MATERIALER & LØSNINGER
33
Bæredygtig renovering er også kunsten at begrænse egne behov og forventninger
Vi har en absolut nødvendig målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030, og nu haster det!
Det pointerer Grith Bech-Nielsen fra Teknologisk Institut, og hun fremhæver, at det er vigtigt, at vi begynder at begrænse egne behov og ser det smukke og fornuftige i genbrugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser.
Læs artiklen på side 6
Få styr på styrken i ældre murværk
Bygninger af murværk er en stolt dansk byggetradition, og hvert år renoverer vi ejendomme og murværk for millioner. Nye resultater fra Teknologisk Institut giver dokumentation for ca. 3 gange så store stivheder i de gamle mørtelfuger, som hidtil påvist, og det kan gøre renoveringen eller ombygningen af bygninger med ældre murværk både billigere og mere bæredygtig.
2
Nr. 7 | November 2022 | 32. Årgang | Tlf:
44 55 55 Årsabonnement: 850,- incl. moms • Udgivelsesfrekvens: 8 gange årligt
Læs artiklen på side 2 Udnyt digitalprint og skab akustiske designoplevelser Med muligheden for digitalprint forvandles akustikpaneler til kunstværker, portrætter og nødvendig wayfinding. Alt fra store hovedsæder til børnehaver har fået øjnene op for mulighederne. Læs artiklen på side 8 INDHOLD Ring 70701790 fortilbud70 70 17 90 container@boxit.dk - se mere på www.boxit.dk BRUG FOR XTRA PLADS? - køb eller lej en container til opbevaring
Få styr på styrken i ældre murværk
Bygninger af murværk er en stolt dansk byggetradition, og hvert år renoverer vi ejendomme og murværk for millioner. Nye resultater fra Teknologisk Institut giver dokumentation for ca. 3 gange så store stivheder i de gamle mørtelfuger, som hidtil påvist, og det kan gøre renoveringen eller ombygningen af bygninger med ældre murværk både billigere og mere bæredygtig.
Tekst af Mikkel Weber Sandahl
Fornylig offentliggjorde Teknologisk Institut resultater fra et udvik lingsprojekt, støttet af Grundejernes Investeringsfond, om styrkemåling i gamle mør telfuger – og det er godt nyt for alle bygningsejere, der ønsker at renovere eller ombygge ældre murværksbygninger.
Toke Rask Frandsen er specialist i murværk og han er godt til freds med projektresultaterne, som gør livet både billigere og nemmere for bygningsejere der ønsker at renovere eller bygge ovenpå eksisterende murværk. Samtidig gør den nye måde at beregne styrken på, at renoverin gen af murværk bliver mere bæ redygtig – også bogstaveligt talt.
– I projektet har vi fokuseret på at skabe et nyt og validt beregningsgrundlag for at ud regne stivheden af murværket opmuret med ren kalkmørtel som har opnået minimum 150 døgns styrken. Indtil nu har be regningsgrundlaget for stivhe den været baseret på 28 døgns styrker, men ren kalkmørtel er langt fra færdighærdnet efter 28 døgn. Forventningen ved
projektets opstart var derfor, at der er større stivhed at hente for gamle bygninger, end normerne ellers foreskriver. I projektet har vi gennemført tests og efterfølgende udarbejdet den dokumentation, det kræver for at ændre beregningsmetoden for stivheden. Resultatet er, at man nu har dokumentation for ca. 3 gange så store stivheder i de gamle mørtelfuger, som har opnået 150 døgns styrken, for klarer Toke Rask Frandsen.
Længe ventede resultater
Det overordnede mål med projektet var at gøre branchen i stand til at gennemføre reno veringer af murværk billigere og mere bæredygtigt end hidtil. Ved at anvende den nye be regningsmetode kan bygherre spare på forstærkningen af de eksisterende konstruktioner, og i højere grad bevare dem, hvilket sparer både ressourcer og økonomi.
– I praksis kan det have ret stor betydning for en bygningsejer, som gerne vil i gang med en renovering, fordi stivheden af murværket øges, hvilket giver en langt højere lodret
bæreevne. Behovet for forstær kende konstruktioner bliver dermed mindre, når der f.eks. skal opsættes altaner, eller rives bærende vægge ned, siger Toke Rask Frandsen, og fortæller, at resultatet fra projektet er indar bejdet i den kommende norm
Allerede nu foretager Toke Rask Frandsen og kollegaerne bereg ningen af elasticitetsmodulet efter de nye resultater, når de skal bestemme et murværks
styrkeparametre med X-bor. Og der er stor interesse for projekt resultaterne fra branchen.
– Da vi offentliggjorde resul taterne på LinkedIn, blev det hurtigt et populært opslag og det var tydeligt at se, at mange i branchen har haft en opfattelse af, at kalkmørtlen var stærkere end det man hidtil har kunne beregne – men de har manglet dokumentationen. Den har de nu og det er fedt at se, at rigtig mange har brug for resultaterne af projektet, siger Toke Rask Frandsen, som har fået mange henvendelser fra forskellige dele af værdikæden, siden resulta terne kom ud.
Tid til tjek af murbindere Når talen falder på styrken af murværk og ikke mindst reno vering, har Toke Rask Frandsen også et andet flag, han ønsker at hejse; Få styr på murbinderne i de ældre byggerier!
– Gennemtærede murbindere kan være årsag til, at en gavl kollapser, særligt i forbindelse med storme. Og selvom både myndigheder og forskere igen nem mange år har advaret om,
at risikoen for gavlkollaps bliver større og større, fordi murbin derne bliver ældre og enten er tæret igennem eller ved at tære igennem, så er det langt fra alle bygningsejere, der er opmærk somme på problemet, siger Toke Rask Frandsen og fortsætter.
– Det var først i 1984 der blev indført et generelt krav om, at alle bindere i ydermure skal være rustfaste. Vi ved, at de mest udsatte murbindere er brugt mellem 1930 og 1984. Gen nemtærer murbinderne, er der nedstyrtningsrisiko for murede gavle. Det sker heldigvis sjæl dent, men som bygningsejer, er det vigtigt at kende tilstanden på murbindere og hulmuren i det murede byggeri – ikke mindst i ældre byggeri. Det er nemlig bygningsejers ansvar, at byg ningen er i forsvarlig stand. Det kan derfor være en god ide at få styr på tilstanden af murbindere inden efterårsstormene for alvor sætter ind, og skal man alligevel renovere – måske i forbindelse med en energirenovering, så er der i hvert fald ingen grund til ikke også at få set på murbin derne samtidig, slutter han.
2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN2
DS11990 ”Bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner”.
Ny konference om tegl
TEGLDAGEN
Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, 1473 Kbh K
TEGLdagen giver dig den nyeste viden inden for tegl og de mange muligheder der er for et æstetisk, solidt og holdbart byggeri. Vi har sammenkaldt de ypperste eksperter i murværk og sammensat et helt forrygende program med en hel dag i teglets navn.
Hvordan klarer teglbranchen sig i den grønne omstilling?
Hvornår kan mursten og tagsten genbruges?
Kalkmørtel anvendt i nye konstruktioner
Molios beskrivelsesværktøj for murværk
Rapport fra laboratoriet Hør om årsagerne til skader i murværk
De 10 Bud - vejen til det fejlfri murværk
Match miljø og materialer korrekt
Få styr på fugten med fugtspærre, inddækning m.m.
Bliv klog på mørtler
Vi udfordrer et ekspertpanel Dialog om god byggeskik
Hør om
Oplægsholdere og panel: Charlotte Gudum (Byggeskadefonden), Poul Dupont Christiansen (Masonry), Lars Peter Salmonsen (Rambøll), Abelone Køster (Teknologisk Institut) Moderator: Gitte Krusholm Nielsen
Tilmeld dig her molio.dk/kurser/konferencer/tegldagen
22. november fra kl. 9-16
Tagsten i kvalitet og fremtidens solcelletagsten
Ioktober var ni hånd værkere fra 10-4 Tømmerhandel i Varde sammen med Jacobi Tegl A/S på fabriksbesøg hos Jacobi Tonwerke GmbH i Tyskland. På teglværket blev de modtaget af adm. direktør Günther Reese og fik en 2,5 times rundtur på teglværket.
– Det var en vældig godt tilret telagt tur, hvor vi fik grundig viden om Jacobi Tegl og en forståelse af den måde, de laver tagstenene og brænder dem på. Vi fik et indblik i, hvad det kræver for at opnå den gode kvalitet, og det inspirerer én til at sælge produktet. De laver kvalitetstjek helt ned til den enkelte sten, som bliver lyttet til for at høre, om den har den rig tige lyd, fortæller Brian Thom sen fra 10-4 Tømmerhandel.
– På turen så vi alt fra forar bejdning af de cirka 600 ton ler, der dagligt kommer til værket, selve produktionen af tagsten, hvor modellen bliver presset, sendt til tørreskabet og til sidst overfladebehandlet – som man kalder for engobering. For i sidste ende at blive placeret på
store skinnevogne, som trækkes igennem de 130 meter lange ovne, siger Erik Jørgensen, adm. direktør i Esbjerg-virk somheden Jacobi Tegl A/S.
Lytter til tagstenens kvalitet Efter brændingen bliver alle tagsten testet for brud og fejl, inden de kan godkendes til afsendelse.
– Kontrollen af tagsten er stadig en manuel arbejdsopgave, som
endnu ikke kan erstattes af robotter. Kvalitetskontrolløren slår på samtlige tagsten med en stemmegaffel og udfører samti dig en visuel inspektion af form og overflade. Det er en særlig oplevelse, man sent glemmer, siger Erik Jørgensen.
Nysgerrig på solcelletagstenen Det nyeste skud på stammen er solcelletagstenen Stylist PV. Den var et af de største samta leemner for 10-4s håndværkere,
og der blev interesseret spurgt ind til samtlige aspekter af systemet. Stylist PV bliver for alvor introduceret i Danmark i 2023.
– Der er sket meget siden de første traditionelle solcellepa neler blev introduceret på mar kedet, og med de nye solcelle tagsten får man et langt pænere tag end med solcellepaneler på. På grund af energikrisen er der generelt stor interesse for solcel
letagsten. I Tyskland har Jacobi kørt med den i halvandet år, hvor de har afprøvet og tilpasset den efter de første børnesyg domme. Så de har stille og ro ligt samlet viden og udarbejdet et produkt i en kvalitet, man synes, at man kan være bekendt at sende på markedet.
Det har været en forholdsvis lang rejse, men de har fået en god respons i Tyskland på de første Stylist PV, de har solgt. Nu hvor der er opnået en sikkerhed i produktet bliver solcelletagstenene derfor rul let ud i hele Europa, siger Erik Jørgensen.
Hos Jacobi Tegl i Danmark vil vinteren gå med indkøring af Stylist PV, så man er klar til markedsføring i foråret 2023, forklarer han:
– Vi kan mærke en stigende efterspørgsel. Det særlige ved Jacobis Stylist PV er, at de er parallelt forbundet. For at udnytte en inverter i et 6 kW system, skal der bruges 5-600 af de her tagsten. De har en hø jere funktion end traditionelle solcellepaneler, fordi du ikke vil opleve samme udfald i ydeevne.
Er der én solcelletagsten, som ikke fungerer, vil de øvrige sta dig kunne fungere maksimalt, fordi de er parallelt forbundet. Solcellen sidder på den enkelte tagsten, så du undgår de her plader på dit tag. Det bliver derfor en smukkere løsning, da man ikke får afbrydelser i ryt men i tagstenene og overfladen. I overfladen er stenene en lille smule mere blanke end almin delig tagsten.
Med en app kan man kommunikere med solcelletagstenene
Jacobi Tegl i Tyskland har også taget den nyeste teknologi i brug i solcelletagstenene, så boligejerne kan kommunikere med sine solceller, fortæller Erik Jørgensen:
– Man kommer til at kunne downloade en App til sit tag, hvor man bl.a. kan få overblik over sit systems ydeevne og hver enkelt Stylist PV’s aktuelle tilstand. Hvis der er en tagsten, der ikke virker, kan den nemt lokaliseres og skiftes ud.
2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN4 ANNONCE
Et besøg hos Jacobi Tonwerke i Tyskland gav 10-4 Tømmerhandel Varde indsigt i, hvordan teglværket opnår den høje kvalitet i tagstenene, samt en introduktion til de nye eftertragtede solcelletagsten Stylist PV.
Tekst
af Malene K. Holm. Fotos af Jacobi Tegl
Solcelletagsten
Stylist PV
Teglværket Jacobi Tonwerke GmbH i Tyskland.
Hotel Der Kronprinz
Håndværkere med 10-4 og Jacobi Tegl medarbejdere
wedi - intelligente løsninger
Traditionel konstruktion kræver en større indsats fra håndværkeren. Det er mere tidskrævende og det er dyrere. Fra du starter til din brusevæg er klar til flisebelægning, tager det mere end 4 timer. wedi sanwell brusevæg med integreret niche monteres hurtigt, sikkert og effektivt på mindre end 30 minutter.
Det stabile vægelement med integreret niche er nem at indbygge og tilpasse, og fliserne kan monteres direkte på vægelementet. Sanwells vægelement har en bredde på hhv. 90 eller 120 cm.
Kontakt wedi på +45 4738 2329
www.bygmedwedi.dk
eller info@wedi.dk
wedi Sanwell vægelement med integreret niche.
Vil du arbejde 4 timer, hvis du kan nøjes med 30 min? Byg brusevæg med wedi Sanwell® vægelement med integreret niche og spar tid. Vi ses på 2. & 3. nov. 2022 Stand nr. 104
Bæredygtig renovering er også kunsten at begrænse egne behov og forventninger
Bæredygtig renovering er også kunsten at begrænse egne behov og forventninger
Vi har en absolut nødvendig målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030, og nu haster det! Det pointerer Grith Bech-Nielsen fra Teknologisk Institut, og hun fremhæver, at det er vigtigt, at vi begynder at begrænse egne behov og ser det smukke og fornuftige i genbrugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser.
Vi har en absolut nødvendig målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030, og nu haster det! Det pointerer Grith Bech-Nielsen fra Teknologisk Institut, og hun fremhæver, at det er vigtigt, at vi begynder at begrænse egne behov og ser det smukke og fornuftige i genbrugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser.
Indlæg af Grith Bech-Nielsen, Center for Murværk, Teknologisk Institut
Indlæg af Grith Bech-Nielsen, Center for Murværk, Teknologisk Institut
ViVitaler meget om bygningernes rolle i den grønne om stilling – herunder f.eks. bygningers CO2 aftryk, deres holdbarhed og levetid og deres energimæssige ydeevne.
taler meget om bygningernes rolle i den grønne om stilling – herunder f.eks. bygningers CO2 aftryk, deres holdbarhed og levetid og deres energimæssige ydeevne.
Og heldigvis er der fortsat uud nyttede potentialer i byggeriet, der kan bidrage markant til reduktionen af Danmarks sam lede CO2 aftryk. Bæredygtig renovering af den eksisterende bygningsmasse fremfor at rive bygninger ned og opføre nye er – alt andet lige – en for byg herrer og byggebranchen oplagt vej mod et betydeligt bidrag til realisering af 2030-målet. Det har flere rapporter tilmed doku menteret.
Og heldigvis er der fortsat uud nyttede potentialer i byggeriet, der kan bidrage markant til reduktionen af Danmarks sam lede CO2 aftryk. Bæredygtig renovering af den eksisterende bygningsmasse fremfor at rive bygninger ned og opføre nye er – alt andet lige – en for byg herrer og byggebranchen oplagt vej mod et betydeligt bidrag til realisering af 2030-målet. Det har flere rapporter tilmed doku menteret.
I lyset af klimaforandringer og manglen på råstofressourcer,
I lyset af klimaforandringer og manglen på råstofressourcer,
lyder det simpelt og i virkelig heden oplagt, at vi selvfølgelig og ”bare” skal renovere vores eksisterende bygningsmasse og genbruge langt flere byggemate rialer end vi gør i dag. Desværre er der en række strukturelle og teknologiske barrierer, som skal imødekommes og håndteres, hvis det fulde renoveringspo tentiale skal og kan udnyttes og indfries. Det er der lige nu et stærkt fokus på at udrede og afhjælpe i branchen. Og det er godt.
lyder det simpelt og i virkelig heden oplagt, at vi selvfølgelig og ”bare” skal renovere vores eksisterende bygningsmasse og genbruge langt flere byggemate rialer end vi gør i dag. Desværre er der en række strukturelle og teknologiske barrierer, som skal imødekommes og håndteres, hvis det fulde renoveringspo tentiale skal og kan udnyttes og indfries. Det er der lige nu et stærkt fokus på at udrede og afhjælpe i branchen. Og det er godt.
Også vores ansvar at være omstillingsparate
Også vores ansvar at være omstillingsparate
Men måske har vi i den for bindelse for lidt fokus på vores egen rolle ift. at kunne udnytte bygningernes grønne potentiale optimalt. Min og din rolle og de barrierer, som knytter sig til vores evne og vilje til at
Men måske har vi i den for bindelse for lidt fokus på vores egen rolle ift. at kunne udnytte bygningernes grønne potentiale optimalt. Min og din rolle og de barrierer, som knytter sig til vores evne og vilje til at
tilpasse os den eksisterende byg ningsmasse og de her iboende bæredygtige præmisser. Og ikke omvendt!
tilpasse os den eksisterende byg ningsmasse og de her iboende bæredygtige præmisser. Og ikke omvendt!
Tilpasning som bl.a. handler om vores oparbejdede behov til størrelsen på vores boliger, vores forventninger til arkitektonisk udtryk og æstetik – herunder vores valg af f.eks. genbrugte versus nye materialer – både når vi bygger nyt og når vi re noverer.
Tilpasning som bl.a. handler om vores oparbejdede behov til størrelsen på vores boliger, vores forventninger til arkitektonisk udtryk og æstetik – herunder vores valg af f.eks. genbrugte versus nye materialer – både når vi bygger nyt og når vi re noverer.
Det er i hvert fald fristende at spørge, om vi i tilstrækkelig grad er indstillede på at reno vere med genbrugte materialer? Er der i virkeligheden brug for, at vi gør en større indsats for at ændre vores syn på, hvornår noget er æstetisk og funktionelt tilfredsstillende at arbejde og bo i, hvis vi for alvor skal rykke på
Det er i hvert fald fristende at spørge, om vi i tilstrækkelig grad er indstillede på at reno vere med genbrugte materialer? Er der i virkeligheden brug for, at vi gør en større indsats for at ændre vores syn på, hvornår noget er æstetisk og funktionelt tilfredsstillende at arbejde og bo i, hvis vi for alvor skal rykke på
genbrug og genanvendelse? Man kan også spørge om det er bæredygtigt, at vi bliver boende i vores énfamilieshuse, efter at børnene er flyttet hjemmefra og først flytter ud, når vi skal på plejehjem?
genbrug og genanvendelse?
Man kan også spørge om det er bæredygtigt, at vi bliver boende i vores énfamilieshuse, efter at børnene er flyttet hjemmefra og først flytter ud, når vi skal på plejehjem?
Og hvordan nedskalerer vi det oparbejdede - og i virkeligheden oftest unødvendige behov for antal boligkvadratmeter pr. individ? Er vi i virkeligheden tilstrækkeligt fleksible og ’flyt bare’ ift. at oppebære et måske mere bæredygtigt flow i vores bygningsmasse, så vi ikke skal bygge så meget nyt?
Og hvordan nedskalerer vi det oparbejdede - og i virkeligheden oftest unødvendige behov for antal boligkvadratmeter pr. individ? Er vi i virkeligheden tilstrækkeligt fleksible og ’flyt bare’ ift. at oppebære et måske mere bæredygtigt flow i vores bygningsmasse, så vi ikke skal bygge så meget nyt?
Den helt store kunst Behovet for at renovere og transformere - genbruge og genanvende vores bygninger og de byggematerialer, som de rummer, er presserende. Det bæredygtige potentiale ligger
Den helt store kunst Behovet for at renovere og transformere - genbruge og genanvende vores bygninger og de byggematerialer, som de rummer, er presserende. Det bæredygtige potentiale ligger
derfor også gemt i vores vilje til at få så meget som muligt ud af så lidt som muligt. Derfor bør vi i langt højere grad se det store bæredygtige potentiale i kunsten at begrænse egne behov og forventninger.
derfor også gemt i vores vilje til at få så meget som muligt ud af så lidt som muligt. Derfor bør vi i langt højere grad se det store bæredygtige potentiale i kunsten at begrænse egne behov og forventninger.
Men det forudsætter et paradig meskift i vores adfærd. Vi skal omstille vores krav og ønsker til materialer og overflader og vi skal ville se det smukke, funktionelle og fornuftige i gen brugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser. Vi skal evne at acceptere nye standarder og normer for, hvordan og hvornår vores boliger og kontordomi ciler er renoverede – ’nye’ og ’nyistandsatte’.
Men det forudsætter et paradig meskift i vores adfærd. Vi skal omstille vores krav og ønsker til materialer og overflader og vi skal ville se det smukke, funktionelle og fornuftige i gen brugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser. Vi skal evne at acceptere nye standarder og normer for, hvordan og hvornår vores boliger og kontordomi ciler er renoverede – ’nye’ og ’nyistandsatte’.
For vi kan ganske enkelt ikke tillade os at fråse mere. Hverken
For vi kan ganske enkelt ikke tillade os at fråse mere. Hverken
med byggematerialer eller med kvadratmeter. Og det, at nå dertil, er måske den helt store kunst!
med byggematerialer eller med kvadratmeter. Og det, at nå dertil, er måske den helt store kunst!
2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN6 2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN6
’Bestseller’ i ny farve
Panasonics
luft til luftvarmepumpe HZ Flagship har i mange år været en af de mest efterspurgte modeller blandt Panasonics kunder. Særligt ejere af huse og sommerhuse af en vis størrelse er glade for den effek tive og kraftfulde varmepumpe. Med en varmekapacitet på 3,6 kW ved -25 grader og energi klassificeringen A+++ er model len særlig velegnet til det kolde nordiske klima, ikke mindst da den hjælper med at holde elreg ningen nede.
Nu kan HZ-topmodellen fås i en ny udgave i graphite grey, der lanceres på det danske mar ked i løbet af efteråret.
Nordisk design og bedre luftkvalitet
Farve og design har i dag stor betydning for valget af varme pumper. Den nye HZ Flagshipmodel i graphite grey fra Pa nasonic er designet i moderne stil med inspiration fra den nordiske indretning. Den passer derfor ind i de fleste hjem og miljøer.
Den nye model har indbyg get nanoe X-teknologi, der er designet til at give et renere indeklima.
– Nanoe X kan reducere dårlig lugt, skimmelsvamp, pollen,
støv og ikke mindst visse typer bakterier og vira. Teknologien er især relevant for mennesker, der er generet af støv og pollen.
Den indbyggede teknologi kan bruges både ved opvarmning, køling eller selvstændigt, siger Country manager for Panasonic Heating & Cooling Solutions Danmark, Henriette Brune.
Nanoe X er en teknologi, der benytter og spreder hydroxylra dikaler indendørs. Partiklerne findes i naturen og gør luften renere uden brug af skadelige kemikalier.
Styr varmepumpen med din stemme
Panasonics nye flagship-model har indbygget wifi-styring, hvilket betyder, at man nemt kan forbinde den til sin tele fon via Panasonics Comfort Cloud-app. Anvender man Google Home eller Alexa, kan varmepumpen også let tilslut tes disse systemer, så man kan ændre indstillingerne via stem mestyring.
I appen har man fuld kontrol over varmepumpens temperatur og energiforbrug. Er varme pumpen fx installeret i et som merhus, kan den opretholde en lav temperatur til at vedlige holde huset og forhindre frost skader, mens man nemt kan øge temperaturen via sin telefon, så
Om Panasonic Group
Panasonic er verdensførende in den for udvikling og produkti on af innovative teknologier og løsninger inden for forbrug, bo liger, bilindustri, virksomheder, kommunikation og energi. Per 1. april 2022 skiftede Panasonic Group til et driftsselskab med Panasonic Holdings Corpora tion som et holdingselskab med otte virksomheder under sig. Gruppen, der blev grundlagt i 1918, driver sin forretning ud fra grundlæggende principper om at hjælpe med at skabe et bedre samfund ved at tilbyde bæredygtige løsninger.
Ved udgangen af regnskabsåret 31. marts 2021 havde selskabet en nettoomsætning på 56,4 milliarder euro. Panasonic arbejder på at skabe værdi gen nem innovation med et ønske om at gøre hverdagen enklere og dermed sikre et bedre liv for forbrugeren.
2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN 7ANNONCE
der er varmt, når man ankom mer til huset.
En af Panasonics mest effektive og populære luft til luft-varmepumper, HZ Flagship, kommer nu i en graphite grey variant som et alternativ til det klassiske hvide design.
Udnyt digitalprint og skab akustiske designoplevelser
Med muligheden for digitalprint forvandles akustikpaneler til kunstværker, portrætter og nødvendig wayfinding. Alt fra store hovedsæder til børnehaver har fået øjnene op for mulighederne.
Tekst af Frank Ulstrup
Dervar engang, hvor akustikløsninger lignede det, de var: En praktisk løsning til et rum med dårlig akustik.
Men det var dengang. Siden da har DAMPA, der er eksperter i akustiske metalløs ninger til loft og væg, skubbet til opfattelsen af, hvordan aku stik kan tage sig ud rent visuelt. Det betyder, at DAMPAs aku stikløsninger i dag indgår som en integreret del af rummets design, bl.a. fordi metallernes egenskaber indbyder til leg med overfladen igennem f.eks. digitalprint. En teknik, der let forvandler akustikløsningerne til kunstværker, portrætter eller skilte, der hjælper, den besø gende på rette vej.
To fluer med et smæk
Dermed har man reelt forvand let et praktisk-akustik-problem til en forskønnende eller oply sende ressource, fortæller Lone Rold, der er projekt- og arkitek trådgiver i hos DAMPA:
– Hvis man skal sige det lidt firkantet, så er det to fluer med et smæk. Tidligere var man jo tvunget til at montere akustik løsningerne på væggene, hvoref ter den æstetiske- eller praktiske vægdekoration måtte passes ind, hvor der var plads. Med vores akustikpaneler i metal, får man begge dele i én og samme løsning, og det giver masser af nye muligheder, lyder det.
Fantasien er grænsen Lone Rold fortæller videre, at muligheden for at lave digitale print på vægpanelerne er rela tivt ny, og at alt fra børnehaver til virksomhedernes ho ved sæder er begyndt at få øjnene op for produktet. Ikke mindst fordi kvaliteten er rigtig god – både når det gælder den aku stiske dæmpning, som DAMPA har årelang erfaring med – men også med hensyn til den foto tekniske kvalitet:
– Man kan i virkeligheden komme med et hvilket som helst foto i den rette størrelse,
og så er det muligt at gen give det på metalpanelerne. I banken kan der f.eks. printes den traditionelle kavalkade af tidligere bankdirektører på aku stikpaneler, og i venteværelset på hospitalet kan der dekoreres med beroligende billeder af f.eks. valmuemarker. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser, siger Lone Rold.
Robust og bæredygtigt
En anden kvalitet, der har gjort DAMPA’s paneler populære i f.eks. børnehaver og skoler er deres bemærkelsesværdige ro busthed. For ud over at sænke efterklangstiden, kan panelerne også tåle lidt af hvert:
– Den store fordel er jo, at de er fremstillet i metal. Rammer en fodbold et panel, går det ikke i stykker, og det mærke bolden afsætter, kan bare vaskes af.
Det er noget man er rigtig glad for, når man f.eks. har med en masse små krudtugler at gøre, smiler Lone Rold, og tilføjer at
metallet faktisk også gør vægpa nelerne til en særdeles langsigtet øsning:
– Det er igen på grund af holdbarheden. Vores paneler skal ikke skiftes i tide og utide fordi de er blevet beskidte eller er gået i stykker. De bliver bare hængende år efter år og sikrer en god akustik samtidig med, at de nu også bliver en del af rum mets egentlige udsmykning, lyder det.
Akustik og design i særklasse DAMPA Silent Board og DAMPA Silent Board Flex tilbyder et væld af design muligheder. Der kan digital printes direkte på akustikpa nelerne, som desuden fås i alle RAL- og NCS-farver.
Endelig kan den akustiske perforation laves i forskellige mønstre, så det designmæs sige udtryk bliver helt unikt.
2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN8 ANNONCE
Malingsystemer i fugtig zone skal være robuste og vandtætte
Malingsystemer i vådrum har været anvendt gennem mange år på både tunge og lette vægge. Men anvendes der et malingsystem, der ikke er tilstrækkelig vandtæt eller robust, kan det give store problemer, f.eks. i form af skimmelvækst. Erfaringsbladet om malingsystemer fra BYG-ERFA anviser, hvordan disse udføres korrekt på skeletvægge i fugtig zone. Tekst af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA
i et vådrum er en del af et samlet malingsystem, som typisk består af ”vådrums spartel”, grunder/primer, klæ ber, glasfibervæv eller glasfilt, evt. vævfylder og efterspartling samt færdigstrygning med ma ling i én eller flere omgange. Bemærk, at der ikke må bruges en blanding af materialer fra forskellige systemer.
Malebehandling
Almindelig malebehandling på skeletvægge i vådrums fugtige
zone er ikke en tilstrækkelig løsning, idet den ikke kan sikre væggens vandtæthed el ler er tilstrækkelig robust til at kunne tåle stød og slag uden at blive skadet. Malebehandling i vådrum kan desuden blive misfarvet, hvilket især skyldes skimmelvækst, som kan optræ de, hvor der er længere tids op fugtning, f.eks. pga. manglende udluftning eller aftørring.
Det anviser erfaringsbladet ’Malingsystemer til vægge i våd rums fugtige zone’ (ID-nr. (42)
22 04 21), der er forfattet af en række fagkompetencer, bl.a. Martin Morelli, civilingeniør ph.d. i Bunch Bygningsfysik. Det er dette erfaringsblad, den ne artikel tager udgangspunkt i, forklarer han.
– Både vægge af uorganiske ma terialer og skeletvægge skal være vandtætte overalt– også ved samlinger og gennemføringer. Der kan kun opnås vandtæthed og tilstrækkelig diffusionsmod stand af malebehandlingen på væggene ved brug af de korrekte
malingsystemer og den rigtige påføringsteknik – som skal være anvist af leverandøren.
Brug af et malingsystem på vægge i vådrum kræver derfor sikkerhed for bl.a. vandtæthed, vanddamptæthed (diffusions modstand), vedhæftning, lags ammenhæng, modstandsevne mod stød og slag, rengørings venlighed, samt vedligehold af malingsystemet.
MK-godkendelse, krav og regler
Det anbefales generelt, at der anvendes malingsystemer med en MK-godkendelse, hvorved det sikres, at alle nationale krav til malingsystemet er opfyldt.
En MK-godkendelse betyder bl.a., at leverandøren både skal dokumentere, at kravene er opfyldt, og stille en udførlig, dansksproget arbejdsbeskrivelse til rådighed. Denne godkendel se sikrer desuden, at kvaliteten af de anvendte produkter bibe holdes over tid. Ydermere er der flere krav og regler, malingsyste met skal opfylde.
– Bygningsreglementet (BR18, red.) stiller krav om, at der på skeletvægge og vægkonstruk tioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal anvendes et egnet vand
tætningssystem. I vådrummets fugtige zone (se figur 1, red) kan malingsystemer, der opfyl der betingelserne for at opnå en MK-godkendelse, anvendes som egnet vandtætningssystem, siger Martin Morelli.
Han tilføjer, at SBi-anvisning 252 beskriver alle de egnede underlag for malingsystemer. For også på andre underlag, fx letbeton og murværk, bør der i vådrum kun anvendes malingsystemer, som opfylder betingelserne for at opnå en MK-godkendelse.
– Reglerne er desuden fulgt op af anbefalinger fra BUILD (tidl. SBi) og Danske Malermestre om helt at undlade brug af malingsystem i vådzonen, og det kan du læse mere om i erfa ringsbladet, siger han.
Læs mere om materialekrav, skeletvægge og organisk mate riale, dampspærre på ydervæg, vægge af uorganiske materialer, krav til udførelse, gode råd før, under og efter udførelsen – og ikke mindst kvalitetssikring i erfaringsbladet.
BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af „alment teknisk fælleseje“. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergrup pe bestående af 9 eksterne eksperter.
Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfor nyelse, Erhvervs- og Byg gestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforsk ningsinstitut og Teknologisk Institut.
2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN10
Om BYG-ERFA
BORACOL beskytter træ- og murværk mod svampeangreb BORACOL® TIL PROFESSIONELLE REGISTRERET OG GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN 7582 5033 | www.lavtox.dk
Et utæt hus koster på varmeregningen – hvad bør man undersøge?
Op mod 30 % af de helt nye huse ikke lever op til bygningsreglementets krav til tæthed, siger ingeniør og energikonsulent Kurt Lynge Christensen, der også er formand for faggruppen Klimaskærm under Danske Bygningskonsulenter. Et tæt hus er en vigtig forudsætning for en lav varmeregning, og det er ikke altid, at husets tæthed bliver undersøgt, inden de nye ejere flytter ind.
Huset
skal være så tæt, som byg ningsreglementet kræver, og som rådgiveren har forudsat i energiberegningerne. Ellers vil energiforbruget blive højere end beregnet. Jo nyere huset er, jo større krav til tæthed vil der være forudsat i beregningerne af husets energiforbrug. Derfor er det også en god idé at under søge, om huset er så tæt som forudsat i beregningerne.
Nye huse kan også være for utætte
Siden 2006 har der i bygnings reglementet været krav til huses tæthed. Selv helt nye huse kan ifølge de firmaer, der tester hu senes tæthed, være så utætte, at de ikke lever op til bygningsreg lementets krav til tæthed. Hvor mange nye huse, det drejer sig om, ved branchen ikke med sikkerhed. Kommunen kan i byggetilladelsen stille krav om, at et nyt hus bliver testet for tæthed, men det er ikke et krav i alle byggetilladelser. Alle nye huse har dog siden 2006 skullet opfylde bygningsreglementets krav til tæthed.
– I de tilfælde, hvor der er stillet krav om test af husets tæthed, ser vi, at 10-30 % af de helt nye huse ikke lever op til bygnings reglementets krav til tæthed, si ger ingeniør og energikonsulent
Hvis det nye hus er så utæt, at det ikke lever op til bygnings reglementets krav, skal det tætnes. Det er som regel både besværligt og dyrt. Dampspær ren sidder skjult i konstruktio nerne og er derfor ikke ligetil at reparere eller skifte.
Undersøg husets tæthed med blower door-test
En bygningskonsulent eller energikonsulent kan undersøge, hvor tæt huset er, ved at gen
nemføre en blower door-test. Resultatet er en værdi, der an giver hvor meget luft, der kan strømme ud gennem utætheder i huset. I nye huse er damp spærren i lette vægge og lofter en vigtig del af tætheden.
En dampspærre er en plastfolie, der limes sammen med f.eks. tape, og som limes til de øvrige bygningsdele med tape eller manchetter. Her er det vigtigt, at plastfolie, tape og manchet ter passer sammen. Bent Bagge Nøhr, der er energikonsulent, bruger blower door-test til at undersøge om hans kunder rent faktisk har fået det tætte hus,
de har bestilt. Derfor har han erfaring med, hvilke årsager der er til utætheder.
– Når huset er utæt, er det of test samlingerne, der fejler. Det kan være samlingerne mellem dampspærren eller samlingerne mellem dampspærren og de omkringliggende konstruktio ner, forklarer Bent Bagge Nøhr.
Ifølge Bent Bagge Nøhr, opju sterer den projekterende ofte tæthedskravet, for at bygningen kan opfylde energikravet, men det sker uden at sikre, at vægge og lofter rent faktisk er så tætte, som den projekterende har forudsat.
– De projekterende er ikke altid klar over, hvor meget tætheden i praksis betyder for varmefor bruget i huset. Men det har utrolig stor betydning, siger Bent Bagge Nøhr og fortsætter:
– Hvis dampspærren er utæt, er det ofte fordi håndværkeren har brugt folie, tape og manchetter fra forskellige producenter. Tin gene passer ikke sammen, og derfor opstår der utætheder.
Når man skal have bygget et nyt hus, bør man som forbruger bede håndværkeren om at bruge det, vi kalder et dampspær resystem, der indeholder alle de nødvendige dele.
Så meget kan ejere af et tæt hus spare Firmaer, der tester tætheden af huse, rapporterer om utætheder i dampspærrer på over 100 % i forhold til det tilladte. For en ejer af et parcelhus på 205 m2 betyder en utæthed på 80 % over det tilladte en merudgift på 450 kr. årligt, hvis huset er tilsluttet fjernvarme. Huset vil bruge 11 % mere energi til op varmning.
– Det er tosset, at bygningsejere risikerer fugtskader og en højere varmeregning, når udgiften til en tæt dampspærre er til at overse. Det er vanskeligt at fin de en billigere eller lettere måde at spare på varmeregningen, end at kræve en tæt dampspær re, mener energikonsulent Lars Pedersen, der også er direktør for DUKO (Dampspærre- og UndertagsKlassifikationsOrd ning). DUKO klassificerer uvildigt undertagsmaterialer, men er også klar til at klassifice re dampspærresystemer, hvilket ifølge Lars Pedersen vil være en fordel for rådgivere, håndvær kere såvel som forbrugere.
Klassifikationen sikrer ifølge DUKO, at dampspærresyste mets egenskaber er undersøgt, og at det er let for rådgivere og håndværkere at finde det pro dukt, der passer bedst til den konkrete byggeopgave.
Systemerne er nemlig ikke ens. Nogle passer til en høj fugt belastningsklasse, mens andre passer til en lav. Nogle fungerer kun i en uventileret konstrukti on, mens andre kun kan anven des i en ventileret konstruktion. Det er altså ikke ligetil at vælge det rette produkt. En klassifika tion af dampspærresystemerne kan gøre valget lettere.
– Klassifikationsordningen skal gøre det let at vælge et vel egnet dampspærresystem ud fra den belastning, dampspær resystemet vil blive udsat for.
– Klassifikationen udføres i samarbejde med producenter og leverandører af dampspær resystemer
– DUKO blev stiftet i 2004 som reaktion på omfattende problemer med undertage.-, Dampspærre- og Undertags klassifikationsordning ApS (DUKO) ejes af Byggeskade fonden og DI Dansk Byggeri.
2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN 11
Kurt Lynge Christensen, der også er formand for faggrup pen Klimaskærm under Danske Bygningskonsulenter.
Tekst af Mikkel Weber Sandahl
Blower door-test udføres bl.a. med en ventilator isat yderdøren.. FOTO: Dansk Infrarød Inspektion, Bent Bagge Nøhr.
Dampspærre i loftet mangler her tætning til vindueselementet. FOTO: Nordjysk Bygningssyn, Lars Pedersen.
Fakta om DUKOs klassifikation af dampspærresystemer – DUKO er klar til at klassifi cere dampspærresystemer.
Døren der beskytter alt og
Daloc Sikkerhedsdør skærmer dig ikke blot fra lyden af den glade, gøende hund. Den beskytter også mod brand, indbrudstyve, røg og mados. Døren har et unikt design, der sikrer holdbarhed og sikkerhed i mange, mange år. En sikker investering for dig og dine byggeprojekter – og for alle dem, der skal bo bag den.
Læs
mere om den ultimative lejlighedsdør på daloc.dk
alle. DALC0029_AD_TV-AnimalLover_P-NR_DK_Bygge-Anlægavisen_266x365.indd 1 2022-06-23 14:34