårligere i takt med flere reglementer. Jeg ser to scenarier for fremtiden: Enten bygger vi alle bæredygtigt, eller også bygger vi diger til at holde vandet ude.

Balder

Forarbejdet kan betale sig, så byggeriet ikke forsinkes

HosOBH har de mange års erfaring med at rådgive i forbindelse med renovering af både boliger, erhvervsbygninger og institu tioner, og spøger man Hector Villagra Diaz, som er specialist i biologiske og kemiske proble mer i byggeriet, kan det godt betale sig at lave en grundig ud redning af den pågældende byg ning, inden den skal renoveres.

– Når man f.eks. kaster sig ud i at skifte en tagkonstruktion, skal man gerne have lavet en grundig undersøgelse af spær samt af bjælker og remme i ydermuren på forhånd – måske er der trænedbrydende insekter og svampe i konstruktionen, som man skal have styr på, inden man går i gang med at skifte taget, siger han.

Har bygningen ikke fået et sund hedstjek på forhånd, risikerer man nemlig at byggeriet trækker ud, og det kan blive dyrt.

– Jeg har oplevet, at man skulle udskifte et stort tag på en ejendom, hvor håndværkerne pludselig fandt insekthuller i spærene, som simpelthen smuldrede, så de ikke kunne få skruerne til at tage fat. De var blevet angrebet af husbuk, som er et meget destruktivt insekt, og byggeriet endte med at blive

forsinket i 4-6 måneder, siger Hector Villagra Diaz.

Når man for eksempel finder insektangreb, skal man udtage prøver, som skal sendes til labo ratorie, man skal vente på svar og det forsikringsmæssige skal på plads. Imens går byggeriet i stå, håndværkerne må forlade bygge pladsen, økonomien skal revur deres og tidsplanen skal justeres til det nye behov. Det er dyrt.

– Havde man været opmærk som på det fra starten, kunne man have fået det med i tilbud det og fået styr på det forsik ringsmæssige, inden man star tede byggeriet, siger han.

Hos OBH har de deres eget laboratorie, som de bruger til at analysere de prøver, de tager i

forbindelse med undersøgelser i byggerier.

– Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde omkring de kemiske og biologiske undersøgelser. Og vi går meget op i at indsamle viden og få en grundig forståelse for materialerne og konstruk tionen i bygningen, så vi kan kortlægge de skader, der skal udbedres og anbefale de rigtige løsninger, fortæller Hector Vil lagra Diaz.

Den bedste løsning i situationen

Ofte er der flere forskellige løsninger, når det kommer til at renovere og udbedre skader, så det handler om at finde den, der passer bedst ud fra en helheds betragtning. OBH har for ek sempel hjulpet en virksomhed,

som havde været udsat for en stor vandskade, som resulterede i skimmelsvamp.

– Normalt havde vi udskiftet alle konstruktioner, der var ramt af skimmelsvampen, men her var der større dele af væggene, som ikke kunne fjernes, da de stod i rum med store kritiske servere og tekniske anlæg, på størrelse med huse, som vi ikke lige kun ne flytte, og som virksomheden ikke kunne sætte ud af drift, for tæller Hector Villagra Diaz

Derfor kom de i stedet skim melsvampen til livs ved at for segle overfladen på de konstruk tioner, hvor skimmelsvampen ikke kunne fjernes og hvor væg gene ikke kunne rives ned.

– Ved afsluttende kvalitetssikring viste vores prøver, at forseglingen fungerede, og at indeklimaet var acceptabelt efter udbedringen, så i dette tilfælde var det den bedste løsning, siger han.

Fredede bygninger Når det kommer til fredede bygninger bliver Hector Villagra Diaz og hans team for alvor sat på arbejde. Her skal man ofte gå ekstra langt for at bevare de oprindelige materialer. Mange gamle ejendomme er bygget af en kvalitet tømmer, som man ikke længere kan få fat i.

– Hvis man for eksempel skifter et spær eller en bjælke i tag konstruktionen på en flere 100 år gammel kirke, så skal man huske, at de aldrig vil være lige så stærke som de oprindelige, og det skal man naturligvis tage højde for. Derfor er det vigtigt, at man bevarer de oprindelige materialer, når det er muligt og giver mening, siger han.

Viden og grundighed er vigtigt hos OBH, og de har et indgå ende kendskab til materialer, og til hvordan biologien påvirker dem over tid. I OBH’s afdeling for Miljø og Sundhed giver de sig god tid til undersøgelserne. I modsætning til andre produkter, som tilstandsrapporter af hele ejendomme, har rådgiverne hos OBH mulighed for at fordybe

sig i enkelte konstruktioner og problemstillinger. Herunder også i områder, som ikke umid delbart er tilgængelige.

– Vi bruger den tid, som er nødvendig for at kortlægge problemet og udarbejde de ud bedringer, der skal laves. Det er bare så ærgerligt at opdage, at der er skimmelsvamp i vægge, skunkrum eller spidsloft, fordi man har valgt den forkerte efterisoleringsløsning, når man lige har sat de sidste tagsten på plads, og det hele står flot, siger Hector Villagra Diaz.

Tekst

Hector Villagra Diaz, specialist i biologiske og kemiske problemer i byggeriet

Jes Bo Rennebod

det rigtige, også

af byggematerialer for klimaets og planetens skyld er på alles læber. For Ejendomsselskabet Olav de Linde er genbrug dog slet ikke nyt. Når de renoverer gamle bygninger, foretrækker de at tage byggematerialer ned for at komme dem ind i bygningen igen. Kan de ikke genanvendes her og nu, kommer de ud på et kæmpe lager på Aarhus Havn, indtil de passer ind i en anden bygning.

Genbrug

– Man kan faktisk have beton, jern og træ fra 2005, som man ikke må bruge, fordi der ikke er normer på dem. Ek sempelvis hvis jernet ikke er certifice ret, eller betonen ikke har en standard. Så skal du til at bore i betonen for at se, hvad der er i af jern og regne ud, om den kan bære. Men så har du allerede brugt flere penge på en ingeniør end en ny bjælke koster.

Bygge- & Anlægsavisen talte med Olav de Linde, der i dag er bestyrel sesformand for selskabet, som han selv etablerede for 48 år siden, om hans erfaringer med genbrugsmaterialer, og hvilke udfordringer der er.

– Vi har altid brugt genbrugsmateria ler, fordi det er pænere med gamle ting ved siden af gamle ting. Senere er der kommet det miljømæssige til. Men i bund og grund er det - om man kan lide at smide noget væk, og det har vi aldrig kunnet, siger han.

Normer og krav er velkomne Genbrugsbyggeri er dog ikke uden di lemmaer. Olav de Linde mener, at ve jen frem er normer og krav til genbrug af materialer som isoleringsvinduer og -døre, træ, beton og jern. Det vil gør genbrugs-byggeri nemmere.

Behold bygningens krop Hvordan Ejendomsselskabet Olav de Linde griber det an, er den tidligere posthuscentral i Ankersgade 12 i Aar hus et eksempel på. Alle andre ville nok have brækket den ned. Vi valgte at bevare og transformere, og resultatet er faktisk blevet pænt og har givet noget til området, siger han:

– I en bygning som Ankersgade 12 fjer ner vi de tekniske installationer, som er slidt op, men bruger huset, som det er. Den bedste måde at genbruge på er at beholde ydervægge, nogle vinduer, tag og dæk. Derved bevarer vi mest mulig CO2 i bygningen og formindsker brug af CO2, fordi vi ikke tilfører nye materialer.

På Ankersgade-projektet bad Olav de Linde firmaet Transition om at lave en livstidsanalyse af renoveringen for at få sat tal på sin tilgang. Efter en om bygning vil man have sparret ca. 2.200 tons CO2 i forhold til nybyg – og set efter 50 års drift af ejendommen.

Nyt & gammelt giver kant For Olav de Linde er det et fornuftigt valg at transformere og bevare noget af historien og bygningens egenart:

– Æstetikken er nært forbundet med det miljømæssige. Når du renoverer med noget ’Nyt & Gammelt’, bringer du æstetikken tilbage. Vi har en for kærlighed for gamle bygninger, men dem kan vi ikke leve af uden at trans formere dem til moderne erhvervsleje mål. Vores erfaring er, at lejemål med kant er mere efterspurgte og holder rigtig mange år.

I renoveringen prøver ejendomsselska bet altid at viderebringe bygningens historie.

– I underetagens gulv var der lagt stål plader til transportbånd, hvor lokomo tiver kunne køre ind. Disse små halvvejs kældre har vi bevaret med stålpladerne, så folk kan gå ned i dem ved at åbne pla derne og bruge dem til kontordepoter.

For meget eller for lidt Økonomien er en af udfordringerne ved genbrugsmaterialer, da de gør det dyrere, siger Olav de Linde:

– Folk er vant til at gå hen til en tøm merhandel og købe plader, gips, træ osv. Når vi får nye medarbejdere eller samarbejder med nye firmaer, fortæller vi helt nøjagtigt, hvordan vi gerne vil have, at bygningen ser ud, når vi er fær dige. Vi tegner det op og siger: Vi har de her lagre, som I kan hente på. Fordi mange kan ikke forstå, hvorfor de skal bruge en gipsplade, der brugt to gange før, eller gamle brædder, som de skal trække søm ud af. Men når først de har set resultatet, kan de godt forstå det.

En anden udfordring er logistikken og finde nok genbrugsmaterialer, der pas ser til det enkelte hus.

– Tit må vi købe på forkant – en masse vinduer eller 500 m2 fyrretræsgulv.

Men vi aner jo faktisk ikke, hvor vi skal bruge det henne. Det giver en udfor dring, at vi får for meget på lager eller har for lidt.

Kan man bygge med næsten 100 % genbrug?

Hvad nu hvis man skulle bygge helt i genbrugsmaterialer? Den udfordring stillede Olav de Linde sig selv og fir maet:

– Vi lavede en hel ny tilbygning ’Væksthuset’ ovenpå for at undersøge, hvilke udfordringer vil vi få, hvis vi skal lave en bygning, der er 95 % gen

brug eller mere. Den er lavet af gamle mursten, gammelt stål, gips, rockwool, gulvbrædder, loft og endda gamle el-installationer. Kun nogle få ovenlys vinduer, søm og skruer er nye, fortæller Olav de Linde

Både for tidsforbrug, materialer og økonomi var det en udfordring at lyk kes med genbrugsbyggeriet.

– Du skal finde på løsninger undervejs, og det tager tid. Økonomisk løb det også noget løbsk. Det tager f.eks. fem gange så lang tid at lægge et gammelt gulv. Der opstår også problemer med målene, hvor det er en udfordring at få gamle vinduer til at passe sammen, fordi de jo ikke er købt efter bestemte mål.

Genbrug er gentænkning Renoverede bygninger skal finde en ny anvendelse og Olav de Linde plejer ’at gå en tur og snakke med bygningen’ for at vurdere, hvad der kan genbruges i bygningen, og hvad kan den bruges til bagefter, og er der kunder til at leje den.

Selvom det ikke er let at bygge med genbrugsmaterialer, er det det helt rig tige, mener Olav de Linde:

– Man skal se genanvendelse som en glæde. Det er måske tit mere bøvlet og i sidste ende også dyrere, men man skal se det som det rigtige, også miljømæs sigt, og finde glæden ved det.

Godt klædt på i miljøvaredeklareret arbejdstøj

Fristads – som er Kansas’ svenske søsterbrand – har med deres nye banebrydende miljøvaredeklaration (EPD) og Green

tage miljørigtige valg, når de vælger arbejdstøj.

Fristads

var de første i verden til at udvikle og anvende en ny standard til måling af et pro dukts samlede miljøpåvirkning på en tøjkollektion med en miljøvaredeklaration (EPD).

Dette gør det lettere for kunder, indkøbere og de ansvarlige for offentlige indkøb at træffe ind sigtsfulde beslutninger og be vidste valg for at mindske deres miljøpåvirkning.

Verdens første miljøvaredeklarerede tøjkollektion

Fristads lancerede, som led i ar bejdet med at udvikle nye stan darder, Fristads Green – verdens første miljøvaredeklarerede tøj kollektion. I efteråret 2019 var det en kollektion til håndvær kere, og i begyndelsen af 2020 blev den fulgt op af en kollek tion til service og industri.

I dag præsenterer de ligeledes Fristads Green High Visibilitykollektionerne, som består af GPLU- og GSTP-kollektionen. Kollektionerne efterkommer en stor efterspørgsel indenfor i sær deleshed transport samt byggeri

og anlæg, men er også ideelle for folk indenfor vejarbejde og logistik. GPLU-kollektionen er lavet af økologisk bomuld og polyester fra genbrugte PET-fla

sker. GSTP-kollektion er lavet i 4-vejsstretch fra biomateriale og genbrugte materialer og er tilgængelig i tre forskellige far vekombinationer samt i mange størrelser, og der findes adskil lige modeller til kvinder.

Green Calculator giver værdifuld indsigt og gennemsigtighed Fristads har også gjort det let at måle sit miljøaftryk med deres Green Calculator, som samler data for alle produkter med en miljøvaredeklaration (EPD) ét sted og holder dem op mod sammenlignelige produkter fra Fristads’ øvrige produktsorti ment. Ved at vælge det ønskede

arbejdstøj samt antallet af an satte i virksomheden, beregner Fristads’ Green Calculator hurtigt miljøpåvirkningen af produkterne, og hvor meget CO2-udslippet og vandforbru get kan reduceres ved at vælge produkter fra Fristads Greenkollektionerne.

– Vi håber, at Green Calculator vil give vores kunder værdifuld indsigt og gennemsigtighed samt vil overbevise flere om at træffe bevidste valg, når det kommer til arbejdstøj. Godt arbejdstøj skal beskytte brugeren, men ikke på unødig bekostning af miljøet, siger Anders Hülse, administre rende direktør i Fristads AB.

OM FRISTADS AB

Siden 1925 har Fristads AB udfordret og drevet udvik lingen af slidstærkt og funktionelt arbejdstøj - altid med de professionelle fagfolk i tankerne og med innovation og bæredygtighed som drivkraft. Sortimentet af arbejds tøj omfatter klassisk såvel som moderne arbejdstøj til en bred vifte af brancher og er lavet til at opfylde de højeste standarder, når det kommer til kvalitet, sikkerhed og komfort. Fristads er en del af Hultafors Group, som er ejet af Investment Latour AB og tilbyder en bred porte følje af produkter og mærker til professionelle fagfolk.

I Danmark distribueres Fristads af søsterselskabet Kansas A/S.

Hos

Grafitperler - det grå guld, sender byggeriet

slankekur

Derer fokus på ma terialeoptimering hos landets entre prenører. Derfor vælger flere entreprenører grå Sundolitt Climate, når de skal isolere tag, gulv og facade. Også på arkitekternes tegnestuer giver brugen af grå Sundolitt Climate nye muligheder. Især i tagkon struktioner, der kan slankes med mere effektiv isolering.

Mens materialepriserne topper, ser entreprenører og arkitekter sig om efter nye muligheder for at reducere materialeforbruget. Det har de fundet i brugen af grå EPS, hvis råvare, Sunde

Arctic, er mørkegrå Grafitholdige perler, som ekspanderes i produktionen af grå Sundolitt Climate.

Råvaren produceres i Norge, hvor energien bl.a. kommer fra norsk vandkraft. Med Sunde Arctic får grå Sundolitt Climate ca. 20 % bedre isoleringsevne, grundet dens reflekterende evne i grafitten, der reducerer tab af varmestråling.

Når det kommer til optimering af isolering, er her tre råd, der alle dækkes ind af grå Sundolitt Climate.

Råd nr. 1: Sæt fokus på isoleringsevnen

Den hvide EPS har i mange år været standard i dansk byggeri –men i takt med klimaudfordrin ger og trængte byggebudgetter er det tid til at tænke nyt.

– Vi oplever rigtigt mange væl ger den hvide EPS af ren vane, fortæller direktør i Sundolitt Danmark Henrik Vasylyeva.

– Først og fremmest giver det jo mere plads i byggeriet. Den plads kan med fordel bruges til installationer eller til at skabe flere effektive kvadratmeter.

Det er der brug for, uanset om man bygger nye luksussom merhuse eller energieffektive erhvervsbyggerier, hvor fokus på byggematerialerne og deres isoleringseffekt er større nu end

dolitts fødevarekunder. Brugen af cirkulære byggematerialer vil være af stor betydning fra 2023, hvor der sættes max CO2 på byggerier over 1000 kvm. Når byggerier DGNB certificeres vil der således kunne optjenes CO2 besparelser, der enten kan bru ges til mere CO2 krævende løs ninger et andet sted i bygnin gen - eller CO2 tallet nedsættes for det samlede byggeri.

– Hele byggebranchen er stillet ind på maksimal optimering, nu hvor materialepriserne er tårnhøje. Den grå Sundolitt Climate opfylder alle forvent ninger til effektivitet, arkitektur

og CO2 udledning. Derfor ser vi den også som fremtidens iso lering, slutter Henrik Vasylyeva, administrerende direktør for Sundolitt Danmark.

Det er svært at gøre op med – men i kølvandet af de høje materialepriser, er man ble vet mere opmærksom på nye konstruktioner. På den måde har materialekrisen gjort noget godt – den har åbnet op for nye optimeringsmuligheder.

Råd nr. 2: Tænk arkitekturen ind Der er arkitektoniske fordele at hente, ved at optimere isolerin gen. Hos Martin Kallesø Arki tekter er man helt klar over de arkitektoniske muligheder, det giver, når isoleringstykkelsen mindskes.

nogen sinde. Den mest synlige forskel for øjet ses i tagkon struktioner. Her vil en slank tagkonstruktion lette byggeriet, så det ikke opleves tungt og gammeldags, fortæller Martin Kallesø, Arkitekt M.A.

Råd nr. 3: Vælg cirkulært – så sparer du CO2 i byggeriets klimaregnskab

Grå Sundolitt Climate er let at transportere, vedligeholdelsesfri og 100% genanvendeligt. Der er endda mulighed for at be stille isoleringen som 2nd Life isolering, så den er fabrikeret med genanvendt EPS fra Sun

Entreprenører

Det er faktisk mere end OK at tænke plast ind i grønt byggeri

tror.

Kritikken

af PVC-plast har lydt på, at den er giftig for menne sker og miljø under produktion, brug og bortskaf felse. I mange år har man derfor arbejdet på at få den ud af produktion, også fordi PVC, også kendt som vinyl, er lavet af fossile råvarer.

– PVC har haft et dårligt ry, men den måde, man fremstiller det i dag i Europa, har ændret sig væsentligt. Man har investe ret i en bæredygtig udvikling, og PVC-plast i dag er nærmest et helt nyt materiale i forhold den plast, der var i fokus i 1990erne og 80erne, siger To bias Johnsen konsulent i PVC Informationsrådet og WUPPI:

– De gamle argumenter holder derfor ikke i dag, og man kan ikke sige, at der automatisk er fordele ved at udfase PVC’en og bruge andre materialer.

McKinsey-rapport: Plast spiller en vigtig rolle

I en nylig rapport har McK insey & Company undersøgt plastens klimapåvirkning ved at sammenligne den med alter nativer. Her fandt de ud af, at plast kan spille en vigtig rolle for bæredygtig produktion ved sine egenskaber til at forlænge brug (som fødevareemballage) og til at bidrage til energief fektivitet og reducere drivhus gasser.

Et mere grønt syn på plast PVC er den mest anvendte plast type i byggeriet og bruges i rør, vinduer, døre, tagbelægninger, gulve, kabler, tagrender m.m. Men hvordan har plast kli mafordele, når nu den ofte er udskældt? For kloakrør har PVC f.eks. en 35 % lavere klimapåvirkning end støbejern og 45 % lavere end beton, siger McKinsey-rapporten. PVC’ens fordel er, at man bruger mindre vægtmæssigt materiale, og jern og beton er tungere at transpor tere, fortæller Tobias Johnsen:

– F.eks. kan du isolere med meget lidt plastmateriale ift. mineraluld, og med vinduer er der fordele i modsætning til træ, som skal males. Der er også biodiversitetsdiskussionen om, hvor meget træ skal vi bruge, og skal træ blive stående? Der kan plast jo noget.

– I byggeriet kan PVC også bi drage med sin lange holdbarhed til at nedbringe materialefor bruget. Plasttypen kan genan vendes op til 8-10 gange, uden at miste sine tekniske egenska

ber, så der er mange års levetid i f.eks. et rør.

Vi skal indsamle og genanvende mere plastaffald Afskårne rørstumper er eksem pler på plastaffald, der sagtens kan genanvendes. Men meget af affaldet når slet ikke genan vendelsescontaineren og ender i stedet med at blive brændt.

indsamlingen af plast til gen brug kræver et nyt fokus, og sidste år indgik Miljøstyrelsen og Dansk Industri en klimaaf tale på affaldsområdet, der bety der, at bygge- og anlægssektoren i 2025 skal udsortere 25 % af plastaffaldet til genanvendelse og 75 % i 2030.

Udfordringer for retursystemer PVC har været i gang siden 1997, hvor WUPPI-ordningen startede, fortæller Tobias John sen:

– Så vi sidder måske med en model for, hvordan man kan organisere det og komme i gang. Andre plastmaterialer har ikke samme historik som PVC, der i mange år har været sær skilt behandlet med lovkrav om at udsortere det.

– Udfordringen bliver, hvordan vi nemmere får plastaffaldet ud fra byggepladsen. Man skal ud danne håndværkerne med mere materialekendskab og skabe en

logistik med containere på byg gepladsen. Det er også vigtigt at plastaffaldet bliver eftersorteret, så man får en høj værdi ud af det.

Nye EU-regler på vej for mere genanvendelse af PVC

I dag tillader den danske lov givning ikke, at blyholdigt PVC genanvendes i Danmark. I ste det bliver det kørt til genanven delse i andre EU-lande.

Men EU-Kommissionen arbej der på et forslag til en ny EUforordning, der ændrer denne praksis, og PVC-industrien ser frem til, at dansk PVC-affald kan genanvendes i Danmark.

Bag EU-Kommisionens forslag ligger en grundig videnskabelig vurdering af, at migrationen fra genanvendt blyholdigt PVC er ubetydelig og ikke udgør nogen risiko for mennesker, men at man derimod kan drage stor

nytte af klima- og ressourcebe sparelser ved at genanvende det.

– Det gør, at du kan bruge plast til at opfylde krav om genanvendelse og lavere klima belastning i dit byggeri. Så kan du putte genanvendt PVC ind i kernen af et nyt kloakrør uden risiko for mennesker og miljø, i stedet for at bruge 100 % nye materialer, siger Tobias Johnsen.

Om WUPPI-ordningen: I Danmark skal hårdt PVCbyggeaffald indsamles til genanvendelse. I mere end tyve år har WUPPI-ordnin gen sørget for, at hård PVC fra byggesektoren kan blive indsamlet og genanvendt. Det sker i et samarbejde med Marius Pedersen A/S.

Tobias Johnsen konsulent i PVC Informationsrådet og WUPPI

Det korrekte fald, der holder vand wedi er løsningen...

wedi tegningsdatabase indeholder over 300 frit tilgængelige konstruktionsprincipper, der giver svaret på enhver konstruktionsmulighed med wedi gulvsystemer. Bliv guidet til nem implementering, løsninger på afløbsproblematikker, rørgennemføringer, lyd samt hjælp til de brandtekniske krav og forhold.

Alle konstruktionsprincipper kan downloades fra vores website i PDF, RVT og DWG til direkte implementering i Revit og AutoCAD.

En bæredygtig illusion?

Vi

Deter rigtig popu lært at anvende ordet bæredygtig i dag. Både om produkter, om virksomheder og om processer, men dykker man lidt ned i ”det bæredygtige”, så handler ’snakken’ rigtig ofte om CO2-udledning – og ikke så meget andet. Og så kan vi faktisk ikke tale om bæredygtig hed. Slet ikke.

At bæredygtighed og CO2 kob les sammen på den måde, er for så vidt forståeligt nok, for det er det vi hører om hele tiden. Det bliver sagt af politikere, virk somhedsledere, brancheorgani sationer og i reklamer, for det er nemt at kommunikere den grønne omstilling og reduktion af CO2-udledningen under ter men bæredygtighed, det bliver det bare ikke mere rigtigt af.

Men faktum er, at bæredygtig hed er meget mere end CO2 Faktum er også, at når vi glem mer det – og det sker desværre ret ofte – så risikerer vi at træffe forkerte valg, f.eks. i form af materialevalg, når vi bygger el ler bygger om.

Den holistiske kage

Man kan på en måde sige, at det at se på et byggemateriale med ”bæredygtighedsbrillerne” er lidt som at bage en kage. Skal vi bage en god kage skal vi huske alle ingredienserne –hvis vi f.eks. kun putter mel og

vand i kagen, ja, så bliver den jo derefter.

Og det gør bæredygtigheden i princippet også, hvis vi kun ser på CO2. For så glemmer vi jo alle de andre ”ingredienser” som f. eks. skadelige stoffer, et højt ressourcetræk eller arbejdsforholdene for hele vær dikæden.

Ser vi f.eks. på en LCA, som lig ger til grund for de EPD’er, som vi heldigvis ser flere og flere af, så har LCA’en typisk 16 miljøpa rametre. CO2 er en af disse pa rametre i form af GWP, Global Warming potential, eller CO2e.

Men der er jo så 15 andre para metre, som vi bestemt ikke bør glemme, hvis vi ønsker at træffe mere miljørigtige materialevalg.

Det er bestemt ikke fordi jeg mener at vi ikke skal have CO2 udledning for øje, når vi taler bæredygtighed, for det er jo en vigtig del af kagen, men jeg mener måske, at tiden også er til, at vi har en mere holistisk tilgang til bæredygtigheden, så vi på den måde kan give hinan den en bedre mulighed for rent faktisk at vælge den mest bæ redygtige løsning og ikke blot den, der udleder mindst CO2 –selvom der selvfølgelig kan være sammenfald mellem de to.

Det kan for eksempel være, at man vælger en gulvløsning,

hvor overfladen skal behandles med noget for at den også kan holde til dagligdagens slid. Sel ve gulvløsningen er måske rigtig fin målt på CO2-udledning, men kombineret med overflade behandlingen, er der pludselig et rigtig usundt indeklima i hu set, fordi overfladebehandlingen har en usund afgasning eller den valgte overfladebehandling har udledt meget CO2 i pro duktions- og transportfasen.

Havde man husket flere para metre her – eller måske ligefrem alle parametre, så havde man måske valgt en anden gulvløs ning. Det kan også være, at man vælger et gulv, der kom mer fra et område med skov hugst, dårlige arbejdsforhold, børnearbejde og en forurenende produktion, men måske er det billigt – så har man et ikke-bæ redygtigt gulv, men overfladebe handlingen kan være fin.

Det er her diskussionen om burden shift kommer ind. Et område hvor dilemmaerne står i kø, og hvor der ikke er nogle lette valg. Og slet ikke hvis vi går fra ’kun’ at se på CO2 og miljø til at se på bæ redygtighed. Burden shift er, i den korte forklaring, når vi skal vælge mellem to eller flere umulige valg. Hvad er bedst? En lav CO2-udledning eller en høj udledning af næringssalte, der giver fiskedød? Eller hvis

vi flytter produktion tilbage til Europa, hvor vi kan kontrollere miljø og arbejdstagerforhold, men så fjerner en arbejdsplads i et område af verden, hvor der måske ikke er så meget arbejde at få? Hvilken situation sætter vi de familier i, som er afhængig af et produktionsarbejde?

Vi skal stræbe efter mere Langt hen ad vejen vil valget af materiale altid være et kompro mis. Som det er i dag, er vi slet ikke i stand til at producere 100 % bæredygtige materialer til vores bygninger. Man kan selv følgelig argumentere for, at man så lige så godt kan vælge alene baseret på CO2-udledning, men jeg vil argumentere for det modsatte.

Eftersom vi ikke kan træffe vores materialevalg ud fra 100 % bæredygtighed, så må vi gøre det så godt vi kan og med så mange parametre i spil som muligt og i øvrigt hele tiden arbejde på udvikling, f.eks. med afsæt i de mange informationer vi kan hente i f.eks. en LCA og en EPD. Forstår man at anven de disse til også at udvikle på produkterne og materialerne, så er vi for alvor på vej i den rigtige retning.

Ikke at stræbe efter den holisti ske bæredygtighed vil være som strudsen, der stikker hovedet i sandet, når der opstår proble

Molander fra Teknologisk Institut, for

mer – eller som at bage en kage kun med mel og vand! Ingen af delene er en særlig god ide og jeg er helt overbevist om, at det ikke er sådan, vi når i mål med den grønne omstilling.

Kald spaden for en spade Men hvad kan vi så gøre, tæn ker du måske? Hvis vi starter med at se helt overordnet på begrebet bæredygtighed og den oprindelige definition i Brundt landrapporten fra 1987, så kan vi starte med at konkludere, at der i dag ikke findes hverken bæredygtige produkter eller bæredygtige virksomheder. Punktum.

Vi skal starte et sted. Og det sted skal være oplyst og vidende om, at vi ikke kan kalde os selv bæredygtige fordi vi arbejder med at nedbringe CO2-udled ningen fra vores produkt – eller for den sags skyld arbejder med et eller flere områder indenfor bæredygtigheden. Hvis ikke vi også arbejder med alle de andre parametre – og kan dokumen tere både arbejdet og resulta terne, som skal være bedre end sammenlignelige produkter, så skal vi holde op med at sige, at vores produkt er bæredygtigt.

Så kan vi i stedet sige, at vores produkt udleder mindre CO2 end traditionelle og/eller sam menlignelige produkter og vi kan sige, at vi arbejder med et

område af bæredygtigheden og dermed italesætte vores indsats i de rigtige rammer og ikke kon sekvent anvende ordet bæredyg tighed, uden at leve op til det.

Vision eller illusion?

Og så til det store spørgsmål. Er det overhovedet muligt at blive ægte bæredygtige i vores produktion, i vores virksomhe der og i vores samfund? Eller er bæredygtighed mere en vision, en ledestjerne, som viser os vejen mod det (helt ærligt) lidt uopnåelige mål – eller måske ligefrem en illusion?

Betyder det så, at vi skal opgive? Det mener jeg bestemt ikke. Vi skal tværtimod blive endnu bedre til at bruge den viden der er, udvikle de steder vi ”har glemt” – både i forhold til produkter, processer og virk somheder. Vi skal blive mere strukturerede i vores tilgang til at arbejde med bæredygtighed og vi skal se holistisk på be grebet – men også vide, at vi ikke kan implementere alt fra starten. Og så skal vi holde op med at anvende ordet bæredyg tighed hele tiden, for det giver et forkert billede af hvor langt vi er med udviklingen – og det er ikke særligt langt. Det synes jeg vil være et rigtig godt sted at starte!

Indlæg af Lise Lyngfelt Molander, Teknologisk Institut

Inden for fliser er Made in Spain lig med Made in Valencia

Det

Inden for en radius af 20 kilometer finder man ikke mindre end 90 % af hele den spanske fliseindustri. Forklaringen er især geografi og jordbund. Der er en stor forekomst af ler, navnlig rødler, i Valencia-regionen, og helt tilbage til antikken har Spanien været arnestedet for europæisk fliseproduktion.

I nyere tid blev Valencia-regio nen i 1970’erne og 1980’erne ramt af en stor tilbagegang i landbrugsproduktionen, ikke mindst appelsiner, hvilket førte til, at flere lokale erhvervsfolk orienterede sig mod fliserne.

Mange af regionens flisepro ducenter er den dag i dag i familieeje og man finder både gigantiske fliseproducenter som Porcelanosa med tilstedeværelse i mere end 100 lande og min dre, mere værkstedsbaserede

fliseproducenter med skrædder syet produktion.

Den udpræge e flise-cluster i Valencia er understøttet af et tæt samspil mellem læreanstal ter, forskere, producenter og erhvervsfremmeorganisationer. Læreanstalterne søger bl.a. at fremme innovationen i flise produktionen, herunder bæ redygtighed og mere effektive produktionsformer.

Bygge- & Anlægsavisen har be søgt fliseproducenter i Valencia i begge ender af spektret, der alle tæller imponerende show rooms med fremvisning af en meget forskelligartet brug af keramiske fliser til både gulve, vægge og facader. Imiteringer er meget udbredt, f.eks. træ,

marmor, natursten eller metal. Fliserne anses for at være meget robuste og modstandsdygtige over for ydre påvirkninger.

Det er lykkedes de spanske fli seproducenter at udvikle alver dens mønstre, farvesammensæt ninger, størrelser og anvendel sesmuligheder, hvilket de meget veludstyrede showrooms er et tydeligt vidnesbyrd om. F.eks. til køkkener, badeværelser, soveværelser, swimmingpools, facader og meget mere.

75 % går til eksport – USA er største marked Den spanske fliseindustri med centrum i Valencia-regionen, eksporterer til 180 lande. Hele 75 % af produktioner går til

eksport. USA er det største afsætningsmarked med knap 23 %. Her spiller hotel- og restau rationsmarkedet en stor rolle fordi der er tradition for en hastig udskiftning og fornyelse af interiør – oftere og hyppigere end i f.eks. Europa. Med 567 millioner kvadratmeter fliser om året er Spanien den største fliseproducent i Europa.

Mangler hvidler fra Ukraine I moderne tid har de span ske fliseproducenter benyttet hvidler, hvor råstofferne især er kommet fra den østlige del af Ukraine, som det for tiden ikke er muligt at skibe ud fra landet. Spanierne forsøger for tiden at substituere med hvidler fra Tyrkiet og Portugal og ved nye udvindinger fra Spanien, men det sidste er svært på grund af miljøhensyn.

I dag udgør hvidler 60-65 % af produkterne fra Valenciaregionen og rødler de resterende 35-40 %. For ti år siden var det omvendt. Italien, der er Spaniens største konkurrent på fliser, benytter hele 80-90 % hvidler. Generelt er prisen på de spanske fliser lavere end de italienske.

Tekst

John Bo Northroup

Tilmeld dig Bygge- & Anlægsavisens nyhedsbrev

egne

Hver uge kan du læse om interessante historier fra den danske bygge- og anlægs branche.

I nyhedsbrevet præsenterer vi hver uge bemærkelsesvær dige projekter og innovative løsninger til byggebranchen.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du også Bygge- & Anlægsavisen leveret til din mailboks, iPhone eller tablet, så snart avisen er på gaden!

Tilmeld dig nu på www.bygge-anlaegsavisen.dk

NAVNENYT

50 år med møbler

Stifteren af designvirksomheden dk3, Jacob Plej drup, fylder 25. september 50 år. Han er vokset op med duften af træ, og har levet et liv med design møbler som omdrejningspunkt. I dag leder han Vejle-virksomheden dk3, som har stor succes både i Danmark og internationalt.

Jacob Plejdrup stiftede møbelvirksomheden dk3 i 2009 med en egenkapital på 125.000 kr. og en masse gå-på-mod. I dag sælger Vejle-virksomheden møbler til mere end 30 markeder og i løbet af de seneste tre år har virksomheden næsten tredoblet sin omsætning.

Bøjsø Døre

Jakob Kirkegaard er ansat som projektleder hos Dansk Boligbyg Roskilde den 1. september. Han har en unik profil med særlige kompetencer inden for bæredygtighed og ressourcestyring.

Jakob Kirkegaard er oprindeligt uddannet arkitekt fra Københavns Kunstakademi i 2004, hvorefter han kom til Hillerød Tegnestue og arbejdede som klassisk arkitekt i en række arkitektfirmaer i 14 år.

Jakob Kirkegaard bor i Hvidovre med sin kom mende hustru og har fem børn i alderen et til 17 år. Han har benzin i blodet og elsker klassiske biler og motorcykler. Selv har han en legendarisk Yamaha XS 650 CC fra 1978

Michael Wolff, 52 år, er netop tiltrådt en stilling som ekstern salgskonsulent hos Bøjsø Døre & Vinduer i Vorbasse. Her er han ansvarlig for salg og rådgivning til fagfolk, blandt andre arkitekter og tømrermestre, i Jylland og på Fyn. Michaels primære opgave er at bidrage til virksomhedens synlighed samt at sikre en god dialog med kun derne gennem kompetent rådgivning.

Michael er oprindeligt uddannet tømrer og har tid ligere været vinduesmontør. Han har desuden 15 års erfaring som sælger inden for vinduesbranchen.

Privat er Michael bosiddende i Rødding i Sønderjylland.

Mads Bøgelund Lauritzen den nuværende ad ministrerende direktør Erik Nielsen som led i et planlagt generationsskifte. Mads Bøgelund Lau ritzen har igennem de seneste 5 år stået i spidsen for Bygherrefunktionen og gennemført en række større udviklingsprojekter inden for erhvervs- og boligbyggeri.

Unidrains jyske salgsduo

Den 15. september kan Anders W. Christensen og Carsten Brandt – makkerparret fra Jylland sætte hak ved deres første 10 år som salgskonsulenter hos vvs- og designvirksomheden Unidrain. Anders og Carsten overbeviste Unidrains dengang admi nistrerende direktør om, at de begge var egnede til opgaven – dét til trods for at kun én stilling var opslået og ingen af dem havde brancheerfaring. I 2012 startede Carsten Brandt (51) og Anders W. Christensen (59) i deres nye job som salgs konsulenter. De var begge ganske grønne i vvsbranchen, men fandt hurtigt deres ben og rette tilgang til kunderne.

Mads er 43 år, uddannet civilingeniør og har en lang og bred erfaring indenfor byggebranchen. Han har således tidligere været både bygherreråd giver og projektansvarlig i en større entreprenør virksomhed.

Arkitekt med speciale i bæredygtighed er ny projektleder hos Dansk Boligbyg

Vinduer

Ny administrerende direktør i MT Højgaard Projektudvikling

Ny distriktschef med 30 års erfaring

Peter Gravesen, 45 år, er tiltrådt hos Johs. Møllers Maskiner A/S som ny distriktschef for Nordjyl land. Han behøver ikke den store introduktion. Maskinbranchen kender ham i forvejen. Alligevel er det nyt for Peter Gravesen at beskæftige sig med andre entreprenørmaskiner end mærket Volvo. Det har han gjort i 30 år. Nu har han skif tet mærke til Liebherr.

Peter Gravesen er i øvrigt ikke typen, der ligger på den lade side. Når han ikke sælg entrepre nørmaskiner, passer han fritidslandbruget med kødkvæg og nogle heste. Han brænder for for eningsarbejde og er i øjeblikket næstformand i AaB Ishockey og kasserer i det lokale vandværk. Han er gift med Susanne, og tilsammen har par ret tre børn mellem 18 og 20 år.

Ny ansvarlig for al produktion hos

Saint-Gobain Weber

Civilingeniør Sadia Ahmad, 36, tiltræder fra 1. oktober 2022 som produktionsansvarlig hos SaintGobain Weber med ansvar for tre fabrikker i hhv. Karlslunde, Galten tæt på Aarhus og Kværndrup på Fyn. Hun kommer fra en stilling som Ware house Manager ligeledes hos Saint-Gobain Weber. I sin nye stilling får hun ansvaret for produktionen af mere end 100.000 tons materialer til byggebran chen om året. Saint-Gobain Weber fabrikkerne producerer bl.a. mørtel, stolpebeton og gulv-, mur- og facadeprodukter.

Sadia Ahmad er sproglig student fra Ishøj Gym nasium og uddannede sig dernæst til civilingeniør med speciale i international teknologi og ledelse. For næsten ti år siden gav hun et stort ansøgerfelt baghjul og blev optaget som én af kun tre trainees i hele Norden på Saint-Gobains leder-uddannelse for unge talenter, ”Global Player.” Det blev start

skuddet til et langt karriereforløb i Saint-Gobain, der er en af verdens største producenter af ma terialer til byggebranchen. Efter at have været udstationeret i Oslo og en tur forbi Saint-Gobain Distribution i Randers, blev hun tilbudt job som World Class Manufacturing Manager (WCM – et udvidet lean program) hos Saint-Gobain Weber.

Jan Holm er ny mand i stillingen som OJ Electro nics’ produkt- og projektdirektør, og spørger man den 51-årige fynbo selv, er han og elektronikvirk somheden fra Sønderborg det helt perfekte match.

– Jeg har altid betragtet OJ Electronics som en innovativ og agil virksomhed, hvor der er styr på processerne. Det er jeg kun blevet bekræftet i, og jeg glæder mig enormt meget over at være blevet en del af en fremsynet virksomhed, der tænker i udvikling og vækst, siger Jan Holm.

hos OJ

Jan Holm, der har en baggrund som maskinmester og kølemontør, kommer fra en stilling hos venti lationskoncernen Aldes, hvor han de seneste fem år har siddet som head of product and marketing.

CV’et tæller desuden otte år som product director hos Danfoss, hvor han havde ansvaret for forskel lige produktområder.

Når Jan Holm ikke er på kontoret i Sønderborg, står den i fritiden på mountainbike-ture, lande vejscykling og golf.

Ny produkt- og

A AE Maskiner Tlf.: 86 48 76 16

www.aemaskiner.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 32

Airtox Tlf.: 71 99 40 40 www.airtox.dk Sektion 3, side 6

Arssarnerit Tlf.: +299 32 21 11 www.arssarnerit.gl Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 10, 11

ASCER Tlf.: +34 964 727 200 www.ascer.es Sektion 1, side 18

B Brøndum Tlf.: 86 62 36 66 www.brondum.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 14

Byg-Erfa Tlf.: 82 30 30 22 www.byg-erfa.dk Sektion 3, side 17

C CX Planner Tlf.: 32 67 97 67 www.cxplanner.com Sektion 2, side 16

D Dansk Stålinstitut Tlf.: 66 13 08 88 www.steelinfo.dk Sektion 2, side 2

DI Byggeri Tlf.: 33 77 33 77 www.danskindustri.dk/bran cher/di-byggeri/ Sektion 2, side 10 Sektion 3, side 2, 16

DTU Tlf.: 45 25 25 25 www.dtu.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 12

F

Flemming Sørensen VVS Tlf.: 86 98 87 77 www.flemming-vvs.dk Sektion 2, side 6, 8

Ford Danmark Tlf.: 43 68 20 00 www.ford.dk Sektion 3, side 10, 11

Forsikring og Pension Tlf.: 41 91 91 91 www.fogp.dk Sektion 2, 14

G Greenpipe Tlf.: 40 56 19 76 www.greenpipe.dk Sektion 2, side 12

Grønlands Erhverv Tlf.: +299 32 15 00 www.sulisitsisut.gl Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 34

Grønlands Selvstyre Tlf.: +299 34 50 00 www. naalakkersuisut.gl Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 2

H

Hedensted Kommune Tlf.: 79 75 50 00 www.hedensted.dk Sektion 3, side 17

Husqvarna Tlf.: 70 71 73 90 www.husqvarna.dk Sektion 3, side 14 I

I-Plus Tlf.: 60 60 79 20 www.i-plus.dk Sektion 2, side 4

InduDoor Tlf.: 88 44 05 40 www.indudoor.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 24

J

Johs. Møllers Maskiner A/S Tlf.: 70 11 01 16 www.jmm-group.dk Sektion 3, side 12

K

Kansas Denmark Tlf.: 70 10 70 76 www.kansas.dk Sektion 1, side 10

KHR Architecture Tlf.: 41 21 70 00 www.khr.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 38

L Lamilux Tlf.: 82 82 37 00 www.lamilux.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 18

LH Hockerup Tlf.: 46 36 57 60 www.hockerup.dk Sektion 3, side 4

Logik & Co. Tlf.: 35 24 11 03 www.logik.dk Sektion 1, side 4

LOOP Architects Tlf.: 26 22 12 99 www.looparchitects.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 46

M Milwaukee Tlf.: 43 56 55 55 www.milwaukee.dk Sektion 3, side 18

N

NH Towage Tlf.: 62 22 29 11 www.nhtowage.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 26

Nic’s VVS Tlf.: +299 55 42 37 www.nicsvvs.com Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 20

NP Stål Tlf.: 27 79 67 40 www.np-staal.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 28

O

OBH-Gruppen Tlf.: 70 21 72 40 www.obh-gruppen.dk Sektion 1, side 6

Olav de Linde Tlf.: 86 15 42 44 www.olavdelinde.dk Sektion 1, side 8

R

Rambøll Greenland Tlf.: +299 32 40 88 www.ramboll.com Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 30

S

Scantruck Tlf.: 96 14 71 47 www.scantruck.dk Sektion 3, side 8 Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 16

Schüco Denmark Tlf.: 36 34 22 00 www.schueco.com Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 42

SNA Arkitektar Tlf.: +298 35 48 12 www.sna.fo Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 22

Special Maskiner Tlf.: 62 56 16 67 www.special-maskiner.com Sektion 3, side 13

Stark Tlf.: 89 34 34 34 www.stark.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 8

Sundolitt Tlf.: 70 11 10 20 www.sundolitt.dk Sektion 1, side 12

Södra Wood Tlf.: 48 48 82 00 www.sodra.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 40

T

Teknologisk Institut Tlf.: 72 20 20 00 www.teknologisk.dk Sektion 1, side 16 Timberman Tlf.: 99 52 52 52 www.timberman.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 6

Trekantens El-Teknik Tlf.: 88 44 81 80 www.trekantens-elteknik.dk Sektion 2, side 18

V

VR Travel Tlf.: 76 42 99 99 www.vejle-rejser.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 36

W WERK Arkitekter Tlf.: 33 32 78 04

www.werkarkitekter.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 44

Wuppi Tlf.: 40 57 69 40 www.wuppi.dk Sektion 1, side 14

Tegl

Dansk byggeskik er uløseligt forbundet med tegl som materiale, hvor man bygger for fremtidige generationer. Vi taler med Toke Rask Frand sen fra Teknologisk Institut om resultaterne fra projektet ”Optimeret styrkemåling i gamle mørtelfuger”, som viser, at der kan regnes med en markant højere stivhed for murværk opmuret med ren kalkmørtel, end tidligere antaget – fak tisk over 3 gange højere stivhed. I praksis kan det have ret stor betydning for en bygningsejer, som gerne vil i gang med en renovering, fordi stivheden af murværket øges, hvilket giver en langt højere lodret bæreevne.

Uddannelse Rekrutteringog

For at sikre en stærk dansk byggebranche i frem tiden er det vigtigt med løbende opkvalificering, så virksomhederne kan byde ind med ny viden, nye teknikker og nye løsninger. Men der er stadig mange unge mennesker og kvinder, som bevidst fravælger en karriere i byggebranchen, selvom der er et utal af muligheder for at præge den bære dygtige omstilling i samfundet. Vi taler med det bæredygtige byggekooperativ Log Ladies om at skabe inkluderende lære- og arbejdspladser med plads til alle køn.

Stålet spiller en kernerolle i omstillingen til grøn energi

Gigantiske vindmøller presser den nuværende stålteknologi til det yderste – men udviklingen af nye produktionsanlæg skal nok følge med, siger stålformand, der også peger på, at selve stålindustrien er i fuld gang med en grøn omstilling.

Allerede

inden regerin gen i sommer præsen terede en klimaplan med gigantiske energi-øer, var ambitionerne for omstillingen til grøn energi svimlende.

Frem til 2030 skal vindmølleka paciteten seksdobles – og frem til 2050 bliver den 20-doblet i forhold til i dag. Centralt placeret i den proces står stål industrien – og her er man klar til udfordringen. Det fortæller Jørn Nielsen, der er sekretari atschef i brancheorganisationen Dansk Stålinstitut.

– Vi er i fuld gang med at om stille os i stålindustrien, så vi kan blive klar til at leve op til visionerne om seksdoblingen i 2030, siger Jørn Nielsen, der anser klimaaftalen som et mere langsigtet projekt.

– Den offentlige og stats lige myndighedsbehandling er tidskrævende. Der skal gen nemføres VVM-undersøgelser, offentlige høringer og andre procedurer, der tager tid, så det bliver spændende at se, hvordan statsadministrationen vil hånd tere projektet, siger han.

Pionernation

Selv uden klimaaftalen er der tale om ambitiøse projekter. Vindmøllerne bliver stadigt større, og det stiller krav til produktionen, fortæller Jørn Nielsen.

– På Lindø ved Odense er Bladt Industries i gang med

at lave konstruktioner, der for nuværende kun lige er teknisk mulige. De største vindmøl lefundamenter er ti meter i dia meter. De kan være 60-75 meter lange alt efter hvilken havdybde, de skal ud på, så det er en bo ligblok, man skal køre rundt med og sejle ud på havet, siger sekretariatschefen. Han fortæl

ler, at der allerede er projekteret vindmøller, der kræver stålfun damenter med en diameter på 15 meter. I dag findes produkti onsanlæggene ikke til den slags mastodonter, men de er i fuld gang med at blive udviklet.

Danmark er en pionernation, når det handler om offshore-

vindmøller, og Bladt Industries har ifølge Jørn Nielsen foku seret på fundamenterne – eller monopælene, som de også kal des – siden 2003.

– Ingen andre virksomheder i verden kan det her, men vi forventer at andre virksomhe der verden over vil geare op og forberede sig på at producere de helt store monopæle.

Stålindustrien er energikræ vende, både når jernet skal udvindes af jorden og når det skal transporteres og omsmeltes ved høje temperaturer. Men dels fylder genanvendelse meget – ifølge Jørn Nielsen er 40 pro cent af alt stål baseret på skrot –og dels er industrien selv i gang med store omstillinger.

– Mange steder er man ved at omlægge fra kul- til naturgas brug, og næste skridt er fra na turgas og til brint. Så bliver det rigtig sjovt på klimafronten. I Skandinavien kan vi være stolte af, at SSAB er foran alle andre.

De er klar med brint i 2026, og er allerede i gang med at frem stille stål i lille skala ved hjælp af brint, siger han.

– Stålfremstiling til vindmøller udleder CO2, men hvis alterna tivet er at bygge kulkraftværker med samme kapacitet, så er CO2-regnskabet meget klart i vindmøllebranchens favør allerede inden, man begyn der at producere strøm. Når vi kan producere med brint, der stammer fra for eksempel vindenergi, kan man for alvor mærke forandringen allerede i produktionen af stålet.

Her spiller stålindustrien også en direkte rolle allerede i dag. – Det skal bygges en masse Power to X-anlæg, som kan anvendes til at omdanne over skydende vindenergi til brint fremstilling. Det kræver også stål, men det er ukomplicerede stålkonstruktioner, siger han og maner enhver frygt for res sourceknaphed på jernmalm i jorden trods de enorme anlægs projekter på energifronten.

– Vi bor på en jernplanet. Ressourcerne er uendelige, og stålproduktionen globalt er så enorm, at det kun er en lille procentdel, der kommer til at blive brugt til den type pro jekter.

Tekst af Tim Panduro

Komplette indeklimaløsninger med de rigtige beregninger

Mankan næppe være i tvivl om, at indeklima har en altafgørende betydning i dagens Danmark.

Derfor er ventilationsløsninger en vigtig opgave i både nybyg geri og renoveringsprojekter. De korrekt beregnede ventila tionsløsninger og den konkrete udførelse fylder arbejdsdagen hos rådgivningsfirmaet I-plus.

Firmaet har specialiseret sig i at rådgive og udføre løsninger inden for projektering af inde klima- og ventilationsløsninger.

Som et kombineret ingeniør- og entreprenørfirma kan I-plus bi drage med at udfylde ”hullerne i udbud” og komme med den komplette løsning. Det kan Iplus gøre ved at stå for både de

teoretiske beregninger og den praktiske udførelse.

– Vores styrke er, at vi er det eneste rådgivningsfirma, som kan stå for både den teoretiske og praktiske del, når det gælder sikre og holdbare ventilations løsninger. Vi er kendt for at levere ventilationsløsninger, der virker og til en fornuftig pris, siger June Richter Hansen, som er grundlægger af og direktør i I-plus.

Kunderne fordeler sig mellem B2B og B2C på cirka 90/10, da det primært er de store kontrak ter, som I-plus tager sig af. Men ingen opgaver er for små, da man ikke siger nej til en privat kunde. Den personlige service er altid i centrum.

– Kommer Fru Jensen og beder om hjælp til en ny emhætte el ler ventilator på badeværelset, tager vi også opgaven. Vi er ikke bange for nogle opgaver uanset størrelsen, da vi altid fin der en måde at løse opgaven på, fortæller June Richter Hansen.

De har bl.a. boligkomplekser, kontorer, svømmehaller og lastbilværksteder i sin kunde portefølje

Komplekse opgaver

Men det er primært hos de meget store entrepriser, hvor der er behov I-plus’ brede fag lige kompetencer. June Richter Hansen er uddannet civilinge niør og har en Ph.d. i indeklima og ventilation. Siden hun etab lerede firmaet for syv år siden

– efter 15 år i entreprenørbran chen og fem år i rådgiverbran chen – er det gået rigtig stærkt.

– På syv år er vi gået fra at være enmandsejet virksomhed –grundlagt af mig – til en fast stab på 10 medarbejdere. Når vi tæller de eksterne montører med, er vi oppe på 30-40 med arbejdere, forklarer June Richter Hansen.

Gennem årene er det blevet til ventilationsløsninger i tre svømmehaller på henholdsvis Frederiksberg, i Tinglev og på Vestamager, og I-plus sam arbejder løbende med store hovedentreprenører som f.eks. G.V.L. Entreprise og Hovedsta dens Bygningsentreprise. Det er på meget komplekse projekter,

hvor I-plus er stærke, eksempel vis svømmehaller, værksteder samt specialløsninger som Vor dingborg Rådhus.

– Selv om en entreprenør bruger et ingeniørfirma, kan de ofte spare dette led i ventila tionsløsningernes beregninger ved at samarbejde med os. Vi kan ofte give deres rådgiver modspil og bidrage til en mere rentabel projektering. Når vi kan sidde på begge sider af bor det, kan vi være med til at af dække projektets faldgruber og bidrage konstruktivt til at finde de rigtige løsninger, siger June Richter Hansen og fortsætter:

– Alle tror, at det er nemt, men det er sværere, end det ser ud til, hvis skal laves rigtig.

For man skal man vide, hvad man laver. Vores opgave er at klæde byggeentreprenørerne på – gerne på et tidligt stadie, så byggelederen kan koncentrere sig om det, han har forstand på, siger June Richter Hansen og slutter:

– Teknikken skal fungere, men hos I-plus er udseendet også vigtigt; det skal se ordentlig ud, uanset om ventilationsløs ningen er skjult i et teknikskab eller ej. Der skal anvendes funk tionsdygtige, stabile og drifts sikre komponenter, så vi kan se vores kunder i øjnene på næste projekt også. Kundeservice og de gode ventilationsløsninger er altid det, vi sætter højest.

Tekst

koncentrere sig om det, han har forstand på.

funktionelle og tidsløse løsninger med

og facade i stål

Adskillige arkitekter og bygherrer har fået øjnene op for DS Stål profils store udvalg af tag- og facadeprofiler, overfladebelægnin ger og mange farvemuligheder, der giver en bemærkelsesværdig designfrihed, uanset om der er tale om nybyggeri, renovering eller tilbygninger - vel at mærke uden at det æstetiske albuerum sender hverken byggebudget, byggeriets bæredygtighed eller leveringstiden på afveje.

Der er mange gode grunde til at vælge stål til byggeriet Et vellykket byggeri skal frem for alt være stærkt, funk tionelt og arkitektonisk flot. Tre kriterier, du fuldt ud får opfyldt med stål. Og listen med fordele er meget længere: Nem vedligehold, kom plet tilbehørsprogram, dansk produktion og meget mere.

Bæredygtighed - uden at gå på kompromis Stålprofilers lange levetid, minimale vedligeholdelse og lave klimabelastning er desuden en afgørende faktor i en fremtidssik ret og kreativ tag- og facadeløsning.

Vores hovedproduktgruppe ”Stålprofiler til tag- og facadebe klædning” er Cradle-to-Cradle Certified®. Derudover er vores tag- og facadeprodukter produceret af GreenCoat® stål, der er dokumenteret bæredygtigt stål, som fremstilles miljøvenligt med økologisk rapsolie. Produktionsprocessen, genanvendeligheden og det faktum, at der ikke i forbindelse med regnvandsafledning udledes tungmetaller eller andre kemikalier til det omkringliggen de miljø, gør produktet attraktivt til grønne byggeprojekter.

64-årige

Henning Poul

sen er ikke typen, der plaprer løs, bare man trykker på en knap.

Der skal hives og trækkes, og der skal hældes godt med kaffe på den gamle VVS’er, før de gode historier begynder at flyde.

Men så kommer de også.

Der var f.eks. engang, hvor Henning var på opgave i en lille andelsboligforening med tre lejligheder i Aarhus.

En faldstamme var utæt og Henning satte en oppustelig bold i røret, og fyldte vand ovenpå. Uheldigvis rev bolden sig løs, og de fem meter vand søjle væltede som en syndflod ned over den chokerede montør.

Så stod han der – gennemblødt og uden skiftetøj.

– Min første tanke var at køre hjem og få noget tørt tøj på.

Men så fik jeg øje på en tør retumbler. Jeg tænkte, at der jo ikke var nogen hjemme, og at det ikke ville genere nogen, at jeg gik rundt i kælderen i bar overkrop, smiler Henning Poulsen.

Så gik strømmen…

Så tøjet røg i tumbleren, og ma skinen sat i gang. Men den nåede ikke at køre ret mange omgange, før HFI-relæet slog fra:

– Der var jo kommet en hel del vand ned i den kælder, og ma skinen havde åbenbart også fået sin del, siger Henning Poulsen, der straks gik på jagt efter ejen dommens el-skab:

– Skæbnen ville så, at det var placeret i soveværelset i én af lejlighederne ovenpå. Så jeg endte med at stå halvnøgen ved

da jeg kom i

siden af dobbeltsengen og rode i el-skabet. Og så skete der selv følgelig det, der ikke måtte ske: Soveværelsesdøren gik pludselig op, og en mand trådte ind. Han stivnede fuldstændig, og sagde ikke et ord.

Det gjorde Henning derimod:

– Jeg havde jo meget let ved at forestille mig, hvad der gik gen nem hoved på ham – om min eventuelle relation til hans kone osv., så jeg fik meget travlt med at forklare mig, griner hoved personen, der heldigvis kunne henvise til både oversvømmelse i kælderen og tørretumbler og på den måde styrke sin forklaring.

Og ægtemanden endte da også med at tro på historien - og flyt te sig, så den halvnøgne montør kunne komme ud af soveværel set og ned i kælderen igen. Siden er den historie blevet for

talt mange gange – ikke mindst til Hennings 25-års jubilæum, hvor den efter kollegernes me ning egnede sig perfekt:

– Jeg er ikke helt sikker på, hvad man kan lære af historien, men mine kolleger har i hvert fald gjort, hvad de kunne, for at den ikke bliver glemt, smiler Henning Poulsen.

Da varmen blev hot Med sine 28 år som VVSmontør hos Flemming Sørensen VVS i Hinnerup, har Henning Poulsen travet ind og ud af folks private hjem utallige gange. Så der er en del af den slags histo rier, hvor tingene udartede sig, og ikke helt gik som planlagt. Men der er også historierne om den måde, VVS-faget har udvik let sig på over årene – og histo rien om hvordan varmeteknik, >

Flemming Sørensen (yderst til venstre) grundlagde sin VVS-forretning i 1975, sammen med hustruen Lisbeth Sørensen. Han er stadig medejer af firmaet, som i dag drives af parrets tre børn - fra højre: Nikolaj Sørensen, Mathilde Hald og Kristoffer Sørensen.

> der er Hennings speciale, plud selig fik alles opmærksomhed.

For da Henning Poulsen for snart 30 år siden startede som servicemand, var der ikke man ge, der talte om varme og om energi i det hele taget.

Men det ændrede sig, og det passede Henning Poulsen per fekt:

– Jeg ved ikke helt hvorfor, men alt der har med varme og varmestyring at gøre, har altid interesseret mig. Måske fordi, der er mere håndværk i det. Måske fordi varme og energi bare er noget helt centralt for os nordboer, siger han og konsta terer, at han ikke længere er helt så alene om interessen:

– Med de priser, vi ser i dag, er der selvfølgelig kommet fokus på en effektiv energiudnyttelse.

Folk er ved at gå amok derude –og af gode grunde, siger han og nævner, at han selv etablerede jordvarme på sin landejendom for nogle år siden:

– Men heldigvis lod jeg træfyret stå, så det er det, vi bruger i dag. Men der er jo mange, der ikke er så heldige, at de kan vælge mellem forskellige var mekilder, så jeg kan godt forstå panikken, lyder det.

Fortsætter efter pensionen Henning Poulsen fortæller, at hans skolegang ikke var noget kæmpe hit. Faktisk var han ret træt af skolebænken og alt, der hørte med. Men i de større klasser blev det muligt at vælge metalsløjd, og så var der pludse lig noget, der ændrede sig

– Dengang troede jeg egentlig, at jeg skulle være tømrer, men da jeg fik metalsløjd, var jeg solgt. Det blev en kæmpe interesse. Og uden at være alt for dramatisk, var det som om, mit liv først rigtigt startede, da jeg kom i lære som smed, smiler Henning.

Og den livsbane har han ikke fortrudt et eneste sekund:

– Nej, det har været fantastisk at arbejde med det, jeg interes serer mig for, og i et firma, der tager sig godt af sine medar bejdere, siger han og nævner, at firmaets første svend, Søren, stadig er ansat.

– Han fylder 70 i år, og vi har faktisk også haft én, der fort satte til han fyldte 80. Jeg synes, det siger en hel del om, hvad det er for et firma, når folk bare fortsætter og fortsætter.

Og Henning Poulsen selv har da heller ingen planer om at ka ste værktøjet fra sig, når han om tre år, når pensionsalderen:

– Jeg arbejder pt fire dage om ugen, og måske går jeg ned på tre, når jeg fylder 67. Men jeg stopper ikke, siger han.

Et familiefirma der virker På spørgsmålet om, hvad der mere konkret får folk til at fort sætte med at arbejde i det 35 mand store familiefirma til langt efter pensionsalderen, peger Henning Poulsen på en række

forskellige forhold.

Et af dem er den gode atmo sfære, som har kendetegnet virk somheden, siden Flemming Sø rensen grundlagde den i 1975.

I dag drives den af hans tre børn med datteren Mathilde Hald på direktørposten og sønnerne Kristoffer Sørensen og Nikolaj Sørensen som med ejere og daglige ledere. De har formået at bevare det gode ar bejdsmiljø, og det skyldes ikke mindst kvinden for bordenden, siger Henning Poulsen:

– Hun har gjort et godt firma endnu bedre. Ikke mindst på det sociale område, hvor der er masser af aktiviteter og ture, men også med den ro, hun har skabt. Jeg synes, det er impone rende at tre søskende og deres far, som stadig er i firmaet, kan få det til at køre så gnidnings frit, som tilfældet er, siger han.

Ret til at fortryde Henning Poulsen peger også på, at de tre søskende er rigtig gode til at værdsætte det, som medarbejderne kan, og til at uddelegere ansvar. F.eks. kan Henning selv afgive tilbud på de områder, han arbejder med.

– Det betyder jo, at man kan blive ved med at finde udfor dringer og udvikle sig, siger han og tilføjer, at man også har ret til at fortryde.

Den ret har han selv benyttet sig af, da han for år tilbage fik forvildet sig ind på kontor gangen og skulle køre firmaets forsikringssager:

– Det var et vildspor, smiler han.

– Jeg måtte bare erkende, at papirarbejde og 117 forskellige

it-systemer slet ikke var mig. Jeg forsøgte at vænne mig til det, men det lykkedes ikke, og efter to år var jeg tilbage i montørbi len. Og her bliver jeg, lyder det.

Nu kommer det hele på telefonen

I dag kører de fleste af kolle gerne direkte hjemmefra og ud til kunderne om morgenen. Det er én af de allerstørste foran dringer, Henning Poulsen kan få øje på, når han kikker tilbage på årene, der er gået:

– I gamle dage mødtes vi jo altid om morgenen og fik fordelt op gaverne. Det gør vi ikke længe re, fordi det hele jo kommer på telefonen. Det er hundrede gang mere effektivt, men det er også lidt et tab med hensyn til det so ciale, siger han for straks efter at konkludere, at der ikke rigtig er andre måder at gøre det på:

– Det er jo en udvikling, som man er nødt til at ride med på, hvis man vil være konkurrence dygtig. Så nytter det ikke at blive alt for sentimental og længes efter gamle dage, siger han og understreger, at ejerne nu også gør, hvad de kan, for at kompen sere tabet med talrige skiture og diverse sociale arrangementer.

Mindre håndværker - mere montør

Efter at have tænkt sig om og drukket lidt mere kaffe, kom mer Henning Poulsen i tanke om endnu en forandring i faget, som faktisk er en af de helt store. Igen er der både fordele og ulempe, og igen har det med øget effektivitet at gøre: – Det handler jo om, at der var mere håndværk i jobbet i gamle dage. I dag er vi i højere grad

blevet montører, hvilket gør os mere effektive – og dermed i sidste ende billigere for kunden. Som eksempel nævner han, at det kun er ham selv og ”en anden gammel rotte”, der kan svejse med ilt og gas:

– Det var jo en vigtig kundskab tidligere, hvor vi selv opbyggede varmeunits og svejsede rigtig meget. Jeg tror ikke, de units vi lavede, var bedre, end dem, man køber færdigproducerede i dag. Men for VVS’eren var det sjovere og meget mere udfor drende, når alt skulle laves fra bunden, lyder det.

Løber vi hurtigere? Men selvom kravet om større effektivitet er det, der har drevet mange af de største forandringer, synes Henning Poulsen ikke, at han og kollegerne løber hurti gere, end de gjorde tidligere:

– Det er så populært at sige, at der er meget mere stress i dag, og at vi løber meget stærkere. Men det synes jeg nu ikke, vi gør, selvom der selvfølgelig er drøn på hele tiden.

– Vi har jo også fået alle mu lige hjælpemidler, ikke mindst batteridrevet værktøj, som gør arbejdet lettere og meget mere skånsomt. Dertil kommer, at det firma jeg arbejder i, altid har prioriteret arbejdsmiljøet meget højt, siger han og nævner én af de fordele, der kommer med alderen:

– Det er ikke for at være arro gant, men der er visse ting, som os, der er lidt ældre, kommer lettere om ved, end de unge. Det med at kunne se, hvordan en in stallation skal afsluttes, før man

starter på den, er én af dem. Det kommer jo med erfaringen, og sparer dig for en hel del fejl og ekstra arbejde, lyder det.

Et vådt pizzeria

Apropos fejl og brølere, så læg ger Henning Poulsen ikke skjul på, at han selv har begået sin del. Men, det er lærepenge, der skal betales under vejs, og af skade bliver man jo klog, som han siger.

Forespurgt om et konkret eksempel, trækker han på smi lebåndet og tænker sig om. Og drikker lidt mere kaffe. Så næv ner han det, man kunne kalde ”pizzeria-affæren”, og som ligger en hel del år tilbage:

– Det drejer sig kort fortalt om, at jeg oppe under loftet i et piz zeria tog fejl af hovedvandforsy ningen og et afløbsrør. Der var tale om et 40 mm PEL-rør, som nogle også brugte som afløbsrør dengang. Og af en eller anden grund var jeg sikker på, at det var et afløbsrør, jeg havde fat i, og at det var helt harmløst at skille det ad.

Men det var det mildt sagt ikke, griner Henning Poulsen:

– Det var jo en ren brandslange, der eksploderede i hovedet på mig deroppe på øverste stige trin, så der gik noget tid, før jeg overvandt chokket, og fik slangen knækket rundt. Det tog det meste af trykket, men så skulle vi jo finde hovedhanen, som viste sig at være placeret i en nærliggende slagterbutik. Og butikken var selvfølgelig ikke åben endnu, så vi skulle have ringet til slagteren… Henning Poulsen tilføjer, at der også var kommet vand i kas seapparatet. Det betød, at piz

zeria-ejeren fik sig et gevaldigt rap over nallerne. Da han ville redde kassebeholdningen fra de nedstyrtende vandmængder:

– Det var bestemt ikke min bedste dag, griner Henning, som siden da har været meget grundig med at identificere di verse rør, før han skiller dem ad:

– Det var en træls historie for pizzeriaet, og det var en træls historie for mig. Men ingen kom til skade, og hvor der handles, der spildes, som be kendt. Det vigtigste er, at man lærer af sine fejl og kommer vi dere på en god måde, lyder det fra Henning Poulsen.

Kort om Flemming

Sørensen VVS

Løser opgaver indenfor nybyggeri, reparations- og vedligeholdelsesarbejde samt totalløsninger

Servicerer private kunder, boligforeninger, offentlige institutioner og erhverv

Siden 2010 har virksomhe den desuden fungeret som håndværkstaksator for en række forsikringsselskaber

Flemming Sørensen VVS gennemgik i 2000 et gene rationsskifte, og blev i den forbindelse til et A/S

Henning Poulsen har snart 30-års jubilæum hos Flemming Sørensen VVS i Hinnerup. Udviklingen gennem årene har budt på større effektivitet på godt og ondt. Men Henning Poulsen har ikke et sekund fortrudt, at han valgte smede- og VVS-vejen.

Vi tager os godt af dig og dine medarbejdere

Med videoovervåget parkering foran værelset og hurtig adgang til motorvej er vi det ideelle udgangspunkt for opgaver i hele Nordsjælland. Nemmere og sikre bliver det ikke, bagagen ud af bilen og ind på værelset.

Du booker hurtigt og nemt på vores hjemmeside, -med eget login booker du altid til aftalepris. Din

nøgle er klar ved ankomst, du kan gå direkte på værelset, brygge en kop kaffe og slå benene op.

Når du kommer træt ”hjem”, kan du enten vælge at bruge vores fælles køkken eller tilmelde dig da gen ret. Vi ser ikke skævt til kanvasbukser og ar bejdssko, vi vil bare gerne give en god og velvok sen portion aftensmad til at slutte dagen af med.

Efter en god nats søvn og en stor og flot morgen buffet, er du frisk til en ny produktiv dag. Tidligt afsted? Intet problem, vi fylder din termokande og sender dig på arbejde med morgenmad ”to go”. Frokosten klarer vi også, hvis det ønskes.

Vi bestræber os på at levere god kvalitet til en god pris, og glæder os til at byde jer velkommen.

Kan vi gøre godkendelse af CLT-byggeri

CLTer et relativt nyt produkt i Danmark, der har vundet ind som materiale i både mindre og større træbyggerier. Og hos CLT Denmark er de glade for, at der er åbnet for, at man kan bygge med træ i store byggerier, også i højden. Men ligesom interessen er høj fra alle sider i byggeriet, oplever CLT Denmark en vis ængstelse over for materialet, når det gælder brandgodkendelser, fortæller Per Thomas Dahl, medstifter og ejer af CLT Denmark:

– Man kan måske sige, at det er manglende erfaring, og det kan vi godt mærke på projekte ringssiden, hvor det er lidt mere besværligt at få godkendelserne. Vi kan især mærke lidt træghed på de store byggerier. Vi har også eksempler på, at vi har fået en godkendelse hos de råd givere, vi har med om bordet, men når de så går til tredjepart for godkendelse, trækker det ud igen.

– Kombineret med et relativt volatilt marked i øjeblikket på

råvarer, så begynder man, når godkendelsen trækker ud, at blive ængstelig for sin økonomi og tidsplaner. Det bider sig lidt i halen for træbyggeriet.

Jesper Salling Nielsen, Træsek tionen i DI Byggeri, sidder med lignende problematikker på byggeri med stråtag, der også er et biomateriale:

– Det er forholdsvist nyt med certificerede brandrådgivere, og hvis de ikke har særligt meget indsigt i stråtage, går de måske nogle gange med livrem og seler, og så kommer vi meget hurtigt op i brandklasse 3. Men forsigtigheden gør, at det tager længere tid og giver usikkerhed i byggeriet, pga. usikkerhed om prisen på byggematerialer.

Kan man få præ-accepterede løsninger på hylden?

CLT Denmark er klar over, at i Danmark står de med et inno vativt produkt og er på et mar ked, der er inde i en opbygning. Men de er klar til at dele deres viden til at få præ-accepterede løsninger, siger Per Thomas Dahl:

– Der bliver eksekveret træbyg geri herhjemme i alle mulige skalaer, og der er bygget tusind vis af referencer og kvadratme ter rundt om i verden i det her materiale. Der er derfor masser af erfaringer at bygge på. En løsning kunne være at ophøje nogle byggerier til præ-accep terede løsninger, som man kan bruge som udgangspunkt til kommende byggerier. Det er en nem måde at gøre det på, når byggerierne er godkendte og bygget. Det vil være løsninger, der er verificerede i et projekte ringsforløb.

– Man kunne spare både penge og tid ved at gå ind og sige, nu har vi lavet en hel del løsninger, som alle har sagt godt for – og allerede er godkendt af brand rådgivere, hvorfor kan vi ikke bruge dem som præaccepterede løsninger? supplerer Jesper Sal ling Nielsen:

– Når vi ikke har den præaccepterede løsning, som kan stå oppe på hylde, skal vi hver eneste gang have dem godkendt og have en brandrådgiver ind.

Derfor vil vi gerne have det standardiseret, så man kan sige,

hvis I bygger det sådan her, så er I home safe.

Det åbne spørgsmål der står tilbage er - Hvordan kommer man videre med at udvikle en metode for at ophøje god kendte løsninger på godkendte projekter til præ-accepterede løsninger i til byggeriet? Er det vejen frem?

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af CLT Denmark

Faldstammerne på Øresundskollegiet får

Derkommer altid en dag, hvor bygningens rør bliver tæret. Men suk, når det er den robuste faldstamme, der er bygningens åre rundt til alle lejligheder. I mange ældre bygninger sidder faldstammer godt gemt i væg gene, støbt inde bag mursten. Her er svært at komme til.

Greenpipe er i gang på Øre sundskollegiet på Amager, hvor alle 1.025 lejemål får renoveret faldstammer.

– Kender man en, der har fået udskiftet faldstammen i sin lejlighed, vil man have hørt historier. Det er ikke noget,

man selv vil ønske sig, fortæller Søren Dallov Ibsen, faldstamme ekspert hos Greenpipe. Firmaet har specialiseret sig i relining, som er den bæredygtige version af faldstammerenovering. Ved at undgå nedbræk af vægge og rør er metoden skånsom for både miljøet og beboerne.

Døren står altid åben

Faldstammerenoveringen griber ind i hverdagslivet på Øresund skollegiet, og beboerne må i en kort periode tage morgenbadet i det mobile badeværelse i gården.

Derfor er kernen i renoverings forløbet for Greenpipe at få informeret beboerne. Så bør der ikke være nogen udfordringer,

fortæller projektchef Thomas Mariager. De sidste 14 måneder har han haft fast kontor i kolle giets gård for at være tilgængelig for kollegiechefen og beboerne:

– Alt handler om information, når først vi begynder at arbejde i lejlighederne. Allerede ved varslingen af projektet kan vi fange rigtig mange af de spørgsmål, som beboerne vil stille. Vi informere dem f.eks. om at rydde områder, så vi kan komme til, hvornår de må ikke bruge afløbene og hvornår de får vand igen.

– Herude har vi lavet et samar bejde med kollegiechefen, som er i kontakt med alle beboere.

De kan skrive fællesmails eller ud til de enkelte beboere, hvis lejligheder vi skal arbejde i uge for uge. Der er lavet en vars lingsplan, som kollegiet står for. Det gør beboerne trygge, fordi informationen kommer fra de res eget kollegium.

Relining sparer på CO2 udledningen

Relining af faldstammer er et nicheprodukt, som skønnes at blive brugt i 30 % af alle renoveringer, men vil i fremti den overtage markedet fra den traditionelle udskiftning, ifølge Søren Dallov Ibsen:

– I fremtiden vil det tippe over og dække de 70 % af renove ringsopgaverne på faldstammer.

Øresundskollegiet er et projekt i kæmpeskala i forhold til det, Greenpipe plejer at lave, fortæl ler Thomas Mariager:

– Det er et større puslespil, der skal passe sammen, da vi har også en vvs’er gående i kælderen og udskifter faldstammer, mens vi renoverer. Man har meget fornuftigt valgt at udskifte de synlige rør i kælderen og reno

vere faldstammer, der ligger i væggene, så man undgår at øde lægge bygningens materialer, som ikke fejler noget, fortæller Thomas Mariager:

– Vi sparer 100 kg CO2 per lej lighed, fordi vi ikke skal ud og producere nye støbejernsrør og lave en fysisk udskiftning. Så på sigt er det en ret stor besparelse på C02. Vi genbruger de eksi sterende rør og spraycoater nye rør ind med et materiale, der er mindre omkostningsfuldt på CO2 i forhold til at producere nye rør.

Kvalitetssikring og dokumentation giver Både beboerhåndteringen og nye arbejdsprocesser har været med til at løfte Greenpipe, der altid sørger for kvalitetssikring

og dokumentation af udført arbejde, materialer og affalds deponering, fortæller Thomas Mariager:

– Det er en af grundene til, at vi fik denne her opgave. Det var ikke prisen. Men fordi vi laver dokumentation på alt, vi laver. Alle de stræk, vi renser og coater, filmer vi, så vi kan udlevere materialet til bygherre og kunden. Bagefter tager vi os gerne tid til at sætte os ned med kunden og gå kvalitetssikrings materialet igennem.

For branchen er dokumentation og kvalitetssikring blevet et fo kus, og Greenpipe er med i en ny fælles kontrolordning ved et uafhængigt firma. Det giver en ekstra god tryghed for kunden, runder Søren Dallov Ibsen af.

Projektchef Thomas Mariager

tænkes ind fra start

har vi ca. 40 indbrud om dagen sva rende til omkring 15.000 indbrud om året. Ind bruddene har store økonomiske og personlige konsekvenser for hver enkelt dansker, som udsæt tes for en forbrydelse. Vi er væsentligt hårdere ramt end vore nabolande.

IDanmark

I 2019 var der mere end 600 indbrud pr. 100.000 indbyg gere i Danmark. Til sammen ligning var der 335 i Sverige, 55 i Norge og 105 i Tyskland. Med andre ord, vi havde flere indbrud end i vore nabolande tilsammen.

I en helt ny opgørelse ligger Danmark stadig højest i 2021, men antallet af indbrud i Danmark og i vore nabolande er generelt faldet de senere år – bortset lige fra Sverige, hvor tallet er steget.

I Danmark var der i 2021 401 indbrud pr. 100.000 indbygge

re. Tallene er tydelige nok. I de sidste 10 år har indbrudskurven været for nedadgående. Vi er på rette vej, men har stadig nord europæisk rekord i indbrud.

Desværre kan vi nu også se, at i første halvår af 2022 er antallet af indbrud igen steget – med 8,5 pct. i forhold til året før.

I Danmark er vi nået langt med nabohjælpsaktiviteter. Det skal vi fortsætte med, men det er alt for nemt at lave indbrud. Vi skal sikre vores hjem bedre.

Bedre sikring af vinduer og låse

Indbrudssikring er bedst, når det tænkes ind helt fra start i nye byggerier. I forsikringsbran chen foreslår vi, at døre og vin duer skal være langt bedre sikret mod indbrud end i dag. Vi ønsker, at byggeriets leverandø rer for alvor begynder at tænke i stærkere vinduer og døre, og at der stilles krav til indbrudssik ring i bygningsreglementet.

Beslag og låse i vinduer og døre bør mindst kunne modstå en indbrudstyv i tre minutter. I etageejendomme kunne det som minimum gælde for stue etagen.

Så vil det blive meget sværere at være indbrudstyv i Danmark.

Sikringen af danske boliger er i dag dårligere end i vores nabo lande. Erfaringer fra England og Holland viser, at indbruds sikre døre og vinduer har en markant effekt på indbrudsty vens lyst til at bryde ind.

Vi synes også, at det er uhen sigtsmæssigt, at etageejen domme i dag opføres uden sikre parkeringsmuligheder for gulpladebiler. Ofte bliver disse henvist til fjerntliggende par keringspladser, hvor tyve i fred og ro kan bryde ind i dem. Vi savner desuden lettilgængelige og sikre parkeringsfaciliteter for cykler. Vi støtter op om omstil lingen til de mere bæredygtige

transportformer, derfor opfor dre vi til, at både byplanlægning og byggeriet prioriterer facilite terne højere.

Det vil ligeledes være en klar styrkelse af sikring og tryghed, hvis opgange udstyres med dør

Her er det meget glædeligt, at justitsministeren for nylig har offentliggjort, at han er meget positiv i forhold til et register over stjålne genstande. Det har længe været et ønske fra de danske forsikringsselskaber, og det er meget glædeligt, at

telefoner, og at postkasser mon teres uden for bygningen. På den måde kan man sikre sig, at kun et fåtal uden et ærligt ærinde i bygningen kommer ind i opgangen.

Nyt digitalt våben på vej Forsikringsbranchen vil des uden sammen med politiet ud vikle et register med alle stjålne genstande i Danmark. I dag er det svært at identificere stjålne ting og lokalisere den oprinde lige ejer – det betyder, at stjålne genstande, som findes igen, sjældent finder hjem til sin ejer.

regeringen nu ser positivt på at gøre forslaget om et nyt digitalt våben mod indbrudstyvene til virkelighed.

Registeret over stjålne genstan de vil gøre det svært at afsætte tyvekoster og kan dermed sætte en stopper for hæleri. Det viser bl.a. erfaringer fra Holland, der indførte et sådant register i 2011, hvilket har gjort det markant mindre interessant at begå indbrud, jf. udviklingen i tallene for antal indbrud pr. 100.000 indbyggere i Holland.

wedi

intelligente løsninger

Traditionel konstruktion kræver en større indsats fra håndværkeren. Det er mere tidskrævende og det er dyrere. Fra du starter til din brusevæg er klar til flisebelægning, tager det mere end 4 timer. wedi sanwell brusevæg med integreret niche monteres hurtigt, sikkert og effektivt på mindre end 30 minutter.

Det stabile vægelement med integreret niche er nem at indbygge og tilpasse, og fliserne kan monteres direkte på vægelementet. Sanwells vægelement har en bredde på hhv. 90 eller 120 cm.

Kontakt

4738 2329 eller info@wedi.dk

integreret niche.

Commissioning. Løsningen på

Deteknisk kom plekse byggerier kan ofte opdeles i to dele: de lov givningsmæssige krav (f.eks. BR18’s nye krav til brand og statik) og leverandørernes nye smarte produkter (alt kan kob les/interagere sammen).

De lovgivningsmæssige krav kan vi ikke komme udenom, de skal dokumenteres og ved hver udgivelse af bygningsreglemen tet kommer der flere krav.

De smarte nye produkter gør, at vi kan koble alt sammen - ven tilation, lysstyring, køl, varme, solgardiner osv. I langt de fleste tilfælde er det en masse forskel lige leverancer (firmaer), som har grænseflader op til hinan den. Det er nødvendigt at disse fungerer optimalt for et godt stabilt indeklima - og specielt også for lavere energiforbrug!

Flere fejl og dårligere dækningsbidrag

Jeg tror ikke på, at konkurren cen, kompleksiteten og kravene til byggeprojekter forsvinder. Optimerede processer er derfor en nødvendighed for at være en del af fremtidens byggerier.

Processer er vigtige - for har man styr på sine processer i byggeriet, så er man allerede langt foran resten af branchen. Det hele kan ofte defineres med følgende elementer:

• Planlægning

• Styring

• Kontrol

• Dokumentation

Det er de 4 elementer, som vi har fokuseret på og optimeret med commissioning processen for efterfølgende og lægge det ind i styringsplatformen: Cx Planner.

Commissioning og resten af verdenen. Er vi bagud? Vi - den danske byggebranche, er ikke de første, som er blevet ramt af disse udfordringer. Både

skibsindustrien og specielt den amerikanske byggebranche har arbejdet med disse udfordringer længe - og løsningen har de også fundet: Commissioning

Commissioning er “en kvalitets styringsproces, der verificerer og dokumenterer, at et byggeri overholder bygherrens krav og forventninger fra ide til afleve ring”. Og det er netop denne

proces, som sikrer, at teknisk komplekse byggerier kan afle veres til tiden og ikke mindst at de virker!

I CxPlanner har vi en bred kundeportefølje, som både er produktionsvirksomheder, bygherrer og commissioningfirmaer i Danmark, USA og flere andre lande..

Den store forskel når vi skuer mod USA er: Commissioning processen er en standard ydelse på amerikanske byggerier på linje med kvalitets sikring i DK er blevet det Flere stater i USA har lovgiv ning der kræver commissioning

For produktionsvirksomhe derne er commissioning ikke en lov, men en selvfølge. Hvis der er fejl på produktionsanlæg, kan det medføre store produk tionstab. Når vi derfor er ude hos disse kunder, så benyttes CxPlanner ofte til: Online tidsplan: Planlægning og styring af aktiviteter Testparadigmer og tjeklister: Kontrol af og dokumentation af udført arbejder og grænseflader

Fremtiden for commissioning i Danmark

Commissioning har gennem de sidste 10 år i Danmark oplevet en stor vækst, og det er nu ble vet en ydelse, som udbydes af stadigt flere virksomheder. Både private og offentlige virksomhe der begynder sætter nu oftere at sætte krav til, at der skal benyt tes en commissioning proces på deres byggeprojekter - for det giver værdi at modtage et vel fungerende byggeri.

Det kræver selvfølgelig nogle faglige kompetencer at kunne styre en commissioning process, men det kræver mindst lige så

meget de rigtige værktøjer; Ex cel er simpelthen ikke godt nok med de krav der i dag stilles til sporbarhed og tilgængelighed - det skal være nemt og finde data på tværs af dokumenter - også år efter bygningen/anlæg get/produktionslinjen er taget i brug.

I CxPlanner har vi et mål om, at tilbyde endnu flere nogle praktiske værktøjer, så man nemt kan drage fordel af com missioning, og derved sikre fær re fejl og lavere energiforbrug.

Om CxPlanner

CxPlanner er dansk udviklet system til styring af byg geprojekter. Det er baseret på værktøjerne fra commis sioning processen, så plan lægning, styring, kontrol og dokumentation er integreret del i hele platformen, der er tilgængelig på både mobil og PC.

Om Thomas T. Jarløv Thomas er founder af Cx Planner og har mere end 10 års erfaring indenfor commissioning. Han er certificeret i commissioning ved University of Wisconsin Madison (QCxP, CxM, CxA), forfatter til den dan ske bog om commissioning (Guide til Commissioning i Praksis) og underviser i commissioning på Maskin mesterskolen.

Thomas T. Jarløv, CEO & Founder af CxPlanner

Vejen til succes

Hele familien skal være glad for fars arbejde De sender blomster til konen med tak for lån af manden og inviterer børnene i legeland. Hjemmefronten er alfa og omega i dag, lyder det fra Trekantens El Teknik ApS i Vejle, der med raketfart har fået succes.

Tekst af Frank Ulstrup

DaJesper Warming og Stig Madseen i 2018 sagde deres job op, og etable rede Trekantens El Teknik ApS, skulle det ske med Ordent lighed, Stolthed og Vilje som ledestjerner. Man ville som det helt grundlæggende se kun derne som samarbejdspartnere, man ville overholde aftaler, og man ville være rimelige med priserne.

I dag fire år senere må man sige, at opskriften har båret frugt.

Virksomheden er ikke bare vokset med ekspresfart, så man i dag har 93 ansatte. I 2020 snuppede man også prisen som årets elinstallatør og året efter prisen for bedste arbejdsmiljø. Dertil kommer, at man får mas ser af fine karakterer på anmeldhaandvaerker.dk.

Det er altså gået rigtig godt - og rigtig stærkt, og derfor er det også en glad og tilfreds Jesper Warming, som Bygge & An lægsavisen taler med i slutnin gen af august:

– Vi klager bestemt ikke – hel ler ikke selvom det selvfølgelig har været hårdt. Men vi har så nogenlunde formået at følge med og samtidig overholde de spilleregler, som vi selv har sat op, lyder det.

Lidt for meget bureaukrati Generelt beskriver Jesper War ming de forandringer, der er sket siden 2000, hvor han selv fik sit svendebrev, som positive. Det gælder bl.a. den digitale arbejds

planlægning og opprioritering af familielivet, så det ikke altid er arbejdet, der kommer først. Men én ting kunne den 40-årige elinstallatør godt ønske sig lidt mindre af. Det handler om de mange kontrakter, som byggeriets parter præsenterer hinanden for, som følge af uro lige tider.

– På det punkt synes jeg, at byggebranchen er blevet lidt hårdere, og at der er lidt min dre tillid mellem parterne, end tidligere. I dag skal du f.eks. ga rantere, at varerne bliver leveret på et meget specifikt tidspunkt, og at priserne er fastlåste i hele byggeperioden. Det er lidt voldsomt, og vi bliver nogle gange præsenteret for ting, som vi simpelthen er nødt til at sige nej til, siger han.

Blomster til konen Mens det kan være svært at æn dre på en udvikling, der næres af epidemier og international uro, er det anderledes overskueligt at håndtere hverdagen internt i Trekantens El Teknik. Her er der selvfølgelig også udfordrin ger, men de er overkommelige. F.eks. har der med firmaets hastige vækst været en del overarbejde for firmaets trofaste medarbejdere, og det påvirker i sagens natur deres familier:

– Det er vi meget bevidste om, ikke mindst fordi familielivet i dag er mere helligt, end tidli gere. Så når én af vores folk har haft meget overarbejde, sender vi som regel en buket blomster til den bedre halvdel med tak for lån. Eller også sender vi dem ud og spise eller i Legoland på

firmaets regning. Det er vores måde at få tingene til at glide på, og samtidig signalere, at vi godt ved, at det påvirker hele familien, siger Jesper Warming.

Hjemmefronten er afgørende Han tilføjer, at det med fami lien er meget vigtigere, end da han selv blev uddannet for godt 20 år siden:

– Før i tiden kom arbejdet ofte før familien. I dag er det heldig vis omvendt, og det forsøger vi at tilrettelægge efter. Gjorde vi ikke det, ville vi heller ikke have de gode folk, vi har, siger han og tilføjer, at firmaet også ar rangerer familiedage, hvor man tager i legeland, eller lejer en tryllekunstner:

– Målet er, at hele familien skal være glade for fars eller mors arbejde. For hvis der ikke er opbakning hjemmefra, går det heller ikke godt på arbejdet. Hjemmefronten er alfa og omega i dag.

Fremtiden er foranderlig Jesper Warming gætter på, at de store forandringer, der er skyl let ind over dansk byggeri de seneste år, vil fortsætte. Dermed vil omstillingsparathed i endnu højere grad blive et succeskrite rium, siger han:

– Jeg tror, det er en betingelse, hvis man vil drive forretning fremover. Hvis ikke det er Corona eller krig, så er det jo et skib, der sidder fast i Suez Kanalen, så vores varer ikke kan komme frem. Verden er på godt og ondt forbundet på en helt

anden måde, end før i tiden, og det må vi bare indstille os på, lyder det.

Gider ikke, hvis de ikke smiler

Men selvom man har et øje på hver finger, og er i stand til at rykke hurtigt, er det stadig svært at spå om fremtiden, er kender Jesper Warming:

– Hvis du beder mig kikke fem år frem i tiden, så tror jeg stadig, vi har de bedste og de gladeste medarbejdere. Men om der er 50 eller 100 af dem, det aner jeg

ikke, det er der simpelthen for meget Vild Vest i byggebran chen til, at jeg tør spå om. Anderledes konkret kan han derimod være på det personlige plan:

– Det bedste, jeg ved, er jo at se medarbejderne komme glade ind hver morgen. Holder de op med det, så gider jeg heller ikke mere, og Stig har det på samme måde. Så vi gør, hvad vi kan for at skabe den rette atmosfære, og for at opføre os ordentligt både ude og hjemme, smiler Jesper Warming.

Jesper Warming, Trekantens El Teknik ApS

Ret lækker til din arbejdsdag

Ford Pro har netop præsenteret Europas bedst sælgende varebil i en 100% elektrisk udgave, og den nye E-Transit Custom tilbyder samtidig nogle features til håndværkervirksomheden, der er på farten hele dagen. For eksempel kan varebilens kabine med 5G-forbindelse på et splitsekund forvandles til et mobilt kontor, hvor rattet omdannes til et bord og giver mulighed for at placere en bærbar computer eller blot at nyde frokosten.

Læs artiklen på side 10

Nedriverbranchen står foran store forandringer

Thomas Kingo, formand for Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen peger på kommende 2023-krav om selektiv nedrivning for totalnedrivninger, ligesom der er behov for en ny autorisationsordning for firmaer, der løser asbestopgaver. En autorisationsordning er ekstra aktuelt, når man har i baghovedet, at der i løbet af kort tid udbydes den måske største nedrivningsopgave i Danmarkshistorien, nemlig nedrivningen af 1200 minkfarme.

Nedriverbranchen

står foran store forandringer, som vil professionalisere virksomhederne yderligere og forhåbentlig bane vejen for mere ordnede forhold og der med mere fair konkurrence om opgaverne.

En mere cirkulær byggesektor –fokus på selektiv nedrivning Et stort politisk flertal ønsker at øge hastigheden på den grønne omstilling. Derfor står Miljøsty relsen bag et forslag om at ind føre Selektiv Nedrivning i byg geriet. Vi skal høste mange flere byggematerialer i de bygninger, vi river ned eller renoverer. I første omgang gældende fra 2023 alene for totalnedrivnin ger. Hvis vi skal genbruge byg gematerialer, skal de selvfølgelig være rene. Det stiller krav om en professione l miljøsanering inden enhver seriøs renovering eller nedrivning.

Visionen er, at det skal være lige så nemt at genbruge byggema terialer som at købe nye ved at få mange flere brugte byg gematerialer ud på markedet.

I mange tilfælde vil det faktisk kunne blive både hurtigere og billigere at genbruge byggema terialer. Da vi næsten altid skal bygge noget nyt samme sted, når vi river en bygning ned, bør de brugbare byggematerialer i den gamle bygning i fremtiden i højest muligt omfang tænkes ind i den nye. Så reducerer man CO2-udledningerne og skal ikke vente på eller transportere nær så mange nye byggemate rialer ind til det nye byggeri.

Det bliver nye tider for både bygherrer og arkitekter.

Den perfekte selektive nedrivning

Byggematerialerne miljø- og ressourceskortlægges så tidligt som muligt (mange bygninger står tomme i lang tid, før de nedrives). En (standardiseret) nedrivningsplan udarbejdes.

Kortlægningen deles med arki tekter og ingeniører så tidligt i processen, at så mange materia ler som muligt genbruges/gen anvendes i det kommende byg geri på pladsen (som hovedregel bygges der igen samme sted, når en bygning rives ned).

Øvrige (rene) byggematerialer søges afsat til anden side via online markedspladser ol.

Bygningen miljøsaneres (alle farlige og miljøskadelige stoffer fjernes fra bygningen).

Alle materialer til genbrug udtages. Et af de helt store po tentialer for CO2-reduktion er genbrug af hele betonelementer, hvilket pt. kun sker i sjældne tilfælde.

Bygningen nedrives således, at genbrug, genanvendelse og nyt tiggørelse maksimeres

Forslaget indeholder også bedre kontrol med, at byggeaffaldet håndteres korrekt efter miljø sanering. I dag sker det alt for ofte, at byggeaffaldet hverken anmeldes eller dokumenteres af leveret det korrekte sted. F.eks. oplevede en stor boligforening i det midtjyske, at nedriveren for at spare penge kørte giftigt byg geaffald ud i skoven.

Meget bedre styr på asbesten – behov for ny autorisationsordning for firmaer med asbestopgaver

Den alvorlige sundhedsrisiko ved asbestfibre har vi kendt læn

ge, og der sket flere stramninger af love og regler i årenes løb. Alligevel dør 300 mennesker hvert år af asbestrelaterede syg domme, selvom asbest har været forbudt i ca. 35 år. Dobbelt så mange, som dør i trafikken.

Bare det sidste år har man kunnet læse om flere grelle eksempler i medierne, når asbe steternittage pilles ned uden at tage hensyn til regler om miljø og arbejdsmiljø. I Ansager fløj asbestfibrene rundt i skolegår den og i Næstved var det lege pladsen til et nyligt opført lej lighedsbyggeri, det gik ud over.

I Randers blev 3 villahaver fyldt op med asbesteternitstumper, mens hele kvarteret omkring fabriksnedrivningen måtte leve med forurenet isolering der føg rundt og spredte asbestforure ningen yderligere. Eksemplerne er mange, og der et naturligvis kun få sager, der når medierne.

Og selv når de når medierne kan synderne fortsætte deres

praksis, så snart ”støvet har lagt sig”. Arbejdstilsynet udsteder desværre uendeligt få asbestrela terede bøder, og kommunerne har ikke kapacitet til at føre tilsyn. Det presser kvalitets niveauet ned og skaber unfair konkurrence overfor de virk somheder, der ønsker at følge love og regler.

Af disse grunde er der behov for en autorisationsordning, der sikrer forbrugere og profes sionelle bygherrer/entrepre nører, at det firma de hyrer til en asbestsanering har de rette kompetencer. Og at nedriveren løber en reel risiko ved at tjene nemme penge på ulovligt asbe starbejde – han vil kunne miste sin autorisation.

Autorisationsordningen bør omfatte alt asbestarbejde på nær måske helt små renoverings opgaver. Især er det vigtigt at få tagnedtagning inkluderet. Eternittagene udgør suverænt det største asbestreservoir i

Danmark. Og der er fortsat 7-900.000 bygninger tilbage i Danmark med eternittag. Så problemet er her endnu og skal vi undgå en fremtidig tsunami af kræfttilfælde bør vi handle nu.

Højere kvalitet og fair konkurrence

En vigtig sideeffekt af de to ovennævnte indsatser er mere lovoverholdelse og dermed fair konkurrence på markedet, så de brodne kar i branchen ikke presser kvaliteten ned.

Danmarks største nedrivning Faktisk er det meget aktuelt at etablere en autorisationsordning for asbestarbejde netop nu. I løbet af kort tid udbydes nemlig den måske største nedrivnings opgave i Danmarkshistorien. Nok også den største asbestsa neringsopgave.

1200 minkfarme skal hurtigst muligt rives ned, så minkav lerne kan få deres erstatning og

komme videre i deres liv. På de tidligere minkfarme er der mas ser af asbest. Ikke mindst i tage, vægge og læhegn. Erfaringerne viser også en del jordforurening stammende fra nedslidning af ikke mindst tagene men også ”deponi” i forbindelse med ved ligehold af samme i årenes løb.

Der står mange slidte eternitpla derne rundt omkring i landet bagved laden eller hvor de nu befinder sig. Tidligere kunne man finde på at knuse disse og bruge stumperne til at stabilisere markvejen eller fylde et hul.

Det giver selvfølgelig rigtig god mening at gennemføre denne statslige nedrivningsopgave, så kvaliteten bliver på niveau med asbestautorisationsordningens og den selektive nedrivnings ambitioner. Ingen har brug for et nyt uheldigt kapitel i minksagen.

Indlæg af Thomas Kingo, formand for Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen

Thomas Kingo, formand for Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen. Foto af Ricky John Molloy

Selektiv nedrivning rykker nu op på bygherre- og rådgiverniveau

Nedrivningsbran chen har i mange år stået klar med en kistefuld af viden om selektiv nedrivning, håndtering af materialer, gen brug og genanvendelse. Det lig ger historisk i branchens rødder at se en værdi i byggematerialer.

Entreprenør og nedrivnings specialist Lasse Hockerup, LH Hockerup A/S, har i mange år tænkt i genanvendelse. Men med den nye lovkrav fra 2023 bliver selektiv nedrivning endelig rykket op på et andet niveau:

– Selektiv nedrivning har vi i branchen øvet os på længe og sat i system siden 1996, hvor nedbrydningsbranchen indførte NNK 96 med krav om selektiv nedrivning. Så vi professionelle nedrivere har været fortalere for selektiv nedrivning i rigtig lang tid. Det der sker nu er, at man tager den selektive nedrivning og rykker den op på bygherre og rådgiverniveau. Det er fedt, at der kommer fokus på det.

Tidligere var nedriverens op gave at finde på ideer til genan vendelighed og ofte helst være færdig med at rive bygningen ned så hurtigt som muligt. Et scenario, hvor det kan være ret svært at finde på gode ideer til genanvendelse, fortæller han:

– Nu bliver det rykket op på et niveau, hvor bygherre og

rådgiver skal forholde sig til, hvad kan vi gøre med de her materialer, inden nedriveren overhovedet går i gang.

Genanvendelse må gerne hypes

Jo mere bygherre er med på at kildesortere til genbrug og genanvendelse, jo mere kan nedriverne gøre for at høste res sourcerne i bygninger, der skal rives ned. For det kræver både tid, planlægning og et marked, der mangler at blive udviklet.

Men Lasse Hockerup samar bejder med entreprenører og udviklere, som er langt fremme i forhold til cirkulær økonomi:

– Man kan godt grine lidt af nogle af de byggematerialer, der bliver genanvendt i dag, og pro dukterne. Men jeg tror, at det er helt rigtig at hype den her stem

ning. Vi skal alle sammen lære og blive bedre. Vi står måske stadig står på den nederste trin af den trappestige, men vi ar bejder os deropad og skal sætte barren lidt højere hver gang.

I dag er genanvendte byggema terialer igen en vare, men Lasse Hockerup savner et oversku eligt, brugervenligt marked for genbrugsmaterialer.

– Der er nogle åbne spørgsmål om, hvor gør vi af byggemate rialerne, og hvordan gør vi op mærksom på, at vi har tingene på lager, så arkitekter og rådgi vere kan tænke dem ind i andre byggeprojekter?

Desuden mangler der ensartet lovgivning omkring grænse værdier for indhold af miljø skadelige stoffer i materialer/ produkter der skal genbruges/ genanvendes.

Kursuscenter pilles ned At skille en bygning helt ad er ligesom at bygge baglæns, og det tager tid og kræver plan lægning. Tid er bygherren nødt til at afse i projekteringen, hvis man vil have mere selektiv ned rivning.

Tid har Hockerup fået til ned rivningen af Vilvorde Kursucen ter for FB Gruppen for sammen har de fokus på genanvendelse:

– Her fik vi mulighed for ret tidligt i fasen at være inde og vælge tingene ud. Det har fak tisk givet en rigtig høj genan vendelighed. Men det kræver, at bygherre synes, at det er god ide og involverer nedriveren tidligt.

– Lige nu er alt demonteret og distribueret rundt til andre af deres byggepladser, og noget er

sat i depot for måske at blive genanvendt i FB Gruppens kommende byggerier.

I omdannelsen af Grøntorvet i Valby, som lige er afsluttet, besluttede FB gruppen og helt tilbage i 2016 at genanvende byggematerialerne og har byg get fælleshuset af gamle be tonelementer og pladsens en gammel stålhal, som Hockerup demonterede.

Man kan støde panden mod en mur

Genanvendelse af byggemate rialer er en eksperimenterende ny verden, og man kan ind i mellem støde panden mod en mur.

I et andet projekt har Hockerup hovedentreprisen på nedriv ningen af HOFOR’s gamle driftsbygning på Smedeholmen, hvor HOFOR har haft et stort ønske om at skubbe til genan vendeligheden, fortæller Lasse Hockerup:

– Der var i materialet udbudt en masse materialer, der skulle afsættes og det er også lykkedes for os. Vi har derfor prøvet at trille bolden lidt videre og sige, kan vi genanvende det hele?

Her har vi kigget på betonkon struktionerne, men det er stadig en udfordring af genanvende beton, når man vil prøve at få dem ind i nye byggerier.

Bl.a. arbejder vi på at genanven de nedknust beton fra byggeriet til produktion af nye fliser til pladsen.

– I HOFOR øver vi os hele tiden på, at materialerne i byg geriet skal tænkes cirkulært, så vi dels giver nyt liv til genan vendte materialer og dels lægger en langsigtet plan for, hvordan materialerne kan indgå som donormaterialer i fremtidige byggeprojekter. Og ja, det er en stor udfordring at realisere de gode intentioner om at gen bruge nedknust beton i det nye byggeri.

Men der findes en farbar vej med det stigende marked for bæredygtige genbrugsfliser. Flere producenter ønsker at gå nye veje og få nytte ud af gamle betonkonstruktioner så de får nyt liv, og det synes vi er en spændende udvikling, siger Marina Snowman, HOFOR projektleder for nedrivning på Smedeholmen:

Vi skal alle stadig øve os Nogle af de genanvendelsespro jekter, der bliver eksperimente ret med, kan godt synes små og fjollede, siger Lasse Hockerup:

– Men man skal huske på, at vi gør det for at lære og for at få nogle erfaringer til næste gang. På Smedeholmen havde det været meget nemmere for betonleverandører at producere nyt, som de plejer. Men på et eller andet tidspunkt har vi bare ikke flere materialer i under grunden, og derfor skal vi øve os og blive klogere på, hvordan vi genanvender

PROBLEMATIK

De fleste af os kender til det, at det støver på grus vejen; på vej til møde, på en byggeplads eller når der skal hentes maskiner på en plads. Følelsen af at gå eller køre i en støvsky er ikke rar, støvet slider og skader også det dyre materiel, og derfor løfter vi undskyldende hånden til de mennesker, som vi udsætter for det; fordi, hvad kan vi ellers gøre?

VI GØR NOGET

Entreprenør Flemming Søndergaard satte sig for, tilbage i 2008, at finde et støvbindingsmid del der kunne afhjælpe problemet, men han ville ikke godtage de traditionelle produkter. Kravet var for ham, at det skulle være naturligt, miljørig tigt og effektivt, og samtidig måtte det ikke være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand – og skulle samtidig være biologisk nedbrydeligt. Løsningen kom fra det norske støvbindermiddel Dustex(lignin), som produceres i Sarpsborg af Borregaard.

PRODUKTET

Årsagen til at Dustex er en klog og miljørigtig løs ning, skal findes i det, som produktet består af; nemlig Lignin. Nordmændene udvinder Lignin fra grantræer, som er bindemidlet i grantræer. Da Du stex er miljøneutral, betyder det, at der ingen kor rektionsskader er på maskineri og materialer.

TILFREDSHED

”Ved brug af Dustex har interessen været stor blandt vores kunder, entreprenører, plads-folk, ingeniør m.m. Det kan vi se ved, at når først de har prøvet Dustex, ja så kommer de altid igen”, fortæller Entreprenør Flemming Søndergaard, som i dag er importør af Dustex til det danske marked.

MILJØ

Ud over at Dustex er miljørigtig, er der kommet øgede fokus på byggepladsernes arbejdsmiljø. I takt med at virksomhederne er blevet mere mil jøbevidste, er der også kommet et større krag til arbejdsklima/miljø. Så det er naturligt, at virk somhederne i byggeriet ser sig om efter alterna tiver metoder for støvbinder, nemlig Dustex

ARBEJDE

Dustex bliver sprøjtet ud over grusveje eller grus pladser enten af Søndergaards firma eller af den stedlige entreprenør, som kan blive oplært af Søndergaard i at gøre det rigtig

”Jeg kan kun sige, at hvis du sidder derude og kan nikke genkendende til problematikken; så skal du hive fat i mig, så vi sammen kan finde en løsning. Kontakt Flemming Søndergaard på 40335362

støvbinder

FAKTA

Dustex kan anvendes til at dybde stabilisere kø revej og pladser.

• Den første patentering af brug af lignin til vejfor stærkning går helt tilbage til 1912 i USA.

• Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år. Og mere end 10 år i Danmark

• Ved at erstatte salt med Dustex i forbindelse med støvbinding, kan CO2-udslippet reduceres mere end 70 pct.

• Ved at erstatte cement eller bitumen med Dustex i forbindelse med dybdestabilisering af veje, kan CO2-udslippet reduceres med mere end 80 pct.

• For hvert 1 kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren. Dustex kan hjælpe bygge- og transportsektoren med at nå de store CO2-reduktionsmål.

Sikkerhed er ikke

Tekst af Frank Ulstrup

et

er ikke at designe en sik kerhedssko, der holder så længe som overhovedet muligt. Målet er at lave en sikkerhedssko, der får håndværkeren til at holde så længe som muligt!

Målet

Ordene kommer fra Henrik Wiingaard-Madsen, som står i spidsen for udviklingsteamet i danske Airtox. Med sine høj teknologiske sikkerhedssko, har virksomheden stillet skarpt på velvære og et godt arbejdsmiljø:

– Der var engang, hvor en sik kerhedssko, der forhindrede et

søm i at fortsætte op i din fod, var en god sikkerhedssko. Og hvor det tåværn, der sikrede dine tæer, når tunge ting faldt mod gulvet, var et godt tåværn.

– Men i dag er alle tå- og søm værn på det danske marked godkendte og af fin kvalitet.

Derfor er vi gået et skridt vide re, og har fokuseret på at elimi nere de ulemper i form af vægt og stivhed, som øget sikkerhed ofte medfører, lyder det.

Whitelayer åbnede døren Henrik Wiingaard-Madsen, der grundlagde Airtox i 2015, peger på udviklingen af det såkaldte

Whitelayer, som det springende punkt i sikkerhedsskoens histo rie – i hvert fald for Airtox selv. Indtil da havde sømværn nem lig været fremstillet i enten stål eller kevlar – materialer, der som bekendt hverken er særligt fleksible eller særligt lette. Men filtstoffet Whitelayer var på én gang både ekstremt let og flek sibelt, samtidig med at det var lige så stærkt som et traditionelt sømværn. Det åbnede for en verden af muligheder:

– Vi så det selv som en revolu tion i sko industrien. Indtil da havde sikkerhedssko jo både været tunge og klodsede, og det var nærmest foden, der tilpasse de sig skoen - og ikke omvendt. Nu kunne vi pludselig produ cere sikre sko, der var lige så komfortable, som almindelige sko. Det var et kæmpe gennem brud, siger Henrik WiingaardMadsen og nævner, at Airtox da også satte rekord, da man i 2019 præsenterede en sikker hedssko på bare 285 gram.

Ingen kompromisser

Derfra er det gået over stok og sten for Airtox, der i dag

beskæftiger 26 medarbejdere i Danmark, og fremstiller sko i både Europa og Asien. Og fokus er stadig på komfort velvære:

– Som nævnt er vores højeste prioritet ikke at lave sikkerheds sko, der holder så længe, som overhovedet muligt. For gør man det, går man på kompro mis med komforten. Vores primære mål er derimod at lave komfortable sko, som mindsker nedslidning og smerter, og som sigter efter at give brugeren et sundere og længere liv, siger Henrik Wiingaard-Madsen og tilføjer, at man heller ikke laver sikkerhedssko til bestemte fag grupper:

– Vi har konkurrenter, der sta dig anbefaler bestemte sko til bestemte faggrupper. Det gør de i en god mening, fordi murere f.eks. færdes i et hårdt miljø, og at skoen derfor skal være ekstra stærk for holde længe. Den fi losofi har vi dog lagt på hylden, fordi man igen går på kompro mis med komforten, når man udelukkende sigter mod eks trem lang holdbarhed for sko ene, dette vil nemlig typisk være på bekostning af håndværkers egen komfort og sundhed.

Win-win for alle Og spørger man Henrik Wiingaard-Madsen er den tilgang en fordel for alle. Både for svenden, men faktisk også

for mester – også selvom han måske kan risikere at skulle finansiere nogle få ekstra sko gennem årene:

– Det handler jo om at skabe et godt arbejdsmiljø for sine ansat te, og der betyder det altså noget, hvad man har på fødderne otte timer om dagen. Dertil kommer, at håndværkere ikke er ander ledes end alle andre mennesker – deres sko og øvrige påklædning må gerne se lidt tjekket ud, siger Henrik Wiingaard-Madsen og fortæller, at Airtox faktisk har produceret sikkerhedssko i sam arbejde med modebrandet, Han Kjøbenhavn:

– Det siger noget om det andet ben, vi står på – nemlig hvor dan skoene ser ud. Ud over velvære og komfort er vores mål, at sikkerhedsskoene sætter trend og har god stil, og at de ikke skriger langt væk af klodset sikkerhed. Det betyder faktisk også, at vores sko er blevet til et livsstilsprodukt som appellerer til et langt bredere publikum, end traditionelle sikkerhedssko nogensinde har gjort, slutter Henrik Wiingaard-Madsen.

Henrik Wiingaard-Madsen, som står i spidsen for udviklingsteamet i danske Airtox

Sennebogen

Detbliver nødven digvis stort, når den tyske maskinpro ducent Sennebogen lancerer en verdenspremiere. Sennebogen er synonym med store maskiner. Der er da heller

med 50 tons

Den danske importørs pro duktchef glæder sig voldsomt til at møde den 50 tons tunge batteri-kran på Bauma, som afvikles fra den 24. til den 30. oktober.

Store CO -krav

og samtidig goddag til bedre funktionalitet med mindre vibrationer og mindre støj end dens dieseldrevne modstykker. Foruden det positive CO2-af tryk, byder maskinen samtidig på en kæmpefordel servicemæs

garanti for god kvalitet

Vi har et stort ansvar for det arbejdsmiljø, som vi er en del af og som tusindvis af håndværkere færdes i hver dag.

Derfor producerer vi gennemtestede kvalitetspro dukter i solide materialer, så vi på bedste vis kan gøre arbejdet lettere - mange år frem i tiden.

Vores el-sortiment består af de solide Raven do-klassikere kombineret med en kraftig motor, udviklet til at give en betydelig kraftbesparelse og en mere effektiv og stabil transport.

„Rat“ lækker til din arbejdsdag

Ford Pro har netop præsenteret

bedst sælgende

Tekst af Sean

Vivar med på forreste række til lanceringen i Stratford hos Ford D-Lab, der stort set er nabo til Queen Elizabeth Olympic Park, der er et popu lært sted blandt familier og er hjemsted for London Aquatics Centre med dets bølgeformede tag, London Stadium etc.

Da der blev sat strøm til den 100 % elektriske Ford E-Transit Custom, kunne motorjour nalister i alverdens lande se med på Livestreamingen, hvor toneangivende personligheder hos Ford Pro bød ind med hvad fremtidige ejere af den nye mo del kan forvente.

Den elektriske varebil er ikke bare næste skridt på Fords elek triske rejse, men varebilen forventes samtidig at kickstarte overgangen til elektriske vare biler for erhvervsdrivende. Den nye model har en rækkevidde på op til 380 km (WLTP) 2 og en 125 kW DC-hurtiglader, er den elektriske varebil på mange måder et oplagt og sikkert valg,

når den konventionelle varebil skal opdateres til en elektrisk udgave.

For at maksimere produktivite ten tilbyder den nye E-Transit Custom en klasseledende træk kapacitet på op til 2.000 kg, en nyttelast på op til 1.100 kg og et 100 mm lavere lastehøjde, der sikrer endnu lettere adgang til varebilen. Uafhængigt bag hjulsophæng og klasseledende motorkraft tager desuden din køreoplevelse til helt nye højder. Den nye E-Transit Custom til byder samtidig nogle features til håndværkervirksomheden, der ofte er på farten hele dagen, hvor nye digitale løsninger er udviklet til at optimere håndværkerens arbejdsdag. For eksempel kan varebilens kabine med 5Gforbindelse på et splitsekund forvandles til et mobilt kontor, hvor rattet omdannes til et ergo nomisk bord og giver mulighed for at placere en bærbar compu ter eller blot at nyde frokosten.

– Ford Pro og den nye ETransit Custom er designet

og udviklet med henblik på at imødekomme dit behov. Nok er det en Transit til en helt ny tid, men det er fortsat en vare bil, der kan klare det beskidte arbejde i dagligdagen, siger Jim Farley, CEO, Ford.

Udover den elektriske drivlinje får du også glæde af Ford Pro. En komplet samling af services, der holder dig i hånden ved at samle alle ydelser ét sted. Med andre ord får virksomhederne mere tid til at fokusere på deres forretning, mens Ford Pro hjæl per med alt fra service, oplad ning, flådestyring, software og finansiering. Den enkelte vare

en

elektrisk udgave, og den nye

bord og

tilbyder

at

bilskunde får dermed optimeret brugen af deres varebil.

Fremtidens bilrat Efter Livestreamingen får jeg en god snak med amerikanske Ted Cannis, CEO hos Ford Pro, der har meget store forventninger til den nye E-Transit Custom. Han oplyser bl.a. at den her model er totalt nytænkning og en fantastisk elektrisk varebils løsning, som de nu præsenterer på det europæiske markede. Endvidere kunne han oplyse, at produktionen af E-Transit foretages af Ford Otosan, som en del af et joint venture med Ford. Produktionen vil foregå

på den nye fabrik i Tyrkiet og forventes at begynde i efteråret 2023. Eftersom at jeg var meget imponeret over det nye ergono miske rat, der kan omdannes til et arbejdsbord eller frokostbord, kunne jeg ikke undgå at stille spørgsmålet om det nye rat var lig med morgendagens bilrat i fremtidige Ford modeller. Svaret var tydeligt ”når vores kunder elsker noget, så gør vi altid vores til at fortsætte ud af den vej”. Hvad angår prisdelen, oplyses der, at flere detaljer samt forven tede priser vil blive offentliggjort tættere på lanceringen.

Ford Pro har med stor succes lanceret den elektriske E-Transit tidligere i år og allerede solgt flere end 8.300 enheder. Den nye E-Transit Custom er en af i alt fire elektriske varebilsmodel ler fra Ford, der alle lanceres i Europa inden udgangen af 2024.

Elektrisk kraft med kompromisløs kapacitet

Den nye E-Transit Custom henvender sig særlig til mindre

håndværkervirksomheder, der ikke altid kan forudse deres ruter, som det oftest ses med større flåder, der er tilknyttet et depot. Varebilen er netop designet til disse kunder og vil med sin elektriske drivlinje og rækkevidde vise, at den er et sikkert valg, der kan opfylde virksomhedernes behov.

– Arven efter Transit Custom er tung at løfte – Europas bedst sæl gende varebil og den tredje mest solgte bil i Danmark i 2021. Den nye E-Transit Custom er et stort skridt fremad for vores kunder. Dens helt nye design, uover trufne servicepakke og innova tive brugeroplevelse, vil definere produktiviteten for vores kunder i den elektriske og digitale æra, siger Hans Schep, general mana ger, Ford Pro, Europe.

E-Transit Custom er med sit 400 volts batteri (74 kWh), der deles med Ford F-150 Lightning, større end batteriet på E-Transit og leverer som tidligere nævnt en rækkevidde på op til 380 km (WLTP). Det

Døren

åbnet op til Europas bedst sælgende varebil i

100% elektrisk udgave, hvilket skete på den internationale presselancering af E-Transit Custom i London.

er over fire gange mere end det gennemsnitlige daglige kilome terforbrug hos en chauffør af en et-tons varebil, viser Fords Pros kundedata.

Du har mulighed for at vælge mellem to motorer med hen holdsvis 135 hk (100 kW) eller 217 hk (160 kW) med et tilhø rende klasseledende drejnings moment på 415 Nm.

E-Transit Custom tilbyder one-pedal drive, hvor man som håndværker kan vælge udeluk kende at anvende speederen under kørslen, da varebilen automatisk vil bremse, når foden løftes fra speederen. Det er dermed ikke nødvendigt at anvende bremsepedalen. Onepedal drive-systemet sikrer i den forbindelse regenerativ brems ning, hvor bilen automatisk opsamler bremseenergien og regenererer strøm.

Hjælper med overgangen til el Er man ejer af en E-Transit Custom, kan man gratis drage fordel af de skræddersyede funktioner i Ford Pro E-Tele matics i et år, der ved hjælp af live-opdateringer kan hjælpe de flådeansvarlige med overblikket over deres flåde, bilernes place ring, bilernes effektivitet samt generelle tilstand.

Ford Pro Charging hjælper håndværkervirksomheden i overgangen til elektriske biler og giver for eksempel dig mulighed for at administrere opladnin gen, så de mest effektive måder

og tidspunkter at oplade på i hverdagen identificeres. For ek sempel hvornår på døgnet det er billigst at oplade sin varebil. For mindre håndværkervirksomhe der kan det være optimalt at gø re brug af offentlige ladestandere eller få installeret en ladestander hjemme, mens større flådekun der ofte har mulighed for at lade via depotopladning. I den for bindelse kan Fords specialister rådgive dig og finde frem til den ladeløsning, der passer til jeres virksomheds behov.

E-Transit Custom er den første elektriske bil nogensinde, der anvender en ny varmepum peteknologi hvor kabinen ved hjælp fra damp bliver enten opvarmet eller afkølet. Dette sy stem er monteret som standard på alle varianter, og systemet leverer en forbedret energief fektivitet, der påvirker bilens rækkevidde mindst muligt. Det er desuden muligt at opvarme eller afkøle kabinen, inden ar bejdsdagen begynder, og bilen skal ud på landevejen.

Hurtig opladning på farten Du kan oplade varebilen via den 125 kW DC-hurtigoplader, hvor den på 41 minutter kan lade 15-80 procent. Fords egne tests viser i den forbindelse, at en fem minutters hurtigoplad ning resulterede en rækkevidde på 38 km.

Vælger du derimod at anvende den trefasede 11 kW AC-opla der, vil en fuld opladning været nået i løbet af 7,8 timer. Ved

opladning vil det være muligt at spore den aktuelle ladetilstand ved hjælp af FordPass-appen, så man med andre ord kan følge med telefonen i hånden, inden varebilen igen skal ud at køre.

Ford Pro-kunder kan få adgang til Blue Oval Charging Net work, der med sine mere end 300.000 opladere, er Europas største ladenetværk. Med ETransit Custom får du automa tisk et 12-måneders gratis abon nement, der giver dem adgang til offentlig opladning via Blue Oval Charging Netværk.

Med Ford Power-Up får du med E-Transit Custom færre ture forbi værkstedet, da det i stedet er muligt at give varebi len softwareopdateringer ved hjælp af den trådløse teknologi. Opdateringerne kan blandt andet forbedre bilens ydeevne, opdatere eksisterende funktio ner eller tilføje helt nye funktio ner og kan gennemføres på få minutter - for eksempel i løbet af natten, så du undgår nedetid. En otte årsgaranti/160.000 km dækker desuden alle højspæn dingskomponenter.

Som oplyst indledningsvist tilbyder den nye E-Transit Custom et nyt og fleksibelt rat, der kan omdannes til et ergonomisk arbejdsbord, hvor man nemt kan sidde med en computer eller nyde sin frokost.

Mobile Office er navnet på den ne udstyrspakke, der desuden inkluderer LED-belysning, så man nemt kan skrue op og ned

for lysstyrken. I samme pakke medfølger desuden et ekstra lys i varebilens loft samt særlig opbevaring mellem sæderne, der kan rumme dokumenter og elektronik som for eksempel en telefon eller computer.

Hvis man er leverandør til håndværkerbranchen, kan Fords ’Delivery Assist’ feature hjælpe leveringschauffører, med at optimere deres tid ved at auto matisere noget af processen ved hver levering, hvor bilen kortva rigt skal stoppe, inden den kort efter kører videre til næste leve ring. Når Delivery Assist er slået til, vil havariblinket automatisk tændes, mens vinduer vil lukke og dørene låses, når føreren for lader bilen hver gang varebilen sættes i parkeringsmode.

Med ’Digital Key’ slipper du for at skulle huske nøglen, mens den flådeansvarlige slipper for at holde styr på alverdens fysiske nøgler, der skal uddeles til de forskellige i dit team. Den digi tale nøgle gør det nemt at give de relevante personer adgang til varebilen.

Ligesom på Ford E-Transit får du også gavn af den fede Pro Power onboard-funktion, der blandt andet kan oplade værktøj og telefoner eller strømforsyne lamper – for eksempel for at op lyse arbejdsområdet på din byg geplads. Stikkontakter i kabinen kan levere op til 2,3 kW.

Sikkerhedssystemet, SecuriA lert-funktionen i FordPass Pro,

kan være en ekstra tryghed for jeres virksomhed, der for eksempel opbevarer værktøj i bilen. Her får i besked, hvis der registreres forsøg på at få ad gang til bilen. Det er også mu ligt for dig at give andre adgang til jeres varebil, selvom de ikke selv står foran bilen.

Nemmere adgang til varebilen Gulvet i E-Transit Custom er gjort 100 mm lavere for at skabe nemmere adgang til vare bilen, mens varebilens samlede højde nu er under to meter, hvilket giver adgang til endnu flere parkeringshuse og andre steder med højdebegrænsninger.

E-Transit Custom tilbyder last volumer fra 5,8-9,0 m3, mens den tilbyder op til 1.100 kg nyttelast. Varebilens maksimale lastlængde er på 3,450 mm.

Der er mulighed for dobbeltka bine og kombi-karrosserityper –alle med mulighed for at vælge mellem kort eller lang akselaf stand samt lavt eller højt tag.

E-Transit Customs udstyr indeholder flere avancerede førerassistancesystemer: PreCollision Assist, Lane Keeping System, Driver Alert, Cruise Control med justerbar hastig hedsbegrænser, Traffic Sign Recognition, Intelligent Speed Assist, Wrong Way Alert, parke ringssensorer og et 360 graders kamera7.

Den nye E-Transit Custom har en mere rummelig kabine med højteknologisk interiør, der

imødekommer dit behov. For eksempel er hver varebil udsty ret med en 13-tommer touch screen med Fords avancerede SYNC 4 infotainmentsystem, der er drevet af et nyt 5G-mo dem og taler sammen med Ford Pros services.

Ford forventer at den elektriske E-Transit Custom vil levere lavere driftsomkostninger sam menlignet med en tilsvarende diesel model – faktisk helt op til 40 procent lavere service omkostninger. Udover lavere omkostninger vil du desuden kunne drage fordel af den maksimere oppetid via Ford Pro Service FordLiive, når va rebilens indbyggede modem er aktiveret.

E-Transit Custom tilbyder lastvolumer fra 5,8-9,0 m3, mens den tilbyder op til 1.100 kg nyttelast. Varebilens maksimale lastlængde er på 3,450 mm. Der er mulighed for dobbeltkabine og kombi-karrosserityper – alle med mulighed for at vælge mellem kort eller lang akselafstand samt lavt eller højt tag.

Den nye E-Transit Custom har et nyt og fleksibelt rat, der kan omdannes til et ergonomisk frokostbord, hvor man kan nyde sin frokost.

Demolition

ligne

madremanden ville have gået grassat, hvis han havde været til stede. Nordens største stykke mekanik til at rive bygninger ned blev fejret med festivitas for kunder og samarbejdspartnere, da den lod sig se hos den ny slåede ejer, entreprenørfirmaet P. Olesen A/S i Hovedgård ved Horsens. Godt og vel 200 tons rå muskelkraft fra den tyske maskinproducent Liebherr.

Forsyningsvognen var kørt i stilling med store frankfurtere

og store burgere – lige ved siden af dagens hovedperson, som var kolossal. Liebherr R 980 Demolition, som nedrivnings firmaet nu er klar til at køre ud i landet og pille bygninger fra hinanden i op til omkring 60 meters højde. Her kan ingen andre maskiner i de nordiske lande være med – og heller ikke Smadremanden.

Ikke lagervare Det er knapt halvandet år siden, P. Olesen-toppen med direktø rerne Henrik Olesen, Kenneth

nedrivningsmaskiner

Olesen, Jens Olesen og maskin fører Martin Blaabjerg drog til Liebherr-fabrikken i Colmar i Frankrig for at se det første eksemplar af gigant-maskinen R 980 Demolition efter i sømme ne. Og lægge en ordre. Maski ner i den størrelse bygges, når de er bestilt – ikke til lager. Nu har Hovedgaard-entreprenøren fået varen.

Da P. Olesen A/S bestilte den store maskine, havde direktør Henrik Olesen forventning om, at produktchef Jan Eggert fra den danske Liebherr-forhandler Johs. Møllers Maskiner A/S, ville levere den med et stort gavebånd omkring. Det gjorde han ikke. Til gengæld medbrag te Jan Eggert en maskin-nøgle i absolut stort format til at mat che maskinens størrelse.

Liebherr R 980 Demolition er ikke blot stor. Den er suverænt størst og tungest blandt Lieb herrs nedrivningsmaskiner. Vægten runder de 200 tons, og arbejdshøjden er omtrent 60

meter. Liebherr-programmet rummer også tre andre special maskiner til nedrivningsarbejde.

Selv om de kan synes store, har de nærmest kun hobbit-format i forhold til R 980. De tre øvrige modeller har maksimal arbejdshøjde på 21, 26 og 36 meter.

Klar til job

Mens Liebherr-fabrikken i Col mar altså først gik i gang med at bygge maskinen, da P. Olesen A/S havde bestilt, er situationen omvendt for entreprenørfirma et. Direktør Henrik Olesen véd ikke, hvor R 980 Demolition første gang skal på arbejde med maskinfører Martin Blaabjerg i kabinen.

– Vi har naturligvis ikke taget imod ordre på en nedrivnings opgave, uden at have materiellet til at udføre den. Nu har vi maskinen, og så er vi klar til at rykke ud og rive ned højere end nogen anden, siger Henrik Olesen.

Maskinfører Martin Blaabjerg bliver manden i kabinen, når P. Olesen A/S kan rive ned i større højder end nogen anden nedriver i Norden.

Direktør Henrik Olesen har fået nøglen, der i størrelse nogenlunde matcher maskinen, af produktchef Jan Eggert fra Johs. Møllers Maskiner A/S.

Rødt næsehorn hjælper entreprenør med den grønne omstilling

Deter spild af tid, diesel og CO2 at køre 25 kilometer til Sellebjerg el ler 40 kilometer til Klintholm med jord, sten og brokker, når man har et rødt næsehorn, der sultent guffer i sig. Det har en treprenør Jim Jensen konstate ret, efter at den røde grovæder, Red Rhino, har gjort sin entré hos entreprenørvirksomheden Alf Jensen A/S i Rudkøbing på Langeland. Der skal stadig køres væk. Råjord og lerjord er ikke blandt det røde næsehorns livretter. Men stort set alt andet, der skal sorteres i forbindelse med nedbrydning, tager den britiske screener sig af.

Red Rhino er stadig ny hos en treprenørfirmaet, hvor den for måede at forbløffe Jim Jensen, da han fik øje på den.

– Jeg vidste, at vi havde et be hov for noget maskineri til at sortere nedbrydningsmaterialer. Men jeg vidste ikke, at man kunne få så små og samtidig ef fektive anlæg. Da jeg opdagede det, kørte jeg over for at se ma skinen hos Lennart AhlefeldtLaurvig hos Special Maskiner lige på den anden side af Lan geland. Jeg besluttede mig med det samme for at bestille en, fortæller entreprenøren.

Genanvendes på stedet Det røde næsehorn – Red Rhi no – er et led i den grønne om stilling hos entreprenørfirmaet, som har 30 mand i marken og fire i administrationen. Det handler simpelthen om at redu cere de mængder materialer, der skal køres væk.

– To tredjedele af dem kan vi selv genanvende, når de er sor teret. Store fraktioner kører vi til genknus i Svendborg. Når vi bryder et gulv op et eller andet sted, sender vi det nu igennem Red Rhino. Kloakrør, murbrok ker, beton fra gulve.

Det er mest jord, som maskinen kan skille ad fra beton og mur brokker, siger Jim Jensen.

Der er stor bevågenhed på miljø og klima i Rudkøbing-virksom heden, som har en CSR-rapport på trapperne. Også kendt som en bæredygtighedsrapport, som klarlægger firmaets CO2-aftryk.

Med på toget

– Vores holdning er, at vi skal være med på toget – ikke løbe bagefter det. Derfor får vi en femårsplan for at reducere vores påvirkning af miljøet.

Vi er simpelthen blevet mere opmærksomme på miljøet og klimaet, og at vi ikke skal bruge to gange 40 kilometer på at køre materialer væk, som vi kan sortere og genanvende på ste det, forklarer Jim Jensen.

Special Maskiner A/S, som fik besøg af entreprenøren fra den modsatte side af Langeland, er dansk importør af de britiske maskiner. Fabrikken i Grant

ham i Midtengland producerer både sortere-maskiner og knu seanlæg, og direktør Lennart Ahlefeldt-Laurvig hos den dan ske importør har store forvent

ninger til de små maskiner med de store kræfter.

Næsehorn i Midtjylland – Foruden den sorterer, som Alf Jensen A/S i Rudkøbing har købt, har vi leveret en tilsva rende til anlægsgartner Michael Christensen, som driver firmaet Have & Parkentreprenøren i Kjellerup i Midtjylland. Red Rhino-anlægget er på larvebånd og kan transporteres på en 3500 kg trailer frem til arbejdsstedet, hvorefter det så nemt køres i stilling ved brug af fjernkontrol len, fortæller Lennart AhlefeldtLaurvig.

Red Rhino afleverer materia let i tre forskellige fraktioner. Næsehornet fodres enten med en læssemaskine eller via en transportør direkte i fødetrag ten, hvorefter den trecylindrede

Kubota-motor tager sig af det grove. Det kræver den i øvrigt ikke alverden for. Sortereren bruger kun omkring fire liter brændstof i timen.

– Foruden at maskinen med sine kompakte mål og lave vægt er nem at transportere, er den samtidig lynhurtig at gøre klar til at starte sorteringen. Og efterfølgende at klappe sammen og køre hjem igen. Transport båndene foldes hydraulisk sam men, så anlægget kan sættes op på et minut, forklarer Lennart Ahlefeldt-Laurvig.

Når anlægget transporteres, er det blot 4,3 meter langt, 1,88 meter bredt og 2,4 meter højt. Foruden til entreprenør-brug, er det britiske, røde næsehorn også ideelt til landskabspleje, til strandrensning og naturligvis sortering af materialer til blandt andet vejfyld.

Søskende overtog Jim Jensen er direktør for entre prenørfirmaet Alf Jensen A/S, som han driver sammen med sin søster, Mia Lund. De to sø skende overtog i 2018 ledelsen af virksomheden efter deres far, Alf Jensen, som grundlagde fir maet i 1976. Han var murerme ster, og derfor har murerarbejde fyldt meget i virksomheden, som også udfører kloak-, jordog betonopgaver fra Odense i nord til Svendborg i syd, samt på Lolland, Ærø og naturligvis Langeland.

Foruden søskendeparret, består af ledelsen i Alf Jensen A/S i dag tillige af Brian Christensen, som tager sig af murer-delen. Jim Jensen tager sig af den dag lige ledelse af entreprenør-afde lingen, mens Mia Lund styrer administrationen og tillige laver tegnearbejde.

Entreprenør Jim Jensen (til højre) og direktør Lennart Ahlefeldt-Laurvig fra Special Maskiner A/S får en snak om røde næsehorn.

Red Rhino afleverer de sorterede materialer i tre forskellige fraktioner. Entreprenør Jim Jensen har valgt at forsyne sin sorterer med et transportbånd fra fabrikken Baron i Fredericia for derved at øge stakkehøjden på den fineste fraktion.

Test af Husqvarnas batteri motorsav: Batterikraft i trætoppen

Efterårets

Tekst af

Styrken

på Husqvarnas lille motorsav på batteri T540i XP har impone ret Rasmus Faurschou

Madsen:

– Jeg vil vove at påstå, at elsaven skærer en lille smule hur tigere end sin pendant på ben zin, siger Rasmus, som har haft Husqvarnas lille motorsav med rundt i et par uger for at teste den af i sit arbejde som partner i Henrik Ravn Træpleje.

Hans oplevelse matcher godt med Husqvarnas egen beskri velse, at den batteridrevne mo torsav har en effektiv børsteløs motor, der skulle være 25 % hurtigere. Batterikraften skulle

være i top for at hjælpe træk latrere til fældning i højden og kunne klare de tykkeste grene.

Det er bare at trykke på knappen

Det er nu ikke, fordi Rasmus mangler motorsave på hylderne, men han kunne alligevel godt forestille sig at have en lille elsav, som Husqvarnas.

– Den larmer ikke helt så meget og lugter overhovedet ikke. Men det er stadig på med høre bøfferne, for kædedrevet har en lidt skærende lyd, og når man har en snert af tinnitus …

– Saven har også en nem op start. Det er jo bare at trykke på

En god fældesav i toppen

Saven er bedst som fældesav, når man klatrer, men er for stor og tung til at bruge til beskæ ringer, mener Rasmus:

– Her er der bare andet på mar kedet i øjeblikket, der er bedre, og forhold til beskæring er der nogle ting, man skal vende sig til ved saven, mener Rasmus:

– Det er sikkert et spørgsmål om tilvænning - og kun noget jeg lægger mærke til ved be skæring, men der er noget med vægtfordelingen. Man har rigtig meget vægt siddende oppe bag

ved. Vinkler man eller vrider saven for at lave et beskærings snit, er man vant til, at vægten ligger længere nede i forhold til der, hvor du holder. På denne her sav er vægten flyttet mere bagud.

– Også når du skruer lidt på gassen for at kunne skære lang somt, er den sværere at styre end en benzinmodel.

Batterierne blive bedre og bedre

I den lange ende er det nok billigere at køre med en el-sav, mener Rasmus:

– Hvis jeg kører på og skærer og skærer, så kan jeg dræne sådan

et batteri på 20 minutter. Men så skal man bare have fire bat terier med i stedet for at tanke. Det er måske ikke så praktisk, men på benzineren ville jeg og så køre en tankfuld på en halv time. Så når man bliver endnu bedre til at udvikle batterierne til at blive mindre og lettere, giver det flere fordele.

En hel del af maskinerne hos Henrik Ravn Træpleje er på batteri. Det gælder både stang motorsave, hækkeklippere og stanghækkeklippere. Og her er ingen tvivl hos Rasmus, om at det er klart det bedste:

– Her kan du have det tunge batteri på ryggen, så klipperen bliver meget lettere og mindst lige så stærk. Det er en kæmpe fordel. I princippet kunne man godt gøre det samme med motorsaven. Rigtig mange har alligevel en strop i sin sav, så den bliver hængende, hvis man taber den. Så om man har en ledning eller en strop, det er nærmest det samme.

En ekstra sikkerhed Noget nyt ved T540i XP’eren er en knap på toppen, som man normalt tynger ned for at give gas, forklarer Rasmus:

– På denne her skal du først skubbe knappen en smule frem, før du kan trykke den ned for at undgå, at du kommer til at starte den op ved et uheld. Det er en fin ekstra sikkerhed.

Tak til Rasmus Faurschou Mad sen fra Henrik Ravn Træpleje Henrik Ravn Træpleje er Dan marks ældste specialfirma inden for træfældning, beskæring og fældning og har til huse i Ta astrup på Sjælland.

Om Husqvarna T540i XP® uden batteri og oplader Batteri 36 V. Li-ion. Kædehastighed, maks. effekt 24 m/s.

Vejrbestandig IPX4.

knappen og så leverer den alt, hvad den skal levere.

Ny konsulentordning hjælper med arbejdsmiljøet

Gratis konsulenthjælp

Tekst af Tim Panduro

Arbejdsmiljø,

nedslid

ning og den rette brug af tekniske hjæl pemidler er emner, der fylder meget på byggeplad ser og i byggebranchen generelt. Og en relativt ny ordning kan hjælpe virksomheder med lang sigtede løsninger på mange af problematikkerne.

Den gratis ordning er en konsu lenttjeneste, der drives af Bran chefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg. De praktiske konsulentydelser står Byggeriets Arbejdsmiljøbus Bambus for, så det er gammelkendte ansig ter, man møder rundt omkring i virksomhederne, fortæller Mette Møller Nielsen, der er chef for arbejdsmiljø, Byggeri i Dansk Industri.

– Det har været med til at sikre, at vi er kommet rigtigt godt med efter en lidt sløv begyndel

se, hvor folk lige skulle opdage, at vi havde et nyt produkt på hylderne.

Ydelserne fra Bambus er finan sieret af overenskomstpenge, men den nye konsulenttjeneste er drevet med statspenge, så den kan også bruges af virksomhe der, der ikke omfattet af netop den overenskomst. Målet med en statslige tildeling er at mod arbejde nedslidning, skader med kemikalier og arbejdsulykker.

Det kan både være konkrete udfordringer, hjælp til screening af virksomhedens arbejdsmiljø og et længere forløb, hvor en virksomhed får hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet ved at ændre på virksomhedskulturen og medarbejdernes adfærd.

– Både virksomheder og ansatte kan rekvirere konsulenterne. Når de besøger en virksomhed

eller en byggeplads, skal det blot ske i enighed mellem de ansatte og ledelsen, siger Mette Møller Nielsen, der peger på den mest populære ydelse.

– Noget af det, de gør mest i for tiden, er screeninger, hvor man gennemgår virksomhedens pro cedurer og metoder. Vi prøver nye metoder af, hvor vi arbejder

med medarbejdernes adfærd og med hvor virksomheden gerne vil være i løbet af nogle år. At virksomhederne har taget godt imod ordningen overrasker ikke Mette Møller Nielsen.

– Vi ved, at bygherrer stiller stadigt større krav til vilkårene under byggeriet, og både pro jekterende og bygherrer ved, at byggeprocessen fungerer bedre, når arbejdsmiljøet er tænkt ind, fordi der i den tankegang er mere fokus på planlægning og procedurer.

”Supergodt ” Billundvirksomheden Kirkega ard Byggeri er en af de virksom heder, der har benyttet sig af tilbuddet om gratis hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet. Tømrervirksomheden har valgt at tage et længere forløb med flere besøg – og indtil videre er administrerende direktør og

medejer Claus Kirkegaard godt tilfreds med processen.

– Det er supergodt. De vejleder om, hvordan vi kan optimere på de forskellige processer i virksomheden, siger direktøren.

Kirkegaard Byggeri har benyttet konsulenttjenesten til at opti mere apv’ere og implementere dem ude på byggepladserne.

– Vi vil gerne begynde med en apv hver gang, vi starter på en ny plads. Konsulenterne hjælper os både med at få vores procedure for apv up to date og med at skabe grundlag for dia logen med vores mandskab om, hvordan vi gør det hele hurtigst, bedst og sikrest for alle, siger Claus Kirkegaard.

– Målet er at sikre, at vore medarbejdere kommer sikkert hjem, når dagen er omme, og i

sidste ende skal det også gerne ende i en bedre økonomi for virksomheden, siger direktøren, der i begyndelsen har oplevet en smule skepsis fra sine med arbejdere.

– Håndværkere er jo produk tionsmennesker, så der er altid lidt skepsis, når man står og snakker i stedet for at lave no get. Men vi er i gang med en god proces, og på et tidspunkt bliver de nye processer også en del af normalen, siger han og tilføjer, at virksomheden gerne har ville i gang med processerne i et stykke tid.

– Men det er sådan en ting, der er let at udskyde. Man kan altid gøre det i morgen, og pludselig er der gået endnu et år. Men når der er dato på konsulentbe søgene, har man lige pludselig en tidsramme at arbejde efter.

Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Industri. Foto af Ricky John Molloy.

Foto af Kirkegaard Byggeri

Foto af Tim Panduro

Find, bekæmp og forebyg borebiller i træ

Selv nye bygningskonstruktioner, samt eksisterende trækonstruktioner, inventar af træ og andet sundt træ - kan blive angrebet af borebiller. Konsekvensen af et angreb strækker sig fra et skæmmet udseende til alvorlig reduktion af bæreevnen, og derfor er det vigtigt at lokalisere, bekæmpe og forebygge borebiller.

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA

borebillers angreb viser sig ved 1-2 mm runde hul ler i træoverfladen – og ved at larvernes ekskre menter drysser ud som gult støv under det angrebne træ. Almin delig borebille er afhængig af et fugtindhold i træ på mindst 11 %. For at kunne blive angrebet skal træværk og inventar derfor enten være udsat for høj luft fugtighed, opfugtning, kondens eller lignende, der gør forhol dene optimale for borebiller.

Voksne

I et aktivt angreb vil billerne blive ved med at lægge æg i det samme træ år efter år, og der for er det vigtigt at lokalisere, stoppe og udrydde borebillerne. Selvom et angreb af almindelig borebille som regel udvikler sig langsomt, forsvinder skaderne efter et angreb aldrig - hverken hullerne i overfladen eller larve gangene i veddet.

– Derfor kan det være vanske ligt at vurdere, om et angreb er uddødt, eller om det er mere eller mindre aktivt og alvorligt. Derfor er en løbende vurdering gennem flere år en god ide, siger Morten Hjorslev Hansen, civilingeniør ph.d. i Fonden BYG-ERFA, der netop har ud givet erfaringsbladet ’Angreb af almindelig borebille’.

Larvegange på kryds og tværs Der er flere tegn på angreb af almindelige borebiller, der let kan forveksles med angreb af andre biller. Flyvehullerne er f.eks. cirkelrunde og 1-2 mm i diameter, og mellem dem ses ofte nåletynde flyvehuller fra snyltehvepse, der er udviklet i

billelarverne. Larvegangene går på kryds og tværs i veddet og gennem årringe og er helt fyldt med boremel, som er larvernes små ekskrementer og afgnavede træpartikler, forklarer Morten Hjorslev Hansen.

Han understreger, at det er et stort arbejde at lokalisere både eksisterende og nye borebiller – men også et vigtigt arbejde at gøre.

– Hold derfor øje med hvidgult og ensfarvet boremel, der drys ser ud af flyvehullerne. Det kan mørkne med tiden – men kig også efter ekskrementerne. De har facon som citroner, siger han og fortsætter:

– Farvemarkér alle hullerne i det udvalgte område, du efterser

nu her – for til maj og frem til august kommer der nye hul ler, og du skal kunne vurdere udviklingen. Du kan også klæbe f.eks. rispapir på træoverfladen, så nye huller viser sig i den nye overflade, så du kan vurdere, om angrebet er levende. Drys af boremel og levende dyr er tegn på et aktivt angreb.

Begræns træets fugtigheden Fugtreduktion er en effektiv bekæmpelsesmetode, hvis det kan lade sig gøre uden at skade det angrebne træ mere, end det er i forvejen af borebillerne. For eksempel kan en holdbar og effektiv bekæmpelse være at sænke træfugtigheden til 1011 % ved hjælp af forbedret f.eks. udluftning, opvarmning, isolering og andre tiltag til fugtbeskyttelse.

– Selv en sænkning til under 15 % gør aktiviteten af et angreb meget lav. Det er effektivt, der hvor bæreevnen er intakt - og mængden af nye huller er uden kosmetisk betydning. Men hvilken metode, du vælger, må afhænge af de konkrete forhold, herunder trætype og dimen sioner, siger Morten Hjorslev Hansen.

Han understreger, at BYGERFA anbefaler at søge sagkyn dig rådgivning, inden der væl ges metode. Især når det drejer sig om bevaringsværdigt træ, der pga. bemaling eller skrøbe lighed ikke tåler udtørring, væ skebaserede midler, opvarmning eller frysning, angiver erfarings bladet. Alternative bekæmpel sesmetoder kan være kemisk bekæmpelse, samt bekæmpelse med varme eller kulde.

Om BYG-ERFA

BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af „alment teknisk fælleseje“. De er forfattet af eksterne eksperter samt kva litetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.

Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter ret ningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Sta tens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.

Test af Milwaukee borehammer: Der er gode vibrationer – og der er dårlige vibrationer

Kanman både være Harley Davidsonfan og samtidig foragte unødvendige rystelser?

Ja, sagtens, siger tømrermester Carsten Berthelsen og peger på sig selv som bevis.

For den splinternye Harley hjemme i garagen står hans hjerte nær. Også selvom den med sine to cylindre og en slagvolumen på ikke mindre end 1868 ccm er kendt for sine vibrationer og for at være lidt af en røvryster.

En del af charmen

– Men det er jo de ”gode rystel ser”, som er en del af oplevelsen – eller charmen, om du vil, smi ler han og understreger, at det er noget helt andet med rystel ser og vibrationer fra eldrevet håndværktøj.

De skal bekæmpes med alle til rådighed stående midler, lyder det:

– De er trods alt noget vold sommere og forplanter sig direkte op i armene på dig. I længden er det hverken sundt eller sjovt, siger han og peger på borehammeren M18 FH-0X

fra Milwaukee, som han nu har testet i 14 dage.

Den er en undtagelse og der med et godt eksempel på, at selv meget voldsomme vibratio ner kan dæmpes, hvis produ centen vil:

– Selvom der er rigtig mange kræfter i den, er den næsten vibrationsfri på grund af det indbyggede AVS-system, siger Carsten Berthelsen og tilføjer, at han gennem årene har ejet en række forskellige borehamre fra Milwaukee:

– Derfor ved jeg også, at AVSsystemet faktisk bliver mere og mere effektivt med tiden, efter hånden som maskinen bruges.

Helt perfekt

For Carsten Berthelsen, der dri ver Berthelsen Teknik i Ham

mel – en kombineret murer- og tømrervirksomhed - er vægten og balancen i borehammeren også afgørende:

– Den er jo så let og kompakt, at man kan betjene den med én hånd. Jeg har mest anvendt

den til montageopgaver, og der har den været helt perfekt. Men med den lave vægt og de mini male vibrationer kan man sag tens gå med den i mange timer uden problemer, lyder det.

Fakta

Om borehammer M18 FH0X fra Milwaukee

Yderligere betegnelse: M18 Fuel, 4-trin, 26 MM SDSPlus borehammer Leverer 2,5 J (EPTA) slag energi ved vibrationer på 12.9 m/s²

Gyrobaseret autostop-funk tion lukker værktøjet ned og beskytter brugeren mod skarpe bevægelser

Indstillinger: hammerbo ring, boring og mejsling + variolås

Udstyret med kulfri motor

M18 FH-0X er så let, at den sagtens kan betjenes med én hånd, siger tømrermester Carsten Berthelsen.

Lithium-ion drevet lifte til fremtidens byggeri

Lithium-batterier

Fremtidens teknologi bag fremtidens stilladsløsninger

– hvordan kan vi hjælpe dig?

Layher – verdens største stilladsproducent har anvendt data fra en Point Cloud-scanning til at 3D designe det 76 meter høje stillads på Marmorkirken i København.

Digitalisering åbner helt nye muligheder for dokumentation og effektivisering i byggebranchen og i særdeleshed stilladsbranchen.

Layher Aps benytter avanceret 3D-teknologi til at optimere alle processer fra design til opstilling af de enkelte stilladsløsninger - uanset størrelse og kompleksitet, ligesom på Marmorkirken.

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig med en sikker adgang i højden.

Layher fremtidens stilladssystem.

Velkommen til Bygge- & Anlægsavisens særudgave om Nordatlantisk Byggeri

NORDATLANTISK

med grønlandske teknikentrepriser

Med et stort kendskab til det nordatlantiske marked, tilbyder Brøndum Grønland & Nordatlanten energieffektive kvalitetsløs ninger kombineret med unik lokal og kulturel viden.

Vores specialiserede og ofte komplekse løsninger indebærer unikke udfordringer – både i forhold til entreprisen og omgivel serne, som ofte er markant anderledes end i Danmark.

Vi har årtiers erfaring i Grønland. Vores lokale forankring be tyder, at vi kan tiltrække de rette medarbejdere med de rette kompetencer og tilbyde vores kunder den helt rigtige løsning.

Med en kort sæson og mange opgaver skærpes kravene til de forskellige leverandører til byggeriet.

Mange års erfaring med små og store entrepriser i Grønland har givet os en unik viden og en dybdegående forståelse for de helt særlige arbejdsforhold, der er i Grønland.

Vores arbejde er altid forankret i de nordatlantiske forhold, og vi forstår os på de lokale arbejdsvilkår. Derfor ved vi, hvad der kræves i forhold til særlige kompetencer, specialisering, plan lægning og logistik.

40 års efterslæb på Selvstyrets boliger skal indhentes

Selvstyrets boliger skal løftes, og der skal bygges ungdomsboliger for at imødekomme et behov og et politisk ønske om at leve op til Verdensmålet om bæredygtige byer og lokalsamfund.

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

IGrønland

er de i gang med at udforme en omfatten de reform af det offentlige boligområde. Ambitionen er bredt set at skabe bedre boliger ved at løfte stan darden betydeligt gennem renovering og nybyg.

– Det offentlige står for størstedelen af byggeriet i hele Grønland, og derfor er det også afgørende at de går forrest, når boligområdet skal løftes. Her er det så vores ansvar som politikere at skabe de nødvendige rammer og de bedste forudsætninger, siger Naalakker suisoq for Boliger og Infrastruktur, Erik Jensen.

40 års vedligeholdelsesefterslæb

Generelt er boligområdet noget, der fylder meget i grønlandsk politik i disse år, hvor der arbejdes med bæredygtige principper og ambitiøse mål om bl.a. at efterleve Verdensmålet om bæredygtige byer og lokal samfund. Derfor vil man nu tage hånd om over 40 års vedligeholdelsesefterslæb på boligområdet.

– Vi har et stort vedligeholdelsesefterslæb på Selvsty rets udlejningsboliger på omkring 2,3 mia., som vi skal til livs. Vi er godt i gang og har udformet en sektorplan for boliger, som over de næste mange år skal forbedre området, fortæller Erik Jensen og fortsætter:

– Sektorplanen prioriterer 130 – 140 mio. fra finans loven om året, som vi har godkendt i Inatsisartut. De forholdsvis få midler udgør et økonomisk puslespil, og vi skal prioritere med omhu hvad der er mest behov for af renovering, nybyggeri og erstatningsboliger rundt omkring i hele Grønland.

Efterslæbet på boligområdet skyldes en manglende økonomisk rådighed, som går helt tilbage til 60’erne til dengang, den danske stat – som på det tidspunkt stod for boligområdet – besluttede at lukke mindre bosteder langs kysten og den daværende kulmineby Qullis sat, hvorefter man opførte et stort antal betonblokke i de større byer. Fra at Hjemmestyret overtog området frem til år 2000, var boligområdet præget af en under finansiering og lovmæssige hindring til henstillings af midler. Men nu skal en større boligreform – som ikke er vedtaget endnu, men fremlægges Inatsisartut til årets efterårssamling - understøtte en økonomisk bæredygtig model, som vil løfte området til samme standard som i de nordiske nabolande, fortæller Erik Jensen.

Ungdomsboliger undervejs

Et andet mål på boligområdet er, at alle skal være selv forsynende med egen bolig, og derfor er det nødven digt at få skabt flere boligformer.

– Vi kan se et behov for flere boliger og boligformer rundt omkring kysten. Flere steder ser vi familier, hvor flere generationer bor sammen på få kvadratmeter. Derfor vil vi politisk gerne understøtte byggeri af ung domsboliger for at hjælpe de yngre generationer vi dere, siger Erik Jensen.

Elementbyggeri med egne ressourcer

Ligesom i resten af de nordiske lande er der mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen i Grøn land. Dertil kommer manglen på byggematerialer samt stigende priser, som ses verden over, som en yderlig

udfordring. Med inspiration fra Island har bygge- og anlægsbranchens lokale aktører investeret i egne fa brikker, der bruger egne ressourcer til at afhjælpe no get af manglen på materialer

– Rundt omkring de større byer har de lokale aktører etableret fabrikker, der laver betonelementer af sten og sand fra Grønland. Det har vist sig at være en succes, da man bl.a. kan bygge med det hele sæsonen, og det er nemt at arbejde med for en ufaglært også, siger Erik Jensen.

På mange måder er betonelementer en bedre løsning end træ, som ellers historisk er det mest benyttede byggemateriale. Træ kræver mere vedligeholdelse og skal importeres fra flere lande – som i sig selv er ret be kosteligt - hvorimod betonelementerne er mere fleksible og lokalt produceret. Forhåbningen er, at udviklingen af elementfabrikkerne vil føre til en mere bæredygtig løsning på byggematerialer, og at det på kort sigt vil skabe flere hænder, da materialer er lettere at arbejde med for en ufaglært.

Med de mange tiltag undervejs ser fremtiden overve jende god ud, og potentialet for vækst og bæredygtig udvikling socialt og erhvervsmæssigt er der. I hvertfald er ambitionerne høje og arbejdet med at skabe de bedste forudsætninger for byggeriet sat i gang.

Vinylgulve oplever stor popularitet på

det nordatlantiske marked

Gulvleverandøren Timberman er i fremgang på det nordatlantiske marked. Der er især høj efterspørgsel på deres vinylgulve, fordi de har en række egenskaber, der passer godt til det koldere klima.

Tekst af Nicholas Jungblut Knutsson

Overde seneste år har gulvleverandø ren Timberman kunnet se en stigende efterspørgsel i både Grønland, Island, Færøerne og Nordnorge. Ifølge projekt leder Alex Jørgensen er det især deres Novego vinylgulve, som sælger godt i dette geografiske område.

– Hos Timberman leverer vi både træ-, kork- og vinyl gulve, men på det nordatlantiske marked køber vores kunder især vinyl. Det handler både om drift, vedli geholdelse og omkostninger, for vinylgulvene har en slidstærk overflade, der er meget svær at ridse, og så kræver de kun jævnlig gulvvask og en sjælden gang imellem en dybderensning.

Derudover har produktet et æstetisk udtryk og en posi tiv effekt på indeklimaet, der er med til at gøre det po pulært blandt forbrugerne. Novego gulvene har nemlig de samme kvaliteter, som vi kender fra traditionelle vi nylgulve, men ser anderledes ud, end det vi er vant til.

– Vores vinylgulve udmærker sig ift. både komfort og look. Der er et lag skum på bagsiden, som gør produk tet trinlydsdæmpende, og så har overfladen en 3Dstruktur, hvor årer og knaster bliver fremhævet, så det ser meget naturtro ud.

Gode gulve til et koldt klima

Et Novego vinylgulv har de samme æstetiske og kom fortmæssige effekter, uanset hvor i verden det bliver

monteret. Så når Timberman netop har fremgang i Nordatlanten, skyldes det desuden, at produktet har visse materialemæssige egenskaber, der passer sær ligt godt til det koldere klima, fortæller Alex Jørgensen

– Når man kommer længere mod nord, svinger luftfug tigheden meget, hvilket kan få traditionelle trægulve til at trække sig sammen, så der opstår svindrevner og åbninger i samlingerne. Vinylgulvene har en kerne, der består af en kalkstenskomposit. Dermed er der ikke no get materiale i gulvet, der absorberer fugt, hvilket gør det utrolig formstabilt.

– Kombinationen af produktets mange kvaliteter er grunden til, at vi sælger det meget til bl.a. boliger i Grønland. Desuden har vi solgt vinylgulve til en hotel kæde i Nordnorge, som især har stor glæde af gulvets slidstyrke.

Bæredygtige alternativer

At vinyl er let at vedligeholde og har en lang levealder giver produktet en lavere miljøpåvirkning, men Alex Jørgensen nævner også deres korkgulve fra Wicanders som et bæredygtigt alternativ. Timberman inkorporerer også kork i sit sortiment af vinylgulve i den nye gulv serie Novego Plus, hvor de to materialers egenskaber kombineres.

– I Timberman brænder vi rigtig meget for korken og dens egenskaber. Korken lagrer nemlig CO2 og bi drager på den måde til at mindske CO2 i atmosfæren.

Derfor arbejder vi løbende med at udvide brugen af kork, som også har isolerende og lyddæmpende egen skaber.

Ifølge Alex Jørgensen kan Timbermans stigende om sætning desuden forklares gennem et godt samarbej de med byggemarkeder og god omtale af vellykkede projekter. Der er selvfølgelig mange faktorer på spil, når der udvælges produkter til nye byggeprojekter, men netop i Nordatlanten er der gode argumenter for at bruge Timberman som gulvleverandør.

Clement & Carlsen Arkitekter ApS har i lidt over 30 år deltaget aktivt i det grønlandske samfunds udvikling –en spændende rejse der har givet mulighed for udarbejdelse af opgaver stort set indenfor alle bygningskategorier.

At være et lokalt firma i så stort, men smukt land, med et så ekstremt klima giver særlige udfordringer:

I Grønland kræves en stor detaljeringsgrad i projekteringen, fordi der mange steder på kysten kun findes mindre entreprenørfirmaer med behov for et projekt tilpasset lokal grej og lokalitet.

Der er særlige logistiske forhold som kræver mere planlægning – lange leveringstider på materialer og mange byer helt uden skibsanløb om vinteren.

Der kan ikke lige ansættes flere medarbejdere, fordi de ikke findes i landet og at der først skal skaffes flybilletter og boliger.

Byggeteknisk er der en udvikling mod mere teknisk komplekse byggerier og dermed anvendelse af nye materialer.

Da de nye produkter ikke er udviklet til det ekstreme klima i Grønland, står man ofte ufrivilligt med et forsøgsbyggeri.

Det er vigtigt, at Grønland har lokale arkitektfirmaer, der kan tilbyde de unge mennesker, der uddanner sig til arkitekt, gode og spændende arbejdspladser med mulighed for at i egen kultur at udforme eget land, i eget land.

Det er derfor vigtigt at bygherrerne udbyder opgaverne med afsæt i en grønlandsk virkelighed og ikke læner sig op ad EU-direktiver (EU, som Grønland ikke er medlem af) - og at man, når der udbydes opgaver i totalentrepriser, hvor entreprenørvirksomhederne ofte er store danske firmaer med ledelsen i Danmark, ikke bare giver mulighed for at sætte et teknikerhold med de danske aktører, de plejer at bruge.

Om Clement & Carlsen Arkitekter ApS Clement & Carlsen Arkitekter ApS er et Grønlandsk arkitekt firma bosiddende i Nuuk. Tegnestuen er dannet i 1991 og beskæftiger pt. 5 akademiske arkitekter.

Opgaver: Tegnestuen beskæftiger sig udelukkende med byggeri i Grønland.

Pt. projekteres et boligbyggeri med 90 boliger og et med 240 boliger, begge i Nuuk.

Tegnestuen udfører opgaver inden for følgende områder:

Ny stor STARK-trælast i Nuuk skal højne kvalitet og udbud

En taskforce af danske STARK-medarbejdere er landet i Grønland og knokler i øjeblikket med at få flere tusinde varenumre ind i varmen og op på hylderne. Tørre trævarer og et kraftigt forøget udbud er det, afdelingsdirektøren glæder sig mest til at vise frem, når butikken åbner i oktober.

Tekst af Frank Ulstrup

Derer gang i byggeriet i Grønland og det kræver ikke bare masser af byggemate rialer, men også god kvalitet, let tilgæn gelighed og gode arbejdsforhold.

Og med åbningen af en ny stor trælast i Nuuk, imødekommer STARK alle kra vene, siger afdelingsdirektør i Nuuk, Lars Frandsen:

– Med den nye drive-in hal får vi først og fremmest alle byggematerialer under tag, hvilket er en kæmpe fordel for både kunder og medarbejdere. Derud over betyder den større lagerplads, at vi kan få leveringstiderne ned – og ikke bare til vores kunder i Nuuk, men sandsynlig vis også til de øvrige STARK-forretninger i Grønland.

Taskforce giver den gas

Lars Frandsen fortæller, at den gamle trælast først luk ker, når den nye åbner i løbet af oktober måned. Af samme grund er der fløjet en større STARK taskforce ind, som skal hjælpe med at få varerne på plads på hylderne og i det hele taget gøre de splinternye lokaler klar til åbningen.

– Vores egne medarbejdere driver jo den gamle træ last, så derfor har vi fået assistance udefra, siger han og nævner, at der er tale om 18 medarbejdere fra STARK-butikker i hele Danmark.

Og de har travlt, lyder det:

– Vi udvider jo også sortimentet ganske betragteligt, så der er rigtig mange varer og kubikmeter, der skal løftes på plads.

Lokalt engagement er afgørende

Lars Frandsen tilføjer, at der blandt de mange forskel lige varer også findes et par stykker, som man ikke finder i andre STARK-butikker.

Det drejer sig f.eks. om sprængstof, som bruges i næsten alle bygge- og anlægsprojekter i Grønland. Et

andet eksempel er hundefoder og materialer til hunde slæder og kajakker m.m.:

– Der tror jeg, vi er ret enestående i dansk sammen hæng, smiler han og tilføjer, at han ville være en dårlig forretningsmand, hvis han ikke tilpassede sortimentet efter den lokale efterspørgsel.

Støtter udsatte børn

Men det er nu langt fra det eneste område, hvor STARK har tilpasset sin forretning i Grønland.

Lars Frandsen fortæller, at man siden 1983, hvor kæ den overtog forretningerne fra KGH, har gjort meget for at opnå en solid lokal forankring. Og det har været helt afgørende, siger han:

– Vi er blevet en del af samfundet heroppe med lokale ansatte og støtte til foreningsaktiviteter og sponsorater målrettet udsatte børn og unge. Derfor er jeg også både glad og stolt over, at STARK nu investerer i en helt ny forretning i Nuuk, siger han og tilføjer, at STARK Kalaallit Nunaat A/S naturligvis er etableret som et lo kalt grønlandsk selskab. Og det er selvfølgelig også en lokal entreprenør, Permagreen Grønland A/S, der har stået for nybyggeriet.

Direktøren slog rod

Hvad angår Lars Frandsen selv, så er han også ganske godt lokalt forankret. For da han for 25 år siden kom til Grønland på en toårig kontrakt, forelskede han sig ikke bare i den arktiske natur, men også i en lokal kvinde. Det er siden da blevet til en familie på fem, og til et liv med en særdeles bred berøringsflade – ikke mindst i STARK-regi:

– Jeg har jo været særdeles privilegeret med hensyn til familie og med hensyn til de rigtig mange mennesker, jeg møder via mit arbejde. Det har gjort det muligt at blive en del af kulturen og livet i Grønland. Og derfor er åbningen af en ny butik måske også en lidt større begi venhed for mig, end det ville være for så mange andre. Det er i hvert fald noget, jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til, siger Lars Frandsen.

Kort om STARK Kalaallit Nunaat A/S STARK Kalaallit Nunaat A/S er etableret som et lokalt grønlandsk selskab, der indeholder STARK butik ker i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq, Ilulissat, Aasiaat og Tasiilaq.

AWG varmepumpeløsningen er et koncept, som er særligt udviklet med henblik på udskiftning af gasfyret. Med denne løsning har man forsøgt at efterligne alle de kendte installationsprincipper i installationen af et gasfyr men moderniseret dem og udskiftet selve gasfyret med et moderne varmepumpesystem. Det vil sige, at med en Heatsave AWG får du ikke blot en af de bedste varmepumper til det skandinaviske klima men også en højkvalitets 100/140L buffertank og en 100/140L varmtvandsbeholder med indbygget varmelegme - Så har du varmt vand nok til hele familien.

Læs mere om HEATSAVE AWG på heatsave.dk/awg

udskifte

bevare eller

en ældre

nybyggeri

midlertidigt energibehov Søger en kompatibel løsning til eksisterende opvarmningsystemer og varmekilder

En usikker tid skaber nye samarbejdsformer i byggeriet i Grønland

Assarnerit og MT Højgaard Grønland arbejder dialogbaseret og er målrettede på sammen med bygherrer at finde løsninger, der er ideelle til det grønlandske barske vejr – samt tilpasset livet og hverdagen i Grønland.

Tekst af Malene K. Holm

Efteren usædvanlig dårlig sommer rent vejr mæssigt, er vinteren på vej i Grønland, og Assarnerit og MT Højgaard går vinteren i møde med store projekter i ordrebøgerne. I Nuuk og Qaqortoq bygger de i samarbej de med Grønlands Selvstyre store nye kol legier, som skaber bedre boligforhold for studerende og giver dem et trygt og rart sted at bo, mens de tager deres uddannelse.

I samarbejde med Kalaallit Airports, opfører MT Høj gaard i Nuuk en ny terminalbygning, servicebygning og nyt flyveledertårn i Nuuks kommende internationale lufthavn. Det samlede projekt består af projektering og opførelse af en terminalbygning på 7.200 m2, en ser vicebygning til lufthavnens materiel på 3.200 m2 og et nyt flyveledertårn på 230 m2 - i en arkitektur der afspej ler den grønlandske natur.

De har netop afleveret flytte- og fragtvirksomheden Usissats nye erhvervsbygning, som bl.a. indeholder

autoværksted, vaskehal, containerlager med dobbelt portalkran, self-storage, lastbiltilkørsel, transformerstati on, kontormiljøer og orangeri. Det er nok det største er hvervsbyggeri, der er lavet i Grønland, fortæller Torben Nielsen, adm. direktør i Assarnerit og MT Højgaard.

I en usikker tid spirer nye samarbejdsformer I en tid med udfordringer på materialepriser og ar bejdskraft, har MT Højgaard og Assarnerit, sammen med Kalaallit Airports, valgt at starte samarbejdet om den kommende lufthavn i Qaqortoq med at indgå en samarbejdsaftale for at kunne igangsætte et fælles projekteringsforløb. Først når man er så langt, at der er klarhed over nogle nøgleparametre, bliver der indgået aftale om en totalentreprise.

– Vi ser det som en god samarbejdsform. Det giver rigtig god mening sammen med bygherren at komme tættere på projektet og måske låse nogle materialepri ser fast, når vi er så langt, at vi mere præcist ved, hvad der skal laves. Så kan vi eventuelt også disponere og foretage udvalgte indkøb for at sikre de bedst mulige priser.

– Som det er nu, kan vi sidde med kontrakter, hvor vi har låst prisen på forkerte forudsætninger, fordi det har man kunnet normalt. Men her over det sidste års tid har

vi og alle andre i branchen jo set et helt andet mønster, fortæller Torben Nielsen.

Sørger for at byggerier passer ind i den grønlandske kontekst

MT Højgaard arbejder dialogbaseret og har fokus på, at man sammen med bygherrerne taler sig frem til nogle løsninger, der er ideelle til det grønlandske bar ske vejr, og er tilpasset livet og hverdagen i Grønland. En bygnings funktion er ikke nødvendigvis det samme i Grønland som i Danmark. Den skal henvende sig til en anden type brugere, og det er ikke nødvendigvis det samme, man skal kunne tilbyde. MT Højgaard og As sarnerit vil gerne bidrage til en større forståelse for det arktiske miljø og tænke materialer og løsninger ind, så de bliver funktionelle.

Også på det tekniske er Assarnerit og MT Højgaard meget målrettede på at lave løsninger, der kommer til at fungere for brugerne i det daglige, siger Torben Nielsen:

– Man skal tænke sig rigtig godt om og passe på med at gøre tingene for komplekse. Man kan sagtens kom me alverdens teknik ind i en bygning, og det kan også være rigtig fornuftigt på den lange bane, at man regule rer lys, varme og ventilation. Men man skal tænke på, at bygninger og teknik bagefter skal serviceres. Det er helt klart en balancegang mellem de to ting. Et er at bygge bygningen, og noget andet er at have mulighed for at servicere dens tekniske installationer efterfølgende.

Bygningsstyring og CTS anlæg kan være fornuftigt indtil en vis grænse, fordi man ikke nødvendigvis har ekspertisen til rådighed lokalt alle steder til at servicere det. Arkitekter og ingeniører skal tænke på at vælge løsninger, der er funktionelle i en grønlandsk hverdag.

I de små byer, for eksempel Qaqortoq, er der grænser for, hvad der findes af lokal kapacitet til at servicere komplekse installationer, fortæller Torben Nielsen:

– Hvis man i sådan en by kun har ét meget komplekst anlæg, er det jo ikke nok til at fastholde lokale kompe tencer. Det er helt klart en af vores udfordringer. Vi kan have svært nok ved det her i Nuuk, hvor der også er la vet mange CTS anlæg, men det er ikke nok kompetente folk, der kan servicere det.

– I nogle af de større byggerier vi har lavet, er der f.eks. installeret CTS anlæg, men det hjælper ikke så meget, hvis de driftsfolk, der sidder med det, ikke forstår, hvad det egentlig er, de har i hænderne. De er ikke nødven digvis teknikere, og derfor er det ikke sikkert, at det kører optimalt.

Tænke i mindre kompleks bygningsstyring

Der er masser af muligheder med bygningsstyring og det kan være hensigtsmæssigt at styre lys, ventilation

og varme, men man skal samtidigt tage hensyn til det grønlandske vejr. Når der er vinter 7-8 måneder om året, har det en væsentlig indflydelse på, hvad man kan optimere, siger Torben Nielsen:

– Hvis det ofte er mørkt, så er det ikke hensigtsmæssigt at slukke lyset. Natsænkning af temperaturen er sådan set fint nok, men hvis det fryser 15 grader udenfor, så er det ikke sikkert, at det giver mening. Det giver deri mod god mening at slukke lys og sænke ventilationens luftudskiftning i rum, når man forlader det.

Gode til løse problemerne

At MT Højgaard og Assarnerit tilsammen dækker bredt er helt sikkert en styrke, mener Torben Nielsen:

– Vi har teknik og dialogbaserede samarbejdsrelationer på tværs af både de byggetekniske og de tekniske

fag, og vi kan dermed vejlede og rådgive bygherrerne bedst muligt, og samtidigt også afgive konkurren cedygtige tilbud, som minimerer diskussionerne om grænseflader mellem de forskellige fagentrepriser for bygherrerne.

Denne styrke vil vi helt sikkert arbejde endnu mere med i de kommende år, til gavn for bygherrerne og det grønlandske samfund, udtaler Torben Nielsen.

Bæredygtigt byggeri i Danmark er ikke nødvendigvis bæredygtigt i Grønland

Lektor ved DTU, Tove Lading, har sammen med kollegaer undersøgt bæredygtigt byggeri i Arktis, hvor man ud fra livscyklusanalyser af forskellige byggerier på Grønland kan konkludere, at parametrene for bæredygtighed ændrer sig, når man sammenligner grønlandske og danske forhold. Den største forskel er, at fejl ”straffes” hårdere i Grønland pga. vejret.

Hvisman ønsker at bygge bæredygtigt på Grønland, så kan man ikke bare copypaste det, man gør i Danmark. Sådan lyder det kort og godt fra Tove Lading, lektor i arktisk byggeri og planlægning og studieleder for Master i Bæredygtigt Byg geri ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

– Det er virkelig noget, man snakker meget om i bran chen i Grønland. Min kollega, professor Eva Møller og jeg har netop afholdt en session på Arctic Circle Greenland Forum i Nuuk, hvor der var stor interesse for vores undersøgelser, og der kommer en ny konference i november med samme tema. Ud fra vores livscyklus analyser på forskellige bygningstyper kan vi konklu dere, at der er både ligheder og afgørende forskelle på at bygge bæredygtigt i Danmark og i Grønland.

Data fra livscyklusanalyser af fire typiske måder at bygge på

DTU har regnet på livscyklus for fire forskellige typiske grønlandske bygningskonstruktioner (dvs. fra udvin ding og produktion af råmaterialer over brug og frem til bortskaffelse). De fire konstruktioner er:

• En traditionel konstruktion med tværskillevægge i beton og med lette facader

• En konstruktion med bærende facer i beton og udvendig isolering

• En konstruktion i massivt træ, CLT (cross laminated timber)

• En renovering, hvor en konstruktion strippes for klimaskærm og indvendig komplementering, og den bærende konstruktion genbruges til et nyt byggeri

Tove Lading fortæller, at der var flere overraskelser ved resultaterne på livscyklusanalyserne:

– Vi havde en forventning om, at transport ville være af stor betydning, men den viste sig at have et relativ lille bidrag til den samlede belastning. Transporten kan godt have økonomisk betydning, men i forhold til at bygge bæredygtigt på Grønland er betydningen ikke afgørende. Vi forventede ligeledes, at lokale materialer (f.eks. sten til beton) ville vise sig mere bæredygtigt, men den lokale forekomst kan ikke opveje miljøbelast ningen ved fremstilling af den cement, der skal binde

stenene sammen. Vi havde også en ide om, at træ ville være fordelagtigt, men det er heller ikke signifikant, dog afhængigt af hvordan man vægter resultaterne. Træ udmærker sig i forhold til CO2, fordi træ lagrer CO2 indtil materialet nedbrydes. Træ har til gengæld stor indflydelse på forbruget af areal til dyrkning samt vand forbrug. Dermed kan produktionen konkurrere med andre formål, f.eks. fødevareproduktion.

Det er egentlig nogle meget snusfornuftige konklusio ner, man kan drage på baggrund af analyserne, siger Tove Lading. En blanding af tunge og lette konstruktio ner er lidt bedre end ren beton eller en ren trækonstruk tion, set i en helhed. Man minimerer det samlede mate rialeforbrug, og bruger materialerne, hvor de er bedst.

Byg med tanke for renovering i Arktis

Den helt store fordel for bæredygtighed ligger dog i at genbruge bærende konstruktioner samt infrastrukturen omkring bygningen.

– Man sparer meget beton ved at genbruge en gammel konstruktion, men også genbrug af infrastruktur kan være fordelagtigt – hvis man helt eller delvist kan slippe

for at etablere nye veje og udearealer samt føringsveje for vand og el, siger Tove Lading og fortsætter:

– Renovering er bedre end nybyggeri på alle parame tre, selv hvis det er så omfattende, at man ikke kan se forskel. Derfor bør man altid bygge med tanke på en fremtidig renovering.

Bygninger i Arktis bør have en lang holdbarhed, sikre konstruktioner og en fleksibilitet, som gør det muligt at tilpasse bygningen til fremtidige behov. I den forbin delse er der også en udfordring ved at genanvende byggematerialer i stor skala på andre byggerier, som er udsat for det arktiske vejr i en årrække. Renovering bør være det primære fokus.

Gør alt for at undgå fejl i planlægning og projektering

En anden vigtig konklusion er betydningen af byggefejl.

– Når vi laver livscyklusanalyser og regner på energifor brug, er det altid i ”den bedste af alle verdener”. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Der begås altid fejl – det gælder Grønland som Danmark og resten af verden – og det betyder selvfølgelig noget for ressourceforbru get. Fejl har imidlertid meget større betydning i Grøn land. På grund af klimaet er straffen meget hårdere, fortæller Tove Lading og fortsætter:

– Derfor handler bæredygtigt byggeri i høj grad om at undgå fejl. Man skal overveje risikoen og tage den med i designet af bygningen: Hvem skal bygge, og hvad kan de? Hvor robust er konstruktionen i forhold til en mindre optimal udførelse? Hvad er konsekvensen af eventuelle fejl?

Tove Lading pointerer, at i Grønland er det største pro blem ikke de lave temperaturer, men fugt og især vind. For eksempel har Nuuk hyppige og kraftige stormvejr, ofte fulgt af enten regn eller sne. Det belaster en byg ning, der skal være robust for at modstå de klimatiske udfordringer. Tove Lading slutter af:

– Straffen for de små utætheder, skævheder og fejl er meget hårdere i Grønland, og det bør man være op mærksom på, når man vil bygge bæredygtigt. Det er nødvendigt at gentage, at der er ingen ”one thing fix all” – bæredygtighed er en kompleks problemstilling.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Lektor ved DTU, Tove Lading. Foto: Jørgen True/Studie-E

Gammel konstruktion under nedrivning Konsekvensen af fejl. Det grønlandske Selvstyres centraladministration i Nuuk blev færdiggjort i 2012, men allerede kort tid efter indflytningen måtte man konstatere, at den 10 etager høje bygning ikke var tæt. Det gav fugt i væggene, og derfor måtte man i gang med renovering af facaderne, allerede får år efter ibrugtagningen.

DIN

Nordic Door er Norges største dørproducent og totalleverandør af døre.

Vi udvikler, producerer og leverer, både klassificerede og uklassificerede komplette dørløsninger.

I næsten 30 år har vi hos Nordic Door opbygget en unik dørkompetence og specialiseret os i brand- og lyddøre til større projekter som boligbyggeri, sygehuse, institutioner (børnehaver, plejehjem m.m.) og hoteller.

Med en produktion på over 100.000 døre om året, sætter vi høje standarder for vores produkter, der gennem fleksibilitet og bred kompetance, vil vi sikre, at vores kunder skal føle sig trygge i, at de altid får produkter af høj kvalitet. Vi har fokus på miljøet og arbejder dagligt med forbedringer heraf.

Vi er det trygge valg indenfor: Indvendige døre, Entre- og Klimadøre, Brand og Lyddøre, Ståldøre, Skydedøre og Antibarrikadedøre.

Brøndum Grønland har gennem 40 år sat sit aftryk på de tekniske anlæg

Efter 40 år i Grønland har Brøndum sat sit aftryk på de helt store tekniske entrepriseopgaver - i øjeblikket Nuuks nye store skole og lufthavnsanlæg i både Nuuk og i Ilulissat. Snart begynder de på sygehusudvidelsen i Sisimiut.

Byggeriet

i Grønland har i øjeblikket et sær ligt moment med to markante byggerier i Nuuk - den nye skole Atuarfik Narsarsuaq, tegnet af KHR Architecture, og lufthavnen. Samtidig bygges der lufthavnsanlæg i Ilu lissat. Brøndum Grønland er som en af lan dets teknikentreprenører med på alle tre store byggerier.

Store tekniske entrepriser fem steder Gennem sine 40 år i Grønland har Brøndum bygget sig en lokal forankring hele fem steder i landet. Med sine cirka 90 medarbejdere er der opbygget en dyb forståelse for de særlige arbejdsforhold og naturen i Grønland.

– Vi kunne ikke gøre det, vi gør, uden vores lokalt for ankrede medarbejdere, som har været her i lang tid. En af vores styrker er det nære samarbejde med byg herre om løsningerne, og at vi ved, hvad der virker i det arktiske, siger adm. direktør i Brøndum Grønland, Lars Trankjær:

– Vi ønsker at være med til at rykke på tingene. Så når vi bygger, er det det rigtige, vi bygger. Derfor forsøger vi at blive involveret tidligt for at være med i projek teringsfasen og præge projektet hen på nogle gode løsninger.

Holder hånden under lærlinge 10 af de 90 medarbejdere er lærlinge, og virksomhe den er glad for at få lov til at uddanne, for arbejdskraf ten kommer ikke af sig selv, oplever de:

– Tidligere har vi haft svært ved at få vores lærlinge til at gøre forløbet færdigt. Men nu følger vi op på, om de trives, og vi vil gerne holde hånden under dem og støtte dem til, at de gør uddannelsen færdig.

– Vi tager mange lærlinge ind og har nu et forløb, hvor de er tilknyttet en fast medarbejder, der følger deres trivsel. Lærlinge har også mulighed for at flytte rundt i landet og være i vores andre afdelinger, siger Lars Trankjær.

Energieffektive løsninger i det arktiske Brøndum Grønland er eksperter inden for energieffek tive løsninger inden for VVS, ventilation, køl, rørinstal lationer, fjernvarme og varmepumper til bygninger og industrianlæg i det arktiske.

– Vi rådgiver om, hvordan man kan tilpasse og tilrette lægge projekter til arktiske forhold. Det kan være, hvor

dan man laver ledninger i det arktiske terræn, infrastruk turer eller tilbygninger med kloak, vand og fjernvarme.

Velimplementerede tekniske systemer, design og in stallationer har en stor indflydelse på drift og omkost ninger i en bygnings eller et anlægs samlede levetid, og for miljøbelastningen.

Styr på materialeflowet

Et matrialeflow henover mindst 3.000 km til det arktiske kan være en udfordring. Men det er Brøndum Grønland henover årene blevet rigtig skarpe til. Supportafdelin gen i Viborg hjælper med, at de rigtige materialer kom mer op på den rette måde og på det rette tidspunkt, fortæller Lars Trankjær:

– Lige nu hvor priserne på materialer og fragt er på himmelflugt, kan vi se, at vi er måske en tand bedre stillet, fordi vi har godt styr på vores materialeflow. Vi forsøger ikke at få mere op end vi skal bruge. Det skal være det rigtige og komme på det rigtige tidspunkt.

Servicering af anlæg

Selvom Brøndum Grønland er med på størstedelen af landets byggeri, er der også sat nye mål. Lars Trankjær ser et udviklingspotentiale på service af anlæg, når de er bygget.

– Vi er godt bemandet ift. at kunne tilbyde service i bå de Nuuk, Sisimiut og i Ilulissat. Derfor vil vi gerne gøre mere for at informere brugere og kunder om vigtighe den af at servicere anlæggene. Det vil nedsætte tiden, hvor anlæggene ikke kører.

Sygehus, kollegium og ny infrastruktur i Sisimiut

Hvor der lige nu er tryk på aktiviteterne i Nuuk, kan Brøndum Grønland se ind i et højere aktivitetsniveau i Sisimiut, hvor de skal være med til at lave infrastruktu ren til byens nye forbrændingsanlæg. Oveni kommer et kollegium-byggeri og al teknikken til en ny tilbygning til sygehuset med nyt sygehusafsnit, fortæller Lars Trankjær:

Lars Trankjær, adm. Direktør Brøndum Grønland

Brøndum

Grønlands sneklædte landskab

Nuuks nye skole Atuarfik Narsarsuag i aftenbelysning

The key to

of the

windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.

Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe howev er the company have also performed many tow ages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

pipe laying projects in Yara Sea and towage from and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a lot knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.

The family-owned firm have also worked on some of the biggest and most challenging con struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, 16 km bridge from Denmark to Sweden and re cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is a large part of the business with large scale projects in Germany, United Kingdom and as far away as Yara Sea, Northern Russia where the tugs worked with installation of a gas pipeline.

Strong traditional values

NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right price and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and we can change or adapt quickly to any situation needed”

As well as bridges, NH Towage also works on the assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other services they offer

Frederiksø 8 DK-5700 Svendborg Phone: +45 6222 2911 E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk

I Nordatlanten kan entreprenørmaskiner også få service tæt på

Den danske importør af Komatsu og Manitou har stærk repræsentation både på Færøerne og i Grønland. Vejen til service er ikke lang.

Derer godt og vel 3.300 kilometer i luftlinje fra lageret hos Scantruck A/S i Skive til Nuuk – bare hvis man skulle stå i Grøn land og mangle en reservedel til sin entreprenørmaskine. Hvis man holder med maskinen i Thorshavn på Færø erne, er der ”kun” cirka 1.100 kilometer. Men vejen til stumperne og service er slet ikke så lang nogen af ste derne. Der er nemlig service at få til både Komatsu- og Manitou-maskiner i Grønland og på Færøerne. Det sørger Scantrucks lokale forhandlere og samar bejdspartnere for. Begge steder er Scantruck tæt på, både med nye og brugte maskiner og med service og reservedele.

I Grønland er det virksomheden Usisaat i hovedstaden Nuuk, der repræsenterer Scantruck, når det gælder Manitou-maskiner. NEM – Nordjysk Entreprenør Mate riel A/S – har forhandlingen af japanske Komatsu-ma skiner i det grønlandske. Begge mærker er samlet på Færøerne, hvor det er firmaet KJ Hydraulik, der tager sig at både forhandling og service.

Nyt domicil

Usisaat Auto Service i Grønland har forhandlet røde Manitou-teleskoplæssere i små halvandet år. Og det er mildt sagt gået strygende for såvel Manitou som for Usi saat. Firmaet har netop indviet et splinternyt hovedkvar ter i 100 millioner kroner-klassen i Nuuk. Her i virksom hedens nye hovedkvarter samles alle hovedaktiviteter. Foruden salg og service af entreprenørmaskiner, består firmaet af flere andre grene. Usisaat er også en stor aktør inden for flytteservice, lager, logistik, shipping og autoservice. Ægteparret Akisoog Poulsen og Hans Gerstrøm skabte virksomheden i 1973, og i dag er det Minik Gerstrøm, der styrer familiefirmaet. For et par år siden fik han tilført ny power på værkste det, da Poul Guldager tiltrådte. Han kom med masser er erfaring og indsigt fra sin fortid som værkfører i last bilbranchen.

Både Manitou og Komatsu

Godt et par tusinde kilometer næsten stik øst lidt nord for Thorshavn på Færøerne residerer forhandler-kolle gerne hos KJ Hydraulik. Firmaet har været Scantruckforhandler af Manitou siden 2015, og for ganske nylig er samarbejdet udvidet med en aftale om, at KJ-folkene også tager sig af Komatsu-maskiner på Færøerne.

KJ Hydraulik er fem år yngre end Usisaat i Grønland. Firmaet har hovedafdeling i Kambsdalur, men også afdelinger både i Fuglafjord og den færøske hovedby Thorshavn.

Sammen med Scantruck har KJ Hydraulik formået at gøre Manitou til det suverænt største teleskoplæssermærke på Færøerne. Derfor var det naturligt for Scan truck at udvide forhandleraftalen til også at omfatte hele det store sortiment af Komatsu-entreprenørmaskiner.

”Vores er større”

– Vi sælger jo ind imellem maskiner op til 70 tons. Det er lidt større, end vores kolleger i Syddanmark ofte arbejder med, men som passer glimrende til en række af de opgaver, vi har her på Færøerne fortæller Viggo Johannsen, som er salgsdirektør hos KJ Hydraulik. Afdelingen i Thorshavn blev etableret i 2006, da KJ Hydraulik ønskede at sikre sig et større befolknings- og kundegrundlag. Salget af entreprenørmaskiner foregår nu fra Thorhavn-afdelingen, hvor også reservedels afdelingen har til huse. Alle tre afdelinger tager sig af reparationer og service.

Hos Scantruck A/S glæder salgschef Claus Bjerregaard over, at der er fuld gang i aktiviteterne i Nordatlanten.

– På Færøerne kører det intet mindre end fremragende med KJ Hydraulik som vores ambassadør med for handling af både Komatsu og Manitou. Firmaet har faktisk hele tre sælgere på opgaven med Komatsu og Manitou. I øjeblikket er der mest gang i Komatsumaskinerne, som jo også er nye i KJ Hydraulik-sam menhæng. Gennem årene med salg af Manitou har KJ gjort det aldeles strålende, og med et meget stort salg løbende er firmaet måske ved at have mættet det aktu elle behov. Så må vi håbe, at der rigtig kommer gang i udskiftningerne af brugte teleskoplæssere, siger Claus Bjerregaard.

Ramt af brand

– Samtidig med, at samarbejdet med KJ Hydraulik kører som i hydraulikolie, har vi store forventninger til Usisaat som vores forhandler i Grønland. Netop da vi lavede aftalen for godt et år siden, var Usisaat gået i gang med nybyggeriet af det nye domicil. Men bygge riet blev ramt af en brand, som naturligvis satte tingene i stå i en periode. Nu har jeg og Scantrucks administre rende direktør, Bo Sundroos, netop været i Nuuk for at deltage i åbningen af den nye hovedafdeling, som er ganske imponerende, fortæller salgschef Claus Bjer regaard.

– Usisaat bliver Scantrucks forlængede arm i Grøn land, hvor vi ser et kæmpe potentiale. Grønlænderne har fuld gang i byggerier af snart alle slags, og rundt om på byggepladserne står mange Manitou-maskiner. Der bygges ny lufthavn hele tre steder i Grønland. Boligbyggeriet er stort i Nuuk, som har omkring 1000 nye tilflyttere hvert år. Byen får en ny svømmehal i høj arkitektonisk klasse. MT Højgaard har netop bygget en kæmpe brandstation, og Munck er i gang med store byggerier flere steder, siger Claus Bjerregaard. Samarbejdet med Usisaat omfatter i øvrigt også Scan trucks egen afdeling for maskinstyring. Technology product manager Jan Larsen, er chef for maskinsty ringsholdet, der blandt andet opererer med Komatsu Smart Construction med Topcon-materiellet. Jan Lar sen har allerede været i Grønland flere gange, blandt andet i forbindelse med Scantrucks leverance af maskinstyringer til den grønlandske entreprenørskole Teknikimik Ilinniarfik.

Komatsu WA500 læssemaskinen kan roligt fylde i. Komatsu HD405 dumperen har plads til 40 tons i ladet.

Store vidder – store maskiner. En 70 tons Komatsu PC700LC i arbejde på Færøerne. Så kan en gravemaskine vist ikke få det meget smukkere.

En ny Manitou rotationsteleskoplæsser klar til aflevering fra Usisaats nybyggede hovedafdeling.

Besøg fra det sydlige Danmark hos Usisaat i Grønland. Fra venstre salgschef Claus Bjerregaard og administrerende direktør Bo Sundroos, begge Scantruck, og direktør Minik Gerstrøm og COO for Usisaat Auto Service Poul Guldager.

DANSKPRODUCEREDE TRAPPER FRA THY

BV Trappen har produceret trapper siden 1988 og er i dag den største producent af danskproducerede trætrapper. Trapperne bliver produceret på vores fabrik beliggende i naturskønne Thy, hvor en professionel og omkostningseffektiv produktion sikrer både høj kvalitet, kort leveringstid og markedets bedste priser.

Rådgivning og kundeservice i øjenhøjde - også efter købet Showrooms i Glostrup, Middelfart, Brabrand og Thy Alle trapper produceres efter dine mål - ingen standardtrapper

Vi klarer alt fra opmåling til montering af din trappe Vores medlemskab af Dansk Trappe Kontrol er din garanti for kvalitet Godkendt til Svanemærket Byggeri Besøg www.bv-trappen.dk og find inspiration Kort sagt - det sikre trappevalg!

Arkitektdesignede ovenlys til det

Hos producenten af ovenlysvinduer, Lamilux, tilbyder man arkitektdesignede totalløsninger, der tager højde for de vejrmæssige udfordringer i det nordatlantiske klima, som vind- og snelast, slagregn og saltindhold i luften.

Når

vejrliget er hårdt, vådt og vindblæst stiller det krav til vinduers materialer og konstruktion. Særligt i Grønland og på Færøerne og Island skal vinduer og især ovenlysvinduer kunne holde til lidt af hvert og være tilpasset det arktiske miljø.

Lamilux er erfarne inden for design af vinduer, der er tilpasset de klimatiske forhold uanset geografisk pla cering. Både i udviklingen af standardløsninger og i specialdesignede- og tilrettede løsninger. Lamilux er desuden EN 1090 certificeret til at foretage og produ cere efter statiske beregninger.

Tæt samarbejde i specialdesignede løsninger Størstedelen af Lamilux’ totalløsninger er specialtil passede løsninger, udført i et tæt samarbejde med entreprenører, ingeniører og arkitekter. Opfyldelse af de forskellige krav til ovenlysvinduers formåen er ud gangspunkt for de totalløsninger, Lamilux kan levere.

– Lamilux’ primære kunder er udførende entreprenører på såvel hoved- eller fagniveau, afhængig af organise ringen af den enkelte entreprise, men også trælaster og andre byggematerialegrossister har vi et godt sam arbejde med. Når det gælder design og funktion, sker udviklingen i tæt samarbejde med arkitekter og inge niører. Vi er en løsningsorienteret partner, som også er med i rådgivningsfasen, ligesom vi kan levere hele pak ken inklusive montering og service, fortæller Michael Saunte fra den danske afdeling af Lamilux. Lamilux har hovedkontor i Rehau i Tyskland.

– Når det gælder arktiske og nordatlantiske forhold er det vind- og snelast, som fylder mest, og da vores

kunder oftest er B2B, arbejder vi projektorienteret. De fleste løsninger er specialtilpasset, da f.eks. karmhøjde er afhængig af tagets tykkelse. Det er variationer over vores grundprodukter.

Vinduer til det mere hårde vejrlig

Det handler derfor for os om at kunne tilbyde produk ter, der er tilpasset de klimatiske forhold på det sted, hvor bygningen er placeret. Vejret i både Grønland og på Færøerne kan været vidt forskelligt alt efter, om man befinder sig inden i landet eller ved kysterne.

– Korrosionsbeskyttelse er ikke noget, man kan male sig ud af. Salt trænger ind alle vegne, så alle metalpro filer sikres – ved at blive dyppet i et stort kar med en

korrosionsbeskyttelse. - Alle profiler skal være dimen sioneret og korrosionsbeskyttede til forholdene.

– Alle dele i en konstruktion skal være overfladebe handlet mod korrosion – fra svejsninger til samlinger og skruer samt bolte, forklarer Michael Saunte og påpe ger, at Lamilux bl.a. adskiller sig ved deres rolle med rådgivende bistand fra idé og projekteringsfasen, hvor de netop kan rådgive om overfladebehandling.

Vinduer til alle hældningsgrader Lamilux ser det som en spændende opgave at udvikle vinduesløsninger til vidt forskellige regioner og lande –fra varme himmelstrøg til de kolde og vindblæste nord lige egne. Med mange års erfaring i projektering og installering af ovenlysløsninger i stort set hele verden, er de godt klædt på til at lave løsninger til vidt forskel lige klimamæssige udfordring. Ingen ideer eller vejrlig er for vilde.

– Vi kan levere et kvalitetsprodukt med meget forskelli ge hældningsgrader og dermed specialdesignede løs ninger, hvor det gælder om at kunne følge arkitekters ideer, uanset hvor vildt det bliver. Og hvad vejr, omgi velser og funktioner kræver. Lamilux kan imødekomme arkitekttilpassede og ordreproducerede produkter efter ønsket design, slutter Michael Saunte.

– Vi trækker på en solid database med erfaringer i forhold til montage og service samt et bredt sortiment, siger Michael Saunte og understreger, at man udfører ovenlysvinduer og glastage samt brandventilation i alt fra enkle lagerbygninger til mere profilerede byggerier i form af hoteller, kontorer, hospitaler, skoler og private boliger.

af Malene K. Holm

fortæller Michael Saunte.

Ovenlysvinduer

højde

vejrmæssige udfordringer

stort

JALOUSIRISTE

JALOUSISPJÆLD

Jalousiriste – Facaderiste

Hærværkssikrede riste

Sandfangsriste

– Akustiske riste m.v.

Ristene fremstilles i materialerne: Søvandsbestan digt aluminium, ekstruderet aluminium, rustfrit stål, galvaniseret stål eller kobber.

TAGHÆTTER - TYPE NGR OG NGF

Spjæld type JS-A fremhæver sig ved sin korte byggelængde på 125 mm. Temperaturområde fra -30°C til +100°C.

Spjæld type JS-A MICR O anvendes hvor der er krav om en meget lille byggedybde – eksempelvis montage på bagside af dør o.l. Meget kort byggelængde på 50 mm.

Spjæld type JS kan også fås med rund tilslutning i begge ender.

Temperaturområde fra -50°C til +225°C.

Spjældene fremstilles i galvaniseret stål, rustfrit stål og aluminium.

EMHÆTTER

Anvendes til indtag eller afkast af luft.

Hætterne fås i den runde stilsikre form (NGR) samt i den kvadratiske og rektangulære form (NGF).

Taghætterne fremstilles i galvaniseret stål, aluminium, rustfrit stål, kobber eller lakeret stål.

Dimensioner efter ønske.

Vores standard emhætter; System Parete, Central og Snack fremstilles, tilpasses- og udformes efter mål.

De er udført i rustfrit stål, svejst og med bukkede kanter på indersiden.

Let at rengøre.

Leveres med Combi fedtfilter/fedtskuffe.

Kort leveringstid!

vores øvrige produkter på hjemmesiden eller ring og forhør nærmere.

VVS- og smedeforretning i Nuuk opruster

Når man driver VVS- og smedeforretning i Grønland, og samtidig favner bredt, kræver det masser af værksteds- og lagerplads. Med 900 m2 nye lokaler og ny smedeafdeling er det problem nu løst for Nic’s VVS, der ud over mere og mere projektarbejde også ombygger rejetrawlere og etablerer forskercamps i øde egne.

Tekst af Frank Ulstrup

”Har du problemer med vand, varme eller afløb, så tøv ikke med at ringe til Nic’S VVS”. Sådan står der på 43-årige Nic Rasmussens VVS-hjemmeside.

Men han kunne lige så godt have skrevet, at man også kan ringe, hvis man skal have modi ficeret sin rejetrawler, opbygget en forskercamp in the middle of nowhere – eller for den sags skyld, at Nic Rasmussen og hans ti lokale medarbejdere er ved at åbne en helt ny smedeafdeling i Nuuk.

Lidt ekstreme

For Nic’s VVS er uden tvivl en meget bredt favnende forretning, og har været det lige siden 2018, hvor Nic sprang ud som selvstændig. Sådan er det nødt til at være i Grønland, siger han:

– Vi er måske lidt ekstreme, men der er en generel tendens til, at virksomheder heroppe favner bredere, og at man påtager sig opgaver, som i Danmark ville blive sendt videre til andre faggrupper. Men fordi, det er Grønland, vi taler om, er forholdene bare anderledes med færre specialister og i det hele taget færre hånd værkere, lyder forklaringen.

Men det generer nu ikke Nic Rasmussen – snarere tværtimod - for det gør arbejdsdagen langt mere udfor drende og varieret:

– Den ene dag er det traditionelle spjældopgaver i beboelsesejendomme. Og den næste er det så en rejetrawler, der skal have ændret installationerne eller forskere, der brug for tag overhovedet. På den måde lærer man hele tiden noget nyt, og det bliver meget sjældent kedeligt, smiler Nic Rasmussen.

Åbner smedeafdeling

Det er da også gået stærkt siden 2018, hvor Nic Ras mussen startede sin virksomhed i Nuuk med en enkelt ansat. Dels fordi, der bare sker rigtig meget i Grønland i disse år, og dels fordi Nic Rasmussen ikke er typen, der siger nej, når muligheden for at udvikle forretnin gen, byder sig.

Et eksempel er, at hans firma mere og mere bevæger sig i retning af projektarbejde og samtidig er lydhør overfor de forespørgsler, som kunderne kommer med. Planerne om en kommende smedebutik er f.eks. et resultat af det sidste, fortæller Nic Rasmussen, der op rindelig er uddannet maskinarbejder:

– Vi har gennem årene fået rigtig mange forespørgsler på mere traditionelt smedearbejde med klipning og bukning. Det har vi nu taget konsekvensen af, siger han og peger på tilkøbet af 900 m2 værksteds- og la gerplads:

– Det betyder, at vi kan åbne smedeforretningen og samtidig have masser af lagerplads. Og det med la gerpladsen er altså et must i Grønland, når man ud over det maritime og forskningsrelaterede også laver ventilation, kloak, fjernvarme og varmepumper. Med tre ugers leveringstid fra Danmark er vi bare tvunget til at have rigtig meget på lager, hvis vi skal kunne yde den gode service, som vi insisterer på, siger Nic Rasmus sen.

Fra 5 til 25 byggekraner

Han fortæller, at væksten og de mange bygge- og an lægsprojekter har sat deres tydelige præg på Grønland og på Nuuk i særdeleshed. Og det har også givet travl hed i den unge VVS-forretning:

– Når jeg kikkede ud over byen for et par år siden, kunne jeg måske se fem byggekraner. I dag er der 25.

Der bliver bygget helt vildt – både i forhold til lufthav nen, men også fordi kommunen forventer, at Nuuk vil have 30.000 indbyggere i 2030. Det betyder, at der pt mangler boliger til omkring 10.000 mennesker. Så vi har rigeligt at se til og klager bestemt ikke, lyder det.

Leverpostej i ødemarken

Én af de mere eksotiske opgaver, som Nic Rasmussen har taget del i, siden han for 15 år siden kom til Grøn land fra Holbæk, er etablering af forskercamps. Det er som navnet antyder lejre til forskere, der f.eks. søger efter mineraler i undergrunden, og som har brug for basale faciliteter for at kunne klare sig i øde egne. Det er en opgavetype, som Nic og hans folk ikke ville være foruden:

– Vi bliver typisk fløjet ud med helikopter, og skal så finde et egnet sted til lejren. Typisk vil det være tæt på en sø, hvor vi kan pumpe vand fra, og så får vi ellers en lejer op at stå med de til rådighed stående midler, siger han og nævner at folkenes brændstof de første par dage typisk er leverpostejmadder. Derefter er der som regel etableret et lille køkken, så der kan laves varm mad.

Man skal kunne regne med os

Det hele er ret så primitivt, men også vanvittigt udfor drende og sjovt, lyder det:

– Derude er det jo ret begrænset, hvad vi har af værktøj og materialer, så det handler ofte om at være kreativ, siger Nic Rasmussen og peger på endnu en ting, der er afgørende, når man arbejder under ekstreme forhold langt fra civilisationen:

– I vores almindelige VVS-forretning kalder vi det jo for god service – at vi altid tager telefonen, kommer med det samme og overholder aftaler. Men når du er en halv time med helikopter fra Ilulissat og har et minimum af fornødenheder med dig, så bliver den slags dyder endnu vigtigere.

– Her skal man kunne regne med os. Og det krav forsø ger vi egentlig at leve op til ligegyldigt, om vi besøger en kunde i det centrale Nuuk, eller om vi står på en for blæst fjeldside, lyder det fra Nic Rasmussen.

Nic Rasmussen, indehaver af Nic's VVS

Når bygninger formidler fortiden

Øen Koltur rummer historien om livsbetingelserne på Færøerne fra middelalderen og frem til det moderne fiskerisamfund. Et projekt med deltagelse af SNA Arkitektur skal genopbygge og videreudvikle den unikke natur- og kulturarv på øen, hvilket bl.a. kommer til at tælle et nyt forsknings- og videnscenter.

Allerede

i begyndelsen af det 20. århund rede var man på Færøerne klar over, at øen besad en rig kultur- og naturarv. Sidst i 1980’erne pegede Det Færøske national museum, Tjóðsavnið på Koltur som “felt biologisk station”, og i 2008 bevilligede A. P. Møller Fonden støtte til en gennemgribende tilbageførelse af Heimi í Húsi, som i dag er et frilands museum, der repræsenterer en traditionel færøsk land brugsbygd fra omkring 1870.

I 2018 påbegyndte Tjóðsavnið sammen med SNA Arkitektur i Tórshavn at udarbejde en helhedsplan for Koltur, hvor man ud over at fremhæve øens kulturarv også ønsker at skabe en naturhistorisk fortælling om Færøerne. I den forbindelse er målsætningen at trans formere naturen fra det eksisterende kulturlandskab til en uberørt natur, hvilket bl.a. sker ved at fjerne fårene fra halvdelen af øen, ligesom der udplantes hjemmehø rende pilearter. I planlægningen af det kulturhistoriske felt har SNA fået tilkoblet professor Christoffer Harlang på som underrådgiver og Søren Vadstrup som konsu lent. I tæt samarbejde med Tjóðsavnið har arkitekterne lavet en restaureringsplan for øens kulturarv, herunder med særlig fokus på genopbygning og restaureringen af bygningerne.

Bygninger på Koltur er altid under forandring – Det har været centralt for os at se bygningers vedlige holdelse og renovering som en konstant, igangværende proces, et stofskifte i konkret betydning, hvor materialer hele tiden omsættes og med tiden udnyttes til forskellig brug. På Færøerne har man altid taget udgangspunkt i, at der er få resurser til rådighed – både materialer og de byggetekniske resurser (dvs. menneskerne og udstyret)

– og det har givet en dynamisk og bæredygtig bygge skik, hvor nutiden hele tiden kan tænkes ind, og hvor hu set aldrig står færdigt, men altid er under udvikling, ud taler sagsarkitekt fra SNA Arkitektur, Høgni T. Hansen.

Og set i lyset af den betydningsfulde bådebyggertradi tion, Koltur er kendt for, så fremstår håndværket i huse nes indre med en tektonisk logik og bearbejdning der har ligheder med japansk træteknik. Jern har været et dyrebart materiale, og derfor er træteknikken udviklet, så tømmeret samles med tapper, kiler eller i not.

Nye bygninger på Koltur er af samme materialer som de eksisterende, men de bærende konstruktioner og vægge laves med nutidige, præfabrikerede dele, hvilket gør det muligt at fastholde de eksisterende bygningers geometri og få en moderne komfort. For Høgni T. Hansen er den modulære tænkning en logisk del af den traditionelle færøske byggeteknik, da det har været naturligt, at man kan pille husene ned og bygge op igen. Øens yngste hus er et godt eksempel. Det blev oprindeligt bygget i den gamle bydel Heima í Húsi 1898 og blot to år senere flyttet den halve kilome ter nord til den nye bydel Norðri í Gerði, hvor den står i dag og afspejler tidens forvandlinger.

– Det er tydeligt, hvordan løsningerne bliver enkle, når tingene er så nødvendige og svære at skaffe. Det gæl der for 1856, men det er det samme i 2022. I den for bindelse har vi måttet revidere bygningerne en anelse, da vi har opdaget, at stenene på Koltur ikke er af særlig god kvalitet, og i forhold til hvordan, man traditionelt har bygget, så har man altid importeret træ, men ikke sten, og på den baggrund har vi valgt at arbejde primært med træ, da det dybest set er mere holdbart.

Det vil være underligt at tilføre sten, når man ønsker at bygge autentisk, udtaler Høgni T. Hansen.

Arkitektur udviklet på baggrund af det forhåndenværende

På Færøerne er der ofte kraftig vind, hvilket bygninger skal kunne modstå, og det har man løst ved at bygge op i flere lag, hvor der er luftstille rum mellem ydre og indre vægge, der også kan bevare bygningens indre tørt.

– Som al arkitektur handler det om at lave bygningens indre så komfortabel som muligt. Og den måde at skær me sig mod vin og vejr har givet det færøske hus et ka rakterfuldt indre rum, hvor udviklingen sker gradvist og omskifteligt, fortæller Høgni T. Hansen og slutter af:

– Den her tilgang til at bygge, som vi udforsker på Koltur, kan efter min mening overføres til et bredere spektrum. SNA Arkitektur har også bygget skoler på Færøerne, såsom Skolen i Fløtum i Torshavn, og da det er vores eget projekt, kan jeg godt tillade mig at være en anelse kritisk over for præmissen bag. Vi vandt en arkitektkonkurrence, og her ønskede bygherre en global mediebevidsthed som referenceramme for pro jektet, fremfor de nære, færøske omgivelser. Derfor har man lidt ensidigt anvendt glas i stor stil, som vi kender det fra storbyer over hele verden, og det undrer mig, at man insisterer på løsninger, hvor risikoen for kvalitetens holdbarhed kræver kolossal omtanke og resurser for at lykkes i forhold til de færøske vejrforhold. Skolen er enormt flot, men står i kontrast til de gamle bygninger, der er udviklet af den lokale byggeskik, og som med sin udformning formidler den kulturhistorie, man kan opleve på Koltur.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl. Visualisering af Oscar Forsman

Fokus på detaljen sikrer holdbare dørløsninger i hårde miljøer

Dørspecialisten Indudoor bruger tæt dialog med kunderne for at sikre løsninger, der både er holdbare og lander perfekt i første forsøg. Det gode produkt skal lande perfekt hos kunden første gang – ikke mindst, når er der store afstande og vanskelig transport i spil, mener man hos dørspecialisten Indudoor.

Deter altid en fornøjelse, når en bestilt vare bliver leveret præcis som man vil have den. Men når varen oven i købet har en lang transporttid og er nødvendig for en virksomheds drift, er det mere end en fornøjelse – det er en nødvendighed. Det ved man hos Indudoor, der leverer skræddersyede svingdøre, hygiejnedøre, vådrumsdøre, døre til køle- og fryserum og andre specialdøre til blandt andet føde vareproduktion, restauranter, storkøkkener og fugtig industri.

– Vi vil ramme den rigtige løsning i første forsøg, siger Martin Dufresne, der driver Indudoor i Danmark. Han har en del eksport til Grønland og Færøerne, og de særlige forhold i Nordatlanten har stor betydning, når der skal skabes individuelle løsninger.

– Vi har ingen standardvarer. Alt, vi laver, er tilpasset til den enkelte kunde. Vi leverer varer, der kan holde til det, deter bygget til.De skal kunne tåle at blive brugt, siger han og kommer med et eksempel.

– Hvis man køber en standardvare til et køkken eller et andet sted, der håndterer fødevarer, risikerer man at få et produkt, der ikke kan leve op til hygiejnekrav og rengøring. En standarddør kan være blæst i stykker

af højtryksrensning på en uge, og i andre tilfælde kan lak og maling ikke holde. Vi sørger for at spørge ind til, hvor produkterne skal bruges, siger han.

Grønland og Færøernes fiskeindustri er et af de eksem pler, han fremhæver. Her er der ofte salt i luften, og det indgår også ofte i produktionen. Det er hård kost for de fleste overflader, men der findes løsninger, der kan modstå de brutale vilkår.

– Det kræver, at vi ved det, og derfor har vi stort fokus på dialogen. Når en kunde henvender sig, sørger vi altid for, at de sender billeder fra de rigtige vinkler og vi rådgiver om, hvordan der kan laves præcise opmå linger. Desuden tager vi en samtale om, hvilke særlige udfordringer, der kan være. For eksempel om dørene skal have ekstra sikring, om de skal kunne modstå sær lige vejrmæssige eller produktionsmæssige udfordrin ger og den slags, siger Martin Dufresne.

– Vi laver unikke tegninger af dørene, som kunden skal acceptere, inden de bliver produceret. Det sker efter, at vi har krydstjekket alle oplysninger, så opmålinger, beskrivelser og ønsker passer sammen. Vi vil gerne levere døre, der er holdbare, og som passer præcist til kundens behov, uden at der kommer unødige om kostninger. Derfor tager vi en grundig dialog, inden vi leverer varen.

Dialog er vigtigt

Dialog er et ord, Martin Dufresne vender tilbage til igen og igen. Og han har da også en udfordring til arkitek ter, bygherrer og andre med projekter, der kræver sær lige dørløsninger.

– Kontakt os så tidligt som overhovedet muligt i proces sen. Meget gerne allerede når udbudsmaterialet skal laves. Så er vi helt sikre på, at vi lander det rigtige sted. Man skal aldrig være bange for at ringe til os, selv om man ikke er sikre på, hvilken løsning, der skal vælges. Vi er endikke bange for at henvise til vore kollegaer

andre steder, hvis vi synes, at de bedre vil kunne løfte en opgave, siger han og understreger, at muligheden også gælder de håndværkere, der skal levere den en delige montage.

– Vi er en lille virksomhed, og vi er glade for de mindre opgaver. Så vi vil gerne være med fra begyndelsen og hele processen igennem, siger han.

Tekst af Tim Panduro

Rederi sejler verden rundt med stabil forsyningssikkerhed

Det går godt for NH Towage, som nu udvider flåden med et nyt skib. Succesen skyldes i høj grad en stabil forsyningssikkerhed, som virksomheden vægter højt, mener Niels Henriksen, ejer og adm. direktør.

Ial sin beskedenhed er NH Towage en betydelig brik i et stort puslespil, der handler om at samle og færdiggøre kæmpemæssige konstruktion, hvor de lene ofte finder sammen fra flere forskellige lande. Det lille rederi har sin base i Svendborg, men må forstås som en global virksomhed, der transporterer varer på havet på tværs af kontinenter med samarbej der verden over for som Niels Henriksen, ejer og adm. direktør i NH Towage siger: På havet samarbejder alle.

For nuværende er størstedelen af NH Towage’s opga ver pramtransport, som ellers har haft en lille nedgang i nogle år, hvor heavy lift projekterne har fyldt mere. De samarbejder bl.a. med Blue Water Shipping i Esbjerg, BMS, MT Højgaard. Zoomer vi længere ind på pram transporten hos rederiet, er hovedparten vindmøller og skrog, fortæller Niels Henriksen:

– Vi har en stor del af vindmølletransporten fra Dan mark, som i den kommende periode skal transportere vindmølledele fra Østersøen til bl.a. Finland. På langt tursslæb har vi halvfabrikeret skrog fra f.eks. Tyrkiet og Polen, der sejles til både danske og norske værfter, hvor de bygges færdigt. Vi har lige leveret et slæb til Island

samt afsluttet et slæb fra Norge til Tyrkiet, som kommer ind under det vi kalder en rundrejse, fortæller han.

Stabilitet og levering til tiden

Med 40 på bagen er NH Towage en erfaren og sta bil virksomhed, som sejler havene rundt med global transport. En opgave, som løses ansvarsfuldt og med respekt for kunden.

– Vi er ikke en virksomhed, der udvikler sig hele tiden. I stedet bruger vi megen energi på et højt serviceniveau og især på vores leveringstid, som vi har en 100% forsyningssikkerhed på. Det er vigtigt for os at give kunden det, de har betalt for, siger Niels Henriksen og tilføjer:

– Derudover er forsyningssikkerheden helt afgørende i vores branche, hvor der vil være kunder der venter på vores levering, før de kan gå videre med deres ar bejde.

God vind

Over sommeren har der været mange opgaver, og NH Towage har måttet leje tre slæbebåde ind eksternt for at imødekomme efterspørgslen. Den øgede efterspørg

sel har ført til, at rederiet til efteråret tilføjer et skib mere til egen flåde.

– Det er kun sundt og positivt at have så travlt. Det be tyder, at vi gør det godt, og at det er resultatet på det arbejde, vi lægger i vores måde at drive virksomhed. Derudover er vores styrke også, at vi har gode kollega er og et godt netværk, som er vigtigt i vores branche, afslutter Niels Henriksen.

Fakta

NH Towage A/S blev grundlagt i 1977 i Svendborg og betegnes som et rederi.

Udover at være del af en større forsyningskæde ved pramtransport har rederiet en række andre services bestående af bugsering, anlægsprojekter på havne, heavy lift og bjærgning. Især langtursslæb og an lægsprojekter ifm. havnebyggeri, broer, tunneller er deres speciale.

Rederiets flåde består af fem slæbebåde, to pram me og et besætningsfartøj. De sejler med danske søfolk, og alle skibe bærer dansk flag.

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

250 tons stål bærer endnu tre etager på Nørrebro

Ejendommen på hjørnet af Lygten og Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter skyder i vejret med tre etager. En ekspres-leveret stålkonstruktion fra NP-Stål ApS har muliggjort projektet, der ud over erhverv rummer 75 ungdomsboliger.

Tekst af Frank Ulstrup

DaBygherre Obel-LFI Ejendomme i sam arbejde med KBS Byg A/S besluttede at renovere den eksisterende treetagers ejendom på hjørnet af Lygten og Ren temestergade i Københavns Nordvest kvarter, landede der en kæmpe opgave hos NP-Stål ApS i Ringe.

For ud over en gennemgribende renovering, skulle ejendommen også udbygges med ikke mindre end tre etager, hvilket krævede en bærende og særdeles solid stålkonstruktion.

Dertil kom, at den 250 tons tunge konstruktion skulle produceres og leveres i en fart, så bygherres tidsplan kunne overholdes, og så ungdomsboligerne på de tre nye etager hurtigt kunne tages i brug.

Kvalitet til tiden

At det gav travlhed hos NP-Stål på Fyn, er lidt af en un derdrivelse, fortæller ejer Henning Foged:

– Det er en meget stor konstruktion, som vi både skulle beregne og producere på fire måneder, så vi har haft lynende travlt.

Han tilføjer, at NP-Stål dels har opnået sin succes og gazelle status ved altid at levere rettidigt. Projektet i Nordvest skulle ikke være nogen undtagelse, og derfor var forsinkelser ikke en mulighed:

– Det ligger jo i kortene. Når man som virksomhed vil være kendt for at levere kvalitet til tiden, så er der ikke andre muligheder. Derfor har alle vores trofaste medar bejdere også givet den en ekstra skalle, så vi kunne nå deadline, smiler Henning Foged.

Opført i 1985

Bygningen på Lygten 37, blev oprindeligt opført til KONE Elevator i 1985 og har siden da huset bl.a. KEA - Københavns Erhvervsakademi samt IT og multimedie uddannelser.

Efter renovering og ombygning er etagearealet skudt i vejret til 9000 m2 med erhverv i stueetagen, kontor på første og anden sal samt altså ungdomsboliger på de tre nye etager.

Med til projektet hører også, at der på hjørnet af den eksisterende bygning er etableret en ny mellembyg ning som trappehus med en åben port mod gården. I overbygningen indrettes 75 boliger, med eget køkken, wc-bad og altan.

øvrige håndværkere og rådgivere på projektet også har kørt efter en snor:

– Der har været en rigtig god kommunikation og en forståelse for de forskellige parters særlige behov og udfordringer. Det er den slags, der gør projekter til en fornøjelse at deltage i, lyder det.

Tilbage til Nordatlanten

For NP-Stål, der er etableret i 2009, må Lygten 37 ger ne blive et springbræt til opgaver af lignende omfang – og også gerne ude i verden. F.eks. i Nordatlanten, hvor Henning Foged tidligere har arbejdet med kon struktioner i stål:

– Vi ser med interesse på den vækst, som både Grøn land, Island og Færøerne oplever, og vi mener, at vi har noget at byde ind med i forhold til de kommende pro jekter. Dertil kommer, at jeg personligt har rigtig gode erfaringer med det nordatlantiske område, og derfor gerne vil byde ind igen, lyder det fra Henning Foged.

Om NP-Stål ApS

NP-Stål fremstiller stålkonstruktioner til stort set alle formål – herunder trapper og gelændere. Omkring 60% af produktionen er bygningsstål

Større end normalt

Henning Foged lægger ikke skjul på, at leverancen, der beløb sig til 10 mio. kr., er væsentligt større end dem, NP-Stål normalt håndterer:

– Selve konstruktionens omfang er cirka fem gange større end vores gennemsnitlige ordrer. Derfor er vi også stolte over at have løst opgaven til bygherres til fredshed – og ikke mindst på den korte tid, vi havde til rådighed, siger han og tilføjer, at samarbejdet med de

Virksomheden tilbyder samtlige relaterede ydelser, herunder tegning, beregning, byggetilladelse, råd givning samt nedrivning og montage

NP-Stål er grundlagt i 2009 i Ringe på Fyn og be skæftiger i dag 32 mand

Gitterkonstruktion er fra Avenue T.

Krantyper til det arktiske klima

klima eller kan tilpasses dette Til det barske, våde og kolde udemiljø leverer vi kraner med tætheder, der beskytter elektronik og mekanik mod vind og vejr Heri er der indbygget stilstandsvarme i motorer, el skabe, manøvrehåndtag samt varme på kranbanerne.

operere

sikrer vores kunder således, at kranerne altid er funktionsdygtige, selv i temperaturer som gør sig gældende i de nordligste egne Kranernes kapacitet går fra 63 kg til 100 ton Uanset hvilken

og

Grønland har behov for øget fokus på den målbare bæredygtighed

Hos Rambøll Grønland arbejder man aktivt med det grønlandske samfunds særlige udfordringer og muligheder inden for bæredygtighed.

Bæredygtighed

står i centrum i debatten om både klima, økonomi, social sammen hængskraft og ressourceforbrug. Sådan har det været en del år – og i Rambøll Grønland har man rettet opmærksomhe den på, hvordan bæredygtighed skal ses i en grønlandsk kontekst. Det enorme land med den spredte befolkning giver nemlig helt særlige udfordrin ger på området.

– De grundlæggende tanker i bæredygtighed omkring miljø, sociale forhold og totaløkonomi er naturligvis de samme som andre steder. Men Grønland har en eks tremt stor geografi, og klimaforskelle og kulturelle for skelle er ikke uvæsentlige. En løsning, der er designet til en arktisk metropol som Nuuk er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i nordgrønlandsk bygd med 30 bebo ere. Hvis løsningerne skal fungere lokalt, er det vigtigt at have brugerne med, siger Inooraq Brandt, der er administrerende direktør i Rambøll Grønland.

Han understreger, at bæredygtighed fylder rigtigt me get i mange projekter – men at fokus ofte er på her-ognu-konsekvenserne af et byggeri.

– Vi vil gerne øge fokus på målbar bæredygtighed og ensartede systematikker, så vi får et fælles sprog. Vi

har ikke en officiel certificeringsordning heroppe, men der er forsøg i gang med en tilpasset version af DGNB. Det er en kompliceret proces. I Danmark tog den 12 år, og erfaringerne kan ikke overføres en til en, siger han.

Et andet konkret område, Rambøll Grønland arbejder med, er Power-to-X. Med støtte fra Rambøll Fonden undersøger virksomheden potentialet i affaldsforbræn ding og fremtidig udvidelse af vandkraftskapaciteten i Grønland.

Den menneskelige faktor

At bæredygtighed ikke alene handler om miljø og klima, men også om mennesker, understreger han ved at fremhæve et projekt, som Rambøll Grønland leverer ingeniørydelserne på.

– I Det ny Steno Diabetes Center i Nuuk optimerer vi byggeriet, så alle løsninger er energieffektive, men

samtidig skal centret give hele befolkningen adgang til telemedicin og den behandling, som centret yder indenfor diabetes, kol og andre livsstilssygdomme. Og det er enormt vigtigt, da vejret er hårdt og afstandene lange, siger direktøren, der også peger på gode takter i uddannelsessektoren, som Rambøll Grønland bakker op om.

– Blandt andet er DTU ved at oprette en masteruddan nelse i bæredygtighed, og selv om den ikke er specielt rettet mod Grønland, vil vi meget gerne medvirke til, at studerende med grønlandsk og færøsk baggrund be nytter sig af den. Derudover vil vi fortsat gerne bidrage aktivt til den arktiske ingeniøruddannelse ved DTU. Det kunne være i relation til undervisningens indhold, og i særdeleshed ved at tage praktikanter ind og forhåbent ligt ansætte, når de dimitterer. Vi har brug for kompe tencerne i forbindelse med vores ønske om at vækste lokalt i Grønland.

Økonomi ingen hindring

Fra bygherreside er der i reglen et skarpt blik på bund linjen – men bæredygtighed og fornuftig økonomi er ikke modsætninger, understreger Inooraq Brandt.

– Prisen er altid en faktor, men erfaringerne fra andre lande er, at byggeri generelt ikke bliver dyrere, blot fordi man har bæredygtighed med i overvejelserne. Et fokus på mindre spild vil for eksempel naturligt medføre mindre ressourceforbrug, siger han og peger på mu ligheden for øget genanvendelse af den eksisterende bygningsmasse.

– Traditionen har været at rive ned og bygge på ny. Det er både ressourcemæssigt og økonomisk belastende, hvis man fjerner kernen af fin beton i en bygning i ste det for at bruge den igen. Det betyder også noget byg ningshistorisk og for identiteten, hvis man undlader at tromle alting for at rejse noget nyt, men i stedet bevarer fokus på de elementer, der kan genanvendes.

Tekst af Tim Panduro

Administrerende direktør Inooraq Brandt, Rambøll Grønland

Visualisering af Steno Diabetes Center Grønland udarbejdet af Friis & Moltke

Dansk gazelle vil levere entreprenørmaskiner til hele Nordatlanten

Med en klippefyldt undergrund og et ekstremt slid på diverse maskindele har A.E. Maskiner allerede sendt massevis af reservedele til de nordatlantiske øer. Nu går man skridtet videre og satser på salg af komplette Volvo-entreprenørmaskiner.

af

Med muld, sand og ler er den danske undergrund den rene barnemad for de fleste moderne entreprenørmaskiner.

Men vender man blikket mod Nord og i særdeleshed mod Grønland, er histo rien en hel anden.

Her er moder natur langt fra så let at flytte rundt med, og den klippefyldte undergrund bider fra sig i en grad, så materiellet slides med lynets hast.

Stabile leverancer

Men den ekstreme nedslidning er bare én af grundene til, at materielleverandøren A.E. Maskiner i Randers gennem de sidste fire år har sendt rigtig mange reser vedele til Grønland, og i lange perioder har haft deres egen montør stationeret på øen.

Det fortæller ansvarlig for lager og reservedele i A.E. Maskiner, Kasper Hougaard:

– Derud over, har vi under Corona tiden kunnet opret holde en stabil forsyning af reservedele – simpelthen fordi vi ikke er bundet til at skulle købe ind hos en be stemt forhandler. Vi støvsuger verdensmarkedet, så vi altid har reservedele på lager, og så vi meget hurtigt kan få dem frem til entreprenørerne, siger han.

Nye maskiner fra Volvo

Dermed er den 11 år gamle virksomhed parat til at tage næste skridt i forhold til det nordatlantiske marked.

Konkret har man ansat to nye sælgere, hvoraf den ene skal koncentrere sig om Grønland, Island og Færøerne:

– Vi har som følge af vores tilgængelighed, rimelige pri ser og store fokus på god service haft meget stor suc ces med reservedelene. Tanken er, at vi fremover også vil tilbyde komplette Volvo-maskiner til det nordatlanti ske marked, og selvfølgelig holde fast i den udstrakte service, som efterhånden er blevet vores varemærke, lyder det fra Kasper Hougaard.

Seks x gazelle

Og selvom der er langt til både Grønland, Island og Færøerne, tegner alt indtil videre lovende for A.E. Maskiner, der med raketfart har etableret sig indenfor salg af både nye og brugte entreprenørmaskiner samt reservedele.

Siden virksomheden blev etableret, er den f.eks. vokset til 45 mand og er ikke færre end seks gange kåret som gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen. Og med me re end 10.000 varenumre og 150 – 200 solgte maskiner om året, er selvtilliden da også på plads:

– Vi tror på, at aktiviteten deroppe er kommet for at blive, og at både lokale og danske entreprenører vil fortsætte med at efterspørge god service og hurtige leverancer. Det er jo to kvaliteter, der er helt afgørende, når man arbejder under de forhold, siger Kasper Hou gaard og peger på den række af logistikpartnere, som A.E Maskiner samarbejder med:

– De har vist sig at være i stand til at få både reserve dele og komplette maskiner frem hurtigt og rettidigtog uden at det koster det hvide ud af øjnene.

Det er klart, at det er noget, man som entreprenør sæt ter pris på, fordi nedetid koster kassen – ikke mindst, hvis man har et helt mandskab udstationeret langt væk hjemmefra, lyder det fra Kasper Hougaard.

Fakta:

A.E. Maskiner blev grundlagt for 11 år siden i Randers af mekanikeren Anders Ebbesen. Oprindeligt var det et entreprenørfirma, men fo kus skitede hurtigt til handel med materiel og reservedele.A.E. Maskiner har oplevet en hastig vækst, og er seks gange blevet kåret som gazel levirksomhed af Børsen. Virksomheden holder til i et stort domicil ved motorvejen i Randers

Moderat optimisme i bygge- og

anlægsområdet i Grønland

Ved årets Future Greenland erhvervskonference blev der både talt om de negative og positive sider af bygge- og anlægsområdet. Vi skal bevæge os fra at tale om potentiale til at handle, siger direktøren for Grønlands Erhverv.

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

Påerhvervskonferencen, Future Greenland, som afholdes hvert andet år, blev der under overskriften: En ny vækstdagsorden – hvad skal der til – fra vision til handling? talt om bygge- og anlægsområdet i Grønland, hvor man lige nu oplever at stå imellem en posi tiv udvikling i byggeriet og negativ stopklods i form af mangel på arbejdskraft.

– På den negative side er der nogle udfordringer ift. adgang til arbejdskraft, og det hæmmer selvfølgelig byggeriet. Vi er også hæmmet af højere omkostninger til byggematerialer lige for tiden. På positiv siden er der en masse byggeprojekter undervejs, hvor bl.a. de store anlægsprojekter på de tre nye lufthavne er med. Derudover har Grønland et stort behov for vedligehol delse af den offentlige boligmasse, som vi håber bliver sat i gang, og som kan være med til at holde branchen i gang, fortæller Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv.

Udfordringerne på arbejdskraft betyder, at man på den korte bane arbejder med at få styrket de nuværende fast track ordninger til at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. På længere sigt arbejdes der med at få flere unge i Grønland til at tage en håndværksmæssig uddannelse for at imødegå behovet for arbejdskraft. Her har man de samme udfordringer som i Danmark og resten af Norden, der kræver en norm- og kulturæn

dringer, før flere unge kan spejle sig i branchen. Dog så er håbet i Grønlands Erhverv, at byggeriet kan blive en katalysator for at skabe en god tilværelse for nogle mennesker gennem selvopretholdelse og uddannelse.

Fra vision til handling

Christian påpeger, at man er nået der til hvor alt det gode potentiale skal mobiliseres ud i handlinger. Det betyder bl.a., at der åbnes op for nye muligheder for private investorer til at øge efterspørgslen. Som det ser ud nu, er langt størstedelen af alle bygge- og anlægs projekter offentligt finansieret, men der er et behov for private investorer også, siger han. I mellemtiden er det vigtigt, at det offentlige er med til at skabe de nødven dige rammer, herunder infrastruktur, som forudsætning flere bygge- og anlægsprojekter.

Erhvervskonferencen arrangeres af Grønlands Erhverv, som støttes op af de 400 deltagere, hvoraf mange er sponsorer af konferencen. På de to dage, Future Greenland afholdes, bidrager de mange deltagere for ind- og udland med oplæg og diskussioner med det formål at dele erfaring, viden og synspunkter med hin anden.

Turisme var blandt emnerne på dagsorden og er endnu en mulighed for udvikling af spændende projekter, som opførelsen af de nye lufthavne er med til at understøtte. På konferencen blev talt om de følgeinvesteringer af

hoteller, restaurationer og andre aktiviteter, som kom mer med en øget turisme, bl.a. med Færøerne som case, hvor man eksempelvis har udvidet landingsba nen og opført flere hoteller i hovedstaden.

– Følgeinvesteringer er noget som optager os meget i Grønland lige nu, hvor diskussionen går på de ting, der skal skabe efterspørgsel. Fordi lufthavnen i sig selv giver ikke turister, men den gør os klar til at skabe den efterspørgsel og investeringer, der skal foretages. Det er lidt et spørgsmål om, hvad kom først: hønen eller ægget? Men der er potentiale for nogle spændende aktiviteter, fortæller Christian Keldsen og tilføjer:

– Der er lige blevet bygget et stort hotel i Ilulissat af pri vate grønlandske investorer, som er et godt eksempel på, at vi er i gang med at skabe de bedste forudsæt ninger for at skabe mere efterspørgsel.

Spurgt til sidst om fremtiden for byggeriet i Grønland svarer direktøren i Grønlands Erhverv, at der er en mo derat optimisme, og at det i det hele taget er positivt, at der er gang i byggeriet og fokus på rammerne omkring det.

Et ærligt rejseselskab med

Rejseselskabet

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

VRTravel eller ”vi er travel” hvis man læser det på engelsk, er et erfarent rejseselskab med en høj professionalisme og eksperti se. Som der hentydes i det lille ordspil i VR Travel, så refererer navnet til et rejsesel skab, som har forstand på rejser, og som kendetegnes ved et internationalt udsyn, med indsigt i rejser og alt det praktiske og logistiske dertil.

Kunden i centrum

For VR Travel er kunden i centrum, hvorfor alt arbejde handler om at tilbyde de helt rigtige løsninger til kun den. Gennem 50 år har de serviceret erhvervsrejsende kunder typisk ifm. forretning, promovering, konferencer og teambuilding.

– Vi er et uvildigt rejseselskab, der arbejder med en flad struktur og en høj gennemsigtighed. Kundens tarv er det vigtigste for os, derfor er vi helt neutrale, hvad angår aftaler med flyselskaber, hoteller, biludlejning og andet. Vi arbejder udelukkende ud fra, hvad der er i kundens interesse og qua den flade organisationsstruk tur kan hurtigt tilpasse os, siger Ole Svendsen, direktør for VR Travel.

Den gode kunderelation, som rejseselskabet har opar bejdet gennem årene, skyldes særdeles et højt servi ceniveau, gennemsigtighed af priser og muligheden for tilpasning. Overordnet tilbydes to typer services, hvor kunden enten selv booker og benytter selskabet for vejledning ved eksempelvis pristjek eller en helhedsløs

år tilbudt rejser, der giver erhvervsrejsende

til det mere

udfordrende Grønland.

Lokalt forankret i Grønland

Det særlige ved VR Travel’s erhvervsrejser til Grønland er, at selskabet har egen afdeling i Nuuk, som under støtter en god og indsigtsfuld rådgivning til de mange destinationer i Grønland.

– Grønland er et stort land, og det kan være uover skueligt for den enkelt at finde frem til, hvordan man kommer fra det ene sted til det andet. Her er det vores force, at vi har en afdeling i Nuuk med dygtige rejse konsulenter, der orienterer sig i de mange større og mindre destinationer, og som står til rådighed døgnet rundt, siger Ole Svendsen.

ning, hvor selskabet står for booking samt yder person lig rådgivning. Begge modeller tilbyder en fleksibilitet for kunden og mindst mulige kompromisser på pris, kvalitet og komfort.

– Med vores kendskab til markedet gennem mange års erfaring og et solidt knowhow kan vi sammensætte rejsen, så at den er overskuelig og uden bekymring for kunden. Fordelen ved at arbejde med dette til hverdag er, at vi ved hvilke sammensætninger fungerer bedst; hvor meget tid skal sættet af til mellemlanding, så at alle medarbejdere kommer med, og vi har styr på bil udlejning, hotel, bagage og meget mere. Derudover står vi bedre til at forhandle priser med udbydere og lave ekstra tilpasninger, f.eks. med bagage, siger Ole Svendsen.

Afslutningsvis fortæller direktøren, at afdelingen i Grøn land kom til, efter at rejseselskabet, som den gang hed Vejle Rejser, i en årrække i 1980’erne havde serviceret kunder til kryolitminen, og som efterfølgende oplevede øget interesse fra andre kunder og erhvervsrejsende. Dengang som nu skyldes deres eksistensgrundlag et ægte og højt serviceniveau.

Dansk tegnestue bag endnu et markant skolebyggeri i Nuuk

KHR Architecture er arkitekter på en stor ny skole, der er ved at blive opført centralt i Nuuk. 1200 skolebørn flytter efter planen ind i sommeren 2024, men allerede nu fornemmer man, at den nye skole vil give ganske særlige rammer for læring og socialt liv i Nuuk.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Islandske

Ístak er totalentreprenør for Nuuks nye skole, og kreativ direktør Janina Zerbe fra KHR Architecture roser det gode samarbejde med både dem og resten af holdet:

– Det betyder rigtig meget for slutproduktet, at alle involverede arbejder løsningorienteret og ambitiøst for at skabe et byggeri i særklasse. Se bare, hvor godt byggepladsbillederne ligner det arkitektoniske afsæt, som vores visualiseringer formidler.

Erfaring med grønlandsk klima og kultur - Vi har efterhånden lavet rigtig mange projekter på Grønland, og det giver os en god forståelse for de spe cielle klimatiske og kulturelle forhold, som projekterne skal tage hensyn til. Selvom hvert projekt er sit eget, er det klart en fordel med den ekspertise og det netværk, som vi har oparbejdet gennem årtier. Hvis du går en tur i Nuuk vil du støde på en række KHR-byggerier, lige fra Hans Lynge Skole til Naturinstituttet, Nuuk center og Malik svømmehal, der alle viser, at vi har valgt de rigtige materialer, teknikker og løsninger i forhold til at sikre bygningerne en lang levetid.

Farverige facader viser vej

En kombination af perforerede facadeplader foran far vede paneler skaber en levende facade med motiver fra den grønlandske fauna og flora. Motiverne er et indspark til børnenes læring, og gør det samtidig lettere at orientere sig.

– Brugen af farver er en del af grønlandsk byggetra dition, som vi her nyfortolker på poetisk vis, forklarer Janina Zerbe og fortsætter:

– Ved Nuuk skole har vi arbejdet meget med at skabe optimale lysforhold, som er ekstremt vigtigt for at skabe et godt læringsmiljø. På den ene side vil man gerne ud nytte det i perioder meget sparsomme naturlige lys, på den anden side skal man undgå blænding, når solen står lavt hele vinterhalvåret.

Et samlingssted for byen – Nuuks nye skole er designet med et klart ønske om at fremme trivsel og fællesskab både i skolelivet og i byen. Skolen ligger centralt og Nuuk mangler inden

dørs samlingssteder, så det giver rigtig god mening at udnytte de mange gode kvadratmeter som et ramme for det sociale, kulturelle og sportslige liv efter skoletid, slutter Janina Zerbe.

FAKTA

Nuuks ”Skole på Sletten” bliver 17.500 m2 fordelt på syv bygninger. Ud over selve skolen rummer bygnin gen også en daginstitution til cirka 100 børn. Teamet består af totalentreprenør Ístak, Verkis rådgivende ingeniører, Vega Landskab og KHR Architecture. Uddannelsesbyggeri er et af KHR Architecture spe cialer og tegnestuen har omfattende erfaring med arktisk arkitektur.

at

Billede: KHR Architecture

Silhuetten af Nuuks nye skole mimer klippelandskabet

optimal

atrier uanset årstid. Visualisering: KHR Architecture.

Dronefotoet fra juli viser, hvordan den store skole er delt op i flere mindre bygninger, der tilsammen skaber en lille landsby, så skalaen bliver tryg også for de mindre børn. Foto: Siorarsiorfik - Nuuk City Development.

Skolens hjerterum giver mulighed for samlinger både i og efter skoletid. Ovenlys og varme materialer skaber et godt indeklima. Visualisering: KHR Architecture.

Et

Sandwichpaneler til tag og væg fra Panelbyg

Komplette løsninger:

•Fremragende isoleringsevne (lambda-værdi 0,0210 W/mK)

•Leveres i forskellige tykkelser efter ønske

•Tagpaneler leveres i længder op til 18,5 m

•Vægpaneler leveres i længder op til 16,5 m

•Alt i profiler til afslutning og tilsætninger

•Rustfri skruer der passer til

•Hurtig og nem montage

•Kræver minimum vedligeholdelse

Paneler er særdeles velegnet til Parcelhuse,

Recticel er et højeffektivt isoleringsmateriale med en lambda-værdi (λD) ned til 0,022 W/mK

Panelbyg er leverandør af Recticel kvalitets isolering. Den nyeste generation af PIR/PUR skumisolering, der opfylder fremtidens krav til energi og byggeri:

•Op til 90% bedre isoleringsevne i forhold til traditionel isolering

•Billigere transport omkostninger pga mindre volume

•Letvægtsmateriale: Lav CO2-udledning ved transport

• Fugtresistent, tryk- og formfast: Bevarer den høje isoleringsværdi i hele levetiden

•Slankere konstruktioner: Giver flere netto m2

•Enkel montage: Let håndterbare formater og et unikt fer/not-system

• Lang levetid

•CE-godkendt og Keymark-certificeret til byggeri i hele Europa

•Bæredygtigt: Lavt energiforbrug ved fremstilling

Vi tager højt mod nord for at finde det bedste træ til bæredygtige og vedligeholdelsesfrie træfacader

ThermoWood Fyr fra Södra stammer fra bæredygtige og 100 % PEFC certificerede nordiske skove.

Her vokser træerne langsomt, og derfor har de den helt rigtige kvalitet som facadebeklædning til det skiftende danske klima.

Jo højere mod nord man kommer, des hårdere be tingelser har træerne for at vokse. Den langsomme vækst har dog kun fordele, for træet bliver så stærkt og modstandsdygtigt, at det ef ter thermobehandlingen kan klassificeres som varigheds klasse 2, hvilket er samme klasse som europæisk eg og Western Red Cedar.

– Træ, der vokser langsomt, bliver tætveddet, og jo tættere årringene er på hinanden, jo mere modstands dygtigt og stærkere bliver træet. Modstandsdygtighed er en meget vigtig faktor, når vi har med facadetræ at gøre, som skal stå imod vind og vejr og holde i rigtig, rigtig mange år, fortæller Michael Phillipsen fra Södra.

Et levende og dynamisk udtryk

Knaster i fyrretræ kommer man ikke udenom, men der er forskel på, hvor store knasterne er i forhold til, hvor træet vokser. På langsomt voksende træer fra det høje nord vokser grenene selvfølgelig også langsomt, og det giver forholdsvis små, ovale knaster. – Store knaster bliver hurtigt voldsomme i det æsteti ske udtryk på en facade, hvorimod mindre knaster kan skabe et dynamisk udtryk og understøtte det levende materiale, som træ jo er, siger Michael Phillipsen.

Træfacader, der holder uden brug af kemi Forvandlingen af bæredygtig nordisk fyr til ThermoWood facadebeklædning sker med en særlig varmebehandling, hvor træet varmes op til 220 grader og samtidig tilføres damp, for at træet ikke skal forkulle.

– Varmen uddriver de næringsstoffer, som svampe, bakterier og insekter lever af i ubehandlet træ. Behand lingen sker naturligvis uden skadelige kemikalier, så med Södras ThermoWood kan du med god samvit tighed give byggeriet en smuk træfacade, der ikke nedbrydes uden at være imprægneret eller overfladebehandlet med kemi. Desuden sikrer processen, at træet bliver yderst formstabilt, siger Michael Phillipsen.

Vedligeholdelse, nej tak Netop vedligeholdelse er typisk en betydelig post på budgettet, men den kan helt spares væk med ThermoWood Fyr. Træfacaden passer sig selv og ændrer end da karakter med tiden, så den gyldne farve patinerer over i en smuk, sølvgrå nuance.

– I de mange byggeprojekter, hvor vi rådgiver om valg af træ, oplever vi en større og større efterspørgsel på træfacader, der ikke skal vedligeholdes. Her er Ther moWood Fyr et rigtig godt og meget prisvenligt alterna tiv til for eksempel trykimprægneret træ. Det er i øvrigt også billigere end andre vedligeholdelsesfrie træsorter, og her får du endda samme flotte patinering, slutter Michael Phillipsen.

Svanemærkede træfacader

ThermoWood kan leveres brandimprægneret med C260 Xteriør, der er et vejrbestandigt brandimpræg neringsmiddel, som ikke udvaskes af fugt og nedbør. Södra kan også levere Svanemærket ThermoWood til byggeri, hvor der stilles strenge krav til rene, naturlige og miljøvenlige materialer.

Facaden på Toppen i Trekroner er smukt beklædt med 100 % PEFC certificeret ubehandlet ThermoWood Fyr, brandimprægneret med C260 Xteriør fra Södra. Facadetræet behøver ingen form for vedligeholdelse. Arkitekt: Vilhelm Lauritzen. Bygherre: Boligselskabet Sjælland.

Michael Philipsen fra Södra

Højt mod nord vokser træerne langsomt og bliver tætveddet. Det gør træet så stærkt og modstandsdygtigt, at det efter thermobehandlingen kan klassificeres som varighedsklasse 2.

Nordatlantens klima stiller helt særlige krav til vinduesløsningerne

Vindues- og dørsystemer fra Schüco er velegnede til selv stærke kulde- og vindbelastninger og kan bruges i utallige sammenhænge – det er Isfjordscenteret i Illulisat et godt eksempel på.

Ilulissat

Isfjordscenter er en helt særlig bygning med en helt særlig placering. Bygningen fungerer som formidlingscenter for det grønlandske UNESCOverdensarvsområde og tegner sig ind i områdets natur med sin vredne form og et ellers meget stil rent udtryk. En vigtig del af det udtryk er de store vinduespartier, der tilfører bygningen en fornemmelse af åbenhed og lethed.

Glasløsningen i facaden er formet over systemet FWS 50.HI, mens dørløsningerne kaldes ADS 75 HD.HI. Bag de kringlede navne gemmer sig gennemprøvede systemer fra Schüco, der er en af Europas absolut føre nde leverandører af vindues-, dør- og facadesystemer i aluminium, stål og PVC af høj kvalitet. Virksomheden bryster sig af, at systemerne opfylder de højeste krav til design, komfort, sikkerhed og energieffektivitet – og det er i høj grad til nytte, når der skal bygges i klimaeks treme områder som Grønland og Færøerne.

– Vi er altid glade for de opgaver, vi får stillet, men det er klart, at vi er stolte, når vi bliver en del af et projekt som Isfjordscenteret, siger Werner Paugan, der er bygningskonstruktør og byggeteknisk rådgiver hos Schüco.

– Det er bygget i et område, hvor det altid blæser, og hvor vinden kan være meget kraftig. Så der har været ekstra fokus på stabilitet og tæthed, så vinden ikke pi ver ind. Det fokus er generelt for byggerier i Grønland, siger han.

Med fra begyndelsen

Isfjordscenteret adskiller sig også fra mange andre byggerier ved sin særlige form. Schüco har adskillige systemer i sortimentet, og virksomhedens rådgivere var med i projekteringsfasen for at finde de, der kunne leve op til arkitekten Dorte Mandrups ambitioner.

– Der findes ikke systemer, der vrider sig på samme måde som facaden, så det handlede om at finde en detaljeløsning, hvor overgangene sikrer, at bygningen kan krumme sig på den måde, arkitekten ønskede, si ger Werner Paugan.

Han og hans kollegaers rolle ligger altid i projektfasen. Schüco er alene leverandør af systemer, mens den praktiske udførelse af glas, døre og facader bliver lagt ud på fabrikker – der som oftest er faste samarbejds partnere.

– Vi laver en overslagsdimensionering i projektfasen, som bygherren kan bruge til et udbyde et realistisk pro jekt. Når det har været i udbud, kommer der så ønsker om mere detaljerede løsninger og valg af systemer,

siger Werner Paugan, der især fremhæver dokumenta tion af for eksempel tæthed og holdbarhed gennem ek sisterende byggerier og testrapporter som væsentlige elementer i begge faser.

Ofte kan man klare sig med et eller flere af Schücos mange grundsystemer, eventuelt med særlige detalje løsninger.

– Der er rige muligheder for at løse de fleste problema tikker, men der kan også laves specialprofiler. Vi æn drer dog aldrig i kernen af systemet, fordi vi ønsker at kunne stå inde for den tæthed, u-værdi og statik, som systemerne er testet til, siger han.

Salg og rådgivning er adskilt

I modsætning til mange andre virksomheder i branchen har Schüco en klar adskillelse mellem rådgivning og salg. Det sætter Werner Paugan og hans kollegaer i en mere uafhængig rolle.

– Vi støtter arkitekten med gratis rådgivning i vore sy stemer i alle byggeriets fase indtil det bliver udbudt.

Derefter støtter vi producenterne, hvis det er nødven digt, og vi giver selvfølgelig også arkitekterne adgang til BIM-systemer, tegninger og tekniske beregninger undervejs, siger han og fremhæver de elementer, der ifølge ham gør Schüco til en unik virksomhed.

– Vores portfolio af systemer er den største, og vores service med projektrådgivning og backup, der er ad skilt fra salgsafdelingen, er unik.

Tekst af Tim Panduro

Ilulissat Isfjordscenter. Foto: Adam Mørk

Saffiorfik

Saffiorfik

SAWO

WERK forvandler Bergens campusområde fra grå asfalt til frodig park

WERK arkitekter

år valfarter tusindvis af studerende fra hele verden til Fantoft studentercam pus i forbindelse med deres universitets studier i Bergen. Dette semester kan de studerende glæde sig ekstra meget, fordi det nye, grønne campusmiljø på Fantoft endelig bliver indviet.

Fra Central Parkering til Central Park Området, der før var en grå og kedelig parkerings plads, er i dag forvandlet til en grøn og legende park –til glæde og gavn for både de studerende og de besø gende fra lokalområdet, der hver dag har deres gang i campusparken.

– Det er fantastisk at se, hvordan Parken bidrager til sammenholdet blandt de unge. Campusområdet ska ber i dag en sund, tryg og inspirerende, grøn ramme omkring de studerendes hverdag. Her er muligheder for at dyrke sport, slappe af og nyde det sociale liv. Til daglig bruger de studerende parken til alt fra fodbold, basket, beachvolly og kaffepauser til hyggelige gril laftener – det er en fornøjelse, siger Stein Ove Halhjem, Boligdirektør i Studentsamskipnaden på Vestlandet, Fantoft.

Det er lykkes at samle områdets grønne flow og ener gier i en frodig og fleksibel ramme, der giver de bedste betingelser for de studerendes trivsel og velbefinden de. Desuden sørger den nye bybanestation for, at det

Hvad der før

et kedeligt

hos de studerende.

mandsland, hvor alle faciliteter bidrager til fællesskaber og gode netværk, fortæller Thomas Kock, Kreativ Di rektør hos WERK arkitekter, og fortsætter:

– Det er et faktum, at ensomhed er et stadig større pro blem – også blandt de unge. Derfor er det helt afgøren de, at vi arkitekter i dag prioriterer den fællesskabende arkitektur. I Danmark har vi altid haft en særlig tradition for at have fokus på fællesskabet i byudviklingen. Den tradition vil vi gerne folde ud i flere europæiske byer i Europa, siger Thomas Kock fra WERK.

Nordeuropas store byudviklingsprojekter

er nemt for de studerende at komme til både byen og lufthavnen.

WERK sætter fællesskabet i højsædet for at skabe mere livskvalitet

Foruden det nye Fantoft er WERK arkitekter i øjeblikket i proces med flere bemærkelsesværdige projekter i ind- og udland. – Alle sammen projekter, der har et helt særligt fokus på fællesskabet.

– Det, som driver os hos WERK arkitekter, er netop at udvikle byer, byrum og byggerier, som skaber optimale rum for de gode fællesskaber og dermed det gode liv. Fantoft er et godt eksempel på netop dette. Her har vi transformeret et gråt ingenmandsland til et grønt alle

WERK står bag nogle af Nordeuropas store byudvik lingsprojekter – heriblandt Nordhavn i København, der også bidrager til den mangfoldige by og sunde fælles skaber. I Hamborg Hafencity står bolig- og erhvervs konceptet ’Creative Blocks’ færdigt i løbet af sensom meren. WERK er desuden netop kommet med på en attraktiv IBA-rammeaftale om fremtidens byggefælles skaber i Hamborg. Og i begyndelsen af 2024 står den integrerede institution, børneHAVEN, indflytningsklar i Hamborg. Alle projekter er særligt fokuseret omkring fællesskabet, fordi det sikrer livskvalitet og glæde – og således understøtter og udvikler vores velfærdssam fund.

Den nye Fantoft campuspark i Bergen er ca. 12.000 m2, og området huser ca. 2.000 studerende fra hele verden.

Dansk Montage Supply er Hünnebeck forhandler og sælger Hünnebecks forskallings- og stilladsprodukter i Danmark og Grønland

Hünnebecks program dækker hele paletten fra fundamenter til høje vægstøbninger samt dækunderstøtninger i alle højder, også som dækborde til hurtig flytning og opstilling.

Hünnebecks forskallings- og stilladssystemer har i mere end 50 år været i brug overalt i Danmark og Nordatlanten, dvs. Færøerne, Grønland og Island. Og de er stadig meget populære. DM Supply har løbende leverancer til kunder i områderne.

DÆKFORSKALLINGER

Topflex – dækforskallingssystem bestående af trædragere og rørstøtter i stål eller alu minium. Et yderst fleksibelt system, der kan tilpasses alle geometrier.

VÆGFORSKALLINGER

Rasto/Takko– et yderst fleksibelt kassette system med mange små og store kassetter. Særdeles velegnet til støbning af fundamen ter og vægge. Bredder fra 30 cm til 240 cm og højder fra 120 cm til 300 cm samt et stort Hünnebeck program i tilbehør. Manto – et kassettesystem til lave og høje vægge til stort støbetryk på op til 80 kN/m2 Kan leveres med ensidigt betjent ankersy stem. Velegnet til klatring og store støbninger.

Topmax – et unikt dækbordssystem med stålkassetter på hhv. 10 m2 og 13 m2 til støb ninger på op til 50 cm dæktykkelse med kun 4 støtter under hver kassette. Stålrammen, der er varmforzinket og pulverlakeret, har en højde på kun 12 cm. Flytning med op til 26 m2 per kranløft. Tilpasninger kan ske med bl.a. Rasto/Takko eller Topec kassetter.

Topec – et kassettesystem i aluminium til dækstøbning. I princippet kun 2 enheder: Støtter og kassetter. Montering fra gulvet. Størrelser fra 45x90 cm til 180x180 cm.

STILLADSER

Bosta 70 rammestillads – er et varmforzin ket rammestillads med en bredde på 70 cm. Det er særdeles velegnet til facade– og reno veringsarbejder. Stilladsets bredde kan øges med forskellige typer konsoller, både i niveau med hoveddækket og forskudt. Den geniale diagonal sørger for, at stilladset automatisk rettes op i lod og vage.

Modex søjlestillads – er et varmforzinket modulstillads, der er velegnet som både facade– og industristillads. Takket være mo dulopbygningen med vertikalstandere, kan Modex også bruges til trappetårne, tribuner,

ELEMENTSTØTTER OG SIKKERHEDSMATERIEL

DM Supply har Danmarks stærkeste program i elementstøtter, i både stål og aluminium, med længder fra 1,10 m til 15,0 m. Desuden et stort program i midlertidige sikkerheds afspærringer med gelænderstolper og hegn i forskellige størrelser. Det gør os i stand til altid at tilbyde den rigtige løsning.

SPECIALLØSNINGER

Hünnebecks vidensbank om infrastruktur indeholder erfaringer fra en lang række projekter af forskellig sværhedsgrad overalt i verden som f.eks. broer, tunneller, dæm ninger m.m., hvor der er behov for special forskallinger og klatreløsninger af mange forskellige slags.

Besøg Hünnebecks hjemmeside www.huennebeck.com eller www.dmsupply.dk for yderligere informati on eller ring til os på tlf. 4056 7536 og få et uforbindende tilbud.

podier m.m. Søjlerne har en meget stærk roset per 50 cm, der kan modtage 8 tilslut ninger i både horisontal og vertikal retning.

Ny cirkulær demens- og plejebolig på Island

Hvordan ser fremtidens demensboliger ud. I byen Selfoss på Island har LOOP Architects sammen med den Reykjavik-baserede tegnestue Urban Arkitektar, netop færdiggjort

plejeboligbygning i to etager.

Demens-

og plejeboligerne i Island er en bygning, der både favner sine bebo ere, og som samtidig åbner til en indre, sanselig verden i et frodigt og beskyt tet gårdrum. Både LOOP Architects og Urban Arkitektar er stolte over projektet, da begge tegnestuer ser store potentialer i at nytænke mere hjemlige og sanselige demens- og plejeboliger, der samtidig indtænker bæredygtighed.

En cirkulær bygning

Ved at vælge en cirkulær bygningsform til de i alt 60 pleje- og demensboliger, sikrer tegnestuen et kontinu erligt flow, hvor beboerne kan bevæge sig frit i loops - og samtidig altid ender hjemme. Formen er demo kratisk, og skaber lige muligheder for alle beboerne med fælles funktioner placeret som tre nedslag langs indersiden af den cirkulære bygningskrop. Derudover sikrer cirklen gode udsigtsmuligheder fra de private boliger og videre ud i landskabet til det imponerende fjeld Ingólfsfjall og floden Ölfusá, der er en af Islands største floder.

Med fokus på bæredygtighed Demens- og plejeboligerne er opført som et såkaldt BREEAM very good certificeret projekt. Bl.a. er den bærende konstruktion i stedstøbt beton, der kan mod stå den rå islandske natur, og som er et materiale is lændinge er særligt gode til at udvikle og anvende. Her bruges lokal vulkanaske til fremstillingen af betonen. Som kontrast til den rå beton er træ et gennemgående element, der bidrager til en hjemlig og varm oplevelse i bygningen.

Generelt er interiøret udført i genanvendelige materia ler, hvor alle overflader er svanemærkede, imens træet er FSC-mærket. På denne måde gennemsyrer bære dygtige løsninger alle rum. Uderummet er disponeret, så beboerne kan genkende aspekter fra deres eget liv.

I det cirkulære uderum fungerer regnvandsopsamling som et rekreativt element, der er tørrepladser med tør resnore, så beboerne fastholder et glimt af fortiden og små stier leder hen mod køkken- og urtehaver. Herude kan ergo- og fysioterapien flyttes ud i forbindelse med udendørs træning. Her mødes beboerne i den fælles have til kaffe, små gåture eller hyggelige sysler.

Cases: Forbedring af

2 x 2 stk. Trium DPV125 udleveringspumper til dieselolie ved læsseramper hos Samtank Prøvestenen – En essentiel del af et stort tankanlæg, hvor det vigtigste for kunden er driftssikkerheden og trygheden ved

også

er ude af

pumpe

Desuden er energiforbruget reduceret dramatisk i forhold til de gamle pumper uden frekvensregulering.

DPV flertrins-pumperne er velegnet til de fleste industriapplikationer og medier såsom olie, benzin, kemikalier, vand og køle/smøremiddel. Desuden bruges pumperne også ofte i sprinkler- og brandslukningsanlæg.

Optimering af trykforøgerstation og nyt vandværk i Lyngby-Taarbæk

Optimering af trykforøgerstation ved Lyngby-Taarbæk Forsyning med nye, energirigtige pumper fra Trium. I alt 12 stk. Trium DPV pumper til 2 x 600 m3/h. Ved at have flere pumper i mindre størrelse er der opnået en væsentlig energibesparelse i forhold til de store, gamle pumper, som ofte skulle reguleres for langt ned i hastighed for at holde trykket konstant.

Pumperne er naturligvis drikkevandsgodkendte og certificeret iht. WRAS, ACS og NSF61.

Trium har desuden leveret en komplet pumpepakke til det nye vandværk i Lyngby, bestående af udpumpningspumper, skyllepumper, mellempumper og dekanteringspumper.

Der er i projektet lagt stor vægt på fremtidssikring af vandværket og agør at Lyngby-Taarbæk Forsyning nu har en ekstrem høj forsyningssikkerhed.

NFPA20. Ydelsen er 1150 m3/h @ 15,2 bar pr. pumpe. Anlægget består desuden af to tandhjulspumper til skumvæskekoncentrat, samt en trykholdepumpe. En potentielt altafgørende forsikring til de store benzinog olielagre på Prøvestenen hvor pålidelighed betyder alt.

Totalleverandør indenfor bearbejdning af store og små emner, der kræver lidt mere end det sædvanlige.

B. Christensens Maskinfabrik Eftf. ApS er en stærk og kompetent partner, der har en årelang erfaring indenfor metalbearbejdning, og vi har specialiseret os i drejning, boring og fræsning af specialemner.

Vi lægger stor vægt på sparring og dialog, og derfor har vi et tæt

kunder. Vi vareta-

og sikre altid, at kunderne får

Vores konstruktions- og produktionsmedarbejdere, arbejder tæt

•

•

•

•

•

•

i hele projektet, fra udviklingsfasen

og

slutproduktet. Vores kunder drager stor nytte

erfaring og know how indenfor CNC-bearbejdning af specialemner.

vores

Vi kan blandt andet