BOA#7 Sek1

Postbyen er en rejse

byudvikling og bæredygtighed

Snart flytter Danske

fortættet bykvarter

nye bykvarter for

Bæredygtigt

Byggebranchen

Læs

BYGGERIETS UDVIKLING

4 Postbyen er en rejse i byudvikling og bæredygtighed

6 De gammeldags postkasser er snart fortid

8 Bæredygtigt byggeri er komplekst - hvordan viser Verdensmål os vej?

10 Når Øresundskollegiets 70er-blokke bliver renoveret

12 Byggebranchen skal være åben overfor brud med normen

BYGGEMATERIALER & LØSNINGER

2 Få styr på styrken i ældre murværk

4 Tagsten i kvalitet og fremtidens solcelletagsten

6 Bæredygtig renovering er også kunsten at begrænse egne behov og forventninger

7 ’Bestseller’ i ny farve

8 Udnyt digitalprint og skab akustiske designoplevelser

10 Malingsystemer i fugtig zone skal være robuste og vandtætte

11 Et utæt hus koster på varmeregningen – hvad bør man undersøge?

BYGGEPLADSEN

2 Stort Aarhusbyggeri skal vise effekten af grøn omstilling

4 Maskinparken er en vigtig del af den grønne omstilling

6 Fire gravemaskiner og et par skudsikre veste!

8 Rocky roads forude – tid til at skifte retning!

10 Elektrificeringen af maskiner og materiel stiller nye krav til opladning

11 Driftssikkerhed er vigtigere end nogensinde før

12 Vinduesmontering gjort lettere

13 Test af CleanSpace2-turboværn

14 Test af M12 FUEL slagnøgle fra Milwaukee: Monsterstærk og engleblid

15 God indretning af varebilen kan ses på bundlinjen

16 Test: Sommer, sol og veganske sikkerhedssandaler

18 Hvad betyder de milde vintre for valget mellem vinterdæk og sommerdæk?

SÆRTILLÆG OM SVØMMEBADE

2 Vandsikkerhed skal tænkes bedre ind i projekteringen

4 Fysiske faldsikringsløsninger kan redde liv på de danske havne

6 Hvordan opnår man energibesparelser uden at kompromittere indeklimaet?

8 Stort potentiale i driftsoptimering i svømmehaller og wellnesscentre

10 Der er fordele ved at efterligne naturen i dit svømmebassin

12 Rådgivning om bassiners holdbarhed og klimaaftryk sikrer gode bassinløsninger

14 Gode badeoplevelser opstår både i og omkring bassinerne

16 Svømmefaciliteter bygget med blik for kvalitet

18 Smart teknologi beskytter LED-armaturer i svømmehaller

20 Energitjek er bedre end lukning af svømmehaller

I denne udgave af Bygge- & Anlægs avisen besøger vi tre ambitiøse byg gepladser, som på hver sin måde er med til at give et blik på fremtidens byggeplads. På den nye markante bydel Postbyen ved Københavns Hovedbanegård taler vi med Lars Blegvad Danielsen og Ann-Marie Lewis fra Danica Ejendomme om at bygge på et frimærke og det enorme logistiske puslespil.

Anders Ikkala fra CG Jensen fortæl ler om boligprojektet UN17 Village, hvor man arbejder med mange nye materialer, og det har krævet et pionerarbejde for folkene hos CG

Jensen, ligesom de nye løsninger medfører nye spørgsmål – eksem pelvis i forhold til akustikken i CLTbyggeriet og fugt.

På det store kontorbyggeri Mindet ved Aarhus Havn taler vi med Rune Østergaard Haven fra Per Aarsleff om Fremtidens grønne byggeplads, hvor man afprøver forskellige grønne tiltag på byggepladsen inden for ek sempelvis arbejdsmetoder og brænd stoftyper.

Vi taler med administrerende di rektør for Riwal Danmark, Claus Kromann, om lift-virksomhedens

beslutning om at omlægge til el-drift, og på den måde imødekomme de kommende maksimalkrav fra Byg ningsreglementet til udledning fra større byggerier i hele deres livscyklus i 2023.

Som Frederik Krogsøe fra teknologi firmaet SiteHub påpeger, så skal også de danske entreprenører være klar til at arbejde på nye måder, hvor man sætter bæredygtighed først, hvilket naturligt vil ændre både kulturen, til gangen og samarbejdsmetoderne.

Forsidefotos venligst udlånt af:

1. Sektion Mole Arkitekter

2. Sektion Teknologisk Institut

3. Sektion Nordic Tech Tools

Særtillæg: Svømmebade Junkerhaven

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Redaktør Malene K. Holm

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter

Astrid Helene Seier Ellemo

Frank Ulstrup

Lars Krogh

Nicholas Jungblut Knutsson Tim Panduro

ANNONCEAFDELING

Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Mediekonsulent Asim Mustaq asim@boaa.dk

AD’er Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Multimediedesigner Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk

Udgiver MediaXpress A/S Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Tryk

OTM Avistryk

Oplag 13.500 stk.

Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor bygge- og anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

Bestilling af abonnement Årsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55

Annoncer Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Postbyen er en rejse i byudvikling og bæredygtighed

Snart flytter Danske Bank ind i sit domicil i Postbyen, der bliver en grøn bilfri oase, hvor erhverv og boliger blandes i et fortættet bykvarter med vægt på at skabe diversitet i det helt nye bykvarter for alle københavnere.

Tekst af Malene K. Holm

BagKøbenhavns

Hovedbanegård er Postbyen ved at tage form, og det er en helt særlig opgave at bygge et nyt bykvarter så centralt i Kø benhavn, fortæller Lars Blegvad Danielsen og Ann-Marie Lewis, begge projektudviklingsdirek tører i Danica Ejendomme og ansvarlig for opførelsen af den nye bydel Postbyen.

– Vi bygger for at skabe et om råde, som mennesker kan lide at være i. Det kan minde om Manhattan i sin fortættethed, men er ikke et nyt ”financial di strict”. Vi får en intimitet nede ved jorden, når vi bygger så tæt, og suppleret med en grøn bypark og et bilfrit område får københavnerne et miljø, som ikke findes andre steder i byen.

Da Bygge- & Anlægsavisen er tilbage på byggepladsbesøg i Postbyen, er entreprenørerne Aarsleff i gang med færdiggørel sen af Danske Banks domicil og Nordstern i gang med etape 2, som er den firkantede kontor bygning The Stamp og fire høje tårne til boliger og hotellejlig heder. Samtidig har de bygget Plinten - en kælder under byparken, hvor al biltrafik og logistik bliver håndteret.

Komplekst at bygge tæt på et ”frimærke” Erfaringen fra byggeriet er, at det tager længere tid, end man forventede i begyndelsen.

– Projektet startede i 2015, hvor Danica købte grunden, og

planlægningen tager tid. Der hvor man typisk undervurderer er, at fra man har et projekt og til, at man kan starte på plad sen, der går lang tid. Der er en lang myndighedsproces med lo kalplan, og du skal beslutte dig for, hvad du skal bygge.

Danske Bank står færdig i 2023, og sidste etape ned mod Banedanmarks kontroltårn vil først stå færdig i 2028, siger Lars Blegvad Danielsen.

– Det er som at bygge på et frimærke, når man bygger så meget låst inde mellem Villa Copenhagen, Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade.

Hele logistikken har været en udfordring, fortæller AnnMarie Lewis:

Det specielle er, at vi byg ger så stor en bygningsmasse på så lille et areal, og bygger bygningerne sammen. Det gør det komplekst logistisk at få byggematerialer ind, og vi har ikke pladsen til at bygge flere etaper på samme tid. Skurbyen ligger faktisk der, hvor etape tre skal være, men vi er afhængig af pladsen her til etape to.

En rejse i bæredygtighed På bæredygtighed har projektet været på en rejse undervejs fra det gik i gang i 2015 til frem

mod 2028. Det er løbende blevet opgraderet, da Danica Ejendomme stiller høje krav til de bygninger, de ejer.

– Danske Bank domicilet er bygget til Leed Gold, for da vi lavede aftalen, var Leed Gold det, man gik efter. Efterhån den nåede udviklingen så til DNGB, og det fik vi med i The Stamp, der går efter Gold, og tårnene går efter Sølv.

I dag er vi så endnu længere fremme, for vi skal lave DNGB platin på de næste bygninger, som bliver med en trækon struktion, fortæller Ann-Marie Lewis.

Detaljer og relieffer

Hvor Postdanmarks pakketer minal blev revet ned, er Danske Banks nye domicil, tegnet af Lundgaard og Tranberg, snart færdig til indflytning. Fra ho vedindgangen i Bernstorffsgade vil man træde ind i et atrium i fuld højde, som der lige nu arbejdes på at gøre færdig.

Da alle tidligere bygninger blev revet ned, har der ikke været nogen historiske detaljer at bygge videre på. Derfor er der lagt vægt på at skabe detaljer i bygningernes facader.

– I Danske Banks facade er der relieffer for at lege med dybdevirkninger. For et nyt kvarter i København skal passe til bygningerne omkring sig og give en levende facade, der taler til menneskers øjne. Det er taget med over i The Stamp, og på tårnenes facade er savtakker,

der giver en speciel arkitektur. fortæller Ann-Marie Lewis.

Erhverv kickstarter Postbyens liv, men det grønne vil tiltrække alle – Vi ønsker at få mange akti viteter ind i området, så vi får en blandet bymasse og en stor diversitet. Etape 2 er centrum af Postbyen., hvor vi bygger The Stamp, der bliver et super mo derne kontorhus med en cafe i stueetagen, der vil være åben for alle, forklarer Ann-Marie Lewis:

Kontorer og beboere vil kick starte livet i Postbyen, men kvarteret er lige så meget for børnefamilier på udflugt eller

folk på gåtur og gerne vil nyde udsigten i eftermiddagssolen udover baneterrænet. Heroppe kommer et springvand, lavet af billedkunstneren Jeppe Hein, og en legeplads, der helt sikkert vil trække børnefamilier fra Ve sterbro over i Postbyen.

Langs den ene side af Danske Banks domicil er ved at blive anlagt en grøn trappe, som fører op til byparken, der kom mer til at gå hele vejen fra Ho vedbanegården til Dybbølsbro.

Lars Blegvad Danielsen og Ann-Marie Lewis, projektudviklingsdirektører, Danica Ejendomme

Åbent fibernet til renoverings- og nybyggeri

Gør din ejendom klar til fremtidens internet – kvit og frit

Opfører eller renoverer du boliger eller erhvervsbyggeri?

Så få fiberen i jorden i god tid – og uden omkostninger. Norlys ejer Danmarks største fibernet, og vi undersøger gerne muligheden for at koble din ejendom på.

Uanset hvor i landet, du bygger. Kontakt os på 7518 8020

De gammeldags postkasser er snart fortid

Fremtiden bliver hele tiden mere og mere digital, og postkasser bliver i stadig stigende grad digitale og langt mere brugervenlige. Renz Group og SALTO Systems sørger for, at man helt problemfrit kan modtage og sende pakker fra sit postkasseanlæg.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Den gammelkendte røde postkasse, som de fleste nok husker fra deres ungdom, er snart et historisk klenodie, som vi kommer til at se på museum i fremtiden. For de gammeldags postkasser kan ikke længere følge med tiden, da onlinehandlen er kommet for at blive. Og pakker sendt fra firmaers lagre og direkte hjem til privatadressen er nu tidens forbrugeres foretrukne måde at handle på. Og det krav imødekommer Renz Group og SALTO Systems, der sammen står for de moderne digitale postkasseanlæg, som man ser flere og flere af rundt omkring i landet.

– Man kan sige, at vi hos Renz Group i samarbejde med SALTO Systems er på en fælles mission, hvor vi er i gang med at skabe en ny postkasseløsning i landet. Den gammeldags post kasse er ikke længere optimal, da handelsmønsteret har ændret sig i så væsentlig grad, både hvad angår karakter, hastighed og størrelser i forsendelserne, siger Kenneth Steinmetz, der er CEO i Renz Group.

– Vi er på sin vis blevet mage lige på den gode måde, da vi går efter bekvemmelighed.

Vi vælger de letteste løsnin ger, og derfor står vi over for en transition fra den gamle pakke- og postkasseløsning til et moderne logistikcenter hos kunden – det være sig i ræk kehusbebyggelser, på kollegier, i

Intelligente postkasser

Fakta er, at over 40% af alle forsendelser bliver returneret, så det stiller større krav til postkasseanlæg. Dette gør de elektroniske postkasseanlæg me get lettere, da kunden kan spare sig for turen ned til nærmeste pakkeshop – og turen sparet er tiden tjent. Som postkasseleve randør har Renz valgt at samar bejde med SALTO Systems.

– Den analog verden er på retræte, og alt styres i dag intel ligent via mobiltelefonen, så vi opstiller et mindre logistikcen ter hos den privat kunde.

Her kæder vi alle låseenheder sammen i en enkelt nøglebrik, så kunden kan nøjes med samme nøgle til f.eks. hoved dør, terrassedør, kælderrum, garageport, vaskerum og post kasseanlæg – mulighederne er uendelige, fortæller Kenneth Steimetz, der suppleres af Jes per Buch, direktør i SALTO Systems.

– Vi samarbejder med Renz Group i forbindelse med, at vores SALTO KS er det cloudbaserede IT-system, der ligger bag deres moderne post kasseanlæg.

Der er tale om en integration mellem SALTO Systems og Renz Group, hvor brugeren kan bruge samme adgangsmedie i form af en nøglebrik til post kasse, hoveddør, vaskekælder osv., siger Jesper Buch, direktør hos SALTO Systems, en af markedslederne og Nordens tredjestørste producent af pro

dukter inden for området med adgangskontrol.

Der er generelt flere fordele for brugerne, når de kan nøjes med at bruge én profil og dermed nøglebrik til at sende og mod tage post, låse deres lejlighed op og tilgå andre fællesfaciliteter. Systemet er enkelt og bekvemt for både brugere og admini stratorer.

– Det er et add-on og en con venience-løsning for alle parter, når man har et Renz-postanlæg

med adgangskontrol, da bruger ne først og fremmest sparer tid i hverdagen, når de ikke behøver finde den nærmeste pakkeshop for at afhente en pakke, der er købt online.

Brugere og administratorer kan også sende pakker retur fra postkasserne, ligesom anlæg get har større låger til brug ved større pakker, fortæller Jesper Buch, som naturligvis er tilfreds med, at SALTO via samarbejdet får adgang til en større kunde gruppe.

Han påpeger, at vi har et andet forbrugsmønster i dag, hvor pakker ønskes leveret ved ho veddøren.

lejlighedskomplekser, forklarer Kenneth Steinmetz.

Adm.direktør Kenneth Steinmetz, Renz A/S

Jesper Buch direktør

SALTO Systems

Bæredygtigt byggeri er kompleksthvordan viser Verdensmål os vej?

Bæredygtigt byggeri er komplekst og tager mange år, før det ligger på rygraden. I boligprojektet UN17 Village vil NREP integrere alle 17 Verdensmål og skabe en metode for bæredygtigt byggeri. CG Jensen er i gang med udvikle den.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af CG Jensen

har sult i Afrika at gøre med et boligbyg geri på Amager? Umiddelbart ikke meget og så alligevel. I Ørestad Syd opfører totalentreprenøren CG Jensen og bygherren NREP boligpro jektet UN17 Village, der bygges ud fra alle 17 Verdensmål og herunder 200 bæredygtigheds tiltag.

Hvad

Her har der ikke lige været Bygerfa-blade eller et kursus, fordi ingen har gjort det før, fortæller projekteringschef hos CG Jensen Anders Ikkala:

Det er ambitiøst og målet er at opnå de højeste certificeringer og standarder indenfor både so cial, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med byggeriet har NREP som mål at skabe en metode for at bygge bære dygtigt, som vil kunne bruges af alle.

UN 17 Village ligger med gu desmuk udsigt udover Amager Fælled. I midten står det første CLT-byggeri herhjemme, der er bygget i højden. De øvrige fem boligblokke er betonkonstruk tioner med træ- eller stålfacader, og sammensætningen af mange nye materialer har været et pionerarbejde for CG Jensen, da mange af dem ikke er udført før. Der er derfor lavet forarbej der, mock ups og tests på sam menføjninger af træ og beton, akustik, fugt og brand m.m.

– At bygge bæredygtigt lige nu stiller langt større krav til faglig dygtighed hos projekterende og udførende. Det giver en form for skjult pres, når der endnu ikke er regler, som du kan holde dig til. Hvis du siger, at du bygger bæredygtigt, så skal du gerne kunne bevise det bagefter.

Det skal jo helst ikke være så dan, at to DTU-studerende på en uge kan pille hele projektet fra hinanden bagefter og få det til at fremstå som, at man har fejlet.

Hybridbyggerier - når byggeriets CO2-aftryk skal ned Når man skal sænke CO2 aftrykket til under 12 kg per kvm fra 1. januar 2023, bliver valg af materialer centralt, siger Anders Ikkala:

– Så vi har set på alle materialer og spurgt, er det her materiale så bæredygtigt? I dag tager det meget længere tid at finde materialer, der kan bruges i et bæredygtig byggeri, for vi skal også tale med nogen, der har

viden om kemi og kan lave beregninger af det. Der går nok nogle år, før man føler, at man har rygradsviden til at kunne sige, at det her har vi brugt tid ligere - det fungerer bare og er bæredygtigt.

Med nye løsninger opstår nye spørgsmål, både til akustikken

i CLT-byggeriet og fugt, hvis træet er udsat under byggeriet.

– Selvom træet er tykt, går lyden igennem i boligerne, som hvis du banker i en bordplade. Boligerne bliver derfor lydisolerede med gipsplader m.m., som betyder andre arbejdsprocesser ift. at få materialer bragt op i lejligheder

ne og skulle have en tømrer til at gå og arbejde i lejlighederne, forklarer Anders Ikkala.

Se på ressourceforbruget Med 200 bæredygtighedstiltag er der meget nyt i UN 17 Vil lage, og derfor kunne Anders Ikkala godt ønske sig flere standardiserede mål tænkt ind. I et bæredygtigt byggeri skal langt flere materialer håndteres manuelt, og derfor behøver der måske ikke være 25 forskellige baderum, siger han:

– Jeg siger ikke, at vi skal bygge det hele ens. Det ville jo være kedeligt. Men jeg siger til de projekterende, at hvis der findes en kendt løsning, som vi tid ligere har afprøvet for at vælge noget lidt anderledes, så skal vi tage den. For vi har rigelig med løsninger, vi skal ud og opfinde.

I måden materialerne bliver produceret på, har man også set på at sænke materialespild. Eksempelvis i produktionen af træfacadekassetterne var Anders Ikkala imponeret over, hvor dan træproducenten med et computerprogram kan styre, at afkortersaven skærer længderne på CLT-spærtræet ud, så der nærmest ingen spildstumper er tilovers.

Bæredygtighed er nemlig også optimering og mindst muligt spild.

Verdensmål kan vise vejen Der skal bygges boliger til en voksende befolkning og samti dig må man ikke overforbruge naturens ressourcer. Er det er muligt?

UN Village byggeriet er tænkt som et åbent laboratorium – og ambitionen er at dele erfaringer med resten af byggebranchen, så man i fællesskab kan nå frem til at finde nye, bæredygtige metoder.

Når Øresundskollegiets 70er-blokke bliver renoveret

I renoveringen af Øresundskollegiet fra 1974 er udskiftningen af de markante røde vinduespartier en væsentlig vej til både energioptimering, bedre indeklima og trivsel, fortæller totalrådgiver Holmsgaard A/S og Mole Arkitekter.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos og renderinger af Øresundskollegiet, Mole Arkitekter

Øresundskollegiet

er fodboldturne ringer, tømmer mændsbiograf, blokfester, men ofte også et ungt menneskes første bolig, køkkenhygge, nye fællesskaber og eksamenslæsning. Det iko niske Københavner-kollegie fra 1974 ligger først på Amager og er tegnet af arkitekterne Hans Bølling og Alex Wancher. De 12 høje betonblokke danner hjem for omkring 1.500 be boere.

Siden sommeren 2021 har be boernes hverdag skullet fungere samtidig med flere hold hånd værkere på skift er i gang med en totalrenovering af bygnin gerne. For efter 48 år trængte både vinduer og køkkener til at blive udskiftet, og vand- og afløbsinstallationer og faldstam mer til at blive renoveret. Sam tidig har kollegiets fællesarealer fået en opdatering med glas i de nye døre, der skaber mere trans parens og styrker det sociale fællesskab. Desuden er dørene mod boligerne blevet udskiftet til mere lydisolerede og med nøglebrikker, så kollegiet på flere måder giver en mere tids svarende ramme om de unges hverdag og trivsel.

Heraf er Mole Arkitekter med som underrådgiver på entreprisen for udskiftning af vinduer og døre. Vi talte med byggeleder Thomas Andersen fra Holmsgaard A/S og Thomas Wille-Garvin og Monique Kyhl fra Mole Arkitekter, der

Valg af energioptimering Renoveringsprojektet går cirka fem år tilbage, hvor Mole Arki tekter lavede tilstandsrapporter på vinduespartierne, der dæk ker mere end 50 % af facaden.

Vinduerne var gamle og gav træk i boligerne, men også på

driftsomkostninger til løbende at skifte beslag og tætne dem.

– Det har været den bedste in vestering ift. at energioptimere bygningen. Vindueselemen terne bringer vi op til moderne isoleringsstandard med tre-lags lavenergiglas, så man får nogle meget moderne vinduer ift. var metab, siger Thomas Andersen.

– Halvdelen af kollegiet er bygget i beton, som vi aldrig kommer til at kunne optimere, og da man først begyndte at åbne op, kunne man se, at isoleringen ikke er, hvad man vil finde i nybyg. Der er valgt en opdatering, der lever op til den højeste energikrav, også i forhold til lydisoleringen er der stillet høje krav for blokkene ud mod gaden, siger Thomas Wille-Garvin, Mole Arkitekter.

Mere dagslys giver højere trivsel Øresundskollegiet er kendt for sine markante røde vinduespar tier med en meget karakteristisk opdeling og takt.

– Vi valgte tidligt i projektet at ændre takten en smule, hvor glasset før gik helt ned til gulvet bag en lille radiator, og foroven

var et lukket blændfelt, som forstyrrede lysindfaldet. Derfor rykker vi hele partiet opad, som giver et isoleret felt bag radiatoren, og man kan virkelig mærke, hvordan lysindfaldet kommer længere ind i boli gerne, som før kunne være lidt skumle i de små køkkener, for tæller Thomas Wille-Garvin, og Monique Kyhl supplerer:

– Foran vinduerne har vi lavet en bænk, så man kan opholde sig tættere på vinduerne. De nye vinduer har meget mere glasareal, så beboerne får større lysindfald, end de nogensinde har haft, og man kan åbne vin duerne mere op. På den måde kan beboerne bedre være i kon takt med ude og inde.

Opgradering af klimaskærm Indeklimamæssigt har det givet en stor forbedring, fordi kul denedfaldet er blevet markant reduceret, fortæller Thomas Andersen:

– Mere lysindfald gør, at man får en større opvarmning via passiv energi fra solen. Derfor jo mere sollys du får ind i boli gen, jo varmere bliver væggene omkring vinduet og inde i boli gen varmet op af solen.

Og Thomas Wille-Garvin tilføjer:

– Når man bor i en bolig, hvor man ved, at vinduer er utætte og måske taper dem til, er man mindre tilbøjelig til at få dem åbnet, og nogle af kollegieboli gerne kunne godt være rimelig indelukkede. Men med de nye vinduer vil man føle sig mere tryg ved at åbne dem op. Og det er rigtig vigtigt at kunne få frisk luft ind i boligen.

Om Øresundskollegiet:

- Den omfattende renovering blev stemt igennem på be boermødet d. 6. juni 2018.

- Med sine 1.024 lejemål er Øresundskollegiet Nordens største kollegium.

- I 2020 blev kollegiet en del af boligorganisationen PAB og overgik dermed til at være almene boliger.

- Kollegiet administreres til dagligt af boligorganisationsadministrationen FA09.

Holmsgaard A/S er totalrådgi vere på projektet, der er delt ud på tre hovedentrepriser.

er underrådgivere, om hvordan kollegiet er løftet op til nutidige energikrav.

wedi - intelligente løsninger

Traditionel konstruktion kræver en større indsats fra håndværkeren. Det er mere tidskrævende og det er dyrere. Fra du starter til din brusevæg er klar til flisebelægning, tager det mere end 4 timer. wedi sanwell brusevæg med integreret niche monteres hurtigt, sikkert og effektivt på mindre end 30 minutter.

Det stabile vægelement med integreret niche er nem at indbygge og tilpasse, og fliserne kan monteres direkte på vægelementet. Sanwells vægelement har en bredde på hhv. 90 eller 120 cm.

wedi på +45 4738

Sanwell vægelement med integreret niche.

Byggebranchen skal være åben overfor brud med normen

Dermangler ikke blot hænder i byg gebranchen ge nerelt, men der mangler også en diversitet og en større mangfoldighed i ansæt telserne af håndværkere, hvis man spørger byggefirmaet Log Ladies. Undersøgelser viser, at kvinder kun udgør 4 % af den samlede arbejdsstyrke, og det kan ifølge Log Ladies ændres, hvis der sker en holdningsæn dring inden for håndværksfa gene.

– Det gør, at håndværksud dannelserne ikke er attraktive for kønsminoriteter. Derfor holder Log Ladies oplæg på folkeskoler, efterskoler og høj skoler samt afholder workshops, hvor de unge kan få et indblik i, hvad de kan forvente eller komme til at forandre, hvis de vælger denne vej i uddannel ses- og arbejdslivet, siger Sini Ramm fra Log Ladies.

De unge får i workshops hos Log Ladies mulighed for helt konkret at prøve kræfter med, om håndværksfagene er noget for dem. Der er fokus på sikker værktøjslære, byggeglæde og musik, og opgaven kan f.eks. være at bygge en bænk. Men hvem er Log Ladies med deres egne ord?

– Vi er et byggekooperativ med afdelinger i København og i

Svendborg, som udfører alle former for tømrer- og snedker opgaver som smårenoveringer af køkkener, isætning af vinduer og montering af terrasser. Vi er pt. fem ansatte, og vi arbejder for en dagsorden, hvor der også er rum og arbejde til dem, som ikke lige er cis-mænd – og for en mere demokratisk, bære dygtig verden, siger Sini Ram, 31 år, der er uddannet tømrer fra Roskilde Tømrerfirma og

NEXT i København for tre år siden.

Hun suppleres af Laura Heiberg Pedersen, 31 år, der også er uddannet tømrer og medkoope ratist i Log Ladies. Navnet Log Ladies er en reference til den amerikanske tv-serie af David Lynch, Twin Peaks, hvor en af bipersonerne gik under navnet The Log Lady.

– The Log Lady betyder jo slet og ret Kævle Kvinden, og vi har valgt navnet, da vi gerne vil identificere os med træk vinder. I Twin Peaks gik The Log Lady rundt med en kævle under armen, og den kunne tale og spå om fremtiden, og hun videreformidlede dens analyser. Det er et lidt excentrisk uni vers, men vi kan godt lide det, og det er et godt og fængende navn, fortæller Laura Heiberg Pedersen.

Først og fremmest håndværkere

Da Log Ladies blev grundlagt i 2018 som koncept, var der fra start fokus på, at man gerne ville have flere kvinder ind i byggebranchen. I dag har de værksted i både København og Svendborg – og har mange opgaver.

– Vores etablering hænger sam men med det faktum, at der generelt er et fåtal af kønsmino riteter og kvinder i byggebran chen, og den norm vil vi gerne gøre op med. Vi afholder derfor workshops i separatistiske læringsrum for transpersoner, ikke-binære og kvinder, hvor de selv kan prøve kræfter med, om håndværksfagene og byg gebranchen kunne være noget for dem, forklarer Sini Ramme, der understreger, at kønnet i hverdagen ikke fylder noget hos Log Ladies.

STØTTEMURE TIL SPORT OG REKREATION

Vær med til at bygge en solid fremtid

En skræddersyet løsning til din situation? Tel: +45 (0)69 91 26 12

– Kønnet betyder først noget i vores workshops og i de debat ter, som vi bliver inviteret til at deltage i. Det fylder meget, når vi er ude på skoler og holde oplæg om, hvordan det er at være håndværker. Så køn fylder mest udadtil, hvor vi prøver at ændre holdningen i branchen, siger Sini Ramm og påpeger, at Log Ladies bygger med fokus på bæredygtighed, et sundt arbejdsmiljø og at være dygtige håndværkere.

Alle skal kunne lære at bruge værktøj og få en fornemmelse af, hvad det vil sige at bygge.

Genbrugs- og FSC-certificeret træ

Som byggekooperativ med fokus på diversitet og bæredyg tighed ønsker Log Ladies – med deres demokratiske virksom hedsmodel – at indgå aftaler med andre virksomheder om at arbejde aktivt for en bæredygtig fremtid. Som de selv beskriver det på deres website, arbejder de for ”mangfoldighed, bære dygtighed og en mere demokra tisk verden.”

– Vi køber FSC-certificeret træ til vores tømrer- og sned keropgaver, men aftager også genbrugstræ fra f.eks. GEN

TRÆ hos STARK og indtænker generelt genbrugstræ for at gøre vores bidrag til byggebranchen mere bæredygtigt, siger Laura Heiberg Pedersen.

for, om man synes, at byggeri er sjovt eller ej. Jeg har f.eks. mødt en pige, som havde svært ved at koncentrere sig i skolen, men når hun byggede, havde hun ikke koncentrationsbesvær, forklarer Sini Ram.

Mangler forbilleder

En ting er at prøve håndværk og byggeri af, noget andet er at vælge at gå ind en branche, hvor man er minoritet i kraft af sit køn. Flere undersøgelser viser, at unge oplever, at det er svært at modtage kønsrelaterede kommentarer.

– Hvis man er den eneste kvinde på f.eks. byggelinjen på erhvervsskolen og senere på lærepladsen, er det let at føle et stort pres. Det er helt klas sisk, at minoriteter presses til at bevise deres værd i højere grad end majoriteten. Derfor er det vigtigt, at man føler sig velkommen. Det skal branchen tage stilling til, men også den enkelte kollega og den gene relle strukturering af fagene på de tekniske skoler, siger Sini Ramm og fortsætter:

Men hvordan bliver bygge branchen mere attraktiv for transpersoner, ikke-binære og kvinder? På det spørgsmål lyder svaret fra de to unge Log La dies, at man for det første skal vide, at det er en mulighed for alle køn at arbejde i byggebran chen. For det andet skal unge på et tidligt tidspunkt præsen teres for konkrete oplevelser med håndværk ved f.eks. at få stukket et værktøj i hånden og skulle bygge et eller andet.

Der er mange unge og især pi ger, der ikke har brugt værktøj før, og de kan ved at prøve det af, finde ud af, om det tænder det noget dem, forklarer Laura Heiberg Pedersen, der anbefaler en vekselvirkning mellem at bruge hænder og hoved, hvilket også er årsagen til, at Log La dies laver workshops på skoler og efterskoler samt og samarbej der med ungdomsskoler.

– I København holder vi work shops, hvor vi præsenterer kon ceptet for de unge, som kan se, at en håndværker ikke behøver være en mand. Det er de krops lige erfaringer, der er afgørende

– Der bør ansættes flere lærere, som ikke er cis-mænd, så flere unge kan sig spejle sig selv i underviseren og dermed have større forudsætninger for at lykkes med et håndværksfag. Gode oplevelser spreder sig som ringe i vandet, men det gør de dårlige også, f.eks. med sexisme, som giver færre lyst til at gå ind i branchen. Mange kvinder falder fra, hvis der ikke er nogle at spejle sig i – og hvis man er transkønnet håndværker, er det endnu sværere. Derfor skal være en nultolerance over for mobning.

Skoleledere, lærere og hånd værksmestre skal ifølge Log Ladies tage ansvar for og ita lesætte, at der ikke skal gøres forskel i ansættelse eller opstår negativ behandling uanset køn. Ellers bliver branchen aldrig mere mangfoldig. Laura Hei berg Pedersen slutter af med at understrege, at man ikke behø ver være cis-mand for at have et håndværksfirma:

– Det er synd for branchen, hvis man bare henviser til, at ”hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så må man smutte”. Mangfoldighed vil være et gode for alle og behøver ikke være skræmmende. Tværtimod vil det være en berigelse, at alle ikke er ens.

Byggefirmaet Log Ladies nøjes ikke blot med at tilbyde klassiske tømrer- og snedkeropgaver, men yder en aktiv indsats for at få flere kønsminoriteter og kvinder ind i håndværksfagene og byggebranchen.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Årets workshop på Roskilde Festival var en stor succes for Log Ladies. Foto: Sigrid Ellesø

Log Ladies har i 2022 fået støtte fra Tuborg-fondet i en toårig periode, så de kan udvikle deres workshops og oplæg på efterskoler og højskoler.

• 2 eller 3-lags termorude

• Støjreduktion op til 45 dB

• U værdi ned til 1,0 W/m²K

• Cv værdi op til 0,62

• Spar 2 m2 pr. etage i forhold til OTV

• DS/EN 12101-2

Jörg Brinkmann tiltrådt som ny CEO for H+H International

Jörg Brinkmann, 43, er 1. oktober 2022 tiltrådt som ny CEO for danske H+H International A/S, der er en af Europas største producenter af pore beton og kalksandsten. H+H International A/S driver 32 fabrikker i Nord- og Centraleuropa og beskæftiger mere end 1.600 medarbejdere i otte lande. Jörg Brinkmann kommer fra en stilling som europæisk CEO for James Hardie Europe, en markedsleder inden for byggematerialer, der indeholder fibercement.

Jörg Brinkmann har en alsidig ledelsesbaggrund inden for den europæiske byggematerialesektor. Han har stået i spidsen for James Hardie Europe, det tidligere Fermacell, i en periode med markant vækst og har haft ledelsesroller i både den euro pæiske og tyske del af organisationen siden 2011. Inden da var han marketingdirektør og i ledelses gruppen i Tyskland for Xella.

Birger Hjelm ny salgschef hos Johs. Møllers Maskiner

En kendt skikkelse i entreprenørkredse, Birger Hjelm, skifter titel og ikke mindst funktion hos den danske Liebherr-importør og -forhandlere, Johs. Møllers Maskiner A/S. For små tre år siden vendte han tilbage til Johs. Møllers Maskiner A/S som key account manager. Nu er han udnævnt til chef for virksomhedens salgsorganisation.

Glaseksperten ansætter ny business controller

Jo Brocks Østergård, 40 år, er pr. 15. august 2022 tiltrådt som business controller hos Glaseksperten i Hjørring. Her skal hun blandt andet bidrage til implementeringen af en helt ny budget- og rapporte ringsløsning, videreudvikle virksomhedens business intelligence-løsning, drive et lønsomhedsprojekt og optimere processer.

Jo Brocks Østergård, som er bosiddende i Hjallerup, er udannet cand. merc i applied economic & finance fra Copenhagen Business School, og hun er kommet til Glaseksperten fra stillinger som henholdsvis financial controller og commercial project manager hos Sie mens. Derudover har hun arbejdet som controller hos Sanistål og økonomikonsulent hos Deloitte.

„Ingeniører uden grænser“, som er en organisation baseret på frivillige med en stærk faglighed. Hall dór P. Ragnarsson, adm. direktør i Pihl & Søn, har ønsket at skrue ned for tempoet og træder derfor tilbage fra sin stilling som adm. direktør for at fortsætte i en ny rolle i Pihl Koncernen.

Professionelt byggefirma

Professionelt byggefirma

med fokus på rådgivning, kvalitet og godt håndværk

med fokus på rådgivning, kvalitet og godt håndværk

Det sker som en styrkelse af virksomheden og virk somhedens ledelse, oplyser administrerende direk tør Leif Rudebeck Petersen. Han og Birger Hjelm kommer til at køre parløb i salgsledelsen, hvor den nye salgschef primært skal tage sig af udviklingen af markeds- og kundepotentiale, support til sælgerne og have den daglige kontakt til Liebherrs fabrik ker i Kirchdorf i Tyskland, Colmar i Frankrig og Bischofshofen i Østrig. Samtidig beholder Birger Hjelm sine nuværende funktioner i Johs. Møllers Maskiners afdeling i Horsens.

på rådgivning, kvalitet og godt håndværk

Professionelt byggefirma med

Den nye adm. direktør i LM Byg bliver Frank Aarslew-Jensen, som har en stor andel i selskabets succes. Han har været en del af LM Byg de sidste 9 år og har derudover 15 års erfaring fra entrepre nørbranchen i Pihl og Skanska. Gennem de sidste mange år har han været med til at drive LM Byg fremad, først sammen med grundlægger Carsten Mindegaard og siden med Pihl Koncernens CEO, Hans Anker Nielsen i front. Efterfølgende blev Frank Aarslew-Jensen udnævnt til direktør, hvor han det sidste 2 år har haft et tæt samarbejde med Per Semmling, hvor de sammen har varetaget vækst og styring af LM Byg.

Professionelt byggefirma

med

Entreprise

kvalitet og godt håndværk

Efter årtier i byggebranchen har to ledende profiler valgt at overdrage posten til en ny generation. I samme ombæring fusionerer to driftsselskaber. Per Semmling, adm. direktør i LM Byg har valgt at gå på pension, for at få mere tid til familien og frivilligt arbejde, hvor der er behov, herunder i

Pihl Koncernen byder to nye direktører velkommen

A Airtox Tlf.: 71 99 40 40 www.airtox.dk Sektion 3, side 16

Alfix Tlf.: 75 52 90 11 www.alfix.com Særtillæg om Svømmebade, side 12

B Bott Danmark Tlf.: 64 41 44 18 www.bott.dk Sektion 3, side 15

Bridgestone Tlf.: +32 2 714 67 00 www.bridgestone.dk Sektion 3, side 18

Byg-Erfa Tlf.: 82 30 30 22 www.byg-erfa.dk Sektion 2, side 10

C CG Jensen Tlf.: 43 44 68 00 www.cgjensen.dk Sektion 1, side 8

D DAMPA Tlf.: 63 76 13 00 www.dampa.dk Sektion 2, side 8

Danica Ejendomme Tlf.: 33 33 82 82 www.danicaejendomme.dk Sektion 1, side 4

Dansk Svømmeunion Tlf.: 44 39 44 50 www.svoem.org Særtillæg om Svømmebade, side 20

DUKO Tlf.: 42 42 10 90 www.duko.dk Sektion 2, side 11

Dækbranchen Danmark Tlf.: 39 63 97 79 www.daekbranchendanmark.dk Sektion 3, side 18

F Fjordblink Tlf.: 86 49 46 22 www.fjordblink.dk Særtillæg om Svømmebade, side 8

I iTOOLS Tlf.: 53 53 33 15 www.itools.dk Sektion 3, side 13

J Jacobi Tegl Tlf.: 75 12 53 62 www.jacobi-tagtegl.dk Sektion 2, side 4

Jens Jensen Murer & Entreprenør Tlf.: 96 10 84 00 www.jensjensen.dk Særtillæg om Svømmebade, side 16

Junckerhaven Tlf.: 46 49 61 03 www.junckerhaven.dk Særtillæg om Svømmebade, side 10

M Michelin Danmark Tlf.: 80 82 00 91 www.michelin.dk Sektion 3, side 18

Milwaukee Tlf.: 43 56 55 55 www.milwaukee.dk Sektion 3, side 14

Mole Arkitekter Tlf.: 70 70 74 18 www.moleark.dk Sektion 1, side 10

N Newtek Tlf.: 21 24 24 54 www.newtek.dk Særtillæg om Svømmebade, side 18

Nordic Tech Tools Tlf.: 29 28 41 40 www.nordictechtools.dk Sektion 3, side 12

L Log Ladies Tlf.: 31 34 18 35 www.logladies.dk Sektion 1, side 12

O

OJ Ingeniører Tlf.: 75 62 34 99 www.ojas.dk Særtillæg om Svømmebade, side 14

P Panasonic Tlf.: 43 20 08 00 www.panasonic.dk Sektion 2, side 7

Per Aarsleff Tlf.: 87 44 22 22 www.aarsleff.dk Sektion 3, side 2

Pratec Group Tlf.: 70 27 50 50 www.pratec.dk Sektion 3, side 10

R Renz Tlf.: 46 19 35 00 www.renzgroup.dk Sektion 1, side 6

Riwal Danmark Tlf.: 70 10 00 97 www.riwal.dk Sektion 3, side 4

Rådet for Større Badeog Vandsikkerhed Tlf.: 53 39 83 85 www.badesikkerhed.dk Særtillæg om Svømmebade, side 2

S Safe2Fall Tlf.: 66 10 91 01 www.safe2fall.dk Særtillæg om Svømmebade, side 4

Scantruck Tlf.: 96 14 71 47 www.scantruck.dk Sektion 3, side 6

SiteHub Tlf.: 30 65 43 90 www.sitehub.dk Sektion 3, side 8

Steelwrist Tlf.: 81 45 55 66 www.steelwrist.dk Sektion 3, side 6

Systemair Tlf.: 87 38 75 00 www.systemair.dk Særtillæg om Svømmebade, side 6, 7 T

Teknologisk Institut Tlf.: 72 20 20 00 www.teknologisk.dk Sektion 2, side 2 & 6

DR-program om håndværk – Danmarks stærkeste hænder

Vi ser nærmere på et nyt stort program på DR, hvor ti danske håndværkere konkurrerer med hinanden på tværs af fagområder. Hver eneste dag smøger flere hundrede tusinde danskere ærmerne op, spænder sikkerhedshjelmen og knokler hårdt for at holde Danmark i gang. De står op før de fleste, og de har de fysisk mest krævende jobs. I ‘Danmarks stærkeste hænder’ kæmper ti af Danmarks dygtige håndværkere på tværs af faglighed og styrke. Vi bringer i den forbindelse et stort interview med den 27-årige tømrer Sandra Jørgensen fra Næstved, som virkelig brænder for sit fag.

Tema: Beton

Der er et øget fokus på bæredygtighed i større byggeprojekter fra alles side, og da beton som materiale fylder meget på de større byggerier, sætter Bygge- & Anlægsavisen fokus på betonens rolle i den bæredygtige dagsorden. Samtidig er der sket en stor udvikling i forhold til at skabe en effektiv byggeproces, hvor man ved præfabrikerede elementer nedbringer potentialet for fejl og forsinkelser, hvilket er alfa og omega på de store byg gerier. Vi taler med Rasmus Louis Frederiksen, CG Jensens projektchef på boligbyg geriet UN Village og betonsjak-formand John Olsgaard om hybridbyggerier, som helt konkret har medført, at betonsjakkets kompetencer er blevet opgraderet til også at kunne håndtere træ i egenproduktion.