Nordatlantisk Byggeri #4

NORDATLANTISK

Velkommen til Bygge- & Anlægsavisens særudgave om Nordatlantisk Byggeri

Det er fjerde gang, vi udgiver dette særtillæg udelukkende med fokus på bygge- og anlægsprojekter på Grønland, Færøerne og Island, og der sker en rivende udvikling i disse år, ligesom der er flere markante projekter i støbeskeen. Det er interessant at se på særlige udfordringer, som gælder her, samtidig med den storslåede og barske natur er en unik kulisse for byggeprojekterne.

Du kan være med i næste udgave af Nordatlantisk Byggeri!

Nordatlantisk Byggeri udkommer næste gang den 20. marts 2023, og her har du muligheden for at fortælle din historie med fokus på jeres løsninger og know how.

– Hvordan kan din virksomhed bidrage til byggebranchen på Grønland, Færøerne og Island?

Har spørgsmål eller vil du høre mere om mulighederne for mar kedsføring i Nordatlantisk Byggeri, så kontakt:

Lars Heilmann

Projektleder og Key Account Manager Mail: lars@boaa.dk M:+45 22 56 78 94

NORDATLANTISK BYGGERI

Bygge- & Anlægsavisen finder frem til dig!

Er du bosiddende på Grønland, Island eller Færøerne, så husk også at du kan tegne abonnement på Bygge- & Anlægsavisen. Skriv til andrejs@mxi.dk

40 år med grønlandske teknikentrepriser

Med et stort kendskab til det nordatlantiske marked, tilbyder Brøndum Grønland & Nordatlanten energieffektive kvalitetsløs ninger kombineret med unik lokal og kulturel viden.

Vi hjælper gerne med dit byggeprojekt fra start til slut med opgaver inden for VVS, sprinkler, ventilation, fjernvarme og industri.

Vores specialiserede og ofte komplekse løsninger indebærer unikke udfordringer – både i forhold til entreprisen og omgivel serne, som ofte er markant anderledes end i Danmark.

Vi har årtiers erfaring i Grønland. Vores lokale forankring be tyder, at vi kan tiltrække de rette medarbejdere med de rette kompetencer og tilbyde vores kunder den helt rigtige løsning.

Aktuelle projekter i Brøndum Grønland & Nordatlanten

Gennem 40 år har Brøndum Grønland A/S fungeret som teknisk entreprenør i Grønland. I øjeblikket er vi engageret i store tekniske entrepriser, blandt andet lufthavnsbyggeriet i både Nuuk og Ilulissat, Nuuks nye brandstation og landets største igangværende byggeriden nye storskole i Nuuk.

Med en kort sæson og mange opgaver skærpes kravene til de forskellige leverandører til byggeriet.

Mange års erfaring med små og store entrepriser i Grønland har givet os en unik viden og en dybdegående forståelse for de helt særlige arbejdsforhold, der er i Grønland.

Vores arbejde er altid forankret i de nordatlantiske forhold, og vi forstår os på de lokale arbejdsvilkår. Derfor ved vi, hvad der kræves i forhold til særlige kompetencer, specialisering, plan lægning og logistik.

Fire årtier - fem afdelingerstor erfaring med både små og store entrepriser.

I Grønland har vi afdelinger i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Kangerlussuaq og på Thule Basen.

40 års efterslæb på Selvstyrets boliger skal indhentes

Selvstyrets boliger skal løftes, og der skal bygges ungdomsboliger for at imødekomme et behov og et politisk ønske om at leve op til Verdensmålet om bæredygtige byer og lokalsamfund.

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

IGrønland

er de i gang med at udforme en omfatten de reform af det offentlige boligområde. Ambitionen er bredt set at skabe bedre boliger ved at løfte stan darden betydeligt gennem renovering og nybyg.

– Det offentlige står for størstedelen af byggeriet i hele Grønland, og derfor er det også afgørende at de går forrest, når boligområdet skal løftes. Her er det så vores ansvar som politikere at skabe de nødvendige rammer og de bedste forudsætninger, siger Naalakker suisoq for Boliger og Infrastruktur, Erik Jensen.

40 års vedligeholdelsesefterslæb

Generelt er boligområdet noget, der fylder meget i grønlandsk politik i disse år, hvor der arbejdes med bæredygtige principper og ambitiøse mål om bl.a. at efterleve Verdensmålet om bæredygtige byer og lokal samfund. Derfor vil man nu tage hånd om over 40 års vedligeholdelsesefterslæb på boligområdet.

– Vi har et stort vedligeholdelsesefterslæb på Selvsty rets udlejningsboliger på omkring 2,3 mia., som vi skal til livs. Vi er godt i gang og har udformet en sektorplan for boliger, som over de næste mange år skal forbedre området, fortæller Erik Jensen og fortsætter:

– Sektorplanen prioriterer 130 – 140 mio. fra finans loven om året, som vi har godkendt i Inatsisartut. De forholdsvis få midler udgør et økonomisk puslespil, og vi skal prioritere med omhu hvad der er mest behov for af renovering, nybyggeri og erstatningsboliger rundt omkring i hele Grønland.

Efterslæbet på boligområdet skyldes en manglende økonomisk rådighed, som går helt tilbage til 60’erne til dengang, den danske stat – som på det tidspunkt stod for boligområdet – besluttede at lukke mindre bosteder langs kysten og den daværende kulmineby Qullis sat, hvorefter man opførte et stort antal betonblokke i de større byer. Fra at Hjemmestyret overtog området frem til år 2000, var boligområdet præget af en under finansiering og lovmæssige hindring til henstillings af midler. Men nu skal en større boligreform – som ikke er vedtaget endnu, men fremlægges Inatsisartut til årets efterårssamling - understøtte en økonomisk bæredygtig model, som vil løfte området til samme standard som i de nordiske nabolande, fortæller Erik Jensen.

Ungdomsboliger undervejs

Et andet mål på boligområdet er, at alle skal være selv forsynende med egen bolig, og derfor er det nødven digt at få skabt flere boligformer.

– Vi kan se et behov for flere boliger og boligformer rundt omkring kysten. Flere steder ser vi familier, hvor flere generationer bor sammen på få kvadratmeter. Derfor vil vi politisk gerne understøtte byggeri af ung domsboliger for at hjælpe de yngre generationer vi dere, siger Erik Jensen.

Elementbyggeri med egne ressourcer

Ligesom i resten af de nordiske lande er der mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen i Grøn land. Dertil kommer manglen på byggematerialer samt stigende priser, som ses verden over, som en yderlig

udfordring. Med inspiration fra Island har bygge- og anlægsbranchens lokale aktører investeret i egne fa brikker, der bruger egne ressourcer til at afhjælpe no get af manglen på materialer

– Rundt omkring de større byer har de lokale aktører etableret fabrikker, der laver betonelementer af sten og sand fra Grønland. Det har vist sig at være en succes, da man bl.a. kan bygge med det hele sæsonen, og det er nemt at arbejde med for en ufaglært også, siger Erik Jensen.

På mange måder er betonelementer en bedre løsning end træ, som ellers historisk er det mest benyttede byggemateriale. Træ kræver mere vedligeholdelse og skal importeres fra flere lande – som i sig selv er ret be kosteligt - hvorimod betonelementerne er mere fleksible og lokalt produceret. Forhåbningen er, at udviklingen af elementfabrikkerne vil føre til en mere bæredygtig løsning på byggematerialer, og at det på kort sigt vil skabe flere hænder, da materialer er lettere at arbejde med for en ufaglært.

Med de mange tiltag undervejs ser fremtiden overve jende god ud, og potentialet for vækst og bæredygtig udvikling socialt og erhvervsmæssigt er der. I hvertfald er ambitionerne høje og arbejdet med at skabe de bedste forudsætninger for byggeriet sat i gang.

Vinylgulve oplever stor popularitet på det nordatlantiske marked

Gulvleverandøren Timberman er i fremgang på det nordatlantiske marked. Der er især høj efterspørgsel på deres vinylgulve, fordi de har en række egenskaber, der passer godt til det koldere klima. Tekst af Nicholas Jungblut Knutsson

Over

de seneste år har gulvleverandø ren Timberman kunnet se en stigende efterspørgsel i både Grønland, Island, Færøerne og Nordnorge. Ifølge projekt leder Alex Jørgensen er det især deres Novego vinylgulve, som sælger godt i dette geografiske område.

– Hos Timberman leverer vi både træ-, kork- og vinyl gulve, men på det nordatlantiske marked køber vores kunder især vinyl. Det handler både om drift, vedli geholdelse og omkostninger, for vinylgulvene har en slidstærk overflade, der er meget svær at ridse, og så kræver de kun jævnlig gulvvask og en sjælden gang imellem en dybderensning.

Derudover har produktet et æstetisk udtryk og en posi tiv effekt på indeklimaet, der er med til at gøre det po pulært blandt forbrugerne. Novego gulvene har nemlig de samme kvaliteter, som vi kender fra traditionelle vi nylgulve, men ser anderledes ud, end det vi er vant til.

– Vores vinylgulve udmærker sig ift. både komfort og look. Der er et lag skum på bagsiden, som gør produk tet trinlydsdæmpende, og så har overfladen en 3Dstruktur, hvor årer og knaster bliver fremhævet, så det ser meget naturtro ud.

Gode gulve til et koldt klima

Et Novego vinylgulv har de samme æstetiske og kom fortmæssige effekter, uanset hvor i verden det bliver

monteret. Så når Timberman netop har fremgang i Nordatlanten, skyldes det desuden, at produktet har visse materialemæssige egenskaber, der passer sær ligt godt til det koldere klima, fortæller Alex Jørgensen

– Når man kommer længere mod nord, svinger luftfug tigheden meget, hvilket kan få traditionelle trægulve til at trække sig sammen, så der opstår svindrevner og åbninger i samlingerne. Vinylgulvene har en kerne, der består af en kalkstenskomposit. Dermed er der ikke no get materiale i gulvet, der absorberer fugt, hvilket gør det utrolig formstabilt.

– Kombinationen af produktets mange kvaliteter er grunden til, at vi sælger det meget til bl.a. boliger i Grønland. Desuden har vi solgt vinylgulve til en hotel kæde i Nordnorge, som især har stor glæde af gulvets slidstyrke.

Bæredygtige alternativer

At vinyl er let at vedligeholde og har en lang levealder giver produktet en lavere miljøpåvirkning, men Alex Jørgensen nævner også deres korkgulve fra Wicanders som et bæredygtigt alternativ. Timberman inkorporerer også kork i sit sortiment af vinylgulve i den nye gulv serie Novego Plus, hvor de to materialers egenskaber kombineres.

– I Timberman brænder vi rigtig meget for korken og dens egenskaber. Korken lagrer nemlig CO2 og bi drager på den måde til at mindske CO2 i atmosfæren.

Derfor arbejder vi løbende med at udvide brugen af kork, som også har isolerende og lyddæmpende egen skaber.

Ifølge Alex Jørgensen kan Timbermans stigende om sætning desuden forklares gennem et godt samarbej de med byggemarkeder og god omtale af vellykkede projekter. Der er selvfølgelig mange faktorer på spil, når der udvælges produkter til nye byggeprojekter, men netop i Nordatlanten er der gode argumenter for at bruge Timberman som gulvleverandør.

clement & carlsen arkitekter maa Aps

Clement & Carlsen Arkitekter ApS har i lidt over 30 år deltaget aktivt i det grønlandske samfunds udvikling –en spændende rejse der har givet mulighed for udarbejdelse af opgaver stort set indenfor alle bygningskategorier.

At være et lokalt firma i så stort, men smukt land, med et så ekstremt klima giver særlige udfordringer:

I Grønland kræves en stor detaljeringsgrad i projekteringen, fordi der mange steder på kysten kun findes mindre entreprenørfirmaer med behov for et projekt tilpasset lokal grej og lokalitet.

Der er særlige logistiske forhold som kræver mere planlægning – lange leveringstider på materialer og mange byer helt uden skibsanløb om vinteren.

Der kan ikke lige ansættes flere medarbejdere, fordi de ikke findes i landet og at der først skal skaffes flybilletter og boliger.

Byggeteknisk er der en udvikling mod mere teknisk komplekse byggerier og dermed anvendelse af nye materialer. Da de nye produkter ikke er udviklet til det ekstreme klima i Grønland, står man ofte ufrivilligt med et forsøgsbyggeri.

Det er vigtigt, at Grønland har lokale arkitektfirmaer, der kan tilbyde de unge mennesker, der uddanner sig til arkitekt, gode og spændende arbejdspladser med mulighed for at i egen kultur at udforme eget land, i eget land.

Det er derfor vigtigt at bygherrerne udbyder opgaverne med afsæt i en grønlandsk virkelighed og ikke læner sig op ad EU-direktiver (EU, som Grønland ikke er medlem af) - og at man, når der udbydes opgaver i totalentrepriser, hvor entreprenørvirksomhederne ofte er store danske firmaer med ledelsen i Danmark, ikke bare giver mulighed for at sætte et teknikerhold med de danske aktører, de plejer at bruge.

Om Clement & Carlsen Arkitekter ApS

Clement & Carlsen Arkitekter ApS er et Grønlandsk arkitekt firma bosiddende i Nuuk. Tegnestuen er dannet i 1991 og beskæftiger pt. 5 akademiske arkitekter.

Opgaver: Tegnestuen beskæftiger sig udelukkende med byggeri i Grønland.

Pt. projekteres et boligbyggeri med 90 boliger og et med 240 boliger, begge i Nuuk.

Tegnestuen udfører opgaver inden for følgende områder:

- Byggeprogrammer - Bebyggelsesplaner, kommuneplantillæg - Boligbyggeri: etagebyggeri, række/kæde/dobbelthuse og en-familie huse - Plejehjem og ældreboliger - Kollegier - Børneinstitutioner, skoler, sygehuse og tandklinikker - Kontor og butiksbyggeri - Elværker, varmeværk, koblingsstationer, hangarer, værksteder, flyterminal og materielgarage - Indretningsopgaver til kontorer, skoler, sygehuse og plejehjem - Fagtilsyn - Design til bæredygtig turisme. - Samt deltaget i en række konkurrencer.

Ny stor STARK-trælast i Nuuk skal højne kvalitet og udbud

En taskforce af danske STARK-medarbejdere er landet i Grønland og knokler i øjeblikket med at få flere tusinde varenumre ind i varmen og op på hylderne. Tørre trævarer og et kraftigt forøget udbud er det, afdelingsdirektøren glæder sig mest til at vise frem, når butikken åbner i oktober.

Tekst af Frank Ulstrup

Derer gang i byggeriet i Grønland og det kræver ikke bare masser af byggemate rialer, men også god kvalitet, let tilgæn gelighed og gode arbejdsforhold.

Og med åbningen af en ny stor trælast i Nuuk, imødekommer STARK alle kra vene, siger afdelingsdirektør i Nuuk, Lars Frandsen:

– Med den nye drive-in hal får vi først og fremmest alle byggematerialer under tag, hvilket er en kæmpe fordel for både kunder og medarbejdere. Derud over betyder den større lagerplads, at vi kan få leveringstiderne ned – og ikke bare til vores kunder i Nuuk, men sandsynlig vis også til de øvrige STARK-forretninger i Grønland.

Taskforce giver den gas

Lars Frandsen fortæller, at den gamle trælast først luk ker, når den nye åbner i løbet af oktober måned. Af samme grund er der fløjet en større STARK taskforce ind, som skal hjælpe med at få varerne på plads på hylderne og i det hele taget gøre de splinternye lokaler klar til åbningen.

– Vores egne medarbejdere driver jo den gamle træ last, så derfor har vi fået assistance udefra, siger han og nævner, at der er tale om 18 medarbejdere fra STARK-butikker i hele Danmark.

Og de har travlt, lyder det: – Vi udvider jo også sortimentet ganske betragteligt, så der er rigtig mange varer og kubikmeter, der skal løftes på plads.

Lokalt engagement er afgørende

Lars Frandsen tilføjer, at der blandt de mange forskel lige varer også findes et par stykker, som man ikke finder i andre STARK-butikker.

Det drejer sig f.eks. om sprængstof, som bruges i næsten alle bygge- og anlægsprojekter i Grønland. Et

andet eksempel er hundefoder og materialer til hunde slæder og kajakker m.m.:

– Der tror jeg, vi er ret enestående i dansk sammen hæng, smiler han og tilføjer, at han ville være en dårlig forretningsmand, hvis han ikke tilpassede sortimentet efter den lokale efterspørgsel.

Støtter udsatte børn

Men det er nu langt fra det eneste område, hvor STARK har tilpasset sin forretning i Grønland.

Lars Frandsen fortæller, at man siden 1983, hvor kæ den overtog forretningerne fra KGH, har gjort meget for at opnå en solid lokal forankring. Og det har været helt afgørende, siger han:

– Vi er blevet en del af samfundet heroppe med lokale ansatte og støtte til foreningsaktiviteter og sponsorater målrettet udsatte børn og unge. Derfor er jeg også både glad og stolt over, at STARK nu investerer i en helt ny forretning i Nuuk, siger han og tilføjer, at STARK Kalaallit Nunaat A/S naturligvis er etableret som et lo kalt grønlandsk selskab. Og det er selvfølgelig også en lokal entreprenør, Permagreen Grønland A/S, der har stået for nybyggeriet.

Direktøren slog rod

Hvad angår Lars Frandsen selv, så er han også ganske godt lokalt forankret. For da han for 25 år siden kom til Grønland på en toårig kontrakt, forelskede han sig ikke bare i den arktiske natur, men også i en lokal kvinde. Det er siden da blevet til en familie på fem, og til et liv med en særdeles bred berøringsflade – ikke mindst i STARK-regi:

– Jeg har jo været særdeles privilegeret med hensyn til familie og med hensyn til de rigtig mange mennesker, jeg møder via mit arbejde. Det har gjort det muligt at blive en del af kulturen og livet i Grønland. Og derfor er åbningen af en ny butik måske også en lidt større begi venhed for mig, end det ville være for så mange andre. Det er i hvert fald noget, jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til, siger Lars Frandsen.

Kort om STARK Kalaallit Nunaat A/S

STARK Kalaallit Nunaat A/S er etableret som et lokalt grønlandsk selskab, der indeholder STARK butik ker i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq, Ilulissat, Aasiaat og Tasiilaq.

AWG varmepumpeløsningen er et koncept, som er særligt udviklet med henblik på udskiftning af gasfyret. Med denne løsning har man forsøgt at efterligne alle de kendte installationsprincipper i installationen af et gasfyr men moderniseret dem og udskiftet selve gasfyret med et moderne varmepumpesystem. Det vil sige, at med en Heatsave AWG får du ikke blot en af de bedste varmepumper til det skandinaviske klima men også en højkvalitets 100/140L buffertank og en 100/140L varmtvandsbeholder med indbygget varmelegme - Så har du varmt vand nok til hele familien.

Læs mere om HEATSAVE AWG på heatsave.dk/awg

Søger

- SÆRLIGT UDVIKLET TIL DIG MED GASFYR

En usikker tid skaber nye samarbejdsformer i byggeriet i Grønland

Assarnerit og MT Højgaard Grønland arbejder dialogbaseret og er målrettede på sammen med bygherrer at finde løsninger, der er ideelle til det grønlandske barske vejr – samt tilpasset livet og hverdagen i Grønland.

Efter

en usædvanlig dårlig sommer rent vejr mæssigt, er vinteren på vej i Grønland, og Assarnerit og MT Højgaard går vinteren i møde med store projekter i ordrebøgerne. I Nuuk og Qaqortoq bygger de i samarbej de med Grønlands Selvstyre store nye kol legier, som skaber bedre boligforhold for studerende og giver dem et trygt og rart sted at bo, mens de tager deres uddannelse.

I samarbejde med Kalaallit Airports, opfører MT Høj gaard i Nuuk en ny terminalbygning, servicebygning og nyt flyveledertårn i Nuuks kommende internationale lufthavn. Det samlede projekt består af projektering og opførelse af en terminalbygning på 7.200 m2, en ser vicebygning til lufthavnens materiel på 3.200 m2 og et nyt flyveledertårn på 230 m2 - i en arkitektur der afspej ler den grønlandske natur.

De har netop afleveret flytte- og fragtvirksomheden Usissats nye erhvervsbygning, som bl.a. indeholder

autoværksted, vaskehal, containerlager med dobbelt portalkran, self-storage, lastbiltilkørsel, transformerstati on, kontormiljøer og orangeri. Det er nok det største er hvervsbyggeri, der er lavet i Grønland, fortæller Torben Nielsen, adm. direktør i Assarnerit og MT Højgaard.

I en usikker tid spirer nye samarbejdsformer

I en tid med udfordringer på materialepriser og ar bejdskraft, har MT Højgaard og Assarnerit, sammen med Kalaallit Airports, valgt at starte samarbejdet om den kommende lufthavn i Qaqortoq med at indgå en samarbejdsaftale for at kunne igangsætte et fælles projekteringsforløb. Først når man er så langt, at der er klarhed over nogle nøgleparametre, bliver der indgået aftale om en totalentreprise.

– Vi ser det som en god samarbejdsform. Det giver rigtig god mening sammen med bygherren at komme tættere på projektet og måske låse nogle materialepri ser fast, når vi er så langt, at vi mere præcist ved, hvad der skal laves. Så kan vi eventuelt også disponere og foretage udvalgte indkøb for at sikre de bedst mulige priser.

–

Som det er nu, kan vi sidde med kontrakter, hvor vi har låst prisen på forkerte forudsætninger, fordi det har man kunnet normalt. Men her over det sidste års tid har

vi og alle andre i branchen jo set et helt andet mønster, fortæller Torben Nielsen.

Sørger for at byggerier passer ind i den grønlandske kontekst

MT Højgaard arbejder dialogbaseret og har fokus på, at man sammen med bygherrerne taler sig frem til nogle løsninger, der er ideelle til det grønlandske bar ske vejr, og er tilpasset livet og hverdagen i Grønland. En bygnings funktion er ikke nødvendigvis det samme i Grønland som i Danmark. Den skal henvende sig til en anden type brugere, og det er ikke nødvendigvis det samme, man skal kunne tilbyde. MT Højgaard og As sarnerit vil gerne bidrage til en større forståelse for det arktiske miljø og tænke materialer og løsninger ind, så de bliver funktionelle.

Også på det tekniske er Assarnerit og MT Højgaard meget målrettede på at lave løsninger, der kommer til at fungere for brugerne i det daglige, siger Torben Nielsen:

– Man skal tænke sig rigtig godt om og passe på med at gøre tingene for komplekse. Man kan sagtens kom me alverdens teknik ind i en bygning, og det kan også være rigtig fornuftigt på den lange bane, at man regule rer lys, varme og ventilation. Men man skal tænke på, at bygninger og teknik bagefter skal serviceres. Det er helt klart en balancegang mellem de to ting. Et er at bygge bygningen, og noget andet er at have mulighed for at servicere dens tekniske installationer efterfølgende.

Bygningsstyring og CTS anlæg kan være fornuftigt indtil en vis grænse, fordi man ikke nødvendigvis har ekspertisen til rådighed lokalt alle steder til at servicere det. Arkitekter og ingeniører skal tænke på at vælge løsninger, der er funktionelle i en grønlandsk hverdag. I de små byer, for eksempel Qaqortoq, er der grænser for, hvad der findes af lokal kapacitet til at servicere komplekse installationer, fortæller Torben Nielsen:

– Hvis man i sådan en by kun har ét meget komplekst anlæg, er det jo ikke nok til at fastholde lokale kompe tencer. Det er helt klart en af vores udfordringer. Vi kan have svært nok ved det her i Nuuk, hvor der også er la vet mange CTS anlæg, men det er ikke nok kompetente folk, der kan servicere det.

– I nogle af de større byggerier vi har lavet, er der f.eks. installeret CTS anlæg, men det hjælper ikke så meget, hvis de driftsfolk, der sidder med det, ikke forstår, hvad det egentlig er, de har i hænderne. De er ikke nødven digvis teknikere, og derfor er det ikke sikkert, at det kører optimalt.

Tænke i mindre kompleks bygningsstyring

Der er masser af muligheder med bygningsstyring og det kan være hensigtsmæssigt at styre lys, ventilation

og varme, men man skal samtidigt tage hensyn til det grønlandske vejr. Når der er vinter 7-8 måneder om året, har det en væsentlig indflydelse på, hvad man kan optimere, siger Torben Nielsen:

– Hvis det ofte er mørkt, så er det ikke hensigtsmæssigt at slukke lyset. Natsænkning af temperaturen er sådan set fint nok, men hvis det fryser 15 grader udenfor, så er det ikke sikkert, at det giver mening. Det giver deri mod god mening at slukke lys og sænke ventilationens luftudskiftning i rum, når man forlader det.

Gode til løse problemerne

At MT Højgaard og Assarnerit tilsammen dækker bredt er helt sikkert en styrke, mener Torben Nielsen:

– Vi har teknik og dialogbaserede samarbejdsrelationer på tværs af både de byggetekniske og de tekniske

fag, og vi kan dermed vejlede og rådgive bygherrerne bedst muligt, og samtidigt også afgive konkurren cedygtige tilbud, som minimerer diskussionerne om grænseflader mellem de forskellige fagentrepriser for bygherrerne.

Denne styrke vil vi helt sikkert arbejde endnu mere med i de kommende år, til gavn for bygherrerne og det grønlandske samfund, udtaler Torben Nielsen.

Bæredygtigt byggeri i Danmark er ikke nødvendigvis bæredygtigt i Grønland

Lektor ved DTU, Tove Lading, har sammen med kollegaer undersøgt bæredygtigt byggeri i Arktis, hvor man ud fra livscyklusanalyser af forskellige byggerier på Grønland kan konkludere, at parametrene for bæredygtighed ændrer sig, når man sammenligner grønlandske og danske forhold. Den største forskel er, at fejl ”straffes” hårdere i Grønland pga. vejret.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Hvis

man ønsker at bygge bæredygtigt på Grønland, så kan man ikke bare copypaste det, man gør i Danmark. Sådan lyder det kort og godt fra Tove Lading, lektor i arktisk byggeri og planlægning og studieleder for Master i Bæredygtigt Byg geri ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

– Det er virkelig noget, man snakker meget om i bran chen i Grønland. Min kollega, professor Eva Møller og jeg har netop afholdt en session på Arctic Circle Greenland Forum i Nuuk, hvor der var stor interesse for vores undersøgelser, og der kommer en ny konference i november med samme tema. Ud fra vores livscyklus analyser på forskellige bygningstyper kan vi konklu dere, at der er både ligheder og afgørende forskelle på at bygge bæredygtigt i Danmark og i Grønland.

Data fra livscyklusanalyser af fire typiske måder at bygge på

DTU har regnet på livscyklus for fire forskellige typiske grønlandske bygningskonstruktioner (dvs. fra udvin ding og produktion af råmaterialer over brug og frem til bortskaffelse). De fire konstruktioner er:

• En traditionel konstruktion med tværskillevægge i beton og med lette facader

• En konstruktion med bærende facer i beton og udvendig isolering

• En konstruktion i massivt træ, CLT (cross laminated timber)

• En renovering, hvor en konstruktion strippes for klimaskærm og indvendig komplementering, og den bærende konstruktion genbruges til et nyt byggeri

Tove Lading fortæller, at der var flere overraskelser ved resultaterne på livscyklusanalyserne:

– Vi havde en forventning om, at transport ville være af stor betydning, men den viste sig at have et relativ lille bidrag til den samlede belastning. Transporten kan godt have økonomisk betydning, men i forhold til at bygge bæredygtigt på Grønland er betydningen ikke afgørende. Vi forventede ligeledes, at lokale materialer (f.eks. sten til beton) ville vise sig mere bæredygtigt, men den lokale forekomst kan ikke opveje miljøbelast ningen ved fremstilling af den cement, der skal binde

stenene sammen. Vi havde også en ide om, at træ ville være fordelagtigt, men det er heller ikke signifikant, dog afhængigt af hvordan man vægter resultaterne. Træ udmærker sig i forhold til CO2, fordi træ lagrer CO2 indtil materialet nedbrydes. Træ har til gengæld stor indflydelse på forbruget af areal til dyrkning samt vand forbrug. Dermed kan produktionen konkurrere med andre formål, f.eks. fødevareproduktion.

Det er egentlig nogle meget snusfornuftige konklusio ner, man kan drage på baggrund af analyserne, siger Tove Lading. En blanding af tunge og lette konstruktio ner er lidt bedre end ren beton eller en ren trækonstruk tion, set i en helhed. Man minimerer det samlede mate rialeforbrug, og bruger materialerne, hvor de er bedst.

Byg med tanke for renovering i Arktis

Den helt store fordel for bæredygtighed ligger dog i at genbruge bærende konstruktioner samt infrastrukturen omkring bygningen.

– Man sparer meget beton ved at genbruge en gammel konstruktion, men også genbrug af infrastruktur kan være fordelagtigt – hvis man helt eller delvist kan slippe

for at etablere nye veje og udearealer samt føringsveje for vand og el, siger Tove Lading og fortsætter:

– Renovering er bedre end nybyggeri på alle parame tre, selv hvis det er så omfattende, at man ikke kan se forskel. Derfor bør man altid bygge med tanke på en fremtidig renovering.

Bygninger i Arktis bør have en lang holdbarhed, sikre konstruktioner og en fleksibilitet, som gør det muligt at tilpasse bygningen til fremtidige behov. I den forbin delse er der også en udfordring ved at genanvende byggematerialer i stor skala på andre byggerier, som er udsat for det arktiske vejr i en årrække. Renovering bør være det primære fokus.

Gør alt for at undgå fejl i planlægning og projektering

En anden vigtig konklusion er betydningen af byggefejl.

– Når vi laver livscyklusanalyser og regner på energifor brug, er det altid i ”den bedste af alle verdener”. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Der begås altid fejl – det gælder Grønland som Danmark og resten af verden – og det betyder selvfølgelig noget for ressourceforbru get. Fejl har imidlertid meget større betydning i Grøn land. På grund af klimaet er straffen meget hårdere, fortæller Tove Lading og fortsætter:

– Derfor handler bæredygtigt byggeri i høj grad om at undgå fejl. Man skal overveje risikoen og tage den med i designet af bygningen: Hvem skal bygge, og hvad kan de? Hvor robust er konstruktionen i forhold til en mindre optimal udførelse? Hvad er konsekvensen af eventuelle fejl?

Tove Lading pointerer, at i Grønland er det største pro blem ikke de lave temperaturer, men fugt og især vind. For eksempel har Nuuk hyppige og kraftige stormvejr, ofte fulgt af enten regn eller sne. Det belaster en byg ning, der skal være robust for at modstå de klimatiske udfordringer. Tove Lading slutter af:

– Straffen for de små utætheder, skævheder og fejl er meget hårdere i Grønland, og det bør man være op mærksom på, når man vil bygge bæredygtigt. Det er nødvendigt at gentage, at der er ingen ”one thing fix all” – bæredygtighed er en kompleks problemstilling.

Lektor ved DTU, Tove Lading. Foto: Jørgen True/Studie-E

Gammel konstruktion under nedrivning

Konsekvensen af fejl. Det grønlandske Selvstyres centraladministration i Nuuk blev færdiggjort i 2012, men allerede kort tid efter indflytningen måtte man konstatere, at den 10 etager høje bygning ikke var tæt. Det gav fugt i væggene, og derfor måtte man i gang med renovering af facaderne, allerede får år efter ibrugtagningen.

DIN TOTALLEVERANDØR

AF DØRE

Nordic Door er Norges største dørproducent og totalleverandør af døre.

Vi udvikler, producerer og leverer, både klassificerede og uklassificerede komplette dørløsninger.

I næsten 30 år har vi hos Nordic Door opbygget en unik dørkompetence og specialiseret os i brand- og lyddøre til større projekter som boligbyggeri, sygehuse, institutioner (børnehaver, plejehjem m.m.) og hoteller.

Med en produktion på over 100.000 døre om året, sætter vi høje standarder for vores produkter, der gennem fleksibilitet og bred kompetance, vil vi sikre, at vores kunder skal føle sig trygge i, at de altid får produkter af høj kvalitet. Vi har fokus på miljøet og arbejder dagligt med forbedringer heraf.

Vi er det trygge valg indenfor: Indvendige døre, Entre- og Klimadøre, Brand og Lyddøre, Ståldøre, Skydedøre og Antibarrikadedøre.

Brøndum Grønland har gennem 40 år sat sit aftryk på de tekniske anlæg

Efter 40 år i Grønland har Brøndum sat sit aftryk på de helt store tekniske entrepriseopgaver - i øjeblikket Nuuks nye store skole og lufthavnsanlæg i både Nuuk og i Ilulissat. Snart begynder de på sygehusudvidelsen i Sisimiut.

Tekst af Malene K. Holm

Byggeriet

i Grønland har i øjeblikket et sær ligt moment med to markante byggerier i Nuuk - den nye skole Atuarfik Narsarsuaq, tegnet af KHR Architecture, og lufthavnen. Samtidig bygges der lufthavnsanlæg i Ilu lissat. Brøndum Grønland er som en af lan dets teknikentreprenører med på alle tre store byggerier.

Store tekniske entrepriser fem steder Gennem sine 40 år i Grønland har Brøndum bygget sig en lokal forankring hele fem steder i landet. Med sine cirka 90 medarbejdere er der opbygget en dyb forståelse for de særlige arbejdsforhold og naturen i Grønland.

– Vi kunne ikke gøre det, vi gør, uden vores lokalt for ankrede medarbejdere, som har været her i lang tid. En af vores styrker er det nære samarbejde med byg herre om løsningerne, og at vi ved, hvad der virker i det arktiske, siger adm. direktør i Brøndum Grønland, Lars Trankjær:

– Vi ønsker at være med til at rykke på tingene. Så når vi bygger, er det det rigtige, vi bygger. Derfor forsøger vi at blive involveret tidligt for at være med i projek teringsfasen og præge projektet hen på nogle gode løsninger.

Holder hånden under lærlinge 10 af de 90 medarbejdere er lærlinge, og virksomhe den er glad for at få lov til at uddanne, for arbejdskraf ten kommer ikke af sig selv, oplever de:

– Tidligere har vi haft svært ved at få vores lærlinge til at gøre forløbet færdigt. Men nu følger vi op på, om de trives, og vi vil gerne holde hånden under dem og støtte dem til, at de gør uddannelsen færdig.

– Vi tager mange lærlinge ind og har nu et forløb, hvor de er tilknyttet en fast medarbejder, der følger deres trivsel. Lærlinge har også mulighed for at flytte rundt i landet og være i vores andre afdelinger, siger Lars Trankjær.

Energieffektive løsninger i det arktiske Brøndum Grønland er eksperter inden for energieffek tive løsninger inden for VVS, ventilation, køl, rørinstal lationer, fjernvarme og varmepumper til bygninger og industrianlæg i det arktiske.

– Vi rådgiver om, hvordan man kan tilpasse og tilrette lægge projekter til arktiske forhold. Det kan være, hvor

dan man laver ledninger i det arktiske terræn, infrastruk turer eller tilbygninger med kloak, vand og fjernvarme.

Velimplementerede tekniske systemer, design og in stallationer har en stor indflydelse på drift og omkost ninger i en bygnings eller et anlægs samlede levetid, og for miljøbelastningen.

Styr på materialeflowet

Et matrialeflow henover mindst 3.000 km til det arktiske kan være en udfordring. Men det er Brøndum Grønland henover årene blevet rigtig skarpe til. Supportafdelin gen i Viborg hjælper med, at de rigtige materialer kom mer op på den rette måde og på det rette tidspunkt, fortæller Lars Trankjær:

– Lige nu hvor priserne på materialer og fragt er på himmelflugt, kan vi se, at vi er måske en tand bedre stillet, fordi vi har godt styr på vores materialeflow. Vi forsøger ikke at få mere op end vi skal bruge. Det skal være det rigtige og komme på det rigtige tidspunkt.

Servicering af anlæg

Selvom Brøndum Grønland er med på størstedelen af landets byggeri, er der også sat nye mål. Lars Trankjær ser et udviklingspotentiale på service af anlæg, når de er bygget.

– Vi er godt bemandet ift. at kunne tilbyde service i bå de Nuuk, Sisimiut og i Ilulissat. Derfor vil vi gerne gøre mere for at informere brugere og kunder om vigtighe den af at servicere anlæggene. Det vil nedsætte tiden, hvor anlæggene ikke kører.

Sygehus, kollegium og ny infrastruktur i Sisimiut

Hvor der lige nu er tryk på aktiviteterne i Nuuk, kan Brøndum Grønland se ind i et højere aktivitetsniveau i Sisimiut, hvor de skal være med til at lave infrastruktu ren til byens nye forbrændingsanlæg. Oveni kommer et kollegium-byggeri og al teknikken til en ny tilbygning til sygehuset med nyt sygehusafsnit, fortæller Lars Trankjær:

Lars Trankjær, adm. Direktør Brøndum Grønland

Nuuks nye skole Atuarfik Narsarsuag i aftenbelysning

windmill parks

pipe laying projects in Yara Sea and towage from and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a lot knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.

well as bridge

tugs in the fleet with low

very suitable

of jobs both locally and

among others survey for the new Fehmarn

as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.

abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe howev

the company have also performed many tow ages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

The family-owned firm have also worked on some of the biggest and most challenging con struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, 16 km bridge from Denmark to Sweden and re cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is a large part of the business with large scale projects in Germany, United Kingdom and as far away as Yara Sea, Northern Russia where the tugs worked with installation of a gas pipeline.

Strong traditional values

NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right price and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and we can change or adapt quickly to any situation needed”

As well as bridges, NH Towage also works on the assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other services they offer

I Nordatlanten kan entreprenørmaskiner også få service tæt på

Den danske importør af Komatsu og Manitou har stærk repræsentation både på Færøerne og i Grønland. Vejen til service er ikke lang.

Der

er godt og vel 3.300 kilometer i luftlinje fra lageret hos Scantruck A/S i Skive til Nuuk – bare hvis man skulle stå i Grøn land og mangle en reservedel til sin entreprenørmaskine. Hvis man holder med maskinen i Thorshavn på Færø erne, er der ”kun” cirka 1.100 kilometer. Men vejen til stumperne og service er slet ikke så lang nogen af ste derne. Der er nemlig service at få til både Komatsu- og Manitou-maskiner i Grønland og på Færøerne.

Det sørger Scantrucks lokale forhandlere og samar bejdspartnere for. Begge steder er Scantruck tæt på, både med nye og brugte maskiner og med service og reservedele.

I Grønland er det virksomheden Usisaat i hovedstaden Nuuk, der repræsenterer Scantruck, når det gælder Manitou-maskiner. NEM – Nordjysk Entreprenør Mate riel A/S – har forhandlingen af japanske Komatsu-ma skiner i det grønlandske. Begge mærker er samlet på Færøerne, hvor det er firmaet KJ Hydraulik, der tager sig at både forhandling og service.

Nyt domicil

Usisaat Auto Service i Grønland har forhandlet røde Manitou-teleskoplæssere i små halvandet år. Og det er mildt sagt gået strygende for såvel Manitou som for Usi saat. Firmaet har netop indviet et splinternyt hovedkvar ter i 100 millioner kroner-klassen i Nuuk. Her i virksom hedens nye hovedkvarter samles alle hovedaktiviteter. Foruden salg og service af entreprenørmaskiner, består firmaet af flere andre grene. Usisaat er også en stor aktør inden for flytteservice, lager, logistik, shipping og autoservice. Ægteparret Akisoog Poulsen og Hans Gerstrøm skabte virksomheden i 1973, og i dag er det Minik Gerstrøm, der styrer familiefirmaet. For et par år siden fik han tilført ny power på værkste det, da Poul Guldager tiltrådte. Han kom med masser er erfaring og indsigt fra sin fortid som værkfører i last bilbranchen.

Både Manitou og Komatsu

Godt et par tusinde kilometer næsten stik øst lidt nord for Thorshavn på Færøerne residerer forhandler-kolle gerne hos KJ Hydraulik. Firmaet har været Scantruckforhandler af Manitou siden 2015, og for ganske nylig er samarbejdet udvidet med en aftale om, at KJ-folkene også tager sig af Komatsu-maskiner på Færøerne.

KJ Hydraulik er fem år yngre end Usisaat i Grønland.

Firmaet har hovedafdeling i Kambsdalur, men også afdelinger både i Fuglafjord og den færøske hovedby Thorshavn.

Sammen med Scantruck har KJ Hydraulik formået at gøre Manitou til det suverænt største teleskoplæssermærke på Færøerne. Derfor var det naturligt for Scan truck at udvide forhandleraftalen til også at omfatte hele det store sortiment af Komatsu-entreprenørmaskiner.

”Vores er større”

– Vi sælger jo ind imellem maskiner op til 70 tons. Det er lidt større, end vores kolleger i Syddanmark ofte arbejder med, men som passer glimrende til en række af de opgaver, vi har her på Færøerne fortæller Viggo Johannsen, som er salgsdirektør hos KJ Hydraulik. Afdelingen i Thorshavn blev etableret i 2006, da KJ Hydraulik ønskede at sikre sig et større befolknings- og kundegrundlag. Salget af entreprenørmaskiner foregår nu fra Thorhavn-afdelingen, hvor også reservedels afdelingen har til huse. Alle tre afdelinger tager sig af reparationer og service.

Hos Scantruck A/S glæder salgschef Claus Bjerregaard over, at der er fuld gang i aktiviteterne i Nordatlanten.

– På Færøerne kører det intet mindre end fremragende med KJ Hydraulik som vores ambassadør med for handling af både Komatsu og Manitou. Firmaet har faktisk hele tre sælgere på opgaven med Komatsu og Manitou. I øjeblikket er der mest gang i Komatsumaskinerne, som jo også er nye i KJ Hydraulik-sam menhæng. Gennem årene med salg af Manitou har KJ gjort det aldeles strålende, og med et meget stort salg løbende er firmaet måske ved at have mættet det aktu elle behov. Så må vi håbe, at der rigtig kommer gang i udskiftningerne af brugte teleskoplæssere, siger Claus Bjerregaard.

Ramt af brand

– Samtidig med, at samarbejdet med KJ Hydraulik kører som i hydraulikolie, har vi store forventninger til Usisaat som vores forhandler i Grønland. Netop da vi lavede aftalen for godt et år siden, var Usisaat gået i gang med nybyggeriet af det nye domicil. Men bygge riet blev ramt af en brand, som naturligvis satte tingene i stå i en periode. Nu har jeg og Scantrucks administre rende direktør, Bo Sundroos, netop været i Nuuk for at deltage i åbningen af den nye hovedafdeling, som er ganske imponerende, fortæller salgschef Claus Bjer regaard.

– Usisaat bliver Scantrucks forlængede arm i Grøn land, hvor vi ser et kæmpe potentiale. Grønlænderne har fuld gang i byggerier af snart alle slags, og rundt om på byggepladserne står mange Manitou-maskiner. Der bygges ny lufthavn hele tre steder i Grønland. Boligbyggeriet er stort i Nuuk, som har omkring 1000 nye tilflyttere hvert år. Byen får en ny svømmehal i høj arkitektonisk klasse. MT Højgaard har netop bygget en kæmpe brandstation, og Munck er i gang med store byggerier flere steder, siger Claus Bjerregaard. Samarbejdet med Usisaat omfatter i øvrigt også Scan trucks egen afdeling for maskinstyring. Technology product manager Jan Larsen, er chef for maskinsty ringsholdet, der blandt andet opererer med Komatsu Smart Construction med Topcon-materiellet. Jan Lar sen har allerede været i Grønland flere gange, blandt andet i forbindelse med Scantrucks leverance af maskinstyringer til den grønlandske entreprenørskole Teknikimik Ilinniarfik.

Komatsu WA500 læssemaskinen kan roligt fylde i. Komatsu HD405 dumperen har plads til 40 tons i ladet.

Store vidder – store maskiner. En 70 tons Komatsu PC700LC i arbejde på Færøerne. Så kan en gravemaskine vist ikke få det meget smukkere.

En ny Manitou rotationsteleskoplæsser klar til aflevering fra Usisaats nybyggede hovedafdeling.

Besøg fra det sydlige Danmark hos Usisaat i Grønland. Fra venstre salgschef Claus Bjerregaard og administrerende direktør Bo Sundroos, begge Scantruck, og direktør Minik Gerstrøm og COO for Usisaat Auto Service Poul Guldager.

DANSKPRODUCEREDE TRAPPER FRA THY

BV Trappen har produceret trapper siden 1988 og er i dag den største producent af danskproducerede trætrapper. Trapperne bliver produceret på vores fabrik beliggende i naturskønne Thy, hvor en professionel og omkostningseffektiv produktion sikrer både høj kvalitet, kort leveringstid og markedets bedste priser.

Rådgivning og kundeservice i øjenhøjde - også efter købet

Showrooms i Glostrup, Middelfart, Brabrand og Thy

Alle trapper produceres efter dine mål - ingen standardtrapper

Vi klarer alt fra opmåling til montering af din trappe Vores medlemskab af Dansk Trappe Kontrol er din garanti for kvalitet

Godkendt til Svanemærket Byggeri

Besøg www.bv-trappen.dk og find inspiration

Kort sagt - det sikre trappevalg!

Arkitektdesignede ovenlys til det arktiske klima

Hos producenten af ovenlysvinduer, Lamilux, tilbyder man arkitektdesignede totalløsninger, der tager højde for de vejrmæssige udfordringer i det nordatlantiske klima, som vind- og snelast, slagregn og saltindhold i luften.

Tekst af Malene K. Holm

Når

vejrliget er hårdt, vådt og vindblæst stiller det krav til vinduers materialer og konstruktion. Særligt i Grønland og på Færøerne og Island skal vinduer og især ovenlysvinduer kunne holde til lidt af hvert og være tilpasset det arktiske miljø.

Lamilux er erfarne inden for design af vinduer, der er tilpasset de klimatiske forhold uanset geografisk pla cering. Både i udviklingen af standardløsninger og i specialdesignede- og tilrettede løsninger. Lamilux er desuden EN 1090 certificeret til at foretage og produ cere efter statiske beregninger.

Tæt samarbejde i specialdesignede løsninger Størstedelen af Lamilux’ totalløsninger er specialtil passede løsninger, udført i et tæt samarbejde med entreprenører, ingeniører og arkitekter. Opfyldelse af de forskellige krav til ovenlysvinduers formåen er ud gangspunkt for de totalløsninger, Lamilux kan levere.

– Lamilux’ primære kunder er udførende entreprenører på såvel hoved- eller fagniveau, afhængig af organise ringen af den enkelte entreprise, men også trælaster og andre byggematerialegrossister har vi et godt sam arbejde med. Når det gælder design og funktion, sker udviklingen i tæt samarbejde med arkitekter og inge niører. Vi er en løsningsorienteret partner, som også er med i rådgivningsfasen, ligesom vi kan levere hele pak ken inklusive montering og service, fortæller Michael Saunte fra den danske afdeling af Lamilux. Lamilux har hovedkontor i Rehau i Tyskland.

– Når det gælder arktiske og nordatlantiske forhold er det vind- og snelast, som fylder mest, og da vores

kunder oftest er B2B, arbejder vi projektorienteret. De fleste løsninger er specialtilpasset, da f.eks. karmhøjde er afhængig af tagets tykkelse. Det er variationer over vores grundprodukter.

Vinduer til det mere hårde vejrlig

Det handler derfor for os om at kunne tilbyde produk ter, der er tilpasset de klimatiske forhold på det sted, hvor bygningen er placeret. Vejret i både Grønland og på Færøerne kan været vidt forskelligt alt efter, om man befinder sig inden i landet eller ved kysterne.

– Korrosionsbeskyttelse er ikke noget, man kan male sig ud af. Salt trænger ind alle vegne, så alle metalpro filer sikres – ved at blive dyppet i et stort kar med en

korrosionsbeskyttelse. - Alle profiler skal være dimen sioneret og korrosionsbeskyttede til forholdene.

– Alle dele i en konstruktion skal være overfladebe handlet mod korrosion – fra svejsninger til samlinger og skruer samt bolte, forklarer Michael Saunte og påpe ger, at Lamilux bl.a. adskiller sig ved deres rolle med rådgivende bistand fra idé og projekteringsfasen, hvor de netop kan rådgive om overfladebehandling.

Vinduer til alle hældningsgrader Lamilux ser det som en spændende opgave at udvikle vinduesløsninger til vidt forskellige regioner og lande –fra varme himmelstrøg til de kolde og vindblæste nord lige egne. Med mange års erfaring i projektering og installering af ovenlysløsninger i stort set hele verden, er de godt klædt på til at lave løsninger til vidt forskel lige klimamæssige udfordring. Ingen ideer eller vejrlig er for vilde.

– Vi kan levere et kvalitetsprodukt med meget forskelli ge hældningsgrader og dermed specialdesignede løs ninger, hvor det gælder om at kunne følge arkitekters ideer, uanset hvor vildt det bliver. Og hvad vejr, omgi velser og funktioner kræver. Lamilux kan imødekomme arkitekttilpassede og ordreproducerede produkter efter ønsket design, slutter Michael Saunte.

– Vi trækker på en solid database med erfaringer i forhold til montage og service samt et bredt sortiment, siger Michael Saunte og understreger, at man udfører ovenlysvinduer og glastage samt brandventilation i alt fra enkle lagerbygninger til mere profilerede byggerier i form af hoteller, kontorer, hospitaler, skoler og private boliger.

– Vi er en løsningsorienteret partner, som også er med i rådgivningsfasen, ligesom vi kan levere hele pakken inklusive montering og service, fortæller Michael Saunte.

Ovenlysvinduer fra Lamilux tager højde for vejrmæssige udfordringer såsom et stort saltindhold i luften.

JALOUSIRISTE

JALOUSISPJÆLD

Vi leverer riste i alle faconer, dimensioner, materialer og farver – du bestemmer.

Vi leverer den rigtige løsning til den rigtige pris!

Det være sig:

– Jalousiriste – Facaderiste

– Hærværkssikrede riste

– Sandfangsriste

– Akustiske riste m.v.

Ristene fremstilles i materialerne: Søvandsbestan digt aluminium, ekstruderet aluminium, rustfrit stål, galvaniseret stål eller kobber.

Spjæld type JS-A fremhæver sig ved sin korte byggelængde på 125 mm. Temperaturområde fra -30°C til +100°C.

Spjæld type JS-A MICR O anvendes hvor der er krav om en meget lille byggedybde – eksempelvis montage på bagside af dør o.l. Meget kort byggelængde på 50 mm.

Spjæld type JS kan også fås med rund tilslutning i begge ender.

Temperaturområde fra -50°C til +225°C.

Spjældene fremstilles i galvaniseret stål, rustfrit stål og aluminium.

EMHÆTTERTAGHÆTTER - TYPE NGR OG NGF

Anvendes til indtag eller afkast af luft.

Hætterne fås i den runde stilsikre form (NGR) samt i den kvadratiske og rektangulære form (NGF).

Taghætterne fremstilles i galvaniseret stål, aluminium, rustfrit stål, kobber eller lakeret stål.

Dimensioner efter ønske.

Vores standard emhætter; System Parete, Central og Snack fremstilles, tilpasses- og udformes efter mål.

De er udført i rustfrit stål, svejst og med bukkede kanter på indersiden.

Let at rengøre.

Leveres med Combi fedtfilter/fedtskuffe.

Kort leveringstid!

Se vores øvrige produkter på hjemmesiden eller ring og forhør nærmere.

VVS- og smedeforretning i

Nuuk opruster

Når man driver VVS- og smedeforretning i Grønland, og samtidig favner bredt, kræver det masser af værksteds- og lagerplads. Med 900 m2 nye lokaler og ny smedeafdeling er det problem nu løst for Nic’s VVS, der ud over mere og mere projektarbejde også ombygger rejetrawlere og etablerer forskercamps i øde egne.

Tekst af Frank Ulstrup

”

Har du problemer med vand, varme eller afløb, så tøv ikke med at ringe til Nic’S VVS”. Sådan står der på 43-årige Nic Rasmussens VVS-hjemmeside.

Men han kunne lige så godt have skrevet, at man også kan ringe, hvis man skal have modi ficeret sin rejetrawler, opbygget en forskercamp in the middle of nowhere – eller for den sags skyld, at Nic Rasmussen og hans ti lokale medarbejdere er ved at åbne en helt ny smedeafdeling i Nuuk.

Lidt ekstreme

For Nic’s VVS er uden tvivl en meget bredt favnende forretning, og har været det lige siden 2018, hvor Nic sprang ud som selvstændig. Sådan er det nødt til at være i Grønland, siger han:

– Vi er måske lidt ekstreme, men der er en generel tendens til, at virksomheder heroppe favner bredere, og at man påtager sig opgaver, som i Danmark ville blive sendt videre til andre faggrupper. Men fordi, det er Grønland, vi taler om, er forholdene bare anderledes med færre specialister og i det hele taget færre hånd værkere, lyder forklaringen.

Men det generer nu ikke Nic Rasmussen – snarere tværtimod - for det gør arbejdsdagen langt mere udfor drende og varieret:

– Den ene dag er det traditionelle spjældopgaver i beboelsesejendomme. Og den næste er det så en rejetrawler, der skal have ændret installationerne eller forskere, der brug for tag overhovedet. På den måde lærer man hele tiden noget nyt, og det bliver meget sjældent kedeligt, smiler Nic Rasmussen.

Åbner smedeafdeling

Det er da også gået stærkt siden 2018, hvor Nic Ras mussen startede sin virksomhed i Nuuk med en enkelt ansat. Dels fordi, der bare sker rigtig meget i Grønland i disse år, og dels fordi Nic Rasmussen ikke er typen, der siger nej, når muligheden for at udvikle forretnin gen, byder sig.

Et eksempel er, at hans firma mere og mere bevæger sig i retning af projektarbejde og samtidig er lydhør overfor de forespørgsler, som kunderne kommer med. Planerne om en kommende smedebutik er f.eks. et resultat af det sidste, fortæller Nic Rasmussen, der op rindelig er uddannet maskinarbejder:

– Vi har gennem årene fået rigtig mange forespørgsler på mere traditionelt smedearbejde med klipning og bukning. Det har vi nu taget konsekvensen af, siger han og peger på tilkøbet af 900 m2 værksteds- og la gerplads:

– Det betyder, at vi kan åbne smedeforretningen og samtidig have masser af lagerplads. Og det med la gerpladsen er altså et must i Grønland, når man ud over det maritime og forskningsrelaterede også laver ventilation, kloak, fjernvarme og varmepumper. Med tre ugers leveringstid fra Danmark er vi bare tvunget til at have rigtig meget på lager, hvis vi skal kunne yde den gode service, som vi insisterer på, siger Nic Rasmus sen.

Fra 5 til 25 byggekraner

Han fortæller, at væksten og de mange bygge- og an lægsprojekter har sat deres tydelige præg på Grønland og på Nuuk i særdeleshed. Og det har også givet travl hed i den unge VVS-forretning:

– Når jeg kikkede ud over byen for et par år siden, kunne jeg måske se fem byggekraner. I dag er der 25.

Der bliver bygget helt vildt – både i forhold til lufthav nen, men også fordi kommunen forventer, at Nuuk vil have 30.000 indbyggere i 2030. Det betyder, at der pt mangler boliger til omkring 10.000 mennesker. Så vi har rigeligt at se til og klager bestemt ikke, lyder det.

Leverpostej i ødemarken

Én af de mere eksotiske opgaver, som Nic Rasmussen har taget del i, siden han for 15 år siden kom til Grøn land fra Holbæk, er etablering af forskercamps. Det er som navnet antyder lejre til forskere, der f.eks. søger efter mineraler i undergrunden, og som har brug for basale faciliteter for at kunne klare sig i øde egne. Det er en opgavetype, som Nic og hans folk ikke ville være foruden:

– Vi bliver typisk fløjet ud med helikopter, og skal så finde et egnet sted til lejren. Typisk vil det være tæt på en sø, hvor vi kan pumpe vand fra, og så får vi ellers en lejer op at stå med de til rådighed stående midler, siger han og nævner at folkenes brændstof de første par dage typisk er leverpostejmadder. Derefter er der som regel etableret et lille køkken, så der kan laves varm mad.

Man skal kunne regne med os

Det hele er ret så primitivt, men også vanvittigt udfor drende og sjovt, lyder det:

– Derude er det jo ret begrænset, hvad vi har af værktøj og materialer, så det handler ofte om at være kreativ, siger Nic Rasmussen og peger på endnu en ting, der er afgørende, når man arbejder under ekstreme forhold langt fra civilisationen:

– I vores almindelige VVS-forretning kalder vi det jo for god service – at vi altid tager telefonen, kommer med det samme og overholder aftaler. Men når du er en halv time med helikopter fra Ilulissat og har et minimum af fornødenheder med dig, så bliver den slags dyder endnu vigtigere.

– Her skal man kunne regne med os. Og det krav forsø ger vi egentlig at leve op til ligegyldigt, om vi besøger en kunde i det centrale Nuuk, eller om vi står på en for blæst fjeldside, lyder det fra Nic Rasmussen.

Nic Rasmussen, indehaver af Nic's VVS

Når bygninger formidler fortiden

Øen Koltur rummer historien om livsbetingelserne på Færøerne fra middelalderen og frem til det moderne fiskerisamfund. Et projekt med deltagelse af SNA Arkitektur skal genopbygge og videreudvikle den unikke natur- og kulturarv på øen, hvilket bl.a. kommer til at tælle et nyt forsknings- og videnscenter.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl. Visualisering af Oscar Forsman

Allerede

i begyndelsen af det 20. århund rede var man på Færøerne klar over, at øen besad en rig kultur- og naturarv. Sidst i 1980’erne pegede Det Færøske national museum, Tjóðsavnið på Koltur som “felt biologisk station”, og i 2008 bevilligede A. P. Møller Fonden støtte til en gennemgribende tilbageførelse af Heimi í Húsi, som i dag er et frilands museum, der repræsenterer en traditionel færøsk land brugsbygd fra omkring 1870.

I 2018 påbegyndte Tjóðsavnið sammen med SNA Arkitektur i Tórshavn at udarbejde en helhedsplan for Koltur, hvor man ud over at fremhæve øens kulturarv også ønsker at skabe en naturhistorisk fortælling om Færøerne. I den forbindelse er målsætningen at trans formere naturen fra det eksisterende kulturlandskab til en uberørt natur, hvilket bl.a. sker ved at fjerne fårene fra halvdelen af øen, ligesom der udplantes hjemmehø rende pilearter. I planlægningen af det kulturhistoriske felt har SNA fået tilkoblet professor Christoffer Harlang på som underrådgiver og Søren Vadstrup som konsu lent. I tæt samarbejde med Tjóðsavnið har arkitekterne lavet en restaureringsplan for øens kulturarv, herunder med særlig fokus på genopbygning og restaureringen af bygningerne.

Bygninger på Koltur er altid under forandring – Det har været centralt for os at se bygningers vedlige holdelse og renovering som en konstant, igangværende proces, et stofskifte i konkret betydning, hvor materialer hele tiden omsættes og med tiden udnyttes til forskellig brug. På Færøerne har man altid taget udgangspunkt i, at der er få resurser til rådighed – både materialer og de byggetekniske resurser (dvs. menneskerne og udstyret)

– og det har givet en dynamisk og bæredygtig bygge skik, hvor nutiden hele tiden kan tænkes ind, og hvor hu set aldrig står færdigt, men altid er under udvikling, ud taler sagsarkitekt fra SNA Arkitektur, Høgni T. Hansen.

Og set i lyset af den betydningsfulde bådebyggertradi tion, Koltur er kendt for, så fremstår håndværket i huse nes indre med en tektonisk logik og bearbejdning der har ligheder med japansk træteknik. Jern har været et dyrebart materiale, og derfor er træteknikken udviklet, så tømmeret samles med tapper, kiler eller i not.

Nye bygninger på Koltur er af samme materialer som de eksisterende, men de bærende konstruktioner og vægge laves med nutidige, præfabrikerede dele, hvilket gør det muligt at fastholde de eksisterende bygningers geometri og få en moderne komfort. For Høgni T. Hansen er den modulære tænkning en logisk del af den traditionelle færøske byggeteknik, da det har været naturligt, at man kan pille husene ned og bygge op igen. Øens yngste hus er et godt eksempel. Det blev oprindeligt bygget i den gamle bydel Heima í Húsi 1898 og blot to år senere flyttet den halve kilome ter nord til den nye bydel Norðri í Gerði, hvor den står i dag og afspejler tidens forvandlinger.

– Det er tydeligt, hvordan løsningerne bliver enkle, når tingene er så nødvendige og svære at skaffe. Det gæl der for 1856, men det er det samme i 2022. I den for bindelse har vi måttet revidere bygningerne en anelse, da vi har opdaget, at stenene på Koltur ikke er af særlig god kvalitet, og i forhold til hvordan, man traditionelt har bygget, så har man altid importeret træ, men ikke sten, og på den baggrund har vi valgt at arbejde primært med træ, da det dybest set er mere holdbart.

Det vil være underligt at tilføre sten, når man ønsker at bygge autentisk, udtaler Høgni T. Hansen.

Arkitektur udviklet på baggrund af det forhåndenværende

På Færøerne er der ofte kraftig vind, hvilket bygninger skal kunne modstå, og det har man løst ved at bygge op i flere lag, hvor der er luftstille rum mellem ydre og indre vægge, der også kan bevare bygningens indre tørt.

– Som al arkitektur handler det om at lave bygningens indre så komfortabel som muligt. Og den måde at skær me sig mod vin og vejr har givet det færøske hus et ka rakterfuldt indre rum, hvor udviklingen sker gradvist og omskifteligt, fortæller Høgni T. Hansen og slutter af:

– Den her tilgang til at bygge, som vi udforsker på Koltur, kan efter min mening overføres til et bredere spektrum. SNA Arkitektur har også bygget skoler på Færøerne, såsom Skolen i Fløtum i Torshavn, og da det er vores eget projekt, kan jeg godt tillade mig at være en anelse kritisk over for præmissen bag. Vi vandt en arkitektkonkurrence, og her ønskede bygherre en global mediebevidsthed som referenceramme for pro jektet, fremfor de nære, færøske omgivelser. Derfor har man lidt ensidigt anvendt glas i stor stil, som vi kender det fra storbyer over hele verden, og det undrer mig, at man insisterer på løsninger, hvor risikoen for kvalitetens holdbarhed kræver kolossal omtanke og resurser for at lykkes i forhold til de færøske vejrforhold. Skolen er enormt flot, men står i kontrast til de gamle bygninger, der er udviklet af den lokale byggeskik, og som med sin udformning formidler den kulturhistorie, man kan opleve på Koltur.

FANTASI

Fokus på detaljen sikrer holdbare dørløsninger i hårde miljøer

Dørspecialisten Indudoor bruger tæt dialog med kunderne for at sikre løsninger, der både er holdbare og lander perfekt i første forsøg. Det gode produkt skal lande perfekt hos kunden første gang – ikke mindst, når er der store afstande og vanskelig transport i spil, mener man hos dørspecialisten Indudoor.

Deter altid en fornøjelse, når en bestilt vare bliver leveret præcis som man vil have den. Men når varen oven i købet har en lang transporttid og er nødvendig for en virksomheds drift, er det mere end en fornøjelse – det er en nødvendighed. Det ved man hos Indudoor, der leverer skræddersyede svingdøre, hygiejnedøre, vådrumsdøre, døre til køle- og fryserum og andre specialdøre til blandt andet føde vareproduktion, restauranter, storkøkkener og fugtig industri.

– Vi vil ramme den rigtige løsning i første forsøg, siger Martin Dufresne, der driver Indudoor i Danmark. Han har en del eksport til Grønland og Færøerne, og de særlige forhold i Nordatlanten har stor betydning, når der skal skabes individuelle løsninger. – Vi har ingen standardvarer. Alt, vi laver, er tilpasset til den enkelte kunde. Vi leverer varer, der kan holde til det, deter bygget til.De skal kunne tåle at blive brugt, siger han og kommer med et eksempel.

– Hvis man køber en standardvare til et køkken eller et andet sted, der håndterer fødevarer, risikerer man at få et produkt, der ikke kan leve op til hygiejnekrav og rengøring. En standarddør kan være blæst i stykker

af højtryksrensning på en uge, og i andre tilfælde kan lak og maling ikke holde. Vi sørger for at spørge ind til, hvor produkterne skal bruges, siger han.

Grønland og Færøernes fiskeindustri er et af de eksem pler, han fremhæver. Her er der ofte salt i luften, og det indgår også ofte i produktionen. Det er hård kost for de fleste overflader, men der findes løsninger, der kan modstå de brutale vilkår.

– Det kræver, at vi ved det, og derfor har vi stort fokus på dialogen. Når en kunde henvender sig, sørger vi altid for, at de sender billeder fra de rigtige vinkler og vi rådgiver om, hvordan der kan laves præcise opmå linger. Desuden tager vi en samtale om, hvilke særlige udfordringer, der kan være. For eksempel om dørene skal have ekstra sikring, om de skal kunne modstå sær lige vejrmæssige eller produktionsmæssige udfordrin ger og den slags, siger Martin Dufresne.

– Vi laver unikke tegninger af dørene, som kunden skal acceptere, inden de bliver produceret. Det sker efter, at vi har krydstjekket alle oplysninger, så opmålinger, beskrivelser og ønsker passer sammen. Vi vil gerne levere døre, der er holdbare, og som passer præcist til kundens behov, uden at der kommer unødige om kostninger. Derfor tager vi en grundig dialog, inden vi leverer varen.

Dialog er vigtigt

Dialog er et ord, Martin Dufresne vender tilbage til igen og igen. Og han har da også en udfordring til arkitek ter, bygherrer og andre med projekter, der kræver sær lige dørløsninger.

– Kontakt os så tidligt som overhovedet muligt i proces sen. Meget gerne allerede når udbudsmaterialet skal laves. Så er vi helt sikre på, at vi lander det rigtige sted. Man skal aldrig være bange for at ringe til os, selv om man ikke er sikre på, hvilken løsning, der skal vælges. Vi er endikke bange for at henvise til vore kollegaer

andre steder, hvis vi synes, at de bedre vil kunne løfte en opgave, siger han og understreger, at muligheden også gælder de håndværkere, der skal levere den en delige montage.

– Vi er en lille virksomhed, og vi er glade for de mindre opgaver. Så vi vil gerne være med fra begyndelsen og hele processen igennem, siger han.

Havne, Vandbygning Klimasikring og Geoteknik

A1 Consult er et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma, der tilbyder højt specialiseret ingeniørbistand inden for anlægstekniske og tværfaglige projekter. Med A1 får du individuel rådgivning og sparring i øjenhøjde, og vi ved, hvad der skal til for at drive og udvikle jeres havn.

A1 Consults roller som rådgiver kan være mange i de forskellige projektfaser, lige fra bygherrerådgiver på ud viklings- og myndighedsprojekter, detailprojektering, ud budsforretninger, tilsyn, byggeledelse og afleveringsfor retninger samt driftsoptimering og tilstandsvurderinger.

Ulrik Max Jørgensen har erfaring fra havnebygning på hhv. Grønland og Færøerne.

Rederi sejler verden rundt med stabil forsyningssikkerhed

Det går godt for NH Towage, som nu udvider flåden med et nyt skib. Succesen skyldes i høj grad en stabil forsyningssikkerhed, som virksomheden vægter højt, mener Niels Henriksen, ejer og adm. direktør.

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

Ial sin beskedenhed er NH Towage en betydelig brik i et stort puslespil, der handler om at samle og færdiggøre kæmpemæssige konstruktion, hvor de lene ofte finder sammen fra flere forskellige lande. Det lille rederi har sin base i Svendborg, men må forstås som en global virksomhed, der transporterer varer på havet på tværs af kontinenter med samarbej der verden over for som Niels Henriksen, ejer og adm. direktør i NH Towage siger: På havet samarbejder alle.

For nuværende er størstedelen af NH Towage’s opga ver pramtransport, som ellers har haft en lille nedgang i nogle år, hvor heavy lift projekterne har fyldt mere. De samarbejder bl.a. med Blue Water Shipping i Esbjerg, BMS, MT Højgaard. Zoomer vi længere ind på pram transporten hos rederiet, er hovedparten vindmøller og skrog, fortæller Niels Henriksen:

– Vi har en stor del af vindmølletransporten fra Dan mark, som i den kommende periode skal transportere vindmølledele fra Østersøen til bl.a. Finland. På langt tursslæb har vi halvfabrikeret skrog fra f.eks. Tyrkiet og Polen, der sejles til både danske og norske værfter, hvor de bygges færdigt. Vi har lige leveret et slæb til Island

Stabilitet og levering til tiden

Med 40 på bagen er NH Towage en erfaren og sta bil virksomhed, som sejler havene rundt med global transport. En opgave, som løses ansvarsfuldt og med respekt for kunden.

– Vi er ikke en virksomhed, der udvikler sig hele tiden. I stedet bruger vi megen energi på et højt serviceniveau og især på vores leveringstid, som vi har en 100% forsyningssikkerhed på. Det er vigtigt for os at give kunden det, de har betalt for, siger Niels Henriksen og tilføjer:

– Derudover er forsyningssikkerheden helt afgørende i vores branche, hvor der vil være kunder der venter på vores levering, før de kan gå videre med deres ar bejde.

God vind

Over sommeren har der været mange opgaver, og NH Towage har måttet leje tre slæbebåde ind eksternt for at imødekomme efterspørgslen. Den øgede efterspørg

sel har ført til, at rederiet til efteråret tilføjer et skib mere til egen flåde.

– Det er kun sundt og positivt at have så travlt. Det be tyder, at vi gør det godt, og at det er resultatet på det arbejde, vi lægger i vores måde at drive virksomhed. Derudover er vores styrke også, at vi har gode kollega er og et godt netværk, som er vigtigt i vores branche, afslutter Niels Henriksen.

Fakta

NH Towage A/S blev grundlagt i 1977 i Svendborg og betegnes som et rederi.

Udover at være del af en større forsyningskæde ved pramtransport har rederiet en række andre services bestående af bugsering, anlægsprojekter på havne, heavy lift og bjærgning. Især langtursslæb og an lægsprojekter ifm. havnebyggeri, broer, tunneller er deres speciale.

Rederiets flåde består af fem slæbebåde, to pram me og et besætningsfartøj. De sejler med danske søfolk, og alle skibe bærer dansk flag.

samt afsluttet et slæb fra Norge til Tyrkiet, som kommer ind under det vi kalder en rundrejse, fortæller han.

DS

har mange års erfaring med Nordatlantiske byggerier

Gitterkonstruktion er fra Avenue T.

250 tons stål bærer endnu tre etager på Nørrebro

Ejendommen på hjørnet af Lygten og Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter skyder i vejret med tre etager. En ekspres-leveret stålkonstruktion fra NP-Stål ApS har muliggjort projektet, der ud over erhverv rummer 75 ungdomsboliger.

Tekst af Frank Ulstrup

DaBygherre Obel-LFI Ejendomme i sam arbejde med KBS Byg A/S besluttede at renovere den eksisterende treetagers ejendom på hjørnet af Lygten og Ren temestergade i Københavns Nordvest kvarter, landede der en kæmpe opgave hos NP-Stål ApS i Ringe.

For ud over en gennemgribende renovering, skulle ejendommen også udbygges med ikke mindre end tre etager, hvilket krævede en bærende og særdeles solid stålkonstruktion.

Dertil kom, at den 250 tons tunge konstruktion skulle produceres og leveres i en fart, så bygherres tidsplan kunne overholdes, og så ungdomsboligerne på de tre nye etager hurtigt kunne tages i brug.

Kvalitet til tiden

At det gav travlhed hos NP-Stål på Fyn, er lidt af en un derdrivelse, fortæller ejer Henning Foged:

– Det er en meget stor konstruktion, som vi både skulle beregne og producere på fire måneder, så vi har haft lynende travlt.

Han tilføjer, at NP-Stål dels har opnået sin succes og gazelle status ved altid at levere rettidigt. Projektet i Nordvest skulle ikke være nogen undtagelse, og derfor var forsinkelser ikke en mulighed:

– Det ligger jo i kortene. Når man som virksomhed vil være kendt for at levere kvalitet til tiden, så er der ikke andre muligheder. Derfor har alle vores trofaste medar bejdere også givet den en ekstra skalle, så vi kunne nå deadline, smiler Henning Foged.

Opført i 1985

Bygningen på Lygten 37, blev oprindeligt opført til KONE Elevator i 1985 og har siden da huset bl.a. KEA - Københavns Erhvervsakademi samt IT og multimedie uddannelser.

Efter renovering og ombygning er etagearealet skudt i vejret til 9000 m2 med erhverv i stueetagen, kontor på første og anden sal samt altså ungdomsboliger på de tre nye etager.

Med til projektet hører også, at der på hjørnet af den eksisterende bygning er etableret en ny mellembyg ning som trappehus med en åben port mod gården. I overbygningen indrettes 75 boliger, med eget køkken, wc-bad og altan.

øvrige håndværkere og rådgivere på projektet også har kørt efter en snor:

– Der har været en rigtig god kommunikation og en forståelse for de forskellige parters særlige behov og udfordringer. Det er den slags, der gør projekter til en fornøjelse at deltage i, lyder det.

Tilbage til Nordatlanten

For NP-Stål, der er etableret i 2009, må Lygten 37 ger ne blive et springbræt til opgaver af lignende omfang – og også gerne ude i verden. F.eks. i Nordatlanten, hvor Henning Foged tidligere har arbejdet med kon struktioner i stål:

– Vi ser med interesse på den vækst, som både Grøn land, Island og Færøerne oplever, og vi mener, at vi har noget at byde ind med i forhold til de kommende pro jekter. Dertil kommer, at jeg personligt har rigtig gode erfaringer med det nordatlantiske område, og derfor gerne vil byde ind igen, lyder det fra Henning Foged.

Om NP-Stål ApS

NP-Stål fremstiller stålkonstruktioner til stort set alle formål – herunder trapper og gelændere. Omkring 60% af produktionen er bygningsstål

Større end normalt

Henning Foged lægger ikke skjul på, at leverancen, der beløb sig til 10 mio. kr., er væsentligt større end dem, NP-Stål normalt håndterer:

– Selve konstruktionens omfang er cirka fem gange større end vores gennemsnitlige ordrer. Derfor er vi også stolte over at have løst opgaven til bygherres til fredshed – og ikke mindst på den korte tid, vi havde til rådighed, siger han og tilføjer, at samarbejdet med de

Virksomheden tilbyder samtlige relaterede ydelser, herunder tegning, beregning, byggetilladelse, råd givning samt nedrivning og montage

NP-Stål er grundlagt i 2009 i Ringe på Fyn og be skæftiger i dag 32 mand

EN SKRÆDDERSYET KRANLØSNING TIL DET ARKTISKE KLIMA

Krantyper til det arktiske klima

SKS Kraner A/S tilbyder en skræddersyet kranløsning Om du skal bruge en monorail, vægsvingskran, søjlesvingskran og/eller travers eller portalkran, finder vi den rette løsning til dig Vi producerer og forhandler kun stabile produkter, som kan operere i et arktisk klima eller kan tilpasses dette Til det barske, våde og kolde udemiljø leverer vi kraner med tætheder, der beskytter elektronik og mekanik mod vind og vejr Heri er der indbygget stilstandsvarme i motorer, el skabe, manøvrehåndtag samt varme på kranbanerne. Det sikrer vores kunder således, at kranerne altid er funktionsdygtige, selv i temperaturer som gør sig gældende i de nordligste egne

Kranernes kapacitet går fra 63 kg til 100 ton

Uanset hvilken type kran det handler om, så er vores topuddannede ingeniørteam klar med professionel rådgivning om ydeevne og høj driftssikkerhed Kontakt os for en uforpligtende snak om netop dit projekt

Alt i kraner og gondoler

Hvorfor

SKS Kraner A/S?

og serviceprogram til alle vores produkter Så vores kunders kraner og løftegrej altid overholder gældende regler

Alle vores produkter er gennemtestede, og produktionen foregår i højteknologiske fabrikker indenfor EU Her bliver innovation og udvikling vægtet højt, så vi sikrer den bedste kvalitet til vores kunder

A/S

Grønland har behov for øget fokus på den målbare bæredygtighed

Hos Rambøll Grønland arbejder man aktivt med det grønlandske samfunds særlige udfordringer og muligheder inden for bæredygtighed.

Tekst af Tim Panduro

Bæredygtighed

står i centrum i debatten om både klima, økonomi, social sammen hængskraft og ressourceforbrug. Sådan har det været en del år – og i Rambøll Grønland har man rettet opmærksomhe den på, hvordan bæredygtighed skal ses i en grønlandsk kontekst. Det enorme land med den spredte befolkning giver nemlig helt særlige udfordrin ger på området.

– De grundlæggende tanker i bæredygtighed omkring miljø, sociale forhold og totaløkonomi er naturligvis de samme som andre steder. Men Grønland har en eks tremt stor geografi, og klimaforskelle og kulturelle for skelle er ikke uvæsentlige. En løsning, der er designet til en arktisk metropol som Nuuk er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i nordgrønlandsk bygd med 30 bebo ere. Hvis løsningerne skal fungere lokalt, er det vigtigt at have brugerne med, siger Inooraq Brandt, der er administrerende direktør i Rambøll Grønland.

Han understreger, at bæredygtighed fylder rigtigt me get i mange projekter – men at fokus ofte er på her-ognu-konsekvenserne af et byggeri.

– Vi vil gerne øge fokus på målbar bæredygtighed og ensartede systematikker, så vi får et fælles sprog. Vi

har ikke en officiel certificeringsordning heroppe, men der er forsøg i gang med en tilpasset version af DGNB. Det er en kompliceret proces. I Danmark tog den 12 år, og erfaringerne kan ikke overføres en til en, siger han.

Et andet konkret område, Rambøll Grønland arbejder med, er Power-to-X. Med støtte fra Rambøll Fonden undersøger virksomheden potentialet i affaldsforbræn ding og fremtidig udvidelse af vandkraftskapaciteten i Grønland.

Den menneskelige faktor

At bæredygtighed ikke alene handler om miljø og klima, men også om mennesker, understreger han ved at fremhæve et projekt, som Rambøll Grønland leverer ingeniørydelserne på.

– I Det ny Steno Diabetes Center i Nuuk optimerer vi byggeriet, så alle løsninger er energieffektive, men

samtidig skal centret give hele befolkningen adgang til telemedicin og den behandling, som centret yder indenfor diabetes, kol og andre livsstilssygdomme. Og det er enormt vigtigt, da vejret er hårdt og afstandene lange, siger direktøren, der også peger på gode takter i uddannelsessektoren, som Rambøll Grønland bakker op om.

– Blandt andet er DTU ved at oprette en masteruddan nelse i bæredygtighed, og selv om den ikke er specielt rettet mod Grønland, vil vi meget gerne medvirke til, at studerende med grønlandsk og færøsk baggrund be nytter sig af den. Derudover vil vi fortsat gerne bidrage aktivt til den arktiske ingeniøruddannelse ved DTU. Det kunne være i relation til undervisningens indhold, og i særdeleshed ved at tage praktikanter ind og forhåbent ligt ansætte, når de dimitterer. Vi har brug for kompe tencerne i forbindelse med vores ønske om at vækste lokalt i Grønland.

Økonomi ingen hindring

Fra bygherreside er der i reglen et skarpt blik på bund linjen – men bæredygtighed og fornuftig økonomi er ikke modsætninger, understreger Inooraq Brandt.

– Prisen er altid en faktor, men erfaringerne fra andre lande er, at byggeri generelt ikke bliver dyrere, blot fordi man har bæredygtighed med i overvejelserne. Et fokus på mindre spild vil for eksempel naturligt medføre mindre ressourceforbrug, siger han og peger på mu ligheden for øget genanvendelse af den eksisterende bygningsmasse.

– Traditionen har været at rive ned og bygge på ny. Det er både ressourcemæssigt og økonomisk belastende, hvis man fjerner kernen af fin beton i en bygning i ste det for at bruge den igen. Det betyder også noget byg ningshistorisk og for identiteten, hvis man undlader at tromle alting for at rejse noget nyt, men i stedet bevarer fokus på de elementer, der kan genanvendes.

Administrerende direktør Inooraq Brandt, Rambøll Grønland

Visualisering af Steno Diabetes Center Grønland udarbejdet af Friis & Moltke

FRYGT INTET

FRYGT INTET

Dansk gazelle vil levere entreprenørmaskiner til hele Nordatlanten

Med en klippefyldt undergrund og et ekstremt slid på diverse maskindele har A.E. Maskiner allerede sendt massevis af reservedele til de nordatlantiske øer. Nu går man skridtet videre og satser på salg af komplette Volvo-entreprenørmaskiner.

Tekst af Frank Ulstrup

Med muld, sand og ler er den danske undergrund den rene barnemad for de fleste moderne entreprenørmaskiner.

Men vender man blikket mod Nord og i særdeleshed mod Grønland, er histo rien en hel anden.

Her er moder natur langt fra så let at flytte rundt med, og den klippefyldte undergrund bider fra sig i en grad, så materiellet slides med lynets hast.

Stabile leverancer

Men den ekstreme nedslidning er bare én af grundene til, at materielleverandøren A.E. Maskiner i Randers gennem de sidste fire år har sendt rigtig mange reser vedele til Grønland, og i lange perioder har haft deres egen montør stationeret på øen.

Det fortæller ansvarlig for lager og reservedele i A.E. Maskiner, Kasper Hougaard:

– Derud over, har vi under Corona tiden kunnet opret holde en stabil forsyning af reservedele – simpelthen fordi vi ikke er bundet til at skulle købe ind hos en be stemt forhandler. Vi støvsuger verdensmarkedet, så vi altid har reservedele på lager, og så vi meget hurtigt kan få dem frem til entreprenørerne, siger han.

Nye maskiner fra Volvo

Dermed er den 11 år gamle virksomhed parat til at tage næste skridt i forhold til det nordatlantiske marked.

Konkret har man ansat to nye sælgere, hvoraf den ene skal koncentrere sig om Grønland, Island og Færøerne:

– Vi har som følge af vores tilgængelighed, rimelige pri ser og store fokus på god service haft meget stor suc ces med reservedelene. Tanken er, at vi fremover også vil tilbyde komplette Volvo-maskiner til det nordatlanti ske marked, og selvfølgelig holde fast i den udstrakte service, som efterhånden er blevet vores varemærke, lyder det fra Kasper Hougaard.

Seks x gazelle

Og selvom der er langt til både Grønland, Island og Færøerne, tegner alt indtil videre lovende for A.E. Maskiner, der med raketfart har etableret sig indenfor salg af både nye og brugte entreprenørmaskiner samt reservedele.

Siden virksomheden blev etableret, er den f.eks. vokset til 45 mand og er ikke færre end seks gange kåret som gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen. Og med me re end 10.000 varenumre og 150 – 200 solgte maskiner om året, er selvtilliden da også på plads:

– Vi tror på, at aktiviteten deroppe er kommet for at blive, og at både lokale og danske entreprenører vil fortsætte med at efterspørge god service og hurtige leverancer. Det er jo to kvaliteter, der er helt afgørende, når man arbejder under de forhold, siger Kasper Hou gaard og peger på den række af logistikpartnere, som A.E Maskiner samarbejder med:

– De har vist sig at være i stand til at få både reserve dele og komplette maskiner frem hurtigt og rettidigtog uden at det koster det hvide ud af øjnene. Det er klart, at det er noget, man som entreprenør sæt ter pris på, fordi nedetid koster kassen – ikke mindst, hvis man har et helt mandskab udstationeret langt væk hjemmefra, lyder det fra Kasper Hougaard.

Fakta:

A.E. Maskiner blev grundlagt for 11 år siden i Randers af mekanikeren Anders Ebbesen. Oprindeligt var det et entreprenørfirma, men fo kus skitede hurtigt til handel med materiel og reservedele.A.E. Maskiner har oplevet en hastig vækst, og er seks gange blevet kåret som gazel levirksomhed af Børsen. Virksomheden holder til i et stort domicil ved motorvejen i Randers

Moderat optimisme i bygge- og anlægsområdet i Grønland

Ved årets Future Greenland erhvervskonference blev der både talt om de negative og positive sider af bygge- og anlægsområdet. Vi skal bevæge os fra at tale om potentiale til at handle, siger direktøren for Grønlands Erhverv.

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

På

erhvervskonferencen, Future Greenland, som afholdes hvert andet år, blev der under overskriften: En ny vækstdagsorden – hvad skal der til – fra vision til handling? talt om bygge- og anlægsområdet i Grønland, hvor man lige nu oplever at stå imellem en posi tiv udvikling i byggeriet og negativ stopklods i form af mangel på arbejdskraft.

– På den negative side er der nogle udfordringer ift. adgang til arbejdskraft, og det hæmmer selvfølgelig byggeriet. Vi er også hæmmet af højere omkostninger til byggematerialer lige for tiden. På positiv siden er der en masse byggeprojekter undervejs, hvor bl.a. de store anlægsprojekter på de tre nye lufthavne er med. Derudover har Grønland et stort behov for vedligehol delse af den offentlige boligmasse, som vi håber bliver sat i gang, og som kan være med til at holde branchen i gang, fortæller Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv.

Udfordringerne på arbejdskraft betyder, at man på den korte bane arbejder med at få styrket de nuværende fast track ordninger til at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. På længere sigt arbejdes der med at få flere unge i Grønland til at tage en håndværksmæssig uddannelse for at imødegå behovet for arbejdskraft. Her har man de samme udfordringer som i Danmark og resten af Norden, der kræver en norm- og kulturæn

dringer, før flere unge kan spejle sig i branchen. Dog så er håbet i Grønlands Erhverv, at byggeriet kan blive en katalysator for at skabe en god tilværelse for nogle mennesker gennem selvopretholdelse og uddannelse.

Fra vision til handling

Christian påpeger, at man er nået der til hvor alt det gode potentiale skal mobiliseres ud i handlinger. Det betyder bl.a., at der åbnes op for nye muligheder for private investorer til at øge efterspørgslen. Som det ser ud nu, er langt størstedelen af alle bygge- og anlægs projekter offentligt finansieret, men der er et behov for private investorer også, siger han. I mellemtiden er det vigtigt, at det offentlige er med til at skabe de nødven dige rammer, herunder infrastruktur, som forudsætning flere bygge- og anlægsprojekter.

Erhvervskonferencen arrangeres af Grønlands Erhverv, som støttes op af de 400 deltagere, hvoraf mange er sponsorer af konferencen. På de to dage, Future Greenland afholdes, bidrager de mange deltagere for ind- og udland med oplæg og diskussioner med det formål at dele erfaring, viden og synspunkter med hin anden.

Turisme var blandt emnerne på dagsorden og er endnu en mulighed for udvikling af spændende projekter, som opførelsen af de nye lufthavne er med til at understøtte. På konferencen blev talt om de følgeinvesteringer af

hoteller, restaurationer og andre aktiviteter, som kom mer med en øget turisme, bl.a. med Færøerne som case, hvor man eksempelvis har udvidet landingsba nen og opført flere hoteller i hovedstaden.

– Følgeinvesteringer er noget som optager os meget i Grønland lige nu, hvor diskussionen går på de ting, der skal skabe efterspørgsel. Fordi lufthavnen i sig selv giver ikke turister, men den gør os klar til at skabe den efterspørgsel og investeringer, der skal foretages. Det er lidt et spørgsmål om, hvad kom først: hønen eller ægget? Men der er potentiale for nogle spændende aktiviteter, fortæller Christian Keldsen og tilføjer:

– Der er lige blevet bygget et stort hotel i Ilulissat af pri vate grønlandske investorer, som er et godt eksempel på, at vi er i gang med at skabe de bedste forudsæt ninger for at skabe mere efterspørgsel.

Spurgt til sidst om fremtiden for byggeriet i Grønland svarer direktøren i Grønlands Erhverv, at der er en mo derat optimisme, og at det i det hele taget er positivt, at der er gang i byggeriet og fokus på rammerne omkring det.

Et ærligt rejseselskab med grønlandske forbindelser

Rejseselskabet fra Vejle, VR Travel, har gennem mere end 50 år tilbudt rejser, der giver erhvervsrejsende en fordelagtig oplevelse uden bekymring – også når turen går til det mere logistisk udfordrende Grønland.

af Guðrun Henrysdóttir

Lokalt forankret i Grønland

VR

Travel eller ”vi er travel” hvis man læser det på engelsk, er et erfarent rejseselskab med en høj professionalisme og eksperti se. Som der hentydes i det lille ordspil i VR Travel, så refererer navnet til et rejsesel skab, som har forstand på rejser, og som kendetegnes ved et internationalt udsyn, med indsigt i rejser og alt det praktiske og logistiske dertil.

Kunden i centrum

For VR Travel er kunden i centrum, hvorfor alt arbejde handler om at tilbyde de helt rigtige løsninger til kun den. Gennem 50 år har de serviceret erhvervsrejsende kunder typisk ifm. forretning, promovering, konferencer og teambuilding.

– Vi er et uvildigt rejseselskab, der arbejder med en flad struktur og en høj gennemsigtighed. Kundens tarv er det vigtigste for os, derfor er vi helt neutrale, hvad angår aftaler med flyselskaber, hoteller, biludlejning og andet. Vi arbejder udelukkende ud fra, hvad der er i kundens interesse og qua den flade organisationsstruk tur kan hurtigt tilpasse os, siger Ole Svendsen, direktør for VR Travel.

Den gode kunderelation, som rejseselskabet har opar bejdet gennem årene, skyldes særdeles et højt servi ceniveau, gennemsigtighed af priser og muligheden for tilpasning. Overordnet tilbydes to typer services, hvor kunden enten selv booker og benytter selskabet for vejledning ved eksempelvis pristjek eller en helhedsløs

ning, hvor selskabet står for booking samt yder person lig rådgivning. Begge modeller tilbyder en fleksibilitet for kunden og mindst mulige kompromisser på pris, kvalitet og komfort.

– Med vores kendskab til markedet gennem mange års erfaring og et solidt knowhow kan vi sammensætte rejsen, så at den er overskuelig og uden bekymring for kunden. Fordelen ved at arbejde med dette til hverdag er, at vi ved hvilke sammensætninger fungerer bedst; hvor meget tid skal sættet af til mellemlanding, så at alle medarbejdere kommer med, og vi har styr på bil udlejning, hotel, bagage og meget mere. Derudover står vi bedre til at forhandle priser med udbydere og lave ekstra tilpasninger, f.eks. med bagage, siger Ole Svendsen.

Det særlige ved VR Travel’s erhvervsrejser til Grønland er, at selskabet har egen afdeling i Nuuk, som under støtter en god og indsigtsfuld rådgivning til de mange destinationer i Grønland.

– Grønland er et stort land, og det kan være uover skueligt for den enkelt at finde frem til, hvordan man kommer fra det ene sted til det andet. Her er det vores force, at vi har en afdeling i Nuuk med dygtige rejse konsulenter, der orienterer sig i de mange større og mindre destinationer, og som står til rådighed døgnet rundt, siger Ole Svendsen.

Afslutningsvis fortæller direktøren, at afdelingen i Grøn land kom til, efter at rejseselskabet, som den gang hed Vejle Rejser, i en årrække i 1980’erne havde serviceret kunder til kryolitminen, og som efterfølgende oplevede øget interesse fra andre kunder og erhvervsrejsende. Dengang som nu skyldes deres eksistensgrundlag et ægte og højt serviceniveau.

Dansk tegnestue bag endnu et markant skolebyggeri i Nuuk

KHR Architecture er arkitekter på en stor ny skole, der er ved at blive opført centralt i Nuuk. 1200 skolebørn flytter efter planen ind i sommeren 2024, men allerede nu fornemmer man, at den nye skole vil give ganske særlige rammer for læring og socialt liv i Nuuk.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Islandske

Ístak er totalentreprenør for Nuuks nye skole, og kreativ direktør Janina Zerbe fra KHR Architecture roser det gode samarbejde med både dem og resten af holdet:

– Det betyder rigtig meget for slutproduktet, at alle involverede arbejder løsningorienteret og ambitiøst for at skabe et byggeri i særklasse. Se bare, hvor godt byggepladsbillederne ligner det arkitektoniske afsæt, som vores visualiseringer formidler.

Erfaring med grønlandsk klima og kultur - Vi har efterhånden lavet rigtig mange projekter på Grønland, og det giver os en god forståelse for de spe cielle klimatiske og kulturelle forhold, som projekterne skal tage hensyn til. Selvom hvert projekt er sit eget, er det klart en fordel med den ekspertise og det netværk, som vi har oparbejdet gennem årtier. Hvis du går en tur i Nuuk vil du støde på en række KHR-byggerier, lige fra Hans Lynge Skole til Naturinstituttet, Nuuk center og Malik svømmehal, der alle viser, at vi har valgt de rigtige materialer, teknikker og løsninger i forhold til at sikre bygningerne en lang levetid.

Farverige facader viser vej

En kombination af perforerede facadeplader foran far vede paneler skaber en levende facade med motiver fra den grønlandske fauna og flora. Motiverne er et indspark til børnenes læring, og gør det samtidig lettere at orientere sig.

– Brugen af farver er en del af grønlandsk byggetra dition, som vi her nyfortolker på poetisk vis, forklarer Janina Zerbe og fortsætter:

– Ved Nuuk skole har vi arbejdet meget med at skabe optimale lysforhold, som er ekstremt vigtigt for at skabe et godt læringsmiljø. På den ene side vil man gerne ud nytte det i perioder meget sparsomme naturlige lys, på den anden side skal man undgå blænding, når solen står lavt hele vinterhalvåret.

Et samlingssted for byen

– Nuuks nye skole er designet med et klart ønske om at fremme trivsel og fællesskab både i skolelivet og i byen. Skolen ligger centralt og Nuuk mangler inden

dørs samlingssteder, så det giver rigtig god mening at udnytte de mange gode kvadratmeter som et ramme for det sociale, kulturelle og sportslige liv efter skoletid, slutter Janina Zerbe.

FAKTA

Nuuks ”Skole på Sletten” bliver 17.500 m2 fordelt på syv bygninger. Ud over selve skolen rummer bygnin gen også en daginstitution til cirka 100 børn. Teamet består af totalentreprenør Ístak, Verkis rådgivende ingeniører, Vega Landskab og KHR Architecture. Uddannelsesbyggeri er et af KHR Architecture spe cialer og tegnestuen har omfattende erfaring med arktisk arkitektur.

Silhuetten af Nuuks nye skole mimer klippelandskabet bag. Den særlige taggeometri sikrer optimal udnyttelse af det naturlige lys i de indvendige atrier uanset årstid. Visualisering: KHR Architecture.

Dronefotoet fra juli viser, hvordan den store skole er delt op i flere mindre bygninger, der tilsammen skaber en lille landsby, så skalaen bliver tryg også for de mindre børn. Foto: Siorarsiorfik - Nuuk City Development.

Skolens hjerterum giver mulighed for samlinger både i og efter skoletid. Ovenlys og varme materialer skaber et godt indeklima. Visualisering: KHR Architecture.

Et godt samarbejde mellem arkitekt og totalentreprenør betyder, at de arkitektoniske tanker bliver smukt omsat i praksis. Her ses det fine lysindfald fra et af de mange ovenlysvinduer. Billede: KHR Architecture

Sandwichpaneler til tag og væg fra Panelbyg

Komplette løsninger:

•Fremragende isoleringsevne (lambda-værdi 0,0210 W/mK)

•Leveres i forskellige tykkelser efter ønske

•Tagpaneler leveres i længder op til 18,5 m

•Vægpaneler leveres i længder op til 16,5 m

•Alt i profiler til afslutning og tilsætninger

•Rustfri skruer der passer til

•Hurtig og nem montage

•Kræver minimum vedligeholdelse

Paneler er særdeles

velegnet til Parcelhuse, industrihaller,

Recticel er et højeffektivt isoleringsmateriale med en lambda-værdi (λD) ned til 0,022 W/mK

Panelbyg er leverandør af Recticel kvalitets isolering. Den nyeste generation af PIR/PUR skumisolering, der opfylder fremtidens krav til energi og byggeri:

•Op til 90% bedre isoleringsevne i forhold til traditionel isolering

•Billigere transport omkostninger pga mindre volume

•Letvægtsmateriale: Lav CO2-udledning ved transport

• Fugtresistent, tryk- og formfast: Bevarer den høje isoleringsværdi i hele levetiden

•Slankere konstruktioner: Giver flere netto m2

•Enkel montage: Let håndterbare formater og et unikt fer/not-system

• Lang levetid

•CE-godkendt og Keymark-certificeret til byggeri i hele Europa

•Bæredygtigt: Lavt energiforbrug ved fremstilling

Vi tager højt mod nord for at finde det bedste træ til bæredygtige og vedligeholdelsesfrie træfacader

ThermoWood Fyr fra Södra stammer fra bæredygtige og 100 % PEFC certificerede nordiske skove. Her vokser træerne langsomt, og derfor har de den helt rigtige kvalitet som facadebeklædning til det skiftende danske klima.

Jo højere mod nord man kommer, des hårdere be tingelser har træerne for at vokse. Den langsomme vækst har dog kun fordele, for træet bliver så stærkt og modstandsdygtigt, at det ef ter thermobehandlingen kan klassificeres som varigheds klasse 2, hvilket er samme klasse som europæisk eg og Western Red Cedar.

– Træ, der vokser langsomt, bliver tætveddet, og jo tættere årringene er på hinanden, jo mere modstands dygtigt og stærkere bliver træet. Modstandsdygtighed er en meget vigtig faktor, når vi har med facadetræ at gøre, som skal stå imod vind og vejr og holde i rigtig, rigtig mange år, fortæller Michael Phillipsen fra Södra.

Et levende og dynamisk udtryk

Knaster i fyrretræ kommer man ikke udenom, men der er forskel på, hvor store knasterne er i forhold til, hvor træet vokser. På langsomt voksende træer fra det høje nord vokser grenene selvfølgelig også langsomt, og det giver forholdsvis små, ovale knaster.

– Store knaster bliver hurtigt voldsomme i det æsteti ske udtryk på en facade, hvorimod mindre knaster kan skabe et dynamisk udtryk og understøtte det levende materiale, som træ jo er, siger Michael Phillipsen.

Træfacader, der holder uden brug af kemi Forvandlingen af bæredygtig nordisk fyr til ThermoWood facadebeklædning sker med en særlig varmebehandling, hvor træet varmes op til 220 grader og samtidig tilføres damp, for at træet ikke skal forkulle.

– Varmen uddriver de næringsstoffer, som svampe, bakterier og insekter lever af i ubehandlet træ. Behand lingen sker naturligvis uden skadelige kemikalier, så med Södras ThermoWood kan du med god samvit tighed give byggeriet en smuk træfacade, der ikke nedbrydes uden at være imprægneret eller overfladebehandlet med kemi. Desuden sikrer processen, at træet bliver yderst formstabilt, siger Michael Phillipsen.

Vedligeholdelse, nej tak Netop vedligeholdelse er typisk en betydelig post på budgettet, men den kan helt spares væk med ThermoWood Fyr. Træfacaden passer sig selv og ændrer end da karakter med tiden, så den gyldne farve patinerer over i en smuk, sølvgrå nuance.

– I de mange byggeprojekter, hvor vi rådgiver om valg af træ, oplever vi en større og større efterspørgsel på træfacader, der ikke skal vedligeholdes. Her er Ther moWood Fyr et rigtig godt og meget prisvenligt alterna tiv til for eksempel trykimprægneret træ. Det er i øvrigt også billigere end andre vedligeholdelsesfrie træsorter, og her får du endda samme flotte patinering, slutter Michael Phillipsen.

Svanemærkede træfacader

ThermoWood kan leveres brandimprægneret med C260 Xteriør, der er et vejrbestandigt brandimpræg neringsmiddel, som ikke udvaskes af fugt og nedbør. Södra kan også levere Svanemærket ThermoWood til byggeri, hvor der stilles strenge krav til rene, naturlige og miljøvenlige materialer.

Facaden på Toppen i Trekroner er smukt beklædt med 100 % PEFC certificeret ubehandlet ThermoWood Fyr, brandimprægneret med C260 Xteriør fra Södra. Facadetræet behøver ingen form for vedligeholdelse. Arkitekt: Vilhelm Lauritzen. Bygherre: Boligselskabet Sjælland.

Michael Philipsen fra Södra

Højt mod nord vokser træerne langsomt og bliver tætveddet. Det gør træet så stærkt og modstandsdygtigt, at det efter thermobehandlingen kan klassificeres som varighedsklasse 2.

Byg bæredygtige træhuse med

stil og sjæl tilpasset

Artic House

dobbelt

Christian Panbo

historie

alle formål:

børnehaver, skoler, kirker, hytter

Jeres hus er ikke akkordarbejde. Forarbejdningen af huset sker på fabrikken ved dygtige stabile medarbejderes udførelse og kontrol, med vægten lagt på korrekthed frem for tempo. Vi kan udføre pakkearbejde og forsendelse tilpasset modtagehavnens forhold, herunder også særlig pakning til bygder.

Er dit hus saneringsmodent?

nyt på eksisterende sokkel

Sundt indeklima og meget lav varmeudgift i et træhus fra Christian Panbo. Helårshusene er topisolerede i både gulve, ydervægge og lofter. Det giver et sundt og lunt hus med en lav varmeudgift.

Se mere på

vores

Nordatlantens klima stiller helt særlige krav til vinduesløsningerne

Vindues- og dørsystemer fra Schüco er velegnede til selv stærke kulde- og vindbelastninger og kan bruges i utallige sammenhænge – det er Isfjordscenteret i Illulisat et godt eksempel på.

Ilulissat

Isfjordscenter er en helt særlig bygning med en helt særlig placering. Bygningen fungerer som formidlingscenter for det grønlandske UNESCOverdensarvsområde og tegner sig ind i områdets natur med sin vredne form og et ellers meget stil rent udtryk. En vigtig del af det udtryk er de store vinduespartier, der tilfører bygningen en fornemmelse af åbenhed og lethed.

Glasløsningen i facaden er formet over systemet FWS 50.HI, mens dørløsningerne kaldes ADS 75 HD.HI. Bag de kringlede navne gemmer sig gennemprøvede systemer fra Schüco, der er en af Europas absolut føre nde leverandører af vindues-, dør- og facadesystemer i aluminium, stål og PVC af høj kvalitet. Virksomheden bryster sig af, at systemerne opfylder de højeste krav til design, komfort, sikkerhed og energieffektivitet – og det er i høj grad til nytte, når der skal bygges i klimaeks treme områder som Grønland og Færøerne.

– Vi er altid glade for de opgaver, vi får stillet, men det er klart, at vi er stolte, når vi bliver en del af et projekt som Isfjordscenteret, siger Werner Paugan, der er bygningskonstruktør og byggeteknisk rådgiver hos Schüco.

– Det er bygget i et område, hvor det altid blæser, og hvor vinden kan være meget kraftig. Så der har været ekstra fokus på stabilitet og tæthed, så vinden ikke pi ver ind. Det fokus er generelt for byggerier i Grønland, siger han.

Med fra begyndelsen

Isfjordscenteret adskiller sig også fra mange andre byggerier ved sin særlige form. Schüco har adskillige systemer i sortimentet, og virksomhedens rådgivere var med i projekteringsfasen for at finde de, der kunne leve op til arkitekten Dorte Mandrups ambitioner.

– Der findes ikke systemer, der vrider sig på samme måde som facaden, så det handlede om at finde en detaljeløsning, hvor overgangene sikrer, at bygningen kan krumme sig på den måde, arkitekten ønskede, si ger Werner Paugan.

Han og hans kollegaers rolle ligger altid i projektfasen. Schüco er alene leverandør af systemer, mens den praktiske udførelse af glas, døre og facader bliver lagt ud på fabrikker – der som oftest er faste samarbejds partnere.

– Vi laver en overslagsdimensionering i projektfasen, som bygherren kan bruge til et udbyde et realistisk pro jekt. Når det har været i udbud, kommer der så ønsker om mere detaljerede løsninger og valg af systemer,

siger Werner Paugan, der især fremhæver dokumenta

tion af for eksempel tæthed og holdbarhed gennem ek sisterende byggerier og testrapporter som væsentlige elementer i begge faser.

Ofte kan man klare sig med et eller flere af Schücos mange grundsystemer, eventuelt med særlige detalje løsninger.

– Der er rige muligheder for at løse de fleste problema tikker, men der kan også laves specialprofiler. Vi æn drer dog aldrig i kernen af systemet, fordi vi ønsker at kunne stå inde for den tæthed, u-værdi og statik, som systemerne er testet til, siger han.

Salg og rådgivning er adskilt

I modsætning til mange andre virksomheder i branchen har Schüco en klar adskillelse mellem rådgivning og salg. Det sætter Werner Paugan og hans kollegaer i en mere uafhængig rolle.

– Vi støtter arkitekten med gratis rådgivning i vore sy stemer i alle byggeriets fase indtil det bliver udbudt. Derefter støtter vi producenterne, hvis det er nødven digt, og vi giver selvfølgelig også arkitekterne adgang til BIM-systemer, tegninger og tekniske beregninger undervejs, siger han og fremhæver de elementer, der ifølge ham gør Schüco til en unik virksomhed.

– Vores portfolio af systemer er den største, og vores service med projektrådgivning og backup, der er ad skilt fra salgsafdelingen, er unik.

Tekst af Tim Panduro

Ilulissat Isfjordscenter.

Adam Mørk

A/S i Nuuk forhandler SAWOs brede udvalg

lasthåndteringsmateriel. Alle vores produkter er i højeste kvalitet og giver dig tryghed i hverdagen –og med gennemtænkte service løsninger sikrer vi, at du får en langvarig og pålidelig

WERK forvandler Bergens campusområde fra grå asfalt til frodig park

WERK arkitekter står bag Bergens nye campusområde Fantoft. Hvad der før var et kedeligt parkeringsområde er i dag en frodig park med fokus på fællesskab og trivsel hos de studerende.

Hvert

år valfarter tusindvis af studerende fra hele verden til Fantoft studentercam pus i forbindelse med deres universitets studier i Bergen. Dette semester kan de studerende glæde sig ekstra meget, fordi det nye, grønne campusmiljø på Fantoft endelig bliver indviet.

Fra Central Parkering til Central Park Området, der før var en grå og kedelig parkerings plads, er i dag forvandlet til en grøn og legende park –til glæde og gavn for både de studerende og de besø gende fra lokalområdet, der hver dag har deres gang i campusparken.

– Det er fantastisk at se, hvordan Parken bidrager til sammenholdet blandt de unge. Campusområdet ska ber i dag en sund, tryg og inspirerende, grøn ramme omkring de studerendes hverdag. Her er muligheder for at dyrke sport, slappe af og nyde det sociale liv. Til daglig bruger de studerende parken til alt fra fodbold, basket, beachvolly og kaffepauser til hyggelige gril laftener – det er en fornøjelse, siger Stein Ove Halhjem, Boligdirektør i Studentsamskipnaden på Vestlandet, Fantoft.

Det er lykkes at samle områdets grønne flow og ener gier i en frodig og fleksibel ramme, der giver de bedste betingelser for de studerendes trivsel og velbefinden de. Desuden sørger den nye bybanestation for, at det

er nemt for de studerende at komme til både byen og lufthavnen.

WERK sætter fællesskabet i højsædet for at skabe mere livskvalitet

Foruden det nye Fantoft er WERK arkitekter i øjeblikket i proces med flere bemærkelsesværdige projekter i ind- og udland. – Alle sammen projekter, der har et helt særligt fokus på fællesskabet.

– Det, som driver os hos WERK arkitekter, er netop at udvikle byer, byrum og byggerier, som skaber optimale rum for de gode fællesskaber og dermed det gode liv. Fantoft er et godt eksempel på netop dette. Her har vi transformeret et gråt ingenmandsland til et grønt alle

mandsland, hvor alle faciliteter bidrager til fællesskaber og gode netværk, fortæller Thomas Kock, Kreativ Di rektør hos WERK arkitekter, og fortsætter:

– Det er et faktum, at ensomhed er et stadig større pro blem – også blandt de unge. Derfor er det helt afgøren de, at vi arkitekter i dag prioriterer den fællesskabende arkitektur. I Danmark har vi altid haft en særlig tradition for at have fokus på fællesskabet i byudviklingen. Den tradition vil vi gerne folde ud i flere europæiske byer i Europa, siger Thomas Kock fra WERK.

Nordeuropas store byudviklingsprojekter WERK står bag nogle af Nordeuropas store byudvik lingsprojekter – heriblandt Nordhavn i København, der også bidrager til den mangfoldige by og sunde fælles skaber. I Hamborg Hafencity står bolig- og erhvervs konceptet ’Creative Blocks’ færdigt i løbet af sensom meren. WERK er desuden netop kommet med på en attraktiv IBA-rammeaftale om fremtidens byggefælles skaber i Hamborg. Og i begyndelsen af 2024 står den integrerede institution, børneHAVEN, indflytningsklar i Hamborg. Alle projekter er særligt fokuseret omkring fællesskabet, fordi det sikrer livskvalitet og glæde – og således understøtter og udvikler vores velfærdssam fund.

Den nye Fantoft campuspark i Bergen er ca. 12.000 m2, og området huser ca. 2.000 studerende fra hele verden.

Dansk Montage Supply er Hünnebeck forhandler og sælger Hünnebecks forskallings- og stilladsprodukter i Danmark og Grønland

Hünnebecks program dækker hele paletten fra fundamenter til høje vægstøbninger samt dækunderstøtninger i alle højder, også som dækborde til hurtig flytning og opstilling.

Hünnebecks forskallings- og stilladssystemer har i mere end 50 år været i brug overalt i Danmark og Nordatlanten, dvs. Færøerne, Grønland og Island. Og de er stadig meget populære. DM Supply har løbende leverancer til kunder i områderne.

DÆKFORSKALLINGER

Topflex – dækforskallingssystem bestående af trædragere og rørstøtter i stål eller alu minium. Et yderst fleksibelt system, der kan tilpasses alle geometrier.

VÆGFORSKALLINGER

Rasto/Takko– et yderst fleksibelt kassette system med mange små og store kassetter. Særdeles velegnet til støbning af fundamen ter og vægge. Bredder fra 30 cm til 240 cm og højder fra 120 cm til 300 cm samt et stort Hünnebeck program i tilbehør. Manto – et kassettesystem til lave og høje vægge til stort støbetryk på op til 80 kN/m2 Kan leveres med ensidigt betjent ankersy stem. Velegnet til klatring og store støbninger.

Topmax – et unikt dækbordssystem med stålkassetter på hhv. 10 m2 og 13 m2 til støb ninger på op til 50 cm dæktykkelse med kun 4 støtter under hver kassette. Stålrammen, der er varmforzinket og pulverlakeret, har en højde på kun 12 cm. Flytning med op til 26 m2 per kranløft. Tilpasninger kan ske med bl.a. Rasto/Takko eller Topec kassetter.

Topec – et kassettesystem i aluminium til dækstøbning. I princippet kun 2 enheder: Støtter og kassetter. Montering fra gulvet. Størrelser fra 45x90 cm til 180x180 cm.

STILLADSER

Bosta 70 rammestillads – er et varmforzin ket rammestillads med en bredde på 70 cm. Det er særdeles velegnet til facade– og reno veringsarbejder. Stilladsets bredde kan øges med forskellige typer konsoller, både i niveau med hoveddækket og forskudt. Den geniale diagonal sørger for, at stilladset automatisk rettes op i lod og vage.

Modex søjlestillads – er et varmforzinket modulstillads, der er velegnet som både facade– og industristillads. Takket være mo dulopbygningen med vertikalstandere, kan Modex også bruges til trappetårne, tribuner,

ELEMENTSTØTTER OG SIKKERHEDSMATERIEL

DM Supply har Danmarks stærkeste program i elementstøtter, i både stål og aluminium, med længder fra 1,10 m til 15,0 m. Desuden et stort program i midlertidige sikkerheds afspærringer med gelænderstolper og hegn i forskellige størrelser. Det gør os i stand til altid at tilbyde den rigtige løsning.

SPECIALLØSNINGER

Hünnebecks vidensbank om infrastruktur indeholder erfaringer fra en lang række projekter af forskellig sværhedsgrad overalt i verden som f.eks. broer, tunneller, dæm ninger m.m., hvor der er behov for special forskallinger og klatreløsninger af mange forskellige slags.

Besøg Hünnebecks hjemmeside www.huennebeck.com eller www.dmsupply.dk for yderligere informati on eller ring til os på tlf. 4056 7536 og få et uforbindende tilbud.

podier m.m. Søjlerne har en meget stærk roset per 50 cm, der kan modtage 8 tilslut ninger i både horisontal og vertikal retning.

Ny cirkulær demens- og plejebolig på Island

Hvordan ser fremtidens demensboliger ud. I byen Selfoss på Island har LOOP Architects sammen med den Reykjavik-baserede tegnestue Urban Arkitektar, netop færdiggjort en favnende demens- og plejeboligbygning i to etager.

Demens-

og plejeboligerne i Island er en bygning, der både favner sine bebo ere, og som samtidig åbner til en indre, sanselig verden i et frodigt og beskyt tet gårdrum. Både LOOP Architects og Urban Arkitektar er stolte over projektet, da begge tegnestuer ser store potentialer i at nytænke mere hjemlige og sanselige demens- og plejeboliger, der samtidig indtænker bæredygtighed.

En cirkulær bygning

Ved at vælge en cirkulær bygningsform til de i alt 60 pleje- og demensboliger, sikrer tegnestuen et kontinu erligt flow, hvor beboerne kan bevæge sig frit i loops - og samtidig altid ender hjemme. Formen er demo kratisk, og skaber lige muligheder for alle beboerne med fælles funktioner placeret som tre nedslag langs indersiden af den cirkulære bygningskrop. Derudover sikrer cirklen gode udsigtsmuligheder fra de private boliger og videre ud i landskabet til det imponerende fjeld Ingólfsfjall og floden Ölfusá, der er en af Islands største floder.

Med fokus på bæredygtighed

Demens- og plejeboligerne er opført som et såkaldt BREEAM very good certificeret projekt. Bl.a. er den bærende konstruktion i stedstøbt beton, der kan mod stå den rå islandske natur, og som er et materiale is lændinge er særligt gode til at udvikle og anvende. Her bruges lokal vulkanaske til fremstillingen af betonen. Som kontrast til den rå beton er træ et gennemgående element, der bidrager til en hjemlig og varm oplevelse i bygningen.

Generelt er interiøret udført i genanvendelige materia ler, hvor alle overflader er svanemærkede, imens træet er FSC-mærket. På denne måde gennemsyrer bære dygtige løsninger alle rum. Uderummet er disponeret, så beboerne kan genkende aspekter fra deres eget liv. I det cirkulære uderum fungerer regnvandsopsamling som et rekreativt element, der er tørrepladser med tør resnore, så beboerne fastholder et glimt af fortiden og små stier leder hen mod køkken- og urtehaver. Herude kan ergo- og fysioterapien flyttes ud i forbindelse med udendørs træning. Her mødes beboerne i den fælles have til kaffe, små gåture eller hyggelige sysler.

Fakta

Sted: Selfoss, Island

Bygherre: FSRE, Island

Omfang: 4.095 m²

Arkitekter: LOOP Architects og Urban Arkitektar

Landskab: Hornsteinar Arkitektar

Trium

Skræddersyet pumpeunit fra Trium

Designet og tilpasset i samarbejde med kunden – I dette tilfælde til udlevering af diesel og fyringsolie. Pumperne kan naturligvis også leveres i ATEX-udførsel, hvor dette påkræves.

Brandpumper CMP

Cases: Forbedring af driftssikkerhed og energioptimering på Prøvestenen

2 x 2 stk. Trium DPV125 udleveringspumper til dieselolie ved læsseramper hos Samtank Prøvestenen – En essentiel del af et stort tankanlæg, hvor det vigtigste for kunden er driftssikkerheden og trygheden ved et fremtidssikret anlæg. Kunden er her sikret en virkelig robust pumpeløsning, da man altid kan udlevere diesel og dermed holde Danmark kørende, også selvom en pumpe eller frekvensomformer er ude af drift. Desuden er energiforbruget reduceret dramatisk i forhold til de gamle pumper uden frekvensregulering.

DPV flertrins-pumperne er velegnet til de fleste industriapplikationer og medier såsom olie, benzin, kemikalier, vand og køle/smøremiddel. Desuden bruges pumperne også ofte i sprinkler- og brandslukningsanlæg.

Optimering af trykforøgerstation og nyt vandværk i Lyngby-Taarbæk

Optimering af trykforøgerstation ved Lyngby-Taarbæk Forsyning med nye, energirigtige pumper fra Trium. I alt 12 stk. Trium DPV pumper til 2 x 600 m3/h. Ved at have flere pumper i mindre størrelse er der opnået en væsentlig energibesparelse i forhold til de store, gamle pumper, som ofte skulle reguleres for langt ned i hastighed for at holde trykket konstant. Pumperne er naturligvis drikkevandsgodkendte og certificeret iht. WRAS, ACS og NSF61.

Trium har desuden leveret en komplet pumpepakke til det nye vandværk i Lyngby, bestående af udpumpningspumper, skyllepumper, mellempumper og dekanteringspumper.

Der er i projektet lagt stor vægt på fremtidssikring af vandværket og agør at Lyngby-Taarbæk Forsyning nu har en ekstrem høj forsyningssikkerhed.

Trium har leveret komplet brandpumpepakke til Copenhagen Malmö Port på Prøvestenen i forbindelse med opgradering af brandberedskabet. Triums leverance bestod af 3 stk. Trium ENM brandpumper med V12 Mitsubishi marinemotor, inkl. brandpumpestyring iht. NFPA20. Ydelsen er 1150 m3/h @ 15,2 bar pr. pumpe. Anlægget består desuden af to tandhjulspumper til skumvæskekoncentrat, samt en trykholdepumpe. En potentielt altafgørende forsikring til de store benzinog olielagre på Prøvestenen hvor pålidelighed betyder alt.

Totalleverandør indenfor bearbejdning af store og små emner, der kræver lidt mere end det sædvanlige.

B. Christensens Maskinfabrik Eftf. ApS er en stærk og kompetent partner, der har en årelang erfaring indenfor metalbearbejdning, og vi har specialiseret os i drejning, boring og fræsning af specialemner.

Vi lægger stor vægt på sparring og dialog, og derfor har vi et tæt samarbejde med vores kunder. Vi varetager gerne projektstyringen, og sikre altid, at kunderne får løbende statusopdateringer.

Vores konstruktions- og produktionsmedarbejdere, arbejder tæt sammen og deltager i hele projektet, fra udviklingsfasen til slutproduktet. Vores kunder drager stor nytte af vores store erfaring og know how indenfor CNC-bearbejdning af specialemner.

Vi kan blandt andet tilbyde:

• CNC-fræsning med 3-, 4- og 5-akset fræser op til 5 tons emner

• CNC-drejning med værktøjsveksler

• CNC-drejning

• Drejning med brille på op til Ø220 mm

• Drejning fra stang på op til Ø103 mm

• ISO- og dialogsprogrammeringsfaciliteter