BOA#7 sek 4 Svømmebade

Vandsikkerhed skal tænkes bedre ind i projekteringen

Det mener Erik Bech, formand for Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, og han påpeger, at der er en støt stigning i antallet af ulykker, hvor mennesker falder i vandet ved et uheld. Sammenholder man det med, at der i de senere år bygges meget i havneområder, så er det på tide, at arkitekter, byplanlæggere og politikere sætter fokus på vandsikkerhed og indtænker forskellige former for afskærmning, når der bygges tæt på vand.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl. Foto af Steffen Muldbjerg on Unsplash

De fleste drukneulykker finder man, hvor mennesker er faldet eller kørt i vandet. Statistikker fra Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed viser nemlig, at druk neulykker ved fald på land, typisk sker ved havnekajer, broer og lignende – ofte langt fra kyster – og derfor mener formand Erik Bech også, at det er på tide med større fokus på risikoen ved at færdes på havneområderne i byerne:

– Det er klart den største ulykkestype, når en person falder i vand. Og det hænger sammen med, at der er en enorm forskel på, om man falder i vand uforberedt, sammenlignet med hvis man eksempelvis tager ud i en kajak. Derfor ser jeg en fare i den udvikling, som foregår i disse år, hvor havneområder er gået fra af spærrede, industrielle områder til rekreative områder, hvor der foregår en række aktiviteter med mange men nesker. Der har altid været mange boliger på Islands Brygge, men det er først i nyere tid, at man har fået den frie adgang til vand.

Vandsikkerheden er som, trafiksikkerheden var for 80 år siden

Erik Bech fortæller, at når han viser kolleger indenfor vandsikkerhed fra udlandet rundt i København, så undrer de sig ofte over, at der er masser af rækværk på vores broer, men ikke på vores havnearealer. Ifølge Erik Bech, halter lovgivningen inden for vandsikkerhed så alvorligt bagefter, at man kan sammenligne det med niveauet for trafiksikkerhed for 80 år siden.

– I Danmark er vi kendte for vores demokratiske ad gang til kysterne og vandet, og i Rådet for Større Badeog Vandsikkerhed mener vi heller ikke, man skal hegne en hel havn ind: Der skal bare sættes ind der, hvor det giver mening, og derfor anbefaler vi, at man på ud valgte steder planlægger fysiske barrierer, ligesom vi har vænnet os til store blomstervaser i bybilledet som terrorsikring – man kan i virkeligheden ændre ret meget med enkle midler, fortæller Erik Bech og fortsætter:

”Rådet for Større Bade- ogVandsikkerhed trorpåforebyggelsefremforredning,ognår manfærdesietlækkert,nyanlagtbyrum,så er der en forventning om, at man ikke kan falde i vandet uden videre.”

– Der mangler lovgivning på området, så der kan tæn kes vandsikkerhed bedre ind i projekteringen. Når en treprenører spørger os hvilke krav, der eksisterer, og vi må svare, at det er en vurderingssag, så falder interes sen for at gøre en ekstra indsats for sikkerheden. Jeg foreslår ikke en rigid lovgivning, men man skal på én eller anden måde ansvarliggøre grundejerne i forhold til vandsikkerhed.

Forebyggelse fremfor redning

Den engelske professor i psykologi, James Reason mener, at alle ulykker kan spores tilbage til fire lag af sikkerhed, hvor ét af niveauerne er hvordan, folk be dømmer faresituationen, og det er ifølge Erik Bech den største kilde til de mange drukneulykker, at folk sim pelthen ikke opfatter faren ved at færdes på havnen.

– Vi tror på forebyggelse fremfor redning, og når man færdes i et lækkert, nyanlagt byrum, så er der en forventning om, at man ikke kan falde i vandet uden videre. Fælles for både DOKK1 i Aarhus, Ofelia Plads i København og Aalborgs Jomfru Ane Gade er, at de er designet til, at vand og land skal gå i ét – hvor bølgerne skulper ind over belægningen og giver et flot syn. Men det er farligt, når det er mørkt, og det snyder folk. Jeg er ikke modstander af pæn arkitektur, men jeg er mod stander af arkitektur, der kan forårsage drukneulykker. Arkitekter og byplanlæggere må udvise ansvarlighed, fortæller Erik Bech og uddyber:

– På lang sigt skal lovgivningen ændres. På kort sigt kan man tage hånd om det ved at indtænke vandsik kerhed i projekteringen – eksempelvis med bænke, der vender indad, så ryglænet fungerer som rækværk.

Der er mange rumlige muligheder for at arbejde med sikkerheden og skabe kreative rækværk, så man for hindrer, at folk balancerer på bolværket eller går tæt på kanten, hvilket, videoovervågning viser, ofte sker ved drukneulykkerne. Næsten alle drukneulykker ved fald kan forhindres, og jeg har svært ved at forstå, at vi bare skal affinde os med det.

Fysiske faldsikringsløsninger kan redde liv på de danske havne

Stålproducenten Scan Convert har udviklet en faldsikringsløsning ved navn Safe2Fall, der både er diskret og effektiv. Løsningen kan allerede ses på mange broer, men der findes et andet sted, hvor behovet også er stort.

Tekst af Nicholas Jungblut

Når

stålproducenten Scan Convert gerne vil udbrede deres faldsikringsløsning Safe2Fall, drejer det sig ikke kun om at få flere kunder – det er også et spørgsmål om at redde liv. Og som ejer og projekt leder Jes Bo Rennebod forklarer, kan de især se et stort behov ved havnefronterne i de danske storbyer, hvor der jævnligt sker ulykker.

– Havnene bliver gjort mere og mere attraktive for bl.a. studiemiljøer. Det er en del af urbaniseringen i dag, at vi trækker funktionerne helt ud til kanten, så vi kan få en flot udsigt. Det er rigtig lækkert, men det er også farlig. Rundt omkring i de danske havne sker der drukneulyk ker, som man principielt kan afværge, ved at bruge vores Safe2Fall-system.

Foruden det åbenlyse argument, at sikkerhedssystemet kan redde liv, har Jes Bo flere gode grunde til at imple mentere det netop her.

Enkelt og vedligeholdelsesfrit

Safe2Fall er et kassettesystem, der består af en fast stål ramme med et metalnet, der monteres horisontalt på si den af en konstruktion. Ved at bruge et wiresystem, der optager noget af vægten, er kassetterne gjort så smalle, at de forstyrrer det visuelle udtryk mindst muligt. Når no get tung lander på nettet, registrer den enkelte kassette aktiviteten og sender en melding ind til et alarmsystem.

Faldsikringsløsningen er udviklet til at blive monteret på broer i samarbejde med entreprenørvirksomheden Per Aasleff, men materialerne gør det også muligt at bruge den på en havnekant.

– Stålrammerne er produceret af syrefast, rustfri stål. Det har en ekstremt lang levetid, og der er stort set in gen drift og vedligeholdelse. Selvom det er fremstillet til at blive monteret oppe i luften, har vi dermed sørget for, at det også er muligt at bruge i maritime miljøer. Der findes andre løsninger, som er statisk beregnet og godkendt ud fra samme europæiske normer, men der er stadig store risici ved at bruge dem netop på broer og i havnemiljøer.

– De andre sikkerhedssystemer på markedet er baseret på net, som vi kender det fra bl.a. fiskeri eller under li nedanseren i cirkus. Denne type løsning afbøder faldet, men personen kommer til at hænge i et niveau, som potentielt er dødeligt, for på broen kan man kan blive påkørt og i havnen kan man drukne. Safe2Fall adskiller sig markant fra de andre løsninger, fordi rammen og wiresystemet sikrer, at det eftergivelige net holder sin form.

Politiske beslutninger

Fra politisk side er der allerede fokus på problematik ken vedrørende drukneulykker i de danske havne, men efter Jes Bo Rennebods mening er de eksisterende alarmsystemer ikke nok, for de omfatter sjældent en konkret, fysisk barriere.

– Det nemmeste ville være at sætte et hegn op, så man ikke kan falde i, men det fravælges ud fra nogle æstetiske betragtninger. I stedet sætter man termiske kameraer op, så en vagt kan råbe folk an, hvis de kom mer for tæt på vandet. Det er fint nok, men det ændrer ikke ved, at man kan drukne, hvis man falder i. Det er simpelthen så lavpraktisk.

Det kan diskuteres, om de æstetiske hensyn er de kor rekte at tage, men efter Jes Bos mening behøver kom munerne slet ikke gå på kompromis, hvis de vælger at sætte faldsikringsløsningen Safe2Fall op i supplement til de eksisterende termiske systemer.

– Det er diskret og kan placeres nede i vandkanten. Det er super nemt at montere og vedligeholde, og det kan klappes op, så det ikke forstyrrer noget infrastruktur. Desuden gør kassettesystemet det muligt at udbygge efter behov, og den teknik, der er brug for, er relativ billig. Derfor kan jeg ikke forstå, at der ikke er større in teresse for at tage det i brug.

Selvom løsningen er relativt billig, skyldes det muligvis stadig økonomiske faktorer, at systemet ikke bliver set ved de danske havnekanter. Men hvis det er tilfældet, har Jes Bo et direkte spørgsmål til kommunerne: Hvad er prisen på et menneskeliv? Og kan det virkelig betale sig at lade være med at gøre mere?

Safe2Fall er statisk projekteret og beregnet – med afsæt i den europæiske norm 1263-1

Scan QR-kode

https://www.msn.com/da-dk/ video/news/derfor-druknerdanske-unge-nr-de-falderi-havnen-eksperiment/viXXXXXXX#SFeU4up6Y10_yt

Hvordan opnår man energibesparelser uden at kompromittere indeklimaet?

Den stigende inflation har sat forsyningskæder under et massivt pres. Stigende priser er en realitet. Et sted at spare på energien for svømmehaller er ved at få mere vand i luften, siger Peter Thygesen, produktchef hos Menerga.

Tager man energi-brillerne på og kigger ind i byggeriet, ser tiden heller ikke ud til at være moden til investering i udskiftning af gamle anlæg til mere energibesparende, grundet de usikre inflationstider. Det vil ganske simpelt være en længere proces og dermed koste mere. Men noget skal der gøres, og det skal gøres nu.

Så hvordan opnår man energibesparelser uden at kompromittere indeklimaet? Vil man gennem simple setpunkts-ændringer kunne sænke sit energiforbrug?

Husk den sociale bæredygtighed

Man fristes til at gøre drastiske ting, som at slukke for det varme vand i bruseren eller sænke vandtempe raturerne i bassinerne. Begge dele vil kompromittere den Sociale bæredygtighed (som bl.a. dækker over et sundt indeklima for de personer der opholder sig i svømmehallen), og dette kunne medføre færre gæster og et ubehageligt indeklima.

Koldt bassinvand vil for mange føles ubehageligt og ik ke give den ønskede velværeoplevelse man søger i sit svømmehalsbesøg, og dette kan i værste fald betyde, at svømmegæsterne helt bliver væk.

Skal det bæredygtige perspektiv opretholdes, så kan vi altså ikke spare på den energi vi tilfører, men kun på den energi vi fjerner fra systemet, jf. termodynamikkens 1. hovedsætning. Løsningen er simpel, for ved at an vende de rigtige indekonditioner, skal vi skrue ned for friskluften. Og helt uden at vi mærker det!

Det handler om at begrænse afdampningen Mange har som tommelfingerregel, at lufttemperaturen skal være 2-4K over vandtemperaturen, for at mindske fordampningen. Det står i den tyske VDI2089 standard, som en huskeregel. Men kigger man på formlen for for dampning i samme norm, så vil man se at lufttempera turen påvirker afdampningen med ca. 1/600 del pr. 1K.

Det skyldes at der divideres med T, som er den gen nemsnitlige værdi af vand- og lufttemperatur i Kelvin, der er den absolutte temperaturskala (°C + 273,13).

Ta’ energi-brillerne på

Stigende energipriser på baggrund af stigende inflati on, er derfor heller ikke nogen undtagelse. De stigende energipriser er opstået meget pludseligt, og det ser ud til, at man fortsat ikke har set topniveauet endnu.

Værre er det med koldt vand i bruseren, så vil afvask ningen ikke blive ordentlig og man risikerer at der dan nes ekstra THM’er i luften (temperatur, luftfugtighed og fjernelse af forurening), som skal ventileres ud.

Det der hovedsageligt bestemmer fordampningen er drivtrykket, som er trykdifferencen mellem partialtrykket af vand i luften (pD) og skillelaget (ps), der ligger over vandoverfladen.

Partialtrykket fra vand i luften er helt analogt med det absolutte vandindhold, ergo, des mere vand i luften,

Indlæg af Peter Thygesen, produktchef Menerga

des højere partialtryk og dermed mindre drivtryk, hvil ket begrænser afdampningen.

VDI2089 foreskriver et partialtryk på 22,7 hPa, som svarer til 14,3 g/kg vandindhold. Man kan opnå dette vandindhold ved flere forskellige indekonditioner.

30 °C / 54 RH% => 22,7 hPa = 14,3 g/kg - (32)

29 °C / 57 RH% => 22,7 hPa = 14,3 g/kg - (30)

28 °C / 60 RH% => 22,7 hPa = 14,3 g/kg - (29)

Denne grænse kaldes også lummergrænsen og er et udtryk for, hvornår indeklimaet bliver ubehageligt at væ re i. I Danmark har vi ikke en norm på samme måde som i Tyskland, og det giver os mulighed for at arbejde med den følte temperatur. Den afhænger også af temperatur og fugtighed, som vi kender det fra Wind-Chill effekten eller kuldeindekset. Man kan bruge et heat-indeks til at bestemme den følte temperatur. Her vil man kunne se, at des mere vand der er i luften, des varmere føles det.

Hvis vi har et setpunkt på 30 °C / 54 RH% vil tempera turen føles som 32 °C. Så hvis vi ikke skal mærke æn dringen, så kunne vi anvende:

29 °C / 64 RH% => 25,6 hPa = 16,1 g/kg - (32)

Det vil reducere afdampningen med 19% ved en vand temperatur på 28 °C, pga. den øgede mængde vand i luften, hvilket man så kan reducere friskluftmængden med.

Men hvorfor så ikke bruge et setpunkt med 100 RH%, så man får mest muligt vand i luften? Her kunne vi med fordel anvende:

27 °C / 100 RH% => 35,6 hPa = 22,7 g/kg - (32)

Der er en fysisk grænse, ved 65 RH%, så begynder metaller at ruste. Da en svømmehals aggressive luft indeholder THM’er, vil selv rustfrit stål begynde at ruste. Af samme grund skal man være påpasselig med at gå over 60 RH% og helst gøre det i samarbejde med en specialist. Et setpunkt man kunne prøve er:

29°C / 60 RH% => 24,0 hPa = 15,1 g/kg - (31)

Det vil reducere afdampningen og dermed friskluft mængden med små 9% ved en vandtemperatur på 28 °C. Dette stort set uden at kompromittere indekli maet.

Det vil reducere afdampningen og dermed friskluft mængden med 38% ved en vandtemperatur på 28 °C. Det vil dog medføre øget varmetab igennem klima skærmen med 8%, men totalset vil det betyde en klar energibesparelse.

Det kan være svært for svømmehallens indeklima at stabilisere den hævede temperatur, for derefter at sænke den igen i et relativt kort interval. Det afhænger meget af den enkelte svømmehal og dens tyngde.

Des tungere ting er, des mere varme kan de optage, som derved skal afgives igen.

En anden udfordring eller begrænsning kan være det enkelte ventilationsaggregats evne til at regulere friskluftmængden ned. Det vil gøre det svært at få vandindholdet op i luften, da den tørres for meget. Alle ventilationsaggregater leveret med fabriksmonteret automatik, bør dog kunne absolvere en regulering af friskluftmængden.

Tør du energioptimere svømmehallens indeklima?

Alle svømmehaller er forskellige og den enkelte halin spektør har gennem erfaring fundet et indeklima, der giver færrest klager.

I disse tider bør man dog kigge på, om man kan få me re vand i luften ved at lave en setpunkts ændring. Dette skal gøres med hensyn til, hvordan badegæsterne og de ansatte oplever ændringerne. Man skal huske på den ventilationstekniske regel med ”Predicted Mean Vote”, som siger, at 5% altid vil være utilfredse med in deklimaet, da mennesker er forskellige i størrelse, form og isolering.

Skru op for varmen og spar energi!

Det vil typisk være livredderne der har det varmt i en svømmehal og også dem der kontrollerer og be grænser temperaturen, som også har en påvirkning af mængden af vand i luften. Men når svømmehallen er lukket, har man ikke længere en temperaturbegræns ning at tage hensyn til.

I svømmehallen lukkede timer, kunne man med fordel hæve temperaturen i svømmehallen til 32 grader. Her vil setpunktet se sådan ud:

RH%

hPa

g/kg -

Stort potentiale i driftsoptimering i svømmehaller og wellnesscentre

Hos Fjordblink oplever man ofte, at bygherrer og ejere mangler fokus på bassinernes driftsomkostninger – både når de bygger og når anlæggene er i drift.

om at spare direkte på energien og få mest muligt ud af det vand, vi bruger. Vi arbejder hele tiden med nye tek nologier og metoder, der kan reducere driftsøkonomi og miljøpåvirkning.

Wellness i Grønland

Fjordblink har også mange opgaver med nyetablering af forskellige vandanlæg, hvor design, brugervenlighed og energihensyn skal gå op i en højere enhed. Et af de mere usædvanlige er ved at blive skabt på en ø ud for Grønland.

– Det er et unikt lille wellnesscenter til et hotel med blot 16 værelser. Det er en sauna og et udendørs svøm mebassin, der hænger helt ude på kanten med udsigt over fjorden. Øen kan nås med skib om sommeren, og ellers skal man med helikopter. Planen er at lave et stål bassin, der kan transporteres i container derop, siger Henning Børgesen.

Ethotelophold er først rigtigt luksuriøst, når der er mulighed for at tumle sig i swimming pools eller spabade og slutte af med en tur i sauna. Skal man score point hos ungerne, er en tur i badeland eller den lokale svøm mehal et sikkert hit.

Gennem mere end 50 år har Randers-virksomheden Fjordblink både etableret og sørget for drift af bassiner, saunaer og andet udstyr til vandhunde. Kundekredsen er både hoteller, svømmehaller og private, der vil træk ke på den erfarne virksomheds innovative løsninger.

En af de faste kunder er Hotel Vejle Fjord, der gennem ti år har benyttet sig af Fjordblink til at optimere dets svømme- og badefaciliteter – både, når det handler om drift og design.

– Lige for tiden er vi i gang med at optimere den ek sisterende sauna fra 100 milimeters isolering og til 200 milimeter, samtidig med, at den skal optimeres driftsmæssigt. Den får også et nyt udtryk, så den ser

mere moderne ud, samtidig med at den stadig matcher omgivelserne derude, siger Henning Børgesen, der er administrerende direktør i Fjordblink.

Renoveringen af saunaen har krævet et vist forarbejde i samarbejde med hotelejeren. Blandt andet er der etab leret en midlertidig sauna, så hotelgæsterne ikke skal undvære den lune oplevelse i en kold tid. Hotellet i Vejle har ifølge Henning Børgesen et godt blik for, at optimering er både nyttigt og nødvendigt for at sikre både komfort og fornuftig driftsøkonomi.

– Energipriserne stiger, så det er sund fornuft at isolere for at reducere omkostningerne. Samtidig kan man benytte lejligheden til at opdatere design og forny sig. Vi ved, at der er et genrelt behov rundt omkring, blandt andet kunne mange offentlige svømmehaller tåle et friskt blik udefra for at gøre op med den vanetænkning, der nogle gange er i branchen, siger direktøren, der har været en del af Fjordblink i 30 år.

– I al den tid har vi arbejdet målrettet på at reducere forbruget mest muligt hos kunderne. Det handler både

De ekstreme klimaforhold i Grønland giver naturlige udfordringer, som Fjordblink har måtte finde særlige løsninger på.

– Hvis vi holdt bassinet opvarmet hele tiden, ville vi smide energien ud til fuglene. Så vi har valgt at lave en jordtank, hvor vandet kan pumpes ud, når bassinet ikke er i brug. Det kan fyldes på få minutter takket være kraftige pumper. Vandet holdes på en passende tem peratur, og stålet bliver varmet op til 25 grader, inden vandet bliver pumpet i, så det ikke nedkøler vandet, selv om bassinet også skal bruges om vinteren.

Teknikken bliver også brugt af Fjordblink i wellnesscentre i Danmark. I stedet for at spabade har et panel, hvor brugerne selv skal holde øje med, om vandet er den rette renhed, bliver bassinet simpelthen tømt, når kemi-værdierne bliver overskredet.

– Det er ikke velvære, hvis man selv skal sidde og holde øje. Så er det lettere blot at konstatere, om der er vand i bassinet eller ej.

Tekst af Tim Panduro

Convert A/S

Bo Rennebod

Naturpool privathave Jyderup

Der er fordele ved at efterligne naturen i dit svømmebassin

Svømmebassiner uden klor skaber ikke kun en behagelig badeoplevelse, det pynter også i haven og på elregnskabet. Derfor ramte anlægsgartneriet Junckerhaven plet, da de introducerede konceptet til det danske marked.

Tekst af Nicholas Jungblut

Naturpools

og svømmesøer oplever stor fremgang i udlandet, især i vores tysk talende nabolande, hvor konceptet er blevet udviklet. Herhjemme er interessen også stigende, fortæller Lars Juncker, grundlæggeren af anlægsgartneriet Junc kerhaven, der egenhændigt har stået for udbredelsen på det danske marked. Siden 2008 har de bygget 60 anlæg over hele Danmark, og Lars fremhæver flere gode grunde til at hoppe med på bølgen.

– Det er en stor oplevelse at bade i vores svømmebas siner. De består af et lukket system med drikkevand, som bliver renset biologisk. Derfor skal man ikke bruge store pumper til at flytte vandet igennem kraftige sand filtre, og man opnår en meget stor energibesparelse. Og så har vi mulighed for at skabe et design, der pas ser fuldstændig individuelt til haven.

Vandkvalitet og energiforbrug

Selvom en pool i haven nok er på mange danskeres ønskeliste, er det ikke alle, der har lyst til at bruge store mængder kemi og elektricitet på at rense den. Det er til gengæld ikke nødvendigt med en af Junckerhavens naturpools eller svømmesøer, for her foregår vandbe handlingen på en anden måde.

– Vi opnår badevandskvaliteten ved at efterligne pro cesser fra naturen. I vores bassiner renses vandet bio logisk ved hjælp af et vandrensningsområde, hvor det recirkulerer igennem et medie, så der dannes biofilm. Området samler skidtet fra overfladen og spiser de skadelige bakterier. Faktisk elimineres bakterier så ef fektivt, at en måling på 100 MPN/100ml E. coli reduce res til en tiendedel ved et enkelt bypass igennem filtret.

Så effektiv er naturen!

Systemet gør det altså muligt at undvære konventio nelle pool-pumper og -filtre, og dermed bliver bassinet også meget billigere i drift. Dette erfarede bygherrerne, Solrød Kommune, i 2015, da Junckerhaven ombygge

de deres gamle friluftsbad i Ruds Vedby, så det fik et biologisk rensesystem. I dag er energiomkostningerne nedbragt til under en femtedel for badet, der er god kendt til 400 daglige badegæster.

Design og miljø

Som Junckerhavens mange projekter viser, er der store variationsmuligheder med deres bassiner. De kan både bruges i private eller offentlige sammenhænge og have forskellige design afhængig af kundernes ønsker og behov.

– I naturpoolen placeres filtret ofte ved siden af bas sinet i det vi kalder en skimmersø. I svømmesøer, som har et mere naturligt udtryk, er der en plantezone mel lem land og vand. Det er noget, mange danskere øn sker sig i dag – at flytte naturen hjem i haven, og pga. de mange designmuligheder er vores badevand let at integrere.

Biologisk rensning af vand er et felt, der konstant bliver videreudviklet. I fremtiden er det især faktorer såsom bæredygtighed og klimaforandringer, der spiller en væsentlig rolle.

– Vi prøver hele tiden at finde løsninger, der er mere naturnære, selvfølgelig ift. energiforbruget, men også i byggefasen. I stedet for at støbe, hvilket jo er miljøbela stende, er vi derfor også begyndt at bygge væggene af bassinet i træ – en løsning, der samtidig er meget dekorativt.

– Desuden har vi lavet Danmarks første godkendte vandlegeplads med regnvand for Københavns Kom mune på Straussvej. Her opsamles vandet i regnbede, der fungerer som et pre-filter, og ledes gennem kana ler, hvor børn kan lege med det, inden det ender i et prydbassin i gårdens midte.

– Det er rigtig spændende at kigge på LAR (lokal afled ning af regnvand), for når vi skal skybrudssikre i fremti den, kan vi rense vandet og udnytte det til pryd og leg. Det virker til, at det har været en god investering for Junckerhaven at blive eksperter på området, og i dag er de stadig de eneste på det danske marked, der byg ger naturpools og svømmesøer – to koncepter, der kun ser ud til at vinde større indpas i fremtiden.

Privat svømmesø - Gadevang - sider i svømmeområdet i træ.

Danmarksførstegodkendtevandlegepladsmedopsamletregnvand LARerblevetetableretStraussvej,udførtforKøbenhavnskommune.

Ruds Vedby Friluftsbad - Etableret for Sorø Kommune 2015

Privathave - svømmesø med sider i træ under opførsel.

EVA Optic er hollandsk udvikler og producent af LED belysning til sportsbelysning. Deres ”AQUA HE LED” serie er internationalt kendt for høj lyskvalitet og høj lyseffekt, og bruges i dag i over 250 svømmehaller, badelande og sportscentre samt i over 1000 private pools .

EVA LED lys kan findes i projekter, hvor kravene til kvalitet og oplevelse er høje. Alle LED armaturer har standard flerfarve t RGBW dioder, så farven på lyset kan bestemmes under installationen. DMX eller DALI lysstyring giver dig mulighed for nemt at styre armaturer

forhold til farve, styrke, farvescener, musik og hastighed.

Vi tænker i muligheder; Hvad har dit projekt brug for? Hvad er dine ønsker? Sammen laver vi belysningen til dit næste

PRØV også

Optics armatur serie ”SPORT HE LED” til idrætshaller

Rådgivning om bassiners holdbarhed og klimaaftryk sikrer gode bassinløsninger

Hos Alfix har man stærkt fokus på vejledning og analyser – målet er at sikre kunderne solide bassinløsninger, der ikke har større miljøpåvirkning end nødvendigt.

Når

eleverne på Tirsdalens Skole i Ran ders næste år kan springe i vandet i nyrenoverede bassiner i skolens svøm mehal, vil det nok være de færreste af de unge vandhunde, der har fokus på bas sinernes holdbarhed og klimaaftryk.

Men begge dele er fokuspunkter, der indgår i både Randers-renoveringen og i alle de andre svømmean læg, der udføres med materialer og rådgivning fra Alfix.

Med fra start til slut

Den danske producent af membraner, fliseklæb, fuger, støbe- og pudsprodukter til fremstilling af svømmebas siner er nemlig mere end en produktleverandør. Virk somheden deltager aktivt, allerede fra de første ideer om en etablering eller renovering af et svømmebassin dukker op – og helt til overdragelsen af det færdige projekt. Det sikrer de bedste løsninger, både når det handler om driftssikkerhed, holdbarhed og klimaaftryk, fortæller Carsten Schultz, der er teknisk leder og an svarlig for svømmebadsanlæg hos Alfix.

– Vi bygger ikke ud fra, hvad vi synes og føler, men ud fra alle gældende regler og normer og med udgangs punkt i grundige forundersøgelser, siger han.

– Bassiner er krævende miljøer. Der er klor og varme til stede, og der kan være olier, salte og andre aggressive stoffer, vi skal være opmærksomme på i forhold til både fliser, fuger, beton og det rustfrie stål. Vi går ind med alt det, der virker og er afprøvet, men vi leverer aldrig bare metervarer. Alt er tilpasset det enkelte projekt.

Analyser gjorde en forskel

Tirsdalens Skole er som sådan et typisk projekt. Her ny indrettes seks bassiner i den 40 år gamle svømmehal,

og Alfix har været med fra renoveringsprojektets start siden før den første flise blev banket ned i de gamle bassiner.

– Vi analyserede betonunderlagets tilstand, og kunne konstatere, at det var gammelt og uensartet i overfla den. Prøver viste, at det ikke var brugbart, som det stod, så vi sleb det ned og prøvede igen. Den eksiste rende bund var meget tyk, så hvis den skulle fjernes, ville vi have to-tre måneders tørretid på den nye støb

ning. Vi fandt derfor en alternativ løsning, som kunne opfylde gældende regler for en betonkonstruktion i svømmehaller. Det sparede meget tid for entreprenø ren, fordi der ikke skulle støbes nyt beton, og det er godt for miljøet, siger Carsten Schultz.

En del af en grøn udvikling

Analyser og undersøgelser fylder i det hele taget me get. Hvis der skal monteres stiger, lamper eller andet udstyr i bassinet, tilbyder Alfix laboratorieundersø gelser for at finde de bedste løsninger for indbygning af udstyret. Da der er forskel på vands egenskaber, tilbyder Alfix også analyser af bassinvand. Analysen er altafgørende, når der skal vælges den rette beton eller epoxy til opgaven.

– Det er vigtigt, at vi ikke overgør produktvalg og mængder og derved bruger flere materialer end nød vendigt. Vi er superstolte over at være en del af en grøn udvikling. Vi ved, at svømmeanlæg er energitunge, så hvis vi kan reducere klimabelastningen med 10-20 pro cent, betyder det en hel del. Det kræver, at vi hele tiden har øje for, hvad vi gør. Hvis man bare bruger epoxy blindt, risikerer man et meget højt klimaaftryk i forhold til, hvis man overvejer og analyserer sig gennem hele forløbet og sørger for at give den rigtige vejledning til alle byggeriets parter, siger Carsten Schultz, der tilfø jer, at hans opfattelse er, at kunderne sætter stor pris på den tætte tilstedeværelse i projekterne.

Tekst af Tim Panduro

Bassinrenovering på Tirsdalens Skole, hvor der bliver sparet på både tid og materialer ved at undgå at støbe et helt nyt betonunderlag

bassiner til

Gode badeoplevelser opstår både i og omkring bassinerne

Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter har fået mange nye kvadratmeter med tilsvarende mange faciliteter. Det er den lokale svømmeklub, der har ageret bygherre, og på den måde har bygningen fået sit helt personlige præg.

Tekst af Nicholas Jungblut. Fotos af OJ Rådgivende Ingenører

Fremtil 2022 bestod svømmehallen i Lystrup kun af et enkelt 25-metersbassin. Over de se neste par år er anlægget blevet udvidet med ca. 1.000 kvm og mange nye faciliteter. Det nye anlæg går i dag under navnet Momentet – Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter.

Udvidelsen blev opført i et samarbejde mellem GPP Arkitekter, OJ Rådgivende Ingeniører og entreprenør Jens Jensen. Den lokale svømmeklub, Lystrup Svøm ning, var bygherrerne, og de bidrog med en masse en gagement i løbet af processen, fortæller den ledende ingeniør Søren Alrø Skovbo.

– Lystrup Svømning er en af Danmarks største svøm meforeninger, som drives af nogle meget entusiastiske folk med rigtig mange gode idéer. Deres planer om, hvordan faciliteterne skulle bruges, og den driftstid, man forventede, lå langt over, hvad der ses normalt. Sammen med arkitekterne har vi forsøgt at imødekom me alle deres ønsker inden for den økonomi, der var til rådighed.

Og det er ikke så lidt, svømmeklubben har fået ud af projektet. Der er kommet nye omklædningsrum, som også kan bruges af personer med handicap, et motions- og legeområde, en spa, to saunaer med koldvandsbrusere, et varmvandsbassin til træning og diverse lokaler og opholdsområder.

Tekniske installationer

I svømmehalsbyggerier er der mange faktorer, som skal tages i betragtning for at sikre et behageligt og sundt indeklima – ikke mindst når der er flere forskel lige bassiner. Her er god ventilation og effektiv vandbe handling noget af det væsentligste.

– Med ventilationen er det vigtigt at holde luftfugtighe den nede, så man beskytter bygningskonstruktionen og sikrer gæsternes velbefindende. Dette kræver store luftmængder, som vi skaffer ved en blanding af cirkulation og udskiftning. Desuden er det vigtigt, at luften kommer hen over vandet, så det fjerner de tunge

kloridforbindelser, men uden at skabe for meget træk. Det har vi sikret ved at lave simuleringer af luftens be vægelser.

– Vandbehandlingen foregår gennem sandfilteranlæg fra Dansk Vandteknologi, som er fremstillet i samarbej de med Teknologisk Institut. Fordi der er tre bassiner med forskellige krav, er de tilknyttet hvert sit vandbe handlingssystem.

Tilsvarende er der separate ventilationssystemer i hen holdsvis omklædningsrummene, opholdsområderne og svømmehallen. Med sådan et omfangsrigt svøm meanlæg, er der derfor store driftsomkostninger, som ingeniørerne har forholdet sig til.

– Vi stiller store krav til vores ventilation og vandbe handling, så det ikke bruger mere energi end nødven digt, og vi forsøger hele tiden at optimere. Svømmehal ler har generelt et stort varmetab, som vi bl.a. holder nede ved at varmeisolere så godt som muligt. Desuden er der forberedt til, at man senere kan installere varme tæpper, som skal lægges hen over bassinerne, når de ikke er i drift.

Lokal identitet

Noget af det, der adskiller sig ved Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter, er den personlighed, klubben har valgt at give bygningen. Det kan især ses på den måde, væggene er udsmykket.

– Bygningen er blevet meget indbydende. Ofte har svømmehaller en tendens til at være en smule sterile med hvide klinker over det hele – det er Momentet ikke. Her har man fået en lokal kunstner ved navn Hans Oldau Krull til at lave store vægmalerier inde over bas sinerne. Generelt har bygherrerne været rigtig gode til at udnytte det, de har haft til rådighed.

Gennem det vellykkede samarbejde er tilbygningen blevet et stort, nyt anlæg med mange faciliteter og anvendelsesmuligheder. Bassinerne er designet med henblik på at skabe gode badeoplevelser og et godt indeklima, og med den lokale kunst er det lykkedes lystrupperne at sætte sit helt unikke præg på deres nye svømmehal.

Dæmp støjen i svømmehaller

DEN KOMPLETTE LØSNING

Ecophon har udviklet to typer film, der har gjort det muligt at lave akustikplader, der både tåler vand, klor og høj luftfugtighed, samtidig med at det bagvedliggende akustiske materiale bevarer sine gode lydabsorberende og klang-regulerende egenskaber.

Det fysiske miljø i svømmehaller og vandlande er meget barskt. Lydniveauet er højt og samtidig er sikkerheden kritisk. Derfor stilles der helt særlige krav til løsninger og materialer, når man skal skabe ordentlig akustik. En god akustikløsning skal derfor mindst leve op til disse 5 krav:

● Skal kunne reducere støjniveauet effektivt

● Skal kunne tåle vandstænk

● Skal kunne modstå høj luftfugtighed og varme

● Skinnesystemer skal være korrosionsbestandige

● Skal kunne modstå klor

AKUSTIKLØSNINGER TIL ALLE SITUATIONER

Kombinér heldækkende lofter,

og frithængende

Ecophons store produktudvalg gør det muligt at regulere akustikken i alle dele af bygningen - hvad enten det er en svømmehal, et vandland, et indendørs pool-område eller andre våde miljøer. Lydmæssigt bliver løsningen optimal, fordi man nu kan bruge præcis de akustiske materialer fra Ecophon, der giver bedst resultat på hvert enkelt sted i bygningen: fra forhal til kontorer til selve svømmehallen.

I vådområderne kan spares udgifter, fordi der målrettet kan veksles mellem at bruge en løsning, der er helt vandtæt og tåler klor på de steder, hvor det er nødvendigt. Mens der på andre steder kan anvendes en løsning, der tåler vandstænk – eller blot høj luftfugtighed og varme.

Akustikløsninger fra Ecophons lever op til krav om:

● Bæredygtighed

● Økonomi

● Point til certificering; DGNB, LEED, BREEAM, WELL

Se mere på ecophon.dk eller kontakt os på tlf. 3677 0909 for professionel rådgivning.

Akutex™ HS er en malet, vandafvisende overflade, som modstår direkte vandsprøjt

Svømmefaciliteter bygget med blik for kvalitet

Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter indbyder efter ombygningen til mangeartede aktiviteter i såvel vandog svømmemiljøet, og centret er i dag mere end bare en ny svømmehal. Hos hovedentreprenør Jens Jensen Murer & Entreprenør A/S kan man se tilbage på et forløb, hvor et godt samarbejde med bygherre og rådgiver har betydet, at tingene blev gjort rigtigt første gang.

Tekst af Nicholas Jungblut

De nye faciliteter i Lystrup er en tilbyg ning til den eksisterende svømmehal på 1.300 m2, hvor det eksisterende 25 meter bassin er suppleret med et interaktivt svømme- og vandmiljø. Her er etableret varmtvandsbassin, soppe- og aktivitets bassin, wellness-spa, boblebænk, klatrenet samt wel lness-sauna og vildmarks-sauna. Dermed kan det nye aktivitetshus bl.a. bruges til træning, genoptræning, vandbasket, vand-yoga mv.

Det har i processen været særligt vigtigt, at indretning og brug af centret skulle være fleksibelt og inspirere til socialt samvær mellem alle brugere. Derfor tilbyder ste det en masse mere end en tur i svømmehallen. Det er fyldt med folkelig kunst i form af skulpturer, malerier og et stort vægmaleri af den aarhusianske kunstner Hans Oldau Krull, der bor i Lystrup. Kunstneren er blevet ind draget på foranledning af svømmeforeningen Lystrup Svømning, og dermed har de lokale spillet en aktiv rolle ift. at give hallen sit endelige udtryk.

I projektet er der tænkt alternativt og innovativt, og fra starten har Lokale- og Anlægsfonden været en del af projektet med støtte på 6,5 millioner. Hos Lokale- og An lægsfonden ser man det nye Lystrup Svømme- og Ak tivitetscenter som et spændende bud på at skabe mar kant nye vandaktivitetstilbud i de danske svømme- og vandsportsforeninger både i og på kanten af basinnet.

Der er også etableret et nyt ankomstområde, som er delt i tre funktioner, ankomst, eventrum og fleksibelt lokale. Ankomstområdet fungerer også som café, in formation/billetsalg og fordelingsrum til medarbejderfa ciliteter, toiletter samt omklædningsrum til besøgende og medarbejdere. I hele bygningen er der lagt vægt på tilgængelighed for personer med varierede funktionsev ner, så alle kan få glæde af centret. Eksempelvis er der løfteagregater og hæve- og sænkelifte i omklædningen, ligesom der er speciallift ved bassinkanten.

Kælderplan indeholder teknik for vandbehandling og 1. sal med loungeområde samt tekniske installationer.

En moderne og velkonsolideret partner

Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter er opført i hoved entreprise af Jens Jensen Murer & Entreprenør, hvor egenproduktion har omfattet beton- og murerarbejdet.

Projektleder Jens Erik Hansen har i sit arbejdsliv be skæftiget sig en del med den tekniske side af byg geprojekter, hvilket har været en stor fordel, da hvert led i byggeprocessen på et komplekst byggeri som en svømmehal skal udføres i sammenhæng med det for rige og det kommende led.

– Arbejderne udføres successivt, og det betyder, man skal holde tungen lige i munden i koordineringen, så tidsplanen ikke løber løbsk. Og det er vi lykkedes med på Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter, fortæller Jens Erik Hansen og fortsætter:

– Jeg er glad for at arbejde sammen med en aktiv byg herre, som Lystrup IF har været her på projektet. Den dialog er kernen i vores arbejde, og jeg ser bygherres involvering som én af grundene til, at Lystrup Svømmeog Aktivitetscenter er blevet så vellykket. En god dialog sikrer en smidig byggeproces og mange gode løsnin ger, som man ellers ikke vil have fundet.

Jens Jensen kan tilbyde mere end 135 års erfaring, med dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det er centralt i virksomheden at have motiverede med arbejdere med løbende kompetenceudvikling og høj faglig viden. Herved er man sikret en god byggepro ces, der gør det muligt at levere de bygge- og anlægs løsninger, som skaber tilfredse kunder.

Jens Jensen udfører opgaver indenfor murer-, tømrer og entreprenørarbejde i total-, hoved- og fagentre priser for både offentlige og private kunder - og i alle størrelsesordener. Virksomheden har desuden en stor servicedel, hvor man udfører alt i vedligehold og repa rationsarbejde.

Fakta om Lystrup

Svømme & Aktivitetscenter

Bygherre: Lystrup IF, Svømning

Arkitekt: GPP Arkitekter A/S

Ingeniør: OJ Rådgivende Ingeniører

Hovedentreprenør: Jens Jensen Murer & Entreprenør A/S.

Periode: 2020 – 2022

Entreprise: Hovedentreprise

Entreprisesum: 33 mio. kr.

Areal: 1.330 m²

Fotos af OJ Rådgivende Ingenører

Smart teknologi beskytter LED-armaturer i svømmehaller

EVA Optics LED-armaturer fra NEWTEK behøver ikke at kunne nås fra svømmehallens bassinkant som traditionelle lysarmaturer, der kræver hyppig service. Innovative teknologier giver dem den bedst mulige beskyttelse for LED-levetiden.

HE er en komplet LED-produktlinje fra hollandske EVA Optic udelukkende til svømmehaller og vandlande. Armatu rerne er udstyret med adskillige innova tive teknologier, såsom ATS (Automatic Temperature System) og en større kø lekapacitet, der udfører et unikt job med at beskytte lysdiodernes levetid. Derved tages der højde for høje temperaturer ved hvert trin i design, udvikling og pro duktionsproces. På grund af ATS er LED’en beskyttet ved at begrænse temperaturen til 65° C. Hvis denne temperatur er nået i selve armaturet, dæmpes belysnin gen automatisk tilbage, uden at dette kan ses. Denne smarte teknologi beskytter lysdioderne i armaturerne på en unik måde for at sikre den længst mulige levetid.

AQUA

Samme lyseffekt

Når en lyskilde bliver ældre og har lyst i mange timer, vil dens lyskapacitet falde. Af denne grund er det vig tigt at tage højde for dette under beregningen af det ønskede lysniveau. For at forhindre overeksponering i starten er EVA Optics lineære LED armaturer udstyret med CLO drivere, der sikrer, at lysudbyttet forbliver konstant i hele armaturets levetid.

CLO kombineret med ATS

ATS gør det muligt at få mest muligt ud af CLO (Con stant Lumens Output) teknologien. Outputtet fra hver lyskilde falder gradvist i løbet af dets levetid, så CLO sikrer, at denne reduktion kompenseres fra allerførste brug. CLO driveren indstilles fra fabrikken til et bestemt startpunkt, det forventede antal lystimer (f.eks. 100.000 timer). Belysningen starter på dette tidspunkt og forbli ver på dette niveau i løbet af sin levetid.

For at sikre at CLO fungerer i praksis, er ATS imidlertid nødvendigt. Faldet i lysudbytte er nemlig tæt forbundet med LED temperaturen. Jo højere LED temperaturen bliver, jo mere og hurtigere falder lyset. Så uden ATS er CLO ikke mulig! ATS i kombination med CLO sikrer en optimal udnyttelse af LED’ens effektivitet og energibe sparelse.

Stigende temperaturer

Alle er bekendte med de høje temperaturer i en svøm mehal! 32° C i lufttemperatur på gulvniveau er faktisk i dag ret normalt. Så hvor varmt bliver det på toppen af bassinområdet omkring seks meter over gulvet?ww Ja, der kan, over klimaanlægget, blive betydeligt varmere. En solrig sommerdag, hvor klimaanlægget skruer ned, eller måske slukker helt på grund af en uventet elektrisk fejl, kan resultere i endnu højere temperaturer.

Effekten af et varmt svømmemiljø på LED-belysning

Kun et par miljøer er mere krævende for et belysnings system end en svømmehal. Varme, fugtighed og klor: den betydelige indflydelse disse har på produkterne til svømmehaller eller vandlande er desværre oftest un dervurderet. LED svømmebassinbelysning fra EVA Op tic reagerer på de afgørende faktorer inden for svøm mebadsmiljøet ved at tilbyde ATS til sine produkter. Og med stor gavnlig effekt!

LED armaturer skal være i stand til at håndtere disse ekstreme temperaturer i årevis, hver eneste dag. Ud over armaturets indvendige temperatur skal det også være modstandsdygtig over for ekstreme temperaturer over poolen. Varmen, der udvikler sig i swimmingpool miljøer, overstiger langt kapaciteterne i standardarmatu rer. Armaturer, der i teorien vil virke til swimmingpoolmil jøer, kan ofte ikke klare temperaturstigningerne i prak sis. LED’er vil kontinuerligt blive overeksponeret, hvilket får deres levetid til at blive eksponentielt kortere eller endda får dem til at stoppe med at fungere for tidligt.

UPCLIMBER

– Brug en Upclimber når du skal montere vinduer til dit næste svømmehalsprojekt.

Vinduesmontering er synonymt med tunge løft, tidskrævende processer og dårlige arbejdsstillinger. Men sådan behøver det ikke at være. Den danske opfindelse UPCLIMBER gør vinduesmontering til en fornøjelse takket være et unikt løftesystem.

• Montere vindue med bunden først

• Nem opsætning og betjening

• Undgå tunge løft og arbejdsskader

• Kan betjenes af én mand

• Let at flytte på – fylder minimalt

• Til udendørs og indendørs montering

• Kan benyttes fra terræn og stillads

• Stærk kvalitet og høj sikkerhed

• Godkendt og CE-mærket

Energitjek er bedre end lukning af svømmehaller

Det vil ramme danskerne hårdt, hvis svømmehallerne bliver lukket. Cirka 150.000 børn går til svømning i de danske svømmeklubber og generelt set er svømning den største aktivitet blandt danske børn og i top fem for voksne. Det vil derfor ramme danskerne hårdt hvis svømmehallerne, som følge af energibesparelser, bliver lukket.

Loven stiller i dag krav om, hvor meget vand der skal cirkuleres hen over de filtre, som renser bassinvandet (den cirkulerende vandstrøm), en proces som er sær deles strømkrævende og er i gang døgnet rundt i alle svømmehaller. Det som Miljøstyrelsen påpeger er, at kommunerne selv kan fastlægge, hvor meget vand, som skal cirkuleres. Dermed kan kommunerne altså selv bestemme, hvor meget el de vil spare, ved at sænke cirkulationen, så længe man overholder lovens krav til vandkvalitet.

Tidligere i år offentliggjorde Dansk Svømmeunion, Lokale & Anlægsfonden og Danske Svømmebade en undersøgelse der viste stort potentiale for et mere bæ redygtigt indeklima og energiforbrug i danske svøm meanlæg. Undersøgelsen peger især på ventilationen i svømmehallerne som et område hvor de danske svøm mehaller kan energioptimere og dermed spare penge.

om lukning af en svømmehal, hvilket vil ramme børn, unge, foreningsliv og badegæsterne hårdt. Man be høver ikke drive svømmeanlæg mere energitungt end nødvendigt, slutter Allan Nyhus.

4 SPARETIPS FRA DANSK SVØMMEUNION

• Indfør ”belastnings baseret” cirkulation. Det er en proces, hvor man sænker den såkaldte cirku lerende vandstrøm i alle bassiner til 50 % af det normale driftskrav jævnfør BEK 918, §10, stk. 1 (herunder bilag 2) og stk. 4, både under drift og om natten. Den cirkulerende vandstrøm hæves til 100 % under drift, hvis kvalitetskravene i BEK 918, bilag 1 overskrides.

Fra Dansk Svømmeunion opfordrer vi kommunerne til at tage et energitjek på deres svømmehaller og under søge hvordan man kan sænke forbruget yderligere i stedet for at lukke svømmehallerne, som enkelte kom muner aktuelt overvejer, siger medlem af direktionen i Dansk Svømmeunion Allan Nyhus.

– Vi har stor forståelse for, at kommunerne, i den nuvæ rende situation, overvejer mange scenarier. Men vi ap pellerer også til, at man ikke træffer forhastede beslut ninger om eksempelvis helt at lukke svømmehaller, før man har kastet et blik på mulige og forholdsvis nemme energibesparelser, supplerer Allan Nyhus.

Et sted at spare er eksempelvis den såkaldt cirkule rende vandstrøm i svømmehallen. Bestyrelsesmedlem i Dansk Svømmeunion, Lars Warm, som i sit civile hverv i Dansk Svømmebadsrådgivning arbejder med svømmehaller, har været i dialog med Miljøstyrelsen omkring mulighederne for at reducere den cirkulerende vandstrøm i svømmehaller. Det oplyser Miljøstyrelsen at kommunerne selv kan tage beslutning om.

- Vi anerkender fuldt ud både kommunale, selvejende og private svømmeanlæg står overfor store udfordrin ger med de høje energipriser. Derfor opfordrer vi også til at tage et konstruktivt og kritisk blik på, hvor der kan energioptimeres inden man tager en hurtig beslutning

• Andre steder i svømmehallerne kan der her og nu spares en del el ved at slukke for de såkaldte UVanlæg, så længe den bundne klor ikke overstiger de lovpligtige 0,5 mg/liter.

• Der vil kunne spares en del elektricitet ved at udskifte til LED-lys i de svømmehaller, hvor det endnu ikke er sket.

• Overdæk bassinerne/overløbsrender om natten, hvilket holder på varmen i bassinet.

Det er vigtigt at understrege, at dette er inspirati onstip. Tiltagene skal vurderes individuelt for hver enkelt svømmehal.

Hos A.S. Facader i Ikast nær Herning og Silkeborg bestræber vi os på at være de førende inden for udførelse af glasfacade, glasvægge og andre glasløsninger. Vi designer, leverer og monterer din glasfacade ligemeget hvor i landet du bor. Det sker altid i et tæt samarbejde med de relevante bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører.

Facader af glas og aluminium til facadebeklædning

Lalandia Søndervig

Over 25 år har vi leveret omklædningsfaciliteter i Skandinavien

Dux Tæller- og Adgangssystemer forhandler skabe og interiør fra KUPAN som er en af Europas største leverandører af løsninger i højtrykslaminat ”HPL”.

Kupan producerer omklædningsskabe, toiletkabiner, laboratorieinteriør og døre i innovativt design. Idrætsfaciliter, skoler, indkøbscentre, hoteller og hospitaler er blot nogle eksempler på anvendelse.

Produkterne er vedligeholdelsesfri og de selvlukkende hængsler er specielt udviklet af Kupan.

Kupan leverer holdbare løsninger i fremtidens design og med de nyeste teknologier.

Der kan vælges mellem mange farver, mønstre og finish.

Mikael Andersen Indehaver/ Owner Ph: +45 4031 1161

ma@duxtaeller.dk

Lille Grønnegade 6, 4000 Roskilde www.duxtaeller.dk

Kupan

• Steelhouse Copenhagen

• Nexthouse Copenhagen

• Ølstykke Svømmehal

• Køge Svømmeland

• Lystrup Svømme og aktivitetscenter

• Lemvig Idræts - & Kulturcenter

• Vestre fængsel

• Bispebjerg Hospital

• Åbyskov Strand Camping

• DCU Skærby Camping

Sikkerhed

Øger sikkerheden på broer ved trafikuheld

drukneulykker på havneanlæg

Fleksibelt Design

Systems med fleksibelt design

kan tilpasses alle typer af broer

Lang Levetid

Langtidsholdbart med levetid op til 40 år

til maritime og korrosive miljøer

os på www.Safe2Fall.dk

Jes Bo Rennebod

20 20